Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/2056(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0456/2018

Indgivne tekster :

A8-0456/2018

Forhandlinger :

PV 16/01/2019 - 25
CRE 16/01/2019 - 25

Afstemninger :

PV 17/01/2019 - 10.12
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0042

Vedtagne tekster
PDF 154kWORD 53k
Torsdag den 17. januar 2019 - Strasbourg Endelig udgave
Bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner
P8_TA(2019)0042A8-0456/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 17. januar 2019 om gennemførelsen af direktiv 2011/7/EU om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (2018/2056(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner(1),

–  der henviser til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af direktiv 2011/7/EU (COM(2016)0534) og det ledsagende arbejdsdokument (SWD(2016)0278),

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om strategien for det indre marked(2),

–  der henviser til sin beslutning af 15. september 2016 om adgang til finansiering for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og øget diversificering af SMV-finansieringen i en kapitalmarkedsunion(3),

–  der henviser til den indgående analyse med titlen "Directive 2011/7/EU on late payments in commercial transactions: European Implementation Assessment", som blev offentliggjort af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste i juli 2018,

–  der henviser til European Payment Reports, som er offentliggjort af Intrum,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0456/2018),

A.  der henviser til, at betalinger er virksomheders blodomløb, og det i levedygtige og effektive erhvervsmiljøer er hurtige betalinger, der sætter virksomhederne i stand til at tilbagebetale deres forpligtelser rettidigt og ekspandere, investere, skabe beskæftigelse, skabe bredere økonomisk vækst og være til gavn for den europæiske økonomi i almindelighed;

B.  der henviser til, at størstedelen af varer og tjenesteydelser i det indre marked leveres mellem økonomiske aktører eller mellem økonomiske aktører og offentlige myndigheder på baggrund af udskudte betalinger i et system, hvor leverandøren giver sin kunde en betalingsfrist på fakturaen i overensstemmelse med, hvad der er aftalt mellem parterne, eller hvad der fremgår af leverandørens faktura eller af lovbestemmelser;

C.  der henviser til, at forsinkede betalinger er en vedvarende skadelig praksis, som har en negativ virkning på udviklingen af europæiske virksomheder, navnlig SMV'er, der ikke har forudsigelige likviditetsstrømme, når der sker forsinket betaling;

D.  der henviser til, at SMV'er er særligt påvirket af misligholdelse, der påvirker deres likviditet negativt, vanskeliggør deres økonomiske forvaltning og berører deres konkurrenceevne og rentabilitet;

E.  der henviser til, at store virksomheder har flere ressourcer til deres rådighed end SMV'er til at beskytte sig mod forsinket betaling, f.eks. gennem forudbetaling, kreditkontrol, inddrivelse af gæld, bankgarantier eller kreditforsikring, og også kan have bedre mulighed for at drage fordel af det globale lave renteniveau med henblik på at øge deres investeringer og forhandle finansieringen;

F.  der henviser til, at de offentlige myndigheder i henhold til direktiv 2011/7/EU (direktivet om forsinket betaling) har et "særligt ansvar"(4) for at fremme et erhvervsmiljø, der fremmer rettidig betaling;

G.  der henviser til, at direktivet om forsinket betaling bl.a. omfatter betalingsfrister for transaktioner mellem virksomheder (B2B) og transaktioner mellem offentlige myndigheder og erhvervslivet, automatisk ret til morarenter, mindst 40 EUR i kompensation for inddrivelsesomkostninger og en lovpligtig rente på mindst 8 % over Den Europæiske Centralbanks referencesats;

H.  der henviser til, at 6 ud af 10 virksomheder i EU trods den generelle nedgang i gennemsnitslængden af de betalingsfrister, der er fastsat i direktivet om forsinket betaling, stadig bliver betalt senere i B2B-transaktioner end aftalt i kontrakten;

I.  der henviser til, at på tværs af virksomhedsstørrelser er SMV'erne mere tilbøjelige til at acceptere eller modtage længere eller uretfærdige betalingsbetingelser fra større virksomheder på grund af ubalancen i forhandlingsstyrken og frygten for at skade forretningsforbindelserne og miste en fremtidig kontrakt;

