Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/2219(DEC)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0088/2019

Indgivne tekster :

A8-0088/2019

Forhandlinger :

PV 26/03/2019 - 12
CRE 26/03/2019 - 12

Afstemninger :

PV 26/03/2019 - 13.2
CRE 26/03/2019 - 13.2

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0243

Vedtagne tekster
PDF 251kWORD 85k
Tirsdag den 26. marts 2019 - Strasbourg Foreløbig udgave
Decharge 2017: Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2017
P8_TA-PROV(2019)0243A8-0088/2019

Europa-Parlamentets beslutning af 26. marts 2019 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2017 (2018/2219(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Revisionsrettens særberetninger, der er udarbejdet i medfør af artikel 287, stk. 4, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2017 (COM(2018)0521 – C8-0370/2018)(2),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2017, med institutionernes svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2017 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til sin afgørelse af 26. marts 2019 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen(5), og til sin beslutning med bemærkninger, der udgør en integrerende del af denne afgørelse,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2019 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2017 (05824/2019 – C8-0053/2019),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(7), særlig artikel 69, 260, 261 og 262,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0088/2019),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

B.  der henviser til, at Revisionsrettens særberetninger giver oplysninger om vigtige spørgsmål i forbindelse med afholdelsen af udgifter og derfor er nyttige for Parlamentet i udførelsen af dets rolle som dechargemyndighed;

C.  der henviser til, at dets bemærkninger til Revisionsrettens særberetninger udgør en integrerende del af Parlamentets ovennævnte afgørelse af 26. marts 2019 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III - Kommissionen;

Del I – Revisionsrettens særberetning nr. 15/2017 med titlen "Forhåndsbetingelser og resultatreserve på samhørighedsområdet: Instrumenterne er innovative, men endnu ikke effektive"

1.  noterer sig Revisionsrettens revisionsresultater og konklusioner og beklager, at Kommissionen ikke har taget højde for disse, da den udarbejdede forslagene til de respektive forordninger vedrørende den næste programmeringsperiode;

2.  beklager navnlig, at nogle af de kriterier, som Kommissionen har foreslået i sit forslag til forordning om fælles bestemmelser for 2021-2027, muligvis ikke vil påvirke gennemførelsen af de tilhørende specifikke mål og ikke i væsentlig grad vil øge effektiviteten og produktiviteten af samhørighedspolitikken, hvilket er i strid med Revisionsrettens anbefaling i denne henseende;

3.  minder om, at forhåndsbetingelserne for perioden 2014-2020 blev indført med det formål at lette gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) ved at sikre, at de nødvendige forudsætninger for en effektiv og virkningsfuld udnyttelse af EU-støtten er på plads;

4.  henleder imidlertid opmærksomheden på, at Revisionsretten satte spørgsmålstegn ved, om indførelsen af forhåndsbetingelser reelt havde ført til ændringer i praksis – også selv om de ifølge Revisionsrettens opfattelse udgør en ramme for vurdering af medlemsstaternes villighed til at gennemføre samhørighedspolitikken;

5.  understreger – i tilfælde af at forhåndsbetingelserne bibeholdes og erstattes af grundforudsætninger i den næste programmeringsperiode – at de skal være relevante i en national og regional kontekst, være incitamentorienterede og bidrage til en gnidningsløs gennemførelse af de regionale udviklingsmål samt til at fjerne overlapninger og ikke levne plads til tvetydighed og divergerende fortolkninger;

6.  bemærker, at omkring 75 % af alle gældende forhåndsbetingelser var opfyldt på tidspunktet for vedtagelsen af ESIF-programmerne, at 86 % var opfyldt i begyndelsen af 2017 og 99 % i maj af 2018, hvilket viser, at det tog længere at opfylde forhåndsbetingelserne end den periode, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1303/2013 (forordningen om fælles bestemmelser), og at ca. 15 % af forhåndsbetingelserne fortsat ikke var opfyldt ved udløbet af fristen i december 2016;

7.  anerkender, at forhåndsbetingelserne har repræsenteret en yderligere administrativ byrde, og at dette, således som Kommissionen har erkendt det, har været en af de mulige årsager til de registrerede forsinkelser i gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde 2014-2020; anerkender desuden, at de berørte forvaltningsmyndigheder – selv om der ikke har været nogen tilfælde af, at Kommissionen har suspenderet betalinger til programmer for manglende opfyldelse af forhåndsbetingelser ved udgangen af 2016 – har undladt at fremsende betalingsanmodninger, hvorved de pålægger sig en slags selvsuspension og forsinker gennemførelsen med det resultat, at udnyttelsesgraden ved udgangen af det fjerde år i den nuværende periode (2017) var betydeligt lavere end udnyttelsesgraden på det tilsvarende tidspunkt (ultimo 2010) i den foregående periode 2007-2013 (henholdsvis 17 % og 41 %), hvilket yderligere sætter spørgsmålstegn ved merværdien af forhåndsbetingelserne som et instrument, der blev indført med det formål at lette gennemførelsen af samhørighedspolitikken;

8.  understreger for så vidt angår tiden frem til udgangen af den nuværende programmeringsperiode, at det er af afgørende betydning for Kommissionen at yde den nødvendige bistand til medlemsstaterne med henblik på at opfylde de resterende forhåndsbetingelser og i praksis gennemføre de respektive bestemmelser, navnlig med hensyn til offentlige udbud og statsstøtte;

9.  noterer sig Revisionsrettens synspunkt om, at medtagelsen af resultatreserven i resultatrammen havde til formål at tilvejebringe et effektivt incitament til at nå de tilsigtede output og resultater;

10.  er enig i Revisionsrettens synspunkt om, at resultatrammen 2014-2020 ikke er markant mere resultatorienteret end lignende ordninger i tidligere perioder, og at den fortsat hovedsagelig fokuserer på udgifter og projektresultater, idet langt størstedelen af de indikatorer, som udgør grundlaget for tildelingen af resultatreserven, vedrører outputindikatorer (57,1 %), finansielle indikatorer (33,4 %) og centrale gennemførelsestrin (9,2 %), og at der - beklageligvis - kun er en marginal anvendelse af resultatindikatorer (0,3 %);

11.  bemærker i denne henseende, at delmål for mellemliggende mål for gennemførelsen af resultatindikatorer, som fastsat i bilag II til forordningen om fælles bestemmelser, kun "evt." skal anvendes i resultatrammen, i modsætning til den obligatoriske medtagelse af delmål for gennemførelsen af outputindikatorer, der hænger nøje sammen med de politiske interventioner, der støttes;

12.  er af den opfattelse, at det tidspunkt, der er fastsat for 2019 til gennemgangen af resultaterne af programmerne for hver enkelt medlemsstat, har forhindret lande og regioner, som har nået deres delmål, i at få adgang til de midler, der er afsat til dem, før det sidste år i den periode, idet de er blokeret i resultatreserven; opfordrer derfor til at gøre det muligt at gennemføre en tidligere resultatgennemgang og at få adgang til sådanne midler på et tidligere tidspunkt;

13.  opfordrer Kommissionen til, i tilfælde af at resultatreserven fortsættes i perioden efter 2020, at basere forslaget på erfaringerne fra perioden 2014-2020, og til at foreslå en tilsvarende revision af resultatrammen med henblik på at skabe reelle incitamenter for et resultatorienteret system; mener, at et sådant system også bør sikre den nødvendige balance mellem forenkling med henblik på uhindret projektgennemførelse og de nødvendige bestemmelser for forsvarlig økonomisk forvaltning og kontrol;

14.  minder om, at samhørighedspolitikken først og fremmest handler om støtte og solidaritet, og at understøttende instrumenter og incitamenter derfor er mere hensigtsmæssige end disciplinære og sanktionsmæssige innovationer;

Del II – Revisionsrettens særberetning nr. 19/2017 med titlen "Importprocedurer: Mangler i lovgrundlaget og en ineffektiv gennemførelse påvirker EU’s finansielle interesser"

15.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge oplysninger om det gab i toldopkrævningen, som blev konstateret i forbindelse med Kommissionens inspektioner vedrørende traditionelle egne indtægter (TEI), og en fuldstændig undersøgelse på grundlag af disse oplysninger;

16.  opfordrer Kommissionen til at forelægge oplysninger om de toldindtægter, som der er blevet anmodet om fra medlemsstaterne og opkrævet til fordel for EU-budgettet; mener, at det nuværende system med incitamenter til toldkontrol kan forbedres;

17.  opfordrer Kommissionen til udarbejde en undersøgelse af de foranstaltninger, som kræves af medlemsstaterne i meddelelserne om gensidig bistand, samt status for opfyldelsen af det vigtigste mål om ensartede resultater;

18.  opfordrer Kommissionen til at vurdere de kvantitative resultater af gennemførelsen af EU-programmerne "Told 2020" og "Hercule III", som finansierer udvekslingen af oplysninger og samarbejdet mellem toldmyndighederne med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser under den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR);

19.  opfordrer Kommissionen til at undersøge niveauet af misbrug af fritagelser for forsendelser af ringe værdi i forbindelse med e-handel med varer med tredjelande;

Del III – Revisionsrettens særberetning nr. 20/2017 med titlen "EU-finansierede lånegarantiinstrumenter: Der er opnået positive resultater, men der er behov for en bedre målretning mod støttemodtagerne og en bedre koordinering med de nationale ordninger"

20.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning, dens revisionsresultater og anbefalinger;

21.  glæder sig over, at Kommissionen har accepteret størstedelen af anbefalingerne og vil reagere på disse;

22.  er enig med Revisionsretten i, at finansielle instrumenter kun bør anvendes, hvis det ikke er muligt at få et kommercielt lån, som følge af at projektet er for småt eller for risikofyldt, eller hvis låntageren ikke kan tilbyde den nødvendige sikkerhedsstillelse; anmoder indtrængende Kommissionen om at udvikle en metode til at analysere garantiernes effekt på låneudbuddet, konkurrencen mellem bankerne og virksomhedernes innovationsaktivitet samt om at analysere fordelingen af den implicitte støtte mellem leverandør og støttemodtager;

23.  henleder Kommissionens og Revisionsrettens opmærksomhed på den omstændighed, at lånegarantifaciliteten og InnovFin SMV-garantifaciliteten opretter låneporteføljer til potentielle formidlere til en værdi af 24,42 mia. EUR, som dechargemyndigheden kender meget lidt til, da ordningen er yderst kompliceret og uigennemsigtig;

24.  gentager Parlamentets holdning som udtrykt i beslutningen af 27. april 2017 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion III — Kommissionen og forvaltningsorganerne;

   "20. påpeger, at den øgede anvendelse af finansielle instrumenter hovedsagelig består af lån, egenkapitalinstrumenter, garantier og risikodelingsinstrumenter under indirekte forvaltning for perioden 2014-2020, og påpeger yderligere, at Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe forvalter næsten alle de finansielle instrumenter under indirekte forvaltning mener ikke, at der er tilstrækkeligt mange tilgængelige oplysninger til at vurdere, hvad der er opnået med disse instrumenter, især med hensyn til sociale og miljømæssige konsekvenser; understreger, at finansielle instrumenter kan supplere tilskud, men ikke bør erstatte dem;"

25.  minder kommissær Oettinger om dennes intention om på længere sigt at bringe de forskellige skyggebudgetter tilbage i Unionens budget; mener, at dette i meget høj grad vil øge den demokratiske ansvarlighed; opfordrer Kommissionen til inden juni 2019 at udarbejde en meddelelse om, hvordan dette kan gøres;

Del IV — Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 22/2017 med titlen "Valgobservationsmissioner – der er gjort en indsats for at følge op på anbefalingerne, men der er behov for bedre overvågning"

26.  glæder sig over Revisionsrettens beretning og fremsætter følgende bemærkninger og henstillinger;

27.  minder om, at EU-valgobservationsmissioner udgør et yderst synligt instrument for Unionens udenrigspolitik og et strategisk mål for Parlamentet, eftersom chefobservatøren i valgobservationsmissionen er et medlem af Parlamentet, såvel som et instrument til fremme af demokratisering og forbedring af valgprocesser;

28.  mener, at valgobservationsaktiviteter, som gennemføres korrekt, retfærdigt og objektivt, spiller en central rolle i offentligt diplomati ved at tilbyde uvildige vurderinger og konstruktive anbefalinger, som nationale interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer, kan følge op på;

29.  minder om, at der ikke findes nogen universalmodel for, hvordan emnet håndteres fornuftigt, og at fleksibilitet bør tages med i betragtning under hensyntagen til de særlige forhold i ethvert værtsland;

30.  mener, at direkte høring af interessenterne om de mulige anbefalinger fra valgobservationsmissionen, inden rapporten færdiggøres, er problematisk og ikke under nogen omstændigheder bør være en mulighed for en chefobservatør af hensyn til valgobservationsmissionens uafhængighed;

31.  er af den opfattelse, at opfølgningen på valgobservationsmissioner bør styrkes yderligere i forbindelse med politiske dialoger, herunder gennem deltagelse af Parlamentets ad hoc-delegationer, og ved eventuelt at undersøge nye metoder, som f.eks. valgdialoger, til at berige den samlede valgobservationsproces, navnlig den faktuelle vurdering af en valgproces;

