Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/2080(INL)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0050/2019

Indgivne tekster :

A8-0050/2019

Forhandlinger :

PV 11/02/2019 - 17
CRE 11/02/2019 - 17

Afstemninger :

PV 12/02/2019 - 9.19
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0080

Vedtagne tekster
PDF 164kWORD 60k
Tirsdag den 12. februar 2019 - Strasbourg Foreløbig udgave
Statut og almindelige betingelser for udøvelsen af ombudsmandens hverv (Ombudsmandens statut)
P8_TA-PROV(2019)0080A8-0050/2019
Beslutning
 Bilag

Europa-Parlamentets beslutning af 12. februar 2019 om udkast til Europa-Parlamentets forordning om statut og almindelige betingelser for udøvelsen af ombudsmandens hverv (Den Europæiske Ombudsmands statut) og om ophævelse af afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom (2018/2080(INL)2019/0900(APP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 228, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til artikel 41 og 43 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 45 og 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelse fra Udvalget for Andragender (A8-0050/2019),

1.  vedtager det vedføjede udkast til forordning;

2.  pålægger sin formand at sende det vedføjede udkast til forordning til Rådet og Kommissionen i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 228, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  pålægger sin formand, når Kommissionen har afgivet udtalelse, og Rådet har givet sin godkendelse af det vedføjede udkast til forordning, at foranledige, at forordningen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.


BILAG TIL BESLUTNINGEN

Udkast til Europa-Parlamentets forordning om statut og almindelige betingelser for udøvelsen af ombudsmandens hverv (Den Europæiske Ombudsmands statut) og om ophævelse af afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom

EUROPA-PARLAMENTET HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 228, stk. 4,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106A, stk. 1,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til godkendelse fra Rådet,

under henvisning til udtalelse fra Kommissionen,

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Statutten og de almindelige betingelser for udøvelsen af ombudsmandens hverv bør fastsættes under overholdelse af bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 20, stk. 2, litra d), og artikel 228, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(2)  Navnlig anerkendes det i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, at retten til god forvaltning er en grundlæggende rettighed for europæiske borgere. I chartrets artikel 43 anerkendes endvidere retten til at klage til Den Europæiske Ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer. For at sikre, at disse rettigheder har et reelt indhold, og for at forbedre ombudsmandens muligheder for at gennemføre grundige og upartiske undersøgelser, bør ombudsmanden være udstyret med alle de nødvendige værktøjer for ordentligt at kunne varetage sit hverv som omhandlet i traktaterne og i denne forordning.

(3)  Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom(1) blev sidst ændret i 2008. Med Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 blev der indført en ny retlig ramme for Unionen. Navnlig gør artikel 228, stk. 4, i TEUF, det muligt for Europa-Parlamentet ved forordning at fastsætte statutten og de almindelige betingelser for udøvelsen af ombudsmandens hverv efter høring af Kommissionen og med godkendelse fra Rådet. Det er derfor hensigtsmæssigt at ophæve afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom og erstatte den med en forordning i overensstemmelse med det nugældende retsgrundlag.

(4)  Fastlæggelsen af de betingelser, under hvilke der kan indgives en klage til ombudsmanden, bør overholde princippet om fuldstændig, fri og let adgang uanset de bestemte restriktioner, der er begrundet i et sammenfald med nye eller verserende retlige og administrative processer.

(5)  Ombudsmanden har ret til at fremsætte henstillinger, hvis ombudsmanden mener, at en EU-institution eller et EU-organ, -kontor eller -agentur ikke anvender en domstolsafgørelse korrekt.

(6)  Det er nødvendigt at fastlægge de procedurer, der skal følges, hvor resultaterne af ombudsmandens undersøgelser viser, at der foreligger fejl eller forsømmelser. Det bør ligeledes fastsættes, at ombudsmanden ved slutningen af hver årlig session aflægger en samlet beretning til Europa-Parlamentet.

(7)  For at styrke ombudsmandens rolle er det hensigtsmæssigt at lade ombudsmanden foretage undersøgelser på eget initiativ med henblik på at identificere gentagne eller særligt grove tilfælde af fejl eller forsømmelser og fremme den bedste administrative praksis inden for Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, uden at dette berører ombudsmandens primære forpligtelse til at behandle klager.

