Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/0158(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0308/2018

Indgivne tekster :

A8-0308/2018

Forhandlinger :

PV 24/10/2018 - 19
CRE 24/10/2018 - 18
CRE 24/10/2018 - 19

Afstemninger :

PV 25/10/2018 - 13.1
CRE 25/10/2018 - 13.1
Stemmeforklaringer
PV 12/03/2019 - 9.20

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0418
P8_TA(2019)0154

Vedtagne tekster
PDF 227kWORD 75k
Tirsdag den 12. marts 2019 - Strasbourg Foreløbig udgave
Import af kulturgenstande ***I
P8_TA-PROV(2019)0154A8-0308/2018
Beslutning
 Konsolideret tekst

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om import af kulturgenstande (COM(2017)0375 – C8-0227/2017 – 2017/0158(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0375),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0227/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. december 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Udvalget om International Handel og Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse i henhold til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkningen fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelserne fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0308/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(1);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 25. oktober 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0418).


Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om indførsel og import af kulturgenstande
P8_TC1-COD(2017)0158

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  I lyset af Rådets konklusioner af 12. februar 2016 om bekæmpelse af finansiering af terrorisme, Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 2. februar 2016 om en handlingsplan med henblik på at styrke bekæmpelsen af finansiering af terrorisme og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv ▌ (EU) 2017/541(2) bør der vedtages fælles regler for handel med tredjelande for at sikre en effektiv beskyttelse mod ulovlig handel med og tab eller ødelæggelse af kulturgenstande, bevare menneskehedens kulturarv og forhindre finansiering af terrorisme og hvidvask af penge gennem salg af plyndret kulturgenstande til købere i Unionen.

(2)  Den udnyttelse af folkeslag og områder kan føre til den ulovlige handel med kulturgenstande, navnlig når den pågældende ulovlige handel har sin oprindelse i områder, hvor der er væbnede konflikter. I denne forbindelse bør denne forordning tage hensyn til folkeslagenes og områdernes regionale og lokale særpræg snarere end kultur genstandenes markedsværdi.

(3)  Kulturgenstande er en del af kulturarv og har ofte stor kulturel, kunstnerisk, historisk og videnskabelig betydning. Kulturarv er en af civilisationens grundelementer, har bl.a. symbolværdi og udgør en del af menneskehedens kulturelle hukommelse. Den beriger alle folkeslags kulturliv og forener mennesker gennem en fælles hukommelse, viden og udvikling af civilisationen. Den bør derfor beskyttes mod uretmæssig tilegnelse og plyndring. Plyndring af arkæologiske udgravninger har altid fundet sted, men har nu nået et industrielt omfang, og er sammen med handel med ulovligt udgravede kulturgenstande en alvorlig forbrydelse, som forårsager stor lidelse for dem, der er direkte eller indirekte berørt. Ulovlig handel med kulturgenstande bidrager i mange tilfælde til gennemtvingelse af kulturel ensretning eller markant tab af kulturel identitet, og plyndring af kulturgenstande fører bl.a. til opløsning af kulturer. Så længe det er muligt at tage del i lukrativ handel med ulovligt udgravede kulturgenstande og profitere heraf uden nævneværdig risiko, vil disse udgravninger og plyndringer fortsætte fremover. På grund af den økonomiske og kunstneriske værdi af kulturgenstande er de genstand for stor efterspørgsel på det internationale marked. Manglen på stærke internationale retlige foranstaltninger og den ineffektive håndhævelse af de foranstaltninger, der rent faktisk findes, medfører, at disse genstande overføres til skyggeøkonomien. Unionen bør derfor forbyde indførsel i Unionens toldområde af kulturgenstande, der ulovligt er eksporteret fra tredjelande, med særlig vægt på kulturgenstande, som er eksporteret af tredjelande, der er berørt af væbnede konflikter, navnlig når disse kulturgenstande er blevet ulovligt handlet af terrororganisationer eller andre kriminelle organisationer. Selv om dette generelle forbud ikke bør omfatte systematisk kontrol, bør medlemsstaterne have mulighed for at gribe ind, når de modtager efterretninger om mistænkelige forsendelser, og træffe alle passende foranstaltninger til at standse ulovligt eksporterede kulturgenstande.

(4)  I betragtning af de forskellige regler i medlemsstater vedrørende import af kulturgenstande til Unionens toldområde bør der træffes foranstaltninger navnlig med henblik på at sikre, at visse former for import af kulturgenstande er underlagt ensartet kontrol ved indpassage i Unionens toldområde på grundlag af de eksisterende processer, procedurer og administrative værktøjer, der tager sigte på at opnå en ensartet gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013(3).

(5)  Beskyttelse af kulturgenstande, der betragtes som medlemsstaternes nationale skatte, er allerede omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 116/2009(4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/60/EU(5). Denne forordning bør derfor ikke finde anvendelse på kulturgenstande, som er skabt eller fundet i Unionens toldområde. De fælles regler, der indføres ved nærværende forordning, bør gælde for toldbehandlingen af kulturgenstande med oprindelse uden for Unionen, som passerer ind i Unionens toldområde ▌. Med henblik på denne forordning bør det relevante toldområde være Unionens toldområde på importtidspunktet.

