Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/2792(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0156/2019

Indgivne tekster :

B8-0156/2019

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 13/03/2019 - 11.22
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0186

Vedtagne tekster
PDF 174kWORD 59k
Onsdag den 13. marts 2019 - Strasbourg Foreløbig udgave
Et Europa der beskytter: Ren luft til alle
P8_TA-PROV(2019)0186B8-0156/2019

Europa-Parlamentets beslutning af 13. marts 2019 om et Europa, der beskytter: ren luft til alle (2018/2792(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet(3) og de heri fastsatte krav angående opnåelse af et sundt indeklima,

–  der henviser til Europa-Parlamentets henstilling af 4. april 2017 til Rådet og Kommissionen som følge af undersøgelsen af emissionsmålinger i bilindustrien(4),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2017 om EU-indsats for bæredygtighed(5),

–  der henviser til sin beslutning af 14. december 2017 om en europæisk strategi for lavemissionsmobilitet(6),

–  der henviser til sin beslutning af 2. december 2015 om bæredygtig mobilitet i byområder(7),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2018 om gennemførelse af det syvende miljøhandlingsprogram(8),

–  der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport fra 2017 om luftkvaliteten i Europa,

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 19/2017 med titlen: "Luftforurening: Vores sundhed er stadig utilstrækkeligt beskyttet"(9), offentliggjort den 11. september 2018,

–  der henviser til opdateringen fra 2018 af Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) globale luftkvalitetsdatabase,

–  der henviser til WHO's retningslinjer for indendørs luftkvalitet,

–  der henviser sit studie fra september 2018 med titlen "Air Quality and urban traffic in the EU: best practices, and possible solutions"(10),

–  der henviser til Den Europæiske Unions Rets dom af 13. december 2018 i sag T-339/16 (Paris mod Kommissionen), T-352/16 (Bruxelles mod Kommissionen) og T-391/16 (Madrid mod Kommissionen),

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets briefingpapir af 7. februar 2019 om EU's reaktion på "dieselgate"-skandalen(11),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om et Europa. der beskytter: ren luft til alle (O-000138/2018 – B8‑0009/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at EU's lovfæstede emissionsgrænseværdier stadig ligger over, hvad WHO har anbefalet, og at Det Europæiske Miljøagentur vurderer, at der hvert år i EU indberettes omkring 400 000 tidlige dødsfald forårsaget af luftforurening; der henviser til, at 98 % af EU's bybefolkning udsættes for ozonniveauer, der overskrider WHO's retningslinjer;

B.  der henviser til, at luftkvaliteten i Europa har oplevet en langsom, men konstant forbedring i løbet af de seneste årtier, og at EU-lovgivningen har været den vigtigste drivkraft bag denne gavnlige udvikling;

C.  der henviser til, at Det Europæiske Miljøagenturs seneste skøn over de indvirkninger på sundheden, der kan tilskrives eksponering for luftforurening, indikerer, at partikelkoncentrationer (PM2.5) i 2014 forårsagede omkring 399 000 tidlige dødsfald som følge af langtidseksponering i EU-28; der henviser til, at de estimerede indvirkninger i EU af eksponering for koncentrationer af NO2 og O3 i 2014 var i omegnen af henholdsvis 75 000 og 13 600 tidlige dødsfald pr. år;

D.  der henviser til, at den ringe luftkvalitet har en enorm indvirkning på sundheden, og at navnlig gravide kvinder, børn og de ældre er udsatte;

E.  der henviser til, at omkring 90 % af de europæere, der bor i byer, udsættes for koncentrationer af luftforurening, som anses for at være skadelige for menneskers sundhed;

F.  der henviser til, at vejtrafikken tegner sig for ca. 40 % af emissionerne af nitrogenoxid (NOx) i EU, og at ca. 80 % af den samlede mængde NOx fra trafikken genereres af dieseldrevne køretøjer; der henviser til, at emissioner fra dieseldrevne personbiler, der oversteg EU's forureningsgrænser for vej, var skyld i 6 800 europæeres for tidlige død i 2015;

G.  der henviser til, at de økonomiske konsekvenser af den ringe luftkvalitets sundhedsmæssige indvirkninger anslås til at være et tab på 3-9 % af EU's BNP;

