Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/0180(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0483/2018

Indgivne tekster :

A8-0483/2018

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 26/03/2019 - 7.17
CRE 26/03/2019 - 7.17

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0237

Vedtagne tekster
PDF 207kWORD 69k
Tirsdag den 26. marts 2019 - Strasbourg Foreløbig udgave
Benchmarks for lille CO2-effekt og benchmarks for positiv CO2-effekt ***I
P8_TA-PROV(2019)0237A8-0483/2018
Beslutning
 Konsolideret tekst

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1011, for så vidt angår benchmarks for lille CO2-effekt og benchmarks for positiv CO2-effekt (COM(2018)0355 – C8-0209/2018 – 2018/0180(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0355),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0209/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 5. december 2018 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 13. marts 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0483/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 103.
(2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 24.


Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 26. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ændring af forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks(1)
P8_TC1-COD(2018)0180

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3)

efter den almindelige lovgivningsprocedure(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den 25. september 2015 vedtog FN's generalforsamling en ny global ramme for bæredygtig udvikling, nemlig 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling centreret omkring målene for bæredygtig udvikling (SDG). I Kommissionens meddelelse fra 2016 om de næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid knyttes de bæredygtige udviklingsmål til den europæiske politiske ramme for at sikre, at der fra starten tages hensyn til de bæredygtige udviklingsmål i alle EU's foranstaltninger og politiske initiativer i EU og globalt. I Det Europæiske Råds konklusioner af 20. juni 2017 blev det bekræftet, at EU og medlemsstaterne er stærkt engageret i gennemførelsen af 2030-dagsordenen på en fuldstændig, sammenhængende, omfattende, integreret og effektiv måde og i tæt samarbejde med partnere og andre interessenter.

(2)  Unionen indgik Parisaftalen om klimaændringer i 2015(5). I artikel 2, stk.1, litra c), i nævnte aftale fastsættes målet om at styrke indsatsen mod klimaændringer, bl.a. ved at sikre, at de finansielle strømme fremmer lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling.

(3)   I 2018 offentliggjorde Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) en særberetning om en global opvarmning på 1,5 °C, hvori det blev anført, at en begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 °C ville kræve hurtige, vidtrækkende og hidtil usete ændringer i alle aspekter af samfundet, og at en begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 °C sammenlignet med 2 °C kunne gå hånd i hånd med at sikre et mere bæredygtigt og retfærdigt samfund.

(4)  Bæredygtighed og overgangen til en kulstoffattig, klimaresistent og mere ressourceeffektiv og cirkulær økonomi er afgørende for at sikre Unionens økonomiske konkurrenceevne på lang sigt. Bæredygtighed har længe været centralt i EU-projektet, og i ▌traktaterne anerkendes de sociale og miljømæssige aspekter heraf. Der er en begrænset mulighed for at ændre kulturen i finanssektoren i retning af bæredygtighed for at sikre, at den globale gennemsnitlige temperaturstigning forbliver et godt stykke under 2 ºC. Det er derfor meget vigtigt, at nye investeringer i infrastruktur er bæredygtige på lang sigt.

(5)  I marts 2018 offentliggjorde Kommissionen sin handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst(6), der lancerede en ambitiøs og sammenhængende strategi for bæredygtig finansiering. Et af målene i denne handlingsplan er at omlægge kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer for at opnå en bæredygtig og inklusiv vækst. Det er af helt afgørende betydning at have større fokus på at begrænse virkningerne af klimaændringer, da antallet af katastrofer udløst af vejrforholdenes uforudsigelighed er vokset dramatisk.

(6)  I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU(7) blev der opfordret til en forøgelse af den private sektors finansiering af miljø- og klimarelaterede udgifter, navnlig gennem skabelsen af incitamenter og metoder, der tilskynder virksomheder til at måle de miljømæssige omkostninger ved deres virksomhed og det overskud, der opnås ved at anvende miljøtjenesteydelser.

