Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/0208(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0068/2019

Indgivne tekster :

A8-0068/2019

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 13/02/2019 - 8.15
CRE 13/02/2019 - 8.15
PV 17/04/2019 - 8.14
CRE 17/04/2019 - 8.14

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0097
P8_TA(2019)0406

Vedtagne tekster
PDF 248kWORD 84k
Onsdag den 13. februar 2019 - Strasbourg Foreløbig udgave
Programmet for retlige anliggender ***I
P8_TA-PROV(2019)0097A8-0068/2019

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 13. februar 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet for retlige anliggender (COM(2018)0384 – C8-0235/2018 – 2018/0208(COD))(1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  I artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union er det fastsat, at "Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd". I artikel 3 præciseres det yderligere, at "Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd", og den skal bl.a. respektere "medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikre, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles". Disse værdier bekræftes og udmøntes i de rettigheder, friheder og principper, der er forankret i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder ("chartret").
(1)  I artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union er det fastsat, at "Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd". I artikel 3 præciseres det yderligere, at "Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd", og den skal bl.a. respektere "medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikre, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles". I henhold til artikel 8 i TEUF skal Unionen i alle sine aktiviteter tilstræbe at fjerne uligheder, fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og bekæmpe forskelsbehandling, når den fastlægger og gennemfører sine politikker og aktiviteter. Disse værdier bekræftes og udmøntes i de rettigheder, friheder og principper, der er forankret i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder ("chartret") og FN's konvention om rettigheder for personer med handicap.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 1 a (ny)
(1a)  I overensstemmelse med artikel 8 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør programmet for retlige anliggender i alle sine aktiviteter støtte integrering af ligestillingsaspektet, herunder kønsbudgettering, og af målsætninger om ikkeforskelsbehandling.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  Disse rettigheder og værdier må fortsat fremmes og styrkes, udbredes blandt borgere og folk i Unionen og udgøre fundamentet for Europas samfund. En ny fond for retfærdighed, rettigheder og værdier, der omfatter programmet for rettigheder og værdier samt programmet for retlige anliggender, skal derfor oprettes indenfor rammerne af Unionens budget. I en tid, hvor de europæiske samfund konfronteres med ekstremisme, radikalisme og splid, er det vigtigere end nogensinde at fremme, styrke og forsvare retfærdighed, rettigheder og EU-værdier såsom menneskerettigheder, respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og menneskerettigheder. Dette vil have omfattende og direkte virkninger for det politiske, sociale, kulturelle og økonomiske liv i EU. Som en del af den nye fond vil rettigheds- og værdiprogrammet koble det rettigheds-, ligestillings- og unionsborgerskabsprogram, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 af 17. december 201310, sammen med programmet Europa for borgerne, der blev oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 390/201411. Programmet for retlige anliggender (herefter "programmet") vil fortsat støtte udviklingen af et integreret europæisk retsområde og grænseoverskridende samarbejde som en udløber af programmet for retlige anliggender 2014-2020, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/201312 (herefter "forgængerprogrammet").
(2)  Disse rettigheder og værdier må fortsat aktivt dyrkes, beskyttes, fremmes af Unionen og de enkelte medlemsstater i alle deres politikker på en sammenhængende måde samt styrkes og udbredes blandt borgere og folk i Unionen og udgøre fundamentet for Europas samfund. Samtidig er et velfungerende europæisk område med retfærdighed og effektive, uafhængige nationale retssystemer af god kvalitet samt større gensidig tillid nødvendige for, at det indre marked kan trives, og for at holde Unionens fælles værdier i hævd. En ny fond for retfærdighed, rettigheder og værdier, der omfatter programmet for rettigheder og værdier samt programmet for retlige anliggender, skal derfor oprettes inden for rammerne af Unionens budget. I en tid, hvor de europæiske samfund konfronteres med ekstremisme, radikalisme, polarisering og splid, og hvor der pågår procedurer i henhold til artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union om systematiske overtrædelser af retsstatsprincippet såvel som traktatbrudsprocedurer om spørgsmål vedrørende retsstatsprincippet i medlemsstaterne, er det vigtigere end nogensinde at fremme, styrke og forsvare retfærdighed, rettigheder og EU-værdier såsom menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder, respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, herunder ligestilling mellem mænd og kvinder, ikke-forskelsbehandling og retsstatsprincippet, idet en forringelse af disse rettigheder og værdier i en hvilken som helst medlemsstat kan have en negativ indvirkning på Unionen som helhed . Dette vil have omfattende og direkte virkninger for det politiske, sociale, kulturelle og økonomiske liv i EU. Som en del af den nye fond vil rettigheds- og værdiprogrammet koble det rettigheds-, ligestillings- og unionsborgerskabsprogram, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 af 17. december 201310, sammen med programmet Europa for borgerne, der blev oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 390/201411. Programmet for retlige anliggender (herefter "programmet") vil fortsat støtte udviklingen af et integreret europæisk retsområde og grænseoverskridende samarbejde som en udløber af programmet for retlige anliggender 2014-2020, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/201312 (herefter "forgængerprogrammet").
__________________
__________________
10 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 af 17. december 2013 om programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab for perioden 2014 til 2020 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 62).
10 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 af 17. december 2013 om programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab for perioden 2014 til 2020 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 62).
11 Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 af 14. april 2014 om oprettelse af programmet "Europa for Borgerne" for perioden 2014-2020 (EUT L 115 af 17.4.2014, s. 3).
11 Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 af 14. april 2014 om oprettelse af programmet "Europa for Borgerne" for perioden 2014-2020 (EUT L 115 af 17.4.2014, s. 3).
12 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 af 17. december 2013 om programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab for perioden 2014 til 2020 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 62).
12 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 af 17. december 2013 om programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab for perioden 2014 til 2020 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 62).
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  Fonden for retfærdighed, Rettigheder og Værdier og de to underliggende finansieringsprogrammer vil først og fremmest være rettet mod personer og enheder, der bidrager til at gøre vore fælles værdier, rettigheder og mangfoldighed levende og vibrerende. Slutmålet er at pleje og støtte vores rettighedsbaserede, lige, inkluderende og demokratiske samfund. Dette indebærer et vibrerende civilt samfund, hvor borgernes demokratiske, civile og sociale deltagelse opmuntres, og den rige mangfoldighed i det europæiske samfund fremmes, idet den også støttes på vores fælles historie og minder. I EU-traktatens artikel 11 specificeres det yderligere, at institutionerne på passende måder skal give borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder og for at diskutere dem offentligt.
(3)  Fonden for retfærdighed, Rettigheder og Værdier og de to underliggende finansieringsprogrammer vil være rettet mod personer og enheder, der bidrager til at gøre vore fælles værdier, rettigheder og mangfoldighed levende og vibrerende. Slutmålet er at pleje og støtte rettighedsbaserede, lige, åbne, inkluderende og demokratiske samfund, navnlig ved at finansiere aktiviteter, som fremmer et vibrerende, veludviklet, modstandsdygtigt og stærkt civilt samfund, hvor borgernes demokratiske, civile og sociale deltagelse samt korrekt anvendelse og gennemførelse af menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder muliggøres, hvorved den rige mangfoldighed i det europæiske samfund fremmes, idet den også støttes på vores fælles historie og minder. I EU-traktatens artikel 11 kræves det, at institutionerne fører en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med civilsamfundet og på passende måder skal give borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder og for at diskutere dem offentligt. Dette er særlig vigtigt i lyset af, at der i en række medlemsstater bliver stadig mindre plads til et uafhængigt civilsamfund.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  I traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bestemmes det, at der skal indføres et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor de grundlæggende rettigheder og medlemsstaternes forskellige retssystemer og retstraditioner respekteres. Unionen kan i dette øjemed vedtage foranstaltninger med henblik på at udvikle det retslige samarbejde i civil- og strafferetlige spørgsmål og fremme og støtte medlemsstaternes tiltag på det kriminalitetsforebyggende område. I den videre udvikling af et europæisk retsområde bør der sikres respekt for grundlæggende rettigheder og for fælles principper og værdier, såsom principperne om forbud mod forskelsbehandling, ligestilling mellem mænd og kvinder, effektiv adgang til domstolene for alle, retsstatsprincippet samt et velfungerende uafhængigt retssystem.