(6)  De kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes hvad angår frizoner ▌ og såkaldte "frihavne ▌", bør dække så bredt et udsnit af de pågældende toldprocedurer som muligt med henblik på at forhindre omgåelse af denne forordning ved udnyttelse af disse frizoner, der potentielt kan anvendes til den fortsatte udbredelse af ulovlig handel. Kontrolforanstaltningerne bør derfor ikke alene vedrøre kulturgenstande, der overgår til fri omsætning, men også kulturgenstande, der henføres under særlige toldprocedurer. Anvendelsesområdet bør imidlertid ikke ▌ gå videre end målet om at forhindre i ulovligt eksporterede kulturgenstandes indpassage i Unionens toldområde. Systematiske kontrolforanstaltninger bør således finde anvendelse i forbindelse med overgangen til fri omsætning og nogle af de særlige toldprocedurer, som genstandene kan henføres under i forbindelse med indpassage i Unionens toldområde, men de bør ikke gælde ved transit.

(7)  Mange tredjelande og de fleste medlemsstater er fortrolige med de definitioner, der anvendes i UNESCO-konventionen om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande, der blev undertegnet i Paris den 14. november 1970 ("UNESCO-konventionen fra 1970"), som en betydelig andel af medlemsstaterne er part i, og i UNIDROIT-konventionen om stjålne eller ulovligt eksporterede kulturgenstande, der blev undertegnet i Rom den 24. juni 1995. Definitionerne, der anvendes i denne forordning, er derfor baseret på disse definitioner.

(8)  Lovligheden af eksport af kulturgenstande bør primært undersøges med udgangspunkt i lovene og bestemmelserne i det land, hvor disse kulturgenstande blev skabt eller fundet ▌. For ikke på urimelig vis at være til hinder for lovlig handel bør en person, der søger at importere kulturgenstande til Unionens toldområde, dog undtagelsesvis i visse tilfælde i stedet have mulighed for at påvise, at de er blevet lovligt eksporteret fra et andet tredjeland, hvor kulturgenstandene befandt sig, før de blev sendt til Unionen. Denne undtagelse bør gælde i de tilfælde, hvor det land, hvor kulturgenstandene blev skabt eller fundet, ikke kan fastslås pålideligt, eller når eksporten af de pågældende kulturgenstande fandt sted, før UNESCO-konventionen fra 1970 trådte i kraft, nemlig før den 24. april 1972. For at undgå omgåelse af denne forordning ved blot at sende ulovligt eksporterede kulturgenstande til et andet tredjeland, før de importeres til Unionen, bør undtagelserne gælde, når kulturgenstandene har befundet sig i et tredjeland i en periode på mere end fem år, hvor opbevaringen sker med henblik på andet end midlertidig brug, transit, reeksport eller omladning. Er disse betingelser opfyldt for mere end et land, bør det relevante land være det sidste af disse lande, før kulturgenstandene blev indført i Unionens toldområde.

(9)  Artikel 5 i UNESCO-konventionen fra 1970 indeholder bestemmelser om, at de stater, der er parter i konventionen, opretter et eller flere nationale organer for at sikre beskyttelse af deres kulturgenstande mod ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse. De pågældende nationale organer bør udstyres med et kvalificeret personale i tilstrækkeligt antal for at kunne sikre denne beskyttelse i overensstemmelse med den nævnte konvention og muliggøre det nødvendige aktive samarbejde mellem de kompetente myndigheder i de i denne konvention deltagende medlemsstater inden for sikkerhed og bekæmpelse af ulovlig import af kulturgoder, navnlig fra områder berørt af væbnede konflikter .

(10)  Med henblik på ikke at skabe uforholdsmæssige hindringer for handelen med kulturgenstande på tværs af Unionens ydre grænser bør denne forordning alene finde anvendelse på kulturgenstande over en bestemt aldersgrænse, som er fastsat i denne forordning. Der bør også fastsættes en økonomisk tærskel for at udelukke kulturgenstande med lavere værdi fra anvendelsen af betingelserne og procedurerne for import til Unionens toldområde af kulturgenstande. Disse tærskler vil sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er rettet mod disse kulturgenstande, der er i størst risiko for plyndring af personer i konfliktområder, uden at det udelukker andre genstande fra de kontroller, som er nødvendige for at garantere beskyttelsen af kulturarv.

(11)  Ulovlig handel med plyndrede kulturgenstande er udpeget som en mulig kilde til terrorfinansiering og hvidvask af penge i forbindelse med den overnationale risikovurdering af risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der påvirker det indre marked .

(12)  Eftersom nogle kategorier af kulturgenstande, nærmere bestemt arkæologiske genstande og dele af monumenter ▌, er særligt udsatte for plyndring og ødelæggelse, forekommer det nødvendigt at indføre en ordning for skærpet kontrol hermed, før de har tilladelse til at passere ind i Unionens toldområde. En sådan ordning bør bestå i en forpligtelse til at fremlægge en importlicens udstedt af den kompetente myndighed i en ▌ medlemsstat, før de pågældende kulturgenstande kan overgå til fri omsætning i Unionen eller henføres under en særlig toldprocedure undtagen transit. Personer, som ansøger om en sådan licens, bør kunne bevise, at kulturgenstandene er blevet eksporteret på lovlig vis fra det ▌ land ▌ , hvor kulturgenstandene blev skabt eller fundet, ved at fremlægge passende dokumentation og andet støttemateriale, såsom et eksportcertifikat, ▌ dokumentation for ejerskab, en faktura, en salgsaftale, forsikringsdokumenter, transportdokumenter og ekspertvurderinger. Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør på grundlag af fuldstændige og nøjagtige ansøgninger uden unødig forsinkelse beslutte, om der kan udstedes en licens. Alle importlicenser bør lagres i et elektronisk system.