(7)  Hvis EU's bæredygtige udviklingsmål skal nås, skal kapitalstrømme kanaliseres i retning af bæredygtige investeringer. Det er vigtigt at udnytte potentialet på det indre marked fuldt ud for at nå disse mål. I denne forbindelse er det afgørende at fjerne hindringer for en effektiv flytning af kapital til bæredygtige investeringer i det indre marked og at undgå, at sådanne forventede hindringer opstår.

(8)  For at nå Parisaftalens langsigtede mål for global opvarmning og i betydelig grad mindske risiciene og virkningerne af klimaændringerne bør det overordnede mål være at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og at fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau.

(9)  I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011(8) fastsættes ensartede regler for benchmarks i Unionen, og den omfatter forskellige typer af benchmarks. Et stigende antal investorer forfølger lavemissionsinvesteringer og bruger benchmarks for lille CO2-effekt til at henvise til eller måle resultaterne af investeringsporteføljer. Fastsættelsen af EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks, som understøttes af en metodologi, der er knyttet til forpligtelserne i henhold til Parisaftalen om klimaændringer vedrørende CO2-emissioner, vil bidrage til større gennemsigtighed og til at forebygge grønvaskning.

(10)  I øjeblikket er en bred vifte af indekser kategoriseret som lavemissionsindekser. Disse lavemissionsindekser anvendes som benchmarks for investeringsporteføljer og produkter, der sælges på tværs af grænserne. Kvaliteten og integriteten af benchmarks for lille CO2-effekt har indvirkning på det indre marked for en bred vifte af individuelle og kollektive investeringsporteføljer. Mange lavemissionsindekser, der anvendes som resultatindikatorer for investeringsporteføljer, navnlig for separat forvaltede investeringskonti og kollektive investeringsordninger, er udarbejdet i en medlemsstat, men anvendes af portefølje- og kapitalforvaltere i andre medlemsstater. Portefølje- og kapitalforvaltere afdækker desuden ofte deres CO2-eksponeringsrisici ved brug af benchmarks, der er udarbejdet i andre medlemsstater.

(11)  Forskellige kategorier af lavemissionsindekser med forskellige mål er dukket op på markedet. Nogle benchmarks sigter mod at nedbringe en standardinvesteringsporteføljes CO2-fodaftryk, og andre benchmarks er udelukkende baseret på komponenter, der bidrager til at nå 2 °C-målet i Parisaftalen om klimaændringer. På trods af de forskellige mål og strategier markedsføres mange af disse benchmarks normalt som benchmarks for lille CO2-effekt. Minimumsstandarder og en fælles metode for EU-benchmark for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks vil bidrage til at undgå grønvaskning.

(12)  Forskellige tilgange til benchmarkmetodologier fører til fragmentering af det indre marked, da brugerne af benchmarks ikke har klarhed over, hvorvidt et bestemt lavemissionsindeks er tilpasset 2 C°-målet eller blot tager sigte på at mindske en standardinvesteringsporteføljes CO2-fodaftryk. For at imødegå administratorernes potentielt uberettigede påstande om, at deres benchmarks er benchmarks for lille CO2-effekt, vil medlemsstaterne sandsynligvis vedtage forskellige regler for at undgå ▌forvirring blandt investorer og tvetydighed for investorer omkring de mål og det ambitionsniveau, der ligger til grund for forskellige kategorier af såkaldte lavemissionsindekser, der anvendes som benchmarks for ▌lavemissionsinvesteringsporteføljer.

(13)  Hvis der ikke indføres en harmoniseret ramme for at sikre nøjagtigheden og integriteten af hovedkategorierne af benchmarks for lille CO2-effekt, der bruges i individuelle eller kollektive investeringsporteføljer, er det sandsynligt, at de forskellige tilgange i medlemsstaterne vil skabe hindringer for et velfungerende indre marked.

(14)  Med henblik på at sikre, at det indre marked fungerer effektivt til fordel for den endelige investor, og forbedre betingelserne for dets gennemførelse, og for at sikre et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse er det derfor hensigtsmæssigt at ændre forordning (EU) 2016/1011 ved at indføre minimumskrav for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks på EU-plan. I den forbindelse er det særlig vigtigt, at sådanne benchmarks ikke i væsentlig grad skader andre miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) mål.

