Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 17. januar 2019 - StrasbourgForeløbig udgave
Aserbajdsjan, navnlig sagen om Mehman Huseynov
 Sudan
 Programmet for nuklear dekommissionering af Ignalina-atomkraftværket i Litauen *
 Årlig rapport om kontrol med EIB's finansielle aktiviteter for 2017
 Grænseoverskridende krav om tilbagelevering af kunstværker og kulturgenstande erhvervet ved plyndringer under væbnede konflikter og krige
 Beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet ***I
 Fastlæggelse af "Fiscalisprogrammet" for samarbejde på beskatningsområdet ***I
 Oprettelse af programmet for rettigheder og værdier ***I
 Europæisk instrument for nuklear sikkerhed, der supplerer instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde *
 Bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner
 Årsberetning om Den Europæiske Investeringsbanks finansielle aktiviteter
 Differentieret integration
 Ombudsmandens strategiske undersøgelse OI/2/2017 af gennemsigtigheden af de lovgivningsmæssige drøftelser i de forberedende organer til Rådet for Den Europæiske Union

Aserbajdsjan, navnlig sagen om Mehman Huseynov
PDF 175kWORD 52k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. januar 2019 om Aserbajdsjan, navnlig sagen om Mehman Huseynov (2019/2511(RSP))
P8_TA-PROV(2019)0033RC-B8-0056/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Aserbajdsjan, navnlig beslutning af 15. juni 2017 om den aserbajdsjanske journalist Afgan Mukhtarli(1), af 10. september 2015 om Aserbajdsjan(2) og af 18. september 2014 om forfølgelse af menneskerettighedsforkæmpere i Aserbajdsjan(3),

–  der henviser til sin henstilling af 4. juli 2018 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om forhandlingerne om en samlet aftale mellem EU og Aserbajdsjan(4),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om den europæiske naboskabspolitik, navnlig sin henstilling af 15. november 2017 til Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i november 2017(5),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2017 om korruption og menneskerettigheder i tredjelande(6),

–  der henviser til det 15. møde i Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Aserbajdsjan i Baku den 7.-8. maj 2018,

–  der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen EU-Aserbajdsjan fra 1996, til Rådets vedtagelse den 14. november 2016 af et mandat til Kommissionen og NF/HR om forhandling af en samlet aftale med Aserbajdsjan og til indledningen af forhandlingerne om ovennævnte aftale den 7. februar 2017,

–  der henviser til NF/HR's erklæring af 7. marts 2017 om dommen over Mehman Huseynov i Aserbajdsjan,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder hvad angår ytringsfrihed online og offline,

–  der henviser til den seneste rapport fra arbejdsgruppen om vilkårlig tilbageholdelse til FN's Menneskerettighedsråd om sin rejse til Aserbajdsjan(7),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Mehman Huseynov, korruptionsbekæmper, blogger og direktør for Institute for Reporters' Freedom and Safety (IRFS), siden sin domfældelse den 3. marts 2017 afsoner en fængselsstraf på to år for offentligt at have klaget over have være udsat for mishandling og tortur fra politiets side samt for at have kritiseret regeringsembedsmænd ved at udstille deres uforklarlige velstand;

B.  der henviser til, at Huseynov, som forventes at blive løsladt i marts 2019, risikerer en yderligere fængselsstraf på 5 til 7 år på grund af anklager om "anvendelse af ikke-livs- eller helbredstruende vold mod ansatte i fængsler eller arresthuse", jf. artikel 317, stk.2;

C.  der henviser til, at Huseynov er anklaget for at have overfaldet en fængselsvagt for at undgå en rutinemæssig kontrol den 26. december 2018; der henviser til, at han efter det påståede overfald blev anbragt i isolation uden ret til at se sin advokat; der henviser til, at Huseynov den 28. december indledte en sultestrejke i protest mod forsøgene på at forlænge hans straf og de potentielle nye anklager; der henviser til, at bloggerens helbredstilstand den 30. december forværredes, idet han besvimede; der henviser til, at han efter krav fra sin familie stoppede sin tørre sultestrejke og begyndte at indtage væske; der henviser til, at EU-delegationen den 11. januar 2019 fik adgang til at besøge ham og fik bekræftet, at han modtog lægehjælp;

D.  der henviser til, at der ikke er tale om et isoleret tilfælde, idet der også har været andre eksempler på, at myndighederne retter nye anklager mod politiske fanger, når de er tæt på at have udsonet deres fængselsstraf; der henviser til, at dette ifølge Det Østlige Partnerskabs civilsamfundsforum er den femte sag af denne art i de seneste måneder;

E.  der henviser til, at domstolen i Nizamidistriktet i Baku den 4. januar 2019 afsagde dom i en administrativ retssag mod personer, der havde deltaget i protesten mod den nye straffesag mod Huseynov, nemlig Mete Turksoy, Afgan Sadigov, Nurlan Gahramanli, Elimkhan Aghayev, Sakhavat Nabiyev, Ismayil Islamoghlu, Goshgar Ahmadov,Yashar Khaspoladov, Farid Abdinov, Elchin Rahimzade, Orkhan Mammadov, Bakhtiyar Mammadli, Fatima Movlamli, Matanat Mahmurzayeva and Parvin Abishova; der henviser til, at alle de anklagede blev fundet skyldige i henhold til artikel 513, stk. 2 (overtrædelse af reglerne for afholdelse af møder, strejker og demonstrationer) i den administrative straffelov;

F.  der henviser til, at medieforholdene og ytringsfriheden i Aserbajdsjan ikke har gjort væsentlige fremskridt; der henviser til, at Aserbajdsjan rangerer som nr. 163 ud af 180 lande på Journalister uden Grænsers internationale pressefrihedsindeks for 2018; der henviser til, at 10 journalister i øjeblikket sidder i fængsel i Aserbajdsjan;

G.  der henviser til, at adskillige uafhængige medie-websteder og -portaler fortsat er blokerede og utilgængelige inden for landet, heriblandt Azadliq Radio (Radio Free Europe/Radio Libertys Aserbajdsjan-sender) og dens internationale service, Radio Free Europe Radio Liberty, avisen Azadliq (uden forbindelse til Azadliq Radio), Meydan TV og Azerbaijan Saadi (Azerbaijan Hour) m.fl.; der henviser til, at snesevis af aserbajdsjanske borgere i slutningen af 2017 og begyndelsen af 2018 blev underkastet forhør, fordi de havde fremsat kritiske bemærkninger på Facebook eller blot "liket" en status på de sociale medier, eller fordi de havde klikket på "deltager" i forbindelse med politiske møder;

H.  der henviser til, at den økonomiske og administrative domstol i Baku i december 2018 idømte den undersøgende journalist Khadija Ismayilova en bøde på over 23 000 EUR i en sag om påstået skatteunddragelse anlagt mod Radio Free Europe, hvor hun arbejdede som redaktør og aldrig havde fungeret som juridisk repræsentant; der henviser til, at hendes advokat, Yalchin Imanov, er blandt dem, der blev udelukket fra advokatforeningen; der henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 10. januar 2019 traf afgørelse i den klagesag, som Khadija Ismayilova havde rejst mod regeringen i Aserbajdsjan i forbindelse med udbredelsen af videoer om hendes privatliv, hvor den fastslog, at der var sket krænkelse af hendes rettigheder i henhold til artikel 8 (respekt for privatliv og familieliv) og artikel 10 (ytringsfrihed) i den europæiske menneskerettighedskonvention;

I.  der henviser til, at ændringer, der er indført i loven om civil og administrativ retspleje og i advokatloven i 2017, forbyder praktiserende advokater, der ikke er medlemmer af advokatforeningen, at møde op i retten og repræsentere deres klienter; der henviser til, at denne nye regel rammer talrige advokater, der repræsenterer medlemmer af oppositionen og menneskerettighedsaktivister, og som har mistet deres bestalling eller risikerer disciplinære foranstaltninger;

J.  der henviser til, at Aserbajdsjan er medlem af Europarådet og derfor har forpligtet sig til at respektere de demokratiske principper, menneskerettighederne og retsstatsprincippet; der henviser til, at de to rapportører for Aserbajdsjan i Europarådets Parlamentariske Forsamling og Europarådets menneskerettighedskommissær har udtrykt dyb bekymring over de nye anklager, der er rejst mod Huseynov; der henviser til, at OSCE's repræsentant for mediefrihed har givet udtryk for de samme bekymringer;

K.  der henviser til, at EU og Aserbajdsjan den 11. juli 2018 færdiggjorde deres partnerskabsprioriteter, som fastlægger de fælles politiske prioriteter, der skal fungere som rettesnor for og styrke partnerskabet mellem EU og Aserbajdsjan i de kommende år;

1.  opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs frigivelse af Mehman Huseynov og opfordrer indtrængende de aserbajdsjanske myndigheder til at frafalde alle nye anklager mod ham; udtrykker bekymring over hans helbredstilstand, hvortil myndighederne skal yde al den professionelle lægehjælp, som er nødvendig, ligesom de skal give ham regelmæssig adgang til sin familie og personlige advokat;

2.  opfordrer til, at der sættes en stopper for Aserbajdsjan forfølgelse af dissidenter, og opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle politiske fanger, heriblandt journalister, menneskerettighedsforkæmpere og andre civilsamfundsaktivister, herunder, men ikke begrænset til Afgan Mukhtarli, Ilkin Rustamzadeh, Rashad Ramazanov, Seymur Hazi, Giyas Ibrahimov, Mehman Huseynov, Bayram Mammadov, Araz Guliyev, Tofig Hasanli, Ilgiz Qahramanov og Afgan Sadygov og opfordrer til, at alle anklager mod dem frafaldes, og at de genindsættes fuldt ud i deres politiske og borgerlige rettigheder;

3.  finder det positivt, at der i Aserbajdsjan er blevet løsladt flere fremtrædende menneskerettighedsforkæmpere, journalister, medlemmer af oppositionen og aktivister i løbet af de seneste år; opfordrer de aserbajdsjanske myndigheder til at sikre fri bevægelighed for alle, der er pålagt begrænsninger, herunder Ilgar Mammadov, Intigam Alyiev, Khadija Ismaiylova og andre journalister, og give dem mulighed for at arbejde frit; udtrykker bekymring over de nye anklager mod Khadija Ismayilova og opfordrer til, at de frafaldes;

4.  minder Aserbajdsjan om dets forpligtelser i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention og opfordrer de aserbajdsjanske myndigheder til fuldt ud at respektere og håndhæve Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser;

5.  opfordrer indtrængende regeringen i Aserbajdsjan til at samarbejde fuldt ud med og gennemføre henstillingerne fra Europarådets Venedigkommission og menneskerettighedskommissær samt FN's særlige procedurer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og til at sikre, at uafhængige civilsamfundsgrupper og aktivister kan operere frit og uden restriktioner, herunder ved at ændre de love, der i alvorlig grad begrænser finansieringen af civilsamfundet;

6.  opfordrer Aserbajdsjan til fuldt ud at garantere presse- og mediefriheden både i lovgivning og i praksis og såvel online som offline for at sikre ytringsfriheden i overensstemmelse med internationale standarder;

7.  opfordrer indtrængende de aserbajdsjanske myndigheder til at sikre, at advokatforeningen de facto er uafhængig af regeringen; insisterer på, at selvstændigt praktiserende advokater skal have lov til at fortsætte med at praktisere og repræsentere deres klienter i henhold til den notarbekræftede fuldmagt, og opfordrer til at sætte en stopper for vilkårlig udelukkelse af advokater, der repræsenterer medlemmer af oppositionen og menneskerettighedsaktivister;

8.  udtrykker bekymring over påstande, der involverer flere medlemmer af PACE, om forsøg på at påvirke europæiske beslutningstagere ved hjælp af ulovlige midler for at forhindre kritik af alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Aserbajdsjan;

9.  udtrykker bekymring over situationen for LGBTI-personer i Aserbajdsjan og opfordrer den aserbajdsjanske regering til at ophøre med at obstruere og intimidere menneskerettighedsforkæmpere, der arbejder for LGBTI-personers rettigheder;

10.  understreger betydningen af den nye aftale mellem EU og Aserbajdsjan; understreger, at demokratiske reformer, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder skal udgøre kernen i den nye aftale; understreger, at det nøje vil overvåge situationen under forhandlingerne om en ny aftale, inden det træffer sin afgørelse om godkendelse af aftalen;

11.  opfordrer Rådet, Kommissionen og NF/HR til at sikre, at løsladelsen af Mehman Huseynov og alle andre politiske fanger i Aserbajdsjan fortsat prioriteres højt i de bilaterale forbindelser mellem EU og Aserbajdsjan;

12.  opfordrer indtrængende EU's og medlemsstaternes delegationer i Aserbajdsjan til at forstærke deres indsats for at støtte og bistå politiske fanger, reportere og bloggere, antikorruptionsaktivister, menneskerettighedsforkæmpere og medlemmer af civilsamfundet;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Kommissionen, Republikken Aserbajdsjans præsident, regering og parlament, Europarådet og OSCE.

(1) EUT C 331 af 18.9.2018, s. 105.
(2) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 207.
(3) EUT C 234 af 28.6.2016, s. 2.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0294.
(5) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 130.
(6) EUT C 337 af 20.9 2018, s. 82.
(7) Report A/HRC/36/37/Add.1 of 2.8.2017.


Sudan
PDF 179kWORD 53k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. januar 2019 om Sudan (2019/2512(RSP))
P8_TA-PROV(2019)0034RC-B8-0053/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Sudan, navnlig dem af 31. maj 2018(1), 15. marts 2018(2), 16. november 2017(3) og 6. oktober 2016(4),

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Republikken Sudan har været part i siden 1986,

–  der henviser til tildelingen af Sakharovprisen for tankefrihed til menneskerettighedsforkæmperen Salih Mahmoud Osman i 2007,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 19. november 2018 om Sudan,

–  der henviser til erklæringen af 8. januar 2019 fra trojkaen (USA, Norge og Det Forenede Kongerige) og Canada om reaktionen på de fortsatte demonstrationer i Sudan,

–  der henviser til erklæringerne af 24. december 2018 og 11. januar 2019 fra talsmanden for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om de igangværende demonstrationer i Sudan,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

–  der henviser til Sudans forfatning fra 2005,

–  der henviser til Cotonouaftalen, der blev undertegnet af Sudans regering i 2005,

–  der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til den interaktive dialog om menneskerettighedssituationen i Sudan, som blev afholdt af FN's Menneskerettighedsråd den 11. december 2018,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Sudans regering i midten af december bekendtgjorde, at subsidier på dagligvarer skulle afskaffes som reaktion på den eskalerende inflation; der henviser til, at landets inflation, som er på ca. 122 %, nu er den næsthøjeste i verden(5);

B.  der henviser til, at demonstranter siden den 19. december 2018 er gået på gaden i hele Sudan for at protestere mod prisstigninger, nedskæringer i subsidier på almindelige dagligvarer og brændstofmangel; der henviser til, at disse protester har bredt sig fra byer og landsbyer til hovedstaden Khartoum;

C.  der henviser til, at demonstrationerne voksede, og titusindvis af mennesker gik på gaden, hvilket afspejlede et bredt udsnit af det sudanesiske samfund mod det autoritære regime, og opfordrer præsident Omar al-Bashir, der har været ved magten i 29 år, til at træde tilbage;

D.  der henviser til, at 22 politiske partier har trukket sig ud af regeringen i solidaritet med demonstranterne; der henviser til, at demonstrationerne støttes af nogle af præsidentens tidligere allierede og medlemmer af hans regerende parti, der betragtes som en alvorlig udfordring for præsident al-Bashir, der søger at ændre artikel 57 i forfatningen for at skaffe sig et livslangt mandat;

E.  der henviser til, at 22 politiske oppositionspartier og grupper den 1. januar 2019 krævede, at præsident al-Bashir overførte beføjelser til et "suverænt råd" og en overgangsregering, der skulle fastsætte en "passende" dato for afholdelse af demokratiske valg; der henviser til, at det næste præsidentvalg i Sudan efter planen skal afholdes i 2020; der henviser til, at præsident al-Bashir ifølge Sudans forfatning ikke har tilladelse til at stille op igen, når hans nuværende mandatperiode udløber; der henviser til, at nogle lovgivere i Sudan har meddelt, at de er villige til at ændre forfatningen for at udvide begrænsningerne af præsidentens mandatperiode, hvilket vil gøre det muligt for præsident al-Bashir at søge genvalg i 2020;

F.  der henviser til, at de sudanesiske myndigheder har udsendt nationale sikkerhedsstyrker, politi og paramilitære styrker, som har anvendt overdreven magt til at opløse grupper af ubevæbnede demonstranter og slået dem med knipler og affyret skarp ammunition, gummikugler og tåregas;

G.  der henviser til, at præsident al-Bashir er den eneste statschef, der er efterlyst for forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og folkedrab, som blev begået under hans kampagne for etnisk udrensning i Darfur, med to udestående arrestordrer, der blev udstedt den 4. marts 2009 og den 12. juli 2010 af Den Internationale Straffedomstol (ICC); der henviser til, at selv om Sudan ikke er en stat, som er part i Romstatutten, kræver FN's Sikkerhedsråds resolution 1593 (2005), at landet samarbejder med ICC; der henviser til, at præsident al-Bashir til trods for arrestordre mod ham fortsatte sine forbrydelser ustraffet og lod bomber og angreb mod civile strække sig uden for Darfur til de sudanesiske stater Blå Nil og Sydkordofan;

H.  der henviser til, at dødstallet ifølge internationale menneskerettighedsorganisationer pr. 1. januar 2019 var nået op på 45; der henviser til, at den sudanesiske regering kun har rapporteret 24 dødsfald; der henviser til, at yderligere tre demonstranter blev dræbt den 9. januar 2019 under en demonstration mod regeringen i Sudan; der henviser til, at der samme dag for første gang fandt en støttedemonstration sted for præsident al-Bashir i Khartoum;

I.  der henviser til, at politiet ifølge den sudanesiske regering har anholdt 816 personer i løbet af tre uger med demonstrationer, men at det faktiske antal ifølge civilsamfundet er meget højere; der henviser til, at adskillige fakultetsmedlemmer fra universitetet i Khartoum blev anholdt, efter at de havde sluttet sig til demonstrationerne; der henviser til, at en række oppositionsledere, journalister, menneskerettighedsforkæmpere, universitetsprofessorer og studerende, herunder dem med alvorlige kvæstelser, fortsat tilbageholdes uden besøg af familiemedlemmer, advokater eller læger;

J.  der henviser til, at Salih Mahmoud Osman, en sudanesisk menneskerettighedsadvokat og modtager af Sakharovprisen i 2007, den 8. januar 2019 blev anholdt på sit advokatkontor; der henviser til, at myndighederne har bekræftet, at han er varetægtsfængslet, men har ikke oplyst, hvor han sidder fængslet; der henviser til, at Osmans familie er særligt bekymret over hans tilbageholdelse på grund af hans forhøjede blodtryk og diabetes, som kræver lægelig opfølgning;

K.  der henviser til, at bølgen af anholdelser har involveret mange menneskerettighedsforkæmpere og en række medlemmer af oppositionen;

L.  der henviser til, at den tidligere vicepræsident Ali Osman Taha den 8. januar 2019 advarede modstandere af regeringen om, at "militsbrigader" ville forsvare landet;

M.  der henviser til, at frie, uafhængige og upartiske medier udgør en af de vigtigste dele af grundlaget for et demokratisk samfund; der henviser til, at regeringen har blokeret adgangen til sociale medier, og at adskillige aviser har afstået fra at gå i trykken, efter at den sudanesiske efterretnings- og sikkerhedstjeneste udstedte restriktioner for offentliggørelse af oplysninger vedrørende demonstrationerne; der henviser til, at udbredt brug af VPN har gjort det muligt for mennesker at dele grafiske billeder og videoer af demonstranter, der er blevet såret eller dræbt; der henviser til, at Sudan er placeret på plads 174 ud af 180 lande på Journalister uden Grænsers pressefrihedsindeks for 2018; der henviser til, at sammenslutningen af sudanesiske fagfolk, der bl.a. omfatter læger, professorer og ingeniører, den 13. januar 2019 udsendte en opfordring til at demonstrere i hovedstaden Khartoum og andre byer såsom Madani (øst), Kosti (syd) og Dongola (nord) i anledning af "en uge med opstand"; der henviser til, at der for første gang også er blevet fremsat en opfordring til at demonstrere i Nyala og Al-Fasher, der ligger i Darfurs konfliktområde;

N.  der henviser til, at ifølge menneskerettighedsforkæmpere er personer fra Darfur-regionen i særdeleshed blevet udsat for chikane og anholdt over hele landet, selv om de ikke har deltaget i demonstrationer;

O.  der henviser til, at Sudan endnu ikke har ratificeret andre centrale universelle menneskerettighedstraktater, herunder konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling og konventionen om afskaffelse af diskrimination mod kvinder;

P.  der henviser til, at trojkaen bestående af USA, Norge og Det Forenede Kongerige og støttet af Canada offentligt har fordømt den brutale undertrykkelse af demonstrationer i Sudan;

Q.  der henviser til, at EU opretholder kontakt på højt plan med den sudanske regering, herunder besøg af kommissærer i Sudan;

R.  der henviser til, at Sudan er blevet placeret som det fjerdeværste land at være kristen i på "World Watch"-listen for 2018, som er udarbejdet af Open Doors International; der henviser til, at situationen for andre religiøse mindretal eller ikke-troende er lige så udfordrende;

1.  fordømmer på det kraftigste NISS' overdrevne magtanvendelse under de igangværende folkelige protester og myndighedernes fortsatte undertrykkelse i Sudan, der fortsat er rettet mod aktivister og menneskerettighedsforkæmpere samt advokater, lærere, studerende og læger;

2.  kræver, at Sudans regering sætter en stopper for den dødbringende magtanvendelse, de vilkårlige anholdelser samt tilbageholdelsen af fredelige demonstranter og forhindrer flere blodsudgydelser og anvendelse af tortur; understreger, at alle retshåndhævende og sikkerhedsorganer bør handle under deres direkte kontrol og i overensstemmelse med Sudans forfatningsmæssige og internationale forpligtelser;

3.  udtrykker sin medfølelse med ofrene for den vold, der blev indledt med starten på de folkelige demonstrationer, og med deres familier;

4.  kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af Sakharovprismodtageren Salih Mahmoud Osman og opfordrer indtrængende de sudanesiske myndigheder til at sikre, at han får akut lægehjælp og uhindret adgang til sin advokat og familie;

5.  anmoder Sudans regering om at respektere folks ret til at give udtryk for deres bekymringer og give alle menneskerettighedsforkæmpere i Sudan mulighed for at udføre deres legitime arbejde for at forsvare menneskerettighederne uden nogen form for begrænsning eller repressalier;

6.  er især bekymret over de 32 Darfur-universitetsstuderendes skæbne, som blev anholdt den 23. december 2018 af de sudanesiske myndigheder, og som er blevet stillet til skue i medierne, angiveligt beskyldt for at være uddannet i Israel og bebrejdet for de igangværende demonstrationer;

7.  kræver, at Sudans regering øjeblikkeligt og betingelsesløst løslader alle menneskerettighedsforkæmpere, journalister, politiske oppositionsledere og andre demonstranter, som i øjeblikket tilbageholdes uden sigtelse eller retssag, og giver dem mulighed for at få fuld adgang til juridisk repræsentation; opfordrer Sudans regering til at bekendtgøre, hvor de opholder sig;

8.  opfordrer Sudans regering til straks at undersøge alle påstande om tortur, mishandling og vilkårlig tilbageholdelse samt overdreven magtanvendelse over for personer, der tilbageholdes af politiet og NISS, herunder nægtelse af nødvendig lægebehandling, og til at stille de ansvarlige til regnskab i en retfærdig rettergang med henblik på at offentliggøre resultaterne og bringe de ansvarlige for en domstol i overensstemmelse med internationale standarder;

9.  mener, at frie, uafhængige og uvildige medier udgør en af grundpillerne i et demokratisk samfund, hvor en åben debat spiller en afgørende rolle; opfordrer EU til at intensivere sine bestræbelser på at fremme ytringsfriheden gennem sine eksterne politikker og instrumenter, herunder i Sudan;

10.  opfordrer til, at der øjeblikkeligt sættes en stopper for de restriktioner, der er pålagt adgang til internettet, og for begrænsning af ytringsfriheden gennem censur af aviser, og opfordrer indtrængende Sudan til at gennemføre reformer til at sikre ytringsfriheden i overensstemmelse med landets forfatningsmæssige forpligtelser og internationale forpligtelser, herunder Cotonouaftalen, som ændret første gang den 25. juni 2005 i Luxembourg;

11.  beklager den statsanerkendte forfølgelse af kristne, andre religioner og ikke-troende samt lukningen og nedrivningen af kirker; bekræfter på ny, at religions-, tanke- og trosfrihed er en universel menneskeret, som skal beskyttes overalt og for alle;

12.  understreger vigtigheden af at opretholde tidsplanen for valget, men bemærker med bekymring, at man har indledt processen med at ændre den sudanesiske forfatning, således at præsident al-Bashir kan stille op som præsidentkandidat endnu en gang;

13.  gentager sit krav om, at præsident al-Bashir skal overholde folkeretten i overensstemmelse med de konventioner og traktater, som hans regering er part i; støtter endvidere ICC's rolle med hensyn til at forfølge anklagerne mod ham om krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab;

14.  minder om erklæringen af 31. maj 2018 fra kommissær Christos Stylianides i Europa-Parlamentet, hvori han sagde, at EU fortsat ville gøre brug af de forskellige midler, den havde til rådighed, for at fremme og beskytte kvinders og pigers menneskerettigheder i Sudan, bl.a. ved at forbedre deres adgang til uddannelse og sundhedsydelser af høj kvalitet og øge bevidstheden om deres rettigheder blandt lokalsamfundene, navnlig med henblik på at mindske skadelige praksisser såsom kvindelig kønslemlæstelse;

15.  opfordrer indtrængende næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) og medlemsstaterne til at sikre, at "migrationsforvaltning" og foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme ikke undergraver støtte til menneskerettigheder; er bekymret over, at EU's og de enkelte medlemsstaters samarbejde med Sudan om migration bruges af regimet som en undskyldning og til at styrke dets muligheder for at kontrollere og undertrykke mennesker, f.eks. ved at styrke overvågningskapaciteten, herunder ved grænserne, og ved at levere udstyr såsom biometrisk udstyr; opfordrer EU og dets medlemsstater til derfor at sikre fuldstændig gennemsigtighed med hensyn til projekter, der involverer Sudan, på sikkerhedsområdet, herunder alle planlagte aktiviteter og modtagere af EU-midler og nationale midler;

16.  gentager sin opfordring til et EU-dækkende forbud mod eksport, salg, opdatering og vedligeholdelse af enhver form for sikkerhedsudstyr, der anvendes eller kan anvendes til intern undertrykkelse, herunder teknologi til internetovervågning, til stater med beklagelige menneskerettighedsforhold såsom Sudan;

17.  noterer sig de erklæringer, som talsmanden for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil har fremsat i forbindelse med de igangværende demonstrationer; opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant til offentligt at fordømme den alarmerende situation i Sudan og til at bruge alle de midler, hun har til rådighed, til at lægge pres på de sudanesiske myndigheder for at sætte en stopper for den vedvarende vold og undertrykkelse, masseanholdelser og drab og tilskynde dem til at overholde deres forpligtelser i henhold til internationale normer og love;

18.  understreger EU's engagement i at yde humanitær bistand og støtte civilsamfundsorganisationer i Sudan og opfordrer EU og dets medlemsstater til at fortsætte deres bestræbelser på disse områder; opfordrer indtrængende Kommissionen til yderligere at styrke den finansielle støtte til menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsorganisationer i Sudan under Den Europæiske Udviklingsfond;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, regeringen i Sudan, Den Afrikanske Union, FN's generalsekretær, formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og det Panafrikanske Parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0233.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0080.
(3) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 50.
(4) EUT C 215 af 19.6.2018, s. 33.
(5) Beregninger foretaget af prof. Steve H. Hanke, Johns Hopkins University. https://allafrica.com/stories/201807230267.html


Programmet for nuklear dekommissionering af Ignalina-atomkraftværket i Litauen *
PDF 479kWORD 50k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. januar 2019 om forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af programmet for nuklear dekommissionering af Ignalina-atomkraftværket i Litauen (Ignalina-programmet) og om ophævelse af Rådets forordning (EU) nr. 1369/2013 (COM(2018)0466 – C8-0394/2018 – 2018/0251(NLE))
P8_TA-PROV(2019)0035A8-0413/2018

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2018)0466),

—  der henviser til tiltrædelsesakten af 2003, særlig artikel 3 i protokol nr. 4, der er knyttet hertil,

–  der henviser til Rådets anmodning om udtalelse (C8-0394/2018),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0413/2018),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  I overensstemmelse med protokol nr. 4 til tiltrædelsesakten af 2003 om Ignalina-atomkraftværket1 har Litauen forpligtet sig til at lukke blok 1 og 2 på Ignalina-atomkraftværket senest henholdsvis den 31. december 2004 og den 31. december 2009 og til efterfølgende at dekommissionere disse enheder.
(1)  I overensstemmelse med protokol nr. 4 til tiltrædelsesakten af 2003 om Ignalina-atomkraftværket1 har Litauen forpligtet sig til at lukke blok 1 og 2 på Ignalina-atomkraftværket senest henholdsvis den 31. december 2004 og den 31. december 2009 og til efterfølgende at dekommissionere disse enheder. Protokol nr. 4 udgør fortsat retsgrundlaget for Ignalina-programmet.
_____________
_________________
1 EUT L 236 af 23.9.2003, s. 944.
1 EUT L 236 af 23.9.2003, s. 944.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  I overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til tiltrædelsesakten og med EU-bistand lukkede Litauen de to enheder inden for de respektive frister og gjorde betydelige fremskridt hen imod deres dekommissionering. Yderligere arbejde er nødvendigt for at fortsætte nedbringelsen af det radiologiske risikoniveau. Baseret på de foreliggende overslag kræves der yderligere økonomiske ressourcer til dette formål efter 2020.
(2)  I overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til tiltrædelsesakten og med EU-bistand lukkede Litauen de to enheder inden for de respektive frister og gjorde betydelige fremskridt hen imod deres dekommissionering. Yderligere arbejde er nødvendigt for at fortsætte nedbringelsen af det radiologiske risikoniveau. Baseret på de foreliggende overslag og den planlagte endelige dato for lukningen i 2038 kræves der betydeligt yderligere økonomiske ressourcer til dette formål efter 2020. For at gøre det muligt at afslutte dekommissioneringsplanen i 2038 vil det være nødvendigt at finde en løsning på finansieringskløften på 1 548 mio. EUR.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  De aktiviteter, der er omfattet af denne forordning, bør være i overensstemmelse med gældende EU-ret og national lovgivning. Dekommissioneringen af atomkraftværket, der er omfattet af denne forordning, bør foretages i overensstemmelse med lovgivningen om nuklear sikkerhed, navnlig Rådets direktiv 2009/71/Euratom1 og affaldshåndtering, navnlig Rådets direktiv 2011/70/Euratom2. Det endelige ansvar for nuklear sikkerhed og for sikkerheden ved håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald forbliver hos Litauen.
(3)  De aktiviteter, der er omfattet af denne forordning, bør være i overensstemmelse med gældende EU-ret og national lovgivning. Dekommissioneringen af atomkraftværket, der er omfattet af denne forordning, bør foretages i overensstemmelse med lovgivningen om nuklear sikkerhed, navnlig Rådets direktiv 2009/71/Euratom1 og affaldshåndtering, navnlig Rådets direktiv 2011/70/Euratom2. Det endelige ansvar for nuklear sikkerhed og for sikkerheden ved håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald forbliver hos Litauen. I direktiv 2011/70/Euratom gives der imidlertid mulighed for, at Unionen kan bidrage til en bred vifte af dekommissioneringsprojekter, herunder lagring og deponering af brugt brændsel og radioaktivt affald. Selvom det i direktiv 2011/70/Euratom fastslås, at udgifterne til håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald skal afholdes af dem, der har frembragt disse materialer, kan den bestemmelse ikke anvendes med tilbagevirkende kraft på Litauen, der lukkede Ignalina-atomkraftværket inden vedtagelsen af nævnte direktiv og således ikke var i stand til at akkumulere tilstrækkelige midler til lagring og deponering af brugt brændsel og radioaktivt affald.
_____________
_________________
1 Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (EUT L 172 af 2.7.2009, s. 18).
1 Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (EUT L 172 af 2.7.2009, s. 18).
2 Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (EUT L 199 af 2.8.2011, s. 48).
2 Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (EUT L 199 af 2.8.2011, s. 48).
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  I erkendelse af at den for tidlige lukning og deraf følgende dekommissionering af Ignalina-atomkraftværket med dets to RBMK-reaktorenheder på 1 500 MW, der er en arv fra det tidligere Sovjetunionen, var uden fortilfælde og udgjorde en så usædvanlig stor finansiel byrde for Litauen, at det ikke stod i et rimeligt forhold til landets størrelse og økonomiske formåen, blev det fastsat i protokol nr. 4, at Unionens bistand under Ignalina-programmet skal fortsættes løbende og forlænges efter 2006 for perioden for de næste finansielle overslag.
(4)  I erkendelse af at den for tidlige lukning og deraf følgende dekommissionering af Ignalina-atomkraftværket med dets to RBMK-reaktorenheder på 1 500 MW (grafitmodererede og af kanaltypen), der ligner dem, der blev brugt i Tjernobyl, og som er en arv fra det tidligere Sovjetunionen, var uden fortilfælde, eftersom der intet andet sted i verden i praksis har været et tilfælde, hvor en reaktor med en lignende konstruktion er blevet demonteret, og da det udgjorde en så usædvanlig stor finansiel byrde for Litauen, at det ikke stod i et rimeligt forhold til landets størrelse og økonomiske formåen, blev det fastsat i protokol nr. 4, at Unionens bistand under Ignalina-programmet skal fortsættes løbende og forlænges efter 2006 for perioden for de næste finansielle overslag indtil den endelige dato for lukningen, som i øjeblikket er planlagt til at finde sted i 2038.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  Programmet bør også sikre formidlingen af viden fra programmet til alle medlemsstater i samordning og synergi med de øvrige relevante EU-programmer for dekommissioneringsaktiviteter i Bulgarien, Slovakiet og Kommissionens Fælles Forskningscenter, da sådanne foranstaltninger giver den største EU-merværdi.
(10)  Programmet bør også sikre formidlingen af viden fra programmet til alle medlemsstater i samordning og synergi med de øvrige relevante EU-programmer for dekommissioneringsaktiviteter i Bulgarien, Slovakiet og Kommissionens Fælles Forskningscenter. For at disse foranstaltninger kan skabe den største EU-merværdi, bør finansieringen til formidlingen af viden ikke være en del af finansieringen til dekommissioneringsarbejdet, men komme fra andre finansielle kilder i Unionen.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  Dekommissioneringen af Ignalina-atomkraftværket bør gennemføres under anvendelse af den bedste tilgængelige tekniske ekspertise, og under hensyntagen til karakteren af og de teknologiske specifikationer for de anlæg, der skal dekommissioneres, med henblik på at sikre sikkerheden og størst mulig effektivitet og derved tage hensyn til bedste internationale praksis.
(11)  Dekommissioneringen af Ignalina-atomkraftværket bør gennemføres under anvendelse af den bedste tilgængelige tekniske ekspertise, og under hensyntagen til karakteren af og de teknologiske specifikationer for de anlæg, der skal dekommissioneres, med henblik på at sikre sikkerheden og størst mulig effektivitet og derved tage hensyn til bedste internationale praksis og sikre konkurrencedygtige lønninger til kvalificeret personale.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  Kommissionen og Litauen bør sikre en effektiv overvågning og kontrol af forløbet af dekommissioneringsprocessen for at garantere den største EU-merværdi af den finansiering, der er bevilget i medfør af denne forordning, selv om det endelige ansvar for dekommissioneringen fortsat ligger hos Litauen. Dette omfatter effektiv måling af fremskridt og performance og om nødvendigt vedtagelsen af korrigerende foranstaltninger.
(12)  Kommissionen og Litauen bør sikre en effektiv overvågning og kontrol af forløbet af dekommissioneringsprocessen for at garantere den største EU-merværdi af den finansiering, der er bevilget i medfør af denne forordning. Dette omfatter effektiv overvågning af fremskridt og performance og om nødvendigt vedtagelse af korrigerende foranstaltninger sammen med Litauen og Unionen.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 16
(16)  Programmet bør gennemføres med en fælles finansiel indsats fra Unionen og Litauen. Der bør fastsættes en øvre grænse for Unionens samfinansiering i overensstemmelse med den samfinansieringspraksis, der er udviklet under de foregående programmer. Under hensyntagen til praksis med sammenlignelige EU-programmer og den styrkede litauiske økonomi bør EU's medfinansieringssats ikke overstige 80 % af de støtteberettigede omkostninger fra starten af Ignalina-dekommissioneringsprogrammet til afslutningen af gennemførelsen af de aktiviteter, der finansieres i medfør af denne forordning. Den øvrige samfinansiering bør tilvejebringes af Litauen og andre kilder end Unionens budget, herunder navnlig fra internationale finansielle institutioner og andre donorer.
(16)  Programmet bør gennemføres med en fælles finansiel indsats fra Unionen og Litauen. I protokol nr. 4 til tiltrædelsesakten af 2003 fastslås det, at Unionens bidrag inden for rammerne af Ignalina-programmet til visse foranstaltninger kan udgøre op til 100 % af de samlede udgifter. Der bør fastsættes en grænse for Unionens samfinansiering i overensstemmelse med den samfinansieringspraksis, der er udviklet under de foregående programmer. Under hensyntagen til konklusionerne i Kommissionens rapport fra 2018 om evalueringen og gennemførelsen af Unionens program for bistand til dekommissionering af kernekraftværker i Bulgarien, Slovakiet og Litauen og Litauens politiske tilsagn om at bidrage med 14 % af de samlede dekommissioneringsomkostninger bør Unionens medfinansieringssats være på 86 % af de støtteberettigede omkostninger fra starten af Ignalina-dekommissioneringsprogrammet til afslutningen af gennemførelsen af de aktiviteter, der finansieres i medfør af denne forordning. Den øvrige samfinansiering bør tilvejebringes af Litauen og andre kilder end Unionens budget. Der bør gøres en indsats for at tiltrække finansiering fra andre kilder, navnlig fra internationale finansielle institutioner og andre donorer.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 16 a (ny)
(16a)   Uden for anvendelsesområdet for Ignalina-programmet har Litauen fortsat det endelige ansvar for at udvikle og investere i Ignalina-regionen, der er kendetegnet ved lave indkomster og landets højeste arbejdsløshed, hovedsagelig som følge af lukningen af Ignalina-atomkraftværket, regionens største arbejdsgiver.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 19
(19)  Programmet falder ind under Litauens nationale program i henhold til Rådets direktiv 2011/70/Euratom.
(19)  Programmet falder ind under Litauens nationale program i henhold til Rådets direktiv 2011/70/Euratom og kan bidrage til gennemførelsen af det, uden at det berører direktivet.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 23 a (ny)
(23a)   Af historiske årsager er Unionens finansielle støtte til dekommissioneringen af Ignalina-kernereaktoren fuldt ud berettiget, men programmet bør ikke danne præcedens for anvendelse af EU-midler til dekommissionering af andre kernereaktorer. De enkelte medlemsstater bør have en etisk forpligtelse til at undgå enhver urimelig byrde på fremtidige generationer med hensyn til brugt brændsel og radioaktivt affald, herunder radioaktivt affald, der forventes fra dekommissioneringen af eksisterende nukleare anlæg. De nationale politikker er nødt til at være baseret på princippet om, at "forureneren betaler".
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 23 b (ny)
(23b)   I Kommissionens henstilling 2006/851/Euratom påpeges det, at operatører af nukleare anlæg – i overensstemmelse med princippet om, at "forureneren betaler"– i løbet af anlæggenes produktive levetid bør hensætte tilstrækkelige finansielle ressourcer til at dække de fremtidige dekommissioneringsomkostninger.
Ændring 13
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1
1.  Programmets overordnede målsætning er at bistå Litauen med at gennemføre dekommissioneringen af Ignalina-atomkraftværket, med særlig fokus på håndtering af de radiologiske sikkerhedsudfordringer ved dekommissioneringen af Ignalina-atomkraftværket, samtidig med at der sikres bred formidling til alle EU-medlemsstater af den viden, der derved genereres om nuklear dekommissionering.
1.  Programmets overordnede målsætning er i fyldestgørende grad at bistå Litauen med at gennemføre en sikker dekommissionering af Ignalina-atomkraftværket, med særlig fokus på håndtering af de radiologiske sikkerhedsudfordringer ved dekommissioneringen af Ignalina-atomkraftværket, herunder ved at sørge for sikkerheden på det midlertidige oplagringsanlæg til brugt brændsel.
Ændring 14
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2
2.  Programmet har som specifikt mål at gennemføre demonteringen og dekontamineringen af udstyr og reaktorskakter på Ignalina-atomkraftværket i overensstemmelse med dekommissioneringsplanen, fortsætte med den sikre håndtering af dekommissioneringsaffald og historisk affald og at formidle den genererede viden til EU-interessenterne.
2.  Programmet har som hovedmålsætning at gennemføre demonteringen og dekontamineringen af udstyr og reaktorskakter på Ignalina-atomkraftværket i overensstemmelse med dekommissioneringsplanen og at fortsætte med den sikre håndtering af dekommissioneringsaffald og historisk affald.
Ændring 15
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Programmet har også en supplerende målsætning om at sikre bred formidling af den frembragte viden om nuklear dekommissionering i alle medlemsstater. Den supplerende målsætning finansieres af det finansielle bistandsprogram til dekommissionering af nukleare anlæg og håndtering af radioaktivt affald (COM(2018)0467).
Ændring 16
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 3
3.   Den detaljerede beskrivelse af det specifikke mål fremgår af bilag I. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter ændre bilag I efter undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 2.
3.   Den detaljerede beskrivelse af hovedmålsætningen fremgår af bilag I.
Ændring 17
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1
1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 552 000 000 EUR i løbende priser.
1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 780 000 000 EUR i løbende priser til gennemførelsen af programmets hovedmålsætning (dekommissioneringsaktiviteter).
Ændring 18
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 1
Den maksimale EU-samfinansieringssats for programmet er højst 80 %. Den øvrige samfinansiering skal tilvejebringes af Litauen og andre kilder end Unionens budget.
Den samlede EU-samfinansieringssats for programmet er 86 %. Den øvrige samfinansiering skal tilvejebringes af Litauen og andre kilder end Unionens budget.
Ændring 19
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 4
4.  Vigtige radiologiske sikkerhedsudfordringer i finansieringsperioden 2021-2027 bliver tacklet gennem aktiviteter under punkt P.1, P.2 og P.4. Særlig demontering af reaktorernes kerner er dækket under punkt P.2. Mindre udfordringer behandles under punkt P.3, mens punkterne P.0 og P.5 dækker støtte til dekommissioneringsaktiviteter.
4.  Vigtige radiologiske sikkerhedsudfordringer i finansieringsperioden 2021-2027 bliver tacklet gennem aktiviteter under punkt P.1, P.2, P.3 og P.4. Navnlig er demontering af reaktorernes kerner dækket under punkt P.2. Punkt P.0 og P.5 dækker støtte til dekommissioneringsaktiviteter.
Ændring 20
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 5 – tabel 1 – punkt P.3

Kommissionens forslag

TABEL 1

#Punkt

Prioritet

P.3

Håndtering af brugt nukleart brændsel

II

Ændring

TABEL 1

#Punkt

Prioritet

P.3

Håndtering af brugt nukleart brændsel

I

Ændring 21
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 7
7.  Deponering af brugt brændsel og radioaktivt affald i dybtliggende geologiske lagre er udelukket fra programmets anvendelsesområde og skal udvikles af Litauen i sit nationale program for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald som krævet i Rådets direktiv 2011/70/Euratom.
7.  Selvom deponering af brugt brændsel og radioaktivt affald i dybtliggende geologiske lagre er udelukket fra programmets anvendelsesområde i perioden 2021-2027, begynder Litauen og Unionen i god tid at afholde høringer om eventuelt at inkludere disse aktiviteter i programmets anvendelsesområde inden for rammerne af den næste flerårige finansielle ramme.

