Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/2088(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0019/2019

Indgivne tekster :

A8-0019/2019

Forhandlinger :

PV 11/02/2019 - 21
CRE 11/02/2019 - 21

Afstemninger :

PV 12/02/2019 - 9.20
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0081

Vedtagne tekster
PDF 227kWORD 81k
Tirsdag den 12. februar 2019 - Strasbourg Foreløbig udgave
En omfattende europæisk industripolitik om kunstig intelligens og robotteknologi
P8_TA-PROV(2019)0081A8-0019/2019

Europa-Parlamentets beslutning af 12. februar 2019 om en omfattende europæisk industripolitik om kunstig intelligens og robotteknologi (2018/2088(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 med henstillinger til Kommissionen om civilretlige bestemmelser om robotteknologi(1),

–  der henviser til sin beslutning af 1. juni 2017 om digitalisering af den europæiske industri(2),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2018 om autonome våbensystemer(3),

–  der henviser til sin beslutning af 11. september 2018 om ligebehandling af sprogeuropæisk film i en digital tidsalder(4),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 6. juni 2018 om programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027,

–  der henviser til Rådets forordning (EU) 2018/1488 af 28. september 2018 om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for højtydende databehandling(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Retsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0019/2019),

A.  der henviser til, at gennemsigtig, etisk velfunderet kunstig intelligens (AI) og robotteknologi har potentiale til at berige vores liv og give os yderligere kapacitet, både som enkeltpersoner og for almenvellet;

B.  der henviser til, at udviklingen inden for kunstig intelligens sker i et hurtigt tempo, og at kunstig intelligens allerede har været en del af vores dagligdag i flere år; der henviser til, at kunstig intelligens og robotteknologi fremmer innovation, hvilket fører til nye forretningsmodeller, og spiller en central rolle i omdannelsen af vores samfund og digitaliseringen af vores økonomier i mange sektorer, såsom industri, sundhedspleje, byggeri og transport;

C.  der henviser til, at den stigende integration af robotteknologi i menneskelige systemer kræver klare politiske retningslinjer for, hvordan man kan maksimere fordelene og minimere risiciene for samfundet og sikre en sikker, ligelig udvikling af kunstig intelligens;

D.  der henviser til, at kunstig intelligens, både i et globalt og europæisk perspektiv, er en af de strategiske teknologier i det 21. århundrede, der kan skabe positive forandringer for Europas økonomi og fremme innovation, produktivitet, konkurrenceevne og velfærd;

E.  der henviser til, at ca. en fjerdedel af alle industrirobotter og halvdelen af alle professionelle servicerobotter i verden produceres af europæiske virksomheder, og at EU derfor allerede råder over vigtige aktiver, som den bør basere sin europæiske industripolitik på;

F.  der henviser til, at AI og robotteknologi har potentiale til at omforme mange industrier og føre til større produktionseffektivitet og desuden gøre europæiske industrier og SMV'er mere konkurrencedygtige på globalt plan; der henviser til, at adgangen til meget store datasæt samt test- og forsøgsfaciliteter er afgørende for udviklingen af kunstig intelligens;

G.  der henviser til, at en fælles tilgang vil fremme udviklingen af teknologier inden for kunstig intelligens til gavn for samfundet og samtidig tage de udfordringer op, som disse teknologier frembyder, med henblik på at fremme innovation, forbedre kvaliteten af de produkter og tjenesteydelser, der baserer sig på kunstig intelligens, forbedre forbrugernes erfaring og tillid til teknologier inden for kunstig intelligens og robotteknologi og undgå fragmentering af det indre marked;

H.  der henviser til, at EU's databehandlingskapacitet bør bevares på et førende niveau i EU, som bør sikre muligheder for EU's forsyningsindustri og øge dens effektivitet med hensyn til at omsætte teknologisk udvikling til efterspørgselsorienterede og anvendelsesorienterede produkter og tjenester, som fører til deres udbredte anvendelse inden for nye områder, som understøttes af kunstig intelligens;

I.  der henviser til, at der er et tvingende behov for en koordineret tilgang på europæisk niveau, for at EU skal kunne konkurrere med de massive investeringer, som tredjelande, navnlig USA og Kina, foretager;

J.  der henviser til, at Kommissionen den 25. april 2018(6) forpligtede sig til at fremsætte et forslag om en europæisk tilgang til kunstig intelligens ved at udarbejde udkast til AI-retningslinjer i samarbejde med interessenter inden for AI-alliancen, som er en gruppe af eksperter i kunstig intelligens, med henblik på at sætte skub i applikationer og virksomheder, der anvender AI i Europa;

K.  der henviser til, at de eksisterende regler og processer bør vurderes og om nødvendigt ændres, så der tages højde for kunstig intelligens og robotteknologi;

L.  der henviser til, at den europæiske ramme for kunstig intelligens skal udvikles under fuld respekt for de rettigheder, der er fastsat i EU's charter om grundlæggende rettigheder, og navnlig med respekt for principperne om databeskyttelse, privatlivets fred og sikkerhed;

M.  der henviser til, at udviklingen af kunstig intelligens kan og bør udformes, så den enkeltes værdighed, selvstændighed og selvbestemmelse bevares;

N.  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 med henstillinger til Kommissionen om civilretlige bestemmelser om robotteknologi (2015/2103(INL)), hvori Parlamentet opfordrede Kommissionen til at fastlægge en sammenhængende retlig ramme for udvikling af robotteknologi, herunder autonome systemer og intelligente autonome robotter;

O.  der henviser til, at udviklingen af kunstig intelligens og robotteknologi skal inkludere hele samfundet; der henviser til, at landdistrikterne i 2017 imidlertid stort set var udelukket fra fordelene ved kunstig intelligens, idet 8 % af husstandene ikke er omfattet af fastnet, og at 53 % ikke var omfattet af nogen "næstegenerationsnetteknologi" (VDSL, Cable Docsis 3.0 eller FTTP);

P.  der henviser til, at udviklingen af tjenester og produkter, der muliggjort af kunstig intelligens, kræver konnektivitet, fri datastrøm og adgang til data inden for EU; der henviser til, at brug af avancerede dataminingteknikker inden for produkter og tjenesteydelser kan bidrage til at øge kvaliteten af beslutningstagningen og dermed forbrugernes valgmuligheder og forbedre virksomhedernes resultater;

Q.  der henviser til, at den teknologiske udvikling inden for intelligente produkter og tjenesteydelser kan være til gavn for videnøkonomien, som er baseret på mængden, kvaliteten og tilgængeligheden af oplysninger og dermed kan føre til bedre tilpasning til forbrugernes behov;

R.  der henviser til, at cybersikkerhed er afgørende for at sikre, at data ikke misbruges forkert eller misbruges til at få kunstig intelligens til at fungere på en måde, der er til skade for borgere eller virksomheder, hvilket vil underminere industriens og forbrugernes tillid til kunstig intelligens; der henviser til, at udviklingen inden for kunstig intelligens øger afhængigheden af disse systemer i forbindelse med handlinger og beslutninger, hvilket igen kræver høje standarder for cybermodstandsdygtighed i EU for at beskytte mod brud og svigt på cybersikkerhedsområdet;

S.  der henviser til, at tendensen i retning af automatisering gør det påkrævet, at de, der er involveret i udvikling og markedsføring af applikationer baseret på kunstig intelligens, inkorporerer sikkerhed og etik fra begyndelsen og herved anerkender, at de skal være parat til at påtage sig det retlige ansvar for kvaliteten af den teknologi, de fremstiller;

T.  der henviser til, at opbygningen af et betroet økosystem for udvikling af teknologi med kunstig intelligens skal være baseret på en datapolitikarkitektur; der henviser til, at dette indebærer indførelse af fleksible og forenklede dataindsamlings- og forvaltningsprogrammer til uddannelses- og forskningsformål for at muliggøre udviklingen af kunstig intelligens på mange områder: medicin, økonomi, biologi, energi, industri, kemi og den offentlige sektor; der henviser til, at et datadrevet økosystem for kunstig intelligens kunne omfatte fælleseuropæiske initiativer, der er baseret på åbne standarder og bygger på gensidig anerkendelse af certifikater og gennemsigtige regler for interoperabilitet;

U.  der henviser til, at brugen af AI alene ikke sikrer sandhed eller retfærdighed, idet der kan opstå partiskhed i, hvordan dataene indsamles, og hvordan algoritmen er udformet og kan udspringe af partiskhed, der forekommer i samfundet; der henviser til, at datakvaliteten samt den algoritmiske struktur og de løbende reevalueringsprocesser bør forhindre partiskhed;

V.  der henviser til, at AI og robotteknologi bør udvikles og indsættes via en menneskefokuseret tilgang med henblik på at støtte mennesker på deres arbejde og i hjemmet; der henviser til, at kunstig intelligens også kan bruges til at undgå, at mennesker skal udføre farligt arbejde;

W.  der henviser til, at yderligere udvikling og øget brug af automatiseret og algoritmisk beslutningstagning utvivlsomt har en indvirkning på de valg, der foretages af en privatperson (såsom en forretningsperson eller en internetbruger) og en administrativ, retslig eller anden offentlig myndighed, når de træffer deres endelige afgørelse som forbruger, virksomhed eller myndighed; der henviser til, at det er nødvendigt indbygge sikkerhedsforanstaltninger og mulighed for menneskelig kontrol og verificering i den automatiserede og algoritmiske beslutningsproces;

X.  der henviser til, at maskinindlæring også giver udfordringer med hensyn til at sikre ikke-forskelsbehandling, rimelig behandling, gennemsigtighed og forståelige beslutningsprocesser;

Y.  der henviser til, at AI udgør et betydningsfuldt værktøj til løsning af globale samfundsudfordringer, og at medlemsstaterne derfor gennem deres offentlige politikker bør fremme investeringer, stille midler til rådighed for FoU og afhjælpe hindringer for udvikling og indførelse af AI;

Z.  der henviser til, at kommercielle platforme for AI har bevæget sig fra testfasen til konkrete anvendelser inden for sundhed, miljø, energi og transport; der henviser til, at maskinindlæringsteknikker er det centrale i alle de største netplatforme og applikationer til big data;

AA.  der henviser til, at Europas forskere og virksomheder er involveret i en lang række blockchain-temaer, der omfatter forsyningskæden, offentlige tjenester, finansiering, tingenes internet, sundhedsydelser, medier, intelligente byer, energi og transport; der henviser til, at Europa er en stærk aktør inden for vigtige blockchainrelaterede områder såsom kunstig intelligens; der henviser til, at blockchain kan spille en vigtig rolle i forbindelse med en forbedring af den europæiske innovation;