(8)  Ombudsmanden bør, for at sikre sig større gennemslagskraft, have ret til på eget initiativ eller på baggrund af en klage at foretage undersøgelser til opfølgning af tidligere undersøgelser for at fastslå, om og i hvilket omfang den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur har efterlevet de fremsatte henstillinger. Ombudsmanden bør også have ret til i sin årlige beretning til Europa-Parlamentet at medtage en vurdering af, i hvilket omfang de fremsatte henstillinger bliver efterlevet, og en vurdering af, hvorvidt de ressourcer, ombudsmanden har fået stillet til rådighed til udøvelsen af sit hverv, som omhandlet i traktaterne og i denne forordning, er tilstrækkelige.

(9)  Ombudsmanden bør have adgang til alle de elementer, der er nødvendige for varetagelsen af ombudsmandshvervet. Med henblik herpå er Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer forpligtet til på anmodning at give ombudsmanden de oplysninger, de bliver anmodet om, uden at dette berører ombudsmandens forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001(2). Adgang til klassificerede oplysninger eller dokumenter bør være med forbehold for den berørte EU-institutions eller det berørte EU-organs, -kontors eller -agenturs overholdelse af reglerne om behandling af fortrolige oplysninger. De institutioner, organer, kontorer eller agenturer, der udleverer klassificerede oplysninger eller dokumenter, bør underrette ombudsmanden om en sådan klassificering. For så vidt angår den berørte EU-institutions eller det berørte EU-organs, -kontors eller -agenturs gennemførelse af reglerne om behandling af fortrolige oplysninger bør ombudsmanden på forhånd have aftalt med den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur betingelserne for behandling af klassificerede oplysninger eller dokumenter og andre oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt. Såfremt ombudsmanden finder, at den begærede bistand ikke gives, bør ombudsmanden underrette Europa-Parlamentet, som bør træffe de nødvendige foranstaltninger.

(10)  Ombudsmanden og dennes personale skal være forpligtede til at behandle de oplysninger, de har fået kendskab til under udøvelsen af deres hverv, fortroligt. Ombudsmanden bør imidlertid underrette de kompetente myndigheder om forhold, der efter ombudsmandens opfattelse muligvis falder ind under strafferetten, og som ombudsmanden har fået kendskab til i forbindelse med en undersøgelse. Ombudsmanden bør ligeledes være i stand til at underrette den berørte EU-institution eller det berørte EU-organ, -kontor eller -agentur om forhold, som rejser tvivl vedrørende en af deres tjenestemænds eller øvrige ansattes adfærd.

(11)  Der bør tages hensyn til de seneste ændringer med hensyn til beskyttelsen af Unionens finansielle interesser mod strafbare handlinger, navnlig oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed ved Rådets forordning (EU) 2017/1939(3), således at ombudsmanden får mulighed for til denne myndighed at indberette oplysninger, der falder ind under denne myndigheds sagsområde. For fuldt ud at respektere uskyldsformodningen og retten til et forsvar, som nedfæstet i artikel 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, er det ligeledes hensigtsmæssigt, at ombudsmanden, hvor denne indberetter oplysninger til Den Europæiske Anklagemyndighed, som falder ind under denne myndigheds sagsområde, underretter den berørte person og klageren om denne indberetning.

(12)  Ombudsmanden bør have mulighed for at samarbejde med de myndigheder af samme type, der findes i medlemsstaterne, under overholdelse af gældende nationale ret. Det er ligeledes hensigtsmæssigt at træffe foranstaltninger til at muliggøre ombudsmandens samarbejde med Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, eftersom et sådant samarbejde kan gøre udøvelsen af ombudsmandens hverv mere effektiv.

(13)  Det er op til Europa-Parlamentet i begyndelsen af hver valgperiode og for hele valgperioden at udnævne en person, der er borger i Unionen og som uomtvisteligt er uafhængig og besidder de fornødne kvalifikationer, til ombudsmand. Det bør også fastsættes, under hvilke betingelser ombudsmandens hverv ophører, og hvordan der findes en efterfølger.

(14)  Ombudsmanden bør udføre sit hverv i fuldstændig uafhængighed. Ombudsmanden bør ved tiltrædelsen af sit hverv give et højtideligt tilsagn herom over for Domstolen. Der bør fastsættes bestemmelser om uforenelige hverv, vederlag samt privilegier og immuniteter for ombudsmanden.

(15)  Der bør vedtages bestemmelser om ombudsmandens hjemsted, som bør være det samme som Europa-Parlamentets hjemsted. Der bør ligeledes fastsættes bestemmelser ikke blot om tjenestemænd og øvrige ansatte i det sekretariat, der skal bistå ombudsmanden, men også om sekretariatets budget.