(13)  Et ikon er en afbildning af en religiøs person eller en religiøs begivenhed. Det kan være fremstillet i forskellige materialer og størrelser og kan være i monumental eller bærbar form. I de tilfælde, hvor et ikon engang har været en del af f.eks. det indre af en kirke, et kloster, et kapel, enten fritstående eller som en del af det arkitektoniske inventar, f.eks. en ikonostase eller en ikonholder, er det en afgørende og uadskillelig del af gudsdyrkelse og liturgisk liv og bør betragtes som en integrerende del af et religiøst monument, som er blevet skilt ad.. Selv i de tilfælde, hvor det specifikke monument, som ikonet var en del af, er ukendt, men der er beviser for, at det engang udgjorde en integrerende del af et monument, navnlig når der er tegn eller dele til stede, der viser, at det engang var en del af en ikonostase eller en ikonholder, bør ikonet stadig være omfattet af kategorien "dele af kunstneriske eller historiske monumenter eller fra arkæologiske fundsteder, og som er blevet adskilt fra disse", der er anført i bilaget.

(14)  Under hensyntagen til kulturgenstandenes særlige karakter er toldmyndighedernes rolle yderst relevant, og de bør, hvis det skønnes nødvendigt, kunne kræve yderligere oplysninger fra klarereren og analysere kulturgenstandene ved at foretage en fysisk undersøgelse.

(15)  For kategorier af kulturgenstande, for hvilke der ikke skal fremlægges en importlicens, bør den person, der søger at importere sådanne kulturgenstande til Unionens toldområde, ved hjælp af en erklæring bekræfte og påtage sig ansvaret for den lovlige eksport af kulturgenstandene fra tredjelandet og fremlægge tilstrækkelige oplysninger til, at toldmyndighederne kan identificere de pågældende kulturgenstande. For at lette proceduren og af hensyn til retssikkerheden bør oplysningerne om kulturgenstandene gives i et standardiseret dokument. Object ID-standarden, som anbefales af UNESCO, kunne anvendes til at beskrive kulturgenstandene. Ihændehaveren af genstandene bør registrere disse oplysninger i et elektronisk system for at gøre det lettere for toldmyndighederne at identificere dem og for at gøre det muligt at gennemføre risikoanalyse og målrettede kontroller og for at sikre sporbarheden af kulturgenstandene efter deres indpassage i det indre marked.

(16)  Inden for rammerne af one-stop-shoppen for toldarbejdet bør Kommissionen have ansvaret for at oprette et centraliseret elektronisk system til indgivelse af ansøgninger om importlicenser og importørerklæringer og lagring og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder, navnlig vedrørende importørerklæringer og importlicenser.

(17)  Behandling af oplysninger efter denne forordning bør også kunne omfatte personoplysninger, og sådan behandling bør udføres i overensstemmelse med EU-retten. Medlemsstaterne og Kommissionen bør kun behandle personoplysninger med henblik på denne forordnings formål, eller under behørigt begrundede omstændigheder med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed. Enhver indsamling, offentliggørelse, videregivelse, overførsel eller anden behandling af personoplysninger inden for denne forordnings anvendelsesområde bør være underlagt kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(6) og (EU) 2018/1725(7). Behandling af personoplysninger med henblik på nærværende forordning bør ske i overensstemmelse med retten til respekt for privatliv og familieliv som anerkendt i artikel 8 i Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder såvel som retten til respekt for privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af personoplysninger som anerkendt i henholdsvis artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder).

(18)  Ved kulturgenstande, som ikke er skabt eller fundet i Unionens toldområde, men som er blevet eksporteret som EU-varer, bør der ikke skulle fremlægges en importlicens eller en importørerklæring, når de returneres til toldområdet som returvarer i den i forordning (EU) nr. 952/2013 anvendte betydning.

(19)  Ved midlertidig indførsel af kulturgenstande til uddannelsesmæssige, videnskabelige, bevarelsesmæssige, restaureringsmæssige, udstillingsmæssige, digitale eller scenekunstmæssige formål, med henblik på forskning udført af akademiske institutioner eller samarbejde mellem museer eller lignende institutioner bør der heller ikke være krav om at fremlægge en importlicens eller en importørerklæring.

(20)  Oplagringen af kulturgenstande fra lande, der er berørt af væbnet konflikt eller naturkatastrofer, udelukkende med det formål at sørge for sikkerhed og opbevaring heraf eller tilsyn hermed hos en offentlig myndighed, bør ikke være omfattet af et krav om at fremlægge en importlicens eller en importørerklæring.

(21)  For at gøre det lettere at præsentere kulturgenstande på kommercielle kunstmesser bør en importlicens ikke være nødvendig, når kulturgenstandene er henført under proceduren for midlertidig import som defineret i artikel 250 i forordning (EU) nr. 952/2013, og der er udarbejdet en importørerklæring i stedet for en importlicens. Der bør dog fremlægges en importlicens, når de pågældende kulturgenstande skal forblive i Unionen efter kunstmessen.

(22)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage detaljerede bestemmelser for kulturgenstande, der er returvarer, eller den midlertidige indførsel af kulturgenstande i Unionens toldområde samt sikker opbevaring heraf, skabelonerne for ansøgninger om importlicens og formularer om importlicens, skabeloner til importørerklæringer og ledsagedokumenterne dertil, samt de nærmere regler for indgivelse og behandling heraf. Kommissionen bør ligeledes tillægges gennemførelsesbeføjelser til at træffe foranstaltninger om oprettelse af et elektronisk system til indgivelse af ansøgninger om importlicenser og importørerklæringer og til lagring af oplysninger og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(8) .

