Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 12. december 2018 - StrasbourgForeløbig udgave
Forslag til ændringsbudget nr. 6/2018: Nedsættelse af betalings- og forpligtelsesbevillinger (egne indtægter)
 Anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til finansiering af øjeblikkelige budgetforanstaltninger for at klare de aktuelle udfordringer vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler
 Mobilisering af EU's Solidaritetsfond med henblik på tilvejebringelse af bevillinger i Unionens almindelige budget for 2018 til udbetaling af forskud
 Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019
 Økonomisk partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Japan ***
 Økonomisk partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Japan
 Strategisk partnerskabsaftale mellem EU og Japan ***
 Strategisk partnerskabsaftale mellem EU og Japan (beslutning)
 Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem EU og Jordan (Kroatiens tiltrædelse af EU) ***
 Oprettelse af Horisont Europa – reglerne for deltagelse og formidling ***I
 Særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa ***I
 Pakke for det indre marked
 Resultater og henstillinger fra Det Særlige Udvalg om Terrorisme
 Årsrapport om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
 Årsrapport om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
 Årsberetning 2017 om menneskerettigheder og demokrati i verden og Den Europæiske Unions politik på området
 Oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond ***I
 Oprettelse af Connecting Europe-faciliteten ***I
 EU’s associeringsaftale med Ukraine

Forslag til ændringsbudget nr. 6/2018: Nedsættelse af betalings- og forpligtelsesbevillinger (egne indtægter)
PDF 129kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. december 2018 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2018 for regnskabsåret 2018: Nedsættelse af betalings- og forpligtelsesbevillinger i overensstemmelse med de ajourførte overslag over udgifter samt ajourføring af indtægter (egne indtægter) (13961/2018 – C8-0488/2018 – 2018/2244(BUD))
P8_TA-PROV(2018)0500A8-0399/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 41,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(2), særlig artikel 44,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, endeligt vedtaget den 30. november 2017(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(4),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(5),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(6),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 6/2018, vedtaget af Kommissionen den 12. oktober 2018 (COM(2018)0704),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 6/2018, vedtaget af Rådet den 26. november 2018 og fremsendt til Europa-Parlamentet samme dag (13961/2018 – C8-0488/2018),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88 og 91,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0399/2018),

A.  der henviser til, at formålet med forslaget til ændringsbudget nr. 6/2018 er at ajourføre både udgifts- og indtægtssiden af budgettet for at tage hensyn til den seneste udvikling;

B.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 6/2018 på udgiftssiden nedsætter forpligtelses- og betalingsbevillingerne med henholdsvis 48,7 mio. EUR og 44,7 mio. EUR for budgetposterne under udgiftsområde 1a "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse" og udgiftsområde 2 "Bæredygtig vækst: naturressourcer";

C.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 6/2018 på indtægtssiden vedrører en revision af overslaget over traditionelle egne indtægter (dvs. told og sukkerafgifter), moms- og BNI-grundlagene samt opfører de relevante korrektioner til fordel for Det Forenede Kongerige og finansieringen heraf på budgettet, forhold der alle påvirker fordelingen af medlemsstaternes bidrag til EU-budgettets egne indtægter;

1.  glæder sig over, at gennemførelsen af 2014-2020-programmerne endelig er ved at nå op på fuld hastighed og kun fører til en mindre tilpasning på udgiftssiden i forhold til de meget betydelige ændringsbudgetter, der blev vedtaget i 2016 og 2017; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at kompensere for de store forsinkelser, der er akkumuleret i de seneste tre år;

2.  noterer sig den tekniske proces for afbalanceringen af de egne indtægter, som er blevet nødvendig som følge af revisionen af overslagene over traditionelle egne indtægter og moms, og som følge af ajourføringen af korrektionen til fordel for Det Forenede Kongerige;

3.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 6/2018;

4.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 6/2018 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(3) EUT L 57 af 28.2.2018, s. 1.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(5) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(6) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.


Anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til finansiering af øjeblikkelige budgetforanstaltninger for at klare de aktuelle udfordringer vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler
PDF 140kWORD 50k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 12. december 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til finansiering af øjeblikkelige budgetforanstaltninger for at klare de aktuelle udfordringer vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler (COM(2018)0901 – C8-0492/2018 – 2018/2274(BUD))
P8_TA-PROV(2018)0501A8-0455/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0901 – C8-0492/2018),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(1), særlig artikel 11,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(2), særlig punkt 12,

–  der henviser til det nye forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, som Kommissionen vedtog den 30. november 2018 (COM(2018)0900) i overensstemmelse med artikel 314, stk. 8, i TEUF,

–  der henviser til konklusionerne af trepartsmødet den 4. december 2018,

–  der henviser til den holdning til det andet forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, som Rådet vedtog den 11. december 2018 og fremsendte til Parlamentet den samme dag (15205/2018 – C8-0499/2018),

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0455/2018),

A.  der henviser til, at formålet med fleksibilitetsinstrumentet er for et givet regnskabsår og inden for det angivne beløb at gøre det muligt at finansiere nøje fastlagte udgifter, der ikke kunne finansieres inden for de lofter, der var til rådighed for et eller flere andre udgiftsområder;

B.  der henviser til, at Kommissionen havde foreslået at anvende fleksibilitetsinstrumentet til at supplere den finansiering, der er til rådighed i Unionens almindelige budget for regnskabsåret 2019, ud over loftet for udgiftsområde 3 med 985 629 138 EUR til at finansiere foranstaltninger på migrations-, flygtninge- og sikkerhedsområdet;

C.  der henviser til, at repræsentanter for Parlamentet og Rådet på budgettrepartsmødet den 4. december 2018 blev enige om en yderligere anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet med 178 715 475 EUR som et resultat af styrkelsen af Horisont 2020 og Erasmus+‑programmerne under underudgiftsområde 1a;

1.  er enig i anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet med et beløb på 1 164 344 613 EUR i forpligtelsesbevillinger;

2.  gentager, at anvendelsen af dette instrument, som er fastsat i artikel 11 i forordningen om fastlæggelsen af den flerårige finansielle ramme, endnu en gang viser, hvor afgørende nødvendigt det er, at Unionens budget er mere fleksibelt;

3.  gentager sit mangeårige synspunkt om, at betalinger, der følger af forpligtelser, som tidligere er tilvejebragt gennem fleksibilitetsinstrumentet, kun kan medregnes ud over lofterne i den flerårige finansielle ramme;

4.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

5.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

6.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til styrkelse af centrale programmer for EU's konkurrenceevne og til finansiering af øjeblikkelige budgetforanstaltninger til afhjælpning af de aktuelle udfordringer vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 12,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Fleksibilitetsinstrumentet skal gøre det muligt at finansiere nøje fastlagte udgifter, der ikke kunne finansieres inden for rammerne af lofterne for et eller flere udgiftsområder.

(2)  Loftet for det årlige beløb, der er til rådighed under fleksibilitetsinstrumentet, er på 600 000 000 EUR (i 2011-priser), jf. artikel 11 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013(4), i givet fald forhøjet med de bortfaldne beløb, der stilles til rådighed i henhold til stk. 1, andet afsnit, i samme artikel.

(3)  For at styrke centrale programmer for EU's konkurrenceevne og klare de aktuelle udfordringer vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler er det nødvendigt hurtigst muligt at tilvejebringe betydelige supplerende beløb til finansiering af sådanne programmer og foranstaltninger.

(4)  Efter at alle muligheder for omfordeling af bevillingerne under loftet for udgiftsområde 1a (Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) og udgiftsområde 3 (Sikkerhed og medborgerskab) er blevet undersøgt, har det vist sig nødvendigt at anvende fleksibilitetsinstrumentet til at supplere den finansiering, der er til rådighed på Unionens almindelige budget for regnskabsåret 2019 ud over loftet for udgiftsområde 1a med et beløb på 178 715 475 EUR til at styrke centrale programmer for EU's konkurrenceevne og for udgiftsområde 3 med et beløb på 985 629 138 EUR med henblik på at finansiere foranstaltninger på migrations-, flygtninge- og sikkerhedsområdet.

(5)  På grundlag af den forventede betalingsprofil bør de betalingsbevillinger, der svarer til det beløb, der anvendes via fleksibilitetsinstrumentet, fordeles over flere regnskabsår.

(6)  For at disse midler kan anvendes hurtigst muligt, bør denne afgørelse anvendes fra starten af regnskabsåret 2019 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.  Fleksibilitetsinstrumentet anvendes til at tilvejebringe et beløb på 178 715 475 EUR i forpligtelsesbevillinger til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 under udgiftsområde 1a (Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) og 985 629 138 EUR under udgiftsområde 3 (Sikkerhed og medborgerskab).

Det beløb, der er omhandlet i første afsnit, skal anvendes til at styrke centrale programmer for EU's konkurrenceevne og til at finansiere foranstaltninger med henblik på at klare de aktuelle udfordringer vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler.

2.  På grundlag af den forventede betalingsprofil fastlægges fordelingen af betalingsbevillingerne svarende til anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet således:

a)  548 740 834 EUR i 2019

b)  257 223 207 EUR i 2020

c)  135 194 558 EUR i 2021

d)  140 942 662 EUR i 2022

e)  82 243 352 EUR i 2023.

De specifikke beløb for betalingsbevillingerne for hvert regnskabsår godkendes i overensstemmelse med den årlige budgetprocedure.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2019.

Udfærdiget i , den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(2) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).


Mobilisering af EU's Solidaritetsfond med henblik på tilvejebringelse af bevillinger i Unionens almindelige budget for 2018 til udbetaling af forskud
PDF 138kWORD 51k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 12. december 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på udbetaling af forskud over Den Europæiske Unions almindelige budget for 2019 (COM(2018)0281 – C8-0221/2018 – 2018/2074(BUD))
P8_TA-PROV(2018)0502A8-0453/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0281 – C8-0221/2018),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Un ions Solidaritetsfond(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 10,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 11,

–  der henviser til resultaterne af trepartsmødet den 4. december 2018,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0453/2018),

A.  der henviser til, at et beløb på 50 000 000 EUR i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 661/2014 om ændring af forordning (EF) nr. 2012/2002 stilles til rådighed med henblik på udbetaling af forskud i form af bevillinger i forbindelse med Unionens almindelige budget;

1.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

2.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på udbetaling af forskud over Den Europæiske Unions almindelige budget for 2019

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(4), særlig artikel 4a, stk. 4,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(5), særlig punkt 11,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ("fonden") har til formål at sætte Unionen i stand til at reagere hurtigt, effektivt og fleksibelt i nødsituationer for at udvise solidaritet med befolkningen i regioner, der rammes af naturkatastrofer.

(2)  Fonden må ikke overstige et maksimumbeløb på 500 000 000 EUR (i 2011-priser), jf. artikel 10 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013(6).

(3)  I artikel 4a, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2012/2002 fastsættes det, at når det er nødvendigt for at sikre rettidigt disponible budgetmidler, kan fonden anvendes med et beløb på op til 50 000 000 EUR til udbetaling af forskud, og at de tilsvarende bevillinger opføres på Den Europæiske Unions almindelige budget.

(4)  For at sikre, at der er tilstrækkelige budgetmidler til rådighed i rette tid på Den Europæiske Unions almindelige budget for 2019, bør fonden anvendes til udbetaling af forskud til et beløb på 50 000 000 EUR.

(5)  For at minimere den tid, det tager at anvende fonden, bør denne afgørelse anvendes fra starten af regnskabsåret 2019 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Inden for rammerne af Unionens almindelige budget for regnskabsåret 2019 stiller Den Europæiske Unions Solidaritetsfond et beløb på 50 000 000 EUR til rådighed i forpligtelses- og betalingsbevillinger til udbetaling af forskud.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2019.

Udfærdiget i [...], den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) EUT L 311 af 14.11.2002, s. 3.
(5) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(6) Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).


Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019
PDF 197kWORD 61k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 12. december 2018 om Rådets holdning til det andet forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 (15205/2018 – C8-0499/2018 – 2018/2275(BUD))
P8_TA-PROV(2018)0503A8-0454/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(4)20204 ("FFR-forordningen"),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(5),

–  der henviser til sin beslutning af 15. marts 2018 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet(6),

–  der henviser til sin beslutning af 19. april 2018 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2019(7),

–  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, vedtaget af Kommissionen den 21. juni 2018 (COM(2018)0600),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, vedtaget af Rådet den 4. september 2018 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 13. september 2018 (11737/2018 – C8-0410/2018),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2018 om mandatet med henblik på trepartsmødet om 2019-budgetforslaget(8),

–  der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2018 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019(9),

–  der henviser til, at Forligsudvalget ikke nåede til enighed om et fælles udkast inden fristen på 21 dage, som er omhandlet i artikel 314, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til det andet forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, som Kommissionen vedtog den 30. november 2018 (COM(2018)0900) i overensstemmelse med artikel 314, stk. 8, i TEUF,

–  der henviser til konklusionerne af trepartsmødet den 4. december 2018,

–  der henviser til den holdning til det andet forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, som Rådet vedtog den 11. december 2018 (15205/2018 – C8-0499/2018),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0454/2018),

1.  minder om, at den "forslagspakke", som blev vedtaget af Parlamentet og Rådet på trepartsmødet den 4. december 2018 efter vanskelige og intense forhandlinger, består af to dele: Unionens budget for 2019 fastsat til henholdsvis 165 795,6 mio. EUR og 148 198,9 mio. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger og fire fælles erklæringer samt én ensidig erklæring;

2.  understreger, at forslaget til budget som ændret af Rådet ikke helt lever op til det reelle behov for et solidt, sammenhængende og effektivt EU-budget, men at Parlamentets mål er at skaffe Unionen et budget, der kan give borgerne og virksomhederne håndgribelige fordele;

3.  glæder sig over det samlede niveau af forpligtelsesbevillinger, der er opnået enighed om, og som udgør en stigning på 1,728 mio. EUR sammenlignet med Rådets oprindelige behandling; glæder sig over, at de under forhandlingerne opnåede forhøjelser på 943 mio. EUR er i overensstemmelse med Parlamentets vigtigste politiske prioriteter, nemlig at støtte forskere, unge og SMV'er, tackle de underliggende årsager til migration, klimaændringer, øge unionsborgernes sikkerhed, og forsvar;

4.  glæder sig over, at det aftalte samlede niveau for betalingsbevillinger for 2019 stiger med 2,4 % i forhold til 2018-budgettet; bemærker imidlertid, at niveauet for betalinger kun udgør 0,9 % af EU's BNI; understreger betydningen af den fælles erklæring om betalingsbevillinger, hvor Parlamentet og Rådet forpligter sig til at træffe de nødvendige beslutninger for at dække eventuelle behørigt begrundede behov;

5.  beklager, at Rådet under påskud af, at det ikke havde den nødvendige tid til at analysere det, inden for rammerne af budgetproceduren for 2019 af princip afviste enhver diskussion om at anvende den nye artikel 15, stk. 3, i finansforordningen, således at de frigjorte beløb fra forskning kunne stilles til rådighed igen inden for rammerne af den årlige budgetprocedure; opfordrer derfor Kommissionen til som minimum hvert andet år specifikt at aflægge beretning om de beløb, der er frigjort i forbindelse med forskningsprogrammer, og til at fremlægge alle relevante oplysninger og elementer vedrørende artikel 15, stk. 3, og foreslå anvendelse heraf i forbindelse med budgetproceduren for 2020;

6.  beklager endnu en gang, at Parlamentet, der er en af budgetmyndighedens to parter, ikke blev behørigt inddraget af Rådet og Kommissionen i drøftelserne om udvidelsen af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; beklager Rådets kompromisløse holdning til finansieringen af den anden tranche af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, hvortil Unionens budget vil bidrage med 2 mia. EUR, mens medlemsstaterne vil bidrage med 1 mia. EUR; gentager sit mangeårige synspunkt om, at nye initiativer ikke må finansieres på bekostning af Unionens eksisterende eksterne projekter; minder om, at lofterne i den nuværende flerårige finansielle ramme på grund af Rådets modvilje ikke er blevet forhøjet i forbindelse med midtvejsrevisionen, og at den flerårige finansielle ramme har manglet tilstrækkelig fleksibilitet til at reagere på uforudsete omstændigheder; understreger, at man skal tage ved lære heraf med henblik på den flerårige finansielle ramme efter 2021 for bl.a. at undgå, at der oprettes budgetmæssige satellitter som f.eks. faciliteten for flygtninge i Tyrkiet;

7.  insisterer i overensstemmelse med den fælles erklæring fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen på, at den aftalte styrkelse af programmerne Horisont 2020 og Erasmus+ på 100 mio. EUR i et ændringsbudget i 2019 ikke vil blive finansieret gennem omfordelinger fra andre programmer, men gennem nye bevillinger;

8.  glæder sig over oprettelsen af yderligere 10 stillinger og den dertil knyttede forhøjelse af bevillingerne til Europol i betragtning af den øgede støtte, som Europol yder medlemsstaterne inden for rammerne af retshåndhævelsessamarbejdet og dets deltagelse i bekæmpelsen af terrorisme og cyberkriminalitet;

9.  glæder sig over oprettelsen af 5 stillinger og den dermed forbundne forhøjelse af bevillinger fra Kommissionens side i 2019-budgetforslaget for at undgå flaskehalse, som kan være til skade for domstolenes produktivitet i forbindelse med nye aktiviteter, der er blevet iværksat af EU-Domstolen, og den fortsatte stigning i arbejdsbyrden, navnlig på grund af brexit; påpeger dog, at EU-Domstolens reelle behov var 16 nye faste stillinger til støttetjenesterne;

10.  glæder sig over styrkelsen af budgetposten for EU-Udenrigstjenesten vedrørende strategisk kommunikationskapacitet med henblik på at tilvejebringe en stærkere koordineret EU-reaktion på problemet med disinformation;

11.  godkender Rådets holdning til det andet forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 og de fælles erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

12.  pålægger sin formand at fastslå, at Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 er endeligt vedtaget, og at drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til de øvrige institutioner og de berørte organer samt til de nationale parlamenter.

BILAG

FORSLAGSPAKKE

Budget 2019 – fælles konklusioner

Disse fælles konklusioner omfatter følgende afsnit:

1.  Budget 2019

2.  Erklæringer

Oversigt

Forslagspakken indebærer følgende:

—  de samlede forpligtelsesbevillinger (FB) på 2019-budgettet fastsættes til 165 795,6 mio. EUR. Dette giver en margen under FFR-lofterne for 2019 på i alt 1 291,1 mio. EUR i FB

—  de samlede betalingsbevillinger (BB) på 2019-budgettet er fastsat til 148 198,9 mio. EUR

—  fleksibilitetsinstrumentet for 2019 anvendes med et beløb på 164,3 mio. EUR i FB for underudgiftsområde 1a (Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) og udgiftsområde 3 (Sikkerhed og medborgerskab)

—  den samlede margen for forpligtelser andrager 1 476,0 mio. EUR for underudgiftsområde 1a (Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse), underudgiftsområde 1b (Økonomisk, social og territorial samhørighed) og udgiftsområde 4 (Et globalt Europa)

—  margenen til uforudsete udgifter i 2017 modregnes med 253,9 mio. EUR i uudnyttede margener under udgiftsområde 5 (Administration)

—  BB for 2019, der vedrører mobiliseringen af fleksibilitetsinstrumentet i 2016, 2017 2018 og 2019, anslås af Kommissionen til 961,9 mio. EUR.

1.  Budgettet for 2019

Europa-Parlamentet og Rådet er nået til enighed om de fælles konklusioner i afsnit 1.1 til 1.6 nedenfor.

1.1.  Tværgående spørgsmål

Decentrale agenturer

EU's bidrag (i FB og BB) og antallet af stillinger i decentrale agenturer fastsættes på det niveau, Kommissionen har foreslået i det andet budgetforslag (BF).

Forvaltningsorganer

EU's bidrag (i FB og BB) og antallet af stillinger i forvaltningsorganer fastsættes på det niveau, Kommissionen har foreslået i det andet BF.

Pilotprojekter/forberedende foranstaltninger

Der er opnået enighed om en omfattende pakke på 75 pilotprojekter/forberedende foranstaltninger (PP/FF), Kommissionen har foreslået i det andet BF.

Når et PP eller en FF synes omfattet af et eksisterende retsgrundlag, kan Kommissionen foreslå overførsel af bevillinger til dette retsgrundlag for at fremme foranstaltningens gennemførelse.

Denne pakke, som Europa-Parlamentet foreslog i dets behandling af det oprindelige BF, overholder fuldt ud de lofter for PP/FF, der er fastlagt i finansforordningen.

1.2.  Udgiftsområder i den finansielle ramme - forpligtelsesbevillinger

Underudgiftsområde 1a (Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse)

FB fastsættes til det niveau, Kommissionen har foreslået i det andet BF, men med de justeringer, der er angivet i nedenstående tabel.

 

 

 

 

(i EUR)

Budgetpost/ program

Betegnelse

Ændring af forpligtelsesbevillinger

Andet 2019-BF

Budget 2019

Forskel

Horisont 2020

 

 

+150 000 000

08 02 03 04

Udvikling af et europæisk transportsystem, som er ressourceeffektivt, miljøvenligt, sikkert og problemfrit

252 946 905

260 946 905

+8 000 000

08 02 08

SMV-instrument

541 589 527

641 589 527

+100 000 000

09 04 01 01

Styrkelse af forskning i fremtidige og opdukkende teknologier

429 937 089

442 937 089

+13 000 000

15 03 01 01

Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter — opnå, udvikle og overføre nye færdigheder, viden og innovation

916 586 364

945 586 364

+29 000 000

Uddannelse, erhvervsuddannelse og sport (Erasmus+)

 

 

+40 000 000

15 02 01 01

Fremme af topkvalitet og samarbejde inden for uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet i Europa og af dets relevans for arbejdsmarkedet

2 411 836 200

2 441 036 200

+29 200 000

15 02 01 02

Fremme af topkvalitet og samarbejde på ungdomsområdet og af unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa

175 070 000

185 870 000

+10 800 000

I ALT

 

 

+190 000 000

Som følge heraf er der opnået enighed om, at niveauet for FB fastsættes til 23 335,4 mio. EUR, således at der ikke er nogen margen tilbage under udgiftsloftet for underudgiftsområde 1a, den samlede margen for forpligtelser anvendes med et beløb på 74,7 mio. EUR, og der mobiliseres 178,7 mio. EUR gennem fleksibilitetsinstrumentet.

Underudgiftsområde 1b (Økonomisk, social og territorial samhørighed)

FB fastsættes til det niveau, Kommissionen har foreslået i det andet DB.

Som følge heraf er der opnået enighed om, at niveauet for FB fastsættes til 57 192,0 mio. EUR, således at der ikke er nogen margen tilbage under udgiftsloftet for underudgiftsområde 1b, og den samlede margen for forpligtelser anvendes med et beløb på 350,0 mio. EUR.

Udgiftsområde 2 (Bæredygtig vækst: naturressourcer)

FB fastsættes til det niveau, Kommissionen har foreslået i det andet DB.

Som følge heraf er der opnået enighed om, at niveauet for FB fastsættes til 59 642,1 mio. EUR, således at der er en margen på 701,9 mio. EUR.

Udgiftsområde 3 (Sikkerhed og medborgerskab)

FB fastsættes til det niveau, Kommissionen har foreslået i det andet DB.

Som følge heraf er der opnået enighed om, at niveauet for FB fastsættes til 3 786,6 mio. EUR, således at der ikke er nogen margen tilbage under udgiftsloftet for udgiftsområde 3, og der mobiliseres 985,6 mio. EUR gennem fleksibilitetsinstrumentet.

Udgiftsområde 4 (Et globalt Europa)

FB fastsættes til det niveau, Kommissionen har foreslået i det andet DB.

Som følge heraf er der opnået enighed om, at niveauet for FB fastsættes til 11 319,3 mio. EUR, således at der ikke er nogen margen tilbage under udgiftsloftet for udgiftsområde 4, og at den samlede margen for forpligtelser anvendes med et beløb på 1 051,3 mio. EUR.

Udgiftsområde 5 (Administration)

Antallet af stillinger i institutionernes stillingsfortegnelser samt bevillingerne fastsættes til det niveau, Kommissionen har foreslået i det andet BF.

Som følge heraf og efter hensyntagen til de i punkt 1.1 ovenfor foreslåede PP/FF (4,1 mio. EUR) er der opnået enighed om, at niveauet for FB fastsættes til 9 943,0 mio. EUR, således at der efter anvendelse af 253,9 mio. EUR af margenen til at udligne anvendelsen af margenen til uforudsete udgifter i 2017 er en margen på 589,1 mio. EUR under udgiftsloftet for udgiftsområde 5.

Særlige instrumenter: Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), nødhjælpsreserven og Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF)

FB til EGF, nødhjælpsreserven og EUSF fastsættes til det niveau, Kommissionen har foreslået i det andet DB.

1.3.  Betalingsbevillinger

De samlede betalingsbevillinger i budgettet for 2019 fastsættes til det niveau, Kommissionen har foreslået i det andet BF.

1.4.  Budgetanmærkninger

De budgetanmærkninger, Kommissionen har foreslået i det andet BF, godkendes, bortset fra følgende budgetposter:

—  artikel 08 02 08 (SMV-instrument) i Kommissionens sektion af budgettet, hvor teksten foreslået i det oprindelige BF godkendes

—  konto 2 2 1 4 (Kapaciteten for Strategisk Kommunikation) i EU-Udenrigstjenestens sektion af budgettet, hvor teksten i Europa-Parlamentets behandling af det oprindelige BF godkendes.

1.5.  Kontoplan

Den kontoplan, Kommissionen har foreslået i det andet BF, godkendes.

1.6.  Reserves

De reserver, Kommissionen har foreslået i det andet BF, godkendes. Desuden opføres et beløb på 19 321 000 EUR i reserven i både FB og BB, indtil Kommissionens forslag (COM(2018) 632) af 12. september 2018 er vedtaget, til artikel 18 02 03 (Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex)).

2.  Erklæringer

2.1.  Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring om betalingsbevillinger

"Europa-Parlamentet og Rådet minder om, at der under hensyntagen til budgetgennemførelsen skal sikres en velordnet udvikling i betalingerne i forhold til forpligtelsesbevillingerne for at undgå et unormalt niveau for ubetalte fakturaer ved årets udgang.

Europa-Parlamentet og Rådet opfordrer Kommissionen til fortsat nøje og aktivt at overvåge gennemførelsen af programmerne for 2014-2020. Med henblik herpå opfordrer de Kommissionen til rettidigt at forelægge ajourførte taloplysninger om situationen med hensyn til gennemførelsen og overslag over behovene for betalingsbevillinger i 2019.

Hvis tallene viser, at de bevillinger, der er opført på 2019-budgettet, er utilstrækkelige til at dække behovet, opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet Kommissionen til så hurtigt som muligt at fremlægge en hensigtsmæssig løsning, bl.a. et ændringsbudget, for at give budgetmyndigheden mulighed for at træffe de nødvendige beslutninger om behørigt berettigede behov i rette tid. Hvis det er relevant, vil Europa-Parlamentet og Rådet tage højde for sagens hastende karakter."

2.2.  Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring om ungdomsbeskæftigelsesinitiativet

"Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen minder om, at nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden fortsat er et fælles politisk mål, som har høj prioritet, og bekræfter deres vilje til at gøre bedst mulig brug af de budgetmæssige midler for at nå dette mål, især gennem ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.

Europa-Parlamentet og Rådet noterer sig de tidligere erfaringer i forbindelse med forøgelsen af ressourcerne i den specifikke tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som udløste omfattende ændringer af programmer for at mobilisere beløb fra Den Europæiske Socialfond (ESF) med henblik på at matche støtten fra den specifikke tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.

Europa-Parlamentet og Rådet opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge et lovgivningsforslag med henblik på gnidningsfri gennemførelse af de forøgede budgetmæssige midler til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet. Europa-Parlamentet og Rådet er enige om hurtigt at behandle dette forslag under hensyntagen til det kommende valg til Europa-Parlamentet, for at omprogrammeringen i 2019 kan foregå så glat som muligt."

2.3.  Ensidig erklæring fra Kommissionen om ungdomsbeskæftigelsesinitiativet

"Uden at det berører budgetmyndighedens beføjelser, bekræfter Kommissionen, at den forøgelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, der er opnået enighed om for 2019, ikke vil blive betragtet som en fremrykket bevilling af det beløb, der i øjeblikket er fastsat for 2020, når den fremlægger den ajourførte finansielle programmering og lovgivningsforslaget om revision af forordningen om fælles bestemmelser."

2.4.  Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring om integrering af klimaindsatsen

"Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen minder om betydningen af at opbygge en ressourceeffektiv og klimarobust lavemissionsøkonomi. Med henblik herpå er Europa-Parlamentet og Rådet enige om at investere mindst 20 % af EU's budget i klimarelaterede udgifter i perioden 2014-20. I gennemsnit - og selv om budgettet for 2019 alene når 20 %-målet - tyder den nuværende prognose for hele perioden 2014-2020 på, at 19,3 % af EU's budget afsættes til klimaindsatsen, hovedsageligt på grund af forsinkelser i gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde i starten af perioden.

Europa-Parlamentet og Rådet noterer sig denne udvikling og opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for at nå 20 %-målet for hele perioden 2014-2020."

2.5.  Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring om styrkelse af underudgiftsområde 1a gennem et ændringsbudget

"Som følge af de begrænsende disponible midler i fleksibilitetsinstrumentet og den samlede margen for forpligtelser er Europa-Parlamentet og Rådet blevet enige om at budgettere 100 mio. EUR i et ændringsbudget i 2019 for at styrke Horisont 2020 og Erasmus+. Kommissionen vil forelægge dette ændringsbudget, som ikke vil indeholde nogen andre elementer, så snart den tekniske justering af den flerårige finansielle ramme for 2020, herunder beregningen af den samlede margen for forpligtelser, er fuldført i foråret 2019. Dette berører ikke normale tekniske korrektioner, som Kommissionen vil blive anmodet om at foretage for at sikre en velordnet gennemførelse af budgettet for 2019.

Europa-Parlamentet og Rådet påtager sig hurtigt at behandle det forslag til ændringsbudget for 2019, som fremsættes af Kommissionen."

(1) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.
(2) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(3) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(5) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(6) Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2018)0089.
(7) Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2018)0182.
(8) Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2018)0311.
(9) Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2018)0404.


Økonomisk partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Japan ***
PDF 123kWORD 49k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om et økonomisk partnerskab (07964/2018 – C8-0382/2018 – 2018/0091(NLE))
P8_TA-PROV(2018)0504A8-0366/2018

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07964/2018),

–  der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Japan om et økonomisk partnerskab (07965/2018),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 207, stk. 4, første afsnit, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0382/2018),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2018(1) om udkastet til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel samt til udtalelse fra Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse i form af en skrivelse fra Udvalget for Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne (A8-0366/2018),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Japans regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA-PROV(2018)0505.


Økonomisk partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Japan
PDF 146kWORD 59k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om et økonomisk partnerskab (07964/2018 – C8-0382/2018 – 2018/0091M(NLE))
P8_TA-PROV(2018)0505A8-0367/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07964/2018),

–  der henviser til aftale mellem Den Europæiske Union og Japan om et økonomisk partnerskab (07965/2018),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 207, stk. 4, første afsnit, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) (C8-0382/2018),

–  der henviser til den fælles erklæring fra det 25. topmøde mellem EU og Japan den 17. juli 2018,

–  der henviser til den strategiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan, som blev undertegnet den 17. juli 2018,

–  der henviser til forhandlingsdirektiverne vedrørende en frihandelsaftale med Japan, som blev vedtaget af Rådet den 29. november 2012 og offentliggjort den 14. september 2017,

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2012 om handelsforhandlingerne mellem EU og Japan(1),

–  der henviser til sin beslutning af 3. februar 2016 med Europa-Parlamentets henstillinger til Kommissionen om forhandlingerne om aftalen om handel med tjenesteydelser (TISA)(2) og af 12. december 2017 med titlen "Udvikling af en digital handelsstrategi"(3),

–  der henviser til den endelige rapport om handelsbæredygtighedsvurderingen af frihandelsaftalen mellem EU og Japan fra april 2016 og til analysen af de økonomiske konsekvenser af den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan, som blev offentliggjort af Kommissionens Generaldirektorat for Handel i juni 2018,

–  der henviser til den fælles erklæring fra det 38. interparlamentariske møde mellem EU og Japan af 10. maj 2018,

–  der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget på FN-topmødet om bæredygtig udvikling i New York i september 2015,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Handel for alle – en mere ansvarlig handels- og investeringspolitik" fra oktober 2015,

–  der henviser til Kommissionens tjenestegrenes non-paper af 26. februar 2018 med titlen "Feedback and way forward on improving the implementation and enforcement of Trade and Sustainable Development chapters in EU Free Trade Agreements",

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 15. oktober 2014 om civilsamfundets rolle i frihandelsaftalen EU-Japan og af 14. februar 2018 om kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i EU's frihandelsaftaler,

–  der henviser til Kommissionens 15-punktsplan med henblik på at gøre EU's kapitler om handel og bæredygtig udvikling mere effektive af 26. februar 2018,

–  der henviser til udtalelse 2/15 fra Den Europæiske Unions Domstol af 16. maj 2017 i henhold til artikel 218, stk. 11, i TEUF, som Kommissionen anmodede om den 10. juli 2015,

–  der henviser til protokol nr. 26 i TEUF om tjenesteydelser af almen interesse,

–  der henviser til artikel 2 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 168-191 i TEUF, særlig artikel 191, stk. 2,

–  der henviser til artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 207 og artikel 218, særlig stk. 10, i TEUF

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2018(4) om udkastet til Rådets afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 2,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A8-0367/2018),

A.  der henviser til, at Unionen og Japan deler grundlæggende værdier såsom respekt for menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet og et stærkt engagement i bæredygtig udvikling og et regelbaseret Verdenshandelsorganisationssystem (WTO);

B.  der henviser til, at den økonomiske partnerskabsaftale (ØPA'en) mellem Unionen og Japan har en strategisk dimension og er den vigtigste bilaterale handelsaftale, som Unionen nogensinde har indgået, da den omfatter næsten en tredjedel af verdens BNP, op mod 40 % af verdenshandelen og mere end 600 mio. mennesker;

C.  der henviser til, at Japan er verdens tredjestørste forbrugermarked, men kun det sjettestørste eksportmarked for Unionen, hvilket viser bilaterale handels uudnyttede potentiale;

D.  der henviser til, at flere forudgående studier og analyser af konsekvenserne af ØPA'en mellem Unionen og Japan tyder på, at aftalen vil have potentiale til at tilvejebringe positive virkninger for så vidt angår vækst i BNP, indkomst, handel, produktivitet og beskæftigelse for både Unionen og Japan, samtidig med at målet om "intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" fastholdes; der henviser til, at aftalen også har potentiale til at give fordele for forbrugerne ved at sænke priserne og øge forbrugernes valgmuligheder med hensyn til varer og tjenesteydelser; der henviser til, at Unionen og dets medlemsstater bør forbedre de eksisterende redskaber til at hjælpe arbejdstagere og virksomheder med at tilpasse sig nye muligheder og de potentielle negative virkninger af globaliseringen og handelsaftaler; der henviser til, at en handelsaftales succes også bør vurderes ud fra dens bidrag til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling senest i 2030;

E.  der henviser til, at Parlamentet fra begyndelsen har fulgt disse forhandlinger og bl.a. har opfordret til, at forhandlerne skulle imødekomme borgernes, civilsamfundsorganisationernes og virksomhedernes interesser, og til gennemsigtighed, hvilket har ført til bedre adgang til dokumenter, regelmæssig rapportering om forhandlingerne og forbedret kommunikation; der henviser til, at der i fremtiden vil kunne foretages yderligere forbedringer af proceduren for handelsaftaler, navnlig ved at give indsigt i Unions forslag og sikre, at Rådet systematisk offentliggør forhandlingsdirektiverne inden forhandlingerne;

F.  der henviser til, at det er af afgørende betydning, at de handelspræferencer og muligheder, der udspringer af aftalen, gøres tilgængelige og udnyttes fuldt ud;

1.  mener, at denne aftale er af stor bilateral og global strategisk betydning, og at den er et rettidigt signal til støtte for åben, fair, værdi- og regelbaseret handel, samtidig med at den fremmer høje standarder, nemlig inden for miljø, fødevaresikkerhed, forbrugerbeskyttelse og arbejdsrettigheder, i en tid med alvorlige protektionistiske udfordringer af den internationale orden; advarer om, at en sådan protektionisme ikke er en mulighed, og at status quo ikke længere er holdbar i handelspolitikken;

2.  glæder sig over den ambitiøse og omfattende karakter af ØPA'en, som lever op til prioriteterne i Parlamentets beslutning af 25. oktober 2012 om handelsforhandlingerne mellem EU og Japan;

3.  bemærker navnlig den høje grad af toldliberalisering, der er aftalt i ØPA'en, som, når den er gennemført fuldt ud, vil betyde, at 99 % af Unionens toldpositioner og 97 % af Japans toldpositioner er liberaliseret, herunder for industrielle produkter i sektorer, hvor Unionen er meget konkurrencedygtig, kombineret med foranstaltninger til beskyttelse af de mest følsomme produkter ved hjælp af toldfrie kontingenter, reducerede toldsatser eller afviklingsperioder; understreger, at ØPA'en omfatter en klausul til bekæmpelse af svig, som gør det muligt for Unionen at ophæve handelspræferencer i tilfælde af svig og manglende samarbejde om toldspørgsmål, samtidig med at det sikres, at legitime handelsdrivende ikke påvirkes negativt;

4.  påpeger, at EU-toldsatsen for automobiler vil blive udfaset over syv år; opfordrer Kommissionen til at holde øje med udviklingen i handelsstrømmen af biler i løbet af denne periode med henblik på at kunne forudse en eventuel destabilisering af det europæiske marked og i givet fald afhjælpe situationen; fremhæver imidlertid, at et betydeligt antal japanske bilmærker, der sælges i Unionen, fremstilles i Unionen;

5.  påpeger, at Japan har gjort noget ved unødvendige, ikke-toldmæssige foranstaltninger i en række sektorer, f.eks. køretøjer, fødevaretilsætningsstoffer, sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, fødevaremærkning og kosmetik, og derved har mindsket overholdelsesomkostningerne og skabt mere forudsigelige reguleringsmæssige rammer; minder om et lands ret til at fastsætte nationale standarder på et niveau, der er højere end de internationale, når det er berettiget af hensyn til tilstrækkelig sundhed, sikkerhed eller forbrugerbeskyttelse; noterer sig desuden Japans tilsagn om at tilpasse dets bilstandarder til de internationale standarder fra FN's Økonomiske Kommission for Europa, som også anvendes af Unionens bilfabrikanter;

6.  glæder sig over, at Japan navnlig vil indrømme EU-leverandører ikkediskriminerende adgang til udbudsmarkederne i 54 af de vigtigste byer og muligvis vil øge antallet af byer yderligere, fjerne den "operationelle sikkerhedsklausul", som i praksis har forhindret EU-jernbaneleverandører i at få adgang til det japanske marked, og maksimere gennemsigtigheden i forbindelse med udbud af offentlige kontrakter; anmoder Kommissionen om at overvåge gennemførelsen af dette punkt nøje for at sikre, at de tilsagn, der er givet med hensyn til åbning for og lige adgang til offentlige kontakter, bliver overholdt; understreger, at der også bør tages hensyn til sociale og miljømæssige kriterier, når der tildeles kontrakter i forbindelse med offentlige udbud; fremhæver, at offentlige udbud fortsat skal tjene borgernes interesse, både i Unionen og i Japan;

7.  mener, at Japan er et yderst værdifuldt eksportmarked for Unionens landbrugere og fødevareproducenter, og bemærker, at omkring 85 % af landbrugsfødevarer vil få lov til at komme toldfrit ind i Japan; påpeger, at forarbejdede landbrugsprodukter også vil få toldfri adgang til det japanske marked efter en overgangsperiode; glæder sig over, at aftalen giver betydelige eksportmuligheder for Unionens landbrugsfødevarer såsom vin, oksekød, svinekød og ost, og at den beskytter 205 europæiske geografiske betegnelser med mulighed for at tilføje yderligere geografiske betegnelser, hvilket er en yderligere forbedring i forhold til tidligere handelsaftaler og er særligt vigtigt for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i fødevaresektoren; opfordrer til, at drøftelserne fortsættes efter tre år med henblik på at evaluere mulighederne for at udvide listen over beskyttede geografiske betegnelser, og forventer, at begge parter er yderst opmærksomme på bæredygtigt landbrug, herunder fødevareproduktion i lille målestok og udvikling af landdistrikter;

8.  fremhæver, at aftalen fremmer bedste praksis for levering af sikre fødevarer og produkter af høj kvalitet til forbrugerne; understreger, at intet i aftalen er til hinder for anvendelse af forsigtighedsprincippet i Unionen som fastsat i TEUF; glæder sig over indføjelsen af en klar henvisning til forsigtighedsprincippet i aftalen; understreger, at aftalen under ingen omstændigheder må være til fare for en præcis og forståelig fødevaremærkning, som opfylder EU-krav; opfordrer begge partnere til at forbedre forbrugerbeskyttelsen, forbrugernes velfærd og fødevaresikkerheden i forbindelse med gennemførelsen af aftalen og opfordrer Kommissionen til at medtage specifikke og solide bestemmelser om forbrugerbeskyttelse i alle fremtidige EU-handelsaftaler;

9.  understreger, at begge parter har forpligtet sig til at sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse og beskyttelse af arbejdstagerne, og at disse høje standarder ikke bør betragtes som handelshindringer, samtidig med at det bemærkes, at aftalen også gør det klart, at arbejds- og miljøstandarder ikke kan lempes eller sænkes for at tiltrække handel og investeringer; minder om mål nr. 5 i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling; glæder sig over, at både Japan og Unionen har rettet sig efter Buenos Aires-erklæringen om kvinder og handel, og opfordrer begge parter til kraftigt at styrke tilsagnene vedrørende køn og handel inden for rammerne af denne aftale, herunder retten til lige løn; forventer, at Unionen og Japan tager alle nødvendige skridt til at gennemføre målene for bæredygtig udvikling i alle deres aktiviteter, herunder gennem denne aftale; anmoder Kommissionen om at foretage en efterfølgende bæredygtighedsvurdering af aftalens gennemførelse;

10.  glæder sig over engagementet i en effektiv gennemførelse af Parisaftalen om bekæmpelse af klimaændringer og af andre multilaterale miljøaftaler samt i bæredygtig forvaltning af skovene (herunder bekæmpelse af ulovlig skovhugst) og fiskeri (bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri); understreger, at EU-lovgivning og -standarder fortsat gælder for produkter, der importeres til Unionens marked, og at navnlig Unionens tømmerforordning (forordning (EU) nr. 995/2010) forbyder markedsføring af ulovligt træ i Unionen og indfører en obligatorisk due diligence-ordning; opfordrer begge parter til at arbejde tæt sammen under kapitlet om bæredygtig udvikling med henblik på at udveksle bedste praksis og styrke håndhævelsen af lovgivningen på disse områder, herunder om de mest effektive foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig skovhugst, og til at lægge særlig vægt på at forhindre eksport af ulovligt fældet træ fra Unionen til Japan;

11.  fremhæver det forhold, at aftalen indeholder et klart tilsagn om at gå videre med ratifikationen af de grundlæggende konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO); understreger, at Japan endnu mangler at ratificere to af ILO's vigtigste konventioner (om forskelsbehandling og om afskaffelse af tvangsarbejde) og forventer, at Japan inden for en rimelig tidsramme gør konkrete fremskridt hen imod ratificering og reel gennemførelse af disse konventioner i overensstemmelse med bestemmelserne i ØPA'en;

12.  glæder sig over, at Japan har skabt en tværministeriel ramme til at håndtere gennemførelsen af forpligtelser vedrørende bæredygtig udvikling, herunder ratificeringen af ILO's vigtigste konventioner, og at den komité for handel og bæredygtig udvikling, der er bestemmelse om i denne aftale, har til opgave at interagere med civilsamfundet om spørgsmålet om gennemførelse af kapitlet om bæredygtig udvikling;

13.  minder om, at Den Europæiske Unions Domstol i punkt 161 i sin udtalelse 2/15 af 16. maj 2017 om frihandelsaftalen mellem EU og Singapore anførte, at kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling har en direkte og umiddelbar indvirkning på samhandelen, og at en overtrædelse af bestemmelserne om bæredygtig udvikling giver den anden part lov til at ophæve eller suspendere den liberalisering, som er foreskrevet i de øvrige bestemmelser i frihandelsaftalen; glæder sig over, at der er medtaget en revisionsklausul i kapitlet om bæredygtig udvikling, og opfordrer begge parter til at gøre god og rettidig brug af denne klausul for at opretholde de indgåede forpligtelser og forbedre arbejdsmarkeds- og miljøbestemmelsernes virkningsfuldhed og muligheden for at håndhæve dem, herunder blandt de forskellige håndhævelsesmetoder at overveje en sanktionsbaseret mekanisme som en sidste udvej; opfordrer begge parter til ikke at vente, til revisionsklausulen aktiveres, med at tage skridt i retning af en effektiv gennemførelse, således at det sikres, at denne ØPA er en aftale, der rækker ud i fremtiden og giver den bedst mulige beskyttelse; opfordrer Kommissionen til at overvåge de forpligtelser, der er indgået i kapitlet om handel og bæredygtig udvikling, og til at samarbejde med Japan om gennemførelsen af dem med udgangspunkt i Kommissionens 15-punkts non-paper om handel og bæredygtig udvikling;

14.  understreger, at ØPA'en på ny slår fast, at medlemsstaternes myndigheder har ret til fuldt ud at fastlægge, levere og regulere offentlige tjenesteydelser på lokalt, regionalt eller nationalt plan, og at en negativliste som fastsat i denne aftale ikke forhindrer regeringer i at bringe en privatiseret tjenesteydelse tilbage til den offentlige sektor eller frit at udvikle nye offentlige forsyningsvirksomheder; mener principielt, at brugen af tilgangen med positivlister, jf. WTO's almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS), er at foretrække; noterer sig, at begge parter i ØPA'en har givet tilsagn om at beskytte den offentlige vandforsyning som led i den generelle fritagelse for offentlige tjenesteydelser;

15.  mener, at markedsadgangsforpligtelser inden for grænseoverskridende tjenesteydelser, herunder e-handel, søtransport, posttjenester, energi og telekommunikation, har potentiale til at sætte betydeligt skub i handelen med tjenesteydelser; mener, at aftalen vil gøre det nemmere for EU-virksomheder at levere tjenesteydelser på det japanske marked ved at sikre en mere fair behandling; minder om, at almene samfundsmæssige mål skal sikres, herunder på cybersikkerhedsområdet, og at der fortsat skal være politisk råderum til at imødegå fremtidige reguleringsmæssige udfordringer;

16.  påpeger, at ØPA'en giver adgang for midlertidig bevægelse af professionelle over grænserne (den såkaldte modus 4), hvor begge parter forpligter sig til udveksling inden for koncerner i cirka 40 sektorer og af selvstændige erhvervsdrivende i cirka 20 sektorer, hvilket fremmer forbindelserne mellem Unionen og Japan for så vidt angår direkte udenlandske investeringer;

17.  understreger, at aftalen opretholder den suveræne ret til at regulere finans- og banksektoren af forsigtigheds- og tilsynshensyn; opfordrer begge parter til at anvende det finansielle reguleringsforum til at forbedre det globale finansielle system;

18.  glæder sig over vigtige innovative elementer såsom særlige kapitler eller bestemmelser om Parisaftalen, om SMV'er og om virksomhedsledelse med sigte på at fremme virksomhedernes sociale ansvar på grundlag af principperne fra G20 og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD); opfordrer indtrængende begge parter til aktivt at arbejde i retning af virksomhedernes sociale ansvar;

19.  understreger, at det reguleringsmæssige samarbejde er frivilligt, og at det på ingen måde begrænser retten til at regulere; minder om, at de tilhørende bestemmelser skal gennemføres i fuld respekt for lovgivningsmyndighedens beføjelser; glæder sig over, at det i kapitlet om reguleringssamarbejde klart slås fast, at principperne i TEUF, såsom forsigtighedsprincippet, skal overholdes fuldt ud;

20.  opfordrer til gennemsigtighed i det arbejde, der udføres af Udvalget om Reguleringssamarbejde, og til tilstrækkelig inddragelse af alle interessenter, navnlig fagforeninger og civilsamfundsorganisationer, hvilket bør betragtes som en forudsætning for den fortsatte opbygning af befolkningens tillid til aftalen og dens virkninger; understreger, at Parlamentet regelmæssigt bør holdes orienteret om de beslutninger, der træffes i Udvalget om Reguleringssamarbejde;

21.  bemærker, at forhandlingerne fortsætter om en særskilt investeringsaftale, som Parlamentet vil overvåge nøje; bemærker, at Kommissionen har indført et investeringsdomstolssystem i aftaler med andre partnere, indtil der bliver oprettet en multilateral investeringsdomstol; gentager, at den gamle mekanisme til bilæggelse af tvister mellem private investorer og stater (ISDS) er uacceptabel, og at der ikke er mandat til at vende tilbage til den;

22.  glæder sig over, at Unionen og Japan afsluttede forhandlingerne om gensidig tilstrækkelighed med et positivt resultat den 17. juli 2018, og at de blev enige om at anerkende hinandens databeskyttelsesordninger som "ækvivalente", hvilket muliggør mere sikre datastrømme mellem Unionen og Japan; fremhæver den vigtige rolle, som de respektive databeskyttelsesmyndigheder spiller med hensyn til at sikre et passende databeskyttelsesniveau; bemærker, at aftalen indeholder en rendezvousklausul med bestemmelse om en vurdering af spørgsmålet om grænseoverskridende overførsel af data inden for tre år, og anerkender den digitale økonomis stigende betydning for vækst og beskæftigelse; minder om, at alle handelsaftaler fuldt ud skal overholde gældende EU-ret om databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred, herunder den generelle forordning om databeskyttelse (forordning (EU) 2016/679), og understreger, at ethvert fremtidigt slutresultat skal godkendes af Parlamentet og beskytte EU-borgernes grundlæggende rettigheder;

23.  opfordrer Kommissionen til at styrke samarbejdet og koordineringen med Japan om multilaterale spørgsmål i tæt samarbejde med andre strategiske partnere for at forsvare og videreudvikle internationale standarder og et åbent, retfærdigt og stærkt multilateralt handelssystem baseret på overholdelse af WTO's regler og andre internationale normer;

24.  fremhæver, at 78 % af de EU-virksomheder, der eksporterer til Japan, er mindre virksomheder, og glæder sig over, at ØPA'en indeholder et særskilt kapitel om SMV'er for at give dem mulighed for at opnå maksimalt udbytte af aftalen, navnlig i kraft af bestemmelser, der forpligter begge parter til gennemsigtighed med hensyn til markedsadgang og til udveksling af relevante oplysninger; opfordrer til, at der omgående oprettes kontaktsteder og websteder for SMV'er for at sikre, at SMV'erne får adgang til relevante oplysninger om markedsadgang;

25.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge den korrekte gennemførelse af den aftalte fjernelse af de ikke-toldmæssige foranstaltninger samt forvaltningen af toldkontingenterne for landbrugsprodukter og til at aflægge rapport til Parlamentet herom;

26.  opfordrer indtrængende begge parter til at sikre, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet deltager aktivt, navnlig gennem den fælles dialog med civilsamfundet og den indenlandske rådgivende gruppe; opfordrer Kommissionen til aktivt at fastlægge og udveksle bedste praksis med Japan om de indenlandske rådgivende gruppers funktion og den fælles dialog; opfordrer begge parter til hurtigt at oprette velfungerende, effektive og afbalancerede indenlandske rådgivende grupper med en behørig adfærdskodeks og til at sikre, at deres synspunkter tages med i betragtning på gennemsigtig vis under de mellemstatslige samråd, der er fastsat i aftalen;

27.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU-delegationen til Japan inddrages i processen med at gennemføre aftalen fra start til slut; påpeger, at EU-delegationerne gør det muligt at skride hurtigt og direkte til handling for at sikre en korrekt gennemførelse af handelsbestemmelser, og at problemer og hindringer kan opdages hurtigt og håndteres effektivt;

28.  forventer fuldstændig gennemsigtighed med hensyn til hvordan de sektorspecifikke komitéer, der skal nedsættes i henhold til aftalen, fungerer, både over for Parlamentet og over for offentligheden;

29.  forpligter sig til at overvåge gennemførelsen af aftalen nøje i tæt samarbejde med Kommissionen, interessenterne og de japanske partnere;

30.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og til Japans regering og parlament.

(1) EUT C 72 E af 11.3.2014, s. 16.
(2) EUT C 35 af 31.1.2018, s. 21.
(3) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 22.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA-PROV(2018)0504.


Strategisk partnerskabsaftale mellem EU og Japan ***
PDF 121kWORD 48k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den strategiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Japan på den anden side (08462/2018 – C8-0417/2018 – 2018/0122(NLE))
P8_TA-PROV(2018)0506A8-0383/2018

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (08462/2018),

–  der henviser til udkast til den strategiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Japan på den anden side (08463/2018),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 37 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 212, stk. 1, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0417/2018),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2018(1) om udkastet til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A8-0383/2018),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Japans regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA-PROV(2018)0507.


Strategisk partnerskabsaftale mellem EU og Japan (beslutning)
PDF 157kWORD 57k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den strategiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Japan på den anden side (08462/2018 – C8-0417/2018 – 2018/0122M(NLE))
P8_TA-PROV(2018)0507A8-0385/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (COM08462/2018),

–  der henviser til udkast til den strategiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Japan på den anden side(1) (08463/2018),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 37 i traktaten om Den Europæiske Union, og artikel 212, stk. 1, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0417/2018),

–  der henviser til den strategiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan, som blev underskrevet 17. juli 2018,

–  der henviser til den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan, som blev underskrevet 17. juli 2018,

–  der henviser til det 25. bilaterale topmøde, der blev afholdt i Tokyo den 17. juli 2018, og til den fælles erklæring herfra,

–  der henviser til det første bilaterale topmøde, der blev afholdt i Haag i 1991, og til vedtagelsen af en fælles erklæring om forholdet mellem EF og Japan,

–  der henviser til det 20. topmøde mellem EU og Japan, der blev afholdt i 2010,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 19. september 2018 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank om "Forbindelser mellem Europa og Asien — byggesten til en EU-strategi",

–  der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som blev offentliggjort af NF/HR i juni 2016,

–  der henviser til retningslinjerne vedrørende EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik i Østasien, som blev godkendt af Rådet den 15. juni 2012,

–  der henviser til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Japan om videnskabeligt og teknologisk samarbejde, der blev undertegnet i 2009(2),

–  der henviser til handlingsplanen mellem EU og Japan fra 2001,

–  der henviser til Udenrigsudvalgets ad hoc-delegations besøg i Tokyo den 3.-6. april 2018,

–  der henviser til det 38. interparlamentariske møde mellem EU og Japan, som blev afholdt i Tokyo den 9.-10. maj 2018,

–  der henviser til Underudvalget om Sikkerhed og Forsvars ad hoc-delegations besøg i Tokyo den 22.-25. maj 2017,

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2014 med Europa-Parlamentets henstillinger til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil om forhandlingerne om en strategisk partnerskabsaftale mellem EU og Japan(3),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2018 om udkastet til afgørelse(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 2,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0385/2018),

A.  der henviser til, at EU og Japan har været strategiske partnere siden 2003 og fortsat arbejder tæt sammen i adskillige multilaterale fora;

B.  der henviser til, at EU og Japan som ligesindede globale partnere deler et særligt ansvar for fremme af fred, stabilitet, multilateralisme, respekt for menneskerettighederne og velstand og for at forsvare en regelbaseret orden i en hurtigt skiftende verden;

C.  der henviser til, at omkring en tredjedel af den globale økonomiske produktion vil være omfattet af den strategiske partnerskabsaftale/frihandelsaftalen mellem EU og Japan;

D.  der henviser til, at den japanske regering har iværksat sikkerhedspolitiske reformer, som omfatter styrkelse af forsvarskapaciteten, modernisering af alliancen med USA og samarbejde med andre demokratier i og uden for regionen;

E.  der henviser til, at Japans bidrag til international sikkerhed og stabilitet er steget; der henviser til, at der i Japans nationale sikkerhedsstrategi fra 2013 henvises til politikken om et "proaktivt bidrag til fred" baseret på princippet om internationalt samarbejde;

F.  der henviser til, at Japan er NATO's ældste partner og har undertegnet samarbejdsaftaler om klassificerede oplysninger, cybersikkerhed, bekæmpelse af piratvirksomhed, katastrofehjælp og humanitær bistand;

G.  der henviser til, at Japan i de senere årtier har nydt international anerkendelse for landets politik om militær tilbageholdenhed, hvilket på ingen måde har været til hinder for, at det er blevet en af de vigtigste økonomiske og politiske aktører i verden;

H.  der henviser til, at Japan førte an i bestræbelserne på at revidere Stillehavspartnerskabet (TPP) efter USA's udtræden og ratificerede den reviderede aftale, den omfattende og progressive aftale om et Stillehavspartnerskab (CPTPP eller TPP-11), i juli 2018; der henviser til, at Japan også har udvist interesse for det regionale omfattende økonomiske partnerskab, der omfatter Kina;

I.  der henviser til, at Japan er aktivt medlem af Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB), Den Afrikanske Udviklingsbank (AFDB), Den Interamerikanske Udviklingsbank (IADB), FN ' s Økonomiske og Sociale Kommission for Asien og for Stillehavsområdet (UNESCAP) og andre specialiserede FN-agenturer såvel som Asien-Europa-Mødet (ASEM) og Asia Cooperation Dialogue (ACD); der henviser til, at Japan er medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling (IBRD), Den Internationale Valutafond (IMF), G7 og G20;

J.  der henviser til, at den japanske regering godkendte et nyt charter for udviklingssamarbejde i februar 2015;

Aftalen og forbindelserne mellem EU og Japan

1.  glæder sig over indgåelsen af udkastet til en strategisk partnerskabsaftale, som giver en retligt bindende ramme, styrker de bilaterale forbindelser mellem EU og Japan og øger samarbejdet på mere end 40 områder såsom udenrigspolitik og sikkerhedsspørgsmål, herunder fremme af fred og stabilitet, nødhjælpsforanstaltninger, global udvikling og humanitær bistand, økonomiske spørgsmål, forskning, innovation, uddannelse, fødevaresikkerhed, landbrugspolitik, IKT-politik, rumteknologi, kultur og sport samt om globale udfordringer, der kræver global koordinering, såsom klimaforandringer, migration, cybertrusler, folkesundhed, grænseoverskridende kriminalitet, fredsopbygningsoperationer, krisestyring og katastrofehåndtering og bekæmpelse af terrorisme;

2.  fremhæver forbindelserne mellem den strategiske partnerskabsaftale og den økonomiske partnerskabsaftale, verdens største bilaterale frihandelsaftale; betragter indgåelsen af de to aftaler som en opgradering af partnerskabet med det formål at give borgerne i EU og Japan konkrete fordele og støtter yderligere samarbejde i multilaterale fora; glæder sig over den gensidige respekt og tillid, der blev styrket under forhandlingsprocessen;

3.  glæder sig over henvisningen i artikel 1, stk. 3, i den strategiske partnerskabsaftale til en parlamentarisk dimension, der har til formål at styrke partnerskabet gennem dialog og samarbejde inden for politiske spørgsmål, udenrigs- og sikkerhedspolitikker og andet sektorsamarbejde; foreslår i denne forbindelse, at det japanske parlament og Europa-Parlamentet fortsætter med at udvikle parlamentarisk kontrol og dialog med henblik på at sikre, at det kontraktligt aftalte samarbejde gennemføres; opfordrer Europa-Parlamentet til at føre tilsyn med det blandede udvalgs møder og dokumenterne herfra; opfordrer indtrængende til, at civilsamfundet inddrages yderligere i gennemførelsen af den strategiske partnerskabsaftale, og at dets ejerskab heraf fremmes; gentager, at det er overbevist om, at den konkrete form for generelt og sektorbaseret samarbejde i princippet bør være baseret på de bæredygtighedsmålsætninger og -mål, der skal gennemføres inden 2030, vedtaget i fællesskab af FN og også godkendt af de kontraherende parter;

4.  understreger behovet for at arbejde sammen på multilateralt plan for at fremme tiltrædelsen af traktaten om våbenhandel og gennemførelsen af ikkespredningstraktaten, forhindre spredning af masseødelæggelsesvåben, bekæmpe terrorisme og bekæmpe straffrihed for de mest alvorlige forbrydelser mod folkeretten og krænkelser af menneskerettighederne;

5.  minder om, at der er behov for en omfattende og sammenhængende diplomatisk, økonomisk, kulturel og sikkerhedsmæssig tilgang i udviklingslandene, hvor sikkerhed og udvikling går hånd i hånd, en vision, der deles af EU og Japan;

Menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder

6.  bekræfter på ny det fælles tilsagn om respekt for menneskerettigheder, demokrati, grundlæggende frihedsrettigheder, god forvaltningspraksis og retsstatsprincippet og de fælles værdier, der er nedfældet i verdenserklæringen om menneskerettigheder, og om at samarbejde for global fremme og beskyttelse af disse værdier og den regelbaserede international orden;

7.  bemærker, at Japan ikke har ratificeret to grundlæggende ILO-konventioner (om forskelsbehandling og afskaffelse af tvangsarbejde), og glæder sig over Japans beslutning om at etablere en tværministeriel ramme til håndtering af gennemførelsen af tilsagn vedrørende bæredygtig udvikling under den økonomiske partnerskabsaftale, herunder ratificeringen af sådanne konventioner;

8.  understreger behovet for yderligere samarbejde om kvinders rettigheder for at sikre, at opnåelse af ligestilling mellem kønnene er en af partnerskabets vigtigste målsætninger; opfordrer det japanske parlament til at arbejde videre med lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet;

9.  fordømmer, at dødsstraf stadig er en lovlig strafform i Japan, og at der gennemføres henrettelser uden forudgående varsel til de indsatte; understreger, at FN's Komité mod Tortur har kritiseret denne praksis for den psykiske belastning, som den udsætter for de indsatte og deres familier for; støtter FN's bestræbelser på at udfase dødsstraffen; opfordrer EU til at indlede en dialog med den japanske regering om et moratorium for dødsstraf med henblik på sluttelig at afskaffe den;

Regionale og internationale forbindelser

10.  minder om, at man i EU's globale strategi fra 2016 pegede på, at der er en direkte forbindelse mellem europæisk velstand og asiatisk sikkerhed, og opfordrede EU til at yde større praktiske bidrag og samarbejde med partnere som Japan for at fremme fred på den koreanske halvø og en meget vigtig fredelig bilæggelse af maritime og territoriale tvister i Det Østkinesiske Hav og Det Sydkinesiske Hav på grundlag af folkeretten og internationale konventioner; fremhæver vigtigheden af at opbygge tillid og af præventivt diplomati; understreger, at friheden i forbindelse med international navigation skal respekteres; glæder sig over mødet mellem premierminister Abe og præsident Xi den 26. oktober 2018 i Beijing og meddelelsen om et tilsagn om at åbne et nyt kapitel i forbindelserne som et skridt i retning af at forbedre de bilaterale bånd og mindske de regionale spændinger;

11.  anerkender, at kinesisk og russisk indflydelse i Asien og Stillehavsområdet er en stor sikkerhedsmæssig udfordring for Japan og for EU's interesser, og glæder sig derfor over tilsagnene i den strategiske partnerskabsaftale om at uddybe det sikkerhedsmæssige samarbejde mellem EU og Japan som et bolværk mod disse trusler;

12.  glæder sig over oprettelsen af Japans repræsentation i NATO den 1. juli 2018;

13.  glæder sig over EU's nye strategi for forbedring af forbindelserne med Asien gennem fremme af dialog, stabilitet, regionalt og internationalt samarbejde, interoperabel transport, energinet og digitale net og mellemfolkelige forbindelser; understreger de muligheder, som sådanne forbindelser indebærer for flere udvekslinger på uddannelses-, videnskabs-, forsknings- og kulturområdet;

14.  opfordrer til en udvidelse af det bilaterale samarbejde mellem EU og Japan og det plurilaterale samarbejde med Sydkorea, Nordkorea, USA og Kina til støtte for bestræbelserne på at sikre fred og opretholde stabilitet i regionen, fredelig sameksistens på den koreanske halvø og en fuldstændig, uigenkaldelig og kontrollerbar atomafrustning af Nordkorea; påpeger betydningen af yderligere samarbejde og gode naboskabsforbindelser mellem Japan og Sydkorea, som kan bidrage til regional stabilitet og adressere sikkerhedsrisici som f.eks. Nordkorea; lover at støtte et fortsat internationalt pres på Nordkorea for at sikre, at der tages konkrete skridt hen imod atomafrustning; støtter det internationale samarbejde om, hvordan man løser problemet med forsvundne japanske statsborgere, som frygtes bortført af det nordkoreanske regime; understreger, at stabilitet i det nordøstlige Asien er i overensstemmelse med Europas centrale interesser;

15.  foreslår, at EU og Japan arbejder sammen om at øge Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN's) kapacitet med hensyn til den regionale integrations- og samarbejdsdagsorden og kapaciteten til at løse konflikter i regionen i fællesskab og styrke ASEAN's nuværende centrale rolle i den multilaterale orden i Sydøstasien; støtter den beslutning, der blev truffet på det 33. ASEAN-Japan-forum i Tokyo om yderligere at styrke båndene og tage fat på regionale og internationale spørgsmål af fælles interesse og samarbejde om at fremme fred og stabilitet; mener, at fremme og beskyttelse af menneskerettighederne bidrager effektivt til disse to mål; opfordrer til synergier mellem Japans strategi for en fri og åben Stillehavsregion og EU's initiativer, herunder EU's investeringsplan og EU's udvidede transeuropæiske transportnet, med henblik på at fremme det globale samarbejde om konnektivitet;

16.  noterer sig, at Japan har ambitioner om at blive ikke-permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd i 2023-2024, og glæder sig over landets bidrag til FN på områder som nedrustning og ikkespredning, fredsbevarelse og fredsopbygning og sikkerhed;

Sektorsamarbejde

17.  fremhæver de muligheder og den dynamik, som den strategiske partnerskabsaftale giver med henblik på at udvikle de kulturelle forbindelser og samarbejde inden for ungdom, uddannelse og sport; noterer sig den nuværende ringe grad af mellemfolkelig kontakt og de sproglige barrierer; foreslår yderligere investeringer for at styrke kontakter mellem borgerne, den uddannelsesmæssige og kulturelle dialog, programmerne for akademisk mobilitet inden for rammerne af Erasmus+ og det offentlige diplomati for at fremme den gensidige forståelse og den kulturelle mangfoldighed;

18.  henleder opmærksomheden på, at den særlige partnerskabsaftale sætter skub i bestræbelserne på at fremme sektorsamarbejdet om forbrugerbeskyttelse og drøftelserne om regulerings- og tilsynsordninger for den finansielle sektor;

19.  mener, at EU og Japan som førende globale donorer med en lang tradition for officiel udviklingsbistand til mindre udviklede lande i Østasien og i de senere år i Afrika, Mellemøsten og Latinamerika er naturlige partnere sammen med modtagerregeringerne med hensyn til at koordinere bistanden og sikre sammenhæng; understreger, at hovedformålet med udviklingsbistand er fattigdomsbekæmpelse med opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling og ser frem til et gensidigt samarbejde med henblik på at nå disse mål;

20.  glæder sig over Japans ratifikation af klimaaftalen fra Paris i 2016 og opfordrer indtrængende til en effektiv gennemførelse af den, idet Japan proaktivt går forrest i bekæmpelsen af klimaændringer og optrapper afbødningsindsatsen; opfordrer EU og Japan til at intensivere samarbejdet inden for bæredygtig energi, f.eks. med hensyn til udvikling af lavemissionstransportformer; understreger, at udenrigsministerens rådgivende panel om klimaændringer udsendte sin rapport i februar 2018, hvor behovet for energiomstilling til vedvarende energi blev sat i centrum for Japans strategi for energidiplomati;

21.  glæder sig over medtagelsen af bæredygtig skovforvaltning i aftalen og ser frem til yderligere udveksling af god praksis vedrørende ulovlig skovhugst, baseret på erfaringerne fra EU's tømmerforordning, med henblik på at indføre due diligence-forpligtelser i den japanske lovgivning;

22.  beklager Japans forsøg på at få sat en stopper for moratoriet for kommerciel hvalfangst på møderne i Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) i september 2018 og opfordrer til suspension af hvalfangst til videnskabelige formål;

23.  understreger, at Japan er verdens næststørste kosmetikmarked; minder om, at afprøvning af kosmetiske midler på dyr og salg af importerede kosmetiske midler, der er afprøvet på dyr, er forbudt i EU; opfordrer i denne forbindelse parterne til at udveksle oplysninger og samarbejde med henblik på at sætte en stopper for afprøvning af kosmetiske midler på dyr i Japan;

24.  understreger betydningen af at bevare den biologiske diversitet og opfordrer Japan til at ophæve sine forbehold over for konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES);

25.  opfordrer til en hurtig ratifikation af den foreløbige aftale fra EU-medlemsstaternes parlamenters side og til en omhyggelig gennemførelse af aftalen i alle sektorer;

o
o   o

26.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Japans regering og parlament.

(1) EFT C 216 af 24.8.2018, s. 1.
(2) EUT C 90 af 6.4.2011, s. 2.
(3) EUT C 443 af 22.12.2017, s. 49.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA-PROV(2018)0506.


Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem EU og Jordan (Kroatiens tiltrædelse af EU) ***
PDF 122kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens og dens medlemsstaters vegne af en protokol om ændring af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (07067/2015 – C8-0189/2016 – 2015/0003(NLE))
P8_TA-PROV(2018)0508A8-0371/2018

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07067/2015),

–  der henviser til udkast til protokol om ændring af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (07066/2015),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0189/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0371/2018),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Det Hashemitiske Kongerige Jordans regering og parlament.


Oprettelse af Horisont Europa – reglerne for deltagelse og formidling ***I
PDF 457kWORD 193k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 12. december 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation og om reglerne for deltagelse og formidling (COM(2018)0435 – C8-0252/2018 – 2018/0224(COD))(1)
P8_TA-PROV(2018)0509A8-0401/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  Det er Unionens målsætning at styrke sit videnskabelige og teknologiske grundlag og fremme sin konkurrenceevne, herunder industriens konkurrenceevne, samt at fremme alle forsknings- og innovationsaktiviteter med henblik på at levere på Unionens strategiske prioriteter, som i sidste instans har til formål at fremme fred, Unionens værdier og dens befolkningers velfærd.
(1)  Det er Unionens målsætning at styrke sin videnskabelige topkvalitet og sit teknologiske grundlag, hvor forskere, videnskabelig viden og teknologi bevæger sit frit, og fremme sin konkurrenceevne, herunder industriens konkurrenceevne, med henblik på at styrke det europæiske forskningsrum, samtidig med at alle forsknings- og innovationsaktiviteter fremmes med henblik på at levere på Unionens strategiske prioriteter og forpligtelser, som i sidste instans har til formål at fremme fred, Unionens værdier og dens befolkningers velfærd.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  Med henblik på at tilvejebringe en videnskabs-, økonomi- og samfundsrelateret virkning som led i opfyldelsen af denne generelle målsætning bør Unionen investere i forskning og innovation via Horisont Europa – et rammeprogram for forskning og innovation (2021-2027) ("Programmet"), med det sigte at støtte skabelse og formidling af viden og teknologier af høj kvalitet, øge virkningen af forskning og innovation med hensyn til at udvikle, støtte og gennemføre Unionens politikker, støtte indførelsen af innovative løsninger i industrien og samfundet for at imødegå globale udfordringer og fremme industriens konkurrenceevne; og med det sigte at fremme alle former for innovation, herunder banebrydende innovation, og styrke udbredelsen på markedet af innovative løsninger samt optimere tilvejebringelsen af disse investeringer, således at virkningen øges inden for et styrket europæisk forskningsrum.
(2)  Med henblik på at tilvejebringe en videnskabs-, økonomi- og samfundsrelateret virkning som led i opfyldelsen af denne generelle målsætning og for at maksimere Unionens merværdi af FUI-investeringerne, bør Unionen investere i forskning og innovation via Horisont Europa – et rammeprogram for forskning og innovation (2021-2027) ("programmet"), med det sigte at støtte skabelse, formidling og overførsel af viden og teknologier af høj kvalitet i Unionen, øge virkningen af forskning og innovation ved at tackle globale samfundsmæssige udfordringer, herunder målene for bæredygtig udvikling og bekæmpelsen af klimaændringer, samt udvikle, støtte og gennemføre Unionens politikker, støtte indførelsen af innovative og bæredygtige løsninger i industrien og samfundet i Unionen for at skabe beskæftigelse og sætte skub i den økonomiske vækst og den industrielle konkurrenceevne. Programmet bør fremme alle former for innovation, styrke udbredelsen på markedet af innovative løsninger og optimere gennemførelsen af investeringer.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 2 a (ny)
(2 a)  Programmet bør bidrage til at nå målet om at investere en samlet andel på 3 % af Unionens BNP i forskning og udvikling i overensstemmelse med Europa 2020-strategiens overordnede mål. Opnåelsen af målet vil kræve, at medlemsstaterne og den private sektor supplerer programmet med deres egne øgede investeringer i forskning, udvikling og innovation.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  I bestræbelserne på at fremme forsknings- og innovationsaktiviteter, der skønnes nødvendige for at bidrage til at virkeliggøre Unionens politikmål, bør der tages hensyn til innovationsprincippet som foreslået i Kommissionens meddelelse af 15. maj 2018 "En ny europæisk dagsorden for forskning og innovation – Europas mulighed for at forme sin fremtid" (COM(2018) 306).
(3)  I bestræbelserne på at fremme forsknings- og innovationsaktiviteter, der skønnes nødvendige for at bidrage til at virkeliggøre Unionens politikmål, bør der tages hensyn til innovationsprincippet som en hoveddrivkraft til at sikre, at Unionens betydelige viden omsættes til innovationer på en hurtigere og mere intensiv måde.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Åben videnskab, åben innovation og åbenhed over for verden udgør generelle principper, som bør sikre, at Unionens investeringer i forskning og innovation udmønter sig i topkvalitet og virkning. Principperne bør følges ved programmets gennemførelse, navnlig for så vidt angår strategisk planlægning i forbindelse med søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne".
(4)  Fortsættelsen af principperne "Åben videnskab, åben innovation og åbenhed over for verden", samtidig med at Unionens videnskabelige og socioøkonomiske interesser beskyttes, bør sikre, at Unionens investeringer i forskning og innovation udmønter sig i topkvalitet og virkning, og styrke alle medlemsstaternes FoI-kapacitet. Dette bør føre til en afbalanceret gennemførelse af programmet.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Åben videnskab, herunder fri brugsret til videnskabelige publikationer og forskningsdata, kan potentielt øge kvaliteten, virkningen og udbyttet af videnskab og fremskynde udviklingen af viden ved at gøre den mere pålidelig, mere effektiv og nøjagtig, lettere forståelig for samfundet og mere lydhør over for samfundsmæssige udfordringer. Der bør fastsættes bestemmelser for at sikre, at støttemodtagerne giver fri brugsret til fagfællebedømte videnskabelige publikationer, forskningsdata og andre forskningsresultater på en åben og ikke-diskriminerende måde, vederlagsfrit og så tidligt som muligt i formidlingsprocessen, for derigennem at muliggøre den bredest mulige anvendelse og videreanvendelse heraf. Der bør navnlig lægges større vægt på den ansvarlige forvaltning af forskningsdata, som bør overholde FAIR-princippet om, at data skal kunne findes, være tilgængelige, interoperable og kunne videreanvendes, navnlig gennem mainstreaming af dataforvaltningsplaner. Hvis det er relevant, bør støttemodtagerne udnytte de muligheder, der tilbydes i den åbne europæiske forskningscloud, og indvillige i at fremme principperne om åben videnskab og praksis yderligere.
(5)  Åben videnskab kan potentielt øge kvaliteten, virkningen og udbyttet af videnskab og fremskynde udviklingen af viden ved at gøre den mere pålidelig, mere effektiv og nøjagtig, lettere forståelig for samfundet og mere lydhør over for samfundsmæssige udfordringer. Der bør fastsættes bestemmelser for at sikre, at støttemodtagerne giver fri brugsret til fagfællebedømte videnskabelige publikationer, forskningsdata og andre forskningsresultater på en åben og ikkediskriminerende måde, vederlagsfrit og så tidligt som muligt i formidlingsprocessen, for derigennem at muliggøre den bredest mulige anvendelse og videreanvendelse heraf. Med hensyn til forskningsdata bør princippet være "så åbent som muligt, så lukket som nødvendigt", således at behovet for forskellige adgangsordninger som følge af Unionens socioøkonomiske interesser, intellektuelle ejendomsrettigheder, beskyttelse af personoplysninger og fortrolighed, sikkerhedsmæssige spørgsmål og andre legitime interesser anerkendes. Der bør lægges større vægt på den ansvarlige forvaltning af forskningsdata, som bør overholde FAIR-princippet om, at data skal kunne findes, være tilgængelige, interoperable og kunne videreanvendes, navnlig gennem mainstreaming af dataforvaltningsplaner. Hvis det er relevant, bør støttemodtagerne udnytte de muligheder, der tilbydes i den åbne europæiske forskningscloud og den europæiske datainfrastruktur, og indvillige i at fremme principperne om åben videnskab og praksis yderligere. Der bør tilskyndes til gensidig åben adgang i internationale samarbejdsaftaler inden for videnskab og teknologi og i relevante associeringsaftaler.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 5 a (ny)
(5 a)  SMV-støttemodtagere tilskyndes til at anvende de eksisterende instrumenter som SMV-helpdesken vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder, der støtter små og mellemstore virksomheder i Unionen i at både beskytte og håndhæve deres intellektuelle ejendomsrettigheder (IP-rettigheder) ved at tilbyde gratis oplysninger og tjenester i form af fortrolig rådgivning i forbindelse med intellektuel ejendom og dermed forbundne spørgsmål samt i forbindelse med uddannelse, materialer og onlineressourcer.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Programmets udformning og design bør imødekomme behovet for at etablere en kritisk masse af støttede aktiviteter i hele Unionen og gennem internationalt samarbejde i tråd med FN's mål for bæredygtig udvikling. Dette sigte bør efterstræbes i forbindelse med programmets gennemførelse.
(6)  Programmets udformning og design bør imødekomme behovet for at etablere en kritisk masse af støttede aktiviteter i hele Unionen og gennem internationalt samarbejde og samtidig tilskynde alle medlemsstater til at deltage i programmet i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling og Parisaftalen. Dette sigte bør efterstræbes i forbindelse med programmets gennemførelse.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Aktiviteter, der støttes inden for rammerne af Programmet, bør bidrage til at opfylde Unionens målsætninger og prioriteter, overvåge og vurdere fremskridt i forhold til disse målsætninger og prioriteter samt udvikle reviderede eller nye prioriteter.
(7)  Aktiviteter, der støttes inden for rammerne af programmet, bør bidrage til at opfylde Unionens og programmets målsætninger, prioriteter og forpligtelser og til at overvåge og vurdere fremskridt i forhold til disse målsætninger, prioriteter og forpligtelser samt til at udvikle reviderede eller nye prioriteter.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 7 a (ny)
(7 a)   Det bør tilstræbes at sikre, at programmet tilpasses allerede eksisterende europæiske forsknings- og innovationskøreplaner og strategierne for disse.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  Angående finansieringen bør der i Programmet opretholdes en afbalanceret tilgang mellem bottom-up (forsker- eller innovatorinitieret) og top-down (bestemt ved strategisk fastlagte prioriteter) afpasset efter arten af de medvirkende forsknings- og innovationsmiljøer, typen af og formålet med de gennemførte aktiviteter og de tilsigtede virkninger. Kombinationen af disse faktorer bør være bestemmende for valget af tilgang til de respektive dele af Programmet, som allesammen bidrager til alle programmets generelle og specifikke målsætninger.
(8)  Angående finansieringen bør der i programmet opretholdes en afbalanceret tilgang mellem bottom-up (forsker- eller innovatorinitieret) og top-down (bestemt ved strategisk fastlagte prioriteter) afpasset efter arten af de medvirkende forsknings- og innovationsmiljøer i hele Unionen, succesraten pr. interventionsområde, typen af og formålet med de gennemførte aktiviteter, nærhedsprincippet og de tilsigtede virkninger. Kombinationen af disse faktorer bør være bestemmende for valget af tilgang til de respektive dele af programmet, som allesammen bidrager til alle programmets generelle og specifikke målsætninger.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 8 a (ny)
(8 a)  En række forsknings- og innovationsaktioner bør anvende en "hurtig vej til forskning og innovation", hvor sagsbehandlingstiden mellem bevilling og betaling ikke bør overstige seks måneder. Dette bør sikre en hurtigere bottom-up-adgang til midler for små samarbejdende konsortier og dække aktioner fra grundforskning til markedsanvendelse.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 8 b (ny)
(8 b)  Programmet bør støtte alle stadier i forbindelse med forskning og innovation, navnlig hvad samarbejdsprojekter angår. Grundforskning er et vigtigt aktiv og en vigtig forudsætning for at øge Unionens evne til at tiltrække de bedste videnskabsfolk med henblik på at blive et kraftcenter for topkvalitet. Balancen mellem grundforskning og anvendt forskning bør sikres. Kombineret med innovation vil dette støtte Unionens økonomiske konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 8 c (ny)
(8 c)  For at maksimere virkningerne af Horisont Europa bør der tages særligt hensyn til multidisciplinære, interdisciplinære og tværfaglige tilgange som nødvendige elementer i at sikre betydelige videnskabelige fremskridt.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 8 d (ny)
(8 d)  Inddragelsen af samfundet skal fremmes gennem ansvarlig forskning og innovation som et tværgående element med henblik på at opbygge et effektivt samarbejde mellem videnskaben og samfundet. Det ville gøre det muligt for alle samfundsmæssige aktører (forskere, borgere, politiske beslutningstagere, erhvervslivet, frivillige organisationer osv.) at samarbejde under hele forsknings- og innovationsprocessen for bedre at kunne tilpasse såvel processen som resultaterne til det europæiske samfunds forventninger, behov og værdier.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  Forskningsaktiviteter, der gennemføres i henhold til søjlen "Åben videnskab", bør fastlægges i overensstemmelse med de videnskabelige behov og muligheder. Forskningsdagsordenen bør fastlægges i tæt samarbejde med det videnskabelige samfund. Forskning bør finansieres på grundlag af topkvalitet.
(9)  Forskningsaktiviteter, der gennemføres i henhold til søjlen "Videnskabelig topkvalitet og åben videnskab", bør fastlægges i overensstemmelse med de videnskabelige behov og muligheder. Forskningsdagsordenen bør fastlægges i tæt samarbejde med det videnskabelige samfund og omfatte vægt på at tiltrække nye FoI-talenter og unge forskere, samtidig med at det europæiske forskningsrum styrkes, og hjerneflugt undgås. Forskning bør finansieres på grundlag af topkvalitet.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  Søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne" bør etableres med klynger af forsknings- og innovationsaktiviteter for at maksimere integrationen på tværs af de respektive arbejdsområder og samtidig sikre en høj og bæredygtig virkning i forhold til de anvendte ressourcer. Den vil tilskynde til et tværfagligt, tværsektorielt, tværpolitisk og grænseoverskridende samarbejde om at opfylde FN's mål for bæredygtig udvikling og i den forbindelse styrke EU-industriers konkurrenceevne.
(10)  Søjlen "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne" bør etableres med klynger af forsknings- og innovationsaktiviteter for at maksimere integrationen på tværs af de respektive arbejdsområder og samtidig sikre en høj og bæredygtig virkning for Unionen i forhold til de anvendte ressourcer. Den vil tilskynde til et tværfagligt, tværsektorielt, tværpolitisk og grænseoverskridende samarbejde om at opfylde FN's mål for bæredygtig udvikling og Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen og, hvor det er nødvendigt, for at tackle samfundsmæssige udfordringer og styrke EU-industriers konkurrenceevne. Aktiviteterne i denne søjle bør dække hele spektret af forsknings- og innovationsaktiviteter, herunder FoI, pilotforsøg, demonstration og støtte til offentlige indkøb, etablering af prænormativ forskning og fastsættelse af standarder samt markedsudbredelse af innovationer for at sikre, at Europa forbliver i forreste række, når det gælder forskning inden for strategisk definerede prioriteter.
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  Fuld inddragelse af industrien i Programmet på alle niveauer fra individuelle iværksættere og små og mellemstore virksomheder til store virksomheder bør udgøre en af de primære kanaler, hvormed Programmets målsætninger skal virkeliggøres, nærmere bestemt skabelsen af bæredygtig vækst og beskæftigelse. Industrien bør bidrage til de perspektiver og prioriteringer, der fastlægges i den strategiske planlægningsproces, som bør støtte opstillingen af arbejdsprogrammer. Et sådant engagement fra industriens side bør udmønte sig i, at den deltager i de støttede aktioner på et niveau, der mindst svarer til det, som blev opnået i det tidligere rammeprogram Horisont 2020, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/201313 ("Horisont 2020").
(11)  Fuld og rettidig inddragelse af Unionens industri i programmet på alle niveauer fra individuelle iværksættere og små og mellemstore virksomheder til store virksomheder bør fortsat rettes specifikt hen imod skabelse af bæredygtig vækst og beskæftigelse i Europa og således styrke privat-offentlige samarbejdsformer og øge FoI-investeringerne fra den private sektor.
__________________
13
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 11 a (ny)
(11 a)   Høringer af flere interessenter, herunder civilsamfundet og erhvervslivet, bør bidrage til de perspektiver og prioriteringer, der fastlægges i løbet af den strategiske planlægningsproces. Dette bør resultere i periodiske strategiske FoI-planer vedtaget ved hjælp af delegerede retsakter. Disse strategiske planer bør dernæst gennemføres gennem udviklingen af arbejdsprogrammer.
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  Det er vigtigt at støtte industrien i at forblive eller blive verdens førende inden for innovation, digitalisering og dekarbonisering, navnlig med investeringer i centrale støtteteknologier, der kan danne grundlag for fremtidens virksomheder. Programmets aktioner bør anvendes til at imødekomme markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssigt afpasset måde, uden at dette medfører overlapning eller fortrænger privat finansiering, og en klar europæisk merværdi sikres. Dermed sikres overensstemmelse mellem aktionerne inden for rammerne af Programmet og EU's statsstøtteregler, og uberettiget konkurrenceforvridningdet indre marked undgås.
(12)  Det er vigtigt at støtte Unionens industri i at forblive eller blive verdens førende inden for innovation, digitalisering og dekarbonisering, navnlig med investeringer i centrale støtteteknologier, der kan danne grundlag for fremtidens virksomheder. Centrale støtteteknologier forventes at spille en central rolle i søjle II "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne" og bør knyttes yderligere til flagskibsinitiativerne vedrørende fremtidige og opdukkende teknologier (FET) for at gøre det muligt for forskningsprojekter at dække hele innovationskæden. Programmets aktioner bør afspejle strategien for Unionens industripolitik med henblik på at imødekomme markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold og sætte skub i investeringerne på en forholdsmæssigt afpasset og gennemsigtig måde, uden at dette medfører overlapning eller fortrænger privat finansiering, samtidig med at der sikres en klar europæisk merværdi og et rimeligt offentligt investeringsafkast. Dermed sikres overensstemmelse mellem aktionerne inden for rammerne af programmet og EU's FUI-statsstøtteregler, som bør revideres med henblikat fremme innovation.
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 12 a (ny)
(12 a)  SMV'er er en vigtig kilde til innovation og vækst i Europa. Derfor er der behov for massiv deltagelse af SMV'er i Horisont Europa, således som det er defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003. På baggrund af bedste praksis fra Horisont 2020 bør Horisont Europa fortsætte med at tilskynde SMV'er til at deltage i rammeprogrammet på en integreret måde. Der bør indføres passende foranstaltninger og budgetbestemmelser, herunder gennemførelse af et fuldstændigt bottom-up-støtteinstrument, der indebærer én enkelt modtager og er dedikeret til SMV'er, der udfører trinvis innovation, og som indeholder bestemmelser vedrørende specifikke åbne indkaldelser i de forskellige faser af innovationscyklussen.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  Programmet bør støtte forskning og innovation på en integreret måde under overholdelse af alle Verdenshandelsorganisationens relevante bestemmelser. Begrebet forskning, herunder eksperimentel udvikling, bør anvendes i overensstemmelse med Frascatimanualen, der er udarbejdet af OECD, mens begrebet innovation bør anvendes i overensstemmelse med Oslomanualen, der er udarbejdet af OECD og Eurostat, efter en bred tilgang, der omfatter social innovation. OECD's definitioner angående teknologisk modenhedsniveau (TRL) bør videreføres i lighed med det tidligere rammeprogram, Horisont 2020, og tages i betragtning i forbindelse med klassificeringen af teknologisk forskning, produktudvikling og demonstrationsaktiviteter samt definitionen af de typer af aktioner, som står til rådighed for indkaldelser af forslag. I princippet bør der ikke ydes tilskud til aktioner, hvis aktiviteter rækker ud over TRL 8. Arbejdsprogrammet for en given indkaldelse inden for rammerne af søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne" kan yde tilskud til produktvalidering og markedsreproduktion i stor målestok.
(13)  Programmet bør støtte forskning og innovation på en integreret måde under overholdelse af alle Verdenshandelsorganisationens relevante bestemmelser. Begrebet forskning, herunder eksperimentel udvikling, bør anvendes i overensstemmelse med Frascatimanualen, der er udarbejdet af OECD, mens begrebet innovation bør anvendes i overensstemmelse med Oslomanualen, der er udarbejdet af OECD og Eurostat, efter en bred tilgang, der omfatter social innovation, design og kreativitet. OECD's definitioner af teknologisk modenhedsniveau bør tages i betragtning på samme måde som i det tidligere Horisont 2020-rammeprogram. Arbejdsprogrammet for en given indkaldelse inden for rammerne af søjlen "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne" kan yde tilskud til produktvalidering og markedsreproduktion i stor målestok.
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  Kommissionens meddelelse om midtvejsevalueringen af Horisont 2020 (COM(2018) 2 final) rummer et sæt anbefalinger til dette program, herunder regler for deltagelse og formidling, som bygger på erfaringerne fra det tidligere program samt input fra EU-institutioner og interesserede parter. Det anbefales bl.a. at investere mere ambitiøst med henblik på at nå en kritisk masse og maksimere virkningen; at støtte banebrydende innovation; at prioritere Unionens investeringer i forskning og innovation (FoI) på områder med høj merværdi, navnlig gennem missionsorientering, inddragelse af borgerne og bredt anlagt kommunikation; at rationalisere EU-finansieringen, bl.a. ved at strømline viften af partnerskabsinitiativer og samfinansieringsordninger; at udvikle flere og mere konkrete synergier mellem Unionens forskellige finansieringsinstrumenter, navnlig med sigte på at mobilisere underudnyttet FoI-potentiale i hele Unionen; at styrke internationalt samarbejde og styrke åbenhed over for tredjelandes deltagelse; samt videreføre forenklingen baseret på erfaringer med gennemførelsen af Horisont 2020.
(14)  Kommissionens meddelelse om midtvejsevalueringen af Horisont 2020 (COM(2018)0002) og Europa-Parlamentets betænkning om vurderingen af Horisont 2020-gennemførelsen i betragtning af dets foreløbige evaluering og niende rammeforslag (2016/2147(INI)) har leveret et sæt anbefalinger til dette program, herunder regler for deltagelse og formidling, som bygger på erfaringerne fra det tidligere program samt input fra EU-institutioner og interesserede parter. Det anbefales bl.a. at investere mere ambitiøst med henblik på at nå en kritisk masse og maksimere virkningen, at støtte banebrydende innovation, at prioritere Unionens investeringer i forskning og innovation (FoI) på områder med høj merværdi, navnlig gennem missionsorientering, fuld, velinformeret og rettidig inddragelse af borgerne og bredt anlagt kommunikation, at rationalisere EU-finansieringen med henblik på at udnytte alle medlemsstaternes FoI-potentiale fuldt ud, bl.a. ved at strømline viften af partnerskabsinitiativer og samfinansieringsordninger, at udvikle flere og mere konkrete synergier mellem Unionens forskellige finansieringsinstrumenter, navnlig med sigte på at mobilisere underudnyttet FoI-potentiale i hele Unionen, at inddrage forskningsinfrastrukturer finansieret af Unionen, især fra EFRU, på en bedre måde i programmets projekter, at styrke internationalt samarbejde og styrke åbenhed over for tredjelandes deltagelse, samtidig med at Unionens interesser og en afbalanceret deltagelse af alle medlemsstater i programmet sikres, samt at videreføre forenklingen baseret på erfaringer med gennemførelsen af Horisont 2020.
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  Programmet skal tilstræbe synergier med andre EU-programmer fra deres udformning og strategiske planlægning til projektudvælgelse, forvaltning, kommunikation, formidling og udnyttelse af resultater samt overvågning, revision og styring. For at undgå overlapninger og dobbeltarbejde og tillige øge EU-finansieringens løftestangseffekt kan der foretages overdragelser fra Unionens øvrige programmer til aktiviteter inden for rammerne af Horisont Europa. I sådanne tilfælde følger disse reglerne i Horisont Europa.
(15)  Samhørighedspolitikken bør fortsætte med at bidrage til forskning og innovation. Derfor er det nødvendigt at lægge særlig vægt på samordningen af og komplementariteten mellem de to EU-politikker. Programmet bør som omhandlet i bilag IV til nærværende forordning tilstræbe tilpasning af regler og synergier med andre EU-programmer fra deres udformning og strategiske planlægning til projektudvælgelse, forvaltning, kommunikation, formidling og udnyttelse af resultater samt overvågning, revision og styring. For at undgå overlapninger og dobbeltarbejde og tillige øge EU-finansieringens løftestangseffekt og reducere den administrative byrde for ansøgerne og støttemodtagerne bør alle typer af synergier følge princippet om, at "én aktion følger ét sæt regler":
—  overførsler fra andre EU-programmer, herunder Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), til Horisont Europa-aktiviteter kan finde sted på frivillig basis. I sådanne tilfælde følger disse reglerne i Horisont Europa, men de vil kun blive anvendt til fordel for den medlemsstat eller forvaltningsmyndighed – alt efter hvad der er relevant – der beslutter at foretage overførslen
—  samfinansiering af en aktion under Horisont Europa og et andet EU-program kan også planlægges, dog uden at det overstiger de samlede støtteberettigede omkostninger ved aktionen. I sådanne tilfælde er det kun reglerne for Horisont Europa, der gælder, og dobbelte revisioner bør undgås
—  kvalitetsmærker (Seals of Excellence) bør tildeles alle de forslag, som har bestået tærsklen for "udmærket" i Horisont Europa, men som ikke kan finansieres som følge af budgetmæssige begrænsninger. I sådanne tilfælde bør reglerne for den fond, der yder støtte, finde anvendelse, bortset for statsstøttereglerne.
Ændring 25
Forslag til forordning
Betragtning 16
(16)  For at opnå den størst mulige virkning af Unionens finansiering og det mest effektive bidrag til opfyldelsen af Unionens politiske målsætninger bør Programmet indgå europæiske partnerskaber med private og/eller offentlige partnere. Sådanne partnere omfatter industrien, forskningsinstitutioner, organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt niveau, og civilsamfundsorganisationer såsom fonde, der støtter og/eller udfører forskning og innovation, forudsat at de ønskede virkninger kan opnås mere effektivt i fællesskab end af Unionen alene.
(16)  For at opnå den størst mulige virkning af Unionens finansiering og det mest effektive bidrag til opfyldelsen af Unionens politiske målsætninger og forpligtelser bør programmet indgå europæiske partnerskaber med private og/eller offentlige partnere på grundlag af resultatet af den strategiske planlægning. Sådanne partnere omfatter offentlige og private forsknings- og innovationsaktører, kompetencecentre, væksthuse for nye virksomheder, videnskabs- og teknologiparker, organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, fonde og civilsamfundsorganisationer samt regionale innovationsøkosystemer, hvor det er relevant, der støtter og/eller udfører forskning og innovation, forudsat at de ønskede virkninger kan opnås mere effektivt i fællesskab end af Unionen alene.
Ændring 26
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  Programmet bør styrke samarbejdet mellem europæiske partnerskaber og private og/eller offentlige partnere på internationalt niveau ved bl.a. at tiltræde forsknings- og innovationsprogrammer og grænseoverskridende investeringer i forskning og innovation til gensidig fordel for mennesker og virksomheder og samtidig fastholde sine interesser i strategiske sektorer.14
(17)  Programmet bør styrke samarbejdet mellem europæiske partnerskaber og private og/eller offentlige partnere på internationalt niveau ved bl.a. at tiltræde forsknings- og innovationsprogrammer og grænseoverskridende investeringer i forskning og innovation til gensidig fordel for mennesker og virksomheder og samtidig fastholde Unionens interesser.
__________________
__________________
14 Jf. Kommissionens forslag til en forordning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i EU (COM(2017) 487).
14 Jf. Kommissionens forslag til en forordning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i EU (COM(2017)0487).
Ændring 27
Forslag til forordning
Betragtning 17 a (ny)
(17 a)  FET-flagskibe har vist sig at være et effektivt og produktivt instrument, som ved hjælp af fælles samordnede bestræbelser fra Unionens og dens medlemsstaters side, er til fordel for samfundet, og eksisterende flagskibe har bevist, at fordelene ved disse fortsat bør støttes.
Ændring 28
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  Det Fælles Forskningscenter (JRC) bør fortsat levere uafhængig, kundeorienteret videnskabelig dokumentation og teknisk støtte til Unionens politikker gennem hele den politiske proces. JRC's direkte aktioner bør gennemføres på en fleksibel, effektiv og gennemsigtig måde, som tager hensyn til de relevante behov hos JRC's brugere og EU-politikkernes behov foruden at sikre beskyttelsen af Unionens finansielle interesser. JRC bør vedblive med at generere ekstra ressourcer.
(18)  Det Fælles Forskningscenter (JRC) bør fortsat levere uafhængig, kundeorienteret videnskabelig dokumentation og teknisk støtte til Unionens politikker gennem hele den politiske proces. JRC's direkte aktioner bør gennemføres på en fleksibel, effektiv og gennemsigtig måde, som tager hensyn til de relevante behov hos JRC's brugere, budgetbegrænsningerne og EU-politikkernes behov foruden at sikre beskyttelsen af Unionens finansielle interesser. JRC bør vedblive med at generere ekstra ressourcer.
Ændring 29
Forslag til forordning
Betragtning 19
(19)  Søjlen "Åben innovation" bør fastlægge en række foranstaltninger for integreret støtte for at opfylde behovene hos iværksættere og iværksætteri, hvormed det tilsigtes at virkeliggøre og fremskynde banebrydende innovation med henblik på hastig markedsvækst. Den bør tiltrække innovative virksomheder med potentiale for opskalering på internationalt plan og på EU-plan og frembyde hurtige og fleksible tilskud og medinvesteringer, herunder med private investorer. Disse målsætninger bør søges opfyldt gennem oprettelsen af Det Europæiske Innovationsråd (EIC). Denne søjle bør også støtte Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og de europæiske innovationsøkosystemer i bred forstand, navnlig gennem samfinansiering af partnerskaber med nationale og regionale innovationsstøtteorganer.
(19)  Søjlen "Innovativt Europa" bør fastlægge en række foranstaltninger for integreret støtte for at opfylde behovene hos iværksættere og forskningsbaseret iværksætteri, hvormed det tilsigtes at virkeliggøre og fremskynde banebrydende innovation med henblik på hastig markedsvækst samt for at fremme Unionens teknologiske selvstændighed på strategiske områder. Den bør tiltrække innovative virksomheder, herunder SMV'er og nystartede virksomheder, med potentiale for opskalering på internationalt plan og på EU-plan og frembyde hurtige og fleksible tilskud og medinvesteringer, herunder med private investorer. Disse målsætninger bør søges opfyldt gennem oprettelsen af Det Europæiske Innovationsråd (EIC). Denne søjle bør også støtte Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), EIT's regionale innovationsordning og de europæiske innovationsøkosystemer i hele Unionen i bred forstand, navnlig gennem samfinansiering af partnerskaber med såvel offentlige som private nationale og regionale innovationsstøtteorganer.
Ændring 30
Forslag til forordning
Betragtning 20
(20)  De politiske målsætninger for dette program vil også blive taget op via finansielle instrumenter og budgetgaranti inden for rammerne af InvestEU-fondens politikområder. Finansiel støtte bør anvendes til at imødekomme markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og aktionerne bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller forvride konkurrencendet indre marked. Aktioner bør have en tydelig europæisk merværdi.
(20)  For at imødegå behovet for at støtte investeringer i højrisiko- og ikkelineære aktiviteter som forskning og innovation er det afgørende, at Horisont Europa, navnlig Det Europæiske Innovationsråd (EIC) og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) med VIF'er, arbejder i synergi med de finansielle produkter, som skal anvendes under InvestEU. I den henseende bør erfaringerne fra de finansielle instrumenter anvendt under Horisont 2020, såsom InnovFin og lånegarantien til SMV'er, fungere som et solidt grundlag for at levere denne målrettede støtte, og EIC bør udvikle aktiviteter for strategisk intelligens og realtidsevaluering med henblikrettidig forvaltning og samordning af de forskellige aktioner.
Ændring 31
Forslag til forordning
Betragtning 21
(21)  EIC bør i kraft af sine instrumenter – Pathfinder og Accelerator – tilsigte at udpege, udvikle og ibrugtage banebrydende, markedsskabende innovationer og støtte deres hastige opskalering på EU-plan og internationalt plan. Med kohærent og strømlinet støtte til banebrydende innovation bør EIC udfylde det nuværende tomrum for så vidt angår offentlig støtte til og private investeringer i banebrydende innovation. EIC's instrumenter kræver særlige juridiske og forvaltningsmæssige ordninger for at afspejle dets målsætninger, navnlig aktiviteter med henblik på ibrugtagning på markedet.
udgår
Ændring 32
Forslag til forordning
Betragtning 22
(22)  Accelerator bør i kraft af EIC's blandede finansiering slå bro over "dødens dal" mellem forskning, fasen før massekommercialisering og opskalering af virksomheder. Accelerator bør navnlig yde støtte til operationer, der indebærer sådanne teknologiske eller markedsmæssige risici, at de ikke betragtes som bankacceptable og ikke via en løftestangseffekt kan tiltrække betydelige investeringer fra markedet og derigennem supplere InvestEU-programmet oprettet ved forordning 14
(22)  I kraft af EIC's blandede finansiering bør EIC's Accelerator slå bro over "dødens dal" mellem forskning, fasen før massekommercialisering og opskalering af virksomheder. Accelerator bør navnlig yde støtte til operationer, der indebærer sådanne teknologiske eller markedsmæssige risici, at de ikke betragtes som bankacceptable og ikke via en løftestangseffekt kan tiltrække betydelige investeringer fra markedet og derigennem supplere InvestEU-programmet oprettet ved forordning ...15
__________________
__________________
15
15 ...
Ændring 33
Forslag til forordning
Betragtning 23
(23)  EIT bør primært via sit videns- og innovationsfællesskab (VIF) tage sigte på at styrke innovationsøkosystemer for at imødegå globale udfordringer ved at fremme integrationen af erhvervsliv, forskning, videregående uddannelse og iværksætterkultur. EIT bør fremme innovation i sine aktiviteter og bør støtte integrationen af videregående uddannelse inden for innovationsøkosystemer, navnlig ved at fremme iværksætteruddannelse, fremme stærkt ikke-fagspecifikt samarbejde mellem industrien og den akademiske verden og afdække potentielle færdigheder for kommende innovatorer til at imødegå globale udfordringer, som omfatter højtudviklede IT- og innovationsfærdigheder. EIT's støtteordninger bør være til gavn for EIC's støttemodtagere, samtidig med at nystartede virksomheder fra EIT's VIF bør have adgang til EIC-aktioner. Selv om EIT's fokus på innovationsøkosystemer bør indebære, at det passer naturligt ind under Horisont Europas søjle "Åben innovation", vil planlægningen af dets VIF via den strategiske planlægningsproces blive tilpasset søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne".
(23)  EIT bør primært via sit videns- og innovationsfællesskab (VIF) og EIT's regionale innovationsordning tage sigte på at styrke innovationsøkosystemer med henblik på at udvikle en overordnet EU-innovationskapacitet, som skal imødegå globale udfordringer ved at fremme integrationen af erhvervsliv, forskning, videregående uddannelse og iværksætterkultur. I overensstemmelse med retsakten om oprettelse af EIT, EIT-forordningen1a og EIT's strategiske innovationsdagsorden1b bør EIT fremme innovation i sine aktiviteter og bør støtte integrationen af videregående uddannelse inden for innovationsøkosystemer, at fremme iværksætteruddannelse, fremme stærkt ikkefagspecifikt samarbejde mellem industrien og den akademiske verden og afdække potentielle færdigheder for kommende innovatorer til at imødegå globale udfordringer, som omfatter højtudviklede IT- og innovationsfærdigheder. EIT's støtteordninger bør være til gavn for EIC's støttemodtagere, samtidig med at nystartede virksomheder fra EIT's VIF bør have hurtig adgang til EIC-aktioner. Samtidig med, at EIT's fokus på innovationsøkosystemer bør indebære, at det passer naturligt ind under Horisont Europas søjle "Innovativt Europa", bør det også støtte alle andre søjler, alt efter hvad der er relevant, og planlægningen af dets VIF via den strategiske planlægningsproces bør tilpasses søjlen "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne". Overlapning mellem VIF og andre instrumenter inden for samme område, navnlig andre partnerskaber, bør undgås.
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 294/2008 af 11. marts 2008 (EUT L 97 af 9.4.2008, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1292/2013 af 11. december 2013 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 174).
1b Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU).
Ændring 34
Forslag til forordning
Betragtning 24
(24)  Det bør være et centralt krav at sikre og bevare lige vilkår for virksomheder, der konkurrerer på et givet marked, for at banebrydende eller disruptiv innovation kan trives, hvilket især sætter små og mellemstore innovatorerne i stand til at høste udbyttet af deres investering og erobre en andel af markedet.
(24)  Det bør være et centralt krav at sikre og bevare lige vilkår for virksomheder, der konkurrerer på et givet marked, for at banebrydende eller disruptiv innovation kan trives, hvilket især sætter små og mellemstore innovatorerne i stand til at høste udbyttet af deres investering og erobre en andel af markedet. På samme måde kan en vis grad af åbenhed i innovationsgraden af finansierede aktioner – som retter sig mod et stort netværk af modtagere – i høj grad bidrage til SMV'ernes kapacitetsopbygning, idet det giver dem de nødvendige midler til at tiltrække investeringer og skabe fremgang.
Ændring 35
Forslag til forordning
Betragtning 25
(25)  Programmet bør fremme og integrere samarbejde med tredjelande og internationale organisationer samt initiativer på basis af fælles interesse, gensidig fordel og globale tilsagn om at gennemføre FN's mål for bæredygtig udvikling. Det internationale samarbejde bør sigte mod at styrke Unionens forskning og innovation af topkvalitet, tiltrækningskraft, økonomiske og industrielle konkurrenceevne, imødegå globale udfordringer som nedfældet i FN's mål for bæredygtig udvikling og støtte Unionens eksterne politikker. En tilgang med en generel åbning for international deltagelse og målrettede internationale samarbejdsaktioner bør følges, herunder bør enheder, der er etableret i lav- og mellemindkomstlande, have hensigtsmæssig adgang til finansiering. Samtidig bør tredjelandes deltagelse i Programmet fremmes.
(25)  Programmet bør fremme og integrere samarbejde med tredjelande og internationale organisationer samt initiativer på basis af Unionens interesse, fælles fordele og globale tilsagn om at gennemføre FN's mål for bæredygtig udvikling. Det internationale samarbejde bør sigte mod at styrke Unionens topkvalitet inden for forskning og innovation, tiltrækningskraft, økonomiske og industrielle konkurrenceevne, imødegå globale udfordringer som nedfældet i FN's mål for bæredygtig udvikling og støtte Unionens eksterne politikker. En tilgang med en generel åbning for gensidig international deltagelse og målrettede internationale samarbejdsaktioner bør følges, og det er nødvendigt at anvende hensigtsmæssige støtteberettigelseskriterier alt efter de forskellige FoI-kapacitetsniveauer med henblik på finansiering af enheder, der er etableret i lav- og mellemindkomstlande. Samtidig bør tredjelandes deltagelse i programmet fremmes, hvor det er relevant, hvor der forventes gensidighed, hvor Unionens interesser er beskyttet, og hvor en øget deltagelse i programmet fra alle medlemsstaternes side fremmes.
Ændring 36
Forslag til forordning
Betragtning 26
(26)  Med et tættere forhold mellem videnskab og samfund og optimering af fordelene ved deres samspil for øje bør Programmet inddrage og involvere borgerne og civilsamfundets organisationer i en fælles udarbejdelse og medskabelse af ansvarlige dagsordener og indhold i relation til FoI ved at fremme videnskabelig uddannelse, gøre videnskabelig viden lettere tilgængelig og lette borgernes og civilsamfundets organisationers deltagelse i sine aktiviteter. Det bør gøres i hele Programmet og gennem særskilte aktiviteter i delen "Styrkelse af det europæiske forskningsrum". Inddragelse af borgerne og civilsamfundet i forskning og innovation bør ledsages af offentlige opmærksomhedsskabende aktiviteter for at generere og fastholde offentlighedens støtte til Programmet. I Programmet bør det også søges at fjerne hindringer for og fremme synergier mellem videnskab, teknologi, kunst og kultur for at opnå en ny kvalitet i bæredygtig innovation.
(26)  Med et tættere forhold mellem videnskab og samfund og optimering af fordelene ved deres samspil for øje bør programmet inddrage og involvere borgerne og civilsamfundets organisationer i en fælles udarbejdelse og medskabelse af ansvarlige dagsordener og indhold i relation til forskning og innovation (RRI), som imødekommer borgernes og civilsamfundets bekymringer, behov og forventninger, ved at fremme videnskabelig uddannelse, gøre videnskabelig viden lettere tilgængelig og lette borgernes og civilsamfundets organisationers deltagelse i sine aktiviteter. De foranstaltninger, som træffes med henblik på at forbedre inddragelsen af borgere og civilsamfund, bør overvåges.
Ændring 37
Forslag til forordning
Betragtning 26 a (ny)
(26 a)  Horisont Europa bør støtte nye teknologier, der bidrager til at overvinde de hindringer, som forhindrer adgangen for og den fuldstændige deltagelse af personer med handicap, idet dette i sidste ende hæmmer udviklingen af et virkeligt inklusivt samfund.
Ændring 38
Forslag til forordning
Betragtning 26 b (ny)
(26 b)  Med henblik på at styrke det europæiske forskningsområde bør alle dele af programmet bidrage til at reducere EU's forsknings- og innovationskløft betydeligt, navnligt ved at øge deltagelsen af lande, der er omfattet af initiativet om bredere deltagelse, programmets FoI-aktioner, udbrede videnskabelig topkvalitet, fremme nye FoI-samarbejdsmønstre, reducere lønforskellen blandt forskere i Unionen, opveje hjerneflugt, modernisere nationale FoI-økosystemer og sikre en afbalanceret repræsentation i evalueringspaneler, ekspertgrupper og videnskabelige råd.
Ændring 39
Forslag til forordning
Betragtning 27
(27)  I henhold til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er Unionens regioner i den yderste periferi berettiget til særlige foranstaltninger (under hensyntagen til deres strukturelle, sociale og økonomiske situation) for så vidt angår deres adgang til Unionens horisontale programmer. I Programmet bør der derfor tages hensyn til disse regioners særlige karakteristika i tråd med Kommissionens meddelelse om "Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi" (COM(2017) 623 final), som Rådet tilsluttede sig den 12. april 2018.
(27)  I henhold til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er Unionens regioner i den yderste periferi berettiget til særlige foranstaltninger (under hensyntagen til deres strukturelle, sociale og økonomiske situation) for så vidt angår deres adgang til Unionens horisontale programmer. I programmet bør der derfor tages hensyn til disse regioners særlige karakteristika i tråd med Kommissionens meddelelse om "Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi" (COM(2017)0623), som Rådet tilsluttede sig den 12. april 2018, og deres deltagelse i programmet bør fremmes, hvor det er muligt.
Ændring 40
Forslag til forordning
Betragtning 28
(28)  De aktiviteter, der udvikles inden for programmets rammer, bør tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem kvinder og mænd inden for forskning og innovation i overensstemmelse med artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 8 i TEUF. Kønsaspektet bør integreres på passende vis i forsknings- og innovationsindhold og videreføres på alle stadier i forskningskredsløbet.
(28)  De aktiviteter, der udvikles under programmet, bør tage sigte på at fjerne uligheder mellem kønnene, undgå kønsbaserede skævheder, sikre en passende integration af kønsdimensionen i forsknings- og innovationsindhold, sigte mod at forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv, fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder principperne om ligeløn som omhandlet i artikel 141, stk. 3, i TEUF og direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, samt sikre forskere med handicap adgang til forskning og innovation.
Ændring 41
Forslag til forordning
Betragtning 29
(29)  I lyset af de særlige forhold i forsvarsindustrien bør de nærmere bestemmelser for EU-finansiering af forsvarsrelaterede forskningsprojekter fastsættes i forordning ... om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond16, hvori reglerne for deltagelse i forskning på forsvarsområdet fastlægges. Forsknings- og innovationsaktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af Den Europæiske Forsvarsfond, bør udelukkende fokusere på militære anvendelser.
(29)  I lyset af de særlige forhold i forsvarsindustrien bør de nærmere bestemmelser for EU-finansiering af forsvarsrelaterede forskningsprojekter fastsættes i forordning ... om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond16, hvori reglerne for deltagelse i forskning på forsvarsområdet fastlægges. Selv om det er muligt at tilskynde til synergier mellem Horisont Europa og Den Europæiske Forsvarsfond, samtidig med at man undgår overlapning, bør aktioner under Horisont Europa udelukkende anvendes til civile formål.
__________________
__________________
16
16 ...
Ændring 42
Forslag til forordning
Betragtning 31 a (ny)
(31 a)  Administrativ forenkling, navnlig reduktion af den administrative byrde og forsinkelser for støttemodtagerne, bør hele tiden søges i forbindelse med fastsættelsen, gennemførelsen, evalueringen og overvågningen af programmet.
Ændring 43
Forslag til forordning
Betragtning 31 b (ny)
(31 b)  For at sikre, at Europa forbliver førende inden for global forskning og innovation på det digitale område og for at tage højde for nødvendigheden af at optrappe investeringer for at kunne udnytte de stadig flere muligheder i forbindelse med digitale teknologier bør centrale digitale prioriteter tildeles tilstrækkelige budgetmidler.
Ændring 44
Forslag til forordning
Betragtning 33
(33)  I henhold til [henvisningen skal om nødvendigt ajourføres i henhold til en ny afgørelse om OLT: artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU23] kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage finansiering under overholdelse af de regler og målsætninger, der gælder for Programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.
(33)  I henhold til [henvisningen skal om nødvendigt ajourføres i henhold til en ny afgørelse om OLT: artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU23] kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage finansiering under overholdelse af de regler og målsætninger, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. Programmet bør tage behørigt højde for disse territoriers særpræg med henblik på at sikre deres effektive deltagelse og støtte samarbejdet og synergierne, navnlig med regionerne i den yderste periferi og med tredjelandene i deres naboskabsområde.
__________________
__________________
23 Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
23 Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
Ændring 45
Forslag til forordning
Betragtning 34
(34)  Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, som kan tjene som grundlag for evaluering af programmets praktiske virkninger.
(34)  Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne og for programmets støttemodtagere. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, som kan tjene som grundlag for evaluering af programmets praktiske virkninger.
Ændring 46
Forslag til forordning
Betragtning 38
(38)  Med fælles regler for hele Programmet bør der sikres en kohærent ramme, som letter deltagelsen i programmer, som støttes finansielt af Programmets budget, herunder deltagelse i programmer, der forvaltes af finansieringsorganer såsom EIT, fællesforetagender eller enhver anden struktur i henhold til artikel 187 i TEUF, og deltagelse i programmer, der iværksættes af medlemsstaterne i henhold til artikel 185 i TEUF. Der bør sikres fleksibilitet til at vedtage særlige regler, når dette er berettiget.
(38)  Med fælles regler og krav for hele programmet bør der sikres forenklede og fælles gennemførelsesværktøjer, herunder til overvågning og rapportering, og en kohærent ramme, som letter deltagelsen i programmer, som støttes finansielt af Programmets budget, herunder deltagelse i programmer, der forvaltes af finansieringsorganer såsom EIT, fællesforetagender eller enhver anden struktur i henhold til artikel 187 i TEUF, og deltagelse i programmer, der iværksættes af medlemsstaterne i henhold til artikel 185 i TEUF. Det bør være muligt at vedtage særlige regler, men undtagelser bør kun anvendes, når dette er strengt nødvendigt og behørigt begrundet.
Ændring 47
Forslag til forordning
Betragtning 39
(39)  Aktioner, der hører under dette Programs anvendelsesområde, bør overholde grundlæggende rettigheder og respektere de principper, som bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Sådanne aktioner bør overholde alle retlige forpligtelser, herunder international lov, og enhver relevant afgørelse vedtaget af Kommissionen, herunder Kommissionens meddelelse af 28. juni 201324 og alle etiske principper, hvilket indbefatter at undgå at krænke forskningsintegriteten. Der bør også tages hensyn til artikel 13 i TEUF i forbindelse med forskningsaktiviteter, og anvendelsen af dyr til forskning og forsøg bør mindskes med henblik på i sidste instans at erstatte deres anvendelse med andre metoder.
(39)  Aktioner, der hører under dette programs anvendelsesområde, bør overholde grundlæggende rettigheder og respektere de principper, som bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Sådanne aktioner bør overholde alle retlige forpligtelser, herunder international lov, og enhver relevant afgørelse vedtaget af Kommissionen, herunder Kommissionens meddelelse af 28. juni 201324 og alle etiske principper, hvilket indbefatter at undgå at krænke forskningsintegriteten. Der bør tages hensyn til udtalelser fra Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Der bør også tages hensyn til artikel 13 i TEUF i forbindelse med forskningsaktiviteter, og anvendelsen af dyr til forskning og forsøg bør mindskes med henblik på i sidste instans at erstatte deres anvendelse med andre metoder.
__________________
__________________
EUT C 205 af 19.7.2013, s. 9.
24 EUT C 205 af 19.7.2013, s. 9.
Ændring 48
Forslag til forordning
Betragtning 40
(40)  I overensstemmelse med målsætningerne for internationalt samarbejde som beskrevet i artikel 180 og 186 i TEUF bør retlige enheder, der er etableret i tredjelande, og internationale organisationer tilskyndes til at deltage. Gennemførelsen af Programmet bør ske i overensstemmelse med de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 75 og 215 i TEUF, og de bør overholde international lov. Det kan for foranstaltninger vedrørende Unionens strategiske aktiver, interesser, uafhængighed eller sikkerhed fastsættes, at deltagelse i Programmets specifikke aktioner kan begrænses til støttemodtagere, som er etableret i medlemsstaterne, eller foruden medlemsstaterne til enheder, som er etableret i specificerede associerede lande eller andre tredjelande.
(40)  I overensstemmelse med målsætningerne for internationalt samarbejde som beskrevet i artikel 180 og 186 i TEUF bør retlige enheder, der er etableret i tredjelande, og internationale organisationer tilskyndes til at deltage i Unionens bedste videnskabelige, samfundsmæssige, økonomiske og teknologiske interesse. Gennemførelsen af programmet bør ske i overensstemmelse med de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 75 og 215 i TEUF, og de bør overholde international lov. Det kan for aktioner vedrørende Unionens strategiske aktiver, interesser, uafhængighed eller sikkerhed fastsættes, at deltagelse i programmets specifikke aktioner kan begrænses til støttemodtagere, som er etableret i medlemsstaterne, eller foruden medlemsstaterne til enheder, som er etableret i specificerede associerede lande eller andre tredjelande.
Ændring 49
Forslag til forordning
Betragtning 41
(41)  For at understrege betydningen af at imødegå klimaændringer i overensstemmelse med Unionens tilsagn om at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil Programmet bidrage til at mainstreame klimaindsatsen og opfylde et overordnet mål om, at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal støtte opfyldelsen af klimamål.
(41)  I anerkendelse af, at klimaforandringer udgør en af de største globale og samfundsmæssige udfordringer og for at afspejle betydningen af at imødegå klimaændringer i overensstemmelse med Unionens tilsagn om at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling vil dette program bidrage med mindst 35 % af sine udgifter til støtte for klimamålene og som led i Unionens generelle målsætning om at mainstreame klimaindsatsen og opfylde det overordnede mål om, at 30 % af udgifterne i EU-budgettet skal støtte opfyldelsen af klimamål. For at overvåge og verificere dette mål skal alle klimarelaterede udgifter registreres for at dække alle Unionens budgetprogrammer og afspejles i de relevante dele af arbejdsprogrammerne. De anslåede udgifter til bestemte teknologier inden for ren energiteknologi bør opdeles for at sikre international sammenlignelighed. For at tage hensyn til Den Europæiske Revisionsrets anbefalinger [særberetning nr. 31/2016] bør klimamainstreamingmekanismerne i forbindelse med rapporteringen efterfølgende sondre mellem afbødning af og tilpasning til klimaforandringer.
Ændring 50
Forslag til forordning
Betragtning 43
(43)  Brug af følsomme baggrundsoplysninger eller uautoriserede personers adgang til følsomme resultater kan skade Unionens eller en eller flere af medlemsstaternes interesser. Behandlingen af fortrolige data og klassificerede informationer er derfor omfattet af al relevant EU-ret, herunder institutionernes interne bestemmelser såsom Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444, hvori der fastsættes bestemmelser om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer.
(43)  Brug af følsomme baggrundsoplysninger eller uautoriserede personers adgang til følsomme resultater og forskningsdata kan skade Unionens eller en eller flere af medlemsstaternes interesser. Behandlingen af fortrolige data og klassificerede informationer er derfor omfattet af al relevant EU-ret, herunder institutionernes interne bestemmelser såsom Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444, hvori der fastsættes bestemmelser om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer.
Ændring 51
Forslag til forordning
Betragtning 44
(44)  Minimumsbetingelser for deltagelse bør fastsættes, både som en hovedregel, hvor konsortiet bør omfatte mindst én retlig enhed fra en medlemsstat, og med hensyn til enkeltheder ved særlige typer af aktioner inden for rammerne af Programmet.
udgår
Ændring 52
Forslag til forordning
Betragtning 45
(45)  Det er nødvendigt at fastsætte vilkår og betingelser for EU-finansiering til deltagerne i aktioner inden for rammerne af Programmet. Tilskud bør gennemføres under hensyntagen til alle former for bidrag, der er fastsat i finansforordningen, herunder faste beløb, finansiering efter takst eller enhedsomkostninger, med henblik på yderligere forenkling.
(45)  Det er nødvendigt at fastsætte vilkår og betingelser for EU-finansiering til deltagerne i aktioner inden for rammerne af programmet. Under programmet vil tilskud udgøre den primære form for finansiering. Andre former for finansiering bør vælges ud fra deres evne til at opfylde aktionernes specifikke målsætninger og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Med henblik på yderligere forenkling bør dette for så vidt angår tilskud omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste satser og satser for enhedsomkostninger som fastsat i finansforordningen. Før et nyt system til godtgørelse af omkostninger kan anses for at udgøre en reel forenkling for støttemodtagerne, bør der foretages en forudgående omfattende evaluering, som afsluttes med et positivt resultat.
Ændring 53
Forslag til forordning
Betragtning 46
(46)  Der henvises til støttesatserne i denne forordning som maksima for at overholde samfinansieringsprincippet.
udgår
Ændring 54
Forslag til forordning
Betragtning 47
(47)  Programmet bør i overensstemmelse med finansforordningen skabe grundlaget for en mere udbredt accept af støttemodtagernes normale regnskabspraksis for omkostningsberegning for så vidt angår personaleomkostninger og enhedsomkostninger for internt fakturerede varer og tjenesteydelser.
(47)  Programmet bør i overensstemmelse med finansforordningen skabe grundlaget for en mere udbredt accept af støttemodtagernes normale regnskabspraksis for omkostningsberegning for så vidt angår personaleomkostninger og enhedsomkostninger for internt fakturerede varer og tjenesteydelser. Brugen af enhedsomkostninger for internt fakturerede varer og tjenesteydelser, der kombinerer direkte omkostninger og indirekte omkostninger, bør være en mulighed, der kan vælges af alle støttemodtagere. Omkostninger, der anslås ved hjælp af fordelingsnøgler, bør være støtteberettigede.
Ændring 55
Forslag til forordning
Betragtning 48
(48)  Den nuværende ordning for godtgørelse af de faktiske personaleomkostninger bør forenkles yderligere med afsæt i den projektorienterede aflønning, som er udviklet inden for rammerne af Horisont 2020, og yderligere tilpasses til finansforordningen.
(48)  Den nuværende ordning for godtgørelse af de faktiske personaleomkostninger bør forenkles yderligere med afsæt i den projektorienterede aflønning, som er udviklet inden for rammerne af Horisont 2020, og yderligere tilpasses til finansforordningen med henblik på at anvende princippet om "lige løn for lige arbejde" som et generelt princip og for at lukke løngabet mellem de EU-forskere, der er involveret i programmet .
Ændring 56
Forslag til forordning
Betragtning 50
(50)  Regler for udnyttelse og formidling af resultater bør fastsættes for at sikre, at støttemodtagerne beskytter, udnytter, formidler og giver adgang til disse resultater på behørig vis. Der bør navnlig lægges større vægt på at udnytte resultaterne, især i Unionen. Støttemodtagerne bør ajourføre deres planer med hensyn til udnyttelse og formidling af deres resultater i løbet af og efter afslutningen af aktionen.
(50)  Regler for udnyttelse og formidling af resultater bør fastsættes for at sikre, at støttemodtagerne beskytter, udnytter, formidler og giver adgang til disse resultater på behørig vis under hensyntagen til modtagernes legitime interesser samt alle andre hindringer, såsom databeskyttelsesregler, privatlivs- og sikkerhedsregler og intellektuelle ejendomsrettigheder, fortrolighed eller Unionens globale økonomiske konkurrenceevne. Der bør navnlig lægges større vægt på at udnytte resultaterne, især i Unionen. Støttemodtagerne bør ajourføre deres planer med hensyn til udnyttelse og formidling af deres resultater i løbet af og efter afslutningen af aktionen.
Ændring 57
Forslag til forordning
Betragtning 51
(51)  De centrale elementer i det foregående program Horisont 2020's system til evaluering og udvælgelse af forslag med dets særlige fokus på topkvalitet bør opretholdes. Forslagene bør fortsat udvælges på grundlag af en evaluering foretaget af uafhængige eksperter. Hvor det er relevant, bør nødvendigheden af at sikre den overordnede sammenhæng i porteføljen af projekter tages i betragtning.
(51)  De centrale elementer i det foregående program Horisont 2020's system til evaluering og udvælgelse af forslag med dets særlige fokus på kriterierne "topkvalitet", "indvirkning" og "kvalitet og gennemførelseseffektivitet" bør opretholdes. Forslagene bør fortsat udvælges på grundlag af en evaluering foretaget af uafhængige eksperter fra så mange medlemsstater som muligt. Kommissionen bør foretage en anonym evaluering, hvor det er relevant, og analysere resultaterne med henblik på at undgå partiskhed i forbindelse med udvælgelsen. Hvor det er relevant, bør nødvendigheden af at sikre den overordnede sammenhæng i porteføljen af projekter tages i betragtning af uafhængige eksperter.
Ændring 58
Forslag til forordning
Betragtning 52
(52)  Det bør påtænkes i højere grad at bero på gensidig tillid til revisioner og vurderinger udført af andre – herunder andre EU-programmer – for at mindske den administrative byrde for modtagere af EU-midler. Gensidig tillid bør udtrykkeligt tages i regning ved også at inddrage andre elementer, såsom revision af systemer og processer.
(52)  Med henblik på at mindske den administrative byrde for modtagere af EU-midler bør principperne om gensidig tillid til revisioner og gensidig tillid til vurderinger systematisk finde anvendelse på alle dele af programmet i overensstemmelse med finansforordningens artikel 127. Gensidig tillid bør udtrykkeligt tages i regning ved også at inddrage andre elementer, såsom revision af systemer og processer.
Ændring 59
Forslag til forordning
Betragtning 53
(53)  De særlige udfordringer inden for forskning og innovation bør imødegås ved hjælp af priser, herunder gennem fælles eller forbundne priser, når det er relevant, tilrettelagt af Kommissionen eller finansieringsorganet med andre EU-organer, tredjelande, internationale organisationer eller almennyttige retlige enheder.
(53)  De særlige udfordringer på forsknings- og innovationsområdet bør imødegås ved hjælp af priser, herunder gennem fælles eller forbundne priser, når det er relevant, tilrettelagt af Kommissionen eller finansieringsorganet med andre EU-organer, tredjelande, internationale organisationer eller almennyttige retlige enheder. Der bør navnlig tildeles priser til projekter, der tiltrækker forskere til lande, der er omfattet af initiativet om bredere deltagelse, samt til vellykkede projekter med henblik på at øge deres synlighed og gøre det muligt at øge indsatsen for at fremme EU-finansierede aktioner.
Ændring 60
Forslag til forordning
Betragtning 54
(54)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå foranstaltningernes specifikke målsætninger og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. For tilskud omfatter dette overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger —
(54)  Typerne af finansiering og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå aktionernes specifikke målsætninger og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste satser og satser for enhedsomkostninger.
Ændring 61
Forslag til forordning
Artikel 1
Artikel 1
Artikel 1
Genstand
Genstand
1.  Ved denne forordning fastsættes Horisont Europa rammeprogrammet for forskning og innovation ("programmet") samt reglerne for deltagelse i og formidling af resultater fra indirekte aktioner i henhold til dette program.
1.  Ved denne forordning fastsættes Horisont Europa rammeprogrammet for forskning og innovation ("programmet") og reglerne for deltagelse i og formidling af resultater fra indirekte aktioner i henhold til dette program samt rammerne for Unionens støtte til forsknings- og innovationsaktiviteter.
2.  Der fastsættes målsætninger for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.
2.  Der fastsættes målsætninger for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.
3.  Programmet gennemføres via:
3.  Programmet gennemføres via:
a)  det særprogram, som er fastsat ved afgørelse .../.../EU25, og som indeholder et finansielt bidrag til EIT, og
a)  det særprogram, som er fastsat ved afgørelse .../.../EU25, og som indeholder baggrunden og interventionsområderne for EIT, og
b)  særprogrammet om forsvarsforskning, der er fastsat ved forordning .../.../EU.
b)  særprogrammet om forsvarsforskning, der er fastsat ved forordning .../.../EU.
4.  Begreberne "Horisont Europa", "programmet" og "særprogrammet", der anvendes i nærværende forordning, vedrører kun spørgsmål, der er relevante for det særprogram, som er beskrevet i stk. 3, litra a), medmindre andet udtrykkeligt fremgår.
4.  Begreberne "Horisont Europa", "programmet" og "særprogrammet", der anvendes i nærværende forordning, vedrører ikke spørgsmål, der er relevante for det særprogram, som er beskrevet i stk. 3, litra b), medmindre andet udtrykkeligt fremgår.
4.a   EIT gennemfører programmet i overensstemmelse med de strategiske FoI-planer og EIT's strategiske innovationsdagsorden for perioden 2021-2027 med det forbehold, at eventuelle nyoprettede videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er), hvor det er muligt, giver anledning til yderligere og passende budgetmidler og ikke undergraver de eksisterende videns- og innovationsfællesskabers mål og forpligtelser.
__________________
__________________
25
25
Ændring 62
Forslag til forordning
Artikel 2
Artikel 2
Artikel 2
Definitioner
Definitioner
I denne forordning forstås ved: "forskningsinfrastrukturer":
I denne forordning forstås ved:
1)  faciliteter, som tilvejebringer ressourcer og tjenester, som anvendes af forskersamfundene til at udføre forskning og fremme innovation inden for deres områder. Denne definition omfatter dertil hørende menneskelige ressourcer, ligesom den dækker stort materiel og instrumenter, videnrelaterede faciliteter såsom samlinger, arkiver eller videnskabelige datainfrastrukturer, IT-systemer samt kommunikationsnetværk og en hvilken som helst anden infrastruktur af enestående art og tilgængelig for eksterne brugere, der er væsentlig for at opnå høj kvalitet i forskning og innovation. Disse kan eventuelt anvendes i en ikke-forskningsmæssig sammenhæng, f.eks. inden for uddannelse eller offentlige tjenesteydelser, og de kan være samlet på ét sted, virtuelle eller distribuerede "strategi for intelligent specialisering":
1)  "forskningsinfrastrukturer": faciliteter, som tilvejebringer ressourcer og tjenester, som anvendes af forskersamfundene til at udføre forskning og fremme innovation inden for deres områder. Denne definition omfatter dertil hørende menneskelige ressourcer, ligesom den dækker stort materiel og instrumenter, navnlig dem, som støttes af andre EU-fonde, jf. bilag IV, videnrelaterede faciliteter som samlinger, arkiver eller videnskabelige datainfrastrukturer, IT-systemer samt kommunikationsnetværk og en hvilken som helst anden infrastruktur af enestående art og tilgængelig for eksterne brugere, der er væsentlig for at opnå høj kvalitet i forskning og innovation. Disse kan eventuelt anvendes i en ikkeforskningsmæssig sammenhæng, f.eks. inden for uddannelse eller offentlige tjenesteydelser, og de kan være samlet på ét sted, virtuelle eller distribuerede
2)  har samme betydning som en strategi for intelligent specialisering som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/201326 og opfylder grundforudsætningerne i forordning (EU) XX [forordningen om fælles bestemmelser] "europæisk partnerskab":
2)  "strategi for intelligent specialisering": har samme betydning som en strategi for intelligent specialisering som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/201326 og opfylder grundforudsætningerne i forordning (EU) XX [forordningen om fælles bestemmelser]
3)  et initiativ, hvor Unionen sammen med private og/eller offentlige partnere (såsom industrien, forskningsorganisationer, offentlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt plan, eller civilsamfundsorganisationer, herunder fonde), der forpligter sig til i fællesskab at støtte udvikling og gennemførelse af et forskningsprogram og innovationsaktiviteter blandt andet i relation til markedet, lovgivning eller indførelse af politikker
3)  "europæisk partnerskab": et initiativ, hvor Unionen sammen med private og/eller offentlige partnere (såsom industrien, universiteter, forskningsorganisationer, herunder forskningsinfrastrukturer, offentlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt plan, eller civilsamfundsorganisationer, herunder, hvor det er relevant, NGO'er og fonde, der forpligter sig til i fællesskab at støtte udvikling og gennemførelse af et forskningsprogram og innovationsaktiviteter blandt andet i henhold til artikel 185 og 187 i TEUF og i relation til markedet, lovgivning eller indførelse af politikker
4)  "fri brugsret": praksis med at stille onlineadgang til forskningsoutput fra aktioner, der er finansieret under programmet, herunder videnskabelige publikationer og forskningsdata, vederlagsfrit til rådighed for slutbrugeren
4)  "fri brugsret": praksis med at stille onlineadgang til forskningsoutput fra aktioner, der er finansieret under programmet, herunder videnskabelige publikationer og forskningsdata, vederlagsfrit til rådighed for slutbrugeren. For så vidt angår forskningsdata, relevante privatlivs- og sikkerhedsinteresser samt intellektuelle ejendomsrettigheder, fortrolighed, EU's globale økonomiske konkurrenceevne og andre legitime interesser er det nødvendigt, at disse tackles i overensstemmelse med princippet "så åbent som muligt, så lukket som nødvendigt" og i henhold til "solide fravalgsmuligheder"
5)  "mission": en portefølje af aktioner, der har til formål at opnå et målbart mål inden for en fastsat frist og de virkninger for videnskaben og teknologien og/eller samfundet og borgerne, som ikke ville kunne opnås gennem individuelle aktioner
5)  "mission": en portefølje af FoI-aktioner baseret på topkvalitet, som kan være på tværs af innovationspoler eller på tværs af aktioner, der har til formål at opnå et målbart mål inden for en fastsat frist og have en indvirkning på videnskaben og teknologien og/eller samfundet, politisk beslutningstagning og/eller diplomati og borgerne, og som ikke ville kunne opnås gennem individuelle aktioner
6)  "prækommercielle offentlige indkøb": offentlige indkøb inden for forsknings- og udviklingstjenester, der omfatter risiko- og resultatdeling på markedsvilkår og konkurrencepræget udvikling i faser, hvor indkøbte forsknings- og udviklingstjenester adskiller sig klart fra den kommercielle indførsel af slutprodukter
6)  "prækommercielle offentlige indkøb": offentlige indkøb inden for forsknings- og udviklingstjenester, der omfatter risiko- og resultatdeling på markedsvilkår og konkurrencepræget udvikling i faser, hvor indkøbte forsknings- og udviklingstjenester adskiller sig klart fra den kommercielle indførsel af slutprodukter
7)  "offentlige indkøb af innovationsløsninger": indkøb, hvor den ordregivende myndighed fungerer som første kunde for innovative varer eller tjenester, der endnu ikke er kommercielt tilgængelige i stor skala, og som kan omfatte overensstemmelsesprøvning
7)  "offentlige indkøb af innovationsløsninger": indkøb, hvor den ordregivende myndighed fungerer som første kunde for innovative varer eller tjenester, der endnu ikke er kommercielt tilgængelige i stor skala, og som kan omfatte overensstemmelsesprøvning
8)  "brugsret": ret til at anvende resultater eller baggrundsviden
8)  "brugsret": ret til anvende resultater eller baggrundsviden i henhold til vilkårene og betingelserne i denne forordning
9)  "baggrundsviden": alle data, al knowhow eller alle oplysninger, uanset form eller type, både materielle og immaterielle, herunder rettigheder såsom intellektuelle ejendomsrettigheder, som: i) modtagerne besidder, før de tiltræder aktionen, ii) modtagerne skriftligt har udpeget som værende nødvendige for gennemførelsen af aktionen eller for udnyttelse af dens resultater
9)  "baggrundsviden": alle data, al knowhow eller alle oplysninger, uanset form eller type, både materielle og immaterielle, herunder rettigheder, såsom intellektuelle ejendomsrettigheder, som: i) modtagerne besidder, før de tiltræder aktionen, og som ii) modtagerne i en skriftlig aftale har udpeget som værende nødvendige for gennemførelsen af aktionen eller for udnyttelse af deres resultater
10)  offentliggørelse af resultater på en hvilken som helst hensigtsmæssig måde (undtagen som følge af beskyttelse eller udnyttelse af resultaterne), herunder videnskabelige publikationer uanset medie "udnyttelse":
10)  "formidling": offentliggørelse af resultater på en hvilken som helst hensigtsmæssig måde (undtagen som følge af beskyttelse eller udnyttelse af resultaterne), herunder videnskabelige publikationer uanset medie
11)  anvendelse af resultaterne i videre forsknings- og innovationsaktiviteter ud over dem, der er omfattet af den pågældende aktion, eller i udvikling, skabelse, fremstilling og markedsføring af et produkt eller en proces eller i skabelse og levering af en tjeneste eller i standardiseringsaktiviteter "rimelige vilkår":
11)  "udnyttelse": anvendelse af resultaterne i videre forsknings- og innovationsaktiviteter ud over dem, der er omfattet af den pågældende aktion, eller blandt andet kommerciel udnyttelse, såsom udvikling, skabelse, fremstilling og markedsføring af et produkt eller en proces eller i skabelse og levering af en tjeneste eller i standardiseringsaktiviteter
12)  passende vilkår, herunder eventuelle finansielle betingelser eller royaltyfrie betingelser, der tager hensyn til de særlige forhold i forbindelse med anmodningen om brug, såsom den faktiske eller potentielle værdi af de resultater eller den baggrundsviden, der anmodes om adgang til, og/eller omfanget, varigheden eller andre forhold vedrørende den påtænkte udnyttelse "finansieringsorgan":
12)  "rimelige vilkår": passende vilkår, herunder eventuelle finansielle betingelser eller royaltyfrie betingelser, der tager hensyn til de særlige forhold i forbindelse med anmodningen om brug, såsom den faktiske eller potentielle værdi af de resultater eller den baggrundsviden, der anmodes om adgang til, og/eller omfanget, varigheden eller andre forhold vedrørende den påtænkte udnyttelse
13)  et organ eller en myndighed bortset fra Kommissionen, jf. artikel 62, stk. 1, litra c), i finansforordningen, som Kommissionen har overdraget opgaver til vedrørende budgetgennemførelsen i henhold til programmet "international europæisk forskningsorganisation":
13)  "finansieringsorgan": et organ eller en myndighed bortset fra Kommissionen, jf. artikel 62, stk. 1, litra c), i finansforordningen, som Kommissionen har overdraget opgaver til vedrørende budgetgennemførelsen i henhold til programmet
14)  en international organisation, hvor flertallet af medlemmerne er medlemsstater eller associerede lande, og hvis hovedformål er at bidrage til at styrke det videnskabelige og teknologiske samarbejde i Europa "retlig enhed":
14)  "international europæisk forskningsorganisation": en international organisation, hvor flertallet af medlemmerne er medlemsstater eller associerede lande, og hvis hovedformål er at bidrage til at styrke det videnskabelige og teknologiske samarbejde i Europa
15)  en fysisk person eller en efter national ret, EU-retten eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, jf. finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c)
15)  "retlig enhed": en fysisk person eller en efter national ret, EU-retten eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, jf. finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c)
15 a)  "lande, der er omfattet af initiativet om bredere deltagelse": de lande, der identificeres ved hjælp af den sammensatte indikator for forskning af høj kvalitet (FoU-intensitet, topkvalitet inden for videnskab og teknologi, økonomiens videnintensitet, højteknologisk og produktionsteknologisk bidrag til handelsbalancen) og en korrigeret tærskel på 70 % af EU-gennemsnittet26a
16)  "almennyttig retlig enhed" er en retlig enhed, der i kraft af sin retlige form er almennyttig, eller som er retligt eller lovmæssigt forpligtet til ikke at udlodde overskud til aktionærer eller enkelte medlemmer "midcapselskab":
16)  "almennyttig retlig enhed" er en retlig enhed, der i kraft af sin retlige form er almennyttig, eller som er retligt eller lovmæssigt forpligtet til ikke at udlodde overskud til aktionærer eller enkelte medlemmer
17)  et selskab, som hverken er en mikrovirksomhed eller en lille eller mellemstor virksomhed (SMV) som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF27, og som har op til 3 000 ansatte, idet antallet af beskæftigede beregnes i henhold til afsnit I, artikel 3, 4, 5 og 6, i bilaget til nævnte henstilling "resultater":
17)  "midcapselskab": et selskab, som hverken er en mikrovirksomhed eller en lille eller mellemstor virksomhed (SMV) som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF27, og som har op til 3 000 ansatte, idet antallet af beskæftigede beregnes i henhold til afsnit I, artikel 3, 4, 5 og 6, i bilaget til nævnte henstilling
18)  enhver materiel eller immateriel effekt af aktionen såsom data, knowhow eller oplysninger, uanset form eller type, og uanset om den kan beskyttes eller ej, samt alle rettigheder knyttet hertil, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder "Seal of Excellence":
18)  "resultater": ethvert materielt eller immaterielt output af aktionen såsom data, knowhow eller oplysninger, uanset form eller type, og uanset om den kan beskyttes eller ej, samt alle rettigheder knyttet hertil, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder
19)  en certificeret mærke, som viser, at et forslag, der er indgivet under en indkaldelse af forslag, ligger over alle de tærskler, der er fastsat i arbejdsprogrammet, men ikke kunne finansieres på grund af et utilstrækkeligt budget til den pågældende indkaldelse under arbejdsprogrammet "arbejdsprogram":
19)  "Seal of Excellence": et certificeret mærke, som viser, at et forslag, der er indgivet under en indkaldelse af forslag, ligger over alle de tærskler, der er fastsat i arbejdsprogrammet, men ikke kunne finansieres på grund af et utilstrækkeligt budget til den pågældende indkaldelse under arbejdsprogrammet, men som eventuelt kan modtage støtte fra andre EU-finansieringskilder eller nationale finansieringskilder
19 a)  "strategisk FoI-plan": et dokument vedtaget ved en delegeret retsakt hvert andet år som supplement til særprogrammet efter en bred obligatorisk høringsproces med flere interessenter med deltagelse af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og FUI-interessenter, herunder civilsamfundet. Planen definerer prioriteterne, instrumenterne og de passende typer af aktioner og gennemførelsesformer, og danner således grundlag for udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne. Den indeholder navnlig de udvalgte missioner, de nyetablerede eller løbende kontraktmæssige eller institutionelle partnerskaber, FET-flagskibe og VIF'er
20)  det dokument, som Kommissionen har vedtaget til gennemførelse af særprogrammet, jf. artikel 12, eller et dokument med tilsvarende indhold og struktur vedtaget af et finansieringsorgan "tilbagebetalingspligtigt forskud":
20)  "arbejdsprogram": det dokument, som Kommissionen har vedtaget til gennemførelse af særprogrammet28, jf. artikel 12, eller et dokument med tilsvarende indhold og struktur vedtaget af et finansieringsorgan
21)  den del af den blandede finansiering under Horisont Europa eller EIC, der svarer til et lån. jf. afsnit X i finansforordningen, men som tildeles direkte af Unionen på nonprofitbasis for at dække omkostningerne til aktiviteter, der svarer til en innovationsaktion, og som modtageren skal betale tilbage til Unionen på de i kontrakten fastsatte betingelser "kontrakt":
21)  "tilbagebetalingspligtigt forskud": den del af den blandede finansiering under Horisont Europa-programmet, der svarer til et lån. jf. afsnit X i finansforordningen, men som tildeles direkte af Unionen på nonprofitbasis for at dække omkostningerne til aktiviteter, der svarer til en innovationsaktion, og som modtageren skal betale tilbage til Unionen på de i kontrakten fastsatte betingelser
22)  aftale indgået mellem Kommissionen eller et finansieringsorgan med en retlig enhed, der gennemfører en innovations- og markedsudrulningsaktion, og som støttes af blandet finansiering under Horisont Europa eller EIC "klassificerede informationer":
22)  "kontrakt": aftale indgået mellem Kommissionen eller et finansieringsorgan med en retlig enhed, der gennemfører en innovations- og markedsudrulningsaktion, og som støttes af blandet finansiering under Horisont Europa-programmet
23)  EU-klassificerede informationer som defineret i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 såvel som klassificerede informationer fra medlemsstater, klassificerede informationer fra tredjelande, med hvilke Unionen har indgået en sikkerhedsaftale, og klassificerede informationer fra internationale organisationer, med hvilke Unionen har indgået en sikkerhedsaftale "blandingsoperation":
23)  "klassificerede informationer": EU-klassificerede informationer som defineret i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 såvel som klassificerede informationer fra medlemsstater, klassificerede informationer fra tredjelande, med hvilke Unionen har indgået en sikkerhedsaftale, og klassificerede informationer fra internationale organisationer, med hvilke Unionen har indgået en sikkerhedsaftale
24)  aktioner, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer
24)  "blandingsoperation": aktioner, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer
25)  "blandet finansiering under Horisont Europa eller EIC": en samlet finansiel støtte til en innovations- og markedsudrulningsaktion, der består af en særlig kombination af et tilskud eller et tilbagebetalingspligtigt forskud med en egenkapitalinvestering.
25)  "blandet finansiering under Horisont Europa-programmet": en samlet finansiel støtte til en innovations- og markedsudrulningsaktion, der består af en særlig kombination af et tilskud eller et tilbagebetalingspligtigt forskud med en egenkapitalinvestering
25 a)  "forsknings- og innovationsaktion": en aktion, som primært består af aktiviteter, der er rettet mod at etablere ny viden og/eller udforske muligheden for nye eller bedre teknologier, produkter, processer, tjenester eller løsninger. Dette kan omfatte grundforskning og anvendt forskning, teknologiudvikling og -integration, test og validering af prototyper i lille målestok i et laboratorium eller et simuleret miljø
25 b)  "innovationsaktion": aktion, der primært består af aktiviteter, som direkte tilsigter at udarbejde planer, projekter eller tegninger for nye, ændrede eller forbedrede produkter, processer eller tjenester, herunder eventuelt udformning af prototyper, test, demonstration, pilotprojekter, produktvalidering i stor målestok og markedsintroduktion
25 c)  "EFR's frontlinjeforskning": primært forskerinitierede forskningsaktioner, der hostes af en eller flere støttemodtagere (udelukkende EFR)
25 d)  "uddannelses- og mobilitetsaktion": en aktion rettet mod at forbedre færdigheder, viden og karrieremuligheder for forskere baseret på mobilitet mellem lande og, hvor det er relevant, mellem sektorer og fagområder
25 e)  "programsamfinansieringsaktion": en aktion, som skal tilvejebringe samfinansiering til et aktivitetsprogram, som etableres og/eller gennemføres af enheder, der forvalter og/eller finansierer forsknings- og innovationsprogrammer, dog undtagen Unionens finansieringsorganer
25 f)  "prækommercielt offentligt indkøb": en aktion, som primært har til formål at gennemføre prækommercielle indkøbsprocedurer gennemført af støttemodtagere, som er ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder
25 g)  "offentligt indkøb af innovative løsninger": en aktion, som primært har til formål at gennemføre fælles eller koordinerede offentlige indkøbsprocedurer vedrørende innovative løsninger gennemført af støttemodtagere, som er ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder
25 h  ) "koordinerings- og støtteaktion": en aktion, som bidrager til programmets mål, og som ikke er forsknings- og innovationsaktiviteter
25 i)  "offentligt indkøb": gennemførelse af dele af programmet i relation til Unionens strategiske interesser og autonomi og – med henblik på Kommissionens egne opgaver – tilrettelæggelse af offentlige indkøb af undersøgelser, produkter, tjenester og kapacitet
25 j)  "associeret enhed": en retlig enhed, der er underlagt en deltagers direkte eller indirekte kontrol eller er underlagt den samme direkte eller indirekte kontrol som deltageren, eller som direkte eller indirekte udøver kontrol over en deltager.
__________________
__________________
26 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006. EUT C […] af […], s. […].
26 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006. EUT C […] af […], s. […].
26a Kommissionen kan revidere og om nødvendigt i sit arbejdsprogram ajourføre listen over lande, der er omfattet af initiativet om bredere deltagelse.
27
27
28 OJ ….
28 OJ ….
Ændring 63
Forslag til forordning
Artikel 3
Artikel 3
Artikel 3
Programmets målsætninger
Programmets målsætninger
1.  Programmets overordnede målsætning er at sørge for, at Unionens investeringer i forskning og innovation skaber videnskabelige, økonomiske og samfundsmæssige virkninger for derigennem at styrke Unionens videnskabelige og teknologiske grundlag, fremme dens konkurrenceevne, herunder industriens konkurrenceevne, opfylde Unionens strategiske prioriteter og bidrage til håndtering af globale udfordringer, heriblandt målene for bæredygtig udvikling.
1.  Programmets overordnede målsætning er at sørge for, at Unionens investeringer i forskning og innovation skaber videnskabelige, teknologiske, økonomiske og samfundsmæssige virkninger for derigennem at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag i Unionen som helhed samt for at fremme det europæiske forskningsrum og dets konkurrenceevne. Forskning og industri skal opfylde Unionens strategiske prioriteter og politikker, bidrage til at håndtere globale udfordringer, herunder målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen, samt bidrage til, at en samlet investering på 3 % af BNP anvendes til at investeres i forskning og udvikling i overensstemmelse med de tilsagn, der er afgivet af Unionens stats- og regeringschefer.
2.  Programmet har følgende specifikke målsætninger:
2.  Programmet har følgende specifikke målsætninger:
-a)  at udvikle, fremme og udbrede videnskabelig og teknologisk topkvalitet
a)  at støtte skabelse og udbredelse af ny højkvalitetsviden, færdigheder, teknologier og løsninger på globale udfordringer
a)  at støtte skabelse og udbredelse af ny højkvalitetsviden, færdigheder, teknologier og løsninger baseret såvel grundforskning som anvendt forskning med henblik på at tackle globale udfordringer, herunder klimaændringer, og forfølge målene for bæredygtig udvikling
a a)  at tilstræbe en væsentlig reduktion i forsknings- og innovationskløften i Unionen, navnlig ved at øge deltagelsen i Horisont Europa af medlemsstat med lav FoI-performance i forhold til det tidligere rammeprogram
b)  styrke virkningen af forskning og innovation, hvad angår udvikling af, støtte til og gennemførelse af EU-politikker tillige med støtte til indførelsen af innovative løsninger i industrien og samfundet med henblik på at imødegå globale udfordringer
b)  at styrke Unionens merværdi af FUI-finansieringen, virkningen af forskning og innovation med hensyn til udvikling af, støtte til og gennemførelse af EU-politikker tillige med støtte til indførelsen af og adgangen til innovative løsninger i samfundet og den europæiske industri
c)  og med det sigte at fremme alle former for innovation, herunder banebrydende innovation, og styrke udbredelsen på markedet af innovative løsninger
c)  at fremme alle former for innovation og styrke markedsudbredelsen og udnyttelsen af FUI-resultater, navnlig inden for Unionen
d)  optimere programmets bidrag for at øge virkningen inden for et styrket europæisk forskningsrum.
d)  at optimere programmets bidrag med henblik på at styrke og øge programmets virkninger og det europæiske forskningsrums FUI-tiltrækningskraft.
Ændring 64
Forslag til forordning
Artikel 4
Artikel 4
Artikel 4
Programstruktur
Programstruktur
1.  Programmet består af følgende dele, som bidrager til de generelle og specifikke målsætninger fastsat i artikel 3:
1.  Programmet består af følgende dele, som bidrager til de generelle og specifikke målsætninger fastsat i artikel 3:
1)  Søjle I "Åben videnskab", som forfølger den specifikke målsætning fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a), og som ligeledes støtter de specifikke målsætninger fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b) og c), med følgende komponenter:
1)  Søjle I "Videnskabelig topkvalitet og åben videnskab" med følgende komponenter:
a)  Det Europæiske Forskningsråd (EFR)
a)  Det Europæiske Forskningsråd (EFR)
b)  Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter (MSCA)
b)  Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter (MSCA)
c)  forskningsinfrastrukturer.
c)  forskningsinfrastrukturer.
2)  Søjle II "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne", som forfølger den specifikke målsætning fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), og som ligeledes støtter de specifikke målsætninger fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a) og c), med følgende komponenter:
2)  Søjle II "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne" med følgende komponenter:
a)  klyngen "Sundhed",
a)  klyngen "Sundhed",
b)  klyngen "Inklusive og sikre samfund"
b)  klyngen "Inklusive og kreative samfund"
b a)  klyngen "Sikre samfund"
c)  klyngen "Det digitale område og industri"
c)  klyngen "Det digitale område, industri og rummet"
d)  klyngen "Klima, energi og mobilitet"
d)  klyngen "Klima, energi og mobilitet"
e)  klyngen "Fødevarer og naturressourcer"
e)  Klyngen "Fødevarer, naturressourcer og landbrug"
f)  Det Fælles Forskningscenters (JRC) ikkenukleare direkte aktioner.
f)  Det Fælles Forskningscenters (JRC) ikkenukleare direkte aktioner.
(3)  Søjle I "Åben innovation", som forfølger den specifikke målsætning fastsat i artikel 3, stk. 2, litra c), og som ligeledes støtter de specifikke målsætninger fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a) og b), med følgende komponenter:
3)  Søjle III "Innovativt Europa" med følgende komponenter:
a)  Det Europæiske Innovationsråd (EIC)
a)  Det Europæiske Innovationsråd (EIC)
b)  Europæiske innovationsøkosystemer
b)  Europæiske innovationsøkosystemer
c)  Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).
c)  Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).
