Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 13. marts 2019 - Strasbourg 
Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: fritagelsen for Bank of England fra kravene om før- og efterhandelsgennemsigtighed i forordning (EU) nr. 600/2014
 Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 for så vidt angår undtagne enheder
 Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår undtagne enheder
 Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: undtagelse for Bank of England og United Kingdom Debt Management Office fra anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 596/2014
 Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: muligheden for at justere det gennemsnitlige antal daglige transaktioner i en aktie, hvis markedspladsen med den største omsætning i denne aktie er beliggende uden for Unionen
 Manglende flertal for et forslag til en juridisk bindende retsakt (fortolkning af forretningsordenens artikel 171, stk. 1, første afsnit, litra b))
 Generel EU-udførselstilladelse for udførsel af visse produkter med dobbelt anvendelse fra Unionen til Det Forenede Kongerige ***I
 Videreførelse af de territoriale samarbejdsprogrammer PEACE IV (Ireland-United Kingdom) og United Kingdom-Ireland (Ireland-Northern Ireland-Scotland) i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU ***I
 Videreførelse af igangværende læringsmobilitetsaktiviteter inden for programmet Erasmus+ i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU ***I
 Luftfartssikkerhed for at tage højde for Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ***I
 Samarbejdsaftale om partnerskab og udvikling mellem EU og Afghanistan ***
 Samarbejdsaftale om partnerskab og udvikling mellem EU og Afghanistan (beslutning)
 Deltagelse af Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein i eu-LISA ***
 Anvendelsesområdet og mandatet for EU's særlige repræsentanter
 Tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser ***I
 Visuminformationssystemet ***I
 Asyl- og Migrationsfond ***I
 Instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa ***I
 Fond for Intern Sikkerhed ***I
 Definition, præsentation og mærkning af spiritus og beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus ***I
 Udkast til ændring af protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol ***I
 Indførelse af beredskabsforanstaltninger inden for koordinering af socialsikring efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU ***I
 Fælles regler til sikring af basal konnektivitet i vejgodstransporten med henblik på Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ***I
 Fælles regler, der sikrer basale luftfartsforbindelser i lyset af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ***I
 Regler vedrørende Den Europæiske Hav- og Fiskerifond på grund af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ***I
 Fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer, der fisker i Det Forenede Kongeriges farvande, og Det Forenede Kongeriges fiskerfartøjers fiskeri i EU-farvande ***I
 Visse aspekter af jernbanesikkerhed og -forbindelser med hensyn til Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ***I
 Et Europa der beskytter: Ren luft til alle
 Den opfølgning, EU-Udenrigstjenesten har foretaget to år efter Europa-Parlamentets betænkning om EU's strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjemands propaganda mod EU
 Associeringsaftalen mellem EU og Monaco, Andorra og San Marino
 Det europæiske industri-, teknologi- og forskningskompetencecenter for cybersikkerhed og netværket af nationale koordinationscentre ***I
 Ændring af forordning (EF) nr. 391/2009 for så vidt angår Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ***I
 Ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 for så vidt angår Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ***I
 Modtagefaciliteter i havne til skibsaffald ***I
 Forlængelse af den midlertidige anvendelse af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker som omhandlet i EU-toldkodeksen ***I
 Bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter ***I
 Indsigelse mod gennemførelsesretsakt: Maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af flere stoffer, herunder clothianidin
 Genetisk modificeret majs 4114 (DP-ØØ4114-3)
 Genetisk modificeret majs MON 87411 (MON-87411-9)
 Genetisk modificeret majs Bt11 × MIR162 × 1507 × GA21-majs og underkombinationerne Bt11 × MIR162 × 1507, MIR162 × 1507 × GA21 og MIR162 × 1507
 Aktivstoffer, herunder thiacloprid
 Kommissionens 2018-rapport om Tyrkiet
 Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Den årlige vækstundersøgelse 2019
 Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2019

Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: fritagelsen for Bank of England fra kravene om før- og efterhandelsgennemsigtighed i forordning (EU) nr. 600/2014
PDF 122kWORD 48k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 30. januar 2019 om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/1799 for så vidt angår fritagelsen for Bank of England fra kravene om før- og efterhandelsgennemsigtighed i forordning (EU) nr. 600/2014 (C(2019)00793 – 2019/2546(DEA))
P8_TA-PROV(2019)0159B8-0143/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2019)00793),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 30. januar 2019, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 21. februar 2019 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012(1), særlig artikel 1, stk. 9, og artikel 50, stk. 5,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

A.  der henviser til, at den delegerede ændringsretsakt indeholder vigtige ændringer for at sikre, at Bank of England fortsat vil nyde godt af den eksisterende undtagelse i henhold til artikel 1, stk. 9, i forordning (EU) nr. 600/2014, efter at Det Forenede Kongerige har skiftet status til et tredjeland;

B.  der henviser til, at Parlamentet anerkender betydningen af en hurtig vedtagelse af denne retsakt for at sikre Den Europæiske Unions beredskab i tilfælde af, at Det Forenede Kongerige udtræder af Unionen uden en udtrædelsesaftale;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84.


Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 for så vidt angår undtagne enheder
PDF 122kWORD 48k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 30. januar 2019 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 for så vidt angår undtagne enheder (C(2019)00794 – 2019/2547(DEA))
P8_TA-PROV(2019)0160B8-0144/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C2019/00794),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 30. januar 2019, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 21. februar 2019 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 af 25. november 2015 om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse, særlig dens artikel 2, stk. 4, og artikel 30, stk. 5,(1)

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

A.  der henviser til, at den delegerede retsakt indeholder vigtige ændringer for at sikre, at den britiske centralbank og offentlige organer, der har ansvar for forvaltningen af den offentlige gæld, eller som deltager heri, vil blive undtaget fra indberetningskravene i artikel 4 of og kravet om gennemsigtighed i forbindelse med genanvendelse i artikel 15 i forordning (EU) nr. 2015/2365;

B.  der henviser til, at Parlamentet anerkender betydningen af en hurtig vedtagelse af denne retsakt for at sikre Den Europæiske Unions beredskab i tilfælde af, at Det Forenede Kongerige udtræder af Unionen uden en udtrædelsesaftale;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 337 af 23.12.2015, s. 1.


Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår undtagne enheder
PDF 122kWORD 47k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 30. januar 2019 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår undtagne enheder (C(2019)00791 – 2019/2549(DEA))
P8_TA-PROV(2019)0161B8-0145/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2019)00791),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 30. januar 2019, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 21. februar 2019 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre(1), særlig artikel 1, stk. 6, og artikel 82, stk. 6,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

A.  der henviser til, at den delegerede retsakt indeholder vigtige ændringer for at sikre, at den britiske centralbank og offentlige organer, der har ansvar for forvaltningen af den offentlige gæld, eller som deltager heri, vil blive undtaget fra clearing- og indberetningskravene og kravet om at anvende risikoreduktionsteknikker på ikkeclearede transaktioner, der er fastsat i forordning (EU) nr. 648/2012;

B.  der henviser til, at Parlamentet anerkender betydningen af en hurtig vedtagelse af denne retsakt for at sikre Den Europæiske Unions beredskab i tilfælde af, at Det Forenede Kongerige udtræder af Unionen uden en udtrædelsesaftale;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.


Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: undtagelse for Bank of England og United Kingdom Debt Management Office fra anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 596/2014
PDF 124kWORD 48k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 30. januar 2019 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/522 for så vidt angår undtagelsen for Bank of England og United Kingdom Debt Management Office fra anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 596/2014 (C(2019)00792 – 2019/2550(DEA))
P8_TA-PROV(2019)0162B8-0146/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2019)00792),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 30. januar 2019, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 21. februar 2019 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF(1), særlig artikel 6, stk. 5, og artikel 35, stk. 5,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

A.  der henviser til, at den delegerede ændringsretsakt indeholder vigtige ændringer med henblik på at sikre, at Bank of England og United Kingdom Debt Management Office fortsat vil nyde godt af den eksisterende undtagelse i henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) nr. 596/2014, efter at Det Forenede Kongerige har skiftet status til et tredjeland;

B.  der henviser til, at Parlamentet anerkender betydningen af en hurtig vedtagelse af denne retsakt for at sikre Den Europæiske Unions beredskab i tilfælde af, at Det Forenede Kongerige udtræder af Unionen uden en udtrædelsesaftale;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1.


Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: muligheden for at justere det gennemsnitlige antal daglige transaktioner i en aktie, hvis markedspladsen med den største omsætning i denne aktie er beliggende uden for Unionen
PDF 125kWORD 48k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 13. februar 2019 om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/588 for så vidt angår muligheden for at justere det gennemsnitlige antal daglige transaktioner i en aktie, hvis markedspladsen med den største omsætning i denne aktie er beliggende uden for Unionen (C(2019)00904 – 2019/2579(DEA))
P8_TA-PROV(2019)0163B8-0149/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2019)00904),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 21. februar 2019, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 4. marts 2019 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU(1), særlig artikel 49, stk. 3,

–  der henviser til artikel 10, stk. 1, og artikel 13, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF(2),

–  der henviser til udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder om "ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/588 (RTS 11)", forelagt af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed den 8. november 2018 i henhold til artikel 49, stk. 3, i direktiv 2014/65/EU,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

A.  der henviser til, at den delegerede retsakt indeholder vigtige ændringer for at bevare konkurrenceevnen for EU-markedspladser, der tilbyder handel med de aktier, der er optaget til handel eller handles i Unionen og et tredjeland samtidig, og hvor markedspladsen med den største omsætning i disse aktier er beliggende uden for Unionen;

B.  der henviser til, at Parlamentet anerkender betydningen af en hurtig vedtagelse af denne retsakt for at sikre Den Europæiske Unions beredskab i tilfælde af, at Det Forenede Kongerige udtræder af Unionen uden en udtrædelsesaftale;

C.  der henviser til, at Parlamentet mener, at de vedtagne reguleringsmæssige tekniske standarder ikke er "de samme" som udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har forelagt som følge af Kommissionens ændringer, der blev indført i dette udkast, og mener, at det har tre måneder til at gøre indsigelse mod de reguleringsmæssige tekniske standarder (kontrolperioden); der henviser til, at Parlamentet indtrængende opfordrer Kommissionen til kun at fastsætte en kontrolperiode på én måned i tilfælde, hvor Kommissionen har vedtaget de europæiske tilsynsmyndigheders udkast uden ændringer, dvs. hvor udkastet og de vedtagne reguleringsmæssige tekniske standarder er "de samme";

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349.
(2) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.


Manglende flertal for et forslag til en juridisk bindende retsakt (fortolkning af forretningsordenens artikel 171, stk. 1, første afsnit, litra b))
PDF 118kWORD 42k
Europa-Parlamentets afgørelse af 13. marts 2019 om manglende opnåelse af flertal i et udvalg for et forslag til en juridisk bindende retsakt (fortolkning af forretningsordenens artikel 171, stk. 1, første afsnit, litra b)) (2019/2011(REG))
P8_TA-PROV(2019)0164

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til skrivelse af 7. marts 2019 fra formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 226,

1.  vedtager at vedføje følgende fortolkning til artikel 174, stk. 1, første afsnit, litra b):""Hvis forslaget til en juridisk bindende retsakt, som ændret eller på anden måde, ikke opnår et flertal af de afgivne stemmer i udvalget, foreslår udvalget Parlamentet, at retsakten afvises.""

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.


Generel EU-udførselstilladelse for udførsel af visse produkter med dobbelt anvendelse fra Unionen til Det Forenede Kongerige ***I
PDF 145kWORD 45k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 ved udstedelse af en generel EU-udførselstilladelse for udførsel af visse produkter med dobbelt anvendelse fra Unionen til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (COM(2018)0891 – C8–0513/2018 – 2018/0435(COD))
P8_TA-PROV(2019)0165A8-0071/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0891),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0513/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 6. marts 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A8-0071/2019),

1.  vedtager sin holdning ved førstebehandling, hvormed Kommissionens forslag overtages;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 ved udstedelse af en generel EU-udførselstilladelse for udførsel af visse produkter med dobbelt anvendelse fra Unionen til Det Forenede Kongerige

P8_TC1-COD(2018)0435


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige sin beslutning om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra ikrafttrædelsesdatoen for udtrædelsesaftalen eller, hvis en sådan aftale udebliver, to år efter nævnte meddelelse, dvs. fra den 30. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige enstemmigt beslutter at forlænge denne periode.

(2)  Ved Rådets forordning (EF) nr. 428/2009(2) er der indført en fælles ordning for kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse, som er nødvendig for at fremme sikkerheden i Unionen og på internationalt plan og skabe lige vilkår for EU-eksportører.

(3)  Forordning (EF) nr. 428/2009 indeholder bestemmelser om "generelle EU-udførselstilladelser", der letter kontrollen med lavrisikoudførsel af produkter med dobbelt anvendelse til visse tredjelande. I øjeblikket er Australien, Canada, Japan, New Zealand, Norge, Schweiz, herunder Liechtenstein, og Amerikas Forenede Stater omfattet af den generelle EU-udførselstilladelse nr. EU001, fastsat i bilag IIa til forordning (EF) nr. 428/2009.

(4)  Det Forenede Kongerige er part i de relevante internationale traktater og deltager i internationale ikkespredningsregimer, fastholder fuld overensstemmelse med relaterede forpligtelser og tilsagn. Det Forenede Kongerige anvender forholdsmæssige og passende kontroller til effektivt at tage højde for overvejelser om den tiltænkte endelige anvendelse og risikoen for omdirigering i overensstemmelse med bestemmelserne og målene i forordning (EF) nr. 428/2009.

(5)  Idet Det Forenede Kongerige er et vigtigt bestemmelsessted for produkter med dobbelt anvendelse, der er fremstillet i Unionen, bør Det Forenede Kongerige føjes til listen over bestemmelsessteder, der er omfattet af den generelle EU-udførselstilladelse nr. EU001, for at sikre ensartet og konsekvent anvendelse af kontrol i hele Unionen, for at fremme lige vilkår for EU-eksportører og for at undgå en unødvendig administrativ byrde, samtidig med at sikkerheden i Unionen og den internationale sikkerhed beskyttes.

(6)  I betragtning af den hastende karakter, der er relateret til Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Unionen, er det nødvendigt at sikre omgående anvendelse af denne forordning for så vidt angår tilføjelsen af Det Forenede Kongerige til den generelle EU-udførselstilladelse nr. EU001. Denne forordning bør derfor træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(7)  Det Forenede Kongerige bør kun føjes til listen over bestemmelsessteder, der er omfattet af den generelle EU-udførselstilladelse nr. EU001, hvis en udtrædelsesaftale indgået med Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med artikel 50, stk. 2, i TEU ikke er trådt i kraft senest den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilag IIa til Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 foretages følgende ændringer:

a)  Overskriften "Udførsel til Australien, Canada, Japan, New Zealand, Norge, Schweiz, herunder Liechtenstein, og Amerikas Forenede Stater" affattes således:"

"Udførsel til Australien, Canada, Japan, New Zealand, Norge, Schweiz, herunder Liechtenstein, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Amerikas Forenede Stater"

"

b)  I del 2 indsættes følgende led efter leddet "Schweiz, herunder Liechtenstein":"

" — Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland".

"

Artikel 2

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra dagen efter den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU.

Denne forordning finder ikke anvendelse, hvis en udtrædelsesaftale indgået med Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 2, i TEU er trådt i kraft senest på den i nærværende artikels stk. 2 omhandlede dato.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den ... .

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) Europa-Parlamentets holdning af 13.3.2019.
(2)Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (EUT L 134 af 29.5.2009, s. 1).


Videreførelse af de territoriale samarbejdsprogrammer PEACE IV (Ireland-United Kingdom) og United Kingdom-Ireland (Ireland-Northern Ireland-Scotland) i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU ***I
PDF 145kWORD 54k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om muligheden for at videreføre de territoriale samarbejdsprogrammer PEACE IV (Ireland-United Kingdom) og United Kingdom-Ireland (Ireland-Northern Ireland-Scotland) i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (COM(2018)0892 – C8–0512/2018 – 2018/0432(COD))
P8_TA-PROV(2019)0166A8-0021/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0892),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 178, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0512/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 20. februar 2019 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A8-0021/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om muligheden for at videreføre de territoriale samarbejdsprogrammer PEACE IV (Irland-Det Forenede Kongerige) og Det Forenede Kongerige-Irland (Irland-NordIrland-Skotland) i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen

P8_TC1-COD(2018)0432


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 178,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og(3)

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige sin beslutning om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra den dato, hvor en udtrædelsesaftale træder i kraft, eller, hvis en sådan aftale udebliver, to år efter nævnte meddelelse, dvs. fra den 30. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige enstemmigt beslutter at forlænge denne periode.

(2)  Udtrædelsen kommer til at ske i programmeringsperioden 2014-2020, hvor Det Forenede Kongerige deltager i femten samarbejdsprogrammer under målet om europæisk territorialt samarbejde. To af disse programmer, nemlig PEACE IV (Irland-Det Forenede Kongerige) og Det Forenede Kongerige-Irland (Irland-Nordirland-Skotland) (under ét benævnt "samarbejdsprogrammerne"), er programmer, der involverer Nordirland og støtter fred og forsoning og samarbejdet mellem nord og syd under fredsaftalen for Nordirland ("Langfredagsaftalen"), som Unionen agter at videreføre, selv hvis Det Forenede Kongerige udtræder af Unionen, uden at en udtrædelsesaftale er trådt i kraft senest på den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU. Denne forordning bør derfor begrænses til disse samarbejdsprogrammer.

(3)  Samarbejdsprogrammerne er navnlig reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013(4), (EU) nr. 1303/2013(5) og (EU, Euratom) 2018/1046(6). Ved nærværende forordning bør der fastsættes bestemmelser, som gør det muligt efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen at videreføre samarbejdsprogrammerne i overensstemmelse med nævnte forordninger.

(4)  For så vidt angår de to samarbejdsprogrammer ligger forvaltningsmyndigheden i Special EU Programmes Body (SEUPB), der er oprettet i henhold til "Agreement between the Government of Ireland and the Government of the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland establishing implementing bodies", som blev undertegnet den 8. marts 1999. Da samarbejdsprogrammerne vedrører Nordirland, bør de videreføres med de nødvendige supplerende bestemmelser.

(5)  Med henblik på videreførelsen af samarbejdsprogrammerne bør det præciseres, at de kan omfatte de deltagende regioner i Det Forenede Kongerige, som bør svare til regioner på NUTS 3-niveau, jf. dog artikel 20, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 1299/2013.

(6)  Med henblik på videreførelsen af samarbejdsprogrammerne med finansiering fra Unionens almindelige budget bør der indgås en administrativ aftale mellem Kommissionen og Det Forenede Kongeriges myndigheder med virkning fra den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, for at muliggøre nødvendige kontroller og revisioner af samarbejdsprogrammerne. Hvis sådanne kontroller og revisioner ikke kan gennemføres, bør Kommissionen have mulighed for at afbryde betalingsfrister, suspendere betalinger og anvende finansielle korrektioner, som fastsat i artikel 83, 142, 144 og 145 i forordning (EU) nr. 1303/2013.

(7)  I overensstemmelse med artikel 76 i forordning (EU) nr. 1303/2013 skal Kommissionens gennemførelsesafgørelser om godkendelse af PEACE IV (Irland-Det Forenede Kongerige)-programmet af 30. november 2015 og Interreg VA-programmet af 12. februar 2015 fortsat udgøre en finansieringsafgørelse som omhandlet i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og dermed en retlig forpligtelse som omhandlet i forordning ((EU, Euratom) 2018/1046). Det Forenede Kongerige forbliver ansvarlig for de finansielle forpligtelser, som landet har påtaget sig som medlemsstat, og som vedrører disse retlige forpligtelser for Unionen.

(8)  Det Forenede Kongerige ophører fra den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige, med at være en del af "Unionens del af programområdet som omhandlet i artikel 20, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1299/2013. Derfor bør bestemmelserne i nævnte forordning om operationers støtteberettigelse afhængigt af sted tilpasses.

(9)  Målet for denne forordning, nemlig at sikre fortsættelse af samarbejdsprogrammerne efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(10)  For at sikre omgående anvendelse af foranstaltningerne i denne forordning bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning bør kun finde anvendelse, hvis en udtrædelsesaftale indgået med Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med artikel 50, stk. 2, i TEU ikke er trådt i kraft senest den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.  Ved denne forordning fastsættes der bestemmelser til afhjælpning af konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, hvis en udtrædelsesaftale indgået med Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med artikel 50, stk. 2, i TEU ikke er trådt i kraft senest den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU, og vedrørende videreførelsen af følgende to samarbejdsprogrammer, der er omfattet af forordning (EU) nr. 1299/2013 med deltagelse af Det Forenede Kongerige (under ét benævnt "samarbejdsprogrammerne"):

(1)  PEACE IV (Irland-Det Forenede Kongerige)

(2)  Det Forenede Kongerige-Irland (Irland-Nordirland-Skotland).

2.  Forordning (EU) nr. 1299/2013 finder med forbehold af nærværende forordning fortsat anvendelse på samarbejdsprogrammerne.

Artikel 2

Geografisk dækning

Samarbejdsprogrammerne kan omfatte de deltagende regioner i Det Forenede Kongerige, som skal svare til regioner på NUTS 3-niveau, jf. dog artikel 20, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 1299/2013.

Artikel 3

Programmyndigheder

Uanset artikel 21, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1299/2013:

–  fortsætter Special EU Programmes Body (SEUPB), hvor forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden for samarbejdsprogrammerne har hjemme, med at udøve sine funktioner, og

–  forbliver Department of Finance of Northern Ireland revisionsmyndighed for samarbejdsprogrammerne.

Artikel 4

Kommissionens beføjelser med hensyn til kontroller

Anvendelsen af reglerne om kontroller og revision af samarbejdsprogrammerne aftales mellem Kommissionen og Det Forenede Kongeriges myndigheder. Kontrollerne og revisionerne skal dække hele den periode, som samarbejdsprogrammerne omfatter.

Hvis de nødvendige kontroller og den nødvendige revision af samarbejdsprogrammerne ikke kan gennemføres i alle de berørte regioner, betragtes dette som en alvorlig mangel ved forvaltnings- og kontrolsystemet for foranstaltninger, jf. artikel 83, 142, 144 og 145 i forordning (EU) nr. 1303/2013.

Artikel 5

Operationers støtteberettigelse afhængigt af sted

Det loft, der er fastsat i artikel 20, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1299/2013, finder ikke anvendelse på samarbejdsprogrammerne.

Artikel 6

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra dagen efter den dag, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU.

Denne forordning finder dog ikke anvendelse, hvis en udtrædelsesaftale med Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 2, i TEU er trådt i kraft senest på den dato, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i , den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2)Udtalelse af 20.2.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(3) Europa-Parlamentets holdning af 13.3.2019.
(4)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259).
(5)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).
(6)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).


Videreførelse af igangværende læringsmobilitetsaktiviteter inden for programmet Erasmus+ i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU ***I
PDF 167kWORD 46k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bestemmelser for videreførelsen af igangværende læringsmobilitetsaktiviteter inden for programmet Erasmus+ i forbindelse med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands ("Det Forenede Kongerige") udtræden af Den Europæiske Union (COM(2019)0065 – C8-0040/2019 – 2019/0030(COD))
P8_TA-PROV(2019)0167A8-0082/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2019)0065),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0040/2019),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 20. februar 2019 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0082/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om bestemmelser for videreførelsen af igangværende læringsmobilitetsaktiviteter inden for programmet Erasmus+, oprettet ved forordning (EU) nr. 1288/2013, i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen

P8_TC1-COD(2019)0030


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den 29. marts 2017 indgav Det Forenede Kongerige meddelelse om sin hensigt om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra datoen for en udtrædelsesaftales ikrafttræden eller, hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter nævnte meddelelse, dvs. fra og med den 30. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige med enstemmighed beslutter at forlænge denne frist.

(2)  Udtrædelsen sker under 2014-2020 programmeringsperioden for det Erasmus+-program, som Det Forenede Kongerige deltager i.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013(4) opretter og regulerer programmet Erasmus+. Nærværende forordning bør fastsætte regler for at muliggøre videreførelsen af de retlige forpligtelser, der allerede er indgået i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1288/2013 med hensyn til igangværende læringsmobilitetsaktiviteter, der involverer Det Forenede Kongerige, efter dets udtræden af Unionen.

(4)  Fra den dag, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, ophører Det Forenede Kongerige med at være et programland som defineret i artikel 24, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1288/2013. For at undgå at nuværende deltagere i Erasmus+ er nødt til at afbryde deres igangværende læringsmobilitetsaktiviteter, bør reglerne om støtteberettigelsen for igangværende læringsmobilitetsaktiviteter under programmet Erasmus+ tilpasses.

(5)  Med henblik på videreførelsen af finansieringen af igangværende læringsmobilitetsaktiviteter fra Unionens budget bør Kommissionen og Det Forenede Kongerige indvillige i at tillade udøvelse af kontrol og revision af disse aktiviteter. Hvis de nødvendige kontroller og revisioner ikke kan foretages, bør dette betragtes som en alvorlig mangel i forvaltnings- og kontrolsystemet.

(6)  Målet for denne forordning, nemlig at muliggøre videreførelsen af læringsmobilitetsaktiviteter, der involverer Det Forenede Kongerige og er begyndt senest på den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(7)  I betragtning af at traktaterne vil ophøre med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra den 30. marts 2019, såfremt der ikke foreligger en udtrædelsesaftale eller en forlængelse af fristen på to år efter Det Forenede Kongeriges meddelelse, og i betragtning af behovet for inden datoen for Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen at sikre videreførelsen af læringsmobilitetsaktiviteter under programmet Erasmus+ bør der ske fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(8)  Denne forordning bør som følge af dens hastende karakter træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og bør finde anvendelse fra dagen efter den dag, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, medmindre en udtrædelsesaftale med Det Forenede Kongerige er trådt i kraft på denne dato —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Ved denne forordning fastsættes bestemmelser for videreførelsen af læringsmobilitetsaktiviteter som omhandlet i artikel 7 og 13 i forordning (EU) nr. 1288/2013, der finder sted i Det Forenede Kongerige eller involverer enheder eller deltagere fra Det Forenede Kongerige, og som er begyndt senest på den dag, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige.

Artikel 2

Støtteberettigelse

1.  De i artikel 1 omhandlede læringsmobilitetstaktiviteter er fortsat støtteberettigede.

2.  Med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1288/2013 og retsakterne til gennemførelse af nævnte forordning, der er nødvendige for, at stk. 1 får virkning, behandles Det Forenede Kongerige som en medlemsstat, med forbehold af nærværende forordning.

Repræsentanter for Det Forenede Kongerige deltager dog ikke i det udvalg, der er omhandlet i artikel 36 i forordning (EU) nr. 1288/2013.

Artikel 3

Kontroller og revision

Anvendelsen af reglerne om kontroller og revision i forbindelse med de i artikel 1 omhandlede læringsmobilitetsaktiviteter aftales mellem Kommissionen og Det Forenede Kongeriges myndigheder. Kontrollerne og revisionen skal dække hele varigheden af læringsmobilitetsaktiviteterne og den relaterede opfølgning.

Hvis den nødvendige kontrol og revision af programmet Erasmus+ ikke kan gennemføres i Det Forenede Kongerige, betragtes det som en alvorlig mangel i opfyldelsen af de væsentligste forpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af den retlige forpligtelse mellem Kommissionen og Det Forenede Kongeriges nationale agentur.

Artikel 4

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra dagen efter den dag, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU.

Denne forordning finder dog ikke anvendelse, hvis en udtrædelsesaftale indgået med Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med artikel 50, stk. 2, i TEU er trådt i kraft på den i nærværende artikels stk. 2 omhandlede dato.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2)Udtalelse af 20.2.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(3) Europa-Parlamentets holdning af 13.3.2019.
(4)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).


Luftfartssikkerhed for at tage højde for Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ***I
PDF 188kWORD 58k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse aspekter af luftfartssikkerhed for at tage højde for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Unionen (COM(2018)0894 – C8-0514/2018 – 2018/0434(COD))
P8_TA-PROV(2019)0168A8-0061/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0894),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 100, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0514/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 20. februar 2019 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 22. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0061/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om visse aspekter af luftfartssikkerhed for at tage højde for Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen

P8_TC1-COD(2018)0434


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige sin hensigt om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union. Traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden eller, hvis en sådan aftale ikke indgås, to år efter meddelelsen, nemlig fra den 30. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige beslutter at forlænge denne frist.

(2)  Hovedformålet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139(4) er at fastlægge og opretholde et højt og ensartet sikkerhedsniveau for luftfart i Unionen. Med henblik herpå er der etableret en ordning med certifikater for en række luftfartsaktiviteter, der tager sigte på at nå de krævede sikkerhedsniveauer og muliggøre den nødvendige kontrol og gensidige accept af udstedte certifikater.

(3)  På luftfartssikkerhedsområdet kan konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen for certifikater og godkendelser imødegås af mange af de berørte parter, ved at de træffer en række forskellige foranstaltninger. Disse foranstaltninger omfatter overførsel til en civil luftfartsmyndighed i én af de tilbageværende 27 medlemsstater eller anmodning inden udtrædelsesdatoen om et certifikat, der udstedes af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur ("agenturet"), og som først får virkning fra nævnte dato og dermed er betinget af, at Det Forenede Kongerige er blevet et tredjeland.

(4)  I modsætning til andre områder af EU-retten er der dog nogle særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at fremskaffe et certifikat fra en anden medlemsstat eller fra agenturet, eftersom Det Forenede Kongerige med virkning fra udtrædelsesdatoen for områder under dets jurisdiktion kommer til at varetage rollen som "konstruktionsstat" i henhold til konventionen angående international civil luftfart. Det Forenede Kongerige kan på sin side først udstede certifikater i kraft af sin nye rolle, når det har påtaget sig denne, nemlig når EU-retten ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige efter dettes udtræden af Unionen

(5)  Det er derfor nødvendigt at oprette en midlertidig mekanisme med det formål at forlænge gyldigheden af visse luftfartssikkerhedscertifikater, således at de berørte operatører og agenturet har tilstrækkelig tid til at udstede de nødvendige certifikater i henhold til artikel 68 i forordning (EU) 2018/1139, idet der tages højde for Det Forenede Kongeriges status som et tredjeland.

(6)  Varigheden af en sådan forlængelse af certifikaternes gyldighed bør begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at tage hensyn til Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionens luftfartssikkerhedssystem.

(7)  For om nødvendigt at give ekstra tid til, at der kan udstedes certifikater i henhold til artikel 68 i forordning (EU) 2018/1139 til de berørte operatører, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår yderligere forlængelse af gyldighedsperioden for de certifikater, der er omhandlet i afdeling I i bilaget til nærværende forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(5). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(8)  I modsætning til situationen på de fleste andre områder af EU-retten om varer har ugyldigheden af certifikater ikke konsekvenser for markedsføringen, men for den faktiske anvendelse i Unionen af luftfartsmateriel, -dele og -apparatur, for eksempel når der monteres dele og apparatur på et EU-luftfartøj, der opererer i Unionen. En sådan anvendelse af luftfartøjsmateriel i Unionen bør ikke berøres af Det Forenede Kongeriges udtræden.

(9)  I Unionens luftfartssikkerhedssystem er uddannelse af piloter og mekanikere strengt reguleret og uddannelsesmodulerne harmoniseret. Personer, der deltager i et uddannelsesmodul i én medlemsstat, kan ikke altid skifte, inden for rammerne af denne uddannelse, til en anden medlemsstat. Denne særlige situation bør der tages højde for i Unionens beredskabsforanstaltninger.

(10)  Bestemmelserne i nærværende forordning bør træde i kraft så hurtigt som muligt og bør i princippet finde anvendelse med virkning fra dagen efter den dag, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, medmindre en udtrædelsesaftale indgået med Det Forenede Kongerige er trådt i kraft senest på nævnte dato. For at give mulighed for, at de nødvendige administrative procedurer kan gennemføres hurtigst muligt, bør visse bestemmelser imidlertid finde anvendelse fra denne forordnings ikrafttræden —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.  Ved denne forordning fastsættes der med henblik på Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands (herefter "Det Forenede Kongerige") udtræden af Den Europæiske Union særlige bestemmelser for visse luftfartssikkerhedscertifikater, der er udstedt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008(6) eller forordning (EU) 2018/1139 til fysiske og juridiske personer med hjemsted i Det Forenede Kongerige, og for visse situationer i forbindelse med uddannelse inden for luftfart.

2.  Denne forordning finder anvendelse på de certifikater, der er anført i bilaget til denne forordning, og som er gyldige på dagen før datoen for denne forordnings anvendelse og udstedt af:

(a)  Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur ("agenturet") til fysiske eller juridiske personer, der har deres hjemsted i Det Forenede Kongerige, jf. bilagets afdeling 1, eller

(b)  fysiske eller juridiske personer, der er certificeret af Det Forenede Kongeriges kompetente myndigheder, jf. bilagets afdeling 2.

3.  Foruden de certifikater, der er anført i stk. 2, finder denne forordning anvendelse på de ▌ uddannelsesmoduler, der er omhandlet i artikel 5.

Artikel 2

Definitioner

Med henblik på anvendelsen af denne forordning finder de relevante definitioner i forordning (EU) 2018/1139 og i de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til nævnte forordning og i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008, anvendelse.

Artikel 3

Certifikater omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a)

De certifikater, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), forbliver gyldige i en periode på ni måneder fra datoen for denne forordnings anvendelse.

Hvis der er behov for ekstra tid til at udstede de certifikater, der er omhandlet i artikel 68 i forordning (EU) 2018/1139 til de berørte operatører, kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter forlænge den gyldighedsperiode, der er omhandlet i denne artikels stk. 1.

Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

Artikel 4

Certifikater omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b)

De certifikater, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), vedrørende anvendelsen af materiel, dele og apparatur, forbliver gyldige ▌.

Artikel 5

Overførsel af ▌ uddannelsesmoduler

Uanset Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011(7) og (EU) nr. 1321/2014(8) tager de kompetente myndigheder i medlemsstaterne eller agenturet, alt efter hvad der er relevant, hensyn til de eksaminer, der er taget i uddannelsesorganisationer underlagt Det Forenede Kongeriges kompetente myndigheds tilsyn, men som endnu ikke har ført til udstedelsen af licensen, inden den anvendelsesdato, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 10, stk. 2, andet afsnit, som om de var taget i en uddannelsesorganisation, der er underlagt en medlemsstats kompetente myndigheds tilsyn.

Artikel 6

Regler og forpligtelser vedrørende certifikater omfattet af artikel 3 eller 4

1.  De certifikater, der er omfattet af denne forordnings artikel 3 eller 4, er underlagt de regler, der gælder for dem i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1139 og de gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold dertil eller i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008. Agenturet har de beføjelser, der er fastlagt i forordning (EU) 2018/1139 og i de gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til nævnte forordning, eller i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008, for så vidt angår enheder, der har deres hjemsted i et tredjeland.

2.  Indehavere af de i artikel 3 omhandlede certifikater og udstedere af de i artikel 4 omhandlede certifikater forelægger på agentures anmodning kopier af alle auditrapporter, anmærkninger og korrigerende handlingsplaner, der er relevante for certifikaterne, og som er udstedt i de tre år, der går forud for anmodningen. Hvis sådanne dokumenter ikke forelægges inden for de frister, som agenturet har fastlagt i sin anmodning, kan agenturet inddrage de fordele, der er opnået i medfør af artikel 3 eller artikel 4, alt efter hvad der er relevant.

3.  Indehavere af de i denne forordnings artikel 3 omhandlede certifikater og udstedere af de i denne forordnings artikel 4 omhandlede certifikater, underretter straks agenturet herom, hvis myndighederne i Det Forenede Kongerige træffer foranstaltninger, som kan være i strid med deres forpligtelser i henhold til denne forordning eller forordning (EU) 2018/1139.

Artikel 7

Den kompetente myndighed

Med henblik på denne forordning og på tilsynet med indehavere og udstedere af de certifikater, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 2, fungerer agenturet som kompetent myndighed for tredjelandes enheder, jf. forordning (EU) 2018/1139 og de gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til nævnte forordning eller i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008.

Artikel 8

Anvendelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 319/2014

Kommissionens forordning (EU) nr. 319/2014(9) finder anvendelse på fysiske og juridiske personer, der er indehavere eller udstedere af certifikater omhandlet i nærværende forordnings artikel 1, stk. 2, på samme betingelser som dem, der gælder for indehavere af tilsvarende certifikater, der er udstedt til fysiske eller juridiske personer i et tredjeland.

Artikel 9

Acceptable fremgangsmåder til at opfylde kravene og vejledende materiale

Agenturet kan udstede acceptable fremgangsmåder til at opfylde kravene og vejledende materiale med henblik på anvendelsen af denne forordning, jf. artikel 76, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1139.

Artikel 10

Ikrafttræden og anvendelse

1.  Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.  Den finder anvendelse fra dagen efter den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union.

Artikel 5 finder dog anvendelse fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

3.  Denne forordning finder ikke anvendelse, hvis en udtrædelsesaftale indgået med Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union er trådt i kraft senest på den dato, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

Liste over certifikater omhandlet i artikel 1

Afdeling 1: Certifikater, som Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur ("agenturet") har udstedt til fysiske eller juridiske personer med hjemsted i Det Forende Kongerige og for luftfartøjer, og som omhandlet i:

1.1.  Kommisionens forordning (EU) nr. 748/2012(10), bilag I, del 21, sektion A, subpart B (typecertifikater og begrænsede typecertifikater)

1.2.  Forordning (EU) nr. 748/2012, bilag I, del 21, sektion A, subpart D (ændringer af typecertifikater og begrænsede typecertifikater)

1.3.  Forordning (EU) nr. 748/2012, bilag I, del 21, sektion A, subpart E (supplerende typecertifikater)

1.4.  Forordning (EU) nr. 748/2012, bilag I, del 21, sektion A, subpart M (reparationer)

1.5.  Forordning (EU) nr. 748/2012, bilag I, del 21, sektion A, subpart O (European Technical Standard Order godkendelser)

1.6.  Forordning (EU) nr. 748/2012, bilag I, del 21, sektion A, subpart J (konstruktionsorganisationsgodkendelse)

Afdeling 2: Certifikater for materiel, dele eller apparatur, som juridiske eller fysiske personer certificeret af Det Forenede Kongeriges kompetente myndigheder har udstedt, og som omhandlet i:

2.1.  Forordning (EU) nr. 748/2012, bilag I, sektion A, subpart G, punkt 21.A.163, litra c) (autoriserede frigivelsesbeviser for materiel, dele og apparatur)

2.2.  Forordning (EU) nr. 1321/2014, bilag II, part-145, punkt 145.A.75, litra e) (certifikater om frigivelse til tjeneste for vidt angår vedligeholdelsesarbejdets afslutning)

2.3.  Forordning (EU) nr. 1321/2014, bilag II, part-145, punkt 145.A.75, litra f) (luftdygtighedseftersynsbevis for ELA1-luftfartøjer)

2.4.  Forordning (EU) nr. 1321/2014, bilag I, del-M, sektion A, subpart F, punkt M.A.615, litra d) (certifikater om frigivelse til tjeneste efter afsluttet vedligeholdelse)

2.5.  Forordning (EU) nr. 1321/2014, bilag I, del-M, sektion A, subpart F, punkt M.A.615, litra e) (luftdygtighedseftersynsbevis for ELA1-luftfartøjer)

2.6  Forordning (EU) nr. 1321/2014, bilag I, del-M, sektion A, subpart G, punkt M.A.711, litra a), nr. 4, eller litra b), nr. 1 (luftdygtighedseftersynsbevis og forlængelse heraf).

2.7  Forordning (EU) nr. 1321/2014, bilag I, del-M, sektion A, subpart H, punkt M.A.801, litra b), nr. 2 og 3, og litra c) (certifikater om frigivelse til tjeneste efter afsluttet vedligeholdelse).

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2)Udtalelse af 20.2.2019.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 13.3.2019.
(4)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1).
(5) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(6)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1).
(7)Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 af 3. november 2011 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyvebesætninger i civil luftfart i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 311 af 25.11.2011, s. 1).
(8)Kommissionens forordning (EU) nr. 1321/2014 af 26. november 2014 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver (EUT L 362 af 17.12.2014, s. 1).
(9)Kommissionens forordning (EU) nr. 319/2014 af 27. marts 2014 om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs gebyrer og afgifter og om ophævelse af forordning (EF) nr. 593/2007 (EUT L 95 af 28.3.2014, s. 58).
(10) Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012 af 3. august 2012 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer EØS-relevant tekst (EUT L 224 af 21.8.2012, s. 1)


Samarbejdsaftale om partnerskab og udvikling mellem EU og Afghanistan ***
PDF 121kWORD 48k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Islamiske Republik Afghanistan på den anden side om partnerskab og udvikling (15093/2016 – C8-0107/2018 – 2015/0302(NLE))
P8_TA-PROV(2019)0169A8-0026/2019

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15093/2016),

–  der henviser til udkast til samarbejdsaftalen om partnerskab og udvikling mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Islamiske Republik Afghanistan på den anden side (05385/2015),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, artikel 209, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0107/2018),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019(1) om udkastet til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0026/2019),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Islamiske Republik Afghanistans regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA-PROV(2019)0170.


Samarbejdsaftale om partnerskab og udvikling mellem EU og Afghanistan (beslutning)
PDF 195kWORD 71k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 med et udkast til ikke-lovgivningsmæssig beslutning om forslag til afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Islamiske Republik Afghanistan på den anden side om partnerskab og udvikling (15093/2016 – C8-0107/2018 – 2015/0302M(NLE))
P8_TA-PROV(2019)0170A8-0058/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15093/2016),

–  der henviser til samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Islamiske Republik Afghanistan på den anden side om partnerskab og udvikling(1), der blev undertegnet den 18. februar 2017 af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini,

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet forelagde den 6. februar 2018 i overensstemmelse med artikel 37 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og med artikel 207, 209, 218, stk. 6, litra a), andet afsnit, og stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) (C8-0107/2018),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Rådets afgørelse(2),

–  der henviser til den midlertidige anvendelse af de dele af samarbejdsaftalen om partnerskab og udvikling, der hører under EU's enekompetence fra den 1. december 2017,

–  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2013 om forhandlingerne vedrørende en samarbejdsaftale mellem EU og Afghanistan om partnerskab og udvikling(3),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Afghanistan, navnlig beslutning af 16. december 2010 om en ny strategi for Afghanistan(4), af 15. december 2011 om budgetkontrol med EU's finansielle bistand til Afghanistan(5), af 12. marts 2014 om Pakistans regionale rolle og politiske forbindelser med EU(6), af 8. oktober 2015 om dødsstraf(7), af 26. november 2015 om Afghanistan, navnlig drabene i provinsen Zabul(8), af 28. april 2016 om angreb på hospitaler og skoler som krænkelser af den humanitære folkeret(9), af 5. april 2017 om håndtering af flygtninge- og migrantstrømme: EU-Udenrigstjenestens rolle(10), af 13. september 2017 om EU's politiske forbindelser med Indien(11), af 14. december 2017 om situationen i Afghanistan(12),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 19. november 2018 og 16. oktober 2017 om Afghanistan,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra den højtstående repræsentant og Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 24. juli 2017 om elementer i en EU-strategi for Afghanistan (JOIN(2017)0031),

–  der henviser til det flerårige vejledende program for Afghanistan for 2014-2020 inden for rammerne af EU's instrument for udviklingssamarbejde,

–  der henviser til EU's landekøreplan for engagement med civilsamfundet i Afghanistan for 2018-2020,

—  der henviser til lukningen af Den Europæiske Unions politimission i Afghanistan (EUPOL Afghanistan) i 2016,

–  der henviser til rapporten fra FN's generalsekretær af 10. september 2018 om situationen i Afghanistan og dens betydning for den internationale fred og sikkerhed,

—  der henviser til aftalen "Joint Way Forward" mellem EU og Afghanistan om migrationsspørgsmål af 2. oktober 2016,

—  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2210 (2015) og 2344 (2017) og til mandatet for FN's bistandsmission i Afghanistan (UNAMA),

–  der henviser til rapporten af 12. april 2017 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighederne for internt fordrevne personer om hans besøg i Afghanistan,

–  der henviser til, at Den Internationale Straffedomstols chefanklager, Fatou Bensouda, den 3. november 2017 anmodede om, at der indledes en undersøgelse af de krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, der angiveligt er begået i Afghanistan siden den 1. maj 2003,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til ministerkonferencen i Genève den 27.-28. november 2018 om Afghanistan,

—  der henviser til resultaterne af den internationale konference om Afghanistan i Bruxelles den 5. oktober 2016 under fælles forsæde af Den Europæiske Union og til de gensidige forpligtelser, der blev indgået på de internationale konferencer om Afghanistan, der blev afholdt i Bonn den 5. december 2011, Tokyo den 8. juli 2012, og London den 4. december 2014,

–  der henviser til konferencen i Tasjkent om Afghanistan den 26.-27. marts 2018,

—  der henviser til processen "Asiens hjertet", som blev indledt i Istanbul den 2. november 2011,

—  der henviser til Kabulerklæringen af 22. december 2002 om gode naboskabsforbindelser,

–  der henviser til den NATO-ledede, FN-mandatbaserede internationale sikkerhedsstyrke (ISAF) (2003-2014) og til konklusionerne fra NATO-topmødet i Bruxelles den 24.-25. maj 2017 vedrørende videreførelsen af dens uddannelses-, rådgivnings- og bistandsmission "Resolute Support" (2014-i dag),

–  der henviser til Afghanistans humanitære beredskabsplan for 2018-2021,

–  der henviser til rammerne for egen styring gennem fælles ansvarlighed, der blev vedtaget på Bruxelleskonferencen om Afghanistan den 4.-5. oktober 2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 2,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget, og holdning i form af ændringsforslag fra Udvalget om International Handel (A8-0058/2019),

A.  der henviser til, at Rådet den 10. november 2011 vedtog en afgørelse om at bemyndige Europa-Kommissionen til at forhandle en samarbejdsaftale om partnerskab og udvikling mellem den Europæiske Union og Den Islamiske Republik Afghanistan(13) (i det følgende benævnt "samarbejdsaftalen"); der henviser til, at samarbejdsaftalen har fundet midlertidig anvendelse siden den 1. december 2017, inden Europa-Parlamentet godkendte den;

B.  der henviser til, at den højtstående repræsentant/næstformanden og Kommissionen den 13. januar 2016 forelagde Rådet det fælles forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og indgåelse af samarbejdsaftalen som en aftale alene mellem et samlet EU og Afghanistan ("EU-only");

C.  der henviser til, at medlemsstaterne er enige i aftalens indhold, men udtrykte præference for en "blandet" aftale med midlertidig anvendelse, og opfordrer derfor Kommissionen og den højtstående repræsentant til at revidere forslagene med henblik på en blandet og midlertidig anvendelse;

D.  der henviser til, at samarbejdsaftalen om partnerskab og udvikling blev undertegnet den 18. februar 2017;

E.  der henviser til, at samarbejdsaftalen vil danne grundlag for forbindelserne mellem EU og Afghanistan de næste ti år og automatisk kan forlænges for perioder på fem år;

F.  der henviser til, at Europa-Parlamentet ikke blev orienteret fuldt ud under forhandlingerne; der henviser til, at Europa-Parlamentet først modtog Rådets forhandlingsdirektiver til EU-Udenrigstjenesten den 16. marts 2018 og ikke i november 2011, da Europa-Parlamentet blev meddelt beslutningen om at indlede forhandlinger;

G.  der henviser til, at en sådan retlig ramme er baseret på den nuværende EU-strategi for Afghanistan og EU's omfattende eksterne finansieringsbistand;

H.  der henviser til, at samarbejdsaftalen vil være det første aftalebaserede forhold mellem EU og Afghanistan, hvilket bekræfter EU's engagement i Afghanistans fremtidige udvikling i løbet af "tiåret for forandring" (2014-2024), der styrker de historiske, politiske og økonomiske bånd mellem de to parter;

I.  der henviser til, at samarbejdsaftalen afspejler de principper og betingelser, som det fremtidige partnerskab mellem EU og Afghanistan baseres på (afsnit I og II), herunder de væsentlige bestemmelser om menneskerettigheder og ikkespredning af masseødelæggelsesvåben; der henviser til, at samarbejdsaftalen fremmer samarbejde på mange forskellige områder, herunder udvikling (afsnit III), handel og investeringer (afsnit IV), retspleje og retsstatsprincippet (afsnit V), herunder bekæmpelse af organiseret kriminalitet, narkotika og hvidvaskning af penge, samarbejde om migration og en mulig fremtidig tilbagetagelsesaftale samt sektorsamarbejde (afsnit VI);

J.  der henviser til, at samarbejdsaftalen desuden giver EU og Afghanistan mulighed for i fællesskab at imødegå globale udfordringer såsom nuklear sikkerhed, ikkespredning og klimaforandringer;

K.  der henviser til, at Afghanistan står ved en skillevej i den forstand, at hvis der ikke gøres en yderligere indsats, er der risiko for, at alle de bestræbelser, fremskridt og ofre, der indtil videre er gjort til fordel for landets udvikling, vil være spildte kræfter;

L.  der henviser til, at fremkomsten af den IS-tilknyttede terrororganisation Islamisk Stat i Khorasan-provinsen (IS-KP) i væsentlig grad var med til yderligere at forværre sikkerhedssituationen; der henviser til, at den afghanske regering i maj 2018 kontrollerede 56 % af Afghanistans distrikter, 56 % af landet og 65 % af befolkningen, mens der blev kæmpet om kontrollen i 32 % af distrikterne, og 12 % blev kontrolleret af oprørere(14)(15);

M.  der henviser til, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater siden 2002 tilsammen har været den største internationale donor til Afghanistan og dets befolkning og tegnede sig for over 3,66 mia. EUR i udvikling og humanitær bistand; der henviser til, at der ifølge det flerårige vejledende program for Afghanistan for 2014-2020 tildeles en ny udviklingsfond på 1,4 mia. EUR for perioden 2014-2020; der henviser til, at Afghanistans BNP i øjeblikket ligger på 20 mia. USD, og at vækstraten er faldet siden 2014; der endvidere henviser til, at den afghanske økonomi stadig står over for en række udfordringer såsom korruption, ringe skatteinddrivelse, ringe infrastruktur og lav jobskabelse;

N.  der henviser til, at mange EU-medlemsstater, NATO-partnere og allierede lande har medvirket til at stabilisere og udvikle Afghanistan siden 2001 via både militære og civile indsatser og har lidt mange tab i den forbindelse; der henviser til, at det stadig er i NATO's, EU's og dets medlemsstaters direkte sikkerhedsmæssige interesse at sikre et stabilt og uafhængigt Afghanistan, der kan stå på egne ben og sikre, at landet ikke bliver et tilholdssted for terrorgrupper; der henviser til, at EU's medlemsstater stadig har over 3000 militærpersoner i Afghanistan, som deltager i NATO's Operation Resolute Support;

O.  der henviser til, at der er 2,5 millioner registrerede flygtninge og mellem 2 og 3 millioner papirløse afghanere i Iran og Pakistan; der henviser til, at der som følge af konflikten er mere end 2 mio. internt fordrevne i Afghanistan, hvoraf over 300 000 blev fordrevet i 2018 alene; der henviser til, at mange af disse personer lider under fødevareusikkerhed, utilstrækkeligt husly, utilstrækkelig adgang til sanitære faciliteter og sundhedsfaciliteter og mangel på beskyttelse, og at mange børn er klassificeret som særligt sårbare over for risikoen for børnearbejde, seksuelt misbrug eller potentiel rekruttering til kriminelle grupper; der henviser til, at mere end 450 000 afghanere er vendt tilobage til Afghanistan eller blevet deporteret fra Iran siden begyndelsen af 2018; der henviser til, at den pakistanske regering har meddelt, at den tvangshjemsender de 1,7 millioner afghanske flygtninge, der er registreret i landet;

P.  der henviser til, at korruptionen i Afghanistan ifølge FN undergraver statens legitimitet og udgør en alvorlig trussel mod god regeringsførelse og bæredygtig udvikling, fordi den står i vejen for, at en "gedigen realøkonomi kan vokse frem";

Q.  der henviser til, at Afghanistan er et land præget af lavt indkomstniveau, konfliktefterdønninger og uden adgang til havet, hvad der skaber særlige vanskeligheder for det internationale samfund og dets institutioner;

R.  der henviser til, at Afghanistan ifølge Global Adaptation Index er et af de lande i verden, der er mest sårbare over for klimaforandringer;

S.  der henviser til, at der opstår nye trusler og internationale kriser, som gør, at offentlighedens støtte til samt interesse og bekymring for situationen i Afghanistan forsvinder;

T.  der henviser til, at 87 % af de afghanske kvinder skønnes at være udsat for kønsrelateret vold; der henviser til, at Afghanistan er placeret som nr. 154 ud af 160 lande i FN's indeks for ulighed mellem kønnene;

U.  der henviser til, at opiumdyrkningen i Afghanistan nåede et rekordhøjt niveau i 2017 med en stigning på 63 % i forhold til 2016, der henviser til, at den ulovlige handel med opiater endvidere medfører ustabilitet og oprør og øger afghanske terrorgruppers indtægter;

V.  der henviser til, at det afghanske budget for 2018 er det første, der overholder de internationale standarder for fremskrivninger og regnskabsførelse;

W.  der henviser til, at EU's politimission i Afghanistan blev afsluttet i 2016 efter ni års fremskridt;

Politisk-strategiske aspekter

1.  fastholder sit forsæt om at støtte den afghanske regering i dens bestræbelser på at opbygge en sikker og stabil fremtid for det afghanske folk ved at gennemføre afgørende reformer med henblik på at forbedre regeringsførelsen og retsstatsforholdene, bekæmpe terrorisme og ekstremisme, opnår bæredygtig fred og udvikling, opbygge legitime, demokratiske institutioner, øge modstandsdygtigheden i lyset af de nationale og regionale sikkerhedsproblemer, sikre respekten for menneskerettighederne, herunder kvinders, børns samt etniske og religiøse mindretals rettigheder, bekæmpe korruption, forbedre den finanspolitiske bæredygtighed og fremme inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst; understreger, at der er behov for en fredelig løsning på konflikten i Afghanistan, og at alle indsatser bør sigte mod at nå dette altafgørende mål;

2.  understreger, at den langsigtede udvikling i Afghanistan vil afhænge af ansvarlighed, god regeringsførelse, bæredygtig tilvejebringelse af menneskers sikkerhed, herunder reduktion af fattigdom og skabelse af jobmuligheder, adgang til social- og sundhedstjenester, uddannelse og beskyttelse af grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder, herunder kvinders og mindretals rettigheder; understreger behovet for at styre anliggender på en måde, der sikrer inklusiv økonomisk vækst og gunstige betingelser for bæredygtige udenlandske investeringer til gavn for det afghanske folk med fuld respekt for sociale, miljømæssige og arbejdsmæssige standarder;

3.  er bekymret over centralregeringens skrøbelighed og ustabilitet og dens manglende kontrol over store dele af landet, hvad der forværrer konfliktens indvirkning på civilbefolkningen; opfordrer EU og det internationale samfund til at lette mulighederne for mægling i sager såsom omstridte valgresultater;

4.  opfordrer EU til at støtte indsatsen for at modvirke spændingerne mellem etniske grupper, hvilket er med til at undergrave centralmagten, og til at støtte den etniske mangfoldighed i det afghanske samfund;

5.  understreger sin langsigtede støtte til troværdige, frie, retfærdige og gennemsigtige valg i overensstemmelse med internationale standarder og udtrykker sin støtte til EU's valgobservation i landet, herunder observation af præsidentvalget i 2019; understreger, at resultatet af disse valg på grund af den vedvarende politiske rivalisering vil få en enorm indvirkning på den afghanske regerings stabilitet fremover;

6.  understreger, at landet har et stort økonomisk potentiale på grund af dets geografiske placering samt menneskelige og naturlige ressourcer;

7.  understreger EU's betydelige økonomiske og politiske støtte til Afghanistans sociale og økonomiske udvikling, humanitære bistand og regionale konnektivitet; opfordrer indtrængende til yderligere fælles programmering mellem EU og dets medlemsstater;

8.  fremhæver i denne forbindelse behovet for øget politisk samordning og dialog om Afghanistan og regionale spørgsmål mellem EU og USA;

9.  glæder sig over det fælles kommuniké, der blev vedtaget på den FN-ledede ministerkonference om Afghanistan den 27.-28. november 2018 i Genève, vedrørende de forpligtelser, der blev indgået på Bruxelleskonferencen om Afghanistan i 2016;

De regionale aktørers rolle og ansvar

10.  minder om, at Afghanistan er et land uden kyststrækning, beliggende på korsvejen mellem Asien og Mellemøsten og anerkender, at støtte og positivt samarbejde fra nabolande og regionale magter, navnlig Kina, Iran, Indien, Rusland og Pakistan, er afgørende for stabiliteten og udviklingen i Afghanistan; beklager, at et stabilt og succesrigt Afghanistan ikke altid er det endelige mål for disse regionale aktører, og understreger disse landes afgørende rolle i stabiliserings- og fredsprocessen; opfordrer nabolandene til fremover at afstå fra at blokere for afghansk eksport, som det har været tilfældet tidligere;

11.  understreger, at mobiliteten og aktiviteterne i de terrornetværk, som opererer i Afghanistan og også i Pakistan, bidrager til den ustabile situation i hele regionen;

12.  understreger, at Afghanistan ofte ligger under for regionale magters antagonistiske mål; opfordrer indtrængende disse magter til fuldt ud at støtte fredsbestræbelserne i Afghanistan; støtter regionale samarbejdsfora, men er bekymret over, at nogle af Afghanistans nabolande samtidig er indblandet i landets konflikt via stedfortrædere, hvilket undergraver fredsbestræbelserne; opfordrer disse naboer til at afstå fra at inddrage stedfortrædere i deres rivalisering i Afghanistan og opfordrer indtrængende begge naboer og regionale magter til at samarbejde fuldt ud med henblik på at opnå en varig og bæredygtig fred i Afghanistan;

13.  opfordrer indtrængende EU til at øge sine bestræbelser på at føre en dialog og samarbejde med regionale partnere om at bekæmpe narkotikahandel, hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme og menneskesmugling;

14.  understreger den grundlæggende betydning infrastruktur og regionaludvikling i Afghanistan for en forbedring af handel og konnektivitet mellem landene i Centralasien og Sydasien og som en stabiliserende faktor i regionen;

15.  opfordrer EU til at indarbejde overvejelser om samarbejdet mellem EU og Afghanistan i sine strategier for Central- og Sydasien;

Sikkerhed og fredsopbygning

16.  er fortsat dybt bekymret over den vedvarende forværring af sikkerhedssituationen i Afghanistan og de territoriale landvindinger, der gøres af Taleban-styrker og andre terrorgrupper såsom IS-KP, der synes at være blevet forstærket af tilstrømningen af udenlandske krigere; fordømmer på det kraftigste disse grupperingers angreb på afghanske civile, sikkerhedsstyrker, institutioner og civilsamfund; gentager sit fulde engagement i bekæmpelsen af alle former for terrorisme og hylder alle koalitionsstyrker og afghanske styrker og civile, der har betalt den højeste pris for et demokratisk, inklusivt, velstående, sikkert og stabilt Afghanistan; bemærker, at over halvdelen af de regeringsfjendtlige angreb i 2018 skyldtes IS-KP, hvis mål det er at forstyrre og afspore freds- og forsoningsprocessen; bemærker med bekymring, at de nuværende djihad-organisationer IS-KP, Al-Qaeda og deres forskellige udløbere har formået at tilpasse sig og slå rod, således at de udgør et betydeligt sikkerhedsproblem for Afghanistan, regionen og for Europa;

17.  understreger EU's fortsatte støtte til den inklusive, afghansk-ledede og afghansk-internaliserede fredsproces, herunder gennemførelsen af den fredsaftale, der er indgået med Hezb-e-Islami; står klar til at bidrage hertil med alle hensigtsmæssige EU-instrumenter, så snart fredsprocessen udviser reelle perspektiver; opfordrer Taleban til at fordømme vold, tilslutte sig fredsprocessen og acceptere den afghanske forfatning; understreger sin støtte til det omfattende fredstilbud til Taleban, som regeringen gentagne gange har fremsat; opfordrer til fuld inddragelse af civilsamfundet i disse forhandlinger; erkender, at spørgsmålet om en langsigtet kombineret international, militær tilstedeværelse skal løses for således at bistå de afghanske sikkerhedsstyrker med at stabilisere landet og forhindre, at det endnu en gang bliver et tilholdssted for terrorgrupper og en kilde til regional ustabilitet; opfordrer alle parter i konflikten til at respektere den humanitære folkeret;

18.  glæder sig over den første periode med våbenhvile siden 2001, Eid al-Fitr, som viste et udbredt ønske om fred blandt afghanere; opfordrer Taleban til at følge den afghanske præsidents opfordring til en ny periode med våbenhvile;

19.  fremhæver, at fire årtiers krig og konflikter, som begyndte med Sovjetunionens invasion af Afghanistan i 1979, førte til mange af de uløste problemer, som Afghanistan står over for i dag; anerkender i denne henseende de unges og de afghanske diasporaers rolle i processen med at opbygge en sikker og bedre fremtid for landet; opfordrer EU til at støtte retsopgør for ofrene for volden;

20.  bemærker, at efter lukningen i december 2016 af FSFP-missionen, EUPOL, i Afghanistan, der tilbyder specialtræning og rådgivning til det afghanske nationale politi og indenrigsministeriet, har Unionen videreført sit samarbejde med det afghanske politi gennem EU's eksterne instrumenter såsom IcSP-instrumentet (bidrag til stabilitet og fred), som også finansierer forsoningsforanstaltninger;

21.  bemærker, at ISAF-missionen med stor succes opbyggede de afghanske nationale sikkerhedsstyrker fra bunden til en 352 000 stor, slagkraftig styrke af soldater og politifolk, inklusive infanteri, militærpoliti, efterretningsenhed, vejrydning, kampstøtte, sanitetstjeneste, luftstøtte og logistik, som led i bekæmpelsen af oprørernes indflydelse i landet;

22.  bemærker, at ISAF sørgede for et sikkert miljø til forbedring af den forvaltningsmæssige og økonomiske udvikling, der førte til den største procentmæssige gevinst i et land inden for grundlæggende sundhed og andre udviklingsmæssige indikatorer; bemærker, at ISAF's succes desuden førte til fremvæksten af et pulserende medielandskab, og at millioner af afghanere nu udøver deres ret til at stemme;

23.  opfordrer yderligere NATO's mission Resolute Support til at fortsætte sin optræning af og overopsyn med den afghanske hær; opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde civile krisestyringsuddannelser til de nationale og lokale myndigheder i Afghanistan;

24.  opfordrer NATO og EU til at arbejde sammen om at samle efterretninger om oprørsgrupper, der truer Afghanistan, og koordinere der politik-anbefalinger til de afghanske sikkerhedsstyrker;

25.  beklager dybt, at Taleban og andre oprørsgrupper bruger EU's og det internationale samfunds tilstedeværelse i Afghanistan, og den udvikling de har udvirket, til i propagandamæssigt øjemed at udbrede opfattelsen af, at udenlandske besættelsesmagter forgriber sig på afghansk territorium og den afghanske livsstil; opfordrer EU og den afghanske regering til at modvirke denne propaganda;

26.  understreger, at bekæmpelse af terrorisme og finansieringen heraf er vigtigt for at skabe forhold, der fremmer sikkerheden i Afghanistan; opfordrer alle relevante partnere til at optrappe deres bestræbelser på at nedbryde alle terrorfinansierende netværk, navnlig hawala-netværket og internationale donationer til dette formål, med henblik på at bekæmpe radikalisering, ekstremisme og de rekrutteringsredskaber, som afghanske terrororganisationer vedvarende benytter sig af;

27.  opfordrer indtrængende Afghanistans regering til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre topprioritering af forebyggelse og bekæmpelse af udbredelsen af ekstremistiske ideologier;

28.  støtter det afghanske freds- og integrationsprogram, som genintegrerer medlemmer af Taleban, der overgiver sig og forsværger atter at udøve vold mod samfundet; roser Det Forenede Kongerige for allerede at have bidraget med over 9 mio. GBP;

29.  opfordrer Afghanistans regering til fuldt ud at gennemføre resolutionerne fra FN's Sikkerhedsråd om kvinder, fred og sikkerhed, og til at sikre kvinders deltagelse, beskyttelse og rettigheder i alle faser af konfliktcyklusser, fra konfliktforebyggelse til genopbygning efter konflikter;

30.  opfordrer den afghanske regering til at udvikle effektive kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) modforanstaltninger; opfordrer indtrængende EU til at yde operationel, teknisk og finansiel støtte til kapacitetsopbygning inden for CBRN;

31.  opfordrer den afghanske regering til at forbedre sine nationale kontrolsystemer til at modarbejde den udbredte omsætning af håndvåben og lette våben i overensstemmelse med eksisterende internationale standarder;

Statsopbygning

32.  understreger, at Afghanistans regering og det internationale samfund er nødt til at intensivere bestræbelserne på at udrydde korruption i landet og til at styrke responderende og inkluderende institutioner og at forbedre lokalforvaltningen som vigtige skridt på vejen til at opbygge en stabil og legitim statsmagt, som kan forhindre konflikter og oprør; opfordrer den afghanske regering til at udbygge den nationale kapacitet til at generhverve stjålne aktiver ved hjælp af programmer som "Stolen Asset Recovery Initiative", som er et fælles program under Verdensbanken og FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC);

