Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 16. januar 2019 - StrasbourgEndelig udgave
Afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) for regnskabsåret 2016
 Aftale mellem EU og Marokko om ændring af protokol nr. 1 og nr. 4 til Euro-Middelhavsaftalen (beslutning)
 Aftale mellem EU og Marokko om ændring af protokol nr. 1 og nr. 4 til Euro-Middelhavsaftalen ***
 Aftale mellem EU og Kina i forbindelse med WTO-tvistbilæggelsesprocedure DS492 - Foranstaltninger der har betydning for toldindrømmelser for visse fjerkrækødprodukter ***
 Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) ***I
 Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) ***I
 Særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) ***I
 Fordelingen af toldkontingenter opført på Den Europæiske Unions WTO-liste under henvisning til Det Forenede Kongeriges udtræden af EU ***I
 Unionens godkendelsesprocedure for pesticider
 Oprettelse af et særskilt finansielt program til dekommissionering af nukleare anlæg og håndtering af radioaktivt affald *
 Gennemførelsen af handelssøjlen i associeringsaftalen med Mellemamerika
 Oprettelse af InvestEU-programmet ***I
 EU-nødpas *
 Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram for 2021-2025 *
 ECB's årsberetning for 2017
 Bankunionen – Årsberetning 2018
 Gennemførelse af handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Colombia og Peru
 Situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2017

Afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) for regnskabsåret 2016
PDF 114kWORD 48k
Europa-Parlamentets afgørelse af 16. januar 2019 om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Asylstøttekontor for regnskabsåret 2016 (2018/2938(RSP))
P8_TA(2019)0015B8-0052/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Asylstøttekontor for regnskabsåret 2016,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Asylstøttekontor for regnskabsåret 2016 med støttekontorets svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2016 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. februar 2018 om decharge til støttekontoret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2016 (05941/2018 – C8-0087/2018),

–  der henviser til sin afgørelse af 18. april 2018(3) om udsættelse af afgørelsen om decharge for regnskabsåret 2016 og svaret fra den administrerende direktør for Det Europæiske Asylstøttekontor,

–  der henviser til sin afgørelse af 24. oktober 2018(4), hvori det nægtede at meddele den administrerende direktør for Det Europæiske Asylstøttekontor decharge for regnskabsåret 2016,

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(5), særlig artikel 208,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor(6), særlig artikel 36,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(7), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og til artikel 5, stk. 2, litra a), andet afsnit, i bilag IV,

1.  godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Asylstøttekontor for regnskabsåret 2016;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Det Europæiske Asylstøttekontor, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT C 417 af 6.12.2017, s. 79.
(2) EUT C 417 af 6.12.2017, s. 79.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0140.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0406.
(5) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(6) EUT L 132 af 29.5.2010, s. 11.
(7) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.


Aftale mellem EU og Marokko om ændring af protokol nr. 1 og nr. 4 til Euro-Middelhavsaftalen (beslutning)
PDF 142kWORD 58k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 16. januar 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side om ændring af protokol nr. 1 og protokol nr. 4 i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side (10593/2018 – C8-0463/2018 – 2018/0256M(NLE))
P8_TA(2019)0016A8-0478/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (10593/2018),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. i), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0463/2018),

–  der henviser til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side,

–  der henviser til aftalen mellem EU og Marokko vedrørende gensidige liberaliseringsforanstaltninger for landbrugs- og fiskeriprodukter, også omtalt som liberaliseringsaftalen, der trådte i kraft den 1. september 2013,

–  der henviser til Rettens dom (sag T-512/12) af 10. december 2015,

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolen) dom (sag C-104/16 P) af 21. december 2016,

–  der henviser til arbejdsdokument SWD(2018)0346 af 11. juni 2018 fra Kommissionens tjenestegrene, som ledsager forslaget til Rådets afgørelse,

–  der henviser til Wienerkonventionen om traktatretten af 23. maj 1969 og artikel 34 og 36 heri,

–  der henviser til generalsekretærens rapport om situationen vedrørende Vestsahara til FN's Sikkerhedsråd (S/2018/277),

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2414 (2018) om situationen vedrørende Vestsahara (S/RES/2414(2018)),

–  der henviser til FN-pagten, særlig artikel 73 i kapitel XI vedrørende ikke-selvstyrende områder,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 21 i afsnit V, kapitel 1,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 218, stk. 6, litra a),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 16. januar 2019(1) om udkastet til Rådets afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 2,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel, udtalelser fra Udenrigsudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og holdningen i form af ændringsforslag fra Fiskeriudvalget (A8-0478/2018),

A.  der henviser til, at EU og Kongeriget Marokko har historiske relationer og opretholder et tæt samarbejde, der er udviklet gennem et bredt partnerskab, der dækker politiske, økonomiske og sociale aspekter og styrkes af den fremskredne status og begge parters vilje til at udvikle det yderligere;

B.  der henviser til, at liberaliseringsaftalen mellem EU og Marokko trådte i kraft den 1. september 2013; der henviser til, at Front Polisario den 19. november 2012 indbragte aftalen for Domstolen for overtrædelse af folkeretten på grund af aftalens anvendelse på Vestsaharas område;

C.  der henviser til, at Retten i første instans den 10. december 2015 ophævede Rådets afgørelse om at indgå liberaliseringsaftalen; der henviser til, at Rådet enstemmigt appellerede denne dom den 19. februar 2016;

D.  der henviser til, at Retten i sin dom af 21. december 2016 fastslog, at liberaliseringsaftalen ikke gav retsgrundlag for at inkludere Vestsahara, og at aftalen derfor ikke kunne finde anvendelse på dette område;

E.  der henviser til, at det af dommens præmis 106 fremgår, at Vestsahara – i overensstemmelse med princippet om traktaters relative virkning – skal anses for at være en "tredjepart" i aftalen, hvis samtykke skal indhentes med henblik på aftalens anvendelse på det pågældende område; der henviser til, at anvendelsen af denne aftale derfor ikke kunne udvides til Vestsaharas område uden en yderligere aftale;

F.  der henviser til, at erhvervsdrivende stadig kan eksportere til Den Europæiske Union fra Vestsahara, men at toldpræferencer efter den 21. december 2016 ikke finder anvendelse på varer med oprindelse i dette område;

G.  der henviser til, at der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til at gøre det muligt for EU's toldmyndigheder at afgøre, om de varer, der eksporteres fra Marokko, har oprindelse i Vestsahara, hvilket forhindrer overholdelse af Domstolens dom;

H.  der henviser til, at Rådet efter Domstolens dom gav Kommissionen mandat til at ændre protokol nr. 1 og protokol nr. 4 til Euro-Middelhavsassocieringsaftalen for at gøre det muligt at inkludere varer fra Vestsahara; der henviser til, at deres inklusion pr. definition nødvendiggør en form for sporbarhed med henblik på identifikation af sådanne produkter;

I.  der henviser til, at det er afgørende at sikre, at aftalen er i overensstemmelse med EU-Domstolens dom af 21. december 2016 i sag C-104/16P;

J.  der henviser til, at Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) i Bruxelles og i Rabat hørte valgte embedsmænd og en række repræsentanter for og sammenslutninger fra civilsamfundet fra det ikke-selvstyrende område Vestsahara;

K.  der henviser til, at Parlamentet fandt det nødvendigt at drage af sted for at vurdere situationen på første hånd og opnå forståelse af befolkningens forskellige holdninger; der henviser til, at det mindede om konklusionerne fra undersøgelsesmissionen foretaget af Udvalget om International Handel (INTA) til området den 2. og 3. september 2018;

L.  henviser til, at ændringen af liberaliseringsaftalen finder sted inden for en bredere politisk og geopolitisk kontekst;

M.  der henviser til, at konflikten i området efter afslutningen på den spanske kolonisering af Vestsahara har varet i mere end 40 år;

N.  der henviser til, at FN anser Vestsahara for at være et ikke-afkoloniseret område;

O.  der henviser til, at FN's Sikkerhedsråds resolution 2440 (2018) forlængede mandatet for MINURSO med en yderligere periode på seks måneder;

P.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater ikke anerkender Marokkos suverænitet over Vestsahara; der henviser til, at De Forenede Nationer og Den Afrikanske Union anerkender Front Polisario som repræsentant for befolkningen i Vestsahara;

Q.  der henviser til, at Vestsahara er på FN's liste over ikke-selvstyrende områder for så vidt angår artikel 73 i FN-pagten;

1.  minder om, at Marokko er en privilegeret EU-partner blandt de sydlige nabolande, med hvem EU har opbygget et stærkt, strategisk og langvarigt partnerskab omfattende både politiske, økonomiske og sociale aspekter såvel som sikkerhed og migration; understreger, at Marokko er blevet tilstået avanceret status inden for den europæiske naboskabspolitik;

2.  understreger, at det er vigtigt, at denne aftale giver garantier med hensyn til overholdelse af folkeretten, herunder menneskerettighederne, og at den overholder den relevante afgørelse fra EU-Domstolen;

3.  minder om, at EU og dets medlemsstater i henhold til artikel 21 i TEU er forpligtede til at respektere principperne i FN-pagten og folkeretten; understreger i den forbindelse, at artikel 1, stk. 2 i FN-pagten indeholder bestemmelser om respekt for princippet om befolkningers ret til selvbestemmelse;

4.  minder om, at Unionens optræden på internationalt plan i henhold til artikel 21 i TEU bygger på principperne om demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed samt respekt for principperne i FN-pagten og folkeretten;

5.  understreger, at denne aftale ikke indebærer nogen form for anerkendelse af Marokkos suverænitet over Vestsahara, der på nuværende tidspunkt i FN-regi betragtes som et ikke-selvstyrende område, der i øjeblikket administreres af Kongeriget Marokko, og insisterer på, at EU's holdning fortsat er at støtte FN's bestræbelser på at finde en retfærdig, varig og gensidigt acceptabel løsning på konflikten i Vestsahara, som vil give Vestsaharas befolkning mulighed for selvbestemmelse i overensstemmelse med folkeretten, FN-pagten og de relevante FN-resolutioner; gentager derfor sin fulde støtte til FN's generalsekretærs personlige udsending for Vestsahara, Horst Köhler, i dennes bestræbelser på at få parterne til at genoptage forhandlingerne i FN's regi med henblik på at nå frem til en løsning; opfordrer parterne til at genoptage disse forhandlinger uden forhåndsbetingelser og i god tro; understreger, at ratificeringen af den ændrede liberaliseringsaftale mellem EU og Marokko skal være med strengt forbehold for fredsprocessens resultat for Vestsahara;

6.  henleder opmærksomheden på, at der blev holdt et møde mellem parterne i konflikten i Genève i begyndelsen af december på FN's initiativ og med deltagelse af Algeriet og Mauretanien, og udtrykker håb om, at dette møde vil bidrage til en genoptagelse af fredsprocessen;

7.  anerkender de to betingelser, der er fastsat i EU-Domstolens dom, om udtrykkeligt at nævne Vestsahara i aftaleteksten og indhente befolkningens samtykke, samt det tredje kriterium, som Rådet tilføjede, og som vedrører behovet for at sikre, at aftalen kommer lokalbefolkningen til gode;

8.  understreger, som angivet i Kommissionens rapport, at alle rimelige og mulige skridt er taget for at undersøge den berørte befolknings tilslutning til aftalen via disse inklusive høringer;

9.  understreger, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten under hele høringsprocessen var i løbende kontakt med FN's generalsekretærs personlige udsending for Vestsahara og dennes arbejdshold;

10.  noterer sig befolkningens legitime interesse i området og mener, at en respekteret og accepteret afslutning på den igangværende konflikt er nødvendig for områdets økonomiske udvikling; er samtidig overbevist om, at den vestsahariske befolkning har ret til at udvikle sig, mens der afventes en politisk løsning;

11.  bemærker under drøftelser med forskellige lokale aktører og civilsamfundsrepræsentanter, at nogle parter udtrykker deres støtte til aftalen, hvorved de forsvarer deres ret til økonomisk udvikling, mens andre mener, at den politiske konflikt bør løses, før der indrømmes handelspræferencer; bemærker, at der under den høringsproces, der blev afholdt i Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens regi med en række vestsahariske organisationer og andre organisationer og organer fra flertallet af de deltagende parters side blev udtrykt tilslutning til de samfundsøkonomiske fordele, som den foreslåede toldpræference vil medføre;

12.  minder om, at Domstolen i sin dom ikke angav, hvordan befolkningens samtykke skal udtrykkes, og mener derfor, at der fortsat er en vis usikkerhed med hensyn til dette kriterium;

13.  anerkender, at aftalen kan føre til fremme af social og bæredygtig udvikling, hvilket yder et vigtigt bidrag til den aktuelle økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling og til den potentielle skabelse af muligheder for både lavt og højt kvalificeret beskæftigelse på lokalt plan; bemærker, at ca. 59 000 arbejdspladser anslås at afhænge af eksporten, hvilket svarer til omkring 10 % af befolkningen, der bor i området;

14.  mener, at EU's toldpræferencer har haft en positiv indvirkning på sektoren for landbrugsprodukter og fiskevarer og deres eksportniveauer i det ikke-selvstyrende område Vestsahara; opfordrer dog til, at det omhyggeligt kontrolleres, at de producerer lokal merværdi, geninvesteres lokalt og skaber muligheder for anstændigt arbejde til lokalbefolkningen;

15.  er overbevist om, at den lokale befolkning uanset fredsprocessens resultat vil drage fordel af den økonomiske udvikling og de afsmittende virkninger fra investeringer i infrastruktur, beskæftigelse, sundhed og uddannelse;

16.  anerkender de eksisterende investeringer i flere sektorer og bestræbelserne på at udvikle grønne teknologier såsom vedvarende energi og afsaltningsanlægget for havvand, men fastholder, at det er nødvendigt med en yderligere indsats for at sikre øget inddragelse i alle dele af den lokale økonomi;

17.  anerkender erhvervsinitiativer fra vestsaharanere, navnlig dem, der tages af unge mennesker, hvoraf mange er kvinder, og understreger deres behov for omfattende eksportmuligheder og retssikkerhed for at muliggøre yderligere investeringer i sektorer med høj efterspørgsel efter arbejdskraft, såsom landbrug, fiskeri og infrastruktur;

18.  anerkender Vestsaharas strategiske potentiale som et investeringscentrum for resten af det afrikanske kontinent;

19.  advarer om de negative virkninger af en manglende anvendelse af toldpræferencer for varer fra det ikke-selvstyrende område Vestsahara, og det budskab, det sender til den yngre generation, der investerer eller ønsker at investere i området, og dens mulighed for at udvikle det; understreger risikoen for, at en række aktiviteter flyttes til regioner, hvor der vil kunne drages fordel af præferencerne; bemærker, at den manglende anvendelse af toldpræferencer ifølge Kommissionen vil kunne forværre den økonomiske og sociale situation for lokalbefolkningen i de berørte områder;

20.  er overbevist om, at EU-tilstedeværelse gennem bl.a. denne aftale er at foretrække frem for en tilbagetrækning for så vidt angår engagement i fremme og overvågning af menneskerettigheder og individuelle frihedsrettigheder, og kræver en grundig vurdering og dialog med Marokko om disse spørgsmål;

21.  minder om, at andre dele af verden med en mindre ambitiøs tilgang til bæredygtig udvikling, høje arbejdsmarkedsmæssige og sociale standarder og menneskerettigheder, banker på døren for nye handelsmuligheder og vil få øget indflydelse alle steder, hvor EU trækker sig tilbage;

22.  understreger, at EU's igangværende engagement i området vil have en positiv løftestangseffekt på dets bæredygtige udvikling;

23.  understreger, at retssikkerhed er afgørende for at tiltrække bæredygtige og langsigtede investeringer i området og dermed er afgørende for den lokale økonomis dynamik og diversificering;

24.  minder om, at medlemsstaterne siden EU-Domstolens dom ikke lovligt kan anvende handelspræferencer på varer fra det ikke-selvstyrende område Vestsahara, og at den retsusikkerhed, der berører de økonomiske aktører, skal bringes til ophør;

25.  er bevidst om og meget bekymret over, at det indtil nu har været yderst vanskeligt at fastslå, hvilke varer der eksporteres fra det ikke-selvstyrende område Vestsahara;

26.  fremhæver, at et nøglekriterium, før Parlamentet kan godkende aftalen, er at sikre, at der indføres en mekanisme, således at medlemsstaternes toldmyndigheder får adgang til pålidelige oplysninger om varer med oprindelse i Vestsahara, der importeres til EU, i fuld overensstemmelse med EU's toldlovgivning; understreger, at en sådan mekanisme vil give rettidig adgang til detaljerede og opdelte statistiske data om denne eksport; beklager, at Kommissionen og Marokko var længe om blive enige om en sådan mekanisme, og opfordrer Kommissionen til at anvende alle de korrigerende foranstaltninger, der er til rådighed, hvis gennemførelsen af aftalen ikke er tilfredsstillende; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge Parlamentet en årlig vurdering af denne mekanismes overensstemmelse med EU's toldlovgivning;

27.  fremhæver, at uden denne gældende aftale, herunder den mekanisme, der gør det muligt at identificere varer, vil det være umuligt at vide, om og hvor mange varer med oprindelse i det ikke-selvstyrende område Vestsahara der kommer ind på det europæiske marked;

28.  fremhæver, at gennemførelsen af den mellem EU og Marokko aftalte bestemmelse om en årlig gensidig udveksling af oplysninger og statistikker vedrørende varer, der er omfattet af brevvekslingen, er nødvendig for at vurdere aftalens anvendelsesområde og dens indvirkning på udviklingen og de lokale befolkninger;

29.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til nøje at overvåge gennemførelsen og resultatet af aftalen og til regelmæssigt at rapportere deres resultater til Parlamentet;

30.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan man fremover effektivt kan give handelspræferencer til alle de mennesker, der bor i Vestsahara;

31.  minder om, at EU og Marokko i henhold til den oprindelige aftale af 2012 har ført forhandlinger om en ambitiøs og omfattende aftale om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter, fisk og fiskevarer, som indeholder bestemmelser om, at Marokko skal beskytte hele listen over EU geografiske betegnelser; minder også om, at proceduren for indgåelse af denne aftale, som blev indledt i 2015, blev suspenderet efter Domstolens dom af 21. december 2016; opfordrer EU og Marokko til straks at genoptage denne procedure og hurtigt vende tilbage til DCFTA-forhandlingerne;

32.  fremhæver at den præferencebehandling, der er indrømmet den marokkanske eksport af visse frugter og grøntsager til Unionen i henhold til aftalen af 8. marts 2012 om foranstaltninger for gensidig liberalisering af landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter, fisk og fiskevarer, er et særligt følsomt emne for den europæiske gartnerisektor;

33.  understreger, at tredjelandes adgang til EU's indre marked bør være betinget af, at EU's regler og standarder for sundhed, plantesundhed, sporbarhed og miljø overholdes;

34.  anmoder Kommissionen om at fremme brug af ensartede foranstaltninger og kontroller mellem Marokko og Den Europæiske Union hvad angår standarder for sundhed, plantesundhed, sporbarhed og miljø samt regler om mærkning af oprindelse med henblik på at sikre en fair konkurrence mellem de to markeder;

35.  minder om, at den ajourførte aftale ikke ændrer toldkontingenterne og den tidligere fastsatte præferenceordning, og at den kun giver de europæiske producenter større klarhed for så vidt angår aftalens geografiske anvendelsesområde;

36.  gør opmærksom på, at en del af produktionen af frugt og grøntsager, der eksporteres til Unionen i henhold til den pågældende aftale (især tomater og meloner), kommer fra Vestsahara, og påpeger, at der er ambitiøse projekter om en yderligere udvikling af produktion og eksport fra dette område;

37.  noterer sig imidlertid, at den nye aftale giver visse præciseringer, og håber, at den vil være i stand til at skabe en stabil og ubestridelig ramme for parterne i aftalen og for de berørte erhvervsdrivende på begge sider af Middelhavet;

38.  bemærker, at det er af afgørende betydning at føre kontrol med følsomme landbrugsprodukter og sikre en streng overholdelse af kontingenterne, hvis aftalen skal kunne fungere på en afbalanceret måde; erindrer om, at der i artikel 7 i protokol nr. 1 til 2012-aftalen er en beskyttelsesklausul, der gør det muligt at træffe passende foranstaltninger, hvis import af øgede mængder af følsomme landbrugsprodukter i henhold til aftalen giver anledning til alvorlige forstyrrelser på markedet og/eller er til alvorlig skade for den pågældende erhvervsgren; håber, at import af præferenceomfattede følsomme landbrugsprodukter fra Marokko og Vestsahara til EU fortsat vil være underlagt en passende og bred overvågning fra Kommissionens side, og at Kommissionen fortsat er rede til straks at aktivere den nævnte beskyttelsesklausul, hvis det viser sig nødvendigt;

39.  noterer sig det forhold, at EU-fiskerfartøjer, der fisker i de pågældende farvande, er retligt forpligtet til at have et fartøjsovervågningssystem, og at de skal fremsende fartøjernes position til de marokkanske myndigheder, hvilket gør det muligt i fuldt omfang at spore fartøjerne og registrere, hvor de fisker;

40.  opfordrer EU til at intensivere sin indsats for at fremme et regionalt samarbejde mellem Maghreb-landene, hvad der kun kan få store, positive virkninger i og uden for regionen;

41.  påpeger det strategiske behov for, at EU uddyber sit engagement med landene i Maghreb-regionen og udvikler sine forbindelser med disse; betragter i denne forbindelse en udvidelse af associeringsaftalen som et logisk led i denne strategi;

42.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0017.


Aftale mellem EU og Marokko om ændring af protokol nr. 1 og nr. 4 til Euro-Middelhavsaftalen ***
PDF 114kWORD 49k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. januar 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om ændring af protokol nr. 1 og protokol nr. 4 i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side (10593/2018 – C8-0463/2018 – 2018/0256(NLE))
P8_TA(2019)0017A8-0471/2018

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (10593/2018),

–  der henviser til udkast til aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om ændring af protokol nr. 1 og protokol nr. 4 i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side (10597/2018),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. i), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0463/2018),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 16. januar 2019(1) om udkast til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0471/2018),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Marokkos regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0016.


Aftale mellem EU og Kina i forbindelse med WTO-tvistbilæggelsesprocedure DS492 - Foranstaltninger der har betydning for toldindrømmelser for visse fjerkrækødprodukter ***
PDF 113kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. januar 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Folkerepublikken Kina i forbindelse med DS492 Den Europæiske Union - Foranstaltninger, der har betydning for toldindrømmelser for visse fjerkrækødprodukter (10882/2018 – C8-0496/2018 – 2018/0281(NLE))
P8_TA(2019)0018A8-0472/2018

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse (10882/2018),

–  der henviser udkast til aftale i form af brevveksling mellem Unionen og Folkerepublikken Kina i forbindelse med DS492 Den Europæiske Union - Foranstaltninger, der har betydning for toldindrømmelser for visse fjerkrækødprodukter (10883/2018),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0496/2018),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A8-0472/2018),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Folkerepublikken Kinas regering og parlament.


Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) ***I
PDF 282kWORD 99k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. januar 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) (COM(2018)0380 – C8-0231/2018 – 2018/0202(COD))
P8_TA(2019)0019A8-0445/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0380),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 175, stk. 3 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0231/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 12. december 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 5. december 2018 (2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkningen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, udtalelserne fra Udvalget om International Handel, Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter samt udtalelse i form af ændringsforslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0445/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. januar 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om Den Europæiske Omstillingsfond Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) (Omstillingsfonden) [Ændring 1. Denne ændring gælder for hele teksten]

P8_TC1-COD(2018)0202


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 175, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(4),

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og(5)

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Horisontale principper som fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union ("TEU") og i artikel 9 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), herunder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i TEU, bør respekteres i forbindelse med gennemførelsen af fondene, idet der tages hensyn til chartret om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union. I overensstemmelse med artikel 8 i TEUF bør medlemsstaterne og Kommissionen bør tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og integrere kønsaspektet samt bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Fondenes målsætninger bør forfølges inden for rammerne af en bæredygtig udvikling og Unionens fremme af målet om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten som fastsat i artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF under hensyntagen til princippet om, at forureneren betaler. [Ændring 2]

(2)  Den 17. november 2017 blev den europæiske søjle for sociale rettigheder(6) proklameret i fællesskab af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen som en reaktion på de sociale udfordringer i Europa. Under hensyntagen til de skiftende vilkår i arbejdsverdenen skal Unionen forberedes til aktuelle og fremtidige udfordringer i forbindelse med globalisering og digitalisering og gøre væksten mere inklusiv og forbedre beskæftigelses- og socialpolitikkerne. Søjlens tyve hovedprincipper er struktureret omkring tre kategorier: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår og social beskyttelse og inklusion. Den europæiske søjle for sociale rettigheder skal fungere som en overordnet vejledende ramme for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen Omstillingsfond (EGF Omstillingsfonden) og gøre det muligt for Unionen at anvende principperne i praksis i tilfælde af større omstruktureringer.

(3)  Den 20. juni 2017 godkendte Rådet Unionens svar(7) på "FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling"(8) med henblik på en bæredygtig europæisk fremtid. Rådet understregede betydningen af at opnå bæredygtig udvikling på de tre områder (økonomisk, social og miljømæssig) på en afbalanceret og integreret måde. Det er afgørende, at bæredygtig udvikling integreres i alle EU-politikområder, og at Unionen er ambitiøs i de politikker, som den anvender til at tackle globale udfordringer. Rådet hilste Kommissionens meddelelse af 22. november 2016 om "Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid" velkommen som et første skridt på vej mod en strømlining af målene for bæredygtig udvikling og en anvendelse af bæredygtig udvikling som et vigtigt vejledende princip for alle EU-politikker, bl.a. gennem Unionens finansieringsinstrumenter.

(4)  I februar 2018 vedtog Kommissionen sin meddelelse om "En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020"(9). I meddelelsen understreges det, at Unionens budget skal støtte Europas enestående sociale markedsøkonomi. Det vil derfor være af største betydning at forbedre beskæftigelsesmulighederne og håndtere færdighedsudfordringerne, især i relation til digitalisering, automatisering og omstillingen til en ressourceeffektiv økonomi med fuld respekt for Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer, som fulgte den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer. Budgetmæssig fleksibilitet vil være et nøgleprincip i den næste flerårige finansielle ramme. Fleksibilitetsmekanismer vil fortsat eksistere for at sætte Unionen i stand til at reagere hurtigere på uforudsete begivenheder og sikre, at budgetmidlerne anvendes der, hvor det er mest presserende. [Ændring 3]

(5)  I Kommissionens Hvidbog om Europas fremtid(10) udtrykker den bekymring for isolationistiske bevægelsers voksende tvivl om fordelene ved frihandel og EU's sociale markedsøkonomi generelt.

(6)  I Kommissionens arbejdsdokument Oplæg om styring af globaliseringen(11) identificerer den kombinationen af handelsrelateret globalisering og teknologiske forandringer som de primære drivkræfter bag en øget efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft og et faldende antal job, der kræver lavere kvalifikationer. Trods de overordnede enorme fordele Samtidig med, at fordelene ved mere frihandel og yderligere integration af de globale økonomier er det nødvendigt at håndtere disse anerkendes, er der behov for passende foranstaltninger til at afhjælpe de dermed forbundne negative bivirkninger. Eftersom de nuværende fordele ved globaliseringen allerede er ulige fordelt mellem folk og regioner, hvilket skaber betydelige konsekvenser for dem, der allerede er negativt påvirket, er der risiko for, at de stadig hurtigere teknologiske fremskridt teknologiske og miljømæssige ændringer vil give yderligere næring til denne udvikling. Derfor vil det i overensstemmelse med principperne om solidaritet og bæredygtighed være nødvendigt at sikre, at fordelene ved globaliseringen fordeles mere retfærdigt. De relevante EU-strukturfonde, som f.eks. Den Europæiske Socialfond Plus (ESF +), bør i langt højere grad foregribe eventuelle samtidige negative virkninger af globaliseringen og den teknologiske og miljømæssige omstilling med henblik på en bedre tilpasning af erhvervslivet og arbejdsstyrken ved at kombinere økonomisk åbenhed vækst og teknologisk fremskridt med passende social beskyttelse og aktiv støtte til adgang til beskæftigelse og muligheder for selvstændig virksomhed. [Ændring 4]

(7)  I "Oplæg om fremtiden for EU's finanser"(12) understreger Kommissionen, at der er behov for at mindske de økonomiske og sociale forskelle mellem og inden for medlemsstaterne. Derfor går hovedprioriteten ud på at investere i bæredygtig udvikling, ligestilling, social inklusion, uddannelse og sundhed. [Ændring 5]

(8)  Globalisering Klimaændringer, globalisering og teknologiske forandringer risikerer yderligere at øge den indbyrdes forbindelse og afhængighed verdensøkonomierne imellem. Omfordelingen af arbejdskraft indgår i og er en uomgængelig del af sådanne økonomiske forandringer. Hvis fordelene ved forandringerne skal fordeles retfærdigt, er det af allerstørste betydning at tilbyde støtte til afskedigede arbejdstagere og til arbejdstagere, der trues af afskedigelse. De vigtigste EU-instrumenter til at hjælpe berørte arbejdstagere er ESF+, som er udformet til at yde proaktiv bistand, og Omstillingsfonden, som er udformet til at yde reaktiv bistand i tilfælde af større omstruktureringer. "EU-kvalitetsrammen for foregribelse af forandringer og omstruktureringer" (13) er EU's politiske instrument, der fastlægger rammen for bedste praksis med hensyn til foregribelse og håndtering af virksomhedsomstruktureringer. Den danner en overordnet ramme for, hvordan udfordringerne i forbindelse med økonomisk tilpasning og omstrukturering og de dermed forbundne konsekvenser både for beskæftigelsen og sociale forhold bør håndteres gennem hensigtsmæssige politikmidler. Den opfordrer medlemsstaterne til at anvende EU-midler og nationale midler på en måde, der sikrer, at de sociale konsekvenser af omstruktureringer, især de negative indvirkninger på beskæftigelsen, kan afbødes mere effektivt. De vigtigste EU-instrumenter til at hjælpe berørte arbejdstagere er Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), som er udformet til at yde proaktiv bistand, og EGF, som er udformet til at yde reaktiv bistand i tilfælde af uforudsete større omstruktureringer. [Ændring 6]

(9)  Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006(14) for den flerårige finansielle ramme fra 1. januar 2007 til 31. december 2013. EGF er oprettet for at give Unionen mulighed for at udvise solidaritet med de arbejdstagere, der mistede deres arbejde som følge af ændringer i verdenshandelsmønstrene, der kan tilskrives globaliseringen.

(10)  Anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1927/2006 blev udvidet i 2009 ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009(15) som led i den europæiske økonomiske genopretningsplan for at inkludere de arbejdstagere, der mistede deres arbejde som direkte følge af den internationale økonomiske og finansielle krise.

(11)  I perioden for den flerårige finansielle ramme fra 1. januar 2014 til 31. december 2020 blev anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013(16) udvidet til ikke kun at omfatte afskedigelser som følge af alvorlige økonomiske forstyrrelser, der var forårsaget af en fortsættelse af den globale finansielle og økonomiske krise som omhandlet i forordning (EF) nr. 546/2009, men også som følge af en eventuel ny global finansiel og økonomisk krise.

(11a)   Omstillingsfondens program bør være synligt, og der bør være krav om flere og bedre data med henblik på at muliggøre en egentlig videnskabelig vurdering af Omstillingsfonden og undgå administrative begrænsninger ved gennemførelsen af programmet for handelstilpasningsstøtte. [Ændring 7]

(12)  Kommissionen gennemførte en midtvejsevaluering af EGF for at vurdere, hvordan og i hvilket omfang fonden opfylder sine målsætninger. EGF viste sig at være effektiv og opnåede en højere reintegreringsprocent blandt afskedigede arbejdstagere end i den foregående programmeringsperiode. Evalueringen viste også, at EGF skabte EU-merværdi. Det gælder især med hensyn til fondens volumenmæssige effekt, dvs. at EGF-støtten ikke bare øger antallet og udvalget af tilbudte tjenesteydelser, men også deres intensitetsniveau. Desuden har EGF-interventionerne en høj synlighed og tydeliggør merværdien ved EU's intervention direkte over for offentligheden. Der blev dog udpeget en række udfordringer. På den ene side blev mobiliseringsproceduren anset for at være for lang. Derudover rapporterede mange medlemsstater om problemer med hensyn til at udarbejde den omfattende baggrundsanalyse af den begivenhed, der udløste afskedigelserne. Den primære årsag til, at medlemsstater, der ville have haft en potentiel EGF-sag, afholder sig fra at ansøge, er problemer med den finansielle og institutionelle kapacitet. På den ene side kan det blot handle om mangel på arbejdskraft — i øjeblikket kan medlemsstater kun anmode om teknisk bistand, hvis de implementerer EGF-støtte. Eftersom afskedigelser kan ske uventet, er det vigtigt, at medlemsstaterne er klar til at reagere hurtigt og straks kan indgive en ansøgning. I visse medlemsstater forekommer det desuden nødvendigt med en omfattende institutionel kapacitetsopbygningsindsats for at sikre effektiv og virkningsfuld implementering af EGF-sager. Tærsklen på 500 afskedigelser blev kritiseret for at være for høj, navnlig i mindre befolkede regioner(17).

(13)  Kommissionen understreger den fortsatte betydning af EGF's Omstillingsfondens rolle som en fleksibel fond, der skal støtte arbejdstagere, der mister deres job i større omstruktureringsrunder, og hjælpe disse med at finde et nyt job så hurtigt som muligt. Unionen bør fortsat yde specifik engangsstøtte til fremme af de afskedigede arbejdstageres reintegration på arbejdsmarkedet i varig beskæftigelse af høj kvalitet i områder, sektorer og geografiske områder eller på arbejdsmarkeder, der kommer ud for pludselige og alvorlige økonomiske forstyrrelser. I betragtning af samspillet mellem og den gensidige påvirkning af åben handel, teknologiske forandringer, digitalisering og automatisering eller andre faktorer, f.eks. Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union eller overgangen til lavemissionsøkonomi, og således også i betragtning af at det bliver vanskeligere at udpege en specifik faktor, der forårsager afskedigelserne, bør mobiliseringen af EGF Omstillingsfonden i fremtiden kun baseres på den betydelige konsekvens af en omstrukturering. I betragtning af formålet, som er at yde støtte i nødsituationer og under uventede omstændigheder og som et supplement til den mere proaktive bistand fra ESF+, bør EGF Omstillingsfonden fortsat være et fleksibelt og særligt instrument uden for de budgetmæssige lofter i den flerårige finansielle ramme, som det fremgår af Kommissionens meddelelse. "Et moderne budget for en Europæisk Union, der beskytter, styrker og forsvarer – Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027", og dens bilag(18). [Ændring 8+97]

(13a)   Europa-Parlamentet bekræftede i sin beslutning af 30. maj 2018 om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og egne indtægter sin faste holdning til det nødvendige finansieringsniveau for centrale EU-politikker i FFR 2021-2027 for at sætte dem i stand til at opfylde deres opgaver og målsætninger. Det understregede navnlig opfordringen til at fordoble de specifikke FFR-midler til SMV'er og til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed, glædede sig over en række forslag, der forbedrer de nuværende bestemmelser, navnlig de øgede bevillinger til særlige instrumenter, og meddelte, at det har til hensigt at forhandle yderligere forbedringer, hvor det er nødvendigt. [Ændring 9]

(14)  Som anført bør en ansøgning om EGF-støtte støtte - for at sikre den europæiske dimension af EGF Omstillingsfonden - kunne udløses, når en større omstrukturering får en betydelig konsekvens på den lokale eller regionale økonomi. En sådan konsekvens bør defineres gennem et minimumsantal af afskedigelser inden for en given referenceperiode. Under hensyntagen til resultaterne fra midtvejsevalueringen bør tærsklen fastsættes til 250 200 afskedigelser inden for en referenceperiode på fire måneder (eller 6 måneder i sektorspecifikke sager) de respektive referenceperioder. Under hensyntagen til at bølger af afskedigelser i forskellige sektorer, men i den samme region, har en lige så betydelig konsekvens for det lokale arbejdsmarked, bør det også være muligt med regionale ansøgninger. På små arbejdsmarkeder, f.eks. i små medlemsstater eller afsidesliggende regioner, herunder regioner i den yderste periferi, jf. i artikel 349 i TEUF, eller under særlige omstændigheder, kan ansøgninger indgives bør det være muligt at indgive ansøgninger i tilfælde af et lavere antal afskedigelser. [Ændring 10]

(14a)   Under overholdelse af nærhedsprincippet og under hensyntagen til, at det er et krav i forbindelse med ansøgning om støtte fra Omstillingsfonden, at omstruktureringen har haft væsentlige konsekvenser, bør Omstillingsfonden bestræbe sig på at vise solidaritet med afskedigede arbejdstagere fra alle typer virksomheder, uanset deres størrelse. [Ændring 11]

(14b)  Omstillingsfonden bør fortsat være et særligt EU-instrument, der gør det muligt at reagere på situationer, som forårsager større omstruktureringer på det europæiske arbejdsmarked. Unionen bør imidlertid fortsat bestræbe sig på at finde mere bæredygtige metoder til at håndtere de strukturelle ændringer og udfordringer, som påvirker arbejdsmarkeder og fører til sådanne hændelser i medlemsstaterne. [Ændring 12]

(15)  Som udtryk for Unionens solidaritet med afskedigede arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt, bør medfinansieringssatsen af omkostningerne til pakken af individualiserede tilbud og dens gennemførelse svare til medfinansieringssatsen for ESF+ i den pågældende medlemsstat.

(16)  En del af det EU-budget, der er tildelt EGF Omstillingsfonden, bør gennemføres af Kommissionen i henhold til delt forvaltning med medlemsstaterne, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) [nummeret på den nye finansforordning](19) (i det følgende benævnt "finansforordningen"). Ved gennemførelsen af EGF Omstillingsfonden i henhold til delt forvaltning bør Kommissionen og medlemsstaterne derfor overholde principperne i finansforordningen, såsom forsvarlig økonomisk forvaltning, gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling.

(17)  Det Europæiske Overvågningscenter for Forandringer, som hører under Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) i Dublin, bistår Kommissionen og medlemsstaterne med kvalitative og kvantitative analyser for at bidrage til vurderingen af globaliseringstendenser tendenser, såsom inden for globalisering, teknologiske og miljømæssige ændringer, omstruktureringer og i anvendelsen af EGF Omstillingsfonden. Sådanne analyser bør omfatte tilstrækkelige, opdelte data, navnlig ud fra et kønsperspektiv, med henblik på at bekæmpe uligheder mellem kønnene mere effektivt.. [Ændring 13]

(17a)   Eurofounds Europæiske Overvågning af Omstrukturering (ERM) overvåger rapportering af store omstruktureringer i realtid i hele Unionen baseret på et netværk af nationale korrespondenter. ERM er meget relevant for Omstillingsfonden og bør bistå med driften af fonden, navnlig ved at hjælpe med at identificere potentielle interventionssager på et tidligt tidspunkt. [Ændring 14]

(18)  Arbejdstagere, der er blevet afskediget, og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt, bør have samme adgang til EGF Omstillingsfonden, uanset hvilken ansættelseskontrakt eller hvilket ansættelsesforhold de har haft. Derfor bør arbejdstagere, der er blevet afskediget, uanset ansættelsesforholdets type og varighed, såvel som selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt, anses for at være EGF-støttemodtagere mulige modtagere af støtte under Omstillingsfonden efter denne forordning [Ændring 15]

(19)  Den økonomiske støtte fra EGF Omstillingsfonden bør først og fremmest fokusere på aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger og individualiserede tilbud, der sikrer, at støttemodtagerne hurtigt reintegreres i varig beskæftigelse af høj kvalitet i en fremtidsorienteret sektor, det være sig inden for eller uden for deres oprindelige aktivitetssektor, men bør også søge at fremme selvstændig virksomhed og oprettelse af virksomheder, herunder gennem etablering af kooperativer. Foranstaltningerne bør afspejle de fremtidige forventede behov på det lokale eller regionale arbejdsmarked. I det omfang, der er relevant, bør mobiliteten for afskedigede arbejdstagere også støttes med henblik på at hjælpe med at finde ny beskæftigelse andetsteds. Der bør lægges særlig vægt på formidling af de færdigheder, der er nødvendige i den digitale tidsalder og på at håndtere kønsstereotyper i beskæftigelse, hvor dette er relevant. Der bør være begrænsninger på de tilskud i form af dagpenge, der medtages i en samordnet pakke af individualiserede tilbud. Den økonomiske støtte bør supplere og ikke erstatte foranstaltninger, som hører ind under medlemsstaternes og/eller virksomhedernes ansvarsområde i medfør af national lovgivning eller kollektive aftaler. Virksomheder bør tilskyndes til at deltage i den nationale medfinansiering af EGF-støttede foranstaltninger, der støttes under Omstillingsfonden. [Ændring 16]

(19a)   I forbindelse med gennemførelsen og udformningen af en samordnet pakke af individualiserede tilbud, som har til formål at fremme reintegrationen af de tilsigtede støttemodtagere, bør medlemsstaterne udnytte og være bedre til at målrette målene i den digitale dagsorden og strategien for et digitalt indre marked med henblik på at udjævne den store kløft mellem kønnene inden for IKT og naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) ved at fremme efteruddannelse og omskoling af kvinder inden for IKT og STEM. I forbindelse med gennemførelse og udformning af en samordnet pakke af individualiserede tilbud bør medlemsstaterne også undgå at fastholde det ene køns dominans i de industrier og sektorer, hvor dette traditionelt har været tilfældet. Øget repræsentation af det mindst repræsenterede køn i forskellige sektorer såsom finans-, IKT- og STEM- sektorerne vil bidrage til at reducere løn- og pensionsforskellen mellem kønnene. [Ændring 17]

(20)  Medlemsstaterne bør foretrække foranstaltninger, der i væsentlig grad vil bidrage til støttemodtagernes beskæftigelsesegnethed, når de udformer den samordnede pakke af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger. Medlemsstaterne bør bestræbe sig på, at det størst mulige antal støttemodtagere, der deltager i disse foranstaltninger, reintegreres i varig beskæftigelse af høj kvalitet så hurtigt som muligt inden for perioden på seks syv måneder, inden den endelige rapport om gennemførelsen af den økonomiske støtte skal foreligge. Den samordnede pakke af individualiserede tilbud bør udformes, så den tager højde for de underliggende årsager til afskedigelserne, hvor det er relevant, og tager højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte færdigheder. Den samordnede pakke bør være forenelig med overgangen til en klimavenlig og ressourceeffektiv økonomi. [Ændring 18]

(21)  Medlemsstaterne bør tage særligt hensyn til ugunstigt stillede støttemodtagere, herunder personer med handicap, personer med forsørgerpligt, unge og ældre arbejdsløse, personer med et lavt kvalifikationsniveau, personer med migrantbaggrund og personer med risiko for fattigdom, når de udformer den samordnede pakke af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, da disse grupper kun vanskeligt reintegreres på arbejdsmarkedet. Ikke desto mindre bør principperne om ligestilling og ikke-forskelsbehandling, som hører til Unionens kerneværdier og er nedfældet i den europæiske søjle for sociale rettigheder, respekteres og fremmes i forbindelse med gennemførelsen af EGF Omstillingsfonden. [Ændring 19]

(21a)   I perioden mellem marts 2007 og marts 2017 modtog Kommissionen 148 ansøgninger om medfinansiering under EGF fra 21 medlemsstater til et samlet beløb på næsten 600 mio. EUR til støtte for 138 888 afskedigede arbejdstagere og 2 944 personer, der ikke var i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er). [Ændring 20]

(22)  For effektivt og hurtigt at støtte støttemodtagerne bør medlemsstaterne gøre deres bedste for hurtigst muligt at indgive fuldstændige ansøgninger om økonomisk støtte fra EGF Omstillingsfonden, og EU-institutionerne bør gøre deres bedste for at vurdere dem hurtigt. Hvis Kommissionen kræver yderligere oplysninger for vurderingen af en ansøgning, bør tilvejebringelsen af de yderligere oplysninger være underlagt tidsbegrænsning. [Ændring 21]

(22a)   For at fremme gennemførelsen af og målene i denne forordning bør Omstillingsfonden og dens muligheder promoveres mere, navnlig hos de relevante myndigheder i medlemsstaterne. [Ændring 22]

(22b)   Kommissionen bør lette adgangen til nationale og regionale myndigheder gennem en særlig helpdesk, der kan give generelle oplysninger og forklaringer om procedurer og om, hvordan en ansøgning indgives. Helpdesken bør stille standardblanketter til rådighed til brug for statistikker og yderligere analyser. [Ændring 23]

(23)  Af hensyn til støttemodtagerne og de organer, som er ansvarlige for foranstaltningernes gennemførelse, bør den ansøgende medlemsstat holde alle aktører, der er involverede i ansøgningsprocessen, underrettet om ansøgningens status og sørge for, at de deltager i hele gennemførelsesprocessen. [Ændring 24]

(24)  I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør kan den økonomiske støtte fra EGF Omstilingsfonden ikke erstatte, men bør snarere i størst muligt omfang supplere støtteforanstaltninger, som er tilgængelige for støttemodtagere inden for EU-fondene eller andre EU-politikker eller -programmer. Omstillingsfondens finansielle bidrag kan heller ikke træde i stedet for nationale foranstaltninger eller foranstaltninger, der hører under de virksomheder, som foretager afskedigelserne, i henhold til national ret eller kollektive overenskomster, og bør i stedet skabe reel europæisk merværdi. [Ændring 25]

(25)  I lyset af princippet om lighed bør medlemsstaterne sikre effektiv adgang til oplysninger om Omstillingsfonden på hele deres område, herunder i landdistrikter. Kommissionen bør navnlig fremme formidlingen af bedste praksis, udbrede kendskabet til Omstillingsfondens støtteberettigelseskriterier og ansøgningsprocedurer og gøre mere for at øge kendskabet til Omstillingsfonden blandt unionsborgere, navnlig arbejdstagere. Der bør medtages særlige bestemmelser for informations- og kommunikationsaktiviteter vedrørende EGF-sager sager, der får støtte under Omstillingsfonden, og –resultater de resultater, der opnås. [Ændring 26]

(26)  For at gøre det lettere at gennemføre denne forordning bør udgifterne være støtteberettiget enten fra den dato, på hvilken en medlemsstat begynder at yde individualiserede tilbud, eller fra den dato, på hvilken en medlemsstat bliver pålagt administrative udgifter for at gennemføre EGF Omstillingsfonden.

(27)  For at dække det behov, som især opstår i årets første måneder, hvor muligheden for at overføre midler fra andre budgetposter er forbundet med særlige vanskeligheder, bør der i forbindelse med den årlige budgetprocedure afsættes tilstrækkelige betalingsbevillinger til EGF-budgetposten for Omstillingsfonden.

(27a)  For at dække de behov, som især opstår i årets første måneder, hvor mulighederne for overførsler fra andre budgetposter er særligt begrænsede, bør der stilles et passende beløb i betalingsbevillinger til rådighed på budgetposten for Omstillingsfonden i forbindelse med den årlige budgetprocedure. [Ændring 27]

(28)  [Den flerårige finansielle ramme og den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af [fremtidig dato] om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(20) ("den interinstitutionelle aftale") fastsætter budgetrammen for EGF Omstillingsfonden].

(29)  I støttemodtagernes interesse bør støtten stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt. Medlemsstaterne og de EU-institutioner, der er inddraget i beslutningstagningsprocessen i forbindelse med EGF Omstillingsfonden, bør gøre deres bedste for at begrænse behandlingstiden og forenkle procedurerne, således at afgørelser om mobilisering af EGF Omstillingsfonden kan vedtages gnidningsløst og hurtigt. På den baggrund skal budgetmyndigheden i fremtiden træffe afgørelse om anmodninger om overførsler, som Kommissionen har indgivet, og det kræver ikke længere et forslag fra Kommissionen om mobilisering af EGF. [Særskilt afstemning]

(30)  Hvis en virksomhed lukker, kan dens afskedigede arbejdstagere få hjælp til at overtage alle eller nogle af deres tidligere arbejdsgivers aktiviteter, og de medlemsstater, hvor virksomheden ligger, kan forskudsvis udbetale de midler, som er nødvendige for hurtigt at gøre dette muligt. [Ændring 29]

(31)  For at sætte Europa-Parlamentet i stand til at udøve politisk kontrol og gøre det muligt for Kommissionen løbende at overvåge resultater, der er opnået med EGF-støtte støtte fra Omstillingsfonden, bør medlemsstaterne indgive en endelig rapport om gennemførelsen af EGF Omstillingsfonden, som bør opfylde klare overvågningskrav og indeholde en opfølgning på modtagerne og en konsekvensanalyse med hensyn til ligestilling mellem kønnene. [Ændring 30]

(32)  Medlemsstaterne bør forblive ansvarlige for gennemførelsen af den økonomiske støtte og for forvaltning af og kontrol med de foranstaltninger, der får EU-støtte, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 ("finansforordningen")(21) eller dens efterfølger. Medlemsstaterne bør redegøre for anvendelsen af den økonomiske støtte, der er modtaget fra EGF Omstillingsfonden. I lyset af den korte gennemførelsesperiode for EGF- Omstillingsfondens operationer for bør rapporteringskravene afspejle den særlige karakter af EGF-interventionerne Omstillingsfondens interventioner.

(32a)   Medlemsstaterne bør sørge for effektive kommunikationsaktiviteter for at fremme den økonomiske støtte fra Omstillingsfonden, påpege, at midlerne kommer fra Unionen og øge synligheden af de tiltag, der finansieres af Unionen under Omstillingsfonden. [Ændring 31]

(33)  Medlemsstaterne bør også forebygge, påvise og effektivt behandle enhver uregelmæssighed, herunder svig begået af støttemodtagere. Desuden kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(22) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95(23) og (Euratom, EF) nr. 2185/96(24), foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. Rådets forordning (EU) 2017/1939(25), efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser(26). Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger, så alle personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejder fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, giver Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikrer, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder. Medlemsstaterne bør rapportere til Kommissionen om konstaterede tilfælde af uregelmæssigheder, herunder svig, og om deres opfølgning heraf samt om opfølgningen af OLAF's undersøgelser.

(34)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, (Euratom, EF) nr. 2988/95, (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU) 2017/1939. Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser som fastsat i (EU) 2017/1371. I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(35)  Horisontale finansielle regler, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, offentlige indkøb, priser, indirekte gennemførelse, og sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(36)  Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(27) er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, som kan tjene som grundlag for evaluering af programmets praktiske virkninger.

(37)  Med henblik på at understrege betydningen af at tage hånd om klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til indarbejdelsen af klimatiltag i Unionens politikker og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal bidrage til opfyldelsen af klimamålsætninger i FFR-perioden 2021-2027, og et årligt mål på 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027. Relevante tiltag vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen af fonden og revurderet som led i midtvejsevalueringen. [Ændring 32]

(38)  Eftersom målsætningerne for denne forordning ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af deres omfang og virkninger bedre kan opnås på EU-plan, kan Unionen derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten on Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse målsætninger.

(39)  I betragtning af at den digitale omstilling af økonomien kræver et vist niveau af digitale kompetencer hos arbejdsstyrken, bør formidlingen af de færdigheder, der kræves i den digitale tidsalder, være et obligatorisk horisontalt element i enhver samordnet pakke af individualiserede tilbud og bør omfatte målet om at øge kvinders deltagelse i STEM-fag, [Ændring 33]

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen Omstillingsfond (EGF Omstillingsfonden)

Forordningen fastsætter EGF's Omstillingsfondens målsætninger, EU-finansieringsformer og regler og kriterier for ydelse af en sådan finansiering, herunder ansøgninger fra medlemsstaterne om økonomisk støtte fra EGF Omstillingsfonden til foranstaltninger rettet mod de personer, der er tiltænkt støtte, jf. artikel 7. [Ændring 34]

Artikel 2

Formål

EGF bidrager til en bedre fordeling Formålet med Omstillingsfonden er at støtte socioøkonomiske forandringer, som følger af fordelene ved globalisering globaliseringen og af teknologiske og teknologisk fremskridt miljømæssige forandringer, ved at hjælpe afskedigede arbejdstagere med at tilpasse sig strukturændringer gennem fremme af alternativ, varig beskæftigelse. EGF Omstillingsfonden er en nødfond, der fungerer reaktivt og bidrager til en retfærdig omstilling. Omstillingsfonden bidrager som sådan til gennemførelsen af de principper, der er fastlagt under den europæiske søjle for sociale rettigheder, og fremmer den økonomiske og sociale samhørighed mellem regionerne og medlemsstaterne. [Ændring 35]

Artikel 3

Målsætninger

1.  Programmets generelle målsætning er at udvise solidaritet med og yde finansiel støtte til genansættelsesforanstaltninger for afskedigede arbejdstagere, uanset ansættelsesforholdets type og varighed, og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt som følge af uforudsete større omstruktureringer, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, 2 og 3. [Ændring 36]

2.  EGF's Omstillingsfondens særlige målsætning er at yde støtte og bistand til arbejdstagere til reintegration på arbejdsmarkedet i tilfælde af uforudsete større omstruktureringer, især som følge af globaliseringsrelaterede udfordringer, som f.eks. ændringer i verdenshandelsmønstrene, handelstvister, finansielle eller økonomiske kriser, Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union, overgangen til lavemissionsøkonomi eller som følge af digitalisering eller, automatisering og teknologiske ændringer. Der skal lægges særlig vægt på foranstaltninger, som hjælper de dårligst stillede grupper, og på fremme af ligestilling mellem kønnene. [Ændring 37+98]

Artikel 4

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)  "afskediget arbejdstager": en arbejdstager, hvis beskæftigelse – uanset ansættelsesforholdets type og varighed – bringes til ophør før tiden ved afskedigelse, eller hvis kontrakt ikke forlænges, på grund af økonomiske årsager [Ændring 38]

b)  "selvstændig erhvervsdrivende": en person, som maksimalt har beskæftiget 10 arbejdstagere

c)  "støttemodtager": en person, der deltager i EGF's Omstillingsfondens medfinansierede foranstaltninger.

d)  "uregelmæssighed": enhver overtrædelse af gældende ret, som kan tilskrives en økonomisk aktørs handling eller undladelse i forbindelse med gennemførelsen af EGF Omstillingsfonden, der skader eller vil kunne skade EU-budgettet ved afholdelse af en uretmæssig udgift over EU-budgettet.

Artikel 5

Interventionskriterier

1.  Medlemsstaterne kan ansøge om økonomisk støtte fra EGF Omstillingsfonden til foranstaltninger, der er rettet mod afskedigede arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.

2.  Der gives økonomisk støtte fra EGF Omstillingsfonden i forbindelse med større omstruktureringer, som resulterer i følgende:

a)  aktivitetsophør for mere end 250 mindst 200 afskedigede arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i løbet af en firemåneders seksmåneders referenceperiode i en virksomhed i en medlemsstat, inklusive tilfælde, hvor dette ophør gælder leverandører eller producenter i efterfølgende produktionsled [Ændring 39]

b)  aktivitetsophør for mere end 250 mindst 200 afskedigede arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i løbet af en seksmåneders nimåneders referenceperiode, især i SMV'er, der alle er aktive i den samme økonomiske sektor, som defineret på NACE rev. 2 hovedgruppeniveau, og som befinder sig i en region eller to sammenhængende regioner på NUTS 2-niveau, eller i mere end to sammenhængende regioner på NUTS 2-niveau, under forudsætning af at over 250 mindst 200 arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende er berørt i to af de kombinerede regioner. [Ændring 40]

c)  aktivitetsophør for mere end 250 mindst 200 afskedigede arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i løbet af en firemåneders nimåneders referenceperiode, især i SMV'er, der opererer inden for samme eller forskellige økonomiske sektorer, som er defineret på NACE rev. 2 hovedgruppeniveau, og som befinder sig i den samme region på NUTS 2-niveau. [Ændring 41]

3.  På små arbejdsmarkeder eller under særlige omstændigheder, der er behørigt begrundet af den ansøgende medlemsstat, især hvad angår herunder ansøgninger vedrørende SMV'er, kan en ansøgning om økonomisk støtte i henhold til denne artikel godkendes, selv om de kriterier, der er fastsat i stk. 1, litra a), b) eller c), ikke fuldt ud er opfyldt, når afskedigelserne har en alvorlig indvirkning på beskæftigelsen beskæftigelsesniveauet og på den lokale, regionale eller regionale nationale økonomi. Den ansøgende medlemsstat skal specifikt oplyse, hvilket interventionskriterium i stk. 1, litra a) og b), der ikke fuldt ud opfyldes. Den samlede støtte, der kan tildeles under særlige omstændigheder, må ikke overstige 15 % af EFG's Omstillingsfondens årlige loft. [Ændring 42]

4.  EGF Omstillingsfonden må ikke mobiliseres, når arbejdstagere afskediges som følge af budgetnedskæringer, der er besluttet af en medlemsstat, og som rammer sektorer, der primært er afhængige af offentlig finansiering. [Ændring 43]

Artikel 6

Beregning af afskedigelser og aktivitetsophør

1.  Med henblik på anvendelsen af artikel 5, stk. 1, 2 og 3, skal den ansøgende medlemsstat angive den metode, der er anvendt til at beregne antallet af afskedigede arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende som defineret i artikel 4. [Ændring 44]

2.  Den ansøgende medlemsstat skal beregne det i stk. 1 omhandlede antal opgjort pr. én af følgende datoer:

a)  den dato, hvor arbejdsgiveren i medfør af bestemmelserne i artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 98/59/EF(28) underretter den kompetente offentlige myndighed skriftligt om de planlagte kollektive afskedigelser

b)  den dato, hvor arbejdsgiveren giver den enkelte arbejdstager meddelelse om afskedigelse eller opsigelse af arbejdstagerens ansættelseskontrakt

c)  den dato, hvor ansættelseskontrakten faktisk opsiges eller udløber

d)  udløbet af udsendelsen til værtsvirksomheden, eller

e)  for så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende, datoen for aktiviteternes ophør i henhold til national lov eller administrative bestemmelser.

I de tilfælde, der er henvist til under litra a), leverer den ansøgende medlemsstat yderligere oplysninger til Kommissionen om det faktiske antal afskedigelser, jf. artikel 5, stk. 1, i denne forordning, inden afslutningen af Kommissionens vurdering.

Artikel 7

Støtteberettigede modtagere

Den ansøgende medlemsstat kan yde en samordnet pakke af individualiserede tilbud i henhold til artikel 8, der medfinansieres af EGF Omstillingsfonden, til støtteberettigede personer, som kan omfatte:

a)  afskedigede arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt, beregnet i overensstemmelse med artikel 6, inden for den referenceperiode, der er anført i artikel 5, stk. 1, 2 og 3 [Ændring 45]

b)  afskedigede arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt, beregnet i overensstemmelse med artikel 6, uden for den referenceperiode, der er anført i artikel 5, dvs. 6 måneder før referenceperiodens begyndelse eller mellem udløbet af referenceperioden og den sidste dag inden datoen for afslutningen af Kommissionens vurdering.

Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er omhandlet i første afsnit, litra b), betragtes som støtteberettigede, forudsat at der kan etableres en klar årsagssammenhæng til den begivenhed, som udløste ledigheden i referenceperioden.

Uanset artikel 5 kan ansøgende medlemsstater yde individualiserede tilbud, der medfinansieres af Omstillingsfonden, til et antal unge, som hverken er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, og som er under 25 år eller, hvis medlemsstaterne træffer beslutning herom, under 30 år på datoen for indgivelse af ansøgningen, i et antal, som svarer til det samlede antal personer, der er tiltænkt støtte, fortrinsvis til personer, som er blevet afskediget, eller hvis aktivitet er ophørt, forudsat at i det mindste nogle af afskedigelserne er sket i regioner på NUTS 2-niveau. [Ændring 46]

Artikel 8

Støtteberettigede foranstaltninger

1.  Der kan ydes økonomisk støtte fra EGF Omstillingsfonden til aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der indgår i en samordnet pakke af individualiserede tilbud, som inddrager fagforeninger og/eller arbejdstagerrepræsentanter, og som har til formål at lette reintegrationen på arbejdsmarkedet i varig beskæftigelse af høj kvalitet eller i selvstændig virksomhed af de personer, støtten er tiltænkt, herunder navnlig ugunstigt stillede arbejdstagere, der er blevet afskediget. [Ændring 47]

Formidling af de færdigheder, der er nødvendige i den digitale tidsalder såvel som i en ressourceeffektiv økonomi, er et obligatorisk horisontalt element i enhver pakke af individuel uddannelse og/eller individualiserede tilbud. Uddannelsesniveauet tilpasses den pågældende støttemodtagers kvalifikationer, færdigheder og specifikke behov. [Ændring 48]

Den samordnede pakke af individualiserede tilbud kan bl.a. omfatte:

a)  skræddersyet uddannelse og omskoling, herunder inden for informations- og kommunikationsteknologi og andre færdigheder, der er nødvendige i den digitale tidsalder, attestering af opnået erfaring, individualiseret hjælp til jobsøgning, erhvervsvejledning, rådgivning, mentorordning, hjælp til genplacering, fremme af iværksætteri, hjælp til selvstændig virksomhed, til etablering af virksomheder og til medarbejderovertagelser samt samarbejdsaktiviteter [Ændring 49]

b)  særlige tidsbegrænsede foranstaltninger, f.eks. tilskud til jobsøgning, incitamenter til arbejdsgivere med henblik på rekruttering, mobilitetstilskud, uddannelsesydelse eller dagpenge (herunder ydelse til plejere) og incitamenter til arbejdsgivere med henblik på ansættelse, herunder incitamenter til at tilbyde fleksible arbejdsordninger for afskedigede arbejdstagere. [Ændring 50]

Omkostningerne ved foranstaltningerne under litra b) må ikke overstige 35 % af de samlede omkostninger ved den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der er anført i dette stykke. (Vedrører ikke den danske tekst) [Ændring 51]

Omkostningerne ved investering i selvstændig virksomhed, iværksættelse af egen virksomhed, herunder kooperativer, eller medarbejderovertagelser må ikke overstige 20 000 25 000 EUR pr. afskediget arbejdstager. [Ændring 52]

Den samordnede pakke af individualiserede tilbud skal være udformet på en måde, der tager højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte færdigheder. Den samordnede pakke skal være forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi og skal endvidere fokusere på formidling af de færdigheder, der er nødvendige i den digitale tidsalder, og tage højde for efterspørgslen på det lokale arbejdsmarked og muligheden for at reintegrere arbejdstagere i deres tidligere beskæftigelsessektor, hvor en større omstrukturering har skabt et behov for nye eller supplerende færdigheder, og hvor eksisterende færdigheder kan anvendes mest effektivt. [Ændring 53]

2.  Følgende foranstaltninger er ikke berettigede til økonomisk støtte fra EGF Omstillingsfonden:

a)  særlige tidsbegrænsede foranstaltninger, jf. stk. 1, litra b), som ikke er betinget af, at de personer, støtten er tiltænkt, deltager aktivt i jobsøgnings- eller uddannelsesaktiviteter

b)  foranstaltninger, som hører ind under virksomhedernes ansvarsområde i medfør af national lov eller kollektive overenskomster

ba)  incitamenter, især for ugunstigt stillede arbejdstagere, personer med større risiko for fattigdom eller ældre arbejdstagere, med henblik på at beholde dem på arbejdsmarkedet eller få dem til at vende tilbage dertil. [Ændring 54]

bb)  foranstaltninger, som medlemsstaterne er ansvarlige for i medfør af national ret eller kollektive overenskomster. [Ændring 55]

Foranstaltninger, der støttes af EGF Omstillingsfonden, må ikke under ingen omstændigheder anvendes til erstatning for passive socialsikringsforanstaltninger. [Ændring 56]

3.  Den samordnede pakke af tilbud skal udarbejdes i samråd med de personer, støtten er tiltænkt, eller deres repræsentanter og/eller arbejdsmarkedets parter. [Ændring 57]

4.  På den ansøgende medlemsstats initiativ kan der ydes økonomisk støtte fra EGF Omstillingsfonden til forberedende arbejde, forvaltning, oplysning, pr-virksomhed, kontrol- og rapporteringsaktiviteter.

Artikel 9

Ansøgninger

1.  Den ansøgende medlemsstat forelægger Kommissionen en ansøgning senest 12 uger efter den dato, på hvilken kriterierne i artikel 5, stk. 2 eller 3, er opfyldt.

2.  Senest ti arbejdsdage efter datoen for indgivelse af ansøgningen eller i givet fald efter den dato, hvor Kommissionen råder over en oversættelse af ansøgningen, alt efter hvilken dato der er den seneste, underretter giver Kommissionen meddelelse om modtagelse af ansøgningen og underretter medlemsstaten om, hvilke supplerende oplysninger den måtte have brug for med henblik på at kunne vurdere ansøgningen. [Ændring 58]

3.  Hvis medlemsstaten anmoder om det, skal Kommissionen også yde teknisk bistand til medlemsstaterne på de tidlige stadier af proceduren. Såfremt Kommissionen udbeder sig sådanne supplerende oplysninger, svarer medlemsstaten inden for 10 arbejdsdage fra datoen for anmodningen. Denne frist forlænges af Kommissionen med 10 arbejdsdage, hvis den pågældende medlemsstat fremsætter en behørigt begrundet anmodning herom. [Ændring 59]

4.  På grundlag af medlemsstatens oplysninger afslutter Kommissionen senest 60 40 arbejdsdage efter modtagelsen af den fuldstændige ansøgning, eller i givet fald oversættelsen af ansøgningen, sin vurdering af, om ansøgningen opfylder betingelserne for at få økonomisk støtte. Er Kommissionen undtagelsesvist ikke i stand til at overholde denne frist, giver den kan denne frist forlænges med yderligere 20 arbejdsdage, forudsat at Kommissionen forinden giver en skriftlig begrundelse for forsinkelsen sin forsinkelse og fremsender denne begrundelse til den pågældende medlemsstat. [Ændring 60]

5.  Ansøgningerne skal indeholde følgende oplysninger:

a)  en vurdering af antallet af afskedigelser og aktivitetsophør i henhold til artikel 6, og oplysninger omberegningsmetoden

b)  i tilfælde af, at den virksomhed, som gennemfører afskedigelser, har fortsat sine aktiviteter efter afskedigelserne, en bekræftelse af, at den har opfyldt alle sine lovmæssige forpligtelser i forbindelse med afskedigelserne og har sørget for sine medarbejdere i overensstemmelse dermed [Ændring 61]

ba)  en klar angivelse af de aktiviteter, som medlemsstaterne allerede har iværksat til støtte for afskedigede arbejdstagere, og om den supplerende karakter af de midler, der anmodes om fra Omstillingsfonden, på grund af manglende ressourcer til nationale eller regionale myndigheder [Ændring 62]

bb)  en oversigt over de EU-midler, som den afskedigende virksomhed allerede har nydt godt af i de fem år, der går forud for de kollektive afskedigelser [Ændring 63]

c)  en kort beskrivelse af de begivenheder, der førte til afskedigelsen af arbejdstagerne

d)  identifikation, om fornødent, af de virksomheder, leverandører eller producenter i efterfølgende produktionsled, sektorer, der gennemfører afskedigelser, og de kategorier af personer, støtten er tiltænkt, fordelt på køn, aldersgruppe og uddannelsesniveau

e)  afskedigelsernes og aktivitetsophørets forventede virkning på økonomien og beskæftigelsen på lokalt, regionalt og nationalt plan, og hvor det er hensigtsmæssigt,beskæftigelsen grænseoverskridende plan [Ændring 64]

f)  en detaljeret beskrivelse af den samordnede pakke af individualiserede tilbud og de hermed forbundne udgifter, herunder navnlig eventuelle foranstaltninger til støtte for beskæftigelsesinitiativer for ugunstigt stillede, lavt uddannede, ældre og unge støttemodtagere og personer fra ugunstigt stillede områder. [Ændring 65]

g)  en redegørelse for, i hvilket omfang henstillingerne i EU-kvalitetsrammen for foregribelse af forandringer og omstruktureringer blev taget i betragtning, og hvordan den samordnede pakke af individualiserede tilbud supplerer foranstaltninger, der finansieres af andre nationale fonde eller EU-fonde, herunder oplysninger om foranstaltninger, der er obligatoriske for de afskedigende virksomheder i medfør af national lov eller kollektive overenskomster

h)  det anslåede budget for de enkelte dele af den samordnede pakke af individualiserede tilbud til de personer, støtten er tiltænkt, og for forberedende arbejde, forvaltning, oplysning, pr-virksomhed, kontrol- og rapporteringsaktiviteter

i)  med henblik på evaluering, vejledende sagsspecifikke mål, som medlemsstaten har fastsat, for støttemodtagernes genbeskæftigelsesfrekvens seks måneder efter afslutningen af gennemførelsesperioden

j)  datoerne, på hvilke de individualiserede tilbud til de personer, støtten er tiltænkt, og de aktiviteter, der skal gennemføre EGF Omstillingsfonden, jf. artikel 8, blev indledt eller skal indledes

k)  de anvendte fremgangsmåder ved høringen af de personer, støtten er tiltænkt, eller disses repræsentanter eller arbejdsmarkedets parter samt lokale og regionale myndigheder eller eventuelt andre relevante interessenter

l)  en erklæring om, at den EGF-støtte fra Omstillingsfonden, der er indgivet anmodning om, overholder de proceduremæssige og materielle EU-regler om statsstøtte, samt en erklæring, der redegør for, hvorfor den samordnede pakke af individualiserede tilbud ikke erstatter foranstaltninger, som hører ind under virksomhedernes ansvarsområde i medfør af national lov eller kollektive overenskomster

m)  kilderne til den nationale forfinansiering eller medfinansiering samt i givet fald anden medfinansiering

ma)  en erklæring om, at de foreslåede foranstaltninger vil supplere de foranstaltninger, der finansieres af strukturfondene, og at dobbeltfinansiering vil blive forhindret. [Ændring 66]

Artikel 10

Komplementaritet, overensstemmelse og koordination

1.  Økonomisk støtte fra EGF Omstillingsfonden må ikke erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i medfør af national lovgivning eller kollektive overenskomster.

