Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 28. marts 2019 - Strasbourg 
Fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Kosovo) ***I
 Kvaliteten af drikkevand ***I
 Mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering ***I
 Regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse onlinetransmissioner og retransmissioner af tv- og radio-programmer ***I
 Programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) ***I
 "Erasmus": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt ***I
 Fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer ***I
 Overslag over indtægter og udgifter for regnskabsåret 2020 - Sektion I - Europa-Parlamentet
 Nødsituation i Venezuela
 Retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption i EU, navnlig i Malta og Slovakiet
 Den seneste udvikling i Dieselgate-skandalen
 Afgørelse om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet

Fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Kosovo) ***I
PDF 114kWORD 48k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Kosovo*) (COM(2016)0277 – C8–0177/2016 – 2016/0139(COD))
P8_TA(2019)0319A8-0261/2016

Denne tekst er stadig under behandling med henblik på offentliggørelse på dit sprog. PDF- eller Word-udgaven er allerede tilgængelig og kan findes ved at klikke på ikonet øverst til højre.


Kvaliteten af drikkevand ***I
PDF 353kWORD 114k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kvaliteten af drikkevand (omarbejdning) (COM(2017)0753 – C8-0019/2018 – 2017/0332(COD))
P8_TA-PROV(2019)0320A8-0288/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure - omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0753),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0019/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det tjekkiske Deputeretkammer, det irske parlament, det østrigske Forbundsråd og Det Forenede Kongeriges Underhus, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 12. juli 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 16. maj 2018(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(3),

–  der henviser til skrivelse af 18. maj 2018 fra Retsudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 104, stk. 3,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 104 og 59,

–  der henviser til betænkningen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0288/2018),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer;

