Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/2096(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0420/2018

Indgivne tekster :

A8-0420/2018

Forhandlinger :

PV 17/01/2019 - 7
CRE 17/01/2019 - 7

Afstemninger :

PV 17/01/2019 - 10.15
CRE 17/01/2019 - 10.15
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0045

Vedtagne tekster
PDF 131kWORD 49k
Torsdag den 17. januar 2019 - Strasbourg Endelig udgave
Ombudsmandens strategiske undersøgelse OI/2/2017 af gennemsigtigheden af de lovgivningsmæssige drøftelser i de forberedende organer til Rådet for Den Europæiske Union
P8_TA(2019)0045A8-0420/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 17. januar 2019 om Ombudsmandens strategiske undersøgelse OI/2/2017 af gennemsigtigheden af de lovgivningsmæssige drøftelser i de forberedende organer til Rådet for Den Europæiske Union (2018/2096(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 15, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og bestemmelserne deri om aktindsigt i dokumenter fra Unionens institutioner,

–  der henviser til artikel 228 i TEUF,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 11,

–  der henviser til artikel 3, stk. 7, i Den Europæiske Ombudsmands statut,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(1),

–  der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om aktindsigt (forretningsordenens artikel 116, stk. 7) for 2014-2015(2),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om forbedring af Den Europæiske Unions funktionsmåde på grundlag af Lissabontraktatens potentiale(3),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2017 om gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet i EU-institutionerne(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 30. maj 2018 om fortolkning og gennemførelse af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning(5),

–  der henviser til punkt 2.6 og 2.7. i bidraget fra det 59. COSAC-møde, der blev vedtaget i Sofia den 17.-19. juni 2018,

–  der henviser til Ombudsmandens særberetning til Europa-Parlamentet efter den strategiske undersøgelse OI/2/2017/TE af gennemsigtigheden i Rådets lovgivningsmæssige proces,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget for Andragender, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget for Andragender (A8-0420/2018),

A.  der henviser til, at ombudsmanden ifølge artikel 228 i TEUF og artikel 3 i Den Europæiske Ombudsmands statut må foretage de undersøgelser, hun finder berettigede, enten på grundlag af en klage eller på eget initiativ;

B.  der henviser til, at det i artikel 1 og artikel 10, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fastsættes, at beslutninger på unionsplan skal træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt;

C.  der henviser til, at Europa-Parlamentet som den institution, der repræsenterer borgerne direkte, og Rådet for Den Europæiske Union, der repræsenterer medlemsstaterne, er EU's to lovgivere og således udgør en dobbelt kilde til Den Europæiske Unions legitimitet;

D.  der henviser til, at Europa-Parlamentet arbejder med en høj grad af gennemsigtighed i lovgivningsproceduren, herunder i udvalgsfasen, hvilket gør det muligt for borgere, medier og berørte parter at skelne klart mellem forskellige holdninger i Europa-Parlamentet og se kilden til et givent forslag samt at følge vedtagelsen af endelige afgørelser;

E.  der henviser til, at Rådets samlinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i TEU er offentlige, når det forhandler og stemmer om udkast til lovgivningsmæssig retsakter;

F.  der henviser til, at Rådet træffer de fleste af de afgørelser, der kan træffes ved kvalificeret flertal, ved konsensus og uden en formel afstemning;

G.  der henviser til, at Ombudsmanden har indledt en undersøgelse af gennemsigtigheden i de lovgivningsmæssige drøftelser i Rådets forberedende organer og i den forbindelse den 10. marts 2017 stillede 14 spørgsmål til Rådet og iværksatte en offentlig høring;

H.  der henviser til, at Ombudsmanden efter undersøgelsen fandt, at den manglende gennemsigtighed for så vidt angår offentlighedens adgang til Rådets lovgivningsmæssige dokumenter og Rådets nuværende praksisser med hensyn til gennemsigtighed i beslutningsprocessen – særligt i den forberedende fase i Coreper og på arbejdsgruppeniveau – udgør fejl og forsømmelser;