H.  der henviser til, at den manglende gennemførelse af luftkvalitetslovgivningen i byområder og den manglende håndtering af indendørs forurening giver særlig anledning til bekymring og hindrer opnåelsen af prioriteret mål nr. 3 under det 7. miljøhandlingsprogram, i henhold til hvilket EU’s borgere bør beskyttes mod miljørelaterede belastninger og risici for deres sundhed og trivsel;

I.  der henviser til, at de nuværende fødevare- og landbrugssystemer er ansvarlige for uforholdsmæssige udledninger af ammoniak, nitrogenoxid og methan; der henviser til, at 94 % af ammoniakudledninger og 40 % af methanudledninger stammer fra landbrugsaktiviteter; der henviser til, at intensiv husdyravl udleder flere drivhusgasser på globalt plan end transport;

J.  der henviser til, at ringe luftkvalitet i stigende grad udgør en udfordring i relation til bæredygtig udvikling, og at håndteringen af luftforurening har afgørende betydning i forbindelse med sikring af gennemførelse af FN's mål for bæredygtig udvikling for 2030 i og uden for Europa;

K.  der henviser til, at WHO i 2000 vedtog en række principper, der fastlægger retten til sund indeluft, og hvori det blev bemærket, at alle i henhold til principperne for menneskers ret til sundhed har ret til at indånde sund indeluft;

L.  der henviser til, at EU bør stræbe mod at fremme globale forureningsbegrænsende foranstaltninger;

M.  der henviser til, at sodpartikler, som er et resultat af ufuldstændig forbrænding af organisk kulstof udledt fra trafik, fossile brændstoffer og brændt biomasse samt industrien, er et af indholdsstofferne i fine partikler, og til, at de påvirker den globale opvarmning;

Generelle bemærkninger

1.  bemærker, at seks medlemsstater i 2018 blev indbragt for Den Europæiske Unions Domstol for ikke at have overholdt EU's standarder for luftkvalitet; minder desuden om, at der i øjeblikket verserer 29 traktatbrudsprocedurer mod 20 medlemsstater for manglende overholdelse af EU's luftforureningsgrænser, at omkring to tredjedele af medlemsstaterne i øjeblikket ikke overholder PM10- og NO2-grænseværdierne, og at en ud af fem overskrider måltallet for PM2.5;

2.  opfordrer indtrængende Kommissionen til straks at handle i relation til PM2.5 ved at foreslå, at der i EU's lovgivning om luftkvalitet indføres strengere græsnseværdier for disse partikler i henhold til WHO's anbefalinger;

3.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til udelukkende at vurdere og revidere luftkvalitetspolitikken på grundlag af solide, ajourførte, uafhængige og fagligt evaluerede videnskabelige beviser;

4.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at prioritere gennemførelsen af koordinerede tiltag og politikker på alle niveauer og i alle sektorer med henblik på forbedring af luftkvaliteten i byer og byområder for at nå EU-målene for luftkvalitet under hensyntagen til de forurenende stoffers indvirkninger på klimaet og økosystemer; minder om, at luftforurening og de hertil relaterede sygdomme og dødsfald medfører betragtelige samfundsmæssige og sundhedsmæssige omkostninger og udgør en betragtelig byrde på de offentlige budgetter overalt i Unionen; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at foranstaltningerne til forbedring af luftkvaliteten i byområder ikke har en negativ indvirkning på luftkvaliteten i de omkringliggende områder såsom forstæder og større byområder;

5.  understreger på ny, at luftforurening har en lokal, regional, national og grænseoverskridende dimension og kræver en indsats på alle forvaltningsniveauer; opfordrer derfor til en styrkelse af strategien for flerniveaustyring, hvor alle aktører tager ansvaret for de foranstaltninger, der kan og skal træffes på deres niveau; mener tilsvarende, at politikudformningen i Kommissionen i højere grad bør ske på fælles plan med inddragelse af alle berørte generaldirektorater; beklager, at selv om Generaldirektoratet for Miljø er kompetent i relation til luftforurening, undergraves dets målsætninger ofte af andre tjenestegrenes politikker og interesser;