33.  opfordrer Afghanistans regering til at øge den politiske rummelighed, styrke ansvarligheden og bekæmpe korruption;

34.  understreger, at der skal bygges bro over kløften mellem centralregering og lokale ledelsesinstanser; anerkender, at dette problem potentielt kunne mindskes, hvis den afghanske stat håndhævede kravet om, at regionsguvernørerne skal opholde sig i de områder, de repræsenterer;

35.  opfordrer EU til at sikre, at EU-midler investeres i projekter, der hjælper den afghanske befolkning, og at der ydes tilstrækkelig støtte til at bistå lokale myndigheder i at yde basale tjenesteydelser og til at opbygge lokale ledelsesinstanser for således at sikre grundlæggende levestandarder for befolkningen, sikre koordinering mellem de centrale og lokale myndigheder med henblik på at prioritere, hvad der skal investeres i for at øge støtten til civilsamfundet, navnlig menneskerettighedsforkæmpere, og navnlig prioritere finansiering af projekter der støtter aktører, som fremmer ansvarlighed, menneskerettigheder og demokratiske principper, og som fremmer lokalt forankrede dialoger og konfliktløsningsmekanismer;

36.  opfordrer EU til at fortsætte sin udfasningsplan efter afslutningen af EUPOL-missionen, som omfatter sikring af en holdbar overførsel af aktiviteter til EUPOL's lokale og internationale partnere; opfordrer indtrængende alle parter til at fortsætte deres bestræbelser på at opbygge det afghanske nationale politikorps til en professionel etat, der kan tage hånd om sikkerheden, styrke alle retshåndhævende institutioner med særlig fokus på retsvæsenets og politiets uafhængighed og på at forbedre tilstanden i afghanske fængsler samt respektere de indsattes rettigheder;

37.  beklager, at kampagner til bekæmpelse af narkotika i Afghanistan har slået fejl, og at der ikke er gjort tilstrækkelige bestræbelser på at slå ned på Talebans narkotikalaboratorier og internationale netværk for organiseret kriminalitet, som udgør kernen i narkotikahandlen og finansierer Taleban og terror-operationer; støtter og tilslutter sig den afghanske regerings nye narkotikabekæmpelsesstrategi, der understøttes af UNODC; er bekymret over stigningen i opiumdyrkning i Afghanistan(16) og opfordrer Afghanistans regering til at indføre målrettede politikker til at vende denne tendens; bemærker, at det er af afgørende betydning at skabe håndgribelige og bæredygtige alternativer til valmueproduktionen og at gøre disse tilgængelige for producenterne;

38.  understreger, at Talebans primære indtægtskilder er ulovlig minedrift og produktion af opium; bemærker, at det anslås, at Taleban aktuelt oppebærer indtægter på 200-300 mio. EUR om året fra ulovlige mineaktiviteter;

39.  opfordrer til, at der tilføjes passende kontrolmekanismer og øget gennemsigtighed for at sikre effektiviteten af den offentlige forvaltning, herunder den økonomiske forvaltning, såvel som forebyggelse af misbrug af udenlandsk eller udviklingsbistand i overensstemmelse med Pariserklæringen om bistandseffektivitet;

40.  glæder sig over, at EU har underskrevet en statsopbygningskontrakt med Afghanistan, der afsætter 200 mio. EUR om året i budgetstøtte til styrke statsinstitutionerne og højne ressourcerne til udviklingsprioriteter såsom generering af økonomisk vækst, nedbringelse af fattigdom og bekæmpelse af korruption; understreger, at midlerne skal anvendes effektivt;

41.  bemærker, at statsopbygningsaftalen læner sig op af en overordnet positiv gennemgang af Afghanistans fremskridt på centrale reformområder; anerkender betydningen af at skitsere de mål, som er fremsat i statsopbygningskontrakten og betingelserne for finansiering; understreger endvidere betydningen af tilsyn og systematisk overvågning for at forhindre misbrug; understreger betydningen af, at den afghanske regering fokuserer på udvikling og stabilitet; opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet regelmæssigt underrettet om gennemførelsen af statsopbygningsaftalen og understreger, at undersøgelsesresultater i denne henseende bør anvendes til at forberede videreførelsen af budgetstøtteoperationen for perioden 2018-2021;

Civilsamfundet og menneskerettigheder

42.  glæder sig over, at samarbejdsaftalen lægger vægt på dialog om menneskerettighedsspørgsmål, navnlig kvinders, børns og etniske og religiøse mindretals rettigheder, med henblik på at sikre adgang til ressourcer og støtte den fulde udøvelse af deres grundlæggende rettigheder, herunder ved at ansætte flere kvinder i Afghanistans statslige strukturer samt i sikkerheds- og retssystemerne; opfordrer Afghanistan til at arbejde hen imod udryddelse af alle former for vold og diskrimination mod kvinder og piger; understreger behovet for at gøre en større indsats for at gennemføre de bestemmelser om samarbejdsaftalen, der er anført i afsnit I og II;

43.  fastholder, at EU skal indtage en fast holdning til implementering af menneskerettighederne, og understreger, at de demokratiske principper, menneskerettighederne, navnlig rettigheder for kvinder og mindretal, og retsstatsprincippet er grundlæggende elementer i aftalen; fastholder, at EU må træffe særlige foranstaltninger, hvis den afghanske regering overtræder væsentlige elementer i aftalen;

44.  minder om, at EU især fokuserer på at forbedre forholdene for kvinder, børn, handicappede og personer, der lever i fattigdom, og at disse grupper har et særligt behov for hjælp, herunder inden for sundhed og uddannelse;

45.  glæder sig over den meget fremtrædende holdning, som aftalen tillægger ligestilling mellem kønnene og dertil knyttede politikker, og dens stærke fokus på udvikling af civilsamfundet; opfordrer EU til yderligere at fremme ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders stilling gennem dens udviklingsbestræbelser under hensyntagen til, at der for at udvirke ændringer i samfundsbetingende holdninger til kvinders socioøkonomiske rolle kræves hertil svarende foranstaltninger vedrørende bevidstgørelse, uddannelse og reformen af de lovgivningsmæssige rammer;

46.  understreger behovet for at beskytte etniske og religiøse mindretal, som trues eller er under angreb; bemærker, at den shiitiske, etniske gruppe hazara oftere er et mål end andre grupper og derfor bør vies særligt hensyn;

47.  opfordrer til at styrke og støtte nationale og regionale menneskerettighedsrelaterede institutioner i Afghanistan, civilsamfundsorganisationer og den akademiske verden; opfordrer indtrængende internationale modparter til at opfordre til et tættere samarbejde og engagement med disse afghanske partnere;

48.  støtter Den Internationale Straffedomstols bestræbelser på at stille gerningsmænd til krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden angiveligt begået siden maj 2003 til ansvar;

49.  er bekymret over det voksende antal mere voldelige og overlagte angreb på sygehuse og lægetjenester, læge- og sygehuspersonale og på den civile infrastruktur; opfordrer indtrængende alle parter til at overholde deres forpligtelser inden for international menneskerettighedslovgivning og humanitær folkeret med henblik på at forebygge angreb på civile og den civile infrastruktur;

50.  opfordrer Afghanistans regering til at indføre et øjeblikkeligt moratorium for anvendelsen af dødsstraf som et skridt i retning af fuldstændig ophævelse;

Udvikling og handel

51.  anerkender, at det endelige mål for EU's bistand til Afghanistan er at bistå landets regering og økonomi med at udrydde fattigdom og opbygge en tilstand af uafhængighed og vækst med intern udvikling og regionalt samarbejde gennem ekstern handel og bæredygtige offentlige investeringer med henblik på agt nedbringe afhængigheden af udenlandsk bistand ved at bidrage til den sociale, økonomiske og miljømæssige udvikling af Afghanistan;

52.  bemærker, at Afghanistan er en af verdens største modtagere af udviklingsbistand, og at EU-institutionerne afsatte 3,6 mia. EUR i bistand til landet i perioden 2002-2016; beklager, at andelen af afghanere, der lever i fattigdom, er steget fra 38 % (2012) til 55 % (2017), og fremhæver, at landet har oplevet sløv vækst siden 2014 i takt med den gradvise tilbagetrækning af de internationale sikkerhedsstyrker, den hermed forbundne reduktion i internationale tilskud og forværringen af sikkerhedssituationen;

53.  understreger behovet for at gøre noget ved den høje arbejdsløshed og bekæmpe fattigdom med henblik på at forsøge at opnå fred og stabilitet i landet;

54.  understreger, at der er behov for flere jobmuligheder uden for landbruget og statslige arbejdspladser for at forhindre unge mænd i at lade sig rekruttere til Taleban og andre oprørsgrupper;

55.  glæder sig over den afghanske regerings vedtagelse af ANPDF, Afghanistans nationale ramme for fred og udvikling, og SMAF-rammen (for autonomi via gensidig ansvarlighed); opfordrer EU og dets medlemsstater til gennem samarbejdsaftalen at fortsætte med at støtte afghanernes egne udviklingsprioriteter i overensstemmelse med principperne om udviklingseffektivitet;

56.  opfordrer den højtstående repræsentant og Kommissionen til regelmæssigt at evaluere alle EU's foranstaltninger i Afghanistan ved at anvende udtrykkelige kvalitative og kvantitative indikatorer, navnlig med hensyn til udviklingsstøtte, god forvaltningsskik, herunder retsvæsenet, respekt for menneskerettigheder og sikkerhed; opfordrer i denne forbindelse også til at evaluere den relative virkning af EU's foranstaltninger på den overordnede situation i landet og niveauet af koordinering og samarbejde mellem EU's aktører og andre internationale missioner og foranstaltninger, og til at resultater og anbefalinger offentliggøres og rapporteres til Europa-Parlamentet;

57.  beklager, at tilførslerne af udenlandsk bistand, trods deres omfang, har haft begrænset virkning; opfordrer Revisionsretten til at udarbejde en særberetning om EU-bistand til Afghanistan i de sidste 10 år;

58.  opfordrer EU og andre internationale organer, som deltager i udviklingsindsatsen i Afghanistan, til at samarbejde med de afghanske medier om at sikre strategisk kommunikation af udviklingsarbejdet, kilderne hertil, formål og virkning til det afghanske folk;

59.  minder om, at der aktuelt er mangel på civile eksperter i Afghanistan; opfordrer EU og dets medlemsstater til at ansætte og uddanne civile eksperter på vigtige områder, som er afgørende for økonomisk udvikling og bekæmpelse af narkotika, til at bistå og uddanne afghanske embedsmænd og lokale;

60.  understreger nødvendigheden af at understøtte det afghanske uddannelsesvæsen, så antallet af børn, der følger skolegang, øges på alle klassetrin;

61.  glæder sig over, at indskrivningen i skolerne er blevet tidoblet siden 2001, idet piger udgør 39 % af eleverne;

62.  opfordrer indtrængende til, at opmærksomheden rettes mod den unge generation, og opfordrer til at bruge programmer som Erasmus+ og Horisont 2020 fuldt ud til at skabe forbindelser mellem uddannelsesinstitutioner, den akademiske verden, forskningssektorer og små og mellemstore virksomheder (SMV'er);

63.  støtter EU's og medlemsstaterne foranstaltninger, der bidrager til Afghanistans trustfond til rekonstruktion, som forvaltes af Verdensbanken og finansministeriet, som leverer grundlæggende kritiske tjenester med fokus specifikt på sundhed og uddannelse;

64.  glæder sig over Afghanistans tiltrædelse af WTO i 2016 og anerkender den merværdi, som handel og direkte udenlandske investeringer vil tilføre Afghanistans fremtid; anerkender den positive rolle, som medlemskab af WTO kan have for integreringen af Afghanistan i verdensøkonomien;

65.  bemærker, at EU efter Afghanistans tiltrædelse af WTO i 2016, som styrkede landets forbindelser til den globale økonomi, gav Afghanistan told- og kvotefri adgang til EU's marked, men anerkender, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at give den private sektor mulighed for at udnytte denne ordning og således styrke sin interne udvikling;

66.  understreger, at de afghanske myndigheder bør udvikle en bæredygtig økonomisk model, som bygger på omfordelingsprincippet; opfordrer EU til at støtte Afghanistans miljøudvikling og energiomstilling, eftersom det er vigtigt at have bestemmelser om ren og bæredygtig energi for at fremskynde gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling;

67.  fremhæver, at der er behov for yderligere bestræbelser for at øge regeringsinstitutioners kapacitet til at formulere og gennemføre handelsstrategier og -politikker, forbedre grænseoverskridende bevægelighed for varer og forbedre kvaliteten af produkter, så de opfylder internationale standarder;

68.  opfordrer til at forbedre de forretningsmæssige relationer med virksomheder i EU og den afghanske private sektor; opfordrer til at implementere gunstige betingelser for udvikling af små og mellemstore virksomheder;

69.  støtter og glæder sig over ethvert udviklingsprogram, som iværksættes af EU, individuelle medlemsstater eller medlemmer af det internationale samfund, som har til formål at bistå små virksomhedsejere og iværksættere med at håndtere retslige udgifter, regler og andre produktionshindringer, som ellers afskrækker virksomheder fra at komme ind og/eller vokse på markedet;

70.  anerkender, at mineralreserver i Afghanistan giver landet en økonomisk mulighed for at skabe indtægter og arbejdspladser; bemærker, at Kina har vist interesse i sådanne mineralreserver, navnlig med fokus på sjældne jordarter;

Migration

71.  anerkender, at migration er et vedvarende problem for Afghanistan og udgør et problem for nabolandene og EU's medlemsstater; er bekymret over det hidtil usete antal tilbagevendende migranter, primært fra Pakistan og Iran og i mindre omfang fra Europa; anerkender, at spørgsmål vedrørende internt fordrevne personer og flygtninge skyldes faren for vold fra oprørsgrupper i Afghanistan samt økonomiske og miljømæssige faktorer; understreger, at EU's og det internationale samfunds bestræbelser bør fokusere på at forebygge de grundlæggende årsager til massemigration; glæder sig over den afghanske nationale strategi for forvaltning af tilbagesendelse; er imidlertid bekymret over, at de afghanske myndigheder ikke har indført nogen integrationspolitiske tiltag til at håndtere de aktuelle tilbagevendende migranter; er overbevist om, at en ordentlig reintegration af hjemvendte, navnlig børn, som skal sikres adgang til undervisning på primær- og sekundærtrinnet, er afgørende for at sikre stabilitet i landet, og at personer, der er vendt tilbage, ikke har været udsat for vold eller tvang i forbindelse med tilbagesendelsesprocedurer;

72.  understreger, at 5,5 millioner mennesker ifølge FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA) har behov for humanitær bistand i Afghanistan, herunder internt fordrevne efter konflikter eller tørke, og understreger, at tørke har tvunget mere end 250 000 mennesker i den nordlige og vestlige del af landet på flugt; bemærker, at den humanitære beredskabsplan kun er 33,5 % finansieret, og opfordrer derfor indtrængende EU og dets medlemsstater til at intensivere deres bestræbelser på at tackle de vigtigste humanitære udfordringer og imødekomme menneskelige behov og til at være særlig opmærksom på sårbare personer, herunder dem der befinder sig i sværttilgængelige områder;

73.  beklager, at der på trods af artikel 28, stk. 4, i samarbejdsaftalen, som fastslår, at parterne skal indgå en tilbagetagelsesaftale, ikke er opnået nogen formel aftale, men blot den uformelle Joint Way Forward-aftale; anser det for vigtigt, at enhver aftale om tilbagetagelse formaliseres med henblik på at sikre demokratisk ansvarlighed; beklager manglen på parlamentarisk overvågning og demokratisk kontrol med indgåelsen af Joint Way Forward-aftalen og understreger betydningen af at føre en løbende dialog med de relevante aktører med henblik på at finde en holdbar løsning på den regionale dimension af spørgsmålet om afghanske flygtninge;

74.  beklager, at mange mennesker, navnlig uddannede og unge, udvandrer til Vesten på grund af ringe fremtidsudsigter i landet; understreger, at EU udbetaler bistand til forbedring af levevilkårene for de afghanere, der er udvandret til Pakistan og Iran; opfordrer de nævnte lande til ikke at udvise disse personer, da det kan få en meget negativ indvirkning på stabiliteten og økonomien i Afghanistan; opfordrer til, at der sørges for, at flygtninge kan vende tilbage til deres hjem på en sikker og fredelig måde og på frivillig basis;

75.  roser Kommissionen for at iværksætte et stort projekt i 2016 med henblik på bedre at kunne integrere tilbagevendende migranter i Afghanistan, Bangladesh og Pakistan med 72 mio. EUR, som er øremærket specifikt til Afghanistan mellem 2016 og 2020;

76.  understreger, at EU's udviklingsbistand til Afghanistan ikke udelukkende bør anskues ud fra synsvinklen migration og målene for grænseforvaltning, og mener, at udviklingsbistanden bør tage fat på de grundlæggende årsager til migration;

Sektorsamarbejde

77.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge omfattende strategier for de enkelte sektorer med det formål at sikre udbredt udvikling på alle samarbejdsområder med Afghanistan;

78.  opfordrer til, at der gøres en indsats for, at EU's erfaringer med kapacitetsopbygning og reform af den offentlige forvaltning og embedsvæsenet kommer Afghanistan til gode; fremhæver det presserende behov for at forbedre forvaltningen på skatteområdet; opfordrer til at støtte civilsamfundsorganisationer i fuld respekt for deres forskellige etniske, religiøse, sociale eller politiske baggrund;

79.  understreger, at landbrug udgør 50 % af indtægterne for Afghanistans befolkning og en fjerdedel af landets BNP; bemærker, at EU vil bruge 1,4 mia. EUR mellem 2014 og 2020 på udviklingsprojekter i landdistrikter; bemærker endvidere, at disse projekter er afgørende for at sikre, at landbrugere ikke glider over mod den sorte økonomi;

80.  bemærker, at 80 % af den afghanske befolkning driver landbrug på eksistensminimum under naturforhold, der er uegnede til landbrug, og det med primitive kunstvandingsmetoder; tilslutter sig øgede bestræbelser på at sikre fødevareforsyningssikkerhed;

81.  konstaterer bemærker med bekymring, at Afghanistan i øjeblikket er ramt af en tørke, som er den værste i årtier, og som truer mennesker, husdyr og landbrug; er endvidere bekymret over de hyppige naturkatastrofer som lynoversvømmelser, jordskælv, jordskred og hårde vintre;

82.  bemærker med bekymring, at skader på landbrugsprodukter som hvede kan føre til fordrivelse, fattigdom, sult og i visse tilfælde glidning over i det sorte marked, og at 3 millioner mennesker befinder sig i risikozonen, hvad angår fødevaresikkerhed og tab af levevej;

83.  anerkender, at hvis en større del af værdikæden for fødevareforarbejdning flyttes tilbage til Afghanistan, vil det kunne øge indkomsten for familier, øge fødevareforsyningssikkerheden, reducere fødevareomkostningerne og skabe flere beskæftigelsesmuligheder;

84.  opfordrer EU til at fortsætte sine bestræbelser på at forbedre sundhedsplejen i Afghanistan og understreger betydningen af vaccination for alle mennesker, dog især for dem, der er særligt sårbare over for sygdom, såsom børn;

85.  udtrykker glæde over, at adgangen til primære sundhedsydelser er steget fra 9 % til over 57 %, og at den forventede levetid er steget fra 44 til 60 år, og at disse forbedringer blev muliggjort via bidrag fra EU, enkelte medlemsstater og det internationale samfund; anerkender i lyset af disse resultater, at der fortsat skal arbejdes på at hæve levestandarden og sænke dødeligheden blandt fødende kvinder såvel som nyfødte børn;

86.  fordømmer på det kraftigste korrupte praksisser inden for det afghanske sundhedsvæsen såsom import af ulovlige lægemidler og opfordrer indtrængende EU til fortsat at lægge pres på den afghanske regering for at få den til at gøre en større indsats for at forebygge sådanne praksisser;

87.  gentager, at der er behov for uddannede sundhedspersonale i Afghanistan, og opfordrer EU og dets medlemsstater til fortsat at hente sundhedspersonale udefra ind til at bistå oplæringen af lokale læger og sygeplejere;

88.  bemærker, at menneskehandel og smugling af migranter er en kilde til ulykke for alle involverede, herunder ikke mindst det afghanske samfund; opfordrer til hurtig implementering af eksisterende aftaler, herunder udveksling af oplysninger, med henblik på at nedbryde tværnationale kriminelle netværk, som udnytter ustabiliteten og svage institutioner;

Implementering af samarbejdsaftalen om partnerskab og udvikling

89.  glæder sig over samarbejdsaftalen som det første kontraktforhold mellem EU og Afghanistan;

90.  bemærker, at samarbejdsaftalen indeholder bestemmelser om udviklingen af forbindelser inden for en række politikområder, herunder retsstatsprincippet, sundhedsvæsen, udvikling af landdistrikter, uddannelse, videnskab og teknologi, bekæmpelse af korruption, hvidvask af penge, finansiering af terrorisme, organiseret kriminalitet og narkotika, migration, nuklear sikkerhed, ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og klimaforandringer;

91.  glæder sig over oprettelsen af de fælles samarbejdsorganer på ledelsesplan med vægt på afholdelse af regelmæssige dialoger om politiske spørgsmål, herunder menneskerettigheder, navnlig kvinders og børns rettigheder, som er væsentlige elementer i denne aftale, og håndtering af problematikker og skabelse af muligheder for et stærkere partnerskab;

92.  udtrykker bekymring over, at samarbejdsaftalen mangler bestemmelser om fælles parlamentarisk kontrol med implementering af aftalen; fremmer Europa-Parlamentets, medlemsstaternes og det afghanske parlaments rolle i tilsynet med implementeringen af samarbejdsaftalen;

93.  tager til efterretning, at EU's særlige repræsentant for Afghanistan er blevet udskiftet med en særlig udsending fra september 2017 i overensstemmelse med EU-Udenrigstjenestens struktur;

94.  beklager, at Rådet har truffet en afgørelse om midlertidig anvendelse på områder, der skal forelægges til Parlamentets godkendelse, navnlig kapitlet om samarbejde om handel og investeringer, der falder ind under EU's enekompetence, i stedet for at anmode om ratificering tidligt i processen, inden dette skridt tages; finder, at denne beslutning strider imod princippet om loyalt samarbejde som fastsat i artikel 4, stk. 3, i TEU og undergraver Parlamentets juridiske rettigheder og ansvarsområder;

o
o   o

95.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, NF/HR, EU's særlige udsending til Afghanistan, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt regeringen og parlamentet i Den Islamiske Republik Afghanistan.

(1) EUT C 67 af 14.3.2017, s. 3.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA-PROV(2019)0169.
(3) EUT C 65 af 19.2.2016, s. 133.
(4) EUT C 169 E af 15.6.2012, s. 108.
(5) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 55.
(6) EUT C 378 af 9.11.2017, s. 73.
(7) EUT C 349 af 17.10.2017, s. 41.
(8) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 129.
(9) EUT C 66 af 21.2.2018, s. 17.
(10) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 39.
(11) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 48.
(12) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 85.
(13) Rådets afgørelser af 10. november 2011 (16146/11 og 16147/11).
(14) EASO's rapport om oplysninger om oprindelse, Afghanistan Security Situation – Update, maj 2018, https://coi.easo.europa.eu/administration/easo/PLib/Afghanistan-security_situation_2018.pdf
(15) USA's særlige generalinspektør for genopbygning af Afghanistan (SIGAR), Quarterly Report to the United States Congress, 30. oktober 2018, https://www.sigar.mil/pdf/quarterlyreports/2018-10-30qr.pdf
(16) https://www.unodc.org/unodc/en/frontpage/2018/May/last-years-record-opium-production-in-afghanistan-threatens-sustainable-development--latest-survey-reveals.html


Deltagelse af Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein i eu-LISA ***
PDF 127kWORD 48k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af ordningen mellem Den Europæiske Union på den ene side og Kongeriget Norge, Republikken Island, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein på den anden side om disse staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (15832/2018 – C8-0035/2019 – 2018/0316(NLE))
P8_TA-PROV(2019)0171A8-0081/2019

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15832/2018),

–  der henviser til udkast til ordningen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge, Republikken Island, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein (12367/2018),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 74, artikel 77, stk. 2, litra a) og b), artikel 78, stk. 2, litra e), artikel 79, stk. 2, litra c), artikel 82, stk. 1, litra d), artikel 85, stk. 1, artikel 87, stk. 2, litra a), og artikel 88, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0035/2018),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0081/2019),

1.  godkender indgåelsen af ordningen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Kongeriget Norges, Republikken Islands, Det Schweiziske Forbunds og Fyrstendømmet Liechtensteins regeringer og parlamenter.


Anvendelsesområdet og mandatet for EU's særlige repræsentanter
PDF 156kWORD 55k
Europa-Parlamentets henstilling af 13. marts 2019 om Europa-Parlamentets henstilling til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om anvendelsesområdet og mandatet for EU's særlige repræsentanter (2018/2116(INI))
P8_TA-PROV(2019)0172A8-0171/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 3, 6, 21, 33 og 36 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til Rådets afgørelse af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere(1),

–  der henviser til erklæringen fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om politisk ansvarlighed(2),

–  der henviser til årsrapporterne fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

–  der henviser til EU's årsberetninger om menneskerettigheder og demokrati i verden,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. november 2002 mellem Europa-Parlamentet og Rådet om Europa-Parlamentets adgang til Rådets følsomme oplysninger på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område,

–  der henviser til retningslinjerne af 9. juli 2007 for udnævnelsen af, mandatet for og finansieringen af EU's særlige repræsentanter og til Rådets notat (7510/14) af 11. marts 2014,

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2010 om forslag til Rådets afgørelse om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere(3),

–  der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som NF/HR fremlagde den 28. juni 2016, og de efterfølgende gennemførelsesrapporter,

–  der henviser til EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer), som blev vedtaget af Rådet i 2013,

–  der henviser til Helsingforsslutakten fra 1975 fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og alle dens principper som et hoveddokument for den europæiske og bredere regionale sikkerhedsorden,

–  der henviser til sine beslutninger om årsrapporterne fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

–  der henviser til sine beslutninger om EU's årsberetninger om menneskerettigheder og demokrati i verden,

–  der henviser til sin henstilling af 15. november 2017 til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i november 2017(4),

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2017 om bekæmpelse af overtrædelser af menneskerettighederne i forbindelse med krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, herunder folkedrab(5),

–  der henviser til sine beslutninger om Ukraine, hvori der opfordres til, at der udnævnes en særlig EU-repræsentant for Krim og Donbas-regionen,

–  der henviser til sin henstilling af 13. juni 2012 til Rådet om EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110 og 113,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0171/2019),

A.  der henviser til, at EU har ambitioner om at blive en stærkere global aktør – ikke blot økonomisk, men også politisk – der med sine tiltag og politikker stræber efter at bidrage til at opretholde international fred og sikkerhed og en regelbaseret global orden;

B.  der henviser til, at EU's særlige repræsentanter udpeges af Rådet på forslag af NF/HR og har mandat til at fremme særlige mål af tematisk eller geografisk set specifik politisk eller sikkerhedsmæssig art; der henviser til, at de har vist sig at være et værdifuldt og fleksibelt instrument for EU's diplomati, da de kan personificere og repræsentere EU på vigtige steder og i afgørende situationer med opbakning fra alle medlemsstater; der henviser til, at den fleksibilitet, der er indbygget i mandaterne for de særlige repræsentanter, betyder, at de er operationelle instrumenter, som hurtigt kan tages i brug, når der opstår bekymringer i visse lande eller inden for visse emneområder;

C.  der henviser til, at de særlige repræsentanter takket være deres hyppige tilstedeværelse på stedet har en privilegeret position til at etablere en dialog med civilsamfundet og lokale aktører samt til at gennemføre forskning på stedet; der henviser til, at denne direkte erfaring giver dem mulighed for at bidrage konstruktivt til politik- og strategiudformning;

D.  der henviser til, at der i øjeblikket er fem regionale særlige repræsentanter (for Afrikas Horn, Sahel, Centralasien, fredsprocessen i Mellemøsten samt Sydkaukasus og krisen i Georgien), to landespecifikke særlige repræsentanter (for Kosovo og Bosnien-Hercegovina) og en tematisk særlig repræsentant, hvis ansvarsområde er menneskerettighederne;

E.  der henviser til, at det i øjeblikket kun er to af de særlige repræsentanter, som er kvinder;

F.  der henviser til, at for de af de særlige repræsentanters vedkommende, som er blevet udnævnt med mandater for specifikke lande, har deres dobbeltrolle som særlig repræsentant og som chef for EU-delegationen i det pågældende land bidraget til at skabe sammenhæng og effektivitet i EU's tilstedeværelse i udlandet; der henviser til, at anvendelsen af yderligere landespecifikke særlige repræsentanter skal være i overensstemmelse med EU's eksterne handlingsstrategier i betragtning af styrkelsen af EU-delegationerne i Lissabontraktaten, hvorved de fik ansvaret for koordineringen af al EU's optræden udadtil på stedet, herunder af FUSP-politikker;

G.  der henviser til, at der er andre højtprioriterede områder og konflikter, herunder i EU's umiddelbare nabolande, som kræver særligt fokus, mere inddragelse og EU-synlighed, såsom russisk aggression i Ukraine og ulovlig besættelse af Krim;

H.  der henviser til, at de særlige repræsentanter har vist sig at være nyttige, navnlig i forbindelse med deres gennemførelse af politiske dialoger på højt plan og deres kapacitet til at nå ud til partnere på højt plan i meget følsomme politiske miljøer;

I.  der henviser til, at de særlige repræsentanter finansieres over FUSP-budgettet, hvilket Europa-Parlamentet har været med til at beslutte, og står til ansvar for budgetgennemførelsen over for Kommissionen;

J.  der henviser til, at NF/HR har forpligtet sig til at reagere positivt på anmodninger fra Europa-Parlamentet om at høre nyudnævnte særlige repræsentanter, før de tiltræder deres stillinger, og til at lette de særlige repræsentanters regelmæssige briefinger til Europa-Parlamentet;

K.  der henviser til, at de særlige repræsentanter udvælges blandt personer, der tidligere har haft en ledende diplomatisk eller politisk post i deres land eller i internationale organisationer; der henviser til, at de har en betydelig grad af fleksibilitet og skønsbeføjelser med hensyn til, hvordan deres mandat gennemføres, hvilket kan bidrage til at nå fastlagte mål, gennemføre strategier og tilføre EU merværdi;

L.  der henviser til, at de særlige repræsentanters centrale rolle er at bidrage til, at EU's optræden udadtil og repræsentation fremstår som en enhed og er konsistent, sammenhængende og effektiv; der henviser til, at de tilkendegiver EU's interesse i et givet land, en given region eller et givet tematisk område og styrker synligheden og bidrager til gennemførelsen af en given EU-strategi eller -politik for så vidt angår det bemyndigede land, den pågældende region eller det tematiske område;

1.  henstiller følgende til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik:

Om mandatet

Om redskaberne

Om den personlige profil

Om de omfattede områder

Om samspil og samarbejde

   a) at forelægge strategiske overvejelser om anvendelse af de særlige repræsentanter og om deres rolle, mandater og bidrag i lyset af gennemførelsen af EU's globale strategi
   b) at sikre, at der kun udnævnes særlige repræsentanter, hvis det giver en klar merværdi at benytte sig af dette instrument, dvs. hvis deres opgaver ikke kan udføres effektivt af eksisterende strukturer i EU-Udenrigstjenesten, herunder af EU-delegationer, eller i Kommissionen
   c) at sikre, at de særlige repræsentanter primært anvendes til at intensivere EU's bestræbelser inden for konfliktforebyggelse og -løsning samt gennemførsel af EU's strategier, navnlig gennem fremme af mægling og af dialog, og til at fremme EU's politiske mål på givne tematiske områder, hvilket skal gøres inden for de eksterne forbindelsers ansvarsområde og under overholdelse af folkeretten
   d) at undgå hastig vækst i antallet af særlige repræsentanter og fragmentering af deres mandater, hvilket ville føre til overlapning med andre EU-institutioner og øgede koordineringsudgifter
   e) at sikre, at de særlige repræsentanters mandater og aktiviteter, når de beskæftiger sig med regional sikkerhed og konfliktforebyggelse, -mægling og -løsning, følger de folkeretlige principper som fastlagt i Helsingforsslutakten fra 1975 og andre vigtige normer i folkeretten og anvender en fredelig tilgang til bilæggelse af tvister som et centralt element i den europæiske sikkerhedsorden og som fremhævet i EU's globale strategi; at overholde alle de regler og politikker, som EU har vedtaget vedrørende regionen eller en konflikt inden for deres ansvarsområde
   f) at overveje alle mulige midler til at styrke de særlige repræsentanters rolle som et effektivt redskab for EU's udenrigspolitik, der er i stand til at udvikle og fremme EU's udenrigspolitiske initiativer og fremme synergi, navnlig ved at sikre, at de særlige repræsentanter kan rejse frit i det område, som deres mandat omfatter, herunder i konfliktramte områder, med henblik på at udføre deres opgaver effektivt
   g) at sikre, at de særlige repræsentanters arbejde er mere gennemsigtigt og synligt, herunder ved hjælp af offentlig rapportering om landebesøg, arbejdsprogrammer og prioriteter samt oprettelsen af individuelle websider, der gør det muligt at foretage offentlig kontrol af deres indsats
   h) at styrke de elementer, der udgør merværdien ved de særlige repræsentanter, navnlig legitimitet baseret på opbakning fra NF/HR og medlemsstaterne, landemæssigt/regionalt/tematisk ansvar, politisk vægt, fleksibilitet og styrkelse af EU's tilstedeværelse og synlighed i partnerlandene, og dermed styrke EU's profil som en effektiv international aktør
   i) at tillade mandater af tilstrækkelig varighed, hvilket skaber et perspektiv, der gør det muligt at ansætte kvalificerede seniormedarbejdere og at gennemføre mandatet såvel som at opbygge gensidig tillid i forholdet til partnere og dermed etablere netværk og påvirke processer; at sikre en regelmæssig revision i overensstemmelse med udviklingen i landet/regionen eller inden for det omhandlede emne og også at gøre det muligt at forlænge mandatet, hvis omstændighederne kræver det
   j) at bidrage til gennemførelsen af en EU-politik eller -strategi for så vidt angår det bemyndigede område og udformningen eller revisionen af strategier eller politikker
   k) at sikre, at konfliktforebyggelse og -løsning, fremme af mægling og af dialog og grundlæggende rettigheder, menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincippet samt ligestilling mellem kønnene betragtes som horisontale prioriteter og derfor som centrale hjørnesten i anvendelsesområdet for de særlige repræsentanters mandater, og at sikre passende rapportering om foranstaltninger, der træffes på disse områder
   l) at kræve evaluerings- og overvågningsprocedurer, der dækker opnåede resultater og oplevede forhindringer, angiver de vigtigste udfordringer, giver input til politikudformning og vurderer koordineringen af de særlige repræsentanters aktiviteter med andre EU-aktører med henblik på at fremme udveksling af bedste praksis blandt de særlige repræsentanter og vurdere præstationerne samt overveje fornyelse og revision af mandater
   m) at sikre, at mandatet for Centralasien stemmer overens med EU's strategi for Centralasien fra 2007, som blev revideret i 2015 med henblik på at forbedre Unionens effektivitet og synlighed i regionen
   n) at indføre en omfattende "afkølingsperiode" for de særlige repræsentanter med henblik på at sikre de højest mulige etiske standarder i tilfælde af interessekonflikter
   o) at sikre, at Parlamentets Udenrigsudvalg inddrages i udformningen af de særlige repræsentanters mandater, både i forbindelse med nye og udvidede mandater
   p) at bevare den fleksibilitet og autonomi, som de særlige repræsentanter har i øjeblikket som et særegent FUSP-instrument med en særskilt finansieringskilde og et privilegeret forhold til Rådet; samtidig dog at styrke koordineringen og rapporteringsforbindelserne med de tilknyttede ledende direktorater inden for EU-Udenrigstjenesten (regionale, tematiske, FSFP og kriserespons) og med de tilknyttede generaldirektorater i Kommissionen; at sikre en hurtig og gennemsigtig nominerings- og bekræftelsesproces
   q) at afhjælpe manglerne hvad angår opretholdelsen af en institutionel hukommelse og kontinuitet mellem afgående og nye særlige repræsentanter ved at styrke den logistiske og administrative støtte fra EU-Udenrigstjenesten, herunder i form af arkivering, og ved primært at udstationere politiske rådgivere fra EU-Udenrigstjenesten og andre EU-institutioner, alt efter hvad der er relevant for at indgå i de særlige repræsentanters teams
   r) at udnævne personer med omfattende diplomatisk og politisk ekspertise og en passende profil til særlige repræsentanter og i den forbindelse sikre, at de har den politiske slagkraft, der skal til for at etablere forbindelser med og gensidig tillid hos kontakter på højt plan; hvad det angår at udnytte den eksisterende pulje af personer med politisk og diplomatisk erfaring fra hele EU; at respektere den kønsmæssige og geografiske balance; at sikre, at afgørelsen om udnævnelse af en bestemt person træffes på en gennemsigtig måde og først efter at have fået bekræftet, at ansøgeren opfylder betingelserne, navnlig med hensyn til enhver potentiel interessekonflikt og for at sikre, at ansøgeren lever op til standarderne for etisk adfærd
   s) at sikre, at udnævnelsen af særlige repræsentanter først kan bekræftes efter en positiv evaluering foretaget af Parlamentets Udenrigsudvalg
   t) at gøre det lettere at få adgang til oplysninger og begrundelser vedrørende udvalgte ansøgere
   u) at fokusere de særlige repræsentanters mandater på at styrke den regionale sikkerhed og på konfliktforebyggelse og -løsning, navnlig ved at fremme dialog og mægling, hvor EU's engagement kan udgøre en merværdi; at sikre, at udnævnelsen af en særlig repræsentant med et tematisk fokus hverken overlapper med eller undergraver Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens rolle
   v) at tilskynde de særlige repræsentanter – i betragtning af den rolle, de spiller som et særligt diplomatisk redskab i EU's optræden udadtil, og i anerkendelse af betydningen af stabiliteten i det europæiske naboskabsområde– til at udvikle stadig tættere forbindelser med de lande, der er ramt af langvarige konflikter, med særlig vægt på det store behov for, at de særlige repræsentanter bidrager til en fredelig løsning af konflikterne i EU's nabolande
   w) at hilse udnævnelsen af den nye særlige repræsentant for menneskerettigheder velkommen og anerkende det stykke arbejde, den tidligere indehaver af stillingen har udført, idet denne med succes har udfyldt sin rolle, der går ud på at styrke effektiviteten og synligheden af EU's menneskerettighedspolitik; bemærker, at stillingens ansvarsområde er blevet udvidet til at omfatte fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret og fremme af støtte til international strafferetspleje
   x) at styrke kapaciteten hos de særlige repræsentanter for menneskerettigheder og den rolle, de spiller, under hensyntagen til at denne rolle har et globalt mandat, som derfor kræver og forudsætter politisk dialog med tredjelande, relevante partnere, virksomheder, civilsamfund og internationale og regionale organisationer samt gennem tiltag i relevante internationale fora
   y) at udfase mandaterne for de eksisterende landespecifikke særlige repræsentanter i lyset af, at det er vigtigt at undgå en væsentlig stigning i antallet af særlige repræsentanter, så opmærksomheden fra deres særlige karakter ikke afledes, og at overveje udnævnelsen af regionale særlige repræsentanter, når den overordnede ansvarsfordeling i den næste Kommission og EU-Udenrigstjenesten er fastlagt; at overveje at udnævne tematiske særlige repræsentanter for den internationale koordinering af kampen mod klimaændringer, for humanitær folkeret og international retfærdighed og for nedrustning og ikke-spredning – i sidstnævnte tilfælde en opgave, der ville blive overtaget fra EU's nuværende særlige udsending på dette område
   z) at udnævne en ny særlig repræsentant for Ukraine med særligt fokus på Krim og Donbas, der skal være ansvarlig for at overvåge menneskerettighedssituationen i de besatte områder, gennemførelsen af Minskaftalerne og nedtrapningen i Det Azovske Hav og for at fremme internt fordrevne personers rettigheder, hvilket Europa-Parlamentet tidligere har opfordret til i sine beslutninger
   aa) at styrke de særlige repræsentanters samspil og koordinering med de forskellige EU-institutioner, civilsamfundet og medlemsstaterne for at sikre størst mulig synergi og sammenhængende engagement fra alle aktørers side; at styrke de særlige repræsentanters deltagelse i EU's system for tidlig varsling af konflikter; at sikre, at der ikke er overlapninger med andre diplomater på højt plan såsom EU's særlige udsendinge, og at sikre samarbejde med andre ligesindede partnere og udsendinge, herunder dem, der er udpeget af FN, NATO og USA
   ab) i betragtning af, at Europa-Parlamentet er medlovgiver for den civile del af FUSP-budgettet, som forvaltes af Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter (FPI), at styrke Parlamentets tilsyn med de særlige repræsentanters aktiviteter og øge deres grad af ansvarlighed samt deres arbejdes gennemsigtighed, idet det minder om, at dette mål kan nås ved regelmæssigt at dele oplysninger om de særlige repræsentanters gennemførelse af deres mandat, deres arbejde, deres resultater og de udfordringer, de møder, gennem regelmæssige og som minimum årlige møder og drøftelser mellem de særlige repræsentanter og de relevante EP-organer, navnlig Udenrigsudvalget og dets Underudvalg om Menneskerettigheder og Underudvalg om Sikkerhed og Forsvar, samt ved systematisk at dele de rapporter og landestrategier, som de særlige repræsentanter sender til Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité i Rådet og til EU-Udenrigstjenesten, med Europa-Parlamentet, og til dette formål at insistere på, at disse dokumenter skal indgå i den interinstitutionelle aftale på FUSP-området
   ac) at tilskynde til samspil og fremme dialogen med civilsamfundet og borgerne i de regioner, som de særlige repræsentanter dækker, som en del af det forebyggende diplomati og mæglingsprocesser og også af hensyn til EU's synlighed; navnlig at sikre, at de særlige repræsentanter udviser et proaktivt engagement over for civilsamfundsaktører, menneskerettighedsforkæmpere eller kritiske røster, som kan være truet af eller mål for de lokale myndigheder;

2.  henstiller, at det næste Europa-Parlament kræver et tilsagn fra den nye NF/HR om inden for de første seks måneder af vedkommendes mandat at fremlægge strategiske overvejelser om anvendelsen af de særlige repræsentanter inden for rammerne af gennemførelsen af den globale strategi og i tråd med ovennævnte principper og henstillinger;

3.  pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og til EU's særlige repræsentanter.

(1) EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30.
(2) EUT C 210 af 3.8.2010, s. 1.
(3) EUT C 351E af 2.12.2011, s. 454.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0440.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0288.
(6) EUT C 332E af 15.11.2013, s. 114.


Tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser ***I
PDF 365kWORD 126k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser (COM(2015)0615 – C8-0387/2015 – 2015/0278(COD))
P8_TA-PROV(2019)0173A8-0188/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0615),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0387/2015),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 25. maj 2016(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. december 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 and 39,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Transport- og Turismeudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Udvalget for Andragender (A8-0188/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(2);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

P8_TC1-COD(2015)0278


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Formålet med dette direktiv er at bidrage til et velfungerende indre marked gennem indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav for visse produkter og tjenester, navnlig ved at fjerne og forhindre barrierer for den frie bevægelighed for visse tilgængelige produkter og tjenester, der skyldes divergerende tilgængelighedskrav i medlemsstaterne. Dette vil forbedre adgangen til tilgængelige produkter og tjenester i det indre marked og forbedre tilgængeligheden af relevante oplysninger.

(2)  Efterspørgslen efter tilgængelige produkter og tjenester er stor, og antallet af personer med handicap forventes at stige betydeligt ▌. Et miljø, hvor produkter og tjenester er mere tilgængelige, giver et mere inklusivt samfund og gør det lettere for personer med handicap at leve uafhængigt. I denne forbindelse bør det erindres, at flere kvinder end mænd i Unionen har et handicap.

(3)  Dette direktiv definerer personer med handicap i overensstemmelse med De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap, vedtaget den 13. december 2006 (UNCRPD), som Unionen har været part i siden den 21. januar 2011, og som samtlige medlemsstater har ratificeret. UNCRPD fastsætter, at personer med handicap "omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre". Dette direktiv fremmer fuld og effektiv deltagelse på lige fod ved at forbedre adgangen til traditionelle produkter og tjenester, som gennem deres oprindelige design eller efterfølgende tilpasning tilgodeser de særlige behov hos personer med handicap.

(4)  Andre personer, der oplever funktionelle begrænsninger, f.eks. ældre personer, gravide kvinder eller personer, der rejser med bagage, vil også drage nytte af dette direktiv. Begrebet "personer med funktionelle begrænsninger" som omhandlet i dette direktiv omfatter personer med en fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelser, aldersrelateret handicap eller andre permanente eller midlertidige legemlige begrænsninger, som i samspil med forskellige barrierer medfører, at deres adgang til produkter og tjenester begrænses, og at sådanne produkter og tjenester skal tilpasses disse personers særlige behov.

(5)  Uoverensstemmelserne mellem medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende produkters og tjenesters tilgængelighed for ▌ personer med handicap, skaber barrierer for den ▌ frie bevægelighed for produkter og tjenester ▌ og fordrejer effektiv konkurrence i det indre marked. Der vil formentlig ske en stigning i antallet af disse uoverensstemmelser i Unionen vedrørende visse produkter og tjenester efter UNCRPD's ikrafttræden. Erhvervsdrivende, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), er i særlig grad påvirket af disse barrierer.

(6)  Som følge af forskellene mellem de nationale tilgængelighedskrav afskrækkes navnlig individuelle erhvervsdrivende, SMV'er og ▌mikrovirksomheder fra at etablere en virksomhed uden for deres eget hjemmemarked. De nationale eller endog regionale eller lokale tilgængelighedskrav, som medlemsstaterne har indført, er i øjeblikket forskellige, både hvad angår dækning og detaljeringsgrad. Disse forskelle har en negativ indvirkning på konkurrenceevne og vækst som følge af de ekstra omkostninger, der er forbundet med udvikling og markedsføring af tilgængelige produkter og tjenester for hvert nationalt marked.

(7)  Forbrugere af tilgængelige produkter og ▌tjenester og af kompenserende teknologier oplever høje priser på grund af begrænset konkurrence mellem leverandørerne. Uensartede regler i medlemsstaterne reducerer de potentielle fordele ved at dele erfaringer med nationale og internationale fagfæller vedrørende reaktionen på den samfundsmæssige og teknologiske udvikling.

(8)  En indbyrdes tilnærmelse af de nationale foranstaltninger på EU-plan er derfor nødvendig for et velfungerende indre marked og for at sætte en stopper for fragmentering af markedet for tilgængelige produkter og tjenester, skabe stordriftsfordele, lette grænseoverskridende handel og mobilitet samt hjælpe de erhvervsdrivende med at koncentrere ressourcerne om innovation i stedet for at anvende disse ressourcer ▌til at dække udgifter, som opstår på grund af uensartet ▌lovgivning i hele Unionen.

(9)  Fordelene ved harmonisering af tilgængelighedskravene i det indre marked er blevet påvist gennem anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/33/EU(5) om elevatorer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009(6) på transportområdet.

(10)  I erklæring nr. 22 om handicappede, der er knyttet som bilag til Amsterdamtraktaten, vedtog man på konferencen mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, at Unionens institutioner i forbindelse med udarbejdelsen af foranstaltninger i henhold til artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal tage hensyn til behovene hos personer med handicap.

(11)  Det overordnede mål med Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 "strategien for et digitalt indre marked i EU" er at opnå bæredygtige økonomiske og sociale fordele på grundlag af et forbundet digitalt indre marked og dermed lette handelen og styrke beskæftigelsen i Unionen. I Unionen drager forbrugerne endnu ikke fuldt ud fordel af de priser og det udvalg, som det indre marked kan tilbyde, fordi omfanget af grænseoverskridende onlinetransaktioner stadig er meget begrænset. Fragmenteringen begrænser også efterspørgslen efter e-handelstransaktioner på tværs af grænserne. Der er endvidere behov for en samordnet indsats for at sikre, at ▌ elektronisk indhold, elektroniske kommunikationstjenester og adgang til audiovisuelle medietjenester er ▌fuldt tilgængeligt for personer med handicap. Det er derfor nødvendigt at harmonisere tilgængelighedskravene i det digitale indre marked og sikre, at alle Unionens borgere uanset deres kvalifikationer kan udnytte fordelene.

(12)  Siden Unionen er blevet part i UNCRPD, er bestemmelserne heri blevet en integrerende del af Unionens retsorden og er bindende for EU-institutionerne og medlemsstaterne.

(13)  I UNCRPD fastsættes det, at dens parter skal træffe passende foranstaltninger for at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har adgang til det fysiske miljø, transport, information og kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologier og ‑systemer, samt til andre faciliteter og tjenester, der er åbne for eller leveres til offentligheden, både i byområder og i landdistrikter. FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap har identificeret behovet for at skabe lovgivningsmæssige rammer med konkrete, eksigible og tidsbestemte benchmarks for overvågning af den gradvise indførelse af tilgængelighed.

(14)  I UNCRPD opfordres dens deltagerstater til at iværksætte eller fremme forskning og udvikling af, og fremme tilgængeligheden og anvendelsen af ny teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi, mobilitetsfremmende hjælpemidler, udstyr og kompenserende teknologier, som er egnet for personer med handicap. I UNCRPD opfordres der desuden til, at der lægges særlig vægt på prismæssigt overkommelig teknologi.

(15)  Ikrafttrædelsen af UNCRPD i medlemsstaternes retsorden medfører et behov for at vedtage supplerende nationale bestemmelser om produkters og tjenesters tilgængelighed. Uden Unionens tiltag ville disse bestemmelser øge uoverensstemmelserne mellem medlemsstaternes love og administrative bestemmelser yderligere.

(16)  Det er derfor nødvendigt at fremme gennemførelsen i Unionen af UNCRPD gennem fastsættelse af fælles EU-regler. Dette direktiv støtter også medlemsstaterne i deres indsats for at leve op til deres nationale forpligtelser og deres forpligtelser i medfør af UNCRPD, hvad angår tilgængelighed på en harmoniseret måde.

(17)  Kommissionens meddelelse af 15. november 2010 "Den europæiske handicapstrategi 2010-2020: et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer" udpeger i overensstemmelse med UNCRPD tilgængelighed som et af de otte aktionsområder, anfører, at det er en grundlæggende forudsætning for at kunne deltage i samfundet, og tager sigte på at sikre tilgængelighed i forbindelse med produkter og tjenester.

(18)  Fastlæggelsen af de produkter og tjenester, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, er baseret på en screening i forbindelse med udarbejdelsen af konsekvensanalysen, hvor der blev udpeget produkter og tjenester ▌, som er relevante for personer med ▌handicap, og ▌ for hvilke medlemsstaterne har vedtaget eller sandsynligvis vil vedtage divergerende nationale tilgængelighedskrav, der forstyrrer det indre markeds funktion.

(19)  Med henblik på at sikre tilgængeligheden af de tjenester, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, bør det kræves, at produkter anvendt i forbindelse med leveringen af de tjenester, som forbrugeren interagerer med, også opfylder de gældende tilgængelighedskrav i dette direktiv.

(20)  Selv hvis en tjeneste, eller en del af en tjeneste, leveres af en tredjepartsunderleverandør, bør det ikke berøre tilgængeligheden af den pågældende tjeneste, og tjenesteyderne bør overholde forpligtelserne i dette direktiv. Tjenesteydere bør også sikre relevant og løbende uddannelse af deres medarbejdere, så de ved, hvordan tilgængelige produkter og tjenester skal bruges. Denne uddannelse bør omfatte aspekter som informationsformidling, rådgivning og markedsføring.

(21)  Tilgængelighedskrav bør indføres på den mindst byrdefulde måde ▌ for de erhvervsdrivende og medlemsstaterne ▌.

(22)  Det er ▌ nødvendigt at præcisere tilgængelighedskravene i forbindelse med omsætning af produkter og tjenester, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, for at sikre deres frie bevægelighed i det indre marked.

(23)  Dette direktiv bør gøre funktionelle tilgængelighedskrav obligatoriske og de bør formuleres i form af generelle mål. Disse krav bør være præcise nok til at skabe retligt bindende forpligtelser og tilstrækkeligt detaljerede til at gøre det muligt at vurdere overensstemmelsen med henblik på at sikre et velfungerende indre marked for produkter og tjenester, der er omfattet af dette direktiv, og tillade en vis grad af fleksibilitet for at åbne mulighed for innovation.

(24)  Dette direktiv indeholder en række funktionelle resultatkriterier vedrørende betjeningsmåderne for produkter og tjenester. Disse kriterier er ikke tænkt som et generelt alternativ til de tilgængelighedskrav, der er fastsat i dette direktiv, men bør alene anvendes under ganske særlige omstændigheder. Disse kriterier bør gælde for produkternes eller tjenesternes særlige funktioner eller funktionaliteter med henblik på at gøre dem tilgængelige, når tilgængelighedskravene i dette direktiv ikke omhandler en eller flere af produkternes eller tjenesternes særlige funktioner eller funktionaliteter. I det tilfælde, at et tilgængelighedskrav indeholder særlige tekniske krav, og der i produktet eller tjenesten findes en alternativ teknisk løsning for de pågældende tekniske krav, bør denne alternative tekniske løsning desuden stadig opfylde de relevante tilgængelighedskrav og bør føre til tilsvarende eller øget tilgængelighed under anvendelse af de relevante funktionelle resultatkriterier.

(25)  Dette direktiv bør omfatte forbrugerorienterede computerhardwaresystemer til generelle formål. For at disse systemer kan fungere på en tilgængelig måde, bør deres operativsystemer også være tilgængelige. Sådanne computerhardwaresystemer er kendetegnet ved deres multifunktionelle karakter og deres evne til med den rette software at udføre de mest almindelige computeropgaver, som forbrugerne efterspørger, og er beregnet til at skulle betjenes af forbrugerne. PC'er, herunder stationære computere, bærbare computere, smartphones og tablets er eksempler på sådanne computerhardwaresystemer. Specialiserede computere i forbrugerelektronikprodukter udgør ikke forbrugerorienterede computerhardwaresystemer til generelle formål. Dette direktiv bør ikke på individuelt grundlag omfatte enkelte komponenter med særlige funktioner som f.eks. et bundkort eller en hukommelseschip, der anvendes eller kan anvendes i sådanne systemer.

(26)  Dette direktiv bør også omfatte betalingsterminaler, herunder både deres hardware og software, og visse interaktive selvbetjeningsterminaler, herunder både deres hardware og software, som er beregnet til levering af tjenester, der er omfattet af dette direktiv, f.eks. pengeautomater, billetautomater, der udsteder fysiske billetter, som giver adgang til tjenester, såsom automater til køb af rejsehjemmel, nummerautomater i banker, selvbetjeningsautomater til check-in og interaktive selvbetjeningsterminaler, der leverer oplysninger, herunder interaktive informationsskærme.

(27)  Visse interaktive selvbetjeningsterminaler, der leverer oplysninger, som er installeret som en integreret del af køretøjer, luftfartøjer, skibe eller rullende materiel, bør dog udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde, eftersom de er en del af de køretøjer, luftfartøjer og skibe eller det rullende materiel, der ikke er omfattet af dette direktiv.

(28)  Dette direktiv bør endvidere omfatte elektroniske kommunikationstjenester, herunder alarmkommunikation, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972(7). De foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at give personer med handicap adgang, er i øjeblikket forskellige og er ikke harmoniserede i hele det indre marked. Ved at sikre, at de samme tilgængelighedskrav finder anvendelse i hele Unionen, opnås stordriftsfordele for erhvervsdrivende, der er aktive i mere end én medlemsstat, og den effektive adgang for personer med handicap både i deres egen medlemsstat, og når de rejser mellem medlemsstater, lettes. For at elektroniske kommunikationstjenester, herunder alarmkommunikation, kan være tilgængelige, bør tjenesteyderen, foruden tale, tilbyde tekst, i realtid og totale konversationstjenester, når de leverer video, og sikre synkroniseringen af alle disse kommunikationsmidler. Medlemsstaterne bør ud over kravene i nærværende direktiv i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/1972 kunne fastsætte en relætjenesteyder, som kan anvendes af personer med handicap.

(29)  Dette direktiv harmoniserer tilgængelighedskrav for elektroniske kommunikationstjenester og relaterede produkter og supplerer direktiv (EU) 2018/1972, som fastsætter krav vedrørende lige adgangs- og valgmuligheder for slutbrugere med handicap. Direktiv (EU) 2018/1972 fastsætter i overensstemmelse med forsyningspligten også krav vedrørende en overkommelig pris for internetadgang og talekommunikation og en overkommelig pris for og adgang til relevant terminaludstyr, specifikt udstyr og specifikke tjenester for forbrugere med handicap.

(30)  Dette direktiv bør endvidere dække forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der primært forventes at blive anvendt til at få adgang til elektroniske kommunikationstjenester. Med henblik på dette direktiv bør dette udstyr anses for at omfatte udstyr, der anvendes som led i konfigurationen for at få adgang til elektroniske kommunikationstjenester, f.eks. en router eller et modem.

(31)  Med henblik på dette direktiv bør der ved adgang til audiovisuelle medietjenester forstås, at adgangen til audiovisuelt indhold er tilgængelig, og det samme gælder mekanismer, der giver brugere med handicap mulighed for at anvende deres kompenserende teknologier. Tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester, kan omfatte websteder, onlineapplikationer, set-top-boks-baserede applikationer, applikationer, som kan downloades, tjenester til mobile enheder, herunder mobilapplikationer og tilhørende medieafspillere samt forbundne TV-tjenester. Audiovisuelle medietjenesters tilgængelighed reguleres ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU(8) med undtagelse af tilgængeligheden af elektroniske programoversigter (EPG'er), der er omfattet af definitionen af tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester, som nærværende direktiv finder anvendelse på.

(32)  I forbindelse med personbefordring med fly, bus, tog og skib bør dette direktiv bl.a. omfatte levering af information om transporttjenester, herunder rejseinformation i realtid, via websteder, tjenester til mobile enheder, interaktive informationsskærme og interaktive selvbetjeningsterminaler, som er påkrævet, for at passagerer med handicap kan rejse. Dette kunne omfatte tjenesteyderens personbefordringsprodukter og -tjenester, information før og under rejsen og information, når en tjeneste er aflyst, eller dens afgang er forsinket. Andre informationer kunne også være oplysninger om priser og tilbud.

(33)  Dette direktiv bør også omfatte websteder, tjenester til mobile enheder, herunder mobilapplikationer, der udvikles eller stilles til rådighed af personbefordringsvirksomheder inden for dette direktivs anvendelsesområde eller på deres vegne, elektroniske billettjenester, elektroniske billetter og interaktive selvbetjeningsterminaler.

(34)  Fastsættelsen af anvendelsesområdet for dette direktiv for så vidt angår personbefordring med fly, bus, tog og skib bør baseres på den nugældende sektorspecifikke lovgivning vedrørende passagerrettigheder. I det omfang dette direktiv ikke finder anvendelse på visse typer transporttjenester, bør medlemsstaterne tilskynde tjenesteydere til at anvende de relevante tilgængelighedskrav i dette direktiv.

(35)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102(9) forpligter allerede offentlige organer, der leverer transporttjenester, herunder transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester, til at gøre deres websteder tilgængelige. Nærværende direktiv indeholder undtagelser for mikrovirksomheder, der leverer tjenester, herunder transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester. Desuden forpligter nærværende direktiv til at sikre, at e-handelswebsteder er tilgængelige. Eftersom nærværende direktiv forpligter langt størstedelen af de private transporttjenesteydere til at gøre deres websteder tilgængelige, når de sælger billetter online, er det ikke nødvendigt at indføre yderligere krav for websteder tilhørende transporttjenesteydere i byer og forstæder og regionale transporttjenesteydere i nærværende direktiv.

(36)  Visse elementer af tilgængelighedskravene, navnlig hvad angår levering af oplysninger som omhandlet i dette direktiv, er allerede omfattet af gældende EU-ret på personbefordringsområdet. Der er tale om elementer i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004(10), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006(11), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007(12) for så vidt angår jernbanetransport, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010(13) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011(14). Dette omfatter også relevante retsakter , som er vedtaget på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF(15). For at sikre reguleringsmæssig konsekvens bør tilgængelighedskravene i disse forordninger og disse retsakter fortsat finde anvendelse som hidtil. De yderligere krav i nærværende direktiv vil imidlertid supplere de eksisterende krav og dermed forbedre det indre markeds funktion på transportområdet og være til fordel for personer med handicap.

(37)  Visse elementer af transporttjenester bør ikke være omfattet af dette direktiv, når de leveres uden for medlemsstaternes område, selv når tjenesten har været rettet mod EU-markedet. Med hensyn til disse aspekter bør en personbefordringsvirksomhed kun være forpligtet til at sikre, at kravene i dette direktiv er opfyldt for så vidt angår den del af tjenesten, der udbydes inden for Unionens område. Hvad angår lufttransport, bør EU-luftfartsselskaber være forpligtede til at sikre, at de relevante krav i dette direktiv også opfyldes med hensyn til flyvninger fra en lufthavn, der er beliggende i et tredjeland, til en lufthavn beliggende på en medlemsstats område. Desuden bør alle luftfartsselskaber, herunder luftfartsselskaber, der ikke har licens i Unionen, sikre, at de relevante krav i dette direktiv opfyldes i situationer, hvor et fly afgår fra Unionens område og flyver til et tredjelands område.

(38)  Bymyndighederne bør tilskyndes til at integrere barrierefri tilgængelighed til bytransporttjenester i deres planer for bæredygtig bytrafik og til regelmæssigt at offentliggøre oversigter over bedste praksis med hensyn til barrierefri tilgængelighed til offentlig bytransport og -mobilitet.

(39)  EU-retten om banktjenester og finansielle tjenester tager sigte på at beskytte og informere forbrugere af disse tjenester over hele Unionen, men omfatter ikke tilgængelighedskrav. Med henblik på at gøre det muligt for personer med handicap at bruge disse tjenester i hele Unionen, herunder når de leveres via websteder og mobilbaserede applikationer, at træffe velinformerede beslutninger og at sikre, at de beskyttes ordentligt på lige fod med andre forbrugere og sørge for ensartede spilleregler for tjenesteyderne, bør dette direktiv fastsætte fælles tilgængelighedskrav for visse banktjenester og finansielle tjenester, der leveres til forbrugerne.

(40)  De nødvendige tilgængelighedskrav bør også gælde identifikationsmetoder, elektronisk signatur og betalingstjenester, eftersom de er nødvendige for at foretage forbrugerorienterede banktransaktioner.

(41)  E-bogsfiler er baseret på en elektronisk computerkodning, der muliggør udbredelse og konsultation af et overvejende tekstligt eller grafisk intellektuelt værk. Denne kodnings præcisionsgrad bestemmer e-bogsfilers tilgængelighed, navnlig med hensyn til definitionen af de forskellige elementer, som arbejdet består af, og den standardiserede beskrivelse af dets struktur. Interoperabiliteten med hensyn til tilgængelighed bør optimere disse filers kompatibilitet med brugeragenterne og med eksisterende og fremtidige kompenserende teknologier. Specifikke karakteristika ved særlige bogudgivelser såsom tegneserier, børnebøger og kunstbøger bør overvejes i lyset af alle gældende tilgængelighedskrav. Divergerende tilgængelighedskrav i medlemsstaterne ville gøre det vanskeligt for forlæggere og andre erhvervsdrivende at udnytte det indre markeds fordele, kunne skabe interoperabilitetsproblemer med e-læsere og ville begrænse adgangen for forbrugere med handicap. I forbindelse med e-bøger kan tjenesteyderkonceptet omfatte forlæggere og andre erhvervsdrivende, der er involveret i distributionen heraf. Det anerkendes, at personer med handicap fortsat møder barrierer for adgang til indhold, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder, og at der allerede er truffet visse foranstaltninger for at afhjælpe denne situation f.eks. gennem vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1564(16) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1563(17), og at der i fremtiden kan træffes yderligere EU-foranstaltninger i denne henseende.

(42)  Dette direktiv definerer e-handelstjenester som en tjeneste, der teleformidles via websteder og tjenester til mobile enheder ad elektronisk vej efter individuel anmodning fra en forbruger med henblik på at indgå en forbrugeraftale. I denne definition betyder "teleformidling", at tjenesten leveres, uden at parterne er til stede samtidig; "ad elektronisk vej" betyder, at tjenesten sendes fra afsendelsesstedet og modtages på bestemmelsesstedet ved hjælp af elektronisk udstyr til behandling (herunder digital komprimering) og lagring af data og sendes, formidles og modtages i sin helhed via tråd, radio, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler; "efter individuel anmodning fra en forbruger" betyder, at tjenesten leveres efter individuel anmodning. I betragtning af e-handelstjenesters større betydning og deres stærkt teknologiske karakter er det vigtigt at have harmoniserede krav om deres tilgængelighed.