J.  der henviser til, at 95 % af SMV'erne i henhold til Atradius' Barometer for betalingspraksis siger, at de betales for sent i Europa, hvilket er en større andel end for de store virksomheders vedkommende og giver anledning til at konkludere, at SMV'er har en tendens til at betale hurtigere end store virksomheder, mens de selv bliver betalt senere;

K.  der henviser til, at forsinket betaling påvirker alle økonomiske sektorer, men er særlig gennemgribende i de sektorer, der har en overvægt af SMV'er i den relevante værdikæde (f.eks. bygge- og anlæg, forsyningsvirksomhed og transport, liberale tjenesteydelser, fremstilling, fødevarer og drikkevarer samt IT/telekommunikation);

L.  der henviser til, at forsinkede betalinger stadig tegner sig for 1 ud af 4 konkurser i EU;

M.  der henviser til, at forsinkede betalinger skaber yderligere omkostninger for virksomhederne, da de bliver nødt til at bruge ressourcer på at forfølge dårlige betalere eller betale renter på kredit, der er indgået aftale om, for at kunne videreføre virksomhedens aktiviteter;

N.  der henviser til, at forsinket betaling eller frygt for at blive betalt for sent stadig er en af de største hindringer for SMV'ers deltagelse i offentlige indkøbskontrakter;

O.  der henviser til, at der for hver dags varighed af betalingsforsinkelser kunne spares 158 mio. EUR i finansieringsomkostninger, og at den ekstra pengestrøm kunne bidrage til yderligere 6,5 millioner nye job i Europa;

P.  der henviser til, at Kommissionen har indledt overtrædelsesprocedurer mod fire medlemsstater (Grækenland, Slovakiet, Spanien og Italien) vedrørende mangelfuld anvendelse af direktivet om forsinket betaling og har indgivet en klage over Italien for Domstolen;

Q.  der henviser til, at nogle medlemsstater har iværksat initiativer med henblik på at udbrede en kultur med hurtig betaling, gennem Prompt Payment Codes, et frivilligt engagement på industriniveau eller stærkere synergier med reglerne for offentlige indkøb;

R.  der henviser til, at Kommissionens rapport om gennemførelsen af direktivet om forsinket betaling, der blev offentliggjort i 2016, konkluderede, at det forhold, at selskaberne var bekendt med deres rettigheder i henhold til direktivet, ikke betød, at de udnyttede disse rettigheder, og at manglen på et fælles system til overvågning af gennemsnitlige betalingsfrister, manglende klarhed om visse nøglebegreber i direktivet og markedsuligevægt mellem større og mindre virksomheder syntes at være de vigtigste faktorer, der forhindrer en effektiv anvendelse af direktivet;

S.  der henviser til, at forsinket betaling er et komplekst problem, der omfatter mange faktorer, og som udspringer af horisontale årsager, som er fælles på tværs af alle sektorer og transaktioner (f.eks. likviditetsproblemer, ulig magtfordeling og størrelse mellem selskaber, forsyningskædens struktur, administrativ ineffektivitet, ringe adgang til kredit, manglende kendskab til faktura- og kreditforvaltning) og påvirkning af eksterne faktorer (dvs. den økonomiske situation og den nationale erhvervskultur), ikke er muligt at udpege en universalløsning på alle problemer;

T.  der henviser til, at forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om illoyal handelspraksis i relationer mellem virksomheder i fødevareforsyningskæden (COM(2018)0173) indeholder bestemmelser vedrørende forsinket betaling for fordærvelige varer og medlemsstaternes udpegelse af en myndighed, der skal føre tilsyn med overholdelsen af reglerne;

U.  der henviser til, at problemer, der medfører forsinket betaling, skal løses ved hjælp af en kombination af retlige og frivillige foranstaltninger med målrettede interventioner, der involverer Kommissionen, medlemsstaterne og erhvervssammenslutninger; der henviser til, at en sådan kombination vil omfatte forebyggende foranstaltninger rettet mod spørgsmål, der opstår, før en transaktion finder sted, og afhjælpende løsninger, der behandler spørgsmål, efter at en transaktion er gennemført; der henviser til, at enhver indgriben, uanset om den er regulerende eller frivillig, bør tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for den pågældende økonomiske sektor;

Bedre betalingsadfærd i EU gennem en kombination af retlige og frivillige foranstaltninger