AB.  der henviser til at cybersikkerhedsteknologier som digitale identiteter, kryptografi og registrering af indtrængning samt deres anvendelse inden for eksempelvis finansverdenen, industri 4.0, energi, transport, sundhedspleje og e-forvaltning er væsentlig for at kunne garantere sikkerhed og pålidelighed i forbindelse med onlineaktiviteter og -transaktioner, der foretages af både borgere, offentlige forvaltninger og virksomheder;

AC.  der henviser til, at tekst- og datamineringstjenester fungerer som grundlag for AI og maskinindlæringsanvendelser og er af central betydning for SMV'er og nystartede virksomheder, fordi de giver dem adgang til store datamængder, så de kan træne deres AI-algoritmer;

AD.  der henviser til, at kunstig intelligens kan vise sig at være meget energiintensiv; der henviser til, at det i lyset af dette er vigtigt, at anvendelsen af fremskridt på AI-området sker i overensstemmelse med EU's eksisterende mål for energieffektivitet og cirkulær økonomi;

AE.  der henviser til, at AI bør understøtte alle europæiske sprog fuldt ud for at give alle europæere lige muligheder for at drage nytte af den moderne AI-udvikling inden for det flersprogede europæiske informationssamfund;

AF.  der henviser til, at kunstig intelligens er afgørende inden for industri og tjenesteydelser forbundet med højteknologi for at kunne forvandle Europa til et "opstartskontinent", hvor de nyeste teknologier udnyttes til at skabe vækst i Europa, navnlig inden for sundhedsteknologi, sundhedsydelser og -programmer, udvikling af lægemidler, robotteknologi og robotassisteret kirurgi, behandling af kroniske sygdomme samt medicinsk billeddannelse og patientjournaler, og til at sikre et bæredygtigt miljø og sikker fødevareproduktion; der henviser til, at Europa på nuværende tidspunkt er bagud i forhold til Nordamerika og Asien for så vidt angår forskning og patenter inden for kunstig intelligens;

AG.  der henviser til, at udviklingen af teknologier inden for kunstig intelligens kan bidrage til at forbedre tilværelsen for personer med kroniske sygdomme og handicap og til at tackle sociale udfordringer som f.eks. vores aldrende befolkning ved at få sundhedsteknologi til at yde sundhedspleje mere præcist og effektivt;

AH.  der henviser til, at der er en lang liste over muligheder for anvendelse af kunstig intelligens og robotteknologi på sundhedsområdet, såsom forvaltning af patientjournaler og oplysninger, udførelse af repetitive opgaver (analyse af tests, røntgenundersøgelser, CT-scanninger, dataregistrering), behandlingsplaner, digital konsultation (såsom lægekonsultation baseret på den personlige sygehistorie og almindelig lægeviden), virtuelle sygeplejersker, lægemiddelstyring, lægemiddeludvikling, præcisionsmedicin (eftersom der inden for genetik og genomi søges efter mutationer og forbindelser til sygdomme ud fra oplysningerne i DNA'en), sundhedsovervågning og analyse af sundhedssystemet osv.

AI.  der henviser til, at tilgængelighed ikke er lig med de samme tjenester og redskaber til alle; der henviser til, at tilgængeligheden af kunstig intelligens og robotteknologi er baseret på inklusiv planlægning og inklusivt design; der henviser til, at brugerens behov, ønsker og erfaringer skal være udgangspunktet for designet;

AJ.  der henviser til, at der er stærke etiske, psykologiske og juridiske betænkeligheder vedrørende robotters autonomi, deres tydeligvis manglende menneskelige empati og deres indvirkning på forholdet mellem læge og patient, hvilket endnu ikke er blevet ordentligt behandlet på EU-plan, navnlig hvad angår beskyttelse af patienters personoplysninger, ansvarsforhold og de nye økonomiske og beskæftigelsesmæssige forhold, der vil opstå; der henviser til, at "autonomi" som sådan kun fuldt ud kan tilskrives mennesker; der henviser til, at der er behov for en stærk retlig og etisk ramme for kunstig intelligens;

AK.  der henviser til, at indførelse af kunstig intelligens på navnlig sundhedsområdet altid skal være baseret på ansvarsprincippet om, at "mennesket betjener maskinen";

1.Et samfund, der støttes af kunstig intelligens og robotteknologi

1.1.Arbejdskraft i en tid med kunstig intelligens og robotteknologi

1.  understreger, at automatisering kombineret med kunstig intelligens vil øge produktiviteten og dermed øge produktionen; bemærker, at nogle job - som i tidligere teknologiske revolutioner - vil blive erstattet, men at der også vil blive skabt nye job, idet dagliglivet og arbejdsmetoderne skifter form; understreger, at øget brug af robotteknologi og kunstig intelligens også bør reducere menneskers eksponering for skadelige og farlige betingelser og også bør bidrage til at skabe bedre kvalitet og anstændige job og forbedre produktiviteten;

2.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fokusere på omskoling af arbejdstagere i de industrier, der er mest påvirket af automatiseringen af opgaver; understreger, at nye uddannelsesprogrammer bør fokusere på at udvikle arbejdstagernes færdigheder, således at de kan gribe jobmuligheder inden for de nye job, der skabes af AI; tilskynder til udvikling af programmer for digitale færdigheder i skolerne, udvikling af lærlingeuddannelser og erhvervsuddannelsesprioriteringer for at hjælpe arbejdstagere med at tilpasse sig de teknologiske forandringer;

3.  anbefaler, at medlemsstaterne sammen med aktører fra den private sektor identificerer risiciene og udvikler strategier, der kan sikre udviklingen af relevante videreuddannelses- og omskolingsprogrammer; understreger, at virksomhederne selv skal investere i uddannelse og omskoling af deres eksisterende arbejdsstyrke for at opfylde deres behov;

4.  understreger, at udviklingen af robotteknologi i EU vil få stor indvirkning på arbejdsmarkedsrelationerne; mener, at denne indvirkning bør håndteres på en afbalanceret måde for at fremme genindustrialiseringen og give arbejdstagerne mulighed for også at nyde godt af produktivitetsgevinsterne;

5.  bemærker, at der i det nuværende industrielle landskab er en skrøbelig balance mellem ejerne og arbejdstagerne; mener, at fremskridtene med indførelse af AI i industrien bør ske efter en bred høring af arbejdsmarkedets parter, eftersom det potentielle skifte i antallet af personer, der arbejder i industrien, kræver proaktive politikker, der kan hjælpe arbejdstagerne med at tilpasse sig de nye krav og sikre, at gevinsterne fordeles bredt; bemærker, at dette kræver nytænkning og ændring af arbejdsmarkedspolitikker, sociale sikringsordninger og beskatning;

6.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fjerne hindringer for adgangen til arbejdsstyrken såsom uforholdsmæssigt høje kvalifikationer;

7.  mener, at digitale færdigheder er en af de vigtigste faktorer for den fremtidige AI-udvikling, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og gennemføre strategier for uddannelse og efteruddannelse i digitale færdigheder; bemærker, at IT-kundskaber kan danne grundlag for bred og inkluderende deltagelse i løsningerne inden for dataøkonomien og lette kommunikation og samarbejde mellem alle interesserede parter;

8.  bemærker, at eftersom borgere i alle aldre vil blive påvirket, skal læseplanerne tilpasses, herunder gennem indførelse af nye læringsforløb og anvendelse af nye leveringsteknologier; understreger, at der skal tages korrekt hånd om uddannelsesaspekterne; mener navnlig, at der er behov for digitale færdigheder, herunder inden for programmering, og at disse bør indgå i undervisning og uddannelse fra den tidlige skolealder til livslang læring;

1.2.Ondsindet brug af kunstig intelligens og grundlæggende rettigheder

9.  understreger, at ondsindet eller uagtsom brug af kunstig intelligens kan true den digitale sikkerhed og den fysiske og offentlige sikkerhed, da den kan anvendes til at foretage store, målrettede og meget effektive angreb på informationssamfundstjenester og opkoblede maskiner samt desinformationskampagner og generelt indskrænker den enkeltes ret til selvbestemmelse; understreger, at ondsindet eller uagtsom brug af kunstig intelligens også kan udgøre en risiko for demokratiet og de grundlæggende rettigheder;

10.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en ramme, der straffer manipulerende praksis, hvor personligt indhold eller nyhedsstrømme fører til negative følelser og en fordrejet virkelighedsopfattelse, der kan få negative konsekvenser (f.eks. valgresultater eller fordrejede opfattelser af samfundsspørgsmål såsom migration);

11.  understreger betydningen af at anerkende, identificere og overvåge forstyrrende udviklinger i og omkring udviklingen af kunstig intelligens; tilskynder til forskning i kunstig intelligens med henblik på også at fokusere på opdagelsen af utilsigtet eller ondsindet kunstig intelligens og robotteknologi;

12.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at være opmærksom på de samfundsmæssige udfordringer, der udspringer af indplaceringen af borgerne; understreger, at borgerne ikke må udsættes for forskelsbehandling på grundlag af deres indplacering, og de skal have ret til at få "en chance til";

13.  udtrykker stor bekymring over benyttelsen af AI-applikationer, herunder ansigts- og stemmegenkendelse, i programmer med "følelsesmæssig overvågning", dvs. overvågning af arbejdstagernes og borgernes mentale tilstand for at øge produktiviteten og bevare den sociale stabilitet, undertiden kombineret med "sociale belønningssystemer", som det for eksempel allerede ses i Kina; understreger, at sådanne programmer i sig selv strider mod europæiske værdier og normer, der beskytter enkeltpersoners rettigheder og friheder;

2.Teknologiens vej mod kunstig intelligens og robotteknologi

2.1.Forskning og udvikling

14.  minder om, at Europa har verdens førende forskningssamfund inden for kunstig intelligens, som på verdensplan tegner sig for 32 % af forskningsinstitutionerne inden for kunstig intelligens;

15.  glæder sig over Kommissionens forslag om programmet et digitalt Europa og budgettet på 2,5 mia. EUR, der er afsat til kunstig intelligens, samt den øgede finansiering under Horisont 2020-programmet; forstår betydningen af, at EU-finansieringen supplerer medlemsstaternes og industriens forskningsbudgetter til AI og behovet samarbejde mellem offentlige og private forskningsprogrammer og forskningsprogrammer på EU-plan;

16.  støtter de operationelle mål for programmet for et digitalt Europa om opbygning og styrkelse af central kapacitet til kunstig intelligens i EU, at de gøres tilgængelige for alle virksomheder og offentlige forvaltninger samt skabelse og styrkelse af netværk mellem eksisterende test- og forsøgsfaciliteter for kunstig intelligens i medlemsstaterne;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle partnerskaber med mange interessenter på tværs af industri- og forskningsinstitutter samt fælles ekspertisecentre for kunstig intelligens;