6.  opfordrer de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at anlægge en overordnet og altomfattende tilgang til luftforurening, herunder indendørs luftforurening, under hensyntagen til de forskellige berørte områder såsom landbrug og fødevareproduktionssystemer, naturbeskyttelse, klimaændringer, energieffektivitet, mobilitet og byplanlægning, og prioritere foranstaltninger til bekæmpelse af forurening, som har sidegevinster på andre områder; opfordrer indtrængende de kompetente myndigheder til at udarbejde handlingsplaner for ren luft, som omfatter troværdige foranstaltninger rettet mod alle luftforureningskilder og alle økonomiske sektorer; opfordrer byer og kompetente myndigheder til på alle niveauer at begynde at arbejde på en pagt om ren luft for alle;

7.  støtter de videre dialoger om ren luft mellem Kommissionen og medlemsstaterne, der på grundlag af en holistisk tilgang bør adressere alle mangler i gennemførelserne;

8.  mener, at luftkvalitetsplanerne for zoner og byområder, hvor luftkvaliteten er ringe som følge af vedvarende forureningsniveauer over de på EU-niveau fastsatte grænseværdier, bør standse overskridelserne så hurtigt som muligt, som det retligt kræves i direktiv 2008/50/EF, og som Domstolen tydeligt har bekræftet i sin retspraksis(12),(13);

9.  påpeger behovet for en holistisk tilgang til luftforurening i europæiske byer, hvor der tages hensyn til de forskellige kilder til luftforurening; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en ambitiøs opdatering af direktivet om luftkvalitet med henblik på at tilpasse det til WHO's nyeste grænse- og målværdier for PM, SO2 og O3 og fastsætte en kortsigtet værdi for PM2.5, at foreslå effektive foranstaltninger, der sætter medlemsstaterne i stand til at overholde direktiv 2008/50/EF, at prioritere vurderingen af de foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet med henblik på at forbedre luftkvaliteten i forbindelse med traktatbrudsprocedurer, og at intensivere sine bestræbelser på at kontrollere overholdelsen på medlemsstatsniveau, herunder af standarderne for prøvningsproceduren for emissioner ved faktisk kørsel i henhold til Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 om typegodkendelse af køretøjer(14);

10.  beklager den fleksibilitetsmekanisme, der blev indført ved artikel 5 i direktiv (EU) 2016/2284; understreger, at 11 medlemsstater i 2018 anmodede om tilpasninger af deres nationale emissionslofter; opfordrer Kommissionen til at begrænse tilpasningerne af emissionsopgørelser til et absolut minimum og til at tage hensyn til, om medlemsstaterne har truffet foranstaltninger til at kompensere for eventuelle uforudsete emissioner fra bestemte sektorer, inden der anmodes om tilpasning af emissionsopgørelser;

11.  beklager, at kriteriet for udvælgelse af prøveudtagningssteder til måling af forurening i henhold til direktiv 2008/50/EF giver medlemsstaterne en vis skønsmargin, hvorved målet om repræsentativitet risikerer ikke at ikke opfyldt; opfordrer Kommissionen til at analysere denne skønsmargins indvirkning på målingernes sammenlighed og dens direkte konsekvenser;

12.  opfordrer Kommissionen til, i sine samarbejdspolitikker og -programmer med de tilstødende tredjelande, at tage hensyn til den grænseoverskridende luftforurening, der stammer fra disse lande, og det faktum, at EU's samarbejdspolitikker og -programmer med disse lande kan have en indvirkning på forbedringen af luftkvaliteten, og først og fremmest at fokusere sine støtteprogrammer på målet om at håndtere årsagerne til den pågældende forurening;

13.  understreger, at ringe luftkvalitet ifølge WHO påvirker sociale og miljømæssige sundhedsdeterminanter såsom drikkevand og fødevaretilstrækkelighed;

14.  minder om, at der er en sammenhæng mellem luftforurening og ulighed, fordi eksponeringen normalt er højere i mere udsatte samfundsgrupper; tilskynder medlemsstaterne til at gøre en indsats for at forhindre en akkumulering af miljømæssige, sociodemografiske og økonomiske problemer, bl.a. ved at træffe foranstaltninger til at begrænse forureningen på steder, hvor udsatheden er særligt stor, herunder sundheds- og uddannelsesfaciliteter og sociale faciliteter og indre byer;

15.  er bekymret over den stigende mængde af videnskabelig dokumentation vedrørende trafikrelateret luftforurenings indvirkning på børns og andre befolkningssegmenters kognitive udvikling og evner;