4)  Del "Styrkelse af det europæiske forskningsrum", som forfølger den specifikke målsætning fastsat i artikel 3, stk. 2, litra d), og som ligeledes støtter de specifikke målsætninger fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a), b), og c), med følgende komponenter:
4)  Del "Styrkelse af det europæiske forskningsrum" med følgende komponenter:
a)   deling af topkvalitet
a)  udbredelse af topkvalitet og bredere deltagelse i hele Unionen;
b)  reform og styrkelse af det europæiske FoI-system.
b)  reform og styrkelse af det europæiske FoI-system.
2.  Hovedlinjerne i aktiviteterne er beskrevet i bilag I.
2.  Hovedlinjerne i aktiviteterne er beskrevet i bilag I.
Ændring 65
Forslag til forordning
Artikel 5
Artikel 5
Artikel 5
Forsvarsforskning
Forsvarsforskning
1.  Aktiviteter, som udføres under særprogrammet som omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra b), og fastsat i forordning … om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond, er forskning, som udelukkende fokuserer på forsvarsområdet, med det formål at fremme forsvarsindustriens konkurrenceevne, effektivitet og innovation.
1.  Aktiviteter, som udføres under særprogrammet som omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra b), og fastsat i forordning … om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond, er forskning, som udelukkende fokuserer på forsvarsforskning og -aktiviteter, med det formål at fremme Unionens forsvarsindustris konsolidering, konkurrenceevne, effektivitet og innovation og undgå overlapning mellem de to programmer.
2 Denne forordning finder ikke anvendelse på det særprogram, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra b), med undtagelse af nærværende artikel samt artikel 1, stk. 1 og 3, og artikel 9, stk. 1.
2 Denne forordning finder ikke anvendelse på det særprogram, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra b), med undtagelse af nærværende artikel samt artikel 1, stk. 1 og 3, og artikel 9, stk. 1.
Ændring 66
Forslag til forordning
Artikel 6
Artikel 6
Artikel 6
Gennemførelse og former for EU-finansiering
Strategisk planlægning og gennemførelse og former for EU-finansiering
1.  Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med finansieringsorganer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).
1.  Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med finansieringsorganer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).
2.  Programmet kan yde finansiering til indirekte aktioner i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, især tilskud, (herunder driftstilskud), priser og offentlige indkøb. Det kan også yde finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.
2.  Programmet kan yde finansiering til indirekte aktioner i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, især tilskud, (herunder driftstilskud), som er den vigtigste form for støtte under programmet, priser og offentlige indkøb. Det kan også yde finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.
3.  Reglerne for deltagelse og formidling af resultater som fastsat i denne forordning finder anvendelse på indirekte aktioner.
3.  Reglerne for deltagelse og formidling af resultater som fastsat i denne forordning finder anvendelse på indirekte aktioner.
4.  De vigtigste typer af aktioner, der skal anvendes under programmet, er fastsat og defineret i bilag II. Alle former for finansiering anvendes fleksibelt i alle programmets generelle og specifikke målsætninger, idet de afhænger af de enkelte specifikke målsætningers behov og karakteristika.
4.  De vigtigste typer af aktioner, der skal anvendes under programmet, er fastsat og defineret i artikel 2 og i bilag II. De former for finansiering, der er angivet i stk. 2, anvendes fleksibelt i alle programmets generelle og specifikke målsætninger, idet de afhænger af de enkelte specifikke målsætningers behov og karakteristika.
5.  Programmet støtter også direkte aktioner, der gennemføres af JRC. Hvor disse aktioner bidrager til initiativer, der er fastlagt i henhold til artikel 185 eller artikel 187 i TEUF, anses dette bidrag ikke for at være en del af det finansielle bidrag, der er afsat til disse initiativer.
5.  Programmet støtter også direkte aktioner, der gennemføres af JRC. Hvor disse aktioner bidrager til initiativer, der er fastlagt i henhold til artikel 185 eller artikel 187 i TEUF, anses dette bidrag ikke for at være en del af det finansielle bidrag, der er afsat til disse initiativer.
6.  Gennemførelsen af særprogrammet29 er baseret på en gennemsigtig og strategisk flerårig plan for forsknings- og innovationsaktiviteter, navnlig for søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne", der er udarbejdet efter, at interessenterne er blevet hørt om prioriteterne og om hvilke aktioner og former for gennemførelse, der skal anvendes. Dette sikrer overensstemmelse med andre relevante EU-programmer.
6.  Gennemførelsen af særprogrammet29 er baseret på strategiske FoI-planer og i overensstemmelse med alle programmets mål, jf. artikel 3, og følger en proces med en gennemsigtig, inklusiv og strategisk flerårig plan for forsknings- og innovationsaktiviteter, navnlig for søjlen "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne".
Der vil blive gennemført høringer af de nationale myndigheder, Europa-Parlamentet, interessenter inden for FUI-området, herunder europæiske teknologiplatforme, civilsamfundsrepræsentanter, og uafhængige rådgivende grupper af eksperter på højt niveau om prioriteterne og om, hvilke aktioner og former for gennemførelse der skal anvendes. Den strategiske planlægning skal sikre overensstemmelse med andre relevante EU-programmer og øge komplementariteten og synergien med nationale og regionale FUI-finansieringsprogrammer og -prioriteter og derved styrke EFR .
6 a.  Programmet gør det muligt for alle typer støttemodtagere at søge om finansiering hurtigere. En række forsknings- og innovationsaktioner vil anvende en tilgang med en "hurtig vej til forskning og innovation", hvor sagsbehandlingstiden mellem bevilling og betaling ikke må overstige seks måneder. Dette giver en hurtigere bottom-up-adgang til midler for små samarbejdende konsortier og dækker aktioner fra grundforskning til markedsanvendelse. Indkaldelser under den hurtige vej til forskning og innovation vil løbende være åbne med tidsfrister og blive gennemført i arbejdsprogrammets del om klynger, EIC og "udbredelse af topkvalitet".
7.  Aktiviteter under Horisont Europa gennemføres primært via indkaldelser af forslag, hvoraf nogle er organiseret som en del af en mission eller europæiske partnerskaber.
7.  Aktiviteter under Horisont Europa gennemføres via indkaldelser af forslag, hvoraf nogle er organiseret som en del af en mission eller europæiske partnerskaber med undtagelse af de aktiviteter, som er nævnt i artikel 39 om priser.
8.  Forsknings- og innovationsaktiviteter, der gennemføres under Horisont Europa, er rettet mod civile anvendelsesformål.
9.  Programmet sikrer effektiv fremme af ligestilling mellem kønnene og ligestillingsaspektet i indholdet af forsknings- og innovationsaktiviteterne. Der lægges særlig vægt på at sikre ligestilling mellem kønnene, med forbehold af situationen på det pågældende forsknings- og innovationsområde, i evalueringspaneler og i organer, såsom ekspertgrupper.
__________________
__________________
29
29
Ændring 67
Forslag til forordning
Artikel 6 a (ny)
Artikel 6a
Principper for EU-finansiering og tværgående spørgsmål
1.  Forsknings- og innovationsaktiviteter, der gennemføres under Horisont Europa, er udelukkende rettet mod civile anvendelsesformål. Budgetoverførsler mellem dette program og Den Europæiske Forsvarsfond er ikke tilladt.
2.  Horisont Europa sikrer en tværfaglig tilgang og indeholder, hvor det er relevant, bestemmelser om integrationen af samfundsvidenskab og humaniora på tværs af alle de aktiviteter, der udvikles under programmet.
3.  Programmets samarbejdsdele sikrer en balance mellem lavere og højere niveauer af teknologisk modenhed og dækker derved hele værdikæden.
4.  Programmet sigter mod en effektiv reduktion af FUI-kløften i Unionen og mod at fremme bred geografisk dækning i forbindelse med samarbejdsprojekter. Disse bestræbelser modsvares af forholdsmæssige foranstaltninger fra medlemsstaternes side med støtte i form af europæiske, nationale og regionale midler. Der lægges særlig vægt på at sikre en europæisk geografisk balance, med forbehold af situationen på det pågældende forsknings- og innovationsområde, inden for de finansierede projekter, i evalueringspaneler og i organer, såsom råd og ekspertgrupper, uden at kriterierne for topkvalitet undergraves.
5.  Programmet sikrer effektiv fremme af ligestilling mellem kønnene og ligestillingsaspektet i forsknings- og innovationsindholdet og behandler årsagerne til kønsubalancer. Der lægges særlig vægt på at sikre ligestilling mellem kønnene, med forbehold af situationen på det pågældende forsknings- og innovationsområde, i evalueringspaneler og i andre relevante rådgivnings- og ekspertorganer, såsom råd og ekspertgrupper.
6.  Programmet sigter mod at opnå løbende administrativ forenkling og reduktion af byrden for støttemodtagerne.
7.  Klimamainstreaming integreres på passende vis i forsknings- og innovationsindholdet og anvendes på alle stadier i forskningskredsløbet.
8.  Programmet sikrer, hvor det er relevant, et samfundsmæssigt engagement med henblik på at bringe FoI-processen og resultaterne heraf i overensstemmelse med samfundets værdier og behov ved at fremme videnskabeligt engagement og videnskabelige uddannelsesaktiviteter og ved at samskabe og samudforme videnskabelige dagsordener gennem inddragelse af borgerne og civilsamfundet i fastsættelsen af FoI-prioriteringer;
9.  Programmet sikrer gennemsigtighed og ansvarlighed for så vidt angår den offentlige finansiering i forsknings- og innovationsprojekter og sikrer således den offentlige interesse.
10.  Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan sikrer, at der stilles tilstrækkelig vejledning og information til rådighed for alle potentielle deltagere på tidspunktet for offentliggørelsen af indkaldelsen af forslag, navnlig den anvendelige model til tilskudsaftaler.
Ændring 68
Forslag til forordning
Artikel 7
Artikel 7
Artikel 7
Missioner
Missioner
1.  Missioner programmeres inden for søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne", men kan ligeledes drage fordel af de aktioner, der udføres inden for andre dele af programmet.
1.  Missioner programmeres inden for søjlen "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne", men kan ligeledes drage fordel af de aktioner, der udføres inden for andre dele af programmet, samt af aktioner, der udføres under andre af Unionens finansieringsprogrammer, i henhold til reglerne i Horisont Europa.
2.  Missionerne gennemføres i overensstemmelse med artikel 5 i særprogrammet. Evalueringer foretages i overensstemmelse med artikel 26.
2.  Indholdet af missionerne, målsætningerne, målene, tidsfristerne og gennemførelsen heraf præciseres yderligere i de strategiske FoI-planer, som defineret i artikel 2 og specificeret i artikel 6 i rammeprogrammet og i artikel 5 i særprogrammet. Evalueringer foretages i overensstemmelse med artikel 26.
2 a.  I de første to år af programmet programmeres højst 10 % af det årlige budget for søjle II gennem specifikke indkaldelser til gennemførelse af missionerne. I de sidste tre år af programmet og først efter en positiv evaluering af missionens udvælgelses- og forvaltningsproces kan denne andel øges. Den samlede budgetandel, der er afsat til missioner, præciseres i strategiske FoI-planer.
2 b.  Der foretages en fuldstændig evaluering af missionerne, som dækker omfang, ledelse, udpegelse af bestyrelse og foreløbige aktioner, i overensstemmelse med deres respektive målbare milepæle. De anbefalinger, som følger af denne evaluering, tages i betragtning, inden der programmeres nye missioner, eller inden de eksisterende fortsættes, afsluttes eller omdirigeres.
3.  Missioner skal:
3.  Missioner skal:
a)  have en klar EU-merværdi og bidrage til at nå Unionens prioriteter
a)  have en klar EU-merværdi og bidrage til at nå Unionens prioriteter, målsætninger og forpligtelser
a a)  være inkluderende, tilskynde til bred deltagelse og sikre deltagelse af forskellige typer af interessenter og levere FUI-resultater til gavn for alle medlemsstater
b)  være dristige og inspirerende og derfor have stor samfundsmæssig eller økonomisk relevans
b)  være dristige, inspirerende og have stor samfundsmæssig, videnskabelig, teknologisk, diplomatisk, miljømæssig eller økonomisk relevans
c)  angive en klar retning og være målrettede, målbare og tidsbestemte
c)  angive en klar retning og være målrettede, målbare og tidsbestemte
d)  være centreret om ambitiøse, men realistiske forsknings- og innovationsaktiviteter
d)  være udvalgt på en gennemsigtig måde og være centreret om ambitiøse, men realistiske forsknings- og innovationsaktiviteter, samt være baseret på topkvalitet i alle udviklingsfaser
d a)  inddrage et element af hastende karakter i forbindelse med målene for missionen, have det nødvendige anvendelsesområde, omfang og brede anvendelse af de ressourcer, der er behov for, og udelukkende fokusere på at levere missionsresultatet
e)  øge aktiviteten på tværs af fagområder, sektorer og aktører
e)  øge aktiviteten på tværs af fagområder (herunder samfundsvidenskab og humaniora), sektorer og aktører
f)  være åbne over for flere forskellige, bottom-up løsninger.
f)  være åbne over for flere forskellige, bottom-up løsninger.
fa)  opnå synergier på en gennemsigtig måde med andre EU-programmer samt med offentlige og private midler, herunder gennem aktiv inddragelse af nationale og regionale innovationsøkosystemer.
Ændring 69
Forslag til forordning
Artikel 7 a (ny)
Artikel 7 a
Det Europæiske Innovationsråd
1.  Kommissionen etablerer Det Europæiske Innovationsråd (EIC) med henblik på gennemførelsen af aktioner under søjle III "Innovativt Europa", som vedrører EIC. Grundlaget for EIC's arbejde er følgende principper: fokus på banebrydende og disruptiv innovation, autonomi, evne til at løbe en risiko, effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed.
2.  EIC skal være åben for alle typer af innovatorer, fra enkeltpersoner til universiteter, forskningsorganisationer og virksomheder, opstartsvirksomheder, navnlig SMV'er og midcapselskaber, og fra enkeltmodtagere eller tværfaglige konsortier. Mindst 70 % af EIC's budget skal afsættes til innovative opstartsvirksomheder og SMV'er.
3.  EIC's bestyrelse og ledelsesfunktioner er defineret i afgørelse (EU)... [specifikt program] og bilagene hertil.
Ændring 70
Forslag til forordning
Artikel 8
Artikel 8
Artikel 8
Europæiske partnerskaber
Europæiske partnerskaber
1.  Dele af Horisont Europa kan gennemføres ved hjælp af europæiske partnerskaber. Unionens deltagelse i europæiske partnerskaber kan antage enhver af følgende former:
1.  Dele af Horisont Europa kan gennemføres ved hjælp af europæiske partnerskaber. Unionens deltagelse i europæiske partnerskaber kan antage enhver af følgende former:
a)  deltagelse i partnerskaber, der oprettes på grundlag af aftalememoranda og/eller kontrakter mellem Kommissionen og de partnere, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, med angivelse af partnerskabets målsætninger og de tilknyttede forpligtelser angående partnernes finansielle bidrag og/eller bidrag i naturalier og de centrale indikatorer for performance og virkninger samt output, der skal leveres. De omfatter udpegning af komplementære forsknings- og innovationsaktiviteter, der gennemføres af partnerne og i programmet (europæiske partnerskaber med fælles programlægning)
a)  deltagelse i partnerskaber, der oprettes på grundlag af aftalememoranda og/eller kontrakter mellem Kommissionen og de partnere, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, med angivelse af partnerskabets målsætninger og de tilknyttede forpligtelser angående partnernes finansielle bidrag og/eller bidrag i naturalier og de centrale indikatorer for performance og virkninger samt output, der skal leveres. De omfatter udpegning af komplementære forsknings- og innovationsaktiviteter, der gennemføres af partnerne og i programmet (europæiske partnerskaber med fælles programlægning)
b)  deltagelse i og finansielle bidrag til et program for forsknings- og innovationsaktiviteter på grundlag af partnernes tilsagn om finansielle bidrag og/eller bidrag i naturalier og integration af deres relevante aktiviteter ved hjælp af en programsamfinansieringsaktion (samfinansierede europæiske partnerskaber)
b)  deltagelse i og finansielle bidrag til et program for forsknings- og innovationsaktiviteter på grundlag af partnernes tilsagn om finansielle bidrag og/eller bidrag i naturalier og integration af deres relevante aktiviteter ved hjælp af en programsamfinansieringsaktion (samfinansierede europæiske partnerskaber)
c)  deltagelse i og finansielt bidrag til forsknings- og innovationsprogrammer, som iværksættes af adskillige medlemsstater, jf. artikel 185 i TEUF, eller af organer, der oprettet i henhold til artikel 187 i TEUF (såsom fællesforetagender) eller EIT's videns- og innovationsfællesskaber i overensstemmelse med [EIT-forordningen] (institutionaliserede europæiske partnerskaber), og som udelukkende gennemføres, hvis andre former for europæiske partnerskaber ikke ville kunne nå målene, eller de nødvendige og forventede virkninger ikke ville kunne opnås, og hvis det er begrundet i et langsigtet perspektiv og en høj grad af integrering, herunder central forvaltning af alle finansielle bidrag.
c)  deltagelse i og finansielt bidrag og/eller bidrag i naturalier til forsknings- og innovationsprogrammer, som iværksættes af adskillige medlemsstater, jf. artikel 185 i TEUF, eller af organer, der oprettet i henhold til artikel 187 i TEUF (såsom fællesforetagender) eller EIT's videns- og innovationsfællesskaber i overensstemmelse med [EIT-forordningen] (institutionaliserede europæiske partnerskaber), og som udelukkende gennemføres, hvis andre former for europæiske partnerskaber ikke ville kunne nå målene, eller de nødvendige og forventede virkninger ikke ville kunne opnås, og hvis det er begrundet i et langsigtet perspektiv og en høj grad af integrering, herunder central forvaltning af alle finansielle bidrag.
2.  Europæiske partnerskaber skal:
2.  Europæiske partnerskaber skal:
a)  oprettes i de tilfælde, hvor de mere effektivt vil opfylde Horisont Europas målsætninger, end det er muligt for Unionen på egen hånd
a)  kun oprettes i de tilfælde, hvor de i forhold til andre dele af rammeprogrammet mere effektivt vil opfylde Horisont Europas målsætninger
b)   efterleve principperne om Unionens merværdi, gennemsigtighed, åbenhed, virkning, løftestangseffekt og langsigtede finansielle tilsagn fra alle de involverede parter, fleksibilitet, kohærens og komplementaritet med Unionens, lokale, regionale, nationale og internationale initiativer
b)  efterleve principperne om Unionens merværdi, gennemsigtighed, åbenhed, virkning, solid løftestangseffekt og langsigtede tilsagn om finansielle bidrag og/eller bidrag i naturalier fra alle de involverede parter, fleksibilitet, kohærens og komplementaritet med Unionens, lokale, regionale, nationale og internationale initiativer
c)  være tidsbegrænsede og omfatte betingelser for udfasning af programmets finansiering.
c)  være tidsbegrænsede og omfatte betingelser for udfasning af programmets finansiering
2 a.  Alle partnerskaber identificeres i strategiske FoI-planer som defineret i artikel 6 og i bilag III til rammeprogrammet og i bilag I til særprogrammet, inden de gennemføres i arbejdsprogrammerne eller i arbejdsplanerne.
Bestemmelser og kriterier for deres udvælgelse, gennemførelse, overvågning, evaluering og udfasning er anført i bilag III.
Bestemmelser og kriterier for deres udvælgelse, gennemførelse, overvågning, evaluering og udfasning er anført i bilag III.
Ændring 71+172
Forslag til forordning
Artikel 9
Artikel 9
Artikel 9
Budget
Budget
1.  Budgettet for gennemførelsen af rammeprogrammet for perioden 2021-2027 udgør 94 100 000 000 EUR i løbende priser for det særprogram, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra a), og omfatter derudover beløbet for det særprogram, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra b), som fastsat ved forordning … om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond.
1.  Budgettet for gennemførelsen af rammeprogrammet for perioden 2021-2027 udgør 120 000 000 000 EUR i 2018-priser for det særprogram, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra a), og omfatter derudover beløbet for det særprogram, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra b), som fastsat ved forordning … om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond.
2.  Den vejledende fordeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, første halvdel, er som følger:
2.  Den vejledende fordeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, første halvdel, er som følger:
a)   25 800 000 000 EUR til søjlen "Åben videnskab" for perioden 2021-2027, heraf:
a)  27,42 % til søjle I "Videnskabelig topkvalitet og åben videnskab" for perioden 2021-2027, heraf:
1)   16 600 000 000 EUR til Det Europæiske Forskningsråd
1)  17,64 % til Det Europæiske Forskningsråd
2)   6 800 000 000 EUR til Marie Skłodowska-Curie-aktioner
2)  7,23 % til Marie Skłodowska-Curie-aktioner
3)   2 400 000 000 EUR til forskningsinfrastrukturer
3)  2,55 % til forskningsinfrastrukturer
b)   52 700 000 000 EUR til søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne" for perioden 2021-2027, heraf:
b)  55,48 % til søjle II "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne" for perioden 2021-2027, heraf:
1)  7 700 000 000 EUR til klyngen "Sundhed"
1)  8,16 % til klyngen "Sundhed"
2)   2 800 000 000 EUR til klyngen "Inklusive og sikre samfund"
2)  2,50 % til klyngen "Inklusive og kreative samfund"
2 a)  2,00 % til klyngen "Sikre samfund"
3)   15 000 000 000 EUR til klyngen "Inklusive og sikre samfund"
3)  15,94 % til klyngen "Det digitale område, industri og rummet"
4)   15 000 000 000 EUR til klyngen "Klima, energi og mobilitet"
4)  15,84 % til klyngen "Klima, energi og mobilitet"
5)   10 000 000 000 EUR til klyngen "Fødevarer og naturressourcer"
5)  9,00 % til klyngen "Fødevarer, naturressourcer og landbrug"
6)  2 200 000 000 EUR til Det Fælles Forskningscenters (JRC) ikkenukleare direkte aktioner
(6)  2,04 % til Det Fælles Forskningscenters (JRC) ikkenukleare direkte aktioner
c)   13 500 000 000 EUR til søjlen "Åben innovation" for perioden 2021-2027, heraf:
c)  12,71 % til søjle III "Innovativt Europa" for perioden 2021-2027, heraf:
1)   10 500 000 000 EUR til Det Europæiske Innovationsråd, herunder op til 500 000 000 EUR til europæiske innovationsøkosystemer
1)  8,71 % til Det Europæiske Innovationsråd (EIC), herunder op til 0,53 % til europæiske innovationsøkosystemer
2)   3 000 000 000 EUR til Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
2)  4,00 % til Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
d)   2 100 000 000 EUR til delen "Styrkelse af det europæiske forskningsrum" for perioden 2021-2027, heraf:
d)  4,39 % til delen "Styrkelse af det europæiske forskningsrum" med følgende komponenter:
1)   1 700 000 000 EUR til "deling af topkvalitet"
1)  4,00 % til udbredelse af topkvalitet og udvidelse af deltagerkredsen i hele Unionen;
2)   400 000 000 EUR til "reform og forbedring af det europæiske FoI-system".
2)  0,39 % til reform og styrkelse af det europæiske FoI-system.
3.  For at kunne reagere på uforudsete situationer eller på nye tendenser og behov kan Kommissionen som led i den årlige budgetprocedure afvige fra de i stk. 2 omhandlede beløb op til maksimalt 10 %. En sådan afvigelse er ikke tilladt med hensyn til de i stk. 2, litra b), nr. 6 nævnte beløb og det samlede beløb, der er fastsat i stk. 2 for delen "Styrkelse af det europæiske forskningsrum".
3.  For at kunne reagere på uforudsete situationer eller på nye tendenser og behov kan Kommissionen som led i den årlige budgetprocedure afvige fra de i stk. 2 omhandlede beløb op til maksimalt 10 %, herunder tildelingen af bidragene fra associerede lande.
3 a.  Som led i Unionens generelle målsætning om at integrere klimaforanstaltninger og anvende 30 % af Unionens budget til støtte for klimamål skal aktioner under programmet bidrage med mindst 35 % af udgifterne under programmet til klimamål, hvor det er relevant.
3 b.  Mindst 2,5 mia. EUR afsættes til tilskud til trinvis innovation i SMV'er i henhold til det instrument, der er omhandlet i denne forordnings artikel 43a og i bilag I til afgørelsen.
3 c.  45 % af budgettet for klyngen "Inklusive og kreative samfund" støtter forskning i kulturelle og kreative sektorer, herunder Unionens kulturarv, og skal indeholde et øremærket beløb på 300 mio. EUR til dannelsen af en europæisk kulturarvssky som anført i bilag I til særprogrammet efter en konsekvensanalyse, der forelægges for Europa-Parlamentet.
3 d.  Der sigtes mod at øremærke mindst 1 mia. EUR til kvanteforskning under klyngen "Det digitale område, industri og rummet" i søjle II.
4.  Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, første halvdel, kan også dække udgifter til forberedelse, overvågning, kontrol, audit, evaluering og andre aktiviteter samt udgifter, der er nødvendige for at forvalte og gennemføre programmet, herunder alle administrationsudgifter, og evaluere opfyldelsen af dets målsætninger. Det kan desuden omfatte udgifter til undersøgelser, møder mellem eksperter og informations- og kommunikationstiltag, for så vidt som de vedrører programmets målsætninger, samt udgifter i forbindelse med informationsteknologinet med henblik på behandling og udveksling af oplysninger, eksempelvis institutionelle IT-værktøjer og anden teknisk og administrativ bistand, som er påkrævet i forbindelse med forvaltningen af programmet.
4.  Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, første halvdel, kan også dække udgifter til forberedelse, overvågning, kontrol, audit, evaluering og andre aktiviteter samt udgifter, der er nødvendige for at forvalte og gennemføre programmet, herunder alle administrationsudgifter, og evaluere opfyldelsen af dets målsætninger. Disse udgifter må ikke overstige 5 % af det samlede beløb for programmet. Det kan desuden omfatte udgifter til undersøgelser, møder mellem eksperter og informations- og kommunikationstiltag, for så vidt som de vedrører programmets målsætninger, samt udgifter i forbindelse med informationsteknologinet med henblik på behandling og udveksling af oplysninger, eksempelvis institutionelle IT-værktøjer og anden teknisk og administrativ bistand, som er påkrævet i forbindelse med forvaltningen af programmet.
5.  Bevillinger kan om nødvendigt opføres i budgettet efter 2027 til dækning af udgifterne i stk. 4, således at aktioner, der ikke er afsluttet senest den 31. december 2027, fortsat kan forvaltes.
5.  Bevillinger kan om nødvendigt opføres i budgettet efter 2027 til dækning af udgifterne i stk. 4, således at aktioner, der ikke er afsluttet senest den 31. december 2027, fortsat kan forvaltes.
6.  Budgetforpligtelser for aktioner, der løber over mere end et regnskabsår, kan opdeles på flere år i årlige trancher.
6.  Budgetforpligtelser for aktioner, der løber over mere end et regnskabsår, kan opdeles på flere år i årlige trancher.
7.  For så vidt andet ikke er fastsat i finansforordningen, kan udgifter til aktioner under projekter, som er omfattet af det første arbejdsprogram, være støtteberettigede fra og med den 1. januar 2021.
7.  For så vidt andet ikke er fastsat i finansforordningen, kan udgifter til aktioner under projekter, som er omfattet af det første arbejdsprogram, være støtteberettigede fra og med den 1. januar 2021.
8.  Ressourcer, som er tildelt medlemsstaterne under delt forvaltning, og som kan overføres i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) XX [forordningen om fælles bestemmelser], kan på deres anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte i overensstemmelse med nævnte artikels litra c). De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.
9.  Horisont Europa er udformet, så dets gennemførelse muliggør synergier med andre af Unionens finansieringsprogrammer. En ikke-udtømmende liste over synergier med andre EU-finansieringsprogrammer fremgår af bilag IV.
Ændring 72
Forslag til forordning
Artikel 10
Artikel 10
Artikel 10
Fri brugsret og åbne data
Fri brugsret og åbne data
1.  Der sikres fri brugsret til videnskabelige publikationer, der udspringer af forskning finansieret under programmet, jf. artikel 35, stk. 3. Fri brugsret til forskningsdata sikres i overensstemmelse med princippet "så åbent som muligt, så lukket som nødvendigt". Der opfordres til fri brugsret til andre forskningsoutput.
1.  Der sikres fri brugsret til videnskabelige publikationer, der udspringer af forskning finansieret under programmet, jf. artikel 35, stk. 3. Fri brugsret til forskningsdata sikres i overensstemmelse med princippet "så åbent som muligt, så lukket som nødvendigt".
1 a.  Fri brugsret til forskningsdata anerkender behovet for forskellige adgangsordninger på grund af Unionens økonomiske interesse, intellektuelle ejendomsrettigheder, beskyttelse af personoplysninger og fortrolighed, sikkerhedshensyn og andre legitime interesser, herunder fravalgsmuligheden. Dataforvaltningsplaner under projektforløbet betragtes som støtteberettigede omkostninger.
1 b.  Gensidig fri brugsret til videnskabelige publikationer fremmes internationalt under hensyntagen til EU's konkurrenceevne og industrielle interesser. Gensidig fri brugsret skal navnlig indgå i alle associeringsaftaler og aftaler om videnskabeligt og teknologisk samarbejde (V&T-aftaler) med tredjelande, herunder aftaler underskrevet af finansieringsorganer, som har fået overdraget den indirekte forvaltning af programmet.
2.  Ansvarlig forvaltning af forskningsdata sikres i overensstemmelse med FAIR-principperne (søgbarhed, tilgængelighed, interoperabilitet og anvendelighed).
2.  Ansvarlig forvaltning af forskningsdata sikres i overensstemmelse med FAIR-dataprincipperne (søgbarhed, tilgængelighed, interoperabilitet og anvendelighed).
3.  Åben videnskabspraksis, som går videre end fri brugsret til forskningsoutput og ansvarlig forvaltning af forskningsdata, fremmes.
3.  Åben videnskabspraksis, som går videre end fri brugsret til forskningsdata og videnskabelige publikationer og ansvarlig forvaltning af forskningsdata, fremmes.
Ændring 73
Forslag til forordning
Artikel 11
Artikel 11
Artikel 11
Supplerende og kombineret finansiering
Supplerende, kombineret og kumulativ finansiering
1.   Horisont Europa gennemføres i synergi med andre af Unionens finansieringsprogrammer, samtidig med at der stræbes efter størst mulig administrativ forenkling. En ikkeudtømmende liste over synergier med andre EU-finansieringsprogrammer findes i bilag IV. Der gælder ét enkelt Horisont Europa-regelsæt for en FUI-samfinansieret aktion.
Aktioner, der tildeles mærket "Seal of Excellence", eller som opfylder følgende kumulerede, sammenlignelige betingelser –
2.   Seal of Excellence tildeles automatisk i alle dele af programmet. Aktioner, der tildeles Seal of Excellence, eller som opfylder følgende kumulerede, sammenlignelige betingelser –
a)  de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet
a)  de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet
b)  de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag
b)  de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag
c)  de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger
c)  de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger
kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til artikel [67], stk. 5, i forordning (EU) XX [forordningen om fælles bestemmelser] og artikel [8] i forordning (EU) XX [finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik], forudsat at sådanne aktioner er i overensstemmelse med det pågældende programs målsætninger. Reglerne for den fond, der yder støtte, anvendes.
kan modtage støtte fra nationale eller regionale fonde, herunder fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til artikel [67], stk. 5, i forordning (EU) XX [forordningen om fælles bestemmelser] og artikel [8] i forordning (EU) XX [finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik], uden at stille krav om yderligere anvendelse og evaluering og forudsat at sådanne aktioner er i overensstemmelse med det pågældende programs målsætninger. Med forbehold for statsstøttereglerne anvendes reglerne for den fond, der yder støtte.
2 a.   I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) XX [... forordningen om fælles bestemmelser] kan forvaltningsmyndigheden frivilligt anmode om at få overført dele af sine finansielle tildelinger til Horisont Europa. Overførte ressourcer gennemføres i overensstemmelse med reglerne i Horisont Europa. Derudover sikrer Kommissionen, at sådanne overførte midler øremærkes i deres helhed til programmer og/eller projekter, som gennemføres i dén medlemsstat eller region, hvor midlerne stammer fra, alt efter hvad der er relevant.
2 b.   Med forudgående godkendelse fra ansøgerne medtager Kommissionen de i denne artikel omhandlede tildelinger i informationssystemet om udvalgte projekter med henblik på at tillade en hurtig udveksling af oplysninger og give finansieringsmyndighederne mulighed for at yde finansiering til de udvalgte aktioner.
En aktion, som har modtaget et bidrag under et andet EU-program, kan også modtage et bidrag under programmet, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger.
Ændring 74
Forslag til forordning
Artikel 12
Artikel 12
Artikel 12
Tredjelande, der er associeret til programmet
Tredjelande, der er associeret til programmet
1.  Følgende tredjelande kan komme i betragtning til associering til programmet:
1.  Følgende tredjelande kan komme i betragtning til associering til programmet:
a)  medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA-medlemmer), som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen
a)  medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA-medlemmer), som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen
b)  tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande
b)  tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande
c)  lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem EU og disse lande
c)  lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem EU og disse lande
d)  tredjelande og områder, der opfylder alle følgende kriterier:
d)  tredjelande og områder, der opfylder alle følgende kriterier:
i.  de har en god kapacitet inden for videnskab, teknologi og innovation
i.  de har en god kapacitet inden for videnskab, teknologi og innovation
ii.  de tilslutter sig princippet om en regelbaseret og åben markedsøkonomi, herunder en retfærdig og rimelig behandling af intellektuelle ejendomsrettigheder, som understøttes af demokratiske institutioner
ii.  de tilslutter sig princippet om en regelbaseret og åben markedsøkonomi, herunder en retfærdig og rimelig behandling af intellektuelle ejendomsrettigheder, overholder menneskerettighederne og understøttes af demokratiske institutioner
iii.  de fremmer aktivt politikker med henblik på at forbedre borgernes økonomiske og sociale velfærd.
iii.  de fremmer aktivt politikker med henblik på at forbedre borgernes økonomiske og sociale velfærd.
Associeringen til programmet for hvert af disse tredjelande, jf. litra d), skal være i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i den konkrete aftale om tredjelandets deltagelse i Unionens programmer, forudsat at der i aftalen:
Fuld eller delvis associering til programmet for hvert af de tredjelande, der er omhandlet i litra d), baseres på en vurdering af fordelene for Unionen. Den skal navnlig være overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en særlig aftale om tredjelandets deltagelse i Unionens programmer, forudsat at der i aftalen:
–  sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i Unionens programmer
–  sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i Unionens programmer
–  giver ret til at koordinere en aktion under programmet, forudsat at den gavner Unionen, og at beskyttelsen af Unionens finansielle interesser sikres
–  fastsættes betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og dets administrationsomkostninger; disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel 21, stk. 5
–  fastsætter betingelser for deltagelse i programmet, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og delprogrammer og deres administrative omkostninger disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel 21, stk. 5
–  garanteres Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.
–  garanterer Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og til at beskytte Unionens finansielle interesser.
2.  Anvendelsesområdet for hvert tredjelands associering til programmet skal tage hensyn til målsætningen om at fremme økonomisk vækst i Unionen gennem innovation. Med undtagelse af EØS-medlemmer kan dele af programmet dermed være udelukket fra et konkret lands associeringsaftale – dette gælder dog ikke tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande.
2.  Anvendelsesområdet for hvert tredjelands associering til programmet skal tage hensyn til målsætningen om at fremme økonomisk vækst i Unionen gennem innovation og undgå hjerneflugt fra Unionen. Med undtagelse af EØS-medlemmer, tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande kan dele af programmet, som omfatter enkeltmodtagere, dermed udelukkes fra et konkret lands associeringsaftale, navnlig dem der er øremærket til private enheder
3.  Associeringsaftalen fastsætter, hvor det er relevant, bestemmelser om, at retlige enheder, der er etableret i Unionen, må deltage i associerede landes ækvivalente programmer på de deri fastlagte betingelser.
3.  Associeringsaftalen fastsætter, hvor det er relevant, bestemmelser om, at retlige enheder, der er etableret i Unionen, må deltage i associerede landes ækvivalente programmer og tilstræber gensidig deltagelse på de deri fastlagte betingelser.
4.  I betingelserne for fastlæggelse af den finansielle støttes omfang sikres det, at en eventuel betydelig uligevægt automatisk korrigeres i forhold til det beløb, som enheder etableret i associerede lande modtager i kraft af deres deltagelse i programmet, idet der tages hensyn til omkostningerne i forbindelse med programmets forvaltning, gennemførelse og drift.
4.  I betingelserne i associeringsaftalen for fastlæggelse af den finansielle støttes omfang sikres det, at enhver eventuel betydelig uligevægt automatisk korrigeres hver andet år i forhold til det beløb, som enheder etableret i associerede lande modtager i kraft af deres deltagelse i programmet, idet der tages hensyn til omkostningerne i forbindelse med programmets forvaltning, gennemførelse og drift.
4 a.  Bidragene fra alle de associerede lande indgår i de relevante dele af programmet, forudsat at budgetfordelingen af disse dele, jf. artikel 9, stk. 2, respekteres. Kommissionen aflægger under den årlige budgetprocedure beretning til Rådet og Parlamentet om det samlede budget for hver del af programmet med angivelse af hvert af de associerede lande, individuelle bidrag og deres finansielle balance.
Ændring 75
Forslag til forordning
Artikel 14 – overskrift
Støtteberettigede aktioner
Støtteberettigede aktioner og etiske principper
Ændring 76
Forslag til forordning
Artikel 15
Artikel 15
Artikel 15
Etik
Etik
1.  Aktiviteter under programmet gennemføres under overholdelse af etiske principper og den relevante nationale lovgivning, EU-lovgivning samt international lovgivning, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention, inklusive tillægsprotokoller.
1.  Aktiviteter under programmet gennemføres under overholdelse af etiske principper og den relevante nationale lovgivning, EU-lovgivning samt international lovgivning, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention, inklusive tillægsprotokoller.
Der lægges særlig vægt på proportionalitetsprincippet, retten til privatlivets fred, retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til personlig fysisk og psykisk integritet, retten til ikkediskrimination og behovet for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.
2.  Enheder, der deltager i aktionen, fremviser:
2.  Enheder, der deltager i aktionen, fremviser:
a)  en selvevaluering vedrørende etik, der indkredser og præciserer alle forventelige etiske spørgsmål vedrørende målsætningen, gennemførelsen og de sandsynlige virkninger ved de aktiviteter, der skal finansieres, herunder en bekræftelse af overensstemmelsen med stk. 1, og et beskrivelse af, hvordan denne vil blive sikret
a)  en selvevaluering vedrørende etik, der indkredser og præciserer alle forventelige etiske spørgsmål vedrørende målsætningen, gennemførelsen og de sandsynlige virkninger ved de aktiviteter, der skal finansieres, herunder en bekræftelse af overensstemmelsen med stk. 1, og et beskrivelse af, hvordan denne vil blive sikret
b)  en bekræftelse af, at alle aktiviteter vil være i overensstemmelse med den europæiske kodeks for forskningsintegritet som offentliggjort af All European Academies, og at der ikke vil blive udført aktiviteter, som er udelukket fra finansieringen
b)  en bekræftelse af, at alle aktiviteter vil være i overensstemmelse med den europæiske kodeks for forskningsintegritet som offentliggjort af All European Academies, og at der ikke vil blive udført aktiviteter, som er udelukket fra finansieringen
c)  for så vidt angår aktiviteter uden for Unionen en bekræftelse af, at de samme aktiviteter ville være tilladt i en medlemsstat og
c)  for så vidt angår aktiviteter uden for Unionen en bekræftelse af, at de samme aktiviteter ville være tilladt i en medlemsstat og
d)  for så vidt angår aktiviteter, hvor der anvendes menneskelige embryonale stamceller, nærmere oplysninger — efter forholdene — om, hvilke foranstaltninger de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder vil træffe med hensyn til tilladelse og kontrol, og om, hvilke etiske godkendelser, der vil blive givet, før de pågældende aktiviteter påbegyndes.
d)  for så vidt angår aktiviteter, hvor der anvendes menneskelige embryonale stamceller, nærmere oplysninger — efter forholdene — om, hvilke foranstaltninger de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder vil træffe med hensyn til tilladelse og kontrol, og om, hvilke etiske godkendelser, der vil blive givet, før de pågældende aktiviteter påbegyndes.
3.  Forslagene bliver systematisk undersøgt med henblik på at indkredse de aktioner, som rejser komplekse eller alvorlige etiske spørgsmål, og underkaste dem en etisk vurdering. Den etiske vurdering foretages af Kommissionen, medmindre den har uddelegeret opgaven til finansieringsorganet. For aktioner, der involverer anvendelse af menneskelige embryonale stamceller eller menneskelige embryoner, er en etisk vurdering obligatorisk. Den etiske screening og vurdering foretages med bistand fra eksperter inden for etik. Kommissionen og finansieringsorganerne sikrer i så vid udstrækning som mulig gennemsigtighed i de etiske procedurer.
3.  Forslagene bliver systematisk undersøgt med henblik på at indkredse de aktioner, som rejser komplekse eller alvorlige etiske spørgsmål, og underkaste dem en etisk vurdering. Den etiske vurdering foretages af Kommissionen, medmindre den har uddelegeret opgaven til finansieringsorganet. For aktioner, der involverer anvendelse af menneskelige embryonale stamceller eller menneskelige embryoner, er en etisk vurdering obligatorisk. Den etiske screening og vurdering foretages med bistand fra eksperter inden for etik. Kommissionen og finansieringsorganerne sikrer gennemsigtighed i de etiske procedurer.
4.  Enheder, som deltager i aktionen, skal indhente alle godkendelser eller andre obligatoriske dokumenter fra de relevante nationale eller lokale etiske råd eller andre organer såsom databeskyttelsesmyndigheder, inden de pågældende aktiviteter påbegyndes. Disse dokumenter arkiveres og fremlægges efter anmodning fra Kommissionen eller finansieringsorganet.
4.  Enheder, som deltager i aktionen, skal indhente alle godkendelser eller andre obligatoriske dokumenter fra de relevante nationale eller lokale etiske råd eller andre organer såsom databeskyttelsesmyndigheder, inden de pågældende aktiviteter påbegyndes. Disse dokumenter arkiveres og fremlægges efter anmodning fra Kommissionen eller finansieringsorganet.
5.  Hvis det er hensigtsmæssigt, udfører Kommissionen eller finansieringsorganet en etisk kontrol. Hvad angår alvorlige eller komplekse etiske spørgsmål foretages kontrollen af Kommissionen, medmindre den har uddelegeret opgaven til finansieringsorganet.
5.  Hvis det er hensigtsmæssigt, udfører Kommissionen eller finansieringsorganet en etisk kontrol. Hvad angår alvorlige eller komplekse etiske spørgsmål foretages kontrollen af Kommissionen, medmindre den har uddelegeret opgaven til finansieringsorganet.
Den etiske kontrol foretages med bistand fra eksperter inden for etik.
Den etiske kontrol foretages med bistand fra eksperter inden for etik.
6.  Aktioner, der ikke er etisk forsvarlige, kan til enhver tid afvises eller afsluttes.
6.  Aktioner, der ikke er etisk forsvarlige, afvises eller afsluttes, så snart det etisk uforsvarlige forhold opdages.
Ændring 77
Forslag til forordning
Artikel 16
Artikel 16
Artikel 16
Sikkerhed
Sikkerhed
1.  Aktioner gennemført i forbindelse med programmet skal overholde de gældende sikkerhedsregler og navnlig regler om beskyttelse af klassificerede informationer mod uautoriseret videregivelse, herunder også overholdelse af relevant national ret og EU-ret. Hvis der foretages forskning uden for Unionen, hvor der anvendes/genereres klassificerede informationer, er der tillige med overholdelse af ovenstående krav behov for, at der er indgået en sikkerhedsaftale mellem Unionen og det tredjeland, hvori aktiviteten gennemføres.
1.  Aktioner gennemført i forbindelse med programmet skal overholde de gældende sikkerhedsregler og navnlig regler om beskyttelse af klassificerede informationer mod uautoriseret videregivelse, herunder også overholdelse af relevant national ret og EU-ret. Hvis der foretages forskning uden for Unionen, hvor der anvendes/genereres klassificerede informationer, er der tillige med overholdelse af ovenstående krav behov for, at der er indgået en sikkerhedsaftale mellem Unionen og det tredjeland, hvori aktiviteten gennemføres.
2.  Forslag skal, hvor det er relevant, omfatte en selvevaluering af sikkerheden, som skal bidrage til at identificere eventuelle sikkerhedsproblemer og redegøre for, hvordan disse problemer løses, så nationale regler og EU-regler overholdes.
2.  Forslag skal, hvor det er relevant, omfatte en selvevaluering af sikkerheden, som skal bidrage til at identificere eventuelle sikkerhedsproblemer og redegøre for, hvordan disse problemer løses, så nationale regler og EU-regler overholdes.
3.  Kommissionen eller finansieringsorganet skal, hvor det er relevant, gennemføre en sikkerhedskontrol for forslag, der kan give anledning til sikkerhedsproblemer.
3.  Kommissionen eller finansieringsorganet skal, hvor det er relevant, gennemføre en sikkerhedskontrol for forslag, der kan give anledning til sikkerhedsproblemer.
4.  Aktioner skal, hvor det er relevant, leve op til reglerne i afgørelse (EU, Euratom) 2015/444/EF og dens gennemførelsesbestemmelser.
4.  Aktioner skal, hvor det er relevant, leve op til reglerne i afgørelse (EU, Euratom) 2015/444/EF og dens gennemførelsesbestemmelser.
5.  Enheder, som deltager i aktionen, sørger for beskyttelse mod uautoriseret videregivelse af klassificerede informationer, som anvendes og/eller genereres i forbindelse med aktionen. De fremlægger bevis på personel- og/eller facilitetssikkerhedsgodkendelse fra de relevante nationale sikkerhedsmyndigheder, før de påbegynder de pågældende aktiviteter.
5.  Enheder, som deltager i aktionen, sørger for beskyttelse mod uautoriseret videregivelse af klassificerede informationer, som anvendes og/eller genereres i forbindelse med aktionen. De fremlægger på Kommissionens eller et finansieringsorgans anmodning bevis på personel- og/eller facilitetssikkerhedsgodkendelse fra de relevante nationale sikkerhedsmyndigheder, før de påbegynder de pågældende aktiviteter.
6.  Hvis eksterne eksperter skal behandle klassificerede informationer, kræves den fornødne sikkerhedsgodkendelse inden udnævnelsen af disse eksperter.
6.  Hvis eksterne eksperter skal behandle klassificerede informationer, kræves den fornødne sikkerhedsgodkendelse inden udnævnelsen af disse eksperter.
7.  Kommissionen eller finansieringsorganet kan, hvor det er relevant, foretage sikkerhedskontrol.
7.  Kommissionen eller finansieringsorganet kan, hvor det er relevant, foretage sikkerhedskontrol.
8.  Aktioner, der ikke overholder sikkerhedsreglerne, kan til enhver tid afvises eller afsluttes.
8.  Aktioner, der ikke overholder sikkerhedsreglerne, kan til enhver tid afvises eller afsluttes.
Ændring 78
Forslag til forordning
Artikel 18
Artikel 18
Artikel 18
Enheder, som er berettigede til at deltage
Enheder, som er berettigede til at deltage
1.  Enhver retlig enhed, uanset etableringssted, eller international organisation kan deltage i aktioner under programmet, forudsat at betingelserne i denne forordning er opfyldt, og eventuelle betingelser i arbejdsprogrammet eller indkaldelsen er opfyldt.
1.  Enhver retlig enhed, uanset etableringssted, herunder retlige enheder fra ikkeassocierede tredjelande, eller international organisation kan deltage i aktioner under programmet, forudsat at betingelserne i denne forordning er opfyldt, og eventuelle betingelser i arbejdsprogrammet eller indkaldelsen er opfyldt.
2.  Enheder skal være del af et konsortium, hver især bestående af mindst tre uafhængige retlige enheder, som er etableret i forskellige medlemsstater eller associerede lande, og hvor mindst én af dem er etableret i en medlemsstat, medmindre:
2.  Enheder skal være del af et konsortium, hver især bestående af mindst tre uafhængige retlige enheder, som er etableret i forskellige medlemsstater, herunder regionerne i den yderste periferi, eller i et associeret lande, og hvor mindst to af dem er etableret i en medlemsstat, medmindre der er tale om en af de i stk. 3 eller 4 nævnte aktioner:
a)  andet er begrundet og fastsat i arbejdsprogrammet
b)  den pågældende aktion er en af de aktioner, der er omhandlet i stk. 3 eller 4.
3.  Det Europæiske Forskningsråds (EFR) frontlinjeforskning, Det Europæiske Innovationsråds (EIC) aktioner, uddannelses- og mobilitetsaktioner eller programsamfinansieringsaktioner kan gennemføres af en eller flere retlige enheder, hvoraf en skal være etableret i en medlemsstat eller et associeret land.
3.  Det Europæiske Forskningsråds (EFR) frontlinjeforskning, Det Europæiske Innovationsråds (EIC) aktioner, uddannelses- og mobilitetsaktioner eller programsamfinansieringsaktioner kan gennemføres af en eller flere retlige enheder, hvoraf en skal være etableret i en medlemsstat eller, hvor det er relevant, et associeret land som omhandlet i artikel 12, stk. 1.
4.  Koordinerings- og støtteaktioner kan gennemføres af en eller flere enheder, hvoraf en skal være etableret i en medlemsstat eller et associeret land.
4.  Koordinerings- og støtteaktioner kan gennemføres af en eller flere enheder, hvoraf en skal være etableret i en medlemsstat eller et associeret land eller i et andet tredjeland.
5.  For aktioner vedrørende Unionens strategiske aktiver, interesser, uafhængighed eller sikkerhed kan det fastsættes i arbejdsprogrammet, at deltagelse i programmets specifikke aktioner kan begrænses til de retlige enheder, som er etableret i medlemsstaterne, eller foruden medlemsstaterne til retlige enheder, som er etableret i specificerede associerede lande eller andre tredjelande.
5.  For aktioner vedrørende Unionens strategiske aktiver, interesser, uafhængighed eller sikkerhed kan det fastsættes i arbejdsprogrammet, at deltagelse i programmets specifikke aktioner kan begrænses til de retlige enheder, som er etableret i medlemsstaterne, eller foruden medlemsstaterne til retlige enheder, som er etableret i specificerede associerede lande eller andre tredjelande.
6.  Arbejdsprogrammet kan fastsætte kriterier for støtteberettigelse ud over dem, der er fastsat i stk. 2, 3, 4 og 5, i overensstemmelse med specifikke politiske krav eller aktionens type eller målsætninger, herunder antallet af retlige enheder, typen af retlig enhed og etableringssted.
6.  Arbejdsprogrammet kan fastsætte kriterier for støtteberettigelse ud over dem, der er fastsat i stk. 2, 3, 4 og 5, i overensstemmelse med specifikke politiske krav eller aktionens type eller målsætninger, herunder antallet af retlige enheder, typen af retlig enhed og etableringssted.
7.  Hvad angår aktioner, der modtager beløb i henhold til artikel 9, stk. 8, er deltagelsen begrænset til én enkelt retlig enhed, som er etableret i den delegerende forvaltningsmyndigheds jurisdiktion, medmindre andet er aftalt med forvaltningsmyndigheden og fastsat i arbejdsprogrammet.
7.  Hvad angår aktioner, der modtager beløb i henhold til artikel 11, er deltagelsen begrænset til én enkelt retlig enhed, som er etableret i den delegerende forvaltningsmyndigheds jurisdiktion, medmindre andet er aftalt med forvaltningsmyndigheden og fastsat i arbejdsprogrammet.
8.  Hvis det fremgår af arbejdsprogrammet, kan Det Fælles Forskningscenter (JRC) deltage i aktionerne.
8.  Hvis det fremgår af arbejdsprogrammet, kan Det Fælles Forskningscenter (JRC) deltage i aktionerne.
9.  Det Fælles Forskningscenter, internationale europæiske forskningsorganisationer og retlige enheder etableret i henhold til EU-retten anses for at være etableret i en anden medlemsstat end dem, hvor de retlige enheder, der deltager i aktionen, er etableret.
10.  Med hensyn til Det Europæiske Forskningsråds (EFR) frontlinjeforskning og uddannelses- og mobilitetsaktioner anses internationale organisationer med hovedsæde i en medlemsstat eller et associeret land for at være etableret i denne medlemsstat eller dette associerede land.
10.  Med hensyn til Det Europæiske Forskningsråds (EFR) frontlinjeforskning og uddannelses- og mobilitetsaktioner anses internationale organisationer med hovedsæde i en medlemsstat eller et associeret land for at være etableret i denne medlemsstat eller dette associerede land.
Ændring 79
Forslag til forordning
Artikel 19
Artikel 19
Artikel 19
Enheder, som er berettigede til at modtage finansiering
Enheder, som er berettigede til at modtage finansiering
1.   Enheder er berettigede til at modtage finansiering, hvis de er etableret i en medlemsstat eller et associeret land.
1.   Enheder er berettigede til at modtage finansiering, hvis de er etableret i en medlemsstat eller et associeret land som omhandlet i artikel 12, stk. 1.
For så vidt angår aktioner, der modtager beløb i henhold til artikel 9, stk. 8, er det kun enheder, som er etableret i den delegerende forvaltningsmyndigheds jurisdiktion, der er berettiget til at blive finansieret via disse beløb.
For så vidt angår aktioner, der modtager beløb i henhold til artikel 11, stk. 3, er det kun enheder, som er etableret i den delegerende forvaltningsmyndigheds jurisdiktion, der er berettiget til at blive finansieret via disse beløb.
1 a.  Internationale organisationer er, hvor det er relevant, berettigede til finansiering i forbindelse med en aktion, hvis de har hovedsæde i en medlemsstat eller et associeret land.
1 b.  For lav- og mellemindkomstlande og undtagelsesvist for andre ikkeassocierede tredjelande gælder det, at de kan være berettiget til at modtage finansiering i forbindelse med en aktion, hvis:
a)  tredjelandet er identificeret i arbejdsprogrammet, og
b)  Kommissionen eller finansieringsorganet er af den opfattelse, at dets deltagelse er afgørende for gennemførelsen af aktionen.
2.  Enheder, der er etableret i ikke-associerede tredjelande, bør i princippet selv afholde omkostningerne ved deres deltagelse. For lav- og mellemindkomstlande og undtagelsesvist for andre ikke-associerede tredjelande gælder det dog, at de kan være berettiget til at modtage finansiering i forbindelse med en aktion, hvis:
2.  Enheder, der er etableret i andre ikkeassocierede tredjelande, bør selv afholde omkostningerne ved deres deltagelse. FoU-aftaler mellem sådanne ikkeassocierede tredjelande og Unionen kan indgås, når det skønnes hensigtsmæssigt, og når der kan oprettes samfinansieringsordninger svarende til dem, der er aftalt inden for Horisont 2020. Disse lande sikrer gensidig adgang for Unionens retlige enheder til disse landes FUI-finansieringsprogrammer samt gensidighed i den frie brugsret til videnskabelige resultater og data og til rimelige og ligelige betingelser for intellektuelle ejendomsrettigheder.
a)  tredjelandet er identificeret i det arbejdsprogram, som Kommissionen har vedtaget, eller
b)  Kommissionen eller finansieringsorganet er af den opfattelse, at dets deltagelse er afgørende for gennemførelsen af aktionen.
3.  Tilknyttede enheder er berettiget til finansiering i forbindelse med en aktion, hvis de er etableret i en medlemsstat, et associeret land eller et tredjeland, som er identificeret i det arbejdsprogram, som Kommissionen har vedtaget.
3.  Tilknyttede enheder er berettiget til finansiering i forbindelse med en aktion, hvis de er etableret i en medlemsstat eller et associeret land.
3 a.  Kommissionen rapporterer for så vidt angår hvert ikkeassocieret tredjeland til Europa-Parlamentet og Rådet størrelsen af Unionens finansielle bidrag, som ydes til de deltagende enheder, og størrelsen af de finansielle bidrag, som ydes af det samme land til Unionens enheder, som deltager i deres aktiviteter.
Ændring 80
Forslag til forordning
Artikel 20
Artikel 20
Artikel 20
Indkaldelser af forslag
Indkaldelser af forslag
1.  For alle aktioner, undtagen overgangsaktiviteter under EIC's Pathfinder, gælder det, at indholdet af indkaldelserne af forslag skal være omfattet af arbejdsprogrammet.
1.  For alle aktioner gælder det, at indholdet af indkaldelserne af forslag skal være omfattet af arbejdsprogrammet.
I arbejdsprogrammet skal der redegøres for årsagerne til, at en bestemt foranstaltning vil modtage støtte, med henvisning til resultatet af specifikke tidligere projekter og til det nationale, europæiske og internationale videnskabelige, teknologiske og innovative niveau og til relevante politiske, markedsmæssige og samfundsmæssige tendenser.
2.  For overgangsaktiviteter under EIC's Pathfinder gælder det, at:
a)  iværksættelsen og indholdet af indkaldelserne af forslag fastsættes under hensyntagen til de målsætninger og det budget, der er fastsat i arbejdsprogrammet i forbindelse med den pågældende portefølje af aktioner
b)  der kan ydes tilskud i form af et fast beløb, som ikke overstiger 50 000 EUR, uden indkaldelse af forslag med henblik på at udføre presserende koordinerings- og støtteaktioner, der har som formål at styrke porteføljens gruppe af støttemodtagere eller vurdere mulige spin off-virksomheder eller potentielle markedsskabende innovationer.
3.   Hvis det er nødvendigt for at nå målsætningerne, kan indkaldelserne af forslag begrænses til udvikling af yderligere aktiviteter eller til tilføjelse af yderligere partnere til eksisterende aktioner.
3.   Hvis det er nødvendigt for at nå målsætningerne, kan indkaldelserne af forslag begrænses til udvikling af yderligere aktiviteter eller til tilføjelse af yderligere partnere til eksisterende aktioner.
4.   En indkaldelse af forslag er ikke påkrævet for samordnings- og støtteaktioner og programsamfinansieringsaktioner, som:
4.   En indkaldelse af forslag er ikke påkrævet for samordnings- og støtteaktioner og programsamfinansieringsaktioner, som:
a)  skal udføres af Det Fælles Forskningscenter eller retlige enheder, som er omfattet af arbejdsprogrammet, og
a)  skal udføres af Det Fælles Forskningscenter eller retlige enheder, som er omfattet af arbejdsprogrammet, og
b)  ikke falder under anvendelsesområdet for indkaldelsen af forslag.
b)  ikke falder under anvendelsesområdet for indkaldelsen af forslag.
5.   I arbejdsprogrammet præciseres det i forbindelse med hvilke indkaldelser, der vil blive tildelt "Seal of Excellence". Oplysninger vedrørende ansøgningen og evalueringen kan med ansøgerens forhåndstilladelse deles med interesserede finansieringsmyndigheder med forbehold af indgåelse af fortrolighedsaftaler.
5.   I arbejdsprogrammet præciseres det i forbindelse med hvilke indkaldelser, der vil blive tildelt "Seal of Excellence". Oplysninger vedrørende ansøgningen og evalueringen kan med ansøgerens forhåndstilladelse deles med interesserede finansieringsmyndigheder med forbehold af indgåelse af fortrolighedsaftaler.
5a.  For at undgå overtegning kan Kommissionen for en række indkaldelser anvende evalueringsprocedurer i to trin.
Ændring 81
Forslag til forordning
Artikel 21
Artikel 21
Artikel 21
Fælles indkaldelser
Fælles indkaldelser
Kommissionen eller finansieringsorganet kan fremsætte fælles indkaldelser af forslag sammen med:
Kommissionen eller finansieringsorganet kan fremsætte fælles indkaldelser af forslag sammen med:
a)  tredjelande eller deres videnskabelige og teknologiske organisationer og agenturer
a)  tredjelande eller deres videnskabelige og teknologiske organisationer og agenturer
b)  internationale organisationer
b)  internationale organisationer
c)  almennyttige retlige enheder.
c)  almennyttige retlige enheder.
I tilfælde af en fælles indkaldelse fastsættes der fælles procedurer for udvælgelse og evaluering af forslagene. Procedurerne skal involvere en afbalanceret gruppe af uafhængige eksperter, som udpeges af begge parter.
I tilfælde af en fælles indkaldelse skal det ansøgende konsortium opfylde kravene i denne forordnings artikel 18, og der fastsættes fælles procedurer for udvælgelse og evaluering af forslagene. Procedurerne skal involvere en afbalanceret gruppe af uafhængige eksperter, som udpeges af begge parter.
Ændring 82
Forslag til forordning
Artikel 22
Artikel 22
Artikel 22
Prækommercielle offentlige indkøb og offentlige indkøb af innovative løsninger
Prækommercielle offentlige indkøb og offentlige indkøb af innovative løsninger
1.  Aktioner kan involvere eller som primær målsætning have prækommercielle eller offentlige indkøb af innovative løsninger, der skal foretages af modtagere, som er ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder som fastsat i direktiv 2014/24/EU31, 2014/25/EU32 og 2009/81/EC33.
1.  Aktioner kan involvere eller som primær målsætning have prækommercielle eller offentlige indkøb af innovative løsninger, der skal foretages af modtagere, som er ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder som fastsat i direktiv 2014/24/EU31, 2014/25/EU32, og 2009/81/EC33.
2.  Under procedurerne for offentlige indkøb:
2.  Under procedurerne for offentlige indkøb:
a)  skal principperne om åbenhed, ikke-forskelsbehandling, ligebehandling, forsvarlig økonomisk forvaltning, proportionalitet, konkurrenceregler overholdes
a)  skal principperne om åbenhed, ikke-forskelsbehandling, ligebehandling, forsvarlig økonomisk forvaltning, proportionalitet, konkurrenceregler overholdes
b)  kan der for prækommercielle offentlige indkøb fastsættes særlige betingelser – f.eks. at de indkøbte aktiviteter skal finde sted på medlemsstaternes og associerede landes territorium
b)  kan der for prækommercielle offentlige indkøb anvendes den forenklede og/eller den fremskyndede procedure og fastsættes særlige betingelser – f.eks. at de indkøbte aktiviteter skal finde sted på medlemsstaternes og associerede landes territorium
c)  kan det tillades at foretage flere tildelinger af kontrakter inden for samme procedure (valg af flere leverandører), og
c)  kan der tillades flere kontrakttildelinger inden for samme procedure (valg af flere leverandører). og
d)  skal ordren tildeles den eller de tilbudsgivere, der har afgivet det bud, der giver mest værdi for pengene, idet det sikres, at der ikke opstår interessekonflikter.
d)  skal ordren tildeles den eller de tilbudsgivere, der har afgivet det bud, der giver mest værdi for pengene, idet det sikres, at der ikke opstår interessekonflikter.
3.  Den kontrahent, der frembringer resultater under prækommercielle offentlige udbud, ejer som minimum de medfølgende intellektuelle ejendomsrettigheder. De ordregivende myndigheder har som minimum royaltyfri brugsret til resultaterne til eget brug og ret til at udstede eller kræve, at de deltagende kontrahenter udsteder, ikkeeksklusive licenser til tredjeparter for at udnytte resultaterne for de ordregivende myndigheder under rimelige forhold uden ret til at give underlicenser. Hvis en kontrahent ikke udnytter resultaterne kommercielt inden for en vis periode efter den prækommercielle offentlige udbudsrunde fastsat i kontrakten, kan de ordregivende myndigheder kræve, at kontrahenten overdrager ejerskabet til resultaterne til dem.
3.  Den kontrahent, der frembringer resultater under prækommercielle offentlige udbud, ejer som minimum de medfølgende intellektuelle ejendomsrettigheder. De ordregivende myndigheder nyder godt af royaltyfri brugsret til resultaterne til eget brug. Hvis en kontrahent ikke udnytter resultaterne kommercielt inden for en vis periode efter den prækommercielle offentlige udbudsrunde fastsat i kontrakten, skal de ordregivende myndigheder høre kontrahenten og undersøge årsagerne til en sådan manglende udnyttelse. Efter en sådan høring kan de ordregivende myndigheder kræve, at kontrahenten overdrager ejerskabet til resultaterne til dem.
3a.  Særbestemmelser vedrørende ejerskab, brugsret og licensudstedelse fastsættes i kontrakterne om offentlige indkøb af innovative løsninger.
__________________
__________________
31 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
31 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
32 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
32 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
33 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76).
33 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76).
Ændring 83
Forslag til forordning
Artikel 23
Artikel 23
udgår
Kumuleret finansiering
En aktion, som har modtaget et bidrag under et andet EU-program, kan også modtage et bidrag under programmet, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for hvert bidragende EU-program finder anvendelse på de respektive bidrag til aktionen. Den kumulerede finansiering må ikke overstige aktionens samlede støtteberettigede omkostninger, ligesom støtten fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttebetingelserne er fastsat.
Ændring 84
Forslag til forordning
Artikel 24 – overskrift
Udvælgelseskriterier
Ansøgernes finansielle formåen
Ændring 85
Forslag til forordning
Artikel 25
Artikel 25
Artikel 25
Tildelingskriterier
Udvælgelses- og tildelingskriterier
1.  Et forslag evalueres på grundlag af følgende tildelingskriterier:
1.  Et forslag evalueres på grundlag af følgende tildelingskriterier:
a)  topkvalitet
a)  topkvalitet
b)  virkning
b)  virkning
c)  gennemførelsens kvalitet og effektivitet.
c)  gennemførelsens kvalitet og effektivitet.
2.  Forslag om EFR's frontlinjeforskningsaktioner evalueres alene ud fra det i stk. 1, litra a), omhandlede kriterium.
2.  Forslag om EFR's frontlinjeforskningsaktioner evalueres alene ud fra det i stk. 1, litra a), omhandlede kriterium. Kun i tilfælde, hvor to eller flere projekter af topkvalitet opnår den samme placering, differentieres der ved at anvende de i stk. 1, litra b) eller c), opstillede kriterier.
3.  Arbejdsprogrammet fastsætter yderligere oplysninger om anvendelsen af tildelingskriterierne i stk. 1 og kan præcisere vægtninger og tærskler.
3.  Arbejdsprogrammet fastsætter yderligere oplysninger om anvendelsen af tildelingskriterierne i stk. 1, herunder en eventuel vægtning, tærskler og regler for behandling af lignende forslag, idet der tages hensyn til målene med indkaldelserne af forslag. Betingelserne for behandling af de lignende forslag kan omfatte, men er ikke begrænset til, følgende kriterier: SMV'er, køn og udvidelse af deltagerlande
3a.  Kommissionen tager hensyn til muligheden for en indgivelsesprocedure i to faser, og anonymiserede forslag kan, når det er muligt, evalueres i første evalueringsfase på grundlag af de i stk. 1 omhandlede tildelingskriterier.
Ændring 86
Forslag til forordning
Artikel 26
Artikel 26
Artikel 26
Evaluering
Evaluering
1.  Forslag evalueres af evalueringsudvalget, som kan være:
1.  Forslag evalueres af evalueringsudvalget, som skal være:
–  helt eller delvist sammensat af uafhængige, eksterne eksperter
–  sammensat af uafhængige, eksterne eksperter.
sammensat af repræsentanter for Unionens institutioner eller organer som omhandlet i artikel 150 i finansforordningen.
Når det drejer sig om EIC og missioner, kan evalueringsudvalget også omfatte repræsentanter for Unionens institutioner eller organer som omhandlet i artikel 150 i finansforordningen.
Evalueringsudvalget kan bistås af uafhængige eksperter.
Evalueringsudvalget kan bistås af uafhængige eksperter.
2.  Hvis det er nødvendigt, rangordner evalueringsudvalget de forslag, som er nået over de gældende tærskler, efter:
2.  Hvis det er nødvendigt, rangordner evalueringsudvalget de forslag, som er nået over de gældende tærskler, efter:
–  evalueringsresultater
–  evalueringsresultater
–  deres bidrag til at nå specifikke politiske målsætninger, herunder etableringen af en sammenhængende projektportefølje.
–  deres bidrag til at nå specifikke politiske målsætninger, herunder etableringen af en sammenhængende projektportefølje.
Evalueringsudvalget kan ligeledes foreslå indholdsmæssige tilpasninger af forslagene i det omfang, det er nødvendigt for at sikre porteføljens sammenhæng.
Evalueringsudvalget kan kun undtagelsesvist og i behørigt begrundede tilfælde foreslå tilpasninger af forslagene i det omfang, det er nødvendigt for at sikre porteføljens sammenhæng.
2a.  Evalueringsprocessen skal undgå enhver form for interessekonflikt og forudindtagethed på grundlag af omdømme. Der skal sikres gennemsigtighed i evalueringskriterierne og i bedømmelsen af forslagene.
Ændring 87
Forslag til forordning
Artikel 27
Artikel 27
Artikel 27
Procedure for fornyet gennemgang af evalueringen
Procedure for fornyet gennemgang af evalueringen, forespørgsler og klager
1.  En ansøger kan anmode om fornyet gennemgang af evalueringen, hvis ansøgeren mener, at den gældende evalueringsprocedure ikke er blevet fulgt korrekt for så vidt angår vedkommendes forslag.
1.  En ansøger kan anmode om fornyet gennemgang af evalueringen, hvis ansøgeren mener, at den gældende evalueringsprocedure ikke er blevet fulgt korrekt for så vidt angår vedkommendes forslag.
2.  En fornyet gennemgang vedrører kun de formelle aspekter af evalueringen og ikke forslagets kvaliteter.
2.  En fornyet gennemgang vedrører kun de formelle aspekter af evalueringen og ikke forslagets kvaliteter.
2a.  En anmodning om en gennemgang skal vedrøre et bestemt forslag og skal indgives senest 30 dage efter formidlingen af evalueringsresultaterne. Udvalget for fornyet gennemgang ledes og sammensættes af repræsentanter, som ikke deltog i indkaldelsen af forslag. Udvalget beslutter, om forslaget skal evalueres på ny, eller om den indledende evaluering bekræftes. Dette sker uden unødig forsinkelse og uden at gå på kompromis med udvælgelsesmulighederne.
3.  En fornyet gennemgang må ikke forsinke udvælgelsen af forslag, som ikke er genstand for anmodningen om fornyet gennemgang.
3.  En fornyet gennemgang må ikke forsinke udvælgelsen af forslag, som ikke er genstand for anmodningen om fornyet gennemgang.
3a.  Kommissionen sikrer, at der findes en procedure, der gør det muligt for deltagere at fremsætte direkte forespørgsler og indgive klager vedrørende deres deltagelse i Horisont Europa. Oplysninger om, hvordan forespørgsler eller klager registreres, gøres tilgængelige online.
Ændring 88
Forslag til forordning
Artikel 28
Artikel 28
Artikel 28
Frister for underretning om og indgåelse af tilskudsaftaler
Frister for underretning om og indgåelse af tilskudsaftaler
1.  Uanset finansforordningens artikel 194, stk. 2, første afsnit, finder følgende perioder anvendelse:
1.   Uanset finansforordningens artikel 194, stk. 2, første afsnit, finder følgende perioder anvendelse:
a)  for underrettelse af alle ansøgerne om resultatet af evalueringen af deres ansøgning: en periode på maksimalt fem måneder fra fristen for indgivelse af fuldstændige forslag
a)   for underrettelse af alle ansøgerne om resultatet af evalueringen af deres ansøgning: en periode på maksimalt fem måneder fra fristen for indgivelse af fuldstændige forslag
b)  for indgåelse af tilskudsaftaler med ansøgerne: en periode på maksimalt otte måneder fra fristen for indgivelse af fuldstændige forslag.
b)   for indgåelse af tilskudsaftaler med ansøgerne: en periode på maksimalt otte måneder fra fristen for indgivelse af fuldstændige forslag
ba)  for særlige tilskud under den hurtige vej til forskning og innovation: en periode på maksimalt seks måneder fra fristen for indgivelse af fuldstændige forslag.
Sagsbehandlingstiden må ikke påvirke evalueringernes kvalitet.
2.  Der kan være fastsat kortere frister i arbejdsprogrammet for EIC.
2.   Der kan være fastsat kortere frister i arbejdsprogrammet for EIC.
3.  Ud over undtagelserne i finansforordningens artikel 194, stk. 2, andet afsnit, kan de i stk. 1 nævnte perioder være længere i forbindelse med EFR-aktioner og missioner, samt når aktionerne bliver underkastet en etisk vurdering eller en sikkerhedsvurdering.
3.   Ud over undtagelserne i finansforordningens artikel 194, stk. 2, andet afsnit, kan de i stk. 1 nævnte perioder være længere i forbindelse med EFR-aktioner og missioner, samt når aktionerne bliver underkastet en etisk vurdering eller en sikkerhedsvurdering.
Ændring 89
Forslag til forordning
Artikel 29
Artikel 29
Artikel 29
Gennemførelse af tilskudsaftalen
Gennemførelse af tilskudsaftalen
1.  Hvis en modtager ikke opfylder sine forpligtelser, for så vidt angår den tekniske gennemførelse af aktionen, opfylder de andre deltagere forpligtelserne uden supplerende tilskud fra Unionen, medmindre de bliver udtrykkeligt fritaget for den forpligtelse. Hver modtagers finansielle ansvar er begrænset til vedkommendes egen gæld, jf. bestemmelserne om den gensidige forsikringsmekanisme.
1.  Hvis en modtager ikke opfylder sine forpligtelser, for så vidt angår den tekniske gennemførelse af aktionen, opfylder de andre deltagere forpligtelserne uden supplerende tilskud fra Unionen, medmindre de bliver udtrykkeligt fritaget for den forpligtelse. Hver modtagers finansielle ansvar er begrænset til vedkommendes egen gæld, jf. bestemmelserne om den gensidige forsikringsmekanisme.
2.  I tilskudsaftalen kan der fastsættes milepæle og dertil hørende forfinansieringsbetalinger. Hvis milepælene ikke nås, kan aktionen suspenderes, ændres eller afsluttes.
2.  I tilskudsaftalen kan der fastsættes milepæle og dertil hørende forfinansieringsbetalinger. Hvis milepælene ikke nås, kan aktionen suspenderes, ændres, hvis der ikke findes nogen korrigerende aktion, eller afsluttes, efter at uafhængige eksperter har foretaget en evaluering.
3.  Aktionen kan ligeledes afsluttes, hvis de forventede resultater af videnskabelige, teknologiske eller økonomiske årsager har mistet deres relevans for Unionen, herunder når det drejer sig om EIC og missioner deres relevans som del af en portefølje.
3.  Aktionen kan ligeledes afsluttes, hvis de forventede resultater og/eller milepæle af videnskabelige, teknologiske eller økonomiske årsager har mistet deres relevans for både Unionen og modtagerne, herunder når det drejer sig om EIC og missioner deres relevans som del af en portefølje. Kommissionen gennemgår en procedure med aktionskoordinatoren og, hvis det er relevant, med eksterne eksperter, inden den beslutter at afslutte en aktion.
Ændring 90
Forslag til forordning
Artikel 30
Artikel 30
Artikel 30
Finansieringssatser
Finansieringssatser
1.  En enkelt finansieringssats pr. aktion finder anvendelse for alle de aktiviteter, der finansieres. Maksimumssatsen fastsættes i arbejdsprogrammet.
1.  En enkelt finansieringssats pr. aktion finder anvendelse for alle de aktiviteter, der finansieres. Maksimumssatsen pr. aktion fastsættes i arbejdsprogrammet.
2.  Programmet kan finansiere op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger ved en aktion med undtagelse af:
2.  Programmet kan finansiere op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger ved en aktion med undtagelse af:
a)  innovationsaktioner: op til 70 % af de samlede støtteberettigede omkostninger undtagen for almennyttige retlige enheder, hvor programmet kan refundere op til 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger
a)  innovationsaktioner: op til 70 % af de samlede støtteberettigede omkostninger undtagen for almennyttige retlige enheder, hvor programmet kan refundere op til 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger
b)  programsamfinansieringsaktioner: mindst 30 % af de samlede støtteberettigede omkostninger og i nærmere bestemte og behørigt begrundede tilfælde op til 70 %.
b)  programsamfinansieringsaktioner: mindst 30 % af de samlede støtteberettigede omkostninger og i nærmere bestemte og behørigt begrundede tilfælde op til 70 %.
3.  Finansieringssatserne fastsat i denne artikel finder også anvendelse på aktioner, hvor finansiering efter fast takst, enhedsomkostninger eller faste beløb anvendes for hele eller dele af aktionen.
3.  Finansieringssatserne fastsat i denne artikel finder også anvendelse på aktioner, hvor finansiering efter fast takst, enhedsomkostninger eller faste beløb anvendes for hele eller dele af aktionen.
Ændring 91
Forslag til forordning
Artikel 31
Artikel 31
Artikel 31
Indirekte omkostninger
Indirekte omkostninger
1.  Indirekte støtteberettigede omkostninger fastsættes ved at anvende en fast takst på 25 % af de samlede direkte støtteberettigede omkostninger, eksklusive underleverandørers direkte støtteberettigede omkostninger, finansiel støtte til tredjeparter og enhedsomkostninger eller faste beløb, som omfatter indirekte omkostninger.
1.  Indirekte støtteberettigede omkostninger fastsættes ved at anvende en fast takst på 25 % af de samlede direkte støtteberettigede omkostninger, eksklusive underleverandørers direkte støtteberettigede omkostninger, finansiel støtte til tredjeparter og enhedsomkostninger eller faste beløb, som omfatter indirekte omkostninger.
Indirekte omkostninger, som er omfattet af enhedsomkostninger eller faste beløb, beregnes, hvor det er passende, ved at anvende den faste takst, der er fastsat i stk. 1, undtagen enhedsomkostninger vedrørende internt fakturerede varer og tjenesteydelser, som beregnes på grundlag af de faktiske omkostninger i overensstemmelse med modtagernes sædvanlige praksis for omkostningsberegning.
Indirekte omkostninger, som er omfattet af enhedsomkostninger eller faste beløb, beregnes, hvor det er passende, ved at anvende den faste takst, der er fastsat i stk. 1, undtagen enhedsomkostninger vedrørende internt fakturerede varer og tjenesteydelser, som beregnes på grundlag af de faktiske omkostninger, eventuelt med anvendelse af fordelingsnøgler, i overensstemmelse med modtagernes sædvanlige praksis for omkostningsberegning.
2.  Hvis det er fastsat i arbejdsprogrammet, kan indirekte omkostninger angives i form af faste beløb eller enhedsomkostninger.
2.  Hvis det er fastsat i arbejdsprogrammet, kan indirekte omkostninger angives i form af faste beløb eller enhedsomkostninger.
Ændring 92
Forslag til forordning
Artikel 32
Artikel 32
Artikel 32
Støtteberettigede omkostninger
Støtteberettigede omkostninger
1.  Ud over kriterierne i finansforordningens artikel 197 er personaleomkostningerne – for modtagere med projektbaseret aflønning — støtteberettigede op til det vederlag, som personen modtager for at arbejde med lignende projekter finansieret under nationale ordninger.
1.  Ud over kriterierne i finansforordningens artikel 197 er personaleomkostningerne – for modtagerne med projektbaseret aflønning — støtteberettigede op til det vederlag, som personen modtager for at arbejde med lignende projekter finansieret under nationale ordninger. Personaleomkostninger pr. time, der er begrænset til varigheden af dette program i medlemsstater, der er berettiget til udvidede foranstaltninger, er berettigede til støtte til et niveau svarende til 1,25 gange det nationale niveau for timeløn, der anvendes på FUI-projekter finansieret under nationale ordninger.
Projektbaseret aflønning betyder aflønning, som er knyttet til en persons deltagelse i projekter, er del af modtagerens sædvanlige aflønningspraksis og udbetales konsekvent.
Projektbaseret aflønning betyder aflønning, som er knyttet til en persons deltagelse i projekter, er del af modtagerens sædvanlige aflønningspraksis og udbetales konsekvent.
2.  Uanset artikel 190, stk. 1, i finansforordningen er omkostningerne ved ressourcer, der stilles til rådighed af tredjeparter som bidrag i form af naturalier, støtteberettigede op til tredjepartens direkte støtteberettigede omkostninger.
2.  Uanset artikel 190, stk. 1, i finansforordningen er omkostningerne ved ressourcer, der stilles til rådighed af tredjeparter som bidrag i form af naturalier, støtteberettigede op til tredjepartens direkte støtteberettigede omkostninger.
3.  Uanset artikel 192 i finansforordningen betragtes indtægter fra udnyttelse af aktionens resultater ikke som aktionens indtægter.
3.  Uanset artikel 192 i finansforordningen betragtes indtægter fra udnyttelse af aktionens resultater ikke som aktionens indtægter.
3a.  Støttemodtagerne kan anvende deres sædvanlige regnskabspraksis til at identificere og angive afholdte udgifter i forbindelse med en aktion. Kommissionen kan angive et begrænset antal yderligere betingelser for støtteberettigelse for at sikre en forsvarlig forvaltning af tilskuddet. Kommissionen afviser ikke regnskabspraksisser, hvis disses resultater ikke afviger fra dens egne, og hvis de giver samme beskyttelsesniveau for Unionens finansielle interesser.
4.  Uanset artikel 203, stk. 4, i finansforordningen er en attest vedrørende udgiftsopgørelserne obligatorisk i forbindelse med udligning af saldoen, hvis det beløb, der hævdes at være faktiske omkostninger og enhedsomkostninger beregnet i overensstemmelse med den sædvanlige praksis for omkostningsberegning, er lig med eller større end 325 000 EUR.
4.  Uanset artikel 203, stk. 4, i finansforordningen er en attest vedrørende udgiftsopgørelserne obligatorisk i forbindelse med udligning af saldoen, hvis det beløb, der hævdes at være faktiske omkostninger og enhedsomkostninger beregnet i overensstemmelse med den sædvanlige praksis for omkostningsberegning, er lig med eller større end 325 000 EUR.
Attester vedrørende udgiftsopgørelser kan udarbejdes af en kompetent og uafhængig embedsmand, som de relevante nationale myndigheder har givet beføjelse til at revidere støttemodtageren, eller af en uafhængig revisor, der er kvalificeret til at udføre lovpligtig revision af regnskabsdokumenter i overensstemmelse med direktiv 2006/43/EF.
4a.  Uanset finansforordningens artikel 186, stk. 1, øges det maksimale tilskud til uddannelses- og mobilitetsaktioner under MSCA med den godtgørelse, som de pågældende forskere har til gode i denne henseende, dog udelukkende i tilfælde af barsels- eller forældreorlov i den periode, hvor tilskuddet ydes.
4b.  Omkostninger, som genereres af den ansvarlige forvaltning af forskningsdata i tråd med principperne om søgbarhed, tilgængelighed, interoperabilitet og anvendelighed (FAIR), er støtteberettigede.
Ændring 93
Forslag til forordning
Artikel 33
Artikel 33
Artikel 33
Den gensidige forsikringsmekanisme
Den gensidige forsikringsmekanisme
1.  Der oprettes hermed en gensidig forsikringsmekanisme ("mekanismen"), som skal erstatte og efterfølge den fond, som blev etableret ved artikel 38 i forordning (EF) nr. 1290/2013. Mekanismen dækker den risiko, der er forbundet med de skyldige beløb, som ikke kan inddrives fra modtagere:
1.  Der oprettes hermed en gensidig forsikringsmekanisme ("mekanismen"), som skal erstatte og efterfølge den fond, som blev etableret ved artikel 38 i forordning (EF) nr. 1290/2013. Mekanismen dækker den risiko, der er forbundet med de skyldige beløb, som ikke kan inddrives fra modtagere:
a)  til Kommissionen i henhold til afgørelse 1982/2006/EF
a)  til Kommissionen i henhold til afgørelse 1982/2006/EF
b)  til Kommissionen og EU-organer under "Horisont 2020"
b)  til Kommissionen og EU-organer under "Horisont 2020"
c)  til Kommissionen og finansieringsorganer under programmet.
c)  til Kommissionen og finansieringsorganer under programmet.
Dækningen af risici vedrørende finansieringsorganer som omhandlet i første afsnit, litra c), kan foretages ved hjælp af et indirekte dækningssystem, der er fastsat i den gældende aftale, og som tager højde for finansieringsorganets beskaffenhed.
Dækningen af risici vedrørende finansieringsorganer som omhandlet i første afsnit, litra c), kan foretages ved hjælp af et indirekte dækningssystem, der er fastsat i den gældende aftale, og som tager højde for finansieringsorganets beskaffenhed.
2.  Mekanismen forvaltes af Unionen ved Kommissionen, der optræder som eksekutivorgan. Kommissionen fastsætter specifikke regler for mekanismens drift.
2.  Mekanismen forvaltes af Unionen ved Kommissionen, der optræder som eksekutivorgan. Kommissionen fastsætter specifikke regler for mekanismens drift.
3.  Støttemodtagerne yder et bidrag på 5 % af Unionens finansiering af aktionen. Dette bidrag kan på grundlag af periodiske evalueringer hæves af Kommissionen til op til 8 % eller reduceres til under 5 %. Støttemodtagernes bidrag til mekanismen kan modregnes det første forfinansieringsbeløb og betales til fonden på støttemodtagernes vegne.
3.  Støttemodtagerne yder et bidrag på 5 % af Unionens finansiering af aktionen. Dette bidrag kan på grundlag af gennemsigtige evalueringer, der udføres årligt, hæves af Kommissionen til op til 8 % eller reduceres til under 5 %. Støttemodtagernes bidrag til mekanismen kan modregnes det første forfinansieringsbeløb og betales til fonden på støttemodtagernes vegne.
4.  Modtagernes bidrag betales tilbage i forbindelse med udligning af saldoen.
4.  Modtagernes bidrag betales tilbage i forbindelse med udligning af saldoen.
5.  Ethvert finansielt afkast, som mekanismen genererer, lægges til mekanismen. Hvis afkastet er utilstrækkeligt, griber mekanismen ikke ind, og Kommissionen eller finansieringsorganet inddriver ethvert skyldigt beløb direkte hos modtagerne eller tredjeparterne.
5.  Ethvert finansielt afkast, som mekanismen genererer, lægges til mekanismen. Hvis afkastet er utilstrækkeligt, griber mekanismen ikke ind, og Kommissionen eller finansieringsorganet inddriver ethvert skyldigt beløb direkte hos modtagerne eller tredjeparterne.
6.  De beløb, der inddrives, udgør for mekanismen de formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i artikel 21, stk. 4, i finansforordningen. Når alle tilskudsaftaler, hvis risiko bliver dækket direkte eller indirekte af mekanismen, er afsluttet, vil alle udestående beløb blive inddrevet af Kommissionen og opført på Unionens budget med forbehold af lovgivningsmyndighedens afgørelser.
6.  De beløb, der inddrives, udgør for mekanismen de formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i artikel 21, stk. 4, i finansforordningen. Når alle tilskudsaftaler, hvis risiko bliver dækket direkte eller indirekte af mekanismen, er afsluttet, vil alle udestående beløb blive inddrevet af Kommissionen og opført på Unionens budget.
7.  Mekanismen kan åbnes for direkte forvaltede EU-programmers støttemodtagere. Kommissionen vedtager bestemmelser vedrørende modtagernes deltagelse i andre programmer.
7.  Mekanismen kan udvides for direkte forvaltede EU-programmers støttemodtagere. Kommissionen vedtager bestemmelser vedrørende modtagernes deltagelse i andre programmer.
Ændring 94
Forslag til forordning
Artikel 34
Artikel 34
Artikel 34
Ejerskab og beskyttelse
Ejerskab og beskyttelse
1.  Modtagerne ejer de resultater, de genererer. De sikrer, at deres ansattes eller andre parters rettigheder med hensyn til resultaterne kan udøves på en måde, der er forenelig med deltagernes forpligtelser i medfør af de i tilskudsaftalen fastsatte vilkår og betingelser.
1.  Modtagerne ejer de resultater, de genererer. De sikrer, at deres ansattes eller andre parters rettigheder med hensyn til resultaterne kan udøves på en måde, der er forenelig med deltagernes forpligtelser i medfør af de i tilskudsaftalen fastsatte vilkår og betingelser.
To eller flere modtagere har fælles ejendomsret til resultater, hvis:
To eller flere modtagere har fælles ejendomsret til resultater, hvis:
a)  de har skabt dem i fællesskab og
a)  de har skabt dem i fællesskab og
b)  og det ikke er muligt
b)  det ikke er muligt
i)  at fastslå, hvad den enkelte modtager har bidraget med
i)  at fastslå, hvad den enkelte modtager har bidraget med
eller
eller
ii)  adskille dem med henblik på at søge om, erhverve eller bevare deres beskyttelse.
ii)  adskille dem med henblik på at søge om, erhverve eller bevare deres beskyttelse.
Medejerne indgår en skriftlig aftale om, hvordan den fælles ejendomsret skal fordeles og forvaltes. Medmindre andet er aftalt kan hver medejer udstede ikke-eksklusive licenser til tredjeparter til at udnytte de fællesejede resultater (uden ret til at give underlicenser), hvis medejerne på forhånd bliver underrettet herom og får en rimelig kompensation. Medejerne kan indgå en skriftlig aftale om at anvende en alternativ ordning til fælles ejerskab.
Medejerne indgår en skriftlig aftale om, hvordan den fælles ejendomsret skal fordeles og forvaltes. Medmindre andet er aftalt i konsortieaftalen og/eller aftalen om fælles ejerskab, kan hver medejer udstede ikke-eksklusive licenser til tredjeparter til at udnytte de fællesejede resultater (uden ret til at give underlicenser), hvis medejerne på forhånd bliver underrettet herom og får en rimelig kompensation. Medejerne kan indgå en skriftlig aftale om at anvende en alternativ ordning til fælles ejerskab.
2.  Støttemodtagere, som modtager EU-finansiering, beskytter deres resultater i tilstrækkelig grad, hvis beskyttelse er mulig og begrundet, under hensyntagen til alle relevante omstændigheder, herunder mulighederne for kommerciel udnyttelse. Når støttemodtagere træffer afgørelse om, hvorvidt de vil beskytte deres resultater, skal de ligeledes tage hensyn til de berettigede interesser hos aktionens øvrige støttemodtagere.
2.  Støttemodtagere, som modtager EU-finansiering, beskytter deres resultater i tilstrækkelig grad, hvis beskyttelse er mulig og begrundet, under hensyntagen til alle relevante omstændigheder, herunder mulighederne for kommerciel udnyttelse og andre berettigede interesser såsom databeskyttelsesregler, beskyttelse af privatlivets fred, intellektuelle ejendomsrettigheder og sikkerhedsregler koblet med Unionens globale økonomiske konkurrenceevne. Når støttemodtagere træffer afgørelse om, hvorvidt de vil beskytte deres resultater, skal de ligeledes tage hensyn til de berettigede interesser hos aktionens øvrige støttemodtagere.
Ændring 95
Forslag til forordning
Artikel 35
Artikel 35
Artikel 35
Udnyttelse og formidling
Udnyttelse og formidling
1.  Støttemodtagere, som modtager EU-finansiering, skal gøre deres bedste for at udnytte de resultater, som de ejer, især i Unionen. Udnyttelsen kan ske direkte af støttemodtagerne selv eller indirekte, navnlig gennem overførsel og licensudstedelse i henhold til artikel 36.
1.  Støttemodtagere, som modtager EU-finansiering, skal gøre deres bedste for at udnytte de resultater, som de ejer, navnlig i Unionen. Udnyttelsen kan ske direkte af støttemodtagerne selv eller indirekte, navnlig gennem overførsel og licensudstedelse i henhold til artikel 36.
Der kan fastsættes yderligere udnyttelsesforpligtelser i arbejdsprogrammet.
Der kan fastsættes yderligere udnyttelsesforpligtelser i arbejdsprogrammet.
Hvis resultaterne — til trods for, at støttemodtageren gør sit bedste for at udnytte resultaterne direkte eller indirekte — ikke udnyttes inden for en given periode som fastsat i tilskudsaftalen, anvender støttemodtageren en passende onlineplatform som fastsat i tilskudsaftalen til at finde interesserede parter, der kan udnytte resultaterne. Denne forpligtelse kan fraviges, hvis det er begrundet i støttemodtagerens anmodning.
Hvis resultaterne — til trods for, at støttemodtageren gør sit bedste for at udnytte resultaterne direkte eller indirekte — ikke udnyttes inden for en given periode som fastsat i tilskudsaftalen og som skitseret i formidlings- og udnyttelsesplanen, kan udnyttelsesaktiviteterne efter aftale med modtagerne overdrages til en anden part. Denne forpligtelse kan fraviges, hvis det er begrundet i støttemodtagerens anmodning.
2.  Med forbehold af restriktionerne som følge af beskyttelse af intellektuel ejendom, sikkerhedsregler eller berettigede interesser formidler modtagerne deres resultater så hurtigt som muligt.