(23)  For at sikre en effektiv koordinering og undgå dobbeltarbejde, når der tilrettelægges uddannelse, kapacitetsopbygningsaktiviteter og oplysningskampagner, og få udført relevant forskning og udvikling af standarder, når det er relevant, bør Kommissionen og medlemsstaterne samarbejde med internationale organisationer og organer som f.eks. UNESCO, INTERPOL, Europol, Verdenstoldorganisationen, Det Internationale Center for Forskning i Bevarelse og Restaurering af Kulturgoder og Det Internationale Museumsråd (ICOM).

(24)  Der bør af medlemsstaterne og Kommissionen elektronisk indsamles og deles relevante oplysninger om handelsstrømme af kulturgenstande med henblik på at understøtte en effektiv anvendelse af denne forordning og skabe grundlag for den kommende evaluering heraf. Af hensyn til gennemsigtigheden og den offentlige kontrol bør så mange oplysninger som muligt offentliggøres. Der kan ikke holdes tilstrækkeligt opsyn med handelsstrømmene af kulturgenstande ved alene at måle værdien eller vægten heraf. Det er afgørende, at der elektronisk indsamles oplysninger om antallet af angivne genstande. Da der i den kombinerede nomenklatur ikke er anført en supplerende måleenhed for kulturgenstande, er det nødvendigt at kræve, at antallet af genstande angives.

(25)  EU's strategi og handlingsplan for toldrisikostyring sigter bl.a. mod at styrke toldmyndighedernes kapacitet og forbedre deres evne til at reagere på risici i forbindelse med kulturgenstande. De fælles regler for risikoforvaltning, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 952/2013, bør anvendes, og toldmyndighederne bør udveksle relevante oplysninger om risici.

(26)  For at drage fordel af ekspertisen hos internationale organisationer og organer, som er aktive inden for kulturelle anliggender, og af deres erfaringer med ulovlig handel med kulturgenstande bør anbefalinger og vejledning fra disse organisationer og organer tages i betragtning i de fælles regler for risikoforvaltning, når der identificeres risici i forbindelse med kulturgenstande. Navnlig bør de røde lister, der offentliggøres af ICOM, tjene som vejledning til at identificere disse tredjelande, hvis kulturarv er mest udsat, og de genstande, der er eksporteret derfra, og som hyppigere vil være genstand for ulovlig handel.

(27)  Det er nødvendigt at iværksætte oplysningskampagner, der er rettet mod købere af kulturgenstande vedrørende risikoen for ulovlig handel, og bistå markedsaktører med deres forståelse af og anvendelse af denne forordning. Medlemsstaterne bør inddrage relevante nationale kontaktpunkter og andre informationsformidlingstjenester i formidlingen af disse oplysninger.

(28)  Kommissionen bør sikre, at mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder modtager passende teknisk bistand, og bør fremme tilvejebringelsen af oplysninger til dem med henblik på effektivt at gennemføre denne forordning. Små og mellemstore virksomheder, der er etableret i Unionen, og som importerer kulturgenstande, bør derfor drage fordel af nuværende og fremtidige EU-programmer til støtte for små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne.

(29)  Med henblik på at tilskynde til overholdelse og afskrække fra omgåelse bør medlemsstaterne indføre effektive, rimelige og afskrækkende sanktioner for manglende overholdelse af bestemmelserne i denne forordning og meddele disse sanktioner til Kommissionen. Sanktioner indført af medlemsstaterne for overtrædelser af denne forordning bør have en tilsvarende afskrækkende virkning overalt i Unionen.

(30)  Medlemsstaterne bør sikre, at toldmyndighederne og de kompetente myndigheder når til enighed om foranstaltninger i henhold til artikel 198 i forordning (EU) nr. 952/2013. De nærmere bestemmelser om disse foranstaltninger bør være med forbehold af national ret.

(31)  Kommissionen bør straks vedtage gennemførelsesbestemmelser til denne forordning, navnlig bestemmelser vedrørende det passende elektroniske standardformat for ansøgninger om importlicens eller forberedelse af en importørerklæring og efterfølgende hurtigst muligt oprette det elektroniske system. Anvendelsen af bestemmelserne om importlicenser og importørerklæringer bør udskydes i overensstemmelse hermed.

(32)  I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er det for at virkeliggøre det grundlæggende mål af denne forordning nødvendigt og hensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser om indførsel og betingelserne og procedurerne for import af kulturgenstande i Unionens toldområde. Denne forordning går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå de tilstræbte mål, i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.  Ved denne forordning fastsættes betingelserne for indførsel af kulturgenstande og betingelserne og procedurerne for import af kulturgenstande med det formål at beskytte menneskehedens kulturarv og forhindre ulovlig handel med kulturgenstande, navnlig når sådan ulovlig handel kan bidrage til finansiering af terrorisme.

2.  Denne forordning finder ikke anvendelse på kulturgenstande, som er enten skabt eller fundet i Unionens toldområde.

Artikel 2

Definitioner

▌I denne forordning forstås ved:

1)  "kulturgenstande": enhver genstand af arkæologisk, forhistorisk, historisk, litterær, kunstnerisk eller videnskabelig betydning, der er anført i bilaget

2)   "indførsel af kulturgenstande": enhver indpassage af kulturgenstande i Unionens toldområde, som er undergivet toldtilsyn eller toldkontrol i Unionens toldområde i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 952/2013

3)  "import af kulturgenstande":

a)  overgang til kulturgenstandes fri omsætning som omhandlet i artikel 201 i forordning (EU) nr. 952/2013, eller

b)  henførsel af kulturgenstande under en af de følgende kategorier af særlige procedurer, der er omhandlet i ▌artikel 210 i forordning (EU) nr. 952/2013:

i)  oplagring, der omfatter toldoplag og frizoner

ii)  særlig anvendelse, der omfatter midlertidig import og anvendelse til særligt formål

iii)  aktiv forædling

4)   "ihændehaveren af genstandene": ihændehaveren af varer som defineret i artikel 5, nr. 34), i forordning (EU) nr. 952/2013

5)  "kompetente myndigheder": de offentlige myndigheder, medlemsstaterne har udpeget til at udstede importlicenser.