16.  minder om, at en ensartet anvendelse og ajourføringen af de bedste tilgængelige teknikker til at begrænse frigivelsen af atmosfæriske forureningsstoffer i luften har afgørende betydning med henblik på at sikre et tilstrækkeligt miljøbeskyttelsesniveau i hele EU;

17.  understreger betydningen af at sikre et højt og ensartet forbrugerbeskyttelsesniveau i det indre marked i forhold til enhver fremtidig emissionsskandale, og opfordrer medlovgiverne til at udvikle kollektive søgsmålsprocedurer på grundlag af "en ny aftale for forbrugerne", som Kommissionen foreslog i april 2018;

Transport

18.  minder om, at nedbringelse af luftforurening og af CO2-emissionerne fra transportsektoren er en dobbelt udfordring i byområder, at nulemissions- og lavemissionsbiler, -varevogne og -busser er afgørende for at tilvejebringe ren, energieffektiv og økonomisk overkommelig mobilitet for alle borgere, og at en fremskyndelse af udviklingen af et massemarked for sådanne køretøjer ved at øge udbuddet heraf i Unionen er af afgørende betydning, hvis priserne skal sænkes til gavn for forbrugerne, flådeoperatørerne, de offentlige indkøbsmyndigheder og det europæiske samfund som helhed;

19.  understreger den afgørende betydning af, at markedet for elektriske køretøjer fremmes, og at medlemsstaterne udstyres med vejledende anbefalinger for at tilskynde dem til at indføre skattemæssige incitamenter for nul- og lavemissionskøretøjer; understreger, at tilgængeligheden af og adgangen til infrastruktur til opladning, herunder i private og offentlige bygninger i overensstemmelse med direktivet om bygningers energimæssige ydeevne(15), samt elkøretøjers konkurrencedygtighed er afgørende med hensyn til at skabe øget accept blandt forbrugerne; understreger, at det er vigtigt at sikre, at den elektricitet, der genereres til elkøretøjer, stammer fra vedvarende energikilder; opfordrer i denne forbindelse til et langsigtet europæisk initiativ vedrørende batterier af næste generation;

20.  minder om de indberettede positive resultater af de forskellige foranstaltninger, som medlemsstaterne har gennemført med henblik på at reducere private bilers adgang til bycentre, og af at investere i offentlig transport og lette adgangen for andre transportmidler såsom cykler;

21.  understreger, at fremme af aktive transportformer såsom cykling og gang er af afgørende betydning for at forbedre luftkvaliteten ved at reducere den udbredte afhængighed af private motorkøretøjer i byer og byområder; mener, at aktive transportformer derfor bør støttes af en omfattende infrastruktur af høj kvalitet, suppleret med pålidelig offentlig transport på bymæssigt og regionalt niveau samt med tilskyndelse fra den fysiske planlægning;

22.  bemærker endvidere, at den daglige transport almindeligvis foregår over meget korte afstande, og at det derfor er afgørende at etablere infrastruktur for blød mobilitet (gang, cykling osv.) for at give borgerne et alternativ til vejtransport;

23.  minder om, at det er af afgørende betydning for nedbringelse af luftforurening, at lav- og nulemissionslastbiler fremmes, og at markedet for og anvendelsen af dem stimuleres;

24.  understreger endnu en gang betydningen af langsigtede planer for bæredygtig bytrafik og opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde sådanne planer, som giver forrang til offentlige transportformer uden eller med lave emissioner, for at nedbringe luftforurening, drivhusgasemissioner og energiforbruget; støtter oprettelsen af trafikzoner og intermodale platforme, hvor der gives prioritet til brug af offentlig transport; understreger, at der er behov for tydelige og lettilgængelige informationer om bymæssige og regionale adgangsreguleringsordninger for køretøjer, og opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af et europæisk digitalt informationsværktøj;

25.  opfordrer Kommissionen til at styrke det løbende samarbejde mellem medlemsstaterne og europæiske byer på flere niveauer i forbindelse med dagsordenen for byerne i EU og til at færdiggøre sin 2018-handlingsplan for bytrafikken(16), som tydeligt bør identificere løsninger for håndtering af luftforurening på kommunalt plan, samt til fortsat at støtte observatoriet for bytrafik (Eltis)(17), der formidler brugbare oplysninger om støttemuligheder, casestudier og bedste praksisser vedrørende forbedring af luftkvaliteten gennem vedtagelse af bedre løsninger for bytrafik;