Årlig rapport om kontrol med EIB's finansielle aktiviteter for 2017
PDF 216kWORD 62k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. januar 2019 om årlig rapport om kontrol med EIB's finansielle aktiviteter for 2017 (2018/2151(INI))
P8_TA-PROV(2019)0036A8-0479/2018

Europa-Parlamentet

–  der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) aktivitetsberetning for 2017,

–  der henviser til EIB's finansielle beretning for 2017 og statistiske beretning for 2017,

–  der henviser til bæredygtighedsrapporten for 2017, rapporten for 2017 om vurdering af de tre søjler i forbindelse med EIB's aktiviteter i EU og rapporten for 2017 om resultaterne af Den Europæiske Investeringsbanks virksomhed uden for EU,

–  der henviser til de årlige rapporter fra EIB's Revisionsudvalg for 2017,

–  der henviser til rapporten om gennemførelsen af EIB's politik for gennemsigtighed i 2017 og til rapporten om corporate governance for 2017,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse i sag 1316/2016/TN om påståede mangler ved Den Europæiske Investeringsbanks gennemsigtighedspolitik(1),

–  der henviser til revisionen af klagemekanismen som følge af Den Europæiske Ombudsmands afgørelse i sag 1316/2016/TN om påståede mangler ved Den Europæiske Investeringsbanks gennemsigtighedspolitik,

–  der henviser til aktivitetsrapporten for 2017 fra den overensstemmelsesansvarliges kontor i EIB og EIB-Gruppens aktivitetsrapport for 2017 om bekæmpelse af svig,

–  der henviser til EIB-Gruppens forretningsplan for 2017-2019,

–  der henviser til artikel 3 og 9 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 15, 126, 174, 175, 208, 209, 271, 308 og 309 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, dens protokol nr. 5 vedrørende vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank og dens protokol nr. 28 om økonomisk, social og territorial samhørighed,

–  der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks forretningsorden,

–  der henviser til sin beslutning af 27. april 2017 om kontrol med EIB's finansielle aktiviteter i 2015 – årsberetning 2015(2) og af 3. maj 2018 om kontrol med EIB's finansielle aktiviteter i 2016 – årsberetning 2016(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1080/2011/EU af 25. oktober 2011 om EIB's eksterne mandat for 2007-2013(4) og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU af 16. april 2014 om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 – Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer(6),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 14. september 2016 for så vidt angår forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og indførelse af tekniske forbedringer i fonden og i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (COM(2016)0597, SWD(2016)0297 og SWD(2016)0298),

–  der henviser til Ernst & Youngs ad hoc-revision af 8. november 2016 om anvendelsen af forordning (EU) 2015/1017 ("EFSI-forordningen"),

–  der henviser til Kommissionens beretning af 28. maj 2018 om forvaltningen af garantifonden for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer i 2017 (COM(2018)0345 final),

–  der henviser til EIB's evalueringsrapport om EFSI's funktion fra juni 2018,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 29. juni 2018 om omfattende rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af EU-garantien for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og funktionen af garantifonden for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) (COM(2018)0497),

–  der henviser til trepartsaftalen fra september 2016 mellem Europa-Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret og Den Europæiske Investeringsbank,

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets briefingdokumenter om fremtiden for EU's finanser: reform af EU-budgettets virkemåde fra februar 2018 og om Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 fra juli 2018,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A8-0479/2018),

A.  der henviser til, at EIB's opgave er at bidrage til integration, afbalanceret udvikling og økonomisk og social samhørighed i medlemsstaterne ved at rejse betydelige midler på kapitalmarkederne og ved at låne disse midler ud på gunstige vilkår til projekter, der fremmer EU's politiske mål;

B.  der henviser til, at EIB er central for den økonomiske genopretningsindsats på EU-plan i kraft af to på hinanden følgende kapitalforhøjelser og sin afgørende rolle i gennemførelsen af investeringsplanen for Europa via forvaltningen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI);

C.  der henviser til, at EIB bør bidrage til inklusiv vækst, bæredygtige job af høj kvalitet og mindskning af ulighed;

D.  der henviser til, at en regelmæssig og grundig behovsvurdering inden for forskellige sektorer er afgørende for at opdage investeringsunderskud og -hindringer i forskellige regioner, men også for at indkredse en pulje af muligheder, der har potentiale for vækst og beskæftigelse, for yderligere at bidrage til målene i Parisaftalen fra 2015 og for i tilstrækkelig grad at tilpasse arten og størrelsen af markedssvigt afhængigt af de eksisterende eksterne virkninger og de sektorspecifikke og territoriale udviklingsbehov;

E.  der henviser til, at EIB's rolle med hensyn til at mobilisere offentlige midler er afgørende for Unionens evne til at reagere på og tilpasse sig nye økonomiske og miljømæssige tendenser og risici og geopolitisk usikkerhed, samtidig med at EIB-Gruppens risikoovervågning og forsigtighedsrisikostyring forbedres og styrkes;

F.  der henviser til, at EIB-Gruppen har oplevet en markant ændring i arten, mængden, risikoprofilen og kompleksiteten af sine aktiviteter i de seneste år inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer ("EFSI"), hvor der har været en tendens i retning af et stigende antal mindre transaktioner, der er støttet af EU-garantien under EFSI, samt en betydelig stigning i mandater, der forvaltes på vegne af Kommissionen, og i ydelsen af rådgivningstjenester;

G.  der henviser til, at brexit vil påvirke EIB's kapitalgrundlag, tilstrækkelighed og kommende udlånskapacitet;

H.  der henviser til, at EIB bør skabe merværdi med det højeste niveau af integritet, god regeringsførelse og navnlig, i lyset af Ombudsmandens konklusioner i afgørelsen i sag 1316/2016/TN om påståede mangler ved Den Europæiske Investeringsbanks gennemsigtighedspolitik(7), det højeste niveau af gennemsigtighed og ansvarlighed og bør være i overensstemmelse med den gældende bedste bankpraksis;

I.  der henviser til, at bekæmpelse af alle former for hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme og skadelig skattepraksis bør forblive en konstant prioritet for EIB;

J.  der henviser til, at Den Europæiske Investeringsfond (EIF) den 31. december 2017 omfattede EIB (58,5 %), Unionen repræsenteret ved Europa-Kommissionen (29,7 %) og 32 finansielle institutioner (11,8 %); der henviser til, at de fleste EIF-aktiviteter i øjeblikket finansieres i henhold til specifikke mandataftaler med tredjeparter;

EIB's rolle med hensyn til at sikre værdiskabende strategiske offentlige investeringer

1.  påpeger, at offentlige investeringer stadig er nødvendige for at afhjælpe investeringsunderskud i forskellige sektorer, der fortsat ligger under niveauet før krisen i de fleste sårbare medlemsstater og samhørighedslande, for yderligere at overvinde følgerne af krisen og for at fremme langsigtet og bæredygtig vækst, beskæftigelse og samhørighed i Unionen;

2.  bemærker, at EIB's samlede tegnede kapital er på 243 mia. EUR; bemærker, at EIB's aktionærer omfatter alle medlemsstater, og at medlemsstaterne ud over den indbetalte kapital også forpligter sig til på anmodning at tilvejebringe yderligere kapital; påpeger, at de fire største aktionærer er Tyskland, Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige, som hver især tegner sig for 39,14 mia. EUR og 16,11 % af det samlede beløb;

3.  bemærker, at EIB i henhold til sin operationelle strategi tilstræber at støtte europæiske strategiske mål såsom at genoprette EU's konkurrenceevne og langsigtede økonomiske vækst og jobskabelse, at lette adgangen til finansiering for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), at beskytte miljøet og fremme energiomstillingen ved at finansiere klimatilpasnings- og klimaafbødningsprojekter, at tackle den jobkrise, som EU's unge generation står over for, at støtte infrastrukturprojekter og at bidrage til at afbøde årsagerne til migration;

4.  mener, at EIB spiller en relevant finansiel rolle, som kan give betydelige resultater med hensyn til at mindske uligheder i Unionen, og opfordrer EIB til at koncentrere sig om investeringer, der bidrager til målene i Parisaftalen fra 2015, øger konkurrenceevnen og lige muligheder og understøtter samhørighedspolitikken i mindre udviklede regioner;

5.  opfordrer EIB til at fortsætte med at bygge bro over tilbagevendende investeringsunderskud og igangværende strukturelle markedssvigt ved at planlægge holistiske udgifter på mellemlang sigt og lette samfinansiering på nationalt plan og investeringsplaner bl.a. for de af Unionens regioner og lokalområder, der er kendetegnet ved lave indkomster, og som står over for flere investeringshindringer;

6.  understreger, at EIB's prioriteter i handlingsplanen for 2017-19 bør have fokus på en effektiv gennemførelse af målene i Europa 2020-strategien for intelligent og bæredygtig udvikling;

7.  understreger, at EIB's lånevilkår bør lette udviklingen i EU's randområder ved at fremme vækst og beskæftigelse; opfordrer EIB til i stor udstrækning at styrke ordningerne for ydelse af teknisk bistand og finansiel ekspertise til lokale og regionale myndigheder inden projektgodkendelse for at fremme adgangen til dem og sikre, at alle medlemsstater inddrages, navnlig medlemsstater med en lavere succesrate med hensyn til andelen af godkendte projekter;

8.  opfordrer EIB til at skabe bæredygtig finansiering eller bæredygtige finansieringsmuligheder og et gunstigt investeringsmiljø, som afspejler Unionens forpligtelser og politiske mål, med henblik på at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed og innovation i Unionen og styrke den sociale og miljømæssige dimension af EIB's investeringer ved at afhjælpe investeringsunderskuddet i den sociale sektor og med hensyn til infrastrukturens sikkerhed; opfordrer EIB til i forbindelse med store infrastrukturprojekter at tage hensyn til alle relevante risici vedrørende miljøindvirkninger og til kun at finansiere projekter, der har vist sig at have en reel merværdi for lokalbefolkningen, og ud fra et miljømæssigt, socialt og økonomisk perspektiv; understreger betydningen af nøje at overvåge mulige risici for korruption og svig i denne sammenhæng og af at foretage omhyggelige forudgående og efterfølgende vurderinger med hensyn til de projekter, der skal finansieres;

9.  opfordrer EIB til løbende at informere interessenter om finansielle muligheder og om nødvendigt yde passende rådgivning, selv om EIB's instrumenter er baseret på efterspørgsel;

10.  understreger, at der inden for rammerne af de igangværende forhandlinger om Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union skal fastlægges detaljerede ordninger for alle Det Forenede Kongeriges forpligtelser over for EIB for at sikre, at EIB's evne til at nå sine mål ikke påvirkes;

Fremme af investeringer på centrale strategiske områder

11.  bemærker, at bankens udlån for 2017 ifølge EIB's finansielle beretning for 2017 beløb sig til 69,9 mia. EUR (62,6 mia. EUR inden for EU og 7,3 mia. EUR uden for EU), hvilket er et lavere beløb i forhold til de sidste 5 år (2013-2016), idet det er under 70 mia. EUR, men alligevel ligger inden for den fleksibilitetsmargin på 10 %, der er fastsat i EIB's forretningsplan; bemærker ligeledes stabiliteten og kvaliteten af den samlede låneportefølje med en tilsvarende andel af værdiforringede lånekontrakter på 0,3 % i forhold til 2016;

12.  bemærker, at Den Europæiske Union yder en garanti til EIB, hvilket er normalt, når der er tale om finansielle institutioner, som medlemsstaterne har udpeget til at hjælpe med at opfylde offentlige mål; påpeger imidlertid, at situationen kræver de mest ansvarlige kreditpolitikker, således at midlerne anvendes effektivt for hele Unionen og medlemsstaterne og i offentlighedens interesse; opfordrer EIB, som opererer inden for rammerne af et udviklingsmandat, til i højere grad at sikre, at miljø- og socialpolitiske mål og FN's mål for bæredygtig udvikling nås, herunder i samfinansierede projekter eller gennem bidrag til investeringsfonde og private equity-fonde;

13.  gentager sin bekymring over, at halvdelen af medlemsstaterne modtog 80 % af EIB's samlede investeringer i EU, mens de øvrige 14 medlemsstater kun modtog 10 % af disse investeringer; gentager herudover sin bekymring over, at tre medlemsstater hver især modtog henholdsvis 16 %, 15 % og 11 %; anmoder om, at EIB i sin rapportering medtager oplysninger om fordelingen af sine investeringer i lav- og højindkomstregioner i overensstemmelse med dens egen investeringsundersøgelse (EIBIS) og vedrørende den potentielle virkning med hensyn til afhjælpning af investeringsunderskud og -hindringer i mindre gunstigt stillede regioner i EU;

14.  opfordrer EIB til igen at undersøge sine skøn over investeringer pr. indbygger og medlemsstaternes rangorden i overensstemmelse hermed, eftersom ajourførte tal synes at vise en generel rangorden, der svarer til en rangordning i henhold til de absolutte beløb, som medlemsstaterne har modtaget;

15.  bemærker endvidere, at EIF i henhold til EIF's årsberetning for 2017 indgik transaktioner for i alt 9,3 mia. EUR i 2017 mod 9,45 mia. EUR i 2016 og mobiliserede finansiering på 35,4 mia. EUR til støtte af SMV'er og midcapselskaber i Europa;

16.  noterer sig EIB-Gruppens finansiering både i og uden for EU i 2017 til støtte for dens mål for offentlig politik, som beløb sig til henholdsvis: i) 13,8 mia. EUR til innovation og færdigheder, ii) 18 mia. EUR til infrastruktur, iii) 16,7 mia. EUR til miljørelaterede projekter og iv) 29,6 mia. EUR til SMV'er og midcapselskaber; understreger, at investeringer i SMV'er, nystartede virksomheder, forskning, innovation, den digitale økonomi og energieffektivitet som følge af deres indvirkning på og betydning for økonomien på både lokalt og nationalt plan er den vigtigste faktor for den økonomiske genopretning i EU og for fremme af skabelsen af job af høj kvalitet;

17.  bemærker, at EIB's udlånsvolumen inden for Unionen i 2017 beløb sig til 18,24 mia. EUR til brug for den horisontale målsætning om økonomisk og social samhørighed, og at banken nåede op på 29,6 % ud af de 30 % målinvesteringer under denne målsætning;

18.  noterer sig, at EIB har afsat 25 % af sin samlede finansiering til projekter vedrørende klimaændringer, og at denne andel kommer op på 35 % inden 2020; påpeger, at denne tendens bør vurderes positivt, idet det bemærkes, at de støttede projekter ikke kun bør være effektive i kampen mod klimaændringer, men også ud fra et finansielt perspektiv;

19.  bemærker, at der inden for Unionen var afsat 16,58 mia. EUR til den horisontale målsætning om klimaindsatsen, gennem hvilken EIB bidrog til tilpasning til Parisaftalen fra 2015 og til global bæredygtig udvikling; opfordrer EIB til at fastholde et højt ambitionsniveau på dette område;

20.  glæder sig over EIB's tilsagn om inden 2020 at tilpasse sine aktiviteter til Parisaftalen fra 2015; opfordrer i lyset af den nylige IPCC-rapport EIB til at revidere sin klimastrategi med henblik på at bringe den i overensstemmelse med et mål om global opvarmning på 1,5 °C;

21.  opfordrer EIB til at styrke sin tilstedeværelse og sine aktiviteter i landene på Vestbalkan, da de er af strategisk betydning for EU, og da det er afgørende at sætte skub i kredit- og investeringsaktiviteter i regionen;

22.  noterer sig den igangværende revision af EIB's kriterier for långivning på energiområdet; forventer, at denne revision bringes i overensstemmelse med Parisaftalen fra 2015; gentager sin opfordring til EIB om at prioritere sin långivning til energieffektive og mindre, decentraliserede vedvarende energikilder og om at fremlægge en ambitiøs plan for at stoppe finansieringen af fossile brændstofprojekter; opfordrer EIB til at sigte mod at blive førende inden for klimaindsatsen og til at øge investeringerne i sektoren for vedvarende energi og energieffektivitet samt til at betragte dette mål som en prioritet i forbindelse med revisionen af sine kriterier for långivning på energiområdet;

23.  glæder sig i denne forbindelse over EIB's rolle med hensyn til at udstede klimabevidsthedsobligationer (4,29 mia. EUR sammenlignet med 3,8 mia. EUR i 2016), hvilket svarer til bankens involvering i klimaindsatsen med henblik på at øge investeringer i energieffektivitet og mindre vedvarende energikilder, der giver øgede lokale og regionale virkninger;

24.  er af den opfattelse, at EIB fortsat bør styrke sin rolle med hensyn til at bidrage til bæredygtig udvikling, og at klimaindsatsen primært bør fokusere på ren transport og energiproduktion, nedbringelse af energiforbruget (til opvarmning, transport og produktion), ren industriel produktion og bæredygtigt landbrug, vandbehandling og -forsyning samt den generelle miljøomstilling;

25.  minder om, at SMV'er er rygraden i den europæiske økonomi, og opfordrer derfor EIB til at afhjælpe deres manglende adgang til kredit ved at styrke eksisterende programmer såsom den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress og ved at tildele dem flere midler; opfordrer til, at der indføres mere proaktive politiske krav vedrørende SMV'er og mikrovirksomheder for formidlende banker, der udbetaler EIB-midler;

26.  påpeger, at EIB, når banken yder støtte til EU-virksomheder i udlandet, bør tage behørigt hensyn til EU's handelsstrategi, herunder eksisterende og fremtidige frihandelsaftaler, tjenesteydelses- og investeringsaftaler; påpeger, at EIB i denne forbindelse navnlig bør tage hensyn til kravene om internationalisering af europæiske SMV'er;

27.  påpeger, at en del af EIB's samlede udlånsaktivitet er afsat til aktiviteter uden for Unionen; bemærker, at der skal være tæt koordinering og komplementaritet mellem EIB's eksterne udlånsaktiviteter og EU's eksterne investeringsplan;

28.  anerkender EIB's bestræbelser på at bidrage til målene for bæredygtig udvikling og tackle de globale udfordringer vedrørende migration, herunder gennem lanceringen af bæredygtighedsbevidsthedsobligationer til finansiering af De Forenede Nationers 17 mål for bæredygtig udvikling;

Resultater af EIB's finansielle transaktioner

29.  bemærker med tilfredshed konklusionen fra revisionsudvalget om, at det årsregnskab, der blev vedtaget af EIB's bestyrelse, havde et retvisende billede af bankens finansielle stilling pr. 31. december 2017 og af resultaterne af bankens transaktioner og pengestrømme for 2017 i overensstemmelse med det gældende regnskabssystem;

30.  gentager imidlertid sin anmodning vedrørende EIB's årsberetning og anmoder om, at EIB fremlægger en mere omfattende, detaljeret og harmoniseret årlig aktivitetsrapport og væsentligt forbedrer præsentationen af oplysningerne ved at inkludere detaljerede og pålidelige opdelte oplysninger om de investeringer, som er godkendt, undertegnet og udbetalt for det pågældende år, og om de anvendte finansieringskilder (egne indtægter, EFSI, programmer, der forvaltes centralt af EU osv.), samt oplysninger om modtagerne (medlemsstater, den offentlige eller private sektor, formidlere eller direkte modtagere), de sektorer, der støttes, og resultaterne af de efterfølgende evalueringer;

31.  noterer sig omfanget af nye særlige aktiviteter, der blev undertegnet af banken i 2017, og som svarer til projekter med en højere risikoprofil, til et beløb af 18,0 mia. EUR (2016: 13,1 mia. EUR), hvoraf 2,7 mia. EUR var på EIB's egen risiko, og de resterende 15,3 mia. EUR var omfattet af porteføljens kreditrisikoreduktion;

32.  noterer sig de indberettede resultater for 26 afsluttede projekter i 2017 uden for EU, i forbindelse med hvilke vurderingen ved hjælp af resultatmålingsrammen for eksterne indsatser gør det muligt at bedømme resultaterne ikke blot som forventet, men som opnået; bemærker imidlertid, at der for så vidt angår aktiviteter inden for EU udelukkende er fremlagt oplysninger om den potentielle virkning og de forventede resultater af de nye transaktioner, der blev undertegnet i 2017, på grundlag af værktøjet til vurdering af de tre søjler (3PA); gentager sin opfordring til EIB om at medtage oplysninger om de resultater, der er opnået ved afsluttede projekter i EU, og om nødvendigt at tilpasse tresøjlevurderingen i den henseende;

33.  mener, at det er nødvendigt at uddybe kontrolkriterierne for EIB's additionalitetsniveau for bedre at kunne målrette dens finansiering, undgå dobbelt målretning og så vidt muligt søge alle mulige synergier;

34.  opfordrer til at fremme en resultatorienteret kultur i EIB gennem en gradvis forbedring, navnlig med henblik på at indsnævre de tværgående resultatindikatorer til virkningerne af EIB's kerneaktiviteter;

35.  opfordrer EIB til regelmæssigt at fremlægge dokumentation for udfaldenes, virkningernes og resultaternes bæredygtighed sammen med relevante og ajourførte indikatorer; mener, at en forbedring af egnetheden og relevansen af indikatorerne i resultattavlen er afgørende, ikke blot for at vise en forståelse af omfanget af resultaterne og virkningerne, men for at finde måder at gribe ind på, som altid er mere effektive;

36.  er af den opfattelse, at der ud over det gældende investeringsniveau er behov for at arbejde med holdbarheden, dvs. et projekts evne til at opretholde sin nytte på lang sigt i en miljørelateret, finansiel, økonomisk eller social form (direkte eller ej), efter at projektet er afsluttet;

37.  glæder sig over EIB's vedtagelse af den udelukkelsespolitik, der blev godkendt i december 2017, og opfordrer til, at dette instrument anvendes stringent med henblik på at udelukke kunder, der er involveret i korruption eller svindel med EIB-finansiering;

Udvikling af EFSI

38.  noterer sig, at EIB-Gruppen (EIB og EIF) ved udgangen af 2017 havde undertegnet 606 transaktioner under EFSI med en samlet finansiering på 37,4 mia. EUR, og at disse transaktioner forventes at mobilisere investeringer på 207,3 mia. EUR i alle 28 medlemsstater og på tværs af alle mål i EFSI-forordningen med følgende fordeling på de vigtigste sektorer: 30 % til SMV'er, 24 % til FUI, 21 % til energisektoren, 10 % til det digitale område, 8 % til transport, 4 % til social infrastruktur og 4 % til miljø og ressourceeffektivitet; opfordrer indtrængende EIB til at minimere sine investeringer i kulstofintensive sektorer og projekter og til at øge sin andel af investeringer i miljø- og ressourceeffektivitetsforbedring;

39.  bemærker, at EIB pr. 31. december 2017 inden for infrastruktur- og innovationsvinduet havde undertegnet 278 transaktioner til en samlet finansiering på 27,4 mia. EUR, som forventes at mobilisere investeringer på 131,4 mia. EUR i 27 medlemsstater, samt at EIF under SMV-vinduet havde undertegnet transaktioner med 305 finansielle formidlere med en samlet EIF-finansiering på næsten 10 mia. EUR, som forventes at mobilisere investeringer på 76 mia. EUR i alle 28 EU-medlemsstater; bemærker, at i alt 135 785 virksomheder ved udgangen af 2017 allerede havde modtaget EFSI-støttet finansiering under SMV-vinduet, og at der blev skabt eller støttet 1,5 mio. arbejdspladser;

40.  gentager, at den aktuelle investering, der mobiliseres gennem EFSI, kun kan måles ved udgangen af investeringsperioden, idet det bemærkes, at den anslåede globale multiplikatoreffekt af de 606 transaktioner, der blev godkendt og undertegnet under EFSI ved udgangen af 2017, er 13,53x, hvilket er lidt under det oprindelige udgangspunkt og mål på 15x ved EFSI's lancering; bemærker, at oplysninger om, hvordan benchmarkmultiplikatorerne blev udledt, i øjeblikket er spredt på tværs af EIB's tjenestegrene, og anbefaler, at alle oplysningerne samles i et selvstændigt dokument;

41.  bemærker, at der ikke blev trukket på garantien fra EU-budgettet som følge af transaktioner, der er blevet misligholdt;

42.  bemærker, at de vejledende begrænsninger for geografisk koncentration, som EFSI's styringsråd har fastsat, og som ved udgangen af investeringsperioden kræver, at andelen af investeringer inden for infrastruktur- og innovationsvinduet (hvad angår undertegnede transaktioner) i hvilke som helst tre medlemsstater tilsammen ikke må overstige 45 % af den samlede EFSI-portefølje, ikke er blevet overholdt, da de tre medlemsstater med det største antal undertegninger (Frankrig, Italien og Spanien) pr. 31. december 2017 tegnede sig for ca. 47 % af den undertegnede mængde; påpeger, at der stadig er plads til forbedringer med hensyn til at udvide den territoriale fordeling af EFSI-midler og samtidig udbrede dens investeringsmuligheder mere bredt;

43.  noterer sig evalueringen af EFSI og konklusionerne om, at transaktioner vedrørende særlige aktiviteter i og uden for EFSI's regi har samme risikoprofil, og at kombinationen af tilskud fra EFSI med tilskud fra ESI-fondene og CEF fortsat er begrænset, samtidig med at der er en risiko for, at EFSI kan fortrænge ESI-fondenes finansielle instrumenter; forventer, at de mangler og risici, der er påpeget i EFSI-evalueringen, vil blive fjernet under gennemførelsen af EFSI 2.0;

44.  glæder sig over den forbedrede gennemsigtighed med offentliggørelsen af EFSI's investeringskomités afgørelser og de dokumenter, der er vedtaget af styringsrådet, samt mødeprotokollerne;

45.  tilskynder til en bedre synergi mellem EFSI og de nationale erhvervsfremmende banker, da koordineringen med nationale erhvervsfremmende banker er en tilbagevendende indsats, der kan bidrage til EFSI's effektivitet;

Menneskerettigheder

46.  opfordrer EIB til at udarbejde en menneskerettighedsstrategi og styrke sin rettidige omhu på projektniveau for at indkredse og tage hånd om menneskerettighedsrelaterede risici i alle sine aktiviteter og i sine projekters fulde levetid; opfordrer endvidere EIB til at etablere en effektiv mekanisme, hvorved menneskerettighedsforkæmpere på sikker vis kan advare banken om et forværret miljø eller risici for konflikter og repressalier;

Øget gennemsigtighed og ansvarlighed i EIB's virksomhedsledelse og -aktiviteter

47.  noterer sig revisionsudvalgets bemærkninger i dets årsberetning til styrelsesrådet for regnskabsåret 2017 for så vidt angår:

   a) betydningen af at sikre EIB's finansielle styrke og bæredygtighed på lang sigt og af at opretholde dens AAA-kreditvurdering i et miljø præget af usikker geopolitisk, økonomisk-politisk, reguleringsmæssig og makroøkonomisk udvikling
   b) behovet for at revidere og forbedre EIB-Gruppens interne kontrol- og risikoforvaltningsmiljø i betragtning af det skiftende omfang af og den voksende kompleksitet i EIB-Gruppens aktiviteter
   c) behovet for at opnå fuld gennemførelse af bedste bankpraksis, herunder i områder, hvor der stadig er vidt udbredte huller inden for overensstemmelse
   d) behovet for at foretage en omfattende gennemgang og dernæst modernisere kreditgodkendelsen og den dermed forbundne beslutningsproces i EIB, eftersom lånevurderingen og godkendelsesprocessen og det tilhørende kontrolmiljø ikke synes at være i stand til at klare de aktuelle forretningsmæssige behov og tyder på pres på tjenesterne;

48.  er dybt enig med revisionsudvalget i dets beklagelse over, at EIB endnu ikke har gjort fremskridt med hensyn til den bekymring, der blev givet udtryk for i tre på hinanden følgende år (2015, 2016 og 2017), om den eksisterende sammensætning af ansvarsområder blandt visse medlemmer af EIB's direktion; tilslutter sig fuldt ud og støtter revisionsudvalgets henstilling om, at alle medlemmer af EIB's direktion bør kunne handle objektivt, kritisk og uafhængigt, og at uortodokse sammensætninger af ansvarsområder, såsom ansvaret for tilsynet med både første og anden række af forsvarsaktiviteter, bør ophøre;

49.  anmoder EIB om i denne henseende seriøst at tage denne henstilling i betragtning og sikre en klar fordeling af ansvarsområder på direktionsniveau; glæder sig over den påbegyndte reform med henblik på at ændre EIB's forvaltningsstruktur;

50.  opfordrer EIB til at lukke de eksisterende huller i den gældende ramme for bedste bankpraksis og forventer, at denne ramme er blevet fuldt operationel i 2018, da gennemførelsen heraf betragtes som en forudsætning for at bevare EIB's finansielle styrke og stabilitet;

51.  er bekymret over revisionsudvalgets konklusion om, at den hurtige udvidelse af EIB's aktiviteter og kapacitet i forbindelse med gennemførelsen af EFSI og af mandater, der forvaltes på vegne af tredjeparter, samt leveringen af rådgivningstjenester ikke nødvendigvis er blevet modsvaret af relevante tilpasninger af forretningsstrukturer eller -processer; bemærker, at revisionsudvalget i 2017 stadig fastholder fem af sine henstillinger fra 2015 og 2016 vedrørende intern kontrol og risikomiljø; opfordrer EIB til at prioritere gennemførelsen af disse henstillinger og til at sikre, at interne processer, cybersikkerhed og risikostyring opfylder de nye og voksende krav og udfordringer for EIB-Gruppen;

52.  mener, at EIB bør øge sin gennemsigtighed ikke blot over for Europa-Parlamentet, men også over for medlemsstaternes myndigheder; mener, at det kun er berettiget, at demokratiske repræsentanter får flere oplysninger om EIB's virksomhed;

53.  mener, at der er plads til forbedringer af gennemsigtigheden både i de styrende organer og på det operationelle plan; gentager behovet for systematisk at offentliggøre ark om tresøjlevurderingen og resultatmålingsrammen; anmoder om, at de ikkefortrolige oplysninger fra protokollerne fra direktions- og styrelsesrådsmøderne også offentliggøres; bemærker med tilfredshed, at EIB i 2017 begyndte at offentliggøre protokoller fra EIB's bestyrelse, bestyrelsens erklæring om interessekonflikter og visse oplysninger om projekter, dvs. miljøkonsekvensvurderingerne;

54.  gentager, at gennemsigtighed, stærk rettidig omhu og kontrol i forbindelse med gennemførelsen af EU's politikker ikke kun fører til en styrkelse af EIB's overordnede virksomhedsansvarlighed og -ansvar ved hjælp af et klart overblik over typen af finansielle formidlere og slutmodtagere, der er baseret på grundig rettidig omhu og "kend din kunde"-politik, men også bidrager til at forbedre de finansierede projekters overordnede effektivitet og bæredygtighed;

55.  gentager sin opfordring til EIB om at udvide de offentliggjorte oplysninger til projekter, der gennemføres via formidlere, ved at medtage oplysninger om endelige projekter, der kan gøre det muligt at vurdere de økonomiske og sociale konsekvenser af dens investeringer;

56.  minder om, at styringsprocessen i højere grad bør tage hensyn til resultaterne af dialogen eller samrådet med civilsamfundsorganisationerne eller de specifikke interesser eller bekymringer hos de lokale og regionale aktører for at muliggøre en mere velinformeret og legitim demokratisk beslutningstagning;

57.  er bekymret over resultaterne i Revisionsrettens årsberetning, ifølge hvilke der er konstateret alvorlige mangler i forbindelse med Den Europæiske Investeringsfond: Revisionsretten påpeger en lovgivningsmæssig uregelmæssighed, ifølge hvilken medlemsstaternes revisionsmyndigheder var forpligtede til at revidere SMV-initiativer, men i henhold til den gældende lovgivning ikke havde ret til at foretage kontrol på stedet;

58.  påpeger, at finansielle formidlere med hensyn til de 30 investeringer, som Revisionsretten undersøgte, havde godkendt lån til fem modtagere uden at bekræfte deres SMV-status, og at disse projekter ikke blev anset for at være støtteberettigede af Den Europæiske Revisionsret, samtidig med at yderligere fire lån blev optaget af modtagerne enten delvist eller fuldt ud til brug for ikkestøtteberettigede aktiviteter;

59.  glæder sig over, at de problemer, som Revisionsretten har afdækket, i teorien er blevet løst ved hjælp af den ændrede finansforordning; opfordrer EIB til at omtale spørgsmålene med tilknytning til de lovgivningsmæssige mangler i sin næste årsberetning og sikre, at den ændrede finansforordning gør det muligt for medlemsstaternes revisionsmyndigheder at foretage revisioner selv på slutmodtagerniveau;

60.  glæder sig over vedtagelsen af den foreløbige tilgang til EIB's politik med hensyn til løst regulerede, ugennemsigtige og usamarbejdsvillige jurisdiktioner, som bestyrelsen vedtog i januar 2017, men forventer, at den fører til en revision af denne politik for at forbedre EIB's rettidige omhu med hensyn til skat inden for dens eksterne långivning sideløbende med EIB-Gruppens reviderede ramme for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme;

61.  opfordrer EIB til at udvise tilstrækkelig rettidig omhu internt og integritetsmæssigt med hensyn til at udpege de retmæssige ejere for alle sine kunder og transaktioner samt de endelige investeringsmodtagende selskaber, når det gælder EIB's investeringer i kapitalfonde; opfordrer EIB til på sit eget websted at offentliggøre oplysninger om reelt ejerskab vedrørende sine kunder med henblik på at øge synligheden af sine transaktioner og bidrage til at forebygge tilfælde af korruption og interessekonflikter;

62.  opfordrer EIB til at styrke forbindelsen mellem EIB-finansiering og god forvaltningspraksis på skatteområdet i overensstemmelse med Rådets konklusioner, der blev vedtaget den 25. maj 2018, om EU's standardbestemmelse om god forvaltningspraksis på skatteområdet med henblik på aftaler med tredjelande; mener, at EIB yderligere bør bidrage til udviklingen af bedste praksis for retfærdig beskatning ved at bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse; opfordrer EIB til at vedtage en ansvarlig beskatningspolitik, der sikrer, at EIB ikke finansierer kunder, der er involveret i skatteundgåelses- og skatteunddragelsesordninger, eller som opererer via skattely; opfordrer EIB til at medtage standardbestemmelsen og standardbestemmelser om god forvaltningspraksis i sine kontrakter med alle udvalgte finansielle formidlere;

63.  understreger, at EIB's reviderede eksterne lånemandat gør det klart, at EU's sorte liste er bindende for banken, og at EIB's transaktioner ikke må støtte projekter, der bidrager til hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, skatteundgåelse, skattesvig og skatteunddragelse;

64.  bemærker, at EIB ved udgangen af 2017 undersøgte 136 tilfælde af svig, hvoraf de tre væsentligste typer af påstande var svig (53,7 %), korruption (25,5 %) og hemmelige aftaler (10,7 %);

65.  bemærker, at EIB-midler er blevet anvendt af virksomheder, som var involveret i emissionsskandalen, navnlig Volkswagen, og at de derfor kan have været anvendt til at finansiere aktiviteter, der var uetiske og ulovlige;

66.  bemærker, at antallet af nye, antagelige klager steg fra 84 i 2016 til et rekordhøjt niveau på 102 i 2017, og at der blev behandlet 173 klager i 2017; noterer sig, at ud af de 38 klager, der blev modtaget i 2017, vedrører kun to af dem EIB-investeringsprojekter: den transadriatiske rørledning og tilkørselsvejen til havnen i Mombasa i Kenya;

67.  noterer sig revisionen af EIB's strategi for klagemekanismen og medtagelsen af de eksempler, som Den Europæiske Ombudsmand har givet med henblik på at definere fejl eller forsømmelser, som omfatter forskellige former for dårlig eller mangelfuld administration såsom administrative uregelmæssigheder, ulovlig forskelsbehandling, uberettigede afslag på anmodninger om oplysninger, magtmisbrug og unødige forsinkelser, men udtrykker bekymring over den resterende del af revisionens resultat;

68.  beklager, at EIB ikke har taget hensyn til Parlamentets bekymring med hensyn til revisionen af EIB's klagemekanisme, der kommer til udtryk i punkt 86 i Parlamentets beslutning af 3. maj 2018 om den årlige rapport om kontrol med EIB's finansielle aktiviteter for 2016; udtrykker dyb bekymring over, at den godkendte reviderede klagemekanisme skaber alvorlig risiko for dens uafhængighed og for gennemsigtigheden af dens undersøgelser og konklusioner; opfordrer EIB til at sikre, at chefen for EIB's klagemekanisme er i stand til at træffe alle afgørelser vedrørende klagens antagelighed og berettigelse uafhængigt af de øvrige EIB-tjenestegrene, og at ansættelsesprocedurerne for chefen for klagemekanismen bliver mere gennemsigtige;

69.  noterer sig Ombudsmandens afgørelse i sag 1316/2016/TN om påståede mangler i EIB's gennemsigtighedspolitik fra den 23. maj 2018 og opfordrer EIB til at gennemføre Ombudsmandens foreslåede forbedringer vedrørende fjernelse af formodningen om fortrolighed i forbindelse med dokumenter, der indsamles og frembringes under kontroller, undersøgelser og revisioner, såvel som vedrørende omformulering af relevante bestemmelser i dens gennemsigtighedspolitik vedrørende formidlede lån og frister for behandling af anmodninger om oplysninger;

70.  minder om, at der er behov for strengere regler om interessekonflikter og for klare, strenge og gennemsigtige kriterier for at forhindre enhver form for indflydelse eller manglende objektivitet i lånetildelingsmekanismen; gentager, at EIB snarest muligt er nødt til at revidere sin adfærdskodeks med henblik på at sikre, at dens næstformænd ikke er ansvarlige for transaktioner i deres hjemlande, da dette udgør en risiko for institutionens uafhængighed; opfordrer EIB til at tage hensyn til ombudsmandens henstillinger og ændre sin adfærdskodeks for bedre at kunne forhindre interessekonflikter i de ledende organer og mulige "svingdørsproblemer";

71.  forventer, at EIB's politik for beskyttelse af whistleblowere, der er ved at blive revideret, er ambitiøs og fastsætter høje standarder; opfordrer indtrængende EIB til i denne revision at medtage både interne og eksterne whistleblowere og til at fastlægge klare og veldefinerede procedurer, tidsplaner og retningslinjer med henblik på at give whistleblowere de bedste retningslinjer og beskytte dem mod mulige repressalier;

Europa-Parlamentets kontrol

72.  støtter Den Europæiske Revisionsrets holdning om, at Revisionsretten bør gives mandat til at revidere alle EIB-transaktioner, herunder dem, hvor EIB anvender midler uden for EU-budgettet til sine transaktioner;

73.  opfordrer Budgetkontroludvalget til at afholde en årlig workshop/høring om aktiviteter og kontrol af EIB's transaktioner, som kan give Parlamentet yderligere relevante oplysninger til støtte for sit arbejde med kontrol af EIB og EIB's transaktioner;

Opfølgning på Parlamentets henstillinger

74.  gentager sin opfordring til, at EIB aflægger beretning om situationen omkring og status for tidligere henstillinger fra Parlamentet i sine årlige beslutninger, navnlig med hensyn til:

   a) virkningen af dens udlånsaktiviteter og de opnåede resultater
   b) forebyggelse af interessekonflikter, navnlig blandt medlemmerne af EFSI's investeringsudvalg og EIB's bestyrelse, og tilvejebringelse af strengere regler om interessekonflikter i den relevante adfærdskodeks, navnlig den for direktionen og bestyrelsen;
   c) gennemsigtighed og offentliggørelse af oplysninger om ordninger for indgåelse af kontrakter og underentreprise for så vidt angår formidlere og slutmodtagere med relation til forebyggelse af skatteunddragelse, skattesvig og korruption;

75.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/95520
(2) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 80.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0198.
(4) EUT L 280 af 27.10.2011, s. 1.
(5) EUT L 135 af 8.5.2014, s. 1.
(6) EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.
(7) https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/95520


Grænseoverskridende krav om tilbagelevering af kunstværker og kulturgenstande erhvervet ved plyndringer under væbnede konflikter og krige
PDF 194kWORD 58k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. januar 2019 om grænseoverskridende krav om tilbagelevering af kunstværker og kulturgenstande erhvervet ved plyndringer under væbnede konflikter og krige (2017/2023(INI))
P8_TA-PROV(2019)0037A8-0465/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Haagkonventionen af 1954 om beskyttelse af kulturgenstande i tilfælde af væbnet konflikt og dens anden protokol fra marts 1999,

–  der henviser til sin beslutning af 14. december 1995 om tilbagelevering af ulovligt erhvervet ejendom til jødiske samfund(1) og af 16. juli 1998 om tilbagelevering af formuegoder til ofrene for holocaust(2),

–  der henviser til pakken af tiltag, der blev vedtaget i december 2016, med henblik på at styrke EU's kapacitet til bekæmpelse af finansiering af terrorisme og organiseret kriminalitet og opfylde forpligtelserne i handlingsplanen mod finansiering af terrorisme af 2. februar 2016 (COM(2016) 0050) og sit forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om import af kulturgenstande af 13. juli 2017 (COM (2017)0375),

–  der henviser til sin beslutning af 30. april 2015 om ødelæggelse af kulturelle mindesmærker begået af ISIS/Daesh(3),

–  der henviser til UNIDROIT-konventionen af 24. juni 1995 om stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/60/EU af 15. maj 2014 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område(4),

–  der henviser til artikel 1 i protokol nr. 1 til den europæiske menneskerettighedskonvention,

–  der henviser til artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 116/2009 af 18. december 2008 om udførsel af kulturgoder(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område(6), særlig artikel 7, stk. 4,

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2003 om en retlig ramme for fri bevægelighed på det indre marked for så vidt angår formuegoder, hvortil ejendomsretten kan være omstridt(7),

–  der henviser til undersøgelsen fra Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker fra 2016 om "Cross-border restitution claims of art looted in armed conflicts and wars and alternatives to court litigation" (Grænseoverskridende krav om tilbagelevering af kunst erhvervet ved plyndringer under væbnede konflikter og krige og alternativer til tvistbilæggelse ved domstolene"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(8),

–  der henviser til UNESCO-konventionen af 14. november 1970 om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande,

–  der henviser til Rådets resolution 14232/12 af 4. oktober 2012 om oprettelse af et uformelt retshåndhævelses- og ekspertisenetværk inden for kulturgoder (EU CULTNET),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0465/2018),

A.  der henviser til, at det sorte marked for kunstværker ifølge INTERPOL er ved at blive lige så lukrativt som markederne for narkotika, våben og varemærkeforfalskede varer;

B.  der henviser til, at 80 til 90 % af det globale salg af antikviteter ifølge konsekvensanalysen til Kommissionens forslag til forordning om import af kulturgenstande består af salg af varer med ulovlig oprindelse;

C.  der henviser til, at kulturarv udgør en af de grundlæggende bestanddele af civilisationen, f.eks. fordi den har symbolsk værdi og udgør en del af menneskehedens kulturelle hukommelse, der forener mennesker; der henviser til, at stridende parter og terroristenheder i de seneste år har begået en række forbrydelser mod verdens kulturarv overalt i verden, og at værdifulde kunstværker, skulpturer og arkæologiske genstande sælges og importeres til EU fra visse tredjelande, og at overskuddet muligvis bruges til finansiering af terrorhandlinger; der henviser til, at det er afgørende at engagere sig stærkt i kampen mod ulovlig handel med kulturgenstande såsom kunstværker erhvervet ved plyndringer under væbnede konflikter og krige i Libyen, Syrien og Irak; der henviser til, at kulturgenstande er af stor kulturel, kunstnerisk, historisk og videnskabelig betydning og skal beskyttes mod uretmæssig erhvervelse og plyndringer;

D.  der henviser til, at der umiddelbart efter afslutningen af 2. Verdenskrig blev gjort forsøg på at finde formuegoder erhvervet ved plyndringer og tilbagelevere dem til deres oprindelsesland;

E.  der henviser til, at tilbagelevering af handlede og/eller udgravede eller ulovligt erhvervede genstande skal sikres med hensyn til EU's forpligtelse til rimelig rettergang og erstatning til ofre samt UNESCO's forfatning og konventioner om beskyttelse af arv;

F.  der henviser til, at principperne i Washington-konferencen om kunstgenstande, der blev konfiskeret af nazisterne, Vilnius-Forummet og Terezin-erklæringen om aktiver fra holocausttiden og relaterede spørgsmål har understreget betydningen af at sørge for tilbagelevering af enkeltpersoners faste ejendom; der henviser til, at antallet af kunstværker, der er blevet leveret tilbage siden Washington-konferencen, anslås til at ligge mellem 1 000 og 2 000(9); der henviser til, at der ikke findes nogen fuldstændig liste over kunstværker, der inden for de seneste år er blevet levet tilbage;

G.  der henviser til, at der stadig er forsvundne kunstværker, der venter på at blive leveret tilbage til deres retmæssige ejere eller disses arvinger; der henviser til, at Jonathan Petropoulos på Washington-konferencen i 1998 skønnede, at omkring 650 000 kunstværker var blevet stjålet i Europa, og at Ronald Lauder anførte, at der på daværende tidspunkt (1998) stadig var 11 000 forsvundne kunstgenstande med en værdi på mellem 10 og 30 mia. USD; der henviser til, at Claims Conference-WJRO generelt svarer, at der ikke foreligger nøjagtige skøn: Der blev stjålet ca. 650 000 kunstværker, og af disse er måske 100 000 stadig forsvundet;

H.  der henviser til, at sagsøgende fortsat støder på juridiske problemer på grund af retskravenes ofte meget specifikke karakter på den ene side og udløbet af efterkrigstidens love om tilbagelevering, de konventionelle normers ikketilbagevirkende kraft, manglen på en klar definition af "kunst" erhvervet ved plyndringer, bestemmelserne om forældelsesfrister for fordringer eller bestemmelserne om hævd og god tro på den anden side;

I.  der henviser til, at krav om tilbagelevering af kunstværker og kulturgenstande erhvervet ved plyndringer hovedsagligt er blevet behandlet ved hjælp af folkeretten; der henviser til, at disse regler skal suppleres med skærpede internationale privatretlige regler;

J.  der henviser til, at dimensionen af privatretten ikke er tilstrækkeligt udviklet på hverken internationalt eller europæisk plan, hvilket bidrager til retsusikkerhed i tilfælde af grænseoverskridende sager om tilbagelevering af kunstværker og kulturgenstande erhvervet ved plyndringer, og at dette ikke kun gælder for gennemførte transaktioner i forbindelse med kunst, der blev erhvervet af nazisterne ved plyndringer, men også for fremtidige sager;

K.  der henviser til, at der ikke findes nogen EU-lovgivning, der eksplicit og udtømmende regulerer krav om tilbagelevering af kunstværker og kulturgenstande, som privatpersoner har erhvervet ved plyndringer under væbnede konflikter;

L.  der henviser til, at UNESCO i samarbejde med de store auktionshuse, museer og velrenommerede samlere i Europa gennemfører avanceret efterforskning af disse værkers oprindelse med henblik på at kunne levere dem tilbage til deres ejere;

M.  der henviser til, at Det Internationale Museumsråd (ICOM) med henblik på at supplere INTERPOL's database over stjålne formuegoder i over ti år har offentliggjort "røde lister" med de kategorier af genstande, der risikerer at blive gjort til genstand for ulovlig handel;

1.  beklager, at der indtil videre stort set ikke har været nogen opfølgning af Parlamentets beslutning om en retlig ramme for fri bevægelighed på det indre marked for så vidt angår formuegoder, hvortil ejendomsretten kan være omstridt, og hvori Parlamentet opfordrede Kommissionen til at foretage en undersøgelse af en række aspekter vedrørende civilretlige og processuelle regler, efterforskning af oprindelse, katalogiseringssystemer, alternative tvistbilæggelsesordninger og værdien af at oprette en administrativ myndighed på tværs af grænserne; mener, at artikel 81, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan tjene som retsgrundlag for at tildele Unionen beføjelser til at handle på dette område;

2.  understreger, at erhvervelse af kunstværker og andre kulturgenstande ved plyndringer under væbnede konflikter og krige samt i fredstid, er et stort fælles problem, der skal tages hånd om for så vidt angår både forebyggelse og tilbagelevering af kulturgenstande, der er blevet erhvervet ved plyndringer, med henblik på at beskytte og sikre integriteten af den kulturelle arv og samfunds, gruppers og enkeltpersoners identitet;

3.  bemærker, at der på EU-plan ikke er blevet lagt tilstrækkelig vægt på tilbagelevering af kunstværker og kulturgenstande erhvervet ved plyndringer, tyveri eller på anden ulovlig vis, bl.a. under væbnede konflikter, navnlig på det privatretlige, det internationale privatretlige og det civilretlige område; opfordrer Kommissionen til at beskytte, støtte og tilskynde til grænseoverskridende krav om tilbagelevering af kulturgoder, som er blevet fjernet og uretmæssigt erhvervet som følge af statssanktionerede plyndringer, eller som er blevet erhvervet ved plyndringer under væbnede konflikter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udstede henstillinger og retningslinjer med henblik på at øge bevidstheden om behovet for at yde støtte til medlemsstaternes nationale institutioner i forbindelse med krav om tilbagelevering;

4.  understreger, at institutioner såsom UNESCO og INTERPOL opfordrer til at styrke beskyttelsen af kulturarven og gøre det til staternes ansvar at iværksætte foranstaltninger, der letter tilbagelevering;

5.  beklager, at der ikke findes nogen pålidelige statistikker over omfanget af plyndringer og ulovlig handel med kulturgenstande; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde pålidelige statistikker på dette område;

6.  er bekymret over, at de fleste nuværende politiske og lovgivningsmæssige initiativer udelukkende fokuserer på offentlig ret, forvaltningsmæssig ret og/eller strafferet; understreger, at der i højere grad skal tages højde for privatretten med henblik på at fastlægge en omfattende lovgivningsmæssig ramme; opfordrer de kompetente myndigheder til at vedtage alle nødvendige foranstaltninger og initiativer for at opnå dette;

7.  mener, at det er nødvendigt med yderligere undersøgelser med henblik på at kaste lys over det dunkle område med ulovlig handel med kulturgenstande og indhente bedre oplysninger om handlens udbredelse, struktur og omfang, som det f.eks. sker via projektet ILLICID, der i øjeblikket gennemføres i Tyskland;

8.  glæder sig over, at nogle medlemsstater har anerkendt, at der er behov for at tage fat på de helt særlige problemer i forbindelse med tilbagelevering af kunstværker og kulturgenstande, der er blevet erhvervet ved plyndringer, tyveri eller på anden ulovlig vis under væbnede konflikter og krige, med henblik på at nå frem til retlige løsninger, der sikrer ejendomsretten for privatpersoner, statslige og lokale myndigheder og religiøse sammenslutninger, der uretmæssigt har mistet deres kunstværker i forbindelse under væbnede konflikter eller krige;

9.  fremhæver, at det er vigtigt at øge den kollektive bevidsthed med henblik på at fordømme denne ulovlige praksis, og minder om, at hver genstand, der er taget fra sin ejer, repræsenterer en historisk og videnskabelig værdi, som er tabt for altid;