18.  understreger, at forskning inden for kunstig intelligens ikke kun bør investere i udviklingen af kunstig intelligens og innovation, men også på sociale og etiske områder samt ansvarsområder, der har berøring med AI; mener, at enhver AI-mode, der tages i anvendelse, bør have indbygget etik;

19.  understreger, at forskning i kunstig intelligens og andre relaterede aktiviteter bør gennemføres i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet og grundlæggende rettigheder, samtidig med at der tilskyndes til fremskridt for samfundet og miljøet; understreger, at alle, der er involveret i udviklingen, gennemførelsen, udbredelsen og anvendelsen af kunstig intelligens, bør overveje og respektere den menneskelige værdighed samt den enkeltes og samfundets – både fysiske og psykiske – selvbestemmelsesret og velfærd, forudse potentielle sikkerhedsmæssige konsekvenser og træffe passende forholdsregler, der står i et rimeligt forhold til beskyttelsesniveauet, herunder hurtig offentliggørelse af faktorer, der kan bringe folkesundheden eller miljøet i fare;

20.  understreger, at et konkurrencepræget forskningsmiljø også er af central betydning for udviklingen af kunstig intelligens; understreger betydningen af at støtte avanceret forskning, herunder grundforskning og projekter med høj indsats og højt udbytte, samt at fremme et europæisk forskningsområde med attraktive betingelser for finansiering, mobilitet og adgang til infrastruktur og teknologi overalt i EU baseret på et princip om åbenhed over for tredjelande og ekspertise fra tredjelande, forudsat at det ikke undergraver cybersikkerheden i EU;

21.  understreger, at EU-forskere fortsat tjener væsentligt mindre end deres modparter i USA og Kina, hvilket er kendt som den primære årsag til, at de forlader Europa; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fokusere på at tiltrække de største talenter til europæiske virksomheder, og opfordrer medlemsstaterne til at skabe attraktive vilkår;

22.  understreger, at Europa skal dedikere det nye FET-flagskibsprogram(7) til kunstig intelligens med særligt fokus på en menneskecentreret tilgang og sprogteknologier;

23.  mener, at kunstig intelligens, maskinindlæring og eksponentielle kvantespring inden for datatilgængelighed og cloudcomputing giver brændstof til forskningsinitiativer med henblik på at forstå biologi på molekylært og cellulært niveau, styre udviklingen af behandlinger og analysere datastrømme med henblik på at påvise sundhedstrusler, forudse udbrud af sygdomme og rådgive patienter; bemærker, at dataminerings- og datanavigeringsteknikker kan bruges til at identificere behandlingshuller, risici, tendenser og mønstre;

24.  understreger, at hvis der opstår risici som et uundgåeligt og integrerende element i forskning inden for kunstig intelligens, bør der udvikles og overholdes solide risikovurderings- og forvaltningsprotokoller under hensyntagen til, at risikoen for skader ikke bør være større end de risici, der forekommer i dagliglivet (dvs. at mennesker ikke må udsættes for risici, der er større end eller kommer i tillæg til dem, de udsættes for i deres normale livsstil).

2.2.Investeringer

25.  bemærker, at større investeringer på dette område er vigtige, hvis vi skal forblive konkurrencedygtige; erkender, at selv om de fleste investeringer og innovation på dette område stammer fra private virksomheder, bør medlemsstaterne og Kommissionen også tilskyndes til fortsat at investere i forskning i denne sektor og skitsere deres udviklingsprioriteter; hilser InvestEU-forslaget og andre offentlig-private partnerskaber, der vil fremme privat finansiering, velkommen; mener, at koordineringen af investeringer i den private og offentlige sektor bør fremmes for at sikre, at udviklingen er målrettet;

26.  understreger, at investeringer i kunstig intelligens, som kan være karakteriseret ved betydelig usikkerhed, bør suppleres med EU-midler, f.eks. fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) eller Den Europæiske Investeringsfond (EIF) eller gennem InvestEU og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), ordninger som kan bidrage til risikodeling;

27.  opfordrer indtrængende Kommissionen til ikke at tillade EU-finansiering af våbenrelateret AI; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udelukke virksomheder, der forsker i og udvikler kunstig bevidsthed, fra EU-finansiering;

28.  anbefaler, at Kommissionen sikrer, at den intellektuelle ejendomsret til forskning, der udføres for EU-midler, forbliver i EU og hos de europæiske universiteter;

2.3.Innovation, samfundets accept samt ansvarlighed

29.  bemærker, at alle større teknologiske fremskridt har krævet en overgangsperiode, hvor flertallet i samfundet skulle opnå en dybere forståelse af teknologien og integrere den i deres hverdag;

30.  bemærker, at fremtiden for denne teknologi er betinget af samfundets accept, og at der skal lægges større vægt på en tilstrækkelig god formidling af fordelene ved den for at sikre en bedre forståelse af teknologien og dens anvendelser; bemærker endvidere, at der vil være mindre motivation for innovation i denne sektor, hvis samfundet ikke informeres om AI-teknologi;

31.  mener, at den offentlige accept afhænger af, hvor godt befolkningen er informeret om muligheder, udfordringer og udvikling af kunstig intelligens; anbefaler, at medlemsstaterne og Kommissionen fremmer adgangen til troværdige oplysninger om de forhold, der giver mest anledning til bekymring, hvad angår kunstig intelligens og robotteknologi, f.eks. beskyttelse af personoplysninger, sikkerhed og gennemsigtighed ved beslutninger;

32.  glæder sig over anvendelsen af reguleringsmæssige "sandkasser" til i samarbejde med reguleringsmyndigheder at introducere innovative nye ideer, der gør det muligt fra starten af at opbygge sikkerhedsmekanismer og dermed lette og fremme adgangen til markedet; fremhæver behovet for at indføre AI-specifikke reguleringsmæssige sandkasser til at afprøve en sikker og effektiv brug af AI-teknologier i virkelige omgivelser;

33.  bemærker, at der for at sikre større social accept af kunstig intelligens skal være garantier for, at de anvendte systemer er sikre;

34.  bemærker, at kunstig intelligens og sprogteknologi kan skabe vigtige applikationer, der kan fremme Europas forening i mangfoldighed: automatisk oversættelse, samtaleagenter og personlige assistenter, grænseflader med talt sprog til robotter og tingenes internet, intelligent analyse, automatisk identificering af onlinepropaganda, falske nyheder, hadefuld tale;

2.4.Driftsbetingelser: konnektivitet, datatilgængelighed og højtydende databehandling samt cloudinfrastruktur

35.  understreger, at integrationen af robotteknologi og teknologi med kunstig intelligens i økonomien og samfundet kræver en digital infrastruktur, der leverer allestedsnærværende digitale forbindelsesmuligheder;

36.  understreger, at konnektivitet er en forudsætning for, at Europa kan blive en del af gigabitsamfundet, og at AI er et tydeligt eksempel på den eksponentielt voksende efterspørgsel efter hurtig, sikker og gennemgribende konnektivitet af høj kvalitet; mener, at EU og medlemsstaterne bør fortsætte med at fremme foranstaltninger, der kan stimulere investeringer i og indførelsen af højkapacitetsnet i EU;

37.  understreger, at en hurtig og sikker udvikling af 5G er vigtig for at garantere, at EU kan høste alle fordele ved AI, beskytte imod trusler mod cybersikkerheden og gøre det muligt at forny og udvikle industrier og tjenesteydelser, som er rygraden i den europæiske økonomi, samt at støtte fremkomsten af nye tjenesteydelser, ny produktion og nye markeder for at sikre nye arbejdspladser og et højt beskæftigelsesniveau;

38.  minder om, at tilgængeligheden af meningsfulde data af høj kvalitet er af afgørende betydning for den reelle konkurrenceevne inden for AI-industrien, og opfordrer til, at de offentlige myndigheder sikrer metoder til frembringelse, deling og forvaltning af data ved at gøre offentlige data til et fælles gode, idet man sikrer personoplysninger og følsomme data;

39.  understreger betydningen af kvaliteten af de data, der bruges til dyb læring; bemærker, at anvendelsen af forældede, ufuldstændige eller ukorrekte data af lav kvalitet kan føre til dårlige forudsigelser, der igen kan give sig udslag i forskelsbehandling og partiskhed;

40.  er af den opfattelse, at det nye regelsæt for fri udveksling af andre oplysninger end personoplysninger i Unionen giver mulighed for, at flere og flere data bliver tilgængelige for datadrevet innovation, hvilket gør det lettere for SMV'er og nystartede virksomheder at udvikle innovative tjenester baseret på kunstig intelligens og komme ind på nye markeder, samtidig med at borgere og virksomheder får mulighed for at drage fordel af bedre produkter og tjenesteydelser;

41.  bemærker, at AI har potentiale til at øge effektiviteten, bekvemmeligheden og velfærden inden for mange sektorer, hvis de etablerede industrielle interessenter samarbejder med AI-udviklerne; bemærker endvidere, at store mængder af data, der ikke er af personlig art, i øjeblikket ligger hos interessenterne og via partnerskaber kan bruges til at styrke deres effektivitet; mener, at samarbejde mellem brugere og udviklere af AI er en forudsætning for at gøre dette til virkelighed;

42.  understreger vigtigheden af interoperabilitet og af sandfærdige data for at sikre et højt niveau med hensyn til pålidelighed og sikkerhedsstandarder i forbindelse med de nye teknologier;

43.  mener, at successen for AI-anvendelser, der er skræddersyet til brugere over hele EU, ofte kræver omfattende viden om lokale markeder samt adgang til og brug af relevante lokale data til træning af datasæt samt systemtest og -validering, navnlig inden for sektorer for behandling af naturlige sprog; anmoder medlemsstaterne om at tilskynde til adgangen til interoperable data af høj kvalitet, både åbne data fra den offentlige sektor og data hos private;

44.  gør opmærksom på nødvendigheden af at sikre maksimal overensstemmelse med Den Europæiske Unions politik vedrørende big data;

45.  glæder sig over foranstaltninger, der kan fremme og støtte udveksling og deling af data på tværs af grænserne;

46.  bemærker, at deling af data i øjeblikket ligger et godt stykke under sit potentiale, og at store datamængder underudnyttes;

47.  anerkender, at der er modstand mod at dele data, og understreger, at der er behov for foranstaltninger, der kan tilskynde til dette; bemærker, at manglen på fælles standarder også spiller en vigtig rolle for muligheden for at dele data;