Artikel 3

Indførsel og import af kulturgenstande

1.  Kulturgenstande, der er omhandlet i del A i bilaget, og som er fjernet fra det lands område, hvor de er skabt eller fundet, må ikke indføres i strid med det pågældende lands love og bestemmelser.

Toldmyndighederne og de kompetente myndigheder træffer de nødvendige foranstaltninger, når der er et forsøg på at indføre de i første afsnit nævnte kulturgenstande.

2.  Import af de kulturgenstande, der er anført i del B og C i bilaget, er alene tilladt efter fremlæggelse af enten:

a)  en importlicens, som er udstedt i overensstemmelse med artikel 4, eller

b)  en importørerklæring, som er indgivet i overensstemmelse med artikel 5.

3.  Den i denne artikels stk. 2 nævnte importlicens eller importørerklæring forelægges for toldmyndighederne i overensstemmelse med artikel 163 i forordning (EU) nr. 952/2013. Er kulturgenstandene henført under frizoneproceduren, forelægger ihændehaveren af genstandene importlicensen eller importørerklæringen ved genstandenes frembydelse i overensstemmelse med artikel 245, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 952/2013.

4.  Denne artikels stk. 2 finder ikke anvendelse på:

a)  kulturgenstande, der er returvarer, jf. artikel 203 i forordning (EU) nr. 952/2013

b)  import af kulturgenstande udelukkende med det formål at sørge for sikker opbevaring heraf eller tilsyn hermed hos en offentlig myndighed med den hensigt at returnere disse kulturgenstande, når situationen tillader det

c)  midlertidig import af kulturgenstande, jf. artikel 250 i forordning (EU) nr. 952/2013, i Unionens toldområde til uddannelsesmæssige, videnskabelige, bevarelsesmæssige, restaureringsmæssige, udstillingsmæssige, digitale eller scenekunstmæssige formål, med henblik på forskning udført af akademiske institutioner eller samarbejde mellem museer eller lignende institutioner.

5.  Der skal ikke fremlægges importlicens for kulturgenstande, der er henført under proceduren for midlertidig import, jf. artikel 250 i forordning (EU) nr. 952/2013, når sådanne genstande skal præsenteres på kommercielle kunstmesser. I sådanne tilfælde skal der forelægges en importørerklæring i overensstemmelse med proceduren i nærværende forordnings artikel 5.

Henføres sådanne kulturgenstande, for hvilke der skal fremlægges en importlicens, efterfølgende under en anden toldprocedure, jf. nærværende forordnings artikel 2, nr. 3, forelægges dog en importlicens udstedt i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 4.

6.  Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter de detaljerede bestemmelser for kulturgenstande, der er returvarer, for import af kulturgenstande med henblik på sikker opbevaring og for den midlertidige import af kulturgenstande, jf. stk. 4 og 5. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13, stk. 2.

7.  Denne artikels stk. 2 berører ikke andre foranstaltninger, der vedtages af Unionen i overensstemmelse med artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

8.  Ved indgivelse af en toldangivelse med henblik på import af kulturgenstande, der er anført i del B og C i bilaget, anføres mængden af genstandene ved anvendelse af den supplerende enhed, som er fastlagt i nævnte bilag. Er kulturgenstandene henført under frizoneproceduren, anfører ihændehaveren af genstandene mængden af genstandene ved genstandenes frembydelse i overensstemmelse med artikel 245, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 952/2013.

Artikel 4

Importlicens

1.   Ved import af kulturgenstande, der er anført i del B i bilaget, dog ikke dem, der er anført i artikel 3, stk. 4 og 5, kræves der en importlicens. Denne importlicens udstedes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kulturgenstandene første gang blev henført under en af de toldprocedurer, der er omhandlet i artikel 2, nr. 3.

2.  Importlicenser udstedt af en medlemsstats kompetente myndigheder i overensstemmelse med denne artikel er gyldige i hele Unionen.

3.  En importlicens udstedt i overensstemmelse med denne artikel skal ikke betragtes som bevis for lovlig adkomst til eller ejerskab af de pågældende kulturgenstande.

4.  Ihændehaveren af genstandene ansøger om en importlicens hos den kompetente myndighed i den i stk. 1 omhandlede medlemsstat via det elektroniske system, der er omhandlet i artikel 8. Ansøgningen ledsages af alle støttedokumenter og oplysninger, der beviser, at de berørte kulturgenstande er blevet eksporteret fra det ▌land, hvor de er skabt eller fundet, i overensstemmelse med ▌ det pågældende lands love og bestemmelser, eller der beviser, at der ikke fandtes sådanne love og bestemmelser på det tidspunkt, hvor de blev ført ud af dets område. ▌

Uanset første afsnit kan ansøgningen i stedet ledsages af de støttedokumenter og oplysninger, der beviser, at de berørte kulturgenstande er blevet eksporteret i overensstemmelse med lovene og bestemmelserne i det sidste land, hvor de befandt sig i en periode på mere end fem år, og hvor opbevaringen skete med henblik på andet end midlertidig brug, transit, reeksport eller omladning, såfremt:

a)  det land, hvor kulturgenstandene er skabt eller fundet, ikke kan fastslås pålideligt, eller

b)  kulturgenstandene ført ud af det land, hvor de er skabt eller fundet, før den 24. april 1972.