10.  bemærker, at den mest effektive måde til at bekæmpe ulovlig handel med kulturgenstande og udviklingen af det ulovlige kunstmarked samt at understøtte tilbagelevering er at fremme udviklingen af en retfærdig praksis inden for kunsthandel og tilbagelevering fra et tværnationalt og globalt perspektiv, både hvad angår den tilsigtede præventive effekt og den ønskede virkning af en tvangsforanstaltning eller et afstraffende middel;

11.  mener, at Kommissionen med henblik på at få et sæt regler, der effektivt kan forebygge plyndring og smugling af kunstværker og kulturgenstande, og opnå et fuldstændigt gennemsigtigt, ansvarligt og etisk globalt kunstmarked, bør tilstræbe at samarbejde med tredjelande med henblik på at etablere udbytterige partnerskaber, idet der tages hensyn til principperne i UNIDROIT's konvention fra 1995 om stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande;

12.  mener, at lovgivningsmæssige EU-tiltag, herunder dimensionen af den internationale privatret, kun vil være hensigtsmæssig i forbindelse med fremtidige transaktioner;

13.  mener, at det er på tide at sætte en stopper for de årelange krummelurer og nuanceringer, hvis der skal etableres et ansvarligt og etisk europæisk kunstmarked; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at kortlægge de civilretlige foranstaltninger, der kan bidrage til at overvinde de vanskelige problemer, som private parter støder på, når de søger tilbagelevering af kunstværker, der reelt tilhører dem; opfordrer samtidig Kommissionen til at udvikle en ny ramme for at drøfte fastsættelsen af bedste praksis og løsninger for både nutiden og fremtiden;

14.  bifalder Kommissionens forslag til forordning om import af kulturgenstande samt de ændringer af forslaget, som Parlamentet vedtog den 25. oktober 2018(10); gentager, at der i betragtning af kunstmarkedets globale omfang og antallet af genstande i private hænder er behov for yderligere bestræbelser vedrørende grænseoverskridende tilbagelevering af kunstværker og kulturgenstande erhvervet ved plyndringer under væbnede konflikter og krige; understreger, at efterforskningen af oprindelse og det europæiske samarbejde har vist sig at være nyttige til at identificere genstande erhvervet ved plyndringer og derefter levere dem tilbage, og at de i nogle tilfælde har kunnet forhindre finansieringen af terrorgrupper eller krige;

15.  beklager, at mange grænseoverskridende krav om tilbagelevering ikke kan foretages på en effektiv og koordineret måde grundet manglen på, slapheden af eller forskelle i reglerne mellem medlemsstaterne vedrørende efterforskning af oprindelse og rettidig omhu, hvilket kan føre til fremme af plyndringer og ulovlig handel samt tilskynde til smugling; bemærker, at den gældende procedure som følge af manglen på fælles standarder ofte stadig er uklar for alle interessenter, herunder museer, kunsthandlere, samlere, turister og rejsende; anmoder derfor Kommissionen om at harmonisere reglerne om efterforskning af oprindelse og medtage nogle af de grundlæggende principper fra UNIDROIT-konventionen fra 1995 om stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande;

16.  understreger, at der er et uopsætteligt behov for aktivt at fremme systematisk anvendelse af uafhængig kvalitetsefterforskning af oprindelse for at identificere kunstværker erhvervet ved plyndringer, fremskynde deres tilbagelevering til de retmæssige ejere, opnå et fuldt gennemsigtigt, ansvarligt og etisk kunstmarked og effektivt forebygge og hindre plyndringer og ulovlig handel med kunst og kulturgenstande fra væbnede konflikter og krig; bemærker de muligheder, som EU's finansielle instrumenter tilbyder i denne forbindelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og støtte særlige uddannelsesprogrammer i efterforskning af oprindelse på EU-plan og nationalt plan med henblik på at sætte navnlig dem, der er involveret i bekæmpelsen af ulovlig handel med kulturgenstande, i stand til at udvikle og forbedre deres ekspertise, herunder gennem grænseoverskridende projekter;

17.  mener, at efterforskning af oprindelse er tæt knyttet til forpligtelsen til at udvise rettidig omhu i forbindelse med erhvervelse af kunstværker, og at den udgør et stort problem for alle aktører på kunstmarkedet, eftersom bevidst eller uagtsom erhvervelse af stjålne kunstværker er strafbart i henhold til visse nationale lovgivninger;

18.  mener, at der naturligvis bør træffes foranstaltninger til at udfærdige en omfattende fortegnelse over alle kulturgenstande, inklusive jødiskejede kulturgenstande, som nazisterne og deres allierede erhvervede ved plyndringer, fra plyndringstidspunktet til i dag; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte et katalogiseringssystem, der også skal anvendes af offentlige organer og private kunstsamlinger, med henblik på at indsamle data om situationen for kulturgenstande erhvervet ved plyndringer, tyveri eller på anden ulovlig vis og den nøjagtige status for eksisterende fordringer; opfordrer Kommissionen til at støtte digitaliseringsprojekter, der opretter eller forbinder eksisterende digitale databaser med henblik på at fremme udvekslingen af sådanne data og efterforskning af oprindelse;

19.  mener, at der skal oprettes et dokumentationsregister eller transaktionsregister, der er så detaljeret som muligt, med henblik på at muliggøre passende efterforskning af oprindelse; opfordrer Kommissionen til aktivt at støtte udarbejdelsen af fælles retningslinjer for sådanne registre og til at vedtage passende foranstaltninger for at tilskynde medlemsstaterne til at indføre en generel pligt for professionelle på kunstmarkedet til at føre et sådant transaktionsregister og mere generelt tilslutte sig UNIDROIT-konventionen fra 1995 om stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande;

20.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme efterforskning af oprindelse i hele Unionen og yde økonomisk støtte hertil; foreslår, at Kommissionen organiserer et debatforum med henblik på at udveksle bedste praksis og finde de bedste løsninger for nutiden og fremtiden;

21.  opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette en særlig alternativ tvistbilæggelsesordning til håndtering af sager med krav om tilbagelevering af kunstværker og kulturgenstande, der er blevet erhvervet ved plyndringer, med henblik på at overvinde eksisterende retlige hindringer såsom en hybrid form for voldgift og mægling; understreger betydningen af klare standarder og gennemsigtige og neutrale procedurer;

22.  bemærker, at forældelsesfrister ofte skaber problemer for sagsøgere i forbindelse med tilbagelevering; opfordrer Kommissionen til at tage spørgsmålet op og finde den rette balance for forældelsesfristen for krav om tilbagelevering af kunst erhvervet ved plyndringer, herunder kunst erhvervet af nazisterne ved plyndringer, idet den bør tage hensyn til at beskytte både interesserne hos ofrene for plyndringer og tyveri og til at beskytte markedets interesser; er af den opfattelse, at den amerikanske Holocaust Expropriated Art Recovery Act kan tjene som eksempel;

23.  opfordrer Kommissionen til at overveje at træffe retlige foranstaltninger til at styrke retssystemet for grænseoverskridende krav om tilbagelevering af kunstværker og kulturgenstande, der er blevet erhvervet ved plyndringer under væbnede konflikter og krige, på basis af internationale privatretlige værktøjer;

24.  opfordrer de kompetente EU-institutioner til at tilskynde medlemsstaterne til at dele oplysninger om eksisterende praksis for efterforskning af kulturgenstandes oprindelse samt til at intensivere deres samarbejde med henblik på at harmonisere de kontrolforanstaltninger og administrative procedurer, der har til formål at fastslå kulturgenstandes oprindelse;

25.  henleder opmærksomheden på den manglende koordinering på medlemsstatsniveau med hensyn til fortolkningen af begrebet "rettidig omhu"; opfordrer Kommissionen til at præcisere begrebet "rettidig omhu" i forhold til god tro; fremhæver som et eksempel artikel 16 i den schweiziske forbundslov om international ejendomsoverdragelse af kulturgenstande, der forbyder forhandlere og auktionshuse at indgå en kunsthandel, hvis de er i tvivl om genstandens oprindelse; bemærker, at bevisbyrden i henhold til denne lov delvis overføres til sælgeren; bemærker, at besidderen af en kunstgenstand imidlertid ikke kan påberåbe sig princippet om god tro, hvis han eller hun ikke er i stand til at bevise, at han eller hun på erhvervelsestidspunktet udviste behørig omhu; opfordrer Kommissionen til at vedtage foranstaltninger, der sigter mod at gøre kunstmarkedet og også de potentielle købere af genstande klar over betydningen af efterforskning af oprindelse, da en sådan efterforskning hænger sammen med forpligtelsen til at udvise rettidig omhu;

26.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde fælles principper for adgang til offentlige eller private arkiver med oplysninger om identifikation og lokalisering af formuegoder og gå videre til en grundig kortlægning af eksisterende databaser over kulturgenstande samt planlægge oprettelsen af en central metadatabase, som tager højde for de tilgængelige oplysninger, opdateres jævnligt og er tilgængelig for de alle relevante aktører; mener, at der på basis af denne centrale metadatabase bør indføres et fælles katalogiseringssystem, som gør brug af standardiserede objekt-ID'er; anmoder derfor Kommissionen om at tilskynde til, at de standardiserede objekt-ID'er, der udvikles og fremmes af ICOM og andre organisationer, indføres som markedsstandarden på hele det indre marked; påpeger, at en sådan database bør være forbundet med INTERPOL's database over stjålne kunstværker og bør opdateres regelmæssigt;

27.  mener, at et andet nyttigt supplement til ovennævnte database vil være at oprette et dokumentationsregister eller transaktionsregister over kulturgenstande med henblik på at muliggøre en grundigere og mere præcis efterforskning af oprindelse; anmoder Kommissionen om at vedtage passende foranstaltninger med henblik på at tilskynde medlemsstaterne til at indføre en generel forpligtelse for professionelle markedsaktører til at føre et sådant dokumentationsregister eller transaktionsregister og mere generelt tilslutte sig UNIDROIT-konventionen fra 1995 om stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande;

28.  mener, at den centrale database bør fungere på basis af et fælles katalogiseringssystem, hvorved genstande identificeres på en standardiseret måde (under hensyntagen til egenskaber såsom materialer, teknikker, mål, inskriptioner, titel, emne, dato eller periode, etc.)

29.  opfordrer Kommissionen til at fastlægge fælles principper for, hvordan ejerskab eller ejendomsret fastlægges, samt regler om forældelsesfrister og standarder for beviser samt begreberne plyndring og kunst under henvisning til de gældende bestemmelser på dette område i medlemsstaterne;

30.  opfordrer medlemsstaterne og kandidatlandene til at gøre deres yderste for at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre oprettelsen af mekanismer, der fremmer tilbagelevering af de formuegoder, der er omhandlet i denne forordning, og til at være opmærksomme på, at det i henhold til artikel 1 i protokol nr. 1 til den europæiske menneskerettighedskonvention er af almen interesse at levere kunstværker, der er blevet erhvervet ved plyndringer, tyveri eller på anden ulovlig vis i forbindelse med forbrydelser mod menneskeheden, tilbage til deres retmæssige ejere;

31.  fremhæver, at Kommissionen – med henblik på at få et regelsæt, der effektivt kan forebygge, at kunstværker og kulturgenstande erhverves ved plyndringer og smugles, og opnå et fuldstændigt gennemsigtigt, ansvarligt og etisk globalt marked – bør tilstræbe at samarbejde med tredjelande og etablere udbytterige partnerskaber, der fremmer tilbagelevering af de formuegoder, der er omhandlet i denne forordning, idet der tages hensyn til principperne i UNIDROIT's konvention fra 1995 om stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande og artikel 1 i protokol nr. 1 til den europæiske menneskerettighedskonvention;

32.  minder om, at uddannelse fremmer respekten for og påskønnelsen af kunstværker og andre kulturgenstande som symboler på kulturarv, og at uddannelse derfor spiller en vigtig rolle i forbindelse med at forebygge og afskrække fra at erhverve kulturgenstande ved plyndringer og handle ulovligt med dem; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og støtte uddannelses- og oplysningsaktiviteter i denne forbindelse, herunder i ikkeformelle og uformelle rammer;

33.  opfordrer Kommissionen og alle kompetente myndigheder til at vedtage foranstaltninger, der sigter mod at gøre kunstmarkedet og også de potentielle købere af kulturgenstande klar over betydningen af efterforskning af oprindelse, da en sådan efterforskning hænger sammen med forpligtelsen til at udvise rettidig omhu;

34.  minder om, at et tæt samarbejde mellem politiet og toldmyndighederne på europæisk og internationalt plan er vigtigt for at bekæmpe ulovlig handel med kulturarvsgenstande;

35.  støtter tanken om, at grænseoverskridende procedurer vedrørende tilbagelevering af kunstværker og kulturgenstande erhvervet ved plyndringer under væbnede konflikter og krige bør tages op i forbindelse med det europæiske år for kulturarv i 2018; opfordrer derfor Kommissionen og den arbejdsgruppe, den har nedsat, til at medtage dette punkt i deres arbejdsplan, som beskriver aktiviteterne for det europæiske år for kulturarv i 2018;

36.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 17 af 22.1.1996, s. 199.
(2) EFT C 292 af 21.9.1998, s. 166.
(3) EUT C 346 af 21.9.2016, s. 55.
(4) EUT L 159 af 28.5.2014, s. 1.
(5) EUT L 39 af 10.2.2009, s. 1.
(6) EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1.
(7) EUT C 91E af 15.4.2004, s. 500.
(8) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
(9) I henhold til "Claims Conference-WJRO Looted Art and Cultural Property Initiative".
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0418.


Beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet ***I
PDF 393kWORD 76k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 17. januar 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet (COM(2018)0324 – C8-0178/2018 – 2018/0136(COD))(1)
P8_TA-PROV(2019)0038A8-0469/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  Retsstaten er et af de grundprincipper, som Unionen bygger på. Som nævnt i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union er disse medlemsstaternes fælles værdigrundlag.
(1)  Unionen bygger på værdierne om respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, jf. artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og i kriterierne for EU-medlemskab. Som nævnt i artikel 2 i TEU udgør disse værdier medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 1 a (ny)
(1a)  Medlemsstaterne bør stå ved deres forpligtelser og foregå med et godt eksempel ved reelt at opfylde dem og bevæge sig hen imod en fælles kultur med retsstatsprincippet som en universel værdi, der anvendes upartisk af alle berørte parter. Fuld respekt for og fremme af disse principper er en afgørende forudsætning for det samlede europæiske projekts legitimitet og en grundlæggende betingelse for at opbygge borgernes tillid til Unionen og sikre en effektiv gennemførelse af dens politikker.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 1 b (ny)
(1b)  I henhold til artikel 2, artikel 3, stk. 1, og artikel 7 i TEU har Unionen mulighed for at tage skridt til at værne om sin forfatningsmæssige kerne og de fælles værdier, som Unionen er baseret på, herunder dens budgetprincipper. Medlemsstaterne, Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og kandidatlandene er forpligtet til at respektere, beskytte og fremme disse principper og værdier og til at arbejde loyalt sammen.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  I henhold til retsstatsprincippet skal alle offentlige myndigheder handle inden for lovens begrænsninger, i overensstemmelse med de demokratiske værdier og de grundlæggende rettigheder og under uafhængige og upartiske domstoles kontrol. Det kræver især, at principperne om legalitet7, retssikkerhed8, forbud mod vilkårlighed i den offentlige forvaltning9, magtens deling10 og effektiv retsbeskyttelse fra uafhængige domstoles side11 respekteres12.
(2)  I henhold til retsstatsprincippet skal alle offentlige myndigheder handle inden for lovens begrænsninger, i overensstemmelse med de demokratiske værdier og respekten for de grundlæggende rettigheder og under uafhængige og upartiske domstoles kontrol. Det kræver især, at principperne om legalitet7, herunder en gennemsigtig, ansvarlig og demokratisk lovgivningsproces, retssikkerhed8, forbud mod vilkårlighed i den offentlige forvaltning9, magtens deling10, adgang til retlig prøvelse og effektiv retsbeskyttelse ved uafhængige og upartiske domstole11 respekteres12. Disse principper afspejles bl.a. på Europarådets Venedigkommissions niveau og er desuden baseret på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols relevante retspraksis12a.
__________________
__________________
7 Domstolens dom af 29. april 2004, CAS Succhi di Frutta, C-496/99 ECLI:EU:C:2004:236, præmis 63.
7 Domstolens dom af 29. april 2004, CAS Succhi di Frutta, sag C-496/99, ECLI:EU:C:2004:236, præmis 63.
8 Domstolens dom af 12. november 1981, Amministrazione delle finanze dello Stato mod Srl Meridionale Industria Salumi m.fl. Ditta Italo Orlandi & Figlio og Ditta Vincenzo Divella mod Amministrazione delle finanze dello Stato. Forenede sager 212 til 217/80, ECLI:EU:C:1981:270, præmis 10.
8 Domstolens dom af 12. november 1981, Amministrazione delle finanze dello Stato mod Srl Meridionale Industria Salumi m.fl. og Ditta Italo Orlandi & Figlio og Ditta Vincenzo Divella mod Amministrazione delle finanze dello Stato, forenede sager 212 til 217/80, ECLI:EU:C:1981:270, præmis 10.
9 Domstolens dom af 21. september 1989, Hoechst, forenede sager 46/87 og 227/88, ECLI:EU:C:1989:337, præmis 19.
9 Domstolens dom af 21. september 1989, Hoechst, forenede sager 46/87 og 227/88, ECLI:EU:C:1989:337, præmis 19.
10 Domstolens dom af 10. november 2016, Kovalkovas, C-477/16, ECLI:EU:C:2016:861, præmis 36, Domstolens dom af 10. november 2016, PPU Poltorak, C-452/16, ECLI:EU:C:2016:858, præmis 35, og Domstolens dom af 22. December 2010, DEB, C-279/09, ECLI:EU:C:2010:811, præmis 58.
10 Domstolens dom af 10. november 2016, Kovalkovas, sag C-477/16, ECLI:EU:C:2016:861, præmis 36, af 10. november 2016, PPU Poltorak, sag C-452/16, ECLI:EU:C:2016:858, præmis 35, og af 22. december 2010, DEB, sag C-279/09, ECLI:EU:C:2010:811, præmis 58.
11 Domstolens dom af 27. februar 2018, Associação Sindical dos Juízes Portugueses mod Tribunal de Contas C-64/16, ECLI:EU:C:2018:117, præmis 31, 40-41.
11 Domstolens dom af 27. februar 2018, Associação Sindical dos Juízes Portugueses mod Tribunal de Contas, sag C-64/16, ECLI:EU:C:2018:117, præmis 31, 40-41, og af 25. juli 2018, LM, sag C-216/18 PPU, ECLI:EU:C:2018:586, præmis 63-67.
12 Meddelelse fra Kommissionen om "En ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet", COM(2014) 158 final, bilag I.
12 Meddelelse fra Kommissionen om "En ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet", COM(2014)0158, bilag I.
12a Rapport fra Venedigkommissionen af 4. april 2011, undersøgelse nr. 512/2009 (CDL-AD(2011)003rev).
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 2 a (ny)
(2a)  Tiltrædelseskriterierne eller Københavnskriterierne, som blev fastlagt af Det Europæiske Råd i København i 1993 og styrket af Det Europæiske Råd i Madrid i 1995, er de grundlæggende forudsætninger, som alle kandidatlande skal opfylde for at blive medlemsstater. Disse kriterier omfatter institutionel stabilitet, som garanterer demokratiet, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og respekt for og beskyttelse af mindretal, en fungerende markedsøkonomi og evnen til at håndtere konkurrencepresset og markedskræfterne samt evnen til at kunne påtage sig forpligtelserne ved EU-medlemskab.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 2 b (ny)
(2b)  Et ansøgerlands manglende opfyldelse af de krævede standarder, værdier og demokratiske principper resulterer i en forsinkelse af det pågældende lands tiltrædelse af Unionen, indtil det fuldt ud opfylder disse standarder. De forpligtelser, der påhviler kandidatlande i henhold til Københavnskriterierne, gælder fortsat for medlemsstaterne efter tiltrædelse af Unionen i kraft af artikel 2 i TEU og princippet om loyalt samarbejde, som er fastsat i artikel 4 i TEU. Medlemsstaterne bør derfor vurderes med jævne mellemrum for at kontrollere, at deres lovgivning og praksisser fortsat er i overensstemmelse med disse kriterier og de fælles værdier, som Unionen bygger på, og derved sikre en forsvarlig retlig og administrativ ramme for gennemførelsen af Unionens politikker.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  Retsstatsprincippet er en forudsætning for beskyttelsen af de øvrige grundlæggende værdier, som Unionen byger på, f.eks. frihed, demokrati, lighed og respekt for menneskerettighederne. Respekt for retsstatsprincippet er uløseligt forbundet med respekt for demokrati og for grundlæggende rettigheder: Der kan ikke være demokrati og respekt for grundlæggende rettigheder uden respekt for retsstatsprincippet og omvendt.
(3)  Selv om Unionens værdier ikke er rangordnet er retsstatsprincippet af helt afgørende betydning for beskyttelsen af de øvrige grundlæggende værdier, som Unionen bygger på, f.eks. frihed, demokrati, lighed og respekt for menneskerettighederne. Respekt for retsstatsprincippet er uløseligt forbundet med respekt for demokrati og for grundlæggende rettigheder: Der kan ikke være demokrati og respekt for grundlæggende rettigheder uden respekt for retsstatsprincippet og omvendt. Sammenhæng og konsekvens i interne og eksterne politikker om demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder er afgørende for Unionens troværdighed.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Retslige organer bør handle uafhængigt og upartisk, og efterforskende og retsforfølgende myndigheder bør være i stand til at udøve deres funktion korrekt. De bør tildeles tilstrækkelige ressourcer og procedurer til at kunne handle effektivt og i fuld respekt for retten til en retfærdig rettergang. Disse betingelser skal være til stede som en minimumsgaranti mod ulovlige og vilkårlige beslutninger fra offentlige myndigheders side, der kunne skade Unionens finansielle interesser.
(6)  Retslige organers uafhængighed og upartiskhed bør til enhver tid garanteres, og efterforskende og retsforfølgende myndigheder bør være i stand til at udøve deres funktion korrekt. De bør tildeles tilstrækkelige ressourcer og procedurer til at kunne handle effektivt og i fuld respekt for retten til en retfærdig rettergang. Disse betingelser skal være til stede som en minimumsgaranti mod ulovlige og vilkårlige beslutninger fra offentlige myndigheders side, der kunne svække disse grundlæggende principper og skade Unionens finansielle interesser.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 7 a (ny)
(7a)   Anklagemyndighedens og dommerstandens uafhængighed omfatter både den formelle (de jure) og den aktuelle (de facto) uafhængighed i relation til anklagemyndigheden og dommerstanden samt de enkelte anklagere og dommere.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  Overholdelse af retsstatsprincippet er ikke blot vigtig for Unionens borgere, men også for forretningsinitiativer, innovation, investering og et velfungerende indre marked, der især vil blomstre, når der eksisterer solide retlige og institutionelle rammer.
(8)  Overholdelse af retsstatsprincippet er ikke blot af afgørende betydning for Unionens borgere, men også for forretningsinitiativer, innovation, investering, økonomisk, social og territorial samhørighed og et velfungerende indre marked, der især vil blomstre på en holdbar måde, når der eksisterer solide retlige og institutionelle rammer.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 8 a (ny)
(8a)  Integreringen af eksisterende EU-overvågningsmekanismer, såsom samarbejds- og kontrolmekanismen, resultattavlen for retsområdet og rapporterne om bekæmpelse af korruption, i en bredere ramme for retsstatsovervågning kunne give mere effektive og virkningsfulde kontrolmekanismer til beskyttelse af Unionens finansielle interesser.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 8 b (ny)
(8b)   Manglende gennemsigtighed, vilkårlig forskelsbehandling, konkurrenceforvridninger og ulige spilleregler i og uden for det indre marked, indvirkning på det indre markeds integritet og på skattesystemets rimelighed, stabilitet og legitimitet, øget økonomisk ulighed, illoyal konkurrence mellem stater, social utilfredshed, mistillid og et demokratisk underskud er nogle af konsekvenserne af skadelige skattepraksisser.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 10 a (ny)
(10a)  Unionen har en lang række instrumenter og procedurer til rådighed til at sikre en fuldstændig og korrekt anvendelse af de principper og værdier, der er fastsat i TEU, men der er i øjeblikket ikke nogen hurtig og effektiv reaktion fra EU-institutionernes side, navnlig for at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning. De eksisterende instrumenter bør håndhæves, evalueres og suppleres inden for rammerne af en retsstatsmekanisme for at være fyldestgørende og effektive.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  Generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, der påvirker især de offentlige myndigheders korrekte funktion og effektiv domstolsprøvelse, kan være til stor skade for Unionens finansielle interesser.
(11)  Generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, der påvirker især de offentlige myndigheders korrekte funktion og effektiv domstolsprøvelse, kan være til stor skade for Unionens finansielle interesser. Der er behov for effektive undersøgelser af sådanne mangler og anvendelse af effektive og forholdsmæssige foranstaltninger, når en generaliseret mangel er konstateret, ikke kun for at sikre Unionens finansielle interesser, herunder en effektiv inddrivelse af indtægter, men også for at sikre offentlighedens tillid til Unionen og dens institutioner. Kun, når der i alle medlemsstater er et uafhængigt retsvæsen, som holder retsstatsprincippet og retssikkerheden i hævd, kan det garanteres, at pengene fra Unionens budget er tilstrækkeligt beskyttet.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 11 a (ny)
(11a)   Kommissionen har estimeret omfanget af skatteunddragelse og skatteundgåelse til op imod 1 billion EUR om året. Sådanne praksissers negative indvirkning på medlemsstaternes og Unionens budgetter og på borgerne er indlysende og kan undergrave tilliden til demokratiet.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 11 b (ny)
(11b)   Selskabsskatteundgåelse har en direkte indvirkning på de medlemsstaternes og Unionens budgetter samt på fordelingen af skattebyrden mellem kategorierne af skatteydere og mellem økonomiske faktorer.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 11 c (ny)
(11c)   Medlemsstaterne bør fuldt ud anvende princippet om loyalt samarbejde i sager vedrørende skattekonkurrence.
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 11 d (ny)
(11d)   Kommissionen bør som traktaternes vogter sikre at EU-retten og princippet om loyalt samarbejde mellem medlemsstaterne overholdes fuldt ud.
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 11 e (ny)
(11e)   Vurdering og overvågning af medlemsstaternes skattepolitikker på EU-niveau ville kunne sikre, at der ikke gennemføres nye skadelige skatteforanstaltninger i medlemsstaterne. Overvågning af medlemsstaternes, deres jurisdiktioners, regioners eller andre forvaltningsstrukturers overholdelse af den fælles liste over Unionens ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner kan beskytte det indre marked og sikre, at det fungerer tilfredsstillende og korrekt.
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  Afsløringen af en generaliseret mangel kræver en kvalitativ vurdering fra Kommissionens side. Den vurdering kan baseres på oplysninger fra alle tilgængelige kilder og anerkendte institutioner, herunder domme afsagt af EU-Domstolen, beretninger fra Revisionsretten samt konklusioner og henstillinger fra relevante internationale organisationer og netværk såsom Europarådets organer og de europæiske netværk af højesteretter og domstolsadministrationer.
(12)  Afsløringen af en generaliseret mangel kræver en grundig kvalitativ vurdering fra Kommissionens side. Den vurdering bør baseres på objektive, upartiske og gennemsigtige oplysninger fra alle relevante kilder under hensyntagen til de kriterier, der anvendes i forbindelse med EU-tiltrædelsesforhandlinger, navnlig kapitlerne om gældende EU-ret på områderne retsvæsen og grundlæggende rettigheder, retfærdighed, frihed og sikkerhed, finansiel kontrol og beskatning, samt de retningslinjer, der anvendes inden for rammerne af samarbejds- og kontrolmekanismen til at spore en medlemsstats fremskridt, og fra anerkendte institutioner, herunder domme afsagt af EU-Domstolen, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Europa-Parlamentets beslutninger, beretninger fra Revisionsretten samt konklusioner og henstillinger fra relevante internationale organisationer såsom Europarådets organer, herunder navnlig Venedigkommissionens retsstatstjekliste, og fra relevante internationale netværk som de europæiske netværk af højesteretter og domstolsadministrationer.
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 12 a (ny)
(12a)  Der bør oprettes et rådgivende panel bestående af uafhængige eksperter i forfatningsret og i finansielle og budgetmæssige anliggender med det formål at bistå Kommissionen i dens vurdering af generaliserede mangler. Panelet bør foretage en uafhængig årlig vurdering af spørgsmål vedrørende retsstatsprincippet i alle medlemsstater, som påvirker eller risikerer at påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, idet det bør tage hensyn til oplysninger fra alle relevante kilder og anerkendte institutioner. Når Kommissionen træffer beslutning om at vedtage eller ophæve eventuelle foranstaltninger, bør den tage hensyn til relevante udtalelser fra dette panel.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  De mulige foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af generaliserede mangler, og proceduren for deres vedtagelse bør fastlægges. Disse foranstaltninger bør omfatte suspension af betalinger og forpligtelser, en nedsættelse af finansieringen inden for rammerne af eksisterende forpligtelser og et forbud mod indgåelse af nye forpligtelser med modtagere.
(13)  De foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af generaliserede mangler, og proceduren for deres vedtagelse bør fastlægges. Disse foranstaltninger bør omfatte suspension af betalinger og forpligtelser, en nedsættelse af finansieringen inden for rammerne af eksisterende forpligtelser og et forbud mod indgåelse af nye forpligtelser med modtagere.
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 14 a (ny)
(14a)  Det er afgørende, at de endelige modtageres og støttemodtagernes legitime interesser beskyttes på behørig vis, når der vedtages foranstaltninger i tilfælde af generaliserede mangler. Når Kommissionen overvejer, hvilke foranstaltninger der skal vedtages, bør den tage hensyn til deres potentielle indvirkning på de endelige modtagere og støttemodtagerne. For at styrke beskyttelsen af de endelige modtagere eller støttemodtagerne bør Kommissionen stille information og rådgivning til rådighed via et websted eller en internetportal sammen med passende værktøjer til at underrette Kommissionen om enhver overtrædelse af offentlige enheders og medlemsstaters retlige forpligtelse til at fortsætte med at foretage betalinger, efter at der er vedtaget foranstaltninger på grundlag af denne forordning. Hvor det er nødvendigt for at sikre, at beløb, der skal betales af offentlige enheder eller af medlemsstater, reelt betales til endelige modtagere eller støttemodtagere, bør Kommissionen være i stand til at inddrive betalinger foretaget til disse enheder eller, hvis det er relevant, foretage en finansiel korrektion ved at reducere støtten til et program og overføre et tilsvarende beløb til EU-reserven, der skal anvendes til fordel for endelige modtagere eller støttemodtagere.
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  For at sikre en ensartet gennemførelse af denne forordning og i betragtning af betydningen af de finansielle virkninger af de foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning, bør Rådet, der bør handle efter forslag fra Kommissionen, tillægges gennemførelsesbeføjelser. For at lette vedtagelsen af afgørelser, der er nødvendige for at beskytte Unionens finansielle interesser, bør der gøres brug af omvendt kvalificeret flertalsafstemning.
(15)  For at sikre en ensartet gennemførelse af denne forordning og i betragtning af betydningen af de finansielle virkninger af de foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser.
Ændring 25
Forslag til forordning
Betragtning 15 a (ny)
(15a)  I betragtning af deres indvirkning på Unionens budget bør foranstaltninger, der indføres i henhold til denne forordning, først træde i kraft, når Europa-Parlamentet og Rådet har godkendt en overførsel til en budgetreserve af et beløb svarende til værdien af de vedtagne foranstaltninger. For at fremme vedtagelsen af de afgørelser, der er nødvendige for at beskytte Unionens finansielle interesser, bør sådanne overførsler anses for at være godkendt, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet, som træffer afgørelse med kvalificeret flertal, ændrer eller afviser dem inden for en fastsat frist.
Ændring 26
Forslag til forordning
Betragtning 16
(16)  Før den fremsætter forslag til vedtagelse af en foranstaltning i henhold til denne forordning, bør Kommissionen meddele den berørte medlemsstat, hvorfor den finder, at der i den pågældende medlemsstat kan eksistere en generaliseret mangel for så vidt angår retsstatsprincippet. Medlemsstaten bør have mulighed for at fremsætte sine bemærkninger hertil. Kommissionen og Rådet bør tage disse bemærkninger i betragtning.
(16)  Før den fremsætter forslag til vedtagelse af en foranstaltning i henhold til denne forordning, bør Kommissionen meddele den berørte medlemsstat, hvorfor den finder, at der i den pågældende medlemsstat kan eksistere en generaliseret mangel for så vidt angår retsstatsprincippet. Kommissionen bør straks underrette Europa-Parlamentet og Rådet om enhver meddelelse af denne art og dens indhold. Den berørte medlemsstat bør have mulighed for at fremsætte sine bemærkninger hertil. Kommissionen bør tage disse bemærkninger i betragtning.
Ændring 27
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  Rådet bør ophæve foranstaltninger med opsættende virkning for et forslag fra Kommissionen, hvis der i tilstrækkelig grad er blevet rettet op på den situation, der førte til de pågældende foranstaltninger.
(17)  Kommissionen bør ophæve foranstaltninger med opsættende virkning og foreslå Europa-Parlamentet og Rådet helt eller delvis at ophæve budgetreserven for de pågældende foranstaltninger, hvis der i tilstrækkelig grad er blevet rettet op på den situation, der førte til de pågældende foranstaltninger.
Ændring 28
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  Kommissionen bør holde Europa-Parlamentet underrettet om alle foranstaltninger, der foreslås og vedtages i henhold til denne forordning —
udgår
Ændring 29
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra a
a)  "retsstatsprincippet" den grundlæggende værdi på EU-plan, der er fastlagt i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, som omfatter legalitetsprincippet, der indebærer en gennemsigtig, ansvarlig, demokratisk og pluralistisk lovgivningsproces, retssikkerhed, forbud mod vilkårlighed i den offentlige forvaltning, effektiv retsbeskyttelse fra uafhængige domstoles side, herunder af grundlæggende rettigheder, magtens deling og lighed for loven
a)  "retsstatsprincippet": ved retsstatsprincippet forstås en henvisning til Unionens værdier, der er fastlagt i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, og i kriterierne for EU-medlemskab, jf. traktatens artikel 49. Det omfatter legalitetsprincippet, der indebærer en gennemsigtig, ansvarlig, demokratisk og pluralistisk lovgivningsproces, retssikkerhed, forbud mod vilkårlighed i den offentlige forvaltning, adgang til domstolsprøvelse og effektiv retsbeskyttelse ved uafhængige og upartiske domstole, herunder de grundlæggende rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og i internationale menneskerettighedstraktater, magtens tredeling, ikkeforskelsbehandling og lighed for loven
Ændring 30
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra b
b)  "generaliseret mangel for så vidt angår retsstatsprincippet" en udbredt eller tilbagevendende praksis eller undladelse eller en foranstaltning fra offentlige myndigheders side, der påvirker retsstatsprincippet
b)  "generaliseret mangel for så vidt angår retsstatsprincippet": en udbredt eller tilbagevendende praksis eller undladelse eller en foranstaltning fra offentlige myndigheders side, der påvirker retsstatsprincippet, der påvirker eller risikerer at påvirke principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser. En generaliseret mangel for så vidt angår retsstatsprincippet kan også være konsekvensen af en systemisk trussel mod de i artikel 2 i TEU forankrede EU-værdier, der påvirker eller risikerer at påvirke den forsvarlige finansielle forvaltning og beskyttelsen af Unionens finansielle interesser:
Ændring 31
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra c
c)  "offentlig enhed" alle offentlige myndigheder på alle niveauer, herunder nationale, regionale og lokale myndigheder, samt medlemsstatsorganisationer som omhandlet i [artikel 2, nr. 42,] i forordning (EU, Euratom) nr. [...] ("finansforordningen").
c)  "offentlig enhed": enhver offentlig myndighed på alle forvaltningsniveauer, herunder nationale, regionale og lokale myndigheder, samt medlemsstatsorganisationer som omhandlet i artikel 2, nr. 42), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/10461a ("finansforordningen").
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
Ændring 32
Forslag til forordning
Artikel 2 a (ny)
Artikel 2a
Generaliserede mangler
Følgende skal især anses for at udgøre en generaliseret mangel for så vidt angår retsstatsprincippet, når de påvirker eller risikerer at påvirke principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser:
a)  det at bringe retsvæsenets uafhængighed i fare, herunder ved at indføre begrænsninger på muligheden for at udøve domstolsfunktioner selvstændigt, ved udefra at gribe ind i garantier for uafhængighed, ved at underlægge domsafsigelser begrænsninger på ordre udefra, ved vilkårligt at revidere regler for udnævnelse af eller embedsperioder for personale i retsvæsenet eller ved at påvirke retsvæsenets personale på en hvilken som helst måde, som sætter spørgsmålstegn ved deres upartiskhed, eller ved at have en indgribende virkning på advokaters uafhængighed
b)  det at undlade at forhindre, korrigere og sanktionere vilkårlige og ulovlige afgørelser truffet af offentlige myndigheder, herunder retshåndhævende myndigheder, det at tilbageholde finansielle og menneskelige ressourcer til skade for deres korrekte funktionsmåde eller det at undlade at sikre fravær af interessekonflikter
c)  det at begrænse adgangen til retsmidler og effektiviteten af retsmidler, herunder gennem begrænsende procedureregler, manglende opfyldelse af retsafgørelser eller begrænsninger for effektiv efterforskning, retsforfølgelse eller sanktionering af overtrædelser af lovgivningen
d)  det at bringe en medlemsstats evne til at overholde forpligtelserne i forbindelse med EU-medlemskab i fare, herunder evnen til effektivt at kunne gennemføre de regler, standarder og politikker, der udgør EU-retten
e)  foranstaltninger, der svækker beskyttelsen af fortrolig kommunikation mellem advokat og klient.
Ændring 33
Forslag til forordning
Artikel 3 – overskrift
Foranstaltninger
Risici i forbindelse med Unionens finansielle interesser
Ændring 34
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – indledning
1.  Der træffes passende foranstaltninger, når en generaliseret mangel for så vidt angår retsstatsprincippet i en medlemsstat påvirker eller risikerer at påvirke den forsvarlige finansielle forvaltning og beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, særlig:
1.  en generaliseret mangel for så vidt angår retsstatsprincippet i en medlemsstat kan konstateres, når én eller flere af følgende faktorer er påvirket eller risikerer at blive påvirket:
Ændring 35
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – litra a
a)  at de af medlemsstatens myndigheder, der gennemfører Unionens budget, fungerer korrekt, især inden for rammerne af offentlige udbuds- eller tilskudsprocedurer, og når de foretager overvågning og kontrol
a)  at de af medlemsstatens myndigheder, der gennemfører Unionens budget, fungerer korrekt, især inden for rammerne af offentlige udbuds- eller tilskudsprocedurer
Ændring 36
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – litra a a (nyt)
aa)  at markedsøkonomien fungerer korrekt, således at konkurrencen og markedskræfterne i Unionen respekteres, samt effektiv opfyldelse af forpligtelserne ved medlemskab, herunder tilslutning til målet om en politisk, økonomisk og monetær union
Ændring 37
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – litra a b (nyt)
ab)  at de myndigheder, der foretager finansiel kontrol, overvågning og intern og ekstern revision, fungerer korrekt, og at effektive og gennemsigtige systemer for finansiel forvaltning og ansvarlighed fungerer korrekt
Ændring 38
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – litra b
b)  at efterforskende og retsforfølgende myndigheder fungerer korrekt i forbindelse med bekæmpelse af svig, korruption og andre overtrædelser af EU-retten i forbindelse med gennemførelsen af Unionens budget
b)  at efterforskende og retsforfølgende myndigheder fungerer korrekt i forbindelse med bekæmpelse af svig, herunder skattesvig, korruption og andre overtrædelser af EU-retten i forbindelse med gennemførelsen af Unionens budget
Ændring 39
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – litra c
c)  effektiv domstolsprøvelse ved uafhængige domstole af handlinger eller undladelser fra de i litra a) og b) nævnte myndigheders side
c)  effektiv domstolsprøvelse ved uafhængige domstole af handlinger eller undladelser fra de i litra a), ab) og b) nævnte myndigheders side
Ændring 40
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – litra d
d)  forebyggelse og sanktionering af svig, korruption eller andre overtrædelser af EU-retten i forbindelse med gennemførelsen af Unionens budget og nationale domstoles eller administrative myndigheders indførelse af virkningsfulde og afskrækkende sanktioner over for modtagere
d)  forebyggelse og sanktionering af svig, herunder skattesvig, korruption eller andre overtrædelser af EU-retten i forbindelse med gennemførelsen af Unionens budget og nationale domstoles eller administrative myndigheders indførelse af virkningsfulde og afskrækkende sanktioner over for modtagere
Ændring 41
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – litra e a (nyt)
ea)   forebyggelse og sanktionering af skatteunddragelse, konkurrence på skatteområdet og sikring af, at de myndigheder, der bidrager til det administrative samarbejde på skatteområdet, fungerer korrekt
Ændring 42
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – litra f
f)  et effektivt og rettidigt samarbejde med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og Den Europæiske Anklagemyndighed i forbindelse deres undersøgelser eller retsforfølgning i henhold til deres respektive retsakter og princippet om loyalt samarbejde.
f)  et effektivt og rettidigt samarbejde med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og, under forudsætning af den berørte medlemsstats deltagelse, Den Europæiske Anklagemyndighed i forbindelse deres undersøgelser eller retsforfølgning i henhold til deres respektive retsakter og princippet om loyalt samarbejde.
Ændring 43
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – litra f a (nyt)
fa)  den korrekte gennemførelse af Unionens budget som følge af en systemisk krænkelse af de grundlæggende rettigheder.
Ændring 44
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2
2.   Især følgende kan betragtes som generaliserede mangler for så vidt angår retsstatsprincippet:
udgår
a)  det at bringe retsvæsenets uafhængighed i fare
b)  det at undlade at forhindre, korrigere og sanktionere vilkårlige og ulovlige afgørelser truffet af offentlige myndigheder, herunder retshåndhævende myndigheder, det at tilbageholde finansielle og menneskelige ressourcer til skade for deres korrekte funktionsmåde eller det at undlade at sikre fravær af interessekonflikter
c)  det at begrænse adgangen til retsmidler og effektiviteten af retsmidler, herunder gennem restriktive procedureregler, manglende opfyldelse af retsafgørelser eller begrænsning af effektiv efterforskning, retsforfølgelse eller sanktionering af overtrædelser af lovgivningen.
Ændring 45
Forslag til forordning
Artikel 3 a (ny)
Artikel 3a
Panel af uafhængige eksperter
1.  Kommissionen nedsætter et panel af uafhængige eksperter ("panelet").
Panelet sammensættes af uafhængige eksperter i forfatningsret og finansielle og budgetmæssige anliggender. En ekspert udpeges af det nationale parlament i hver medlemsstat, og fem eksperter udnævnes af Europa-Parlamentet. Der sikres kønsmæssig balance ved sammensætningen af panelet.
Når det er hensigtsmæssigt, kan repræsentanter for relevante organisationer og netværk, såsom European Federation of Academies of Sciences and Humanities, Det Europæiske Netværk af Nationale Menneskerettighedsorganisationer, Europarådets organer, Den Europæiske Kommission for et Effektivt Retsvæsen, Rådet for Advokatsamfund i Den Europæiske Union, Tax Justice Network, De Forenede Nationer, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, inviteres som observatører i panelet i overensstemmelse med forretningsordenen, jf. stk. 6.
2.  Panelets arbejdsopgaver består i at bistå Kommissionen med at udpege generaliserede mangler for så vidt angår retsstatsprincippet i en medlemsstat, der påvirker eller risikerer at påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning eller beskyttelsen af Unionens økonomiske interesser.
Panelet vurderer hvert år situationen i alle medlemsstater på grundlag af kvantitative og kvalitative kriterier og oplysninger under behørig hensyntagen til de oplysninger og den vejledning, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2.
3.  Panelet offentliggør hvert år et resumé af sine konklusioner.
4.  Som led i sin rådgivende opgave og under hensyntagen til resultatet af overvejelserne i henhold til stk. 2 kan panelet afgive udtalelse om en generaliseret mangel for så vidt angår retsstatsprincippet i en medlemsstat.
Panelet tilstræber at nå til enighed, når det afgiver sin udtalelse. Hvis der ikke kan opnås enighed, afgiver panelet sin udtalelse med simpelt flertal blandt sine medlemmer.
5.  Når Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 5, stk. 6, og artikel 6, stk. 2, tager den hensyn til enhver relevant udtalelse fra panelet i overensstemmelse med artikel 4 i nærværende artikel.
6.  Panelet vælger en formand blandt dets medlemmer. Panelet fastsætter selv sin forretningsorden.
Ændring 46
Forslag til forordning
Artikel 4 – overskrift
Foranstaltningernes indhold
Foranstaltninger til beskyttelse af Unionens budget
Ændring 47
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – indledning
1.  Der kan træffes en eller flere af følgende passende foranstaltninger,
1.  Når betingelserne i artikel 3 er opfyldt, kan der træffes én eller flere af følgende passende foranstaltninger:
Ændring 48
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 3
3.  De foranstaltninger, der træffes, skal stå i et rimeligt forhold til arten, alvoren og omfanget af den generaliserede mangel for så vidt angår retsstatsprincippet. De skal så vidt muligt være rettet mod de EU-foranstaltninger, der berøres eller potentielt berøres af den pågældende mangel.
3.  De foranstaltninger, der træffes, skal stå i et rimeligt forhold til arten, alvoren, varigheden og omfanget af den generaliserede mangel for så vidt angår retsstatsprincippet. De skal så vidt muligt være rettet mod de EU-foranstaltninger, der berøres eller potentielt berøres af den pågældende mangel.
Ændring 49
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Kommissionen stiller oplysninger og vejledning til rådighed til fordel for endelige modtagere eller støttemodtagere om de forpligtelser, der påhviler de i stk. 2 omhandlede medlemsstater, via et websted eller en internetportal.
Kommissionen stiller desuden på samme websted eller portal passende værktøjer til rådighed for endelige modtagere eller støttemodtagere til at underrette Kommissionen om enhver misligholdelse af disse forpligtelser, som efter disse endelige modtageres eller støttemodtageres mening påvirker dem direkte. Dette stykke finder anvendelse på en måde, der sikrer beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten, i overensstemmelse med principperne i direktiv XXX (direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten). Oplysninger fra endelige modtagere eller støttemodtagere i henhold til dette stykke kan kun tages i betragtning af Kommissionen, hvis de ledsages af et bevis for, at den pågældende endelige modtager eller støttemodtager har indgivet en formel klage til den kompetente myndighed.
Ændring 50
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 3 b (nyt)
3b.  Kommissionen sikrer på grundlag af oplysningerne fra de endelige modtagere eller støttemodtagere i overensstemmelse med stk. 3a, at ethvert beløb, som skal betales af offentlige enheder eller medlemsstater i overensstemmelse med stk. 2, betales effektivt til endelige modtagere eller støttemodtagere.
Hvor det er nødvendigt,
a)  når der er tale om midler fra EU-budgettet, der forvaltes i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, litra c), i finansforordningen, skal Kommissionen:
i)  inddrive det beløb, der er udbetalt til et af de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c), nr. v) til vii), med et beløb svarende til det beløb, der ikke er udbetalt til endelige modtagere eller støttemodtagere i strid med denne artikels stk. 2
ii)  overføre et beløb svarende til det beløb, der er omhandlet i foregående punkt, til den EU-reserve, der er omhandlet i artikel 12 i Rådets forordning XXX (FFR-forordningen). Et sådant beløb betragtes som disponibel margen, jf. artikel 12, stk. 1, litra a), i Rådets forordning XXX (FFR-forordningen), og anvendes i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, i Rådets forordning XXX (FFR-forordningen) så vidt muligt til fordel for de endelige modtagere eller støttemodtagere som omhandlet i nærværende artikels stk. 2.
b)  når der er tale om midler fra EU-budgettet, der forvaltes i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, litra b), i finansforordningen, skal Kommissionen:
i)  anse forpligtelsen for de i stk. 2 i denne artikel omhandlede offentlige enheder eller medlemsstater for at være en forpligtelse for medlemsstater som defineret i [artikel 63] i forordning XXX (forordningen om fælles bestemmelser). Enhver misligholdelse af en sådan forpligtelse behandles i overensstemmelse med [artikel 98] i forordning XXX (forordningen om fælles bestemmelser)
ii)  overføre det beløb, der følger af reduceret støtte fra fondene til et program under anvendelse af [artikel 98] i forordning XXX (forordningen om fælles bestemmelser) til den EU-reserve, der er omhandlet i artikel 12 i Rådets forordning XXX (FFR-forordningen). Et sådant beløb betragtes som disponibel margen, jf. artikel 12, stk. 1, litra a), i Rådets forordning XXX (FFR-forordningen) og anvendes i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, i Rådets forordning XXX (FFR-forordningen) så vidt muligt til fordel for de endelige modtagere eller støttemodtagere som omhandlet i nærværende artikels stk. 2.
Ændring 51
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1
1.  Når Kommissionen finder, at der er rimelig grunde til at mene, at betingelserne i artikel 3 er opfyldt, sender den en skriftlig meddelelse herom til den pågældende medlemsstat, hvori den redegør for de forhold, på hvilke den baserede sin konstatering.
1.  Når Kommissionen under hensyntagen til enhver udtalelse fra panelet finder, at der er rimelig grunde til at mene, at betingelserne i artikel 3 er opfyldt, sender den en skriftlig meddelelse herom til den pågældende medlemsstat, hvori den redegør for de forhold, på hvilke den baserede sin konstatering. Kommissionen underretter straks Europa-Parlamentet og Rådet om enhver meddelelse af denne art og dens indhold.
Ændring 52
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 2
2.  Kommissionen kan tage hensyn til alle relevante oplysninger, herunder afgørelser fra EU-Domstolen, beretninger fra Revisionsretten samt konklusioner og henstillinger fra relevante internationale organisationer.
2.  Ved vurderingen af, om betingelserne i artikel 3 er opfyldt, tager Kommissionen hensyn til alle relevante oplysninger, herunder udtalelser fra panelet, afgørelser fra Den Europæiske Unions Domstol, Europa-Parlamentets beslutninger, beretninger fra Revisionsretten, konklusioner og henstillinger fra relevante internationale organisationer samt netværk. Kommissionen tager desuden hensyn til de kriterier, der anvendes i forbindelse med EU-tiltrædelsesforhandlinger, navnlig kapitlerne om gældende EU-ret på områderne retsvæsen og grundlæggende rettigheder, retfærdighed, frihed og sikkerhed, finansiel kontrol og beskatning, samt til de retningslinjer, der anvendes inden for rammerne af samarbejds- og kontrolmekanismen til at spore en medlemsstats fremskridt.
Ændring 53
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 4
4.  Den berørte medlemsstat forelægger alle nødvendige oplysninger og kan fremsætte bemærkninger inden for en af Kommissionen fastsat frist, der ikke må være mindre end en måned regnet fra datoen for meddelelsen af konstateringen. I sine bemærkninger kan medlemsstaten foreslå, at der træffes afhjælpende foranstaltninger.
4.  Den berørte medlemsstat forelægger alle de nødvendige oplysninger og kan fremsætte bemærkninger inden for en af Kommissionen fastsat frist, der ikke må være kortere end én måned eller længere end tre måneder regnet fra datoen for meddelelsen af konstateringen. I sine bemærkninger kan medlemsstaten foreslå, at der træffes afhjælpende foranstaltninger.
Ændring 54
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 5
5.  Kommissionen tager hensyn til de modtagne oplysninger og alle bemærkninger fra den berørte medlemsstat samt til tilstrækkeligheden af foreslåede afhjælpende foranstaltninger, når den beslutter, om den vil fremsætte et forslag til afgørelse om passende foranstaltninger
5.  Kommissionen tager hensyn til de modtagne oplysninger og alle bemærkninger fra den berørte medlemsstat samt til tilstrækkeligheden af foreslåede afhjælpende foranstaltninger, når den beslutter, om den vil vedtage en afgørelse om nogen af de i artikel 4 omhandlede foranstaltninger. Kommissionen træffer afgørelse om, hvilken opfølgning der skal foretages i forbindelse med modtagne oplysninger, inden for en vejledende frist på én måned og under alle omstændigheder inden for en rimelig frist regnet fra datoen for modtagelsen af disse oplysninger.
Ændring 55
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 5 a (nyt)
5a.  Ved vurdering af forholdsmæssigheden af de foranstaltninger, der skal træffes, tager Kommissionen behørigt hensyn til de oplysninger og den vejledning, der er omhandlet i stk. 2.
Ændring 56
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 6
6.  Når Kommissionen finder, at den generaliserede mangel for så vidt angår retsstatsprincippet er fastslået, forelægger den Rådet et forslag til en gennemførelsesretsakt om passende foranstaltninger.
6.  Når Kommissionen finder, at den generaliserede mangel for så vidt angår retsstatsprincippet er fastslået, vedtager den en afgørelse om de i artikel 4 omhandlede foranstaltninger ved hjælp af en gennemførelsesretsakt.
Ændring 57
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 6 a (nyt)
6a.  Samtidig med at Kommissionen vedtager sin afgørelse, forelægger den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om overførsel af et beløb svarende til værdien af de vedtagne foranstaltninger til en budgetreserve.
Ændring 58
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 6 b (nyt)
6b.  Uanset artikel 31, stk. 4 og 6, i finansforordningen behandler Europa-Parlamentet og Rådet forslaget om overførsel senest fire uger efter begge institutioners modtagelse heraf. Forslaget om overførsel anses for at være godkendt, medmindre Europa-Parlamentet inden for fristen på fire uger, med et flertal af de afgivne stemmer, eller Rådet, med kvalificeret flertal, ændrer eller forkaster det. Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ændrer forslaget om overførsel, finder finansforordningens artikel 31, stk. 8, anvendelse.
Ændring 59
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 6 c (nyt)
6c.  Den i stk. 6 omhandlede afgørelse træder i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet forkaster forslaget om overførsel inden for den frist, der er nævnt i stk. 6b.
Ændring 60
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 7
7.  Afgørelsen betragtes som vedtaget af Rådet, medmindre det med kvalificeret flertal beslutter at forkaste Kommissionens forslag senest en måned efter Kommissionens vedtagelse heraf.
udgår
Ændring 61
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 8
8.  Rådet kan med kvalificeret flertal ændre Kommissionens forslag og vedtage den ændrede tekst som en rådsafgørelse.
udgår
Ændring 62
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1
1.  Den berørte medlemsstat kan til enhver tid forelægge Kommissionen dokumentation for, at den generaliserede mangel for så vidt angår retsstatsprincippet er blevet afhjulpet eller er ophørt med at eksistere.
1.  Den berørte medlemsstat kan til enhver tid forelægge Kommissionen en formel meddelelse med dokumentation for, at den generaliserede mangel for så vidt angår retsstatsprincippet er blevet afhjulpet eller er ophørt med at eksistere.
Ændring 63
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2
2.  Kommissionen foretager en vurdering af situationen i den berørte medlemsstat. Når først de generaliserede mangler for så vidt angår retsstatsprincippet, på grundlag af hvilke de relevante foranstaltninger blev truffet, helt eller delvist ophører med at eksistere, forelægger Kommissionen Rådet et forslag til afgørelse om fuldstændig eller delvis ophævelse af disse foranstaltninger. Proceduren i artikel 5, stk. 2, 4, 5, 6 og 7, finder anvendelse.
2.  Kommissionen vurderer på anmodning af den berørte medlemsstat eller på eget initiativ og under hensyntagen til enhver udtalelse fra panelet situationen i den pågældende medlemsstat inden for en vejledende frist på én måned og under alle omstændigheder inden for en rimelig frist regnet fra datoen for modtagelsen af den formelle meddelelse. Når først de generaliserede mangler for så vidt angår retsstatsprincippet, på grundlag af hvilke de i artikel 4 omhandlede relevante foranstaltninger blev truffet, helt eller delvist ophører med at eksistere, vedtager Kommissionen straks en afgørelse om fuldstændig eller delvis ophævelse af disse foranstaltninger. Samtidig med at Kommissionen vedtager sin afgørelse, forelægger den Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om helt eller delvis at frigive den budgetreserve, der er omhandlet i artikel 5, stk. 6a. Proceduren i artikel 5, stk. 2, 4, 5, 6, 6b og 6c finder anvendelse.
Ændring 64
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 3
3.  Når foranstaltninger vedrørende suspensionen af godkendelsen af et eller flere programmer eller ændringer heraf som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b), nr. i), eller suspensionen af forpligtelser som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b), nr. ii), ophæves, opføres beløb svarende til de suspenderede forpligtelser på budgettet, jf. dog artikel 7 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. XXXX (FFR-forordningen). Suspenderede forpligtelser for år n må ikke opføres på budgettet efter år n+2.
3.  Når foranstaltninger vedrørende suspensionen af godkendelsen af et eller flere programmer eller ændringer heraf som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b), nr. i), eller suspensionen af forpligtelser som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b), nr. ii), ophæves, opføres beløb svarende til de suspenderede forpligtelser på budgettet, jf. dog artikel 7 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. XXXX (FFR-forordningen). Suspenderede forpligtelser for år n må ikke opføres på budgettet efter år n+2. Fra år n+3 opføres et beløb svarende til de suspenderede forpligtelser i den EU-reserve for forpligtelser, der er fastsat i artikel 12 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. XXXX (FFR-forordningen).
Ændring 65
Forslag til forordning
Artikel 7
Artikel 7
udgår
Underretning af Europa-Parlamentet
Kommissionen underretter øjeblikkeligt Europa-Parlamentet om alle foranstaltninger, der foreslås eller vedtages i henhold til denne forordning.
Ændring 66
Forslag til forordning
Artikel 7 a (ny)
Artikel 7a
Rapportering
Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning, navnlig om effektiviteten af eventuelle vedtagne foranstaltninger senest fem år efter dens ikrafttræden.
Rapporten ledsages om nødvendigt af passende forslag.
Ændring 67
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 2021.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Ændring 68
Forslag til forordning
Artikel 8 a (ny)
Artikel 8a
Indarbejdelse i finansforordningen
Indholdet af denne forordning indarbejdes i finansforordningen ved den næste revision heraf.