(43)  De tilgængelighedsforpligtelser vedrørende e-handelstjenester, der er fastsat i dette direktiv, bør finde anvendelse på onlinesalg af alle produkter og tjenester og bør derfor også finde anvendelse på salg af et produkt eller en tjeneste, der specifikt er omfattet af dette direktiv.

(44)  De foranstaltninger, der vedrører tilgængelighed af besvarelse af alarmkommunikation, bør vedtages, uden at det indskrænker eller har nogen indvirkning på tilrettelæggelsen af beredskabstjenesterne, der forbliver under medlemsstaternes enekompetence.

(45)  Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/1972 sikre, at slutbrugere med handicap har adgang til beredskabstjenester via alarmkommunikation svarende til, hvad der gælder for andre slutbrugere i overensstemmelse med EU-retten, der harmoniserer tilgængelighedskrav for produkter og tjenester. Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder skal træffe passende foranstaltninger med det formål at sikre, at slutbrugere med handicap har adgang til beredskabstjenester på lige fod med andre slutbrugere, når de rejser i en anden medlemsstat, så vidt muligt uden forudgående registrering. Disse foranstaltninger tilstræber at sikre interoperabilitet på tværs af medlemsstaterne og skal i videst mulig udstrækning baseres på europæiske standarder eller specifikationer, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 39 i direktiv (EU) 2018/1972. Sådanne foranstaltninger er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan vedtage yderligere krav for at forfølge målene i nævnte direktiv. Som alternativ til opfyldelse af de tilgængelighedskrav med hensyn til besvarelse af alarmkommunikation for brugere med handicap, der er fastsat i dette direktiv, bør medlemsstaterne kunne fastsætte en tredjepartsrelætjenesteyder, som kan anvendes af personer med handicap til at kommunikere med alarmcentralen, indtil alarmcentralerne er i stand til at anvende elektroniske kommunikationstjenester gennem internetprotokoller til sikring af tilgængelighed af besvarelse af alarmkommunikation. Under alle omstændigheder bør de forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv, ikke fortolkes således, at de begrænser eller mindsker forpligtelserne til fordel for slutbrugere med handicap, herunder den lige adgang til elektroniske kommunikationstjenester og beredskabstjenester samt tilgængelighedsforpligtelser, der er fastsat i direktiv (EU) 2018/1972.

(46)  Direktiv (EU) 2016/2102 fastsætter tilgængelighedskravene til offentlige organers websteder, mobilapplikationer og andre relaterede aspekter, navnlig kravene vedrørende de relevante websteders og mobilapplikationers opfyldelse af kravene. Direktivet indeholder dog også en særlig liste over undtagelser. Lignende undtagelser er relevante for nærværende direktiv. Visse aktiviteter, der finder sted via offentlige organers websteder og mobilapplikationer, såsom personbefordring eller e-handelstjenester, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, bør tillige opfylde de gældende tilgængelighedskrav, der er fastsat i dette direktiv, for at sikre, at onlinesalg af produkter og tjenester er tilgængeligt for personer med handicap, uanset om sælger er en offentlig eller en privat erhvervsdrivende. De tilgængelighedskrav, der er fastsat i dette direktiv, bør tilpasses til kravene i direktiv (EU) 2016/2102 til trods for forskelle med hensyn til f.eks. overvågning, rapportering og håndhævelse.

(47)  De fire principper for tilgængelighed for websteder og mobilapplikationer, der anvendes i direktiv (EU) 2016/2102, er: opfattelighed, dvs. at oplysninger og brugergrænsefladekomponenter skal kunne præsenteres for brugerne på måder, som de kan opfatte; anvendelighed, dvs. at brugergrænsefladekomponenter og -navigation skal kunne anvendes; forståelighed, dvs. at oplysninger og betjening af brugergrænsefladen skal være forståelig; og robusthed, dvs. at indhold skal være robust nok til at kunne fortolkes stabilt af en bred vifte af brugeragenter, herunder kompenserende teknologier. Disse principper er også relevante for nærværende direktiv (EU) 2016/2102.

(48)  Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den frie bevægelighed inden for Unionen for produkter og tjenester, der er omfattet af dette direktiv, og som opfylder de gældende tilgængelighedskrav, ikke hindres som følge af spørgsmål vedrørende tilgængelighedskrav.

(49)  I nogle situationer vil fælles tilgængelighedskrav for det byggede miljø lette den frie bevægelighed for relaterede tjenester og for personer med handicap. Derfor bør dette direktiv gøre det muligt for medlemsstaterne at medtage det byggede miljø, der anvendes til levering af de tjenester, der er omfattet af dette direktiv, og således sikre opfyldelse af tilgængelighedskravene i bilag III.

(50)  Tilgængelighed bør opnås ved systematisk at fjerne og forebygge barrierer, helst gennem et universelt design eller en "design for alle"-tilgang, der bidrager til at sikre adgang for personer med handicap på lige fod med andre. I henhold til UNCRPD indebærer denne tilgang "udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning". Begrebet "universelt design" må i tråd med UNCRPD ikke udelukke kompenserende redskaber til særlige grupper af personer, herunder personer med handicap, når der er behov herfor. Endvidere bør tilgængelighed ikke udelukke tilpasninger i rimeligt omfang, når det kræves i EU-retten eller national ret. Tilgængelighed og universelt design bør fortolkes i overensstemmelse med generel kommentar nr. 2 (2014) om konventionens artikel 9, som FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap har udarbejdet.

(51)  Produkter og tjenester, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, er ikke automatisk omfattet af anvendelsesområdet for Rådets direktiv 93/42/EØF(18). Nogle kompenserende teknologier, der er medicinsk udstyr, kan dog være omfattet af anvendelsesområdet for nævnte direktiv.

(52)  De fleste job i Unionen tilvejebringes af SMV'er og mikrovirksomheder. De har en afgørende betydning for den fremtidige vækst, men stilles meget ofte over for forhindringer og problemer i forbindelse med udviklingen af deres produkter eller tjenester, navnlig i grænseoverskridende sammenhæng. Det er derfor nødvendigt at lette arbejdet for SMV'erne og mikrovirksomhederne ved at harmonisere de nationale bestemmelser om tilgængelighed, samtidig med at de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger opretholdes.

(53)  For at mikrovirksomheder og SMV'er kan drage nytte af dette direktiv, skal de reelt opfylde kravene i Kommissionens henstilling 2003/361/EF(19) og den relevante retspraksis, der sigter mod at forhindre, at dens regler omgås.

(54)  Med henblik på at sikre sammenhæng i EU-retten bør dette direktiv baseres på Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF(20), da det vedrører produkter, der allerede er omfattet af andre EU-retsakter, samtidig med at de særlige karakteristika ved tilgængelighedskravene i dette direktiv anerkendes.

(55)  Alle erhvervsdrivende, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde og indgår i forsynings- og distributionskæden, bør sikre, at de kun gør produkter, som er i overensstemmelse med ▌ dette direktiv, tilgængelige på markedet. Det samme bør gælde erhvervsdrivende, der leverer tjenester. Det er nødvendigt at fastlægge en klar og forholdsmæssig fordeling af forpligtelserne svarende til hver enkelt erhvervsdrivendes rolle i forsynings- og distributionsprocessen.

(56)  De erhvervsdrivende bør være ansvarlige for at sikre produkters og tjenesters opfyldelse i henhold til deres rolle i forsyningskæden, således at der sikres et højt niveau af beskyttelse af tilgængelighed og fair konkurrencebetingelser på EU-markedet.

(57)  De i dette direktiv fastsatte forpligtelser bør finde ens anvendelse på erhvervsdrivende fra den offentlige og den private sektor.

(58)  Fabrikanten er med sin detaljerede viden om design- og fremstillingsprocessen den, der bedst kan stå for den fuldstændige overensstemmelsesvurdering. Selv om ansvaret for produkternes overensstemmelse påhviler fabrikanten, bør markedsovervågningsmyndighederne spille en afgørende rolle i kontrollen af, om produkter, der gøres tilgængelige i Unionen, er fremstillet i henhold til EU-retten.

(59)  Distributører og importører bør derfor inddrages i de markedsovervågningsopgaver, der udføres af nationale myndigheder, og bør bidrage aktivt ved at give de kompetente myndigheder alle nødvendige oplysninger om det pågældende produkt.

(60)  Importører bør sikre, at produkter fra tredjelande, der kommer ind på EU-markedet, overholder ▌ dette direktiv, og navnlig at fabrikanterne har underkastet produkterne hensigtsmæssige overensstemmelsesvurderingsprocedurer.

(61)  Når importører bringer et produkt i omsætning på markedet, bør de på produktet anføre deres navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og den adresse, hvorpå de kan kontaktes.

(62)  Distributører bør sikre, at deres håndtering af produktet ikke indvirker negativt på produktets opfyldelse af tilgængelighedskravene i dette direktiv.

(63)  En erhvervsdrivende, der enten bringer et produkt i omsætning under sit eget navn eller varemærke eller ændrer et produkt, der allerede er bragt i omsætning, på en sådan måde, at opfyldelsen af de gældende krav kan blive berørt, bør anses for at være fabrikanten og påtage sig en fabrikants forpligtelser.

(64)  Af hensyn til proportionaliteten bør tilgængelighedskrav kun finde anvendelse, i det omfang de ikke medfører en uforholdsmæssig stor byrde for den pågældende erhvervsdrivende eller i det omfang, at de ikke kræver en væsentlig ændring af de pågældende produkter og tjenester, som vil medføre en grundlæggende ændring i forhold til dette direktiv. Ikke desto mindre bør der indføres kontrolmekanismer med henblik på at verificere, at en undtagelse fra anvendelsen af tilgængelighedskravene er berettiget.

(65)  Dette direktiv bør følge princippet om "tænk småt først" og tage hensyn til de administrative byrder, som påhviler SMV'er. Det bør fastsætte ikkevidtgående regler med hensyn til overensstemmelsesvurdering og bør indføre beskyttelsesklausuler for de erhvervsdrivende frem for at foreskrive generelle undtagelser og fritagelser for sådanne virksomheder. Følgelig bør der ved fastsættelsen af reglerne for udvælgelse og gennemførelse af de mest hensigtsmæssige overensstemmelsesvurderingsprocedurer tages hensyn til SMV'ernes situation, og forpligtelsen til at vurdere tilgængelighedskravenes overensstemmelse bør begrænses, således at den ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde for SMV'erne. Desuden bør markedsovervågningsmyndigheder udføre deres arbejde på en forholdsmæssigt afpasset måde, dvs. under hensyn til virksomhedernes størrelse og til, at de pågældende produkter kun i mindre omfang eller slet ikke er seriefremstillede, uden at der skabes unødvendige hindringer for SMV'er og uden at bringe beskyttelsen af offentlige interesser i fare.

(66)  I de særlige tilfælde, hvor overholdelsen af tilgængelighedskravene i dette direktiv vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde for de erhvervsdrivende, bør det kun forlanges, at erhvervsdrivende opfylder kravene, i det omfang de ikke medfører en uforholdsmæssig stor byrde. I sådanne behørigt begrundede tilfælde er det ikke med rimelighed muligt for en erhvervsdrivende fuldt ud at anvende et eller flere af tilgængelighedskravene i dette direktiv. Den erhvervsdrivende bør dog gøre en tjeneste eller et produkt, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, så tilgængelig som muligt ved at opfylde de pågældende krav, i det omfang de ikke medfører en uforholdsmæssig stor byrde. De tilgængelighedskrav, som den erhvervsdrivende ikke mente ville medføre en uforholdsmæssig stor byrde, bør gælde fuldt ud. Undtagelser for så vidt angår opfyldelse af et eller flere tilgængelighedskrav på grund af den uforholdsmæssig store byrde, som de medfører, bør ikke gå videre, end hvad der er strengt nødvendigt for at begrænse denne byrde med hensyn til netop det pågældende produkt eller den pågældende tjeneste i hvert enkelt tilfælde. Ved foranstaltninger, som vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde, bør forstås foranstaltninger, som vil pålægge en erhvervsdrivende en yderligere uforholdsmæssig stor organisatorisk eller økonomisk byrde, under hensyn til de sandsynlige resulterende fordele for personer med handicap i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i dette direktiv. Der bør defineres kriterier på grundlag af disse betragtninger med henblik på at gøre det muligt for både erhvervsdrivende og relevante myndigheder at sammenligne forskellige situationer og vurdere på en systematisk måde, om der foreligger en uforholdsmæssig stor byrde. Kun rimelige grunde bør tages i betragtning ved en vurdering af, i hvilket omfang tilgængelighedskravene ikke kan opfyldes, fordi de vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde. Manglende prioritering, tid eller viden bør ikke betragtes som rimelige grunde.

(67)  Den overordnede vurdering af en uforholdsmæssig stor byrde bør foregå under anvendelse af de i bilag VI fastsatte kriterier. Vurderingen af en uforholdsmæssig stor byrde bør dokumenteres af den erhvervsdrivende under hensyn til de relevante kriterier. Tjenesteydere bør forny deres vurdering af en uforholdsmæssig stor byrde mindst hvert femte år.

(68)  Den erhvervsdrivende bør informere de relevante myndigheder om, at denne har baseret sig på dette direktivs bestemmelser vedrørende grundlæggende ændring og/eller uforholdsmæssig stor byrde. Den erhvervsdrivende bør kun efter anmodning fra de relevante myndigheder fremlægge en kopi af vurderingen med forklaring på, hvorfor dennes produkt eller tjeneste ikke er fuldt tilgængelig, og med bevis for den uforholdsmæssig store byrde eller grundlæggende ændring.

(69)  Hvis en tjenesteyder på grundlag af den påkrævede vurdering konkluderer, at det ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde at kræve, at alle selvbetjeningsterminaler, der anvendes ved levering af de tjenester, der er omfattet af dette direktiv, opfylder tilgængelighedskravene i dette direktiv, bør tjenesteyderen stadig anvende disse krav, i det omfang disse krav ikke pålægger dem en sådan uforholdsmæssig stor byrde. Tjenesteyderen bør derfor vurdere, i hvilket omfang et begrænset tilgængelighedsniveau i alle selvbetjeningsterminaler eller et begrænset antal fuldt tilgængelige selvbetjeningsterminaler vil gøre det muligt for dem at undgå en uforholdsmæssig stor byrde, som de ellers ville blive pålagt, og bør kun kræves at opfylde tilgængelighedskravene i dette direktiv i dette omfang.

(70)  Mikrovirksomheder adskiller sig fra alle andre virksomheder i kraft af deres begrænsede menneskelige ressourcer, den årlige omsætning eller årlige balance. Byrden i forbindelse med opfyldelse af tilgængelighedskravene for mikrovirksomheder vil derfor generelt lægge beslag på en større andel af deres finansielle og menneskelige ressourcer i forhold til andre virksomheder og er mere tilbøjelig til at udgøre en uforholdsmæssig stor andel af omkostningerne. En væsentlig andel af omkostningerne for mikrovirksomheder udspringer af udfyldelse af papirer og registerføring for at dokumentere, at de forskellige krav i EU-retten er opfyldt. Selv om alle erhvervsdrivende, der er omfattet af dette direktiv, bør være i stand til at vurdere proportionaliteten i opfyldelsen af tilgængelighedskravene i dette direktiv, og kun bør opfylde dem, for så vidt som de ikke er uforholdsmæssig store, ville et krav om en sådan vurdering fra mikrovirksomheder, der leverer tjenester, i sig selv udgøre en uforholdsmæssig stor byrde. Kravene og forpligtelserne i dette direktiv bør derfor ikke finde anvendelse på mikrovirksomheder, der leverer tjenester inden for dette direktivs anvendelsesområde.

(71)  For mikrovirksomheder, der handler med produkter, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, bør kravene og forpligtelserne i dette direktiv være lempeligere for at mindske den administrative byrde.

(72)  Selv om nogle mikrovirksomheder er undtaget fra dette direktivs forpligtelser, bør alle mikrovirksomheder tilskyndes til at fremstille, importere eller distribuere produkter og levere tjenester, der opfylder dette direktivs tilgængelighedskrav, for at øge deres konkurrenceevne og vækstpotentiale i det indre marked. Medlemsstaterne bør derfor give mikrovirksomhederne retningslinjer og redskaber for at lette anvendelsen af nationale foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv.

(73)  Alle erhvervsdrivende bør handle ansvarligt og i fuld overensstemmelse med de gældende lovgivningsmæssige krav, når de bringer produkter i omsætning eller gør dem tilgængelige på markedet eller leverer tjenester på markedet.

(74)  Med henblik på at gøre det lettere at vurdere overensstemmelsen med de gældende tilgængelighedskrav er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser om en formodning om overensstemmelse for produkter og tjenester, som er i overensstemmelse med frivillige harmoniserede standarder, der er vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012(21) , når der skal udarbejdes detaljerede tekniske specifikationer. Kommissionen har allerede udstedt en række standardiseringsanmodninger til de europæiske standardiseringsorganisationer vedrørende tilgængelighed, f.eks. standardiseringsmandat M/376, M/473 og M/420, som ville være relevante ved udarbejdelsen af harmoniserede standarder.

(75)  Forordning (EU) nr. 1025/2012 fastsætter en procedure for formel indsigelse mod harmoniserede standarder, der anses for ikke at opfylde kravene i dette direktiv.

(76)  Europæiske standarder bør være markedsbaserede, tage hensyn til den offentlige interesse samt de politiske målsætninger, som er anført klart i Kommissionens anmodning til en eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde harmoniserede standarder, og være konsensusbaserede. Hvis der ikke findes harmoniserede standarder, og hvis sådanne er nødvendige med harmonisering på det indre marked for øje, bør Kommissionen i visse tilfælde kunne vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger ▌tekniske specifikationer for tilgængelighedskravene i dette direktiv. Anvendelse af tekniske specifikationer bør begrænses til sådanne tilfælde. Kommissionen bør kunne vedtage tekniske specifikationer, f.eks. når standardiseringsprocessen er blokeret på grund af manglende enighed mellem interessenterne, eller der er unødige forsinkelser i fastlæggelsen af en harmoniseret standard, f.eks. fordi den påkrævede kvalitet ikke er opnået. Kommissionen bør afsætte tilstrækkelig tid mellem vedtagelsen af en anmodning til en eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde harmoniserede standarder og vedtagelsen af tekniske specifikationer vedrørende det samme tilgængelighedskrav. Kommissionen bør ikke kunne vedtage tekniske specifikationer, hvis den ikke tidligere har forsøgt at få tilgængelighedskravene omfattet af det europæiske standardiseringssystem, medmindre den kan påvise, at de tekniske specifikationer opfylder kravene i bilag II til forordning (EU) nr. 1025/2012.

(77)  Med henblik på at fastsætte harmoniserede standarder og tekniske specifikationer, der overholder tilgængelighedskravene i dette direktiv for produkter og tjenester så effektivt som muligt, bør Kommissionen, hvor det er praktisk gennemførligt, inddrage de europæiske paraplyorganisationer, der repræsenterer personer med handicap, og alle andre relevante interessenter i beslutningsprocessen.

(78)  For at sikre effektiv adgang til oplysninger i markedsovervågningsøjemed bør alle oplysninger, der er nødvendige for en erklæring om overensstemmelse med alle EU-retsakter, som finder anvendelse, gøres tilgængelige i en enkelt EU-overensstemmelseserklæring. For at mindske den administrative byrde for de erhvervsdrivende bør de kunne lade den enkelte EU-overensstemmelseserklæring omfatte alle relevante individuelle overensstemmelseserklæringer.

(79)  Hvad angår overensstemmelsesvurdering af produkter, bør dette direktiv følge proceduren for intern produktionskontrol af "modul A", der er fastsat i bilag II til afgørelse nr. 768/2008/EF, da den gør det muligt for de erhvervsdrivende at påvise og for de kompetente myndigheder at sikre, at produkter, der gøres tilgængelige på markedet, opfylder tilgængelighedskravene, uden at der pålægges en urimelig byrde.

(80)  Når myndighederne foretager markedsovervågning af produkter og kontrollerer tjenesters opfyldelse af kravene, bør de også kontrollere overensstemmelsesvurderingerne, herunder om den relevante vurdering af den grundlæggende ændring den uforholdsmæssige store byrde er foretaget korrekt. Når de udfører deres opgaver, bør myndighederne også gøre det i samarbejde med personer med handicap og de organisationer, der repræsenterer dem og deres interesser.

(81)  Hvad angår tjenester, bør de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere ▌overensstemmelsen med tilgængelighedskravene i dette direktiv, gives i dokumentet med de almindelige betingelser eller i et tilsvarende dokument, jf. dog Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU(22).

(82)  CE-mærkningen er et udtryk for produktets overensstemmelse med tilgængelighedskravene i dette direktiv og det synlige resultat af en omfattende proces med overensstemmelsesvurdering i bred forstand. Dette direktiv bør følge de generelle principper for anvendelse af CE-mærkningen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008(23) om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter. Ud over at udarbejde EU-overensstemmelseserklæringen bør fabrikanten på en omkostningseffektiv måde oplyse forbrugerne om tilgængeligheden af sine produkter.

(83)  I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 765/2008 erklærer fabrikanten ved at anbringe CE-mærkningen på et produkt, at det opfylder alle gældende tilgængelighedskrav, og at fabrikanten påtager sig det fulde ansvar herfor.

(84)  I overensstemmelse med afgørelse nr. 768/2008/EF er medlemsstaterne ansvarlige for at sikre en omfattende og effektiv markedsovervågning af produkter på deres område og bør tildele deres markedsovervågningsmyndigheder tilstrækkelige beføjelser og ressourcer.

(85)  Medlemsstaterne bør kontrollere, at tjenesterne overholder forpligtelserne i dette direktiv og bør følge op på klager eller indberetninger vedrørende manglende overholdelse med henblik på at sikre, at der er truffet korrigerende foranstaltninger.

(86)  Kommissionen kan, hvis det er relevant, vedtage ikkebindende retningslinjer i samråd med interessenter, hvilket vil støtte koordinering blandt markedsovervågningsmyndighederne og myndighederne med ansvar for tjenesters opfyldelse af kravene. Kommissionen og medlemsstaterne bør kunne iværksætte initiativer med henblik på at dele myndighedernes ressourcer og ekspertise.

(87)  Medlemsstaterne bør sikre, at markedsovervågningsmyndighederne og myndighederne med ansvar for tjenesters opfyldelse af kravene kontrollerer, at de erhvervsdrivende opfylder de kriterier, der er omhandlet i bilag VI i overensstemmelse med kapitel VIII og IX. Medlemsstaterne bør være i stand til at udpege et særligt organ til at varetage de forpligtelser, som markedsovervågningsmyndighederne eller myndighederne med ansvar for tjenesters opfyldelse af kravene har i henhold til dette direktiv. Medlemsstaterne bør være i stand til at beslutte, at et sådant særligt organs kompetencer bør være begrænset til dette direktivs anvendelsesområde eller visse dele deraf, og at det med forbehold af medlemsstaternes forpligtelser i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008.

(88)  Der bør fastsættes en beskyttelsesprocedure, som finder anvendelse i tilfælde af uenighed mellem medlemsstaterne om en foranstaltning truffet af en medlemsstat, hvorved de berørte parter orienteres om påtænkte foranstaltninger vedrørende produkter, der ikke opfylder dette direktivs tilgængelighedskrav. Beskyttelsesproceduren bør give markedsovervågningsmyndighederne i samarbejde med de relevante erhvervsdrivende mulighed for i en tidligere fase at gribe ind over for sådanne produkter.

(89)  I tilfælde, hvor medlemsstaterne og Kommissionen er enige om berettigelsen af en foranstaltning truffet af en medlemsstat, bør Kommissionen ikke inddrages yderligere, medmindre manglende opfyldelse af kravene kan tillægges mangler ved harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer.

(90)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU(24) og 2014/25/EU(25) om offentlige udbud, der fastlægger procedurer for udbud af offentlige kontrakter og projektkonkurrencer for visse varer (produkter), tjenester og bygge- og anlægsarbejder, fastsætter, at de tekniske specifikationer ved alle udbud, der er beregnet til at blive anvendt af fysiske personer, hvad enten det er offentligheden eller personale ved den ordregivende myndighed eller enhed, undtagen i behørigt begrundede tilfælde skal fastlægges således, at der tages hensyn til kriterier vedrørende adgangsmuligheder for personer med handicap eller design for alle brugere. Endvidere kræver disse direktiver, at tekniske specifikationer, hvis der er indført obligatoriske tilgængelighedskrav ved en EU-retsakt, hvad angår tilgængelighed for personer med handicap eller design for alle, skal fastsættes med reference hertil. Nærværende direktiv bør fastsætte obligatoriske tilgængelighedskrav for de produkter og tjenester, der er omfattet heraf. For produkter og tjenester, der ikke henhører under nærværende direktivs anvendelsesområde, er dets tilgængelighedskrav ikke bindende. Anvendelsen af disse tilgængelighedskrav til at opfylde de relevante forpligtelser i andre EU-retsakter end nærværende direktiv vil imidlertid lette indførelsen af tilgængelighed og bidrage til retssikkerhed og tilnærmelse af tilgængelighedskrav i hele Unionen. Myndighederne bør ikke hindres i at fastsætte tilgængelighedskrav, der går videre end de tilgængelighedskrav, der er fastsat i bilag I til nærværende direktiv.

(91)  Dette direktiv bør ikke ændre på den obligatoriske eller frivillige karakter af bestemmelserne vedrørende tilgængelighed i andre EU-retsakter.

(92)  Dette direktiv bør kun gælde for udbudsprocedurer, hvor indkaldelsen af tilbud er udsendt, eller, såfremt der ikke kræves en indkaldelse af tilbud, hvor den ordregivende myndighed eller enhed har indledt udbudsproceduren efter datoen for dette direktivs anvendelse.

(93)  For at sikre korrekt anvendelse af dette direktiv bør Kommissionen have delegeret beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med hensyn til: præcisering af de tilgængelighedskrav, der i sagens natur ikke kan have den tilsigtede virkning, medmindre de præciseres i bindende EU-retsakter; ændring af den periode, hvor de erhvervsdrivende skal kunne identificere andre erhvervsdrivende, der har leveret et produkt til dem, eller som de har leveret et produkt til; og præcisering af de relevante kriterier, som den erhvervsdrivende skal tage i betragtning ved vurdering af, om opfyldelsen af tilgængelighedskravene vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(26). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(94)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af ▌ dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på fastlæggelse af tekniske specifikationer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(27).

(95)  Medlemsstaterne bør sørge for, at der findes tilstrækkelige og effektive midler til kontrol med overholdelsen af bestemmelserne i dette direktiv, og bør derfor således etablere passende kontrolmekanismer, f.eks. markedsovervågningsmyndighedernes efterfølgende kontrol af, at en undtagelse fra anvendelsen af tilgængelighedskravene er berettiget. Ved behandlingen af klager vedrørende tilgængelighed bør medlemsstaterne overholde det generelle princip om god forvaltning og navnlig deres embedsmænds forpligtelse til at sikre, at der træffes afgørelse i hver enkelt klage inden for en rimelig tidsfrist.

(96)  For at fremme en ensartet gennemførelse af dette direktiv bør Kommissionen nedsætte en arbejdsgruppe bestående af relevante myndigheder og interessenter, som skal lette udvekslingen af oplysninger og bedste praksis og yde rådgivning. Samarbejdet mellem myndigheder og relevante interessenter, herunder personer med handicap og organisationer, der repræsenterer dem, bør fremmes, bl.a. for at forbedre sammenhængen i anvendelsen af bestemmelserne i dette direktiv vedrørende tilgængelighedskravene og overvåge gennemførelsen af dets bestemmelser om grundlæggende ændring og uforholdsmæssig stor byrde .

(97)  I betragtning af den eksisterende retlige ramme for retsmidler på de områder, der er omfattet af direktiv 2014/24/EU og 2014/25/EU, bør bestemmelserne i nærværende direktiv vedrørende håndhævelse og sanktioner ikke finde anvendelse på udbudsprocedurer omfattet af de forpligtelser, der pålægges ved nærværende direktiv. En sådan undtagelse berører ikke medlemsstaternes forpligtelser i medfør af traktaterne til at træffe alle foranstaltninger, der er nødvendige for at garantere EU-rettens anvendelse og effektivitet.

(98)  Sanktionerne bør stå i et rimeligt forhold til karakteren af overtrædelserne og til sagens omstændigheder, så de ikke fungerer som et alternativ til erhvervsdrivendes opfyldelse af deres forpligtelse til at gøre deres produkter eller tjenester tilgængelige.

(99)  Medlemsstaterne bør sikre, at der i overensstemmelse med gældende EU-ret findes alternative tvistbilæggelsesmekanismer, som giver mulighed for at bilægge tvister om påstået manglende overholdelse af dette direktiv, før en sag indbringes for domstolene eller de kompetente administrative myndigheder.

(100)  I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter(28) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(101)  For at give tjenesteyderne tilstrækkelig tid til at tilpasse sig kravene i dette direktiv er det nødvendigt at indføre en overgangsperiode på fem år efter anvendelsesdatoen for dette direktiv, hvor produkter, der anvendes til levering af en tjeneste, som blev bragt i omsætning før denne dato, ikke behøver at opfylde tilgængelighedskravene i dette direktiv, medmindre tjenesteyderne udskifter dem i løbet af overgangsperioden. Som følge af selvbetjeningsterminalers pris og lange livscyklus er det hensigtsmæssigt at fastsætte, at sådanne terminaler, når de anvendes til levering af tjenester, kan anvendes indtil slutningen af deres økonomiske levetid, så længe de ikke udskiftes i den periode, dog ikke længere end 20 år.

(102)  Tilgængelighedskravene i dette direktiv bør gælde for produkter, der bringes i omsætning på markedet, og tjenester, der leveres efter anvendelsesdatoen for de nationale foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv, herunder for brugte produkter, der importeres fra tredjelande og bringes i omsætning på markedet efter denne dato.

(103)  Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der navnlig er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"). Direktivet sigter navnlig mod at sikre fuld overholdelse af retten for mennesker med handicap til at nyde godt af foranstaltninger, der skal sikre deres uafhængighed, deres sociale og erhvervsmæssige integration og deres deltagelse i samfundslivet samt fremme anvendelsen af artikel 21, 25 og 26 i chartret.

(104)  Målet for dette direktiv, nemlig at fjerne barriererne for den frie bevægelighed for visse tilgængelige produkter og tjenester med henblik på at bidrage til et velfungerende indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da det kræver harmonisering af forskellige regler, der på nuværende tidspunkt findes i deres respektive retssystemer, men kan gennem ▌ fastlæggelse af fælles tilgængelighedskrav og regler for det indre markeds funktion bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Formålet med dette direktiv er at bidrage til et velfungerende indre marked gennem indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav for visse produkter og tjenester, navnlig ved at fjerne og forhindre barrierer, der skyldes divergerende tilgængelighedskrav i medlemsstaterne, for den frie bevægelighed for de produkter og tjenester, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  Dette direktiv finder anvendelse på følgende produkter, som bringes i omsætning efter den … [seks år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden]:

a)  forbrugerorienterede computerhardwaresystemer og ‑operativsystemer til generelle formål med henblik på de pågældende hardwaresystemer

b)  følgende selvbetjeningsterminaler:

i)  betalingsterminaler

ii)  følgende selvbetjeningsterminaler, som er beregnet til levering af de tjenester, der er omfattet af dette direktiv

–  pengeautomater

–   billetautomater

–  selvbetjeningsautomater til check-in

–  interaktive selvbetjeningsterminaler, der leverer oplysninger, bortset fra terminaler, der er installeret som en integreret del af køretøjer, luftfartøjer, skibe eller rullende materiel

c)  forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til elektroniske kommunikationstjenester

d)  forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til at få adgang til audiovisuelle medietjenester, og

e)  e-læsere.

2.  Med forbehold af artikel 32, finder dette direktiv anvendelse på følgende tjenester, der leveres til forbrugerne efter den … [seks år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden]:

a)  elektroniske kommunikationstjenester, bortset fra transmissionstjenester, der anvendes til kommunikation mellem maskiner

b)  tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester ▌;

c)  følgende elementer af personbefordring med fly, bus, tog og skib, bortset fra transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester, for hvilke det kun er elementerne i nr. v), der finder anvendelse:

i)  websteder

ii)  tjenester til mobile enheder, herunder mobilapplikationer

iii)  elektroniske billetter og elektroniske billettjenester

iv)  levering af information om transporttjenester, herunder rejseinformation i realtid; dette begrænses for så vidt angår informationsskærme til interaktive skærme på Unionens område, og

v)  interaktive selvbetjeningsterminaler på Unionens område, undtagen dem, som er installeret som integrerede dele af køretøjer, luftfarttøjer, skibe og rullende materiel, der anvendes til levering af enhver del af denne personbefordring ▌.

d)  forbrugerorienterede banktjenester

e)  e-bøger og dedikeret software, og

f)  e-handelstjenester.

3.  Dette direktiv finder anvendelse på besvarelse af alarmkommunikation til det fælleseuropæiske alarmnummer 112.

4.  Dette direktiv finder ikke anvendelse på følgende indhold af websteder og mobilapplikationer:

a)  forhåndsindspillede tidsafhængige medier, der er offentliggjort inden den … [seks år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden]

b)  dokumentformater, der er offentliggjort inden den ... [seks år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden]

c)  onlinekort og kortlægningstjenester, såfremt væsentlige oplysninger gives på en tilgængelig digital måde for så vidt angår kort, der er bestemt til navigationsbrug

d)  tredjepartsindhold, der hverken er finansieret eller udviklet af eller er under kontrol af den pågældende erhvervsdrivende

e)  indhold på websteder og i applikationer til mobile enheder, der kvalificeres som arkiver, hvilket betyder, at de kun har indhold, der ikke er opdateret eller redigeret efter den … [seks år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden].

5.  Dette direktiv berører ikke direktiv (EU) 2017/1564 og forordning (EU) 2017/1563.

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1)  "personer med handicap": personer med en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hæmme dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre

2)  "produkt": et stof, præparat eller en vare, der produceres ved en fremstillingsproces, bortset fra fødevarer, foder, levende planter og dyr, produkter af menneskelig oprindelse og produkter af planter og dyr, som er direkte forbundet med fremtidig reproduktion af dem

3)  "tjeneste": en tjenesteydelse som defineret i artikel 4, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF ▌(29)

4)  "tjenesteyder": en fysisk eller juridisk person, som leverer en tjeneste på EU-markedet, eller som tilbyder at levere en sådan tjeneste til forbrugere i Unionen

5)  "audiovisuelle medietjenester": tjenester som defineret i artikel 1, stk. 1, litra a), i direktiv 2010/13/EU

6)  "tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester": tjenester, der sendes via elektroniske kommunikationsnet, og som anvendes til at identificere, vælge, modtage oplysninger om og konsultere audiovisuelle medietjenester og alle funktionaliteter, der stilles til rådighed, såsom undertekster til døve og hørehæmmede personer, lydbeskrivelse, talende undertekster og tegnsprogstolkning, og som er en følge af gennemførelsen af foranstaltninger for at gøre tjenester tilgængelige som omhandlet i artikel 7 i direktiv 2010/13/EU; og omfatter elektroniske programguider (EPG'er)

7)  "forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til at få adgang til audiovisuelle medietjenester": udstyr, hvis hovedformål er at give adgang til audiovisuelle medietjenester

8)  "elektronisk kommunikationstjeneste": elektronisk kommunikationstjeneste som defineret i artikel 2, nr. 4), i direktiv (EU) 2018/1972

9)  "total konversationstjeneste": total konversationstjeneste som defineret i artikel 2, nr. 35), i direktiv (EU) 2018/1972

10)  "alarmcentral": alarmcentral som defineret i artikel 2, nr. 36), i direktiv (EU) 2018/1972

11)  "den mest passende alarmcentral": den mest passende alarmcentral som defineret i artikel 2, nr. 37), i direktiv (EU) 2018/1972

12)  "alarmkommunikation": alarmkommunikation som defineret i artikel 2, nr. 38), i direktiv (EU) 2018/1972

13)  "beredskabstjeneste": beredskabstjeneste som defineret i artikel 2, nr. 39), i direktiv (EU) 2018/1972

14)  "tekst i realtid": en slags tekstkonversation i punkt-til-punkt-situationer eller i multipunktkonference, hvor den tekst, der indtastes, sendes på en sådan måde, at brugeren opfatter kommunikationen som værende kontinuerlig på et tegn-for-tegn-grundlag

15)  "gøre tilgængelig på markedet": levering af et produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag

16)  "bringe i omsætning": første tilgængeliggørelse af et produkt på EU-markedet

17)  "fabrikant": enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller et produkt eller får et produkt designet eller fremstillet og markedsfører dette produkt under sit navn eller varemærke

18)  "bemyndiget repræsentant": enhver i Unionen etableret fysisk eller juridisk person, som har modtaget en skriftlig fuldmagt fra en fabrikant til at handle på dennes vegne i forbindelse med varetagelsen af specifikke opgaver

19)  "importør": enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, og som bringer et produkt med oprindelse i et tredjeland i omsætning på EU-markedet

20)  "distributør": enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden ud over fabrikanten eller importøren, der gør et produkt tilgængeligt på markedet

21)  "erhvervsdrivende": fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren, distributøren eller tjenesteyderen

22)  "forbruger": enhver fysisk person, der ikke køber det pågældende produkt eller modtager den pågældende tjeneste som led i sit erhverv

23)  "mikrovirksomhed": en virksomhed, som beskæftiger under 10 personer, og med en årlig omsætning, der ikke overstiger 2 mio. EUR eller med en samlet årlig balance, der ikke overstiger 2 mio. EUR

24)  "små og mellemstore virksomheder" (SMV): kategorien af virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR og/eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. EUR, bortset fra mikrovirksomheder

25)  "harmoniseret standard": en harmoniseret standard som defineret i artikel 2, nr. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1025/2012

26)  " ▌teknisk specifikation": en teknisk specifikation som defineret i artikel 2, nr. 4), i forordning (EU) nr. 1025/2012, der giver mulighed for at opfylde de tilgængelighedskrav, der finder anvendelse på et produkt eller en tjeneste

27)  "tilbagetrækning": enhver foranstaltning, der har til formål at forhindre, at et produkt i forsyningskæden gøres tilgængeligt på markedet

28)  "forbrugerorienterede banktjenester": levering af følgende banktjenester og finansielle tjenester til forbrugerne:

a)  kreditaftaler som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF(30) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU(31),

b)  tjenester som defineret i afsnit A, punkt 1, 2, 4 og 5, og afsnit B, punkt 1, 2, 4 og 5, i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU(32),

c)  betalingstjenester som defineret i artikel 4, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366(33)

d)  tjenester, der er knyttet til betalingskontoen som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU(34), og

e)  elektroniske penge som defineret i artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF(35)

29)  "betalingsautomat": et apparat, hvis hovedformål er at give mulighed for at foretage betalinger ved at anvende betalingsinstrumenter som defineret i artikel 4, nr. 14), i direktiv (EU) 2015/2366 på et fysisk salgssted, men ikke i et virtuelt miljø

30)  "e-handelstjenester": tjenester, der teleformidles ad elektronisk vej via websteder og tjenester til mobile enheder og efter individuel anmodning fra en forbruger med henblik på at indgå en forbrugeraftale

31)  "personbefordring med fly": kommerciel passagerflyvning som defineret i artikel 2, litra l), i forordning (EF) nr. 1107/2006 ved afrejse fra, transit gennem eller ankomst til en lufthavn, når lufthavnen er beliggende på en medlemsstats område, herunder flyvninger fra en lufthavn beliggende i et tredjeland til en lufthavn beliggende på en medlemsstats område, når disse flyvninger opereres af EU-luftfartsselskaber

32)  "personbefordring med bus": tjenester, der er omfattet af artikel 2, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 181/2011

33)  "personbefordring med tog": alle jernbanetjenester som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1371/2007 bortset fra tjenester omhandlet i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2

34)  "personbefordring med skib": passagerbefordring, der er omfattet af artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1177/2010, med undtagelse af tjenester, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, i nævnte forordning

35)  "transporttjenester i byer og forstæder": transporttjenester i byer og forstæder, som defineret i artikel 3, nr. 6), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU(36), men med henblik på dette direktiv omfatter det kun følgende transportformer: tog, bus, metro, sporvogn og trolleybus.

36)  "regionale transporttjenester": regionale transporttjenester, som defineret i artikel 3, nr. 7), i direktiv 2012/34/EU, men med henblik på dette direktiv omfatter det kun følgende transportformer: tog, bus, metro, sporvogn og trolleybus.

37)  "kompenserende teknologi": alle genstande, udstyrsdele, tjenester eller produktsystemer, herunder software, der bruges til at øge, bevare, erstatte eller forbedre funktionsmulighederne for personer med handicap eller til lindring af og kompensation for funktionsnedsættelser, aktivitetsbegrænsninger eller deltagelsesbegrænsninger

(38)  "operativsystem": software, der bl.a. håndterer grænsefladen til periferiudstyr, planlægger opgaver, tildeler lagerplads og viser brugeren en standardgrænseflade, når alle programmer er lukket, herunder en grafisk brugergrænseflade, uanset om denne software er en integrerende del af en forbrugerorienteret computerhardware til generelle formål eller udgør fritstående software, der skal køre på forbrugerorienteret computerhardware til generelle formål, men ikke et operativsystems indlæsningsenhed, basic input-output system eller anden firmware, der er nødvendig ved boottid eller ved installation af operativsystemet

39)  "forbrugerorienteret computerhardwaresystem til generelle formål": kombination af hardware, der udgør en hel computer, der er kendetegnet ved sin multifunktionelle karakter og sin evne til med den rette software at udføre de mest almindelige computeropgaver, som forbrugerne efterspørger, og er beregnet til at skulle betjenes af forbrugerne; herunder PC'er, navnlig stationære computere, bærbare computere, smartphones og tablets

40)  "interaktiv databehandlingskapacitet": en funktionalitet, der støtter samspillet mellem bruger og enhed, og som muliggør behandling og transmission af data, tale eller video eller en kombination heraf

41)  "e-bog og dedikeret software": en tjeneste, der består af levering af digitale filer, der indeholder en elektronisk udgave af en bog, som brugeren kan få adgang til, navigere i, læse og bruge, og den dedikerede software, herunder tjenester til mobile enheder, herunder mobilapplikationer, der anvendes til at få adgang til, navigere i, læse og bruge de pågældende digitale filer, men ikke software, der er omfattet af definitionen i nr. 40).

42)  "e-læser": dedikeret udstyr, herunder både hardware og software, som anvendes til at få adgang til, navigere i, læse og bruge e-bogsfiler

43)  "elektroniske billetter": et system, hvor rejsehjemmel i form af en eller flere billetter, abonnementer eller kredit lagres elektronisk på et fysisk transportkort eller anden anordning i stedet for at blive udskrevet på en papirbillet

44)  "elektroniske billettjenester": et system, hvor billetter til personbefordring købes, herunder online ved hjælp af en anordning med interaktiv databehandlingskapacitet og leveres til køberen i elektronisk form, således at de kan udskrives på papir eller fremvises under rejsen på en mobil enhed med interaktiv databehandlingskapacitet

KAPITEL II

TILGÆNGELIGHEDSKRAV OG FRI BEVÆGELIGHED

Artikel 4

Tilgængelighedskrav

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de erhvervsdrivende kun bringer produkter i omsætning og kun yder tjenester, som opfylder tilgængelighedskravene i bilag I overensstemmelse med stk. 2, 3 og 5, jf. dog artikel 14.

2.  Alle produkter skal opfylde de tilgængelighedskrav, der er fastsat i bilag I, afdeling I.

Alle produkter, med undtagelse af selvbetjeningsterminaler, skal opfylde de tilgængelighedskrav, der er fastsat i bilag I, afdeling II.

3.  Med forbehold af denne artikels stk. 5 skal alle tjenester, bortset fra transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester, opfylde de tilgængelighedskrav, der er fastsat i bilag I, afdeling III.

Med forbehold af denne artikels stk. 5 skal alle tjenester opfylde de tilgængelighedskrav, der er fastsat i bilag I, afdeling IV.

4.  Medlemsstaterne kan under hensyn til de nationale forhold beslutte, at det byggede miljø, der anvendes af kunder, der køber tjenester omfattet af dette direktiv, skal overholde tilgængelighedskravene i bilag III for at maksimere brugen heraf blandt personer med ▌handicap.

5.  Mikrovirksomheder, der tilbyder tjenester, er undtaget fra at opfylde de tilgængelighedskrav, der er omhandlet i stk. 3, og enhver forpligtelse vedrørende opfyldelse af de pågældende krav.

6.  Medlemsstaterne giver mikrovirksomhederne retningslinjer og redskaber for at lette anvendelsen af de nationale foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv. Medlemsstaterne udarbejder disse redskaber i samråd med relevante interessenter.

7.  Medlemsstaterne kan underrette de erhvervsdrivende om de vejledende eksempler i bilag II om mulige løsninger, der bidrager til at opfylde tilgængelighedskravene i bilag I.

8.  Medlemsstaterne sikrer, at den mest passende alarmcentrals besvarelse af alarmkommunikation til det fælleseuropæiske alarmnummer "112" opfylder de specifikke tilgængelighedskrav i bilag I, afdeling ▌V, bedst muligt i forhold til den måde, som de nationale alarmsystemer er tilrettelagt på.

9.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 for at supplere bilag I ved at præcisere de tilgængelighedskrav, der i sagens natur ikke kan have den tilsigtede virkning, medmindre de præciseres i bindende EU-retsakter, såsom krav om interoperabilitet.

Artikel 5

Gældende EU-ret på personbefordringsområdet

Tjenesteydelser, der opfylder kravene om levering af tilgængelige oplysninger og oplysninger om tilgængelighed fastsat i forordning (EF) nr. 261/2004, (EF) nr. 1107/2006, (EF) nr. 1371/2007, (EU) nr. 1177/2010 og (EU) nr. 181/2011 samt de relevante retsakter vedtaget på grundlag af direktiv 2008/57/EF anses for at opfylde de tilsvarende krav i dette direktiv. I det omfang dette direktiv indeholder yderligere krav i forhold til dem, der er fastsat i disse forordninger og retsakter, gælder de yderligere krav i fuldt omfang.

Artikel 6

Fri bevægelighed

Medlemsstaterne må på deres område ikke forhindre tilgængeliggørelsen på markedet af produkter eller leveringen af tjenester på deres område, som opfylder kravene i dette direktiv, af grunde, der vedrører tilgængelighedskrav.

KAPITEL III

FORPLIGTELSER FOR ERHVERVSDRIVENDE, DER HANDLER MED PRODUKTER

Artikel 7

Fabrikantens forpligtelser

1.  Fabrikanten skal, når vedkommende bringer sine produkter i omsætning, sikre, at de er designet og fremstillet i overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav i dette direktiv.

2.  Fabrikanten udarbejder den tekniske dokumentation i overensstemmelse med bilag IV og gennemfører eller får gennemført den i det nævnte bilag omhandlede overensstemmelsesvurderingsprocedure.

Hvis produktets overholdelse af de gældende tilgængelighedskrav er blevet dokumenteret ved en sådan procedure, skal fabrikanten udarbejde en EU-overensstemmelseserklæring og anbringe CE-mærkningen.

3.  Fabrikanten opbevarer den tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæringen i fem år efter, at det pågældende produkt er blevet bragt i omsætning.

4.  Fabrikanten sikrer, at der findes procedurer til sikring af produktionsseriers fortsatte overensstemmelse med dette direktiv. Der skal i fornødent omfang tages hensyn til ændringer i produktets design eller kendetegn og til ændringer i de harmoniserede standarder eller ▌ tekniske specifikationer ▌, der henvises til for at dokumentere produktets overensstemmelse med de gældende krav.

5.  Fabrikanten sikrer, at dennes produkter er forsynet med et type-, parti- eller serienummer eller en anden form for angivelse, ved hjælp af hvilken de kan identificeres, eller hvis dette på grund af produktets størrelse eller karakter ikke er muligt, at de krævede oplysninger fremgår af emballagen eller af et dokument, der ledsager produktet.

6.  Fabrikantens navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og kontaktadresse skal fremgå af produktet eller, hvis dette ikke er muligt, af emballagen eller af et dokument, der ledsager produktet. Adressen skal være adressen på ét enkelt sted, hvor fabrikanten kan kontaktes. Kontaktoplysningerne skal angives på et for slutbrugerne og markedsovervågningsmyndighederne let forståeligt sprog.

7.  Fabrikanten sikrer, at produktet ledsages af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation på et for forbrugerne og andre slutbrugere letforståeligt sprog fastsat af den pågældende medlemsstat. En sådan brugsanvisning og information samt eventuel mærkning skal være klar og forståelig.

8.  Hvis en fabrikant finder eller har grund til at tro, at et produkt, denne har bragt i omsætning, ikke er i overensstemmelse med dette direktiv, træffer fabrikanten omgående de nødvendige korrigerende foranstaltninger for at bringe det pågældende produkt i overensstemmelse med lovgivningen ▌eller ▌om nødvendigt trække det tilbage fra markedet. Endvidere orienterer fabrikanten, hvis produktet ikke opfylder tilgængelighedskravene i dette direktiv, omgående de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor fabrikanten har gjort produktet tilgængeligt, herom og giver nærmere oplysninger om navnlig den manglende overensstemmelse med lovgivningen og de trufne korrigerende foranstaltninger. I sådanne tilfælde fører fabrikanten et register over produkter, der ikke opfylder gældende tilgængelighedskrav, og over de relaterede klager.

9.  Fabrikanten giver på grundlag af en kompetent national myndigheds begrundede anmodning myndigheden al den information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere produktets overensstemmelse med lovgivningen, på et sprog, der er let forståeligt for denne myndighed. Hvis myndigheden anmoder herom, samarbejder fabrikanten med den om enhver foranstaltning, der træffes for at afhjælpe den manglende opfyldelse af de gældende tilgængelighedskrav for produkter, som fabrikanten har bragt i omsætning, navnlig ved at bringe produkterne i overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav ▌.

Artikel 8

Bemyndigede repræsentanter

1.  Fabrikanten kan ved skriftlig fuldmagt udpege en bemyndiget repræsentant.

Forpligtelserne i henhold til artikel 7, stk. 1, og udarbejdelsen af teknisk dokumentation er ikke en del af den bemyndigede repræsentants fuldmagt.

2.  En bemyndiget repræsentant udfører de opgaver, der er fastsat i fuldmagten fra fabrikanten. Fuldmagten skal som minimum sætte den bemyndigede repræsentant i stand til:

a)  at opbevare EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation, så den står til rådighed for markedstilsynsmyndigheder i fem år

b)  på grundlag af en kompetent national myndigheds begrundede anmodning, at give den al den information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere produktets overensstemmelse med lovgivningen

c)  at samarbejde med de nationale kompetente myndigheder, hvis disse anmoder herom, om enhver foranstaltning, der træffes for at afhjælpe den manglende opfyldelse af de gældende tilgængelighedskrav for de produkter, der er omfattet af fuldmagten.

Artikel 9

Importørens forpligtelser

1.  Importøren må kun bringe produkter, der opfylder kravene, i omsætning.

2.  Før importøren bringer et produkt i omsætning, sikrer denne, at fabrikanten har gennemført den i bilag IV omhandlede overensstemmelsesvurderingsprocedure. Importøren sikrer, at fabrikanten har udarbejdet den i nævnte bilag krævede tekniske dokumentation, at produktet er forsynet med CE-mærkning og ledsages af den krævede dokumentation, og at fabrikanten har opfyldt kravene i artikel 7, stk. 5 og 6.

3.  Hvis en importør finder eller har grund til at tro, at et produkt ikke er i overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav i dette direktiv ▌, må vedkommende ikke bringe produktet i omsætning, før det er blevet bragt i overensstemmelse med gældende krav. Derudover underretter importøren, hvis produktet ikke opfylder de gældende tilgængelighedskrav, fabrikanten og markedsovervågningsmyndighederne herom.

4.  Importører anfører navn, registreret firmanavn eller registreret varemærke og den adresse, hvorpå de kan kontaktes, på produktet, eller hvis dette ikke er muligt, på emballagen eller i et dokument, der ledsager produktet. Kontaktoplysningerne skal angives på et for slutbrugerne og markedsovervågningsmyndighederne let forståeligt sprog.

5.  Importøren sikrer, at produktet ledsages af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation på et for forbrugerne og andre slutbrugere letforståeligt sprog fastsat af den pågældende medlemsstat.

6.  Importøren sikrer, at opbevarings- og transportbetingelserne for produkter, som denne har ansvaret for, ikke bringer deres opfyldelse af de gældende tilgængelighedskrav i fare.

7.  Importøren opbevarer i fem år en kopi af EU-overensstemmelseserklæringen, så den står til rådighed for markedstilsynsmyndighederne, og sikrer, at den tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for disse myndigheder, hvis de anmoder herom.

8.  Hvis en importør finder eller har grund til at tro, at et produkt, denne har bragt i omsætning, ikke er i overensstemmelse med dette direktiv, træffer importøren omgående de nødvendige korrigerende foranstaltninger for at bringe produktet i overensstemmelse med lovgivningen eller om nødvendigt trække det tilbage fra markedet ▌. Endvidere orienterer fabrikanten, hvis produktet ikke opfylder de gældende tilgængelighedskrav, omgående de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor fabrikanten har gjort produktet tilgængeligt, herom og giver nærmere oplysninger om navnlig den manglende overensstemmelse med lovgivningen og de trufne korrigerende foranstaltninger. I sådanne tilfælde fører importøren et register over produkter, der ikke opfylder gældende tilgængelighedskrav, og over de relaterede klager.

9.  Importøren giver på grundlag af en kompetent national myndigheds begrundede anmodning herom myndigheden al den information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere et produkts overensstemmelse med lovgivningen, på et for denne myndighed let forståeligt sprog. Hvis myndigheden anmoder herom, samarbejder importøren med den om enhver foranstaltning, der træffes for at afhjælpe den manglende opfyldelse af de gældende tilgængelighedskrav for produkter, som importøren har bragt i omsætning.

Artikel 10

Distributørens forpligtelser

1.  Distributøren handler, når denne gør et produkt tilgængeligt på markedet, med fornøden omhu med hensyn til kravene i dette direktiv.

2.  Distributøren kontrollerer, før denne gør et produkt tilgængeligt på markedet, at det er forsynet med CE-mærkning og ledsages af den krævede dokumentation og af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation på et sprog, der er let forståeligt for forbrugerne og andre slutbrugere i den medlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt på markedet, og at fabrikanten og importøren har opfyldt kravene i henholdsvis artikel 7, stk. 5 og 6, og artikel 9, stk. 4.

3.  Hvis en distributør finder eller har grund til at tro, at et produkt ikke er i overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav i dette direktiv, må vedkommende ikke gøre produktet tilgængeligt på markedet, før det er blevet bragt i overensstemmelse med gældende krav. Derudover underretter distributøren, hvis produktet ikke opfylder de gældende tilgængelighedskrav, fabrikanten eller importøren og markedsovervågningsmyndighederne herom.

4.  Distributøren sikrer, at opbevarings- og transportbetingelserne for produkter, som denne har ansvaret for, ikke bringer deres opfyldelse af de gældende tilgængelighedskrav i fare ▌.

5.  Hvis distributøren finder eller har grund til at tro, at et produkt, denne har gjort tilgængeligt på markedet, ikke er i overensstemmelse med dette direktiv, sikrer distributøren, at der træffes de nødvendige korrigerende foranstaltninger for at bringe det pågældende produkt i overensstemmelse med lovgivningen ▌eller ▌om nødvendigt trække det tilbage fra markedet. Derudover orienterer distributøren, hvis produktet ikke opfylder de gældende tilgængelighedskrav, omgående de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor distributøren har gjort produktet tilgængeligt, herom og giver nærmere oplysninger om navnlig den manglende overensstemmelse med lovgivningen og de trufne korrigerende foranstaltninger.

6.  Distributøren giver på grundlag af en kompetent national myndigheds begrundede anmodning myndigheden al den information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere produktets overensstemmelse med lovgivningen. Hvis myndigheden anmoder herom, samarbejder distributøren med den om enhver foranstaltning, der træffes for at afhjælpe den manglende opfyldelse af de gældende tilgængelighedskrav for produkter, som distributøren har gjort tilgængelige på markedet.

Artikel 11

Tilfælde, hvor fabrikantens forpligtelser finder anvendelse på importøren og distributøren

En importør eller distributør anses for at være fabrikant i dette direktivs forstand og er underlagt de samme forpligtelser som fabrikanten, jf. artikel 7, hvis importøren eller distributøren bringer et produkt i omsætning under sit eget navn eller varemærke eller ændrer et produkt, der allerede er bragt i omsætning, på en sådan måde, at det kan berøre opfyldelsen af kravene i dette direktiv.

Artikel 12

Identifikation af erhvervsdrivende, der handler med produkter

1.  Efter anmodning identificerer erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 7-10 følgende over for markedsovervågningsmyndighederne:

a)  enhver anden erhvervsdrivende, som har leveret dem et produkt

b)  enhver anden erhvervsdrivende, som de har leveret et produkt til.

2.  Erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 7-10 skal kunne forelægge de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, i en periode på fem år, efter at produktet er blevet leveret til dem, og i en periode på fem år, efter at de har leveret produktet.

3.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 for at ændre dette direktiv med henblik på at ændre den periode, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, for specifikke produkter. Denne ændrede periode skal være længere end fem år og stå i forhold til det pågældende produkts økonomiske brugstid.

KAPITEL IV

TJENESTEYDERES FORPLIGTELSER

Artikel 13

Tjenesteyderes forpligtelser

1.  Tjenesteyderen sikrer, at denne designer og leverer tjenester i overensstemmelse medtilgængelighedskravene i dette direktiv.

2.  Tjenesteyderen udarbejder de nødvendige oplysninger i overensstemmelse med bilag V, og forklarer, hvordan tjenesterne opfylder de gældende tilgængelighedskrav ▌. Oplysningerne offentliggøres skriftligt og mundtligt, herunder på en måde, som er tilgængelig for ▌ personer med handicap. Tjenesteyderen opbevarer oplysningerne, så længe tjenesten udbydes.

3.  Tjenesteyderen sikrer, at der findes procedurer, således at ▌ leveringen af tjenester forbliver i overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav, jf. dog artikel 32. Tjenesteyderen tager behørigt hensyn til ændringer af kendetegnene ved leveringen af tjenesten, ændringer af gældende tilgængelighedskrav og ændringer af de harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer, der henvises til for at dokumentere tjenestens overensstemmelse med tilgængelighedskravene ▌.

4.  I tilfælde af manglende overensstemmelse med kravene træffer tjenesteyderen de nødvendige korrigerende foranstaltninger for at bringe tjenesten i overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav ▌. Endvidere orienterer tjenesteyderen, hvis produktet ikke opfylder de gældende tilgængelighedskrav, omgående de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor tjenesten leveres, herom og giver nærmere oplysninger om navnlig den manglende overensstemmelse med lovgivningen og de trufne korrigerende foranstaltninger.

4.  Tjenesteyderen giver på grundlag af en kompetent myndigheds begrundede anmodning myndigheden al den information, der er nødvendig for at konstatere tjenestens overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav ▌. Tjenesteyderen samarbejder med disse myndigheder, hvis de anmoder herom, om foranstaltninger, der træffes for at bringe tjenesten i overensstemmelse med disse krav.

KAPITEL V

GRUNDLÆGGENDE ÆNDRING AF PRODUKTER ELLER TJENESTER OG UFORHOLDSMÆSSIG STOR BYRDE FOR ERHVERVSDRIVENDE

Artikel 14

Grundlæggende ændring og uforholdsmæssig stor byrde

1.  De i artikel 4 omhandlede tilgængelighedskrav finder kun anvendelse i det omfang, at overholdelse ▌:

a)  ikke kræver en væsentlig ændring af et produkt eller en tjeneste, der medfører en grundlæggende ændring af produktets eller tjenestens grundegenskab og

b)  ikke medfører en uforholdsmæssig stor byrde for de pågældende erhvervsdrivende.

2.  Den erhvervsdrivende foretager en vurdering af, hvorvidt overholdelsen af tilgængelighedskravene i artikel 4 ville indebære en grundlæggende ændring eller på grundlag af de relevante kriterier fastsat i bilag VI ville medføre en uforholdsmæssig stor byrde, jf. denne artikels stk. 1.

3.  Den erhvervsdrivende dokumenterer den i stk. 2 omhandlede vurdering. Den erhvervsdrivende opbevarer alle relevante resultater i en periode på fem år, der beregnes fra den seneste tilgængeliggørelse af et produkt på markedet, eller fem år efter den seneste levering af en tjeneste, alt efter hvad der er relevant. Efter anmodning fra markedsovervågningsmyndighederne eller fra myndighederne med ansvar for tjenesters opfyldelse af kravene, alt efter hvad der er relevant, forelægger de erhvervsdrivende en kopi af den i stk. 2 omhandlede vurdering for myndighederne.

4.  Uanset stk. 3 er mikrovirksomheder, der handler med produkter, undtaget fra kravet om at dokumentere deres vurdering. Hvis en markedsovervågningsmyndighed derimod anmoder herom, skal mikrovirksomheder, der handler med produkter, og som har valgt at påberåbe sig stk. 1, give myndigheden de oplysninger, der er relevante for den i stk. 2 omhandlede vurdering.

5.  En tjenesteyder, der påberåber sig stk. 1, litra b), fornyer for så vidt angår den enkelte kategori eller type af tjeneste sin vurdering af, om byrden er uforholdsmæssig stor:

a)  når den tilbudte tjeneste ændres, eller

b)  når myndighederne med ansvar for tjenesters opfyldelse af kravene anmoder herom, og

c)  mindst hvert femte år.

6.  Hvis en erhvervsdrivende modtager finansiering fra andre offentlige eller private kilder end egne midler med henblik på at forbedre tilgængeligheden, kan denne ikke påberåbe sig stk. 1, litra b).

7.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at supplere bilag VI ved at præcisere de relevante kriterier, som den erhvervsdrivende skal tage i betragtning i forbindelse med den i denne artikels stk. 2 omhandlede vurdering. I forbindelse med yderligere præcisering af kriterierne tager Kommissionen ikke kun hensyn til de potentielle fordele for personer med handicap, men også for personer med funktionsnedsættelser.

Kommissionen vedtager om nødvendigt den første af disse delegerede retsakter senest den … [et år efter dette direktivs ikrafttrædelsesdato]. En sådan retsakt træder tidligst i kraft på den … [seks år efter dette direktivs ikrafttrædelsesdato].

8.  Hvis ▌ en erhvervsdrivende påberåber sig stk. 1 for et specifikt produkt eller en specifik tjeneste, sender vedkommende oplysningerne herom til den relevante markedsovervågningsmyndighed eller myndighed med ansvar for tjenesters opfyldelse af kravene i den medlemsstat▌, hvor det specifikke produkt er bragt i omsætning, eller den specifikke tjeneste er leveret.

Første afsnit gælder ikke for mikrovirksomheder.

KAPITEL VI

HARMONISEREDE STANDARDER OG TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR PRODUKTER OG TJENESTER

Artikel 15

Formodning om overensstemmelse

1.  Produkter og tjenester, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i dette direktiv, såfremt disse standarder eller dele deraf dækker de pågældende krav.

2.  Kommissionen anmoder i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EU) nr. 1025/2012 en eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde harmoniserede standarder for de i bilag 1 omhandlede tilgængelighedskrav for produkter. Kommissionen forelægger den første anmodning om udarbejdelse for det relevante udvalg senest den ... [to år efter dette direktivs ikrafttrædelsesdato].

3.  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger tekniske specifikationer, der opfylder tilgængelighedskravene i dette direktiv, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)  der er ikke offentliggjort referencer til harmoniserede standarder i Den Europæiske Unions Tidende i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1025/2012 og

b)  enten

i)  Kommissionen har anmodet en eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde en harmoniseret standard, og standardiseringsproceduren er blevet forsinket unødigt, eller anmodningen er ikke blevet accepteret af nogen europæisk standardiseringsorganisation

eller

ii)  Kommissionen kan påvise, at en teknisk specifikation overholder kravene i bilag II til forordning (EU) nr. 1025/2012, bortset fra kravet om, at de tekniske specifikationer bør være udviklet af en nonprofitorganisation.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 27, stk. 2 ▌.

4.  Produkter og tjenester, som er i overensstemmelse med de tekniske specifikationer eller dele deraf, formodes at være i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i dette direktiv, såfremt disse tekniske specifikationer eller dele deraf dækker de pågældende krav.

KAPITEL VII

PRODUKTERS OVERENSSTEMMELSE OG CE-MÆRKNING

Artikel 16

EU-overensstemmelseserklæring for produkter

1.  Det skal af EU-overensstemmelseserklæringen fremgå, at det er blevet dokumenteret, at de gældende tilgængelighedskraver opfyldt. Hvis artikel 14 er blevet anvendt som en undtagelse, skal det af EU-overensstemmelseserklæringen fremgå, hvilke tilgængelighedskrav der er omfattet af den pågældende undtagelse.