(16)  Det tilkommer ombudsmanden at fastsætte gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning. For at garantere retssikkerheden og de højest tænkelige standarder ved udøvelsen af ombudsmandens hverv bør mindstekravene til de gennemførelsesbestemmelser, der skal vedtages, fastsættes i denne forordning –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.  I denne forordning fastsættes statutten og de almindelige betingelser for udøvelsen af ombudsmandens hverv (Den Europæiske Ombudsmands statut).

2.  Ombudsmanden handler uafhængigt af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer i overensstemmelse med de beføjelser, som er blevet tillagt ombudsmanden i henhold til traktaterne, og under behørig hensyntagen til artikel 20, stk. 2, litra d), og artikel 228 i TEUF samt artikel 41 om retten til god forvaltning i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

3.  Ombudsmanden kan ved udøvelsen af sit hverv, som omhandlet i traktaterne og i denne forordning, ikke gribe ind i en sag, der er anlagt ved en domstol, eller anfægte begrundelsen for en retsafgørelse eller en domstols kompetence til at træffe afgørelse.

Artikel 2

1.  Ombudsmanden bidrager til at afsløre fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner og fremsætter, hvor det er hensigtsmæssigt, henstillinger med henblik på at afhjælpe disse fejl og forsømmelser. Handlinger foretaget af enhver anden myndighed eller person kan ikke indklages for ombudsmanden.

2.  Enhver unionsborger eller enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat kan enten direkte eller gennem et medlem af Europa-Parlamentet indgive klage til ombudsmanden over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner. Ombudsmanden underretter den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur, så snart der er indgivet en klage til ombudsmanden, samtidig med at Unionens standarder vedrørende beskyttelse af personoplysninger overholdes.

3.  Klagen skal indeholde en klar angivelse af klagens indhold og klagerens identitet. Klageren kan anmode om, at klagen helt eller delvist forbliver fortrolig.

4.  Klagen skal indgives inden for en frist på tre år regnet fra den dato, hvor klageren blev gjort bekendt med de omstændigheder, der berettiger klagen, og der skal forinden være rettet de fornødne administrative henvendelser til de berørte institutioner, organer, kontorer og agenturer.

5.  Ombudsmanden tager stilling til, om en klage falder ind under ombudsmandens sagsområde, og om klagen i så fald opfylder betingelserne for at blive antaget til behandling. Hvor en klage falder uden for ombudsmandens sagsområde eller ikke opfylder betingelserne for at blive antaget til behandling, kan ombudsmanden, inden henlæggelsen af sagen, råde klageren til at sende klagen til en anden myndighed.

6.  Indbringelse af klager for ombudsmanden fører ikke til en afbrydelse af forældelsesfristerne for rekurs eller søgsmål.

7.  Når ombudsmanden på grund af en verserende eller afsluttet retssag vedrørende de anførte forhold må konstatere, at en klage ikke opfylder betingelserne for at blive antaget til behandling, eller må afslutte sin behandling heraf, henlægges resultaterne af de undersøgelser, ombudsmanden måtte have foretaget indtil dette tidspunkt, endeligt.

8.  Bortset fra klager vedrørende sager om seksuel chikane kan klager vedrørende arbejdsforholdene mellem Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer og deres tjenestemænd og øvrige ansatte kun indbringes for ombudsmanden, hvor samtlige interne administrative ansøgnings- og klagemuligheder, navnlig procedurerne i artikel 90 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte, som fastsat i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68(4) ("personalevedtægten"), er udtømt af den berørte person, og svarfristen for den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur er udløbet.

9.  Ombudsmanden underretter snarest muligt klageren om den videre behandling af klagen.

Artikel 3

1.  Ombudsmanden foretager på eget initiativ eller på grundlag af en klage alle de undersøgelser, herunder til opfølgning af tidligere undersøgelser, som ombudsmanden finder berettigede for at kunne belyse mulige tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer. Ombudsmanden handler, uden at det kræver nogen forudgående tilladelse, og underretter den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur herom på et passende tidspunkt. Den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur kan forelægge ombudsmanden alle relevante bemærkninger og beviser. Ombudsmanden kan også anmode den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur om at forelægge sådanne bemærkninger eller beviser.