2.  Støtteforanstaltninger til de personer, støtten er tiltænkt, supplerer medlemsstaternes foranstaltninger på nationalt, regionalt og lokalt plan, og hvor det er hensigtsmæssigt på grænseoverskridende plan, herunder foranstaltninger, som er medfinansieret af EU-fonde og -programmer i overensstemmelse med anbefalingerne i EU's kvalitetsramme for foregribelse af forandringer og omstruktureringer. [Ændring 67]

3.  Den økonomiske støtte fra EGF Omstillingsfonden begrænses til det, der er nødvendigt for at udvise solidaritet med og yde midlertidig engangsstøtte til de personer, støtten er tiltænkt. De foranstaltninger, der støttes af EGF Omstillingsfonden , skal opfylde Unionens lovgivning og den nationale lovgivning, herunder statsstøttereglerne. [Ændring 68]

4.  I overensstemmelse med deres respektive ansvar koordinerer Kommissionen og den ansøgende medlemsstat støtten fra Unionens fonde og programmer. [Ændring 69]

5.  Den ansøgende medlemsstat sikrer, at de specifikke foranstaltninger, der modtager økonomisk støtte fra EGF Omstillingsfonden, ikke samtidig modtager støtte fra andre af Unionens finansielle instrumenter.

Artikel 11

Ligestilling mellem mænd og kvinder og ikke-forskelsbehandling

Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at ligestilling mellem mænd og kvinder og kønsaspektet generelt inkorporeres som en integreret del og fremmes i alle de forskellige hensigtsmæssige faser af gennemførelsen af den økonomiske støtte fra EGF Omstillingsfonden. [Ændring 70]

Kommissionen og medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at forhindre enhver form for forskelsbehandling på grundlag af køn, kønsidentitet, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering for så vidt angår adgang til EGF Omstillingsfonden og i de forskellige faser af gennemførelsen af den økonomiske støtte.

Artikel 12

Teknisk bistand på Kommissionens initiativ

1.  På Kommissionens initiativ kan et beløb på højst 0,5 % af det årlige loft for EGF Omstillingsfonden anvendes til at finansiere teknisk og administrativ bistand til gennemførelse heraf, som f.eks. forberedelses-, overvågnings-, dataindsamlings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder virsomhedsinformationsteknologisystemer, kommunikationsaktiviteter og aktiviteter, der øger EFG's Omstillingsfondens synlighed, og anden administrativ og teknisk bistand. Synergier med etablerede overvågningssystemer for strukturelle ændringer, såsom ERM, skal styrkes.Sådanne foranstaltninger kan omfatte fremtidige og forudgående programmeringsperioder. [Ændring 71]

2.  Under hensyntagen til loftet i stk. 1, indgiver Kommissionen en anmodning om overførsel af bevillinger til teknisk bistand til de relevante budgetposter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 31.

3.  Kommissionen gennemfører på eget initiativ teknisk bistand i henhold til direkte eller indirekte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 62, stk. 1, litra a) og c)].

Når Kommissionen gennemfører den tekniske bistand i henhold til indirekte forvaltning, sørger den for at sikre gennemsigtigheden i proceduren for udpegning af den tredjepart, som udfører den opgave, der påhviler den, og underretter alle Omstillingsfondens interesseparter, herunder Europa-Parlamentet, om, hvilken underleverandør der er udpeget i dette øjemed. [Ændring 72]

4.  Kommissionens tekniske bistand omfatter oplysninger til og vejledning af medlemsstaterne vedrørende anvendelse, overvågning og evaluering af EGF Omstillingsfonden, herunder oprettelse af en helpdesk. Kommissionen giver desuden de europæiske og nationale arbejdsmarkedsparter oplysninger om og en klar vejledning i anvendelsen af EGF Omstillingsfonden. Denne vejledning kan også omfatte oprettelsen af taskforcer i tilfælde af alvorlige økonomiske forstyrrelser i en medlemsstat. [Ændring 73]

Artikel 13

Information, kommunikation og pr-virksomhed

1.  Medlemsstaterne gør opmærksom på, hvor midlerne kommer fra, og sikrer synligheden af Unionens finansiering ved at give sammenhængende, effektive og målrettede oplysninger til flere målgrupper, herunder de personer, støtten er tiltænkt, lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, medierne og offentligheden. Medlemsstaterne sikrer, at EU-merværdien af finansieringen fremhæves, og at de bidrager til Kommissionens indsamling af data med henblik på at øge den budgetmæssige gennemsigtighed. [Ændring 74]

Medlemsstaterne anvender EU-symbolet i henhold til [bilag VIII i forordningen om fælles bestemmelser] sammen med en kort finansieringserklæring ("finansieret/medfinansieret af Den Europæiske Union").

2.  Kommissionen driver og ajourfører regelmæssigt en onlineplatform, der er tilgængelig på alle EU-institutionernes officielle sprog, med opdaterede oplysninger om EGF Omstillingsfonden, vejledning om indgivelse af ansøgninger og støtteberettigede aktioner, regelmæssigt opdaterede lister over kontakter i medlemsstaterne og oplysninger om godkendte og afviste ansøgninger samt om Europa-Parlamentets og Rådets rolle i budgetproceduren. [Ændring 75]

3.  Kommissionen fremmer formidlingen af bedste praksis inden for kommunikation, gennemfører informations- og kommunikationsaktiviteter om EGF-sager Omstillingsfondens sager og -resultater resultater baseret på dens erfaringer med det formål at forbedre Omstillingsfondens synlighed, udbrede kendskabet til kriterierne for støtteberettigelse og ansøgningsprocedurerne, effektivisere EGF Omstillingsfonden og sikre, at EU-borgere og -arbejdstagere har kendskab til EGF Omstillingsfonden, herunder borgere og arbejdstagere i landdistrikter med forskellig adgang til oplysninger. [Ændring 76]

Medlemsstaterne sikrer, at alt kommunikations- og synlighedsmateriale efter anmodning stilles til rådighed for Unionens institutioner, organer eller agenturer, og at Unionen får en royaltyfri, ikke-eksklusiv og uigenkaldelig tilladelse til at anvende sådant materiale og alle allerede eksisterende rettigheder, der er knyttet dertil. Tilladelsen giver følgende rettigheder til Unionen:

–  intern brug, dvs. retten til at reproducere og kopiere kommunikations- og synlighedsmaterialer og adgang til disse materialer for EU's og medlemsstaternes institutioner og agenturer samt disses ansatte

–  reproduktion af kommunikations- og synlighedsmaterialer, uanset hvordan eller i hvilken form, enten helt eller delvis

–  formidling af kommunikations- og synlighedsmaterialer til offentligheden ved hjælp af alle kommunikationsmidler

–  udbredelse af kommunikations- og synlighedsmaterialer til offentligheden (eller kopier heraf) i enhver form

–  opbevaring og arkivering af kommunikations- og synlighedsmaterialer

–  viderelicensering af rettighederne til kommunikations- og synlighedsmaterialer til tredjemand.

Der kan gives yderligere rettigheder til Unionen.

4.  Midler, der tildeles kommunikationstiltag i henhold til denne forordning, bidrager også til formidlingen af Unionens politiske prioriterede områder, under forudsætning af at disse vedrører de generelle målsætninger, der er omhandlet i artikel 3.

Artikel 14

Fastsættelse af den økonomiske støtte

1.  På grundlag af den vurdering, der er blevet foretaget i henhold til artikel 9, og navnlig under hensyntagen til antallet af de personer, støtten er tiltænkt, de foreslåede foranstaltninger og de forventede omkostninger, evaluerer og foreslår Kommissionen så hurtigt som muligt ved udløbet af den i artikel 9, stk. 4, omtalte frist størrelsen på den eventuelle økonomiske støtte fra EFG Omstillingsfonden inden for rammerne af de disponible midler. [Ændring 77]

2.  Medfinansieringssatsen for EGF Omstillingsfonden for de tilbudte foranstaltninger afstemmes med den højeste medfinansieringssats for ESF+ i den pågældende medlemsstat.

3.  Såfremt Kommissionen på grundlag af den vurdering, der er udført i henhold til artikel 9, konkluderer, at betingelserne for økonomisk støtte efter denne forordning er opfyldt, iværksætter den straks proceduren i artikel 16 og underretter den ansøgende medlemsstat. [Ændring 78]

4.  Såfremt Kommissionen på grundlag af den vurdering, der er udført i henhold til artikel 9, konkluderer, at betingelserne for økonomisk støtte i henhold til denne forordning ikke er opfyldt, underretter den straks den ansøgende medlemsstat samt andre berørte parter, herunder Europa-Parlamentet. [Ændring 79]

Artikel 15

Støtteberettigelsesperiode

1.  Udgifter er berettigede til økonomisk støtte fra EFG Omstillingsfonden fra de datoer, der er fastsat i ansøgningen i henhold til artikel 9, stk. 5, litra j), og på hvilke den pågældende medlemsstat indleder, eller skal indlede, de individualiserede tilbud til de personer, støtten er tiltænkt, eller påtager sig de administrative udgifter, der skal gennemføre EGF Omstillingsfonden i henhold til artikel 8, stk. 1 og 4.

2.  Medlemsstaten udfører de støtteberettigede foranstaltninger, der er fastlagt i artikel 8, så hurtigt som muligt. De gennemføres under alle omstændigheder senest seks måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for afgørelsen om det finansielle bidrag og udføres ikke senere end 24 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af Kommissionens afgørelse om økonomisk støtte. [Ændring 80]

3.  Gennemførelsesperioden er perioden fra de datoer, der er fastsat i ansøgningen i henhold til artikel 9, stk. 5, litra j), på hvilke den pågældende medlemsstat indleder de individualiserede tilbud til de personer, støtten er tiltænkt, og de aktiviteter, der skal gennemføre EGF Omstillingsfonden, jf. artikel 8, og slutter 24 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af Kommissionens afgørelse om den pågældende ansøgning.

4.  Såfremt en støttemodtager får adgang til et uddannelseskursus af to års varighed eller mere, er udgiften til et sådant kursus støtteberettiget til medfinansiering fra EGF Omstillingsfonden frem til den dato, hvor den endelige rapport som omhandlet i artikel 20, stk. 1, skal forelægges, forudsat at den pågældende udgift er påløbet inden denne dato.

5.  Udgifter i henhold til artikel 8, stk. 4, er støtteberettigede indtil fristen for indgivelse af den endelige rapport i henhold til artikel 20, stk. 1.

Artikel 16

Budgetprocedure og gennemførelse

1.  Når Kommissionen har konkluderet, at betingelserne for at yde økonomisk støtte fra EGF Omstillingsfonden er opfyldt, forelægger den en anmodning et forslag om overførsel til de relevante budgetposter mobilisering heraf. Afgørelsen om at mobilisere Omstillingsfonden træffes af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab inden for én måned efter forelæggelsen af forslaget for dem. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, og Europa-Parlamentet træffer afgørelse med et flertal af sine medlemmer og tre femtedele af de afgivne stemmer.

Samtidig med at den forelægger forslaget til en afgørelse om at mobilisere Omstillingsfonden, forelægger Kommissionen et forslag om overførsel til de relevante budgetposter for Europa-Parlamentet og Rådet. I tilfælde af uenighed indledes der en trepartsprocedure.

Overførsler vedrørende Omstillingsfonden sker i overensstemmelse med finansforordningens artikel 31. [Ændring 81]

2.  Overførselsanmodningen ledsages af et resumé af undersøgelsen af ansøgningens støtteberettigelse. [Ændring 82]

3.  Kommissionen vedtager en afgørelse om økonomisk støtte ved en gennemførelsesretsakt, der træder i kraft på den dato, hvor Kommissionen underrettes om Europa-Parlamentets Europa-Parlamentet og Rådets godkendelse af budgetoverførslen. Denne afgørelse er en finansieringsafgørelse som omhandlet i finansforordningens artikel 110 Rådet vedtager afgørelsen om at mobilisere Omstillingsfonden. [Ændring 83]

3a.   Et forslag til afgørelse om at mobilisere Omstillingsfonden i henhold til stk. 1 omfatter følgende:

a)  den vurdering, der er foretaget i henhold til artikel 9, stk. 4, sammen med et resumé af de oplysninger, som vurderingen er baseret på

b)  dokumentation for, at kriterierne i artikel 5 og 10 er opfyldt, og

c)  begrundelserne for de foreslåede beløb. [Ændring 84]

Artikel 16a

Undtagelsestilfælde

I undtagelsestilfælde og hvis de resterende finansielle midler, der er til rådighed i fonden i det år, hvor en stor omstruktureringsbegivenhed indtræffer, ikke kan dække det støttebeløb, som budgetmyndigheden skønner nødvendigt, kan Kommissionen foreslå, at forskellen finansieres over fondens midler for det følgende år. Fondens budgetloft i det år, hvor den store omstruktureringsbegivenhed indtræffer, og det følgende år skal dog overholdes under alle omstændigheder. [Ændring 85]

Artikel 17

Betaling og anvendelse af den økonomiske støtte

1.  Efter ikrafttrædelsen af en afgørelse om økonomisk støtte i henhold til artikel 16, stk. 3, udbetaler Kommissionen den økonomiske støtte til den pågældende medlemsstat som en enkelt 100 %' forfinansieringsbetaling, i princippet inden for 15 arbejdsdage. Forfinansieringen modregnes, når medlemsstaten indgiver den attesterede udgiftserklæring i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1. Ikke anvendte beløb tilbagebetales til Kommissionen.

2.  Den i stk. 1 nævnte økonomiske støtte gennemføres i henhold til delt forvaltning i overensstemmelse med finansforordningens artikel 63.

3.  Detaljerede tekniske vilkår for finansieringen fastsættes af Kommissionen i afgørelsen om økonomisk støtte, jf. artikel 16, stk. 3.

4.  Når den pågældende medlemsstat udfører foranstaltningerne i pakken af individualiserede tilbud, kan den forelægge Kommissionen et forslag om at ændre disse foranstaltninger ved at tilføje andre støtteberettigede foranstaltninger, der er opført i artikel 8, stk. 1, litra a) og b), forudsat at sådanne ændringer er behørigt begrundede, og det samlede beløb ikke overstiger den økonomiske støtte som omhandlet i artikel 16, stk. 3. Kommissionen vurderer de foreslåede ændringer, og såfremt den er enig heri, ændrer den afgørelsen om økonomisk støtte i overensstemmelse hermed.

5.  Den pågældende medlemsstat skal have mulighed for at omfordele beløb mellem de budgetposter, der er fastsat i afgørelsen om økonomisk støtte i henhold til artikel 16, stk. 3. Hvis en omfordeling overstiger en stigning på 20 % for en eller flere af de anførte poster, underretter medlemsstaten Kommissionen herom på forhånd.

Artikel 18

Anvendelse af euroen

I ansøgninger, afgørelser om økonomisk støtte og rapporter i henhold til denne forordning samt i eventuelle andre relaterede dokumenter anføres alle beløb i euro.

Artikel 19

Indikatorer

1.  Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af målsætningerne, er fastsat i punkt 3 i bilaget.

2.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt. Til dette formål pålægges medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.

3.  Kommissionen tillægges beføjelse i overensstemmelse med artikel 25 til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre indikatorerne i bilaget, hvis det anses for nødvendigt for at sikre en effektiv vurdering af, hvordan fonden anvendes.

Artikel 19a

Model til støttemodtagerundersøgelse

Den i artikel 20, stk. 1, litra d), omhandlede undersøgelse om støttemodtagerne bygger på den model, der er fastlagt af Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen denne gennemførelsesretsakt efter rådgivningsproceduren i artikel 26, stk. 2. [Ændring 86]

Artikel 20

Endelig rapport og afslutning

1.  Senest ved udgangen af den syvende måned efter udløbet af perioden i artikel 15, stk. 3, forelægger den pågældende medlemsstat en endelig rapport for Kommissionen om gennemførelsen af den økonomiske støtte med oplysninger, der indeholder:

a)  typen af foranstaltninger og de vigtigste opnåede resultater, redegørelser for udfordringer, erfaringer, synergier og komplementaritet med andre EU-fonde, navnlig ESF+, og, når det er muligt, med angivelse af komplementaritet med de foranstaltninger, der finansieres af andre EU-programmer eller nationale programmer i overensstemmelse med EU's kvalitetsramme for foregribelse af forandringer og omstruktureringer [Ændring 87]

b)  navnene på de organer, der gennemfører pakken af foranstaltninger i medlemsstaten

c)  indikatorerne i artikel 19

d)  resultaterne af en undersøgelse om støttemodtagerne gennemført inden for seks måneder efter gennemførelsesperiodens afslutning, som dækker den konstaterede ændring i beskæftigelsesegnethed hos støttemodtagerne, eller, hvis de allerede har fundet beskæftigelse, yderligere oplysninger om kvaliteten og typen af den beskæftigelse, de fandt, såsom ændring af arbejdstider, ansvarsniveau eller lønniveau i forhold til den tidligere beskæftigelse, og den sektor, hvori den pågældende fandt beskæftigelse, hvor oplysningerne opdeles efter køn, aldersgruppe og uddannelsesniveau [Ændring 88]

e)  oplysninger om, hvorvidt den afskedigende virksomhed, med undtagelse af opstartsvirksomheder, mikrovirksomheder og SMV'er, har modtaget statsstøtte eller tidligere finansiering fra Unionens samhørigheds- eller strukturfonde i de foregående fem år [Ændring 89]

f)  en erklæring, hvori udgifterne begrundes.

2.  Senest ved udgangen af den nittende måned efter udløbet af perioden, der er anført i artikel 15, stk. 3, indgiver den pågældende medlemsstat det komplette og behørigt kontrollerede simple datasæt, der oplyser om de langsigtede resultatindikatorer, der er specificeret i punkt 3 i bilaget. [Ændring 90]

3.  Senest seks måneder efter modtagelsen af alle de nødvendige oplysninger i medfør af stk. 1, foretager Kommissionen en opgørelse over den økonomiske støtte ved at fastsætte det endelige beløb for den økonomiske støtte fra EGF Omstillingsfonden og det eventuelle restbeløb, som den pågældende medlemsstat skal tilbagebetale, jf. artikel 24. Opgørelsen er betinget af, at de langsigtede resultatindikatorer, der er anført i stk. 2, er tilvejebragt.

Artikel 21

Rapport hver andet år

1.  Senest den 1. august 2021 og derefter hvert andet år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en omfattende, kvantitativ og kvalitativ rapport om aktiviteterne i henhold til denne forordning og forordning (EU) nr. 1309/2013 inden for de to foregående år. Rapporten skal navnlig fokusere på de resultater, der er opnået gennem EGF Omstillingsfonden, og den skal især indeholde oplysninger om indgivne ansøgninger, hurtigheden af behandlingen af dem og de mulige mangler i de eksisterende regler, de vedtagne afgørelser, støttede foranstaltninger, herunder statistikker om de indikatorer, der er anført i bilaget, og komplementariteten af sådanne foranstaltninger i forhold til foranstaltninger, der modtager EU-støtte fra andre EU-fonde, navnlig ESF+, og oplysninger om opgørelsen af den tildelte økonomiske støtte, og den skal også dokumentere de ansøgninger, der er blevet afvist eller reduceret som følge af manglende bevillinger eller manglende opfyldelse af støtteberettigelseskriterierne. [Ændring 91]

2.  Rapporten fremsendes til medlemsstaterne, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og arbejdsmarkedets parter til orientering. [Ændring 92]

Artikel 22

Evaluering

1.  Hvert fjerde år foretager Kommissionen på eget initiativ og i nært samarbejde med medlemsstaterne en evaluering af den økonomiske støtte fra EGF Omstillingsfonden, herunder den efterfølgende indvirkningsvurdering af anvendelsen af den på nationalt, regionalt og lokalt plan.

Med henblik på den i første afsnit omhandlede evaluering indsamler medlemsstaterne alle tilgængelige oplysninger om sager vedrørende Omstillingsfonden og støttede arbejdstagere. [Ændring 93]

2.  Resultaterne af de i stk. 1 omhandlede evalueringer fremsendes til Europa-Parlamentet, Rådet, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og arbejdsmarkedets parter til orientering. Der tages hensyn til anbefalingerne i evalueringerne, når der udarbejdes nye programmer inden for området beskæftigelse og sociale anliggender, eller når de eksisterende programmer videreudvikles.

3.  De evalueringer, der er omhandlet i stk. 1, skal omfatte relevante statistikker om den økonomiske støtte, opdelt efter sektor og medlemsstat. [Ændring 94]

4.  For at sikre en effektiv vurdering af EGF's Omstillingsfonden udvikling hen imod opfyldelsen af fondens målsætninger tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 25 med henblik på at ændre bilaget for om nødvendigt at gennemgå eller supplere indikatorerne, og med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser vedrørende oprettelsen af en overvågnings- og evalueringsramme.

Artikel 23

Forvaltning og finanskontrol

1.  Uden at dette tilsidesætter Kommissionens ansvar for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget, har medlemsstaterne ansvaret for forvaltningen og finanskontrollen, for så vidt angår de foranstaltninger, der har fået støtte fra EGF Omstillingsfonden. De foranstaltninger, de træffer, omfatter bl.a.:

a)  efterprøvelse af, at der er etableret forvaltnings- og kontrolsystemer, og at de anvendes på en sådan måde, at det sikres, at Unionens midler anvendes effektivt og korrekt i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

b)  sikring af, at levering af overvågningsdata er et obligatorisk krav i kontrakter med organer, der leverer den samordnede pakke af individualiserede tilbud

c)  efterprøvelse af, at de støttede foranstaltninger er blevet korrekt gennemført

d)  sikring af, at de støttede udgifter er baseret på kontrollerbare bilag, og er lovlige og formelt rigtige

e)  forebyggelse, påvisning og korrektion af uregelmæssigheder, herunder svig, og inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb, eventuelt inkl. morarenter. Medlemsstaterne indberetter uregelmæssigheder, herunder svig, til Kommissionen.

2.  Med henblik på anvendelse af finansforordningens artikel [63(3)?] udpeger medlemsstaterne organer, der har ansvaret for forvaltning og kontrol af de af Omstillingsfonden støttede foranstaltninger. Disse organer tilsender Kommissionen de i finansforordningens [artikel 63, stk. 5, 6 og 7 ?] omhandlede oplysninger om gennemførelsen af den økonomiske støtte, når de indgiver den i artikel 20, stk. 1, i denne forordning omhandlede endelige rapport.

Når de myndigheder, som er udpeget i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1309/2013, har givet tilstrækkelig sikkerhed for, at betalingerne er lovlige og korrekte, og behørigt dokumenteret, kan den pågældende medlemsstat meddele Kommissionen, at disse myndigheder er bekræftet i henhold til denne forordning. I så fald meddeler den pågældende medlemsstat, hvilke myndigheder der er bekræftet og deres funktion.

3.  Medlemsstaterne foretager de påkrævede finansielle korrektioner, hvis der konstateres en uregelmæssighed. Disse korrektioner består for medlemsstaten i at annullere hele den økonomiske støtte eller en del heraf. Medlemsstaten inddriver ethvert beløb, der er udbetalt uretmæssigt som følge af en konstateret uregelmæssighed, og tilbagebetaler det til Kommissionen, og hvis medlemsstaten ikke tilbagebetaler beløbet inden for den fastsatte tidsfrist, betales der morarenter.

4.  Kommissionen tager som ansvarlig for gennemførelsen af Unionens almindelige budget alle nødvendige skridt til at efterprøve, at de finansierede foranstaltninger gennemføres i overensstemmelse med princippet om forsvarlig og effektiv økonomisk forvaltning. Det påhviler den ansøgende medlemsstat at sikre, at der forefindes velfungerende forvaltnings- og kontrolsystemer. Kommissionen forvisser sig om, at sådanne systemer rent faktisk forefindes.

Med henblik herpå, og uden at det berører Revisionsrettens beføjelser eller de kontroller, som medlemsstaten foretager i henhold til nationale love og administrative bestemmelser, kan Kommissionens tjenestemænd eller andre ansatte med en dags varsel foretage kontrol på stedet, herunder stikprøvekontrol, af de EGF- af Omstillingsfonden støttede foranstaltninger. Kommissionen underretter den ansøgende medlemsstat herom, så den kan modtage den nødvendige støtte. Embedsmænd fra den pågældende medlemsstat kan deltage i disse kontrolforanstaltninger.

5.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 25 for at supplere stk. 1 ved at fastsætte kriterierne for, hvilke sager om uregelmæssighed der skal indberettes, og hvilke data der skal oplyses.

6.  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt efter rådgivningsproceduren i artikel 26, stk. 2, med henblik på at fastsætte det format, der skal anvendes til indberetning af uregelmæssigheder.

7.  Medlemsstaten sørger for, at alle udgiftsbilag forbliver tilgængelige for Kommissionen og Revisionsretten i tre år, efter at en økonomisk støtte fra EGF Omstillingsfonden er opgjort.

Artikel 24

Inddrivelse af den økonomiske støtte

1.  Såfremt de faktiske omkostninger ved den samordnede pakke af individualiserede tilbud er mindre end størrelsen af den økonomiske støtte i henhold til artikel 16, inddriver Kommissionen det tilsvarende beløb efter at have givet den pågældende medlemsstat mulighed for at fremsætte sine bemærkninger.

2.  Hvis Kommissionen konkluderer efter at have foretaget den nødvendige kontrol, at en medlemsstat enten ikke har opfyldt forpligtelserne i afgørelsen om økonomisk støtte eller ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 23, stk. 1, giver den den pågældende medlemsstat mulighed for at indgive sine bemærkninger. Hvis der ikke er opnået enighed, vedtager Kommissionen en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om at foretage de krævede finansielle korrektioner ved at annullere hele eller en del af støtten fra Omstillingsfonden til den pågældende foranstaltning. Denne afgørelse træffes senest 12 måneder, efter at Kommissionen har modtaget bemærkninger fra medlemsstaten. Medlemsstaten inddriver ethvert beløb, der er udbetalt uretmæssigt som følge af en konstateret uregelmæssighed, og hvis den ansøgende medlemsstat ikke tilbagebetaler beløbet inden for den fastsatte tidsfrist, betales der morarenter.

Artikel 25

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastsatte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 19, stk. 3, og artikel 23, stk. 5, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

3.  Den i artikel 19, stk. 3, og artikel 23, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 19, stk. 3, og artikel 23, stk. 5, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 26

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(29).

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 27

Overgangsbestemmelse

Forordning (EU) nr. 1309/2013 gælder fortsat for ansøgninger indgivet indtil den 31. december 2020. Den anvendes indtil afslutningen af de respektive sager.

Artikel 28

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes for de ansøgninger, der indgives fra og med den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

Fælles output- og resultatindikatorer for EGF-ansøgninger til Omstillingsfonden

Alle personoplysninger(30) skal opdeles efter køn (mand, kvinde, ikke-binær).

1)  Fælles outputindikatorer for støttemodtagere

—  arbejdsløse*

—  erhvervsinaktive*

—  beskæftigede*

—  selvstændige erhvervsdrivende*.

—  under 30 år*

—  over 54 år*

—  med uddannelse på første sekundærtrin eller lavere (ISCED 0-2)*

—  med uddannelse på andet sekundærtrin (ISCED 3) eller niveauet mellem sekundær og tertiær uddannelse (ISCED 4)*

—  med tertiær uddannelse (ISCED 5-8)*

—  med mindre end 2 års erhvervserfaring

—  med mellem 2 og 10 års erhvervserfaring

—  med mere end 10 års erhvervserfaring. [Ændring 95]

Det samlede antal støttemodtagere beregnes automatisk på grundlag af fælles outputindikatorer vedrørende beskæftigelsesmæssig status(31).

Disse oplysninger om støttemodtagere, der deltager i EGF's Omstillingsfonden medfinansierede foranstaltninger, skal angives i den endelige rapport som omhandlet i artikel 20, stk. 1.

2)  Fælles resultatindikatorer for støttemodtagere

—  procentdel af EGF-støttemodtagere fra Omstillingsfonden i beskæftigelse (opdelt efter ansættelseskontraktens type: fuld tid/deltid, tidsbegrænset/tidsubegrænset) og i selvstændig erhvervsvirksomhed 6 måneder efter afslutningen af gennemførelsesperioden*

—  procentdel af EGF-støttemodtagere fra Omstillingsfonden, der erhverver en kvalifikation 6 måneder efter afslutningen af gennemførelsesperioden*

—  procentdel af EGF-støttemodtagere fra Omstillingsfonden, der er under uddannelse 6 måneder efter afslutningen af gennemførelsesperioden*.

Disse oplysninger forelægges i den endelige rapport, jf. artikel 20, stk. 1, og skal indsamles ved hjælp af oplysninger fra de kompetente myndigheder i medlemsstaten samt undersøgelser blandt støttemodtagere (jf. artikel 20, stk. 1, litra d). De pågældende oplysninger skal dække det beregnede samlede antal støttemodtagere som indberettet under de fælles outputindikatorer (1). Procenterne skal således også henvise til dette beregnede samlede antal.

3)  Fælles, mere langsigtede resultatindikatorer for støttemodtagere

—  procentdel af EGF-støttemodtagere fra Omstillingsfonden, der er i beskæftigelse, herunder i selvstændig erhvervsvirksomhed, 18 måneder efter afslutningen af gennemførelsesperioden, der er specificeret i finansieringsafgørelsen*.

Disse oplysninger skal stilles til rådighed ved udgangen af den nittende måned efter afslutningen af gennemførelsesperioden. Oplysningerne skal dække det beregnede samlede antal støttemodtagere som indberettet under de fælles outputindikatorer (1). Procenterne skal således også henvise til dette beregnede samlede antal. For større sager, der omfatter mere end 1 000 støttemodtagere, kan der alternativt indsamles oplysninger baseret på en repræsentativ stikprøve af det samlede antal støttemodtagere indberettet som en outputindikator (1).

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(3)EUT C …
(4)EUT C …
(5) Europa-Parlamentets holdning af 16.1.2019.
(6)https://ec.europa.eu/commission/priorities/deeper-and-fairer-economic-and-monetary-union/european-pillar-social-rights_da.
(7)http://eu-un.europa.eu/eu-response-2030-agenda-sustainable-development-sustainable-european-future/.
(8)https://sustainabledevelopment.un.org/post2015/transformingourworld.
(9)https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/communication-new-modern-multiannual-financial-framework_en.pdf.
(10)https://ec.europa.eu/commission/white-paper-future-europe-reflections-and-scenarios-eu27_da.
(11)https://ec.europa.eu/commission/publications/reflection-paper-harnessing-globalisation_da.
(12)https://ec.europa.eu/commission/publications/reflection-paper-future-eu-finances_da.
(13)Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - En EU-kvalitetsramme for foregribelse af forandringer og omstruktureringer (COM(2013)0882).
(14)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1).
(15)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EUT L 167 af 29.6.2009, s. 26).
(16)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006 (OJ L 347 af 20.12.2013, s. 855).
(17)COM(2018)0297 og SWD(2018)0192.
(18)Kommissionens SWD(2018) 171 final og dets bilag COM(2018) 321 final.
(19)EUT L …
(20)Henvisningen skal ajourføres.
(21)Henvisningen skal ajourføres.
(22)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom ) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(23)Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
(24)Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(25)Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(26)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29)
(27) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(28)Reference to be checked/updated: Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser (EFT L 225 af 12.8.1998, s. 16).
(29) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(30)Forvaltningsmyndighederne skal oprette et system, hvorved individuelle deltageroplysninger registreres og opbevares i elektronisk form. De af medlemsstaterne indførte regler for databehandlingen skal følge bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1), særlig artikel 4, 6 og 9. Data, som indberettes under de indikatorer, der er markeret med *, er personoplysninger i henhold til artikel 4, stk. 1 i forordning (EU) 2016/679. Behandlingen af disse er nødvendig for at overholde den retlige forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige (artikel 6, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2016/679).
(31)Arbejdsløse, erhvervsinaktive, beskæftigede, selvstændige erhvervsdrivende.


Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) ***I
PDF 393kWORD 129k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 16. januar 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) (COM(2018)0382 – C8-0232/2018 – 2018/0206(COD))(1)
P8_TA(2019)0020A8-0461/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning -1 (ny)
(-1)  I henhold til artikel 3 i TEU arbejder Unionen i forbindelse med oprettelsen af et indre marked for en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder samt bekæmpelse af social udstødelse og forskelsbehandling. I henhold til artikel 9 i TEUF skal Unionen ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tage hensyn til de krav, der er knyttet til bl.a. fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  Den 17. november 2017 proklamerede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab den europæiske søjle for sociale rettigheder som svar på sociale udfordringer i Europa. Søjlens tyve hovedprincipper er struktureret omkring tre kategorier: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår social beskyttelse og inklusion. De tyve hovedprincipper under den europæiske søjle for sociale rettigheder bør fungere som ledetråd for foranstaltninger under Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+). Med henblik på at bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder bør ESF+ yde støtte til investeringer i mennesker og systemer på politikområderne beskæftigelse, uddannelse og social inklusion, således at der, jf. artikel 174 i TEUF, støttes op om økonomisk, territorial og social samhørighed.
(1)  Den 17. november 2017 proklamerede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab den europæiske søjle for sociale rettigheder som svar på sociale udfordringer i Europa. Søjlens tyve hovedprincipper er struktureret omkring tre kategorier: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår social beskyttelse og inklusion. De tyve hovedprincipper under den europæiske søjle for sociale rettigheder bør fungere som ledetråd for foranstaltninger under Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+). Med henblik på at bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder bør ESF+ yde støtte til investeringer i mennesker og systemer på politikområderne beskæftigelse, offentlige tjenester, sundhed, uddannelse og social inklusion, således at der, jf. artikel 174 og 175 i TEUF, støttes op om økonomisk, territorial og social samhørighed. Alle aktioner under ESF+ bør respektere Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret) og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og tage hensyn til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap, som Den Europæiske Union og alle dens medlemsstater er parter i.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  På EU-plan tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker til at udpege nationale reformprioriteter og overvåge deres gennemførelse. Medlemsstaterne udvikler deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier bør fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten og/eller Unionen. De forventes også at sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde, således at der skabes størst mulig merværdi af den finansielle bistand, som Union yder inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion og InvestEU, i det omfang det er relevant.
(2)  På EU-plan tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker til at udpege nationale reformprioriteter og overvåge deres gennemførelse. Medlemsstaterne udvikler deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier bør udvikles sammen med nationale, regionale og lokale myndigheder, indeholde et kønsaspekt og fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten og/eller Unionen. De forventes også at sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde, således at der skabes størst mulig merværdi af den finansielle bistand, som Union yder inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion og InvestEU, i det omfang det er relevant.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  Rådet af [...] vedtog reviderede retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker for at bringe teksten i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på at øge Europas konkurrencedygtighed og gøre Europa til et bedre sted at investere, skabe arbejdspladser og fremme social samhørighed. Med henblik på at sikre fuld overensstemmelse mellem ESF+ og målsætningerne for disse retningslinjer, navnlig for så vidt angår beskæftigelse, uddannelse samt bekæmpelse af social udstødelse, fattigdom og forskelsbehandling, bør der via ESF+ ydes støtte til medlemsstaterne under hensyntagen til de relevante integrerede retningslinjer og de relevante landespecifikke henstillinger, der vedtages i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4, i TEUF, og hvis det er relevant, under hensyntagen, på nationalt plan, til de nationale reformprogrammer, der er underbygget af nationale strategier. ESF+ bør også bidrage til relevante aspekter af gennemførelsen af vigtige EU-initiativer og aktiviteter, navnlig dagsordenen for færdigheder i Europa og det europæiske uddannelsesområde, relevante rådshenstillinger og andre initiativer som for eksempel ungdomsgarantien, initiativet vedrørende opkvalificeringsforløb og initiativet vedrørende integration af langtidsledige.
(3)  Retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker vedtaget af Rådet i overensstemmelse med artikel 148, stk. 2, i TEUF nemlig: fremme af efterspørgslen efter arbejdskraft; styrkelse af udbuddet af arbejdskraft; adgang til beskæftigelse, færdigheder og kompetencer; fremme af velfungerende arbejdsmarkeder og en effektiv social dialog samt fremme af lige muligheder for alle, fremme af social inklusion og bekæmpelse af fattigdom, herunder forbedrede offentlige tjenester inden for sundhed og andre sektorer, sammen med brede økonomiske retningslinjer vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF udgør en del af de integrerede retningslinjer, som understøtter Europa 2020-strategien. Rådet af [...] vedtog reviderede retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker for at bringe dem i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på at stimulere jobskabelse og fremme social samhørighed og dermed øge Europas konkurrencedygtighed og gøre Unionen til et bedre sted at investere. Med henblik på at sikre fuld overensstemmelse mellem ESF+ og målsætningerne for retningslinjerne for beskæftigelsespolitikkerne bør medlemsstaterne programmere støtte under ESF+, der er relevant for dem, under hensyntagen til disse retningslinjer samt relevante landespecifikke henstillinger, der vedtages i overensstemmelse med artikel 148, stk. 4, og artikel 121, stk. 2, i TEUF, og på nationalt plan de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af de nationale reformprogrammer, der er underbygget af nationale strategier. ESF+ bør også bidrage til relevante aspekter af gennemførelsen af vigtige EU-initiativer og aktiviteter, navnlig dagsordenen for færdigheder i Europa og det europæiske uddannelsesområde, ungdomsgarantien og andre relevante rådshenstillinger og andre initiativer som for eksempel Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte, initiativet vedrørende opkvalificeringsforløb, initiativet vedrørende integration af langtidsledige, en kvalitetsramme for praktikophold og lærlingeuddannelser og handlingsplanen om integration af tredjelandsstatsborgere.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Den 20. juni 2017 bakkede Rådet op om Unionens svar på FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling — en bæredygtig europæisk fremtid. Rådet understregede betydningen af at opnå en bæredygtig udvikling på tværs af de tre dimensioner (den økonomiske, den sociale og den miljømæssige) på en afbalanceret og integreret måde. Det er afgørende, at bæredygtig udvikling integreres i alle Unionens interne og eksterne politikområder, og at Unionen er ambitiøs i de politikker, som den anvender til at tackle globale udfordringer. Rådet glædede sig over Kommissionens meddelelse "Næste skridt til en bæredygtig europæisk fremtid" af 22. november 2016, der er et første skridt i retning af at integrere de bæredygtige udviklingsmål og anvende bæredygtig udvikling som et centralt vejledende princip i alle EU's politikker, herunder gennem sine finansieringsinstrumenter.
(4)  Den 20. juni 2017 bakkede Rådet op om Unionens svar på FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling - en bæredygtig europæisk fremtid. Rådet understregede betydningen af at opnå en bæredygtig udvikling på tværs af de tre dimensioner (den økonomiske, den sociale og den miljømæssige) på en afbalanceret og integreret måde. Det er afgørende, at bæredygtig udvikling integreres i alle Unionens interne og eksterne politikområder, og at Unionen er ambitiøs i de politikker, som den anvender til at tackle globale udfordringer. Rådet glædede sig over Kommissionens meddelelse "Næste skridt til en bæredygtig europæisk fremtid" af 22. november 2016, der er et første skridt i retning af at integrere de bæredygtige udviklingsmål og anvende bæredygtig udvikling som et centralt vejledende princip i alle Unionens politikker, herunder gennem sine finansieringsinstrumenter. ESF+ bør bidrage til at gennemføre målene for bæredygtig udvikling gennem bl.a. udryddelse af ekstreme former for fattigdom (mål nr. 1), inklusiv uddannelse af høj kvalitet (mål nr. 4), fremme af ligestilling mellem kønnene (mål nr. 5), fremme af vedvarende, inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændig beskæftigelse for alle (mål nr. 8) og reduktion af ulighed (mål nr. 10).
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 4 a (ny)
(4a)  Unionen og dens medlemsstater bør under hensyntagen til den europæiske socialpagt, der blev undertegnet i Torino den 18. oktober 1961, som en del af deres mål have at fremme beskæftigelse, bedre leve- og arbejdsforhold med henblik på at sikre et varigt højt beskæftigelsesniveau og bekæmpe udstødelse i overensstemmelse med artikel 151 i TEUF.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 4 b (ny)
(4b)  Det europæiske samfund står fortsat over for en række sociale udfordringer. Mere end 100 millioner borgere er truet af fattigdom og social udstødelse, ungdomsarbejdsløsheden er stadig mere end dobbelt så høj som den generelle arbejdsløshed, og der er behov for bedre integration af tredjelandsstatsborgere. Disse udfordringer bringer ikke blot de direkte berørte borgeres velfærd i fare, men lægger også økonomisk og socialt pres på hele det europæiske samfund.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Unionen står over for strukturelle udfordringer som følge af den økonomiske globalisering, forvaltningen af migrationsstrømme og den øgede sikkerhedstrussel, overgangen til ren energi, teknologiske ændringer og en stadig mere aldrende arbejdsstyrke samt den mangel på færdigheder og arbejdskraft i en række sektorer og regioner, som navnlig SMV'erne oplever. Under hensyntagen til de ændrede realiteter på arbejdsmarkedet bør Unionen forberede sig på de nuværende og fremtidige udfordringer ved at investere i relevante færdigheder, gøre væksten mere inklusiv og forbedre beskæftigelsespolitikker og sociale politikker, herunder med hensyn til arbejdskraftens bevægelighed.
(5)  Unionen står over for strukturelle udfordringer som følge af den økonomiske globalisering, social ulighed, forvaltningen af migrationsstrømme og de tilknyttede integrationsudfordringer, en retfærdig overgang til ren energi, teknologiske ændringer, demografisk nedgang, arbejdsløshed generelt og ungdomsarbejdsløshed og et stadig mere aldrende samfund og tilsvarende arbejdsstyrke samt stigende mangel på færdigheder og arbejdskraft i en række sektorer og regioner, som navnlig SMV'erne oplever. Under hensyntagen til de ændrede realiteter på arbejdsmarkedet bør Unionen forberede sig på de nuværende og fremtidige udfordringer ved at investere i relevante færdigheder, uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring, gøre væksten mere inklusiv og forbedre kompetencer og viden, beskæftigelsespolitikker og sociale politikker, herunder med henblik på at sikre arbejdskraftens bevægelighed og imødegå uligheder på sundhedsområdet mellem medlemsstaterne og internt i medlemsstaterne.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Den indsatsramme, som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Asyl- og Migrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for integreret grænseforvaltning (FIG) fungerer under, er fastsat ved forordning (EU) nr. [...], ved hvilken de politiske målsætninger og reglerne for EU-fonde, der gennemføres under delt forvaltning, vedrørende programmering, overvågning, evaluering, forvaltning og kontrol også er fastsat. Det er derfor nødvendigt at specificere de generelle målsætninger for ESF+ og fastsætte specifikke bestemmelser vedrørende den type af aktiviteter, der kan finansieres via ESF+.
(6)  Den indsatsramme, som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Asyl- og Migrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for integreret grænseforvaltning (FIG) fungerer under, er fastsat ved forordning (EU) nr. [...], ved hvilken de politiske målsætninger og reglerne for EU-fonde, der gennemføres under delt forvaltning, vedrørende programmering, overvågning, evaluering, forvaltning og kontrol også er fastsat. Det er derfor nødvendigt at specificere de generelle målsætninger for ESF+ og samordningen med andre fonde og fastsætte specifikke bestemmelser vedrørende den type af aktiviteter, der kan finansieres via ESF+.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Der er ved forordning (EU, Euratom) nr. [den nye finansforordning] (i det følgende benævnt "finansforordningen") fastsat regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier. Med henblik på at sikre sammenhæng i gennemførelsen af EU-finansieringsprogrammerne finder finansforordningen anvendelse på foranstaltninger, der skal gennemføres under direkte eller indirekte forvaltning under ESF+.
(7)  Der er ved forordning (EU, Euratom) nr. [den nye finansforordning] (i det følgende benævnt "finansforordningen") fastsat regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier og synergier mellem finansielle instrumenter. Med henblik på at sikre sammenhæng i gennemførelsen af EU-finansieringsprogrammerne finder finansforordningen anvendelse på foranstaltninger, der skal gennemføres under direkte eller indirekte forvaltning under ESF+. Denne forordning bør specificere de operationelle målsætninger og fastsætte særlige bestemmelser om de støtteberettigede foranstaltninger, der kan finansieres af ESF+ under direkte og indirekte forvaltning.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at opfylde foranstaltningernes specifikke målsætninger og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for ikkeoverholdelse. For så vidt angår tilskud bør det overvejes at anvende faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger, jf. finansforordningens artikel 125, stk. 1. For at gennemføre foranstaltninger i forbindelse med den socioøkonomiske integration af tredjelandsstatsborgere og i overensstemmelse med artikel 88 i forordningen om fælles bestemmelser kan Kommissionen foretage refusion til medlemsstater, der anvender forenklede omkostningsmodeller, herunder faste beløb.
(8)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at opfylde foranstaltningernes specifikke målsætninger og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for ikkeoverholdelse. For så vidt angår tilskud bør det overvejes at anvende faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger, jf. finansforordningens artikel 125, stk. 1. For at gennemføre foranstaltninger i forbindelse med den socioøkonomiske inklusion af tredjelandsstatsborgere og i overensstemmelse med artikel 88 i forordningen om fælles bestemmelser kan Kommissionen foretage refusion til medlemsstater, der anvender forenklede omkostningsmodeller, herunder faste beløb.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  Med henblik på at strømline og forenkle rammevilkårene for finansiering og skabe yderligere muligheder for synergier via integrerede finansieringstilgange bør de foranstaltninger, der blev støttet via Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede ("FEAD"), via det europæiske program for beskæftigelse og social innovation samt EU-handlingsprogrammet for sundhed, integreres i én ESF+. ESF+ bør derfor omfatte tre indsatsområder: ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed. Dette forventes også at bidrage til at reducere den administrative byrde, der er forbundet med forvaltningen af forskellige fonde, navnlig for medlemsstaterne, samtidig med at der fastholdes enklere regler for enklere operationer som for eksempel uddeling af fødevarer og/eller elementær materiel bistand.
(9)  Med henblik på at strømline og forenkle rammevilkårene for finansiering og skabe yderligere muligheder for synergier via integrerede finansieringstilgange bør de foranstaltninger, der blev støttet via Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede ("FEAD"), via det europæiske program for beskæftigelse og social innovation samt EU-handlingsprogrammet for sundhed, integreres i én ESF+. ESF+ bør derfor omfatte tre indsatsområder: ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed under direkte og indirekte forvaltning. Dette forventes også at bidrage til at reducere den administrative byrde, der er forbundet med forvaltningen af forskellige fonde, navnlig for medlemsstaterne og modtagerne, samtidig med at der fastholdes enklere regler for enklere operationer som for eksempel uddeling af fødevarer og/eller elementær materiel bistand.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  I lyset af dette mere omfattende anvendelsesområde for ESF+ bør der sørges for, at målene om at øge effektiviteten af arbejdsmarkederne og fremme adgang til beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre adgangen til og kvaliteten af uddannelse samt fremme social inklusion og sundhed og reducere fattigdom ikke kun gennemføres under delt forvaltning, men også under direkte og indirekte forvaltning i forbindelse med indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed for så vidt angår nødvendige tiltag på EU-plan.
(10)  Unionen bør bidrage til medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker ved at fremme samarbejdet og supplere deres indsats. I lyset af dette mere omfattende anvendelsesområde for ESF+ bør der sørges for, at målene om at øge effektiviteten af inklusive, åbne og retfærdige arbejdsmarkeder for alle køn og fremme adgang til beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre adgangen til og kvaliteten af uddannelse, bistå reintegration i uddannelsessystemet og fremme livslang uddannelse samt fremme social inklusion og sundhed og udrydde fattigdom fortsat vil blive gennemført primært under delt forvaltning og, hvor det er relevant, vil blive suppleret under direkte og indirekte forvaltning i forbindelse med indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed for så vidt angår nødvendige tiltag på EU-plan.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  Integrationen af EU-handlingsprogrammet for sundhed i ESF+ vil også skabe synergier mellem udviklingen og afprøvningen af initiativer og politikker, der har til formål at øge effektiviteten, modstandsdygtigheden og bæredygtigheden af sundhedssystemerne, og som er udviklet via ESF+-programmets indsatsområde vedrørende sundhed, og gennemførelsen i medlemsstaterne ved hjælp af de værktøjer, der er tilvejebragt via de øvrige indsatsområder under ESF+-forordningen.
(11)  Integrationen af EU-handlingsprogrammet for sundhed i ESF+ vil også skabe synergier mellem udviklingen og afprøvningen af initiativer og politikker, der har til formål at øge effektiviteten, tilgængeligheden, modstandsdygtigheden og bæredygtigheden af de sundhedssystemer, der er udviklet via ESF+-programmets indsatsområde vedrørende sundhed, og gennemførelsen heraf i medlemsstaterne på nationalt, regionalt og lokalt plan ved hjælp af de værktøjer, der er tilvejebragt via de øvrige indsatsområder under ESF+-forordningen.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  Der fastsættes ved denne forordning en finansieringsramme for ESF+. Dele af denne finansieringsramme bør anvendes til foranstaltninger, der skal gennemføres under direkte og indirekte forvaltning på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed.
(12)  Der fastsættes ved denne forordning en finansieringsramme for ESF+. Den bør specificere bevillingerne til aktiviteter, der skal gennemføres under delt forvaltning, og bevillingerne til foranstaltninger, der skal gennemføres under direkte og indirekte forvaltning.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  Der bør med ESF+ stræbes mod at fremme beskæftigelse via aktive interventioner, der gør det muligt at (re)integrere navnlig unge, langtidsledige og erhvervsinaktive på arbejdsmarkedet, og via fremme af selvstændig virksomhed og den sociale økonomi. Der bør med ESF+ stræbes mod at forbedre måden, arbejdsmarkedet fungerer på, ved at støtte modernisering af arbejdsmarkedsinstitutioner, som for eksempel offentlige arbejdsformidlinger, for at øge deres kapacitet til at yde intensiveret målrettet rådgivning og vejledning under jobsøgning og overgang til beskæftigelse samt til at øge arbejdstagernes mobilitet. ESF+ bør fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet via foranstaltninger med henblik på at sikre en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, adgang til børnepasning m.m. Der bør med ESF+ stræbes mod et sundt og veltilpasset arbejdsmiljø med henblik på at håndtere sundhedsrisici i forbindelse med arbejdsformer under forandring samt den aldrende arbejdsstyrkes behov.
(13)  Der bør med ESF+ i tæt samarbejde med medlemsstaterne stræbes mod at fremme beskæftigelse via aktive interventioner, der gør det muligt at integrere og reintegrere navnlig unge, langtidsledige, omsorgspersoner, erhvervsinaktive og ugunstigt stillede grupper på arbejdsmarkedet, og via fremme af selvstændig virksomhed, iværksætteri og den sociale økonomi. Der bør med ESF+ stræbes mod at forbedre beskæftigelsespolitikker og måden, arbejdsmarkedet fungerer på, ved at støtte modernisering af arbejdsmarkedsinstitutioner, for eksempel de offentlige arbejdsformidlinger, for at øge deres kapacitet til at yde intensiveret målrettet rådgivning og, hvor det er passende, individualiseret vejledning under jobsøgning med særlig opmærksomhed over for ugunstigt stillede grupper, til at fremme arbejdstagernes mobilitet og til at levere deres tjenester på en ikkediskriminerende måde. ESF+ bør fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet via foranstaltninger med henblik på at sikre en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, let adgang til økonomisk overkommelig eller gratis børnepasning af høj kvalitet, ældrepleje og andre plejetjenester eller støtte af god kvalitet m.m. Der bør med ESF+ stræbes mod et sikkert, sundt og veltilpasset arbejdsmiljø med henblik på at håndtere sundhedsrisici i forbindelse med såvel arbejde som arbejdsformer under forandring samt den aldrende arbejdsstyrkes behov. ESF+ bør også støtte foranstaltninger, som har til formål at fremme unges overgang fra uddannelse til beskæftigelse.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 13 a (ny)
(13a)  Med henblik på at støtte og fremme det eksisterende potentiale for jobskabelse i den sociale økonomi bør ESF+ bidrage til en bedre integration af socialøkonomiske virksomheder i de nationale handlingsplaner for beskæftigelse og social innovation samt i de nationale reformprogrammer. Definitionen af en socialøkonomisk virksomhed bør følge definitionerne i medlemsstaternes lovgivning om den sociale økonomi samt i Rådets konklusioner af 7. december 2015 om "Fremme af den sociale økonomi som en central drivkraft for den økonomiske og sociale udvikling i Europa".
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  ESF+ bør yde støtte til at forbedre kvaliteten, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne med henblik på at gøre det lettere at tilegne sig nøglekompetencer, navnlig digitale færdigheder, som alle mennesker har brug for med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab. ESF+ bør bidrage til fremgang inden for uddannelse og overgang til beskæftigelse, støtte livslang læring og beskæftigelsesegnethed og bidrage til konkurrencedygtighed og samfundsmæssig og økonomisk innovation ved at støtte skalerbare og bæredygtige initiativer på disse områder. Dette kan for eksempel opnås gennem arbejdsbaseret læring og lærlingeuddannelser, vejledning livet igennem, prognoser for efterspurgte færdigheder i samarbejde med erhvervslivet, opdateret uddannelsesmateriale, prognoser for og sporing af færdiguddannede, uddannelse af undervisere, validering af læringsresultater og anerkendelse af kvalifikationer.
(14)  Eftersom ESF+ er det vigtigste EU-instrument til fremme af beskæftigelse, færdigheder og social inklusion, er det vigtigt, at det også er i stand til at bidrage til social, økonomisk og territorial samhørighed overalt i Unionen. Med henblik herpå bør ESF+ yde støtte til at forbedre kvaliteten, den ikkediskriminerende karakter, tilgængeligheden, inklusionen, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne med henblik på at gøre det lettere at tilegne sig nøglekompetencer, navnlig sprogfærdigheder, iværksættermæssige og digitale færdigheder, herunder databeskyttelses- og informationsstyringsfærdigheder, som alle mennesker har brug for med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab. For så vidt angår langtidsledige og personer med en socialt udsat baggrund bør der rettes særlig opmærksomhed mod dem. ESF+ bør bidrage til fremgang inden for uddannelse og overgang til beskæftigelse og reintegration i beskæftigelse, støtte livslang læring og beskæftigelsesegnethed for alle samt bidrage til inklusion, konkurrencedygtighed, reduktion af horisontal og vertikal segregation og samfundsmæssig og økonomisk innovation ved at støtte skalerbare og bæredygtige initiativer på disse områder. Dette kan for eksempel opnås gennem investeringer i erhvervsuddannelser, arbejdsbaseret læring og lærlingeuddannelser, navnlig med fokus på det lovende tosporede uddannelsessystem, der kombinerer undervisning og arbejdserfaring, vejledning livet igennem, prognoser for efterspurgte færdigheder i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, opdateret uddannelsesmateriale, prognoser for og sporing af færdiguddannede, uddannelse af undervisere, støtte til formel og ikke-formel læring, validering af læringsresultater og anerkendelse af kvalifikationer. ESF+ bør desuden fremme mindretals adgang til lærerfaget med det formål at sikre en bedre integration af marginaliserede samfund såsom romaer, mindretal og migranter.
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 14 a (ny)
(14a)  ESF + bør støtte foranstaltninger i medlemsstaternes nationale planer med henblik på at udrydde energifattigdom og fremme energieffektivitet i bygninger blandt sårbare husstande, herunder dem, der er berørt af energifattigdom, og, hvor det er relevant, socialt boligbyggeri, i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse "Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed" og i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (XX/XX) om styring af energiunionen og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (XX/XX) om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet.
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 14 b (ny)
(14b)  Tildelingen af midler fra ESF+ til medlemsstaterne bør fremover gøres betinget af dokumentation for effektiv deltagelse i projekter, der i forbindelse med ungdomsgarantien vedrører indførelse eller styrkelse af det tosporede system, der kombinerer undervisning og erhvervserfaring.
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  Støtte via ESF+ bør anvendes til at fremme lige adgang for alle, navnlig ugunstigt stillede grupper, til inklusiv, ikkeopdelt uddannelse af høj kvalitet, fra førskoleundervisning og børnepasning over almen uddannelse og erhvervsuddannelse til videregående uddannelser og voksenuddannelse, således at der skabes kontakt mellem uddannelsessektorerne med henblik på forebyggelse af skolefrafald, forbedring af sundhedskompetencer, styrkelse af forbindelserne med ikkeformel og uformel læring samt fremme af læringsmobilitet for alle. Synergier med Erasmusprogrammet, navnlig med henblik på at lette ugunstigt stillede lærendes deltagelse i læringsmobilitet, bør støttes i denne sammenhæng.
(15)  Støtte via ESF+ bør anvendes til at fremme lige adgang for alle, navnlig ugunstigt stillede grupper, til inklusiv, ikkeopdelt uddannelse af høj kvalitet, fra førskoleundervisning og børnepasning med særlig opmærksomhed på børn med en ugunstig social baggrund såsom børn i institutioner og børn, der oplever hjemløshed, over almen uddannelse og erhvervsuddannelse til videregående uddannelser og reintegration i uddannelsessystemet og voksenuddannelse, således at fattigdom ikke går videre mellem generationer, og så der skabes kontakt mellem uddannelsessektorerne med henblik på begrænsning og forebyggelse af skolefrafald og social udstødelse, forbedring af sundhedskompetencer, styrkelse af forbindelserne med ikkeformel og uformel læring samt fremme af læringsmobilitet for alle. Disse former for uformel læring bør ikke erstatte adgangen til almindelig undervisning, navnlig førskoleundervisning og undervisning på primærtrinnet. Der bør i denne forbindelse sikres synergier, komplementaritet og politikkohærens med Erasmusprogrammet for effektivt at kunne nå ud til og forberede ugunstigt stillede lærende på mobilitetserfaringer i udlandet og øge deres deltagelse i grænseoverskridende læringsmobilitet.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 15 a (ny)
(15a)   Støtte under investeringsprioriteten "lokaludvikling styret af lokalsamfundet" bidrager til alle de målsætninger, der er fastlagt i denne forordning. ESF+-støttede lokaludviklingsstrategier styret af lokalsamfundet bør være inklusive i forhold til dårligt stillede personer, der er til stede i området, både hvad angår den lokale aktionsgruppes styring og med hensyn til strategiens indhold. ESF bør være i stand til at støtte lokaludviklingsstrategier, som styres af lokalsamfundet, i by- og landområder samt integrerede territoriale investeringer (ITI).
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 15 b (ny)
(15b)  Merværdien af Unionens samhørighedspolitik ligger navnlig i den stedbaserede territoriale dimension, forvaltningen på flere niveauer, den flerårige planlægning og de fælles og målbare mål, den integrerede udviklingsstrategi og konvergensen i retning af europæiske standarder for administrativ kapacitet.
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 15 c (ny)
(15c)  Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre, at ligestilling mellem kønnene og integrering af kønsaspektet er et bindende princip i alle programmeringsfaser fra udformningen af de operationelle programmers prioriteter til gennemførelsen, overvågningen og evalueringen, og at de vigtigste foranstaltninger til integrering af kønsaspektet modtager støtte.
Ændring 25
Forslag til forordning
Betragtning 15 d (ny)
(15d)   ESF+ bør støtte uddannelsesmæssige ordninger, der giver voksne med et lavt færdighedsniveau mulighed for at erhverve et minimum af læsefærdigheder, talforståelse og digitale kompetencer i overensstemmelse med Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne1a.
__________________
1a EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1.
Ændring 26
Forslag til forordning
Betragtning 16
(16)  ESF+ bør fremme fleksible opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for alle, navnlig med hensyn til digitale færdigheder og centrale støtteteknologier, for at udstyre folk med færdigheder, der er tilpasset digitaliseringen, teknologiske ændringer, innovation og social og økonomisk forandring, for at lette karriereskift og mobilitet og for at støtte især lavtuddannede voksne og/eller voksne med ringe kvalifikationer i overensstemmelse med dagsordenen for færdigheder i Europa.
(16)  ESF+ bør fremme fleksible opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for alle under hensyntagen til de udfordringer, som forskellige udsatte grupper står over for, navnlig med hensyn til iværksættermæssige og digitale færdigheder og centrale støtteteknologier, for at udstyre folk og lokalsamfund med færdigheder, kompetencer og viden, der er tilpasset digitaliseringen, teknologiske ændringer, innovation og social og økonomisk forandring, såsom dem, som følger af overgangen til en lavemissionsøkonomi, for at lette overgangen fra uddannelse til beskæftigelse samt mobilitet og for at støtte især lavtuddannede, personer med handicap og/eller voksne med ringe kvalifikationer i overensstemmelse med dagsordenen for færdigheder i Europa og samordnet med og som supplement til programmet for det digitale Europa.
Ændring 27
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  Det bør ved hjælp af synergier med Horisont Europa-programmet sikres, at ESF+ kan udbrede og opskalere innovative læseplaner, der støttes af Horisont Europa, for at udstyre mennesker med de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige til fremtidens job.
(17)  Det bør ved hjælp af synergier med Horisont Europa-programmet sikres, at ESF+ kan udbrede og opskalere innovative læseplaner, der støttes af Horisont Europa, for at udstyre mennesker med de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for deres personlige og faglige udvikling og til fremtidens job, og adressere nuværende og fremtidige samfundsmæssige udfordringer. Kommissionen bør sikre synergier mellem indsatsområdet sundhed og Horisont Europa-programmet for at fremme de resultater, som er opnået inden for beskyttelse af sundhed og forebyggelse af sygdomme.
Ændring 28
Forslag til forordning
Betragtning 17 a (ny)
(17a)   Synergier med programmet for rettigheder og værdier bør sikre, at ESF+ kan mainstreame og opskalere tiltag til forebyggelse og bekæmpelse af forskelsbehandling, racisme, fremmedhad, antisemitisme, islamofobi og andre former for intolerance, samt målrette specifikke foranstaltninger til at forebygge had, opdeling og stigmatisering, herunder mobning, chikane og intolerant behandling.
Ændring 29
Forslag til forordning
Betragtning 17 b (ny)
(17b)   De synergier, der blev skabt ved hjælp af det europæiske territoriale samarbejde på regionalt plan og på tværs af grænserne, har også skabt samarbejdsprojekter til forbedring af beskæftigelsen, inklusion af de mest sårbare befolkningsgrupper, afhjælpning af de demografiske udfordringer samt forbedring af sundheds- og uddannelsesområdet, ikke blot i Unionen, men også i førtiltrædelseslande og nabolande, hvor EU-samarbejde udgør en merværdi. ESF+ bør forbedre finansieringen af denne type projekter og sikre videnoverførsel mellem denne type projekter og lovgivningsprocessen med henblik på at forbedre den europæiske lovgivningsramme og delingen af god praksis mellem de forskellige områder i Unionen.
Ændring 30
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  ESF+ bør støtte medlemsstaterne i deres indsats for at bekæmpe fattigdom med henblik på at bryde den negative sociale arv, fremme social inklusion ved at sikre lige muligheder for alle, bekæmpe forskelsbehandling og imødegå uligheder på sundhedsområdet. Dette indebærer mobilisering af en række politikker målrettet mod de mest ugunstigt stillede mennesker uanset alder, herunder børn, marginaliserede samfund, som for eksempel romaer, og arbejdende fattige. ESF+ bør fremme aktiv inklusion af mennesker, der befinder sig langt væk fra arbejdsmarkedet, for at sikre deres socioøkonomiske integration. ESF+ bør også anvendes til at fremme rettidig og lige adgang til økonomisk overkommelige og bæredygtige tjenester af høj kvalitet, som for eksempel sundheds- og langtidspleje, navnlig familie- og lokalsamfundsbaserede plejetjenester. ESF+ bør bidrage til moderniseringen af sociale beskyttelsessystemer for navnlig at fremme adgangen hertil.
(18)  ESF+ bør støtte medlemsstaterne i deres indsats på alle forvaltningsniveauer, herunder regionalt og lokalt plan, for at udrydde fattigdom, herunder energifattigdom som omhandlet i de nyligt vedtagne regler om styringen af energiunionen [forordningens nummer indsættes, når den er vedtaget], med henblik på at bryde den negative sociale arv, fremme social inklusion ved at sikre lige muligheder for alle, nedbringe barrierer og bekæmpe forskelsbehandling og imødegå uligheder på social- og sundhedsområdet. Dette indebærer, men er også begrænset til mobilisering af en række proaktive og reaktive politikker og strategier målrettet mod de mest ugunstigt stillede mennesker uanset alder, herunder børn, marginaliserede samfund, som for eksempel romaer, handicappede, hjemløse, tredjelandsstatsborgere, herunder migranter, og arbejdende fattige. ESF+ bør fremme aktiv inklusion af mennesker, der befinder sig langt væk fra arbejdsmarkedet, for at sikre deres socioøkonomiske integration, herunder gennem målrettet støtte til den sociale økonomi. Medlemsstaterne bør fremme ESF+-foranstaltninger, som supplerer nationale foranstaltninger på linje med Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet1a, herunder foranstaltninger vedrørende passende indkomststøtte. ESF+ bør også anvendes til at fremme rettidig og lige adgang til økonomisk overkommelige og bæredygtige tjenester af høj kvalitet, for eksempel personfokuseret sundhedspleje, anden hermed forbunden pleje og langtidspleje, navnlig familie- og lokalsamfundsbaserede plejetjenester og tjenester, som styrer adgangen til passende sociale eller økonomisk overkommelige boliger. Dette omfatter sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse som led i den primære sundhedspleje. ESF+ bør bidrage til moderniseringen af socialsikringsinstitutioner og offentlige beskæftigelsestjenester samt sociale beskyttelsessystemer for navnlig at fremme adgangen hertil, inklusion og effektivitet med hensyn til at reagere på de skiftende realiteter på arbejdsmarkedet. ESF bør også tage fat på fattigdom i landdistrikterne, som skyldes de særlige ulemper i landdistrikterne såsom en ugunstig demografisk situation, et svagt arbejdsmarked, begrænset adgang til eller lavere kvalitet af uddannelsestjenester, mangel på sundhedspleje og sociale ydelser.
______________
1a Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet (EUT L 307 af 18.11.2008, s. 11).
Ændring 31
Forslag til forordning
Betragtning 19
(19)  ESF+ bør bidrage til at reducere fattigdom ved at støtte nationale ordninger, der har til formål at afhjælpe fødevaremæssige og materielle afsavn, og fremme social integration af mennesker, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, og de socialt dårligst stillede. Med henblik på at mindst 4 % af midlerne fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, anvendes til støtte til de socialt dårligst stillede på EU-plan, bør medlemsstaterne tildele mindst 2 % af deres nationale midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til bekæmpelse af de former for ekstrem fattigdom, der har den største betydning for social udstødelse, som for eksempel hjemløshed, børnefattigdom og fødevaremæssige afsavn. På grund af operationernes art og typen af slutmodtagere er det nødvendigt at anvende enklere regler for støtte til afhjælpning af materielle afsavn hos de socialt dårligst stillede.
(19)  ESF+ bør bidrage til at udrydde fattigdom ved at støtte nationale ordninger, der har til formål at afhjælpe fødevaremæssige og materielle afsavn, og fremme social integration af mennesker, der oplever eller er truet af fattigdom eller social udstødelse, og de socialt dårligst stillede. Medlemsstaterne bør tildele mindst 3 % af deres nationale midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til bekæmpelse af de former for ekstrem fattigdom, der har den største betydning for social udstødelse, som for eksempel hjemløshed, børnefattigdom, fattigdom i alderdommen og fødevaremæssige afsavn. På grund af operationernes art og typen af slutmodtagere er det nødvendigt at anvende så enkle regler som muligt for støtte til afhjælpning af materielle afsavn hos de socialt dårligst stillede.
Ændring 32
Forslag til forordning
Betragtning 19 a (ny)
(19a)   ESF+ bør stræbe efter at bekæmpe fattigdom blandt ældre kvinder i hele Unionen under hensyntagen til, at den kønsbestemte forskel i pension, der er på 40%, udgør en alvorlig risiko for en forværring af fattigdommen blandt ældre kvinder, navnlig kvinder, der lever uden en partner, for at følge op på de tilsagn, der blev givet i Rådets konklusioner fra 2015 om "Lige indkomstmuligheder for kvinder og mænd: Udligning af den kønsbestemte forskel i pension"1a. Fattigdommen blandt ældre kvinder bliver også forstærket af de voksende udgifter til egenbetaling af sundhedspleje og medicin, som skal dækkes af de ældre patienter, navnlig kvinder, der har tilbragt en større andel af deres livsforløb med helbredsproblemer end mænd - for størstedelens vedkommende på grund af en længere forventet levetid.
_________________
1a http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-9302-2015-INIT/en/pdf.
Ændring 33
Forslag til forordning
Betragtning 19 b (ny)
(19b)  For at bekæmpe fattigdom og forbedre social inklusion bør ESF+ tilskynde til, at specialiserede NGO'er og organisationer bestående af personer, der lever i fattigdom, deltager aktivt i forbindelse med både udarbejdelsen og gennemførelsen af de særlige programmer.
Ændring 34
Forslag til forordning
Betragtning 20
(20)  I lyset af det vedvarende behov for en større indsats for at adressere forvaltningen af migrantstrømmene i Unionen som helhed og for at sikre sammenhængende, omfattende og konsekvent støtte til solidaritet og ansvarsdeling, bør der via ESF+ ydes støtte til fremme af socioøkonomisk integration af statsborgere fra tredjelande for at supplere de aktioner, der finansieres via Asyl- og Migrationsfonden.
(20)  I lyset af det vedvarende behov for en større indsats for at adressere forvaltningen af migrantstrømmene i Unionen som helhed og for at sikre sammenhængende, omfattende og konsekvent støtte til solidaritet og rimelig ansvarsdeling bør der via ESF+ ydes støtte til fremme af socioøkonomisk integration af statsborgere fra tredjelande, herunder migranter, hvilket kan omfatte initiativer på lokalt plan, for at supplere de aktioner, der finansieres via Asyl- og Migrationsfonden, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de fonde, som kan have en positiv indvirkning på integrationen af tredjelandsstatsborgere.
Ændring 35
Forslag til forordning
Betragtning 20 a (ny)
(20a)   De myndigheder i medlemsstaterne, som er ansvarlige for planlægningen og gennemførelsen af ESF+, bør koordinere med de myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget til at forvalte interventioner inden for rammerne af Asyl- og Migrationsfonden, med henblik på at fremme integrationen af tredjelandsstatsborgere på alle niveauer bedst muligt gennem strategier, der hovedsageligt gennemføres af lokale og regionale myndigheder og ikkestatslige organisationer, og ved hjælp af de mest hensigtsmæssige foranstaltninger, der er skræddersyet til de særlige forhold, der gør sig gældende for tredjelandsstatsborgere. Integrationsforanstaltningerne bør fokusere på tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat, eller, hvor det er relevant, er ved at opnå lovligt ophold i en medlemsstat, herunder personer, der er omfattet af international beskyttelse.
Ændring 36
Forslag til forordning
Betragtning 21
(21)  ESF+ bør støtte politiske reformer og systemreformer inden for beskæftigelse, social inklusion, sundheds- og langtidspleje og uddannelse. For at styrke tilpasningen til det europæiske semester bør medlemsstaterne tildele et passende beløb af deres midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til at gennemføre relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med strukturelle udfordringer, der bør håndteres ved hjælp af flerårige investeringer, der falder inden for anvendelsesområdet for ESF+. Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre sammenhæng, koordinering og komplementaritet mellem på den ene side det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, og indsatsområdet sundhed og på den anden side reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer og det tekniske støtteinstrument. Navnlig bør Kommissionen og medlemsstaten i alle faser af processen sikre en effektiv koordination for at sikre konsistens, sammenhæng, komplementaritet og synergi mellem finansieringskilderne, herunder teknisk bistand.
(21)  ESF+ bør støtte politiske reformer og systemreformer inden for beskæftigelse, social inklusion, udryddelse af fattigdom, sundheds- og langtidspleje og uddannelse. For at styrke tilpasningen til det europæiske semester bør medlemsstaterne tildele et passende beløb af deres midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til at gennemføre relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med strukturelle udfordringer, der bør håndteres ved hjælp af flerårige investeringer, der falder inden for anvendelsesområdet for ESF+. Kommissionen og medlemsstaterne bør inddrage lokale og regionale myndigheder for at sikre sammenhæng, koordinering og komplementaritet mellem på den ene side det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, og indsatsområdet sundhed og på den anden side reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer og det tekniske støtteinstrument. Navnlig bør Kommissionen og medlemsstaten i alle faser af processen sikre en effektiv koordination for at sikre konsistens, sammenhæng, komplementaritet og synergi mellem finansieringskilderne, herunder teknisk bistand, under hensyntagen til de principper og rettigheder, der er fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder, den sociale resultattavle under det europæiske semester, ILO's dagsorden for anstændigt arbejde og de særlige regionale forhold, hvorved der bidrages til Unionens mål som fastsat i artikel 174 i TEUF for så vidt angår styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed.
Ændring 37
Forslag til forordning
Betragtning 21 a (ny)
(21a)  I betragtning af forskellene i udviklingsniveauet i regionerne og de forskellige sociale virkeligheder på tværs af Unionen bør ESF+ være tilstrækkelig fleksibel til at tage hensyn til de særlige regionale og territoriale forhold.
Ændring 38
Forslag til forordning
Betragtning 22
(22)  For at sikre, at Europas sociale dimension, jf. den europæiske søjle for sociale rettigheder, styrkes på behørig vis, og at et minimumsbeløb af midlerne målrettes mod dem, der har de største behov, bør medlemsstaterne tildele mindst 25 % af deres nationale ESF+-midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til at skabe social inklusion.
(22)  For at sikre, at Europas sociale dimension, jf. den europæiske søjle for sociale rettigheder, styrkes på behørig vis, og at et minimumsbeløb af midlerne målrettes mod dem, der har de største behov, bør medlemsstaterne tildele mindst 27% af deres nationale ESF+-midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til at skabe social inklusion og udrydde fattigdom. Denne procentdel bør supplere de nationale midler, der er afsat til bekæmpelse af ekstrem fattigdom.
Ændring 39
Forslag til forordning
Betragtning 22 a (ny)
(22a)  Alle medlemsstater har ratificeret FN-konventionen om barnets rettigheder (UNCRC), som udgør standarden for fremme og beskyttelse af barnets rettigheder. Fremme af barnets rettigheder er et udtrykkeligt mål for Unionens politikker (artikel 3 i Lissabontraktaten), og chartret om grundlæggende rettigheder kræver, at barnets tarv skal komme i første række i alle EU-foranstaltninger. Unionen og medlemsstaterne bør gøre hensigtsmæssig brug af ESF+ til at bryde den sociale arv for børn, der lever i fattigdom og social udstødelse, som defineret i Kommissionens henstilling fra 2013 om investering i børn. ESF+ bør støtte foranstaltninger, som fremmer effektive interventioner, der bidrager til at realisere børns rettigheder.
Ændring 40
Forslag til forordning
Betragtning 22 b (ny)
(22b)  I lyset af det vedvarende høje niveau af børnefattigdom og social udstødelse i Unionen (26,4 % i 2017) og den europæiske søjle for sociale rettigheder, som fastslår, at børn har ret til at blive beskyttet mod fattigdom, og at ugunstigt stillede børn har ret til specifikke foranstaltninger til at forbedre lige muligheder, bør medlemsstaterne tildele mindst 5 % af ESF+-ressourcerne under delt forvaltning til den europæiske børnegarantiordning for at bidrage til børns lige adgang til gratis sundhedspleje, gratis uddannelse, anstændige boligforhold og forsvarlig ernæring til udryddelse af børnefattigdom og social udstødelse. Tidlige investeringer i børn giver et betydeligt afkast for de pågældende børn og samfundet som helhed og er afgørende for at bryde den sociale arv i de tidlige år. Støtte til udvikling af børns færdigheder og kvalifikationer giver dem mulighed for at udvikle deres fulde potentiale, giver dem det bedste uddannelses- og sundhedsmæssige resultat og hjælper dem med at blive aktive medlemmer af samfundet og øge deres muligheder på arbejdsmarkedet.
Ændring 41
Forslag til forordning
Betragtning 23
(23)  I lyset af vedvarende høje niveauer af ungdomsarbejdsløshed og erhvervsinaktivitet, der navnlig vedrører unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, i en række medlemsstater og regioner er det nødvendigt at de pågældende medlemsstater fortsat investerer tilstrækkelige midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, i foranstaltninger, der har til formål at fremme ungdomsbeskæftigelsen, herunder via gennemførelse af ungdomsgarantiordninger. På grundlag af de foranstaltninger, der blev støttet via ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i programmeringsperioden 2014-2020, og som var målrettet enkeltpersoner, bør medlemsstaterne yderligere fremme reintegrationsforløb på beskæftigelses- og uddannelsesområdet samt opsøgende foranstaltninger rettet mod unge ved, hvis det er relevant, at prioritere langtidsledige, erhvervsinaktive og ugunstigt stillede unge, blandt andet gennem ungdomsarbejde. Medlemsstaterne bør også investere i foranstaltninger, der har til formål at lette overgangen fra skole til arbejde samt reformere og tilpasse arbejdsformidlingerne, således at de kan yde skræddersyet støtte til unge. Berørte medlemsstater bør derfor tildele mindst 10 % af deres nationale midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til støtte af unges beskæftigelsesegnethed.
(23)  I lyset af vedvarende høje niveauer af ungdomsarbejdsløshed og erhvervsinaktivitet, der navnlig vedrører unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), niveauer, der endda er højere for socialt udsatte unge, i en række medlemsstater og regioner er det nødvendigt, at medlemsstaterne fortsat investerer tilstrækkelige midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, i foranstaltninger, der har til formål at fremme ungdomsbeskæftigelsen, navnlig via gennemførelse af ungdomsgarantiordninger. På grundlag af de foranstaltninger, der blev støttet via ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i programmeringsperioden 2014-2020, og som var målrettet enkeltpersoner, bør medlemsstaterne yderligere fremme reintegrationsforløb af høj kvalitet på beskæftigelses- og uddannelsesområdet samt effektive opsøgende foranstaltninger rettet mod unge ved, hvis det er relevant, at prioritere langtidsledige, erhvervsinaktive og ugunstigt stillede unge, de unge, som det er sværest at nå, og unge i sårbare situationer blandt andet gennem ungdomsarbejde. Medlemsstaterne bør også investere i foranstaltninger, der har til formål at lette overgangen fra skole til arbejde samt reformere og tilpasse arbejdsformidlingerne, således at de kan yde skræddersyet støtte til unge og levere deres tjeneste uden nogen form for forskelsbehandling. Medlemsstaterne bør afsætte mindst 3 % af deres nationale midler fra ESF+- indsatsområdet til at støtte politikker inden for unges beskæftigelsesegnethed, videreuddannelse, beskæftigelse af høj kvalitet, lærlingeuddannelser og praktikophold. Medlemsstater med en NEET-andel over EU-gennemsnittet eller over 15 % bør afsætte mindst 15 % af deres nationale midler under ESF+ til at støtte politikker på dette område på det rette territoriale niveau.
Ændring 42
Forslag til forordning
Betragtning 23 a (ny)
(23a)  De subregionale skævheder vokser, også i mere velstående regioner, hvor der findes fattigdomslommer.
Ændring 43
Forslag til forordning
Betragtning 23 b (ny)
(23b)   Eftersom anvendelsesområdet for ESF+ er blevet udvidet, bør de ekstra opgaver kombineres med et øget budget for at opfylde programmets mål. Der er behov for yderligere finansiering for at bekæmpe arbejdsløshed, navnlig ungdomsarbejdsløshed, og fattigdom samt til støtte af faglig udvikling og uddannelse, navnlig i den digitale arbejdsplads, i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder.
Ændring 44
Forslag til forordning
Betragtning 23 c (ny)
(23c)  Eures bør styrkes langvarigt, navnlig gennem en omfattende udvidelse af internetplatformen og aktiv inddragelse af medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør udnytte denne allerede eksisterende model mere effektivt og opslå alle ledige stillinger i medlemsstaterne i Eures-systemet.
Ændring 45
Forslag til forordning
Betragtning 24
(24)  Medlemsstaterne bør sikre koordinering og komplementaritet mellem de tiltag, der støttes via disse fonde.
(24)  Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre koordinering og komplementaritet og udnytte synergier mellem de tiltag, der støttes via ESF+ og andre af Unionens programmer og instrumenter såsom Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, Den Europæiske Regionaludviklingsfond, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, Erasmus, Asyl- og Migrationsfonden, Horisont Europa, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, programmet for et digitalt Europa, InvestEU, Et Kreativt Europa og Det Europæiske Solidaritetskorps.
Ændring 46
Forslag til forordning
Betragtning 25
(25)  I overensstemmelse med artikel 349 i TEUF og artikel 2 i protokol nr. 6 til tiltrædelsestraktaten af 1994 er regionerne i den yderste periferi og de nordlige tyndtbefolkede regioner berettiget til specifikke foranstaltninger i henhold til fælles politikker og EU-programmer. Disse regioner kræver på grund af de vedvarende begrænsninger, de må leve med, specifik støtte.
(25)  I overensstemmelse med artikel 349 og artikel 174 i TEUF og artikel 2 i protokol nr. 6 til tiltrædelsestraktaten af 1994 er regionerne i den yderste periferi, de nordlige tyndtbefolkede regioner og øer berettiget til specifikke foranstaltninger i henhold til fælles politikker og EU-programmer. Disse regioner har på grund af alvorlige og permanente naturbetingede ulemper behov for specifik støtte
Ændring 47
Forslag til forordning
Betragtning 25 a (ny)
(25a)  I overensstemmelse med artikel 174 i TEUF bør medlemsstaterne og Kommissionen sikre, at ESF+ bidrager til udviklingen og gennemførelsen af specifikke politikker til afhjælpning af de begrænsninger og vanskeligheder, som regioner, der lider af alvorlige demografiske ulemper af permanent art, såsom affolkede regioner og tyndt befolkede regioner, oplever.
Ændring 48
Forslag til forordning
Betragtning 26
(26)  En effektiv og virkningsfuld gennemførelse af de foranstaltninger, der støttes via ESF+, forudsætter god forvaltningsskik og partnerskab mellem alle aktører på de relevante territoriale niveauer og de socioøkonomiske aktører, navnlig arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. Det er derfor af afgørende betydning, at medlemsstaterne tilskynder arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet til at deltage i gennemførelsen af ESF+ under delt forvaltning.
(26)  En effektiv og virkningsfuld gennemførelse af de foranstaltninger, der støttes via ESF+, forudsætter god forvaltningsskik og partnerskab mellem EU-institutionerne og lokale, regionale og nationale myndigheder og de socioøkonomiske aktører, navnlig arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. Det er derfor af afgørende betydning, at medlemsstaterne i samarbejde med lokale og regionale myndigheder sikrer en meningsfuld deltagelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, ligestillingsorganer, nationale menneskerettighedsinstitutioner og andre relevante eller repræsentative organisationer i programmeringen og gennemførelsen ESF+ fra opstilling af prioriteter for operationelle programmer til gennemførelse, overvågning og evaluering af resultater og virkninger i overensstemmelse med den europæiske adfærdskodeks for partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde, der er fastlagt ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/20141a. Med henblik på at sikre ikkeforskelsbehandling og lige muligheder bør ligestillingsorganer og nationale menneskerettighedsinstitutioner også inddrages i alle faser.
____________
1a Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 af 7. januar 2014 om den europæiske adfærdskodeks for partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde (EUT L 74 af 14.3.2014, s. 1).
Ændring 49
Forslag til forordning
Betragtning 26 a (ny)
(26a)  God forvaltning og partnerskab mellem forvaltningsmyndigheder og partnere kræver effektiv og produktiv brug af kapacitetsopbygning for interessenter, som medlemsstaterne bør tildele en passende del af deres ESF+-ressourcer til. Eftersom investeringer i institutionel kapacitet og i effektiv offentlig forvaltning og effektive offentlige tjenester på nationalt, regionalt og lokalt plan med henblik på reformer, bedre regulering og god forvaltning ikke længere indgår som et operationelt mål for ESF+ under delt forvaltning, men er blevet medtaget i støtteprogrammet for strukturprogrammer, er det nødvendigt, at Kommissionen og medlemsstaterne sikrer effektiv samordning mellem de to instrumenter.
Ændring 50
Forslag til forordning
Betragtning 27
(27)  Det er vigtigt, at der ydes støtte til social innovation, for at politikkerne bedre kan reagere på social forandring, og for at tilskynde til og støtte innovative løsninger. Blandt andet er afprøvning og evaluering af innovative løsninger, inden de indføres i stor skala, afgørende for at forbedre politikkernes effektivitet, hvilket dermed gør specifik støtte fra ESF+ berettiget.
(27)  Det er vigtigt, at der ydes støtte til social innovation og social økonomi, herunder på lokalt plan, for at politikkerne bedre kan reagere på social forandring, og for at tilskynde til og støtte innovative løsninger. Blandt andet er afprøvning og evaluering af innovative løsninger, inden de indføres i stor skala, afgørende for at forbedre politikkernes effektivitet, hvilket dermed gør specifik støtte fra ESF+ berettiget.
Ændring 51
Forslag til forordning
Betragtning 27 a (ny)
(27a)  Med henblik på fuldt ud at indfri det potentiale, som er knyttet til tværsektorielt samarbejde, og forbedre synergierne og samhørigheden med andre politikområder og nå de generelle mål bør ESF+ støtte innovative foranstaltninger, der anvender sport, fysisk aktivitet og kultur til at fremme social inklusion, bekæmpe ungdomsarbejdsløshed, navnlig for ugunstigt stillede grupper, forbedre social inklusion af marginaliserede grupper og fremme sundhed og sygdomsforebyggelse.
Ændring 52
Forslag til forordning
Betragtning 28
(28)  Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at ESF+ bidrager til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i overensstemmelse med artikel 8 i TEUF for at sikre ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd på alle områder, herunder deltagelse på arbejdsmarkedet, arbejds- og ansættelsesvilkår og karrieremuligheder. De bør også sikre, at ESF+ fremmer lige muligheder for alle, uden forskelsbehandling, i overensstemmelse med artikel 10 i TEUF og fremmer inklusion i samfundet af personer med handicap på samme grundlag som andre og bidrager til gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Der bør tages hensyn til disse principper i alle dimensioner og i alle faser af udarbejdelsen, overvågningen, gennemførelsen og evalueringen af programmer på rettidig og sammenhængende vis, samtidig med at det sikres, at der træffes specifikke foranstaltninger med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene og lige muligheder. ESF+ bør også fremme overgangen fra institutionel pleje til pleje i familien og i nærmiljøet, navnlig for dem, som er udsat for flere former for forskelsbehandling. ESF+ bør ikke støtte aktioner, der bidrager til segregation eller til social udstødelse. Ved forordning (EU) nr. [den kommende forordning om fælles bestemmelser] fastsættes det, at reglerne om udgifters støtteberettigelse afgøres på nationalt niveau, dog med visse undtagelser, for hvilke det er nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser med hensyn til det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning.
(28)  Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at ESF+ bidrager til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i overensstemmelse med artikel 8 i TEUF for at sikre ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd på alle områder, herunder deltagelse på arbejdsmarkedet, arbejds- og ansættelsesvilkår og karrieremuligheder. Der bør tages hensyn til kønsaspektet i alle programmer, der gennemføres, gennem deres udarbejdelse, gennemførelse, overvågning og evaluering. Desuden bør ESF+ navnlig overholde artikel 21 i chartret, ifølge hvilken enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering er forbudt. Desuden bør enhver forskelsbehandling på grund af kønskarakteristika eller kønsidentitet og på grund af nationalitet forbydes. Medlemsstaterne og Kommissionen bør også sikre, at ESF+ fremmer inklusion i samfundet af personer med handicap på samme grundlag som andre og bidrager til gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap med hensyn til bl.a. uddannelse, arbejde, beskæftigelse og universel tilgængelighed. Der bør tages hensyn til disse principper i alle dimensioner og i alle faser af udarbejdelsen, overvågningen, gennemførelsen og evalueringen af programmer på rettidig og sammenhængende vis, samtidig med at det sikres, at der træffes specifikke foranstaltninger med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene og lige muligheder. ESF+ bør også fremme overgangen fra institutionel pleje til pleje i familien og i nærmiljøet, navnlig for dem, som er udsat for flere og tværgående former for forskelsbehandling. ESF+ bør ikke støtte aktioner, der bidrager til segregation eller til social udstødelse. Forordning (EU) nr. [den kommende forordning om fælles bestemmelser] fastsætter, at reglerne om udgifters støtteberettigelse skal være i overensstemmelse med chartret og afgøres på nationalt niveau, dog med visse undtagelser, for hvilke det er nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser med hensyn til det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning.
Ændring 53
Forslag til forordning
Betragtning 28 a (ny)
(28a)  Anvendelsen af regionale indikatorer bør overvejes for at gøre det muligt at tage bedre højde for subregionale forskelle.
Ændring 54
Forslag til forordning
Betragtning 28 b (ny)
(28b)   ESF+ bør støtte sprogstudier for at fremme fælles forståelse og opbygge et inklusivt samfund, bl.a. ved at medlemsstaterne i højere grad anvender "værktøjskassen til sproglig støtte til flygtninge", som er udviklet af Europarådet .
Ændring 55
Forslag til forordning
Betragtning 29
(29)  Med henblik på at reducere den administrative byrde i forbindelse med indsamling af data bør medlemsstaterne, hvis sådanne data er tilgængelige i registre, tillade forvaltningsmyndighederne at indsamle data fra registre.
(29)  Med henblik på at reducere den administrative byrde i forbindelse med indsamling af data bør medlemsstaterne, hvis sådanne data, om muligt opdelt efter køn, er tilgængelige i registre, tillade forvaltningsmyndighederne at indsamle data fra registre under respekt for beskyttelsen af personoplysninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/6791a. Det er tilrådeligt at tilskynde til fortsat elektronisk overførsel af data, da det bidrager til at reducere den administrative byrde.
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
Ændring 56
Forslag til forordning
Betragtning 31
(31)  Et socialt eksperiment er et afprøvningsprojekt i lille skala, der gør det muligt at samle dokumentation om gennemførligheden af sociale innovationer. Det bør være muligt at forfølge idéer, der er gennemførlige, i større skala eller i andre sammenhænge med finansiel støtte fra ESF+ og andre kilder.
(31)  Et socialt eksperiment er et afprøvningsprojekt i lille skala, der gør det muligt at samle dokumentation om gennemførligheden af sociale innovationer. Det bør være muligt, og det bør tilskyndes, at ideer afprøves på lokalt plan, og at de idéer, der er gennemførlige, forfølges i større skala eller - hvor det er relevant - overføres til andre sammenhænge i forskellige regioner eller medlemsstater med finansiel støtte fra ESF+ eller kombineret med andre kilder.
Ændring 57
Forslag til forordning
Betragtning 32
(32)  ESF+-forordningen indeholder bestemmelser med henblik på at opnå fri bevægelighed for arbejdstagere på et ikkediskriminerende grundlag ved at sikre, at medlemsstaternes centrale arbejdsformidlinger arbejder tæt sammen med hinanden og med Kommissionen. Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet bør bidrage til, at arbejdsmarkederne fungerer bedre ved at lette arbejdstagernes mobilitet på tværs af grænserne, og til større gennemsigtighed af oplysninger vedrørende arbejdsmarkederne. Anvendelsesområdet for ESF+ omfatter også udvikling og støtte af målrettede mobilitetsordninger med henblik på at besætte ledige stillinger, hvor der er blevet konstateret mangler på arbejdsmarkedet.
(32)  ESF+-forordningen indeholder bestemmelser med henblik på at opnå fri bevægelighed for arbejdstagere på et ikkediskriminerende grundlag ved at sikre et tæt samarbejde mellem medlemsstaternes offentlige arbejdsformidlinger, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter. Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet bør, med inddragelse af arbejdsmarkedets parter, bidrage til, at arbejdsmarkederne fungerer bedre ved at lette arbejdstagernes mobilitet på tværs af grænserne, og til større gennemsigtighed af oplysninger vedrørende arbejdsmarkederne. Anvendelsesområdet for ESF+ omfatter også udvikling og støtte af målrettede mobilitetsordninger med henblik på at besætte ledige stillinger, hvor der er blevet konstateret mangler på arbejdsmarkedet. ESF+ omfatter grænseoverskridende partnerskaber mellem regionale offentlige arbejdsformidlinger og arbejdsmarkedets parter og deres aktiviteter for at fremme mobilitet samt gennemsigtighed og integration af grænseoverskridende arbejdsmarkeder gennem information, rådgivning og arbejdsformidling. De spiller i mange grænseregioner en vigtig rolle i udviklingen af et ægte europæisk arbejdsmarked.
Ændring 58
Forslag til forordning
Betragtning 33
(33)  Manglende adgang til finansiering for mikrovirksomheder, den sociale økonomi og sociale virksomheder er en af de største hindringer for skabelse af virksomheder, navnlig blandt de mennesker, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. ESF+-forordningen indeholder bestemmelser med henblik på at skabe et markedsøkosystem med det formål at øge mængden af og adgangen til finansiering for sociale virksomheder og for at opfylde behovene hos dem, der har mest brug for det, navnlig arbejdsløse, kvinder og sårbare personer, der ønsker at starte eller udvikle en mikrovirksomhed. Denne målsætning vil også blive adresseret ved hjælp af finansielle instrumenter og budgetgaranti under InvestEU-fondens komponent for sociale investeringer og færdighedspolitik.
(33)  Manglende adgang til finansiering for mikrovirksomheder, den sociale økonomi og socialøkonomiske virksomheder er en af de største hindringer for skabelse af virksomheder, navnlig blandt de mennesker, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. ESF+-forordningen indeholder bestemmelser med henblik på at skabe et markedsøkosystem med det formål at øge mængden af og adgangen til finansiering og støttetjenester for socialøkonomiske virksomheder, herunder inden for den kulturelle og kreative sektor, og for at opfylde behovene hos dem, der har mest brug for det, navnlig arbejdsløse, kvinder og ugunstigt stillede grupper, der ønsker at starte eller udvikle en mikrovirksomhed. Denne målsætning vil også blive adresseret ved hjælp af finansielle instrumenter og budgetgaranti under InvestEU-fondens komponent for sociale investeringer og færdighedspolitik.
Ændring 59
Forslag til forordning
Betragtning 33 a (ny)
(33a)  Kommissionen bør lancere et "europæisk socialøkonomisk mærke" for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder, der bør være baseret på klare kriterier og have til formål at fremhæve de særlige kendetegn ved disse foretagender og deres sociale virkninger, øge deres synlighed, lette adgangen til finansiering og det indre marked for de virksomheder, der ønsker at udvide aktivitetsområdet nationalt eller til andre medlemsstater, samtidig med at forskellige retlige former i sektoren og medlemsstaterne respekteres.
Ændring 60
Forslag til forordning
Betragtning 34
(34)  Aktører på det sociale investeringsmarked, herunder filantropiske aktører, kan spille en vigtig rolle i opfyldelsen af flere ESF+-målsætninger, da de tilbyder finansiering samt innovative og supplerende tilgange til at bekæmpe social udstødelse og fattigdom, reducere arbejdsløshed og bidrage til FN's mål for bæredygtig udvikling. Derfor bør filantropiske aktører som for eksempel stiftelser og donorer, i det omfang, det er relevant, involveres i ESF+-foranstaltninger, navnlig dem, der er rettet mod udvikling af markedsøkosystemet for sociale investeringer.
(34)  Aktører på det sociale investeringsmarked, herunder filantropiske aktører, kan spille en vigtig rolle i opfyldelsen af flere ESF+-målsætninger, da de tilbyder finansiering samt innovative og supplerende tilgange til at bekæmpe social udstødelse og fattigdom, reducere arbejdsløshed og bidrage til FN's mål for bæredygtig udvikling. Derfor bør filantropiske aktører som for eksempel stiftelser og donorer i det omfang, det er relevant, og så længe de ikke har en politisk eller social dagsorden, der er i modstrid med Unionens idealer, involveres i ESF+-foranstaltninger, navnlig dem, der er rettet mod udvikling af markedsøkosystemet for sociale investeringer.
Ændring 61
Forslag til forordning
Betragtning 34 a (ny)
(34a)  Tværnationalt samarbejde har betydelig merværdi og bør derfor støttes af alle medlemsstaterne undtagen i behørigt begrundede tilfælde under hensyn til proportionalitetsprincippet. Det er også nødvendigt at styrke Kommissionens rolle i forbindelse med at lette erfaringsudveksling og koordinere gennemførelsen af relevante initiativer.
Ændring 62
Forslag til forordning
Betragtning 35 a (ny)
(35a)   Kommissionen bør øge medlemsstaternes og underrepræsenterede organisationers deltagelse i ESF+ ved at begrænse hindringerne for deltagelse til et minimum, herunder den administrative byrde, der er forbundet med at ansøge om og modtage finansiering.
Ændring 63
Forslag til forordning
Betragtning 35 b (ny)
(35b)   Et af Unionens hovedmål er at styrke sundhedssystemerne ved at yde støtte til digital omstilling i sundhedssvæsenet og inden for patientbehandling gennem udvikling af et bæredygtigt sundhedsinformationssystem samt ved at yde støtte til nationale reformprocesser, der sikrer mere effektive, tilgængelige og modstandsdygtige sundhedssystemer.
Ændring 64
Forslag til forordning
Betragtning 36
(36)  At holde mennesker sunde og aktive længere og sætte dem i stand til at spille en aktiv rolle i forvaltningen af deres sundhed vil have positive virkninger på sundhed, uligheder på sundhedsområdet, livskvalitet, produktivitet, konkurrencedygtighed og inklusion, samtidig med at presset på de nationale budgetter lettes. Kommissionen har forpligtet sig til at hjælpe medlemsstaterne til at nå deres mål for bæredygtig udvikling, navnlig bæredygtigt udviklingsmål 3:"Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper"17.
(36)  En vedvarende indsats er påkrævet for at opfylde de krav, der er anført i artikel 168 i TEUF. At holde alle mennesker sunde og aktive uden forskelsbehandling og sætte dem i stand til at spille en aktiv rolle i forvaltningen af deres sundhed vil have positive virkninger på sundhed, uligheder på sundhedsområdet, livskvalitet, produktivitet, konkurrencedygtighed og inklusion, samtidig med at presset på de nationale budgetter lettes. Støtte til og anerkendelse af innovation, herunder social innovation, som har indvirkning på sundheden, bidrager til at løfte udfordringen med bæredygtighed i sundhedssektoren i forbindelse med håndtering af de udfordringer, der er forbundet med den demografiske udvikling. Desuden er foranstaltninger til begrænsning af uligheder på sundhedsområdet af stor betydning for opnåelsen af "inklusiv vækst". Kommissionen har forpligtet sig til at hjælpe medlemsstaterne til at nå deres mål for bæredygtig udvikling, navnlig bæredygtigt udviklingsmål 3:"Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper"17.
_________________
_________________
17 COM(2016)0739.
17 COM(2016)0739.
Ændring 65
Forslag til forordning
Betragtning 36 a (ny)