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(4) under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 161+187+206+213
Forslag til direktiv
Betragtning 2
(2)  Ved Rådets direktiv 98/83/EF fastsættes den retlige ramme for at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at drikkevandet er sundt og rent. Nærværende direktiv bør forfølge det samme mål. Til dette formål er det nødvendigt, at der på EU- plan fastsættes minimumskrav, som alt drikkevand skal overholde. Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sørge for, at drikkevand er frit for mikroorganismer, parasitter og stoffer, der i visse tilfælde udgør en potentiel fare for menneskers sundhed, og at det opfylder disse minimumskrav.
(2)  Ved Rådets direktiv 98/83/EF fastsættes den retlige ramme for at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at drikkevandet er sundt og rent. Nærværende direktiv bør forfølge det samme mål og give universel adgang til sådant vand for alle i Unionen. Til dette formål er det nødvendigt, at der på EU- plan fastsættes minimumskrav, som alt drikkevand skal overholde. Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sørge for, at drikkevand er frit for mikroorganismer, parasitter og stoffer, der i visse tilfælde udgør en potentiel fare for menneskers sundhed, og at det opfylder disse minimumskrav.
Ændring 2
Forslag til direktiv
Betragtning 2 a (ny)
(2a)   I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 2. december 2015 med titlen: "Kredsløbet lukkes – en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi" bør dette direktiv tilstræbe at fremme vandressourceeffektiviteten og bæredygtigheden af vandressourcer og derved opfylde målene for den cirkulære økonomi.
Ændring 3
Forslag til direktiv
Betragtning 2 b (ny)
(2b)   Den menneskelige ret til vand og sanitet blev anerkendt som en menneskeret af FN's generalforsamling den 28. juli 2010, og adgangen til rent drikkevand bør derfor ikke begrænses, fordi slutbrugeren ikke har råd til det.
Ændring 4
Forslag til direktiv
Betragtning 2 c (ny)
(2c)   Det er nødvendigt at sikre sammenhæng mellem Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF1a og nærværende direktiv.
_________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
Ændring 5
Forslag til direktiv
Betragtning 2 d (ny)
(2d)   De i dette direktiv fastsatte krav bør afspejle den nationale situation og de betingelser, som vandleverandørerne er underlagt i medlemsstaterne.
Ændring 6
Forslag til direktiv
Betragtning 3
(3)  Det er nødvendigt at udelukke naturligt mineralvand og vand, som er et lægemiddel, fra dette direktivs anvendelsesområde, da vand af den art er omfattet af henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF68 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF69. Direktiv 2009/54/EF omhandler imidlertid både naturligt mineralvand og kildevand, og det er alene den førstnævnte kategori, som bør undtages fra nærværende direktivs anvendelsesområde. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, tredje afsnit, i direktiv 2009/54/EF bør kildevand overholde bestemmelserne i dette direktiv. Drikkevand, som aftappes på flasker eller beholdere med henblik på salg eller anvendelse til fremstilling, forarbejdning eller behandling af fødevarer, bør opfylde bestemmelserne i dette direktiv frem til stedet, hvor kravene skal overholdes (dvs. aftapningspunktet), og derefter betragtes som fødevarer i overensstemmelse med artikel 2, første afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/200270.
(3)  Det er nødvendigt at udelukke naturligt mineralvand og vand, som er et lægemiddel, fra dette direktivs anvendelsesområde, da vand af den art er omfattet af henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF68 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF69. Direktiv 2009/54/EF omhandler imidlertid både naturligt mineralvand og kildevand, og det er alene den førstnævnte kategori, som bør undtages fra nærværende direktivs anvendelsesområde. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, tredje afsnit, i direktiv 2009/54/EF bør kildevand overholde bestemmelserne i dette direktiv. Denne forpligtelse bør imidlertid ikke udvides til at omfatte de mikrobiologiske parametre, der er angivet i bilag I, del A, til dette direktiv. Drikkevand fra den offentlige vandforsyning eller private brønde, som aftappes på flasker eller beholdere med henblik på salg eller anvendelse til erhvervsmæssig fremstilling, forarbejdning eller behandling af fødevarer, bør principielt fortsat opfylde bestemmelserne i dette direktiv frem til stedet, hvor kravene skal overholdes, og derefter betragtes som fødevarer i overensstemmelse med artikel 2, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/200270. Når de gældende krav til fødevaresikkerhed er opfyldt, bør de kompetente myndigheder i medlemsstaterne have bemyndigelse til at tillade genanvendelse af vand i fødevareforarbejdningsindustrien.
_________________
_________________
68 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF af 18. juni 2009 om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand (Omarbejdning) (EUT L 164 af 26.6.2009, s. 45).
68 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF af 18. juni 2009 om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand(Omarbejdning). (EUT L 164 af 26.6.2009, s. 45).
69 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67).
69 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67).
70 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).
70 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).
Ændring 7
Forslag til direktiv
Betragtning 4
(4)  Efter afslutningen på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand ("Right2Water")71 blev en EU-dækkende offentlig høring iværksat, og der blev foretaget en evaluering med henblik på målrettet og effektiv regulering (Refit) af direktiv 98/83/EF72. Efter dette forløb stod det klart, at der var behov for at ajourføre visse bestemmelser i direktiv 98/83/EF. Der blev udpeget fire områder, hvor der kan opnås forbedringer: listen over kvalitetsbaserede parameterværdier, den begrænsede anvendelse af en risikobaseret tilgang, upræcise bestemmelser om forbrugeroplysning og uensartetheden af systemer til godkendelse af materialer i kontakt med drikkevand. Dertil kommer, at det europæiske borgerinitiativ om retten til vand påpegede det særskilte problem, at dele af befolkningen og særlig marginaliserede befolkningsgrupper, ikke har adgang til drikkevand, hvilket bl.a. er påkrævet i henhold til FN's bæredygtighedsmål 6, jf. 2030-dagsordenen. Endelig blev der peget på problemet med den generelle mangel på opmærksomhed om vandlækager forårsaget af utilstrækkelige investeringer i vedligeholdelse og fornyelse af vandinfrastrukturen, hvilket også blev påpeget i Den Europæiske Revisionsrets særberetning om vandinfrastruktur73.
(4)  Efter afslutningen på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand ("Right2Water")71, der havde til formål at opfordre Unionen til at øge indsatsen for at opnå universel adgang til vand, blev en EU-dækkende offentlig høring iværksat, og der blev foretaget en evaluering med henblik på målrettet og effektiv regulering (Refit) af direktiv 98/83/EF72. Efter dette forløb stod det klart, at der var behov for at ajourføre visse bestemmelser i direktiv 98/83/EF. Der blev udpeget fire områder, hvor der kan opnås forbedringer: listen over kvalitetsbaserede parameterværdier, den begrænsede anvendelse af en risikobaseret tilgang, upræcise bestemmelser om forbrugeroplysning og uensartetheden af systemer til godkendelse af materialer i kontakt med drikkevand og den betydning, som dette har for menneskers sundhed. Dertil kommer, at det europæiske borgerinitiativ om retten til vand påpegede det særskilte problem, at dele af befolkningen blandt sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper har begrænset eller slet ikke adgang til drikkevand til en overkommelig pris, hvilket også er påkrævet i henhold til FN's bæredygtighedsmål 6, jf. 2030-dagsordenen. Europa-Parlamentet anerkendte i denne sammenhæng retten til at få adgang til drikkevand for alle i Unionen. Endelig blev der peget på problemet med den generelle mangel på opmærksomhed om vandlækager forårsaget af utilstrækkelige investeringer i vedligeholdelse og fornyelse af vandinfrastrukturen, hvilket også blev påpeget i Den Europæiske Revisionsrets særberetning om vandinfrastruktur73, samt af en undertiden utilstrækkelig viden om vandnettene.
_________________
_________________
71 COM(2014)0177
71 COM(2014)0177.
72 SWD(2016)0428
72 SWD(2016)0428.
73 Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 12/2017: "Gennemførelsen af drikkevandsdirektivet: Kvaliteten af og adgangen til drikkevand er blevet forbedret i Bulgarien, Ungarn og Rumænien, men investeringsbehovene er stadig store".
73 Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 12/2017: "Gennemførelsen af drikkevandsdirektivet: Kvaliteten af og adgangen til drikkevand er blevet forbedret i Bulgarien, Ungarn og Rumænien, men investeringsbehovene er stadig store".
Ændring 8
Forslag til direktiv
Betragtning 4 a (ny)
(4a)   For at leve op til de ambitiøse mål, der er fastsat i FN's bæredygtighedsmål 6, bør medlemsstaterne være forpligtet til at gennemføre handlingsplaner og sikre en universel og lige adgang til sikkert drikkevand til en overkommelig pris for alle inden 2030.
Ændring 9
Forslag til direktiv
Betragtning 4 b (ny)
(4b)   Europa-Parlamentet vedtog beslutning af 8. september 2015 om opfølgning på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand ("Right2Water").
Ændring 11
Forslag til direktiv
Betragtning 5 a (ny)
(5a)   Drikkevand spiller en grundlæggende rolle i Unionens fortsatte bestræbelser på at øge beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet mod hormonforstyrrende kemikalier. Bestemmelserne om hormonforstyrrende stoffer i dette direktiv er et lovende skridt i overensstemmelse med den ajourførte EU-strategi vedrørende hormonforstyrrende stoffer, som Kommissionen er forpligtet til at gennemføre uden yderligere forsinkelse.
Ændring 13
Forslag til direktiv
Betragtning 6 a (ny)
(6a)  Når der ikke foreligger tilstrækkelig videnskabelig viden til at bestemme risikoen eller manglen på risiko med hensyn til menneskers sundhed eller den tilladte værdi for et stof, der er til stede i drikkevandet, bør et sådant stof ifølge forsigtighedsprincippet sættes under observation, mens der ventes på tydeligere videnskabelige data. Medlemsstaterne bør derfor udføre en særlig kontrol af sådanne nye parametre.
Ændring 14
Forslag til direktiv
Betragtning 6 b (ny)
(6b)   Indikatorparametre har ingen direkte virkning på den offentlige sundhed. De er imidlertid vigtige som et middel til at bestemme, hvordan vandproduktions- og vandforsyningsanlæggene virker, og til at vurdere vandkvaliteten. De kan bidrage til at identificere vandbehandlingsmangler og spiller desuden en vigtig rolle med hensyn til at øge og fastholde forbrugernes tillid til vandkvaliteten. De bør derfor overvåges af medlemsstaterne.
Ændring 15
Forslag til direktiv
Betragtning 7
(7)  Hvis det er nødvendigt for at beskytte menneskers sundhed på deres område, bør medlemsstaterne pålægges at fastsætte værdier for yderligere parametre, som ikke er nævnt i bilag I .
(7)  Hvis det er nødvendigt for at indføre forsigtighedsprincippet fuldt ud og beskytte menneskers sundhed på deres område, bør medlemsstaterne pålægges at fastsætte værdier for yderligere parametre, som ikke er nævnt i bilag I.
Ændring 16
Forslag til direktiv
Betragtning 8
(8)  Forebyggende sikkerhedsforanstaltninger og risikobaserede elementer blev kun i begrænset omfang overvejet i direktiv 98/83/EF. De første elementer af en risikobaseret tilgang blev der allerede i 2015 indført ved direktiv (EU) 2015/1787, som ændrede direktiv 98/83/EF, således at medlemsstaterne må dispensere fra deres fastsatte kontrolprogrammer under forudsætning af, at der foretages pålidelige risikovurderinger, som kan bygge på WHO's retningslinjer for drikkevandskvalitet76. Disse retningslinjer, hvori den såkaldte vandsikkerhedsplan-tilgang fastsættes, er sammen med standard EN 15975-2 om sikkerhed i drikkevandsforsyningen de internationalt anerkendte principper, som fremstillingen, distributionen, kontrollen og analysen af parametre i drikkevand bygger på. De bør opretholdes i nærværende direktiv. For at sikre, at disse principper ikke begrænses til kontrolaspekter, at tid og ressourcer målrettes væsentlige risici og omkostningseffektive foranstaltninger ved forureningskilden, og undgå analyser og bestræbelser inden for ikkerelevante områder, bør der indføres en helhedsorienteret, risikobaseret tilgang i hele forsyningskæden fra indvindingsområdet via distributionsleddet til aftapningsstedet. Denne tilgang bør bestå af tre dele: for det første medlemsstatens vurdering af farerne i tilknytning til indvindingsområdet ("farevurdering") i tråd med WHO's Guidelines and Water Safety Plan Manual77, for det andet en mulighed for vandleverandøren for at tilpasse kontrollen til de største risici ("forsyningsrisikovurdering") og for det tredje medlemsstatens vurdering af de mulige risici, der kan tilskrives forbrugernes fordelingsnet (f.eks. Legionella eller bly) ("risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet"). Disse vurderinger bør revideres regelmæssigt, bl.a. som reaktion på trusler fra klimarelaterede ekstreme vejrforhold, kendte ændringer i menneskelige aktiviteter i indvindingsområdet eller som reaktion på kilderelaterede hændelser. Den risikobaserede tilgang sikrer en løbende udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder og vandleverandører.
(8)  Forebyggende sikkerhedsforanstaltninger og risikobaserede elementer blev kun i begrænset omfang overvejet i direktiv 98/83/EF. De første elementer af en risikobaseret tilgang blev der allerede i 2015 indført ved direktiv (EU) 2015/1787, som ændrede direktiv 98/83/EF, således at medlemsstaterne må dispensere fra deres fastsatte kontrolprogrammer under forudsætning af, at der foretages pålidelige risikovurderinger, som kan bygge på WHO's retningslinjer for drikkevandskvalitet76. Disse retningslinjer, hvori den såkaldte vandsikkerhedsplan-tilgang fastsættes, er sammen med standard EN 15975-2 om sikkerhed i drikkevandsforsyningen de internationalt anerkendte principper, som fremstillingen, distributionen, kontrollen og analysen af parametre i drikkevand bygger på. De bør opretholdes i nærværende direktiv. For at sikre, at disse principper ikke begrænses til kontrolaspekter, at tid og ressourcer målrettes væsentlige risici og omkostningseffektive foranstaltninger ved forureningskilden, og undgå analyser og bestræbelser inden for ikkerelevante områder, bør der indføres en helhedsorienteret, risikobaseret tilgang i hele forsyningskæden fra indvindingsområdet via distributionsleddet til aftapningsstedet. Denne tilgang bør baseres på den indhentede viden og de gennemførte foranstaltninger i henhold til direktiv 2000/60/EF og bør tage mere effektivt højde for klimaforandringernes indvirkning på vandressourcerne. En risikobaseret tilgang bør bestå af tre dele: for det første medlemsstatens vurdering af farerne i tilknytning til indvindingsområdet ("farevurdering") i tråd med WHO's Guidelines and Water Safety Plan Manual77, for det andet en mulighed for vandleverandøren for at tilpasse kontrollen til de største risici ("forsyningsrisikovurdering") og for det tredje medlemsstatens vurdering af de mulige risici, der kan tilskrives forbrugernes fordelingsnet (f.eks. Legionella eller bly) med særligt fokus på prioriterede lokaliteter ("risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet"). Disse vurderinger bør revideres regelmæssigt, bl.a. som reaktion på trusler fra klimarelaterede ekstreme vejrforhold, kendte ændringer i menneskelige aktiviteter i indvindingsområdet eller som reaktion på kilderelaterede hændelser. Den risikobaserede tilgang sikrer en løbende udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, vandleverandører og andre interessenter, herunder de ansvarlige for forureningskilder eller forureningsrisikoen. Som en undtagelse bør anvendelsen af den risikobaserede tilgang tilpasses de specifikke begrænsninger for maritime fartøjer, som afsalter vand og befordrer passagerer. Maritime fartøjer, der sejler under europæisk flag, overholder det internationale regelsæt, når de sejler i internationalt farvand. Endvidere findes der særlige begrænsninger for transporten og produktionen af drikkevand om bord, som kræver tilpasning af bestemmelserne i dette direktiv.
_________________
_________________
76 Guidelines for drinking water quality, Fourth Edition, World Health Organisation, 2011 http://www.who.int/water_sanitation_health/publications/2011/dwq_guidelines/en/index.html
76 Guidelines for drinking water quality, Fourth Edition, World Health Organisation, 2011 http://www.who.int/water_sanitation_health/publications/2011/dwq_guidelines/en/index.html
77 Water Safety Plan Manual: step-by-step risk management for drinking water suppliers, Verdenssundhedsorganisationen, 2009, http://apps.who.int/iris/bitstream/10665/75141/1/9789241562638_eng.pdf
77 Water Safety Plan Manual: step-by-step risk management for drinking water suppliers, Verdenssundhedsorganisationen, 2009, http://apps.who.int/iris/bitstream/10665/75141/1/9789241562638_eng.pdf
Ændring 17
Forslag til direktiv
Betragtning 8 a (ny)
(8a)   Ineffektiv brug af vandressourcer, navnlig lækager i vandforsyningsinfrastrukturen, fører til overudnyttelse af sparsomme drikkevandsressourcer. Dette hindrer i høj grad medlemsstaterne i at nå målene i direktiv 2000/60/EF.
Ændring 18
Forslag til direktiv
Betragtning 9
(9)  Farevurderingen bør tilsigte at gøre fremstillingen af drikkevand mindre behandlingskrævende, eksempelvis ved at mindske belastninger, som forurener vandforekomster, der benyttes til indvinding af drikkevand. Medlemsstaterne bør til dette formål udpege farer og mulige forureningskilder i forbindelse med de pågældende vandforekomster og kontrollere forurenende stoffer, de udpeger som værende relevante, bl.a. på grund af påviste farer (f.eks. mikroplast, nitrater, pesticider eller lægemidler, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF78), på baggrund af disses naturlige forekomst i indvindingsområdet (f.eks. arsen), eller på baggrund af oplysninger fra vandleverandører (f.eks. en brat stigning i en specifik parameter i råvandet). Disse parametre bør fungere som markører, der udløser de kompetente nationale myndigheders foranstaltninger med henblik på at nedbringe belastningen af vandforekomsterne, såsom forebyggende eller afbødende foranstaltninger (herunder forskning med henblik på at forstå sundhedsvirkninger, når det er nødvendigt), beskytte disse vandforekomster og sætte ind over for forureningskilden i samarbejde med vandleverandører og interessenter.
(9)  Ved farevurderingen bør der anlægges en helhedsorienteret tilgang til risikovurdering med udgangspunkt i det udtrykkelige mål om at gøre fremstillingen af drikkevand mindre behandlingskrævende, eksempelvis ved at mindske belastninger, som forurener – eller risikerer at forurene – vandforekomster, der benyttes til indvinding af drikkevand. Medlemsstaterne bør til dette formål udpege farer og mulige forureningskilder i forbindelse med de pågældende vandforekomster og kontrollere forurenende stoffer, de udpeger som værende relevante, bl.a. på grund af påviste farer (f.eks. mikroplast, nitrater, pesticider eller lægemidler, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF)78, på baggrund af disses naturlige forekomst i indvindingsområdet (f.eks. arsen), eller på baggrund af oplysninger fra vandleverandører (f.eks. en brat stigning i en specifik parameter i råvandet). Disse parametre bør i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF fungere som markører, der udløser de kompetente nationale myndigheders foranstaltninger med henblik på at nedbringe belastningen af vandforekomsterne, såsom forebyggende eller afbødende foranstaltninger (herunder forskning med henblik på at forstå sundhedsvirkninger, når det er nødvendigt), beskytte disse vandforekomster og sætte ind over for forureningskilden eller -risikoen i samarbejde med samtlige interessenter, herunder de ansvarlige for forureningskilderne eller de potentielle forureningskilder. Såfremt en medlemsstat via risikovurderingen finder, at et parameter ikke er til stede i et bestemt indvindingsområde (f.eks. fordi stoffet aldrig forekommer i grundvand eller overfladevand), bør medlemsstaten informere de relevante vandleverandører og give dem lov til at reducere overvågningshyppigheden for det pågældende parameter eller fjerne parameteret fra listen over de parametre, der skal overvåges, uden at foretage en forsyningsrisikovurdering.
_________________
_________________
78 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
78 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
Ændring 19
Forslag til direktiv
Betragtning 11
(11)  Parameterværdierne, som anvendes til at vurdere drikkevandets kvalitet, skal overholdes på det sted, hvor drikkevandet stilles til rådighed for brugeren. Drikkevandets kvalitet kan dog påvirkes af forbrugernes fordelingsnet. WHO bemærker, at i Unionen forårsager Legionella den største sundhedsmæssige byrde af alle vandbårne patogener. Patogenet overføres via varmtvandsanlæg gennem indånding, f.eks. ved brusebade. Forbrugernes fordelingsnet spiller derfor tydeligvis en rolle. Det ville medføre urimeligt høje omkostninger at pålægge en ensidig forpligtelse til at kontrollere dette patogen i alle private og offentlige lokaler, og derfor er en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet bedre egnet til at tackle dette spørgsmål. Desuden bør de potentielle risici, der hidrører fra produkter og materialer i kontakt med drikkevand, også tages i betragtning i risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet. Risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet bør derfor bl.a. målrette kontrollen på opprioriterede bygninger, vurdere risici hidrørende fra forbrugerenes fordelingsnet og relaterede produkter og materialer, og verificere ydeevnen af byggevarer i kontakt med drikkevand på grundlag af disses ydeevnedeklaration i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/201179. Oplysninger, som nævnes i artikel 31 og 33 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/200680, skal også fremlægges sammen med ydeevnedeklarationen. På grundlag af denne vurdering bør medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der er indført tilstrækkelige kontrol- og forvaltningsforanstaltninger (f.eks. i forbindelse med udbrud) i tråd med WHO's retningslinjer81, og at migration fra byggevarer ikke bringer menneskers sundhed i fare. Med forbehold af forordning (EU) nr. 305/2011 gælder det imidlertid, at når disse foranstaltninger indebærer begrænsninger af produkters og materialers fri bevægelighed i Unionen, skal sådanne begrænsninger være behørigt begrundede og åbenlyst forholdsmæssige, og de må ikke udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller skjult begrænsning af handelen mellem medlemsstaterne.
(11)  Parameterværdierne, som anvendes til at vurdere drikkevandets kvalitet, skal overholdes på det sted, hvor drikkevandet stilles til rådighed for brugeren. Drikkevandets kvalitet kan dog påvirkes af forbrugernes fordelingsnet. WHO bemærker, at i Unionen forårsager Legionella den største sundhedsmæssige byrde af alle vandbårne patogener, navnlig Legionella pneumophila, som er årsag til de fleste tilfælde af legionærsyge i Unionen. Patogenet overføres via varmtvandsanlæg gennem indånding, f.eks. ved brusebade. Forbrugernes fordelingsnet spiller derfor tydeligvis en rolle. Det ville medføre urimeligt høje omkostninger og være i strid med subsidiaritetsprincippet at pålægge en ensidig forpligtelse til at kontrollere dette patogen i alle private og offentlige lokaler, og derfor er en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet bedre egnet til at tackle dette spørgsmål, især med fokus på opprioriterede bygninger. Desuden bør de potentielle risici, der hidrører fra produkter og materialer i kontakt med drikkevand, også tages i betragtning i risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet. Risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet bør derfor bl.a. målrette kontrollen på opprioriterede bygninger, vurdere risici hidrørende fra forbrugerenes fordelingsnet og relaterede produkter og materialer i kontakt med drikkevand. Oplysninger, som nævnes i artikel 31 og 33 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/200680, skal også fremlægges sammen med ydeevnedeklarationen. På grundlag af denne vurdering bør medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der er indført tilstrækkelige kontrol- og forvaltningsforanstaltninger (f.eks. i forbindelse med udbrud) i tråd med WHO's81 retningslinjer, og at migration fra stoffer og materialer i kontakt med vand ikke bringer menneskers sundhed i fare.
_________________
_________________
79 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5).
80 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
80 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
81 ”Legionella and the prevention of Legionellosis", Verdenssundhedsorganisationen, 2007, http://www.who.int/water_sanitation_health/emerging/legionella.pdf
81 "Legionella and the prevention of Legionellosis", Verdenssundhedsorganisationen, 2007, http://www.who.int/water_sanitation_health/emerging/legionella.pdf
Ændring 20
Forslag til direktiv
Betragtning 12
(12)  Med bestemmelserne i direktiv 98/83/EF om kvalitetssikring af behandling, udstyr og materialer lykkedes det ikke at afhjælpe hindringerne for det indre marked med hensyn til fri bevægelighed af byggevarer i kontakt med drikkevand. Der findes fortsat nationale produktgodkendelser med varierende krav fra den ene medlemsstat til den anden. Dette gør det vanskeligt og bekosteligt for fabrikanter at markedsføre deres produkter i hele Unionen. Den eneste mulighed for effektivt at eliminere tekniske hindringer består i at fastsætte harmoniserede tekniske specifikationer for byggevarer i kontakt med drikkevand i henhold til forordning (EU) nr. 305/2011. Denne forordning åbner mulighed for at opstille europæiske standarder, som harmoniserer metoderne til vurdering af byggevarer i kontakt med drikkevand, og som fastsætter tærskelniveauer eller ydeevneklasser i relation til ydeevneniveauet for en væsentlig egenskab. Til dette formål er en standardiseringsanmodning, hvori der udtrykkeligt anmodes om standardiseringsarbejde i relation til hygiejne og sikkerhed for produkter og materialer i kontakt med drikkevand i henhold til forordning (EU) nr. 305/2011, blevet optaget i arbejdsprogrammet for standardisering for 201782, og en standard vil blive udstedt senest i 2018. Offentliggørelsen af denne harmoniserede standard i Den Europæiske Unions Tidende vil sikre en rationel beslutningstagning, når sikre byggevarer, som er i kontakt med drikkevand, markedsføres eller gøres tilgængelige på markedet. Som følge heraf bør bestemmelserne om udstyr og materialer i kontakt med drikkevand udgå, erstattes delvist af bestemmelser i relation til rsikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet og suppleres af relevante harmoniserede standarder i henhold til forordning (EU) nr. 305/2011.
(12)  Med bestemmelserne i direktiv 98/83/EF om kvalitetssikring af behandling, udstyr og materialer lykkedes det ikke at afhjælpe hindringerne for det indre marked med hensyn til fri bevægelighed af byggevarer i kontakt med drikkevand eller give tilstrækkelig beskyttelse med hensyn til menneskers sundhed. Der findes fortsat nationale produktgodkendelser med varierende krav fra den ene medlemsstat til den anden. Dette gør det vanskeligt og bekosteligt for fabrikanter at markedsføre deres produkter i hele Unionen. Denne situation skyldes manglen på europæiske minimumsstandarder for hygiejne for alle produkter og materialer i kontakt med drikkevand, hvilket er afgørende for at sikre fuld gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne. Fjernelse af tekniske hindringer og overensstemmelse mellem alle produkter og materialer i kontakt med drikkevand på EU-niveau kan derfor kun opnås ved at fastsætte minimumskvalitetskrav på EU-niveau. Som følge heraf bør disse bestemmelser styrkes ved hjælp af en procedure for harmonisering af sådanne produkter og materialer. Dette arbejde bør trække på erfaringerne fra og fremskridt opnået af medlemsstater, som har arbejdet sammen i flere år, i en samlet indsats for at opnå lovgivningsmæssig konvergens i denne forbindelse.
_________________
82 SWD(2016)0185.
Ændring 21
Forslag til direktiv
Betragtning 13
(13)  Medlemsstaterne bør sørge for, at kontrolprogrammer opstilles til at efterprøve, om drikkevandet opfylder kravene i dette direktiv. Hovedparten af kontrollen med henblik på dette direktiv udføres af vandleverandører. Vandleverandørerne bør overlades et vist råderum for så vidt angår de parametre, som de kontrollerer med henblik på forsyningsrisikovurderingen. Er en parameter ikke påvist, bør vandleverandøren kunne reducere kontrolhyppigheden af eller helt undlade at kontrollere denne parameter. Forsyningsrisikovurderingen bør anvendes for de fleste parametres vedkommende. Dog bør en liste over centrale parametre altid kontrolleres med en fastsat minimumshyppighed. Ved dette direktiv fastsættes primært bestemmelser vedrørende kontrolhyppighed med henblik på overensstemmelseskontrol og kun i begrænset omfang bestemmelser vedrørende kontrol til operationelle formål. Efter vandleverandørens skøn kan der være behov for yderligere kontrol til operationelle formål for at sikre, at vandbehandlingen fungerer efter hensigten. Vandleverandørene kan i den forbindelse støtte sig til WHO's Guidelines and Water Safety Plan Manual.
(13)  Medlemsstaterne bør sørge for, at kontrolprogrammer opstilles til at efterprøve, om drikkevandet opfylder kravene i dette direktiv. Hovedparten af kontrollen med henblik på dette direktiv udføres af vandleverandører, men om nødvendigt bør medlemsstaterne præcisere, hvilke kompetente myndigheder forpligtelserne i medfør af gennemførelsen af dette direktiv påhviler. Vandleverandørerne bør overlades et vist råderum for så vidt angår de parametre, som de kontrollerer med henblik på forsyningsrisikovurderingen. Er en parameter ikke påvist, bør vandleverandøren kunne reducere kontrolhyppigheden af eller helt undlade at kontrollere denne parameter. Forsyningsrisikovurderingen bør anvendes for de fleste parametres vedkommende. Dog bør en liste over centrale parametre altid kontrolleres med en fastsat minimumshyppighed. Ved dette direktiv fastsættes primært bestemmelser vedrørende kontrolhyppighed med henblik på overensstemmelseskontrol og kun i begrænset omfang bestemmelser vedrørende kontrol til operationelle formål. Efter vandleverandørens skøn kan der være behov for yderligere kontrol til operationelle formål for at sikre, at vandbehandlingen fungerer efter hensigten. Vandleverandørene kan i den forbindelse støtte sig til WHO's Guidelines and Water Safety Plan Manual.
Ændring 188
Forslag til direktiv
Betragtning 14
(14)  Den risikobaserede tilgang bør med tiden anvendes af alle vandleverandører, også små vandleverandører, fordi der i evalueringen af direktiv 98/83/EF blev påvist mangler i disse leverandørers gennemførelse af direktivet – i nogle tilfælde skyldtes manglerne omkostningerne ved at udføre unødvendige kontroloperationer Ved anvendelsen af den risikobaserede tilgang bør hensynet til sikkerhedsbeskyttelsen tages i betragtning.
(14)  Den risikobaserede tilgang bør med tiden anvendes af alle vandleverandører, også meget små, små og mellemstore vandleverandører, fordi der i evalueringen af direktiv 98/83/EF blev påvist mangler i disse leverandørers gennemførelse af direktivet – i nogle tilfælde skyldtes manglerne omkostningerne ved at udføre unødvendige kontroloperationer – men samtidig give meget små leverandører mulighed for undtagelser. Ved anvendelsen af den risikobaserede tilgang bør hensynet til sikkerhedsbeskyttelsen og hensyn til princippet om at "forureneren betaler" tages i betragtning. I forbindelse med små leverandører bør den kompetente myndighed understøtte kontrolforanstaltningerne gennem levering af ekspertstøtte.
Ændring 24
Forslag til direktiv
Betragtning 14 a (ny)
(14a)   For at sikre den bedste beskyttelse af den offentlige sundhed bør medlemsstaterne sikre en klar og afbalanceret fordeling af ansvaret for anvendelsen af den risikobaserede tilgang i overensstemmelse med deres nationale institutionelle og retlig ramme.
Ændring 25
Forslag til direktiv
Betragtning 15
(15)  Overholdes dette direktivs krav ikke, bør medlemsstaterne øjeblikkeligt undersøge grunden hertil og sikre, at der snarest muligt træffes de nødvendige udbedrende foranstaltninger til genoprettelse af vandkvaliteten. I tilfælde, hvor vandforsyningen udgør en potentiel fare for menneskers sundhed, bør denne vandforsyning forbydes, eller også bør brugen af vandet begrænses. Det er desuden vigtigt at præcisere, at medlemsstaterne automatisk bør betragte manglende opfyldelse af minimumskravene til værdier i relation til mikrobiologiske og kemiske parametre som en potentiel fare for menneskers sundhed. I tilfælde, hvor der er behov for udbedrende foranstaltninger for at genoprette drikkevandets kvalitet, bør foranstaltninger, der afhjælper problemet ved kilden, foretrækkes i overensstemmelse med traktatens artikel 191, stk. 2.
(15)  Overholdes dette direktivs krav ikke, bør medlemsstaterne øjeblikkeligt undersøge grunden hertil og sikre, at der snarest muligt træffes de nødvendige udbedrende foranstaltninger til genoprettelse af vandkvaliteten. I tilfælde, hvor vandforsyningen udgør en potentiel fare for menneskers sundhed, bør denne vandforsyning forbydes, eller også bør brugen af vandet begrænses, og potentielt berørte borgere bør informeres behørigt herom. Medlemsstaterne bør i tilfælde af manglende opfyldelse af minimumskravene til værdier i relation til mikrobiologiske og kemiske parametre desuden fastslå, om overskridelsen af værdierne udgør en potentiel fare for menneskers sundhed. Med henblik herpå bør medlemsstaterne i særdeleshed tage hensyn til omfanget af niveauet for overskridelsen af minimumskravene samt til den pågældende parametertype. I tilfælde, hvor der er behov for udbedrende foranstaltninger for at genoprette drikkevandets kvalitet, bør foranstaltninger, der afhjælper problemet ved kilden, foretrækkes i overensstemmelse med traktatens artikel 191, stk. 2.
Ændring 26
Forslag til direktiv
Betragtning 15 a (ny)
(15a)   Det er vigtigt at forhindre, at forurenet vand udgør en potentiel fare for menneskers sundhed. Derfor bør denne vandforsyning forbydes, eller også bør brugen af vandet begrænses.
Ændring 27
Forslag til direktiv
Betragtning 16
(16)  Medlemsstaterne bør ikke længere have tilladelse til at dispensere fra dette direktiv. Dispensationer blev oprindelig brugt til at indrømme medlemsstaterne op til ni år til at løse problemer med manglende overholdelse af en parameterværdi. Denne fremgangsmåde viste sig at være besværlig for både medlemsstaterne og Kommissionen. I nogle tilfælde medførte den desuden forsinkelser af udbedrende foranstaltninger, fordi muligheden for dispensation blev opfattet som en overgangsperiode. Bestemmelsen om dispensationer bør derfor udgå. Af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed i tilfælde af, at parameterværdier overskrides, bør bestemmelserne vedrørende udbedrende foranstaltninger finde anvendelse øjeblikkeligt, uden at der gives mulighed for at indrømme en dispensation fra parameterværdien. Dispensationer, som medlemsstaterne har indrømmet i medfør af artikel 9 i direktiv 98/83/EF, og som stadig gælder på datoen for dette direktivs ikrafttræden, bør imidlertid fortsat finde anvendelse, indtil dispensationen udløber, men bør ikke forlænges.
(16)  Medlemsstaterne bør have tilladelse til at dispensere fra dette direktiv. Dispensationer blev oprindelig brugt til at indrømme medlemsstaterne op til ni år til at løse problemer med manglende overholdelse af en parameterværdi. Denne fremgangsmåde har vist sig at være nyttig for medlemsstaterne i betragtning af direktivets ambitionsniveau. Det bør imidlertid bemærkes, at denne fremgangsmåde i visse tilfælde har medført forsinkelser af udbedrende foranstaltninger, fordi muligheden for dispensation nogle gange blev opfattet som en overgangsperiode. I lyset af dels styrkelsen af kvalitetsparametrene, der påtænkes i dette direktiv, og dels den stigende sporing af nye forurenende stoffer, der kræver forstærkede evaluerings-, kontrol- og forvaltningsforanstaltninger, er det dog fortsat nødvendigt at opretholde en dispensationsprocedure, der er tilpasset disse omstændigheder, forudsat at de ikke udgør en potentiel risiko for menneskers sundhed, og forudsat at tilførslen af drikkevand i det pågældende område ikke kan opretholdes på anden rimelig vis. Bestemmelsen i direktiv 98/83/EF om undtagelser bør derfor ændres for at sikre, at medlemsstaterne hurtigere og mere effektivt opfylder kravene i dette direktiv. Dispensationer, som medlemsstaterne har indrømmet i medfør af artikel 9 i direktiv 98/83/EF, og som stadig gælder på datoen for dette direktivs ikrafttræden, bør endvidere fortsat finde anvendelse i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i de bestemmelser, der var gældende, da dispensationen blev bevilget.
Ændring 28
Forslag til direktiv
Betragtning 17
(17)  Kommissionen opfordrede i sit svar på det europæiske borgerinitiativ "Right2Water" i 201483 medlemsstaterne til at sikre alle borgere adgang til en minimumsvandforsyning i overensstemmelse med WHO's anbefalinger. Kommissionen påtog sig også fortsat at "forbedre adgangen til sikkert drikkevand […] for hele befolkningen via miljøpolitikker”84. Dette er i tråd med FN's bæredygtighedsmål 6 og det tilknyttede mål om at "opnå universel og lige adgang til sikkert drikkevand til en overkommelig pris for alle". Konceptet lige adgang omfatter en bred vifte af aspekter såsom disponibilitet (eksempelvis af geografiske årsager, manglende infrastruktur eller bestemte befolkningsgruppers særlige situation), kvalitet, antagelighed eller overkommelige priser. Vedrørende overkommelige priser for vand er det vigtigt at erindre, at medlemsstaterne ved fastsættelsen af vandtakster i overensstemmelse med princippet om, at alle omkostninger skal dækkes, jf. direktiv 2000/60/EF, må have forskelle i befolkningens økonomiske og sociale vilkår for øje, og de har derfor lov til at godkende sociale takster eller indføre beskyttelsesforanstaltninger for socioøkonomisk vanskeligt stillede befolkningsgrupper. Nærværende direktiv omhandler bl.a. de aspekter af adgang til vand, som vedrører kvalitet og disponibilitet. For at tage fat på disse aspekter som led i svaret på det europæiske borgerinitiativ og bidrage til gennemførelsen af princip 20 i den europæiske søjle for sociale rettigheder85, hvori det erklæres, at alle har ret til adgang til basale tjenester af høj kvalitet, herunder vand”. Medlemsstaterne bør pålægges at sætte ind over for problemet med adgang til vand på nationalt niveau og samtidig overlades en vis skønsbeføjelse med hensyn til den konkrete type af foranstaltninger, som skal gennemføres. Dette kan gøres ved hjælp af tiltag, der bl.a. tilsigter at forbedre adgangen til drikkevand for alle, f.eks. med fri adgang til drikkevandsfontæner i byer og ved at fremme brugen heraf, idet der tilskyndes til tilrådighedsstillelse uden beregning af drikkevand i offentlige bygninger og på restauranter.
(17)  Kommissionen opfordrede i sit svar på det europæiske borgerinitiativ "Right2Water" i 201483 medlemsstaterne til at sikre alle borgere adgang til en minimumsvandforsyning i overensstemmelse med WHO's anbefalinger. Kommissionen påtog sig også fortsat at "forbedre adgangen til sikkert drikkevand […] for hele befolkningen via miljøpolitikker"84. Dette er i overensstemmelse med artikel 1 og 2 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Dette er også i tråd med FN's bæredygtighedsmål 6 og det tilknyttede mål om at "opnå universel og lige adgang til sikkert drikkevand til en overkommelig pris for alle". Konceptet lige adgang omfatter en bred vifte af aspekter såsom disponibilitet (eksempelvis af geografiske årsager, manglende infrastruktur eller bestemte befolkningsgruppers særlige situation), kvalitet, antagelighed eller overkommelige priser. Vedrørende overkommelige priser for vand er det med forbehold for artikel 9, stk. 4, i direktiv 2000/60/EF vigtigt at erindre, at medlemsstaterne ved fastsættelsen af vandtakster i overensstemmelse med princippet om, at alle omkostninger skal dækkes, jf. det pågældende direktiv, må have forskelle i befolkningens økonomiske og sociale vilkår for øje, og de har derfor lov til at godkende sociale takster eller indføre beskyttelsesforanstaltninger for socioøkonomisk vanskeligt stillede befolkningsgrupper. Nærværende direktiv omhandler bl.a. de aspekter af adgang til vand, som vedrører kvalitet og disponibilitet. For at tage fat på disse aspekter som led i svaret på det europæiske borgerinitiativ og bidrage til gennemførelsen af princip 20 i den europæiske søjle for sociale rettigheder85, hvori det erklæres, at "alle har ret til adgang til basale tjenester af høj kvalitet, herunder vand". Medlemsstaterne bør pålægges at sætte ind over for problemet med adgang til vand til en overkommelig pris på nationalt niveau og samtidig overlades en vis skønsbeføjelse med hensyn til den konkrete type af foranstaltninger, som skal gennemføres. Dette kan gøres ved hjælp af tiltag, der bl.a. tilsigter at forbedre adgangen til drikkevand for alle, f.eks. ved ikke uberettiget at gøre kravene til drikkevandskvaliteten strengere af folkesundhedsmæssige grunde, hvilket ville hæve prisen på vand til borgerne, med fri adgang til drikkevandsfontæner i byer og ved at fremme brugen heraf, idet der tilskyndes til tilrådighedsstillelse uden beregning af drikkevand i offentlige bygninger, på restauranter, i indkøbs- og fritidscentre samt i transitområder og i områder med mange mennesker som togstationer og lufthavne. Medlemsstaterne bør frit kunne bestemme den rigtige sammensætning af sådanne instrumenter med hensyn til deres specifikke nationale forhold.
_________________
_________________
83 COM(2014)0177
83 COM(2014)0177.
84 COM(2014)0177, s. 12.
84 COM(2014)0177, s. 12.
85 Interinstitutionel proklamation om den europæiske søjle for sociale rettigheder (2017/C 428/09) af 17. november 2017 (EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10).
85 Interinstitutionel proklamation om den europæiske søjle for sociale rettigheder (2017/C 428/09) af 17. november 2017 (EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10).
Ændring 29
Forslag til direktiv
Betragtning 18
(18)  Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning om opfølgning på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand ("Right2Water")86, "at medlemsstaterne bør rette særlig opmærksomhed mod samfundets sårbare gruppers behov". Den særlige situation for mindretalskulturer såsom romaer, sinti, travellers, kalé, gens du voyage m.fl., også fastboende, og navnlig deres manglende adgang til drikkevand blev også anerkendt i Kommissionens rapport om gennemførelsen af EU-rammen for de nationale strategier88 for romaernes integration og i Rådets henstilling om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne89. Det er i den generelle sammenhæng hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne er særligt opmærksomme på sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper og træffer de nødvendige foranstaltninger til at sørge for, at disse grupper har adgang til vand. Uden at det berører medlemsstaternes ret til at fastlægge, hvilke grupper der skal omfattes af sådanne foranstaltninger, bør disse grupper som minimum omfatte flygtninge, nomadesamfund, hjemløse og mindretalskulturer såsom romaer, sinti, travellers, kalé, gens du voyage m.fl., også fastboende. Sådanne adgangsgivende foranstaltninger, der overlades til medlemsstaternes skønsbeføjelse, kunne eksempelvis omfatte levering af alternative forsyningssystemer (individuelle vandrensningssæt), vandforsyning via tanke (tankvogne og cisterner) og sikring af den nødvendige infrastruktur i lejre.
(18)  Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning om opfølgning på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand ("Right2Water")86, "at medlemsstaterne bør rette særlig opmærksomhed mod samfundets sårbare gruppers behov"87. Den særlige situation for mindretalskulturer såsom romaer og travellers, også fastboende, og navnlig deres manglende adgang til drikkevand blev også anerkendt i Kommissionens rapport om gennemførelsen af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration88 og i Rådets henstilling om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne89. Det er i den generelle sammenhæng hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne er særligt opmærksomme på sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper og træffer de nødvendige foranstaltninger til at sørge for, at disse grupper har adgang til vand. Under hensyntagen til det i direktiv 2000/60/EF fastsatte princip om dækning af vandomkostninger bør medlemsstaterne forbedre adgangen til vand for sårbare og marginaliserede grupper uden at sætte forsyningen af vand af høj kvalitet og til universelt overkommelige priser over styr. Uden at det berører medlemsstaternes ret til at fastlægge, hvilke grupper der skal omfattes af sådanne foranstaltninger, bør disse grupper som minimum omfatte flygtninge, nomadesamfund, hjemløse og mindretalskulturer, såsom romaer og travellers, også fastboende. Sådanne adgangsgivende foranstaltninger, der overlades til medlemsstaternes skønsbeføjelse, kunne eksempelvis omfatte levering af alternative forsyningssystemer (individuelle vandrensningssæt), vandforsyning via tanke (tankvogne og cisterner) og sikring af den nødvendige infrastruktur i lejre. Hvis de lokale myndigheder gøres ansvarlige for at opfylde disse forpligtelser, bør medlemsstaterne sikre, at de har tilstrækkelige finansielle ressourcer samt teknisk og materiel kapacitet til at støtte dem i overensstemmelse hermed ved f.eks. at yde ekspertstøtte. Vandforsyning til sårbare og marginaliserede grupper bør i særdeleshed ikke medføre uforholdsmæssige omkostninger for de lokale offentlige myndigheder.
_________________
_________________
86 P8_TA(2015)0294
86 Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0294.
87 P8_TA(2015)0294, punkt 62.
87 Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0294, punkt 62.
88 COM(2014)0209
88 COM(2014)0209.
89 Rådets henstilling (2013/C 378/01) af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne (EUT C 378 af 24.12.2013, s. 1).
89 Rådets henstilling (2013/C 378/01) af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne (EUT C 378 af 24.12.2013, s. 1).
Ændring 30
Forslag til direktiv
Betragtning 19
(19)  Ifølge det 7. miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden”90 skal offentligheden have adgang til klare miljøoplysninger på nationalt niveau. Direktiv 98/83/EF indeholdt alene bestemmelser vedrørende passiv adgang til oplysninger, dvs. at medlemsstaterne blot skulle sørge for, at oplysninger stod til rådighed. Disse bestemmelser bør erstattes for at sikre, at aktuelle oplysninger er let tilgængelige, f.eks. på et websted, og linket til dette bør distribueres aktivt. De aktuelle oplysninger bør ikke alene omfatte resultater fra kontrolprogrammerne, men også supplerende oplysninger, som offentligheden kan have nytte af, såsom oplysninger om indikatorer (jern, hårdhedsgrad, mineraler m.v.), hvilket ofte har indflydelse på forbrugernes opfattelse af ledningsvand. Til dette formål bør indikatorparametrene i direktiv 98/83/EF, som ikke tilvejebragte sundhedsrelaterede oplysninger, erstattes af online oplysninger om disse parametre. For meget store vandleverandører bør yderligere oplysninger, bl.a. om energivirkningsgrad, forvaltning, ledelsesstruktur, omkostningsstruktur og anvendt behandling, også stilles til rådighed online. Det antages, at større forbrugeroplysning og forbedret gennemsigtighed vil bidrage til at øge borgernes tillid til det vand, som de får leveret. Dette ventes med tiden at føre til øget brug af ledningsvand, og derigennem bidrages der til at mindske mængden af plastaffald og drivhusgasemissioner, og der opnås en gunstig indvirkning i form af modvirkning af klimaændringer og for miljøet som helhed.
(19)  Ifølge det 7. miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden"90 skal offentligheden have adgang til klare miljøoplysninger på nationalt niveau. Direktiv 98/83/EF indeholdt alene bestemmelser vedrørende passiv adgang til oplysninger, dvs. at medlemsstaterne blot skulle sørge for, at oplysninger stod til rådighed. Disse bestemmelser bør derfor erstattes for at sikre, at aktuelle oplysninger, som er forståelige og relevante samt let tilgængelige for forbrugerne, f.eks. i en brochure, på et websted eller i en intelligent applikation. De aktuelle oplysninger bør ikke alene omfatte resultater fra kontrolprogrammerne, men også supplerende oplysninger, som offentligheden kan have nytte af, såsom resultatet af foranstaltninger til overvågning af vandleverandører med hensyn til vandkvalitets-, informations- og indikatorparametre, jf. listen i del Ba i bilag I. For meget store vandleverandører bør yderligere oplysninger, bl.a. om forvaltning, takststruktur og anvendt behandling, også stilles til rådighed online. Formålet med øget og mere relevant forbrugeroplysning og forbedret gennemsigtighed bør være at øge borgernes tillid til det vand, som de får leveret, og til vandforsyningstjenester, og bør med tiden føre til øget brug af ledningsvand som drikkevand, hvilket kan bidrage til at mindske forbruget af plastik og mængden af plastaffald og drivhusgasemissioner og dermed til at opnå en gunstig indvirkning i form af modvirkning af klimaændringer og for miljøet som helhed.
_________________
_________________
90 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).
90 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).
Ændring 31
Forslag til direktiv
Betragtning 20
(20)  Af samme årsager og for at gøre forbrugerne mere opmærksomme på virkningerne af vandforbruget bør de også modtage oplysninger (f.eks. på deres faktura eller via intelligente applikationer) om forbrugsmængde, omkostningsstrukturen for den takst, som vandleverandørens opkræver, herunder variable og faste omkostninger, samt prisen pr. liter drikkevand, hvilket giver mulighed for at sammenligne med prisen for flaskevand.
(20)  Af samme årsager og for at gøre forbrugerne mere opmærksomme på virkningerne af vandforbruget bør de også modtage oplysninger på en let tilgængelige måde, f.eks. på deres faktura eller via intelligente applikationer, om årlig forbrugsmængde, ændringer i forbrug samt en sammenligning med gennemsnitsforbruget i en husholdning, når sådanne oplysninger er tilgængelige for vandleverandøren, strukturen for den takst, som vandleverandøren opkræver, herunder de variable og faste dele deraf, samt prisen pr. liter drikkevand, hvilket giver mulighed for at sammenligne med prisen for flaskevand.
Ændring 32
Forslag til direktiv
Betragtning 21
(21)  De principper, der skal tages i betragtning ved fastsættelsen af vandtakster, dvs. dækning af omkostninger ved vandforsyningen og forureneren betaler, er fastsat i direktiv 2000/60/EF. Dog er vandforsyningstjenestens finansielle bæredygtighed ikke altid sikret, og dette fører i nogle tilfælde til manglende investeringer i vedligeholdelsen af vandinfrastrukturen. Med forbedrede kontrolteknikker er lækagerater – primært som følge af underinvestering – blevet stadig mere tydelige, og der bør på EU-niveau tilskyndes til at nedbringe vandtab med henblik på at forbedre vandinfrastrukturens virkningsgrad. I overensstemmelse med nærhedsprincippet bør der sættes ind over for dette problem ved at øge gennemsigtigheden og oplysningerne til forbrugerne om lækagerater og energivirkningsgrad.
(21)  De grundlæggende principper, der med forbehold for artikel 9, stk. 4, i direktiv 2000/60/EF skal tages i betragtning ved fastsættelsen af vandtakster, dvs. dækning af omkostninger ved vandforsyningen og forureneren betaler, er fastsat i det pågældende direktiv. Dog er vandforsyningstjenestens finansielle bæredygtighed ikke altid sikret, og dette fører i nogle tilfælde til manglende investeringer i vedligeholdelsen af vandinfrastrukturen. Med forbedrede kontrolteknikker er lækageniveauer – primært som følge af underinvestering – blevet stadig mere tydelige, og der bør på EU-niveau tilskyndes til at nedbringe vandtab med henblik på at forbedre vandinfrastrukturens virkningsgrad. I overensstemmelse med nærhedsprincippet og for at skærpe opmærksomheden omkring dette problem bør oplysningerne herom deles på en mere gennemsigtig måde med forbrugerne.
Ændring 34
Forslag til direktiv
Betragtning 25
(25)  I henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning bør Kommissionen foretage en evaluering af dette direktiv inden for en vis periode fra den dato, som er fastsat for dets gennemførelse i national ret. Denne evaluering bør baseres på de indsamlede erfaringer og data i løbet af direktivets gennemførelse, på relevante videnskabelige, analytiske og epidemiologiske data og på eventuelle anbefalinger fra WHO.
(25)  I henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning bør Kommissionen foretage en evaluering af dette direktiv inden for en vis periode fra den dato, som er fastsat for dets gennemførelse i national ret. Denne evaluering bør baseres på de indsamlede erfaringer og data i løbet af direktivets gennemførelse, på eventuelle anbefalinger fra WHO og på relevante videnskabelige, analytiske og epidemiologiske data.
Ændring 35
Forslag til direktiv
Betragtning 28
(28)  For at tilpasse dette direktiv til den videnskabelige og tekniske udvikling eller for at specificere kontrolkravene med henblik på farevurderinger og risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændringer af bilag I til IV til dette direktiv. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. Desuden er bemyndigelsen, jf. del C, Note 10, i bilag I til direktiv 98/83/EF, til at fastsætte kontrolhyppigheder og -metoder for så vidt angår radioaktive stoffer blevet forældet som følge af vedtagelsen af Rådets direktiv 2013/51/Euratom96, og den bør derfor ophæves. Bemyndigelsen i del A, andet afsnit, i bilag III til direktiv 98/83/EF vedrørende ændringer af direktivet er ikke længere nødvendig og bør ophæves.
(28)  For at tilpasse dette direktiv til den videnskabelige og tekniske udvikling eller for at specificere kontrolkravene med henblik på farevurderinger og risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændringer af bilag I til IV til dette direktiv og iværksættelse af de nødvendige foranstaltninger i forbindelse med de i artikel 10a fastsatte ændringer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. Desuden er bemyndigelsen, jf. del C, Note 10, i bilag I til direktiv 98/83/EF, til at fastsætte kontrolhyppigheder og -metoder for så vidt angår radioaktive stoffer blevet forældet som følge af vedtagelsen af Rådets direktiv 2013/51/Euratom96, og den bør derfor ophæves. Bemyndigelsen i del A, andet afsnit, i bilag III til direktiv 98/83/EF vedrørende ændringer af direktivet er ikke længere nødvendig og bør ophæves.
_________________
_________________
96 Rådets direktiv 2013/51/Euratom af 22. oktober 2013 om krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til radioaktive stoffer i drikkevand (EUT L 296 af 7.11.2013, s. 12).
96 Rådets direktiv 2013/51/Euratom af 22. oktober 2013 om krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til radioaktive stoffer i drikkevand (EUT L 296 af 7.11.2013, s. 12).
Ændring 36
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1
1.  Dette direktiv vedrører kvaliteten af drikkevand.
1.  Dette direktiv vedrører kvaliteten af drikkevand for alle i Unionen.
Ændring 163+189+207+215
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 2
2.  Formålet med dette direktiv er at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at drikkevandet er sundt og rent.
2.  Formålet med dette direktiv er at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at drikkevandet er sundt og rent, samt at give universel adgang til drikkevand.
Ændring 38
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1
1.  "drikkevand": alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning , produktion, eller andre husholdningsformål i både offentlige og private bygninger , uanset vandets oprindelse, og uanset om det leveres gennem distributionsnet, leveres fra tankvogn/tankskib eller for kildevands vedkommende tappes i flasker .
1.  "drikkevand": alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning, fødevareproduktion eller andre fødevareformål eller andre husholdningsformål i både offentlige og private bygninger, herunder fødevarevirksomheder, uanset vandets oprindelse, og uanset om det leveres gennem et distributionsnet, fra tankvogn/tankskib, i flasker eller beholdere.
Ændring 39
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2
2.  "forbrugernes fordelingsnet": rør, fittings og anordninger, som er installeret mellem vandhaner, der sædvanligvis anvendes til drikkevand i både offentlige og private bygninger , og distributionsnettet, men kun hvis de i henhold til gældende national ret ikke er vandforsyningsanlæggets ansvar i dets egenskab af vandforsyningsanlæg
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 40
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 - nr. 3
3.  "vandleverandør": en enhed, der leverer mindst 10 m³ drikkevand om dagen i gennemsnit
3.  "vandleverandør": en juridisk enhed, der leverer mindst 10 m³ drikkevand om dagen i gennemsnit
Ændring 41
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 - nr. 3 a (nyt)
3a.  "meget lille vandleverandør": en vandleverandør, der leverer mindre end 50 m³ om dagen eller forsyner færre end 250 personer
Ændring 42
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 - nr. 4
4.  ”lille vandleverandør": en vandleverandør, der leverer mindre end 500 m³ om dagen eller forsyner færre end 5 000 personer
4.  "lille vandleverandør": en vandleverandør, der leverer mindre end 500 m³ om dagen eller forsyner færre end 2 500 personer
Ændring 43
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 - nr. 4 a (nyt)
4a.  "mellemstor vandleverandør": en vandleverandør, der leverer mindst 500 m³ om dagen eller forsyner mindst 2 500 personer
Ændring 44
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 - nr. 5
5.  ”stor vandleverandør": en vandleverandør, der leverer mindst 500 m³ om dagen eller forsyner mindst 5 000 personer
5.  "stor vandleverandør": en vandleverandør, der leverer mindst 5 000 m³ om dagen eller forsyner mindst 25 000 personer
Ændring 45
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 - nr. 6
6.  ”meget stor vandleverandør": en vandleverandør, der leverer mindst 5 000 m³ om dagen eller forsyner mindst 50 000 personer
6.  "meget stor vandleverandør": en vandleverandør, der leverer mindst 20 000 m³ om dagen eller forsyner mindst 100 000 personer
Ændring 46
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 - nr. 7
7.  "opprioriterede bygninger": større bygninger med mange brugere, der potentielt udsættes for vandrelaterede risici, f.eks. hospitaler, plejeinstitutioner, bygninger med indkvarteringsmuligheder, fængsler og campingpladser, som medlemsstaterne udpeger
7.  "opprioriterede bygninger": større bygninger, som ikke er husholdninger, med mange mennesker, navnlig sårbare mennesker, der potentielt udsættes for vandrelaterede risici, såsom hospitaler, plejeinstitutioner, plejehjem, skoler, universiteter og andre uddannelsesfaciliteter, vuggestuer eller børnehaver, sports-, rekreations- fritids og udstillingsfaciliteter, bygninger med indkvarteringsmuligheder, fængsler og campingpladser, som medlemsstaterne udpeger
Ændring 47
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 - nr. 8 a (nyt)
8a.   "fødevarevirksomhed": en fødevarevirksomhed som defineret i artikel 3, nr. 2, i forordning (EF) nr. 178/2002.
Ændring 48
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Kun artikel 4, 5, 6 og 11 i dette direktiv finder anvendelse på drikkevand, der bruges i fødevarevirksomheder til fremstilling, forarbejdning, konservering eller markedsføring af produkter eller stoffer bestemt til konsum. Dog finder ingen af artiklerne i dette direktiv anvendelse, hvis en fødevarevirksomhedsleder til de kompetente nationale myndigheders tilfredshed kan godtgøre, at kvaliteten af det vand, den anvender, ikke påvirker hygiejnen i forbindelse med de produkter eller stoffer, der er et resultat af dens aktiviteter, og at sådanne produkter eller stoffer er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/20041a.
________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1).
Ændring 49
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 b (nyt)
1b.  En producent, der producerer drikkevand aftappet på flasker eller beholdere, betragtes ikke som en vandleverandør.
Bestemmelserne i dette direktiv finder anvendelse på drikkevand aftappet på flasker eller beholdere, for så vidt de ikke er omfattet af forpligtelser i henhold til anden EU-lovgivning.
Ændring 50
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 c (nyt)
1c.  Maritime fartøjer, som afsalter vand, befordrer passagerer og fungerer som vandleverandører, er kun omfattet af dette direktivs artikel 1-7 og artikel 9-12 samt bilagene hertil.
Ændring 51
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 – litra c
c)  medlemsstaterne har truffet alle andre nødvendige foranstaltninger for at opfylde kravene , der er fastsat i artikel 5 til 12 i dette direktiv.
c)  medlemsstaterne har truffet alle andre nødvendige foranstaltninger for at opfylde kravene, der er fastsat:
i)   i artikel 4 til 12 i dette direktiv for drikkevand, der leveres til de endelige forbrugere fra et distributionsnetværk eller fra en tank;
ii)  i artikel 4, 5 og 6 samt artikel 11, stk. 4, i dette direktiv for drikkevand, aftappet på flasker eller beholdere i en fødevarevirksomhed
iii)  i artikel 4, 5 og 6 samt artikel 11 i dette direktiv for drikkevand fremstillet og anvendt i en fødevarevirksomhed til fremstilling, forarbejdning og distribution af fødevarer.
Ændring 52
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 2
2.  Medlemsstaterne sikrer, at foranstaltninger, der træffes for at gennemføre dette direktiv, på ingen måde, hverken direkte eller indirekte, medfører en forringelse af drikkevandets nuværende kvalitet eller en øget forurening af vand, der anvendes til fremstilling af drikkevand.
2.  Medlemsstaterne sikrer, at foranstaltninger, der træffes for at gennemføre dette direktiv, fuldt ud overholder forsigtighedsprincippet og på ingen måde, hverken direkte eller indirekte, medfører en forringelse af drikkevandets nuværende kvalitet eller en øget forurening af vand, der anvendes til fremstilling af drikkevand.
Ændring 53
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at de kompetente myndigheder foretager en vurdering af lækageniveauerne på deres område og af potentialet for forbedringer med hensyn til at reducere lækageniveauerne i drikkevandssektoren. Vurderingen tager hensyn til relevante folkesundhedsmæssige, miljømæssige, tekniske og økonomiske aspekter. Medlemsstaterne vedtager senest den 31. december 2022 nationale mål for at reducere vandleverandørernes lækageniveauer på deres område senest den 31. december 2030. Medlemsstaterne kan indføre relevante incitamenter for at sikre, at vandleverandører opfylder de nationale mål på deres område.
Ændring 54
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 2 b (nyt)
2b.  Hvis en kompetent myndighed med ansvar for produktion og distribution af drikkevand overdrager forvaltningen af hele eller en del af vandproduktionen eller vanddistributionsaktiviteterne til en vandleverandør, skal kontrakten mellem den kompetente myndighed og vandleverandøren angive hver parts ansvar i henhold til dette direktiv.
Ændring 55
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne fastsætter for parametrene i bilag I de værdier, der skal gælde for drikkevand , og disse må ikke være mere lempelige end de værdier, som fastsættes deri .
1.  Medlemsstaterne fastsætter for parametrene i bilag I de værdier, der skal gælde for drikkevand.
Ændring 56
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 1 a (nyt)
1a.  De værdier, der fastsættes i overensstemmelse med stk. 1, må ikke være mindre strenge end de i bilag I, del A, B og Ba, fastsatte værdier. For så vidt angår de parametre, der er fastlagt i bilag I, del Ba, skal der kun fastsættes værdier til overvågningsformål og for at sikre, at kravene i artikel 12 opfyldes.
Ændring 57
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 2 – afsnit 1 a (nyt)
Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de stoffer og materialer samt desinfektionsprocedurer, der anvendes til desinfektion i vandforsyningssystemer, ikke forringer kvaliteten af drikkevand. Enhver forurening af drikkevand fra anvendelsen af sådanne stoffer, materialer og procedurer skal minimeres, idet der dog samtidig sikres en effektiv desinfektion.
Ændring 58
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 1 – indledning
De parameterværdier, som er fastsat i overensstemmelse med artikel 5, for så vidt angår parametrene opført i bilag I, del A og B, skal:
De parameterværdier, som er fastsat i overensstemmelse med artikel 5, for så vidt angår parametrene opført i bilag I, del A, B og C, skal:
Ændring 59
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 1 – litra c
c)  for kildevand overholdes på det sted, hvor vandet aftappes på flaske.
c)  for drikkevand aftappet på flasker eller beholdere overholdes på det sted, hvor vandet aftappes på flaske eller beholdere
Ændring 60
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca)  for vand, der anvendes i levnedsmiddelvirksomheder, hvor vandet leveres af en vandleverandør, overholdes på leveringsstedet i levnedsmiddelvirksomheden.
Ændring 61
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 1 a (nyt)
1a.  For vand, der er omfattet af stk. 1, litra a), anses medlemsstaterne for at have opfyldt deres forpligtelser i henhold til denne artikel, hvis det kan godtgøres, at overskridelsen af de parameterværdier, der er fastsat i artikel 5, skyldes forbrugernes fordelingsnet eller vedligeholdelsen heraf, undtagen i opprioriterede bygninger.
Ændring 62
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 1 – litra a
a)  en farevurdering af vandforekomster, som anvendes til indvinding af drikkevand, i overensstemmelse med artikel 8
a)  en farevurdering af vandforekomster eller dele af vandforekomster, som anvendes til indvinding af drikkevand, foretaget af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 8
Ændring 63
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 1 – litra b
b)  en forsyningsikkerhedsvurdering, som udføres af vandleverandører med henblik på at kontrollere kvaliteten af det vand, de leverer, i overensstemmelse med artikel 9 og bilag II, del C
b)  en forsyningsikkerhedsvurdering, som udføres af vandleverandørerne i hvert enkelt vandforsyningssystem med henblik på at sikre og kontrollere kvaliteten af det vand, de leverer, i overensstemmelse med artikel 9 og bilag II, del C
Ændring 64
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Medlemsstaterne kan tilpasse gennemførelsen af den risikobaserede tilgang, uden at det går ud over formålet med dette direktiv om kvaliteten af drikkevand og forbrugernes sundhed, når der er særlige begrænsninger på grund af geografiske forhold såsom afsides beliggenhed eller adgang til et vandforsyningsområde.
Ændring 65
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 1 b (nyt)
1b.  Medlemsstaterne sikrer en klar og passende fordeling af ansvaret mellem interessenter, som fastlægges af medlemsstaterne, for, at der anlægges en risikobaseret tilgang med hensyn til de vandforekomster, som bruges til indvinding af drikkevand, og forbrugernes fordelingsnet. En sådan fordeling af ansvarsområder skal tilpasses deres institutionelle og retlige rammer.
Ændring 66
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 2
2.  Farevurderinger skal udføres senest [3 år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv]. De skal revideres hvert 3. år og om nødvendigt ajourføres.
2.  Farevurderinger skal udføres senest [tre år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv]. De skal revideres hvert tredje  år, idet der tages hensyn til kravet i artikel 7 i direktiv 2000/60/EF om, at medlemsstaterne skal udpege vandforekomster, og om nødvendigt ajourføres.
Ændring 67
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 3
3.  Forsyningsikkerhedsvurderinger skal udføres af meget store og store vandleverandører senest [3 år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv] og af små vandleverandører senest [6 år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv]. De skal revideres med jævne mellemrum mindst hvert 6. år og om nødvendigt ajourføres.
3.  Forsyningsikkerhedsvurderinger skal udføres af vandleverandører senest [seks år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv]. De skal revideres med jævne mellemrum mindst hvert sjette år og om nødvendigt ajourføres.
Ændring 68
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 3 a (nyt)
3a.  I henhold til artikel 8 og 9 i dette direktiv træffer medlemsstaterne de nødvendige korrigerende foranstaltninger under de programmer og vandområdeplaner, der er fastsat i henholdsvis artikel 11 og 13 i direktiv 2000/60/EF.
Ændring 69
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 4
4.   Risikovurderinger af forbrugernes fordelingsnet skal udføres senest [3 år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv]. De skal revideres hvert 3. år og om nødvendigt ajourføres.
4.   Risikovurderinger af forbrugernes fordelingsnet i de bygninger, der omtales i artikel 10, stk. 1, skal udføres senest [tre år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv]. De skal revideres hvert tredje år og om nødvendigt ajourføres.
Ændring 70
Forslag til direktiv
Artikel 8 – overskrift
Farevurdering af vandforekomster, som anvendes til indvinding af drikkevand
Farevurdering, kontrol og forvaltning af vandforekomster, som anvendes til indvinding af drikkevand
Ændring 71
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 1 – indledning
1.  Med forbehold af artikel 6 og 7 i direktiv 2000/60/EF skal medlemsstaterne sørge for, at der udføres en farevurdering for vandforekomster, som anvendes til indvinding af drikkevand, og som leverer mere end 10 m³ om dagen i gennemsnit. Farevurderingen skal omfatte følgende elementer:
1.  Med forbehold af direktiv 2000/60/EF, navnlig artikel 4 til 8, skal medlemsstaterne i samarbejde med deres kompetente myndigheder på vandområdet sørge for, at der udføres en farevurdering for vandforekomster, som anvendes til indvinding af drikkevand, og som leverer mere end 10 m³ om dagen i gennemsnit. Farevurderingen skal omfatte følgende elementer:
Ændring 72
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 1 – litra a
a)  udpegning af og georeferencer for alle indvindingssteder i de vandforekomster, der er omfattet af farevurderingen
a)  udpegning af og georeferencer for alle indvindingssteder i de vandforekomster eller dele af vandforekomster, der er omfattet af farevurderingen. Da de i dette litra omhandlede oplysninger har en potentielt følsom karakter, navnlig for så vidt angår beskyttelse af folkesundheden, sikrer medlemsstaterne, at disse oplysninger beskyttes og kun videreformidles til de relevante myndigheder
Ændring 73
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 1 – litra b
b)  kortlægning af beskyttelseszoner, hvis sådanne zoner er blevet oprettet i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i direktiv 2000/60/EF, og de beskyttede områder, jf. samme direktivs artikel 6
b)  kortlægning af beskyttelseszoner, hvis sådanne zoner er blevet oprettet i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i direktiv 2000/60/EF
Ændring 216
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 1 – litra c
c)  udpegning af farer og mulige forureningskilder, der påvirker de vandforekomster, som er omfattet af farevurderingen. Medlemsstaterne kan til dette formål benytte vurderingen af menneskelige aktiviteters indvirkning, jf. artikel 5 i direktiv 2000/60/EF, og oplysningerne om signifikante belastninger, der indsamles i overensstemmelse med punkt 1.4 i bilag II til dette direktiv
c)  udpegning af farer og mulige forureningskilder, der påvirker de vandforekomster, som er omfattet af farevurderingen. En sådan undersøgelse og udpegning af forureningskilder skal regelmæssigt ajourføring for at afdække nye stoffer, som indvirker på mikroplast, navnlig PFAS. Medlemsstaterne kan til dette formål benytte vurderingen af menneskelige aktiviteters indvirkning, jf. artikel 5 i direktiv 2000/60/EF, og oplysningerne om signifikante belastninger, der indsamles i overensstemmelse med punkt 1.4 i bilag II til dette direktiv
Ændring 75
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 1 – litra d – indledning
d)  regelmæssig kontrol af de vandforekomster, der er omfattet af risikovurderingen af relevante forurenende stoffer, som udvælges fra følgende lister:
d)  regelmæssig kontrol af de vandforekomster eller dele af vandforekomster, der er omfattet af risikovurderingen af forurenende stoffer, som er relevante for vandforsyningen og udvælges fra følgende lister:
Ændring 76
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 1 – litra d – nr. iv
iv)  andre relevante forurenende stoffer, såsom mikroplast eller forurenende stoffer, der er specifikke for et vandløbsopland, som medlemsstaterne fastsætter på grundlag af vurderingen af menneskelige aktiviteters indvirkning, jf. artikel 5 i direktiv 2000/60/EF, og oplysningerne om signifikante belastninger, der indsamles i overensstemmelse med punkt 1.4 i bilag II til dette direktiv
iv)  parametre kun til kontrolformålene i bilag I, del Ca, eller andre relevante forurenende stoffer såsom mikroplast, såfremt der er fastsat en metode for måling af mikroplast i henhold til artikel 11, stk. 5b, eller forurenende stoffer, der er specifikke for et vandløbsopland, som medlemsstaterne fastsætter på grundlag af vurderingen af menneskelige aktiviteters indvirkning, jf. artikel 5 i direktiv 2000/60/EF, og oplysningerne om signifikante belastninger, der indsamles i overensstemmelse med punkt 1.4 i bilag II til dette direktiv
Ændring 77
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)
Meget små vandleverandører kan undtages fra bestemmelserne i litra a), b) og c), i dette stykke, såfremt den kompetente myndighed på forhånd har fået ajourførte dokumenterede oplysninger om de i disse litra omhandlede parametre. Denne undtagelse skal tages op til revision af den kompetente myndighed mindst hvert tredje år og ajourføres, hvis det er nødvendigt.
Ændring 217
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 1 – afsnit 3
Medlemsstaterne kan til den regelmæssige kontrol benytte den kontrol, som udføres i overensstemmelse med anden EU-lovgivning.
Medlemsstaterne kan til den regelmæssige kontrol og med henblik på at afsløre nye skadelige stoffer gennem nye undersøgelser benytte den kontrol og de undersøgelser, som udføres, og den undersøgelseskapacitet som stilles til rådighed, i overensstemmelse med anden EU-lovgivning.
Ændring 78
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 3
3.  Medlemsstaterne skal oplyse de vandleverandører, der benytter den af farevurderingen omfattede vandforekomst, om resultaterne af den kontrol, der er udført i henhold til stk. 1, litra d), og kan på grundlag af disse kontrolresultater:
udgår
a)   pålægge vandleverandører at udføre supplerende kontrol eller behandling af visse parametre
b)   tillade vandleverandører at reducere kontrolhyppigheden af visse parametre, uden at være forpligtet til at foretage en forsyningssikkerhedsrisikovurdering, forudsat at de ikke er centrale parametre som defineret i bilag II, del B, punkt 1, og forudsat at ingen faktor, som med rimelighed kan forventes, sandsynligvis vil forårsage forringelse af vandets kvalitet.
Ændring 79
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 4
4.  I det tilfælde, at en vandleverandør får lov at reducere kontrolhyppigheden, jf. stk. 2, litra b), skal medlemsstaterne fortsat regelmæssigt kontrollere disse parametre i den vandforekomst, der er omfattet af farevurderingen.
udgår
Ændring 80
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 5 – afsnit 1 – indledning
Ud fra de oplysninger, der indsamles i henhold til stk. 1 og 2, henholdsvis direktiv 2000/60/EF, skal medlemsstaterne træffe følgende foranstaltninger i samarbejde med vandleverandørerne eller sørge for, at vandleverandørerne træffer disse foranstaltninger:
Ud fra de oplysninger, der indsamles i henhold til stk. 1 og 2, henholdsvis direktiv 2000/60/EF, skal medlemsstaterne træffe følgende foranstaltninger i samarbejde med vandleverandørerne:
Ændring 178
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 5 – afsnit 1 – litra a
a)  forebyggende foranstaltninger med henblik på at reducere det nødvendige behandlingsniveau og beskytte vandkvaliteten, bl.a. foranstaltninger som omhandlet i artikel 11, stk. 3, litra d), i direktiv 2000/60/EF
udgår
Ændring 82
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 5 – afsnit 1 – litra a a (nyt)
aa)  sikre, at forurenerne i samarbejde med vandleverandørerne og andre relevante interessenter træffer forebyggende foranstaltninger for at reducere eller undgå det nødvendige behandlingsniveau og for at beskytte vandkvaliteten, herunder de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3, litra d), i direktiv 2000/60/EF, samt yderligere foranstaltninger, der skønnes nødvendige på grundlag af den overvågning, der udføres i henhold til nærværende artikels stk. 1, litra d)
Ændring 83
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 5 – afsnit 1 – litra b
b)  afbødende foranstaltninger, der anses for nødvendige på baggrund af den udførte kontrol i henhold til stk. 1, litra d), for at udpege og sætte ind over for forureningskilden.
b)  afbødende foranstaltninger, der anses for nødvendige på baggrund af den udførte kontrol i henhold til stk. 1, litra d), for at udpege og sætte ind over for forureningskilden og undgå enhver supplerende behandling, når forebyggende foranstaltninger ikke anses for holdbare eller ikke er effektive nok til at sætte rettidigt ind over for forureningskilden
Ændring 84
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 5 – afsnit 1 – litra b a (nyt)
ba)  hvis foranstaltningerne i litra aa) og b) ikke anses for tilstrækkelige til at sikre en passende beskyttelse af menneskers sundhed, skal vandleverandørerne udføre supplerende overvågning af visse parametre på indvindingsstedet eller behandling, hvis det er strengt nødvendigt for at forebygge sundhedsrisici.
Ændring 85
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 5 a (nyt)
5a.  Medlemsstaterne skal oplyse de vandleverandører, der benytter den af farevurderingen omfattede vandforekomst eller dele af denne vandforekomst, om resultaterne af den kontrol, der udføres i henhold til stk. 1, litra d), og kan på grundlag af disse kontrolresultater og de oplysninger, der indsamles i henhold til stk. 1 og 2 og i henhold til direktiv 2000/60/EF:
a)  tillade vandleverandører at reducere kontrolhyppigheden af visse parametre eller antallet af kontrollerede parametre, uden at der kræves en forsyningssikkerhedsrisikovurdering, forudsat at disse parametre ikke er centrale parametre som defineret i bilag II, del B, punkt 1, og forudsat at der ikke er nogen faktorer, som med rimelighed kan forventes at forringe vandets kvalitet
b)  hvis en vandleverandør får tilladelse til at mindske kontrolhyppigheden, jf. litra a), fortsat regelmæssigt kontrollere disse parametre i den af farevurderingen omfattede vandforekomst.
Ændring 86
Forslag til direktiv
Artikel 9 – overskrift
Forsyningsrisikovurdering
Forsyningsrisikovurdering, kontrol og forvaltning
Ændring 87
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 1
Medlemsstaterne skal sørge for, at vandleverandørerne udfører en forsyningssikkerhedsrisikovurdering, der åbner mulighed for at tilpasse kontrolhyppigheden for alle parametre, som er opført i bilag I, del A og B, dog ikke centrale parametre i henhold til del B i bilag II, alt efter om de forekommer i råvandet.
Medlemsstaterne skal sørge for, at vandleverandørerne udfører en forsyningssikkerhedsrisikovurdering i henhold til bilag II, del C, der åbner mulighed for at tilpasse kontrolhyppigheden for alle parametre, som er opført i bilag I, del A, B og Ba, dog ikke centrale parametre i henhold til del B i bilag II, alt efter om de forekommer i råvandet.
Ændring 88
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 2
For disse parametre skal medlemsstaterne sørge for, at vandleverandørerne kan afvige fra de prøveudtagningshyppigheder, der er fastsat i bilag II, del B, i overensstemmelse med specifikationerne i bilag II, del C.
For disse parametre skal medlemsstaterne sørge for, at vandleverandørerne kan afvige fra de prøveudtagningshyppigheder, der er fastsat i bilag II, del B, i overensstemmelse med specifikationerne i bilag II, del C, alt efter om de forekommer i råvandet og behandlingsstrukturen.
Ændring 89
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 3
Vandleverandørerne skal til dette formål pålægges at tage hensyn til resultaterne af den farevurdering, der udføres i overensstemmelse med artikel 8 i nærværende direktiv, og den kontrol, der udføres i medfør af artikel 7, stk. 1, og artikel 8 i direktiv 2000/60/EF.
Vandleverandørerne tager med dette for øje hensyn til resultaterne af den farevurdering, der udføres i overensstemmelse med artikel 8 i nærværende direktiv, og den kontrol, der udføres i medfør af artikel 7, stk. 1, og artikel 8 i direktiv 2000/60/EF.
Ændring 90
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Medlemsstaterne kan undtage meget små vandleverandører fra stk. 1, forudsat at den kompetente myndighed på forhånd har fået ajourførte dokumenterede oplysninger om de relevante parametre og skønner, at der ikke er nogen risiko for menneskers sundhed som følge af sådanne undtagelser, og uden at dette berører myndighedens forpligtelser i henhold til artikel 4.
Undtagelsen skal tages op til revision af den kompetente myndighed hvert tredje år, eller hvis der påvises en ny forureningsfare i indvindingsområdet, og ajourføres, hvis det er nødvendigt.
Ændring 91
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 2
2.  Forsyningssikkerhedsrisikovurderinger skal godkendes af de kompetente myndigheder.
2.  Ansvaret for forsyningssikkerhedsrisikovurderinger påhviler de vandleverandører, der skal sikre, at de er i overensstemmelse med dette direktiv. Med henblik herpå kan vandleverandører anmode om støtte fra de kompetente myndigheder.
Medlemsstaterne kan kræve, at de kompetente myndigheder godkender eller kontrollerer vandleverandørernes forsyningssikkerhedsrisikovurderinger.
Ændring 92
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 2 a (nyt)
2a.  På grundlag af resultaterne af den forsyningssikkerhedsrisikovurdering, der udføres i henhold til stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at vandleverandørerne iværksætter en handlingsplan, der er tilpasset de identificerede risici og står i et rimeligt forhold til vandleverandørens størrelse. En sådan vandsikkerhedsplan kan eksempelvis vedrøre de anvendte materialer, der kommer i kontakt med vandet, vandbehandlingsprodukter, eventuelle risici som følge af utætte rør eller foranstaltninger for tilpasning til aktuelle og fremtidige udfordringer såsom klimaforandringer og skal specificeres nærmere af medlemsstaterne.
Ændring 93
Forslag til direktiv
Artikel 10 – overskrift
Risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet
Risikovurdering, kontrol og forvaltning af forbrugernes fordelingsnet
Ændring 94
Forslag til direktiv
Artikel 10 – stk. 1 – indledning
1.  Medlemsstaterne skal sørge for, at der udføres en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet med følgende elementer:
1.  Medlemsstaterne skal sørge for, at der udføres en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet i opprioriterede bygninger med følgende elementer:
Ændring 95
Forslag til direktiv
Artikel 10 – stk. 1 – litra a
a)  en vurdering af de potentielle risici i relation til forbrugernes fordelingsnet og de tilhørende produkter og materialer, og om disse påvirker vandkvaliteten på det sted, hvor det tappes fra vandhaner, som normalt benyttes til drikkevand, bl.a. om vandet leveres til offentligheden i opprioriterede bygninger
a)  en vurdering af de potentielle risici i relation til forbrugernes fordelingsnet og de tilhørende produkter og materialer, og om disse påvirker vandkvaliteten på det sted, hvor det tappes fra vandhaner, som normalt benyttes til drikkevand
Ændring 96
Forslag til direktiv
Artikel 10 – stk. 1 – litra b – afsnit 1
b)  regelmæssig kontrol af de parametre, der er opført på listen i bilag I, del C, i bygninger, hvor den potentielle fare for menneskers sundhed anses for at være størst. Relevante parametre og bygninger skal udvælges med henblik på kontrol ud fra den vurdering, der udføres i henhold til litra a).
b)  regelmæssig kontrol af de parametre, der er opført på listen i bilag I, del C, i opprioriterede bygninger, hvor der er identificeret specifikke risici vedrørende vandkvaliteten i forbindelse med den vurdering, der udføres i henhold til litra a).
Ændring 97
Forslag til direktiv
Artikel 10 – stk. 1 – litra b – afsnit 2
Medlemsstaterne kan med henblik på den regelmæssige kontrol, der nævnes i første afsnit, oprette en kontrolstrategi med fokus på opprioriterede bygninger
Medlemsstaterne sikrer med henblik på den regelmæssige kontrol adgang til anlæg i de opprioriterede bygninger med henblik på prøveudtagning og kan oprette en kontrolstrategi, navnlig hvad angår bakterien Legionella pneumophila
Ændring 98
Forslag til direktiv
Artikel 10 – stk. 1 – litra c
c)  verifikation af, om ydeevnen for byggevarer i kontakt med drikkevand er tilstrækkelig i forhold til de væsentlige egenskaber i forbindelse med de grundlæggende krav til bygværker, der er specificeret i punkt 3, litra e), i bilag I til forordning (EU) nr. 305/2011.
c)  verifikation af, om ydeevnen for varer og materialer i kontakt med drikkevand er tilstrækkelig i forhold til de væsentlige egenskaber i forbindelse med beskyttelsen af menneskers sundhed.
Ændring 99
Forslag til direktiv
Artikel 10 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca)  kontrol af, om de anvendte materialer er egnede til kontakt med drikkevand, og om kravene i artikel 11 er opfyldt.
Ændring 100
Forslag til direktiv
Artikel 10 – stk. 2
2.  Finder en medlemsstat på grund af den vurdering, der udføres i henhold til stk. 1, litra a), at forbrugernes fordelingsnet eller de anvendte produkter og materialer indebærer en risiko for menneskers sundhed, eller at den udførte kontrol, jf. stk. 1, litra b), godtgør, at parameterværdierne i bilag I, del C, ikke opfyldes, skal medlemsstaterne:
2.  Finder en medlemsstat på grund af den vurdering, der udføres i henhold til stk. 1, litra a), at forbrugernes fordelingsnet i opprioriterede bygninger eller de anvendte produkter og materialer indebærer en risiko for menneskers sundhed, eller at den udførte kontrol, jf. stk. 1, litra b), godtgør, at parameterværdierne i bilag I, del C, ikke opfyldes, skal medlemsstaterne træffe egnede foranstaltninger for at eliminere eller mindske risikoen for overskridelse af de parameterværdier, der er fastlagt i bilag I, del C.
a)  træffe egnede foranstaltninger for at eliminere eller mindske risikoen for manglende overholdelse af de parameterværdier, der er fastlagt i bilag I, del C
b)  træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sørge for, at migrationen af stoffer eller kemiske stoffer fra byggevarer, der benyttes til fremstilling eller distribution af drikkevand, hverken direkte eller indirekte bringer menneskers sundhed i fare
c)  træffe andre foranstaltninger, såsom passende behandlingsteknikker, i samarbejde med vandleverandører med henblik på at ændre vandets sammensætning eller egenskaber inden levering, for derigennem at eliminere eller mindske risikoen for manglende overholdelse af parameterværdierne efter levering
d)  på behørig vis oplyse og rådgive forbrugere om betingelser for forbrug og brug af vandet og om mulige foranstaltninger for at undgå, at risikoen genopstår
e)  tilrettelægge uddannelse af blikkenslagere og andre fagfolk, der beskæftiger sig med forbrugeres fordelingsnet og installation af byggevarer
f)  for Legionellas vedkommende sørge for, at effektive kontrol- og forvaltningsforanstaltninger er indført for at forebygge og sætte ind over for eventuelle sygdomsudbrud.
Ændring 101
Forslag til direktiv
Artikel 10 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Med henblik på at mindske risici i forbindelse med intern fordeling i alle forbrugernes fordelingsnet skal medlemsstaterne:
a)  tilskynde ejere af offentlige og private bygninger til at udføre en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet
b)  informere forbrugere og ejere af offentlige og private bygninger om foranstaltninger, der har til formål at eliminere eller mindske risikoen for manglende overholdelse af kvalitetsstandarder for drikkevand på grund af forbrugernes forsyningsnet
c)  på behørig vis oplyse og rådgive forbrugere om betingelser for forbrug og brug af vandet og om mulige foranstaltninger for at undgå, at risikoen genopstår
d)  fremme uddannelse af blikkenslagere og andre fagfolk, der beskæftiger sig med forbrugernes fordelingsnet og installation af produkter og materialer i kontakt med vand, og
e)  for bakterien Legionellas, og navnlig Legionella pneumophilas, vedkommende sørge for, at der er truffet effektive kontrol- og forvaltningsforanstaltninger, som er tilpasset risikoen, med henblik på at forebygge og imødegå eventuelle sygdomsudbrud.
Ændring 102
Forslag til direktiv
Artikel 10 a (ny)
Artikel 10a
Minimumskrav til hygiejne for produkter, stoffer og materialer i kontakt med drikkevand
1.   Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de stoffer og materialer, der anvendes til fremstilling af alle nye produkter, der er i kontakt med drikkevand, markedsføres og anvendes til indvinding, behandling eller fordeling, eller at forureninger i forbindelse med sådanne stoffer:
a)  ikke direkte eller indirekte forringer beskyttelsen af menneskers sundhed i henhold til dette direktiv
b)  ikke berører drikkevandets lugt og smag
c)  ikke er til stede i drikkevandet ved en koncentration på over det niveau, der er nødvendigt for at opfylde det formål, hvortil de anvendes, og
d)  ikke fremmer bakteriefloraen.
2.   Med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af stk. 1 vedtager Kommissionen senest den ... [tre år efter dette direktivs ikrafttræden] delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at supplere dette direktiv ved at fastlægge minimumskrav til hygiejne og listen over stoffer, der anvendes til fremstilling af materialer i kontakt med drikkevand og er godkendt i Unionen, herunder specifikke migrationsgrænser og særlige brugsbetingelser, hvor det er relevant. Kommissionen reviderer og ajourfører denne liste regelmæssigt i overensstemmelse med de nyeste videnskabelige fremskridt og den teknologiske udvikling.
3.  For at støtte Kommissionen ved vedtagelse og ændring af delegerede retsakter i henhold til stk. 2 oprettes der et stående udvalg bestående af repræsentanter udpeget af medlemsstaterne, som kan anmode om bistand fra eksperter eller rådgivere.
4.  Materialer i kontakt med drikkevand, der er omfattet af anden EU-lovgivning, f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/20111a, skal overholde kravene i denne artikels stk. 1 og 2.
______________
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5).
Ændring 103
Forslag til direktiv
Artikel 11 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre regelmæssig kontrol af drikkevandskvaliteten for at kontrollere, at det vand, der stilles til rådighed for forbrugerne, opfylder kravene i dette direktiv og især de parameterværdier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 5. Prøver skal udtages, så de er repræsentative for kvaliteten af det vand, der forbruges i løbet af hele året. Herudover træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at effektiviteten af desinfektionen kontrolleres i de tilfælde, hvor desinfektion er en del af fremstillingen eller distributionen af drikkevand, og at eventuel forurening fra biprodukter fra desinfektionen holdes så lav som muligt, uden at det går ud over desinfektionen.
1.  Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre regelmæssig kontrol af drikkevandskvaliteten for at kontrollere, at den opfylder kravene i dette direktiv og især de parameterværdier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 5. Prøver skal udtages, så de er repræsentative for kvaliteten af det vand, der forbruges i løbet af hele året. Herudover træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at effektiviteten af desinfektionen kontrolleres i de tilfælde, hvor desinfektion er en del af fremstillingen eller distributionen af drikkevand, og at eventuel forurening fra biprodukter fra desinfektionen holdes så lav som muligt, uden at det går ud over desinfektionen.
Ændring 104
Forslag til direktiv
Artikel 11 – stk. 5 a (nyt)
5a.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen resultaterne af den kontrol, der udføres af de i bilag I, del Ca, opførte parametre, senest den ... [tre år efter dette direktivs ikrafttræden] og derefter én gang om året.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at supplere dette direktiv ved at ajourføre listen over de stoffer, der skal kontrolleres, i bilag I, del Ca. Kommissionen kan beslutte at tilføje stoffer, hvor der er en risiko for, at sådanne stoffer forekommer i drikkevand, og de udgør en potentiel risiko for menneskers sundhed, men med hensyn til hvilke der mangler videnskabelige beviser for, at de udgør en risiko for menneskers sundhed. Til dette formål baserer Kommissionen sig især på WHO's videnskabelige forskning. Tilføjelse af ethvert nyt stof skal behørigt begrundes i henhold til dette direktivs artikel 1.
Ændring 105
Forslag til direktiv
Artikel 11 – stk. 5 b (nyt)
5b.  Senest den ... [et år efter dette direktivs ikrafttræden] vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at supplere dette direktiv ved at fastlægge en metode til måling af mikroplast, jf. listen i bilag I, del Ca.
Ændring 106
Forslag til direktiv
Artikel 12 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne sørger for, at der ved ethvert tilfælde af manglende overholdelse af de parameterværdier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 5, straks foretages en undersøgelse med henblik på at påvise årsagen hertil.
1.  Medlemsstaterne sørger for, at der ved ethvert tilfælde af manglende overholdelse af de parameterværdier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 5 på stedet, hvor kravene skal overholdes, som omhandlet i artikel 6, straks foretages en undersøgelse med henblik på at påvise årsagen hertil.
Ændring 107
Forslag til direktiv
Artikel 12 – stk. 2 – afsnit 2
I tilfælde af manglende overholdelse af de parameterværdier, der er fastsat i bilag I, del C, skal de udbedrende foranstaltninger omfatte de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 10, stk. 2, litra a) til f).
I tilfælde af manglende overholdelse af de parameterværdier, der er fastsat i bilag I, del C, skal de udbedrende foranstaltninger omfatte de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 10, stk. 2a.
Ændring 108
Forslag til direktiv
Artikel 12 – stk. 3 – afsnit 2
Medlemsstaterne skal automatisk betragte manglende opfyldelse af minimumskravene til de parameterværdier, der er fastsat i bilag I, del A og B, som en potentiel fare for menneskers sundhed.
Medlemsstaterne skal betragte en manglende opfyldelse af minimumskravene til de parameterværdier, der er fastsat i bilag I, del A og B, som en potentiel fare for menneskers sundhed, undtagen hvis de kompetente myndigheder vurderer, at overskridelsen af parameterværdien er ubetydelig.
Ændring 109
Forslag til direktiv
Artikel 12 – stk. 4 – indledning
4.  I de tilfælde, der beskrives i stk. 2 og 3, skal medlemsstaterne hurtigst muligt træffe alle følgende foranstaltninger:
4.  I de tilfælde, der beskrives i stk. 2 og 3, hvor overskridelsen af parameterværdierne betragtes som en potentiel fare for menneskers sundhed, skal medlemsstaterne hurtigst muligt træffe alle følgende foranstaltninger:
Ændring 110
Forslag til direktiv
Artikel 12 – stk. 4 – afsnit 1 a (nyt)
De i litra a), b) og c) omhandlede foranstaltninger træffes i samarbejde med den pågældende vandleverandør.
Ændring 111
Forslag til direktiv
Artikel 12 – stk. 5
5.  De kompetente myndigheder eller andre relevante organer afgør, hvilke foranstaltninger der skal træffes i henhold til stk. 3, idet de også tager hensyn til den mulige sundhedsfare ved at afbryde drikkevandsforsyningen eller begrænse brugen af drikkevand.
5.  Hvor overskridelsen konstateres ved det sted, hvor kravene skal overholdes, afgør de kompetente myndigheder eller andre relevante organer, hvilke foranstaltninger der skal træffes i henhold til stk. 3, idet de også tager hensyn til den mulige sundhedsfare ved at afbryde drikkevandsforsyningen eller begrænse brugen af drikkevand.
Ændring 112
Forslag til direktiv
Artikel 12 a (ny)
Artikel 12a
Dispensationer
1.  Medlemsstaterne kan dispensere fra de parameterværdier, der er fastsat i bilag I, del B, eller som er fastsat i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, inden for en maksimal værdi, som de fastlægger, forudsat at disse dispensationer ikke indebærer en potentiel fare for menneskers sundhed, og forudsat at drikkevandsforsyningen i det pågældende område ikke kan opretholdes på nogen anden rimelig måde. Sådanne dispensationer er begrænset til følgende tilfælde:
a)  et nyt vandforsyningsområde
b)  en ny kilde til forurening, der påvises i et vandforsyningsområde, eller nyligt afprøvede eller påviste parametre.
Dispensationer skal gælde så kort tid som muligt og ikke længere end tre år. Inden dispensationen udløber, skal medlemsstaterne foretage en revision for at fastslå, om der er gjort tilstrækkelige fremskridt.
Under ekstraordinære omstændigheder kan en medlemsstat indrømme endnu en dispensation for så vidt angår første afsnit, litra a) og b). Hvis en medlemsstat ønsker at give endnu en dispensation, skal den sende revisionen samt en begrundelse for sin beslutning om den anden dispensation til Kommissionen. Denne anden dispensation må ikke gælde længere end tre år.
2.  Enhver dispensation, der indrømmes i henhold til stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger:
a)  årsagen til dispensationen
b)  den pågældende parameter, tidligere relevante kontrolresultater og den højeste tilladte værdi i henhold til dispensationen
c)  det geografiske område, mængden af vand, der leveres pr. dag, den berørte befolkning, og om der er nogen relevant levnedsmiddelvirksomhed, der påvirkes
d)  en passende kontrolplan, om nødvendigt med øget kontrolhyppighed
e)  et sammendrag af planen for de nødvendige udbedrende foranstaltninger, herunder en tidsplan for arbejdet og et skøn over omkostningerne og bestemmelserne om revision, og
f)  den nødvendige varighed af dispensationen.
3.  Finder de kompetente myndigheder, at overskridelsen af parameterværdien er ubetydelig, og at udbedrende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, kan afhjælpe problemet inden for 30 dage, behøver oplysningerne i stk. 2 i nærværende artikel ikke angives i dispensationen.
I så fald skal de kompetente myndigheder eller andre relevante organer for dispensationen kun fastsætte den højeste tilladte værdi for den pågældende parameter og tidsfristen for afhjælpning af problemet.
4.  Stk. 3 kan ikke længere anvendes, hvis den samme parameterværdi for en given vandforsyning i løbet af de foregående 12 måneder er blevet overskredet i mere end 30 dage sammenlagt.
5.  Medlemsstater, som anvender de dispensationer, der er hjemlet i denne artikel, skal sørge for, at den befolkning, der berøres af dispensationen, straks informeres på passende vis om dispensationen og om betingelserne i forbindelse hermed. Derudover sørger medlemsstaterne om nødvendigt for at vejlede bestemte befolkningsgrupper, for hvilke dispensationen kan indebære en særlig risiko.
De i første afsnit omtalte forpligtelser gælder ikke for de i stk. 3 omhandlede forhold, medmindre de kompetente myndigheder bestemmer andet.
6.  Bortset fra dispensationer, der gives i overensstemmelse med stk. 3, giver medlemsstaterne inden for to måneder Kommissionen meddelelse om enhver dispensation, der vedrører en vandforsyning på mere end 1 000 m³ pr. dag i gennemsnit eller forsyner en befolkning på mere end 5 000 personer, og videregiver de i stk. 2 omhandlede oplysninger.
7.  Denne artikel gælder ikke for drikkevand, der udbydes til salg i flasker eller anden emballage.
Ændring 113+165+191+208+166+192+169+195+170+196+197+220
Forslag til direktiv
Artikel 13 – stk. 1
1.  Med forbehold af artikel 9 i direktiv 2000/60/EF skal medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger til at forbedre adgangen for alle til drikkevand og fremme brugen heraf på deres område. Dette skal omfatte alle følgende foranstaltninger:
1.  Med forbehold af artikel 9 i direktiv 2000/60/EF samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og under hensyntagen til de lokale og regionale perspektiver og betingelser for vanddistribution skal medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger til at forbedre den universelle adgang for alle til drikkevand og fremme brugen heraf på deres område.
a)  udpegning af mennesker uden adgang til drikkevand og årsager til den manglende adgang (eksempelvis det forhold, at de tilhører en sårbar og marginaliseret befolkningsgruppe), vurdering af mulighederne for at forbedre disse menneskers adgang og oplyse dem om mulighederne for at tilslutte sig fordelingsnettet eller om alternative midler til at få adgang til vandet
a)   udpegning af mennesker uden adgang eller med begrænset adgang til drikkevand, herunder sårbare og marginaliserede grupper, og årsager til den manglende adgang, vurdering af mulighederne for og iværksættelse af foranstaltninger til at forbedre disse menneskers adgang og oplyse dem om mulighederne for at tilslutte sig fordelingsnettet eller om alternative midler til at få adgang til vandet.
aa)   sikring af den offentlige drikkevandsforsyning
b)   etablering og vedligeholdelse af udstyr udendørs og indendørs med henblik på at give gratis adgang til drikkevand i det offentlige rum
b)  etablering og vedligeholdelse af udstyr udendørs og indendørs, herunder påfyldningssteder, med henblik på at give gratis adgang til drikkevand i det offentlige rum, navnlig i områder med mange mennesker. Dette skal ske, når det er teknisk muligt, på en måde, der står i et rimeligt forhold til behovet for sådanne foranstaltninger, og under hensyntagen til særlige lokale forhold såsom klima og geografi
c)  fremme anvendelsen af drikkevand ved at:
c)  fremme anvendelsen af drikkevand ved at:
i)  iværksætte informationskampagner om kvaliteten af vandet
i)  iværksætte informationskampagner om den høje kvalitet af postevand og øge bevidstheden om det nærmeste udpegede påfyldningssted
ia)  iværksætte kampagner, der tilskynder offentligheden til at bruge genanvendelige vandflasker, og iværksætte initiativer, der øger bevidstheden om placeringen af påfyldningssteder
ii)  tilskynde til at levere vandet i forvaltninger og offentlige bygninger
ii)  sikre, at vandet leveres gratis i forvaltninger og offentlige bygninger samt modvirke brugen af vand i engangsflasker eller engangsbeholdere samme steder
iii)  tilskynde til, at drikkevand stilles til rådighed uden beregning i restauranter, kantiner og i forbindelse med catering.
iii)  tilskynde til at drikkevand stilles til rådighed gratis eller mod et lavt servicegebyr for kunder i restauranter, kantiner og i forbindelse med catering.
Ændring 114
Forslag til direktiv
Artikel 13 – stk. 2 – afsnit 1
Ud fra de oplysninger, som indsamles i henhold til stk. 1, litra a), skal medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sørge for, at sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper har adgang til drikkevand.
Ud fra de oplysninger, som indsamles i henhold til stk. 1, litra a), skal medlemsstaterne træffe de foranstaltninger, de finder nødvendige og passende for at sørge for, at sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper har adgang til drikkevand.
Ændring 173+199+209
Forslag til direktiv
Artikel 13 – stk. 2 a (nyt)
2a.   I tilfælde, hvor forpligtelser i henhold til denne artikel påhviler lokale offentlige myndigheder i henhold til national ret, sikrer medlemsstaterne, at disse myndigheder har de nødvendige midler og ressourcer til at sikre adgang til drikkevand, og at eventuelle foranstaltninger i den henseende står i et rimeligt forhold til det pågældende distributionsnets kapacitet og størrelse.
Ændring 174+200+210
Forslag til direktiv
Artikel 13 – stk. 2 b (nyt)
2b.   Under hensyntagen til de oplysninger, der indsamles i henhold til artikel 15, stk. 1, litra a), skal Kommissionen samarbejde med medlemsstaterne og Den Europæiske Investeringsbank om at støtte kommunale myndigheder i Unionen, der ikke har den nødvendige kapital, til at få adgang til teknisk bistand, disponible EU-midler og langfristede lån med en præferentiel rentesats, især med henblik på at vedligeholde og forny vandinfrastruktur for at sikre levering af vand af høj kvalitet og udbrede vand- og sanitetsforsyningstjenester til sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper.
Ændring 116
Forslag til direktiv
Artikel 14 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne skal sørge for, at tilstrækkelige og aktuelle oplysninger om kvaliteten af drikkevand står til rådighed online for alle personer, som der leveres til, i overensstemmelse med bilag IV.
1.  Medlemsstaterne skal sørge for, at tilstrækkelige, aktuelle og ajourførte oplysninger om kvaliteten af drikkevand står til rådighed online eller på en anden brugervenlig måde for alle personer, som der leveres til, i overensstemmelse med bilag IV og under overholdelse af gældende databeskyttelsesregler.
Ændring 117
Forslag til direktiv
Artikel 14 – stk. 2 – afsnit 1 – indledning
Medlemsstaterne skal sørge for, at alle personer, som der leveres til, regelmæssigt og mindst en gang om året på hensigtsmæssig vis (f.eks. på deres faktura eller intelligente applikationer) uopfordret modtager følgende oplysninger:
Medlemsstaterne skal sørge for, at alle personer, som der leveres til, regelmæssigt og mindst en gang om året på en hensigtsmæssig og let tilgængelig måde (f.eks. på deres faktura eller intelligente applikationer), som fastsættes af de kompetente myndigheder, modtager følgende oplysninger:
Ændring 118
Forslag til direktiv
Artikel 14 – stk. 2 – litra a – indledning
a)  oplysninger om omkostningsstrukturen for den takst, som opkræves pr. kubikmeter drikkevand inklusive faste og variable omkostninger, idet der som minimum fremlægges omkostninger i relation til følgende elementer:
a)  såfremt omkostningerne inddrives gennem et tarifsystem, oplysninger om omkostningsstrukturen for den takst, som opkræves pr. kubikmeter drikkevand inklusive fordelingen af faste og variable omkostninger:
Ændring 119
Forslag til direktiv
Artikel 14 – stk. 2 – litra a – nr. i
i)  foranstaltninger truffet af vandleverandørerne med henblik på farevurderingen i henhold til artikel 8, stk. 5
udgår
Ændring 120
Forslag til direktiv
Artikel 14 – stk. 2 – litra a – nr. ii
ii)  behandling og distribution af drikkevand
udgår
Ændring 121
Forslag til direktiv
Artikel 14 – stk. 2 – litra a – nr. iii
iii)  spildevandsopsamling og -rensning
udgår
Ændring 122
Forslag til direktiv
Artikel 14 – stk. 1 – litra a – nr. iv
iv)  trufne foranstaltninger ifølge artikel 13 i de tilfælde, hvor vandleverandørerne har truffet sådanne foranstaltninger
udgår
Ændring 123
Forslag til direktiv
Artikel 14 – stk. 2 – afsnit 1 – litra a a (nyt)
aa)  oplysninger om kvaliteten af drikkevand, herunder indikatorparametre
Ændring 124
Forslag til direktiv
Artikel 14 – stk. 2 – afsnit 1 – litra b
b)  prisen for leveret drikkevand pr. liter og kubikmeter
b)  såfremt omkostningerne inddrives gennem et tarifsystem, prisen for leveringen af drikkevand pr. kubikmeter, og den fakturerede pris pr. liter vand; hvis omkostningerne ikke inddrives gennem et tarifsystem, de samlede årlige omkostninger, der afholdes af vandsystemet for at sikre overholdelsen af dette direktiv, ledsaget af baggrundsoplysninger og relevant information om, hvordan vandet leveres til området
Ændring 125
Forslag til direktiv
Artikel 14 – stk. 2 – afsnit 1 – litra b a (nyt)
ba)   behandling og distribution af drikkevand
Ændring 126
Forslag til direktiv
Artikel 14 – stk. 2 – afsnit 1 – litra c
c)  husholdningens forbrug mindst for hvert år eller pr. faktureringsperiode, sammen med udviklingstendensen i det årlige forbrug
c)  husstandens forbrug mindst for hvert år eller pr. faktureringsperiode, sammen med udviklingstendensen i husstandens forbrug, hvis det er teknisk muligt, og kun hvis disse oplysninger er tilgængelige for vandleverandøren
Ændring 127
Forslag til direktiv
Artikel 14 – stk. 2 – afsnit 1 – litra d
d)  sammenligninger af husstandens årlige vandforbrug med et gennemsnitligt forbrug for en husstand i samme kategori
d)  sammenligninger af husstandens årlige vandforbrug med et gennemsnitligt forbrug for en husstand, når det er muligt i overensstemmelse med litra c)
Ændring 128
Forslag til direktiv
Artikel 14 – stk. 2 – afsnit 2
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer formatet af og metoden til at fremlægge de oplysninger, der skal afgives i henhold til første afsnit. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 20, stk. 2.
Medlemsstaterne fastlægger en klar ansvarsfordeling med hensyn til videregivelse af oplysninger i henhold til første afsnit mellem vandleverandører, interessenter og kompetente lokale organer. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at supplere dette direktiv ved at præcisere formatet af og metoden til at fremlægge de oplysninger, der skal afgives i henhold til første afsnit.
Ændring 129
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 1 – afsnit 1 – litra d
d)  etablere og efterfølgende hvert år ajourføre et datasæt indeholdende oplysninger om drikkevandsrelaterede hændelser, som – uanset om parameterværdierne er overholdt – har medført, at menneskers sundhed potentielt har været udsat for fare, og som varede mere end 10 på hinanden følgende dage og berørte mindst 1 000 personer, tillige med årsagerne til disse hændelser og de udbedrende foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med artikel 12.
d)  etablere og efterfølgende hvert år ajourføre et datasæt indeholdende oplysninger om drikkevandsrelaterede hændelser, som – uanset om parameterværdierne er overholdt – har medført, at menneskers sundhed potentielt har været udsat for risiko, og som varede mere end 10 på hinanden følgende dage og berørte mindst 1 000 personer, tillige med årsagerne til disse hændelser og de udbedrende foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med artikel 12.
Ændring 130
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 4 – afsnit 1
4.  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer formatet af og metoden til at fremlægge de oplysninger, der skal afgives i henhold til stk. 1 og 3, herunder udførlige krav angående indikatorer, de EU-dækkende oversigtskort og medlemsstaternes oversigtsrapporter som omhandlet i stk. 3.
4.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at supplere dette direktiv ved at præcisere formatet af og metoden til at fremlægge de oplysninger, der skal afgives i henhold til stk. 1 og 3, herunder udførlige krav angående indikatorer, de EU-dækkende oversigtskort og medlemsstaternes oversigtsrapporter som omhandlet i stk. 3.
Ændring 131
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 4 – afsnit 2
De i første afsnit omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 20, stk. 2.
udgår
Ændring 132
Forslag til direktiv
Artikel 17 – stk. 2 – litra b
b)  bestemmelser vedrørende adgang til vand, der er fastsat i artikel 13
b)  bestemmelser vedrørende adgang til vand, der er fastsat i artikel 13, og den andel af befolkningen, der ikke har adgang til vand
Ændring 133
Forslag til direktiv
Artikel 17 – stk. 2 – litra c
c)  bestemmelser om de oplysninger, der gives til offentligheden i henhold til artikel 14 og bilag IV.
c)  bestemmelser om de oplysninger, der gives til offentligheden i henhold til artikel 14 og bilag IV, herunder en brugervenlig oversigt på EU-plan med de oplysninger, der er indeholdt i listen i bilag IV, punkt 7.
Ændring 134
Forslag til direktiv
Artikel 17 – stk. 2 a (nyt)
2a.   Kommissionen forelægger senest den ... [fem år efter den seneste frist for at gennemføre dette direktiv] – og derefter når det er hensigtsmæssigt – Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om den potentielle fare for drikkevandskilder som følge af mikroplast, lægemidler og, hvis det er relevant, andre nye forurenende stoffer samt om de hermed forbundne sundhedsrisici. Kommissionen tillægges beføjelser til om nødvendigt at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at supplere dette direktiv ved at fastsætte grænseværdier for mikroplast, lægemidler og andre nye forurenende stoffer i drikkevandet.
Ændring 135
Forslag til direktiv
Artikel 18 – stk. 2 a (nyt)
2a.   Senest den ... [fem år efter dette direktivs ikrafttræden] vurderer Kommissionen om artikel 10a har ført til en tilstrækkelig grad af harmonisering af hygiejnekravene til materialer og produkter, der er i kontakt med drikkevand, og træffer om nødvendigt passende yderligere foranstaltninger.
Ændring 136
Forslag til direktiv
Artikel 23 – stk. 2
2.  Dispensationer, som medlemsstaterne har indrømmet i medfør af artikel 9 i direktiv 98/83/EF, og som stadig gælder den [fristen for nærværende direktivs gennemførelse], skal fortsat finde anvendelse, indtil de udløber. De kan ikke forlænges yderligere.
2.  Dispensationer, som medlemsstaterne har indrømmet i medfør af artikel 9 i direktiv 98/83/EF, og som stadig gælder den [fristen for nærværende direktivs gennemførelse], skal fortsat finde anvendelse, indtil de udløber.
Ændring 179
Forslag til direktiv
Bilag I – del A – tabel