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0469/2018).


Fastlæggelse af "Fiscalisprogrammet" for samarbejde på beskatningsområdet ***I
PDF 346kWORD 68k
Tekst
Konsolideret tekst
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 17. januar 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af "Fiscalisprogrammet" for samarbejde på beskatningsområdet (COM(2018)0443 – C8-0260/2018 – 2018/0233(COD))(1)
P8_TA-PROV(2019)0039A8-0421/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

[Ændring 1, medmindre andet er angivet]

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG(2)
P8_TA-PROV(2019)0039A8-0421/2018
til Kommissionens forslag
P8_TA-PROV(2019)0039A8-0421/2018
---------------------------------------------------------
P8_TA-PROV(2019)0039A8-0421/2018
2018/0233 (COD)
P8_TA-PROV(2019)0039A8-0421/2018

Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om fastlæggelse af "Fiscalisprogrammet" for samarbejde på beskatningsområdet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 og 197,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Fiscalis 2020-programmet, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013(4), og som gennemføres af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og associerede lande, og de forudgående programmer har ydet et væsentligt bidrag til fremme og styrkelse af samarbejdet mellem skattemyndighederne inden for Unionen. Merværdien af disse programmer, herunder for beskyttelsen af medlemsstaternes, Unionens og skatteydernes finansielle og økonomiske interesser, anerkendes af de deltagende landes skattemyndigheder. De næste ti års udfordringer kan ofte ikke håndteres effektivt, hvis medlemsstaterne ikke ser ud over deres egne administrative territorier og samarbejder intensivt med deres modparter.

(2)  Fiscalis 2020-programmet giver medlemsstaterne en EU-ramme, inden for hvilken de kan udvikle disse samarbejdsaktiviteter, og som er mere omkostningseffektiv, end hvis hver enkelt medlemsstat skulle opstille individuelle samarbejdsrammer på bilateralt eller multilateralt grundlag, uanset om det er indbyrdes eller med tredjelande, som EU arbejder tæt sammen med på beskatningsområdet. Det er derfor hensigtsmæssigt at sikre videreførelsen af dette program ved at fastlægge et nyt program inden for samme område, nemlig Fiscalisprogrammet (i det følgende benævnt "programmet").

(2a)   Programmet bør gøre det muligt at styrke medlemsstaternes kapacitet til at bekæmpe skattesvig, korruption, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning, herunder gennem teknisk bistand til uddannelse af menneskelige ressourcer og udvikling af administrative strukturer. Denne bistand bør ydes på en gennemsigtig måde.

(3)  Ved at skabe en ramme for tiltag til støtte for det indre marked, fremme af fair konkurrence i Unionen og beskyttelse af Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser skulle programmet kunne bidrage til at forebygge og bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og dobbelt ikkebeskatning, forebygge og mindske unødige administrative byrder for borgere og virksomhedere i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner, støtte mere retfærdige og mere effektive skattesystemer, realisere det indre markeds fulde potentiale og fremme fair konkurrence i Unionen samt støtte en fælles EU-tilgang i internationale fora.

(4)  Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(5).

(5)  Med henblik på at støtte tredjelandes tiltrædelses- og associeringsproces bør såvel tiltrædelseslande og kandidatlande som potentielle kandidater og partnerlande i den europæiske naboskabspolitik kunne deltage i programmet, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Andre tredjelande, navnlig de mindst udviklede lande, vil også kunne deltage i programmet i henhold til betingelserne i de særlige aftaler, der er indgået mellem Unionen og de pågældende tredjelande, og som dækker deres deltagelse i Unionens programmer.

(5a)   Europa-Parlamentet har fastlagt prioriteter. Den nuværende mangel på finansielle midler hæmmer opfyldelsen af Europa-Parlamentets mål for den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020 [2017/2052 (INI)]. Et mere effektivt samarbejde på skatteområdet kan bidrage til en mere effektiv opkrævning af de nødvendige ressourcer til gennemførelsen af den kommende flerårige finansielle ramme.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046(6) ("finansforordningen") finder anvendelse på dette program. Heri fastsættes der regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud og refundering af eksterne eksperter.

(7)  De tiltag, der er blevet anvendt under Fiscalis 2020-programmet, har vist sig at være passende og bør derfor bibeholdes. For at skabe større enkelhed og fleksibilitet i gennemførelsen af programmet og i højere grad opfylde dets mål bør tiltagene kun fastlægges i form af overordnede kategorier med en liste over illustrative eksempler på konkrete aktiviteter. Tiltagene bør imidlertid tage sigte på at tage prioriterede emner op for at beskytte Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser. For yderligere at forbedre kapaciteten til at skabe resultater inden for de vigtigste prioriteter på beskatningsområdet vil Fiscalisprogrammet gennem samarbejde og kapacitetsopbygning også kunne fremme og støtte udbredelsen af innovation og dennes indflydelse.

(8)  I betragtning af skatteydernes øgede mobilitet, antallet af grænseoverskridende transaktioner, internationaliseringen af de finansielle instrumenter og den deraf følgende øgede risiko for skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning, som rækker langt ud over Unionens grænser, vil tilpasninger eller udvidelser af europæiske elektroniske systemer til tredjelande, der ikke er associeret til programmet, og internationale organisationer kunne være af interesse for Unionen eller medlemsstaterne. De vil navnlig kunne undgå den administrative byrde og de omkostninger, der er forbundet med udvikling og drift af to ensartede elektroniske systemer til udveksling af oplysninger på henholdsvis EU-plan eller internationalt plan. Derfor bør tilpasninger og udvidelser af europæiske elektroniske systemer til samarbejde med tredjelande og internationale organisationer udgøre en støtteberettiget omkostning i henhold til programmet, hvis det er behørigt begrundet af en sådan interesse. Under forudsætning af at de prioriterede emner er blevet finansieret fuldt ud, bør der også inden for rammerne af programmet, hvor det er relevant, tilskyndes til specifikke tiltag med de mindst udviklede lande, navnlig om automatisk udveksling af oplysninger.

(9)  I betragtning af globaliseringens betydning og betydningen af bekæmpelsen af skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning bør programmet fortsat give mulighed for at inddrage eksterne eksperter, jf. artikel 238 i finansforordningen. Udvælgelsen af eksperter bør være gennemsigtig og være baseret på deres færdigheder, erfaring og viden med relevans for det specifikke tiltag samt deres evne til at bidrage til det pågældende tiltag. Det bør sikres, at disse eksperter er upartiske, og at der ikke er nogen interessekonflikter i forhold til deres professionelle rolle. Der bør sikres en ligelig repræsentation af alle relevante interesserede parter.

(9a)   På baggrund af den nylige vedtagelse af rådsdirektiverne 2014/107/EU(7), 2015/2376/EU(8), 2016/881/EU(9), 2016/2258/EU(10), 2018/822/EU(11) og de igangværende drøftelser om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) bør programmet sigte mod at uddanne medarbejdere i skatteforvaltningerne for at sikre en effektiv gennemførelse af disse direktiver.

(10)  I overensstemmelse med Kommissionens forpligtelse til sammenhængende og forenklede finansieringsprogrammer, som fremgår af dens meddelelse af 19. oktober 2010 med titlen "Gennemgang af EU's budget"(12), bør ressourcerne anvendes sammen med andre EU-støtteinstrumenter, hvis de planlagte tiltag i henhold til programmet forfølger mål, som er fælles for forskellige finansieringsinstrumenter, dog med undtagelse af dobbeltfinansiering Tiltag i henhold til programmet bør sikre en sammenhængende anvendelse af Unionens ressourcer til støtte for skattepolitikken og skattemyndighederne.

(10a)  Af hensyn til omkostningseffektivitet bør Fiscalisprogrammet udnytte eventuelle synergier med andre EU-foranstaltninger på beslægtede områder såsom f.eks. toldprogrammet, EU-programmet for bekæmpelse af svig, programmet for det indre marked og reformstøtteprogrammet.

(10b)   De enkelte nationale initiativer til bekæmpelse af svig kan potentielt flytte svig til andre medlemsstater, ofte nabolande, og skabe en uforholdsmæssig stor administrativ byrde for virksomheder, der overholder reglerne, samt manglende retssikkerhed, når de handler på internationalt plan. Det er derfor afgørende, at Kommissionen tilpasser nationale foranstaltninger til bekæmpelse af svig gennem koordinering af bedste praksis på EU-plan.

(11)  Tiltag til opbygning af IT-kapacitet vil optage en væsentlig del af programmets budget. De særlige bestemmelser bør derfor omfatte en beskrivelse af henholdsvis de fælles og nationale komponenter i de europæiske elektroniske systemer. Desuden bør anvendelsesområdet for tiltagene og Kommissionens og medlemsstaternes ansvar tydeligt defineres. Der bør være gnidningsløs interoperabilitet mellem de europæiske elektroniske systemers fælles og nationale komponenter samt synergier med andre elektroniske systemer i relevante EU-programmer.

(12)  I øjeblikket er der ingen krav om at udarbejde en flerårig strategisk plan for beskatning til oprettelse af et sammenhængende og interoperabelt elektronisk skattemiljø i Unionen. For at sikre sammenhængende og koordinerede tiltag til opbygning af IT-kapacitet bør der i programmet tages højde for oprettelsen af en sådan flerårig strategisk plan for skatteområdet.

(13)  Denne forordning bør gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer. I betragtning af den mellem- til langsigtede karakter af de mål, der forfølges, og på grundlag af de erfaringer, der gøres over tid, skal arbejdsprogrammerne kunne dække flere år. Overgangen fra årlige til flerårige arbejdsprogrammer vil mindske den administrative byrde for både Kommissionen og medlemsstaterne, men den bør under ingen omstændigheder resultere i tab af information og gennemsigtighed for skatteyderne. De flerårige arbejdsprogrammer bør afspejle alle relevante oplysninger, der fremlægges i forbindelse med de årlige rapporter eller den kortlægning, der er omhandlet i denne forordning. Disse årlige rapporter bør gøres offentligt tilgængelige for at informere skatteyderne om bedste praksis, indhøstede erfaringer, udfordringer og tilbageværende hindringer, som er identificeret i programmet.

(14)  For at supplere denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) delegeres til Kommissionen, for så vidt angår vedtagelsen af årlige arbejdsprogrammer.

(15)  Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(13) er der behov for at evaluere programmet på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne, og der derved også tages hensyn til Refit-programmet. Disse krav bør, når det er hensigtsmæssigt, omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af forordningens virkninger i praksis. Resultaterne af overvågningen bør gøres til genstand for en samlet årlig rapport, der udarbejdes af Kommissionen på grundlag af input fra medlemsstaterne. Rapporten bør indeholde en kortlægning af de tilbageværende hindringer i medlemsstaterne med hensyn til opfyldelsen af programmets mål, jf. artikel 3, og behandlingen af de prioriterede emner i artikel 7, stk. 2a, samt forslag til bedste praksis. Kommissionen bør desuden udarbejde en foreløbig og en endelig evaluering af programmet. Både de årlige rapporter og evalueringsrapporterne bør gøres offentligt tilgængelige på et særligt websted.

(15a)   Kommissionen bør hvert halve år afholde et seminar med to repræsentanter for de støttemodtagende medlemsstater med henblik på at drøfte problemstillinger og foreslå mulige forbedringer i relation til programmets temaer, herunder udveksling af oplysninger mellem skattemyndigheder. Deltagerne i seminaret skal henholdsvis være en repræsentant for skattemyndighedernes ledelse, en repræsentant for en fagforening for ansatte i skatteadministrationer og en repræsentant for Europa-Parlamentet og for Rådet.

(16)  For at kunne reagere hensigtsmæssigt på ændringer i de skattepolitiske prioriteter bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår listen over indikatorer til måling af, hvorvidt de specifikke mål er nået. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(17)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(14), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95(15), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(16) og Rådets forordning (EU) 2017/1939(17). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371(18). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(18)  Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen, og de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, offentlige indkøb, priser, indirekte gennemførelse, og sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(19)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at opfylde tiltagenes specifikke mål og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger som omhandlet i artikel 125, stk. 1, i finansforordningen. Dækningen af rejseudgifter bør være en prioritet, således at det sikres, at nationale eksperter deltager i fælles aktioner.

(20)  Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(21)  Denne forordning erstatter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013, som derfor bør ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

1.  Ved denne forordning fastlægges Fiscalisprogrammet for samarbejde på beskatningsområdet ("programmet").

2.  Der fastsættes målsætninger for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(1)  spørgsmål vedrørende bl.a. udformning, forvaltning, håndhævelse og overholdelse af følgende skatter og afgifter:

(a)  merværdiafgifter i henhold til Rådets direktiv 2006/112/EF(19)

(b)  punktafgifter på alkohol i henhold til Rådets direktiv 92/83/EØF(20)

(c)  punktafgifter på tobak i henhold til Rådets direktiv 2011/64/EU(21)

(d)  afgifter på energiprodukter og elektricitet i henhold til Rådets direktiv 2003/96/EF(22)

(e)  alle andre former for skatter og afgifter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2010/24/EU(23), herunder selskabsskat, for så vidt de er relevante for det indre marked og for det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne

(2)  "skattemyndigheder": de offentlige myndigheder og andre organer, som er ansvarlige for beskatning eller aktiviteter i forbindelse med beskatning

(3)  "europæiske elektroniske systemer": elektroniske systemer, som er nødvendige for beskatning og for udførelsen af skattemyndighedernes opgaver

(4)  "tredjeland": et land, der ikke er en EU-medlemsstat

(4a)  "mindst udviklet land": et tredjeland med lav indkomst og med alvorlige strukturelle hindringer for en bæredygtig udvikling som defineret af De Forenede Nationer.

Artikel 3

Programmets mål

1.  Programmet har som generelt mål at støtte skattemyndigheder og beskatning for at forbedre det indre markeds funktion, fremme fair konkurrence i Unionen, beskytte Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser, blandt andet mod skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning, samt at forbedre skatteopkrævningen.

2.  Programmet har som specifikt mål at støtte skattepolitik og en korrekt gennemførelse heraf, fremme skattesamarbejde, udveksling af skatteoplysninger og administrativ kapacitetsopbygning, herunder menneskelige kompetencer og udvikling og drift af de europæiske elektroniske systemer, samt den gradvise modernisering af rapporterings-, revisions- og softwareværktøjer, som skal anvendes ensartet på tværs af medlemsstaterne. Programmet skal også hjælpe skattemyndighederne med at lette og forbedre gennemførelsen af EU-direktiverne om beskatning og uddanne deres personale i denne henseende.

Artikel 4

Budget

1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 300 millioner EUR i 2018-priser eller 339 millioner EUR i løbende priser.

2.  Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan blandt andet dække udgifter til forberedelse, overvågning, kontrol, revision, evaluering og andre aktiviteter til forvaltning af programmet og evaluering af, om programmets mål opfyldes. Det kan desuden dække udgifter til undersøgelser og andet relevant skriftligt materiale, møder mellem eksperter og informations- og kommunikationstiltag for så vidt som de vedrører målene for programmet, samt udgifter i forbindelse med informationsteknologinet med henblik på behandling og udveksling af oplysninger, eksempelvis informationsteknologiværktøjer i virksomheder og anden teknisk og administrativ bistand, som er påkrævet i forbindelse med forvaltningen af programmet.

Artikel 5

Tredjelande, der er associeret til programmet

Programmet er åbent for følgende tredjelande:

(a)  tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande

(b)  lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem EU og disse lande, forudsat at disse lande i tilstrækkelig grad har tilnærmet den relevante lovgivning og de relevante administrative metoder til de i Unionen gældende

(c)  andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en konkret aftale om tredjelandets deltagelse i EU-programmer, forudsat at der i aftalen:

—  sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag fra og fordele for det tredjeland, som deltager i EU-programmerne

—  fastsættes betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel 21, stk. 5

—  ikke indrømmes tredjelandet beslutningskompetence over programmet

—  fastsættes garantier vedrørende Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

Forudsat at de prioriterede emner er blevet fuldt ud finansieret, tilskyndes de mindst udviklede lande til at deltage i programmet i overensstemmelse med principperne om udviklingsvenlig politikkohærens og de betingelser, der er fastsat i de specifikke aftaler mellem disse lande og Unionen, og som omfatter disse landes deltagelse i programmet. Uanset bestemmelserne i stk. 1, litra c), skal de mindst udviklede landes deltagelse i programmet være gratis for dem og have fokus på at nå internationale skattemæssige mål såsom automatisk udveksling af skatteoplysninger. Den særlige aftale skal garantere Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

Artikel 6

Gennemførelse og former for EU-finansiering

1.  Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen.

2.  Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig tilskud, priser, udbud og godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter afholdt af eksterne eksperter.

KAPITEL II

STØTTEBERETTIGELSE

Artikel 7

Støtteberettigede tiltag

1.  Der kan kun ydes finansiering til tiltag, som gennemfører de i artikel 3 omhandlede mål.

2.  Tiltag som omhandlet i stk. 1 omfatter bl.a. følgende:

(a)  møder og lignende ad hoc-events

(b)  projektbaseret struktureret samarbejde, herunder inspektioner på stedet og fælles revisioner [Ændring 2 + 3]

(c)  tiltag til opbygning af IT-kapacitet, navnlig udvikling og drift af europæiske elektroniske systemer, eller til etablering af fælles registre

(d)  tiltag til opbygning af menneskelige kompetencer og menneskelig kapacitet

(e)  støtte og andre tiltag, herunder:

(1)  undersøgelser og andet relevant skriftligt materiale

(2)  innovationsaktiviteter, særlig konceptbeviser, pilotprojekter og prototypeinitiativer

(3)  fælles udviklede kommunikationstiltag

(4)  ethvert andet relevant tiltag, der er fastsat i de i artikel 13 omhandlede arbejdsprogrammer, og som er nødvendige for at opfylde eller støtte målene i artikel 3.

De mulige former for relevante tiltag, jf. litra a), b) og d), findes i en ikkeudtømmende liste i bilag 1.

2a.   De i stk. 1 omhandlede tiltag skal dække følgende liste over prioriterede emner:

(a)  fjernelse af smuthuller i den effektive gennemførelse af Rådets direktiv 2011/16/EU(24), som ændret

(b)  effektiv informationsudveksling, herunder gruppeanmodninger, og udvikling af brugbare formater, hvor der tages hensyn til initiativer på internationalt plan

(c)  fjernelse af hindringer for grænseoverskridende samarbejde

(d)  fjernelse af hindringer for adgang til oplysninger om reelt ejerskab i henhold til Rådets direktiv 2011/16/EU, som ændret

(e)  bekæmpelse af grænseoverskridende momssvig

(f)  udveksling af bedste praksis om inddrivelse af skatter, herunder skatter, der ikke er betalt i overensstemmelse med EU's direktiv om beskatning af indtægter fra opsparing (EUSTD)

(g)  gennemførelse af ensartede nationale IT-værktøjer med det formål at udvikle fælles grænseflader, der gør det muligt at sammenkoble nationale IT-systemer.

3.  Tiltag, der omfatter udvikling og drift af tilpasninger eller udvidelser af de fælles komponenter i de europæiske elektroniske systemer for samarbejde med tredjelande, der ikke er associeret til programmet, eller internationale organisationer, er berettiget til finansiering, hvis de er i Unionens interesse. Kommissionen træffer de nødvendige administrative foranstaltninger, der gør det muligt for de tredjeparter, som tiltagene vedrører, at yde finansielle bidrag.

4.  Såfremt et tiltag til opbygning af IT-kapacitet, jf. stk. 2, litra c), vedrører udvikling og drift af et europæisk elektronisk system, er kun omkostninger forbundet med de ansvarsområder, som Kommissionen i henhold til artikel 11, stk. 2, har fået overdraget, berettiget til finansiering under programmet. Medlemsstaterne afholder alle omkostninger forbundet med de ansvarsområder, som de i henhold til artikel 11, stk. 3, har fået overdraget.

Artikel 8

Deltagelse af eksterne eksperter

1.  Når det gavner gennemførelsen af tiltagene til gennemførelse af målene i artikel 3, kan repræsentanter for offentlige myndigheder, herunder fra tredjelande, der ikke er associeret til programmet i henhold til artikel 5, og hvor det er relevant, repræsentanter for internationale eller andre relevante organisationer, for erhvervsdrivende og organisationer, der repræsenterer erhvervsdrivende, og for civilsamfundet deltage i tiltagene under programmet som eksterne eksperter. Kommissionen vurderer bl.a. disse eksterne eksperters upartiskhed, sikrer, at der ikke er interessekonflikter i forhold til deres professionelle ansvarsområder og træffer afgørelse om deres deltagelse på ad hoc-basis på grundlag af behov.

2.  Omkostninger afholdt af de eksterne eksperter, der er omhandlet i stk. 1, er berettiget til godtgørelse under programmet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 238 i finansforordningen.

3.  De eksterne eksperter udvælges af Kommissionen efter en gennemsigtig og afbalanceret procedure på baggrund af deres færdigheder, erfaring og viden med relevans for de specifikke tiltag og deres evne til at bidrage til det pågældende tiltag. Kommissionen sikrer en ligelig repræsentation af alle relevante interesserede parter. Den præciserer, om de eksterne eksperter deltager på egne vegne eller på vegne af en anden organisation eller erhvervsdrivende. Listen over eksterne eksperter offentliggøres på Kommissionens websted.

KAPITEL III

TILSKUD

Artikel 9

Tildeling, komplementaritet og kombineret finansiering

1.  Tilskud under programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.

2.  Et tiltag, som har modtaget et bidrag under et andet EU-program, må også modtage et bidrag fra programmet, forudsat at bidraget ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for hvert EU-program skal gælde for dets respektive bidrag til tiltaget. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved tiltaget, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et prorata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.

3.  I henhold til artikel 198, litra f), i finansforordningen tildeles tilskuddene uden indkaldelse af forslag, såfremt de støtteberettigede enheder er skattemyndigheder i medlemsstaterne og tredjelande, der er associeret til programmet, jf. artikel 5 i nærværende forordning, forudsat at betingelserne i denne artikel er opfyldt.

Artikel 10

Samfinansieringssats

1.  Uanset artikel 190 i finansforordningen kan programmet finansiere op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger ved et tiltag.

2.  Den gældende medfinansieringssats for tiltag, hvor det er nødvendigt med tildeling af tilskud, fastlægges i de flerårlige arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 13.

KAPITEL IV

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR TILTAG TIL OPBYGNING AF IT-KAPACITET

Artikel 11

Ansvarsområder

1.  Kommissionen og medlemsstaterne sikrer i fællesskab udviklingen og driften, herunder udformning, specifikationer, overensstemmelsesafprøvning, anvendelse, vedligeholdelse, videreudvikling, sikkerhed, kvalitetssikring og kvalitetskontrol, af de europæiske elektroniske systemer, som er opført på listen i den flerårige strategiske plan for beskatning, jf. artikel 12.

2.  Kommissionen varetager navnlig følgende opgaver:

(a)  udviklingen og driften af fælles komponenter som fastsat i den flerårige strategiske plan for beskatning, jf. artikel 12

(b)  den overordnede samordning af udviklingen og driften af europæiske elektroniske systemer med henblik på at sikre, at de er funktionsdygtige, kan sammenkobles og hele tiden forbedres, samt at de gennemføres samtidigt

(c)  samordningen af europæiske elektroniske systemer på EU-plan med henblik på fremme og indførelse af dem på nationalt plan

(d)  samordningen af udviklingen og driften af europæiske elektroniske systemer hvad angår deres interaktion med tredjeparter, undtagen tiltag til opfyldelse af nationale krav

(e)  samordningen af europæiske elektroniske systemer med andre relevante tiltag med tilknytning til e-forvaltning på EU-plan

(ea)   samordning af nationalt anvendte foranstaltninger til bekæmpelse af svig gennem fastlæggelse af og oplysning om nationale bedste praksis på EU-plan.

3.  Medlemsstaterne varetager navnlig følgende opgaver:

(a)  udviklingen og driften af nationale komponenter som fastsat i den flerårige strategiske plan for beskatning, jf. artikel 12

(b)  samordningen af udviklingen og driften af de nationale komponenter i de europæiske elektroniske systemer på nationalt plan

(c)  samordningen af europæiske elektroniske systemer med andre relevante tiltag med tilknytning til e-forvaltning på nationalt plan

(d)  den løbende underretning af Kommissionen om de foranstaltninger, som de har truffet for at sætte deres respektive myndigheder eller erhvervsdrivende i stand til at gøre fuld brug af europæiske elektroniske systemer

(e)  indførelsen på nationalt plan af europæiske elektroniske systemer.

Artikel 12

Flerårig strategisk plan for beskatning

1.  Kommissionen udarbejder og ajourfører en flerårig strategisk plan for beskatning og opstiller en liste over alle de opgaver, der er relevante for udviklingen og driften af europæiske elektroniske systemer, og klassificerer hvert enkelt system eller del heraf som:

(a)  en fælles komponent: en komponent i de på EU-plan udviklede europæiske elektroniske systemer, som er tilgængelig for alle medlemsstater, eller som Kommissionen af effektivitets-, sikkerheds- og rationaliseringshensyn har identificeret som fælles

(b)  en national komponent: en komponent i de på nationalt plan udviklede europæiske elektroniske systemer, som er tilgængelig i den medlemsstat, der udviklede en sådan komponent eller bidrog til en fælles udvikling af den

(c)  eller en kombination af begge.

2.  Den flerårige strategiske plan for beskatning skal også omfatte innovations- og pilottiltag samt de understøttende metodologier og værktøjer forbundet med de europæiske elektroniske systemer.

3.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om færdiggørelsen af hver af de opgaver, som de har fået overdraget som led i den flerårige strategiske plan for beskatning, jf. stk. 1. De aflægger også regelmæssigt rapport til Kommissionen om fremskridt i forbindelse med deres opgaver i relation til hele programmet.

4.  Senest den 31. marts hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen årlige statusrapporter, der vedrører gennemførelsen af den i stk. 1 omhandlede flerårige strategiske plan for beskatning, og som dækker perioden fra den 1. januar til den 31. december i det foregående år. Disse årlige rapporter udarbejdes i et forud fastsat format. I de årlige statusrapporter aflægger medlemsstaterne rapport om hindringerne for opfyldelsen af programmets mål, jf. artikel 3, og behandlingen af de prioriterede emner i artikel 7, stk. 2a, og fremsætter forslag til bedste praksis.

5.  Senest den 31. oktober hvert år udarbejder og offentliggør Kommissionen på grundlag af de i stk. 4 omhandlede årlige rapporter en samlet rapport med en vurdering af de fremskridt, som medlemsstaterne og Kommissionen har gjort med hensyn til gennemførelsen af den i stk. 1 omhandlede plan, samt de fremskridt, der er gjort med hensyn til at opfylde programmets mål, jf. artikel 3, og behandle de prioriterede emner omhandlet i artikel 7, stk. 2a. Med henblik på at vurdere de fremskridt, der er nået, inkluderer Kommissionen i sin samlede årlige rapport en kortlægning af de tilbageværende hindringer i medlemsstaterne med hensyn til at opfylde programmets mål, jf. artikel 3, og behandle de prioriterede emner, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2a, og fremsætter forslag til bedste praksis. Kommissionens samlede årlig rapport offentliggøres på et særligt websted og danner grundlag for fremtidige flerårige arbejdsprogrammer, jf. artikel 13, samt for de evalueringsrapporter, der er omhandlet i artikel 15.

KAPITEL V

PROGRAMMERING, OVERVÅGNING, EVALUERING OG KONTROL

Artikel 13

Arbejdsprogram

1.  Programmet gennemføres ved hjælp af flerårige arbejdsprogrammer, jf. artikel 108 i finansforordningen.

2.  De flerårige arbejdsprogrammer vedtages af Kommissionen ved delegerede retsakter. De delegerede retsakter vedtages efter proceduren i artikel 17.

Artikel 14

Overvågning og rapportering

1.  Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets udvikling hen imod opfyldelsen af de specifikke mål, jf. artikel 3, findes i bilag 2.

2.  For at sikre en effektiv vurdering af programmets udvikling hen imod opfyldelsen af dets mål har Kommissionen i henhold til artikel 17 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at ændre bilag 2 med henblik på at gennemgå eller supplere indikatorerne, hvis det anses for at være nødvendigt, og supplere denne forordning med bestemmelser for etablering af en ramme for overvågning og evaluering.

3.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav.

Artikel 15

Evaluering

1.  Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen. Evalueringerne offentliggøres af Kommissionen på et særligt websted.

2.  Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse og senest tre år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse.

3.  Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest et år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af programmet.

4.  Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

Artikel 16

Revisioner og undersøgelser

Hvis et tredjeland deltager i programmet i kraft af en beslutning, der træffes i henhold til en international aftale, eller med hjemmel i andre retsforskrifter, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret de nødvendige rettigheder og adgang til i fuld udstrækning at udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

KAPITEL VI

UDØVELSE AF DE DELEGEREDE BEFØJELSER OG UDVALGSPROCEDURE

Artikel 17

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 2, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.

3.  Den i artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk.2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 18

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg benævnt "Udvalget for Fiscalisprogrammet". Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

KAPITEL VII

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 19

Information, kommunikation og offentliggørelse

1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for tiltagene og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2.  Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets tiltag og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til ▌formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 3.

Artikel 20

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 1286/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 21

Overgangsbestemmelser

1.  Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende tiltag frem til deres afslutning, jf. forordning (EU) nr. 1286/2013, som fortsat finder anvendelse på de pågældende tiltag, indtil de afsluttes.

2.  Finansieringsrammen for programmet kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem programmet og de tiltag, der blev vedtaget under det foregående program, dvs. forordning (EU) nr. 1286/2013.

3.  Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter i medfør af artikel 4, stk. 2, til forvaltning af tiltag, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

Artikel 22

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formanden Formanden

BILAG 1

Ikkeudtømmende liste over mulige former for tiltag, jf. artikel 7, stk. 2), litra a), b) og d), første afsnit

De tiltag, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2), litra a), b) og d), første afsnit, kan antage form af bl.a.:

(a)  hvad angår møder og lignende ad hoc-events:

–  seminarer og workshopper, som alle lande normalt deltager i, og på hvilke der foretages præsentationer, og hvor deltagerne inddrages i intensive drøftelser og aktiviteter om et særligt emne

–  arbejdsbesøg, som giver medarbejdere mulighed for at opnå eller øge deres ekspertise eller viden på det skattepolitiske område

–  tilstedeværelse i administrative kontorer og deltagelse i administrative undersøgelser

(b)  hvad angår struktureret samarbejde:

–  projektgrupper, normalt med deltagelse af et begrænset antal lande, der nedsættes for en begrænset periode for at nå et på forhånd defineret mål med et præcist defineret resultat, herunder samarbejde eller benchmarking

–  eksperthold, dvs. strukturerede former for samarbejde af midlertidig eller permanent karakter, som samler ekspertise til at udføre opgaver inden for særlige områder eller til at udføre operationelle aktiviteter, eventuelt med støtte fra onlinesamarbejdstjenester, administrativ bistand og infrastruktur og udstyr

–  multilateral eller samtidig kontrol, der omfatter koordineret kontrol af en eller flere indbyrdes forbundne personers skattetilsvar tilrettelagt af et eller flere lande, herunder mindst to medlemsstater, i fælles eller komplementær interesse

–  fælles revisioner, der omfatter fælles kontrol af en eller flere indbyrdes forbundne personers skattetilsvar foretaget af et samlet revisionshold bestående af et eller to lande, herunder mindst to medlemsstater, i fælles eller komplementær interesse

–  alle andre former for administrativt samarbejde som fastlagt i direktiv 2011/16/EU, forordning (EU) nr. 904/2010, forordning (EU) nr. 389/2012 eller direktiv 2010/24/EU

(d)  hvad angår tiltag til opbygning af menneskelige kompetencer og menneskelig kapacitet:

–  fælles uddannelse eller udvikling af e-læring til fremme af de nødvendige faglige færdigheder og kundskaber på skatteområdet

–  teknisk støtte til forbedring af administrative procedurer, styrkelse af administrativ kapacitet og forbedring af skattemyndighedernes funktion og arbejde ved at indføre og udveksle god praksis.

BILAG 2

Indikatorer

Specifikt mål: støtte til skattepolitik, skattesamarbejde og administrativ kapacitetsopbygning, herunder menneskelige kompetencer og udvikling og drift af europæiske elektroniske systemer.

1.  Kapacitetsopbygning (administrativ, menneskelig og informationsteknologisk kapacitet):

1.  Indeks for anvendelse og gennemførelse af EU-lovgivning og -politik (antal tiltag under programmet, der er tilrettelagt på dette område, og anbefalinger, der er udstedt som opfølgning på disse tiltag)

2.  Læringsindeks (anvendte læringsmoduler, antal uddannede medarbejdere, deltagernes kvalitetspoint)

3.  De europæiske elektroniske systemers tilgængelighed (som procentdel af tid)

4.  Det fælles kommunikationsnets tilgængelighed (som procentdel af tid)

5.  Forenklede IT-procedurer for de nationale forvaltninger og erhvervsdrivende (antal registrerede erhvervsdrivende, antal ansøgninger og antal søgninger i de forskellige af programmet finansierede elektroniske systemer)

2.  Videndeling og netværkssamarbejde:

6.  Indeks for samarbejdets robusthed (omfanget af netværksdannelse, antal personlige møder, antal onlinesamarbejdsgrupper)

7.  Indeks for bedste praksis og retningslinjer (antal tiltag under programmet, der er tilrettelagt på dette område, procentdel af skattemyndigheder, der har gjort brug af en med støtte fra programmet udviklet arbejdspraksis/retningslinje)

2a.  Yderligere indikatorer

1.  Indtægter inkasseret i forbindelse med bekæmpelsen af skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning som led i fælles revisioner.

2.   Antal anmodninger om administrativt og retsligt samarbejde, der er fremsat, modtaget og besvaret for hver medlemsstat

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0421/2018).
(2)* Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
(3) EUT C […], […], s. […].
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013 af 11. december 2013 om fastlæggelse af et handlingsprogram til forbedring af virkemåden for beskatningssystemer i Den Europæiske Union for perioden 2014-2020 (Fiscalis 2020) og om ophævelse af beslutning nr. 1482/2007/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 25).
(5) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
(7) Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet (EUT L 359 af 16.12.2014, s. 1).
(8) Rådets direktiv (EU) 2015/2376 af 8. december 2015 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet (EUT L 332 af 18.12.2015, s. 1).
(9) Rådets direktiv (EU) 2016/881 af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet (EUT L 146 af 3.6.2016, s. 8).
(10) Rådets direktiv (EU) 2016/2258 af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen (EUT L 342 af 16.12.2016, s. 1).
(11) Rådets direktiv (EU) 2018/822 af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger (EUT L 139 af 5.6.2018, s. 1).
(12) COM (2010)0700.
(13) Interinstitutionel aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(15) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
(16) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(17) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(19) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1)
(20) Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (EFT L 316 af 31.10.1992, s. 21).
(21) Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak (EUT L 176 af 5.7.2011, s. 24).
(22) Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51).
(23) Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger (EUT L 84 af 31.3.2010, s. 1).
(24)1 Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).