I.  der henviser til, at Ombudsmanden den 9. februar 2018 fremsatte seks forslag til forbedringer og tre specifikke henstillinger til Rådet vedrørende gennemsigtighed i dets forberedende organer og anmodede Rådet om et svar;

J.  der henviser til, at Rådet ikke svarede på henstillingerne i Ombudsmandens beretning inden for den lovbestemte frist på tre måneder, og at Ombudsmanden på grund af den store betydning, som spørgsmålet om gennemsigtighed i lovgivningen har, besluttede ikke at give Rådet nogen forlængelse ud over denne frist og forelagde Europa-Parlamentet beretningen;

1.  er dybt bekymret over, at en udbredt kritik af Den Europæiske Union går på, at den ikke er tilstrækkelig demokratisk; understreger derfor, at det er skadeligt for det ambitiøse europæiske projekt, at en af EU's tre vigtigste institutioner træffer afgørelser uden den gennemsigtighed, der må forventes af et demokratisk organ;

2.  er fuldt ud overbevist om, at en demokratisk og meget gennemsigtig beslutningstagning på EU-plan er uomgængelig, hvis man vil øge borgernes tillid til det europæiske projekt og EU-institutionerne, især op til valget til Europa-Parlamentet i maj 2019, og er derfor fast besluttet på at styrke den demokratiske ansvarlighed hos alle EU's institutioner;

3.  er enig med Ombudsmanden i, at sikring af, at borgerne er i stand til at forstå, følge detaljeret med i og deltage i, hvordan lovgivningsarbejdet skrider frem, er et retskrav i henhold til traktaterne og et grundlæggende krav for et moderne demokrati;

4.  understreger, at en høj grad af gennemsigtighed i lovgivningsprocessen er af afgørende betydning for at sætte borgere, medier og berørte parter i stand til at drage deres folkevalgte repræsentanter og regeringer til ansvar;

5.  mener, at en høj grad af gennemsigtighed fungerer som en garanti mod, at der opstår spekulation, falske nyheder og konspirationsteorier, da den danner et faktuelt grundlag for offentligt at tilbagevise de pågældende påstande;

6.  minder om, at Europa-Parlamentet repræsenterer de europæiske borgeres interesser på en åben og gennemsigtig måde, som bekræftet af Ombudsmanden, og noterer sig de fremskridt, som Kommissionen har gjort med hensyn til at forbedre sine gennemsigtighedsstandarder; beklager, at Rådet endnu ikke følger sammenlignelige standarder;

7.  påpeger, at arbejdet i Rådets forberedende organer, f.eks. komitéerne af faste repræsentanter (Coreper I + II) og mere end 150 arbejdsgrupper, er en integrerende del af Rådets beslutningsprocedure;

8.  beklager dybt, at møder i Rådets forberedende organer samt de fleste drøftelser i Rådet, i modsætning til udvalgsmøder i Parlamentet, holdes for lukkede døre; mener, at borgere, medier og interessenter på passende vis skal have adgang til møder i Rådet og dets forberedende organer, herunder live- og webstreaming og at referaterne fra disse møder skal offentliggøres for at sikre en høj grad af gennemsigtighed i lovgivningsprocessen i begge dele af den europæiske lovgivende magt; understreger, at borgerne i henhold til princippet om demokratisk legitimitet skal kunne holde begge dele af lovgivningsmyndigheden ansvarlige for deres handlinger;

9.  beklager, at Rådet ikke proaktivt offentliggør de fleste dokumenter vedrørende lovgivningssager, hvilket forhindrer borgerne i at følge med i, hvilke dokumenter der rent faktisk findes, og dermed begrænser udøvelsen af deres ret til at anmode om aktindsigt i dokumenter; beklager, at de tilgængelige oplysninger om retsakter fremlægges af Rådet i et register, som er ufuldstændigt og ikke brugervenligt; opfordrer Rådet til i sit offentlige register at opføre alle dokumenter vedrørende lovgivningssager uanset deres format og klassificering; bemærker i denne forbindelse Kommissionens, Parlamentets og Rådets bestræbelser på at oprette en fælles database for lovgivningsmæssige sager og understreger, at alle tre institutioner har et ansvar for hurtigt at færdiggøre dette arbejde;