(15)  Indførelse af en klar skelnen mellem EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks og udvikling af minimumsstandarder for hver af dem ville bidrage til konsekvens på tværs af disse benchmarks. De Paristilpassede EU-benchmarks bør på indeksniveau være i overensstemmelse med det langsigtede mål for global opvarmning i Parisaftalen om klimaændringer.

(16)  For at sikre, at mærkerne "EU-benchmark for klimaovergangen" og "Paristilpasset EU-benchmark" er pålidelige og let genkendelige for investorer i hele Unionen, bør kun administratorer, der opfylder kravene i denne forordning, være berettigede til at anvende mærkerne i forbindelse med markedsføring af disse benchmarks i Unionen.

(17)  Denne forordning bør kun finde anvendelse på benchmarks, der anvender mærket "EU-benchmark for klimaovergangen" og "Paristilpasset EU-benchmark".

(18)  For at tilskynde virksomheder til at fremlægge troværdige mål for nedbringelse af CO2-emissioner bør administratoren af et EU-benchmark for klimaovergangen ved udvælgelse eller vægtning af underliggende aktiver tage hensyn til virksomheder, der har som mål at reducere deres CO2-emissioner i retning af en overordnet tilpasning til Parisaftalens langsigtede mål om global opvarmning. En sådan målsætning bør offentliggøres og være troværdig i den henseende, at den repræsenterer en reel forpligtelse til dekarbonisering, og i den forstand at den er tilstrækkeligt detaljeret og teknisk levedygtig.

(19)  ▌ Brugerne af ▌ benchmarks har imidlertid ikke altid de nødvendige oplysninger om, i hvilket omfang der i ▌ benchmarkadministratorers metodologi tages højde for ▌ ESG-faktorer. De foreliggende oplysninger er desuden ofte spredte eller ikke-eksisterende og gør det ikke muligt at foretage en effektiv sammenligning i investeringsøjemed på tværs af grænserne. For at gøre det muligt for markedsdeltagerne at foretage velovervejede valg bør alle benchmarkadministratorer med undtagelse af administratorer af rente- og valutabenchmarks i benchmarkerklæringen være forpligtet til at redegøre for, hvorvidt deres benchmarks eller benchmarkfamilier forfølger ESG-mål, og hvorvidt benchmarkadministratoren tilbyder sådanne benchmarks.

(20)  For at informere investorerne om graden af overensstemmelse med Parisaftalen om klimaændringer for så vidt angår væsentlige egenkapital- og obligationsbenchmarks samt EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks bør benchmarkadministratoren offentliggøre detaljerede oplysninger om, hvorvidt og i hvilket omfang der sikres en overordnet grad af tilpasning med målet om at reducere CO2-emissioner og/eller om at opfylde målene i Parisaftalen om klimaændringer.

(21)  Af samme årsag bør administratorer af EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks ligeledes offentliggøre den metodologi, de anvender til deres beregning. Disse oplysninger bør beskrive, hvordan de underliggende aktiver blev udvalgt og vægtet, og hvilke aktiver, der blev udelukket, og hvorfor. ▌ For at vurdere, hvordan benchmarket bidrager til miljømålene, bør benchmarkadministratoren redegøre for, hvordan de underliggende aktivers CO2-emissioner blev målt, for deres respektive værdier, herunder benchmarkets samlede CO2-fodaftryk, og for den anvendte datatype og -kilde. For at gøre det muligt for kapitalforvaltere at vælge det mest hensigtsmæssige benchmark for deres investeringsstrategi bør benchmarkadministratorer redegøre for baggrunden for parametrene for deres metodologi og forklare, hvordan benchmarket bidrager til miljømålene ▌. De offentliggjorte oplysninger bør også omfatte nærmere oplysninger om hyppigheden af gennemgangen og den anvendte procedure.

(22)  Den metode, der anvendes i forbindelse med EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks, bør bygge på videnskabeligt baserede dekarboniseringsforløb eller på en generel tilpasning til de langsigtede mål for global opvarmning i Parisaftalen om klimaændringer.