(4)  I traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bestemmes det, at der skal indføres et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor de grundlæggende rettigheder og medlemsstaternes forskellige retssystemer og retstraditioner respekteres. Respekt for og fremme af retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder og demokrati i Unionen er forudsætninger for at opretholde alle rettigheder og forpligtelser, der er nedfældet i traktaterne, og for at opbygge borgernes tillid til Unionen. Måden, hvorpå retsstatsprincippet gennemføres på nationalt plan, spiller en central rolle i forhold til at sikre gensidig tillid blandt medlemsstaterne og mellem deres respektive retssystemer. Unionen kan i dette øjemed vedtage foranstaltninger med henblik på at udvikle det retslige samarbejde i civil- og strafferetlige spørgsmål og, hvis det er relevant, administrative spørgsmål og på at fremme og støtte medlemsstaternes tiltag på det kriminalitetsforebyggende område, navnlig ved at fokusere på alvorlige grænseoverskridende forbrydelser, skattemæssige overtrædelser, miljøforbrydelser, terrorisme og krænkelser af grundlæggende rettigheder såsom menneskehandel samt på beskyttelse af ofrenes rettigheder. Respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder og for fælles principper og værdier, såsom principperne om ikkeforskelsbehandling, solidaritet, ligebehandling på grundlag af bestemmelserne i artikel 21 i charteret, effektiv adgang til domstolene for alle, retsstatsprincippet, demokrati samt et velfungerende uafhængigt retssystem bør sikres og fremmes i den videre udvikling af et europæisk retsområde på lokalt, regionalt og nationalt plan.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 4 a (ny)
(4a)   Det fremgår udtrykkeligt af artikel 81 i TEUF, at Unionen kan vedtage retsakter med henblik på tilnærmelse af medlemsstaternes love. Ifølge traktaten kan sådanne retsakter bl.a. vedtages med henblik på gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne af retsafgørelser og udenretslige afgørelser samt fuldbyrdelse heraf, forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter på tværs af grænserne, forenelighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg og om retternes kompetence, samarbejde om bevisoptagelse, effektiv adgang til domstolene, fjernelse af hindringer for en tilfredsstillende afvikling af civile retssager, om nødvendigt ved at fremme foreneligheden mellem medlemsstaternes civile retsplejeregler, udformning af alternative metoder til tvistbilæggelse og støtte til uddannelse af dommere samt andet personale i retsvæsenet.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Finansieringen bør fortsat være et af de vigtige redskaber til en vellykket virkeliggørelse af de ambitiøse mål, der er opstillet i traktaterne. De bør bl.a. nås ved oprettelse af et fleksibelt og effektivt program for retlige anliggender, der bør gøre planlægningen og gennemførelsen af disse mål lettere.
(5)  Finansieringen er et af de vigtigste redskaber til en vellykket virkeliggørelse af de ambitiøse mål, der er opstillet i traktaterne. De bør bl.a. nås ved oprettelse af et fleksibelt og effektivt program for retlige anliggender, der bør gøre planlægningen og gennemførelsen af disse mål lettere, idet der tages hensyn til, hvilke aktiviteter der giver den største EU-merværdi, og anvendes centrale resultatindikatorer, når dette er muligt.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 5 a (ny)
(5a)  Programmet bør sigte mod at gøre midlerne mere fleksible og tilgængelige og give civilsamfundsorganisationer i og uden for Unionen de samme muligheder og betingelser for at opnå støtte.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Med henblik på gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal Unionen træffe foranstaltninger vedrørende samarbejde om civileretlige spørgsmål og retligt samarbejde i straffesager, der er støttet på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser, der har udgjort hjørnestenen i det retlige samarbejde i Unionen siden Det Europæiske Råds møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999. Gensidig anerkendelse af retsafgørelser forudsætter en høj grad af gensidig tillid blandt medlemsstaterne. Foranstaltninger til indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning på flere områder er blevet truffet for at lette den gensidige anerkendelse og fremme gensidig tillid. Et velfungerende retsområde, hvor de problemer, der kan opstå i forbindelse med retssager på tværs af grænserne og adgang til klage og domstolsprøvelse i grænseoverskridende anliggender, er udryddet, er også afgørende for at sikre økonomisk vækst.
(6)  Med henblik på gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed for alle skal Unionen træffe foranstaltninger vedrørende samarbejde om civileretlige spørgsmål og retligt samarbejde i straffesager, der er støttet på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser, der har udgjort hjørnestenen i det retlige samarbejde i Unionen siden Det Europæiske Råds møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999. Gensidig anerkendelse af retsafgørelser forudsætter en høj grad af gensidig tillid blandt medlemsstaterne. Foranstaltninger til indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning på flere områder er blevet truffet for at lette den gensidige anerkendelse og fremme gensidig tillid. Et velfungerende retsområde, hvor de problemer, der kan opstå i forbindelse med retssager på tværs af grænserne og adgang til klage og domstolsprøvelse i grænseoverskridende anliggender, er udryddet, er også afgørende for at sikre økonomisk vækst og yderligere integration.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 6 a (ny)
(6a)   Som Den Europæiske Unions Domstol har mindet om i sin retspraksis1a, er dommeres uafhængighed en del af kerneindholdet af den grundlæggende rettighed til en retfærdig rettergang og udgør grundlaget for gensidig tillid og gensidig anerkendelse.
_________________
1a EU-Domstolen, Store Afdeling, 27. februar 2018, C-64/16, Asociação Sindical dos Juízes Portugueses, ECLI:EU:C:2018:117; EU-Domstolen, Store Afdeling, 25. juli 2018, C-216/18 PPU, L.M., ECLI:EU:C:2018:586.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 6 b (ny)
(6b)   Adgang til klage og domstolsprøvelse bør især omfatte adgang til domstolene, til alternative metoder til tvistbilæggelse og til indehavere af offentlige embeder, der ved lov er forpligtet til at give parterne uafhængig og upartisk juridisk rådgivning.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 6 c (ny)
(6c)  Inddragelse af kønsperspektivet i retssystemerne bør betragtes som et vigtigt mål for yderligere udvikling af et europæisk område med retfærdighed. Intersektionel forskelsbehandling i retssystemet er stadig en af de største hindringer for kvinders lige adgang til domstolene. Programmet bør derfor aktivt bidrage til at fjerne enhver forskelsbehandling og hindring for mindretal, handicappede, migranter, asylansøgere, ældre mennesker, personer, der bor i fjerntliggende områder, eller andre sårbare grupper, der kan opleve begrænsninger i forbindelse med adgang til domstolene, og støtte kønssensitive procedurer og afgørelser, der har fokus på offeret, i retssystemet;
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Overholdelsen af retsstatsprincippet er afgørende for en høj grad af gensidig tillid på området retlige og indre anliggender, navnlig hvad angår et effektivt civil– og strafferetligt samarbejde, som er baseret på gensidig anerkendelse. Retsstatsprincippet er en af de fælles værdier, der er forankret i artikel 2 i TEU, og princippet om effektiv retsbeskyttelse i artikel 19, stk. 1, i TEU og i artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder er et konkret udtryk for retsstatsprincippet. At fremme retsstatsprincippet ved at støtte bestræbelserne på at forbedre de nationale retssystemers uafhængighed, kvalitet og effektivitet øger den gensidige tillid, der er absolut nødvendig for det civil- og strafferetlige samarbejde.
(7)  Fuld overholdelse og fremme af retsstatsprincippet er afgørende for en høj grad af gensidig tillid på området frihed, sikkerhed og retlige og indre anliggender, navnlig hvad angår et effektivt civil– og strafferetligt samarbejde, som er baseret på gensidig anerkendelse. Retsstatsprincippet er en af de fælles værdier, der er forankret i artikel 2 i TEU, og princippet om effektiv retsbeskyttelse i artikel 19, stk. 1, i TEU og i artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder er et konkret udtryk for retsstatsprincippet. At fremme retsstatsprincippet ved at støtte bestræbelserne på at forbedre de nationale retssystemers uafhængighed, gennemsigtighed, ansvarlighed, kvalitet og effektivitet øger den gensidige tillid, der er absolut nødvendig for det civil- og strafferetlige samarbejde.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 7 a (ny)
(7a)   Det er vigtigt at huske på, at retsvæsenet bekræfter retsstatsprincippet i samfundet og sikrer enhvers ret til en retfærdig rettergang ved en uafhængig og upartisk domstol med henblik på at beskytte europæiske værdier.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  Det fremgår af artikel 81, stk. 2, litra h), og 82, stk. 1, litra c), i TEUF, at Unionen skal støtte uddannelse af dommere samt andet personale i retsvæsenet som et redskab til at forbedre det civil- og strafferetlige samarbejde, der er støttet på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser. Uddannelse af retsvæsenets aktører er et vigtigt redskab til at udvikle en fælles forståelse af, hvordan retsstatsprincippet bedst opretholdes. En sådan uddannelse bidrager til at opbygge et europæisk retsområde ved at udvikle en fælles retskultur mellem retsvæsenets aktører i medlemsstaterne. Det er af afgørende vigtighed at sikre en korrekt og sammenhængende retsanvendelse i Unionen og gensidig tillid mellem retsvæsenets aktører i grænseoverskridende sager. De undervisningsaktiviteter, der støttes af midler, der hidrører fra programmet, bør baseres på en vurdering de af relevante undervisningsbehov, specifikke undervisningsmetoder bør anvendes, de bør inkludere grænseoverskridende begivenheder, hvor retsvæsenets aktører fra forskellige medlemsstater mødes, omfatte aktiv læring og netværkselementer og være bæredygtige.