2.  Uden at dette berører ombudsmandens primære forpligtelse til at behandle klager kan ombudsmanden på eget initiativ foretage undersøgelser af mere strategisk karakter med henblik på at identificere gentagne eller særligt grove tilfælde af fejl eller forsømmelser, fremme den bedste administrative praksis inden for Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og proaktivt behandle strukturelle spørgsmål af offentlig interesse under sit sagsområde.

3.  Ombudsmanden kan indlede en struktureret og regelmæssig dialog med Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og arrangere offentlige høringer, inden ombudsmanden fremsætter henstillinger eller på et hvilket som helst tidspunkt derefter. Ombudsmanden kan også systematisk analysere og vurdere fremskridtene i den berørte institution, organ, kontor eller agentur og fremsætte yderligere henstillinger.

4.  Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer giver ombudsmanden de oplysninger, ombudsmanden anmoder om, og give ombudsmanden adgang til de berørte sager. Adgang til klassificerede oplysninger eller dokumenter er omfattet af den berørte EU-institutions eller det berørte EU-organs, -kontors eller -agenturs regler om behandling af fortrolige oplysninger.

Institutioner, organer, kontorer eller agenturer, der udleverer klassificerede oplysninger eller dokumenter i overensstemmelse med første afsnit, underretter på forhånd ombudsmanden om en sådan klassificering.

For så vidt angår gennemførelsen af reglerne i første afsnit aftaler ombudsmanden på forhånd med den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur betingelserne for behandling af klassificerede oplysninger eller dokumenter.

De berørte institutioner, organer, kontorer eller agenturer giver først adgang til dokumenter, der hidrører fra en medlemsstat og er klassificeret som hemmelige ved lov, når ombudsmandens tjenestegrene har truffet passende foranstaltninger og forholdsregler til håndtering af dokumenter, der sikrer en tilsvarende grad af fortrolighed, i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EF) nr. 1049/2001 og ved overholdelse af sikkerhedsreglerne for den berørte EU-institution eller det berørte EU-organ, -kontor eller -agentur.

Tjenestemænd og øvrige ansatte i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer afgiver efter anmodning fra ombudsmanden vidneudsagn om forhold, der vedrører en igangværende ombudsmandsundersøgelse. De udtaler sig på vegne af deres institution, organ, kontor eller agentur. De forbliver bundet af de forpligtelser, der følger regler, som de er underlagt. Når de er omfattet af tavshedspligt, må dette ikke fortolkes således, at det dækker oplysninger, der er relevante for klager eller undersøgelser om chikane eller tilfælde af fejl eller forsømmelser.

5.  Ombudsmanden gennemgår regelmæssigt procedurerne i forbindelse med administrative tiltag i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og vurderer, om de effektivt kan forhindre interessekonflikter, garantere upartiskhed og sikre fuld respekt for retten til god forvaltning. Ombudsmanden kan identificere og vurdere mulige tilfælde af interessekonflikter på alle niveauer, som kan udgøre en kilde til fejl eller forsømmelser, i hvilket tilfælde ombudsmanden udarbejder specifikke konklusioner og underretter Europa-Parlamentet om resultaterne vedrørende dette emne.

6.  I det omfang national ret tillader det, forelægger de kompetente myndigheder i medlemsstaterne på anmodning af ombudsmanden eller på eget initiativ med al mulig hast ombudsmanden alle oplysninger eller dokumenter, der kan bidrage til at opklare tilfælde af fejl eller forsømmelse i Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer. Hvor sådanne oplysninger eller dokumenter er omfattet af national ret om behandling af fortrolige oplysninger eller af bestemmelser, som forhindrer videregivelse, kan den berørte medlemsstat give ombudsmanden adgang til disse oplysninger eller dokumenter, under forudsætning af at ombudsmanden forpligter sig til at behandle disse oplysninger eller dokumenter efter aftale med den afgivende kompetente myndighed. Der skal under alle omstændigheder gives en beskrivelse af dokumentet.

7.  Såfremt ombudsmanden ikke får den begærede bistand, underretter ombudsmanden Europa-Parlamentet, der tager de nødvendige skridt.

8.  Hvor det efter en undersøgelse konstateres, at der foreligger tilfælde af fejl eller forsømmelser, informerer ombudsmanden den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur herom og fremsætter, hvor det er hensigtsmæssigt, henstillinger. Den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur afgiver en detaljeret udtalelse til ombudsmanden inden tre måneder. Ombudsmanden kan efter en begrundet anmodning fra den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur forlænge fristen med højst to måneder. Hvis den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur ikke afgiver nogen udtalelse inden for fristen på tre måneder eller inden for den forlængede frist, kan ombudsmanden afslutte undersøgelsen uden en sådan udtalelse.