5.  Bevis for, at de pågældende kulturgenstande er blevet eksporteret i overensstemmelse med stk. 4, fremlægges i form af eksportcertifikater eller eksportlicenser, hvor det pågældende land har indført sådanne dokumenter til eksport af kulturgenstande på eksporttidspunktet.

6.  Den kompetente myndighed ▌ kontrollerer, om ansøgningen er fuldstændig. Den anmoder ansøgeren om eventuelle manglende eller supplerende oplysninger eller dokumenter inden 21 dage fra modtagelsen af ansøgningen.

7.  Inden 90 dage fra modtagelsen af den fuldstændige ansøgning ▌ behandler ▌ den kompetente myndighed ansøgningen og beslutter, om der skal udstedes en importlicens, eller om ansøgningen skal afvises. ▌

Den kompetente myndighed afviser en ansøgning, hvis

a)  den har oplysninger om eller rimelig grund til at formode, at kulturgenstandene er fjernet fra det lands område, hvor de er skabt eller fundet, i strid med det pågældende lands love og bestemmelser

b)   det bevismateriale, der kræves i henhold til stk. 4, ikke er fremlagt

c)   den har oplysninger om eller rimelig grund til at formode, at ihændehaveren af genstandene ikke har tilegnet sig dem på lovlig vis, eller

d)  myndighederne i det land, hvor kulturgenstandene er skabt eller fundet, har oplyst den, at der er verserende krav om tilbagelevering.

8.  Hvis ansøgningen afvises, skal den i stk. 7 omhandlede administrative afgørelse sammen med en begrundelse og oplysninger om klageproceduren straks meddeles til ansøgeren.

9.  Hvis der indgives ansøgning om importlicens for kulturgenstande, for hvilke en sådan ansøgning tidligere er blevet afvist, skal ansøgeren underrette den kompetente myndighed, til hvilken ansøgningen indgives, om den tidligere afvisning.

10.  Hvis en medlemsstat afviser en ansøgning, underrettes de øvrige medlemsstater og Kommissionen om denne afvisning såvel som begrundelsen herfor via det elektroniske system, der er omhandlet i artikel 8.

11.  Medlemsstaterne udpeger straks de kompetente myndigheder, der udsteder importlicenser i overensstemmelse med denne artikel. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de nærmere oplysninger om de kompetente myndigheder samt eventuelle ændringer i den henseende.

Kommissionen offentliggør oplysningerne om de kompetente myndigheder samt eventuelle ændringer heraf i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

12.  Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter skabelonen og formatet for ansøgningen om importlicens og angiver eventuelle støttedokumenter til godtgørelse af lovlig adkomst til de pågældende kulturgenstande samt de nærmere regler for indgivelse og behandling af denne ansøgning. Ved udarbejdelsen heraf tilstræber Kommissionen at opnå ensartet anvendelse af importlicensprocedurerne fra de kompetente myndigheders side. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13, stk. 2.

Artikel 5

Importørerklæring

1.   Ved import af de kulturgenstande, der er anført i del  C i bilaget, kræves der en importørerklæring, der indgives af ihændehaveren af genstandene via det elektroniske system, der er omhandlet i artikel 8▌.

2.  Importørerklæringen skal bestå af:

a)  en erklæring undertegnet af ihændehaveren af kulturgenstandene om, at kulturgenstandene er blevet eksporteret fra det ▌land, hvor de er skabt eller fundet, i overensstemmelse med det pågældende lands love og bestemmelser på det tidspunkt, hvor de blev ført ud af dets område, og

b)  et standardiseret dokument, som beskriver de berørte genstande tilstrækkelig detaljeret til, at de kan identificeres af ▌myndighederne, og der kan gennemføres risikoanalyse og målrettede kontroller.

Uanset første afsnit, litra a) kan det i erklæringen i stedet angives, at de berørte kulturgenstande er blevet eksporteret i overensstemmelse med lovene og bestemmelserne i det sidste land, hvor de befandt sig i en periode på mere end fem år, og hvor opbevaringen skete med henblik på andet end midlertidig brug, transit, reeksport eller omladning, såfremt:

i)  det land, hvor kulturgenstandene er skabt eller fundet, ikke kan fastslås pålideligt, eller

ii)  kulturgenstandene blev ført ud af det land, hvor de er skabt eller fundet, før den 24. april 1972.

3.  Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter den standardiserede skabelon og formatet for importørerklæringen samt procedurereglerne for indgivelse heraf og skal angive eventuelle støttedokumenter til godtgørelse af lovlig adkomst til de pågældende kulturgenstande, som ihændehaveren af genstandene bør være i besiddelse af, og reglerne for behandling af denne importørerklæring. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13, stk. 2.

Artikel 6

Kompetente toldsteder

▌Medlemsstaterne kan begrænse antallet af toldsteder, som har kompetence til at behandle import af kulturgenstande, som er underlagt denne forordning. Når medlemsstaterne anvender en sådan begrænsning, meddeler de Kommissionen de nærmere oplysninger om disse toldsteder samt eventuelle ændringer i den henseende.