32.  anmoder Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om så vidt muligt at følge den faktiske gennemførelse i tredjelande af anbefalingerne fra valgobservationsmissioner og samtidig respektere de enkelte landes suverænitet og inddrage Parlamentet, også ved at afsætte tilstrækkelige menneskelige ressourcer fra Unionens delegationer med tilstrækkelig teknisk ekspertise til denne vigtige politiske opgave, som er nødvendig på en række områder udpeget af valgobservationsmissionen;

33.  mener, at det ville være nyttigt at overveje at inddrage chefobservatøren på et tidligt tidspunkt i sammensætningen af valgobservationskerneteamet (navnlig for så vidt angår visse funktioner såsom den politiske rådgiver, valgeksperten eller vicechefen for valgobservationsmissionen) med henblik på at fremme en hurtig, mere effektiv og ensartet udsendelse af valgobservationsmissioner;

34.  mener, at oprettelsen af en database i den forbindelse for EU-valgobservationsmissionerne er en værdifuld operationel mulighed for at konsolidere troværdigheden og gennemsigtigheden af dette EU-instrument og processen på mellemlang sigt;

35.  anmoder generelt om, at der lægges større vægt på bæredygtigheden af de aktioner, der finansieres under Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder, navnlig i forbindelse med valgobservationsmissioner, hvor der er gode muligheder for at intensivere overførslen af viden til lokale aktører og forbedre opfølgningen på anbefalinger;

Del V – Revisionsrettens særberetning nr. 23/2017 med titlen "Den Fælles Afviklingsinstans: Arbejdet på en udfordrende bankunionsopgave er begyndt, men der er langt igen"

36.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning og tilslutter sig dens bemærkninger og anbefalinger;

37.  kritiserer Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) for ikke at have fremlagt al den dokumentation, der blev anmodet om under denne revision; minder SRB om, at TEUF giver Revisionsretten fuld adgang til den del af den reviderede enheds dokumentation, som er nødvendig for revisionen;

38.  beklager, at SRB har været underbemandet, siden den blev uafhængig i operationel henseende; opfordrer SRB til at fremskynde sine rekrutteringsbestræbelser, navnlig ved at ansætte afviklingseksperter og politiske eksperter, herunder på højt niveau;

39.  er bekymret over det nuværende aftalememorandum mellem SRB og Den Europæiske Centralbank (ECB), som ikke sikrer, at SRB modtager alle oplysninger fra ECB på en konsekvent og rettidig måde; opfordrer SRB til at indlede drøftelser med ECB med henblik på at forbedre situationen;

Del VI - Særberetning nr. 1/2018 "Fælles assistance til projekter i de europæiske regioner (Jaspersinitiativet) — tid til bedre målretning"

40.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning og over revisionsresultaterne heri samt over Kommissionens beredvillighed til at gennemføre Revisionsrettens anbefalinger;

41.  glæder sig over, at indsatsen i forbindelse med Jaspersinitiativet i visse tilfælde har ført til, at medlemsstaterne har gjort fremskridt med hensyn til at håndtere projektforberedelse, og at projekterne har været af god kvalitet, hvilket bekræftes af Kommissionens hurtige godkendelse;

42.  anmoder Kommissionen og EIB om at sikre, at programmet gennemføres på en sådan måde, at det giver bedre resultater med hensyn til medlemsstaternes administrative kapacitet;

43.  bemærker, at de faktiske omkostninger til Jaspersinitiativet og Kommissionens finansielle bidrag i perioden 2006 til 2016 først steg og derefter forblev stabile på omkring 30 mio. EUR om året med et bidrag fra Kommissionen, som lå på mellem 70 og 80 %;

44.  mener, at modtagerne bør tage passende del i udgifterne til Jaspersinitiativet;

45.  er af den opfattelse, at Jasperinitiativets mål om at give de medlemsstater, der blev medlem af Unionen i 2004 eller senere, uafhængig og gratis rådgivning for at hjælpe dem med at udarbejde forslag af høj kvalitet vedrørende store investeringsprojekter til finansiering via Unionens Samhørighedsfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, logisk set burde være blevet en lettere opgave, efterhånden som de nyere medlemsstater tilpasser sig Unionens systemer og procedurer;

46.  er meget bekymret over Revisionsrettens bemærkning: "VIII. EIB [Den Europæiske Investeringsbank] var ikke villig til at give oplysninger om Jaspersinitiativets reelle omkostninger, og Kommissionen kunne kun delvis dokumentere, at de standardomkostninger, der frem til 2014 blev brugt for Jasperspersonale leveret af EIB, var rimelige.";

47.  insisterer på, at EIB stiller alle relevante oplysninger til rådighed for Revisionsrettens revisionsarbejde; anmoder Kommissionen om at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at EIB samarbejder i denne henseende;

Del VII – Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 2/2018 med titlen "Er ECB's krisestyring for banker effektiv i operationel henseende?"

48.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning om effektiviteten af ECB's krisestyring for banker i operationel henseende, dens anbefalinger samt Kommissionens beredvillighed til at gennemføre alle anbefalinger på nær én;

49.  er dybt bekymret over, at ECB ikke har givet Revisionsretten adgang til alle de dokumenter og oplysninger, som Revisionsretten har anmodet om med henblik på at udføre sin arbejdsopgave, og anmoder ECB om at ændre denne politik;

50.  er af den opfattelse, at ECB's fulde samarbejde er absolut nødvendigt, at det burde være lettilgængeligt og ville have øget gennemsigtigheden og ansvarligheden;

51.  minder med beklagelse om, at Revisionsretten ikke er ECB's primære eksterne revisor, og at Revisionsretten kun kan undersøge, hvor effektiv ECB's forvaltning er i operationel henseende (artikel 27 i protokol nr. 4, der er knyttet som bilag til TEUF);

52.  påpeger, at der er tale om en tydelig interinstitutionel ubalance; henviser til, at Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) spiller en fremtrædende rolle ved overvågningen af ECB's aktiviteter (artikel 35 i protokol nr. 4), mens Revisionsretten kun fik tildelt en beskeden rolle for så vidt angår kontrollen af bankens finansielle forvaltning (undersøgelse af forvaltningens operationelle effektivitet) på bekostning af gennemsigtigheden og ansvarligheden;

53.  opfordrer derfor medlemsstaterne og EU-institutionerne til at udvikle Revisionsrettens rolle over for ECB yderligere i forbindelse med den næste revision af traktaten;

Del VIII - Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 3/2018 med titlen "Revision af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (PMU)"

54.  noterer sig Revisionsrettens særberetning om proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, dens anbefalinger samt Kommissionens beredvillighed til at gennemføre størstedelen af dem;

55.  påpeger, at PMU er en del af det europæiske semester, der begynder med den årlige vækstundersøgelse og rapporten om varslingsmekanismen i år n-1; bemærker, at den pågældende medlemsstat – såfremt rapporten om varslingsmekanismen, der er baseret på en resultattavle med indikatorer og tærskler, viser, at der kan opstå et specifikt problem – underkastes en dybdegående undersøgelse;

56.  bemærker, at Kommissionen, såfremt den på grundlag af resultatet af den dybdegående undersøgelse konstaterer, at der foreligger makroøkonomiske ubalancer, underretter Europa-Parlamentet, Rådet og Eurogruppen; Rådet kan efter henstilling fra Kommissionen derpå rette en henstilling til den pågældende medlemsstat (i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 121, stk. 2, i TEUF); bemærker, at disse forebyggende PMU-henstillinger indgår i de landespecifikke henstillinger;

57.  konkluderer sammen med Revisionsretten, at Rådets henstillinger er genstand for politiske overvejelser; bemærker, at dette synes at være reglen snarere end undtagelsen;

Del IX – Revisionsrettens særberetning nr. 4/2018 med titlen "EU’s bistand til Myanmar/Burma"

58.  glæder sig over Revisionsrettens beretning og fremsætter neden for sine bemærkninger og henstillinger;

59.  anerkender den vanskelige politiske situation og de komplekse operationelle udfordringer, som EU-Udenrigstjenesten, Kommissionens tjenestegrene og EU-delegationen står over for, navnlig i delstaterne Rakhine, Kachin og Shan;

60.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at fortsætte med at udvikle et program for langsigtet udviklingssamarbejde, der er omfattende og ambitiøst, ved at mobilisere alle de instrumenter, der står til deres rådighed, for at hjælpe Myanmar med at udvikle og forbedre sin overordnede udviklingsstrategi, samtidig med at der gradvis defineres en national resultatramme med værktøjer til måling af bistandens virkninger og holdbarhed;

61.  opfordrer til, at der fastlægges en hensigtsmæssig politiksammensætning med hensyn til Unionens intervention og valget af de vigtigste udviklingssektorer på grundlag af en regelmæssig sektorspecifik behovsanalyse med fokus på fremme af projekternes levedygtighed, komplementaritet og holdbarhed; opfordrer til, at resultaterne af landets strategiske vurdering, som vil blive færdiggjort i 2018, sendes til Parlamentet så hurtigt som muligt;

62.  mener ligeledes, at det er nødvendigt at sikre tilstrækkelig fleksibilitet i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af bistandsprogrammerne i en særlig vanskelig politisk og operationel kontekst med henblik på mere systematisk at styrke den nationale kapacitet og sikre en passende geografisk dækning, der tager højde for den faktiske absorptionskapacitet i landet;

63.  beklager, at Kommissionen ikke vurderede de regionale geografiske prioriteringer for sin bistand grundigt nok; bemærker, at den første undersøgelse af delstaten Rakhines specifikke behov blev foretaget i 2017; mener, at en specifik vurdering af denne delstat burde have været en prioritering for EU-delegationen, da den ankom i 2013;

64.  tilskynder til kapacitetsopbygning i den offentlige sektor og de institutionelle strukturer med henblik på at skabe en mere ansvarlig forvaltningsramme ved at sikre en mere strategisk støtte til landets vigtigste revisionsinstitutioner;

65.  minder om, at "statsopbygning" skal være i centrum for Unionens udviklingsstrategi i overensstemmelse med principperne for intervention i skrøbelige sammenhænge, med fokus på institutionsopbygning, gennemsigtighed og effektivitet i forvaltningen af de offentlige finanser, kombineret med en styrket generel politisk dialog;

66.  støtter et styrket samarbejde på stedet med de internationale partnere med henblik på at øge omkostningseffektiviteten af multidonorforanstaltningerne, eftersom en effektiv samordning mellem donorer fortsat er afgørende for at undgå overlapning og fragmentering af støtte;

67.  beklager de svagheder, der er påvist i udvekslingen af oplysninger mellem GD DEVCO og GD ECHO i delstaterne Rakhine og Kachin; beklager, at der først i september 2016 blev indledt en procedure for udveksling af oplysninger mellem disse to generaldirektorater; opfordrer i denne henseende til et bedre samspil mellem den humanitære bistand og udviklingsbistanden og en stærkere sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling (LRRD) ved hjælp af en permanent LRRD-platform mellem forskellige tjenestegrene; mener, at integrerede tilgange med klart formulerede koordineringsmål og en sammenhængende landestrategi skal fastlægges mellem GD ECHO og GD DEVCO, når det er muligt, parallelt med udvekslingen af bedste praksis; opfordrer i denne forbindelse til en systematisk medtagelse af LRRD-tilgangen i finansieringscyklussen;

68.  opfordrer endvidere Kommissionens tjenestegrene til i højere grad at være opmærksomme på overgangen fra kortsigtede humanitære aktiviteter til langsigtede udviklingstiltag og samordningen herimellem og udvikle en sammenhængende koordination, ikke blot mellem de forskellige udviklingsaktører på stedet, men også med nationale prioriteter gennem en fælles strategi og en fælles humanitær og udviklingsmæssig ramme;

69.  anbefaler, at der sikres en bedre overvågning af gennemførelsen af projekter og foranstaltninger ved at give en bedre begrundelse for de tildelte beløb pr. prioriteret sektor i programmerings-og forvaltningsdokumenterne med henblik på at vurdere, om der i givet fald skal foretages eventuelle justeringer af bistanden til nye behov frem til 2020, og samtidig sikre en bedre synlighed af Unionens indsats; mener, at synligheden af donorer og tilstrækkelig forvaltningsinformation om projekterne er vigtige for at sikre, at alle bidrag bliver anerkendt, og at der bliver fastholdt klare ansvarsforhold;

70.  beklager, at den største komponent i Joint Peace Fund ikke er målrettet mod delstaten Rakhine; mener, at det er en forspildt mulighed for så vidt angår denne yderst sårbare region; opfordrer Kommissionen til at udvide anvendelsesområdet for denne fond til ligeledes at omfatte delstaten Rakhine;