26.  støtter den øgede brug af digitale teknologier i forbindelse med gennemførelsen af princippet om at "forureneren betaler", som f.eks. elektroniske vejafgifter og elektronisk billettering baseret på køretøjers miljøpræstation; understreger, at en harmoniseret ramme for vejafgiftssystemer bør tage hensyn til såvel drivhusgasemissioner som forurenende emissioner i relation til miljøpræstationer for at sende klare og afbalancerede signaler til udviklingen af nye køretøjer; understreger imidlertid, at disse regler bør være klare og gennemskuelige for trafikanter; understreger de positive miljø- og sikkerhedsmæssige virkninger af løsninger til forbundet mobilitet og automatiserede transportløsninger i byområder, f.eks. optimerede trafikstrømme og reduktion af trafik i form af biler, der leder efter parkeringspladser; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at bistå byerne med at vedtage den nødvendige teknologi;

27.  understreger, at offentlige myndigheders grønne offentlige indkøb af nul- og lavemissionskøretøjer til deres egne flåder eller til (halv)offentlige delebilprogrammer udgør et vigtigt element i forbindelse med dekarbonisering af vejtransport samt forbedring af luftkvaliteten i hele Europa;

28.  glæder sig over de forpligtelser, som flere byer i Europa har indgået vedrørende forbedring af deres offentlige transportflåder ved at fastsætte krav om indkøb af elektriske busser, og opfordrer flere byer til at følge det eksempel, som visse af de europæiske medlemmer(18) af C40-netværket, der har underskrevet deklarationen om veje uden fossile brændstoffer(19), har sat ved at indgå aftale om kun at rekvirere e-busser fra 2025 og sikre oprettelse af nulemissionsområder i storbyer inden 2030;

29.  understreger, at uoverensstemmelser mellem de officielle emissionstal og det virkelige niveau for NOx-emissioner fra biler i Euro 3-6-klassen er hovedårsag til forsinkelserne i forbedringen af luftkvaliteten i byerne og byområderne, hvilket alvorligt undergraver de lokale ordninger og foranstaltninger, der har til formål at begrænse de mest forurenende køretøjer;

30.  bemærker, at den allerede nu eksisterer teknologi, som kan opfylde Euro 6's NOx-standarder for dieseldrevne køretøjer, herunder under faktiske kørselsforhold og uden at indvirke negativt på CO2-udledningerne;

31.  opfordrer medlemsstaterne og bilfabrikanterne til at koordinere obligatoriske hardwareeftermonteringer for dieseldrevne køretøjer, der ikke opfylder kravene, herunder eftermontering af hardware til selektiv katalytisk reduktion (SCR) til nedbringelse af nitrogendioxydemissioner (NO2) og oprensning af den eksisterende bilpark for at undgå forbud mod dieselbiler; mener, at omkostningerne ved disse eftermonteringer bør afholdes af den ansvarlige bilfabrikant;

32.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at reducere EU-bilparkens NOx-emissioner ved, som fastlagt i den anden pakke om emissioner ved faktisk kørsel, at revidere overensstemmelsesfaktoren årligt og i tråd med den teknologiske udvikling, således at den bringes ned på 1 så hurtigt som muligt og senest i 2021;

33.  opfordrer Kommissionen til at anvende sine delegerede beføjelser i henhold til direktiv 2014/45/EU om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil(20) med henblik på at ajourføre kontrolproceduren, således at alle medlemsstaterne i forbindelse med periodiske tekniske inspektioner skal gennemføre overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning af biler NOx-udledning;

34.  opfordrer Kommissionen til, efter Euro 6, at foreslå en standard for køretøjer, der er brændstof-, teknologi- og applikationsneutral, og som minimum er i overensstemmelse med NOx-standarderne for Californien/USA (Tier 3 og LEV III) samt kravene om overensstemmelse efter ibrugtagning og holdbarhed;

35.  opfordrer Kommissionen til at arbejde videre med at forbedre de bærbare emissionsmålingssystemers (PEMS) ydeevne med henblik på at forbedre deres nøjagtighed og reducere deres fejlmargen; mener, for så vidt angår partikler, at PEMS-teknologi bør være i stand til at tage højde for partikler, der er mindre end 23 nanometer, som er de farligste i relation til folkesundheden;