(8)  Det fremgår af artikel 81, stk. 2, litra h), og 82, stk. 1, litra c), i TEUF, at Unionen skal støtte uddannelse af dommere samt andet personale i retsvæsenet som et redskab til at forbedre det civil- og, strafferetlige samarbejde og, hvis det er relevant, det forvaltningsretlige samarbejde, der er støttet på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser. Uddannelse af retsvæsenets aktører er et vigtigt redskab til at udvikle en fælles forståelse af, hvordan retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder bedst gennemføres og opretholdes. En sådan uddannelse bidrager til at opbygge et europæisk retsområde ved at udvikle en fælles retskultur mellem retsvæsenets aktører i medlemsstaterne. Det er af afgørende vigtighed at sikre en ikkediskriminerende, korrekt og sammenhængende retsanvendelse i Unionen og gensidig tillid og forståelse mellem retsvæsenets aktører i grænseoverskridende sager. De undervisningsaktiviteter, der støttes af midler, der hidrører fra programmet, bør baseres på en vurdering de af relevante undervisningsbehov, specifikke undervisningsmetoder bør anvendes, de bør inkludere grænseoverskridende begivenheder, hvor retsvæsenets aktører, herunder personer, som arbejder for civilsamfundsorganisationer, fra forskellige medlemsstater mødes, omfatte aktiv læring og netværkselementer og være bæredygtige. De bør omfatte uddannelseskurser for dommere, advokater, anklagere og politiet om de udfordringer og hindringer, som personer i en sårbar situation oplever, herunder børn, etniske minoriteter, LGBTI-personer, personer med handicap, ofre for kønsbaseret og andre former for vold mellem mennesker og ofre for menneskehandel, og om, hvordan man sikrer, at ofre for forbrydelser beskyttes ordentligt. Disse uddannelseskurser bør tilrettelægges med direkte inddragelse af sådanne personer og organisationer, der repræsenterer eller hjælper dem.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 8 a (ny)
(8a)   Rimelige frister for retssager bidrager til retssikkerheden, hvilket er den afgørende forudsætning for retsstatsprincippet.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 8 b (ny)
(8b)  I henhold til Rådets afgørelse (EU) 2017/865 af 11. maj 2017 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, for så vidt angår spørgsmål vedrørende retligt samarbejde i straffesager, og afgørelsen vedrørende asyl og nonrefoulement bør programmet støtte uddannelse af dommere og andet personale i retsvæsenet med henblik på at øge bevidstheden og fremme den praktiske anvendelse af konventionen inden for dette område for bedre at beskytte ofre for vold mod kvinder og piger i hele Unionen.
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  Uddannelse af dommere og anklagere kan omfatte forskellige aktører, såsom de retlige, retslige og administrative myndigheder i medlemsstaterne, akademiske institutter, nationale organer med ansvar for juridisk uddannelse, uddannelsesorganisationer eller netværk på EU-plan eller netværk af retskoordinatorer for EU-ret. Organer og enheder, der forfølger et mål af almindelig europæisk interesse inden for uddannelse af retsvæsenets aktører - såsom Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN), Det Europæiske Retsakademi (ERA), Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer (ENCJ), Sammenslutningen af Statsråd og Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union (ACA-Europa), Netværket af Præsidenterne for Den Europæiske Unions Øverste Domstole (RPCSJUE) og Det Europæiske Institut for Offentlig Administration (EIPA) - bør fortsat spille en rolle ved at fremme uddannelsesprogrammer med en ægte europæisk dimension for dommere og anklagere og andet personale i retsvæsenet og kan derfor tildeles tilstrækkelig finansiel støtte i overensstemmelse med de procedurer og kriterier, der er fastsat i de årlige arbejdsprogrammer, der vedtages af Kommissionen i henhold til denne forordning.
(9)  Uddannelse af dommere og anklagere kan omfatte forskellige aktører, såsom de retlige og administrative myndigheder i medlemsstaterne, akademiske institutter, nationale organer med ansvar for juridisk uddannelse, uddannelsesorganisationer eller netværk på EU-plan eller netværk af retskoordinatorer for EU-ret samt relevante civilsamfundsorganisationer, herunder dem der indbringer repræsentative søgsmål. Organer og enheder, der forfølger et mål af almindelig europæisk interesse inden for uddannelse af retsvæsenets aktører - såsom Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN), Det Europæiske Retsakademi (ERA), Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer (ENCJ), Sammenslutningen af Statsråd og Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union (ACA-Europa), Netværket af Præsidenterne for Den Europæiske Unions Øverste Domstole (RPCSJUE) og Det Europæiske Institut for Offentlig Administration (EIPA) - bør fortsat spille en rolle ved at fremme uddannelsesprogrammer med en ægte europæisk dimension for dommere og anklagere og andet personale i retsvæsenet og kan derfor tildeles tilstrækkelig finansiel støtte i overensstemmelse med de procedurer og kriterier, der er fastsat i de årlige arbejdsprogrammer, der vedtages af Kommissionen i henhold til denne forordning. Desuden kan organisationer inden for området grundlæggende rettigheder og fagfolk, der arbejder med voldsofre, og specialiserede akademiske institutioner også bidrage til sådanne uddannelsesprogrammer, og de bør derfor inddrages, når det er relevant. I betragtning af at kvindelige dommere er underrepræsenteret i topstillinger, bør kvindelige dommere, anklagere og andre juridiske erhverv tilskyndes til at deltage i uddannelsesaktiviteterne.
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 9 a (ny)
(9a)   Medlemsstaterne bør investere mere i udviklingen af uddannelse af retsvæsenets aktører og videreuddannelse af dommere, da disse aktiviteter danner grundlaget for et effektivt, uafhængigt og upartisk retssystem.
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 10 a (ny)
(10a)  Programmet bør også støtte fremme af bedste praksis mellem domstole, der specifikt behandler sager med kønsbaseret vold, og udveksling af fælles ressourcer og uddannelsesmateriale om kønsbaseret vold til dommere, offentlige anklagere, advokater, politiet og andre fagfolk, der kommer i kontakt med ofre for kønsbaseret vold.
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  Foranstaltninger, der er led i programmet, bør støtte en øget gensidig anerkendelse af retsafgørelser og domme, og den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivningen, som vil lette samarbejdet mellem alle relevante myndigheder, herunder de finansielle efterretningsenheder, og den retlige beskyttelse af den enkeltes rettigheder på det civil- og handelsretlige område. Programmet bør også fremme retsplejeregler for grænseoverskridende sager og større konvergens på det civilretlige område, hvilket vil bidrage til at fjerne hindringerne for gode og effektivt fungerende retslige og udenretslige procedurer til fordel for alle parter i en tvist på det civilretlige område. Endelig, med henblik på at støtte den effektive gennemførelse og praktiske anvendelse af EU-lovgivningen om retligt samarbejde i civilretlige spørgsmål, bør programmet støtte det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område, der blev oprettet ved Rådets afgørelse 2001/470/EF.
(11)  Foranstaltninger, der er led i programmet, bør støtte en øget gensidig anerkendelse af retsafgørelser og domme, gensidig tillid mellem medlemsstaterne og den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivningen, som vil lette samarbejdet mellem alle relevante myndigheder, herunder de finansielle efterretningsenheder, og den retlige beskyttelse af den enkeltes rettigheder på det civil- og handelsretlige område. Programmet bør også fremme retsplejeregler for grænseoverskridende sager, herunder mæglingsprocedurer, navnlig ved at fokusere på at fremme ikkeforskelsbehandlende adgang til domstolsprøvelse for alle, og større konvergens navnlig på det civilretlige område, hvilket vil bidrage til at fjerne hindringerne for gode og effektivt fungerende retslige og udenretslige procedurer til fordel for alle parter i en tvist på det civilretlige område. Endelig, med henblik på at støtte den effektive gennemførelse og praktiske anvendelse af EU-lovgivningen om retligt samarbejde i civilretlige spørgsmål, bør programmet støtte det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område, der blev oprettet ved Rådets afgørelse 2001/470/EF.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  I henhold til artikel 3, stk. 3, i TEU, chartrets artikel 24 og De Forenede Nationers konvention af 1989 om barnets rettigheder bør programmet støtte beskyttelsen af børns rettigheder, og det bør ensrette varetagelsen af barnets rettigheder i forbindelse med gennemførelsen af alle dets aktiviteter.