1.  mener, at både direktivet om forsinket betaling og den nationale lovgivning om forsinket betaling bør håndhæves bedre, hurtigere og mere effektivt gennem overholdelse af de maksimumsgrænser, der er fastsat for betaling af fakturaer, og gennem foranstaltninger, der sigter mod at forbedre reglerne om betalingsbetingelser og modvirke illoyal praksis; bemærker, at disse foranstaltninger kan kategoriseres efter deres karakter (juridiske eller frivillige), anvendelsesområde (horisontale eller sektorspecifikke) og mål (forebyggende, afhjælpende eller ændring af virksomhedskultur); mener, at den gældende lovgivning og den opfølgende foranstaltning vedrørende overtrædelse i flere medlemsstater har medført en ændring af kulturen i offentlige forvaltninger i hele EU, der er kendetegnet ved et generelt fald i betalingsforsinkelser;

2.  fastholder, at der ikke findes en ensartet tilgang til løsning af problemet med forsinkede betalinger, da længere betalingsfrister i nogle B2B-sektorer, som alligevel overholder fristerne i henhold til direktiv 2011/7/EU, i nogle tilfælde kan dække virksomhedernes behov, idet der tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i den enkelte sektor; understreger imidlertid, at der bør gøres en indsats for at bevæge sig i retning af 30 dages betalingsfrister, og at betalingsfrister, der går ud over 60 dage som tilladt i direktiv 2011/7/EU, er et smuthul, der kan gøre det muligt at nå til enighed om langvarige vilkår, der kan være skadelige for virksomhederne selv, navnlig for SMV'er, samtidig med at aftalefriheden mellem virksomheder respekteres; understreger betydningen af altid at sikre lige vilkår mellem virksomheder med dominerende stillinger og små operatører;

Forebyggende foranstaltninger

3.  mener, at medlemsstaterne bør indføre strengere betalingsbetingelser; bemærker, at nogle medlemsstater har begrænset standardbetalingsfristen til 30 dage, mens kun nogle få medlemsstater har indført de maksimale betalingsbetingelser, som parterne ikke kan afvige fra; bemærker endvidere, at indførelsen af maksimale betalingsbetingelser er mere udbredt på sektorniveau; mener, at lovgivning, der fastsætter strengere betalingsbetingelser, vil være effektiv med hensyn til at reducere deres længde i et vist omfang og, forudsat at den håndhæves, skabe lige vilkår for store og små virksomheder; påpeger i denne forbindelse, at et mere ensartet og forenklet sæt af regler kan bidrage til at skabe klarhed om, hvad kreditorer og debitorer kan forvente i tilfælde af forsinket betaling, og dermed forbedre forudsigeligheden af deres økonomiske aktiviteter;

4.  mener, at indførelsen af øget gennemsigtighed med hensyn til betalingsadfærd kan afskrække fra for sen betaling; mener, at adgang til disse oplysninger kan være et incitament for offentlige enheder og virksomheder til at forbedre deres betalingspraksis og overholde deres monetære forpligtelser; opfordrer medlemsstaterne til at overveje forskellige mulige former for obligatorisk offentliggørelse af oplysninger om betalingsadfærd, såsom databaser eller registre, for både den private og den offentlige sektor;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje at indføre obligatoriske systemer, der giver oplysninger om god betalingsadfærd og fremme en kultur med hurtig betaling i forretningsforbindelser, bl.a. set i lyset af, at det er blevet påvist, at betaling til tiden er en intelligent forretningsstrategi, da de ansvarlige betalere kan forhandle sig til bedre aftaler og forlade sig på pålidelige leverandører; anmoder Kommissionen om at gennemføre en undersøgelse af eksisterende nationale systemer med oplysninger om god betalingsadfærd for både virksomheder og offentlige myndigheder og undersøge muligheden for at fastlægge fælles kriterier for disse systemer på EU-plan;