Kommissionen offentliggør oplysningerne om de kompetente toldsteder samt eventuelle ændringer heraf i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 7

Administrativt samarbejde

▌Med henblik på anvendelsen af denne forordning sikrer medlemsstaterne samarbejde mellem deres toldmyndigheder og med de kompetente myndigheder, jf. artikel 4.

Artikel 8

Anvendelse af et elektronisk system

1.  Lagringen og udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder, navnlig vedrørende importlicenser og importørerklæringer, udføres via et centraliseret elektronisk system.

I tilfælde af et midlertidigt svigt af det elektroniske system kan andre midler til lagring og udveksling af information anvendes midlertidigt.

2.  Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter nærmere regler for ▌:

a)  foranstaltningerne til anvendelse, drift og vedligeholdelse af det i stk. 1 omhandlede elektroniske system

b)  de nærmere regler for indgivelse, behandling, lagring og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder ved hjælp af de i stk. 1 omhandlede elektroniske systemer eller andre midler.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13, stk. 2, senest den … [to år efter denne forordnings ikrafttræden].

Artikel 9

Oprettelse af et elektronisk system

Kommissionen opretter det elektroniske system, der er omhandlet i artikel 8. Det elektroniske system skal være operationelt senest fire år efter ikrafttrædelsen af de første gennemførelsesretsakter omhandlet i artikel 8, stk. 2.

Artikel 10

Beskyttelse af og opbevaringsperiode for personoplysninger og data

1.  Toldmyndighederne og medlemsstaternes kompetente myndigheder fungerer som datansvarlige for de indsamlede personoplysninger i henhold til artikel 4, 5 og 8.

2.  Behandling af personoplysninger på grundlag af denne forordning finder kun sted med henblik på de formål, der er defineret i artikel 1, stk. 1.

3.  De personoplysninger, der indsamles i overensstemmelse med artikel 4, 5 og 8, må kun tilgås af myndighedernes behørigt bemyndiget personale og skal sikres forsvarligt mod uautoriseret adgang eller videregivelse. Oplysningerne må ikke offentliggøres eller videregives uden en skriftlig udtrykkelig tilladelse fra den myndighed, der oprindeligt indsamlede oplysningerne. En sådan tilladelse er dog ikke nødvendig, hvis de kompetente myndigheder i henhold til gældende retlige bestemmelser i den pågældende medlemsstat har pligt til at offentliggøre eller videregive de pågældende oplysninger, særlig i forbindelse med retssager.

4.  Myndighederne opbevarer personoplysninger, der er indsamlet i henhold til artikel 4, 5 og 8, i en periode på 20 år fra den dato, hvor oplysningerne blev indsamlet. Disse personoplysninger slettes efter udløbet af dette tidsrum.

Artikel 11

Sanktioner

Medlemsstater fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning og træffer alle ▌nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Senest den … [18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om reglerne om sanktioner, der skal finde anvendelse i tilfælde af indførslen af kulturgenstande i strid med artikel 3, stk. 1, og om de tilhørende foranstaltninger.

Senest den …[seks år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om reglerne om sanktioner i tilfælde af andre overtrædelser af denne forordning, navnlig indgivelse af falske erklæringer og falske oplysninger, og om de tilhørende foranstaltninger.

Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen ▌om alle senere ændringer af disse regler.

Artikel 12 ▌

Samarbejde med tredjelande

Kommissionen kan i spørgsmål, der er omfattet af dens aktiviteter, og i det omfang, det er nødvendigt for udførelsen af dens opgaver i henhold til denne forordning, tilrettelægge uddannelses- og kapacitetsopbygningsaktiviteter for tredjelande i samarbejde med medlemsstaterne.

Artikel 13

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 116/2009. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 14

Rapportering og evaluering

1.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om anvendelsen af denne forordning. ▌

Kommissionen retter med henblik herpå relevante spørgeskemaer til medlemsstaterne. Medlemsstaterne har seks måneder fra modtagelsen af spørgeskemaet til at meddele Kommissionen de ønskede oplysninger.

2.  Tre år efter datoen for denne forordnings anvendelse og derefter ▌hvert femte år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning. Rapporten skal være offentligt tilgængelig og indeholde relevante statistiske oplysninger på både EU-plan og nationalt plan som f.eks. antallet af udstedte importlicenser, afviste ansøgninger og indgivne importørerklæringer. Den skal omfatte overvejelser om praktisk gennemførelse, herunder indvirkningen på Unionens økonomiske aktører, navnlig små og mellemstore virksomheder.

3.  Senest den … [12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] og derefter hver 12. måned indtil det elektroniske system i artikel 9 er oprettet, forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridt med vedtagelsen af gennemførelsesretsakterne, jf. artikel 8, stk. 2, og om oprettelsen af det elektroniske system, jf. artikel 9.