(36a)  Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO's definition er sundhed en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse. For at kunne forbedre befolkningens sundhed i Unionen er det vigtigt ikke kun at fokusere på fysisk sundhed og social velfærd. Ifølge WHO er mentale sundhedsproblemer årsag til næsten 40 % af antallet af år levet med funktionsnedsættelse. Mentale sundhedsproblemer er ligeledes omfattende, langvarige og en kilde til forskelsbehandling, og de bidrager i betydelig grad til uligheder på sundhedsområdet. Endvidere påvirker den økonomiske krise faktorer, der er bestemmende for mental sundhed, da de beskyttende faktorer svækkes, og risikofaktorerne øges.
Ændring 66
Forslag til forordning
Betragtning 37
(37)  Dokumentation bør sammen med de fælles værdier og principper i EU's sundhedssystemer, som omhandlet i Rådets konklusioner af 2. juni 2006, støtte beslutningstagningsprocesserne med hensyn til planlægning og forvaltning af innovative, effektive og modstandsdygtige sundhedssystemer og fremme værktøjer til at sikre universel adgang til sundhedspleje af høj kvalitet og frivillig gennemførelse af bedste praksis i større skala.
(37)  Dokumentation bør sammen med de fælles værdier og principper i Unionens sundhedssystemer, som omhandlet i Rådets konklusioner af 2. juni 2006, støtte beslutningstagningsprocesserne med hensyn til planlægning og forvaltning af innovative, effektive og modstandsdygtige sundhedssystemer og fremme værktøjer til at sikre universel adgang til personfokuseret sundhedspleje og relateret pleje af høj kvalitet og frivillig gennemførelse af bedste praksis i større skala. Dette omfatter sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse som led i den primære sundhedspleje.
Ændring 67
Forslag til forordning
Betragtning 37 a (ny)
(37a)  De tidligere programmer for Unionens indsats inden for folkesundhed (2003-2008) og inden for sundhed (2008-2013 og 2014-2020), som blev vedtaget ved henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1786/2002/EF1a og nr. 1350/2007/EF1b og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 282/20141c ("de tidligere sundhedsprogrammer"), er blevet vurderet positivt, idet de har ført til en betydelig udvikling og forbedring på adskillige områder. Sundhedsdelen af ESF+ bør bygge på resultaterne af de tidligere sundhedsprogrammer.
____________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1786/2002/EF af 23. september 2002 om vedtagelse af et program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008) (EFT L 271 af 9.10.2002, s. 1).
1b Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1350/2007/EF af 23. oktober 2007 om oprettelse af andet EF-handlingsprogram for sundhed (2008-2013) (EUT L 301 af 20.11.2007, s. 3).
1c Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 282/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et tredje EU-handlingsprogram for sundhed (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1350/2007/EF (EUT L 86 af 21.3.2014, s. 1).
Ændring 68
Forslag til forordning
Betragtning 37 b (ny)
(37b)   ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed bør være et redskab til at fremme foranstaltninger på områder, hvor der er en EU-merværdi, der kan påvises ud fra følgende: udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne og mellem regionerne, støtte til netværk for vidensdeling eller gensidig læring, støtte til uddannelse af fagfolk i sundhedssektoren, håndtering af grænseoverskridende trusler for at mindske de hermed forbundne risici og afbøde deres konsekvenser, håndtering af visse problemstillinger vedrørende det indre marked, hvor Unionen har vidtgående legitimitet til at sikre løsninger af høj kvalitet i medlemsstaterne, frigørelse af innovationspotentialet inden for sundhed, foranstaltninger, der kan føre til indførelse af et benchmarkingsystem, således at der gives mulighed for at træffe beslutninger på et kvalificeret grundlag på EU-plan, forbedring af effektiviteten ved at undgå spild af ressourcer som følge af overlapninger samt optimeret anvendelse af de finansielle ressourcer.
Ændring 69
Forslag til forordning
Betragtning 38
(38)  Der bør via ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed bidrages til sygdomsforebyggelse gennem hele livet for EU-borgerne og til fremme af sundhed ved at håndtere sundhedsrisikofaktorer som for eksempel tobaksrygning og passiv rygning, alkoholmisbrug, forbrug af ulovlige stoffer og narkotikarelaterede helbredsskader, usunde kostvaner og fysisk inaktivitet og skabe gunstige miljøer for en sund livsstil for at supplere medlemsstaternes tiltag i overensstemmelse med de relevante strategier. Der bør via ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed udbredes effektive forebyggelsesmodeller, innovative teknologier og nye forretningsmodeller og -løsninger for at bidrage til innovative, effektive og bæredygtige sundhedssystemer i medlemsstaterne og lette adgangen til bedre og sikrere sundhedspleje for europæiske borgere.
(38)  Der bør via ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed bidrages til sygdomsforebyggelse, tidlig diagnosticering gennem hele livet for befolkningen i Unionen, og til fremme af sundhed ved at håndtere sundhedsrisikofaktorer som for eksempel tobaksrygning, rygning og passiv rygning, alkoholmisbrug, miljørelaterede risikofaktorer, forbrug af ulovlige stoffer og narkotikarelaterede helbredsskader, fedme og usunde kostvaner, der også hænger sammen med fattigdom og fysisk inaktivitet, og skabe gunstige miljøer for en sund livsstil, større bevidsthed om risikofaktorer i offentligheden, veltilrettelagte tiltag på folkesundhedsområdet med henblik på at begrænse byrderne og virkningerne af infektioner og smitsomme sygdomme, der kan forebygges, herunder gennem vaccinationer, for sundheden generelt gennem hele livet for at supplere medlemsstaternes tiltag i overensstemmelse med de relevante strategier. I den forbindelse bør der rettes en særlig opmærksomhed mod sundhedsuddannelse, da dette hjælper mennesker og samfund med at forbedre deres sundhed, øge deres viden og påvirke deres holdninger. De aktuelle udfordringer på sundhedsområdet kan kun håndteres effektivt gennem samarbejde på EU-plan og løbende EU-tiltag på sundhedsområdet. ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed bør støtte gennemførelsen af den relevante EU-lovgivning, og der bør udbredes effektive forebyggelses- og bevidstgørelsesmodeller, der når ud til alle, innovative teknologier og nye forretningsmodeller og -løsninger for at bidrage til innovative, tilgængelige, effektive og bæredygtige sundhedssystemer i medlemsstaterne og lette adgangen til bedre og sikrere sundhedspleje for befolkningen i Unionen, både i byområder og landdistrikter.
Ændring 70
Forslag til forordning
Betragtning 38 a (ny)
(38a)   For at gennemføre foranstaltningerne under indsatsområdet sundhed bør Kommissionen støtte oprettelsen af en styringskomité for sundhed. Derudover bør Kommissionen foreslå måder og metoder til at bringe de sundhedsrelaterede aktiviteter i overensstemmelse med processen i forbindelse med det europæiske semester, som nu har beføjelser til at anbefale reformer af sundhedssystemer (og faktisk også andre sociale sundhedsdeterminanter) i retning mod bedre adgang til og bæredygtighed af sundheds- og socialsikringsbestemmelser i medlemsstaterne.
Ændring 71
Forslag til forordning
Betragtning 39
(39)  Ikkeoverførbare sygdomme er ansvarlige for over 80 % af tidlig død i Unionen, og effektiv forebyggelse har et væld af grænseoverskridende dimensioner. Sideløbende hermed fremhævede Europa-Parlamentet og Rådet behovet for at minimere de folkesundhedsmæssige konsekvenser af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler som for eksempel overførbare sygdomme og andre biologiske, kemiske, miljømæssige og ukendte trusler ved at støtte opbygningen af beredskab og indsatskapacitet.
(39)  Ikkeoverførbare sygdomme er ansvarlige for over 80 % af tidlig død i Unionen, og effektiv forebyggelse indebærer et væld af tværfaglige foranstaltninger og grænseoverskridende dimensioner. Sideløbende hermed fremhævede Europa-Parlamentet og Rådet behovet for at minimere de folkesundhedsmæssige konsekvenser af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler som for eksempel pludselige og kumulerede miljøemissioner og -forurening, overførbare sygdomme og andre biologiske, kemiske, miljømæssige og ukendte trusler ved at støtte opbygningen af beredskab og indsatskapacitet.
Ændring 72
Forslag til forordning
Betragtning 39 a (ny)
(39a)   Løbende investeringer i innovative lokalt baserede tilgange til håndtering af grænseoverskridende sygdomme, såsom hiv/aids-, tuberkulose- og viral hepatitis-epidemierne, er afgørende, eftersom sygdommenes sociale dimension er en væsentlig faktor, som påvirker muligheden for at håndtere dem som epidemier i Unionen og nabolandene. Et mere ambitiøst politisk lederskab og passende tekniske og økonomiske midler til at sikre en holdbar regional reaktion i kampen mod hiv/aids, tuberkulose og hepatitis i Europa vil bidrage til at nå målene for bæredygtig udvikling inden for disse sygdomme.
Ændring 73
Forslag til forordning
Betragtning 40
(40)  Det har afgørende betydning for sundhedssystemernes effektivitet og borgernes sundhed, at antallet af resistente infektioner og infektioner forårsaget i sundhedsvæsenet reduceres, og at det sikres, at effektive antimikrobielle stoffer er til rådighed.
(40)  Det har afgørende betydning for sundhedssystemernes effektivitet og borgernes sundhed, at antallet af resistente infektioner og infektioner forårsaget i sundhedsvæsenet reduceres, og at det sikres, at effektive antimikrobielle stoffer er til rådighed, idet brugen heraf dog begrænses for at bekæmpe antimikrobiel resistens.
Ændring 74
Forslag til forordning
Betragtning 42
(42)  I betragtning af den specifikke karakter af en række af de målsætninger, der er omfattet af ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed, og af typen af foranstaltninger på dette område, er medlemsstaternes respektive kompetente myndigheder bedst placeret til at gennemføre aktiviteterne i forbindelse hermed. Disse myndigheder, der er udpeget af myndighederne selv, bør derfor betragtes som identificerede modtagere af tilskud med henblik på artikel [195] i [den nye finansforordning], og der bør ydes tilskud til sådanne myndigheder uden forudgående offentliggørelse af indkaldelser af forslag.
(42)  I betragtning af den specifikke karakter af en række af de målsætninger, der er omfattet af ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed, og af typen af foranstaltninger på dette område, er medlemsstaternes respektive kompetente myndigheder bedst placeret til at gennemføre aktiviteterne i forbindelse hermed med aktiv støtte fra civilsamfundet. Disse myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne selv, og desuden civilsamfundsorganisationer i relevant omfang, bør derfor betragtes som identificerede modtagere af tilskud med henblik på artikel [195] i [den nye finansforordning], og der bør ydes tilskud til sådanne myndigheder uden forudgående offentliggørelse af indkaldelser af forslag.
Ændring 75
Forslag til forordning
Betragtning 42 a (ny)
(42a)   Kommissionen bør, for at skabe bedre resultater af programmet med hensyn til at overvåge ineffektivitet og utilstrækkeligheder, gennemføre og bruge program- og foranstaltningsspecifikke overvågningsindikatorer for at sikre, at programmets målsætninger opfyldes.
Ændring 76
Forslag til forordning
Betragtning 42 b (ny)
(42b)   ESF+- programmet bør modarbejde de eksisterende hindringer for civilsamfundets deltagelse, for eksempel ved at forenkle ansøgningsprocedurerne, lempe de finansielle kriterier ved i visse tilfælde at give afkald på medfinansieringsandelen, men også ved at opbygge patienters, deres organisationers og andre interessenters kapacitet gennem uddannelse. Programmet skal også sigte mod at sikre velfungerende civilsamfundsnetværk og -organisationer på EU-plan, som bidrager til at nå programmets målsætninger, herunder organisationer på EU-plan.
Ændring 77
Forslag til forordning
Betragtning 42 c (ny)
(42c)   Gennemførelsen af indsatsområdet sundhed under ESF+ bør være således, at medlemsstaternes ansvar for udformningen af deres sundhedspolitik samt for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet respekteres. De kompetente myndigheder på subnationalt niveau bør inddrages for at sikre en effektiv og varig virkning af Unionens sundhedspolitik ved integration heraf med socialpolitikkerne i praksis, idet de traktatmæssige forpligtelser og medlemsstaternes rolle som den primære samarbejdspartner i Unionens beslutningsproces respekteres.
Ændring 78
Forslag til forordning
Betragtning 44
(44)  EU's sundhedslovgivning har en umiddelbar indvirkning på borgernes liv, på effektiviteten og modstandsdygtigheden af sundhedssystemerne og på, om det indre marked fungerer godt. Den lovgivningsmæssige ramme for lægemidler og medicinsk teknologi (lægemidler, medicinsk udstyr og stoffer af menneskelig oprindelse) samt tobakslovgivningen, patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser og alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler er afgørende for beskyttelsen af sundheden i EU. Forordningen skal — ligesom gennemførelsen og håndhævelsen heraf — holde trit med fremskridtene inden for innovation og forskning og med samfundsmæssige ændringer på dette område, samtidig med at målsætningerne på sundhedsområdet opfyldes. Det er derfor nødvendigt løbende at udvikle det nødvendige evidensgrundlag for gennemførelsen af lovgivning af en sådan videnskabelig karakter.
(44)  Unionens sundhedslovgivning har en umiddelbar indvirkning på borgernes liv, på effektiviteten og modstandsdygtigheden af sundhedssystemerne og på, om det indre marked fungerer godt. Den lovgivningsmæssige ramme for lægemidler og medicinsk teknologi (lægemidler, medicinsk udstyr og stoffer af menneskelig oprindelse) samt tobakslovgivningen, patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser og alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler er afgørende for beskyttelsen af sundheden i Unionen. Derudover har mange andre EU-retsakter væsentlig indvirkning på sundheden, f.eks. lovgivningen om fødevarer og mærkning af fødevarer, luftforurening, hormonforstyrrende stoffer og pesticider. I visse tilfælde er der ikke en klar forståelse af de kumulerede virkninger af miljømæssige risikofaktorer, hvilket potentielt kan give anledning til uacceptable trusler mod borgernes sundhed.
Ændring 79
Forslag til forordning
Betragtning 44 a (ny)
(44a)   Lovgivning, som har indvirkning på sundheden, bør ligesom gennemførelsen og håndhævelsen heraf holde trit med fremskridtene inden for innovation og forskning og med de samfundsmæssige ændringer på dette område og samtidig bygge på forsigtighedsprincippet som fastsat i traktaterne. Det er derfor nødvendigt løbende at udvikle det evidensgrundlag, der er nødvendigt for gennemførelsen af lovgivning af en så videnskabelig art, for at sikre, at der er mulighed for uafhængig kontrol, og derned genskabe offentlighedens tillid til EU-processerne, og fordi formidlingen af denne dokumentation i sagens natur er i offentlighedens interesse, bør der sikres det højest mulige niveau af gennemsigtighed.
Ændring 80
Forslag til forordning
Betragtning 44 b (ny)
(44b)   Udfordringerne på sundhedsområdet kan ikke tackles af sundhedssektoren alene, eftersom sundhed er betinget af mange forskellige faktorer uden for dette område. Derfor er sundhed i alle politikker, som det fremgår af Maastricht- og Amsterdamtraktaten, afgørende for Unionens evne til at håndtere fremtidige udfordringer. Det at gøre andre sektorer bevidste om de sundhedsmæssige konsekvenser af deres afgørelser og sikre, at sundhed inddrages i deres politikker, er dog en af de største udfordringer for den europæiske sundhedssektor på nuværende tidspunkt. Det kan konstateres, at der er gjort store fremskridt på sundhedsområdet i form af politikker inden for områder som uddannelse, trafik, ernæring, landbrug, beskæftigelse og planlægning. Et eksempel herpå er hjertesundhed, hvor der er opnået betydelige forbedringer ved hjælp af ændringer i politikker og lovgivning vedrørende fødevarekvalitet, øget fysisk aktivitet og nedsat rygning.
Ændring 81
Forslag til forordning
Betragtning 46
(46)  For at understrege betydningen af at håndtere klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil denne forordning bidrage til at integrere klimaindsatsen i Unionens politikker og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af støtte til klimamål. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen og revurderet som led i midtvejsevalueringen.
(46)  For at understrege betydningen af at håndtere klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil denne forordning bidrage til at integrere klimaindsatsen i Unionens politikker og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af støtte til klimamål i FFR-perioden 2021-2027, og et årligt mål på 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen og revurderet som led i midtvejsevalueringen.
Ændring 82
Forslag til forordning
Betragtning 47
(47)  I henhold til artikel [94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU19 kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (i det følgende benævnt "OLT'er"), modtage finansiering under overholdelse af reglerne og målsætningerne for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som de relevante OLT'er hører under.
(47)  I henhold til artikel [94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU19] kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (i det følgende benævnt "OLT'er"), modtage finansiering under overholdelse af reglerne og målsætningerne for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som de relevante OLT'er hører under. Programmet vil skulle tage hensyn til de særlige begrænsninger, som personer og enheder i disse territorier lever med, for at sikre dem effektiv adgang til ovennævnte indsatsområder.
__________________
__________________
19 Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") ( EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
19 Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") ( EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
Ændring 83
Forslag til forordning
Betragtning 48
(48)  Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.
(48)  Under forudsætning af overholdelse af alle de relevante regler og forskrifter kan tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.
Ændring 84
Forslag til forordning
Betragtning 50 a (ny)
(50a)   Det er vigtigt at sikre en forsvarlig og retfærdig økonomisk forvaltning af fonden for at sikre, at den anvendes så klart, effektivt og brugervenligt som muligt, samtidig med at retssikkerheden og adgangen til den for alle deltagere sikres. Da ESF+-aktiviteter udføres under delt forvaltning, bør medlemsstaterne ikke tilføje yderligere regler eller ændre reglerne, som de er, da det ville komplicere anvendelsen af midlerne for modtageren og føre til en forsinkelse i betalingen af fakturaer.
Ændring 85
Forslag til forordning
Betragtning 51
(51)  Målet for denne forordning, nemlig at øge effektiviteten af arbejdsmarkederne og fremme adgangen til beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre adgangen til og kvaliteten af uddannelse, fremme social inklusion og sundhed og reducere fattigdom, samt aktioner på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed , kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(51)  Målet for denne forordning, nemlig at øge effektiviteten og retfærdigheden af arbejdsmarkederne og fremme adgangen til beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre adgangen til og kvaliteten af uddannelse og pleje, fremme social inklusion, lige muligheder og sundhed og udrydde fattigdom, samt aktioner på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed , kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
Ændring 86
Forslag til forordning
Artikel 1
Artikel 1
Artikel 1
Genstand
Genstand
Ved denne forordning oprettes Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+).
Ved denne forordning oprettes Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+). ESF+ består af tre indsatsområder: indsatsområdet under delt forvaltning, indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed.
Der fastsættes ved forordningen målsætninger for ESF+, et budget for perioden 2021-2027, gennemførelsesmetoder, EU-finansieringsformer og regler for ydelse af sådan finansiering.
Der fastsættes ved denne forordning målsætninger for ESF+, et budget for perioden 2021-2027, gennemførelsesmetoder, EU-finansieringsformer og regler for ydelse af sådan finansiering, der supplerer de generelle regler for ESF+ under forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser].
Ændring 87
Forslag til forordning
Artikel 2
Artikel 2
Artikel 2
Definitioner
Definitioner
1.  I denne forordning forstås ved:
1.  I denne forordning forstås ved:
1)  "ledsageforanstaltninger": aktiviteter, der gennemføres som supplement til uddelingen af fødevarer og/eller elementær materiel bistand med det formål at bekæmpe social udstødelse, f.eks. henvisning til og ydelse af sociale tjenester eller rådgivning om forvaltning af et husholdningsbudget
1)  "ledsageforanstaltninger": aktiviteter, der gennemføres som supplement til uddelingen af fødevarer og/eller elementær materiel bistand med det formål at bekæmpe social udstødelse og udrydde fattigdom, f.eks. henvisning til og ydelse af sociale tjenester og psykologisk støtte, ydelse af relevante oplysninger om offentlige tjenester eller rådgivning om forvaltning af et husholdningsbudget
2)  "associeret land": et tredjeland, der er part i en aftale med Unionen, der giver det mulighed for at deltage i ESF+'s indsatsområde beskæftigelse og social innovation og ESF+'s indsatsområde sundhed, jf. artikel 30
2)  "associeret land": et tredjeland, der er part i en aftale med Unionen, der giver det mulighed for at deltage i ESF+'s indsatsområde beskæftigelse og social innovation og ESF+'s indsatsområde sundhed, jf. artikel 30
3)  "elementær materiel bistand": varer, der opfylder en persons elementære behov i forbindelse med et værdigt liv, f.eks. beklædning, hygiejneartikler og skolematerialer
3)  "elementær materiel bistand": varer, der opfylder en persons elementære behov i forbindelse med et værdigt liv, f.eks. beklædning, hygiejneartikler, herunder kvinders hygiejneprodukter, og skolematerialer
4)  "blandingsoperation": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer
4)  "blandingsoperation": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer
5)  "fælles umiddelbare resultatindikatorer": fælles resultatindikatorer, der måler virkninger inden for fire uger fra den dag, hvor deltageren forlader operationen (udtrædelsesdato)
5)  "fælles umiddelbare resultatindikatorer": fælles resultatindikatorer, der måler virkninger inden for fire uger fra den dag, hvor deltageren forlader operationen (udtrædelsesdato)
6)  "fælles langsigtede resultatindikatorer": fælles resultatindikatorer, der måler virkninger, seks måneder efter at en deltager har forladt operationen
6)  "fælles langsigtede resultatindikatorer": fælles resultatindikatorer, der måler virkninger, seks og tolv måneder efter at en deltager har forladt operationen
7)  "omkostninger til indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand": de faktiske omkostninger i forbindelse med støttemodtagerens indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand og ikke begrænset til prisen på fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand
7)  "omkostninger til indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand": de faktiske omkostninger i forbindelse med støttemodtagerens indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand og ikke begrænset til prisen på fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand
7a)  "grænseoverskridende partnerskaber" for så vidt angår indsatsområdet beskæftigelse og social innovation: permanente strukturer for samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger, civilsamfundet eller arbejdsmarkedets parter i mindst to medlemsstater
8)  "slutmodtager": den eller de socialt dårligst stillede personer, der modtager støtte, jf. artikel 4, stk. 1, nr. xi)
8)  "slutmodtager": den eller de socialt dårligst stillede personer, der modtager støtte, jf. artikel 4, stk. 1, nr. xi)
9)  "sundhedskrise": enhver krise, der almindeligvis opfattes som en trussel, som har en sundhedsdimension, og som kræver øjeblikkelig handling fra myndighedernes side under usikre forhold
9)  "sundhedskrise": enhver krise, der almindeligvis opfattes som en trussel, som har en sundhedsdimension, og som kræver øjeblikkelig handling fra myndighedernes side under usikre forhold
10)  "retlig enhed " en fysisk person eller en efter national ret, EU-lovgivningen eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter
10)  "retlig enhed " en fysisk person eller en efter national ret, EU-lovgivningen eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter
11)  "mikrofinansiering": bl.a. garantier, mikrokredit samt egenkapital og kvasiegenkapital kombineret med ledsagende virksomhedsudviklingstjenester, f.eks. i form af individuel rådgivning, uddannelse og mentorordninger, der udvides til også at omfatte personer og mikrovirksomheder, der oplever vanskeligheder med hensyn til at få adgang til kredit med henblik på erhvervsmæssige og/eller indtægtsskabende aktiviteter
11)  "mikrofinansiering": bl.a. garantier, mikrokredit samt egenkapital og kvasiegenkapital kombineret med ledsagende virksomhedsudviklingstjenester, f.eks. i form af individuel rådgivning, uddannelse og mentorordninger, der udvides til også at omfatte personer og mikrovirksomheder, der oplever vanskeligheder med hensyn til at få adgang til kredit med henblik på erhvervsmæssige og/eller indtægtsskabende aktiviteter
12)  "mikrovirksomhed": en virksomhed med under 10 ansatte og en årlig omsætning eller samlet balance på under 2 000 000 EUR
12)  "mikrovirksomhed": en virksomhed med under 10 ansatte og en årlig omsætning eller samlet balance på under 2 000 000 EUR
13)  "de socialt dårligst stillede personer": fysiske personer, dvs. enkeltpersoner, familier, husstande eller sammenslutninger af sådanne personer, hvis behov for bistand er blevet fastslået i overensstemmelse med objektive kriterier, som de nationale kompetente myndigheder fastsætter i samarbejde med relevante interessenter, idet de undgår interessekonflikter, og som er godkendt af de pågældende nationale myndigheder, og som kan omfatte elementer, der gør det muligt at fokusere på de socialt dårligst stillede personer i bestemte geografiske områder
13)  "de socialt dårligst stillede personer": fysiske personer, dvs. enkeltpersoner, familier, husstande eller sammenslutninger af sådanne personer, herunder børn og hjemløse, hvis behov for bistand er blevet fastslået i overensstemmelse med objektive kriterier, som de nationale kompetente myndigheder fastsætter i samarbejde med relevante interessenter, idet de undgår interessekonflikter, og som er godkendt af de pågældende nationale myndigheder, og som kan omfatte elementer, der gør det muligt at fokusere på de socialt dårligst stillede personer i bestemte geografiske områder
14)  "referenceværdi": en værdi til fastsættelse af mål for fælles og programspecifikke resultatindikatorer, der er baseret på igangværende eller tidligere lignende interventioner
14)  "referenceværdi": en værdi til fastsættelse af mål for fælles og programspecifikke resultatindikatorer, der er baseret på igangværende eller tidligere lignende interventioner
15)  "social virksomhed": et foretagende, uanset dets juridiske status, eller en fysisk person, som
15)  "social virksomhed": en socioøkonomisk virksomhed, uanset dets juridiske status, eller en fysisk person, som
a)  i overensstemmelse med sine vedtægter, statutter eller andre retlige dokumenter, der kan medføre ansvar i henhold til reglerne i den medlemsstat, hvor den befinder sig, har som sin primære sociale målsætning at opnå målbare positive sociale virkninger frem for at skabe fortjeneste til andre formål, og som leverer tjenester eller varer, der giver et socialt udbytte, og/eller anvender metoder til produktion af varer eller tjenester, der er udtryk for sociale målsætninger
a)  i overensstemmelse med sine vedtægter, statutter eller andre retlige dokumenter, der kan medføre ansvar i henhold til reglerne i den medlemsstat, hvor den befinder sig, har som sin primære sociale målsætning at opnå målbare positive sociale virkninger, herunder miljømæssige virkninger, frem for at skabe fortjeneste til andre formål, og som leverer tjenester eller varer, der giver et socialt udbytte, og/eller anvender metoder til produktion af varer eller tjenester, der er udtryk for sociale målsætninger
b)  først og fremmest anvender sin profit til at opfylde sin primære målsætning og har på forhånd fastlagte procedurer og regler for enhver udlodning af profit, der sikrer, at sådan udlodning ikke underminerer den primære sociale målsætning
b)  først og fremmest geninvesterer størstedelen af sin profit til at opfylde sin primære målsætning og har på forhånd fastlagte procedurer og regler for enhver udlodning af profit, der sikrer, at sådan udlodning ikke underminerer den primære sociale målsætning
c)  ledes på en aktiv, ansvarlig og gennemsigtig måde, særlig ved at inddrage de arbejdstagere, kunder og interesserede parter, som berøres af dens forretningsaktiviteter
c)  ledes på en aktiv, ansvarlig, demokratisk, participatorisk og gennemsigtig måde, særlig ved at inddrage de arbejdstagere, kunder og interesserede parter, som berøres af dens forretningsaktiviteter
15a)  "socioøkonomisk virksomhed": forskellige typer af virksomheder og enheder, der er omfattet af den sociale økonomi, såsom andelsselskaber, gensidige selskaber, foreninger, fonde, sociale virksomheder og andre former for virksomheder, der er reguleret af lovgivningen i de enkelte medlemsstater, og som baserer sig på de individuelle og sociale målsætningers forrang over kapitalen samt på demokratisk styring og solidaritet, og som geninvester størstedelen af deres overskud
16)  "sociale innovationer": aktiviteter, der er sociale i både deres formål og midler, og navnlig dem, der vedrører udvikling og implementering af nye idéer (varer, tjenesteydelser og modeller), der på én og samme tid både opfylder sociale behov og skaber nye sociale sammenhænge eller samarbejdsforbindelser og derved er gavnlige for samfundet og styrker dets handlingsevne
16)  "sociale innovationer": aktiviteter, herunder kollektive aktiviteter, der er sociale i både deres formål og midler, og navnlig dem, der vedrører udvikling og implementering af nye idéer (varer, tjenesteydelser, praksisser og modeller), der på én og samme tid både opfylder sociale behov og skaber nye sociale sammenhænge eller samarbejdsforbindelser, herunder mellem offentlige organisationer, organisationer i den tredje sektor såsom frivillige organisationer og lokalsamfundsorganisationer samt socialøkonomiske virksomheder, og derved er gavnlige for samfundet og styrker dets handlingsevne
17)  "sociale eksperimenter": politiske interventioner, der tilbyder innovative svar på sociale behov, gennemført i lille skala og under vilkår, der gør det muligt at måle deres virkning, inden de, hvis resultaterne er overbevisende, gennemføres i andre sammenhænge eller i større skala
17)  "sociale eksperimenter": politiske interventioner, der tilbyder innovative svar på sociale behov, gennemført i lille skala og under vilkår, der gør det muligt at måle deres virkning, inden de, hvis resultaterne er overbevisende, gennemføres i andre, herunder geografiske og sektorielle, sammenhænge eller i større skala
18)  "nøglekompetencer": den viden og de færdigheder og kompetencer, som alle mennesker har brug for, i enhver fase af livet, med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab Nøglekompetencerne er: læse- og skrivefærdigheder, flersproglige kompetencer, matematik, naturvidenskab, teknologi og ingeniørvæsen, digitale færdigheder, personlige kompetencer, sociale kompetencer og læringskompetence, medborgerskab, iværksætteri samt kulturel bevidsthed og udtryksevne
18)  "nøglekompetencer": den viden og de færdigheder og kompetencer, som alle mennesker har brug for, i enhver fase af livet, med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab. Nøglekompetencerne er: læse- og skrivefærdigheder, flersproglige kompetencer, matematik, naturvidenskab, teknologi, kunst og ingeniørvæsen, digitale færdigheder, mediekendskab, personlige kompetencer, sociale kompetencer og læringskompetence, medborgerskab, iværksætteri samt (inter)kulturel bevidsthed og udtryksevne og kritisk tænkning
19)  "tredjeland": et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union.
19)  "tredjeland": et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union
19a)  "ugunstigt stillede grupper": målgrupper med et højt niveau af mennesker, der oplever eller er i risiko for fattigdom, forskelsbehandling eller social udstødelse, herunder blandt andre etniske minoriteter såsom romaer, tredjelandsstatsborgere, herunder migranter, ældre, børn, enlige forældre, personer med handicap eller personer med kroniske sygdomme
19b)  "livslang læring": læring i enhver form (formel, ikke-formel og uformel læring), i alle faser af livet, herunder førskoleundervisning, almen uddannelse, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og voksenuddannelse, og som resulterer i øget viden, øgede færdigheder og kompetencer samt muligheder for deltagelse i samfundet.
2.  Definitionerne i artikel [2] i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser] finder også anvendelse på det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning.
2.  Definitionerne i artikel [2] i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser] finder også anvendelse på det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning.
2a.  Definitionerne i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1046 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget1a finder også anvendelse på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed under direkte og indirekte forvaltning.
________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
Ændring 88
Forslag til forordning
Artikel 3
Artikel 3
Artikel 3
Generelle målsætninger og gennemførelsesmetoder
Generelle målsætninger og gennemførelsesmetoder
ESF+ har til formål at støtte medlemsstaterne i at opnå et højt niveau af beskæftigelse, retfærdig social beskyttelse samt en kompetent og modstandsdygtig arbejdsstyrke, der er klar til fremtidens arbejdsmarked, i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017.
ESF+ støtter medlemsstaterne på nationalt, regionalt og lokalt niveau og Unionen i at opnå inklusive samfund, et højt niveau af beskæftigelse af høj kvalitet, jobskabelse, inklusiv uddannelse af høj kvalitet, lige muligheder, afskaffe fattigdom, herunder børnefattigdom, social inklusion og integration, social samhørighed, social beskyttelse samt en kompetent og modstandsdygtig arbejdsstyrke, der er klar til fremtidens arbejdsmarked.
ESF + er i overensstemmelse med EU-traktaterne og chartret og opfylder de principper, der er fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017, og bidrager dermed til Unionens mål med hensyn til at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i overensstemmelse med artikel 174 i TEUF og Unionens og dens medlemsstaters tilsagn om at opfylde målene for bæredygtig udvikling og de forpligtelser, der er indgået i henhold til Parisaftalen.
ESF+ støtter, supplerer og skaber merværdi til medlemsstaternes politikker for at sikre lige muligheder, adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår, social beskyttelse og inklusion samt et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed.
ESF+ støtter, supplerer og skaber merværdi til medlemsstaternes politikker for at sikre lige muligheder, lige adgang til arbejdsmarkedet, livslang læring, arbejdsvilkår af høj kvalitet, social beskyttelse, integration og inklusion, udryddelse af fattigdom, herunder børnefattigdom, investeringer i børn og unge, ikke-forskelsbehandling, ligestilling mellem kønnene, adgang til basale tjenester samt et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed.
Den gennemføres:
Den gennemføres:
a)  under delt forvaltning for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de specifikke målsætninger, der er angivet i artikel 4, stk. 1 (i det følgende benævnt "ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning"), og
a)  under delt forvaltning for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de specifikke målsætninger, der er angivet i artikel 4, stk. 1 (i det følgende benævnt "ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning"), og
b)  under direkte og indirekte forvaltning for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de målsætninger, der er angivet i artikel 4, stk. 1, og artikel 23 (i det følgende benævnt "indsatsområdet beskæftigelse og social innovation") og for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de målsætninger, der er angivet i artikel 4, stk. 1 og 3, og artikel 26 (i det følgende benævnt "indsatsområdet sundhed").
b)  under direkte og indirekte forvaltning for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de målsætninger, der er angivet i artikel 4, stk. 1, og artikel 23 (i det følgende benævnt "indsatsområdet beskæftigelse og social innovation") og for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de målsætninger, der er angivet i artikel 4, stk. 1 og 3, og artikel 26 (i det følgende benævnt "indsatsområdet sundhed").
Ændring 89
Forslag til forordning
Artikel 4
Artikel 4
Artikel 4
Specifikke målsætninger
Specifikke målsætninger
1.  ESF+ støtter følgende specifikke målsætninger på politikområderne beskæftigelse, uddannelse og social inklusion samt sundhed og bidrager herigennem også til den politiske målsætning om "Et mere socialt Europa — gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder", der er fastsat i artikel [4] i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser]:
1.  ESF+ støtter følgende specifikke målsætninger på politikområderne beskæftigelse, uddannelse, mobilitet, social inklusion, udryddelse af fattigdom samt sundhed og bidrager herigennem også til den politiske målsætning om "Et mere socialt Europa — gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder", der er fastsat i artikel [4] i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser]:
i)  at forbedre adgangen til beskæftigelse for alle jobsøgende, navnlig unge, langtidsledige og erhvervsinaktive, og fremme selvstændig virksomhed og den sociale økonomi
i)  at forbedre adgangen til beskæftigelse af høj kvalitet og aktiveringsforanstaltninger for alle jobsøgende, navnlig specifikke foranstaltninger for unge, især gennem gennemførelse af ungdomsgarantien, langtidsledige, ikke-erhvervsaktive personer og ugunstigt stillede grupper med fokus på de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet, og fremme beskæftigelse, selvstændig virksomhed, iværksætteri og den sociale økonomi
ii)  at modernisere arbejdsmarkedets institutioner og tjenester for at sikre rettidig og skræddersyet bistand samt støtte til matching, overgange og mobilitet på arbejdsmarkedet
ii)  at modernisere arbejdsmarkedets institutioner og tjenester for at sikre rettidig og skræddersyet bistand samt støtte til matching, overgange og mobilitet på arbejdsmarkedet
iii)  at fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder adgang til børnepasning, et sund og veltilpasset arbejdsmiljø, der tager højde for sundhedsmæssige risici, tilpasning af arbejdstagere, virksomheder og iværksættere til forandring samt aktiv og sund aldring
iii)  at fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og karriereudvikling, fremme princippet om lige løn for lige arbejde, en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, med særligt fokus på enlige forældre, herunder adgang til økonomisk overkommelig, inklusiv børnepasning af høj kvalitet, førskoleundervisning, ældrepleje og andre plejeydelser og støtte samt et sundt og veltilpasset arbejdsmiljø, hvor der satses på at eliminere sundheds- og sygdomsrisici, gøre arbejdstagere, faglig nyorientering, virksomheder og iværksættere omstillingsparate, og fremme aktiv og sund aldring
iv)  at forbedre kvaliteten, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne for at støtte tilegnelsen af nøglekompetencer, herunder digitale færdigheder
iv)  at forbedre kvaliteten, inklusionen, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne for at støtte tilegnelsen af nøglekompetencer, herunder iværksætteri og digitale færdigheder, og anerkende ikke-formel og uformel læring for at fremme e-integration og fremme overgangen fra uddannelse til arbejde med henblik på at afspejle sociale og økonomiske behov
v)  at fremme lige adgang til og færdiggørelse af inkluderende uddannelse af høj kvalitet — navnlig for ugunstigt stillede grupper — på alle niveauer, fra førskoleundervisning og børnepasning over almen uddannelse og erhvervsuddannelse til videregående uddannelser samt voksenuddannelse, herunder at lette læringsmobiliteten for alle
v)  at fremme lige adgang til og færdiggørelse af prisoverkommelig, inkluderende uddannelse af høj kvalitet — navnlig for ugunstigt stillede grupper og plejere — på alle niveauer, fra førskoleundervisning og børnepasning over almen uddannelse og erhvervsuddannelse til videregående uddannelser samt voksenuddannelse, afhjælpe problemet med tidligt skolefrafald, fremme indførelsen af dobbelte uddannelsessystemer, lærlingeuddannelser, læringsmobilitet for alle og tilgængeligheden for personer med handicap
vi)  at fremme livslang læring, navnlig fleksible opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for alle under hensyntagen til digitale færdigheder, at foregribe forandringer og nye kvalifikationskrav som følge af arbejdsmarkedets behov bedre, at lette karriereskift og at fremme erhvervsmæssig mobilitet
vi)  at fremme livslang læring, navnlig fleksible opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for alle under hensyntagen til iværksættermæssige og digitale færdigheder, at foregribe forandringer og nye kvalifikationskrav som følge af arbejdsmarkedets behov bedre, at lette karriereskift og at fremme erhvervsmæssig mobilitet og fuld deltagelse i samfundet
vii)  at skabe aktiv inklusion med henblik på at fremme lige muligheder og aktiv deltagelse og at forbedre beskæftigelsesegnetheden
vii)  at skabe aktiv inklusion med henblik på at fremme lige muligheder, ikke-forskelsbehandling og aktiv deltagelse og at forbedre beskæftigelsesegnetheden, særligt for ugunstigt stillede befolkningsgrupper
viii)  at fremme socioøkonomisk integration af tredjelandsstatsborgere og marginaliserede samfundsgrupper som for eksempel romaer
viii)  at fremme langsigtet socioøkonomisk integration af tredjelandsstatsborgere, herunder migranter
viiia) at bekæmpe forskelsbehandling af og fremme den socioøkonomiske integration af marginaliserede samfundsgrupper som for eksempel romaer
ix)  at fremme lige og rettidig adgang til tjenester, der er bæredygtige, økonomisk overkommelige og af høj kvalitet, at modernisere sociale beskyttelsessystemer, herunder ved at fremme adgangen til social beskyttelse, at forbedre tilgængeligheden, effektiviteten og modstandsdygtigheden af sundhedssystemer og langtidsplejetjenester
ix)  at fremme lige og rettidig adgang til tjenester, der er bæredygtige, tilgængelige, økonomisk overkommelige og af høj kvalitet, herunder tjenester for adgang til boliger og personfokuserede sundhedstjenester og relaterede plejetjenester, at modernisere socialsikringsinstitutioner, offentlige arbejdsformidlinger, social beskyttelse og sociale inklusionssystemer, herunder fremme af adgangen til lige social beskyttelse, med særligt fokus på børn og ugunstigt stillede grupper og de socialt dårligst stillede, at forbedre tilgængeligheden, herunder for personer med handicap, effektiviteten og modstandsdygtigheden af sundhedssystemer og langtidsplejetjenester
ixa)  at øge tilgængeligheden for personer med handicap for at fremme deres integration på arbejdsmarkedet og i uddannelse og erhvervsuddannelse
x)  at fremme social integration af mennesker, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, herunder de socialt dårligst stillede og børn
x)  at fremme social integration af mennesker, der oplever eller er truet af fattigdom og/eller social udstødelse, herunder de socialt dårligst stillede og børn
xi)  at afhjælpe materielle afsavn gennem fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede, herunder gennem ledsageforanstaltninger.
xi)  at afhjælpe materielle afsavn gennem fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede, herunder gennem ledsageforanstaltninger, med henblik på at sikre deres sociale inklusion, med særlig vægt på børn i sårbare situationer.
2.  Gennem de foranstaltninger, der gennemføres på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning med henblik på at opfylde de specifikke målsætninger, der er omhandlet i stk. 1, bidrager ESF+ også til de øvrige politiske målsætninger, der er opført i artikel 4 i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser], navnlig dem, der vedrører:
2.  Gennem de foranstaltninger, der gennemføres på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning med henblik på at opfylde de specifikke målsætninger, der er omhandlet i stk. 1, tilstræber ESF+ at bidrage til de øvrige politiske målsætninger, der er opført i artikel 4 i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser], navnlig dem, der vedrører:
1.  et mere intelligent Europa gennem udvikling af færdigheder til intelligent specialisering, færdigheder til centrale støtteteknologier, industriel omstilling, sektorsamarbejde om færdigheder og iværksætteri, uddannelse af forskere, netværksaktiviteter og partnerskaber mellem højere uddannelsesinstitutioner, forsknings- og teknologicentre og støtte til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder
1.  et mere intelligent Europa gennem udvikling af færdigheder til intelligent specialisering, færdigheder til centrale støtteteknologier, industriel omstilling, sektorsamarbejde om færdigheder og iværksætteri, uddannelse af forskere, netværksaktiviteter og partnerskaber mellem højere uddannelsesinstitutioner, forsknings- og teknologicentre, centre på sundhedsområdet og støtte til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder under hensyntagen til de love og rammer i den sociale økonomi, der er fastlagt i medlemsstaterne
2.  et grønnere, kulstoffattigt Europa gennem den forbedring af uddannelsessystemerne, der er nødvendig med henblik på tilpasning af færdigheder og kvalifikationer, opkvalificering af alle, herunder arbejdsstyrken, og skabelse af nye job i sektorer på miljø-, klima- og energi- og bioøkonomiområdet.
2.  et grønnere, kulstoffattigt Europa gennem den forbedring af uddannelsessystemerne, der er nødvendig med henblik på tilpasning af færdigheder og kvalifikationer, oplysning af befolkningen om bæredygtig udvikling og livsstil, opkvalificering af alle, herunder arbejdsstyrken, og skabelse af nye job i sektorer på miljø-, klima- og energiområdet, i den cirkulære økonomi og i bioøkonomien.
2a.  en Union, der er tættere på borgerne gennem bekæmpelse af fattigdom og foranstaltninger til social inklusion under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for byområder, landdistrikter og kystområder med henblik på at tackle de socioøkonomiske uligheder i byer og regioner.
2b.  under indsatsområdet beskæftigelse og social innovation skal ESF+ støtte udviklingen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af Unionens instrumenter, politikker og relevante lovgivning og fremme evidensbaseret politikudformning, social innovation og sociale fremskridt i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og offentlige og private organer (specifik målsætning 1); den skal fremme arbejdstagernes frivillige geografiske mobilitet på et rimeligt grundlag og fremme beskæftigelsesmulighederne (specifik målsætning 2); den skal fremme beskæftigelse og social inklusion ved at øge tilgængeligheden af og adgangen til mikrofinansiering for mikrovirksomheder og virksomheder i den sociale økonomi, navnlig for sårbare personer (specifik målsætning 3);
3.  På indsatsområdet sundhed skal ESF+ støtte fremme af sundhed og sygdomsforebyggelse, bidrage til sundhedssystemernes effektivitet, tilgængelighed og modstandsdygtighed, gøre sundhedsplejen sikrere, reducere uligheder på sundhedsområdet, beskytte borgerne mod grænseoverskridende sundhedstrusler og støtte EU's sundhedslovgivning.
3.  På indsatsområdet sundhed skal ESF+ bidrage til et højt niveau af beskyttelse af menneskelig sundhed og sygdomsforebyggelse, bl.a. ved fremme af fysisk aktivitet og fremme af sundhedsuddannelse, bidrage til sundhedssystemernes effektivitet, tilgængelighed og modstandsdygtighed, gøre sundhedsplejen sikrere, reducere uligheder på sundhedsområdet, øge den forventede levetid ved fødslen, beskytte borgerne mod grænseoverskridende sundhedstrusler, fremme sygdomsforebyggelse og tidlig diagnose og sundhedsfremme gennem hele livet og styrke og støtte Unionens sundhedsrelaterede lovgivning, også inden for miljømæssig sundhed, og fremme sundhed i alle EU-politikker. Rettesnoren for Unionens sundhedspolitik er FN's mål for bæredygtig udvikling med henblik på at sikre, at Unionen og medlemsstaterne når målsætningerne under bæredygtigt udviklingsmål 3: "Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper".
Ændring 90
Forslag til forordning
Artikel 5
Artikel 5
Artikel 5
Budget
Budget
1.  Den samlede finansieringsramme for ESF+ for perioden 2021-2027 er på 101 174 000 000 EUR i løbende priser.
1.  Den samlede finansieringsramme for ESF+ for perioden 2021-2027 er på 106 781 000 000 EUR i 2018-priser (120 457 000 000 EUR i løbende priser).
2.  Den del af finansieringsrammen for ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, der er relateret til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, er på 100 000 000 000 EUR i løbende priser eller 88 646 194 590 EUR i 2018-priser, hvoraf 200 000 000 EUR i løbende priser eller 175 000 000 EUR i 2018-priser tildeles til tværnationalt samarbejde til støtte for innovative løsninger som omhandlet i artikel 23, nr. i), og 400 000 000 EUR i løbende priser eller 376 928 934 EUR i 2018-priser tildeles til supplerende støtte til regionerne i den yderste periferi, der er udpeget i artikel 349 i TEUF, og de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 i tiltrædelsesakten af 1994.
2.  Den del af finansieringsrammen for ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, der er relateret til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, er på 105 686 000 000 EUR i 2018-priser (119 222 000 000 EUR i løbende-priser), hvoraf 200 000 000 EUR i løbende priser eller 175 000 000 EUR i 2018-priser tildeles til tværnationalt samarbejde til støtte for innovative løsninger som omhandlet i artikel 23, nr. i), 5 900 000 000 EUR tildeles til foranstaltninger, der falder ind under den europæiske børnegaranti som omhandlet i artikel 10a, og 400 000 000 EUR i løbende priser eller 376 928 934 EUR i 2018-priser tildeles til supplerende støtte til regionerne i den yderste periferi, der er udpeget i artikel 349 i TEUF, og de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 i tiltrædelsesakten af 1994.
3.  Finansieringsrammen for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed for perioden 2021-2027 er på 1 174 000 000 EUR i løbende priser.
3.  Finansieringsrammen for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed for perioden 2021-2027 er på 1 095 000 000 EUR i 2018-priser eller 1 234 000 000 EUR i løbende priser.
4.  Den vejledende fordeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 3, er som følger:
4.  Den vejledende fordeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 3, er som følger:
a)  761 000 000 EUR til gennemførelsen af indsatsområdet beskæftigelse og social innovation
a)  675 000 000 EUR i 2018-priser (761 000 000 EUR i løbende priser) til gennemførelsen af indsatsområdet beskæftigelse og social innovation
b)  413 000 000 EUR til gennemførelsen af indsatsområdet sundhed.
b)  420 000 000 EUR i 2018-priser (473 000 000 EUR i løbende priser eller 0,36 % af MFF 2021-2027) til gennemførelsen af indsatsområdet sundhed.
5.  De beløb, der er omhandlet i stk. 3 og 4, kan også anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmernes gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder.
5.  De beløb, der er omhandlet i stk. 3 og 4, kan også anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmernes gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder.
Ændring 91
Forslag til forordning
Artikel 6
Artikel 6
Artikel 6
Ligestilling mellem mænd og kvinder, lige muligheder og ikkeforskelsbehandling
Ligestilling mellem kønnene og lige muligheder samt ikkeforskelsbehandling
1.  Alle programmer på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning samt de operationer, der støttes via indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed, skal sikre ligestilling mellem kvinder og mænd under udarbejdelse, gennemførelse, overvågning og evaluering. De skal fremme lige muligheder for alle, uden forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, under udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen heraf.
1.  Alle programmer, der gennemføres under ESF+, skal sikre ligestilling mellem kønnene under udarbejdelse, gennemførelse, overvågning og evaluering. De skal også støtte specifikke foranstaltninger, der har til formål at øge kvinders deltagelse i arbejdslivet og deres faglige udvikling samt forening af arbejds- og privatliv, fremme lige muligheder for alle uden forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap eller sundhedstilstand , alder eller seksuel orientering, herunder adgang for personer med handicap, også i form af IKT, under udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen heraf og derved fremme den sociale inklusion og mindske uligheder.
2.  Medlemsstaterne og Kommissionen støtter også specifikke målrettede aktioner for at fremme de i stk. 1 omhandlede principper inden for enhver af ESF+'s målsætninger, herunder overgangen fra institutionel pleje til pleje i familien og i nærmiljøet.
2.  Medlemsstaterne og Kommissionen støtter også specifikke målrettede aktioner for at fremme de i stk. 1 omhandlede principper inden for enhver af ESF+'s målsætninger, herunder overgangen fra institutionel pleje til pleje i familien og i nærmiljøet, og forbedring af den almene tilgængelighed for personer med handicap.
Ændring 92
Forslag til forordning
Artikel 7
Artikel 7
Artikel 7
Sammenhæng og tematisk koncentration
Sammenhæng og tematisk koncentration
1.  Medlemsstaterne koncentrerer de ESF+-midler, der er omfattet af delt forvaltning, om interventioner, der har til formål at håndtere de udfordringer, der identificeres i deres nationale reformprogrammer, i det europæiske semester samt i landespecifikke henstillinger, der vedtages i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF og artikel 148, stk. 4, i TEUF, og tager hensyn til principper og rettigheder i den europæiske søjle for sociale rettigheder.
1.  Medlemsstaterne koncentrerer de ESF+-midler, der er omfattet af delt forvaltning, om interventioner, der har til formål at håndtere de udfordringer, der identificeres i deres nationale reformprogrammer, i det europæiske semester samt i landespecifikke henstillinger, der vedtages i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF og artikel 148, stk. 4, i TEUF, og tager hensyn til principper og rettigheder i den europæiske søjle for sociale rettigheder, den sociale resultattavle under det europæiske semester og regionale særegenheder, hvorved der bidrages til Unionens mål i henhold til artikel 174 i TEUF vedrørende styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, og som er fuldt i overensstemmelse med Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling.
Medlemsstaterne og, hvis det er relevant, Kommissionen skaber synergier og sikrer koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem ESF+ og andre EU-fonde, -programmer og -instrumenter som for eksempel Erasmus, Asyl- og Migrationsfonden og reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer og det tekniske støtteinstrument, både i planlægningsfasen og under gennemførelsen. Medlemsstaterne og, hvis det er relevant, Kommissionen optimerer koordineringsmekanismerne for at undgå dobbeltarbejde og sikre tæt samarbejde mellem de ansvarlige for gennemførelsen med hensyn til at levere sammenhængende og strømlinede støtteforanstaltninger.
Medlemsstaterne og, hvis det er relevant, Kommissionen skaber synergier og sikrer koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem ESF+ og andre EU-fonde, -programmer og -instrumenter som for eksempel Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, InvestEU, Et Kreativt Europa, instrumentet for rettigheder og værdier, Erasmus, Asyl- og Migrationsfonden, EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration efter 2020 og reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer og det tekniske støtteinstrument, både i planlægningsfasen og under gennemførelsen. Medlemsstaterne og, hvis det er relevant, Kommissionen optimerer koordineringsmekanismerne for at undgå dobbeltarbejde og sikre tæt samarbejde mellem de forvaltningsmyndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen med hensyn til at levere integrerede metoder, sammenhængende og strømlinede støtteforanstaltninger.
2.  Medlemsstaterne tildeler et passende beløb af deres ESF+-midler under delt forvaltning til at håndtere udfordringer, der identificeres i relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF og artikel 148, stk. 4, i TEUF og i det europæiske semester inden for ESF+'s anvendelsesområde, jf. artikel 4.
2.  Medlemsstaterne tildeler et passende beløb af deres ESF+-midler under delt forvaltning til at håndtere udfordringer, der identificeres i relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF og artikel 148, stk. 4, i TEUF og i det europæiske semester inden for ESF+'s anvendelsesområde, jf. artikel 4.
3.  Medlemsstaterne tildeler mindst 25 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning til de specifikke målsætninger for politikområdet social inklusion, jf. artikel 4, stk. 1, nr. vii)-xi), herunder fremme af den socioøkonomiske integration af tredjelandsstatsborgere.
3.  Medlemsstaterne tildeler mindst 27 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning til de specifikke målsætninger for politikområdet social inklusion, jf. artikel 4, stk. 1, nr. vii)-x), herunder fremme af den socioøkonomiske integration af tredjelandsstatsborgere.
3a.  Inden for de specifikke mål for politikområdet social inklusion, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, nr. vii)-x), tildeler medlemsstaterne mindst 5 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning til gennemførelse af den europæiske børnegaranti for at sikre børns lige adgang til gratis sundhedspleje, gratis undervisning, gratis pasning, anstændige boligforhold og tilstrækkelig ernæring.
4.  Medlemsstaterne tildeler mindst % af deres ESF+-midler under delt forvaltning til den specifikke målsætning om at bekæmpe materielle afsavn, jf. artikel 4, stk. 1, nr. xi).
4.  Ud over minimumstildelingen på mindst 27 % af ESF+-midler under delt forvaltning og til de specifikke mål i artikel 4, stk. 1, nr. vii)-x), tildeler medlemsstaterne mindst 3% af deres ESF+-midler under delt forvaltning til den specifikke målsætning om social inklusion af de socialt dårligst stillede og/eller afhjælpning af materielle afsavn, jf. artikel 4, stk. 1, nr. x) og xi),
I behørigt begrundede tilfælde kan der tages hensyn til de midler, der er blevet tildelt til den i artikel 4, stk. 1, nr. x), fastsatte målsætning, der er målrettet mod de socialt dårligst stillede, med henblik på kontrol af at minimumsbeløbet på mindst 2 % overholdes, jf. første afsnit.
5.  Medlemsstater med en andel af unge mellem 15 og 29 år, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, der på grundlag af Eurostatdata ligger over EU-gennemsnittet i 2019, tildeler mindst 10 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning for årene 2021-2025 til målrettede aktioner og strukturreformer til støtte for ungdomsbeskæftigelse og overgangen fra skole til arbejde, reintegrationsforløb på beskæftigelses- og uddannelsesområdet og "second chance"-uddannelsestilbud, navnlig i forbindelse med gennemførelse af ungdomsgarantiordninger.
5.  Medlemsstaterne tildeler mindst 3% af deres ESF+-midler under delt forvaltning til målrettede aktioner og strukturreformer til støtte for ungdomsbeskæftigelse og overgangen fra skole til arbejde, reintegrationsforløb på beskæftigelses- og uddannelsesområdet og "second chance"-uddannelsestilbud, navnlig i forbindelse med gennemførelse af ungdomsgarantiordninger.
Medlemsstater med en andel af unge mellem 15 og 29 år, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), ligger over EU-gennemsnittet i 2019, eller hvor NEET-andelen på grundlag af Eurostatdata ligger over 15 %, tildeler mindst 15 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning for årene 2021-2025 i programmeringsperioden til ovennævnte foranstaltninger og strukturelle reformtiltag med særlig vægt på de mest berørte regioner, idet der tages hensyn til forskellene mellem dem.
Medlemsstater med en andel af unge mellem 15 og 29 år, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, der på grundlag af Eurostatdata ligger over EU-gennemsnittet i 2024, tildeler, når de programmerer ESF+-midler under delt forvaltning for 2026 og 2027 på mellemlang sigt, jf. artikel [14] i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser], mindst 10 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning for årene 2026-2027 til sådanne aktioner.
Medlemsstater med en andel af unge mellem 15 og 29 år, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, der ligger over EU-gennemsnittet i 2024, eller hvor NEET-andelen på grundlag af Eurostatdata ligger over 15 %, tildeler, når de programmerer ESF+-midler under delt forvaltning for 2026 og 2027 på mellemlang sigt, jf. artikel [14] i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser], mindst 15 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning for årene 2026-2027 til sådanne aktioner eller strukturelle reformtiltag.
Regioner i den yderste periferi, der opfylder betingelserne i første og andet afsnit, tildeler mindst 15 % af ESF+-midlerne under delt forvaltning i deres programmer til de målrettede aktioner i første afsnit. Der skal tages hensyn til denne tildeling med henblik på kontrol af at minimumsandelen på nationalt plan, jf. første og andet afsnit, overholdes.
Regioner i den yderste periferi, der opfylder betingelserne i andet og tredje afsnit, tildeler mindst 15 % af ESF+-midlerne under delt forvaltning i deres programmer til de målrettede aktioner i første afsnit. Der skal tages hensyn til denne tildeling med henblik på kontrol af at minimumsandelen på nationalt plan, jf. første og andet afsnit, overholdes. Denne tildeling erstatter ikke midler, der er nødvendige for infrastruktur og udvikling i regioner i den yderste periferi.
Medlemsstaterne prioriterer, når de gennemfører sådanne aktioner, erhvervsinaktive og langtidsledige unge og iværksætter målrettede opsøgende foranstaltninger.
Medlemsstaterne prioriterer, når de gennemfører sådanne aktioner, erhvervsinaktive og langtidsledige unge og iværksætter målrettede opsøgende foranstaltninger.
6.  Stk. 2-5 finder ikke anvendelse på den specifikke supplerende tildeling, der modtages af regioner i den yderste periferi og af de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 til tiltrædelsesakten af 1994.
6.  Stk. 2-5 finder ikke anvendelse på den specifikke supplerende tildeling, der modtages af regioner i den yderste periferi og af de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 til tiltrædelsesakten af 1994.
7.  Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på teknisk bistand.
7.  Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på teknisk bistand.
Ændring 93
Forslag til forordning
Artikel 7 a (ny)
Artikel 7a
Overholdelse af grundlæggende rettigheder
Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at de grundlæggende rettigheder respekteres, og at chartret overholdes i forbindelse med gennemførelsen af fondene.
Enhver omkostning ved foranstaltninger, der ikke er i overensstemmelse med chartret, er ikke støtteberettiget i henhold til artikel 58, stk. 2, i forordningen om fælles bestemmelser xx/xx og delegeret forordning (EU) nr. 240/2014.
Ændring 94
Forslag til forordning
Artikel 8
Artikel 8
Artikel 8
Partnerskab
Partnerskab
1.  Hver medlemsstat sikrer, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer deltager tilstrækkeligt i gennemførelsen af de politikker vedrørende beskæftigelse, uddannelse og social inklusion, der støttes via ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning.
1.  I overensstemmelse med artikel 6 i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser] og delegeret forordning (EU) nr. 240/2014 sikrer hver medlemsstat i partnerskab med de lokale og regionale myndigheder en meningsfuld deltagelse af arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer, ligestillingsorganer, nationale menneskerettighedsinstitutioner og andre relevante eller repræsentative organisationer i programmeringen og gennemførelsen af de politikker og initiativer vedrørende beskæftigelse, uddannelse , ikke-forskelsbehandling og social inklusion, der støttes via ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning. En sådan meningsfuld deltagelse skal være inklusiv og tilgængelig for personer med handicap.
2.  Medlemsstaterne tildeler i hvert program et passende beløb af deres midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til kapacitetsopbygning hos arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer.
2.  Medlemsstaterne afsætter mindst 2 % af ESF+-ressourcerne til kapacitetsopbygning hos arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer på EU-plan og nationalt plan i form af uddannelse, netværksforanstaltninger og styrkelse af den sociale dialog samt til aktiviteter, der gennemføres i fællesskab af arbejdsmarkedets parter.
Ændring 95
Forslag til forordning
Artikel 9
Artikel 9
Artikel 9
Afhjælpning af materielle afsavn
Afhjælpning af materielle afsavn
De i artikel 7, stk. 4, omhandlede midler skal programmeres under en særlig prioritet eller et særligt program.
De i artikel 7, stk. 4, omhandlede midler vedrørende social inklusion af de socialt dårligst stillede og/eller materielle afsavn skal programmeres under en særlig prioritet eller et særligt program. Medfinansieringssatsen for en sådan prioritet eller et sådant program er fastsat til mindst 85%.
Ændring 96
Forslag til forordning
Artikel 10
Artikel 10
Artikel 10
Støtte til ungdomsbeskæftigelse
Støtte til ungdomsbeskæftigelse
Støtte i overensstemmelse med artikel 7, stk. 5, skal programmeres under en særlig prioritet og skal støtte opfyldelsen af den specifikke målsætning i artikel 4, stk. 1, nr. i).
Støtte i overensstemmelse med artikel 7, stk. 5, skal programmeres under en særlig prioritet eller et særligt program og skal støtte opfyldelsen af den specifikke målsætning i artikel 4, stk. 1, nr. i).
Ændring 97
Forslag til forordning
Artikel 10 a (ny)
Artikel 10a
Støtte til den europæiske børnegaranti
Støtte i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3a, skal programmeres under en særlig prioritet eller et særligt program, der afspejler Europa-Kommissionens henstilling fra 2013 om investering i børn. Støtten skal gå til bekæmpelse af børnefattigdom og social udstødelse inden for den specifikke målsætning, der er opstillet i artikel 4, stk. 1, nr. vii)-x).
Ændring 98
Forslag til forordning
Artikel 11
Artikel 11
Artikel 11
Støtte til relevante landespecifikke henstillinger
Støtte til relevante landespecifikke henstillinger
De aktioner. der adresserer udfordringer, der er identificeret i relevante landespecifikke henstillinger og i det europæiske semester som omhandlet i artikel 7, stk. 2, skal programmeres under en eller flere særlige prioriteter.
De aktioner. der adresserer udfordringer, der er identificeret i relevante landespecifikke henstillinger og i det europæiske semester som omhandlet i artikel 7, stk. 2, skal programmeres under en af de specifikke målsætninger, jf. artikel 4, stk. 1. Medlemsstaterne sikrer komplementaritet, sammenhæng, koordinering og synergier med den europæiske søjle for sociale rettigheder.
Der skal sikres tilstrækkelig fleksibilitet på forvaltningsmyndighedsniveau til at fastlægge prioriteter og områder for investeringer fra ESF+ i overensstemmelse med de specifikke lokale og regionale udfordringer.
Ændring 99
Forslag til forordning
Artikel 11 a (ny)
Artikel 11a
Integreret territorial udvikling
1.  ESF+ kan støtte integreret territorial udvikling i programmer under begge de mål, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) 2018/xxxx [den nye forordning om fælles bestemmelser] i overensstemmelse med afsnit III, kapitel II, i nævnte forordning [den nye forordning om fælles bestemmelser].
2.  Medlemsstaterne gennemfører udelukkende integreret territorial udvikling med støtte fra ESF+ ved hjælp af de formularer, der er omhandlet i artikel [22] i forordning (EU) 2018/xxxx [den nye forordning om fælles bestemmelser].
Ændring 100
Forslag til forordning
Artikel 11 b (ny)
Artikel 11b
Tværnationalt samarbejde
1.  Medlemsstaterne kan støtte tværnationale samarbejdsaktioner under en særlig prioritet.
2.  Tværnationale samarbejdsaktioner kan programmeres under en hvilken som helst af de specifikke målsætninger i artikel 4, stk. 1, nr. i)-x).
3.  Den maksimale medfinansieringsrate for denne prioritet kan øges til 95 % med henblik på tildeling af højst 5 % af de nationale ESF+-midler under delt forvaltning til sådanne prioriteter.
Ændring 101
Forslag til forordning
Artikel 12
Artikel 12
Artikel 12
Anvendelsesområde
Anvendelsesområde
Dette kapitel gælder for ESF+-støtte i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. i)-x), når den ydes under delt forvaltning (i det følgende benævnt "generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning").
Dette kapitel gælder for ESF+-støtte i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. i)-x), når den ydes under delt forvaltning (i det følgende benævnt "generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning"). Endvidere finder artikel 13 også anvendelse på ESF+-støtte i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. xi).
Ændring 102
Forslag til forordning
Artikel 13
Artikel 13
Artikel 13
Innovative aktioner
Sociale innovative aktioner
1.  Medlemsstaterne støtter aktioner med henblik på social innovation og sociale eksperimenter eller styrker bottom-up-tilgange baseret på partnerskaber, der involverer offentlige myndigheder, den private sektor og civilsamfundet, f.eks. lokale aktionsgrupper, der udformer og gennemfører lokale udviklingsstrategier styret af lokalsamfundet.
1.  Medlemsstaterne støtter aktioner med henblik på social innovation og/eller sociale eksperimenter, herunder dem med et sociokulturelt element, ved at anvende bottom-up-tilgange baseret på partnerskaber, der involverer offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter,socialøkonomiske virksomheder, den private sektor og civilsamfundet.
1a.  Medlemsstaterne udpeger enten i deres operationelle programmer eller på et senere tidspunkt under gennemførelsen områder for social innovation og sociale eksperimenter, der svarer til medlemsstaternes specifikke behov.
2.  Medlemsstaterne kan støtte opskalering af innovative tilgange, der er blevet afprøvet i lille skala (sociale eksperimenter), og som er udviklet på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og andre EU-programmer.
2.  Medlemsstaterne kan støtte opskalering af innovative tilgange, der er blevet afprøvet i lille skala (social innovation og sociale eksperimenter, herunder dem med et sociokulturelt element), og som er udviklet på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og andre EU-programmer.
3.  Innovative aktioner og tilgange kan programmeres under en eller flere af de specifikke målsætninger i artikel 4, stk. 1, nr. i)-x).
3.  Innovative aktioner og tilgange kan programmeres under en eller flere af de specifikke målsætninger i artikel 4, stk. 1.
4.  Hver medlemsstat tilegner mindst én prioritet til gennemførelsen af stk. 1 eller 2 eller begge. Den maksimale medfinansieringsrate for disse prioriteter kan øges til 95 % med henblik på tildeling af højst 5 % af de nationale ESF+-midler under delt forvaltning til sådanne prioriteter.
4.  Hver medlemsstat tilegner mindst én prioritet til gennemførelsen af stk. 1 eller 2 eller begge. Den maksimale medfinansieringsrate for disse prioriteter kan øges til 95 % med henblik på tildeling af højst 5 % af de nationale ESF+-midler under delt forvaltning.
Ændring 103
Forslag til forordning
Artikel 14
Artikel 14
Artikel 14
Støtteberettigelse
Støtteberettigelse
1.  Ud over de omkostninger, der er omhandlet i artikel [58] i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser], er følgende omkostninger ikke berettigede til generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning:
1.  Ud over de omkostninger, der er omhandlet i artikel [58] i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser], er følgende omkostninger ikke berettigede til generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning:
a)  erhvervelse af jord og fast ejendom samt etablering af infrastruktur og
a)  erhvervelse af jord og fast ejendom samt køb af infrastruktur og
b)  erhvervelse af møbler, udstyr og køretøjer, undtagen hvis erhvervelsen heraf er nødvendig for at opfylde målsætningen med operationen, eller hvis disse genstande er fuldt afskrevne, eller hvis erhvervelsen af disse genstande er den mest økonomiske mulighed.
b)  erhvervelse af møbler, udstyr og køretøjer, undtagen hvis erhvervelsen heraf er absolut nødvendig for at opfylde målsætningen med operationen, eller hvis disse genstande er fuldt afskrevne, eller hvis erhvervelsen af disse genstande er den mest økonomiske mulighed.