71.  minder om, at Kommissionen, når budgetstøtte er valgt som en af de vigtige måder at gennemføre støtten på, i samarbejde med andre donorer bør:

   yde passende støtte til kapacitetsopbygning og fokusere på de vigtigste funktioner i forvaltningen af de offentlige finanser, herunder mekanismer for ansvarlighed og bekæmpelse af korruption
   støtte rettidig udarbejdelse af et relevant program for reform af forvaltningen af de offentlige finanser og
   hvor det er relevant, fastsætte mere kortsigtede foranstaltninger for at beskytte EU-midlerne mod spild, lækager og ineffektivitet;

Del X – Revisionsrettens særberetning nr. 5/2018 med titlen "Vedvarende energi til bæredygtig udvikling af landdistrikterne: De potentielle synergier er betydelige, men for det meste ikke opnået"

72.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til omstændighederne og de specifikke behov i de enkelte landsbysamfund og deres økonomi, tage de potentielle positive og negative politiske virkninger i betragtning og ved udformningen af deres fremtidige politik for vedvarende energi sikre retfærdige politiske resultater i landdistrikterne; med henblik herpå bør Kommissionen i samarbejde med medlemsstater udvikle en relevant mekanisme, som kunne være inspireret af den proofing-mekanisme for landdistrikterne, der omtales i punkt 1 under de "Politiske retningslinjer 1" i Cork 2.0-erklæringen fra 2016;

73.  opfordrer Kommissionen til at indføre dette redskab i konsultationsprocessen med medlemsstaterne vedrørende de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indsendes til Kommissionen senest den 1. januar 2019, og vejlede medlemsstaterne om anvendelsen af det;

74.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlovgiverne at udforme den fremtidige politiske ramme for bioenergi på en måde, som sikrer tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger mod ikkebæredygtigt indkøb af biomasse til energi; rammen bør tage højde for og adressere de bæredygtighedsrisici, der er forbundet med at tilskynde til brug af bioenergi ved hjælp af mål og finansielle støtteordninger, og sikre, at de miljømæssige og socioøkonomiske risici begrænses;

75.  opfordrer Kommissionen til at fastsætte, hvad der skal opnås med investeringerne i vedvarende energi under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL); hvordan de bør tilføre merværdi i landdistrikterne, og hvordan ELFUL bør supplere de eksisterende EU- og nationale finansieringsordninger uden at risikere at blive blot endnu en finansieringskilde for vedvarende energi, og uden at der gives prioritet til udvikling af landdistrikterne ved udformningen af den fremtidige politik for udvikling af landdistrikterne;

76.  opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til at anvende relevante erfaringer med god praksis, der er konstateret i forbindelse med Revisionsrettens revision (evaluering af vedvarende energi i landdistrikter, energiforsyningsprojekter til tredjemand finansieret under ELFUL, egen anvendelse af projekter inden for vedvarende energi) samt lignende erfaringer beskrevet i OECD's undersøgelse "Linking Renewable Energy to Rural Development" (sammenkobling af vedvarende energi til udvikling af landdistrikter);

77.  opfordrer medlemsstaterne til med hensyn til ELFUL-støtten til vedvarende energi at forelægge Kommissionen relevante oplysninger om programresultaterne vedrørende projekter inden for vedvarende energi i deres uddybende årlige gennemførelsesrapporter for 2019; disse oplysninger bør gøre det muligt for Kommissionen at fastslå, hvor mange ELFUL-midler, der er blevet udbetalt til projekter inden for vedvarende energi, hvor stor den installerede energikapacitet er, og hvor meget energi, der produceres ved sådanne projekter; opfordrer Kommissionen til at definere de forskellige typer indikatorer mere præcist i forbindelse med forberedelsen af programmeringsperioden efter 2020;

78.  opfordrer Kommissionen til at minde medlemsstaterne om at anvende relevante udvælgelsesprocedurer, så der kun gives støtte til levedygtige projekter inden for vedvarende energi, der klart gavner en bæredygtig udvikling af landdistrikterne;

Del XI — Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 6/2018 med titlen "Arbejdskraftens frie bevægelighed — den grundlæggende frihed er sikret, men en bedre målretning af EU-midlerne vil støtte arbejdskraftens mobilitet"

79.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre Revisionsrettens anbefalinger;

80.  understreger, at arbejdskraftens frie bevægelighed er et af Unionens grundlæggende principper og en af de største fordele ved det indre marked, forudsat at den udgør en fordel for begge parter i et ansættelsesforhold og sikrer beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder og afskaffelse af enhver forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere på grundlag af nationalitet, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår;

81.  bemærker med bekymring, at der fortsat er mange hindringer for fri og fair mobilitet for arbejdstagere i Unionen, og at Kommissionens og medlemsstaternes tiltag ikke fuldt ud kan løse problemerne for de arbejdstagere, som ønsker at arbejde i andre medlemsstater, f.eks. utilstrækkelige oplysninger om arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med ansættelses- og arbejdsvilkår og ret til social sikring, men også utilstrækkelige foranstaltninger til at forebygge forskelsbehandling af mobile arbejdstagere og sikre en effektiv håndhævelse af deres rettigheder;

82.  noterer sig Revisionsrettens bemærkninger om, at Kommissionen har indført værktøjer til at informere borgerne om deres rettigheder og har oprettet ordninger til indberetning af forskelsbehandling i forbindelse med den frie bevægelighed for arbejdstagere; er imidlertid bekymret over, at Revisionsretten konstaterede, at Kommissionen trods disse værktøjer og systemer ikke har oplysninger om, hvor stor bevidstheden er om disse værktøjer, og om omfanget af forskelsbehandling i forbindelse med den frie bevægelighed på EU-plan;

83.  bemærker, at nogle af de værktøjer, som Kommissionen har indført for at støtte arbejdskraftens mobilitet, ofte er ukendte for de potentielle støttemodtagere, og er bekymret over, at det i en række medlemsstater kun er en lille andel af ledige stillinger, der offentliggøres på den europæiske portal for jobmobilitet (Eures); henleder opmærksomheden på, at disse redskaber finansieres over Unionens budget, og at Den Europæiske Socialfond (ESF) og programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) under FFR 2014-2020 giver muligheder for finansiering af foranstaltninger og aktiviteter vedrørende arbejdskraftmobilitet på EU-plan og nationalt plan, som imidlertid ikke udnyttes tilstrækkeligt;

84.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende de disponible finansieringsmuligheder til at gennemføre foranstaltninger, der sikrer, at værktøjerne indeholder fuldstændige oplysninger om ledige stillinger og arbejdstagernes rettigheder, med henblik på at øge borgernes bevidsthed om disse værktøjer og de oplysninger, som de giver, og for at overvåge niveauet af bevidsthed for at styrke det yderligere; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at fremme markedsføring af de praktiske aspekter ved arbejdskraftens mobilitet, navnlig gennem nye teknologier, websøgemaskiner og offentlig omtale og insisterer på et styrket samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne; opfordrer navnlig de respektive nationale myndigheder og koordinatorer fra Eures til at arbejde mere aktivt sammen med arbejdsgivere om at fremme Eures og mulighederne for jobmobilitet i hele Unionen; opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre passende komplementaritet og additionalitet mellem de foranstaltninger, som finansieres af ESF og EaSI;

85.  deler Revisionsrettens opfattelse af, at oplysninger og en forståelse af omfanget og typerne af eksisterende forskelsbehandling i forbindelse med arbejdstagernes frie bevægelighed er nødvendige for effektivt at kunne imødegå sådanne tilfælde; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at træffe foranstaltninger for at forbedre effektiviteten af de eksisterende systemer for at identificere tilfælde af forskelsbehandling og til at iværksætte yderligere tiltag til at forebygge og eliminere hindringer og forskelsbehandling i relation til fair arbejdskraftmobilitet;

86.  understreger, at den manglende mulighed for at overføre socialsikringsbidrag fratager arbejdstagere visse sociale rettigheder og udgør en hindring for arbejdstagernes mobilitet; opfordrer Kommissionen til at overveje at forelægge relevante lovforslag og tilskynder til indførelse af incitamenter i de medlemsstater, der er villige til at gøre det muligt at overføre pensionsrettigheder, i fuld overensstemmelse med de eksisterende retlige rammer;

87.  bemærker, at medlemsstaternes gensidige anerkendelse af eksamensbeviser fra universiteter og faglige kvalifikationer fortsat er en udfordring og en betydelig hindring for arbejdskraftens mobilitet; understreger, at denne proces bør være let, økonomisk overkommelig og brugervenlig for både de berørte borgere og nationale forvaltninger; opfordrer Kommissionen til at fremme udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne i Rådets arbejdsgrupper og, hvor det er relevant, i OECD-platforme;

88.  er bekymret over den manglende sammenlignelighed af oplysningerne om arbejdskraftmobilitet fra medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer til medlemsstaterne med hensyn til hvilke data, der skal indsamles og til hvilke formål; insisterer også på, at Kommissionen forbedrer indsamlingen og præsentationen af de statistiske data om arbejdstagernes frie bevægelighed og navnlig om de problemer, som opleves af mobile arbejdstagere uden for deres hjemland;

89.  beklager, at matchning af udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft samt matchning af kvalifikationer på arbejdsmarkedet på tværs af medlemsstaterne fortsat er et mål, som skal nås i forbindelse med politikken for arbejdskraftens mobilitet; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte de muligheder, som ESF, EaSI og Eures giver for at fremme arbejdskraftens mobilitet med henblik på at nedbringe arbejdsløsheden i visse medlemsstater og regioner og tackle færdigheds- og kompetencemismatch og mangel på arbejdskraft andre steder;

90.  bemærker med bekymring problemerne med krav til tværnationale mobilitetsprojekter, der er finansieret inden for rammerne af EsSI, og opfordrer Kommissionen til at behandle disse spørgsmål i sine kommende indkaldelser af forslag ved at medtage obligatoriske resultatindikatorer, som i praksis vil gøre det muligt at måle merværdien af EU-finansieringen og virkningen af den ydede støtte;

91.  opfordrer på baggrund af Revisionsrettens revisionsresultater for så vidt angår nødvendigheden af, at der gøres en ekstra indsats for at styrke arbejdskraftens mobilitet i Unionen og for at overvinde dens eksisterende hindringer, Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelige midler i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 til foranstaltninger til fordel for fair arbejdskraftmobilitet, som vil bevirke, at de relevante værktøjer og systemer på dette område fortsat kan fungere uden problemer; opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre videreførelsen og øget effektivitet af de foranstaltninger og aktiviteter, der letter arbejdstagernes frie bevægelighed gennem en bedre målretning af de finansielle ressourcer og via styrket samarbejde og koordinering blandt Kommissionens ansvarlige tjenestegrene, nationale myndigheder og alle relevante aktører på EU-plan og nationalt plan;

Del XII – Revisionsrettens særberetning nr. 7/2018 med titlen ”EU's førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet: hidtil kun begrænsede resultater"

92.  er af den opfattelse, at Kommissionen fra og med førtiltrædelsesstøtteprogrammet (IPA) for 2018 i højere grad bør målrette IPA-midlerne på områder, hvor reformer er hårdt tiltrængt og nødvendige for troværdige fremskridt hen imod EU-tiltrædelse, især retsvæsenets uafhængighed og upartiskhed, bekæmpelse af korruption på højt niveau og organiseret kriminalitet, styrkelse af pressefriheden, forebyggelse af interessekonflikter samt styrkelse af ekstern revision og civilsamfundet;

93.  anmoder Kommissionen om ved næste ajourføring af sine sektortilgangsvurderinger fuldt ud at tage hensyn til alle de vigtigste aspekter ved Tyrkiets donorkoordinering, sektorbudgetanalysen og især rammen for resultatvurderingen;

94.  opfordrer i betragtning af den indvirkning, tilbageskridt allerede har på projekternes bæredygtighed i Tyrkiet, Kommissionen til at øge anvendelsen af politisk konditionalitet og projektkonditionalitet ved:

   at stille forslag til IPA II-Udvalget om en justering af de samlede IPA II-tildelinger for år "N", herunder en omdirigering eller reduktion af IPA II-midlerne for at adressere tilfælde af tilbageskridt i sektorerne retsstat og god regeringsførelse, der peges på i dens årlige rapport om Tyrkiet i år "N-1"
   ved udgangen af 2017 og 2020 at beslutte, om Tyrkiet skal tildeles belønningen for gode resultater; beslutningen bør nøje afspejle fremskridtene hen imod udvidelse, effektiv IPA-gennemførelse og gode resultater;
   gradvis at anvende metoden direkte forvaltning mere til at håndtere grundlæggende behov, når der mangler politisk vilje, især til bekæmpelse af korruption på højt plan og organiseret kriminalitet, styrkelse af pressefriheden, forebyggelse af interessekonflikter og styrkelse af civilsamfundet.
   for nye projekter, og når det er relevant, at fastsætte betingelser i form af mindstekrav for at støtte rettidig levering af de forventede output og bæredygtighed; manglende opfyldelse af disse betingelser bør føre til korrigerende foranstaltninger (f.eks. suspension af betaling eller aflysning af projektet);

95.  tilskynder Kommissionen til at udvide dækningen af sine resultatorienterede overvågningsrapporter (ROM-rapporter) om EU-finansierede operationer i Tyrkiet og gøre sine projektindikatorer mere relevante og pålidelige ved at medtage tilgængeligheden af basislinjedata, når det er relevant;