Artikel 15

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 16

Anvendelse

1.  Denne forordning anvendes fra datoen for dens ikrafttræden.

2.  Uanset stk. 1:

a)  Artikel 3, stk. 1, anvendes fra den ... [18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

b)  Artikel 3, stk. 2-5, 7 og 8, artikel 4, stk. 1-10, artikel 5, stk. 1 og 2, og artikel 8, stk. 1, anvendes fra den dato, hvor det elektroniske system omhandlet i artikel 8 bliver operationelt eller fra den … [seks år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen offentliggør, fra hvilken dato betingelserne i dette stykke er opfyldt, i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …, den …

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

Del A. Kulturgenstande omfattet af artikel 3, stk. 1

a)  sjældne samlinger og eksemplarer af fauna, flora, mineraler og anatomi og genstande af palæontologisk interesse

b)  genstande med tilknytning til historien, herunder videnskabernes og teknologiens historie og militær- og samfundshistorie, og til nationale lederes, filosoffers, videnskabsmænds og kunstneres liv samt til begivenheder af national betydning

c)  fund fra arkæologiske udgravninger (herunder tilladte og skjulte) eller fra arkæologiske opdagelser på land eller under vand

d)  dele af kunstneriske eller historiske monumenter eller fra arkæologiske fundsteder, og som er blevet adskilt fra disse(9)

e)  antikviteter såsom inskriptioner, mønter og graverede segl, der er over 100 år gamle

f)  genstande af etnologisk interesse

g)  genstande af kunstnerisk interesse såsom:

i)  billeder, malerier og tegninger fremstillet udelukkende i hånden på ethvert underlag og af ethvert materiale (med undtagelse af industrielt design og massefremstillede, hånddekorerede genstande)

ii)  originale statuer og skulpturer af ethvert materiale

iii)  originale stik, tryk og litografier

iv)  originale kunstneriske collager og montager af ethvert materiale

h)  sjældne manuskripter og inkunabler

i)  gamle bøger, dokumenter og publikationer af særlig interesse (historisk, kunstnerisk, videnskabelig, litterær osv.) enkeltvise eller i samlinger

j)  postmærker, stempelmærker og lignende mærker, enkeltvise eller i samlinger

k)  arkiver, herunder lydarkiver, fotografiske og kinematografiske arkiver

l)  dele af inventar, der er over 100 år gamle, og gamle musikinstrumenter

Del B. Kulturgenstande omfattet af artikel 4

Kategorier af kulturgenstande i henhold til del A

Kapitel, position eller underposition i den kombinerede nomenklatur (KN)

Minimumsalder

Minimumsværdi (toldværdi)

Supplerende enheder

c)  fund fra arkæologiske udgravninger (herunder tilladte og skjulte) eller fra arkæologiske opdagelser på land eller under vand

ex 9705, ex 9706

over 250 år gamle

uanset værdi

antal stykker (p/st)

d)  dele af kunstneriske eller historiske monumenter eller fra arkæologiske fundsteder, og som er blevet adskilt fra disse(10)

ex 9705, ex 9706

over 250 år gamle

uanset værdi

antal stykker (p/st)

Del C. Kulturgenstande omfattet af artikel 5

Kategorier af kulturgenstande i henhold til del A

Kapitel, position eller underposition i den kombinerede nomenklatur (KN)

Minimumsalder

Minimumsværdi (toldværdi)

Supplerende enheder

a)  sjældne samlinger og eksemplarer af fauna, flora, mineraler og anatomi og genstande af palæontologisk interesse

ex 9705

over 200 år gamle

18 000 EUR eller mere pr. styk

antal stykker (p/st)

b)  genstande med tilknytning til historien, herunder videnskabernes og teknologiens historie og militær- og samfundshistorie, og til nationale lederes, filosoffers, videnskabsmænds og kunstneres liv samt til begivenheder af national betydning

ex 9705

over 200 år gamle

18 000 EUR eller mere pr. styk

antal stykker (p/st)

e)  antikviteter såsom inskriptioner, mønter og graverede segl

ex 9706

over 200 år gamle

18 000 EUR eller mere pr. styk

antal stykker (p/st)

f)  genstande af etnologisk interesse

ex 9705

over200 år gamle

18 000 EUR eller mere pr. styk

antal stykker (p/st)

g)  genstande af kunstnerisk interesse såsom:

 

i)  billeder, malerier og tegninger fremstillet udelukkende i hånden på ethvert underlag og af ethvert materiale (med undtagelse af industrielt design og massefremstillede, hånddekorerede genstande)

ex 9701

over 200 år gamle

18 000 EUR eller mere pr. styk

antal stykker (p/st)

ii)  originale statuer og skulpturer af ethvert materiale

ex 9703

over 200 år gamle

18 000 EUR eller mere pr. styk

antal stykker (p/st)

iii)  originale stik, tryk og litografier

▌ex 9702

over 200 år gamle

18 000 EUR eller mere pr. styk

antal stykker (p/st)

iv)  originale kunstneriske collager og montager af ethvert materiale

ex 9701

over 200 år gamle

18 000 EUR eller mere pr. styk

antal stykker (p/st)

h)  sjældne manuskripter og inkunabler ▌

ex 9702, ex 9706▌

over 200 år gamle

18 000 EUR eller mere pr. styk

antal stykker (p/st)

i)  gamle bøger, dokumenter og publikationer af særlig interesse ▌

(historiske, kunstneriske, videnskabelige, litterære, osv.) enkeltvise eller i samlinger

ex 9705, ex 9706

over ▌

200 år gamle

18 000 EUR eller mere pr. styk

antal stykker (p/st)

(1)Europa-Parlamentets holdning af 12.3.2019.
(2)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6).
(3)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).
(4)Rådets forordning (EF) nr. 116/2009 af 18. december 2008 om udførsel af kulturgoder (EUT L 39 af 10.2.2009, s. 1).
(5)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/60/EU af 15. maj 2014 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 1).
(6)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(7)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(8)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(9)Liturgiske ikoner og statuer, også fritstående, skal betragtes som kulturgenstande, der tilhører denne kategori.
(10)9Liturgiske ikoner og statuer, også fritstående, skal betragtes som kulturgenstande, der tilhører denne kategori.

Seneste opdatering: 13. marts 2019Juridisk meddelelse