(12)  I henhold til artikel 3, stk. 3, i TEU, chartrets artikel 24 og De Forenede Nationers konvention af 1989 om barnets rettigheder bør programmet støtte beskyttelsen af børns rettigheder, og det bør ensrette varetagelsen af barnets rettigheder i forbindelse med gennemførelsen af alle dets aktiviteter. Med henblik herpå bør der lægges særlig vægt på foranstaltninger, der tager sigte på at beskytte børns rettigheder i civil- og strafferetlige spørgsmål, herunder beskyttelse af børn, der ledsager forældre under tilbageholdelse, og børn af fængslede forældre. Der bør også overvejes passende støtte til uddannelsesaktiviteter med sigte på korrekt gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/800 om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager.
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 12 a (ny)
(12a)  I henhold til artikel 3, stk. 3, i TEU, chartrets artikel 23 og konventionen til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) bør programmet støtte beskyttelsen af kvinders rettigheder og ensrette varetagelsen af kønsbaserede spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af alle dets aktiviteter. For at sikre og styrke kvinders og pigers adgang til domstolene i tilfælde af kønsbaseret vold bør medlemsstaterne ratificere Istanbulkonventionen og vedtage en omfattende lovgivning mod kønsbaseret vold i Unionen.
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 12 b (ny)
(12b)   Ifølge Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse bør programmet støtte beskyttelse af personer, der tilhører racemæssige eller etniske mindretal, såsom romaerne, mod forskelsbehandling og integrere fremme af deres rettigheder i gennemførelsen af alle foranstaltninger, navnlig ved at styrke tiltagene mod forskelsbehandling.
Ændring 25
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  Programmet for 2014-2020 har gjort det muligt at gennemføre uddannelsesaktiviteter vedrørende EU-retten, navnlig om chartrets rækkevidde og anvendelse, der er målrettet dommere og andre aktører i retsvæsenet. I sine konklusioner af 12. oktober 2017 vedrørende anvendelsen af chartret i 2016 fremhævede Rådet vigtigheden af at øge bevidstheden om anvendelsen af chartret, herunder blandt politiske beslutningstagere, retsvæsenets aktører og rettighedshaverne selv, på nationalt såvel som på EU-plan. For at kunne ensrette de grundlæggende rettigheder på en ensartet måde er det derfor nødvendigt at udstrække den økonomiske støtte til oplysningsaktiviteter rettet mod andre offentlige myndigheder end retsmyndigheder og retsvæsenets aktører.
(13)  Programmet for 2014-2020 har gjort det muligt at gennemføre uddannelsesaktiviteter vedrørende EU-retten, navnlig om chartrets rækkevidde og anvendelse, der er målrettet dommere og andre aktører i retsvæsenet. I sine konklusioner af 12. oktober 2017 vedrørende anvendelsen af chartret i 2016 fremhævede Rådet vigtigheden af at øge bevidstheden om anvendelsen af chartret, herunder blandt politiske beslutningstagere, retsvæsenets aktører og rettighedshaverne selv, på nationalt såvel som på EU-plan. For at kunne ensrette de grundlæggende rettigheder på en ensartet måde er det derfor nødvendigt at udstrække den økonomiske støtte til oplysningsaktiviteter rettet mod andre offentlige myndigheder end retsmyndigheder og retsvæsenets aktører samt mod NGO'er, der varetager denne opgave.
Ændring 26
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  Ifølge artikel 67 TEUF bør Unionen udgøre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed med respekt for de grundlæggende rettigheder, og herved er adgangen til domstolene af stor betydning. For at lette en effektiv adgang til retsvæsenet og med henblik på at fremme den gensidige tillid, der er en forudsætning for, at området med frihed, sikkerhed og retfærdighed fungerer godt, er det nødvendigt også at yde finansiel støtte til aktiviteter, som udføres af andre myndigheder end retsmyndigheder og retsvæsenets aktører, samt af de af civilsamfundets organisationer, som bidrager til at nå disse mål.
(14)  Ifølge artikel 67 TEUF bør Unionen udgøre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed med respekt for de grundlæggende rettigheder, og herved er ikkediskriminerende adgang til domstolene for alle af stor betydning. For at lette en effektiv adgang til retsvæsenet og med henblik på at fremme den gensidige tillid, der er en forudsætning for, at området med frihed, sikkerhed og retfærdighed fungerer godt, er det nødvendigt også at yde finansiel støtte til aktiviteter, som udføres af andre myndigheder end retsmyndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan, og retsvæsenets aktører samt af civilsamfundsorganisationer, herunder dem der repræsenterer rettigheder for ofre for forbrydelser, som bidrager til at nå disse mål. For at opnå adgang til domstolsprøvelse for alle bør der navnlig ydes støtte til aktiviteter, der fremmer effektiv og lige adgang til klage og domstolsprøvelse for personer i en sårbar situation, såsom børn, etniske minoriteter, LGBTI-personer, personer med handicap, ofre for kønsbaseret og andre former for vold mellem mennesker og ofre for menneskehandel og migranter, uanset deres opholdsstatus.
Ændring 27
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  Programmet bør også støtte, at hensynet til ligestilling mellem kvinder og mænd og målsætningerne om forbud mod forskelsbehandling integreres i alle programmets aktiviteter, jf. artikel 8 og 10 i TEUF.
(15)  Programmet bør have en tværgående tilgang til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og støtte, at hensynet til ligestilling mellem mænd og kvinder og forbud mod forskelsbehandling integreres i alle programmets aktiviteter, jf. artikel 8 og 10 i TEUF. Der bør regelmæssigt foretages overvågning og evalueringer for at vurdere, hvordan disse målsætninger tilstræbes i programmets aktiviteter.
Ændring 28
Forslag til forordning
Betragtning 16
(16)  De tiltag, der er omfattet af denne forordning, bør bidrage til at skabe et europæisk retsområde, øge samarbejdet, herunder netværkssamarbejdet, over landegrænserne og opnå en rigtig, ensartet og konsekvent anvendelse af gældende EU-ret. Finansieringen af aktiviteterne bør også bidrage til at skabe en fælles forståelse af Unionens værdier, retsstatsprincippet, bedre viden om EU-ret og -politikker med henblik på at udveksle knowhow og bedste praksis i forbindelse med alle berørte parters anvendelse af redskaberne til retligt samarbejde, samt til en spredning af interoperable digitale løsninger, der understøtter uhindret og effektivt grænseoverskridende samarbejde, og bør sikre, at der opnås et solidt analytisk grundlag til støtte for udvikling, håndhævelse og korrekt gennemførelse af EU-retten og EU's politikker. Unionens inddragelse giver mulighed for, at disse tiltag kan udføres konsekvent overalt i Unionen, og sikrer stordriftsfordele. Unionen har endvidere bedre forudsætninger end medlemsstaterne for at tackle situationer over landegrænserne og for at skabe et europæisk forum for gensidig læring.
(16)  De tiltag, der er omfattet af denne forordning, bør bidrage til at skabe et europæisk retsområde, fremme retssystemets uafhængighed og effektivitet, øge samarbejdet, herunder netværkssamarbejdet, over landegrænserne, fremme den gensidige tillid mellem medlemsstaternes retsvæsener og opnå en rigtig, sammenhængende og konsekvent anvendelse af gældende EU-ret. Der bør lægges særlig vægt på anvendelsen af Unionens ligestillingsret og på en bedre gennemførelse og koordinering af de forskellige EU-instrumenter til beskyttelse af ofre. Finansieringen af aktiviteterne bør også bidrage til at skabe en fælles forståelse af Unionens værdier, retsstatsprincippet, bedre viden om EU-ret og -politikker med henblik på at udveksle knowhow og bedste praksis i forbindelse med alle berørte parters anvendelse af redskaberne til retligt samarbejde, samt til en spredning og fremme af interoperable digitale løsninger, der understøtter uhindret og effektivt grænseoverskridende samarbejde, og bør sikre, at der opnås et solidt analytisk grundlag til støtte for udvikling, håndhævelse og korrekt forståelse og gennemførelse af EU-retten og EU's politikker. Unionens inddragelse giver mulighed for, at disse tiltag kan udføres konsekvent overalt i Unionen, og sikrer stordriftsfordele. Unionen har endvidere bedre forudsætninger end medlemsstaterne for at tackle situationer over landegrænserne og for at skabe et europæisk forum for gensidig læring og udveksling af bedste praksis.