48.  glæder sig over forordninger som forordningen om fri udveksling af data og dens betydning inden for områder som AI for at give mulighed for mere effektive og omkostningseffektive processer;

49.  anerkender, at der skal indføres omfattende markedsbaserede incitamenter for at tilskynde til adgang til og deling af data; bemærker den risiko, som dataåbenhed udgør for investeringer i data i første omgang;

50.  opfordrer til større klarhed om regler for dataejerskab og de eksisterende juridiske rammer; bemærker, at usikkerhed om reguleringen har ført til overforsigtige reaktioner fra industriens side;

51.  fremhæver betydningen af europæiske initiativer om cloudcomputing og højtydende databehandling, som yderligere vil styrke udviklingen af algoritmer til dyb læring og behandling af big data; tror fuldt og fast på, at hvis disse initiativer skal blive vellykkede og relevante for udviklingen af AI, skal infrastrukturen være åben for både offentlige og private enheder i og uden for EU og være styret af adgangskriterier, der er mindst muligt restriktive;

52.  glæder sig over oprettelsen af fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling; understreger, at supercomputere og datainfrastruktur er vigtige faktorer for at sikre et konkurrencedygtigt innovationsøkosystem til udvikling af AI-teknologier og anvendelser;

53.  understreger, at cloudcomputing spiller en central rolle som drivkraft for indførelsen af AI; understreger, at adgang til cloudtjenester giver private virksomheder, offentlige institutioner, forskningsinstitutioner og akademiske institutioner samt brugerne mulighed for at udvikle og bruge AI på en effektiv og økonomisk bæredygtig måde;

3.Industripolitik

54.  minder om, at der allerede er veletablerede industrielle former for brug af kunstig intelligens og robotteknologi, og at fremskridtene på området er i vækst og giver mulighed for omfattende og forskelligartet brug inden for alle menneskelige aktiviteter; mener, at enhver reguleringsmæssig ramme skal omfatte fleksibilitet, der giver mulighed for innovation og fri udvikling af nye teknologier og anvendelser for AI;

55.  understreger, at fastlæggelsen af anvendelsesområdet for AI skal ske som følge af en designproces, der er styret af behov og principper, der tager hensyn til det ønskede resultat og den bedste måde at nå det på set ud fra et økonomisk og socialt synspunkt; mener, at eksistensen af tydelige politikker i alle udviklingsfaser vil føre til en formålstjenlig gennemførelse og dække risici og ulemper;

56.  anbefaler, at man anvender og fremmer offentlig-private partnerskaber til at undersøge løsninger på centrale udfordringer såsom opbygning af et data-økosystem og fremme af adgang til, deling og udveksling af data, idet man sikrer retten til beskyttelse af personoplysninger;

57.  understreger, at en betydelig udfordring for AI-systemernes fremtid er den inkonsekvente kvalitet af softwareproduktionsteknologien, og understreger, at der derfor er stort behov for standardisering inden for udformning og anvendelse af AI-systemer;

58.  noterer sig det arbejde, der udføres globalt, og anerkender behovet for at arbejde proaktivt med partnere, navnlig i OECD og G20, for at forme den retning, denne industri bevæger sig i, for at sikre, at EU forbliver konkurrencedygtig, og sikre lige adgang for nationerne og sikre, at fordelene ved udvikling af AI deles mest muligt;

59.  bemærker med bekymring, at en række ikke-europæiske virksomheder og enheder fra tredjelande i stigende grad anvender AI-baserede forudsigelsesmodeller til at levere tjenesteydelser og skabe merværdi på EU-markeder, navnlig på lokalt niveau, og til at overvåge og eventuelt påvirke politiske stemninger, hvilket udgør en potentiel trussel mod EU-borgernes teknologiske suverænitet;

60.  understreger, at den offentlige støtte til AI bør koncentreres om de strategiske sektorer, hvor EU's industri har de største muligheder for at spille en førerrolle på globalt plan, og som har skabt værdier til fordel for almenvellet;

3.1.Prioriterede sektorer.

3.1.1.Den offentlige sektor

61.  understreger, at der kan opnås en række fordele gennem AI og robotteknologi i den offentlige sektor, og glæder sig over, at der investeres mere i forskning og udvikling for at sikre fremgang på dette område;

62.  understreger, at medlemsstaterne også bør investere i uddannelse og oplæringsprogrammer i AI for at bistå medarbejdere i den offentlige sektor med indførelsen af AI og robotteknologi; bemærker, at der også bør gennemføres informationskampagner rettet mod borgere, der skal bruge offentlige tjenesteydelser, der leveres af AI-systemer og robotteknologi, for at afhjælpe deres frygt over tabet af kontrollen med deres personoplysninger og for at skabe tillid;

63.  understreger, at den offentlige sektors information udgør en ekstraordinær datakilde, der kan bidrage til hurtige fremskridt og til at fastlægge en ny strategi for indførelse af nye digitale teknologier, navnlig kunstig intelligens;

64.  mener, at indførelse af pålidelig kunstig intelligens i den offentlige sektor kraftigt kan støtte reformen af den offentlige forvaltning i forbindelse med beslutningstagning og forbedre offentlige tjenester samt styrke den mere udbredte anvendelse af kunstig intelligens i andre industrier;

65.  anerkender brugen af robotter til procesautomatisering og den indvirkning, dette har haft på forbedring af processer i den offentlige sektor; bemærker dens interoperabilitet med nedarvede systemer;

66.  anmoder medlemsstaterne om at føre an i denne digitale omstilling ved at placere sig som primære ansvarlige brugere og købere af AI-teknologi; understreger i denne forbindelse, at medlemsstaterne er nødt til at tilpasse deres datapolitikker, hvad angår offentlig dataindsamling, brug, registre eller kommentering samt andre dermed forbundne spørgsmål, for at gøre det muligt at indføre AI i hele den offentlige sektor;

67.  understreger behovet for at inddrage offentligheden i udviklingen af kunstig intelligens; opfordrer derfor Kommissionen til at offentliggøre alle algoritmer, værktøjer eller teknologier, der finansieres eller medfinansieres af offentligheden som open source;

68.  mener, at kunstig intelligens vil være et stort aktiv med hensyn til at gennemføre "engangsprincippet", gøre det muligt at kombinere databaser og oplysninger fra forskellige kilder og dermed fremme borgernes interaktion med offentlige forvaltninger;

69.  opfordrer Kommissionen til at sikre borgerne beskyttelse mod alle AI-baserede indplacerings- og beslutningssystemer i offentlige myndigheder svarende til dem, der efter planen skal indføres i Kina;

3.1.2.Sundhed

70.  understreger, at menneskelig kontakt er et grundlæggende aspekt ved pleje af mennesker;

71.  bemærker, at AI og robotteknologi har potentielle fordele i plejesektoren på grund af stigningen i den forventede levealder, f.eks. at hjælpe læger og sygeplejersker til at få mere tid til aktiviteter af stor betydning (f.eks. interaktion med patienter);

72.  bemærker den indvirkning, som AI allerede har haft på velvære, forebyggelse, diagnoser og forskning og dets store potentiale for udformning af personlig pleje; mener, at dette i sidste ende fører til et mere bæredygtigt, effektivt og resultatorienteret økosystem for sundhedspleje;

73.  bemærker, at fejlpromillen har tendens til at være betydeligt lavere end ved en diagnose, der stilles af læger alene(8);

74.  understreger, at anvendelsen af data i sundhedssektoren skal overvåges omhyggeligt og på etisk vis og ikke på nogen måde må hindre adgangen til social beskyttelse eller forsikringer;

75.  mener, at når AI anvendes i implanteret medicinsk udstyr, bør bæreren have ret til at kontrollere og ændre den kildekode, der er anvendt i udstyret;

76.  mener, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod brugen af "big data" på sundhedsområdet med det formål at maksimere de muligheder, de kan give, herunder forbedring af de enkelte patienters helbred og resultaterne i medlemsstaternes offentlige sundhedssystemer, uden at de etiske standarder sænkes, og uden at borgernes ret til privatliv eller sikkerhed bringes i fare;

77.  understreger imidlertid, at det eksisterende system for godkendelse af medicinsk udstyr muligvis ikke er tilstrækkeligt til teknologier inden for kunstig intelligens; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge fremskridtene inden for disse teknologier og foreslå ændringer af den lovgivningsmæssige ramme, hvis det er nødvendigt, med henblik på at skabe en ramme, der fastsætter det ansvar, som henholdsvis brugeren (lægen/fagpersonen), producenten af den teknologiske løsning og den sundhedsfacilitet, der tilbyder behandlingen, har; påpeger, at det juridiske ansvar for skader er et centralt spørgsmål i sundhedssektoren i forbindelse med anvendelsen af kunstig intelligens; understreger derfor, at det er nødvendigt at sikre, at brugerne ikke uvægerligt følger den diagnostiske løsning eller behandling, som det teknologiske instrument foreslår, af frygt for et erstatningssøgsmål, hvis de på grundlag af deres informerede professionelle vurdering når frem til en endda delvis anderledes konklusion;

78.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at øge finansieringen til sundhedsrelaterede teknologier inden for kunstig intelligens i den offentlige og private sektor; glæder sig i denne forbindelse over den erklæring om samarbejde, der blev undertegnet af 24 EU-medlemsstater og Norge med henblik på at øge virkningen af investeringer i kunstig intelligens på europæisk plan; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at overveje, om uddannelsesprogrammer for læge- og sundhedspersonale bør ajourføres og standardiseres på EU-plan, således at der sikres en høj grad af ekspertise og lige vilkår i medlemsstaterne for så vidt angår viden og anvendelse af de mest avancerede teknologiske instrumenter i robotkirurgi, biomedicin og biomedicinsk billeddannelse baseret på kunstig intelligens.