(23)  For at sikre, at de fastlagte mål om modvirkning af klimaændringer fortsat forfølges, bør administratorer af EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks regelmæssigt gennemgå deres metodologier og oplyse brugerne om de gældende procedurer for enhver væsentlig ændring. Ved indførelse af en væsentlig ændring bør benchmarkadministratorerne oplyse om årsagerne til denne ændring og forklare, hvordan den pågældende ændring er i overensstemmelse med benchmarkets oprindelige mål.

(24)  Benchmarks uden underliggende aktiver, der har en indvirkning på klimaændringer, som f.eks. rente- og valutabenchmarks, bør fritages fra i deres benchmarkerklæring at offentliggøre oplysninger om, hvorvidt og i hvilket omfang der sikres en overordnet grad af tilpasning med målet om at reducere CO2-emissioner og/eller om at opfylde målene i Parisaftalen om klimaændringer. Desuden bør det være tilstrækkeligt, at disse benchmarks eller benchmarkfamilier, som ikke forfølger CO2-emissionsmål, i benchmarkerklæringen klart angiver, at de ikke forfølger sådanne mål.

(25)  For at øge gennemsigtigheden og sikre en tilstrækkelig grad af harmonisering bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med henblik på ▌fastlæggelse af mindsteindholdet af de oplysningsforpligtelser, som administratorer af EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks bør være underlagt, og fastlæggelse af minimumsstandarder for harmonisering af metodologien for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks, herunder metoden til beregning af CO2-emissioner ▌ forbundet med de underliggende aktiver under hensyntagen til metoderne vedrørende produkters og organisationers miljøaftryk (Product and Organisation Environmental Footprint Method) som defineret i punkt 2, litra a) og b), i Kommissionens henstilling 2013/179/EU(9) og arbejdet i den tekniske ekspertgruppe om bæredygtig finansiering (TEG). Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante åbne og offentlige høringer under sit forberedende arbejde om hver af disse delegerede retsakter, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter, og de modtager referaterne fra alle møder i den tekniske ekspertgruppe om bæredygtig finansiering.

(26)  Artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1011 indførte en overgangsperiode, hvorved en indeksproducent, som leverer et benchmark den 30. juni 2016, skal ansøge om godkendelse senest den 1. januar 2020. Ophør af et kritisk benchmark kan have konsekvenser for markedernes integritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien eller finansieringen af husholdninger og virksomheder i medlemsstaterne. Bringer en administrator et kritisk benchmark til ophør, kan det berøre gyldigheden af finansielle kontrakter eller finansielle instrumenter. Et sådant kritisk benchmarks ophør kan skabe forstyrrelser for både investorer og forbrugere med potentielt alvorlige konsekvenser for den finansielle stabilitet. Såfremt inputdata til kritiske benchmarks ophører, kunne det desuden undergrave de pågældende benchmarks repræsentative karakter og have negative konsekvenser for benchmarkenes evne til at afspejle den underliggende markedsmæssige eller økonomiske realitet. Muligheden for at gøre administrationen af kritiske benchmarks obligatorisk og muligheden for at gøre bidrag til de pågældende benchmarks obligatorisk bør derfor sikres i en samlet periode på i alt fem år. Kritiske benchmarks er midt i en reformproces. At skifte fra et eksisterende kritisk benchmark til en hensigtsmæssig efterfølgende sats kræver en overgangsperiode, således at alle retlige og tekniske ordninger, der er nødvendige for en sådan overgang, kan gennemføres uden afbrydelser. I denne overgangsperiode vil det eksisterende kritiske benchmark skulle offentliggøres sammen med den endelige efterfølgende sats. Det er derfor nødvendigt at forlænge den periode, hvor et eksisterende kritisk benchmark kan offentliggøres og anvendes, uden at dets administrator har ansøgt om tilladelse.

(27)  Forordning (EU) 2016/1011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer af forordning (EU) nr. 2016/1011

I forordning (EU) 2016/1011 foretages følgende ændringer:

1.  I artikel 3, stk. 1, indsættes ▌følgende litraer:"

"23a) "EU-benchmark for klimaovergangen": et benchmark, som er mærket som et EU-benchmark for klimaovergangen, hvor de underliggende aktiver med henblik på dette stykkes nr. 1), litra b), nr. ii), er udvalgt, vægtet eller udelukket således, at den deraf følgende benchmarkportefølje er i overensstemmelse med et dekarboniseringsforløb, og som endvidere er sammensat i overensstemmelse med de minimumstandarder, der er fastsat i de i artikel 19a, stk. 2, omhandlede delegerede retsakter.