Ændring 29
Forslag til forordning
Betragtning 16 a (ny)
(16a)  Programmet bør også bidrage til at styrke samarbejdet med tredjelande, når EU-retten har en ekstraterritorial anvendelse, for at forbedre adgangen til domstolene og lette håndteringen af retlige og proceduremæssige udfordringer, navnlig i tilfælde af menneskehandel, og som vedrører klimaændringer og virksomhedernes forretningsmæssige ansvar.
Ændring 30
Forslag til forordning
Betragtning 16 b (ny)
(16b)   Som fremhævet i Europa-Parlamentets betænkning om Europa-Kommissionens resultattavle for retsområdet 2017 er der stadig betydelige forskelle i kønsbalancen blandt medlemsstaternes dommere og anklagere og andet personale i retsvæsenet, herunder især, men ikke udelukkende, med hensyn til følgende aspekter: andelen af kvindelige dommere på de højere niveauer inden for retsvæsenet, åbenhed omkring udnævnelser, bedre muligheder for at forene arbejdet med andre forpligtelser eller eksistensen af mentorordninger. Programmet bør derfor støtte uddannelsesaktiviteter, som har til formål at udligne disse forskelle. Disse aktiviteter kan f.eks. skræddersys til kvindelige ansatte blandt medlemsstaternes dommere og anklagere og andet personale i retsvæsenet eller, hvor det er relevant, både kvindelige og mandlige ansatte med henblik på at øge bevidstheden hos alle relevante medarbejdere.
Ændring 31
Forslag til forordning
Betragtning 16 c (ny)
(16c)  Unionens retssystem giver ikke kvinder og piger tilstrækkelig retfærdighed og beskyttelse, og som følge heraf modtager ofre for kønsbaseret vold ikke den støtte, de har behov for. Det omfatter også manglende beskyttelse af og støtte til ofre for sexhandel, flygtninge og kvindelige migranter, LGBTIQ-personer og personer med handicap.
Ændring 32
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  Kommissionen bør sikre overordnet sammenhæng og komplementaritet og synergivirkninger med arbejdet i EU-organer, -kontorer og -agenturer, som f.eks. EUROJUST, EU-LISa og den europæiske anklagemyndighed, og bør gøre status over andre nationale og internationale aktørers arbejde på områder, som er omfattet af programmet.
(17)  Kommissionen bør sikre overordnet sammenhæng og komplementaritet og synergivirkninger med arbejdet i EU-organer, -kontorer og -agenturer, som f.eks. EUROJUST, FRA, OLAF, EU-LISa og den europæiske anklagemyndighed, for at evaluere andre nationale og internationale aktørers arbejde på områder, som er omfattet af programmet og om nødvendigt anbefale forbedringer.
Ændring 33
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  Det er nødvendigt at sikre europæisk merværdi af alle tiltag og aktiviteter, der gennemføres inden for rammeprogrammet, deres komplementaritet med medlemsstaternes aktiviteter og deres sammenhæng med EU's øvrige aktiviteter. Med henblik på at sikre en effektiv tildeling af midler fra Unionens almindelige budget, bør det tilstræbes at opnå sammenhæng, komplementaritet og synergivirkninger mellem finansieringsprogrammernes politikområder med tæt tilknytning til hinanden, især med hensyn til fonden for retlige anliggender, rettigheder og værdier , og dermed med programmet for rettigheder og værdier og mellem nærværende program og programmet for det indre marked, grænseforvaltning og sikkerhed, navnlig Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden ("AMIF") og Fonden for Intern Sikkerhed, programmet for strategisk infrastruktur, navnlig i det digitale Europa, Erasmus+ programmet, rammeprogrammet for forskning og innovation, instrumentet til førtiltrædelsesbistand, og i LIFE-forordningen13.
(18)  Det er nødvendigt at sikre gennemførligheden og synligheden af, det centrale princip om europæisk merværdi og forsvarlig økonomisk forvaltning i forbindelse med gennemførelsen af alle tiltag og aktiviteter, der gennemføres inden for programmet for retslige anliggender, deres komplementaritet med medlemsstaternes aktiviteter og deres sammenhæng med EU's øvrige aktiviteter. Med henblik på at sikre en effektiv og resultatorienteret tildeling af midler fra Unionens almindelige budget, bør det tilstræbes at opnå sammenhæng, komplementaritet og synergivirkninger mellem finansieringsprogrammernes politikområder med tæt tilknytning til hinanden, især med hensyn til fonden for retlige anliggender, rettigheder og værdier, og dermed med programmet for rettigheder og værdier og mellem nærværende program og programmet for det indre marked, grænseforvaltning og sikkerhed, navnlig Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden ("AMIF") og Fonden for Intern Sikkerhed, programmet for strategisk infrastruktur, navnlig i det digitale Europa, Den Europæiske Socialfond+, Erasmus+ programmet, rammeprogrammet for forskning og innovation, instrumentet til førtiltrædelsesbistand, og i LIFE-forordningen13. Gennemførelsen af programmet for retlige anliggender bør ikke berøre og suppleres af Unionens lovgivning og politikker vedrørende beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet.
__________________
__________________
13 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (Life) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 614/2007 (EUT L 354 af 28.12.2013).
13 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (Life) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 614/2007 (EUT L 354 af 28.12.2013).
Ændring 34
Forslag til forordning
Betragtning 19 a (ny)
(19a)   Mekanismer, der sikrer en sammenhæng mellem Unionens midler og Unionens værdier, bør justeres yderligere, og gøre det muligt for Kommissionen at fremsætte et forslag til Rådet om at overføre midler, der er tildelt en medlemsstat under delt forvaltning, til programmet, hvis den pågældende medlemsstat er underlagt procedurer vedrørende Unionens værdier. En omfattende EU-mekanisme om demokrati, retsstaten og grundlæggende rettigheder bør garantere en regelmæssig og lige gennemgang af alle medlemsstater, der giver de nødvendige oplysninger til at aktivere de foranstaltninger, der vedrører generelle mangler i Unionens værdier i medlemsstaterne. For at sikre en ensartet gennemførelse og i betragtning af betydningen af de finansielle virkninger af de foranstaltninger, der træffes, bør Rådet tillægges gennemførelsesbeføjelser og handle efter forslag fremsat af Kommissionen. For at lette vedtagelsen af afgørelser, der er nødvendige for at sikre effektive foranstaltninger, bør der gøres brug af omvendt kvalificeret flertal.
Ændring 35
Forslag til forordning
Betragtning 19 b (ny)
(19b)  Det er vigtigt at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af programmet og en så effektiv og brugervenlig gennemførelse af det som muligt, samtidig med at retssikkerheden og tilgængeligheden af programmet sikres for alle deltagere.
Ændring 36
Forslag til forordning
Betragtning 19 c (ny)
(19c)  En forbedring af gennemførelsen og kvaliteten af støtten bør være hovedprincipperne bag opfyldelsen af programmets målsætninger, samtidig med at der sikres optimal udnyttelse af de finansielle midler.
Ændring 37
Forslag til forordning
Betragtning 20
(20)  Forordning (EU, Euratom) nr. [the new FR] ("finansforordningen") finder anvendelse på dette program. Der fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, offentlige indkøb, indirekte gennemførelse, finansielle instrumenter og budgetgarantier.
(20)  Forordning (EU, Euratom) nr. [the new FR] ("finansforordningen") finder anvendelse på dette program. Der fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, offentlige indkøb, indirekte gennemførelse, finansielle instrumenter og budgetgarantier, og der kræves fuld gennemsigtighed vedrørende anvendelsen af midler, forsvarlig økonomisk forvaltning og forsigtig brug af ressourcerne. Navnlig bør regler om muligheden for lokale, regionale, nationale og tværnationale organisationer i civilsamfundet til at blive finansieret gennem flerårige driftstilskud, kaskadetilskud, bestemmelser, der sikrer hurtige og fleksible procedurer for ydelse af tilskud, såsom ansøgningsprocesser i to trin, brugervenlige ansøgnings- og rapporteringsprocedurer gøres operationelle og styrkes yderligere som led i gennemførelsen af dette program. Medfinansieringskriterier bør tage hensyn til frivilligt arbejde.
Ændring 38
Forslag til forordning
Betragtning 21
(21)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1.
(21)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere de ønskede resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde, relevante interessenter og tiltænkte modtageres størrelse og kapacitet og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster, enhedsomkostninger og kaskadetilskud samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne, som omhandlet i artikel 125, stk. 1, i finansforordningen.