2.  Bidrag i naturalydelser i form af ydelser eller lønninger, som tredjemand har afholdt til fordel for deltagerne i en operation, kan være berettiget til generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, forudsat at bidragene i naturalydelser er afholdt i overensstemmelse med nationale regler, herunder regnskabsregler, og ikke overstiger de udgifter, som tredjeparten har afholdt.
2.  Bidrag i naturalydelser i form af ydelser eller lønninger, som tredjemand har afholdt til fordel for deltagerne i en operation, kan være berettiget til generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, forudsat at bidragene i naturalydelser er afholdt i overensstemmelse med nationale regler, herunder regnskabsregler, og ikke overstiger de udgifter, som tredjeparten har afholdt.
3.  Den specifikke supplerende tildeling, der modtages af regioner i den yderste periferi og af de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 til tiltrædelsesakten af 1994, skal anvendes til støtte for opfyldelsen af de specifikke målsætninger i artikel 4, første afsnit.
3.  Den specifikke supplerende tildeling, der modtages af regioner i den yderste periferi og af de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 til tiltrædelsesakten af 1994, skal anvendes til støtte for opfyldelsen af de specifikke målsætninger i artikel 4, første afsnit.
4.  Direkte omkostninger til personale er berettiget til generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, forudsat at de ikke udgør mere end 100 % af den sædvanlige aflønning for det pågældende erhverv i medlemsstaten som dokumenteret ved Eurostatdata.
4.  Direkte omkostninger til personale er berettiget til generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning. Hvis en kollektiv overenskomst finder anvendelse, fastlægges de i henhold til den pågældende overenskomst. Hvis der ikke er indgået en kollektiv overenskomst, udgør de ikke mere end 100 % af den sædvanlige aflønning for det pågældende erhverv eller den pågældende særlige ekspertise i medlemsstaten eller regionen som dokumenteret ved relevant dokumentation fremlagt af den pågældende forvaltningsmyndighed og/eller Eurostatdata.
Ændring 104
Forslag til forordning
Artikel 15
Artikel 15
Artikel 15
Indikatorer og rapportering
Indikatorer og rapportering
1.  Programmer, der modtager generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, skal anvende fælles output- og resultatindikatorer, jf. bilag 1 til denne forordning, for at overvåge, hvordan gennemførelsen skrider frem. Programmerne kan også anvende programspecifikke indikatorer.
1.  Programmer, der modtager generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, skal anvende fælles output- og resultatindikatorer, jf. bilag 1 – eller bilag IIa for foranstaltninger målrettet social inklusion af de socialt dårligst stillede inden for rammerne af artikel 4, stk. 1, nr. x) – til denne forordning, for at overvåge, hvordan gennemførelsen skrider frem. Programmerne kan også anvende programspecifikke indikatorer og aktionsspecifikke indikatorer.
2.  Referenceværdien for fælles og programspecifikke outputindikatorer sættes til nul. Hvis det er relevant for karakteren af de operationer, der støttes, fastsættes der kumulative kvantitative delmål og målværdier i absolutte tal. De rapporterede værdier for outputindikatorerne udtrykkes i absolutte tal.
2.  Referenceværdien for fælles og programspecifikke outputindikatorer sættes til nul. Hvis det er relevant for karakteren af de operationer, der støttes, fastsættes der kumulative kvantitative delmål og målværdier i absolutte tal. De rapporterede værdier for outputindikatorerne udtrykkes i absolutte tal.
3.  Referenceværdien for fælles og programspecifikke resultatindikatorer, for hvilke der er fastsat et kumulativt kvantitativt delmål for 2024 og en målværdi for 2029, fastsættes ved anvendelse af de seneste tilgængelige data eller andre relevante kilder til oplysninger. Mål for fælles resultatindikatorer fastsættes i absolutte tal eller som en procentandel. Programspecifikke resultatindikatorer og relaterede mål kan udtrykkes kvantitativt eller kvalitativt. De rapporterede værdier for fælles resultatindikatorer udtrykkes i absolutte tal.
3.  Referenceværdien for fælles og programspecifikke resultatindikatorer, for hvilke der er fastsat et kumulativt kvantitativt delmål for 2024 og en målværdi for 2029, fastsættes ved anvendelse af de seneste tilgængelige data eller andre relevante kilder til oplysninger. Mål for fælles resultatindikatorer fastsættes i absolutte tal eller som en procentandel. Programspecifikke resultatindikatorer og relaterede mål kan udtrykkes kvantitativt eller kvalitativt. De rapporterede værdier for fælles resultatindikatorer udtrykkes i absolutte tal.
4.  Data om indikatorer for deltagerne må kun overføres, hvis alle data vedrørende den pågældende deltager, der er påkrævet i henhold til bilag 1, punkt 1a, er tilgængelige.
4.  Data om indikatorer for deltagerne må kun overføres, hvis alle data vedrørende den pågældende deltager, der er påkrævet i henhold til bilag 1, punkt 1a, er tilgængelige.
4a.  De data, der er omhandlet i stk. 3, indeholder en kønsspecifik konsekvensanalyse for at overvåge gennemførelsen af ESF+-programmerne for så vidt angår ligestilling mellem kønnene og kønsopdeles.
5.  Medlemsstaterne sætter, hvis der er data tilgængelige fra registre eller tilsvarende kilder, forvaltningsmyndigheder og andre organer med ansvar for indsamling af data, der er nødvendige for overvågningen og evalueringen af den generelle støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, i stand til at hente disse data fra dataregistre eller tilsvarende kilder, jf. artikel 6, stk. 1, litra c) og e) i forordning (EU) 2016/679.
5.  Medlemsstaterne kan, hvis der er data tilgængelige fra registre eller tilsvarende kilder, sætte forvaltningsmyndigheder og andre organer med ansvar for indsamling af data, der er nødvendige for overvågningen og evalueringen af den generelle støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, i stand til at hente disse data fra dataregistre eller tilsvarende kilder, jf. artikel 6, stk. 1, litra c) og e) i forordning (EU) 2016/679.
6.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med henblik på at ændre bilag I, hvis det anses som nødvendigt for at sikre effektiv vurdering af, hvordan gennemførelsen af programmerne skrider frem.
6.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med henblik på at ændre bilag II og bilag IIa, hvis det anses som nødvendigt for at sikre effektiv vurdering af, hvordan gennemførelsen af programmerne skrider frem.
Ændring 105
Forslag til forordning
Artikel 17
Artikel 17
Artikel 17
Principper
Principper
1.  ESF+-støtte til afhjælpning af materielle afsavn kan kun anvendes til støtte af uddeling af fødevarer og varer, der er i overensstemmelse med EU-retten vedrørende forbrugerproduktsikkerhed.
1.  ESF+-støtte til afhjælpning af materielle afsavn kan kun anvendes til støtte af uddeling af fødevarer og varer, der er i overensstemmelse med EU-retten vedrørende forbrugerproduktsikkerhed.
2.  Medlemsstater og støttemodtagere udvælger fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand på grundlag af objektive kriterier i relation til behovene hos de socialt dårligst stillede personer. Der tages hensyn til klimatiske og miljømæssige forhold i udvælgelseskriterierne for fødevarer og, hvor det er relevant, varer, navnlig med henblik på reduktion af fødevarespild. Hvor det er relevant, træffes valget af den type fødevarer, der skal uddeles, efter overvejelser om deres bidrag til en alsidig kost for de socialt dårligst stillede personer.
2.  Medlemsstater og støttemodtagere udvælger fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand på grundlag af objektive kriterier i relation til behovene hos de socialt dårligst stillede personer. Der tages hensyn til klimatiske og miljømæssige forhold i udvælgelseskriterierne for fødevarer og, hvor det er relevant, varer, navnlig med henblik på reduktion af fødevarespild og brug af engangsplastprodukter. Hvor det er relevant, træffes valget af den type fødevarer, der skal uddeles, efter overvejelser om deres bidrag til en alsidig kost for de socialt dårligst stillede personer.
Fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand kan gives/ydes direkte til de socialt dårligst stillede personer eller indirekte via elektroniske vouchere eller kort, forudsat at de kun kan indløses mod fødevarer og/eller elementær materiel bistand, jf. artikel 2, stk. 3.
Fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand kan gives/ydes direkte til de socialt dårligst stillede personer eller indirekte via elektroniske vouchere eller kort, forudsat at de kun kan indløses mod fødevarer og/eller elementær materiel bistand, jf. artikel 2, stk. 3, og ikke erstatter nogen eksisterende social ydelse.
Fødevarerne til de socialt dårligst stillede personer kan tilvejebringes ved anvendelse, forarbejdning eller salg af varer, som er afsat i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, forudsat at dette er den økonomisk mest fordelagtige mulighed og ikke unødigt forsinker leveringen af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer.
Fødevarerne til de socialt dårligst stillede personer kan tilvejebringes ved anvendelse, forarbejdning eller salg af varer, som er afsat i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, forudsat at dette er den økonomisk mest fordelagtige mulighed og ikke unødigt forsinker leveringen af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer.
Ethvert beløb, der hidrører fra en sådan transaktion, skal anvendes til fordel for de socialt dårligst stillede personer i tilgift til de beløb, der allerede er til rådighed for programmet.
Ethvert beløb, der hidrører fra en sådan transaktion, skal anvendes til fordel for de socialt dårligst stillede personer i tilgift til de beløb, der allerede er til rådighed for programmet.
3.  Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at den bistand, der ydes i forbindelse med ESF+-støtten til afhjælpning af materielle afsavn, respekterer de socialt dårligst stillede personers værdighed og forhindrer stigmatisering.
3.  Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at den bistand, der ydes i forbindelse med ESF+-støtten til afhjælpning af materielle afsavn, respekterer de socialt dårligst stillede personers værdighed og forhindrer stigmatisering.
4.  Leveringen af fødevarer og/eller elementær materiel bistand kan suppleres ved, at der henvises til kompetente tjenester og andre ledsageforanstaltninger, der tilstræber social inklusion af de socialt dårligst stillede personer.
4.  Leveringen af fødevarer og/eller elementær materiel bistand suppleres ved, at der henvises til kompetente tjenester og andre ledsageforanstaltninger, der tilstræber social inklusion af de socialt dårligst stillede personer.
Ændring 106
Forslag til forordning
Artikel 20
Artikel 20
Artikel 20
Udgifternes støtteberettigelse
Udgifternes støtteberettigelse
1.  De støtteberettigede omkostninger i forbindelse med ESF+-støtten til afhjælpning af materielle afsavn er:
1.  De støtteberettigede omkostninger i forbindelse med ESF+-støtten til afhjælpning af materielle afsavn er:
a)  omkostninger til indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand, herunder omkostninger i forbindelse med transport af fødevarer og/eller elementær materiel bistand til de støttemodtagere, der leverer fødevarerne og/eller den elementære materiel bistand til slutmodtagerne
a)  omkostninger til indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand, herunder omkostninger i forbindelse med transport af fødevarer og/eller elementær materiel bistand til de støttemodtagere, der leverer fødevarerne og/eller den elementære materiel bistand til slutmodtagerne
b)  hvis transporten af fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de støttemodtagere, der uddeler dem til slutmodtagerne, ikke er omfattet af litra a), de omkostninger, der afholdes af indkøbsorganet i forbindelse med transport af fødevarer og/eller elementær materiel bistand til oplagringsdepoterne og/eller støttemodtagerne samt omkostninger til oplagring med en fast takst på 1 % af de i litra a) omhandlede omkostninger eller, i behørigt begrundede tilfælde, omkostninger, der faktisk er afholdt og betalt
b)  hvis transporten af fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de støttemodtagere, der uddeler dem til slutmodtagerne, ikke er omfattet af litra a), de omkostninger, der afholdes af indkøbsorganet i forbindelse med transport af fødevarer og/eller elementær materiel bistand til oplagringsdepoterne og/eller støttemodtagerne samt omkostninger til oplagring med en fast takst på 1 % af de i litra a) omhandlede omkostninger eller, i behørigt begrundede tilfælde, omkostninger, der faktisk er afholdt og betalt
c)  omkostninger til administration, transport og oplagring, der afholdes af de støttemodtagere, der er involveret i uddelingen af fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de socialt dårligst stillede, med en fast takst på 5 % af de i litra a) omhandlede omkostninger eller 5 % af værdien af de fødevarer, der er afsat efter reglerne i artikel 16 i forordning (EU) nr. 1308/2013
c)  omkostninger til administration, transport og oplagring, der afholdes af de støttemodtagere, der er involveret i uddelingen af fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de socialt dårligst stillede, med en fast takst på 5 % af de i litra a) omhandlede omkostninger eller 5 % af værdien af de fødevarer, der er afsat efter reglerne i artikel 16 i forordning (EU) nr. 1308/2013
d)  omkostninger til indsamling, transport, oplagring og uddeling af fødevaredonationer og oplysningsaktiviteter, der er direkte forbundet hermed
d)  omkostninger til indsamling, transport, oplagring og uddeling af fødevaredonationer og oplysningsaktiviteter, der er direkte forbundet hermed
e)  omkostninger til ledsageforanstaltninger, der gennemføres af eller på vegne af de støttemodtagere, der leverer fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de socialt dårligst stillede personer, med en fast takst på 5 % af de i litra a) omhandlede omkostninger.
e)  omkostninger til ledsageforanstaltninger, der gennemføres af eller på vegne af de støttemodtagere, der leverer fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de socialt dårligst stillede personer, med en fast takst på 5,5 % af de i litra a) omhandlede omkostninger.
2.  En reduktion af de i stk. 1, litra a), omhandlede støtteberettigede omkostninger, der skyldes, at det indkøbsorgan, der var ansvarligt for indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand, ikke var i overensstemmelse med gældende ret, fører ikke til en reduktion af de i stk. 1, litra c) og e), fastsatte støtteberettigede omkostninger.
2.  En reduktion af de i stk. 1, litra a), omhandlede støtteberettigede omkostninger, der skyldes, at det indkøbsorgan, der var ansvarligt for indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand, ikke var i overensstemmelse med gældende ret, fører ikke til en reduktion af de i stk. 1, litra c) og e), fastsatte støtteberettigede omkostninger.
3.  Følgende omkostninger er ikke støtteberettigede:
3.  Følgende omkostninger er ikke støtteberettigede:
a)  renter af gæld
a)  renter af gæld
b)  etablering af infrastruktur
b)  erhvervelse af infrastruktur
c)  omkostninger til genbrugsvarer.
c)  omkostninger til genbrugsvarer af nedsat kvalitet.
Ændring 107
Forslag til forordning
Artikel 21
Artikel 21
Artikel 21
Indikatorer og rapportering
Indikatorer og rapportering
1.  Prioriteter, der adresserer materielle afsavn, skal anvende fælles output- og resultatindikatorer, jf. bilag II til denne forordning, for at overvåge, hvordan gennemførelsen skrider frem. Disse programmer kan også anvende programspecifikke indikatorer.
1.  Prioriteter, der adresserer materielle afsavn, skal anvende fælles output- og resultatindikatorer, jf. bilag II til denne forordning, for at overvåge, hvordan gennemførelsen skrider frem. Disse programmer kan også anvende programspecifikke indikatorer.
2.  Der fastsættes referenceværdier for fælles og programspecifikke resultatindikatorer.
2.  Der fastsættes referenceværdier for fælles og programspecifikke resultatindikatorer. Indberetningskravene skal være så enkle som muligt.
3.  Senest den 30. juni 2025 og den 30. juni 2028 rapporterer forvaltningsmyndighederne resultaterne af en struktureret undersøgelse af slutmodtagerne, der er gennemført i det forudgående år, til Kommissionen. Denne undersøgelse skal være baseret på en model, som Kommissionen fastsætter ved hjælp af en gennemførelsesretsakt.
3.  Senest den 30. juni 2025 og den 30. juni 2028 rapporterer forvaltningsmyndighederne resultaterne af en struktureret anonym undersøgelse af slutmodtagerne, der er gennemført i det forudgående år, og som også fokuserer på deres levevilkår og karakteren af deres materielle afsavn, til Kommissionen. Denne undersøgelse skal være baseret på en model, som Kommissionen fastsætter ved hjælp af en gennemførelsesretsakt.
4.  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, ved hvilken der fastsættes en model, der skal anvendes til den strukturerede undersøgelse af slutmodtagerne, efter rådgivningsproceduren i artikel 39, stk. 2.
4.  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, ved hvilken der fastsættes en model, der skal anvendes til den strukturerede undersøgelse af slutmodtagerne, efter rådgivningsproceduren i artikel 39, stk. 2.
5.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med henblik på at ændre bilag II, hvis det anses som nødvendigt for at sikre effektiv vurdering af, hvordan gennemførelsen af programmerne skrider frem.
5.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med henblik på at ændre bilag II, hvis det anses som nødvendigt for at sikre effektiv vurdering af, hvordan gennemførelsen af programmerne skrider frem.
Ændring 108
Forslag til forordning
Artikel 22 – stk. 1
Revision af operationer kan omfatte alle gennemførelsesfaser og alle niveauer i distributionskæden; undtaget er kun kontrol af slutmodtagerne, medmindre en risikovurdering viser, at der en specifik risiko for uregelmæssigheder eller svig.
Revision af operationer kan omfatte alle gennemførelsesfaser og alle niveauer i distributionskæden; undtaget er kun kontrol af slutmodtagerne, medmindre en risikovurdering viser, at der en specifik risiko for uregelmæssigheder eller svig. Revisionen af operationer skal omfatte flere kontroller i de tidlige stadier af gennemførelsen, således at midlerne i tilfælde af risiko for svig kan blive omdirigeret til andre projekter.
Ændring 109
Forslag til forordning
Artikel 23
Artikel 23
Artikel 23
Operationelle målsætninger
Operationelle målsætninger
Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation har følgende operationelle målsætninger:
Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation har følgende operationelle målsætninger:
a)  at udvikle komparativ analytisk viden af høj kvalitet for at sikre, at politikkerne med henblik på at opfylde de i artikel 4 omhandlede specifikke målsætninger er baseret på solid dokumentation og er relevante i forhold til behov, udfordringer og forhold i de associerede lande
a)  at udvikle komparativ analytisk viden af høj kvalitet for at sikre, at politikkerne med henblik på at opfylde de i artikel 4 omhandlede specifikke målsætninger er baseret på solid dokumentation og er relevante i forhold til behov, udfordringer og forhold i de associerede lande
b)  at lette effektiv og inklusiv informationsdeling, gensidig læring, peerevalueringer og dialog om politikker på de i artikel 4 omhandlede områder for at bistå de associerede lande i at træffe passende politiske foranstaltninger
b)  at lette effektiv og inklusiv informationsdeling, gensidig læring, peerevalueringer og dialog om politikker på de i artikel 4 omhandlede områder for at bistå de associerede lande i at træffe passende politiske foranstaltninger
c)  at støtte sociale eksperimenter på de i artikel 4 omhandlede områder og opbygge de interesserede parters kapacitet til at gennemføre, overføre eller opskalere de afprøvede socialpolitiske interventioner
c)  at støtte sociale eksperimenter på de i artikel 4 omhandlede områder og opbygge de interesserede parters kapacitet til at forberede, udforme og gennemføre, overføre eller opskalere de afprøvede socialpolitiske interventioner med særligt fokus på at fremme opskalering af lokale projekter udviklet af byer, lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og socioøkonomiske aktører inden for modtagelse og social inklusion og integration af tredjelandsstatsborgere.
d)  at stille specifikke støttetjenester til rådighed for arbejdsgivere og jobsøgende med henblik på udvikling af integrerede europæiske arbejdsmarkeder, fra forberedelse inden rekruttering til bistand efter jobanvisning for at besætte ledige stillinger i visse sektorer, erhverv, lande, grænseregioner eller for særlige grupper (f.eks. sårbare mennesker)
d)  at udvikle specifikke støttetjenester og stille dem til rådighed for arbejdsgivere og jobsøgende med henblik på udvikling af integrerede europæiske arbejdsmarkeder, fra forberedelse inden rekruttering til bistand efter jobanvisning for at besætte ledige stillinger i visse sektorer, erhverv, lande, grænseregioner eller for særlige grupper (f.eks. mennesker, der befinder sig i sårbare situationer)
da)  at støtte grænseoverskridende partnerskaber mellem offentlige arbejdsformidlinger, civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter for at fremme et grænseoverskridende arbejdsmarked og grænseoverskridende mobilitet med passende vilkår
db)  at støtte leveringen af Eures-tjenester med henblik på rekruttering og placering af arbejdstagere i kvalitetspræget og holdbar beskæftigelse gennem godkendelse af jobopslag og ansøgninger, bl.a. gennem grænseoverskridende partnerskaber
dc)  at lette arbejdstagernes frivillige geografiske mobilitet med passende sociale vilkår og øge beskæftigelsesmulighederne gennem udvikling af kvalitetsprægede og rummelige arbejdsmarkeder i Unionen, der er åbne og tilgængelige for alle, og samtidig respektere arbejdstagernes rettigheder i hele Unionen
e)  at støtte udviklingen af et markedsøkosystem i forbindelse med ydelsen af mikrofinansiering til mikrovirksomheder i opstarts- og udviklingsfaserne, navnlig dem, der beskæftiger sårbare mennesker
e)  at støtte udviklingen af et markedsøkosystem i forbindelse med ydelsen af mikrofinansiering – herunder tilgængeligheden af og adgangen til mikrofinansiering – til mikrovirksomheder og virksomheder i den sociale økonomi samt sårbare personer i opstarts- og udviklingsfaserne, navnlig dem, der beskæftiger mennesker i sårbare situationer, herunder ugunstigt stillede grupper
f)  at støtte netværksarbejde på EU-plan og indgå i dialog med og blandt relevante interesserede parter på de i artikel 4 omhandlede områder og bidrage til at opbygge disse interesserede parters institutionelle kapacitet, herunder offentlige arbejdsformidlinger, sociale sikringsinstitutioner, mikrofinansieringsinstitutioner og institutioner, der stiller finansiering til rådighed for sociale virksomheder og den sociale økonomi
f)  at støtte netværksarbejde på EU-plan og indgå i dialog med og blandt relevante interesserede parter på de i artikel 4 omhandlede områder og bidrage til at opbygge de involverede interesserede parters institutionelle kapacitet, herunder offentlige arbejdsformidlinger, socialsikringsinstitutioner, civilsamfundet, mikrofinansieringsinstitutioner og institutioner, der stiller finansiering til rådighed for socialøkonomiske virksomheder og den sociale økonomi
g)  at støtte udviklingen af sociale virksomheder og opkomsten af et socialt investeringsmarked, idet offentlige og private interaktioner samt fondes og filantropiske aktørers deltagelse på dette marked lettes
g)  at støtte udviklingen af virksomheder inden for den sociale økonomi og opkomsten af et socialt investeringsmarked, idet offentlige og private interaktioner samt fondes og filantropiske aktørers deltagelse på dette marked lettes
h)  at yde vejledning med henblik på udvikling af den sociale infrastruktur (herunder boliger, børnepasning, uddannelse, sundhedspleje og langtidspleje), der er nødvendig for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder
h)  at yde vejledning med henblik på udvikling af den sociale infrastruktur (herunder boliger, førskoleundervisning og børnepasning, ældrepleje, tilgængelighedskrav og omstilling fra institutionelle til familie- og lokalsamfundsbaserede omsorgsydelser, herunder tilgængelighedskrav for personer med handicap, børnepasning, uddannelse, sundhedspleje og langtidspleje), der er nødvendig for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder
i)  at støtte tværnationalt samarbejde for at fremskynde overførsel af og lette opskalering af innovative løsninger, navnlig på områderne beskæftigelse, færdigheder og social inklusion, i Europa
i)  at støtte tværnationalt samarbejde for at fremskynde overførsel af og lette opskalering af innovative løsninger, navnlig på områderne fattigdomsbekæmpelse, beskæftigelse, færdigheder og social inklusion, i Europa
j)  at støtte gennemførelsen af relevante internationale sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder i forbindelse med udnyttelse af globaliseringen og den eksterne dimension af EU-politikkerne på de i artikel 4 omhandlede områder.
j)  at støtte gennemførelsen af relevante internationale sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder i forbindelse med udnyttelse af globaliseringen og den eksterne dimension af EU-politikkerne på de i artikel 4 omhandlede områder.
Ændring 110
Forslag til forordning
Artikel 23 a (ny)
Artikel 23a
Tematisk koncentration og finansiering
Den del af ESF+-finansieringsrammen for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation, der er omhandlet i artikel 5, stk. 4, litra a), fordeles over hele perioden på de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 4, stk. 2b, i henhold til følgende vejledende procentsatser:
a)  55 % til den specifikke målsætning 1
b)  18 % til den specifikke målsætning 2
c)  18 % til den specifikke målsætning 3
Ændring 111
Forslag til forordning
Artikel 24
Artikel 24
Artikel 24
Støtteberettigede aktioner
Støtteberettigede aktioner
1.  Kun aktioner, der forfølger de i artikel 3 og 4 omhandlede målsætninger, er berettiget til støtte.
1.  Kun aktioner, der forfølger de i artikel 3 og 4 omhandlede målsætninger, er berettiget til støtte.
2.  Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation kan støtte følgende aktioner:
2.  Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation kan støtte følgende aktioner:
a)  analytiske aktiviteter, herunder i forhold til tredjelande, navnlig:
a)  analytiske aktiviteter, herunder i forbindelse med tredjelande, navnlig:
i)  undersøgelser, studier, statistiske data, metoder, klassifikationer, mikrosimulationer, indikator og støtte til observatorier og benchmark på europæisk plan
i)  undersøgelser, studier, statistiske data, metoder, klassifikationer, mikrosimulationer, indikator og støtte til observatorier og benchmark på europæisk plan
ii)  sociale eksperimenter til evaluering af sociale innovationer
ii)  sociale eksperimenter til evaluering af sociale innovationer
iii)  overvågning og vurdering af gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten
iii)  overvågning og vurdering af gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten
b)  gennemførelse af politikker, navnlig:
b)  gennemførelse af politikker, navnlig:
i)  grænseoverskridende partnerskaber og støttetjenester i grænseoverskridende regioner
i)  grænseoverskridende partnerskaber og støttetjenester i grænseoverskridende regioner
ii)  en EU-dækkende, arbejdsmarkedsrettet mobilitetsordning på EU-plan med henblik på at besætte ledige stillinger, hvor der er blevet konstateret mangler på arbejdsmarkedet
ii)  en EU-dækkende, arbejdsmarkedsrettet mobilitetsordning på EU-plan med henblik på at besætte ledige stillinger, hvor der er blevet konstateret mangler på arbejdsmarkedet
iii)  støtte til mikrofinansiering og sociale virksomheder, herunder gennem blandingsoperationer, som for eksempel asymmetrisk risikodeling eller reduktion af transaktionsomkostninger, samt støtte til udviklingen af social infrastruktur og færdigheder
iii)  støtte til mikrofinansiering og socialøkonomiske virksomheder, herunder gennem blandingsoperationer, som for eksempel asymmetrisk risikodeling eller reduktion af transaktionsomkostninger, samt støtte til udviklingen af social infrastruktur og færdigheder
iv)  støtte til tværnationalt samarbejde og partnerskab med henblik på overførsel og opskalering af innovative løsninger
iv)  støtte til tværnationalt samarbejde og partnerskab med henblik på overførsel og opskalering af innovative løsninger
c)  kapacitetsopbygning, navnlig:
c)  kapacitetsopbygning, navnlig:
i)  hos netværk på EU-plan i forbindelse med de i artikel 4, stk. 1, omhandlede områder
i)  hos netværk på EU-plan i forbindelse med de i artikel 4, stk. 1, omhandlede områder
ii)  hos nationale kontaktpunkter, der yder vejledning, giver oplysninger og yder bistand i forbindelse med gennemførelsen af indsatsområdet
ii)  hos nationale kontaktpunkter, der yder vejledning, giver oplysninger og yder bistand i forbindelse med gennemførelsen af indsatsområdet
iii)  hos deltagende landes forvaltninger, sociale sikringsinstitutioner og arbejdsformidlinger med ansvar for fremme af arbejdskraftens bevægelighed, af mikrofinansieringsinstitutioner og institutioner, der stiller finansiering til rådighed for sociale virksomheder eller andre aktører på det sociale investeringsområde samt netværksarbejde
iii)  hos deltagende landes forvaltninger, sociale sikringsinstitutioner og arbejdsformidlinger med ansvar for fremme af arbejdskraftens bevægelighed, af mikrofinansieringsinstitutioner og institutioner, der stiller finansiering til rådighed for socialøkonomiske virksomheder eller andre aktører på det sociale investeringsområde samt netværksarbejde
iv)  hos de interesserede parter med henblik på tværnationalt samarbejde
iv)  hos arbejdsmarkedets parter og de interesserede parter med henblik på tværnationalt samarbejde
d)  kommunikations- og formidlingsaktiviteter, navnlig:
d)  kommunikations- og formidlingsaktiviteter, navnlig:
i)  gensidig læring gennem udveksling af god praksis, innovative tilgange, resultater af analytiske aktiviteter, peerevalueringer og benchmarking
i)  gensidig læring gennem udveksling af god praksis, innovative tilgange, resultater af analytiske aktiviteter, peerevalueringer og benchmarking
ii)  vejledninger, rapporter, oplysningsmateriale og mediedækning af initiativer i forbindelse med de i artikel 4, stk. 1, omhandlede områder
ii)  vejledninger, rapporter, oplysningsmateriale og mediedækning af initiativer i forbindelse med de i artikel 4, stk. 1, omhandlede områder
iii)  informationssystemer, der formidler dokumentation i forbindelse med de i artikel 4, stk. 1, omhandlede områder
iii)  informationssystemer, der formidler dokumentation i forbindelse med de i artikel 4, stk. 1, omhandlede områder
iv)  arrangementer i Rådets formandskabs regi, konferencer og seminarer.
iv)  teknisk og administrativ bistand i forbindelse med arbejdsprogrammets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer.
Ændring 112
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 1 – litra b
b)  være enhver i medfør af EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation.
b)  være enhver i medfør af EU-retten oprettet retlig enhed eller en relevant international organisation.
Ændring 113
Forslag til forordning
Artikel 25 a (ny)
Artikel 25a
Forvaltning
1.  Kommissionen hører interesserede parter inden for Unionen, navnlig arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, om arbejdsprogrammerne for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation, deres prioriteter og strategiske orientering og deres gennemførelse.
2.  Kommissionen etablerer de nødvendige forbindelser med Beskæftigelsesudvalget, Udvalget for Social Beskyttelse, Det Rådgivende Udvalg for Sundhed og Sikkerhed på Arbejdspladsen, Gruppen Sammensat af de Øverste Administrative Chefer med Ansvar for Arbejdsmarkedsrelationer og Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed for at sikre, at de får regelmæssige og passende oplysninger om udviklingen i disse programmers gennemførelse. Kommissionen underretter også andre udvalg, der beskæftiger sig med politikker, instrumenter og foranstaltninger af relevans for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation.
Ændring 114
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra -a (nyt)
-a)   at støtte en EU-strategi for folkesundhed med henblik på
i)  at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at beskytte og forbedre folkesundheden og
ii)  at fremme Unionens opgave på sundhedsområdet i overensstemmelse med artikel 168 i TEUF, som fastlægger, at der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter.
Ændring 115
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra a – indledning
a)  at styrke kriseberedskab, -forvaltning og-respons i Unionen for at beskytte borgerne mod grænseoverskridende sundhedstrusler ved:
a)  at styrke kriseberedskab, -forvaltning og-respons i Unionen for at håndtere grænseoverskridende sundhedstrusler ved:
Ændring 116
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra a – nr. iv a (nyt)
iva)   at iværksætte veltilrettelagte tiltag på folkesundhedsområdet med henblik på at begrænse byrden og virkningerne af infektioner og overførbare sygdomme, der kan forebygges
Ændring 117
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra a – nr. iv b (nyt)
ivb)   at støtte udviklingen af færdigheder og værktøjer til effektiv risikokommunikation
Ændring 118
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra b – nr. i
i)  at investere i fremme af sundhed og sygdomsforebyggelse
i)  at investere i fremme af sundhed og sygdomsforebyggelse, herunder via programmer for sundhedsmæssige færdigheder og ved fremme af fysisk aktivitet
Ændring 119
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra b – nr. i a (nyt)
ia)  at investere i tidlig diagnosticering og screening
Ændring 120
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra b – nr. ii
ii)  at støtte den digitale omstilling af sundhed og pleje
ii)  at støtte den digitale omstilling af sundhed og pleje, med henblik på at imødekomme patienters og borgeres behov og bekymringer, navnlig ved etablering af forbindelser til programmer, der støtter mediekendskab og digitale færdigheder
Ændring 121
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra b – nr. ii a (nyt)
iia)   at støtte udviklingen af digitale offentlige tjenester på områder som sundhed
Ændring 122
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra b – nr. ii b (nyt)
iib)   at øge sikkerheden og kvaliteten af sundhedsoplysning
Ændring 123
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra b – nr. ii
ii)  at støtte udviklingen af et bæredygtigt EU-sundhedsinformationssystem
ii)  at støtte udviklingen af et bæredygtigt, gennemsigtigt og tilgængeligt EU-sundhedsinformationssystem, idet det sikres, at personoplysninger beskyttes
(I Kommissionens forslag er nummereringen i artikel 26, litra b), ikke korrekt, da der er to numre, der nummereres som "ii)")
Ændring 124
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra b – nr. iii
iii)  at støtte medlemsstaterne med overførsel af viden, der er nyttig for de nationale reformprocesser hen imod mere effektive, tilgængelige og modstandsdygtige sundhedssystemer og større fremme af sundhed og sygdomsforebyggelse, navnlig reformprocesser, der adresserer de udfordringer, der identificeres inden for rammerne af det europæiske semester
iii)  at støtte medlemsstaterne med støtte til overførsel og gennemførelse af viden, der er nyttig for de nationale reformprocesser hen imod mere effektive, tilgængelige, modstandsdygtige, ikkediskriminerende, inklusive og retfærdige sundhedssystemer, som håndterer sociale uligheder, og større fremme af sundhed og sygdomsforebyggelse, navnlig reformprocesser, der adresserer de udfordringer, der identificeres inden for rammerne af det europæiske semester Dette omfatter også støtte til nationale registre af høj kvalitet, som også skal levere sammenlignelige data.
Ændring 125
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra b – nr. iv a (nyt)
iva)   at støtte omstillingen til patientorienteret pleje, sundhedsydelser og sociale ydelser i nærmiljøet og integreret behandling i nærmiljøet, navnlig fremme organisatoriske modeller, der er baseret på tværfagligt teamwork og netværk med flere interessenter
Ændring 126
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra b – nr. iv b (nyt)
ivb)   at sikre inddragelse af alle relevante interessenter i førnævnte foranstaltninger på EU-niveau og/eller nationalt niveau, alt efter hvad der er relevant
Ændring 127
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra b – nr. iv c (nyt)
ivc)   at udvikle og gennemføre redskaber og strategier til at forebygge og håndtere uligheder på sundhedsområdet og fremme social inklusion, borgernes indflydelse og deltagelse i samfundet
Ændring 128
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra c – nr. i
i)  at støtte gennemførelsen af lovgivningen om lægemidler og medicinsk udstyr
i)  at støtte gennemførelsen af lovgivningen om lægemidler, adgangen til sådanne produkter i hele Unionen og medicinsk udstyr
Ændring 129
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra c – nr. iv
vi)  at støtte Kommissionens videnskabelige komitéer for "Forbrugersikkerhed" og for "Sundheds- og Miljørisici og nye Risici"
vi)  at støtte udviklingen af sundhed i alle politikker og etablere processer, der undersøger sundhedsmæssige følger og tager højde for disse følger i alle politikker
Ændring 130
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra c a (nyt)
ca)   at støtte overvågningen og gennemførelsen af samt styrke andre EU-love og -politikker, som har indflydelse på sundheden, med henblik på at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, herunder vedrørende:
i)  luftforurening
ii)  hormonforstyrrende stoffer og andre skadelige kemiske stoffer
iii)  pesticidrester i fødevarer, vand og luft
iv)  fødevarer og mærkning af fødevarer, herunder vedrørende transfedtsyrer, alkohol, tilsætningsstoffer og materialer bestemt til at komme i kontakt med fødevarer
Ændring 131
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra d – nr. ii
ii)  at støtte udviklingen af et samarbejde om medicinsk teknologivurdering med henblik på udarbejdelse af nye harmoniserede regler
ii)  at støtte udviklingen af et samarbejde om og opbygning af kapacitet inden for medicinsk teknologivurdering med henblik på udarbejdelse af nye harmoniserede regler
Ændring 132
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra d – nr. iii a (nyt)
iiia)   at støtte gennemførelsen af programmer og bedste praksis inden for undervisning i seksuel og reproduktiv sundhed og kampagner rettet mod unge
Ændring 133
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra d – nr. iii b (nyt)
iiib)   at støtte civilsamfundsorganisationer på EU-plan, der arbejder med sundhed og sundhedsrelaterede spørgsmål
Ændring 134
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra d – nr. iii c (nyt)
iiic)  at støtte oprettelsen af en styringskomité for sundhed, der skal gennemføre aktionerne under sundhedsdelen.
Ændring 135
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 1
1.  Kun aktioner, der forfølger de i artikel 3 og 26 omhandlede målsætninger, er berettiget til støtte.
1.  Kun aktioner vedrørende sundhed, der forfølger de i artikel 3, 4 og 26 omhandlede målsætninger, er berettiget til støtte.
Ændring 136
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 2 – litra a – nr. i a (nyt)
ia)   aktiviteter inden for overvågning af de kumulerede sundhedsmæssige virkninger af miljømæssige risikofaktorer, herunder kontaminanter i fødevarer, vand, luft og andre kilder
Ændring 137
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 2 – litra a – nr. i b (nyt)
ib)   aktiviteter inden for overvågning af EU-rettens sundhedsmæssige følger, herunder lægemiddelovervågning og lignende
Ændring 138
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 2 – litra a – afsnit 1 a (nyt)
Resultaterne af de analytiske aktiviteter skal offentliggøres.
Ændring 139
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 2 – litra b – nr. i
i)  grænseoverskridende samarbejde og partnerskaber, herunder i grænseoverskridende regioner
i)  grænseoverskridende samarbejde og partnerskaber, herunder i grænseoverskridende regioner og bl.a. i forbindelse med luftforurening og anden grænseoverskridende miljøforurening
Ændring 140
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 2 – litra c – nr. i
i)  gennem overførsel, tilpasning til og udrulning af bedste praksis med EU-merværdi mellem medlemsstaterne
i)  gennem udveksling, overførsel, tilpasning til og udrulning af bedste praksis med EU-merværdi mellem medlemsstaterne
Ændring 141
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 2 – litra c – nr. ii
ii)  hos netværk på EU-plan i forbindelse med de i artikel 4, stk. 26, omhandlede områder
ii)  hos netværk på EU-plan i forbindelse med de i artikel 4, stk. 26, omhandlede områder på en kontinuerlig og bæredygtig måde, som sikrer tilstedeværelse af et aktivt civilsamfund på EU-plan
Ændring 142
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 2 – litra c – nr. iv
iv)  hos nationale kontaktpunkter, der yder vejledning, giver oplysninger og yder bistand i forbindelse med gennemførelsen af indsatsområdet
iv)  hos regionale, subnationale og nationale kontaktpunkter, der yder vejledning, giver oplysninger og yder bistand i forbindelse med gennemførelsen af indsatsområdet
Ændring 143
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 1
Kommissionen hører medlemsstaternes sundhedsmyndigheder i Styringsgruppen vedrørende Sundhedsfremme, Sygdomsforebyggelse og Håndtering af Ikkeoverførbare Sygdomme eller i andre relevante ekspertgrupper under Kommissionen eller lignende enheder om de arbejdsplaner, der er udarbejdet for indsatsområdet sundhed, dets prioriteter, dets strategiske retningslinje og dets gennemførelse, samt om de sundhedspolitiske perspektiver ved andre politikker og støttemekanismer, således at den samlede koordinering og merværdien heraf øges.
Kommissionen hører medlemsstaternes sundhedsmyndigheder i Styringsgruppen vedrørende Sundhedsfremme, Sygdomsforebyggelse og Håndtering af Ikkeoverførbare Sygdomme eller i andre relevante ekspertgrupper under Kommissionen eller lignende enheder, såsom de faglige partnerskaber på sundhedsområdet, om de årlige arbejdsplaner, der er udarbejdet for indsatsområdet sundhed, dets prioriteter, dets strategiske retningslinje og dets gennemførelse, samt om de sundhedspolitiske perspektiver ved andre politikker og støttemekanismer, således at den samlede koordinering og merværdien heraf øges. Stærkt politisk lederskab og passende forvaltningsstrukturer på sundhedsområdet vil bidrage til, at fremme og beskyttelse af sundhed sikres på tværs af alle Kommissionens porteføljer i overensstemmelse med artikel 168, stk. 1, i TEUF.
Ændring 144
Forslag til forordning
Artikel 29 a (ny)
Artikel 29a
Styringskomitéen for sundhed
1.  Kommissionen opretter en styringskomité for sundhed, der skal gennemføre aktionerne under indsatsområdet sundhed.
2.  Styringskomitéen fokuserer på at skabe synergier mellem sundhedsdelen og andre programmer, hvor en sundhedsdimension er integreret, gennem koordinering og samarbejde, fremme af patienter og inddragelse af samfundet og ved at yde videnskabelig rådgivning og give anbefalinger. Disse aktioner skal omfatte værdiorienterede sundhedsforanstaltninger, bæredygtighed, bedre sundhedsløsninger, fremme af adgang og begrænsning af uligheder på sundhedsområdet. 
3.  Styringskomitéen sørger for en omfattende strategi og styring i forbindelse med udarbejdelsen af arbejdsplanerne under sundhedsdelen. 
4.  Styringskomitéen er en uafhængig interessentgruppe bestående af aktører fra relevante sektorer inden for folkesundhed, trivsel og social beskyttelse med deltagelse af repræsentanter for regioner og lokale sundhedsmyndigheder, patientrepræsentanter og borgere. 
5.  Styringskomitéen består af 15 til 20 personer på højt niveau, der er hentet fra forskellige fagområder og aktiviteter omhandlet i stk. 4. Medlemmerne af styringskomitéen udpeges af Kommissionen efter en åben indkaldelse af ansøgninger eller interessetilkendegivelser eller begge dele. 
6.  Styringskomitéens formand udnævnes af Kommissionen blandt sine medlemmer. 
7.  Styringskomitéen: 
i)  giver input til de årlige arbejdsplaner for indsatsområdet sundhed på forslag af Kommissionen
ii)  udarbejder en plan for styring af koordinering og samarbejde mellem sundhedsdelen og andre programmer, hvor sundhedsdimensionen er integreret.
Denne plan skal gøre det lettere at sikre synlighed og koordinering af alle eksisterende finansielle mekanismer, der er relevante for sundheden, og skal bidrage til styring af koordinering og samarbejde. 
Ændring 145
Forslag til forordning
Artikel 29 b (ny)
Artikel 29b
Internationalt samarbejde
Kommissionen udvikler et samarbejde med relevante internationale organisationer som for eksempel De Forenede Nationer (FN) og FN's særorganisationer, navnlig Verdenssundhedsorganisationen (WHO), samt med Europarådet og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) for at gennemføre indsatsområdet sundhed med henblik på at gøre aktioner på EU-plan og på internationalt plan så effektive som muligt.
Ændring 146
Forslag til forordning
Artikel 31
Artikel 31
Artikel 31
Former for EU-finansiering og gennemførelsesmetoder
Former for EU-finansiering og gennemførelsesmetoder
1.  Der kan under indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed ydes finansiering i en hvilken som helst af de i finansforordningen fastsatte former, navnlig tilskud, priser, indkøb og frivillige betalinger til internationale organisationer, som Unionen er medlem af, eller i hvis arbejde den deltager.
1.  Der kan under indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed ydes finansiering i en hvilken som helst af de i finansforordningen fastsatte former, navnlig tilskud, priser, indkøb, bidrag og frivillige betalinger til internationale organisationer, som Unionen er medlem af, eller i hvis arbejde den deltager.
2.  Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed gennemføres direkte som fastsat i finansforordningen eller indirekte med organer omhandlet i finansforordningen artikel [61, stk. 1, litra c)].
2.  Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed gennemføres direkte som fastsat i finansforordningen eller indirekte med organer omhandlet i finansforordningen artikel [61, stk. 1, litra c)].
Ved tildeling af tilskud kan det i finansforordningens artikel 150 omhandlede vurderingsudvalg bestå af eksterne eksperter.
Ved tildeling af tilskud kan det i finansforordningens artikel 150 omhandlede vurderingsudvalg bestå af eksterne eksperter.
3.  Blandingsoperationer på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation gennemføres i overensstemmelse med [InvestEU-forordningen] og finansforordningens afsnit X.
3.  Blandingsoperationer på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation gennemføres i overensstemmelse med [InvestEU-forordningen] og finansforordningens afsnit X.
4.  Der kan under indsatsområdet sundhed tildeles direkte tilskud, uden at der indkaldes forslag, til finansiering af aktioner med en klar EU-merværdi, der medfinansieres af de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for sundhed i medlemsstaterne eller de tredjelande, der er associeret til programmet, eller af offentlige organer og ikkestatslige organer, der handler hver for sig eller som et netværk, og som er bemyndiget af nævnte kompetente myndigheder.
4.  Der kan under indsatsområdet sundhed tildeles direkte tilskud, uden at der indkaldes forslag, til finansiering af aktioner med en klar EU-merværdi, der medfinansieres af de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for sundhed i medlemsstaterne eller de tredjelande, der er associeret til programmet, eller af offentlige organer og ikkestatslige organer, der handler hver for sig eller som et netværk, og som er bemyndiget af nævnte kompetente myndigheder.
5.  Der kan under indsatsområdet sundhed tildeles direkte tilskud, uden at der indkaldes forslag, til europæiske netværk af referencecentre, der er godkendt som netværk af rådet af medlemsstater for de europæiske netværk af referencecentre efter godkendelsesproceduren i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/287/EU af 10. marts 2014, ved hvilken der er der indeholder kriterier for etablering og evaluering af europæiske netværk af referencecentre og deres medlemmer og for lettelse af udvekslingen af oplysninger og ekspertise om etablering og evaluering af sådanne netværk.
5.  Der kan under indsatsområdet sundhed tildeles direkte tilskud, uden at der indkaldes forslag, til europæiske netværk af referencecentre, der er godkendt som netværk af rådet af medlemsstater for de europæiske netværk af referencecentre efter godkendelsesproceduren i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/287/EU af 10. marts 2014, ved hvilken der er der indeholder kriterier for etablering og evaluering af europæiske netværk af referencecentre og deres medlemmer og for lettelse af udvekslingen af oplysninger og ekspertise om etablering og evaluering af sådanne netværk.
Ændring 147
Forslag til forordning
Artikel 32
Artikel 32
Artikel 32
Arbejdsprogram og koordinering
Arbejdsprogram og koordinering
Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer som omhandlet i finansforordningens artikel [108]. Hvis det er relevant, angives det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i arbejdsprogrammerne.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med henblik på at supplere indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed ved at udarbejde arbejdsprogrammer som omhandlet i finansforordningens artikel [108]. Hvis det er relevant, angives det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i disse arbejdsprogrammer.
Kommissionen skaber synergier og sikrer effektiv koordinering mellem ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed og reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer og det tekniske støtteinstrument.
Kommissionen skaber synergier og sikrer effektiv koordinering mellem ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed og reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer og det tekniske støtteinstrument.
Ændring 148
Forslag til forordning
Artikel 33
Artikel 33
Artikel 33
Overvågning og rapportering
Overvågning og rapportering
1.  Der fastsættes indikatorer til overvågning af gennemførelsen af indsatsområderne og af, hvordan denne skrider frem, hen imod opfyldelsen af de specifikke målsætninger i artikel 4 og de operationelle målsætninger i artikel 23 og 26.
1.  Der fastsættes indikatorer til overvågning af gennemførelsen af indsatsområderne og af, hvordan denne skrider frem, hen imod opfyldelsen af de specifikke målsætninger i artikel 4 og de operationelle målsætninger i artikel 23 og 26.
2.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af gennemførelsen af indsatsområderne og af resultaterne indsamles på virkningsfuld, effektiv og rettidig vis. Med dette for øje pålægges modtagere af EU-midler og (hvis det er relevant) medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.
2.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af gennemførelsen af indsatsområderne og af resultaterne indsamles på virkningsfuld, effektiv og rettidig vis. Med dette for øje pålægges modtagere af EU-midler og (hvis det er relevant) medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.
3.  Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 38 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at supplere eller ændre indikatorerne i bilag III, hvis det anses som nødvendigt for at sikre effektiv vurdering af, hvordan gennemførelsen af indsatsområderne skrider frem.
3.  Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 38 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at supplere eller ændre indikatorerne i bilag IIb og III, hvis det anses som nødvendigt for at sikre effektiv vurdering af, hvordan gennemførelsen af indsatsområderne skrider frem.
3a.  Med henblik på regelmæssig overvågning af indsatsområderne og på eventuelle justeringer af deres politiske prioriteter og finansieringsprioriteter udarbejder Kommissionen en indledende kvalitativ og kvantitativ overvågningsrapport, der dækker det første år, efterfulgt af tre rapporter, der dækker de følgende toårsperioder, og fremsender disse rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporterne fremsendes også til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til orientering. Disse rapporter omfatter indsatsområdernes resultater, og i hvilken udstrækning principperne om ligestilling mellem kvinder og mænd og integration af kønsaspektet er blevet overholdt, samt hvordan overvejelser omkring ikke-forskelsbehandling, herunder spørgsmål om adgang, er blevet behandlet gennem deres aktiviteter. Rapporterne gøres tilgængelige for offentligheden for at øge indsatsområdernes gennemsigtighed.
Ændring 149
Forslag til forordning
Artikel 35
Artikel 35
Artikel 35
Evaluering
Evaluering
1.  Evalueringer gennemføres i tide til, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
1.  Evalueringer gennemføres i tide til, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
2.  Midtvejsevalueringen af indsatsområderne kan foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om gennemførelsen heraf, dog senest fire år efter at gennemførelsen af indsatsområderne er påbegyndt.
2.  Senest den 31. december 2024 foretager Kommissionen en midtvejsevaluering af indsatsområderne med henblik på:
a)  på et kvalitets- og kvantitetsmæssigt grundlag at måle, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til at opfylde indsatsområdernes målsætninger
b)  at tage hånd om det sociale miljø i Unionen samt alle større ændringer, der er indført ved hjælp af EU-retten
c)  at fastslå, hvorvidt indsatsområdernes ressourcer er blevet anvendt effektivt, og for at vurdere deres EU-merværdi.
Resultaterne af denne midtvejsevaluering forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.
3.  Ved afslutningen af gennemførelsesperioden, dog senest fire år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 5, foretager Kommissionen en endelig evaluering af indsatsområderne.
3.  Ved afslutningen af gennemførelsesperioden, dog senest fire år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 5, foretager Kommissionen en endelig evaluering af indsatsområderne.
4.  Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.
4.  Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.
Ændring 150
Forslag til forordning
Artikel 37
Artikel 37
Artikel 37
Information, kommunikation og offentlig omtale
Information, kommunikation og offentlig omtale
1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
2.  Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed, foranstaltningerne i forbindelse med disse områder og resultaterne heraf. De finansielle midler, der er tildelt til indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 4, 23 og 26.
2.  Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed, foranstaltningerne i forbindelse med disse områder og resultaterne heraf. De finansielle midler, der er tildelt til indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed, skal også bidrage til formidlingen af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 4, 23 og 26.
Ændring 151
Forslag til forordning
Artikel 38
Artikel 38
Artikel 38
Udøvelse af de delegerede beføjelser
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 15, stk. 6, artikel 21, stk. 5, og artikel 33, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubestemt periode fra forordningens ikrafttrædelsesdato.
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 15, stk. 6, artikel 21, stk. 5, artikel 32 og artikel 33, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubestemt periode fra forordningens ikrafttrædelsesdato.
3.  Den i artikel 15, stk. 6, artikel 21, stk. 5, og artikel 33, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
3.  Den i artikel 15, stk. 6, artikel 21, stk. 5, artikel 32 og artikel 33, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning28.
4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning28.
5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 15, stk. 6, artikel 21, stk. 5, og artikel 33, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 15, stk. 6, artikel 21, stk. 5, artikel 32 og artikel 33, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
_________________________________
_________________________________
28 EUT L 123 af 12.5.2016, s. 13.
28.  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 13.
Ændring 152
Forslag til forordning
Artikel 40
Artikel 40
Artikel 40
Udvalg i henhold til artikel 163 i TEUF
Udvalg i henhold til artikel 163 i TEUF
1.  Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 163 i TEUF (i det følgende benævnt "ESF+-udvalget").
1.  Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 163 i TEUF (i det følgende benævnt "ESF+-udvalget").
2.  Hver medlemsstat udpeger en repræsentant for regeringen, en repræsentant for arbejdstagerorganisationerne, en repræsentant for arbejdsgiverorganisationerne og en suppleant for hvert medlem for en periode på højst syv år. Er et medlem ikke til stede, har suppleanten automatisk ret til at deltage i drøftelserne.
2.  Hver medlemsstat udpeger en repræsentant for regeringen, en repræsentant for arbejdstagerorganisationerne, en repræsentant for arbejdsgiverorganisationerne, en repræsentant for civilsamfundet, en repræsentant for ligestillingsorganerne eller andre uafhængige menneskerettighedsinstitutioner i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra c), i [den kommende forordning om fælles bestemmelser] og en suppleant for hvert medlem for en periode på højst syv år. Er et medlem ikke til stede, har suppleanten automatisk ret til at deltage i drøftelserne.
3.  ESF+-udvalget skal omfatte en repræsentant fra hver af de organisationer, der repræsenterer arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer på EU-plan.
3.  ESF+-udvalget skal omfatte en repræsentant fra hver af de organisationer, der repræsenterer arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer og civilsamfundsorganisationer på EU-plan.
3a.  ESF+-udvalget kan indbyde repræsentanter for Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond.
3b.  Der skal sikres ligevægt mellem kønnene og passende repræsentation af minoriteter og andre udstødte grupper i ESF+-udvalget.
4.  ESF+-udvalget høres om den planlagte anvendelse af teknisk bistand i tilfælde af støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning samt om andre spørgsmål, der har indvirkning på gennemførelsen af strategier på EU-plan med relevans for ESF+.
4.  ESF+-udvalget høres om den planlagte anvendelse af teknisk bistand i tilfælde af støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning samt om andre spørgsmål, der har indvirkning på gennemførelsen af strategier på EU-plan med relevans for ESF+.
5.  ESF+-udvalget kan afgive udtalelser om:
5.  ESF+-udvalget kan afgive udtalelser om:
a)  spørgsmål i forbindelse med ESF+'s bidrag til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder landespecifikke henstillinger og semesterrelaterede prioriteter (nationale reformprogrammer m.m.)
a)  spørgsmål i forbindelse med ESF+'s bidrag til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder landespecifikke henstillinger og semesterrelaterede prioriteter (nationale reformprogrammer m.m.)
b)  spørgsmål vedrørende [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser] med relevans for ESF+
b)  spørgsmål vedrørende [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser] med relevans for ESF+
c)  andre end de i stk. 4 nævnte spørgsmål i relation til ESF+, som henvises til udvalget af Kommissionen.
c)  andre end de i stk. 4 nævnte spørgsmål i relation til ESF+, som henvises til udvalget af Kommissionen.
ESF+-udvalgets udtalelser skal vedtages med absolut flertal af de gyldigt afgivne stemmer og skal meddeles Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til orientering. Kommissionen underretter ESF+-udvalget om, hvordan den har taget hensyn til dets udtalelser.
ESF+-udvalgets udtalelser skal vedtages med absolut flertal af de gyldigt afgivne stemmer og skal meddeles Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til orientering. Kommissionen underretter skriftligt ESF+-udvalget om, hvordan den har taget hensyn til dets udtalelser.
6.  ESF+-udvalget kan nedsætte arbejdsgrupper for hvert af indsatsområderne under ESF+.
6.  ESF+-udvalget kan nedsætte arbejdsgrupper for hvert af indsatsområderne under ESF+.
Ændring 153
Forslag til forordning
Bilag I
BILAG 11
BILAG 11
Fælles indikatorer for generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning
Fælles indikatorer for generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning
Alle personoplysninger opdeles efter køn (kvinde, mand, ikke-binær) Hvis visse resultater ikke er mulige, behøver de ikke indsamles og indberettes.
Alle personoplysninger opdeles efter køn (kvinde, mand, ikke-binær) Hvis visse resultater ikke foreligger, behøver de ikke indsamles og indberettes. Følsomme personoplysninger kan undersøges anonymt.
1)  Fælles outputindikatorer for operationer målrettet mennesker:
1)  Fælles outputindikatorer for operationer målrettet mennesker:
1a)  Fælles outputindikatorer for deltagere
1a)  Fælles outputindikatorer for deltagere
–  De fælles outputindikatorer for deltagere er:
–  De fælles outputindikatorer for deltagere er:
–  arbejdsløse, herunder langtidsledige*
–  arbejdsløse, herunder langtidsledige*
–  langtidsledige*
–  langtidsledige*
–  erhvervsinaktive*
–  erhvervsinaktive*
–  beskæftigede, herunder som selvstændige erhvervsdrivende*
–  beskæftigede, herunder som selvstændige erhvervsdrivende*
–  ikke under uddannelse (NEET)*
–  under 30 år*
–  børn under 18 år*
–  unge mellem 18 og 29 år*
–  over 54 år*
–  over 54 år*
–  med sekundæruddannelse på første trin eller mindre (ISCED 0-2)*
–  med sekundæruddannelse på første trin eller mindre (ISCED 0-2)*
–  med sekundæruddannelsen på andet trin (ISCED 3) eller postsekundær ikke-tertiæruddannelse (ISCED 4)*
–  med sekundæruddannelsen på andet trin (ISCED 3) eller postsekundær ikke-tertiæruddannelse (ISCED 4)*
–  med tertiæruddannelse (ISCED 5-8)
–  med tertiæruddannelse (ISCED 5-8)
Det samlede antal deltagere skal beregnes automatisk på grundlag af de fælles outputindikatorer for beskæftigelsesstatus.
Det samlede antal deltagere skal beregnes automatisk på grundlag af de fælles outputindikatorer for beskæftigelsesstatus.
1b)  Andre fælles outputindikatorer
1b)  Andre fælles outputindikatorer
Hvis data for disse indikatorer ikke indsamles fra registre, kan der fastsættes værdier for disse indikatorer på grundlag af informerede estimater fra støttemodtageren.
Hvis data for disse indikatorer ikke indsamles fra registre, kan der fastsættes værdier for disse indikatorer på grundlag af informerede estimater fra støttemodtageren. Data stilles altid til rådighed af deltagerne på frivillig basis.
–  deltagere med handicap**
–  deltagere med handicap**
–  deltagere under 18 år*
–  tredjelandsstatsborgere
–  tredjelandsstatsborgere*
–  deltagere af udenlandsk herkomst*
–  deltagere af udenlandsk herkomst*
–  minoriteter (herunder marginaliserede samfund som for eksempel romaerne)**
–  minoriteter (bortset fra romasamfundet)**
–  deltagere fra romasamfundet**
–  hjemløse eller ramt af boligmæssig eksklusion*
–  hjemløse eller ramt af boligmæssig eksklusion*
–  deltagere fra landdistrikter*.
–  deltagere fra landdistrikter*
–  deltagere fra geografiske områder med en høj grad af fattigdom og social udstødelse*
–  deltagere, der skifter fra institutionel pleje til familiebaseret pleje og pleje i nærmiljøet**.
2)  Fælles outputindikatorer for enheder er:
2)  Fælles outputindikatorer for enheder er:
–  antal støttede offentlige forvaltninger eller offentlige tjenester på nationalt, regionalt eller lokalt niveau
–  antal støttede offentlige forvaltninger eller offentlige tjenester på nationalt, regionalt eller lokalt niveau
–  antal støttede mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (herunder andelsvirksomheder og sociale virksomheder).
–  antal støttede mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (herunder andelsvirksomheder og sociale virksomheder).
3)  De fælles umiddelbare resultatindikatorer for deltagere er:
3)  De fælles umiddelbare resultatindikatorer for deltagere er:
–  deltagere, der er jobsøgende umiddelbart efter deltagelsen*
–  deltagere, der er jobsøgende umiddelbart efter deltagelsen*
–  deltagere, der er i uddannelse umiddelbart efter deltagelsen*
–  deltagere, der er i uddannelse umiddelbart efter deltagelsen*
–  deltagere, der opnår formelle kvalifikationer umiddelbart efter deltagelsen*
–  deltagere, der opnår formelle kvalifikationer umiddelbart efter deltagelsen*
–  deltagere, der opnår formelle kvalifikationer umiddelbart efter deltagelsen*
–  deltagere, der opnår formelle kvalifikationer umiddelbart efter deltagelsen*.
4)  Fælles, mere langsigtede resultatindikatorer for deltagere:
4)  Fælles, mere langsigtede resultatindikatorer for deltagere:
–  deltagere, der er i arbejde, herunder som selvstændige erhvervsdrivende, seks måneder efter deltagelsen*
–  deltagere, der er i arbejde, herunder som selvstændige erhvervsdrivende, tolv måneder efter deltagelsen*
–  deltagere med en forbedret stilling på arbejdsmarkedet seks måneder efter deltagelsen*.
–  deltagere med en forbedret stilling på arbejdsmarkedet tolv måneder efter deltagelsen*.
Disse data skal som et minimumskrav indsamles på grundlag af en repræsentativ stikprøve af deltagere inden for hver specifik prioritet. Stikprøvens egen gyldighed skal sikres på en sådan måde, at dataene kan generaliseres for den specifikke målsætning.
Disse data skal som et minimumskrav indsamles på grundlag af en repræsentativ stikprøve af deltagere inden for hver specifik prioritet. Stikprøvens egen gyldighed skal sikres på en sådan måde, at dataene kan generaliseres for den specifikke målsætning.
________________________________
__________________________________
1 Data, som indberettes under de indikatorer, der er markeret med *, er personoplysninger i henhold til artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) 2016/679.
1 Data, som indberettes under de indikatorer, der er markeret med *, er personoplysninger i henhold til artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) 2016/679.
Data, som indberettes under de indikatorer, der er markeret med **, er en særlig kategori af data i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2016/679.
Data, som indberettes under de indikatorer, der er markeret med **, er en særlig kategori af data i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2016/679.
Ændring 154
Forslag til forordning
Bilag II
BILAG II
BILAG II
Fælles indikatorer for støtte fra ESF+ til afhjælpning af materielle afsavn
Fælles indikatorer for støtte fra ESF+ til afhjælpning af materielle afsavn
1)  Outputindikatorer
1)  Outputindikatorer
a)  Samlet pengemæssig værdi af uddelte fødevarer og varer
a)  Samlet pengemæssig værdi af uddelte fødevarer og varer
i)  samlet værdi af fødevarebistanden
i)  samlet værdi af fødevarebistanden
ia)  samlet pengemæssig værdi af fødevarer til børn
ia)  samlet pengemæssig værdi af fødevarer til børn
ib)  samlet pengemæssig værdi af fødevarer til hjemløse
ib)  samlet pengemæssig værdi af fødevarer til hjemløse
ic)  samlet pengemæssig værdi af fødevarer til andre målgrupper.
ic)  samlet pengemæssig værdi af fødevarer til andre målgrupper.
ii)  samlet værdi af de uddelte varer
ii)  samlet værdi af de uddelte varer
iia)  samlet pengemæssig værdi af varer til børn
iia)  samlet pengemæssig værdi af varer til børn
iib)  samlet pengemæssig værdi af varer til hjemløse
iib)  samlet pengemæssig værdi af varer til hjemløse
iic)  samlet pengemæssig værdi af varer til andre målgrupper.
iic)  samlet pengemæssig værdi af varer til andre målgrupper.
b)  Samlet mængde uddelt fødevarebistand (ton)
b)  Samlet mængde uddelt fødevarebistand (ton)
Heraf2:
Heraf2:
a)  andel af fødevarer, hvor kun transport, uddeling og oplagring blev betalt af det operationelle program (i %)
a)  andel af fødevarer, hvor kun transport, uddeling og oplagring blev betalt af det operationelle program (i %)
b)  andel af ESF+-medfinansierede fødevareprodukter i den samlede mængde fødevarer, der er uddelt af støttemodtagerne (i %)
b)  andel af ESF+-medfinansierede fødevareprodukter i den samlede mængde fødevarer, der er uddelt af støttemodtagerne (i %)
3)  Fælles resultatindikator3
3)  Fælles resultatindikator3
Antal slutmodtagere af fødevarebistand
Antal slutmodtagere af fødevarebistand
–  Antal børn under 18 år
–  Antal børn under 18 år
–  Antal unge mellem 18 og 29 år
–  Antal unge mellem 18 og 29 år
–  Antal slutmodtagere under 54 år
–  Antal slutmodtagere over 54 år
–  Antal slutmodtagere med handicap
–  Antal slutmodtagere med handicap
–  Antal tredjelandsstatsborgere
–  Antal tredjelandsstatsborgere
–  Antal slutmodtagere af udenlandsk herkomst eller med minoritetsbaggrund (herunder marginaliserede samfund som for eksempel romaerne)
–  Antal slutmodtagere af udenlandsk herkomst eller med minoritetsbaggrund (bortset fra romasamfundet)
–  deltagere fra romasamfundet
–  Antal hjemløse slutmodtagere eller slutmodtagere ramt af boligmæssig eksklusion.
–  Antal hjemløse slutmodtagere eller slutmodtagere ramt af boligmæssig eksklusion.
Antal slutmodtagere af materiel støtte
Antal slutmodtagere af materiel støtte
–  Antal børn under 18 år
–  Antal børn under 18 år
–  Antal unge mellem 18 og 29 år
–  Antal unge mellem 18 og 29 år
–  Antal slutmodtagere under 54 år
–  Antal slutmodtagere over 54 år
–  Antal slutmodtagere med handicap
–  Antal slutmodtagere med handicap
–  Antal tredjelandsstatsborgere
–  Antal tredjelandsstatsborgere
–  Antal slutmodtagere af udenlandsk herkomst eller med minoritetsbaggrund (herunder marginaliserede samfund som for eksempel romaerne)
–  Antal slutmodtagere af udenlandsk herkomst eller med minoritetsbaggrund (bortset fra romasamfundet)
–  deltagere fra romasamfundet
–  Antal hjemløse slutmodtagere eller slutmodtagere ramt af boligmæssig eksklusion.
–  Antal hjemløse slutmodtagere eller slutmodtagere ramt af boligmæssig eksklusion.
_________________________________
_________________________________
2 Værdier for disse indikatorer skal fastsættes på grundlag af informerede estimater fra støttemodtageren
2 Værdier for disse indikatorer skal fastsættes på grundlag af informerede estimater fra støttemodtageren
3 Ibid.
3 Ibid.
Ændring 155
Forslag til forordning
Bilag II a (nyt)
BILAG IIa
Fælles indikatorer for ESF+-støtte til fremme af social inklusion for de dårligst stillede personer
Outputindikatorer
1)  Samlet antal personer, der modtager støtte til social inklusion.
Heraf:
a)  antal personer i aldersgruppen 15 eller derunder
b)  antal personer i aldersgruppen 65 eller derover
c)  antal kvinder
d)  antal personer af udenlandsk herkomst eller med minoritetsbaggrund (bortset fra romasamfundet)
e)  deltagere fra romasamfundet
f)  antal hjemløse.
Ændring 156
Forslag til forordning
Bilag II a (nyt)
BILAG IIb
Indikatorer for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation
1.  Graden af angivet forøgelse af forståelsen af Unionens politikker og lovgivning:
1)  Antal analytiske aktiviteter
2)  Antal aktiviteter vedrørende gensidig læring, bevidsthed og formidling
3)  Støtte til de centrale aktører
2.  Omfanget af aktivt samarbejde og partnerskab mellem Unionens, medlemsstaternes og de associerede landes forvaltningsinstitutioner
1)  Antal analytiske aktiviteter
2)  Antal aktiviteter vedrørende gensidig læring, bevidsthed og formidling
3)  Støtte til de centrale aktører
3.  Angivet brug af socialpolitisk innovation i forbindelse med gennemførelsen af sociale landespecifikke henstillinger og resultaterne af socialpolitiske eksperimenter med henblik på politikudformning
1)  Antal analytiske aktiviteter
2)  Antal aktiviteter vedrørende gensidig læring, bevidsthed og formidling
3)  Støtte til de centrale aktører
4.  Antal besøg på Eures-platformen
5.  Antal jobformidlinger for unge, der er gennemført eller støttet under den forberedende foranstaltning "Dit første Eures-job" samt under målrettede mobilitetsordninger
6.  Antal individuelle personlige kontakter, som Eures-vejlederne har haft med jobsøgende, personer, der ønsker at skifte job, og arbejdsgivere
7.  Antal oprettede eller konsoliderede virksomheder, der har modtaget EU-støtte
8.  Andel af støttemodtagere, der har etableret eller videreudviklet en virksomhed med EU-mikrofinansiering, som er arbejdsløse eller tilhører ugunstigt stillede grupper.
Ændring 157
Forslag til forordning
Bilag III – nr. 2
2.  Antal fælles kliniske medicinske teknologivurderinger
2.  Antal modtagere (fagpersoner, borgere, patienter), der er berørt af resultaterne af programmet
Ændring 158
Forslag til forordning
Bilag III – nr. 3
3.  Antal overførte bedste praksisser
3.  Antal fælles kliniske medicinske teknologivurderinger
Ændring 159
Forslag til forordning
Bilag III – nr. 4
4.  Grad af anvendelse af resultaterne af programmet i nationale sundhedspolitikker som målt ved hjælp af et "før og efter"-spørgeskema
4.  Antal overførte bedste praksisser
Ændring 160
Forslag til forordning
Bilag III – nr. 4 a (nyt)
4a.   Grad af anvendelse af resultaterne af programmet i regionale og nationale sundhedspolitikker eller -redskaber som målt ved validerede metoder