Udbydere af EU-benchmarks for klimaovergangen udvælger, vægter eller udelukker underliggende aktiver, der er udstedt af virksomheder, der senest den 31. december 2022 følger et dekarboniseringsforløb i overensstemmelse med følgende krav:

   i) virksomheder offentliggør målbare og tidsbaserede mål for nedbringelse af CO2-emissioner
   ii) virksomheder offentliggør en nedbringelse af CO2-emissioner, som er opdelt ned til niveauet for de enkelte operationelle datterselskaber
   iii) virksomhederne offentliggør årlige oplysninger om, hvilke fremskridt der er gjort hen imod disse mål
   iv) aktiviteterne i forbindelse med de underliggende aktiver må ikke i væsentlig grad skade andre ESG-mål.
   23b) "Paristilpasset EU-benchmark": et benchmark som er mærket som et Paristilpasset EU-benchmark, hvor de underliggende aktiver med henblik på dette stykkes nr. 1), litra b), nr. ii), er udvalgt på en sådan måde, at den deraf følgende benchmarkporteføljes CO2-emissioner er i overensstemmelse med de langsigtede mål for global opvarmning i Parisaftalen om klimaændringer, og som endvidere er sammensat i overensstemmelse med de minimumstandarder, der er fastsat i de i artikel 19a, stk. 2, omhandlede delegerede retsakter.

Aktiviteterne i forbindelse med de underliggende aktiver må ikke i væsentlig grad skade andre ESG-mål.

Senest den 1. januar 2021 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 19a, stk. 2, vedrørende de minimumsstandarder, der er indeholdt i punkt 23b i artikel 3, stk. 1, der identificerer de sektorer, der skal udelukkes, fordi de ikke har målbare og tidsbaserede mål for nedbringelse af CO2-emissioner, som er i overensstemmelse med Parisaftalens langsigtede mål for global opvarmning.

Kommissionen tager ved udarbejdelsen af de delegerede retsakter, der er omhandlet i stk. 1, hensyn til arbejdet i den tekniske ekspertgruppe om bæredygtig finansiering.

Hvert tredje år derefter ajourføres den delegerede retsakt.

   23c) "dekarboniseringsforløb": et målbart, videnskabeligt baseret og tidsbunden forløb med det formål at reducere anvendelsesområde 1, 2 og 3 og CO2-emissioner i retning af tilpasning til det langsigtede mål for global opvarmning i Parisaftalen om klimaændringer."

"

2.  I artikel 13 foretages følgende ændringer:

a)  I stk. 1 tilføjes følgende litra ▌ :"

"d) en redegørelse for, hvordan de centrale elementer i den metodologi, der er fastlagt i litra a), afspejler miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige faktorer ("ESG-kriterier") for hvert benchmark eller hver benchmarkfamilie, med undtagelse af rente- og valutabenchmarks"

"

b)  ▌Følgende stykke indsættes:"

"2a. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for yderligere at præcisere minimumsindholdet af den i nærværende artikels stk. 1, litra d), omhandlede redegørelse samt det standardformat, som skal bruges."

"

3.  I afsnit III indsættes følgende ▌kapitel ▌:"

"Kapitel 3a

EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks

Artikel 19a

EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks

1.  Kravene i bilag III finder anvendelse på levering af og bidrag til benchmarks, der er mærket som EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks, ud over eller i stedet for kravene i afsnit II, III og IV.

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for yderligere at præcisere minimumsstandarderne for benchmarks, der er mærket som EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks, vedrørende:

   a) kriterierne for valg af underliggende aktiver, herunder, hvor det er relevant, ethvert kriterium for udelukkelse af aktiver
   b) kriterierne og metoden til vægtning af de underliggende aktiver i benchmarket
   c) fastlæggelsen af dekarboniseringsforløbet for EU-benchmarks for klimaovergangen.