10.  anser Rådets praksis med systematisk at klassificere dokumenter, der runddeles i dets forberedende organer i forbindelse med lovgivningssager, som "LIMITE" for at udgøre en overtrædelse af Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolens) retspraksis(6) og retskravet om, at der bør være størst mulig offentlig adgang til lovgivningsmæssige dokumenter; opfordrer Rådet til fuldt ud at gennemføre EU-Domstolens afgørelser og til at afskaffe de stadig eksisterende uoverensstemmelser og afvigende praksis; minder om, at "LIMITE" -mærkningen ikke har noget solidt retsgrundlag, og mener, at Rådets interne retningslinjer bør revideres for at sikre, at dokumenter kun kan markeres som "LIMITE" i behørigt begrundede tilfælde, der er i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis;

11.  beklager, at Coreper på baggrund af Domstolens dom i Access Info Europe-sagen i 2013 har besluttet, at ophavsmanden bag dokumentet som hovedregel bør registrere medlemsstaternes navne i dokumenter vedrørende igangværende lovgivningsprocedurer "hvor det er hensigtsmæssigt"; finder det uacceptabelt, at de holdninger, som de enkelte medlemsstater har indtaget i de forberedende organer i Rådet, hverken offentliggøres eller registreres systematisk, hvilket gør det umuligt for borgere, medier og berørte parter at kontrollere deres valgte regeringers adfærd på effektiv vis;

12.  påpeger, at denne mangel på information også gør det vanskeligt for de nationale parlamenter at kontrollere de nationale regeringers handlinger i Rådet, hvilket er de nationale parlamenters grundlæggende funktion i EU's lovgivningsprocedure, og gør, at medlemmer af nationale regeringer i nationale sammenhænge kan distancere sig selv fra beslutninger, som er truffet på europæisk plan, og som de selv har udformet og taget; mener, at denne praksis er i strid med ånden i traktaterne, og at det er uansvarligt af medlemmer af nationale regeringer at underminere tilliden til Den Europæiske Union ved at skyde skylden på Bruxelles for beslutninger, som de selv har været med til at træffe; mener, at systematisk registrering af medlemsstaternes holdninger i de forberedende organer ville virke som et afskrækkende middel mod denne praksis, som øjeblikkeligt må bringes til ophør; bemærker, at denne praksis giver næring til politikere, som forsøger at svække EU's legitimitet i offentlighedens øjne;

13.  anser det for uforeneligt med demokratiske principper, når der er tale om interinstitutionelle forhandlinger mellem de to lovgivende organer, at manglen på gennemsigtighed i Rådet da fører til en ubalance i, hvad der er til rådighed af oplysninger, og dermed til en strukturel fordel for Rådet i forhold til Europa-Parlamentet; gentager sin opfordring til at forbedre udvekslingen af dokumenter og oplysninger mellem Parlamentet og Rådet og til at give repræsentanter for Parlamentet adgang som observatører til møder i Rådet og dets organer, navnlig når der er tale om lovgivning, på samme måde som når Europa-Parlamentet giver Rådet adgang til sine møder;

14.  minder om, at der efter Ombudsmandens strategiske undersøgelse af gennemsigtigheden af triloger ikke er blevet fremsat henstillinger, hovedsagelig på grund af Rådets modvilje; mener, at der, fordi triloger er blevet almindelig praksis for at nå frem til aftaler om lovgivningssager, bør gælde en høj grad af gennemsigtighed for dem; mener, at dette bør omfatte proaktiv offentliggørelse af relevante dokumenter, fastlæggelse af en interinstitutionel kalender og en generel regel om, at forhandlingerne først kan indledes efter vedtagelsen af offentlige mandater i overensstemmelse med principperne om offentlighed og gennemsigtighed i EU's lovgivningsproces;

15.  kræver, at Rådet som den ene af de to dele af EU's lovgivende magt bringer sine arbejdsmetoder i tråd med standarderne for et parlamentarisk og deltagelsesbaseret demokrati som foreskrevet i traktaterne i stedet for at agere som et diplomatisk forum, hvilket ikke er dets tiltænkte funktion;