6.  understreger betydningen af at give iværksættere, navnlig SMV'er, flere oplysninger om og mere uddannelse i kredit- og fakturaforvaltning; minder om, at effektiv kreditforvaltning forkorter den gennemsnitlige indsamlingsperiode og derfor bevarer en optimal likviditetsstrøm, hvilket mindsker risikoen for misligholdelse og øger vækstpotentialet; mener, at offentligt ansatte også bør modtage uddannelse, og at uddannelse og støtte også kan gøre SMV'er mere tilbøjelige til at drage fordel af foranstaltninger i henhold til direktivet om forsinket betaling; bemærker, at SMV'er desværre ofte mangler kapacitet til at investere i uddannelse, og at der på nuværende tidspunkt ikke findes nogen programmer på EU-plan eller nationalt plan, der fokuserer på at forbedre virksomhedernes viden om kredit- og fakturaforvaltning; mener, at der muligvis bør rettes flere EU-midler mod SMV'ers finansielle uddannelse, og opfordrer derfor indtrængende medlemsstaternes myndigheder til at øge deres indsats for at uddanne SMV'er i kreditforvaltning; mener endvidere, at uddannelse og støtte også bør omfatte retningslinjer for inddrivelse af forfaldne betalinger i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner, og opfordrer derfor Kommissionen til fortsat at integrere disse retningslinjer og andre nyttige oplysninger, såsom de rettigheder og instrumenter, der er til rådighed for iværksættere i retstvister med skyldnere på "Dit Europa"-informationsportalen, og ved at sikre støtte til erhvervslivet gennem Enterprise Europe Network;

Korrigerende foranstaltninger

7.  opfordrer medlemsstaterne og erhvervssammenslutningerne til at overveje at oprette nationale og regionale gratis og fortrolige mæglingstjenester (mægling, forlig, voldgift og kendelser), der er tilgængelige for alle selskaber, som et alternativ til retssager, til at bilægge tvister om betalinger og opretholde forretningsforbindelser, men også til at oplyse virksomhederne om deres rettigheder og retsmidler mod forsinket betaling; understreger, at disse mæglingstjenester navnlig vil være nyttige for SMV'er, der ofte ikke råder over tilstrækkelige finansielle midler til at gennemføre retstvister og derfor afholder sig fra at gøre deres rettigheder gældende; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til muligheden for offentligt at finansiere uafhængige ombudsmænd med ansvar for at efterforske tvister om forsinkede og manglende betalinger og bistå små virksomheder med at løse tvister om forsinkede og manglende betalinger, rådgive om foranstaltninger i tilfælde af betalingsrestancer og anbefale løsninger, navnlig for SMV'er; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre effektiv adgang til domstolene i spørgsmål vedrørende inddrivelse af gæld i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at håndhæve deres nationale lovgivning og til at tilskynde til og forbedre strengere kontrol, f.eks. blandt store virksomheder, og at anvende administrative sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, og derved bidrage til at forbedre betalingsadfærden; fastholder, at direkte indgriben fra de offentlige myndigheders side, da det er dem, der håndhæver administrative sanktioner, kan bidrage til at overvinde den såkaldte "frygtfaktor" og fritage kreditorerne fra ansvaret for at gribe ind over for debitorer, da myndighederne ville håndhæve loven direkte og træffe skønsmæssige foranstaltninger over for virksomheder, der er involveret i dårlig betalingspraksis; mener, at værdien af administrative sanktioner og deres kumulative karakter kan afholde virksomhederne fra at betale for sent, og understreger, at denne ordning bør gennemføres gradvist i forhold til virksomhedens overholdelse;

9.  understreger, at selv om direktivet om forsinket betaling blev vedtaget i februar 2011, og til trods for de nye mekanismer til beskyttelse af iværksættere, som nogle medlemsstater for nylig har indført, går tusindvis af SMV'er og nystartede virksomheder i hele Europa konkurs hvert år, mens de venter på, at deres fakturaer betales, også af de nationale offentlige myndigheder; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje obligatoriske former for passende kompensation, f.eks. modregning, eller andre støtteforanstaltninger som f.eks. garantifonde for SMV'er og factoring for virksomheder, der skyldes penge af en offentlig myndighed, således at de ikke tvinges til at gå konkurs af denne grund;

10.  understreger, at virksomhedernes fordringer i forbindelse med bidrag, afgifter, skatter og social sikring bør modregnes kravene mod offentlige myndigheder;

11.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at oprette garantifonde, der stiller garanti for SMV'ers gæld til bankerne, for de SMV'er, der har krav mod de offentlige myndigheder;