Kommissionens forslag

Parameter

Parameterværdi

Enhed

Clostridium perfringens sporer

0

Antal/100 ml

Coliforme bakterier

0

Antal/100 ml

Enterokokker

0

Antal/100 ml

Escherichia coli (E. coli)

0

Antal/100 ml

Kimtalsbestemmelser (HPC) 22°

Ingen unormal ændring

 

Somatiske colifager

0

Antal/100 ml

Turbiditet

< 1

NTU

Ændring

Parameter

Parameterværdi

Parameter

Clostridium perfringens sporer

0

Antal/100 ml

Enterokokker

0

Antal/100 ml

Escherichia coli (E. coli)

0

Antal/100 ml

Somatiske colifager

0

Antal/100 ml

Bemærkning

Parametrene i denne del finder ikke anvendelse på kilde- og mineralvand i overensstemmelse med direktiv 2009/54/EF.

Ændring 138+180
Forslag til direktiv
Bilag I – del B – tabel

Kommissionens forslag

Kemiske parametre

Parameter

Parameterværdi

Enhed

Bemærkninger

Acrylamid

0,10

μg/l

Parameterværdien henviser til restkoncentrationen af monomerer i vandet beregnet efter specifikationerne for den maksimale migration fra den tilsvarende polymer i kontakt med vandet.

Antimon

5,0

μg/l

 

Arsen

10

μg/l

 

Benzen

1,0

μg/l

 

Benzo(a)pyren

0 010

μg/l

 

Beta-estradiol (50-28-2)

0 001

μg/l

 

Bisphenol A

0,01

μg/l

 

Bor

1,0

mg/l

 

Bromat

10

μg/l

 

Cadmium

5,0

μg/l

 

Chlorat

0,25

mg/l

 

Chlorit

0,25

mg/l

 

Chrom

25

μg/l

Denne værdi skal overholdes senest [10 år efter dette direktivs ikrafttræden]. Parameterværdien for chrom indtil denne frist er 50 μg/l.

Kobber

2,0

mg/l

 

Cyanid

50

μg/l

 

1,2-dichlorethan

3,0

μg/l

 

Epichlorhydrin

0,10

μg/l

Parameterværdien henviser til restkoncentrationen af monomerer i vandet beregnet efter specifikationerne for den maksimale migration fra den tilsvarende polymer i kontakt med vandet.

Fluorid

1,5

mg/l

 

Halogenerede eddikesyrer (HAA)

80

μg/l

Summen af de følgende ni repræsentative stoffer: monochlor-, dichlor- og trichlorethansyre, mono- og dibromethansyre, bromchlorethansyre, bromdichlorethansyre, dibromchlorethansyre og tribromethansyre.

Bly

5

μg/l

Denne værdi skal overholdes senest [10 år efter dette direktivs ikrafttræden]. Parameterværdien for bly indtil denne frist er 10 μg/l.

Kviksølv

1,0

μg/l

 

Microcystin-LR

10

μg/l

 

Nikkel

20

μg/l

 

Nitrat

50

mg/l

Medlemsstaterne sikrer, at [nitrat]/50 + [nitrit]/3 ≤ 1, idet de skarpe parenteser står for koncentrationer i mg/l for nitrat (NO3) og for nitrit (NO2), overholdes, og at værdien 0,10 mg/l for nitrit overholdes ved afgang fra vandværk.

Nitrit

0,50

mg/l

Medlemsstaterne sikrer, at [nitrat]/50 + [nitrit]/3 ≤ 1, idet de skarpe parenteser står for koncentrationer i mg/l for nitrat (NO3) og for nitrit (NO2), overholdes, og at værdien 0,10 mg/l for nitrit overholdes ved afgang fra vandværk.

Nonylphenol

0,3

μg/l

 

Pesticider

0,10

μg/l

Ved "pesticider" forstås:

 

 

 

organiske insekticider

 

 

 

organiske herbicider

 

 

 

organiske fungicider

 

 

 

organiske nematocider

 

 

 

organiske acaricider

 

 

 

organiske algicider

 

 

 

organiske rodenticider

 

 

 

organiske slimicider

 

 

 

lignende produkter (bl.a. vækstregulatorer) og deres relevante metabolitter , jf. definitionen i artikel 3, nr. 32), i forordning (EF) nr. 1107/20091.

 

 

 

Parameterværdien gælder for hvert enkelt pesticid.

 

 

 

Parameterværdien for aldrin, dieldrin, heptachlor og heptachlorepoxid er 0,030 μg/l.

Pesticider — i alt

0,50

μg/l

"Pesticider — i alt" er lig med summen af alle individuelle pesticider, jf. definitionen i den foregående række, som påvises og kvantificeres under kontrolproceduren.

PFAS

0,10

μg/l

Ved "PFAS" forstås hvert individuelt per- og polyfluoralkylstof (kemisk formel: CnF2n+1−R).

PFAS — I alt

0,50

μg/l

Ved "PFAS — I alt" forstås summen af individuelle per- og polyfluoralkylstoffer (kemisk formel: CnF2n+1−R).

Polycykliske aromatiske carbonhydrider

0,10

μg/l

Summen af koncentrationerne af følgende angivne forbindelser: benz(b)fluoranthen, benz(k)fluoranthen, benz(ghi)perylen og indeno(1,2,3-cd)pyren.

Selen

10

μg/l

 

Tetrachlorethen og Trichlorethen

10

μg/l

Summen af koncentrationerne af de angivne parametre

Trihalomethaner — i alt

100

μg/l

Medlemsstaterne skal, når det er muligt uden at desinfektion påvirkes heraf, tilstræbe en lavere værdi.

 

 

 

Summen af koncentrationerne af følgende angivne forbindelser: chloroform, bromoform, dibromchlormethan og bromdichlormethan.

Uran

30

μg/l

 

Vinylchlorid

0,50

μg/l

Parameterværdien henviser til restkoncentrationen af monomerer i vandet beregnet efter specifikationerne for den maksimale migration fra den tilsvarende polymer i kontakt med vandet.

__________________

1.   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).

Ændring

Kemiske parametre

Parameter

Parameterværdi

Enhed

Bemærkninger

Acrylamid

0,10

μg/l

Parameterværdien henviser til restkoncentrationen af monomerer i vandet beregnet efter specifikationerne for den maksimale migration fra den tilsvarende polymer i kontakt med vandet.

Antimon

5,0

μg/l

 

Arsen

10

μg/l

 

Benzen

1,0

μg/l

 

Benzo(a)pyren

0,010

μg/l

 

Beta-estradiol (50-28-2)

0,001

μg/l

 

Bisphenol A

0,1

μg/l

 

Bor

1,5

mg/l

 

Bromat

10

μg/l

 

Cadmium

5,0

μg/l

 

Chlorat

0,25

mg/l

 

Chlorit

0,25

mg/l

 

Chrom

25

μg/l

Denne værdi skal overholdes senest [10 år efter dette direktivs ikrafttræden]. Parameterværdien for chrom indtil denne frist er 50 μg/l.

Kobber

2,0

mg/l

 

Cyanid

50

μg/l

 

1,2-dichlorethan

3,0

μg/l

 

Epichlorhydrin

0,10

μg/l

Parameterværdien henviser til restkoncentrationen af monomerer i vandet beregnet efter specifikationerne for den maksimale migration fra den tilsvarende polymer i kontakt med vandet.

Fluorid

1,5

mg/l

 

Halogenerede eddikesyrer (HAA)

80

μg/l

Summen af de følgende ni repræsentative stoffer: monochlor-, dichlor- og trichlorethansyre, mono- og dibromethansyre, bromchlorethansyre, bromdichlorethansyre, dibromchlorethansyre og tribromethansyre.

Bly

5

μg/l

Denne værdi skal overholdes senest [10 år efter dette direktivs ikrafttræden]. Parameterværdien for bly indtil denne frist er 10 μg/l.

Kviksølv

1,0

μg/l

 

Microcystin-LR

10

μg/l

 

Nikkel

20

μg/l

 

Nitrat

50

mg/l

Medlemsstaterne sikrer, at [nitrat]/50 + [nitrit]/3 ≤ 1, idet de skarpe parenteser står for koncentrationer i mg/l for nitrat (NO3) og for nitrit (NO2), overholdes, og at værdien 0,10 mg/l for nitrit overholdes ved afgang fra vandværk.

Nitrit

0,50

mg/l

Medlemsstaterne sikrer, at [nitrat]/50 + [nitrit]/3 ≤ 1, idet de skarpe parenteser står for koncentrationer i mg/l for nitrat (NO3) og for nitrit (NO2), overholdes, og at værdien 0,10 mg/l for nitrit overholdes ved afgang fra vandværk.

Nonylphenol

0,3

μg/l

 

Pesticider

0,10

μg/l

Ved "pesticider" forstås:

 

 

 

organiske insekticider

 

 

 

organiske herbicider

 

 

 

organiske fungicider

 

 

 

organiske nematocider

 

 

 

organiske acaricider

 

 

 

organiske algicider

 

 

 

organiske rodenticider

 

 

 

organiske slimicider

 

 

 

lignende produkter (bl.a. vækstregulatorer) og deres relevante metabolitter , jf. definitionen i artikel 3, nr. 32), i forordning (EF) nr. 1107/20091.

 

 

 

Parameterværdien gælder for hvert enkelt pesticid.

 

 

 

Parameterværdien for aldrin, dieldrin, heptachlor og heptachlorepoxid er 0,030 μg/l.

Pesticider — i alt

0,50

μg/l

"Pesticider — i alt" er lig med summen af alle individuelle pesticider, jf. definitionen i den foregående række, som påvises og kvantificeres under kontrolproceduren.

PFAS

0,10

μg/l

Ved "PFAS" forstås hvert individuelt per- og polyfluoralkylstof (kemisk formel: CnF2n+1−R).

 

 

 

Formlen skal også indføre en sondring mellem "langkædede" og "kortkædede" PFAS. Dette direktiv finder kun anvendelse på "langkædede" PFAS.

 

 

 

Parameterværdien for individuelle PFAS-stoffer finder kun anvendelse på de PFAS-stoffer, der sandsynligvis er til stede, og som er sundhedsfarlige, i overensstemmelse med den farevurdering, der er omhandlet i artikel 8 i dette direktiv.

PFAS — i alt

0,50

μg/l

Ved "PFAS — i alt" forstås summen af individuelle per- og polyfluoralkylstoffer (kemisk formel: CnF2n+1−R).

 

 

 

Parameterværdien for "PFAS – i alt" finder kun anvendelse på de PFAS-stoffer, der sandsynligvis er til stede, og som er sundhedsfarlige, i overensstemmelse med den farevurdering, der er omhandlet i artikel 8 i dette direktiv.

Polycykliske aromatiske carbonhydrider

0,10

μg/l

Summen af koncentrationerne af følgende angivne forbindelser: benz(b)fluoranthen, benz(k)fluoranthen, benz(ghi)perylen og indeno(1,2,3-cd)pyren.

Selen

10

μg/l

 

Tetrachlorethen og Trichlorethen

10

μg/l

Summen af koncentrationerne af de angivne parametre

Trihalomethaner — i alt

100

μg/l

Medlemsstaterne skal, når det er muligt, uden at desinfektion påvirkes heraf, tilstræbe en lavere værdi.

 

 

 

Summen af koncentrationerne af følgende angivne forbindelser: chloroform, bromoform, dibromchlormethan og bromdichlormethan.

Uran

30

μg/l

 

Vinylchlorid

0,50

μg/l

Parameterværdien henviser til restkoncentrationen af monomerer i vandet beregnet efter specifikationerne for den maksimale migration fra den tilsvarende polymer i kontakt med vandet.

__________________

1.   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).

Ændring 139
Forslag til direktiv
Bilag I – del B a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

Indikatorparametre

Parameter

Parameterværdi

Enhed

Bemærkninger

Aluminium

200

μg/l

 

Ammonium

0,50

mg/l

 

Chlorid

250

mg/l

Note 1

Farve

Acceptabel for forbrugerne og ingen unormal ændring

 

 

Ledningsevne

2 500

μS cm-1 ved 20 °C

Note 1

Brintionkoncentration

≥ 6,5 og ≤ 9,5

pH-enhed

Note 1 og 3

Jern

200

μg/l

 

Mangan

50

μg/l

 

Lugt

Acceptabel for forbrugerne og ingen unormal ændring

 

 

Sulfater

250

mg/l

Note 1

Natrium

200

mg/l

 

Smag

Acceptabel for forbrugerne og ingen unormal ændring

 

 

Kimtal ved 22 °C

Ingen unormal ændring

 

 

Coliforme bakterier

0

Antal/100 ml

 

Totalt organisk kulstof (TOC)

Ingen unormal ændring

 

 

Turbiditet

Acceptabel for forbrugerne og ingen unormal ændring

 

 

Note 1:

Vandet må ikke være aggressivt.

Note 2:

Denne parameter skal kun måles, hvis vandet hidrører fra eller påvirkes af overfladevand. Såfremt denne parameterværdi overskrides, undersøger den pågældende medlemsstat forsyningen for at sikre, at der ikke er nogen potentiel fare for menneskers sundhed som følge af forekomsten af patogene mikroorganismer, f.eks. cryptosporidium.

Note 3:

For ikke-kulsyreholdigt vand aftappet på flasker eller i anden emballage kan mindsteværdien nedsættes til pH = 4,5.

For vand aftappet på flasker eller i anden emballage med et naturligt indhold af eller med tilsat kulsyre kan minimumsværdien være lavere.

Ændring 140
Forslag til direktiv
Bilag I – del C

Kommissionens forslag

Parametre af relevans for risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet

Parameter

Parameterværdi

Enhed

Bemærkninger

Legionella

< 1 000

Antal/l

Hvis parameterværdien <1 000/l ikke opfyldes for Legionella, skal der foretages en fornyet prøveudtagning for Legionella pneumophila. Er Legionella pneumophila ikke til stede, er parameterværdien for Legionella <10 000/l

Bly

5

μg/l

Denne værdi skal overholdes senest [10 år efter dette direktivs ikrafttræden]. Parameterværdien for bly indtil denne frist er 10 μg/l.

Ændring

Parametre af relevans for risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet

Parameter

Parameterværdi

Enhed

Bemærkninger

Legionella pneumophila

< 1 000

Antal/l

 

Legionella

< 10 000

Antal/l

Er Legionella pneumophila ikke til stede med parameterværdien <1 000/l, er parameterværdien for Legionella <10 000/l.

Bly

5

μg/l

Denne værdi skal overholdes senest [10 år efter dette direktivs ikrafttræden]. Parameterværdien for bly indtil denne frist er 10 μg/l.

Ændring 141
Forslag til direktiv
Bilag I – del C a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

Nye parametre der skal kontrolleres

Mikroplast

Kontrollen udføres i overensstemmelse med den metode til måling af mikroplast, der er fastlagt i den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 11, stk. 5b.

Ændring 142
Forslag til direktiv
Bilag II – del B – punkt 1 – afsnit 1
Escherichia coli (E. coli), Clostridium perfringens sporer og somatiske colifager betragtes som "centrale parametre" og må ikke gøres til genstand for en forsyningsrisikovurdering i henhold til del C i dette bilag. De skal altid kontrolleres med de hyppigheder, der er anført i punkt 2, tabel 1.
Escherichia coli (E. coli) og enterokokker betragtes som "centrale parametre" og må ikke gøres til genstand for en forsyningsrisikovurdering i henhold til del C i dette bilag. De skal altid kontrolleres med de hyppigheder, der er anført i punkt 2, tabel 1.
Ændring 186
Forslag til direktiv
Bilag II – del B – nr. 2

Kommissionens forslag

Prøveudtagningshyppighed

Alle parametre, der er fastsat i artikel 5, skal kontrolleres med mindst de hyppigheder, der er anført i den følgende tabel, medmindre en anden prøveudtagningshyppighed er bestemt ud fra en forsyningsikkerhedsvurdering, som er udført i henhold til artikel 9 og del C i dette bilag:

Tabel 1

Mindste hyppighed for prøveudtagning og analyse med henblik på kontrol af overholdelsen

Distribueret eller produceret vandmængde (m3) pr. dag inden for et forsyningsområde

Mindste antal prøver pr.

år

≤ 100

> 100 ≤ 1 000

> 1 000 ≤ 10 000

>10 000 ≤ 100 000

>100 000

10a

10a

50b

365

365

a: alle prøver skal udtages på tidspunkter med høj risiko for, at enteropatogener ikke elimineres af vandbehandlingen.

b: mindst 10 prøver skal udtages på tidspunkter med høj risiko for, at enteropatogener ikke elimineres af vandbehandlingen.

Note 1: Et forsyningsområde er et geografisk afgrænset område, inden for hvilket drikkevandet kommer fra en eller flere kilder, og vandkvaliteten kan anses for at være tilnærmelsesvis ensartet.

Note 2: Mængderne beregnes som gennemsnit over et kalenderår. Antallet af indbyggere i et forsyningsområde kan anvendes i stedet for vandmængden til at bestemme den minimale hyppighed, idet det antages, at vandforbruget er 200 l pr. dag pr. indbygger.

Note 3: Medlemsstater, som har besluttet at undtage individuelle vandforsyninger, jf. artikel 3, stk. 2, litra b), i nærværende direktiv, skal kun anvende disse hyppigheder for forsyningsområder, som leverer mellem 10 og 100 m3 pr. dag.

Ændring

Prøveudtagningshyppighed

Alle parametre, der er fastsat i artikel 5, skal kontrolleres med mindst de hyppigheder, der er anført i den følgende tabel, medmindre en anden prøveudtagningshyppighed er bestemt ud fra en forsyningsikkerhedsvurdering, som er udført i henhold til artikel 9 og del C i dette bilag:

Tabel 1

Mindste hyppighed for prøveudtagning og analyse med henblik på kontrol af overholdelsen

Distribueret eller produceret vandmængde pr. dag inden for et forsyningsområde

(Se note 1 og 2) m3

Gruppe A-parameter (mikrobiologisk parameter) –

antal prøver pr. år

(Se note 3)

Gruppe B-parameter (kemisk parameter) –

antal prøver pr. år

 

≤ 100

> 0

(Se note 4)

> 0

(Se note 4)

> 100

≤ 1000

4

1

> 1000

≤ 10000

4

+3

For hver 1000 m3/dag og del deraf af den samlede mængde

1

+1

For hver 1000 m3/dag og del deraf af den samlede mængde

> 10000

 

≤ 100000

3

+ 1

For hver 10000 m3/dag og

del deraf af den samlede mængde

> 100000

 

12

+ 1

For hver 25000 m3/dag og del deraf af den samlede mængde

Note 1: Et forsyningsområde er et geografisk afgrænset område, inden for hvilket drikkevandet kommer fra en eller flere kilder, og vandkvaliteten kan anses for at være tilnærmelsesvis ensartet.

Note 2: Mængderne beregnes som gennemsnit over et kalenderår. Antallet af indbyggere i et forsyningsområde kan anvendes i stedet for vandmængden til at bestemme den minimale hyppighed, idet det antages, at vandforbruget er 200 l pr. dag pr. indbygger.

Note 3: Den angivne hyppighed beregnes på følgende måde: f.eks. 4 300 m3/dag = 16 prøver (fire for de første 1 000 m3/dag + 12 for yderligere 3 300 m3/dag).

Note 4: Medlemsstater, som har besluttet at undtage individuelle vandforsyninger, jf. artikel 3, stk. 2, litra b), i nærværende direktiv, skal kun anvende disse hyppigheder for forsyningsområder, som leverer mellem 10 og 100 m3 pr. dag.

Ændring 144
Forslag til direktiv
Bilag II – del D – punkt 2 a (nyt)
2a.  Prøver for Legionella i forbrugernes fordelingsnet skal udtages fra punkter, hvor der er risiko for udbredelse af og/eller udsættelse for Legionella pneumophila. Medlemsstaterne fastsætter retningslinjer for prøveudtagningsmetoder for Legionella.
Ændring 145
Forslag til direktiv
Bilag II a (nyt)
Minimumshygiejnekrav for stoffer og materialer til fremstilling af nye produkter i kontakt med drikkevand:
a)  en liste over stoffer, som er godkendt til anvendelse ved fremstilling af materialer, herunder men ikke begrænset til organiske materialer, elastomerer, silikone, metaller, cement, ionbytterharpiks og sammensatte materialer samt produkter fremstillet heraf
b)  specifikke krav til anvendelse af stoffer i materialer og produkter fremstillet heraf
c)  specifikke begrænsninger for visse stoffers migration til drikkevandet
d)  hygiejneregler vedrørende andre egenskaber, som er nødvendige for at opfylde kravene
e)  basisregler for at kontrollere overholdelsen af punkt a) til d)
f)  regler vedrørende prøvetagning og analysemetoder for at kontrollere overholdelsen af punkt a) til d).
Ændring 177+224
Forslag til direktiv
Bilag III – del B – nr. 1 – tabel 1 – række 28

Kommissionens forslag

PFAS

50

 

Ændring

PFAS

20

 

Ændring 146
Forslag til direktiv
Bilag IV – overskrift
OPLYSNINGER, DER SKAL STILLES TIL RÅDIGHED FOR OFFENTLIGHEDEN ONLINE
OPLYSNINGER TIL OFFENTLIGHEDEN
Ændring 147
Forslag til direktiv
Bilag IV – afsnit 1 – indledning
Forbrugerne skal gives adgang til følgende oplysninger online på en brugervenlig og brugertilpasset måde:
Forbrugerne skal gives adgang til følgende oplysninger online eller lignende brugervenlige og brugertilpassede måder:
Ændring 148
Forslag til direktiv
Bilag IV – afsnit 1 – punkt 1
1)  angivelse af den relevante vandleverandør
1)  angivelse af den relevante vandleverandør, området og antal forsynede personer og vandproduktionsmetoden
Ændring 149
Forslag til direktiv
Bilag IV – afsnit 1 – punkt 2 – indledning
2)  de nyeste kontrolresultater for de parametre, som er opført i bilag I, del A og B, herunder prøveudtagningshyppigheden for og beliggenheden af prøveudtagningssteder af relevans for området af interesse for den person, der modtager en levering, tillige med den parameterværdi, som er fastsat i overensstemmelse med artikel 5. Kontrolresultaterne må ikke være ældre end:
2)  en gennemgang af de nyeste kontrolresultater for hver vandleverandør for de parametre, som er opført i bilag I, del A, B og Ba, herunder prøveudtagningshyppigheden af relevans for området af interesse for den person, der modtager en levering, tillige med den parameterværdi, som er fastsat i overensstemmelse med artikel 5. Kontrolresultaterne må ikke være ældre end:
Ændring 202
Forslag til direktiv
Bilag IV – stk. 1 – nr. 2 – litra b
(b)  seks måneder for store vandleverandører
b)  seks måneder for mellemstore og store vandleverandører
Ændring 203
Forslag til direktiv
Bilag IV – stk. 1– nr. 2 – litra c
(c)  et år for små vandleverandører
c)  et år for meget små og små vandleverandører
Ændring 150
Forslag til direktiv
Bilag IV – afsnit 1 – punkt 3
3)  overskrides de i henhold til artikel 5 fastsatte parameterværdier, oplyses om den potentielle fare for folkesundheden og de tilknyttede sundheds- og forbrugerråd eller et hyperlink, hvor der gives adgang til sådanne oplysninger
3)  såfremt der ifølge de kompetente myndigheder er en potentiel fare for menneskers sundhed som følge af en overskridelse af de i henhold til artikel 5 fastsatte parameterværdier, oplyses om den potentielle fare for folkesundheden og de tilknyttede sundheds- og forbrugerråd eller et hyperlink, hvor der gives adgang til sådanne oplysninger
Ændring 151
Forslag til direktiv
Bilag IV – afsnit 1 – punkt 4
4)  en sammenfatning af den relevante forsyningsrisikovurdering
udgår
Ændring 152
Forslag til direktiv
Bilag IV – afsnit 1 – punkt 5
5)  oplysning om følgende indikatorparametre og tilknyttede parameterværdier:
5)  oplysning om de i bilag I, del Ba, anførte indikatorparametre og tilknyttede parameterværdier
a)  Farve
b)  pH (Brintionkoncentration)
c)  Ledningsevne
d)  Jern
e)  Mangan
f)  Lugt
g)  Smag
h)  Hårdhed
i)  Mineraler, anioner/kationer opløst i vand:
—  Borat BO3-
—  Carbonat CO32-
—  Chlorid Cl-
—  Fluorid F-
—  Hydrogencarbonat HCO3-
—  Nitrat NO3-
—  Nitrit NO2-
—  Phosphat PO43-
—  Silikat SiO2
—  Sulfat SO42-
—  Sulfid S2-
—  Aluminium Al
—  Ammonium NH4+
—  Calcium Ca
—  Magnesium Mg
—  Kalium K
—  Natrium Na
Disse parameterværdier og andre ikke-ioniserede forbindelser og sporstoffer kan angives med en referenceværdi og/eller en forklaring
Ændring 153
Forslag til direktiv
Bilag IV – afsnit 1 – punkt 6
6)  forbrugerrådgivning, bl.a. om hvordan vandforbruget kan reduceres
6)  forbrugerrådgivning, bl.a. om hvordan vandforbruget kan reduceres, hvor det er relevant, og om hvordan vand bruges ansvarligt under hensyntagen til de lokale forhold
Ændring 154
Forslag til direktiv
Bilag IV – afsnit 1 – punkt 7
7)  for meget store vandleverandører årlige oplysninger om:
7)  for store og meget store vandleverandører årlige oplysninger om:
Ændring 155
Forslag til direktiv
Bilag IV – afsnit 1 – punkt 7 – litra a
a)  vandsystemets samlede præstationsniveau målt på effektivitet og herunder udsivning og energiforbrug pr. kubikmeter leveret vand
a)  vandsystemets samlede præstationsniveau målt på effektivitet og herunder udsivningsniveauet som fastsat af medlemsstaterne
Ændring 156
Forslag til direktiv
Bilag IV – afsnit 1 – punkt 7 – litra b
b)  oplysninger om vandleverandørens ledelse og forvaltning, herunder bestyrelsens sammensætning
b)  oplysninger om forvaltningsmodel og ejerskabsstruktur for vandforsyningen fra vandleverandøren
Ændring 157
Forslag til direktiv
Bilag IV – afsnit 1 – punkt 7 – litra d
d)  oplysninger om omkostningsstrukturen for den takst, som forbrugerne skal betale pr. kubikmeter vand inklusive faste og variable omkostninger, idet der som minimum fremlægges omkostninger for energiforbrug pr. kubikmeter leveret vand, vandleverandørens forholdsregler med henblik på farevurderingen i medfør af artikel 8, stk. 4, behandling og distribution af drikkevand, spildevandsopsamling og -rensning samt omkostninger til foranstaltninger med henblik på artikel 13 i det omfang, vandleverandørerne har truffet sådanne foranstaltninger
d)  såfremt omkostningerne inddrives gennem et tarifsystem, oplysninger om omkostningsstrukturen for taksten pr. kubikmeter vand inklusive faste og variable omkostninger samt omkostninger for vandleverandørens forholdsregler med henblik på farevurderingen i medfør af artikel 8, stk. 4, behandling og distribution af drikkevand samt omkostninger til foranstaltninger med henblik på artikel 13 i det omfang, vandleverandørerne har truffet sådanne foranstaltninger
Ændring 158
Forslag til direktiv
Bilag IV – afsnit 1 – punkt 7 – litra e
e)  investeringsbeløbet, leverandøren skønner nødvendigt for at sikre vandforsyningstjenestens finansielle bæredygtighed (herunder vedligeholdelse af infrastruktur) og det faktisk modtagne eller tilbagebetalte investeringsbeløb
e)  beløbet for gennemførte, igangværende og planlagte investeringer samt finansieringsplanen
Ændring 159
Forslag til direktiv
Bilag IV – afsnit 1 – punkt 7 – litra g
g)  sammenfatning og statistik over forbrugerklager samt rettidighed og tilstrækkelighed for så vidt angår reaktionen problemer
g)  sammenfatning og statistik over forbrugerklager samt måden, de imødekommes
Ændring 160
Forslag til direktiv
Bilag IV – afsnit 1 – punkt 8
8)  adgang til historiske data vedrørende oplysninger under punkt 2) og 3), som dækker op til 10 år, efter anmodning.
8)  adgang til historiske data vedrørende oplysninger under punkt 2) og 3), som dækker op til 10 år, og ikke før direktivets gennemførelse i national lovgivning, efter anmodning.

(1) EUT C 367 af 10.10.2018, s. 107.
(2) EUT C 361 af 5.10.2018, s. 46.
(3) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.
(4) Denne holdning svarer til de ændringer, der blev vedtaget den 23. oktober 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0397).


Mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering ***I
PDF 376kWORD 133k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammer for forebyggende rekonstruktion, muligheden for en ny chance og foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af direktiv 2012/30/EU (COM(2016)0723 – C8-0475/2016 – 2016/0359(COD))
P8_TA-PROV(2019)0321A8-0269/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0723),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 53 og 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0475/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det irske Repræsentanternes Hus og det irske Senat, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 29. marts 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 12. juli 2014 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. december 2018 forpligtede sig til at godkende denne holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget samt udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0269/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 28. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om rammer for forebyggende rekonstruktion, gældssanering og udelukkelse og om foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 ▌(rekonstruktions- og insolvensdirektivet)

P8_TC1-COD(2016)0359


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53 og 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(4),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Formålet med dette direktiv er at bidrage til et velfungerende indre marked og fjerne hindringer for udøvelsen af grundlæggende frihedsrettigheder såsom frie kapitalbevægelser og etableringsfriheden, der skyldes forskelle mellem de nationale lovgivninger om og procedurer for forebyggende rekonstruktion, insolvensbehandling, gældssanering og udelukkelse. Uden at dette berører arbejdstagernes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, tager dette direktiv sigte på at fjerne sådanne hindringer ved at sikre, at: levedygtige virksomheder og iværksættere i finansielle vanskeligheder har adgang til effektive nationale rammer for forebyggende rekonstruktion, så de får mulighed for at fortsætte driften, at ærlige insolvente eller svært gældstyngede iværksættere kan drage fordel af fuld gældssanering efter en rimelig periode og derved kan få en ny chance, og at effektiviteten af procedurerne for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering forbedres, navnlig for at gøre dem kortere.

(2)  Rekonstruktion bør gøre det muligt for skyldnere i finansielle vanskeligheder helt eller delvist at fortsætte driften ved at ændre sammensætningen af eller vilkårene eller strukturen for deres aktiver og passiver eller en anden del af deres kapitalstruktur, herunder gennem salg af aktiver eller dele af virksomheden eller, hvor dette er foreskrevet i national ret, virksomheden som helhed, samt ved at gennemføre driftsændringer. Medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i national ret, bør driftsændringer, såsom opsigelse eller ændring af kontrakter eller salg eller anden afhændelse af aktiver, overholde de generelle krav, der er fastsat i national ret for sådanne foranstaltninger, navnlig de civil- og arbejdsretlige regler. Eventuel konvertering af gæld til aktier bør ligeledes overholde de garantier, der er fastsat i national ret. Rammerne for forebyggende rekonstruktion bør først og fremmest gøre det muligt for skyldnere at rekonstruere effektivt på et tidligt tidspunkt og med henblik på at undgå insolvens og derved begrænse unødig likvidation af levedygtige virksomheder. Disse rammer bør medvirke til at forhindre tab af arbejdspladser og tab af knowhow og kompetencer samt maksimere den samlede værdi for kreditorer i forhold til, hvad de ville modtage i tilfælde af likvidation af virksomhedens aktiver eller i tilfælde af det næstbedste alternativ i mangel af en plan, samt for ejere og økonomien som helhed ▌.