79.  opfordrer Kommissionen til at arbejde på strategier og politikker, der kan give EU en position som førende i verden inden for det voksende område for sundhedsplejeteknologi, idet man samtidig sikrer, at patienterne har adgang til fleksibel og effektiv lægehjælp;

80.  anerkender, at bedre diagnoser vil kunne redde millioner af menneskeliv, da 89 % af de for tidlige dødsfald i Europa ifølge Verdenssundhedsorganisationen skyldes ikke-overførbare sygdomme;

81.  understreger, at det bidrag, som kunstig intelligens og robotteknologi yder til innovation inden for præventive, kliniske og efterbehandlingsmæssige praksisser og teknikker, bør styrkes, især hvad angår fordelene for handicappede patienter;

82.  anerkender, at den øgede brug af sensorer inden for robotteknologi har øget omfanget af pleje og gør det muligt for patienter at få mere personlig behandling og tjenester og modtage pleje på afstand fra deres eget hjem, samtidig med at der genereres mere meningsfulde data;

83.  anerkender, at EU-borgerne i henhold til Eurobarometerundersøgelsen fra maj 2017(9) stadig føler sig utrygge ved ideen om, at robotter anvendes inden for sundhedspleje i hverdagen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle strategier og kommunikationskampagner for at øge bevidstheden om fordelene ved at anvende robotter i hverdagen; bemærker navnlig de ambitioner, der ligger i Japans Robot-strategi;

3.1.3.Energi

84.  bemærker, at kunstig intelligens gør det muligt for energileverandører at bevæge sig fra forebyggende til prædiktiv vedligeholdelse af aktiver og opnå en mere effektiv energiproduktion ved at forbedre især den vedvarende energis pålidelighed, og ved at identificere de mest effektive placeringer for nye anlæg og dermed sikre en bedre håndtering, hvad angår dækning af efterspørgslen;

85.  anerkender, at mere præcise data, som AI frembringer om potentialet for produktion af vedvarende energi, vil skabe større investeringssikkerhed for virksomheder og private og dermed fremskynde energiomstillingen i retning af vedvarende energikilder samt bidrage til EU's langsigtede strategi om en klimaneutral økonomi;

86.  bemærker, at løsninger, der involverer sensorer, allerede anvendes til at styre energiforbruget i huse, og at dette har medført betydelige besparelser af energi og penge;

87.  glæder sig over AI's potentiale til modellering, identificering og afbødning af menneskelige aktiviteters indvirkning på klimaet; understreger, at selv om den øgede digitalisering også skaber nye energibehov, kan den også skabe effektivitet inden for energiintensive sektorer og sikre en bedre forståelse af processer, således at de kan forbedres;

88.  understreger, at med en mere digitaliseret energisektor bliver energinetværkerne større og mere udsat for cybertrusler; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at ledsage den digitale omstilling på energiområdet med foranstaltninger såsom kunstig intelligens for at forbedre cybersikkerheden;

3.1.4.Transport

89.  glæder sig over, at AI og robotteknologi har mulighed for væsentligt at forbedre vores transportsystemer gennem indførelse af førerløse tog og motorkøretøjer; opfordrer til mere omfattende forskning og investeringer på dette område for at sikre dets sikre og effektive udvikling; fremhæver de kolossale muligheder for både større teknologivirksomheder og SMV'er;

90.  bemærker, at systemet ved at reducere antallet af menneskelige fejl i transportsektoren kan blive væsentlig mere effektivt med færre ulykker takket være klarere evalueringer og teknologiens prædiktive karakter, færre forsinkelser, muligheden for at kortlægge trafikmønstre og kørselstjenester efter tidsplanen og større besparelser med færre førerrelaterede fejl og strømlinede interne processer;

91.  bemærker, at udbredelsen af selvkørende biler i fremtiden udgør en risiko med hensyn til beskyttelse af personoplysninger og tekniske fejl og vil flytte ansvaret fra føreren til fabrikanten, hvilket tvinger forsikringsselskaberne til at ændre på, hvordan de integrerer risici i deres forsikringsaftaler;

92.  bemærker, at stemmebaseret kommunikation i stigende grad anvendes til interaktion med køretøjer og transportsystemer, men at disse funktioner kun er tilgængelige på en håndfuld europæiske sprog, så det bør sikres, at alle europæere kan bruge disse muligheder på deres modersmål;

3.1.5.Landbruget og fødekæden

93.  bemærker, at AI har potentiale til at fungere som katalysator for en disruptiv omstilling af det nuværende fødevaresystem i retning af en mere forskelligartet, modstandsdygtig, regionalt tilpasset og sund model for fremtiden;

94.  bemærker den rolle, som AI kan spille i løsningen af problemer med fødevaresikkerhed, forudsige sult og fødevarebårne sygdomme, reducere fødevarespild og forbedre den bæredygtige forvaltning af jord, vand og andre miljøressourcer, der er af kritisk betydning for økosystemets sundhed;

95.  fremhæver, at AI kan gribe ind på kritiske punkter i fødevaresystemets værdikæde fra produktion til forbrug og styrke vores kapacitet til grundlæggende at ændre den måde, som vi producerer, forarbejder og køber fødevarer på, gennem bedre oplysning om arealanvendelsesmetoder;

96.  bemærker, at AI kan forbedre ressourceforvaltningen og effektiviteten af input, bidrage til at begrænse spild efter høsten og påvirke forbrugsvalg;

97.  bemærker, at AI i form af præcisionslandbrug rummer potentiale til gennemgribende ændringer af landbrugsproduktionen og forvaltningen af jorden i bredere forstand ved at forbedre den fysiske planlægning, forudsige ændringer af arealanvendelsen og overvåge afgrødernes sundhed, idet den samtidig har potentiale til at ændre forudsigelser om ekstreme vejrfænomener;

98.  bemærker, at AI kan føre til radikale ændringer af levering af inputs, skadedyrsbekæmpelse og forvaltning af bedrifter, påvirke landbrugspraksis, ændre leveringen af forsikringsprodukter samt bidrage til at forudsige og undgå fremtidige udbrud af hungerkatastrofer og alvorlig akut fejlernæring;

99.  bemærker, at AI kan føre til bedre beslutninger om, hvordan landbrugssystemer skal forvaltes, og stimulere udviklingen af beslutningsstøtte- og -anbefalingssystemer ved at forbedre bedrifternes effektivitet og sundhed;

3.1.6.Cybersikkerhed

100.  bemærker, at cybersikkerhed er et vigtigt aspekt af AI, navnlig i lyset af udfordringer med gennemsigtighed inden for AI på højt niveau; mener, at det teknologiske perspektiv, der omfatter revision af kildekoden og krav om gennemsigtighed og ansvarlighed, bør suppleres med en institutionel tilgang, hvor man håndterer udfordringerne ved at indføre AI, der er udviklet i andre lande, på EU's indre marked;

101.  opfordrer til en hurtig gennemførelse af forordningen om cybersikkerhed; bemærker, at udviklingen af EU-certificeringsordninger bør sikre en mere modstandsdygtig udvikling og indførelse af sikre AI- og robotsystemer;

102.  mener, at AI samtidig kan udgøre en trussel mod cybersikkerheden og være et redskab til at bekæmpe cyberangreb; mener, at Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) bør udarbejde en handlingsplan for cybersikkerhed på AI-området, som skal vurdere og afhjælpe trusler og svagheder, der er specifikke for AI;

103.  understreger betydningen af at styrke den industrielle basis som en strategisk komponent af sikker AI-udvikling; understreger, at Europa med henblik på at sikre et ambitiøst niveau af cybersikkerhed, datasikkerhed og sikre IKT-tjenester skal investere i sin teknologiske uafhængighed; understreger det tvingende behov for, at EU udvikler sin egen infrastruktur, egne datacentre, cloudsystemer og komponenter såsom grafikprocessorer og chips;

104.  bemærker, at det, efterhånden som kunstig intelligens udvikler sig, og hackerne bliver mere avancerede, bliver nødvendigt at indføre effektive løsninger for cybersikkerhed;

105.  anerkender, at indførelsen af AI-løsninger inden for cybersikkerhed vil føre det muligt at forudse, forebygge og afværge trusler;

106.  fremhæver, at det, selv om AI kan sikre bedre dækning ved afsløring af trusler, er nødvendigt med en menneskelig tolkning af disse trusler for at fastslå, om de er reelle eller ej;

107.  opfordrer Kommissionen til at undersøge brugen af blockchainbaserede anvendelser af cybersikkerhed, der forbedrer modstandsdygtigheden og robustheden ved samt tilliden til AI-infrastrukturer gennem ikkeregistrerede modeller for datakryptering; opfordrer Kommission til at undersøge muligheden for at belønne borgerne for deres data ved hjælp af tokens;

108.  opfordrer Kommissionen til at styrke EU's kapacitet inden for internetsikkerhed ved yderligere at kombinere og koordinere bestræbelserne i hele Europa;

3.1.7.SMV'er

109.  anerkender SMV'ers betydning for AI's succes; glæder sig over Kommissionens initiativ om at skabe en AI-on-demand-platform, der vil fremme teknologioverførsel og fungere som katalysator for vækst i nystartede virksomheder og SMV'er; opfordrer Kommissionen til at fremme digitale innovationsknudepunkter for AI, der ikke fører til, at der opstår yderligere administrative lag, men i stedet fokuserer på at fremskynde investeringer i projekter, der har vist sig at være effektive;

110.  bemærker, at omkostningerne ved investering i AI skaber store hindringer for SMV'ers adgang; anerkender, at en udbredt anvendelse af AI hos forbrugerne vil fjerne risikoen ved denne investering for SMV'erne;

111.  fremhæver behovet for at fremme både SMV'ernes indførelse af AI og forbrugernes anvendelse heraf;

112.  understreger betydningen af målrettede foranstaltninger, der kan sikre, at SMV'er er i stand til at indføre og få gavn af AI-teknologier; mener, at det skal være obligatorisk at foretage konsekvensanalyser af ny EU-lovgivnings indvirkning på den teknologiske udvikling af AI, og at man også bør overveje sådanne konsekvensanalyser på nationalt plan;

113.  understreger, at AI kan være en stor hjælp for SMV'er, men den også styrker store organisationer og udviklere, der tidligt tager teknologien til sig; påpeger derfor, at det ud fra et konkurrencesynspunkt er nødvendigt at sikre, at nye fordrejninger evalueres og imødegås korrekt;

4.Lovgivningsmæssige rammer for kunstig intelligens og robotteknologi

114.  opfordrer Kommissionen til med henblik på at fremme et lovgivningsmiljø, der er gunstigt for udvikling af kunstig intelligens og i overensstemmelse med princippet om bedre regulering, at foretage en regelmæssig evaluering af den nuværende lovgivning for at sikre, at den er egnet til formålet, for så vidt angår kunstig intelligens, samtidig med at EU's grundlæggende værdier respekteres, og til at søge at ændre eller erstatte nye forslag, hvor dette viser sig ikke at være tilfældet;

115.  glæder sig over oprettelsen af AI-baserede platforme, hvor borgerne har mulighed for at blive hørt, deltage aktivt og interagere med myndighederne ved at fremsætte forslag, herunder gennem budgetter for deltagelse og andre instrumenter til direkte demokrati; understreger, at ikkehierarkiske projekter kan fremme borgernes deltagelse og hjælpe dem med at træffe velinformerede beslutninger på en mere effektiv og demokratisk måde;