12.  noterer sig med stor bekymring situationen i nogle medlemsstater, hvor offentlige myndigheder har foretaget meget forsinkede betalinger for varer og/eller tjenesteydelser, som virksomhederne leverer til dem (med sundhedssektoren som en af de sektorer, der er mest berørt heraf), herunder klausuler i indkøbskontrakter om ikkeformålsbestemt anvendelse, og forhindret dem (i henhold til lovgivning) i fuldbyrdelsen af fordringer ved domstolene, hvilket leder disse virksomheder ud i ekstreme økonomiske vanskeligheder eller endda konkurs; mener, at medlemsstaterne for at støtte virksomheder, hvis økonomiske forvaltning kompliceres ved forsinkede betalinger fra offentlige myndigheder, bør indføre hurtigere og mere effektive procedurer for momsrefusion og inddrivelse af fordringer, navnlig for SMV'er;

13.  påpeger, at adfærdskodekser med hurtig betaling og foranstaltninger vedrørende virksomhedernes sociale ansvar (VSA), sammen med intern revision og interne håndhævelseskriterier, bidrager til at skabe en ansvarlig betalingskultur og sikre rimelige forhold og tillid blandt virksomhederne;

14.  fastholder, at visse begreber i direktivet, f.eks. begrebet "klart urimelig" i relation til betalingsbetingelser i kontraktmæssige forhold og handelspraksisser, og hvornår de kontraktlige betalingsbetingelser begynder og afsluttes, bør tydeliggøres gennem retningslinjer fra Kommissionen; bemærker også Domstolens nye retspraksis vedrørende fortolkningen af visse af direktivets begreber (dvs. "virksomhed", "handelstransaktion" og "klart urimelig" i sag C-256/15 og C-555/14);

15.  mener, at det er vigtigt at forhindre, at den offentlige sektor afviger fra direktivets bestemmelser om betalingsfrister; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til i lyset af Domstolens seneste retspraksis (sag C-555/14) at tage de nødvendige skridt til at sikre, at de offentlige myndigheder betaler deres leverandører rettidigt, og at kreditorerne modtager automatisk betaling af den lovbestemte rente for forsinket betaling og kompensation, når betalingerne er forsinkede, uden at der er behov for retssager i forbindelse med forsinket betaling, og opfordrer Kommissionen til at foreslå en automatisk beregning af renter;

16.  understreger, at det er ekstremt vigtigt med hurtige betalinger for virksomhedernes, navnlig SMV'ers, overlevelse og vækst; bemærker, at fintech og digitale teknologier er i færd med at revolutionere midlerne og tempoet i betalingerne; forventer derfor en kraftig stigning i elektronisk fakturering og gradvis udskiftning af traditionelle betalingstyper med innovative former (f.eks. finansiering af forsyningskæden, factoring osv.), således at kreditoren kan modtage betaling i realtid, så snart fakturaen er udstedt;

17.  bemærker med stor interesse de procedurer, der er indført i visse medlemsstater i tilfælde af forsinket betaling fra de offentlige myndigheders side, hvorved centralregeringen kan udstede en advarsel til en lokal myndighed, hvis denne ikke har betalt sine leverandører rettidigt, og hvis den forsinkede betaling varer ved, kan betale leverandørerne direkte for de leverede varer eller tjenesteydelser og suspendere betalingerne til den lokale myndigheds budget, der ikke opfylder kravene; mener, at et sådant system, der kombinerer pålidelig overvågning af de offentlige organers betalingsresultater med en effektiv eskalationsplan, der formidles bredt, når den er aktiveret, synes at have frembragt resultater, som fortjener yderligere analyse og bør udbredes til medlemsstaterne som et eksempel på god praksis;

18.  bemærker med bekymring konklusionerne i Kommissionens rapport, hvori det anføres, at hovedårsagen til, at kreditorvirksomhederne ikke kan udøve deres rettigheder i henhold til direktivet om forsinket betaling, er frygten for at skade gode forretningsforbindelser; mener i den forbindelse, at der bør gøres en indsats for at gøre det lettere for SMV'er at håndhæve de rettigheder, der følger af direktivet om forsinket betaling; anmoder i denne forbindelse om en yderligere undersøgelse af den mulighed, der er fastsat i artikel 7, stk. 5, i direktivet om forsinket betaling, for organisationer, der officielt repræsenterer virksomheder, for at anlægge sag ved medlemsstaternes domstole med den begrundelse, at kontraktvilkår eller -praksis er klart urimelige;