2.  EU-overensstemmelseserklæringen skal følge den model, der er fastsat i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF. Den skal indeholde de elementer, der er anført i bilag IV til dette direktiv, og løbende ajourføres. Kravene vedrørende den tekniske dokumentation må ikke medføre en urimelig byrde for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Den oversættes til det eller de sprog, der kræves af den medlemsstat, hvor produktet bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt.

3.  Hvis et produkt er omfattet af mere end én EU-retsakt, der kræver en EU-overensstemmelseserklæring, udfærdiges der en enkelt EU-overensstemmelseserklæring for alle sådanne EU-retsakter. Erklæringen skal indeholde en angivelse af de pågældende retsakter inklusive offentliggørelseshenvisninger.

4.  Ved at udarbejde EU-overensstemmelseserklæringen står fabrikanten inde for, at produktet opfylder kravene i dette direktiv.

Artikel 17

Generelle principper for CE-mærkning af produkter

CE-mærkningen er underkastet de generelle principper i artikel 30 i forordning (EF) nr. 765/2008.

Artikel 18

Regler og betingelser for anbringelse af CE-mærkningen

1.  CE-mærkningen anbringes på produktet eller på mærkepladen, så den er synlig, let læselig og ikke kan slettes. Hvis produktet er af en sådan art, at dette ikke er muligt eller berettiget, anbringes mærkningen på emballagen og i følgedokumenterne.

2.  CE-mærkningen anbringes, før produktet bringes i omsætning.

3.  Medlemsstaterne benytter sig af eksisterende mekanismer til sikring af, at CE-mærkningsordningen anvendes korrekt, og træffer de fornødne foranstaltninger i tilfælde af uretmæssig anvendelse af mærkningen.

KAPITEL VIII

MARKEDSOVERVÅGNING AF PRODUKTER OG EU-BESKYTTELSESPROCEDURE

Artikel 19

Markedsovervågning af produkter

1.  Artikel 15, stk. 3, artikel 16-19, artikel 21, artikel 23-28 og artikel 29, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på produkter.

2.  Ved udførelsen af markedsovervågningen af produkter skal de relevante markedsovervågningsmyndigheder, hvis den erhvervsdrivende har påberåbt sig artikel 14:

a)  kontrollere, at den i artikel 14 omhandlede vurdering er blevet foretaget af den erhvervsdrivende

b)  gennemgå denne vurdering og dens resultater, herunder den korrekte anvendelse af de i bilag VI omhandlede kriterier, og

c)  kontrollere opfyldelsen af de gældende tilgængelighedskrav.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger, som markedsovervågningsmyndighederne ligger inde med, om erhvervsdrivendes overholdelse af de gældende tilgængelighedskrav i dette direktiv og den i artikel 14 omhandlede vurdering ▌ gøres tilgængelige for forbrugerne efter anmodning og i et tilgængeligt format, undtagen hvis disse oplysninger ikke kan fremlægges af fortrolighedshensyn, jf. artikel 19, stk. 5, i forordning (EF) nr. 765/2008.

Artikel 20

Procedure på nationalt plan for produkter, der ikke opfylder de gældende tilgængelighedskrav

1.  Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en af medlemsstaterne ▌ har tilstrækkelig grund til at antage, at et produkt, der er omfattet af dette direktiv, ikke opfylder de gældende tilgængelighedskrav, foretager de en evaluering af det pågældende produkt omfattende alle krav, der er fastlagt i dette direktiv. De relevante erhvervsdrivende samarbejder i fuldt omfang med markedsovervågningsmyndighederne med henblik herpå.

Hvis markedsovervågningsmyndighederne i forbindelse med den i første afsnit omhandlede evaluering konstaterer, at produktet ikke opfylder kravene, der er fastlagt i dette direktiv, anmoder de straks den pågældende erhvervsdrivende om at træffe alle fornødne korrigerende foranstaltninger for at bringe produktet i overensstemmelse med disse krav ▌ inden for en rimelig tidsfrist, som de fastsætter i forhold til karakteren af den manglende overensstemmelse.

Markedsovervågningsmyndighederne pålægger kun den pågældende erhvervsdrivende at trække produktet tilbage fra markedet inden for en yderligere rimelig tidsfrist, hvis den pågældende erhvervsdrivende ikke har truffet de fornødne korrigerende foranstaltninger inden for den frist, der er omhandlet i andet afsnit.

Artikel 21 i forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på de i dette stykkes andet og tredje afsnit omhandlede foranstaltninger.

2.  Hvis markedsovervågningsmyndighederne konstaterer, at den manglende opfyldelse af kravene ikke er begrænset til medlemsstatens område, underretter de Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af evalueringen og om de foranstaltninger, de har pålagt den erhvervsdrivende at træffe.

3.  Den erhvervsdrivende sikrer, at der træffes alle fornødne korrigerende foranstaltninger over for alle de pågældende produkter, som denne har gjort tilgængelige på markedet i hele Unionen.

4.  Hvis den pågældende erhvervsdrivende inden for den frist, der er omhandlet i stk. 1, tredje afsnit, ikke træffer de fornødne korrigerende foranstaltninger, træffer markedsovervågningsmyndighederne de nødvendige foreløbige foranstaltninger for at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af produktet på det nationale marked eller for at trække produktet tilbage fra markedet ▌.

Markedsovervågningsmyndighederne underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om sådanne foranstaltninger.

5.  De i stk. 4, andet afsnit, omhandlede oplysninger skal indeholde alle tilgængelige elementer, navnlig de nødvendige data til identifikation af det produkt, der ikke opfylder kravene, produktets oprindelse, karakteren af den påståede manglende opfyldelse af kravene og de tilgængelighedskrav, som produktet ikke opfylder, karakteren og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger samt de synspunkter, som den relevante erhvervsdrivende har fremsat. Markedsovervågningsmyndighederne skal navnlig oplyse, om den manglende opfyldelse af kravene skyldes enten:

a)  produktets manglende opfyldelse af de gældende tilgængelighedskrav eller

b)  mangler ved de harmoniserede standarder eller de tekniske specifikationer, der er omhandlet i artikel 15, og som danner grundlag for en formodning om overensstemmelse.

6.  De øvrige medlemsstater ud over den medlemsstat, der har indledt proceduren i henhold til denne artikel, underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de trufne foranstaltninger og om yderligere oplysninger, som de måtte råde over, om det pågældende produkts manglende opfyldelse af kravene, og om deres indsigelser, hvis de ikke er indforstået med den meddelte nationale foranstaltning.

7.  Hvis en medlemsstat eller Kommissionen ikke inden for tre måneder efter modtagelsen af de i stk. 4, andet afsnit, omhandlede oplysninger har gjort indsigelse mod en foreløbig foranstaltning truffet af en medlemsstat, anses foranstaltningen for at være berettiget.

8.  Medlemsstaterne sikrer, at der straks træffes de fornødne restriktive foranstaltninger, f.eks. tilbagetrækning af produktet fra deres marked, med hensyn til det pågældende produkt.

Artikel 21

EU-beskyttelsesprocedure

1.  Hvis der efter afslutningen af proceduren i artikel 20, stk. 3 og 4, gøres indsigelse mod en medlemsstats nationale foranstaltning, eller hvis Kommissionen har rimeligt belæg for at antyde, at den nationale foranstaltning er i modstrid med EU-retten, drøfter Kommissionen straks spørgsmålet med medlemsstaterne og den eller de pågældende erhvervsdrivende og vurderer den nationale foranstaltning. På grundlag af resultaterne af denne vurdering træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt den nationale foranstaltning er berettiget eller ej.

Kommissionen retter sin afgørelse til alle medlemsstaterne og meddeler den omgående til disse samt til den eller de relevante erhvervsdrivende.

2.  Hvis den i stk. 1 omhandlede nationale foranstaltning anses for at være berettiget, træffer samtlige medlemsstater de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det produkt, der ikke opfylder kravene, trækkes tilbage fra deres marked, og underretter Kommissionen herom. Hvis den nationale foranstaltning anses for ikke at være berettiget, trækker den pågældende medlemsstat foranstaltningen tilbage.

3.  Hvis den nationale foranstaltning som omhandlet i denne artikels stk. 1 anses for at være berettiget, og hvis produktets manglende opfyldelse af kravene tilskrives mangler ved de harmoniserede standarder som omhandlet i dette direktivs artikel 20, stk. 5, litra b), anvender Kommissionen den ved artikel 11 i forordning (EU) nr. 1025/2012 fastsatte procedure.

4.  Hvis den nationale foranstaltning som omhandlet i denne artikels stk. 1 anses for at være berettiget, og hvis produktets manglende opfyldelse af kravene tilskrives mangler ved de tekniske specifikationer som omhandlet i artikel 20, stk. 5, litra b), vedtager Kommissionen straks gennemførelsesretsakter om ændring eller ophævelse af den pågældende tekniske specifikation. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 27, stk. 2.

Artikel 22

Formel manglende opfyldelse af kravene

1.  Med forbehold af artikel 20 skal en medlemsstat, hvis den konstaterer et af følgende forhold, pålægge den pågældende erhvervsdrivende at bringe den manglende opfyldelse af kravene til ophør:

a)  CE-mærkningen er anbragt i modstrid med artikel 30 i forordning (EF) nr. 765/2008 eller artikel 18 i dette direktiv.

b)  Der er ikke anbragt CE-mærkning.

c)  Der er ikke udarbejdet en EU-overensstemmelseserklæring.

d)  EU-overensstemmelseserklæringen er ikke udarbejdet korrekt.

e)  Den tekniske dokumentation er enten ikke til rådighed eller ikke fuldstændig.

f)  De i artikel 7, stk. 6, eller artikel 9, stk. 4, omhandlede oplysninger mangler, er falske eller er ufuldstændige.

g)  Et eller flere af de øvrige administrative krav i artikel 7 eller 9 er ikke opfyldt.

2.  Hvis der fortsat er tale om manglende opfyldelse som omhandlet i stk. 1, træffer den pågældende medlemsstat alle nødvendige foranstaltninger for at begrænse eller forbyde, at produktet gøres tilgængeligt på markedet, eller sikre, at det trækkes tilbage fra markedet.

KAPITEL IX

Tjenesteydelsers opfyldelse af kravene

Artikel 23

Tjenesteydelsers opfyldelse af kravene

1.  Medlemsstaterne fastlægger, gennemfører og ajourfører med jævne mellemrum passende procedurer til:

a)  kontrol af, at de opførte tjenester opfylder kravene i dette direktiv, herunder den i artikel 14 omhandlede vurdering, som artikel 19, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på

b)  opfølgning af klager eller indberetninger vedrørende tjenesters manglende opfyldelse af tilgængelighedskravene i dette direktiv

c)  kontrol af, at den erhvervsdrivende har truffet de fornødne korrigerende foranstaltninger.

2.  Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af de i stk. 1 omhandlede procedurer for så vidt angår tjenesters opfyldelse af kravene.

Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden informeres om de i første afsnit omhandlede myndigheders eksistens, ansvar, identitet, arbejde og afgørelser. Disse myndigheder stiller efter anmodning disse oplysninger til rådighed i tilgængelige formater.

KAPITEL X

TILGÆNGELIGHEDSKRAV I ANDRE EU-RETSAKTER

Artikel 24

Tilgængelighed i andre EU-retsakter

1.  For så vidt angår de i dette direktivs artikel 2 omhandlede produkter og tjenester udgør de tilgængelighedskrav, der er fastsat i bilag I dertil, obligatoriske tilgængelighedskrav som omhandlet i artikel 42, stk. 1, i direktiv 2014/24/EU og artikel 60, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU.

2.  Produkter eller tjenester, hvis funktionaliteter, elementer og funktioner opfylder tilgængelighedskravene i bilag I til nærværende direktiv i overensstemmelse med afdeling VI i bilag I dertil, anses for at opfylde de relevante forpligtelser, der er fastsat i andre EU-retsakter end nærværende direktiv, for så vidt angår tilgængelighed, for disse funktionaliteter, elementer eller funktioner, medmindre andet er fastsat i disse andre retsakter.

Artikel 25

Harmoniserede standarder og tekniske specifikationer for andre EU-retsakter

Overensstemmelse med de harmoniserede standarder og tekniske specifikationer eller dele deraf, som er vedtaget i overensstemmelse med artikel 15, formodes at være i overensstemmelse med artikel 24, i det omfang disse standarder og tekniske specifikationer eller dele deraf opfylder kravene i dette direktiv.

KAPITEL XI

DELEGEREDE RETSAKTER, GENNEMFØRELSESBEFØJELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 26

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 9, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den … [datoen for dette direktivs ikrafttræden].

Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12, stk. 3, og artikel 14, stk. 7, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den … [datoen for dette direktivs ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.  Den i artikel 4, stk. 9, artikel 12, stk. 3, og artikel 14, stk. 7, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 9, artikel 12, stk. 3, og artikel 14, stk. 7, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 27

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 28

Arbejdsgruppe

Kommissionen nedsætter en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for markedsovervågningsmyndigheder, myndighederne med ansvar for tjenesters opfyldelse af kravene og relevante interessenter, herunder repræsentanter for organisationer for personer med handicap.

Arbejdsgruppen skal:

a)  lette udvekslingen af oplysninger og bedste praksis mellem myndighederne og relevante interessenter

b)  fremme samarbejdet mellem myndigheder og relevante interessenter om spørgsmål vedrørende gennemførelsen af dette direktiv for at forbedre sammenhængen i anvendelsen af tilgængelighedskravene i dette direktiv og for nøje at overvåge gennemførelsen af artikel 14, og

c)  yde rådgivning, især til Kommissionen, navnlig om gennemførelsen af artikel 4 og 14.

Artikel 29

Håndhævelse

1.  Medlemsstaterne sørger for, at der findes tilstrækkelige og effektive midler til kontrol med overholdelsen af bestemmelserne i dette direktiv.

2.  De i stk. 1 nævnte midler omfatter:

a)  bestemmelser, hvorefter en forbruger i henhold til national ret kan indbringe en sag for domstolene eller for de kompetente administrative myndigheder for at sikre, at de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv overholdes

b)  bestemmelser, hvorefter offentlige organer eller private foreninger, organisationer eller andre juridiske enheder, som har en legitim interesse i at sikre, at bestemmelserne i dette direktiv overholdes, i henhold til national ret kan deltage i enhver retslig eller administrativ procedure ved domstolene eller ved de kompetente administrative myndigheder enten på vegne af eller til støtte for klageren med dennes godkendelse med henblik på håndhævelse af forpligtelserne i dette direktiv.

3.  Denne artikel finder ikke anvendelse på udbudsprocedurer, der er omfattet af direktiv 2014/24/EU eller 2014/25/EU.

Artikel 30

Sanktioner

1.  Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres.

2.  Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Disse sanktioner skal også ledsages af effektive korrigerende foranstaltninger i tilfælde af den erhvervsdrivendes manglende overholdelse.

3.  Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den straks om alle senere ændringer, der berører dem.

4.  I forbindelse med sanktionerne tages der hensyn til omfanget af den manglende overholdelse, herunder alvoren heraf, og antallet af produktenheder eller tjenester, som ikke er i overensstemmelse med kravene, samt antallet af berørte personer.

5.  Denne artikel finder ikke anvendelse på udbudsprocedurer, der er omfattet af direktiv 2014/24/EU eller 2014/25/EU.

Artikel 31

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den … [tre år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] ▌ de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen ▌teksten til disse love og bestemmelser.

2.  De anvender disse love og bestemmelser fra den … [seks år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden].

3.  Uanset artikel 31, stk. 2, kan medlemsstaterne beslutte at anvende love og bestemmelser vedrørende de forpligtelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 8, senest fra den … [otte år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden].

4.  Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

5.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

6.  Medlemsstater, der benytter den mulighed, der er fastsat i artikel 4, stk. 4, meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de vedtager med henblik herpå, og aflægger rapport til Kommissionen om fremskridt med gennemførelsen heraf.

Artikel 32

Overgangsforanstaltninger

1.  Med forbehold af stk. 2 indfører medlemsstaterne en overgangsperiode, der udløber den … [11 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] inden for hvilken tjenesteydere fortsat kan levere deres tjenester ved hjælp af produkter, som de lovligt har anvendt til levering af tilsvarende tjenester før denne dato.

Tjenestekontrakter vedtaget før den … [seks år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] kan fortsætte uændret, indtil de udløber, men ikke i mere end fem år fra denne dato.

2.  Medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser om, at selvbetjeningsterminaler, som tjenesteydere lovligt har anvendt til levering af tjenester før den ... [seks år efter direktivets ikrafttrædelse], fortsat kan anvendes til levering af lignende tjenester indtil slutningen af deres økonomiske levetid, dog ikke længere end 20 år efter deres ibrugtagning.

Artikel 33

Rapport og revision

1.  Senest den … [11 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport om anvendelsen af dette direktiv.

2.   Rapporterne skal bl.a. i lyset af den sociale, økonomiske og teknologiske udvikling omhandle udviklingen i tilgængeligheden af produkter og tjenester, den mulige teknologiske fastlåsning eller hindringerne for innovation og dette direktivs virkninger for erhvervsdrivende og for personer med handicap. Rapporterne skal ligeledes vurdere, om anvendelsen af artikel 4, stk. 4, har bidraget til at tilnærme divergerende tilgængelighedskrav for det byggede miljø til personbefordring, forbrugerorienterede banktjenester og elektroniske kommunikationstjenesters kundeservicecentre og butikker, så vidt muligt med henblik på at muliggøre en gradvis tilpasning af de tilgængelighedskrav, der er fastsat i bilag III.

Rapporterne skal også vurdere, om anvendelsen af nærværende direktiv, navnlig de frivillige bestemmelser, har bidraget til at tilnærme tilgængelighedskravene for det byggede miljø, der udgør bygge- og anlægsarbejder, som er omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU(37), direktiv 2014/24/EU og direktiv 2014/25/EU.

Rapporterne skal også omhandle virkningerne af anvendelsen af artikel 14 for det indre markeds funktion, herunder om muligt på grundlag af de oplysninger, der er modtaget i henhold til artikel 14, stk. 8, og undtagelsen af mikrovirksomheder. I rapporterne skal det konkluderes, om målene med dette direktiv er nået, og om det vil være hensigtsmæssigt at medtage nye produkter og tjenester eller at udelukke visse produkter eller tjenester fra dette direktivs anvendelsesområde, og der skal om muligt udpeges områder, hvor byrden kan reduceres ▌, med henblik på en eventuel revision af direktivet.

Kommissionen foreslår om nødvendigt passende foranstaltninger, som kan omfatte lovgivningsmæssige foranstaltninger.

3.  Medlemsstaterne meddeler rettidigt Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for, at den kan udarbejde sådanne rapporter.

4.  Kommissionens rapporter skal tage hensyn til synspunkterne hos de erhvervsdrivende og relevante ikkestatslige organisationer, herunder organisationer, der repræsenterer personer med handicap ▌.

Artikel 34

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 35

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i …

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

_____________________

BILAG I

TILGÆNGELIGHEDSKRAV FOR PRODUKTER OG TJENESTER

AFDELING I: GENERELLE TILGÆNGELIGHEDSKRAV VEDRØRENDE ALLE PRODUKTER, DER ER OMFATTET AF DETTE DIREKTIV I HENHOLD TIL ARTIKEL 2, STK. 1

Produkter skal designes og produceres på en sådan måde, at den forventede brug heraf maksimeres blandt personer med handicap, og skal være ledsaget om muligt i eller på produktet af tilgængelige oplysninger om deres funktion og deres tilgængelighedsfunktionaliteter.

1.  Krav vedrørende levering af oplysninger

a)  Oplysninger om brugen af produktet anført selve produktet (mærkning, brugsanvisning og advarsler) skal:

i)  stilles til rådighed gennem mere end én sensorisk kanal

ii)  præsenteres på en forståelig måde

iii)  præsenteres på en måde, som brugerne kan opfatte

iv)  præsenteres med passende skriftstørrelse og skrifttype, idet der tages hensyn til forventede anvendelsesforhold, og med tilstrækkelig kontrast samt indstillelig afstand mellem bogstaver, linjer og afsnit

b)  Produktets brugsanvisning, som ikke er anført på selve produktet, men er stillet til rådighed gennem brugen af produktet eller med andre midler såsom et websted, herunder oplysninger om produktets tilgængelighedsfunktioner, hvordan de aktiveres og deres interoperabilitet med kompenserende løsninger, skal være offentligt tilgængelige, når produktet bringes i omsætning, og skal:

i)  stilles til rådighed gennem mere end én sensorisk kanal

ii)  præsenteres på en forståelig måde

iii)  præsenteres på en måde, som brugerne kan opfatte

iv)  præsenteres med passende skriftstørrelse og skrifttype, idet der tages hensyn til forventede anvendelsesforhold, og med tilstrækkelig kontrast samt indstillelig afstand mellem bogstaver, linjer og afsnit

v)  med hensyn til brugsanvisningens indhold stilles til rådighed i tekstformater, der kan anvendes til at generere alternative kompenserende formater, som kan præsenteres på forskellige måder og via mere end én sensorisk kanal

vi)  være ledsaget af en alternativ præsentation af ikketekstbaseret indhold

vii)  indeholde en beskrivelse af produktets brugergrænseflade (håndtering, styring og feedback, input og output), som tilvejebringes i overensstemmelse med nr. 2; beskrivelsen skal for hvert punkt i nr. 2 angive, om produktet har disse funktionaliteter

viii)  indeholde en beskrivelse af produktets brugsegenskaber, der er tilvejebragt ved hjælp af funktioner, som har til formål at opfylde de behov, som personer med handicap har, i overensstemmelse med nr. 2; beskrivelsen skal for hvert punkt i nr. 2 angive, om produktet har disse funktionaliteter

ix)  indeholde en beskrivelse af produktets software- og hardwaregrænseflade til kompenserende redskaber; beskrivelsen skal omfatte en liste over de kompenserende redskaber, der er blevet afprøvet med produktet.

2.  Brugergrænseflade og funktionsdesign:

Produktet, herunder dets brugergrænseflade, skal indeholde funktionaliteter, elementer og funktioner, der gør det muligt for personer med handicap at få adgang til, opfatte, betjene, forstå og styre produktet, idet det sikres, at:

a)  produktet, når det formidler kommunikation, herunder interpersonel kommunikation, betjening, information, styring og orientering, gør dette via mere end én sensorisk kanal, bl.a. gennem alternativer til syn, hørelse, tale og taktile elementer

b)  produktet, når det anvender tale, tilbyder alternativer til tale og stemmeinput til kommunikation, betjening, styring og orientering

c)  produktet, når det anvender visuelle elementer, giver mulighed for justerbar forstørrelse, lysstyrke og kontrast med henblik på kommunikation, information og betjening og sikrer interoperabilitet med programmer og kompenserende redskaber til navigering i grænsefladen

d)  produktet, når det anvender farver til at formidle oplysninger, markere en handling, kræve en reaktion eller angive elementer, tilbyder et alternativ til farver

e)  produktet, når det anvender lydsignaler til at formidle oplysninger, markere en handling, kræve en reaktion eller angive elementer, tilbyder et alternativ til lydsignaler

f)  produktet, når det anvender visuelle elementer, giver mulighed for justerbare måder, hvorpå billedkvaliteten kan forbedres

g)  produktet, når det anvender lyd, giver mulighed for brugerstyring af lydstyrken og hastigheden og forbedrede lydfunktioner, herunder reduktion af forstyrrende lydsignaler fra produkter i nærheden og bedre lydkvalitet

h)  produktet, når det kræver manuel betjening og styring, giver mulighed for sekventiel styring og alternativer til finmotorisk styring for dermed at undgå behovet for samtidige handlinger for at betjene produktet og anvender taktile skelnelige dele

i)  produktet undgår betjeningsmåder, der kræver stor rækkevidde og styrke

j)  produktet undgår at fremkalde fotosensitive anfald

k)  produktet beskytter brugerens privatliv, når denne anvender tilgængelighedsfunktionaliteterne

l)  produktet tilbyder alternativer til biometrisk identifikation og styring

m)  produktet sikrer den konsekvente funktionalitet og giver en tilstrækkelig og fleksibel tidsperiode til interaktion

n)  produktet tilbyder software og hardware med grænseflade til kompenserende teknologier

o)  produktet opfylder følgende sektorspecifikke krav:

i)  selvbetjeningsterminaler:

—  skal have tekst-til-tale-teknologi

—  skal gøre det muligt at benytte personlige hovedtelefoner

—  skal varsle brugeren gennem mere end én sensorisk kanal, hvis der kræves reaktion inden for et bestemt tidsrum

—  skal give mulighed for at forlænge det tidsrum, der er til rådighed

—  skal have en passende kontrast og taster og kontakter, der kan lokaliseres ved berøring, såfremt taster og kontakter er tilgængelige

—  må ikke være indrettet således, at en tilgængelighedsfunktion skal aktiveres, for at en bruger, der har brug for funktionen, skal tænde for den

—  når produktet anvender lyd eller akustiske signaler, skal det være kompatibelt med kompenserende redskaber og teknologier, der er til rådighed på EU-plan, herunder høreteknologier såsom høreapparater, teleslynger, cochlearimplantater og kompenserende høretekniske redskaber

ii)  e-læsere skal have tekst-til-tale-teknologi

iii)  forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til levering af elektroniske kommunikationstjenester:

—  skal, når sådanne produkter har tekstkapacitet foruden talekapacitet, give mulighed for håndtering af tekst i realtid og støtte hi-fi-lyd

—  skal, når det ud over eller i kombination med tekst og tale har videokapacitet, give mulighed for håndtering af totalkonversation, herunder synkroniseret tale, tekst i realtid og video med en billedopløsning, der gør det muligt at kommunikere på tegnsprog

—  skal sikre effektiv trådløs kobling til høreteknologier

—  skal undgå interferens med kompenserende redskaber

iv)  forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til at få adgang til audiovisuelle medietjenester skal gøre de tilgængelighedskomponenter, som leveres af udbydere af audiovisuelle medietjenester, tilgængelige for personer med handicap, med henblik på brugeradgang, udvælgelse, styring, personalisering og overførsel til kompenserende redskaber.

3.  Støttetjenester:

Eventuelle støttetjenester (helpdeske, callcentre, teknisk støtte, relætjenester og uddannelsestjenester) skal give oplysninger om produktets tilgængelighed og dets kompatibilitet med kompenserende teknologier ved hjælp af tilgængelige kommunikationsmidler.

AFDELING II: TILGÆNGELIGHEDSKRAV VEDRØRENDE PRODUKTER I ARTIKEL 2, STK. 1, MED UNDTAGELSE AF DE SELVBETJENINGSTERMINALER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 2, STK. 1, LITRA b)

Foruden kravene i afdeling I skal emballagen og brugsanvisningen til produkter, der er omhandlet i nærværende afdeling, gøres tilgængelig, for at den forventede brug heraf maksimeres blandt personer med handicap. Dette betyder, at:

a)  produktets emballage, herunder oplysningerne på den (f.eks. om åbning, lukning, anvendelse og bortskaffelse) og eventuelle oplysninger om produktets tilgængelighedskendetegn, skal gøres tilgængelig og angives på emballagen, hvis det er muligt

b)  brugsanvisningen med oplysninger om installation og vedligeholdelse, oplagring og bortskaffelse, som ikke er anført på selve produktet, men er stillet til rådighed med andre midler såsom et websted, skal være offentligt tilgængelige, når produktet bringes i omsætning, og opfylde følgende krav:

i)  være til rådighed gennem mere end én sensorisk kanal

ii)  præsenteres på en forståelig måde

iii)  præsenteres på en måde, som brugerne kan opfatte

iv)  præsenteres i passende skriftstørrelse og skrifttype, idet der tages hensyn til forventede anvendelsesforhold, og med tilstrækkelig kontrast samt indstillelig afstand mellem bogstaver, linjer og afsnit

v)  med hensyn til brugsanvisningens indhold stilles til rådighed i tekstformater, der kan anvendes til at generere alternative kompenserende formater, der kan præsenteres på forskellige måder og via mere end én sensorisk kanal, og

vi)  med hensyn til brugsanvisninger, der indeholder ikketekstbaseret indhold, være ledsaget af en alternativ præsentation af dette indhold.

AFDELING III: GENERELLE TILGÆNGELIGHEDSKRAV VEDRØRENDE ALLE TJENESTER, DER ER OMFATTET AF DETTE DIREKTIV I HENHOLD TIL ARTIKEL 2, STK. 2

▌Levering af tjenester, for at den forventede brug heraf maksimeres blandt▌ personer med handicap, skal opnås ved at:

a)  sikre tilgængeligheden af de anvendte produkter i forbindelse med leveringen af tjenesten i overensstemmelse med afdeling I og, hvis det er relevant, afdeling II i dette bilag

b)  give oplysninger om tjenestens funktion, og hvis der anvendes produkter i forbindelse med levering af tjenesten, om forbindelsen til disse produkter samt oplysninger om deres tilgængelighedskendetegn og interoperabilitet med kompenserende redskaber og faciliteter ▌:

i)  ved at stille oplysningerne til rådighed gennem mere end én sensorisk kanal

ii)  ved at præsentere oplysningerne på en forståelig måde

iii)  ved at præsentere oplysningerne på en måde, som brugerne kan opfatte

iv)  ved at stille indholdet af oplysningerne ▌til rådighed i tekstformater, der kan anvendes til at generere alternative kompenserende formater, der af brugeren kan præsenteres på forskellige måder og via mere end én sensorisk kanal

v)  ved at præsenteres med passende skriftstørrelse og skrifttype, idet der tages hensyn til forventede anvendelsesforhold, og med tilstrækkelig kontrast samt indstillelig afstand mellem bogstaver, linjer og afsnit

vi)  ved at supplere ikketekstbaseret indhold med en alternativ præsentation af indholdet, og

vii)  ved at levere elektroniske oplysninger ▌, der er nødvendige i forbindelse med levering af tjenesten, på en ensartet og hensigtsmæssig måde ved at gøre dem opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste

c)  gøre websteder, herunder de relaterede onlineapplikationer, og tjenester til mobile enheder, herunder mobilapplikationer, tilgængelige på en ensartet og hensigtsmæssig måde ved at gøre dem opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste

d)  i det omfang de er tilgængelige, støtte tjenester (helpdeske, callcentre, teknisk støtte, relætjenester og uddannelsestjenester) ved at give oplysninger om tjenestens tilgængelighed og dens kompatibilitet med kompenserende teknologier ved hjælp af tilgængelige kommunikationsmidler.

AFDELING IV: SÆRLIGE SUPPLERENDE TILGÆNGELIGHEDSKRAV VEDRØRENDE SPECIFIKKE TJENESTER

Levering af tjenester, for at den forventede brug heraf maksimeres blandt personer med handicap, skal opnås ved at medtage funktioner, praksis, politikker og procedurer og ændringer i brugen af den tjeneste, der skal imødekomme behovene hos personer med handicap, og ved at sikre interoperabilitet med kompenserende teknologier:

a)  for elektronisk kommunikation, herunder de alarmkommunikationer, der er nævnt i artikel 109, stk. 2, i direktiv (EU) 2018/1972, ved at:

i)  levere tekst i realtid foruden talekommunikation

ii)  levere totalkommunikation, hvis der leveres video foruden talekommunikation

iii)  sikre, at alarmkommunikation, hvis der anvendes tale og tekst (herunder tekst i realtid), synkroniseres, og hvis der leveres video, også synkroniseres som totalkommunikation og sendes af udbyderne af elektroniske kommunikationstjenester til den mest passende alarmcentral.

b)  for tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester, ved at:

i)  levere elektroniske programguider (EPG'er), som er opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste og giver oplysninger om muligheden for tilgængelighed

ii)  sikre, at audiovisuelle medietjenesters tilgængelighedskomponenter (adgangstjenester), såsom undertekster til døve og hørehæmmede personer, lydbeskrivelse, talende undertekster og tegnsprogstolkning, overføres fuldt ud i en kvalitet, der er tilstrækkelig til at sikre en nøjagtig lyd- og videosynkroniseret visning, og samtidig give brugeren mulighed for at styre visningen og anvendelsen heraf

c)  for personbefordring med fly, bus, tog og skib, bortset fra transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester, ved at:

i)  sikre leveringen af oplysninger om tilgængeligheden af køretøjer, omkringliggende infrastruktur og det byggede miljø samt bistand til personer med handicap

ii)  sikre leveringen af oplysninger om intelligente billetsystemer (elektronisk reservation, bestilling af billetter osv.), tidstro passagerinformation (køreplaner, information om trafikafbrydelser, tilslutningsforbindelser og vidererejse med andre transportmidler osv.) og yderligere serviceoplysninger (f.eks. bemanding på stationer, elevatorer, som er ude af drift, eller tjenester, som midlertidigt ikke er til rådighed)

d)  for transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester ved at sikre tilgængeligheden af de selvbetjeningsterminaler, der anvendes i forbindelse med leveringen af tjenesten i overensstemmelse med afdeling I dette bilag

e)  for forbrugerorienterede banktjenester ved at:

i)  sørge for identifikationsmetoder, elektroniske signaturer, sikkerhed og betalingstjenester, der er opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste

ii)  sikre, at oplysningerne er forståelige uden at overskride et kompleksitetsniveau, som overstiger niveau B2 (øvre middel) i Europarådets fælles europæiske referenceramme for sprog.

f)  for e-bøger ved at:

i)  sikre, at en e-bog, når den ud over tekst indeholder lyd, desuden leverer synkroniseret tekst og lyd

ii)  sikre, at digitale e-bogsfiler ikke forhindrer kompenserende teknologi i at fungere korrekt

iii)  sikre adgang til indholdet, navigation i filens indhold og layout, herunder dynamisk layout, levering af struktur, fleksibilitet og valgmuligheder i præsentationen af indholdet

iv)  muliggøre alternative gengivelser af indholdet samt interoperabilitet med en bred vifte af kompenserende teknologier på en sådan måde, at det er opfatteligt, forståeligt, anvendeligt og robust

v)  gøre dem søgbare ved via metadata at give oplysninger om deres tilgængelighedsfunktionaliteter

vi)  sikre, at foranstaltninger i forbindelse med forvaltningen af digitale rettigheder ikke forhindrer tilgængelighedsfunktionaliteter

g)  for e-handelstjenester ved at:

i)  levere oplysninger om tilgængeligheden af de produkter og tjenester, der sælges, når disse oplysninger leveres af den ansvarlige erhvervsdrivende

ii)  sikre tilgængeligheden af funktionaliteten til identifikation, sikkerhed og betaling, når den leveres som en del af tjenesten i stedet for produktet, ved at gøre den opfattelig, anvendelig, forståelig og robust

iii)  sørge for identifikationsmetoder, elektroniske signaturer og betalingstjenester, der er opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste

AFDELING V: SPECIFIKKE TILGÆNGELIGHEDSKRAV VEDRØRENDE DEN MEST PASSENDE ALARMCENTRALS BESVARELSE AF ALARMKOMMUNIKATION TIL DET FÆLLESEUROPÆISKE ALARMNUMMER "112"

Den mest passende alarmcentrals besvarelse af alarmkommunikation til det fælleseuropæiske alarmnummer "112" skal, for at den forventede brug heraf maksimeres blandt personer med handicap, opnås ved brug af funktioner, praksis, politikker og procedurer og ændringer, ▌der skal imødekomme behovene hos personer med handicap.

Alarmkommunikation til det fælleseuropæiske alarmnummer "112" skal besvares hensigtsmæssigt og håndteres bedst muligt i forhold til den måde, som de nationale alarmsystemer er tilrettelagt på, ved den mest passende alarmcentral ved brug af de samme kommunikationsmidler som modtaget, nemlig ved brug af synkroniseret tale og tekst (herunder tekst i realtid) eller, hvis der leveres video, tale, tekst (herunder tekst i realtid) og video synkroniseret som totalkommunikation.

AFDELING VI: TILGÆNGELIGHEDSKRAV FOR PRODUKTERS OG TJENESTERS FUNKTIONALITETER, ELEMENTER OG FUNKTIONER I OVERENSSTEMMELSE MED ARTIKEL 24, STK. 2

Formodningen om at opfylde de relevante forpligtelser fastsat i andre EU-retsakter vedrørende produkters og tjenesters funktionaliteter, elementer og funktioner kræver følgende:

1.  Produkter

a)  Tilgængeligheden af oplysninger vedrørende funktion og tilgængelighedsfunktionaliteter for produkter er i overensstemmelse med de tilsvarende elementer i dette bilags afdeling I, nr. 1, dvs. oplysninger om brugen af produktet anført på selve produktet og produktets brugsanvisning, som ikke er anført på selve produktet, men er stillet til rådighed gennem brugen af produktet eller med andre midler såsom et websted.

b)  Tilgængeligheden af produkters brugergrænseflades og funktionsdesigns funktionaliteter, elementer og funktioner opfylder de tilsvarende tilgængelighedskrav for brugergrænseflade eller funktionsdesign fastsat i dette bilags afdeling I, nr. 2.

c)  Tilgængeligheden af produkters emballage, herunder oplysningerne heri, og brugsanvisning med oplysninger om installation og vedligeholdelse, oplagring og bortskaffelse, som ikke er anført på selve produktet, men er stillet til rådighed med andre midler såsom et websted, bortset fra selvbetjeningsterminaler, opfylder de tilsvarende tilgængelighedskrav fastsat i dette bilags afdeling II.

2.  Tjenesteydelser

Tilgængeligheden af tjenesters funktionaliteter, elementer og funktioner opfylder de tilsvarende tilgængelighedskrav for de funktionaliteter, elementer og funktioner, der er fastsat i de afdelinger i dette bilag, der vedrører tjenester.

AFDELING VII: FUNKTIONELLE RESULTATKRITERIER

Når de tilgængelighedskrav, der er fastsat i dette bilags afdeling I-VI, ikke vedrører en eller flere funktioner af designet og produktionen af produkter eller leveringen af tjenester, skal disse funktioner eller midler være tilgængelige, for at den forventede brug heraf maksimeres blandt personer med handicap, ved at opfylde de tilknyttede funktionelle resultatkriterier.

Disse funktionelle resultatkriterier må kun anvendes som et alternativ til et eller flere specifikke tekniske krav, når disse er omhandlet i tilgængelighedskravene, hvis, og kun hvis, anvendelsen af de relevante funktionelle resultatkriterier opfylder tilgængelighedskravene, og den fastslår, at designet og produktionen af produkter og leveringen af tjenester medfører tilsvarende eller større tilgængelighed for så vidt angår den forventede anvendelse blandt personer med handicap.

a)  Brug uden syn

Hvis produktet eller tjenesten indbefatter visuelle betjeningsmåder, skal det også indbefatte mindst én betjeningsmåde, som ikke forudsætter syn.

b)  Brug med nedsat syn

Hvis produktet eller tjenesten indbefatter visuelle betjeningsmåder, skal det også indbefatte mindst én betjeningsmåde, der gør det muligt for brugere med nedsat syn at betjene produktet.

c)  Brug uden farveopfattelse

Hvis produktet eller tjenesten indbefatter visuelle betjeningsmåder, skal det også indbefatte mindst én betjeningsmåde, som ikke forudsætter, at brugeren kan opfatte farver.

d)  Brug uden hørelse

Hvis produktet eller tjenesten indbefatter auditive betjeningsmåder, skal det også indbefatte mindst én betjeningsmåde, som ikke forudsætter hørelse.

e)  Brug med nedsat hørelse

Hvis produktet eller tjenesten indbefatter auditive betjeningsmåder, skal det også indbefatte mindst én betjeningsmåde med forbedrede lydfunktioner, der gør det muligt for brugere med nedsat hørelse at betjene produktet.

f)  Brug uden taleevne

Hvis produktet eller tjenesten kræver stemmeinput fra brugeren, skal det også indbefatte mindst én betjeningsmåde, som ikke forudsætter stemmeinput. Stemmeinput omfatter mundtlige lydelementer såsom tale, fløjten eller klik.

g)  Brug med begrænsede håndbevægelser eller styrke

Hvis produktet eller tjenesten kræver manuel betjening, skal det også indbefatte mindst én betjeningsmåde, som gør det muligt for brugerne at anvende produktet ved hjælp af alternative betjeningsformer, der ikke kræver finmotorisk styring og håndtering, håndstyrke eller betjening af mere end én betjeningsanordning på samme tid.

h)  Brug med begrænset rækkevidde

Produktets betjeningsanordninger skal være inden for alle brugeres rækkevidde. Hvis produktet eller tjenesten indbefatter en manuel betjeningsmåde, skal det også indbefatte mindst én betjeningsmåde, der er anvendelig med begrænset rækkevidde og styrke.

i)  Minimering af risikoen for at fremkalde fotosensitive anfald

Hvis produktet indbefatter visuelle betjeningsmåder, skal det undgå betjeningsmåder, der fremkalder fotosensitive anfald.

j)  Brug med begrænset kognitionsevne

Produktet eller tjenesten skal indbefatte mindst én betjeningsmåde med funktionaliteter, som gør det enklere og lettere at bruge.

k)  Privatlivets fred

Hvis produktet eller tjenesten indbefatter funktionaliteter med henblik på tilgængelighed, skal det indbefatte mindst én betjeningsmåde, der sikrer privatlivets fred, når disse funktionaliteter benyttes.

___________________

BILAG II

VEJLEDENDE IKKEBINDENDE EKSEMPLER PÅ MULIGE LØSNINGER, DER BIDRAGER TIL AT OPFYLDE TILGÆNGELIGHEDSKRAVENE I BILAG I

AFDELING I:

EKSEMPLER VEDRØRENDE GENERELLE TILGÆNGELIGHEDSKRAV FOR ALLE PRODUKTER, DER ER OMFATTET AF DETTE DIREKTIV I HENHOLD TIL ARTIKEL 2, STK. 1

KRAV I BILAG I, AFDELING I

EKSEMPLER

1.  Levering af oplysninger

a)  

i)

levere visuelle og taktile oplysninger eller visuelle og auditive oplysninger, der angiver, hvor kortet skal indsættes i en selvbetjeningsterminal, så blinde personer og døve personer kan anvende terminalen

ii)  

anvende de samme ord konsekvent eller i en klar og logisk struktur, så personer med intellektuelle funktionsnedsættelser bedre kan forstå oplysningerne

iii)  

supplere en tekstadvarsel med et taktilt reliefbaseret format eller med lyd, så blinde personer kan opfatte den

iv)  

muliggøre, at en tekst kan læses af synshæmmede personer

b)  

i)  

levere elektroniske filer, der kan læses af en computer ved hjælp af skærmlæsere, så blinde personer kan anvende oplysningerne

ii)  

anvende de samme ord konsekvent eller i en klar og logisk struktur, så personer med intellektuelle funktionsnedsættelser bedre kan forstå dem

iii)  

levere undertekster, når der gives videoanvisninger

iv)  

muliggøre, at en tekst kan læses af synshæmmede personer

v)  

trykke i punktskrift, så en blind person kan bruge oplysningerne

vi)  

supplere et diagram med en tekstbeskrivelse, der angiver de vigtigste elementer eller beskriver centrale handlinger

vii)  

intet eksempel

viii)  

intet eksempel

ix)  

indbygge stik og software i en pengeautomat for at give mulighed for at tilslutte hovedtelefoner, som modtager teksten på skærmen i form af lyd

2.  Brugergrænseflade og funktionsdesign

a)  

give anvisninger i form af tale og tekst eller ved at forsyne et tastatur med taktile tegn, så blinde eller hørehæmmede personer kan interagere med produktet

b)  

i en selvbetjeningsterminal ud over stemmeanvisninger f.eks. give anvisninger i form af tekst eller billeder, så døve personer også kan udføre den nødvendige handling

c)  

give brugeren mulighed for at forstørre tekst, zoome ind på et bestemt piktogram eller øge kontrasten, så synshæmmede personer kan opfatte oplysningerne

d)  

ud over at give mulighed for at vælge mellem at trykke på den grønne eller den røde knap have mulighederne skrevet på knapperne for at give en farveblind person mulighed for at træffe valget

e)  

når en computer giver et fejlsignal, vise en tekst eller et billede, der angiver fejlen, så døve personer kan opfatte, at der er opstået en fejl

f)  

give mulighed for ekstra kontrast i forgrundsbilleder, så svagtseende personer kan se dem

g)  

give brugeren af en telefon mulighed for at vælge lydstyrke og mindske interferens med høreapparater, så hørehæmmede personer kan anvende telefonen

h)  

forstørre knapper på berøringsfølsomme skærme og holde en passende afstand mellem dem, så personer med tremor kan trykke på dem

i)

sikre, at det ikke kræver for mange kræfter at trykke på knapperne, så personer med motoriske handicap kan anvende dem

j)  

undgå flimrende billeder, så personer, der kan blive ramt af anfald, ikke er udsat for risiko

k)  

give mulighed for brug af hovedtelefoner, når en pengeautomat giver stemmeoplysninger

l)  

som alternativ til fingeraftryksgenkendelse give brugere, der ikke kan bruge deres hænder, mulighed for at vælge en adgangskode til at låse og oplåse en telefon med

m)  

sikre, at softwaren reagerer på en forudsigelig måde, når der udføres en bestemt handling, og give nok tid til at angive en adgangskode, så den er let at anvende for personer med intellektuelle funktionsnedsættelser

n)  

tilbyde en forbindelse med et punktskriftdisplay, der kan opdateres, så blinde personer kan bruge computeren

o)  

Eksempler på sektorspecifikke krav

i)  

intet eksempel

ii)

intet eksempel

iii)  første led

sørge for, at en mobiltelefon kan håndtere tekstkonversation i realtid, så hørehæmmede personer kan udveksle oplysninger på en interaktiv måde

iii)  fjerde led

give mulighed for samtidig brug af video til at vise tegnsprog og tekst for at skrive en meddelelse, så to døve personer kan kommunikere med hinanden eller med en hørende person

iv)  

sikre, at der sendes undertekster via set-top-boksen, så de kan anvendes af døve personer

3.  Støttetjenester

intet eksempel

AFDELING II:

EKSEMPLER VEDRØRENDE TILGÆNGELIGHEDSKRAV FOR PRODUKTER I ARTIKEL 2, STK. 1, MED UNDTAGELSE AF SELVBETJENINGSTERMINALER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 2, STK. 1, LITRA b)

KRAV I BILAG I, AFDELING II

EKSEMPLER

Emballage og brugsanvisning til produkter

a)  

angive på emballagen, at telefonen indeholder tilgængelighedsfunktionaliteter for personer med handicap

b)

i)  

levere elektroniske filer, der kan læses af en computer ved hjælp af skærmlæsere, så blinde personer kan anvende oplysningerne

ii)  

anvende de samme ord konsekvent eller i en klar og logisk struktur, så personer med intellektuelle funktionsnedsættelser bedre kan forstå oplysningerne

iii)  

supplere en tekstadvarsel med et taktilt reliefbaseret format eller med lyd, så blinde personer kan modtage advarslen

iv)  

sikre, at en tekst kan læses af synshæmmede personer

v)  

trykke i punktskrift, så en blind person kan læse den

vi)  

supplere et diagram med en tekstbeskrivelse, der angiver de vigtigste elementer eller beskriver centrale handlinger

AFDELING III:

EKSEMPLER VEDRØRENDE GENERELLE TILGÆNGELIGHEDSKRAV FOR ALLE TJENESTER, DER ER OMFATTET AF DETTE DIREKTIV I HENHOLD TIL ARTIKEL 2, STK. 2

KRAV I BILAG I, AFDELING III

EKSEMPLER

Levering af tjenester

a)  

intet eksempel

b)  

i)  

levere elektroniske filer, der kan læses af en computer ved hjælp af skærmlæsere, så blinde personer kan anvende oplysningerne

ii)  

anvende de samme ord konsekvent eller i en klar og logisk struktur, så personer med intellektuelle funktionsnedsættelser bedre kan forstå oplysningerne

iii)  

have undertekster, hvis der er en instruktionsvideo

iv)  

sikre, at en blind person kan anvende en fil ved at udskrive den i punktskrift

v)  

sikre, at en tekst kan læses af synshæmmede personer

vi)  

supplere et diagram med en tekstbeskrivelse, der angiver de vigtigste elementer eller beskriver centrale handlinger

vii)  

når en tjenesteyder tilbyder en USB-nøgle, der indeholder oplysninger om tjenesten, sikre, at disse oplysninger er tilgængelige

c)  

give en tekstbeskrivelse af billeder, gøre alle funktionaliteter tilgængelige fra et tastatur, give brugerne nok tid til at læse, formidle og styre indhold på en forudsigelig måde og sikre kompatibilitet med kompenserende teknologier, så personer med forskellige handicap kan læse og interagere med et websted

d)  

intet eksempel

AFDELING IV:

EKSEMPLER VEDRØRENDE SUPPLERENDE TILGÆNGELIGHEDSKRAV VEDRØRENDE SPECIFIKKE TJENESTEYDELSER

KRAV I BILAG I, AFDELING IV

EKSEMPLER

Specifikke tjenester

a)  

i)  

sikre, at en hørehæmmet person kan skrive og modtage tekst på en interaktiv måde og i realtid

ii)  

sikre, at døve personer kan anvende tegnsprog til at kommunikere indbyrdes

iii)  

sikre, at en tale- og hørehæmmet person, der vælger at anvende en kombination af tekst, tale og video, er bekendt med, at kommunikationen sendes via nettet til en beredskabstjeneste

b)  

i)  

sikre, at en blind person kan vælge programmer på TV

ii)  

støtte muligheden for at vælge, personalisere og vise "adgangstjenester" såsom undertekster til døve og hørehæmmede personer, lydbeskrivelse, talende undertekster og tegnsprogstolkning ved at give mulighed for effektiv trådløs kobling til høreteknologier eller ved at tilvejebringe brugerkontroller, der med samme lethed som på de primære mediekontroller gør det muligt for brugeren at aktivere "adgangstjenesterne" til audiovisuelle medietjenester

c)  

i)

intet eksempel

ii)  

intet eksempel

d)  

intet eksempel

e)

i)

gøre identifikationsdialogerne på en skærm læselige ved hjælp af skærmlæsere, så blinde personer kan anvende dem

ii)

intet eksempel

f)

i)  

sikre, at en ordblind person kan læse og høre teksten samtidig

ii)  

give mulighed for synkroniseret tekst og lyd eller for punktskriftsudskrift, der kan opdateres

iii)  

sikre, at en blind person har adgang til stikordsregisteret eller kan skifte kapitel

iv)

intet eksempel

v)  

sikre, at oplysninger om deres tilgængelighedsfunktionaliteter er tilgængelige i den elektroniske fil, så personer med handicap kan orienteres herom

vi)  

Sikre at der ikke er blokeringer, f.eks., at tekniske beskyttelsesforanstaltninger, oplysninger om rettighedsforvaltning eller interoperabilitetsproblemer ikke forhindrer, at teksten kan læses højt af kompenserende redskaber, så blinde brugere kan læse bogen

g)  

i)

sikre, at de oplysninger, der er til rådighed om et produkts tilgængelighedsfunktionaliteter, ikke slettes

ii)  

gøre brugergrænsefladen i forbindelse med betalingstjenester tilgængelig ved brug af tale, så blinde personer kan foretage onlinekøb på egen hånd

iii)  

gøre identifikationsdialogerne på en skærm læselige ved hjælp af skærmlæsere, så blinde personer kan anvende dem

_______________________

BILAG III

TILGÆNGELIGHEDSKRAV MED HENBLIK PÅ ARTIKEL 4, STK. 4, FOR SÅ VIDT ANGÅR DET BYGGEDE MILJØ, HVOR DE TJENESTER, DER ER OMFATTET AF DETTE DIREKTIVS ANVENDELSESOMRÅDE, LEVERES

For at den forventede brug maksimeres på uafhængig vis blandt personer med ▌handicap ▌ af det byggede miljø, hvor tjenesten leveres, og som er under tjenesteyderens ansvar, jf. artikel 4, stk. 4, skal dens tilgængelighed i områder bestemt til offentlig adgang omfatte følgende aspekter:

a)  anvendelse af relaterede udendørs områder og faciliteter ▌

b)  bygningers adgangsforhold ▌

c)  anvendelse af indgange

d)  anvendelse af ▌baner ved horisontal færdsel

e)  anvendelse af baner ved vertikal færdsel

f)  offentlighedens anvendelse af lokaler

g)  anvendelse af udstyr og faciliteter, der anvendes til levering af tjenesten

h)  anvendelse af toiletter og sanitære installationer

i)  anvendelse af udgange, flugtveje og koncepter for beredskabsplaner

j)  kommunikation og orientering via mere end én sensorisk kanal

k)  anvendelse af faciliteter og bygninger til det forventede formål

l)  beskyttelse mod farer i miljøet indendørs og udendørs.

_____________________

BILAG IV

PROCEDURE FOR OVERENSSTEMMELSESVURDERING – PRODUKTER

1.  Intern produktionskontrol

▌ Intern produktionskontrol er den procedure for overensstemmelsesvurdering, hvor fabrikanten opfylder de i dette bilags punkt 2, 3 og 4 omhandlede forpligtelser og på sit eget ansvar sikrer og erklærer, at de pågældende produkter ▌ opfylder de relevante krav i dette direktiv.

2.   Teknisk dokumentation

Fabrikanten udarbejder den tekniske dokumentation. Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere, om produktet er i overensstemmelse med de relevante tilgængelighedskrav, der er omhandlet i artikel 4, og i tilfælde, hvor fabrikanten påberåbte sig artikel 14, at påvise, at relevante tilgængelighedskrav ville indebære en grundlæggende ændring eller pålægge en uforholdsmæssig stor byrde. Den tekniske dokumentation skal kun indeholde en beskrivelse af de relevante krav og, i det omfang det er relevant for vurderingen, af produktets design, fremstilling og brug.

Den tekniske dokumentation skal, hvor det er relevant, mindst indeholde følgende elementer:

a)  en generel beskrivelse af produktet

b)  en oversigt over de harmoniserede standarder og tekniske specifikationer, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som er blevet anvendt helt eller delvist, og beskrivelser af de løsninger, der er anvendt for at opfylde de relevante tilgængelighedskrav i artikel 4, hvis disse harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer ikke er blevet anvendt. I tilfælde af delvis anvendelse af harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer skal den tekniske dokumentation angive, hvilke dele der er anvendt.

3.   Fremstillingsvirksomhed

Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger, så det ved fremstillingsprocessen og overvågningen af den sikres, at produkterne er i overensstemmelse med den tekniske dokumentation, der er omhandlet i dette bilags punkt 2, og med tilgængelighedskravene i dette direktiv.

4.   CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring

4.1.   Fabrikanten anbringer den i dette direktiv omhandlede CE-mærkning på hvert enkelt produkt, der opfylder de relevante krav i dette direktiv.

4.2   Fabrikanten udarbejder en skriftlig EU-overensstemmelseserklæring for en produktmodel. Det skal af EU-overensstemmelseserklæringen fremgå, hvilket produkt den vedrører.

Et eksemplar af EU-overensstemmelseserklæringen stilles efter anmodning til rådighed for de relevante myndigheder.

5.   Bemyndigede repræsentant

Fabrikantens forpligtelser i henhold til punkt 4 kan på dennes vegne og ansvar opfyldes af dennes bemyndigede repræsentant, såfremt de er specificeret i mandatet.

____________________

BILAG V

OPLYSNINGER OM TJENESTER, DER OPFYLDER TILGÆNGELIGHEDSKRAVENE

1.   Tjenesteyderen skal i de almindelige betingelser eller et tilsvarende dokument afgive oplysninger om vurderingen af, hvordan tjenesten opfylder de tilgængelighedskrav, der er omhandlet i artikel 4. Oplysningerne skal omfatte en beskrivelse af de relevante krav og, i det omfang det er relevant for vurderingen, af tjenestens udformning og brug. Forbrugeroplysningskravene i direktiv 2011/83/EU skal opfyldes, og oplysningerne skal, hvor det er relevant, indeholde følgende elementer:

a)  en generel beskrivelse af tjenesten i tilgængelige formater

b)  de beskrivelser og forklaringer, der er nødvendige for at forstå, hvordan tjenesten skal bruges

c)  en beskrivelse af, hvordan tjenesten opfylder de relevante tilgængelighedskrav i bilag I.

2.   For at efterleve dette bilags pkt. 1 kan tjenesteyderen helt eller delvist anvende de harmoniserede standarder og tekniske specifikationer, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

3.   Tjenesteyderen skal forelægge oplysninger, som godtgør, at det ved processen for levering af tjenesten og overvågningen heraf sikres, at tjenesten er i overensstemmelse med dette bilags punkt 1 og med de relevante krav i dette direktiv.

_________________________

BILAG VI

KRITERIER FOR VURDERING AF UFORHOLDSMÆSSIG STOR BYRDE

Kriterier for gennemførelse og dokumentation af vurderingen:

1.  Forholdet mellem nettoomkostninger ved opfyldelse af tilgængelighedskravene og de samlede omkostninger (drifts- og kapitaludgifter) ved at fremstille, distribuere eller importere produktet eller tilbyde tjenesten for de erhvervsdrivende.

Elementer, der skal anvendes til at vurdere nettoomkostningerne ved opfyldelse af tilgængelighedskravene:

a)  kriterier vedrørende organisatoriske engangsomkostninger, der skal tages hensyn til i forbindelse med vurderingen:

i)   omkostninger i forbindelse med yderligere menneskelige ressourcer med ekspertise inden for tilgængelighed

ii)   omkostninger i forbindelse med uddannelse af menneskelige ressourcer og erhvervelse af kompetencer inden for tilgængelighed

iii)   omkostninger ved udvikling af en ny proces for at inkludere tilgængelighed i produktudviklingen eller leveringen af tjenester

iv)   omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af vejledningsmateriale om tilgængelighed

v)   engangsomkostninger ved at opnå forståelse af lovgivningen om tilgængelighed.

b)  kriterier vedrørende løbende produktions- og udviklingsomkostninger, der skal tages hensyn til i vurderingen:

i)   omkostninger i forbindelse med design af produktets eller tjenestens tilgængelighedsfunktionaliteter

ii)   omkostninger, der er påløbet under fremstillingsprocesserne

iii)   omkostninger i forbindelse med testning af produktet eller tjenesten til tilgængelighedsformål

iv)   omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af dokumentation.

2.  De anslåede omkostninger og fordele for den erhvervsdrivende, herunder i forbindelse med fremstillingsprocessen og investeringer, i forhold til den anslåede fordel for personer med handicap under hensyn til omfanget og hyppigheden af brugen af et specifikt produkt eller en specifik tjeneste.

3.  Forholdet mellem nettoomkostninger ved opfyldelse af tilgængelighedskrav og den erhvervsdrivendes nettoomsætning.

Elementer, der skal anvendes til at vurdere nettoomkostningerne ved opfyldelse af tilgængelighedskrav:

a)  kriterier vedrørende organisatoriske engangsomkostninger, der skal tages hensyn til i forbindelse med vurderingen:

i)   omkostninger i forbindelse med yderligere menneskelige ressourcer med ekspertise inden for tilgængelighed

ii)   omkostninger i forbindelse med uddannelse af menneskelige ressourcer og erhvervelse af kompetencer inden for tilgængelighed

iii)   omkostninger ved udvikling af en ny proces for at inkludere tilgængelighed i produktudviklingen eller leveringen af tjenester

iv)   omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af vejledningsmateriale om tilgængelighed

v)   engangsomkostninger ved at opnå forståelse af lovgivningen om tilgængelighed.

b)  kriterier vedrørende løbende produktions- og udviklingsomkostninger, der skal tages hensyn til i vurderingen:

i)   omkostninger i forbindelse med design af produktets eller tjenestens tilgængelighedsfunktionaliteter

ii)   omkostninger, der er påløbet under fremstillingsprocesserne

iii)   omkostninger i forbindelse med testning af produktet eller tjenesten til tilgængelighedsformål

iv)   omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af dokumentation.

(1) EUT C 303 af 19.8.2016, s. 103.
(2) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 14. september 2017 (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0347).
(3)EUT C 303 af 19.8.2016, s. 103.
(4)Europa-Parlamentets holdning af 13.3.2019.
(5)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/33/EU af. 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om elevatorer og sikkerhedskomponenter til elevatorer (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 251).
(6)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 af 13. juli 2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 200 af 31.7.2009, s. 1).
(7)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) (EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36).
(8)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).
(9)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).
(10)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT L 46 af 17.2.2004, s. 1).
(11)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 1).
(12)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 14).
(13)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 1).
(14)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassagerers rettigheder og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 1).
(15)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1).
(16)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1564 af 13. september 2017 om visse tilladte former for anvendelse af visse værker og andre frembringelser, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder, til gavn for personer, der er blinde eller synshæmmede eller på anden måde har et læsehandicap, og om ændring af direktiv 2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EUT L 242 af 20.9.2017, s. 6).
(17)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1563 af 13. september 2017 om grænseoverskridende udveksling mellem Unionen og tredjelande af visse værker og andre frembringelser, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder, i tilgængeligt format til gavn for personer, der er blinde eller synshæmmede eller på anden måde har et læsehandicap (EUT L 242 af 20.9.2017, s. 1).
(18)Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinsk udstyr (EFT L 169 af 12.7.1993, s. 1).
(19)Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
(20)Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 82).
(21)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12).
(22)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).
(23)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).
(24)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
(25)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
(26)EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(27)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(28)EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
(29)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenester i det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36).
(30)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66).
(31)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/ЕU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34).
(32)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).
(33)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).
(34)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 214.).
(35)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF (EUT L 267 af 10.10.2009, s. 7).
(36)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 32).
(37)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1).