9.  Ombudsmanden sender herefter en rapport til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur, og, navnlig hvis det er påkrævet i lyset af arten eller omfanget af de afslørede fejl eller forsømmelser, til Europa-Parlamentet. Ombudsmanden kan fremsætte henstillinger i rapporten. Klageren underrettes af ombudsmanden om resultatet af undersøgelsen, om den berørte institutions eller det berørte organs, kontors eller agenturs udtalelse og om eventuelle henstillinger i ombudsmandens rapport.

10.  Hvor det er hensigtsmæssigt i forbindelse med en undersøgelse af aktiviteter i en EU-institution eller et EU-organ, -kontor eller -agentur, kan ombudsmanden få foretræde for Europa-Parlamentet, på eget initiativ eller efter anmodning fra Europa-Parlamentet, på det mest passende niveau.

11.  Så vidt muligt forsøger ombudsmanden sammen med den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur at finde en løsning, der kan bringe tilfældet af fejl eller forsømmelser til ophør og imødekomme klagen. Ombudsmanden underretter klageren om den foreslåede løsning samt de bemærkninger, der måtte være fremsat af den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur. Hvis klageren ønsker det, har klageren ret til når som helst at fremsætte bemærkninger til ombudsmanden eller til at forelægge yderligere oplysninger, som ikke var kendte på tidspunktet for indgivelsen af klagen.

12.  Ved slutningen af hver årlig session aflægger ombudsmanden en beretning til Europa-Parlamentet om resultatet af de gennemførte undersøgelser. Beretningen omfatter en vurdering af, hvordan ombudsmandens henstillinger er blevet efterlevet, samt en vurdering af, hvorvidt de ressourcer, der er stillet til rådighed for udøvelsen af ombudsmandens hverv, er tilstrækkelige. Disse vurderinger kan også gøres til emne for særskilte beretninger.

Artikel 4

Ombudsmanden og dennes personale behandler begæringer om aktindsigt, bortset fra dem, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, i overensstemmelse med betingelserne og begrænsningerne i forordning (EF) nr. 1049/2001.

Med hensyn til klager over retten til aktindsigt i dokumenter udarbejdet af eller modtaget af en EU-institution eller et EU-organ, -kontor eller agentur fremsætter Ombudsmanden efter en behørig analyse og alle nødvendige overvejelser en henstilling om aktindsigten. Den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur skal svare inden for den tidsfrist, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1049/2001. Hvis den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur ikke følger henstillingen om aktindsigt, skal den behørigt begrunde sit afslag. I så fald underretter ombudsmanden klageren om de retsmidler, der er til rådighed, herunder de procedurer, der er tilgængelige for at indbringe sagen for Den Europæiske Unions Domstol.

Artikel 5

Ombudsmanden foretager regelmæssige vurderinger af de politikker og de revisionsprocedurer, der er indført i de relevante EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer i overensstemmelse med artikel 22a i personalevedtægten ("whistleblowing"), og fremsætter, hvor det er hensigtsmæssigt, konkrete anbefalinger til forbedring med henblik på at sikre fuld beskyttelse af tjenestemænd og øvrige ansatte, der giver oplysninger om forhold i overensstemmelse med artikel 22a i personalevedtægten. Ombudsmanden kan efter anmodning i fortrolighed give oplysninger, upartisk rådgivning og ekspertvejledning til tjenestemænd og øvrige ansatte om den rette adfærd, hvis der viser sig de forhold, der er omfattet af artikel 22a i personalevedtægten, herunder om anvendelsesområdet for de relevante bestemmelser i EU-retten.

Ombudsmanden kan ligeledes indlede undersøgelser på grundlag af de oplysninger, der er givet af tjenestemænd og øvrige ansatte i overensstemmelse med artikel 22a i personalevedtægten, der kan give oplysninger i fortrolighed og anonymt, hvor de beskrevne forhold kunne udgøre et tilfælde af fejl eller forsømmelser i en EU-institution eller et EU-organ, -kontor eller -agentur. Med henblik herpå kan gældende personaleregler om hemmeligholdelse fraviges.