36.  fordømmer kraftigt de eksperimenter, som blev bestilt af European Research Group of Environment and Health in the Transport Sector (EUGT), og som blev udført på mennesker og aber mellem 2014 og 2015 i et forsøg på at vise, at udstødningsdampe fra nye køretøjers dieselmotorer ikke udgør en trussel mod sundheden;

37.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre, at eksperimenter af den pågældende art, som er etisk afskyelige og på ingen måde kan retfærdiggøres, aldrig bliver gentaget inden for Unionens område;

38.  opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre standarder til håndtering af køretøjers ikkeudstødningsemissioner;

39.  opfordrer Kommissionen til at adressere spørgsmålet om udledninger fra entreprenørmaskiner på byggepladser uden for rammerne af forordningen om mobile ikkevejgående maskiner(21) ved at udarbejde en konsekvensanalyse angående nulemissionsentreprenørmaskiners potentiale i relation til nedbringelse af niveauerne for luft- og støjforurening og derudover den mulige medtagelse heraf i fremtidige revisioner af relevant EU-lovgivning;

40.  mener, at emissionskontrolområder kan bidrage til at forbedre luftkvaliteten i kystbyer, der er ramt af en høj grad af forurening af svovl og nitrogenoxid fra skibsfart; opfordrer derfor de relevante medlemsstater til at engagere sig i Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) med henblik på at fremme gennemførelsen af emissionskontrolområder i EU-farvande, og opfordrer Kommissionen til at støtte enhver indsats i denne henseende;

Landbrug

41.  anerkender, at de nuværende fødevare- og landbrugssystemer er ansvarlige for uforholdsmæssige udledninger af ammoniak (NH3), nitrogenoxid (N2O) og methan (CH4), og at 94 % af ammoniakemissionerne og 40 % af methanemissionerne stammer fra landbrugsaktiviteter;

42.  fremhæver, at landbruget er den tredjestørste kilde til de primære PM10-emissioner i EU, som understreget af Det Europæiske Miljøagentur;

43.  minder om resultaterne fra Det Europæiske Miljøagentur, som i 2017 fastslog, at NH3-emissioner fra landbruget flere steder i Europa hvert forår bidrager til perioder med høje PM-koncentrationer, og konkluder, at NH3-emissioner bidrager til negative sundhedsmæssige indvirkninger på både kort og lang sigt;

44.  fremhæver, at ammoniakemissioner i byområder tegner sig for ca. 50 % af luftforureningens indvirkninger på sundheden, da ammoniak er en vigtig prækursor for partikler; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at benytte reformen af EU's fælles landbrugspolitiksom en lejlighed til at bekæmpe luftforurening fra landbrugssektoren;

45.  understreger, at der eksisterer tekniske foranstaltninger til begrænsning af ammoniakemissioner, men at de indtil videre kun anvendes af få medlemsstater; minder om, at disse omfatter: kvælstofforvaltning under hensyntagen til hele kvælstofkredsløbet; strategier for fodring af husdyr med henblik på at reducere udskillelsen af kvælstof fra kvæg, svin og fjerkræ; lavemissionsspredning af gødning på land; lavemissionssystemer til oplagring af staldgødning; lavemissionssystemer til forarbejdning og kompostering af gødning; lavemissionsstaldsystemer og lavemissionsstrategier for spredning af mineralsk gødning;

46.  opfordrer de to lovgivere til i den fremtidige fælles landbrugspolitik at medtage foranstaltninger, der sætter landbrugerne i stand til at nedbringe de samlede luftforurenende emissioner fra landbrugssektoren til gavn for alle borgere i Unionen;

47.  understreger, at den videnskabelige dokumentation for, at intensiv husdyravl har en skadelig indvirkning på sundhed og miljø, både i Europa og på verdensplan, hober sig op;

48.  minder om, at methanemissioner fra landbruget er en vigtig prækursor for ozon ved jordoverfladen, som har negative virkninger for menneskers sundhed, og at 98 % af EU's bybefolkning er eksponeret for ozonniveauer, der overskrider WHO's retningslinjer;