(3)  Rammer for forebyggende rekonstruktion bør også forhindre akkumulering af misligholdte lån. Adgang til effektive rammer for forebyggende rekonstruktion ville sikre, at der skrides ind, før virksomhederne misligholder deres lån, og dermed bidrage til at mindske risikoen for, at lån bliver misligholdt i nedgangstider, og således afbøde den negative indvirkning på den finansielle sektor. En betydelig procentdel af virksomhederne og arbejdspladserne ville kunne reddes, hvis der fandtes forebyggende rammer i alle de medlemsstater, hvor virksomhederne har forretningssteder, aktiver eller kreditorer. Under rammerne for rekonstruktion bør alle parters, herunder arbejdstageres, rettigheder beskyttes på en afbalanceret måde. Samtidig bør virksomheder, der ikke er levedygtige, og som ikke har udsigt til at kunne overleve, afvikles hurtigst muligt. Hvis en skyldner i finansielle vanskeligheder ikke er økonomisk levedygtig eller ikke umiddelbart kan få genetableret sin økonomiske levedygtighed, kan rekonstruktionsbestræbelser resultere i fremskyndelse og akkumulering af tab til skade for kreditorer, arbejdstagere og andre interessenter samt for økonomien som helhed.

(4)  Der er forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til de forskellige procedurer, som skyldnere i finansielle vanskeligheder har adgang til med henblik på at rekonstruere deres virksomhed. Nogle medlemsstater har et begrænset antal procedurer, som alene tillader virksomhederne at rekonstruere på et relativt sent tidspunkt som led i en insolvensprocedure. I andre medlemsstater er der mulighed for en rekonstruktion på et tidligere tidspunkt, men de tilgængelige procedurer er ikke så effektive, som de kunne være, eller de er meget formelle, navnlig fordi de begrænser brug af udenretslige ordninger. Forebyggende løsninger er en voksende tendens inden for insolvensret. Tendensen foretrækker tilgange, der til forskel fra den klassiske tilgang med likvidation af en virksomhed i finansielle vanskeligheder har til formål at genoprette den til en sund tilstand eller i det mindste redde de af dens enheder, der stadig er økonomisk levedygtige. Denne tilgang bidrager ofte blandt andre fordele for økonomien til at bevare arbejdspladser eller reducere tab af arbejdspladser. Desuden varierer inddragelsen af judicielle eller administrative myndigheder eller personer udpeget af disse fra ingen eller minimal inddragelse i visse medlemsstater til fuld inddragelse i andre medlemsstater. På samme måde er der også forskelle mellem de nationale regler, der giver iværksættere en ny chance, navnlig gennem sanering af den gæld, de har stiftet i forbindelse med deres virksomhed, for så vidt angår gældssaneringens varighed og kriterierne for at bevilge sådan gældssanering.

(5)  I mange medlemsstater tager det over tre år for iværksættere, der er insolvente, men ærlige, at opnå gældssanering og starte på en frisk. Ineffektive rammer for gældssanering og udelukkelse resulterer i, at iværksættere må flytte til andre jurisdiktioner for at kunne starte på en frisk inden for en rimelig tidshorisont, hvilket medfører betydelige meromkostninger for både kreditorerne og iværksætterne selv. Langvarige udelukkelser fra udøvelse af erhvervsvirksomhed, der ofte ledsager en procedure, der fører til gældssanering, skaber hindringer for friheden til at påbegynde og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed.

(6)  De uforholdsmæssigt lange procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering i flere medlemsstater er stærkt medvirkende til de lave inddrivelsesrater og til at afholde investorer fra at drive forretning i jurisdiktioner, hvor procedurerne risikerer at være for langvarige og urimeligt dyre.

(7)  Forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til procedurerne for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering resulterer i meromkostninger for investorer i forbindelse med vurdering af risikoen for, at skyldnere kommer i finansielle vanskeligheder i en eller flere medlemsstater, eller risikoen ved at investere i levedygtige virksomheder i finansielle vanskeligheder samt yderligere omkostninger ved rekonstruktion af virksomheder med forretningssteder, kreditorer eller aktiver i andre medlemsstater. Dette er navnlig tilfældet i forbindelse med rekonstruktion af internationale koncerner. Investorer anfører usikkerheden omkring insolvensreglerne eller risikoen for en langvarig eller kompleks insolvensprocedure i en anden medlemsstat som værende en af hovedårsagerne til ikke at investere eller etablere forretningsforbindelser uden for den medlemsstat, hvor de hører hjemme. Denne usikkerhed har en afskrækkende virkning, som skaber hindringer for virksomhedernes etableringsfrihed og fremme af iværksættervirksomhed og hæmmer det indre marked i at fungere korrekt. Navnlig mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder ("SMV'er") har for størstedelens vedkommende de nødvendige ressourcer til at foretage en risikovurdering i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter.

(8)  Forskellene mellem medlemsstaterne med hensyn til procedurerne for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering resulterer i uens vilkår for kreditadgang og i uens inddrivelsesrater i medlemsstaterne. En højere grad af harmonisering inden for rekonstruktion, insolvensbehandling, gældssanering og udelukkelse er derfor altafgørende for et velfungerende indre marked generelt og for en fungerende kapitalmarkedsunion i særdeleshed samt for de europæiske økonomiers modstandsdygtighed, herunder bevarelse og skabelse af arbejdspladser.

(9)  Meromkostningerne i forbindelse med risikovurdering og kreditorernes grænseoverskridende inddrivelse af fordringer hos svært gældstyngede iværksættere, der flytter til en anden medlemsstat for at få gældssanering meget hurtigere, bør også reduceres. De meromkostninger, som iværksættere pådrager sig som følge af behovet for at flytte til en anden medlemsstat for at få gældssanering, bør også reduceres. De hindringer, der følger af langvarige udelukkelser fra udøvelse af erhvervsvirksomhed grundet en iværksætters insolvens eller overgældsætning, hæmmer desuden iværksættervirksomhed.

(10)  Enhver omstrukturering bør, navnlig hvis den er større og har betydelig indvirkning, bygge på en dialog med interessenterne. Denne dialog bør dække valget af de påtænkte foranstaltninger set i forhold til målsætningerne med omstruktureringen samt alternative løsninger, og der bør ske passende inddragelse af arbejdstagerrepræsentanterne som fastsat i EU-retten og national ret.

(11)  Hindringerne for udøvelsen af grundlæggende frihedsrettigheder begrænser sig ikke til rent grænseoverskridende situationer. Et stadig mere sammenkoblet indre marked med fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdstagere og med en stadig større digital dimension betyder, at meget få virksomheder er rent nationale, hvis alle relevante elementer tages i betragtning, såsom deres kundegrundlag, forsyningskæde, virksomhedsområder, investorer og kapitalgrundlag. Selv rent nationale tilfælde af insolvens kan påvirke det indre markeds funktion gennem den såkaldte dominoeffekt af insolvens, hvor en skyldners insolvens kan udløse yderligere tilfælde af insolvens i forsyningskæden.

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848(6) omhandler kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse, lovvalg og samarbejde i forbindelse med grænseoverskridende insolvensbehandling samt sammenkobling af insolvensregistre. Dens anvendelsesområde dækker forebyggende procedurer, der styrker forudsætningerne for at redde økonomisk levedygtige skyldnere, og procedurer for at give iværksættere og andre fysiske personer gældseftergivelse. Nævnte forordning adresserer imidlertid ikke forskellene mellem de national lovgivninger vedrørende disse procedurer. Desuden vil et instrument, der alene begrænser sig til grænseoverskridende tilfælde af insolvens, ikke fjerne alle hindringer for den frie bevægelighed, og det vil heller ikke være muligt for investorerne på forhånd at bestemme den grænseoverskridende eller indenlandske karakter af en skyldners potentielle finansielle vanskeligheder i fremtiden. Det er derfor nødvendigt at gå videre end retligt samarbejde og fastsætte indholdsmæssige minimumsstandarder for forebyggende rekonstruktionsprocedurer og procedurer, der fører til gældssanering for iværksættere.

(13)  Dette direktiv bør ikke berøre anvendelsesområdet for forordning (EU) 2015/848, men tilsigter at være fuldt ud foreneligt med og supplere nævnte forordning ved at pålægge medlemsstaterne at indføre forebyggende rekonstruktionsprocedurer, der overholder visse minimumsprincipper om effektivitet. Det ændrer ikke den tilgang, der er valgt i nævnte forordning, der tillader medlemsstaterne at opretholde eller indføre procedurer, som ikke opfylder betingelsen om bekendtgørelse med henblik på underretning i henhold til nævnte forordnings bilag A. Selv om dette direktiv ikke stiller krav om, at procedurerne inden for dets anvendelsesområde opfylder alle betingelserne for underretning i henhold til nævnte bilag, tager det sigte på at lette den grænseoverskridende anerkendelse af disse procedurer samt anerkendelse af retsafgørelser og deres eksigibilitet.

(14)  Fordelen ved anvendelsen af forordning (EU) 2015/848 er, at den fastsætter garantier mod misbrug af flytning af centret for skyldners hovedinteresser under den grænseoverskridende insolvensbehandling. Der bør også gælde visse restriktioner for de procedurer, der ikke er omfattet af nævnte forordning.

(15)  Det er nødvendigt at reducere rekonstruktionsomkostningerne for både skyldnere og kreditorer. De forskelle mellem medlemsstaterne, der hindrer en tidlig rekonstruktion af levedygtige skyldnere i finansielle vanskeligheder og muligheden for gældssanering for ærlige iværksættere, bør derfor reduceres. Reduktion af sådanne forskelle bør føre til større gennemsigtighed, retssikkerhed og forudsigelighed i hele Unionen. Det bør maksimere afkastet for alle typer kreditorer og investorer og fremme grænseoverskridende investeringer. En bedre sammenhæng mellem procedurer for rekonstruktion og insolvensbehandling bør også lette rekonstruktion af koncerner, uanset hvor i Unionen koncernens medlemmer befinder sig.

(16)  Fjernelse af hindringerne for en effektiv forebyggende rekonstruktion af levedygtige skyldnere i finansielle vanskeligheder bidrager til at minimere tabet af arbejdspladser og tabene for kreditorer i forsyningskæden, bevarer knowhow og kompetencer og er dermed til fordel for økonomien som helhed. Ved at gøre det nemmere for iværksættere at få gældssanering bidrages der til, at de undgår at blive ekskluderet fra arbejdsmarkedet, og de får mulighed for at genstarte deres iværksættervirksomhed ved at trække på deres tidligere erfaring. Desuden vil en afkortning af rekonstruktionsprocedurerne resultere i højere inddrivelsesrater for kreditorer, for jo længere tid, der går, desto større tab vil skyldner eller skyldners virksomhed normalt lide. Endelig vil effektive rammer for forebyggende rekonstruktion muliggøre en bedre vurdering af de risici, der er forbundet med beslutninger om långivning og lånoptagelse, og lette tilpasningsprocessen for insolvente eller svært gældstyngede skyldnere og dermed minimere de økonomiske og sociale omkostninger i forbindelse med deres gældsafvikling. Dette direktiv bør give medlemsstaterne fleksibilitet til at anvende fælles principper, samtidig med at de nationale retssystemer respekteres. Medlemsstaterne bør kunne opretholde eller indføre rammer for forebyggende rekonstruktion end dem, der er fastsat i dette direktiv, i deres nationale retssystemer.

(17)  Virksomhederne, og navnlig SMV'er, som udgør 99 % af alle virksomheder i Unionen, bør drage fordel af en mere kohærent tilgang på EU-plan. SMV'er risikerer i højere grad at blive likvideret end at blive rekonstrueret, da de har uforholdsmæssigt højere omkostninger end større virksomheder. Især når SMV'er er i finansielle vanskeligheder, har de ofte ikke de fornødne ressourcer til at gennemføre bekostelige rekonstruktioner og drage fordel af de mere effektive rekonstruktionsprocedurer, der kun er til rådighed i nogle medlemsstater. For at hjælpe sådanne skyldnere med at rekonstruere med lave omkostninger bør der også på nationalt plan udvikles omfattende tjeklister for rekonstruktionsplaner, som er tilpasset SMV'ers behov og særlige forhold, og disse tjeklister bør gøres tilgængelige på internettet. Desuden bør der indføres tidlige varslingsmekanismer, der kan advare skyldnere om, at der er et presserende behov for handling, idet der tages hensyn til, at SMV'er har begrænsede ressourcer til at ansætte eksperter.

(18)  Ved definitionen af SMV'er bør medlemsstaterne tage behørigt hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU(7) eller Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder(8).

(19)  Dette direktivs anvendelsesområde bør ikke omfatte skyldnere, der er forsikrings- og genforsikringsselskaber som defineret i artikel 13, nr. 1) og 4), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF(9), kreditinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013(10), investeringsselskaber og kollektive investeringsordninger som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2) og 7), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013, centrale modparter som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012(11),

værdipapircentraler som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014(12) og andre finansieringsinstitutter og enheder, der er anført i artikel 1, stk. 1, første afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU(13). Sådanne skyldnere er omfattet af særordninger, og de nationale tilsyns- og afviklingsmyndigheder har vidtgående indgrebsbeføjelser i forhold til dem. Medlemsstaterne bør kunne udelukke andre finansielle enheder, der yder finansielle tjenester, og som er omfattet af sammenlignelige ordninger og indgrebsbeføjelser.

(20)  Af tilsvarende grunde bør offentlige organer i henhold til national ret også udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde. Medlemsstaterne bør også kunne begrænse adgangen til rammer for forebyggende rekonstruktion til juridiske personer, da iværksætteres finansielle vanskeligheder kan håndteres effektivt ikke blot ved hjælp af forebyggende rekonstruktionsprocedurer, men også ved hjælp af procedurer, som fører til gældssanering, eller ved hjælp af uformelle rekonstruktioner på grundlag af kontraktmæssige aftaler. Medlemsstater med forskellige retssystemer, hvor samme type enhed har en anden retlig status i disse retssystemer, bør kunne anvende en ensartet ordning for sådanne enheder. En ramme for forebyggende rekonstruktion fastsat i dette direktiv bør ikke påvirke krav og rettigheder over for en skyldner, som følger af arbejdsmarkedspensionsordninger, hvis disse krav og rettigheder blev opnået på et tidspunkt forud for rekonstruktionen.

(21)  Svært gældstyngede forbrugere er et stort økonomisk og socialt problem, som har tæt relation til nedbringelsen af den alt for store gældsætning. Desuden er det ofte ikke muligt at skelne klart mellem iværksætteres gæld stiftet som led i driften af vedkommendes forretning eller virksomhed eller i udøvelsen af et fag eller erhverv og gæld stiftet uden for rammerne af disse aktiviteter. Iværksættere vil reelt ikke drage fordel af en ny chance, hvis de skal følge særskilte procedurer med forskellige adgangsbetingelser og gældssaneringsperioder for at få afviklet deres forretningsgæld og øvrige gæld stiftet uden for rammerne af deres forretning. Derfor er det tilrådeligt, at medlemsstaterne snarest muligt anvender dette direktivs bestemmelser om gældssanering også på forbrugere, selv om dette direktiv ikke indeholder bindende regler om forbrugeres overgældsætning.

(22)  Jo tidligere en skyldner kan konstatere sine finansielle vanskeligheder og træffe passende tiltag, desto større er sandsynligheden for, at vedkommende kan undgå en forestående insolvens, eller, hvis der er tale om en virksomhed, hvis levedygtighed er permanent svækket, desto mere ordnet og effektivt kan afviklingen finde sted. Der bør derfor udformes tydelig, ajourført, koncis og brugervenlig information om de tilgængelige procedurer for forebyggende rekonstruktion og etableres en eller flere tidlige varslingsmekanismer, der kan give skyldnere, der begynder at opleve finansielle vanskeligheder, incitament til hurtig handling. Tidlige varslingsmekanismer i form af varslingsmekanismer, som angiver, når skyldner ikke har foretaget visse typer betalinger, kan f.eks. udløses af manglende betaling af skatter og afgifter eller bidrag til socialsikringsordninger. Sådanne værktøjer kan enten udvikles af medlemsstaterne eller af den private sektor, forudsat at målet nås. Medlemsstaterne bør gøre oplysninger om den tidlige varslingsmekanisme tilgængelige på internettet, f.eks. på et særligt websted eller en særlig webside. Medlemsstaterne bør kunne tilpasse de tidlige varslingsmekanismer til virksomhedens størrelse og fastsætte særlige bestemmelser om tidlige varslingsmekanismer for store virksomheder og koncerner under hensyntagen til deres særlige karakteristika. Dette direktiv bør ikke pålægge medlemsstater noget ansvar for eventuelle skader som følge af rekonstruktionsprocedurer, som er udløst af sådanne tidlige varslingsmekanismer.

(23)  For at øge støtten til arbejdstagere og deres repræsentanter bør medlemsstaterne sikre, at arbejdstagerrepræsentanterne får adgang til relevante og ajourførte oplysninger om tilgængelige tidlige varslingsmekanismer, og det bør også være muligt dem at yde støtte til arbejdstagerrepræsentanterne ved vurderingen af skyldners økonomiske situation.

(24)  Skyldnere, herunder juridiske enheder og, hvor dette er foreskrevet i national ret, fysiske personer og koncerner, bør have adgang til en rekonstruktionsramme for at sætte dem i stand til at tackle deres finansielle vanskeligheder på et tidligt tidspunkt, hvor det forekommer sandsynligt, at deres insolvens kan forhindres, og at virksomhedens levedygtighed kan sikres. Der bør være adgang til en rekonstruktionsramme, før en skyldner bliver insolvent i henhold til national ret, dvs. før skyldner opfylder betingelserne i national ret for at blive genstand for kollektiv insolvensbehandling, der normalt medfører, at skyldner fuldt ud mister rådigheden over sine aktiver, og at der udpeges en kurator. For at undgå misbrug af rammer for rekonstruktion bør skyldners finansielle vanskeligheder afspejle en sandsynlighed for insolvens, og rekonstruktionsplanen bør kunne afværge skyldners insolvens og sikre virksomhedens levedygtighed.

(25)  Medlemsstaterne bør kunne bestemme, hvorvidt fordringer, der forfalder eller indtræder efter, at en begæring om at indlede en forebyggende rekonstruktionsprocedure er indgivet, eller efter indledning af proceduren, er omfattet af foranstaltningerne for forebyggende rekonstruktion eller suspensionen af individuel kreditorforfølgning. Medlemsstaterne bør frit kunne bestemme, om suspensionen af individuel kreditorforfølgning skal have indflydelse på forfaldne renter af fordringer.

(26)  Medlemsstaterne bør kunne indføre en levedygtighedstest som betingelse for adgang til den forebyggende rekonstruktionsprocedure, der er fastsat i dette direktiv. En sådan test bør foretages uden at være til skade for skyldners aktiver, hvilket kan ske på den måde, at der bevilges midlertidig suspension, eller at testen udføres uden unødig forsinkelse. At testen ikke er til skade, bør dog ikke forhindre medlemsstater i at kræve, at skyldner for egen regning dokumenterer sin levedygtighed.

(27)  Den omstændighed, at medlemsstaterne kan begrænse adgangen til en rekonstruktionsramme for skyldnere, der er dømt for alvorlige overtrædelser af deres regnskabs- eller bogføringsmæssige forpligtelser, bør ikke forhindre medlemsstaterne i også at begrænse skyldneres adgang til rammer for forebyggende rekonstruktion, hvis deres bøger og forretningspapirer er ufuldstændige eller mangelfulde i en grad, der gør det umuligt at fastslå skyldners aktiviteter og finansielle situation.

(28)  Medlemsstaterne bør kunne udvide anvendelsesområdet for de i dette direktiv fastsatte rammer for forebyggende rekonstruktion til også at omfatte situationer, hvor skyldnere har ikkefinansielle vanskeligheder, forudsat at sådanne vanskeligheder medfører en reel og alvorlig trussel mod en skyldners aktuelle eller fremtidige evne til at betale sin gæld, efterhånden som den forfalder. Den relevante tidsramme for fastlæggelse af en sådan trussel kan udgøre en periode på flere måneder eller endnu længere for at tage hensyn til tilfælde, hvor skyldner har ikkefinansielle vanskeligheder, der truer vedkommendes aktiviteters status som en going concern og på mellemlang sigt vedkommendes likviditet. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis skyldner har mistet en kontrakt, der har central betydning for vedkommende.

(29)  For at fremme effektiviteten og mindske forsinkelser og omkostninger bør de nationale rammer for forebyggende rekonstruktion inkludere fleksible procedurer. Hvis dette direktiv gennemføres ved hjælp af mere end én procedure inden for en rekonstruktionsramme, bør skyldner have adgang til alle de rettigheder og garantier, der er fastsat i dette direktiv, med henblik på at opnå effektiv rekonstruktion. Med undtagelse af de tilfælde, hvor inddragelse af judicielle eller administrative myndigheder er obligatorisk som fastsat i dette direktiv, bør medlemsstaterne kunne begrænse inddragelsen af sådanne myndigheder til tilfælde, hvor den er nødvendig og forholdsmæssig, idet der samtidig bl.a. tages hensyn til målet om at beskytte skyldneres og berørte parters rettigheder og interesser og målet om at mindske forsinkelser og omkostninger ved procedurerne. Hvis kreditorer eller arbejdstagerrepræsentanter har mulighed for at indlede en rekonstruktionsprocedure i henhold til national ret, og hvis skyldner er en SMV, bør medlemsstaterne kræve samtykke fra skyldner som en forudsætning for at indlede proceduren, og de bør også kunne udvide dette krav til også at gælde skyldnere, som er store virksomheder.

(30)   For at undgå unødvendige omkostninger, afspejle det forhold, at forebyggende rekonstruktion anvendes på et tidligt tidspunkt, og tilskynde skyldnere til at ansøge om forebyggende rekonstruktion på et tidligt tidspunkt i en periode med finansielle vanskeligheder bør de i princippet bevare kontrollen over deres aktiver og virksomhedens daglige drift. Udpegelsen af en rekonstruktør til at føre tilsyn med en skyldners aktiviteter eller delvis overtage kontrollen over den daglige drift bør ikke være obligatorisk i alle tilfælde, men bør afgøres fra sag til sag afhængigt af sagens omstændigheder eller skyldners specifikke behov. Imidlertid bør medlemsstaterne kunne bestemme, at udpegelsen af en rekonstruktør altid er nødvendig under visse omstændigheder, såsom hvis: skyldner har fordel af en generel suspension af individuel kreditorforfølgning, rekonstruktionsplanen skal stadfæstes ved gennemtvingelse over for alle kreditorklasser, rekonstruktionsplanen omfatter foranstaltninger, der berører arbejdstagernes rettigheder, eller skyldner eller ledelsen har handlet på en kriminel, svigagtig eller skadelig måde i forretningsforbindelserne.

(31)  Medlemsstaterne bør dog fastsætte bestemmelser om obligatorisk udpegelse af en rekonstruktør med henblik på at bistå parterne med at forhandle og udarbejde en rekonstruktionsplan, når en judiciel eller administrativ myndighed bevilger skyldner en generel suspension af individuel kreditorforfølgning, forudsat at en rekonstruktør i et sådant tilfælde er nødvendig for at beskytte parternes interesser, at rekonstruktionsplanen skal stadfæstes af en judiciel eller administrativ myndighed ved gennemtvingelse over for alle kreditorklasser, at den blev begæret af skyldner, eller at den begæres af et flertal af kreditorer, forudsat at kreditorerne dækker rekonstruktørens omkostninger og honorarer.

(32)  En skyldnere bør kunne opnå midlertidig suspension af individuel kreditorforfølgning, hvad enten den indrømmes af en judiciel eller administrativ myndighed eller støttes på lov, med det formål at kunne fortsætte sin drift eller i det mindste bevare værdien af sit bo under forhandlingerne. Hvis dette er foreskrevet i national ret, bør suspensionen også kunne finde anvendelse på sikkerhed, der er stillet af tredjemand, herunder kautionister og sikkerhedsstillere. Medlemsstaterne bør dog kunne foreskrive, at de judicielle eller administrative myndigheder kan afvise at bevilge en suspension af individuel kreditorforfølgning, hvis en sådan suspension ikke er nødvendig, eller hvis den ikke vil opfylde målet om at støtte forhandlingerne. Afvisningsgrunde kan omfatte manglende støtte fra det påkrævede flertal af kreditorer eller, hvis dette er foreskrevet i national ret, skyldners faktiske manglende evne til at betale sin gæld, efterhånden som den forfalder. (33) For at lette og fremskynde sagsbehandlingen bør medlemsstaterne kunne opstille formodninger, som kan afkræftes, med hensyn til forekomsten af grunde til at afvise suspension, f.eks. hvis skyldner udviser adfærd, der er typisk for en skyldner, som er ude af stand til at betale sin gæld, efterhånden som den forfalder - såsom en væsentlig betalingsmisligholdelse over for arbejdstagere eller skatte- eller socialsikringsorganer - eller hvis skyldneren eller den aktuelle ledelse af en virksomhed har begået økonomisk kriminalitet, der giver grund til at tro, at et flertal af kreditorerne ikke vil støtte indledning af forhandlingerne.

(34)  En suspension af individuel kreditorforfølgning kan være generel, således at den angår alle kreditorer, eller den kan gælde kun visse individuelle kreditorer eller kategorier af kreditorer. Medlemsstaterne bør under nærmere fastsatte omstændigheder kunne udelukke visse fordringer eller kategorier af fordringer fra suspensionens anvendelsesområde, såsom fordringer, der er sikret med aktiver, hvis fjernelse ikke ville bringe virksomhedsrekonstruktionen i fare, eller fordringer, hvis suspension ville påføre kreditor urimelig skade, såsom ved et ikkekompenseret tab eller værdiforringelse af sikkerhedsstillelsen.

(35)  For at sikre en rimelig balance mellem skyldners og kreditorernes rettigheder bør en suspension af individuel kreditorforfølgning finde anvendelse for en maksimumperiode på højst fire måneder. Komplekse rekonstruktioner kan imidlertid kræve længere tid. Medlemsstaterne bør kunne bestemme, at forlængelser af den indledende suspensionsperiode i sådanne tilfælde kan bevilges af den judicielle eller administrative myndighed. Hvis en judiciel eller administrativ myndighed ikke træffer en afgørelse om forlængelse af en suspension, inden den udløber, bør suspensionen ophøre med at have virkning ved suspensionsperiodens udløb. Af hensyn til retssikkerheden bør suspensionens samlede varighed ikke overstige tolv måneder. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte tidsubegrænset suspension, når skyldner bliver insolvent i henhold til national ret. Medlemsstaterne bør kunne bestemme, om en kort midlertidig suspension, indtil en judiciel eller administrativ myndighed har truffet afgørelse om adgang til rammen for forebyggende rekonstruktion, skal være underlagt tidsfristerne i dette direktiv.

(36)  For at sikre, at kreditorer ikke lider unødig skade, bør medlemsstaterne fastsætte, at judicielle eller administrative myndigheder kan ophæve en suspension af individuel kreditorforfølgning, hvis den ikke længere opfylder målet om at støtte forhandlingerne, f.eks. hvis det viser sig, at det påkrævede flertal af kreditorer ikke ønsker at fortsætte forhandlingerne. Suspensionen bør også ophæves, hvis kreditorer lider urimelig skade som følge af suspensionen, hvor medlemsstaterne foreskriver en sådan mulighed. Medlemsstaterne bør kunne begrænse muligheden for at ophæve suspensionen til situationer, hvor kreditorer ikke har haft mulighed for at blive hørt, før den trådte i kraft eller blev forlænget. Medlemsstaterne bør også kunne fastsætte en minimumsperiode, inden for hvilken suspensionen ikke kan ophæves. Ved bestemmelsen af, om kreditorer lider urimelig skade, bør judicielle eller administrative myndigheder kunne tage hensyn til, om suspensionen vil bevare boets samlede værdi, og om skyldner handler i ond tro eller med det formål at forårsage skade eller generelt handler i strid med den samlede kreditormasses berettigede forventninger.

(37)  Dette direktiv omfatter ikke bestemmelser om kompensation eller garantier for kreditorer, hvis sikkerhedsstillelse sandsynligvis vil falde i værdi under suspensionen. En enkelt kreditor eller klasse af kreditorer vil lide urimelig skade som følge af suspensionen, hvis deres krav eksempelvis stilles væsentligt ringere som følge af suspensionen, end hvis suspensionen ikke fandt anvendelse, eller hvis kreditor stilles ringere end andre kreditorer i en lignende situation. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, at en suspension, når en eller flere kreditorer eller en eller flere klasser af kreditorer har lidt urimelig skade, kan ophæves for disse kreditorer eller klasser af kreditorer eller for alle kreditorer. Medlemsstaterne bør kunne bestemme, hvem der er berettiget til at anmode om ophævelse af suspensionen.

(38)  En suspension af individuel kreditorforfølgning bør også føre til udsættelse af en skyldners forpligtelse til at begære eller af indledning på kreditors anmodning af en insolvensprocedure, som kan ende i skyldners likvidation. Sådanne insolvensprocedurer bør udover dem, der er begrænset ved lov til kun at have skyldners likvidation som muligt udfald, også omfatte procedurer, der kan muliggøre en rekonstruktion af skyldner. Suspension af en insolvensprocedure, der indledes på begæring af kreditorer, bør ikke kun finde anvendelse, når medlemsstaterne fastsætter en generel suspension af individuel kreditorforfølgning, som omfatter alle kreditorer, men også når medlemsstaterne fastsætter en mulighed for suspension af individuel kreditorforfølgning, der kun dækker et begrænset antal kreditorer. Medlemsstaterne bør dog kunne bestemme, at insolvensbehandling kan indledes på begæring af offentlige myndigheder, som ikke handler i egenskab af kreditorer, men i den almene interesse, såsom en offentlig anklager.

(39)  Dette direktiv bør ikke være til hinder for, at skyldnerne som led i den normale drift indfrier krav i forhold til kreditorer, der ikke er berørt af suspensionen, og krav i forhold til kreditorer, der er berørt af suspensionen, som opstår under suspensionen af individuel kreditorforfølgning. For at sikre, at kreditorer med krav, der er opstået før indledningen af en rekonstruktionsprocedure eller en suspension af individuel kreditorforfølgning, ikke presser skyldner til at indfri disse krav, som ellers ville nedskrevet ved gennemførelsen af rekonstruktionsplanen, bør medlemsstaterne kunne foreskrive suspension af skyldneres forpligtelse for så vidt angår betaling af disse krav.

(40)  Hvis en skyldner bliver genstand for en insolvensprocedure, kan nogle leverandører eventuelt have kontraktlige rettigheder, der fremgår af såkaldte ipso facto-klausuler og berettiger dem til at ophæve kontrakten alene som følge af insolvensen, selv om skyldner behørigt har opfyldt sine forpligtelser. Ipso facto-klausuler kan også udløses, når en skyldner ansøger om forebyggende rekonstruktionsforanstaltninger. Hvis sådanne klausuler påberåbes, når skyldner blot forhandler om en rekonstruktionsplan eller anmoder om en suspension af individuel kreditorforfølgning, eller påberåbes i forbindelse med enhver hændelse forbundet med suspensionen, kan en tidlig ophævelse få negativ indvirkning på skyldners virksomhed og en vellykket redning af virksomheden. I sådanne tilfælde er det derfor nødvendigt, at kreditorerne ▌ ikke kan påberåbe sig ipso facto klausuler, der henviser til forhandlinger om en rekonstruktionsplan eller en suspension eller enhver tilsvarende hændelse forbundet med suspensionen.

(41)  En tidlig afslutning kan bringe en virksomheds evne til at fortsætte driften under rekonstruktionsforhandlinger i fare, især hvis det drejer sig om kontrakter om væsentlige leverancer såsom gas, elektricitet, vand, telekommunikation og betalingskorttjenester. Medlemsstaterne bør fastsætte, at kreditorer, der er omfattet af suspensionen af individuel kreditorforfølgning, og hvis fordringer er indtrådt før suspensionen og ikke er blevet betalt af en skyldner, ikke har mulighed for at tilbageholde en ydelse, ophæve, fremskynde eller på nogen anden måde ændre væsentlige gensidigt bebyrdende aftaler i løbet af suspensionsperioden, forudsat at skyldner opfylder de af sine forpligtelser i henhold til sådanne aftaler, der forfalder under suspensionen. Gensidigt bebyrdende aftaler er f.eks. leasing- og licensaftaler, langsigtede leveringsaftaler og franchiseaftaler.

(42)  Dette direktiv bør fastsætte minimumsstandarder for indholdet af en rekonstruktionsplan. Medlemsstaterne bør dog kunne kræve yderligere forklaringer i rekonstruktionsplanen, f.eks. vedrørende de kriterier, efter hvilke kreditorerne er inddelt i grupper, hvilket kan være relevant i tilfælde, hvor en gæld kun er delvis sikret. Medlemsstaterne bør ikke være forpligtede til at kræve en udtalelse fra en sagkyndig om værdien af aktiver, som skal være angivet i planen.

(43)  Kreditorer, der berøres af en rekonstruktionsplan, herunder arbejdstagere, og, hvor dette er foreskrevet i national ret, aktionærer bør have ret til at stemme om vedtagelsen af rekonstruktionsplanen. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte begrænsede undtagelser til denne regel. Parter, der ikke berøres af rekonstruktionsplanen, bør ikke have stemmeret i forhold til planen, og der bør ikke stilles krav om deres støtte for at godkende planen. Begrebet "berørte parter" bør kun omfatte arbejdstagere i deres egenskab af kreditorer. Hvis medlemsstaterne beslutter at undtage arbejdstageres tilgodehavender fra rammen for forebyggende rekonstruktion, bør arbejdstagere derfor ikke anses som berørte parter. Afstemningen om vedtagelsen af en rekonstruktionsplan kan tage form af en formel afstemningsproces eller af en høring og aftale med det påkrævede flertal af berørte parter. Hvis afstemningen tager form af en aftale med det påkrævede flertal, kan de berørte parter, som ikke var involveret i aftalen, ikke desto mindre gives mulighed for at tilslutte sig rekonstruktionsplanen.

(44)  For at sikre, at rettigheder, som i alt væsentligt ligner hinanden, behandles ensartet, og at rekonstruktionsplaner kan vedtages uden urimelig skade for de berørte parters rettigheder, bør de berørte parter behandles i særskilte klasser, der modsvarer kriterierne for klasseinddeling i national ret. "Klasseinddeling" indebærer inddelingen af de berørte parter i grupper med henblik på vedtagelsen af en plan på en sådan måde, at deres rettigheder og gældsklasser, der er knyttet deres krav og interesser, afspejles. Som et minimum bør sikrede og usikrede kreditorer altid behandles i særskilte klasser. Medlemsstaterne bør dog kunne kræve, at der oprettes mere end to klasser af kreditorer, herunder forskellige klasser af usikrede eller sikrede kreditorer og klasser af kreditorer med efterstillede krav. Medlemsstaterne bør også kunne behandle typer kreditorer, der ikke har tilstrækkeligt ensartede interesser, i særskilte klasser, f.eks. skatte- eller socialsikringsmyndigheder. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, at sikrede krav kan opdeles i sikrede og usikrede dele baseret på en værdiansættelse af sikkerheden. Medlemsstaterne bør desuden kunne fastlægge specifikke regler, som støtter klasseinddeling, såfremt ikkediversificerede eller på anden vis særligt sårbare kreditorer, såsom arbejdstagere eller små leverandører, kunne drage fordel af dannelsen af en sådan klasse.

(45)  Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, at skyldnere, der er SMV'er, som følge af deres forholdsvis enkle kapitalstruktur kan fritages fra forpligtelsen til at behandle berørte parter i særskilte klasser. I tilfælde, hvor SMV'er har valgt kun at danne én afstemningsklasse, og denne klasse stemmer imod planen, bør skyldnerne kunne forelægge en anden plan i overensstemmelse med dette direktivs generelle principper.

(46)  Medlemsstaterne bør under alle omstændigheder sikre en passende behandling i national ret af spørgsmål af særlig betydning for klasseinddelingen, såsom fordringer fra forbundne parter, og at deres nationale ret indeholder regler om eventualfordringer og bestridte fordringer. Medlemsstaterne bør kunne regulere, hvordan bestridte fordringer skal håndteres, med henblik på tildeling af stemmerettigheder. Den judicielle eller administrative myndighed bør undersøge klasseinddeling, herunder udvælgelsen af kreditorer, der berøres af planen, når en rekonstruktionsplan forelægges til stadfæstelse. Medlemsstaterne bør imidlertid kunne foreskrive, at sådanne myndigheder også kan undersøge klasseinddeling på et tidligere tidspunkt, hvis forslagsstilleren til planen søger forudgående validering eller vejledning.

(47)  National ret bør fastlægge regler om påkrævede flertal for at sikre, at et mindretal af berørte parter i hver klasse ikke kan hindre vedtagelsen af en rekonstruktionsplan, der ikke forringer deres rettigheder eller interesser i urimeligt omfang. Uden en flertalsregel, som binder sikrede kreditorer, der ikke samtykker, ville det i mange tilfælde ikke være muligt at gennemføre en tidlig rekonstruktion, f.eks. når der er behov for en finansiel rekonstruktion, men virksomheden ellers er levedygtig. For at sikre, at parter har indflydelse på vedtagelsen af rekonstruktionsplaner i en grad, der står i forhold til deres interesser i virksomheden, bør det påkrævede flertal baseres på størrelsen af kreditorernes krav eller kapitalejernes interesser i en given klasse. Medlemsstaterne bør desuden kunne kræve, at der er flertal blandt antallet af berørte parter i hver klasse. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte regler med hensyn til berørte parter med stemmeret, der ikke udøver retten på korrekt vis eller ikke er repræsenteret, såsom regler om at tage disse berørte parter i betragtning i forbindelse med en deltagelsestærskel eller ved beregningen af et flertal. Medlemsstaterne bør også kunne fastsætte en tærskel for deltagelse i afstemningen.

(48)  Det er nødvendigt, at en judiciel eller administrativ myndighed stadfæster en rekonstruktionsplan, for at sikre, at indskrænkningen af kreditorernes rettigheder eller kapitalejernes interesser står i forhold til fordelene ved rekonstruktionen, og at de har adgang til et effektivt retsmiddel. Stadfæstelse er navnlig nødvendigt, hvis: der findes berørte parter, der ikke samtykker, rekonstruktionsplanen indeholder bestemmelser om ny finansiering, eller planen indebærer et tab af over 25 % af arbejdsstyrken. Medlemsstaterne bør dog kunne bestemme, at stadfæstelse ved en judiciel eller administrativ myndighed også er nødvendig i andre tilfælde. En stadfæstelse af en plan, som indebærer et tab af over 25 % af arbejdsstyrken, bør kun være nødvendig, hvis national ret giver mulighed for, at rammer for forebyggende rekonstruktion omfatter foranstaltninger, som har direkte indvirkning på arbejdskontrakter.

(49)  Medlemsstaterne bør sikre, at en judiciel eller administrativ myndighed kan afvise en plan, når det er blevet fastslået, at den forringer rettighederne for kreditorer eller kapitalejere, der ikke samtykker, enten til et niveau under det, som de med rimelighed kunne forvente at modtage i tilfælde af likvidation af skyldners virksomhed, t om der er tale om en gradvis likvidation eller frasalg af virksomheden som en going concern, ▌ afhængigt af den enkelte skyldners specifikke omstændigheder, eller til et niveau under det, som de med rimelighed kunne forvente i tilfælde af det næstbedste alternativ, hvis rekonstruktionsplanen ikke er stadfæstet. Hvis planen imidlertid stadfæstes gennem en mekanisme til gennemtvingelse over for alle kreditorklasser, bør der henvises til den beskyttelsesmekanisme, der anvendes i forbindelse med et sådant alternativ. Hvis medlemsstaterne vælger at foretage en værdiansættelse af skyldner som en going concern, bør der i going concern-værdien tages højde for skyldners virksomhed på længere sigt i modsætning til likvidationsværdien. Going concern-værdien er som hovedregel højere end ▌ likvidationsværdien, da den er baseret på den antagelse, at virksomheden fortsætter sine aktiviteter med færrest mulige forstyrrelser, nyder kreditorernes, aktionærernes og kundernes tillid, fortsætter med at generere indtægter og begrænser konsekvenserne for arbejdstagerne.

(50)  Mens overholdelse af kriteriet om kreditorernes bedste interesse kun bør undersøges af en judiciel eller administrativ myndighed, hvis der gøres indsigelse mod rekonstruktionsplanen med den begrundelse, bør medlemsstaterne for at undgå, at der foretages en værdiansættelse i alle sager, kunne bestemme, at andre betingelser for stadfæstelse kan undersøges på eget initiativ. Medlemsstaterne bør kunne tilføje andre betingelser, der skal være opfyldt for at stadfæste en rekonstruktionsplan, såsom hvorvidt kapitalejere er tilstrækkelig beskyttet. Judicielle eller administrative myndigheder bør kunne afvise at stadfæste rekonstruktionsplaner, som ikke har rimelig udsigt til at afværge skyldners insolvens eller sikre virksomhedens levedygtighed. Medlemsstaterne bør dog ikke være forpligtede til at sikre, at en sådan vurdering foretages på eget initiativ.

(51)  En af betingelserne for stadfæstelse af en rekonstruktionsplan bør være, at alle berørte parter underrettes herom. Det bør stå medlemsstaterne frit for at fastlægge underretningens format og fastsætte tidspunktet for, hvornår den skal foretages, og fastsætte bestemmelser for behandling af ukendte fordringer for så vidt angår underretning. De bør også kunne bestemme, at ikkeberørte parter skal underrettes om rekonstruktionsplanen.

(52)  Opfyldelse af kriteriet om "kreditorernes bedste interesse" bør anses for at betyde, at kreditorer, der ikke samtykker, ikke stilles ringere i henhold til rekonstruktionsplanen, end det ville have været tilfældet enten i tilfælde af likvidation, uanset om der er tale om ▌en gradvis likvidation eller frasalg af virksomheden som en going concern, eller i tilfælde af det næstbedste alternativ, hvis rekonstruktionsplanen ikke ville blive stadfæstet. Medlemsstaterne bør have mulighed for at vælge en af disse tærskler ved gennemførelsen i national ret af kriteriet om kreditorernes bedste interesse. Dette kriterium bør anvendes i alle tilfælde, hvor en plan skal stadfæstes for at være bindende for kreditorer, der ikke samtykker, eller i givet fald klasser af kreditorer, der ikke samtykker. Som følge af kriteriet om "kreditorernes bedste interesse" kan medlemsstaterne fastsætte, at planen, hvor offentlige institutionelle kreditorer har en privilegeret status i henhold til national ret, ikke kan pålægge disse kreditorer et fuldstændigt eller delvist bortfald af deres fordringer.

(53)  En rekonstruktionsplan bør altid vedtages, hvis det påkrævede flertal i hver berørt klasse støtter planen, men en rekonstruktionsplan, der ikke støttes af det påkrævede flertal i hver berørt klasse, bør stadig kunne stadfæstes af en judiciel eller administrativ myndighed på forslag af en skyldner eller med skyldners samtykke. Hvis der er tale om en juridisk person, bør medlemsstaterne kunne bestemme, om skyldner med henblik på vedtagelse eller stadfæstelse af en rekonstruktionsplan skal forstås som den juridiske persons bestyrelse eller et vist flertal af aktionærer eller kapitalejere. For at planen kan stadfæstes i tilfælde af en gennemtvingelse over for alle kreditorklasser, bør den støttes af et flertal af stemmeberettigede klasser af berørte parter. Mindst én af disse klasser bør være en klasse af sikrede kreditorer eller have forrang for klassen af ordinære usikrede kreditorer.

(54)  Der bør være mulighed for, hvis et flertal af stemmeberettigede klasser ikke støtter rekonstruktionsplanen, at planen alligevel kan stadfæstes, hvis den støttes af mindst én berørt eller skadelidt klasse af kreditorer, som efter en værdiansættelse af skyldner som en going concern fyldestgøres eller bevarer eventuelle interesser eller, hvor dette er foreskrevet i national ret, med rimelighed kan formodes at blive fyldestgjort eller bevare eventuelle interesser, hvis den normale prioritetsrækkefølge i en likvidation anvendes i henhold til national ret.

I et sådant tilfælde bør medlemsstaterne kunne øge antallet af klasser, der skal godkende planen, uden nødvendigvis at kræve, at alle disse klasser efter en værdiansættelse af skyldner som en going concern fyldestgøres eller bevarer eventuelle interesser i henhold til national ret. Medlemsstaterne bør imidlertid ikke kræve samtykke fra alle klasser. Hvis der kun er to kreditorklasser, bør samtykke fra mindst én klasse følgelig betragtes som fyldestgørende, hvis de øvrige betingelser for anvendelsen af en mekanisme til gennemtvingelse over for alle kreditorklasser er opfyldt. Ved skadelidte kreditorer bør forstås, at der sker en værdiforringelse af deres fordringer.

(55)  Ved anvendelse af mekanismen til gennemtvingelse over for alle kreditorklasser bør medlemsstaterne sikre, at klasser af berørte kreditorer, der ikke samtykker, ikke lider urimelig skade i henhold til den foreslåede plan, og medlemsstaterne bør yde sådanne klasser, der ikke samtykker, tilstrækkelig beskyttelse. Medlemsstaterne bør kunne beskytte en klasse af berørte kreditorer, der ikke samtykker, ved at sikre, at den behandles mindst lige så gunstigt som enhver anden klasse af samme rang og gunstigere end enhver lavere prioriteret klasse. Alternativt kan beskytte en klasse af berørte kreditorer, der ikke samtykker, ved at sikre, at en sådan klasse modtager fuld betaling, hvis en lavere prioriteret klasse modtager en udlodning eller bevare eventuelle interesser i henhold til rekonstruktionsplanen ("reglen om absolut fortrinsstilling"). Medlemsstaterne bør overlades et skøn ved gennemførelsen af konceptet med fuld betaling, herunder for så vidt angår tidspunktet for betaling, så længe hovedkravet og, i tilfælde af sikrede kreditorer, sikkerhedsstillelsens værdi beskyttes. Medlemsstaterne bør også kunne fastsætte, med hvilke tilsvarende midler den oprindelige fordring kan fyldestgøres fuldt ud.

(56)  Medlemsstaterne bør have mulighed for at fravige reglen om absolut fortrinsstilling, f.eks. når det skønnes rimeligt, at kapitalejere bevarer visse interesser i henhold til planen, selv om en højere prioriteret klasse er forpligtet til at acceptere en nedsættelse af sine krav, eller at væsentlige leverandører, der er omfattet af bestemmelsen om suspension af individuel kreditorforfølgning, betales før højere prioriterede kreditorklasser. Medlemsstaterne bør kunne vælge, hvilken af de ovennævnte beskyttelsesmekanismer de vil indføre.

(57)  Samtidig med, at aktionærernes og andre kapitalejeres legitime interesser bør beskyttes, bør medlemsstaterne sikre, at de ikke urimeligt kan forhindre vedtagelsen af rekonstruktionsplaner, der vil kunne genskabe skyldners levedygtighed. Medlemsstaterne bør kunne benytte forskellige midler til at nå dette mål, f.eks. ved at vælge ikke at give kapitalejere ret til at stemme om en rekonstruktionsplan og ved ikke at gøre vedtagelsen af en rekonstruktionsplan ▌ betinget af samtykke fra kapitalejere, der efter en værdiansættelse af virksomheden ikke ville modtage nogen betaling eller anden erstatning, hvis den normale prioritetsrækkefølge i en likvidation blev anvendt. ▌Når kapitalejere har ret til at stemme om en rekonstruktionsplan, bør en judiciel eller administrativ myndighed imidlertid kunne stadfæste planen ved at anvende reglerne om gennemtvingelse over for alle kreditorklasser, uanset om en eller flere klasser af kapitalejere ikke samtykker. Det bør ikke kræves af medlemsstater, som udelukker kapitalejere fra at stemme, at de anvender reglen om absolut fortrinsstilling i forholdet mellem kreditorer og kapitalejere.