96.  er af den opfattelse, at Kommissionen under IPA II bør anvende indirekte forvaltning selektivt under hensyntagen til omfanget af de involverede midler, kompleksiteten af de projekter, de tyrkiske myndigheder skal udarbejde og udbyde, og kapaciteten i det agentur, der er ansvarligt for kontraktindgåelse og finansiering i relation til de EU-finansierede programmer;

Del XIII – Revisionsrettens særberetning nr. 8/2018 med titlen "EU’s støtte til produktive investeringer i virksomheder - der er behov for mere fokus på holdbare resultater"

97.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning, især fordi den rettidigt gør opmærksomhed på behovet for yderligere overvågning og garantimekanismer både på EU- og medlemsstatsplan for at sikre holdbare projektresultater; fremhæver i denne forbindelse Revisionsrettens konstatering af, at de specifikke behov hos virksomheder i forskellige sektorer og af forskellig størrelse (markedssvigt) ikke var identificeret korrekt i de undersøgte operationelle programmer, og af at opnåelse af langvarige resultater ikke var en prioritet;

98.  mener, at den rolle, som produktive investeringer fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) spiller, bør styrkes som en nøglefaktor for vækst, bæredygtig beskæftigelse og mindskelse af forskelle og uligheder i forbindelse med den forestående udvikling af samhørighedspolitikken for den kommende programmeringsperiode med det formål at opnå opadgående konvergens samt økonomisk, social og territorial samhørighed mellem medlemsstater og regioner;

99.  bemærker, at selvom en række af de reviderede projekter har overholdt de relevante regler og har opnået de forventede resultater, så var de ikke i stand til at dokumentere deres effektivitet, og at der var opnået varige forbedringer;

100.  bemærker i denne forbindelse, at forordningen om fælles bestemmelser for 2014-2020 (artikel 71) ikke indeholdt bestemmelser, der definerer opnåelsen af resultater og deres bæredygtighed som kriterier for operationers holdbarhed; gør derfor opmærksom på Revisionsrettens konklusion vedrørende den væsentlige forskel mellem måling af output i stedet for resultater i forbindelse med vurderingen af projekters holdbarhed;

101.  mener, at det for at sikre en reel merværdi af produktive investeringer er nødvendigt at inddrage opnåelsen af resultater som en central overvejelse i evalueringen af projekters holdbarhed; støtter i denne forbindelse kraftigt op om Revisionsrettens definition af holdbarhed som "et projekts evne til at opretholde de skabte fordele, længe efter at det er afsluttet";

102.  beklager, at Kommissionen i sine forslag til forordninger for perioden 2021-2027 ikke udtrykkeligt har taget hensyn til Revisionsrettens anbefaling af klart at prioritere ikke blot output, men også de nødvendige indikatorer til måling af resultater;

103.  deler Revisionsrettens bekymring med hensyn til sikring af holdbarheden af investeringer i SMV'er i lyset af deres begrænsede bedriftskapacitet, høje konkursrate og/eller særlige sårbarhed over for ugunstige økonomiske vilkår; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at fokusere på måder og midler til at fremme vellykkede og varige sammenslutninger mellem interesserede SMV'er under hensyntagen til såvel positive som problematiske tidligere erfaringer;

104.  mener endvidere, at fremtidige produktive investeringer vil kunne opnå varige resultater, hvis de integreres i en omfattende, ajourført industriel strategi som led i den fremtidige samhørighedspolitik; er af den opfattelse, at produktive investeringer på denne måde bør kunne yde et væsentligt bidrag til at mindske de betydelige forskelle i industrielt udviklingsniveau mellem medlemsstater og regioner som beskrevet i den 6. og 7. samhørighedsrapport;

105.  opfordrer Kommissionen til at engagere sig fuldt ud i gennemførelsen af Revisionsrettens anbefalinger og give medlemsstaterne rettidig og hensigtsmæssig vejledning, herunder ved at udstede klare og gennemsigtige retningslinjer om metoder til at fastlægge og anvende kriterier for projekters holdbarhed, samt ved hjælp af alle til rådighed værende mekanismer såsom godkendelse af operationelle programmer, overvågning og kontrol for at tilskynde medlemsstaterne til at påtage sig deres ansvar og samtidig undgå yderligere administrative byrder for støttemodtagerne eller deres respektive nationale myndigheder;

106.  opfordrer først og fremmest Kommissionen til at rette mere fokus på projekternes holdbarhed i forberedelses- og forhandlingsfasen til den kommende programmeringsperiode og til at fastlægge en klar ramme med "øremærkninger" og mål og opfordrer indtrængende medlemsstaternes myndigheder til at overholde og gennemføre Revisionsrettens anbefalinger og arbejde sammen med Kommissionen om at undersøge den nuværende praksis og fastlægge fælles regler og procedurer, som kan sikre holdbarheden af projektresultater;

Del XIV – Revisionsrettens særberetning nr. 9/2018 med titlen "Offentlig-private partnerskaber i EU: Omfattende mangler og begrænsede fordele"

107.  er af den opfattelse, at Kommissionen og medlemsstaterne ikke bør fremme en mere intensiv og udbredt brug af offentlig-private partnerskaber OPP), før de problemer, der er identificeret i denne beretning, er adresseret, og følgende anbefalinger er gennemført med succes; det gælder navnlig forbedring af de institutionelle og retlige rammer og projektforvaltningen og skabelse af større sikkerhed for, at valget af OPP-muligheden er det valg, der giver mest valuta for pengene, og at OPP-projekterne sandsynligvis vil blive forvaltet med succes; understreger, at en undladelse af at identificere og fordele projektrisici korrekt kan have finansielle virkninger for den offentlige partner og vanskeliggøre opfyldelsen af projektets målsætninger;

108.  for bedre at kunne dele omkostninger i forbindelse med forsinkelser og genforhandlinger mellem partnerne med henblik på at afbøde den finansielle virkning af forsinkelser, som skyldes den offentlige partner, og kontraktgenforhandlinger om de endelige omkostninger for OPP'et, der skal bæres af den offentlige partner, anbefales det at:

   medlemsstaterne identificerer og foreslår standardkontraktbestemmelser, der begrænser de potentielle ekstra omkostninger, den offentlige partner skal betale;
   medlemsstaterne vurderer enhver tidlig kontraktgenforhandling for at sikre, at de heraf følgende omkostninger, som den offentlige partner må bære, er behørigt begrundende og i overensstemmelse med princippet om valuta for pengene;

109.  for at sikre, at OPP-muligheden er den, der giver mest mulig valuta for pengene, og at de potentielle fordele opnås, anbefales det at:

   medlemsstaterne baserer valget af OPP-muligheden på grundige komparative analyser f.eks. en "public sector comparator", og at der er egnede tilgange, der sikrer, at OPP-muligheden kun vælges, hvis den giver mest mulig valuta for pengene, også i pessimistiske scenarier;
   Kommission sikrer, at Revisionsretten har fuld adgang til de nødvendige oplysninger for at kunne vurdere de offentlige myndigheders valg af udbudsmulighed og relaterede udbud, selv når EU-støtten ydes direkte til private enheder gennem finansielle instrumenter;

110.  for at sikre, at medlemsstaterne har den nødvendige administrative kapacitet og klare OPP-politikker og -strategier på plads til succesfuld gennemførelse af EU-støttede OPP-projekter, anbefales det, at:

   medlemsstaterne fastsætter klare OPP-politikker og -strategier, der tydeligt definerer den rolle, som OPP'erne forventes at spille i deres politikker for investering i infrastruktur, med henblik på at identificere de sektorer, hvor OPP'er er bedst egnede, og fastsætte mulige grænser for, i hvilket omfang OPP'er kan anvendes effektivt.
   Kommissionen foreslår lovændringer med henblik på at fokusere den finansielle støtte til fremtidige OPP'er på de sektorer, som den finder har stor strategisk betydning og er kompatible med OPP'ernes langsigtede forpligtelser, f.eks. TEN-T-hovednettet.

111.  For at afbøde risikoen for partiskhed til fordel for valg af OPP-muligheden, for yderligere at fremme gennemsigtighed og for at sikre, at OPP'erne kan støttes effektivt med EU-midler, anbefales det, at:

   Kommissionen knytter EU-støtten til OPP-projekterne til sikkerhed for, at valget af OPP-muligheden var begrundet af overvejelser om, hvorvidt den giver valuta for pengene, og dermed ikke uretmæssigt var påvirket af overvejelser vedrørende budgetbegrænsninger eller deres statistiske behandling;
   medlemsstaterne forbedrer gennemsigtigheden ved regelmæssigt at offentliggøre lister over OPP-projekter, herunder tilstrækkelige og meningsfulde data om finansierede aktiver, deres fremtidige forpligtelser og deres regnskabsmæssige behandling, samtidig med at beskyttelsen af fortrolige og kommercielt følsomme data opretholdes;
   Kommissionen vurderer de blandede EU-OPP-projekters yderligere kompleksitet med henblik på yderligere foranstaltninger med sigte på at forenkle EU-programmernes relevante regler og procedurer;

Del XV - Revisionsrettens særberetning nr. 10/2018 med titlen "Grundbetalingsordningen for landbrugere - Ordningen er operationelt på rette spor, men dens effekt med hensyn til at forenkle, målrette og sikre konvergens i støtteniveauerne er begrænset"

112.  anmoder Kommissionen om at sikre, at medlemsstaterne gennemfører de centrale kontroller på en hensigtsmæssig måde og korrigerer grundbetalingsrettigheder, hvis værdierne er væsentligt påvirket af, at de relevante regler ikke er blevet anvendt, eller at der ikke foreligger ajourførte oplysninger om arealudnyttelsen;

113.  opfordrer Kommissionen til:

   at gennemgå og gøre status over effektiviteten af dens systemer til formidling af oplysninger til medlemsstaterne med henblik på at gøre deres fortolkning og anvendelse af den retlige ramme for grundbetalingsordningen så ensartet som muligt;
   at vurdere mulighederne for fremtidig lovgivning, der kan sætte den i stand til at håndhæve kravet til medlemsstaterne om indsendelse af centrale oplysninger om gennemførelsen af ordninger for direkte støtte;
   at præcisere sin egen rolle og certificeringsorganernes rolle med hensyn til at efterprøve, om der findes effektive centrale kontroller, og om den centrale beregning af grundbetalingsrettighedernes værdi er nøjagtig;

114.  opfordrer Kommissionen til, før den fremsætter forslag til den fremtidige udformning af den fælles landbrugspolitik, at vurdere indkomstsituationen for alle grupper af landbrugere og analysere deres behov for indkomststøtte, idet den tager højde for den nuværende fordeling af EU-støtte og national støtte, jordens landbrugspotentiale, forskelle mellem arealer, der primært anvendes til henholdsvis landbrugsproduktion og bevarelse, landbrugets omkostninger og levedygtighed, indkomst fra fødevareproduktion og anden landbrugsproduktion samt fra ikke-landbrugsmæssige kilder, de faktorer, der har betydning for bedrifternes effektivitet og konkurrenceevne, og værdien af de offentlige goder, som landbrugerne leverer; Kommissionen bør fra begyndelsen forsyne de foreslåede foranstaltninger med hensigtsmæssige operationelle målsætninger og basislinjer, som gør det muligt at måle støttens resultater;

Del XVI - Revisionsrettens særberetning nr. 11/2018 med titlen "De nye muligheder for finansiering af landdistriktsprojekter: enklere, men ikke fokuseret på resultater"

115.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning og tilslutter sig mange af dens bemærkninger og anbefalinger;

116.  beklager, at de nye forenklede omkostningsmuligheder kun benyttes til en lille andel af udgifterne til udvikling af landdistrikterne, og at de ikke øger denne finansieringskildes potentiale, selv om forenkling burde være en metode til at tilskynde modtagerne til at involvere sig i projekter;

117.  beklager, at der kun findes meget få indikatorer, som gør det muligt at vurdere, hvorvidt målene med denne foranstaltning er blevet nået eller ej;

118.  opfordrer medlemsstaterne samt støttemodtagerne og deres sammenslutninger til fuldt ud at udnytte de muligheder, som ordningen med forenklede omkostningsmuligheder tilbyder i forbindelse med udviklingen af landdistrikterne;

119.  minder om, at forenkling skal muliggøre et passende kontrolniveau, og at ansvaret i forbindelse hermed skal være præcist defineret;

120.  minder om, at forenkling skal være til gavn for såvel forvaltninger som projektindehavere;

Del XVII – Revisionsrettens særberetning nr. 12/2018 med titlen "Bredbånd i EU's medlemsstater: På trods af fremskridt vil ikke alle Europa 2020-målene blive nået"

121.  glæder sig over Revisionsrettens beretning og fremsætter sine bemærkninger;

122.  glæder sig over Kommissionens ambition om at investere i den fremtidige digitale omstilling, som fremgår af forslaget til en flerårig finansiel ramme for 2021-2027;