49.  understreger, at methanemissioner ikke er omfattet af EU's lovgivning om luftforurening og ikke er specifikt reguleret af EU's klimapolitik;

50.  fremhæver de forskellige omkostningseffektive metoder til håndtering af methanudledning, som ikke påvirker forbruget af kød og mælk; mener, at håndtering af gødning potentielt kan mindske udledninger gennem vedtagelse af enkle og omkostningseffektive foranstaltninger fra oplagring til spredningsteknikker; mener endvidere, at enterisk methanudledning kan reduceres markant ved at ændre fodringsstrategi (f.eks. tilføje bælgplantebestanddele såsom lucerne og spindhør); minder om, at det materiale, der består efter anaerob nedbrydning, hvorved organisk affaldsmateriale nedbrydes af mikroorganismer og omdannes til biogas, er rig på næring og kan anvendes som naturlig gødning;

51.  understreger, at omkostningerne ved luftforureningskontrol i Europa er markant lavere i landbrugssektoren end i andre sektorer, hvor der allerede er gennemført mere stringente emissionskontroller;

52.  mener, at fremtidig finansiering under den fælles landbrugspolitik bør være obligatorisk forbundet med foranstaltninger til bekæmpelse af luftforurening;

Energi

53.  minder om, at sektoren for produktion og distribution af energi er ansvarlig for mere end halvdelen af udledningerne fra svovloxider (SOx) og en femtedel af nitrogenoxider (NOx) i Det Europæiske Miljøagenturs 33 medlemslande;

54.  fremhæver kul- og brunkulskraftværkernes betragtelige bidrag til kviksølvudledningerne i EU, og at 62 % af kviksølvudledningerne fra EU's industri stammer fra kulkraftværker;

55.  minder om, at kviksølv er en farlig nervegift, som er skadelig for nervesystemet selv på relativt lave eksponeringsniveauer;

56.  glæder sig over, at mindst ti EU-medlemsstater har forpligtet sig til at udfase kul; opfordrer de andre medlemsstater til at udfase kul som en energikilde senest i 2030;

57.  anerkender den vigtige rolle, som fjernvarme spiller for reduktionen af emissioner, og understreger, at veludviklede fjernvarmeanlæg er en af de nøglefaktorer, der kan begrænse luftforureningen; opfordrer medlemsstater uden fjernvarme til at overveje fordelene ved indførelsen af et sådant system;

58.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde til indførelse af effektive boligopvarmningsløsninger baseret på vedvarende energi med henblik på at bidrage til at begrænse husstandenes udledninger af luftforurenende stoffer i hele Unionen;

Indendørs luftforurening

59.  understreger, at mennesker tilbringer tæt ved 90 % af deres tid indendørs, hvor luften kan være væsentlig mere forurenet end udenfor;

60.  minder om, at dårlig indendørs luftkvalitet på verdensplan er ansvarlig for 10 % af ikke-overførbare sygdomme, og at dårlig indendørs luftkvalitet også hænger sammen med nedsat produktivitet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastlægge harmoniserede prøvningsstandarder for udledning med henblik på at måle luftforurening i indendørsmiljøer;

61.  mener, at der bør være et obligatorisk krav om udstedelse af et indendørs luftkvalitetscertifikat for alle nye og renoverede bygninger i Unionen, og at dette bør tage hensyn til eksisterende præstationsindikatorer og prøvningsmetoder baseret på EN 16798-1-standarden samt WHO's retningslinjer for indendørs luftkvalitet;

62.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at vedtage og gennemføre foranstaltninger til bekæmpelse af kilderne til luftforening, under hensyntagen til forskellene mellem kilderne til indendørs og udendørs luftforurening;

Luftforureningsvidenskab, -overvågning og -forskning

63.  erkender, at luftforurening er et komplekst spørgsmål med indbyggede usikkerhedsmomenter, og går derfor ind for at bruge forskellige former for viden, herunder borgervidenskab(22), i forbindelse med overvågning af luftkvaliteten og politikevalueringen; understreger vigtigheden af at øge offentlighedens bevidsthed og informationsniveau ved at involvere borgerne i spørgsmål om luftkvalitet;