Visuminformationssystemet ***I
PDF 439kWORD 137k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, forordning (EF) nr. 810/2009, forordning (EU) 2017/2226, forordning (EU) 2016/399, forordning XX/2018 [forordningen om interoperabilitet] og beslutning 2004/512/EF og om ophævelse af Rådets afgørelse 2008/633/RIA (COM(2018)0302 – C8-0185/2018 – 2018/0152(COD))
P8_TA-PROV(2019)0174A8-0078/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0302),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 16, stk. 2, artikel 77, stk. 2, litra a), b), d) og e), artikel 78, stk. 2, litra d), e) og g), artikel 79, stk. 2, litra c) og d), artikel 87, stk. 2, litra a), og artikel 88, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0185/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0078/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Titel
Forslag til
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, forordning (EF) nr. 810/2009, forordning (EU) 2017/2226, forordning (EU) 2016/399, forordning XX/2018 [forordningen om interoperabilitet] og beslutning 2004/512/EF og om ophævelse af Rådets afgørelse 2008/633/RIA
om reform af visuminformationssystemet gennem ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, forordning (EF) nr. 810/2009, forordning (EU) 2017/2226, forordning (EU) 2016/399, forordning XX/2018 [forordningen om interoperabilitet] og ophævelse af beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  Visuminformationssystemet (VIS) blev indført ved Rådets beslutning 2004/512/EF41 som den teknologiske løsning til udveksling af visumoplysninger mellem medlemsstaterne. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/200842 fastlægges formålet med, funktionerne i og ansvaret for VIS samt betingelserne og procedurerne for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold for at lette behandlingen af ansøgninger om visum til kortvarigt ophold og afgørelserne i forbindelse hermed. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/200943 fastsættes reglerne for registrering af biometriske identifikatorer i VIS. I Rådets afgørelse 2008/633/RIA44 fastlægges betingelserne for, at de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og Europol kan få adgang til at søge i VIS med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger.
(1)  Visuminformationssystemet (VIS) blev indført ved Rådets beslutning 2004/512/EF41 som den teknologiske løsning til udveksling af visumoplysninger mellem medlemsstaterne. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/200842 fastlægges formålet med, funktionerne i og ansvaret for VIS samt betingelserne og procedurerne for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold for at lette behandlingen af ansøgninger om visum til kortvarigt ophold og afgørelserne i forbindelse hermed. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/200943 fastsættes reglerne for registrering af biometriske identifikatorer i VIS. I Rådets afgørelse 2008/633/RIA44 fastlægges betingelserne for, at de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og Europol kan få adgang til at søge i VIS med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger. VIS blev taget i drift den 11. oktober 201144a og blev gradvidst indført på alle medlemsstaternes konsulater rundtomkring i verden mellem oktober 2011 og februar 2016.
__________________
__________________
41 Rådets beslutning 2004/512/EF af 8. juni 2004 om indførelse af visuminformationssystemet (VIS) (EUT L 213 af 15.6.2004, s. 5).
41 Rådets beslutning 2004/512/EF af 8. juni 2004 om indførelse af visuminformationssystemet (VIS) (EUT L 213 af 15.6.2004, s. 5).
42 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).
42 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).
43 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeksen) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).
43 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeksen) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).
44 Rådets afgørelse 2008/633/RIA af 23. juni 2008 om adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 129).
44 Rådets afgørelse 2008/633/RIA af 23. juni 2008 om adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 129).
44a Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/636/EU af 21. september 2011 om fastsættelse af den dato, hvor visuminformationssystemet (VIS) skal idriftsættes i den første region (EUT L 249 af 27.9.2011, s. 18).
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  I sin meddelelse af 6. april 2016 med titlen "Stærkere og mere intelligente informationssystemer for grænser og sikkerhed"46 redegjorde Kommissionen for behovet for, at Unionen styrker og forbedrer sine IT-systemer, sin dataarkitektur og informationsudvekslingen på området grænseforvaltning, retshåndhævelse og bekæmpelse af terrorisme, ligesom den understregede behovet for at forbedre systemernes interoperabilitet. I meddelelsen fremhævedes også behovet for at afhjælpe informationshuller, herunder vedrørende tredjelandsstatsborgere med visum til længerevarende ophold.
(3)  I sin meddelelse af 6. april 2016 med titlen "Stærkere og mere intelligente informationssystemer for grænser og sikkerhed"46 redegjorde Kommissionen for behovet for, at Unionen styrker og forbedrer sine IT-systemer, sin dataarkitektur og informationsudvekslingen på området grænseforvaltning, retshåndhævelse og bekæmpelse af terrorisme, ligesom den understregede behovet for at forbedre systemernes interoperabilitet. I meddelelsen fremhævedes også behovet for at afhjælpe informationshuller, herunder vedrørende tredjelandsstatsborgere med visum til længerevarende ophold, idet artikel 21 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen fastlægger retten til fri bevægelighed på de kontraherende staters område i en periode på højst 90 dage inden for en periode på 180 dage ved at indføre gensidig anerkendelse af de opholdstilladelser og visa til længerevarende ophold, der udstedes af disse stater. Kommissionen gennemførte derfor to undersøgelser: I den første feasibilityundersøgelse46a blev det konkluderet, at det ville være teknisk muligt at udvikle et register, og at genbrug af VIS-strukturen ville være den bedste tekniske løsning, mens der i den anden undersøgelse46b gennemførtes en analyse af nødvendigheden og proportionaliteten, og konkluderedes, at det ville være nødvendigt og proportionelt at udvide anvendelsesområdet for VIS til at omfatte ovennævnte dokumenter.
__________________
__________________
46 COM(2016) 205 final.
46 COM(2016) 205 final.
46a ''Integrated Border Management (IBM) – Feasibility Study to include in a repository documents for Long-Stay visas, Residence and Local Border Traffic Permits'' (2017).
46b ''Legal analysis on the necessity and proportionality of extending the scope of the Visa Information System (VIS) to include data on long stay visas and residence documents'' (2018).
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Rådet godkendte en køreplan til styrkelse af informationsudveksling og informationsstyring47 den 10. juni 2016. For at afhjælpe de eksisterende informationshuller i de dokumenter, der udstedes til tredjelandsstatsborgere, opfordrede Rådet Kommissionen til at undersøge mulighederne for at etablere et centralt register over opholdstilladelser og visa til længerevarende ophold, der er udstedt af medlemsstaterne, med henblik på at lagre oplysninger om disse dokumenter, herunder om deres udløbsdatoer og mulige tilbagetrækning. I artikel 21 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen fastlægges retten til fri bevægelighed på de kontraherende staters område i en periode på højst 90 dage inden for en periode på 180 dage ved at indføre gensidig anerkendelse af de opholdstilladelser og visa til længerevarende ophold, der udstedes af disse stater.
udgår
__________________
47 Køreplan til styrkelse af informationsudveksling og informationsstyring, herunder interoperabilitetsløsninger på området retlige og indre anliggender (9368/1/16 REV 1).
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  I Rådets konklusioner af 9. juni 2017 om vejen frem for at forbedre udvekslingen af oplysninger og sikre interoperabiliteten mellem EU's informationssystemer48 anerkendte Rådet, at der kan være behov for nye foranstaltninger for at lukke informationshuller af hensyn til grænseforvaltningen og retshåndhævelsen i forbindelse med grænsepassager, der foretages af personer med et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse. Rådet opfordrede Kommissionen til, som en prioritet, at iværksætte en feasibilityundersøgelse vedrørende etableringen af et centralt EU-register til oplysninger om visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser. På dette grundlag gennemførte Kommissionen to undersøgelser: I den første feasibilityundersøgelse49 blev det konkluderet, at det ville være teknisk muligt at udvikle et register, og at genbrug af VIS-strukturen ville være den bedste tekniske løsning, mens den anden undersøgelse50 omfattede en analyse af nødvendigheden og proportionaliteten og påviste, at en udvidelse af anvendelsesområdet for VIS til at omfatte ovennævnte dokumenter ville være nødvendig og ville stå i et rimeligt forhold til de opstillede mål.
udgår
__________________
48 Rådets konklusioner om vejen frem for at forbedre udvekslingen af oplysninger og sikre interoperabiliteten mellem EU's informationssystemer (10151/17).
49 ’'Integrated Border Management (IBM) – Feasibility Study to include in a repository documents for Long-Stay visas, Residence and Local Border Traffic Permits'' (2017).
50 ’'Legal analysis on the necessity and proportionality of extending the scope of the Visa Information System (VIS) to include data on long stay visas and residence documents'' (2018).
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  Ved vedtagelsen af forordning (EF) nr. 810/2009 anerkendtes det, at spørgsmålet om tilstrækkeligt pålidelige fingeraftryk af børn under 12 år med henblik på identifikation og kontrol og navnlig spørgsmålet om, hvordan fingeraftryk udvikler sig med alderen, skulle afklares på et senere tidspunkt på grundlag af resultaterne af en undersøgelse, der er udført under Kommissionens ansvar. I en undersøgelse53 udført i 2013 af Det Fælles Forskningscenter blev det konkluderet, at fingeraftryksgenkendelse af børn i alderen 6-12 er mulig med tilfredsstillende nøjagtighed på visse betingelser. Dette resultat54 blev bekræftet af en anden undersøgelse, som også gav yderligere indblik i betydningen af alder for fingeraftrykskvaliteten. På dette grundlag udførte Kommissionen i 2017 endnu en undersøgelse af nødvendigheden og proportionaliteten af at nedsætte alderen for, hvornår der kan optages fingeraftryk af børn i visumproceduren, til seks år. Ifølge denne undersøgelse55 vil nedsættelsen af alderen for, hvornår der kan optages fingeraftryk af børn, hjælpe med at nå VIS-målene, navnlig vedrørende fremme af bekæmpelsen af identitetssvig og strømlining af kontroller ved grænseovergangsstederne ved de ydre grænser, og kan indebære yderligere fordele, herunder styrkelse af forebyggelsen og bekæmpelsen af krænkelser af børns rettigheder, ved at gøre det muligt at identificere eller verificere identiteten af børn, som er tredjelandsstatsborgere, som befinder sig på Schengenområdet i en situation, hvor deres rettigheder er blevet eller kan blive krænket (f.eks. børn, der er ofre for menneskehandel, forsvundne børn og uledsagede mindreårige, der ansøger om asyl).
(8)  Ved vedtagelsen af forordning (EF) nr. 810/2009 anerkendtes det, at spørgsmålet om tilstrækkeligt pålidelige fingeraftryk af børn under 12 år med henblik på identifikation og kontrol og navnlig spørgsmålet om, hvordan fingeraftryk udvikler sig med alderen, skulle afklares på et senere tidspunkt på grundlag af resultaterne af en undersøgelse, der er udført under Kommissionens ansvar. I en undersøgelse53 udført i 2013 af Det Fælles Forskningscenter blev det konkluderet, at fingeraftryksgenkendelse af børn i alderen 6-12 er mulig med tilfredsstillende nøjagtighed på visse betingelser. Dette resultat blev bekræftet af en anden undersøgelse54, som også gav yderligere indblik i betydningen af alder for fingeraftrykskvaliteten. På dette grundlag udførte Kommissionen i 2017 endnu en undersøgelse af nødvendigheden og proportionaliteten af at nedsætte alderen for, hvornår der kan optages fingeraftryk af børn i visumproceduren, til seks år. Ifølge denne undersøgelse55 vil nedsættelsen af alderen for, hvornår der kan optages fingeraftryk af børn, hjælpe med at nå VIS-målene, navnlig vedrørende fremme af bekæmpelsen af identitetssvig og strømlining af kontroller ved grænseovergangsstederne ved de ydre grænser, og kan indebære yderligere fordele, herunder styrkelse af forebyggelsen og bekæmpelsen af krænkelser af børns rettigheder, ved at gøre det muligt at identificere eller verificere identiteten af børn, som er tredjelandsstatsborgere, som befinder sig på Schengenområdet i en situation, hvor deres rettigheder er blevet eller kan blive krænket (f.eks. børn, der er ofre for menneskehandel, forsvundne børn og uledsagede mindreårige, der ansøger om asyl). Samtidig er børn en særlig sårbar gruppe, og indsamling af særlige kategorier af oplysninger såsom fingeraftryk fra dem bør være underlagt strengere beskyttelsesforanstaltninger samt en begrænsning af de formål, hvortil disse data kan anvendes, til situationer, hvor det er i barnets tarv – herunder ved at begrænse lagringsperioden for oplysningerne. I den anden undersøgelse blev det også konstateret, at fingeraftryk af personer over 70 år er af lav kvalitet og middel nøjagtighed. Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde om at udveksle bedste praksis og afhjælpe disse mangler.
__________________
__________________
53 Fingerprint Recognition for Children (2013 – EUR 26193).
53 Fingerprint Recognition for Children (2013 – EUR 26193).
54 "Automatic fingerprint recognition: from children to elderly" (2018 – JRC).
54 "Automatic fingerprint recognition: from children to elderly" (2018 – JRC).
55 "Feasibility and implications of lowering the fingerprinting age for children and on storing a scanned copy of the visa applicant's travel document in the Visa Information System (VIS)'' (2018).
55 ''Feasibility and implications of lowering the fingerprinting age for children and on storing a scanned copy of the visa applicant's travel document in the Visa Information System (VIS)'' (2018).
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  De personoplysninger, der fremlægges af en person, der ansøger om et visum til kortvarigt ophold, bør behandles af VIS med henblik på at vurdere, om ansøgerens indrejse i Unionen kan udgøre en trussel mod sikkerheden eller folkesundheden i Unionen, og også vurdere, om det er sandsynligt, at ansøgeren vil migrere på irregulær vis. For tredjelandsstatsborgere, som har fået et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, bør disse kontroller begrænses til det nødvendige for at vurdere dokumentindehaverens identitet samt ægtheden og gyldigheden af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen og for at vurdere, om den pågældende tredjelandsstatsborgers indrejse i Unionen kan udgøre en trussel mod sikkerheden eller folkesundheden i Unionen. Kontrollerne bør ikke påvirke beslutninger om visa til længerevarende ophold eller opholdstilladelser.
(10)  De personoplysninger, der fremlægges af en person, der ansøger om et visum til kortvarigt ophold, bør behandles af VIS med henblik på at vurdere, om ansøgerens indrejse i Unionen kan udgøre en trussel mod sikkerheden i Unionen, og også vurdere, om det er sandsynligt, at ansøgeren vil migrere på irregulær vis. For tredjelandsstatsborgere, som har fået et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, bør disse kontroller begrænses til det nødvendige for at vurdere dokumentindehaverens identitet samt ægtheden og gyldigheden af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen og for at vurdere, om den pågældende tredjelandsstatsborgers indrejse i Unionen kan udgøre en trussel mod sikkerheden i Unionen. Kontrollerne bør ikke påvirke beslutninger om visa til længerevarende ophold eller opholdstilladelser.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  Vurderingen af sådanne risici kan ikke foretages uden behandling af personoplysninger vedrørende den pågældendes identitet, rejsedokument og eventuelle sponsor eller, hvis ansøgeren er mindreårig, den ansvarlige persons identitet. Hver enkelt personoplysning i ansøgninger bør sammenlignes med oplysningerne i et register, et dossier eller en indberetning i et informationssystem (Schengeninformationssystemet (SIS), visuminformationssystemet (VIS), Europol-data, Interpols database over stjålne og bortkomne rejsedokumenter (SLTD), ind- og udrejsesystemet, Eurodac, ECRIS-TCN-systemet vedrørende terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger og/eller Interpols database over rejsedokumenter med tilknyttede notifikationer (TDAWN)) eller med overvågningslister eller specifikke risikoindikatorer. De kategorier af personoplysninger, der bør anvendes til sammenligninger, bør begrænses til de kategorier af oplysninger, der findes i de informationssystemer, der søges i, til overvågningslisten eller til de specifikke risikoindikatorer.
(11)  Vurderingen af sådanne risici kan ikke foretages uden behandling af personoplysninger vedrørende den pågældendes identitet, rejsedokument og eventuelle sponsor eller, hvis ansøgeren er mindreårig, den ansvarlige persons identitet. Hver enkelt personoplysning i ansøgninger bør sammenlignes med oplysningerne i et register, et dossier eller en indberetning i et informationssystem (Schengeninformationssystemet (SIS), visuminformationssystemet (VIS), Europol-data, Interpols database over stjålne og bortkomne rejsedokumenter (SLTD), ind- og udrejsesystemet, Eurodac, eller med ETIAS-overvågningslisten eller med specifikke risikoindikatorer. De kategorier af personoplysninger, der bør anvendes til sammenligninger, bør begrænses til de kategorier af oplysninger, der findes i de informationssystemer, der søges i, til overvågningslisten eller til de specifikke risikoindikatorer.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  Interoperabilitet mellem EU-informationssystemer blev fastsat ved [forordning (EU) XX om interoperabilitet], så disse EU-informationssystemer og deres oplysninger supplerer hinanden med henblik på at forbedre forvaltningen af de ydre grænser, bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af irregulær migration og skabe et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Unionen, herunder opretholde den offentlige sikkerhed og den offentlige orden samt beskytte sikkerheden på medlemsstaternes område.
(12)  Interoperabilitet mellem EU-informationssystemer blev fastsat ved [forordning (EU) XX om interoperabilitet (grænser og visum)], med henblik på at forbedre forvaltningen af de ydre grænser, bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af irregulær migration og skabe et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Unionen, herunder opretholde den offentlige sikkerhed og den offentlige orden samt beskytte sikkerheden på medlemsstaternes område.
(Denne ændring gælder for hele teksten. Hvis det vedtages, skal der foretages tekniske rettelser i hele teksten.)
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  Med interoperabiliteten mellem EU-informationssystemerne kan systemerne supplere hinanden med det formål at fremme den korrekte identifikation af personer, bidrage til bekæmpelse af identitetssvig, forbedre og harmonisere kravene til datakvalitet i de forskellige EU-informationssystemer, lette den tekniske og operationelle gennemførelse i medlemsstaterne af eksisterende og fremtidige EU-informationssystemer, styrke og forenkle de betingelser for datasikkerhed og databeskyttelse, der styrer de respektive EU-informationssystemer, strømline de retshåndhævende myndigheders adgang til ind- og udrejsesystemet, VIS, [ETIAS] og Eurodac og støtte målene med ind- og udrejsesystemet, VIS, [ETIAS], Eurodac, SIS og [ECRIS-TCN-systemet].
(13)  Med interoperabiliteten mellem EU-informationssystemerne kan systemerne fremme den korrekte identifikation af personer, bidrage til bekæmpelse af identitetssvig, forbedre og harmonisere kravene til datakvalitet i de forskellige EU-informationssystemer, lette den tekniske og operationelle gennemførelse i medlemsstaterne af eksisterende EU-informationssystemer, styrke, harmonisere og forenkle de betingelser for datasikkerhed og databeskyttelse, der styrer de respektive EU-informationssystemer, strømline de kontrollerede retshåndhævende myndigheders adgang til ind- og udrejsesystemet, VIS, ETIAS og Eurodac og støtte målene med ind- og udrejsesystemet, VIS, ETIAS, Eurodac, SIS og ECRIS-TCN-systemet.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  Interoperabilitetskomponenterne omfatter ind- og udrejsesystemet, VIS, [ETIAS], Eurodac, SIS og [ECRIS-TCN-systemet] samt Europol-data, i det omfang det giver mulighed for at søge i disse samtidig med EU-informationssystemerne, og det er følgelig hensigtsmæssigt at bruge disse komponenter til at foretage automatiske kontroller og ved adgang til VIS med henblik på retshåndhævelse. Den europæiske søgeportal (ESP) bør anvendes til dette formål for at give brugere hurtig, problemfri, effektiv, systematisk og kontrolleret adgang til de EU-informationssystemer, Europol-data og Interpol-databaser, de skal bruge for at løse deres opgaver i overensstemmelse med deres adgangsrettigheder, og for at støtte formålene med VIS.
(14)  Interoperabilitetskomponenterne omfatter ind- og udrejsesystemet, VIS, ETIAS, Eurodac, SIS og ECRIS-TCN-systemet samt Europol-data, i det omfang det giver mulighed for at søge i disse samtidig med EU-informationssystemerne, og det er følgelig hensigtsmæssigt at bruge disse komponenter til at foretage automatiske kontroller og ved adgang til VIS med henblik på retshåndhævelse. Den europæiske søgeportal (ESP) bør anvendes til dette formål for at give brugere hurtig, problemfri, effektiv, systematisk og kontrolleret adgang til de EU-informationssystemer, Europol-data og Interpol-databaser, de skal bruge for at løse deres opgaver i overensstemmelse med deres adgangsrettigheder, og for at støtte formålene med VIS.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  Sammenligningen med andre databaser bør automatiseres. Hvis en sådan sammenligning viser, at der er overensstemmelse ("hit") med andre personoplysninger eller en kombination heraf i ansøgningerne eller et register, et dossier eller en indberetning i ovennævnte informationssystemer eller med personoplysninger på overvågningslisten, bør ansøgningen behandles manuelt af en medarbejder hos den ansvarlige myndighed. Den vurdering, der foretages af den ansvarlige myndighed, bør føre til, at der træffes afgørelse om at udstede eller ikke udstede et visum til kortvarigt ophold.
(15)  Sammenligningen med andre databaser bør automatiseres. Hvis en sådan sammenligning viser, at der er overensstemmelse ("hit") med andre personoplysninger eller en kombination heraf i ansøgningerne eller et register, et dossier eller en indberetning i ovennævnte informationssystemer eller med personoplysninger på overvågningslisten, bør ansøgningen – såfremt hittet ikke automatisk kan bekræftes af VIS – behandles manuelt af en medarbejder hos den ansvarlige myndighed. Afhængigt af typen af data, der udløser et hit, bør hittet vurderes enten af konsulater eller af et nationalt fælles kontaktpunkt, hvor sidstnævnte er ansvarlig for hit, der genereres navnlig af retshåndhævelsesdatabaser eller -systemer. Den vurdering, der foretages af den ansvarlige myndighed, bør føre til, at der træffes afgørelse om at udstede eller ikke udstede et visum til kortvarigt ophold.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  Specifikke risikoindikatorer, der svarer til en tidligere konstateret risiko for irregulær migration, for sikkerheden eller for folkesundheden, bør anvendes til at analysere ansøgningen om et visum til kortvarigt ophold. De kriterier, der anvendes til at indkredse specifikke risikoindikatorer, bør under ingen omstændigheder alene være baseret på en persons køn eller alder. De må under ingen omstændigheder være baseret på oplysninger, der afslører en persons race, farve, etniske eller sociale oprindelse, genetiske anlæg, sprog, politiske eller andre anskuelser, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, fødsel, handicap eller seksuel orientering.
(18)  Specifikke risikoindikatorer, der svarer til en tidligere konstateret risiko for sikkerheden, irregulær migration eller en høj epidemisk risiko, bør anvendes til at analysere ansøgningen om et visum til kortvarigt ophold. De kriterier, der anvendes til at indkredse specifikke risikoindikatorer, bør under ingen omstændigheder alene være baseret på en persons køn eller alder. De må under ingen omstændigheder være baseret på oplysninger, der afslører en persons race, farve, etniske eller sociale oprindelse, genetiske anlæg, sprog, politiske eller andre anskuelser, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, fødsel, handicap eller seksuel orientering.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 19
(19)  De kontinuerligt nye former for sikkerhedstrusler, nye mønstre for irregulær migration og trusler mod folkesundheden, der dukker op, kræver effektive reaktioner og skal bekæmpes med moderne midler. Da disse midler indebærer behandling af betydelige mængder personoplysninger, bør der indføres passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at interferensen med retten til beskyttelse af privatlivets fred og retten til beskyttelse af personoplysninger begrænses til det, der er nødvendigt i et demokratisk samfund.
(19)  De kontinuerligt nye former for sikkerhedsrisici, nye mønstre for irregulær migration og høje epidemiske risici, der dukker op, kræver effektive reaktioner og skal bekæmpes med moderne midler. Da disse midler indebærer behandling af betydelige mængder personoplysninger, bør der indføres passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at interferensen med retten til beskyttelse af privatlivets fred og retten til beskyttelse af personoplysninger begrænses til det, der er nødvendigt og proportionelt i et demokratisk samfund.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 21
(21)  Med henblik på at overholde deres forpligtelser i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen bør internationale transportvirksomheder kunne kontrollere, om tredjelandsstatsborgere med et visum til kortvarigt ophold, et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse er i besiddelse af de krævede gyldige rejsedokumenter. Denne kontrol bør muliggøres ved daglige udtræk af VIS-oplysninger til en særskilt skrivebeskyttet database, som understøtter udtræk af den mindste nødvendige delmængde af data til at foretage en forespørgsel, der fører til et OK/NOT OK-svar.
(21)  Med henblik på at overholde deres forpligtelser i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen bør internationale transportvirksomheder kontrollere, om tredjelandsstatsborgere med et visum til kortvarigt ophold, et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse er i besiddelse af de krævede gyldige rejsedokumenter ved at sende en forespørgsel til VIS. Denne kontrol bør muliggøres ved daglige udtræk af VIS-oplysninger til en særskilt skrivebeskyttet database, som understøtter udtræk af den mindste nødvendige delmængde af data til at foretage en forespørgsel, der fører til et OK/NOT OK-svar. Transportvirksomheder bør ikke have adgang til selve ansøgningsdossieret. De tekniske specifikationer for adgang til VIS gennem gateway-faciliteten for transportvirksomheder bør begrænse indvirkningen på passagertrafik og -transportvirksomheder så meget som muligt. Med henblik herpå bør der overvejes integration med ind- og udrejsesystemet og ETIAS.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 21 a (ny)
(21a)  Med henblik på at begrænse virkningen af forpligtelserne i denne forordning for internationale transportvirksomheder, der befordrer grupper til lands i busser, bør brugervenlige mobile løsninger gøres tilgængelige.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 21 b (ny)
(21b)  Inden for to år efter, at denne forordning er begyndt at blive anvendt, bør hensigtsmæssigheden, foreneligheden og sammenhængen af de bestemmelser, der henvises til i artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, vurderes af Kommissionen i forhold til VIS-bestemmelserne for befordring til lands i busser. Den seneste udvikling inden for befordring til lands i busser bør tages i betragtning. Det bør overvejes, om der er behov for at ændre bestemmelserne om befordring til lands i busser i nævnte konventions artikel 26 eller i denne forordning.
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 23 a (ny)
(23a)  Biometriske oplysninger, der i forbindelse med denne forordning omfatter fingeraftryk og ansigtsbilleder, er unikke og derfor meget mere pålidelige i forbindelse med identifikation af en person end alfanumeriske data. Biometriske oplysninger udgør imidlertid følsomme personoplysninger. Denne forordning bør derfor fastsætte grundlaget for og sikkerhedsforanstaltningerne ved behandling af sådanne oplysninger med henblik på entydigt at identificere de pågældende personer.
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 28
(28)  I henhold til [forordning 2018/XX om interoperabilitet] kan en medlemsstats politimyndighed i overensstemmelse med den nationale lovgivning identificere en person med biometriske oplysninger om den pågældende person indhentet under en identitetskontrol. Der kan dog være særlige omstændigheder, hvor det er nødvendigt at identificere en person af hensyn til den pågældende. Sådanne tilfælde omfatter situationer, hvor personen er blevet fundet efter at være forsvundet, blevet bortført eller blevet identificeret som et offer for menneskehandel. I sådanne tilfælde bør de retshåndhævende myndigheder have hurtig adgang til VIS-oplysninger, så de kan foretage en hurtig og pålidelig identifikation af personen, uden at de først skal opfylde alle betingelse og yderligere sikkerhedsforanstaltninger for retshåndhævende myndigheders adgang.
(28)  I henhold til [forordning 2018/XX om interoperabilitet (grænser og visum)] kan en medlemsstats politimyndighed i overensstemmelse med den nationale lovgivning identificere en person med biometriske oplysninger om den pågældende person indhentet under en identitetskontrol. Der kan dog være særlige omstændigheder, hvor det er nødvendigt at identificere en person af hensyn til den pågældende. Sådanne tilfælde omfatter situationer, hvor personen er blevet fundet efter at være forsvundet, blevet bortført eller blevet identificeret som et offer for menneskehandel. Udelukkende i sådanne tilfælde bør de retshåndhævende myndigheder have hurtig adgang til VIS-oplysninger, så de kan foretage en hurtig og pålidelig identifikation af personen, uden at de først skal opfylde alle betingelser og yderligere sikkerhedsforanstaltninger for retshåndhævende myndigheders adgang.
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 29
(29)  Sammenligninger af oplysninger på grundlag af et latent fingeraftryk, som er det fingeraftryksspor, der kan findes på et gerningssted, er af afgørende betydning inden for politisamarbejde. Muligheden for at sammenligne et latent fingeraftryk med de fingeraftryksoplysninger, der er lagret i VIS, i de tilfælde, hvor der er rimelig grund til at antage, at gerningsmanden eller offeret kan være registreret i VIS, vil give de retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne et meget værdifuldt redskab til at forebygge, opdage eller efterforske terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger, når f.eks. de eneste beviser på et gerningssted er latente fingeraftryk.
(29)  Sammenligninger af oplysninger på grundlag af et latent fingeraftryk, som er det fingeraftryksspor, der kan findes på et gerningssted, er af afgørende betydning inden for politisamarbejde. Muligheden for at sammenligne et latent fingeraftryk med de fingeraftryksoplysninger, der er lagret i VIS, i de tilfælde, hvor der er rimelig grund til at antage, at gerningsmanden eller offeret kan være registreret i VIS, og efter forudgående søgning i henhold til Rådets afgørelse 2008/615/RIA1a, vil give de retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne et meget værdifuldt redskab til at forebygge, opdage eller efterforske terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger, når f.eks. de eneste beviser på et gerningssted er latente fingeraftryk.
__________________
1a Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1).
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 32
(32)  For at beskytte personoplysninger og udelukke systematiske søgninger, der udføres af retshåndhævende myndigheder, bør behandling af VIS-oplysninger kun finde sted i særlige tilfælde, og når det er nødvendigt med henblik på at forebygge, afsløre eller efterforske terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger. De udpegede myndigheder og Europol må således kun anmode om adgang til VIS, når de har rimelig grund til at tro, at en sådan adgang vil kunne tilvejebringe oplysninger, der i væsentlig grad vil kunne hjælpe dem med at forebygge, opdage eller efterforske en terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling.
(32)  For at beskytte personoplysninger og udelukke systematiske søgninger, der udføres af retshåndhævende myndigheder, bør behandling af VIS-oplysninger kun finde sted i særlige tilfælde, og når det er nødvendigt med henblik på at forebygge, afsløre eller efterforske terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger. De udpegede myndigheder og Europol må således kun anmode om adgang til VIS, når de har rimelig grund til at tro, at en sådan adgang vil kunne tilvejebringe oplysninger, der i væsentlig grad vil kunne hjælpe dem med at forebygge, opdage eller efterforske en terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling, og efter forudgående søgning i henhold til afgørelse 2008/615/RIA.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 32 a (ny)
(32a)  Som almindelig praksis foretager medlemsstaternes slutbrugere forespørgsler i relevante nationale databaser forud for eller parallelt med forespørgsler i europæiske databaser.
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 33
(33)  Personoplysninger om indehavere af dokumenter til længerevarende ophold, der er lagret i VIS, bør ikke gemmes længere, end det er nødvendigt af hensyn til formålene med VIS. Det er hensigtsmæssigt at opbevare oplysningerne om tredjelandsstatsborgere i en periode på fem år for at gøre det muligt at tage hensyn til oplysninger i forbindelse med vurderingen af ansøgninger om visum til kortvarigt ophold, for at gøre det muligt at påvise ophold efter udløbet af gyldighedsperioden og for at foretage sikkerhedsvurderinger af tredjelandsstatsborgere med sådanne dokumenter. Oplysninger om tidligere anvendelser af et dokument kan lette udstedelsen af yderligere visa til kortvarigt ophold. En kortere periode ville ikke være tilstrækkelig i forbindelse med disse formål. Oplysningerne bør slettes efter en periode på fem år, medmindre der er grunde til at slette dem tidligere.
(33)  Personoplysninger om indehavere af visa til længerevarende ophold, der er lagret i VIS, bør ikke gemmes længere, end det er nødvendigt af hensyn til formålene med VIS. Det er hensigtsmæssigt at opbevare oplysningerne om tredjelandsstatsborgere i en periode på fem år for at gøre det muligt at tage hensyn til oplysninger i forbindelse med vurderingen af ansøgninger om visum til kortvarigt ophold, for at gøre det muligt at påvise ophold efter udløbet af gyldighedsperioden og for at foretage sikkerhedsvurderinger af tredjelandsstatsborgere med sådanne dokumenter. Oplysninger om tidligere anvendelser af et dokument kan lette udstedelsen af yderligere visa til kortvarigt ophold. En kortere periode ville ikke være tilstrækkelig i forbindelse med disse formål. Oplysningerne bør slettes efter en periode på fem år, medmindre der er grunde til at slette dem tidligere.
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 35
(35)  Medlemmer af europæiske grænse- og kystvagthold og hold af medarbejdere, der er involveret i opgaver vedrørende tilbagesendelse, har i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 tilladelse til at foretage søgninger i europæiske databaser, der er nødvendige for at opfylde de operative mål, der er fastlagt i den operative plan om grænsekontrol, grænseovervågning og tilbagesendelse, under værtsmedlemsstatens myndighed. Med henblik på at lette denne søgning og give holdene en effektiv adgang til de data, der er indlæst i VIS, bør Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning have adgang til VIS. Sådan adgang bør være underlagt de betingelser og begrænsninger for adgang, der finder anvendelse på medlemsstaternes myndigheder i forbindelse med hvert af de specifikke formål, for hvilke der kan søges i VIS-oplysninger.
(35)  Medlemmer af europæiske grænse- og kystvagthold har i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 tilladelse til at foretage søgninger i europæiske databaser, der er nødvendige for at opfylde de operative mål, der er fastlagt i den operative plan om grænsekontrol, grænseovervågning og tilbagesendelse, under værtsmedlemsstatens myndighed. Sådan adgang bør være underlagt de betingelser og begrænsninger for adgang, der finder anvendelse på medlemsstaternes myndigheder i forbindelse med hvert af de specifikke formål, for hvilke der kan søges i VIS-oplysninger.
Ændring 25
Forslag til forordning
Betragtning 37
(37)  De tredjelande, hvortil der sker tilbagesendelse, er ofte ikke omfattet af afgørelser om tilstrækkelighed vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 45 i forordning (EU) 2016/679 eller nationale bestemmelser om gennemførelse af artikel 36 i direktiv (EU) 2016/680. Unionen har endvidere med sin omfattende indsats for at samarbejde med de vigtigste oprindelseslande for tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, som har pligt til at vende tilbage, ikke været i stand til at sikre, at sådanne tredjelande systematisk opfylder den forpligtelse til at tilbagetage deres egne statsborgere, der er fastsat i folkeretten. Tilbagetagelsesaftaler, der er indgået eller forhandles af Unionen eller medlemsstaterne, og som indeholder de fornødne garantier for overførslen af oplysninger til tredjelande i henhold til artikel 46 i forordning (EU) 2016/679 eller i henhold til nationale bestemmelser om gennemførelse af artikel 37 i direktiv (EU) 2016/680, omfatter et begrænset antal sådanne tredjelande, og det er usikkert, om nye aftaler vil blive indgået. I sådanne situationer kan personoplysninger i henhold til denne forordning overføres til tredjelandsmyndigheder med henblik på at gennemføre EU's tilbagesendelsespolitik, såfremt betingelserne i artikel 49, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2016/679 eller de nationale bestemmelser om gennemførelse af artikel 38 eller 39 i direktiv (EU) 2016/680 opfyldes.
(37)  Personoplysninger, som en medlemsstat har modtaget i henhold til denne forordning, bør ikke overføres til eller stilles til rådighed for noget tredjeland, nogen international organisation eller nogen privat enhed etableret i eller uden for Unionen. Som en undtagelse til denne regel bør det dog være muligt at overføre sådanne personoplysninger til et tredjeland eller til en international organisation, hvor en sådan overførsel er underlagt strenge betingelser og er nødvendig i konkrete tilfælde for at bidrage til identifikationen af en tredjelandsstatsborger i forbindelse med tilbagesendelse af den pågældende. I mangel af en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet ved hjælp af en gennemførelsesretsakt i henhold til forordning (EU) 2016/679 eller af passende beskyttelsesforanstaltninger for overførsler i henhold til nævnte forordning bør det, udelukkende hvis det er nødvendigt af hensyn til vigtige samfundsinteresser som omhandlet i nævnte forordning, være muligt med henblik på tilbagesendelse undtagelsesvis at overføre VIS-oplysninger til et tredjeland eller en international organisation.
Ændring 26
Forslag til forordning
Betragtning 38
(38)  Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesregler, og når det er påkrævet i særlige tilfælde for udførelsen af opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)60 …/… [forordningen om en EU-ramme for genbosætning], stille relevante personoplysninger behandlet i VIS til rådighed for [Den Europæiske Unions Asylagentur] og relevante internationale organer som f.eks. De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge, Den Internationale Organisation for Migration og Den Internationale Røde Kors Komités flygtninge- og genbosætningsoperationer vedrørende tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som de har henvist til medlemsstater i forbindelse med gennemførelsen af forordning (EU) …/… [forordningen om en EU-ramme for genbosætning].
udgår
__________________
60 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… [titel] (EUT L … af …, s. ...).
Ændring 27
Forslag til forordning
Betragtning 39
(39)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200161 finder anvendelse på EU-institutionernes og -organernes aktiviteter, når de udfører deres opgaver som ansvarlige for den operationelle forvaltning af VIS.
(39)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/172561 finder anvendelse på EU-institutionernes og -organernes aktiviteter, når de udfører deres opgaver som ansvarlige for den operationelle forvaltning af VIS.
__________________
__________________
61 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EUT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
61 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
Ændring 28
Forslag til forordning
Betragtning 40
(40)  Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt, jf. artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 og afgav udtalelse den .
(40)  Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt, jf. artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001, og afgav udtalelse den 12. december 2018.
Ændring 29
Forslag til forordning
Betragtning 43
(43)  Uden at det berører medlemsstaternes ansvar for, at de oplysninger, der indlæses i VIS, er korrekte, bør eu-LISA have ansvaret for at højne datakvaliteten ved at indføre et centralt redskab til overvågning af datakvaliteten og for jævnligt at forelægge medlemsstaterne rapporter om den.
(43)  Uden at det berører medlemsstaternes ansvar for, at de oplysninger, der indlæses i VIS, er korrekte, bør eu-LISA have ansvaret for at højne datakvaliteten ved at indføre, vedligeholde og løbende opgradere et centralt redskab til overvågning af datakvaliteten og for jævnligt at forelægge medlemsstaterne rapporter om den.
Ændring 30
Forslag til forordning
Betragtning 44
(44)  For at muliggøre bedre overvågning af brugen af VIS til at analysere tendenser med hensyn til migrationspres og grænseforvaltning bør eu-LISA kunne udvikle nyskabende midler til statistisk rapportering til medlemsstaterne, Kommissionen, Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning uden at bringe dataintegriteten i fare. Der bør derfor oprettes et centralt statistisk register. Ingen af de udarbejdede statistikker bør indeholde personoplysninger.
(44)  For at muliggøre bedre overvågning af brugen af VIS til at analysere tendenser med hensyn til migrationspres og grænseforvaltning bør eu-LISA kunne udvikle nyskabende midler til statistisk rapportering til medlemsstaterne, Kommissionen, Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning uden at bringe dataintegriteten i fare. Eu-LISA bør derfor lagre visse statistiske data i det centrale register med henblik på den rapportering og levering af statistik, der er omhandlet i [forordning (EU) 2018/XX om interoperabilitet (grænser og visum)]. Ingen af de udarbejdede statistikker bør indeholde personoplysninger.
Ændring 31
Forslag til forordning
Betragtning 47 a (ny)
(47a)  Denne forordning berører hverken de forpligtelser, der følger af Genèvekonventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, som suppleret med New York-protokollen af 31. januar 1967, eller alle de internationale forpligtelser, som Unionen og medlemsstaterne har påtaget sig.
Ændring 32
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Titel
-1)  Titlen affattes således:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold, visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser (VIS-forordningen).
Ændring 33
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 2 – stk. 1 – indledning
1.  VIS har til formål at forbedre gennemførelsen af den fælles visumpolitik, det konsulære samarbejde og konsultationerne mellem de centrale visummyndigheder ved at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om ansøgninger og om afgørelser i forbindelse hermed med henblik på:
1.  VIS har til formål at forbedre gennemførelsen af den fælles visumpolitik vedrørende visa til kortvarigt ophold, det konsulære samarbejde og konsultationerne mellem de centrale visummyndigheder ved at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om ansøgninger og om afgørelser i forbindelse hermed med henblik på:
Ændring 34
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 2 – stk. 1 – litra a
a)  at lette visumansøgningsprocedurerne
a)  at lette og fremskynde visumansøgningsprocedurerne
Ændring 35
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 2 – stk. 1 – litra f
f)  at bistå med identifikationen af personer, som er forsvundet
f)  at bistå med identifikationen af personer, der er omhandlet i artikel 22o, som er forsvundet
Ændring 36
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 2 – stk. 1 – litra h
h)  at bidrage til forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger
h)  at bidrage til forebyggelsen af trusler mod enhver af medlemsstaternes indre sikkerhed, navnlig ved forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger under behørige og strengt definerede omstændigheder
Ændring 37
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 2 – stk. 1 – litra i
i)  at bidrage til forebyggelsen af trusler mod de enkelte medlemsstaters indre sikkerhed
udgår
Ændring 38
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 2 – stk. 2 – litra a
a)  understøtte et højt sikkerhedsniveau ved at bidrage til vurderingen af, om ansøgeren udgør en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed eller folkesundhed, forud for deres ankomst til grænseovergangsstederne ved de ydre grænser
a)  understøtte et højt sikkerhedsniveau i alle medlemsstater ved at bidrage til vurderingen af, om ansøgeren eller indehaveren af et dokument anses for at udgøre en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden eller indre sikkerhed
Ændring 39
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 2 – stk. 2 – litra b
b)  forbedre effektiviteten af grænsekontroller ogkontroller inden for området
b)  at lette kontrollen ved grænseovergangsstederne ved de ydre grænser og forbedre effektiviteten af kontroller inden for medlemsstaternes område
Ændring 40
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 2 – stk. 2 – litra c
c)  bidrage til forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger
c)  at bidrage til forebyggelsen af trusler mod enhver af medlemsstaternes indre sikkerhed, navnlig ved forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger under behørige og strengt definerede omstændigheder
Ændring 41
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 2 – stk. 2 – litra d a (nyt)
da)  at bistå med identifikationen af personer, der er omhandlet i artikel 22o, som er forsvundet
Ændring 42
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 2 a (ny)
2a)  Følgende artikel indsættes:
"Artikel 2a
Struktur
1.  VIS baseres på en centraliseret struktur og består af:
a)  det fælles identitetsregister etableret ved [artikel 17, stk. 2, litra a), i forordning 2018/XX om interoperabilitet (grænser og visum)]
b)  et centralt informationssystem ("det centrale VIS-system")
c)  en grænseflade i hver medlemsstat, ("den nationale grænseflade" eller NI-VIS"), der fungerer som bindeled til den relevante centrale nationale myndighed i den enkelte medlemsstat, eller en national ensartet grænseflade i hver medlemsstat på grundlag af fælles tekniske specifikationer, der er ens for alle medlemsstater, og som muliggør tilslutning af det centrale VIS-system til de nationale grænseinfrastrukturer i medlemsstaterne
d)  en kommunikationsinfrastruktur mellem det centrale VIS-system og de nationale grænseflader
e)  en sikker kommunikationskanal mellem det centrale VIS-system og ind- og udrejsesystemets centrale system
f)  en sikker kommunikationsinfrastruktur mellem det centrale VIS-system og de centrale infrastrukturer i den europæiske søgeportal oprettet ved [artikel 6 i forordning 2018/XX om interoperabilitet (grænser og visum)], den fælles biometriske matchtjeneste oprettet ved [artikel 12 i forordning 2018/XX om interoperabilitet (grænser og visum)], det fælles identitetsregister oprettet ved [artikel 17 i forordning 2018/XX om interoperabilitet (grænser og visum)] og multiidentitetsdetektoren oprettet ved [artikel 25 i forordning 2018/XX om interoperabilitet (grænser og visum)]
g)  en mekanisme til høring om ansøgninger og udveksling af oplysninger mellem centrale visummyndigheder ("VISMail")
h)  en gateway-facilitet for transportvirksomheder
i)  en sikker webtjeneste, der muliggør kommunikation mellem det centrale VIS-system på den ene side og gateway-faciliteten for transportvirksomheder og de internationale systemer på den anden side
j)  et register med oplysninger til brug for rapportering og statistik
k)  et værktøj, der gør det muligt for ansøgere at give eller tilbagetrække deres samtykke til en yderligere lagringsperiode for deres ansøgningsdossier.
Det centrale VIS-system, de nationale ensartede grænseflader, webtjenesten, gateway-faciliteten for transportvirksomheder og kommunikationsinfrastrukturen i VIS deler og genanvender så meget som teknisk muligt af hardware- og softwarekomponenterne i henholdsvis ind- og udrejsesystemets centrale system, nationale ensartede grænseflader, ETIAS-systemets gateway-facilitet for transportvirksomheder og ind- og udrejsesystemets webtjeneste og kommunikationsinfrastruktur.
2.  NI-VIS er sammensat således:
a)  en lokal national grænseflade (LNI) for hver medlemsstat, der er den grænseflade, hvorigennem medlemsstaten fysisk er forbundet med det sikre kommunikationsnetværk, og som indeholder krypteringsværktøjer til brug for VIS. LNI'en er placeret i medlemsstaterne
b)  en backup-LNI (BLNI), der har samme indhold og funktion som LNI'en.
3.  LNI'en og BLNI'en skal udelukkende anvendes til de formål, som er fastlagt i den fællesskabslovgivning, der finder anvendelse på VIS.
4.  Centraliserede tjenester, der duplikeres to forskellige steder, nemlig i Strasbourg, Frankrig, som huser det overordnede centrale VIS-system, den centrale enhed (CU), og i St Johann im Pongau, Østrig, som huser det centrale backup-VIS og backupcentralenheden (BCU). Forbindelsen mellem det overordnede centrale VIS-system og det centrale backup-VIS skal give mulighed for løbende synkronisering af centralenheden og backupcentralenheden. Kommunikationsinfrastrukturen skal støtte og bidrage til at sikre uafbrudt tilgængelighed af VIS. Den omfatter redundante og særskilte stier for forbindelserne mellem det centrale VIS-system og det centrale backup-VIS og omfatter også redundante og adskilte stier for forbindelserne mellem de enkelte nationale grænseflader og det centrale VIS-system og det centrale backup-VIS. Kommunikationsinfrastrukturen skal sikre et krypteret, virtuelt, privat netværk dedikeret til VIS-data og kommunikation mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og den myndighed, der er ansvarlig for den operationelle forvaltning af det centrale VIS-system.
Ændring 43
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 3 a (nyt)
3a)  "central myndighed": den myndighed, der er oprettet af en medlemsstat med henblik på anvendelsen af forordning (EF) nr. 810/2009
Ændring 44
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 15
15)  "ansigtsbillede": et digitalt billede af ansigtet
15)  "ansigtsbillede": et digitalt billede af ansigtet med en billedopløsning og en kvalitet, der er så høj, at det kan anvendes til automatisk biometrisk sammenligning
Ændring 45
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 19
19)  "national tilsynsmyndighed" med hensyn til retshåndhævelse: de tilsynsmyndigheder, der er oprettet i medfør af artikel 41 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680***
19)  "tilsynsmyndigheder": de tilsynsmyndigheder, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679**, og de tilsynsmyndigheder, der er omhandlet i artikel 41 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680***
Ændring 46
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 19 a (nyt)
19a)  "hit": forekomsten af overensstemmelse ved sammenligning af relevante oplysninger, der er registreret i et ansøgningsdossier i VIS, med relevante oplysninger i et register, en fil eller en indberetning i VIS, Schengeninformationssystemet, ind- og udrejsesystemet, ETIAS, Eurodac, Europols data eller i Interpols SLTD-database
Ændring 47
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 20
20)  "retshåndhævelse": forebyggelse, opdagelse og efterforskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger
20)  "retshåndhævelse": forebyggelse, opdagelse og efterforskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger inden for nøje fastlagte rammer
Ændring 48
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 21
21)  "terrorhandlinger": de strafbare handlinger i national lovgivning, der svarer til eller er ligestillet med dem, der er nævnt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541****
21)  "terrorhandlinger": de strafbare handlinger i national lovgivning, der er nævnt i artikel 3-14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541****, eller er sidestillet med en af disse lovovertrædelser i de medlemsstater, der ikke er bundet af nævnte direktiv
Ændring 49
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 4 – fodnote 2 (ny)
** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
Ændring 50
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 5 – stk. 1 – litra c
c)  fingeraftryksoplysninger omhandlet i artikel 9, nr. 6, og artikel 22c, stk. 2, litra g)
c)  fingeraftryksoplysninger omhandlet i artikel 9, nr. 6, og artikel 22c, stk. 2, litra g), og artikel 22d, litra g)
Ændring 51
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 5 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca)  scanning af siden med biografiske oplysninger i det rejsedokument, der er omhandlet i artikel 9, stk. 7
Ændring 52
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 5 – stk. 3
3.  Det fælles identitetsregister skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, nr. 4), litra a)-cc), artikel 9, nr. 5) og 6), artikel 22c, stk. 2), litra a)-cc) samt litra f) og g), og artikel 22d, litra a)-cc) samt litra f) og g). De øvrige VIS-oplysninger lagres i det centrale VIS-system.
3.  Det fælles identitetsregister skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, nr. 4), litra a)-cc), artikel 9, nr. 5) og 6), artikel 22c, stk. 2), litra a)-cc) samt litra f) og g), og artikel 22d, litra a)-c) samt litra f) og g). De øvrige VIS-oplysninger lagres i det centrale VIS-system.
Ændring 53
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 5a – stk. 1
(1)   Listen over rejsedokumenter, der giver indehaveren ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med et visum, jf. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1105/2011/EU*, integreres i VIS.
1.   Listen over rejsedokumenter, der giver indehaveren ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med et visum, jf. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1105/2011/EU*, integreres i VIS.
Ændring 54
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 5a – stk. 2
(2)   VIS omfatter funktionaliteten til central forvaltning af listen over anerkendte rejsedokumenter og meddelelsen om anerkendelse eller ikke-anerkendelse i henhold til artikel 4 i afgørelse nr. 1105/2011/EU.
2.   VIS omfatter funktionaliteten til central forvaltning af listen over anerkendte rejsedokumenter og meddelelsen om anerkendelse eller ikke-anerkendelse i henhold til artikel 4 i afgørelse nr. 1105/2011/EU.
Ændring 55
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 5a – stk. 3
(3)   De nærmere regler for forvaltningen af funktionaliteten omhandlet i stk. 2 fastlægges ved gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2.
3.   De nærmere regler for forvaltningen af funktionaliteten omhandlet i stk. 2 fastlægges ved gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2.
Ændring 56
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra -a (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 6 – stk. 1
-a)  Stk. 1 affattes således:
1.  Adgangen til VIS med henblik på at indlæse, ændre eller slette de oplysninger, som er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i overensstemmelse med denne forordning er udelukkende forbeholdt behørigt bemyndigede medarbejdere i visummyndighederne.
"1. Uden at det berører artikel 22a, er adgangen til VIS med henblik på at indlæse, ændre eller slette de oplysninger, som er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i overensstemmelse med denne forordning udelukkende forbeholdt behørigt bemyndigede medarbejdere i visummyndighederne. Antallet af behørigt bemyndigede medarbejdere skal være strengt begrænset af de faktiske behov i forbindelse med deres arbejde."
Ændring 57
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra a
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 6 – stk. 2
2.  Adgangen til VIS med henblik på at søge oplysninger er udelukkende forbeholdt behørigt bemyndigede medarbejdere i de myndigheder i hver medlemsstat, som er kompetente med hensyn til de formål, der er fastlagt i artikel 15-22, artikel 22c-22f, artikel 22g-22j, samt de formål, der er fastlagt i artikel 20 og 21 i [forordning 2018/XX om interoperabilitet].
2.  Adgangen til VIS med henblik på at søge oplysninger er udelukkende forbeholdt behørigt bemyndigede medarbejdere i de myndigheder i hver medlemsstat, som er kompetente med hensyn til de formål, der er fastlagt i artikel 15-22 og artikel 22g-22l, samt de formål, der er fastlagt i artikel 20 og 21 i [forordning 2018/XX om interoperabilitet (grænser og visum)].
De myndigheder, der har ret til at søge i eller få adgang til oplysninger i VIS-systemet med henblik på at forebygge, afsløre og efterforske terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger, udpeges i overensstemmelse med kapitel IIIb.
Denne adgang skal begrænses til det omfang, disse oplysninger er nødvendige med henblik på at udføre opgaverne i overensstemmelse med dette formål, og den skal stå i et rimeligt forhold til de forfulgte mål."
Denne adgang skal begrænses til det omfang, disse oplysninger er nødvendige med henblik på at udføre opgaverne i overensstemmelse med dette formål, og den skal stå i et rimeligt forhold til de forfulgte mål."
Ændring 58
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra a a (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 6 – stk. 3
aa)  Stk. 3 affattes således:
3.  Hver medlemsstat udpeger de kompetente myndigheder, hvis behørigt bemyndigede medarbejdere har adgang til at indlæse, ændre, slette eller søge oplysninger i VIS. Hver medlemsstat sender straks Kommissionen en liste over disse myndigheder, herunder dem, der er omhandlet i artikel 41, stk. 4, og eventuelle ændringer hertil. Det skal fremgå af listen, med hvilket formål de relevante myndigheder har adgang til at behandle oplysninger i VIS.
"3. Hver medlemsstat udpeger de kompetente myndigheder, hvis behørigt bemyndigede medarbejdere har adgang til at indlæse, ændre, slette eller søge oplysninger i VIS. Hver medlemsstat sender straks eu-LISA en liste over disse myndigheder, herunder dem, der er omhandlet i artikel 29, stk. 3a, og eventuelle ændringer hertil. For hver myndighed på denne liste skal det angives, hvilke oplysninger den må søge efter og til hvilke formål.
Inden tre måneder efter at VIS er blevet sat i drift, jf. artikel 48, stk. 1, offentliggør Kommissionen en konsolideret liste i Den Europæiske Unions Tidende. Når der er ændringer til denne, offentliggør Kommissionen én gang hvert år en ajourført konsolideret liste.
Eu-LISA sikrer, at listen og listen over udpegede myndigheder, der er omhandlet i artikel 22k, stk. 2, og centrale adgangspunkter, der er omhandlet i artikel 22k, stk. 4, offentliggøres en gang om året i Den Europæiske Unions Tidende. Eu-LISA fører en løbende ajourført liste på sit websted med ændringer, som medlemsstaterne indberetter mellem de årlige publikationer."
Ændring 59
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra c
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 6 – stk. 5
5.  De nærmere regler for forvaltningen af funktionaliteten til central forvaltning af listen omhandlet i stk. 3 fastlægges ved gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2.
5.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 48a vedrørende de nærmere regler for forvaltningen af funktionaliteten til central forvaltning af listen omhandlet i stk. 3
Ændring 60
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 7 – stk. 2
7a)  Artikel 7, stk. 2, affattes således:
2.  Hver kompetent myndighed sikrer, at den i forbindelse med anvendelsen af VIS ikke forskelsbehandler ansøgere eller visumindehavere på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, og at den fuldt ud respekterer ansøgerens eller visumindehaverens menneskelige værdighed og integritet.
"2. Den enkelte kompetente myndigheds behandling af personoplysninger i VIS må ikke resultere i forskelsbehandling af ansøgere, visumindehavere eller ansøgere og indehavere af visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse på grundlag af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre holdning, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering. Behandlingen skal fuldt ud respektere den menneskelige værdighed og integritet samt grundlæggende rettigheder og skal overholde de principper, der er anerkendt i charteret om grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatliv og til beskyttelse af personoplysninger. Der skal tages særligt hensyn til børn, ældre og personer med handicap og personer, der har behov for international beskyttelse. Hensynet til barnets tarv kommer i første række.
Ændring 61
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 7 – stk. 3
3.  Barnets tarv skal være et primært hensyn for medlemsstaterne i forbindelse med alle de procedurer, som er fastsat i denne forordning. Der skal tages hensyn til barnets velfærd og sikkerhed, navnlig hvis der er risiko for, at barnet er offer for menneskehandel, og barnets egen mening under hensyntagen til vedkommendes alder og modenhed.
3.  Medlemsstaterne skal sætte barnets tarv højere end alle andre hensyn i forbindelse med alle de procedurer, som er fastsat i denne forordning, under fuld overholdelse af den internationale konvention om barnets rettigheder. Der skal tages hensyn til barnets velfærd og sikkerhed, navnlig hvis der er risiko for, at barnet er offer for menneskehandel, og barnets egen mening under hensyntagen til vedkommendes alder.
Ændring 62
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 7 – stk. 3 a (nyt)
8a)  I artikel 7 indsættes følgende stykke:
"3a. Medlemsstaterne gennemfører denne forordning under fuld overholdelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til menneskelig værdighed, retten til frihed og sikkerhed, respekten for privatliv og familieliv, beskyttelsen af personoplysninger, retten til asyl og beskyttelse af princippet om non-refoulement samt beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering, retten til ikkeforskelsbehandling, børns rettigheder samt adgangen til effektive retsmidler."
Ændring 63
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8 b (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 7 a (ny)
8b)  Følgende artikel indsættes:
"Artikel 7a
Børns fingeraftryksoplysninger
1.  Uanset artikel 22c, stk. 2, litra g), må fingeraftryk af børn under 6 år ikke optages i VIS.
2.  De biometriske oplysninger for mindreårige fra og med seks år tages af embedsmænd, der er uddannet specifikt til at tage mindreåriges biometriske oplysninger på en børnevenlig og børnetilpasset måde og under fuld respekt for barnets tarv og de garantier, der er fastsat i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder.
Den mindreårige ledsages af et voksen familiemedlem, når en sådan person er til stede, når vedkommendes biometriske oplysninger tages. En uledsaget mindreårig ledsages af en værge, en repræsentant eller, hvis der ikke er udpeget en repræsentant, en person, der er uddannet til at sikre den mindreåriges tarv og vedkommendes generelle velbefindende, mens den pågældendes biometriske oplysninger tages. En sådan uddannet person kan ikke være den embedsmand, der er ansvarlig for at tage de biometriske oplysninger, handler uafhængigt og modtager ikke ordrer fra hverken den embedsmand eller den tjenestegren, der er ansvarlig for at tage de biometriske oplysninger. Der må ikke anvendes nogen form for magt over for mindreårige for at sikre, at de underkaster sig forpligtelsen til at afgive biometriske oplysninger.
3.  Uanset artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 810/2009 må konsulater ikke anmode om, at børn mellem 6 og 12 år møder personligt op på konsulatet med henblik på indsamling af biometriske identifikatorer, hvis dette ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde og uforholdsmæssigt store omkostninger for familier. I så fald tages biometriske identifikatorer ved de ydre grænser, hvor der lægges særlig vægt på at undgå handel med børn.
4.  Uanset bestemmelserne om anvendelse af de data, der er omhandlet i kapitel II, III, IIIa og IIIb, må der kun gives adgang til børns fingeraftryksoplysninger til følgende formål:
a)  at kontrollere barnets identitet under visumansøgningsproceduren i overensstemmelse med artikel 15 og ved de ydre grænser i overensstemmelse med artikel 18 og 22g, og
b)  i henhold til kapitel IIIb at bidrage til at forebygge og bekæmpe misbrug af børns rettigheder, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
i)  en sådan adgang skal være nødvendig af hensyn til forebyggelse, afsløring eller efterforskning af handel med børn
ii)  adgangen er nødvendig i en bestemt sag
iii)  identifikationen er til barnets bedste."
Ændring 64
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9
Forordning (EF) nr. 767/2008
Kapitel II – overskrift
"VISUMMYNDIGHEDERS INDLÆSNING OG ANVENDELSE AF OPLYSNINGER OM VISA TIL KORTVARIGT OPHOLD"
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 65
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra b
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 9 – stk. 1 – nr. 5
5.  ansøgerens ansigtsbillede i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 810/2009"
5.  ansøgerens ansigtsbillede i overensstemmelse med artikel 13 i forordning (EF) nr. 810/2009"
Ændring 66
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra b a (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 9 – stk. 1 – nr. 6
ba)  Nr. 6) affattes således:
6.  ansøgerens fingeraftryk i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i de fælles konsulære instrukser.
"6. ansøgerens fingeraftryk i overensstemmelse med artikel 13 i forordning (EF) nr. 810/2009".
Ændring 67
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra d
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 9 – stk. 1a
8.  Tredjelandsstatsborgeres ansigtsbillede, jf. stk. 1, nr. 5, skal have en billedopløsning og en kvalitet, der er så høj, at det kan anvendes til automatisk biometrisk sammenligning.
Tredjelandsstatsborgeres ansigtsbillede, jf. stk. 1, nr. 5, skal have en billedopløsning og en kvalitet, der er så høj, at det kan anvendes til automatisk biometrisk sammenligning. Hvis ansigtsbilledet ikke har den fornødne kvalitet, anvendes det ikke til automatisk sammenligning.
Ændring 68
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra d
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 9 – stk. 1b
Uanset stk. 2 kan ansigtsbilledet i ekstraordinære tilfælde, hvor de specifikationer for kvalitet og opløsning, der er fastsat med henblik på registrering af det ansigtsbillede, der tages på stedet, i VIS, ikke kan overholdes, udtrækkes elektronisk fra chippen i de elektroniske maskinlæsbare rejsedokumenter (eMRTD). I sådanne tilfælde indsættes ansigtsbilledet først i den individuelle sagsmappe efter elektronisk verifikation af, at ansigtsbilledet på chippen i eMRTD svarer til det ansigtsbillede af den berørte tredjelandsstatsborger, der tages på stedet."
Uanset stk. 1 kan ansigtsbilledet i ekstraordinære tilfælde, hvor de specifikationer for kvalitet og opløsning, der er fastsat med henblik på registrering af det ansigtsbillede, der tages på stedet, i VIS, ikke kan overholdes, udtrækkes elektronisk fra chippen i de elektroniske maskinlæsbare rejsedokumenter (eMRTD). I sådanne tilfælde indsættes ansigtsbilledet først i den individuelle sagsmappe efter elektronisk verifikation af, at ansigtsbilledet på chippen i eMRTD svarer til det ansigtsbillede af den berørte tredjelandsstatsborger, der tages på stedet."
Ændring 69
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 9a – stk. 2
2.  Når en ansøgning er oprettet, eller der er udstedt et visum, kontrollerer VIS, om rejsedokumentet vedrørende den pågældende ansøgning er anerkendt i henhold til afgørelse nr. 1105/2011/EU, ved at foretage en automatisk søgning i listen over anerkendte rejsedokumenter omhandlet i artikel 5a, og viser et resultat.
2.  Når en ansøgning er oprettet, kontrollerer VIS, om rejsedokumentet vedrørende den pågældende ansøgning er anerkendt i henhold til afgørelse nr. 1105/2011/EU, ved at foretage en automatisk søgning i listen over anerkendte rejsedokumenter omhandlet i artikel 5a, og viser et resultat.
Ændring 70
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 9a – stk. 3
3.  I forbindelse med de kontroller, der er omhandlet i artikel 21, stk. 1, og artikel 21, stk. 3, litra a), c) og d), i forordning (EF) nr. 810/2009, sender VIS en forespørgsel ved brug af den europæiske søgeportal, jf. artikel 6, stk. 1, i [forordningen om interoperabilitet], for at sammenligne de relevante oplysninger omhandlet i denne forordnings artikel 9, nr. 4, med de oplysninger, der findes i et register, et dossier eller en indberetning, der er registreret i VIS, Schengeninformationssystemet (SIS), ind- og udrejsesystemet, EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), herunder overvågningslisten, jf. artikel 29 i [forordning (EU) 2018/XX om oprettelse af et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse], Eurodac, [ECRIS-TCN-systemet for så vidt angår terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger], Europol-data, Interpols database over stjålne og bortkomne rejsedokumenter (SLTD) og Interpols database over rejsedokumenter med tilknyttede notifikationer (TDAWN).
3.  I forbindelse med de kontroller, der er omhandlet i artikel 21, stk. 1, og artikel 21, stk. 3, litra a) og c), i forordning (EF) nr. 810/2009, sender VIS en forespørgsel ved brug af den europæiske søgeportal, jf. artikel 6, stk. 1, i [forordningen om interoperabilitet] for at sammenligne de relevante oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 9, nr. 4, 5 og 6). VIS kontrollerer:
a)  om det rejsedokument, der anvendes til ansøgningen, svarer til et rejsedokument, der er meldt bortkommet, stjålet, uretmæssigt tilegnet eller ugyldiggjort i SIS
b)  om det rejsedokument, der anvendes til ansøgningen, svarer til et rejsedokument, der er meldt bortkommet, stjålet eller ugyldiggjort i SLTD-databasen
c)  om ansøgeren er omfattet af en indberetning i SIS om nægtelse af indrejse og ophold
d)  om ansøgeren er omfattet af en indberetning i SIS om personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse på grundlag en europæisk arrestordre, eller som begæres anholdt med henblik på udlevering
e)  om ansøgeren og rejsedokumentet svarer til en afslået, inddraget eller annulleret rejsetilladelse i det centrale ETIAS-system og dets indehaver
f)  om ansøgeren og rejsedokumentet er på den overvågningsliste, der er omhandlet i artikel 34 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/1240*
g)  om der allerede er registreret oplysninger om ansøgeren i VIS
h)  om oplysningerne i ansøgningen vedrørende rejsedokumentet svarer til en anden ansøgning om et visum med andre identitetsoplysninger
i)  om ansøgeren på nuværende tidspunkt er registreret i ind- og udrejsesystemet som en person, hvis tilladelse til ophold er udløbet, eller om den pågældende tidligere er blevet registreret som en person, hvis tilladelse til ophold er udløbet
j)  om ansøgeren er blevet registreret i ind- og udrejsesystemet som en person, der er blevet nægtet indrejse
k)  om ansøgeren har været omfattet af en afgørelse om at give afslag på, annullere eller inddrage et visum til kortvarigt ophold, der er registreret i VIS
l)  om ansøgeren har været omfattet af en afgørelse om at give afslag på, annullere eller inddrage et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, der er registreret i VIS
m)  om oplysninger, der er specifikke for ansøgerens identitet, er registreret i Europols data
n)  om ansøgeren om et visum til kortvarigt ophold er registreret i Eurodac
o)  i sager, hvor ansøgeren er mindreårig, om indehaveren af forældremyndigheden eller værgen:
i)  er omfattet af en indberetning i SIS om personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse på grundlag af en europæisk arrestordre, eller som begæres anholdt med henblik på udlevering
ii)  er omfattet af en indberetning i SIS om nægtelse af indrejse og ophold
iii)  er i besiddelse af et rejsedokument, der er opført på den overvågningsliste, der er omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2018/1240.
________________________
* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af 12. september 2018 om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 (EU) 2016/1624 og (EU) 2017/2226 (EUT L 236 af 19.9.2018, s. 1).
Ændring 71
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 9a – stk. 3 a (nyt)
3a.  Ved en forespørgsel i SLTD-databasen deles de oplysninger, der anvendes af brugeren af ESP'en til at sende en forespørgsel, ikke med ejerne af Interpol-data.
Ændring 72
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 9a – stk. 4
4.  VIS tilføjer en reference til eventuelle hit, der er opnået i medfør af stk. 3, til ansøgningsdossieret. VIS identificerer, hvis det er relevant, den medlemsstat eller de medlemsstater, der har indlæst eller leveret de oplysninger, der udløste hittene, eller Europol, og registrerer dette i ansøgningsdossieret.
4.  VIS tilføjer en reference til eventuelle hit, der er opnået i medfør af stk. 3, til ansøgningsdossieret. VIS identificerer, hvis det er relevant, den medlemsstat eller de medlemsstater, der har indlæst eller leveret de oplysninger, der udløste hittene, eller Europol, og registrerer dette i ansøgningsdossieret. Ingen andre oplysninger end henvisningen til et hit eller afsenderen af dataene registreres.
Ændring 73
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 9a – stk. 5 – litra d
d)  en indberetning om personer og genstande med henblik på diskret kontrol eller specifik kontrol.
d)  en indberetning om personer og genstande med henblik på diskret kontrol, specifik kontrol eller undersøgelseskontrol.
Ændring 74
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 9a – stk. 5 a (nyt)
5a.  Ethvert hit, der følger af forespørgslerne i henhold til artikel 9a, stk. 3, litra a), b), c), e), g), h), i), j), k), l) og n), vurderes, når det er nødvendigt efter den i artikel 9c omhandlede kontrol fra de centrale myndigheders side, af det konsulat, som visumansøgningen er indgivet til.
Ændring 75
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 9a – stk. 5 b (nyt)