123.  anerkender Kommissionens væsentlige lovgivningsinitiativ inden for digitalisering og gør opmærksom på initiativer som "WiFi4EU", der støtter installationen af avanceret Wi-Fiudstyr centralt i lokalsamfundene;

124.  noterer sig Kommissionens bestræbelser på at forbedre bredbåndsdækningen i hele Unionen, men beklager, at mange landdistrikter stadig har sorte huller med hensyn til bredbånd;

125.  anerkender Kommissionens indsats for i væsentlig grad at øge og diversificere finansieringskilderne til støtte for bredbåndsforbindelser; minder om, at Unionen for programmeringsperioden 2007-2013 investerede 2,74 mia. EUR, mens Unionens investeringer i den nuværende programmeringsperiode beløber sig til næsten 15 mia. EUR, hvilket er mere end en femdobling;

126.  er overbevist om, at højhastighedsinternetforbindelser er et væsentligt element i det digitale indre marked og derfor kan give medlemsstaterne en konkurrencefordel på det økonomiske, sociale og uddannelsesmæssige område; god internethastighed og -adgang er af afgørende betydning for vores liv, erhvervslivet og de nationale myndigheder;

127.  understreger, at investeringer i bredbånd vil bidrage til at fremme social inklusion og bekæmpe affolkning i landdistrikter og isolerede områder; landdistrikter og afsidesliggende områder bør have adgang til bredbånd, så der kan skabes et ensartet indre marked;

128.  glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens forslag om reviderede EU-regler for telekommunikation, som sigter mod at fremme investeringer, navnlig i økonomisk mindre gunstigt stillede områder med lav befolkningstæthed eller i landdistrikter

129.  er enig i Revisionsrettens anbefaling om, at medlemsstaterne skal udarbejde reviderede planer for perioden efter 2020;

130.  opfordrer derfor alle medlemsstater til at sikre, at ikke blot Europa 2020-målene om bredbånd opfyldes i god tid, men også Kommissionens mål om at opbygge et "gigabitsamfund" senest i 2025, alle byområder og alle større jordbaserede transportruter skal have uafbrudt 5G-dækning, og alle europæiske husholdninger, SMV'er og lokale offentlige forvaltninger i landdistrikter og byområder, navnlig i affolkede og tyndt befolkede områder, skal have adgang til internetkonnektivitet, der tilbyder en downloadhastighed på mindst 100 Mbps, som kan opgraderes til gigabithastighed;

131.  deler Revisionsrettens synspunkt om, at medlemsstaterne bør gennemgå mandatet for deres nationale tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med Unionens reviderede regelsæt for telekommunikation, så de er i stand til at håndhæve deres henstillinger og tiltag over for operatørerne (herunder sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse);

132.  mener, at finansiel støtte til bredbånd bør udgøre en afbalanceret kombination af tilskud og finansielle instrumenter, hvor investeringerne bør baseres på interventionslogik og tage hensyn til regionale forhold og markedsforhold;

133.  er overbevist om, at støtte til bredbånd gennem finansielle instrumenter overvejende er rettet mod økonomisk bæredygtige regioner og veludviklede lokale markeder; bemærker, at tilskud er mere egnede til landdistrikter, bjergområder og fjerntliggende områder, hvor private investeringer og operationer med finansielle instrumenter som hovedregel er forbundet med større risiko;

134.  er enig med Revisionsretten i, at Kommissionen bør indsamle og udbrede bedste praksis inden for bredbånd, nærmere bestemt i forbindelse med planlægning af investeringer og gennemførelse af projekter;

135.  er overbevist om, at Kommissionen vil fortsætte med at præcisere anvendelsen af statsstøtte til bredbånd for medlemsstaterne, og glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at medtage yderligere oplysninger om målene om 100 Mbit/s og gigabitsamfundet;

Del XVIII – Revisionsrettens særberetning nr. 13/2018 med titlen "Bekæmpelse af radikalisering, der fører til terrorisme: Kommissionen adresserede medlemsstaternes behov, men der var nogle mangler i koordineringen og evalueringen"

136.  glæder sig over Revisionsrettens beretning, tilslutter sig dens anbefalinger og fremsætter følgende bemærkninger og henstillinger;

137.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan forvaltningen af aktioner vedrørende radikalisering kan forenkles, f.eks. ved at integrere det antal fonde, som disse foranstaltninger afhænger af, eller ved at koncentrere forvaltningen, som i øjeblikket udføres af otte af dens generaldirektorater samt af Europol, Eurojust og medlemsstaterne, med henblik på at forbedre samordningen og øge effektiviteten;

138.  anerkender, at resultatbaseret budgettering kan være en særlig udfordring i forbindelse med foranstaltninger, der tager sigte på at forebygge radikalisering, men understreger, at indikatorer i relation til f.eks. antallet af eksperter, der skal deltage i møder, ikke i sig selv er nok til at måle resultater; opfordrer Kommissionen til navnlig at undersøge, hvorfor deltagelsen i dens aktiviteter varierer betydeligt medlemsstaterne imellem, og til at koncentrere sig om de aktiviteter, der er relevante for de fleste medlemsstater;

139.  opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet underrettet om opfølgningen på den foreløbige rapport fra Kommissionens ekspertgruppe på højt plan om radikalisering, når det gælder drøftelser med medlemsstaterne om, hvordan de bedre kan evaluere relevante programmer og tiltag;

140.  anerkender, at forebyggelse af radikalisering ofte kræver grundig viden om situationen på lokalt plan, dvs. på naboskabsplan, og at denne type oplysninger ikke kan generaliseres, eftersom hvert naboland kan have sine egne udfordringer og muligheder; understreger i denne forbindelse den vigtige rolle, som de lokale uddannelsesinstitutioner, lokale sociale og velgørende organisationer og lokale myndigheder, herunder de politibetjente, som er tilknyttet et bestemt nærområde, spiller; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage dette forhold i betragtning, når de udveksler bedste praksis, med henblik på at undgå generaliseringer eller stereotype opfattelser;

141.  understreger, at effektiviteten og virkningen af Kommissionens aktiviteter med hensyn til at hjælpe medlemsstaterne med at forebygge radikalisering kan forventes at være størst, når de er rettet mod grænseoverskridende sager, navnlig når der er tale om oplysninger, der formidles via internettet; støtter konfliktløsningsproceduren indenfor Den Europæiske Unions internetindberetningsenhed (EU IRU) under Europol og beslutningen om at koncentrere EU IRU's arbejde på den onlinepropaganda, som terrorister anvender til at tiltrække så mange følgere som muligt; opfordrer Kommissionen til at forbedre sine metoder til måling af effektiviteten af EU IRU ved at undersøge, hvor meget af indholdet fra terrorister der er blevet fjernet af internetvirksomheder alene på EU IRU's anmodning, også uden at være blevet markeret af nationale internetindberetningsenheder (IRU'er), civilsamfundet eller af internetvirksomhederne selv, samt ved at udvikle metoder til at påvise effektiviteten af den terrorpropaganda, der forbliver tilgængeligt på internet, f.eks. fordi den fjernede propaganda blot er blevet genuploadet eller flyttet til andre platforme;

Del XIX– Revisionsrettens særberetning nr. 14/2018 med titlen "EU’s ekspertisecentre vedrørende kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare spørgsmål: behov for yderligere fremskridt"

142.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning og noterer sig med tilfredshed, at Revisionsretten, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten er enige om de fleste af anbefalingerne;

143.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at gennemføre en fælles EU-dækkende analyse med henblik på at finde frem til eksterne CBRN-risici (kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare risici), der truer Unionen, for udførligt at forbinde interne og eksterne foranstaltninger;

144.  opfordrer Kommissionen til at integrere systemiske risikovurderinger i de metodologier, der anvendes til at udarbejde behovsvurderinger og nationale handlingsplaner, og til at reagere hurtigt på alle partnerlandes anmodninger om bistand til at færdiggøre deres behovsvurderinger og nationale handlingsplaner;

145.  opfordrer Kommissionen til at øge antallet af de regionale aktiviteter såsom teoretiske og praktiske øvelser;

146.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at tildele CBRN-ansvar til de udpegede kontaktpunkter og/eller til tjenestemænd, der er udstationeret med henblik på langsigtet regionalt samarbejde under instrumentet til fremme af stabilitet og fred (IcSP) i alle EU-delegationer, og til at medtage CBRN i politikken og den sikkerhedsmæssige og politiske dialog;

147.  opfordrer Kommissionens GD DEVCO og EU-Udenrigstjenesten til at samarbejde med andre af Kommissionens relevante generaldirektorater, især GD NEAR, og andre donorer med henblik på at fastlægge potentielle synergier og tilgængelige finansieringskilder, der kan udnyttes bedre til at støtte CBRN-aktiviteter;

148.  opfordrer Kommissionen til at omsætte initiativets overordnede mål til mere specifikke mål, der kan bruges på projektplan og gør det muligt at måle resultaterne fra projektplanet og op til det nationale, regionale og initiativdækkende plan;

149.  opfordrer Kommissionen til også at definere udfalds- og virkningsindikatorer, der gør det muligt at måle initiativets effektivitet i forhold til de fastsatte mål;

150.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle relevante oplysninger findes på den webbaserede portal med passende niveauer af adgangstilladelse, og til sikre, at der er adgang til bedste praksis og retningslinjer via CBRN-portalen;

Del XX – Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 15/2018 med titlen "Styrkelse af kapaciteten hos de indre sikkerhedsstyrker i Niger og Mali: Kun begrænsede og langsomme fremskridt"

151.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning om styrkelsen af kapaciteten hos de interne sikkerhedsstyrker i Niger og Mali og fremsætter sine bemærkninger og henstillinger nedenfor;

152.  understreger for det første den indsats, der er ydet af alle de parter, der er involveret i forberedelsen og gennemførelsen af disse to EU-missioner, og af det personale, der er udsendt på stedet for at opbygge varig strukturel kapacitet for de interne sikkerhedsinstitutioner i Mali og Niger, i en regional geopolitisk kontekst, som er meget usikker og kritisk i betragtning af kombinationen af de eksisterende trusler;

153.  beklager, at missionens personale hverken har modtaget uddannelse forud for dets udsendelse eller hjælp til oplæring i procedurerne og projekterne på stedet; mener, at denne manglende uddannelse tydeligvis har ført til forsinkelser i gennemførelsen af operationerne;

154.  mener, at EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen konstant bør overvåge støttefunktionerne med henblik på at fremme en hurtig, effektiv og konsekvent udsendelse af FSFP-missionerne, sørge for uddannelse af hele personalet i Unionens procedurer og politikker forud for udsendelsen og udarbejde omfattende retningslinjer for de operationelle opgaver (behovsvurdering, planlægning og opfølgning af opgaverne og rapporterne); mener endvidere, at erfaringerne fra tidligere FSFP-missioner også bør anvendes til at forbedre missionernes operationelle effektivitet og til at fremme vidensoverførsel og synergieffekter mellem de forskellige missioner;

155.  beklager, at personalets sikkerhed i Niger var truet, da det blev tvunget til at opholde sig på og arbejde fra et hotel i seks måneder uden nogen særlige sikkerhedsforanstaltninger;

156.  understreger, at et sikkert arbejdsmiljø er afgørende for en effektiv gennemførelse af operationerne og for ansættelse af kvalificeret personale; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at opretholde et tilstrækkeligt niveau af sikkerhedsrelaterede udgifter i missionernes budget for at sikre, at deres mandater gennemføres korrekt;

157.  gentager endvidere, at det er nødvendigt med en effektiv anvendelse af alle egnede finansieringskanaler til de fremtidige FSFP-missioner, dvs. instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, Den Europæiske Udviklingsfond, Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Afrika og den humanitære bistand, for at sikre, at de politiske mål med missionerne nås, og at forvaltningen er økonomisk forsvarlig;

158.  tilskynder til, at EU-Udenrigstjenesten samarbejder med medlemsstaterne for at sikre, at de nuværende og fremtidige FSFP-missioner har tilstrækkeligt personale til hurtigt at kunne operere på et niveau, der ligger tæt på deres maksimalt tilladte kapacitet (eller på det samlede antal stillinger til rådighed), og om muligt i et tidsrum, der svarer til missionernes mandat;

159.  understreger, at disse to missioners manglende operationelle effektivitet udgjorde en væsentlig hindring for en velfungerende EU-indsats; beklager, at det tog 18 måneder, før EUCAP Sahelmissionen i Niger rådede over en juridisk enhed;

160.  mener, at Rådet og Kommissionen bør sørge for, at de fremtidige FSFP-missioner så hurtigt som muligt råder over den fornødne juridiske personlighed og det fornødne budget;

161.  anmoder EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen om især at fokusere på udbudsprocedurer og menneskelige ressourcer for at sikre, at de afspejler FSFP's operationelle behov; bemærker, at gennemførelsen af operationerne har lidt under besværlige udbudsprocedurer, der har ført til utilfredsstillende resultater;