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0461/2018).


Særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) ***I
PDF 294kWORD 126k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 16. januar 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter (COM(2018)0374 – C8-0229/2018 – 2018/0199(COD))(1)
P8_TA(2019)0021A8-0470/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  Ifølge artikel 176 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") skal Den Europæiske Fond for Regionaludvikling ("EFRU") bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Unionen. I henhold til nævnte artikel og artikel 174, stk. 2 og 3, i TEUF skal EFRU således bidrage til at formindske forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder, idet der lægges særlig vægt på visse kategorier af områder, bl.a. grænseoverskridende områder, som er udtrykkeligt nævnt.
(1)  Ifølge artikel 176 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") skal Den Europæiske Fond for Regionaludvikling ("EFRU") bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Unionen. I henhold til nævnte artikel og artikel 174, stk. 2 og 3, i TEUF skal EFRU således bidrage til at formindske forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder, landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces, tyndt befolkede områder samt ø- og bjergområder.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [forordningen om fælles bestemmelser]21 fastsætter fælles bestemmelser om EFRU og visse andre fonde, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [ny EFRU]22 fastsætter bestemmelser vedrørende de specifikke målsætninger og anvendelsesområdet for støtte fra EFRU. Det er nu nødvendigt at vedtage specifikke bestemmelser vedrørende målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), hvor en eller flere medlemsstater samarbejder på tværs af grænserne om effektiv programmering, herunder teknisk bistand, overvågning, evaluering, kommunikation, støtteberettigelse, forvaltning og kontrol samt finansiel forvaltning.
(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [forordningen om fælles bestemmelser]21 fastsætter fælles bestemmelser om EFRU og visse andre fonde, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [ny EFRU]22 fastsætter bestemmelser vedrørende de specifikke målsætninger og anvendelsesområdet for støtte fra EFRU. Det er nu nødvendigt at vedtage specifikke bestemmelser vedrørende målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), hvor en eller flere medlemsstater og deres regioner samarbejder på tværs af grænserne om effektiv programmering, herunder teknisk bistand, overvågning, evaluering, kommunikation, støtteberettigelse, forvaltning og kontrol samt finansiel forvaltning.
_________________
_________________
21 [Reference]
21 [Reference]
22 [Reference]
22 [Reference]
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  For at støtte en harmonisk udvikling af Unionens område på forskellige planer bør EFRU støtte det grænseoverskridende samarbejde, tværnationalt samarbejde, maritimt samarbejde, samarbejdet med regionerne i den yderste periferi og interregionalt samarbejde under målet om europæiske territorialt samarbejde (Interreg).
(3)  For at støtte en samarbejdsbaseret og harmonisk udvikling af Unionens område på forskellige planer og reducere de eksisterende skævheder bør EFRU støtte det grænseoverskridende samarbejde, tværnationalt samarbejde, maritimt samarbejde, samarbejdet med regionerne i den yderste periferi og interregionalt samarbejde under målet om europæiske territorialt samarbejde (Interreg). Der bør i forbindelse hermed tages hensyn til principperne om flerniveaustyring og partnerskab, og stedbaserede tilgange bør styrkes.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 3 a (ny)
(3 a)  De forskellige elementer i Interreg bør bidrage til at opfylde de mål for bæredygtig udvikling (SDG), der er beskrevet i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget i september 2015.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Komponenten vedrørende grænseoverskridende samarbejde bør sigte mod at takle de i fællesskab udpegede udfordringer i grænseregioner og at udnytte uudnyttet vækstpotentiale i grænseområder, som det fremgår af Kommissionens meddelelse "Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner”23 ("meddelelsen om grænseregioner"). Den grænseoverskridende komponent bør følgelig begrænses til samarbejde om landegrænser, og samarbejde på tværs af søgrænser bør integreres i den tværnationale komponent.
(4)  Komponenten vedrørende grænseoverskridende samarbejde bør sigte mod at takle de i fællesskab udpegede udfordringer i grænseregioner og at udnytte uudnyttet vækstpotentiale i grænseområder, som det fremgår af Kommissionens meddelelse "Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner”23 ("meddelelsen om grænseregioner"). Den grænseoverskridende komponent bør derfor omfatte samarbejde om både land- og søgrænser, uden at dette berører den nye komponent for samarbejde mellem regioner i den yderste periferi.
__________________
__________________
23 Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet — Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner (COM(2017)0534).
23 Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet — Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner (COM(2017)0534).
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Komponenten vedrørende grænseoverskridende samarbejde bør også omfatte samarbejde mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere lande eller andre områder uden for Unionen. Når internt og eksternt grænseoverskridende samarbejde dækkes i denne forordning, bør resultere i en større forenkling og strømlining af gældende bestemmelser for medlemsstaternes myndigheder og for partnermyndigheder og modtagere uden for Unionen set i forhold til programmeringsperioden 2014-2020.
(5)  Komponenten vedrørende grænseoverskridende samarbejde bør også omfatte samarbejde mellem en eller flere medlemsstater eller deres regioner og et eller flere lande eller regioner eller andre områder uden for Unionen. Når internt og eksternt grænseoverskridende samarbejde dækkes i denne forordning, bør resultere i en større forenkling og strømlining af gældende bestemmelser for medlemsstaternes myndigheder og for partnermyndigheder og modtagere uden for Unionen set i forhold til programmeringsperioden 2014-2020.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Komponenten vedrørende tværnationalt samarbejde og maritime samarbejde bør tage sigte på at styrke samarbejdet ved hjælp af aktioner, som bidrager til integreret territorial udvikling i tilknytning til Unionens samhørighedspolitiske prioriteter og bør også omfatte maritimt grænseoverskridende samarbejde. Det tværnationale samarbejde bør dække større områder på fastlandet i Unionen, hvorimod det maritime samarbejde bør omfatte områder omkring havområder og integrere det grænseoverskridende samarbejde om søgrænser i programmeringsperioden 2014-2020. Den fortsatte gennemførelse af maritimt grænseoverskridende samarbejde, der tidligere er truffet beslutning om, inden for rammerne af et større samarbejde på det maritime område bør gives maksimal fleksibilitet, navnlig ved at definere det dækkede område, de særlige mål for et sådant samarbejde, kravene til et projektpartnerskab og etablering af delprogrammer og særlige styringsudvalg.
(6)  Komponenten vedrørende tværnationalt samarbejde og maritime samarbejde bør tage sigte på at styrke samarbejdet ved hjælp af aktioner, som bidrager til integreret territorial udvikling i tilknytning til Unionens samhørighedspolitiske prioriteter, under fuld overholdelse af nærhedsprincippet. Det tværnationale samarbejde bør dække større transnationale områder samt i relevant omfang områder omkring havområder, som geografisk strækker sig ud over dem, der er omfattet af de grænseoverskridende programmer.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  På grundlag af erfaringerne med grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde i programmeringsperioden 2014-2020 i regionerne i den yderste periferi, hvor kombinationen af begge komponenter i et enkelt program for hvert samarbejdsområde ikke har medført tilstrækkelige forenkling for programmyndigheder og støttemodtagere, bør der oprettes en specifik komponent vedrørende regioner i den yderste periferi for at sætte regioner i den yderste periferi i stand til at samarbejde med deres nabolande og -områder på den mest effektive og enkle måde.
(7)  På grundlag af erfaringerne med grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde i programmeringsperioden 2014-2020 i regionerne i den yderste periferi, hvor kombinationen af begge komponenter i et enkelt program for hvert samarbejdsområde ikke har medført tilstrækkelig forenkling for programmyndigheder og støttemodtagere, bør der oprettes en ekstra specifik komponent vedrørende regioner i den yderste periferi for at sætte regioner i den yderste periferi i stand til at samarbejde med tredjelande, oversøiske lande og territorier (OLT'er) eller regionale integrations- og samarbejdsorganisationer på den mest effektive og enkle måde, som tager hensyn til deres individuelle karakteristika.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  På grundlag erfaringerne med de interregionale samarbejdsprogrammer under Interreg og manglen på et sådant samarbejde inden for programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst i programmeringsperioden 2014-2020 bør komponenten vedrørende interregionalt samarbejde i højere grad fokusere at styrke samhørighedspolitikkens effektivitet. Denne komponent bør derfor begrænses til to programmer, et for at gøre det muligt at opnå alle former for erfaringer, innovative tilgange og kapacitetsopbygning til programmer under begge mål og at fremme europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS), der er oprettet eller skal oprettes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/200624, og et for at forbedre analysen af udviklingstendenser. Projektbaseret samarbejde i hele Unionen bør integreres i den nye komponent vedrørende interregionale innovationsinvesteringer og knyttes tæt til gennemførelsen af Kommissionens meddelelse "Styrkelse af innovation i Europas regioner: Strategier til robust, inklusiv og bæredygtig vækst”25, navnlig for at støtte tematiske platforme for intelligent specialisering på områder såsom energi, industriel modernisering eller landbrugsfødevarer. Endelig bør integreret territorial udvikling med fokus på funktionelle byområder eller byområder være koncentreret inden for programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og et ledsagende instrument, det "europæiske initiativ for byområder". De to programmer under komponenten vedrørende interregionalt samarbejde bør omfatte hele Unionen og bør også være åbne for tredjelandes deltagelse.
(8)  På grundlag af de positive erfaringer med de interregionale samarbejdsprogrammer under Interreg på den ene side og manglen på et sådant samarbejde inden for programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst i programmeringsperioden 2014-2020 på den anden side er interregionalt samarbejde via udveksling af erfaringer og udvikling af kapacitet for programmer under begge mål (europæisk territorialt samarbejde og investeringer for vækst og arbejdspladser) mellem byer og regioner en vigtig komponent med hensyn til at finde fælles løsninger inden for samhørighedspolitikken og opbygge vedvarende partnerskaber. De eksisterende programmer og navnlig promoveringen af projektbaseret samarbejde, herunder fremme af europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS) samt makroregionale strategier, bør derfor videreføres.
__________________
24 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19).
25 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – "Styrkelse af innovation i Europas regioner: Strategier for robust, inklusiv og bæredygtig vækst" (COM(2017) 376 af 18. juli 2017.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 8 a (ny)
(8a)   Det nye initiativ for interregionale innovationsinvesteringer bør være baseret på intelligent specialisering og anvendes til at støtte tematiske platforme for intelligent specialisering inden for områder som energi, industriel modernisering, cirkulær økonomi, social innovation, miljø eller landbrugsfødevarer og hjælpe dem, der beskæftiger sig med strategier for intelligent specialisering, med at danne klynger for at øge innovationen og bringe innovative produkter, processer og økosystemer ud på det europæiske marked. Dokumentationen tyder på, at der er en vedvarende systemisk funktionsfejl i afprøvnings- og valideringsfasen af demonstrationen af nye teknologier (f.eks. centrale støtteteknologier), navnlig når innovationen er et resultat af integration af supplerende regionale specialiseringer, der skaber innovative værdikæder Denne funktionsfejl er særlig kritisk i fasen mellem pilotprojekter og fuldt markedsoptag. På nogle strategiske teknologi- og industriområder har SMV'er på nuværende tidspunkt ikke adgang til en velfungerende og åben, tilsluttet fælleseuropæisk demonstrationsinfrastruktur. Programmerne under det interregionale samarbejdsinitiativ bør dække hele Den Europæiske Union og også være åbne for deltagelse af OLT'er, tredjelande, deres regioner og regionale integrations- og samarbejdsorganisationer, herunder regioner i den yderste periferi Der bør tilskyndes til opnåelse af synergier mellem interregionale innovationsinvesteringer og andre relevante EU-programmer såsom programmer under de europæiske struktur- og investeringsfonde, Horisont 2020, det digitale marked Europa og programmet for det indre marked, da de vil forstærke virkningen af investeringerne og være til større gavn for borgerne.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  Der bør fastsættes objektive kriterier for udpegelse af støtteberettigede regioner og områder. Med henblik herpå bør fastlæggelsen af de støtteberettigede regioner og områder på EU-plan baseres på det fælles klassifikationssystem for regioner, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/200326.
(9)  Der bør fastsættes fælles objektive kriterier for udpegelse af støtteberettigede regioner og områder. Med henblik herpå bør fastlæggelsen af de støtteberettigede regioner og områder på EU-plan baseres på det fælles klassifikationssystem for regioner, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/200326.
__________________
__________________
26 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).
26 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  Det er nødvendigt fortsat at yde støtte eller, hvis det er relevant, etablere et samarbejde vedrørende alle dimensioner med Unionens tilgrænsende tredjelande, da et sådant samarbejde er et vigtigt politisk redskab til regionaludvikling og bør være til gavn for regionerne i de medlemsstater, der grænser op til tredjelande. Med henblik herpå bør EFRU og Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, IPA27, NDICI28 og OCTP29 støtte programmer under det grænseoverskridende samarbejde, det tværnationale samarbejde og maritime samarbejde, samarbejdet med regionerne i den yderste periferi og det interregionale samarbejde. Støtten fra EFRU og fra Unionens eksterne finansieringsinstrumenter bør baseres på gensidighed og proportionalitet. For så vidt angår IPA III-CBC og NDICI-CBC, bør EFRU-støtten suppleres med mindst samme beløb under IPA III-CBC og NDICI-CBC og med et maksimumsbeløb, der er fastsat i den pågældende retsakt, dvs. op til 3 % af finansieringsrammen under IPA III og op til 4 % af finansieringsrammen under programmet for det geografiske naboskabsområde under artikel 4, stk. 2, i NDICI.
(10)  Det er nødvendigt fortsat at yde støtte eller, hvis det er relevant, etablere et samarbejde vedrørende alle dimensioner med Unionens tilgrænsende tredjelande, da et sådant samarbejde er et vigtigt politisk redskab til regionaludvikling og bør være til gavn for regionerne i de medlemsstater, der grænser op til tredjelande. Med henblik herpå bør EFRU og Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, IPA27, NDICI28 og OCTP29 støtte programmer under det grænseoverskridende samarbejde, det tværnationale samarbejde og maritime samarbejde, samarbejdet med regionerne i den yderste periferi og det interregionale samarbejde. Støtten fra EFRU og fra Unionens eksterne finansieringsinstrumenter bør baseres på gensidighed og proportionalitet. For så vidt angår IPA III-CBC og NDICI-CBC, bør EFRU-støtten suppleres med mindst samme beløb under IPA III-CBC og NDICI-CBC og med et maksimumsbeløb, der er fastsat i den pågældende retsakt.
__________________
__________________
27 Forordning (EU) XXX om oprettelse af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (EUT L xx, s. y).
27 Forordning (EU) XXX om oprettelse af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (EUT L xx, s. y).
28 Forordning (EU) XXX om oprettelse af instrumentet for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde (EUT L xx, s. y).
28 Forordning (EU) XXX om oprettelse af instrumentet for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde (EUT L xx, s. y).
29 Rådets afgørelse (EU) XXX om associering af de oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union, herunder forbindelserne mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side (EUT L xx, s. y).
29 Rådets afgørelse (EU) XXX om associering af de oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union, herunder forbindelserne mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side (EUT L xx, s. y).
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 10 a (ny)
(10 a)   Der bør lægges særlig vægt på regioner, som bliver nye ydre grænser i Unionen, for at sikre en tilstrækkelig kontinuitet i de igangværende samarbejdsprogrammer.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  IPA III-bistanden bør hovedsageligt fokusere på at bistå IPA-støttemodtagerne med at styrke de demokratiske institutioner og retsstaten, reformere retsvæsenet og den offentlige forvaltning og fremme respekten for de grundlæggende rettigheder, ligestilling mellem kønnene, tolerance, social inddragelse og ikke-diskrimination. IPA-Bistanden bør fortsat støtte deres bestræbelser på at fremme regionalt, makroregionalt og grænseoverskridende samarbejde samt territorial udvikling, herunder ved at gennemføre Unionens makroregionale strategier. IPA-bistanden bør desuden også omhandle sikkerhed, migration og grænseforvaltning, sikring af adgang til international beskyttelse, deling af relevante oplysninger, styrkelse af grænsekontrollen og fælles bestræbelser på at bekæmpe irregulær migration og smugling af migranter.
(11)  IPA III-bistanden bør hovedsageligt fokusere på at bistå IPA-støttemodtagerne med at styrke de demokratiske institutioner og retsstaten, reformere retsvæsenet og den offentlige forvaltning og fremme respekten for de grundlæggende rettigheder, ligestilling mellem kønnene, tolerance, social inddragelse og ikke-diskrimination samt den regionale og lokale udvikling. IPA-Bistanden bør fortsat støtte deres bestræbelser på at fremme regionalt, makroregionalt og grænseoverskridende samarbejde samt territorial udvikling, herunder ved at gennemføre Unionens makroregionale strategier. IPA-bistanden bør desuden også omhandle sikkerhed, migration og grænseforvaltning, sikring af adgang til international beskyttelse, deling af relevante oplysninger, styrkelse af grænsekontrollen og fælles bestræbelser på at bekæmpe irregulær migration og smugling af migranter.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 12 a (ny)
(12 a)  Udviklingen af synergier med Unionens programmer for eksterne aktiviteter og udvikling bør endvidere bidrage til at sikre den størst mulige virkning, samtidig med at princippet om udviklingsvenlig politikkohærens opfyldes som omhandlet i artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). For at nå SDG-målene er det afgørende, at der er sammenhæng på tværs af alle EU-politikker.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  I betragtning af den særlige situation for regionerne i Unionens yderste periferi er det nødvendigt at vedtage foranstaltninger vedrørende de betingelser, hvorunder disse regioner kan få adgang til strukturfondene. Følgelig bør visse bestemmelser i denne forordning tilpasses til de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi for at forenkle og fremme samarbejdet med deres naboer, idet der tages hensyn til Kommissionens meddelelsen "Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi”31.
(14)  I betragtning af den særlige situation for regionerne i Unionens yderste periferi er det nødvendigt at vedtage foranstaltninger til forbedring af de betingelser, hvorunder disse regioner kan få adgang til strukturfondene. Følgelig bør visse bestemmelser i denne forordning tilpasses til de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi for at forenkle og fremme deres samarbejde med tredjelande og OLT'er, idet der tages hensyn til Kommissionens meddelelse "Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi"31.
_________________
_________________
31 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank – "Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi" (COM(2017)0623).
31 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank – "Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi" (COM(2017)0623).
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 14 a (ny)
(14 a)  Denne forordning bør åbne mulighed for, at OLT'er kan deltage i Interreg-programmerne. Der bør tages hensyn til OLT'ernes særlige forhold og udfordringer med henblik på at lette deres effektive adgang og deltagelse.
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  Det er nødvendigt at fastsætte, hvor store ressourcer der er afsat til hvert enkelt af Interregs forskellige komponenter, herunder hver medlemsstats andel af de samlede beløb til grænseoverskridende samarbejde, det tværnationale samarbejde og maritime samarbejde, samarbejdet med regionerne i den yderste periferi og det interregionale samarbejde samt det potentiale, som medlemsstaterne har til rådighed vedrørende fleksibilitet mellem disse komponenter. Sammenlignet med programmeringsperioden 2014-2020 bør andelen for grænseoverskridende samarbejde mindskes, samtidig med at andelen for tværnationalt samarbejde og maritimt samarbejde bør hæves, fordi maritimt samarbejdes integreres, og der bør skabes en ny komponent vedrørende samarbejde med regionerne i den yderste periferi.
(15)  Det er nødvendigt at fastsætte, hvor store ressourcer der er afsat til hvert enkelt af Interregs forskellige komponenter, herunder hver medlemsstats andel af de samlede beløb til grænseoverskridende samarbejde, det tværnationale samarbejde, samarbejdet med regionerne i den yderste periferi og det interregionale samarbejde samt det potentiale, som medlemsstaterne har til rådighed vedrørende fleksibilitet mellem disse komponenter. I lyset af globaliseringen bør det samarbejde, der sigter på at fremme investeringer i job og vækst og fælles investeringer med andre regioner, imidlertid også bestemmes af regionernes fælles karakteristika og ambitioner og ikke nødvendigvis af deres grænser, og der bør derfor afsættes tilstrækkelige supplerende midler til det nye initiativ om interregionale innovationsinvesteringer for at tage højde for de globale markedsvilkår.
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  Inden for rammerne af de enestående og specifikke forhold på øen Irland og med henblik på at støtte samarbejdet mellem nord og syd i henhold til Langfredagsaftalen bør der gennemføres et nyt grænseoverskridende "Peace Plus"-program, som bygger videre på arbejdet i forbindelse med tidligere programmer mellem grænseområderne i Irland og Nordirland. Under hensyntagen til den praktiske betydning heraf er det nødvendigt at sikre, at EFRU, hvis programmet fungerer til fordel for fred og forsoning, også bidrager til at fremme social, økonomisk og regional stabilitet i de pågældende regioner, navnlig gennem aktioner til at fremme samhørighed mellem lokalsamfundene. I lyset af programmets særlige omstændighed bør det forvaltes på en integreret måde, idet Det Forenede Kongeriges bidrag integreres i programmet som eksterne formålsbestemte indtægter. Derudover bør visse bestemmelser om udvælgelse af operationer i denne forordning ikke finde anvendelse på det pågældende program i forbindelse med operationer til støtte for fred og forsoning.
(18)  Inden for rammerne af de enestående og specifikke forhold på øen Irland og med henblik på at støtte samarbejdet mellem nord og syd i henhold til Langfredagsaftalen skal der gennemføres et nyt grænseoverskridende "Peace Plus"-program, som bygger videre på arbejdet i forbindelse med tidligere programmer mellem grænseområderne i Irland og Nordirland. Under hensyntagen til den praktiske betydning heraf er det nødvendigt at sikre, at EFRU, hvis programmet fungerer til fordel for fred og forsoning, også bidrager til at fremme social, økonomisk og regional stabilitet og samarbejde i de pågældende regioner, navnlig gennem aktioner til at fremme samhørighed mellem lokalsamfundene. I lyset af programmets særlige omstændighed bør det forvaltes på en integreret måde, idet Det Forenede Kongeriges bidrag integreres i programmet som eksterne formålsbestemte indtægter. Derudover bør visse bestemmelser om udvælgelse af operationer i denne forordning ikke finde anvendelse på det pågældende program i forbindelse med operationer til støtte for fred og forsoning.
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 20
(20)  Den største del af EU-støtten bør fokusere på et begrænset antal politiske mål for at maksimere Interregs virkning.
(20)  Den største del af EU-støtten bør fokusere på et begrænset antal politiske mål for at maksimere Interregs virkning. Synergierne og komplementariteten mellem Interreg-komponenterne bør styrkes.
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 21
(21)  Bestemmelser om udarbejdelse, vedtagelse og ændring af Interreg-programmerne samt territorial udvikling, om udvælgelsen af operationer, om overvågning og evaluering, om programmyndighederne, om revisioner af operationer og om gennemsigtighed og kommunikation bør tilpasses de særlige forhold, der gælder for Interreg-programmerne set i forhold til de bestemmelser, der er fastsat i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].
(21)  Bestemmelser om udarbejdelse, vedtagelse og ændring af Interreg-programmerne samt territorial udvikling, om udvælgelsen af operationer, om overvågning og evaluering, om programmyndighederne, om revisioner af operationer og om gennemsigtighed og kommunikation bør tilpasses de særlige forhold, der gælder for Interreg-programmerne set i forhold til de bestemmelser, der er fastsat i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser]. Disse specifikke bestemmelser bør være enkle og klare for at undgå overregulering og yderligere administrative byrder for medlemsstaterne og støttemodtagerne.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 22
(22)  Bestemmelserne om kriterierne for, at operationer kan betragtes som virkelig fælles og samarbejdsorienterede, om partnerskabet inden for Interreg-operation og om den ledende partners forpligtelser som fastsat i programperioden 2014-2020 bør opretholdes. Interreg-partnerne bør dog samarbejde inden for alle fire dimensioner (udvikling, gennemførelse, personale og finansiering) og, hvad angår samarbejdet med regioner i den yderste periferi, inden for tre ud af fire dimensioner, da det bør være enklere at kombinere støtte fra EFRU og Unionens eksterne finansieringsinstrumenter både på program- og operationsniveau.
(22)  Bestemmelserne om kriterierne for, at operationer kan betragtes som virkelig fælles og samarbejdsorienterede, om partnerskabet inden for Interreg-operation og om den ledende partners forpligtelser som fastsat i programperioden 2014-2020 bør opretholdes. Interreg-partnerne bør samarbejde inden for udvikling og gennemførelse samt personale eller finansiering eller begge dele og, hvad angår samarbejdet med regioner i den yderste periferi, inden for tre ud af fire dimensioner, da det bør være enklere at kombinere støtte fra EFRU og Unionens eksterne finansieringsinstrumenter både på program- og operationsniveau.
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 22 a (ny)
(22 a)  Et vigtigt og vellykket instrument under programmerne for grænseoverskridende samarbejde er mellemfolkelige og mindre projekter, der skal overvinde hindringer ved eller hen over grænser, fremme lokale kontakter og derigennem bringe grænseområderne og deres indbyggere tættere sammen. Mellemfolkelige projekter og mindre projekter gennemføres på mange områder, bl.a. kultur, sport, turisme, almen og erhvervsfaglig uddannelse, økonomi, videnskab, miljøbeskyttelse og økologi, sundhedspleje, transport og små infrastrukturprojekter, forvaltningssamarbejde og pr-aktiviteter. Som det bl.a. fremgår af Regionsudvalgets udtalelse "Mellemfolkelige og mindre projekter i grænseoverskridende samarbejdsprogrammer"32, har mellemfolkelige og mindre projekter høj europæisk merværdi og bidrager væsentligt til den overordnede målsætning for programmerne for grænseoverskridende samarbejde.
__________________
32Udtalelse fra Det Europæiske Regionsudvalg "Mellemfolkelige og mindre projekter i grænseoverskridende samarbejdsprogrammer" af 12.7.2017 (EUT C 342 af 12.10.2017, s. 38).
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 23
(23)  Det er nødvendigt at tydeliggøre reglerne for fondene for mindre projekter, der er blevet gennemført siden Interregs begyndelse, men aldrig har været omfattet af særlige bestemmelser. Som det også fremgår af udtalelse fra Regionsudvalgets "Mellemfolkelige og mindre projekter i grænseoverskridende samarbejdsprogrammer”32, spiller sådanne små projektfonde en vigtig rolle i opbygningen af tillid mellem borgerne og institutionerne, giver stor europæisk merværdi og bidrager væsentligt til den overordnede målsætning for programmerne for grænseoverskridende samarbejde ved at overvinde grænsehindringer og integrere grænseområderne og deres indbyggere. For at forenkle finansforvaltningen af mindre projekter for de slutmodtagere, som ofte ikke er vant til at ansøge om EU-midler, bør brugen af forenklede omkostningsmuligheder og faste beløb gøres obligatorisk, når der er tale om beløb under en vis tærskel.
(23)  Siden indførelsen af Interreg støttes mellemfolkelige og mindre projekter hovedsagelig af fonde for mindre projekter eller lignende instrumenter, der dog aldrig har været underlagt særlige bestemmelser, og det er derfor nødvendigt at tydeliggøre reglerne for fondene for mindre projekter. For at opretholde merværdien af og fordelene ved mellemfolkelige og mindre projekter, herunder vedrørende lokal og regional udvikling, samt for at forenkle finansforvaltningen af mindre projekter for de slutmodtagere, som ofte ikke er vant til at ansøge om EU-midler, bør brugen af forenklede omkostningsmuligheder og faste beløb gøres obligatorisk, når der er tale om beløb under en vis tærskel.
__________________
32 Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse "Mellemfolkelige og mindre projekter i grænseoverskridende samarbejdsprogrammer" af 12.7.2017 (EUT C 342 af 12.10.2017, s. 38).
Ændring 25
Forslag til forordning
Betragtning 24
(24)  Som følge af inddragelsen af mere end en medlemsstat og de deraf følgende højere administrationsomkostninger, navnlig for så vidt angår kontrol og oversættelse, bør loftet for udgifter til teknisk bistand være højere end under målet om investering i beskæftigelse og vækst. Med henblik på at udligne de højere administrationsomkostninger bør medlemsstaterne tilskyndes til så vidt muligt at nedbringe de administrative byrder med hensyn til gennemførelsen af fælles projekter. Desuden bør Interreg-programmer med begrænset EU-støtte eller eksterne grænseoverskridende samarbejdsprogrammer modtage et bestemt mindstebeløb til teknisk bistand for at sikre tilstrækkelige midler til effektive tekniske bistandsaktiviteter.
(24)  Som følge af inddragelsen af mere end en medlemsstat og de deraf følgende højere administrationsomkostninger, herunder for regionale kontaktpunkter (eller "antenner"), som er vigtige kontaktpunkter for dem, der foreslår og gennemfører projekter, og derfor fungerer som en direkte linje til de fælles sekretariater eller de relevante myndigheder, men navnlig for så vidt angår kontrol og oversættelse, bør loftet for udgifter til teknisk bistand være højere end under målet om investering i beskæftigelse og vækst. Med henblik på at udligne de højere administrationsomkostninger bør medlemsstaterne tilskyndes til så vidt muligt at nedbringe de administrative byrder med hensyn til gennemførelsen af fælles projekter. Desuden bør Interreg-programmer med begrænset EU-støtte eller eksterne grænseoverskridende samarbejdsprogrammer modtage et bestemt mindstebeløb til teknisk bistand for at sikre tilstrækkelige midler til effektive tekniske bistandsaktiviteter.
Ændring 26
Forslag til forordning
Betragtning 25 a (ny)
(25a)  Som følge af forværringen af de administrative byrder bør Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne arbejde tæt sammen for at kunne udnytte de forbedrede passende regler for et Interreg-programs forvaltnings- og kontrolsystem, som er omhandlet i artikel 77 i forordning (EU) .../... [den nye forordning om fælles bestemmelser].
Ændring 27
Forslag til forordning
Betragtning 27
(27)  Medlemsstaterne bør opfordres til at overdrage forvaltningsmyndighedens funktioner til en EGTS eller at gøre en sådan gruppe, i lighed med andre grænseoverskridende retlige organer, ansvarlig for forvaltningen af et delprogram, en integreret territorial investering eller en eller flere fonde for mindre projekter eller at fungere som eneste partner.
(27)  Medlemsstaterne bør i relevant omfang delegere forvaltningsmyndighedens funktioner til en ny eller eventuelt eksisterende EGTS eller gøre en sådan gruppe, i lighed med andre grænseoverskridende retlige organer, ansvarlig for forvaltningen af et delprogram eller en integreret territorial investering eller fungere som eneste partner. Medlemsstaterne bør sætte regionale og lokale myndigheder og andre offentlige organer fra forskellige medlemsstater i stand til at oprette sådanne samarbejdsgrupper med status som juridisk person og bør inddrage lokale og regionale myndigheder i deres arbejde.
Ændring 28
Forslag til forordning
Betragtning 28
(28)  Betalingskæden i programmeringsperioden 2014-2020 fra Kommissionen til den ledende partner via attesteringsmyndigheden bør videreføres under regnskabsfunktionen. Unionens støtte bør udbetales til den ledende partner, medmindre det vil resultere i dobbelte gebyrer for omregning til euro og tilbage til en anden valuta eller omvendt mellem den ledende partner og de andre partnere.
(28)  Betalingskæden i programmeringsperioden 2014-2020 fra Kommissionen til den ledende partner via attesteringsmyndigheden bør videreføres under regnskabsfunktionen. Unionens støtte bør udbetales til den ledende partner, medmindre det vil resultere i dobbelte gebyrer for omregning til euro og tilbage til en anden valuta eller omvendt mellem den ledende partner og de andre partnere. Hvis ikke andet er angivet, bør den ledende partner sikre, at de øvrige partnere modtager det fulde beløb af bidraget fra den pågældende EU-fond inden for den tidsramme, der er aftalt af alle partnerne, og efter samme procedure, som er anvendt for den ledende partner.
Ændring 29
Forslag til forordning
Betragtning 29
(29)  I henhold til artikel 63, stk. 9, i forordning (EU, Euratom) [FR-Omnibus] skal sektorspecifikke regler tage højde for programmer for europæisk territorialt samarbejde (Interreg), navnlig hvad angår revisionsfunktionen. Bestemmelserne om den årlige revisionserklæring, den årlige kontrolrapport og de revisionerne af operationer bør derfor forenkles og tilpasses til sådanne programmer, som omfatter mere end én medlemsstat.
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 30
Forslag til forordning
Betragtning 30
(30)  Der bør oprettes en klar økonomisk ansvarskæde, for så vidt angår inddrivelse af beløb i forbindelse med uregelmæssigheder fra den eneste eller andre partnere via den ledende partner og forvaltningsmyndigheden til Kommissionen. Der bør fastsættes bestemmelser om medlemsstaternes, tredjelandes, partnerlandes eller oversøiske lande og territoriers (OLT'ers) ansvar i tilfælde, hvor inddrivelse fra den eneste partner, andre partnere eller den ledende partner ikke lykkes, hvilket betyder, at medlemsstaten foretager refusion til forvaltningsmyndigheden. Følgelig kan der under Interreg-programmerne ikke forekomme uinddrivelige beløb, for så vidt angår støttemodtagerne. Det er imidlertid nødvendigt at præcisere de regler, der gælder, hvis en medlemsstat, et tredjeland eller et partnerland eller et OLT ikke foretager refusion til forvaltningsmyndigheden. Den ledende partners forpligtelser vedrørende inddrivelse bør også præciseres. Navnlig bør forvaltningsmyndigheden ikke kunne forpligte den ledende partner til at indlede en retssag i et andet land.
(30)  Der bør oprettes en klar økonomisk ansvarskæde, for så vidt angår inddrivelse af beløb i forbindelse med uregelmæssigheder fra den eneste eller andre partnere via den ledende partner og forvaltningsmyndigheden til Kommissionen. Der bør fastsættes bestemmelser om medlemsstaternes, tredjelandes, partnerlandes eller oversøiske lande og territoriers (OLT'ers) ansvar i tilfælde, hvor inddrivelse fra den eneste partner, andre partnere eller den ledende partner ikke lykkes, hvilket betyder, at medlemsstaten foretager refusion til forvaltningsmyndigheden. Følgelig kan der under Interreg-programmerne ikke forekomme uinddrivelige beløb, for så vidt angår støttemodtagerne. Det er imidlertid nødvendigt at præcisere de regler, der gælder, hvis en medlemsstat, et tredjeland eller et partnerland eller et OLT ikke foretager refusion til forvaltningsmyndigheden. Den ledende partners forpligtelser vedrørende inddrivelse bør også præciseres. Endvidere bør procedurerne for inddrivelse fastlægges og godkendes af overvågningsudvalget. Dog bør forvaltningsmyndigheden ikke kunne forpligte den ledende partner til at indlede en retssag i et andet land.
Ændring 31
Forslag til forordning
Betragtning 30 a (ny)
(30 a)   Det er hensigtsmæssigt at tilskynde til finansiel disciplin. Samtidig bør der i ordningerne for frigørelse af budgetmæssige forpligtelser tages hensyn til Interreg-programmernes kompleksitet og til deres gennemførelse.
Ændring 32
Forslag til forordning
Betragtning 32
(32)  Selv om Interreg-programmer med deltagelse af tredjelande, partnerlande eller OLT'er bør gennemføres under delt forvaltning, kan samarbejde med regioner i den yderste periferi gennemføres under indirekte forvaltning. Der bør fastsættes specifikke regler om, hvordan sidstnævnte programmer som helhed eller delvis gennemføres under indirekte forvaltning.
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 33
Forslag til forordning
Betragtning 35
(35)  For at sikre ensartede betingelser for vedtagelse eller ændring af Interreg-programmer bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Eksterne grænseoverskridende samarbejdsprogrammer bør, hvis det er relevant, være i overensstemmelse med de udvalgsprocedurer, der er fastsat i henhold til forordning (EU) [IPA III] og [NDICI], hvad angår den første vedtagelsesafgørelse for disse programmer.
(35)  For at sikre ensartede betingelser for vedtagelse eller ændring af Interreg-programmer bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Dog bør eksterne grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, hvor det er relevant, være i overensstemmelse med de udvalgsprocedurer, der er fastsat i henhold til forordning (EU) [IPA III] og [NDICI], hvad angår den første vedtagelsesafgørelse for disse programmer.
Ændring 34
Forslag til forordning
Betragtning 36 a (ny)
(36 a)  Styrkelsen af det europæiske territoriale samarbejde er en høj prioritet i Unionens samhørighedspolitik. Støtte til SMV'er for omkostningerne ved projekter vedrørende europæisk territorialt samarbejde er allerede omfattet af gruppefritagelse i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 651/20141a (den generelle gruppefritagelsesforordning). Retningslinjerne for regional statsstøtte for 2014-20202a og afsnittet om regionalstøtte i den generelle gruppefritagelsesforordning omfatter allerede særlige bestemmelser for regionalstøtte til investeringer gennemført af virksomheder af enhver størrelse. I lyset af de indhøstede erfaringer bør støtte til projekter vedrørende europæisk territorialt samarbejde kun have begrænset indvirkning på konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne, og Kommissionen bør derfor kunne erklære, at en sådan støtte er forenelig med det indre marked, og at støtte til projekter under det europæiske territoriale samarbejde kan gruppefritages.
_____________________
1aKommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).
2aRetningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte for 2014-2020 (EUT C 209 af 23.7.2013, s. 1).
Ændring 35
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1
1.  Ved denne forordning fastsættes der regler for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) med henblik på at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne inden for Unionen og mellem medlemsstaterne og henholdsvis tilgrænsende tredjelande, partnerlande, andre territorier eller oversøiske lande og territorier ("OLT'er").
1.  Ved denne forordning fastsættes der regler for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) med henblik på at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og deres regioner inden for Unionen og mellem medlemsstaterne, deres regioner og henholdsvis tredjelande, partnerlande, andre territorier eller oversøiske lande og territorier ("OLT'er"), regionale integrations- og samarbejdsorganisationer samt grupper af tredjelande, der indgår i en regional organisation.
Ændring 36
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 4
4)  "grænseoverskridende retlig enhed": en retlig enhed, som er oprettet i henhold til lovgivningen i et af deltagerlandene i et Interreg-program, forudsat at det er oprettet af regionale eller lokale myndigheder eller andre organer fra mindst to deltagerlande.
4)  "grænseoverskridende retlig enhed": en retlig enhed, herunder en euroregion, som er oprettet i henhold til lovgivningen i et af deltagerlandene i et Interreg-program, forudsat at det er oprettet af regionale eller lokale myndigheder eller andre organer fra mindst to deltagerlande.
Ændring 37
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 4 a (ny)
4 a)  "regional integrations- og samarbejdsorganisation": en gruppe af medlemsstater eller regioner i samme geografiske område, som har til formål at arbejde tæt sammen om spørgsmål af fælles interesse.
Ændring 38
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 1 – indledning
1)  grænseoverskridende samarbejde mellem tilgrænsende regioner for at fremme integreret regional udvikling (element 1)
1)  grænseoverskridende samarbejde mellem tilgrænsende regioner for at fremme integreret og harmonisk regional udvikling (element 1)
Ændring 39
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 1 – litra a
a)  internt grænseoverskridende samarbejde mellem tilgrænsende grænseregioner på land mellem to eller flere medlemsstater eller mellem tilgrænsende grænseregioner i mindst én medlemsstat og et eller flere tredjelande, der er opført i artikel 4, stk. 3, eller
a)  internt grænseoverskridende samarbejde mellem tilgrænsende land- eller søgrænseregioner i to eller flere medlemsstater eller mellem tilgrænsende land- eller søgrænseregioner i mindst én medlemsstat og et eller flere tredjelande, der er opført i artikel 4, stk. 3, eller
Ændring 40
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 1 – litra b – indledning
b)  eksternt grænseoverskridende samarbejde mellem tilstødende grænseregioner i mindst én medlemsstat og en eller flere af følgende:
b)  eksternt grænseoverskridende samarbejde mellem tilstødende land- eller søgrænseregioner i mindst én medlemsstat og en eller flere af følgende:
Ændring 41
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 2
2)  tværnationalt samarbejde og maritimt samarbejde hen over større tværnationale områder eller omkring havområder, der omfatter nationale, regionale og lokale programpartnere i medlemsstater, tredjelande og partnerlande og i Grønland med henblik på at opnå større territorial integration ("element 2" hvis der kun henvises til tværnationalt samarbejde: "element 2A"; hvis der kun henvises til tværnationalt samarbejde: "element 2B")
2)  tværnationalt samarbejde hen over større tværnationale områder eller omkring havområder, der omfatter nationale, regionale og lokale programpartnere i medlemsstater, tredjelande og partnerlande og OLT'er med henblik på at opnå større territorial integration ("element 2")
Ændring 42
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 3
3)  indbyrdes samarbejde mellem regioner i den yderste periferi og med deres tilgrænsende tredjelande eller partnerlande eller OLT'er, eller flere sådanne lande, for at lette deres regionale integration i deres naboskabsområde ("element 3")
3)  indbyrdes samarbejde mellem regioner i den yderste periferi og mellem dem og deres tilgrænsende tredjelande, partnerlande eller OLT'er eller regionale integrations- og samarbejdsorganisationer, eller flere af disse, for at lette deres regionale integration og harmoniske udvikling i deres naboskabsområde ("element 3")
Ændring 43
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 4 – litra a – nr. i a (nyt)
i a)  gennemførelsen af fælles tværregionale udviklingsprojekter
Ændring 44
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 4 – litra a – nr. i b (nyt)
i b)  kapacitetsudvikling mellem partnere i hele Unionen i forbindelse med:
Ændring 45
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 4 – litra a – nr. ii a (nyt)
ii a)  identifikation og udbredelse af god praksis, primært med henblik på overførsel heraf til operationelle programmer under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse
Ændring 46
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 4 – litra a – nr. ii b (nyt)
ii b)  udveksling af erfaringer omkring identifikation, overførsel og udbredelse af bedste praksis inden for bæredygtig byudvikling, herunder sammenkædning af by- og landdistrikter
Ændring 47
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 4 – litra a – nr. iii a (nyt)
iii a)  etablering, funktionsmåde og anvendelse af den europæiske grænseoverskridende mekanisme omhandlet i forordning (EU) .../... [nye forordning om den europæiske grænseoverskridende mekanisme]
Ændring 48
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 5
5)  interregionale innovationsinvesteringer gennem kommercialisering og opskalering af interregionale innovationsprojekter med potentiale til at fremme udviklingen af europæiske værdikæder ("element 5").
udgår
Ændring 49
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1
1.  I forbindelse med grænseoverskridende samarbejde skal de regioner, der skal støttes af EFRU, være NUTS 3-regionerne i Unionen langs alle indre og ydre landgrænser med tredjelande eller partnerlande.
1.  I forbindelse med grænseoverskridende samarbejde skal de regioner, der skal støttes af EFRU, være NUTS 3-regionerne i Unionen langs alle indre og ydre land- eller søgrænser med tredjelande eller partnerlande, uden at det berører eventuelle tilpasninger for at sikre sammenhæng og kontinuitet i samarbejdsområderne for programmeringsperioden 2014-2020.
Ændring 50
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2
2.  Regioner ved søgrænser, som er forbundet i havet ved en fast forbindelse, skal også støttes under det grænseoverskridende samarbejde.
udgår
Ændring 51
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 3
3.  Interreg-programmer vedrørende internt grænseoverskridende samarbejde kan omfatte regioner i Norge, Schweiz og Det Forenede Kongerige, som svarer til NUTS 3-regioner, samt Liechtenstein, Andorra og Monaco.
3.  Interreg-programmer vedrørende internt grænseoverskridende samarbejde kan omfatte regioner i Norge, Schweiz og Det Forenede Kongerige, som svarer til NUTS 3-regioner, samt Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino.
Ændring 52
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 4
4.  I forbindelse med eksternt grænseoverskridende samarbejde skal de regioner, der skal støttes af IPA III eller NDICI, være NUTS 3-regioner i det pågældende partnerland eller, i fraværet af NUTS-klassifikation, tilsvarende områder langs landegrænser mellem medlemsstater og partnerlande, der er støtteberettigede under IPA III eller NDICI.
4.  I forbindelse med eksternt grænseoverskridende samarbejde skal de regioner, der skal støttes af IPA III eller NDICI, være NUTS 3-regioner i det pågældende partnerland eller, i fraværet af NUTS-klassifikation, tilsvarende områder langs land- eller søgrænser mellem medlemsstater og partnerlande, der er støtteberettigede under IPA III eller NDICI.
Ændring 53
Forslag til forordning
Artikel 5 – overskrift
5 Geografisk dækning for tværnationalt samarbejde og maritimt samarbejde
Geografisk dækning for tværnationalt samarbejde
Ændring 54
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1
1.  I forbindelse med tværnationalt samarbejde og maritimt samarbejde skal de regioner, der skal støttes af EFRU, være NUTS 2-regioner i Unionen, der dækker sammenhængende funktionelle områder, under hensyntagen til eventuelle makroregionale strategier og havområdestrategier.
1.  I forbindelse med tværnationalt samarbejde skal de regioner, der skal støttes af EFRU, være NUTS 2-regioner i Unionen, der dækker sammenhængende funktionelle områder, uden at det berører eventuelle tilpasninger for at sikre sammenhæng og kontinuitet i samarbejdsområderne for programmeringsperioden 2014-2020, og under hensyntagen til eventuelle makroregionale strategier og havområdestrategier.
Ændring 55
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 2 – afsnit 1 – indledning
Interreg-programmer vedrørende tværnationalt samarbejde og maritimt samarbejde kan omfatte:
Interreg-programmer vedrørende tværnationalt samarbejde kan omfatte:
Ændring 56
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 2 – afsnit 1 – litra b
b)  Grønland
b)  OLT’er er omfattet af støtten fra OLT-programmet
Ændring 57
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 3
3.  Regioner, tredjelande eller partnerlande, der er opført på listen i stk. 2, skal være NUTS 2-områder eller, i fraværet af NUTS-klassifikation, tilsvarende områder.
3.  Regioner, tredjelande, partnerlande eller OLT’er, der er opført på listen i stk. 2, skal være NUTS 2-områder eller, i fraværet af NUTS-klassifikation, tilsvarende områder.
Ændring 58
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2
2.  Interreg-programmer for regioner i den yderste periferi kan dække nabopartnerlande, der støttes af NDICI, og/eller OLT'er, der støttes af OCTP.
2.  Interreg-programmer for regioner i den yderste periferi kan dække partnerlande, der støttes af NDICI, OLT'er, der støttes af OCTP, regionale samarbejdsorganisationer eller kombinationer af to eller alle tre af disse.
Ændring 59
Forslag til forordning
Artikel 7 – overskrift
Geografisk dækning for interregionalt samarbejde og interregionale innovationsinvesteringer
Geografisk dækning for interregionalt samarbejde
Ændring 60
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 1
1.  Ethvert Interreg-program under element 4 eller interregionale innovationsinvesteringer under element 5 på hele Unionens område skal støttes af EFRU.
1.  Ethvert Interreg-program under element 4 på hele Unionens område, inklusive regionerne i den yderste periferi, skal støttes af EFRU.
Ændring 61
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 2
2.  Interreg-programmer under element 4 kan omfatte hele eller dele af tredjelande, partnerlande, andre områder eller OLT'er, der er omhandlet i artikel 4-6, uanset om de støttes af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter eller ej.
2.  Interreg-programmer under element 4 kan omfatte hele eller dele af tredjelande, partnerlande, andre områder eller OLT'er, der er omhandlet i artikel 4-6, uanset om de støttes af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter eller ej. Tredjelande kan deltage i disse programmer hvis de bidrager til finansieringen i form af eksternt tildelte indtægter.
Ændring 62
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2
2.  Den i stk. 1 omhandlede gennemførelsesretsakt skal også indeholde en liste med de NUTS 3-regioner i EU, der tages i betragtning ved tildeling af støtte fra EFRU til grænseoverskridende samarbejde ved alle indre grænser og de ydre grænser, som er omfattet af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, samt en liste over de NUTS 3-regioner, der tages i betragtning med henblik på tildeling under element 2B, jf. artikel 9, stk. 3, litra a).
2.  Den i stk. 1 omhandlede gennemførelsesretsakt skal også indeholde en liste med de NUTS 3-regioner i EU, der tages i betragtning ved tildeling af støtte fra EFRU til grænseoverskridende samarbejde ved alle indre grænser og de ydre grænser, som er omfattet af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter.
Ændring 63
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 3
3.  Regioner i tredjelande eller partnerlande eller territorier uden for Unionen, som ikke modtager støtte fra EFRU eller et af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, skal også være opført på denne liste.
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 64
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 1
1.  Ressourcerne fra EFRU til målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) er på 8 430 000 000 EUR af de samlede ressourcer, der er til rådighed til budgetmæssige forpligtelser fra EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden i programmeringsperioden 2021-2027, som fastsat i artikel [102, stk. 1] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].
1.  Ressourcerne til målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) er på 11 165 910 000 EUR (2018-priser) af de samlede ressourcer, der er til rådighed til budgetmæssige forpligtelser fra EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden i programmeringsperioden 2021-2027, som fastsat i artikel [103, stk. 1] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].
Ændring 65
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 2 – indledning
2.  De i stk. 1 omhandlede ressourcer fordeles som følger:
2.  10 195 910 000 EUR (91,31 % ) af de i stk. 1 omhandlede ressourcer fordeles som følger:
Ændring 66
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 2 – litra a
a)  52,7 % (dvs. i alt 4 440 000 000 EUR) til grænseoverskridende samarbejde (element 1)
a)  7 500 000 000 EUR (67,16 %) ) til grænseoverskridende samarbejde (element 1)
Ændring 67
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 2 – litra b
b)  31,4 % (dvs. i alt 2 649 900 000 EUR) til tværnationalt samarbejde og maritimt samarbejde (element 2)
b)  1 973 600 880 EUR (17,68 %) til tværnationalt samarbejde (element 2)
Ændring 68
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 2 – litra c
c)  3,2 % (dvs. i alt 270 100 000 EUR) til samarbejdet i regioner i den yderste periferi (element 3)
c)  357 309 120 EUR (3,2 %) til samarbejdet i regioner i den yderste periferi (element 3)
Ændring 69
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 2 – litra d
d)  1,2 % (dvs. i alt 100 000 000 EUR) til interregionalt samarbejde (element 4)
d)  365 000 000 EUR (3,27%) til interregionalt samarbejde (element 4)
Ændring 70
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 2 – litra e
e)  11,5 % (dvs. i alt 970 000 000 EUR) til investeringer i interregionale investeringer (element 5).
udgår
Ændring 71
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 3 – afsnit 2 – litra a
a)  Regioner på NUTS 3-niveau for element 1 og de NUTS 3-regioner for element 2B, der er opført på listen i gennemførelsesretsakten i medfør af artikel 8, stk. 2
a)  Regioner på NUTS 3-niveau for element 1, der er opført på listen i gennemførelsesretsakten i medfør af artikel 8, stk. 2
Ændring 72
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 3 – afsnit 2 – litra b
b)  Regioner på NUTS 2-niveau for element 2A og 3.
b)  Regioner på NUTS 2-niveau for element 2.
Ændring 73
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 3 – afsnit 2 – litra b a (nyt)
b a)  Regioner på NUTS 2- og 3-niveau for element 3.
Ændring 74
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 5 a (nyt)
5 a.  970 000 000 EUR (8,69 %) af de i stk. 1 omhandlede ressourcer tildeles det nye initiativ om interregionale innovationsinvesteringer, der er omhandlet i artikel 15a (ny).
Har Kommissionen ikke inden den 31. december 2026 forpligtet alle de disponible midler, der er omhandlet i stk. 1, til projekter, der er udvalgt i henhold til dette initiativ, omfordeles de ikkeforpligtede restbeløb pro rata på element 1-4.
Ændring 75
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 3 – afsnit 1
Støtte fra EFRU ydes til individuelle eksterne grænseoverskridende Interreg-programmer, forudsat at tilsvarende beløb kommer fra IPA III CBC og NDICI CBC under det relevante strategiske programmeringsdokument. De tilsvarende beløb skal holdes inden for det loft, der er fastsat i retsakten om IPA III eller NDICI.
Støtte fra EFRU ydes til individuelle eksterne grænseoverskridende Interreg-programmer, forudsat at der mindst kommer tilsvarende beløb fra IPA III CBC og NDICI CBC under det relevante strategiske programmeringsdokument. Dette bidrag skal holdes inden for det loft, der er fastsat i retsakten om IPA III eller NDICI.
Ændring 76
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 3 – afsnit 1 – litra b
b)  Interreg-programmet ikke kan gennemføres som planlagt, på grund af problemer med forbindelserne mellem deltagerlandene.
b)  Interreg-programmet i behørigt begrundede tilfælde ikke kan gennemføres som planlagt, på grund af problemer med forbindelserne mellem deltagerlandene.
Ændring 77
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 4 – afsnit 1
Hvad angår et Interreg-program under element 2, som Kommissionen allerede har godkendt, ophører et partnerlands eller Grønlands deltagelse, hvis en af situationerne i stk. 3, første afsnit, litra a) og b), optræder.
Hvad angår et Interreg-program under element 2, som Kommissionen allerede har godkendt, ophører et partnerlands eller et OLT’s deltagelse, hvis en af situationerne i stk. 3, første afsnit, litra a) og b), optræder.
Ændring 78
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 4 – afsnit 2 – litra a
a)  at hele Interreg-programmet ophører, især i tilfælde, hvor de vigtigste fælles udfordringer på udviklingsområdet næppe kan opnås uden deltagelse af partnerlandet eller Grønland
a)  at hele Interreg-programmet ophører, især i tilfælde, hvor de vigtigste fælles udfordringer på udviklingsområdet næppe kan opnås uden deltagelse af partnerlandet eller OLT’et
Ændring 79
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 4 – afsnit 2 – litra c
c)  at Interreg-programmet fortsætter uden deltagelse af det pågældende partnerland eller Grønland.
c)  at Interreg-programmet fortsætter uden deltagelse af det pågældende partnerland eller OLT.
Ændring 80
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 6
6.  Hvis et tredjeland eller et partnerland, der bidrager til et Interreg-program med nationale ressourcer, som ikke udgør den nationale medfinansiering af støtte fra EFRU eller fra et eksternt finansieringsinstrument, reducerer dette bidrag under gennemførelsen af Interreg-programmet, enten generelt eller med hensyn til fælles operationer, der allerede er udvalgt, og som har modtaget dokumentet i henhold til artikel 22, stk. 6, skal den eller de deltagende medlemsstater anmode om, at en af mulighederne i stk. 4, andet afsnit, finder anvendelse.
6.  Hvis et tredjeland, et partnerland eller et OLT, der bidrager til et Interreg-program med nationale ressourcer, som ikke udgør den nationale medfinansiering af støtte fra EFRU eller fra et eksternt finansieringsinstrument, reducerer dette bidrag under gennemførelsen af Interreg-programmet, enten generelt eller med hensyn til fælles operationer, der allerede er udvalgt, og som har modtaget dokumentet i henhold til artikel 22, stk. 6, skal den eller de deltagende medlemsstater anmode om, at en af mulighederne i stk. 4, andet afsnit, i denne artikel finder anvendelse.
Ændring 81
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 1
Medfinansieringssatsen for hvert Interreg-programmet må ikke være højere end 70 %, medmindre, for så vidt angår eksterne grænseoverskridende Interreg-programmer eller Interreg-programmer under element 3, en højere procentsats er fastsat i henholdsvis forordning (EU) [IPA III], [NDICI] eller Rådets afgørelse (EU) [OCTP] eller en eventuel retsakt, der er vedtaget i henhold hertil.
Medfinansieringssatsen for hvert Interreg-programmet må ikke være højere end 80 %, medmindre, for så vidt angår eksterne grænseoverskridende Interreg-programmer eller Interreg-programmer under element 3, en højere procentsats er fastsat i henholdsvis forordning (EU) [IPA III], [NDICI] eller Rådets afgørelse (EU) [OCTP] eller en eventuel retsakt, der er vedtaget i henhold hertil.
Ændring 82
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 3 – indledning
3.  Ud over de specifikke målsætninger for EFRU som fastsat i artikel 2 i forordning (EU) nr. [ny EFRU] kan EFRU og, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter også bidrage til at nå de specifikke målsætninger under PO 4 som følger:
3.  Ud over de specifikke målsætninger for EFRU som fastsat i artikel 2 i forordning (EU) nr. [ny EFRU] skal EFRU og, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter også bidrage til at nå de specifikke målsætninger under PO 4 som følger:
Ændring 83
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 4 – litra a – indledning
a)  inden for rammerne af Interreg-programmer under element 1 og 2B:
a)  inden for rammerne af Interreg-programmer under element 1 og 2:
Ændring 84
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 47 – litra a – nr. ii
ii)  styrkelse af effektiv offentlig forvaltning gennem fremme af retsligt og administrativt samarbejde og samarbejde mellem borgere og institutioner, navnlig med henblik på at løse juridiske og andre hindringer i grænseregioner
ii)  styrkelse af effektiv offentlig forvaltning gennem fremme af retsligt og administrativt samarbejde og samarbejde mellem borgere, herunder mellemfolkelige projekter, aktører i civilsamfundet og institutioner, navnlig med henblik på at løse juridiske og andre hindringer i grænseregioner
Ændring 85
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 5
5.  Under eksterne grænseoverskridende Interreg-programmer under element 2 og 3 skal EFRU og, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter også bidrage til den eksterne Interreg-specifikke målsætning "et sikrere og tryggere Europa", især gennem aktioner vedrørende grænsepassageforvaltning og forvaltning af mobilitet og migration, herunder beskyttelse af migranter.
5.  I Interreg-programmer under element 1, 2 og 3 kan EFRU og, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter også bidrage til den Interreg-specifikke målsætning "et sikrere og tryggere Europa", især gennem aktioner vedrørende grænsepassageforvaltning og forvaltning af mobilitet og migration, herunder beskyttelse samt økonomisk og social integration af migranter og flygtninge omfattet af international beskyttelse.
Ændring 86
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 2
2.  Yderligere [15] % af tildelingerne til EFRU og i givet fald Unionens eksterne finansieringsinstrumenter under andre prioriteter end teknisk bistand til hvert enkelt Interreg-program under element 1, 2 og 3 skal være fordelt på den Interreg-specifikke målsætning "en bedre Interreg-styring" eller den eksterne Interreg-specifikke målsætning "et sikrere og tryggere Europa".
2.  Af tildelingerne fra EFRU og i givet fald fra Unionens eksterne finansieringsinstrumenter under andre prioriteter end teknisk bistand til hvert enkelt Interreg-program under element 1, 2 og 3 skal op til 15 % tildeles den Interreg-specifikke målsætning "en bedre Interreg-styring", mens op til 10 % kan tildeles den eksterne Interreg-specifikke målsætning "et sikrere og tryggere Europa".
Ændring 87
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 3
3.  Hvis et Interreg-program under element 2A støtter en makroregional strategi, skal de samlede tildelinger fra EFRU og, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter under andre prioriteter end teknisk bistand programmeres med henblik på den relevante strategis målsætninger.
3.  Hvis et Interreg-program under element 1 eller 2 støtter en makroregional strategi eller en havområdestrategi, skal mindst 80 % de samlede tildelinger fra EFRU og, hvis det er relevant, en del af tildelingerne fra Unionens eksterne finansieringsinstrumenter under andre prioriteter end teknisk bistand bidrage til den relevante strategis målsætninger.
Ændring 88
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 4
4.  Hvis et Interreg-program under element 2B støtter en makroregional strategi eller en havområdestrategi, skal mindst 70 % de samlede tildelinger fra EFRU og, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter under andre prioriteter end teknisk bistand tildeles med henblik på den relevante strategis målsætninger.
udgår
Ændring 89
Forslag til forordning
Artikel 15 a (ny)
Artikel 15 a
Interregionale investeringer i innovation
1.  De midler, der er omhandlet i artikel 9, stk. 5a (nyt), skal tildeles et nyt initiativ om interregionale innovationsinvesteringer, der er øremærket til:
a)  kommercialisering og opskalering af fælles innovationsprojekter med potentiale til at fremme udviklingen af europæiske værdikæder
b)  samling af forskere, virksomheder, civilsamfundsorganisationer og offentlige forvaltninger, der beskæftiger sig med strategier for intelligent specialisering og social innovation på nationalt eller regionalt plan
c)  pilotprojekter, der har til formål at identificere eller afprøve nye udviklingsløsninger på regionalt og lokalt plan, som er baseret på strategier for intelligent specialisering, eller
d)  udveksling af innovationserfaringer med det formål at drage fordel af de erfaringer, der er opnået inden for regional eller lokal udvikling.
2.  For at bevare princippet om europæisk territorial samhørighed med en tilnærmelsesvis lige andel af de finansielle ressourcer skal disse investeringer fokusere på at skabe sammenhæng mellem mindre udviklede regioner og førende regioner ved at øge kapaciteten hos de regionale innovationsøkosystemer i de mindre udviklede regioner til at integrere sig i og øge den eksisterende eller potentielle EU-værdi samt kapaciteten til at deltage i partnerskaber med andre regioner.
3.  Kommissionen gennemfører disse investeringer ved direkte eller indirekte forvaltning. Den bistås af en ekspertgruppe i forbindelse med fastlæggelsen af et langsigtet arbejdsprogram og hermed forbundne indkaldelser.
4.  EFRU støtter interregionale innovationsinvesteringer på hele Unionens område. Tredjelande kan deltage i disse investeringer, hvis de bidrager til finansieringen i form af eksternt tildelte indtægter.
Ændring 90
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 1
1.  Målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) gennemføres ved hjælp af Interreg-programmer under delt forvaltning med undtagelse af element 3, som kan gennemføres i sin helhed eller delvist under indirekte forvaltning, og element 5, som skal gennemføres under direkte eller indirekte forvaltning.
1.  Målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) gennemføres ved hjælp af Interreg-programmer under delt forvaltning med undtagelse af element 3, som kan gennemføres i sin helhed eller delvist under indirekte forvaltning efter høring af interessenterne.
Ændring 91
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 2
2.  De deltagende medlemsstater og, hvis det er relevant, tredjelande, partnerlande eller OLT'er skal udarbejde et Interreg-program i overensstemmelse med den model, der er fastsat i bilaget, for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027.
2.  De deltagende medlemsstater og, hvis det er relevant, tredjelande, partnerlande, OLT'er eller regionale integrations- og samarbejdsorganisationer skal udarbejde et Interreg-program i overensstemmelse med den model, der er fastsat i bilaget, for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027.
Ændring 92
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 3 – afsnit 1
De deltagende medlemsstater udarbejder et Interreg-program i samarbejde med de programpartnere, der er omhandlet i artikel 6 i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].
De deltagende medlemsstater udarbejder et Interreg-program i samarbejde med de programpartnere, der er omhandlet i artikel [6] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser]. I forbindelse med udarbejdelsen af Interreg-programmer, der omfatter makroregionale strategier eller havområdestrategier, bør medlemsstaterne og programmets partnere tage hensyn til de tematiske prioriteter i de relevante makroregionale strategier og havområdestrategier og høre de relevante aktører. Medlemsstaterne og programpartnerne opretter en ex ante-mekanisme til at sikre, at alle aktører på makroregions- og havområdeplan, myndigheder, regioner og lande inden for rammerne af det europæiske territoriale programsamarbejde bringes sammen i programmeringsperiodens begyndelse for i fællesskab at træffe beslutning om prioriteterne for hvert enkelt program. Disse prioriteter skal i relevant omfang bringes på linje med makroregionale strategier eller havområdestrategier.
Ændring 93
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 4 – afsnit 1
Den medlemsstat, der er vært for den fremtidige forvaltningsmyndighed, forelægger et Interreg-program for Kommissionen inden [date of entry into force plus nine months;] på vegne af alle deltagende medlemsstater og, hvis det er relevant, tredjelande, partnerlandene eller OLT'er.
Den medlemsstat, der er vært for den fremtidige forvaltningsmyndighed, forelægger et eller flere Interreg-programmer for Kommissionen inden [ikrafttrædelsesdato plus ni måneder] på vegne af alle deltagende medlemsstater og, hvis det er relevant, tredjelande, partnerlandene, OLT'er eller regionale integrations- og samarbejdsorganisationer.
Ændring 94
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 4 – afsnit 2
Et Interreg-program, der omfatter støtte fra et af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, skal imidlertid forelægges af den medlemsstat, der er vært for den fremtidige forvaltningsmyndighed, senest seks måneder efter Kommissionens vedtagelse af det pågældende strategiske programmeringsdokument i henhold til artikel 10, stk. 1, eller, hvis det er påkrævet, i henhold til den pågældende basisretsakt for et eller flere af disse af Unionens instrumenter.
Et Interreg-program, der omfatter støtte fra et af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, skal imidlertid forelægges af den medlemsstat, der er vært for den fremtidige forvaltningsmyndighed, senest tolv måneder efter Kommissionens vedtagelse af det pågældende strategiske programmeringsdokument i henhold til artikel 10, stk. 1, eller, hvis det er påkrævet, i henhold til den pågældende basisretsakt for et eller flere af disse af Unionens instrumenter.
Ændring 95
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 3
3.  I behørigt begrundede tilfælde og efter aftale med Kommissionen kan den pågældende medlemsstat med henblik på at øge effektiviteten af programgennemførelsen og opnå større operationer beslutte at overføre op til [x] % af det beløb fra EFRU, der er afsat til det tilsvarende program under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst for den samme region, til Interreg-programmerne. Det overførte beløb skal udgøre en separat prioritet eller separate prioriteter.
3.  Den pågældende medlemsstat kan med henblik på at øge effektiviteten af programgennemførelsen og opnå større operationer beslutte at overføre op til 20 % af det beløb fra EFRU, der er afsat til det tilsvarende program under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst for den samme region, til Interreg-programmerne. Hver medlemsstat meddeler på forhånd Kommissionen, at den agter at gøre brug af denne overførselsmulighed, ledsaget af en begrundelse herfor. Det overførte beløb skal udgøre en separat prioritet eller separate prioriteter.
Ændring 96
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 4 – litra b – indledning
b)  et sammendrag af de vigtigste fælles udfordringer under hensyntagen til:
b)  et sammendrag af de vigtigste fælles udfordringer, navnlig hvad angår:
Ændring 97
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 4 – litra b – nr. ii
ii)  fælles investeringsbehov og komplementaritet med andre former for støtte
ii)  fælles investeringsbehov og komplementaritet med andre former for støtte og de mulige synergier, der kan opnås
Ændring 98
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 4 – litra b – nr. iii
iii)  erfaringer fra tidligere
iii)  erfaringer fra tidligere, og hvordan der er taget hensyn hertil i programmet
Ændring 99
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 4 – litra c
c)  en begrundelse for de valgte politiske målsætninger og Interreg-specifikke målsætninger, tilsvarende prioriteter, specifikke målsætninger og de former for støtte, som tager fat på eventuelt manglende forbindelser i grænseoverskridende infrastruktur
c)  en begrundelse for de valgte politiske målsætninger og Interreg-specifikke målsætninger, tilsvarende prioriteter og adressering af eventuelle manglende forbindelser i grænseoverskridende infrastruktur
Ændring 100
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 4 – litra e – nr. i
i)  de relaterede aktionstyper, herunder en liste over planlagte operationer af strategisk betydning, og deres forventede bidrag til de specifikke målsætninger og til makroregionale strategier og havområdestrategier, hvis det er relevant
i)  de relaterede aktionstyper, herunder en liste over planlagte operationer af strategisk betydning, og deres forventede bidrag til de specifikke målsætninger og til makroregionale strategier og havområdestrategier, hvis det er relevant, henholdsvis kriterierne og de hertil svarende gennemsigtige udvælgelseskriterier for sådanne operationer
Ændring 101
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 4 – litra e – nr. iii
iii)  de vigtigste målgrupper
udgår
Ændring 102
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 4 – litra e – nr. v
v)  påtænkt anvendelse af finansielle instrumenter
udgår
Ændring 103
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 5 – litra a – nr. iii
iii)  for Interreg-programmer under element 2, der støttes af OCTP, opdelt pr. finansieringsinstrument ("EFRU" og "OCTP Grønland");
iii)  for Interreg-programmer under element 2, der støttes af OCTP, opdelt pr. finansieringsinstrument ("EFRU" og "OCTP")
Ændring 104
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 5 – litra b
b)  med hensyn til den tabel, der er omhandlet i stk. 4, litra g), nr. ii), skal den kun indeholde beløbene for årene 2021 til 2025.
udgår
Ændring 105
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 7 – litra b
b)  fastlægge proceduren for oprettelse af det fælles sekretariat
b)  fastlægge proceduren for oprettelse af det fælles sekretariat og, hvis det er relevant, understøttende forvaltningsstrukturer i medlemsstaterne eller i tredjelande
Ændring 106
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 1
1.  Kommissionen vurderer hvert Interreg-program og dets overensstemmelse med forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], forordning (EU) [ny EFRU] og nærværende forordning og, når det drejer sig om støtte fra et af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter og, hvis det er relevant, dets overensstemmelse med det flerårige strategidokument i henhold til artikel 10, stk. 1, eller de relevante strategiske programmeringsrammer under de respektive basisretsakter for et eller flere af disse instrumenter.
1.  Kommissionen vurderer i fuld åbenhed hvert Interreg-program og dets overensstemmelse med forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], forordning (EU) [ny EFRU] og nærværende forordning og, når det drejer sig om støtte fra et af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter og, hvis det er relevant, dets overensstemmelse med det flerårige strategidokument i henhold til artikel 10, stk. 1, i nærværende forordning eller de relevante strategiske programmeringsrammer under de respektive basisretsakter for et eller flere af disse instrumenter.
Ændring 107
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 3
3.  De deltagende medlemsstater og, hvis det er relevant, tredjelande eller partnerlande eller OLT'er reviderer Interreg-programmet under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger.
3.  De deltagende medlemsstater og, hvis det er relevant, tredjelande eller partnerlande, OLT'er eller regionale integrations- og samarbejdsorganisationer reviderer Interreg-programmet under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger.
Ændring 108
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 4
4.  Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om godkendelse af Interreg-programmet senest 6 måneder efter datoen for, at medlemsstaten, som er vært for den fremtidige forvaltningsmyndighed, har forelagt programmet.
4.  Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om godkendelse af Interreg-programmet senest tre måneder efter datoen for, at medlemsstaten, som er vært for den fremtidige forvaltningsmyndighed, har forelagt den reviderede udgave af programmet.
Ændring 109
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 1
1.  Den medlemsstat, der er værtsland for forvaltningsmyndigheden kan indgive en begrundet anmodning om en ændring af et Interreg-program sammen med det ændrede program med en beskrivelse af den forventede indvirkning af denne ændring på opfyldelsen af målsætningerne.
1.  Den medlemsstat, der er værtsland for forvaltningsmyndigheden, kan efter høring af de lokale og regionale myndigheder og i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EU) .../... [den nye forordning om fælles bestemmelser] indgive en begrundet anmodning om en ændring af et Interreg-program sammen med det ændrede program med en beskrivelse af den forventede indvirkning af denne ændring på opfyldelsen af målsætningerne.
Ændring 110
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 2
2.  Kommissionen vurderer ændringens forenelighed med forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], forordning (EU) [ny EFRU] og nærværende forordning og kan fremsætte bemærkninger senest tre måneder efter forelæggelsen af det ændrede program.
2.  Kommissionen vurderer ændringens forenelighed med forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], forordning (EU) [ny EFRU] og nærværende forordning og kan fremsætte bemærkninger senest én måned efter forelæggelsen af det ændrede program.
Ændring 111
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 3
3.  De deltagende medlemsstater og, hvis det er relevant, tredjelande, partnerlande og OLT'er reviderer det ændrede program under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger.
3.  De deltagende medlemsstater og, hvis det er relevant, tredjelande, partnerlande, OLT'er eller regionale integrations- og samarbejdsorganisationer reviderer det ændrede program under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger.
Ændring 112
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 4
4.  Kommissionen godkender ændringen af et Interreg-program, senest seks måneder efter at programændringen blev forelagt af medlemsstaten.
4.  Kommissionen godkender ændringen af et Interreg-program, senest tre måneder efter at programændringen blev forelagt af medlemsstaten.
Ændring 113
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 5 – afsnit 1
Medlemsstaten kan i programmeringsperioden overføre op til 5 % af den oprindelige tildeling for en prioritet og ikke mere end 3 % af programbudgettet til en anden prioritet i samme Interreg-program.
Medlemsstaten kan i programmeringsperioden efter høring af de lokale og regionale myndigheder og i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EU) .../... [den nye forordning om fælles bestemmelser] overføre op til 10 % af den oprindelige tildeling for en prioritet og ikke mere end 5 % af programbudgettet til en anden prioritet i samme Interreg-program.
Ændring 114
Forslag til forordning
Artikel 22 – stk. 1 – afsnit 2
Dette overvågningsudvalg kan etablere et eller, navnlig i forbindelse med underprogrammer, flere styringsudvalg, der fungerer under dettes ansvar, til udvælgelse af operationer.
Dette overvågningsudvalg kan etablere et eller, navnlig i forbindelse med underprogrammer, flere styringsudvalg, der fungerer under dettes ansvar, til udvælgelse af operationer. Styringsudvalg skal anvende partnerskabsprincippet som fastsat i artikel 6 i forordning (EU).../... [den nye forordning om fælles bestemmelser] og inddrage partnere fra alle deltagende medlemsstater.
Ændring 115
Forslag til forordning
Artikel 22 – stk. 3
3.  Forvaltningsmyndigheden skal rådføre sig med Kommissionen og tage dens bemærkninger i betragtning, før den første fremlæggelse af udvælgelseskriterier for overvågningsudvalget eller, hvis det er relevant, styringsudvalget. Det samme gælder for eventuelle efterfølgende ændringer af disse kriterier.
3.  Forvaltningsmyndigheden skal underrette Kommissionen før den første fremlæggelse af udvælgelseskriterier for overvågningsudvalget eller, hvis det er relevant, styringsudvalget. Det samme gælder for eventuelle efterfølgende ændringer af disse kriterier.
Ændring 116
Forslag til forordning
Artikel 22 – stk. 4 – indledning
4.  Ved udvælgelsen af operationer skal overvågningsudvalget eller, hvis det er relevant, styringsudvalget:
4.  Forud for overvågningsudvalgets eller, hvis det er relevant, styringsudvalgets udvælgelse af operationer skal forvaltningsmyndigheden:
Ændring 117
Forslag til forordning
Artikel 22 – stk. 6 – afsnit 2
Dette dokument skal også fastsætte den ledende partners forpligtelser med hensyn til inddrivelser i henhold til artikel 50. Disse forpligtelser defineres af overvågningsudvalget. En ledende partner, der befinder sig i en anden medlemsstat, et andet tredjeland, et andet partnerland eller et andet OLT end partneren, er ikke forpligtet til at foretage inddrivelse via en retslig procedure.
Dette dokument skal også fastsætte den ledende partners forpligtelser med hensyn til inddrivelser i henhold til artikel 50. Procedurerne vedrørende inddrivelse defineres og vedtages af overvågningsudvalget. En ledende partner, der befinder sig i en anden medlemsstat, et andet tredjeland, et andet partnerland eller et andet OLT end partneren, er imidlertid ikke forpligtet til at foretage inddrivelse via en retslig procedure.
Ændring 118
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 1 – afsnit 1
Operationer, som udvælges under element 1, 2 eller 3, skal omfatte aktører fra mindst to deltagende lande, hvoraf mindst en skal være en støttemodtager fra en medlemsstat.
Operationer, som udvælges under element 1, 2 eller 3, skal omfatte aktører fra mindst to deltagende lande eller OLT'er, hvoraf mindst en skal være en støttemodtager fra en medlemsstat.
Ændring 119
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 2
2.  En Interreg-operation kan gennemføres i et enkelt land, hvis virkningerne og fordelene for programområdet er udpeget i ansøgningen om operationen.
2.  En Interreg-operation kan gennemføres i et enkelt land eller OLT, hvis virkningerne og fordelene for programområdet er udpeget i ansøgningen om operationen.
Ændring 120
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 4 – afsnit 1
Partnerne samarbejder om udvikling, gennemførelse og finansiering af samt ansættelse af personale til Interreg-operationer.
Partnerne samarbejder om udvikling og gennemførelse af Interreg-operationer samt om ansættelse af personale hertil og/eller finansiering heraf. Det skal tilstræbes, at antallet af partnere for hver Interreg-operation er begrænset til højst ti.
Ændring 121
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 4 – afsnit 2
For Interreg-operationer under Interreg-programmer under element 3 kræves det, at partnere fra regioner i den yderste periferi og tredjelande, partnerlande eller OLT'er kun skal samarbejde inden for tre af de fire dimensioner, der er anført i første afsnit.
For Interreg-operationer under Interreg-programmer under element 3 kræves det, at partnere fra regioner i den yderste periferi og tredjelande, partnerlande eller OLT'er kun skal samarbejde inden for to af de fire dimensioner, der er anført i første afsnit.
Ændring 122
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 6 – afsnit 1
En grænseoverskridende retlig enhed eller en EGTS kan være eneste partner i en Interreg-operation i Interreg-programmer under element 1, 2 eller 3, forudsat at dens medlemmer omfatter partnere fra mindst to deltagende lande.
En grænseoverskridende retlig enhed eller en EGTS kan være eneste partner i en Interreg-operation i Interreg-programmer under element 1, 2 eller 3, forudsat at dens medlemmer omfatter partnere fra mindst to deltagende lande eller OLT'er.
Ændring 123
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 7 – afsnit 2
En eneste partner kan dog være registreret i en medlemsstat, der ikke deltager i programmet, forudsat at betingelserne i artikel 23 er overholdt.
udgår
Ændring 124
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 1 – afsnit 1
Bidraget fra EFRU eller, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrument til en fond for mindre projekter inden for rammerne af et Interreg-program, må ikke overstige 20 000 000 EUR eller 15 % af den samlede tildeling til Interreg-programmet, alt efter hvad der er lavest.
Det samlede bidrag fra EFRU eller, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrument til en eller flere fonde for mindre projekter inden for rammerne af et Interreg-programmer, må ikke overstige 20 % af den samlede tildeling til Interreg-programmet og skal i forbindelse med et Interreg-program for grænseoverskridende samarbejde udgøre mindst 3 % af den samlede tildeling.
Ændring 125
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 2
2.  Støttemodtageren for en fond for mindre projekter skal være en grænseoverskridende retlig enhed eller en EGTS.
2.  Støttemodtageren for en fond for mindre projekter skal være et offentligt- eller privatretligt organ, en enhed med eller uden juridisk personlighed eller en fysisk person, der har ansvaret for at iværksætte eller både iværksætte og gennemføre operationer.
Ændring 126
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 5
5.  Personale og indirekte omkostninger, der genereres på støttemodtagerens niveau som følge af forvaltningen af fonden for et mindre projekt, må ikke overstige 20 % af de samlede støtteberettigede omkostninger for den pågældende fond for et mindre projekt.
5.  Personaleudgifter og andre direkte omkostninger i de kategorier, der er omhandlet i artikel 39-42, samt indirekte omkostninger, der genereres på støttemodtagerens niveau som følge af forvaltningen af fonden eller fondene for mindre projekter, må ikke overstige 20 % af de samlede støtteberettigede omkostninger for den eller de pågældende fonde for mindre projekter.
Ændring 127
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 6 – afsnit 1
Hvis det offentlige bidrag til et mindre projekt ikke overstiger 100 000 EUR, skal bidraget fra EFRU eller, hvis det er relevant, et af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter have form af enhedsomkostninger, faste beløb eller faste takster, undtagen til projekter, hvortil støtten udgør statsstøtte.
Hvis det offentlige bidrag til et mindre projekt ikke overstiger 100 000 EUR, skal bidraget fra EFRU eller, hvis det er relevant, et af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter have form af enhedsomkostninger, faste beløb eller faste takster.
Ændring 128
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 6 – afsnit 1 a (nyt)
Såfremt de samlede omkostninger ved hver operation ikke overstiger 100 000 EUR, kan støttebeløbet til et eller flere mindre projekter fastsættes på grundlag af et budgetoverslag, der fastsættes fra sag til sag og vedtages på forhånd af det organ, der udvælger operationen.
Ændring 129
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 2
2.  Medmindre andet er angivet i de i henhold til stk. 1, litra a), indgåede aftaler, sikrer den ledende partner, at de øvrige partnere modtager det samlede bidrag fra den relevante fond hurtigst muligt. Der foretages ikke fradrag eller tilbageholdelse af noget beløb, og der pålægges ikke nogen specifik afgift eller andre afgifter med tilsvarende virkning, der kan nedsætte beløbet til de øvrige partnere.
2.  Medmindre andet er angivet i de i henhold til stk. 1, litra a), indgåede aftaler, sikrer den ledende partner, at de øvrige partnere modtager det samlede bidrag fra den relevante EU-fond inden for den tidsramme, der er aftalt mellem alle partnere, og efter samme procedure, som er anvendt for den ledende partner. Der foretages ikke fradrag eller tilbageholdelse af noget beløb, og der pålægges ikke nogen specifik afgift eller andre afgifter med tilsvarende virkning, der kan nedsætte beløbet til de øvrige partnere.
Ændring 130
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 3 – afsnit 1
En modtager i en medlemsstat, et tredjeland, et partnerland eller et OLT, som deltager i et Interreg-program, kan udpeges som ledende partner.
En modtager i en medlemsstat, som deltager i et Interreg-program, kan udpeges som ledende partner.
Ændring 131
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 3 – afsnit 2
Medlemsstater, tredjelande, partnerlande eller OLT'er, der deltager i et Interreg-program, kan dog aftale, at en partner, der ikke får støtte fra EFRU eller et af Unionens ekstern finansieringsinstrumenter, kan udpeges som ledende partner.
udgår
Ændring 132
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 1
1.  Teknisk bistand til hvert Interreg-program refunderes som et fast beløb ved anvendelse af procentsatserne i stk. 2 på de støtteberettigede udgifter, der indgår i hver betalingsanmodning i henhold til artikel 85, stk. 3, litra a) eller c), i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].
1.  Teknisk bistand til hvert Interreg-program refunderes som et fast beløb ved anvendelse af procentsatserne i stk. 2 for 2021 og 2022 på de årlige trancher af forfinansieringen i henhold til artikel 49, stk. 2, litra a) og b), i denne forordning og derefter for de følgende år på de støtteberettigede udgifter, der indgår i hver betalingsanmodning i henhold til artikel 85, stk. 3, litra a) eller c), i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].
Ændring 133
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra a
a)  for Interreg-programmer vedrørende internt grænseoverskridende samarbejde, som støttes af EFRU: 6%
a)  for Interreg-programmer vedrørende internt grænseoverskridende samarbejde, som støttes af EFRU: 7%
Ændring 134
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra c
c)  for Interreg-programmer under element 2, 3 og 4, både for EFRU og, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter: 7%.
c)  for Interreg-programmer under element 2, 3 og 4, både for EFRU og, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter: 8 %.
Ændring 135
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne og, hvis det er relevant, tredjelandene, partnerlandene og OLT'erne, der deltager i det pågældende program, nedsætter efter aftale med forvaltningsmyndigheden, et udvalg til at overvåge gennemførelsen af det pågældende Interreg-program ("overvågningsudvalg") inden for en frist på tre måneder fra datoen for meddelelsen til medlemsstaterne om Kommissionens afgørelse om vedtagelse af et Interreg-program.
1.  Medlemsstaterne og, hvis det er relevant, tredjelandene, partnerlandene, OLT'erne eller de regionale integrations- og samarbejdsorganisationer, der deltager i det pågældende program, nedsætter efter aftale med forvaltningsmyndigheden, et udvalg til at overvåge gennemførelsen af det pågældende Interreg-program ("overvågningsudvalg") inden for en frist på tre måneder fra datoen for meddelelsen til medlemsstaterne om Kommissionens afgørelse om vedtagelse af et Interreg-program.
Ændring 136
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 2
2.  Formandskabet for overvågningsudvalget varetages af en repræsentant for den medlemsstat, der er værtsland for forvaltningsmyndigheden, eller forvaltningsmyndigheden.
udgår
Hvis overvågningsudvalgets forretningsorden fastsætter et roterende formandskab, kan overvågningsudvalget have en repræsentant fra et tredjeland, et partnerland eller et OLT som formand og med en repræsentant for medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden som medformand og omvendt.
Ændring 137
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 6
6.  Forvaltningsmyndigheden offentliggør overvågningsudvalgets forretningsorden og alle data og oplysninger, der udveksles med overvågningsudvalget, på det websted, der er omhandlet i artikel 35, stk. 2.
6.  Forvaltningsmyndigheden offentliggør overvågningsudvalgets forretningsorden, sammenfatningen af data og oplysninger, samt alle de afgørelser der udveksles med overvågningsudvalget, på det websted, der er omhandlet i artikel 35, stk. 2.
Ændring 138
Forslag til forordning
Artikel 28 – stk. 1 – afsnit 1
Sammensætningen af hvert Interreg-programs overvågningsudvalg aftales af medlemsstaterne og, hvis det er relevant, af de tredjelande, partnerlande og OLT'er, der deltager i programmet, og sikrer en ligelig repræsentation af de relevante myndigheder, formidlende organer og repræsentanter for programpartnerne, jf. artikel 6 i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], fra medlemsstater, tredjelande, partnerlande og OLT'er.
Sammensætningen af hvert Interreg-programs overvågningsudvalg kan aftales af medlemsstaterne og, hvis det er relevant, af de tredjelande, partnerlande og OLT'er, der deltager i programmet, og skal tilstræbe en ligelig repræsentation af de relevante myndigheder, formidlende organer og repræsentanter for programpartnerne, jf. artikel 6 i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], fra medlemsstater, tredjelande, partnerlande og OLT'er.
Ændring 139
Forslag til forordning
Artikel 28 – stk. 1 – afsnit 2
Ved sammensætningen af overvågningsudvalget skal der tages hensyn til antallet af medlemsstater, tredjelande, partnerlande og OLT'er, som deltager i det pågældende Interreg-program.
udgår
Ændring 140
Forslag til forordning
Artikel 28 – stk. 1 – afsnit 3
Overvågningsudvalget skal omfatte repræsentanter fra de organer, der i fællesskab er oprettet i hele eller en del programområdet, herunder EGTS'er.
Overvågningsudvalget skal også omfatte repræsentanter fra regioner og lokale forvaltninger samt andre organer, der i fællesskab er oprettet i hele eller en del af programområdet, herunder EGTS'er.
Ændring 141
Forslag til forordning
Artikel 28 – stk. 2
2.  Forvaltningsmyndigheden offentliggør en liste over medlemmerne af overvågningsudvalget på det websted, der er omhandlet i artikel 35, stk. 2.
2.  Forvaltningsmyndigheden offentliggør en liste over myndigheder eller organer, der er udnævnt til medlemmer af overvågningsudvalget, på det websted, der er omhandlet i artikel 35, stk. 2.
Ændring 142
Forslag til forordning
Artikel 28 – stk. 3
3.  Repræsentanter for Kommissionen deltager i overvågningsudvalgets arbejde med rådgivende funktion.
3.  Repræsentanter for Kommissionen kan deltage i overvågningsudvalgets arbejde med rådgivende funktion.
Ændring 143
Forslag til forordning
Artikel 28 – stk. 3 a (nyt)
3 a.  Repræsentanter for organer, der er etableret i hele programområdet eller som dækker en del af det, herunder EGTS'er, kan deltage i overvågningsudvalgets arbejde med rådgivende funktion.
Ændring 144
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 1 – litra g
g)  fremskridt med hensyn til opbygningen af administrativ kapacitet for offentlige institutioner og støttemodtagere, hvis det er relevant.
g)  fremskridt med hensyn til opbygningen af administrativ kapacitet for offentlige institutioner og støttemodtagere, hvis det er relevant, og foreslår eventuelt yderligere nødvendige støtteforanstaltninger.
Ændring 145
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 2 – litra a
a)  den metodologi og de kriterier, der er blevet anvendt ved udvælgelse af operationer, herunder eventuelle ændringer heraf, efter samråd med Kommissionen i henhold til artikel 22, stk. 2, jf. dog artikel 27, stk. 3, litra b), c) og d) i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser]
a)  den metodologi og de kriterier, der er blevet anvendt ved udvælgelse af operationer, herunder eventuelle ændringer heraf, efter underretning af Kommissionen i henhold til artikel 22, stk. 2, jf. dog artikel 27, stk. 3, litra b), c) og d) i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser]
Ændring 146
Forslag til forordning
Artikel 30 – stk. 2 – indledning
2.  Forvaltningsmyndigheden skal efter anmodning fra Kommissionen inden for en måned forelægge Kommissionen oplysninger om de elementer, der er opført i artikel 29, stk. 1:
2.  Forvaltningsmyndigheden skal efter anmodning fra Kommissionen inden for tre måneder forelægge Kommissionen oplysninger om de elementer, der er opført i artikel 29, stk. 1:
Ændring 147
Forslag til forordning
Artikel 31 – stk. 1 – afsnit 1
Hver forvaltningsmyndighed fremsender elektronisk de kumulative data for hvert enkelt Interreg-program senest den 31. januar, 31. marts, 31. maj, 31. juli, 30. september og 30. november hvert år til Kommissionen i overensstemmelse med modellen i bilag [VII] til forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].
Hver forvaltningsmyndighed tilsender elektronisk Kommissionen de kumulative data for hvert enkelt Interreg-program, jf. denne forordnings artikel 31, stk. 2, litra a), senest den 31. januar, 31. maj og 30. september hvert år samt de i denne forordnings artikel 31, stk. 2, litra b), omhandlede data hvert år i overensstemmelse med modellen i bilag [VII] til forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].
Ændring 148
Forslag til forordning
Artikel 31 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)
Indberetningen af data foretages ved hjælp af eksisterende dataindberetningssystemer, for så vidt som de pågældende systemer har vist sig at være pålidelige i den foregående programmeringsperiode.
Ændring 149
Forslag til forordning
Artikel 31 – stk. 2 – litra b
b)  værdierne af output- og resultatindikatorer for udvalgte Interreg-operationer og de opnåede værdier pr. Interreg-operation.
b)  værdierne af output- og resultatindikatorer for udvalgte Interreg-operationer og de opnåede værdier pr. afsluttet Interreg-operation.
Ændring 150
Forslag til forordning
Artikel 33 – stk. 1
1.  Fælles output- og resultatindikatorer, jf. bilaget til forordning (EU) [ny EFRU], og, hvor det er nødvendigt, programspecifikke output- og resultatindikatorer skal anvendes i overensstemmelse med artikel [12, stk. 1], i forordning (EU) nr. [den nye forordning om fælles bestemmelser] samt artikel 17, stk. 3, litra d), nr. ii, og artikel 31, stk. 2, litra b), i nærværende forordning.
1.  Fælles output- og resultatindikatorer, jf. bilag [I] til forordning (EU) [ny EFRU], som anses for mest egnet til at måle fremskridt hen imod målene for programmet for det europæiske territoriale samarbejde (Interreg), skal anvendes i overensstemmelse med artikel [12, stk. 1], i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] samt artikel 17, stk. 4, litra e), nr. ii), og artikel 31, stk. 2, litra b), i nærværende forordning.
Ændring 151
Forslag til forordning
Artikel 33 – stk. 1 a (nyt)
1 a.  Om nødvendigt og i tilfælde, der er behørigt begrundet af forvaltningsmyndigheden, skal der anvendes programspecifikke output- og resultatindikatorer i tilgift til de indikatorer, der er udvalgt i overensstemmelse med stk. 1.
Ændring 152
Forslag til forordning
Artikel 34 – stk. 1
1.  Forvaltningsmyndigheden foretager evalueringer af hvert Interreg-program. Hver evaluering skal indeholde en vurdering af programmets virkningsfuldhed, effektivitet, relevans, sammenhæng og EU-merværdi med det formål at forbedre kvaliteten af udformningen og gennemførelsen af det pågældende Interreg-program.
1.  Forvaltningsmyndigheden foretager evalueringer af hvert Interreg-program højst en gang om året. Hver evaluering skal indeholde en vurdering af programmets virkningsfuldhed, effektivitet, relevans, sammenhæng og EU-merværdi med det formål at forbedre kvaliteten af udformningen og gennemførelsen af det pågældende Interreg-program.
Ændring 153
Forslag til forordning
Artikel 34 – stk. 4
4.  Forvaltningsmyndigheden sikrer, at de fornødne procedurer er indført med henblik på at frembringe og indsamle de data, der er nødvendige for evalueringerne.
4.  Forvaltningsmyndigheden tilstræber at sikre, at de fornødne procedurer er indført med henblik på at frembringe og indsamle de data, der er nødvendige for evalueringerne.
Ændring 154
Forslag til forordning
Artikel 35 – stk. 3
3.  Artikel [44, stk. 2-7] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] om forvaltningsmyndighedens ansvarsområder finder anvendelse.
3.  Artikel [44, stk. 2-6] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] om forvaltningsmyndighedens ansvarsområder finder anvendelse.
Ændring 155
Forslag til forordning
Artikel 35 – stk. 4 – afsnit 1 – litra c
c)  på et sted, der er synligt for offentligheden, at opsætte plader eller skilte fra tidspunktet for den fysiske gennemførelse af en Interreg-operation, der indebærer fysiske investeringer eller køb af udstyr, hvortil de samlede omkostninger udgør over 100 000 EUR
c)  på et sted, der er synligt for offentligheden, at opsætte plader eller skilte fra tidspunktet for den fysiske gennemførelse af en Interreg-operation, der indebærer fysiske investeringer eller køb af udstyr, hvortil de samlede omkostninger udgør over 50 000 EUR
Ændring 156
Forslag til forordning
Artikel 35 – stk. 4 – afsnit 1 – litra d
d)  for Interreg-operationer, der ikke falder ind under litra c), på et offentligt sted at foranstalte mindst én visning i trykt eller elektronisk format (minimumsstørrelse A3) med information om Interreg-operationen, hvor støtten fra Interreg-fondene fremhæves
d)  for Interreg-operationer, der ikke falder ind under litra c), på et offentligt sted at foranstalte mindst én visning i trykt og, hvis relevant, elektronisk format (minimumsstørrelse A2) med information om Interreg-operationen, hvor støtten fra Interreg-fondene fremhæves
Ændring 157
Forslag til forordning
Artikel 35 – stk. 4 – afsnit 1 – litra e
e)  for operationer af strategisk betydning og operationer, hvis samlede omkostninger overstiger 10 000 000 EUR, at tilrettelægge et kommunikationsarrangement og inddrage Kommissionen og den ansvarlige forvaltningsmyndighed rettidigt.
e)  for operationer af strategisk betydning og operationer, hvis samlede omkostninger overstiger 000 000 EUR, at tilrettelægge et kommunikationsarrangement og inddrage Kommissionen og den ansvarlige forvaltningsmyndighed rettidigt.
Ændring 158
Forslag til forordning
Artikel 35 – stk. 6
6.  Hvis støttemodtageren ikke overholder sine forpligtelser i henhold til artikel 42 i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] eller nærværende artikels stk. 1 og 2, skal medlemsstaten foretage en finansiel korrektion ved at annullere op til 5 % af støtten fra fondene til den pågældende operation.
6.  Hvis støttemodtageren ikke overholder sine forpligtelser i henhold til artikel 42 i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] eller nærværende artikels stk. 1 og 2, eller ikke afhjælper sin undladelse rettidigt, skal forvaltningsmyndigheden foretage en finansiel korrektion ved at annullere op til 5 % af støtten fra fondene til den pågældende operation.
Ændring 159
Forslag til forordning
Artikel 38 – stk. 3 – litra c
c)  som et fast beløb i overensstemmelse med artikel 50, stk. 1, i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].
c)  de direkte personaleomkostninger ved en operation kan beregnes som et fast beløb på op til 20 % af operationens direkte omkostninger (eksklusive direkte personaleomkostninger) uden krav om, at medlemsstaten skal fastsætte den gældende takst på baggrund af en beregning.
Ændring 160
Forslag til forordning
Artikel 38 – stk. 5 – litra a
a)  at dividere de månedlige bruttopersonaleudgifter med den månedlige arbejdstid, der er fastsat i ansættelsesdokumentet, udtrykt i timer, eller
a)  at dividere de senest dokumenterede månedlige bruttopersonaleudgifter i den berørte persons månedlige arbejdstid i overensstemmelse med gældende ret som omhandlet i ansættelseskontrakten og artikel 50, stk. 2, litra b), i forordning (EU).../... [den nye forordning om fælles bestemmelser], eller
Ændring 161
Forslag til forordning
Artikel 38 – stk. 6
6.  Med hensyn til personaleomkostninger vedrørende personer, der ifølge ansættelsesdokumentet arbejder på timebasis, er sådanne omkostninger støtteberettigede ved anvendelse af de timer, der faktisk er arbejdet på operationen, på den timetakst, der er aftalt i ansættelsesdokumentet, baseret på et system til registrering af arbejdstid.
6.  Med hensyn til personaleomkostninger vedrørende personer, der ifølge ansættelsesdokumentet arbejder på timebasis, er sådanne omkostninger støtteberettigede ved anvendelse af de timer, der faktisk er arbejdet på operationen, på den timetakst, der er aftalt i ansættelsesdokumentet, baseret på et system til registrering af arbejdstid. De lønrelaterede omkostninger, der er omhandlet i artikel 38, stk. 2, litra b), kan, hvis de endnu ikke indgår i den aftalte timesats, lægges til den pågældende timesats i henhold til gældende national lovgivning.
Ændring 162
Forslag til forordning
Artikel 39 – stk. 1 – indledning
Kontor- og administrationsomkostninger er begrænset til følgende elementer:
Kontor- og administrationsomkostninger er begrænset til 15 % af de samlede direkte omkostninger ved en operation samt til følgende elementer:
Ændring 163
Forslag til forordning
Artikel 40 – stk. 4
4.  Direkte betaling af udgifter i henhold til denne artikel af en ansat hos støttemodtageren skal dokumenteres af et bevis for modtagerens tilbagebetaling til den pågældende ansatte.
4.  Direkte betaling af udgifter i henhold til denne artikel af en ansat hos støttemodtageren skal dokumenteres af et bevis for modtagerens tilbagebetaling til den pågældende ansatte. Denne omkostningskategori kan anvendes til rejseudgifter for operationens personale og andre interessenter med henblik på gennemførelsen og promoveringen af Interreg-operationen og -programmet.
Ændring 164
Forslag til forordning
Artikel 40 – stk. 5
5.  Rejse- og opholdsudgifter ved en operation kan beregnes som et fast beløb på op til 15 % af operationens direkte omkostninger (uden direkte personaleomkostninger).
5.  Rejse- og opholdsudgifter ved en operation kan beregnes som et fast beløb på op til 15 % af operationens direkte omkostninger.
Ændring 165
Forslag til forordning
Artikel 41 – stk. 1 – indledning
Udgifter til ekstern ekspertbistand og tjenesteydelser er begrænset til følgende tjenesteydelser og ekspertbistand, der ydes af et offentligretligt eller et privatretligt organ eller en fysisk person bortset fra operationens støttemodtager:
Udgifter til ekstern ekspertbistand og tjenesteydelser omfatter, men er ikke begrænset til følgende tjenesteydelser og ekspertbistand, der ydes af et offentligretligt eller et privatretligt organ eller en fysisk person, herunder alle partnere, bortset fra operationens støttemodtager:
Ændring 166
Forslag til forordning
Artikel 41 – stk. 1 – litra o
o)  rejse- og opholdsudgifter til eksterne eksperter, talere, mødeformænd og tjenesteudbydere
o)  rejse- og opholdsudgifter til eksterne eksperter
Ændring 167
Forslag til forordning
Artikel 42 – stk. 1 – indledning
1.  Omkostninger til udstyr, der købes, lejes eller leases af støttemodtageren for operationen, andet end det, der er omhandlet i artikel 39, er begrænset til følgende:
1.  Omkostninger til udstyr, der købes, lejes eller leases af støttemodtageren for operationen, andet end det, der er omhandlet i artikel 39, omfatter, men er ikke begrænset til følgende:
Ændring 168
Forslag til forordning
Artikel 43 – stk. 1 – litra a
a)  køb af jord i overensstemmelse med [artikel 58, stk. 1, litra c)], i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser]
a)  køb af jord i overensstemmelse med [artikel 58, stk. 1, litra b)], i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser]
Ændring 169
Forslag til forordning
Artikel 44 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne og, hvis det er relevant, tredjelande, partnerlande og OLT'er, der deltager i et Interreg-program skal med henblik på artikel [65] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] udpege en fælles forvaltningsmyndighed og en fælles revisionsmyndighed.
1.  Medlemsstaterne og, hvis det er relevant, tredjelande, partnerlande, OLT'er og regionale integrations- og samarbejdsorganisationer, der deltager i et Interreg-program, skal med henblik på artikel [65] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] udpege en fælles forvaltningsmyndighed og en fælles revisionsmyndighed.
Ændring 170
Forslag til forordning
Artikel 44 – stk. 2
2.  Forvaltningsmyndigheden og revisionsmyndigheden skal være beliggende i samme medlemsstat.
2.  Forvaltningsmyndigheden og revisionsmyndigheden kan være beliggende i samme medlemsstat.
Ændring 171
Forslag til forordning
Artikel 44 – stk. 5
5.  Hvad angår et Interreg-program under element 2B eller under element 1, hvor sidstnævnte omfatter lange grænser med heterogene udviklingsudfordringer og -behov, kan medlemsstaterne og, hvis det er relevant, tredjelande, partnerlande og OLT'er, der deltager i et Interreg-program, definere delprogramområder.
5.  Hvad angår et Interreg-program under element 1, hvor sidstnævnte omfatter lange grænser med heterogene udviklingsudfordringer og -behov, kan medlemsstaterne og, hvis det er relevant, tredjelande, partnerlande og OLT'er, der deltager i et Interreg-program, definere delprogramområder.
Ændring 172
Forslag til forordning
Artikel 44 – stk. 6
6.  Hvis forvaltningsmyndigheden udpeger et bemyndiget organ under et Interreg-program i overensstemmelse med artikel [65, stk. 3] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], udfører det bemyndigede organ disse opgaver i mere end én deltagende medlemsstat eller, hvis det er relevant, mere end ét tredjeland, partnerland eller OLT.
6.  Hvis forvaltningsmyndigheden udpeger et eller flere bemyndigede organer under et Interreg-program i overensstemmelse med artikel [65, stk. 3] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], udfører det eller de bemyndigede organer disse opgaver i mere end én deltagende medlemsstat eller i deres respektive medlemsstater, eller, hvis det er relevant, i mere end ét tredjeland, partnerland eller OLT.
Ændring 173
Forslag til forordning
Artikel 45 – stk. 1 a (nyt)
1 a.   Uanset artikel 87, stk. 2, i forordning (EU).../... [den nye forordning om fælles bestemmelser] refunderer Kommissionen som mellemliggende betalinger 100 % af de beløb, der er medtaget i betalingsanmodningen, og som følger af anvendelsen af programmets medfinansieringssats på de samlede støtteberettigede udgifter eller på det offentlige bidrag, alt efter hvad der er relevant.
Ændring 174
Forslag til forordning
Artikel 45 – stk. 1 b (nyt)
1b.   Hvis forvaltningsmyndigheden ikke foretager verificering i henhold til artikel 68, stk. 1, litra a), i forordning (EU) .../.. ([den nye forordning om fælles bestemmelser] i hele programområdet, udpeger hver medlemsstat det organ eller den person, der skal være ansvarlig for gennemførelsen af denne verificering for så vidt angår støttemodtagere på dens område.
Ændring 175
Forslag til forordning
Artikel 45 – stk. 1 c (nyt)
1c.   Uanset artikel 92 i forordning (EU).../... [den nye forordning om fælles bestemmelser] er Interreg-programmer ikke omfattet af den årlige regnskabsafslutning. Regnskabet afsluttes ved programmets afslutning på grundlag af den endelige performancerapport.
Ændring 176
Forslag til forordning
Artikel 48 – stk. 7
7.  Hvis den i stk. 6 omhandlede samlede ekstrapolerede fejlprocent er over 2 % af de samlede anmeldte udgifter for de Interreg-programmer, der indgår i den population, hvorfra stikprøven blev udtaget, beregner Kommissionen en samlet restfejlprocent under hensyn til finansielle korrektioner, som de respektive Interreg-programmyndigheder har anvendt for individuelle uregelmæssigheder, der blev konstateret ved revisionerne af operationer, der er udvalgt i henhold til stk. 1.
7.  Hvis den i stk. 6 omhandlede samlede ekstrapolerede fejlprocent er over 3,5 % af de samlede anmeldte udgifter for de Interreg-programmer, der indgår i den population, hvorfra stikprøven blev udtaget, beregner Kommissionen en samlet restfejlprocent under hensyn til finansielle korrektioner, som de respektive Interreg-programmyndigheder har anvendt for individuelle uregelmæssigheder, der blev konstateret ved revisionerne af operationer, der er udvalgt i henhold til stk. 1.
Ændring 177
Forslag til forordning
Artikel 48 – stk. 8
8.  Hvis den samlede restfejlprocent som omhandlet i stk. 7 er over 2 % af de anmeldte udgifter for de Interreg-programmer, der indgår i den population, hvorfra den fælles stikprøve blev udtaget, fastsætter Kommissionen behovet for at anmode revisionsmyndigheden for et specifikt Interreg-program eller en gruppe af Interreg-programmer, som er mest berørt, om yderligere revisionsarbejde med henblik på en yderligere vurdering af fejlprocenten og de påkrævede korrigerende foranstaltninger for de Interreg-programmer, der berøres af de konstaterede uregelmæssigheder.
8.  Hvis den samlede restfejlprocent som omhandlet i stk. 7 er over 3,5 % af de anmeldte udgifter for de Interreg-programmer, der indgår i den population, hvorfra den fælles stikprøve blev udtaget, fastsætter Kommissionen behovet for at anmode revisionsmyndigheden for et specifikt Interreg-program eller en gruppe af Interreg-programmer, som er mest berørt, om yderligere revisionsarbejde med henblik på en yderligere vurdering af fejlprocenten og de påkrævede korrigerende foranstaltninger for de Interreg-programmer, der berøres af de konstaterede uregelmæssigheder.
Ændring 178
Forslag til forordning
Artikel 49 – stk. 2 – litra a
a)  2021: 1%;
a)  2021: 3 %;
Ændring 179
Forslag til forordning
Artikel 49 – stk. 2 – litra b
b)  2022: 1%;
b)  2022: 2,25%;
Ændring 180
Forslag til forordning
Artikel 49 – stk. 2 – litra c
c)  2023: 1%;
c)  2023: 2,25%;
Ændring 181
Forslag til forordning
Artikel 49 – stk. 2 – litra d
d)  2024: 1%;
d)  2024: 2,25%;
Ændring 182
Forslag til forordning
Artikel 49 – stk. 2 – litra e
e)  2025: 1%;
e)  2025: 2,25%;
Ændring 183
Forslag til forordning
Artikel 49 – stk. 2 – litra f
f)  2026: 1%.
f)  2026: 2,25%.
Ændring 184
Forslag til forordning
Artikel 49 – stk. 3 – afsnit 1
Hvis eksterne grænseoverskridende Interreg-programmer støttes af EFRU og IPA III CBC eller NDICI CBC, sker forfinansieringen for alle fonde til støtte for et sådant Interreg-program i overensstemmelse med forordning (EU) [IPA III] eller [NDICI] eller enhver retsakt, der vedtages i henhold hertil.
Hvis eksterne Interreg-programmer støttes af EFRU og IPA III CBC eller NDICI CBC, sker forfinansieringen for alle fonde til støtte for et sådant Interreg-program i overensstemmelse med forordning (EU) [IPA III] eller [NDICI] eller enhver retsakt, der vedtages i henhold hertil.
Ændring 185
Forslag til forordning
Artikel 49 – stk. 3 – afsnit 3
Det samlede beløb, der er udbetalt som forfinansiering, skal refunderes til Kommissionen, hvis der ikke er fremsendt nogen betalingsanmodning som led i det grænseoverskridende Interreg-program senest 24 måneder efter udbetalingen af første rate af forfinansieringen. En sådan refusion skal udgøre interne formålsbestemte indtægter og reducerer ikke støtten fra EFRU, IPA III CBC eller NDICI CBC til programmet.
Det samlede beløb, der er udbetalt som forfinansiering, skal refunderes til Kommissionen, hvis der ikke er fremsendt nogen betalingsanmodning som led i det grænseoverskridende Interreg-program senest 36 måneder efter udbetalingen af første rate af forfinansieringen. En sådan refusion skal udgøre interne formålsbestemte indtægter og reducerer ikke støtten fra EFRU, IPA III CBC eller NDICI CBC til programmet.
Ændring 186
Forslag til forordning
Kapitel 8 – overskrift
Tredjelandes, partnerlandes eller OLT'ers deltagelse i INTERREG-programmer under delt forvaltning
Tredjelandes, partnerlandes, OLT'ers eller regionale integrations- og samarbejdsorganisationers deltagelse i Interreg-programmer under delt forvaltning
Ændring 187
Forslag til forordning
Artikel 51 – stk. 1
Kapitel I til VII og kapitel X finder anvendelse på tredjelandes, partnerlandes og OLT'ers deltagelse i Interreg-programmer med forbehold af de særlige bestemmelser, der er fastsat i nærværende kapitel.
Kapitel I til VII og kapitel X finder anvendelse på tredjelandes, partnerlandes, OLT'ers eller regionale integrations- og samarbejdsorganisationers deltagelse i Interreg-programmer med forbehold af de særlige bestemmelser, der er fastsat i nærværende kapitel.
Ændring 188
Forslag til forordning
Artikel 52 – stk. 3
3.  Tredjelande, partnerlande og OLT'er, der deltager i et Interreg-program, delegerer personale til det fælles sekretariat for det pågældende program eller opretter en filial det pågældende lands eller territories område eller begge dele.
3.  Tredjelande, partnerlande og OLT'er, der deltager i et Interreg-program, kan delegere personale til det fælles sekretariat for det pågældende program eller, i forståelse med forvaltningsmyndigheden, oprette en filial af det fælles sekretariat på deres respektive områder eller begge dele.
Ændring 189
Forslag til forordning
Artikel 52 – stk. 4
4.  Den nationale myndighed eller et organ svarende til Interreg-programmets kommunikationsmedarbejder, jf. artikel 35, stk. 1, støtter forvaltningsmyndigheden og partnerne i de respektive tredjelande eller partnerlande eller OLT'er med hensyn til opgaver i medfør af artikel 35, stk. 2-7.
4.  Den nationale myndighed eller et organ svarende til Interreg-programmets kommunikationsmedarbejder, jf. artikel 35, stk. 1, kan støtte forvaltningsmyndigheden og partnerne i de respektive tredjelande eller partnerlande eller OLT'er med hensyn til opgaver i medfør af artikel 35, stk. 2-7.
Ændring 190
Forslag til forordning
Artikel 53 – stk. 2
2.  Interreg-programmer under element 2 og 4, der kombinerer bidrag fra EFRU og fra et eller flere af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, gennemføres ved delt forvaltning, både i medlemsstaterne og i et eventuelt deltagende tredjeland eller partnerland eller, hvad angår element 3, i et eventuelt OLT, uanset om det pågældende OLT modtager støtte under en eller flere af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter eller ej.
2.  Interreg-programmer under element 2 og 4, der kombinerer bidrag fra EFRU og fra et eller flere af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, gennemføres ved delt forvaltning, både i medlemsstaterne og i et eventuelt deltagende tredjeland, partnerland eller OLT eller, hvad angår element 3, i et eventuelt OLT, uanset om det pågældende OLT modtager støtte under en eller flere af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter eller ej.
Ændring 191
Forslag til forordning
Artikel 53 – stk. 3 – afsnit 1 – litra a
a)  under delt forvaltning både i medlemsstaterne og i eventuelle deltagende tredjelande eller OLT'er
a)  under delt forvaltning både i medlemsstaterne og i eventuelle deltagende tredjelande eller OLT'er eller grupper af tredjelande, der indgår i en regional organisation
Ændring 192
Forslag til forordning
Artikel 53 – stk. 3 – afsnit 1 – litra b
b)  under delt forvaltning kun i medlemsstaterne og i eventuelle deltagende tredjelande eller OLT'er med hensyn til EFRU-udgifter uden for Unionen i forbindelse med en eller flere operationer, mens bidragene fra et eller flere af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter forvaltes under indirekte forvaltning,
b)  under delt forvaltning kun i medlemsstaterne og i eventuelle deltagende tredjelande eller OLT'er eller grupper af tredjelande, der indgår i en regional organisation, med hensyn til EFRU-udgifter uden for Unionen i forbindelse med en eller flere operationer, mens bidragene fra et eller flere af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter forvaltes under indirekte forvaltning,
Ændring 193
Forslag til forordning
Artikel 53 – stk. 3 – afsnit 1 – litra c
c)  under indirekte forvaltning både i medlemsstaterne og i eventuelle deltagende tredjelande eller OLT'er.
c)  under indirekte forvaltning både i medlemsstaterne og i eventuelle deltagende tredjelande eller OLT'er eller grupper af tredjelande, der indgår i en regional organisation
Ændring 194
Forslag til forordning
Artikel 53 – stk. 3 – afsnit 2
Hvis hele eller en del af et Interreg-program under element 3 gennemføres under indirekte forvaltning, finder artikel 60 anvendelse.
Hvis hele eller en del af et Interreg-program under element 3 gennemføres under indirekte forvaltning, kræver det en forudgående aftale mellem de berørte medlemsstater og regioner, og artikel 60 finder anvendelse.
Ændring 195
Forslag til forordning
Artikel 53 – stk. 3 a (nyt)
3 a.   Der kan iværksættes fælles indkaldelser af forslag om mobilisering af midler fra bilaterale eller multilaterale NDICI- og ETC-programmer, hvis de respektive forvaltningsmyndigheder er enige herom. Indholdet af indkaldelsen skal specificere det geografiske omfang og det forventede bidrag til målene for de respektive programmer. Forvaltningsmyndighederne afgør, om NDICI- eller ETS-reglerne skal finde anvendelse på indkaldelsen. De kan beslutte at udpege en ledende forvaltningsmyndighed, der skal være ansvarlig for forvaltnings- og kontrolopgaver i forbindelse med indkaldelsen.
Ændring 196
Forslag til forordning
Artikel 55 – stk. 3
3.  Hvis udvælgelsen af et eller flere store infrastrukturprojekter er på dagsordenen for et overvågningsudvalgs eller, hvis det er relevant, et styringsudvalgs møde, sender forvaltningsmyndigheden Kommissionen en konceptnote for hvert sådant projekt senest to måneder før datoen for mødet. Konceptnoten skal være højst tre sider og skal angive navn, sted, budget, den ledende partner og partnerne samt de vigtigste målsætninger og resultater, der skal opnås. Hvis konceptnoten vedrørende et eller flere store infrastrukturprojekter ikke fremsendes til Kommissionen inden for den fastsatte frist, kan Kommissionen anmode om, at formanden for overvågningsudvalget eller styringsudvalget fjerner de pågældende projekter fra dagsordenen for mødet.
3.  Hvis udvælgelsen af et eller flere store infrastrukturprojekter er på dagsordenen for et overvågningsudvalgs eller, hvis det er relevant, et styringsudvalgs møde, sender forvaltningsmyndigheden Kommissionen en konceptnote for hvert sådant projekt senest to måneder før datoen for mødet. Konceptnoten skal være højst fem sider og skal angive navn, sted, budget, den ledende partner og partnerne samt de vigtigste målsætninger og resultater, der skal opnås, samt indeholde en troværdig forretningsplan, der demonstrerer, at projektet eller projekternes videreførelse er sikret, selv uden Interreg-finansiering. Hvis konceptnoten vedrørende et eller flere store infrastrukturprojekter ikke fremsendes til Kommissionen inden for den fastsatte frist, kan Kommissionen anmode om, at formanden for overvågningsudvalget eller styringsudvalget fjerner de pågældende projekter fra dagsordenen for mødet.
Ændring 197
Forslag til forordning
Artikel 60 – stk. 1
1.  Når hele eller en del af et Interreg-program under element 3 gennemføres under indirekte forvaltning i henhold til artikel 53, stk. 3, litra b) eller c), overlades gennemførelsesopgaverne til et af de organer, der er opført i [artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c)], i forordning (EU, Euratom) [FR-Omnibus], navnlig til et sådant organ i den deltagende medlemsstat, herunder det pågældende Interreg-programs forvaltningsmyndighed.
1.  Når hele eller en del af et Interreg-program under element 3 efter høring af interessenterne gennemføres under indirekte forvaltning i henhold til artikel 53, stk. 3, litra b) eller c), i denne forordning, overlades gennemførelsesopgaverne til et af de organer, der er opført i [artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c)], i forordning (EU, Euratom) [FR-Omnibus], navnlig til et sådant organ i den deltagende medlemsstat, herunder det pågældende Interreg-programs forvaltningsmyndighed.
Ændring 198
Forslag til forordning
Artikel 61
Artikel 61
udgår
Interregionale investeringer i innovation
På Kommissionens initiativ kan EFRU støtte interregionale investeringer i innovation, jf. artikel 3, nr. 5), som samler forskere, virksomheder, civilsamfundet og offentlige forvaltninger, der er involveret i strategier for intelligent specialisering, der er etableret på nationalt eller regionalt plan.
Ændring 199
Forslag til forordning
Artikel -61 a (ny)
Artikel -61 a
Fritagelse for underretningsforpligtelsen i artikel 108, stk. 3, i TEUF
Kommissionen kan erklære, at støtte til projekter, der er omfattet af det europæiske territoriale samarbejde i EU, er forenelig med det indre marked og ikke er omfattet af underretningsforpligtelsen i artikel 108, stk. 3, i TEUF.