Artikel 6

1.  Ombudsmanden og dennes personale, der er omfattet af artikel 339 i TEUF og artikel 194 i Euratomtraktaten, er forpligtede til ikke at videregive oplysninger og dokumenter, som de er blevet bekendt med i medfør af deres undersøgelser. Uden at dette berører stk. 2 er de navnlig forpligtede til ikke at videregive klassificerede oplysninger og dokumenter, som ombudsmanden har modtaget, eller dokumenter, der henhører under EU-retten om beskyttelse af personoplysninger, såvel som enhver oplysning, som kunne skade klageren eller enhver anden involveret person.

2.  Hvis ombudsmanden i forbindelse med en undersøgelse får kendskab til forhold, som efter ombudsmandens opfattelse kan falde ind under strafferetten, underretter ombudsmanden de kompetente nationale myndigheder samt, for så vidt som det pågældende forhold falder ind under deres ansvarsområder, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og Den Europæiske Anklagemyndighed. Hvis det er hensigtsmæssigt, underretter ombudsmanden også den EU-institution eller det EU-organ, -kontor eller -agentur, som har autoritet over den berørte tjenestemand eller øvrige ansatte, og som kan anvende artikel 17, stk. 2, i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter.

Ombudsmanden kan ligeledes underrette den berørte EU-institution eller det berørte EU-organ, -kontor eller -agentur om forhold, som rejser tvivl vedrørende en af deres tjenestemænds eller øvrige ansattes adfærd, samt om enhver vedvarende aktivitet, der virker hæmmende på den igangværende undersøgelse.

Ombudsmanden underretter klageren og andre berørte personer, hvis identitet er kendt, om sådanne indberetninger.

Artikel 7

1.  Ombudsmanden kan samarbejde med de myndigheder af samme type, der findes i medlemsstaterne, forudsat at ombudsmanden overholder gældende national ret.

2.  Ombudsmanden samarbejder inden for rammerne af sit hverv med Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og med andre institutioner og organer og undgår samtidig enhver form for overlapning med deres aktiviteter.

Artikel 8

1.  Ombudsmanden vælges og kan genudnævnes i henhold til artikel 228, stk. 2, i TEUF.

2.  Til ombudsmand vælges en person, der er borger i Unionen, og som i fuldt omfang er i besiddelse af borgerlige og politiske rettigheder, uomtvisteligt er uafhængig, ikke har været medlem af nationale regeringer eller af Unionens institutioner inden for de seneste tre år, opfylder betingelser om upartiskhed svarende til de betingelser, der skal være opfyldt for at bestride et dommerembede i sit hjemland, og hvis faglige kvalifikationer og erfaring er almindeligt anerkendt og gør den pågældende egnet til at påtage sig hvervet som ombudsmand.

Artikel 9

1.  Ombudsmandens hverv, som omhandlet i traktaterne og i denne forordning, ophører ved udløbet af embedsperioden eller ved frivillig fratræden eller afskedigelse.

2.  Undtagen ved afskedigelse fortsætter ombudsmanden i sin stilling, indtil en efterfølger er blevet valgt.

3.  Såfremt hvervet fratrædes i utide, udnævnes der en ny ombudsmand senest tre måneder efter, at stillingen er blevet ledig, og for den resterende periode frem til afslutningen af Europa-Parlamentets valgperiode. Indtil der er valgt en ny ombudsmand, er det den i artikel 13, stk. 2, omhandlede leder, der har ansvaret for hastende sager, som falder ind under ombudsmandens ansvarsområde.

Artikel 10

Hvor Europa-Parlamentet har til hensigt at indgive begæring om afskedigelse af ombudsmanden i overensstemmelse med artikel 228, stk. 2, i TEUF, hører det ombudsmanden, inden der indgives en sådan begæring.

Artikel 11

1.  Ombudsmanden udøver sit hverv, som omhandlet i traktaterne og i denne forordning, i overensstemmelse med artikel 228, stk. 3, i TEUF. Ombudsmanden afholder sig fra enhver handling, der er uforenelig med karakteren af dette hverv.

2.  Ombudsmanden afgiver ved tiltrædelsen af sit hverv et højtideligt tilsagn over for Domstolen i plenum om, at vedkommende vil varetage sit hverv, som omhandlet i traktaterne og i denne forordning, fuldstændig uafhængigt og upartisk og under hele embedsperioden og efter dennes ophør vil overholde de forpligtelser, der følger med hvervet, fuldt ud. Det højtidelige tilsagn omfatter i særdeleshed pligten til efter embedsperiodens ophør at udvise integritet og tilbageholdenhed med hensyn til påtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele.