162.  noterer sig de vanskeligheder, der er opstået i forbindelse med besættelsen af ledige stillinger; påpeger, at 72 af stillingerne var besat % i Niger og 77 % i Mali; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at foreslå længerevarende udstationeringer af personale fra medlemsstaterne, at gøre større brug af kontraktansatte og at iværksætte indkaldelser af bidrag, som kan anvendes til at udarbejde reservelister over muligt personale, for at fremskynde rekrutteringen, så snart der er ledige stillinger;

163.  tilskynder med henblik på at forbedre varigheden af FSFP-missionernes resultater EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at der tages hensyn til varighedsaspekterne ved den operationelle planlægning af alle missionens aktiviteter, gennem en systematisk vurdering af de lokale behov og af aktiviteternes evne til at have en varig virkning på lokalt plan;

164.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at styrke overvågningen af de aktiviteter, missionerne gennemfører (uddannelse, rådgivning eller tilrådighedsstillelse af udstyr), ved på grundlag af indikatorer at foretage regelmæssige evalueringer af de opnåede resultater og af de berørte nationale myndigheders grad af ejerskab;

165.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at koordinere FSFP-missionerne mere effektivt med andre EU-indsatser på regionalt plan (såsom bistandsmissionen vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM Libya) og G5 Sahel), bilaterale missioner og internationale bestræbelser med lignende mål; opfordrer i denne forbindelse til mere samarbejde og samordning mellem Unionen og medlemsstaterne gennem fremme af synergier;

166.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at sikre, at afslutningen af FSFP-missionerne og afviklingen af de tilknyttede aktiver sker under de bedst mulige betingelser; mener i denne forbindelse, at EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen bør udvikle en fælles og omfattende exitstrategi, som klart definerer roller og ansvarsområder i forbindelse med afslutningen af FSFP-missionerne, samtidig med at de særlige risici, der er forbundet med afslutningen af en mission, mindskes;

167.  bekræfter mere generelt behovet for at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne inden for deres udenrigs- og sikkerhedspolitik for at opnå stordriftsfordele og mindske omkostningerne; understreger, at det er yderst vigtigt, at medlemsstaterne kan reagere beslutsomt på problemer vedrørende den fælles sikkerhed og håndteringen af flygtningestrømmene i en tid, hvor disse udfordringer tydeligvis er blevet større og mere akutte end nogensinde før;

Del XXI – Revisionsrettens særberetning nr. 16/2018 med titlen "Efterfølgende revision af EU-lovgivning: et veletableret, men ufuldstændigt system"

168.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning og tilslutter sig dens bemærkninger og anbefalinger;

169.  bemærker, at den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (IIA-BLM) vil påbegynde sin 2018-overvågning meget snart, og at det interinstitutionelle møde på højt plan vil finde sted ved årets udgang;

170.  bemærker, at Revisionsretten fremlagde en meget grundig og omfattende undersøgelse (f.eks. en god stikprøvestørrelse), som kunne være et eksempel på fremtidige analyser inden for andre områder af IIA-BLM; bemærker endvidere, at det bør overvejes at udvikle supplerende resultatindikatorer med henblik på at overvåge gennemførelsen af IIA-BLM;

171.  er af den opfattelse, at Revisionsrettens aktive inddragelse og deltagelse vil være til fordel for IIA-BLM som følge af den forbedrede overvågning; mener, at øget brug af Revisionsrettens briefingpapirer også kan bidrage til at nå dette mål;

172.  bemærker, at udarbejdelsen af et fælles interinstitutionelt vademecum om overvågnings- og revisionsklausuler med retningslinjer og udkast til bestemmelser kunne forbedre den lovgivningsmæssige kontrol, så længe det ikke undergraver de to lovgiveres frihed til at træffe politiske valg;

173.  bemærker, at anvendelse af fælles retningslinjer for efterfølgende revisioner kunne overvejes med hensyn til en fremtidig revision af IIA-BLM;

174.  bemærker vigtigheden af, at der opstilles en ramme, inden for hvilken medlemsstaterne skal gøre oplysninger om gennemførelsen af EU-lovgivning i national lovgivning tilgængelige for Kommissionen;

Del XXII - Revisionsrettens særberetning nr. 17/2018 med titlen "Kommissionens og medlemsstaternes foranstaltninger i de sidste år af programperioden 2007-2013 modvirkede lav absorption, men havde ikke tilstrækkeligt fokus på resultater"

175.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning og den værdifulde sammenligning mellem tidligere og nuværende programperioder, der således sætter fokus på de forventede kommende udfordringer for medlemsstaterne og Kommissionen med hensyn til en fornuftig og resultatorienteret absorption af samhørighedspolitikkens midler;

176.  anser Kommissionens svar på anbefalingen om at foreslå en tidsplan med vigtige milepæle for vedtagelse af de lovgivningsmæssige rammer, således at gennemførelsen af OP'er begynder til tiden, for utilfredsstillende og anmoder Kommissionen om at forelægge et konkret forslag baseret på sin vurdering af den tidsramme, der er nødvendig for at gennemføre programmerne til tiden;

177.  deler Revisionsrettens standpunkt om, at selv om absorption er vigtig for at nå de politiske mål, er det ikke et mål i sig selv, men snarere et middel til at opnå resultater i overensstemmelse med samhørighedspolitikkens mål; er af den faste overbevisning, at valuta for pengene ikke blot handler om, hvor meget der bruges, men hvad man har opnået med de udbetalte midler;

178.  er dybt bekymret over, at Kommissionen synes at undervurdere den risiko – som Revisionsretten også advarer om – for, at forsinkelserne i budgetgennemførelsen i perioden 2014-2020 kan vise sig at blive større end i perioden 2007-2013, hvilket vil skabe et betydeligt pres for en korrekt udnyttelse af midlerne ved afslutningen af programmeringsperioden og forøge risikoen for, at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til opnåelse af valuta for pengene og opnåelse af resultater;

179.  er bekymret for, at Kommissionen ser bort fra denne risiko, som Revisionsretten også har påpeget, på grund af den meget utilfredsstillende udnyttelsesgrad i midten af programmeringsperioden, som er to gange lavere end på det tilsvarende tidspunkt i den foregående periode, samt det absorptionspres, som skyldes overlapningen mellem udgangen af den nuværende periode og de første år af gennemførelsen af den næste periode;

180.  anmoder Kommissionen om at fremlægge et overslag for og en vurdering af hver enkelt medlemsstat hvad angår akkumulering af forpligtelser, som risikerer ikke at blive absorberet til tiden inden udløbet af perioden, og foreslå foranstaltninger til at hjælpe medlemsstaterne med at afbøde en potentiel negativ indvirkning for så vidt angår utilstrækkelig absorption af de disponible midler;

181.  anmoder Kommissionen om at sikre, at foranstaltninger, der vil blive truffet for at undgå, at medlemsstaterne automatisk frigør midlerne, overholder de mål og resultater, der forfølges af operationelle programmer og projekter, og at der gennemføres relevant overvågning og rapportering af ændrede operationelle programmer;

182.  opfordrer Kommissionen til på eget initiativ at anvende midlerne til teknisk bistand og til proaktivt at bistå medlemsstaterne med at fremskynde en resultatorienteret absorption af samhørighedspolitikkens midler;

183.  henleder opmærksomheden på, at det endelige formål med samhørighedspolitikken er at støtte økonomisk og social samhørighed mellem forskellige regioner og lande i Unionen og bidrage til at mindske forskelle og uligheder inden for Unionen; understreger, at dette skal være det ledende princip for medlemsstaterne, Kommissionen og alle relevante interessenter i forbindelse med gennemførelsen og absorptionen af EU-midler;

Del XXIII - Revisionsrettens særberetning nr. 18/2018 med titlen "Er det vigtigste mål for stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del realiseret?"

184.  mener, at Revisionsrettens særberetning nr. 18/2018 repræsenterer en yderst rettidig og vigtig analyse, der undersøger, hvordan Kommissionen har gennemført bestemmelserne om den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten (SVP) ud fra et synspunkt om at nå det vigtigste mål, som er, at medlemsstaterne med held kan bevæge sig i retning af at opfylde deres respektive mellemfristede målsætninger for budgetsaldi;

Del XXIV – Revisionsrettens særberetning nr. 19/2018 med titlen "Et europæisk højhastighedsjernbanenet: ikke en realitet, men et ineffektivt kludetæppe"

185.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning;

186.  er enig med Revisionsretten og støtter dens revisionsresultater;

187.  noterer sig med tilfredshed, at Kommissionen vil gennemføre Revisionsrettens anbefalinger;

188.  understreger, at chancerne for at forbedre situationen fortsat vil være begrænsede, medmindre hver enkelt medlemsstat viser politisk vilje til at forbedre situationen;

189.  påpeger i den forbindelse den vigtige rolle, som de "europæiske koordinatorer" spiller på dette område (TEN-T);

190.  minder om de europæiske koordinatorers mandat, som omfatter:

   at udarbejde den relevante korridorarbejdsplan (sammen med de berørte medlemsstater) eller arbejdsplanen for en horisontal prioritet
   at støtte og overvåge gennemførelsen af arbejdsplanen og om nødvendigt at fremhæve vanskeligheder og forsøge at finde passende løsninger derpå
   regelmæssigt at høre korridorforummet (et rådgivende organ, der samler medlemsstater og forskellige interessenter)
   at fremsætte henstillinger på områder som f.eks. transportudvikling langs korridorer eller adgang til finansiering/finansieringskilder
   årligt at aflægge rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og de berørte medlemsstater om de fremskridt, der er gjort;

191.  understreger den europæiske merværdi af grænseoverskridende projekter, der finansieres af de europæiske struktur- og investeringsfonde og af Connecting Europe-faciliteten; understreger betydningen af fortsat at basere sig på disse finansieringsmekanismer for at overvinde politiske og infrastrukturelle hindringer og fremskynde den territoriale og socioøkonomiske samhørighed i Unionens regioner ved hjælp af højhastighedsjernbaneforbindelser;

192.  minder Kommissionen om, at det er vigtigt at fremme ikke kun tilgængelig personbefordring med jernbane af høj kvalitet, men også jernbanegodstransport i lyset af dens økonomiske, miljømæssige, logistiske og sikkerhedsmæssige fordele;

Del XXV – Revisionsrettens særberetning nr. 20/2018 med titlen "Den afrikanske freds- og sikkerhedsarkitektur: EU-støtten bør have nyt fokus"

193.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning og fremsætter følgende bemærkninger og henstillinger;

194.  anerkender, at EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen står over for meget komplekse situationer i Afrika med mange politiske og operationelle udfordringer og begrænsninger på mange områder, navnlig samarbejdet med de vigtigste aktører, institutionernes finansiering og mangler, den politiske vilje til at gribe ind i, forebygge og håndtere konflikter;

195.  er opmærksom på de komplekse institutionelle rammer til forebyggelse af konflikter og fremme af fred og sikkerhed med Den Afrikanske Union, fredsfaciliteten for Afrika, de subregionale organisationer (SRO'er), de regionale økonomiske fællesskaber (REC'er) og de regionale mekanismer til konfliktforebyggelse, -styring og -løsning (RM'er);

196.  bemærker med bekymring, at Den afrikanske freds- og sikkerhedsarkitektur (APSA) lider under en stærk afhængighed af eksterne finansieringskilder (på grund af medlemsstaternes lave bidrag til fredsfonden og den begrænsede yderligere finansiering, som APSA har været i stand til at tiltrække fra alternative finansieringskilder);

197.  beklager, at dette fravær af afrikansk ejerskab og finansiel bæredygtighed med en stor afhængighed af donorer og internationale partnere fører til operationelle mangler, navnlig med hensyn til personalespørgsmål, dvs. tilstedeværelsen af nogle få kvalificerede medarbejdere eller militære eksperter, der beskæftiger sig med de centrale missioner for fred og sikkerhed på det afrikanske kontinent;

198.  mener, at selv om EU-støtten til APSA er udformet på grundlag af en strategisk ramme, der er defineret i køreplaner, bør der hele tiden tilstræbes en passende koordinering af donorerne;

199.  beklager også, at EU-støtten hovedsagelig er fokuseret på grundlæggende driftsomkostninger med en mangel på en langsigtet plan; fremhæver nødvendigheden af at bevæge sig væk fra, at Unionen yder støtte til APSA's omkostninger, og til at støtte klare langsigtede perspektiver og mål, der bidrager til Afrikas stabilitet og mere generelt partnerskabet mellem Den Afrikanske Union (AU) og Den Europæiske Union;

200.  minder om betydningen af at fremme en plan for kapacitetsopbygning, AU's og SRO'ernes operationelle kapacitet kombineret med en bedre koordinering mellem alle aktører med henblik på så meget som muligt at optimere sammenhængen mellem aktiviteterne og resultaterne af Unionens støtte på længere sigt;

201.  er alvorligt bekymret over tilsynssystemernes mangler med hensyn til deres evne til at tilvejebringe tilstrækkelige data om resultaterne af aktiviteterne; anmoder Kommissionen om at øge evalueringssystemets kapacitet med hensyn til aktiviteter og præstationer, således at det tydeligt fremgår, at EU-bidrag hovedsagelig kan være forbundet med konkrete og positive virkninger for fred og sikkerhed på stedet;