3.  En benchmarkadministrator, der udbyder en EU-benchmark for klimaovergang eller en Paristilpasset EU-benchmark, skal senest den 30. april 2020 opfylde de krav, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 19b

Inden den 1. januar 2022 skal administratorer, der er etableret i Unionen, og som udbyder væsentlige benchmarks, der fastsættes på grundlag af værdien af et eller flere underliggende aktiver eller priser, bestræbe sig på at markedsføre et eller flere EU-benchmarks for klimaovergangen.

"

4.  I artikel 21, stk. 3, sidste afsnit, foretages følgende ændringer:"

"Inden udgangen af denne periode tager den kompetente myndighed sin beslutning om at pålægge administratoren at fortsætte med at offentliggøre benchmarket op til fornyet overvejelse og kan, om nødvendigt, forlænge tidsfristen i en rimelig periode, der ikke må overstige yderligere 12 måneder. Den maksimale varighed af obligatorisk administration må ikke overstige fem år i alt."

"

5.  I artikel 23, stk. 6, sidste afsnit, foretages følgende ændringer:"

"Den maksimale varighed af obligatoriske bidrag jf. første afsnits litra a) og b) må ikke overstige fem år i alt."

"

6.  I artikel 27 indsættes følgende stykker ▌:"

"2a. For hvert krav i stk. 2 skal der i benchmarkerklæringen redegøres for, hvordan ESG-faktorer afspejles i hvert benchmark eller hver benchmarkfamilie, der leveres og offentliggøres. For de benchmarks eller benchmarkfamilier, der ikke forfølger ESG-mål, er det tilstrækkeligt, at benchmarkadministratorer i benchmarkerklæringen klart angiver, at de ikke forfølger sådanne mål.

Hvis der ikke i den pågældende benchmarkadministrators portefølje findes et benchmark i henhold til artikel 3, stk. 1, nr. 23a og 23b, eller hvis de ikke har nogen benchmarks, der forfølger eller tager hensyn til ESG-mål, skal dette anføres i benchmarkerklæringerne for alle de af administratoren udbudte benchmarks. Benchmarkadministratoren skal for sine betydelige egenkapital- og obligationsbenchmarks offentliggøre en detaljeret benchmarkerklæring om, hvorvidt og i hvilket omfang der sikres en overordnet grad af tilpasning til målet om at reducere CO2-emissioner eller om at opfylde målene i Parisaftalen om klimaændringer, jf. reglerne om offentliggørelse af finansielle produkter i artikel 5, stk. 3, i ... [PO: indsæt reference til forordningen om oplysninger vedrørende bæredygtige investeringer og risici for bæredygtighed].

Senest den 31. december 2021 bør benchmarkerklæringerne for alle benchmarks eller benchmarkfamilier med undtagelse af valuta- og rentebenchmarks indeholde en forklaring på, hvordan deres metodologi er på linje med målet om at reducere CO2-emissioner eller om at opfylde de langsigtede mål i Parisaftalen om klimaændringer.

2b.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for yderligere at præcisere de i denne artikels stk. 2a omhandlede oplysninger, samt det standardformat, som skal anvendes for referencer til ESG-faktorer, med henblik på at sætte markedsaktørerne i stand til at træffe velinformerede valg og sikre, at det er teknisk muligt at overholde dette stykke."

"

7.  Artikel 49 affattes således:"

“1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, artikel 13, stk. 2a, artikel 19, stk. 2a, artikel 20, stk. 6, artikel 24, stk. 2, artikel 27, stk. 2, artikel 33, stk. 7, artikel 51, stk. 6, og artikel 54, stk. 3 tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra ... [PO: indsæt datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.  Den i artikel 3, stk. 2, artikel 13, stk. 2a, artikel 19, stk. 2a, artikel 20, stk. 6, artikel 24, stk. 2, artikel 27, stk. 2b, artikel 33, stk. 7, artikel 51, stk. 6, og artikel 54, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegeringen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2, artikel 13, stk. 2a, artikel 19, stk. 2a, artikel 20, stk. 6, artikel 24, stk. 2, artikel 27, stk. 2b, artikel 33, stk. 7, artikel 51, stk. 6, og artikel 54, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."