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0470/2018).


Fordelingen af toldkontingenter opført på Den Europæiske Unions WTO-liste under henvisning til Det Forenede Kongeriges udtræden af EU ***I
PDF 128kWORD 52k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. januar 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fordelingen af toldkontingenter opført på Den Europæiske Unions WTO-liste under henvisning til Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 32/2000 (COM(2018)0312 – C8-0202/2018 – 2018/0158(COD))
P8_TA(2019)0022A8-0361/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0312),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0202/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 7. december 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0361/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender sin erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som vil blive offentliggjort i L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende sammen med den endelige lovgivningsmæssige retsakt;

3.  tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning og som vil blive offentliggjort i L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende sammen med den endelige lovgivningsmæssige retsakt;

4.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. januar 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om fordelingen af toldkontingenter opført på Unionens WTO-liste efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 32/2000

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/216.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Erklæring fra Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet lægger stor vægt på at blive holdt fuldt underrettet under udarbejdelsen af delegerede retsakter og navnlig på punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning, hvori det fastsættes, at Europa-Parlamentet og Rådet for at sikre lige adgang til alle oplysninger skal modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter.

Erklæring fra Kommissionen

Kommissionen tilslutter sig fuldt ud principperne om bedre lovgivning og de forpligtelser, der er fastsat i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. Den vil derfor bestræbe sig på snarest muligt at forelægge et forslag til retsakt for Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på at bringe Rådets forordning (EF) nr. 32/2000 i overensstemmelse med de retlige rammer, der blev indført med Lissabontraktaten.


Unionens godkendelsesprocedure for pesticider
PDF 197kWORD 79k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2019 om Unionens godkendelsesprocedure for pesticider (2018/2153(INI))
P8_TA(2019)0023A8-0475/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse af 6. februar 2018 om nedsættelse af et særligt udvalg om Unionens godkendelsesprocedure for pesticider, dets ansvarsområder, medlemstal og funktionsperiode(1),

–  der henviser til artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til EU's syvende generelle miljøhandlingsprogram frem til 2020(2),

–  der henviser til De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet ("Aarhuskonventionen"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF(3) ("forordningen"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF(6) for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(7),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 546/2011 af 10. juni 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår ensartede principper for vurdering og godkendelse af plantebeskyttelsesmidler(8),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 283/2013 af 1. marts 2013 om fastsættelse af datakrav vedrørende aktivstoffer(9),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 284/2013 af 1. marts 2013 om fastsættelse af datakrav vedrørende plantebeskyttelsesmidler(10),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1056 af 29. juni 2016 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstoffet glyphosat(11) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1313 af 1. august 2016 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår godkendelsesbetingelserne for aktivstoffet glyphosat(12),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2324 af 12. december 2017 om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet glyphosat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011(13),

–  der henviser til sine beslutninger af 13. april 2016(14) og af 24. oktober 2017(15) om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet glyphosat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011,

–  der henviser til sin beslutning af 15. februar 2017 om lavrisikopesticider af biologisk oprindelse(16),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2016 om styrkelse af innovation og økonomisk udvikling i fremtidens europæiske landbrugsdrift(17),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2016 om teknologiske løsninger for et bæredygtigt landbrug i EU(18),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2018 om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler(19),

–  der henviser til den europæiske gennemførelsesvurdering af forordning (EF) nr. 1107/2009 og de relevante bilag dertil som offentliggjort af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (EPRS) i april 2018,

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols dom af 23. november 2016 i sag C-442/14, Bayer CropScience SA-NV og Stichting De Bijenstichting mod College voor de toelating van gewasbeschermingsmiddelen en biociden(20),

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse af 18. februar 2016 i sag 12/2013/MDC om Kommissionens praksis med hensyn til godkendelse og markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (pesticider),

–  der henviser til undersøgelsen "IARC Monographs Volume 112: evaluation of five organophosphate insecticides and herbicides", som blev offentliggjort den 20. marts 2015,

–  der henviser til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA's) konklusion om peerevalueringen af vurderingen af pesticidrisikoen ved aktivstoffet glyphosat(21), der blev offentliggjort den 12. november 2015, og dens peerevaluering af vurderingen af pesticidrisikoen ved glyphosats potentielle hormonforstyrrende egenskaber(22), som blev offentliggjort den 7. september 2017,

–  der henviser til udtalelsen af 15. marts 2017 fra Udvalget for Risikovurdering (RAC) under Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) om klassificeringen af glyphosat,

–  der henviser til videnskabelig udtalelse nr. 5/2018 fra den videnskabelige rådgivningsmekanisme (SAM) om EU's godkendelsesprocesser for plantebeskyttelsesmidler fra juni 2018(23),

–  der henviser til rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1185/2009 af 25. november 2009 om statistik over pesticider (COM(2017)0109),

–  der henviser til gennemførelsesplanen for øget tilgængelighed af lavrisikoplantebeskyttelsesmidler og fremskyndelse af integreret skadedyrsbekæmpelse i medlemsstaterne, som blev udarbejdet af ekspertgruppen vedrørende bæredygtig plantebeskyttelse og vedtaget af Rådet den 28. juni 2016,

–  der henviser til rapporten af 24. januar 2017 fra FN's Menneskerettighedsråds særlige rapportør om retten til mad vedrørende brugen af pesticider inden for landbruget på verdensplan og betydningen heraf for menneskerettighederne,

–  der henviser til artikel 13 i TEUF, hvori det fastsættes, at der i forbindelse med udformning og gennemførelse af Unionens politikker, navnlig vedrørende det indre marked, bør tages fuldt hensyn til velfærden hos dyr som følende væsener,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål(24),

–  der henviser til den særlige Eurobarometerundersøgelse nr. 442 fra marts 2016, som viser, at 89 % af EU's borgere er enige i, at EU bør gøre mere for at fremme en større bevidsthed om betydningen af dyrevelfærd på internationalt plan, og at 90 % af EU's borgere er enige i, at det er vigtigt at opstille høje standarder for dyrevelfærd,

–  der henviser til, at Parlamentet modtager mange andragender fra bekymrede borgere, der gør brug af deres rettigheder i henhold til artikel 24 og 227 i TEUF og artikel 44 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og opfordrer til, at der sættes en stopper for dyreforsøg i Europa og på verdensplan, til, at der fastlægges internationale standarder for dyrevelfærd,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden (COM(2018)0179)(25),

–  der henviser til Kommissionens igangværende REFIT-evaluering af forordning (EF) nr. 1107/2009,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Det Særlige Udvalg om Unionens Godkendelsesprocedure for Pesticider (A8-0475/2018),

Generelle betragtninger

A.  der henviser til, at det erklærede formål med forordning (EF) nr. 1107/2009 ("forordningen") er gennem en harmonisering af bestemmelserne for markedsføring af plantebeskyttelsesmidler at sikre et højt beskyttelsesniveau for både menneskers og dyrs sundhed og miljøet og forbedre det indre markeds funktion, samtidig med at landbrugsproduktionen forbedres;

B.  der henviser til, at EU's godkendelsesprocedure for plantebeskyttelsesmidler er en af de strengeste i verden; der henviser til, at Det Særlige Udvalg om Unionens Godkendelsesprocedure for Pesticider (PEST) – på baggrund af de betænkeligheder, som adskillige interessenter har rejst vedrørende vurderingen af glyphosat – sigter mod at få fastlagt, på hvilke områder der kan foretages yderligere forbedringer med hensyn til Unionens godkendelsesprocedure for plantebeskyttelsesmidler, ved at fremsætte henstillinger, som det anser for nødvendige for at sikre et højt beskyttelsesniveau for både menneskers og dyrs sundhed og miljøet;

C.  der henviser til, at forsigtighedsprincippet er et overordnet princip for Unionens politik som fastlagt i artikel 191 i TEUF; der henviser til, at forordningen i henhold til dens artikel 1, stk. 4, understøttes af forsigtighedsprincippet; der henviser til, at risikostyringsbeslutningen i henhold til artikel 13, stk. 2, skal overholde forsigtighedsprincippet som fastsat i artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002; der henviser til, at artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 178/2002 fastslår, at foranstaltninger, der vedtages på grundlag af forsigtighedsprincippet, skal være forholdsmæssige;

D.  der henviser til, at flere interessenter har rejst bekymring om vurderingen af glyphosat, navnlig om, hvorvidt der er foretaget en uafhængig, objektiv og gennemsigtig vurdering, hvorvidt klassificeringskriterierne i forordning (EF) nr. 1272/2008 er blevet anvendt korrekt, hvorvidt de relevante vejledninger er blevet anvendt korrekt, og hvorvidt godkendelseskriterierne og forsigtighedsprincippet er blevet anvendt på behørig vis;

E.  der henviser til, at et plantebeskyttelsesmiddel, der anvendes i overensstemmelse med god plantebeskyttelsespraksis og under hensyntagen til realistiske brugsbetingelser, i henhold til forordningens artikel 4, stk. 3, bl.a. ikke må have umiddelbare eller forsinkede skadelige virkninger på menneskers sundhed, herunder på udsatte grupper, og at det ikke må have uacceptable virkninger for miljøet;

F.  der henviser til, at evalueringen af forordningen har vist, at målsætningerne om at beskytte menneskers og dyrs sundhed og miljøet ikke er blevet fuldt ud opfyldt, og at der kunne foretages forbedringer med henblik på at opfylde alle målsætningerne i forordningen;

G.  der henviser til, at det er yderst vigtigt at gennemføre forordningen fuldt ud i alle medlemsstater;

H.  der henviser til, at arbejdet i de nationale kompetente myndigheder, der er involveret i godkendelses- og godkendelsesprocesserne, ofte forsinkes; der henviser til, at det er blevet konstateret, at de kompetente nationale myndigheder, der er involveret i godkendelsesprocesserne, i visse tilfælde er underbemandet og underfinansieret; der henviser til, at manglen på ressourcer foruden forsinkelser i vurderingen risikerer at påvirke kvaliteten af vurderingerne, både for aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler;

I.  der henviser til, at risikovurderingens uafhængighed former grundlaget for tilliden til forordningen og til EU's fødevarelovgivning;

J.  der henviser til, at det er blevet konstateret, at beslutningsprocessen mangler gennemsigtighed gennem hele proceduren, lige fra manglende offentlig adgang til de fuldstændige undersøgelser og rådata til risikostyringsfasen;

K.  der henviser til, at retten til aktindsigt i dokumenter, som EU-institutionerne er i besiddelse af, herunder EU's agenturer, er en vigtig rettighed, og at undtagelser hertil skal fortolkes snævert; henviser til EU-Domstolens retspraksis, i henhold til hvilken gennemsigtighed og aktindsigt bidrager til større legitimitet for EU-agenturerne i borgernes øjne og sikrer, at EU-agenturerne bedre kan holdes ansvarlige over for borgerne i et demokratisk system(26);

L.  der henviser til, at Kommissionens forordning (EU) nr. 283/2013, der fastlægger datakrav for aktivstoffer, bør opdateres regelmæssigt for at tage hensyn til den foreliggende videnskabelige og tekniske viden; der henviser til, at Kommissionens meddelelse i forbindelse med gennemførelsen af Kommissionens forordning (EU) nr. 283/2013 af 1. marts 2013 om fastsættelse af datakrav for aktivstoffer(27) fortsat er den mest omfattende kilde til vejledninger og retningslinjer for afprøvning, selv om flere af de anførte dokumenter kan være blevet erstattet og bør ajourføres; der henviser til, at de metoder, der anvendes til videnskabelig vurdering af aktivstoffer, i form af retningslinjer, der anvendes af EFSA og medlemsstaterne, ikke altid afspejler den foreliggende videnskabelige og tekniske viden som krævet i forordningens artikel 4; der henviser til, at enten er visse centrale afprøvninger ikke medtaget i risikovurderingen, eller de seneste videnskabelige metoder mangler (f.eks. i forbindelse med ajourførte økotoksikologiske afprøvninger til jordorganismer og vurdering af miljøkoncentration og restkoncentrationer i støv, vind, luft og vand);

M.  der henviser til, at den opdaterede vejledning om bier, som EFSA har anvendt i sin seneste gennemgang af tre neonicotinoider, endnu ikke er formelt vedtaget; der henviser til, at den vejledning om jordorganismer, som på nuværende tidspunkt anvendes af EFSA, stammer fra 2002;

N.  der henviser til, at vejledninger omsætter kravene i lovgivningen til praktiske foranstaltninger ved at forklare, hvad der skal gøres, mens forsøgsvejledninger beskriver afprøvningsprotokoller, som skal overholdes i forbindelse med datagenereringen ved at forklare, hvordan afprøvninger skal udføres;

O.  der henviser til, at den udbredte brug – og profylaktiske brug, når den er uhensigtsmæssig – af plantebeskyttelsesmidler giver anledning til bekymring;

P.  der henviser til, at brugen af plantebeskyttelsesmidler til tørring (dvs. behandlingen af den egentlige planteafgrøde inden høsten for at fremskynde dens modning og lette høsten) er uhensigtsmæssig;

Q.  der henviser til, at brugen af plantebeskyttelsesmidler i områder, der anvendes af offentligheden eller sårbare grupper, er uhensigtsmæssig;

R.  der henviser til, at EU ifølge data indsamlet af FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) anvendte 368 588 ton pesticider i 2016, hvilket udgjorde 11,8 % af det globale forbrug;

S.  der henviser til, at ifølge FAO har anvendelsen af pesticider i EU været stigende siden 2009; der henviser til, at tendensen imidlertid er meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat og svinger lige fra en kraftig stigning i nogle af dem til et kraftigt fald i andre; der henviser til, at den samlede mængde af pesticidaktive stoffer, der sælges i 16 EU-medlemsstater, steg med 1,6 % fra 2011 til 2016;

T.  der henviser til, at der frem til 2018 er blevet godkendt 493 aktiv- og basisstoffer;

U.  der henviser til, at Kommissionens rapport om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1185/2009 fremhæver manglerne på statistik over pesticidanvendelse og den manglende viden om anvendelsen af specifikke aktivstoffer;

V.  der henviser til, at ifølge Den Europæiske Unions rapport fra 2016 om pesticidrester i fødevarer(28), som EFSA offentliggjorde i 2018, lå 96,2 % af de udtagne prøver inden for de grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen;

W.  der henviser til, at der mangler offentlig viden om farer og risici og acceptable og uacceptable farer og risici og om niveauet for overholdelse af maksimalgrænseværdier (MRL'er) over hele EU;

X.  der henviser til, at beslutninger om godkendelse af nyudviklede aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler uvægerligt træffes med en vis usikkerhed for så vidt angår faktiske virkninger; der henviser til, at der mangler overvågning efter godkendelsen; der henviser til, at der mangler data for de nøjagtige mængder af hvert enkelt plantebeskyttelsesmiddel, for gennemførelsen og effektiviteten af afbødningsforanstaltninger og for de potentielle skadelige virkninger for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet;

Y.  der henviser til, at manglen på data vedrører de faktiske virkninger af aktivstoffer, safenere, synergister og hjælpestoffer og deres metabolitter samt formuleringer og blandinger af produkter; der henviser til, at man derfor ikke rigtigt kender pesticidernes fulde indvirkning på menneskers og dyrs sundhed og miljøet;

Z.  der henviser til, at pilotprojektet "Miljøovervågning af pesticidbrug via honningbier" endnu ikke er gennemført på trods af dets optagelse i Unionens budget for regnskabsårene 2017 og 2018;

AA.  der henviser til, at et af målene i det syvende generelle EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 er, at kemikalier skal fremstilles og anvendes på en måde, der minimerer de signifikante skadelige virkninger for menneskers sundhed og miljøet, og at der stadig er usikkerhed om de fulde indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet, som skyldes kombinationsvirkninger af forskellige kemikalier;

AB.  der henviser til, at det i artikel 4, stk. 3, i forordningen fastsættes, at plantebeskyttelsesmidler "ikke må have umiddelbare eller forsinkede skadelige virkninger for menneskers sundhed … idet kendte kumulative og synergistiske virkninger tages i betragtning, såfremt der foreligger videnskabelige metoder, der er godkendt af autoriteten"; der henviser til, at forordning (EF) nr. 396/2005 bestemmer, at der skal tages hensyn til "kendte kumulative og synergistiske virkninger, når der findes metoder til at vurdere sådanne virkninger";

AC.  der henviser til, at der nu findes sådanne metoder, og at en pilotvurdering, hvor man ser på de kumulative virkninger af eksponering for pesticider i fødevarer på det menneskelige nerve- og skjoldbruskkirtelsystem, forventes afsluttet af EFSA inden udgangen af 2019;

AD.  der henviser til, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen juridisk forpligtelse til at teste aktivstoffer for deres udviklingsneurotoksicitet, som f.eks. kan forårsage autisme, ADHD og dysleksi; der henviser til, at udviklingsstudier og neurotoksicitetsundersøgelser er nødvendige og kan afstedkomme undersøgelser med ad hoc-undersøgelsesdesign for at løse specifikke problemer; der henviser til, at EFSA i denne forbindelse arbejder på et igangværende projekt med henblik på at udvikle alternative metoder til screening for udviklingsneurotoksicitetseffekter, der ikke involverer brug af dyr;

AE.  der henviser til, at der er bekymring for, at gennemførelsen af forordningen – for så vidt angår anvendelse af dyr til afprøvning med henblik på fareidentifikation og risikovurdering – ikke er i overensstemmelse med 3R-princippet (erstatning, begrænsning og forfining) i direktiv 2010/63/EU om dyreforsøg, eftersom Kommissionens forordning (EU) nr. 283/2013 og (EU) nr. 284/2013 samt tilsvarende retningslinjer ikke er blevet ajourført, siden de blev vedtaget, selv om der findes validerede alternative forsøg og teknologier;

AF.  der henviser til, at afprøvning af virkninger på menneskers sundhed indebærer anvendelse af dyr og derfor ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af de menneskelige reaktioner;

AG.  der henviser til, at der er behov for at fremskynde udviklingen og valideringen af nye metoder, som ikke omfatter dyr, og som tilvejebringer information om de underliggende mekanismer for toksicitet hos mennesker, herunder de forløb, der fører til negative resultater hos mennesker;

AH.  der henviser til, at mange landbrugsprodukter fra tredjelande har et lavere niveau for beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed og af miljøet med hensyn til godkendelse og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler; der henviser til, at det er nødvendigt at sikre, at EU's beskyttelsesniveau ikke undermineres af import af landbrugsprodukter fra tredjelande;

AI.  der henviser til, at ulovligt importerede plantebeskyttelsesmidler er i cirkulation og i brug i EU, hvor de udgør en potentiel trussel mod folkesundheden og en illoyal konkurrence i forhold til plantebeskyttelsesmidler, som underkastes en godkendelsesprocedure i henhold til den gældende EU-lovgivning;

Ansøgning om godkendelse af aktivstoffer

AJ.  der henviser til, at flere interessenter har givet udtryk for bekymring med hensyn til gennemsigtighed og interessekonflikter i forbindelse med ansøgernes ret til at vælge den rapporterende medlemsstat ved den første ansøgning om godkendelse af et aktivstof;

AK.  der henviser til, at flere interessenter for så vidt angår gennemsigtighed og interessekonflikter endvidere har givet udtryk for bekymring over, at den rapporterende medlemsstat, som Kommissionen har givet ansvaret for fornyelse af en vurderingsrapport, kan være den samme som den, der lavede det oprindelige udkast til vurderingsrapport;

AL.  der henviser til, at kun 11 ud af 28 medlemsstater er blevet valgt som rapporterende medlemsstater af ansøgerne i forbindelse med nye aktivstoffer, siden forordningen trådte i kraft, hvilket viser, at der er betydelige forskelle med hensyn til ekspertise og personale;

AM.  der henviser til, at Frankrig, Nederlandene, Tyskland og Det Forenede Kongerige har behandlet ca. 80 % af alle dossierer; der henviser til, at brexit vil få en betydelig indvirkning på arbejdsbyrden i andre medlemsstater;

AN.  der henviser til, at ansøgeren i henhold til forordningens artikel 8, stk. 1, skal fremlægge et resumé af dossieret, der bl.a. skal indeholde resuméer og resultater af forsøg og undersøgelser for hvert punkt i datakravene, herunder en vurdering af alle fremlagte oplysninger;

AO.  der henviser til, at flere interessenter har givet udtryk for bekymring over evalueringsmetoden, som er fastsat ved lov, navnlig over, hvem der skal foretage de videnskabelige undersøgelser og fremlægge dokumentation for evalueringerne af aktivstoffer, som bør tilvejebringe videnskabelig peer-evalueret litteratur, og som bør vurdere undersøgelserne;

AP.  der henviser til, at ansøgeren i henhold til forordningens artikel 8, stk. 5, til dossieret skal føje al videnskabelig, peer-evalueret alment tilgængelig litteratur om aktivstoffet og dets relevante metabolitter;

AQ.  der henviser til, at der for nye aktivstoffer normalt kun foreligger data fra lovbestemte undersøgelser, der er genereret af ansøgeren;

AR.  der henviser til, at risikovurdering skal være baseret på al relevant tilgængelig videnskabelig dokumentation; der henviser til, at videnskabelig, peer-evalueret alment tilgængelig litteratur giver vigtige supplerende oplysninger til de undersøgelser, der er foretaget på grundlag af god laboratoriepraksis, som ansøgerne har fremlagt, og kan omfatte resultater, som advarer bedømmerne om skadelige virkninger, der ikke ses ved standardforsøg;

AS.  der henviser til, at OECD har udviklet principperne for god laboratoriepraksis for at sikre, at en undersøgelse bliver foretaget som foreskrevet ved en bestemt forsøgsmetode, for at forebygge svigagtig praksis; der henviser til, at EU har vedtaget disse principper ved direktiv 2004/10/EF, som pålægger medlemsstaterne at sikre, at laboratorier, der udfører sikkerhedsundersøgelser af kemiske produkter, overholder OECD's principper for god laboratoriepraksis og direktiv 2004/9/EF, hvorefter medlemsstaterne har pligt til at udpege de myndigheder, der er ansvarlige for inspektioner angående god laboratoriepraksis på deres område;

AT.  der henviser til, at alle medlemsstaterne, som rapporteret af Kommissionen i 2015, har gennemført direktivet om god laboratoriepraksis og har etableret funktionsdygtige nationale overvågningsprogrammer for overholdelse af god laboratoriepraksis;

AU.  der henviser til, at OECD's forsøgsvejledninger sikrer, at forskning er reproducerbar, konsistent og ensartet og sætter tilsynsmyndighederne i stand til at vurdere en undersøgelses kvalitet og relevans, sikre den metodologiske gyldighed af en undersøgelse og lette den gensidige accept af data mellem medlemsstaterne;

Den rapporterende medlemsstats udkast til vurdering

AV.  der henviser til, at det hedder i forordningens artikel 11, stk. 2, at "den rapporterende medlemsstat foretager en uafhængig, objektiv og gennemsigtig vurdering på grundlag af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden";

AW.  der henviser til, at det er blevet konstateret, at forskellige medlemsstater, når de optræder som rapporterende medlemsstat, anvender forskellige former for praksis hvad angår henvisninger til ansøgerens resuméer af peer-evalueret litteratur; der henviser til, at det er en grundlæggende regel, at ethvert videnskabeligt værk klart bør angive andres udsagn ved brug af anførselstegn;

AX.  der henviser til, at Parlamentet anerkender debatten om litteraturgennemgangen i risikovurderingsrapporten om glyphosat fra det tyske forbundsinstitut for risikovurdering (BfR); der henviser til, at flere interessenter har givet udtryk for bekymring over, at vigtige vurderingselementer i udkastet til risikovurderingsrapporten om glyphosat blev taget fra ansøgningen, uden at de klart er angivet som henvisninger;

EFSA's udtalelse om udkast til vurderingsrapporter og ECHA's klassificering af aktivstoffer

AY.  der henviser til, at troværdigheden af Unionens system til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler afhænger stærkt af offentlighedens tillid til EFSA, som leverer de videnskabelige udtalelser, der ligger til grund for godkendelser vedrørende fødevaresikkerhed i Europa; der henviser til, at den faldende offentlige tillid til EFSA giver anledning til bekymring;

AZ.  der henviser til, at ca. to tredjedele af de nationale eksperter, der i øjeblikket arbejder for EFSA, kommer fra kun seks medlemsstater;

BA.  der henviser til, at det ifølge forordningens artikel 4, stk. 1, andet afsnit, ved vurderingen af et aktivstof først skal fastslås, om kriterierne for godkendelse i bilag II, punkt 3.6.2-3.6.4 og punkt 3.7, er opfyldt (= "udelukkelseskriterierne"); der henviser til, at et af disse udelukkelseskriterier vedrører klassificeringen af et stof som kræftfremkaldende (kategori 1A eller 1B) i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1272/2008;

BB.  der henviser til, at Det Internationale Kræftforskningscenter (IARC) klassificerede glyphosat som sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 2A) i henhold til sin nomenklatur (svarende til kategori 1B i forordning (EF) nr. 1272/2008); der henviser til, at de europæiske agenturer, der er ansvarlige for at foretage videnskabelige vurderinger, som danner grundlag for EU's risikostyringsbeslutninger, konkluderede – efter at have gennemgået de tilgængelige oplysninger, herunder IARC's vurdering, EFSA og ECHA – at det ikke var berettiget at klassificere stoffet som kræftfremkaldende i henhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1272/2008;

BC.  der henviser til, at mens IARC baserede sin konklusion på offentliggjort litteratur i overensstemmelse med sine arbejdsprincipper, brugte EFSA og ECHA desuden ikke-offentliggjorte undersøgelser indsendt af ansøgeren i henhold til artikel 8 i forordningen som det centrale grundlag for deres evaluering og havde desuden adgang til de relevante rådata;

BD.  der henviser til, at flere andre kompetente myndigheder rundt om i verden, herunder i USA, Canada, New Zealand, Australien og Japan, efterfølgende har afsluttet nye vurderinger af glyphosat og har konkluderet, at det ikke er kræftfremkaldende; der henviser til, at glyphosat stadig undersøges af det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur, hvis udkast til en økologisk risikovurdering tydeligt viser, at der er potentielle virkninger for fugle, pattedyr og land- og vandplanter;

BE.  der henviser til, at det fremgår af en sammenligning foretaget af EFSA i 2017 af 54 pesticider, der var blevet vurderet i henhold til både EU's og IARC's system, at EU-klassificeringen i 14 tilfælde var mere konservativ (og dermed strengere) end IARC's klassificering, i 11 tilfælde (glyphosat og 10 andre aktivstoffer) mindre streng og i 29 tilfælde tilsvarende;

BF.  der henviser til, at der er blevet og fortsat bliver givet udtryk for bekymring fra flere interessenters side over EFSA's og ECHA's udtalelser for så vidt angår deres konklusioner om ikke at klassificere glyphosat som kræftfremkaldende;

BG.  der henviser til, at det desværre ikke var muligt at løse denne strid i Det Særlige Udvalg;

BH.  der henviser til, at Kommissionen i oktober 2017 meddelte, at det europæiske borgerinitiativ "Indfør et forbud mod glyphosat og beskyt mennesker og miljø mod giftige pesticider" opfylder betingelserne for behandling; der henviser til, at over én million borgere opfordrede Kommissionen til at foreslå medlemsstaterne at indføre et forbud mod brug af glyphosat, reformere godkendelsesproceduren for pesticider og fastsætte obligatoriske EU-reduktionsmål for anvendelsen af pesticider;

BI.  der henviser til, at der i de såkaldte Monsanto-papirer og den nylige dom afsagt af den øverste domstol i staten Californien i sagen Dewayne Johnson mod Monsanto (sag nr. CG-16-550128) og i den efterfølgende appel er der blevet givet udtryk for bekymring over uafhængigheden og interessekonflikterne i forbindelse med vurderingsprocessen for glyphosat;

Kommissionens godkendelse af aktivstoffer

BJ.  der henviser til, at forordningen fastsætter en frist på seks måneder for Kommissionen, fra EFSA's konklusioner til forelæggelsen af et udkast til forordning;

BK.  der henviser til, at afgørelsen om at forny godkendelsen af glyphosat ikke indeholdt juridisk bindende risikobegrænsende foranstaltninger på EU-plan; der henviser til, at Kommissionen besluttede at vedtage en specifik henstilling i godkendelsesbetingelserne om, at medlemsstater ved udstedelse af godkendelse til plantebeskyttelsesmidler med glyphosat skal være særligt opmærksomme på risikoen for landlevende hvirveldyr; der henviser til, at der er blevet konstateret en høj langtidsrisiko for næsten alle anvendelser af glyphosat for ikke-målarter blandt landlevende hvirveldyr, herunder pattedyr og fugle;

BL.  der henviser til, at ECHA konkluderede, at glyphosat forårsager alvorlig øjenskade og er giftig for vandlevende organismer med langvarige virkninger;

BM.  der henviser til, at det er ikke klart, under hvilke betingelser Kommissionen og medlemsstaterne anser en risiko for at være uacceptabel for miljøet;

BN.  der henviser til, at det giver anledning til bekymring, at Kommissionen med støtte fra medlemsstaterne godkender aktivstoffer, som EFSA har konstateret udgør en stor risiko for miljøet og biodiversiteten, i betragtning af at et plantebeskyttelsesmiddel i henhold til forordningens artikel 4, stk. 3, litra e), ikke må have nogen uacceptabel indvirkning på miljøet;

BO.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand i sin afgørelse i sag 12/2013/MDC af 18. februar 2016 anførte, at fremlæggelse af bekræftende data ikke bør vedrøre datakrav, der eksisterede på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen i forbindelse med vurderingen af sundhedsrisici, og for hvilke der forelå relevante vejledninger,

BP.  der henviser til, at bekræftende data generelt ikke er genstand for den samme videnskabelige kontrol eller vurdering som de data, der er fremlagt i den oprindelige ansøgning, da de ikke systematisk underkastes en peer-evaluering af EFSA; der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand i sin afgørelse fra 2016 opfordrede Kommissionen til at overveje, om alle bekræftende data fra nu af systematisk bør underkastes en peer-evaluering af EFSA, og om vejledningerne bør ændres i overensstemmelse hermed;

BQ.  der henviser til, at proceduren med bekræftende data, på grundlag af den opfølgningsrapport, som Kommissionen forelagde i februar 2018 for så vidt angår ti aktivstoffer, som blev undersøgt i forbindelse med Ombudsmandens undersøgelse, har ført til, at to aktivstoffer, haloxyfop-P og malathion, som ellers ville være blevet begrænset, er blevet på markedet over en længere periode;

BR.  der henviser til, at datahuller i tilfælde af biologiske pesticider med lav risiko primært opstår, fordi datakravene er udformet til kemiske plantebeskyttelsesmidler og derfor er uegnede til biologiske pesticider med lav risiko;

BS.  der henviser til, at Kommissionen til trods for de risici, som EFSA har peget på i sine konklusioner om aktivstoffer, ofte overlader det til medlemsstaterne at træffe risikobegrænsende foranstaltninger, selv om den i henhold til forordningen har mulighed for at indføre dem på EU-plan; der henviser til, at denne fremgangsmåde blev hårdt kritiseret af Den Europæiske Ombudsmand i hendes afgørelse i sag 12/2013/MDC;

BT.  der henviser til, at det er hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne træffer beslutning om risikostyringsforanstaltninger for så vidt angår de forhold, der vedrører deres situation;

BU.  der henviser til, at der ikke er adgang til plantebeskyttelsesmidler med lav risiko; der henviser til, at kun ti ud af de næsten 500 stoffer, der findes på EU's marked, er godkendt som lavrisikoaktivstoffer; der henviser til, at manglen på adgang til plantebeskyttelsesmidler med lav risiko gør gennemførelse og udvikling af integreret bekæmpelse af skadegørere vanskeligere; der henviser til, at denne mangel på tilgængelighed skyldes den langvarige evaluerings-, godkendelses- og registreringsproces;

BV.  der henviser til, at avancerede teknikker som f.eks. præcisionslandbrug og robotteknologi nu om stunder kan anvendes til præcist at overvåge og fjerne ukrudt eller skadelige insekter på et tidligt tidspunkt; der henviser til, at disse avancerede teknikker endnu er ret uudviklede i EU og kræver støtte fra EU og medlemsstaterne;

Godkendelse af plantebeskyttelsesmidler på nationalt plan

BW.  der henviser til, at plantebeskyttelsesmidler bør vurderes omhyggeligt i overensstemmelse med eksisterende videnskabelig og teknisk viden, inden de godkendes; der henviser til, at manglende personale og/eller underfinansiering kan føre til overdreven afhængighed af den vurdering, der er foretaget med henblik på godkendelse af aktivstofferne i forbindelse med afgørelser vedrørende plantebeskyttelsesmidler;

BX.  der henviser til, at proceduren for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, og navnlig datakravene i forbindelse med risikovurderingen, bør tage hensyn til den faktiske anvendelse af plantebeskyttelsesmidlerne;

BY.  der henviser til, at der, når der gives tilladelse til plantebeskyttelsesmidler, fortsat bør lægges særlig vægt på risikoen for "sårbare grupper"; der henviser til, at forordningen definerer udsatte grupper som personer, der skal tages særligt hensyn til ved vurderingen af akutte og kroniske sundhedsvirkninger af plantebeskyttelsesmidler; der henviser til, at disse omfatter gravide og ammende kvinder, ufødte børn, spædbørn og børn, ældre og arbejdstagere og beboere, der udsættes for høj eksponering for pesticider gennem lang tid;

BZ.  der henviser til, at safenere og synergister i henhold til forordningens artikel 25 skal underkastes samme godkendelsesprocedure som aktivstoffer med henblik på optagelse på en positivliste; der henviser til, at Kommissionen endnu ikke har godkendt nogen safenere eller synergister;

CA.  der henviser til, at artikel 27 i forordningen pålægger Kommissionen at medtage en negativ liste over uacceptable hjælpestoffer i bilag III; der henviser til, at Kommissionen endnu ikke har vedtaget negativlisten over hjælpestoffer, men har meddelt, at den har til hensigt at gøre dette inden udgangen af 2018; der henviser til, at denne forsinkelse er uacceptabel i betragtning af disse stoffers indvirkning; der henviser til, at nogle medlemsstater har udarbejdet deres egne negativlister over hjælpestoffer, da der ikke findes en sådan liste på EU-plan;

CB.  der henviser til, at manglen på disse EU-lister gør det vanskeligere at foretage en grundig risikovurdering af plantebeskyttelsesmidler;

CC.  der henviser til, at der er givet udtryk for bekymring med hensyn til zonesystemet, og navnlig forsinkelserne i proceduren og de hyppige fuldstændige eller delvise reevalueringer af ansøgninger i forbindelse med gensidig anerkendelse, som skyldes forskellige nationale krav til medlemsstaternes evalueringsmodeller inden for samme zone; der henviser til, at formålet med proceduren for medlemsstaternes gensidige anerkendelse var at forenkle procedurerne og øge tilliden blandt medlemsstaterne; der henviser til, at anvendelsen af proceduren for gensidig anerkendelse betragtes som et vigtigt redskab til at øge arbejdsdelingen og sikre overholdelse af frister, samtidig med at der sikres optimal beskyttelse, og er vigtig for det indre markeds funktion;

CD.  der henviser til, at Kommissionen arbejder på et IT-system, systemet til styring af ansøgninger vedrørende plantebeskyttelsesmidler (Plant Protection Products Application Management System, PPPAMS), som vil være tilgængeligt for offentligheden og vil lette ordningen for gensidig anerkendelse;

CE.  der henviser til, at der på nuværende tidspunkt ikke findes nogen oversigt over alle de plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt i EU, da medlemsstaterne ikke er forpligtet til systematisk at underrette Kommissionen om deres afgørelser om godkendelse;

CF.  der henviser til, at Kommissionens forordning (EU) nr. 283/2013 kræver, at der gennemføres undersøgelser om langtidstoksicitet; der henviser til, at Kommissionens forordning (EU) nr. 284/2013 for nuværende kræver toksicitetsundersøgelser af eksponering for aktører, tilstedeværende personer og beboere samt arbejdstagere, adskillige undersøgelser vedrørende langtidstoksicitet og kronisk toksicitet i dyr, og undersøgelser om jordens, vandets og luftens tilstand og adfærd, herunder transportveje og nedbrydning i luften samt transport via luften, men ikke om plantebeskyttelsesmidlers langtidstoksicitet;

CG.  der henviser til, at medlemsstaterne arbejder på at indføre en sammenlignende vurdering af plantebeskyttelsesmidler med substitutionskandidater; der henviser til, at målet er at erstatte de pågældende midler med sikrere plantebeskyttelsesmidler og ikke-kemiske metoder som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider(29);

CH.  der henviser til, at nylige rapporter har fremhævet væsentlige fald i biodiversitet med hensyn til fugle og insekter, navnlig bier og andre bestøvere; der endvidere henviser til, at der over de seneste 27 år er blevet konstateret et fald på mere end 75 % i flyvende insekters samlede biomasse i beskyttede områder(30); der henviser til, at intensivering af landbruget (f.eks. anvendelse af pesticider, jordbearbejdning året rundt, øget anvendelse af gødning og agronomiske foranstaltninger), som ikke indgik i denne analyse, kan udgøre en plausibel grund; der henviser til, at intensiveringen af landbruget har været forbundet med en generel nedgang i biodiversiteten i planter, insekter, fugle og andre arter; der henviser til, at biodiversitet og robuste økosystemer, især bier og andre pollinerende insekter, er af afgørende betydning for så vidt angår at sikre en sund og bæredygtig landbrugssektor;

CI.  der henviser til, at forbuddet mod alle udendørs anvendelser af tre neonicotinoider (imidacloprid, clothianidin og thiamethoxam) hilses velkommen; der henviser til, at disse forbud ikke bør undermineres af uberettigede undtagelser i henhold til artikel 53;

CJ.  der henviser til, at andre systemiske plantebeskyttelsesmidler bør begrænses mest muligt, herunder til frøbehandling, hvis de udgør en fare for menneskers sundhed og miljøet;

CK.  der henviser til, at brugen og de konstaterede tilfælde af nødgodkendelser, der er givet i henhold til forordningens artikel 53, stk. 2, er støt stigende inden for EU; der henviser til, at nogle medlemsstater bruger artikel 53 væsentligt mere end andre; der henviser til, at det i EFSA's nylige evaluering af nødgodkendelserne for tre neonicotinoider blev konkluderet, at de pågældende godkendelser i nogle tilfælde var i overensstemmelse med bestemmelserne i lovgivningen, mens disse betingelser i andre tilfælde ikke var opfyldt;

CL.  der henviser til, at systematiske forsinkelser i godkendelsesprocesserne også kan føre til øget brug af nødtilladelser; der henviser til, at brug af undtagelsesbestemmelser, jf. artikel 53, i forbindelse med mindre udbredte anvendelser til at håndtere særlige situationer, bortset fra reelle nødsituationer, ikke er holdbart eller hensigtsmæssigt; der henviser til, at EFSA bør undersøge såvel virkningen af substitutioner som tilgængeligheden af ikke-kemiske metoder;

CM.  der henviser til, at der bør være særlig opmærksomhed på plantebeskyttelsesmidler til mindre udbredte anvendelser, da der for øjeblikket er ringe økonomisk incitament for virksomhederne til at udvikle sådanne produkter;

CN.  der henviser til, at Kommissionen siden forordningens ikrafttræden kun én gang har benyttet muligheden for at anmode EFSA om en udtalelse i henhold til artikel 53, stk. 2;

Generelle bemærkninger

1.  mener, at selv om EU har et af de strengeste systemer i verden, er det nødvendigt at forbedre både forordningen og dens gennemførelse, således at den kan opfylde sit formål;

2.  noterer sig Kommissionens løbende REFIT-evaluering af forordningen;

3.  understreger vigtigheden af at sikre en uafhængig, objektiv og gennemsigtig videnskabelig vurdering af aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler;

4.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige ressourcer og passende ekspertise til vurderingen af aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler og til at sikre en uafhængig, objektiv og gennemsigtig vurdering på baggrund af den nuværende videnskabelige og tekniske viden;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en fuldstændig og ensartet anvendelse af de risikobaserede afskæringskriterier for aktivstoffer, som er mutagene, kræftfremkaldende eller reproduktionstoksiske, eller som har hormonforstyrrende egenskaber;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i deres rolle som ansvarlige for risikostyringen at anvende forsigtighedsprincippet på behørig vis, når det efter en vurdering af de tilgængelige oplysninger påvises, at der er risiko for skadelige virkninger for sundheden, men at der fortsat hersker videnskabelig usikkerhed, ved at vedtage midlertidige risikostyringsforanstaltninger, som er nødvendige for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed;

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen til systematisk at meddele, hvordan der er taget hensyn til dette princip, og hvordan risikostyringsbeslutningen er blevet truffet;

8.  glæder sig over, at videnskabelige rådgivningsmekanisme har henstillet, at Kommissionen fremmer en bredere debat i hele samfundet for at fastlægge en fælles vision for bæredygtig fødevareproduktion i EU, herunder plantebeskyttelsesmidlers rolle heri; mener, at disse overvejelser bl.a. bør tage hensyn til faktorer som kvalitet, sikkerhed, tilgængelighed og overkommelige fødevarepriser for forbrugerne, en retfærdig indkomst for, og langsigtet bæredygtighed for, landbrugsproduktionen, klimaændringer og de kort- og langsigtede risici og fordele for menneskers og dyrs sundhed og miljøet, der er forbundet med forskellige scenarier for anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, herunder integreret skadedyrsbekæmpelse og et scenarie om ikkeanvendelse;

9.  mener, at man inden for EU-systemet bør være mere opmærksom på den udbredte brug – og den profylaktiske brug, når den er uhensigtsmæssig – af plantebeskyttelsesmidler og virkningerne heraf på menneskers sundhed, dyrs sundhed og på miljøet, samt på opbygningen af resistens i målorganismen;

10.  understreger vigtigheden af fuld gennemførelse af direktiv 2009/128/EF i betragtning af dets forbindelse til godkendelsessystemet, navnlig bestemmelserne om integreret bekæmpelse af skadegørere og passende uddannelse af landbrugere; påpeger, at der kan henvises til Parlamentets igangværende arbejde på dette område med henblik på yderligere detaljer;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre overensstemmelse mellem formålet med godkendelsen af aktivstoffer og godkendelsen af plantebeskyttelsesmidler i henhold til denne forordning og direktiv 2009/128/EF;

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til ikke længere at godkende aktivstoffer eller plantebeskyttelsesmidler til tørring;

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til ikke længere at tillade anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler på områder, der anvendes af offentligheden eller sårbare grupper, som defineret i artikel 12, litra a), i direktiv 2009/128/EF;

14.  opfordrer Kommissionen til at indføre specifikke foranstaltninger til effektiv beskyttelse af sårbare grupper i forordningen med henblik på hurtigst muligt og uden undtagelse at sætte en stopper for anvendelsen af pesticider over lange afstande i nærheden af skoler, børnepasningsfaciliteter, legepladser, sygehuse, fødeklinikker og plejehjem;

15.  opfordrer Kommissionen til at træffe nødvendige foranstaltninger til at sikre, at salgsstatistikker over pesticider for hvert aktivstof og hver medlemsstat er offentligt tilgængelige, og at statistikkerne over brugen af pesticider forbedres yderligere for at tilvejebringe fuldstændige oplysninger til miljørisikovurderingen og den sammenlignende vurdering i henhold til forordningen;

16.  opfordrer til, at der etableres et effektivt system til systematisk overvågning efter markedsføring for at kontrollere de faktiske virkninger af anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet som helhed, herunder på lang sigt; understreger, at overvågningen af plantebeskyttelsesmidler efter markedsføring bør sikre effektiv indsamling og formidling af data blandt alle interessenter og være gennemsigtig og offentligt tilgængelig; opfordrer EFSA og ECHA til at udarbejde harmoniserede retningslinjer for effektiv overvågning efter markedsføring på dette område;

17.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en standardiseret IT-platform eller database på EU-plan for at støtte udveksling af data vedrørende overvågning efter markedsføring og mener, at data fra overvågning efter markedsføring og andre tilgængelige overvågningsdata bør anvendes i godkendelsesprocessen;

18.  opfordrer Kommissionen til at fremskynde gennemførelsen af pilotprojektet om "miljømæssig overvågning af anvendelse af pesticider ved hjælp af honningbier", hvilket bl.a. vil give mulighed for at evaluere gennemførelsen af EU-lovgivningen for så vidt angår pesticiders anvendelse og godkendelse;

19.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en epidemiologisk undersøgelse af plantebeskyttelsesmidlers faktiske virkninger på menneskers sundhed;

20.  opfordrer Kommissionen til yderligere at udvikle og gennemføre tilgange til at håndtere kombinationsvirkninger af kemikalier ved at fremme en integreret og koordineret vurdering i alle relevante EU-love;

21.  glæder sig over EFSA's igangværende projekt om en model for udviklingsneurotoksicitetseffekter, men anser dette for at være utilstrækkeligt, indtil der kommer et retligt krav om, at aktivstoffer og andre pesticidkomponenter skal vurderes med hensyn til udviklingsneurotoksicitetseffekter som en del af godkendelsesprocessen; opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere mulighederne for at sikre, at aktivstoffer og andre komponenter i plantebeskyttelsesmidler vurderes med hensyn til udviklingsneurotoksicitetseffekter, navnlig ved at tage hensyn til pålidelige mekanistiske metoder til vurdering af faren for udviklingsneurotoksicitet, hvor der fokuseres på mennesker og ikke gøres brug af dyr;

22.  anser det for afgørende, at der fortsat foretages research og innovation i Unionen, og opfordrer derfor til, at Horisont Europa, andre EU-finansieringsinstrumenter og medlemsstaterne yder tilstrækkelig finansiering for at fremme:

   a) uafhængig research i virkningerne af brugen af plantebeskyttelsesmidler på menneskers og dyrs sundhed, miljøet og landbrugsproduktionen
   b) research i alternativer til plantebeskyttelsesmidler, herunder ikke-kemiske metoder, og lavrisikopesticider, med henblik på at præsentere landbrugere for nye løsninger til bæredygtigt landbrug, og research i agroøkologiske teknikker og teknikker til præcisionsdyrkning med henblik på at minimere eksterne input og optimere bekæmpelsen af skadegørere på en målrettet og bæredygtig måde.

23.  opfordrer Kommissionen til at overveje vigtigheden af et regelsæt, som styrker innovation og forskning med henblik på at udvikle bedre og sikrere plantebeskyttelsesmidler og -alternativer;

24.  minder om, at adgang til sikker og effektiv plantebeskyttelse er afgørende for at gøre det muligt for landbrugere at begrænse naturligt forekommende fødevarebårne forurenende stoffer såsom kræftfremkaldende mykotoksiner, der bringer fødevaresikkerheden i fare;

25.  minder om, at afgrøderne og klima- og jordbundsforholdene i medlemsstaterne og navnlig i EU's regioner i den yderste periferi er meget forskellige og specifikke; anmoder om, at der tages hensyn til disse forskelligheder i godkendelsesprocesserne;

26.  opfordrer EFSA og Kommissionen til at forbedre deres risikokommunikation for at informere offentligheden på en hensigtsmæssig, forståelig og lettilgængelig måde; mener, at det er vigtigt at forbedre offentlighedens viden om farer og risici samt acceptable og uacceptable farer og risici, øge bevidstheden om graden af overholdelse af MRL-værdier i hele Europa og oplyse brugerne om mulige risikobegrænsende foranstaltninger;

27.  opfordrer til en fuldstændig gennemførelse af 3R-princippet;

28.  opfordrer til anvendelse af afprøvninger og teknologier uden brug af dyr i testningen af aktivstoffer, safenere, synergister, andre hjælpestoffer og produktformuleringer og i forbindelse med vurderingen af de kumulative virkninger og blandingsvirkningerne af aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler, når sådanne afprøvninger og teknologier er tilgængelige;

29.  opfordrer til, at Kommissionens forordning (EU) nr. 283/2013 og (EU) nr. 284/2013 ajourføres, når der foreligger validerede alternative afprøvninger og teknologier;

30.  opfordrer Kommissionen til at inkludere videnskabelige og teknologiske udviklinger, der muliggør nye tilgangsmetoder inden for reguleringsorienteret forskning for at forbedre lovmæssige forsøgs forudsigelighed og erstatte brugen af dyr;

31.  opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at kræve, at relevante menneskelige data, eksempelvis data udarbejdet i forbindelse med forsøg med lægemidler, indføres i den åbne database, der påtænkt i ECHA's/EFSA's indkaldelse af udbud, således at menneskelige data kan anvendes til at verificere metoder under udvikling, der ikke omfatter dyr;

32.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en effektiv kontrol af de landbrugsprodukter, der importeres fra tredjelande, med henblik på at sikre et højt beskyttelsesniveau og lige vilkår for den europæiske fødevareproduktion;

33.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre en større indsats for at standse handelen med ulovlige plantebeskyttelsesmidler, da disse produkter undergraver EU-lovgivningen på dette område;

Ansøgning om godkendelse af aktivstoffer

34.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en ændring af forordningen, således at den giver mulighed for at vedtage et arbejdsprogram for udpegelsen af den rapporterende medlemsstat til ansøgninger om godkendelse på grundlag af kriterier for en uafhængig, objektiv og gennemsigtig vurdering: ekspertise, ressourcer, fravær af interessekonflikter, relevans for produktet, teknisk kapacitet og evne til at opnå videnskabeligt robuste og pålidelige resultater inden for den givne tidsramme, sammen med en omfattende peer review-proces og en høring af interessenter på samme måde som systemet for fornyet godkendelse af aktivstoffer;

35.  opfordrer Kommissionen til at fordele vurderingen af ansøgninger om fornyelse til en anden medlemsstat end den, der var ansvarlig for de(n) tidligere evaluering(er), forudsat at man kan sikre den nødvendige ekspertise og de nødvendige ressourcer;

36.  anmoder Kommissionen om at sikre, at kun medlemsstater, der kan garantere en høj kvalitet i vurderingen og har effektive procedurer til vurdering af interessekonflikter, bliver rapporterende medlemsstater;

37.  opfordrer Kommissionen, med støtte fra EFSA, til at foretage en vurdering af de nationale referencelaboratorier, der er tilknyttet de kompetente myndigheder i den pågældende rapporterende medlemsstat, for at sikre det samme ekspertiseniveau i den rapporterende medlemsstats udkast til vurderingsrapport;

38.  opfordrer endvidere medlemsstaterne til at foretage deres revision af laboratorier, der er godkendt med hensyn til god laboratoriepraksis, på en ansvarlig måde og opfordrer Kommissionen til at indføre en EU-kontrolordning for medlemsstaternes revision under den egen ledelse;

39.  noterer sig Kommissionens forslag om gennemsigtigheden og bæredygtigheden i EU's risikovurdering i fødevarekæden og glæder sig derfor over muligheden for at forbedre den nuværende situation i denne henseende;

40.  finder det vigtigt, at der bør stilles krav til ansøgerne om at registrere alle lovbestemte undersøgelser, der skal gennemføres, i et offentligt register, og bør gives mulighed for, at der inden for en periode kan fremsættes bemærkninger, i løbet af hvilken interessenterne kan indgive eksisterende data for at sikre, at alle relevante oplysninger tages i betragtning; understreger, at bestemmelserne vedrørende det offentlige register også omfatter det godkendte laboratoriums registrering af de datoer, hvor undersøgelsen påbegyndes og afsluttes, offentliggørelsen af kontroldataene, som skal indgå i et register over historiske kontroller, herunder de forsøgsmetoder, der vil blive anvendt, samtidig med at beskyttelsen af personoplysninger respekteres; mener, at kun lovbestemte undersøgelser, der er registreret, kan forelægges sammen med en ansøgning;

41.  understreger nødvendigheden af at kræve, at ansøgerne fremsender alle undersøgelser til den rapporterende medlemsstat, herunder rådataene, i et maskinlæsbart format;

42.  opfordrer til, at der gives offentlig adgang til undersøgelserne, herunder alle dokumentationsdata og oplysninger vedrørende ansøgninger om godkendelse, i et maskinlæsbart format og i deres helhed for at sikre gennemsigtighed, således at der sikres rettidig uafhængig kontrol, samtidig med at personoplysningerne beskyttes, og det sikres at de, der har anmodet om undersøgelserne, kun kan anvende dem til et ikke-kommercielt formål, således at de relevante intellektuelle ejendomsrettigheder beskyttes;

43.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt ikke længere at kræve, at ansøgeren fremlægger videnskabelig, peer-evalueret alment tilgængelig litteratur om aktivstoffet og beslægtede formuleringer, og i stedet overdrage denne opgave til den rapporterende medlemsstat, som skal støttes af EFSA;

44.  understreger, at videnskabelig, peer-evalueret alment tilgængelig litteratur, når der er adgang hertil, bør tillægges samme vægt i vurderingen som undersøgelser baseret på god laboratoriepraksis; mener, at begge er gyldige bidrag til vurderingen og bør vægtes i forhold til undersøgelsernes relative kvalitet og deres relevans for den pågældende ansøgning, der er under behandling;

45.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvorvidt det ville være hensigtsmæssigt ikke længere at stille krav om, at ansøgeren skal vurdere de data, der stilles til rådighed som en del af ansøgningen, og i stedet overdrage denne opgave til den rapporterende medlemsstat;

46.  opfordrer til en uafhængig revurdering af de nuværende regler for gennemgang af litteraturen med henblik på at sikre, at alle relevante undersøgelser tages i betragtning;

Den rapporterende medlemsstats udkast til vurdering

47.  insisterer på, at den rapporterende medlemsstat skal anvende forordningens artikel 9 restriktivt, så det sikres, at ansøgningerne er fuldstændige, før de kan antages til behandling;

48.  understreger, at vurderingen bør omfatte en grundig evaluering af rådataene og dataene vedrørende de endelige produktformuleringer, der er til rådighed på tidspunktet for den pågældende evaluering; opfordrer den rapporterende medlemsstat til klart at påvise i udkastet til vurderingsrapport, at alle undersøgelser er blevet ordentligt kontrolleret for deres relevans, videnskabelige kvalitet og validitet, og om nødvendigt også at medtage yderligere undersøgelser, som ansøgeren har anset for ikke at være relevante; påpeger, at data om skadelige virkninger udelukkende bør afvises på grundlag af en videnskabelig evidensbaseret begrundelse, f.eks. en korrekt ansøgning om relevante OECD-vejledningsdokumenter;

49.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan det bedst sikres, at aktivstoffer vurderes på baggrund af de hyppigste anvendelser og de hyppigst anvendte formuleringer, deres dosering og relevante eksponeringsscenarier;

50.  opfordrer til, at alle vurderinger baseres på en systematisk gennemgang af al tilgængelig dokumentation, og til fuld gennemsigtighed for så vidt angår anvendelsen af "weight of evidence";

51.  anbefaler, at den rapporterende medlemsstat begrænser gengivelsen af afsnit til et minimum og kun benytter sig heraf i begrundede og behørigt indberettede tilfælde; insisterer på, at hvis der overtages passager fra ansøgningsdossieret, skal der, i det omfang vurderingen er foretaget af ansøgeren, klart sondres mellem myndighedens vurdering og ansøgerens vurdering;

EFSA's udtalelse om udkast til vurderingsrapporter og ECHA's klassificering af aktivstoffer

52.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der i risikovurderingen medtages centrale afprøvninger (f.eks. ajourførte økotoksikologiske afprøvninger for jordorganismer og vurdering af miljøkoncentration og restkoncentrationer i støv, vind, luft og vand og afprøvninger vedrørende stoffers langsigtede toksiske virkninger, navnlig for sårbare grupper), og at den ajourførte videnskabelige og teknologiske udviklinger i relation til metoder inkluderes i risikovurderingen;

53.  opfordrer Kommissionen til behørigt at ajourføre sin oversigt over opdaterede vejledninger og retningslinjer for forsøg;

54.  opfordrer Kommissionen til at lette og fremme gennemførelsen af harmoniseringsprocessen vedrørende datakrav og metoder, navnlig i vejledninger om økotoksikologi og miljøets tilstand og adfærd;

55.  opfordrer Kommissionen til at fastsætte maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i jorden og overfladevandet ved bl.a. at anvende de data, der er indsamlet gennem miljøovervågning efter markedsføring;

56.  opfordrer til, at der snarest muligt og mere effektivt indføres maksimalgrænseværdier for fødevarer og foderstoffer, og at der sikres større sammenhæng ved hjælp af en harmonisering af fristerne for vurdering af maksimalgrænseværdierne og godkendelsen eller fornyelsen;

57.  opfordrer til, at de data, der er indsamlet gennem miljøovervågning efter markedsføring, bruges til at kontrollere rigtigheden af beregnede miljøkoncentrationer (PEC) i miljømæssige skæbnemodeller;

58.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 284/2013, så den kommer til at indeholde datakrav vedrørende plantebeskyttelsesproduktets langtidstoksicitet og yderligere eksponeringsveje, navnlig via vind- og vanderosion af jordbunden, ved hjælp af ajourførte modeller;

59.  opfordrer EFSA til regelmæssigt at ajourføre sine vejledninger i overensstemmelse med den seneste udvikling på alle relevante områder med henblik på at vurdere de kort- og langsigtede virkninger af restkoncentrationer af aktivstoffer, formuleringer og blandinger overfladevand, jord, vind og støv;

60.  mener, at de vejledende dokumenter bør indeholde tilstrækkeligt klare retningslinjer for risikoanalytikere med henblik på at sikre en vurdering af høj kvalitet og sikre forudsigelighed og sammenhæng for ansøgerne;

61.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder straks at vedtage alle de retningslinjer, der endnu mangler at blive vedtaget, herunder den opdaterede vejledning om bier, som EFSA har anvendt i sin seneste gennemgang af tre neonicotinoider;

62.  opfordrer EFSA til at opdatere vejledningen for bier yderligere, uafhængigt af vedtagelsen af den igangværende vejledning, for at tage hensyn til andre bestøverarter samt virkningerne af blandinger og den tekniske gennemførlighed;