Oprettelse af programmet for rettigheder og værdier ***I
PDF 619kWORD 113k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 17. januar 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet for rettigheder og værdier (COM(2018)0383 – C8-0234/2018 – 2018/0207(COD))(1)
P8_TA-PROV(2019)0040A8-0468/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Titel
Forslag til
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af programmet for rettigheder og værdier
om oprettelse af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  I artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union er det fastsat, at "Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd". I artikel 3 præciseres det yderligere, at "Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd", og bl.a. at den "respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles". Disse værdier bekræftes og udmøntes i de rettigheder, friheder og principper, der er forankret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
(1)  I artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union er det fastsat, at "Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Af disse rettigheder og værdier udgør den menneskelige værdighed – som anerkendt i verdenserklæringen om menneskerettighederne – det primære grundlag for alle grundlæggende menneskerettigheder. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd". I artikel 3 præciseres det yderligere, at "Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd", og bl.a. at den "respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles". Disse værdier bekræftes og udmøntes i de rettigheder, friheder og principper, der er forankret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 1 a (ny)
(1a)   I sin beslutning af 30. maj 2018 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 understregede Europa-Parlamentet betydningen af de horisontale principper, der bør ligge til grund for den flerårige finansielle ramme (FFR), og alle relaterede EU-politikker, herunder integrering af FN's mål for bæredygtig udvikling (SCG'erne), i alle Unionens politikker og initiativer i den næste flerårige finansielle ramme, understregede, at afskaffelse af forskelsbehandling er afgørende for at opfylde Unionens forpligtelser i retning af et inklusivt Europa, og beklagede den manglende integrering af kønsaspektet og ligestilling mellem kønnene i Unionens politikker som fremlagt i forslagene til den flerårige finansielle ramme.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 1 b (ny)
(1b)   I sin beslutning af 14. marts 2018 om den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020 udtrykte Europa-Parlamentet sin støtte til programmer inden for områderne kultur, uddannelse, medier, ungdom, sport, demokrati, medborgerskab og civilsamfund, der klart har vist deres europæiske merværdi og nyder vedvarende popularitet blandt modtagerne, og understregede, at en stærkere og mere ambitiøs union kun kan opnås, hvis den udstyres med finansielle midler til at gøre det, og anbefalede at oprette en intern Europæisk Demokratifond for øget støtte til civilsamfundet og ikkestatslige organisationer (NGO'er), der arbejder på området demokrati og menneskerettigheder, og som skal forvaltes af Kommissionen. Der bør løbende ydes støtte til eksisterende politikker, ressourcerne til Unionens flagskibsprogrammer bør øges, og yderligere ansvarsområder bør matches med supplerende finansielle midler.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  Disse rettigheder og værdier bør fortsat fremmes og håndhæves, befolkningerne og borgerne bør dele dem, og de bør være kernen i det europæiske projekt. Derfor oprettes der i EU-budgettet en ny Fond for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier, som bør omfatte programmet for rettigheder og værdier og programmet for retlige anliggender. I en tid, hvor de europæiske samfund konfronteres med ekstremisme, radikalisme og splid, er det vigtigere end nogensinde før at fremme, styrke og forsvare retfærdighed, rettigheder og EU-værdier såsom: menneskerettigheder, respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling og retsstaten. Dette vil have omfattende og direkte virkninger for det politiske, sociale, kulturelle og økonomiske liv i EU. Som en del af den nye fond vil programmet for retlige anliggender fortsat støtte den videre udbygning af Unionens område med retfærdighed og det grænseoverskridende samarbejde. Programmet for rettigheder og værdier vil koble programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab for 2014-2020, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/20138, sammen med programmet Europa for borgerne, der blev oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 390/20149 (herefter "de foregående programmer").
(2)  Disse rettigheder og værdier bør fortsat aktivt opdyrkes, beskyttes og fremmes af Unionen og af de enkelte medlemsstater i alle deres politikker på en konsekvent måde, og de skal håndhæves, befolkningerne og borgerne bør dele dem, og de bør være kernen i det europæiske projekt, da enhver forværring i beskyttelsen af disse rettigheder og værdier i en medlemsstat kan have skadelige virkninger for Unionen som helhed. Derfor oprettes der i EU-budgettet en ny Fond for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier, som bør omfatte programmet for rettigheder og værdier og programmet for retlige anliggender. I en tid, hvor de europæiske samfund konfronteres med ekstremisme, radikalisme og splid og stadig mindre plads til et uafhængigt civilsamfund, er det vigtigere end nogensinde før at fremme, styrke og forsvare retfærdighed, rettigheder og EU-værdier såsom: menneskerettigheder, respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, ikke-diskriminering og retsstaten. Dette vil have omfattende og direkte virkninger for det politiske, sociale, kulturelle og økonomiske liv i EU. Som en del af den nye fond vil programmet for retlige anliggender fortsat støtte den videre udbygning af Unionens område med retfærdighed og det grænseoverskridende samarbejde. Programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier ("programmet") vil koble programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab for 2014-2020, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/20138, sammen med programmet Europa for borgerne, der blev oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 390/20149 (herefter "de foregående programmer"), og vil blive justeret for at tage hånd om nye udfordringer for europæiske værdier.
__________________
__________________
8 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 af 17. december 2013 om programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab for perioden 2014 til 2020 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 62).
8 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 af 17. december 2013 om programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab for perioden 2014 til 2020 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 62).
9 Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 af 14. april 2014 om oprettelse af programmet Europa for Borgerne for perioden 2014-2020 (EUT L 115 af 17.4.2014, s. 3).
9 Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 af 14. april 2014 om oprettelse af programmet Europa for Borgerne for perioden 2014-2020 (EUT L 115 af 17.4.2014, s. 3).
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier og de to underliggende finansieringsprogrammer vil først og fremmest være rettet mod personer og enheder, der bidrager til, at vores fælles værdier, rettigheder og mangfoldighed er præget af liv og dynamik. Slutmålet er at pleje og støtte rettighedsbaserede, lige, inkluderende og demokratiske samfund. Dette indebærer et dynamisk civilsamfund, der på grundlag af vores fælles historie og kollektive erindring opmuntrer borgerne til demokratisk, civil og social deltagelse og fremmer den rige mangfoldighed i det europæiske samfund. I artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union specificeres det yderligere, at institutionerne på passende måder skal give borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder og for at diskutere dem offentligt.
(3)  Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier og de to underliggende finansieringsprogrammer vil være rettet mod personer og enheder, der bidrager til, at vores fælles værdier, ligestilling, rettigheder og mangfoldighed er præget af liv og dynamik. Slutmålet er at pleje og støtte rettighedsbaserede, lige, åbne, inkluderende og demokratiske samfund ved at finansiere aktiviteter, der fremmer et dynamisk, veludviklet, robust og stærkt civilsamfund, herunder med promovering og beskyttelse af vores fælles værdier, og som opmuntrer borgerne til demokratisk, civil og social deltagelse og fremmer fred og giver næring til den rige mangfoldighed i det europæiske samfund på grundlag af vores fælles værdier, historie og kollektive erindring og arv. I artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union kræves det, at institutionerne skal føre en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med civilsamfundet og på passende måder give borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder og for at diskutere dem offentligt.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 3 a (ny)
(3 a)  Kommissionen bør sikre en regelmæssig, åben og gennemsigtig dialog med programmets støttemodtagere og andre relevante interessenter gennem oprettelse af en gruppe for civil dialog. Gruppen for civil dialog bør bidrage til udveksling af erfaringer og god praksis og til drøftelsen af den politiske udvikling inden for de områder og mål, der er omfattet af programmet og relaterede områder. Gruppen for civil dialog bør bestå af organisationer, som er blevet udvalgt til at modtage et drifts- eller aktivitetstilskud under programmet, og andre organisationer og interessenter, der har udtrykt interesse for programmet eller arbejdet på dette politikområde, men som ikke nødvendigvis støttes af programmet.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Programmet for rettigheder og værdier (herefter "programmet") bør give mulighed for at udvikle synergier med henblik på at imødegå de fælles udfordringer i forbindelse med at fremme og beskytte værdier og nå den kritiske størrelse, der kan give konkrete praktiske resultater. Dette kan opnås ved at bygge på de positive erfaringer med de foregående programmer. Dette vil gøre det muligt at udnytte potentialet for synergier fuldt ud, understøtte de omfattede politikområder mere effektivt og øge deres potentiale til at nå ud til borgerne. For at være effektivt bør programmet tage hensyn til de forskellige politikkers særlige karakter, deres forskellige målgrupper og deres særlige behov gennem skræddersyede tilgange.
(4)  Programmet bør give mulighed for at udvikle synergier med henblik på at imødegå de fælles udfordringer i forbindelse med at fremme og beskytte vores fælles værdier, der er forankret i traktaterne, og nå den kritiske størrelse, der kan give konkrete praktiske resultater. Dette kan opnås ved at bygge på og videreudvikle de positive erfaringer med de foregående programmer. Dette vil gøre det muligt at udnytte potentialet for synergier fuldt ud, understøtte de omfattede politikområder mere effektivt og øge deres potentiale til at nå ud til borgerne. For at være effektivt bør programmet tage hensyn til de forskellige politikkers særlige karakter, deres forskellige målgrupper og deres særlige behov og muligheder for deltagelse gennem skræddersyede og målrettede tilgange, herunder fremme af alle former for ligestilling og kønsligestilling i disse politikker.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 4 a (ny)
(4a)  Fuld respekt for og fremme af retsstatsprincippet og demokratiet er af afgørende betydning for opbygningen af borgernes tillid til Unionen. Respekt for retsstatsprincippet i Unionen er en forudsætning for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og for opretholdelsen af alle de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i traktaterne. Måden, hvorpå retsstatsprincippet gennemføres på nationalt plan, er en central forudsætning for at sikre gensidig tillid mellem medlemsstaterne og deres respektive retssystemer. Programmet bør derfor fremme og bevare grundlæggende rettigheder, demokrati og retsstatsprincippet på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 4 b (ny)
(4b)  Retsstatsprincippet, der er forankret i artikel 2 i TEU som en af Unionens værdier, omfatter legalitetsprincippet, hvilket indebærer en gennemsigtig, ansvarlig, demokratisk og pluralistisk procedure for vedtagelse af lovgivning, retssikkerhed, forbud mod vilkårlighed i den offentlige forvaltning, effektiv retsbeskyttelse ved uafhængige domstole, herunder af grundlæggende rettigheder, og magtens deling og lighed for loven.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  For at bringe Den Europæiske Union tættere på sine borgere er der behov for en række forskellige tiltag og samordnede bestræbelser. Ved at bringe borgerne sammen via venskabsbyprojekter eller netværk af byer og støtte civilsamfundsorganisationer inden for de områder, der er omfattet af programmet, bidrages der til borgernes samfundsengagement og i sidste ende deres deltagelse i Unionens demokratiske liv. Samtidig skaber støtte til aktiviteter, som fremmer den gensidige forståelse, mangfoldighed, dialog og respekt for andre en følelse af at høre til og en europæisk identitet, som bygger på en fælles forståelse af europæiske værdier og europæisk kultur, historie og arv. Fremme af et stærkere tilhørsforhold til Unionen og EU-værdier er navnlig vigtig for borgerne i EU's regioner i den yderste periferi som følge af deres afsides beliggenhed og afstanden til det europæiske fastland.
(5)  For at bringe Den Europæiske Union tættere på sine borgere, fremme demokratisk deltagelse og sætte borgerne i stand til at gøre brug af deres rettigheder i forbindelse med unionsborgerskabet er der behov for en række forskellige tiltag og samordnede bestræbelser, der sigter mod en afbalanceret geografisk fordeling. Ved at bringe borgerne sammen via venskabsbyprojekter eller netværk af byer og støtte civilsamfundsorganisationer på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan inden for de områder, der er omfattet af programmet, bidrages der til borgernes aktive samfundsengagement og i sidste ende deres aktive deltagelse i Unionens demokratiske liv samt i udformningen af Unionens politiske dagsorden. Samtidig skaber støtte til aktiviteter, som fremmer den gensidige forståelse, interkulturel dialog, kulturel og sproglig mangfoldighed, forsoning, social inklusion og respekt for andre, en følelse af at høre til Unionen og et fælles medborgerskab under en europæisk identitet, som bygger på en fælles forståelse af europæiske værdier og europæisk kultur, historie og arv. Fremme af et stærkere tilhørsforhold til Unionen og EU-værdier er navnlig vigtig for borgerne i EU's regioner i den yderste periferi som følge af deres afsides beliggenhed og afstanden til det europæiske fastland.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 5 a (ny)
(5a)   Øget mangfoldighed og flere globale migrationsbevægelser sætter fokus på vigtigheden af interkulturel og tværreligiøs dialog i vores samfund. Der bør gives fuld støtte via programmet til interkulturel og tværreligiøs dialog for at bidrage til den sociale harmoni i Europa og som et centralt element til at fremme social inklusion og samhørighed. Samtidig med at tværreligiøs dialog kan være med til at fremhæve religionens positive bidrag til social samhørighed, kan manglende religionskendskab risikere at skabe grobund for misbrug af religiøse følelser i befolkningen. Programmet bør derfor støtte projekter og initiativer, der udvikler religionskendskab, fremmer tværreligiøs dialog og gensidig forståelse.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Aktiviteter vedrørende historiebevidsthed og kritisk refleksion over Europas historiske erindring er nødvendige for at gøre borgerne bevidste om deres fælles historie, som er fundamentet for en fælles fremtid, moralske principper og fælles værdier. Der bør også tages hensyn til relevansen af historiske, kulturelle og interkulturelle aspekter og til sammenhængen mellem historiebevidsthed og skabelsen af en europæisk identitet og følelsen af samhørighed.
(6)  Aktiviteter vedrørende historiebevidsthed og kritisk og kreativ tænkning over Europas historiske erindring er nødvendige for at gøre borgerne, især unge, bevidste om deres fælles historie, som er fundamentet for en fælles fremtid. Der bør også tages hensyn til relevansen af historiske, sociale, kulturelle og interkulturelle aspekter, tolerance og dialog med henblik på at fremme et fælles grundlag baseret på fælles værdier, solidaritet, mangfoldighed og fred og til sammenhængen mellem historiebevidsthed og skabelsen af en europæisk identitet og følelsen af samhørighed.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Borgerne bør også være mere bevidste om deres rettigheder som følge af unionsborgerskabet og kunne føle sig godt tilpas ved at bo, rejse, studere, arbejde og udføre frivilligt arbejde i en anden medlemsstat, og de bør kunne nyde og udøve alle deres borgerrettigheder og have tillid til at have lige adgang og at kunne nyde godt af den fulde håndhævelse og beskyttelse af deres rettigheder uden forskelsbehandling, uanset hvor i Unionen de befinder sig. Civilsamfundet bør støttes med henblik på at fremme, beskytte og øge bevidstheden om EU's fælles værdier, som omhandles i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, og med henblik på at bidrage til den effektive udøvelse af rettigheder i henhold til EU-retten.
(7)  EU-borgere er ikke tilstrækkeligt bevidste om deres rettigheder som følge af unionsborgerskabet, herunder retten til at stemme til europæiske og lokale valg eller til at modtage konsulær beskyttelse fra andre medlemsstaters ambassader. Borgere bør i højere grad gøres opmærksomme på disse rettigheder og bør kunne føle sig godt tilpas ved at bo, rejse, studere, arbejde og udføre frivilligt arbejde i en anden medlemsstat, og de bør kunne nyde og udøve alle deres borgerrettigheder og have tillid til at have lige adgang og at kunne nyde godt af den fulde håndhævelse og beskyttelse af deres rettigheder uden forskelsbehandling, uanset hvor i Unionen de befinder sig. Civilsamfundet skal styrkes på alle niveauer med henblik på at fremme, beskytte og øge bevidstheden om EU's fælles værdier, som omhandles i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, og med henblik på at bidrage til den effektive udøvelse af rettigheder i henhold til EU-retten.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 7 a (ny)
(7a)   Europa-Parlamentets beslutning af 2. april 2009 om europæisk samvittighed og totalitarisme og Rådets konklusioner af 9.-10. juni 2011 om erindringen om forbrydelser begået af totalitære regimer i Europa understreger betydningen af at holde minderne om fortiden i live som instrument til at opbygge en fælles fremtid og fremhæver værdien af Unionens rolle med hensyn til at lette, dele og fremme den kollektive erindring om disse forbrydelser med henblik på at genoplive en fælles pluralistisk og demokratisk europæisk identitet.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  Ligestilling mellem kvinder og mænd er en grundlæggende værdi og en af Den Europæiske Unions målsætninger. Diskrimination og forskelsbehandling af kvinder krænker deres grundlæggende rettigheder og forhindrer deres fulde politiske, sociale og økonomiske samfundsdeltagelse. Derudover hindrer strukturelle og kulturelle barrierer opnåelsen af reel ligestilling mellem kønnene. Fremme af ligestilling mellem kønnene i alle Unionens aktiviteter er en central aktivitet for Unionen og en drivkraft for økonomisk vækst og bør støttes af programmet.
(8)  Kønsligestilling er en grundlæggende værdi og en af Den Europæiske Unions målsætninger. I henhold til denne forordnings artikel 8 skal Unionen tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder i alle sine aktiviteter. De generelle fremskridt med hensyn til ligestilling mellem kønnene er dog meget langsomme, jf. kønsligestillingsindekset for 2017, der er offentliggjort af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder. Mange stiltiende accepterede og skjulte intersektionelle former for diskrimination og forskelsbehandling af kvinder og piger samt forskellige former for vold mod kvinder krænker ofte deres grundlæggende rettigheder og forhindrer deres fulde politiske, sociale og økonomiske samfundsdeltagelse. Derudover hindrer politiske, strukturelle og kulturelle barrierer opnåelsen af reel ligestilling mellem kønnene. Fremme af ligestilling mellem kønnene i alle Unionens aktiviteter ved at støtte integrering af kønsaspektet og målsætninger om ikke-diskriminering og ved aktivt at modarbejde stereotyper og gribe ind også over for stiltiende accepteret diskrimination er derfor en central aktivitet for Unionen og en drivkraft for økonomisk vækst og bør støttes af programmet.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  Kønsbaseret vold og vold mod børn og unge udgør en alvorlig krænkelse af grundlæggende rettigheder. Vold findes fortsat på tværs af Unionen, i alle sociale og økonomiske sammenhænge, og den har alvorlige følger for ofrenes fysiske og psykiske sundhed og for samfundet som helhed. Børn, unge og kvinder er særlig sårbare over for vold, navnlig i nære forhold. Der bør gøres en indsats for at fremme barnets rettigheder og bidrage til at beskytte børn mod overgreb og vold, som udgør en fare for deres fysiske og mentale sundhed og en krænkelse af deres ret til udvikling, beskyttelse og værdighed. Bekæmpelse af alle former for vold, fremme af forebyggelse og beskyttelse af ofrene er blandt Unionens prioriteter og bidrager til at sikre den enkeltes grundlæggende rettigheder og til ligestilling mellem kvinder og mænd. Disse prioriteter bør støttes af programmet.
(9)  Kønsbaseret vold og vold mod børn, unge og ældre, personer med handicap, flygtninge og migranter og mod medlemmer af forskellige minoritetsgrupper såsom medlemmer af etniske minoritetsgrupper og LGBTQI-personer, udgør en alvorlig krænkelse af grundlæggende rettigheder. Vold findes fortsat på tværs af Unionen, i alle sociale og økonomiske sammenhænge, og den har alvorlige følger for ofrenes fysiske og psykiske sundhed og for samfundet som helhed. Bekæmpelse af kønsbaseret vold kræver en flerdimensionel tilgang, der omfatter juridiske, uddannelsesmæssige, sundhedsmæssige, herunder seksuelle og reproduktive rettigheder, økonomiske og andre samfundsmæssige aspekter, såsom støtte til kvinderettighedsorganisationer, rådgivning og bistand og projekter, der sigter mod at nå målet om et samfund med mere ligestilling mellem kønnene. Der er behov for aktivt at bekæmpe skadelige stereotyper og normer fra en tidlig alder samt alle former for hadefuld tale og onlinevold. Der bør gøres en indsats for at fremme barnets rettigheder og bidrage til at beskytte børn mod overgreb og vold, som udgør en fare for deres fysiske og mentale sundhed og en krænkelse af deres ret til udvikling, beskyttelse og værdighed. Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) definerer "vold mod kvinder" som "alle former for kønsbetinget vold, som medfører, eller som sandsynligvis medfører, fysisk, seksuel, psykisk eller økonomisk overlast eller lidelse for kvinder, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse, hvad enten dette sker i den offentlige eller den private sfære". Bekæmpelse af alle former for vold og fremme af forebyggelse og beskyttelse af ofrene er blandt Unionens prioriteter og bidrager til at sikre den enkeltes grundlæggende rettigheder og til ligestilling mellem kvinder og mænd. Disse prioriteter bør støttes af programmet. Forebyggelse og understøttelse af ofres rettigheder skal udformes i samarbejde med målgruppen og sikre, at de lever op til de specifikke behov hos personer med sårbarheder på flere fronter.
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 9 a (ny)
(9a)  Papirløse kvinder er særligt sårbare over for vold og seksuelt misbrug og mangler adgang til støtte. Det er afgørende at gennemføre en offercentreret tilgang og tilbyde passende støttetjenester til alle kvinder i hele Unionen, uanset deres opholdsstatus. Behovet for et kønssensitivt perspektiv i asylprocedurer er meget vigtigt for tværsektorielt arbejde og kan bidrage til øget ligestilling mellem kønnene.
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  Der er behov for en stærk politisk vilje og en koordineret indsats, som bygger på metoderne i de foregående Daphne-programmer, programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab og programmet for retlige anliggender, for at kunne forebygge og bekæmpe alle former for vold og beskytte ofrene. Siden lanceringen i 1997 har finansieringen fra Daphne til støtte for voldsofre og bekæmpelse af vold mod kvinder, børn og unge været en stor succes, både med hensyn til populariteten blandt de interesserede parter (offentlige myndigheder, akademiske institutioner og ikkestatslige organisationer (NGO'er)) og med hensyn til effektiviteten af de finansierede projekter. Daphne har finansieret projekter for at øge bevidstheden, yde støtte til ofrene og støtte ikkestatslige organisationers arbejde på stedet. Det har adresseret alle former for vold såsom vold i hjemmet, seksuel vold, menneskehandel og nye former for vold som f.eks. cybermobning. Det er derfor vigtigt at fortsætte alle disse tiltag, og at der tages behørigt hensyn til resultaterne og erfaringerne i forbindelse med gennemførelsen af programmet.
(10)  Der er behov for en stærk politisk vilje og en koordineret indsats, som bygger på metoderne i de foregående Daphne-programmer, programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab og programmet for retlige anliggender, for at kunne forebygge og bekæmpe alle former for vold og beskytte ofrene. Siden lanceringen i 1997 har finansieringen fra Daphne til støtte for voldsofre og bekæmpelse af vold mod kvinder, børn og unge været en stor succes, både med hensyn til populariteten blandt de interesserede parter (offentlige myndigheder, akademiske institutioner og ikkestatslige organisationer (NGO'er)) og med hensyn til effektiviteten af de finansierede projekter. Daphne har finansieret projekter for at øge bevidstheden, yde støtte til ofrene og støtte ikkestatslige organisationers arbejde på stedet. Det har adresseret alle former for vold såsom vold i hjemmet, seksuel vold, menneskehandel, stalking og traditionelle skadelige skikke som f.eks. kvindelig kønslemlæstelse såvel som nye former for vold som f.eks. cybermobning og -chikane. Det er derfor vigtigt at fortsætte alle disse tiltag med en uafhængig budgetbevilling til Daphne, og at der tages behørigt hensyn til resultaterne og erfaringerne i forbindelse med gennemførelsen af programmet.
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  Ikkeforskelsbehandling er et af Unionens grundlæggende principper. Artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver mulighed for at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Forbuddet mod forskelsbehandling er også forankret i artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder. Der bør tages hensyn til de særlige kendetegn ved de forskellige former for forskelsbehandling, og hensigtsmæssige aktiviteter bør udvikles sideløbende for at forebygge og bekæmpe forskelsbehandling af en eller flere grunde. Programmet bør støtte tiltag til at forebygge og bekæmpe forskelsbehandling, racisme, fremmedhad, antisemitisme, had mod muslimer og andre former for intolerance. I den forbindelse bør der også rettes særlig opmærksomhed mod at forebygge og bekæmpe alle former for vold, had, segregation og stigmatisering samt at bekæmpe intimidering, chikane og intolerant behandling. Programmet bør gennemføres på en sådan måde, at det og andre EU-aktiviteter med samme mål gensidigt styrker hinanden, navnlig de aktiviteter, som er omhandlet i Kommissionens meddelelse af 5. april 2011 med titlen "En EU-ramme for de nationale strategier for romaers integration frem til 202010" og i Rådets henstilling af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne11.
(11)  Ikkeforskelsbehandling er et af Unionens grundlæggende principper. Artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver mulighed for at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Forbuddet mod forskelsbehandling er også forankret i artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder. Der bør tages hensyn til de særlige kendetegn ved de forskellige former for forskelsbehandling, herunder direkte, indirekte og strukturel forskelsbehandling, og hensigtsmæssige aktiviteter bør udvikles sideløbende for at forebygge og bekæmpe forskelsbehandling af en eller flere grunde. Programmet bør støtte tiltag til at forebygge og bekæmpe forskelsbehandling, racisme, fremmedhad, afrofobi, antisemitisme, antiziganisme, had mod muslimer, homofobi og andre former for intolerance, såvel online som offline over for personer, der tilhører minoriteter, idet der tages hensyn til de mange lag af diskrimination, som kvinder udsættes for. I den forbindelse bør der også rettes særlig opmærksomhed mod at forebygge og bekæmpe alle former for vold, had, segregation og stigmatisering samt at bekæmpe intimidering, chikane og intolerant behandling. Programmet bør gennemføres på en sådan måde, at det og andre EU-aktiviteter med samme mål gensidigt styrker hinanden, navnlig de aktiviteter, som er omhandlet i Kommissionens meddelelse af 5. april 2011 med titlen "En EU-ramme for de nationale strategier for romaers integration frem til 202010" og i Rådets henstilling af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne11.
__________________
__________________
10 COM(2011)173.
10 COM(2011)173.
11 EUT C 378 af 24.12.2013, s. 1.
11 EUT C 378 af 24.12.2013, s. 1.
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  Holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer samt manglende tilgængelighed hindrer fuld og effektiv deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre for personer med handicap. Personer med handicap oplever hindringer i forhold til bl.a. at få adgang til arbejdsmarkedet, få en inklusiv kvalitetsuddannelse, undgå fattigdom og social eksklusion, få adgang til kulturelle initiativer og medier eller gøre brug af deres politiske rettigheder. Som part i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) har Unionen og alle medlemsstaterne forpligtet sig til at fremme, beskytte og sikre fuld og lige udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder for alle personer med handicap. Bestemmelserne i UNCRPD er blevet en integreret del af Unionens retsorden.
(12)  Holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer samt manglende tilgængelighed er en hindring for, at personer med handicap kan deltage fuldt ud og effektivt i samfundslivet på lige fod med andre. Personer med handicap, herunder personer med en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, oplever hindringer i forhold til bl.a. at få adgang til arbejdsmarkedet, få en inklusiv kvalitetsuddannelse, undgå fattigdom og social eksklusion, få adgang til kulturelle initiativer og medier eller gøre brug af deres politiske rettigheder. Som part i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) har Unionen og alle medlemsstaterne forpligtet sig til at fremme, beskytte og sikre fuld og lige udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder for alle personer med handicap. Bestemmelserne i UNCRPD, hvis gennemførelse er obligatorisk, er blevet en integreret del af Unionens retsorden. I denne henseende bør programmet lægge særlig vægt på og finansiere oplysningskampagner om de udfordringer, som personer med handicap har i forbindelse med at deltage fuldt ud i samfundet og nyde godt af deres rettigheder som ligestillede borgere.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  Retten til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation (retten til privatlivets fred) er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Beskyttelse af personoplysninger er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Overholdelse af reglerne for beskyttelse af personoplysninger er underlagt uafhængige tilsynsmyndigheders kontrol. I Unionens retlige rammer, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67912 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/68013, fastsættes der bestemmelser med henblik på at sikre, at retten til beskyttelse af personoplysninger beskyttes effektivt. Ved disse retsakter har de nationale datatilsynsmyndigheder fået til opgave at fremme offentlighedens kendskab til og forståelse af risici, regler, garantier og rettigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger. I betragtning af betydningen af retten til beskyttelse af personoplysninger i en tid med hastig teknologisk udvikling bør Unionen være i stand til at gennemføre oplysningskampagner, undersøgelser og andre relevante aktiviteter.
(13)  Retten til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation (retten til privatlivets fred) er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Beskyttelse af personoplysninger er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Overholdelse af reglerne for beskyttelse af personoplysninger er underlagt uafhængige tilsynsmyndigheders kontrol. I Unionens retlige rammer, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67912 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/68013, fastsættes der bestemmelser med henblik på at sikre, at retten til beskyttelse af personoplysninger beskyttes effektivt. Ved disse retsakter har de nationale datatilsynsmyndigheder fået til opgave at fremme offentlighedens kendskab til og forståelse af risici, regler, garantier og rettigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger. I betragtning af betydningen af retten til beskyttelse af personoplysninger i en tid med hastig teknologisk udvikling bør Unionen være i stand til at gennemføre oplysningskampagner, støtte civilsamfundsorganisationer i at kæmpe for, at databeskyttelsen lever op til Unionens standarder, og gennemføre undersøgelser og andre relevante aktiviteter.
__________________
__________________
12 EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1-88.
12 EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1-88.
13 EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89-131.
13 EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89-131.
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 13 a (ny)
(13a)   Ytrings- og informationsfriheden er forankret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Fri adgang til information, evaluering af rammebetingelser for medierne og ansvarlig og sikker brug af informations- og kommunikationsnetværk er direkte knyttet til udviklingen af en fri offentlig opinion og er afgørende for at sikre et funktionelt demokrati. Det er nødvendigt, at offentligheden tilegner sig de mediekundskaber, der er nødvendigt for kritisk tænkning og sund fornuft og evnen til at analysere komplekse forhold, anerkende forskelle mellem meninger og fakta og modstå enhver form for tilskyndelse til had. Med henblik herpå bør Unionen fremme udviklingen af mediekundskab for alle borgere, uanset deres alder, gennem uddannelse, bevidstgørelse, undersøgelser og andre relevante aktiviteter.
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  Ved artikel 24 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde forpligtes Europa-Parlamentet og Rådet til at fastlægge bestemmelser om de procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelsen af et borgerinitiativ som omhandlet i artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union. Dette er sket gennem vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning [(EU) nr. 211/2011]14. Programmet bør støtte finansieringen af teknisk og organisatorisk støtte til gennemførelse af forordning [(EU) nr. 211/2011], således at borgernes mulighed for at udøve deres ret til at iværksætte og støtte europæiske borgerinitiativer understøttes.
(14)  Det europæiske borgerinitiativ er det første overnationale instrument for participatorisk demokrati, der skaber en direkte forbindelse mellem europæiske borgere og Unionens institutioner. Ved artikel 24 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde forpligtes Europa-Parlamentet og Rådet til at fastlægge bestemmelser om de procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelsen af et borgerinitiativ som omhandlet i artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union. Dette er sket gennem vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning [(EU) nr. 211/2011]14. Programmet bør støtte finansieringen af teknisk og organisatorisk støtte til gennemførelse af forordning [(EU) nr. 211/2011], således at borgernes mulighed for at udøve deres ret til at iværksætte, støtte og tilskynde andre til at støtte europæiske borgerinitiativer understøttes.
_________________
_________________
14 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer (EUT L 65 af 11.3.2011, s. 1).
14 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer (EUT L 65 af 11.3.2011, s. 1).
Ændring 25
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  I overensstemmelse med artikel 8 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør programmet støtte, at hensynet til ligestilling mellem kvinder og mænd og målsætningerne om ikkeforskelsbehandling integreres i alle programmets aktiviteter.
(15)  I overensstemmelse med artikel 8 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør programmet støtte, at hensynet til ligestilling mellem kvinder og mænd og målsætningerne om ikkeforskelsbehandling integreres i alle programmets aktiviteter, og det bør også, hvor det er nødvendigt, fremme anvendelsen af kønsbudgettering og kønsspecifik konsekvensanalyse i hele Unionens budgetprocedure. En korrekt gennemførelse af integrering af kønsaspektet kræver tildeling af tilstrækkelige ressourcer og gennemsigtighed i de budgetposter, der er afsat til at fremme ligestilling mellem kønnene og bekæmpe kønsdiskrimination. De enkelte projekter og programmet som sådan bør revideres ved udgangen af finansieringsperioden for at fastslå, i hvilket omfang de har tjent de ovenfor anførte principper.
Ændring 26
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  I overensstemmelse med EU's retsakter om ligebehandling skal medlemsstaterne oprette uafhængige organer til fremme af ligebehandling, almindelig kendt som "organer for ligebehandling", med henblik på at bekæmpe forskelsbehandling på grund af race, etnisk oprindelse og køn. Mange medlemsstater er imidlertid gået længere end disse krav og har sikret, at organer for ligebehandling også kan tages sig af andre typer forskelsbehandling, f.eks. på grundlag af alder, seksuel orientering, religion og tro, handicap eller andre årsager. Organer for ligebehandling spiller en central rolle i at fremme ligestilling og sikre en effektiv anvendelse af lovgivningen om ligebehandling ved navnlig at give uafhængig bistand til ofre for forskelsbehandling, foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling, offentliggøre uvildige rapporter og fremsætte henstillinger om ethvert spørgsmål vedrørende forskelsbehandling i deres respektive lande. Det er afgørende, at organerne for ligebehandlings arbejde koordineres på EU-plan på dette område. Equinet blev oprettet i 2007. Dets medlemmer er de nationale organer for ligebehandling, som er oprettet ved Rådets direktiv 2000/43/EF15 og 2004/113/EF16 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF17 og 2010/41/EU18. Equinet befinder sig i en ekstraordinær situation, idet det er den eneste enhed, der sikrer koordinering af aktiviteter mellem organer for ligebehandling. Equinets koordinering er afgørende for en ordentlig gennemførelse af EU's lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling i medlemsstaterne og bør støttes af programmet.
(17)  I overensstemmelse med EU's retsakter om ligebehandling skal medlemsstaterne oprette uafhængige organer til fremme af ligebehandling, almindelig kendt som "organer for ligebehandling", med henblik på at bekæmpe forskelsbehandling på grund af race, etnisk oprindelse og køn. Mange medlemsstater er imidlertid gået længere end disse krav og har sikret, at organer for ligebehandling også kan tages sig af andre typer forskelsbehandling, f.eks. på grundlag af sprog, alder, seksuel orientering, religion og tro, handicap eller andre årsager. Organer for ligebehandling spiller en central rolle i at fremme ligestilling og sikre en effektiv anvendelse af lovgivningen om ligebehandling ved navnlig at give uafhængig bistand til ofre for forskelsbehandling, foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling, offentliggøre uvildige rapporter og fremsætte henstillinger om ethvert spørgsmål vedrørende forskelsbehandling i deres respektive lande. Det er afgørende, at det arbejde, der udføres af alle disse relevante organer for ligebehandling, koordineres på EU-plan på dette område. Equinet blev oprettet i 2007. Dets medlemmer er de nationale organer for ligebehandling, som er oprettet ved Rådets direktiv 2000/43/EF15 og 2004/113/EF16 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF17 og 2010/41/EU18. Den 22. juni 2018 vedtog Kommissionen sin henstilling om standarder for ligestillingsorganer vedrørende deres mandat, uafhængighed, effektivitet samt koordinering og samarbejde mellem disse. Equinet befinder sig i en ekstraordinær situation, idet det er den eneste enhed, der sikrer koordinering af aktiviteter mellem organer for ligebehandling. Equinets koordinering er afgørende for en ordentlig gennemførelse af EU's lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling i medlemsstaterne og bør støttes af programmet.
__________________
__________________
15 Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22).
15 Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22).
16 Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37).
16 Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37).
17 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23).
17 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23).
18 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF (EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1).
18 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF (EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1).
Ændring 27
Forslag til forordning
Betragtning 17 a (ny)
(17a)  For at øge tilgængeligheden og yde upartisk vejledning og give praktiske oplysninger i forbindelse med alle aspekter af programmet bør der oprettes kontaktpunkter i medlemsstaterne til at yde bistand til både modtagere og ansøgere. Programkontaktpunkter bør være i stand til at udføre deres hverv uafhængigt, uden direkte diktat eller indblanding i deres beslutningstagning fra offentlige myndigheders side. Programkontaktpunkterne kan forvaltes af medlemsstaterne eller af civilsamfundsorganisationer eller konsortier heraf. Programkontaktpunkter skal ikke have noget ansvar med hensyn til projektudvælgelse.
Ændring 28
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  Uafhængige menneskerettighedsorganisationer og civilsamfundsorganisationer spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme, beskytte og skabe større bevidsthed om Unionens fælles værdier i henhold til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og i at bidrage til en effektiv udøvelse af rettigheder i henhold til EU-retten, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2018 er en passende finansiel støtte vigtig for udviklingen af et gunstigt og bæredygtigt miljø for civilsamfundsorganisationer, således at de kan styrke deres rolle og udøve deres funktioner uafhængigt og effektivt. For at komplementere indsatsen på nationalt niveau bør EU-finansieringen derfor bidrage til at støtte, styrke og opbygge kapaciteten i uafhængige civilsamfundsorganisationer, der arbejder for at fremme menneskerettigheder, og hvis aktiviteter bidrager til at støtte håndhævelsen af rettigheder i henhold til EU-retten og EU's charter om grundlæggende rettigheder, herunder via aktiviteter som fortaler og vagthund, og finansieringen bør desuden bidrage til at fremme, sikre og øge bevidstheden om EU's fælles værdier på nationalt plan.
(18)  Uafhængige menneskerettighedsorganisationer, civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme, beskytte og skabe større bevidsthed om Unionens fælles værdier i henhold til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og i at bidrage til en effektiv udøvelse af rettigheder i henhold til EU-retten, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 19. april 2018 er en øget finansiering og passende finansiel støtte vigtig for udviklingen af et gunstigt og bæredygtigt miljø for civilsamfundsorganisationer, således at de kan styrke deres rolle og udøve deres funktioner uafhængigt og effektivt. For at komplementere indsatsen på nationalt niveau bør EU-finansieringen derfor bidrage til at støtte, styrke og opbygge, herunder ved hjælp af passende central finansiering og forenklede omkostningsmuligheder, finansielle regler og procedurer, kapaciteten i uafhængige civilsamfundsorganisationer, der arbejder for at fremme Unionens værdier som f.eks. demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, og hvis aktiviteter bidrager til at støtte håndhævelsen af rettigheder i henhold til EU-retten og EU's charter om grundlæggende rettigheder, herunder via aktiviteter som fortaler og vagthund, og finansieringen bør desuden bidrage til at fremme, sikre og øge bevidstheden om EU's fælles værdier på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan.
Ændring 29
Forslag til forordning
Betragtning 19
(19)  Kommissionen bør sikre overordnet sammenhæng, komplementaritet og synergivirkninger med arbejdet i EU-organer, -kontorer og -agenturer, navnlig Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, og bør gøre status over andre nationale og internationale aktørers arbejde på de af programmet omfattede områder.
(19)  Kommissionen bør sikre overordnet sammenhæng, komplementaritet og synergivirkninger med arbejdet i EU-organer, -kontorer og -agenturer, navnlig Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, og bør gøre status over andre nationale og internationale aktørers arbejde på de af programmet omfattede områder. Kommissionen bør aktivt vejlede deltagere i dette program i at anvende rapporter og ressourcer fra disse EU-organer, -kontorer og -agenturer, f.eks. de værktøjer til kønsbudgettering og kønsspecifik konsekvensanalyse, der er udviklet af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder.
Ændring 30
Forslag til forordning
Betragtning 19 a (ny)
(19 a)  En omfattende EU-mekanisme om demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder bør garantere en regelmæssig og ligelig gennemgang af alle medlemsstater, der giver de nødvendige oplysninger til at aktivere foranstaltninger i forbindelse med generelle mangler for så vidt angår Unionens værdier i medlemsstater.
Ændring 31
Forslag til forordning
Betragtning 20
(20)  Programmet bør på visse betingelser være åbent for deltagelse af de medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og de af EFTA's medlemmer, som ikke er medlem af EØS, og andre europæiske lande. Tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, bør også kunne deltage i programmet.
(20)  Med hensyn til gennemførelsen af de specifikke mål om fremme af ligestilling og rettigheder, fremme af borgernes engagement og deltagelse i Unionens demokratiske liv på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan samt bekæmpelse af vold bør programmet på visse betingelser være åbent for deltagelse af de medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og de af EFTA's medlemmer, som ikke er medlem af EØS, og andre europæiske lande. Tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, bør også kunne deltage i programmet.
Ændring 32
Forslag til forordning
Betragtning 21
(21)  Med henblik på at sikre en effektiv tildeling af midler fra Unionens almindelige budget bør der sikres EU-merværdi ved alle gennemførte foranstaltninger og deres komplementaritet med medlemsstaternes foranstaltninger, og det bør samtidig tilstræbes at skabe sammenhæng, komplementaritet og synergier med finansieringsprogrammer, som understøtter politikområder med tætte indbyrdes forbindelser, navnlig inden for Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier – og følgelig med programmet for retlige anliggender – samt med programmet Et Kreativt Europa og Erasmus +, således at potentialet for kulturelle krydsninger inden for områder som f.eks. kultur, medier, kunst, uddannelse og kreativitet kan realiseres. Der er behov for at skabe synergier med andre europæiske finansieringsprogrammer, navnlig på områderne beskæftigelse, det indre marked, iværksætteri, ungdomsområdet, sundhed, unionsborgerskab, retfærdighed, sikkerhed, migration, forskning, innovation, teknologi, erhvervsliv, samhørighed, turisme og eksterne forbindelser, handel og udvikling.
(21)  Med henblik på at sikre en effektiv tildeling af midler fra Unionens almindelige budget bør der sikres EU-merværdi ved alle gennemførte foranstaltninger, herunder på lokalt, nationalt og internationalt plan, rettet mod at fremme og beskytte værdierne i artikel 2 i TEU. Kommissionen bør søge konsekvens, synergier og komplementaritet med medlemsstaternes foranstaltninger og med andre finansieringsprogrammer, som understøtter politikområder med tætte forbindelser til Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier, herunder med programmet Et Kreativt Europa og Erasmus + samt andre af Unionens relevante politikker.
Ændring 33
Forslag til forordning
Betragtning 21 a (ny)
(21a)  I henhold til artikel 9 i TEUF skal der fremmes et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse og bekæmpelse af social udstødelse. Foranstaltninger inden for rammerne af programmet bør derfor fremme synergier mellem bekæmpelse af fattigdom, social eksklusion og udelukkelse fra arbejdsmarkedet og fremme af lighed og bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling. Derfor bør gennemførelsen af programmet ske på en måde, der sikrer størst mulig synergi og komplementaritet både mellem dets forskellige indsatsområder og med Den Europæiske Socialfond Plus. Der bør desuden sikres synergi med både Erasmus og Den Europæiske Socialfond Plus med henblik på at sikre, at disse fonde i fællesskab bidrager til at levere uddannelse af høj kvalitet og sikre lige muligheder for alle.
Ændring 34
Forslag til forordning
Betragtning 22 a (ny)
(22 a)  Det er vigtigt at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af programmet og en så effektiv og brugervenlig gennemførelse af det som muligt, samtidig med at retssikkerheden og tilgængeligheden af programmet sikres for alle deltagere.
Ændring 35
Forslag til forordning
Betragtning 22 b (ny)
(22 b)  En forbedring af gennemførelsen og kvaliteten af støtten bør være hovedprincipperne bag opfyldelsen af programmets målsætninger, samtidig med at der sikres optimal udnyttelse af de finansielle midler.
Ændring 36
Forslag til forordning
Betragtning 23
(23)  Forordning (EU, Euratom) nr. [the new FR] ("finansforordningen") finder anvendelse på dette program. Deri fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse,, finansielle instrumenter og budgetgarantier.
(23)  Forordning (EU, Euratom) nr. [the new FR] ("finansforordningen") finder anvendelse på dette program. Deri fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansielle instrumenter og budgetgarantier, og der kræves fuld gennemsigtighed vedrørende brugen af ressourcer, forsvarlig økonomisk forvaltning og forsigtig brug af ressourcer. Navnlig bør regler om muligheden for, at lokale, regionale, nationale og tværnationale organisationer i civilsamfundet, herunder lokale græsrodsorganisationer i civilsamfundet kan blive finansieret gennem flerårige driftstilskud, kaskadetilskud (finansiel støtte til tredjeparter) og bestemmelser, der sikrer hurtige og fleksible procedurer for ydelse af tilskud såsom ansøgningsprocesser i to trin, brugervenlige applikationer og rapporteringsprocedurer gøres operationelle og styrkes yderligere som led i gennemførelsen af dette program.
Ændring 37
Forslag til forordning
Betragtning 24
(24)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger som omhandlet i artikel 125, stk. 1, i finansforordningen. Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/201320, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/9521, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/9622 og Rådets forordning (EU) 2017/193923. Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/137124. I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.
(24)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde, de relevante aktørers og tiltænkte støttemodtageres størrelse og kapacitet, og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster, enhedsomkostninger og kaskadetilskud samt medfinansieringskriterier, der tager højde for frivilligt arbejde, og finansiering, som ikke er direkte knyttet til omkostninger som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1. Krav om medfinansiering bør kunne honoreres med naturalier og kan fraviges i tilfælde, hvor der er tale om begrænsede supplerende midler. Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/201320, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/9521, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/9622 og Rådets forordning (EU) 2017/193923. Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/137124. I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.
__________________
__________________
20 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
20 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
21 Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
21 Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
22 Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
22 Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
23 Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
23 Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
24 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
24 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
Ændring 38
Forslag til forordning
Betragtning 25
(25)  Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage på andre retsgrundlag. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.
(25)  I forbindelse med gennemførelsen af de specifikke mål om at fremme ligestilling mellem kønnene, rettigheder, borgernes engagement og deltagelse i det demokratiske liv i Unionen på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan og bekæmpe vold kan tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage på andre retsgrundlag. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.
Ændring 39
Forslag til forordning
Betragtning 26 a (ny)
(26 a)  Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generelle mangler med hensyn til retsstatsprincippet i medlemsstaterne har til formål at give Unionen mulighed for at beskytte sit budget bedre, når svagheder i retsstatsprincippet forringer eller truer med at svække den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens finansielle interesser. Det bør supplere programmet for rettigheder og værdier, som spiller en anden rolle, nemlig at finansiere politikker, der er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og de europæiske værdier, som er centreret om borgernes liv og deltagelse;
Ændring 40
Forslag til forordning
Betragtning 27
(27)  Det fastsættes ved [artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU25], at personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), kan modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.
(27)  Det fastsættes ved [henvisningen skal om nødvendigt ajourføres i henhold til en ny afgørelse om OLT: artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU25], at personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), kan modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. De begrænsninger, der følger af disse oversøiske landes og territoriers afsides beliggenhed, skal tages i betragtning ved programmets gennemførelse, og deres effektive deltagelse i programmet skal overvåges og evalueres regelmæssigt.
__________________
__________________
25 Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
25 Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
Ændring 41
Forslag til forordning
Betragtning 28
(28)  For at understrege betydningen af at tackle klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til at integrere klimaindsatsen og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af støtte til klimamål. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i midtvejsevalueringen.
(28)  For at understrege betydningen af at tackle klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til at integrere klimaindsatsen og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af støtte til klimamål i løbet af FFR-perioden 2021-2027, og at et årligt mål på 30 % nås så hurtigt som muligt og senest i 2027. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i midtvejsevalueringen.
Ændring 42
Forslag til forordning
Betragtning 29
(29)  Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, hvormed der kan samles dokumentation om programmets praktiske virkninger.
(29)  Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. I den forbindelse kunne eksempler på ansøgere og støttemodtagere, som måske ikke har tilstrækkeligt med ressourcer og personale til at opfylde overvågnings- og rapporteringskravene, være civilsamfundsorganisationer, lokale offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter osv. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, hvormed der kan samles dokumentation om programmets praktiske virkninger.
Ændring 43
Forslag til forordning
Betragtning 30
(30)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår de i artikel 14 og 16 og i bilag II nævnte indikatorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(30)  For at supplere denne forordning med henblik på at gennemføre programmet og sikre en effektiv vurdering af dets fremskridt hen imod opfyldelsen af målsætningerne for det, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår arbejdsprogrammer i henhold til artikel 13 og de i artikel 14 og 16 og i bilag II nævnte indikatorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
Ændring 44
Forslag til forordning
Betragtning 31
(31)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201126
udgår
__________________
26 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Ændring 45
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1
Ved denne forordning oprettes et program for rettigheder og værdier (herefter "programmet").
Ved denne forordning oprettes et program for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier (herefter "programmet").
Ændring 46
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 2
Der fastsættes mål for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.
Der fastsættes mål for programmet, dets anvendelsesområde, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt betingelser for ydelsen heraf.
Ændring 47
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1
1.  Det overordnede mål med programmet er at beskytte og fremme de rettigheder og værdier, der er forankret i EU's traktater, herunder ved at støtte civilsamfundsorganisationer med henblik på at bevare åbne, demokratiske og inklusive samfund.
1.  Det overordnede mål med programmet er at beskytte og fremme de rettigheder og værdier, der er forankret i traktaterne, herunder demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, som er nedfældet i artikel 2 i TEU, navnlig ved at støtte civilsamfundsorganisationer på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan, navnlig på græsrodsniveau, og opbygge deres kapacitet samt ved at opmuntre til aktivt medborgerskab og demokratisk deltagelse med henblik på at bevare og videreudvikle åbne, rettighedsbaserede, demokratiske, lige og inklusive samfund.
Ændring 48
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 2 – litra -a (nyt)
-a)  at beskytte og fremme demokrati og retsstatsprincippet på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt niveau (indsatsområdet Unionens værdier)
Ændring 49
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 2 – litra a
a)  at fremme ligestilling og rettigheder (indsatsområdet for ligestilling og rettigheder),
a)  at fremme ligestilling, herunder ligestilling mellem kønnene, rettigheder og ikke-forskelsbehandling, og fremme integration af kønsaspektet (indsatsområdet ligestilling, rettigheder og ligestilling mellem kønnene),
Ændring 50
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 2 – litra b
b)  at fremme borgernes engagement og deltagelse i Unionens demokratiske liv (indsatsområdet for borgernes engagement og deltagelse) og
b)  at fremme borgernes – og især de unges – bevidsthed om Unionens betydning gennem aktiviteter, der tager sigte på at bevare erindringen om de historiske begivenheder, der førte til dets oprettelse, og fremme demokrati, ytringsfrihed, pluralisme, aktivt medborgerskab samt borgermøder og borgernes aktive deltagelse i Unionens demokratiske liv (indsatsområdet aktivt medborgerskab), og
Ændring 51
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 2 – litra c
c)  at bekæmpe vold (indsatsområdet Daphne).
c)  at bekæmpe vold, herunder kønsbaseret vold (indsatsområdet Daphne).
Ændring 52
Forslag til forordning
Artikel 2 a (ny)
Artikel 2a
Indsatsområdet Unionensværdier
Inden for det overordnede mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, og inden for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, litra -a) skal programmet have fokus på at:
a)   beskytte og fremme demokratiet og retsstatsprincippet, bl.a. ved at støtte aktiviteter, der gennemføres af civilsamfundet, og som fremmer retsvæsenets uafhængighed og en effektiv domstolsbeskyttelse ved uafhængige domstole, herunder af grundlæggende rettigheder; yde støtte til uafhængige menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsorganisationer, der gennemfører overvågning af overholdelsen af retsstatsprincippet, til beskyttelse af whistleblowere og til initiativer, der fremmer en fælles kultur med gennemsigtighed, god forvaltningspraksis og bekæmpelse af korruption
b)   fremme opbygningen af en mere demokratisk Union samt beskytte og øge bevidstheden om de rettigheder og værdier, der er nedfældet i traktaterne, ved at yde finansiel støtte til uafhængige civilsamfundsorganisationer, der fremmer og opdyrker disse rettigheder og værdier på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan, hvorved der skabes et miljø, der muliggør demokratisk dialog og styrkelse af ytringsfriheden, retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger eller til foreningsfrihed, mediefrihed og mediernes pluralisme samt akademisk frihed.
Ændring 53
Forslag til forordning
Artikel 3 – overskrift
Indsatsområdet for ligestilling og rettigheder
Indsatsområdet ligestilling, rettigheder og ligestilling mellem kønnene
Ændring 54
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – indledning
Inden for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, litra a), skal programmets fokus være at:
Inden for det overordnede mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, og inden for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, litra a), skal programmet have fokus at:
Ændring 55
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – litra a
a)  forebygge og bekæmpe ulighed og forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og støtte omfattende politikker til fremme af ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af forskelsbehandling og integration heraf samt politikker til bekæmpelse af racisme og alle former for intolerance
a)  fremme lighed og forebygge og bekæmpe ulighed og forskelsbehandling på grund af køn, race, social eller etnisk oprindelse, farve, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politisk eller anden overbevisning, tilhørsforhold til en nationalt minoritet, ejendom, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering eller eventuelle andre grunde og støtte omfattende politikker til fremme af ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af forskelsbehandling og integration heraf samt politikker til bekæmpelse af racisme og alle former for intolerance, både online og offline
Ændring 56
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – litra a a (nyt)
aa)  støtte omfattende politikker og programmer til fremme af kvinders rettigheder, ligestilling mellem kønnene, styrkelse af kvinders stilling og integration af ligestillingsaspektet
Ændring 57
Forslag til forordning
Artikel 4 – overskrift
Indsatsområdet for borgernes engagement og deltagelse
Indsatsområdet aktivt medborgerskab
Ændring 58
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – indledning
Inden for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, litra b), skal programmets fokus være at:
Inden for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, litra a), har programmet følgende mål:
Ændring 59
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra a
a)  øge borgernes forståelse af Unionen, dens historie, kulturarv og mangfoldighed
a)  at støtte projekter, der er iværksat af borgerne, med særligt fokus på unge, med det formål at tilskynde folk til ikke blot at mindes de begivenheder, der gik forud for oprettelsen af Unionen, og som udgør kernen i dens historiske erindring, men også at lære mere om deres fælles historie, kultur og værdier og få en fornemmelse af rigdommen i deres fælles kulturarv og den kulturelle og sproglige mangfoldighed, som udgør grundlaget for en fælles fremtid; at fremme borgernes forståelse af Unionen, dens oprindelse, eksistensberettigelse og resultater og øge deres bevidsthed om de nuværende og fremtidige udfordringer samt betydningen af gensidig forståelse og tolerance, som udgør selve kernen i det europæiske projekt
Ændring 60
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra a a (nyt)
aa)   at fremme og støtte udveksling af god praksis, hvad angår formel og uformel uddannelse inden for europæisk medborgerskab
Ændring 61
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra b
b)  fremme interaktion og samarbejde mellem borgerne i forskellige lande og demokratisk engagement og aktivt medborgerskab, således at borgere og repræsentative sammenslutninger får mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder.
b)  at fremme offentlig dialog gennem venskabsbysamarbejde, borgermøder, navnlig for unge, og gennem samarbejde mellem kommuner, lokalsamfund og civilsamfundsorganisationer fra forskellige lande for at give dem direkte praktiske erfaringer med den rige kulturelle mangfoldighed og kulturarv i Unionen og øge borgernes engagement i samfundet
Ændring 62
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra b a (nyt)
ba)  at tilskynde til og fremme aktivt medborgerskab i Unionens demokratiske liv på lokalt, nationalt og tværnationalt plan; at give borgere og sammenslutninger mulighed for at fremme interkulturel dialog og gennemføre egentlige offentlige debatter om alle Unionens indsatsområder og dermed bidrage til at forme Unionens politiske dagsorden; at støtte organiserede fælles initiativer, både i form af borgerforeninger og netværk af juridiske personer, for at fremme en mere effektiv gennemførelse af målene i de foregående litraer.
Ændring 63
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – indledning
Inden for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, litra c), skal programmets fokus være at:
Inden for det overordnede mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, og inden for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, litra c), skal programmet fokusere på at:
Ændring 64
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – litra -a (nyt)
-a)  forebygge og bekæmpe alle former for kønsbaseret vold mod kvinder og fremme en fuldstændig gennemførelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) på alle niveauer, og
Ændring 65
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – litra a
a)  forebygge og bekæmpe alle former for vold mod børn, unge og kvinder samt vold mod andre risikogrupper
a)  forebygge og bekæmpe alle former for vold mod børn og unge samt vold mod andre risikogrupper såsom LGBTQI-personer, personer med handicap, minoriteter, ældre samt migranter og flygtninge
Ændring 66
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – litra b
b)  støtte og beskytte ofrene for denne vold.
b)  støtte og beskytte ofrene for denne vold, herunder ved at støtte aktiviteter i civilsamfundsorganisationer, der letter og sikrer adgang til klage og domstolsprøvelse, til hjælpetjenester for ofre og til sikker politianmeldelse for alle ofre for vold og støtter og sikrer det samme beskyttelsesniveau i hele Unionen for ofre for kønsbaseret vold.
Ændring 67
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1
1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på [641 705 000] EUR i løbende priser.
1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 1 627 000 000 EUR i 2018-priser (1 834 000 000 EUR i løbende priser).
Ændring 68
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2 – litra -a (nyt)
-a)  [754 062 000 EUR i 2018-priser] [850 000 000 EUR i løbende priser] (dvs. 46,34 % af den samlede finansieringsramme) for de specifikke mål, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra -a)
Ændring 69
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2 – litra a
a)  [408 705 000] EUR til de specifikke mål, som er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), og c)
a)  [429 372 000 EUR i 2018-priser] [484 000 000 EUR] (dvs. 26,39 % af den samlede finansieringsramme) for de specifikke mål, som er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a) og c)
Ændring 70
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2 – litra b
b)  [233 000 000] EUR til det specifikke mål, som er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b)
b)  [443 566 000 EUR i 2018-priser] [500 000 000 EUR] (dvs. 27,26 % af den samlede finansieringsramme) for de specifikke mål, som er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b)
Ændring 71
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2 – afsnit 1 a (nyt)
Kommissionen afsætter mindst 50 % af de i første afsnit, litra -a) og a), omhandlede ressourcer til støtte for aktiviteter, der udføres af civilsamfundsorganisationer, hvoraf mindst 65 % bør tildeles lokale og regionale civilsamfundsorganisationer.
Kommissionen fraviger ikke de i finansieringsrammen tildelte procentsatser, jf. bilag I, litra -a), med mere end 5 procentpoint. Skulle det vise sig nødvendigt at overskride denne grænse, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 med henblik på at ændre bilag I, litra -a), ved at ændre de tildelte procentsatser af programmidlerne med mellem 5 og 10 procentpoint.
Ændring 72
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 5
5.  Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, litra c). De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.
5.  Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses eller Kommissionens anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a). De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.
Ændring 73
Forslag til forordning
Artikel 6 a (ny)
Artikel 6a
Mekanisme til støtte for værdier
1.   I særlige tilfælde, hvor der sker en alvorlig og hurtig forværring i en medlemsstat med hensyn til overholdelsen af Unionens værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, og disse værdier risikerer ikke at blive tilstrækkeligt beskyttet og fremmet, kan Kommissionen iværksætte en åben indkaldelse af forslag i form af en hasteprocedure for ansøgninger om tilskud til civilsamfundsorganisationer med henblik på at lette, støtte og styrke den demokratiske dialog i den pågældende medlemsstat og løse problemet med utilstrækkelig efterlevelse af de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU.
2.   Kommissionen øremærker op til 5 % af de i artikel 6, stk. 2, litra -a), omhandlede beløb til mekanismen til støtte for værdier, jf. nærværende artikels stk. 1. Ved udgangen af hvert regnskabsår overfører Kommissionen eventuelle midler, som der ikke er indgået forpligtelser for i henhold til denne mekanisme, til støtte for andre foranstaltninger, der er omfattet af programmets mål.
3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 med henblik på at aktivere den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede mekanisme. En aktivering af mekanismen baseres på omfattende, løbende og evidensbaseret overvågning og evaluering af situationen i alle medlemsstaterne for så vidt angår demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder.
Ændring 74
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1
1.  Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 61, stk. 1, litra c).
1.  Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).
Ændring 75
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2
2.  Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen.
2.  Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, primært ved hjælp af aktivitetsstøtte samt årlige og flerårige driftstilskud. Denne finansiering gennemføres på en sådan måde, at der sikres sund økonomistyring, forsigtig brug af offentlige midler, en lav administrativ byrde for programmets operatør og for støttemodtagerne samt potentielle støttemodtageres adgang til programmets midler. Der kan anvendes faste beløb, enhedsomkostninger, faste satser og kaskadetilskud (økonomisk støtte til tredjeparter). Medfinansiering accepteres i naturalier og kan fraviges i tilfælde, hvor der er tale om begrænsede supplerende midler.
Ændring 76
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 1
Tiltag, der bidrager til opfyldelsen af et specifikt mål som omhandlet i artikel 2, kan modtage støtte efter denne forordning. Der kan navnlig ydes støtte til aktiviteter, der er opregnet i bilag I.
1.   Tiltag, der bidrager til opfyldelsen af et overordnet eller specifikt mål som omhandlet i artikel 2, kan modtage støtte efter denne forordning. (Der kan navnlig ydes støtte til) aktiviteter, der er opregnet i artikel 9a.
Ændring 77
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 2 (nyt)
2.   I overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i TEU nedsætter Kommissionen en "gruppe for civil dialog", der har til formål at sikre en regelmæssig, åben og gennemsigtig dialog med programmets støttemodtagere og andre relevante interessenter med henblik på at udveksle erfaringer og god praksis og drøfte den politiske udvikling inden for de områder og mål, der er omfattet af programmet og de relaterede områder.
Ændring 78
Forslag til forordning
Artikel 9 a (ny)
Artikel 9a
Aktiviteter, som er berettigede til at modtage finansiering
De overordnede og specifikke mål for programmet, jf. artikel 2, vil navnlig, men ikke udelukkende, blive gennemført ved at støtte følgende aktiviteter:
a)   bevidstgørelse, folkeoplysning, fremme og udbredelse af oplysninger for at øge kendskabet til politikker, principper og rettigheder på de områder og mål, der er omfattet af programmet
b)   gensidig læring gennem udveksling af god praksis mellem interessenter med henblik på at forbedre viden, gensidig forståelse, aktivt medborgerskab og demokratisk engagement
c)   analytiske overvågnings- og rapporteringsaktiviteter samt pr-aktiviteter med henblik på at forbedre forståelsen af situationen i medlemsstaterne og på EU-plan inden for de områder, der er omfattet af programmet, samt at forbedre den korrekte indarbejdelse og gennemførelse af EU-retten, Unionens politikker og fælles EU-værdier i medlemsstaterne, herunder f.eks. indsamling af data og statistikker, udvikling af fælles metoder og, når det skønnes hensigtsmæssigt, af indikatorer eller benchmarks, undersøgelser, forskning, analyser og rundspørger, evalueringer, konsekvensanalyse, udarbejdelse og offentliggørelse af vejledninger, rapporter og uddannelsesmateriale
d)   uddannelse af relevante interessenter med henblik på at forbedre deres kendskab til politikker og rettigheder på de områder, der er omfattet af programmet, og styrke de relevante interessenters uafhængighed og deres evne til at slå til lyd for politikker og rettigheder på de områder, der er omfattet af programmet, herunder gennem strategiske retssager
e)   fremme af offentlighedens kendskab til og forståelse af risici, regler, garantier og rettigheder i forbindelse med beskyttelse af personoplysninger, privatlivets fred og den digitale sikkerhed
f)   styrkelse af borgernes bevidsthed om de europæiske kerneværdier og deres tilslutning til retfærdighed, lighed, retsstatsprincipper og demokrati samt om deres rettigheder og forpligtelser, der følger af unionsborgerskabet, såsom retten til at rejse, arbejde, studere og bo i en anden medlemsstat, gennem oplysningskampagner og fremme af gensidig forståelse, interkulturel dialog og respekt for mangfoldigheden i Unionen
g)   styrkelse af borgernes, navnlig de unges, bevidsthed om europæisk kultur, kulturarv, identitet, historie og erindring og styrkelse af deres følelse af at høre til i Unionen, navnlig gennem initiativer til at reflektere over årsagerne til totalitære regimer i Europas moderne historie og mindes ofrene for disse forbrydelser, begåede uretfærdigheder og aktiviteter vedrørende andre afgørende øjeblikke i nyere europæisk historie
h)   samling af europæiske borgere af forskellige nationaliteter og kulturer ved at give dem mulighed for at deltage i venskabsbysamarbejde, mindre projekter og civilsamfundsprojekter og således skabe betingelserne for en stærkere bottom-up-tilgang
i)   tilskyndelse til og fremme af aktiv og inkluderende deltagelse med særlig vægt på marginaliserede samfundsgrupper, i opbygningen af en mere demokratisk Union samt forøgelse af bevidstheden om og fremme og forsvar af grundlæggende rettigheder, rettigheder og værdier gennem støtte til civilsamfundsorganisationer, der er aktive på de områder, som er omfattet af programmet, på alle niveauer, samt at udvikle de europæiske netværks og civilsamfundsorganisationers kapacitet til at bidrage til udvikling, bevidstgørelse og overvågning af gennemførelsen af EU-retten, politiske mål, værdier og strategier
j)   finansiering af den tekniske og organisatoriske støtte til gennemførelse af forordning [(EU) nr. 211/2011], således at borgernes mulighed for at udøve deres ret til at iværksætte og støtte europæiske borgerinitiativer understøttes
k)   fremme af kendskabet til programmet og formidling og overførsel af de resultater, der opnås hermed, og fremme af borgernes og civilsamfundets kontaktflader, bl.a. ved at oprette og støtte uafhængige programkontaktpunkter
l)  styrkelse af kapaciteten og uafhængigheden hos menneskerettighedsforkæmpere og organisationer i civilsamfundet, der overvåger situationen med hensyn til retsstatsprincippet og støtteaktioner på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan
m)   støtte til forsvar for whistleblowere, herunder initiativer og foranstaltninger til etablering af sikre kanaler for rapportering inden for organisationer og til offentlige myndigheder eller andre relevante organer samt foranstaltninger til at beskytte whistleblowere mod afskedigelse, degradering eller andre former for gengældelse, herunder gennem information og uddannelse for relevante offentlige myndigheder og interessenter
n)   støtte af initiativer og foranstaltninger til fremme og beskyttelse af mediefrihed og -pluralisme og opbyggelse af kapacitet til nye udfordringer såsom nye medier og bekæmpelse af hadefuld tale samt målrettet misinformation gennem bevidstgørelse, uddannelse, studier og overvågningsaktiviteter
o)   støtte til civilsamfundets organisationer, der er aktive inden for fremme og overvågning af integritet, gennemsigtighed og ansvarlighed i offentlige forvaltninger og hos offentlige myndigheder samt bekæmpelse af korruption
p)   støtte til organisationer, der hjælper, huser og beskytter ofre for vold og personer, der lever med trusler, herunder til kvindehjem
Ændring 79
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1
1.  Tilskud inden for rammerne af programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.
1.  Tilskud inden for rammerne af programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII og omfatter aktivitetstilskud, flerårige driftstilskud og kaskadetilskud.
Ændring 80
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 2
2.  Evalueringsudvalget kan sammensættes af eksterne eksperter.
2.  Evalueringsudvalget kan sammensættes af eksterne eksperter. Ved sammensætningen af evalueringsudvalget skal der sikres kønsmæssig balance.
Ændring 81
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 1
1.  En foranstaltning, som der er ydet støtte til inden for rammerne af programmet, kan også opnå støtte fra alle andre EU-programmer, herunder under delt forvaltning, forudsat at støtten ikke ydes for at dække de samme omkostninger. [Den samlede finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen og støtten fra forskellige EU-programmer kan blive beregnet på et pro-rata grundlag].
1.  En foranstaltning, som der er ydet støtte til inden for rammerne af programmet, kan også opnå støtte fra alle andre EU-programmer, herunder under delt forvaltning, forudsat at støtten ikke ydes for at dække de samme omkostninger, og at der undgås dobbeltfinansiering af midler ved tydeligt at angive finansieringskilderne for hver udgiftskategori i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. [Den samlede finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen og støtten fra forskellige EU-programmer kan blive beregnet på et pro-rata grundlag].
Ændring 82
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 2 – litra a – led 1
–  en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne
–  en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium med relation til en medlemsstat
Ændring 83
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 2 – litra a – led 2
—  et tredjeland, der er associeret til programmet
—  med hensyn til de specifikke mål, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a) og c), et tredjeland, der er associeret til programmet i overensstemmelse med artikel 7 i denne forordning
Ændring 84
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 2 – litra b
b)  en i medfør af EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation.
b)  en i medfør af EU-retten oprettet retlig almennyttig enhed eller en international organisation.
Ændring 85
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 3
3.  Der kan ydes driftstilskud uden indkaldelse af forslag til det europæiske netværk for nationale ligestillingsorganer (Equinet) til at dække udgifter, der er forbundet med dets permanente arbejdsprogram.
3.  Der kan ydes driftstilskud uden indkaldelse af forslag til det europæiske netværk for nationale ligestillingsorganer (Equinet) i henhold til artikel 6, stk. 2, litra a), til at dække udgifter, der er forbundet med dets permanente arbejdsprogram, forudsat at der er blevet gennemført en kønsspecifik konsekvensanalyse af deres arbejdsprogram.
Ændring 86
Forslag til forordning
Artikel 13 – overskrift
Arbejdsprogram
Arbejdsprogram og flerårige prioriteter
Ændring 87
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 1
1.  Programmet gennemføres ved hjælp af de i finansforordningens artikel 110 omhandlede arbejdsprogrammer.
1.  Programmet udføres ved hjælp af de i finansforordningens artikel 110 omhandlede arbejdsprogrammer.
Ændring 88
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Kommissionen anvender partnerskabsprincippet, når den træffer afgørelse om sine prioriteter i henhold til programmet, og sikrer en omfattende inddragelse af interessenter i planlægning, gennemførelse, overvågning og evaluering af dette program og dets arbejdsprogrammer i overensstemmelse med artikel 15a.
Ændring 89
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 2
2.  Arbejdsprogrammet vedtages af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 19.
2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge et hensigtsmæssigt arbejdsprogram.
Ændring 90
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 1
1.  Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de specifikke målsætninger, jf. artikel 2, findes i bilag II.
1.  Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de specifikke målsætninger, jf. artikel 2, skal, hvis det er relevant, indsamles opdelt på køn. Listen over indikatorer findes i bilag II.
Ændring 91
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 3
3.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.
3.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og medlemsstaterne forholdsmæssige og mindst muligt byrdefulde rapporteringskrav. For at lette opfyldelsen af rapporteringskravene skal Kommissionen stille brugervenlige formater til rådighed og sørge for orienterings- og støtteprogrammer, der er særligt målrettet mod civilsamfundsorganisationer, som måske ikke altid har den fornødne knowhow og de nødvendige ressourcer og personale til at opfylde rapporteringskravene.
Ændring 92
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 1
1.  Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
1.  Evalueringer skal være kønsfølsomme, indeholde kønsopdelte tal, indeholde et særligt kapitel for hvert indsatsområde og tage hensyn til antallet af personer, der er nået, deres feedback og deres geografiske dækning og gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
Ændring 93
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 2
2.  Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse. Der skal i midtvejsevalueringen tages hensyn til resultaterne af evalueringerne af den langsigtede virkning af de foregående programmer (rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab og Europa for Borgerne).
2.  Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse. Der skal i midtvejsevalueringen tages hensyn til resultaterne af evalueringerne af den langsigtede virkning af de foregående programmer (rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab og Europa for Borgerne). Midtvejsevalueringen skal omfatte en kønsspecifik konsekvensanalyse til at vurdere, i hvilket omfang ligestillingsmålene i programmet nås, for at sikre, at ingen af programmets komponenter har utilsigtede negative konsekvenser for ligestillingen, og for at identificere anbefalinger for, hvordan fremtidige indkaldelser af forslag og driftstilskud kan udvikles for aktivt at fremme hensynet til ligestilling mellem kønnene.
Ændring 94
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 4
4.  Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.
4.  Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil. Kommissionen offentliggør evalueringen og giver offentligheden let adgang til den ved at offentliggøre den på sit websted.
Ændring 95
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 14, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2027.
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 13 og 14, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2027.
Ændring 96
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 3
3.  Den i artikel 14 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
3.  Den i artikel 13 og 14 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
Ændring 97
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 4
4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. Ved sammensætningen af gruppen af eksperter, der høres, sikres der kønsmæssig balance. Når Kommissionen forbereder og udarbejder delegerede retsakter, sørger den for rettidig og samtidig fremsendelse af alle dokumenter, herunder udkastene til retsakter, til Europa-Parlamentet og Rådet, på samme tid som de sendes til medlemsstaternes eksperter. Europa-Parlamentet og Rådet kan, hvis de anser det for nødvendigt, hver især sende eksperter til møder i Kommissionens ekspertgrupper, som beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter, og som medlemsstaternes eksperter indbydes til. Med henblik herpå skal Europa-Parlamentet og Rådet modtage planerne for de kommende måneder og indbydelser til alle ekspertmøder.
Ændring 98
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 5
5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom. På grundlag af den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning kan borgere og andre interessenter tilkendegive deres holdning til udkastet til en delegeret retsakt i løbet af en fireugersperiode. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget høres om tekstudkastet baseret på NGO'ernes og de lokale og regionale myndigheders erfaringer med hensyn til gennemførelsen af programmet.
Ændring 99
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 6
6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 14 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 13 og 14 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Ændring 100
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 1
1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger og i en form, som er tilgængelig også for personer med handicap, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden, og hvor det er hensigtsmæssigt, støttemodtagere for foranstaltninger, der er finansieret på denne måde, og deltagere heri, og dermed vise EU-merværdien og hjælpe Kommissionen i dens bestræbelser på at indsamle data med henblik på at øge den budgetmæssige gennemsigtighed.
Ændring 101
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 2
2.  Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den interne kommunikation om Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 2.
2.  Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets foranstaltninger og resultater.
Ændring 102
Forslag til forordning
Artikel 18 a (ny)
Artikel 18a
Programkontaktpunkter
I hver enkelt medlemsstat skal der være et uafhængigt programkontaktpunkt med kvalificeret personale, som navnlig har til opgave at give programmets interessenter og støttemodtagere upartisk vejledning, praktisk information og bistand vedrørende alle aspekter af programmet, herunder for så vidt angår ansøgningsproceduren.
Ændring 103
Forslag til forordning
Artikel 19
Artikel 19
udgår
Udvalgsprocedure
1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
3.  Udvalget kan holde møde i specifikke sammensætninger for at behandle de enkelte indsatsområder i programmet.
Ændring 104
Forslag til forordning
Bilag -I (nyt)
Bilag -I
De i artikel 6, stk. 1, omhandlede disponible programmidler fordeles således:
a)  Ud af det i artikel 6, stk. 2, litra a), omhandlede beløb:
—  mindst 15 % til aktiviteter, der gennemfører det specifikke mål under artikel 3, litra aa)
—  mindst 40 % til aktiviteter, der gennemfører det specifikke mål under artikel 5, litra -a) og
—  mindst 45 % til aktiviteter, der gennemfører det specifikke mål under artikel 3, litra a) og b), og artikel 5, litra a) og b)
b)  Ud af det i artikel 6, stk. 2, litra b), omhandlede beløb:
—  15 % til aktiviteter vedrørende historiebevidsthed
—  65 % til demokratisk deltagelse
—  10% til pr-aktiviteter og
—  10 % til administration.
Ændring 105
Forslag til forordning
Bilag I
Bilag I
udgår
Programmets aktiviteter
De specifikke mål for programmet, som er omhandlet i artikel 2, stk. 2, vil blive videreført, navnlig gennem støtte til følgende aktiviteter:
a)   bevidstgørelse og udbredelse af oplysninger for at øge viden om politikker og rettigheder på områder omfattet af programmet
b)   gensidig læring gennem udveksling af god praksis mellem interessenterne med henblik på at forbedre viden, gensidig forståelse, demokratisk engagement og aktivt medborgerskab
c)   analytiske og overvågningsrelaterede aktiviteter for at få en bedre forståelse af situationen i medlemsstaterne og på EU-plan på de områder, der er omfattet af programmet, samt for at forbedre gennemførelsen af EU's lovgivning og politikker
d)   uddannelse af de relevante interessenter med henblik på at øge deres viden om politikker og rettigheder på de pågældende områder
e)   udvikling og vedligeholdelse af IKT-værktøjer
f)   styrkelse af borgernes viden om europæisk kultur og historie og af deres historiske bevidsthed samt deres tilhørsforhold til Unionen
g)   samling af europæere af forskellige nationaliteter og kulturer ved at give dem mulighed for at deltage i venskabsbysamarbejde
h)   opmuntring til og fremme af aktiv deltagelse i opbygningen af en mere demokratisk Union samt udbredelse af kendskab til rettigheder og værdier via støtte til civilsamfundsorganisationer
i)   finansiering af den tekniske og organisatoriske støtte til gennemførelse af forordning [(EU) nr. 211/2011], således at borgernes mulighed for at udøve deres ret til at iværksætte og støtte europæiske borgerinitiativer understøttes
j)   styrkelse af de europæiske netværks evne til at fremme og videreudvikle EU-retten og EU's politiske mål og strategier samt støtte til civilsamfundsorganisationer, som er aktive på de områder, der er omfattet af programmet
k)   fremme af kendskabet til programmet og formidling og overførsel af resultater samt fremme af opsøgende borgeroplysning, bl.a. ved at oprette og støtte programkontorer/nationale kontaktnetværk.
1 Disse aktiviteter omfatter f.eks. indsamling af data og statistikker; udvikling af fælles metoder og, når det skønnes hensigtsmæssigt, af indikatorer eller benchmarks; undersøgelser, forskning, analyser og rundspørger; evalueringer; konsekvensanalyse; udarbejdelse og offentliggørelse af vejledninger, rapporter og uddannelsesmateriale.
Ændring 106
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit 1 – indledning
Programmet vil blive fulgt på grundlag af et sæt indikatorer, der er beregnet til at måle, i hvilket omfang de overordnede og specifikke mål for programmet er nået, og med henblik på at minimere de administrative byrder og omkostninger. Med henblik herpå vil der blive indsamlet data for så vidt angår følgende sæt af nøgleindikatorer:
Programmet vil blive fulgt på grundlag af et sæt resultatindikatorer, der er beregnet til at måle, i hvilket omfang de overordnede og specifikke mål for programmet er nået, og med henblik på at minimere de administrative byrder og omkostninger. Hvor det er muligt, skal indikatorer opdeles efter alder, køn og eventuelle andre data, der kan indsamles, f.eks. etnicitet, handicap og kønsidentitet. Med henblik herpå vil der blive indsamlet data for så vidt angår følgende sæt af nøgleindikatorer:
Ændring 107
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit 1 – tabel
Det antal personer, der er blevet nået via:
Det antal personer, opdelt efter køn og alder, der er blevet nået via:
i)  uddannelsesaktiviteter
i)  uddannelsesaktiviteter
ii)  gensidig læring og udveksling af god praksis
ii)  gensidig læring og udveksling af god praksis
iii)  bevidstgørelses-, oplysnings- og formidlingsaktiviteter.
iii)  bevidstgørelses-, oplysnings- og formidlingsaktiviteter.
Ændring 108
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit 1 – række 1 a (nyt)
Hvert år offentliggør Kommissionen desuden følgende outputindikatorer:
Ændring 109
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit 1 – række 1 b (nyt)
Antal ansøgninger og aktiviteter, der finansieres under hvert litra i artikel 9, stk. 1, og under hvert indsatsområde
Ændring 110
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit 1 – række 1 c (nyt)
Det finansieringsniveau, ansøgerne har søgt om, og som er blevet tildelt, under hvert litra i artikel 9, stk. 1, og under hvert indsatsområde
Ændring 111
Forslag til forordning
Bilag II – tabel – række 6
Antallet af tværnationale netværk og initiativer, der fokuserer på europæisk erindring og kulturarv som følge af programmets intervention.
Antallet af tværnationale netværk og initiativer, der fokuserer på europæisk historiebevidsthed, kulturarv og civil dialog som følge af programmets intervention.
Ændring 112
Forslag til forordning
Bilag II – tabel – række 6 a (ny)
Geografisk fordeling af projekterne