"

8.  I artikel 51 indsættes følgende stykker:"

"4a. En indeksproducent kan indtil den 31. december 2021 fortsætte med at levere et eksisterende benchmark, der er udpeget som kritisk af en gennemførelsesretsakt vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 20.

4b.  Et eksisterende benchmark, der er udpeget som kritisk af en gennemførelsesretsakt vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 20, kan indtil den 31. december 2021 anvendes i eksisterende og nye finansielle instrumenter, finansielle kontrakter eller målinger af en investeringsfonds økonomiske resultater.

4c.  Medmindre Kommissionen har vedtaget en afgørelse om ækvivalens som omhandlet i artikel 30, stk. 2 eller 3, eller medmindre en administrator er blevet anerkendt i henhold til artikel 32, eller et benchmark er blevet godkendt i henhold til artikel 33, er tilsynsbelagte enheders anvendelse i Unionen af et benchmark, som leveres af en administrator, der er etableret i et tredjeland, hvis benchmarket allerede anvendes i Unionen som reference for finansielle instrumenter, finansielle kontrakter eller målinger af en investeringsfonds økonomiske resultater, kun tilladt for sådanne finansielle instrumenter, finansielle kontrakter og målinger af en investeringsfonds økonomiske resultater, der allerede anvender dette benchmark som reference i Unionen den 31. december 2021 eller som tilføjer en reference til dette benchmark inden denne dato."

3a.  Senest den 31. december 2022 gennemgår Kommissionen minimumsstandarderne for de benchmarks, der er omhandlet i artikel 23a og 23b, for at sikre, at udvælgelsen af de underliggende aktiver er i overensstemmelse med miljømæssigt bæredygtige investeringer som defineret i en EU-dækkende ramme.

4.  Inden den 31. december 2022 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om virkningen af denne forordning og gennemførligheden af en "ESG-benchmark", der tager hensyn til den løbende udvikling af bæredygtighedsindikatorer og de metoder, der anvendes til at måle dem. Rapporten ledsages om fornødent af et lovgivningsforslag."

"

9.  I artikel 54 tilføjes følgende stykke:"

"1a. Senest den 1. april 2020 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om indvirkningen på, hvordan bestemmelserne vedrørende anvendelsen af benchmarks fra tredjelande i EU er blevet gennemført i praksis, herunder tredjelandes benchmarkadministratorers adgang til godkendelse, anerkendelse eller ækvivalens og eventuelle mangler ved den nuværende ramme. Rapporten skal desuden indeholde en analyse af konsekvenserne af anvendelsen af bestemmelserne i artikel 51, stk. 4a til 4c, på EU- og ikke-EU-benchmarkadministratorer, herunder for så vidt angår lige konkurrencevilkår. I denne rapport vurderes det navnlig, om der er behov for at ændre denne forordning, og den ledsages om nødvendigt af et lovgivningsforslag."

"

10.  Bilagene ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

En benchmarkadministrator, der udbyder en EU-benchmark for klimaovergangen eller en Paristilpasset EU-benchmark jf. artikel 19a, skal senest den 30. april 2020 opfylde de krav, der er fastlagt i nærværende forordning. Benchmarkadministratorer skal senest den 30. april 2020 opfylde kravene i artikel 13, stk. 1, litra d), artikel 27, stk. 1a, 1b og 2a.

Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

For Europa-Parlamentet For Rådet

Formand Formand

BILAG

Følgende bilag tilføjes:

"BILAG III

EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks

Metodologien for EU-benchmarks for klimaovergangen

1.  Administratoren af et EU-benchmark for klimaovergangen skal formalisere, dokumentere og offentliggøre enhver metodologi, som anvendes til beregning af benchmarket ved at redegøre for følgende og samtidig sikre fortrolighed og beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder), jf. direktiv 2016/943/EU:

a)  listen over de vigtigste bestanddele af ▌benchmarket

b)  alle kriterier og metoder, herunder udvælgelses- og vægtningsfaktorer, parametre og proxies, der er anvendt i benchmarkmetodologien

c)  de kriterier, som er anvendt til at udelukke aktiver eller selskaber med et vist CO2-fodaftryk eller et niveau af fossile reserver, som er uforeneligt med optagelse i benchmarket ▌

d)  kriterierne ▌for fastlæggelse af ▌ dekarboniseringsforløbet

e)  typen af og kilden til de ▌ data, der er anvendt til at fastlægge dekarboniseringsforløbet, herunder:

i)  emissioner genereret fra kilder, der kontrolleres af virksomheden, der udsteder de underliggende aktiver "anvendelsesområde 1-emissioner"

ii)  emissioner fra forbruget af købt elektricitet, damp eller andre energikilder genereret i foregående led fra virksomheden, der udsteder de underliggende aktiver "anvendelsesområde 2-emissioner"

iii)  alle indirekte emissioner, der ikke er omfattet af litra h), nr. ii), og som forekommer i den indberettende virksomheds værdikæde, herunder både opstrøms- og nedstrømsemissioner "anvendelsesområde 3-emissioner", navnlig for sektorer med stor indvirkning på klimaændringer og afbødning heraf

iv)  om ▌dataene er baseret på metoden vedrørende produkters og organisationers miljøaftryk (Product and Organisation Environmental Footprint Method) som defineret i punkt 2, litra a) og b), i Kommissionens henstilling 2013/179/EU, eller på globale standarder som f.eks. dem fra Rådet for Finansiel Stabilitets taskforce om klimarelaterede finansielle oplysninger

f)  indeksporteføljens samlede CO2-emissioner

Når et moderindeks anvendes til opbygning af et EU-benchmark for klimaovergangen, skal trackingfejlen mellem EU-benchmarket for klimaovergangen og moderindekset oplyses.

Når et moderindeks anvendes til opbygning af et EU-benchmark for klimaovergangen, oplyses forholdet mellem markedsværdien af de værdipapirer, der indgår i EU-benchmarket for klimaovergangen, og markedsværdien af værdipapirerne i moderindekset.

Metodologien for Paristilpassede EU-benchmarks

2.   Administratoren af Paristilpassede EU-benchmarks skal i tillæg til stk. 1, litra a), b) og c) angive den formel eller beregning, der anvendes til at beregne, om emissionerne er i overensstemmelse med de langsigtede mål for global opvarmning i Parisaftalen om klimaændringer, samtidig med at der sikres fortrolighed og beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder), jf. direktiv 2016/943/EU.

Ændringer af metodologi

3.  Administratorerne af EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks skal vedtage og give brugerne oplysning om procedurer og begrundelsen for forslag til væsentlige ændringer af deres metodologi. Disse procedurer skal være i overensstemmelse med det overordnede mål om, at benchmarkberegninger altid skal være baseret på målene for klimaovergangen eller de Paristilpassede mål. Sådanne procedurer skal:

a)  inden for en klar tidsramme give forhåndsmeddelelse, således at brugerne får lejlighed til at analysere og kommentere virkningen af de foreslåede ændringer, hvad angår administratorernes beregning af de overordnede omstændigheder

b)  give brugere mulighed for at kommentere disse ændringer og administratorerne mulighed for at svare på disse kommentarer, når alle markedsbrugere har adgang til disse kommentarer efter en høringsperiode, medmindre der er anmodet om fortrolighed.

4.  Administratorerne af EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks skal regelmæssigt og mindst én gang om året gennemgå deres metodologier med henblik på at sikre, at de pålideligt afspejler de fastsatte mål, og der skal være indført en procedure for, hvordan alle relevante brugeres synspunkter tages i betragtning."

(1)* TEKSTEN ER ENDNU IKKE ENDELIGT UDFORMET AF JURIST-LINGVISTERNE.
(2) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 103.
(3) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 24.
(4)Europa-Parlamentets holdning af 26.3.2019.
(5) EUT L 282 af 19.10. 2016, s. 4.
(6) COM(2018)0097.
(7) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 1).
(9) Kommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1).

Seneste opdatering: 27. marts 2019Juridisk meddelelse