2.  Modtagerne formidler deres resultater så hurtigt som muligt i et åbent format, med forbehold af restriktionerne som følge af beskyttelse af intellektuel ejendom, sikkerhedsregler eller berettigede interesser.
Der kan fastsættes yderligere formidlingsforpligtelser i arbejdsprogrammet.
Der kan fastsættes yderligere formidlingsforpligtelser i arbejdsprogrammet under hensyntagen til Unionens økonomiske og videnskabelige interesser.
3.  Modtagerne sikrer, at den frie brugsret til videnskabelige publikationer er fastsat i henhold til tilskudsaftalens vilkår og betingelser. Modtagerne sikrer navnlig, at de eller ophavsmændene bevarer tilstrækkelige intellektuelle ejendomsrettigheder til at kunne opfylde kravet om fri brugsret.
3.  Modtagerne sikrer, at den frie brugsret til videnskabelige publikationer er fastsat i henhold til tilskudsaftalens vilkår og betingelser. Modtagerne sikrer navnlig, at de eller ophavsmændene bevarer tilstrækkelige intellektuelle ejendomsrettigheder til at kunne opfylde FAIR-kravet om fri brugsret.
Fri brugsret til forskningsdata skal være hovedreglen på de vilkår og betingelser, som er fastsat i tilskudsaftalen, men undtagelser kan gælde, hvis de er begrundede, under hensyntagen til støttemodtagernes berettigede interesser og andre begrænsninger såsom databeskyttelsesregler, sikkerhedsregler eller regler vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder.
Med hensyn til formidling af forskningsdata fastlægges der i tilskudsaftalen i forbindelse med FAIR-kravet om fri brugsret til og bevaring af forskningsdata de vilkår og betingelser, på hvilke der gives rimelig brugsret til sådanne resultater, ligesom der sikres fravalgsmuligheder efter princippet "så åbent som muligt, så lukket som nødvendigt". Undtagelser kan gælde, hvis de er begrundede, under hensyntagen til støttemodtagernes berettigede interesser og andre begrænsninger såsom databeskyttelsesregler, regler om beskyttelse af privatlivets fred, fortrolighed, sikkerhedsregler, forretningshemmeligheder, legitime kommercielle interesser eller regler vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder eller Unionens eksterne konkurrenceevne.
Arbejdsprogrammet kan indeholde yderligere forpligtelser om overholdelse af regler for åben videnskabelig praksis.
Arbejdsprogrammet kan indeholde yderligere incitamenter til at overholde regler for åben videnskabelig praksis.
4.  Støttemodtagerne forvalter alle forskningsdata i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i tilskudsaftalen, og udarbejder en dataforvaltningsplan.
4.  Støttemodtagerne forvalter alle forskningsdata, der frembringes ved en Horisont Europa-aktion, i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i tilskudsaftalen, og udarbejder en dataforvaltningsplan.
Arbejdsprogrammet kan indeholde yderligere forpligtelser om anvendelse af den europæiske åbne videnskabscloud til lagring af og adgang til forskningsdata.
Arbejdsprogrammet kan yderligere tilskynde til at anvende den europæiske åbne videnskabscloud til lagring af og adgang til forskningsdata.
5.  Støttemodtagere, som har til hensigt at formidle deres resultater, underretter på forhånd de øvrige støttemodtagere i aktionen herom. Andre støttemodtagere kan gøre indsigelse, hvis de kan påvise, at deres berettigede interesser med hensyn til resultater eller baggrundsviden kan blive påført skade af den planlagte formidling. I så fald må formidlingen først finde sted, når der er taget passende skridt til at beskytte disse berettigede interesser.
5.  Støttemodtagere, som har til hensigt at formidle deres resultater, underretter på forhånd de øvrige støttemodtagere i aktionen herom. Andre støttemodtagere kan gøre indsigelse, hvis de kan påvise, at deres berettigede interesser med hensyn til resultater eller baggrundsviden kan blive påført skade af den planlagte formidling. I så fald må formidlingen først finde sted, når der er taget passende skridt til at beskytte disse berettigede interesser.
6.  Medmindre andet er fastsat i arbejdsprogrammet, skal forslagene indeholde en plan for udnyttelse og formidling af resultaterne. Hvis den forventede udnyttelse indebærer, at der udvikles, skabes, fremstilles eller markedsføres et produkt eller en proces, eller at der udvikles og leveres en tjeneste, skal planen omfatte en strategi for en sådan udnyttelse. Hvis planen fastsætter, at udnyttelsen primært skal finde sted i ikke-associerede tredjelande, forklarer de retlige enheder, hvorfor udnyttelsen fortsat er i Unionens interesse.
6.  Medmindre andet er fastsat i arbejdsprogrammet, skal forslagene indeholde en plan for udnyttelse og formidling af resultaterne. Hvis den forventede udnyttelse indebærer, at der udvikles, skabes, fremstilles eller markedsføres et produkt eller en proces, eller at der udvikles og leveres en tjeneste, skal planen omfatte en strategi for en sådan udnyttelse. Hvis planen fastsætter, at udnyttelsen primært skal finde sted i ikke-associerede tredjelande, begrunder de retlige enheder, hvorfor udnyttelsen fortsat er i Unionens interesse.
Støttemodtagerne videreudvikler planen under aktionen og efter dens afslutning.
Støttemodtagerne kan videreudvikle planen under aktionen, herunder gennem offentligt engagement og videnskabelig uddannelse.
7.  Med henblik på den overvågning og formidling, der foretages af Kommissionen eller finansieringsorganet, fremlægger støttemodtagerne alle de oplysninger om udnyttelse og formidling af deres resultater, der anmodes om. Disse oplysninger gøres offentligt tilgængelige med forbehold af støttemodtagernes berettigede interesser.
7.  Med henblik på den overvågning og formidling, der foretages af Kommissionen eller finansieringsorganet, fremlægger støttemodtagerne alle nødvendige ønskede oplysninger om udnyttelse og formidling af deres resultater i overensstemmelse tilskudsaftalen. Disse oplysninger gøres offentligt tilgængelige med forbehold af støttemodtagernes berettigede interesser.
Ændring 96
Forslag til forordning
Artikel 36
Artikel 36
Artikel 36
Overdragelse og licensudstedelse
Overdragelse og licensudstedelse
1.  Støttemodtagerne kan overdrage ejendomsretten til deres resultater. De sikrer, at deres forpligtelser også finder anvendelse på den nye ejer, og at denne er forpligtet til at videregive disse forpligtelser i forbindelse med efterfølgende overdragelser.
1.  Støttemodtagerne kan overdrage ejendomsretten til deres resultater. De sikrer, at deres forpligtelser også finder anvendelse på den nye ejer, og at denne er forpligtet til at videregive disse forpligtelser i forbindelse med efterfølgende overdragelser.
2.  Medmindre andet aftales skriftligt for særligt identificerede tredjeparter, eller det er umuligt i henhold til gældende lovgivning, skal modtagere, som har til hensigt at overdrage ejerskabet over resultater, på forhånd underrette alle andre støttemodtagere, som fortsat har brugsret til resultaterne. Meddelelsen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger om den nye indehaver, så en modtager kan vurdere, hvordan overdragelsen vil påvirke vedkommendes brugsret.
2.  Medmindre andet aftales skriftligt for særligt identificerede tredjeparter og associerede enheder, eller det er umuligt i henhold til gældende lovgivning, skal modtagere, som har til hensigt at overdrage ejerskabet over resultater, på forhånd underrette alle andre støttemodtagere, som fortsat har brugsret til resultaterne. Meddelelsen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger om den nye indehaver, så en modtager kan vurdere, hvordan overdragelsen vil påvirke vedkommendes brugsret.
Medmindre andet aftales skriftligt for særligt identificerede tredjeparter, kan en støttemodtager gøre indsigelse mod overdragelsen, hvis støttemodtageren kan påvise, at overdragelsen vil være til skade for vedkommendes brugsret. Fremsættes en sådan indsigelse, må den påtænkte overdragelse ikke finde sted, før der er opnået enighed mellem de berørte modtagere.
Medmindre andet aftales skriftligt for særligt identificerede tredjeparter og associerede enheder, kan en støttemodtager gøre indsigelse mod overdragelsen, hvis støttemodtageren kan påvise, at overdragelsen vil være til skade for vedkommendes brugsret. Fremsættes en sådan indsigelse, må den påtænkte overdragelse ikke finde sted, før der er opnået enighed mellem de berørte modtagere. Fristerne herfor fastsættes i tilskudsaftalen.
3.  Støttemodtagere kan udstede licenser til deres resultater eller på anden vis give ret til at udnytte dem, hvis dette ikke påvirker overholdelsen af deres forpligtelser.
3.  Støttemodtagere kan udstede licenser til deres resultater eller på anden vis give ret til at udnytte dem, hvis dette ikke påvirker overholdelsen af deres forpligtelser.
4.  Når det er hensigtsmæssigt, kan retten til at modsætte sig overdragelse af ejerskabet over resultaterne eller udstedelse af en eksklusivlicens fastsættes i tilskudsaftalen, hvis:
4.  Når det er hensigtsmæssigt, kan Kommissionens ret til at modsætte sig overdragelse af ejerskabet over resultaterne eller udstedelse af en eksklusivlicens fastsættes i tilskudsaftalen, hvis:
a)  de støttemodtagere, som skaber resultater, har modtaget EU-finansiering
a)  de støttemodtagere, som skaber resultater, har modtaget EU-finansiering
b)  overdragelsen eller licensudstedelsen sker til en retlig enhed, der er etableret i et ikke-associeret tredjeland og
b)  overdragelsen eller licensudstedelsen sker til en retlig enhed, der er etableret i et tredjeland og
c)  overdragelsen eller licensudstedelsen ikke er forenelig med Unionens interesser.
c)  overdragelsen eller licensudstedelsen ikke er forenelig med Unionens interesser.
Teknologioverførselsaftaler skal fremmes.
Hvis retten til at gøre indsigelse finder anvendelse, giver støttemodtageren på forhånd meddelelse herom. Retten til at gøre indsigelse kan frasiges skriftligt for så vidt angår overdragelser eller tilskud til specifikt udpegede retlige enheder, hvis der er truffet foranstaltninger til at beskytte Unionens interesser.
Hvis retten til at gøre indsigelse finder anvendelse, giver støttemodtageren på forhånd meddelelse herom. Retten til at gøre indsigelse kan frasiges skriftligt for så vidt angår overdragelser eller tilskud til specifikt udpegede retlige enheder, hvis der er truffet foranstaltninger til at beskytte Unionens interesser.
Ændring 97
Forslag til forordning
Artikel 37
Artikel 37
Artikel 37
Brugsret
Brugsret
1.  Følgende principper for brugsret er gældende:
1.  Følgende principper for brugsret er gældende:
a)  En anmodning om at udøve eller give afkald på brugsret skal ske skriftligt.
a)  En anmodning om at udøve eller give afkald på brugsret skal ske skriftligt.
b)  Medmindre andet er aftalt med støtteyderen, omfatter brugsretten ikke retten til at udstede underlicenser.
b)  Medmindre andet er aftalt med støtteyderen, omfatter brugsretten ikke retten til at udstede underlicenser.
c)  Støttemodtagerne skal underrette hinanden, før de tilslutter sig tilskudsaftalen, om eventuelle begrænsninger for at give brugsret til deres baggrundsviden.
c)  Støttemodtagerne skal underrette hinanden, før de tilslutter sig tilskudsaftalen, om eventuelle begrænsninger for at give brugsret til deres baggrundsviden.
d)  Hvis en støttemodtager ikke længere deltager i en aktion, påvirker det ikke forpligtelsen til at give adgang.
d)  Hvis en støttemodtager ikke længere deltager i en aktion, påvirker det ikke forpligtelsen til at give adgang.
e)  Hvis en støttemodtager misligholder sine forpligtelser, kan støttemodtagerne blive enige om, at førstnævnte ikke længere har brugsret.
e)  Hvis en støttemodtager misligholder sine forpligtelser, kan støttemodtagerne blive enige om, at førstnævnte ikke længere har brugsret.
2.  Støttemodtagere giver adgang til:
2.  Støttemodtagere giver adgang til:
a)  deres resultater på royaltyfri basis til andre støttemodtagere i aktionen, som har brug for resultaterne i forbindelse med deres egne opgaver
a)  deres resultater på royaltyfri basis til andre støttemodtagere i aktionen, som har brug for resultaterne i forbindelse med deres egne opgaver
b)  deres baggrundsviden til enhver anden støttemodtager i aktionen, som har brug for den for at kunne gennemføre sine opgaver, med forbehold af restriktionerne i stk. 1, litra c). Denne brugsret gives på royaltyfri basis, medmindre støttemodtagerne har aftalt andet før deres tiltrædelse af tilskudsaftalen
b)  deres baggrundsviden til enhver anden støttemodtager i aktionen, som har brug for den for at kunne gennemføre sine opgaver, med forbehold af restriktionerne i stk. 1, litra c). Denne brugsret gives på royaltyfri basis, medmindre støttemodtagerne har aftalt andet før deres tiltrædelse af tilskudsaftalen
c)  deres resultater og, med forbehold af restriktionerne i stk. 1, litra c), deres baggrundsviden til enhver anden støttemodtager i aktionen, som har brug herfor for at kunne udnytte egne resultater. Denne brugsret gives på rimelige aftalte vilkår.
c)  deres resultater og, med forbehold af restriktionerne i stk. 1, litra c), deres baggrundsviden til enhver anden støttemodtager i aktionen, som har brug herfor for at kunne udnytte egne resultater. Denne brugsret gives på rimelige aftalte vilkår.
(3)  Medmindre støttemodtagerne aftaler andet, giver de ligeledes brugsret til deres resultater og, med forbehold af restriktionerne i stk. 1, litra c), deres baggrundsviden til en retlig enhed, som:
3.   Medmindre støttemodtagerne aftaler andet, giver de ligeledes brugsret til deres resultater og, med forbehold af restriktionerne i stk. 1, litra c), deres baggrundsviden til en retlig enhed, som:
a)  er etableret i en medlemsstat eller et associeret land
a)  er etableret i en medlemsstat eller et associeret land
b)  er underlagt en anden støttemodtagers direkte eller indirekte kontrol, eller er underlagt den samme direkte eller indirekte kontrol som støttemodtageren, eller som udøver direkte eller indirekte kontrol over denne støttemodtager, og
b)  er underlagt en anden støttemodtagers direkte eller indirekte kontrol, eller er underlagt den samme direkte eller indirekte kontrol som støttemodtageren, eller som udøver direkte eller indirekte kontrol over denne støttemodtager, og
c)  har brug for at kunne tilgå og udnytte denne støttemodtagers resultater.
c)  har brug for at kunne tilgå og udnytte denne støttemodtagers resultater.
Brugsretten gives på rimelige aftalte vilkår.
Brugsretten gives på rimelige aftalte vilkår.
4.  Anmodninger om brugsret kan fremsættes i indtil et år efter aktionens ophør, medmindre støttemodtagerne fastsætter en anden tidsfrist.
4.  Anmodninger om brugsret kan fremsættes i indtil et år efter aktionens ophør, medmindre støttemodtagerne fastsætter en anden tidsfrist.
5.  Støttemodtagere, som har modtaget EU-finansiering, giver på royaltyfri basis Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer brugsret til deres resultater med henblik på udvikling, gennemførelse og overvågning af Unionens politikker eller programmer. Brugsret begrænses til ikke-kommerciel og ikke-konkurrencemæssig brug.
5.  Støttemodtagere, som har modtaget EU-finansiering, giver på royaltyfri basis Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer brugsret til deres resultater med henblik på udvikling, gennemførelse og overvågning af Unionens politikker eller programmer. Brugsret begrænses til ikke-kommerciel og ikke-konkurrencemæssig brug under hensyntagen til modtagernes legitime interesser.
Denne brugsret omfatter ikke deltagerens baggrundsviden.
Med hensyn til aktioner under klyngen "Inklusive og sikre samfund", interventionsområdet "Beskyttelse og sikkerhed", giver støttemodtagere, som har modtaget EU-finansiering, ligeledes brugsret til deres resultater på royaltyfri basis til medlemsstaternes nationale myndigheder med henblik på udvikling, gennemførelse og overvågning af deres politikker eller programmer på dette område. Brugsretten begrænses til ikke-kommerciel og ikke-konkurrencemæssig brug og gives efter bilateral aftale om fastsættelse af særlige betingelser, der har til formål at sikre, at denne ret kun bruges til det tilsigtede formål, og at der fastsættes relevante fortrolighedsbestemmelser. Den medlemsstat, den EU-institution eller det EU-organ, -kontor eller -agentur, der anmoder herom, underretter alle medlemsstaterne om sådanne anmodninger.
Med hensyn til aktioner under klyngen "Sikre samfund", interventionsområdet "Beskyttelse og sikkerhed", giver støttemodtagere, som har modtaget EU-finansiering, ligeledes brugsret til deres resultater på royaltyfri basis til medlemsstaternes nationale myndigheder med henblik på udvikling, gennemførelse og overvågning af deres politikker eller programmer på dette område. Brugsretten begrænses til ikke-kommerciel og ikke-konkurrencemæssig brug og gives efter bilateral aftale om fastsættelse af særlige betingelser, der har til formål at sikre, at denne ret kun bruges til det tilsigtede formål, og at der fastsættes relevante fortrolighedsbestemmelser. Den medlemsstat, den EU-institution eller det EU-organ, -kontor eller -agentur, der anmoder herom, underretter alle medlemsstaterne om sådanne anmodninger.
6.  Der kan fastsættes yderligere brugsret i arbejdsprogrammet.
6.  Der kan i givet fald fastsættes yderligere brugsret i arbejdsprogrammet.
Ændring 98
Forslag til forordning
Artikel 38
Artikel 38
Artikel 38
Særlige bestemmelser om udnyttelse og formidling
Særlige bestemmelser om udnyttelse og formidling
Særlige bestemmelser om ejerskab, udnyttelse og formidling, overdragelse og licensudstedelse samt brugsret kan finde anvendelse på EFR-aktioner, uddannelses- og mobilitetsaktioner, prækommercielle offentlige indkøb, offentlige indkøb af innovative løsninger, programsamfinansieringsaktioner samt koordinerings- og støtteaktioner.
Særlige bestemmelser om udnyttelse og formidling, overdragelse og licensudstedelse samt brugsret kan finde anvendelse på EFR-aktioner, EIT-aktioner, uddannelses- og mobilitetsaktioner, prækommercielle offentlige indkøb, offentlige indkøb af innovative løsninger, programsamfinansieringsaktioner samt koordinerings- og støtteaktioner.
Disse særlige bestemmelser ændrer ikke forpligtelsen vedrørende fri brugsret.
Disse særlige bestemmelser ændrer ikke forpligtelserne og principperne vedrørende fri brugsret som omhandlet i artikel 10.
Ændring 99
Forslag til forordning
Artikel 39
Artikel 39
Artikel 39
Priser
Priser
1.  Priser under programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit IX, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i nærværende kapitel.
1.  Priser under programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit IX, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i nærværende kapitel.
2.  Enhver retlig enhed, uanset etableringssted, kan deltage i en konkurrence, medmindre andet er fastsat i arbejdsprogrammet eller konkurrencereglerne.
2.  Enhver retlig enhed, uanset etableringssted, kan deltage i en konkurrence, medmindre andet er fastsat i arbejdsprogrammet eller konkurrencereglerne.
3.  Kommissionen eller finansieringsorganet kan organisere tildeling af priser i samarbejde med:
3.  Kommissionen eller finansieringsorganet kan, når det er hensigtsmæssigt, organisere tildeling af priser i samarbejde med:
a)  andre EU-organer
a)  andre EU-organer
b)  tredjelande eller deres videnskabelige og teknologiske organisationer og agenturer
b)  tredjelande eller deres videnskabelige og teknologiske organisationer og agenturer
c)  internationale organisationer eller
c)  internationale organisationer eller
d)  almennyttige retlige enheder.
d)  almennyttige retlige enheder.
4.  Arbejdsprogrammet eller konkurrencereglerne kan indeholde særskilte forpligtelser vedrørende kommunikation, udnyttelse og formidling.
4.  Arbejdsprogrammet eller konkurrencereglerne indeholder særskilte forpligtelser vedrørende kommunikation, ejerskab, brugsret, udnyttelse og formidling, herunder licensbestemmelser.
Ændring 100
Forslag til forordning
Artikel 42
Artikel 42
Artikel 42
Blandet finansiering under Horisont Europa og EIC
Blandet finansiering under Horisont Europa og EIC
1.  Tilskuddet og de tilbagebetalingspligtige forskud i forbindelse med blandet finansiering under Horisont Europa og EIC er omfattet af artikel 30-33.
1.  Tilskuddet og de tilbagebetalingspligtige forskud i forbindelse med blandet finansiering under Horisont Europa og EIC er omfattet af artikel 30-33.
2.  Blandet finansiering under EIC skal gennemføres i overensstemmelse med artikel 43. Støtten under EIC's blandede finansiering kan ydes, indtil aktionen kan finansieres som en blandingsoperation eller som en finansierings- og investeringsaktion, der fuldt ud er omfattet af EU-garantien under InvestEU. Uanset artikel 209 i finansforordningen finder betingelserne i stk. 2 og navnlig litra a) og d), ikke anvendelse på tidspunktet for tildelingen af EIC's blandede finansiering.
2.  Blandet finansiering under EIC skal gennemføres i overensstemmelse med artikel 43. Støtten under EIC's blandede finansiering kan ydes risikobetonede projekter, indtil aktionen kan finansieres som en blandingsoperation eller som en finansierings- og investeringsaktion, der fuldt ud er omfattet af EU-garantien under InvestEU. Uanset artikel 209 i finansforordningen finder betingelserne i stk. 2 og navnlig litra a) og d), ikke anvendelse på tidspunktet for tildelingen af EIC's blandede finansiering.
3.  Blandet finansiering under Horisont Europa kan tildeles en programstøtteaktion, hvis anvendelse af finansielle instrumenter til støtte for udvalgte aktioner er fastsat i medlemsstaternes og de associerede landes fælles programmer. Evaluering og udvælgelse af sådanne aktioner foretages i overensstemmelse med artikel 19, 20, 23, 24, 25 og 26. Gennemførelsesbestemmelserne for blandet finansiering under Horisont Europa skal være i overensstemmelse med artikel 29, analogt artikel 43, stk. 9, og med de yderligere betingelser, der er fastsat i arbejdsprogrammet.
3.  Blandet finansiering under Horisont Europa kan tildeles en programstøtteaktion, hvis anvendelse af finansielle instrumenter til støtte for udvalgte aktioner er fastsat i medlemsstaternes og de associerede landes fælles programmer. Evaluering og udvælgelse af sådanne aktioner foretages i overensstemmelse med artikel 11, 19, 20, 24, 25, 26, 42a og 43. Gennemførelsesbestemmelserne for blandet finansiering under Horisont Europa skal være i overensstemmelse med artikel 29, analogt artikel 43, stk. 9, og med de yderligere og berettigede betingelser, der er fastsat i arbejdsprogrammet.
4.  Tilbagebetalinger, herunder tilbagebetalingspligtigt forskud og indtægter under Horisont Europa samt blandet finansiering under EIC betragtes som formålsbestemte indtægter, jf. artikel 21, stk. 3, litra f), og artikel 21, stk. 4, i finansforordningen.
4.  Tilbagebetalinger, herunder tilbagebetalingspligtigt forskud og indtægter under Horisont Europa samt blandet finansiering under EIC betragtes som formålsbestemte indtægter, jf. artikel 21, stk. 3, litra f), og artikel 21, stk. 4, i finansforordningen.
5.  Blandet finansiering under Horisont Europa og EIC ydes på en sådan måde, at det ikke forvrider konkurrencen.
5.  Blandet finansiering under Horisont Europa og EIC ydes på en sådan måde, at det fremmer Unionens konkurrenceevne og samtidig undgår forvridning af konkurrencen.
Ændring 101
Forslag til forordning
Artikel 42 a (ny)
Artikel 42a
Pathfinder
1.  Pathfinder yder tilskud til avancerede højrisikoprojekter, som har til formål at udvikle Unionens strategiske autonomi til fremtidens potentielt radikalt innovative teknologier og nye markedsmuligheder. Pathfinder støtter indledningsvist de tidligste trin i videnskabelig og teknologisk forskning og udvikling, herunder proof of concept og prototyper til teknologivalidering.
Pathfinder gennemføres primært gennem en åben indkaldelse af bottom-up-forslag med løbende afskæringsdatoer pr. år og giver endvidere konkurrencemæssige udfordringer med henblik på at udvikle strategiske nøglemål1a, der kræver højteknologisk og radikal tankegang. Omgruppering af udvalgte projekter til tematiske eller måldrevne porteføljer giver mulighed for at etablere en kritisk masse af bestræbelser, en teknologisk strategisk autonomi på EU-plan og strukturering af nye, tværfaglige forskningssamfund.
2.  Pathfinders overgangsaktiviteter gennemføres for at hjælpe innovatorer med at udvikle vejen til kommerciel udvikling i Unionen, herunder demonstrationsaktiviteter og gennemførlighedsundersøgelser med henblik på at vurdere potentielle forretningsgrundlag og støtte oprettelsen af spin off- og opstartsvirksomheder.
a)  iværksættelsen og indholdet af indkaldelserne af forslag fastsættes under hensyntagen til de målsætninger og det budget, der er fastsat i arbejdsprogrammet i forbindelse med den pågældende portefølje af aktioner
b)  der kan ydes tilskud i form af et fast beløb, som ikke overstiger 50 000 EUR, uden indkaldelse af forslag, udelukkende til de aktiviteter, som allerede finansieres under Pathfinder, med henblik på at udføre presserende koordinerings- og støtteaktioner, der har som formål at styrke porteføljens gruppe af støttemodtagere eller vurdere mulige spin off-virksomheder eller potentielle markedsskabende innovationer.
3.  Tildelingskriterierne som defineret i artikel 25 finder anvendelse for EIC Pathfinder.
__________________
1a Disse kan omfatte emner som eksempelvis kunstig intelligens, kvanteteknologier, biologisk bekæmpelse og anden generation af digitale tvillinger eller andre emner, der indkredses inden for rammerne af Horisont Europas strategiske programmering (herunder med medlemsstaternes forbundne programmer).
Ændring 102
Forslag til forordning
Artikel 43
Artikel 43
Artikel 43
EIC’s Accelerator
Acceleratoren
1.  Støttemodtagere under EIC's Accelerator skal være retlige enheder, der kan karakteriseres som opstartsvirksomheder, SMV'er eller midcapselskaber, og som er etableret i en medlemsstat eller et associeret land. Forslaget kan indgives af støttemodtageren eller af en eller flere fysiske personer eller retlige enheder, der har til hensigt at etablere eller støtte den pågældende støttemodtager.
1.  Støttemodtagere under EIC's Accelerator skal være retlige enheder, der kan karakteriseres som opstartsvirksomheder, scale-up-virksomheder, SMV'er eller midcapselskaber, og som er etableret i en medlemsstat eller et associeret land. Forslaget kan indgives af støttemodtageren eller af en eller flere fysiske personer eller retlige enheder, der har til hensigt at etablere eller støtte den pågældende støttemodtager.
2.  En samlet afgørelse om støtte dækker og yder finansiering for alle former for EU-bidrag under EIC's blandede finansiering.
2.  En samlet afgørelse om støtte dækker og yder finansiering for alle former for EU-bidrag under EIC's blandede finansiering.
3.  Forslagene evalueres på basis af egen fortjeneste af uafhængige eksperter og udvælges i forbindelse med en årlig åben indkaldelse med tidsfrister baseret på artikel 24-26, med forbehold af stk. 4.
3.  Forslagene evalueres på basis af egen fortjeneste af uafhængige eksperter og udvælges i forbindelse med en årlig åben indkaldelse med tidsfrister baseret på artikel 24-26, med forbehold af stk. 4.
4.  Tildelingskriterierne er:
4.  Tildelingskriterierne er:
–  topkvalitet
–  topkvalitet
–  virkning
–  virkning og EU-merværdi
–  aktionens risikoniveau og behovet for EU-støtte.
–  aktionens risikoniveau og behovet for EU-støtte.
5.  Kommissionen eller finansieringsorganerne, der gennemfører Horisont Europa, kan med de berørte ansøgeres samtykke indgive et forslag om en innovations- og markedsudrulningsaktion, som allerede opfylder de to første kriterier, direkte til evaluering under det sidste kriterium, forudsat at følgende kumulerede betingelser er opfyldt:
5.  Kommissionen eller finansieringsorganerne, der gennemfører Horisont Europa (herunder EIT og VIF'er), kan med de berørte ansøgeres samtykke indgive et forslag om en innovations- og markedsudrulningsaktion, navnlig i Unionen, som allerede opfylder de to første kriterier, direkte til evaluering under det sidste kriterium, forudsat at følgende kumulerede betingelser er opfyldt:
–  Forslaget stammer fra en anden aktion finansieret under Horisont 2020 eller dette program eller fra et nationalt program, der ligner EIC's Pathfinder, og anerkendes som sådan af Kommissionen.
–  Forslaget stammer fra en anden aktion finansieret under Horisont 2020 eller dette program eller fra et nationalt program, der anerkendes af Kommissionen som opfyldende EIC's krav.
–  Forslaget er baseret på en tidligere projektgennemgang, hvor topkvaliteten og virkningen ved forslaget er blevet vurderet, og det er underlagt betingelser og processer, der er nærmere præciseret i arbejdsprogrammet.
–  Forslaget er baseret på en tidligere projektgennemgang, hvor topkvaliteten og virkningen ved forslaget er blevet vurderet, og det er underlagt betingelser og processer, der er nærmere præciseret i arbejdsprogrammet.
6.  Seal of Excellence kan tildeles på følgende betingelser:
6.  Seal of Excellence kan tildeles på følgende betingelser:
–  støttemodtageren er en opstartsvirksomhed eller en SMV
–  støttemodtageren er en opstartsvirksomhed eller en SMV
–  forslaget er støtteberettiget og ligger over de gældende tærskler for de første to tildelingskriterier som omhandlet i stk. 4
–  forslaget er støtteberettiget og ligger over de gældende tærskler for de første to tildelingskriterier som omhandlet i stk. 4
–  aktiviteterne ville være støtteberettigede under en innovationsaktion.
–  aktiviteterne ville være støtteberettigede under en innovationsaktion.
7.  For forslag, som har gennemgået en evaluering, foreslår uafhængige eksperter tilsvarende blandet finansiering under EIC baseret på de opståede risici og de ressourcer og den tid, der er nødvendig for at bringe innovationen på markedet og udrulle den.
7.  For forslag, som har gennemgået en evaluering, foreslår uafhængige eksperter tilsvarende blandet finansiering under EIC baseret på de opståede risici og de ressourcer og den tid, der er nødvendig for at bringe innovationen på markedet og udrulle den.
Kommissionen kan afvise et forslag, som de uafhængige eksperter har udvalgt, af behørigt begrundede årsager, herunder overensstemmelse med målsætningerne for Unionens politikker.
Kommissionen kan afvise et forslag, som de uafhængige eksperter har udvalgt, af behørigt begrundede årsager, herunder manglende overensstemmelse med målsætningerne for Unionens politikker.
8.  Den del af den blandede finansiering, der udgøres af tilskuddet og det tilbagebetalingspligtige forskud, må ikke overstige 70 % af omkostningerne ved den valgte innovationsaktion.
8.  Den del af den blandede finansiering, der udgøres af tilskuddet og det tilbagebetalingspligtige forskud, må ikke overstige 70 % af omkostningerne ved den valgte innovationsaktion.
9.  Gennemførelsesbestemmelserne for den del af den blandede finansiering, der udgøres af egenkapital og tilbagebetalingspligtig støtte, præciseres i afgørelse [afgørelsen om særprogrammet].
9.  Gennemførelsesbestemmelserne for den del af den blandede finansiering, der udgøres af egenkapital og tilbagebetalingspligtig støtte, præciseres i afgørelse [afgørelsen om særprogrammet].
10.  I kontrakten om den udvalgte aktion fastsættes der særlige milepæle og tilsvarende forfinansiering og ratebetalinger under EIC's blandede finansiering.
10.  I kontrakten om den udvalgte aktion fastsættes der særlige, målelige milepæle og tilsvarende forfinansiering og ratebetalinger under EIC's blandede finansiering.
Aktiviteter i tilknytning til en innovationsaktion kan iværksættes, og den første forfinansieringsbetaling af tilskuddet eller det tilbagebetalingspligtige forskud kan udbetales før gennemførelsen af andre dele af den tildelte blandede finansiering under EIC. Gennemførelsen af disse dele sker på grundlag af opnåelsen af de særlige milepæle, der er fastsat i kontrakten.
Aktiviteter i tilknytning til en innovationsaktion kan iværksættes, og den første forfinansieringsbetaling af tilskuddet eller det tilbagebetalingspligtige forskud kan udbetales før gennemførelsen af andre dele af den tildelte blandede finansiering under EIC. Gennemførelsen af disse dele sker på grundlag af opnåelsen af de særlige milepæle, der er fastsat i kontrakten.
11.  Aktionen suspenderes, ændres eller afsluttes, hvis milepælene ikke nås, jf. kontrakten. Den kan ligeledes afsluttes, hvis den forventede markedsudrulning ikke kan finde sted.
11.  Aktionen suspenderes, ændres eller afsluttes, hvis de målbare milepæle ikke nås, jf. kontrakten. Den kan ligeledes afsluttes, hvis den forventede markedsudrulning navnlig i Unionen ikke kan finde sted.
Kommissionen kan beslutte at øge den blandede finansiering under EIC på grundlag af en projektgennemgang foretaget af eksterne uafhængige eksperter.
Kommissionen kan beslutte at øge den blandede finansiering under EIC på grundlag af en projektgennemgang foretaget af eksterne uafhængige eksperter.
Ændring 103
Forslag til forordning
Artikel 43 a (ny)
Artikel 43a
SMV'er - trinvis innovation
Ud over instrumenterne under EIC skal et SMV-specifikt instrument til trinvis innovation forvaltes og gennemføres centralt, idet der gives mulighed for at yde støtte til én støttemodtager til F&I-aktiviteter i alle klynger efter bottom-up-princippet gennem en løbende åben indkaldelse, der er skræddersyet til SMV'ernes behov.
Ændring 104
Forslag til forordning
Artikel 44
Artikel 44
Artikel 44
Udnævnelse af eksterne eksperter
Udnævnelse af uafhængige eksterne eksperter
1.  Uanset finansforordningens artikel 237, stk. 3, og hvis det er berettiget, kan eksterne eksperter udnævnes uden indkaldelse af interessetilkendegivelser, og udnævnelsen foregår på gennemsigtig vis.
1.  Uanset finansforordningens artikel 237, stk. 3, kan uafhængige eksterne eksperter undtagelsesvist udnævnes uden indkaldelse af interessetilkendegivelser, dog kun hvis der ikke er fundet passende eksterne eksperter i forbindelse med en indkaldelse af interessetilkendegivelser. Enhver udvælgelse af eksterne eksperter uden en indkaldelse af interessetilkendegivelser begrundes behørigt, og udnævnelsen foregår på gennemsigtig vis. Sådanne eksperter skal bevise deres uafhængighed og kapacitet til at støtte Horisont Europas målsætninger.
1a.  Uafhængige eksterne eksperter udvælges på grundlag af deres færdigheder, erfaring og viden, som skal være afpasset de opgaver, de skal løse. I forbindelse med udpegelsen af uafhængige eksterne eksperter søger Kommissionen eller Unionens finansieringsorgan at opnå en afbalanceret repræsentation og sammensætning i ekspertgruppen og evalueringspanelerne med hensyn til specialisering, geografisk baggrund, køn og den type organisation, de repræsenterer.
2.  I overensstemmelse med finansforordningens artikel 237, stk. 2 og 3, aflønnes eksterne eksperter på grundlag af standardbetingelser. Hvis det er berettiget, kan der fastsættes et andet passende lønningsniveau, der ligger ud over standardbetingelserne, baseret på relevante markedsstandarder, navnlig for specifikke eksperter på højt niveau.
2.  I overensstemmelse med finansforordningens artikel 237, stk. 2 og 3, aflønnes uafhængige eksterne eksperter på grundlag af standardbetingelser.
3.  Ud over artikel 38, stk. 2 og 3, i finansforordningen offentliggøres navnene på de eksterne eksperter, der evaluerer ansøgningerne om tilskud, og som udnævnes i deres personlige egenskab, sammen med deres ekspertiseområde mindst en gang om året på Kommissionens eller det relevante finansieringsorgans websted. Sådanne oplysninger indsamles, behandles og offentliggøres i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesregler.
3.  Ud over artikel 38, stk. 2 og 3, i finansforordningen offentliggøres navnene på de uafhængige eksterne eksperter, der evaluerer ansøgningerne om tilskud, og som udnævnes i deres personlige egenskab, sammen med deres ekspertiseområde mindst en gang om året på Kommissionens eller det relevante finansieringsorgans websted. Sådanne oplysninger indsamles, behandles og offentliggøres i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesregler.
3a.  Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan sikrer, at en ekspert, der står over for en interessekonflikt i forbindelse med et spørgsmål, som vedkommende skal udtale sig om, ikke bedømmer, rådgiver om eller bistår med det pågældende spørgsmål.
3b.  For hver indkaldelse sikres et passende antal uafhængige eksperter som garanti for kvaliteten af evalueringen.
3c.  Aflønningen af alle uafhængige og eksterne eksperter indberettes årligt til Europa-Parlamentet og til Rådet. Den dækkes af programmets administrationsomkostninger.
Ændring 105
Forslag til forordning
Artikel 45
Artikel 45
Artikel 45
Overvågning og rapportering
Overvågning og rapportering
1.  Kommissionen fører årligt tilsyn med gennemførelsen af Horisont Europa, det tilhørende særprogram og EIT's aktiviteter. De årlige tilsynsrapporter omfatter:
1.  Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af målsætningerne i artikel 3, findes i bilag V sammen med virkningsveje.
i)   indikatorerne vedrørende programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af målsætningerne, der er indeholdt i artikel 3 og fastlagt i bilag V sammen med virkningsveje
ii)  oplysninger om gennemførelsen af principperne om finansiering og tværgående spørgsmål, som navnlig er fastlagt i artikel 6a, såsom graden af integrering af samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber, forholdet mellem lavere og højere teknologisk modenhedsniveau i forskningssamarbejdet, udvidelse af antallet af deltagerlande, listen over lande, der kan omfattes af en udvidelse af deltagerkredsen, som ajourført i arbejdsprogrammerne, fremskridt med hensyn til at mindske FUI-kløften, den geografiske dækning i samarbejdsprojekter, aflønning af forskere, anvendelse af en indgivelses- og evalueringsprocedure i to trin, anvendelse af fornyet gennemgang og antallet af klager, niveauet for klimamainstreaming og dermed forbundne udgifter, inddragelse af SMV'er, herunder sammenligning med lignede nationale SMV-specifikke instrumenter, den private sektors deltagelse, fremskridt med hensyn til ligestilling mellem kønnene, Seal of Excellence, offentlig-private partnerskaber samt løftestangseffekten for yderligere privat og offentlig finansiering, den supplerende og kumulative finansiering fra andre EU-fonde, særlig synergi med de programmer, der er omhandlet i bilag IV, anvendelsen af forskningsinfrastrukturer, der støttes af andre EU-støtteprogrammer, den hurtige vej til forskning og innovation, graden og indvirkningen af internationalt samarbejde, også for så vidt angår princippet om gensidighed, inddragelse af borgernes og civilsamfundets deltagelse både på nationalt plan og på EU-plan
iii)  niveauet af udgifter pr. interventionsområde, jf. bilag I, og tværgående spørgsmål i programmet og EIT for at muliggøre porteføljeanalyse, og for at øge gennemsigtigheden skal disse data også gøres offentligt tilgængelige på Kommissionens websted i overensstemmelse med den seneste opdatering
iv)  graden af overtegning, navnlig antallet af forslag pr. budgetpost og pr. interventionsområde, deres gennemsnitlige score, andelen af forslag over og under tærsklerne.
2.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50 vedrørende ændringer af bilag V for om nødvendigt at supplere eller ændre indikatorerne for virkningsveje og fastsætte referencescenarier og mål.
2.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50 vedrørende ændringer af bilag V for om nødvendigt at supplere eller ændre indikatorerne for virkningsveje og fastsætte referencescenarier og mål.
3.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og (hvis det er relevant) medlemsstater forholdsmæssige rapporteringskrav.
3.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt og uden at øge den administrative byrde for modtagerne. Navnlig skal data for projekter, der finansieres under EFR, europæiske partnerskaber, missioner, EIC og EIT medtages i den samme database som aktioner, der finansieres direkte under programmet (f.eks. E-corda-databasen) .
3a.  Kvalitative analyser fra Kommissionen og EU-organer eller nationale finansieringsorganer supplerer så vidt muligt de kvantitative data.
Ændring 106
Forslag til forordning
Artikel 46
Artikel 46
Artikel 46
Oplysning, kommunikation, reklame, formidling og udnyttelse
Oplysning, kommunikation, reklame, formidling og udnyttelse
1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for aktionerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for aktionerne og disses resultater, herunder for priser) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
2.  Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets aktioner og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 3.
2.  Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets aktioner og resultater. Den leverer navnlig rettidige og udtømmende oplysninger til medlemsstaterne og modtagerne.
3.  Kommissionen skal ligeledes udforme en strategi for formidling og udnyttelse med henblik på at øge tilgængeligheden og formidlingen af programmets forsknings- og innovationsrelaterede resultater og viden med henblik på at fremskynde udnyttelsen på markedet og øge virkningen af programmet. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal ligeledes bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter tillige med aktiviteter med henblik på oplysning, kommunikation, reklame, formidling og udnyttelse, for så vidt som de vedrører målsætningerne i artikel 3.
3.  Kommissionen skal ligeledes udforme en strategi for formidling og udnyttelse med henblik på at øge tilgængeligheden og formidlingen af programmets forsknings- og innovationsrelaterede resultater og viden med henblik på at fremskynde udnyttelsen på markedet, navnlig inden for Unionen, og øge virkningen af programmet. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal ligeledes bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter tillige med aktiviteter med henblik på oplysning, kommunikation, reklame, formidling og udnyttelse, for så vidt som de vedrører målsætningerne i artikel 3.
Ændring 107
Forslag til forordning
Artikel 47
Artikel 47
Artikel 47
Evaluering af programmet
Evaluering af programmet
1.  Evalueringer af programmet gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen vedrørende programmet, dets efterfølger og andre initiativer af relevans for forskning og innovation.
1.  Evalueringer af programmet gennemføres rettidigt og offentliggøres, resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen vedrørende programmet, dets efterfølger og andre initiativer af relevans for forskning og innovation.
1a.  Evalueringen af missionerne skal være fuldført senest den 31. december 2022, inden der træffes afgørelse om at etablere nye missioner eller om at omlægge, afslutte eller fortsætte igangværende missioner eller om at forhøje deres budget. Resultaterne af evalueringen af missioner skal gøres offentligt tilgængelige og omfatter, men er ikke begrænset til, en analyse af deres udvælgelsesproces og af deres styring, fokus og performance.
2.  Den foreløbige evaluering af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse. Den skal omfatte en vurdering af de langsigtede virkninger af tidligere rammeprogrammer og danne grundlag for at tilpasse gennemførelsen af programmet, hvis dette er relevant.
2.  Den foreløbige evaluering af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog senest tre år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse. Den skal omfatte en porteføljeanalyse og en vurdering af de langsigtede virkninger af tidligere rammeprogrammer og danne grundlag for at tilpasse gennemførelsen af programmet og/eller gennemgå programmet, hvis dette er relevant. Den vurderer programmets effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng, løftestangseffekt og komplementaritet med andre EU- og nationale FUI-finansieringsprogrammer og EU-merværdi. Navnlig skal virkningen af overførte midler fra andre EU-programmer vurderes.
3.  Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest fire år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, foretager Kommissionen en endelig evaluering af programmet. Den skal omfatte en vurdering af de langsigtede virkninger af tidligere rammeprogrammer.
3.  Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest tre år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, foretager Kommissionen en endelig evaluering af programmet. Den skal omfatte en vurdering af de langsigtede virkninger af tidligere rammeprogrammer.
4.  Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.
4.  Kommissionen offentliggør og videreformidler resultaterne og konklusionerne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil og forelægger dem for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.
Ændring 108
Forslag til forordning
Artikel 48
Artikel 48
Artikel 48
Revision
Revision
1.  Kontrolsystemet for programmet skal sikre en passende balance mellem tillid og kontrol under hensyntagen til administrative og andre omkostninger ved kontrol på alle niveauer, navnlig for støttemodtagere.
1.  Kontrolsystemet for programmet skal sikre en passende balance mellem tillid og kontrol under hensyntagen til administrative og andre omkostninger ved kontrol på alle niveauer, navnlig for støttemodtagere. Revisionsreglerne skal være klare, konsistente og sammenhængende for hele programmet.
2.  Revisionsstrategien for programmet skal være baseret på en finansiel revision af en repræsentativ stikprøve af udgifter fra programmet som helhed. Denne repræsentative stikprøve suppleres af en udvælgelse baseret på en vurdering af risiciene i forbindelse med udgifterne. Aktioner, der modtager fælles finansiering fra forskellige EU-programmer, skal kun underkastes én revision, der dækker alle involverede programmer og deres respektive gældende regler.
2.  Revisionsstrategien for programmet skal være baseret på en finansiel revision af en repræsentativ stikprøve af udgifter fra programmet som helhed. Denne repræsentative stikprøve suppleres af en udvælgelse baseret på en vurdering af risiciene i forbindelse med udgifterne. Aktioner, der modtager fælles finansiering fra forskellige EU-programmer, skal kun underkastes én revision, der dækker alle involverede programmer og deres respektive gældende regler.
3.  Kommissionen eller finansieringsorganet kan derudover basere sig på kombinerede systemgennemgange på støttemodtagerniveau. Disse kombinerede gennemgange skal være frivillige for visse typer af modtagere og skal bestå af en revision af systemer og processer suppleret med en revision af transaktioner foretaget af en kompetent uafhængig revisor, der er kvalificeret til at udføre lovpligtig revision af regnskabsdokumenter i overensstemmelse med direktiv 2006/43/EF34. Kommissionen eller finansieringsorganet kan anvende disse til at fastslå, om udgifterne overordnet set er forvaltet økonomisk forsvarligt, og genoverveje niveauet for efterfølgende revisioner og attester vedrørende udgiftsopgørelser.
3.  Kommissionen eller finansieringsorganet kan derudover basere sig på kombinerede systemgennemgange på støttemodtagerniveau. Disse kombinerede gennemgange skal være frivillige for visse typer af modtagere og skal bestå af en revision af systemer og processer suppleret med en revision af transaktioner foretaget af en kompetent uafhængig revisor, der er kvalificeret til at udføre lovpligtig revision af regnskabsdokumenter i overensstemmelse med direktiv 2006/43/EF34. Kommissionen eller finansieringsorganet kan anvende disse til at fastslå, om udgifterne overordnet set er forvaltet økonomisk forsvarligt, og genoverveje, om de anmeldte udgifter er støtteberettigede samt niveauet for efterfølgende revisioner og attester vedrørende udgiftsopgørelser.
4.  Kommissionen eller finansieringsorganet kan basere sig på revisioner af anvendelse af EU-midler, der gennemføres af andre personer eller enheder – herunder andre end dem, som er pålagt denne opgave af Unionens institutioner eller organer, jf. finansforordningens artikel 127.
4.  Kommissionen eller finansieringsorganet baserer sig på revisioner af anvendelse af EU-midler, der gennemføres af andre certificerede personer eller enheder – herunder andre end dem, som er pålagt denne opgave af Unionens institutioner eller organer, jf. finansforordningens artikel 127.
5.  Revisioner kan udføres op til to år efter udligning af saldoen.
5.  Revisioner kan udføres op til to år efter projektets slutdato.
5a.  Kommissionen offentliggør revisionsretningslinjer, der er udarbejdet i samarbejde med Den Europæiske Revisionsret. Revisorer skal med henblik på at garantere retssikkerheden sikre gennemsigtigheden af den revision, de har udført, samt en pålidelig og ensartet fortolkning af revisionsreglerne i hele programmets løbetid.
__________________
__________________
34 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87).
34 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87).)
Ændring 109
Forslag til forordning
Bilag I – nr. 1 – titel
1)  Søjle I – "Åben videnskab"
1)  Søjle I – "Videnskabelig topkvalitet og åben videnskab"
Ændring 110
Forslag til forordning
Bilag I – nr. 1 – afsnit 1 – litra a
a)  Det Europæiske Forskningsråd: tilbyder attraktive og fleksible finansieringsmuligheder for at sætte talentfulde og kreative forskere og forskerhold, der udvælges i EU-dækkende konkurrence, i stand til at udforske de mest lovende områder i forskningens grænseland.
a)  Det Europæiske Forskningsråd: tilbyder attraktive og fleksible finansieringsmuligheder for at sætte talentfulde og kreative forskere, med fokus på unge forskere, og forskerhold, der udvælges i EU-dækkende konkurrence, i stand til at udforske de mest lovende områder i forskningens grænseland.
Ændring 111
Forslag til forordning
Bilag I – nr. 1 – afsnit 1 – litra b – afsnit 1
b)  Marie Skłodowska-Curie aktiviteter: giver forskere ny viden og nye færdigheder gennem mobilitet og engagement på tværs af grænser, sektorer og fagområder, og strukturerer og forbedrer desuden institutionelle og nationale ansættelses-, uddannelses- og karriereudviklingssystemer; Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne bidrager i den forbindelse til at bane vejen for Europas fremragende forskningslandskab, der medvirker til at fremme beskæftigelse, vækst og investeringer, og finde løsninger på de aktuelle og fremtidige samfundsrelaterede udfordringer.
b)  Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter: giver forskere ny viden og nye færdigheder gennem mobilitet og engagement på tværs af grænser, sektorer og fagområder, og strukturerer og forbedrer desuden institutionelle og nationale ansættelses-, uddannelses- og karriereudviklingssystemer; Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne bidrager i den forbindelse til at bane vejen for Europas fremragende forskningslandskab i hele Europa, der medvirker til at fremme beskæftigelse, vækst og investeringer, og finde løsninger på de aktuelle og fremtidige samfundsrelaterede udfordringer.
Ændring 112
Forslag til forordning
Bilag I – nr. 1 – afsnit 1 – litra b – afsnit 2
Interventionsområder: fremme af topkvalitet via forskermobilitet på tværs af landegrænser og sektorer; fremme af nye kvalifikationer gennem fremragende uddannelse af forskere; styrkelse af den menneskelige kapital og udvikling af færdigheder i det europæiske forskningsrum; forbedring og fremme af synergier og øget oplysning af offentligheden.
Interventionsområder: fremme af topkvalitet via forskermobilitet på tværs af landegrænser og sektorer; fremme af nye kvalifikationer gennem fremragende uddannelse af forskere; styrkelse af de menneskelige ressourcer og udvikling af færdigheder i det europæiske forskningsrum; forbedring og fremme af synergier og øget oplysning af offentligheden.
Ændring 113
Forslag til forordning
Bilag I – nr. 2 – titel
2)  Søjle II – "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne"
2)  Søjle II – "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne"
Ændring 114
Forslag til forordning
Bilag I – nr. 2 – afsnit 2
For at maksimere virkning, fleksibilitet og synergi opdeles forsknings- og innovationsaktiviteterne i fem klynger, som hver for sig og sammen vil fremme tværfagligt, tværsektorielt, tværpolitisk, grænseoverskridende og internationalt samarbejde.
For at maksimere virkning, fleksibilitet og synergi opdeles forsknings- og innovationsaktiviteterne i seks klynger, som er forbundet gennem tværeuropæiske forskningsinfrastrukturer, og som hver for sig og sammen vil fremme tværfagligt, tværsektorielt, tværpolitisk, grænseoverskridende og internationalt samarbejde. De seks klynger vil også støtte innovation af individuelle SMV'er efter bottom-up-princippet ved hjælp af tilskud.
Ændring 115
Forslag til forordning
Bilag I – nr. 2 – afsnit 4 – litra a – afsnit 1
a)  Klyngen "Sundhed": forbedring og beskyttelse af sundheden for borgere i alle aldre, ved at der udvikles innovative løsninger for at forebygge, diagnosticere, overvåge, behandle og helbrede sygdomme; mindskede sundhedsrisici, beskyttelse af befolkningen og fremmer af sundhed; de offentlige sundhedssystemer gøres mere omkostningseffektive, retfærdige og bæredygtige samt støtte til og muliggørelse af patienters deltagelse og selvforvaltning.
a)  Klyngen "Sundhed": forbedring og beskyttelse af sundheden for borgere i alle aldre, ved at der udvikles innovative løsninger for at forebygge, diagnosticere, overvåge, behandle og helbrede sygdomme og udvikling af sundhedsteknologier; mindskede sundhedsrisici, beskyttelse af befolkningen og fremmer af sundhed; de offentlige sundhedssystemer gøres mere omkostningseffektive, retfærdige og bæredygtige samt støtte til og muliggørelse af patienters deltagelse og selvforvaltning.
Ændring 116
Forslag til forordning
Bilag I – nr. 2 – afsnit 4 – litra b – afsnit 1
b)  Klyngen "Inklusive og sikre samfund": styrkelse af de europæiske demokratiske værdier, herunder retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, beskyttelse af vores kulturarv og fremme af socioøkonomiske forandringer, som bidrager til social inklusion og vækst, samtidig med at der reageres på udfordringerne som følge af de vedvarende trusler mod sikkerheden, herunder cyberkriminalitet, samt naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.
b)  Klyngen "Inklusive og kreative samfund": styrkelse af de europæiske demokratiske værdier, herunder retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, beskyttelse af vores kulturarv, udforskning af potentialet i kulturelle og kreative sektorer og fremme af socioøkonomiske forandringer, som bidrager til social inklusion og vækst, herunder migrationsforvaltning og integration af migranter.
Ændring 117
Forslag til forordning
Bilag I – nr. 2 – afsnit 4 – litra b – afsnit 2
Interventionsområder: demokrati; kulturarv; sociale og økonomiske forandringer; samfund, der er modstandsdygtige over for katastrofer; beskyttelse og sikkerhed samt cybersikkerhed.
Interventionsområder: demokrati; kultur og kreativitet; sociale, kulturelle og økonomiske forandringer; samfundsvidenskab og humaniora.
Ændring 118
Forslag til forordning
Bilag I – nr. 2 – afsnit 4 – litra c – afsnit 2
Interventionsområder: produktionsteknologier; digitale teknologier; avancerede materialer; kunstig intelligens og robotteknologi; næste generation af internettet; højtydende databehandling og big data; cirkulære industrier; ren lavemissionsindustri og rummet.
Interventionsområder: produktionsteknologier; digitale teknologier; avancerede materialer; kunstig intelligens og robotteknologi; næste generation af internettet; kvanteteknologier; højtydende databehandling og big data; cirkulære industrier; ren lavemissionsindustri og rummet.
Ændring 119
Forslag til forordning
Bilag I – nr. 2 – afsnit 4 – litra c a (nyt)
ca)  Klyngen "Sikre samfund": reaktion på udfordringerne som følge af de vedvarende trusler mod sikkerheden, herunder cyberkriminalitet, samt naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.
Interventionsområder: organiseret kriminalitet; terrorisme, ekstremisme, radikalisering og politisk motiveret vold; forvaltning af grænsebeskyttelse; cybersikkerhed, sikring af privatlivets fred, databeskyttelse; beskyttelse af kritisk infrastruktur og forbedring af katastrofeberedskabet; piratkopiering og forfalskning af produkter; støtte til Unionens eksterne sikkerhedspolitikker, herunder gennem konfliktforebyggelse og fredsopbygning; fremme af koordinering, samarbejde og synergier
Ændring 120
Forslag til forordning
Bilag I – nr. 2 – afsnit 4 – litra d – afsnit 1
d)  Klyngen "Klima, energi og mobilitet": bekæmper klimaændringerne gennem en bedre forståelse af deres årsager, udvikling, risici, konsekvenser og muligheder og ved at gøre energi- og transportsektoren mere klima- og miljøvenlig, mere effektiv og konkurrencedygtig samt mere intelligent, sikrere og mere modstandsdygtig.
d)  Klyngen "Klima, energi og mobilitet": bekæmper klimaændringerne gennem en bedre forståelse af deres årsager, udvikling, risici, konsekvenser og muligheder og ved at gøre energi- og transportsektoren mere klima- og miljøvenlig, mere effektiv og konkurrencedygtig samt mere intelligent, sikrere og mere modstandsdygtig; fremme brug af vedvarende energikilder og adfærdsmæssige ændringer.
Ændring 121
Forslag til forordning
Bilag I – nr. 2 – afsnit 4 – litra d – afsnit 2
Interventionsområder: klimaforskning og -løsninger; energiforsyning; energisystemer og -net; bygninger og industrianlæg i energiomstillingen; lokalsamfund og byer; industriel konkurrenceevne inden for transport; ren transport og mobilitet; intelligent mobilitet samt energilagring.
Interventionsområder: klimaforskning og -løsninger; energiforsyning; energisystemer og -net; bygninger i energiomstillingen; industrianlæg i energiomstillingen; kulregioner under omstilling; lokalsamfund og byer; industriel konkurrenceevne inden for transport; ren transport og mobilitet; intelligent mobilitet samt energilagring.
Ændring 122
Forslag til forordning
Bilag I – nr. 2 – afsnit 4 – litra e – afsnit 1
e)  Klyngen "Fødevarer og naturressourcer": beskytter, genopretter, sikrer bæredygtig forvaltning og anvendelse af naturressourcer og biologiske ressourcer fra land- og vandområder med henblik på at tilgodese fødevare- og ernæringssikkerhed samt omstillingen til en ressourceeffektiv, cirkulær lavemissionsøkonomi.
e)  Klyngen "Fødevarer, naturressourcer og landbrug" beskytter, genopretter, sikrer bæredygtig forvaltning og anvendelse af naturressourcer og biologiske ressourcer fra landområder, indvand og havet med henblik på at tilgodese fødevare- og ernæringssikkerhed samt omstillingen til en ressourceeffektiv, cirkulær lavemissionsøkonomi.
Ændring 123
Forslag til forordning
Bilag I – nr. 2 – afsnit 4 – litra e – afsnit 2
Interventionsområder: miljøobservation; biodiversitet og naturkapital; landbrug, skovbrug og landdistrikter; have og oceaner; fødevaresystemer; biobaserede innovationssystemer og cirkulære systemer.
Interventionsområder: miljøobservation; biodiversitet og naturkapital; landbrug, skovbrug og landdistrikter; have, oceaner, indvand og den blå økonomi; fødevaresystemer; biobaserede innovationssystemer og cirkulære systemer.
Ændring 124
Forslag til forordning
Bilag I – nr. 2 – afsnit 4 – litra f – afsnit 2
Interventionsområder: sundhed; modstandsdygtighed og sikkerhed; det digitale område og industri; klima, energi og mobilitet; fødevarer og naturressourcer; støtte til det indre markeds funktion og Unionens økonomiske styring; støtte til medlemsstaterne med hensyn til gennemførelse af lovgivning og udvikling af strategier for intelligent specialisering; analytiske værktøjer og metoder til politisk beslutningstagning; videnforvaltning; overførsel af viden og teknologi samt støtte til videnskab med henblik på politikplatforme.
Interventionsområder: sundhed; inklusive og kreative samfund; sikre samfund; det digitale område, industri og rummet; klima, energi og mobilitet; fødevarer og naturressourcer; støtte til det indre markeds funktion og Unionens økonomiske styring; støtte til medlemsstaterne med hensyn til gennemførelse af lovgivning og udvikling af strategier for intelligent specialisering; analytiske værktøjer og metoder til politisk beslutningstagning; videnforvaltning; overførsel af viden og teknologi samt støtte til videnskab med henblik på politikplatforme.
Ændring 125
Forslag til forordning
Bilag I – nr. 3 – titel
3)  Søjle III – "Åben innovation"
3)  Søjle III – "Det innovative Europa"
Ændring 126
Forslag til forordning
Bilag I – nr. 3 – afsnit 1 – indledning
Denne søjle vil med følgende aktiviteter i tråd med artikel 4 fremme alle former for innovation, herunder banebrydende innovation, og styrke ibrugtagningen på markedet af innovative løsninger. Den vil også bidrage til opfyldelsen af programmets øvrige specifikke mål, som er beskrevet i artikel 3.
Denne søjle vil med følgende aktiviteter i tråd med artikel 4 fremme alle former for innovation, herunder banebrydende teknologisk og social innovation, og styrke ibrugtagningen på markedet af innovative løsninger, navnlig gennem opstartsvirksomheder og SMV'er, der arbejder sammen med forskningsinstitutioner. Den vil også bidrage til opfyldelsen af programmets øvrige specifikke mål, som er beskrevet i artikel 3.
Ændring 127
Forslag til forordning
Bilag I – nr. 4 – afsnit 1
Denne søjle vil med følgende aktiviteter i tråd med artikel 4 optimere programmets bidrag for at øge virkningen inden for et styrket europæisk forskningsrum. Den vil også støtte opfyldelsen af programmets øvrige specifikke mål, som er beskrevet i artikel 3 Samtidig med, at hele programmet understøttes, vil denne del støtte aktiviteter, der bidrager til et mere videnbaseret og innovativt Europa med ligestilling mellem kønnene på forkant af den globale konkurrence, hvorved nationale styrker og potentialet i hele Europa optimeres i et velfungerende europæisk forskningsrum (ERA), hvor viden og en højt kvalificeret arbejdsstyrke har fri bevægelighed, hvor velinformerede borgere forstår og har tillid til FoIresultaterne til gavn for samfundet som helhed, og hvor EU-politik, navnlig FoI-politikken, bygger på videnskabelig dokumentation af høj kvalitet.
Denne søjle vil med følgende aktiviteter i tråd med artikel 4 optimere programmets bidrag for at øge virkningen og tiltrækningskraften inden for et styrket europæisk forskningsrum. Den vil også støtte opfyldelsen af programmets øvrige specifikke mål, som er beskrevet i artikel 3. Samtidig med, at hele programmet understøttes, vil denne del støtte aktiviteter, der bidrager til at tiltrække talenter til Unionen og håndtere hjerneflugt. Den vil også bidrage til et mere videnbaseret og innovativt Europa med ligestilling mellem kønnene på forkant af den globale konkurrence, hvorved nationale styrker og potentialet i hele Europa optimeres i et velfungerende europæisk forskningsrum (ERA), hvor viden og en højt kvalificeret arbejdsstyrke har fri bevægelighed på en afbalanceret måde, hvor velinformerede borgere forstår og har tillid til FoI-resultaterne til gavn for samfundet som helhed, og hvor EU-politik, navnlig FoI-politikken, bygger på videnskabelig dokumentation af høj kvalitet.
Ændring 128
Forslag til forordning
Bilag I – nr. 4 – afsnit 2
Interventionsområder: delt topkvalitet; reform og styrkelse af det europæiske FoI-system.
Interventionsområder: udbredelse af topkvalitet og udvidelse af deltagerkredsen gennem samarbejde, parvist samarbejde, initiativer fra ERA-professorater, COST, topkvalitetsinitiativer og udvidelse af stipendier; reform og styrkelse af det europæiske FoI-system.
Ændring 129
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit 2 – led 1
–  Forsknings- og innovationsaktion: aktion, der primært består af aktiviteter med sigte på at skabe ny viden og/eller undersøge gennemførligheden af nye eller forbedrede teknologier, produkter, processer, tjenesteydelser eller løsninger. Dette kan omfatte grundforskning og anvendt forskning, teknologiudvikling og -integration, test og validering af prototyper i lille målestok i et laboratorium eller et simuleret miljø.
–  Forsknings- og innovationsaktion: aktion, der primært består af aktiviteter med sigte på at skabe ny viden og/eller undersøge gennemførligheden af nye eller forbedrede teknologier, produkter, processer, tjenesteydelser eller løsninger. Dette kan omfatte grundforskning og anvendt forskning, teknologiudvikling og -integration, test og validering af prototyper i lille målestok i et laboratorium eller et simuleret miljø. Logikken med den hurtige vej til forskning og innovation anvendes for en udvalgt række samarbejdsaktioner inden for forskning og innovation.
Ændring 130
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit 2 – led 6
–  Programsamfinansieringsaktion: aktion, hvormed der tilvejebringes samfinansiering til et aktivitetsprogram, som etableres og/eller gennemføres af enheder, der forvalter og/eller finansierer forsknings- og innovationsprogrammer, dog undtagen Unionens finansieringsorganer. Et sådant aktivitetsprogram kan støtte netværksarbejde og koordinering, forskning, innovation, pilotprojekter samt innovations- og markedsføringsaktioner, uddannelses- og mobilitetsaktioner, oplysnings- og kommunikationsforanstaltninger, formidling og udnyttelse eller en kombination heraf, som gennemføres direkte af disse enheder eller af tredjeparter, til hvem de kan yde al relevant finansiel støtte såsom tilskud, priser og indkøb, samt blandet finansiering via Horisont Europa.
–  Programsamfinansieringsaktion: aktion, hvormed der tilvejebringes samfinansiering til et aktivitetsprogram, som etableres og/eller gennemføres af enheder, der forvalter og/eller finansierer forsknings- og innovationsprogrammer, dog undtagen Unionens finansieringsorganer. Et sådant aktivitetsprogram kan støtte sammenkobling, netværksarbejde og koordinering, forskning, innovation, pilotprojekter samt innovations- og markedsføringsaktioner, uddannelses- og mobilitetsaktioner, oplysnings- og kommunikationsforanstaltninger, formidling og udnyttelse eller en kombination heraf, som gennemføres direkte af disse enheder eller af tredjeparter, til hvem de kan yde al relevant finansiel støtte såsom tilskud, priser og indkøb, samt blandet finansiering via Horisont Europa.
Ændring 131
Forslag til forordning
Bilag III – afsnit 1 – nr. 1 – litra a – afsnit 1
a)  Dokumentation for, at det europæiske partnerskab mere effektivt vil opfylde programmets målsætninger, bl.a. med hensyn til at skabe tydelige virkninger for EU og dets borgere og navnlig med henblik på at skabe resultater i henseende til de globale udfordringer og forsknings- og innovationsmålsætningerne, sikre EU's konkurrenceevne og bidrage til at styrke det europæiske rum for forskning og innovation såvel som internationale forpligtelser.
a)  Dokumentation for, at det europæiske partnerskab mere effektivt vil opfylde programmets målsætninger, bl.a. med hensyn til at skabe tydelige virkninger i hele Unionen og for dens borgere og navnlig med henblik på at skabe resultater i henseende til de globale udfordringer og forsknings- og innovationsmålsætningerne, sikre EU's konkurrenceevne og bæredygtighed og bidrage til at styrke det europæiske rum for forskning og innovation såvel som internationale forpligtelser.
Ændring 132
Forslag til forordning
Bilag III – afsnit 1 – nr. 1 – litra b
b)  Det europæiske partnerskabs kohærens og synergier inden for Unionens forsknings- og innovationslandskab.
b)  De europæiske partnerskabers kohærens og synergier inden for Unionens forsknings- og innovationslandskab, herunder nationale og regionale strategier.
Ændring 133
Forslag til forordning
Bilag III – afsnit 1 – nr. 1 – litra c
c)  Det europæiske partnerskabs gennemsigtighed og åbenhed angående fastsættelse af prioriteter og mål samt inddragelse af partnere og interessenter fra forskellige sektorer, også på internationalt plan, hvor dette er relevant.
c)  De europæiske partnerskabers gennemsigtighed og åbenhed angående fastsættelse af prioriteter og mål og forvaltningen heraf samt inddragelse af partnere og interessenter fra forskellige sektorer og baggrunde, også på internationalt plan, hvor dette er relevant.
Ændring 134
Forslag til forordning
Bilag III – afsnit 1 – nr. 1 – litra d – led 1
–  fastsættelse af målbare forventede udfald, resultater og virkninger inden for bestemte tidsrammer, herunder deres væsentlige økonomiske værdi for Europa
–  fastsættelse af målbare forventede udfald, resultater og virkninger inden for bestemte tidsrammer, herunder deres væsentlige økonomiske værdi for EU
Ændring 135
Forslag til forordning
Bilag III – afsnit 1 – nr. 1 – litra d – led 2
–  påvisning af forventede kvalitative og kvantitative løftestangseffekter
–  påvisning af kraftige forventede kvalitative og kvantitative løftestangseffekter
Ændring 136
Forslag til forordning
Bilag III – afsnit 1 – nr. 1 – litra d – led 3
–  tilgange, hvormed der sikres fleksibilitet mht. gennemførelsen, og med henblik på at sikre tilpasningsevnen i forhold til skiftende politiske eller markedsmæssige behov såvel som videnskabelige fremskridt
–  tilgange, hvormed der sikres fleksibilitet mht. gennemførelsen, og med henblik på at sikre tilpasningsevnen i forhold til skiftende politiske, samfundsmæssige og/eller markedsmæssige behov såvel som videnskabelige fremskridt
Ændring 137
Forslag til forordning
Bilag III – afsnit 1 – nr. 1 – litra e – afsnit 2
For institutionaliserede europæiske partnerskaber udgør de finansielle bidrag og/eller bidrag i naturalier fra andre partnere end Unionen mindst 50 % og kan udgøre op til 75 % af det europæiske partnerskabs aggregerede budgetforpligtelser. For institutionaliserede europæiske partnerskaber antager andelen bidraget fra andre partnere end Unionen form af finansielle bidrag.
For institutionaliserede europæiske partnerskaber udgør de finansielle bidrag og/eller bidrag i naturalier fra andre partnere end Unionen mindst 50 % i forbindelse med partnerskaber mellem Unionen og private partnere, og kan udgøre op til 75 % i tilfælde af partnerskaber, der også involverer medlemsstaterne, af det europæiske partnerskabs aggregerede budgetforpligtelser.
Ændring 138
Forslag til forordning
Bilag III – afsnit 1 – nr. 1 – litra e a (nyt)
ea)  EFRU accepteres efter aftale med regionale myndigheder som et delvist nationalt bidrag til programmets samfinansieringsaktioner, der omfatter medlemsstater.
Ændring 139
Forslag til forordning
Bilag III – afsnit 1 – nr. 2 – litra c
c)  Samordning og/eller fælles aktiviteter med andre relevante forsknings- og innovationsinitiativer, hvormed der sikres effektive synergier.
c)  Samordning og/eller fælles aktiviteter med andre relevante forsknings- og innovationsinitiativer for at sikre det bedst mulige niveau af sammenkoblinger og sikre effektive synergier.
Ændring 140
Forslag til forordning
Bilag III – afsnit 1 – nr. 2 – litra d
d)  Retligt bindende forpligtelser, især for finansielle bidrag fra hver enkelt partner i hele initiativets levetid.
d)  Retligt bindende forpligtelser, især for bidrag i naturalier og/eller finansielle bidrag fra hver enkelt partner i hele initiativets levetid.
Ændring 141
Forslag til forordning
Bilag III – afsnit 1 – nr. 3 – litra a
a)  Et overvågningssystem i overensstemmelse med kravene i artikel 45 til at spore fremskridt hen imod opfyldelsen af specifikke politiske mål/målsætninger, resultater og centrale performanceindikatorer, der muliggør en vurdering af resultater og virkninger med tiden samt potentielle behov for korrigerende foranstaltninger.
a)  Et overvågningssystem i overensstemmelse med kravene i artikel 45 til at spore fremskridt hen imod opfyldelsen af programspecifikke politiske mål/målsætninger, resultater og centrale performanceindikatorer, der muliggør en vurdering af resultater og virkninger med tiden samt potentielle behov for korrigerende foranstaltninger.
Ændring 142
Forslag til forordning
Bilag III – afsnit 1 – nr. 4 – litra b
b)  Passende foranstaltninger, hvormed udfasning sikres ifølge de aftalte betingelser og den aftalte frist, uden at dette berører en eventuel fortsat tværnational finansiering fra nationale programmer eller andre EU-programmer.
b)  I mangel af fornyelse, passende foranstaltninger, hvormed udfasning sikres ifølge den aftalte frist og de betingelser, der er aftalt med de forpligtede partnere, uden at dette berører en eventuel fortsat tværnational finansiering fra nationale programmer eller andre EU-programmer, og uden at det berører private investeringer og igangværende projekter.
Ændring 143
Forslag til forordning
Bilag IV – nr. 1 – litra b
b)  den fælles landbrugspolitik udnytter forsknings- og innovationsresultater bedst muligt og fremmer anvendelsen, gennemførelsen og ibrugtagningen af innovative løsninger, herunder løsninger fra projekter, der finansieres over rammeprogrammerne for forskning og innovation og det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed
b)  den fælles landbrugspolitik udnytter forsknings- og innovationsresultater bedst muligt og fremmer anvendelsen, gennemførelsen og ibrugtagningen af innovative løsninger, herunder løsninger fra projekter, der finansieres over rammeprogrammerne for forskning og innovation og det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed og relevante EIT-videns- og innovationsfællesskaber
Ændring 144
Forslag til forordning
Bilag IV – nr. 2 – litra b
b)  EHFF støtter udrulning af nye teknologier og innovative produkter, processer og tjenester, særlig dem, der følger af programmet på området marin og maritim politik; EHFF også fremmer dataindsamling, og med databehandling formidles relevante aktioner, der støttes under programmet, hvilket med tiden bidrager til at gennemføre den fælles fiskeripolitik, EU's havpolitik og den internationale havforvaltning.
b)  EHFF støtter udrulning af nye teknologier og innovative produkter, processer og tjenester, særlig dem, der følger af programmet på området marin og maritim politik; EHFF også fremmer dataindsamling, og med databehandling formidles relevante aktioner, der støttes under programmet, hvilket med tiden bidrager til at gennemføre den fælles fiskeripolitik, EU's havpolitik, den internationale havforvaltning og internationale forpligtelser.
Ændring 145
Forslag til forordning
Bilag IV – nr. 3 – litra a
a)  ordninger for kombineret finansiering fra EFRU og programmet anvendes til støtte for aktiviteter, der kan slå bro mellem strategier for intelligent specialisering og international topkvalitet inden for forskning og innovation, herunder fælles tværregionale/tværnationale programmer og paneuropæiske forskningsinfrastrukturer med henblik på at styrke det europæiske forskningsrum
a)  ordninger for kombineret finansiering fra EFRU og Horisont Europa anvendes til støtte for aktiviteter, der kan slå bro mellem regionale operationelle programmer, strategier for intelligent specialisering og international topkvalitet inden for forskning og innovation, herunder fælles tværregionale/tværnationale programmer og paneuropæiske forskningsinfrastrukturer med henblik på at styrke det europæiske forskningsrum
Ændring 146
Forslag til forordning
Bilag IV – nr. 3 – litra a a (nyt)
aa)  EFRU-midler kan overføres på frivillig basis til at støtte aktiviteter under programmet, navnlig kvalitetsmærket "Seal of excellence"
Ændring 147
Forslag til forordning
Bilag IV – nr. 3 – litra b a (nyt)
ba)  eksisterende regionale økosystemer, netværksplatforme og regionale strategier styrkes
Ændring 148
Forslag til forordning
Bilag IV – nr. 4 – litra b
b)  ordninger for supplerende ordninger fra ESF+ kan bruges til at støtte aktiviteter med henblik på at udvikle den menneskelige kapital inden for forskning og innovation for derigennem at styrke det europæiske forskningsrum
b)  ordninger for supplerende finansiering fra ESF+ kan på frivillig basis bruges til at støtte aktiviteter i programmet, der fremmer udvikling af den menneskelige kapital inden for forskning og innovation for derigennem at styrke det europæiske forskningsrum
Ændring 149
Forslag til forordning
Bilag IV – nr. 6 – litra b
b)  forsknings- og innovationsrelaterede behov i relation til digitale aspekter udpeges og fastlægges i programmets strategiske forsknings- og innovationsplaner; dette omfatter forskning og innovation med henblik på højtydende databehandling, kunstig intelligens, cybersikkerhed, hvori digitale og andre støtteteknologier kombineres med ikke-teknologiske innovationer; der ydes støtte til opskalering af virksomheder, der introducerer banebrydende innovationer, idet mange af disse kombinerer digitale og fysiske teknologier; digitale aspekter integreres i hele søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne" samt støtten til digitale forskningsinfrastrukturer
b)  forsknings- og innovationsrelaterede behov i relation til digitale aspekter udpeges og fastlægges i programmets strategiske forsknings- og innovationsplaner; dette omfatter forskning og innovation med henblik på højtydende databehandling, kunstig intelligens, distributed ledger-teknologier, kvanteteknologier, cybersikkerhed, hvori digitale og andre støtteteknologier kombineres med ikke-teknologiske innovationer; der ydes støtte til opskalering af virksomheder, der introducerer banebrydende innovationer, idet mange af disse kombinerer digitale og fysiske teknologier; digitale aspekter integreres i hele søjlen "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne" samt støtten til digitale forskningsinfrastrukturer
Ændring 150
Forslag til forordning
Bilag IV – nr. 6 – litra c
c)  DEP fokuserer på storstilet digital kapacitets- og infrastrukturopbygning på områderne højtydende databehandling, kunstig intelligens, cybersikkerhed og højtudviklede IT-færdigheder med henblik på bred indførelse og ibrugtagning i Europa af kritiske eksisterende eller afprøvede innovative digitale løsninger inden for en EU-ramme på områder af almen interesse (såsom sundhed, offentlig forvaltning, retsvæsen og uddannelse) eller markedssvigt (såsom digitalisering af virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder); DEP først og fremmest gennemføres gennem koordinerede og strategiske investeringer med medlemsstaterne, navnlig gennem fælles offentlige indkøb, således at digital kapacitet deles i hele Europa, men også gennem EUdækkende aktioner, der støtter interoperabilitet og standardisering som led i udviklingen af et digitalt indre marked
c)  DEP fokuserer på storstilet digital kapacitets- og infrastrukturopbygning på områderne højtydende databehandling, kunstig intelligens, cybersikkerhed, distributed ledger-teknologier, kvanteteknologier og højtudviklede IT-færdigheder med henblik på bred indførelse og ibrugtagning i Europa af kritiske eksisterende eller afprøvede innovative digitale løsninger inden for en EU-ramme på områder af almen interesse (såsom sundhed, offentlig forvaltning, retsvæsen og uddannelse) eller markedssvigt (såsom digitalisering af virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder); DEP først og fremmest gennemføres gennem koordinerede og strategiske investeringer med medlemsstaterne, navnlig gennem fælles offentlige indkøb, således at digital kapacitet deles i hele Europa, men også gennem EU-dækkende aktioner, der støtter interoperabilitet og standardisering som led i udviklingen af et digitalt indre marked
Ændring 151
Forslag til forordning
Bilag IV – nr. 6 – litra f
f)  programmets initiativer med henblik på at udvikle færdigheder og kompetencer, herunder på samplaceringscentrene under Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis KIC-Digital, suppleres af støtte fra programmet for det digitale Europa til kapacitetsopbygning i højtudviklede ITfærdigheder
f)  programmets initiativer med henblik på at udvikle færdigheder og kompetencer, herunder på samplaceringscentrene under Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis videns- og innovationsfællesskaber, suppleres af støtte fra programmet for det digitale Europa til kapacitetsopbygning i højtudviklede IT-færdigheder
Ændring 152
Forslag til forordning
Bilag IV – nr. 7 – litra a
a)  programmet for det indre marked tager fat på de markedssvigt, der påvirker alle SMV'er, og vil fremme iværksætteri samt virksomhedsetablering og vækst. Der hersker fuld komplementaritet mellem programmet for det indre marked og aktionerne i det fremtidige Europæiske Innovationsråd for innovative virksomheder, samt inden for støttetjenester for SMV'er, navnlig når markedet ikke tilvejebringer en levedygtig finansiering
a)  programmet for det indre marked tager fat på de markedssvigt, der påvirker alle SMV'er, og vil fremme iværksætteri samt virksomhedsetablering og vækst. Der hersker fuld komplementaritet mellem programmet for det indre marked og aktionerne fra både EIT og i det fremtidige Europæiske Innovationsråd for innovative virksomheder, samt inden for støttetjenester for SMV'er, navnlig når markedet ikke tilvejebringer en levedygtig finansiering
Ændring 153
Forslag til forordning
Bilag IV – nr. 7 – litra b
b)  Enterprise Europe-netværket i lighed med andre eksisterende støtteforanstaltningerne for SMV'er (f.eks. nationale kontaktpunkter og agenturer for innovation) kan levere støttetjenester inden for rammerne af Det Europæiske Innovationsråd.
b)  Enterprise Europe-netværket i lighed med andre eksisterende støtteforanstaltningerne for SMV'er (f.eks. nationale kontaktpunkter, agenturer for innovation, digitale innovationsknudepunkter, kompetencecentre, certificerede væksthuse) kan levere støttetjenester inden for rammerne af Horisont Europa-programmet, herunder Det Europæiske Innovationsråd.
Ændring 154
Forslag til forordning
Bilag IV – punkt 8 – afsnit 1
Forsknings- og innovationsbehov med henblik på at imødegå miljø-, klima- og energirelaterede udfordringer inden for Unionen udpeges og fastlægges i forbindelse med programmets strategiske planlægningsproces for forskning og innovation. LIFE fortsat vil fungere som en katalysator for gennemførelsen af Unionens politik og lovgivning på områderne miljø, klima og relevant energi, bl.a. ved at udbrede og anvende forsknings- og innovationsresultater fra programmet og bidrage til, at de tages i brug i national og (inter)regional skala, hvor dette kan medvirke til at imødegå problemer på områderne miljø, klima eller omstilling til ren energi. LIFE vil navnlig fortsat tilskynde til synergier med programmet gennem tildelingen af bonuspoint i forbindelse med evalueringen af forslag, som omhandler indførelsen af programmets resultater. LIFE standard indsatsprojekter vil støtte udvikling, test eller demonstration af egnede teknologier eller metoder til gennemførelse af Unionens miljø- og klimapolitik, som efterfølgende kan ibrugtages i stor skala finansieret af andre kilder, bl.a. via programmet. Programmets Europæiske Innovationsråd kan yde støtte til opskaleringen og kommercialisere nye banebrydende idéer, der kan opstå ved gennemførelsen af LIFE-projekter.
Forsknings- og innovationsbehov med henblik på at imødegå miljø-, klima- og energirelaterede udfordringer inden for Unionen udpeges og fastlægges i forbindelse med programmets strategiske planlægningsproces for forskning og innovation. LIFE fortsat vil fungere som en katalysator for gennemførelsen af Unionens politik og lovgivning på områderne miljø, klima og relevant energi, bl.a. ved at udbrede og anvende forsknings- og innovationsresultater fra programmet og bidrage til, at de tages i brug i national og (inter)regional skala, hvor dette kan medvirke til at imødegå problemer på områderne miljø, klima eller omstilling til ren energi. LIFE vil navnlig fortsat tilskynde til synergier med programmet gennem tildelingen af bonuspoint i forbindelse med evalueringen af forslag, som omhandler indførelsen af programmets resultater. LIFE standard indsatsprojekter vil støtte udvikling, test eller demonstration af egnede teknologier eller metoder til gennemførelse af Unionens miljø- og klimapolitik, som efterfølgende kan ibrugtages i stor skala finansieret af andre kilder, bl.a. via programmet. Programmets EIT såvel som det fremtidige Europæiske Innovationsråd kan yde støtte til opskaleringen og kommercialisere nye banebrydende idéer, der kan opstå ved gennemførelsen af LIFE-projekter.
Ændring 155
Forslag til forordning
Bilag IV – nr. 9 – litra a
a)  de kombinerede ressourcer fra programmet og Erasmus-programmet anvendes til at støtte aktiviteter med henblik på at styrke og modernisere de videregående uddannelsesinstitutioner i Europa. Programmet vil supplere Erasmusprogrammets støtte til initiativet "Europauniversiteter", især dets forskningsdimension som led i udviklingen af nye fælles og integrerede langsigtede og bæredygtige strategier for uddannelse, forskning og innovation, der er baseret på tværfaglige og tværsektorielle tilgange, med henblik på at virkeliggøre videnstrekanten for derigennem at sætte skub i den økonomiske vækst
a)  de kombinerede ressourcer fra programmet og Erasmus-programmet anvendes til at støtte aktiviteter med henblik på at styrke og modernisere de videregående uddannelsesinstitutioner i Europa. Programmet vil supplere Erasmusprogrammets støtte til initiativet "Europauniversiteter", især dets forskningsdimension som led i udviklingen af nye fælles og integrerede langsigtede og bæredygtige strategier for uddannelse, forskning og innovation, der er baseret på tværfaglige og tværsektorielle tilgange, med henblik på at virkeliggøre videnstrekanten for derigennem at sætte skub i den økonomiske vækst; EIT's uddannelsesaktiviteter kan både tjene som inspiration og være forbundet med initiativet "Europauniversiteter".
Ændring 156
Forslag til forordning
Bilag IV – nr. 13 – litra b
b)  finansielle instrumenter til forskning og innovation samt SMV'er grupperes sammen under InvestEU-fonden, navnlig gennem et særskilt tematisk FoIvindue og med produkter, som ibrugtages inden for rammerne af SMV-vinduet, og som er målrettet innovative virksomheder, for på denne måde også at bidrage til at opfylde programmets målsætninger.
b)  finansielle instrumenter til forskning og innovation samt SMV'er grupperes sammen under InvestEU-fonden, navnlig gennem et særskilt tematisk FoIvindue og med produkter, som ibrugtages inden for rammerne af SMV-vinduet, og som er målrettet innovative virksomheder, for på denne måde også at bidrage til at opfylde programmets målsætninger. Der vil blive etableret stærke komplementære forbindelser mellem InvestEU og Horisont Europa.
Ændring 157
Forslag til forordning
Bilag IV – nr. 14 – litra a
a)  Innovationsfonden specifikt vil være målrettet innovation inden for lavemissionsteknologier og -processer, herunder miljømæssigt sikker CO2opsamling og -anvendelse, som bidrager væsentligt til at modvirke klimaændringer, samt produkter, der erstatter kulstofintensive produkter, og som ligeledes bidrager til at fremme opførelsen og driften af projekter, der sigter mod en miljømæssigt forsvarlig opsamling og geologisk lagring af CO2 samt innovative vedvarende energi- og energioplagringsteknologier
a)  Innovationsfonden specifikt vil være målrettet innovation inden for lavemissionsteknologier og -processer, herunder miljømæssigt sikker CO2-opsamling og -anvendelse, som bidrager væsentligt til at modvirke klimaændringer, samt produkter, der erstatter kulstofintensive produkter, og som ligeledes bidrager til at fremme opførelsen og driften af projekter, der sigter mod en miljømæssigt forsvarlig opsamling og geologisk lagring af CO2 samt innovative vedvarende energi- og energioplagringsteknologier Der vil blive etableret en passende ramme for at skabe mulighed for og tilskynde til "grønnere" produkter med en bæredygtig merværdi for kunder/slutbrugere.
Ændring 158
Forslag til forordning
Bilag IV – nr. 14 – litra b
b)  programmet vil finansiere udvikling og demonstration af teknologier, der kan skabe resultater med hensyn til EU's målsætninger angående dekarbonisering, energi og industriel omstilling, navnlig i programmets søjle 2
b)  programmet vil finansiere udvikling, demonstration og implementering af teknologier, herunder banebrydende løsninger, der kan skabe resultater med hensyn til kulsstoffattig økonomi og Unionens målsætninger angående dekarbonisering, energi og industriel omstilling, navnlig i programmets søjle 2
Ændring 159
Forslag til forordning
Bilag IV – nr. 14 – litra c
c)  Innovationsfonden, forudsat at udvælgelses- og tildelingskriterier er opfyldt, kan støtte demonstrationsfasen af støtteberettigede projekter, der har modtaget støtte fra rammeprogrammerne for forskning og innovation.
c)  Innovationsfonden, forudsat at udvælgelses- og tildelingskriterier er opfyldt, kan støtte demonstrationsfasen af støtteberettigede projekter. Projekter, der modtager støtte fra innovationsfonden, kan være berettigede til støtte fra rammeprogrammerne for forskning og innovation og omvendt. Innovationsfonden kan med henblik på at supplere Horisont Europa fokusere på markedsnære innovationer, der bidrager til en betydelig og hurtig reduktion af CO2-emissioner. Der vil blive etableret stærke supplerende forbindelser mellem innovationsfonden og Horisont Europa.
Ændring 160
Forslag til forordning
Bilag IV – nr. 16
16.  Med synergier med Den Europæiske Forsvarsfond sikres det, at: unødvendig overlapning vil blive udelukket.
16.  Potentielle synergier med Den Europæiske Forsvarsfond vil bidrage til at undgå overlapning.
Ændring 161
Forslag til forordning
Bilag IV – nr. 16 a (nyt)
16a.  Synergier med Et Kreativt Europa vil støtte konkurrenceevne og innovation, bidrage til økonomisk og social vækst og fremme en effektiv anvendelse af offentlige midler.
Ændring 162
Forslag til forordning
Bilag IV – nr. 16 b (nyt)
16b.  Der kan blive tale om synergier med vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse.
Ændring 163
Forslag til forordning
Bilag V – afsnit 1
Overvågningen af rammeprogrammets performance mht. opfyldelsen af sine målsætninger struktureres med virkningsveje og tilknyttede centrale indikatorer for virkningsveje. Virkningsvejene er følsomme over for tidsfaktoren: der skelnes mellem kort, mellemlang og lang sigt. Indikatorer for virkningsvejene udgør referencer for rapporteringen om fremskridt med hensyn til hver type forsknings- og innovationsrelateret (FoI) virkning på rammeprogramniveauet. Programmets enkelte dele vil bidrage til disse indikatorer i forskelligt omfang og via forskellige mekanismer. Yderligere indikatorer kan anvendes til at overvåge de enkelte dele af programmet, hvor det er relevant.
Overvågningen af rammeprogrammets performance mht. opfyldelsen af dets målsætninger struktureres med virkningsveje og tilknyttede centrale indikatorer for virkningsveje, som omhandlet i artikel 3. Virkningsvejene er følsomme over for tidsfaktoren og afspejler fire supplerende kategorier af virkninger, hvilket afspejler den ikkelineære karakter af FoI-investeringer: den videnskabelige, den samfundsmæssige og den økonomiske kategori samt det europæiske forskningsrum. For hver af disse kategorier af virkninger vil der blive anvendt referenceindikatorer til at spore fremskridt, idet der skelnes mellem det korte, mellemlange og langsigtede plan og med en relevant opdeling, hvor der skelnes mellem medlemsstater og associerede lande. Programmets enkelte dele vil bidrage til disse indikatorer i forskelligt omfang og via forskellige mekanismer. Yderligere indikatorer kan anvendes til at overvåge de enkelte dele af programmet, hvor det er relevant.
Ændring 164
Forslag til forordning
Bilag V – afsnit 2
Mikrodataene bag de centrale indikatorer for virkningsveje vil blive indsamlet for alle dele af programmet og alle gennemførelsesmekanismer på en centralt styret og ensartet måde og med en tilstrækkelig detaljeringsgrad, idet rapporteringsbyrden for støttemodtagerne minimeres.
Mikrodataene bag de centrale indikatorer for virkningsveje vil blive indsamlet for alle dele af programmet og alle gennemførelsesmekanismer på en centralt styret og ensartet måde og med en tilstrækkelig detaljeringsgrad, idet rapporteringsbyrden for støttemodtagerne minimeres. Empiriske data og indikatorer skal så vidt muligt være ledsaget af en kvalitativ analyse.
Ændring 165
Forslag til forordning
Bilag V – afsnit 4
Programmet forventes at få en samfundsrelateret virkning, idet EU-politiske prioriteter tackles gennem FoI, der skabes fordele og virkninger gennem FoI-missioner, og udnyttelsen af innovation i samfundet styrkes. Fremskridt på dette område vil blive overvåget via referenceindikatorer fastsat for de følgende fire centrale virkningsveje.
Programmet forventes at få en samfundsrelateret virkning, idet globale udfordringer, som er identificeret under søjle II, herunder FN's mål for bæredygtig udvikling, samt EU-politiske prioriteter og forpligtelser tackles gennem FoI, der skabes fordele og virkninger gennem FoI-missioner, og udnyttelsen af innovation i samfundet styrkes, hvilket i sidste ende vil bidrage til befolkningernes velfærd. Fremskridt på dette område vil blive overvåget via referenceindikatorer fastsat for de følgende fire centrale virkningsveje.
Ændring 166
Forslag til forordning
Bilag V – tabel 2