202.  påpeger, at overvågningssystemet som et grundlæggende princip skal udvikles med henblik på at indsamle og analysere data/indikatorer på aktivitets- og resultatniveau samt niveauerne for specifikke og strategiske mål med henblik på at vurdere den effektive gennemførelse af den aftalte APSA-køreplan, dens relevans og bæredygtighed;

203.  opfordrer Kommissionens tjenestegrene til at lancere en mission vedrørende "resultatorienteret overvågning" (ROM) og til at aflægge rapport til Parlamentet så hurtigt som muligt;

Del XXVI - Revisionsrettens særberetning 21/2018 med titlen: "Udvælgelsen og overvågningen af EFRU- og ESF-projekter i perioden 2014-2020 er stadig primært outputorienteret"

204.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre Revisionsrettens anbefalinger;

205.  er bekymret over, at de lave udnyttelsesgrader midt i den nuværende programmeringsperiode bringer opnåelsen af de allermest presserende resultater på de områder, der støttes af EFRU og ESF, i fare, og dermed forsinker EU-investeringernes forventede indvirkning på samhørigheden og på reduceringen af de regionale forskelle;

206.  opfordrer derfor Kommissionen til at bistå medlemsstaterne med at fremskynde udnyttelsen af ESI-fondene og styrke sin overvågning og evaluering af ESI-fondenes performance for at sikre, at disse fonde bidrager til opfyldelsen af målene for samhørighedspolitikken og målene i Europa 2020-strategien;

207.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe de konstaterede mangler i den nuværende resultatramme for ESI-fondene og til at udnytte de indhøstede erfaringer fra perioden 2014-2020 til at forbedre resultatrammen for den næste periode og til at sikre, at der fastsættes klare regler for indikatorer, overvågning og evaluering af opnåelsen af resultater;

208.  opfordrer Kommissionen til at sikre en gnidningsløs og uafbrudt proces for så vidt angår overvågning og rapportering af resultater i overgangsperioden til et nyt kommissærkollegium samt til at sikre, at ESI-fondenes resultatorienterede performance ved udgangen af programmeringsperioden ikke svækkes som følge af en fremskyndelse af absorptionen;

209.  noterer sig Kommissionens svar om, at dens lovgivningsmæssige forslag for programmeringsperioden efter 2020 omfatter en liste over fælles resultatindikatorer for EFRU, Samhørighedsfonden og ESF;

210.  er imidlertid bekymret over, at Kommissionens lovgivningsforslag for EFRU, Samhørighedsfonden og ESF ikke indeholder bestemmelser, som gør det muligt at identificere "aktioner, der er fastlagt i overensstemmelse med sektorspecifikke regler", som fastsat i definitionerne af "resultat" og "output" i finansforordningen, som de resultater, der påtænkes opnået, og som derfor skal måles med resultatindikatorer under disse fonde;

211.  anmoder Kommissionen om at afhjælpe denne mangel og sikre, at enhver eventuel negativ virkning for medlemsstaternes fastsættelse af resultatrammen for programmeringsperioden 2021-2027 undgås;

212.  beklager dybt, at Kommissionen ikke har forelagt et omfattende forslag til en politisk EU-strategi for tiden efter 2020 med milepæle for de næste FFR-mål og de nødvendige retningslinjer, som medlemsstaterne kan anvende til at forfølge resultater, der bidrager til fælles EU-prioriteter og til opnåelsen af en mere konsekvent og sammenhængende Union;

Del XXVII – Revisionsrettens særberetning nr. 22/2018 med titlen "Mobilitet under Erasmus+: Millioner af deltagere og europæisk merværdi med flere facetter, men resultatmålingen bør forbedres yderligere"

213.  glæder sig over Revisionsrettens revisionsresultater for så vidt angår de yderligere former for europæisk merværdi, der genereres af Erasmus+-programmet (2014-2020), og som rækker ud over end dem, der er taget i betragtning i programmets retsgrundlag; bemærker, at evalueringsteknikkerne og -indikatorerne for Erasmus+-programmet i videst muligt omfang bør være globale og kvalitative under hensyntagen til den flerdimensionale karakter af virkningerne af sådanne langsigtede foranstaltninger;

214.  bemærker, at definitionen af "dårligt stillede deltagere/deltagere med begrænsede muligheder" på nuværende tidspunkt ikke er harmoniseret og varierer fra medlemsstat til medlemsstat; bemærker, at en fælles definition ville give mulighed for en mere præcis vurdering af programmets virkninger og give et mere solidt grundlag for at øge dets rækkevidde til disse grupper af deltagere samt for at udvikle positive foranstaltninger, der kan være til støtte for dem;

215.  glæder sig over genindførelsen af individuel mobilitet for skoleelever under nøgleaktion 1 (KA1) i forslaget til det nye Erasmus-program (2021-2027);

216.  anerkender betydningen af sproglig onlinesupport (OLS); er af den opfattelse, at et sådant instrument bør være åbent for alle deltagere og skræddersyet til deres specifikke behov, samtidig med at det bør suppleres med sprogkurser på stedet;

217.  glæder sig over indførelsen af forenklede finansieringsmetoder (faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger); anerkender ikke desto mindre behovet for at justere og regelmæssigt gennemgå tilskuddet til dækning af opholds- og leveomkostningerne i værtslandet eller -regionen med henblik på at sikre en mere retfærdig adgang til individuel Erasmus-mobilitet for deltagere med begrænsede muligheder;

218.  mener, at forfinansiering under nøgleaktion 1 bør overvejes i forbindelse med det nye Erasmus-program med henblik på at fremme adgangen til individuel mobilitet for deltagere, der er dårligt stillede og har begrænsede muligheder;

219.  bemærker, at mere fleksibilitet, hvad angår den nuværende minimumsmobilitetsperiode på tre måneder for ph.d.-studerende, i højere grad ville fremme af mobiliteten for disse studerende:

220.  anerkender, at studielånsgarantifaciliteten ikke har givet de forventede resultater, og at den ikke er omfattet af forslaget til det nye Erasmus-program (2021-2027);

Del XXVIII – Revisionsrettens særberetning nr. 23/2018 med titlen "Luftforurening: Vores sundhed er stadig utilstrækkeligt beskyttet"

221.  er af den opfattelse, at Kommissionen med henblik på mere effektivt at forbedre luftkvaliteten:

   bør udbrede kendskabet til bedste praksis i de medlemsstater, der på en vellykket måde har afspejlet luftkvalitetsdirektivets krav i deres luftkvalitetsplaner, bl.a. hvad angår fremlæggelse af oplysninger, som er relevante i forbindelse med overvågning, fastsættelse af målrettede, finansierede og kortsigtede foranstaltninger til forbedring af luftkvaliteten og angivelse af planlagte koncentrationsreduktioner på bestemte steder;
   aktivt bør styre de enkelte trin i traktatbrudsproceduren, så det tager kortere tid, inden sagerne afsluttes eller forelægges Den Europæiske Unions Domstol;
   bør støtte de medlemsstater, der er mest påvirket af grænseoverskridende luftforurening inden for Unionen, i forbindelse med deres samarbejde og fællesaktiviteter, bl.a. ved at indføre relevante foranstaltninger i deres luftkvalitetsplaner;

222.  opfordrer Kommissionen til ved udarbejdelsen af sit forslag til lovgiver:

   at overveje at ajourføre Unionens grænse- og målværdier (for PM, SO2 og O3) i overensstemmelse med de seneste WHO-retningslinjer; at reducere det antal gange koncentrationerne kan overstige standarderne (for PM, NO2, SO2 og O3); og fastsætte en grænseværdi på kort sigt for PM2.5 og varslingstærskelværdier for PM;
   at forbedre luftkvalitetsplanerne, navnlig ved at gøre dem resultatorienterede og ved at kræve, at der rapporteres årligt om deres gennemførelse, og at de ajourføres, når det er nødvendigt; antallet af luftkvalitetsplaner pr. luftkvalitetszone bør begrænses;
   at præcisere kravene til placering af industri- og trafikmålestationer med henblik på bedre at måle befolkningens højeste eksponering for luftforurening og fastsætte minimumsantallet af målestationer pr. type (trafik-, industri- og baggrundsstationer);
   at sikre Kommissionen mulighed for at stille krav om yderligere overvågningspunkter, hvor den skønner det nødvendigt med henblik på bedre måling af luftforurening;
   at fremrykke datoen for rapportering af validerede data (nu den 30. september i år n+1) til mindst den 30. juni i år n+1, og stille eksplicitte krav til medlemsstaterne om at levere ajourførte data (i realtid);
   at fastsætte udtrykkelige bestemmelser, som sikrer borgernes adgang til klage og domstolsprøvelse;

223.  anmoder med henblik på yderligere integrering af luftkvalitetsspørgsmålet i Unionens politikker Kommissionen om at udarbejde vurderinger af:

   andre EU-politikker, som indeholder elementer, der kan være skadelige for ren luft, og træffe foranstaltninger til at bringe disse politikker bedre i overensstemmelse med målsætningen om luftkvalitet;
   den faktiske anvendelse af den relevante finansiering, der kan bruges til at støtte Unionens mål for luftkvaliteten ved at bekæmpe emissioner af luftforurenende stoffer, især PM, NOX og SOX;

224.  opfordrer Kommissionen til med henblik på at forbedre kvaliteten af oplysningerne til borgerne:

   med hjælp fra sundhedsfagfolk at identificere og indsamle de mest kritiske oplysninger, som Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder bør gøre tilgængelige for borgerne (herunder oplysninger om sundhedsvirkninger og anbefalinger om adfærd);
   at støtte medlemsstaters indsats for at indføre bedste praksis vedrørende kommunikation med og inddragelse af borgerne i spørgsmål om luftkvalitet;
   at offentliggøre lister over luftkvalitetszoner, som viser de bedste og de værste fremskridt hvert år, og dele bedste praksis fra de steder, der har opnået de bedste resultater;
   at udvikle et onlineværktøj, som gør det muligt for borgerne at rapportere om overtrædelser af luftkvalitetsbestemmelser og give Kommissionen feedback om emner med relation til medlemsstaternes foranstaltninger vedrørende luftkvalitet;
   at støtte medlemsstaternes indsats for at udvikle brugervenlige redskaber vedrørende offentlighedens adgang til oplysninger om og overvågning af luftkvaliteten (f.eks. apps til smartphones og/eller dedikerede sider på de sociale medier);
   sammen med medlemsstaterne at forsøge at indgå en aftale om harmonisering af luftkvalitetsindekser;

Del XXIX - Revisionsrettens særberetning nr. 24/2018 med titlen "Demonstration af CO2-opsamling og -lagring og innovative vedvarende energikilder i kommerciel skala i EU: De ønskede fremskridt er ikke opnået i det seneste årti"

225.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning om "Demonstration af CO2-opsamling og -lagring og innovative vedvarende energikilder i kommerciel skala i EU: De ønskede fremskridt er ikke opnået i det seneste årti", og fremsætter sine bemærkninger og henstillinger nedenfor.