Ændring 39
Forslag til forordning
Betragtning 22
(22)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/201315, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/9516, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/9617 og Rådets forordning (EU) 2017/193918. Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Ifølge forordning (EU) 2017/1939 kan Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/137119. Det fremgår af finansforordningen, at personer eller enheder, som modtager EU-midler, skal samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.
(22)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder fuldstændig gennemsigtighed i programmets finansierings- og udvælgelsesprocedurer, forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/201315, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/9516, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/9617 og Rådets forordning (EU) 2017/193918. Navnlig bør Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Ifølge forordning (EU) 2017/1939 bør Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/137119. Det fremgår af finansforordningen, at personer eller enheder, som modtager EU-midler, skal samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.
_________________
_________________
15 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
15 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
16 Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
16 Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
17 Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
17 Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
18 Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
18 Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
19 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
19 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
Ændring 40
Forslag til forordning
Betragtning 23
(23)  Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage med hjemmel i andre retsforskrifter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.
(23)  Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage med hjemmel i andre retsforskrifter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, menneskerettighedsorganer og -netværk, herunder nationale institutioner med ansvar for beskyttelse af menneskerettigheder i den enkelte medlemsstat, organer og netværk med ansvar for ikkeforskelsbehandling og ligestillingspolitik, ombudsmænd, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser og styrke deres synergier og samarbejde. Det bør være muligt for tredjelande at deltage, især når deres deltagelse fremmer programmets mål, i betragtning af at det er i overensstemmelse med de generelle principper og generelle betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser eller lignende aftaler.
Ændring 41
Forslag til forordning
Betragtning 24 a (ny)
(24a)  Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generelle mangler med hensyn til retsstatsprincippet i medlemsstaterne har til formål at give Unionen mulighed for at beskytte sit budget bedre, når svagheder på retsstatsområdet forringer eller truer med at svække den forsvarlige økonomisk forvaltning af Unionens finansielle interesser. Det bør supplere programmet for retlige anliggender, hvis rolle er en anden, nemlig at støtte udviklingen af et europæisk retsområde, der er baseret på retsstatsprincippet og gensidig tillid, og sikre, at borgerne kan nyde deres rettigheder.
Ændring 42
Forslag til forordning
Betragtning 25
(25)  I henhold til [Det fremgår af artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU20], at personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), kan modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.
(25)  I henhold til [Det fremgår af artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU20], at personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), kan modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. Det er væsentligt, at programmet sikrer, at sådanne personer og enheder er tilstrækkeligt informeret om deres berettigelse til finansiering.
__________________
__________________
20 Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelsen") (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
20 Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelsen") (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
Ændring 43
Forslag til forordning
Betragtning 25 a (ny)
(25a)   Programmet bør med udgangspunkt i deres vigtighed og relevans bidrage til at opfylde Unionens og dens medlemsstaters forpligtelser til at opnå målene for bæredygtig udvikling.
Ændring 44
Forslag til forordning
Betragtning 27
(27)  Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, hvormed der kan samles dokumentation om programmets praktiske virkninger.
(27)  Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for programmets støttemodtagere. Disse krav bør, hvor det er muligt, omfatte målbare indikatorer, hvormed der kan samles dokumentation om programmets praktiske virkninger.
Ændring 45
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 2
Der fastsættes mål for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.
Der fastsættes målsætninger for programmet, et budget for perioden 1. januar 2021 – 31. december 2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.
Ændring 46
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1
1.  "Dommere og anklagere og andet personale i retsvæsenet": dommere, anklagere og personale ved domstolene såvel som andre af retsvæsenets aktører, såsom advokater, notarer, fogeder eller retshåndhævende embedsmænd, kuratorer, tolke og oversættere, sagkyndige, fængselspersonale og tilsynsværger.
1.  "Dommere og anklagere og andet personale i retsvæsenet": dommere, anklagere og personale ved domstolene såvel som andre af retsvæsenets aktører, såsom forsvarsadvokater og anklagere, notarer, fogeder eller retshåndhævende embedsmænd, kuratorer, tolke og oversættere, sagkyndige, fængselspersonale og tilsynsværger.
Ændring 47
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1
1.  Programmet har som overordnet mål at bidrage til yderligere udvikling af et europæisk retsområde, der bygger på retsstatsprincippet, gensidig anerkendelse af retsafgørelser og gensidig tillid.
1.  Programmet har som overordnet mål at bidrage til yderligere udvikling af et europæisk område for frihed, sikkerhed og retfærdighed, der bygger på retsstatsprincippet, herunder dommeres uafhængighed og upartiskhed i retssystemet, gensidig anerkendelse af retsafgørelser, gensidig tillid og grænseoverskridende samarbejde, idet det også bidrager til udvikling af demokrati, retsstatsforhold og grundlæggende rettigheder.
Ændring 48
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 – indledning
2.  Programmet har følgende specifikke mål, som nærmere beskrevet i bilag I:
2.  Programmet har følgende specifikke mål:
Ændring 49
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 – litra a
a)  at fremme og støtte det retlige samarbejde i civil- og strafferetlige spørgsmål og fremme retsstatsprincippet, herunder ved at støtte bestræbelserne på at forbedre de nationale retssystemers effektivitet og retshåndhævelse
a)  inden for rammer af demokrati og respekt for de grundlæggende rettigheder at fremme og støtte det retlige samarbejde i civil- og strafferetlige spørgsmål, herunder samarbejde ud over Unionens grænser der, hvor EU-retten finder anvendelse uden for Unionens område, at styrke adgangen til klage og domstolsprøvelse for fysiske og juridiske personer og fremme retsstatsprincippet og retsvæsenets uafhængighed, herunder ved at støtte bestræbelserne på at forbedre de nationale retssystemers effektivitet, passende håndhævelse af retsafgørelser samt beskyttelse af ofre;
Ændring 50
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 – litra b
b)  at støtte og fremme uddannelse af retsvæsenets aktører med henblik på at fremme en fælles retslig og juridisk kultur samt retsstatsprincippet,
b)  at støtte og fremme national og transnational uddannelse af retsvæsenets aktører, herunder uddannelse i juridisk terminologi, med henblik på at fremme en fælles retslig og juridisk kultur samt retsstatsprincippet samt konsekvent og effektiv gennemførelse af Unionens retsforskrifter om gensidig anerkendelse og proceduremæssig sikring, Denne uddannelse skal være kønssensitiv, tage hensyn til de særlige behov hos børn og personer med handicap, være offer-orienteret, hvor det er relevant og dække navnlig civil- og strafferet og, hvor det er relevant, forvaltningsret, grundlæggende rettigheder samt bekæmpelse af terrorisme og radikalisering
Ændring 51
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 – litra c
c)  at lette en effektiv adgang til retsvæsenet for alle og til effektive retsmidler, herunder via elektroniske midler, ved at fremme effektive civil- og strafferetlige procedurer og ved at fremme og støtte såvel forurettedes rettigheder som mistænktes og tiltaltes processuelle rettigheder i straffesager.
c)  at lette en effektiv og ikke-diskriminerende adgang til retsvæsenet for alle, med særlig vægt på uligheder og forskelsbehandling på et hvilket som helst grundlag, såsom de grunde, der er anført i artikel 21 i chartret, og til effektive retsmidler, herunder via elektroniske midler, ved at fremme effektive civil- og strafferetlige procedurer og, hvor det er relevant, administrative procedurer, og ved at fremme og støtte såvel forurettedes rettigheder som mistænktes og tiltaltes processuelle rettigheder i straffesager, idet der lægges særlig vægt på børn og kvinder.
Ændring 52
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 – litra c a (nyt)
ca)   at fremme anvendelsen i praksis af narkotikaforskningen for at støtte civilsamfundsorganisationer, udvide vidensgrundlaget på området samt udvikle innovative metoder til at løse problemet med psykoaktive stoffer samt smugling deraf gennem mennesker og gods.
Ændring 53
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Programmet tilstræber ved gennemførelsen af alle sine foranstaltninger som et horisontalt mål at støtte og fremme beskyttelsen af lige rettigheder og princippet om ikke-forskelsbehandling, der er forankret i artikel 21 i chartret.
Ændring 54
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1
1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 305 000 000 EUR i løbende priser.
1.  I henhold til [henvisning opdateres om nødvendigt i overensstemmelse med den nye interinstitutionelle aftale] punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning beløber finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure, sig til 316 000 000 EUR i 2018-priser (356 000 000 EUR i løbende priser).
Ændring 55
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Det budget, der afsættes til tiltag i forbindelse med fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, skal angives årligt;
Ændring 56
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 4
4.  Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte i overensstemmelse med dennes artikel 62, stk. 1, litra c). De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.