116.  bemærker, at kunstig intelligens er et begreb, der omfatter en lang række produkter og anvendelser, lige fra automatisering, algoritmer og snæver kunstig intelligens og til generel kunstig intelligens; mener, at generel lovgivning om eller regulering af kunstig intelligens bør indføres med forsigtighed, eftersom sektorlovgivning kan sikre politikker, der er tilstrækkeligt generelle, men også tilstrækkeligt finmaskede til, at de er meningsfyldte for industrisektoren;

117.  understreger, at den politiske ramme skal udformes på en sådan måde, at den fremmer udviklingen af alle former for KI og ikke kun systemer til dyb læring, som kræver enorme mængder data;

4.1.Et indre marked for kunstig intelligens

118.  understreger betydningen af princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse med grænseoverskridende anvendelse af intelligente varer, herunder robotter og robotsystemer; minder om, at afprøvning, certificering og produktsikkerhed, når det er nødvendigt, bør sikre, at visse varer er sikre ved indbygget databeskyttelse og databeskyttelse gennem standardindstillinger; bemærker i denne forbindelse betydningen af også at arbejde på de etiske aspekter af kunstig intelligens;

119.  understreger, at EU-lovgivningen vedrørende gennemførelsen af strategien for det digitale indre marked bør fjerne hindringer for anvendelsen af kunstig intelligens; opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvor det er nødvendigt at ajourføre de politiske og lovgivningsmæssige rammer med henblik på at opbygge et fælles europæisk marked for kunstig intelligens;

120.  erkender, at robotteknologi og kunstig intelligens bliver mere og mere udbredt i selvkørende køretøjer, såsom selvkørende biler og civile droner; bemærker, at nogle medlemsstater allerede er i færd med eller overvejer at vedtage lovgivning på netop dette område, hvilket kan resultere i et kludetæppe af nationale regler, der hæmmer udviklingen af selvkørende køretøjer; opfordrer derfor til et fælles sæt EU-regler, der skaber den rette balance mellem interesser og potentielle risici for brugere, virksomheder og andre berørte parter, samtidig med at overregulering, hvad angår systemerne for robotteknologi og kunstig intelligens undgås;

121.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at modernisere deres erhvervsuddannelsessystemer for at tage hensyn til den videnskabelige udvikling og udviklingen inden for kunstig intelligens i overensstemmelse med direktivet om proportionalitetstest(10) og direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer(11), og til at gøre EU's liberale erhverv globalt konkurrencedygtige i de kommende årtier;

122.  understreger, at kunstig intelligens gælder for en række sektorer, hvor standardisering er af stor relevans, såsom intelligent produktion, robotteknologi, selvkørende køretøjer, virtual reality, sundhedspleje og dataanalyse, og mener, at en EU-dækkende standardisering af kunstig intelligens vil fremme innovation og sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau; anerkender, at der findes et betydeligt antal standarder for spørgsmål som sikring, pålidelighed, interoperabilitet og sikkerhed, men at yderligere fremme og udvikling af fælles standarder for robotteknologi og kunstig intelligens er nødvendige og bør være en del af EU's prioriteter; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med EU's standardiseringsorganer fortsat proaktivt at samarbejde med internationale standardiseringsorganer om forbedring af standarder på dette område;

123.  minder om, at mange politiske aspekter af relevans for tjenester, der er baseret på kunstig intelligens, herunder regler om forbrugerbeskyttelse og politik vedrørende etik og ansvar, er omfattet af den eksisterende lovgivningsmæssige ramme for tjenesteydelser, nemlig servicedirektivet(12), direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer og direktivet om elektronisk handel(13); understreger i denne forbindelse, at mennesker i sidste ende skal have det endelige ansvar for beslutningstagningen, navnlig for så vidt angår liberale tjenesteydelser såsom det medicinske, juridiske og regnskabsmæssige erhverv; mener, at det er nødvendigt at overveje, hvorvidt det er nødvendigt med tilsyn af en kvalificeret fagperson med henblik på at beskytte legitime mål af samfundsmæssig interesse og levere tjenesteydelser af høj kvalitet;

124.  anerkender betydningen af forbedrede digitale tjenester såsom virtuelle assistenter, chatrobotter og virtuelle agenter, der medfører hidtil usete operationelle effektivitetsgevinster, samtidig med at det anerkendes, at der er behov for at udvikle en menneskecentreret, markedsdrevet kunstig intelligens med henblik på at træffe bedre og mere pålidelige afgørelser på baggrund af grænserne for autonomi inden for kunstig intelligens og robotteknologi;

4.2.Personoplysninger og privatlivets fred

125.  understreger, at der skal sikres et højt niveau af sikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred med hensyn til data, der anvendes til kommunikation mellem mennesker og robotter og kunstig intelligens; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til derfor at integrere principper for indbygget sikkerhed og beskyttelse i deres politikker vedrørende robotteknologi og kunstig intelligens;

126.  gentager, at retten til beskyttelse af privatlivets fred og retten til beskyttelse af personoplysninger som fastlagt i artikel 7 og 8 i charteret om grundlæggende rettigheder og artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse på alle områder inden for robotteknologi og kunstig intelligens, og at EU's retlige rammer for databeskyttelse skal overholdes fuldt ud; understreger ansvaret hos designere af robotsystemer og kunstig intelligens for at udvikle produkter på en sådan måde, at de er sikre og egnede til deres formål og følger procedurerne for databehandling i overensstemmelse med gældende lovgivning, fortrolighed, anonymitet, retfærdig behandling og behørig proces;

127.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at al EU-lovgivning om kunstig intelligens omfatter foranstaltninger og regler, der tager højde for den hurtige teknologiske udvikling på dette område, for at sikre, at EU-lovgivningen ikke kommer bagud i forhold til udvikling og udrulning af teknologien; understreger det nødvendige i, at en sådan lovgivning er i overensstemmelse med reglerne om beskyttelse af privatlivets fred og af data; opfordrer til en revision af regler, principper og kriterier for brugen af kameraer og sensorer i robotter og med henblik på kunstig intelligens i overensstemmelse med EU's retlige rammer for databeskyttelse;

128.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at enhver fremtidig EU-lovgivning om kunstig intelligens garanterer privatlivets fred og fortroligheden af kommunikation, beskyttelse af personoplysninger, herunder principperne om lovlighed, retfærdighed og gennemsigtighed, indbygget databeskyttelse og databeskyttelse gennem standardindstillinger, formålsbegrænsning, lagringsbegrænsning, nøjagtighed og dataminimering, i fuld overensstemmelse med EU's databeskyttelseslovgivning samt sikkerhed, personlig sikkerhed og andre grundlæggende rettigheder, såsom retten til ytrings- og informationsfrihed;

129.  understreger, at retten til privatlivets fred altid skal respekteres, og at enkeltpersoner ikke må være personligt identificerbare; understreger, at en udvikler af kunstig intelligens altid bør have klart, utvetydigt og informeret samtykke, og at AI-designere som sådan har et ansvar for at udvikle og følge procedurer for gyldigt samtykke, for fortrolighed, anonymitet, fair behandling og behørig proces; understreger, at designere skal efterkomme eventuelle anmodninger om, at relaterede data destrueres og fjernes fra alle datasæt;

130.  minder om, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1807 af 14. november 2018 om rammerne for fri udveksling af andre oplysninger end personoplysninger i Den Europæiske Union(14) viser, at hvis den teknologiske udvikling gør det muligt at omdanne anonymiserede data til personoplysninger, skal sådanne data behandles som personoplysninger, og den generelle forordning om databeskyttelse(15) skal finde anvendelse i overensstemmelse hermed;

4.3.Ansvar

131.  glæder sig over Kommissionens initiativ til at oprette en ekspertgruppe om ansvarsregler og nye teknologier med det formål at give EU adgang til ekspertise om anvendeligheden af produktansvarsdirektivet(16) i forhold til traditionelle produkter, nye teknologier og nye samfundsmæssige udfordringer (konstellationen for produktansvarsdirektivet) og bistå EU med at udvikle principper, der kan tjene som retningslinjer for eventuelle tilpasninger af gældende lovgivning på EU-plan og på nationalt plan med hensyn til nye teknologier (konstellationen for nye teknologier);

132.  beklager imidlertid, at der ikke er blevet fremsat noget lovgivningsforslag i denne valgperiode, hvilket har forsinket en opdatering af ansvarsreglerne på EU-plan og indebærer en trussel mod retssikkerheden overalt i EU på dette område både for de erhvervsdrivende og for forbrugerne;

133.  bemærker, at AI-ingeniører eller de virksomheder, der anvender dem, bør forblive ansvarlige for de sociale og miljømæssige konsekvenser og den indvirkning på menneskers sundhed, som AI-systemer eller robotteknologi kan have for nuværende og kommende generationer;

4.4.Forbrugerbeskyttelse og -indflydelse

134.  understreger, at forbrugernes tillid er af afgørende betydning for udviklingen af kunstig intelligens, og at systemerne, der er baseret på kunstig intelligens behandler flere og flere forbrugerdata, hvilket gør dem til de vigtigste mål for cyberangreb; understreger også, at kunstig intelligens skal fungere på en måde, der ikke er til skade for borgere og forbrugere, og mener, at integriteten af de data og algoritmer, der anvendes, derfor skal sikres;

135.  mener, at teknologier for kunstig intelligens, som udvikles med henblik på både fremstilling og individuel brug, bør underlægges produktsikkerhedskontrol af markedsovervågningsmyndighederne og forbrugerbeskyttelsesregler, der, hvor det er relevant, sikrer minimumssikkerhedsstandarder og imødegår risikoen for ulykker som følge af interaktion med eller arbejde i nærheden af mennesker; mener, at etiske spørgsmål og spørgsmål vedrørende databeskyttelse, herunder tredjepart og personoplysninger, civilretligt ansvar og cybersikkerhed bør indgå i enhver politik om robotteknologi;

4.5.Intellektuelle ejendomsrettigheder

136.  henviser til sin ovennævnte beslutning af 16. februar 2017, hvori Parlamentet bemærkede, at der ikke findes juridiske bestemmelser, som specifikt gælder for robotteknologi, men at de gældende retlige ordninger og doktriner uden videre kan anvendes på robotteknologien, selv om visse aspekter synes at kræve særlig opmærksomhed; gentager sin opfordring fra denne beslutning til Kommissionen om at støtte en horisontal og teknologineutral tilgang til intellektuel ejendom, der gælder for de forskellige sektorer, hvor robotteknologi kan anvendes;