Et andet muligt middel til at sikre, at kapitalejere ikke urimeligt forhindrer vedtagelsen af rekonstruktionsplaner, ville være at sikre, at rekonstruktionsforanstaltninger, som direkte berører kapitalejeres rettigheder og skal godkendes på en generalforsamling af aktionærer i henhold til selskabsretten, ikke er underlagt urimeligt høje flertalskrav, og at kapitalejere ingen kompetence har i forhold til rekonstruktionsforanstaltninger, der ikke direkte berører deres rettigheder.

(58)  Der kan være behov for flere klasser af kapitalejere, når der findes forskellige klasser af kapitalandele med forskellige rettigheder. Kapitalejere i SMV'er, der ikke blot er investorer, men ejere af virksomheden og bidrager til virksomheden på andre måder, såsom med ledelsesekspertise, har ikke nødvendigvis incitament til at rekonstruere under sådanne forhold. Derfor bør gennemtvingelsen over for alle kreditorklasser forblive frivillig for skyldnere, der er SMV'er.

(59)  Med henblik på gennemførelsen af rekonstruktionsplanen bør planen gøre det muligt for kapitalejere i SMV'er at yde et ikkeøkonomisk bidrag til rekonstruktionen, f.eks. i form af erfaring, omdømme eller forretningsforbindelser.

(60)  Arbejdstagerne bør nyde fuldstændig arbejdsretlig beskyttelse under procedurerne for forebyggende rekonstruktion i deres helhed. Navnlig bør dette direktiv ikke berøre arbejdstagernes rettigheder i henhold til Rådets direktiv 98/59/EF(14) og 2001/23/EF(15) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF(16), 2008/94/EF(17) og 2009/38/EF(18). Forpligtelserne vedrørende information og høring af arbejdstagere i henhold til den nationale ret, der gennemfører nævnte direktiver, forbliver helt uforandrede. Dette inkluderer forpligtelsen til at informere og høre arbejdstagerrepræsentanterne om beslutninger om at anvende en ramme for forebyggende rekonstruktion i overensstemmelse med direktiv 2002/14/EF.

(61)  Arbejdstagerne og deres repræsentanter bør modtage oplysninger om den foreslåede rekonstruktionsplan, for så vidt som det er fastsat i EU-retten, således at de har mulighed for at foretage en tilbundsgående vurdering af de forskellige scenarier. Arbejdstagerne og deres repræsentanter bør desuden inddrages, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde høringskravene i EU-retten. Grundet behovet for at sikre arbejdstagere et passende beskyttelsesniveau bør medlemsstaterne pålægges at undtage arbejdstagernes tilgodehavender ▌ fra en eventuel suspension af individuel kreditorforfølgning, uanset om disse tilgodehavender opstår før eller efter bevilling af suspensionen. En suspension af forfølgning af arbejdstageres tilgodehavender bør kun være tilladt for de beløb og den periode, hvor betalingen af sådanne tilgodehavender reelt garanteres på et tilsvarende niveau ved andre midler i henhold til national ret ▌. Hvis der i henhold til national ret gælder begrænsninger af garantiinstitutionernes ansvar med hensyn til enten garantiens længde eller det beløb, der udbetales til arbejdstagere, bør arbejdstagere have mulighed for at gøre deres tilgodehavender gældende over for arbejdsgiveren, selv under suspensionen. Alternativt bør medlemsstaterne kunne udelukke arbejdstagernes tilgodehavender fra anvendelsesområdet for rammerne for forebyggende rekonstruktion og sørge for, at de beskyttes i henhold til national ret.

(62)  Når en rekonstruktion medfører overførsel af en del af en virksomhed eller bedrift, bør de arbejdstagerrettigheder, der følger af en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold, navnlig retten til løn, beskyttes i overensstemmelse med artikel 3 og 4 i direktiv 2001/23/EF, jf. dog de særlige regler, der finder anvendelse i tilfælde af insolvensbehandling i henhold til nævnte direktivs artikel 5, og navnlig de muligheder, der er fastsat i nævnte direktivs artikel 5, stk. 2. Nærværende direktiv bør ikke berøre den ret til information og høring, der er garanteret ved direktiv 2002/14/EF, herunder om beslutninger, der kan medføre betydelige ændringer i arbejdstilrettelæggelsen eller i kontraktlige forhold, med henblik på at nå en aftale om sådanne beslutninger, der er garanteret ved direktiv 2002/14/EF. Desuden bør arbejdstagere, hvis tilgodehavender berøres af en rekonstruktionsplan, i henhold til nærværende direktiv have ret til at stemme om planen. Med henblik på afstemningen om en rekonstruktionsplan bør medlemsstaterne kunne beslutte at placere arbejdstagerne i en anden klasse end andre kreditorer.

(63)  Judicielle eller administrative myndigheder bør kun træffe afgørelse om en værdiansættelse af en virksomhed enten i likvidationsfasen eller i tilfælde af det næstbedste alternativ, hvis rekonstruktionsplanen ikke blev stadfæstet, hvis en berørt part, der ikke samtykker, gør indsigelse mod rekonstruktionsplanen. Dette bør ikke forhindre medlemsstaterne i at foretage værdiansættelser i anden sammenhæng i henhold til national ret. En sådan afgørelse bør dog også kunne bestå i en godkendelse af en værdiansættelse foretaget af en sagkyndig eller en værdiansættelse, som skyldner eller en anden part har fremlagt i sagen på et tidligere tidspunkt. Hvis der træffes afgørelse om at foretage en værdiansættelse, bør medlemsstaterne kunne fastsætte særlige bestemmelser, som er adskilt fra den almindelige civile retspleje, for værdiansættelse i tilfælde af rekonstruktion med henblik på at sikre, at den foretages hurtigt. Intet i dette direktiv bør berøre bevisbyrdereglerne i henhold til national ret i tilfælde af en værdiansættelse.

(64)  En rekonstruktionsplans bindende virkning bør være begrænset til de berørte parter, der har deltaget i vedtagelsen af planen. Medlemsstaterne bør kunne bestemme, hvad det indebærer for en kreditor at deltage, herunder i tilfælde af ukendte kreditorer eller kreditorer for fremtidige fordringer. Medlemsstater bør f.eks. kunne beslutte, hvordan kreditorer, der er blevet underrettet på korrekt vis, men som ikke har deltaget i procedurerne, skal håndteres.

(65)  Interesserede berørte parter bør kunne påklage en administrativ myndigheds afgørelse om stadfæstelse af en rekonstruktionsplan. Medlemsstaterne bør også kunne indføre en mulighed for at påklage en judiciel myndigheds afgørelse om stadfæstelse af en rekonstruktionsplan. For at sikre, at planen er effektiv, mindske usikkerheden og undgå unødige forsinkelser bør klager dog som hovedregel ikke have opsættende virkning og derfor ikke være til hinder for gennemførelsen af rekonstruktionsplanen. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte og begrænse begrundelserne for en klage. Hvis afgørelsen om planens stadfæstelse påklages, bør medlemsstaterne kunne tillade den judicielle myndighed at udstede en foreløbig eller kortfattet afgørelse, der beskytter gennemførelsen og anvendelsen af planen mod konsekvenserne af, at den verserende klage tages til følge. Hvis en klage tages til følge, bør de judicielle eller administrative myndigheder have mulighed for som et alternativ til omstødelse af planen at overveje muligheden for at ændre planen, hvis medlemsstaterne giver mulighed herfor, samt at stadfæste planen uden ændringer. Eventuelle ændringer af planen bør kunne foreslås af parterne eller sættes til afstemning af parterne på eget initiativ eller efter anmodning fra den judicielle myndighed. Medlemsstaterne kunne også yde kompensation for økonomisk tab til den part, hvis klage tages til følge. National ret bør kunne håndtere en potentiel ny suspension eller forlængelse af suspensionen, hvis den judicielle myndighed beslutter, at klagen har opsættende virkning.

(66)  En rekonstruktionsplans succes afhænger ofte af, om ▌der ydes finansiel bistand til skyldner til at støtte dels virksomhedens drift under rekonstruktionsforhandlingerne, dels gennemførelsen af rekonstruktionsplanen efter stadfæstelsen heraf. Finansiel bistand bør forstås i bred forstand, herunder ydelse af penge eller garantier fra tredjemand og levering af materiel, lagerbeholdning, råvarer og forsyninger, f.eks. ved at indrømme skyldner en længere tilbagebetalingsperiode. Midlertidig finansiering og ny finansiering bør derfor være undtaget fra anfægtelsessøgsmål, der søger at erklære en sådan finansiering ugyldig, omstødelig eller umulig at håndhæve, som en handling til skade for kreditormassen i forbindelse med senere insolvensprocedurer.

(67)  National insolvenslovgivning, der giver mulighed for anfægtelsessøgsmål mod midlertidig og ny finansiering, eller som bestemmer, at nye långivere kan pådrage sig civilretlige, forvaltningsretlige eller strafferetlige sanktioner for kreditgivning til skyldnere i finansielle vanskeligheder, kan bringe adgangen til den finansiering, der er nødvendig for en vellykket forhandling om og gennemførelse af en rekonstruktionsplan, i fare. Dette direktiv bør ikke berøre andre grunde til at erklære ny eller midlertidig finansiering ugyldig, omstødelig eller umulig at håndhæve eller til at udløse civilretligt, strafferetligt eller forvaltningsretligt ansvar for udbydere af sådan finansiering som fastsat i national ret. Sådanne andre grunde kan bl.a. omfatte svig, ond tro eller et særligt forhold mellem parterne, der kan være forbundet med en interessekonflikt, såsom i tilfælde af dispositioner mellem nærtstående parter eller mellem aktionærerne og virksomheden, og dispositioner, hvor en part har modtaget værdier eller sikkerhedsstillelse uden at have ret til det på dispositionstidspunktet eller med hensyn til den måde, det er foregået på.

(68)  Ved ydelse af midlertidig finansiering ved parterne ikke, om rekonstruktionsplanen i sidste ende vil blive stadfæstet eller ej. Medlemsstaterne bør derfor ikke være forpligtet til at begrænse beskyttelsen af midlertidig finansiering til tilfælde, hvor planen vedtages af kreditorer eller stadfæstes af en judiciel eller administrativ myndighed ▌. For at undgå et eventuelt misbrug er det kun finansiering, der er rimelig og umiddelbart nødvendig for fortsættelsen eller overlevelsen af skyldners virksomhed eller for at bevare eller forøge virksomhedens værdi i afventning af planens stadfæstelse, der bør beskyttes. Derudover bør dette direktiv ikke forhindre medlemsstaterne i at indføre en forudgående kontrolmekanisme for midlertidig finansiering. Medlemsstaterne bør kunne begrænse beskyttelsen af ny finansiering til tilfælde, hvor planen stadfæstes af en judiciel eller administrativ myndighed, og af midlertidig finansiering til tilfælde, hvor den er underlagt en forudgående kontrol. En forudgående kontrolmekanisme for midlertidig finansiering eller andre dispositioner kan udøves af en rekonstruktør, af et kreditorudvalg eller af en judiciel eller administrativ myndighed. Beskyttelse mod anfægtelsessøgsmål og beskyttelse mod personlig hæftelse er minimumsgarantier, der bør indrømmes ved midlertidig finansiering og ny finansiering. For at opmuntre nye långivere til at tage den øgede risiko ved at investere i en levedygtig skyldner i finansielle vanskeligheder kan der imidlertid være behov for yderligere incitamenter såsom i det mindste at prioritere sådan finansiering højere end usikrede krav i forbindelse med senere insolvensprocedurer.

(69)  For at fremme en kultur, som tilskynder til tidlig forebyggende rekonstruktion, er det ønskeligt, at dispositioner, der er rimelige og umiddelbart nødvendige for forhandlingerne om eller gennemførelsen af en rekonstruktionsplan, også beskyttes mod anfægtelsessøgsmål i forbindelse med senere insolvensprocedurer. Judicielle eller administrative myndigheder bør, når de skal fastslå, om omkostninger og gebyrer er rimelige og umiddelbart nødvendige, f.eks. kunne tage hensyn til de prognoser og skøn, der er fremlagt for berørte parter, et kreditorudvalg, en rekonstruktør eller den judicielle eller administrative myndighed selv. Medlemsstaterne bør med henblik herpå også kunne kræve, at skyldner fremlægger og ajourfører relevante skøn. En sådan beskyttelse bør øge sikkerheden med hensyn til dispositioner med virksomheder, der vides at være i finansielle vanskeligheder, og fjerne kreditorers og investorers frygt for, at sådanne dispositioner eventuelt erklæres ugyldige, hvis rekonstruktionen mislykkes. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte et tidspunkt, før en procedure for forebyggende rekonstruktion indledes, og suspension af individuel kreditorforfølgning bevilges, fra hvilket gebyrer og omkostninger til forhandling, vedtagelse, stadfæstelse eller professionel rådgivning vedrørende rekonstruktionsplanen begynder at nyde beskyttelsen mod anfægtelsessøgsmål. I tilfælde af andre betalinger og udgifter og beskyttelse af betaling af arbejdsløn kunne starttidspunktet herfor også være, når suspensionen bevilges, eller proceduren for den forebyggende rekonstruktion indledes.

(470 For yderligere at fremme forebyggende rekonstruktion er det vigtigt at sikre, at virksomhedsledere ikke afskrækkes fra at foretage rimelige forretningsmæssige vurderinger eller tage rimelige forretningsmæssige risici, navnlig når dette ville forbedre mulighederne for rekonstruktion af potentielt levedygtige virksomheder. Hvis selskabet har finansielle vanskeligheder, bør dets ledelse tage skridt til at mindske tab og undgå insolvens, f.eks. ▌ søge professionel rådgivning, herunder om rekonstruktion og insolvens, f.eks. ved, hvor det er relevant, at anvende tidlige varslingsmekanismer, at beskytte virksomhedens aktiver for at maksimere værdien og undgå tab af vigtige aktiver, at se nærmere på virksomhedens struktur og funktioner for at undersøge levedygtigheden og mindske udgifterne, at afstå fra at udsætte virksomheden for typer af dispositioner, der kunne blive genstand for anfægtelsessøgsmål, medmindre der er en passende forretningsmæssig begrundelse, at fortsætte med at drive forretning under omstændigheder, hvor det er hensigtsmæssigt for at maksimere værdien som going concern, samt at forhandle med kreditorer og indlede procedurer til forebyggende rekonstruktion.

(71)  Hvis skyldner er tæt på insolvens, er det også vigtigt at beskytte kreditorers berettigede interesser mod ledelsesbeslutninger, der kan få indvirkning på skyldners bo, navnlig når sådanne beslutninger kan bevirke en yderligere mindskelse af værdien af den del af boet, der er tilgængelig til rekonstruktion eller udlodning til kreditorer. Det er derfor nødvendigt at sikre, at virksomhedsledere under sådanne omstændigheder undgår forsætlige eller groft uagtsomme handlinger, der resulterer i en personlig gevinst på bekostning af interessenter, og at de undgår at godkende dispositioner til under markedsværdi eller tager skridt, der fører til, at der gives en urimelig fordel til en eller flere interessenter. Medlemsstaterne bør kunne gennemføre de tilsvarende bestemmelser i dette direktiv ved at sikre, at judicielle eller administrative myndigheder, når de vurderer, om en ledelse skal drages til ansvar for ikke at have udvist rettidig omhu, tager dette direktivs regler om ledelsens pligter i betragtning. Dette direktiv tager ikke sigte på at skabe en rangorden mellem de forskellige parter, hvis interesser der skal tages behørigt hensyn til. Det bør dog stå medlemsstaterne frit for at fastsætte en sådan rangorden. Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes nationale bestemmelser om beslutningsprocesserne i en virksomhed.

(72)  Iværksættere, der driver forretning eller virksomhed eller udøver et fag eller uafhængigt selvstændigt erhverv, kan risikere at blive insolvente. Forskellene mellem medlemsstaterne, hvad angår en ny chance, kan tilskynde svært gældstyngede eller insolvente iværksættere til at flytte en anden medlemsstat end den, hvor de er etableret, for at drage fordel af kortere gældssaneringsperioder eller gunstigere betingelser for gældssanering, hvilket fører til yderligere retsusikkerhed og yderligere omkostninger for kreditorerne, når de skal inddrive deres krav. Virkningerne af insolvens, navnlig den sociale stigmatisering, dens juridiske konsekvenser såsom udelukkelse af iværksættere fra at optage og drive erhvervsvirksomhed og den forsatte manglende betalingsevne, afholder mange iværksættere fra at søge at starte virksomhed eller at opnå en ny chance, selv om alt tyder på, at der er større chancer for, at en iværksætter, der er blevet insolvent én gang, får bedre held med næste gang.

(73)  Der bør derfor tages skridt til at mindske de negative virkninger af overgældsætning eller insolvens for iværksættere, navnlig ved at muliggøre en fuld gældssanering efter en vis tid og ved at begrænse varigheden af afgørelser om udelukkelse fra udøvelse af erhvervsvirksomhed udstedt i forbindelse med en skyldners overgældsætning eller insolvens. Begrebet "insolvens" bør defineres i henhold til national ret, og det kan tage form af overgældsætning. Begrebet "iværksætter" som omhandlet i dette direktiv bør ikke berøre direktører eller bestyrelsesmedlemmer, som bør behandles i overensstemmelse med national ret. Medlemsstaterne bør kunne beslutte, hvordan adgangen til gældssanering skal kunne opnås, herunder muligheden for at kræve, at skyldner anmoder om gældssanering.

(74)  Medlemsstaterne bør kunne give mulighed for at tilpasse insolvente iværksætteres tilbagebetalingsforpligtelser, når der er en betydelig ændring i deres finansielle situation, hvad enten den forbedres eller forværres. Dette direktiv bør ikke stille krav om, at en tilbagebetalingsplan, opnår støtte fra et flertal af kreditorerne. Medlemsstaterne bør kunne bestemme, at iværksættere ikke forhindres i at starte ny virksomhed inden for samme eller et andet område under gennemførelsen af tilbagebetalingsplanen.

(75)  En gældssanering bør være til rådighed i procedurer, der omfatter en tilbagebetalingsplan, realisering af aktiver eller en kombination heraf . I forbindelse med gennemførelsen af disse bestemmelser bør medlemsstaterne kunne vælge frit mellem disse alternativer. Hvis der i henhold til national ret er mere end én procedure, der fører til gældssanering, til rådighed, bør medlemsstaterne sikre, at mindst én af disse procedurer giver insolvente iværksættere mulighed for at få en fuld gældssanering inden for en periode på højst tre år. I tilfælde af procedurer, der kombinerer realisering af aktiver og en tilbagebetalingsplan, bør gældssaneringsperioden påbegyndes senest den dato, hvor tilbagebetalingsplanen stadfæstes af en domstol, eller dens gennemførelse påbegyndes, f.eks. fra den første rate i henhold til tilbagebetalingsplanen, men den kan også begynde på et tidligere tidspunkt, såsom når der træffes en afgørelse om at indlede proceduren.

(76)  I procedurer, der ikke omfatter en tilbagebetalingsplan, bør gældssaneringsperioden indledes senest den dato, hvor afgørelsen om at indlede proceduren træffes af en judiciel eller administrativ myndighed, eller på datoen for oprettelsen af det bo, der er under insolvensbehandling. Medlemsstaterne bør med henblik på beregning af gældssaneringsperiodens varighed i henhold til dette direktiv kunne fastsætte, at begrebet "indledning af proceduren" ikke omfatter foreløbige foranstaltninger såsom retsbevarende foranstaltninger eller udpegelse af en foreløbig insolvensbehandler, medmindre sådanne foranstaltninger giver mulighed for realisering af aktiver, herunder afhændelse og udlodning af aktiver til kreditorerne. Oprettelsen af det bo, der er under insolvensbehandling, bør ikke nødvendigvis indebære en formel afgørelse eller en formel stadfæstelse fra en judiciel eller administrativ myndigheds side, hvis en sådan afgørelse ikke kræves i henhold til national ret, og kan bestå i forelæggelse af opgørelsen over aktiver og passiver.

(77)  Når det proceduremæssige spor, der fører til en gældssanering, indebærer en realisering af en iværksætters aktiver, bør medlemsstaterne ikke være forhindret i at fastsætte, at anmodningen om gældssanering behandles særskilt fra realiseringen af aktiverne, forudsat at en sådan anmodning udgør en integreret del af det proceduremæssige spor, der fører til gældssanering i henhold til dette direktiv. Medlemsstaterne bør frit kunne fastsætte bevisbyrdereglerne, for at gældssaneringen kan fungere, hvilket betyder, at iværksættere bør kunne være retligt forpligtet til at godtgøre, at vedkommende overholder sine forpligtelser.

(78)  En fuld gældssanering eller ophævelse af udelukkelsen efter en ▌ periode på højst tre år er ikke egnet i alle tilfælde, hvorfor undtagelser fra denne regel, som er behørigt begrundede af årsager fastsat i national ret, eventuelt bør indføres. Sådanne undtagelser bør f.eks. indføres for tilfælde, hvor skyldner er uhæderlig eller har handlet i ond tro. Hvis iværksættere ikke er omfattet af en formodning om at være hæderlig og handle i god tro i henhold til national ret, bør bevisbyrden for, at de er hæderlige og handler i god tro, ikke gøre det unødigt vanskeligt eller byrdefuldt for dem at blive genstand for proceduren.

(79)  Ved bestemmelsen af, om en iværksætter har været uhæderlig, kan de judicielle eller administrative myndigheder eventuelt tage hensyn til omstændigheder såsom: gældens karakter og omfang, tidspunktet for gældsstiftelsen, iværksætterens indsats for at betale gælden og overholde retlige forpligtelser, herunder krav om offentlig licens og behovet for korrekt bogføring, tiltag fra iværksætterens side for at modarbejde regres fra kreditorer, opfyldelse af forpligtelser ved sandsynlighed for insolvens, som påhviler de iværksættere, der er direktører i et selskab, samt overholdelse af Unionens og national konkurrencelovgivning og arbejdsret. Undtagelser bør også kunne indføres, hvis iværksætteren ikke har opfyldt visse retlige forpligtelser, herunder forpligtelser til at maksimere udbyttet til kreditorer, hvilket kan tage form af en generel forpligtelse til at generere indkomst eller aktiver. Der bør desuden kunne indføres særlige undtagelser, hvis det er nødvendigt for at sikre balancen mellem skyldners rettigheder og en eller flere kreditorers rettigheder, såsom hvis kreditor er en fysisk person, som har behov for større beskyttelse end skyldner.

(80)  En undtagelse kan også være begrundet, når omkostningerne i forbindelse med den procedure, der fører til gældssanering, herunder vederlag til judicielle og administrative myndigheder og sagsbehandlerne, ikke dækkes. Medlemsstaterne bør også kunne fastsætte, at fordelene ved fuld gældssanering kan tilbagekaldes, f.eks. hvis skyldners økonomiske situation forbedres betydeligt på grund af uforudsete omstændigheder, såsom hvis skylder vinder i et lotteri eller kommer i besiddelse af en arv eller gave. Medlemsstaterne bør ikke forhindres i at indføre yderligere undtagelser under nærmere fastsatte omstændigheder, og når det er behørigt begrundet.

(81)  Når der er en behørigt begrundet årsag i henhold til national ret, kan det være hensigtsmæssigt at begrænse muligheden for gældssanering til visse gældskategorier. Medlemsstaterne bør kun kunne udelukke sikret gæld fra muligheden for gældssanering op til værdien af sikkerhedsstillelsen som fastsat i national ret, mens resten af gælden bør behandles som usikret gæld. Medlemsstaterne bør kunne udelukke yderligere gældskategorier, når det er behørigt begrundet.

(82)  Medlemsstaterne bør kunne bestemme, at judicielle eller administrative myndigheder enten på eget initiativ eller efter anmodning fra en person med en berettiget interesse kan kontrollere, om iværksætterne har opfyldt betingelserne for at opnå en fuld gældssanering.

(83)  Hvis en iværksætters tilladelse eller licens til at udøve et bestemt fag, drive en bestemt virksomhed eller forretning eller udøve et bestemt erhverv er blevet nægtet eller tilbagekaldt som følge af en udelukkelse fra udøvelse af erhvervsvirksomhed, bør dette direktiv ikke forhindre medlemsstaterne i at kræve, at iværksætteren indgiver en ansøgning om en ny tilladelse eller licens, når udelukkelsesperioden er udløbet. Når en medlemsstatsmyndighed vedtager en afgørelse vedrørende en aktivitet, der specifikt er ført tilsyn med, bør den også, selv efter udelukkelsesperioden er udløbet, kunne tage hensyn til, at den insolvente iværksætter har opnået gældssanering i overensstemmelse med dette direktiv.

(84)  Personlig og erhvervsmæssig gæld, som ikke med rimelighed kan adskilles, f.eks. hvor et aktiv anvendes såvel som led i iværksætterens erhvervsmæssige virksomhed som uden for denne virksomhed, bør behandles i en enkelt procedure. Hvis medlemsstaterne fastsætter, at sådan gæld er omfattet af forskellige insolvensprocedurer, er det nødvendigt at koordinere disse procedurer. Dette direktiv bør ikke berøre muligheden for, at medlemsstaterne vælger at behandle en iværksætters samlede gæld i en enkelt procedure. Medlemsstater, der tillader iværksættere at fortsætte deres virksomhed for egen regning under insolvensbehandlinger, bør ikke forhindres i at fastsætte, at sådanne iværksættere kan gøres til genstand for en ny insolvensbehandling, hvis en sådan fortsat virksomhed bliver insolvent.

(85)  Det er nødvendigt at fastholde og øge gennemsigtigheden og forudsigeligheden i procedurerne med hensyn til levering af resultater, der er gunstige for bevarelsen af virksomheder og for, at iværksættere kan gives en ny chance, eller som muliggør en effektiv likvidation af ikkelevedygtige virksomheder. Det er også nødvendigt at afkorte de uforholdsmæssigt lange insolvensprocedurer i mange medlemsstater, der resulterer i retsusikkerhed for kreditorer og investorer og lave inddrivelsesrater. I betragtning af de mekanismer for forstærket samarbejde mellem retter og sagsbehandlere i grænseoverskridende sager, der blev indført i henhold til forordning (EU) 2015/848, er det desuden nødvendigt, at alle involverede aktørers faglighed bringes op på et ensartet højt niveau i hele Unionen. For at nå disse mål bør medlemsstaterne sikre, at medlemmerne af de judicielle og administrative organer, der beskæftiger sig med procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering, er passende uddannet og har den fornødne ekspertise i forhold til deres ansvarsområder. Sådan passende uddannelse og ekspertise kan eventuelt også erhverves under udøvelsen af hvervene som medlem af en judiciel eller administrativ myndighed eller, inden udnævnelsen til et sådant hverv, under udøvelsen af andre relevante hverv.

(86)  Sådan træning og uddannelse bør gøre det muligt effektivt at træffe afgørelser, der potentielt kan have betydelige økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser, og bør ikke forstås således, at medlemmer af en judiciel myndighed udelukkende skal behandle spørgsmål om rekonstruktion, insolvens og gældssanering. Medlemsstaterne bør sikre, at procedurerne for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering kan håndteres effektivt og hurtigt. Oprettelsen af specialiserede domstole eller afdelinger eller udnævnelse af specialiserede dommere i overensstemmelse med national ret samt en koncentration af jurisdiktion hos et begrænset antal judicielle eller administrative myndigheder vil være ▌effektive midler til at nå målene om retssikkerhed og effektive procedurer. Medlemsstaterne bør ikke være forpligtet til at kræve, at procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering prioriteres frem for andre procedurer.

(87)  Medlemsstaterne bør også sikre, at ▌sagsbehandlere inden for rekonstruktion, insolvens og gældssanering, som udpeges af judicielle eller administrative myndigheder ("sagsbehandlere"), er passende uddannet, udpeges på gennemsigtig vis under behørig hensyntagen til behovet for at sikre effektive procedurer, kontrolleres i forbindelse med udførelsen af deres opgaver og udfører deres opgaver med integritet. Det er vigtigt, at sagsbehandlere følger standarder for sådanne opgaver, såsom at de opnår forsikring for erhvervsansvar. Passende uddannelse, kvalifikationer og ekspertise for sagsbehandlere kan også være erhvervet under udøvelsen af deres erhverv. Medlemsstaterne bør ikke være forpligtet til selv at sørge for den nødvendige uddannelse, men denne kan leveres af f.eks. faglige sammenslutninger eller andre organer. Insolvensbehandlere som defineret i forordning (EU) 2015/848 bør være omfattet af nærværende direktivs anvendelsesområde.

(88)  Dette direktiv bør ikke hindre medlemsstaterne i at fastsætte, at sagsbehandleren vælges af en skyldner, kreditorer eller et kreditorudvalg fra en liste eller en pulje, der er forhåndsgodkendt af en judiciel eller administrativ myndighed. Når sagsbehandleren vælges, kan skyldner, kreditorerne eller kreditorudvalget gives en skønsmargin for så vidt angår sagsbehandlerens ekspertise og erfaring i almindelighed og kravene i den konkrete sag. Skyldnere, som er fysiske personer, kan helt fritages for en sådan forpligtelse. I sager med grænseoverskridende elementer bør der ved udpegelsen af sagsbehandleren bl.a. tages hensyn til sagsbehandlerens evne til at opfylde forpligtelserne til i henhold til forordning (EU) 2015/848 at kommunikere og samarbejde med udenlandske insolvensbehandlere og judicielle og administrative myndigheder fra andre medlemsstater samt vedkommendes menneskelige og administrative ressourcer til at håndtere potentielt komplekse sager. Medlemsstaterne bør ikke forhindres i at fastsætte, at en sagsbehandler vælges ved en anden metode såsom tilfældig udvælgelse ved et softwareprogram, forudsat at det sikres, at der ved anvendelse af disse metoder tages behørigt hensyn til sagsbehandlerens erfaring og ekspertise. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, hvordan der gøres indsigelse mod udvælgelsen eller udpegelsen af en sagsbehandler eller anmodes om, at sagsbehandleren erstattes af en anden, f.eks. via et kreditorudvalg.

(89)  Sagsbehandlere bør underlægges tilsyns- og reguleringsmekanismer, hvilket bør omfatte ▌effektive foranstaltninger vedrørende ansvaret hos sagsbehandlere, der har forsømt deres pligter, såsom: en nedsættelse af en sagsbehandlers vederlag, udelukkelse fra listen eller puljen med sagsbehandlere, der kan udpeges i insolvenssager, og, hvis det er relevant, disciplinære, administrative eller strafferetlige sanktioner. Sådanne tilsyns- og reguleringsmekanismer bør ikke berøre bestemmelser i national ret om civilretligt erstatningsansvar ved tilsidesættelse af kontraktlige forpligtelser eller forpligtelser uden for kontrakt. Medlemsstaterne bør ikke være forpligtet til at oprette specifikke myndigheder eller organer. Medlemsstaterne bør sikre, at oplysninger om de myndigheder eller organer, der udøver tilsyn med sagsbehandlere, er offentligt tilgængelige. F.eks. bør en simpel henvisning til den judicielle eller administrative myndighed være tilstrækkelig oplysning. Sådanne standarder bør i princippet kunne nås, uden at der er behov for at skabe nye erhverv eller kvalifikationer i henhold til national ret. Medlemsstaterne bør kunne udvide bestemmelserne om uddannelse af og kontrol med sagsbehandlere til også at omfatte andre sagsbehandlere, som ikke er dækket af dette direktiv. Medlemsstaterne bør ikke være forpligtet til at fastsætte, at tvister vedrørende vederlag til sagsbehandlere skal prioriteres frem for andre procedurer.

(90)  For yderligere at afkorte procedurernes varighed, lette bedre deltagelse af kreditorer i procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og sikre ensartede vilkår for kreditorer, uanset hvor de befinder sig i Unionen, bør medlemsstaterne indføre bestemmelser, der giver skyldnere, kreditorer, sagsbehandlere samt judicielle og administrative myndigheder mulighed for at anvende elektroniske kommunikationsmidler ▌. Det bør således være muligt, at proceduremæssige skridt, såsom kreditorers anmeldelse af krav, underretning af kreditorer eller indgivelse af indsigelser og klager, kan foretages ved hjælp af elektroniske kommunikationsmidler. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, at underretninger af kreditor kun kan foretages elektronisk, hvis den pågældende kreditor tidligere har samtykket til anvendelse af elektronisk kommunikation.

(91)  Parterne i procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering bør ikke være forpligtet til at anvende elektroniske kommunikationsmidler, hvis sådan anvendelse ikke er obligatorisk i henhold til national ret, uden at dette dog forhindrer medlemsstaterne i at indføre et obligatorisk system til elektronisk indgivelse og forkyndelse af dokumenter i procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering. Medlemsstaterne bør selv kunne vælge de elektroniske kommunikationsmidler. Eksempler på sådanne midler kan omfatte et specifikt system til elektronisk overførsel af sådanne dokumenter eller brug af e-mail, uden at dette forhindrer medlemsstaterne i at indføre funktioner til at sikre sikker elektronisk overførsel, såsom elektronisk signatur eller tillidstjenester, såsom elektroniske leveringstjenester, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014(19).

(92)  Det er vigtigt at indsamle pålidelige og sammenlignelige data om resultaterne af procedurerne for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering for at kunne overvåge gennemførelsen og anvendelsen af dette direktiv. Derfor bør medlemsstaterne indsamle og aggregere data, der er tilstrækkeligt detaljerede til at muliggøre en nøjagtig vurdering af, hvordan direktivet fungerer i praksis, og meddele Kommissionen disse data. Den meddelelsesformular, der skal anvendes til overførsel af sådanne data til Kommissionen, bør udformes af Kommissionen bistået af et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(20). Formularen bør omfatte en liste over de vigtigste resultater af procedurerne, som er fælles for alle medlemsstaterne. I forbindelse med eksempelvis en rekonstruktionsprocedure kunne de vigtigste resultater være følgende: planen stadfæstes af en domstol, planen stadfæstes ikke af en domstol, rekonstruktionsprocedurer bliver til likvidationsprocedurer eller lukkes, fordi der blev indledt en likvidationsprocedure, inden planen blev stadfæstet af en domstol. Medlemsstaterne bør ikke være forpligtet til at fremlægge en opdeling efter typer af resultater af de procedurer, der afsluttes, før relevante foranstaltninger er truffet, men kan i stedet oplyse ét samlet tal for alle procedurer, som erklæres uantagelige til behandling, afvises eller trækkes tilbage, inden de indledes.

(93)  Meddelelsesformularen bør indeholde en liste med valgmuligheder, som medlemsstaterne kan tage i betragtning, når de fastslår en skyldners størrelse, med henvisning til et eller flere af elementerne i definitionen af SMV'er og store virksomheder, og som er de fælles for alle medlemsstater. Listen bør omfatte muligheden for at fastslå en skyldners størrelse alene på grundlag af antallet af arbejdstagere. Formularen bør: definere elementerne gennemsnitsomkostninger og gennemsnitlig inddrivelsesrate, som medlemsstaterne bør kunne indsamle data om på frivillig basis, give vejledning om forhold, som kan tages i betragtning, når medlemsstaterne gør brug af en stikprøveudtagningsmetode, f.eks. stikprøvernes størrelse for at sikre, at de er repræsentative med hensyn til geografisk fordeling, skyldners størrelse og branche, og give medlemsstaterne mulighed for at give eventuelle yderligere tilgængelige oplysninger, f.eks. om den samlede størrelse af skyldners aktiver og passiver.

(94)  Stabiliteten på finansmarkederne afhænger i høj grad af aftaler om finansiel sikkerhed, navnlig når sikkerheden stilles i forbindelse med deltagelse i udpegede systemer eller i centralbanktransaktioner, og når der gives marginer til centrale modparter. Eftersom værdien af finansielle instrumenter, der stilles som sikkerhed, kan være meget ustabil, er det vigtigt at realisere deres værdi hurtigt, inden den falder. ▌ Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF(21) og 2002/47/EF(22) og forordning (EU) nr. 648/2012 bør derfor finde anvendelse uanset bestemmelserne i nærværende direktiv. Medlemsstaterne bør kunne undtage nettingaftaler, herunder close-out-netting, fra virkningerne af suspension af individuel kreditorforfølgning, selv under omstændigheder, hvor de ikke er omfattet af direktiv 98/26/EF og 2002/47/EF og forordning (EU) nr. 648/2012, hvis sådanne aftaler er kan håndhæves i henhold til lovgivningen i den relevante medlemsstat, selv om der indledes insolvensbehandling.

Dette kan være tilfældet for et betydeligt antal masteraftaler, der anvendes bredt på finans-, energi- og råvaremarkederne, både af ikkefinansielle og finansielle modparter. Sådanne aftaler reducerer systemiske risici, navnlig på derivatmarkederne. De kunne derfor undtages fra de restriktioner, som insolvenslovgivningen pålægger gensidigt bebyrdende aftaler. Medlemsstaterne bør derfor også have mulighed for at undtage lovbestemte netting-aftaler fra virkningerne af suspension af individuel kreditorforfølgning, herunder close-out-netting-aftaler, som er gældende på tidspunktet for indledning af insolvensbehandling. Det beløb, der hidrører fra dispositioner i forbindelse med netting-aftaler, herunder close-out-netting-aftaler, bør imidlertid være omfattet af suspensionen af individuel kreditorforfølgning.

(95)  Medlemsstater, der er parter i konventionen om internationale sikkerhedsrettigheder i mobilt udstyr undertegnet i Cape Town den 16. november 2001 og dennes protokoller, bør fortsat kunne opfylde deres eksisterende internationale forpligtelser. Dette direktivs bestemmelser vedrørende rammer for forebyggende rekonstruktion bør finde anvendelse med de undtagelser, der er nødvendige for at sikre, at anvendelsen af disse bestemmelser ikke berører anvendelsen af nævnte konvention og protokollerne dertil.

(96)  Effektiviteten i processen for vedtagelse og gennemførelse af rekonstruktionsplanen bør ikke bringes i fare af selskabsret. Medlemsstaterne bør derfor kunne fravige kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132(23) angående forpligtelserne til at indkalde til generalforsamling og til fortrinsvis at tilbyde aktierne til eksisterende aktionærer i det omfang og den periode, det er nødvendigt for at sikre, at aktionærer ikke forpurrer rekonstruktionsbestræbelser ved at misbruge deres rettigheder i henhold til nævnte direktiv. For eksempel kan medlemsstaterne være nødt til at fravige forpligtelsen til at indkalde til en generalforsamling af aktionærer eller til at fravige de normale perioder, i tilfælde hvor ledelsen omgående skal træffe foranstaltninger til at beskytte virksomhedens aktiver, f.eks. ved at anmode om suspension af individuel kreditorforfølgning, og hvis der er betydelige og pludselige tab på den tegnede kapital og sandsynlighed for insolvens. Undtagelser fra selskabsret kan også være påkrævet, når rekonstruktionsplanen foreskriver udstedelse af nye aktier, som kan tilbydes med forkøbsret til kreditorer som konvertering af gæld til aktier, eller nedsættelse af beløbet for den tegnede kapital i tilfælde af overførsel af dele af virksomheden.

Sådanne undtagelser bør være tidsbegrænsede, i det omfang medlemsstaterne anser sådanne undtagelser for nødvendige for oprettelsen af en ramme for forebyggende rekonstruktion. Medlemsstaterne bør ikke være forpligtet til helt eller delvis at fravige selskabsret for en ubestemt eller en begrænset periode, hvis de sikrer, at deres selskabsretlige krav ikke bringer rekonstruktionsprocessens effektivitet i fare, eller hvis medlemsstaterne har indført andre lige så effektive midler til at sikre, at aktionærerne ikke lægger urimelige hindringer i vejen for vedtagelsen eller gennemførelsen af en rekonstruktionsplan, der kan genoprette virksomhedens levedygtighed. I denne forbindelse bør medlemsstaterne lægge særlig vægt på effektiviteten i bestemmelserne om suspension af individuel kreditorforfølgning og stadfæstelse af rekonstruktionsplanen, hvilket ikke bør bringes ubehørigt i fare af indkaldelser til eller resultaterne af generalforsamlinger. ▌

Direktiv (EU) 2017/1132 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Medlemsstaterne bør have en skønsmargin til at vurdere, hvilke undtagelser der er nødvendige inden for rammerne af national selskabsret for effektivt at gennemføre nærværende direktiv, og bør også kunne fastsætte tilsvarende undtagelser fra direktiv (EU) 2017/1132 i tilfælde af insolvensbehandling, der ikke er omfattet af nærværende direktiv, men giver mulighed for, at der træffes rekonstruktionsforanstaltninger.

(97)  Hvad angår udarbejdelse og senere ændringer af datameddelelsesformularen, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(98)  Kommissionen bør foretage en undersøgelse for at evaluere, om det er nødvendigt at fremsætte lovgivningsforslag til at håndtere insolvens hos personer, som ikke driver forretning eller virksomhed eller udøver et fag eller erhverv, og som i deres egenskab af forbrugere i god tro enten midlertidigt eller permanent ikke er i stand til at betale deres gæld, efterhånden som den forfalder. En sådan undersøgelse bør udrede, om der er behov for at beskytte adgang til basale varer og tjenesteydelser for disse personer for at sikre, at de nyder godt af anstændige levevilkår.

(99)  I overensstemmelse med den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter(24) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. Hvad angår dette direktiv, finder lovgiver det berettiget at oversende sådanne dokumenter.

(100)  Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, fordi forskelle mellem de nationale rekonstruktions- og insolvensrammer fortsat vil skabe hindringer for kapitalens frie bevægelighed og etableringsfriheden, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål ▌.

(101)  Den Europæiske Centralbank afgav udtalelse den 7. juni 2017(25)

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.  Ved dette direktiv fastsættes der bestemmelser om:

a)  rammer for forebyggende rekonstruktion, der står til rådighed for skyldnere i finansielle vanskeligheder med sandsynlighed for insolvens, med henblik på at afværge insolvensen og sikre skyldners levedygtighed

b)  procedurer for gældssanering af insolvente iværksættere og ▌

c)  foranstaltninger med henblik på mere effektive ▌procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering.

2.  Dette direktiv finder ikke anvendelse på procedurer som omhandlet i stk. 1 , der omfatter skyldnere, som er:

a)  forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber som defineret i artikel 13, nr. 1) og 4), i direktiv 2009/138/EF

b)  kreditinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013

c)  investeringsselskaber eller kollektive investeringsordninger som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2) og 7), i forordning (EU) nr. 575/2013

d)  centrale modparter som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) nr. 648/2012

e)  værdipapircentraler som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 909/2014

f)  andre finansieringsinstitutter og enheder, der er anført i artikel 1, stk. 1, første afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU

g)  offentlige organer i henhold til national ret og

h)  fysiske personer, som ikke er iværksættere.

3.  Medlemsstaterne kan udelukke de i stk. 1 omhandlede procedurer, der vedrører skyldnere, der er andre finansielle enheder end de i stk. 2 omhandlede, og som yder finansielle tjenester, der er omfattet af særordninger, under hvilke de nationale tilsyns- eller afviklingsmyndigheder har vidtgående indgrebsbeføjelser svarende til dem, der i EU-retten og national ret er fastsat vedrørende de i stk. 2 omhandlede finansielle enheder, fra dette direktivs anvendelsesområde. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse særordninger.

4.  Medlemsstaterne kan udvide anvendelsen af de i stk. 1, litra b), omhandlede procedurer til at omfatte insolvente fysiske personer, som ikke er iværksættere.

Medlemsstaterne kan begrænse anvendelsen af stk. 1, litra a), til juridiske personer.

5.  Medlemsstaterne kan fastsætte, at følgende fordringer er udelukket fra eller ikke berøres af de i stk. 1, litra a), omhandlede rammer for forebyggende rekonstruktion:

a)  nuværende eller tidligere arbejdstageres eksisterende og fremtidige tilgodehavender

b)  underholdskrav, der er opstået i forbindelse med et familieforhold, forælder-barn-forhold, ægteskab eller svogerskab, eller

c)  fordringer som følge af skyldners erstatningsansvar uden for kontraktforhold.

6.  Medlemsstaterne sikrer, at rammerne for forebyggende rekonstruktion ikke påvirker optjente arbejdsmarkedspensionsrettigheder.

Artikel 2

Definitioner

1.  I dette direktiv forstås ved ▌:

1)  "rekonstruktion": foranstaltninger med sigte på at rekonstruere skyldners virksomhed, som indebærer en ændring af sammensætningen af, vilkårene for ▌ eller strukturen i skyldners aktiver og passiver eller af enhver anden del af skyldners kapitalstruktur, såsom salg af aktiver eller dele af virksomheden og, hvis dette er foreskrevet i national ret, frasalg af virksomheden som en going concern samt eventuelle nødvendige driftsændringer, eller en kombination af disse elementer

2)  "berørte parter": kreditorer, herunder, hvis det er relevant i henhold til national ret, arbejdstagere, eller kreditorklasser og, hvis det er relevant i henhold til national ret, kapitalejere, hvis fordringer henholdsvis interesser berøres direkte af en rekonstruktionsplan

3)  "kapitalejer": en person, som har en ejendomsinteresse i en skyldner eller en skyldners virksomhed, herunder en aktionær, for så vidt den pågældende person ikke er kreditor

4)  "suspension af individuel kreditorforfølgning": en af en judiciel eller administrativ myndighed meddelt eller på lov støttet midlertidig suspension af en kreditors ret til at fuldbyrde et krav mod en skyldner og, hvis dette er foreskrevet i national ret, mod en tredjepartssikkerhedsstiller i forbindelse med en retslig, administrativ eller anden procedure eller af retten til at beslaglægge eller udenretsligt at realisere skyldners aktiver eller virksomhed

5)  "gensidigt bebyrdende aftale": en aftale mellem en skyldner og en eller flere kreditorer, i henhold til hvilken der stadig påhviler parterne forpligtelser på det tidspunkt, hvor suspension af individuel kreditorforfølgning meddeles eller anvendes

6)  "kriteriet om kreditorernes bedste interesse": et kriterium, der er opfyldt, hvis ingen kreditor, der ikke samtykker, vil blive stillet ringere i en rekonstruktionsplan, end en sådan kreditor ville blive, hvis den normale prioritetsrækkefølge i en likvidation i henhold til national ret var blevet anvendt, enten i tilfælde af likvidation, uanset om der er tale om en gradvis afvikling eller frasalg som en going concern, eller i tilfælde af det næstbedste alternativ, hvis rekonstruktionsplanen ikke var blevet stadfæstet

7)  "ny finansiering": enhver ny finansiel bistand, der tilvejebringes af en eksisterende eller ny kreditor for at gennemføre en rekonstruktionsplan, og som er omfattet af den pågældende rekonstruktionsplan ▌

8)  "midlertidig finansiering": enhver ny finansiel bistand, der tilvejebringes af en eksisterende eller ny kreditor, og som mindst omfatter finansiel bistand under suspension af individuel kreditorforfølgning og er rimelig og umiddelbart nødvendig for, at skyldners virksomhed kan fortsætte sin drift ▌eller for at bevare eller øge værdien af denne virksomhed ▌

9)  "▌iværksætter": en fysisk person, som driver forretning eller virksomhed eller udøver et fag eller erhverv ▌

10)  "fuld gældssanering": det forhold, at håndhævelse over for iværksættere af deres udestående gæld omfattet af gældssanering udelukkes, eller at udestående gæld omfattet af gældssanering som sådan bortfalder, som led i en procedure, der kan omfatte realisering af aktiver ▌eller en tilbagebetalingsplan ▌ eller begge

11)  "tilbagebetalingsplan": et betalingsprogram for den insolvente iværksætter for betaling af bestemte beløb på bestemte datoer til kreditorer eller en periodisk overførsel til kreditorer af en vis del af iværksætterens disponible indkomst i løbet af gældssaneringsperioden

12)  "rekonstruktør": en person eller et organ, som er udpeget af en judiciel eller administrativ myndighed med henblik på at varetage navnlig en eller flere af følgende opgaver:

a)  at bistå skyldner eller kreditorerne i udarbejdelsen af eller forhandlingerne om en rekonstruktionsplan

b)  at føre tilsyn med skyldners aktivitet under forhandlingerne om en rekonstruktionsplan og rapportere til en judiciel eller administrativ myndighed

c)  at overtage den delvise kontrol over skyldners aktiver eller anliggender under forhandlingerne.