Kommissionens forslag

 

Virkninger for samfundet

Kortfristet

Mellemfristet

Længerefristet

EU-politiske prioriteter tackles gennem FoI

Output – antal og andel af output med henblik på at tage fat på specifikke EU-politiske prioriteter

Løsninger – antal og andel af innovationer og videnskabelige resultater vedrørende specifikke EU-politiske prioriteter

Fordele – aggregerede anslåede virkninger af udnyttelsen af resultater, der er finansieret via rammeprogrammet, med hensyn til at tackle specifikke EU-politiske prioriteter, herunder bidrag til politikken og lovgivningsprocessen

Der skabes fordele og virkninger gennem FoI-missioner

FoI-missioners output –

output i specifikke FoI-missioner

FoI-missioners resultater –

resultater af specifikke FoI-missioner

FoI-missioners målopfyldelse –

opfyldte mål i specifikke FoI-missioner

Styrket ajourføring af innovation i samfundet

Medskabelse –

antal og andel af rammeprogram-projekter, hvor EU-borgere og slutbrugere bidrager til medskabelse af FoI-indhold

Inddragelse –

antal og andel af rammeprogram-støttemodtagende enheder med mekanismer til inddragelse af borgerne og slutbrugerne efter rammeprogram-projekter

Indførelse af samfundsrelateret R&I –

indførelse og opsøgende aktiviteter med hensyn til rammeprogrammets medskabte videnskabelige resultater og innovative løsninger

Ændring

 

Virkninger for samfundet

Kortfristet

Mellemfristet

Længerefristet

Horisont Europa-målsætninger og EU-politiske prioriteter tackles gennem FoI

Output –

antal og andel af output med henblik på at tage fat på specifikke Horisont Europa-målsætninger og EU-politiske prioriteter

Løsninger –

antal og andel af innovationer og videnskabelige resultater vedrørende specifikke Horisont Europa-målsætninger og EU-politiske prioriteter

Fordele –

aggregerede anslåede virkninger af udnyttelsen af resultater, der er finansieret via rammeprogrammet, med hensyn til at tackle specifikke Horisont Europa-målsætninger og EU-politiske prioriteter, herunder bidrag til politikken og lovgivningsprocessen

Der skabes fordele og virkninger gennem FoI-missioner og partnerskaber

FoI-missioners output –

output i specifikke FoI-missioner og partnerskaber

FoI-missioners resultater –

resultater af specifikke FoI-missioner og partnerskaber

FoI-missioners målopfyldelse –

opfyldte mål i specifikke FoI-missioner og partnerskaber

Opfyldelse af Unionens klimaforpligtelse

Projekter og output –

antal og andel af projekter og output, som er klimarelevante (opdelt i programmets missioner, partnerskaber og budgetposter)

Innovation fra klimarelevante rammeprogram-projekter –

antal innovationer fra rammeprogram-projekter, som er klimarelevante, herunder fra tildelte intellektuelle ejendomsrettigheder

Samfundsmæssige og økonomiske virkninger af klimarelevante projekter – aggregerede anslåede virkninger af anvendelsen af resultater, der er finansieret af rammeprogrammet, til opnåelse af EU's langsigtede klima- og energiforpligtelser i henhold til Parisaftalen

Økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige omkostninger og fordele ved klimarelevante projekter

—  optagelse af innovative løsninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, der stammer fra rammeprogram-projekter

—  aggregerede anslåede virkninger af anvendelsen af disse løsninger på beskæftigelse og virksomhedsoprettelse, økonomisk vækst, ren energi, sundhed og trivsel (herunder luft-, jord- og vandkvalitet)

Styrket ajourføring af FoI i samfundet, i medlemsstaterne

Medskabelse –

antal og andel af rammeprogram-projekter, hvor EU-borgere og slutbrugere bidrager til medskabelse af FoI-indhold

Inddragelse –

antal og andel af rammeprogram-støttemodtagende enheder med mekanismer til inddragelse af borgerne og slutbrugerne efter rammeprogram-projekter

Indførelse af samfundsrelateret R&I – adgang, indførelse og opsøgende aktiviteter med hensyn til rammeprogrammets medskabte videnskabelige resultater og innovative løsninger

Ændring 167
Forslag til forordning
Bilag V – afsnit 5
Programmet forventes at få en økonomi/innovationsrelateret virkning, idet virksomhedsetablering og -vækst påvirkes, hvilket skaber direkte og indirekte beskæftigelse, og idet investeringer inden for forskning og innovation opnår løftestangseffekt. Fremskridt på dette område vil blive overvåget via referenceindikatorer fastsat for de følgende tre centrale virkningsveje.
Programmet forventes at få en økonomi/innovationsrelateret virkning, navnlig i Unionen, idet virksomhedsetablering og -vækst af især SMV'er påvirkes, hvilket skaber direkte og indirekte beskæftigelse, navnlig i Unionen, og idet investeringer inden for forskning og innovation opnår løftestangseffekt. Fremskridt på dette område vil blive overvåget via referenceindikatorer fastsat for de følgende tre centrale virkningsveje.
Ændring 168
Forslag til forordning
Bilag V – tabel 3

Kommissionens forslag

 

Virkninger for økonomien/innovationen

Kortfristet

Mellemfristet

Længerefristet

Innovationsbaseret vækst genereres

Innovative output – antal innovative produkter, processer eller metoder fra rammeprogrammet (opdelt på type af innovation) og IPR-anvendelser

Innovationer – antal innovationer fra rammeprogram-projekter (opdelt på type af innovation), herunder fra tildelte intellektuelle ejendomsrettigheder

Økonomisk vækst – etablering, vækst og markedsandele for virksomheder, som har udviklet innovationer, der er finansieret via rammeprogrammet

Skabelse af flere og bedre job

Beskæftigelsesstøtte – antal skabte job og bevarede job (fuldtidsækvivalenter) i rammeprogram-projektets støttemodtagende enheder (opdelt på type af job)

Varig beskæftigelse – tilvækst i antallet af job (fuldtidsækvivalenter) i støttemodtagende enheder efter rammeprogram-projekter (opdelt på type af job)

Samlet beskæftigelse – antal skabte eller bevarede direkte og indirekte job som følge af formidlingen af rammeprogrammets resultater (opdelt på type job)

Løftestangseffekt af investeringer i FoI

Saminvestering – omfanget af offentlige og private investeringer, der blev mobiliseret via rammeprogrammets oprindelige investering

Opskalering – omfanget af offentlige og private investeringer, der blev mobiliseret med henblik på at udnytte eller opskalere rammeprogrammets resultater

Bidrag til "3 %-målet" – rammeprogrammets bidrag til EU's fremskridt hen imod målet om 3 % af BNP

Ændring

 

Virkninger for økonomien/innovationen

Kortfristet

Mellemfristet

Længerefristet

Innovationsbaseret vækst genereres i Unionen

Innovative output –

Innovative output – antal innovative produkter, processer eller metoder fra rammeprogrammet (opdelt på type af innovation) og IPR-anvendelser i alle deltagende lande

Innovationer –

antal innovationer fra rammeprogram-projekter (opdelt på type af innovation og på land), herunder fra tildelte intellektuelle ejendomsrettigheder, SMV'er

SMV'er der indfører produkt- eller procesinnovationer, takket være finansiering fra rammeprogrammet som % af rammeprogram-finansierede SMV'er normer og standarder antal normer og standarder, der er resultatet af rammeprogram-projekter, der er udviklet inden for EU

Økonomisk vækst –

etablering, vækst og markedsandele for virksomheder, som har udviklet innovationer, der er finansieret via rammeprogrammet i og uden for Unionen

Håndtering af kløften mellem FoU-aktiviteter og markedet i Unionen

Udnyttelse af FoU-resultater

Andel af rammeprogram-resultater, der fører til kommerciel udnyttelse i eller uden for Unionen, afhængigt af den berørte sektor

Analyse af udnyttelsen i og uden for Unionen

Årsager til (tidligere) rammeprogram-deltageres udnyttelse af FoU uden for Unionen

Skabelse af flere og bedre job

Beskæftigelsesstøtte – antal skabte job og bevarede job (fuldtidsækvivalenter) i rammeprogram-projektets støttemodtagende enheder (opdelt på type af job) for hvert deltagende land

Varig beskæftigelse –tilvækst i antallet af job (fuldtidsækvivalenter) i støttemodtagende enheder efter rammeprogram-projekter (opdelt på type af job) for hvert deltagende land

Samlet beskæftigelse –antal direkte og indirekte job, der er skabt, bevaret eller overført i Unionen som følge af formidlingen af rammeprogrammets resultater (opdelt på type job) – antal direkte og indirekte job skabt i videnintensive sektorer pr. deltagerland

Løftestangseffekt af investeringer i FoI

Saminvestering – omfanget af offentlige og private investeringer, der blev mobiliseret via rammeprogrammets oprindelige investering

Opskalering –omfanget af offentlige og private investeringer, der blev mobiliseret med henblik på at udnytte eller opskalere rammeprogrammets resultater

Bidrag til "3 %-målet" – rammeprogrammets bidrag til EU's fremskridt hen imod målet om 3 % af BNP

Ændring 169
Forslag til forordning
Bilag V – overskrift 4 a (ny)
Indikatorer for virkningsveje for det europæiske forskningsrum
Ændring 170
Forslag til forordning
Bilag V – tabel 3 a (ny)

Kommissionens forslag

 

Ændring

 

 

Virkninger for det europæiske forskningsrum

Kortfristet

Mellemfristet

Længerefristet

 

Tiltrækning og fastholdelse af talenter i Unionen

Rammeprogram-finansieret mobilitet

Indgående og udgående mobilitet eller forskere og innovatorer i og uden for Unionen pr. land

Internationalisering finansieret af rammeprogrammet

- udvikling og deling af udenlandske forskere og innovatorer i alle EFR-lande

- udvikling i forskningsinstitutioners konnektivitet og netværksaktiviteter, herunder offentlig-private forbindelser

Attraktive FoI-systemer

—  udenlandske investeringer i innovative aktiviteter i Unionen

- antal patenter i de deltagende lande

—  licensindtægter fra udlandet

 

Udbredelse af topkvalitet og udvidelse af deltagerkredsen

Deltagelse i rammeprogrammet

- andel af koordinatorer og deltagere fra lande, der kan omfattes af en udvidelse af deltagerkredsen, pr. del af programmet og pr. instrumenter

- andel af evaluatorer og bestyrelsesmedlemmer, herunder fra lande, der kan omfattes af en udvidelse af deltagerkredsen, og regioner med lav FoI-performance

Etablering og modernisering af enklaver af ekspertise

FoI-økosystemer af topkvalitet, herunder skal regioner med lav FoI-performance være knudepunkter og drivkræfter bag forandring i deres eget land

 

FoI-kløft

Geografisk koncentration

- succesrater

- udnyttelse af EU-finansierede forskningsinfrastrukturer i alle EFR-lande

Strategisk planlægning af EU's finansieringsprogrammer

Synergier og interaktioner mellem rammeprogrammerne og strategierne for intelligent specialisering

Styrkelse af de nationale FoI-systemer

- forøgelse af finansiering af uafhængig og konkurrencedygtig forsknings- og karriereevalueringssystemer

- forøgelse af private og nationale offentlige udgifter til FoI

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0401/2018).


Særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa ***I
PDF 600kWORD 260k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 12. december 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation (COM(2018)0436 – C8-0253/2018 – 2018/0225(COD))(1)
P8_TA-PROV(2018)0510A8-0410/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til afgørelse
Henvisning 5 a (ny)
under henvisning til Europa-Parlamentets betænkning om vurdering af gennemførelsen af Horisont 2020 med henblik på midtvejsevalueringen og forslaget til det 9. rammeprogram (2016/2147(INI)),
Ændring 2
Forslag til afgørelse
Betragtning 3
(3)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af særprogrammet bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage arbejdsprogrammer for gennemførelsen af særprogrammet. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/20114.
(3)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af særprogrammet bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage strategiske FoI-planer og arbejdsprogrammer for gennemførelsen af særprogrammet. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/20114.
__________________
__________________
4 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
4 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Ændring 3
Forslag til afgørelse
Betragtning 5
(5)  For at afspejle betydningen af at tage hånd om klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling vil dette særprogram bidrage til at mainstreame klimaindsatsen og til at nå det overordnede mål om, at 25 % af Unionens udgifter skal bidrage til at opfylde klimamålene. Aktionerne under dette særprogram forventes at bidrage med 35 % af særprogrammets samlede finansieringsramme til klimamålene. Relevante aktioner vil blive indkredset i løbet af særprogrammets forberedelse og gennemførelse og revurderet i forbindelse med relevante evaluerings- og revisionsprocesser.
(5)  For at afspejle betydningen af at tage hånd om klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling vil dette særprogram bidrage til at mainstreame klimaindsatsen og til at nå det overordnede mål om, at 25 % af Unionens udgifter skal bidrage til at opfylde klimamålene. Aktionerne under dette særprogram forventes at bidrage med mindst 35 % af særprogrammets samlede finansieringsramme til EU's klimamål og ‑forpligtelser, når det er relevant. Relevante aktioner vil blive indkredset i løbet af særprogrammets forberedelse og gennemførelse og overvåget, indberettet og revurderet i forbindelse med relevante evaluerings- og revisionsprocesser.
Ændring 4
Forslag til afgørelse
Betragtning 6
(6)  Særprogrammets aktioner bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold, på en forholdsmæssigt afpasset måde, uden at dette medfører overlapning eller fortrænger privat finansiering, og en klar europæisk merværdi sikres.
(6)  Særprogrammets aktioner bør anvendes til at styrke, udbrede og udvide topkvaliteten i Unionens videnskabelige og teknologiske grundlag, håndtere store globale udfordringer, øge Unionens industrielle lederskab, forbedre livskvaliteten i EU og fremme investeringer, imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold og mobilisere yderligere midler frem for at fortrænge privat finansiering.
Ændring 5
Forslag til afgørelse
Betragtning 6 a (ny)
(6a)  Ligestilling mellem mænd og kvinder er en politisk prioritet for EU og en vigtig samfundsmæssig udfordring (FN's SDG5). Desuden er målet om ligestilling mellem mænd og kvinder i samfundet en afgørende drivkraft for de sociale og industrielle ændringer, som er genstand for andre udviklingsmål. Kønsaspekter bør således integreres på passende vis i hele programmet, og der bør stilles krav om kønsspecifik forskning for at støtte gennemførelsen og udformningen af en bedre EU-politik for ligestilling mellem mænd og kvinder.
Ændring 6
Forslag til afgørelse
Betragtning 6 b (ny)
(6b)  Særprogrammet bør gennemføres på en gennemsigtig, deltagelsesorienteret og strategisk måde med inddragelse af interessenter og civilsamfundet. Deltagelsen af interessenter og civilsamfundet bør afbalanceres, så forskellige baggrunde repræsenteres.
Ændring 7
Forslag til afgørelse
Betragtning 7
(7)  For at afspejle det vigtige bidrag, som forskning og innovation bør yde til at tackle udfordringerne inden for fødevareområdet, landbrug, udvikling af landdistrikterne og bioøkonomi, og for at gribe de tilsvarende forsknings- og innovationsmuligheder i tæt synergi med den fælles landbrugspolitik, vil de relevante aktioner under særprogrammet blive støttet med 10 mia. EUR til klyngen "Fødevarer og naturressourcer" i perioden 2021-2027.
(7)  For at afspejle det vigtige bidrag, som forskning og innovation bør yde til at tackle udfordringerne inden for fødevareområdet, landbrug, udvikling af landdistrikterne og bioøkonomi, for at gøre dem mere bæredygtige og for at gribe de tilsvarende forsknings- og innovationsmuligheder i tæt synergi med den fælles landbrugspolitik, vil de relevante aktioner under særprogrammet blive støttet i en særlig klynge "Fødevarer, naturressourcer og landbrug" i perioden 2021-2027.
Ændring 8
Forslag til afgørelse
Betragtning 7 a (ny)
(7a)  De europæiske kulturelle og kreative sektorer bygger bro mellem kunst, kultur, erhvervsliv og teknologi. Kulturarv er en integreret del af den europæiske samhørighed og styrker forbindelsen mellem tradition og innovation. Bevarelse af kulturarven og udvikling af kreative løsninger, navnlig inden for digitalisering, vil blive prioriteret i programmet.
Ændring 9
Forslag til afgørelse
Betragtning 8
(8)  Fuldførelsen af det digitale indre marked og de stadig større muligheder som følge af konvergensen mellem digitale og fysiske teknologier kræver øgede investeringer. Horisont Europa vil bidrage til denne indsats med en betydelig forøgelse af udgiftsbeløbet til primære aktiviteter inden for digital forskning og innovation sammenlignet med Horisont 2020-rammeprogrammet for forskning og innovation6. Dette skal sikre, at Europa forbliver i front, når det drejer sig om forskning og innovation på det digitale område.
(8)  Fuldførelsen af det digitale indre marked og de stadig større muligheder som følge af konvergensen mellem digitale og fysiske teknologier kræver øgede investeringer. Horisont Europa vil bidrage til denne indsats med en særlig klynge, som skal sikre, at Europa forbliver i front, når det drejer sig om forskning og innovation på det digitale område.
__________________
6 Af Kommissionens meddelelse "En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020" fremgår det, at der er brugt 13 mia. EUR på de primære digitale aktiviteter under Horisont 2020, rammeprogrammet for forskning og innovation ( https://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/ALL/?uri=CELEX%3A52018DC0098 ).
Ændring 10
Forslag til afgørelse
Betragtning 8 a (ny)
(8a)  Som et udtryk for betydningen af bedre formidling af EU-foranstaltningernes merværdi og virkning over for et bredere publikum bør Kommissionen intensivere sin indsats for at øge synligheden af Horisont Europa. Støttemodtagerne bør på samme måde sikre, at de resultater, de har opnået med EU-støtten, synliggøres.
Ændring 11
Forslag til afgørelse
Betragtning 9
(9)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne afgørelse bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå aktionernes specifikke målsætninger og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. For tilskud bør dette omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste satser og standardsatser for enhedsomkostninger –
udgår
Ændring 12
Forslag til afgørelse
Artikel 2
Artikel 2
Artikel 2
Operationelle målsætninger
Operationelle målsætninger
1.  Særprogrammet skal bidrage til de generelle og specifikke målsætninger, som er fastsat i artikel 3 i forordning ..... [forordningen om rammeprogrammet/om reglerne for deltagelse].
1.  Særprogrammet skal bidrage til de generelle og specifikke målsætninger, som er fastsat i artikel 3 i forordning ..... [forordningen om rammeprogrammet/om reglerne for deltagelse].
2.  Særprogrammet har følgende operationelle målsætninger:
2.  Særprogrammet har følgende operationelle målsætninger:
(a)  styrke og udbrede topkvalitet
(a)  styrke og udvide Europas videnskabelige og teknologiske grundlag og styrke og udbrede topkvalitet
(b)  øge samarbejdet på tværs af sektorer og fagområder
(b)  øge samarbejdet på tværs af sektorer og fagområder
(c)  forbinde og udvikle forskningsinfrastrukturer i hele det europæiske forskningsområde
(c)  forbinde, udvikle og fremme udbredt adgang, herunder virtuel, til forskningsinfrastrukturer i hele det europæiske forskningsområde
(d)  styrke internationalt samarbejde
(d)  styrke internationalt samarbejde inden for videnskab og teknologi for at fremme topkvalitet i EU
(e)  tiltrække, uddanne og fastholde forskere og innovatorer i det europæiske forskningsområde, herunder via mobilitet blandt forskere
(e)  tiltrække, uddanne og fastholde europæiske og internationale forskere og innovatorer, herunder via mobilitet blandt forskere, med det sigte at gøre det europæiske forskningsområde til verdens mest konkurrencedygtige for videnskab på højt niveau
(f)  fremme åben videnskab og sikre synlighed over for offentligheden samt åben adgang til resultater
(f)  fremme åben videnskab og åben adgang til resultater
(g)  aktivt formidle og udnytte resultater, navnlig med henblik på politikudvikling
(g)  aktivt formidle og udnytte resultater, navnlig med henblik på politikudvikling
(h)  støtte gennemførelsen af Unionens politiske prioriteter
(h)  støtte gennemførelsen af Unionens politiske mål og prioriteter
(i)  styrke forbindelsen mellem forskning og innovation og andre politikker, herunder målene for bæredygtig udvikling
(i)  styrke forbindelsen mellem forskning, innovation, uddannelse og andre politikker, herunder målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen
(j)  via FoI-missioner at opfylde ambitiøse mål inden for en fastsat frist
(j)  via FoI-missioner at opfylde ambitiøse mål inden for en fastsat frist
(k)  involvere borgere og slutbrugere i fælles udformning og fælles skabelsesprocesser
(k)  involvere relevante interessenter inden for forskning og innovation, herunder borgere, den akademiske verden, forskningsorganisationer og industrien, i fælles udformning og fælles skabelsesprocesser
(l)  forbedre videnskabelig kommunikation
(l)  forbedre videnskabelig kommunikation
(m)  fremme industriel omstilling
(m)  fremme industriel omstilling i EU for at indfri de europæiske strategiske sektorers potentiale såsom centrale støtteteknologier
(n)  forbedre innovationsfærdigheder
(n)  forbedre færdigheder via uddannelse og fremme kreativitet inden for forskning og innovation
(o)  stimulere oprettelse og opskalering af innovative virksomheder, navnlig SMV'er
(o)  stimulere oprettelse og opskalering af innovative virksomheder, navnlig opstartsvirksomheder og SMV'er
(p)  forbedre adgangen til risikofinansiering, især der, hvor markedet ikke tilvejebringer levedygtig finansiering.
(p)  forbedre adgangen til risikofinansiering, herunder via synergier med InvestEU, især der, hvor markedet ikke tilvejebringer levedygtig finansiering
(pa)  styrke integrationen af ligestillingsaspektet og integrering af kønsdimensionen i forskning og innovation
(pb)  optimere de videnskabelige, teknologiske, samfundsmæssige og økonomiske virkninger.
3.  Inden for målsætningerne i stk. 2 kan nye og uventede behov, der opstår under gennemførelsen af særprogrammet, inddrages. Dette kan, hvis det er behørigt begrundet, omfatte reaktion på nye muligheder, kriser og trusler, såvel som på behov i forbindelse med udvikling af nye EU-politikker.
3.  Inden for målsætningerne i stk. 2 kan nye og uventede behov, der opstår under gennemførelsen af særprogrammet, inddrages. Dette kan, hvis det er behørigt begrundet, omfatte reaktion på nye muligheder, kriser og trusler, såvel som på behov i forbindelse med udvikling af nye EU-politikker.
Ændring 13
Forslag til afgørelse
Artikel 3
Artikel 3
Artikel 3
Struktur
Struktur
1.  I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning ..... [forordningen om rammeprogrammet/om reglerne for deltagelse] består særprogrammet af følgende dele:
1.  I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning ..... [forordningen om rammeprogrammet/om reglerne for deltagelse] består særprogrammet af følgende dele:
(1)  Søjle I "Åben videnskab" med følgende komponenter:
(1)  Søjle I "Åben videnskab i topkvalitet" med følgende komponenter:
(a)  Det Europæiske Forskningsråd (EFR) som beskrevet i bilag I, søjle I, afsnit 1
(a)  Det Europæiske Forskningsråd (EFR) som beskrevet i bilag I, søjle I, afsnit 1
(b)  Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter (MSCA) som beskrevet i bilag I, søjle I, afsnit 2
(b)  Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter (MSCA) som beskrevet i bilag I, søjle I, afsnit 2
(c)  forskningsinfrastrukturer som beskrevet i bilag I, søjle I, afsnit 3
(c)  forskningsinfrastrukturer som beskrevet i bilag I, søjle I, afsnit 3
(2)  Søjle II "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne" med følgende komponenter:
(2)  Søjle II "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne", herunder et tilskudsbaseret SMV-instrument med en enkelt modtager som omhandlet i forordningens artikel 43a og særprogrammets bilag I:
(a)  klyngen "Sundhed" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 1
(a)  klyngen "Sundhed" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 1
(b)  klyngen "Inklusive og sikre samfund" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 2
(b)  klyngen "Inklusive og kreative samfund" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 2
(ba)  klyngen "Sikre samfund"
(c)  klyngen "Det digitale område og industri" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 3
(c)  klyngen "Det digitale område, industri og rummet" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 3
(d)  klyngen "Klima, energi og mobilitet" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 4
(d)  klyngen "Klima, energi og mobilitet" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 4
(e)  klyngen "Fødevarer og naturressourcer" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 5
(e)  klyngen "Fødevarer, naturressourcer og landbrug" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 5
(f)  Det Fælles Forskningscenters (JRC) ikkenukleare direkte aktioner som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 6
(f)  Det Fælles Forskningscenters (JRC) ikkenukleare direkte aktioner som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 6
(3)  Søjle III "Åben innovation" med følgende komponenter:
(3)  Søjle III "Et innovativt Europa" med følgende komponenter:
(a)  Det Europæiske Innovationsråd (EIC) som beskrevet i bilag I, søjle III, afsnit 1
(a)  Det Europæiske Innovationsråd (EIC) som beskrevet i bilag I, søjle III, afsnit 1, herunder de europæiske innovationsøkosystemer som beskrevet i bilag I, søjle III, afsnit 2
(b)  de europæiske innovationsøkosystemer som beskrevet i bilag I, søjle III, afsnit 2
udgår
(c)   Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi som beskrevet i bilag I, søjle III, afsnit 3.
(b)   Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi som beskrevet i bilag I, søjle III, afsnit 3
(4)  Del "Styrkelse af det europæiske forskningsrum" med følgende komponenter:
(4)  Del "Styrkelse af det europæiske forskningsrum" med følgende komponenter:
(a)  deling af topkvalitet som beskrevet i bilag I, del "Styrkelse af det europæiske forskningsrum", afsnit 1:
(a)  udbredelse af topkvalitet og udvidelse af deltagelsen som beskrevet i bilag I, del "Styrkelse af det europæiske forskningsrum", afsnit 1:
(b)  reform og forbedring af det europæiske FoI-system som beskrevet i bilag I, del "Styrkelse af det europæiske forskningsrum", afsnit 2.
(b)  reform og forbedring af det europæiske FoI-system som beskrevet i bilag I, del "Styrkelse af det europæiske forskningsrum", afsnit 2.
2.  De aktiviteter, som skal udføres under de i stk. 1 omhandlede dele, er fastsat i bilag I.
2.  De aktiviteter, som skal udføres under de i stk. 1 omhandlede dele, er fastsat i bilag I.
Ændring 14
Forslag til afgørelse
Artikel 4
Artikel 4
Artikel 4
Budget
Budget
1.  I overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i forordning ..... [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse] udgør budgettet for gennemførelsen af særprogrammet for perioden 2021-2027 94 100 000 000 EUR i løbende priser.
1.  I overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i forordning ..... [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse] udgør budgettet for gennemførelsen af særprogrammet for perioden 2021-2027 120 000 000 000 EUR i 2018-priser.
2.  Beløbet i stk. 1 i nærværende artikel fordeles mellem de komponenter, der er beskrevet i artikel 3, stk. 1, i nærværende afgørelse, i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i forordning ..... [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse]. Ordningerne i artikel 9, stk. 3-8, i forordning ..... [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse] finder anvendelse.
2.  Beløbet i stk. 1 i nærværende artikel fordeles mellem de komponenter, der er beskrevet i artikel 3, stk. 1, i nærværende afgørelse, i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i forordning ..... [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse]. Ordningerne i artikel 9, stk. 3-8, i forordning ..... [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse] finder anvendelse.
Ændring 15
Forslag til afgørelse
Artikel 5
Artikel 5
Artikel 5
Missioner
Missioner
1.  For hver mission kan der oprettes et missionsudvalg. Det skal bestå af ca. 15 personer på højt niveau, herunder relevante repræsentanter for slutbrugerne. Missionsudvalget rådgiver om:
1.  For hver mission oprettes der et missionsudvalg til at gennemføre og styre den fælles udformning. Det skal bestå af 15-20 uafhængige personer på højt niveau, herunder FoI-repræsentanter fra forskellige sektorer og fagområder, den akademiske verden, forsknings‑ og teknologiorganisationer, industrier af alle størrelser, nationale og regionale myndigheder og civilsamfundsorganisationer. Medlemmerne af missionsudvalget udpeges af Kommissionen i henhold til en uafhængig og gennemsigtig procedure, herunder en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser. Missionsudvalget rådgiver om:
(a)  indholdet af arbejdsprogrammerne og deres revision, hvor det er nødvendigt for at nå målsætningerne med missionen, i fælles design med interessenter og eventuelt offentligheden
(a)  indholdet af relevante arbejdsprogrammer og deres revision, hvor det er nødvendigt for at nå målsætningerne med missionen
(b)  tilpasningsforanstaltninger eller, hvis det er nødvendigt, afslutning, på grundlag af en vurdering af gennemførelsen af missionen
(b)  tilpasningsforanstaltninger eller, hvis det er nødvendigt, afslutning, på grundlag af en vurdering af gennemførelsen af missionen
(c)  udvælgelse af ekspertevaluatorer og orientering af disse samt evalueringskriterier og deres vægtning
(c)  udvælgelse af ekspertevaluatorer, forebyggelse af interessekonflikter hos ekspertevaluatorerne og orientering af disse samt evalueringskriterier og deres vægtning i tillæg til de almindelige udvælgelseskriterier, navnlig "topkvalitet, virkning og gennemførelsens kvalitet og effektivitet"
(d)  rammebetingelser, som bidrager til at opfylde missionens målsætninger
(d)  rammebetingelser, som bidrager til at opfylde missionens målsætninger i overensstemmelse med EU's prioriteter
(e)  kommunikation.
(e)  kommunikation
(ea)  klare og målbare mål og mulige resultater for missionen
(eb)  evaluering af missionens sociale virkninger og forretningspotentiale.
2.  Der kan i arbejdsprogrammet som omhandlet i artikel 11 fastsættes særlige bestemmelser, som muliggør en effektiv og fleksibel porteføljetilgang.
2.  Der skal i arbejdsprogrammet som omhandlet i artikel 11 fastsættes særlige bestemmelser, som muliggør en effektiv og fleksibel porteføljetilgang.
2a.  Missionernes indhold, oplysninger om deres gennemførelse, herunder deres omfang, indikatorer, målbare mål og milepæle, estimerede budgetter og synergier med andre EU-fonde samt forbindelser med europæiske partnerskaber skal vedtages i strategiske FoI-planer, jf. bilag I i denne afgørelse.
2b.  Missionerne gennemføres via offentlige indkaldelser af projektforslag inden for de relevante klyngers arbejdsprogrammer, som bidrager til missionen og ligger inden for rammerne af en eller flere af klyngernes interventionsområder.
Ændring 16
Forslag til afgørelse
Artikel 6
Artikel 6
Artikel 6
Det Europæiske Forskningsråd
Det Europæiske Forskningsråd
1.  Kommissionen opretter et europæisk forskningsråd ("EFR"), som gennemfører de aktioner under søjle I, Åben innovation, som vedrører EFR. EFR skal efterfølge det EFR, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse C(2013) 18957.
1.  Kommissionen opretter et europæisk forskningsråd ("EFR"), som gennemfører de aktioner under søjle I, Åben videnskab i topkvalitet, som vedrører EFR. EFR skal efterfølge det EFR, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse C(2013) 18957.
2.  EFR består af det uafhængige Videnskabelige Råd i henhold til artikel 7 og den specifikke gennemførelsesstruktur i henhold til artikel 8.
2.  EFR består af det uafhængige Videnskabelige Råd i henhold til artikel 7 og den specifikke gennemførelsesstruktur i henhold til artikel 8.
3.  EFR's formand vælges blandt internationalt velrenommerede seniorforskere.
3.  EFR's formand vælges blandt internationalt velrenommerede seniorforskere.
Formanden udnævnes af Kommissionen efter en gennemsigtig ansættelsesprocedure, som bl.a. omfatter et uafhængigt indstillingsudvalg, for en periode på fire år, som kan fornys én gang. Ansættelsesproceduren og den valgte kandidat skal godkendes af Det Videnskabelige Råd.
Formanden udnævnes af Kommissionen efter en gennemsigtig ansættelsesprocedure, som bl.a. omfatter et uafhængigt indstillingsudvalg, for en periode på fire år, som kan fornys én gang. Ansættelsesproceduren og den valgte kandidat skal godkendes af Det Videnskabelige Råd.
Formanden leder Det Videnskabelige Råd, varetager forbindelserne til den specifikke gennemførelsesstruktur og repræsenterer Det Videnskabelige Råd i forskningsverdenen.
Formanden leder Det Videnskabelige Råd, varetager forbindelserne til den specifikke gennemførelsesstruktur og repræsenterer Det Videnskabelige Råd i forskningsverdenen.
4.  Grundlaget for EFR's arbejde er videnskabelig topkvalitet, uafhængighed, effektivitet, åbenhed og ansvarlighed. Det sikrer kontinuiteten af de aktioner, som blev varetaget af EFR i henhold til afgørelse ....
4.  Grundlaget for EFR's arbejde er videnskabelig topkvalitet, uafhængighed, effektivitet, åbenhed og ansvarlighed. Det sikrer kontinuiteten af de aktioner, som blev varetaget af EFR i henhold til afgørelse ....
5.  EFR's aktiviteter skal understøtte forskning inden for alle områder, som udføres af individuelle eller tværnationale forskerhold, som konkurrerer på EU-niveau.
5.  EFR's aktiviteter skal understøtte forskning inden for alle områder, som udføres af individuelle eller tværnationale forskerhold, som konkurrerer på EU-niveau. Der bør fortsat ydes støtte til innovation, dvs. via proof of concept-ordningen, for at fremme hurtigere omsætning af nye opdagelser til kommercielt eller socialt værdifulde produkter, processer og tjenesteydelser. For at bidrage hertil er EFR-ansøgere i topklasse, som har bestået tærsklen, men som ikke har kunnet opnå finansiering på grund af mangel på ressourcer, støtteberettigede under proof of concept-ordningen.
5a.  En modtager af EFR's proof of concept tildeles et seal of excellence, hvis forslaget er støtteberettiget, har bestået visse tærskler og ikke har kunnet finansieres.
6.  Kommissionen står som garant for EFR's uafhængighed og integritet og sikrer, at det udfører sine opgaver korrekt.
6.  Kommissionen står som garant for EFR's uafhængighed og integritet og sikrer, at det udfører sine opgaver korrekt.
Kommissionen sikrer, at gennemførelsen af EFR's aktioner udføres i overensstemmelse med principperne i stk. 4 såvel som den overordnede strategi for EFR, jf. artikel 7, stk. 2, litra a), som fastsat af Det Videnskabelige Råd.
Kommissionen sikrer, at gennemførelsen af EFR's aktioner udføres i overensstemmelse med principperne i stk. 4 såvel som den overordnede strategi for EFR, jf. artikel 7, stk. 2, litra a), som fastsat af Det Videnskabelige Råd.
__________________
__________________
7 EUT C 373 af 20.12.2013, s. 23.
7 EUT C 373 af 20.12.2013, s. 23.
Ændring 17
Forslag til afgørelse
Artikel 7
Artikel 7
Artikel 7
EFR's Videnskabelige Råd
EFR's Videnskabelige Råd
1.  Det Videnskabelige Råd består af forskere, ingeniører og akademikere af begge køn i forskellige aldersgrupper med særlig fremragende renommé og med relevant sagkundskab; de dækker tilsammen et bredt spektrum af forskningsområder og handler i deres personlige egenskab, uafhængigt af eksterne interesser.
1.  Det Videnskabelige Råd består af forskere, ingeniører og akademikere med særlig fremragende renommé og med relevant sagkundskab; de dækker tilsammen et bredt spektrum af forskningsområder og handler i deres personlige egenskab, uafhængigt af eksterne interesser.
Medlemmer af Det Videnskabelige Råd udnævnes af Kommissionen efter en uafhængig og åben indstillingsprocedure, der er aftalt med Det Videnskabelige Råd, og som omfatter en høring af forskersamfundet og en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet.
Medlemmer af Det Videnskabelige Råd udnævnes af Kommissionen efter en uafhængig og åben indstillingsprocedure, der er aftalt med Det Videnskabelige Råd, og som omfatter en høring af forskersamfundet og en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet.
Medlemmerne udnævnes for en periode på fire år, der kan fornys én gang, i et rotationssystem, der skal sikre kontinuiteten i Det Videnskabelige Råds arbejde.
Medlemmerne udnævnes for en periode på fire år, der kan fornys én gang, i et rotationssystem, der skal sikre kontinuiteten i Det Videnskabelige Råds arbejde.
2.  Det Videnskabelige Råd fastlægger:
2.  Det Videnskabelige Råd fastlægger:
(a)  EFR's overordnede strategi
(a)  EFR's overordnede strategi
(b)  arbejdsprogrammet for gennemførelsen af EFR's aktiviteter
(b)  arbejdsprogrammet for gennemførelsen af EFR's aktiviteter
(c)  metoderne til og proceduren for peer review-processen og den bedømmelse af indkomne forslag, der danner grundlag for udvælgelsen af, hvilke forslag der skal have støtte
(c)  metoderne til og proceduren for peer review-processen og den bedømmelse af indkomne forslag, der danner grundlag for udvælgelsen af, hvilke forslag der skal have støtte
(d)  sin holdning til ethvert forhold, som fra et videnskabeligt synspunkt kan forbedre resultaterne og virkningerne af EFR's arbejde samt kvaliteten af den udførte forskning
(d)  sin holdning til ethvert forhold, som fra et videnskabeligt synspunkt kan forbedre resultaterne og virkningerne af EFR's arbejde samt kvaliteten af den udførte forskning
(e)  en adfærdskodeks, bl.a. for, hvordan potentielle interessekonflikter imødegås.
Kommissionen afviger kun fra holdninger, som Det Videnskabelige Råd har fastlagt i henhold til litra a), c), d) og e), hvis den er af den opfattelse, at de ikke overholder bestemmelserne i denne afgørelse. I så fald vedtager Kommissionen foranstaltninger for at bevare kontinuiteten i gennemførelsen af særprogrammet og for at nå dets målsætninger, ligesom den beskriver de punkter, hvor der afviges fra Det Videnskabelige Råds holdninger, og begrunder afvigelserne behørigt.
Kommissionen fastsætter en adfærdskodeks, bl.a. for, hvordan potentielle interessekonflikter undgås, og afviger kun fra holdninger, som Det Videnskabelige Råd har fastlagt i henhold til litra a), c) og d), hvis den er af den opfattelse, at de ikke overholder bestemmelserne i denne afgørelse. I så fald vedtager Kommissionen foranstaltninger for at bevare kontinuiteten i gennemførelsen af særprogrammet og for at nå dets målsætninger, ligesom den beskriver de punkter, hvor der afviges fra Det Videnskabelige Råds holdninger, og begrunder afvigelserne behørigt.
3.  Det Videnskabelige Råd handler i overensstemmelse med det mandat, der er fastlagt i bilag I, søjle I, afsnit 1.
3.  Det Videnskabelige Råd handler i overensstemmelse med det mandat, der er fastlagt i bilag I, søjle I, afsnit 1.
4.  Det Videnskabelige Råd handler udelukkende med sigte på at fuldføre EFR, jf. principperne i artikel 6. Det skal handle hæderligt og ubestikkeligt og varetage sine opgaver effektivt og i størst mulig åbenhed.
4.  Det Videnskabelige Råd handler udelukkende med sigte på at nå EFR's mål, jf. principperne i artikel 6. Det skal handle fuldstændigt uafhængigt, hæderligt og ubestikkeligt og varetage sine opgaver effektivt og i størst mulig åbenhed samt maksimere EFR's bidrag til at nå EU's forsknings- og innovationspolitiske mål og navnlig målene i Horisont Europa.
Ændring 18
Forslag til afgørelse
Artikel 9
Artikel 9
Artikel 9
Det Europæiske Innovationsråd
Det Europæiske Innovationsråd
1.  Kommissionen opretter et Europæisk Innovationsråd (EIC), som skal gennemføre aktionerne under søjle III "Åben innovation", der vedrører EIC. Grundlaget for EIC's arbejde er følgende principper: fokus på banebrydende og disruptiv innovation, autonomi, evne til at løbe en risiko, effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed.
1.  Kommissionen opretter et Europæisk Innovationsråd (EIC) i henhold til forordningens artikel 7a.
1a.  EIC indbygges i to instrumenter, Pathfinder og Accelerator som beskrevet i bilag I til denne afgørelse. EIC-instrumenterne evalueres løbende for at støtte innovation på en systematisk måde.
1b.  Hvor det er relevant, knyttes EIC's mål og aktioner til andre dele af programmet samt til andre nationale fonde og EU-fonde, navnlig EIT og InvestEU.
2.  EIC omfatter det udvalg på højt niveau ("EIC-udvalget"), som er fastsat i artikel 10.
2.  EIC omfatter det udvalg på højt niveau ("EIC-udvalget"), som er fastsat i artikel 10.
3.  Kommissionen sikrer, at gennemførelsen af EIC:
3.  Kommissionen sikrer, at gennemførelsen af EIC:
(a)  er i overensstemmelse med principperne i stk. 1 under behørig hensyntagen til EIC-udvalgets udtalelse om EIC's overordnede strategi, jf. artikel 10, stk. 1, litra a), og
(a)  er i overensstemmelse med principperne i stk. 1 under behørig hensyntagen til EIC-udvalgets udtalelse om EIC's overordnede strategi, jf. artikel 10, stk. 1, litra a), og
(b)  ikke medfører konkurrenceforvridning, som er i modstrid med den fælles interesse.
(b)  ikke medfører konkurrenceforvridning, som er i modstrid med den fælles interesse.
4.  Kommissionen kan med henblik på forvaltning af EIC's blandede finansiering gøre brug af indirekte forvaltning, eller, hvor dette ikke er muligt, oprette et SPV-selskab. Kommissionen sørger for at sikre, at andre offentlige og private investorer deltager. Hvis dette indledningsvist ikke er muligt, vil SPV-selskabet blive struktureret på en sådan måde, at det kan tiltrække andre offentlige og private investorer med henblik på at øge løftestangseffekten ved Unionens bidrag.
4.  Kommissionen kan med henblik på forvaltning af EIC's blandede finansiering gøre brug af indirekte forvaltning, eller, hvor dette ikke er muligt, oprette et SPV-selskab. Kommissionen sørger for at sikre, at andre offentlige og private investorer deltager. Hvis dette indledningsvist ikke er muligt, vil SPV-selskabet blive struktureret på en sådan måde, at det kan tiltrække andre offentlige og private investorer med henblik på at øge løftestangseffekten ved Unionens bidrag.
4a.  Kommissionen sikrer samarbejde mellem EIC og EIT, navnlig via EIT's videns‑ og innovationsfællesskaber.
Ændring 19
Forslag til afgørelse
Artikel 10
Artikel 10
Artikel 10
EIC-udvalget
EIC-udvalget
1.  EIC-udvalget rådgiver Kommissionen om:
1.  EIC-udvalget rådgiver Kommissionen om:
(a)  den overordnede strategi for EIC-komponenten under søjle III, "Åben innovation"
(a)  den overordnede strategi for EIC-komponenten under søjle III, "Et innovativt Europa"
(b)  arbejdsprogrammet for gennemførelsen af EIC's aktioner
(b)  arbejdsprogrammet for gennemførelsen af EIC's aktioner
(c)  kriterierne for evaluering af forslagenes innovative karakter og risikoprofil og den passende balance mellem tilskud, egenkapital og andre former for finansiering i forbindelse med EIC's accelerator
(c)  kriterierne for evaluering af forslagenes innovative karakter og risikoprofil og den passende balance mellem tilskud, egenkapital og andre former for finansiering i forbindelse med EIC's accelerator
(d)  udpegning af strategiske projektporteføljer
(d)  udpegning af strategiske projektporteføljer
(e)  programforvalternes profil.
(e)  programforvalternes profil
(ea)  den systematiske og løbende evalueringsproces for EIC's aktioner.
2.  EIC-udvalget kan på anmodning rette henstillinger til Kommissionen om:
2.  EIC-udvalget kan på anmodning, og hvor det er relevant i samråd med EIT's bestyrelse, rette henstillinger til Kommissionen om
(a)  ethvert emne, der — set fra et innovationsperspektiv — kan øge og fremme innovationsøkosystemer i hele Europa, resultaterne og virkningerne af EIC-komponentens målsætninger og innovative virksomheders evne til at udrulle deres løsninger
(a)  ethvert emne, der — set fra et innovationsperspektiv — kan øge og fremme innovationsøkosystemer i hele Europa, resultaterne og virkningerne af EIC-komponentens målsætninger og innovative virksomheders evne til at udrulle deres løsninger
(b)  eventuelle lovgivningsmæssige hindringer, som er indkredset i samarbejde med de relevante tjenestegrene inden for Kommissionen, og som iværksættere støder på, herunder navnlig dem, som modtager støtte under EIC-komponenten
(b)  eventuelle lovgivningsmæssige hindringer, som er indkredset i samarbejde med de relevante tjenestegrene inden for Kommissionen samt EIT, og som iværksættere støder på, herunder navnlig dem, som modtager støtte under EIC-komponenten
(c)  fremspirende teknologitrends fra EIC's portefølje, som skal understøtte de andre dele af særprogrammet
(c)  fremspirende teknologitrends fra EIC's portefølje, som skal understøtte de andre dele af særprogrammet
(d)  afdækkede særlige problemer, hvor EIC's rådgivning er nødvendig.
(d)  afdækkede særlige problemer, hvor EIC's rådgivning er nødvendig.
EIC-udvalget handler med henblik på at nå målsætningerne for EIC-komponenten. Det skal handle hæderligt og ubestikkeligt og varetage sine opgaver effektivt og åbent.
EIC-udvalget handler med henblik på at nå målsætningerne for EIC under hensyntagen til EU's industrielle strategi, konkurrenceevne og globale udfordringer. Det skal handle hæderligt og ubestikkeligt og varetage sine opgaver effektivt og åbent og undgå konkurrenceforvridning på det indre marked.
EIC-udvalget handler i overensstemmelse med det mandat, der er fastlagt i bilag I, søjle III, afsnit 1.
EIC-udvalget handler i overensstemmelse med det mandat, der er fastlagt i bilag I, søjle III, afsnit 1.
3.  EIC-udvalget sammensættes af 15-20 personer på højt niveau fra forskellige dele af Europas innovationsøkosystem, herunder iværksættere, virksomhedsledere, investorer og forskere. Det bidrager til offentlige oplysningsaktiviteter, hvor EIC-udvalgets medlemmer stræber efter at øge EIC-brandets prestige.
3.  EIC-udvalget sammensættes af 15-20 uafhængige personer på højt niveau fra forskellige dele af Europas forsknings- og innovationsøkosystem, herunder iværksættere fra virksomheder af alle størrelser, økonomer, investorer, forskere og akademiske innovationspolitiske eksperter. Det bidrager til offentlige oplysningsaktiviteter, hvor EIC-udvalgets medlemmer stræber efter at øge EIC-brandets prestige.
Medlemmerne af EIC-udvalget udnævnes af Kommissionen efter en åben indkaldelse af ansøgninger til hvervet, interessetilkendegivelser eller begge, alt efter hvad Kommissionen finder mest hensigtsmæssigt, og tager højde for behovet for balance med hensyn til ekspertise, køn, alder og geografisk fordeling.
Medlemmerne af EIC-udvalget udnævnes af Kommissionen efter en åben indkaldelse af ansøgninger til hvervet, interessetilkendegivelser eller begge, alt efter hvad Kommissionen finder mest hensigtsmæssigt, og tager højde for behovet for balance med hensyn til ekspertise, køn, alder og geografisk fordeling.
Medlemmerne udnævnes for en periode på to år, der kan fornys to gange, i et rotationssystem (medlemmer udnævnes hvert andet år).
Medlemmerne udnævnes for en periode på tre år, der kan fornys én gang, i et rotationssystem (halvdelen af medlemmerne udskiftes hvert andet år).
4.  EIC-udvalget har en formand, som udnævnes af Kommissionen efter en gennemsigtig ansættelsesprocedure. Formanden skal være en højtprofileret offentlig person, som er knyttet til innovationsverdenen.
4.  EIC-udvalget har en formand, som udnævnes af Kommissionen efter en gennemsigtig ansættelsesprocedure. Formanden skal være en højtprofileret person med dokumenteret ekspertise inden for forskning og innovation.
Formanden udnævnes for en periode på fire år, som kan fornys én gang.
Formanden udnævnes for en periode på tre år, som kan fornys én gang.
Formanden leder EIC-udvalget, forbereder dets møder, tildeler opgaver til medlemmerne og kan oprette særlige undergrupper, som især skal indkredse de fremspirende teknologitendenser i EIC's portefølje. Han/hun promoverer EIC, samarbejder med Kommissionen og repræsenterer EIC i innovationsverdenen. Kommissionen kan yde administrativ bistand til formanden i forbindelse med, at han/hun varetager sit hverv.
Formanden leder EIC-udvalget, forbereder dets møder, tildeler opgaver til medlemmerne og kan oprette særlige undergrupper, som især skal indkredse de fremspirende teknologitendenser i EIC's portefølje. Han/hun promoverer EIC og dets rolle med hensyn til at nå programmets mål og EU's mål vedrørende FoI, samarbejder med Kommissionen og repræsenterer EIC i forsknings- og innovationsverdenen. Kommissionen yder administrativ bistand til formanden i forbindelse med, at han/hun varetager sit hverv.
5.  Kommissionen fastsætter en adfærdskodeks, bl.a. for, hvordan potentielle interessekonflikter undgås. EIC-udvalgets medlemmer forventes at efterleve adfærdskodeksen, når de tiltræder deres hverv.
5.  Kommissionen fastsætter en adfærdskodeks, bl.a. for, hvordan potentielle interessekonflikter undgås. EIC-udvalgets medlemmer skal efterleve adfærdskodeksen, når de tiltræder deres hverv.
Ændring 20
Forslag til afgørelse
Artikel 11
Artikel 11
Artikel 11
Arbejdsprogrammer
Strategisk planlægning og arbejdsprogrammer
-1.  Gennemførelsen af særprogrammet baseres på de specifikke FoI-planer, som defineres hvert andet år, ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med denne forordnings artikel 6 og efter en gennemsigtig, inklusiv og strategisk flerårig planlægningsproces for forsknings- og innovationsaktiviteter, navnlig for søjlen "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne". Obligatoriske multiinteressenthøringer med nationale myndigheder, Europa-Parlamentet, repræsentanterne for FUI-interessenter, herunder civilsamfundet, om prioriteter og de passende typer af aktioner og gennemførelsesformer, herunder for missioner og europæiske partnerskaber, sikrer de tværfaglige og tværsektorielle perspektiver samt overensstemmelse med andre relevante eksisterende initiativer på EU-plan samt på nationalt og regionalt plan. Det vil bidrage til at mobilisere yderligere privat og offentlig finansiering og dermed styrke det europæiske forskningsområde som beskrevet i bilag I til denne afgørelse.
1.  Programmet gennemføres ved hjælp af de i finansforordningens artikel 110 omhandlede arbejdsprogrammer. De udarbejdes efter en strategisk planlægningsproces som beskrevet i bilag I til denne afgørelse.
1.  Efter den strategiske FoI-plan gennemføres programmet ved hjælp af de i finansforordningens artikel 110 omhandlede arbejdsprogrammer.
Arbejdsprogrammerne skal, hvor det er relevant, fastsætte det overordnede beløb, der er afsat til blandingsoperationer.
Arbejdsprogrammerne skal, hvor det er relevant, fastsætte det overordnede beløb, der er afsat til blandingsoperationer.
2.  Kommissionen vedtager ved hjælp af en gennemførelsesretsakt særskilte arbejdsprogrammer til gennemførelse af aktioner under følgende komponenter som fastsat i artikel 3, stk. 1:
2.  Kommissionen vedtager ved hjælp af en gennemførelsesretsakt særskilte arbejdsprogrammer til gennemførelse af aktioner under følgende komponenter som fastsat i artikel 3, stk. 1:
(a)  EFR, hvor arbejdsprogrammet fastsættes af Det Videnskabelige Råd i henhold til artikel 7, stk. 2, litra b), i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 12, stk. 3. Kommissionen afviger kun fra det arbejdsprogram, der er fastlagt af Det Videnskabelige Råd, hvis den er af den opfattelse, at det ikke er i overensstemmelse med denne afgørelses bestemmelser. I så fald vedtager Kommissionen arbejdsprogrammet ved hjælp af en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 4. Kommissionen skal på behørig vis begrunde en sådan foranstaltning
(a)  EFR, hvor arbejdsprogrammet fastsættes af Det Videnskabelige Råd i henhold til artikel 7, stk. 2, litra b), i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 12, stk. 3. Kommissionen afviger kun fra det arbejdsprogram, der er fastlagt af Det Videnskabelige Råd, hvis den er af den opfattelse, at det ikke er i overensstemmelse med denne afgørelses bestemmelser. I så fald vedtager Kommissionen arbejdsprogrammet ved hjælp af en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 4. Kommissionen skal på behørig vis begrunde en sådan foranstaltning
(b)  alle klynger under søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne", MSCA, forskningsinfrastrukturer, støtte til innovationsøkosystemer, deling af topkvalitet og reform og forbedring af det europæiske FoI-system i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 4
(b)  alle klynger under søjlen "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne", MSCA, forskningsinfrastrukturer, støtte til europæiske innovationsøkosystemer, udbredelse af topkvalitet og udvidelse af deltagelsen og reform og forbedring af det europæiske FoI-system i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 4
(c)  EIC, hvor arbejdsprogrammet fastsættes af EIC-udvalget i henhold til artikel 10, stk. 1, litra b), i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 4
(c)  EIC, hvor arbejdsprogrammet fastsættes af EIC-udvalget i henhold til artikel 10, stk. 1, litra b), i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 4
(d)  JRC, hvor der i det flerårige arbejdsprogram skal tages hensyn til udtalelsen fra JRC's Styrelsesråd i overensstemmelse med afgørelse 96/282/Euratom.
(d)  JRC, hvor der i det flerårige arbejdsprogram skal tages hensyn til udtalelsen fra JRC's Styrelsesråd i overensstemmelse med afgørelse 96/282/Euratom.
3.  Ud over kravet i finansforordningens artikel 110 skal det i stk. 2 omhandlede arbejdsprogram, når det er relevant, indeholde:
3.  Ud over kravet i finansforordningens artikel 110 skal det i stk. 2 omhandlede arbejdsprogram, når det er relevant, indeholde:
(a)  en angivelse af det beløb, der er afsat til hver aktion og mission, og en foreløbig tidsplan for gennemførelsen
(a)  en angivelse af det beløb og den andel af programmets budget, der er afsat til hver aktion, mission og europæisk partnerskab, og en foreløbig tidsplan for gennemførelsen
(b)  for så vidt angår tilskud prioriteterne, udvælgelses- og tildelingskriterierne og de forskellige tildelingskriteriers relative vægt samt den maksimale sats for finansiering af de samlede støtteberettigede omkostninger
(b)  for så vidt angår tilskud prioriteterne, udvælgelses- og tildelingskriterierne og de forskellige tildelingskriteriers relative vægt samt den maksimale sats for finansiering af de samlede støtteberettigede omkostninger
(c)  det beløb, der er tildelt til blandet finansiering i henhold til artikel 41-43 i forordning ..... [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse]
(c)  det beløb, der er tildelt til blandet finansiering i henhold til artikel 41-43 i forordning ..... [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse]
(d)  eventuelle yderligere forpligtelser for støttemodtagerne, jf. artikel 35 og 37 i [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse].
(d)  eventuelle yderligere forpligtelser for støttemodtagerne, jf. artikel 35 og 37 i [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse].
Ændring 21
Forslag til afgørelse
Artikel 12 a (ny)
Artikel 12a
Styrelsesråd for sundhed
1.  Kommissionen nedsætter et styrelsesråd for sundhed til gennemførelse af aktionerne under søjle II "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne", der vedrører klyngen "Sundhed".
2.  Styrelsesrådet for Sundhed består af 15-20 personer på højt niveau fra forskellige fagområder og aktiviteter inden for forskning, innovation, offentlig sundhed og velfærd.
3.  Styrelsesrådet for Sundhed fokuserer på følgende principper: koordinering og samspil mellem europæiske og nationale sundhedsprogrammer og mellem klyngen "Sundhed" og de øvrige dele af Horisont Europa, herunder missioner og partnerskaber. Styrelsesrådet fremmer inddragelse af patienter og samfundet og giver videnskabelig rådgivning og anbefalinger. Aktionerne skal fremme værdiorienteret sundhedsforskning og bedre sundhedsløsninger og nedbringe uligheder på sundhedsområdet.
4.  Styrelsesrådet for Sundhed bidrager til:
(a)  strategien for klyngen "Sundhed"
(b)  planen for styring af koordinering og samarbejde mellem sundhedsprogrammerne, relaterede søjler såsom EIC, EFR samt inden for strategiske partnerskaber og EU's strukturfonde. Planen skal sikre øget synlighed og koordinering af de eksisterende finansielle mekanismer til sundhedsforskning og udstikke retningslinjer for koordineringen og samarbejdet samt for udviklingen af arbejdsprogrammer og missioner på sundhedsområdet
(c)  metoderne og procedurerne til udvikling, udvælgelse og gennemførelse af sundhedsmissionerne
(d)  borgernes deltagelse og engagement i en bottom-up-beslutningsproces
(e)  fremme af bæredygtighed ved at finansiere strategier og mekanismer, der giver mulighed for langsigtede projekter og ambitiøse missioner
(f)  frugtbare tværnationale forskningssamarbejder, der maksimerer det europæiske potentiale og omsætter resultaterne til sundhedssystemer
(g)  fremme af tværfaglig forskning mellem sygdomsområder, hvor der findes fællestræk, og derved færre tilfælde af overlapning og isoleret forskning
(h)  øget synlighed af Horisont Europa og dets fordele for EU-borgerne, bekæmpelse af fragmentering af ansvaret for videnskab og forskning i EU's styrende organer og strømlining af de eksisterende finansieringsmekanismer.
5.  Styrelsesrådet for Sundhed tilvejebringer en omfattende forskningsstrategi og styring i udviklingen af arbejdsprogrammer og missioner i relation til sundhed som supplement til arbejdet i det relevante missionsudvalg.
6.  Styrelsesrådet for Sundhed skal være en uafhængig videnskabsorienteret interessentgruppe bestående af aktører fra biomedicinsk forskning og innovation og andre relevante sektorer inden for forskning og industri og med omfattende deltagelse af patientrepræsentanter og borgere.
7.  Medlemmerne af Styrelsesrådet for Sundhed udnævnes af Kommissionen efter en åben indkaldelse af ansøgninger til hvervet, interessetilkendegivelser eller begge, alt efter hvad der er relevant, og tager højde for behovet for balance med hensyn til ekspertise, køn, alder og geografisk fordeling. Medlemmerne udnævnes for en periode på to år, der kan fornys to gange, i et rotationssystem (medlemmer udnævnes hvert andet år).
8.  Styrelsesrådet for Sundhed har en formand, der udpeges af Kommissionen efter en gennemsigtig ansættelsesproces. Formanden skal være en højt profileret offentlig person med tilknytning til sundhedsforskningsområdet.
9.  Styrelsesrådets aktiviteter og resultater revideres, og der aflægges rapport herom i midtvejsevalueringen af programmet, hvori der fastsættes foranstaltninger til at forlænge, tilpasse eller lukke rådet afhængigt af resultatet af revisionen.
Ændring 22
Forslag til afgørelse
Bilag I – Programmets aktiviteter
PROGRAMMETS AKTIVITETER
PROGRAMMETS AKTIVITETER
Følgende finder anvendelse ved gennemførelsen af programmet
Følgende finder anvendelse ved gennemførelsen af programmet
Strategisk planlægning
Strategisk planlægning
Flerårig strategisk planlægning vil sørge for, at Horisont Europas målsætninger på programniveau vil blive gennemført på integreret vis. En sådan planlægning vil sætte fokus på programmets overordnede virkning og sammenhæng mellem dets forskellige søjler såvel som synergi med andre EU-programmer og støtte til og fra andre EU-politikker.
Gennemførelsen af Horisont Europa skal styres af en inkluderende og gennemsigtig strategisk planlægningsproces af forsknings- og innovationsaktiviteter, der er finansieret af programmet. Den strategiske planlægningsproces skal føre til gennemførelsen af Horisont Europas programmålsætninger ved at fastsætte de prioriterede områder, der skal finansieres. Den vil sætte fokus på programmets virkning og sammenhæng mellem dets forskellige søjler såvel som synergi med andre EU-programmer og støtte til andre EU-politikker.
Den strategiske planlægningsproces og vedtagelsen af den strategiske FoI-plan ved hjælp af en delegeret retsakt vil øge borgernes engagement og forståelse af programmets formål og vil give medlovgivere, interessenter og medlemsstater mulighed for at holde sig fuldt ud underrettet om de planlagte initiativer. Den strategiske planlægningsproces vil bidrage til udvikling og gennemførelse af politikken for de relevante områder, der er omfattet, på EU-plan og supplere medlemsstaternes politikker, samtidig med at det sikres, at Horisont Europa afspejler og støtter de vigtigste EU-politiske mål ved at stille passende ressourcer til rådighed. Den vil muliggøre en forenkling af finansieringsrammerne, undgå duplikering og overlapning mellem finansieringsmulighederne, samtidig med at man udnytter yderligere private og offentlige midler og fremmer hurtigere formidling og optagelse af forsknings- og innovationsresultater.
En systemisk tværfaglig, tværsektoriel og tværpolitisk tilgang til forskning og innovation vil sikre, at samfundsmæssige og økonomiske udfordringer kan håndteres, viden skabes og, hvor det er muligt, give anledning til nye konkurrencedygtige og bæredygtige virksomheder og industrier, social og teknologisk innovation, fremme af konkurrence, stimulering af private investeringer og opretholdelse af lige konkurrencevilkår på det indre marked.
Den strategiske planlægning vil fremme et stærkt engagement blandt borgere og civilsamfundsorganisationer på alle forsknings- og innovationsstadier, fælles tilvejebringelse af viden, effektiv fremme af lighed mellem kønnene, herunder integrering af kønsaspektet i forsknings- og innovationsindholdet, og sørge for overholdelse og fremme af de højeste standarder for etik og integritet.
Den strategiske planlægningsproces vil fremme et stærkt engagement blandt borgere og civilsamfundsorganisationer inden for forskning og innovation, fælles tilvejebringelse af viden, effektiv fremme af lighed mellem kønnene, herunder integrering af kønsaspektet i forskning og innovation, og fremme af de højeste standarder for etik og integritet.
Den vil inkludere omfattende høringer og udvekslinger med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet hvor det er relevant, og forskellige interessenter om prioriteter, herunder missioner under søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne" og om hvilke typer af aktioner, det er passende at anvende, navnlig europæiske partnerskaber.
Med henblik på opfyldelse af disse målsætninger vil Kommissionen lancere en åben høringsfase med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og en række interessenter, herunder bl.a. det videnskabelige samfund, forskningsinstitutioner og teknologiske organisationer, industri og civilsamfundets organisationer. Høringen vil omfatte programmets strategiske prioriteter, herunder missioner under søjlen "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne", og de typer af instrumenter, det er passende at anvende, navnlig de europæiske partnerskaber. Resultaterne af høringen vil blive offentliggjort på en særlig webside, som også bør indeholde nærmere oplysninger om indholdet af den strategiske planlægning og den proces, der har ligget til grund for udformningen af denne.
Med hensyn til de europæiske partnerskaber vil den strategiske FoI-plan skitsere og redegøre for baggrunden for oprettelse, sammenlægning og udfasning af europæiske partnerskaber. Det bør overvejes at videreføre de fælles teknologiinitiativer og aftalemæssige offentlig-private partnerskaber, der vurderes positivt, efter 2020 på grund af deres merværdi i form af social og økonomisk indvirkning og mobilisering af private investeringer, og deres bidrag til fondenes synergier.
Igangværende og potentielle nye VIF'er vil blive fastlagt i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om den strategiske innovationsdagsorden for EIT, i overensstemmelse med den strategiske FoI-plan. Oprettelsen af eventuelle nye VIF'er bør dog være betinget af, at der afsættes passende finansiering, så de eksisterende VIF'er kan udvikle økosystemer, opbygge partnerskaber og effektivt forfølge og gennemføre deres ambitiøse målsætninger.
"FET flagskibe", der støttes under Horisont 2020, vil fortsat blive støttet under programmet. Da andre "FET flagskibe" frembyder væsentlige analogier med missioner, kan de modtage støtte under dette rammeprogram som missioner, der er rettet mod fremtidige og nye teknologier. Missionerne skal styrke programmets samarbejdsaspekter og supplere eksisterende europæiske partnerskaber, der vil kunne fungere som supplerende gennemførelsessøjler for missionerne. Missionerne vil have teknologiske og samfundsmæssige elementer og vil også blive fastlagt i tæt samarbejde med alle de relevante generaldirektorater. Den strategiske planlægningsproces vil fastlægge missionerne i henhold til forordningens artikel 7 og artikel 5 i denne afgørelse.
Den strategiske planlægning vil på grundlag af sådanne omfattende høringer indkredse fælles målsætninger og fælles aktivitetsområder såsom partnerskabsområder (det foreslåede retsgrundlag fastsætter kun instrumenter og kriterier, der vil fungere som rettesnor for deres anvendelse) og missionsområder.
Den strategiske planlægning vil hjælpe med at udvikle og gennemføre politikken på de berørte områder på EU-niveau såvel som supplere politik og politiske tilgange i medlemsstaterne. I forbindelse med den strategiske planlægningsproces vil der blive taget højde for EU's politiske prioriteter med henblik på at øge det bidrag, som forskning og innovation yder til gennemførelsen af politikkerne. Den vil ligeledes tage højde for fremsynsaktiviteter, undersøgelser og andre videnskabelige beviser og for relevante eksisterende initiativer på EU-niveau og nationalt niveau.
Den strategiske planlægning vil fremme synergier mellem Horisont Europa og andre EU-programmer, herunder Euratomprogrammet, og vil således fungere som referencepunkt for forskning og innovation i alle relaterede programmer på tværs af EU-budgettet og ikke-finansieringsinstrumenter. Det vil også fremme hurtigere formidling og udbredelse af forsknings- og innovationsresultater og forebygge dobbeltarbejde og overlapninger mellem finansieringsmulighederne. Den vil udgøre en ramme, hvor Det Fælles Forskningscenters direkte forskningsaktioner og andre aktioner, der støttes under tiltaget, knyttes sammen, herunder anvendelse af resultater til gavn for politikken.
Den strategiske planlægningsproces vil afdække eksisterende forbindelser mellem Horisont Europa og andre EU-programmer og åbne mulighed for synergier mellem europæiske, regionale og nationale fonde. Horisont Europa bliver et referencepunkt for forskning og innovation i alle relaterede programmer på tværs af EU's budget, så det kan bidrage til at indfri EU's politiske prioriteter og mål. Det vil også udgøre en ramme, hvor Det Fælles Forskningscenters direkte forskningsaktioner og andre aktioner, der støttes under tiltaget, knyttes sammen, herunder anvendelse af resultater til gavn for politikken.
En strategisk plan vil fastlægge en flerårig strategi for udviklingen af arbejdsprogrammets indhold (som defineret i artikel 11), idet der bibeholdes tilstrækkelig fleksibilitet til hurtig reaktion på uforudsete muligheder og kriser. Eftersom Horisont Europa er syvårigt program, kan programmets økonomiske, samfundsmæssige og politiske sammenhæng ændre sig væsentligt i løbet af dets levetid. Horisont Europa skal hurtigt kunne tilpasse sig disse ændringer. Der vil derfor være mulighed for at inddrage støtte til aktiviteter, der ligger uden for nedenstående beskrivelser, hvis dette begrundes behørigt med en væsentlig udvikling, politiske behov eller krisesituationer, f.eks. som reaktion på alvorlige sundhedstrusler i forbindelse med eksempelvis epidemier.
I gennemførelsen af Horisont Europa vil der være særligt fokus på at sikre en afbalanceret og bred tilgang til forskning og innovation, som ikke kun er begrænset til udvikling af nye produkter, processer og tjenester på grundlag af videnskabelig og teknologisk viden og gennembrud, men som også omfatter anvendelse af eksisterende teknologier i nye applikationer, løbende forbedringer samt ikke-teknologisk og samfundsmæssig innovation. En systemisk, tværfaglig, tværsektoriel og tværpolitisk tilgang til forskning og innovation vil sikre, at det er muligt at tackle udfordringer og bane vejen for nye konkurrencedygtige virksomheder og industrier, fremme konkurrencen, stimulere private investeringer og bibeholde lige vilkår i det indre marked.
Under søjlerne "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne" og "Åben innovation" vil forskning og innovation blive suppleret med aktiviteter, som finder sted tæt på slutbrugerne og markedet såsom demonstration, pilotprojekter eller proof of concept, hvorimod markedsføringsaktiviteter, som går videre end forsknings- og innovationsfasen, er udelukket. Der vil også blive ydet støtte til aktiviteter på efterspørgselssiden for at fremskynde ibrugtagning og udbredelse af en bred vifte af innovationer. Der vil blive lagt vægt på ikkebindende indkaldelser af forslag.
Under søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne", som bygger på erfaringerne fra Horisont 2020, vil samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber blive fuldt ud integreret i alle klynger, herunder i de særlige aktiviteter. Marine og maritime forsknings- og innovationsaktiviteter vil ligeledes blive gennemført på strategisk og integreret vis i overensstemmelse med EU's integrerede havpolitik, den fælles fiskeripolitik og internationale forpligtelser.
De "FET-flagskibe", som støttes under Horisont 2020, vil fortsat blive støttet under det nye program. Da de har store ligheder med missioner vil eventuelt yderligere "FET-flagskibe" under dette rammeprogram blive støttet som missioner, der er rettet mod fremtidige og fremspirende teknologier.
Dialogerne om videnskabeligt og teknologisk samarbejde med EU's internationale partnere og de politiske dialoger med de vigtigste regioner i verden vil være et vigtigt bidrag til den systematiske indkredsning af muligheder for samarbejde, som kombineret med differentiering efter land/region vil være med til at opstille prioriteterne.
Mens Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis (EIT) fokus på innovationsøkosystemer gør, at det passer naturligt ind under Horisont Europas søjle "Åben innovation", vil EIT's videns- og innovationsfællesskaber (VIF) via den strategiske planlægningsproces blive tilpasset søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne".
En hurtig vej til forskning og innovation
Horisont Europa vil åbne mulighed for, at støttemodtagerne kan ansøge om støtte på en hurtigere måde, hvor der åbnes mulighed herfor i alle klyngers arbejdsprogrammer, EIC, og "udbrede kvalitet", omfattende forsknings- og innovationsaktiviteter. Denne tilgang, der bygger på den succes, som det eksisterende instrument "Hurtig vej til innovation" i Horisont 2020, har opnået, vil være baseret på bottom-up-princippet og på løbende åbne indkaldelser og en "tid til støtte" på højst seks måneder. I delen om "udbredelse af kvalitet" vil denne tilgang støtte mindre udviklede EU-medlemsstater med at få adgang til midler på en hurtigere bottom-up-måde. Denne metode vil blive anvendt på mindst 15 % af programmets budget.
Formidling og kommunikation
Formidling og kommunikation
Under Horisont Europa vil der blive ydet særlig støtte til fri brugsret til videnskabelige publikationer, videnbanker og andre datakilder. Aktioner vedrørende formidling og spredning af viden vil blive støttet, også via samarbejdet med andre EU-programmer, herunder gruppering af resultater og data på sprog og i formater tilpasset målgrupper og netværk blandt borgerne, industrien, de offentlige forvaltninger, den akademiske verden, civilsamfundsorganisationerne og de politiske beslutningstagere. Horisont Europa kan i den forbindelse gøre brug af avancerede teknologier og intelligente værktøjer.
Under Horisont Europa vil der blive ydet særlig støtte til fri brugsret til videnskabelige publikationer, videnbanker og andre datakilder. Aktioner vedrørende formidling og spredning af viden vil blive støttet, også via samarbejdet med andre EU-programmer, herunder gruppering af resultater og data på sprog og i formater tilpasset målgrupper og netværk blandt borgerne, industrien, de offentlige forvaltninger, det videnskabelige samfund, civilsamfundsorganisationerne og de politiske beslutningstagere. Horisont Europa kan i den forbindelse gøre brug af avancerede teknologier og intelligente værktøjer.
Der vil blive ydet passende støtte til mekanismer, der formidler programmet til potentielle ansøgere (f.eks. nationale kontaktpunkter).
Der vil blive ydet passende støtte til mekanismer, der formidler programmet til potentielle ansøgere (f.eks. nationale kontaktpunkter).
Kommissionen vil ligeledes gennemføre informations- og kommunikationsaktiviteter i forbindelse med Horisont Europa for at promovere det forhold, at resultaterne er opnået med støtte fra EU. Den vil også øge offentlighedens bevidsthed om vigtigheden af forskning og innovation og om den bredere indvirkning og relevans af EU-finansieret forskning og innovation ved hjælp af publikationer, medierelationer, arrangementer, videnbanker, databaser, platforme med mange kanaler, websteder eller målrettet brug af sociale medier. Horisont Europa vil også yde støtte, så støttemodtagerne kan formidle deres arbejde og resultater til samfundet som helhed.
Kommissionen vil ligeledes gennemføre informations- og kommunikationsaktiviteter i forbindelse med Horisont Europa for at promovere det forhold, at resultaterne er opnået med støtte fra EU. Den vil også øge offentlighedens bevidsthed om vigtigheden af forskning og innovation og om den bredere indvirkning og relevans af EU-finansieret forskning og innovation ved hjælp af publikationer, medierelationer, arrangementer, videnbanker, databaser, platforme med mange kanaler, websteder eller målrettet brug af sociale medier. Horisont Europa vil også yde støtte, så støttemodtagerne kan formidle deres arbejde og resultater til samfundet som helhed.
Udnyttelse og markedsudbredelse
Udnyttelse og markedsudbredelse
Kommissionen vil fastsætte omfattende foranstaltninger for udnyttelse af de resultater og den viden, der genereres med Horisont Europa. Det vil sætte skub i udnyttelsen hen mod markedsudbredelse og øge programmets virkning.
Kommissionen vil fastsætte omfattende foranstaltninger for udnyttelse af de resultater og den viden, der genereres med Horisont Europa, hvilket også vil omfatte fremme af standardisering. Det vil sætte skub i udnyttelsen hen mod markedsudbredelse og øge programmets virkning.
Kommissionen vil systematisk identificere og registrere resultaterne af programmets forsknings- og innovationsaktiviteter og overføre eller formidle disse resultater og den genererede viden på ikke-diskriminerende vis til industrier og virksomheder uanset størrelse, offentlige forvaltninger, den akademiske verden, civilsamfundsorganisationer og politiske beslutningstagere med henblik på at maksimere programmets EU-merværdi.
Kommissionen vil systematisk identificere og registrere resultaterne af programmets forsknings- og innovationsaktiviteter og overføre eller formidle disse resultater og den genererede viden på ikke-diskriminerende vis til industrier og virksomheder uanset størrelse, offentlige forvaltninger, det videnskabelige samfund, civilsamfundsorganisationer og politiske beslutningstagere med henblik på at maksimere programmets EU-merværdi. Der vil blive indført en særlig kontrolprocedure for det nye europæiske innovationsråd.
Internationalt samarbejde
Internationalt samarbejde
Ved at tilpasse aktionerne til andre nationer og regioner i verden inden for rammerne af et internationalt samarbejde af hidtil uset omfang vil der opnås større virkninger. Partnere fra hele verden vil blive inviteret til at tage del i EU's indsats som en integreret del af initiativerne til støtte for EU's tiltag for bæredygtighed, styrket forskning og innovation af topkvalitet samt konkurrenceevne.
Ved at tilpasse aktionerne til andre nationer og regioner i verden inden for rammerne af et internationalt samarbejde af hidtil uset omfang vil der opnås større virkninger. Partnere fra hele verden, herunder det videnskabelige samfund, industrier, civilsamfundets organisationer, regeringer og NGO'er, vil blive inviteret til at tage del i EU's indsats som en integreret del af initiativerne til støtte for EU's tiltag for bæredygtighed, styrket forskning og innovation af topkvalitet samt konkurrenceevne. Overførsel af viden, deling af kapacitet og infrastruktur mellem partnere på internationalt plan vil bidrage til fælles tilgange og regulering, der vil medføre synergirelateret handel for alle parter.
En international fælles indsats vil sikre effektiv håndtering af globale samfundsmæssige udfordringer og målene for bæredygtig udvikling, adgang til verdens bedste talenter, ekspertise og ressourcer samt øget udbud og efterspørgsel efter innovative løsninger.
En international fælles indsats vil sikre effektiv håndtering af globale udfordringer og målene for bæredygtig udvikling, adgang til verdens bedste talenter, ekspertise og ressourcer samt øget udbud og efterspørgsel efter innovative løsninger. Det internationale samarbejde vil blive tilrettelagt omkring fælles mål. Dette vil gøre det lettere for europæiske forskere at indgå samarbejde med de bedste forskere på deres område.
Arbejdsmetoder i forbindelse med evaluering
Arbejdsmetoder i forbindelse med evaluering
Brugen af uafhængig ekspertise af høj kvalitet i evalueringsprocessen underbygger programmets fokus på alle interessenter, samfund og interesser og er en forudsætning for at bevare de finansierede aktiviteters topkvalitet og relevans.
Brugen af uafhængig ekspertise af høj kvalitet i evalueringsprocessen underbygger programmets fokus på alle interessenter, samfund og interesser og er en forudsætning for at bevare de finansierede aktiviteters topkvalitet og relevans.
Kommissionen eller finansieringsorganet vil sørge for objektivitet i processen og undgå interessekonflikter, jf. artikel 61 i finansforordningen.