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0468/2018).


Europæisk instrument for nuklear sikkerhed, der supplerer instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde *
PDF 455kWORD 64k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. januar 2019 om forslag til Rådets forordning om oprettelse af et europæisk instrument for nuklear sikkerhed, der supplerer instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde på grundlag af Euratomtraktaten (COM(2018)0462 – C8-0315/2018 – 2018/0245(NLE))
P8_TA-PROV(2019)0041A8-0448/2018

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2018)0462),

—  der henviser til artikel 203 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0315/2018),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A8-0448/2018),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 2 a (ny)
(2a)  Derfor bør forpligtelserne vedrørende nuklear sikkerhed, ikkespredning og nuklear sikring samt målene for bæredygtig udvikling og Unionens samlede interesser spille en afgørende rolle i forbindelse med programmeringen af foranstaltninger i henhold til denne forordning.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  Målet med programmet "europæisk instrument for nuklear sikkerhed, som supplerer instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde på grundlag af Euratomtraktaten" bør være at fremme effektiv nuklear sikkerhed, strålingsbeskyttelse og anvendelse af effektiv sikkerhedskontrol af nukleare materialer i tredjelande med udgangspunkt i foranstaltninger i Unionen.
(3)  Målet med programmet "europæisk instrument for nuklear sikkerhed, som supplerer instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde på grundlag af Euratomtraktaten" ("instrumentet"), bør være at fremme effektiv nuklear sikkerhed, strålingsbeskyttelse og anvendelse af effektiv sikkerhedskontrol af nukleare materialer i tredjelande med udgangspunkt i de lovgivningsmæssige rammer og delingen af bedste praksis i Unionen.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 3 a (ny)
(3a)  Instrumentet bør på ingen måde fremme brugen af atomenergi i tredjelande og Unionen, men bør navnlig fokusere på at forbedre de nukleare sikkerhedsstandarder på verdensplan og samtidig fremme et højt niveau for strålingsbeskyttelse og anvendelse af effektiv sikkerhedskontrol med nukleare materialer.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 3 b (ny)
(3b)  Atomulykkerne på atomkraftværkerne i Tjernobyl i 1986 og Fukushima Daiichi i 2011 har klart vist, at atomulykker har ødelæggende globale konsekvenser for mennesker og miljø. Dette understreger nødvendigheden af høje standarder for nuklear sikkerhed og nukleare sikkerhedskontroller og en vedvarende indsats for at forbedre disse standarder og kontrolforanstaltninger globalt, samt af, at Unionen engagerer sig for at støtte disse mål i tredjelande. Disse standarder og kontrolforanstaltninger bør afspejle bedste praksis, navnlig med hensyn til forvaltning og reguleringsmæssig uafhængighed.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Denne forordning er en del af den ramme, der er udstukket for tilrettelæggelsen af samarbejde, og bør supplere de foranstaltninger vedrørende nukleart samarbejde, som finansieres inden for rammerne af [forordningen om oprettelse af et instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde].
(4)  Denne forordning er en del af den ramme, der er udstukket for tilrettelæggelsen af samarbejde, og bør supplere de foranstaltninger vedrørende nukleart samarbejde, som finansieres inden for rammerne af [forordningen om oprettelse af et instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde], som er omfattet af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og navnlig artikel 209, 212 og 322, stk. 1.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 5 a (ny)
(5a)  Fællesskabet har undertegnet konventionen om nuklear sikkerhed (1994) og den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald (1997).
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 5 b (ny)
(5b)  Gennemsigtighed og oplysninger til offentligheden med hensyn til nuklear sikkerhed, nuklear sikkerhedskontrol, nedlukning og affaldsforvaltningsaktiviteter, som det eksempelvis kræves i Aarhuskonventionen (1998), er vigtige elementer for at forebygge negative virkninger af radioaktive stoffer på mennesker og miljø og bør således garanteres i henhold til dette instrument.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Fællesskabet bør i overensstemmelse med Euratomtraktatens kapitel 10 fortsætte sit tætte samarbejde med Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) om nuklear sikkerhed og nuklear sikkerhedskontrol til fremme af målene i afsnit II, kapitel 3 og 7.
(6)  Fællesskabet bør i overensstemmelse med Euratomtraktatens kapitel 10 fortsætte sit tætte samarbejde med Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) om nuklear sikkerhed og nuklear sikkerhedskontrol til fremme af målene i afsnit II, kapitel 3 og 7. Det bør desuden samarbejde med andre højt estimerede internationale organisationer på området, f.eks. Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling/Kerneenergiagenturet, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Miljøpartnerskabet inden for Rammerne af Den Nordlige Dimension, der forfølger samme mål som Fællesskabet med hensyn til nuklear sikkerhed. Sammenhæng, komplementaritet og samarbejde mellem instrumentet og disse organisationer og deres programmer kan øge omfanget og effektiviteten af nukleare sikkerhedsforanstaltninger verden over. Unødvendigt dobbeltarbejde og overlapninger bør undgås.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 6 a (ny)
(6a)  For løbende at forbedre den nukleare sikkerhed og styrke reguleringen på dette område i Unionen har Rådet vedtaget rådsdirektiverne 2009/71/Euratom, 2011/70/Euratom og 2013/59/Euratom. Disse direktiver samt de høje nukleare sikkerheds- og nedlukningsstandarder i Fællesskabet fungerer som retningslinje for foranstaltninger, der finansieres under dette instrument, og skal motivere samarbejdende tredjelande til at gennemføre bestemmelser og standarder med samme sikkerhedsniveau.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 6 b (ny)
(6b)  Instrumentet bør også fremme internationalt samarbejde på grundlag af konventioner om nuklear sikkerhed og forvaltning af radioaktivt affald. Partnerlandene bør tilskyndes til at blive parter i disse konventioner og give mulighed for regelmæssige peer reviews af deres nationale systemer med bistand fra IAEA. Peer reviews giver et eksternt billede af situationen og udfordringerne inden for nuklear sikkerhed i tredjelande, som kan anvendes i forbindelse med programmeringen af Unionens støtte på højt plan. Instrumentet kan drage fordel af gennemgange foretaget af velrenommerede internationale atomenergiagenturer, der udfører peer reviews og rapporterer til de potentielle støttemodtagere inden for rammerne af instrumentet. Resultaterne og anbefalingerne fra sådanne peer reviews, som stilles til rådighed for de nationale myndigheder, kan også være nyttige med hensyn til at prioritere konkrete støtteforanstaltninger til de pågældende tredjelande.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 6 c (ny)
(6c)  Begreberne nuklear sikkerhed og nuklear sikring er uløseligt forbundne, idet mangelfuld nuklear sikkerhed, f.eks. for så vidt angår sikre driftsprocesser, kan føre til nukleare sikringsrisici, og idet nukleare sikringsrisici, navnlig nye risici – f.eks. med hensyn til cybersikkerhed – kan føre til nye udfordringer for den nukleare sikkerhed. Unionens aktiviteter vedrørende nuklear sikring i tredjelande som fastsat i bilag II til forordning ... [COD nr. 2018/0243 (NDICI)] og aktiviteter, der finansieres via dette instrument, bør således være sammenhængende og komplementære.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Dette instrument bør sikre foranstaltninger til støtte for disse mål og bygge videre på de foranstaltninger, der er tidligere har fået støtte i henhold til forordning (Euratom) nr. 237/201424 om nuklear sikkerhed og nuklear sikkerhedskontrol i tredjelande, navnlig i tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater.
(7)  Dette instrument bør sikre foranstaltninger til støtte for disse mål og bygge videre på de foranstaltninger, der tidligere har fået støtte i henhold til forordning (Euratom) nr. 237/201424 om nuklear sikkerhed, sikker håndtering af radioaktivt affald, sikker nedlukning og oprydning af tidligere nukleare anlæg og nuklear sikkerhedskontrol i tredjelande, navnlig i tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater samt i naboskabsområdet, jf. forordning ... [COD 2018/0243 (NDICI-forordningen)]. Med henblik på at gennemføre de højest mulige standarder for nuklear sikkerhed og afdække mangler i de eksisterende sikkerhedsforanstaltninger kan instrumentet støtte nukleare tilsynsmyndigheder i at udføre omfattende risiko- og sikkerhedsvurderinger ("stresstest") af eksisterende anlæg og af nukleare anlæg, der er under opførelse, på grundlag af den gældende fællesskabsret om nuklear sikkerhed og radioaktivt affald, gennemførelse af anbefalinger og overvågning af relevante foranstaltninger. Europa-Parlamentet bør regelmæssigt underrettes af Kommissionen om aktiviteter inden for nuklear sikkerhed i tredjelande og om status for deres gennemførelse.
_______________
_________________
24 Rådets forordning (Euratom) nr. 237/2014 af 13. december 2013 om oprettelse af et instrument for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 109).
24 Rådets forordning (Euratom) nr. 237/2014 af 13. december 2013 om oprettelse af et instrument for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 109).
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 7 a (ny)
(7a)  I henhold til artikel 3 i TEUF er det Unionens mål at forbedre borgernes trivsel. Dette instrument giver Unionen mulighed for at forbedre menneskers socioøkonomiske og sundhedsmæssige situation globalt på en bæredygtig måde inden for og uden for dens grænser. De projekter, der finansieres gennem dette instrument, bør stemme overens med Unionens interne og eksterne politikker ved f.eks. at bidrage til opnåelse af målene for bæredygtig udvikling såsom god sundhedspleje og trivsel, rent vand og sanitet. Selve instrumentet bør være i overensstemmelse med principperne for god regeringsførelse og derved bidrage til det bæredygtige udviklingsmål fred, retfærdighed og stærke institutioner.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 7 b (ny)
(7b)  Instrumentet bør sigte mod at få lande, der modtager finansiel bistand i henhold til denne forordning, til at overholde de forpligtelser, der følger af associerings-, partnerskabs- og samarbejdsaftalerne med Unionen og traktaten om ikkespredning af kernevåben, binde sig til relevante internationale konventioner, opretholde standarder for nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse og forpligte sig til at gennemføre relevante henstillinger og foranstaltninger med den højest mulige standard for gennemsigtighed og offentlighed.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 7 c (ny)
(7c)  Dette instrument bør ved hjælp af projekter, som finansieres gennem det, fuldt ud støtte foranstaltninger for nuklear sikkerhed og nuklear sikkerhedsforanstaltninger samt forbedre den sundhedsmæssige tilstand for borgerne i tredjelande, navnlig dem, der bor i nærheden af atomkraftanlæg og/eller områder, hvor der brydes uran, herunder sikker oprydning af tidligere områder i tilknytning til uranminer i tredjelande, især i Centralasien og i Afrika, hvor Sydafrika, Niger og Namibia i øjeblikket står for ca. 18 % af den globale forsyning af uran.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 7 d (ny)
(7d)  Dette instrument bør sigte mod at få lande, der modtager finansiel bistand i henhold til denne forordning, til at fremme demokratiske principper, retsstatsprincippet og menneskerettighederne og overholde de forpligtelser, der følger af Esbokonventionen og Århuskonventionen.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  Gennemførelsen af denne forordning bør baseres på en eventuel høring af medlemsstaternes relevante myndigheder og på en dialog med partnerlandene.
(8)  Gennemførelsen af denne forordning bør i givet fald baseres på en høring af Unionens og medlemsstaternes relevante myndigheder, såsom Gruppen af Europæiske Nukleare Tilsynsmyndigheder, og på en dialog med partnerlandene. En sådan høring bør navnlig finde sted under udviklingen og inden vedtagelsen af flerårige vejledende programmer. Løser en sådan dialog ikke Unionens bekymringer med hensyn til nuklear sikkerhed, bør den eksterne finansiering i henhold til denne forordning ikke tildeles.
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 8 a (ny)
(8a)  Der bør tilskyndes til en individuel, differentieret tilgang over for lande, der modtager støtte gennem instrumentet. Anvendelsen af instrumentet bør baseres på en vurdering af specifikke behov hos de lande, der modtager støtte, og på de forventede samlede fordele ved instrumentet, navnlig strukturelle ændringer i de berørte lande.
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 8 b (ny)
(8b)  Medlemsstaternes tilsynsorganer, tekniske støtteorganisationer, atomingeniørvirksomheder og kernekraftværker har den nødvendige ekspertise og knowhow til at gennemføre de højeste standarder for nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse i en række forskellige regelsæt i medlemsstaterne, hvilket kan være en nyttig kilde til støtte til partnerlande, som har til hensigt at gøre det samme i deres nationale lovgivningsmæssige og industrielle rammer.
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  Resultaterne af fællesskabets foranstaltninger udadtil bør så vidt muligt, og når det er relevant, overvåges og vurderes ud fra forud fastsatte, gennemsigtige, landespecifikke og målbare indikatorer, der er tilpasset instrumentets specificiteter og mål, og gerne baseret på partnerlandets resultatramme.
(9)  Resultaterne af Fællesskabets foranstaltninger udadtil bør overvåges og vurderes ud fra forud fastsatte, gennemsigtige, lande- og kønsspecifikke samt målbare indikatorer, der er tilpasset instrumentets specificiteter og mål, og gerne baseret på partnerlandets resultatramme. Indikatorerne bør være præstations- og resultatorienterede med henblik på at kræve mere ansvar og ansvarlighed fra modtagerlandenes side over for Unionen og medlemsstaterne med hensyn til resultater, der opnås i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden.
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  Unionen og fællesskabet bør tilstræbe den mest effektive anvendelse af de ressourcer, der er til rådighed, for at optimere virkningen af deres optræden udadtil. Dette bør ske ved hjælp af sammenhæng og komplementaritet blandt Unionens eksterne finansieringsinstrumenter samt skabelse af synergier med andre EU-politikker og -programmer. For at få størst mulig virkning af kombinerede interventioner med henblik på at nå et fælles mål bør denne forordning give mulighed for en kombination af finansiering med andre EU-programmer, så længe bidragene ikke dækker de samme omkostninger.
(10)  Unionen og Fællesskabet bør tilstræbe den optimale og mest effektive anvendelse af de ressourcer, der er til rådighed, og søge at forbedre gennemførelsen og kvaliteten af udgifterne for at optimere virkningen af deres optræden udadtil. Dette bør ske ved hjælp af sammenhæng og komplementaritet blandt Unionens eksterne finansieringsinstrumenter samt skabelse af synergier med andre EU-politikker og -programmer, navnlig Euratoms forsknings- og uddannelsesprogrammer. For at få størst mulig virkning af kombinerede interventioner med henblik på at nå et fælles mål bør denne forordning give mulighed for en kombination af finansiering med andre EU-programmer, så længe bidragene ikke dækker de samme omkostninger.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, jf. artikel 125, stk. 1, i finansforordningen.
(14)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse, samtidig med at der tages hensyn til deres tilgængelighed for potentielle partnere og deres evne til at skabe retssikkerhed. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, jf. artikel 125, stk. 1, i finansforordningen.
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 15 a (ny)
(15a)  For at fremme gennemførelsen af de højest mulige standarder for nuklear sikkerhed i tredjelande effektivt og rettidigt, er det nødvendigt, at beslutnings- og forhandlingsprocesser i Kommissionen og med tredjelande er effektive og hurtige.
Ændring 24
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1
1.  Målet med denne forordning er at supplere de samarbejdsforanstaltninger på det nukleare område, som finansieres inden for rammerne af [forordningen om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde], især for at fremme et højt nukleart sikkerhedsniveau, strålingsbeskyttelse og gennemførelse af effektiv sikkerhedskontrol med nukleart materiale i tredjelande, idet der bygges på foranstaltningerne i fællesskabet, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.
1.  Målet med denne forordning er at supplere de samarbejdsforanstaltninger på det nukleare område, som finansieres inden for rammerne af [forordningen om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde], især for at fremme et højt nukleart sikkerhedsniveau, strålingsbeskyttelse og gennemførelse af effektiv sikkerhedskontrol med nukleart materiale i tredjelande, idet der bygges på regelsættene og den bedste praksis i Fællesskabet, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning, og idet der bidrages til en rent civil anvendelse af nukleart materiale, og derved at borgerne og miljøet beskyttes. Inden for rammerne af dette mål har denne forordning desuden til formål at støtte gennemførelsen af gennemsigtighed i tredjelandes myndigheders beslutningstagning på det nukleare område.
Unionens samarbejde på området nuklear sikkerhed og sikkerhedskontrol i medfør af denne forordning sigter ikke mod at fremme atomkraft.
Ændring 25
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 2 – litra a
a)  fremme af en effektiv sikkerhedskultur på det nukleare område og gennemførelse af de højeste standarder for nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse og fortsat forbedring af den nukleare sikkerhed
a)  fremme af en effektiv sikkerhedskultur og forvaltning på det nukleare område, løbende forbedring af den nukleare sikkerhed og gennemførelse af de højeste standarder for nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse, der findes inden for Fællesskabet og internationalt med hensyn til de relevante nukleare aktiviteter
Ændring 26
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 2 – litra b
b)  ansvarlig og sikker forvaltning af brugt brændsel og radioaktivt affald, nedlukning af tidligere nukleare anlæg og installationer samt oprydning
b)  ansvarlig og sikker forvaltning af radioaktivt affald, herunder brugt brændsel, fra dets frembringelse til dets endelige deponering (dvs. forbehandling, behandling, forarbejdning, oplagring og deponering) og sikker og effektiv nedlukning og oprydning af tidligere nukleare anlæg og installationer samt affaldslagre, der er knyttet til uranbrydning eller sunkne radioaktive genstande og materialer
Ændring 27
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 2 – litra c
c)  indførelse af effektive sikkerhedskontrolsystemer.
c)  indførelse af effektive og gennemsigtige sikkerhedskontroller af nukleart materiale.
Ændring 28
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 2 – litra c a (nyt)
ca)  tilskyndelse til fremme af overordnet gennemsigtighed og åbenhed hos myndighederne i tredjelande samt orientering og inddragelse af offentligheden i beslutningsprocesser, der vedrører sikkerheden på nukleare anlæg og effektive metoder til håndtering af radioaktivt affald, i overensstemmelse med relevante internationale konventioner og instrumenter.
Ændring 29
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 2 – litra cb (nyt)
cb)  udnyttelse af instrumentets viden og foranstaltninger til at øge den politiske indflydelse i internationale organisationer på energi- og sikkerhedsområdet.
Ændring 30
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1
1.  I forbindelse med denne forordnings gennemførelse sikres overensstemmelse, synergi og komplementaritet med forordning (EU) XXX/XXX om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, andre programmer for Unionens optræden udadtil og andre relevante EU-politikker og EU-programmer samt udviklingsvenlig politikkohærens.
1.  I forbindelse med denne forordnings gennemførelse sikres overensstemmelse, synergi og komplementaritet med forordning (EU) XXX/XXX om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, andre programmer for Unionens optræden udadtil og andre relevante EU-politikker og lovgivningsmæssige retsakter såsom Rådets direktiv 2009/71/Euratom, 2011/70/Euratom og 2013/59/Euratom, Unionens mål og værdier og EU-programmer såsom forsknings- og Det Europæiske Atomenergifællesskabs forsknings- og uddannelsesprogram, som komplementerer Horisont Europa, samt udviklingsvenlig politikkohærens.
Ændring 31
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Kommissionen koordinerer sit samarbejde med tredjelande og med internationale organisationer, der forfølger lignende mål, især IAEA og OECD/NEA. Denne koordinering vil gøre det muligt for Fællesskabet og de berørte organisationer at undgå overlapning af indsatsen og finansieringen med hensyn til tredjelande. Kommissionen bør også inddrage medlemsstaternes kompetente myndigheder og de europæiske aktører i sit arbejde og derved styrke kvaliteten af den europæiske ekspertise på området nuklear sikkerhed og sikkerhedskontrol.
Ændring 32
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1
Finansieringsrammen til gennemførelsen af denne forordning i perioden 20212027 er 300 mio. EUR i løbende priser.
Finansieringsrammen til gennemførelsen af denne forordning i perioden 2021-2027 er 266 mio. EUR i faste priser.
Ændring 33
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1
Den overordnede politiske ramme for denne forordnings gennemførelse udgøres af associeringsaftaler, partnerskabs- og samarbejdsaftaler, multilaterale aftale og andre aftaler, der fastlægger en juridisk bindende forbindelse med partnerlandene, samt Det Europæiske Råds konklusioner og Rådets konklusioner, topmødeerklæringer eller konklusioner fra møder på højt plan med partnerlande, meddelelser fra Kommissionen eller fælles meddelelser fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.
Fællesskabets lovgivning vedrørende nuklear sikkerhed og sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald, den overordnede politiske ramme for denne forordnings gennemførelse udgøres af associeringsaftaler, partnerskabs- og samarbejdsaftaler, multilaterale aftale og andre aftaler, der fastlægger en juridisk bindende forbindelse med partnerlandene, samt Det Europæiske Råds konklusioner og Rådets konklusioner, topmødeerklæringer eller konklusioner fra møder på højt plan med partnerlande, meddelelser fra Kommissionen eller fælles meddelelser fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.
Ændring 34
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2
2.  De flerårige vejledende programmer tager sigte på at skabe en sammenhængende ramme for samarbejdet mellem fællesskabet og de pågældende tredjelande eller regioner, som stemmer overens med det overordnede formål med fællesskabet og dets anvendelsesområde, mål, principper og politik og bygger på den politiske ramme, der er omhandlet i artikel 5.
2.  De flerårige vejledende programmer tager sigte på at skabe en sammenhængende ramme for samarbejdet mellem Fællesskabet og de pågældende tredjelande, regioner eller internationale organisationer, som stemmer overens med det overordnede formål med Fællesskabet og dets anvendelsesområde, mål, principper og politik og bygger på den politiske ramme, der er omhandlet i artikel 5.
Ændring 35
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 3
3.   De flerårige vejledende programmer udgør et generelt grundlag for samarbejdet og fastlægger fællesskabets mål for samarbejde i henhold til denne forordning under hensyntagen til de pågældende landes behov, fællesskabets prioriteter, den internationale situation og de respektive tredjelandes foranstaltninger. I de flerårige vejledende programmer angives også merværdien ved samarbejdet, og hvordan overlapninger med andre programmer og initiativer undgås, navnlig programmer og initiativer fra internationale organisationer med tilsvarende mål og større donorer.
3.   De flerårige vejledende programmer udgør et generelt grundlag for samarbejdet og fastlægger Fællesskabets mål for samarbejde i henhold til denne forordning under hensyntagen til de pågældende landes behov og situation, Fællesskabets prioriteter, den internationale situation og de respektive tredjelandes foranstaltninger. I de flerårige vejledende programmer angives også merværdien ved samarbejdet, og hvordan overlapninger med andre programmer og initiativer undgås, navnlig programmer og initiativer fra internationale organisationer med tilsvarende mål og større donorer.
Ændring 36
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 3 a (nyt)
3a.  De flerårige vejledende programmer sigter mod at få lande, der modtager finansiel bistand i henhold til denne forordning, til at overholde de forpligtelser, der følger af aftalerne med Unionen og traktaten om ikkespredning af kernevåben, forpligte sig til at overholde relevante internationale konventioner, opretholde standarder for nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse og forpligte sig til at gennemføre relevante henstillinger og foranstaltninger, idet de sikrer den højeste grad af gennemsigtighed og offentlighed i forbindelse hermed.
Ændring 37
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 4 a (nyt)
4a.  Flerårige vejledende programmer bør fastlægge rammer for kvalificeret og uafhængig kontrol for at øge niveauet af nuklear sikkerhed i partnerlandene. De flerårige vejledende programmer kan indeholde bestemmelser om støtte til nukleare tilsynsmyndigheder, der gennemfører omfattende risiko- og sikkerhedsvurderinger ("stresstest") af atomkraftværker, på grundlag af gældende fællesskabsret om nuklear sikkerhed og radioaktivt affald, samt gennemførelse af de henstillinger, der fremsættes som følge af disse stresstest og overvågning af anvendelsen af relevante foranstaltninger, eksempelvis i tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande samt lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik.
Ændring 38
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 5
5.  De flerårige vejledende programmer bygger på en dialog med partnerlande eller -regioner.
5.  De flerårige vejledende programmer bygger på en dialog med partnerlande eller -regioner. Ved udarbejdelsen og forud for vedtagelsen af programmerne bør Kommissionen høre Gruppen af Europæiske Nukleare Tilsynsmyndigheder (ENSREG) og, hvor det er relevant, medlemsstaternes relevante myndigheder.
Ændring 39
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 6
6.  Kommissionen vedtager de flerårige vejledende programmer i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren, jf. artikel 13, stk. 2. Kommissionen reviderer og opdaterer eventuelt de vejledende programmer i overensstemmelse med samme procedure.
6.  Kommissionen vedtager de flerårige vejledende programmer i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren, jf. artikel 13, stk. 2. Kommissionen gennemgår dem midtvejs og reviderer og opdaterer eventuelt de vejledende programmer i overensstemmelse med samme procedure.
Ændring 40
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 3 – afsnit 1 – litra a
a)  handlingsplaner, individuelle foranstaltninger og støtteforanstaltninger, til hvilke EU-finansieringen ikke overstiger 10 mio. EUR
a)  individuelle foranstaltninger og støtteforanstaltninger, til hvilke EU-finansieringen ikke overstiger 10 mio. EUR
Ændring 41
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2 – litra b
b)  udgifter i forbindelse med informations- og kommunikationstiltag, herunder udvikling af kommunikationsstrategier og kommunikation om og synliggørelse af Unionens politiske prioriteter.
b)  udgifter i forbindelse med informations- og kommunikationstiltag, herunder udvikling af kommunikationsstrategier og kommunikation om og synliggørelse af Unionens politiske prioriteter, mål og værdier.
Ændring 42
Forslag til forordning
Artikel 11 a (ny)
Artikel 11a
Kriterier for internationalt samarbejde om sikkerhed på det nukleare område
1.   En fælles forståelse og en gensidig aftale mellem tredjelandet og Fællesskabet bekræftes gennem en formel anmodning til Kommissionen, der forpligter den respektive regering.
2.   Tredjelande, der ønsker at samarbejde med Fællesskabet, skal være medlemmer af traktaten om ikkespredning af kernevåben og bør have gennemført den hertil knyttede tillægsprotokol eller en aftale om sikkerhedskontrol med Det Internationale Atomenergiagentur, som giver tilstrækkelig sikkerhed for, at anmeldt nukleart materiale kun anvendes til fredelig nuklear virksomhed, og for fravær af uanmeldt nukleart materiale eller uanmeldte nukleare aktiviteter i det pågældende land som helhed. De tilslutter sig i fuld udstrækning de grundlæggende sikkerhedsprincipper som fastsat i IAEA's sikkerhedsstandarder og skal være parter i de relevante konventioner såsom konventionen om nuklear sikkerhed og den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald eller have taget skridt, der viser et fast tilsagn om at tiltræde disse konventioner. I tilfælde af aktivt samarbejde evalueres denne forpligtelse årligt, idet der tages hensyn til nationale rapporter og andre dokumenter om gennemførelsen af de relevante konventioner. På baggrund af den nævnte evaluering træffes der afgørelse om fortsættelse af samarbejdet. I en hastesituation udvises der rent undtagelsesvis fleksibilitet i forbindelse med anvendelsen af disse principper.
3.   For at sikre og overvåge overholdelsen af målene for samarbejdet i medfør af denne forordning skal det pågældende tredjeland acceptere, at de tiltag, som iværksættes i henhold til stk. 2, evalueres. Denne evaluering skal muliggøre opfølgning af og kontrol med overholdelsen af de aftalte mål og kan være en betingelse for fortsat udbetaling af fællesskabsbidrag.
Ændring 43
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1
1)  Overvågning, rapportering og evaluering foretages i henhold til artikel 31, stk. 2, 4, 5 og 6, og artikel 32 og 36 i forordning (EU) XXX/XXX om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde.
1)  Overvågning, rapportering og evaluering foretages i henhold til artikel 31, stk. 2, 4, 5 og 6, og artikel 32 og 36 i forordning (EU) XXX/XXX om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde. Specifikke evalueringer, jf. artikel 32, stk. 2, i forordning (EU) XXX/XXX NDICI, vedrørende nuklear sikkerhed, strålingsbeskyttelse og sikkerhedskontrol efter høring af ENSREG drøftes inden for rammerne af det europæiske instrument for international nuklear sikkerhed og forelægges Europa-Parlamentet.
Ændring 44
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 2 – litra a
a)  antallet af retsakter og retsforskrifter, der udarbejdes, indføres eller revideres og
a)   antallet af retsakter og retsforskrifter, der udarbejdes, indføres eller revideres, og en vellykket gennemførelse heraf samt deres indvirkning på nukleare sikkerhedsstandarder og sikkerhedskontrolforanstaltninger i de respektive lande, herunder indvirkning på borgerne og miljøet
Ændring 45
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 2 – litra b
b)  antallet af undersøgelser vedrørende udformning, koncept og gennemførlighed med henblik på etablering af faciliteter i overensstemmelse med de højeste standarder for nuklear sikkerhed.
b)   antallet af undersøgelser vedrørende udformning, koncept og gennemførlighed med henblik på etablering af faciliteter i overensstemmelse med de højeste standarder for nuklear sikkerhed og vellykket gennemførelse af resultaterne af disse undersøgelser.
Ændring 46
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 2 – litra ba (nyt)
ba)  nuklear sikkerhed, strålingsbeskyttelse og effektive foranstaltninger til forbedret sikkerhedskontrol baseret på de højeste standarder for nuklear sikkerhed, strålingsbeskyttelse og nuklear sikkerhedskontrol, herunder resultater af internationale peerevalueringer, der er gennemført på atomkraftværker.
Ændring 47
Forslag til forordning
Artikel 12 a (ny)
Artikel 12a
Gennemsigtighed
Kommissionen og tredjelande, der samarbejder med Unionen inden for rammerne af dette instrument, sikrer, at nødvendig information vedrørende nukleare sikkerhedsforanstaltninger, der træffes i disse tredjelande ved hjælp af instrumentet og i forbindelse med landenes nukleare sikkerhedsstandarder generelt, stilles til rådighed for arbejdstagerne og den brede offentlighed, idet der tages særligt hensyn til lokale myndigheder, befolkningen og berørte parter i nærheden af et atomanlæg. Denne forpligtelse omfatter sikring af, at den kompetente tilsynsmyndighed og licensindehaverne leverer information inden for deres kompetenceområder. Der skal stilles information til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med relevant lovgivning og internationale instrumenter, forudsat at dette ikke udgør en trussel for andre overordnede interesser, eksempelvis for så vidt angår sikkerhed, der er anerkendt i relevant lovgivning eller internationale instrumenter.

Bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner
PDF 192kWORD 59k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. januar 2019 om gennemførelsen af direktiv 2011/7/EU om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (2018/2056(INI))
P8_TA-PROV(2019)0042A8-0456/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner(1),

–  der henviser til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af direktiv 2011/7/EU (COM(2016)0534) og det ledsagende arbejdsdokument (SWD(2016)0278),

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om strategien for det indre marked(2),

–  der henviser til sin beslutning af 15. september 2016 om adgang til finansiering for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og øget diversificering af SMV-finansieringen i en kapitalmarkedsunion(3),

–  der henviser til den indgående analyse med titlen "Directive 2011/7/EU on late payments in commercial transactions: European Implementation Assessment", som blev offentliggjort af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste i juli 2018,

–  der henviser til European Payment Reports, som er offentliggjort af Intrum,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0456/2018),

A.  der henviser til, at betalinger er virksomheders blodomløb, og det i levedygtige og effektive erhvervsmiljøer er hurtige betalinger, der sætter virksomhederne i stand til at tilbagebetale deres forpligtelser rettidigt og ekspandere, investere, skabe beskæftigelse, skabe bredere økonomisk vækst og være til gavn for den europæiske økonomi i almindelighed;

B.  der henviser til, at størstedelen af varer og tjenesteydelser i det indre marked leveres mellem økonomiske aktører eller mellem økonomiske aktører og offentlige myndigheder på baggrund af udskudte betalinger i et system, hvor leverandøren giver sin kunde en betalingsfrist på fakturaen i overensstemmelse med, hvad der er aftalt mellem parterne, eller hvad der fremgår af leverandørens faktura eller af lovbestemmelser;

C.  der henviser til, at forsinkede betalinger er en vedvarende skadelig praksis, som har en negativ virkning på udviklingen af europæiske virksomheder, navnlig SMV'er, der ikke har forudsigelige likviditetsstrømme, når der sker forsinket betaling;

D.  der henviser til, at SMV'er er særligt påvirket af misligholdelse, der påvirker deres likviditet negativt, vanskeliggør deres økonomiske forvaltning og berører deres konkurrenceevne og rentabilitet;

E.  der henviser til, at store virksomheder har flere ressourcer til deres rådighed end SMV'er til at beskytte sig mod forsinket betaling, f.eks. gennem forudbetaling, kreditkontrol, inddrivelse af gæld, bankgarantier eller kreditforsikring, og også kan have bedre mulighed for at drage fordel af det globale lave renteniveau med henblik på at øge deres investeringer og forhandle finansieringen;

F.  der henviser til, at de offentlige myndigheder i henhold til direktiv 2011/7/EU (direktivet om forsinket betaling) har et "særligt ansvar"(4) for at fremme et erhvervsmiljø, der fremmer rettidig betaling;

G.  der henviser til, at direktivet om forsinket betaling bl.a. omfatter betalingsfrister for transaktioner mellem virksomheder (B2B) og transaktioner mellem offentlige myndigheder og erhvervslivet, automatisk ret til morarenter, mindst 40 EUR i kompensation for inddrivelsesomkostninger og en lovpligtig rente på mindst 8 % over Den Europæiske Centralbanks referencesats;

H.  der henviser til, at 6 ud af 10 virksomheder i EU trods den generelle nedgang i gennemsnitslængden af de betalingsfrister, der er fastsat i direktivet om forsinket betaling, stadig bliver betalt senere i B2B-transaktioner end aftalt i kontrakten;

I.  der henviser til, at på tværs af virksomhedsstørrelser er SMV'erne mere tilbøjelige til at acceptere eller modtage længere eller uretfærdige betalingsbetingelser fra større virksomheder på grund af ubalancen i forhandlingsstyrken og frygten for at skade forretningsforbindelserne og miste en fremtidig kontrakt;

J.  der henviser til, at 95 % af SMV'erne i henhold til Atradius' Barometer for betalingspraksis siger, at de betales for sent i Europa, hvilket er en større andel end for de store virksomheders vedkommende og giver anledning til at konkludere, at SMV'er har en tendens til at betale hurtigere end store virksomheder, mens de selv bliver betalt senere;

K.  der henviser til, at forsinket betaling påvirker alle økonomiske sektorer, men er særlig gennemgribende i de sektorer, der har en overvægt af SMV'er i den relevante værdikæde (f.eks. bygge- og anlæg, forsyningsvirksomhed og transport, liberale tjenesteydelser, fremstilling, fødevarer og drikkevarer samt IT/telekommunikation);

L.  der henviser til, at forsinkede betalinger stadig tegner sig for 1 ud af 4 konkurser i EU;

M.  der henviser til, at forsinkede betalinger skaber yderligere omkostninger for virksomhederne, da de bliver nødt til at bruge ressourcer på at forfølge dårlige betalere eller betale renter på kredit, der er indgået aftale om, for at kunne videreføre virksomhedens aktiviteter;

N.  der henviser til, at forsinket betaling eller frygt for at blive betalt for sent stadig er en af de største hindringer for SMV'ers deltagelse i offentlige indkøbskontrakter;

O.  der henviser til, at der for hver dags varighed af betalingsforsinkelser kunne spares 158 mio. EUR i finansieringsomkostninger, og at den ekstra pengestrøm kunne bidrage til yderligere 6,5 millioner nye job i Europa;

P.  der henviser til, at Kommissionen har indledt overtrædelsesprocedurer mod fire medlemsstater (Grækenland, Slovakiet, Spanien og Italien) vedrørende mangelfuld anvendelse af direktivet om forsinket betaling og har indgivet en klage over Italien for Domstolen;

Q.  der henviser til, at nogle medlemsstater har iværksat initiativer med henblik på at udbrede en kultur med hurtig betaling, gennem Prompt Payment Codes, et frivilligt engagement på industriniveau eller stærkere synergier med reglerne for offentlige indkøb;

R.  der henviser til, at Kommissionens rapport om gennemførelsen af direktivet om forsinket betaling, der blev offentliggjort i 2016, konkluderede, at det forhold, at selskaberne var bekendt med deres rettigheder i henhold til direktivet, ikke betød, at de udnyttede disse rettigheder, og at manglen på et fælles system til overvågning af gennemsnitlige betalingsfrister, manglende klarhed om visse nøglebegreber i direktivet og markedsuligevægt mellem større og mindre virksomheder syntes at være de vigtigste faktorer, der forhindrer en effektiv anvendelse af direktivet;

S.  der henviser til, at forsinket betaling er et komplekst problem, der omfatter mange faktorer, og som udspringer af horisontale årsager, som er fælles på tværs af alle sektorer og transaktioner (f.eks. likviditetsproblemer, ulig magtfordeling og størrelse mellem selskaber, forsyningskædens struktur, administrativ ineffektivitet, ringe adgang til kredit, manglende kendskab til faktura- og kreditforvaltning) og påvirkning af eksterne faktorer (dvs. den økonomiske situation og den nationale erhvervskultur), ikke er muligt at udpege en universalløsning på alle problemer;

T.  der henviser til, at forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om illoyal handelspraksis i relationer mellem virksomheder i fødevareforsyningskæden (COM(2018)0173) indeholder bestemmelser vedrørende forsinket betaling for fordærvelige varer og medlemsstaternes udpegelse af en myndighed, der skal føre tilsyn med overholdelsen af reglerne;

U.  der henviser til, at problemer, der medfører forsinket betaling, skal løses ved hjælp af en kombination af retlige og frivillige foranstaltninger med målrettede interventioner, der involverer Kommissionen, medlemsstaterne og erhvervssammenslutninger; der henviser til, at en sådan kombination vil omfatte forebyggende foranstaltninger rettet mod spørgsmål, der opstår, før en transaktion finder sted, og afhjælpende løsninger, der behandler spørgsmål, efter at en transaktion er gennemført; der henviser til, at enhver indgriben, uanset om den er regulerende eller frivillig, bør tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for den pågældende økonomiske sektor;

Bedre betalingsadfærd i EU gennem en kombination af retlige og frivillige foranstaltninger

1.  mener, at både direktivet om forsinket betaling og den nationale lovgivning om forsinket betaling bør håndhæves bedre, hurtigere og mere effektivt gennem overholdelse af de maksimumsgrænser, der er fastsat for betaling af fakturaer, og gennem foranstaltninger, der sigter mod at forbedre reglerne om betalingsbetingelser og modvirke illoyal praksis; bemærker, at disse foranstaltninger kan kategoriseres efter deres karakter (juridiske eller frivillige), anvendelsesområde (horisontale eller sektorspecifikke) og mål (forebyggende, afhjælpende eller ændring af virksomhedskultur); mener, at den gældende lovgivning og den opfølgende foranstaltning vedrørende overtrædelse i flere medlemsstater har medført en ændring af kulturen i offentlige forvaltninger i hele EU, der er kendetegnet ved et generelt fald i betalingsforsinkelser;

2.  fastholder, at der ikke findes en ensartet tilgang til løsning af problemet med forsinkede betalinger, da længere betalingsfrister i nogle B2B-sektorer, som alligevel overholder fristerne i henhold til direktiv 2011/7/EU, i nogle tilfælde kan dække virksomhedernes behov, idet der tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i den enkelte sektor; understreger imidlertid, at der bør gøres en indsats for at bevæge sig i retning af 30 dages betalingsfrister, og at betalingsfrister, der går ud over 60 dage som tilladt i direktiv 2011/7/EU, er et smuthul, der kan gøre det muligt at nå til enighed om langvarige vilkår, der kan være skadelige for virksomhederne selv, navnlig for SMV'er, samtidig med at aftalefriheden mellem virksomheder respekteres; understreger betydningen af altid at sikre lige vilkår mellem virksomheder med dominerende stillinger og små operatører;

Forebyggende foranstaltninger

3.  mener, at medlemsstaterne bør indføre strengere betalingsbetingelser; bemærker, at nogle medlemsstater har begrænset standardbetalingsfristen til 30 dage, mens kun nogle få medlemsstater har indført de maksimale betalingsbetingelser, som parterne ikke kan afvige fra; bemærker endvidere, at indførelsen af maksimale betalingsbetingelser er mere udbredt på sektorniveau; mener, at lovgivning, der fastsætter strengere betalingsbetingelser, vil være effektiv med hensyn til at reducere deres længde i et vist omfang og, forudsat at den håndhæves, skabe lige vilkår for store og små virksomheder; påpeger i denne forbindelse, at et mere ensartet og forenklet sæt af regler kan bidrage til at skabe klarhed om, hvad kreditorer og debitorer kan forvente i tilfælde af forsinket betaling, og dermed forbedre forudsigeligheden af deres økonomiske aktiviteter;

4.  mener, at indførelsen af øget gennemsigtighed med hensyn til betalingsadfærd kan afskrække fra for sen betaling; mener, at adgang til disse oplysninger kan være et incitament for offentlige enheder og virksomheder til at forbedre deres betalingspraksis og overholde deres monetære forpligtelser; opfordrer medlemsstaterne til at overveje forskellige mulige former for obligatorisk offentliggørelse af oplysninger om betalingsadfærd, såsom databaser eller registre, for både den private og den offentlige sektor;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje at indføre obligatoriske systemer, der giver oplysninger om god betalingsadfærd og fremme en kultur med hurtig betaling i forretningsforbindelser, bl.a. set i lyset af, at det er blevet påvist, at betaling til tiden er en intelligent forretningsstrategi, da de ansvarlige betalere kan forhandle sig til bedre aftaler og forlade sig på pålidelige leverandører; anmoder Kommissionen om at gennemføre en undersøgelse af eksisterende nationale systemer med oplysninger om god betalingsadfærd for både virksomheder og offentlige myndigheder og undersøge muligheden for at fastlægge fælles kriterier for disse systemer på EU-plan;

6.  understreger betydningen af at give iværksættere, navnlig SMV'er, flere oplysninger om og mere uddannelse i kredit- og fakturaforvaltning; minder om, at effektiv kreditforvaltning forkorter den gennemsnitlige indsamlingsperiode og derfor bevarer en optimal likviditetsstrøm, hvilket mindsker risikoen for misligholdelse og øger vækstpotentialet; mener, at offentligt ansatte også bør modtage uddannelse, og at uddannelse og støtte også kan gøre SMV'er mere tilbøjelige til at drage fordel af foranstaltninger i henhold til direktivet om forsinket betaling; bemærker, at SMV'er desværre ofte mangler kapacitet til at investere i uddannelse, og at der på nuværende tidspunkt ikke findes nogen programmer på EU-plan eller nationalt plan, der fokuserer på at forbedre virksomhedernes viden om kredit- og fakturaforvaltning; mener, at der muligvis bør rettes flere EU-midler mod SMV'ers finansielle uddannelse, og opfordrer derfor indtrængende medlemsstaternes myndigheder til at øge deres indsats for at uddanne SMV'er i kreditforvaltning; mener endvidere, at uddannelse og støtte også bør omfatte retningslinjer for inddrivelse af forfaldne betalinger i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner, og opfordrer derfor Kommissionen til fortsat at integrere disse retningslinjer og andre nyttige oplysninger, såsom de rettigheder og instrumenter, der er til rådighed for iværksættere i retstvister med skyldnere på "Dit Europa"-informationsportalen, og ved at sikre støtte til erhvervslivet gennem Enterprise Europe Network;

Korrigerende foranstaltninger

7.  opfordrer medlemsstaterne og erhvervssammenslutningerne til at overveje at oprette nationale og regionale gratis og fortrolige mæglingstjenester (mægling, forlig, voldgift og kendelser), der er tilgængelige for alle selskaber, som et alternativ til retssager, til at bilægge tvister om betalinger og opretholde forretningsforbindelser, men også til at oplyse virksomhederne om deres rettigheder og retsmidler mod forsinket betaling; understreger, at disse mæglingstjenester navnlig vil være nyttige for SMV'er, der ofte ikke råder over tilstrækkelige finansielle midler til at gennemføre retstvister og derfor afholder sig fra at gøre deres rettigheder gældende; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til muligheden for offentligt at finansiere uafhængige ombudsmænd med ansvar for at efterforske tvister om forsinkede og manglende betalinger og bistå små virksomheder med at løse tvister om forsinkede og manglende betalinger, rådgive om foranstaltninger i tilfælde af betalingsrestancer og anbefale løsninger, navnlig for SMV'er; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre effektiv adgang til domstolene i spørgsmål vedrørende inddrivelse af gæld i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at håndhæve deres nationale lovgivning og til at tilskynde til og forbedre strengere kontrol, f.eks. blandt store virksomheder, og at anvende administrative sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, og derved bidrage til at forbedre betalingsadfærden; fastholder, at direkte indgriben fra de offentlige myndigheders side, da det er dem, der håndhæver administrative sanktioner, kan bidrage til at overvinde den såkaldte "frygtfaktor" og fritage kreditorerne fra ansvaret for at gribe ind over for debitorer, da myndighederne ville håndhæve loven direkte og træffe skønsmæssige foranstaltninger over for virksomheder, der er involveret i dårlig betalingspraksis; mener, at værdien af administrative sanktioner og deres kumulative karakter kan afholde virksomhederne fra at betale for sent, og understreger, at denne ordning bør gennemføres gradvist i forhold til virksomhedens overholdelse;

9.  understreger, at selv om direktivet om forsinket betaling blev vedtaget i februar 2011, og til trods for de nye mekanismer til beskyttelse af iværksættere, som nogle medlemsstater for nylig har indført, går tusindvis af SMV'er og nystartede virksomheder i hele Europa konkurs hvert år, mens de venter på, at deres fakturaer betales, også af de nationale offentlige myndigheder; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje obligatoriske former for passende kompensation, f.eks. modregning, eller andre støtteforanstaltninger som f.eks. garantifonde for SMV'er og factoring for virksomheder, der skyldes penge af en offentlig myndighed, således at de ikke tvinges til at gå konkurs af denne grund;

10.  understreger, at virksomhedernes fordringer i forbindelse med bidrag, afgifter, skatter og social sikring bør modregnes kravene mod offentlige myndigheder;

11.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at oprette garantifonde, der stiller garanti for SMV'ers gæld til bankerne, for de SMV'er, der har krav mod de offentlige myndigheder;

12.  noterer sig med stor bekymring situationen i nogle medlemsstater, hvor offentlige myndigheder har foretaget meget forsinkede betalinger for varer og/eller tjenesteydelser, som virksomhederne leverer til dem (med sundhedssektoren som en af de sektorer, der er mest berørt heraf), herunder klausuler i indkøbskontrakter om ikkeformålsbestemt anvendelse, og forhindret dem (i henhold til lovgivning) i fuldbyrdelsen af fordringer ved domstolene, hvilket leder disse virksomheder ud i ekstreme økonomiske vanskeligheder eller endda konkurs; mener, at medlemsstaterne for at støtte virksomheder, hvis økonomiske forvaltning kompliceres ved forsinkede betalinger fra offentlige myndigheder, bør indføre hurtigere og mere effektive procedurer for momsrefusion og inddrivelse af fordringer, navnlig for SMV'er;

13.  påpeger, at adfærdskodekser med hurtig betaling og foranstaltninger vedrørende virksomhedernes sociale ansvar (VSA), sammen med intern revision og interne håndhævelseskriterier, bidrager til at skabe en ansvarlig betalingskultur og sikre rimelige forhold og tillid blandt virksomhederne;

14.  fastholder, at visse begreber i direktivet, f.eks. begrebet "klart urimelig" i relation til betalingsbetingelser i kontraktmæssige forhold og handelspraksisser, og hvornår de kontraktlige betalingsbetingelser begynder og afsluttes, bør tydeliggøres gennem retningslinjer fra Kommissionen; bemærker også Domstolens nye retspraksis vedrørende fortolkningen af visse af direktivets begreber (dvs. "virksomhed", "handelstransaktion" og "klart urimelig" i sag C-256/15 og C-555/14);

15.  mener, at det er vigtigt at forhindre, at den offentlige sektor afviger fra direktivets bestemmelser om betalingsfrister; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til i lyset af Domstolens seneste retspraksis (sag C-555/14) at tage de nødvendige skridt til at sikre, at de offentlige myndigheder betaler deres leverandører rettidigt, og at kreditorerne modtager automatisk betaling af den lovbestemte rente for forsinket betaling og kompensation, når betalingerne er forsinkede, uden at der er behov for retssager i forbindelse med forsinket betaling, og opfordrer Kommissionen til at foreslå en automatisk beregning af renter;

16.  understreger, at det er ekstremt vigtigt med hurtige betalinger for virksomhedernes, navnlig SMV'ers, overlevelse og vækst; bemærker, at fintech og digitale teknologier er i færd med at revolutionere midlerne og tempoet i betalingerne; forventer derfor en kraftig stigning i elektronisk fakturering og gradvis udskiftning af traditionelle betalingstyper med innovative former (f.eks. finansiering af forsyningskæden, factoring osv.), således at kreditoren kan modtage betaling i realtid, så snart fakturaen er udstedt;

17.  bemærker med stor interesse de procedurer, der er indført i visse medlemsstater i tilfælde af forsinket betaling fra de offentlige myndigheders side, hvorved centralregeringen kan udstede en advarsel til en lokal myndighed, hvis denne ikke har betalt sine leverandører rettidigt, og hvis den forsinkede betaling varer ved, kan betale leverandørerne direkte for de leverede varer eller tjenesteydelser og suspendere betalingerne til den lokale myndigheds budget, der ikke opfylder kravene; mener, at et sådant system, der kombinerer pålidelig overvågning af de offentlige organers betalingsresultater med en effektiv eskalationsplan, der formidles bredt, når den er aktiveret, synes at have frembragt resultater, som fortjener yderligere analyse og bør udbredes til medlemsstaterne som et eksempel på god praksis;

18.  bemærker med bekymring konklusionerne i Kommissionens rapport, hvori det anføres, at hovedårsagen til, at kreditorvirksomhederne ikke kan udøve deres rettigheder i henhold til direktivet om forsinket betaling, er frygten for at skade gode forretningsforbindelser; mener i den forbindelse, at der bør gøres en indsats for at gøre det lettere for SMV'er at håndhæve de rettigheder, der følger af direktivet om forsinket betaling; anmoder i denne forbindelse om en yderligere undersøgelse af den mulighed, der er fastsat i artikel 7, stk. 5, i direktivet om forsinket betaling, for organisationer, der officielt repræsenterer virksomheder, for at anlægge sag ved medlemsstaternes domstole med den begrundelse, at kontraktvilkår eller -praksis er klart urimelige;

19.  glæder sig over visse initiativer på brancheplan i nogle medlemsstater, hvor de deltagende virksomheder har givet tilsagn, der indeholder de konkrete skridt, de vil tage for at sikre, at de mindre leverandører får udbetalt hurtigere betaling for de produkter eller tjenesteydelser, de leverer; bemærker, at belønning for god betalingsadfærd ("hvidlistning") kan gøre det muligt at frembringe de tilsigtede resultater gennem selvregulering på brancheplan og yde betydelig støtte til SMV'er;

20.  understreger betydningen af offentlige indkøb som et middel til at forbedre det indre markeds funktion; opfordrer til, at der tages hensyn til bedre synergi mellem direktivet om forsinket betaling og reglerne om offentlige indkøb, navnlig muligheden for, at de ordregivende myndigheder kan træffe foranstaltninger for at muliggøre udelukkelse af misligholdte kontrahenter fra fremtidige udbud, hvis underleverandører ikke betales rettidigt af hovedkontrahenten, når dette er påkrævet (direktivet om offentlige indkøb)(5), mere udbredt brug af den mulighed, der er fastsat i artikel 71, stk. 3, i direktivet om offentlige indkøb, om at muliggøre direkte betaling til underleverandører på visse betingelser og ved at gøre betalingsadfærd over for underleverandører til et af kriterierne for at vurdere potentielle kontrahenters økonomiske formåen i forbindelse med offentlige udbud; opfordrer medlemsstaterne til at sikre gennemsigtighed og sporbarhed i forbindelse med offentlige myndigheders betalinger til kontrahenter og underleverandører samt kontrahentens betalinger til underleverandører eller leverandører;

Konklusioner og anbefalinger

21.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at påtage sig det fulde ansvar i forbindelse med udførelsen af betalinger fra den offentlige forvaltnings side og forbedre deres lovgivning og sikre korrekt gennemførelse af direktivet om forsinket betaling i alle dens dele, også ved at fjerne nationale love, forordninger eller kontraktmæssige praksisser fra den offentlige sektors side, der er i modstrid med direktivets formål, f.eks. forbud mod håndhævelse eller overdragelse i forbindelse med den offentlige sektors tilgodehavender; gentager samtidig, at Kommissionen bør gøre sit yderste for at sikre en fuldstændig og hensigtsmæssig gennemførelse af de eksisterende forpligtelser;

22.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme "en afgørende ændring i retning af en kultur med hurtig betaling"(6) ved at træffe de mest passende foranstaltninger, herunder udstede retningslinjer om bedste praksis, og om nødvendigt lovgivningsmæssige initiativer, idet der tages hensyn til ovennævnte forslag og skabes et pålideligt erhvervsmiljø for virksomheder og en kultur med punktlig betaling;

23.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre betalingsprocedurerne mere effektive, idet det navnlig understreges, at procedurerne for kontrol af fakturaer eller af, om varer og tjenesteydelser er i overensstemmelse med de kontraktlige specifikationer, ikke bør anvendes til at forlænge betalingsperioderne kunstigt ud over de grænser, der er fastsat i direktivet;

24.  minder medlemsstaterne og Kommissionen om, at hurtig betaling er et overordnet krav for levedygtige erhvervsmiljøer, og at det som sådan bør integreres i alle politiske og lovgivningsmæssige initiativer, der påvirker erhvervslivet (f.eks. VSA, nystartede virksomheder og relationerne mellem platforme og virksomheder);

25.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at anvende fagpresse, kampagner og alle andre instrumenter til at øge bevidstheden blandt virksomhederne om retsmidlerne ved forsinket betaling;

26.  opfordrer Kommissionen til at lette og fremme adgangen til passende budgetposter for europæiske iværksættere;

o
o   o

27.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.

(1) EUT L 48 af 23.2.2011, s. 1.
(2) EUT C 76 af 28.2.2018, s. 112.
(3) EUT C 204 af 13.6.2018, s. 153.
(4) Betragtning 6 i direktiv 2011/7/EF.
(5) Artikel 57, stk. 4, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF.
(6) Betragtning 12 i direktiv 2011/7/EU.


Årsberetning om Den Europæiske Investeringsbanks finansielle aktiviteter
PDF 200kWORD 56k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. januar 2019 om årsberetning om Den Europæiske Investeringsbanks finansielle aktiviteter (2018/2161(INI))
P8_TA-PROV(2019)0043A8-0415/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til aktivitetsrapporten for 2017 fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) med titlen "Impact into the Future",

–  der henviser til EIB's finansielle beretning for 2017 og statistiske beretning for 2017,

–  der henviser til EIB's rapport fra 2018 med titlen "EIB operations inside the European Union 2017: Results and impact"

–  der henviser til EIB's rapport fra 2018 med titlen "The EIB outside the European Union – 2017: Financing with global impact",

–  der henviser til EIB-Gruppens bæredygtighedsrapport for 2017,

–  der henviser til artikel 15, 126, 175, 177, 208, 209, 271, 308 og 309 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og protokol nr. 5 vedrørende vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank, der er knyttet som bilag hertil,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 med titlen "En investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903),

–  der henviser til EIB's politik for svagt regulerede, uigennemsigtige og ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner (NJC-politikken), der blev offentliggjort den 25. december 2010, og tilføjelsen til NJC-politikken offentliggjort den 8. april 2014,

–  der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om International Handel (A8-0415/2018),

A.  der henviser til, at EIB's primære formål er at tilvejebringe langsigtet finansiering og ekspertise til projekter og at mobilisere yderligere investeringer for at bidrage til virkeliggørelsen af EU's mål;

B.  der henviser til, at EIB er den eneste bank, der ejes af EU-medlemsstaterne og repræsenterer deres interesser;

C.  der henviser til, at EIB betragtes som EU's finansielle gren og den centrale institution med hensyn til at understøtte offentlige og private investeringer på tværs af EU med over 90 % af dens udlån i Unionen;

D.  der henviser til, at EIB's udlånsaktiviteter hovedsageligt finansieres via udstedelse af obligationer på de internationale kapitalmarkeder;

E.  der henviser til, at EIB's årlige finansieringsprogram beløber sig til omkring 60 mia. EUR;

F.  der henviser til, at 33 % og 37 % af de EIB-obligationer, der blev udstedt i henholdsvis 2017 og 2016, blev udstedt i amerikanske dollars;

G.  der henviser til, at EIB's obligationer har den højeste kreditkvalitet, og at EIB har en AAA-kreditvurdering hos de tre største kreditvurderingsagenturer, bl.a. fordi den er ejet af medlemsstaterne, og på grund af dens konservative risikoforvaltning, der har ført til solide udlån, idet kun 0,3 % er misligholdte lån;

H.  der henviser til at finansielle instrumenter og budgetgarantier kan øge virkningen af EU-budgettet;

I.  der henviser til, at EIB er EU's den naturlige partner i forbindelse med gennemførelsen af finansielle instrumenter i tæt samarbejde med nationale, regionale eller multilaterale finansielle institutioner;

J.  der henviser til, at EIB også spiller en vigtig rolle uden for EU gennem sine eksterne långivningsaktiviteter som verdens største multilaterale låntager og långiver;

K.  der henviser til, at EIB fortsat styrker den europæiske integration, og at bankens rolle har vist sig at være endnu mere afgørende siden begyndelsen på finanskrisen i 2008;

L.  der henviser til, at EIB's prioriteter som fastsat i forretningsplanen for 2017-2019 fokuserer på Europa 2020-målene for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst inden for energi, transport og mobilitet, sundhed, udvikling af infrastruktur i landdistrikter og støtte til agroindustri, små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og midcapselskaber, miljø og innovation;

M.  der henviser til, at EIB-Gruppen bør fastholde en høj kreditværdighed som et grundlæggende aktiv for sin forretningsmodel samt en solid aktivportefølje af høj kvalitet med sunde investeringsprojekter under Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og alle finansielle instrumenter i dens portefølje;

EIB's resultater i de seneste 60 år

1.  lykønsker EIB med 60 års vellykkede operationer, hvor den har investeret 1,1 billion EUR og finansieret 11 800 projekter i 160 lande som verdens største multilaterale låntager og långiver;

2.  bifalder, at EIB-Gruppens godkendte långivning inden for EU i perioden 2015-2016 vil yde støtte til investeringer på 544 mia. EUR, tilføje 2,3 % til BNP og skabe 2,25 millioner job frem til 2020; opfordrer indtrængende EIB til yderligere at styrke sine aktiviteter med henblik på at bidrage til langsigtet og bæredygtig vækst;

3.  fremhæver EIB's muligheder for at præge markederne i henhold til EU's politiske mål; anerkender EIB's evne til at foretage kontracykliske investeringer med henblik på at afhjælpe den underudvikling og recession, som fulgte af den finansielle krise, og SMV'ers og innovative projekters vanskeligheder med at få adgang til finansiering;

4.  understreger den vigtige rolle, som EIB spiller som EU’s bank, idet den er den eneste internationale finansielle institution, der ejes fuldt ud af EU's medlemsstater og styres fuldt ud i henhold til EU's politikker og standarder;

5.  opfordrer til en styrkelse af EIB's rådgivningsaktiviteter og til, at banken i samarbejde med Kommissionen, medlemsstaterne og officielle nationale erhvervsfremmende finansielle institutioner afhjælper systemiske mangler, der forhindrer visse regioner eller lande i at udnytte EIB's finansieringsaktiviteter fuldt ud;

6.  understreger, at 700 000 SMV'er forventes at få gavn af forbedret adgang til finansiering, og bemærker, at EIB's økonomiafdeling og Kommissionens Fælles Forskningscenter skønner, at EFSI-transaktioner allerede har støttet mere end 750 000 arbejdspladser, et tal, der forventes at stige til 1,4 millioner inden 2020, og at Juncker-planen allerede har øget EU's BNP med 0,6 % og forventes at øge EU's BNP med yderligere 1,3 % inden 2020;

7.  glæder sig over EIB's gennemførelse af sit resiliensinitiativ, som sigter på at hjælpe landene i det vestlige Balkan og EU's sydlige nabolande med at løse de problemer, der er forbundet med irregulær migration og tvangsfordrivelser; opfordrer til øget finansiering af dette initiativ og øget inddragelse af EIB i disse regioner med henblik på at støtte humanitære aktioner, jobskabelse, økonomisk vækst og forbedringer af infrastrukturen; glæder sig i denne henseende over godkendelsen af de første projekter i Den Europæiske Unions eksterne investeringsplan i Afrika og ser frem til en styrket rolle for EIB;

8.  påpeger, at der alene i 2017 er blevet godkendt et rekordstort antal projekter, 901, herunder mere end 78 mia. EUR til innovation, miljø, infrastruktur og SMV'er;

9.  fremhæver EIB's aktiviteter til støtte for økonomisk og social samhørighed, der omfatter finansiering på mere end 200 mia. EUR til regionerne inden for de seneste 10 år;

Generelle bemærkninger

10.  glæder sig over de skridt, som EIB har taget med henblik på bedre at måle virkningerne af sine investeringer, i stedet for kun at tilvejebringe data om kvantitative finansieringsbeløb;

11.  erindrer om, at EIB har reageret på krisen ved at udvide sine aktiviteter betydeligt; mener, at det har spillet en positiv rolle med hensyn til at reducere investeringsunderskuddet; opfordrer indtrængende EIB til at være særligt opmærksom på risikoen for at holde private investeringer ude, nu hvor de økonomiske forhold er ved at normalisere sig;

12.  understreger, at EIB's aktiviteter er af central betydning for genopretningen efter krisen og forbedring af investeringsniveauerne, som stadig er ulige på tværs af medlemsstater, regioner og sektorer; opfordrer EIB til at investere yderligere i medlemsstaterne for at bidrage til deres økonomiske genopretning; understreger, at der bør lægges særlig vægt på finansiering inden for innovation og infrastruktur, hvor investeringshullet er særligt alvorligt;

13.  bemærker, at næsten en tredjedel af EIB's finansiering er i USD, hvilket udsætter banken for potentielle sanktioner fra amerikansk side; anmoder EIB om gradvist at begynde at nedbringe sin finansiering i USD;

14.  bemærker, at EIB hvert år revideres af Den Europæiske Revisionsret; noterer sig diskussionen om muligheden af, at ECB skal føre tilsyn med EIB's udlånsoperationer; advarer om, at dette kan have stor indvirkning på EIB's karakter, funktion og styring;

Innovation og færdigheder

15.  anerkender, at EIB prioriterer innovation og færdigheder med henblik på at skabe vækst og sikre Europas konkurrenceevne på lang sigt med lån på i alt 13,9 mia. EUR i 2017 til bl.a. 7,4 millioner højhastigheds digitale forbindelser og installering af 36,8 millioner intelligente målere;

Miljø og bæredygtighed

16.  glæder sig over, at EIB i 2017 ydede lån for 16,6 mia. EUR til projekter, der støtter dens miljøpolitiske mål til finansiering af projekter inden for miljøbeskyttelse, vedvarende energi, energieffektivitet, biodiversitet, ren luft, rent vand, vandforvaltning og affaldshåndtering samt bæredygtig transport, og forpligtede sig til klimalån, som udgjorde mere end 25 % af den samlede långivning på tværs af alle offentlige politikområder, hvilket er højere end dets oprindelige tilsagn på 3,2 %;

17.  understreger, at EU-institutionerne bør være foregangseksempel i forhold til bæredygtig finansiering; anerkender EIB's status som verdens største udsteder af grønne obligationer, og at disse klimaobligationer giver investorerne en gennemsigtig forbindelse til vedvarende energi og energieffektivitet, som får gavn af udbyttet af EIB's udstedelse af grønne obligationer, som er baseret på EIB's rapporteringssystem om klimafordelene ved projekter, herunder konsekvensindikatorer såsom undgåede drivhusgasemissioner, absolutte emissionsniveauer, sparet energiforbrug og supplerende installeret elproduktion;