137.  glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens meddelelse til institutionerne, "Retningslinjer vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder"(17) (COM(2017)0708), men understreger, at der er behov for at kontrollere, hvor relevante og effektive reglerne om intellektuelle ejendomsrettigheder er, når det gælder om at styre udviklingen af AI; understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt at foretage formålstjenlighedsanalyser;

5.Etiske aspekter

138.  mener, at foranstaltninger og applikationer vedrørende kunstig intelligens bør overholde de etiske principper og den relevante nationale lovgivning, EU-retten og folkeretten;

139.  opfordrer til, at der udarbejdes et etisk charter for bedste praksis inden for AI og robotteknologi, som virksomheder og eksperter bør følge;

140.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme et stærkt og gennemsigtigt samarbejde mellem den offentlige og private sektor og den akademiske verden, der ville styrke videndeling og fremme uddannelse og efteruddannelse af designere om etiske konsekvenser, sikkerhed og respekt for grundlæggende rettigheder samt af forbrugere i brugen af robotteknologi og kunstig intelligens med en særlig fokus på sikkerhed og databeskyttelse;

141.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at anvendelser baseret på AI ikke bør anvende data indsamlet fra forskellige kilder uden først at have indhentet udtrykkeligt samtykke fra den registrerede opfordrer Kommissionen til at skabe en ramme, der sikrer, at samtykke, der gives af den registrerede, kun genererer data til de tilsigtede formål;

142.  opfordrer Kommissionen til at respektere borgernes rettigheder til et liv uden for internettet og til at sikre, at der ikke sker forskelsbehandling af borgere, som der ikke er registreret oplysninger om;

5.1.Menneskecentrerede teknologier

143.  understreger, at der skal være indført etiske regler for at sikre menneskecentreret udvikling af AI, ansvarligheden og gennemsigtigheden af algoritmiske beslutningssystemer, tydelige ansvarsregler og rimelighed;

144.  glæder sig over Kommissionens initiativ om oprettelse af en ekspertgruppe på højt niveau om kunstig intelligens samt EU's netværk AI-alliancen med henblik på udarbejdelse af etiske retningslinjer for AI; opfordrer Kommissionen til at sikre, at industrien, læreanstalterne og de offentlige myndigheder i videst muligt udstrækning følger disse etiske retningslinjer; anbefaler, at medlemsstaterne indarbejder retningslinjerne i deres nationale AI-strategier og udvikler reelle ansvarlighedsstrukturer for industrier og offentlige myndigheder, når disse skal udforme og anvende AI;

145.  mener, at det er vigtigt med løbende opfølgning på gennemførelsen af de etiske retningslinjer for AI og dens indvirkning på udviklingen af den menneskecentrerede AI; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvorvidt de frivillige etiske retningslinjer er tilstrækkelige til at sikre, at AI i sin optagelse er etisk inkluderende og ikke skaber økonomiske og sociale skel i samfundene i EU; foreslår iværksættelse af lovgivningsmæssige og politiske foranstaltninger, hvis det er nødvendigt;

146.  bemærker den seneste udvikling inden for overvågning og tilpasning til adfærdsanalyse; opfordrer Kommissionen til at udforme en etisk ramme, der begrænser dens anvendelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at skabe bevidsthed og iværksætte en informationskampagne om AI og dens anvendelse, hvad angår adfærdsanalyse;

5.2.Teknisk forankrede værdier - indbygget etik

147.  påpeger, at de vejledende etiske rammer bør være baseret på principperne om nytteværdi, forebyggelse af skader, autonomi og retfærdighed, på de principper og værdier, der er nedfældet i artikel 2 traktaten om Den Europæiske Union og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som f.eks. menneskets værdighed, lighed, ret og retfærdighed, ikkeforskelsbehandling, informeret samtykke, beskyttelse af privatlivet og familielivet og personoplysninger, samt på EU-rettens andre grundlæggende principper og værdier, som f.eks. ikkestigmatisering, gennemsigtighed, autonomi, individets ansvar og socialt ansvar, og på eksisterende etiske praksisser og kodekser;

148.  mener, at Europa bør tage føringen på verdensplan ved kun at udbrede etisk integreret AI; understreger, at det for at opnå dette er nødvendigt, at styring af etik i kunstig intelligens sikres på forskellige niveauer; anbefaler, at medlemsstaterne indfører AI-etiske overvågnings- og tilsynsorganer og opfordrer virksomheder, der udvikler AI, til at nedsætte etiske udvalg og udarbejde etiske retningslinjer for deres AI-udviklere;

149.  understreger, at de europæiske standarder for kunstig intelligens skal være baseret på principperne om digital etik, menneskelig værdighed, respekt for grundlæggende rettigheder, databeskyttelse og sikkerhed og dermed bidrage til at opbygge tillid blandt brugerne; understreger vigtigheden af at udnytte EU's potentiale til at skabe en stærk infrastruktur for AI-systemer med udgangspunkt i høje standarder for data og respekt for mennesker; bemærker, at gennemsigtighed og forklarlighed skal indgå i udviklingen af kunstig intelligens;

150.  bemærker, at automatiske våbensystemer fortsat bør have en tilgang til kunstig intelligens, der betyder, at et menneske træffer de endelige beslutninger;

5.3.Beslutningstagning - grænser for AI's og robotteknologiens autonomi

151.  understreger vanskeligheden og kompleksiteten i forbindelse med forudsigelse af mange komplekse AI-systemers fremtidige adfærd og adfærden, når AI-systemerne begynder at interagere med hinanden; anmoder Kommissionen om at vurdere, om der er behov for specifikke regler vedrørende AI-baseret beslutningstagning;

152.  bemærker, at kunstig intelligens fortsat vil være et nyttigt redskab sideløbende med menneskelig aktivitet med det sigte at forbedre præstationerne og begrænse fejl;

153.  opfordrer til, at den enkelte får ret til at få besked, ret til at klage og ret til genoprejsning, når AI bruges til at træffe afgørelser, der vedrører enkeltpersoner, hvilket medfører en betydelig risiko for enkeltpersoners rettigheder eller friheder eller kan skade dem;

154.  understreger, at algoritmer, der anvendes i beslutningstagningssystemer, ikke bør udbredes uden en forudgående algoritmisk konsekvensanalyse, medmindre det er klart, at de ikke har nogen væsentlig indvirkning på enkeltpersoners liv;

155.  mener, at kunstig intelligens, især systemer med indbygget autonomi, herunder evnen til selvstændigt at udtrække, indsamle og dele følsomme oplysninger med forskellige interessenter, og muligheden for selvoplæring eller endda udvikler sig til at kunne modificere sig selv, bør være underlagt robuste principper; understreger, at AI-systemer ikke må gemme eller videregive fortrolige personoplysninger uden udtrykkelig godkendelse fra kilden til disse oplysninger;

5.4.Algoritmers gennemsigtighed, fordrejning og forklarlighed

156.  påpeger, at AI, selvom den giver store fordele inden for automatisering og beslutningstagning, også indebærer en risiko, når algoritmerne er statiske og uigennemsigtige; understreger i denne forbindelse behovet for større gennemsigtighed, hvad angår algoritmer;

157.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og databeskyttelsesmyndighederne til at identificere og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre eller minimere algoritmisk forskelsbehandling og partiskhed og til at udvikle en stærk fælles etisk ramme for gennemsigtig behandling af personoplysninger og automatisk beslutningstagning, som kan fungere som en vejledning for brugen af data og håndhævelsen af EU-lovgivning;

158.  understreger, at ethvert AI-system skal udvikles under overholdelse af principperne om gennemsigtighed og algoritmisk ansvarlighed, der giver mennesker mulighed for at forstå dets handlinger; bemærker, at det for at opbygge tillid til og muliggøre fremskridt med kunstig intelligens er afgørende, at brugerne ved, hvordan deres data samt andre data og data, der er udledt fra deres data, bruges, når de kommunikerer eller interagerer med et AI-system eller med mennesker, der understøttes af et AI-system; mener, at dette vil bidrage til en bedre forståelse og tillid blandt brugerne; understreger, at det skal være en EU-standard, at beslutninger er forståelige, i overensstemmelse med artikel 13, 14 og 15 i den generelle forordning om databeskyttelse; minder om, at den generelle forordning om databeskyttelse allerede indeholder en bestemmelse om retten til at blive informeret om den logik, der ligger bag databehandlingen; understreger, at personer i henhold til artikel 22 i den generelle forordning om databeskyttelse har ret til menneskelig indgriben, når en afgørelse baseret på automatisk behandling i væsentlig grad påvirker dem;

159.  understreger, at Kommissionen, Det Europæiske Databeskyttelsesråd, de nationale databeskyttelsesmyndigheder og andre uafhængige tilsynsmyndigheder fremover bør spille en vigtig rolle for at fremme gennemsigtighed og retfærdige procedurer, retssikkerheden generelt og mere specifikt konkrete beskyttelsesstandarder for grundlæggende rettigheder og garantier i forbindelse med anvendelsen af databehandling og -analyser; opfordrer til et tættere samarbejde mellem myndigheder, der har til opgave at føre tilsyn med eller regulere adfærden i det digitale miljø; kræver tilstrækkelig finansiering og personale til disse myndigheder;

160.  anerkender, at maskinlæringsalgoritmer trænes til selvlæring og dermed bidrager til automatisering og beslutningstagning; opfordrer til opstilling af etiske retningslinjer for AI, der skal håndtere spørgsmål om gennemsigtighed, forklarlighed, ansvar og rimelighed i forbindelse med algoritmer;

161.  fremhæver vigtigheden af forklarligheden af AI-systemernes output, processer og værdier, så de bliver forståelige for ikke-tekniske målgrupper og giver dem meningsfulde oplysninger, hvilket er nødvendigt for at vurdere retfærdighed og opnå tillid;

162.  påpeger, at manglen på gennemsigtighed, hvad angår disse teknologier og deres anvendelse, rejser en række etiske spørgsmål;

163.  bemærker, at AI-systemer bør kunne forklares for mennesker og bør levere meningsfuld information, så der kan gives tilbagemeldinger; anerkender, at AI-modellernes styrke er afhængig af tilbagemeldinger og revurdering og tilskynder til denne proces;

164.  bemærker, at borgerne er bekymrede over ikke at vide, hvornår AI bruges, og hvilke oplysninger der vil blive behandlet; anbefaler, at det tydeligt oplyses, når borgerne anvender kunstig intelligens; understreger, at det for at bevare forbrugernes tillid er vigtigt, at de overførte data forbliver sikre;

165.  mener, at algoritmisk ansvarlighed bør reguleres af de politiske beslutningstagere gennem konsekvensanalyser baseret på etablerede parametre;