5b.  Ethvert hit, der følger af forespørgslerne i henhold til artikel 9a, stk. 3, litra d), f), m) og o), verificeres, hvor dette er nødvendigt, og vurderes af det centrale kontaktpunkt i de medlemsstater, der har indlæst eller leveret de oplysninger, der udløste hittene, i overensstemmelse med artikel 9ca.
Ændring 76
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 9a – stk. 5 c (nyt)
5c.  Ethvert hit i SIS meddeles også automatisk SIRENE-kontoret i den medlemsstat, der oprettede den indberetning, som udløste hittet.
Ændring 77
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 9a – stk. 5 d (nyt)
5d.  Meddelelsen til SIRENE-kontoret i medlemsstaten eller det centrale kontaktpunkt, der oprettede indberetningen, skal indeholde følgende oplysninger:
a)  efternavn(e), fornavn(e) og eventuelt kaldenavn(e)
b)  fødested og fødselsdato
c)  køn,
d)  nationalitet og eventuelle andre nationaliteter
e)  medlemsstaten for første planlagte ophold og en eventuel adresse for første planlagte ophold
f)  ansøgerens bopælsadresse eller, hvis denne ikke er tilgængelig, den pågældendes opholdsby og opholdsland
g)  en henvisning til ethvert opnået hit, herunder dato og tidspunkt for hittet.
Ændring 78
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 9a – stk. 5 e (nyt)
5e.  Denne artikel må ikke være til hinder for indgivelse af asylansøgninger uanset begrundelse. Hvis en visumansøgning, der indgives af et offer for alvorlige forbrydelser, såsom vold i hjemmet eller menneskehandel begået af deres sponsor, adskilles dossieret i VIS fra sponsorens dossier for at beskytte ofrene mod nye farer.
Ændring 79
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 9b – stk. 1
1.  Med hensyn til tredjelandsstatsborgere, som er familiemedlemmer til en unionsborger, der er omfattet af direktiv 2004/38/EF, eller til en tredjelandsstatsborger, der har ret til fri bevægelighed ligestillet med unionsborgeres ret i henhold til en aftale mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side, udføres de automatiske kontroller i artikel 9a, stk. 3, alene med henblik på at kontrollere, at der ikke er konkrete indicier for eller rimelig grund til at antage, at personens tilstedeværelse på medlemsstaternes område udgør en risiko for sikkerhed eller en høj epidemisk risiko i henhold til direktiv 2004/38/EF.
1.  Med hensyn til tredjelandsstatsborgere, som er familiemedlemmer til en unionsborger, der er omfattet af direktiv 2004/38/EF, eller til en tredjelandsstatsborger, der har ret til fri bevægelighed ligestillet med unionsborgeres ret i henhold til en aftale mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side, udføres de automatiske kontroller i artikel 9a, stk. 3, alene med henblik på at kontrollere, at der ikke er konkrete indicier for eller rimelig grund til at antage, at personens tilstedeværelse på medlemsstaternes område udgør en risiko for sikkerhed i henhold til direktiv 2004/38/EF.
Ændring 80
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 9b – stk. 3
3.  Når den automatiske behandling, jf. artikel 9a, stk. 3, fører til et hit svarende til en indberetning om nægtelse af indrejse eller ophold, jf. artikel 24 i forordning (EF) 1987/2006, verificerer visummyndigheden betingelserne for den afgørelse, der ligger til grund for optagelsen af indberetningen i SIS. Hvis betingelserne vedrører en risiko for ulovlig indvandring, tages indberetningen ikke i betragtning ved vurderingen af ansøgningen. Visummyndigheden fortsætter efter SIS II-forordningens artikel 25, stk. 2.
3.  Når den automatiske behandling, jf. artikel 9a, stk. 3, fører til et hit svarende til en indberetning om nægtelse af indrejse eller ophold, jf. artikel 24 i forordning (EU) 2018/1861, verificerer visummyndigheden betingelserne for den afgørelse, der ligger til grund for optagelsen af indberetningen i SIS. Hvis betingelserne vedrører en risiko for ulovlig indvandring, tages indberetningen ikke i betragtning ved vurderingen af ansøgningen. Visummyndigheden fortsætter efter artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1861.
Ændring 81
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 9c – overskrift
De centrale myndigheders kontrol
De centrale myndigheders og det nationale centrale kontaktpunkts kontrol
Ændring 82
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 9c – stk. 1
1.  Ethvert hit, der følger af forespørgslerne i henhold til artikel 9a, stk. 3, kontrolleres manuelt af den centrale myndighed i den medlemsstat, der behandler ansøgningen.
1.  Ethvert hit som omhandlet i artikel 9a, stk. 5b, der følger af forespørgslerne i henhold til artikel 9a, stk. 3, som ikke kan bekræftes automatisk af VIS, kontrolleres manuelt af det nationale centrale kontaktpunkt, jf. artikel 9ca. Den centrale myndighed i den medlemsstat, der behandler ansøgningen, underrettes.
Ændring 83
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 9c – stk. 2
2.  Når hittene kontrolleres manuelt, skal den centrale myndighed have adgang til ansøgningsdossieret og eventuelt tilknyttede ansøgningsdossierer og til alle hit under den automatiske behandling, jf. artikel 9a, stk. 3.
2.  Ethvert hit som omhandlet i artikel 9a, stk. 5b, der følger af forespørgslerne i henhold til artikel 9a, stk. 3, som ikke kan bekræftes automatisk af VIS, kontrolleres manuelt af det nationale centrale kontaktpunkt. Når hittene kontrolleres manuelt, skal den centrale myndighed have adgang til ansøgningsdossieret og eventuelt tilknyttede ansøgningsdossierer og til alle hit under den automatiske behandling, jf. artikel 9a, stk. 5a.
Ændring 84
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 9c – stk. 5
5.  Hvis oplysningerne svarer til hinanden, eller der fortsat er tvivl om ansøgerens identitet, underretter den centrale visummyndighed, som behandler ansøgningen, den centrale myndighed i de andre medlemsstater, der har indlæst eller leveret de oplysninger, der udløste hittet, jf. artikel 9a, stk. 3. Hvis flere medlemsstater har indlæst eller leveret de oplysninger, der udløste et sådant hit, hører den centrale myndighed de andre medlemsstaters centrale myndigheder ved brug af den procedure, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2.
5.  Hvis oplysningerne svarer til hinanden, eller der fortsat er tvivl om ansøgerens identitet, underretter den centrale visummyndighed, som behandler ansøgningen, i begrundede tilfælde den centrale myndighed i de andre medlemsstater, der har indlæst eller leveret de oplysninger, der udløste hittet, jf. artikel 9a, stk. 3. Hvis flere medlemsstater har indlæst eller leveret de oplysninger, der udløste et sådant hit, hører den centrale myndighed de andre medlemsstaters centrale myndigheder ved brug af den procedure, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2. I tvivlstilfælde skal tvivlen komme ansøgeren til gode.
Ændring 85
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 9c – stk. 7
7.  Når sammenligningen, jf. artikel 9a, stk. 5, fører til et eller flere hit, sender VIS, uanset stk. 1, en automatisk meddelelse til den centrale myndighed i den medlemsstat, der sendte forespørgslen, med henblik på passende opfølgning.
udgår
Ændring 86
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 9c – stk. 8
8.  Hvis Europol har indlæst eller leveret de oplysninger, der udløste hittet, jf. artikel 9a, stk. 3, hører den ansvarlige medlemsstats centrale myndighed Europols nationale enhed med henblik på opfølgning i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/794, særligt kapitel IV.
udgår
Ændring 87
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 9c a (ny)
Artikel 9ca
Det centrale kontaktpunkts kontrol og vurdering
1.  Hver medlemsstat udpeger en national myndighed, som er operationel 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, og som skal sikre den relevante manuelle kontrol og vurdering af hit med henblik på denne forordning ("det centrale kontaktpunkt"). Det centrale kontaktpunkt består af forbindelsesofficerer fra SIRENE-kontorerne, Interpols nationale centralbureauer, Europols nationale centrale kontaktpunkter, den nationale ETIAS-enhed og alle relevante nationale retshåndhævende myndigheder. Medlemsstaterne sikrer, at det centrale kontaktpunkt har tilstrækkeligt personale til at kunne kontrollere de hit, det har fået meddelelse om, under hensyntagen til de frister, der er fastsat i artikel 23 i forordning (EF) nr. 810/2009.
2.  Det centrale kontaktpunkt kontrollerer manuelt de hit, det har fået henvist. Proceduren i artikel 9c, stk. 2-6, finder anvendelse.
3.  Når oplysningerne efter den i stk. 2 omhandlede kontrol stemmer, og et hit bekræftes, kontakter det centrale kontaktpunkt om nødvendigt de ansvarlige myndigheder, herunder Europol, som leverede de oplysninger, der udløste hittet. Det vurderer derpå hittet. Det centrale kontaktpunkt afgiver en begrundet udtalelse med henblik på den afgørelse, der skal træffes om ansøgningen i henhold til artikel 23 i forordning (EF) nr. 810/2009. Denne begrundede udtalelse føjes til ansøgningsdossieret.
Ændring 88
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 9c b (ny)
Artikel 9cb
Håndbog
Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 48a med henblik på i en håndbog at fastlægge de relevante oplysninger, der skal sammenlignes i forespørgslerne fra de andre systemer i henhold til artikel 9a, stk. 3, og de nødvendige procedurer og regler for disse forespørgsler, kontroller og vurderinger, der er omhandlet i artikel 9a-9ca. Denne delegerede retsakt omfatter en kombination af datakategorier for forespørgsler i hvert system i overensstemmelse med artikel 9a.
Ændring 89
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 13 – stk. 4
4.  Når ansøgningsdossieret ajourføres i henhold til stk. 1 og 2, sender VIS en meddelelse til den medlemsstat, der har udstedt visummet, om afgørelsen om at annullere eller inddrage det pågældende visum. En sådan meddelelse genereres automatisk af det centrale system og overføres via den mekanisme, der er omhandlet i artikel 16.
4.  Når ansøgningsdossieret ajourføres i henhold til stk. 1 og 2, sender VIS en meddelelse til den medlemsstat, der har udstedt visummet, om den begrundede afgørelse om at annullere eller inddrage det pågældende visum. En sådan meddelelse genereres automatisk af det centrale system og overføres via den mekanisme, der er omhandlet i artikel 16.
Ændring 90
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 16 – stk. 2 – afsnit 3
Alene med henblik på høringsproceduren integreres listen over medlemsstater, som kræver, at deres centrale myndigheder høres af andre medlemsstaters centrale myndigheder under behandlingen af visumansøgninger om ensartede visa indgivet af statsborgere fra specifikke tredjelande eller specifikke kategorier af disse statsborgere i henhold til artikel 22 i forordning (EF) nr. 810/2009, og over de berørte tredjelandsstatsborgere i VIS.
Alene med henblik på høringsproceduren integreres listen over medlemsstater, som kræver, at deres centrale myndigheder høres af andre medlemsstaters centrale myndigheder under behandlingen af visumansøgninger om ensartede visa indgivet af statsborgere fra specifikke tredjelande eller specifikke kategorier af disse statsborgere i henhold til artikel 22 i forordning (EF) nr. 810/2009, i VIS.
Ændring 91
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 16 – stk. 3 – litra a
a)  til overførsel af oplysninger i henhold til artikel 25, stk. 4, om udstedelse af visa med begrænset territorial gyldighed, artikel 24, stk. 2, om ændring af oplysninger og artikel 31 i forordning (EF) nr. 810/2009 om efterfølgende underretninger
a)  til overførsel af oplysninger i henhold til artikel 25, stk. 4, om udstedelse af visa med begrænset territorial gyldighed, artikel 24, stk. 2, om ændring af oplysninger i denne forordning og artikel 31 i forordning (EF) nr. 810/2009 om efterfølgende underretninger
Ændring 92
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 16 – stk. 3 – litra b
b)  til alle andre meddelelser i forbindelse med det konsulære samarbejde, der indebærer overførsel af personoplysninger registreret i VIS eller er knyttet dertil, til fremsendelse af anmodninger til den kompetente visummyndighed om at fremsende kopier af rejsedokumenter i henhold til artikel 9, nr. 7, og andre dokumenter til støtte for ansøgningen og til fremsendelse af elektroniske kopier af disse dokumenter samt til anmodninger omhandlet i artikel 9c og artikel 38, stk. 3. De kompetente visummyndigheder besvarer en sådan anmodning inden for to arbejdsdage.
b)  til alle andre meddelelser i forbindelse med det konsulære samarbejde, der indebærer overførsel af personoplysninger registreret i VIS eller er knyttet dertil, til fremsendelse af anmodninger til den kompetente visummyndighed om at fremsende kopier af dokumenter til støtte for ansøgningen og til fremsendelse af elektroniske kopier af disse dokumenter samt til anmodninger omhandlet i artikel 9c og artikel 38, stk. 3. De kompetente visummyndigheder besvarer en sådan anmodning inden for to arbejdsdage.
Ændring 93
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 18a
18a)  Artikel 18a affattes således:
Artikel 18a
"Artikel 18a
Indhentning af VIS-oplysninger med henblik på oprettelse eller opdatering af en visumindehavers ind- og udrejseregistrering eller registrering af nægtelse af indrejse i ind- og udrejsesystemet
Indhentning af VIS-oplysninger med henblik på oprettelse eller opdatering af en visumindehavers ind- og udrejseregistrering eller registrering af nægtelse af indrejse i ind- og udrejsesystemet
Den myndighed, som har kompetence til at foretage kontrol ved grænser, hvor ind- og udrejsesystemet anvendes, gives udelukkende med henblik på at oprette eller ajourføre en visumindehavers ind- og udrejseregistrering eller registrering af nægtelse af indrejse i ind- og udrejsesystemet i medfør af artikel 14, stk. 2, og artikel 16 og 18 i forordning (EU) 2017/2226 adgang til fra VIS at hente og i ind- og udrejsesystemet at importere de oplysninger, der er lagret i VIS og anført i artikel 16, stk. 2, litra c)-f), i nævnte forordningen.
"Den myndighed, som har kompetence til at foretage kontrol ved grænser, hvor ind- og udrejsesystemet anvendes, gives udelukkende med henblik på at oprette eller ajourføre en visumindehavers ind- og udrejseregistrering eller registrering af nægtelse af indrejse i ind- og udrejsesystemet i medfør af artikel 14, stk. 2, og artikel 16 og 18 i forordning (EU) 2017/2226 adgang til fra VIS at hente og i ind- og udrejsesystemet at importere de oplysninger, der er lagret i VIS og anført i artikel 16, stk. 1, litra d), og artikel 16, stk. 2, litra c)-f), i nævnte forordning."
Ændring 94
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 20a – overskrift
Anvendelse af VIS-oplysninger til at indlæse indberetninger om forsvundne personer og den efterfølgende adgang til disse oplysninger
Anvendelse af VIS-oplysninger til at indlæse indberetninger om forsvundne personer eller om sårbare personer, som skal forhindres i at rejse, og den efterfølgende adgang til disse oplysninger
Ændring 95
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 20a – stk. 1
1.  Fingeraftryksoplysninger, der er lagret i VIS, kan bruges til at indlæse en indberetning om forsvundne personer i overensstemmelse med artikel 32, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …* [forordning (EU) om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde]. I disse tilfælde udveksles fingeraftryksoplysninger via en sikker forbindelse til SIRENE-kontoret i den medlemsstat, der ejer oplysningerne.
1.  Fingeraftryksoplysninger og ansigtsbilleder, der er lagret i VIS, kan bruges til at indlæse en indberetning om forsvundne personer, om børn, der er i fare for at blive bortført, eller om sårbare personer, der skal forhindres i at rejse, i overensstemmelse med artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …* [forordning (EU) om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde]. I disse tilfælde udveksles fingeraftryksoplysninger og ansigtsbilleder via en sikker forbindelse til SIRENE-kontoret i den medlemsstat, der ejer oplysningerne.
Ændring 96
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 20a – stk. 2
2.  Hvis der er et hit for en SIS-indberetning som omhandlet i stk. 1, kan børneforsorgsmyndigheder og de nationale retslige myndigheder, herunder myndigheder med ansvar for indledning af offentlig retsforfølgning i straffesager og retslig efterforskning inden tiltale, og deres koordinerende myndigheder, jf. artikel 43 i forordning (EU) … [COM(2016) 883 final – SIS LE], med henblik på at udføre opgaver anmode om adgang til de oplysninger, der er indlæst i VIS. De betingelser, der er fastsat i EU-retten og national lovgivning, finder anvendelse.
2.  Hvis der er et hit for en SIS-indberetning gennem brug af fingeraftryksoplysninger og ansigtsbilleder, der er lagret i VIS som omhandlet i stk. 1, kan børneforsorgsmyndigheder og de nationale retslige myndigheder, herunder myndigheder med ansvar for indledning af offentlig retsforfølgning i straffesager og retslig efterforskning inden tiltale, og deres koordinerende myndigheder, jf. artikel 44 i forordning (EU) … [COM(2016) 883 final – SIS (politisamarbejde)], med henblik på at udføre opgaver anmode en myndighed med adgang til VIS om adgang til de oplysninger, der er indlæst i VIS. De betingelser, der er fastsat i EU-retten og national lovgivning, finder anvendelse. Medlemsstaterne sikrer, at dataene fremsendes på sikker vis.
Ændring 97
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22 – stk. 1
19a)   Artikel 22, stk. 1, affattes således:
1.   De kompetente asylmyndigheder har i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EF) nr. 343/2003 og udelukkende med henblik på at behandle en asylansøgning adgang til at søge med asylsøgerens fingeraftryk.
"1. De kompetente asylmyndigheder har i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EF) nr. 343/2003, og udelukkende med henblik på at behandle en asylansøgning, adgang til at søge med asylsøgerens fingeraftryk. Såfremt den pågældendes fingeraftryk ikke kan anvendes, eller søgning med fingeraftryk ikke er mulig, skal søgningen foretages med de oplysninger, som er omhandlet i artikel 9, nr. 4), litra a) og/eller b) – cc). Denne søgning kan foretages i kombination med de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, nr. 4), litra aa)."
Såfremt den pågældendes fingeraftryk ikke kan anvendes, eller søgning med fingeraftryk ikke er mulig, skal søgningen foretages med de oplysninger, som er omhandlet i artikel 9, nr. 4), litra a) og/eller c). Denne søgning kan foretages i kombination med de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, nr. 4), litra b).
Ændring 98
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 20
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22 – stk. 2 – litra c
c)  fotografier
c)  ansigtsbilleder
Ændring 99
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 20
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22 – stk. 2 – litra e
e)  de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, nr. 4) og 5), i de dermed forbundne ansøgningsdossierer, jf. artikel 8, stk. 4."
e)  de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, nr. 4), i de dermed forbundne ansøgningsdossierer, jf. artikel 8, stk. 4."
Ændring 100
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 23 – stk. 1 – afsnit 1
Hvert dossier lagres i VIS i højst fem år, uden at dette berører sletning som omhandlet i artikel 24 og 25 og føring af registre som omhandlet i artikel 34.
Hvert ansøgningsdossier lagres i VIS i højst fem år, uden at dette berører sletning som omhandlet i artikel 24 og 25 og føring af registre som omhandlet i artikel 34.
Ændring 101
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 23 – stk. 1 – afsnit 2 – litra b
b)  på den nye udløbsdato for visummet, visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen, hvis et visum, et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse er blevet forlænget
b)  på den nye udløbsdato for visummet eller visummet til længerevarende ophold, hvis et visum eller et visum til længerevarende ophold er blevet forlænget
Ændring 102
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 23 – stk. 2
2.  Ved udløbet af den periode, som er nævnt i stk. 1, sletter VIS automatisk dossieret og forbindelserne til dette dossier, jf. artikel 8, stk. 3 og 4, og artikel 22a, stk. 3 og 5.
2.  Ved udløbet af den periode, som er nævnt i stk. 1, sletter VIS automatisk dossieret og forbindelserne til dette dossier, jf. artikel 8, stk. 3 og 4, og artikel 22a, stk. 3.
Ændring 103
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 23 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Som en undtagelse fra stk. 1 gælder følgende:
a)   ansøgningsdossierer vedrørende en opholdstilladelse slettes efter en periode på højst 10 år
b)   ansøgningsdossierer vedrørende børn under 12 år slettes, når barnet forlader Schengenområdet.
Ændring 104
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 23 – stk. 2 b (nyt)
2b.  Uanset stk. 1 kan det deri nævnte ansøgningsdossier med henblik på at lette en ny ansøgning opbevares i en yderligere periode på højst tre år efter udløbet af gyldighedsperioden for visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse, men kun hvis ansøgeren efter en anmodning om samtykke frit og udtrykkeligt har givet sit samtykke ved en underskrevet erklæring. Anmodninger om samtykke forelægges på en måde, som klart kan skelnes fra andre forhold, i en letforståelig og lettilgængelig form og i et klart og enkelt sprog i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EU) 2016/679. Ansøgeren kan til enhver tid trække sit samtykke tilbage i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679. Hvis ansøgeren trækker sit samtykke tilbage, slettes ansøgningsdossieret automatisk fra VIS.
eu-LISA udvikler et værktøj, som gør det muligt for ansøgere at give og tilbagetrække deres samtykke.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 48a med henblik på nærmere at fastlægge det værktøj, som ansøgere skal anvende til at give og tilbagetrække deres samtykke.
Ændring 105
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 22 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 24 – stk. 3
22a)  Artikel 24, stk. 3, affattes således:
3.  Den ansvarlige medlemsstat kontrollerer de pågældende oplysninger og berigtiger eller sletter dem om nødvendigt straks.
"3. Den ansvarlige medlemsstat kontrollerer hurtigst muligt de pågældende oplysninger og berigtiger eller sletter dem om nødvendigt straks."
Ændring 106
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 23 – litra a
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 25 – stk. 1
1.  Ansøgningsdossierer og forbindelser som omhandlet i artikel 8, stk. 3 og 4, og artikel 22a, stk. 3, vedrørende en ansøger, som har opnået statsborgerskab i en af medlemsstaterne inden udløbet af den periode, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, slettes straks fra VIS af den medlemsstat, der oprettede det eller de pågældende ansøgningsdossierer og forbindelserne hermed."
1.  Ansøgningsdossierer og forbindelser som omhandlet i artikel 8, stk. 3 og 4, og i artikel 22a, stk. 3, vedrørende en ansøger, som har opnået statsborgerskab i en af medlemsstaterne inden udløbet af den periode, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, slettes straks fra VIS af den medlemsstat, der oprettede det eller de pågældende ansøgningsdossierer og forbindelserne hermed."
Ændring 107
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 23 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 26 – stk. 1
23a)  Artikel 26, stk. 1, affattes således:
1.  Efter en overgangsperiode overtager en forvaltningsmyndighed (Forvaltningsmyndigheden), der finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget, ansvaret for den operationelle forvaltning af det centrale VIS og de nationale grænseflader. Forvaltningsmyndigheden sikrer i samarbejde med medlemsstaterne, at den ud fra en lønsomhedsvurdering bedste tilgængelige teknologi til enhver tid anvendes til det centrale VIS og de nationale grænseflader.
"1. eu-LISA har ansvaret for den operationelle forvaltning af VIS og dets komponenter som fastsat i artikel 2a. Det sikrer i samarbejde med medlemsstaterne, at den ud fra en lønsomhedsvurdering bedste tilgængelige teknologi til enhver tid anvendes til disse komponenter."
Ændring 108
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 23 b (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 26 – stk. 2
23b)  Artikel 26, stk. 2, affattes således:
2.  Forvaltningsmyndigheden er også ansvarlig for følgende opgaver i relation til kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale VIS og de nationale grænseflader:
"2. Den operationelle forvaltning af VIS omfatter alle de opgaver, der er nødvendige for, at VIS kan fungere 24 timer i døgnet alle ugens 7 dage i henhold til denne forordning, navnlig den vedligeholdelse og tekniske udvikling, der er nødvendig for at sikre, at VIS fungerer på et driftsmæssigt tilfredsstillende niveau, især hvad angår svartiden for forespørgsler til det centrale VIS-system fra konsulære repræsentationer og grænsemyndigheder. Sådanne svartider skal være så korte som muligt."
a)  tilsyn
b)  sikkerhed
c)  koordinering af forbindelserne mellem medlemsstaterne og udbyderen.
Ændring 109
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 23 c (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 26 – stk. 3 – 8
23c)  Artikel 26, stk. 3-8 udgår.
Ændring 110
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 24
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 26 – stk. 8a
24)  I artikel 26 indsættes følgende stk. 8a:
udgår
‘8a. eu-LISA skal kunne anvende anonymiserede reelle personoplysninger fra VIS-produktionssystemet til testformål under følgende omstændigheder:
a)  til diagnosticering og reparation, når der konstateres fejl i det centrale system
b)  til test af nye teknologier og teknikker, som er relevante for at forbedre det centrale systems effektivitet eller overførslen af data dertil.
I sådanne tilfælde skal sikkerhedsforanstaltningerne, adgangskontrollen og logføringen i testmiljøet svare til de foranstaltninger, der finder anvendelse på VIS-produktionssystemet. Reelle personoplysninger, der anvendes til test, skal gøres anonyme på en sådan måde, at den registrerede ikke længere er identificerbar."
Ændring 111
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 24 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 26 – stk. 9 a og 9 b (nyt)
24a)  I artikel 26 tilføjes følgende stykker:
"9a. Hvis eu-LISA samarbejder med eksterne kontrahenter i forbindelse med VIS-relaterede opgaver, overvåger det nøje kontrahentens aktiviteter for at sikre efterlevelsen af denne forordning, navnlig med hensyn til sikkerhed, fortrolighed og databeskyttelse.
9b.  Den operationelle forvaltning af det centrale VIS-system må ikke overdrages til private virksomheder eller private organisationer."
Ændring 112
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 25
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 27 – stk. 2
Begge steder kan anvendes samtidig til aktiv drift af VIS, såfremt det andet sted stadig kan sikre dets drift i tilfælde af systemsvigt."
eu-LISA implementerer tekniske løsninger for at sikre uafbrudt adgang til VIS, enten gennem samtidig drift af det centrale VIS-system og det centrale backup-VIS, såfremt det centrale backup-VIS stadig kan sikre driften af VIS i tilfælde af svigt i det centrale VIS-system, eller gennem duplikering af systemet eller dets komponenter.
Ændring 113
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 26 – litra b a (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 29 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)
Med henblik herpå sikrer medlemsstaterne, at det konsulære personale og personalet hos alle eksterne tjenesteydere, som de samarbejder med som omhandlet i artikel 43 i forordning (EU) nr. 810/2009, modtager løbende uddannelse i datakvalitet.
Ændring 114
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 26 – litra d
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 29 – stk. 2a – afsnit 1
2a.   Forvaltningsmyndigheden udvikler og vedligeholder sammen med Kommissionen automatiske mekanismer til og procedurer for datakvalitetskontrol med henblik på at foretage kvalitetskontroller af VIS-oplysninger og forelægger regelmæssige rapporter for medlemsstaterne. Forvaltningsmyndigheden forelægger en regelmæssig rapport for medlemsstaterne og Kommissionen om datakvalitetskontrollerne.
2a.  eu-Lisa udvikler, vedligeholder og opgraderer løbende sammen med Kommissionen automatiske mekanismer til og procedurer for datakvalitetskontrol med henblik på at foretage kvalitetskontroller af VIS-oplysninger og forelægger regelmæssige rapporter for medlemsstaterne. eu-Lisa sikrer et passende niveau af professionelt uddannet personale til at gennemføre de tekniske innovationer og opgraderinger, der er nødvendige for at drive mekanismerne for datakvalitetskontrol. eu-LISA forelægger en regelmæssig rapport for medlemsstaterne og Kommissionen om datakvalitetskontrollerne. Kommissionen forelægger en regelmæssig rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om konstaterede datakvalitetsproblemer, og om hvordan de er blevet håndteret.
Ændring 115
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 26 – litra d a (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 29 – stk. 2 b (nyt)
da)  Følgende stykke indsættes:
"2b. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om muligheden for at anvende ansigtsbilleder til at identificere en person og om tilgængeligheden, paratheden og pålideligheden af den nødvendige teknologi hertil."
Ændring 116
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 26 – litra d b (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 29 – stk. 3 a (nyt)
db)  Følgende stykke tilføjes:
"3a. Med hensyn til behandling af personoplysninger i VIS udpeger hver medlemsstat en myndighed, der skal betragtes som dataansvarlig i overensstemmelse med artikel 4, nr. 7), i forordning (EU) 2016/679 og have det centrale ansvar for denne medlemsstats databehandling. Den enkelte medlemsstat underretter Kommissionen om udpegningen."
Ændring 117
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 27
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 29a – stk. 1 – litra a
a)  oplysninger omhandlet i artikel 9, 22c og 22d samt artikel 6, stk. 4, må kun sendes til VIS efter en kvalitetskontrol udført af de ansvarlige nationale myndigheder
a)  oplysninger omhandlet i artikel 9, 22c og 22d samt artikel 6, stk. 4, må kun indlæses i VIS efter en kvalitetskontrol udført af de ansvarlige nationale myndigheder
Ændring 118
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 27
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 29a – stk. 2 – litra b
b)  De automatiske procedurer omhandlet i artikel 9a, stk. 3), og artikel 22b, stk. 2, kan kun udløses af VIS efter en kvalitetskontrol udført af VIS i overensstemmelse med denne artikel. Hvis denne kontrol ikke opfylder de fastsatte kvalitetskriterier, underrettes de ansvarlige myndigheder automatisk af VIS.
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 119
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 27
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 29a – stk. 2 – litra c
c)  Kvalitetskontrol af ansigtsbilleder og fingeraftryksoplysninger foretages, når ansøgningsdossierer for tredjelandsstatsborgere oprettes i VIS, med henblik på at sikre, at en minimumsstandard for datakvalitet er opfyldt, så der kan foretages en biometrisk sammenligning.
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 120
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 27
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 29a – stk. 3
3.  Der skal fastsættes kvalitetsstandarder for lagringen af de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2. Specifikationerne for disse standarder fastsættes i gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2."
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 121
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 28
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 31 – stk. 1 og 2
28)  Artikel 31, stk. 1 og 2, affattes således:
udgår
“1. Uden at det berører forordning (EU) 2016/679, kan de i artikel 9, nr. 4), litra a), b), c), k) og m), samt artikel 9, nr. 6 og 7, omhandlede oplysninger overføres til eller stilles til rådighed for et tredjeland eller en international organisation, der er nævnt i bilaget, hvis det er nødvendigt i konkrete sager med henblik på at bevise tredjelandsstatsborgeres identitet, og kun med henblik på tilbagesendelse i henhold til direktiv 2008/115/EF eller genbosætning i henhold til forordning …[forordning om en EU-ramme for genbosætning], og såfremt den medlemsstat, der har indlæst VIS-oplysningerne har givet sin godkendelse."
Ændring 122
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 28 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 31 – stk. 2
28a)  Artikel 31, stk. 2, affattes således:
2.  Uanset stk. 1 kan de i artikel 9, nr. 4), litra a), b), c), k) og m), omhandlede oplysninger overføres til eller stilles til rådighed for et tredjeland eller en international organisation, der er nævnt i bilaget, hvis det er nødvendigt i konkrete sager med henblik på at bevise tredjelandsstatsborgeres identitet, herunder med henblik på tilbagesendelse, og kun hvis følgende betingelser er opfyldt:
“2. Uanset denne artikels stk. 1 må grænsemyndighederne eller immigrationsmyndighederne overføre de i artikel 9, nr. 4), litra a), aa), b), c), cc), k) og m) samt nr. 6) og 7), omhandlede oplysninger til et tredjeland eller en international organisation, der er nævnt i bilaget til denne forordning, hvis det er nødvendigt i konkrete sager med henblik på at bevise tredjelandsstatsborgeres identitet udelukkende med henblik på tilbagesendelse, og kun hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a)  Kommissionen har vedtaget en afgørelse om en passende beskyttelse af personoplysninger i det pågældende tredjeland i overensstemmelse med artikel 25, stk. 6, i direktiv 95/46/EF, eller der er en gældende tilbagetagelsesaftale mellem Fællesskabet og det pågældende tredjeland, eller bestemmelserne i artikel 26, stk. 1, litra d), i direktiv 95/46/EF finder anvendelse.
a)  Kommissionen har vedtaget en afgørelse om en passende beskyttelse af personoplysninger i det pågældende tredjeland i overensstemmelse med artikel 45, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679
b)  Tredjelandet eller den internationale organisation accepterer udelukkende at anvende oplysningerne til det formål, hvortil de blev indhentet.
b)  Der er indført passende beskyttelsesforanstaltninger som omhandlet i artikel 46 i forordning (EU) 2016/679, såsom gennem en gældende tilbagetagelsesaftale mellem Unionen eller en medlemsstat og det pågældende tredjeland, eller
c)  Oplysningerne overføres eller stilles til rådighed i overensstemmelse med de relevante fællesskabsbestemmelser, navnlig tilbagetagelsesaftaler, og den nationale lovgivning i den medlemsstat, der overførte eller stillede oplysningerne til rådighed, herunder reglerne om datasikkerhed og databeskyttelse.
c)  artikel 49, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2016/679 finder anvendelse.
d)   Den eller de medlemsstater, som har indlæst oplysningerne i VIS, har givet samtykke.
Ændring 123
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 28 b (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 31 – stk. 3
28b)  Artikel 31, stk. 3, affattes således:
3.  Sådanne overførsler af personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer berører ikke de rettigheder, der er tillagt flygtninge og personer, der anmoder om international beskyttelse, navnlig for så vidt angår non-refoulement.
"3. De oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, nr. 4, litra a), b), d), k) og m), samt nr. 6) og 7), må kun overføres i overensstemmelse med stk. 2, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
a)   oplysningerne overføres i henhold til de relevante bestemmelser i EU-retten, navnlig bestemmelser om databeskyttelse, herunder kapitel V i forordning (EU) 2016/679, og tilbagetagelsesaftaler og national ret i den medlemsstat, der overfører oplysningerne
b)   den medlemsstat, som har indlæst oplysningerne i VIS, har givet sit samtykke
c)   tredjelandet eller den internationale organisation har indvilget i kun at anvende oplysningerne til det formål, hvortil de blev givet, og
d)   der er truffet en afgørelse om tilbagesendelse i henhold til direktiv 2008/115/EF vedrørende den berørte tredjelandsstatsborger, forudsat at fuldbyrdelsen af en sådan afgørelse om tilbagesendelse ikke er blevet suspenderet, og at den ikke er genstand for en klage, som kan føre til, at dens fuldbyrdelse suspenderes."
Ændring 124
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 28 c (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 31 – stk. 3 a og 3 b (nyt)
28c)  I artikel 31 tilføjes følgende stykker:
"3a Overførsel af personoplysninger til tredjelande eller til internationale organisationer i medfør af stk. 2 berører ikke rettighederne for ansøgere om og personer med international beskyttelse, navnlig for så vidt angår nonrefoulement.
3b.  Personoplysninger fra det centrale VIS-system, som en medlemsstat eller Europol har modtaget til retshåndhævelsesformål, må ikke videregives til eller stilles til rådighed for et tredjeland, en international organisation eller en privat enhed med hjemsted i eller uden for Unionen. Dette forbud gælder også, hvor sådanne oplysninger viderebehandles på nationalt plan eller blandt medlemsstaterne i henhold til direktiv (EU) 2016/680."
Ændring 125
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 28 e (nyt) – litra a (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 32 – stk. 2 – litra e a (nyt)
28e)  Artikel 32 stk. 2, affattes således:
a)   følgende litra indsættes:
"ea) forebyggelse af brugen af automatiserede databehandlingssystemer af personer uden bemyndigelse, der anvender datakommunikationsudstyr"
Ændring 126
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 28 e (nyt) – litra b (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 32 – stk. 2 – litra j a og j b (nyt)
b)  følgende litraer indsættes:
"ja) sikre, at de installerede systemer i tilfælde af teknisk uheld kan genetableres til normal drift
jb)   sikre pålidelighed ved at sørge for, at eventuelle fejl i funktionen af VIS indberettes behørigt, og at der træffes de nødvendige tekniske foranstaltninger til at sikre, at personoplysninger kan genskabes i tilfælde af forvanskning på grund af fejlfunktioner i VIS."
Ændring 127
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 28 f (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 32 a (ny)
28f)  Følgende artikel indsættes:
"Artikel 32a
Sikkerhedshændelser
1.   Enhver hændelse, der har eller kan have indvirkning på sikkerheden i VIS eller kan forårsage beskadigelse eller tab af VIS-oplysninger, skal anses for at være en sikkerhedshændelse, især når der kan være forekommet ulovlig adgang til oplysninger, eller hvor oplysningernes tilgængelighed, integritet og fortrolighed er eller kan være blevet kompromitteret.
2.   Sikkerhedshændelser håndteres på en sådan måde, at der sikres en hurtig, effektiv og passende reaktion.
3.   Uden at det berører anmeldelsen af og underretningen om et brud på persondatasikkerheden i henhold til artikel 33 i forordning (EU) 2016/679 eller artikel 30 i direktiv (EU) 2016/680, underretter medlemsstaterne, Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning omgående Kommissionen, eu-LISA, den kompetente tilsynsmyndighed og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om sikkerhedshændelser. eu-LISA underretter straks Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om enhver sikkerhedshændelse vedrørende det centrale VIS-system.
4.   Oplysninger om en sikkerhedshændelse, som har eller kan have indvirkning på driften af VIS i en medlemsstat eller inden for eu-LISA, på tilgængeligheden, integriteten og fortroligheden af de oplysninger, der indlæses eller sendes af andre medlemsstater, stilles straks til rådighed for alle medlemsstater og indberettes i overensstemmelse med eu-LISA's hændelsesstyringsplan.
5.   Medlemsstaterne og eu-LISA samarbejder i tilfælde af en sikkerhedshændelse.
6.   Kommissionen rapporterer omgående alvorlige hændelser til Europa-Parlamentet og Rådet. Disse rapporter klassificeres som EU RESTRICTED/RESTREINT UE i overensstemmelse med de gældende sikkerhedsregler.
7.   Hvor en sikkerhedshændelse er forårsaget af misbrug af oplysninger, sikrer medlemsstaterne, Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, at der pålægges sanktioner i overensstemmelse med artikel 36."
Ændring 128
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 28 g (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 33
28g)  Artikel 33 affattes således:
Artikel 33
"Artikel 33
Erstatningsansvar
Erstatningsansvar
1.  Enhver person eller medlemsstat, som har lidt skade som følge af en ulovlig behandling eller enhver anden handling, der er i strid med denne forordning, har ret til erstatning fra den medlemsstat, som er ansvarlig for skaden. Den pågældende medlemsstat fritages helt eller delvis for erstatningsansvar, hvis den kan bevise, at den ikke er skyld i den begivenhed, der medførte skaden.
1.  Uden at det berører retten til erstatning fra den dataansvarlige eller databehandleren eller dennes erstatningsansvar i henhold til forordning (EU) 2016/679, direktiv (EU) 2016/680 og forordning (EU) nr. 2018/1726:
a)   har enhver person eller medlemsstat, der har lidt materiel skade som følge af en ulovlig behandling af personoplysninger eller enhver anden handling, der er i strid med denne forordning, fra en medlemsstats side, ret til erstatning fra den pågældende medlemsstat
b)   har enhver person eller medlemsstat, der har lidt materiel eller immateriel skade som følge af en handling fra Europols, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings eller eu-LISA's side, der er i strid med denne forordning, ret til erstatning fra det pågældende agentur.
Den pågældende medlemsstat, Europol, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning eller eu-LISA fritages helt eller delvis for deres erstatningsansvar i henhold til første afsnit, hvis de kan bevise, at de ikke er skyld i den begivenhed, der medførte skaden.
2.  Hvis en medlemsstats manglende overholdelse af sine forpligtelser i henhold til denne forordning volder skade på VIS, holdes den pågældende medlemsstat ansvarlig for skaden, medmindre Forvaltningsmyndigheden eller en anden af de medlemsstater, der deltager i VIS, ikke har truffet rimelige foranstaltninger til at forhindre skaden i at ske eller til at begrænse dens omfang.
2.  Hvis en medlemsstats manglende overholdelse af sine forpligtelser i henhold til denne forordning volder skade på det centrale VIS-system, holdes den pågældende medlemsstat ansvarlig for skaden, medmindre eu-LISA eller en anden medlemsstat, der deltager i det centrale VIS-system, ikke har truffet rimelige foranstaltninger til at forhindre skaden i at ske eller til at begrænse dens omfang.
3.  Skadeserstatningskrav mod en medlemsstat, der fremsættes efter stk. 1 og 2, behandles efter den sagsøgte medlemsstats nationale ret.
3.  Skadeserstatningskrav mod en medlemsstat, der fremsættes efter stk. 1 og 2, behandles efter den pågældende medlemsstats nationale ret. Erstatningskrav mod den dataansvarlige, Europol, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning eller eu-LISA for skade i henhold til stk. 1 og 2 er underlagt de betingelser, der er fastsat i traktaterne."
Ændring 129
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 29
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 34 – stk. 1
1.  Hver medlemsstat, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og forvaltningsmyndigheden fører logfiler over alle databehandlinger i VIS. Disse logfiler skal vise formålet med adgangen, jf. i artikel 6, stk. 1, artikel 20a, stk. 1, og artikel 22k, stk. 1, samt artikel 15-22 og artikel 22g-22j, datoen og tidspunktet, den type oplysninger, der er videreformidlet, jf. artikel 9-14, den type oplysninger, der er anvendt til søgningen, jf. artikel 15, stk. 2, artikel 18, artikel 19, stk. 1, artikel 20, stk. 1, artikel 21, stk. 1, artikel 22, stk. , artikel 22g, artikel 22h, artikel 22i, artikel 22j, artikel 45a og artikel 45d, og navnet på den myndighed, der har indlæst eller hentet oplysningerne. Endvidere fører hver medlemsstat logfiler over det personale, som er behørigt bemyndiget til at indlæse eller hente oplysninger.
1.  Hver medlemsstat, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og eu-LISA fører logfiler over alle databehandlinger i VIS. Disse logfiler skal vise formålet med adgangen, jf. i artikel 6, stk. 1, artikel 20a, stk. 1, og artikel 22k, stk. 1, samt artikel 15-22 og artikel 22g-22j, datoen og tidspunktet, den type oplysninger, der er videreformidlet, jf. artikel 9-14 og artikel 22 c-f, den type oplysninger, der er anvendt til søgningen, jf. artikel 15, stk. 2, artikel 18, artikel 19, stk. 1, artikel 20, stk. 1, artikel 21, stk. 1, artikel 22, stk. , artikel 22g, artikel 22h, artikel 22i, artikel 22j, artikel 45a og artikel 45d, og navnet på den myndighed, der har indlæst eller hentet oplysningerne. Endvidere fører hver medlemsstat logfiler over det personale, som er behørigt bemyndiget til at indlæse eller hente oplysninger.
Ændring 130
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 29
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 34 – stk. 2
2.  For de behandlinger, der er nævnt i artikel 45b, skal der ske logning af enhver databehandling, der foretages i ind- og udrejsesystemet og VIS i henhold til denne artikel og artikel 41 i forordning (EU) 2226/2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem.
2.  For de behandlinger, der er nævnt i artikel 45b, skal der ske logning af enhver databehandling, der foretages i ind- og udrejsesystemet og VIS i henhold til den pågældende artikel og artikel 46 i forordning (EU) 2226/2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem. For så vidt angår de behandlinger, der er anført i artikel 17a, sker der registrering af enhver databehandling, der foretages i VIS og ind- og udrejsesystemet i henhold til nærværende artikel og artikel 46 i forordning (EU) 2017/2226.
Ændring 131
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 29 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 35
29a)  Artikel 35 affattes således:
Artikel 35
"Artikel 35
Egenkontrol
Egenkontrol
Medlemsstaterne sikrer, at enhver myndighed, der har ret til adgang til VIS-oplysninger, træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre overholdelsen af denne forordning, og i nødvendigt omfang samarbejder med den nationale tilsynsmyndighed.
Medlemsstaterne sikrer, at enhver myndighed, der har ret til adgang til VIS-oplysninger, træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre overholdelsen af denne forordning, og samarbejder med den nationale tilsynsmyndighed."
Ændring 132
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 29 b (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 36
29b)  Artikel 36 affattes således:
Artikel 36
"Artikel 36
Sanktioner
Sanktioner
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ethvert misbrug af oplysninger indlæst i VIS pålægges sanktioner, herunder administrative og/eller strafferetlige sanktioner i overensstemmelse med national ret, som er effektive, forholdsmæssige og har afskrækkende virkning.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ethvert misbrug eller enhver behandling af oplysninger indlæst i VIS, der er i strid med denne forordning, pålægges sanktioner, herunder administrative og/eller strafferetlige sanktioner i overensstemmelse med national ret, som er effektive, forholdsmæssige og har afskrækkende virkning."
Ændring 133
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 30 – litra a
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 37 – stk. 1 – indledning
1.  Ansøgerne og de personer, der er omhandlet i artikel 9, nr. 4), litra f), informeres om følgende af den ansvarlige medlemsstat:
1.  Uden at det berører retten til oplysninger i henhold til artikel 15 og artikel 16 i forordning (EF) nr. 2018/1725, artikel 13 og artikel 14 i forordning (EU) 2016/679 og artikel 13 i direktiv 2016/680, skal tredjelandsstatsborgere og de personer, der er omhandlet i artikel 9, nr. 4), litra f), artikel 22c, stk. 2, litra e) eller artikel 22d, litra e), informeres om følgende af den ansvarlige medlemsstat:"
Ændring 134
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 30 – litra a a (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 37 – stk. 1 – litra f
aa)   Stk. 1, litra f), affattes således:
f)  at de pågældende har ret til at få indsigt i oplysninger om dem selv og til at kræve, at ukorrekte oplysninger om dem selv rettes, og at ulovligt lagrede oplysninger om dem selv slettes, herunder ret til at få oplysninger om procedurerne for udøvelse af disse rettigheder og kontaktoplysninger for de nationale tilsynsmyndigheder, som er omhandlet i artikel 41, stk. 1, og som skal behandle krav om beskyttelse af personoplysninger.
"f) at de pågældende har ret til at få indsigt i oplysninger om dem selv og til at kræve, at ukorrekte oplysninger om dem selv rettes, og at ulovligt lagrede oplysninger om dem selv slettes, herunder ret til at få oplysninger om procedurerne for udøvelse af disse rettigheder og kontaktoplysninger på Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse samt på den nationale tilsynsmyndighed i den medlemsstat, der er ansvarlig for indsamlingen af oplysninger, som er omhandlet i artikel 41, stk. 1, og som skal behandle krav om beskyttelse af personoplysninger."
Ændring 135
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 30 – litra a b (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 37 – stk. 1 – litra f a (nyt)
ab)   I stk. 1 tilføjes følgende litra:
"fa) at medlemsstaterne og Europol kan få adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på retshåndhævelse"
Ændring 136
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 30 – litra b
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 37 – stk. 2
2.  De oplysninger, som er omhandlet i stk. 1, gives til tredjelandsstatsborgeren skriftligt, når oplysningerne fra ansøgningsskemaet, fotografiet og fingeraftryksoplysningerne, jf. artikel 9, nr. 4), 5) og 6), artikel 22c, stk. 2, og artikel 22d, litra a)-g), indsamles, og om nødvendigt mundtligt på et sprog og en måde, som den registrerede forstår eller med rimelighed må formodes at forstå. Børn skal informeres på en alderssvarende måde ved brug af foldere, infografik og/eller demonstrationer, som er specifikt udformet til at forklare fingeraftryksproceduren."
2.  De oplysninger, som er omhandlet i stk. 1, gives til tredjelandsstatsborgeren skriftligt, på en klar, kortfattet og præcis måde, når oplysningerne fra ansøgningsskemaet, ansigtsbillede- og fingeraftryksoplysningerne, jf. artikel 9, nr. 4), 5) og 6), artikel 22c, stk. 2, og artikel 22d, litra a)-g), indsamles. Børn skal informeres på en alderssvarende måde ved brug af foldere, infografik og/eller demonstrationer, som er specifikt udformet til at forklare fingeraftryksproceduren."
Ændring 137
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 31
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 38 – stk. 3
31)  Artikel 38, stk. 3, affattes således:
udgår
"3. Hvis anmodningen som omhandlet i stk. 2 fremsættes til en anden medlemsstat end den ansvarlige medlemsstat, kontakter myndighederne i den medlemsstat, som anmodningen er indgivet til, myndighederne i den ansvarlige medlemsstat inden syv dage. Den ansvarlige medlemsstat kontrollerer inden en måned, at oplysningerne er korrekte, og at behandlingen af VIS-oplysningerne er lovlig."
Ændring 138
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 31 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 38
31a)  Artikel 38 affattes således:
Artikel 38
"Artikel 38
Ret til indsigt i samt berigtigelse og sletning af oplysninger
Ret til indsigt i, berigtigelse, supplering og sletning af personoplysninger samt til begrænsning af behandling
1.  Uden at dette berører forpligtelsen til at give andre oplysninger i overensstemmelse med artikel 12, litra a), i direktiv 95/46/EF, har enhver person ret til at få meddelelse om de oplysninger om ham, der er registreret i VIS, og om, hvilken medlemsstat der har fremsendt dem til VIS. Adgang til oplysningerne kan kun gives af en medlemsstat. Hver medlemsstat registrerer alle anmodninger om sådan adgang.
1.  Uden at dette berører retten til oplysninger i medfør af artikel 15 og 16 i forordning (EU) 2018/1725] informeres ansøgere eller indehavere af visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse, hvis oplysninger er lagret i det centrale VIS-system, på det tidspunkt, hvor deres oplysninger indsamles, om procedurerne for at udøve rettighederne i medfør af artikel 17-20 i forordning (EU) 2018/1725 og artikel 15-18 i forordning (EU) 2016/679. De får samtidig kontaktoplysningerne på Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.
2.   Enhver person kan anmode om, at ukorrekte oplysninger om ham berigtiges, og at oplysninger, der er registreret ulovligt, slettes. Berigtigelsen og sletningen foretages straks af den ansvarlige medlemsstat i overensstemmelse med medlemsstatens love, administrative bestemmelser og procedurer.
2.   De personer, der er omhandlet i stk. 1, har med henblik på at udøve deres rettigheder i henhold til artikel 17-20 i forordning (EU) 2018/1725 og artikel 15-18 i forordning (EU) 2016/679 ret til selv at henvende sig til den medlemsstat, der har registreret deres oplysninger i VIS. Den medlemsstat, der modtager anmodningen, behandler og besvarer den hurtigst muligt og senest inden for 30 dage. Hvor det som svar på en anmodning konstateres, at de oplysninger, der er lagret i VIS, er faktuelt ukorrekte eller ulovligt registreret, berigtiger eller slette den ansvarlige medlemsstat disse oplysninger i VIS straks og senest 30 dage efter modtagelsen af anmodningen i henhold til artikel 12, stk. 3, og 4, i forordning (EU) 2016/679. Hvis anmodningen fremsættes til en anden medlemsstat end den ansvarlige medlemsstat, kontakter myndighederne i den medlemsstat, som anmodningen er indgivet til, myndighederne i den ansvarlige medlemsstat inden syv dage. Den ansvarlige medlemsstat kontrollerer inden for en måned, at oplysningerne er korrekte, og at behandlingen af oplysningerne i VIS er lovlig. De berørte personer informeres af den medlemsstat, som kontaktede myndigheden i den ansvarlige medlemsstat, om, at deres anmodning er blevet videresendt, hvem, den er blevet videresendt til, samt om det videre forløb.
3.   Hvis anmodningen som omhandlet i stk. 2 fremsættes til en anden medlemsstat end den ansvarlige medlemsstat, kontakter myndighederne i den medlemsstat, som anmodningen er indgivet til, myndighederne i den ansvarlige medlemsstat inden 14 dage. Den ansvarlige medlemsstat kontrollerer inden en måned, at oplysningerne er korrekte, og at behandlingen af VIS-oplysningerne er lovlig."
3.   Hvis den ansvarlige medlemsstat ikke er enig i påstanden om, at de oplysninger, som er registreret i VIS, er faktuelt urigtige eller ulovligt registreret, træffer den omgående en administrativ afgørelse, hvori den skriftligt begrunder over for den pågældende, hvorfor den ikke vil berigtige eller slette oplysningerne om vedkommende.
4.   Hvis det viser sig, at oplysninger, der er registreret i VIS, er ukorrekte eller ulovligt registreret, berigtiger eller sletter den ansvarlige medlemsstat oplysningerne i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3. Den ansvarlige medlemsstat bekræfter straks skriftligt over for den pågældende, at den har taget skridt til at berigtige eller slette oplysningerne om vedkommende.
4.   Denne afgørelse skal give den berørte person oplysninger om muligheden for at anfægte afgørelsen vedrørende den i stk. 2 omhandlede anmodning, og hvis det er relevant, om hvordan der kan klages over afgørelsen til de kompetente myndigheder, eller hvordan afgørelsen kan prøves ved domstolene, og om eventuel bistand hertil, der er til rådighed for personen, herunder fra de kompetente nationale tilsynsmyndigheder.
5.  Hvis den ansvarlige medlemsstat ikke anerkender, at de oplysninger, som er registreret i VIS, er ukorrekte eller ulovligt registreret, forklarer den straks skriftligt over for den pågældende, hvorfor den ikke er villig til at berigtige eller slette oplysningerne om vedkommende.
5.   En anmodning indgivet i henhold til stk. 2 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at identificere den pågældende person. De pågældende oplysninger må udelukkende anvendes til at muliggøre udøvelsen af de rettigheder, der er omhandlet i stk. 2.
6.  Den ansvarlige medlemsstat orienterer ligeledes den pågældende om, hvilke skridt han kan tage, hvis han ikke kan acceptere den forklaring, der er givet. Denne orientering skal indeholde oplysninger om, hvordan den pågældende kan anlægge sag ved eller indgive klage til den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder eller domstole, og hvilken bistand, herunder fra de nationale tilsynsmyndigheder som omhandlet i artikel 41, stk. 1, der kan ydes i henhold til den pågældende medlemsstats love, administrative bestemmelser og procedurer.
6.  Den ansvarlige medlemsstat registrerer i form af et skriftligt dokument, at der er indgivet en i stk. 2 omhandlet anmodning, og hvordan den er blevet behandlet. Den stiller straks og senest syv dage efter henholdsvis afgørelsen om at berigtige eller slette i stk. 2, andet afsnit, omhandlede oplysninger eller den i stk. 3 omhandlede afgørelse dette dokument til rådighed for de kompetente nationale databeskyttelsesmyndigheder".
Ændring 139
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 31 b (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 39
31b)  Artikel 39 affattes således:
Artikel 39
"Artikel 39
Samarbejde med henblik på at sikre rettigheder med hensyn til databeskyttelse
Samarbejde med henblik på at sikre rettigheder med hensyn til databeskyttelse
1.  Medlemsstaterne samarbejder aktivt med henblik på at håndhæve de rettigheder, som er omhandlet i artikel 38, stk. 2, 3 og 4.
1.  Medlemsstaternes kompetente myndigheder samarbejder aktivt med henblik på at håndhæve rettighederne i artikel 38.
2.  I hver medlemsstat bistår og rådgiver den nationale tilsynsmyndighed på anmodning den pågældende ved udøvelsen af den pågældendes ret til at få berigtiget eller slettet oplysninger om sig selv i overensstemmelse med artikel 28, stk. 4, i direktiv 95/46/EF.
2.  I hver medlemsstat bistår og rådgiver den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, på anmodning den registrerede i forbindelse med udøvelsen af dennes ret til at få berigtiget, suppleret eller slettet personoplysninger om vedkommende eller begrænset behandlingen af sådanne oplysninger i henhold til forordning (EU) 2016/679.
3.  Den nationale tilsynsmyndighed i den ansvarlige medlemsstat, som fremsendte oplysningerne, og de nationale tilsynsmyndigheder i de medlemsstater, hvortil anmodningen er indgivet, samarbejder med henblik herpå.
Med henblik på at nå de i første afsnit omhandlede mål samarbejder tilsynsmyndigheden i den ansvarlige medlemsstat, som har overført oplysninger, og tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvortil en anmodning er fremsat, med hinanden."
Ændring 140
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 31 c (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 40
31c)  Artikel 40 affattes således:
Artikel 40
"Artikel 40
Klageadgang
Klageadgang
1.  I hver medlemsstat har enhver person ret til at anlægge sag ved eller indgive klage til de kompetente myndigheder eller domstole i den pågældende medlemsstat, hvis han nægtes den ret til indsigt eller den ret til at få berigtiget eller slettet oplysninger om ham, som er omhandlet i artikel 38, stk. 1 og 2.
1.   Uden at det berører artikel 77 og 79 i forordning (EU) 2016/679 har enhver person i hver medlemsstat ret til at anlægge sag eller indgive klage til de kompetente myndigheder eller domstole i den medlemsstat, som nægtede den pågældende person ret til indsigt i eller ret til at få berigtiget, suppleret eller slettet oplysninger om vedkommende som fastsat i artikel 38, i nærværende forordning. Retten til at anlægge sag eller indgive klage gælder også i tilfælde, hvor anmodninger om indsigt, berigtigelse, supplering eller sletning ikke blev besvaret inden for de tidsfrister, der er fastsat i artikel 38, eller hvor den dataansvarlige aldrig har behandlet dem.
2.  De nationale tilsynsmyndigheders bistand som omhandlet i artikel 39, stk. 2, er til rådighed under hele denne proces.
2.  Bistand fra den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, skal være til rådighed under hele denne proces."
Ændring 141
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 31 d (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 41
31d)  Artikel 41 affattes således:
Artikel 41
"Artikel 41
Tilsyn ved den nationale tilsynsmyndighed
Den nationale tilsynsmyndigheds tilsyn
1.  Den eller de myndigheder, som er udpeget i hver medlemsstat, og som er tillagt de beføjelser, der er omhandlet i artikel 28 i direktiv 95/46/EF (den nationale tilsynsmyndighed), overvåger uafhængigt, at den pågældende medlemsstats behandling af personoplysninger, jf. artikel 5, stk. 1, herunder deres fremsendelse til og fra VIS, foregår på lovlig vis.
1.  Hver medlemsstat sikrer, at tilsynsmyndigheden, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, uafhængigt kontrollerer lovligheden af den pågældende medlemsstats behandling af personoplysninger i henhold til nærværende forordning.
2.  Den nationale tilsynsmyndighed sikrer, at der mindst hvert fjerde år foretages en revision af behandlingen af data i det nationale system i overensstemmelse med relevante internationale revisionsstandarder.
2.   Den eller de tilsynsmyndighed(er), der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, sikrer, at de ansvarlige nationale myndigheder mindst hvert tredje år foretager en revision af behandlingen af data i overensstemmelse med relevante internationale revisionsstandarder. Der kan tages hensyn til resultaterne af denne revision i de evalueringer, der foretages i henhold til den mekanisme, der er blevet oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013. Den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, offentliggør årligt antallet af anmodninger om berigtigelse, supplering eller sletning eller begrænsning af behandling af oplysninger, tiltag foranlediget heraf samt antallet af berigtigelser, suppleringer, sletninger og begrænsninger af behandling, der er foretaget som følge af anmodninger fra de berørte personer.
3.  Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale tilsynsmyndighed har tilstrækkelige midler til at udføre de opgaver, som overdrages til dem i henhold til denne forordning.
3.  Medlemsstaterne sikrer, at deres tilsynsmyndighed har tilstrækkelige midler til at udføre de opgaver, som overdrages til dem i henhold til denne forordning, og har adgang til rådgivning fra personer med tilstrækkeligt kendskab til biometriske oplysninger.
4.   Med hensyn til behandling af personoplysninger i VIS udpeger hver medlemsstat den myndighed, som skal betragtes som registeransvarlig efter artikel 2, litra d), i direktiv 95/46/EF, og som skal have det centrale ansvar for denne medlemsstats databehandling. Hver medlemsstat giver Kommissionen meddelelse om denne myndighed.
5.   Hver medlemsstat fremsender alle de oplysninger, som de nationale tilsynsmyndigheder anmoder om, herunder navnlig oplysninger om de aktiviteter, der gennemføres i overensstemmelse med artikel 28 og artikel 29, stk. 1, giver de nationale tilsynsmyndigheder adgang til de oversigter, som er omhandlet i artikel 28, stk. 4, litra c), og til sine registre som omhandlet i artikel 34, og giver til enhver tid de nationale tilsynsmyndigheder adgang til alle sine lokaler.
5.  Medlemsstaterne fremsender alle de oplysninger, som den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, anmoder om, herunder navnlig oplysninger om de aktiviteter, der gennemføres i overensstemmelse med dens ansvarsområder som fastsat i denne forordning. Medlemsstaterne giver den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, adgang til deres logger og giver den til enhver tid adgang til alle sine interoperabilitetsrelaterede lokaler."
Ændring 142
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 31 e (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 42
31e)  Artikel 42 affattes således:
Artikel 42
"Artikel 42
Tilsyn ved Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses tilsyn
1.  Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse kontrollerer, at Forvaltningsmyndighedens behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med denne forordning. De opgaver og beføjelser, der er omhandlet i artikel 46 og 47 i forordning (EF) nr. 45/2001, finder tilsvarende anvendelse.
1.  Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er ansvarlig for overvågningen af den behandling af personoplysninger, der foretages af eu-LISA, Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i henhold til denne forordning, og for at sikre, at sådanne aktiviteter udføres i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2018/1725 og med denne forordning.
2.  Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse sikrer, at der mindst hvert fjerde år foretages en revision af forvaltningsmyndighedens behandling af personoplysninger i overensstemmelse med relevante internationale revisionsstandarder. Revisionsrapporten sendes til Europa-Parlamentet, Rådet, Forvaltningsmyndigheden, Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder. Forvaltningsmyndigheden skal have mulighed for at fremsætte bemærkninger, inden rapporten vedtages.
2.  Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse sikrer, at der mindst hvert tredje år foretages en revision af eu-LISA's behandling af personoplysninger i overensstemmelse med relevante internationale revisionsstandarder. Der sendes en rapport om denne revision til Europa-Parlamentet, Rådet, eu-LISA, Kommissionen og medlemsstaterne. Eu-LISA skal have mulighed for at fremsætte bemærkninger, inden rapporterne vedtages.
3.   Forvaltningsmyndigheden fremsender de oplysninger, som Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse anmoder om, giver den adgang til alle dokumenter og til Forvaltningsmyndighedens registre som omhandlet i artikel 34, stk. 1, og giver den til enhver tid adgang til alle sine lokaler.
3.   eu-LISA fremsender de oplysninger, som Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse anmoder om, giver Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse adgang til alle dokumenter og til sine logfiler som omhandlet i artikel 22r, artikel 34 og artikel 45b og giver til enhver tid Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse adgang til alle sine lokaler.
Ændring 143
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 32
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 43 – stk. 1 og 2
32)  Artikel 43, stk. 1 og 2, affattes således:
udgår
1.  Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse handler i tæt samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder med hensyn til specifikke spørgsmål, der kræver nationalt engagement, især hvis Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse eller en national tilsynsmyndighed finder store forskelle mellem medlemsstaternes praksis eller potentielt ulovlige overførsler ved hjælp af kommunikationskanalerne for interoperabilitetskomponenterne eller i forbindelse med spørgsmål rejst af en eller flere nationale tilsynsmyndigheder om gennemførelsen og fortolkningen af denne forordning.
2.  I de i stk. 1 nævnte tilfælde sikres det koordinerede tilsyn som fastsat i artikel 62 i forordning (EU) XXXX/2018 [revideret forordning 45/2001]."
Ændring 144
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 32 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 43
32a)  Artikel 43 affattes således:
Artikel 43
"Artikel 43
Samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
Samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
1.  De nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der hver især handler inden for deres respektive beføjelser, samarbejder aktivt inden for rammerne af deres ansvarsområder og sikrer et samordnet tilsyn med VIS og de nationale systemer.
1.   Tilsynsmyndighederne og den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der hver især handler inden for deres respektive beføjelser, samarbejder aktivt inden for rammerne af deres respektive ansvarsområder for at sikre samordnet tilsyn med interoperabilitetskomponenterne og de øvrige bestemmelser i denne forordning.
2.  Idet de hver især handler inden for deres respektive beføjelser, udveksler de relevante oplysninger, bistår hinanden med at gennemføre revisioner og inspektioner, undersøger vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af denne forordning, undersøger problemer med udøvelsen af uafhængigt tilsyn eller i forbindelse med udøvelsen af den registreredes rettigheder, udarbejder harmoniserede forslag til fælles løsninger på eventuelle problemer og fremmer bevidstheden om databeskyttelsesrettigheder alt efter behov.
2.   Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og tilsynsmyndighederne udveksler relevante oplysninger, bistår hinanden med at gennemføre revisioner og inspektioner, undersøger vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af denne forordning, vurderer problemer med udøvelsen af uafhængigt tilsyn eller i forbindelse med udøvelsen af den registreredes rettigheder, udarbejder harmoniserede forslag til fælles løsninger på eventuelle problemer og fremmer bevidstheden om databeskyttelsesrettigheder alt efter behov.
3.  De nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse mødes med henblik herpå mindst to gange om året. Udgifter og service i forbindelse med disse møder påhviler Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Forretningsordenen vedtages på det første møde. De øvrige arbejdsmetoder udvikles i fællesskab efter behov.
3.   Med henblik på stk. 2, mødes tilsynsmyndighederne og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse mindst to gange om året inden for rammerne af Det Europæiske Databeskyttelsesråd. Udgifterne til disse møder afholdes af Det Europæiske Databeskyttelsesråd, som også varetager organisationen heraf. Forretningsordenen vedtages på det første møde. De øvrige arbejdsmetoder udvikles i fællesskab efter behov.
4.  Der sendes en fælles aktivitetsrapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Forvaltningsmyndigheden hvert andet år. Rapporten skal omfatte et kapitel om hver medlemsstat, som udarbejdes af den pågældende medlemsstats nationale tilsynsmyndighed.
4.   Det Europæiske Databeskyttelsesråd sender en fælles aktivitetsrapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, til Europol, til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og til eu-LISA hvert andet år. Rapporten skal omfatte et kapitel om hver medlemsstat, som udarbejdes af den pågældende medlemsstats tilsynsmyndighed."
Ændring 145
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 32 b (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 44
32b)  Artikel 44 udgår
Artikel 44
Databeskyttelse i overgangsperioden
Såfremt Kommissionen i overgangsperioden uddelegerer sit ansvar til et andet organ i medfør af artikel 26, stk. 4, sikrer den, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har ret til og mulighed for fuldt ud at udføre sine opgaver, herunder mulighed for at udføre kontrol på stedet eller udøve enhver anden beføjelse, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ved artikel 47 i forordning (EF) nr. 45/2001
Ændring 146
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 32 c (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 45 – stk. 2 a (nyt)
32c)  I artikel 45 tilføjes følgende stykke:
"2a. De foranstaltninger, der er nødvendige for at udvikle det centrale VIS-system, den nationale grænseflade i hver medlemsstat og kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale VIS-system og de nationale grænseflader vedtages for så vidt angår de emneområder, der er nævnt nedenfor, efter proceduren, der er omhandlet i artikel 49, stk. 2:
a)   udformningen af systemets fysiske struktur, herunder dets kommunikationsnet
b)   tekniske aspekter af relevans for beskyttelsen af personoplysninger
c)   tekniske aspekter med alvorlige finansielle konsekvenser for medlemsstaternes budgetter eller med alvorlige tekniske konsekvenser for medlemsstaternes nationale systemer
d)   udvikling af sikkerhedskrav, herunder biometriske aspekter."
Ændring 147
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 34
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 45a – stk. 1 – afsnit 1 – indledning
De behørigt bemyndigede medarbejdere hos medlemsstaternes kompetente myndigheder, Kommissionen, eu-Lisa og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning oprettet ved forordning (EU) 2016/1624 har adgang til at søge på følgende oplysninger udelukkende med henblik på rapportering og statistik uden mulighed for individuel identifikation:
De behørigt bemyndigede medarbejdere hos medlemsstaternes kompetente myndigheder, Kommissionen, eu-Lisa og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning oprettet ved forordning (EU) 2016/1624 har adgang til at søge på følgende oplysninger udelukkende med henblik på rapportering og statistik uden mulighed for individuel identifikation i kraft af den fuldstændige anonymisering af oplysningerne:
Ændring 148
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 34
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 45a – stk. 1 – afsnit 1 – litra c
c)  ansøgerens køn, fødselsdato og nuværende nationalitet
c)  ansøgerens køn, fødselsår og nuværende nationalitet
Ændring 149
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 34
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 45a – stk. 1 – afsnit 1 – litra h
h)  de grunde, som er anført for en afgørelse vedrørende dokumentet eller ansøgningen, hvis der er tale om visum til kortvarigt ophold afgørelsen vedrørende ansøgningen (om dokumentet udstedes, eller ansøgningen afvises, og af hvilken grund), hvis der er tale om visum til længerevarende ophold og opholdstilladelse
h)  de grunde som er anført for en afgørelse om at afvise et visum til et kortvarigt ophold, herunder henvisning til eventuelle hits i EU-informationssystemer, der er blevet konsulteret, i Europols eller Interpols data, på den overvågningsliste, der er omhandlet i artikel 29 i forordning (EU) 2018/1240, eller i forhold til de specifikke risikoindikatorer
Ændring 150
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 34
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 45a – stk. 1 – afsnit 1 – litra h a (nyt)
ha)  de grunde, som er anført for en afgørelse om at afvise et dokument, herunder henvisning til eventuelle hits i EU-informationssystemer, der er blevet konsulteret, i Europols eller Interpols data, på den overvågningsliste, der er omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2018/1240, eller i forhold til de specifikke risikoindikatorer
Ændring 151
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 34
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 45a – stk. 1 – afsnit 1 – litra k
k)  rejsens primære formål, hvis der er tale om visum til kortvarigt ophold formålet med ansøgningen, hvis der er tale om visum til længerevarende ophold og opholdstilladelse
k)  rejsens primære formål, hvis der er tale om visum til kortvarigt ophold
Ændring 152
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 34
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 45a – stk. 1 – afsnit 1 – litra l
l)  indlæste oplysninger vedrørende et dokument, som er blevet trukket tilbage, annulleret eller inddraget, eller hvis gyldighedsperiode er blevet forlænget, alt efter tilfældet
l)  indlæste oplysninger vedrørende et visumdokument, som er blevet trukket tilbage, annulleret eller inddraget, eller hvis gyldighedsperiode er blevet forlænget, alt efter tilfældet
Ændring 153
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 34
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 45a – stk. 6
6.  Ved udgangen af hvert år udarbejdes statistiske data i form af kvartalsstatistikker for det pågældende år. Statistikkerne skal indeholde en opdeling af data på hver medlemsstat.
