Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/2878(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0101/2019

Indgivne tekster :

B8-0101/2019

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 14/02/2019 - 10.14
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0128

Vedtagne tekster
PDF 148kWORD 49k
Torsdag den 14. februar 2019 - Strasbourg Foreløbig udgave
Interkønnedes rettigheder
P8_TA-PROV(2019)0128B8-0101/2019

Europa-Parlamentets beslutning af 14. februar 2019 om interkønnedes rettigheder (2018/2878(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til EU-traktatens artikel 2,

–  der henviser til artikel 8 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 21,

–  der henviser til den europæiske socialpagt, særlig artikel 11,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse(1),

–  der henviser til den rapport, som Kommissionen offentliggjorde i 2011, med titlen "Trans and intersex people",

–  der henviser til de endelige rapporter fra det Kommissionsfinansierede pilotprojekt "Health4LGBTI" om de uligheder på sundhedsområdet, som LGBTI-personer oplever,

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2014 om EU-køreplanen mod homofobi og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet(2),

–  der henviser til sin beslutning af 13. december 2016 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2015(3),

–  der henviser til dokumentet fra 2015 fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) om situationen for interkønnedes grundlæggende rettigheder(4),

–  der henviser til FRA's onlinepublikation med titlen "Mapping minimum age requirements concerning the rights of the child in the EU" fra november 2017,(5)

–  der henviser til FRA's rapport fra 2018 om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

–  der henviser til den europæiske konvention til forebyggelse af tortur og umenneskelig eller vanærende behandling eller straf,

–  der henviser til beslutning 2191, der blev vedtaget af Europarådets Parlamentariske Forsamling i 2017, om fremme af interkønnedes menneskerettigheder og bekæmpelse af diskrimination mod disse personer,

–  der henviser til rapport fra 2015 fra Europarådets menneskerettighedskommissær med titlen "Human rights and intersex people",

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til rapport fra 2013 fra FN's særlige rapportør om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

–  der henviser til Yogyakartaprincipperne (principperne for og staters forpligtelser til anvendelse af den internationale menneskerettighedslovgivning i forbindelse med seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika), der blev vedtaget i november 2006, og de ti supplerende principper ("plus 10"), som blev vedtaget den 10. november 2017,

–  der henviser til forespørgsler til Rådet og Kommissionen om rettighederne for interkønnedes rettigheder (O-000132/2018 – B8-0007/2019 og O-000133/2018 – B8-0008/2019),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at interkønnede fødes med fysiske kønskarakteristika, som ikke passer til medicinske eller sociale normer for kvindelige eller mandlige organer, og disse variationer i kønskarakteristika kan manifestere sig i primære karakteristika (såsom indre og ydre kønsorganer, kromosomstrukturen og hormonstrukturen) og/eller sekundære karakteristika (såsom muskelmasse, hårfordeling og højde);

B.  der henviser til, at interkønnede udsættes for adskillige former for vold og forskelsbehandling i Den Europæiske Union, og disse krænkelser af menneskerettighederne er stadig i vid udstrækning ukendte for offentligheden og de politiske beslutningstagere;

C.  der henviser til, at der er en høj forekomst af kirurgiske indgreb på og medicinske behandlinger af interkønnede spædbørn, selv om disse behandlinger i de fleste tilfælde ikke er medicinsk nødvendige; der henviser til, at kosmetiske og akutte kirurgiske indgreb kan tilbydes som en pakke, der forhindrer forældre og interkønnede personer i at få fuldstændige oplysninger om virkningen af de enkelte dele;

D.  der henviser til, at kirurgiske indgreb og medicinske behandlinger udføres på interkønnede børn uden deres forudgående, personlige, fulde og informerede samtykke; der henviser til, at kønslemlæstelse af interkønnede kan have livslange konsekvenser, f.eks. psykiske traumer og fysiske funktionshæmninger;

E.  der henviser til, at interkønnede personer og interkønnede børn, som tilhører andre mindretal og marginaliserede grupper, er yderligere marginaliserede og socialt udstødte og risikerer at blive udsat for vold og forskelsbehandling på grund af deres krydsende identiteter;

F.  der henviser til, at kirurgiske indgreb i de fleste EU-medlemsstater kan udføres på et interkønnet barn eller en interkønnet person med handicap med deres juridiske værges samtykke, uanset den interkønnedes evne til selv at træffe afgørelse;

G.  der henviser til, at forældre og/eller værger i mange tilfælde udsættes for et omfattende pres til at træffe beslutninger uden at være fuldt informeret om de livslange konsekvenser for deres barn;

H.  der henviser til, at mange interkønnede ikke har fuld adgang til deres patientjournaler, og at de derfor ikke ved, at de er interkønnede, eller ikke har kendskab til de medicinske behandlinger, som de er blevet udsat for;

I.  der henviser til, at interkønnede variationer fortsat klassificeres som sygdomme, som f.eks. i Den Internationale Sygdomsklassifikation (ICD), som Verdenssundhedsorganisationen udarbejder, eftersom der ikke foreligger dokumentation for, at behandlingerne har været vellykkede på lang sigt;

J.  der henviser til, at visse interkønnede ikke kan identificere sig med det køn, de har fået tildelt af lægerne ved fødslen; der henviser til, at juridisk anerkendelse af køn på grundlag af selvbestemmelse kun er mulig i seks af EU's medlemsstater; der henviser til, at sterilisering fortsat er et krav for juridisk anerkendelse af køn i mange EU-medlemsstater;