226.  ser med tilfredshed på Unionens ambitiøse tilsagn om at mindske udledningen af dens emissioner med mindst 20 % i 2020 og med 40 % i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990, samt om at bruge mindst 20 % af budgettet på klimarelaterede aktioner i budgetperioden 2014-2020;

227.  ser med tilfredshed på Unionens ambition om at være førende på verdensplan inden for vedvarende energi; mener, at det er af stor betydning, at Kommissionen til stadighed udviser tilstrækkeligt lederskab og engagement i forhold til klimaændringer for at konsolidere sine instrumenters internationale troværdighed og gennemslagskraft til at skabe de rette betingelser for Unionens klimapolitik og grønt diplomati i de kommende år;

228.  mener, at der er behov for flere synergier på tværs af de forskellige EU-organer, de relevante tjenestegrene i Kommissionen og partnere fra erhvervslivet, og at indsatsen bør kombineres for at opnå et gunstigt klima for overgangen til en lavemissionsøkonomi med innovative lavemissionsteknologier gennem tilpasning og udvikling af investeringsbetingelser og -instrumenter;

229.  understreger, at koordineringen mellem Kommissionens tjenestegrene vedrørende klimaspørgsmål stadig skal forbedres ikke blot for at opfylde de internationale forpligtelser, men også for at give Unionen mulighed for at gå i spidsen med hensyn til klimaændringer;

230.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at udvikle en øget koordinering af aktiviteterne på området for udvikling af nye teknologier og miljøinnovationer;

231.  påpeger, at det er nødvendigt, at Kommissionen frem for alt sikrer en øget koordinering mellem medlemsstaterne, for så vidt angår klimaændringsrelaterede politikker, med henblik på at nå målet om at afsætte mindst 20 % af Unionens budget til et kulstoffattigt og klimaresistent samfund;

232.  beklager manglen på lavemissionsstrategier fra medlemsstaternes side, hvilket skaber et miljø præget af usikkerhed, skader investeringsbetingelserne, påvirker den finansielle levedygtighed og udviklingen af innovative kulstoffattige energidemonstrationsprojekter og kun giver begrænsede muligheder for at inddrive midler fra projekter, der slår fejl; opfordrer Kommissionen til at styrke medlemsstaternes aktive deltagelse i opnåelsen af kulstoffattige mål;

233.  beklager de finansierede projekters generelle lave levedygtighed og bæredygtighed og den manglende udnyttelse af projekternes håndgribelige resultater;

234.  mener, at det er nødvendigt med bedre målrettede strategier på EU-plan og nationalt plan for at opnå succes på dette område; opfordrer Kommissionen til at udvikle en konkret overordnet strategi for at nå de fastsatte mål, som vil indebære områdespecifikke handlingsplaner, herunder dybtgående vurderinger, detaljerede foranstaltninger og instrumenter, metoder til måling og rapportering samt resultatindikatorer;

235.  opfordrer Kommissionen til generelt at øge overensstemmelsen mellem de forskellige budgetområder med henblik på at supplere de programmer, der tager sigte på at opbygge en lavemissionsøkonomi; beklager, at der mangler specifikke målsætninger i væsentlige dele af EU-budgettet;

236.  opfordrer Kommissionen til hurtigt at udvikle et befordrende miljø for overgangen til en lavemissionsøkonomi ved at tilpasse sine investeringsvilkår, udgiftsrammer og instrumenter til fornyelse og modernisering af alle relevante nøglesektorer;

Del XXX – Revisionsrettens særberetning nr. 25/2018 med titlen "Oversvømmelsesdirektivet: Fremskridt med vurderingen af risici, men planlægningen og gennemførelsen bør forbedres"

237.  opfordrer Kommissionen til i sin egenskab af tilsynsførende i henhold til oversvømmelsesdirektivet at kontrollere, at medlemsstaterne opstiller kvantificerbare og tidsbundne mål for oversvømmelsesrelaterede foranstaltninger og derved gør det muligt at vurdere de fremskridt, der er gjort med hensyn til at opfylde disse mål i overensstemmelse med oversvømmelsesdirektivet, når de reviderer risikostyringsplanerne for oversvømmelser i anden cyklus og efterfølgende cyklusser; opfordrer Kommissionen til at dele god praksis i opstillingen af mål med alle medlemsstater;

238.  opfordrer Kommissionen til i sin egenskab af tilsynsførende i henhold til oversvømmelsesdirektivet og i tide for den anden cyklus i direktivet om oversvømmelser at vurdere og rapportere om, hvorvidt medlemsstaterne har:

   identificeret finansieringskilder til dækning af de investeringer, der er nødvendige ifølge risikostyringsplanerne, og udarbejdet en tidsplan for gennemførelsen baseret på tilgængelig finansiering
   overvejet grænseoverskridende investeringer til oversvømmelsesforanstaltninger for internationale vandopløbslande;

239.  opfordrer Kommissionen til i sin egenskab af tilsynsførende under oversvømmelsesdirektivet og ved delt forvaltning kun at medfinansiere oversvømmelsesforanstaltninger, der er prioriteret i overensstemmelse med de fremtidige risikostyringsplaner for oversvømmelser, når der anmodes om EU-midler; medlemsstaternes prioritering bør tage udgangspunkt i objektive og relevante kriterier, herunder:

   en cost-benefit-analyse af god kvalitet for at få mest muligt ud af investeringerne
   og, hvor det er relevant, et kriterium vedrørende projekters grænseoverskridende indvirkning;

240.  opfordrer Kommissionen til i sin egenskab af tilsynsførende under oversvømmelsesdirektivet og vandrammedirektivet at sikre, at den ny oversvømmelsesinfrastruktur, der foreslås i medlemsstaternes risikostyringsplaner, er i overensstemmelse med vandrammedirektivet;

241.  opfordrer Kommissionen til i sin egenskab af tilsynsførende under oversvømmelsesdirektivet og vandrammedirektivet at kontrollere, at medlemsstaterne i de tilfælde, hvor de har anmodet om medfinansiering fra Unionen, har undersøgt mulighederne for at gennemføre betydelige grønne foranstaltninger, alene eller i kombination med grå løsninger;

242.  opfordrer Kommissionen til i sin egenskab af tilsynsførende under oversvømmelsesdirektivet at kontrollere, at risikostyringsplanerne omfatter foranstaltninger til at styrke viden om og modellering af klimaændringernes indvirkning på oversvømmelser;

243.  opfordrer Kommissionen til i sin gennemgang af de dokumenter, der kræves i oversvømmelsesdirektivets anden cyklus, og i dennes egenskab af tilsynsførende under oversvømmelsesdirektivet, at kontrollere, om medlemsstaterne:

   anslår og modellerer indvirkningen af klimaændringer på oversvømmelser via undersøgelser og forskning
   udvikler passende værktøjer til bedre at kunne analysere og forudsige:
   a) oversvømmelser forårsaget af nedbør, herunder styrtfloder
   b) oversvømmelser i kystområder som følge af stigninger i havvandstanden
   hvis det ikke er muligt at kvantificere indvirkningen af klimaændringer, planlægger fleksible foranstaltninger til om nødvendigt at justere sikringsniveauet;

244.  opfordrer Kommissionen til i sin gennemgang af risikostyringsplanerne for anden cyklus at kontrollere, om medlemsstaterne har planlagt foranstaltninger til at:

   øge offentlighedens kendskab til fordelene ved forsikringsdækning mod oversvømmelsesrisici og
   øge dækningen, f.eks. gennem et samarbejde mellem den offentlige og den private sektor om oversvømmelsesforsikring;

245.  opfordrer Kommissionen til i sin egenskab af tilsynsførende under oversvømmelsesdirektivet at:

   kontrollere, om medlemsstaterne har brugt deres risikostyringsplaner til at vurdere, i hvilket omfang reglerne om fysisk planlægning i medlemsstaterne er udformet korrekt og håndhæves effektivt i oversvømmelsestruede områder og
   formidle god praksis og vejledning til medlemsstaterne;

Del XXXI – Revisionsrettens særberetning nr. 26/2018 med titlen "En række forsinkelser i IT-systemerne på toldområdet: Hvad gik der galt?"

246.  noterer sig bemærkningerne fra Revisionsretten med hensyn til dennes vurdering af gennemførelsen af informationsteknologisystemer på toldområdet;

247.  roser analysen af situationen og de konklusioner, som Revisionsretten har fremlagt;

248.  glæder sig over anbefalingerne til Kommissionen vedrørende modernisering af toldprocedurerne, som er afgørende for, at Unionen kan fungere; glæder sig over tilgangen, hvormed der tages hensyn til de erfaringer, der er gjort med Told 2020-programmet;

249.  påpeger, at Kommissionen på trods af yderligere forklaringer og uoverensstemmelser i forbindelse med en del af bemærkningerne accepterer alle anbefalingerne i Revisionsrettens særberetning;

250.  bemærker, at det – selv om Kommissionen planlægger at afsætte 950 millioner EUR i løbende priser til det næste program, og Parlamentet er enigt i dette tal – er afgørende, at gennemførelsen sker til tiden, i fuld udstrækning og inden for de finansielle grænser;

251.  bemærker, at det er nødvendigt at have en solid, flerårig strategisk plan, der fastlægger en strategisk ramme og milepæle for en sammenhængende og effektiv forvaltning af IT-projekter; finder det nødvendigt, at målene, indikatorerne, tidsplanen og de nødvendige finansielle ressourcer fastsættes korrekt i planen;

252.  bemærker, at der – eftersom en række programmer som Unionens program til bekæmpelse af svig, Fiscalis og Told 2020 samt Fonden for Integreret Grænseforvaltning bør fungere i synergi i begyndelsen af den nye flerårige finansielle ramme – er behov for at foretage en konsekvensanalyse med hensyn til, hvilke negative indvirkninger eventuelle forsinkelser i gennemførelsen af ét af elementerne kan have på hele systemets funktion;

253.  henviser til, at det er absolut nødvendigt at gennemføre resultatbaseret budgettering for at forbedre resultaterne og sikre opfyldelsen af programmets mål;

254.  støtter Kommissionens forslag vedrørende egne indtægter, som indebærer en nedsættelse af procentsatsen for opkrævningsomkostninger til 10 %, så længe medlemsstaterne ikke har udnyttet deres andel på 20 % af de opkrævningsomkostninger, der er tilbageholdt fra toldafgifter, til dækning af udgifterne til gennemførelsen af IT-systemerne på toldområdet;

Del XXXII – Revisionsrettens særberetning nr. 31/2018 med titlen "Dyrevelfærd i EU: Bedre balance mellem ambitiøse mål og praktisk gennemførelse"

255.  opfordrer Kommissionen til som rettesnor for sine fremtidige tiltag på dyrevelfærdsområdet at:

   foretage en evaluering af dyrevelfærdsstrategien for 2012-2015 - navnlig i relation til transport af levende dyr - for at finde ud af, i hvilket omfang dens mål er blevet opfyldt, og hvorvidt den vejledning, Kommissionen har udarbejdet, bliver anvendt;
   definere basislinje- og målindikatorer for at måle og sammenholde medlemsstaternes grad af overholdelse inden for de risikoområder, der er påpeget i evalueringen;
   overveje, hvordan den vil adressere konklusionerne fra ovennævnte evaluering (f.eks. via en ny strategi eller handlingsplan og/eller en gennemgang af dyrevelfærdslovgivningen) og offentliggøre resultaterne af sin vurdering;

256.  glæder sig over Revisionsrettens konklusion om, at Unionens indsats på dyrevelfærdsområdet har forbedret overholdelsen af dyrevelfærdskravene og støttet højere standarder, hvilket har haft en klar positiv indvirkning på dyrevelfærden, hvis de er gennemført korrekt;

257.  opfordrer til, at Kommissionen med henblik på bedre at håndtere risikoområder og formidle god praksis:

   udvikler en håndhævelsesstrategi for at styrke opfølgningen på GD SANTE's henstillinger med det formål at reducere den tid, det tager, før der bliver gennemført tilfredsstillende foranstaltninger som reaktion på de henstillinger, der udstedes efter revisioner, og håndhæve lovbestemmelserne, navnlig de bestemmelser der har været gældende i lang tid;
   i samråd med medlemsstaterne beslutter, hvordan de værktøjer, der er til rådighed i TRACES, kan støtte udarbejdelsen af risikovurderinger til brug for kontrol med transport af levende dyr og formidle vejledning om brugen af disse værktøjer;

258.  opfordrer til, at Kommissionen for at styrke forbindelserne mellem krydsoverensstemmelsesordningen og dyrevelfærd:

   i sine krydsoverensstemmelsesrevisioner foretager en vurdering af fuldstændigheden af medlemsstaternes indberetning af tilfælde af manglende overholdelse, der konstateres under offentlige kontroller udført af den samme kontrolmyndighed som krydsoverensstemmelseskontrollen; dette kunne f.eks. ske ved at krydstjekke resultaterne af den offentlige kontrol med databasen over støttemodtagere, der er underlagt krydsoverensstemmelse;
   bygger på tidligere foranstaltninger, i højere grad deler bedste praksis om krydsoverensstemmelse og oplyser medlemsstaterne om de overensstemmelsesresultater, der ligger til grund for beslutninger om at pålægge finansielle korrektioner på grund af de lempelige sanktionsordninger, der er forbundet med dyrevelfærd;

259.  opfordrer til, at Kommissionen for at tilskynde til, at landdistriktsstøtten bruges til at fremme dyrevelfærd:

   i forbindelse med godkendelse af ændringer af eksisterende programmer for udvikling af landdistrikterne samt godkendelse af de nye programmeringsdokumenter vedrørende programmeringsperioden for landdistriktsudvikling efter 2020 opfordrer medlemsstaterne til at bruge dyrevelfærdsforanstaltningen inden for sektorer, hvor der er beviser for udbredt manglende overholdelse (f.eks. halekupering af svin), og kontrollerer, om der er et overlap med private ordninger, som omfatter lignende forpligtelser
   tilskynder medlemsstaterne til udveksling af gode praksis vedrørende brug af yderligere, frivillige resultat- og virkningsindikatorer for dyrevelfærdsforanstaltningen under det fælles overvågnings- og evalueringssystem, som vil blive etableret for programmeringsperioden efter 2020
   for programmeringsperioden efter 2020 yder struktureret vejledning til medlemsstaterne i brugen af andre foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne med henblik på at støtte en forbedring af dyrevelfærdsstandarderne, så landbrugerne får en bredere vifte af incitamenter til at forbedre dyrevelfærden med det formål fuldstændig at afskaffe grusomme praksis;

o
o   o

260.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT L 51 af 28.2.2017.
(2) EUT C 348 af 28.9.2018, s. 1.
(3) EUT C 357 af 4.10.2018, s. 1.
(4) EUT C 357 af 4.10.2018, s. 9.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA-PROV(2019)0242.
(6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(7) EUT L 193 af 30.7.2018, s 1.

Seneste opdatering: 28. marts 2019Juridisk meddelelse