19.  glæder sig over visse initiativer på brancheplan i nogle medlemsstater, hvor de deltagende virksomheder har givet tilsagn, der indeholder de konkrete skridt, de vil tage for at sikre, at de mindre leverandører får udbetalt hurtigere betaling for de produkter eller tjenesteydelser, de leverer; bemærker, at belønning for god betalingsadfærd ("hvidlistning") kan gøre det muligt at frembringe de tilsigtede resultater gennem selvregulering på brancheplan og yde betydelig støtte til SMV'er;

20.  understreger betydningen af offentlige indkøb som et middel til at forbedre det indre markeds funktion; opfordrer til, at der tages hensyn til bedre synergi mellem direktivet om forsinket betaling og reglerne om offentlige indkøb, navnlig muligheden for, at de ordregivende myndigheder kan træffe foranstaltninger for at muliggøre udelukkelse af misligholdte kontrahenter fra fremtidige udbud, hvis underleverandører ikke betales rettidigt af hovedkontrahenten, når dette er påkrævet (direktivet om offentlige indkøb)(5), mere udbredt brug af den mulighed, der er fastsat i artikel 71, stk. 3, i direktivet om offentlige indkøb, om at muliggøre direkte betaling til underleverandører på visse betingelser og ved at gøre betalingsadfærd over for underleverandører til et af kriterierne for at vurdere potentielle kontrahenters økonomiske formåen i forbindelse med offentlige udbud; opfordrer medlemsstaterne til at sikre gennemsigtighed og sporbarhed i forbindelse med offentlige myndigheders betalinger til kontrahenter og underleverandører samt kontrahentens betalinger til underleverandører eller leverandører;

Konklusioner og anbefalinger

21.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at påtage sig det fulde ansvar i forbindelse med udførelsen af betalinger fra den offentlige forvaltnings side og forbedre deres lovgivning og sikre korrekt gennemførelse af direktivet om forsinket betaling i alle dens dele, også ved at fjerne nationale love, forordninger eller kontraktmæssige praksisser fra den offentlige sektors side, der er i modstrid med direktivets formål, f.eks. forbud mod håndhævelse eller overdragelse i forbindelse med den offentlige sektors tilgodehavender; gentager samtidig, at Kommissionen bør gøre sit yderste for at sikre en fuldstændig og hensigtsmæssig gennemførelse af de eksisterende forpligtelser;

22.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme "en afgørende ændring i retning af en kultur med hurtig betaling"(6) ved at træffe de mest passende foranstaltninger, herunder udstede retningslinjer om bedste praksis, og om nødvendigt lovgivningsmæssige initiativer, idet der tages hensyn til ovennævnte forslag og skabes et pålideligt erhvervsmiljø for virksomheder og en kultur med punktlig betaling;

23.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre betalingsprocedurerne mere effektive, idet det navnlig understreges, at procedurerne for kontrol af fakturaer eller af, om varer og tjenesteydelser er i overensstemmelse med de kontraktlige specifikationer, ikke bør anvendes til at forlænge betalingsperioderne kunstigt ud over de grænser, der er fastsat i direktivet;

24.  minder medlemsstaterne og Kommissionen om, at hurtig betaling er et overordnet krav for levedygtige erhvervsmiljøer, og at det som sådan bør integreres i alle politiske og lovgivningsmæssige initiativer, der påvirker erhvervslivet (f.eks. VSA, nystartede virksomheder og relationerne mellem platforme og virksomheder);

25.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at anvende fagpresse, kampagner og alle andre instrumenter til at øge bevidstheden blandt virksomhederne om retsmidlerne ved forsinket betaling;

26.  opfordrer Kommissionen til at lette og fremme adgangen til passende budgetposter for europæiske iværksættere;

o
o   o

27.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.

(1) EUT L 48 af 23.2.2011, s. 1.
(2) EUT C 76 af 28.2.2018, s. 112.
(3) EUT C 204 af 13.6.2018, s. 153.
(4) Betragtning 6 i direktiv 2011/7/EF.
(5) Artikel 57, stk. 4, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF.
(6) Betragtning 12 i direktiv 2011/7/EU.

Seneste opdatering: 13. december 2019Juridisk meddelelse