2.  I dette direktiv forstås følgende begreber som defineret i henhold til national ret:

a)  insolvens

b)  sandsynlighed for insolvens

c)  mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder ("SMV'er").

Artikel 3

Tidlig varsling og adgang til oplysninger

1.  Medlemsstaterne sikrer, at skyldnere ▌ har adgang til en eller flere klare og gennemsigtige tidlige varslingsmekanismer, som kan afsløre forhold, der kan give anledning til sandsynlighed for insolvens, og som kan indikere over for dem, at det er nødvendigt straks at træffe foranstaltninger.

Med henblik på første afsnit kan medlemsstaterne gøre brug af ajourførte IT-teknologier til meddelelser og kommunikation.

2.  Tidlige varslingsmekanismer kan omfatte følgende:

a)  varslingsmekanismer, når skyldner ikke har foretaget visse typer betalinger

b)  rådgivningstjenester fra offentlige eller private organisationer

c)  motivationsfremmende foranstaltninger i henhold til national ret for tredjeparter med relevante oplysninger om skyldner såsom revisorer samt skatte- og socialsikringsmyndigheder til at gøre skyldner opmærksom på en negativ udvikling.

3.  Medlemsstaterne sørger for, at skyldnere og arbejdstagerrepræsentanter har adgang til relevante og ajourførte ▌ oplysninger om de tilgængelige tidlige varslingsmekanismer samt om procedurerne og foranstaltningerne vedrørende rekonstruktion og gældssanering.

4.  Medlemsstaterne sørger for, at oplysninger om adgang til tidlige varslingsmekanismer er offentligt tilgængelige online, og at de, navnlig for SMV'er, er let tilgængelige og præsenteres på en brugervenlig måde.

5.  Medlemsstaterne kan yde støtte til arbejdstagerrepræsentanter i forbindelse med vurderingen af skyldners økonomiske situation.

AFSNIT II

RAMMER FOR FOREBYGGENDE REKONSTRUKTION

KAPITEL 1

Adgang til rammer for forebyggende rekonstruktion

Artikel 4

Adgang til rammer for forebyggende rekonstruktion

1.  Medlemsstaterne sikrer, at en skyldner ved sandsynlighed for insolvens ▌har adgang til en ramme for forebyggende rekonstruktion, som sætter skyldner i stand til at gennemføre en rekonstruktion, med henblik på at afværge insolvens og sikre levedygtighed, uden at det berører andre løsninger for at undgå insolvens, og dermed beskytte arbejdspladser og opretholde erhvervsaktiviteten.

2.  Medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser om, at skyldnere, der er dømt for alvorlige overtrædelser af regnskabsmæssige eller bogføringsmæssige forpligtelser i henhold til national ret, først kan få adgang til en ramme for forebyggende rekonstruktion, efter de pågældende skyldnere har truffet fyldestgørende foranstaltninger til at afhjælpe de forhold, der gav anledning til dommen, med henblik på give kreditorerne de oplysninger, de behøver for at kunne træffe en beslutning under rekonstruktionsforhandlingerne.

3.  Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre en levedygtighedstest i henhold til national ret, forudsat at en sådan test har til formål at udelukke skyldnere uden udsigt til at opnå levedygtighed, og at den kan gennemføres uden at være til skade for skyldners aktiver.

4.  Medlemsstaterne kan begrænse det antal gange, en skyldner inden for en bestemt periode kan få adgang til en ramme for forebyggende rekonstruktion i henhold til dette direktiv.

5.  Rammen for forebyggende rekonstruktion i henhold til dette direktiv kan bestå i en eller flere procedurer, foranstaltninger eller bestemmelser, hvoraf nogle kan gennemføres udenretsligt, uden at dette berører eventuelle andre rammer for rekonstruktion i henhold til national ret.

Medlemsstaterne sikrer, at en sådan ramme for rekonstruktion giver skyldnere og berørte parter de i dette afsnit fastsatte rettigheder og garantier på en sammenhængende måde.

6.  Medlemsstaterne kan indføre bestemmelser, som begrænser inddragelsen af en judiciel eller administrativ myndighed i rammer for forebyggende rekonstruktion til tilfælde, hvor den er nødvendig og forholdsmæssig, samtidig med at det sikres, at berørte parters og relevante interessenters rettigheder beskyttes.

7.  Skyldnere skal på begæring have adgang til rammer for forebyggende rekonstruktion i henhold til dette direktiv.

8.  Medlemsstaterne kan også fastsætte, at rammer for forebyggende rekonstruktion i henhold til dette direktiv er tilgængelige på anmodning fra kreditorer og arbejdstagerrepræsentanter med skyldners samtykke. Medlemsstaterne kan begrænse dette krav om opnåelse af skyldners samtykke til tilfælde, hvor skyldnerne er SMV'er.

KAPITEL 2

Lettelse af forhandlinger om forebyggende rekonstruktionsplaner

Artikel 5

Skyldners bevarelse af rådighed

1.  Medlemsstaterne sikrer, at en skyldner, der bliver genstand for en procedure for forebyggende rekonstruktion, bevarer fuld eller i det mindste delvis kontrol over sine aktiver og sin virksomheds daglige drift.

2.  Om nødvendigt træffes beslutningen om den judicielle eller administrative myndigheds udpegelse af en rekonstruktør fra sag til sag, undtagen under visse omstændigheder, hvor medlemsstaterne kan kræve, at udpegelse af en sådan rekonstruktør er obligatorisk i alle tilfælde.

3.  Medlemsstaterne fastsætte, at der udpeges en rekonstruktør til at bistå skyldner og kreditorerne i forhandlingerne om og udarbejdelsen af planen i mindst følgende tilfælde:

a)  hvis en ▌generel suspension af individuel kreditorforfølgning i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, bevilges af en judiciel eller administrativ myndighed, og den judicielle eller administrative myndighed beslutter, at en sådan rekonstruktør er nødvendig for at beskytte parternes interesser

b)  hvis rekonstruktionsplanen skal stadfæstes af en judiciel eller administrativ myndighed ved gennemtvingelse over for alle kreditorklasser efter artikel 11, eller

c)  hvis skyldner eller et flertal af kreditorerne anmoder herom, forudsat at omkostningerne i forbindelse med rekonstruktøren afholdes af kreditorerne i sidstnævnte tilfælde.

Artikel 6

Suspension af individuel kreditorforfølgning

1.  Medlemsstaterne sørger for, at skyldner ▌kan opnå suspension af individuel kreditorforfølgning for at understøtte forhandlingerne om en rekonstruktionsplan som led i en ramme for forebyggende rekonstruktion.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at de judicielle eller administrative myndigheder kan afvise at indrømme suspension af individuel kreditorforfølgning, hvis en sådan suspension ikke er nødvendig, eller hvis den ikke ville opfylde formålet i første afsnit.

2.  Uden at dette berører stk. 4 og 5, sikrer medlemsstaterne, at suspension af individuel kreditorforfølgning kan omfatte alle typer af krav, herunder sikrede krav og privilegerede fordringer.

3.  Medlemsstaterne kan fastsætte, at suspension af individuel kreditorforfølgning kan gælde generelt og omfatte alle kreditorer eller kan være begrænset og omfatte en eller flere individuelle kreditorer eller kategorier af kreditorer.

Hvis en suspension er begrænset, finder suspensionen kun anvendelse på de kreditorer, der er blevet underrettet om forhandlinger som omhandlet i stk. 1 om rekonstruktionsplanen eller suspensionen i overensstemmelse med national ret.

4.  Medlemsstaterne kan udelukke bestemte fordringer eller kategorier af fordringer fra anvendelsesområdet for suspensionen af individuel kreditorforfølgning under nærmere fastsatte omstændigheder, hvor en sådan udelukkelse er behørigt begrundet, og såfremt:

a)  kreditorforfølgning ikke antages at bringe rekonstruktionen af virksomheden i fare, eller

b)  suspension ville være til urimelig skade for de pågældende fordringers kreditorer.

5.  Stk. 2 finder ikke anvendelse på arbejdstageres tilgodehavender.

En medlemsstat kan uanset første afsnit anvende stk. 2 på arbejdstageres tilgodehavender, hvis og i det omfang medlemsstaten sikrer, ▌at betaling af sådanne tilgodehavender er garanteret som led i en ramme for forebyggende rekonstruktion på et tilsvarende beskyttelsesniveau ▌.

6.  Den indledningsvise varighed af en suspension af individuel kreditorforfølgning skal være begrænset til højst fire måneder.

7.  Uanset stk. 6 kan medlemsstaterne ▌bestemme, at de judicielle eller administrative myndigheder på skyldners, en kreditors eller, hvor dette er relevant, en rekonstruktørs anmodning kan forlænge ▌varigheden af suspension af individuel kreditorforfølgning eller indrømme en ny suspension. En sådan forlængelse eller ny suspension af individuel kreditorforfølgning indrømmes udelukkende, hvis nærmere fastsatte omstændigheder viser, at sådan forlængelse eller ny suspension er behørigt begrundede, såsom hvis:

a)  der er gjort relevante fremskridt i forhandlingerne om rekonstruktionsplanen ▌

b)  videreførelsen af suspensionen af individuel kreditorforfølgning ikke urimeligt skader nogen af de berørte parters rettigheder eller interesser, eller

c)  der med hensyn til skyldner endnu ikke er indledt insolvensbehandling, som kan resultere i skyldners likvidation i henhold til national ret.

8.  Den samlede varighed af suspensionen af individuel kreditorforfølgning, inklusive forlængelser og fornyelser, må ikke overstige 12 måneder.

Hvis medlemsstaterne vælger at gennemføre dette direktiv ved hjælp af en eller flere procedurer eller foranstaltninger, som ikke opfylder betingelserne for underretning i henhold til bilag A til forordning (EU) 2015/848, begrænses den samlede varighed af suspensionen under sådanne procedurer til højst fire måneder, hvis centret for skyldners hovedinteresser er blevet overført fra en anden medlemsstat senest tre måneder før indgivelsen af en begæring om indledning af forebyggende rekonstruktionsprocedurer.

9.  Medlemsstaterne sørger for, at de judicielle eller administrative myndigheder kan ophæve en suspension af individuel kreditorforfølgning ▌i følgende tilfælde:

a)  suspensionen opfylder ikke længere formålet om at støtte forhandlingerne om rekonstruktionsplanen, f.eks. hvis det viser sig, at en bestemt andel af kreditorer, som efter national ret ville kunne blokere for vedtagelsen af rekonstruktionsplanen, ikke ønsker at fortsætte forhandlingerne ▌

b)  skyldner eller rekonstruktøren anmoder herom ▌

c)  hvis dette er foreskrevet i national ret, en eller flere kreditorer eller en eller flere klasser af kreditorer vil eller ville lide urimelig skade som følge af suspensionen af individuel kreditorforfølgning, eller

d)  hvis dette er foreskrevet i national ret, suspensionen giver anledning til en kreditors insolvens.

Medlemsstaterne kan begrænse beføjelsen til at ophæve suspension af individuel kreditorforfølgning til at omfatte situationer, hvor kreditorerne ikke havde haft mulighed for at blive hørt, før suspensionen trådte i kraft, eller før perioden blev forlænget af en judiciel eller administrativ myndighed.

Medlemsstaterne kan fastsætte en minimumsperiode, der ikke overstiger den periode, der er omhandlet i stk. 6, inden for hvilken suspension af individuel kreditorforfølgning ikke kan ophæves.

Artikel 7

Konsekvenser af en suspension af individuel kreditorforfølgning

1.  Hvis der under ▌suspension af individuel kreditorforfølgning opstår pligt for en skyldner til i henhold til national ret at begære indledning af insolvensbehandling ▌, der kan resultere i skyldners likvidation, udsættes denne pligt, så længe den pågældende suspension varer.

2.  En Suspension af individuel kreditorforfølgning i henhold til artikel 6 udsætter, så længe den pågældende suspension varer, på begæring af en eller flere kreditorer indledning af insolvensbehandling, som kan resultere i skyldners likvidation.

3.  Medlemsstaterne kan fravige stk. 1 og 2, hvis skyldner ikke kan betale sin gæld, efterhånden som den forfalder ▌. I sådanne tilfælde sikrer medlemsstaterne, at ▌en judiciel eller administrativ myndighed kan beslutte at ▌opretholde suspensionen af individuel kreditorforfølgning, hvis det under hensyntagen til sagens omstændigheder må lægges til grund, at indledning af insolvensbehandling, der kan resultere i skyldners likvidation, ikke ville være i kreditorernes almindelige interesse.

4.  Medlemsstaterne fastsætter regler, der forhindrer kreditorer, der er omfattet af suspensionen, i at tilbageholde en ydelse eller ophæve, fremskynde eller på nogen anden måde ændre væsentlige gensidigt bebyrdende aftaler vedrørende gæld, der er opstået før suspensionen, til skade for skyldner alene på grund af at gælden ikke er blevet betalt af skyldner. Ved væsentlige gensidigt bebyrdende aftaler forstås aftaler, som er nødvendige for opretholdelsen af virksomhedens daglige drift, herunder med hensyn til leverancer, for hvilke suspension ville medføre en indstilling af skyldners aktiviteter.

Første afsnit er ikke til hinder for, at medlemsstaterne giver sådanne kreditorer passende garantier med henblik på at forhindre, at sådanne kreditorer lider urimelig skade som følge af nævnte afsnit.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at dette stykke også finder anvendelse på ikkevæsentlige gensidigt bebyrdende aftaler.

5.  Medlemsstaterne sikrer, at kreditorer ikke har ret til at tilbageholde ydelsen eller ophæve, fremskynde eller på nogen anden måde ændre gensidigt bebyrdende aftaler til skade for skyldner ved at indføre en klausul om sådanne foranstaltninger i aftalen ▌alene på grund af:

a)  en begæring om indledning af forebyggende rekonstruktion

b)  en begæring om suspension af individuel kreditorforfølgning

c)  indledning af forebyggende rekonstruktion eller

d)  indrømmelse af suspension af individuel kreditorforfølgning som sådan.

6.  Medlemsstaterne kan fastsætte, at en suspension af individuel kreditorforfølgning ikke finder anvendelse på nettingaftaler, herunder close-out-netting-aftaler, på finansielle markeder, energimarkeder og råvaremarkeder, selv under omstændigheder, hvor artikel 31, stk. 1, ikke finder anvendelse, hvis sådanne aftaler kan håndhæves i henhold til national insolvensret. Suspensionen finder dog anvendelse på en kreditors håndhævelse af en fordring mod en skyldner, der opstår som følge af virkningen af en nettingaftale.

Første afsnit finder ikke anvendelse på aftaler om levering af varer, tjenesteydelser eller energi, der er nødvendige for driften af skyldners virksomhed, medmindre sådanne aftaler tager form af en position, der handles på en børs eller et andet marked, således at den til enhver tid kan erstattes til den aktuelle markedsværdi.

7.  Medlemsstaterne sikrer, at udløb af suspension af individuel kreditorforfølgning ▌uden vedtagelse af en rekonstruktionsplan ikke i sig selv giver anledning til indledning af en insolvensprocedure, der kan resultere i skyldners likvidation, medmindre de øvrige betingelser i national ret for en sådan indledning er opfyldt.

KAPITEL 3

Rekonstruktionsplaner

Artikel 8

Indholdet af en rekonstruktionsplan

1.  Medlemsstaterne fastsætter, at rekonstruktionsplaner, som indgives til vedtagelse i overensstemmelse med artikel 9 eller til stadfæstelse ved en judiciel eller administrativ myndighed i overensstemmelse med artikel 10, skal indeholde mindst følgende oplysninger:

a)  skyldners identitet ▌

b)  skyldners aktiver og passiver på tidspunktet for indgivelsen af rekonstruktionsplanen, herunder værdien af aktiverne, en beskrivelse af skyldners økonomiske situation og arbejdstagernes stilling og en beskrivelse af årsagerne til og omfanget af skyldners ▌vanskeligheder

c)  ▌de berørte parter, enten nævnt individuelt eller beskrevet ved ▌gældskategorier i overensstemmelse med national ret, samt de af deres krav eller interesser, der er omfattet af rekonstruktionsplanen

d)  hvor dette er relevant, de klasser, som de berørte parter er inddelt i med henblik på vedtagelsen af rekonstruktionsplanen, og de respektive værdier af kravene og interesserne i hver klasse

e)  hvor dette er relevant, de parter, enten nævnt individuelt eller beskrevet ved ▌gældskategorier i overensstemmelse med national ret, som ikke er berørt af rekonstruktionsplanen, sammen med en redegørelse for grundene til, hvorfor det ▌foreslås, at de ikke skal berøres

f)  hvor dette er relevant, rekonstruktørens identitet

g)  rekonstruktionsplanens betingelser, herunder navnlig:

i)  eventuelle foreslåede rekonstruktionsforanstaltninger, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 1)

ii)  hvor det er relevant, den foreslåede varighed af eventuelle foreslåede rekonstruktionsforanstaltninger

iii)  ordningerne vedrørende information og høring af arbejdstagerrepræsentanterne i overensstemmelse med EU-retten og national ret

iv)  hvor det er relevant, generelle konsekvenser for beskæftigelsen såsom afskedigelser, arbejdsfordelingsordninger eller lignende

v)  debitors skønnede finansielle strømme, hvis dette er foreskrevet i national ret, og

vi)  oplysninger om forventet ny finansiering som led i rekonstruktionen og grundene til, at det er nødvendigt med ny finansiering for at gennemføre den pågældende plan

h)  en begrundelse for, hvorfor rekonstruktionsplanen har rimelig udsigt til at afværge skyldners insolvens og sikre virksomhedens levedygtighed, herunder de nødvendige forudsætninger for, at planen lykkes. Medlemsstaterne kan kræve, at denne begrundelse udarbejdes eller valideres enten af en ekstern ekspert eller af rekonstruktøren, hvis en sådan rekonstruktør er udpeget.

2.  Medlemsstaterne gør en omfattende tjekliste for rekonstruktionsplaner tilgængelig på internettet, som er tilpasset SMV'ers behov. Tjeklisten skal indeholde praktiske retningslinjer for, hvordan rekonstruktionsplanen skal udarbejdes i henhold til national ret.

Tjeklisten offentliggøres på medlemsstatens officielle sprog. Medlemsstaterne skal overveje at gøre tjeklisten tilgængelig på mindst et andet sprog, navnlig et sprog der bruges i det internationale erhvervsliv. ▌

Artikel 9

Vedtagelse af rekonstruktionsplaner

1.  Medlemsstaterne sikrer, at skyldner, uanset hvem der ansøger om en procedure for forebyggende rekonstruktion i overensstemmelse med artikel 4, har ret til at forelægge rekonstruktionsplaner til vedtagelse af de berørte parter.

Medlemsstaterne kan også fastsætte, at kreditorer og rekonstruktører har ret til at forelægge rekonstruktionsplaner og på hvilke betingelser.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at ▌berørte parter har ret til at stemme om vedtagelsen af en rekonstruktionsplan.

Parter, der ikke er berørt af en rekonstruktionsplan, har ikke stemmeret ved vedtagelsen af den pågældende plan.

3.  Uanset stk. 2 kan medlemsstaterne udelukke følgende fra retten til at stemme:

a)  kapitalejere

b)  kreditorer, hvis krav rangerer efter ordinære usikrede kreditorer i den normale prioritetsrækkefølge i en likvidation, eller

c)  en eventuel nærtstående part til skyldner eller skyldners virksomhed med en interessekonflikt i henhold til national ret.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at berørte parter behandles i særskilte klasser, der afspejler et tilstrækkeligt interessesammenfald baseret på verificerbare kriterier i overensstemmelse med national ret. Som et minimum skal kreditorer med sikrede og usikrede krav behandles i særskilte klasser med henblik på vedtagelse af en rekonstruktionsplan.

Medlemsstaterne kan også fastsætte, at arbejdstageres tilgodehavender behandles i en særskilt klasse.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at skyldnere, som er SMV'er, kan vælge ikke at behandle berørte parter i særskilte klasser.

Medlemsstaterne indfører passende foranstaltninger til at sikre, at klasseinddelingen sker med særligt henblik på beskyttelse af sårbare kreditorer såsom små leverandører.

5.  Stemmerettigheder og klasseinddelingen efterprøves af en judiciel eller administrativ myndighed, når en begæring ▌om stadfæstelse af rekonstruktionsplanen indgives.

Medlemsstaterne kan kræve, at en judiciel eller administrativ myndighed kan efterprøve og stadfæste stemmerettighederne og klasseinddelingen på et tidligere tidspunkt end det i første afsnit omhandlede.

6.  En rekonstruktionsplan ▌vedtages af de berørte parter, forudsat at der opnås et flertal af størrelsen af kravene eller interesserne i hver ▌klasse. Medlemsstaterne kan desuden kræve, at der opnås et flertal af antallet af berørte parter i hver klasse.

Medlemsstaterne fastsætter de flertal, der kræves ▌for vedtagelse af en rekonstruktionsplan ▌. Disse flertal må ▌højst udgøre 75 % af størrelsen af kravene eller interesserne i hver klasse eller, hvor dette er relevant, af antallet af berørte parter i hver klasse.

7.  Uanset stk. 2-6 kan medlemsstaterne fastsætte, at en formel afstemning om vedtagelse af en rekonstruktionsplan kan erstattes af en aftale, som skyldner har opnået med det krævede flertal ▌.

Artikel 10

Stadfæstelse af rekonstruktionsplaner

1.  Medlemsstaterne sikrer, at mindst følgende former for rekonstruktionsplaner kun er bindende for parterne, hvis de er stadfæstet af en judiciel eller administrativ myndighed:

a)  rekonstruktionsplaner, der berører fordringer eller interesser for parter, der ikke samtykker

b)  rekonstruktionsplaner, der indebærer ny finansiering

c)  rekonstruktionsplaner, der indebærer tab af mere end 25 % af arbejdsstyrken, hvis et sådant tab er tilladt i henhold til national ret.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at betingelserne for en judiciel eller administrativ myndigheds stadfæstelse af en rekonstruktionsplan er klart definerede og mindst omfatter krav om:

a)  at rekonstruktionsplanen er vedtaget i overensstemmelse med artikel 9 ▌

b)  at kreditorer med tilstrækkeligt interessefællesskab i samme klasse behandles lige og på en måde, der står i forhold til deres fordringer

c)  at rekonstruktionsplanen er meddelt alle ▌berørte parter i overensstemmelse med national ret

d)  at rekonstruktionsplanen, såfremt der er kreditorer, der ikke samtykker, opfylder kriteriet om kreditorernes bedste interesse

e)  hvor dette er relevant, en eventuel ny finansiering, der er nødvendig for rekonstruktionsplanens gennemførelse og ikke urimeligt skader kreditorernes rettigheder.

Overholdelsen af første afsnit, litra d), efterprøves kun af en judiciel eller administrativ myndighed, hvis der gøres indsigelse mod rekonstruktionsplanen på dette grundlag.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at de judicielle eller administrative myndigheder kan afvise at stadfæste en rekonstruktionsplan, hvis planen ikke har rimelig udsigt til at afværge skyldners insolvens eller sikre virksomhedens levedygtighed.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at afgørelsen i de tilfælde, hvor en judiciel eller administrativ myndighed skal stadfæste en rekonstruktionsplan, for at den bliver bindende, træffes på en effektiv måde med henblik på en hurtig behandling af spørgsmålet.

Artikel 11

Gennemtvingelse over for alle kreditorklasser

1.  Medlemsstaterne sikrer, at en rekonstruktionsplan, der ikke er tiltrådt af berørte parter, jf. artikel 9, stk. 6, i hver afstemningsklasse ▌, på skyldners forslag ▌eller med skyldners samtykke kan stadfæstes af en judiciel eller administrativ myndighed og gøres bindende for ▌afstemningsklasser, der ikke samtykker til rekonstruktionsplanen ▌ ▌, når rekonstruktionsplanen som minimum opfylder følgende betingelser ▌:

a)  den overholder artikel 10, stk. 2 og 3

b)  den er blevet tiltrådt af:

i)  et flertal af afstemningsklasserne af berørte parter, forudsat at mindst én af disse klasser er en klasse af sikrede kreditorer eller har forrang for klassen af ordinære usikrede kreditorer, eller, hvis dette ikke er tilfældet, af

ii)  mindst én afstemningsklasse af berørte parter eller, hvis dette er foreskrevet i national ret, skadelidte parter, der ikke er en klasse af kapitalejere, eller enhver anden klasse, som efter værdiansættelse af skyldner som en going concern ikke ville blive fyldestgjort eller bevare eventuelle interesser, eller som, hvis dette er foreskrevet i national ret, med rimelighed kan antages ikke at ville blive fyldestgjort eller bevare eventuelle interesser, hvis den normale prioritetsrækkefølge i en likvidation fandt anvendelse i henhold til national ret

c)  den sikrer, at afstemningsklasser af berørte kreditorer, der ikke samtykker, behandles mindst lige så gunstigt som enhver anden klasse af samme rangorden og gunstigere end enhver lavere prioriteret klasse, og

d)  ingen klasse af berørte parter kan i henhold til rekonstruktionsplanen få eller bevare mere end det fulde beløb af sine fordringer eller interesser.

Uanset første afsnit kan medlemsstaterne begrænse kravet om indhentelse af skyldners samtykke til tilfælde, hvor skyldnerne er SMV'er.

Medlemsstaterne kan øge minimumsantallet af klasser af berørte parter eller, hvis dette er foreskrevet i national ret, skadelidte parter, der skal tiltræde planen, jf. litra b) nr. ii).

2.  Uanset stk. 1, litra c), kan medlemsstaterne fastsætte, at fordringerne hos kreditorerne i en afstemningsklasse, der ikke samtykker, fyldestgøres fuldt ud på samme eller tilsvarende måde, hvis en lavere prioriteret klasse skal fyldestgøres eller bevare eventuelle interesser i henhold til rekonstruktionsplanen.

Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre bestemmelser, der fraviger første afsnit, hvis det er nødvendigt for at nå målene med rekonstruktionsplanen, og hvis rekonstruktionsplanen ikke urimeligt skader eventuelle berørte parters rettigheder eller interesser.

Artikel 12

Kapitalejere

1.  Hvis medlemsstaterne udelukker kapitalejere fra anvendelsen af artikel 9-11, sikrer de på anden måde, at de pågældende kapitalejere ikke har mulighed for urimeligt at forhindre eller skabe hindringer for vedtagelsen og stadfæstelsen af en rekonstruktionsplan.

2.  Medlemsstaterne sikrer også, at kapitalejere ikke har mulighed for urimeligt at forhindre eller skabe hindringer for gennemførelsen af en rekonstruktionsplan.

3.  Medlemsstaterne kan tilpasse betydningen af, hvad det vil sige urimeligt at forhindre eller skabe hindringer i henhold til denne artikel, for bl.a. at tage hensyn til, hvorvidt skyldner er en SMV eller en stor virksomhed, de foreslåede rekonstruktionsforanstaltninger, der berører kapitalejernes rettigheder, kapitalejertype, om skyldner er en juridisk eller fysisk person, eller om parterne i en virksomhed har begrænset eller personlig hæftelse.

Artikel 13

Arbejdstagere

1.  Medlemsstaterne sikrer, at individuelle og kollektive arbejdstagerrettigheder i henhold til EU-arbejdsret og national arbejdsret ikke berøres af rammen for forebyggende rekonstruktion, såsom:

a)  forhandlingsretten og retten til kollektive skridt og

b)  retten til information og høring i overensstemmelse med direktiv 2002/14/EF og direktiv 2009/38/EF, navnlig:

i)  information til arbejdstagerrepræsentanterne om den seneste udvikling og den forventede udvikling i virksomhedens eller forretningsstedets aktiviteter og økonomiske situation, der gør det muligt for dem at tilkendegive deres bekymringer over for skyldner med hensyn til virksomhedens situation og for så vidt angår behovet for at overveje rekonstruktionsordninger

ii)  information til arbejdstagerrepræsentanterne om en eventuel procedure for forebyggende rekonstruktion, som kan have betydning for beskæftigelsen, såsom arbejdstagernes mulighed for at få dækket deres lønkrav og fremtidige betalinger, herunder arbejdsmarkedspensioner

iii)  information til og høring af arbejdstagerrepræsentanterne om rekonstruktionsplaner, før de fremlægges til vedtagelse i overensstemmelse med artikel 9 eller til stadfæstelse ved en judiciel eller administrativ myndighed i overensstemmelse med artikel 10

c)  de rettigheder, som direktiv 98/59/EF, 2001/23/EF og 2008/94/EF garanterer.

2.  Hvis rekonstruktionsplanen omfatter foranstaltninger, der medfører ændringer i arbejdstilrettelæggelsen eller de kontraktlige forhold med arbejdstager, skal disse foranstaltninger godkendes af disse arbejdstager, hvis national ret eller kollektive overenskomster indeholder bestemmelser om en sådan godkendelse i sådanne tilfælde.

Artikel 14

Den judicielle eller administrative myndigheds værdiansættelse

1.  Den judicielle eller administrative myndighed træffer kun afgørelse om værdiansættelsen af skyldners virksomhed, hvis der af en berørt part, der ikke samtykker, gøres indsigelse mod en rekonstruktionsplan begrundet i enten:

a)  kriteriet om kreditorernes bedste interesse, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 6), eller

b)  betingelserne for gennemtvingelse over for alle kreditorklasser, jf. artikel 11, stk. 1, litra b), nr. ii).

2.  Medlemsstaterne sikrer, at de judicielle eller administrative myndigheder med henblik på at træffe afgørelse om en værdiansættelse i henhold til stk. 1 kan udpege eller høre behørigt kvalificerede sagkyndige.

3.  Medlemsstaterne sikrer med henblik på stk. 1, at en berørt part, der ikke samtykker, kan gøre indsigelse over for den judicielle eller administrative myndighed, der er blevet anmodet om at stadfæste rekonstruktionsplanen ▌.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at en sådan indsigelse kan fremsættes i forbindelse med en klage over en afgørelse om stadfæstelse af en rekonstruktionsplan.

Artikel 15

Virkningerne af en rekonstruktionsplan

1.  Medlemsstaterne sikrer, at rekonstruktionsplaner, der er stadfæstet af en judiciel eller administrativ myndighed, er bindende for alle berørte parter, som er nævnt eller beskrevet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, litra c).

2.  Medlemsstaterne sikrer, at kreditorer, som ikke har deltaget i rekonstruktionsplanens vedtagelse i henhold til national ret, ikke ▌berøres af planen.

Artikel 16

Klageadgang

1.  Medlemsstaterne sikrer, at en eventuel klage i henhold til national ret over en judiciel myndigheds afgørelse om at stadfæste eller afvise en rekonstruktionsplan indbringes for en højere judiciel myndighed ▌.

Medlemsstaterne sikrer, at en klage over en administrativ myndigheds afgørelse om at stadfæste eller afvise en rekonstruktionsplan indbringes for en judiciel myndighed.

2.  Klagesager skal behandles på en effektiv måde med henblik på en hurtig behandling.

3.  En klage over en afgørelse om stadfæstelse af en rekonstruktionsplan har ikke opsættende virkning for planens gennemførelse.

Uanset første afsnit kan medlemsstaterne fastsætte, at judicielle myndigheder kan udsætte gennemførelsen af rekonstruktionsplanen eller dele heraf, hvis dette er nødvendigt og hensigtsmæssigt for at beskytte en parts interesser.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at den judicielle myndighed, hvis en klage i henhold til stk. 3 tages til følge, enten kan:

a)  omstøde rekonstruktionsplanen eller

b)  stadfæste rekonstruktionsplanen enten med ændringer, hvis dette er foreskrevet i national ret, eller uden ændringer.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at der, hvis en plan stadfæstes i henhold til første afsnit, litra b), ydes kompensation til en eventuel part, som har lidt pengetab, og hvis klage tages til følge.

KAPITEL 4

Beskyttelse af ny finansiering, midlertidig finansiering og andre rekonstruktionsrelaterede dispositioner

Artikel 17

Beskyttelse af ny finansiering og midlertidig finansiering

1.  Medlemsstaterne sikrer, at ny finansiering og midlertidig finansiering ▌beskyttes i passende omfang. I tilfælde af skyldners eventuelle senere insolvens må som et minimum

a)  ny finansiering og midlertidig finansiering ikke erklæres ugyldig, omstødelig eller umulig at håndhæve, og

b)  ydere af en sådan finansiering ikke kunne pådrage sig et civilretligt, administrativt eller strafferetligt ansvar

med den begrundelse, at en sådan finansiering er skadelig for den samlede kreditormasse, medmindre der foreligger andre yderligere grunde fastlagt i national ret .

2.  Medlemsstaterne kan fastsætte, at stk. 1 kun finder anvendelse på ny finansiering, hvis rekonstruktionsplanen er blevet stadfæstet af en judiciel eller administrativ myndighed, og kun på midlertidig finansiering, som har undergået forudgående kontrol.

3.  Medlemsstaterne kan udelukke midlertidig finansiering, som ydes, efter at skyldner er blevet ude af stand til at betale sin gæld, efterhånden som den forfalder, fra anvendelsen af stk. 1.

4.  Medlemsstaterne kan fastsætte, at ydere af ny eller midlertidig finansiering ved senere insolvensprocedurer har fortrinsret til fyldestgørelse i forhold til andre kreditorer, der ellers ville have foranstillede eller ligeværdige krav ▌.

Artikel 18

Beskyttelse af andre rekonstruktionsrelaterede dispositioner

1.  Uden at det berører artikel 17, sikrer medlemsstaterne, at dispositioner, der er rimelige og umiddelbart nødvendige for forhandlingerne om en rekonstruktionsplan ▌, i tilfælde af en skyldners eventuelle senere insolvens ikke erklæres ugyldige, omstødelige eller umulige at håndhæve med den begrundelse, at sådanne dispositioner er skadelige for den samlede kreditormasse, medmindre der foreligger andre yderligere grunde fastlagt i national ret.

2.  Medlemsstaterne kan fastsætte, at stk. 1 kun finder anvendelse, hvis planen er stadfæstet af en judiciel eller administrativ myndighed, eller hvis sådanne dispositioner har undergået forudgående kontrol.

3.  Medlemsstaterne kan udelukke dispositioner, som foretages, efter at skyldner er blevet ude af stand til at betale sin gæld, efterhånden som den forfalder, fra anvendelsen af stk. 1.

4.  Dispositioner som omhandlet i stk. 1 ▌ skal som minimum omfatte:

a)  betaling af ▌ vederlag for og udgifter til forhandling, vedtagelse eller stadfæstelse ▌ af en rekonstruktionsplan

b)  betaling af ▌vederlag for og udgifter til professionel rådgivning i tæt forbindelse med rekonstruktionen ▌

c)  betaling af arbejdstageres løn for arbejde, der allerede er udført, uden at dette berører øvrig beskyttelse i henhold til EU-retten og national ret

d)  enhver anden ▌ betaling eller udgift som led i den normale drift end dem, der er omhandlet i litra a)-c).

5.  Uden at det berører artikel 17, sikrer medlemsstaterne, at dispositioner, der er rimelige og umiddelbart nødvendige for gennemførelsen af en rekonstruktionsplan, og som gennemføres i overensstemmelse med den af en judiciel eller administrativ myndighed ▌stadfæstede rekonstruktionsplan, i tilfælde af skyldners eventuelle senere insolvens ikke erklæres ugyldig, omstødelig eller umulig at håndhæve med den begrundelse, at sådanne dispositioner er skadelige for den samlede kreditormasse, medmindre der foreligger andre yderligere grunde fastlagt i national ret.

KAPITEL 5

Ledelsens pligter

Artikel 19

Ledelsens pligter ved sandsynlighed for insolvens

Medlemsstaterne ▌ sikrer, at ledelsen ved sandsynlighed for insolvens som minimum tager behørigt hensyn til følgende:

a)  kreditorers ▌, kapitalejeres og andre interessenters interesser

b)  behovet for at tage ▌ skridt for at undgå insolvens og

c)  behovet for at afstå fra enhver forsætlig eller groft uagtsom handling, der bringer virksomhedens levedygtighed i fare.

AFSNIT III

GÆLDSSANERING OG UDELUKKELSE

Artikel 20

Adgang til gældssanering

1.  Medlemsstaterne sikrer, at insolvente iværksættere har adgang til mindst én procedure, der kan føre til en fuld gældssanering i overensstemmelse med dette direktiv.

Medlemsstaterne kan kræve, at den forretning, virksomhed eller udøvelse af et fag eller erhverv, som en insolvent iværksætters gæld vedrører, er ophørt.

2.  De medlemsstater, hvori en fuld gældssanering er betinget af iværksætterens delvise tilbagebetaling af gælden, sikrer, at den dermed forbundne betalingsforpligtelse er baseret på iværksætterens individuelle situation og navnlig står ▌ i forhold til iværksætterens indkomst og aktiver, som kan gøres til genstand for udlæg eller er disponible i gældssaneringsperioden, og tager hensyn til kreditorernes rimelige interesse.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at iværksættere, der har fået gældssanering, kan drage fordel af eksisterende nationale rammer, der yder erhvervsstøtte til iværksættere, herunder adgang til relevante og ajourførte oplysninger om disse rammer.

Artikel 21

Gældssaneringsperiode

1.  Medlemsstaterne sikrer, at perioden ▌, ved hvis udløb insolvente iværksættere kan være fuldstændig frigjort for deres gæld, ikke er på over tre år regnet senest fra datoen for enten:

a)  i tilfælde af en procedure, der omfatter en tilbagebetalingsplan, den judicielle eller administrative myndigheds afgørelse om stadfæstelse af planen eller indledning af gennemførelsen af planen eller

b)  i tilfælde af enhver anden procedure, den judicielle eller administrative myndigheds afgørelse om at indlede proceduren, eller oprettelsen af det bo, der er under iværksætterens insolvensbehandling.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at insolvente iværksættere, der har opfyldt deres forpligtelser, hvis sådanne forpligtelser findes i henhold til national ret, er frigjort for deres gæld ved gældssaneringsperiodens ▌udløb, uden at det er nødvendigt at ▌indgive en begæring til en judiciel eller administrativ myndighed med henblik på at indlede en yderligere procedure end de procedurer, der er omhandlet i stk. 1.

Uden at det berører første afsnit, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre bestemmelser, der gør det muligt for den judicielle eller administrative myndighed at kontrollere, om iværksætterne har opfyldt betingelserne for at opnå gældssanering.

3.  Medlemsstaterne kan fastsætte, at en fuld gældssanering ikke er til hinder for opretholdelsen af en insolvensprocedure, som indebærer realisering og udlodning af en iværksætters aktiver, der indgik i denne iværksætters bo, der var under insolvensbehandling, på datoen for gældssaneringsperiodens udløb.

Artikel 22

udelukkelsesperiode

1.  Medlemsstaterne sikrer, at enhver udelukkelse fra start af en forretning eller virksomhed eller udøvelse af et fag eller erhverv alene af den grund, at iværksætteren er insolvent, ophører senest ved gældssaneringsperiodens udløb, når en insolvent iværksætter opnår gældssanering i overensstemmelse med dette direktiv.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede udelukkelser ved gældssaneringsperiodens udløb ophører med at have virkning, uden at det er nødvendigt at ▌indgive begæring til en judiciel eller administrativ myndighed med henblik på at indlede en yderligere procedure end de procedurer, der er omhandlet i artikel 21, stk. 1.

Artikel 23

Undtagelser

1.  Uanset artikel 20-22 opretholder eller indfører medlemsstaterne bestemmelser, der nægter, begrænser eller tilbagekalder adgangen til gældssanering eller fastsætter længere frister for opnåelse af en fuld gældssanering, længere udelukkelsesperioder, hvis den insolvente iværksætter efter national ret har handlet uhæderligt eller i ond tro over for kreditorer eller andre interessenter i henhold til national ret, da vedkommende blev forgældet, under insolvensproceduren eller under afviklingen af gælden, uden at dette berører nationale bevisbyrderegler.

2.  Uanset artikel 20-22 kan medlemsstaterne opretholde eller indføre bestemmelser, der under nærmere fastsatte omstændigheder nægter, begrænser eller tilbagekalder adgangen til gældssanering eller fastsætter længere frister for opnåelse af en fuld gældssanering eller længere udelukkelsesperioder, når sådanne undtagelser er behørigt begrundet, såsom hvis

a)  den insolvente iværksætter har væsentligt tilsidesat forpligtelserne i henhold til en tilbagebetalingsplan eller ▌ enhver anden retlig forpligtelse, som har til formål at sikre kreditorernes interesser, herunder forpligtelsen til at maksimere udbyttet til kreditorer

b)  den insolvente iværksætter ikke har overholdt oplysnings- eller samarbejdsforpligtelser i henhold til EU-retten og national ret

c)  der er uretmæssige ansøgninger om gældssanering

d)  der er en ny ansøgning om gældssanering inden for en bestemt frist, efter at den insolvente iværksætter fik bevilget en fuld gældssanering eller blev nægtet en fuld gældssanering som følge af en alvorlig krænkelse af oplysnings- eller samarbejdsforpligtelser

e)  der ikke er dækning for omkostningerne i forbindelse med den procedure, der fører til gældssanering, eller

f)  en undtagelse er nødvendig for at sikre balancen mellem skyldners rettigheder og en eller flere kreditorers rettigheder.

3.  Uanset artikel 21 kan medlemsstaterne fastsætte længere gældssaneringsperioder i tilfælde, hvor ▌:

a)  en judiciel eller administrativ myndighed har godkendt eller beordret beskyttelsesforanstaltninger for at beskytte den insolvente iværksætters primære bolig og i givet fald iværksætterens families bolig eller de væsentlige aktiver til, at iværksætteren kan fortsætte med at drive sin forretning eller virksomhed eller udøve sit fag eller erhverv, eller

b)  den insolvente iværksætters primære bolig og i givet fald iværksætterens families bolig ikke er realiseret.

4.  Medlemsstaterne kan udelukke særlige gældskategorier ▌ fra gældssanering eller begrænse adgangen til gældssanering eller fastsætte en længere gældssaneringsperiode, når sådanne udelukkelser, begrænsninger eller længere perioder er behørigt begrundet, såsom i tilfælde af:

a)  sikret gæld

b)  gæld som følge af eller i forbindelse med strafferetlige sanktioner

c)  gæld som følge af erstatningsansvar uden for kontraktforhold

d)  gæld vedrørende underholdspligt, der er opstået i forbindelse med et familieforhold, forælder-barn-forhold, ægteskab eller svogerskab

e)  gæld stiftet efter ansøgning om eller indledning af den procedure, der fører til gældssanering, og

f)  gæld som følge af en forpligtelse til at betale omkostningerne ved den procedure, der fører til gældssanering.

5.  Uanset artikel 22 kan medlemsstaterne fastsætte længere eller tidsubegrænsede udelukkelsesperioder, når den insolvente iværksætter udøver et erhverv:

a)  for hvilket der gælder særlige etiske regler eller specifikke regler om omdømme eller ekspertise, og iværksætteren har tilsidesat disse regler, eller

b)  der beskæftiger sig med forvaltning af andres ejendom.

Første afsnit finder også anvendelse, hvis en insolvent iværksætter anmoder om adgang til et erhverv som omhandlet i litra a) eller b).

6.  Dette direktiv berører ikke nationale regler vedrørende udelukkelser ▌, som pålægges af en anden judiciel eller administrativ myndighed end dem, der er omhandlet i artikel 22.

Artikel 24

Samling af behandlingen af erhvervsmæssig og personlig gæld

1.  Medlemsstaterne sikrer, at al gæld omfattet af gældssanering behandles i en enkelt procedure med henblik på at opnå en fuld gældssanering, når insolvente iværksættere har erhvervsmæssig gæld stiftet som led i driften af deres forretning eller virksomhed eller i udøvelsen af et fag eller erhverv såvel som personlig gæld stiftet uden for rammerne af disse aktiviteter, som ikke med rimelighed kan adskilles.

2.  Medlemsstaterne kan bestemme, at denne gæld, hvis den erhvervsmæssige gæld og den personlige gæld kan adskilles, behandles enten ved særskilte, men koordinerede procedurer eller i samme procedure med henblik på at opnå en fuld gældssanering.

AFSNIT IV

FORANSTALTNINGER MED HENBLIK PÅ MERE EFFEKTIVE PROCEDURER FOR REKONSTRUKTION, INSOLVENSBEHANDLING OG GÆLDSSANERING

Artikel 25

Judicielle og administrative myndigheder

▌Uden at retsvæsenets uafhængighed og eventuelle forskelle i retssystemernes opbygning i Unionen berøres, sikrer ▌medlemsstaterne, at ▌:

a)  medlemmerne af de judicielle og administrative myndigheder, der beskæftiger sig med procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering, modtager passende uddannelse og har den fornødne ekspertise til deres ansvarsområder, og

b)  procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering behandles på en effektiv måde med henblik på en hurtig behandling af procedurerne.

Artikel 26

Sagsbehandlere i forbindelse med procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering

1.  Medlemsstaterne sikrer, at:

a)  sagsbehandlere, der udpeges af en judiciel eller administrativ myndighed i forbindelse med procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering ("sagsbehandlere"), modtager passende uddannelse og har den fornødne ekspertise til deres ansvarsområder

b)  betingelserne for at kunne komme i betragtning samt procedurerne for sagsbehandleres udpegelse, afsættelse og fratræden er klare, gennemsigtige og retfærdige

c)  der ved udpegelse af en sagsbehandler til en bestemt sag, herunder sager med grænseoverskridende elementer, tages behørigt hensyn til sagsbehandlerens erfaring og ekspertise og til sagens nærmere omstændigheder, og

d)  skyldnere og kreditorer for at undgå enhver interessekonflikt har mulighed for enten at gøre indsigelse mod udvælgelsen eller udpegelsen af en sagsbehandler eller anmode om, at sagsbehandleren erstattes af en anden.

2.  Kommissionen fremmer udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne med henblik på at forbedre uddannelsens kvalitet i hele Unionen, herunder ved hjælp af udveksling af erfaringer og kapacitetsopbygning.

Artikel 27

Tilsyn med og vederlag til sagsbehandlere ▌

1.  Medlemsstaterne indfører passende tilsyns- og reguleringsmekanismer med henblik på at sikre et effektivt tilsyn med sagsbehandleres arbejde for at sikre, at deres tjenester ydes på effektiv og kompetent og i forhold til de involverede parter upartisk og uafhængig vis. Disse mekanismer skal også omfatte foranstaltninger for ansvaret for sagsbehandlere, der har forsømt deres pligter.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om de myndigheder eller organer, der udøver tilsyn med sagsbehandlere, er offentligt tilgængelige.

3.  Medlemsstaterne kan tilskynde til, at sagsbehandlere udarbejder og følger adfærdskodekser.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at sagsbehandleres vederlag er omfattet af bestemmelser, der er i overensstemmelse med målet om en effektiv afvikling af procedurerne ▌.

Medlemsstaterne sørger for, at der findes hensigtsmæssige procedurer til løsning af eventuelle tvister om vederlag ▌.

Artikel 28

Anvendelse af elektroniske kommunikationsmidler

I forbindelse med procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering sikrer medlemsstaterne, at parterne i proceduren, sagsbehandleren og den judicielle eller administrative myndighed som minimum kan foretage følgende dispositioner ved anvendelse af elektroniske kommunikationsmidler, herunder i grænseoverskridende situationer:

a)  anmeldelse af krav

b)  forelæggelse af rekonstruktions- eller tilbagebetalingsplaner ▌

c)  underretning af kreditorer

d)  indgivelse af indsigelser og klager.