166.  bemærker, at offentliggørelse af computerkoden ikke vil løse spørgsmålet omkring AI-gennemsigtighed, fordi den ikke ville afsløre de iboende skævheder, der findes, og den ikke kan forklare maskinlæringsprocessen; understreger, at gennemsigtighed ikke blot betyder gennemsigtighed i kodeks, men også for data og automatisk beslutningstagning;

167.  anerkender, at offentliggørelse af kildekoden kan føre til forkert brug og misbrug af algoritmer;

168.  understreger, at det er vigtigt at bekæmpe fordomme blandt udviklere, og at der derfor er behov for en mangfoldig arbejdsstyrke i alle grene af IT-sektoren samt beskyttelsesmekanismer for at undgå skævheder baseret på køn og alder, som indlejres i AI-systemer;

169.  anerkender, at afsløring af koder eller forretningshemmeligheder også ville afskrække virksomheder fra at forske i og udvikle nye koder, da deres intellektuelle ejendomsret ville være i fare; bemærker, at udviklingen af AI i stedet bør gøre modeller nemmere at fortolke og øge deres interaktion med input- og uddannelsesdataene;

170.  anerkender, at selvom gennemsigtighed og forklarlighed kan afsløre mangler, garanterer de ikke pålidelighed, sikkerhed og retfærdighed; mener derfor, at ansvarlighed skal være en integreret del af opnåelsen af pålidelig kunstig intelligens, som kan opnås ved hjælp af forskellige midler, såsom IAA'er, revision og certificering;

171.  understreger behovet for udvikling af protokoller til løbende overvågning og påvisning af algoritmiske skævheder;

172.  påpeger, at designere af algoritmer bør sikre, at væsentlige krav, såsom retfærdighed eller forklarlighed, overholdes allerede fra begyndelsen af designfasen og gennem hele udviklingscyklussen;

173.  bemærker behovet for retningslinjer, der beskriver god udviklingspraksis;

174.  understreger vigtigheden af at vise dataenes afstamning for at kunne spore AI-modellens historie; mener, at dette vil forbedre forståelsen af modellerne og bidrage til at skabe tillid baseret på deres historie;

175.  understreger, at anvendelsen af AI-systemer skal fremgå tydeligt i samspillet med brugerne;

176.  understreger, at udbredelsen af kunstig intelligens og robotteknologi bør ske i fuld respekt for menneskerettighederne, og at stereotyperne mod kvinder eller enhver anden form for diskrimination på ingen måde må kopieres;

177.  påpeger, at selv data af høj kvalitet kan føre til fastholdelse af eksisterende forskelsbehandling og uretfærdighed, når de ikke anvendes forsigtigt og bevidst; bemærker, at anvendelsen af forældede, ufuldstændige eller ukorrekte data af lav kvalitet på forskellige trin i databehandlingen kan føre til dårlige forudsigelser og vurderinger og endelig til partiskhed, hvilket i sidste ende kan føre til krænkelser af enkeltpersoners grundlæggende rettigheder eller helt fejlagtige konklusioner eller falske resultater; mener derfor, at det er vigtigt i en tidsalder med big data at sikre, at algoritmer er oplært med repræsentative stikprøver af data af høj kvalitet for at opnå statistisk paritet; understreger, at selv om der anvendes nøjagtige data af høj kvalitet, kan prædiktive analyser baseret på kunstig intelligens højst forudsige resultater med statistisk sandsynlighed; minder om, at i henhold til den generelle forordning om databeskyttelse må den yderligere behandling af personoplysninger til statistiske formål, herunder oplæring af kunstig intelligens, kun resultere i aggregerede data, som ikke genanvendes på enkeltpersoner;

178.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle, der frembringer falsk materiale eller opstillede videoer eller andre virkelighedstro opstillede videoer, udtrykkeligt skal angive, at de ikke er originale;

179.  bemærker, at AI er baseret på indsamling af store datamængder og ofte oprettelse af nye databaser, der bruges til at udarbejde antagelser om mennesker; mener, at man bør lægge vægt på at identificere og etablere reaktionsmekanismer over for potentielle trusler for at sikre, at negative virkninger kan afbødes;

180.  gentager, at AI-systemer ikke bør skabe eller forstærke skævheder; understreger, at når der udvikles og anvendes algoritmer, skal der inddrages overvejelser omkring skævheder og retfærdighed i alle faser fra design til implementering; understreger, at datasættet og algoritmen skal vurderes og testes regelmæssigt for at sikre præcis beslutningstagning;

6.Styring

6.1.Koordinering på EU-plan

181.  opfordrer Kommissionen til at arbejde på udvikling af et stærkt EU-lederskab for at forhindre overlapning og opsplitning af bestræbelserne og sikre sammenhængende politikker på nationalt plan og udveksling af bedste praksis for bredere brug af AI;

182.  bifalder de nationale strategier, der er udviklet af medlemsstaterne; opfordrer til bedre samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen i denne henseende;

183.  bemærker, at en række medlemsstater allerede har deres egne nationale AI-strategier, og glæder sig over, at alle medlemsstater har undertegnet en erklæring om samarbejde om kunstig intelligens i april 2018; glæder sig også over den kommende koordinerede handlingsplan om kunstig intelligens mellem Kommissionen og medlemsstaterne, men opfordrer alle involverede parter til at stræbe efter den størst mulige grad af samarbejde;

184.  mener, at det er nødvendigt med et forstærket samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen for at sikre sammenhængende grænseoverskridende regler i EU, som tilskynder til samarbejde mellem europæiske industrier og muliggør en udbredelse i hele Unionen af AI, der er i overensstemmelse med de krævede sikkerheds- og sikringsniveauer samt de etiske principper, der er fastlagt i EU-lovgivningen;

185.  understreger, at en harmoniseret, risikobaseret og progressiv EU-datapolitisk ramme vil øge tilliden og støtte AI's vej i Europa og derved sikre gennemførelsen af det digitale indre marked og øge produktiviteten i virksomheder i Europa;

186.  henstiller, at eksisterende og fremtidige AI-relaterede initiativer og pilotprojekter, der gennemføres af Kommissionen, nøje bør koordineres, eventuelt vejledt af den foreslåede tilsynsmekanisme, for at realisere synergieffekter og sikre skabelsen af reel merværdi samtidig med at man undgår dyre dobbeltkonstruktioner;

187.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje oprettelsen af et europæisk reguleringsagentur for AI og algoritmisk beslutningstagning med det formål at:

   etablere en risikovurderingsmatrix til klassificering af algoritmetyper og anvendelsesområder i overensstemmelse med deres potentiale for væsentlig negativ indvirkning på borgerne;
   undersøge brugen af algoritmiske systemer, hvor der er mistanke om et tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne (f.eks. med beviser leveret af en whistleblower);
   rådgive andre reguleringsagenturer om algoritmiske systemer, der hører under deres ansvarsområde;
   øge effektiviteten af erstatningsansvarsmekanismen som et middel til at regulere algoritmiske systemers ansvar ved at tilvejebringe et kontaktpunkt for borgere, der ikke er fortrolige med juridiske procedurer;
   revidere de algoritmiske konsekvensanalyser af effektive systemer på højt niveau med henblik på at godkende eller afvise de foreslåede anvendelser af algoritmisk beslutningstagning på meget følsomme og/eller sikkerhedskritiske anvendelsesområder (f.eks. det private sundhedsvæsen); den algoritmiske konsekvensanalyse for private anvendelser kunne følge en proces, der meget ligner den, der er foreslået for den offentlige sektor, med den mulige forskel, at de forskellige stadier af offentliggørelse kunne håndteres som fortrolig kommunikation til reguleringsagenturet (efter en ikke-offentliggørelsesaftale) for at beskytte vigtige forretningshemmeligheder;
   ved hjælp af algoritmiske beslutningstagningssystemer undersøge formodede tilfælde af krænkelse af rettigheder ved beslutninger i såvel individuelle tilfælde (f.eks. enkeltstående afvigende resultater) som i statistiske beslutningsmønstre (f.eks. diskriminerende skævheder); undersøgelser kunne iværksættes efter indgivelse af klager eller på grundlag af beviser fra whistleblowere, graverjournalister eller uafhængige forskere (herunder NGO'er og akademikere);

188.  noterer sig det igangværende arbejde, der foregår i Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) vedrørende AI og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at koordinere deres ISO-medlemmer for at sikre, at de europæiske interesser repræsenteres på passende vis i forbindelse med udvikling af standarder på dette område;

6.2.International styring

189.  glæder sig over oprettelsen af OECD's observatorium for kunstig intelligens og opfordrer til, at der sættes mere ind på at udvikle en køreplan for større samarbejde;

190.  fremhæver de forskellige modeller, der er ved at blive udviklet i tredjelande, nærmere betegnet i USA, Kina, Rusland og Israel, og fremhæver den værdibaserede tilgang, der anvendes i Europa, og behovet for at samarbejde med internationale partnere i bilaterale og multilaterale miljøer med henblik på etisk fremme og indførelse af AI; erkender, at denne teknologi ikke har nogen grænser og kræver et samarbejde, der rækker ud over EU's medlemsstater;

191.  opfordrer Kommissionen til at arbejde på internationalt plan for at sikre den største overensstemmelse mellem de internationale aktører og fremme EU's etiske principper på verdensplan;

192.  understreger, at AI er en teknologi med verdensomspændende indvirkning, idet den giver fælles fordele og rummer tilsvarende udfordringer; påpeger behovet for en global tilgang, som det er tilfældet i forbindelse med det økonomiske system, og navnlig når der er tale om en teknologi, der har betydelig indvirkning på markederne; understreger behovet for, at kunstig intelligens sættes på de eksisterende institutioners og organisationers dagsorden, og opfordrer til en vurdering af behovet for yderligere fora, som bør oprettes, hvis det er nødvendigt;

o
o   o

193.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 239.
(2) EUT C 307 af 30.8.2018, s. 163.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0341.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0332.
(5) EUT L 252 af 8.10.2018, s. 1.
(6) KOM(2018)0237.
(7) Fremtidige og nye teknologier.
(8) OECD's rapport om den digitale økonomi 2017.
(9) Særnummer Eurobarometer 460.
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv, EUT L 173, 9.7.2018, s. 25.
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen"), EUT L 354 af 28.12.2013, s. 132.
(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EUT L 376 af 27.11.2006, s. 36.
(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel"), EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.
(14) EUT L 303 af 9.7.2018, s. 59.
(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF, EUT L 119 af 4.5.2016, s.1.
(16) Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (EFT L 210 af 7.8.1985, s. 29).
(17) EUT L 195 af 2.6.2004, s. 16.

Seneste opdatering: 13. februar 2019Juridisk meddelelse