Artikel 12

1.  Ombudsmanden må, så længe embedsperioden varer, ikke – hverken lønnet eller ulønnet – udøve noget andet politisk eller administrativt hverv eller nogen anden beskæftigelse.

2.  Ombudsmanden er, for så vidt angår vederlag, tillæg og pension, sidestillet med en dommer ved Domstolen.

3.  Artikel 11-14 og artikel 17 i protokol nr. 7 finder anvendelse på ombudsmanden og på tjenestemænd og øvrige ansatte i ombudsmandens sekretariat.

Artikel 13

1.  Ombudsmanden tildeles et passende budget, der er tilstrækkeligt til at sikre, at ombudsmanden er uafhængig og kan varetage sit hverv, som omhandlet i traktaterne og i denne forordning.

2.  Ombudsmanden bistås af et sekretariat, hvis leder ombudsmanden udnævner.

3.  Ombudsmanden bør tilstræbe en ligelig kønsfordeling i sammensætningen af ombudsmandens sekretariat.

4.  Tjenestemænd og øvrige ansatte i ombudsmandens sekretariat er omfattet af de regler og bestemmelser, der gælder for tjenestemænd og øvrige ansatte ved Unionen. Deres antal fastsættes hvert år i forbindelse med budgetbehandlingen og skal være tilstrækkeligt til at sikre en korrekt varetagelse af ombudsmandens opgaver og arbejdsbyrde.

5.  De tjenestemænd og øvrige ansatte ved Unionen og i medlemsstaterne, der udnævnes til ansatte i ombudsmandens sekretariat, udlånes i tjenestens interesse med garanti for at kunne genindtræde i deres oprindelige institution, organ, kontor eller agentur uden tab af rettigheder.

6.  I alle personalespørgsmål er ombudsmanden at sidestille med institutionerne i henhold til artikel 1a i personalevedtægten.

Artikel 14

Ombudsmanden vurderer de procedurer, som findes med henblik på at forhindre chikane af enhver art og type i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, samt mekanismerne til at straffe de ansvarlige for chikane. Ombudsmanden udarbejder passende konklusioner om, hvorvidt disse procedurer er overensstemmelse med principperne om proportionalitet, tilstrækkelighed og energisk indsat, og hvorvidt de yder ofrene effektiv beskyttelse og støtte.

Ombudsmanden undersøger rettidigt, hvorvidt Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer på passende vis håndterer chikane af enhver art og type ved korrekt at anvende de procedurer, der er fastsat i forbindelse med klager på dette område. Ombudsmanden udarbejder passende konklusioner på dette område.

Ombudsmanden udpeger i sekretariatet en person eller en struktur med ekspertise inden for chikane, der er i stand til rettidigt at vurdere, hvorvidt chikane af enhver art og type, herunder seksuel chikane, håndteres på passende vis i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og, hvor det er hensigtsmæssigt, at yde rådgivning til deres tjenestemænd og øvrige ansatte.

Artikel 15

Ombudsmandens hjemsted er Europa-Parlamentets hjemsted.

Artikel 16

Alle meddelelser til medlemsstaternes nationale myndigheder med henblik på gennemførelsen af denne forordning går gennem medlemsstaternes faste repræsentationer ved Unionen.

Artikel 17

Ombudsmanden fastsætter gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning. Disse gennemførelsesbestemmelser skal være i overensstemmelse med denne forordning og mindst omfatte bestemmelser om:

a)  de processuelle rettigheder, der tilkommer klageren og den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur

b)  sikring af beskyttelsen af tjenestemænd og øvrige ansatte, der indberetter tilfælde af seksuel chikane og overtrædelse af EU-retten i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, i overensstemmelse med artikel 22a i personalevedtægten ("whistleblowing")

c)  modtagelse, behandling og afslutning af klager

d)  undersøgelser på eget initiativ

e)  opfølgende undersøgelser, og

f)  handlinger til indsamling af oplysninger.

Artikel 18

Afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom ophæves.

Artikel 19

Denne forordning træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ...

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

(1) Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (EFT L 113 af 4.5.1994, s. 15).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).
(3) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(4) EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.

Seneste opdatering: 3. april 2019Juridisk meddelelse