4.  Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses eller Kommissionens anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a). De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.
Ændring 58
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2
2.  Der kan ydes finansiering inden for rammerne af programmet i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen.
2.  Der kan ydes finansiering inden for rammerne af programmet i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, primært gennem tilskud til foranstaltninger samt årlige og flerårige driftstilskud. Finansieringen skal sikre forsvarlig økonomisk forvaltning, forsigtig brug af offentlige midler, en lav administrativ byrde for programmets operatør og for støttemodtagerne samt potentielle støttemodtageres adgang til programmets midler. Der kan anvendes faste beløb, enhedsomkostninger, faste satser og kaskadetilskud og finansiel støtte til tredjeparter. Medfinansiering accepteres i naturalier og kan fraviges i tilfælde, hvor der er begrænsede supplerende midler.
Ændring 59
Forslag til forordning
Artikel 7
Artikel 7
Artikel 7
Mulige tiltag
Mulige tiltag
Tiltag, der bidrager til opfyldelsen af et specifikt mål som omhandlet i artikel 3, kan modtage støtte efter denne forordning. Der kan navnlig ydes støtte til aktiviteter, der er opregnet i bilag I.
Tiltag, der bidrager til opfyldelsen af et specifikt mål som omhandlet i artikel 3, kan modtage støtte efter denne forordning. Der kan navnlig ydes støtte til følgende aktiviteter:
1)   bevidstgørelseskampagner og formidling af oplysninger med henblik på at forbedre kendskabet til Unionens politikker og EU-retten, herunder materielle og processuelle regler, til instrumenter til retsligt samarbejde, til Den Europæiske Unions Domstols praksis og til komparativ ret samt til europæiske og internationale standarder, med særlig fokus på at øge forståelsen af fler- og tværfaglige lovområder såsom handel og menneskerettigheder og af, hvordan ekstraterritoriale retssager fremmes
2)  gensidig læring gennem udveksling af god praksis mellem interessenterne, herunder civilsamfundsorganisationer, med henblik på at forbedre kendskabet til og den gensidige forståelse af medlemsstaternes civil- og strafferet samt deres retsorden og retssystemer, herunder retsstatsprincippet og adgangen til domstolsprøvelse, og ved at øge den gensidige tillid samt udveksling af god praksis med hensyn til børnevenlig retfærdighed og fremme og indarbejdning af ligestillingsperspektivet i hele retsvæsenet
3)  uddannelseskurser for dommere, advokater, anklagere og politiet og andre personer, der arbejder i retsvæsenet, om de udfordringer og hindringer, som personer i en sårbar situation oplever, herunder børn, etniske minoriteter, LGBTI-personer, personer med handicap, ofre for kønsbaseret og andre former for vold mellem mennesker og ofre for menneskehandel, og om, hvordan man sikrer, at ofre for forbrydelser beskyttes ordentligt
4)  analytiske og tilsynsrelaterede aktiviteter for at forbedre kendskabet til og forståelsen af mulige hindringer for et velfungerende europæisk retsområde, og for at forbedre gennemførelsen af EU-retten og Unionens politik i medlemsstaterne under samtidig hensyntagen til EU-rettens virkninger for tredjelande
5)  aktiviteter for at forbedre den gnidningsløse funktion af et europæisk retsområde, herunder ved at overvåge demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i medlemsstaterne og undersøge, hvordan man fjerner hindringerne for almen og ikkediskriminerende adgang til domstolsprøvelse for alle
6)  håndtering af forskellene i kønsbalancen blandt medlemsstaternes dommere og anklagere og andet personale i retsvæsenet gennem uddannelse, som enten er skræddersyet til kvindelige ansatte eller til både kvindelige og mandlige ansatte, idet der sikres bevidstgørelse om spørgsmål såsom den lave andel af kvindelige dommere på de højere niveauer inden for retsvæsenet eller behovet for åbenhed og objektive kriterier omkring udnævnelser
7)  undervisning af relevante interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer, der er aktive inden for forsvar af ofre for forbrydelser, og indgivelse af søgsmål om genopretning, med henblik på at forbedre kendskabet til Unionens politikker og EU-retten, herunder bl.a. materielle og processuelle regler, grundlæggende rettigheder, understøttelse og beskyttelse af ofre for forbrydelser, anvendelse af fælles klageadgang og universel jurisdiktion, brugen af instrumenter til retligt samarbejde i Unionen, Den Europæiske Unions Domstols relevante retspraksis, juridisk sprogbrug og komparativ ret
8)  tværfaglig uddannelse af personalet i retsvæsenet og andre relevante interessenter om fængselsret, frihedsberøvelse og fængselsforvaltning for at fremme udveksling af bedste praksis
9)  tværfaglig uddannelse af personalet i retsvæsenet og andre relevante interessenter om ungdomsretspleje for at forberede og fremme korrekt gennemførelse af direktiv (EU) 2016/800 om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager
10)  udvikling og opdatering af informations- og kommunikationsteknologiske værktøjer samt e-retsplejeværktøjer med henblik på at forbedre retssystemernes effektivitet og samarbejdet mellem dem ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi, herunder systemers og applikationers grænseoverskridende interoperabilitet samt beskyttelse af privatliv og data
11)  udvikling af kapaciteten af centrale netværk på europæisk plan og de europæiske retlige netværk, herunder netværk, der er oprettet i medfør af EU-retten for at sikre en effektiv anvendelse og håndhævelse af EU-retten, for at fremme og videreudvikle Unionens politiske mål og strategier på programmets forskellige områder
12)  strukturel støtte til civilsamfundsorganisationer og andre relevante interessenter, som er aktive på de områder, der er omfattet af programmet, og kapacitetsopbygning og uddannelse af juridiske eksperter, der arbejder for disse organisationer, samt disse organisationers særlige aktiviteter, herunder fortalervirksomhed, netværksaktiviteter, tvister vedrørende krænkelser af demokratiet, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, offentlig mobilisering og uddannelse samt levering af relevante tjenesteydelser
13)  at fremme kendskabet til programmet og formidling, overførsel og gennemsigtighed af de resultater, der opnås hermed, og at fremme borgernes kontaktflader, bl.a. ved at oprette og støtte uafhængig programoplysning/uafhængige nationale kontaktnetværk
14)  benchmarks-undersøgelser, forskning, analyser og rundspørger, evalueringer og konsekvensanalyser og udvikling og offentliggørelse af vejledninger, rapporter og uddannelsesmateriale.
Ændring 60
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 1
1.  En foranstaltning, som der er ydet støtte til inden for rammerne af programmet, kan også opnå støtte fra andre EU-programmer, herunder midler under delt forvaltning, forudsat at støtten ikke ydes for at dække de samme omkostninger. [Den samlede finansiering kan ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen og støtten fra forskellige EU-programmer kan blive beregnet på et pro-rata grundlag].  
1.  En foranstaltning, som der er ydet støtte til inden for rammerne af programmet, kan også opnå støtte fra andre EU-programmer, herunder midler under delt forvaltning, forudsat at støtten ikke ydes for at dække de samme omkostninger, og dobbeltfinansiering af midler undgås gennem angivelse af finansieringskilderne for hver udgiftskategori i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. [Den samlede finansiering kan ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen og støtten fra forskellige EU-programmer kan blive beregnet på et pro-rata grundlag].
Ændring 61
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 3 – afsnit 2 – litra a
a)  de er blevet vurderet i forbindelse med en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet
a)  de er blevet behørigt vurderet i forbindelse med en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet
Ændring 62
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 3
3.  Der kan ydes driftstilskud uden indkaldelse af forslag til Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere til at dække udgifter, der er forbundet med dets permanente arbejdsprogram.
3.  Der ydes driftstilskud uden indkaldelse af forslag til Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere til at dække udgifter, der er forbundet med dets permanente arbejdsprogram.
Ændring 63
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 2
2.  Arbejdsprogrammet vedtages af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 17.
2.  Arbejdsprogrammet vedtages af Kommissionen ved en delegeret retsakt. Denne delegerede retsakt vedtages i overensstemmelse med artikel 14.
Ændring 65
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1
1.  Indikatorer til brug for rapportering om de fremskridt, der gøres inden for rammerne af programmet med hensyn til opfyldelsen af de specifikke målsætninger, jf. artikel 3, findes i bilag II.
1.  Indikatorer til brug for rapportering om de fremskridt, der gøres inden for rammerne af programmet med hensyn til opfyldelsen af de specifikke målsætninger, jf. artikel 3, findes i bilaget. De data, der indsamles til overvågning og rapportering, opdeles, hvor det relevant, efter køn, alder og personalekategori.