Kommissionen eller finansieringsorganet vil sørge for objektivitet i processen og undgå interessekonflikter, jf. artikel 61 i finansforordningen.
Uafhængige eksperter, som bistår eller er medlem af evalueringsudvalget, kan undtagelsesvist, og når det er begrundet i kravet om at udpege de bedste disponible eksperter og/eller i den begrænsede gruppe af kvalificerede eksperter, evaluere specifikke forslag, for hvilke de har indberettet en eventuel interesse. Kommissionen eller finansieringsorganet træffer i så tilfælde alle de fornødne afbødende foranstaltninger for at sikre evalueringsprocessens integritet. Evalueringsprocessen vil blive foretaget i overensstemmelse hermed, herunder en fase, hvor diverse eksperter træder sammen. Evalueringsudvalget vil tage højde for de særlige omstændigheder, når det udvælger forslag til finansiering.
Uafhængige eksperter, som bistår eller er medlem af evalueringsudvalget, kan, når det er begrundet i kravet om at udpege de bedste disponible eksperter og/eller i den begrænsede gruppe af kvalificerede eksperter, evaluere specifikke forslag, for hvilke de har indberettet en eventuel interesse. Kommissionen eller finansieringsorganet træffer i så tilfælde alle de fornødne afbødende foranstaltninger for at sikre evalueringsprocessens integritet herunder med hensyn til interessekonflikter. Evalueringsprocessen vil blive foretaget i overensstemmelse hermed, herunder en fase, hvor diverse eksperter træder sammen. Anvendelsen af denne proces vil fremgå af den årlige tilsynsrapport for programmet. Evalueringsudvalget vil tage højde for de særlige omstændigheder, når det udvælger forslag til finansiering.
Ændring 23
Forslag til afgørelse
Bilag I –del I
I ÅBEN VIDENSKAB
I ÅBEN VIDENSKAB AF TOPKVALITET
Søgen efter gennembrud inden for forståelse og opnåelse af viden, de faciliteter i verdensklasse, der er nødvendige for at nå dette mål, herunder fysisk infrastruktur og videninfrastruktur for forskning og innovation, såvel som midlerne til åbent at formidle og dele viden samt en tilstrækkelig masse af fremragende forskere er omdrejningspunktet for alle former for økonomiske, sociale og kulturelle fremskridt.
Søgen efter gennembrud inden for forståelse og opnåelse af viden, de faciliteter i verdensklasse, der er nødvendige for at nå dette mål, herunder fysisk infrastruktur og e-infrastruktur for forskning og innovation, såvel som midlerne til åbent at formidle og dele viden samt en tilstrækkelig masse af fremragende forskere og innovatorer er omdrejningspunktet for alle former for økonomiske, sociale og kulturelle fremskridt.
Åben og fremragende videnskab er uløseligt forbundet med verdensførende innovation. Videnskabelige og teknologiske paradigmeskift er blevet udpeget som de vigtigste drivkræfter for vækst i produktivitet, konkurrenceevne, rigdom, bæredygtig udvikling og social fremgang. Sådanne paradigmeskift er historisk set i hovedreglen udsprunget af den offentlige sektors videnskabsgrundlag og har derefter skabt fundament for helt nye industrier og sektorer.
Åben og fremragende videnskab er uløseligt forbundet med verdensførende innovation. Videnskabelige og teknologiske paradigmeskift er blevet udpeget som de vigtigste drivkræfter for bæredygtig og inkluderende vækst og udvikling, konkurrenceevne, rigdom og social fremgang. Sådanne paradigmeskift er historisk set i hovedreglen udsprunget af den offentlige sektors videnskabsgrundlag og har derefter skabt fundament for helt nye industrier og sektorer.
Offentlige investeringer i forskning, navnlig via universiteter og offentlige forskningsinstitutioner og forskningsfaciliteter, går ofte til mere langsigtet, mere risikobetonet forskning og supplerer den private sektors aktiviteter. Derudover skaber de færdigheder, knowhow og erfaring, nye videnskabelige instrumenter og metoder samt netværk, gennem hvilke den nyeste viden overføres.
Offentlige investeringer i forskning, navnlig via universiteter og offentlige forskningsinstitutioner og forskningsfaciliteter, går ofte til mere langsigtet, mere risikobetonet forskning og supplerer den private sektors aktiviteter. Derudover skaber de højt kvalificerede menneskelige ressourcer, knowhow og erfaring, nye videnskabelige instrumenter og metoder samt netværk, gennem hvilke den nyeste viden overføres.
Europæisk videnskab og europæiske forskere har været og vil altid være på forkant på mange områder. Men det er ikke noget, vi kan tage for givet. Der er rigeligt med beviser på, at lige så hurtigt som forskningen skrider fremad, lige så hurtigt vokser antallet af lande, der ønsker at være blandt de bedste. USA, der traditionelt set har været en konkurrent, får nu følgeskab af økonomiske giganter såsom Kina og Indien og især nye industrialiserede dele af verden samt alle øvrige lande, hvor regeringerne har erkendt, at investeringer i forskning giver et stort og rigeligt udbytte.
Europæisk videnskab og europæiske forskere har været og vil altid være på forkant på mange områder. Men det er ikke noget, vi kan tage for givet. Der er rigeligt med beviser på, at lige så hurtigt som forskningen skrider fremad, lige så hurtigt vokser antallet af lande, der ønsker at være blandt de bedste. USA, der traditionelt set har været en konkurrent, får nu følgeskab af økonomiske giganter såsom Kina og Indien og især nye industrialiserede dele af verden samt alle øvrige lande, hvor regeringerne har erkendt, at investeringer i forskning giver et stort og rigeligt udbytte.
Ændring 24
Forslag til afgørelse
Bilag I – del I – punkt 1 – underpunkt 1.1
1.1.  Baggrund
1.1.  Baggrund
Om end EU udgiver det største antal videnskabelige publikationer i verden, er den i bund og grund "masseproducent" af viden, og i forhold til Unionens størrelse er der relativt få ekspertisecentre, der skiller sig ud på verdensplan, og store områder med gennemsnitlige og dårlige resultater. Sammenlignet med USA, og nu også i en vis grad Kina, har EU fortsat tendens til at "distribuere topkvaliteten", hvilket vil sige, at ressourcerne fordeles på et stort antal forskere og forskningsinstitutioner. En anden udfordring er, at den offentlige sektor i mange EU-lande stadig ikke tilbyder de bedste forskere tilstrækkeligt attraktive forhold. Disse faktorer gør Europa mindre attraktivt i forhold til andre regioner i den globale konkurrence om videnskabeligt talent.
EU udgiver det største antal videnskabelige publikationer i verden. Sammenlignet med USA, og nu også i en vis grad Kina, følger EU en model, der går ud på at "distribuere topkvaliteten", hvilket vil sige, at ressourcerne fordeles på et stort antal forskere og forskningsinstitutioner. En anden udfordring er, at den offentlige sektors investering i forskning i mange EU-lande ligger under de acceptable tærskler og dermed ikke tilbyder de bedste forskere tilstrækkeligt attraktive forhold. Disse faktorer gør Europa mindre attraktivt i forhold til andre regioner i den globale konkurrence om videnskabeligt talent.
Det globale forskningslandskab er under en dramatisk udvikling og bliver mere og mere multipolær som et resultat af det voksende antal vækstlande, særligt Kina, som udvider deres videnskabelige produktion. Hvor EU og USA i 2000 stod for næsten to tredjedele af verdens udgifter til forskning og udvikling, var denne andel faldet til mindre end halvdelen i 2013.
Det globale forskningslandskab er under en dramatisk udvikling og bliver mere og mere multipolær som et resultat af det voksende antal vækstlande, særligt Kina, som udvider deres videnskabelige produktion. Hvor EU og USA i 2000 stod for næsten to tredjedele af verdens udgifter til forskning og udvikling, var denne andel faldet til mindre end halvdelen i 2013. Derudover har den europæiske resultattavle for innovation for 2018 bekræftet, at offentlige og private udgifter til FoU i hele EU fortsat ligger under niveauerne for 2010 og ikke lever op til de langsigtede mål om at afsætte 3 % af BNP til FoU-aktiviteter.
EFR støtter de bedste forskere med fleksibel, langsigtet finansiering af banebrydende forskning med høj risiko og høj gevinst. EFR fungerer selvstændigt og består af forskellige forskere, ingeniører og akademikere med særlig fremragende renommé samt relevant sagkundskab. EFR kan trække på et større udvalg af talenter og idéer end nogen national ordning ville kunne, og kan styrke topkvaliteten gennem måden, hvorpå de bedste forskere og de bedste idéer konkurrerer mod hinanden.
EFR støtter de bedste forskere, herunder unge forskere, med fleksibel, langsigtet finansiering af banebrydende forskning med høj risiko og høj gevinst. EFR fungerer selvstændigt og ledes af et uafhængigt videnskabeligt råd med ligevægt mellem køn og fagområder, som består af forskellige forskere, ingeniører og akademikere med særlig fremragende renommé samt relevant sagkundskab. EFR kan trække på et større udvalg af talenter og idéer end nogen national ordning ville kunne, og kan styrke forskning af topkvalitet inden for alle videnskabelige områder gennem måden, hvorpå de bedste forskere og de bedste idéer konkurrerer mod hinanden.
Frontlinjeforskning, der støttes af EFR, har en væsentlig direkte virkning i form af fremskridt i forskningens grænseland, idet den baner vej for nye og ofte uforudsete videnskabelige og teknologiske resultater og nye forskningsområder. Det frembringer til gengæld radikalt nye idéer, som er drivkraft for innovation og forretningsmæssig opfindsomhed og for håndtering af samfundsmæssige udfordringer. EFR har også stor strukturel betydning, idet det er med til at sikre en forbedring af kvaliteten af det europæiske forskningssystem, der rækker ud over de forskere og projekter, som finansieres direkte af EFR. Aktioner og forskere, der finansieres af EFR, sætter et inspirerende mål for frontlinjeforskningen i Europa, højner dens profil og gør den mere attraktiv over for de bedste forskere på verdensplan som et sted at arbejde og arbejde sammen med. Prestigen ved at være vært for EFR's stipendiater skærper konkurrencen mellem de europæiske universiteter og andre forskningsorganisationer om at tilbyde de mest attraktive vilkår for topforskere og kan indirekte hjælpe dem med at vurdere deres relative styrker og svagheder og gennemføre reformer.
Frontlinjeforskning, der støttes af EFR, har en væsentlig direkte virkning i form af fremskridt i forskningens grænseland, idet den baner vej for nye og ofte uforudsete videnskabelige, teknologiske og samfundsmæssige resultater og nye forskningsområder. Det frembringer til gengæld radikalt nye idéer, som er drivkraft for innovation og forretningsmæssig opfindsomhed og for håndtering af samfundsmæssige udfordringer. EFR har også stor strukturel betydning, idet det er med til at sikre en forbedring af kvaliteten af det europæiske forskningssystem, der rækker ud over de forskere og projekter, som finansieres direkte af EFR. Aktioner og forskere, der finansieres af EFR, sætter et inspirerende mål for frontlinjeforskningen i Europa, højner dens profil og gør den mere attraktiv over for de bedste forskere på verdensplan som et sted at arbejde og arbejde sammen med. Prestigen ved at være vært for EFR's stipendiater skærper konkurrencen mellem de europæiske universiteter og andre forskningsorganisationer om at tilbyde de mest attraktive vilkår for topforskere og kan indirekte hjælpe dem med at vurdere deres relative styrker og svagheder og gennemføre reformer.
Kløften mellem USA og EU-landene, når det drejer sig om resultater på forskningsområdet, er blevet mindre i de ti år, der er gået, siden EFR blev oprettet. EFR finansierer en relativt lille procentdel af al europæisk forskning, men det har alligevel en uforholdsmæssigt stor videnskabelig virkning. Den gennemsnitlige citationshyppighed for forskning, der støttes af EFR, kan sammenlignes med den for verdens mest prestigefyldte forskningsuniversiteter. EFR's forskningsresultater er enormt store sammenlignet med verdens største forskningsfinansierende aktører. EFR finansierer en stor mængde frontlinjeforskning på mange forskningsområder, som har det højeste antal citeringer, herunder de områder, der vokser hurtigt. Om end EFR-finansiering er målrettet frontlinjeforskning, har den resulteret i et betydeligt antal patenter.
Kløften mellem USA og EU-landene, når det drejer sig om resultater på forskningsområdet, er blevet mindre i de ti år, der er gået, siden EFR blev oprettet. EFR finansierer en relativt lille procentdel af al europæisk forskning, men det har alligevel en uforholdsmæssigt stor videnskabelig virkning. Den gennemsnitlige citationshyppighed for forskning, der støttes af EFR, kan sammenlignes med den for verdens mest prestigefyldte forskningsuniversiteter. EFR's forskningsresultater er enormt store sammenlignet med verdens største forskningsfinansierende aktører. EFR finansierer en stor mængde frontlinjeforskning på mange forskningsområder, som har det højeste antal citeringer, herunder de områder, der vokser hurtigt. Om end EFR-finansiering er målrettet frontlinjeforskning, har den resulteret i et betydeligt antal patenter.
Der er ergo klare beviser for, at EFR tiltrækker og finansierer forskere i topklasse via sine indkaldelser, og at EFR's aktioner skaber et væsentligt antal af de mest betydnings- og virkningsfulde forskningsresultater i verden på nye områder, som fører til gennembrud og store fremskridt. Det arbejde, som EFR's støttemodtagere udfører, er ligeledes i høj grad tværfagligt, og de samarbejder internationalt og offentliggør deres resultater åbent på tværs af alle forskningsområder, herunder samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber.
Der er ergo klare beviser for, at EFR tiltrækker og finansierer forskere i topklasse via sine indkaldelser, og at EFR's aktioner skaber et væsentligt antal af de mest betydnings- og virkningsfulde forskningsresultater i verden på nye områder, som fører til gennembrud og store fremskridt. Det arbejde, som EFR's støttemodtagere udfører forventes også i stigende grad at blive tværfagligt, og de samarbejder internationalt og offentliggør deres resultater åbent på tværs af alle forskningsområder, herunder samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber.
Der er også allerede bevis på de langsigtede virkninger af EFR's tilskud på karrierer, uddannelse af højtkvalificerede postdoc'er og ph.d.'er, europæisk forsknings øgede globale synlighed og prestige og på de nationale forskningssystemer via den stærke benchmarkeffekt. Denne virkning er især værdifuld, når det drejer sig om EU's model for distribuering af topkvalitet, fordi det at være finansieret under EFR kan erstatte og fungere som en mere præcis indikator for forskningskvalitet end anerkendelse baseret på institutionernes status. Det gør det muligt for ambitiøse enkeltpersoner, institutioner, regioner og lande at gribe initiativet og styrke særligt fremtrædende forskningsprofiler.
Der er også bevis på de langsigtede virkninger af EFR's tilskud på karrierer, uddannelse af højtkvalificerede forskere, indehavere af doktorgrader og postdoktorgrader, europæisk forsknings øgede globale synlighed og prestige og på de nationale forskningssystemer via den stærke benchmarkeffekt. Denne virkning er især værdifuld, når det drejer sig om EU's model for distribuering af topkvalitet, fordi det at være finansieret under EFR kan erstatte og fungere som en pålidelig indikator for forskningskvalitet end anerkendelse baseret på institutionernes status. Det gør det muligt for ambitiøse enkeltpersoner, institutioner, regioner og lande at gribe initiativet og styrke særligt fremtrædende forskningsprofiler.
Ændring 25
Forslag til afgørelse
Bilag I – del I – punkt 1 – underpunkt 1.2 – underpunkt 1.2.1
1.2.  Interventionsområder
1.2.  Interventionsområder
1.2.1.  Frontlinjeforskning
1.2.1.  Frontlinjeforskning
Forskning støttet af EFR forventes at føre til fremskridt ved vidensgrænsen med videnskabelige publikationer af højeste kvalitet og forskningsresultater med store samfundsmæssige og økonomiske virkninger, og hvor EFR sætter et klart og inspirerende mål for frontlinjeforskning i hele EU og Europa og på internationalt plan. Idet det sigter på at gøre EU til et mere attraktivt miljø for verdens bedste videnskabsfolk vil EFR stile mod en målbar forbedring af EU's andel af de mest citerede publikationer i verden og mod en betydelig stigning i det antal fremragende forskere fra lande uden for Europa, som det støtter. Støtten fra EFR tildeles i overensstemmelse med følgende veletablerede principper. Videnskabelig topkvalitet er det eneste kriterium for tildeling af støtte fra EFR. EFR følger "bottom-up"-princippet og fastlægger ikke på forhånd sine prioriteter.
Forskning støttet af EFR forventes at føre til fremskridt ved vidensgrænsen med videnskabelige publikationer af højeste kvalitet og forskningsresultater med potentielt store samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige virkninger, og hvor EFR sætter et klart og inspirerende mål for frontlinjeforskning i hele EU og Europa og på internationalt plan. Idet det sigter på at gøre EU til et mere attraktivt miljø for verdens bedste videnskabsfolk vil EFR stile mod en målbar forbedring af EU's andel af de mest citerede publikationer i verden og mod en betydelig stigning i det antal fremragende forskere fra lande uden for Europa, som det støtter. Støtten fra EFR tildeles i overensstemmelse med følgende veletablerede principper. Videnskabelig topkvalitet er det eneste kriterium for tildeling af støtte fra EFR. EFR følger "bottom-up"-princippet og fastlægger ikke på forhånd sine prioriteter.
Hovedlinjer
Hovedlinjer
–  Langsigtet finansiering for at støtte fremragende forskere og deres forskningshold, så de kan udføre banebrydende forskning med høj risiko og høj gevinst
–  Langsigtet finansiering for at støtte fremragende forskere og deres forskningshold, så de kan udføre banebrydende forskning med høj risiko og høj gevinst
–  Bistå fremragende forskere i starten af deres karriere med at tage skridtet til uafhængighed og konsolidere deres eget forskerhold eller forskningsprogram
–  Bistå fremragende forskere i starten af deres karriere med at tage skridtet til uafhængighed og konsolidere deres eget forskerhold eller forskningsprogram
–  Nye arbejdsmetoder i den videnskabelige verden med potentiale til at skabe banebrydende resultater og fremme det kommercielle og sociale innovationspotentiale ved finansieret forskning
–  Nye arbejdsmetoder i den videnskabelige verden med potentiale til at skabe banebrydende resultater og fremme det kommercielle og sociale innovationspotentiale ved finansieret forskning
–  Udveksling af erfaringer og bedste praksis med regionale og nationale organer, som finansierer forskning, med henblik på at støtte fremragende forskere
–  Udveksling af erfaringer og bedste praksis med regionale og nationale organer, som finansierer forskning, og andre EU-organer med henblik på at støtte fremragende forskere
–  Øge EFR-programmernes synlighed.
–  Øge EFR-programmernes synlighed.
Ændring 26
Forslag til afgørelse
Bilag I – del I – punkt 1 – underpunkt 1.3 – underpunkt 1.3.1 – afsnit 2 – nr. 2 – led 4
–  revidere og vurdere EFR's resultater og kvaliteten og virkningen af den forskning, som finansieres af EFR, samt fremsætte anbefalinger om korrigerende indgreb eller fremtidige tiltag
–  regelmæssigt at lade EFR's resultater revidere og vurdere eksternt med hensyn til kvaliteten og virkningen af den forskning, som finansieres af EFR, samt, i overensstemmelse hermed, vedtage anbefalinger om og udarbejde retningslinjer for korrigerende indgreb eller fremtidige tiltag
Ændring 27
Forslag til afgørelse
Bilag I – del I – punkt 2 – underpunkt 2.1
2.1.  Baggrund
2.1.  Baggrund
Europa har brug for højt kvalificeret og modstandsdygtig menneskelig kapital inden for forskning og innovation, som nemt kan tilpasse sig og finde passende løsninger på fremtidige udfordringer såsom de betydelige demografiske ændringer i Europa. For at sikre topkvalitet skal forskerne være mobile, samarbejde og formidle viden på tværs af landegrænser, sektorer og fagområder med den rette kombination af færdigheder, så de kan tackle samfundsmæssige udfordringer og støtte innovationen.
Europa har brug for højt kvalificerede og modstandsdygtige menneskelige ressourcer inden for forskning og innovation, som nemt kan tilpasse sig og finde passende løsninger på aktuelle og fremtidige udfordringer såsom de betydelige demografiske ændringer i Europa. For at sikre topkvalitet skal forskerne være mobile, have adgang til infrastruktur af topkvalitet på mange områder, samarbejde og formidle viden på tværs af landegrænser, sektorer og fagområder med den rette kombination af færdigheder, så de kan tackle samfundsmæssige udfordringer og støtte innovationen.
Europa er et kraftcenter for videnskab med omkring 1,8 millioner forskere, som arbejder på tusindvis af universiteter og forskningscentre og hos verdensførende virksomheder. Det anslås imidlertid, at EU vil få brug for at uddanne og ansætte næsten en million nye forskere inden 2027 for at nå de mål, der er sat for øgede investeringer i forskning og innovation. Behovet er særlig akut i den ikke-akademiske sektor. EU skal øge indsatsen for at tiltrække flere unge kvinder og mænd til at forfølge en forskerkarriere, tiltrække forskere fra tredjelande, fastholde sine egne forskere og sørge for, at europæiske forskere, som arbejder andetsteds, kommer tilbage til Europa. For at udbrede ekspertise i bredere forstand skal de betingelser, under hvilke forskerne arbejder, desuden forbedres yderligere i hele det europæiske forskningsrum. Der er i den forbindelse brug for at knytte stærkere bånd til især det europæiske uddannelsesområde, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond (ESF+).
Europa er et kraftcenter for videnskab med omkring 1,8 millioner forskere, som arbejder på tusindvis af universiteter og forskningscentre og hos verdensførende virksomheder. Det anslås imidlertid, at EU vil få brug for at uddanne og ansætte næsten en million nye forskere inden 2027 for at nå de mål, der er sat for øgede investeringer i forskning og innovation. Behovet er særlig akut i den ikke-akademiske sektor.
EU skal øge indsatsen for at tiltrække flere unge kvinder og mænd til at forfølge en forskerkarriere, tiltrække forskere fra tredjelande, fastholde sine egne forskere og sørge for, at europæiske forskere, som arbejder andetsteds, kommer tilbage til Europa.
Med henblik på at nå disse mål bør der også lægges vægt på ordninger, der giver forskere af begge køn større fleksibilitet til at sikre en ligevægt mellem arbejds- og familieliv.
Mobilitetsprogrammer skal også sikre reelle lige muligheder og omfatte specifikke foranstaltninger med henblik på fjernelse af hindringer for forskeres og navnlig kvindelige forskeres mobilitet.
For at sikre synergier og udbrede ekspertise i bredere forstand vil "kvalitetsstemplet" (Seal of Excellence) fortsat blive anvendt i forbindelse med indkaldelser under MSCA, og de betingelser, under hvilke forskerne arbejder, skal desuden forbedres yderligere i hele det europæiske forskningsrum. Der er i den forbindelse brug for at knytte stærkere bånd til især det europæiske uddannelsesområde, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond (ESF+).
Disse udfordringer kan bedst håndteres på EU-niveau grundet deres systemiske karakter og den tværnationale tilgang, der kræves for at løse problemerne.
Disse udfordringer kan bedst håndteres på EU-niveau grundet deres systemiske karakter og den tværnationale tilgang, der kræves for at løse problemerne.
Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne (MSCA) fokuserer på forskning i topklasse, som er fuldt ud "bottom-up" og åben over for alle forsknings- og innovationsområder fra grundforskning til markedsføring og innovationstjenester. Det omfatter forskningsområder, der er dækket af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom). Hvis der opstår særlige behov, og yderligere finansieringskilder bliver tilgængelige, kan MSCA målrette visse aktiviteter mod udfordringer (herunder indkredsede missioner), typer af forsknings- og innovationsinstitutioner eller mod geografiske områder som reaktion på udviklingen i de europæiske krav til færdigheder, forskeruddannelse, karriereudvikling og vidensudveksling.
Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne (MSCA) fokuserer på forskning i topklasse, som er fuldt ud "bottom-up" og åben over for alle forsknings- og innovationsområder fra grundforskning til markedsføring og innovationstjenester. Det omfatter forskningsområder, der er dækket af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom). Hvis der opstår særlige behov, og yderligere finansieringskilder bliver tilgængelige, kan MSCA målrette visse typer af aktiviteter mod udfordringer (herunder indkredsede missioner), og visse typer af forsknings- og innovationsinstitutioner eller mod geografiske områder som reaktion på udviklingen i de europæiske krav til færdigheder, forskeruddannelse, karriereudvikling og vidensudveksling.
MSCA er det primære instrument på EU-niveau til tiltrækning af forskere fra tredjelande til Europa og yder som sådan et stort bidrag til det globale forsknings- og innovationssamarbejde. Det er dokumenteret, at MSCA ikke kun har en positiv virkning på enkeltpersoner og organisationer og på systemniveau, men at de også skaber banebrydende forskningsresultater med stor gennemslagskraft og bidrager betydeligt til håndteringen af samfundsmæssige og strategiske udfordringer. Langsigtede investeringer i mennesker betaler sig, hvilket ses i det antal Nobelprisvindere, som enten er tidligere MSCA-stipendiater eller -vejledere.
MSCA er, sammen med EFR, det primære instrument på EU-niveau til tiltrækning af forskere fra tredjelande til Europa og yder som sådan et stort bidrag til det globale forsknings- og innovationssamarbejde. Det er dokumenteret, at MSCA ikke kun har en positiv virkning på enkeltpersoner og organisationer og på systemniveau, men at de også skaber banebrydende forskningsresultater med stor gennemslagskraft og bidrager betydeligt til håndteringen af samfundsmæssige og strategiske udfordringer. Langsigtede investeringer i mennesker betaler sig, hvilket ses i det antal Nobelprisvindere, som enten er tidligere MSCA-stipendiater eller -vejledere.
Gennem global forskningskonkurrence mellem videnskabsfolk og mellem værtsorganisationer fra både den akademiske og ikke-akademiske sektor og gennem skabelse og deling af højkvalitetsviden på tværs af landegrænser, sektorer og fagområder bidrager MSCA især til opnåelse af målene for dagsordenen for beskæftigelse, vækst og investeringer, EU's globale strategi og FN's mål for bæredygtig udvikling.
Gennem global forskningskonkurrence mellem videnskabsfolk og mellem værtsorganisationer fra både den akademiske og ikke-akademiske sektor og gennem skabelse og deling af højkvalitetsviden på tværs af landegrænser, sektorer og fagområder bidrager MSCA især til opnåelse af målene for dagsordenen for beskæftigelse, vækst og investeringer, EU's globale strategi og FN's mål for bæredygtig udvikling.
MSCA er med til at gøre det europæiske forskningsrum mere effektivt, konkurrencedygtigt og attraktivt på globalt plan. Dette kan nås ved at fokusere på en ny generation af højt kvalificerede forskere og yde støtte til fremspirende talenter i og uden for EU, fremme udbredelsen og anvendelsen af ny viden og idéer i europæiske politikker, økonomien og samfundet, bl.a. via forbedret videnskabelig kommunikation og offentlige oplysningsforanstaltninger, ved at lette samarbejdet mellem forskningsorganisationer, og ved at en klart strukturerende effekt på det europæiske forskningsrum, forfægte et åbent arbejdsmarked og sætte standarder for kvalitetsuddannelse, attraktive ansættelsesvilkår og åben rekruttering for alle forskere.
MSCA er med til at gøre det europæiske forskningsrum mere effektivt, konkurrencedygtigt og attraktivt på globalt plan. Dette kan nås ved at fokusere på en ny generation af højt kvalificerede forskere og yde støtte til fremspirende talenter i og uden for EU, fremme udbredelsen og anvendelsen af ny viden og idéer i europæiske politikker, økonomien og samfundet, bl.a. via forbedret videnskabelig kommunikation og offentlige oplysningsforanstaltninger, ved at lette samarbejdet mellem forskningsorganisationer, og ved at en klart strukturerende effekt på det europæiske forskningsrum, forfægte et åbent arbejdsmarked og sætte standarder for kvalitetsuddannelse, attraktive ansættelsesvilkår og åben og gennemsigtig rekruttering for alle forskere.
Ændring 28
Forslag til afgørelse
Bilag I – del I – punkt 2 – underpunkt 2.2 – underpunkt 2.2.2 – afsnit 1
EU har brug for et stærkt, modstandsdygtigt og kreativt grundlag af menneskelige ressourcer, som har den rigtige kombination af kvalifikationer, der kan imødekomme arbejdsmarkedets fremtidige behov, og som kan være innovative og omdanne viden og idéer til produkter og tjenester med økonomiske og samfundsmæssige fordele. Dette kan nås ved at uddanne forskerne, så de kan videreudvikle deres centrale forskningskompetencer og øge deres overførbare færdigheder som eksempelvis et kreativt og foretagsomt tankesæt. De vil således være rustet til at håndtere eksisterende og fremtidige globale udfordringer samt forbedre deres karrieremuligheder og innovationspotentiale.
EU har brug for et stærkt, modstandsdygtigt og kreativt grundlag af menneskelige ressourcer, som har den rigtige kombination af kvalifikationer, der kan imødekomme arbejdsmarkedets fremtidige behov, og som kan være innovative og omdanne viden og idéer til produkter og tjenester med videnskabelige, økonomiske og samfundsmæssige fordele. Dette kan nås ved at uddanne forskerne, så de kan videreudvikle deres centrale forskningskompetencer, øge deres overførbare færdigheder som eksempelvis et kreativt og foretagsomt tankesæt, herunder forståelsen af fordelene ved standarder i forbindelse med markedsføringen af nye produkter og tjenester. De vil således være rustet til at håndtere eksisterende og fremtidige globale udfordringer samt forbedre deres karrieremuligheder og innovationspotentiale. Dette kan, hvor det er relevant, opnås som supplement til EIT's uddannelsesforanstaltninger.
Ændring 29
Forslag til afgørelse
Bilag I – del I – punkt 2 – underpunkt 2.2 – underpunkt 2.2.3
2.2.3.  Styrkelse af den menneskelige kapital og udvikling af færdigheder i det europæiske forskningsrum
2.2.3.  Styrkelse af de menneskelige ressourcer og udvikling af færdigheder i det europæiske forskningsrum
For at fremme topkvalitet, øge samarbejdet mellem forskningsorganisationer og skabe en positiv strukturerende virkning, skal uddannelsesstandarder af høj kvalitet, gode arbejdsbetingelser og effektiv karriereudvikling for forskerne være mere udbredt i det europæiske forskningsrum. Dette vil bidrage til at modernisere eller forbedre forskningsuddannelsesprogrammer og -systemer såvel som øge institutionernes tiltrækningskraft på verdensplan.
For at fremme topkvalitet, øge samarbejdet mellem forskningsorganisationer og skabe en positiv strukturerende virkning, skal uddannelsesstandarder af høj kvalitet, gode arbejdsbetingelser og effektiv karriereudvikling for forskerne være mere udbredt i det europæiske forskningsrum. Dette vil bidrage til at modernisere eller forbedre forskningsuddannelsesprogrammer og -systemer, der er udviklet i samarbejde med andre dele af Horisont Europa, såvel som øge institutionernes tiltrækningskraft på verdensplan.
Hovedlinjer
Hovedlinjer
–  Uddannelsesprogrammer, som skal fremme topkvalitet og udbrede bedste praksis på tværs af institutioner og forsknings- og innovationssystemer
–  Uddannelsesprogrammer, som skal fremme topkvalitet og udbrede bedste praksis på tværs af institutioner og forsknings- og innovationssystemer
–  Samarbejde, produktion og formidling af viden inden for EU og med tredjelande.
–  Samarbejde, produktion og formidling af viden inden for EU og med tredjelande.
Ændring 30
Forslag til afgørelse
Bilag I – del I – punkt 2 – underpunkt 2.2 – underpunkt 2.2.5
2.2.5.  Øget oplysning af offentligheden
2.2.5.  Øget oplysning af offentligheden
Kendskabet til programmets aktiviteter og offentlighedens anerkendelse af forskerne skal øges i og uden for EU for at styrke MSCA's globale profil og udvikle en bedre forståelse for den betydning, forskernes arbejde har for borgernes dagligdag, ligesom det skal tilskynde unge til at forfølge en forskerkarriere. Dette kan nås gennem bedre formidling, udnyttelse og spredning viden og praksis.
Kendskabet til programmets aktiviteter og offentlighedens anerkendelse af forskerne skal øges i og uden for EU for at styrke MSCA's globale profil og udvikle en bedre forståelse for den betydning, forskernes arbejde har for borgernes dagligdag, ligesom det skal tilskynde unge, navnlig kvinder, til at forfølge en forskerkarriere. Dette kan nås gennem bedre formidling, udnyttelse og spredning viden og praksis.
Hovedlinjer
Hovedlinjer
–  Offentlige oplysningsinitiativer, som øger interessen i forskningskarrierer, særlig blandt de unge.
–  Offentlige oplysningsinitiativer, som øger interessen i forskningskarrierer, særlig blandt de unge.
–  Bevidsthedsskabende aktiviteter, som skal øge kendskabet til MSCA og deres globale profil og synlighed.
–  Bevidsthedsskabende aktiviteter, som skal øge kendskabet til MSCA og deres globale profil og synlighed.
–  Spredning og samling af viden gennem samarbejde på tværs af projekter og andre netværksaktiviteter såsom alumneorganisationer.
–  Spredning og samling af viden gennem samarbejde på tværs af projekter og andre netværksaktiviteter såsom alumneorganisationer og nationale kontaktpunkter.
Ændring 31
Forslag til afgørelse
Bilag I – del I – punkt 3 – underpunkt 3.1
3.1.  Baggrund
3.1.  Baggrund
De eksisterende forskningsinfrastrukturer yder centrale tjenester til forsknings- og innovationssamfundene, idet de spiller en afgørende rolle med hensyn til at udvide videngrænserne. Støtte til forskningsinfrastrukturer på EU-niveau hjælper med at afhjælpe problemerne i en virkelighed, hvor de nationale forskningsinfrastrukturer og den videnskabelige topkvalitet i mange tilfælde er spredt, og med at håndtere den begrænsede formidling af viden på tværs af siloer.
De eksisterende forskningsinfrastrukturer yder centrale tjenester til forsknings- og innovationssamfundene, idet de spiller en afgørende rolle med hensyn til at udvide videngrænserne. Støtte til alle typer forskningsinfrastrukturer på EU-niveau, herunder små og mellemstore forskningsinfrastrukturer, der finansieres af EFRU, hjælper med at afhjælpe problemerne i en virkelighed, hvor de nationale og regionale forskningsinfrastrukturer, der supplerer og ajourfører den videnskabelige topkvalitet, i mange tilfælde er spredt, og med at øge formidling af viden på tværs af siloer.
Det overordnede mål er at udruste Europa med varige forskningsinfrastrukturer i verdensklasse, der er tilgængelig for alle forskere i og uden for Europa, så deres potentiale for videnskabelige fremskridt og innovation kan udnyttes fuldt ud. Centrale målsætninger er at reducere fragmenteringen af forsknings- og innovationsøkosystemerne, forhindre dobbeltarbejde og sørge for bedre koordinering af udviklingen og anvendelsen af forskningsinfrastrukturer. Det er ligeledes afgørende at sørge for, at alle europæiske forskere har fri brugsret til forskningsinfrastrukturer gennem den europæiske åbne videnskabscloud, øget adgang til digitale forskningsressourcer, og især tage hånd om den nuværende suboptimale brug af åben forskning og åben datapraksis. EU er også nødt til at tage hånd om den hastigt voksende globale konkurrence om talenter ved at tiltrække forskere fra tredjelande til at komme og arbejde med europæiske forskningsinfrastrukturer i verdensklasse. Dertil kommer, at det er en væsentlig målsætning at øge den europæiske industris konkurrenceevne, støtte centrale teknologier og tjenester, som er relevante for forskningsinfrastrukturerne og deres brugere, og således forbedre forudsætningerne for levering af innovative løsninger.
Det overordnede mål er at udruste Europa med varige forskningsinfrastrukturer i verdensklasse, der er tilgængelig for alle forskere og innovatorer i og uden for Europa, så deres potentiale for videnskabelige fremskridt og innovation kan udnyttes fuldt ud. Centrale målsætninger er at reducere fragmenteringen af forsknings- og innovationsøkosystemerne, sikre løbende modernisering, forhindre dobbeltarbejde og sørge for bedre koordinering af udviklingen, anvendelsen og tilgængeligheden af forskningsinfrastrukturer.
Det er ligeledes afgørende at sørge for, at alle europæiske forskere har fri brugsret til forskningsinfrastrukturer gennem den europæiske åbne videnskabscloud, øget adgang til digitale forskningsressourcer, og især tage hånd om den nuværende suboptimale brug af åben forskning og åben datapraksis. EU er også nødt til at tage hånd om den hastigt voksende globale konkurrence om talenter ved at tiltrække forskere fra tredjelande til at komme og arbejde med europæiske forskningsinfrastrukturer i verdensklasse. Dertil kommer, at det er en væsentlig målsætning at øge den europæiske industris konkurrenceevne, støtte centrale teknologier og tjenester, som er relevante for forskningsinfrastrukturerne og deres brugere, og således forbedre forudsætningerne for levering og brug af innovative løsninger.
Tidligere rammeprogrammer har ydet et betydeligt bidrag til en mere effektiv brug af nationale infrastrukturer, ligesom de med Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer (ESFRI) har været med til at udvikle en sammenhængende og strategistyret tilgang til den politiske beslutningsproces vedrørende de paneuropæiske forskningsinfrastrukturer. Denne strategiske tilgang har skabt klare fordele, herunder reducering af dobbeltarbejde med en generelt mere effektiv brug af ressourcer såvel som standardiseringsprocesser og -procedurer.
Tidligere rammeprogrammer har ydet et betydeligt bidrag til en mere effektiv brug af nationale infrastrukturer og til fjernelse af hindringerne for tværnational adgang, ligesom de med Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer (ESFRI) har været med til at udvikle en sammenhængende og strategistyret tilgang til den politiske beslutningsproces vedrørende de paneuropæiske forskningsinfrastrukturer. Denne strategiske tilgang har skabt klare fordele, herunder reducering af dobbeltarbejde med en generelt mere effektiv brug af ressourcer såvel som standardiserings- og harmoniseringsprocesser og -procedurer. Styrkelse og åbning af eksisterende FoI-netværk af topkvalitet og etablering af nye netværk, hvor det er relevant, vil også være en prioritet under dette afsnit.
EU-støttede aktiviteter vil skabe merværdi gennem sammenlægning og optimering af eksisterende forskningsinfrastrukturer sideløbende med indsatsen for udvikling af nye infrastrukturer, etablering af den europæiske åbne videnskabscloud som et effektivt skalerbart og bæredygtigt miljø for datadreven forskning, sammenkobling af nationale og regionale forsknings- og uddannelsesnetværk, udbygning og sikring af netværksinfrastrukturer af høj kapacitet til enorme mængder data og adgang til digitale ressourcer på tværs af grænser og domæner, overvinding af barrierer, der forhindrer de bedste forskerhold i at anvende de bedste forskningsinfrastrukturtjenester i EU, fremme af innovationspotentialet ved forskningsinfrastrukturer, hvor der er fokus på teknologisk udvikling og fælles innovation såvel som øget brug af forskningsinfrastrukturer i industrien.
EU-støttede aktiviteter vil skabe merværdi gennem sammenlægning og optimering af eksisterende forskningsinfrastrukturer, herunder e-infrastrukturer, sideløbende med indsatsen for udvikling af nye infrastrukturer, etablering af den europæiske åbne videnskabscloud som et effektivt skalerbart og bæredygtigt miljø for datadreven forskning, sammenkobling af nationale og regionale forsknings- og uddannelsesnetværk, udbygning og sikring af netværksinfrastrukturer af høj kapacitet til enorme mængder data og adgang til digitale ressourcer på tværs af grænser og domæner, overvinding af barrierer, der forhindrer de bedste forskerhold i at anvende de bedste forskningsinfrastrukturtjenester i EU, fremme af innovationspotentialet ved forskningsinfrastrukturer, hvor der er fokus på teknologisk udvikling og fælles innovation såvel som øget brug af forskningsinfrastrukturer i industrien.
Den internationale dimension af EU's forskningsinfrastrukturer skal styrkes for at øge samarbejdet med internationale kollegaer og den internationale deltagelse i europæiske forskningsinfrastrukturer til gensidig gavn.
Den internationale dimension af EU's forskningsinfrastrukturer skal styrkes for at øge samarbejdet, adgangen og konnektiviteten med internationale kollegaer og den internationale deltagelse i europæiske forskningsinfrastrukturer til gensidig gavn.
Aktiviteterne vil bidrage til forskellige mål for bæredygtig udvikling (SDG) såsom: SDG 3 — Sundhed og trivsel, SDG 7 — Bæredygtig energi, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur og SDG 13 — Klimaindsats.
Aktiviteterne vil bidrage til forskellige mål for bæredygtig udvikling (SDG) såsom: SDG 3 — Sundhed og trivsel, SDG 7 — Bæredygtig energi, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur og SDG 13 — Klimaindsats.
Ændring 32
Forslag til afgørelse
Bilag I – del I – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.1
3.2.1.  Konsolidering af landskabet for europæiske forskningsinfrastrukturer
3.2.1.  Konsolidering af landskabet for europæiske forskningsinfrastrukturer
Etableringen, driften og den langsigtede bæredygtighed ved de forskningsinfrastrukturer, som ESFRI har indkredset, er afgørende for, at EU kan sikre en førerposition inden for frontlinjeforskning, skabelse og brug af viden og de europæiske industriers konkurrenceevne.
Etableringen, driften og den langsigtede bæredygtighed ved forskningsinfrastrukturer, herunder de infrastrukturer, som ESFRI har indkredset, samt maksimering af deres inddragelse i Horisont Europa-projekter af topkvalitet, er afgørende for, at EU kan sikre en førerposition inden for frontlinjeforskning, skabelse og brug af viden og de europæiske industriers konkurrenceevne.
Den europæiske åbne videnskabscloud bør blive en effektiv og omfattende leveringskanal for forskningsinfrastrukturtjenester og bør stille næste generation af datatjenester til indsamling, lagring, behandling (f.eks. analyse, simulering, visualiseringstjenester) til rådighed for Europas forskersamfund og dele store mængder videnskabelige data. Videnskabsclouden kan ligeledes give forskere i Europa adgang til størstedelen af de data, der er genereret og indsamlet af forskningsinfrastrukturer, og til højtydende databehandling og exaskala-ressourcer anvendt i den europæiske datainfrastruktur (EDI).
Den europæiske åbne videnskabscloud bør blive en effektiv og omfattende leveringskanal for forskningsinfrastrukturtjenester og bør give Europas forskersamfund mulighed for at udvikle næste generation af datatjenester til indsamling, lagring, behandling (f.eks. analyse, simulering, visualiseringstjenester) og dele store mængder videnskabelige data. Videnskabsclouden kan ligeledes give forskere i Europa tjenester, som tilskynder til at opbevare og behandle størstedelen af de kvalitetskontrollerede data, der er genereret og indsamlet af forskere i og uden for forskningsinfrastrukturer, og bør også give adgang til højtydende databehandling og exaskala-ressourcer anvendt i den europæiske datainfrastruktur (EDI) 13.
Det paneuropæiske forsknings- og uddannelsesnetværk vil forbinde og muliggøre fjernadgang til forskningsinfrastrukturer og forskningsressourcer ved at etablere forbindelser mellem universiteter, forskningsinstitutter og forsknings- og innovationssamfund på EU-niveau og internationale forbindelser til partnernetværk på verdensplan.
Det paneuropæiske forsknings- og uddannelsesnetværk vil forbinde og muliggøre fjernadgang til forskningsinfrastrukturer og forskningsressourcer ved at etablere forbindelser mellem universiteter, forskningsinstitutter og forsknings- og innovationssamfund på EU-niveau og internationale forbindelser til partnernetværk på verdensplan.
Hovedlinjer
Hovedlinjer
–  De paneuropæiske forskningsinfrastrukturers livscyklus gennem udformning af nye forskningsinfrastrukturer, deres forberedelses- og gennemførelsesfase, deres drift i den tidlige fase i komplementaritet med andre finansieringskilder såvel som sammenlægning og optimering af økosystemet af forskningsinfrastrukturer ved at overvåge ESFRI's milepæle og fremme aftaler om levering af tjenesteydelser, udviklinger, fusioner eller afvikling af paneuropæiske forskningsinfrastrukturer
–  De paneuropæiske forskningsinfrastrukturers livscyklus gennem udformning af nye forskningsinfrastrukturer, deres forberedelses- og gennemførelsesfase, deres drift i den tidlige fase i komplementaritet med andre finansieringskilder såvel som sammenlægning og optimering af økosystemet af forskningsinfrastrukturer ved at overvåge ESFRI's milepæle og fremme aftaler om levering af tjenesteydelser, udviklinger, fusioner eller afvikling af paneuropæiske forskningsinfrastrukturer
–  Den europæiske åbne videnskabscloud, herunder: leveringskanalens skalerbarhed og bæredygtighed, effektiv sammenlægning af europæiske, nationale, regionale og institutionelle ressourcer, dens tekniske og politiske udvikling med henblik på håndtering af nye forskningsbehov og -krav (f.eks. brug af følsomme datasæt, indbygget privatlivsbeskyttelse), datainteroperabilitet og overholdelse af FAIR-principperne samt et bredere brugergrundlag.
–  Den europæiske åbne videnskabscloud, herunder: leveringskanalens skalerbarhed og bæredygtighed, effektiv sammenlægning af europæiske, nationale, regionale og institutionelle ressourcer, dens tekniske og politiske udvikling med henblik på håndtering af nye forskningsbehov og -krav (f.eks. brug af følsomme datasæt, indbygget privatlivsbeskyttelse), datainteroperabilitet og overholdelse af FAIR-principperne samt et bredere brugergrundlag.
–  Det paneuropæiske forsknings- og uddannelsesnetværk, som understøtter den europæiske åbne videnskabscloud og den europæiske datainfrastruktur og muliggør levering af højtydende databehandling/datatjenester i et cloudbaseret miljø, der er i stand til at håndtere enormt store datamængder og databehandlingsprocesser.
–  Det paneuropæiske forsknings- og uddannelsesnetværk, som understøtter den europæiske åbne videnskabscloud og den europæiske datainfrastruktur og muliggør levering af højtydende databehandling/datatjenester i et cloudbaseret miljø, der er i stand til at håndtere enormt store datamængder og databehandlingsprocesser.
__________________
__________________
13 Den europæiske datainfrastruktur (EDI) vil underbygge den europæiske åbne videnskabscloud ved at tilgængeliggøre højtydende computerkapacitet i verdensklasse og konnektivitet ved meget høje hastighed samt avancerede data- og softwaretjenester.
13 Den europæiske datainfrastruktur (EDI) vil underbygge den europæiske åbne videnskabscloud ved at tilgængeliggøre højtydende computerkapacitet i verdensklasse og konnektivitet ved meget høje hastighed samt avancerede data- og softwaretjenester.
Ændring 33
Forslag til afgørelse
Bilag I – del I – punkt 3 – underpunkt 3.2 – underpunkt 3.2.2
3.2.2.  Åbning, integrering og sammenkobling af forskningsinfrastrukturer
3.2.2.  Åbning, integrering og sammenkobling af forskningsinfrastrukturer
Forskningslandskabet vil blive væsentligt forbedret ved at sørge for, at det er åbent for vigtige internationale, nationale og regionale forskningsinfrastrukturer for alle EU-forskere, og ved at integrere deres tjenester, når det er nødvendigt, for at harmonisere adgangsbetingelserne, forbedre og øge leveringen af tjenesteydelser og tilskynde til en fælles udviklingsstrategi for højteknologiske komponenter og avancerede tjenester gennem innovationstiltag.
Forskningslandskabet vil blive væsentligt forbedret ved at sørge for, at det er åbent for vigtige internationale, nationale og regionale forskningsinfrastrukturer for alle EU-forskere og -innovatorer, og ved at integrere deres tjenester, når det er relevant, for at harmonisere adgangsbetingelserne, forbedre og øge leveringen af tjenesteydelser og tilskynde til en fælles udviklingsstrategi for højteknologiske komponenter og avancerede tjenester gennem innovationstiltag.
Hovedlinjer
Hovedlinjer
–  Netværk, som samler nationale og regionale finansieringskilder til forskningsinfrastrukturer om samfinansiering af forskeres tværnationale adgang
–  Netværk, som samler nationale og regionale finansieringskilder til forskningsinfrastrukturer om samfinansiering af forskeres tværnationale adgang
–  Netværk af paneuropæiske, nationale og regionale forskningsinfrastrukturer, som tager hånd om globale udfordringer vedrørende forskeradgang og harmonisering og forbedring af infrastrukturernes tjenester
–  Netværk af paneuropæiske, nationale og regionale forskningsinfrastrukturer, herunder små og mellemstore forskningsinfrastrukturer, vedrørende forskeradgang og harmonisering og forbedring af infrastrukturernes tjenester
–  Integrerede netværk af forskningsinfrastrukturer vedrørende udvikling og gennemførelse af en fælles strategi/køreplan for teknologisk udvikling, som er påkrævet for at forbedre deres tjenester, gennem et partnerskab med industrien, såvel som højteknologiske komponenter på områder som videnskabelig instrumentering samt stimulering af industriens brug af forskningsinfrastrukturer, f.eks. som eksperimenterende testfaciliteter.
–  Integrerede netværk af forskningsinfrastrukturer vedrørende udvikling og gennemførelse af en fælles strategi/køreplan for teknologisk udvikling, som er påkrævet for at forbedre deres tjenester, gennem et partnerskab med industrien, såvel som højteknologiske komponenter på områder som videnskabelig instrumentering samt stimulering af industriens brug af forskningsinfrastrukturer, f.eks. som eksperimenterende testfaciliteter.
Ændring 34
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II
GLOBALE UDFORDRINGER OG INDUSTRIEL KONKURRENCEEVNE
GLOBALE UDFORDRINGER OG EUROPÆISK INDUSTRIEL KONKURRENCEEVNE
Mange af de udfordringer, som EU står over for, er også globale udfordringer. Omfanget og kompleksiteten af problemerne er enormt, og der er brug for passende midler, ressourcer og tiltag for at finde løsninger. Det er præcis de områder, hvor EU skal arbejde sammen på intelligent, fleksibel og fælles vis til gavn for borgerne og deres velfærd.
I en sammenkoblet verden er mange af de udfordringer, som EU står over for, også globale. Omfanget og kompleksiteten af problemerne er enormt, og der er brug for passende finansielle og menneskelige ressourcer og tiltag for at finde løsninger. Det er præcis de områder, hvor EU skal arbejde sammen på intelligent, fleksibel og fælles vis til gavn for borgerne og deres velfærd.
Der kan — inden for rammerne af et internationalt samarbejde af hidtil uset omfang som anført i målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen om klimaændringer — opnås større virkninger ved at tilpasse aktionerne til andre nationer og regioner i verden. Partnere fra hele verden vil til gensidig gavn blive inviteret til at tage del i EU's indsats som en integreret del af forskningen og innovationen inden for bæredygtighed.
Der kan — inden for rammerne af et internationalt samarbejde af hidtil uset omfang som konkretiseret i målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen om klimaændringer — opnås større virkninger ved at tilpasse aktionerne til andre nationer og regioner i verden. Partnere fra hele verden vil til gensidig gavn blive inviteret til at tage del i EU's indsats som en integreret del af forskningen og innovationen inden for bæredygtighed.
Forskning og innovation er centrale drivkræfter for bæredygtig vækst og industriel konkurrenceevne, og vil bidrage til at finde løsninger på de eksisterende problemer for så hurtigt som muligt at vende den negative og farlige tendens, hvor der p.t. er en sammenhæng mellem økonomisk udvikling, brug af naturressourcer og samfundsmæssige problemer, og forvandle den til nye forretningsmuligheder.
Forskning og innovation er centrale drivkræfter for bæredygtig udvikling, inklusive vækst og industriel konkurrenceevne, og vil bidrage til at finde løsninger på de eksisterende problemer for så hurtigt som muligt at vende den negative og farlige tendens, hvor der p.t. er en sammenhæng mellem økonomisk udvikling, brug af naturressourcer og samfundsmæssige problemer, og forvandle den til nye job og forretningsmuligheder samt økonomisk, social og miljømæssig udvikling.
EU vil drage fordel som bruger og producent af teknologier og industrier, som viser, hvordan moderne, industrialiserede, bæredygtige, inklusive, åbne og demokratiske samfund og økonomier kan fungere og udvikle sig. Det voksende antal eksempler på forbindelsen mellem økonomi, miljø og samfund i fremtidens bæredygtige industrielle økonomi vil blive fremmet, hvad enten det drejer sig om sundhed og velvære for alle, inklusive og sikre samfund, tilgængelig ren energi og mobilitet, en digitaliseret økonomi og et digitalt samfund, en tværfaglig og kreativ industri, rum-, hav- eller landbaserede løsninger, fødevare- og ernæringsløsninger, bæredygtig brug af naturressourcer, klimabeskyttelse og -tilpasning, som alle genererer velfærd i Europa og skaber beskæftigelse af højere kvalitet. Den industrielle omstilling vil være afgørende.
EU vil drage fordel som bruger og producent af viden, teknologier og industrier. Det kan vise, hvordan moderne, industrialiserede, bæredygtige, inklusive, åbne og demokratiske samfund og økonomier kan fungere og udvikle sig. Det voksende antal eksempler på forbindelsen mellem økonomi, miljø og samfund i fremtidens bæredygtige industrielle økonomi vil blive fremmet, hvad enten det drejer sig om sundhed og velvære for alle, inklusive og kreative samfund eller sikre samfund tilgængelig ren energi og mobilitet, en digitaliseret økonomi og et digitalt samfund, en tværfaglig og effektiv industri, rum-, hav- eller landbaserede løsninger, fødevare- og ernæringsløsninger, bæredygtig brug af naturressourcer, klimabeskyttelse og -tilpasning, som alle genererer velfærd i Europa og skaber beskæftigelse af højere kvalitet. Den industrielle omstilling vil være afgørende.
Forskning og innovation under denne søjle af Horisont Europa er grupperet i integrerede aktivitetsklynger. Frem for at fokusere på sektorer sigter investeringerne på systemiske forandringer for vores samfund og økonomi langs en bæredygtighedsvektor. Forandringerne kan dog kun nås, hvis alle aktører, både private og offentlige, går sammen om at udforme og skabe forskning og innovation, idet de samler slutbrugere, forskere, teknologer, producenter, innovatorer, virksomheder, undervisere, borgere og civilsamfundsorganisationer. Der er derfor ikke nogen af de tematiske klynger, som kun er beregnet til ét sæt aktører.
Forskning og innovation under denne søjle af Horisont Europa er grupperet i integrerede aktivitetsklynger. Frem for at fokusere på sektorer sigter investeringerne på systemiske forandringer for vores samfund og økonomi, der følger en inklusiv bæredygtighedsvektor. Forandringerne kan dog kun nås, hvis alle aktører, både private og offentlige, går sammen om at udforme og skabe forskning og innovation, idet de samler slutbrugere, forskere, videnskabsfolk, teknologer, designere, producenter, innovatorer, virksomheder, undervisere, borgere og civilsamfundsorganisationer. Der er derfor ikke nogen af de tematiske klynger, som kun er beregnet til ét sæt aktører.
Klynger vil fremme videnskabelse i alle dens faser, herunder forskningsaktiviteter i den tidlige fase, suppleret med tværgående støtte til ambitiøse, langsigtede og storstilede forskningsinitiativer, der er rettet mod fremtidige og opdukkende teknologier (FET flagskibe), som blev indledt under det tidligere rammeprogram: Projektet om menneskehjernen, Graphene, kvanteteknologi og fremtidige batteriteknologier.
Klyngerne vil udvikle sig og anvende digitale teknologier, centrale støtteteknologier og fremspirende teknologier som del af en fælles strategi, der skal styrke EU's industrielle førerposition. Der vil, hvis det er hensigtsmæssigt, blive brugt EU-rumunderstøttede data og tjenester.
Klyngerne vil også udvikle sig og anvende digitale teknologier, centrale støtteteknologier og fremtidige teknologier som del af en fælles strategi, der skal styrke EU's industrielle førerposition. Der vil, hvis det er hensigtsmæssigt, blive brugt EU-rumunderstøttede data og tjenester.
Der vil blive ydet støtte til at bringe teknologier fra laboratoriet ud på markedet og udvikle applikationer, herunder pilotlinjer og demonstratorer, samt foranstaltninger, der skal stimulere markedsudbredelse og sætte skub i den private sektors engagement. Synergier med andre programmer vil blive maksimeret.
Der vil blive ydet støtte til at bringe teknologier fra laboratoriet ud på markedet og udvikle applikationer, herunder pilotlinjer og demonstratorer, samt foranstaltninger, der skal stimulere markedsudbredelse og sætte skub i den private sektors engagement. Synergier med andre dele af Horisont Europa, navnlig EIT, samt andre programmer vil blive maksimeret.
Klyngerne vil booste hurtig indførelse af helt ny innovation i EU via en bred vifte af indlejrede aktiviteter, herunder kommunikation, formidling, udnyttelse og standardisering samt støtte til ikke-teknologisk innovation og innovative leveringsmekanismer, og således bidrage til at skabe innovationsvenlige samfundsmæssige og lovgivningsmæssige vilkår og markedsvilkår som eksempelvis innovationsaftaler. Innovative løsninger, som stammer fra forsknings- og innovationsaktiviteter, vil blive iværksat og målrettet offentlige og private investorer såvel som andre relevante EU-programmer og nationale programmer.
Klyngerne vil booste hurtig indførelse af helt ny innovation i EU, samtidig med at dens indvirkninger på samfundet undersøges, via en bred vifte af indlejrede aktiviteter, herunder kommunikation, formidling, udnyttelse og standardisering samt støtte til ikke-teknologisk innovation og innovative leveringsmekanismer, og således bidrage til at skabe innovationsvenlige samfundsmæssige og lovgivningsmæssige vilkår og markedsvilkår som eksempelvis innovationsaftaler. Innovative løsninger, som stammer fra forsknings- og innovationsaktiviteter, vil blive iværksat og målrettet mobilisering af offentlige og private investorer såvel som andre relevante EU-programmer og nationale programmer.
Der vil blive lagt særlig vægt på støtte til SMV'er under søjle 2, i samarbejdsafsnit og via et målrettet, tilskudsbaseret SMV-instrument med én støttemodtager. Alle klynger skal afsætte et passende beløb til SMV-instrumentet, som fuldt ud vil være baseret på bottom-up-princippet, med løbende åbne indkaldelser og et antal skæringsdatoer, der udelukkende er helliget gradvis innovation. Kun SMV'er kan ansøge om støtte, herunder via samarbejde eller underentrepriser. Projekterne skal have en klar europæisk dimension og skal bidrage til europæisk merværdi.
Støtte via SMV-instrumentet vil blive ydet i tre faser baseret på modellen for Horisont Europa:
—  Fase 1: Vurdering af koncept og gennemførlighed:
SMV'er modtager finansiering til at udforske den videnskabelige eller tekniske gennemførlighed og det kommercielle potentiale i en ny idé (proof-of-concept) for at kunne udvikle et innovationsprojekt. Et positivt resultat af denne vurdering, hvori der lægges vægt på forbindelsen mellem projektemnet og de potentielle brugeres/køberes behov, giver mulighed for finansiering i den eller de følgende fase(r).
—  Fase 2: FoU, demonstration, markedsintroduktion:
Under behørigt hensyn til konceptet om en kuponordning støttes forskning og udvikling med særligt fokus på demonstrationsaktiviteter (test, prototype, opskaleringsundersøgelser, design, pilotprojekter vedrørende innovative processer, produkter og tjenester, validering, resultatkontrol mv.) og markedsintroduktion samt inddragelse af slutbrugere og potentielle kunder tilskyndes. Innovationskuponer vil fremme inddragelsen af unge iværksættere.
—  Fase 3: Kommercialisering:
Denne fase giver ikke anden direkte finansiering end støtteaktiviteter, men har til formål at lette adgangen til privat kapital og innovationsfremmende miljøer. Der vil blive planlagt forbindelser til EIC og InvestEU. SMV'er vil også nyde godt af støtteforanstaltninger som netværk, uddannelse, coaching og rådgivning. Derudover kan denne del forbindes med foranstaltninger til fremme af prækommercielle indkøb og indkøb af innovative løsninger.
Ændring 35
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 1 – nr. 1.1
1.1.  Baggrund
1.1.  Baggrund
Den europæiske søjle for sociale rettigheder slår fast, at alle har ret til rettidig adgang til prismæssigt overkommelige, forebyggende og helbredende sundhedsydelser af god kvalitet. Dette understreger EU's engagement med hensyn til FN's mål for bæredygtig udvikling om inden 2030 at opnå universel sundhedsdækning for alle uanset alder, så ingen lades i stikken, og der sættes en stopper for undgåelige dødsfald.
Den europæiske søjle for sociale rettigheder slår fast, at alle har ret til rettidig adgang til prismæssigt overkommelige, forebyggende og helbredende sundhedsydelser af god kvalitet. Dette understreger EU's engagement med hensyn til FN's mål for bæredygtig udvikling om inden 2030 at opnå universel sundhedsdækning for alle uanset alder, så ingen lades i stikken, og der sættes en stopper for undgåelige dødsfald.
En sund befolkning er afgørende for et stabilt, bæredygtigt og inklusivt samfund, og forbedringer på sundhedsområdet er afgørende for at nedbringe fattigdommen, skabe sociale fremskridt og velstand og øge den økonomiske vækst. Ifølge OECD er en forbedring på 10 % i den forventede levetid forbundet med en øget økonomisk vækst på 0,3-0,4 % om året. Den forventede levetid i EU er steget med 12 år, siden den for første gang blev fastsat, takket være de gevaldige forbedringer, der er opnået med hensyn til befolkningens livskvalitet, uddannelse, sundhed og pleje. I 2015 var den overordnede forventede levetid ved fødslen 80,6 år i EU mod 71,4 år på verdensplan. I de senere år er den steget i EU med gennemsnitligt tre måneder om året.
En sund befolkning er afgørende for et stabilt, bæredygtigt og inklusivt samfund, og forbedringer på sundhedsområdet er afgørende for at nedbringe fattigdommen, skabe sociale fremskridt og velstand og øge den økonomiske vækst. Ifølge OECD er en forbedring på 10 % i den forventede levetid forbundet med en øget økonomisk vækst på 0,3-0,4 % om året. Den forventede levetid i EU er steget med 12 år, siden den for første gang blev fastsat, takket være de gevaldige forbedringer, der er opnået med hensyn til livskvalitet, herunder uddannelse og sundhed. I 2015 var den overordnede forventede levetid ved fødslen 80,6 år i EU mod 71,4 år på verdensplan. I de senere år er den steget i EU med gennemsnitligt tre måneder om året.
Forskning inden for sundhed og innovation har i den forbindelse spillet en betydelig rolle, hvilket også er tilfældet, når det drejer sig om at forbedre produktiviteten og kvaliteten inden for sundhedsindustrien. EU står dog fortsat over for nye, fremvoksende eller vedvarende udfordringer, som truer borgerne og den offentlige sundhed, sundhedssystemernes og de sociale beskyttelsessystemer bæredygtighed såvel som sundhedsindustriens konkurrenceevne. Store sundhedsudfordringer i EU omfatter mangel på effektiv sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, opståen af ikkeoverførbare sygdomme, spredning af antimikrobiel resistens over for lægemidler og opståen af smitsomme epidemier, øget miljøforurening, vedvarende uligheder på sundhedsområdet blandt og inden for lande, der i uforholdsmæssig grad rammer mennesker, som befinder sig i ugunstige eller sårbare faser af livet, opdagelse, forståelse, kontrol, forebyggelse og afbødning af sundhedsrisici i et hurtigt skiftende socialt, urbant og naturligt miljø, de voksende omkostninger for Europas sundhedssystemer og den gradvise indførelse af personaliserede medicintilgange samt digitalisering af sundhed og pleje, det voksende pres på Europas sundhedsindustri for at forblive konkurrencedygtig inden for sundhedsinnovation og udvikling heraf over for nye globale spillere.
Forskning inden for sundhed og innovation har i den forbindelse spillet en betydelig rolle, hvilket også er tilfældet, når det drejer sig om at forbedre produktiviteten og kvaliteten inden for sundhedsindustrien og om at sikre vidensgrundlaget for sundere mennesker og bedre patientpleje. Sundhedsforskning har unikke træk, idet den er tæt knyttet til og indgår i et samspil med innovation, patientpleje og folkesundhed og foregår i et tværfagligt miljø med komplekse regler.
EU står dog fortsat over for nye, fremvoksende eller vedvarende udfordringer, som truer borgerne og den offentlige sundhed, sundhedssystemernes og de sociale beskyttelsessystemer bæredygtighed såvel som sundhedsindustriens konkurrenceevne. Store sundhedsudfordringer i EU omfatter de øgede tilfælde af kræft, mangel på effektiv sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, opståen af ikkeoverførbare sygdomme, spredning af antimikrobiel resistens over for lægemidler og opståen af smitsomme epidemier, øget miljøforurening, vedvarende uligheder på sundhedsområdet blandt og inden for lande, der i uforholdsmæssig grad rammer mennesker, som befinder sig i ugunstige eller sårbare faser af livet, tidlig opdagelse, forståelse, kontrol, forebyggelse og afbødning af sundhedsrisici i et hurtigt skiftende socialt, urbant og naturligt miljø, forøgelse af antallet af sunde leveår, de høje priser på visse innovative sundhedsværktøjer og -teknologier for slutbrugere, de voksende omkostninger for Europas sundhedssystemer og den gradvise indførelse af præcisionsmedicintilgange, herunder den relevante forskning samt digitalisering af sundhed og pleje, det voksende pres på Europas sundhedsindustri for at forblive konkurrencedygtig inden for sundhedsinnovation og udvikling heraf over for nye globale spillere.
Digitale sundhedsløsninger har skabt mange muligheder for at løse plejemæssige problemer og tage hånd om andre nye problemer i forbindelse med det aldrende samfund. Udfordringerne omfatter også den fulde udnyttelse af den gradvise indførelse af de muligheder, som digitalisering inden for sundhed og pleje giver, uden at bringe retten til privatlivets fred og databeskyttelse i fare. Der er udviklet digitalt udstyr og software til at diagnosticere, behandle og lette patienters egenbehandling af sygdomme, herunder kroniske sygdomme. Digitale teknologier anvendes også i stigende grad i forbindelse med uddannelsen af læger og for at giver patienter og andre sundhedssektorbrugere mulighed for at tilgå, dele og oprette sundhedsoplysninger.
Disse sundhedsudfordringer er komplekse, indbyrdes forbundne og af global karakter, og de kræver tværfagligt, tværsektorielt og tværnationalt samarbejde. Forsknings- og innovationsaktiviteter vil skabe tætte forbindelser mellem opdagelses-, klinisk, epidemiologisk, miljø- og socioøkonomisk forskning og med reguleringsorienteret forskning. De vil udnytte den akademiske verdens og industriens kombinerede kompetencer og fremme deres samarbejde med sundhedstjenester, patienter, politiske beslutningstagere og borgere med henblik på at udnytte den offentlige finansiering og sikre, at resultaterne bliver anvendt i klinisk praksis og i sundhedssystemerne. De vil fremme strategisk samarbejde på EU-plan og internationalt plan med henblik på at samle den ekspertise, de kapaciteter og de ressourcer, som er nødvendige for at skabe stordriftsfordele, muligheder og hurtighed, og dele både de forventede fordele og de pågældende finansielle risici.