64.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte forskning, udvikling og certificering på EU-plan for innovative intelligente multisensorsystemer til overvågning af luftkvalitet både indendørs og udendørs; understreger, at intelligente luftkvalitetsovervågningssystemer kan være et brugbart redskab til borgervidenskab og til særlig fordel for personer, der lider af astma og hjerte-kar-sygdomme;

65.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre en passende, repræsentativ, nøjagtig og fortløbende måling og overvågning af luftkvaliteten; minder om betydningen af placeringen af de stationer, der anvendes i de vigtigste byområder med luftkvalitetsproblemer, idet det må huskes på, at en dårlig placering ikke giver mulighed for en passende opfølgning af folkesundhedsrisici;

66.  opfordrer medlemsstaterne til at nedsætte uafhængige luftkvalitetsudvalg, der skal foretage analyser af luftkvaliteten og vurdere, om de trufne foranstaltninger er hensigtsmæssige; mener, at disse analyser bør udarbejdes på lokalt niveau på månedsbasis og bør offentliggøres;

67.  mener, at der er behov for mere forskning i de sundhedsskadelige virkninger af mindre partikler, herunder PM1 og ultrafine partikler;

Finansielle betragtninger

68.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fjerne alle skatteincitamenter, skattepræferencer eller budgetoverførsler, som direkte eller indirekte begunstiger højemissionstransportmidler, i overensstemmelse med princippet om ensartede grundvilkår;

69.  minder om princippet om "anvendelse af indtægterne" med hensyn til vejafgifter, og opfordrer til, hvor det er relevant, at en andel af indtægterne fra brugen af vejinfrastruktur afsættes til foranstaltninger, der støtter forbedringen af luftkvaliteten i byområder;

70.  henleder opmærksomheden på, at der er behov for at støtte de regioner, der er påvirket af energiomdannelsen, navnlig mineregionerne, da der er en tendens til, at disse fattige regioner ofte er kendetegnet ved høje niveauer af skadelige stoffer i luften;

71.  opfordrer til udfasning af subsidier til fossile brændstoffer;

72.  opfordrer medlemsstaterne til at øge midlerne til forskning i luftkvalitetens indvirkning på folkesundheden, samfundet og økonomien, herunder et skøn over de hermed forbundne eksterne virkninger, og til forskning i mere omfattende målestrategier, som kan registrere eksponeringen for luftforurening under hensyntagen til enkeltpersoners bevægelsesmønster i tid og rum; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at stille tilstrækkelige midler til rådighed for byerne og myndighederne i relation til bekæmpelse af luftforurening;

o
o   o

73.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1.
(2) EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1.
(3) EUT L 156 af 19.6.2018, s. 75.
(4) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 140.
(5) EUT C 334 af 19.9.2018, s. 151.
(6) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 114.
(7) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 10.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0100.
(9) Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 23/2018, https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR18_23/SR_AIR_QUALITY_DA.pdf
(10) http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2018/604988/IPOL_STU(2018)604988_EN.pdf
(11) https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/BRP_Vehicle_emissions/BRP_Vehicle_emissions_DA.pdf
(12) Dom af 5. april 2017, Kommissionen mod Bulgarien, C-488/15, ECLI:EU:C:2017:267.
(13) Dom af 22. februar 2018, Kommissionen mod Polen, C-336/16, ECLI:EU:C:2018:94.
(14) Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 af 1. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, EUT L 175 af 7.7.2017, s. 1.
(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne, EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13.
(16) https://ec.europa.eu/futurium/en/system/files/ged/pum_draft_action_plan.pdf
(17) http://www.eltis.org
(18) Paris, London, Barcelona, Heidelberg, Milano, Rom, Rotterdam, Warszawa, Birmingham, Oxford og Manchester (pr. 8.10.2018).
(19) Https://c40-production-images.s3.amazonaws.com/other_uploads/images/1579_3_FFFS_declaration_FINAL.original.pdf?1535129747
(20) EUT L 127 af 29.4.2014, s. 51.
(21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 af 14. september 2016 om krav vedrørende emissionsgrænser for forurenende luftarter og partikler for og typegodkendelse af forbrændingsmotorer til mobile ikkevejgående maskiner, EUT L 252 af 16.9.2016, s. 53.
(22) http://ec.europa.eu/environment/integration/research/newsalert/multimedia/citizen_science_da.htm

Seneste opdatering: 14. marts 2019Juridisk meddelelse