63.  glæder sig over pilotvurderingen af kumulative virkninger og opfordrer til, at den færdiggøres som planlagt inden udgangen af 2018, og at der derefter hurtigt gennemføres kumulative risikovurderinger som led i godkendelsesproceduren; opfordrer til, at man prioriterer og fremskynder forskning i andre eksponeringsveje ud over nerve- og skjoldbruskkirtelsystemet;

64.  opfordrer EFSA, Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende en ekstra sikkerhedsfaktor ved beregningen af de "sikre" doser af eksponering med henblik på at imødegå eventuel toksicitet i blandinger i tilfælde af stor resterende usikkerhed, som ikke kunne reduceres ved yderligere afprøvninger af blandinger;

65.  opfordrer EFSA og ECHA til at gøre oplysningerne på deres websteder mere brugervenlige og til at gøre dataudvinding lettere;

66.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de er behørigt repræsenteret i EFSA af uafhængige nationale eksperter; henstiller, at medlemsstaterne fører dialog med EFSA på konstruktive måder;

67.  anbefaler, at der sikres videnskabelig viden og kapacitet ved at støtte, udvide og styrke ekspertnetværket af EU-agenturer, medlemsstaternes organer, institutter og universitetsforskningsgrupper, der er involveret i risikovurderinger;

68.  henstiller endvidere til samarbejde i internationale videnskabelige netværk med internationale eksperter for at støtte de videnskabelige drøftelser og det videnskabelige input med henblik på at styrke det internationale samarbejde omkring peer-evalueringssystemet, som fører til flere internationalt anerkendte resultater af høj kvalitet;

69.  henstiller til EFSA, at det offentliggør sine udtalelser i peer-evaluerede tidsskrifter for at intensivere de konstruktive diskussioner og give flere nationale eksperter og andre forskere incitamenter til og mod på at deltage i dets arbejde;

70.  opfordrer til, at EFSA og ECHA tildeles tilstrækkelige midler, således at de kan udføre deres opgaver på en uafhængig, objektiv og gennemsigtig måde, således at der sikres et højt beskyttelsesniveau for menneskers og dyrs sundhed og miljøet, og også med tanke på den yderligere arbejdsbyrde, som disse agenturer forventes at få;

71.  understreger, at troværdigheden af systemet til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler i høj grad afhænger af offentlighedens tillid til de europæiske agenturer; understreger, at gennemsigtighed i den videnskabelige vurderingsproces er vigtig for at opretholde offentlighedens tillid; glæder sig endvidere over EFSA's fortsatte bestræbelser på at forbedre systemet og den seneste opdatering af dets uafhængighedspolitik i juni 2017 med henblik på at sikre uafhængighed og forvaltning af potentielle interessekonflikter;

72.  opfordrer EFSA til at sikre, at alle de eksperter, der deltager i vurderingen, har offentliggjort en interesseerklæring, og til at udelukke eksperter med interessekonflikter fra at deltage i alle faser af peer review-processen;

73.  stiller forslag om oprettelse af et uafhængigt overvågningsudvalg i EFSA, som skal have til opgave at vurdere potentielle interessekonflikter;

74.  opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til at gøre det muligt at færdiggøre miljøovervågning og -analyse af landskaber efter markedsføring, herunder overvågning af pesticidrester i jord og støv, idet resultaterne heraf bør deles med EFSA;

75.  opfordrer EFSA til at sikre, at det har den fornødne ekspertise til at kunne vurdere tilgængeligheden og anvendelsen af ikkekemiske metoder fuldt ud;

76.  opfordrer Kommissionens videnskabelige rådgivningsmekanisme til efter anmodning at fungere som mægler i videnskabelige kontroverser vedrørende aktivstoffer;

77.  opfordrer den videnskabelige rådgivningsmekanisme til at iværksætte en systematisk gennemgang af alle foreliggende undersøgelser om glyphosats og glyphosatbaserede formuleringers kræftfremkaldende egenskaber med henblik på at vurdere, hvorvidt det ville være berettiget at tage godkendelsen af glyphosat op til fornyet overvejelse i overensstemmelse med forordningens artikel 21;

Kommissionens godkendelse af aktivstoffer

78.  beklager dybt de talrige forsinkelser i medlemsstaterne og Kommissionen før og efter peer review fra EFSA's side, navnlig forsinkelserne i vurderingen af stoffer, der opfylder udelukkelseskriterierne, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at overholde de frister, der er fastsat i forordningen;

79.  understreger, at det er nødvendigt at sikre politisk ansvarlighed i forbindelse med vedtagelsen af gennemførelsesretsakter som led i udvalgsproceduren; udtrykker bekymring over den manglende gennemsigtighed i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge den generelle gennemsigtighed i procedurerne, bl.a. ved at fremlægge detaljerede referater af udvalgsdrøftelserne og de respektive holdninger, navnlig ved at forklare og begrunde de beslutninger, der træffes af Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, og ved at offentliggøre medlemsstaternes stemmer;

80.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte en uafhængig politik og sikre, at medlemmerne af Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder ikke har nogen interessekonflikter;

81.  opfordrer Kommissionen til nøje at anvende forordningens artikel 4 og til at vedtage klare, videnskabeligt baserede kriterier for, hvad der udgør en uacceptabel indvirkning på miljøet, idet der tages højde for (akut og kronisk) reel eksponering for flere plantebeskyttelsesmidler;

82.  opfordrer Kommissionen til strengt at begrænse anvendelsen af proceduren med bekræftende data til det formål, der er fastsat i forordningens artikel 6, litra f), dvs. hvor der fastsættes nye krav under evalueringsprocessen eller som et resultat af ny videnskabelig og teknisk viden; mener, at beskyttelsen af folkesundheden og miljøet skal have højeste prioritet, og at ansøgerne samtidig skal oplyses om de fastsatte frister for godkendelse; understreger, at fuldstændige dossierer er afgørende i forbindelse med godkendelse af aktivstoffer; beklager, at proceduren med undtagelse ud fra bekræftende data har gjort, at mindst to stoffer, der ellers ville være blevet begrænset er blevet på markedet i længere tid;

83.  opfordrer Kommissionen til at ændre den relevante vejledning, således at bekræftende data systematisk vil blive underkastet en fuldstændig peer-evaluering i EFSA-regi, sådan som det er tilfældet med de oprindelige data fra ansøgningen;

84.  opfordrer Kommissionen til at indføre retligt bindende risikobegrænsende foranstaltninger i godkendelsen af aktivstoffer med henblik på at håndtere kendte risici i forbindelse med plantebeskyttelsesmidler, samtidig med at medlemsstaterne støttes, når de skal kortlægge de risikobegrænsende foranstaltninger, der er relevante for deres specifikke situation i deres land, og at de landbrugsmæssige, klimatiske og miljømæssige forhold i deres områder tages i betragtning;

85.  opfordrer desuden Kommissionen til at sikre, at effektiviteten i forbindelse med kontrollen efter markedsføringen vurderes,

86.  opfordrer Kommissionen til at sikre fuld anvendelse af forordningens artikel 25, således at safenere og synergister kun må anvendes efter at være blevet godkendt; understreger, at datakravene i forbindelse med godkendelse af safenere og synergister bør være de samme som dem, der kræves for aktivstoffer, og opfordrer til vedtagelse af en gennemførelsesretsakt i henhold til forordningens artikel 25, stk. 3;

87.  opfordrer Kommissionen til at vedtage den første negativliste over hjælpestoffer i henhold til forordningens artikel 27 inden udgangen af 2018 sammen med kriterier og en procedure til identificering af yderligere stoffer; opfordrer med henblik herpå til integrering af de data, der kræves i henhold til REACH, CLP-forordningen og biocidforordningen, og de data, som medlemsstaterne har indsamlet i forbindelse med udarbejdelsen af deres egen negativliste over hjælpestoffer;

88.  Opfordrer Kommissionen, i overensstemmelse med Parlamentets beslutning af 15. februar 2017 om lavrisikopesticider af biologisk oprindelse og beslutning af 13. september 2018 om gennemførelse af forordningen, til at forelægge et specifikt forslag til retsakt om ændring af forordningen uden for den igangværende Refitprocedure med henblik på at indføre en forenklet evaluerings-, godkendelses- og registreringsprocedure af høj kvalitet;

89.  opfordrer Kommissionen til at øge gennemsigtigheden ved at oprette en webside, der viser tidsplanen og faserne for godkendelsen af de enkelte aktivstoffer, der indikerer RMS's EFSA's og ECHA's afgørelser, afgørelser fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, tilladelsens varighed og andre relevante oplysninger;

Godkendelse af plantebeskyttelsesmidler på nationalt plan

90.  opfordrer Kommissionen til at foretage en tilbundsgående vurdering af zonesystemet med henblik på at vurdere, hvordan man bedst sikrer en korrekt harmoniseret videnskabelig vurdering af plantebeskyttelsesmidler og samtidig værner om medlemsstaternes ansvar for godkendelse, begrænsning og afslag heraf og for at reviderer begrænsningerne for afslag eller tilladelse;

91.  betragter proceduren for gensidig anerkendelse som et vigtigt redskab til at øge arbejdsdelingen og fremme overholdelse af frister; beklager forsinkelserne i medlemsstaternes vurderinger af ansøgningerne om godkendelse og gennemførelsesproblemerne i forbindelse med princippet om gensidig anerkendelse; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at forbedre den måde, hvorpå zonesystemet fungerer; understreger, at den fulde gennemførelse af den eksisterende lovgivning bør have til formål at undgå dobbeltarbejde og gøre nye stoffer tilgængelige for landbrugere uden unødige forsinkelser;

92.  anmoder indtrængende medlemsstaterne om at overholde fristerne for evaluering af plantebeskyttelsesprodukter og bestemmelserne om gensidig anerkendelse som fastsat i forordningen;

93.  opfordrer EFSA til at udarbejde harmoniserede retningslinjer for vurdering af plantebeskyttelsesmidler og Kommissionen til efterfølgende at vedtage dem;

94.  opfordrer medlemsstaterne til at vurdere, om alle plantebeskyttelsesmidler underkastes passende vurderinger, herunder eksponeringsscenarier, på grundlag af data, der er indhentet vedrørende selve plantebeskyttelsesmidlet, og mener, at ekstrapolering af data om plantebeskyttelsesmidler ikke bør ske fra data, der er indsamlet om aktivstoffer, hvis dette er videnskabeligt begrundet og bekræftet som pålideligt gennem overvågning efter markedsføring;

95.  opfordrer Kommissionen til inden for to år at forelægge Parlamentet en rapport om medlemsstaternes metoder til risikovurdering og risikostyring af plantebeskyttelsesmidler;

96.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at en afgørelse om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler baseres på en behørig risikovurdering af reel eksponering, akut og kronisk, af sårbare grupper, og at de tilhørende EFSA-retningslinjer derfor ændres;

97.  understreger behovet for at kræve, at ansøgerne fremsender alle undersøgelser til den medlemsstat, der behandler ansøgningen om godkendelse, herunder rådataene, i et maskinlæsbart format;

98.  opfordrer til, at der gives offentlig adgang til undersøgelserne, herunder alle de til ansøgninger om godkendelse relaterede underliggende data og oplysninger, i et maskinlæsbart format og i deres helhed for at sikre gennemsigtighed, således at der sikres rettidig uafhængig kontrol, samtidig med at personoplysninger beskyttes, og det sikres at de, der har anmodet om undersøgelserne, kun kan anvende dem til et ikke-kommercielt formål, således at de relevante intellektuelle ejendomsrettigheder beskyttes;

99.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, om det vil være passende at gøre EFSA ansvarlig for risikovurderingen af plantebeskyttelsesmidler til EFSA, idet den reelle beslutning om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler fortsat bør træffes på nationalt plan for at tage hensyn til landespecifikke forhold;

100.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge effektiviteten gennem større samordning inden for og mellem zonerne for bedre at kunne dele arbejdsbyrden og udnytte de enkelte medlemsstaters ressourcer bedst muligt og kun tillade undtagelserne i henhold til forordningens artikel 53, såfremt de eksisterende påbud følges nøje;

101.  mener, at ordningen med gensidig anerkendelse inden for zonen bør forbedres;

102.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre en bedre gennemførelse af godkendelsesprocedurerne på nationalt plan med henblik på at begrænse undtagelserne og forlængelserne i henhold til forordningens artikel 53 til at gælde i reelle nødsituationer; opfordrer medlemsstaterne til at anvende forordningens artikel 53 restriktivt, til kun at acceptere og behandle komplette anmodninger om undtagelser og til kun at indgive komplette anmeldelser af undtagelser til Kommissionen og andre medlemsstater;

103.  opfordrer Kommissionen til fuldt ud at udnytte sine kontrolrettigheder i henhold til artikel 53, stk. 2 og 3, med henblik på at begrænse de undtagelser og forlængelser, der indrømmes i henhold til artikel 53, til begrundede nødsituationer;

104.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der foretages en offentlig høring af de relevante interessenter, inden der gives nødgodkendelser i henhold til artikel 53, uden at skabe unødvendige forsinkelser i udstedelsen af nødtilladelser og sikre, at alle relevante interessenter informeres rettidigt om, hvorvidt nødtilladelsen gives eller afslås;

105.  opfordrer alle medlemsstater til at offentliggøre de komplette ansøgninger om en nødgodkendelse i henhold til artikel 53, som de modtager, uanset om godkendelsen gives eller nægtes;

106.  opfordrer Kommissionen til at færdiggøre metoder til afgørelse af, hvorvidt visse undtagelser overhovedet bør tages i brug, navnlig for så vidt angår "ubetydelig eksponering" og "alvorlig fare for plantesundheden";

107.  opfordrer medlemsstaterne til at underrette hinanden, Kommissionen og offentligheden om godkendelse og tilbagetrækning af plantebeskyttelsesmidler samt afbødende foranstaltninger for at sikre en EU-dækkende oversigt over plantebeskyttelsesmidler og risikostyring i forbindelse hermed;

108.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre deres dataudveksling vedrørende sikrere plantebeskyttelsesmidler, der ville kunne erstatte plantebeskyttelsesmidler med erstatningsemner for at lette den sammenlignende vurdering af plantebeskyttelsesmidler;

109.  bemærker, at undersøgelser af brugen af kobber i områder, hvor det anvendes som en del af langvarig praksis, viser, at der er virkninger på jordens mikrobiologi; er enig i, at kobber bør ses som et overgangsmateriale, der anvendes til plantebeskyttelsesformål, og at anvendelsen af det bør udfases, så snart bedre alternativer bliver tilgængelige;

110.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udviklingen og anvendelsen af bæredygtige og økologiske alternativer til plantebeskyttelsesmidler, integrerede foranstaltninger til bekæmpelse af skadegørere og lavrisikopesticider som en vigtig foranstaltning til mindskelse af de skadelige virkninger af bekæmpelse af skadegørere; anerkender behovet for mere forskning i og udvikling af disse midler; opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere alternativer med henblik på at stimulere innovation på dette område;

111.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en ændring af forordningen i en retning, så anvendelsen, men også markedsføringen af lavrisikoprodukter, bliver lettere for operatørerne på det proceduremæssige niveau; mener, at der er behov for en præcisering, især hvad angår markedsføring af basisstoffer;

112.  opfordrer til gennemsigtig og retfærdig adgang til aktive stoffer for formulatorer af plantebeskyttelsesmidler i SMV-sektoren;

113.  opfordrer Kommissionen til at foretage en analyse af virkningen af kravene i den nuværende lovgivning om godkendelse af og handel med plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter med hensyn til de menneskelige ressourcer og økonomiske muligheder, der er til rådighed for SMV-producenter, og når der foretages ændringer i eksisterende bestemmelser; understreger, at resultaterne af sådanne analyser skal offentliggøres og sendes i offentlig høring.

114.  opfordrer til en harmoniseret definition af "anvendelse af mindre betydning" for at fremme lige konkurrencevilkår og anbefaler, at der oprettes en fælles EU-liste over vigtige afgrøder;

115.  opfordrer Kommissionen, EFSA og medlemsstaterne til at sikre, at alle relevante interessenter, herunder offentligheden, inddrages i alle interessentaktiviteter vedrørende pesticider som foreskrevet i direktiv 2003/35/EF og Aarhuskonventionen;

116.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at kravene i forordningen om prioritering af ikke-kemiske metoder gennemføres korrekt;

o
o   o

117.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 463 af 21.12.2018, s. 73.
(2) Som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).
(3) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.
(4) EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1.
(5) EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.
(6) EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17.
(7) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(8) EUT L 155 af 11.6.2011, s. 127.
(9) EUT L 93 af 3.4.2013, s. 1.
(10) EUT L 93 af 3.4.2013, s. 85.
(11) EUT L 173 af 30.6.2016, s. 52.
(12) EUT L 208 af 2.8.2016, s. 1.
(13) EUT L 333 af 15.12.2017, s. 10.
(14) EUT C 58 af 15.2.2018, s. 102.
(15) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 117.
(16) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 184.
(17) EUT C 86 af 6.3.2018, s. 62.
(18) EUT C 86 af 6.3.2018, s. 51.
(19) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0356.
(20) Domstolens dom (femte afdeling) af 23. november 2016, Bayer CropScience SA-NV og Stichting De Bijenstichting mod College voor de toelating van gewasbeschermingsmiddelen en biociden, i sag C-442/14, ECLI:EU:C:2016:890.
(21) EFSA Journal 2015, 13(11):4302.
(22) EFSA Journal 2017, 15(9):4979.
(23) https://ec.europa.eu/research/sam/pdf/sam_ppp_report.pdf
(24) EUT L 276 af 20.10.2010, s. 33.
(25) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden og om ændring af forordning (EF) nr. 178/2002 [om generel fødevarelovgivning], direktiv 2001/18/EF [om udsætning i miljøet af GMO'er], forordning (EF) nr. 1829/2003 [om GM-fødevarer og -foderstoffer], forordning (EF) nr. 1831/2003 [om fodertilsætningsstoffer], forordning (EF) nr. 2065/2003 [om røgaromaer], forordning (EF) nr. 1935/2004 om materialer i kontakt med fødevarer], forordning (EF) nr. 1331/2008 [om den fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer], forordning (EF) nr. 1107/2009 [om plantebeskyttelsesmidler] og forordning (EU) 2015/2283 [om nye fødevarer].
(26) Se sag T-235/15, Pari Pharma GmbH mod Det Europæiske Lægemiddelagentur; Se også sag T-729/15, MSD Animal Health Innovation GmbH og Intervet International BV mod Det Europæiske Lægemiddelagentur og sag T-718/15, PTC Therapeutics International Ltd mod Det Europæiske Lægemiddelagentur.
(27) EUT C 95 af 3.4.2013, s. 1.
(28) https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/5348
(29) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71.
(30) Se Hallmann, C.A., Sorg, M., Jongejans, E., Siepel, H., Hofland, N., Schwan, H., et al. (2017) "More than 75 percent decline over 27 years in total flying insect biomass in protected areas". PLoS ONE 12(10): e0185809. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0185809


Oprettelse af et særskilt finansielt program til dekommissionering af nukleare anlæg og håndtering af radioaktivt affald *
PDF 151kWORD 52k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. januar 2019 om forslag til Rådets forordning om oprettelse af et særskilt finansielt program til dekommissionering af nukleare anlæg og håndtering af radioaktivt affald og om ophævelse af Rådets forordning (Euratom) nr. 1368/2013 (COM(2018)0467 – C8-0314/2018 – 2018/0252(NLE))
P8_TA(2019)0024A8-0441/2018

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2018)0467),

–  der henviser til artikel 203 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0314/2018),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0441/2018),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  Et særskilt finansieringsprogram kan give en øget EU-merværdi ved at blive et benchmark i EU for sikker forvaltning af teknologiske spørgsmål i forbindelse med nuklear dekommissionering og formidling af viden. En sådan finansiel bistand bør ydes på grundlag af en forudgående evaluering, som kortlægger de specifikke behov og påviser EU-merværdien ved at støtte dekommissioneringen af nukleare anlæg og håndtering af radioaktivt affald.
(2)  Et særskilt finansieringsprogram kan give en øget EU-merværdi ved at blive et benchmark i EU for sikker forvaltning af teknologiske spørgsmål i forbindelse med nuklear dekommissionering og formidling af viden. En sådan finansiel bistand bør ydes på grundlag af en forudgående evaluering, som kortlægger de specifikke behov og påviser EU-merværdien ved at støtte dekommissioneringen af nukleare anlæg og håndtering af radioaktivt affald. En sådan finansiel bistand bør dog ikke danne præcedens for finansieringen af fremtidig nuklear dekommissionering på EU-plan. Initiativet til at påtage sig og finansiere dekommissioneringen af nukleare anlæg bør fortsat primært henhøre under medlemsstaternes ansvarsområde.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  Programmet bør også sikre formidling af viden om dekommissioneringsprocessen i Unionen, idet sådanne foranstaltninger giver den største EU-merværdi og bidrager til sikkerheden for arbejdstagere og offentligheden.
(15)  Programmet bør også sikre formidling af viden og udveksling af bedste praksis og erfaringer mellem medlemsstaterne med hensyn til dekommissioneringsprocessen i Unionen, idet sådanne foranstaltninger giver den største EU-merværdi og bidrager til sikkerheden for arbejdstagere og offentligheden samt til miljøbeskyttelse.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 15 a (ny)
(15 a)  JRC bør lede et særligt initiativ til at strukturere indsamlingen, udviklingen og udvekslingen af viden inden for området dekommissionering på EU-plan uden at udelukke internationalt samarbejde. Initiativet skal tage højde for flerdimensionale udfordringer, herunder forskning og innovation, standardisering, regulering, uddannelse og erhvervslivet.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 16
(16)  Dekommissioneringen af de atomkraftværker, der er omfattet af denne forordning, bør foretages ved hjælp af den bedste tilgængelige tekniske ekspertise og med passende hensyn til karakteren af og de teknologiske specifikationer for de enheder, der skal dekommissioneres, for at sikre størst mulig effektivitet og derved tage hensyn til den bedste internationale praksis.
(16)  Dekommissioneringen af de atomkraftværker, der er omfattet af denne forordning, bør foretages ved hjælp af den bedste tilgængelige tekniske ekspertise, inklusive fra tredjelande, og med passende hensyn til karakteren af og de teknologiske specifikationer for de enheder, der skal dekommissioneres, for at sikre størst mulig effektivitet og derved tage hensyn til den bedste internationale praksis.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 20
(20)  Aktionerne under Kozloduy- og Bohunice-programmerne bør gennemføres med en fælles finansiel indsats fra henholdsvis Unionen, Bulgarien og Slovakiet. Der bør fastsættes en øvre grænse for Unionens samfinansiering i overensstemmelse med den samfinansieringspraksis, der er udviklet under de foregående programmer.
(20)  Aktionerne under Kozloduy- og Bohunice-programmerne bør gennemføres med en fælles finansiel indsats fra Unionen, Bulgarien og Slovakiet. Der bør fastsættes en minimumsgrænse for Unionens samfinansiering i overensstemmelse med den samfinansieringspraksis, der er udviklet under de foregående programmer.
Ændring 6
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1
Denne forordning fastsætter det særskilte finansielle program for "Dekommissionering af nukleare anlæg og håndtering af radioaktivt affald" ("programmet") med fokus på de behov, der løbende identificeres. I perioden for den flerårige finansielle ramme 2021-2027 vil det understøtte Bulgarien og Slovakiet med sigte på en sikker dekommissionering af deres nukleare reaktorer af første generation samt gennemførelsen af dekommissioneringsprocessen og håndteringen af radioaktivt affald fra Kommissionens egne nukleare anlæg på Det Fælles Forskningscenters (JRC's) lokaliteter.
Denne forordning fastsætter det særskilte finansielle program for "Dekommissionering af nukleare anlæg og håndtering af radioaktivt affald" ("programmet") med fokus på de behov, der løbende identificeres. I perioden for den flerårige finansielle ramme 2021-2027 vil det understøtte Bulgarien og Slovakiet med sigte på en sikker dekommissionering af deres nukleare reaktorer, som er blevet nedlukket før tid, samt gennemførelsen af dekommissioneringsprocessen og håndteringen af radioaktivt affald fra Kommissionens egne nukleare anlæg på Det Fælles Forskningscenters (JRC's) lokaliteter og samtidig sikre beskyttelsen af arbejdstagerne, navnlig for så vidt angår sundhedsmæssige følger, den brede offentlighed og miljøet.
Ændring 7
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 2
Der fastsættes målsætninger for programmet, et budget for perioden 2021-2027, finansieringsformer for Det Europæiske Atomenergifællesskab ("Fællesskabet") samt regler for ydelsen af denne finansiering.
Der fastsættes målsætninger for programmet, et samlet budget for perioden 2021-2027, herunder den nøjagtige fordeling af beløbet mellem de tre programmer, finansieringsformer for Det Europæiske Atomenergifællesskab ("Fællesskabet") samt regler for ydelsen af denne finansiering.
Ændring 8
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2
2)  "dekommissioneringsplan": dokument indeholdende detaljerede oplysninger om den foreslåede dekommissionering, som omfatter følgende: den valgte dekommissioneringsstrategi, tidsplanen for og typen og rækkefølgen af dekommissioneringsaktiviteterne, den anvendte affaldshåndteringsstrategi, herunder deponering, det foreslåede endelige slutstadium, lagring og deponering af dekommissioneringsaffaldet, tidsrammen for dekommissionering, omkostningsoverslag for færdiggørelsen af dekommissioneringen, og mål, forventede resultater, milepæle, måldatoer og de tilsvarende vigtigste performanceindikatorer, herunder indikatorer baseret på Earned Value-systemet. Planen udarbejdes af det nukleare anlægs licensindehaver og afspejles i programmets flerårige arbejdsprogrammer
2)  "dekommissioneringsplan": dokument indeholdende detaljerede oplysninger om den foreslåede dekommissionering, som omfatter følgende: den valgte dekommissioneringsstrategi, tidsplanen for og typen og rækkefølgen af dekommissioneringsaktiviteterne, den anvendte affaldshåndteringsstrategi, herunder deponering, og beskyttelsesprogrammet for arbejdstagere; det foreslåede endelige slutstadium, lagring og deponering af dekommissioneringsaffaldet, tidsrammen for dekommissionering, omkostningsoverslag for færdiggørelsen af dekommissioneringen, og mål, forventede resultater, milepæle, måldatoer og de tilsvarende vigtigste performanceindikatorer, herunder indikatorer baseret på Earned Value-systemet. Planen udarbejdes af det nukleare anlægs licensindehaver og afspejles i programmets flerårige arbejdsprogrammer
Ændring 9
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 5 a (nyt)
5a)   "tredjeland": et land, der ikke er en medlemsstat i Unionen
Ændring 10
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 – afsnit 1
På grundlag af de aktuelle behov for perioden 2021-2027 sigter programmet navnlig mod at bistå Bulgarien og Slovakiet med gennemførelsen af henholdsvis dekommissioneringsprogrammet for Kozloduy og dekommissioneringsprogrammet for Bohunice, med særlig vægt på håndtering af den radiologiske sikkerhed i forbindelse hermed og at yde støtte til JRC's program for dekommissionering og affaldshåndtering og samtidig sikre en bred formidling af viden om nuklear dekommissionering, der følger heraf, til alle EU-medlemsstater.
På grundlag af de aktuelle behov for perioden 2021-2027 sigter programmet navnlig mod at bistå Bulgarien og Slovakiet med gennemførelsen af henholdsvis dekommissioneringsprogrammet for Kozloduy og dekommissioneringsprogrammet for Bohunice, med særlig vægt på håndtering af den radiologiske sikkerhed i forbindelse hermed og at yde støtte til JRC's program for dekommissionering og affaldshåndtering og samtidig sikre en bred formidling og deling af den viden og bedste praksis om nuklear dekommissionering og affaldshåndtering, der følger heraf, til alle medlemsstater.
Ændring 11
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 – afsnit 2 – litra c
c)  at udvikle forbindelser og udvekslinger mellem interesserede parter i Unionen vedrørende nuklear dekommissionering med sigte på at udvikle potentielle synergivirkninger i Unionen.
c)  at udvikle forbindelser og udvekslinger mellem interesserede parter i Unionen, navnlig industrien, vedrørende nuklear dekommissionering og håndtering og deponering af radioaktivt affald med sigte på at sikre formidling af viden og udveksling af erfaringer på alle relevante områder såsom forskning og innovation, regulering og uddannelse og på at udvikle potentielle synergivirkninger i Unionen.
Ændring 12
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – indledning
2.  Den vejledende fordeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, er som følger:
2.  Fordelingen af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, er som følger:
Ændring 13
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 1
Programmet kan finansiere støtteberettigede omkostninger ved en foranstaltning op til den maksimale sats, der er anført i bilag I og II. Den maksimale EU-samfinansieringssats for Kozloduy-programmet eller Bohunice-programmet er højst 50 %. Den resterende del af samfinansieringen ydes af henholdsvis Bulgarien og Slovakiet.
Programmet kan finansiere støtteberettigede omkostninger ved en foranstaltning som anført i bilag I og II. Den minimale EU-samfinansieringssats for Kozloduy-programmet eller Bohunice-programmet er på mindst 50 %. Den resterende del af samfinansieringen ydes af henholdsvis Bulgarien og Slovakiet.
Ændring 14
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 2
2.  Projekter og aktiviteter, som finansieres i perioden 2021-2027, er underlagt en maksimal EU-samfinansieringssats på 50 %.
2.  Projekter og aktiviteter, som finansieres i perioden 2021-2027, er underlagt en EU-samfinansieringssats på mindst 50 %.
Ændring 15
Forslag til forordning
Bilag II – punkt 2
2.  Projekter og aktiviteter, som finansieres i perioden 2021-2027, er underlagt en maksimal EU-samfinansieringssats på 50 %.
2.  Projekter og aktiviteter, som finansieres i perioden 2021-2027, er underlagt en EU-samfinansieringssats på mindst 50 %.

Gennemførelsen af handelssøjlen i associeringsaftalen med Mellemamerika
PDF 153kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2019 om gennemførelsen af handelssøjlen i associeringsaftalen med Mellemamerika (2018/2106(INI))
P8_TA(2019)0025A8-0459/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til del IV i aftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side(1),

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side(2) og den ledsagende interimsbetænkning(3),

–  der henviser til Kommissionens årlige rapporter af 18. marts 2015, 18. februar 2016 og 5. april 2017 om gennemførelsen af del IV i associeringsaftalen mellem EU og Mellemamerika (henholdsvis COM(2015)0131, COM(2016)0073 og COM(2017)0160),

–  der henviser til sin beslutning af 31. maj 2018 om situationen i Nicaragua(4) og til erklæringen på vegne af EU fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om situationen i Nicaragua af 2. oktober 2018,

–  der henviser til beslutningen fra Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling om styring af globaliseringen og virksomhedernes sociale ansvar i EU og i de latinamerikanske og caribiske lande (LAC), som blev vedtaget den 20. september 2018 i Wien,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 9. november 2017 om gennemførelsen af frihandelsaftaler - 1. januar 2016 - 31. december 2016 (SWD(2017)0364),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 14. februar 2018 om kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i frihandelsaftaler (FTA'er)(5),

–  der henviser til sin beslutning af 30. maj 2018 om årsberetning om gennemførelsen af den fælles handelspolitik(6) og af 25. oktober 2018 om Styring af globaliseringen: handelsaspekter(7),

–  der henviser til betænkning af 14. juni 2018 om det fjerde møde i associeringsudvalget;

–  der henviser til rapporten af 13. juni 2018 til Civilsamfundsforummet fra det fjerde møde i Udvalget Vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling om associeringsaftalen mellem Mellemamerika og Den Europæiske Union(8),

–  der henviser til sammendraget af drøftelserne under det fælles møde mellem de europæiske og mellemamerikanske rådgivende civilsamfundsorganisationer den 16. juni 2016(9),

–  der henviser til de offentlige høringer, som blev organiseret i Udvalget om International Handel (INTA) den 20. juni 2018, den 15. marts 2016 og den 27. marts 2012,

–  der henviser til sine henstillinger af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen vedrørende hvidvask af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse(10),

–  der henviser til fælleserklæringen om handel og styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse, som blev udstedt i anledning af Verdenshandelsorganisationens (WTO's) ministerkonference i Buenos Aires i december 2017,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), og bilag 3 til den afgørelse, der blev truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A8-0459/2018),

A.  der henviser til, at associeringsaftalen (i det følgende benævnt "aftalen") mellem EU og Mellemamerika var den første associeringsaftale mellem regioner, som EU indgik; der henviser til, at den er baseret på tre komplementære søjler, nemlig politisk dialog, samarbejde og handel; der henviser til, at handelssøjlen i aftalen (del IV) var ret bred og ambitiøs, da den blev forhandlet på plads, men set i bakspejlet mangler den ajourførte bestemmelser om bl.a. køn og handel, digital handel og e-handel, indkøb, investeringer, korruptionsbekæmpelse eller små og mellemstore virksomheder (SMV'er);

B.  der henviser til, at handelssøjlen i aftalen har været anvendt midlertidigt i fem år: siden den 1. august 2013 med Honduras, Nicaragua og Panama, siden den 1. oktober 2013 med Costa Rica og El Salvador og siden den 1. december 2013 med Guatemala;

C.  der henviser til, at søjlerne vedrørende politisk dialog og samarbejde stadig ikke er blevet anvendt, eftersom det ikke er alle medlemsstater, der har ratificeret aftalen; der henviser til, at den manglende anvendelse af disse to søjler skaber en ubalance mellem handelsrelaterede og politiske spørgsmål, det vil sige EU's kerneværdier som f.eks. fremme af demokrati og menneskerettigheder;

D.  der henviser til, at Mellemamerika er et relativt lille marked med næsten 43 mio. indbyggere og står for 0,25 % af det globale BNP;

E.  der henviser til, at de mellemamerikanske lande i de seneste 15 år har været mere åbne over for handel end andre lande med samme indkomstniveau; der henviser til, at import imidlertid fortsat er den primære kilde til handel med andre lande;

F.  der henviser til, at Mellemamerikas vigtigste marked er regionen selv, idet Det Mellemamerikanske Fællesmarked er den anden største handelspartner for de fleste lande i regionen og tegner sig for 26 % af al eksport;

G.  der henviser til, at gennemførelsen af EU's handelsaftaler er en vigtig prioritet for Parlamentet, Rådet og Kommissionen med henblik på at kunne overvåge, vurdere og justere EU's fælles handelspolitik; der henviser til, at rapporteringen om gennemførelsen af aftalen med Mellemamerika er et rettidigt og nyttigt bidrag til overvejelserne angående dens eventuelle modernisering;

H.  der henviser til, at der nu er tilstrækkelige erfaringer, data og statistiske oplysninger til at vurdere gennemførelsen af aftalens handelssøjle; der henviser til, at Parlamentets beslutning, som blev vedtaget den 11. december 2012 parallelt med dets godkendelse af aftalen, skitserede målene for handelssøjlen og indeholdt en række forslag til opfølgning under gennemførelsen(11), som er relevante for den igangværende analyse;

I.  der henviser til, at EU-Domstolen i sin udtalelse nr. 2/15 af 16. maj 2017(12) bekræftede, at den fælles handelspolitik er en værdibaseret politik, og at fremme af en bæredygtig udvikling er en integreret del af den fælles handelspolitik;

J.  der henviser til, at menneskerettighedssituationen i flere mellemamerikanske lande er bekymrende;

Vigtigste konklusioner og henstillinger

1.  er af den opfattelse, at aftalen tilstræber at opfylde et af sine oprindelige mål, idet den sigter mod at styrke processen med regional integration mellem de mellemamerikanske lande ved at støtte intraregionale institutioner, samarbejde og dialoger, bidrage til gennemførelsen af artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union og FN's universelle 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og inden for rammerne af princippet om udviklingsvenlig politikkohærens i henhold til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) til komplementariteten i deres produktive sektorer, fremme fair udveksling på tværs af grænserne og fremme regional bæredygtig økonomisk vækst; gentager, at aftalen bidrager til at konsolidere den bredere strategiske dimension af partnerskabet mellem EU og Latinamerika og Caribien (LAC); finder det vigtigt at sikre aftalens fulde ikrafttrædelse, hvilket afhænger af endnu udestående intern ratificering i visse EU-medlemsstater(13), og en effektiv og hensigtsmæssig gennemførelse af alle bestemmelser i handelssøjlen fra begge parters side;

2.  minder om, at det er vigtigt at styrke det biregionale samarbejde for at bevare og styrke det multilaterale handelssystem som en vigtig søjle til at opnå målene for bæredygtig udvikling og for at sikre en regelbaseret økonomisk styring og dermed sikre en mere retfærdig, inklusiv og bæredygtig handel; minder navnlig om sin støtte til WTO og understreger denne organisations rolle med hensyn til at skabe økonomisk stabilitet og støtte vækst og udvikling og opfordrer parterne til at gøre brug af den dialog, som fremmes af aftalen, til at identificere og udvikle fælles strategier for den nødvendige modernisering af WTO;

3.  understreger, at Mellemamerika er en af de regioner, der er mest påvirket af klimaændringer og naturkatastrofer, og opfordrer derfor indtrængende til en meget omhyggelig undersøgelse af forholdet mellem ændringen af arealanvendelsen på grund af liberaliseringen af investeringer og adgangen til ejerskab og den øgede anvendelse af monokulturer, af beskyttelsen af og adgangen til vandressourcer og ferskvand og behovet for at bevare og/eller udvikle offentlige forsyningspligtydelser og af samarbejdet inden for udviklingen af ikke-forurenende offentlige transport- og energisystemer;

4.  fremhæver, at aftalen bygger på et regelbaseret fair og forudsigeligt forhold, der fremmer et mere sikkert økonomisk miljø mellem handelspartnere, der bygger på principperne om bæredygtig udvikling og respekt for menneskerettigheder og arbejds- og miljøstandarder, samtidig med at retsstatsprincippet og god regeringsførelse opretholdes, og understreger behovet for at indføre effektive foranstaltninger til bekæmpelse af korruption; mener, at denne forudsigelighed fremmer økonomisk vækst, udvekslingen af varer, leveringen af tjenesteydelser, deltagelsen i offentlige udbud, investeringernes tiltrækningskraft, beskæftigelse af høj kvalitet og forbedrede arbejdsvilkår og levestandarder, selv om strømmene ikke altid udvikler sig lineært;

5.  opfordrer Kommissionen til at levere ajourførte og omfattende årsrapporter om gennemførelsen af aftalen som krævet i de relevante gennemførelsesforordninger; er af den opfattelse, at oplysningerne i rapporten om gennemførelsen af frihandelsaftaler ikke er tilstrækkelige (SWD(2017)0364); bemærker, at dataene om importen fra Mellemamerika varierer meget, eftersom eksporten er koncentreret om råvarer, hvis priser er baseret på verdensmarkedet, eller produktdele i de globale værdikæder; opfordrer indtrængende parterne til med henblik på en tilstrækkelig vurdering af gennemførelsen af aftalen at træffe passende foranstaltninger til at forbedre indsamlingen og tilvejebringelsen af regelmæssige, ajourførte, sammenlignelige og pålidelige statistiske data om de relevante sektorer, herunder om handel med varer og tjenesteydelser, investeringer og klimaændringer, samt om graden af konsolidering af SMV'ers aktiviteter, og til at foretage evalueringer på grundlag af kønsopdelte data; opfordrer endvidere begge parter til at overvåge gennemførelsen af internationalt vedtagne standarder for bekæmpelse af hvidvaskning af penge samt skatteunddragelse og skatteundgåelse; gentager sin opfordring til Kommissionen om at opdatere og udarbejde en fælles metode til en mere sammenhængende evaluering af gennemførelsen af dens handelsaftaler;

6.  glæder sig over, at handelsstrømmene mellem parterne generelt har vist sig at være modstandsdygtige på trods af en ugunstig international økonomisk kontekst; bemærker: at EU's eksport er vokset med 22 %, mens importen fra fem mellemamerikanske lande er steget med 18,3 %, at EU's vigtigste eksportdestination i Mellemamerika er Costa Rica, efterfulgt af Panama og Guatemala, og at den største eksportør af varer til EU er Costa Rica, efterfulgt af Honduras og Guatemala; bemærker med bekymring det betydelige fald i eksporten fra Costa Rica til EU på 40,4 % i 2015, der skyldtes, at en stor producent af IT-udstyr flyttede til Sydøstasien, hvilket har ført til et generelt fald i importen fra Mellemamerika på 16,8 %;

7.  beklager, at hverken Mellemamerika eller EU gør fuldt brug af deres tildelte toldkontingenter, og opfordrer derfor til, at potentielle sektorer, hvor der bør tilskyndes til yderligere udveksling, skal identificeres; beklager, at der kun foreligger tal for præferenceudnyttelsesgraderne i Costa Rica; er bekymret over, at kun 16,6 % af den berettigede EU-eksport til Costa Rica nød godt af frihandelsaftalen, mens andelen var 92 % for Costa Ricas eksport til EU(14); minder om, at det er af central betydning at gøre handel mere inklusiv og fremme en passende integration af SMV'er og især små landbrugere i værdikæder; anmoder Kommissionen om i denne henseende at træffe aktive foranstaltninger med henblik på at øge viden om og gøre det nemmere at udnytte de muligheder, som aftalen har skabt blandt europæiske producenter, navnlig SMV'er, med hensyn til at øge præferenceudnyttelsesgrader og anvende eksisterende toldkontingenter;

8.  bemærker, at de vigtigste produkter, der eksporteres fra Mellemamerika til EU, stadig er stærkt koncentreret i den primære sektor, og at der er tale om produkter af relativ lav merværdi som f.eks. tekstiler, kaffe, sukker, bildele eller rejer, mens de vigtigste produkter, som EU eksporterer til Mellemamerika, er maskiner og apparater, produkter fra kemiske og tilknyttede industrier samt transportudstyr; bemærker imidlertid, at aftalen er begyndt at bidrage til moderniseringen og diversificeringen af eksporten fra Mellemamerika med mere merværdi, såsom nåle, proteser og medicinsk udstyr, og til en stigning i eksporten af fair trade-produkter og økologiske certificerede produkter;

9.  beklager, at hverken den tredje årlige beretning eller rapporten om gennemførelsen af EU's frihandelsaftaler for 2016 indeholder relevante oplysninger til evaluering af investeringsstrømmene; opfordrer Kommissionen til at medtage sådanne data i kommende beretninger;

10.  noterer sig, at den samlede EU-handel med tjenesteydelser med Mellemamerika faldt marginalt og synes at være koncentreret i Panama og Costa Rica, og opfordrer Kommissionen til at fremlægge yderligere landespecifikke analyser opdelt på sektorer;

11.  anerkender, at der er gjort fremskridt med hensyn til sundheds- og plantesundhedsstandarder (SPS), oprindelsesregler og tekniske handelshindringer, og opfordrer parterne til at forbedre den tidlige varsling og gennemsigtigheden samt udvekslingen af oplysninger om intern lovgivning og procedurer; bemærker, at Mellemamerika er bekymret over EU's nye retlige rammer, som potentielt kan hæmme eksporten af palmeolie; gentager, at der er behov for rettidig information og flere forudgående udvekslinger for at sætte parterne i stand til at forudse og tilpasse sig ændrede mønstre og overholde de interne retlige krav;

12.  understreger, at der skal gøres yderligere fremskridt, f.eks. hvad angår problemet med Costa Ricas diskriminerende afgifter på import af alkoholholdige drikkevarer; er desuden bekymret over udestående spørgsmål vedrørende effektiv beskyttelse af geografiske betegnelser, f.eks. i Costa Rica (Manchego), Guatemala (Parmigiano) eller Honduras (liste over generiske betegnelser), og henstiller, at der gøres en yderligere indsats for at sikre, at reglerne overholdes;

13.  beklager, at der ikke er et særligt kapitel om SMV'er i den eksisterende aftale og opfordrer Kommissionen, Tjenesten for EU's optræden udadtil (EU-Udenrigstjenesten), medlemsstaterne og Mellemamerika til at medtage et sådant kapitel i en kommende revision af aftalen; opfordrer parterne til at stille al den retlige og administrative støtte og alle de værktøjer, der er nødvendige for at SMV'er kan give sig i kast med handel og investeringer i henhold til denne aftale, til rådighed for SMV'er for at fremme øget udveksling og øge deltagelsen med henblik på at udnytte fordelene ved aftalen, herunder gennem aktive foranstaltninger til fremme af internationaliseringen af SMV'er og etablering af kontaktpunkter og en specialiseret hjemmeside for SMV'er; gentager sit krav om foranstaltninger med henblik på at øge kendskabet til aftalen og den støtte, der er til rådighed, blandt interessenterne, navnlig SMV'er, i begge regioner; gentager sin opfordring til, at samarbejdet fremmes ved hjælp af passende tekniske og finansielle ressourcer i strategiske sektorer for begge regioner;

14.  understreger, at en retfærdig og gennemsigtig åbning af markederne for offentlige indkøb i Mellemamerika er vigtig med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår for virksomhederne; er bekymret over, at markederne for offentlige indkøb i Mellemamerika kunne blive åbnet yderligere på centralt og regionalt forvaltningsniveau;

15.  ser de intraregionale ikke-toldmæssige foranstaltninger som en væsentlig hindring for investeringer i Mellemamerika; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at mellemamerikanske lande forbedrer investeringsvilkårene og det lokale erhvervsklima for europæiske investorer, hvilket vil styrke beskæftigelsen og infrastrukturen og imødekomme regionens store udviklingsbehov;

16.  insisterer på en effektiv gennemførelse af de specifikke forpligtelser i forbindelse med bestemmelserne om handel og bæredygtig udvikling, som udgør en integreret del af aftalen, og som er nødvendige for at nå de fastsatte mål; noterer sig, at Kommissionen i 2019 vil og i fremtiden bør foretage en efterfølgende evaluering af aftalen, herunder dens kapitel om handel og bæredygtig udvikling, med inddragelse af uafhængige eksperter; minder om, at kapitlet om handel og bæredygtig udvikling indeholder bestemmelser om oprettelse af nationale rådgivende grupper eller udvalg, som er relevante i forbindelse med spørgsmål vedrørende arbejdskraft, miljø og bæredygtig udvikling; glæder sig navnlig over, at der nu er etableret civilsamfundsrådgivningsmekanismer i alle mellemamerikanske lande; bemærker, at der er udtrykt alvorlige bekymringer med hensyn til uafhængigheden af disse rådgivende grupper og deres muligheder for at deltage i visse mellemamerikanske lande; beklager i denne forbindelse, at der i 2017 ikke blev afholdt møder i Associeringsudvalget og underudvalgene samt i dialogforummet for civilsamfundet, og insisterer på, at der som minimum afholdes møder hvert år; opfordrer aftalens parter til hurtigt at etablere mekanismer og tilvejebringe de nødvendige finansielle midler til at styrke de interne rådgivende grupper og sikre passende deltagelse af uafhængige repræsentative civilsamfundsorganisationer med en afbalanceret repræsentation af interessenter; tilskynder endvidere aftalens parter til at indføre effektive dialogmekanismer med de rådgivende grupper og med medlemmerne af de forskellige underudvalg og til at involvere disse i den efterfølgende evalueringsproces, som efter planen skal finde sted i 2019; glæder sig over de henstillinger, der blev fremsat på det 3. fælles møde mellem EU's og Mellemamerikas interne rådgivende grupper af 16. juni 2016, og opfordrer parterne til at gennemføre dem; minder om, at kapitlet om handel og bæredygtig udvikling i handelsaftalen indeholder retligt bindende bestemmelser om effektiv gennemførelse af standarder for arbejdstagerbeskyttelse og social sikring samt miljøbeskyttelse; glæder sig over, at aftalen har udstukket retningen for en regelmæssig dialog om gennemførelsen af de fælles forpligtelser; bemærker, at Parlamentet har opfordret Kommissionen til at styrke overvågnings-, gennemførelses- og håndhævelsesmekanismerne i kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling; glæder sig derfor over Kommissionens 15-punktsplan for at gøre EU's kapitler om handel og bæredygtig udvikling mere effektive og minder om behovet for at fortsætte dialogen med de forskellige aktører, herunder Parlamentet, om en effektiv håndhævelsesmekanisme for bestemmelserne vedrørende de arbejds- og miljøbeskyttelsesforpligtelser, der er fastsat i handelsaftalerne;

17.  opfordrer parterne til at revidere aftalen med henblik på at indføre en passende og effektiv tvistbilæggelsesmekanisme, herunder blandt de forskellige håndhævelsesmetoder at overveje sanktioner som en afskrækkende foranstaltning, som skal anvendes som sidste udvej i tilfælde af alvorlige overtrædelser, og gøre det muligt for arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet at deltage rigtigt;

18.  opfordrer indtrængende EU og alle mellemamerikanske lande til at ratificere og fuldt ud gennemføre de multilaterale miljøaftaler vedrørende bekæmpelse af klimaændringer, især De Forenede Nationers konvention om klimaændringer og Parisaftalen; fremhæver behovet for, at EU og Mellemamerika intensiverer deres samarbejde i denne henseende;

19.  noterer sig de forskellige landerapporter, der er udarbejdet af ILO, og de udfordringer, som stadig findes; opfordrer de berørte mellemamerikanske lande til at udrydde vold mod fagforeningsfolk og oprindelige folk og træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger til effektivt at gennemføre ILO's grundlæggende konventioner om foreningsfrihed, kollektive forhandlinger, ikkeforskelsbehandling og børnearbejde; fremhæver betydningen af at styrke arbejdstilsynet og den sociale dialog;

20.  anmoder Kommissionen om forsikringer om, at varer eller dele af varer, der produceres i eksportforarbejdningszoner, ikke falder under aftalens toldpræferencer, eftersom eksportforarbejdningszoner er fritaget fra overholdelsen af internationale arbejdsretstandarder og national miljølovgivning; anmoder Kommissionen om konkrete oplysninger om told- eller andre bestemmelser, der anvendes til at kendetegne produkter, der kommer fra eksportforarbejdningszoner og derfor ikke hører under toldafviklingen;

21.  minder om, at de tærskler, der er fastsat under stabiliseringsmekanismen for bananer, som er vedføjet aftalen, og som gælder indtil 2020, ikke bør overskrides, og at parterne, når denne mekanisme udløber, fortsat bør levere statistikker, herunder om fair trade-produkter og økologiske produkter; bemærker, at Nicaragua og Guatemala i september 2018 overskred deres tærskler (henholdsvis 349 % og 102 %) og er bekymret over, at dette har konsekvenser for de europæiske bananproducenter; minder om Kommissionens forpligtelse til at foretage en evaluering af situationen for EU’s bananproducenter senest den 1. januar 2019, og at mekanismens gyldighed i tilfælde af en alvorlig markedsforvrængning eller forværring af EU’s bananproducenters situation vil kunne forlænges; minder om, at Kommissionen i lyset af den stabiliseringsmekanisme og beskyttelsesklausul, der er indført i aftalen, bør stille mere grundige og regelmæssige oplysninger om disse markedsudviklinger til rådighed, både for Europa-Parlamentet og de relevante industrisektorer;

22.  understreger, at den seneste politiske og økonomiske udvikling, der omfatter vold, straffefrihed, korruption, skrøbelige retssystemer og mangelfuld retssikkerhed i en række mellemamerikanske lande, også kan have økonomiske konsekvenser, der påvirker regionen som helhed i negativ retning og kan føre til en destabilisering af regionen; er især foruroliget over og fordømmer på det kraftigste den nuværende situation i Nicaragua; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til fortsat nøje at overvåge situationen i Nicaragua og, om nødvendigt, vurdere de mulige foranstaltninger, der kan træffes på baggrund af associeringsaftalen; minder om, at demokratiklausulen er et vigtigt element i alle EU's aftaler med tredjelande;

23.  minder om EU's forpligtelse som fastsat i artikel 8 i TEUF samt tilsagnet fra EU og andre underskrivere af Buenos Aires-erklæringen om ligestilling og handel om at integrere ligestilling i handelspolitikken; opfordrer parterne til at styrke aftalens kønsfokus og til at fremme og støtte inddragelsen af et særligt kønskapitel i forbindelse med en fremtidig revision;

24.  opfordrer indtrængende Østrig, Belgien og Grækenland til at ratificere aftalen og gentager, at det er vigtigt, at de andre dele af aftalen anvendes fuldt ud, herunder samarbejde om økonomisk og handelsmæssig udvikling (artikel 52 m.fl.);

25.  glæder sig over, at parterne endelig er ved at indlede de administrative og institutionelle procedurer for vedtagelse af den relevante protokol om medtagelse af Kroatien i aftalen;

o
o   o

26.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, medlemsstaterne, regeringerne i de mellemamerikanske lande og Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling.

(1) EUT L 346 af 15.12.2012, s. 3.
(2) EUT C 434 af 23.12.2015, s. 181.
(3) Interimsbetænkning af 8. november 2012 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0238.
(5) EUT C 227 af 28.6.2018, s. 27.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0230.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0439.
(8) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2018/july/tradoc_157150.pdf
(9) https://www.eesc.europa.eu/sites/default/files/resources/docs/en_joint-document_advisory-groups_16-june-2016_final.pdf
(10) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 132.
(11) Udtalelse fra Udvalget om International Handel af 19. september 2012 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side.
(12) ECLI:EU:C:2017:376.
(13) Pr. 10. september 2018 var ratificeringen stadig verserende i Østrig, Belgien, Det Forenede Kongerige og Grækenland. http://www.consilium.europa.eu/da/documents-publications/treaties-agreements/agreement/?id=2012001
(14) Beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet Tredje årlige beretning om gennemførelsen af del IV af aftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side (COM(2017)0160).


Oprettelse af InvestEU-programmet ***I
PDF 363kWORD 129k
Tekst
Konsolideret tekst
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 16. januar 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af InvestEU-programmet (COM(2018)0439 – C8-0257/2018 – 2018/0229(COD))(1)
P8_TA(2019)0026A8-0482/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG(2)*
P8_TA(2019)0026A8-0482/2018
til Kommissionens forslag
P8_TA(2019)0026A8-0482/2018
---------------------------------------------------------
P8_TA(2019)0026A8-0482/2018

Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af InvestEU-programmet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 173 og artikel 175, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(4),

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(-1)  Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer har vist sig at være et værdifuldt middel til mobilisering af private investeringer ved brug af EU-garantien og EIB-Gruppens egne midler.

(1)  Med en investeringskvote på 1,8 % – sammenlignet med 2,2 % i 2009 – lå infrastrukturinvesteringernes andel af BNP i Unionen i 2016 omkring 20 % under investeringsniveauet før den globale finanskrise. Skønt der kan konstateres en stigning i investeringskvoterne i Unionen, er niveauet fortsat lavere, end man kunne forvente i en periode med kraftigt opsving, og det er ikke tilstrækkeligt til at opveje flere års underinvestering. Hvad der er endnu vigtigere er, at de aktuelle offentlige og private investeringsniveauer og fremskrivninger heraf ikke kan dække Unionens behov for strukturelle investeringer til at opretholde vækst på lang sigt i lyset af den teknologiske udvikling og den globale konkurrenceevne, herunder inden for innovation, færdigheder, infrastruktur, små og mellemstore virksomheder (SMV'er), samt nødvendigheden af at tackle vigtige samfundsmæssige udfordringer såsom bæredygtighed og befolkningsaldring. For at opfylde Unionens politiske mål er det derfor yderst vigtigt fortsat at støtte afhjælpning af markedssvigt og suboptimale investeringssituationer for at dække det investeringsunderskud, der findes i bestemte sektorer.

(2)  Diverse evalueringer har understreget, at de mange forskellige finansielle instrumenter, der blev oprettet under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, har medført visse overlapninger. Denne mangfoldighed af instrumenter har også skabt vanskeligheder for formidlere og slutmodtagere, som har skullet opfylde mange forskelligartede støtteberettigelses- og rapporteringsregler. Manglen på indbyrdes kompatible regler har desuden gjort det vanskeligt at kombinere forskellige EU-fonde, skønt en sådan kombination ville have været gavnlig for projekter med behov for forskellige former for finansiering. Der bør derfor oprettes én enkelt fond, EUInvest-fonden, med henblik på at sikre en mere effektiv støtte til slutmodtagerne ved at integrere og forenkle det finansielle tilbud under én enkelt budgetgarantiordning, hvilket vil give Unionens indsats større gennemslagskraft og samtidig reducere omkostningerne for Unionens budget.

(3)  Unionen har i løbet af de seneste år vedtaget ambitiøse strategier til at gennemføre det indre marked og stimulere bæredygtig og inklusiv vækst og jobskabelse, f.eks. Europa 2020-strategien, kapitalmarkedsunionen, strategien for et digitalt indre marked, den europæiske kulturdagsorden, pakken om ren energi til alle europæere, Unionens handlingsplan for den cirkulære økonomi, strategien for lavemissionsmobilitet, ▌rumstrategien for Europa og den europæiske søjle for sociale rettigheder. InvestEU-fonden bør udnytte og øge synergierne mellem disse gensidigt forstærkende strategier ved at yde støtte til investeringer og adgang til finansiering.

(4)  På EU-plan danner det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker rammen for udpegelsen af nationale reformprioriteter og følger gennemførelsen heraf. I samarbejde med lokale og regionale myndigheder udvikler medlemsstaterne deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Strategierne bør fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten eller Unionen eller dem begge. De bør også sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde, så der skabes størst mulig merværdi af den finansielle bistand, der ydes af henholdsvis de europæiske struktur- og investeringsfonde, den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion og InvestEU-fonde, alt efter omstændighederne.

(5)  InvestEU-fonden bør medvirke til at øge Unionens konkurrenceevne og socioøkonomiske konvergens, bl.a. inden for innovation ▌, digitalisering, effektiv ressourceudnyttelse i overensstemmelse med den cirkulære økonomi, bæredygtighed og inklusion i den økonomiske vækst i Unionen og den sociale resiliens ▌og integration af kapitalmarkederne, herunder løsninger på fragmenteringen og diversificeringen af finansieringskilderne for virksomheder i Unionen. Dette vil gøre Unionens økonomi og det finansielle system mere modstandsdygtig og øge dens evne til at reagere på konjunkturnedgang. InvestEU-fonden bør med henblik herpå støtte teknisk ▌, økonomisk og socialt levedygtige projekter ved at skabe en ramme for anvendelse af gælds-, risikostyrings- og egenkapitalinstrumenter, som understøttes af en garanti fra Unionens budget og i givet fald af finansielle bidrag fra gennemførelsespartnere. Den bør være efterspørgselsbaseret, samtidig med at støtten under InvestEU-fonden også bør fokusere på at tilvejebringe strategiske, langsigtede fordele inden for de af Unionens politiske hovedområder, som ellers ikke ville blive finansieret eller tilstrækkeligt finansieret, og dermed bidrage til at opfylde Unionens politiske mål.

(5a)  Kommissionen og gennemførelsespartnerne sikrer, at InvestEU-programmet udnytter al komplementaritet og alle synergier med tilskudsfinansiering og andre foranstaltninger inden for de politikområder, det støtter, i overensstemmelse med andre EU-programmers mål, herunder Horisont Europa, Connecting Europe-faciliteten, programmet for det digitale Europa, programmet for det indre marked, det europæiske rumprogram, Den Europæiske Socialfond+, Et Kreativt Europa og programmet for klima- og miljøindsatsen (LIFE).

(5b)  De kulturelle og kreative sektorer er modstandsdygtige og hurtigt voksende sektorer i Unionen og skaber både økonomisk og kulturel værdi fra intellektuel ejendomsret og individuel kreativitet. Deres aktivers immaterielle karakter begrænser imidlertid deres adgang til privat finansiering, som er afgørende for at kunne investere, opskalere og konkurrere på internationalt plan. Den særlige garantifacilitet, der oprettes under Et Kreativt Europa, har med succes styrket de kulturelle og kreative virksomheders finansielle kapacitet og konkurrenceevne. InvestEU-programmet bør derfor fortsat lette adgangen til finansiering for SMV'er og organisationer fra de kulturelle og kreative sektorer.

(6)  InvestEU-fonden bør støtte investeringer i materielle og immaterielle aktiver, herunder kulturarv, med henblik på at fremme bæredygtig og inklusiv vækst, investeringer og beskæftigelse og således bidrage til øget velfærd, en mere ligelig indkomstfordeling og en højere grad af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen. InvestEU-projekter skal opfylde Unionens sociale og miljømæssige standarder, bl.a. med hensyn til respekt for arbejdstagerrettigheder og en klimavenlig udnyttelse af energi og affaldshåndtering. Interventioner gennem InvestEU-fonden bør supplere den EU-støtte, der ydes gennem tilskud.

(7)  Unionen har tilsluttet sig målene i FN's 2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling, Parisaftalen fra 2015 samt Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030. For at opfylde de vedtagne mål, herunder målene for Unionens miljøpolitikker, bør indsatsen for at sikre en bæredygtig udvikling intensiveres. Derfor bør principperne for bæredygtig udvikling og sikkerhed være grundlaget for udformningen af InvestEU-fonden, og investeringer i forbindelse med fossile brændstoffer bør ikke støttes, medmindre de er behørigt begrundede ud fra den betragtning, at investeringen bidrager til energiunionens målsætninger.

(8)  InvestEU-programmet bør bidrage til at opbygge et bæredygtigt finansieringssystem i Unionen, som kan hjælpe med at dirigere privat kapital over i sociale og bæredygtige investeringer i overensstemmelse med målene i Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst(5).

(8a)   Med det mål at fremme langsigtet finansiering og bæredygtig vækst bør forsikringsselskaberne tilskyndes til at fastlægge langsigtede investeringsstrategier ved en revision af de solvenskrav, der stilles i forbindelse med bidrag til finansiering af investeringsprojekter, som støttes af EU-garantien inden for rammerne af InvestEU-programmet. For at bringe forsikringsselskabernes incitamenter på linje med Unionens mål for bæredygtig vækst på længere sigt og fjerne hindringerne for investeringer under InvestEU-programmet bør Kommissionen derfor tage hensyn til denne revision ved den gennemgang, der er omhandlet i artikel 77f, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF(6).

(9)  For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling skal InvestEU-programmet bidrage til at integrere klimatiltag og til at nå det overordnede mål om, at mindst 25 % af udgifterne i EU-budgettet bidrager til klimamålene i hele perioden for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, og et årligt mål på 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027. Aktioner inden for rammerne af InvestEU-programmet forventes at bidrage med mindst 40 % af InvestEU-programmets samlede finansieringsramme til klimamål. Relevante foranstaltninger vil blive udpeget under forberedelsen og gennemførelsen af InvestEU-programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.

(10)  InvestEU-fondens bidrag til opfyldelsen af klima- og sektormålene, der er inkluderet i klima- og energirammen for 2030 vil blive kortlagt ved hjælp af et EU-system til klimakortlægning, der udvikles af Kommissionen i samarbejde med gennemførelsespartnerne, og som på behørig vis anvender de kriterier, der er fastsat i [forordning om oprettelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer(7)], til at fastslå, hvorvidt en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig. InvestEU-programmet bør også bidrage til gennemførelsen af andre dimensioner af målene for bæredygtig udvikling.

(11)  Ifølge World Economic Forum's Global Risk Report fra 2018 er halvdelen af de ti største risici, som truer verdensøkonomien, relateret til miljø. Disse risici omfatter forurening af luft, jord, indre vandveje og hav, ekstreme vejrforhold, tab af biodiversitet og mislykkede tiltag til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Miljøprincipperne er dybt forankret i traktaterne og mange af Unionens politikker. Derfor er det vigtigt at fremme integrationen af miljømål i de foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af InvestEU-fonden. Miljøbeskyttelse og den dermed forbundne risikoforebyggelse og -håndtering bør tages i betragtning ved forberedelsen og gennemførelsen af investeringer. EU bør også spore sine udgifter relateret til biodiversitet og bekæmpelse af luftforurening med henblik på at opfylde rapporteringskravene under konventionen om den biologiske mangfoldighed og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284(8). Investeringer inden for målene for miljømæssig bæredygtighed bør derfor spores ved hjælp af fælles metoder, der stemmer overens med dem, der udvikles under EU-programmer vedrørende forvaltning af klima, biodiversitet og luftforurening for at gøre det muligt at vurdere investeringernes individuelle og kombinerede indvirkning på de centrale komponenter af naturkapitalen, herunder luft, vand, jord og biodiversitet.

(12)  Investeringsprojekter, der modtager omfattende EU-støtte, særligt inden for infrastruktur, bør være underlagt bæredygtighedskontrol i overensstemmelse med de investeringsretningslinjer, som bør udvikles af Kommissionen i tæt samarbejde med gennemførelsespartnerne inden for rammerne af InvestEU-programmet på baggrund af åbne offentlige høringer, og bør stemme overens med de investeringsretningslinjer, der udvikles for andre EU-programmer, under behørig anvendelse af de kriterier, der er fastlagt i [forordning om oprettelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer] til bestemmelse af, hvorvidt en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør disse investeringsretningslinjer indeholde hensigtsmæssige bestemmelser til at undgå unødige administrative byrder, og projekter, der er under en vis størrelse som defineret i retningslinjerne, bør være undtaget fra bæredygtighedskontrollen.

(13)  Lave niveauer for investering i infrastruktur i Unionen under finanskrisen undergravede Unionens evne til at fremme bæredygtig vækst, konkurrenceevne og konvergens. Det er afgørende at foretage investeringer i europæisk infrastruktur, navnlig med hensyn til sammenkobling og energieffektivitet og at etablere et fælles europæisk transportområde, for at opfylde Unionens bæredygtighedsmål, herunder EU's forpligtelser med hensyn til målene for bæredygtig udvikling og klima- og miljømålene for 2030. Derfor bør støtten under InvestEU-fonden være rettet mod investeringer i transport- og energiinfrastruktur, herunder energieffektivitet og vedvarende energi, miljø- og klimainfrastruktur samt maritim og digital infrastruktur, f.eks. gennem støtte af udvikling og ibrugtagning af intelligente transportsystemer (ITS). InvestEU-programmet bør prioritere de områder, der er i investeringsunderskud, og som har brug for yderligere investeringer, herunder bæredygtig mobilitet, energieffektivitet, og foranstaltninger, der bidrager til opfyldelsen af klima- og energimålene for 2030 og langsigtede klima- og energimål. For at sikre at EU-finansieringsstøtten får størst mulig indvirkning og skaber størst mulig merværdi, bør der arbejdes for en strømlinet investeringsproces, som synliggør projektpipelinen og maksimerer synergierne på tværs af relevante EU-programmer på blandt andet transport- og energiområdet og på det digitale område. I lyset af sikkerhedstruslen bør investeringsprojekter, der modtager EU-støtte, tage hensyn til principperne om beskyttelse af borgerne i det offentlige rum. Dette bør være et supplement til andre EU-fondes indsats, f.eks. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, som yder støtte til sikkerhedselementerne af investeringer i det offentlige rum, transport, energi og anden kritisk infrastruktur.

(13a)   InvestEU-programmet bør sætte de borgere og lokalsamfund, der ønsker at investere i et mere bæredygtigt og kulstoffattigt samfund, herunder energiomstilling, i stand til at gøre dette. Eftersom [det reviderede direktiv om vedvarende energi] og [det reviderede elektricitetsdirektiv] nu anerkender og yder støtte til VE- og borgerenergifællesskaber og egenforbrugere af vedvarende energi som væsentlige aktører i Unionens energiomstilling, bør InvestEU bidrage til at gøre det lettere for disse aktører at deltage på markedet. [Ændring 3]

(13b)  InvestEU-programmet bør, hvor det er relevant, bidrage til målene i [det reviderede direktiv om vedvarende energi] og [forvaltningsforordningen] samt fremme energieffektivitet i forbindelse med investeringsbeslutninger. Det bør også bidrage til den langsigtede strategi for bygningsrenovering, som medlemsstaterne skal etablere i henhold til [direktivet om bygningers energimæssige ydeevne]. Programmet bør styrke det digitale indre marked og bidrage til at mindske den digitale kløft og samtidig øge dækningen og konnektiviteten i hele Unionen.

(13c)   Sikring af trafikanternes sikkerhed er en enorm udfordring i forbindelse med udviklingen af transportsektoren, og de foranstaltninger, der træffes, og de investeringer, der foretages, er kun i begrænset omfang med til at reducere antallet af mennesker, der dør eller pådrager sig alvorlige kvæstelser på vejene. InvestEU-programmet bør bidrage til at øge bestræbelserne på at udforme og anvende teknologier, der bidrager til at forbedre køretøjers og vejinfrastrukturers sikkerhed.

(13d)   Reel multimodalitet giver mulighed for at skabe et effektivt og miljøvenligt transportnet, som udnytter det maksimale potentiale i alle transportformer og skaber synergi mellem dem. InvestEU-programmet kan blive et vigtigt redskab til at støtte investeringer i multimodale transportknudepunkter, som – på trods af deres betydelige økonomiske og forretningsmæssige potentiale – indebærer en betydelig risiko for private investorer.

(14)  Mens det overordnede investeringsniveau i Unionen stiger, foretages der stadig ikke tilstrækkelige investeringer i mere risikobetonede aktiviteter såsom forskning og innovation. D