K.  der henviser til, at lovgivningen mod forskelsbehandling på EU-plan og i de fleste medlemsstater ikke omfatter forskelsbehandling på grund af kønskarakteristika, enten som en selvstændig kategori eller fortolket som en form for forskelsbehandling på grund af køn;

L.  der henviser til, at mange interkønnede børn oplever menneskerettighedskrænkelser og kønslemlæstelser i EU, når de gennemgår behandlinger, som kan normalisere deres køn;

1.  bemærker, at der er et presserende behov for at bekæmpe krænkelser af interkønnedes menneskerettigheder, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foreslå lovgivning med henblik på at løse disse problemer;

Medikalisering og sygeliggørelse

2.  fordømmer på det kraftigste kønsnormaliserende behandlinger og kirurgiske indgreb; glæder sig over lovgivning, der forbyder sådanne kirurgiske indgreb (som f.eks. i Malta og Portugal), og opfordrer andre medlemsstater til at vedtage lignende lovgivning hurtigst muligt;

3.  understreger behovet for at yde passende rådgivning og støtte til interkønnede børn og interkønnede personer med handicap samt deres forældre eller værger og informere dem fuldt ud om konsekvenserne af kønsnormaliserende behandlinger;

4.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte organisationer, der arbejder på at bryde stigmaet mod interkønnede;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge finansieringen til civilsamfundsorganisationer for interkønnede;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at forbedre interkønnedes adgang til deres patientjournaler og til at sikre, at ingen udsættes for en unødvendig medicinsk eller kirurgisk behandling i den spæde barndom eller resten af barndommen, og sikre de pågældende børns kropslige integritet, selvstændighed og selvbestemmelse;

7.  er af den opfattelse, at sygeliggørelsen af interkønnede variationer undergraver de interkønnedes fulde udøvelse af den ret til den højest opnåelige sundhedstilstand, som er nedfældet i FN's konvention om barnets rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre depatologisering af interkønnede;

8.  glæder sig over depatologiseringen af transidentiteter i den ellevte revision af ICD (ICD-11), selv om den kun er delvis; bemærker imidlertid, at kategorien "kønsuoverensstemmelse" i barndommen sygeliggør ikkekønsnormativ adfærd i barndommen; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tilstræbe fjernelsen af denne kategori i ICD-11 og til at sikre, at den fremtidige revision af ICD bringes i overensstemmelse med deres nationale sundhedssystemer;

Identitetspapirer

9.  understreger betydningen af fleksible fødselsregistreringsprocedurer; glæder sig over, at der i visse medlemsstater er vedtaget lovgivning, som giver mulighed for juridisk anerkendelse af køn på grundlag af selvbestemmelse; opfordrer andre medlemsstater til at vedtage lignende lovgivning, herunder fleksible procedurer til at ændre kønsmarkører, så længe de fortsat registreres, samt navne på fødselsattester og identitetspapirer (herunder muligheden for kønsneutrale navne);

Forskelsbehandling

10.  beklager den manglende anerkendelse af kønskarakteristika som en grund til forskelsbehandling i hele EU og fremhæver derfor betydningen af dette kriterium for at sikre interkønnedes adgang til domstolsprøvelse;

11.  opfordrer Kommissionen til at styrke udvekslingen af god praksis på området; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage den lovgivning, der er nødvendig for i passende grad at beskytte, respektere og fremme de grundlæggende rettigheder for interkønnede, herunder interkønnede børn, med fuld beskyttelse mod forskelsbehandling;

Kendskab i offentligheden

12.  opfordrer alle relevante aktører til at gennemføre forskning vedrørende interkønnede på baggrund af et sociologisk og menneskerettighedsmæssigt perspektiv og ikke et medicinsk perspektiv;

13.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's midler ikke støtter forskning eller lægevidenskabelige projekter, der bidrager yderligere til krænkelser af interkønnedes menneskerettigheder, inden for rammerne af europæiske referencenetværk (ERN); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte og finansiere forskning i menneskerettighedssituationen for interkønnede;

14.  opfordrer Kommissionen til at anlægge en holistisk og rettighedsbaseret tilgang til interkønnedes rettigheder og til bedre at koordinere det arbejde, der udføres af Generaldirektoraterne for Retlige Anliggender og Forbrugere, for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur og for Folkesundhed og Fødevaresikkerhed for at sikre konsekvente politikker og programmer, der støtter interkønnede, herunder uddannelse af statslige embedsmænd og læger;

15.  opfordrer Kommissionen til at styrke interkøndimensionen i sin flerårige LGBTI-liste over foranstaltninger i indeværende periode og til allerede nu at begynde at forberede en fornyelse af denne strategi for den næste flerårige periode (2019-2024);

16.  opfordrer Kommissionen til at fremme udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne om beskyttelse af interkønnedes menneskerettigheder og kropslige integritet;

o
o   o

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Europarådets Parlamentariske Forsamling.

(1) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.
(2) EUT C 93 af 24.3.2017, s. 21.
(3) EUT C 238 af 6.7.2018, s. 2.
(4) https://fra.europa.eu/en/publication/2015/fundamental-rights-situation-intersex-people
(5) https://fra.europa.eu/en/publication/2017/mapping–minimum–age–requirements–concerning–rights–child–eu

Seneste opdatering: 15. februar 2019Juridisk meddelelse