18.  bifalder i denne forbindelse EIB's første udstedelse af bæredygtighedsbevidsthedsobligationer for 500 mio. EUR, som vil blive viet til projekter med stor effekt som støtte til FN's mål for bæredygtig udvikling, idet man samtidig sikrer, at socialt ansvarlige investorer har tillid til projekterne takket være strenge gennemsigtigheds- og markedsstandarder;

19.  glæder sig over, at EIB har opfyldt sit mål om 25 % klimarelevant finansiering; bemærker med bekymring, at Kommissionen derimod ikke nåede målet på 20 %;

20.  glæder sig over oprettelsen af initiativet om intelligent finansiering til intelligente bygninger, hvis formål er at gøre investeringer i energieffektivitetsprojekter i beboelsesejendomme mere attraktive for private investorer gennem intelligent brug af EU-tilskud som garanti; glæder sig over, at EIB for nylig er begyndt at investere i socialt boligbyggeri;

21.  anbefaler, at EIB vedtager en energistrategi, der er i fuld overensstemmelse med målene i Parisaftalen, idet der tages hensyn til forskningsresultater og anbefalinger fra rapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC-rapporten) om virkningerne af global opvarmning på 1,5 °C over de præindustrielle niveauer og de tilhørende globale drivhusgasudledningsveje i sammenhæng med en styrkelse af det globale svar på truslen fra klimaforandringer og bestræbelserne på at udrydde fattigdom;

22.  opfordrer EIB til at yde lån til støtte for den europæiske energipolitiks målsætninger;

23.  opfordrer EIB til yderligere at støtte projekter vedrørende klimaforandringer og miljøbeskyttelse, eftersom EU er en af underskriverne af Parisaftalen, og minder om den forpligtelse, som EU har indgået, til at reducere sine emissioner med mindst 40 % inden 2030;

24.  understreger betydningen af EIB-finansiering af udviklingen af vedvarende energikapacitet og forbedring af energieffektivitet inden for sektorer som industri og transport;

25.  opfordrer EIB til at samarbejde med små markedsdeltagere og græsrodskooperativer om at foretage sammenlægning af små projekter for vedvarende energi og således gøre det muligt for dem at blive berettiget til EIB-finansiering;

Infrastruktur

26.  fremhæver EIB's støtte til sikker og effektiv infrastruktur for energiforsyning, transport og byområder, som det har givet udtryk for ved at undertegne lån til en værdi af 18 mia. EUR til støtte for infrastrukturpolitikkens mål og levering af mere end 22 mia. EUR i bylångivning i 2017;

27.  opfordrer EIB til at yde lån til støtte af den europæiske energipolitiks målsætninger;

SMV'er og midcapselskaber

28.  glæder sig over den stærke støtte fra EIB-Gruppen til SMV'er og midcapselskaber med en samlet investering på 29,6 mia. EUR, hvilket har haft en positiv indvirkning på 287 000 virksomheder, der beskæftiger 3,9 mio. mennesker;

29.  minder om, at store virksomheder ifølge EIB har dobbelt så stor sandsynlighed som SMV'er for at blive innovatorer, mens innovative nystartede virksomheder har 50 % større sandsynlighed end andre virksomheder for at mangle finansiering; opfordrer indtrængende EIB til at støtte mindre virksomheder med mindre lån for at opnå større indvirkning på et bredere udsnit af den europæiske økonomi;

30.  mener i betragtning af SMV'ernes centrale rolle, at EIB's SMV-strategi bør omfatte en forstærkning af bankens administrative og rådgivende kapacitet med henblik på at give SMV'er information og teknisk støtte for så vidt angår deres udvikling og ansøgning om finansiering;

31.  glæder sig over de ti standarder, der er fastsat i EIB's miljø- og arbejdsmarkedsvejledning, som er en forudsætning for deltagelse i EIB's lånetransaktioner, herunder inden for forebyggelse og bekæmpelse af forurening, biodiversitet og økosystemer, klimarelaterede standarder, kulturarv, ufrivillig genbosættelse, rettigheder og interesser for sårbare grupper, arbejdsstandarder, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og folkesundhed, sikkerhed og inddragelse af interessenter;

Synlighed, gennemsigtighed og kommunikation

32.  opfordrer indtrængende EIB og dens interessenter til at overveje de reformer, der er nødvendige for at sikre demokratisering af bankens styring, øget gennemsigtighed og bæredygtighed af dens operationer;

33.  opfordrer EIB til at intensivere sin indsats på kommunikationsområdet; mener, at det er afgørende, at EIB indgår i dialog med EU-borgerne for bedre at redegøre for formålet med bankens politikker; mener i denne henseende, at der bør indledes overvejelser med henblik på at styrke EIB's finansieringskapaciteter, bl.a. for konkret at illustrere EU's bidrag til borgernes dagligdag;

34.  bemærker med bekymring den fortsatte stigning i generelle administrationsudgifter, som hovedsagelig skyldes stigningen i personalerelaterede udgifter; advarer om risikoen ved yderligere stigninger i forholdet mellem omkostninger og indtægter for EIB's kapitalgrundlag; anmoder EIB om at opretholde omkostningsdisciplin, at bevare sin forvaltningsstruktur slank og effektiv og om at sikre, at den ikke udvikler sig i retning af en hovedtung forvaltningsstruktur;

35.  bemærker EIB's nylige forbedringer for så vidt angår gennemsigtighed, såsom offentliggørelse af referater fra direktionsmøderne og offentliggørelsen af resultattavlen med indikatorer for projekter, der støttes af EFSI-garantien, og af den uafhængige investeringskomités begrundelse for sine beslutninger i overensstemmelse med den reviderede EFSI-forordning; har forståelse for, at en bank ikke kan offentliggøre følsomme forretningsoplysninger;

36.  minder om, at EIB-Gruppens gennemsigtighedspolitik er baseret på en forventning om offentliggørelse, og at alle kan få adgang til dens dokumenter og oplysninger; opfordrer EIB til yderligere at fremme gennemsigtighed, f.eks. ved at offentliggøre detaljerede referater og give adgang til aktindsigt både internt, til Parlamentet og de øvrige institutioner, og til offentligheden, navnlig vedrørende systemet for kontrahenter og underkontrahenter, resultatet af interne undersøgelser samt udvælgelse, overvågning og evaluering af aktiviteter og programmer;

37.  mener, at blandt de udfordringer, som EIB står over for, er passende tilsyn af afgørende betydning; mener i lyset af bankens rolle og institutionelle struktur, at der er behov for en tilsynsstruktur;

38.  tager revisionen af politikken og procedurerne for EIB's klagemekanisme til efterretning; minder om sin holdning til EIB's klagemekanisme, der kom til udtryk i Europa-Parlamentets beslutning af 3. maj 2018 om den årlige rapport om kontrol med EIB's finansielle aktiviteter for 2016(1); opfordrer indtrængende EIB til at forbedre uafhængigheden og effektiviteten af sin klagemekanisme og til at tage yderligere skridt til at mindske bureaukratiet, øge sin kapacitet med hensyn til at foretage makroøkonomiske analyser og forbedre kønsfordelingen i ledende stillinger;

39.  glæder sig over, at resultatmålingsark for investeringsprojekter, der er omfattet af EU-garantien, nu skal forelægges Parlamentet på dets anmodning;

40.  understreger behovet for en høj grad af gennemsigtighed fra de finansielle formidleres side, som EIB benytter (navnlig forretningsbanker, men også mikrofinansinstitutter og kooperativer), for at sikre, at formidlede lån er underlagt de samme gennemsigtighedskrav som andre låntyper;

41.  glæder sig over EIB's initiativ om økonomisk modstandsdygtighed (ERI) som en del af EU's fælles reaktion på migrations- og flygtningekrisen, der har fokus på at tackle de underliggende årsager til migration; insisterer på nøje koordinering og komplementaritet med EU's plan for eksterne investeringer; bemærker, at de 26 ERI-projekter og 2,8 mia. EUR i investeringer indtil videre forventes at komme mere end 1 500 mindre virksomheder og midcapselskaber til gode, hvilket støtter mere end 100 000 arbejdspladser;

42.  opfordrer EIB til at træffe alle nødvendige foranstaltninger baseret på tidligere erfaringer fra EFSI for at optimere resultaterne af det fremtidige InvestEU-program og lægge særlig vægt på regionale og sociale uligheder og på de medlemsstater, der blev ramt hårdest af den økonomiske krise;

43.  glæder sig over stigningen i ERI-finansieringen til de sydlige nabolande og de vestlige Balkanlande med 6 mia. EUR over en femårsperiode fra oktober 2016 ud over de allerede planlagte 7,5 mia. EUR samt fokuseringen på bæredygtig og vital infrastruktur;

44.  understreger betydningen af at udvikle økonomisk modstandsdygtighed i værts- og transitlandene gennem støtte til jobskabelse og etablering af infrastruktur, som er nødvendig både for den lokale befolkning og for den fordrevne befolkning; glæder sig over, at flygtningesamfundene også kan udnytte mulighederne for at udvikle deres autonomi og leve et værdigt liv; understreger, at investeringer i økonomisk modstandsdygtighed bør bidrage til at forbedre regionernes beredskab til fremtidige eksterne chok og til øget stabilitet i skrøbelige lande;

45.  noterer sig EFSI's treårsjubilæum og anerkender fondens resultater og glæder sig over de 335 mia. EUR, der er mobiliseret i hele Unionen siden vedtagelsen af EFSI-forordningen (forordning (EU) 2015/1017)(2) af medlovgiverne, i forbindelse med hvilken der er godkendt 898 operationer i de 28 EU-medlemsstater, hvoraf to tredjedele stammer fra private ressourcer, hvilket overstiger det oprindelige mål på 315 mia. EUR fra 2015; henleder opmærksomheden på Det Europæiske Råds og Europa-Parlamentets beslutning om at forlænge varigheden og udvide EFSI's kapacitet til 500 mia. EUR ved udgangen af 2020;

46.  understreger behovet for at fremskynde arbejdet med opbygningen af en kapitalmarkedsunion for således at give EIB mulighed for virkelig at fokusere på at udfylde hullerne, hvor der er tale om markedssvigt, og for at yde finansiering til højrisikoprojekter;

47.  anerkender, at det er nødvendigt at sikre kontinuitet i støtten til efterspørgselsdrevne mekanismer, såsom EFSI, som støtter langsigtede investeringer i realøkonomien, mobiliserer private investeringer og har en betydelig makroøkonomisk indvirkning og skaber beskæftigelse i sektorer, der er vigtige for Unionens fremtid i tiden efter den nuværende flerårige finansielle ramme;

48.  opfordrer til en rettidig etablering af et opfølgningsinitiativ for perioden efter 2020 med henblik på at sikre den nødvendige kontinuitet, som bør medtage erfaringer fra EFSI og bevare vigtige succeskriterier;

49.  mener, at EIB-Gruppen har været afgørende for EFSI's succes som den eneste samarbejdspartner for støttemodtagerne og formidlerne og den eneste gennemførelsespartner; mener, at EIB i ethvert fremtidigt InvestEU-program for at undgå overlapninger er den naturlige partner for EU i varetagelsen af bankopgaver (likviditetsstyring, forvaltning af aktiver, risikovurdering) i forbindelse med gennemførelsen af finansielle instrumenter;

50.  opfordrer EIB-Gruppen til at intensivere samarbejdet med nationale erhvervsfremmende banker og institutioner, og opfordrer EIB til fortsat at styrke sit arbejde med disse for at sikre opsøgende arbejde og yderligere udvikle rådgivningsaktiviteter og teknisk bistand for således at støtte en geografisk balance på lang sigt; bemærker, at der er mange forskellige erfaringer, hvad angår EFSI-projekter; støtter og tilskynder til yderligere udveksling af bedste praksis mellem EIB og medlemsstaterne for at sikre øget økonomisk effektivitet;

Udlån uden for EU

51.  bifalder EIB's vigtige rolle i finansiering uden for EU gennem bankens eksterne lånetransaktioner; fremhæver EIB's effektive forvaltning af det eksterne lånemandat, som bekræftet ved en uafhængig evaluering i juni 2018, som anerkender EIB's relevans og effektivitet i tildelingen af EU-finansiering til tredjelande med minimale omkostninger for EU's budget; anmoder om, at Den Europæiske Revisionsret udarbejder en særberetning om EIB's eksterne låneaktiviteters performance og overensstemmelse med EU's politikker;

52.  mener, at EIB fortsat bør spille en førerrolle i oprettelsen af EU's fremtidige finansieringsmekanismer over for tredjelande, idet det samtidig sikres, at interesserne hos lokale iværksættere, der ønsker at oprette lokale virksomheder, ofte mikrovirksomheder og mindre virksomheder, med henblik på først og fremmest at bidrage til den lokale økonomi, prioriteres i EIB's udlånsbeslutninger;

53.  mener, at EIB bør opretholde sine hidtidige udenrigspolitiske aktiviteter, herunder gennem instrumenter såsom lånemandater for tredjelande; bifalder EIB's forvaltning af AVS-investeringsfaciliteten, der primært gennemfører projekter til fremme af udviklingen af den private sektor; understreger i denne henseende, at det er afgørende, at EIB's centrale rolle som EU's bilaterale finansielle gren kommer tydeligt til udtryk i strukturen for finansiering uden for EU i perioden efter 2020;

54.  mener, at EIB's aktiviteter skal anvendes i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions øvrige politikker og aktiviteter og i overensstemmelse med artikel 7 i TEUF og chartret om grundlæggende rettigheder;

55.  understreger betydningen af EIB's årlige rapportering af sine transaktioner uden for Unionen med hensyn til overholdelse af de generelle principper for politikkohærens, der er ledetråd for Unionens optræden udadtil, FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og Parisaftalen om klimaændringer;

56.  minder EIB om, at den er nødt til at handle i overensstemmelse med sit udviklingsmandat under det eksterne lånemandat for at sikre, at der betales den behørige skat af investeringer i udviklingslandene til de lokale skattemyndigheder;

57.  noterer sig, at halvdelen af alle EIB's lånetransaktioner under det eksterne lånemandat går til lokale finansielle formidlere med det formål at øge mikrokreditter, og anmoder EIB om at levere mere fuldstændige og mere systematiske oplysninger om udlån fra dens finansielle formidlere;

58.  minder om, at EIB's aktiviteter skal afspejle Unionens interne og eksterne politikker; understreger, at lånevilkårene bør gøre det lettere at nå de pågældende politikmål og især gavne udviklingen i Unionens randområder ved at fremme vækst og beskæftigelse; opfordrer EIB til i høj grad at styrke ordningerne for ydelse af teknisk bistand og finansiel ekspertise til lokale og regionale myndigheder, inden projekter godkendes, for at fremme adgangen til dem og inddrage alle medlemsstater, navnlig de medlemsstater, der udviser dårligere resultater hvad angår andelen af godkendte projekter;

59.  opfordrer EIB til i væsentlig grad at investere i miljøomstillingen i de østlige nabolande;

60.  opfordrer EIB til at øge sin indsats for at tilvejebringe finansiering på verdensplan til at diversificere sine investeringer i energieffektivitet, vedvarende energi og den cirkulære økonomi, som kræver en indsats, der går ud over nationale grænser og strækker sig over regioner, offentlige enheder og mindre virksomheder, og opfordrer til at frigøre finansiering fra projekter, der udgør en alvorlig risiko for miljøet og naturressourcerne;

61.  understreger betydningen af EIB's finansielle aktiviteter i det østlige naboskab; anmoder EIB om at øge sin långivning til de østlige nabolande med henblik på at støtte investeringer i lande, der gennemfører associeringsaftaler med EU;

Overholdelse af skattereglerne

62.  bifalder rammen for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (AML-CFT), der blev vedtaget af EIB i januar 2018, og som fastsætter de vigtigste principper for regulering af AML-CFT og relaterede integritetsaspekter i EIB-Gruppens aktiviteter;

63.  glæder sig over de fremskridt, som EIB har gjort med hensyn til at indføre de højeste standarder med henblik på at forhindre skattesvig, skatteunddragelse, hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme samt aggressiv skatteplanlægning, ved fuldt ud at anvende EU's politikker og standarder, f.eks. EU's liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner; opfordrer i den forbindelse EIB til at afbryde samarbejdet med formidlere, lande og jurisdiktioner, der er opført denne liste; understreger, at det er absolut nødvendigt, at EIB konstant er på vagt og tilpasser sine aktioner til virkeligheden med disse former for praksis, som udvikler sig konstant;

64.  tilskynder EIB til fortsat at anvende rettidig omhu i alle operationer, hvor der er identificeret højere risikofaktorer, såsom en forbindelse til en ikke-samarbejdsvillig jurisdiktion, indikatorer for skatterisici og operationer med komplekse strukturer, der omfatter flere jurisdiktioner, uanset om der er tale om forbindelser til ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner;

65.  understreger betydningen af at sikre en høj kvalitet af oplysningerne om de endelige modtagere og af effektivt at forhindre transaktioner med finansielle formidlere, såsom forretningsbanker og investeringsselskaber, der er belastet af negative sager vedrørende gennemsigtighed, svig, korruption, organiseret kriminalitet og hvidvask af penge;

66.  glæder sig over, at EIB tager hensyn til de skattemæssige konsekvenser i de lande, hvor investeringerne foretages, og til, hvordan disse investeringer bidrager til økonomisk udvikling, jobskabelse og mindskelse af uligheder;

67.  opfordrer EIB til at intensivere sin indsats på kommunikationsområdet; mener, at det er afgørende, at EIB indgår i dialog med EU-borgerne for bedre at redegøre for formålet med bankens politikker og således konkret illustrere EU's bidrag til borgernes dagligdag;

68.  forventer, at EIB tilpasser sine interne politikker med henblik på at afspejle den nyligt vedtagne retlige ramme for bekæmpelse skatteundgåelse ud over at bekæmpe skatteunddragelse som beskrevet i Kommissionens meddelelse af 21. marts 2018 om nye krav imod skatteundgåelse i EU-lovgivningen, bl.a. med henblik på finansierings- og investeringstransaktioner (C(2018)1756);

69.  tilskynder EIB til at samarbejde med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og de nationale myndigheder for at forebygge svig og hvidvaskning af penge;

Brexit

70.  opfordrer indtrængende til, at Brexit-forhandlerne når til enighed om en aftale om Det Forenede Kongeriges gradvise udfasning fra EIB's portefølje, der er opbygget med deltagelse fra Det Forenede Kongerige, om tilbagebetaling af den kapital, Det Forenede Kongerige har bidraget med, samt om en forlængelse af beskyttelsen af EIB og dens aktiver i Det Forenede Kongerige; understreger, at EIB's AAA-kreditvurdering ikke må påvirkes af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU;

71.  opfordrer til, at der findes en retfærdig løsning for de britiske ansatte i EIB;

72.  glæder sig over udviklingen af regionale investeringsplatforme til håndtering af markedssvigt og landespecifikke behov;

73.  understreger atter behovet for at reducere den ulige geografiske fordeling af EIB's finansiering, idet 70 % af den blev tildelt seks medlemsstater i 2017, selv om ét af EIB's mål er økonomisk og social samhørighed i Unionen; opfordrer i stedet til en dynamisk, retfærdig og gennemsigtig geografisk fordeling af projekter og investeringer mellem medlemsstaterne med særligt fokus på mindre udviklede regioner;

o
o   o

74.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0198.
(2) EFT L 169 af 1.7.2015, s. 1.


Differentieret integration
PDF 177kWORD 53k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. januar 2019 om differentieret integration (2018/2093(INI))
P8_TA-PROV(2019)0044A8-0402/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens hvidbog af 1. marts 2017 om Europas fremtid: EU-27 i 2025 – Overvejelser og scenarier (COM(2017)2025) og de ledsagende oplæg om fremtiden for EU's finanser, om fremtiden for det europæiske forsvar, om en dybere økonomisk og monetær union, om styring af globaliseringen og om Europas sociale dimension,

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om forbedring af Den Europæiske Unions funktionsmåde på grundlag af Lissabontraktatens potentiale(1),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om mulige udviklingstendenser og justeringer i Den Europæiske Unions nuværende institutionelle struktur(2),

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 om konstitutionelle problemer i forbindelse med forvaltning på flere niveauer i Den Europæiske Union(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget og Budgetudvalget (A8-0402/2018),

A.  der henviser til, at differentieret integration er et flertydigt begreb, der kan definere forskellige fænomener ud fra såvel et politisk som et teknisk synspunkt;

B.  der henviser til, at integrationsprocesserne i EU kendetegnes ved en hurtigt voksende mangfoldighed af situationer, som medfører differentieret integration i forbindelse med både primær og afledt ret;

C.  der henviser til, at den politiske opfattelse af differentieret integration varierer betydeligt alt efter af den nationale kontekst; der henviser til, at begrebet i nogle medlemsstater, som har været medlemmer af Unionen i længere tid, kan have positive konnotationer og associeres med tanken om at oprette en "pionergruppe", der skal opnå hurtigere fremskridt i retning af dybere integration, mens det i de medlemsstater, der er kommet til senere, ofte opfattes som et skridt på vejen mod en opdeling i første- og andenklasses medlemsstater;

D.  der henviser til, at begrebet differentieret integration endvidere dækker over en bred vifte af forskellige mekanismer, som hver især kan have meget forskellig indvirkning på den europæiske integration; man kan sondre mellem tidsmæssig differentiering eller et Europa i flere hastigheder, hvor målene er de samme, men den hastighed, der skal til for at nå dem, varierer, metodemæssig differentiering, eller Europa à la carte, samt områdemæssig differentiering, ofte betegnet som "variabel geometri";

E.  der henviser til, at differentiering har været et fast element i den europæiske integration, ikke blot på de områder, hvor EU har beføjelser, men også andetsteds, og sommetider har gjort det muligt at uddybe og udvide EU på samme tid; der henviser til, at man som følge heraf ikke kan stille differentiering og integration op som modsætninger eller fremstille differentiering som en ny vej for EU med sigte på fremtiden;

F.  der henviser til, at selv om differentieret integration kan være en pragmatisk løsning til at fremme europæisk integration, bør den anvendes med mådehold og inden for snævert definerede grænser på grund af risikoen for fragmentering af Unionen og dens institutionelle rammer; der henviser til, at slutmålet for differentieret integration bør være at fremme inklusionen, ikke eksklusionen af medlemsstater;

G.  der henviser til, at erfaringen viser, at mens gensidig afhængighed fungerer som en faktor for integration, virker politisering ofte som en hindring for samme, og at de af EU's politikområder, som har den højeste grad af integration, såsom harmoniseringen og reguleringen af det indre marked, derfor i overvejende grad er de mindst politiserede, mens der synes at være størst sandsynlighed for, at der opstår differentieret integration inden for politikområder, der er dybt politisk polariserede, såsom pengepolitik, forsvar, grænsekontrol, grundlæggende rettigheder og beskatning;

H.  der henviser til, at skabelsen af politiske forbindelser og indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaterne udgør et afgørende bidrag til deres integration i Unionen;

I.  der henviser til, at traktaterne giver medlemsstaterne mulighed for at tage forskellige integrationsveje, nemlig gennem et forstærket samarbejde (artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og et permanent struktureret samarbejde (artikel 46 i TEU), men ikke indeholder nogen bestemmelser om permanent fleksibilitet eller differentieret af integration som langsigtet mål eller princip for europæisk integration; der henviser til, at disse forskellige integrationsveje kun bør anvendes på et begrænset antal politikker, bør være inklusive, så alle medlemsstater har mulighed for at deltage, og ikke bør undergrave processen hen imod en stadig snævrere union som foreskrevet i artikel 1 i TEU;

der endvidere henviser til, at forstærket samarbejde inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik nu er en realitet og bidrager til opbygningen af en egentlig europæisk forsvarsunion;

J.  der påpeger, at alle de eksisterende tiltag vedrørende differentieret integration - med undtagelse af afgiften på finansielle transaktioner - kunne være blevet vedtaget med kvalificeret flertal i Rådet, hvis artikel 329, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde havde anvendt denne afstemningsregel i stedet for enstemmighedskravet;

K.  der henviser til, at visse former for differentieret integration kan have en centripetaleffekt, som får flere medlemsstater til at tilslutte sig initiativet med tiden;

L.  der henviser til, at differentieringsprocessen har affødt nye initiativer inden for EU's retlige rammer, men også nogle mere fleksible mellemstatslige retlige ordninger, hvilket har skabt et komplekst system, som borgerne har svært ved at forstå;

M.  der henviser til, at medlemsstaterne ikke er de eneste potentielle aktører i den differentierede integration, idet Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS)(4) allerede giver mulighed for transnationalt samarbejde på grundlag af fælles interesser;

1.  pointerer, at debatten omkring differentieret integration ikke bør dreje sig om argumenterne for og imod differentiering, men om den bedste metode til at få den differentierede integration – der allerede er en politisk realitet – til at fungere inden for EU's institutionelle rammer til gavn for såvel Unionen som dens borgere;

2.  minder om sine konklusioner om, at mellemstatslige beslutningsstrukturer og -processer øger kompleksiteten af det institutionelle ansvar og mindsker gennemsigtigheden og den demokratiske ansvarlighed, og at fællesskabsmetoden er bedst for Unionens funktionsmåde;

3.  mener, at differentieret integration bør afspejle tanken om, at Europa ikke arbejder ud fra en one-size-fits-all-filosofi, og bør tilpasse sig borgernes behov og ønsker; mener, at differentiering nogle gange kan være påkrævet for at kunne iværksætte nye europæiske projekter, som er gået i hårdknude på grund af nationale politiske omstændigheder, der ikke er relateret til det fælles projekt; er desuden af den opfattelse, at differentiering bør anvendes pragmatisk som et forfatningsmæssigt redskab til at sikre fleksibilitet uden at underminere Unionens overordnede interesser eller borgernes ligestilling med hensyn til rettigheder og muligheder; fastholder, at differentiering kun bør opfattes som et foreløbigt skridt på vejen mod en mere effektiv og integreret politikudformning;

4.   mener, at Det Europæiske Råd bør tage den tid, det har brug for til at forme den europæiske dagsorden ved at demonstrere fordelene ved fælles aktioner og forsøge at overtale alle medlemsstater til at deltage i dem; fremhæver, at enhver form for differentieret integration, som der opnås enighed om, derfor er at betragte som den næstbedste løsning og ikke som en strategisk prioritet;

5.  fastholder sin overbevisning om, at differentieret integration som fastlagt i artikel 20 og 46 i TEU skal stå åben for alle medlemsstater og fortsat tjene som et eksempel på dybere europæisk integration, som enhver medlemsstat skal kunne tilslutte sig på et senere tidspunkt, og ikke må ses som et middel til at fremme "à la carte"-løsninger, der truer med at underminere unionsmetoden og EU's institutionelle system;

6.  påpeger, at ethvert differentieringsinitiativ, der opdeler - eller giver indtryk af at opdele - medlemsstaterne i første- og andenklasses medlemmer, vil være et alvorligt politisk fejltrin med skadelige konsekvenser for EU-projektet;

7.  opfordrer til, at enhver fremtidig model for differentieret integration udformes på en sådan måde, at der skabes incitamenter for og ydes fuld støtte til medlemsstater, der ønsker at deltage og som gennem økonomisk udvikling og omstilling bestræber sig på at opfylde de nødvendige kriterier inden for en rimelig tidsfrist;

8.  mener, at behovet for fleksible værktøjer bl.a. kan opfyldes ved at angribe et af problemets grundlæggende årsager; opfordrer derfor til en yderligere reduktion i antallet af afstemningsprocedurer i Rådet, der kræver enstemmighed, til fordel for afstemning med kvalificeret flertal ved at gøre brug af "passerellebestemmelsen" (artikel 48, stk. 7, i TEU);

9.  mener, at en differentieret integration altid bør foregå inden for rammerne af traktatens bestemmelser, opretholde EU-institutionernes enhed og ikke må føre til etablering af parallelle institutionelle ordninger eller ordninger, der indirekte er i strid med EU-rettens ånd og grundprincipper, men i stedet bør gøre det muligt at oprette specifikke organer, når det er relevant, uden at tilsidesætte EU-institutionernes beføjelser og rolle; minder om, at fleksibilitet og tilpasning til særlige nationale, regionale eller lokale forhold også kan sikres gennem bestemmelser i den afledte ret;

10.  understreger, at en differentieret integration ikke bør føre til mere komplekse beslutningsprocesser, der kan underminere EU-institutionernes demokratiske ansvarlighed;

11.  mener, at brexit er en anledning til at bevæge sig væk fra fravalgsmodeller ("opt-out") til fordel for ikke-diskriminerende og understøttende tilvalgsmodeller ("opt-in"); understreger, at sådanne tilvalgsmodeller ikke vil begrænse fremskridtene i retning af en "stadig snævrere union" til en one-size-fits-all-løsning baseret på den laveste fællesnævner, men vil give den nødvendige fleksibilitet til at gøre fremskridt, samtidig med at døren holdes åben for medlemsstater, der både kan og vil opfylde de nødvendige kriterier;

12.  kræver, at den næste revision af traktaterne bringer orden i den nuværende differentieringsproces ved at sætte en stopper for praksissen med permanente fravalg og undtagelser fra den primære EU-ret for enkelte medlemsstater, da dette fører til negativ differentiering i den primære EU-ret, forvrider ensartetheden af EU-lovgivningen i almindelighed og truer den sociale samhørighed i EU;

13.  anerkender dog, at midlertidige overgangsperioder rent undtagelsesvist kan være nødvendige for nye medlemmer i konkrete tilfælde; understreger vigtigheden af, at der indføres visse klare lovbestemmelser, som kan håndhæves, for at forhindre, at sådanne perioder forlænges i det uendelige;

14.  insisterer derfor på, at medlemskab af EU bør kræve fuld efterlevelse af den primære EU-ret på alle politikområder, mens de lande, der ønsker tætte forbindelser med EU uden at være indstillet på at forpligte sig til fuld efterlevelse af den primære ret, og som enten ikke vil eller ikke kan blive medlem af EU, bør tilbydes en eller anden form for partnerskab; mener, at sådanne forbindelser bør ledsages af forpligtelser, der modsvarer de respektive rettigheder, i form af f.eks. et bidrag til EU-budgettet, ligesom de bør være betingede af overholdelse af Unionens grundlæggende værdier, retsstatsprincippet og, når det drejer sig om adgang til det indre marked, de fire friheder;

15.  understreger, at respekten for og beskyttelsen af EU's grundlæggende værdier er hjørnestenen i EU, der er et værdibaseret fællesskab, og binder medlemsstaterne sammen; mener derfor, at differentiering ikke bør tillades, når det drejer sig om overholdelse af de grundlæggende rettigheder og fælles værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU; finder det endvidere vigtigt ikke at åbne mulighed for differentiering på politikområder, hvor ikke-deltagende medlemsstater kan skabe negative eksterne virkninger såsom økonomisk og social dumping; kræver, at Kommissionen nøje overvejer eventuelle centrifugalvirkninger, herunder på lang sigt, når den forelægger sit forslag om forstærket samarbejde;

16.  minder om sin henstilling om at definere et partnerskab med henblik på oprettelse af en ring af partnere rundt om EU for stater, der ikke kan eller ikke vil tiltræde Unionen, men stadig ønsker et tæt forhold til EU(5);

17.  foreslår, at der indføres en særlig procedure, hvorved man et vist antal år efter, at der er indført et forstærket samarbejde mellem en række stater, der repræsenterer et kvalificeret flertal i Rådet, og under forudsætning af Europa-Parlamentets godkendelse, kan indarbejde bestemmelserne fra det forstærkede samarbejde i EU-retten;

18.  understreger, at fleksibilitet og differentiering bør gå hånd i hånd med en styrkelse af de fælles regler på kerneområder for at sikre, at differentiering ikke fører til politisk fragmentering; mener derfor, at en fremtidig europæisk institutionel ramme bør omfatte obligatoriske europæiske søjler for politiske, økonomiske, sociale og miljømæssige rettigheder;

19.  anerkender, at det regionale samarbejde spiller en vigtig rolle i styrkelsen af den europæiske integration, og mener, at dets videre udvikling rummer et stort potentiale for at konsolidere og uddybe integrationen ved at tilpasse den til lokale forhold og en vilje til at samarbejde;

20.  foreslår, at der udvikles egnede værktøjer i EU-lovgivningen og afsættes budgetmidler til afprøvning af grænseoverskridende initiativer inden for EU på områder, der repræsenterer en EU-dækkende interesse, som i sidste ende kunne gøres til genstand for lovgivningsforslag eller udmøntes i forstærket samarbejde;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter.

(1) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 215.
(2) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 201.
(3) EUT C 468 af 15.12.2016, s. 176.
(4) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19.
(5) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 207.


Ombudsmandens strategiske undersøgelse OI/2/2017 af gennemsigtigheden af de lovgivningsmæssige drøftelser i de forberedende organer til Rådet for Den Europæiske Union
PDF 181kWORD 55k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. januar 2019 om Ombudsmandens strategiske undersøgelse OI/2/2017 af gennemsigtigheden af de lovgivningsmæssige drøftelser i de forberedende organer til Rådet for Den Europæiske Union (2018/2096(INI))
P8_TA-PROV(2019)0045A8-0420/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 15, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og bestemmelserne deri om aktindsigt i dokumenter fra Unionens institutioner,

–  der henviser til artikel 228 i TEUF,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 11,

–  der henviser til artikel 3, stk. 7, i Den Europæiske Ombudsmands statut,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(1),

–  der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om aktindsigt (forretningsordenens artikel 116, stk. 7) for 2014-2015(2),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om forbedring af Den Europæiske Unions funktionsmåde på grundlag af Lissabontraktatens potentiale(3),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2017 om gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet i EU-institutionerne(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 30. maj 2018 om fortolkning og gennemførelse af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning(5),

–  der henviser til punkt 2.6 og 2.7. i bidraget fra det 59. COSAC-møde, der blev vedtaget i Sofia den 17.-19. juni 2018,

–  der henviser til Ombudsmandens særberetning til Europa-Parlamentet efter den strategiske undersøgelse OI/2/2017/TE af gennemsigtigheden i Rådets lovgivningsmæssige proces,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget for Andragender, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget for Andragender (A8-0420/2018),

A.  der henviser til, at ombudsmanden ifølge artikel 228 i TEUF og artikel 3 i Den Europæiske Ombudsmands statut må foretage de undersøgelser, hun finder berettigede, enten på grundlag af en klage eller på eget initiativ;

B.  der henviser til, at det i artikel 1 og artikel 10, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fastsættes, at beslutninger på unionsplan skal træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt;

C.  der henviser til, at Europa-Parlamentet som den institution, der repræsenterer borgerne direkte, og Rådet for Den Europæiske Union, der repræsenterer medlemsstaterne, er EU's to lovgivere og således udgør en dobbelt kilde til Den Europæiske Unions legitimitet;

D.  der henviser til, at Europa-Parlamentet arbejder med en høj grad af gennemsigtighed i lovgivningsproceduren, herunder i udvalgsfasen, hvilket gør det muligt for borgere, medier og berørte parter at skelne klart mellem forskellige holdninger i Europa-Parlamentet og se kilden til et givent forslag samt at følge vedtagelsen af endelige afgørelser;

E.  der henviser til, at Rådets samlinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i TEU er offentlige, når det forhandler og stemmer om udkast til lovgivningsmæssig retsakter;

F.  der henviser til, at Rådet træffer de fleste af de afgørelser, der kan træffes ved kvalificeret flertal, ved konsensus og uden en formel afstemning;

G.  der henviser til, at Ombudsmanden har indledt en undersøgelse af gennemsigtigheden i de lovgivningsmæssige drøftelser i Rådets forberedende organer og i den forbindelse den 10. marts 2017 stillede 14 spørgsmål til Rådet og iværksatte en offentlig høring;

H.  der henviser til, at Ombudsmanden efter undersøgelsen fandt, at den manglende gennemsigtighed for så vidt angår offentlighedens adgang til Rådets lovgivningsmæssige dokumenter og Rådets nuværende praksisser med hensyn til gennemsigtighed i beslutningsprocessen – særligt i den forberedende fase i Coreper og på arbejdsgruppeniveau – udgør fejl og forsømmelser;

I.  der henviser til, at Ombudsmanden den 9. februar 2018 fremsatte seks forslag til forbedringer og tre specifikke henstillinger til Rådet vedrørende gennemsigtighed i dets forberedende organer og anmodede Rådet om et svar;

J.  der henviser til, at Rådet ikke svarede på henstillingerne i Ombudsmandens beretning inden for den lovbestemte frist på tre måneder, og at Ombudsmanden på grund af den store betydning, som spørgsmålet om gennemsigtighed i lovgivningen har, besluttede ikke at give Rådet nogen forlængelse ud over denne frist og forelagde Europa-Parlamentet beretningen;

1.  er dybt bekymret over, at en udbredt kritik af Den Europæiske Union går på, at den ikke er tilstrækkelig demokratisk; understreger derfor, at det er skadeligt for det ambitiøse europæiske projekt, at en af EU's tre vigtigste institutioner træffer afgørelser uden den gennemsigtighed, der må forventes af et demokratisk organ;

2.  er fuldt ud overbevist om, at en demokratisk og meget gennemsigtig beslutningstagning på EU-plan er uomgængelig, hvis man vil øge borgernes tillid til det europæiske projekt og EU-institutionerne, især op til valget til Europa-Parlamentet i maj 2019, og er derfor fast besluttet på at styrke den demokratiske ansvarlighed hos alle EU's institutioner;

3.  er enig med Ombudsmanden i, at sikring af, at borgerne er i stand til at forstå, følge detaljeret med i og deltage i, hvordan lovgivningsarbejdet skrider frem, er et retskrav i henhold til traktaterne og et grundlæggende krav for et moderne demokrati;

4.  understreger, at en høj grad af gennemsigtighed i lovgivningsprocessen er af afgørende betydning for at sætte borgere, medier og berørte parter i stand til at drage deres folkevalgte repræsentanter og regeringer til ansvar;

5.  mener, at en høj grad af gennemsigtighed fungerer som en garanti mod, at der opstår spekulation, falske nyheder og konspirationsteorier, da den danner et faktuelt grundlag for offentligt at tilbagevise de pågældende påstande;

6.  minder om, at Europa-Parlamentet repræsenterer de europæiske borgeres interesser på en åben og gennemsigtig måde, som bekræftet af Ombudsmanden, og noterer sig de fremskridt, som Kommissionen har gjort med hensyn til at forbedre sine gennemsigtighedsstandarder; beklager, at Rådet endnu ikke følger sammenlignelige standarder;

7.  påpeger, at arbejdet i Rådets forberedende organer, f.eks. komitéerne af faste repræsentanter (Coreper I + II) og mere end 150 arbejdsgrupper, er en integrerende del af Rådets beslutningsprocedure;

8.  beklager dybt, at møder i Rådets forberedende organer samt de fleste drøftelser i Rådet, i modsætning til udvalgsmøder i Parlamentet, holdes for lukkede døre; mener, at borgere, medier og interessenter på passende vis skal have adgang til møder i Rådet og dets forberedende organer, herunder live- og webstreaming og at referaterne fra disse møder skal offentliggøres for at sikre en høj grad af gennemsigtighed i lovgivningsprocessen i begge dele af den europæiske lovgivende magt; understreger, at borgerne i henhold til princippet om demokratisk legitimitet skal kunne holde begge dele af lovgivningsmyndigheden ansvarlige for deres handlinger;

9.  beklager, at Rådet ikke proaktivt offentliggør de fleste dokumenter vedrørende lovgivningssager, hvilket forhindrer borgerne i at følge med i, hvilke dokumenter der rent faktisk findes, og dermed begrænser udøvelsen af deres ret til at anmode om aktindsigt i dokumenter; beklager, at de tilgængelige oplysninger om retsakter fremlægges af Rådet i et register, som er ufuldstændigt og ikke brugervenligt; opfordrer Rådet til i sit offentlige register at opføre alle dokumenter vedrørende lovgivningssager uanset deres format og klassificering; bemærker i denne forbindelse Kommissionens, Parlamentets og Rådets bestræbelser på at oprette en fælles database for lovgivningsmæssige sager og understreger, at alle tre institutioner har et ansvar for hurtigt at færdiggøre dette arbejde;

10.  anser Rådets praksis med systematisk at klassificere dokumenter, der runddeles i dets forberedende organer i forbindelse med lovgivningssager, som "LIMITE" for at udgøre en overtrædelse af Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolens) retspraksis(6) og retskravet om, at der bør være størst mulig offentlig adgang til lovgivningsmæssige dokumenter; opfordrer Rådet til fuldt ud at gennemføre EU-Domstolens afgørelser og til at afskaffe de stadig eksisterende uoverensstemmelser og afvigende praksis; minder om, at "LIMITE" -mærkningen ikke har noget solidt retsgrundlag, og mener, at Rådets interne retningslinjer bør revideres for at sikre, at dokumenter kun kan markeres som "LIMITE" i behørigt begrundede tilfælde, der er i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis;

11.  beklager, at Coreper på baggrund af Domstolens dom i Access Info Europe-sagen i 2013 har besluttet, at ophavsmanden bag dokumentet som hovedregel bør registrere medlemsstaternes navne i dokumenter vedrørende igangværende lovgivningsprocedurer "hvor det er hensigtsmæssigt"; finder det uacceptabelt, at de holdninger, som de enkelte medlemsstater har indtaget i de forberedende organer i Rådet, hverken offentliggøres eller registreres systematisk, hvilket gør det umuligt for borgere, medier og berørte parter at kontrollere deres valgte regeringers adfærd på effektiv vis;

12.  påpeger, at denne mangel på information også gør det vanskeligt for de nationale parlamenter at kontrollere de nationale regeringers handlinger i Rådet, hvilket er de nationale parlamenters grundlæggende funktion i EU's lovgivningsprocedure, og gør, at medlemmer af nationale regeringer i nationale sammenhænge kan distancere sig selv fra beslutninger, som er truffet på europæisk plan, og som de selv har udformet og taget; mener, at denne praksis er i strid med ånden i traktaterne, og at det er uansvarligt af medlemmer af nationale regeringer at underminere tilliden til Den Europæiske Union ved at skyde skylden på Bruxelles for beslutninger, som de selv har været med til at træffe; mener, at systematisk registrering af medlemsstaternes holdninger i de forberedende organer ville virke som et afskrækkende middel mod denne praksis, som øjeblikkeligt må bringes til ophør; bemærker, at denne praksis giver næring til politikere, som forsøger at svække EU's legitimitet i offentlighedens øjne;

13.  anser det for uforeneligt med demokratiske principper, når der er tale om interinstitutionelle forhandlinger mellem de to lovgivende organer, at manglen på gennemsigtighed i Rådet da fører til en ubalance i, hvad der er til rådighed af oplysninger, og dermed til en strukturel fordel for Rådet i forhold til Europa-Parlamentet; gentager sin opfordring til at forbedre udvekslingen af dokumenter og oplysninger mellem Parlamentet og Rådet og til at give repræsentanter for Parlamentet adgang som observatører til møder i Rådet og dets organer, navnlig når der er tale om lovgivning, på samme måde som når Europa-Parlamentet giver Rådet adgang til sine møder;

14.  minder om, at der efter Ombudsmandens strategiske undersøgelse af gennemsigtigheden af triloger ikke er blevet fremsat henstillinger, hovedsagelig på grund af Rådets modvilje; mener, at der, fordi triloger er blevet almindelig praksis for at nå frem til aftaler om lovgivningssager, bør gælde en høj grad af gennemsigtighed for dem; mener, at dette bør omfatte proaktiv offentliggørelse af relevante dokumenter, fastlæggelse af en interinstitutionel kalender og en generel regel om, at forhandlingerne først kan indledes efter vedtagelsen af offentlige mandater i overensstemmelse med principperne om offentlighed og gennemsigtighed i EU's lovgivningsproces;

15.  kræver, at Rådet som den ene af de to dele af EU's lovgivende magt bringer sine arbejdsmetoder i tråd med standarderne for et parlamentarisk og deltagelsesbaseret demokrati som foreskrevet i traktaterne i stedet for at agere som et diplomatisk forum, hvilket ikke er dets tiltænkte funktion;

16.  mener, at medlemsstaternes regeringer fratager borgerne deres ret til oplysninger og omgår standarderne for gennemsigtighed og ordentlig demokratisk kontrol ved at forberede eller på forhånd træffe vidtrækkende økonomiske og finansielle beslutninger i et uformelt format, f.eks. i Eurogruppen eller på eurotopmødet; insisterer på, at EU-lovgivningen om gennemsigtighed og aktindsigt i dokumenter straks skal anvendes på uformelle organer og forberedende organer i Rådet, navnlig Eurogruppen, Eurogruppens Arbejdsgruppe, Udvalget for Finansielle Tjenesteydelser og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg; opfordrer til at formalisere Eurogruppen fuldt ud ved den næste revision af traktaterne for at sikre effektiv offentlig adgang og parlamentarisk kontrol;

17.   gentager sin opfordring til at omdanne Rådet til et egentligt lovgivningskammer, således at der skabes et ægte lovgivende tokammersystem, der involverer Rådet og Europa-Parlamentet, med Kommissionen som den udøvende magt; foreslår at inddrage de nuværende aktive specialiserede lovgivende rådssammensætninger som forberedende organer for et enkelt lovgivningsråd, der begge ville skulle mødes offentligt, i stil med udvalgene i Europa-Parlamentet, og at alle Rådets endelige beslutninger skal træffes i det enkelte lovgivningsråd;

18.  anser offentlige afstemninger for at være et grundlæggende kendetegn ved en demokratisk beslutningsproces; opfordrer indtrængende Rådet til at gøre brug af muligheden for at træffe afgørelse ved kvalificeret flertal og til, hvor det er muligt, at afholde sig fra at træffe afgørelser ved konsensus og dermed uden offentlig afstemning;

19.  tilslutter sig fuldt ud Den Europæiske Ombudsmands henstillinger til Rådet og opfordrer indtrængende Rådet til som et minimum at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for hurtigst muligt at gennemføre Ombudsmandens henstillinger, nemlig:

   a) systematisk at registrere identiteten af medlemsstaternes regeringer, når de giver udtryk for holdninger i Rådets forberedende organer
   b) at udarbejde klare og offentligt tilgængelige kriterier for, hvordan det påfører dokumenter betegnelsen "LIMITE", i overensstemmelse med EU-retten
   c) systematisk at gennemgå dokumenters "LIMITE"-status på et tidligt tidspunkt, inden den endelige vedtagelse af en lovgivningsmæssig retsakt, herunder inden uformelle forhandlinger i forbindelse med trepartsforhandlinger, hvor Rådet vil være nået frem til en første holdning til forslaget;

20.  mener ikke, at registrering og videregivelse af dokumenter systematisk kan forebygges under henvisning til tavshedspligten;

21.  noterer sig den erklæring, som det østrigske formandskab fremsatte til Det Blandede Udvalg om Konstitutionelle Anliggender og Andragender om at holde Europa-Parlamentet orienteret om fremskridt med hensyn til Rådets igangværende overvejelser om, hvordan dets regler og procedurer kan forbedres med hensyn til lovgivningsmæssig gennemsigtighed, og om, at de er rede til at samarbejde med Parlamentet på et passende niveau i en fælles overvejelse af de emner, der kræver interinstitutionel koordinering, og beklager, at Europa-Parlamentet endnu ikke har fået forelagt noget input;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Den Europæiske Ombudsmand, Det Europæiske Råd, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
(2) EUT C 66 af 21.2.2018, s. 23.
(3) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 215.
(4) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 120.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0225.
(6) For princippet om den bredest mulige offentlige adgang, se: Forenede sager C-39/05 P og C-52/05 P, Sverige og Turco v. Rådet [2008] ECLI:EU:C:2008:374, præmis 34; Sag C-280/11 P Rådet v. Access Info Europe [2013] ECLI:EU:C:2013:671, præmis 27; og sag T-540/15 De Capitani v. Parlamentet [2018] ECLI:EU:T:2018:167, præmis 80.

Juridisk meddelelse