6.  Ved udgangen af hvert år udarbejdes statistiske data i en årsrapport for det pågældende år. Statistikkerne skal indeholde en opdeling af data på hver medlemsstat. Rapporten offentliggøres og fremsendes til Europa-Parlamentet, til Rådet, til Kommissionen, til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og til de nationale tilsynsmyndigheder.
Ændring 154
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 35
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 45b – stk. 1
1.  Med henblik på at overholde deres forpligtelser i henhold til artikel 26, stk. 1, litra b), i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen skal luft- og søtransportvirksomheder samt virksomheder, der transporterer grupper til lands i busser, sende en forespørgsel til VIS for at kontrollere, om tredjelandsstatsborgere med et visum til kortvarigt ophold, et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse er i besiddelse af et visum til kortvarigt ophold, et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, alt efter tilfældet. Til dette formål skal transportvirksomheder, for så vidt angår visa til kortvarigt ophold, angive de oplysninger, der er opført i denne forordnings artikel 9, nr. 4, litra a), b) og c), eller artikel 22c, litra a), b) og c), alt efter tilfældet.
1.  Med henblik på at overholde deres forpligtelser i henhold til artikel 26, stk. 1, litra b), i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen skal luft- og søtransportvirksomheder samt virksomheder, der transporterer grupper til lands i busser, sende en forespørgsel til VIS for at kontrollere, om tredjelandsstatsborgere med et visum til kortvarigt ophold, et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse er i besiddelse af et visum til kortvarigt ophold, et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, alt efter tilfældet. I tilfælde, hvor passagerer ikke får lov til at gå om bord på grund af en søgning i VIS, skal transportvirksomheder give passagererne disse oplysninger og midlerne til at udøve deres ret til at få adgang til eller berigtigelse og sletning af personoplysninger, der er lagret i VIS.
Ændring 155
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 35
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 45b – stk. 3
3.  Sikker adgang til gateway-faciliteten for transportvirksomheder, jf. artikel 1, stk. 2, litra h), i beslutning 2004/512/EF som ændret ved denne forordning skal gøre det muligt for transportvirksomheder at foretage den i stk. 1 omhandlede søgning, inden en passager går om bord. Med henblik herpå skal transportvirksomheden sende forespørgslen om tilladelse til at søge i VIS ved brug af oplysningerne i den maskinlæsbare del af rejsedokumentet.
3.  Sikker adgang til gateway-faciliteten for transportvirksomheder, jf. artikel 2a, litra h), herunder muligheden for at anvende mobile tekniske løsninger, skal gøre det muligt for transportvirksomheder at foretage den i stk. 1 omhandlede søgning, inden en passager går om bord. Transportvirksomheden angiver oplysningerne i den maskinlæsbare del af rejsedokumentet og angiver indrejsemedlemsstaten. Som en undtagelse er transportøren i tilfælde af lufthavnstransit ikke forpligtet til at kontrollere, om tredjelandsstatsborgeren er i besiddelse af et gyldigt visum til kortvarigt ophold, visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse, alt efter hvad der er relevant.
Ændring 156
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 35
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 45b – stk. 4
4.  VIS svarer ved at anføre, om personen har et gyldigt visum eller ej, med et OK/NOT OK-svar til transportvirksomheden.
4.  VIS svarer ved at anføre, hvorvidt personen har et gyldigt visum til kortvarigt ophold, visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse, alt efter hvad der er relevant, med et OK/NOT OK-svar til transportvirksomheden. Hvis der er udstedt visum til kortvarigt ophold med begrænset territorial gyldighed i henhold til artikel 25 i forordning nr. 810/2009, skal det centrale VIS-systems svar tage hensyn til den eller de medlemsstater, som tilladelsen er gyldig til, såvel som den indrejsemedlemsstat, som transportvirksomheden har angivet. Transportvirksomheder kan lagre de sendte oplysninger i overensstemmelse med gældende ret. Et OK/NOT OK-svar betragtes ikke som en afgørelse om at tillade eller nægte indrejse i henhold til forordning (EU) 2016/399. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter detaljerede regler om betingelserne for driften af gateway-faciliteten for transportvirksomheder og de databeskyttelses- og sikkerhedsregler, der skal finde anvendelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2.
Ændring 157
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 35
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 45b – stk. 5
5.  Der skal indføres en autentifikationsordning, der udelukkende er forbeholdt transportvirksomheder, for at give behørigt autoriseret personale hos transportvirksomhederne adgang til gateway-faciliteten for transportvirksomheder med henblik på stk. 2. Autentifikationsordningen skal godkendes af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der vedtages efter den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 49, stk. 2.
5.  Der skal indføres en autentifikationsordning, der udelukkende er forbeholdt transportvirksomheder, for at give behørigt autoriseret personale hos transportvirksomhederne adgang til gateway-faciliteten for transportvirksomheder med henblik på stk. 2. I forbindelse med indførelsen af autentifikationsordningen tages der hensyn til informationssikkerhedsrisikostyring og principperne om databeskyttelse gennem design og standardindstillinger. Autentifikationsordningen skal godkendes af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der vedtages efter den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 49, stk. 2.
Ændring 158
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 35
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 45b – stk. 5 a (nyt)
5a.  Gateway-faciliteten for transportvirksomheder skal anvende en særskilt skrivebeskyttet database, der opdateres daglig via envejsudtræk af den mindste nødvendige delmængde af oplysninger lagret i VIS. eu-LISA er ansvarlig for sikkerheden af gateway-faciliteten for transportvirksomheder, for sikkerheden af de personoplysninger, som den indeholder, og for processen med udtræk af personoplysninger til den særskilte skrivebeskyttede database.
Ændring 159
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 35
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 45b – stk. 5 b (nyt)
5b.  De transportvirksomheder, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, er underlagt de sanktioner, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2, i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser ("Schengengennemførelseskonventionen") og artikel 4 i Rådets direktiv 2001/51/EF, når de befordrer tredjelandsstatsborgere, der, selv om de er visumpligtige, ikke er i besiddelse af et gyldigt visum.
Ændring 160
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 35
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 45b – stk. 5 c (nyt)
5c.  Hvis tredjelandsstatsborgere nægtes indrejse, er enhver transportvirksomhed, der har bragt dem til de ydre grænser ad luft- eller søvejen eller over land, forpligtet til omgående at tage ansvaret for dem igen. På anmodning fra grænsemyndighederne er transportvirksomhederne forpligtet til at bringe tredjelandsstatsborgerne tilbage til enten det tredjeland, hvorfra befordringen er sket, det tredjeland, der har udstedt det anvendte rejsedokument, eller ethvert andet tredjeland, hvor de er sikret indrejse.
Ændring 161
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 35
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 45b – stk. 5 d (nyt)
5d.  Uanset stk. 1 er det, i de første tre år efter at denne forordning er begyndt at blive anvendt, valgfrit for transportvirksomheder, der befordrer grupper til lands i busser, om de vil gennemføre den kontrol, som er omhandlet i stk. 1, og bestemmelserne i stk. 5b finder ikke anvendelse på dem.
Ændring 162
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 35
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 45c – stk. 1
1.  Hvis det er teknisk umuligt at foretage den søgning, der er omhandlet i artikel 45b, stk. 1, fordi en del af VIS-informationssystemet ikke fungerer, eller af andre årsager, der ligger uden for transportvirksomhedernes kontrol, er transportvirksomhederne fritaget for forpligtelsen til at kontrollere, om passagerer er i besiddelse af en gyldig rejsetilladelse, ved brug af gateway-faciliteten for transportvirksomheder. Hvis forvaltningsmyndigheden konstaterer en sådan fejl, underretter den transportvirksomhederne. Den underretter også transportvirksomhederne, når fejlen er afhjulpet. Hvis transportvirksomhederne konstaterer en sådan fejl, kan de underrette forvaltningsmyndigheden.
1.  Hvis det er teknisk umuligt at foretage den søgning, der er omhandlet i artikel 45b, stk. 1, fordi en del af VIS-informationssystemet ikke fungerer, er transportvirksomhederne fritaget for forpligtelsen til at kontrollere, om passagerer er i besiddelse af en gyldig rejsetilladelse, ved brug af gateway-faciliteten for transportvirksomheder. Hvis eu-LISA konstaterer en sådan fejl, underretter den transportvirksomhederne. Den underretter også transportvirksomhederne, når fejlen er afhjulpet. Hvis transportvirksomhederne konstaterer en sådan fejl, kan de underrette eu-LISA.
Ændring 163
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 35
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 45c – stk. 1 a (nyt)
1a.  Sanktionerne i artikel 45b, stk. 5b, pålægges ikke transportvirksomheder i de tilfælde, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.
Ændring 164
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 35
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 45c – stk. 1 b (nyt)
1b.  Hvis det af andre grunde end fejl i en del af VIS er teknisk umuligt for en transportvirksomhed at foretage den søgning, der er omhandlet i artikel 45b, stk. 1, i en længere periode, underretter transportvirksomheden eu-LISA herom.
Ændring 165
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 35
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 45c – stk. 1
1.  For at udøve deres opgaver og beføjelser i henhold til artikel 40, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624* og i tillæg til den adgang, der er omhandlet i samme forordnings artikel 40, stk. 8, har medlemmerne af de europæiske grænse- og kystvagthold og hold af medarbejdere, der er involveret i opgaver vedrørende tilbagesendelse, tilladelse til inden for deres mandat at få adgang til og søge i oplysninger, der er indlæst i VIS.
1.  For at udøve deres opgaver og beføjelser i henhold til artikel 40, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624* har medlemmerne af de europæiske grænse- og kystvagthold tilladelse til inden for deres mandat at få adgang til og søge i oplysninger, der er indlæst i VIS.
Ændring 166
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 35
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 45e – stk. 1
1.  Med henblik på adgang som omhandlet i artikel 45d, stk. 1, kan et europæisk grænse- og kystvagthold indgive en anmodning om søgning i alle oplysninger eller et bestemt sæt oplysninger, der er lagret i VIS, til den europæiske grænse- og kystvagts centrale adgangspunkt, jf. artikel 45d, stk. 2. I anmodningen henvises der til medlemsstatens operative plan om grænsekontrol, grænseovervågning og/eller tilbagesendelse, som ligger til grund for anmodningen. Efter modtagelse af en anmodning om adgang kontrollerer den europæiske grænse- og kystvagts centrale adgangspunkt, om betingelserne for adgang ifølge stk. 2 er opfyldt. Hvis alle betingelser for adgang er opfyldt, behandler det behørigt bemyndigede personale i det centrale adgangspunkt anmodningerne. De VIS-oplysninger, der opnås adgang til, sendes til holdet på en sådan måde, at oplysningernes sikkerhed ikke bringes i fare.
1.  Med henblik på adgang som omhandlet i artikel 45d, stk. 1, kan et europæisk grænse- og kystvagthold indgive en anmodning om søgning i alle oplysninger eller et bestemt sæt oplysninger, der er lagret i VIS, til den europæiske grænse- og kystvagts centrale adgangspunkt, jf. artikel 45d, stk. 2. I anmodningen henvises der til medlemsstatens operative plan om grænsekontrol og grænseovervågning, som ligger til grund for anmodningen. Efter modtagelse af en anmodning om adgang kontrollerer den europæiske grænse- og kystvagts centrale adgangspunkt, om betingelserne for adgang ifølge stk. 2 er opfyldt. Hvis alle betingelser for adgang er opfyldt, behandler det behørigt bemyndigede personale i det centrale adgangspunkt anmodningerne. De VIS-oplysninger, der opnås adgang til, sendes til holdet på en sådan måde, at oplysningernes sikkerhed ikke bringes i fare.
Ændring 167
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 35
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 45e – stk. 2 – litra a
a)  værtsmedlemsstaten giver holdmedlemmerne tilladelse til at søge i VIS med henblik på at nå de operative mål, der er anført i den operative plan om grænsekontrol, grænseovervågning og tilbagesendelse, og
a)  værtsmedlemsstaten giver holdmedlemmerne tilladelse til at søge i VIS med henblik på at nå de operative mål, der er anført i den operative plan om grænsekontrol og grænseovervågning, og
Ændring 168
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 35
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 45e – stk. 3
3.  I overensstemmelse med artikel 40, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1624 kan holdmedlemmer og hold af medarbejdere, der er involveret i opgaver vedrørende tilbagesendelse, kun handle som reaktion på oplysninger indhentet fra VIS i henhold til instrukserne fra, og som hovedregel under tilstedeværelse af, grænsevagter eller personale, der er involveret i tilbagesendelsesrelaterede opgaver, fra den værtsmedlemsstat, hvori de arbejder. Værtsmedlemsstaten kan bemyndige holdmedlemmerne til at handle på sine vegne.
3.  I overensstemmelse med artikel 40, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1624 kan holdmedlemmer kun handle som reaktion på oplysninger indhentet fra VIS i henhold til instrukserne fra, og som hovedregel under tilstedeværelse af, grænsevagter fra den værtsmedlemsstat, hvori de arbejder. Værtsmedlemsstaten kan bemyndige holdmedlemmerne til at handle på sine vegne.
Ændring 169
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 35
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 45e – stk. 7
7.  Hver logning af databehandling i VIS, der foretages af et medlem af de europæiske grænse- og kystvagthold eller hold af medarbejdere, der er involveret i opgaver vedrørende tilbagesendelse, opbevares af forvaltningsmyndigheden i henhold til bestemmelserne i artikel 34.
7.  Hver logning af databehandling i VIS, der foretages af et medlem af de europæiske grænse- og kystvagthold opbevares af forvaltningsmyndigheden i henhold til bestemmelserne i artikel 34.
Ændring 170
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 35
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 45e – stk. 8
8.  Hver gang Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning får adgang til eller søger i VIS, registreres det i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 34, og enhver anvendelse af oplysninger, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning tilgår, skal registreres.
8.  Hver gang Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning får adgang til eller søger i VIS, registreres det i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 34, og enhver anvendelse af oplysninger, som hold fra Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning tilgår, skal registreres.
Ændring 171
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 35
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 45e – stk. 9
9.  Ingen dele af VIS må forbindes til noget computersystem med henblik på dataindsamling og databehandling, som foretages af eller i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, og ingen oplysninger i VIS, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har adgang til, må overføres til et sådant system, undtagen når det er nødvendigt for at udføre opgaverne med henblik på forordningen om et EU-system for rejseoplysninger og rejsetilladelser (ETIAS). Ingen del af VIS må downloades. Logning af adgang og søgninger betragtes ikke som download eller kopiering af VIS-oplysninger.
9.  Ingen dele af VIS må forbindes til noget computersystem med henblik på dataindsamling og databehandling, som foretages af eller i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, og ingen oplysninger i VIS, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har adgang til, må overføres til et sådant system. Ingen del af VIS må downloades. Logning af adgang og søgninger betragtes ikke som download eller kopiering af VIS-oplysninger.
Ændring 172
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 35 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 46
35a)  Artikel 46 udgår.
Artikel 46
Integration af de tekniske funktioner i Schengen-konsultationsnettet
Konsultationsmekanismen i artikel 16 træder i stedet for Schengen-konsultationsnettet fra den dato, der fastsættes efter proceduren i artikel 49, stk. 3, når alle de medlemsstater, som anvender Schengen-konsultationsnettet på datoen for denne forordnings ikrafttræden, har meddelt, at de har truffet de tekniske og juridiske foranstaltninger til anvendelse af VIS med henblik på konsultationer mellem de centrale visummyndigheder om visumansøgninger i henhold til Schengen-konventionens artikel 17, stk. 2.
Ændring 173
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 35 b (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 47
35b)  Artikel 47 udgår.
Artikel 47
Starten på fremsendelsen
Hver medlemsstat meddeler Kommissionen, at den har truffet de nødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til at fremsende de oplysninger, som er omhandlet i artikel 5, stk. 1, til det centrale VIS via den nationale grænseflade.
Ændring 174
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 35 c (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 48
35c)  Artikel 48 udgår.
Artikel 48
Idriftsættelse
1.  Kommissionen fastsætter den dato, hvor VIS idriftsættes, når:
a)  foranstaltningerne i artikel 45, stk. 2, er vedtaget
b)  Kommissionen har givet meddelelse om en vellykket omfattende test af VIS udført af Kommissionen sammen med medlemsstaterne
c)  medlemsstaterne efter godkendelse af de tekniske foranstaltninger har meddelt Kommissionen, at de har truffet de nødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til indsamling og fremsendelse af de oplysninger, som er omhandlet i artikel 5, stk. 1, til VIS, for alle ansøgningsdossierer i den første region, som fastsat i overensstemmelse med stk. 3, herunder foranstaltninger til indsamling og/eller fremsendelse af oplysninger på vegne af en anden medlemsstat.
2.  Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet resultaterne af den test, som er udført i henhold til stk. 1, litra b).
3.  Kommissionen fastsætter i hver af de andre regioner den dato, hvor overførsel af oplysningerne i artikel 5, stk. 1, bliver obligatorisk, når medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, at de har truffet de nødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til at indsamle og fremsende de oplysninger, som er omhandlet i artikel 5, stk. 1, til VIS for alle ansøgninger i den pågældende region, herunder foranstaltninger til indsamling og/eller fremsendelse af oplysninger på vegne af en anden medlemsstat. Før denne dato kan den enkelte medlemsstat iværksætte driften i disse regioner, når den har meddelt Kommissionen, at den har truffet de nødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til at indsamle og fremsende mindst de oplysninger, som er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), til VIS.
4.  Regionerne i stk. 1 og 3 fastlægges efter proceduren i artikel 49, stk. 3. Kriterierne for fastlæggelsen af disse regioner er risikoen for ulovlig indvandring, trusler mod medlemsstaternes indre sikkerhed og den realistiske mulighed for at indsamle biometriske data fra alle lokaliteter i den pågældende region.
5.  Kommissionen offentliggør datoerne for idriftsættelsen i hver region i Den Europæiske Unions Tidende.
6.  En medlemsstat kan først konsultere de oplysninger, som er fremsendt til VIS af andre medlemsstater, når den eller en anden medlemsstat, som repræsenterer denne medlemsstat, begynder at indlæse oplysninger i overensstemmelse med stk. 1 og 3.
Ændring 175
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 35 d (nyt)
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 48 a (ny)
35d)  Følgende artikel indsættes:
"Artikel 48a
Udøvelse af delegerede beføjelser
1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9cb, og artikel 23, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra … [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3.   Den i artikel 9cb og artikel 23 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9cb og artikel 23 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."
Ændring 176
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 38
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 50 – overskrift
Kontrol og evaluering
Kontrol og evaluering af indvirkningen på grundlæggende rettigheder
Ændring 177
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 38
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 50 – stk. 1
1.  Forvaltningsmyndigheden sørger for, at der etableres procedurer til kontrol af, hvordan VIS fungerer set i forhold til de mål, der er fastlagt i relation til resultater, omkostningseffektivitet, sikkerhed og tjenesternes kvalitet.
1.  eu-LISA sørger for, at der etableres procedurer til kontrol af, hvordan VIS fungerer set i forhold til de mål, der er fastlagt i relation til resultater, omkostningseffektivitet, sikkerhed og tjenesternes kvalitet, samt til overvågning af overholdelsen af grundlæggende rettigheder, herunder retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til ikkeforskelsbehandling, børns rettigheder og retten til effektive retsmidler.
Ændring 178
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 38
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 50 – stk. 2
2.  Med henblik på den tekniske vedligeholdelse har forvaltningsmyndigheden adgang til de nødvendige oplysninger vedrørende behandlingsprocesserne i VIS.
2.  Med henblik på den tekniske vedligeholdelse har eu-LISA adgang til de nødvendige oplysninger vedrørende behandlingsprocesserne i VIS.
Ændring 179
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 38
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 50 – stk. 3
3.  Hvert andet år forelægger eu-LISA Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om, hvordan VIS fungerer teknisk set, herunder dets sikkerhed.
3.  Hvert andet år forelægger eu-LISA Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om, hvordan VIS fungerer teknisk set, herunder dets sikkerhed og omkostninger. Rapporten skal indeholde en oversigt over de nuværende fremskridt med udviklingen af projektet og de dermed forbundne omkostninger, en økonomisk konsekvensanalyse og oplysninger om eventuelle tekniske spørgsmål og risici, der kan påvirke systemets samlede omkostninger.
Ændring 180
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 38
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 50 – stk. 3 a (nyt)
3a.  I tilfælde af forsinkelser i udviklingsprocessen underretter eu-LISA Europa-Parlamentet og Rådet snarest muligt om årsagerne til forsinkelserne og om de tidsmæssige og økonomiske konsekvenser.
Ændring 181
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 38
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 50 – stk. 4 – afsnit 1 – litra a
a)  det nøjagtige formål med søgningen, herunder hvilke typer terrorhandlinger eller alvorlige strafbare handlinger der var tale om
a)  det nøjagtige formål med søgningen, herunder hvilke typer terrorhandlinger eller alvorlige strafbare handlinger der var tale om, og sager med adgang til oplysninger om børn på under 12 år
Ændring 182
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 38
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 50 – stk. 4 – afsnit 1 – litra c a (nyt)
ca)  antallet og karakteren af sager, hvor de i artikel 22m, stk. 2, omhandlede hasteprocedurer blev anvendt, herunder de sager, hvor den hastende karakter ikke blev accepteret ved den efterfølgende kontrol, der blev gennemført af det centrale adgangspunkt
Ændring 183
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 38
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 50 – stk. 4 – afsnit 1 – litra d a (nyt)
da)  statistikker over handel med børn, herunder tilfælde af vellykkede identifikationer.
Ændring 184
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 38
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 50 – stk. 4 – afsnit 2
Medlemsstaternes og Europols årlige rapporter sendes til Kommissionen senest den 30. juni i det efterfølgende år.
Medlemsstaternes og Europols årlige rapporter sendes til Kommissionen senest den 30. juni i det efterfølgende år. Kommissionen sammenfatter de årlige rapporter i en samlet rapport, der offentliggøres senest den 30. december samme år.
Ændring 185
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 38
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 50 – stk. 5
5.  Hvert fjerde år udarbejder Kommissionen en samlet evaluering af VIS. Denne samlede evaluering skal omfatte en gennemgang af de opnåede resultater set i forhold til målene og en vurdering af, om de tilgrundliggende principper fortsat er gyldige, forordningens anvendelse med hensyn til VIS, sikkerheden i forbindelse med VIS, anvendelsen af artikel 31 og eventuelle konsekvenser for den fremtidige drift. Kommissionen forelægger evalueringen for Europa-Parlamentet og Rådet.
5.  Hvert andet år udarbejder Kommissionen en samlet evaluering af VIS. Denne samlede evaluering skal omfatte en gennemgang af de opnåede resultater set i forhold til målene og de afholdte omkostninger og en vurdering af, om de tilgrundliggende principper fortsat er gyldige og indvirkningen heraf på de grundlæggende rettigheder, forordningens anvendelse med hensyn til VIS, sikkerheden i forbindelse med VIS, anvendelsen af artikel 31 og eventuelle konsekvenser for den fremtidige drift. Kommissionen forelægger evalueringen for Europa-Parlamentet og Rådet.
Ændring 186
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 39
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 1 – overskrift
39)  Bilag 1, titlen, affattes således:
udgår
"Liste over internationale organisationer nævnt i artikel 31, stk. 2"
Ændring 187
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Kapitel IIIa – Artikel 22a – stk. 1 a (nyt)
1a.  Den myndighed, der har kompetence til at træffe en afgørelse, opretter et individuelt dossier, inden den udsteder afgørelsen.
Ændring 188
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Kapitel IIIa – Artikel 22a – stk. 3
3.  Hvis personen har ansøgt som en del af en gruppe eller sammen med et familiemedlem, opretter myndigheden et individuelt dossier for hver person i gruppen og forbinder dossiererne for de personer, der har ansøgt sammen, og som har fået udstedt et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse.
3.  Hvis personen har ansøgt som en del af en gruppe eller sammen med et familiemedlem, opretter myndigheden et individuelt dossier for hver person i gruppen og forbinder dossiererne for de personer, der har ansøgt sammen, og som har fået udstedt et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse. Ansøgninger fra forældre eller værger og børn må ikke skilles fra hinanden.
Ændring 189
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22b – stk. 1
1.  Udelukkende med henblik på at vurdere, om personen kan udgøre en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed eller offentlig sundhed i henhold til artikel 6, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2016/399, behandles dossiererne automatisk af VIS for at finde hit. Hver enkelt dossier behandles individuelt i VIS.
1.  Udelukkende med henblik på at vurdere, om personen kan udgøre en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden eller indre sikkerhed i henhold til artikel 6, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2016/399, behandles dossiererne automatisk af VIS for at finde hit. Hver enkelt dossier behandles individuelt i VIS.
Ændring 190
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22b – stk. 2
2.  Når et individuelt dossier oprettes efter udstedelse af eller afslag på et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse i henhold til artikel 22d, sender VIS en forespørgsel ved brug af den europæiske søgeportal, jf. artikel 6, stk. 1, i [forordningen om interoperabilitet], for at sammenligne de relevante oplysninger omhandlet i denne forordnings artikel 22c, stk. 2, litra a), b), c), f) og g), med de relevante oplysninger, der er registreret i VIS, Schengeninformationssystemet (SIS), ind- og udrejsesystemet, EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), herunder overvågningslisten, jf. artikel 29 i [forordning (EU) 2018/XX om oprettelse af et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse], Eurodac, [ECRIS-TCN-systemet for så vidt angår terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger], Europol-data, Interpols database over stjålne og bortkomne rejsedokumenter (SLTD) og Interpols database over rejsedokumenter med tilknyttede notifikationer (TDAWN).
2.  Når et individuelt dossier oprettes i henhold til artikel 22c i forbindelse med et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, sender VIS en forespørgsel ved brug af den europæiske søgeportal, jf. artikel 6, stk. 1, i [forordningen om interoperabilitet], for at sammenligne de relevante oplysninger omhandlet i denne forordnings artikel 22c, stk. 2, litra a), b), c), f) og g). VIS kontrollerer:
a)   om det rejsedokument, der anvendes til ansøgningen, svarer til et rejsedokument, der er meldt bortkommet, stjålet, uretmæssigt tilegnet eller ugyldiggjort i SIS
b)   om det rejsedokument, der anvendes til ansøgningen, svarer til et rejsedokument, der er meldt bortkommet, stjålet eller ugyldiggjort i SLTD-databasen
c)   om ansøgeren er omfattet af en indberetning i SIS om nægtelse af indrejse og ophold
d)   om ansøgeren er omfattet af en indberetning i SIS om personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse på grundlag en europæisk arrestordre, eller som begæres anholdt med henblik på udlevering
e)   om ansøgeren og rejsedokumentet svarer til en afslået, inddraget eller annulleret rejsetilladelse i det centrale ETIAS-system
f)   om ansøgeren og rejsedokumentet er på den overvågningsliste, der er omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2018/1240
g)   om der allerede er registreret oplysninger om ansøgeren i VIS for den samme person
h)   om oplysningerne i ansøgningen vedrørende rejsedokumentet svarer til en anden ansøgning om visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse med andre identitetsoplysninger
i)   om ansøgeren på nuværende tidspunkt er registreret i ind- og udrejsesystemet som en person, hvis tilladelse til ophold er udløbet, eller om den pågældende tidligere er blevet registreret som en person, hvis tilladelse til ophold er udløbet
j)   om ansøgeren er blevet registreret i ind- og udrejsesystemet som en person, der er blevet nægtet indrejse
k)   om ansøgeren har været omfattet af en afgørelse om at give afslag på, annullere eller inddrage et visum til kortvarigt ophold, der er registreret i VIS
l)   om ansøgeren har været omfattet af en afgørelse om at give afslag på, annullere eller inddrage et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, der er registreret i VIS
m)   om oplysninger, der er specifikke for ansøgerens identitet, er registreret i Europols data
n)   hvis ansøgeren er mindreårig, om indehaveren af forældremyndigheden eller værgen:
i)   er omfattet af en indberetning i SIS om personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse på grundlag af en europæisk arrestordre, eller som begæres anholdt med henblik på udlevering
ii)   er omfattet af en nægtelse af indrejse og ophold i SIS
iii)   er i besiddelse af et rejsedokument på den overvågningsliste, der er omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2018/1240.
Dette stykke må ikke være til hinder for indgivelse af asylansøgninger uanset begrundelse. Hvis en visumansøgning indgives af et offer for alvorlige forbrydelser, såsom vold i hjemmet eller menneskehandel begået af vedkommendes sponsor, adskilles det dossier, der indgives i VIS, fra sponsorens dossier for at beskytte offeret mod nye farer.
For at undgå risikoen for forkerte hit skal alle søgninger vedrørende børn under 14 år og personer over 75 år foretaget med biometriske identifikatorer, som er taget mere end fem år før hittet, og som ikke bekræfter dokumentets ægthed eller tredjelandsstatsborgerens identitet, gøres til genstand for en obligatorisk manuel kontrol af eksperter i biometriske oplysninger.
Ændring 191
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22b – stk. 3
3.  VIS tilføjer en reference til eventuelle hit, der er opnået i medfør af stk. 2 og 5, til det individuelle dossier. VIS identificerer, hvis det er relevant, den medlemsstat eller de medlemsstater, der har indlæst eller leveret de oplysninger, der udløste hittene, eller Europol, og registrerer dette i det individuelle dossier.
3.  VIS tilføjer en reference til eventuelle hit, der er opnået i medfør af stk. 2 og 5, til det individuelle dossier. VIS identificerer, hvis det er relevant, den medlemsstat eller de medlemsstater, der har indlæst eller leveret de oplysninger, der udløste hittene, eller Europol, og registrerer dette i det individuelle dossier. Ingen andre oplysninger end henvisningen til et hit eller afsenderen af dataene registreres.
Ændring 192
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22b – stk. 3 a (nyt)
3a.  Ved en forespørgsel i SLTD-databasen deles de oplysninger, der anvendes af brugeren af ESP'en til at sende en forespørgsel, ikke med ejerne af Interpol-data.
Ændring 193
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22b – stk. 4 – afsnit 1 – indledning
4.  Med henblik på artikel 2, stk. 2, litra f), vedrørende et udstedt eller forlænget visum til længerevarende ophold skal de forespørgsler, der udføres i henhold til artikel 22b, stk. 2, foretage en sammenligning mellem de relevante oplysninger, jf. artikel 22c, stk. 2, og oplysningerne i SIS for derved at fastslå, om personen er omfattet af en af følgende indberetninger:
4.  Med henblik på artikel 2, stk. 2, litra f), vedrørende et udstedt eller forlænget visum til længerevarende ophold skal de forespørgsler, der udføres i henhold til denne artikels stk. 2, foretage en sammenligning mellem de relevante oplysninger, jf. artikel 22c, stk. 2, og oplysningerne i SIS for derved at fastslå, om personen er omfattet af en af følgende indberetninger:
Ændring 194
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22b – stk. 4 – afsnit 1 – litra d
d)  en indberetning om personer og genstande med henblik på diskret kontrol eller specifik kontrol.
d)  en indberetning om personer og genstande med henblik på diskret kontrol, specifik kontrol eller undersøgelseskontrol.
Ændring 195
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22b – stk. 4 – afsnit 2
Når sammenligningen som omhandlet i dette stykke fører til et eller flere hit, sender VIS en automatisk meddelelse til den centrale myndighed i den medlemsstat, der sendte forespørgslen, med henblik på passende opfølgning.
Artikel 9a, stk. 5a, 5b, 5c, 5d, og artikel 9c, 9ca og 9cb finder tilsvarende anvendelse, med forbehold af følgende specifikke bestemmelser.
Ændring 196
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22b – stk. 6
6.  Hvis visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen udstedes eller forlænges af en medlemsstats konsulære myndighed, finder artikel 9a anvendelse.
udgår
Ændring 197
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22b – stk. 7
7.  Hvis opholdstilladelsen udstedes eller forlænges, eller hvis et visum til længerevarende ophold forlænges af en myndighed på en medlemsstats område, gælder følgende:
udgår
a)  denne myndighed kontrollerer, om de oplysninger, der er registreret i det individuelle dossier, svarer til de oplysninger, der findes i VIS eller i et eller en af de konsulterede EU-informationssystemer/-databaser, Europol-data eller Interpols databaser i henhold til stk. 2
b)  hvis hittet i henhold til stk. 2 vedrører Europol-data, underrettes Europols nationale enhed med henblik på opfølgning
c)  hvis oplysningerne ikke svarer til hinanden, og der ikke vises andre hit under den automatiske behandling i henhold til stk. 2 og 3, sletter myndigheden det falske hit fra ansøgningsdossieret
d)  hvis oplysningerne svarer til hinanden, eller der fortsat er tvivl om ansøgerens identitet, følger myndigheden op på de oplysninger, der udløste hittet, i henhold til stk. 4 efter de procedurer, betingelser og kriterier, der er fastsat i EU-retten og national lovgivning.
Ændring 198
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22c – stk. 1 – afsnit 2 – litra a
a)  efternavn (familienavn), fornavn(e), fødselsdato, nuværende nationalitet(er), køn, fødselsdato, fødested og fødeland
a)  efternavn (familienavn), fornavn(e), fødselsår, nuværende nationalitet(er), køn, fødested og fødeland,
Ændring 199
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22c – stk. 1 – afsnit 2 – litra f
f)  et ansigtsbillede af indehaveren, der så vidt muligt er taget på stedet
f)  et ansigtsbillede af indehaveren, der er taget på stedet
Ændring 200
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22d – stk. 1 – indledning
Når der er truffet afgørelse om at give afslag på et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, fordi ansøgeren vurderes at udgøre en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed eller folkesundhed, eller fordi ansøgeren har fremlagt dokumenter, der er erhvervet på uretmæssig vis eller er forfalsket eller ulovligt ændret, opretter den myndighed, der har givet afslag, straks et individuelt dossier med følgende oplysninger:
Når der er truffet afgørelse om at give afslag på et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, fordi ansøgeren vurderes at udgøre en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden eller indre sikkerhed, eller fordi ansøgeren har fremlagt dokumenter, der er erhvervet på uretmæssig vis eller er forfalsket eller ulovligt ændret, opretter den myndighed, der har givet afslag, straks et individuelt dossier med følgende oplysninger:
Ændring 201
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22d – stk. 1 – litra e
e.  efternavnet, fornavnet og adressen på den fysiske person, som ansøgningen omhandler
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 202
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22d – stk. 1 – litra f
f.  et ansigtsbillede af ansøgeren, der så vidt muligt er taget på stedet
f.  et ansigtsbillede af ansøgeren, der er taget på stedet
Ændring 203
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22d – stk. 1 – litra h
h.  oplysninger om, at der er givet afslag på visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen, fordi ansøgeren betragtes som en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed eller folkesundhed, eller fordi ansøgeren har fremlagt dokumenter, der er erhvervet på uretmæssig vis eller er forfalsket eller ulovligt ændret
h.  oplysninger om, at der er givet afslag på visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen, fordi ansøgeren betragtes som en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden eller indre sikkerhed, eller fordi ansøgeren har fremlagt dokumenter, der er erhvervet på uretmæssig vis eller er forfalsket eller ulovligt ændret
Ændring 204
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22g – stk. 1
1.  De myndigheder, som har kompetence til at foretage kontrol ved overgangssteder ved de ydre grænser, har udelukkende med henblik på at verificere dokumentindehaverens identitet og/eller ægtheden og gyldigheden af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen, og hvorvidt den pågældende betragtes som en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed, offentlig sundhed i henhold til artikel 6, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2016/399, i overensstemmelse med nævnte forordning adgang til at søge ved brug af nummeret på dokumenter kombineret med en eller flere af de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 22c, stk. 2, litra a), b) og c).
1.  De myndigheder, som har kompetence til at foretage kontrol ved overgangssteder ved de ydre grænser, har udelukkende med henblik på at verificere dokumentindehaverens identitet og/eller ægtheden og gyldigheden af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen, og hvorvidt den pågældende betragtes som en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden eller indre sikkerhed, i henhold til artikel 6, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2016/399, i overensstemmelse med nævnte forordning adgang til at søge ved brug af nummeret på dokumenter kombineret med en eller flere af de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 22c, stk. 2, litra a), b) og c).
Ændring 205
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22g – stk. 2 – litra e
e)  fotografier, jf. artikel 22c, stk. 2, litra f).
e)  ansigtsbilleder, jf. artikel 22c, stk. 2, litra f).
Ændring 206
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22h – stk. 1
1.  De myndigheder, som har kompetence til at foretage kontrol på medlemsstaternes område med hensyn til, om betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl på medlemsstaternes område er opfyldt, og eventuelt politimyndighederne har udelukkende med henblik på at verificere indehaverens identitet og/eller ægtheden og gyldigheden af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen, og hvorvidt den pågældende betragtes som en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed, offentlig sundhed, adgang til at søge ved brug af nummeret på visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen kombineret med en eller flere af de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 22c, stk. 2, litra a), b) og c).
1.  De myndigheder, som har kompetence til at foretage kontrol på medlemsstaternes område med hensyn til, om betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl på medlemsstaternes område er opfyldt, har udelukkende med henblik på at verificere indehaverens identitet og/eller ægtheden og gyldigheden af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen adgang til at søge ved brug af nummeret på visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen kombineret med en eller flere af de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 22c, stk. 2, litra a), b) og c).
Ændring 207
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22h – stk. 2 – litra e
e)  fotografier, jf. artikel 22c, stk. 2, litra f).
e)  ansigtsbilleder, jf. artikel 22c, stk. 2, litra f).
Ændring 208
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22k – stk. 1
1.  Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, som har ret til at søge i de oplysninger, der er lagret i ind- og udrejsesystemet med henblik på at forebygge, opdage og efterforske terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger.
1.  Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, som har ret til at søge i de oplysninger, der er lagret i ind- og udrejsesystemet med henblik på at forebygge, opdage og efterforske terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger under behørige og strengt definerede omstændigheder som omhandlet i artikel 22n. De pågældende myndigheder har alene tilladelse til at fremsøge oplysninger om børn under 12 år med det formål at beskytte forsvundne børn og børn, som er ofre for alvorlige forbrydelser.
Ændring 209
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22k – stk. 2
2.  Hver medlemsstat fører en liste over udpegede myndigheder. Hver medlemsstat meddeler eu-LISA og Kommissionen, hvilke myndigheder den har udpeget, og kan til enhver tid ændre eller erstatte sin meddelelse.
2.  Hver medlemsstat fører en nøje afgrænset liste over udpegede myndigheder. Hver medlemsstat meddeler eu-LISA og Kommissionen, hvilke myndigheder den har udpeget, og kan til enhver tid ændre eller erstatte sin meddelelse.
Ændring 210
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22l – stk. 2 – afsnit 2
Det centrale adgangspunkt handler uafhængigt, når det udfører sine opgaver i henhold til denne forordning, og må ikke modtage instrukser fra Europols udpegede myndighed som nævnt i stk. 1 med hensyn til resultatet af kontrollen.
Det centrale adgangspunkt handler fuldt uafhængigt, når det udfører sine opgaver i henhold til denne forordning, og må ikke modtage instrukser fra Europols udpegede myndighed som nævnt i stk. 1 med hensyn til resultatet af kontrollen.
Ændring 211
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22m – stk. 3
3.  Når en efterfølgende kontrol fastslår, at adgangen til VIS-oplysningerne ikke var berettiget, sletter alle de myndigheder, der fik adgang til de pågældende oplysninger, de oplysninger fra VIS, de fik adgang til, og underretter de centrale adgangspunkter om sletningen.
3.  Når en efterfølgende kontrol fastslår, at adgangen til VIS-oplysningerne ikke var berettiget, sletter alle de myndigheder, der fik adgang til de pågældende oplysninger, omgående de oplysninger fra VIS, de fik adgang til, og underretter de centrale adgangspunkter om sletningen.
Ændring 212
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22n – stk. 1 – indledning
1.  De udpegede myndigheder har adgang til at søge i VIS, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
1.  Uden at dette berører artikel 22 i forordning 2018/XX [om interoperabilitet] har de udpegede myndigheder adgang til at søge i VIS, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
Ændring 213
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22n – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca)  der, for så vidt angår søgninger med fingeraftryk, er iværksat en forudgående søgning i de øvrige medlemsstaters elektroniske fingeraftryksidentifikationssystemer, jf. afgørelse 2008/615/RIA, hvor det er teknisk muligt at foretage sammenligninger af fingeraftryk, og den pågældende søgning enten er fuldt ud gennemført eller den pågældende søgning ikke er fuldt ud gennemført senest 24 timer efter dens iværksættelse.
Ændring 214
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22n – stk. 1 – litra d
d)  hvis en forespørgsel til det fælles identitetsregister er sendt i henhold til artikel 22 i forordning 2018/XX [om interoperabilitet], viser det modtagne svar som omhandlet i stk. 5 i [artikel 22 i forordning 2018/XX om interoperabilitet], at der er lagret oplysninger i VIS."
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 215
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22n – stk. 3 – indledning
3.  Søgning i VIS begrænses til søgning med følgende oplysninger i det individuelle dossier:
3.  Søgning i VIS begrænses til søgning med følgende oplysninger i ansøgningsdossieret eller det individuelle dossier:
Ændring 216
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22n – stk. 3 – litra a
a)  efternavn(e) (familienavn), fornavn(e) (døbenavn(e), fødselsdato, nationalitet(er) og/eller køn
a)  efternavn(e) (familienavn), fornavn(e) (døbenavn(e), fødselsår, nationalitet(er) og/eller køn
Ændring 217
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22n – stk. 3 a (nyt)
3a.  Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om muligheden for at anvende ansigtsbilleder til at identificere en person og om tilgængeligheden, paratheden og pålideligheden af den nødvendige teknologi hertil.
Ændring 218
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22n – stk. 3 b (nyt)
3b.  Det i stk. 3, litra e), omhandlede ansigtsbillede må ikke være det eneste søgekriterium.
Ændring 219
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22n – stk. 4
4.  Søgning i VIS giver i tilfælde af et hit adgang til de oplysninger, der er opregnet i dette stykke, samt til alle andre oplysninger fra det individuelle dossier, herunder oplysninger indlæst vedrørende dokumenter, der er udstedt, givet afslag på, annulleret, inddraget eller forlænget. Der gives kun adgang til de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, nr. 4, litra l), som registreret i ansøgningsdossieret, hvis der udtrykkeligt er anmodet om tilladelse til at søge i disse oplysninger i den begrundede elektroniske anmodning, og dette er godkendt ved den uafhængige kontrol.
4.  Søgning i VIS giver i tilfælde af et hit adgang til de oplysninger, der er opregnet i denne artikels stk. 3, samt til alle andre oplysninger fra ansøgningsdossieret eller det individuelle dossier, herunder oplysninger indlæst vedrørende dokumenter, der er udstedt, givet afslag på, annulleret, inddraget eller forlænget. Der gives kun adgang til de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, nr. 4, litra l), som registreret i ansøgningsdossieret, hvis der udtrykkeligt er anmodet om tilladelse til at søge i disse oplysninger i den begrundede elektroniske anmodning, og dette er godkendt ved den uafhængige kontrol.
Ændring 220
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22o – stk. 1
Uanset artikel 22n, stk. 1, har udpegede myndigheder ikke pligt til at opfylde de betingelser, der er omhandlet i dette stykke, for at få adgang til VIS med henblik på identifikation af personer, som har været forsvundet, har været bortført eller er udpeget som ofre for menneskehandel, og for hvem der er rimelig grund til at antage, at søgningen i VIS-oplysningerne vil kunne bidrage væsentligt til deres identifikation og/eller bidrage til at efterforske specifikke tilfælde af menneskehandel. Under sådanne omstændigheder kan de udpegede myndigheder søge i VIS uden de pågældendes fingeraftryk.
Uanset artikel 22n, stk. 1, har udpegede myndigheder ikke pligt til at opfylde de betingelser, der er omhandlet i dette stykke, for at få adgang til VIS med henblik på identifikation af personer, særlig børn, som har været forsvundet, har været bortført eller er udpeget som ofre for menneskehandel, og for hvem der er alvorlig grund til at antage, at søgningen i VIS-oplysningerne vil kunne bidrage væsentligt til deres identifikation og bidrage til at efterforske specifikke tilfælde af menneskehandel. Under sådanne omstændigheder kan de udpegede myndigheder søge i VIS uden de pågældendes fingeraftryk.
Ændring 221
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22o – stk. 2
Såfremt de pågældendes fingeraftryk ikke kan anvendes, eller søgning med fingeraftryk ikke er mulig, skal søgningen foretages med de oplysninger, som er omhandlet i artikel 9, litra a) og b).
Såfremt de pågældendes fingeraftryk ikke kan anvendes, eller søgning med fingeraftryk ikke er mulig, skal søgningen foretages med de oplysninger, som er omhandlet i artikel 9, stk. 4, litra a) og b), eller i artikel 22c, stk. 2, litra a) og b).
Ændring 222
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22o – stk. 3
Søgning i VIS giver i tilfælde af hit adgang til alle data opført i artikel 9 samt til oplysninger opført i artikel 8, stk. 3 og 4.
Søgning i VIS giver i tilfælde af hit adgang til alle data opført i artikel 9, artikel 22c eller artikel 22d samt til oplysninger opført i artikel 8, stk. 3 og 4, eller artikel 22a, stk. 3.
Ændring 223
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22p – stk. 3
3.  Europols udpegede myndighed kan indgive en begrundet elektronisk anmodning om søgning i alle oplysninger eller et bestemt sæt oplysninger, der er lagret i VIS, til Europols centrale adgangspunkt, jf. artikel 22k, stk. 3. Efter modtagelse af en anmodning om adgang kontrollerer Europols centrale adgangspunkt, om betingelserne for adgang ifølge stk. 1 og 2 er opfyldt. Hvis alle betingelser for adgang er opfyldt, behandler det behørigt bemyndigede personale i det eller de centrale adgangspunkt(er) anmodningerne. De VIS-oplysninger, der opnås adgang til, sendes til de i artikel 22l, stk. 1, nævnte operative enheder på en sådan måde, at oplysningernes sikkerhed ikke bringes i fare.
3.  Europols udpegede myndighed kan indgive en begrundet elektronisk anmodning om søgning i alle oplysninger eller et bestemt sæt oplysninger, der er lagret i VIS, til Europols centrale adgangspunkt, jf. artikel 22l, stk. 2. Efter modtagelse af en anmodning om adgang kontrollerer Europols centrale adgangspunkt, om betingelserne for adgang ifølge stk. 1 og 2 er opfyldt. Hvis alle betingelser for adgang er opfyldt, behandler det behørigt bemyndigede personale i det eller de centrale adgangspunkt(er) anmodningerne. De VIS-oplysninger, der opnås adgang til, sendes til de i artikel 22l, stk. 1, nævnte operative enheder på en sådan måde, at oplysningernes sikkerhed ikke bringes i fare.
Ændring 224
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22q – stk. 1
1.  Hver medlemsstat og Europol sikrer, at alle databehandlinger som følge af anmodninger om adgang til VIS-oplysninger i overensstemmelse med kapitel IIIc logges eller dokumenteres med henblik på at kontrollere grundlaget for den pågældende anmodning, overvåge lovligheden af databehandlingen og dataenes integritet og sikkerhed samt egenkontrol.
1.  Hver medlemsstat og Europol sikrer, at alle databehandlinger som følge af anmodninger om adgang til VIS-oplysninger i overensstemmelse med kapitel IIIb registreres eller dokumenteres med henblik på at kontrollere grundlaget for den pågældende anmodning, overvåge lovligheden af databehandlingen og dataenes integritet og sikkerhed samt den eventuelle indvirkning på grundlæggende rettigheder samt egenkontrollen.
De registrerede oplysninger eller dokumenter skal beskyttes ved hjælp af passende foranstaltninger mod uautoriseret adgang og slettes to år efter oprettelsen, medmindre de er nødvendige til kontrolprocedurer, som allerede er indledt.
Ændring 225
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22q – stk. 2 – litra g
g)  i overensstemmelse med nationale regler eller forordning (EU) 2016/794 den unikke brugerreference for den embedsmand, der har foretaget søgningen, og den embedsmand, der har givet ordre til søgningen.
g)  i overensstemmelse med nationale regler eller forordning (EU) 2016/794 eller, hvis det er relevant, forordning (EU) 2018/1725 den unikke brugerreference for den embedsmand, der har foretaget søgningen, og den embedsmand, der har givet ordre til søgningen.
Ændring 226
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22q – stk. 3
3.  Logge og dokumentation må kun anvendes til at overvåge lovligheden af databehandling og for at sikre dataintegritet og -sikkerhed. Kun logge, der ikke indeholder personoplysninger, må anvendes til den overvågning og evaluering, der er omhandlet i denne forordnings artikel 50. Den tilsynsmyndighed, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/680, og som er ansvarlig for at kontrollere anmodningers grundlag og kontrollere lovligheden af databehandlingen samt dataintegriteten og -sikkerheden, skal på anmodning have adgang til disse logge med henblik på at kunne udføre sine opgaver.
3.  Logge og dokumentation må kun anvendes til at overvåge lovligheden af databehandling og til at overvåge indvirkninger på de grundlæggende rettigheder og for at sikre dataintegritet og -sikkerhed. Kun logge, der ikke indeholder personoplysninger, må anvendes til den overvågning og evaluering, der er omhandlet i denne forordnings artikel 50. Den tilsynsmyndighed, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/680, og som er ansvarlig for at kontrollere lovligheden af databehandlingen samt dataintegriteten og -sikkerheden, skal på anmodning have adgang til disse logge med henblik på at kunne udføre sine opgaver.
Ændring 227
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 40
Forordning (EF) nr. 767/2008
Artikel 22r a (ny)
Artikel 22ra
Beskyttelse af personoplysninger, hvortil der er givet adgang i overensstemmelse med kapitel IIIb
1.   Hver medlemsstat sikrer, at de nationale love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til direktiv (EU) 2016/680, også finder anvendelse på dens nationale myndigheders adgang til VIS i overensstemmelse med dette kapitel, herunder i forbindelse med rettighederne for de personer, hvis oplysninger der således gives adgang til.
2.   Den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 41, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/680, kontrollerer lovligheden af medlemsstaternes adgang til personoplysninger i overensstemmelse med dette kapitel, herunder deres fremsendelse til og fra VIS. Nærværende forordnings artikel 41, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
3.   Europols behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning foretages i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/794 og overvåges af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.
4.   Personoplysninger, der i overensstemmelse med dette kapitel gives adgang til i VIS, må kun behandles med henblik på forebyggelse, afsløring eller efterforskning i den konkrete sag, hvortil en medlemsstat eller Europol har anmodet om oplysningerne.
5.   Eu-LISA, de udpegede myndigheder, de centrale adgangspunkter og Europol fører logfiler, som omhandlet i artikel 22q over søgninger med henblik på at sætte den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 41, stk. 1, i forordning (EU) 2016/680, og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i stand til at føre tilsyn med, om databehandlingen overholder EU-databeskyttelsesregler og nationale databeskyttelsesregler. Med undtagelse af oplysninger, der opbevares til dette formål, skal personoplysninger og registreringer af søgninger slettes fra alle nationale databaser og Europol-databaser efter 30 dage, medmindre de pågældende oplysninger og registreringer er nødvendige i forbindelse med den konkrete igangværende strafferetlige efterforskning, hvortil en medlemsstat eller Europol har anmodet om dem.
Ændring 228
Forslag til forordning
Artikel 2 – overskrift
Ændring af beslutning 2004/512/EF
Ophævelse af beslutning 2004/512/EF
Ændring 229
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1
Afgørelse 2004/512/EU
Artikel 1 – stk. 2
Artikel 1, stk. 2, i beslutning 2004/512/EF affattes således:
Beslutning 2004/512/EF ophæves. Henvisninger til denne beslutning gælder som henvisninger til forordning (EF) nr. 767/2008 og læses efter sammenligningstabellen i bilag 2.
2.  Visuminformationssystemet baseres på en centraliseret arkitektur og skal bestå af:
a)  det fælles identitetsregister som omhandlet i [artikel 17, stk. 2, litra a), i forordning 2018/XX om interoperabilitet]
b)  et centralt informationssystem, i det følgende benævnt "det centrale visuminformationssystem" (VIS)
c)  en grænseflade i hver medlemsstat, i det følgende benævnt "den nationale grænseflade" (NI-VIS), der skal fungere som bindeled til den relevante centrale nationale myndighed i de enkelte medlemsstater, eller en national ensartet grænseflade i hver medlemsstat på grundlag af fælles tekniske specifikationer, der er ens for alle medlemsstater, og som muliggør tilslutning af det centrale system til de nationale grænseinfrastrukturer i medlemsstaterne
d)  en kommunikationsinfrastruktur mellem VIS og de nationale grænseflader
e)  en sikker kommunikationskanal mellem VIS og ind- og udrejsesystemets centrale system
f)  en sikker kommunikationsinfrastruktur mellem det centrale VIS-system og de centrale infrastrukturer i den europæiske søgeportal oprettet ved [artikel 6 i forordning 2017/XX om interoperabilitet], den fælles biometriske matchtjeneste oprettet ved [artikel 12 i forordning 2017/XX om interoperabilitet], det fælles identitetsregister oprettet ved [artikel 17 i forordning 2017/XX om interoperabilitet] og multiidentitetsdetektoren oprettet ved [artikel 25 i forordning 2017/XX om interoperabilitet]
g)  en mekanisme til høring om ansøgninger og udveksling af oplysninger mellem centrale visummyndigheder ("VIS Mail")
h)  en gateway-facilitet for transportvirksomheder
i)  en sikker webtjeneste, der muliggør kommunikation mellem VIS på den ene side og gateway-faciliteten for transportvirksomheder og de internationale systemer (Interpols systemer/databaser) på den anden side
j)  et register med oplysninger til brug for rapportering og statistik.
Det centrale system, de nationale ensartede grænseflader, webtjenesten, gateway-faciliteten for transportvirksomheder og kommunikationsinfrastrukturen i VIS deler og genanvender så meget som teknisk muligt af hardware- og softwarekomponenterne i henholdsvis ind- og udrejsesystemets centrale system, nationale ensartede grænseflader, ETIAS-systemets gateway-facilitet for transportvirksomheder og ind- og udrejsesystemets webtjeneste og kommunikationsinfrastruktur."
Ændring 230
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 1
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 10 – stk. 3 – litra c
c)  fremlægger et fotografi i overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 1683/95, eller, efter første ansøgning og efterfølgende mindst hver 59. måned derefter, i overensstemmelse med kravene i artikel 13 i nærværende forordning
c)  tillader, at der tages et ansigtsbillede på stedet, efter første ansøgning og efterfølgende mindst hver 59. måned derefter, i overensstemmelse med kravene i artikel 13 i nærværende forordning
Ændring 231
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 2 – litra a
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 13 – stk. 2 – led 1
—  et fotografi, som tages på stedet og indsamles digitalt på ansøgningstidspunktet
—  et ansigtsbillede, som tages på stedet på ansøgningstidspunktet
Ændring 232
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 13 – stk. 3 – afsnit 1
Når fingeraftryk og et fotografi taget på stedet af tilstrækkelig kvalitet er blevet indsamlet fra ansøgeren i forbindelse med en tidligere ansøgning, for første gang indlæses i VIS mindre end 59 måneder før datoen for den nye ansøgning, kopieres de over i den senere ansøgning.
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 253
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 2 – litra c
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 13 – stk. 7 – litra a
a)  børn under seks år
a)  børn under seks år og personer over 70 år
Ændring 233
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 3 – litra b
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 21 – stk. 3a – litra a
a)  SIS og SLTD for at kontrollere, om det rejsedokument, der anvendes til ansøgningen, svarer til et rejsedokument, der blev rapporteret bortkommet, stjålet eller ugyldiggjort, og om det rejsedokument, der anvendes til ansøgningen, svarer til et rejsedokument, der er registreret i en fil i Interpols TDAWN-database
a)  SIS og SLTD for at kontrollere, om det rejsedokument, der anvendes til ansøgningen, svarer til et rejsedokument, der blev rapporteret bortkommet, stjålet eller ugyldiggjort
Ændring 234
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 3 – litra b
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 21 – stk. 3a – litra g
g)  ECRIS-TCN-systemet for at kontrollere, om ansøgeren svarer til en person, hvis oplysninger er registreret i denne database vedrørende terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger
udgår
Ændring 235
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 21a – stk. -1
-1.  De specifikke risikoindikatorer skal være en algoritme, der muliggør profilering som defineret i artikel 4, nr. 4), i forordning (EU) 2016/679, ved at sammenligne de data, der er registreret i et ansøgningsdossier, med specifikke risikoindikatorer, der henviser til sikkerhed, ulovlig indvandring eller høj epidemisk risiko. De specifikke risikoindikatorer registreres i VIS.
Ændring 236
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 21a – stk. 1 – indledning
1.  Vurdering af risikoen for sikkerheden, risikoen for ulovlig indvandring eller høj epidemisk risiko baseres på:
1.  Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 51a med henblik på en nærmere definition af risikoen for sikkerheden, risikoen for ulovlig indvandring eller høj epidemisk risiko på grundlag af:
Ændring 237
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 21a – stk. 1 – litra b
b)  statistiske oplysninger genereret af VIS i henhold til artikel 45a, der tyder på et unormalt stort antal afslag på visumansøgninger som følge af risikoen for irregulær migration, for sikkerheden eller folkesundheden i forbindelse med en specifik gruppe af rejsende
b)  statistiske oplysninger genereret af VIS i henhold til artikel 45a, der tyder på et unormalt stort antal afslag på visumansøgninger som følge af risikoen for irregulær migration, eller for sikkerheden i forbindelse med en ansøger
Ændring 238
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 21a – stk. 2
2.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der nærmere angiver de risici, der er omhandlet i stk. 1. Den pågældende gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 52, stk. 2.
udgår
Ændring 239
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 21a – stk. 3 – indledning
3.  På grundlag af de risici, der fastsættes i henhold til stk. 2, fastsættes specifikke risikoindikatorer bestående af en kombination af oplysninger, herunder en eller flere af følgende:
3.  På grundlag af de specifikke risici, der fastsættes i henhold til denne forordning og den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes specifikke risikoindikatorer bestående af en kombination af oplysninger, herunder en eller flere af følgende:
Ændring 240
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 21a – stk. 6
6.  De specifikke risikoindikatorer anvendes af visummyndighederne, når de vurderer, om ansøgeren udgør en risiko for ulovlig indvandring, en risiko for medlemsstaternes sikkerhed eller en høj epidemisk risiko i henhold til artikel 21, stk. 1.
6.  De specifikke risikoindikatorer anvendes af visummyndighederne, når de vurderer, om ansøgeren udgør en risiko for ulovlig indvandring, en risiko for medlemsstaternes sikkerhed i henhold til artikel 21, stk. 1.
Ændring 241
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 21a – stk. 7
7.  De specifikke risici og de specifikke risikoindikatorer revideres regelmæssigt af Kommissionen.
7.  De specifikke risici og de specifikke risikoindikatorer revideres regelmæssigt af Kommissionen og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.
Ændring 242
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 4 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 39
4a)  Artikel 39 affattes således:
Artikel 39
"Artikel 39
Personalets adfærd
Personalets adfærd og overholdelse af grundlæggende rettigheder
1.  Medlemsstaternes konsulater sikrer, at ansøgerne modtages høfligt.
1.  Medlemsstaternes konsulater sikrer, at ansøgerne modtages høfligt. Konsulære medarbejdere skal udvise fuld respekt for den menneskelige værdighed, når de udfører deres hverv.
2.  Konsulære medarbejder skal under udførelsen af deres opgaver udvise fuld respekt for den menneskelige værdighed. Alle foranstaltninger, der træffes, skal stå i forhold til de mål, der forfølges med foranstaltningerne.
2.  Konsulære medarbejdere respekterer de grundlæggende rettigheder fuldt ud og overholder de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, når de udfører deres hverv. Alle foranstaltninger, der træffes, skal stå i forhold til de mål, der forfølges med foranstaltningerne.
3.  Konsulære medarbejdere må under udførelsen af deres opgaver ikke diskriminere personer på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
3.  Konsulære medarbejdere må under udførelsen af deres opgaver ikke diskriminere personer på grund af såsom køn, race eller etnisk oprindelse, farve, social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Hensynet til barnets tarv kommer i første række."
Ændring 243
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 4 b (nyt)
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 39 a (ny)
4b)  Følgende artikel indsættes:
"Artikel 39a
Grundlæggende rettigheder
Ved anvendelsen af denne forordning handler medlemsstaterne i fuld overensstemmelse med den relevante EU-ret, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"), relevante dele af folkeretten, herunder konventionen om flygtninges retsstilling udfærdiget i Genève den 28. juli 1951, forpligtelser vedrørende adgang til international beskyttelse, navnlig princippet om non-refoulement, og de grundlæggende rettigheder. I overensstemmelse med de generelle principper i EU-retten skal afgørelser, der træffes i henhold til denne forordning, vedtages på et individuelt grundlag. Hensynet til barnets tarv kommer i første række."
Ændring 244
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 5 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 51 a (ny)
5a)  Følgende artikel indsættes:
"Artikel 51a
Udøvelse af delegerede beføjelser
1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 21a, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra … [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3.   Den i artikel 21a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 21a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."
Ændring 245
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 2
Forordning (EU) 2017/2226
Artikel 13 – stk. 3
3.  Med henblik på at overholde deres forpligtelser i henhold til artikel 26, stk. 1, litra b), i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen skal transportvirksomheder bruge webtjenesten til at kontrollere, om et visum til kortvarigt ophold er gyldigt, herunder om det antal indrejser, der er tilladt ifølge visummet, allerede er blevet brugt, eller om indehaveren har nået den maksimale varighed af det tilladte ophold, eller om visummet er gyldigt til området for rejsens bestemmelseshavn. Transportvirksomheder angiver de oplysninger, der er opført i denne forordnings artikel 16, stk. 1, litra a), b) og c). På grundlag heraf giver webtjenesten transportvirksomheder et OK/NOT OK-svar. Transportvirksomheder kan lagre de sendte oplysninger i overensstemmelse med gældende ret. Transportvirksomheder indfører en autentifikationsordning for at sikre, at kun autoriseret personale har adgang til webtjenesten. Det er ikke muligt at anse OK/NOT OK-svaret som en afgørelse om at tillade eller nægte indrejse i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/399.
3.  Med henblik på at overholde deres forpligtelser i henhold til artikel 26, stk. 1, litra b), i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen skal transportvirksomheder bruge webtjenesten til at kontrollere, om et visum til kortvarigt ophold er gyldigt, herunder om det antal indrejser, der er tilladt ifølge visummet, allerede er blevet brugt, eller om indehaveren har nået den maksimale varighed af det tilladte ophold, eller om visummet er gyldigt til området for rejsens bestemmelseshavn. Transportvirksomheder angiver de oplysninger, der er opført i denne forordnings artikel 16, stk. 1, litra a), b) og c). På grundlag heraf giver webtjenesten transportvirksomheder et OK/NOT OK-svar. Transportvirksomheder kan lagre de sendte oplysninger i overensstemmelse med gældende ret. Transportvirksomheder indfører en autentifikationsordning for at sikre, at kun autoriseret personale har adgang til webtjenesten. Det er ikke muligt at anse OK/NOT OK-svaret som en afgørelse om at tillade eller nægte indrejse i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/399. I tilfælde, hvor passagerer ikke får lov til at gå om bord på grund af en søgning i VIS, giver transportvirksomhederne passagererne disse oplysninger og midlerne til at udøve deres ret til at få adgang til eller berigtigelse og sletning af personoplysninger, der er lagret i VIS.
Ændring 246
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 2 a (nyt)
Forordning (EU) 2017/2226
Artikel 14 – stk. 3
2a)  Artikel 14, stk. 3, affattes således:
3.  Hvis det er nødvendigt at registrere eller ajourføre oplysningerne i ind- og udrejseregistreringen for en visumindehaver, kan grænsemyndighederne fra VIS hente og til ind- og udrejsesystemet importere de oplysninger, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, litra c)-f), i denne forordning, jf. artikel 8 i denne forordning og artikel 18a i forordning (EF) nr. 767/2008.
"3. Hvis det er nødvendigt at registrere eller ajourføre oplysningerne i ind- og udrejseregistreringen for en visumindehaver, kan grænsemyndighederne fra VIS hente og til ind- og udrejsesystemet importere de oplysninger, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra d) og artikel 16, stk. 2, litra c)-f), i denne forordning, jf. artikel 8 i denne forordning og artikel 18a i forordning (EF) nr. 767/2008.
Ændring 247
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 2 b (nyt)
Forordning (EU) 2017/2226
Artikel 15 – stk. 1
2b)  Artikel 15, stk. 1, affattes således:
1.  Hvis det er nødvendigt at oprette en individuel sagsmappe eller ajourføre det ansigtsbillede, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra d), og artikel 17, stk. 1, litra b), skal ansigtsbilledet tages på stedet.
"1. Hvis det er nødvendigt at oprette en individuel sagsmappe eller ajourføre det ansigtsbillede, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra b), skal ansigtsbilledet tages på stedet."
Ændring 248
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 2 c (nyt)
Forordning (EU) 2017/2226
Artikel 15 – stk. 1 a (nyt)
2c)  I artikel 15 indsættes følgende stykke:
"1a. Det ansigtsbillede, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra d), hentes fra VIS og importeres til ind- og udrejsesystemet."
Ændring 249
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 2 d (nyt)
Forordning (EU) 2017/2226
Artikel 15 – stk. 5
2d)  Artikel 15, stk. 5, udgår.
5.   Kommissionen forelægger inden for en periode på to år fra ind- og udrejsesystemets idriftsættelse en rapport om kvalitetsstandarderne for ansigtsbilleder, der er lagret i VIS, og om, hvorvidt de kan benyttes til biometrisk sammenligning med henblik på at anvende ansigtsbilleder, der er lagret i VIS, ved grænser og inden for medlemsstaternes område til verificering af identiteten af visumpligtige tredjelandsstatsborgere uden at lagre sådanne ansigtsbilleder i ind- og udrejsesystemet. Kommissionen sender rapporten til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten ledsages, hvis Kommissionen finder det passende, af lovgivningsforslag, herunder forslag om at ændre denne forordning, forordning (EF) nr. 767/2008 eller begge, for så vidt angår anvendelsen af ansigtsbilledet af tredjelandsstatsborgere, der er lagret i VIS, til de i dette stykke omhandlede formål.
Ændring 250
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 1 – nr. 2
Forordning (EU) 2018/XXX om interoperabilitet
Artikel 18 – stk. 1 – litra b
b)  de data, der er omhandlet i artikel 9, nr. 4), litra a), b) og c), artikel 9, nr. 5) og 6), artikel 22c, stk. litra a)-cc), litra f) og g), artikel 22d, litra a), b), c), f) og g), i forordning (EF) nr. 767/2008
b)  de data, der er omhandlet i artikel 9, nr. 4), litra a-cc), artikel 9, nr. 5) og 6), artikel 22c, stk. litra a)-cc), litra f) og g), artikel 22d, litra a), b), c), f) og g), i forordning (EF) nr. 767/2008
Ændring 251
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 1
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den … [to år efter ikrafttrædelsesdatoen] med undtagelse af bestemmelserne om gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, jf. artikel 1, nr. 6), 7), 26), 27), 33) og 35), artikel 3, nr. 4), og artikel 4, nr. 1), der finder anvendelse fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.
Senest den ... [et år efter denne forordnings ikrafttræden] fremsender Kommissionen en rapport om status for forberedelsen af den fulde gennemførelse af denne forordning til Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport skal også indeholde detaljerede oplysninger om de afholdte udgifter og oplysninger om eventuelle risici, der kan have indvirkning på de samlede omkostninger.