Nutidens sundhedsudfordringer er komplekse, indbyrdes forbundne og af global karakter, og de kræver tværfagligt, tværsektorielt, translationelt og tværnationalt samarbejde, herunder med lav- og mellemindkomstlande. Forskning og innovation vil skabe tætte forbindelser mellem klinisk, epidemiologisk, etisk, miljø- og socioøkonomisk forskning og med reguleringsorienteret forskning. De vil udnytte den akademiske verdens og industriens kombinerede kompetencer og fremme deres samarbejde med sundhedstjenester, patienter, politiske beslutningstagere, civilsamfundsorganisationer og borgere med henblik på at udnytte den offentlige finansiering og sikre, at resultaterne bliver anvendt i klinisk praksis og i sundhedssystemerne. De vil fremme strategisk samarbejde på EU-plan og internationalt plan med henblik på at samle den ekspertise, de kapaciteter og de ressourcer, som er nødvendige for at skabe stordriftsfordele, muligheder og hurtighed, og dele både de forventede fordele og de pågældende finansielle risici. Undersøgelser og forskning under denne klynge skal tage hensyn til kønsperspektivet og kønsforskelle.
Forskningen og innovationen i forbindelse med denne globale udfordring vil generere den videnbase, opbygge den forsknings- og innovationskapacitet og udvikle de løsninger, der er brug for for at fremme sundhed og forebyggelse, behandling og helbredelse af sygdomme. Forbedrede sundhedsresultater vil til gengæld betyde øget forventet levetid, sunde aktive liv, en produktiv erhvervsaktiv befolkning og bæredygtige sundheds- og plejesystemer.
Forskningen og innovationen i forbindelse med denne globale udfordring vil generere de menneskelige ressourcer og den videnbase, opbygge den forsknings- og innovationskapacitet og udvikle de løsninger, der er brug for for at fremme sundhed og forebyggelse, behandling og helbredelse af sygdomme. Forbedrede sundhedsresultater vil til gengæld betyde øget forventet levetid, generelt sunde og aktive liv, en produktiv erhvervsaktiv befolkning og bæredygtige sundheds- og plejesystemer. Innovation inden for hurtige diagnosticeringsteknikker og nye antibiotika kan forebygge udvikling af antimikrobiel resistens og vil blive fremmet.
Håndtering af store sundhedsudfordringer vil bidrage til EU's politiske mål og strategier, navnlig den europæiske søjle for sociale rettigheder, EU's digitale indre marked, EU-direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser og den europæiske One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens, og til gennemførelsen af EU's lovgivningsmæssige rammer. Det vil ligeledes støtte EU's forpligtelser i henhold til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og forpligtelserne inden for rammerne af andre af FN's organisationer og internationale initiativer, herunder Verdenssundhedsorganisationens (WHO) globale strategier og handlingsplaner.
Håndtering af store sundhedsudfordringer vil bidrage til EU's politiske mål og strategier, navnlig den europæiske søjle for sociale rettigheder, EU's digitale indre marked, EU-direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser og den europæiske One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens, og til gennemførelsen af EU's lovgivningsmæssige rammer. Det vil ligeledes støtte EU's forpligtelser i henhold til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og forpligtelserne inden for rammerne af andre af FN's organisationer og internationale initiativer, herunder Verdenssundhedsorganisationens (WHO) globale strategier og handlingsplaner.
En gruppe på højt plan (Styrelsesrådet for Sundhed) vil understøtte opnåelsen af disse mål. Den skal sikre samordning med andre europæiske og nationale forskningsprogrammer samt synergier mellem klyngen "Sundhed" og andre dele af Horisont Europa, herunder missioner og partnerskaber. Den vil være videnskabsledet og omfatte alle relevante interessenter med en høj grad af deltagelse af samfundet, borgere og patienter. Den skal have til opgave at yde styring og rådgivning i forbindelse med udarbejdelsen af arbejdsprogrammet og målsætningerne på sundhedsområdet.
Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 3 — Sundhed og trivsel og SDG 13 — Klimaindsats.
Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 3 — Sundhed og trivsel, SDG 13 — Klimaindsats og indirekte til SDG 1 — Afskaf fattigdom, SDG 5 — Ligestilling mellem kønnene, SDG 6 — Rent vand og sanitet og SDG 10 — Mindre ulighed.
Ændring 36
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 1 – nr. 1.2 – underpunkt 1.2.1
1.2.1.  Sundhed gennem hele livet
1.2.1.  Sundhed gennem hele livet
Mennesker, som befinder sig i sårbare stadier af livet (nyfødte, spædbørn, børn, teenagere, gravide og voksne tæt på pensionsalderen), herunder mennesker med handicap eller skader, har særlige sundhedsbehov, der kræver bedre forståelse og skræddersyede løsninger. Det vil gøre det muligt at reducere ulighederne på sundhedsområdet og forbedre sundhedsresultaterne til gavn for aktiv og sund aldring i løbet af livet, navnlig gennem en sund start på livet, der kan reducere risikoen for psykiske eller fysiske sygdomme senere i livet.
Mennesker, som befinder sig i sårbare stadier af livet (nyfødte, spædbørn, børn, teenagere, gravide og voksne tæt på pensionsalderen), herunder mennesker med handicap, særlige behov eller skader, har særlige sundhedsbehov, der kræver bedre forståelse og skræddersyede løsninger. Det vil gøre det muligt at reducere ulighederne på sundhedsområdet og forbedre sundhedsresultaterne til gavn for aktiv og sund aldring i løbet af livet, navnlig gennem en sund start på livet, der kan reducere risikoen for psykiske eller fysiske sygdomme senere i livet.
Hovedlinjer
Hovedlinjer
–  Tidlig udvikling og aldringsprocessen i løbet af livet
–  Aldersrelaterede sygdomme og aldringsprocessen i løbet af livet
–  Mødre, fædres, spædbørns og børns sundhed samt forældrenes rolle
–  Mødre, fædres, spædbørns og børns sundhed, herunder barnets og moderens overlevelse, samt forældrenes rolle
—  Sundhedsbehov og langsigtede konsekvenser forbundet med høj dødelighed og langsigtet morbiditet, særlig vedrørende spørgsmål i forbindelse med barndommen
–  Teenageres sundhedsbehov
–  Teenageres sundhedsbehov, herunder psykisk trivsel;
–  Sundhedskonsekvenser ved handicap og skader
–  Ætiologi for handicap og sundhedskonsekvenser ved handicap og skader
–  Uafhængige og aktive liv for ældre og/eller personer med handikap
–  Uafhængige og aktive liv for ældre og/eller personer med handikap
–  Sundhedsuddannelse og digitale færdigheder på sundhedsområdet.
–  Sundhedsuddannelse og digitale færdigheder på sundhedsområdet
—  Regenerering af gamle eller beskadigede organer eller vævsdele
—  Angiogenese, arteriel patologi, myokardiel iskæmi og hjertets strukturelle patologi og biomarkører og hjertekarsygdommes genetik
—  Behandling af kroniske sygdomme.
Ændring 37+276+277
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 1 – nr. 1.2 – underpunkt 1.2.2
1.2.2.  Miljømæssige og sociale sundhedsdeterminanter
1.2.2.  Miljømæssige og sociale sundhedsdeterminanter
Bedre forståelse for sundhedsmæssige drivkræfter og risikofaktorer, der er bestemt af det sociale, økonomiske og fysiske miljø, som mennesker færdes i derhjemme og på arbejdspladserne, herunder digitaliseringens indvirkning på sundheden, forurening, klimaforandringer og andre miljøspørgsmål, vil bidrage til at indkredse og afbøde sundhedsrisici og -trusler, reducere antallet af folk, der bliver syge og dør efter kemikalieeksponering og miljøforurening, støtte miljøvenlige, sunde, fleksible og bæredygtige leve- og arbejdsvilkår, fremme sund livsstil og sunde forbrugervaner og skabe et retfærdigt, inklusivt og pålideligt samfund.
Bedre forståelse for sundhedsmæssige drivkræfter og risikofaktorer, der er bestemt af det sociale, økonomiske og fysiske miljø, som mennesker færdes i derhjemme og på arbejdspladserne, herunder digitaliseringens indvirkning på sundheden, forurening, hurtig urbanisering, klimaforandringer og andre nationale og transnationale miljøspørgsmål, vil bidrage til at indkredse, forebygge og afbøde sundhedsrisici og -trusler, indkredse og reducere antallet af folk, der bliver syge og dør efter kemikalieeksponering og miljøforurening, støtte sikre, miljøvenlige, sunde, fleksible og bæredygtige leve- og arbejdsvilkår, fremme sund livsstil og sunde forbrugervaner og skabe et retfærdigt, inklusivt og pålideligt samfund.
Hovedlinjer
Hovedlinjer
–  Teknologier til vurdering af farer, udsættelse for og sundhedsmæssige konsekvenser ved kemikalier, forurenende stoffer og andre stressfaktorer, heriblandt miljømæssige og klimarelaterede stressfaktorer, og de kombinerede virkninger af forskellige stressfaktorer
–  Sikre og effektive teknologier og metodikker til vurdering af farer, udsættelse for og sundhedsmæssige konsekvenser ved kemikalier, forurenende stoffer og andre stressfaktorer, heriblandt miljømæssige og klimarelaterede stressfaktorer, og de kombinerede virkninger af forskellige stressfaktorer
–  Miljømæssige, beskæftigelsesmæssige, sociale og adfærdsmæssige faktorer, som påvirker menneskers fysiske og psykiske sundhed og velfærd, og deres interaktion, med særligt fokus på sårbare og dårligt stillede personer.
–  Miljømæssige, herunder bebyggede omgivelser (design og konstruktion), beskæftigelsesmæssige, økonomiske, politiske, sociale og adfærdsmæssige faktorer, som påvirker menneskers fysiske og psykiske sundhed og velfærd, og deres interaktion, med særligt fokus på sårbare og dårligt stillede personer, herunder personer med handicap.
–  Risikovurdering, -styring og kommunikation, understøttet af forbedrede værktøjer for evidensbaseret beslutningstagning, herunder alternativer til dyreforsøg.
–  Risikovurdering, -styring og kommunikation, herunder informationsdeling, understøttet af forbedrede værktøjer for evidensbaseret beslutningstagning, herunder alternativer til dyreforsøg.
–  Kapacitet og infrastrukturer til indsamling, deling og kombination af data om alle sundhedsdeterminanter, herunder eksponering, sundhed og sygdom på EU-niveau og internationalt niveau.
–  Kapacitet og infrastrukturer til indsamling, deling og kombination af data om alle sundhedsdeterminanter, herunder eksponering, sundhed og sygdom på EU-niveau og internationalt niveau.
–  Sundhedsfremme og primære forebyggelsesforanstaltninger.
–  Sundhedsfremme og primære forebyggelsesforanstaltninger.
–  Forskning i foranstaltninger til planlægning, gennemførelse og overvågning af rehabilitering gennem hele livet.
–  Forskning i foranstaltninger til at planlægge og gennemføre tidlige individuelle rehabiliteringsprogrammer for børn, der rammes af invaliderende sygdomme.
Ændring 38
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 1 – nr. 1.2 – underpunkt 1.2.3
1.2.3.  Ikkeoverførbare og sjældne sygdomme
1.2.3.  Ikkeoverførbare og sjældne sygdomme
Ikkeoverførbare sygdomme, herunder sjældne sygdomme, udgør en enorm sundheds- og samfundsmæssig udfordring og kræver mere effektive tilgange, når det drejer sig om forebyggelse, behandling og helbredelse, heriblandt personaliserede medicintilgange.
Ikkeoverførbare sygdomme, herunder sjældne sygdomme, udgør en enorm sundheds- og samfundsmæssig udfordring og kræver mere effektive tilgange, når det drejer sig om forebyggelse, diagnose, behandling og helbredelse, heriblandt præcisionsmedicintilgange.
Hovedlinjer
Hovedlinjer
–  Diagnostik for tidligere mere akkurate diagnoser og patienttilpasset behandling
–  Diagnostik for tidligere mere akkurate diagnoser og rettidig, patienttilpasset behandling
–  Infrastruktur og kapacitet til at udnytte det potentiale, der ligger i den genomiske medicins udvikling, i klinisk standardpraksis
–  Forebyggelses- og screeningsprogrammer
–  Forebyggelses- og screeningsprogrammer
–  Integrerede løsninger for selvovervågning, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse samt håndtering af kroniske lidelser og kombinerede sygdomme
–  Integrerede løsninger for selvovervågning, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse samt håndtering af kroniske lidelser og kombinerede sygdomme
–  Behandlinger eller kure, herunder både farmakologiske og ikke-farmakologiske behandlinger
Sikre, effektive og lettilgængelige behandlinger, kure eller andre terapeutiske strategier, herunder både farmakologiske og ikke-farmakologiske behandlinger
–  Palliativ behandling
–  Palliativ behandling
–  Forskningssamarbejde inden for molekylær-, struktur-, og cellebiologi, forsøgsbehandling, genetik, genomforskning og det miljømæssige grundlag for kræft hos mennesker
–  De genomiske grænser, epidemiologi, bioinformatik, patologi og udfordringer for præcisionsmedicin i forbindelse med sjældne sygdomme, neurodegenerative sygdomme og onkologi
–  Områder med stærkt uopfyldte kliniske behov såsom sjældne kræftformer, herunder pædiatrisk kræft
–  Vurdering af interventioners og løsningers relative effektivitet
–  Vurdering af interventioners og løsningers relative effektivitet
–  Gennemførelse af forskning for at opskalere sundhedsinterventioner og støtte deres udbredelse i sundhedspolitikker og -systemer.
–  Gennemførelse af forskning for at opskalere sundhedsinterventioner og støtte deres udbredelse i sundhedspolitikker og -systemer.
Ændring 39
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 1 – nr. 1.2 – underpunkt 1.2.4
1.2.4.  Smitsomme sygdomme
1.2.4.  Smitsomme sygdomme
Beskyttelse af mennesker mod grænseoverskridende sundhedstrusler er en enorm udfordring for folkesundheden og kræver internationalt samarbejde på både EU-niveau og globalt niveau. Det omfatter forebyggelse, beredskab, tidlig opdagelse, behandling og helbredelse af smitsomme sygdomme tillige med håndtering af antimikrobiel resistens (AMR) ud fra en "One Health-tilgang".
Beskyttelse af mennesker mod overførbare sygdomme og grænseoverskridende sundhedstrusler er en enorm udfordring for folkesundheden og kræver effektivt internationalt samarbejde på både EU-niveau og globalt niveau. Det omfatter forebyggelse, beredskab, tidlig opdagelse, behandling og helbredelse af smitsomme sygdomme tillige med håndtering af antimikrobiel resistens (AMR) ud fra en "One Health-tilgang". Den fortsatte spredning af antimikrobiel resistens, herunder superbakterier, vil ligeledes have betydelige skadevirkninger for økonomien og miljøet. Forebyggelse af deres udvikling og spredning vil også blive en af prioriteterne under denne post. Verdenssundhedsorganisationen har desuden udarbejdet en liste over oversete sygdomme, der mangler investeringer i forskning og innovation fra den private sektor på grund af begrænsede kommercielle incitamenter. Der er behov for mere ambitiøse offentlige investeringer for at håndtere byrden med sådanne fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme.
Hovedlinjer
Hovedlinjer
–  Drivkræfter for, at smitsomme sygdomme dukker op eller dukker op igen og for deres spredning, herunder spredning fra dyr til mennesker (zoonose) eller fra andre dele af miljøet (vand, jord, planter, fødevarer) til mennesker
–  Drivkræfter for, at smitsomme sygdomme dukker op eller dukker op igen og for deres spredning, herunder spredning fra dyr til mennesker (zoonose) eller fra andre dele af miljøet (vand, jord, planter, fødevarer) til mennesker og implementering af empiriske præventive løsninger, der kan minimere overførslen
–  Prognoser for samt tidlig opdagelse og overvågning af smitsomme sygdomme, herunder patogener, der er resistente over for antimikrobielle midler, infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet og miljørelaterede faktorer.
–  Prognoser for samt tidlig opdagelse og overvågning af smitsomme sygdomme, herunder patogener, der er resistente over for antimikrobielle midler, infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet og miljørelaterede faktorer.
–  Vacciner, diagnostik, behandling af og kure mod smitsomme sygdomme, herunder følgesygdomme og co-infektioner
—  Velegnede, sikre og effektive diagnostikker, medicinske teknologier, behandlinger og vacciner til forebyggelse og profylakse af smitsomme sygdomme, herunder forskning i og opdagelse af nye vacciner, teknologier til fremme af immunisering og reguleringsorienteret forskning
–  Effektivt sundhedsberedskab, foranstaltninger til reaktion og genopretning samt strategier, med inddragelse af samfundene
–  Effektivt sundhedsberedskab, foranstaltninger til reaktion og genopretning samt strategier, med inddragelse af samfundene
–  Hindringer for gennemførelse og udbredelse af medicinske interventioner i klinisk praksis og i sundhedssystemet
–  Hindringer for gennemførelse og udbredelse af medicinske interventioner i klinisk praksis og i sundhedssystemet
–  Grænseoverskridende aspekter af smitsomme sygdomme og særlige udfordringer i lav- og mellemindkomstlande såsom tropesygdomme.
–  Grænseoverskridende aspekter af smitsomme sygdomme og særlige udfordringer i lav- og mellemindkomstlande såsom negligerede tropesygdomme, aids, tuberkulose og malaria. Udvikling af nye behandlingsmetoder for smitsomme sygdomme til bekæmpelse af antimikrobiel resistens.
Ændring 40
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 1 – nr. 1.2 – underpunkt 1.2.5
1.2.5.  Værktøjer, teknologier og digitale løsninger inden for sundhed og pleje
1.2.5.  Værktøjer, teknologier og digitale løsninger inden for sundhed og pleje
Sundhedsteknologier og -værktøjer er afgørende for den offentlige sundhed og har i vid udstrækning bidraget til vigtige forbedringer med hensyn til livskvalitet, sundhed og pleje af mennesker i EU. Det er følgelig en central strategisk udfordring at udforme, udvikle, levere og gennemføre bæredygtige, pålidelige, sikre og omkostningseffektive værktøjer og teknologier for sundhed og pleje, som tager behørigt hensyn til behovene hos personer med handicap og den aldrende befolkning. Der er bl.a. tale om kunstig intelligens og andre digitale teknologier, som tilbyder væsentlige forbedringer i forhold til tidligere, og som stimulerer en konkurrencedygtig og bæredygtig sundhedsrelateret industri, der skaber beskæftigelse af høj værdi. Den europæiske sundhedsrelaterede industri er en af EU's vigtigste økonomiske sektorer, og tegner sig for 3 % af BNP og 1,5 millioner medarbejdere.
Sundhedsteknologier og -værktøjer er afgørende for den offentlige sundhed og har i vid udstrækning bidraget til vigtige forbedringer med hensyn til livskvalitet, sundhed og pleje af mennesker i EU. Det er følgelig en central strategisk udfordring at udforme, udvikle, levere og gennemføre bæredygtige, pålidelige, sikre og omkostningseffektive værktøjer og teknologier for sundhed og pleje, som tager behørigt hensyn til behovene hos personer med handicap og den aldrende befolkning. Der er bl.a. tale om centrale støtteteknologier, kunstig intelligens, robotteknologi, big data, kvanteteknologier og andre digitale værktøjer og teknologier, som tilbyder væsentlige forbedringer i forhold til tidligere, og som stimulerer en konkurrencedygtig og bæredygtig sundhedsrelateret industri, der skaber beskæftigelse af høj værdi. Den europæiske sundhedsrelaterede industri er en af EU's vigtigste økonomiske sektorer, og tegner sig for 3 % af BNP og 1,5 millioner medarbejdere.
Hovedlinjer
Hovedlinjer
–  Værktøjer og teknologier til applikationer på tværs af sundhedsspektret og medicinske indikationer, herunder funktionel svækkelse
–  Værktøjer og teknologier til applikationer på tværs af sundhedsspektret, herunder fremstilling af teknologier til sundhedssektoren og medicinske indikationer, herunder funktionel svækkelse
–  Kunstig intelligens og robotteknologi til sundhedsteknologier og -værktøjer
–  Integrerede værktøjer, teknologier og digitale løsninger for menneskelig sundhed, herunder mobil sundhed og telesundhed
–  Integrerede værktøjer, teknologier og digitale løsninger for menneskelig sundhed, herunder mobil sundhed og telesundhed
–  Personaliserede, digitale sundhedsmetoder baseret på "digitale tvillinger", dvs. nøjagtige datadrevne computermodeller af vigtige biologiske processer i menneskekroppen, der gør det muligt at udpege den bedste behandling til det enkelte individ, samt forebyggelses- og vedligeholdelsesforanstaltninger på sundhedsområdet
–  Pilotprojekter, storstilet anvendelse, optimering og indkøb af innovation inden for sundheds- og plejeteknologier og værktøjer på realistiske vilkår, herunder kliniske forsøg og forskning inden for gennemførelse.
–  Pilotprojekter, storstilet anvendelse, optimering og indkøb af innovation inden for sundheds- og plejeteknologier og værktøjer på realistiske vilkår, herunder kliniske forsøg og forskning inden for gennemførelse.
–  Innovative processer og tjenester for udvikling, fremstilling og hurtig levering af værktøjer og teknologier til sundhed og pleje
–  Innovative processer og tjenester for udvikling, fremstilling og hurtig levering af plejeværktøjer, teknologier, medicin og vacciner
–  Sikkerhed, effektivitet og kvalitet af værktøjer og teknologier til sundhed og pleje såvel som deres etiske og sociale virkninger
–  Sikkerhed, effektivitet og kvalitet af værktøjer og teknologier til sundhed og pleje såvel som deres etiske og sociale virkninger
–  Reguleringsmæssig videnskab vedrørende sundhedsteknologier og -værktøjer.
–  Reguleringsmæssig videnskab vedrørende sundhedsteknologier og -værktøjer
–  Værktøjer, teknologier og digitale løsninger til forbedring af sikkerheden ved lægefaglige vurderinger.
Ændring 41
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 1 – nr. 1.2 – underpunkt 1.2.6
1.2.6.  Sundhedssystemer
1.2.6.  Sundhedssystemer
Sundhedssystemerne er et vigtigt aktiv for EU's sociale systemer og står i 2017 for 24 millioner ansatte i social- og sundhedssektoren. Det er en af de vigtigste prioriteter at gøre sundhedssystemerne tilgængelige, omkostningseffektive, robuste, bæredygtige og pålidelige og at mindske ulighederne, bl.a. ved at udnytte potentialet ved datadreven og digital innovation for bedre sundhed og personfokuseret pleje, som bygger på åbne europæiske datainfrastrukturer. Dette vil sætte skub i den digitale omstilling af sundheds- og plejeområdet.
Sundhedssystemerne er et vigtigt aktiv for EU's sociale systemer og står i 2017 for 24 millioner ansatte i social- og sundhedssektoren. Det er en af de vigtigste prioriteter at gøre sundhedssystemerne tilgængelige, omkostningseffektive, robuste, bæredygtige og pålidelige og at mindske ulighederne, bl.a. ved at udnytte potentialet ved datadreven og digital innovation for bedre sundhed og personfokuseret pleje, som bygger på åbne europæiske datainfrastrukturer. Dette vil sætte skub i den digitale omstilling af sundheds- og plejeområdet. Den fremtidige infrastruktur bør bygge på sikker lagring såsom indførelse af 5G, betingelser for udvikling af tingenes internet samt højtydende databehandlingscentre.
Hovedlinjer
Hovedlinjer
–  Reformer af de offentlige sundhedssystemer og -politikker i og uden for Europa.
–  Reformer af de offentlige sundhedssystemer og -politikker i og uden for Europa.
–  Nye modeller og tilgange til sundhed og pleje, og hvorvidt de kan overføres og tilpasses fra et land til et andet/en region til en anden.
–  Nye modeller og tilgange til sundhed og pleje, og hvorvidt de kan overføres og tilpasses fra et land til et andet/en region til en anden.
–  Forbedring af medicinsk teknologivurdering.
–  Forbedring af medicinsk teknologivurdering.
–  Udvikling af uligheder på sundhedsområdet og effektiv politisk reaktion herpå.
–  Udvikling af uligheder på sundhedsområdet og effektiv politisk reaktion herpå.
–  Fremtidig arbejdsstyrke inden for sundhedssektoren og dens behov.
–  Fremtidig arbejdsstyrke inden for sundhedssektoren og dens behov.
–  Udvikle ordninger for specialiseret uddannelse af fagfolk inden for sundhedspleje, uddannelse og udvikling af teknisk viden og nye måder at arbejde med og møde innovation inden for e-sundhed på
–  Forbedret rettidig sundhedsinformation og brug af sundhedsdata, herunder elektroniske sundhedsregistre, under behørigt hensyn til sikkerhed, privatlivets fred, interoperabilitet, standarder, sammenlignelighed og integritet.
–  Forbedret rettidighed og kvalitet af sundhedsinformation samt infrastrukturen for effektiv indsamling og brug af sundhedsdata, herunder elektroniske sundhedsregistre, under behørigt hensyn til sikkerhed, privatlivets fred, interoperabilitet, standarder, sammenlignelighed og integritet. sundhedsinformation og brug af sundhedsdata, herunder elektroniske sundhedsregistre, under behørigt hensyn til sikkerhed, tillid, privatlivets fred, interoperabilitet, standarder, sammenlignelighed, integritet
–  Sundhedssystemernes modstandsdygtighed, når det drejer sig om krisers konsekvenser, og plads til disruptiv innovation.
–  Sundhedssystemernes modstandsdygtighed, når det drejer sig om krisers konsekvenser, og plads til disruptiv innovation.
–  Løsninger, som styrker borgere og patienter, selvovervågning og interaktion med sundheds- og plejepersonale for mere integreret pleje og en brugercentreret tilgang.
–  Løsninger, som styrker borgere og patienter, selvovervågning og interaktion med sundheds- og plejepersonale for mere integreret pleje og en brugercentreret tilgang.
–  Data, information, viden og bedste praksis fra forskningen i sundhedssystemer i EU og globalt.
–  Data, information, viden og bedste praksis fra forskningen i sundhedssystemer i EU og globalt.
Ændring 42
Forslag til afgørelse
Bilag II – del II – punkt 2 – indledning
2.  KLYNGEN "INKLUSIVE OG SIKRE SAMFUND"
2.  KLYNGEN "INKLUSIVE OG KREATIVE SAMFUND"
Ændring 43
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 2 – nr. 2.1
2.1.  Baggrund
2.1.  Baggrund
EU kombinerer på enestående vis økonomisk fremgang med socialpolitikker, et højt niveau af social inklusion, delte værdier, tilslutning til demokratiet, menneskerettigheder, lighed mellem kønnene og mangfoldighed. Modellen er under konstant forandring, og der skal tages hånd om de udfordringer, som bl.a. stammer fra globalisering og teknologiske ændringer. Europa skal ligeledes reagere på de udfordringer, der stammer fra de vedvarende sikkerhedstrusler. Terrorangreb og radikalisering såvel som cyberangreb og hybride trusler giver anledning til store sikkerhedsproblemer og sætter samfundene under stort pres.
EU kombinerer på enestående vis velstand, økonomisk fremgang og bæredygtighed med socialpolitikker, et højt niveau af social inklusion, delte værdier, tilslutning til demokratiet, menneskerettigheder, lighed mellem kønnene og mangfoldighed. Modellen er under konstant forandring, og der skal tages hånd om de udfordringer, som bl.a. stammer fra digitalisering, globalisering og teknologisk udvikling.
EU skal fremme en model for inklusiv og bæredygtig vækst og udnytte fordelene ved de teknologiske landvindinger, øge tilliden til og fremme innovation inden for demokratiske regeringsførelse, bekæmpe uligheder, arbejdsløshed, marginalisering, diskrimination og radikalisering, beskytte menneskerettighederne, fremme kulturel diversitet og den europæiske kulturarv og styrke borgerne via social innovation. Migrationsforvaltning og integration af migranter vil også fortsat være prioriterede emner. Forskning og innovation inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber spiller en afgørende rolle, når det drejer sig om at håndtere disse udfordringer og nå EU's mål.
EU skal fremme en model for inklusiv og bæredygtig vækst og udnytte fordelene ved de teknologiske landvindinger, øge tilliden til og fremme innovation inden for demokratiske regeringsførelse, bekæmpe uligheder, arbejdsløshed, marginalisering, diskrimination og radikalisering, beskytte menneskerettighederne, fremme kulturel diversitet og den europæiske kulturarv og styrke borgerne via social innovation. Migrationsforvaltning og integration af migranter vil også fortsat være prioriterede emner.
Forskning og innovation inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber og i den kulturelle og kreative sektor spiller en afgørende rolle, når det drejer sig om at håndtere disse udfordringer og nå EU's mål. Som følge af disse sektorers brede spektrum, størrelse og indvirkning i den aktuelle digitale omstilling bidrager de i væsentlig grad til vores økonomi. Da de indbyrdes forbindelser mellem social og teknologisk innovation er komplekse og sjældent lineære, er der behov for yderligere forskning, herunder tværsektoriel og tværfaglig forskning, i udviklingen af alle typer innovation og aktiviteter, der finansieres med henblik på at fremme en reel udvikling heraf i fremtiden.
Europas borgere, statslige institutioner og økonomien skal beskyttes mod de vedvarende trusler fra organiseret kriminalitet, herunder ulovlig handel med skydevåben, narkotikahandel og menneskehandel. Det er ligeledes vigtigt at styrke beskyttelsen og sikkerheden gennem bedre grænseforvaltning. Cyberkriminaliteten vokser, og de dermed forbundne risici vokser i takt med digitaliseringen af økonomien og samfundet. Europa skal fortsætte sin indsats at forbedre cybersikkerheden, beskyttelsen af personlige data i den digitale verden og af personoplysninger generelt og bekæmpe udbredelsen af falsk og skadelig information for at opretholde den demokratiske og økonomiske stabilitet. Endelig er der brug for en yderligere indsats for at begrænse de konsekvenser, ekstreme vejrforhold har på menneskers liv og leveforhold, og som bliver værre grundet klimaforandringer såsom oversvømmelser, storme eller tørke, der fører til skovbrande, jordforringelse samt andre naturkatastrofer som f.eks. jordskælv. Katastrofer kan, hvad enten de er menneskeskabte eller ej, bringe samfundsmæssige funktioner som sundhed, energiforsyning og forvaltning i fare.
Udfordringernes omfang, kompleksitet og tværnationale karakter kræver EU-handling på flere fronter. Hvis sådanne alvorlige sociale, politiske, kulturelle og økonomiske spørgsmål tillige med sikkerhedsudfordringer udelukkende håndteres på nationalt plan, vil det indebære en fare for ineffektiv brug af ressourcer, fragmenterede tilgange og uensartede standarder for viden og kapacitet.
Sikkerhedsforskning er del af en mere omfattende EU-reaktion på sikkerhedstruslerne. Den bidrager til kapacitetsudviklingsprocessen ved at gøre det muligt for fremtidige teknologier og applikationer at udfylde de huller, som de politiske beslutningstagere og dem, der fører politikkerne ud i livet, har konstateret. Finansiering af forskning under EU's rammeprogram udgør allerede ca. 50 % af den samlede offentlige finansiering til sikkerhedsforskning i EU. Der vil blive gjort fuld brug af de tilgængelige instrumenter, herunder de europæiske rumprogrammer (Galileo og EGNOS, Copernicus, kendskab til situationen i rummet og de statslige satellitkommunikationsprogrammer). Der tilstræbes synergier med de aktiviteter, der støttes via den EU-finansierede forsvarsforskning, og dobbeltfinansiering undgås. Grænseoverskridende samarbejde bidrager til at udvikle et europæisk indre sikkerhedsmarked og forbedrer industriens resultater, hvilket underbygger EU's selvstændighed.
Forsknings- og innovationsaktiviteter vedrørende denne globale udfordring vil overordnet set være i tråd med Kommissionens prioriteter for demokratisk forandring, beskæftigelse, vækst og investeringer, retfærdighed og grundlæggende rettigheder, migration, en dybere og mere retfærdig økonomisk og monetær Union og det digitale indre marked. De vil reagere på forpligtelserne i henhold til Romdagsordenen med henblik på at arbejde hen imod "et socialt Europa" og "en Union, der bevarer vores kulturarv og fremmer kulturel mangfoldighed". Den vil ligeledes støtte den europæiske søjle for sociale rettigheder og Global Compact-initiativet for sikker, velordnet og regulær migration. Sikkerhedsforskning opfylder Romdagsordenens tilsagn om at arbejde hen imod "et sikkert og trygt Europa" og bidrager til en ægte og effektiv sikkerhedsunion. Synergierne med programmet for retlige anliggender og programmet for rettigheder og værdier, som støtter aktiviteter inden for adgangen til domstolsprøvelse, ofres rettigheder, lighed mellem kønnene, ikkeforskelsbehandling, databeskyttelse og fremme af aktivt medborgerskab i EU, vil blive udnyttet.
Forsknings- og innovationsaktiviteter vedrørende denne globale udfordring vil overordnet set være i tråd med Kommissionens prioriteter for demokratisk forandring, beskæftigelse, vækst og investeringer, retfærdighed og grundlæggende rettigheder, migration, en dybere og mere retfærdig økonomisk og monetær Union og det digitale indre marked. De vil reagere på forpligtelserne i henhold til Romdagsordenen med henblik på at arbejde hen imod "et socialt Europa" og "en Union, der bevarer vores kulturarv og fremmer kulturel mangfoldighed". Den vil ligeledes støtte den europæiske søjle for sociale rettigheder.
Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 1 — Afskaf fattigdom, SDG 4 — Kvalitetsuddannelse, SDG 8 — Anstændige jobs og økonomisk vækst, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur, SDG 10 — Mindre ulighed, SDG 11 — Bæredygtige byer og lokalsamfund og SDG 16 — Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 1 — Afskaf fattigdom, SDG 4 — Kvalitetsuddannelse, SDG 5 — Ligestilling mellem kønnene, SDG 8 — Anstændige jobs og økonomisk vækst, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur, SDG 10 — Mindre ulighed, SDG 11 — Bæredygtige byer og lokalsamfund, SDG 12 — Ansvarligt forbrug og produktion, SDG 16 — Fred, retfærdighed og stærke institutioner og SDG 17 — Partnerskaber for handling
Ændring 44
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 2 – nr. 2.2 – underpunkt 2.2.1 – afsnit 2
Hovedlinjer
Hovedlinjer
–  Demokratiernes historie, udvikling og effektivitet på forskellige niveauer og under forskellige former, digitaliseringsaspekter og virkningerne af social netværkskommunikation og den rolle, uddannelses- og ungdomspolitikkerne spiller som hjørnesten for det demokratiske medborgerskab.
–  Demokratiernes historie, udvikling og effektivitet på forskellige niveauer og under forskellige former såsom bevægelser for dialog mellem kulturer, samarbejde mellem nationer og fred mellem religioner, digitaliseringsaspekter, herunder mediekendskab og digitale færdigheder, og virkningerne af social netværkskommunikation og den rolle, uddannelse, ungdomspolitikker og kulturel deltagelse spiller som hjørnesten for det demokratiske medborgerskab.
–  Innovative tilgange, der skal sørge for gennemsigtighed, reaktionsevne, ansvarlighed, effektivitet og legitimitet ved demokratisk regeringsførelse i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet.
–  Innovative tilgange, der skal sørge for gennemsigtighed, reaktionsevne, ansvarlighed, effektivitet og legitimitet ved demokratisk regeringsførelse, herunder kampen mod korruption, i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, menneskerettighederne og retsstatsprincippet.
–  Teknologiernes indvirkning på individers livsstil og adfærd.
–  Strategier for bekæmpelse af populisme, ekstremisme, radikalisering og terrorisme for inkludering af og engagement blandt fremmedgjorte og marginaliserede borgere.
–  Strategier for bekæmpelse af populisme, ekstremisme, radikalisering, forskelsbehandling og hadefuld tale, terrorisme og for aktiv inkludering, myndiggørelse og engagering af fremmedgjorte, sårbare og marginaliserede borgere.
–  Nye metoder til adressering af forbindelsen mellem indvandring og fremmedfrygt og årsagerne til migration.
–  Bedre forståelse af de journalistiske standarders rolle og brugergenereret indhold i et hyperforbundet samfund og udvikling af redskaber til bekæmpelse af desinformation.
–  Bedre forståelse af de journalistiske standarders rolle og brugergenereret indhold i et hyperforbundet samfund og udvikling af redskaber til bekæmpelse af desinformation.
–  Den rolle, som multikulturelt medborgerskab og identitet spiller for det demokratiske medborgerskab og for det politiske engagement.
–  Den rolle, som multikulturelt medborgerskab og identitet spiller for det demokratiske medborgerskab og for det politiske engagement.
–  Virkningen af teknologiske og videnskabelige fremskridt, herunder big data, online sociale netværk og kunstig intelligens, på demokratiet.
–  Virkningen af teknologiske og videnskabelige fremskridt, herunder big data, online sociale netværk og kunstig intelligens, på demokratiet.
–  Samtaledemokrati og deltagelsesdemokrati og aktivt og inklusivt medborgerskab, herunder den digitale dimension.
–  Samtaledemokrati og deltagelsesdemokrati og aktivt og inklusivt medborgerskab, herunder den digitale dimension.
–  Virkningen af økonomiske og social ulighed på politisk deltagelse og på demokratierne, som viser, hvordan demokratiet kan fremmes ved at vende ulighederne og bekæmpe alle former for diskrimination, herunder ulighed mellem kønnene.
–  Virkningen af økonomiske og social ulighed på politisk deltagelse og på demokratierne, som viser, hvordan demokratiet kan fremmes ved at vende ulighederne og bekæmpe alle former for diskrimination, herunder ulighed mellem kønnene.
–  Nye tilgange til forskningsdiplomati.
Ændring 45
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 2 – nr. 2.2 – underpunkt 2.2.2 – indledning
2.2.2.  Kulturarv
2.2.2.  Kultur og kreativitet
Ændring 46
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 2 – nr. 2.2 – underpunkt 2.2.2
2.2.2.  Kulturarv
2.2.2.  Kulturarv
Den europæiske kulturelle og kreative sektor bygger bro mellem kunst, kultur, erhvervsliv og teknologi. Endvidere spiller de kulturelle og kreative industrier (KKI'er) en central rolle i reindustrialiseringen af Europa, er en drivkraft for vækst og er i en strategisk position til at udløse innovative afsmittende virkninger for andre industrisektorer såsom turisme, detailhandel, medier og digitale teknologier og teknikker. I Horisont Europa vil kreativitet og design være et tværgående emne, som vil blive integreret i projekter i hele programmet med det formål at støtte nye teknologier, forretningsmodeller og kompetencer samt omsætte kreative og tværfaglige løsninger til økonomisk og social værdi.
Kulturarv er grundlaget for vores liv. Den giver vores lokalsamfund, grupperinger og samfund mening og en følelse af at høre til. Den bygger bro mellem vores samfunds fortid og fremtid. Det er en drivkraft for de lokale økonomier og en stærk kilde til inspiration for de kreative og kulturelle industrier. Adgang til, bevarelse, beskyttelse, genskabelse, fortolkning og udnyttelse af det fulde potentiale ved vores kulturarv er afgørende udfordringer for nuværende og kommende generationer. Kulturarv udgør et væsentligt input til og inspiration for kunsten og de traditionelle håndværk samt de kulturelle og kreative sektorer og iværksættersektorerne, der er drivkræfter for økonomisk vækst, jobskabelse og ekstern handel.
Kulturarv er en integreret del af den kulturelle og kreative sektor. Kulturarven repræsenterer spor og udtryk fra fortiden, som bruges af lokalsamfund, grupperinger og samfund og giver dem tillagt mening og en følelse af at høre til. Den bygger bro mellem vores samfunds fortid og fremtid. Det er en drivkraft for de lokale økonomier og en stærk kilde til inspiration for den kulturelle og kreative sektor. Adgang til, bevarelse, beskyttelse, genskabelse, fortolkning og udnyttelse af det fulde potentiale ved vores kulturarv er afgørende udfordringer for nuværende og kommende generationer. Kulturarv udgør et væsentligt input til og inspiration for kunsten og de traditionelle håndværk samt de kulturelle og kreative sektorer og iværksættersektorerne, der er drivkræfter for økonomisk vækst, jobskabelse og ekstern handel.
Hovedlinjer
Hovedlinjer
–  Kulturarvsstudier og -videnskaber med banebrydende teknologier, herunder digitale teknologier
–  Kulturarvsstudier og -videnskaber med banebrydende teknologier, herunder digitale teknologier
–  Adgang til og deling af kulturarv med innovative mønstre og anvendelser og participatoriske forvaltningsmodeller.
–  Adgang til og deling af kulturarv og relaterede oplysninger med innovative mønstre og anvendelser og participatoriske forvaltningsmodeller.
–  Forbindelse af kulturarven med fremspirende kreative sektorer
–  Forbindelse af kulturarven med fremspirende kreative sektorer
–  Kulturarvens bidrag til bæredygtig udvikling via bevaring, beskyttelse og genskabelse af kulturlandskaber med EU som laboratorium for kulturarvsbaseret innovation og kulturturisme.
–  Kulturarvens bidrag til bæredygtig udvikling via bevaring, beskyttelse, udvikling og genskabelse af kulturlandskaber med EU som laboratorium for kulturarvsbaseret innovation og kulturturisme.
–  Bevaring, beskyttelse, forbedring og restaurering af kulturarv og sprog gennem brug af avancerede teknologier, heriblandt digitale teknologier.
–  Bevaring, beskyttelse, forbedring og restaurering af kulturarv, sprog og traditionelle færdigheder og håndværk gennem brug af avancerede teknologier, heriblandt digitale teknologier.
–  Indflydelse fra traditioner, adfærdsmønstre, opfattelser og overbevisninger værdier og følelsen af tilhørsforhold.
–   Vigtigheden af pluralistiske og mangfoldige traditioner, skikke, opfattelser og overbevisninger og værdier for udviklingen af lokalsamfund.
–  Etableringen af en "europæisk kulturarvssky", en samarbejdsplatform for forskning og innovation, der giver adgang til kulturarv ved hjælp af nye teknologier og tilskynder til og fremmer overførsel af knowhow og færdigheder, så der bliver mulighed for at oprette individuelle arbejdsgrupper og projektstrukturer, der kan udgøre et europæisk kulturelt modstykke til kommercielt drevne skytjenester. Forud for dette vil der blive foretaget en konsekvensanalyse.
Ændring 47
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 2 – nr. 2.2 – underpunkt 2.2.3
2.2.3.  Sociale og økonomiske forandringer
2.2.3.  Sociale, kulturelle og økonomiske forandringer
De europæiske samfund undergår gennemgribende socioøkonomiske forandringer, navnlig som resultat af globaliseringen og de teknologiske innovationer. Samtidig er indkomstuligheden vokset i de fleste europæiske lande14. Der er brug for fremadskuende politikker med henblik på at fremme inklusiv vækst og vende ulighederne, sætte skub i produktiviteten (herunder målbare fremskridt) og den menneskelige kapital, håndtere migrations- og integrationsudfordringer og støtte op om solidaritet mellem generationerne og social mobilitet. En mere lige og blomstrende fremtid kræver uddannelsessystemer.
De europæiske samfund undergår gennemgribende sociokulturelle og socioøkonomiske forandringer, navnlig som resultat af globaliseringen og de teknologiske innovationer. Samtidig er indkomstuligheden vokset i de fleste europæiske lande14. Der er brug for fremadskuende politikker med henblik på at fremme inklusiv vækst og vende ulighederne, sætte skub i produktiviteten (herunder målbare fremskridt) og den menneskelige kapital, forbedre borgernes livs- og arbejdsvilkår, håndtere migrations- og integrationsudfordringer og støtte op om solidaritet mellem generationerne og social mobilitet og kulturel integration. En mere lige og blomstrende fremtid kræver tilgængelige, rummelige, innovative uddannelsessystemer af høj kvalitet.
Hovedlinjer
Hovedlinjer
–  Videnbase for rådgivning om investeringer og politikker, navnlig om uddannelse, færdigheder med høj merværdi, produktivitet, social mobilitet, vækst, social innovation og jobskabelse. Den rolle, uddannelse spiller med hensyn til at tackle uligheder.
–  Videnbase for rådgivning om investeringer og politikker, navnlig om uddannelse, færdigheder med høj merværdi, produktivitet, social mobilitet, vækst, social innovation og jobskabelse. Den rolle, uddannelse spiller med hensyn til at tackle uligheder.
—  Tværfaglig forskning i de teknologiske forandringers økonomiske, kulturelle og sociale virkninger.
–  Social bæredygtighed, der ligger ud over indikatorer, som kun viser BNP, især nye økonomiske modeller og forretningsmodeller og nye finansielle teknologier.
–  Social bæredygtighed, der ligger ud over indikatorer, som kun viser BNP, især nye økonomiske modeller og forretningsmodeller såsom social økonomi og nye finansielle teknologier.
–  Statistiske og andre økonomiske værktøjer til bedre forståelse af vækst og innovation i en kontekst med svage produktivitetsgevinster.
–  Statistiske og andre økonomiske og kvantitative værktøjer til bedre forståelse af vækst og innovation i en kontekst med svage produktivitetsgevinster.
–  Nye former for arbejde, arbejdets rolle, tendenser og ændringer inden for arbejdsmarkederne og indkomst i de moderne samfund og deres virkninger på indkomstfordeling, ikkediskrimination, herunder lighed mellem kønnene, og social inklusion.
–  Nye former for arbejde, arbejdets rolle, tendenser og ændringer inden for arbejdsmarkederne og indkomst i de moderne samfund og deres virkninger på indkomstfordeling, ikkediskrimination, herunder lighed mellem kønnene, og social inklusion.
–  Skattesystemer og sociale sikringssystemer sammen med politikker for social sikring og sociale investeringer med henblik på at vende ulighederne og tackle de negative virkninger ved teknologi, demografi og diversitet
–  Skattesystemer og sociale sikringssystemer sammen med politikker for social sikring og sociale investeringer, skattely og skatteretfærdighed, med henblik på at vende ulighederne og tackle de negative virkninger ved teknologi, demografi og diversitet
–  Strategier til håndtering af demografiske forandringer, urbanisering kontra udvandring fra landdistrikter, tackling af socioøkonomisk eksklusion og styrkelse af livskvaliteten i landdistrikter, herunder via brug af avanceret teknologi og digitale løsninger.
–  Menneskelig mobilitet i en global og lokal kontekst for bedre migrationsstyring, integration af migranter og flygtninge, respekt for internationale forpligtelser og menneskerettigheder, øget og bedre adgang til kvalitetsuddannelse, støttetjenester, aktivt og inklusivt medborgerskab for især sårbare personer
–  Menneskelig mobilitet i en global og lokal kontekst for bedre migrationsstyring, integration af migranter og flygtninge, respekt for internationale forpligtelser og menneskerettigheder, øget og bedre adgang til kvalitetsuddannelse, støttetjenester, aktivt og inklusivt medborgerskab for især sårbare personer
–  Uddannelsessystemer, som fremmer og gør bedst mulig brug af EU's digitale omstilling, også med henblik på at styre risiciene ved den globale forbundethed og teknologiske innovationer, navnlig fremvoksende onlinerisici, etiske betænkeligheder, socioøkonomiske uligheder og radikale markedsændringer
–  Uddannelsessystemer, som fremmer og gør bedst mulig brug af EU's digitale omstilling, også med henblik på at styre risiciene ved den globale forbundethed og teknologiske innovationer, navnlig fremvoksende onlinerisici, etiske betænkeligheder, socioøkonomiske uligheder og radikale markedsændringer
–  Modernisering af de offentlige myndigheder, så de opfylder borgernes forventninger hvad angår levering af tjenester, gennemsigtighed, tilgængelighed, åbenhed, ansvarlighed og brugervenlighed.
–  Modernisering af de offentlige myndigheder, så de opfylder borgernes forventninger og behov, hvad angår levering af tjenester, gennemsigtighed, tilgængelighed, åbenhed, ansvarlighed og brugervenlighed
–  Retsvæsenets effektivitet og forbedret adgang til retlig prøvelse baseret på juridisk uafhængighed og retsstatsprincippet, med rimelige, effektive og gennemsigtige procedurer i både civil- og kriminalsager.
–  Retsvæsenets effektivitet og forbedret adgang til retlig prøvelse baseret på juridisk uafhængighed og retsstatsprincippet, med rimelige, effektive, tilgængelige og gennemsigtige procedurer i både civil- og kriminalsager.
—  Afdækning af eksisterende og nye kønsskævheder og behov i forbindelse med globale forandringer og udvikling af innovative metoder til adressering af fastlåste kønsrollemønstre og kønsskævheder.
__________________
__________________
14 OECD "Understanding The Socio-Economic Divide in Europe" af 26. januar 2017.
14 OECD "Understanding The Socio-Economic Divide in Europe" af 26. januar 2017.
Ændring 48
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 2 – nr. 2.2 – underpunkt 2.2.4
2.2.4.  Samfund, der er modstandsdygtige over for katastrofer
2.2.4.  Samfundsvidenskab og humaniora
Katastrofer har — uanset om der er tale om naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer — mange årsager, bl.a. terrorangreb, klimarelaterede vejrfænomener og andre ekstreme hændelser (herunder fra stormflod), skovbrande, hedebølger, oversvømmelser, jordskælv, tsunamier og vulkanudbrud, vandkriser, vejret i rummet, industri- og transportkatastrofer, hændelser med CBNR og kaskaderisici. Målet er at forebygge og mindske tabet af liv, sundhedsskader og miljømæssige, økonomiske og materielle skader fra katastrofer, sørge for fødevaresikkerhed samt skabe øget forståelse af og nedbringe risikoen for katastrofer og høste erfaringer efter katastrofer.
Samfundsvidenskab og humaniora skal integreres i hvert af de prioriterede områder i Horisont Europa og især bidrage til evidensgrundlaget for den politiske beslutningstagning på EU-plan samt internationalt, nationalt, regionalt og lokalt plan. Ud over denne integration skal der ydes specifik støtte ud fra følgende brede betragtninger, også støtte til politisk beslutningstagning.
Hovedlinjer
Hovedlinjer
–  Teknologi og kapacitet til de første responsenheder i forbindelse med nødhjælpsoperationer i krise- og katastrofesituationer.
–  Samfundenes kapacitet til bedre styring og nedbringelse af katastroferisici, herunder via naturbaserede løsninger, øget forebyggelse, beredskab og respons på eksisterende og nye risici.
–  Interoperabilitet for udstyr og procedurer for at fremme grænseoverskridende operationelt samarbejde og et integreret EU-marked.
—  Analyse og udvikling af social, økonomisk og politisk integration samt tværkulturel dynamik i Europa og med internationale partnere
—  Større forståelse for de samfundsmæssige forandringer i Europa og deres indvirkning
—  Tackling af de store udfordringer, der er forbundet med de europæiske modeller for social samhørighed, indvandring, integration, demografiske ændringer, aldring, handicap, uddannelse, fattigdom og social udstødelse
—  Støtte til forskning med henblik på at forstå identitet og tilhørsforhold på tværs af samfund, regioner og nationer.
Ændring 49
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 2 – underpunkt 2.2 – underpunkt 2.2.5
2.2.5.  Beskyttelse og sikkerhed
udgår
Der er brug for at beskytte borgerne mod og reagere på sikkerhedstrusler fra kriminelle, herunder terroraktiviteter og hybride trusler, beskytte mennesker, offentlige steder og kritisk infrastruktur mod både fysiske angreb (herunder med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare stoffer og sprængstoffer) og cyberangreb, bekæmpe terrorisme og radikalisering, herunder forstå og tackle terroristers idéer og overbevisninger, forebygge og bekæmpe alvorlig kriminalitet, herunder cyberkriminalitet, og organiseret kriminalitet, støtte ofrene, spore kriminelle pengestrømme, støtte brugen af data inden for retshåndhævelse og sikre beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med retshåndhævelsesaktviteter, støtte EU's forvaltning af luft-, land- og søgrænser for så vidt angår strømme af mennesker og varer. Det er væsentligt at bevare fleksibiliteten, så der hurtig kan reageres på de sikkerhedsproblemer, der opstår.
Hovedlinjer
–  Innovative tilgange og teknologier for sikkerhedsaktører (f.eks. politistyrken, grænse- og kystvagter, toldsteder), offentligt sundhedspersonale, infrastrukturoperatører og de, som forvalter offentlige områder.
–  De menneskelige og sociale aspekter af kriminalitet og voldelig radikalisering i forbindelse med de personer, som har eller potentielt kan udvise en sådan adfærd, såvel som de, der er eller potentielt kan blive påvirket heraf.
–  Tankegangen blandt borgere, offentlige myndigheder og industrien med henblik på at forhindre, at der opstår nye sikkerhedsrisici, og nedbringe de eksisterende risici, herunder risici forbundet med nye teknologier såsom kunstig intelligens.
–  Bekæmpelse af desinformation og falske nyheder, der har konsekvenser for sikkerheden.
–  Interoperabilitet for udstyr og procedurer for at fremme operationelt samarbejde på tværs af grænser og agenturer og skabe et integreret EU-marked.
–  Sikre beskyttelsen af personoplysninger i forbindelse med retshåndhævelsesaktiviteter, navnlig set i lyset af den hurtige teknologiske udvikling.
Ændring 50
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 2 – underpunkt 2.2 – underpunkt 2.2.6
2.2.6.  Cybersikkerhed
udgår
Ondsindede cyberaktiviteter truer ikke kun vores økonomier, men også selve den måde, vores demokratier, friheder og værdier fungerer på. Cybertrusler er ofte kriminelle, og motivet er penge, men kan også have politiske og strategiske mål. Vores fremtidige sikkerhed og velfærd afhænger af, at vi forbedrer vores evne til at beskytte EU mod cybertrusler. Den digitale omstilling kræver en markant forbedring af cybersikkerheden for at sikre beskyttelsen af det enorme antal IoT-apparater, som forventes at blive koblet på internettet, herunder dem, der kontrollerer elnet, biler og transportnetværk, sygehuse, finanser, offentlige institutioner, fabrikker og private hjem.
Hovedlinjer
–  Teknologier på tværs af den digitale værdikæde (fra sikre komponenter til kryptografi og selvreparerende software og net).
–  Teknologier, som håndterer eksisterende cybersikkerhedstrusler, foregriber fremtidige behov og opretholder en konkurrencedygtig industri.
–  Et europæisk kompetencenetværk og kompetencecenter for cybersikkerhed.
Ændring 51
Forslag til afgørelse
Bilag I – del II – punkt 2 a (nyt)
2 a.  KLYNGEN "SIKRE SAMFUND"
2a.1  Baggrund
På baggrund af forandringer og voksende global indbyrdes afhængighed og trusler er det altafgørende med forskning og innovation for at sikre Europas sikkerhed.
Selv om Europa er fri for store militære aggressioner, er der nu behov for at reagere på de udfordringer, der stammer fra de nye sikkerhedstrusler. Terrorangreb af forskellig art, voldelig radikalisering såvel som cyberangreb og hybride trusler giver anledning til store sikkerhedsproblemer og sætter samfundene under stort pres. EU må håndtere disse udfordringer og beskytte den offentlige sikkerhed og samtidig bevare den personlige frihed og de grundlæggende rettigheder.
Sikkerhedsforskning er en del af EU's fortsatte bestræbelser på at imødegå denne og andre udfordringer. Den bidrager til kapacitetsudviklingsprocessen ved at gøre det muligt for fremtidige teknologier, løsninger og applikationer at afhjælpe de mangler, som udpeges af politiske beslutningstagere og slutbrugere, navnlig offentlige myndigheder.
Denne forskning og innovation opfylder Romdagsordenens tilsagn om at arbejde hen imod "et sikkert og trygt Europa" og bidrager således til en sikkerhedsunion. Synergierne med programmet for retlige anliggender og programmet for rettigheder og værdier, som støtter aktiviteter inden for adgangen til domstolsprøvelse, ofres rettigheder, lighed mellem kønnene, ikkeforskelsbehandling, databeskyttelse og fremme af aktivt medborgerskab i EU, vil blive udnyttet.
Der vil blive gjort fuld brug af de tilgængelige instrumenter, herunder de europæiske rumprogrammer (Galileo og EGNOS, Copernicus, kendskab til situationen i rummet og de statslige satellitkommunikationsprogrammer).
Europa er nødt til at fortsætte sin forsknings- og innovationsindsats med henblik på at forbedre cybersikkerheden, den digitale privatlivsbeskyttelse, beskyttelsen af personoplysninger og bekæmpelsen af udbredelsen af falske og skadelige oplysninger for at sikre velstand samt den demokratiske og økonomiske stabilitet. Terrorisme, voldelig radikalisering, ideologisk motiveret vold, ulovlig handel med kulturgenstande cyberangreb, organiseret kriminalitet, skatteunddragelses- og miljøkriminalitet og katastrofer er eksempler på områder, der skal håndteres undere denne klynge.
For at kunne imødegå, forebygge og forvalte risici og trusler er det ikke alene nødvendigt at forpligte sig til forskning, men også at udvikle og anvende innovative teknologier, løsninger, prognoseværktøjer og viden, opmuntre til samarbejde mellem udbydere og offentlige brugere, finde løsninger, forebygge og bekæmpe misbrug af privatliv og overtrædelser af menneskerettighederne og samtidig sikre europæiske borgeres individuelle rettigheder og frihed.
For at forbedre komplementariteten inden for forskning og innovation skal offentlige sikkerhedsmyndigheders forskning og innovation håndhæves i forbindelse med multi- og international udveksling og samarbejde. Offentlige sikkerhedsmyndigheder opfordres til at deltage i EU's forsknings- og innovationsindsats for at øge deres evne til at samarbejde og kommunikere på alle hensigtsmæssige niveauer, udveksle oplysninger, udnytte fælles standarder inden for teknologi, procedurer, udstyr og ajourføre resultater inden for kriminologisk forskning og uddannelse samt støtte fordelene ved ekspertviden.
Desuden skal det offentlige indkøbssystem udbygges med henblik på at støtte prototyper og gøre det lettere for offentlige enheder at teste og anskaffe innovative teknologier, før disse kommer på markedet.
Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 1 — Afskaf fattigdom, SDG 4 — Kvalitetsuddannelse, SDG 8 — Anstændige jobs og økonomisk vækst, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur, SDG 10 — Mindre ulighed, SDG 11 — Bæredygtige byer og lokalsamfund og SDG 16 — Fred, retfærdighed og stærke institutioner
2a.2  Interventionsområder
2a.2.1  Organiseret kriminalitet; terrorisme, ekstremisme, radikalisering og ideologisk motiveret vold
Organiseret kriminalitet, ekstremisme, voldelig radikalisering og ideologisk motiveret vold medfører store risici for den enkelte borger samt Europas samfund, økonomi og demokratiske stabilitet. Gerningsmændene rækker fra individuelle aktører til yderst professionelle organisationer, der også opererer internationalt. Forskning og innovation, bl.a. inden for humanistiske videnskaber og teknologi, er nødvendig for at afsløre, forebygge og modvirke deres aktiviteter og bevæggrunde.
Hovedlinjer
—  De menneskelige og sociale aspekter af kriminalitet og voldelig radikalisering i forbindelse med de personer, som har eller potentielt kan udvise en sådan adfærd, såvel som de, der er eller potentielt kan blive påvirket heraf
—  Innovative tilgange og teknologier for sikkerhedsslutbrugere, navnlig offentlige sikkerhedsmyndigheder
—  Teknologier og operative standarder for beskyttelse af infrastruktur, åbne og offentlige rum
—  Forudsigelse, afsløring, forebyggelse og beskyttelse mod forsøg på og gerningsmænd bag alvorlig og organiseret kriminalitet, ideologisk motiveret radikalisering, vold og terrorisme, herunder støtte til ofre.
2a.2.2  Forvaltning af grænsebeskyttelse
For at øge sikkerheden i EU skal forskning og innovation anvendes i forbindelse med forvaltning og beskyttelse af grænserne. Dette omfatter områderekognoscering og -overvågning (luft, land, vand), stabilt samarbejde og dataudveksling med udenlandske myndigheder, herunder interoperabilitetskapacitet med lokale, regionale, nationale og internationale kommando-, kontrol- og kommunikationscentre samt gennemførelse af løsninger til grænsebeskyttelse, reaktion på hændelser, risikoopdagelse og forebyggelse af kriminalitet. Desuden omfatter det forskning inden for forudsigende politiarbejde og algoritmebaserede applikationer til tidlig varsling, automatiske overvågningsteknologier ved hjælp af forskellige typer af sensorer under hensyntagen til grundlæggende rettigheder. Når indvirkningen på og muligheden for at forbedre sikkerhedsindsatsen og -løsningerne vurderes, skal teknologier og udstyr bidrage til integriteten af dem, der nærmer sig eksterne grænser, navnlig over land eller vand.
Forskningen bør understøtte en forbedring af den fælles europæiske grænseforvaltning, bl.a. gennem øget samarbejde med kandidatlande, potentielle kandidatlande og lande, som er omfattet af den europæiske naboskabspolitik. Den vil yderligere bidrage til EU's migrationsindsats.
Hovedlinjer
—  Identificering af forfalskede og på anden vis manipulerede dokumenter
—  Afsløring af ulovlig transport af eller handel med personer og varer
—  Fremme af responskapaciteten vedrørende grænsehændelser
—  Modernisering af grænseområdernes rekognoscerings- og overvågningsudstyr
—  Forbedring af det direkte samarbejde mellem sikkerhedsmyndighederne på begge sider af de pågældende grænser om grænseoverskridende foranstaltninger for at sikre en fortsat forfølgelse af gerningsmænd og mistænkte.
2a.2.3  Cybersikkerhed, privatliv, databeskyttelse
Ondsindede og fjendtlige cyberaktiviteter truer vores samfund og borgere, stabile og sikkert fungerende offentlige myndigheder og institutioner, økonomien og Europas demokratiske institutioners grundlæggende funktion samt vores frihedsrettigheder og værdier. Der har allerede været hændelser, der involverer offentlige institutioner, og der vil sandsynligvis blive flere i forbindelse med den videre integration af digitale og cyberrelaterede applikationer i administrative og økonomiske procedurer samt i privat og individuel brug.
Cyberkriminalitet er stigende, de relaterede risici breder sig, i takt med at økonomien og samfundet digitaliseres yderligere. Europa har brug for at fortsætte sit arbejde med at forbedre cybersikkerheden, den digitale privatlivsbeskyttelse og beskyttelse af personoplysninger og bekæmpe udbredelse af falske og skadelige oplysninger for at beskytte den demokratiske og økonomiske stabilitet.
Fremtidig sikkerhed og fremgang afhænger af en forbedring af evnen til at beskytte EU mod sådanne trusler, forebygge, afsløre og modvirke ondsindede cyberaktiviteter, hvilket ofte kræver et tæt og hurtigt grænseoverskridende samarbejde. Navnlig den digitale omstilling kræver en markant forbedring af cybersikkerheden for at sikre beskyttelsen af det enorme antal IoT-apparater, som forventes at blive koblet på internettet, Europa skal fortsætte indsatsen med at opbygge modstandskraft over for cyberangreb og skabe et effektivt forsvar.
Hovedlinjer
—  Bekæmpelse af misinformation og falske nyheder med konsekvenser for sikkerheden, herunder beskyttelse af valgregistrering og evaluerings- og optællingssystemer og kommunikation (valgsikkerhed) samt udvikling af kapaciteter til sporing af kilder til manipulation, samtidig med at ytringsfriheden og adgangen til oplysninger bevares
—  Udvidelse af afslørings-, forebyggelses-, forsvars- og bekæmpelsesteknologier
—  Styrkelse af de offentlige myndigheders evne til at afkode og dekryptere
—  Teknologier til at afsløre og overvåge ulovlige elektroniske betalingsmetoder og finansielle strømme
—  Styrkelse af de videnskabelige og teknologiske kompetencer hos de ansvarlige myndigheder, især Den Europæiske Politienhed, Det Europæiske Center til Bekæmpelse af Cyberkriminalite og Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed
—  Sikring af beskyttelsen af personoplysninger i forbindelse med retshåndhævelsesaktiviteter, navnlig set i lyset af den hurtige teknologiske udvikling
—  Teknologier på tværs af den digitale værdikæde (fra sikre komponenter til kryptografi, distributed ledger-teknologier og selvreparerende, adfærdsbaserede, sikkerhedsorienterede og modstandsdygtige software og net)
—  Teknologier, metoder og bedste praksis, som håndterer, forebygger, afbøder og er i stand til at komme på fode igen efter eksisterende cybersikkerhedstrusler, foregriber fremtidige behov og opretholder en konkurrencedygtig industri med høj tilgængelighed, herunder forbedrer viden om og kendskab til risici og konsekvenser i forbindelse med cybersikkerhed
—  Forbedring af beskyttelsen af personoplysninger ved at fremme brugervenlige løsninger for udstyr, der anvendes af borgere og forbrugere
—  Udvikling af sikkerhedssoftware og -hardware og testfaciliteter til sikkerhedsprøvning af software og hardware.
2a.2.4  Beskyttelse af kritiske infrastrukturer og forbedring af katastrofeindsatsen
Nye teknologier, processer, metoder og særberedskaber vil bidrage til at beskytte kritiske infrastrukturer, herunder e-infrastrukturer, systemer og tjenester, der er afgørende for, at samfundet og økonomien kan fungere, bl.a. hvad angår kommunikation, transport, finans, sundhed, fødevarer, vand, energi, logistik, forsyningskæder og miljøet.
Katastrofer opstår fra flere kilder, både naturlige, menneskeskabte eller som følge af kaskaderisici. Der skal gøres en indsats for at begrænse konsekvenserne for liv og leveforhold. Målet er at forebygge og mindske skader på sundhed og miljø, økonomiske og materielle skader og for at sikre forsyningen af fødevarer og lægemidler, sikkerhed og grundlæggende kommunikationsmidler.
Hovedlinjer
—  Teknologi og kapacitet til de første responsenheder i forbindelse med nødhjælpsoperationer i krise- og katastrofesituationer, herunder katastrofeberedskab i forbindelse med ofre og systemer til tidlig varsling
—  Samfundenes kapacitet til bedre styring og nedbringelse af katastroferisici, herunder via natur- og lokalvidenbaserede løsninger, øget forebyggelse, beredskab og respons på eksisterende og nye risici, forbedring af disse forskellige infrastrukturers modstandsdygtighed, herunder via institutionelle, politiske og forvaltningsmæssige strukturer, som er modstandsdygtige over for katastrofer
—  Øget kapacitet til at flytte eftersøgnings- og redningsudstyr, køretøjer, forsyning og styrker
—  Teknologier, udstyr og procedurer til forebyggelse af udbrud af eller inddæmning af epidemier
—  Forbedring af systemerne for offentlige alarmsystemer på flere niveauer, navnlig for så vidt angår sårbare personer
—  Forbedring af adgangen til specialiserede luftfartøjer og landkøretøjer til bekæmpelse af omfattende skovbrande og forbedring af hurtig indsættelse af dette udstyr.
2a.2.5  Piratkopiering og efterligninger af produkter
Bekæmpelse af piratkopiering og efterligninger af produkter giver fortsat anledning til alvorlig bekymring for den europæiske økonomi, den kulturelle og kreative sektor og borgerne. Disse ulovlige aktiviteter medfører alvorlige tab af skatter, indtægter og personlig indkomst og skader beskæftigelsen i Europa.
Defekte produkter medfører risici for skader på personer og ejendom. Disse konsekvenser skal imødegås, og der skal findes løsninger til håndtering af piratkopiering og efterligninger af produkter og styrkelse af de relevante offentlige myndigheders evne til i fællesskab at forebygge, afsløre, undersøge og modvirke disse strafbare handlinger og relaterede ulovlige aktiviteter.
Dette bør omfatte en indsats for at fremme beskyttelsen af intellektuel ejendom.
Hovedlinjer
—  Fremme af teknikker til identificering af produkter
—  Bedre beskyttelse af originaldele og -varer
—  Teknologier til kontrol af transporterede varer (i realtid) og dataudveksling mellem producenter, transportører, toldmyndigheder og modtagere.
2a.2.6  Støtte til Unionens eksterne sikkerhedspolitikker gennem konfliktforebyggelse og fredsskabende aktiviteter
Der er behov for nye teknologier, ny kapacitet og nye løsninger for at støtte Unionens eksterne sikkerhedspolitikker i forbindelse med civile opgaver, lige fra civil beskyttelse til humanitær hjælp, grænseforvaltning og fredsbevarende operation