16.  mener, at medlemsstaternes regeringer fratager borgerne deres ret til oplysninger og omgår standarderne for gennemsigtighed og ordentlig demokratisk kontrol ved at forberede eller på forhånd træffe vidtrækkende økonomiske og finansielle beslutninger i et uformelt format, f.eks. i Eurogruppen eller på eurotopmødet; insisterer på, at EU-lovgivningen om gennemsigtighed og aktindsigt i dokumenter straks skal anvendes på uformelle organer og forberedende organer i Rådet, navnlig Eurogruppen, Eurogruppens Arbejdsgruppe, Udvalget for Finansielle Tjenesteydelser og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg; opfordrer til at formalisere Eurogruppen fuldt ud ved den næste revision af traktaterne for at sikre effektiv offentlig adgang og parlamentarisk kontrol;

17.   gentager sin opfordring til at omdanne Rådet til et egentligt lovgivningskammer, således at der skabes et ægte lovgivende tokammersystem, der involverer Rådet og Europa-Parlamentet, med Kommissionen som den udøvende magt; foreslår at inddrage de nuværende aktive specialiserede lovgivende rådssammensætninger som forberedende organer for et enkelt lovgivningsråd, der begge ville skulle mødes offentligt, i stil med udvalgene i Europa-Parlamentet, og at alle Rådets endelige beslutninger skal træffes i det enkelte lovgivningsråd;

18.  anser offentlige afstemninger for at være et grundlæggende kendetegn ved en demokratisk beslutningsproces; opfordrer indtrængende Rådet til at gøre brug af muligheden for at træffe afgørelse ved kvalificeret flertal og til, hvor det er muligt, at afholde sig fra at træffe afgørelser ved konsensus og dermed uden offentlig afstemning;

19.  tilslutter sig fuldt ud Den Europæiske Ombudsmands henstillinger til Rådet og opfordrer indtrængende Rådet til som et minimum at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for hurtigst muligt at gennemføre Ombudsmandens henstillinger, nemlig:

   a) systematisk at registrere identiteten af medlemsstaternes regeringer, når de giver udtryk for holdninger i Rådets forberedende organer
   b) at udarbejde klare og offentligt tilgængelige kriterier for, hvordan det påfører dokumenter betegnelsen "LIMITE", i overensstemmelse med EU-retten
   c) systematisk at gennemgå dokumenters "LIMITE"-status på et tidligt tidspunkt, inden den endelige vedtagelse af en lovgivningsmæssig retsakt, herunder inden uformelle forhandlinger i forbindelse med trepartsforhandlinger, hvor Rådet vil være nået frem til en første holdning til forslaget;

20.  mener ikke, at registrering og videregivelse af dokumenter systematisk kan forebygges under henvisning til tavshedspligten;

21.  noterer sig den erklæring, som det østrigske formandskab fremsatte til Det Blandede Udvalg om Konstitutionelle Anliggender og Andragender om at holde Europa-Parlamentet orienteret om fremskridt med hensyn til Rådets igangværende overvejelser om, hvordan dets regler og procedurer kan forbedres med hensyn til lovgivningsmæssig gennemsigtighed, og om, at de er rede til at samarbejde med Parlamentet på et passende niveau i en fælles overvejelse af de emner, der kræver interinstitutionel koordinering, og beklager, at Europa-Parlamentet endnu ikke har fået forelagt noget input;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Den Europæiske Ombudsmand, Det Europæiske Råd, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
(2) EUT C 66 af 21.2.2018, s. 23.
(3) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 215.
(4) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 120.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0225.
(6) For princippet om den bredest mulige offentlige adgang, se: Forenede sager C-39/05 P og C-52/05 P, Sverige og Turco v. Rådet [2008] ECLI:EU:C:2008:374, præmis 34; Sag C-280/11 P Rådet v. Access Info Europe [2013] ECLI:EU:C:2013:671, præmis 27; og sag T-540/15 De Capitani v. Parlamentet [2018] ECLI:EU:T:2018:167, præmis 80.

Seneste opdatering: 12. november 2019Juridisk meddelelse