Asyl- og Migrationsfond ***I
PDF 445kWORD 137k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Asyl- og Migrationsfonden (COM(2018)0471 – C8-0271/2018 – 2018/0248(COD))
P8_TA(2019)0175A8-0106/2019

Denne tekst er stadig under behandling med henblik på offentliggørelse på dit sprog. PDF- eller Word-udgaven er allerede tilgængelig og kan findes ved at klikke på ikonet øverst til højre.


Instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa ***I
PDF 359kWORD 122k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (COM(2018)0473 – C8-0272/2018 – 2018/0249(COD))
P8_TA(2019)0176A8-0089/2019

Denne tekst er stadig under behandling med henblik på offentliggørelse på dit sprog. PDF- eller Word-udgaven er allerede tilgængelig og kan findes ved at klikke på ikonet øverst til højre.


Fond for Intern Sikkerhed ***I
PDF 330kWORD 113k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Fonden for Intern Sikkerhed (COM(2018)0472 – C8-0267/2018 – 2018/0250(COD))
P8_TA(2019)0177A8-0115/2019

Denne tekst er stadig under behandling med henblik på offentliggørelse på dit sprog. PDF- eller Word-udgaven er allerede tilgængelig og kan findes ved at klikke på ikonet øverst til højre.


Definition, præsentation og mærkning af spiritus og beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus ***I
PDF 429kWORD 151k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition, præsentation og mærkning af spiritus, brugen af betegnelser for spiritus i præsentation og mærkning af andre fødevarer samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus (COM(2016)0750 – C8-0496/2017 – 2016/0392(COD))
P8_TA-PROV(2019)0178A8-0021/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0750),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, og artikel 114, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0496/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det italienske Senat, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 29. marts 2017(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelser af 10. december 2018 og 27. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0021/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(2);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om definition, beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus, brugen af betegnelser for spiritus i præsentation og mærkning af andre fødevarer, beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus, brugen af landbrugsethanol og landbrugsdestillater i alkoholholdige drikkevarer samt om ophævelse af forordning (EF) nr. 110/2008

P8_TC1-COD(2016)0392


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, og artikel 114, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008(5) har vist sig at være velegnet til regulering af spiritussektoren. I lyset af de nyeste erfaringer, den teknologiske innovation, markedsudviklingen og de ændrede forbrugerforventninger, er det imidlertid nødvendigt at opdatere reglerne om definition, beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus og revidere fremgangsmåden for registrering og beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus.

(2)  De regler, der gælder for spiritus, bør bidrage til at nå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, fjerne informationsasymmetri, forebygge vildledende praksis og sikre markedsgennemsigtighed og fair konkurrence. De bør værne om det omdømme, som Unionens spiritus har opnået på EU- og verdensmarkedet, ved at der fortsat tages hensyn til de traditionelle metoder, der anvendes til fremstilling af spiritus, og til de øgede krav om forbrugerbeskyttelse og -oplysning. Den teknologiske innovation bør også tages i betragtning med hensyn til spiritus, hvor den er med til at forbedre kvaliteten, uden at det berører den pågældende spiritus' traditionelle karakter.

(3)  Spiritus er en vigtig afsætningskanal for Unionens landbrugssektor, og spiritusproduktionen er tæt forbundet med denne sektor. ▌Denne forbindelse er afgørende for kvaliteten, sikkerheden og omdømmet af spiritus fremstillet i Unionen. Denne tætte forbindelse til landbrugsfødevaresektoren bør derfor betones i den reguleringsmæssige ramme.

(4)  De regler, der finder anvendelse på spiritus, udgør et særligt tilfælde i forhold til de generelle regler, der er fastsat for landbrugsfødevaresektoren, og bør også tage hensyn til de traditionelle produktionsmetoder, der er i brug i de forskellige medlemsstater.

(5)  ▌Denne forordning bør indeholde klare kriterier for definition, beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus samt for beskyttelse af geografiske betegnelser, og bør ikke berøre mangfoldigheden af officielle sprog og alfabeter i Unionen. Den bør også fastsætte regler for brugen af landbrugsethanol og landbrugsdestillater i fremstillingen af alkoholholdige drikkevarer og for brugen af de forskriftsmæssige betegnelser for spiritus i præsentationen og mærkningen af fødevarer.

(6)  For at opfylde forbrugernes forventninger og sikre overensstemmelse med de traditionelle metoder bør den ethanol og de destillater, der anvendes til fremstilling af spiritus, udelukkende være af landbrugsoprindelse.

(7)  Af hensyn til forbrugerne bør forordningen gælde for al spiritus, der bringes i omsætning på EU-markedet, uanset om den er fremstillet i medlemsstaterne eller i tredjelande. For at bevare og forbedre det omdømme, som spiritus, der er produceret i Unionen, har på verdensmarkedet, bør denne forordning også finde anvendelse på spiritus, der fremstilles i Unionen med henblik på eksport.

(8)  ▌Definitionerne af og de tekniske krav til spiritus samt kategoriseringen af spiritus bør fortsat tage hensyn til traditionelle metoder. Der bør desuden fastsættes særlige regler for visse former for spiritus, som ikke er opført på listen over kategorier.

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008(6) og (EF) nr. 1334/2008(7) finder også anvendelse på spiritus. Det er dog nødvendigt at fastsætte yderligere regler vedrørende farvestoffer og aromaer, som kun bør gælde for spiritus. Det er også nødvendigt at fastsætte yderligere regler vedrørende fortynding og opløsning af aromaer, farvestoffer og andre godkendte ingredienser, som kun bør gælde for fremstilling af alkoholholdige drikkevarer.

(10)  Der bør fastsættes regler for de forskriftsmæssige betegnelser, der skal anvendes for spiritus, der bringes i omsætning på EU-markedet, for at sådanne forskriftsmæssige betegnelser anvendes på en harmoniseret måde i hele Unionen og for at sikre gennemsigtighed i informationen til forbrugerne.

(11)  I betragtning af spiritussektorens størrelse og komplekse karakter er det hensigtsmæssigt at fastsætte særlige regler for beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus, navnlig hvad angår brugen af forskriftsmæssige betegnelser, geografiske betegnelser, sammensatte udtryk og hentydninger i beskrivelsen, præsentionen og mærkningen.

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011(8) bør finde anvendelse på beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning. I lyset af spiritussektorens betydning og komplekse karakter er det i den forbindelse hensigtsmæssigt at fastsætte særlige regler i nærværende forordning for beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus, der går ud over forordning (EU) nr. 1169/2011. Disse særlige regler bør også forhindre misbrug af udtrykket "spiritus" og af de forskriftsmæssige betegnelser for spiritus i forbindelse med produkter, der ikke opfylder definitionerne og kravene i denne forordning.

(13)  For at sikre en ensartet brug af sammensatte udtryk og hentydninger i medlemsstaterne og sikre forbrugerne tilstrækkelig information, så de beskyttes mod vildledning, er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser om brugen heraf ved præsentationen af spiritus og andre fødevarer. Formålet med sådanne bestemmelser er at beskytte omdømmet for den spiritus, der anvendes i denne sammenhæng.

(14)  For at sikre forbrugerne tilstrækkelig information bør der fastsættes bestemmelser om beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus, der udgør blandinger eller sammenstikninger.

(15)  Selv om det er vigtigt at sikre, at lagringstiden eller alderen, der er angivet i beskrivelsen, præsentationen og mærkningen af spiritus, generelt kun henviser til den yngste alkoholbestanddel, bør der for at tage hensyn til traditionelle lagringsprocesser i medlemsstater være mulighed for ved delegererede retsakter at indføre en undtagelse fra denne hovedregel og passende kontrolmekanismer for så vidt angår brandies der fremstilles under anvendelse af det traditionelle dynamiske lagringssystem kendt som "criaderas y solera" eller "solera e criaderas".

(16)  Af hensyn til retssikkerheden og for at sikre, at forbrugerne gives tilstrækkelig information, bør brugen af betegnelser for råvarer eller af adjektiver som forskriftsmæssige betegnelser for visse former for spiritus ikke udelukke brugen af navnene for sådanne råvarer eller af adjektiver i præsentationen og mærkningen af andre fødevarer. Af samme grund bør brugen af det tyske ord "- geist" som forskriftsmæssig betegnelse for en spirituskategori ikke udelukke brugen af dette ord som et fantasinavn, der supplerer den forskriftsmæssige betegnelse for anden spiritus eller betegnelsen for andre alkoholholdige drikkevarer, forudsat at en sådan brug ikke vildleder forbrugeren.

(17)  For at sikre, at forbrugerne gives tilstrækkelig information, og for at styrke kvalitetsproduktionsmetoderne bør det være muligt, at den forskriftsmæssige betegnelse for enhver form for spiritus kan suppleres med udtrykket "tør" eller "dry", dvs. dette udtryk enten oversat til sproget eller sprogene i den relevante medlemsstat, eller uoversat som anført i kursiv i denne forordning, hvis den pågældende spiritus ikke er blevet sødet. Dog bør denne regel, i overensstemmelse med princippet om, at fødevareinformation ikke må være vildledende, navnlig ved at give indtryk af, at en fødevare har særlige karakteristika, selv om alle lignende fødevarer rent faktisk har sådanne karakteristika, ikke finde anvendelse på spiritus, der i henhold til denne forordning ikke må være sødet, end ikke for at afrunde smagen, navnlig whisky eller whiskey. Denne regel bør heller ikke finde anvendelse på gin, destilleret gin og London gin, som fortsat bør være omfattet af særlige sødnings- og mærkningsregler. Det bør endvidere være muligt at mærke likører, som er karakteriseret ved en skarp, bitter, syrlig, sur eller citrusagtig smag, uanset deres grad af sødning, med betegnelsen "tør" eller "dry". En sådan mærkning vil sandsynligvis ikke vildlede forbrugeren, da likører skal have et minimumsindhold af sukker. Betegnelsen "tør" eller "dry" anvendt om likør bør i overensstemmelse hermed ikke betyde, at spiritussen ikke er blevet sødet.

(18)  Af hensyn til forbrugernes forventninger med hensyn til de råvarer, der er anvendt til vodka, navnlig i de traditionelle vodkaproducerende medlemsstater, bør der gives tilstrækkelig information om de anvendte råvarer, når vodkaen er fremstillet af andre landbrugsråvarer end korn, kartofler eller begge dele.

(19)  For at håndhæve og kontrollere anvendelsen af lovgivningen vedrørende lagrings- og mærkningsregler og for at bekæmpe svig bør der fastsættes en forpligtelse til angivelse af den forskriftsmæssige betegnelse og lagringstiden for enhver spiritus i elektroniske administrative dokumenter.

(20)  I nogle tilfælde kan ledere af fødevarevirksomheder ▌ ønske at angive herkomststedet, som ikke er en geografisk betegnelse eller et varemærke, for en spiritus ▌for at henlede forbrugernes opmærksomhed på deres produkts kvaliteter. ▌Der bør derfor fastsættes specifikke bestemmelser om angivelse af herkomststedet ved beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus. Endvidere bør forpligtelsen i henhold til forordning (EU) nr. 1169/2011 til at angive oprindelseslandet eller herkomststedet for den primære ingrediens ikke gælde for spiritus, heller ikke hvis oprindelseslandet eller herkomststedet for den primære ingrediens i en spiritus ikke er det samme som det herkomststed, der er anført i beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af den pågældende spiritus.

(21)  For at beskytte omdømmet for visse former for spiritus bør der fastsættes bestemmelser om oversættelse, transskription og translitteration af forskriftsmæssige betegnelser til eksportformål.

(22)  For at sikre at denne forordning anvendes ensartet, bør der fastsættes EU-referenceanalysemetoder for spiritus og for ethanol, der anvendes til fremstilling af spiritus.

(23)  Anvendelsen af blykapsler og blybaseret folie til omslutning af lukkeanordningen for beholdere til spiritus bør fortsat være forbudt for at undgå enhver risiko for kontaminering, navnlig ved lejlighedsvis berøring med sådanne kapsler eller folier og for at undgå miljøforurening som følge af blyholdigt affald fra sådanne kapsler eller folier.

(24)  Hvad angår beskyttelse af geografiske betegnelser, er det vigtigt, at der tages behørigt hensyn til aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder ("TRIPS-aftalen"), særlig artikel 22 og 23, og til den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel ("GATT-aftalen"), herunder dennes artikel V om transitfrihed, som blev godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF(9). Med henblik på at styrke beskyttelsen af geografiske betegnelser og bekæmpe forfalskning mere effektivt inden for disse retlige rammer bør denne beskyttelse også gælde for varer, der indføres på Unionens toldområde uden at overgå til fri omsætning, men henføres under særlige toldprocedurer som f.eks. dem vedrørende transit, oplagring, særlig anvendelse eller forarbejdning.

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012(10) finder ikke anvendelse på spiritus. Der bør derfor fastsættes regler om beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus. Geografiske betegnelse ▌bør registreres af Kommissionen ▌.

(26)  Der bør fastlægges procedurer for registrering, ændring og mulig annullering af geografiske betegnelser fra EU- eller tredjelande i overensstemmelse med TRIPS-aftalen, som automatisk anerkender status for ▌eksisterende registrerede geografiske betegnelser, der er beskyttet i Unionen. Med henblik på at gøre procedurereglerne for geografiske betegnelser konsekvente i alle de berørte sektorer, bør sådanne procedurer for spiritus udarbejdes på grundlag af de mere omfattende og gennemtestede procedurer for landbrugsprodukter og -fødevarer, som er fastsat ved forordning (EU) nr. 1151/2012, under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende ved spiritus. For at forenkle registreringsprocedurerne og sikre at oplysninger til ledere af fødevarevirksomheder og forbrugere er elektronisk tilgængelige, bør der oprettes et elektronisk register for geografiske betegnelser. Geografiske betegnelser, der er beskyttet i henhold til forordning (EF) nr. 110/2008, bør automatisk beskyttes i henhold til nærværende forordning og opføres i det elektroniske register. Kommissionen bør afslutte verifikationen af de geografiske betegnelser i bilag III til forordning (EF) nr. 110/2008 i overensstemmelse med artikel 20 i nævnte forordning.

(27)  Af hensyn til sammenhængen med reglerne, der gælder for geografiske betegnelser for fødevarer, vin og aromatiserede vinprodukter, bør navnet på den dokumentation, der fastsætter specifikationerne for spiritus, der er registreret som en geografisk betegnelse, ændres fra "teknisk dokumentation" til "produktspecifikation". Teknisk dokumentation, der indgives som led i ansøgninger i henhold til forordning (EF) nr. 110/2008, bør anses for produktspecifikationer.

(28)  Forholdet mellem varemærker og geografiske betegnelser for spiritus bør præciseres for så vidt angår kriterierne for afslag, ugyldiggørelse og sameksistens. En sådan præcisering bør ikke berøre rettigheder, som er erhvervet af indehavere af geografiske betegnelser på nationalt plan, eller som eksisterer i kraft af internationale aftaler, som medlemsstaterne har indgået for perioden forud for indførelsen af Unionens beskyttelsesordning i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89(11).

(29)  Opretholdelse af en høj kvalitetsstandard er afgørende for at bevare spiritussektorens omdømme og værdi. Myndighederne i medlemsstaterne bør have ansvaret for at sikre, at denne kvalitetsstandard opretholdes gennem overholdelsen af nærværende forordning. Kommissionen bør være i stand til at overvåge og verificere denne overholdelse med henblik på at sikre, at denne forordning håndhæves på en ensartet måde. Kommissionen og medlemsstaterne bør derfor forpligtes til at udveksle alle relevante oplysninger.

(30)  Medlemsstaterne bør som led i en kvalitetspolitik og navnlig for at opnå et højt kvalitetsniveau for spiritus og mangfoldighed i spiritussektoren have lov til at vedtage strengere regler om fremstilling, beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus, som fremstilles på deres eget område, end dem, der er fastsat i nærværende forordning.

(31)  For at tage hensyn til den ændrede forbrugerefterspørgsel, teknologiske fremskridt, udviklingen inden for internationale standarder, behovet for at forbedre de økonomiske betingelser for fremstilling og markedsføring, traditionelle lagringsprocesser,▌ og retsreglerne i importtredjelandet samt for at varetage de legitime interesser for producenter og ledere af fødevarevirksomheder hvad angår beskyttelsen af geografiske betegnelser, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("traktaten"), for så vidt angår: ændringer af og undtagelser fra de tekniske definitioner og krav vedrørende ▌spiritus; godkendelse af nye produkter til sødning; undtagelser vedrørende angivelse af lagringstid eller alder for brandy og oprettelse af et offentligt register over organer med ansvar for overvågning af lagringsprocesser; oprettelse af et elektronisk register over geografiske betegnelser for spiritus og detaljerede regler om dette registers form og indhold; yderligere betingelser for ansøgninger om beskyttelse af en geografisk betegnelse og forudgående nationale procedurer, kontrol fra Kommissionens side, indsigelsesproceduren og annullering af geografiske betegnelser; betingelser og krav vedrørende proceduren for ændring af produktspecifikationer; og ændringer af og undtagelser fra visse definitioner og regler om beskrivelse, præsentation og mærkning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(12). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i de af Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(32)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende offentliggørelsen af enhedsdokumentet i Den Europæiske Unions Tidende; og vedrørende afgørelser om registrering af betegnelser som geografiske betegnelser, hvis der ikke foreligger nogen meddelelse om indsigelse eller nogen begrundet indsigelse, som kan tages i betragtning, eller hvis der er en begrundet indsigelsen, som kan tages i betragtning, og der er indgået en aftale.

(33)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår reglerne for brug af nye produkter til sødning; for de oplysninger, som medlemsstaterne skal afgive med hensyn til de organer, der er udpeget til at overvåge lagringsprocesser; angivelsen af oprindelsesland eller herkomststed i beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af spiritus; anvendelsen af EU-symbolet for beskyttede geografiske betegnelser; vedrørende de detaljerede tekniske regler om EU-referenceanalysemetoder for ethanol, landbrugsdestillater og spiritus; for indrømmelse af en overgangsperiode for anvendelsen af geografiske betegnelser og forlængelse af sådanne perioder; afslag på ansøgninger, når betingelserne for registrering ikke er opfyldt allerede inden offentliggørelsen med henblik på indsigelse; registrering af eller afslag på geografiske betegnelser, der er offentliggjort med henblik på indsigelse, i tilfælde, hvor en indsigelse er indgivet, og ingen aftale er indgået; godkendelse af eller afslag på EU-ændringer af en produktspecifikation; godkendelse af eller afslag på anmodninger om annullering af registreringen af en beskyttet geografisk betegnelse; produktspecifikationens form og foranstaltninger vedrørende de oplysninger, der skal angives i produktspecifikationen for så vidt angår sammenhængen mellem det geografiske område og det endelige produkt; procedurerne for samt formen og præsentationen af ansøgninger, af indsigelser, af anmodninger om ændring og meddelelser om ændring og af annulleringsproceduren for så vidt angår geografiske betegnelser; de kontroller og verifikationer, der skal foretages af medlemsstaterne; samt med hensyn til de oplysninger, der skal udveksles med henblik på anvendelsen af denne forordning. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(13).

(34)  For at sikre gennemførelsen af aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om et økonomisk partnerskab(14) var det nødvendigt at fastsætte en undtagelse fra de nominelle mængder, der er fastsat i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/45/EF(15) for spiritus, for at sikre, at enkeltdestilleret shochu fremstillet i et destillationsapparat og aftappet i Japan kunne bringes i omsætning på EU-markedet i traditionelle japanske flaskestørrelser. Denne undtagelse blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1670(16) og bør fortsat finde anvendelse.

(35) I betragtning af karakteren og omfanget af de ændringer, der skal foretages af forordning (EF) nr. 110/2008, er der et behov for en ny retlig ramme på dette område for at øge retssikkerheden, klarheden og gennemsigtigheden. Forordning (EF) nr. 110/2008 bør derfor ophæves.

▌(36) For at beskytte producenternes og de berørte parters legitime interesse i at drage nytte af offentliggørelsen af enhedsdokumenter i henhold til den nye retlige ramme, bør det på anmodning fra den pågældende medlemsstat være muligt at offentliggøre enhedsdokumenter vedrørende geografiske betegnelser, der er registreret i henhold til forordning (EF) nr. 110/2008.

(37)  Eftersom reglerne om geografiske betegnelser forstærker beskyttelsen for de erhvervsdrivende, bør disse regler anvendes to uger fra denne forordnings ikrafttræden. Der bør dog tages skridt til at fastlægge hensigtsmæssige ordninger for at lette overgangen fra de regler, der er fastsat i forordning (EF) nr. 110/2008, til reglerne i nærværende forordning ▌.

(38)  For så vidt angår de regler, der ikke vedrører geografiske betegnelser, bør det sikres, at der er tilstrækkelig tid til at lette overgangen fra de regler, der er fastsat i forordning (EF) nr. 110/2008, til reglerne i nærværende forordning.

(39)   Markedsføring af eksisterende lagre af spiritus bør fortsat tillades efter datoen for denne forordnings ikrafttræden, indtil disse lagre er opbrugt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ANVENDELSESOMRÅDE, DEFINITIONER ▌ OG SPIRITUSKATEGORIER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.  Ved denne forordning fastsættes regler for:

—  definition, beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus samt for beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus

—  ▌ethanol og ▌destillater, der anvendes i fremstillingen af alkoholholdige drikkevarer, og

—  ▌brugen af forskriftsmæssige betegnelser på spiritus i præsentationen og mærkningen af andre fødevarer end spiritus.

2.  Denne forordning finder anvendelse på de i stk. 1 omhandlede produkter, der bringes i omsætning i Unionen, uanset om de er fremstillet i Unionen eller i tredjelande, og på sådanne produkter, der fremstilles i Unionen med henblik på eksport.

3.  Denne forordnings kapitel III finder, for så vidt angår beskyttelsen af geografiske betegnelser, også anvendelse på varer, der kommer ind i Unionens toldområde uden at overgå til fri omsætning der.

Artikel 2

Definition af og krav til spiritus

I denne forordning forstås ved ▌spiritus en alkoholholdig drikkevare, der opfylder følgende krav:

a)  den er bestemt til konsum

b)  den har særlige organoleptiske egenskaber

c)  den har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 15 %, bortset fraspiritus, der opfylder kravene i kategori 39 i bilag I

d)  den er fremstillet enten:

i)  ▌direkte ved anvendelse, enkeltvis eller i kombination, af enhver af følgende metoder:

−  destillation, med eller uden tilsætning af aromaer eller aromagivende fødevarer, af ▌ gærede produkter

−  udblødning eller lignende forarbejdning af plantematerialer i landbrugsethanol, landbrugsdestillater eller spiritus eller en kombination heraf ▌

−  tilsætning af ethvert af følgende stoffer, enkeltvis eller i kombination, til landbrugsethanol, landbrugsdestillater eller spiritus:

−  aromaer anvendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1334/2008

−  farvestoffer anvendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1333/2008

−  andre godkendte ingredienser anvendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1333/2008 og (EF) nr. 1334/2008

−  ▌produkter til sødning

−  andre landbrugsprodukter

−  fødevarer, eller

ii)  ved tilsætning, enkeltvist eller i kombination, af ethvert af følgende produkter til den:

−  anden spiritus

−  landbrugsethanol

−  landbrugsdestillater

−  andre fødevarer

e)  den henhører ikke under KN-kode 2203, 2204, 2205, 2206 og 2207

f)   hvis der er tilsat vand, som kan være destilleret, demineraliseret, ionbyttet eller blødgjort, ved dens fremstilling:

i)  er kvaliteten af dette vand i overensstemmelse med Rådets direktiv 98/83/EF(17) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF(18), og

ii)  er spiritussens alkoholindhold efter tilsætningen af vand stadig i overensstemmelse med det minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen, der er fastsat i litra c) i denne artikel eller i den relevante spirituskategori i bilag I.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)  "forskriftsmæssig betegnelse": den betegnelse, hvorunder en spiritus bringes i omsætning, jf. definitionen af "betegnelse ifølge forskrifterne" i artikel 2, stk. 2, litra n), i forordning (EU) nr. 1169/2011

2)  "sammensat udtryk": i forbindelse med beskrivelse, præsentation og mærkning af en alkoholholdig drikkevare en kombination af enten en forskriftsmæssig betegnelse, der er fastsat i spirituskategorierne i ▌bilag I, eller ▌den geografiske betegnelse for en spiritus, hvorfra al alkohol i det endelige produkt har oprindelse, med et eller flere af følgende:

a)  navnet på en anden eller flere andre fødevarer end en alkoholholdig drikkevare og end de fødevarer, der er anvendt til fremstilling af den pågældende spiritus i overensstemmelse med bilag I, eller med afledte adjektiver af disse navne

(b)  udtrykket "likør" eller "fløde"

3)  "hentydning": direkte eller indirekte henvisning til en eller flere forskriftsmæssige betegnelser i de spirituskategorier, som er opført i bilag I, ▌eller til en eller flere geografiske betegnelser for spiritus, ud over en henvisning i et sammensat udtryk eller i en ingrediensliste, jf. artikel 13, stk. 2, 3 og 4, i beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af:

a)  en anden fødevare end en spiritus, eller

b)  en spiritus, der opfylder kravene i kategori 33-40 i bilag I

4)  "geografisk betegnelse": en betegnelse, der identificerer, at en spiritus har oprindelse i et land eller i en region eller et lokalt sted, hvis spiritussens kvalitet, omdømme eller andre karakteristika hovedsagelig kan tilskrives dens geografiske oprindelse

5)  "produktspecifikation": en dokumentation, der vedlægges ansøgningen om beskyttelse af en geografisk betegnelse, hvori de specifikationer, som den pågældende spiritus skal overholde, er fastsat, og som var benævnt "teknisk dokumentation" i forordning (EF) nr. 110/2008

6)  "sammenslutning": enhver organisation, uanset dens retlige status, hvis medlemmer hovedsagelig er producenter eller forarbejdningsvirksomheder, der arbejder med den pågældende spiritus

7)  "artsbetegnelse": en spiritusbetegnelse, der er blevet generisk og som, selv om den er knyttet til det sted eller den region, hvor spiritussen oprindeligt blev fremstillet eller bragt i omsætning, er blevet den almindelige betegnelse for den pågældende spiritus i Unionen

8)  "synsfelt": synsfelt som defineret i artikel 2, stk. 2, litra k), i forordning (EU) nr. 1169/2011

9)  "at blande": at kombinere en spiritus, der enten tilhører en spirituskategori i bilag I eller en geografisk betegnelse, med en eller flere af følgende:

a)  anden spiritus, der ikke tilhører samme spirituskategori i bilag I

b)  landbrugsdestillater

c)  landbrugsethanol

10)  "blanding": en spiritus, der er blandet

11)   "at sammenstikke": at kombinere to eller flere former for spiritus af samme kategori, som kun adskiller sig fra hinanden ved nuanceforskelle i sammensætningen som følge af en eller flere af følgende faktorer:

a)  fremstillingsmetoden

b)  de anvendte destillationsapparater

c)  lagringstiden eller alderen

d)  det geografiske fremstillingsområde;

den herved fremstillede spiritus tilhører samme spirituskategori som den oprindelige spiritus før sammenstikningen

12)  "sammenstikning": en spiritus, der er sammenstukket

Artikel 4

Tekniske definitioner og krav

I denne forordning gælder følgende tekniske definitioner og krav:

1)  "beskrivelse": de udtryk, der anvendes i mærkningen, i præsentationen og på emballagen af en spirtus, på de dokumenter, der ledsager transporten af en spiritus, på handelsdokumenter, navnlig fakturaer og følgesedler, og i reklamer for en spiritus

2)  "præsentation": de udtryk, der anvendes i mærkningen og på emballagen samt i reklamer og ved salgsfremstød for et produkt, på billeder eller lignende samt på beholderen, herunder på flasken eller lukkeanordningen

3)  "mærkning": angivelser, oplysninger, fabriks- eller varemærker, billeder eller symboler, som vedrører et produkt, og som er anført på emballager, dokumenter, skilte, etiketter eller halsetiketter af enhver art, der ledsager eller henviser til dette produkt

4)  "etiket": enhver form for vedhæng, tegn, mærke, billede eller andet beskrivende materiale, som er skrevet, trykt, stencilleret, angivet, stemplet eller præget på eller fæstnet til emballagen eller fødevarebeholderen

5)  "emballage": beskyttende indpakning, kartoner, kasser, beholdere og flasker, der benyttes ved transport eller salg af spiritus

6)  "destillation": en termisk separationsproces, der involverer et eller flere separationstrin med henblik på at opnå visse organoleptiske egenskaber eller en højere alkoholkoncentration eller begge dele, uanset om sådanne trin udføres under normalt tryk eller under vakuum som følge af den anvendte destillationsanordning, og som kan tage form af destillation i en eller flere omgange eller gendestillation

7)  "landbrugsdestillat": en alkoholholdig væske, der er resultatet af destillation efter alkoholgæring af landbrugsprodukter anført i traktatens bilag I, som ikke har ethanols egenskaber, og som har bevaret de anvendte råvarers aroma og smag

8)  "at søde": at anvende et eller flere produkter til sødning i fremstillingen af spiritus

9)  "produkt til sødning":

a)  halvhvidt sukker, hvidt sukker, raffineret hvidt sukker, dextrose, fruktose, glucosesirup, flydende sukker, flydende invertsukker og sirup af invertsukker som defineret i bilaget, del A, til Rådets direktiv 2001/111/EF(19)

b)  koncentreret rektificeret druemost, koncentreret druemost og most af friske druer

c)  karamelliseret sukker, som er det produkt, der fremstilles udelukkende ved kontrolleret opvarmning af saccharose uden baser, uorganiske syrer eller andre kemiske tilsætningsstoffer

d)  honning som defineret bilag I, punkt 1, i Rådets direktiv 2001/110/EF(20)

e)  sirup af johannesbrød

f)  andre naturlige kulhydratstoffer med tilsvarende virkning som produkterne omhandlet i litra a)-e)

10)  "tilsætning af alkohol": tilsætning af landbrugsethanol eller landbrugsdestillater eller begge dele til en spiritus; brugen af alkohol til fortynding eller opløsning af farvestoffer, aromaer og andre godkendte ingredienser, der anvendes til fremstilling af spiritus, betragtes ikke som tilsætning af alkohol

11)  ”modning” eller "lagring": opbevaring af en spiritus i passende beholdere i en periode for at lade den pågældende spiritus udsættes for naturlige reaktioner, der giver de særlige karakteristika for den pågældende spiritus

12)  "at aromatisere": at tilsætte aromaer eller aromagivende fødevarer ved fremstilling af spiritus ved en eller flere af følgende processer: tilsætning, udtrækning, udblødning, alkoholgæring eller destillation af alkohol under tilstedeværelse af aromaer eller aromagivende fødevarer

13)  "aromaer": aromaer som defineret i artikel 3, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1334/2008

14)  "aromastof": aromastof som defineret i artikel 3, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1334/2008

15)  "naturligt aromastof": naturligt aromastof som defineret i artikel 3, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 1334/2008

16)  "aromapræparat": aromapræparat som defineret i artikel 3, stk. 2, litra d), i forordning (EF) nr. 1334/2008

17)  "andre aromaer": andre aromaer som defineret i artikel 3, stk. 2, litra h), i forordning (EF) nr. 1334/2008

18)  "aromagivende fødevarer": fødevarer som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002(21), og som anvendes ved fremstilling af spiritus med det primære formål at aromatisere spiritus

19)  "at farve": at anvende et eller flere farvestoffer i fremstillingen af spiritus

20)  "farvestoffer": farvestoffer som defineret i punkt 2 i bilag I til forordning (EF) nr. 1333/2008

21)  "karamel": et fødevaretilsætningsstof, der svarer til E-numrene E 150a, E 150b, E 150c eller E 150d, og som vedrører produkter med en mere eller mindre intens brun farve, som er beregnet til farvning, jf. del B i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008; det omfatter ikke det søde, aromatiske stof, der fremkommer ved opvarmning af sukker og anvendes som aromaer til fødevarer

22)  "andre godkendte ingredienser": fødevareingredienser med aromagivende egenskaber, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1334/2008, og andre fødevaretilsætningsstoffer end farvestoffer, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1333/2008

23)  "alkoholindhold udtrykt i volumen": forholdet mellem volumen af ren alkohol i et produkt ved 20 °C og produktets samlede volumen ved samme temperatur

24)  "indholdet af flygtige stoffer": den mængde af andre flygtige stoffer end ethanol og methanol, der findes i en spiritus fremstillet udelukkende ved destillation

Artikel 5

Definition af og krav til landbrugsethanol

I denne forordning forstås ved landbrugsethanol en væske, der opfylder følgende krav:

a)  den er udelukkende fremstillet af produkter, der er opført i bilag I til traktaten

b)  den har ingen anden påviselig smag end smagen af de råvarer, der er anvendt ved dens fremstilling

c)  dens minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen er 96,0 %

d)  dens maksimumsindhold af reststoffer overstiger ikke følgende:

i)  samlet syreindhold (udtrykt i eddikesyre): 1,5 gram pr. hl alkohol (100 % vol.)

ii)  estere (udtrykt i ethylacetat): 1,3 gram pr. hl alkohol (100 % vol.)

iii)  aldehyder (udtrykt i acetaldehyd): 0,5 gram pr. hl alkohol (100 % vol.)

iv)  højere alkoholer (udtrykt i 2-methyl-1-propanol): 0,5 gram pr. hl alkohol (100 % vol.)

v)  methanol: 30 gram pr. hl alkohol (100 % vol.)

vi)  tørstofindhold: 0,5 gram pr. hl alkohol (100 % vol.)

vii)  flygtige kvælstofbaser (udtrykt i kvælstof): 0,1 gram pr. hl alkohol (100 % vol.)

viii)  furfural: ikke påviseligt.

Artikel 6

▌Ethanol og destillater, der anvendes i alkoholholdige drikkevarer

1.  Den ethanol og de destillater, der anvendes til fremstilling af spiritus, ▌skal udelukkende være af landbrugsoprindelse som omhandlet i bilag I til traktaten.

2.  Der må ikke anvendes nogen anden alkohol end landbrugsethanol, landbrugsdestillater eller spiritus i kategori 1-14 i bilag I til fortynding eller opløsning af farvestoffer, aromaer og andre godkendte ingredienser, som anvendes til fremstilling af alkoholholdige drikkevarer ▌. En sådan alkohol, der anvendes til fortynding eller opløsning af farvestoffer, aromastoffer eller andre godkendte ingredienser, må kun anvendes i de mængder, der er strengt nødvendige til formålet.

3.  Alkoholholdige drikkevarer må ikke indeholde syntetisk alkohol eller anden alkohol, der ikke er af landbrugsoprindelse som omhandlet i bilag I til traktaten.

Artikel 7

Spirituskategorier

1.  Spiritus inddeles i kategorier i overensstemmelse med de generelle regler i denne artikel og de særlige regler i bilag I.

2.  Med forbehold af de særlige regler, der er fastsat for hver af spirituskategorierne 1-14 i bilag I ▌, gælder følgende for spiritus i disse kategorier:

a)  den skal være fremstillet ved alkoholgæring og destillation og udelukkende af de råvarer, der er fastsat i den pågældende spirituskategori i bilag I

b)  den må ikke have tilsætning af alkohol ▌, hverken fortyndet eller ufortyndet

c)  den må ikke være aromatiseret

d)  den må ikke være farvet med noget bortset fra karamel, der udelukkende er anvendt for at tilpasse farven på disse former for spiritus

e)  den må ikke være sødet, bortset fra for at afrunde produktets endelige smag; det maksimale indhold af produkt til sødning udtrykt i invertsukker må ikke overstige de tærskler, der er fastsat for hver kategori i bilag I

f)  den må ikke indeholde andre bestanddele end hele uforarbejdede emner af de råvarer, som alkoholen stammer fra, og som hovedsagelig anvendes til dekorative formål

3.  Med forbehold af de særlige regler, der er fastsat for hver af spirituskategorierne 15-44 i bilag I, ▌gælder følgende for spiritus i disse kategorier:

a)  den må være fremstillet af enhver af de landbrugsråvarer, der er anført i bilag I til traktaten

b)  den må have tilsætning af alkohol ▌

c)  den må indeholde aromastoffer, naturlige aromastoffer, aromapræparater og aromagivende fødevarer

d)  den må være farvet

e)  den må ▌være sødet ▌.

4.  Med forbehold af de særlige regler, der er fastsat i bilag II, må spiritus, som ikke opfylder de særlige regler, der er fastsat for hver af kategorierne i bilag I ▌:

a)  være fremstillet af enhver af de landbrugsråvarer, der er anført i traktatens bilag I, eller af enhver fødevare eller begge dele

b)  have tilsætning af alkohol ▌

c)  være aromatiseret

d)  være farvet

e)  være sødet ▌.

Artikel 8

Delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser

1.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46 med henblik på at ændre denne forordning ved at indføre ▌ændringer til de tekniske definitioner og krav fastlagt i artikel 2, litra f), og artikel 4 og 5.

De i første afsnit omhandlede delegerede retsakter begrænses strengt til opfyldelse af påviste behov, der er opstået som følge af ændret forbrugerefterspørgsel, teknologiske fremskridt ▌ eller behovet for produktinnovation.

Kommissionen vedtager en særskilt delegeret retsakt for hver teknisk definition eller hvert krav som omhandlet i første afsnit.

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46 med henblik på at supplere denne forordning ved i særlige tilfælde, hvor importtredjelandets retsregler kræver det, at fastsætte undtagelser fra kravene fastsat i artikel 2, litra f), og artikel 4 og 5, kravene ▌i spirituskategorierne fastsat i bilag I ▌ og de særlige regler for visse spiritus fastsat i bilag II.

3.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46 med henblik på at supplere denne forordning ved at præcisere, hvilke andre naturlige stoffer eller landbrugsråvarer med tilsvarende virkning som de produkter, der er omhandlet i Artikel 4, nr. 9), litra a)-e), der er godkendt i Unionen som produkter til sødning i fremstillingen af spiritus.

4.  Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage ensartede regler om anvendelse af andre naturlige stoffer eller landbrugsråvarer, der ved delegerede retsakter er godkendt som produkter til sødning i fremstillingen af spiritus som omhandlet i stk. 3, navnlig med henblik på at fastsætte de respektive omregningsfaktorer for sødning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 47, stk. 2.

KAPITEL II

BESKRIVELSE, PRÆSENTATION OG MÆRKNING AF SPIRITUS OG BRUGEN AF BETEGNELSER FOR SPIRITUS I PRÆSENTATIONEN OG MÆRKNINGEN AF ANDRE FØDEVARER

Artikel 9

Præsentation og mærkning

Spiritus, som bringes i omsætning i Unionen, skal opfylde de præsentations- og mærkningskrav, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1169/2011, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

Artikel 10

Forskriftsmæssige betegnelser for spiritus

1.  Betegnelsen for en spiritus skal være dens forskriftsmæssige betegnelse.

Spiritus skal i beskrivelsen, præsentationen og mærkningen være forsynet med forskriftsmæssige betegnelser.

Forskriftsmæssige betegnelser skal stå klart og tydeligt på spiritussens etiket og må ikke erstattes eller ændres.

2.  Spiritus, som opfylder kravene ▌i en spirituskategori, der er fastsat i bilag I, skal anvende betegnelsen for den pågældende kategori som sin forskriftsmæssige betegnelse, medmindre den pågældende kategori tillader anvendelse af en anden forskriftsmæssig betegnelse.

3.  ▌Spiritus, som ikke opfylder kravene under nogen af de spirituskategorier, der er fastsat i bilag I, skal anvende den forskriftsmæssige betegnelse "spiritus".

4.  ▌Spiritus, der opfylder kravene under mere end én spirituskategori fastsat i bilag I, kan bringes i omsætning under én eller flere af de forskriftsmæssige betegnelser, der er fastsat for disse kategorier i bilag I.

5.  Uanset denne artikels stk. 1 og 2 kan spiritussens forskriftsmæssige betegnelse:

a)   suppleres eller erstattes med en geografisk betegnelse som omhandlet i kapitel III . I dette tilfælde kan den geografiske betegnelse yderligere suppleres med ethvert udtryk, som er tilladt af den relevante produktspecifikation, forudsat at dette ikke vildleder forbrugeren, og

b)  erstattes af et sammensat udtryk, hvor udtrykket "likør" eller "fløde" indgår, forudsat at det endelige produkt opfylder kravene i kategori 33 i bilag I.

6.  Uden at det berører forordning (EU) nr. 1169/2011 og de særlige regler, der er fastlagt for spirituskategorierne i nærværende forordnings bilag I, kan spiritussens forskriftsmæssige betegnelse suppleres med :

a)  et navn eller en geografisk betegnelse, der er fastsat i de love og administrative bestemmelser, der gælder i den medlemsstat, hvor spiritussen bringes i omsætning, forudsat at dette ikke vildleder forbrugeren

b)  en sædvanlig betegnelse som defineret i artikel 2, stk. 2, litra o), i forordning (EU) nr. 1169/2011, forudsat at dette ikke vildleder forbrugeren

c)  et sammensat udtryk eller en hentydning, jf. artikel 11 og 12

d)  udtrykket "sammenstikke", "sammenstikning" eller "sammenstukket", forudsat at spiritussen er sammenstukket

e)  udtrykket "blanding", "blandet" eller "blandet spiritus", forudsat at spiritussen er blandet, eller

f)  udtrykket "tør" eller "dry", medmindre der er tale om spiritus, der opfylder kravene i kategori 2 i bilag I, uden at dette berører de særlige krav, der er fastlagt i kategori 20-22 i bilag I, og forudsat at spiritussen ikke er sødet, end ikke for at runde smagen af. Som en undtagelse fra første del af dette litra kan udtrykket "tør" eller "dry" supplere den forskriftsmæssige betegnelse for spiritus, der opfylder kravene i kategori 33, og som derfor er sødet.

7.  Med forbehold af artikel 11 og 12 samt artikel 13, stk. 2, 3 og 4, er det forbudt at anvende de forskriftsmæssige betegnelser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, eller geografiske betegnelser ▌i beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af en drikkevare, som ikke opfylder kravene under den relevante kategori fastsat i bilag I eller for den relevante geografiske betegnelse. Dette forbud gælder også, når sådanne forskriftsmæssige betegnelser eller geografiske betegnelser anvendes sammen med ord eller udtryk som "art", "type", "stil", "fremstillet", "smag" eller andre tilsvarende udtryk ▌.

Med forbehold af artikel 12, stk. 1, kan aromaer, som imiterer en spiritus eller disses anvendelse i fremstillingen af en anden fødevare end en drikkevare i deres præsentation og mærkning indeholde henvisninger til de forskriftsmæssige betegnelser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, forudsat at sådanne forskriftsmæssige betegnelser suppleres med udtrykket "smag" eller andre tilsvarende udtryk. Geografiske betegnelser må ikke anvendes til beskrivelse af sådanne aromaer.

Artikel 11

Sammensatte udtryk ▌

1.  I beskrivelsen, præsentationen og mærkningen af en alkoholholdig drikkevare er brugen i et sammensat udtryk af enten en forskriftsmæssig betegnelse, der er fastsat i spirituskategorierne, der er opført i bilag I, eller ▌ en geografisk betegnelse for spiritus ▌kun tilladt på følgende betingelser:

a)  den alkohol, der anvendes til fremstillingen af den alkoholholdige drikkevare, stammer udelukkende fra den spiritus, der henvises til i det sammensatte udtryk ▌, bortset fra den alkohol, der kan forekomme i aromaer, farvestoffer eller andre godkendte ingredienser, der anvendes til fremstillingen af den alkoholholdige drikkevare, og

b)  spiritussen er ikke, udelukkende ved tilsætning af vand, blevet så fortyndet, at dens alkoholindhold ligger under det minimumsalkoholindhold, der er fastsat for den pågældende spirituskategori i bilag I.

2.  Uden at det berører de forskriftsmæssige betegnelser i henhold til artikel 10, må udtrykkene "alkohol", "spiritus", "drikkevare" og "vand" ikke være del af et sammensat udtryk, der beskriver en alkoholholdig drikkevare

3.  Sammensatte udtryk til beskrivelse af en alkoholholdig drikkevare:

a)   skrives med ens bogstaver i samme skrifttype, størrelse og farve

b)   må ikke afbrydes af tekst- eller billedelementer, der ikke udgør en del af dem, og

c)   må ikke skrives med en større skrifttype end den, som den alkoholholdige drikkevares navn er skrevet med.

Artikel 12

Hentydninger

1.  Ved præsentation og mærkning af en anden fødevare end en alkoholholdig drikkevare skal en hentydning til de forskriftsmæssige betegnelser, der er fastsat i en eller flere spirituskategorier i bilag I, eller til en eller flere geografiske betegnelser for spiritus, godkendes på den betingelse, at den alkohol, der anvendes ved fremstillingen af fødevaren, udelukkende hidrører fra den spiritus, der er nævnt i hentydningen, bortset fra alkohol, som kan forekomme i aromaer, farvestoffer eller andre godkendte ingredienser, som anvendes ved fremstillingen af den pågældende fødevare.

2.  Som en undtagelse fra denne artikels stk. 1 og med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013(22) og (EU) nr. 251/2014(23) skal en hentydning til de forskriftsmæssige betegnelser, der er fastsat i en eller flere spirituskategorier i nærværende forordnings bilag I, eller til en eller flere geografiske betegnelser for spiritus i forbindelse med præsentation og mærkning af andre alkoholholdige drikkevarer end spiritus, godkendes på betingelse af, at:

a)  den tilsatte alkohol udelukkende stammer fra den spiritus, der er nævnt i hentydningen, og

b)  at andelen af hver alkoholingrediens angives mindst én gang i det samme synsfelt som hentydningen i faldende orden efter de anvendte mængder. Andelen skal være lig med den procentdel udtrykt i volumen, som dens mængde af ren alkohol udgør af den samlede mængde ren alkohol i det endelige produkt.

3.  Som en undtagelse fra denne artikels stk. 1 og fra artikel 13, stk. 4, skal hentydninger til de forskriftsmæssige betegnelser, der er fastsat i en eller flere kategorier af spiritus i bilag I, eller til en eller flere geografiske betegnelser for spiritus i forbindelse med beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus, der opfylder kravene i kategori 33-40 i bilag I, godkendes på betingelse af, at:

a)  den tilsatte alkohol udelukkende stammer fra den spiritus eller de alkoholholdige drikkevarer, der er nævnt i hentydningen

b)  andelen af hver alkoholingrediens angives mindst én gang i det samme synsfelt som hentydningen i faldende orden efter de anvendte mængder. Andelen skal være lig med den procentdel udtrykt i volumen, som dens mængde af ren alkohol udgør af den samlede mængde ren alkohol udtrykt i volumen i det endelige produkt, og

c)  udtrykket "cream" ikke forekommer i en spiritus’ forskriftsmæssige betegnelse, der opfylder kravene i kategori 33-40 i bilag I, eller i den forskriftsmæssige betegnelse for den spiritus, der er nævnt i hentydningen.

4.  De i stk. 2 og 3 omhandlede hentydninger:

a)  må ikke stå på samme linje som betegnelsen for den alkoholholdige drikkevare, og

b)  skal være angivet med en skriftstørrelse, der ikke er større end halvdelen af den skriftstørrelse, der anvendes for den alkoholholdige drikkevares betegnelse, og, hvis der anvendes sammensatte udtryk, med en skriftstørrelse, der ikke er større end halvdelen af den skriftstørrelse, der anvendes for sådanne sammensatte udtryk i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, litra c).

Artikel 13

Supplerende bestemmelser for beskrivelse, præsentation og mærkning

1.  Beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af en spiritus må kun henvise til de råvarer, der er anvendt til fremstilling af den landbrugsethanol eller de landbrugsdestillater, der anvendes til fremstilling af den pågældende spiritus, hvis ethanolen eller disse destillater udelukkende er fremstillet af disse råvarer. I så fald skal hver type landbrugsethanol eller landbrugsdestillat angives i faldende orden efter de anvendte mængder ren alkohol udtrykt i volumen.

2.  De forskriftsmæssige betegnelser, der er omhandlet i Artikel 10, kan opføres på en ingrediensliste for fødevarer, forudsat at listen er i overensstemmelse med artikel 18-22 i forordning (EU) nr. 1169/2011.

3.  I tilfælde af en blanding eller en sammenstikning må de forskriftsmæssige betegnelser, der er fastsat i spirituskategorierne i bilag I, eller de geografiske betegnelser for spiritus, kun angives på en liste over alkoholholdige ingredienser, der optræder i samme synsfelt som spiritussens forskriftsmæssige betegnelse.

I det i første afsnit omhandlede tilfælde skal listen over alkoholholdige ingredienser ledsages af mindst ét af de udtryk, der er omhandlet i artikel 10, stk. 6, litra d) og e). Både listen over alkoholholdige ingredienser og det ledsagende udtryk skal optræde i samme synsfelt som spiritussens forskriftsmæssige betegnelse med ensartede bogstaver af samme skrifttype og farve og i en skriftstørrelse, der ikke er større end halvdelen af den skriftstørrelse, der anvendes for den forskriftsmæssige betegnelse.

Desuden skal andelen af hver alkoholholdig ingrediens i listen over alkoholholdige ingredienser mindst én gang udtrykkes som en procentdel i faldende orden efter de anvendte mængder. Andelen skal være lig med den procentdel udtrykt i volumen, som dens mængde af ren alkohol udgør af den samlede mængde ren alkohol udtrykt i volumen i blandingen.

Dette stykke finder ikke anvendelse på sammenstikninger af spiritus tilhørende den samme geografiske betegnelse, eller sammenstikninger hvoraf ingen spiritus tilhører en geografisk betegnelse.

4.  Som en undtagelse fra denne artikels stk. 3 skal en blanding, der opfylder kravene for en af spirituskategorierne fastsat i bilag I, være forsynet med den forskriftsmæssige betegnelse, der er fastsat i den relevante kategori.

I det tilfælde, der er omhandlet i første afsnit, kan beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af blandingen indeholde de forskriftsmæssige betegnelser, der er fastsat i bilag I, eller geografiske betegnelser svarende til den spiritus, der indgår i blandingen, forudsat at disse betegnelser:

a)  udelukkende optræder på en liste over alle de alkoholholdige ingredienser, der indgår i blandingen, som skal være anført med ensartede bogstaver af samme skrifttype og farve og i en skriftstørrelse, der ikke er større end halvdelen af den skriftstørrelse, der anvendes for den forskriftsmæssige betegnelse, og

b)  mindst ét sted er anført i samme synsfelt som den forskriftsmæssige betegnelse for blandingen.

Desuden skal andelen af hver ingrediens i listen over alkoholholdige ingredienser mindst én gang udtrykkes som en procentdel i faldende orden efter de anvendte mængder. Andelen skal være lig med den procentdel udtrykt i volumen, som dens mængde af ren alkohol udgør af den samlede mængde ren alkohol udtrykt i volumen i blandingen.

5.  Anvendelsen af navnene på de vegetabilske råvarer, der anvendes som forskriftsmæssig betegnelse for visse former for spiritus, berører ikke anvendelsen af navnene på disse vegetabilske råvarer i præsentationen og mærkningen af andre fødevarer. Navnene på sådanne råvarer kan anvendes i beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af anden spiritus, forudsat at denne anvendelse ikke vildleder forbrugeren.

6.  Lagringstid eller alder må kun specificeres i beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af en spiritus, hvis den vedrører den yngste alkoholholdige bestanddel i spiritussen, og forudsat at alle aktiviteter i forbindelse med lagring af spiritussen fandt sted under en national afgiftsmyndigheds kontrol eller under en kontrol, som giver tilsvarende garantier. Kommissionen opretter et offentligt register over de organer, som hver medlemsstat har udpeget til at føre tilsyn med lagring.

7.  En spiritus' forskriftsmæssige betegnelse skal angives i det elektroniske administrative dokument, der er omhandlet i Kommissionens forordning (EF) nr. 684/2009(24). Hvis en lagringstid eller alder er angivet i beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af spiritussen, skal den også være nævnt i dette administrative dokument.

Artikel 14

Angivelse af herkomststed

1.  Hvis en spiritus' herkomststed, bortset fra en geografisk betegnelse eller et varemærke, er angivet i dens beskrivelse, præsentation eller mærkning, skal den svare til det sted eller den region, hvor den fase af produktionsprocessen, der gav spiritussen dens karakter og vigtigste endelige egenskaber, fandt sted.

2.  For spiritus er angivelse af oprindelseslandet eller herkomststedet for den primære ingrediens som omhandlet i forordning (EU) nr. 1169/2011 ikke påkrævet.

Artikel 15

Sprog, der anvendes for betegnelser for spiritus

1.  De udtryk, der står med kursiv i bilag I og II, og ▌ geografiske betegnelser må hverken oversættes på etiketten eller i beskrivelsen og præsentationen af spiritussen.

2.  Uanset stk. 1 kan de udtryk, der er omhandlet i stk. 1, og geografiske betegnelser, når det drejer sig om spiritus, der er fremstillet i Unionen og bestemt til eksport, ledsages af oversættelser, transskriptioner eller translitterationer, forudsat at disse udtryk og geografiske betegnelser på originalsproget ikke er skjult.

Artikel 16

Anvendelse af EU-symbolet for ▌geografiske betegnelser

EU-symbolet for beskyttede geografiske betegnelser, der er fastsat i henhold til artikel 12, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1151/2012, kan anvendes i beskrivelsen, præsentationen og mærkningen af spiritus, hvis betegnelser er geografiske betegnelser.

Artikel 17

Forbud mod blykapsler og blybaseret folie

Spiritus må ikke opbevares med henblik på salg eller bringes i omsætning i beholdere forsynet med lukkeanordninger, der er dækket med blyholdige kapsler eller blybaseret folie.

Artikel 18

EU-referenceanalysemetoder

1.  Hvis landbrugsethanol, landbrugsdestillater eller spiritus skal analyseres for at kontrollere, om de overholder denne forordning, skal analysen foretages i overensstemmelse med EU-referenceanalysemetoder til bestemmelse af deres kemiske og fysiske sammensætning og organoleptiske egenskaber.

Andre analysemetoder kan tillades, under laboratorielederens ansvar, på betingelse af, at metoderne har mindst samme nøjagtighed, repeterbarhed og reproducerbarhed som de relevante EU-referenceanalysemetoder.

2.  I tilfælde, hvor der ikke er fastsat EU-referenceanalysemetoder til påvisning og kvantitativ bestemmelse af stofferne i den pågældende spiritus, kan en eller flere af følgende metoder anvendes:

a)  analysemetoder, der er valideret ved internationalt anerkendte procedurer, og som navnlig opfylder kriterierne fastsat i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004(25)

b)  analysemetoder, der er i overensstemmelse med de standarder, som anbefales af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO)

c)  analysemetoder, der er anerkendt og offentliggjort af Den Internationale Vinorganisation (OIV), eller

d)  i mangel af en af de i litra a), b) og c) omhandlede metoder, og på grund af metodens nøjagtighed, repeterbarhed og reproducerbarhed:

–  en analysemetode, der er godkendt af den pågældende medlemsstat

–  om nødvendigt enhver anden egnet analysemetode.

Artikel 19

Delegerede beføjelser

1.  For at tage hensyn til den traditionelle dynamiske lagringsproces for brandy i medlemsstaterne, der er kendt som "criaderas y solera"- eller "solera e criaderas"- systemet, jf. bilag III, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46 med henblik på at supplere denne forordning ved at:

a)  fastlægge undtagelser fra artikel 13, stk. 6, hvad angår specifikation af lagringstid eller alder ved beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af en sådan brandy, og

b)  indføre passende kontrolmekanismer for en sådan brandy .

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46 med henblik på at supplere denne forordning vedrørende oprettelse af et offentligt register over de organer, der er udpeget af hver enkelt medlemsstat til at føre tilsyn med lagringsprocessen som fastsat i artikel 13, stk. 6.

Artikel 20

Gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage:

a)  de nødvendige regler for medlemsstaternes meddelelser vedrørende organer, der er udpeget til at føre tilsyn med lagringsprocessen i overensstemmelse med artikel 13, stk. 6

b)  ensartede regler for ▌angivelse af oprindelsesland eller herkomststed ▌i beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af spiritus, jf. artikel 14

c)  regler om anvendelse af EU-symbolet omhandlet i artikel 16 i beskrivelsen, præsentationen og mærkningen af spiritus

d)  detaljerede tekniske regler vedrørende EU-referenceanalysemetoder, jf. artikel 18.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 47, stk. 2.

KAPITEL III

GEOGRAFISKE BETEGNELSER

Artikel 21

Beskyttelse af geografiske betegnelser

1.  Geografiske betegnelser, der er beskyttet i henhold til denne forordning, kan anvendes af enhver erhvervsdrivende, der markedsfører en spiritus, som er fremstillet i overensstemmelse med den relevante produktspecifikation.

2.  ▌Geografiske betegnelser, der er beskyttet i henhold til denne forordning, beskyttes mod:

a)  enhver direkte eller indirekte kommerciel brug af en registreret betegnelse for produkter, der ikke er omfattet af registreringen, hvis disse produkter kan sammenlignes med de produkter, der er registreret under denne betegnelse, eller hvis anvendelse af betegnelsen indebærer udnyttelse af den beskyttede betegnelses omdømme, herunder hvis produkterne anvendes som ingrediens

b)  enhver uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning, selv om produkternes eller tjenesteydelsernes virkelige oprindelse er angivet, eller den beskyttede betegnelse er oversat eller er ledsaget af udtryk såsom "art", "type", "måde", "som fremstillet i", "efterligning", "smag", "som" eller tilsvarende, herunder hvis produkterne anvendes som ingrediens

<