Ændring 66
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Overvågningen skal også gøre det muligt at vurdere, hvordan ligestilling mellem mænd og kvinder og ikkeforskelsbehandling er blevet behandlet i programmets tiltag.
Ændring 67
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 3
3.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og medlemsstaterne rimelige rapporteringskrav.
3.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at korrekte data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt, omhyggeligt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og medlemsstaterne rimelige rapporteringskrav. Kommissionen stiller brugervenlige formater til rådighed og sørger for orientering og støtte til især ansøgere og støttemodtagere, som måske ikke har tilstrækkelige ressourcer og medarbejdere til at opfylde rapporteringskravene.
Ændring 68
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 1
1.  Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
1.  Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen, og med henblik på at overvåge gennemførelsen af de tiltag, der gennemføres under programmet, og opfyldelsen af de mål, der er fastsat i artikel 3. Alle evalueringer skal være kønssensitive og indeholde en detaljeret analyse af det programbudget, der er afsat til aktiviteter vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder.
Ændring 69
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 2
2.  Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse.
2.  Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog senest tre år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse.
Ændring 70
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 3
3.  Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest fire år efter afslutningen af den i artikel 1 nævnte periode foretager Kommissionen en endelig evaluering af programmet.
3.  Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest tre år efter afslutningen af den i artikel 1 nævnte periode foretager Kommissionen en endelig evaluering af programmet.
Ændring 71
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Midtvejsevalueringen og den endelige evaluering af programmet skal blandt andet omfatte:
a)  programmets konstaterede virkning på adgangen til klage og domstolsprøvelse baseret på kvalitative og kvantitative data, der er indsamlet på EU-plan
b)  antallet og kvaliteten af instrumenter og redskaber, der er udviklet gennem aktioner, der finansieres af programmet
c)  programmets europæiske merværdi
d)  finansieringsniveauet i forhold til de opnåede virkninger
e)  potentielle administrative, organisatoriske og/eller strukturelle hindringer for en mere smidig og effektiv gennemførelse af programmet.
Ændring 72
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 4
4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen sagkyndige, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen sagkyndige, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. Ekspertgruppen skal have en ligelig kønsfordeling.
Ændring 73
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 1
1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) ved hjælp af sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) ved hjælp af sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger om programmets europæiske merværdi, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden, hvilket viser EU-merværdien og hjælper Kommissionen med at indsamle data med henblik på at øge den budgetmæssige gennemsigtighed.
Ændring 74
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1
1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011, som bistås i sit arbejde af relevante civilsamfunds- og menneskerettighedsorganisationer. Der skal sikres ligevægt mellem kønnene og passende repræsentation af minoriteter og andre udstødte grupper i udvalget.
Ændring 75
Forslag til forordning
Bilag I
Bilag I
udgår
Programmets aktiviteter
Programmets specifikke mål som omhandlet i artikel 3, stk. 2, vil blive videreført, navnlig i form af støtte til følgende aktiviteter:
1.  bevidstgørelseskampagner og formidling af oplysninger med henblik på at forbedre kendskabet til EU's politikker og EU-retten, herunder materielle og processuelle regler, til instrumenter til retsligt samarbejde, til Den Europæiske Unions Domstols praksis og til komparativ ret samt til europæiske og internationale standarder
2.  gensidig læring gennem udveksling af god praksis mellem interessenterne med henblik på at forbedre kendskabet til og den gensidige forståelse af medlemsstaternes civil- og strafferet samt deres retsorden og retssystemer, herunder retsstatsprincippet, og på at øge den gensidige tillid
3.  analytiske og tilsynsrelaterede aktiviteter25 for at forbedre kendskabet til og forståelsen af mulige hindringer for et velfungerende europæisk retsområde, og for at forbedre gennemførelsen af EU-retten og EU's politik i medlemsstaterne
4.  undervisning af relevante interessenter med henblik på at forbedre kendskabet til EU's politikker og EU-retten, herunder bl.a. materielle og processuelle regler, instrumenter til retsligt samarbejde, Den Europæiske Unions Domstols relevante praksis samt til juridisk sprogbrug og komparativ ret
5.  udvikling og opdatering af informations- og kommunikationsteknologiske værktøjer med henblik på at forbedre retssystemernes effektivitet og samarbejdet mellem dem ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi, herunder systemers og applikationers grænseoverskridende interoperabilitet
6.  at udvikle kapaciteten af centrale netværk på europæisk plan og de europæiske retlige netværk, herunder netværk, der er oprettet i medfør af EU-retten for at sikre en effektiv anvendelse og håndhævelse af EU-retten, for at fremme og videreudvikle Unionens politiske mål og strategier på programmets forskellige områder, samt for at støtte civilsamfundsorganisationer, der er aktive på de områder, der er omfattet af programmet
7.  at fremme kendskabet til programmet og formidling og overførsel af de resultater, der opnås hermed, og fremme af borgernes kontaktflader, bl.a. ved at oprette og støtte programoplysning/nationale kontaktnetværk.
__________________
25 Disse aktiviteter omfatter f.eks. indsamling af data og statistikker, udvikling af fælles metoder og, når det skønnes hensigtsmæssigt, af indikatorer eller benchmarks, undersøgelser, forskning, analyser og rundspørger, evalueringer, konsekvensanalyse, udarbejdelse og offentliggørelse af vejledninger, rapporter og uddannelsesmateriale.
Ændring 76
Forslag til forordning
Bilag II – indledning
Bilag II
Indikatorer
Programmet vil blive fulgt på grundlag af et sæt indikatorer, der er beregnet til at måle, i hvilket omfang de generelle og specifikke mål for programmet er nået, og med henblik på at minimere de administrative byrder og omkostninger. Med henblik herpå vil der blive indsamlet data for så vidt angår følgende sæt af nøgleindikatorer:
Bilag
Indikatorer
Programmet vil blive fulgt på grundlag af et sæt kvalitative og kvantitative indikatorer, der er beregnet til at måle, i hvilket omfang de generelle og specifikke mål for programmet er nået, og med henblik på at minimere de administrative byrder og omkostninger samt at gøre retssystemerne mest muligt effektive. Med henblik herpå og under respekt for rettighederne vedrørende privatlivets fred og databeskyttelse vil der blive indsamlet data og, hvor det er relevant, opdelt efter køn, alder og personalekategori for så vidt angår følgende sæt af nøgleindikatorer:
Ændring 77
Forslag til forordning
Bilag II – tabellen
Antal og procentdel af dommere, anklagere og andet personale i retsvæsenet, der har deltaget i uddannelsesaktiviteter (herunder personaleudveksling, studieture, workshops og seminarer), der er blevet finansieret inden for rammerne af programmet, herunder ved driftstilskud til EJTN
Antal og procentdel af dommere, anklagere og andet personale i retsvæsenet, der har deltaget i uddannelsesaktiviteter (herunder personaleudveksling, studieture, workshops og seminarer), der er blevet finansieret inden for rammerne af programmet, herunder ved driftstilskud til EJTN
Antal medarbejdere og medlemmer af civilsamfundsorganisationer, der har deltaget i uddannelsesaktiviteter
Antal udvekslinger af oplysninger i det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS)
Antal udvekslinger af oplysninger i det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS)
antallet af sager og aktiviteter og graden af resultater af det grænseoverskridende samarbejde, herunder samarbejde ved brug af it-redskaber og -procedurer iværksat på EU-niveau
Antallet af hits på e-justice-portalen/siderne for at imødekomme behovet for oplysninger om grænseoverskridende civile sager
Antal personer, som har været inddraget i forbindelse med:
Antal personer, som har været inddraget i forbindelse med:
i)   gensidig læring og udveksling af god praksis,
i)   gensidig læring og udveksling af god praksis,
ii)   bevidstgørelses-, oplysnings- og formidlingsaktiviteter.
ii)   bevidstgørelses-, oplysnings- og formidlingsaktiviteter.
iia)  kapacitetsopbygningsaktiviteter, der er målrettet civilsamfundsorganisationer
iib)  aktiviteter vedrørende tilvejebringelse af oplysninger til borgerne om adgang til domstolene
iic)  aktiviteter for dommerne om udfordringer i forbindelse med retssager og anvendelse af international privatret og EU-ret i tværnationale/tværfaglige sager
iid)  bevidstgørelsesaktiviteter der finansieres af programmet
Geografisk dækning af de aktiviteter, der finansieres af programmet.
deltagernes vurdering af de aktiviteter, de deltog i, og af deres forventede holdbarhed

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i de kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0068/2019).

Seneste opdatering: 14. februar 2019Juridisk meddelelse