AFSNIT V

OVERVÅGNING AF PROCEDURER FOR REKONSTRUKTION, INSOLVENSBEHANDLING OG GÆLDSSANERING

Artikel 29

Dataindsamling

1.  ▌ Medlemsstaterne indsamler og aggregerer årligt på nationalt plan data om ▌procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering opdelt efter type af procedurer og omfattende mindst følgende aspekter:

a)  antallet af procedurer, der blev begæret eller indledt, såfremt indledning af en sådan procedure er foreskrevet i national ret, og af procedurer, der verserede eller blev afsluttet

b)  procedurernes gennemsnitlige varighed fra indgivelse af begæringen eller fra indledningen heraf, såfremt indledning af en sådan procedure er foreskrevet i national ret, og til de afsluttes

c)  antallet af andre procedurer end dem, der kræves i henhold til litra d), inddelt efter typen af resultat

d)  antallet af begæringer om rekonstruktionsprocedurer, som ikke kunne antages til behandling, blev afvist eller blev trukket tilbage, inden de blev indledt.

2.  Medlemsstaterne indsamler og aggregerer årligt på nationalt plan data om antallet af skyldnere, der har været genstand for procedurer for rekonstruktion eller insolvensbehandling, og som inden for de tre år forud for indgivelsen af begæring om eller indledning af sådanne procedurer, såfremt indledning af en sådanne procedurer er foreskrevet i national ret, havde fået en rekonstruktionsplan stadfæstet i forbindelse med en tidligere rekonstruktionsprocedure til gennemførelse af afsnit II.

3.  Medlemsstaterne kan årligt på nationalt plan indsamle og aggregere data om:

a)  gennemsnitsomkostningerne for hver type procedure

b)  den gennemsnitlige inddrivelsesrate for sikrede og usikrede kreditorer og, hvis det er relevant, for andre typer kreditorer særskilt ▌

c)  antallet af iværksættere, der efter at have gennemgået en procedure i henhold til artikel 1, stk. 1, litra b), starter en ny virksomhed

d)  antallet af tabte arbejdspladser i forbindelse med procedurer for rekonstruktion og insolvensbehandling.

4.  Medlemsstaterne opdeler de i stk. 1, litra a)-c), omhandlede data og, hvis det er relevant, og de foreligger, de i stk. 3 omhandlede data efter:

a)  størrelsen på de skyldnere, der ikke er fysiske personer

b)  hvorvidt de skyldnere, der er genstand for procedurer for rekonstruktion eller insolvensbehandling, er fysiske eller juridiske personer, og

c)  ▌hvorvidt de procedurer, der fører til gældssanering, kun vedrører iværksættere eller alle fysiske personer.

5.  Medlemsstaterne kan indsamle og aggregere de i stk. 1-4 omhandlede data ved hjælp af en stikprøveudtagningsmetode, der sikrer, at stikprøverne er repræsentative for så vidt angår størrelse og forskellighed.

6.  Medlemsstaterne indsamler og aggregerer de i stk. 1, 2 og 4 og, hvor det er relevant, stk. 3 omhandlede data i hele kalenderår, som afsluttes den 31. december hvert år, første gang ▌ det første hele kalenderår efter den anvendelsesdatoen for de i stk. 7 omhandlede gennemførelsesretsakter. Disse data meddeles årligt Kommissionen på grundlag af en standardiseret datameddelelsesformular, hvilket senest skal ske den 31. december i det på indsamlingsåret følgende kalenderår.

7.  Kommissionen fastlægger den meddelelsesformular, der er omhandlet i stk. 6, ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 30, stk. 2.

8.  Kommissionen offentliggør de data, der er meddelt i overensstemmelse med stk. 6, på sit websted på en tilgængelig og brugervenlig måde.

Artikel 30

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

AFSNIT VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 31

Forholdet til andre retsakter og internationale instrumenter

1.  Følgende retsakter finder anvendelse uanset dette direktiv:

a)  direktiv 98/26/EF

b)  direktiv 2002/47/EF og

c)  forordning (EU) nr. 648/2012.

2.   Dette direktiv berører ikke de beskyttelseskrav for midler til betalingsinstitutter, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366(26), og for e-pengeinstitutter, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF(27).

3.  Dette direktiv berører ikke anvendelsen af konventionen om internationale sikkerhedsrettigheder i mobilt udstyr og protokollen til nævnte konvention om specifikke forhold for flymateriel, undertegnet i Cape Town den 16. november 2001, som visse medlemsstater er parter til på tidspunktet for vedtagelsen af dette direktiv.

Artikel 32

Ændring af direktiv (EU) 2017/1132

I artikel 84 i direktiv (EU) 2017/1132 tilføjes følgende stykke:"

"4. Medlemsstaterne fraviger artikel 58, stk. 1, artikel 68, 72, 73 og 74, artikel 79, stk. 1, litra b), artikel 80, stk. 1, og artikel 81 i det omfang og i den periode, der er nødvendig for oprettelsen af de rammer for forebyggende rekonstruktion, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets ▌ direktiv (EU) 2019/…*.

Første afsnit berører ikke princippet om lige behandling af aktionærer.

___________________

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammer for forebyggende rekonstruktion, gældssanering og udelukkelse og om foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 (rekonstruktions - og insolvensdirektivet) (EUT L …)."

"

Artikel 33

Revision

Senest den … [syv år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] og hvert femte år derefter forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen og virkningen af dette direktiv, herunder om anvendelsen af klasseinddeling og stemmerettigheder for sårbare kreditorer, f.eks. arbejdstagere. På grundlag af denne vurdering forelægger Kommissionen, hvis det er hensigtsmæssigt, et lovgivningsforslag, hvori der overvejes yderligere foranstaltninger til at konsolidere og harmonisere den retlige ramme for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering.

Artikel 34

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den … [to år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, med undtagelse af de bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme artikel 28, litra a), b) og c), som skal være vedtaget og offentliggjort senest den … [fem år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden], og de bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme artikel 28, litra e), som skal være vedtaget og offentliggjort senest den … [syv år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden]. De meddeler ▌straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

De anvender de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, fra den … [to år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden], med undtagelse af de bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme artikel 28, litra a), b) og c), som finder anvendelse fra den … [fem år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden], og de bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme artikel 28, litra d), som finder anvendelse fra den … [syv år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden].

2.  Uanset stk. 1 skal medlemsstater, der har særlige vanskeligheder med at gennemføre dette direktiv, kunne opnå en forlængelse på højst et år efter den gennemførelsesperiode, der er fastsat i stk. 1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om behovet for at gøre brug af muligheden for at forlænge gennemførelsesperioden senest den … [18 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden].

3.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 35

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 36

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i …, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 209 af 30.6.2017, s. 21.
(2) EUT C 342 af 12.10.2017, s. 43.
(3)EUT C ▌209 af 30.6.2017, s. ▌21.
(4)EUT C 342 af 12.10.2017, s. 43.
(5)Europa-Parlamentets holdning af 28.3.2019.
(6)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 19).
(7)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
(8)Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
(9)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
(10)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
(11)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).
(12)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).
(13)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
(14)Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser (EFT L 225 af 12.8.1998, s. 16).
(15)Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter (EFT L 82 af 22.3.2001, s. 16).
(16)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab (EFT L 80 af 23.3.2002, s. 29).
(17)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (EUT L 283 af 28.10.2008, s. 36).
(18)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/38/EF af 6. maj 2009 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne (EUT L 122 af 16.5.2009, s. 28).
(19)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).
(20)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(21)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45).
(22)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (EFT L 168 af 27.6.2002, s. 43).
(23)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 46).
(24)EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
(25) EUT C 236 af 21.7.2017, s. 2.
(26)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).
(27)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF (EUT L 267 af 10.10.2009, s. 7).


Regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse onlinetransmissioner og retransmissioner af tv- og radio-programmer ***I
PDF 223kWORD 62k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse af radio- og tv-selskabernes onlinetransmissioner samt retransmissioner af radio- og tv-programmer (COM(2016)0594 – C8-0384/2016 – 2016/0284(COD))
P8_TA-PROV(2019)0322A8-0378/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0594),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0384/2016),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, artikel 53, stk. 1, og artikel 62, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 25. januar 2017fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 18. januar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0378/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 28. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/... om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse af tv- og radioselskabernes onlinetransmissioner samt retransmissioner af tv- og radioprogrammer, og om ændring af Rådets direktiv 93/83/EØF

P8_TC1-COD(2016)0284


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1, og artikel 62,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  For at bidrage til et velfungerende indre marked er det nødvendigt at øge udbredelsen i medlemsstaterne af tv- og radioprogrammer, der stammer fra andre medlemsstater til gavn for brugere i hele Unionen ved at lette licenseringen af ophavsretten og beslægtede rettigheder til værker og andre beskyttede frembringelser, der er indeholdt i udsendelsen af visse typer af tv- og radioprogrammer. Tv- og radioprogrammer er et vigtigt middel til at fremme den sproglige og kulturelle diversitet og den sociale sammenhæng samt øge adgangen til information.

(2)  Udviklingen af digitale teknologier og internettet har i høj grad ændret distributionen af og adgangen til tv- og radioprogrammer. Brugerne forventer i stigende grad at have adgang til tv- og radioprogrammer, både live og on-demand, gennem de traditionelle kanaler såsom satellit eller kabel og også gennem onlinetjenester. Tv- og radioselskaberne tilbyder derfor, ud over deres egne udsendelser af tv- og radioprogrammer, i stigende grad onlinetjenester, der er knyttet til sådanne udsendelser, såsom simulcasting og catch-up-tjenester. Udbydere af retransmissionstjenester, der samler udsendelser af tv- og radioprogrammer i pakker og udbyder dem til brugerne samtidig med den oprindelige transmission af disse udsendelser i uændret og uforkortet form, anvender forskellige teknikker til retransmission såsom kabel, satellit, digitale jordbaserede net og mobile eller lukkede ip-baserede net samt det åbne internet. Desuden har udbydere, der distribuerer tv- og radioprogrammer til brugere, forskellige måder at få programbærende signaler fra tv- og radioselskaberne på, herunder gennem "direct injection". Der er stigende efterspørgsel fra brugerne efter adgang til udsendelser af tv- og radioprogrammer, der ikke alene stammer fra deres egen medlemsstat, men også fra andre medlemsstater. Sådanne brugere omfatter medlemmer af sproglige minoriteter i Unionen og personer, der bor i en anden medlemsstat end deres oprindelsesmedlemsstat.

(3)  ▌Tv- og radioselskaberne transmitterer dagligt mange timers ▌ tv- og radioprogrammer ▌. Disse programmer indeholder forskellige former for indhold såsom audiovisuelle, musikalske, litterære eller grafiske værker, der i medfør af EU-retten er beskyttet af ophavsret eller beslægtede rettigheder eller begge dele. Dette resulterer i en kompleks proces med at klarere et væld af forskellige rettighedshaveres rettigheder inden for forskellige kategorier af værker og andre beskyttede frembringelser. Ofte er der behov for at klarere rettighederne inden for en kort tidsramme, navnlig når der forberedes programmer såsom nyheds- eller aktualitetsprogrammer. For at kunne stille deres onlinetjenester til rådighed på tværs af grænserne, har tv- og radioselskaberne behov for at have de nødvendige rettigheder til værker og andre beskyttede frembringelser i samtlige relevante områder, hvilket gør klareringen af sådanne rettigheder endnu mere kompleks.

(4)  Udbydere af retransmissionstjenester udbyder typisk adskillige programmer, der indeholder flere forskellige værker og andre beskyttede frembringelser, og har en meget kort tidsramme til at opnå de nødvendige licenser, og de er således også pålagt en tung rettighedsklareringsbyrde. Ophavsmænd, producenter og andre rettighedshavere risikerer ligeledes, at deres værker og andre beskyttede frembringelser bliver brugt uden tilladelse eller betaling af et passende vederlag. Et sådant vederlag for retransmission af deres værker og andre beskyttede frembringelser er vigtigt for at sikre, at der er et mangfoldigt indholdsudbud, hvilket også er i forbrugernes interesse.

(5)  Retten til værker og andre beskyttede frembringelser er harmoniseret bl.a. ved hjælp af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF(4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF(5), som sikrer et højt beskyttelsesniveau for rettighedshaverne.

(6)  Rådets direktiv 93/83/EØF(6) letter grænseoverskridende udsendelser via satellit og retransmission via kabel af tv- og radioprogrammer fra andre medlemsstater. Bestemmelserne i nævnte direktiv om tv- og radioselskabers transmissioner er imidlertid begrænset til satellittransmissioner, og de gælder derfor ikke for onlinetjenester, der er knyttet til udsendelser. Endvidere er bestemmelserne vedrørende retransmissioner af tv- og radioprogrammer fra andre medlemsstater begrænset til at omfatte samtidige, uændrede og uforkortede retransmissioner via kabel eller mikrobølgesystem og omfatter ikke retransmissioner ved hjælp af andre teknologier.

(7)  Derfor bør det grænseoverskridende udbud af onlinetjenester, der er knyttet til udsendelser, og retransmissioner af tv- og radioprogrammer, der stammer fra andre medlemsstater lettes ved at tilpasse den retlige ramme om udøvelsen af ophavsretten og de beslægtede rettigheder, der er relevante for disse aktiviteter. Denne tilpasning bør ske ved at tage hensyn til finansiering og produktion af kreativt indhold og navnlig af audiovisuelle værker.

(8)  Dette direktiv bør omfatte de tilknyttede onlinetjenester, som udbydes af et tv- og radioselskab, og som har et klart og underordnet forhold til tv- og radioselskabets udsendelser. Disse tjenester omfatter tjenester, der giver adgang til tv- og radioprogrammer på strengt lineær vis samtidig med udsendelsen, og tjenester, der inden for et defineret tidsrum efter udsendelsen giver adgang til tv- og radioprogrammer, der tidligere er blevet udsendt af tv- og radioselskabet, såkaldte "catch-up-tjenester". Desuden omfatter de tilknyttede onlinetjenester, som er omfattet af dette direktiv, tjenester, der giver adgang til materiale, der beriger eller på anden måde kompletterer tv- og radioprogrammer, som tv- og radioselskabet har udsendt, herunder ved at foretage forhåndsvisning, komplettere, supplere eller efterfølgende vurdere indholdet af det relevante program. Dette direktiv bør finde anvendelse på tilknyttede onlinetjenester, der leveres af tv- og radioselskaber til brugere sammen med tv- og radiotjenesten. Det bør også finde anvendelse på tilknyttede onlinetjenester, der, samtidig med at de har et klart og underordnet forhold til udsendelsen, kan tilgås af brugere adskilt fra tv- og radiotjenesten, uden at det er nødvendigt for brugerne først at få adgang til tv- og radiotjenesten, f.eks. via et abonnement. Dette berører ikke tv- og radioselskabernes frihed til at udbyde sådanne tilknyttede onlinetjenester gratis eller mod betaling. Udbuddet af adgang til individuelle værker eller andre beskyttede frembringelser, der er blevet indarbejdet i et tv- eller radioprogram, eller til værker eller andre beskyttede frembringelser, der ikke er forbundet med noget program, som udsendes af tv- og radioselskabet, såsom tjenester, der giver adgang til individuelle musikalske eller audiovisuelle værker, musikalbums eller videoer, f.eks. video-on-demandtjenester, bør ikke høre ind under de tjenester, der er omfattet af dette direktiv.

(9)  For at lette klareringen af rettigheder i forbindelse med udbuddet af tilknyttede onlinetjenester på tværs af grænserne er det nødvendigt at fastsætte oprindelseslandsprincippet for så vidt angår udøvelse af ophavsret og beslægtede rettigheder, som er relevante for de handlinger, der udspiller sig i forbindelse med udbud af, adgang til eller anvendelse af en tilknyttet onlinetjeneste. Dette princip bør omfatte klarering af alle de rettigheder, der er nødvendige for, at tv- og radioselskabet kan overføre eller stille sine programmer til rådighed for almenheden, når det leverer tilknyttede onlinetjenester, herunder klarering af alle ophavsrettigheder og beslægtede rettigheder til værker eller andre beskyttede frembringelser, der anvendes i programmerne, f.eks. rettigheder til fonogrammer eller fremførelser. Dette oprindelseslandsprincip bør kun gælde for forholdet mellem rettighedshavere - eller enheder, der repræsenterer rettighedshavere, såsom kollektive forvaltningsorganisationer - og tv- og radioselskaber og udelukkende med henblik på at udbyde, give adgang til eller anvende en tilknyttet onlinetjeneste. Oprindelseslandsprincippet bør ikke gælde for nogen form for efterfølgende trådbunden eller trådløs overføring til almenheden af værker eller andre beskyttede frembringelser eller trådbunden eller trådløs tilrådighedsstillelse for almenheden af værker eller andre beskyttede frembringelser på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, eller til nogen efterfølgende reproduktion af værkerne eller de andre beskyttede frembringelser, som er indeholdt i den tilknyttede onlinetjeneste.

(10)  I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for finansierings- og licensmekanismerne for visse audiovisuelle værker, som ofte er baseret på eksklusive territoriale licenser, er det for så vidt angår tv-programmer hensigtsmæssigt at begrænse anvendelsesområdet for oprindelseslandsprincippet som fastsat i dette direktiv til visse programtyper. Disse programtyper bør omfatte nyheds- og aktualitetsprogrammer samt de af et tv- eller radioselskabs egne produktioner, som udelukkende finansieres af det selv, herunder hvor de finansieringsmidler, som tv- eller radioselskabet anvender til sine produktioner, kommer fra offentlige kilder. I dette direktiv forstås ved tv- og radioselskabers egenproduktion produktioner, som et tv- eller radioselskab skaber under anvendelse af sine egne ressourcer, men ikke produktioner, som selskabet bestiller hos producenter, der er uafhængige af tv- eller radioselskabet, eller samproduktioner. Af samme grund bør oprindelseslandsprincippet ikke gælde for tv-udsendelse af sportsbegivenheder i henhold til dette direktiv. Oprindelseslandsprincippet bør kun finde anvendelse, når tv- og radioselskabet anvender programmerne i sine egne tilknyttede onlinetjenester. Det bør ikke gælde ved licensering af et tv- eller radioselskabs egne produktioner til tredjeparter, herunder andre tv- og radioselskaber. Oprindelseslandsprincippet bør ikke påvirke rettighedshaveres og tv- og radioselskabers frihed til i overensstemmelse med EU-retten at aftale begrænsninger, herunder territoriale begrænsninger, for udnyttelsen af deres rettigheder.

(11)  Det i dette direktiv fastsatte oprindelseslandsprincip bør ikke indebære nogen forpligtelse for tv- og radioselskaber til at overføre eller stille programmer til rådighed for almenheden i forbindelse med deres tilknyttede onlinetjenester eller til at levere sådanne tilknyttede onlinetjenester i en anden medlemsstat end den, hvor de har deres hovedsæde.

(12)  Eftersom udbuddet af, adgangen til eller anvendelsen af en tilknyttet onlinetjeneste i henhold til dette direktiv skal anses for at finde sted udelukkende i den medlemsstat, hvor tv- eller radioselskabet har sit hovedsæde, mens den tilknyttede onlinetjeneste de facto kan udbydes på tværs af grænserne til andre medlemsstater, er det nødvendigt at sikre, at parterne ved fastsættelsen af størrelsen af vederlaget for de omhandlede rettigheder tager højde for alle aspekter af den tilknyttede onlinetjeneste såsom tjenestens karakteristika, herunder hvor længe de programmer, som tjenesten omfatter, er tilgængelige online, publikum, herunder publikum i den medlemsstat, hvor selskabet har sit hovedsæde, og i andre medlemsstater, hvor den tilknyttede onlinetjeneste tilgås og anvendes, samt de tilgængelige sprogudgaver. Det bør dog fortsat være muligt at anvende specifikke metoder til beregning af størrelsen af vederlaget for de rettigheder, der er underlagt oprindelseslandsprincippet, såsom metoder baseret på tv- eller radioselskabets indtægter fra onlinetjenesten, som navnlig anvendes af radioselskaber.

(13)  Som følge af princippet om kontraktfrihed vil det forblive muligt at begrænse udnyttelsen af de rettigheder, der berøres af oprindelseslandsprincippet som fastsat i dette direktiv, forudsat at en sådan begrænsning er i overensstemmelse med EU-retten.

(14)  Udbydere af retransmissionstjenester kan benytte forskellige teknologier, når de samtidigt, i uændret og uforkortet form, og med henblik på modtagelse af almenheden retransmitterer en oprindelig transmission af tv- og radioprogrammer fra en anden medlemsstat ▌. Udbydere af retransmissionstjenester kan få adgang til de programbærende signaler fra tv- og radioselskaber, som selv transmitterer disse signaler til almenheden, på forskellig vis, f.eks. ved at opfange de signaler, der transmitteres af tv- og radioselskaberne, eller ved at modtage signalerne direkte fra disse via den tekniske proces "direct injection". Sådanne udbydere kan udbyde deres tjenester via satellit, digitale jordbaserede net, mobile eller lukkede IP-baserede og lignende net eller via internetadgangstjenester som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2015/2120(7). Udbydere af retransmissionstjenester, der anvender sådanne teknologier til deres retransmissioner, bør derfor være omfattet af dette direktiv og kunne drage fordel af den mekanisme, der indfører obligatorisk kollektiv forvaltning af rettigheder. For at sikre at der er tilstrækkelige garantier mod uautoriseret brug af værker og andre beskyttede frembringelser, hvilket er særlig vigtigt i forbindelse med tjenester, for hvilke der betales, bør retransmissionstjenester, der udbydes via internetadgangstjenester, kun være omfattet af dette direktivs anvendelsesområde i det omfang, disse retransmissionstjenester leveres i et miljø, hvor kun autoriserede brugere kan få adgang til retransmissioner, og hvor niveauet af indholdssikkerhed er sammenligneligt med sikkerhedsniveauet for indhold, der transmitteres via kontrollerede net såsom kabelnet eller lukkede IP-baserede net, hvor det retransmitterede indhold er krypteret. Disse krav bør være gennemførlige og tilstrækkelige.

(15)  For at kunne retransmittere oprindelige transmissioner af tv- og radioprogrammer skal udbydere af retransmissionstjenester have tilladelse fra indehaverne af eneretten til overføring til almenheden af værker eller andre beskyttede frembringelser. For at skabe retssikkerhed for udbyderne af retransmissionstjenester ▌og for at udligne forskellene i national ret for så vidt angår sådanne retransmissionstjenester bør der gælde regler, der svarer til dem, som gælder for kabelretransmission som defineret i direktiv 93/83/EØF. Reglerne i henhold til nævnte direktiv omfatter forpligtelsen til at udøve rettigheden til at give eller nægte en udbyder af retransmissionstjenester tilladelse ved hjælp af en kollektiv forvaltningsorganisation. I henhold til disse regler bibeholdes retten til at give eller nægte tilladelse som sådan, og kun udøvelsen af denne ret reguleres i et vist omfang. Rettighedshavere bør modtage et passende vederlag for retransmission af deres værker og andre beskyttede frembringelser. Ved fastsættelsen af rimelige licensvilkår, herunder licensafgiften, for en retransmission i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU(8), bør den økonomiske værdi af disse rettigheders anvendelse i handelen, herunder den værdi, der tildeles retransmissionsmidlet, bl.a. tages i betragtning. Dette bør ikke berøre den kollektive udøvelse af retten til det rimelige samlede vederlag til udøvende kunstnere og fonogramfremstillere for overføring til almenheden af kommercielle fonogrammer, der er fastsat i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115/EF, ligesom det ikke bør berøre direktiv 2014/26/EU, navnlig ikke nævnte direktivs bestemmelser om rettighedshavernes rettigheder med hensyn til valget af kollektiv forvaltningsorganisation.

(16)  Dette direktiv bør tillade, at en kollektiv forvaltningsorganisation og udbydere af retransmissionstjenester indgår aftaler om udvidelse af de rettigheder, der er omfattet af obligatorisk kollektiv forvaltning i henhold til dette direktiv, til også at omfatte rettigheder tilhørende rettighedshavere, som ikke er repræsenteret af den pågældende kollektive forvaltningsorganisation, uden at rettighedshaverne har ret til at udelukke deres værker eller andre frembringelser fra anvendelsen af denne mekanisme. I tilfælde, hvor der er mere end én kollektiv forvaltningsorganisation, der forvalter rettighederne for den relevante kategori på sit område, bør det være op til den medlemsstat, på hvis område udbyderen af en retransmissionstjeneste søger at klarere rettighederne til en retransmission, at bestemme, hvilken kollektive forvaltningsorganisation eller hvilke kollektive forvaltningsorganisationer der har ret til at give eller nægte tilladelse til retransmission.

(17)  Enhver rettighed, som tv- og radioselskaberne har til deres egne udsendelser, herunder rettigheder til programmernes indhold, bør ikke være omfattet af den obligatoriske kollektive forvaltning af rettigheder, der gælder for retransmissioner. Udbyderne af retransmissionstjenester og tv- og radioselskaberne har typisk et løbende forretningsmæssigt forhold til hinanden, og som resultat heraf er udbyderne af retransmissionstjenester bekendt med tv- og radioselskabernes identitet. Det er derfor relativt enkelt for disse udbydere at klarere rettigheder med tv- og radioselskaberne. Som konsekvens heraf er udbyderne af retransmissionstjenester ikke pålagt den samme byrde, når de skal indhente licenser fra tv- og radioselskaberne, som når de søger at indhente licenser hos indehavere af rettigheder til værker og andre beskyttede frembringelser indeholdt i de tv- og radioprogrammer, de retransmitterer. Derfor er der ikke behov for at forenkle licenseringsprocessen for så vidt angår tv- og radioselskabernes rettigheder. Det er imidlertid nødvendigt at sikre, at tv- og radioselskaber og udbydere af retransmissionstjenester, der indgår i forhandlinger, forhandler i god tro om licensering af rettigheder til retransmissioner, der er omfattet af dette direktiv. Direktiv 2014/26/EU indeholder tilsvarende bestemmelser, der finder anvendelse på kollektive forvaltningsorganisationer.

(18)  Reglerne i dette direktiv vedrørende rettigheder til retransmission, der udøves af tv- og radioselskaber for så vidt angår deres egne transmissioner, bør ikke begrænse rettighedshaveres mulighed for at vælge at overdrage deres rettigheder enten til et tv- og radioselskab eller til en kollektiv forvaltningsorganisation og derved få direkte andel i det vederlag, der betales af udbyderen af en retransmissionstjeneste.

(19)  Medlemsstaterne bør kunne anvende de regler om retransmission, der er fastsat i dette direktiv og i direktiv 93/83/EØF på situationer, hvor både den oprindelige transmission og retransmissionen finder sted på deres område.

(20)  For at garantere, at der er retssikkerhed, og for at opretholde et højt beskyttelsesniveau for rettighedshavere er det passende at fastsætte, at der antages kun at være foretaget én enkelt overføring til almenheden, hvori både tv- og radioselskaberne og signaldistributørerne deltager med deres respektive bidrag, når tv- og radioselskaber transmitterer deres programbærende signaler via "direct injection" kun til signaldistributører uden at transmittere deres programmer direkte til almenheden, og signaldistributørerne sender disse programbærende signaler til deres brugere for at give dem mulighed for at se eller lytte til programmerne. Tv- og radioselskaberne og signaldistributørerne bør derfor indhente tilladelse fra rettighedshaverne for deres specifikke bidrag til den enkelte overføring til almenheden. Et tv- eller radioselskabs og en signaldistributørs deltagelse i denne enkelte overføring til almenheden bør ikke give anledning til, at tv- eller radioselskabet og signaldistributøren gøres fælles ansvarlige for denne overføring til almenheden. Medlemsstaterne bør fortsat på nationalt plan frit kunne fastsætte ordningerne for at opnå tilladelse til en sådan enkelt overføring til almenheden, herunder de relevante betalinger til de berørte rettighedshavere, under hensyntagen til tv- eller radioselskabets og signaldistributørens respektive udnyttelse af værkerne og de andre beskyttede frembringelser i forbindelse med den enkelte overføring til almenheden. Signaldistributører står i lighed med udbydere af retransmissionstjenester over for en betydelig byrde i forbindelse med rettighedsklarering bortset fra for så vidt angår de rettigheder, som indehaves af tv- og radioselskaber. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at fastsætte, at signaldistributører skal kunne drage fordel af en mekanisme for obligatorisk kollektiv forvaltning af rettigheder for deres transmissioner, på samme måde og i samme omfang som udbydere af retransmissionstjenester for retransmissioner omfattet af direktiv 93/83/EØF og nærværende direktiv. Hvor signaldistributører blot giver tv- og radioselskaber "tekniske midler", jf. Den Europæiske Unions Domstols retspraksis, til at sikre, at udsendelsen er modtaget, eller til at forbedre modtagelsen af denne udsendelse, bør signaldistributørerne ikke anses for at deltage i en overføring til almenheden.

(21)  Når tv- og radioselskaber transmitterer deres programbærende signaler direkte til almenheden og derved foretager en første transmissionshandling, og også samtidig transmitterer disse signaler til andre selskaber via den tekniske proces "direct injection", f.eks. for at sikre kvaliteten af signalerne med henblik på retransmission, udgør disse andre selskabers transmissioner en særskilt overføring til almenheden i forhold til den, der blev foretaget af tv- eller radioselskabet. I disse situationer bør reglerne om retransmission i nærværende direktiv og i direktiv 93/83/EØF, som ændret ved nærværende direktiv, finde anvendelse.

(22)  For at sikre en effektiv kollektiv forvaltning af rettigheder og en nøjagtig fordeling af indtægter indsamlet under den obligatoriske kollektive forvaltningsmekanisme, der indføres med dette direktiv, er det vigtigt, at kollektive forvaltningsorganisationer fører passende registre over medlemskab, licenser og brugen af værker og andre beskyttede frembringelser, i overensstemmelse med gennemsigtighedsforpligtelserne i direktiv 2014/26/EU.

(23)  For at forhindre omgåelse af anvendelsen af oprindelseslandsprincippet ved forlængelse af varigheden af eksisterende aftaler om udøvelse af ophavsret og beslægtede rettigheder, der er relevante for udbuddet af en tilknyttet onlinetjeneste samt adgang til og brug af denne onlinetjeneste, er det nødvendigt også at anvende oprindelseslandsprincippet på eksisterende aftaler, men med en overgangsperiode. I denne overgangsperiode bør princippet ikke finde anvendelse på disse eksisterende aftaler, således at der er tid til om nødvendigt at tilpasse dem i overensstemmelse med dette direktiv. Det er også nødvendigt at fastsætte en overgangsperiode for at give tv- og radioselskaber, signaldistributører og rettighedshavere mulighed for at tilpasse sig til de nye regler om udnyttelsen af værker og andre beskyttede frembringelser via "direct injection" fastsat i dette direktivs bestemmelser om transmission af programmer via "direct injection".

(24)   I overensstemmelse med principperne om bedre lovgivning bør dette direktiv, herunder dets bestemmelser om "direct injection", gennemgås, når det har været i kraft i en vis periode, med henblik på bl.a. at vurdere dets gavnlige virkninger for EU-forbrugere, dets indvirkning på de kreative industrier i Unionen og på omfanget af investeringer i nyt indhold og dermed også dets gavnlige virkninger for så vidt angår forøget kulturel mangfoldighed i Unionen.

(25)  Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Da dette direktiv kan føre til indgreb i udøvelsen af rettighedshavernes rettigheder, for så vidt at obligatorisk kollektiv forvaltning finder sted på udøvelsen af retten til overføring til almenheden hvad angår retransmissionstjenester, er det nødvendigt at foreskrive anvendelsen af obligatorisk kollektiv forvaltning på målrettet vis og begrænse den til visse tjenester▌.

(26)  Målene for dette direktiv, nemlig at fremme det grænseoverskridende udbud af tilknyttede onlinetjenester for visse programtyper og lette retransmissioner af tv- og radioprogrammer fra andre medlemsstater, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af omfanget og virkningerne bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. Hvad angår det grænseoverskridende udbud af tilknyttede onlinetjenester, ▌ forpligter dette direktiv ikke tv- og radioselskaberne til at udbyde sådanne tjenester på tværs af grænserne. Dette direktiv forpligter heller ikke udbyderne af retransmissionstjenester til at inddrage tv- eller radioprogrammer, der stammer fra andre medlemsstater, i deres tjenester. Dette direktiv vedrører udelukkende udøvelsen af visse retransmissionsrettigheder for så vidt dette er nødvendigt for at forenkle licenseringen af ophavsretten og beslægtede rettigheder for sådanne tjenester og hvad angår tv- og radioprogrammer, der stammer fra andre medlemsstater.

(27)  I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter(9) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Dette direktiv fastsætter regler, der sigter på at fremme den grænseoverskridende adgang til et større antal tv- og radioprogrammer ved at lette klareringen af rettigheder for levering af onlinetjenester, der er knyttet til udsendelse af visse typer af tv- og radioprogrammer, og for retransmission af tv- og radioprogrammer. Det fastsætter også regler for transmission af og tv- og radioprogrammer via processen "direct injection".

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1)  "tilknyttet onlinetjeneste": en onlinetjeneste, der består i, at tv- eller radioprogrammer udbydes til almenheden af et tv- eller radioselskab eller under dettes kontrol og ansvar samtidig med eller i en defineret tidsperiode efter tv- eller radioselskabets udsendelse af disse tv- eller radioprogrammer, samt af enhver form for materiale, som er knyttet til en sådan udsendelse

2)  "retransmission": enhver form for samtidig, uændret og uforkortet retransmission, ud over viderespredning pr. kabel som defineret i direktiv 93/83/EØF, der er beregnet til modtagelse af almenheden, af en oprindelig transmission fra en anden medlemsstat af tv- eller radioprogrammer, som er beregnet til modtagelse af almenheden, når en sådan oprindelig transmission er trådbunden eller trådløs, herunder via satellit, men ikke online, og forudsat:

a)  at retransmissionen foretages af en anden part end det tv- eller radioselskab, der stod bag den oprindelige transmission, eller som kontrollerede og havde ansvar for, at den oprindelige transmission blev udført, uanset hvordan den part, der foretager retransmission, får adgang til de programbærende signaler fra tv- eller radioselskabet med henblik på retransmission, og

b)  hvor retransmissionen er over en internetadgangstjeneste, som defineret i artikel 2, stk. 2, nr. 2), i forordning (EU) 2015/2120, at den udføres i et kontrolleret miljø

3)  "kontrolleret miljø": et miljø, hvori en udbyder af retransmissionstjenester giver autoriserede brugere adgang til en sikker retransmission

4)  "direct injection": en teknisk proces, hvorved et tv- eller radioselskab transmitterer sine programbærende signaler til et andet selskab end et tv- eller radioselskab på en sådan måde, at de programbærende signaler ikke er tilgængelige for almenheden under denne transmission.

KAPITEL II

tv- eller radioSELSKABERS TILKNYTTEDE ONLINETJENESTER

Artikel 3

Anvendelse af oprindelseslandsprincippet i forbindelse med tilknyttede onlinetjenester

1.  Handlinger i form af trådbunden eller trådløs overføring til almenheden af værker eller andre beskyttede frembringelser og trådbunden eller trådløs tilrådighedsstillelse for almenheden af værker eller andre beskyttede frembringelser på en sådan måde, at almenheden kan få adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, som finder sted, når:

a)  radioprogrammer, og

b)  tv-programmer, som er:

i)  nyheds- og aktualitetsprogrammer, eller

ii)  tv- og radioselskabets fuldt finansierede egenproduktioner,

udbydes til almenheden i en tilknyttet onlinetjeneste af et tv- eller radioselskab eller under dettes kontrol og ansvar samt handlinger i form af reproduktion af sådanne værker eller andre beskyttede frembringelser, som er nødvendige for udbud af, adgang til eller anvendelse af en sådan tilknyttet onlinetjeneste for de samme programmer, anses, med henblik på udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der er relevante for disse handlinger, for udelukkende at finde sted i den medlemsstat, hvor tv- eller radioselskabet har sit hovedsæde.

Første afsnit, litra b), finder ikke anvendelse på udsendelser af sportsbegivenheder og værker og andre beskyttede frembringelser, der indgår heri.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at parterne i forbindelse med fastsættelse af vederlag for de rettigheder, for hvilke oprindelseslandsprincippet som fastsat i stk. 1 finder anvendelse, tager ▌ hensyn til samtlige aspekter af den tilknyttede onlinetjeneste såsom tjenestens egenskaber, herunder varigheden af de i tjenesten indeholdte programmers tilgængelighed online, publikum og de tilgængelige sprogversioner.

Første afsnit udelukker ikke beregning af vederlagets størrelse på grundlag af tv- eller radioselskabets indtægter.

3.  Det i stk. 1 fastsatte oprindelseslandsprincip berører ikke rettighedshavernes og tv- og radioselskabernes kontraktlige frihed til, i overensstemmelse med EU-retten, at aftale indførelse af begrænsninger for udnyttelsen af sådanne rettigheder, herunder dem, der er fastsat i direktiv 2001/29/EF.

KAPITEL III

RETRANSMISSION AF TV- OG RADIOPROGRAMMER

Artikel 4

Udøvelse af rettigheder i forbindelse med retransmission, der udføres af andre rettighedshavere end tv- og radioselskaber

1.  Handlinger i form af retransmission af programmer skal have tilladelse af indehaverne af eneretten til overføring til almenheden.

Medlemsstaterne sikrer, at rettighedshavere alene kan udøve deres rettighed til at give eller nægte tilladelse til retransmission gennem en kollektiv forvaltningsorganisation.

2.  I tilfælde, hvor en rettighedshaver ikke har overført forvaltningen af den i stk. 1, andet afsnit, omhandlede rettighed til en kollektiv forvaltningsorganisation, anses den kollektive forvaltningsorganisation, der forvalter rettighederne for samme kategori på den medlemsstats område, hvor udbyderen af retransmissionstjenester søger at klarere rettigheder for en retransmission, for at have ret til at give eller nægte tilladelse til retransmission på denne rettighedshavers vegne.

Hvor mere end én kollektiv forvaltningsorganisation forvalter rettighederne for denne kategori på medlemsstatens område, ▌er det dog op til den medlemsstat, på hvis område en udbyder af retransmissionstjenester søger at klarere rettighederne for retransmission, at bestemme, hvilken kollektiv forvaltningsorganisation eller hvilke kollektive forvaltningsorganisationer, der skal have ret til at give eller nægte tilladelse til retransmission.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at en rettighedshaver har de samme rettigheder og forpligtelser som følge af en aftale mellem en udbyder af retransmissionstjenester og en kollektiv forvaltningsorganisation eller flere kollektive forvaltningsorganisationer, der handler i henhold til stk. 2, som de rettighedshavere, der har bemyndiget den pågældende kollektive forvaltningsorganisation eller de pågældende kollektive forvaltningsorganisationer. Medlemsstaterne sikrer også, at denne rettighedshaver kan påberåbe sig disse rettigheder inden for en periode, der fastsættes af den berørte medlemsstat, og som ikke kan være på mindre end tre år at regne fra datoen for den retransmission, hvori vedkommendes værk eller andre beskyttede frembringelser indgår.

Artikel 5

Tv- og radioselskabers udøvelse af rettigheder til retransmission

1.  Medlemsstaterne sikrer, at artikel 4 ikke gælder for de rettigheder til retransmission, der udøves af et tv- eller radioselskab for så vidt angår dets egen transmission, uanset om de berørte rettigheder er dets egne, eller om de er blevet overdraget til det af andre rettighedshavere.

2.  Medlemsstaterne fastsætter, at forhandlingerne skal føres i god tro, når tv- og radioselskaber og udbydere af retransmissionstjenester indleder forhandlinger om tilladelse til retransmission i henhold til dette direktiv.

Artikel 6

Mægling

Medlemsstaterne sikrer, at det er muligt at indhente bistand fra en eller flere mæglere i henhold til artikel 11 i direktiv 93/83/EØF, hvor der ikke opnås nogen aftale mellem den kollektive forvaltningsorganisation og udbyderen af retransmissionstjenester eller mellem udbyderen af retransmissionstjenester og tv- og radioselskabet om tilladelse til retransmission af udsendelser.

Artikel 7

Retransmission af en oprindelig transmission, der først fandt sted i samme medlemsstat

Medlemsstaterne kan fastsætte, at reglerne i dette kapitel og i kapitel III i direktiv 93/83/EØF finder anvendelse på situationer, hvor både den første transmission og retransmissionen finder sted på deres område.

KAPITEL IV

TRANSMISSION AF PROGRAMMER VIA "DIRECT INJECTION"

Artikel 8

Transmission af programmer via "direct injection"

1.  Når et tv- eller radioselskab transmitterer sine programbærende signaler til en signaldistributør via "direct injection" uden samtidig selv at transmittere de programbærende signaler direkte til almenheden, og signaldistributøren transmitterer disse programbærende signaler til almenheden, anses tv- eller radioselskabet og signaldistributøren for at deltage i en enkelt overføring til almenheden, hvortil de skal indhente tilladelse fra rettighedshaverne. Medlemsstaterne kan fastsætte ordninger for at opnå tilladelse fra rettighedshaverne.

2.  Medlemsstaterne kan fastsætte, at artikel 4, 5 og 6 i dette direktiv finder tilsvarende anvendelse for rettighedshaveres udøvelse af retten til at meddele eller nægte tilladelse til signaldistributører til en i stk. 1 omhandlet udsendelse, der udføres med et af de tekniske midler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, i direktiv 93/83/EØF eller artikel 2, nr. 2), i nærværende direktiv.

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 9

Ændring af direktiv 93/83/EF

Artikel 1, stk. 3, i direktiv 93/83/EØF affattes således:"

"3. I dette direktiv forstås ved "kabelretransmission": samtidig, uændret og uforkortet retransmission via kabel eller mikrobølgesystem til almenhedens modtagelse af en oprindelig udsendelse fra en anden medlemsstat, ad trådbunden eller trådløs vej, herunder via satellit, af tv- eller radioprogrammer, der er beregnet til almenhedens modtagelse, uanset hvordan udbyderen af en kabelretransmissionstjeneste får adgang til de programbærende signaler fra tv- og radioselskabet med henblik på retransmission."

"

Artikel 10

Gennemgang

1.  Senest den … [seks år efter dette direktivs ikrafttræden] foretager Kommissionen en gennemgang af dette direktiv og forelægger en rapport om de vigtigste resultater for Europa-Parlamentet, Rådet og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Rapporten offentliggøres og gøres tilgængelig på Kommissionens websted.

2.  Medlemsstaterne forsyner rettidigt Kommissionen med de oplysninger, der er relevante og nødvendige for at forberede den i stk. 1 omhandlede rapport.

Artikel 11

Overgangsbestemmelse

Aftaler om udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der er relevante for handlinger i form af trådbunden eller trådløs overføring til almenheden af værker eller andre beskyttede frembringelser og trådbunden eller trådløs tilrådighedsstillelse for almenheden af værker eller andre beskyttede frembringelser på en sådan måde, at almenheden kan få adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, og som foregår i forbindelse med udbud af en onlinetjeneste samt handlinger i form af reproduktion, der er nødvendige for udbud af, adgang til eller anvendelse af en sådan onlinetjeneste, og som er i kraft den ... [to år efter dette direktivs ikrafttræden], er omfattet af artikel 3 fra den ... [fire år efter dette direktivs ikrafttræden], hvis de udløber efter denne dato.

Tilladelser til handlinger i form af overføring til almenheden, der er omfattet af artikel 8, og som er i kraft den ... [to år efter dette direktivs ikrafttræden], er omfattet af artikel 8 fra den ... [seks år efter dette direktivs ikrafttræden], hvis de udløber efter denne dato.

Artikel 12

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den ... [to år efter dette direktivs ikrafttræden]. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 13

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 14

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i …,

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 125 af 21.4.2017, s. 27.
(2)EUT C 125 af 21.4.2017, s. 27.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 28.3.2019.
(4)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10).
(5)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12. december 2006 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 28).
(6)Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel (EFT L 248 af 6.10.1993, s. 15).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 af 25. november 2015 om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og forordning (EU) nr. 531/2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (EUT L 310 af 26.11.2015, s. 1).
(8)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af 26. februar 2014 om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i det indre marked (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 72).
(9)EUT C 369 af 17.12.2015, s. 14.


Programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) ***I
PDF 289kWORD 115k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013 (COM(2018)0366 – C8-0237/2018 – 2018/0190(COD))
P8_TA-PROV(2019)0323A8-0156/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0366),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 167, stk. 5, og artikel 173, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0237/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 12. december 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 6. februar 2019(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0156/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  Kultur, kulturarv og kulturel mangfoldighed er af stor værdi for det europæiske samfund ud fra et kulturelt, miljømæssigt, socialt og økonomisk synspunkt og bør fremmes og støttes. Både i Romerklæringen af 25. marts 2017 og på Det Europæiske Råds møde i december 2017 erklæredes det, at uddannelse og kultur er nøglen til at opbygge rummelige og sammenhængende samfund for alle og til at bevare EU's konkurrenceevne.
(1)  Kultur, kunst, kulturarv og kulturel mangfoldighed er af stor værdi for det europæiske samfund ud fra et kulturelt, uddannelsesdemokratisk, miljømæssigt, socialt, menneskeretligt og økonomisk synspunkt og bør fremmes og støttes. Både i Romerklæringen af 25. marts 2017 og på Det Europæiske Råds møde i december 2017 erklæredes det, at uddannelse og kultur er nøglen til at opbygge rummelige og sammenhængende samfund for alle og til at bevare den europæiske konkurrenceevne.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  I artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) anføres det, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Disse værdier er fælles for medlemsstaterne i et samfund, hvor pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd er gældende. Disse værdier er yderligere bekræftet og formuleret i de rettigheder, friheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der har samme juridiske værdi som traktaterne, jf. artikel 6 i TEU.
(2)  I artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) anføres det, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Disse værdier er fælles for medlemsstaterne i et samfund, hvor pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd er gældende. Disse værdier er yderligere bekræftet og formuleret i de rettigheder, friheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret), der har samme juridiske værdi som traktaterne, jf. artikel 6 i TEU. Navnlig er ytrings- og informationsfriheden nedfældet i artikel 11 i chartret, og frihed for kunst og videnskab er nedfældet i dets artikel 13.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  I Kommissionens meddelelse om en ny europæisk kulturdagsorden15 fastsættes yderligere EU's målsætninger for de kulturelle og kreative sektorer. Den sigter mod at udnytte fordelene ved kultur og kulturel mangfoldighed til at skabe social samhørighed og social velfærd, fremme den tværnationale dimension af de kulturelle og kreative sektorer, støtte deres evne til at vokse og opmuntre kulturbaseret kreativitet inden for uddannelse og innovation, til at skabe vækst og beskæftigelse samt til at styrke internationale kulturelle forbindelser. Sammen med andre EU-programmer bør Et Kreativt Europa støtte gennemførelsen af den nye europæiske kulturdagsorden. Dette er også i overensstemmelse med UNESCO's konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, der trådte i kraft den 18. marts 2007, som Unionen er part i.
(4)  I Kommissionens meddelelse om en ny europæisk kulturdagsorden15 fastsættes yderligere Unionens målsætninger for de kulturelle og kreative sektorer. Den sigter mod at udnytte fordelene ved kultur og kulturel mangfoldighed til at skabe social samhørighed og social velfærd, fremme den tværnationale dimension af de kulturelle og kreative sektorer, støtte deres evne til at vokse og opmuntre kulturbaseret kreativitet inden for uddannelse og innovation, til at skabe vækst og beskæftigelse samt til at styrke internationale kulturelle forbindelser. Sammen med andre EU-programmer bør Et Kreativt Europa støtte gennemførelsen af den nye europæiske kulturdagsorden, idet der tages hensyn til, at den iboende værdi ved kultur og kunstnerisk udtryk altid bør bevares og fremmes, og at kunstnerisk udfoldelse er af central betydning for samarbejdsprojekter. At støtte gennemførelsen af denne nye europæiske kulturdagsorden er også i overensstemmelse med UNESCO's konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, der trådte i kraft den 18. marts 2007, og som Unionen er part i.
__________________
__________________
15 COM(2018)0267.
15 COM(2018)0267.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 4 a (ny)
(4a)  Unionens politikker vil supplere og tilføre merværdi til medlemsstaternes indsats på det kulturelle og kreative område. Virkningen af Unionens politikker bør vurderes regelmæssigt under hensyntagen til kvalitative og kvantitative indikatorer som f.eks. fordelene for borgerne, borgernes aktive deltagelse, fordelene for Unionens økonomi med hensyn til vækst og job og afsmittende virkninger i andre sektorer af økonomien samt færdigheder og kompetencer hos personer, der arbejder i de kulturelle og kreative sektorer.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 4 b (ny)
(4b)  Beskyttelsen og styrkelsen af den europæiske kulturarv er blandt målene for dette program. Disse mål er også blevet anerkendt som en integreret del af retten til viden om kulturarven og til at deltage i det kulturelle liv, der er nedfældet i Europarådets rammekonvention om kulturarvens værdi for samfundet (Farokonventionen), som trådte i kraft den 1. juni 2011. I denne konvention understreges kulturarvens rolle i opbygningen af et fredeligt og demokratisk samfund og i processerne for bæredygtig udvikling og fremme af den kulturelle mangfoldighed.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand til at skabe, producere og distribuere deres værker til et stort og varieret europæisk publikum. Dette udvider deres forretningspotentiale og bidrager til bæredygtig vækst og jobskabelse. Desuden bidrager fremme af kreativitet til at styrke konkurrenceevnen og til at sætte gang i innovationen i de industrielle værdikæder. På trods af de seneste fremskridt bliver det europæiske kulturelle og kreative marked ved at være splittet op efter nationale og sproglige grænser, hvilket ikke gør det muligt for de kulturelle og kreative sektorer fuldt ud at udnytte det indre marked og navnlig det digitale indre marked.
(5)  Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed og bevidsthed om fælles rødder er baseret på friheden til kunstnerisk udfoldelse, kunstneres og kulturaktørers kapacitet og kompetencer, eksistensen af blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer på det offentlige og private område og deres evne til at skabe, forny og producere deres værker og distribuere dem til et stort og varieret europæisk publikum. Dette udvider deres forretningspotentiale, øger adgang til og fremme af kreativt indhold, kunstrelateret forskning og kreativitet og bidrager til bæredygtig vækst og jobskabelse. Desuden bidrager fremme af kreativitet og ny viden til at styrke konkurrenceevnen og til at sætte gang i innovationen i de industrielle værdikæder. Der bør anlægges en bredere tilgang til kunst- og kulturuddannelse og kunstrelateret forskning, der går fra en STEM- (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik) til en STEAM-baseret tilgang (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst, matematik). På trods af de seneste fremskridt med hensyn til bistand til oversættelse og tekstning, bliver det europæiske kulturelle og kreative marked ved at være splittet op efter nationale og sproglige grænser. Samtidig med at det enkelte markeds særlige kendetegn respekteres, kan der gøres mere for at gøre det muligt for de kulturelle og kreative sektorer fuldt ud at udnytte det indre marked og navnlig det digitale indre marked, herunder ved at tage højde for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 5 a (ny)
(5a)  Den digitale omstilling udgør et paradigmeskift og er en af de største udfordringer for de kulturelle og kreative sektorer. Den digitale innovation har ændret vaner, relationer og produktions- og forbrugsmodeller både på det personlige og på samfundsmæssigt plan og bør sætte skub i kulturel og kreativ udfoldelse og den kulturelle og kreative narrativ, samtidig med at den specifikke værdi af de kulturelle og kreative sektorer i det digitale miljø respekteres.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Programmet bør tage hensyn til de kulturelle og kreative sektorers dobbelte karakter og både anerkende kulturens iboende og kunstneriske værdi samt disse sektorers økonomiske værdi, herunder deres brede samfundsmæssige bidrag til vækst og konkurrenceevne, kreativitet og innovation. Dette kræver stærke europæiske kulturelle og kreative sektorer, navnlig en dynamisk europæisk audiovisuel industri med tanke på dens evne til at nå ud til store publikummer og dens økonomiske betydning, herunder for andre kreative sektorer såvel som for kulturturisme. Imidlertid er konkurrencen på de globale audiovisuelle markeder blevet yderligere intensiveret som følge af digitaliseringens stadigt større konsekvenser, f.eks. ændringer i medieproduktion og -forbrug samt globale platformes styrkede position, hvad angår distribution af indhold. Der er derfor behov for at øge støtten til den europæiske industri.
(6)  Programmet bør tage hensyn til de kulturelle og kreative sektorers dobbelte karakter og både anerkende kulturens iboende og kunstneriske værdi samt disse sektorers økonomiske værdi, herunder deres brede samfundsmæssige bidrag til vækst og konkurrenceevne, kreativitet og innovation, interkulturel dialog, social samhørighed og vidensdannelse. Dette kræver stærke europæiske kulturelle og kreative sektorer, både på det profitsøgende og det almennyttige område, navnlig en dynamisk europæisk audiovisuel industri med tanke på dens evne til at nå ud til store publikummer lokalt, nationalt og på EU-plan og dens økonomiske betydning, herunder for andre kreative sektorer såvel som for kulturturisme og regional, lokal og urban udvikling. Imidlertid er konkurrencen på de globale audiovisuelle markeder blevet yderligere intensiveret som følge af digitaliseringens stadigt større konsekvenser, f.eks. ændringer i medieproduktion og -forbrug samt globale platformes styrkede position, hvad angår distribution af indhold. Der er derfor behov for at øge støtten til den europæiske industri.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 6 a (ny)
(6a)  Aktivt europæisk medborgerskab, fælles værdier, kreativitet og innovation behøver et solidt grundlag, hvorpå de kan udvikle sig. Programmet bør støtte filmuddannelse og audiovisuel uddannelse, navnlig blandt børn og unge.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  For at programmet skal kunne virke, bør det tage hensyn til den specifikke karakter af de forskellige sektorer, deres forskellige målgrupper og deres særlige behov gennem skræddersyede tilgange inden for et programområde, der er dedikeret til den audiovisuelle sektor, et programområde, der er dedikeret til de andre kulturelle og kreative sektorer og et tværsektorielt programområde.
(7)  For at programmet skal kunne virke, bør det tage hensyn til den specifikke karakter af og udfordringerne i de forskellige sektorer, deres forskellige målgrupper og deres særlige behov gennem skræddersyede tilgange inden for et programområde, der er dedikeret til den audiovisuelle sektor, et programområde, der er dedikeret til de andre kulturelle og kreative sektorer og et tværsektorielt programområde. Programmet bør yde ligelig støtte til alle kulturelle og kreative sektorer gennem horisontale ordninger, der er målrettet mod fælles behov. På basis af pilotprojekter, forberedende aktioner og undersøgelser bør programmet også gennemføre de sektorspecifikke aktioner, der fremgår af bilaget til denne forordning.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 7 a (ny)
(7a)  Musik i alle dens former og udtryk, og især moderne musik og livemusik, er en væsentlig komponent i Unionens kulturelle, kunstneriske og økonomiske arv. Den indgår som et element i social samhørighed, multikulturel integration og socialisering af unge og udgør et centralt middel til at styrke kulturen, herunder kulturturisme. Musiksektoren bør derfor med hensyn til finansiel fordeling og målrettede aktioner være et særligt fokusområde for de specifikke aktioner, der gennemføres som del af programområdet Kultur i henhold til denne forordning. Skræddersyede indkaldelser og instrumenter skal være med til at fremme musiksektorens konkurrenceevne og løse nogle af de specifikke udfordringer, den står over for.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 7 b (ny)
(7b)  EU-støtten skal styrkes på området for internationale kulturelle forbindelser. Programmet bør tilstræbe at støtte det tredje strategiske mål i den nye europæiske kulturdagsorden ved at gøre kultur og interkulturel dialog til motorer for en bæredygtig social og økonomisk udvikling. I Unionen og i hele verden drives nye kulturpolitikker af byerne. Et stort antal kreative miljøer har samlet sig i knudepunkter, rugekasser og på steder, som er særligt indrettet hertil, verden over. Unionen bør spille en afgørende rolle med hensyn til at binde disse miljøer fra Unionen og tredjelande sammen i netværker og med hensyn til at fremme tværfagligt samarbejde på tværs af kunstneriske, kreative og digitale færdigheder.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  Det tværsektorielle programområde sigter mod at udnytte muligheden for samarbejde mellem de forskellige kulturelle og kreative sektorer. Der kan opnås fordele i form af videnoverførsel og administrativ effektivitet ved en fælles tværgående tilgang.
(8)  Det tværsektorielle programområde sigter mod at løse de fælles udfordringer, som de forskellige kulturelle og kreative sektorer står over for, og udnytte muligheden for samarbejde mellem dem. Der kan opnås fordele i form af videnoverførsel og administrativ effektivitet ved en fælles tværgående tilgang.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  Det er nødvendigt med en EU-indsats i den audiovisuelle sektor for at supplere EU's politikker vedrørende det digitale indre marked. Dette vedrører især moderniseringen af den ophavsretlige ramme og den foreslåede forordning om radio- og tv-selskabernes onlinetransmissioner16 samt forslaget om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU17. Dette vil styrke kapaciteten hos europæiske audiovisuelle aktører til at finansiere, producere og formidle værker, der kan være tilstrækkeligt synlige på forskellige kommunikationsmedier (f.eks. fjernsynet, biografen eller gennem streamingtjenester), og som er attraktive for publikum i et mere åbent og konkurrencepræget marked inden for og uden for Europa. Støtten bør øges for at tage højde for den seneste markedsudvikling, navnlig globale distributionsplatformes styrkede position sammenlignet med de nationale tv-selskaber, der traditionelt investerer i produktionen af europæiske værker.
(9)  Det er nødvendigt med en EU-indsats i den audiovisuelle sektor for at supplere Unionens politikker vedrørende det digitale indre marked. Dette vedrører især moderniseringen af den ophavsretlige ramme og den foreslåede forordning om radio- og TV-selskabernes onlinetransmissioner16 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/180817. Dette vil styrke kapaciteten hos europæiske audiovisuelle aktører til at skabe, finansiere, producere og formidle værker i forskellige formater på forskellige kommunikationsmedier (f.eks. fjernsynet, biografen eller gennem streamingtjenester), og som er attraktive for publikum i et mere åbent og konkurrencepræget marked inden for og uden for Europa. Støtten bør øges for at tage højde for den seneste markedsudvikling, navnlig globale distributionsplatformes styrkede position sammenlignet med de nationale TV-selskaber, der traditionelt investerer i produktionen af europæiske værker.
__________________
__________________
16 COM(2016)0594.
16 COM(2016)0594.
17 COM/2016/0287.
17 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 69).
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  De særlige aktioner under Et kreativt Europa såsom det europæiske kulturarvsmærke, de europæiske kulturarvsdage, de europæiske priser for moderne musik, rock og popmusik, litteratur, kulturarv og arkitektur og de europæiske kulturhovedstæder er nået direkte ud til millioner af europæiske borgere, har demonstreret de sociale og økonomiske gevinster ved europæiske kulturpolitikker og bør derfor fortsættes og udvides, når det er muligt.
(10)  De særlige aktioner under Et kreativt Europa såsom det europæiske kulturarvsmærke, de europæiske kulturarvsdage, de europæiske priser for moderne musik, rock og popmusik, litteratur, kulturarv og arkitektur og de europæiske kulturhovedstæder er nået direkte ud til millioner af europæiske borgere, har demonstreret de sociale og økonomiske gevinster ved europæiske kulturpolitikker og bør derfor fortsættes og udvides, når det er muligt. Programmet bør støtte netværksaktiviteter mellem lokaliteter, der bærer det europæiske kulturarvsmærke.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 10 a (ny)
(10a)  Programmet Et Kreativt Europa, som indgår i forordning (EU) nr. 1295/2013, har sat gang i oprettelsen af innovative og succesfulde projekter, der har skabt gode praksisser med hensyn til tværnationalt europæisk samarbejde i de kreative og kulturelle sektorer. Dette har atter øget den europæiske kulturelle mangfoldighed for publikum og virket som en løftestang for de samfundsmæssige og økonomiske gevinster ved de europæiske kulturpolitikker. For at være mere effektive bør sådanne succeshistorier fremhæves og så vidt muligt udbygges.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 10 b (ny)
(10b)  Aktører på alle niveauer i de kulturelle og kreative sektorer bør inddrages aktivt i indfrielsen af programmets mål og i den videre udvikling af det. Da formel inddragelse af interessenter i den deltagelsesbaserede styringsmodel for det europæiske år for kulturarv, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/8641a, viste sig effektiv med hensyn til at integrere kultur, anbefales det, at denne model også anvendes til programmet. Denne deltagelsesbaserede styringsmodel bør indeholde en tværgående tilgang med henblik på at skabe synergier mellem de forskellige EU-programmer og -initiativer på området kultur og kreativitet.
___________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/864 af 17. maj 2017 om et europæisk år for kulturarv (2018) (EUT L 131 af 20.5.2017, s. 1).
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 10 c (ny)
(10c)  En tværsektoriel flagskibsaktion, der sigter mod at fremvise europæisk kreativitet og kulturel mangfoldighed for medlemsstaterne og tredjelande, bør indgå som en del af de særlige aktioner under programmet. Denne aktion bør ved at tildele en særlig pris fremhæve den europæiske kulturbaserede kreativitets meget høje stade med hensyn til at tilvejebringe tværgående innovation i økonomien som helhed.
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  Kultur er nøglen til at styrke inkluderende og sammenhængende samfund. I forbindelse med migrationspres spiller kultur en vigtig rolle, når det drejer sig om at integrere migranter og hjælpe dem med at føle sig som en del af værtssamfundet og udvikle gode relationer mellem migranter og nye fællesskaber.
(11)  Kultur er nøglen til at styrke inkluderende, sammenhængende og reflekterende samfund, til at revitalisere områder og til at fremme social inklusion af personer fra dårligt stillede grupper. I forbindelse med migrationsmæssige spørgsmål og udfordringer i forbindelse med integration spiller kultur en grundlæggende rolle, når det drejer sig om at skabe inkluderende rum for interkulturel dialog og at integrere migranter og hjælpe dem med at føle sig som en del af værtssamfundet samt ved udviklingen af gode relationer mellem migranter og nye fællesskaber.
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 11 a (ny)
(11a)  Kultur muliggør og fremmer økonomisk, social og økologisk bæredygtighed. Den bør derfor stå i centrum for politiske udviklingsstrategier. Kulturens bidrag til velfærden i samfundet som helhed bør fremhæves. I overensstemmelse med Davoserklæringen af 22. januar 2018 med titlen "Towards a high-quality Baukultur for Europe" (en europæisk bygningskultur af høj kvalitet) bør der derfor tages skridt til at fremme en ny, integreret tilgang til udformning af det byggede miljø af høj kvalitet, som er forankret i kulturen, styrker social samhørighed, sikrer et bæredygtigt miljø og bidrager til sundhed og trivsel i befolkningen som helhed. Ved denne tilgang bør der ikke udelukkende lægges vægt på byområder, men der bør primært fokuseres på sammenkoblingen mellem områder i periferien, fjerntliggende områder og landdistrikter. Baukultur-begrebet omfatter alle faktorer, der har en direkte indflydelse på livskvaliteten for borgere og lokalsamfund, og fremmer derved inklusion, sammenhængskraft og bæredygtighed på meget konkret vis.
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 11 b (ny)
(11b)  Det er afgørende vigtigt at sikre handicappede bedre adgang til kultur, herunder kulturelle og audiovisuelle produkter og tjenester, som værktøjer til fremme af deres fulde personlige realisering og aktive deltagelse og derved bidrage til at skabe et i sandhed inklusivt samfund, som er baseret på solidaritet. Programmet bør derfor fremme og øge den kulturelle deltagelse over hele Unionen, navnlig for så vidt angår personer med handicap og personer fra dårligt stillede grupper samt personer, der bor i landdistrikter og i fjerntliggende områder.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  Kunstnerisk frihed er kernen i dynamiske kulturelle og kreative industrier, herunder nyhedsmediesektoren. Programmet bør fremme krydsninger og samarbejde mellem den audiovisuelle sektor og forlagssektoren for at fremme et pluralistisk medielandskab.
(12)  Frihed til kunstnerisk og kulturel udfoldelse, ytringsfrihed og mediepluralisme er kernen i dynamiske kulturelle og kreative sektorer, herunder nyhedsmediesektoren. Programmet bør i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU1a fremme krydsninger og samarbejde mellem den audiovisuelle sektor og forlagssektoren med henblik på at fremme et pluralistisk og uafhængigt medielandskab. Programmet bør yde støtte til nye mediefolk og styrke udviklingen af kritisk tænkning blandt borgerne ved at fremme mediekendskab, navnlig til unge.
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 12 a (ny)
(12a)  Kunstneres og kulturarbejderes mobilitet med hensyn til udvikling af færdigheder, læring, interkulturel bevidsthed, fælles skabelse, samproduktion, cirkulering og udbredelse af kunstværker samt deltagelse i internationale arrangementer såsom messer og festivaler, er centrale forudsætninger for kulturelle og kreative sektorer i Unionen, som er bedre forbundne, stærkere og mere bæredygtige. Denne mobilitet hæmmes ofte af manglen på en juridisk status, vanskeligheder med at få visum og varigheden af tilladelser, risikoen for dobbeltbeskatning samt usikre og ustabile vilkår med hensyn til social sikring.
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  I tråd med artikel 8 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør programmet støtte, at hensynet til ligestilling mellem kvinder og mænd og målsætningerne om ikkeforskelsbehandling integreres i alle programmets aktiviteter, og bør fastsætte passende kriterier for kønsbalance, når det er relevant.
(13)  I tråd med artikel 8 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør programmet støtte, at hensynet til ligestilling mellem kvinder og mænd og målsætningerne om ikkeforskelsbehandling integreres i alle programmets aktiviteter, og bør fastsætte passende kriterier for kønsbalance og mangfoldighed, når det er relevant. Programmet bør tilstræbe at sikre, at deltagelse i programmet og i projekter, der gennemføres inden for dets rammer, dækker og afspejler mangfoldigheden i det europæiske samfund. De aktiviteter, der gennemføres inden for programmets rammer, bør overvåges og gøres til genstand for rapporter med henblik på at vurdere programmets resultater i så henseende og give de politiske beslutningstagere et bedre grundlag for at træffe beslutninger om fremtidige programmer.
Ændring 25
Forslag til forordning
Betragtning 13 a (ny)
(13a)  Kvinder er meget synlige på det kunstneriske og kulturelle område i Unionen som forfattere, fagfolk og lærere og som et publikum med en voksende adgang til den kulturelle offentlighed. Som det fremgår af forskning og undersøgelser som f.eks. European Women's Audiovisual Network for filminstruktører og We Must-projektet på musikområdet, er der kønsbetingede lønforskelle, og der er en mindre sandsynlighed for, at kvinder kan realisere deres værker og beklæde stillinger med beslutningsansvar i kulturelle, kunstneriske og kreative institutioner. For at støtte kvinders kunstneriske karrierer er det derfor nødvendigt at fremme kvindelige talenter og udbrede deres værker.
Ændring 26
Forslag til forordning
Betragtning 14 a (ny)
(14a)  I tråd med de konklusioner, der blev draget efter det europæiske år for kulturarv i 2018, bør programmet styrke sektorens kapacitet til samarbejde og til at "sælge sig selv" gennem støtte til aktiviteter, der bygger på arven fra det europæiske år for kulturarv 2018 og samler op på det. I den forbindelse bør der henvises til Rådets (kultur) erklæring fra november 2018 og de erklæringer, der blev fremsat ved Rådets afslutningsceremoni, som fandt sted den 7. december 2018. Programmet bør bidrage til den langsigtede og bæredygtige bevarelse af den europæiske kulturarv gennem aktioner, der støtter håndværkere og fagfolk med færdigheder inden for traditionelle håndværk med tilknytning til restaurering af kulturarven.
Ændring 27
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  I tråd med Kommissionens meddelelse "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa" af 22. juli 201419 bør de relevante politikker og instrumenter frembringe den langsigtede og bæredygtige værdi af Europas kulturarv og udvikle en mere integreret tilgang til dens bevarelse, værdsættelse og støtte.
(15)  I tråd med Kommissionens meddelelse "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa" af 22. juli 201419 bør de relevante politikker og instrumenter frembringe den langsigtede og bæredygtige værdi af Europas historiske, nuværende, materielle, immaterielle og digitale kulturarv og udvikle en mere integreret tilgang til dens bevarelse, opretholdelse, tilpasning til nye anvendelser, værdsættelse og støtte, ved at støtte koordineret deling af høj kvalitet af faglig viden, udvikling af fælles høje kvalitetsstandarder i sektoren og mobilitet for sektorens fagfolk. Kulturarven er en integreret del af den europæiske samhørighed og understøtter forbindelsen mellem tradition og fornyelse. Bevarelse af kulturarven og støtte til kunstnere, skabende og håndværksmæssig kunnen bør være en prioritet for programmet.
__________________
__________________
19 COM/2014/0477
19 COM(2014)0477.
Ændring 28
Forslag til forordning
Betragtning 15 a (ny)
(15a)  Programmet bør bidrage til inddragelse og involvering af borgere og civilsamfundsorganisationer i kultur og samfund, til fremme af kulturel dannelse og til at gøre kulturel viden og kulturarv offentligt tilgængelige. Programmet bør også styrke kvalitet og innovation inden for skabelse og bevarelse, herunder gennem synergier mellem kultur, kunst, videnskab, forskning og teknologi.
Ændring 29
Forslag til forordning
Betragtning 16 a (ny)
(16a)  I henhold til Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2016 om en sammenhængende europæisk politik for kulturelle og kreative industrier bør støtte til de kulturelle og kreative sektorer være et tværgående emne. Projekter bør integreres i hele programmet med det formål at støtte nye forretningsmodeller og færdigheder og traditionel kunnen samt omsætte kreative og tværfaglige løsninger til økonomisk og samfundsmæssig værdi. De potentielle synergier mellem EU-politikkerne bør desuden udnyttes fuldt ud med henblik på effektiv udnyttelse af de midler, der er til rådighed under EU-programmer såsom Horisont Europa, Connecting Europe-faciliteten, Erasmus+, EaSI og InvestEU.
Ændring 30
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  Tredjelande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret i henhold til EØS-aftalen, hvori der fastsættes bestemmelser om gennemførelsen af programmer ved en beslutning i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indføres en særlig bestemmelse i denne forordning om at give de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og til Den Europæiske Revisionsret med henblik på fuld udøvelse af deres respektive beføjelser.
(18)  Tredjelande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret i henhold til EØS-aftalen, hvori der fastsættes bestemmelser om gennemførelsen af programmer ved en beslutning i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indføres en særlig bestemmelse i denne forordning om at give de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og til Den Europæiske Revisionsret med henblik på fuld udøvelse af deres respektive beføjelser. Tredjelandes bidrag til programmet bør hvert år indberettes til budgetmyndigheden.
Ændring 31
Forslag til forordning
Betragtning 22
(22)  Siden det blev oprettet, har Det Europæiske Filmakademi udviklet en enestående ekspertise og er i en enestående position til at kunne skabe et paneuropæisk fællesskab af filmskabere og fagfolk til at markedsføre og formidle europæiske film uden for disses nationale grænser og udvikle ægte europæiske publikummer. Det bør derfor være berettiget til direkte EU-støtte.
(22)  Siden det blev oprettet, har Det Europæiske Filmakademi ved hjælp af dets særlige ekspertise og enestående position bidraget til udviklingen af et paneuropæisk fællesskab af filmskabere og fagfolk til at markedsføre og formidle europæiske film uden for disses nationale grænser og fremme fremvæksten af et internationalt publikum, som omfatter alle aldre. Det bør derfor som en undtagelse være berettiget til direkte EU-støtte inden for rammerne af dets samarbejde med Europa-Parlamentet om uddelingen af LUX-filmprisen. Den direkte støtte skal dog være knyttet til forhandlingen af en samarbejdsaftale mellem parterne, hvori de præcise opgaver og mål fastsættes, og den direkte støtte bør først kunne ydes, når denne aftale er indgået. Dette forhindrer ikke Det Europæiske Filmakademi i at ansøge om finansiering til andre initiativer og projekter under programmets forskellige indsatsområder.
Ændring 32
Forslag til forordning
Betragtning 23
(23)  Siden det blev oprettet, har Det Europæiske Ungdomsorkester udviklet en enestående ekspertise med hensyn til at markedsføre interkulturel dialog, gensidig respekt og forståelse gennem kultur. Det særlige ved Det Europæiske Ungdomsorkester er det faktum, at det er et europæisk orkester, der overskrider kulturelle grænser og består af unge musikere, der er blevet udvalgt på grundlag af seriøse kunstneriske kriterier gennem en grundig udvælgelsesprøve, der hvert år afholdes i alle medlemsstater. Det bør derfor være berettiget til direkte EU-støtte.
(23)  Siden det blev oprettet, har Det Europæiske Ungdomsorkester udviklet en enestående ekspertise med hensyn til at markedsføre den rige europæiske musikarv, adgang til musik og interkulturel dialog, gensidig respekt og forståelse gennem kultur samt med hensyn til at styrke unge musikeres professionalisme ved at give dem de færdigheder, der er nødvendige for en karriere i den kulturelle og kreative sektor. Medlemsstaterne og EU-institutionerne, herunder flere på hinanden følgende formænd for Kommissionen og for Europa-Parlamentet, har anerkendt Det Europæiske Ungdomsorkesters bidrag. Det særlige ved Det Europæiske Ungdomsorkester ligger i, at det er et europæisk orkester, der overskrider kulturelle grænser, og som består af unge musikere, der er blevet udvalgt på grundlag af seriøse kunstneriske kriterier gennem en grundig og gennemsigtig udvælgelsesprøve, der hvert år afholdes i alle medlemsstater. Det bør derfor som en undtagelse være berettiget til direkte EU-støtte på grundlag af specifikke opgaver og mål, som regelmæssigt fastlægges og vurderes af Kommissionen. For at sikre denne støtte bør Det Europæiske Ungdomsorkester øge sin synlighed, stræbe efter at opnå en mere ligelig repræsentation af musikere fra alle medlemsstater i orkestret og diversificere sine indtægter ved aktivt at søge finansiel støtte fra andre kilder end EU-midler.
Ændring 33
Forslag til forordning
Betragtning 26
(26)  Finansiel støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og aktioner bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Aktioner bør have en tydelig europæisk merværdi.
(26)  Finansiel støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og aktioner bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Aktioner bør have en tydelig europæisk merværdi og være egnede i forhold til de specifikke projekter, som de støtter. Programmet bør ikke udelukkende tage hensyn til projekternes økonomiske værdi, men også til deres kulturelle og kreative dimension og de pågældende sektorers særlige karakteristika.
Ændring 34
Forslag til forordning
Betragtning 26 a (ny)
(26a)  Støtte fra de programmer, som er oprettet ved forordning .../... [instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde]1a og forordning .../... [IPA III]1b bør også anvendes til finansiering af aktioner under programmets internationale dimension. Disse aktioner gennemføres i overensstemmelse med denne forordning.
__________________
1a 2018/0243(COD).
1b 2018/0247(COD).
Ændring 35
Forslag til forordning
Betragtning 27
(27)  En af de største udfordringer for de kulturelle og kreative sektorer er deres adgang til finansiering, der giver dem mulighed for at vokse, opretholde eller øge deres konkurrenceevne eller internationalisere deres aktiviteter. De politiske mål for dette program bør også blive søgt opnået gennem finansielle instrumenter og budgetgarantier i henhold til det eller de politiske vinduer i Invest EU-fonden.
(27)  De kulturelle og kreative sektorer er innovative, stærke og voksende sektorer i den europæiske økonomi, som skaber økonomisk og kulturel værdi ved hjælp af intellektuel ejendomsret og individuel kreativitet. Dog begrænses adgangen til privat finansiering af deres fragmentering og deres aktivers immaterielle karakter. En af de største udfordringer for de kulturelle og kreative sektorer er at øge deres adgang til finansiering, hvilket er altafgørende for at øge, opretholde eller opskalere deres konkurrenceevne på internationalt niveau. De politiske mål for dette program bør også blive søgt opnået gennem finansielle instrumenter og budgetgarantier, især for SMV'er, i henhold til det eller de politiske vinduer i Invest EU-fonden i overensstemmelse med de praksisser, der er udviklet inden for rammerne af garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer, som blev oprettet ved forordning (EU) nr. 1295/2013.
Ændring 36
Forslag til forordning
Betragtning 28
(28)  Under hensyntagen til den tekniske ekspertise, der er nødvendig for at vurdere forslagene under visse af programmets aktioner, bør det fastsættes, at evalueringsudvalget kan bestå af eksterne eksperter, når det er nødvendigt.
(28)  Indvirkning, kvalitet og effektivitet ved gennemførelsen af projektet bør være centrale evalueringskriterier ved udvælgelsen af det pågældende projekt. Under hensyntagen til den tekniske ekspertise, der er nødvendig for at vurdere forslagene under visse af programmets aktioner, bør det fastsættes, at evalueringsudvalget kan bestå af eksterne eksperter, som bør have en faglig og ledelsesmæssig baggrund inden for det felt, som den ansøgning, der vurderes, beskæftiger sig med. Hvis det er relevant, bør der tages hensyn til behovet for at sikre overordnet sammenhæng med målsætningerne om publikumsinklusion og mangfoldighed.
Ændring 37
Forslag til forordning
Betragtning 29
(29)  Programmet bør indeholde et realistisk og overkommeligt system af performanceindikatorer, der kan ledsage aktionerne og løbende overvåge deres resultater. Denne overvågning samt informations- og kommunikationstiltag i forbindelse med programmet og dets aktioner bør ske på grundlag af programmets tre områder.
(29)  Programmet bør indeholde et realistisk og overkommeligt system af kvantitative og kvalitative performanceindikatorer, der kan ledsage aktionerne og løbende overvåge deres resultater, idet der tages hensyn til kunstsektorens og de kulturelle og kreative sektorers iboende værdi. Sådanne performanceindikatorer bør udvikles i fællesskab med interessenterne. Denne overvågning samt informations- og kommunikationstiltag i forbindelse med programmet og dets aktioner bør ske på grundlag af programmets tre områder. Programområderne bør tage hensyn til én eller flere kvantitative og kvalitative indikatorer. Disse indikatorer bør vurderes i overensstemmelse med denne forordning.
Ændring 38
Forslag til forordning
Betragtning 29 a (ny)
(29a)  I betragtning af kompleksiteten og vanskeligheden ved at finde, analysere og tilpasse data, måle kulturpolitikkers virkning og definere indikatorer bør Kommissionen styrke samarbejdet inden for sine tjenester, eksempelvis Det Fælles Forskningscenter og Eurostat, med henblik på indsamling af passende statistiske data. Kommissionen bør samarbejde med ekspertisecentre i Unionen, nationale statistiske institutter og organisationer af relevans for de kulturelle og kreative sektorer i Europa samt med Europarådet, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og UNESCO.
Ændring 39
Forslag til forordning
Betragtning 32
(32)  De forskellige finansieringsformer og gennemførelsesmetoder, der er omfattet af denne forordning, bør vælges ud fra deres evne til at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko ved manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelse af anvendelsen af engangsbeløb, faste takster og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte forbundet til omkostningerne, som anført i finansforordningens artikel 125, stk. 1.
(32)  De forskellige finansieringsformer og gennemførelsesmetoder, der er omfattet af denne forordning, bør vælges ud fra den projektansvarliges evne til at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyn til den projektansvarliges og projektets størrelse, kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko ved manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelse af anvendelsen af engangsbeløb, faste takster og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte forbundet til omkostningerne, som anført i finansforordningens artikel 125, stk. 1.
Ændring 40
Forslag til forordning
Betragtning 33 a (ny)
(33a)  For at optimere synergierne mellem Unionens fonde og de instrumenter, der forvaltes direkte, bør det gøres lettere at yde støtte til operationer, der allerede har modtaget et kvalitetsmærke (Seal of Excellence).
Ændring 41
Forslag til forordning
Betragtning 34
(34)  I henhold til artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU28 kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier, modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.
(34)  I henhold til artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU28 kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier, modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. Begrænsningerne som følge af disse landes eller territoriers afsides beliggenhed bør tages i betragtning ved gennemførelsen af programmet, og deres effektive deltagelse i programmet bør regelmæssigt overvåges og evalueres.
__________________
__________________
28Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") ( EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
28 Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
Ændring 42
Forslag til forordning
Betragtning 34 a (ny)
(34a)  I overensstemmelse med artikel 349 i TEUF bør der træffes foranstaltninger til at øge deltagelsen i alle aktioner for regionerne i den yderste periferi. Mobilitetsudvekslinger for deres kunstnere og værker og samarbejde mellem personer og organisationer fra disse regioner og deres naboer og tredjelande bør nyde fremme. På den måde vil deres indbyggere i lige så høj grad kunne nyde godt af de konkurrencefordele, som de kulturelle og kreative industrier kan tilbyde, navnlig med hensyn til økonomisk vækst og beskæftigelse. Disse foranstaltninger bør løbende overvåges og evalueres.
Ændring 43
Forslag til forordning
Betragtning 36
(36)  For at sikre en gnidningsløs gennemførelse af programmet kan de udgifter, der er afholdt af støttemodtageren, inden ansøgningen om støtte blev indgivet, navnlig omkostninger i tilknytning til intellektuel ejendomsret, betragtes som støtteberettigede, hvis de er direkte forbundet med gennemførelsen af de støttede aktioner.
(36)  For at sikre kontinuiteten i den finansielle støtte, der ydes under programmet, og dække de voksende huller i finansieringen, som støttemodtagerne oplever, bør de udgifter, der er afholdt af støttemodtageren, inden ansøgningen om støtte blev indgivet, navnlig omkostninger i tilknytning til intellektuel ejendomsret, betragtes som støtteberettigede, hvis de er direkte forbundet med gennemførelsen af de støttede aktioner.
Ændring 44
Forslag til forordning
Betragtning 38
(38)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på vedtagelse af arbejdsprogrammerne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011. Det er nødvendigt at sikre en korrekt afslutning af det foregående program, navnlig med hensyn til videreførelsen af flerårige forvaltningsforanstaltninger, f.eks. finansiering af teknisk og administrativ bistand. Fra den [1. januar 2021] bør den tekniske og administrative bistand om nødvendigt sikre, at aktioner, som endnu ikke er afsluttet senest den [31. december 2020] under det foregående program, fortsat kan forvaltes.
(38)  Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF bør tillægges Kommissionen for så vidt angår vedtagelsen af arbejdsprogrammer. Det er nødvendigt at sikre en korrekt afslutning af det foregående program, navnlig med hensyn til videreførelsen af flerårige forvaltningsforanstaltninger, f.eks. finansiering af teknisk og administrativ bistand. Fra den [1. januar 2021] bør den tekniske og administrative bistand om nødvendigt sikre, at aktioner, som endnu ikke er afsluttet senest den [31. december 2020] under det foregående program, fortsat kan forvaltes.
___________________________
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Ændring 45
Forslag til forordning
Betragtning 38 a (ny)
(38a)  Med henblik på en virkningsfuld og effektiv gennemførelse af programmet bør Kommissionen sikre, at der ikke er nogen unødvendige administrative byrder for ansøgerne i ansøgningsfasen eller mens behandlingen af ansøgninger pågår.
Ændring 46
Forslag til forordning
Betragtning 38 b
(38b)  I betragtning af de særlige forhold, der kendetegner de europæiske kulturelle og kreative sektorer, bør der lægges særlig vægt på mindre projekter og deres merværdi.
Ændring 47
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2
2)  "kulturelle og kreative sektorer": alle sektorer, hvis aktiviteter er baseret på kulturelle værdier eller kunstneriske og andre individuelle eller kollektive kreative udtryksformer. Disse aktiviteter omfatter udvikling, skabelse, fremstilling, formidling og bevarelse af varer og tjenesteydelser, som giver kulturelle, kunstneriske eller andre kreative udfoldelser konkret form, samt funktioner i tilknytning hertil som undervisning eller forvaltning. De vil have potentiale til at skabe innovation og arbejdspladser, navnlig på grundlag af intellektuel ejendomsret. Disse sektorer omfatter arkitektur, arkiver, biblioteker og museer, kunsthåndværk, audiovisuelle produktioner (såsom film, tv, videospil og multimedier), materiel og immateriel kulturarv, design (herunder modedesign), festivaler, musik, litteratur, udøvende kunstarter, bøger og forlagsvirksomhed, radio og visuelle kunstarter
2)  "kulturelle og kreative sektorer": alle sektorer, hvis aktiviteter er baseret på kulturelle værdier eller kunstneriske og andre individuelle eller kollektive kreative udtryksformer og praksisser, uanset om de pågældende aktiviteter er markedsorienterede eller ej. Disse aktiviteter omfatter udvikling, skabelse, fremstilling, formidling og bevarelse af praksisser, varer og tjenesteydelser, som giver kulturelle, kunstneriske eller andre kreative udfoldelser konkret form, samt funktioner i tilknytning hertil som undervisning eller forvaltning. Mange af disse har potentiale til at skabe innovation og arbejdspladser, navnlig på grundlag af intellektuel ejendomsret. Disse sektorer omfatter arkitektur, arkiver, biblioteker og museer, kunsthåndværk, audiovisuelle produktioner (såsom film, TV, videospil og multimedier), materiel og immateriel kulturarv, musik, litteratur, udøvende kunstarter, bøger og forlagsvirksomhed, radio og visuelle kunstarter, festivaler og design, herunder modedesign.
Ændring 48
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – litra -a (nyt)
-a)  bidrage til anerkendelse og fremme af kulturens iboende værdi, beskytte og fremme kvaliteten af europæisk kultur og kreativitet som en særlig dimension i personlig udvikling, uddannelse, social samhørighed, ytrings- og meningsfrihed og kunst, styrke og forbedre demokrati, kritisk tænkning, følelsen af at høre til og medborgerskab og som kilder til et pluralistisk medie- og kulturlandskab
Ændring 49
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – litra a
a)  at fremme europæisk samarbejde om kulturel og sproglig mangfoldighed og kulturarv
a)  at fremme europæisk samarbejde om kulturel, kunstnerisk og sproglig mangfoldighed, bl.a. ved at styrke kunstneres og kulturelle aktørers rolle, kvaliteten af den europæiske kulturelle og kunstneriske produktion og af den fælles materielle og immaterielle europæiske kulturarv
Ændring 50
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – litra b
b)  at øge konkurrenceevnen i de kulturelle og kreative sektorer, navnlig i den audiovisuelle sektor.
b)  at fremme konkurrenceevnen i alle kulturelle og kreative sektorer, navnlig i den audiovisuelle sektor, og øge deres økonomiske vægt gennem jobskabelse og øget innovation og kreativitet i disse sektorer.
Ændring 51
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 – litra a
a)  at forbedre de økonomiske, sociale og eksterne dimensioner af samarbejde på europæisk niveau for at udvikle og markedsføre den europæiske kulturelle mangfoldighed og Europas kulturarv og styrke konkurrenceevnen i de kulturelle og kreative sektorer i Europa samt forstærke de internationale kulturelle relationer
a)  at forbedre de økonomiske, kunstneriske, kulturelle, sociale og eksterne dimensioner af samarbejde på europæisk niveau for at udvikle og markedsføre den europæiske kulturelle mangfoldighed og Europas materielle og immaterielle kulturarv og styrke konkurrenceevnen og innovationen i de kulturelle og kreative sektorer i Europa samt forstærke de internationale kulturelle relationer
Ændring 52
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 – litra aa (nyt)
aa)  fremme de kulturelle og kreative sektorer, herunder den audiovisuelle sektor, støtte kunstnere, aktører, håndværkere og publikumsinddragelse, idet der særligt fokuseres på kønsligestilling og underrepræsenterede grupper
Ændring 53
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 – litra b
b)  fremme konkurrenceevnen og skalerbarheden for den europæiske audiovisuelle industri
b)  fremme konkurrenceevne, innovation og skalerbarhed for den europæiske audiovisuelle sektor, navnlig for SMV'er, uafhængige produktionsselskaber og organisationer i de kulturelle og kreative sektorer, og fremme af kvaliteten af aktiviteterne i den europæiske audiovisuelle sektor på en bæredygtig måde med sigte på en afbalanceret sektoriel og geografisk tilgang
Ændring 54
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 – litra c
c)  fremme politiksamarbejde og innovative aktioner til støtte for alle programområderne, herunder fremme af mangfoldige og pluralistiske medielandskaber, mediekendskabet og den sociale inklusion.
c)  fremme politiksamarbejde og innovative aktioner, herunder nye forretnings- og ledelsesmodeller og kreative løsninger, til støtte for alle programområderne og alle kulturelle og kreative sektorer, herunder beskyttelse af den kunstneriske ytringsfrihed og fremme af mangfoldige, uafhængige og pluralistiske kultur- og medielandskaber, mediekendskab, digitale færdigheder, kulturel og kunstnerisk uddannelse, kønsligestilling, aktivt medborgerskab, interkulturel dialog, modstandsdygtighed og social inklusion, navnlig for personer med handicap, herunder gennem øget adgang til kulturelle varer og tjenesteydelser.
Ændring 55
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 – litra c a (nyt)
ca)  fremme mobiliteten for kunstnere og aktører i de kulturelle og kreative sektorer samt udbredelsen af deres værker
Ændring 56
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 – litra c b (nyt)
cb)  tilvejebringe data, analyser og et passende sæt kvalitative og kvantitative indikatorer for de kulturelle og kreative sektorer og udvikle et sammenhængende system for evalueringer og konsekvensanalyser, herunder også sådanne, som har en tværsektoriel dimension
Ændring 57
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 3 – litra c
c)  "Det tværsektorielle programområde" omfatter aktiviteter på tværs af alle kulturelle og kreative sektorer.
c)  "Det tværsektorielle programområde" omfatter aktiviteter på tværs af alle kulturelle og kreative sektorer, herunder nyhedsmediesektoren.
Ændring 58
Forslag til forordning
Artikel 3 a (ny)
Artikel 3a
Europæisk merværdi
Anerkendelse af den iboende og økonomiske værdi af kultur og kreativitet og respekt for kvaliteten og mangfoldigheden af Unionens værdier og politikker.
Under programmet ydes der alene støtte til aktioner og aktiviteter, som har potentiale til at give europæisk merværdi, og som bidrager til at nå de i artikel 3 omhandlede målsætninger.
Den europæiske merværdi af programmets aktioner og aktiviteter sikres navnlig gennem:
a)  den tværnationale karakter af aktioner og aktiviteter, som supplerer regionale, nationale og internationale programmer og andre EU-programmer og -politikker, og virkningen af sådanne aktioner og aktiviteter for så vidt angår borgernes adgang til kultur og aktiv inddragelse, uddannelse, social inklusion og interkulturel dialog
b)  udvikling og fremme af tværnationalt og internationalt samarbejde mellem kulturelle og kreative aktører, herunder kunstnere, audiovisuelle fagpersoner, kulturelle og kreative organisationer og SMV'er og audiovisuelle aktører, med fokus på at stimulere mere omfattende, hurtige, effektive og langsigtede svar på globale udfordringer, navnlig den digitale omstilling
c)  de stordriftsfordele og den kritiske masse, som EU-støtten fremmer, og som skaber en løftestangseffekt for supplerende midler
d)  sikring af mere lige vilkår i de kulturelle og kreative sektorer ved at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i forskellige lande, herunder lande eller regioner med en særlig geografisk eller sproglig situation, såsom regionerne i den yderste periferi, der er anerkendt i artikel 349 i TEUF, og de oversøiske lande eller territorier, som hører under en medlemsstats myndighed, der er opført på listen i bilag II til TEUF
e)  fremme af en fortælling om fælles europæiske rødder og mangfoldighed.
Ændring 59
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra -a (nyt)
-a)  at fremme kunstnerisk udfoldelse og skabelse
Ændring 60
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra -a a (nyt)
-aa)  at fremme talenter, kompetencer og færdigheder og stimulere samarbejde og innovation gennem hele kæden af kulturelle og kreative sektorer, herunder kulturarven
Ændring 61
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra a
a)  at styrke den tværnationale dimension og udbredelsen af europæiske kulturelle og kreative aktører og værker
a)  at styrke den tværnationale dimension, udbredelsen og synligheden af europæiske kulturelle og kreative aktører og deres værker, herunder gennem gæsteopholdsprogrammer, turnéer, arrangementer, workshopper, udstillinger og festivaler, samt lette udvekslingen af bedste praksis og styrke den faglige kapacitet
Ændring 62
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra b
b)  at øge den kulturelle deltagelse over hele Europa
b)  at øge den kulturelle adgang, deltagelse og bevidsthed samt inddragelsen af publikum over hele Europa, navnlig hvad angår personer med handicap eller personer fra dårligt stillede grupper
Ændring 63
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra c
c)  at fremme den samfundsmæssige modstandsdygtighed og sociale inklusion gennem kultur og kulturarv
c)  at fremme den samfundsmæssige modstandsdygtighed og styrke social inklusion, interkulturel og demokratisk dialog og kulturel udveksling gennem kunst, kultur og kulturarv
Ændring 64
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra d
d)  at øge de europæiske kulturelle og kreative sektorers kapacitet til at vokse og skabe beskæftigelse og vækst
d)  at øge de europæiske kulturelle og kreative sektorers kapacitet til at vokse og forny sig, skabe kunstneriske værker, generere og udvikle nøglekompetencer, viden, færdigheder, nye kunstneriske praksisser, bæredygtig beskæftigelse og bæredygtig vækst og til at bidrage til lokal og regional udvikling
Ændring 65
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra d a (nyt)
da)  at fremme den faglige kapacitet hos personer i de kulturelle og kreative sektorer og styrke deres stilling ved hjælp af passende foranstaltninger
Ændring 66
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra e
e)  at styrke europæisk identitet og europæiske værdier gennem kulturel bevidsthed, kunstuddannelse og kulturbaseret kreativitet inden for uddannelse
e)  at styrke europæisk identitet, aktivt medborgerskab, følelsen af samhørighed og demokratiske værdier gennem kulturel bevidsthed, kulturarv, kulturelle udtryksformer, kritisk tænkning, kunstnerisk udfoldelse, synlighed og anerkendelse af skabende kunstnere, kunst, uddannelse og kulturbaseret kreativitet inden for formel, ikkeformel og uformel livslang læring
Ændring 67
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra f
f)  at fremme international kapacitetsopbygning inden for de europæiske kulturelle og kreative sektorer, så de kan blive aktive på internationalt plan
f)  at fremme international kapacitetsopbygning inden for de europæiske kulturelle og kreative sektorer, herunder græsrodsorganisationer og mikroorganisationer, så de kan blive aktive på internationalt plan
Ændring 68
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra g
g)  at bidrage til EU's globale strategi for internationale forbindelser gennem kulturelt diplomati.
g)  at bidrage til Unionens globale strategi for internationale kulturelle forbindelser ved at tilstræbe at sikre strategiens langsigtede virkning gennem en mellemfolkelig tilgang, der omfatter kulturelle netværk, civilsamfunds- og græsrodsorganisationer.
Ændring 69
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 a (nyt)
Som led i de specifikke aktioner, der gennemføres under programområdet Kultur, skal der med hensyn til finansiel fordeling og målrettede foranstaltninger navnlig fokuseres på musiksektoren. Skræddersyede indkaldelser og instrumenter skal være med til at fremme musiksektorens konkurrenceevne og løse nogle af de specifikke udfordringer, den står over for.
Ændring 70
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – litra a
a)  at pleje talenter og færdigheder og at stimulere samarbejdet og innovationen inden for skabelse og produktion af europæiske audiovisuelle værker
a)  at pleje talenter, kompetencer, færdigheder og anvendelsen af digitale teknologier og stimulere samarbejde, mobilitet og innovation inden for skabelse og produktion af europæiske audiovisuelle værker, herunder på tværs af grænser
Ændring 71
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – litra b
b)  at øge biograf- og onlinedistribution og give bredere adgang på tværs af grænserne til europæiske audiovisuelle værker, herunder gennem innovative forretningsmodeller og anvendelse af nye teknologier
b)  at øge den tværnationale og internationale udbredelse, online- og offlinedistributionen, navnlig biografdistributionen, af europæiske audiovisuelle værker i det nye digitale miljø
Ændring 72
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – litra b a (nyt)
ba)  at give det internationale publikum bredere adgang til audiovisuelle værker, som er produceret i Unionen, navnlig gennem PR, events, filmkundskabsaktiviteter og festivaler
Ændring 73
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – litra b b (nyt)
bb)  at styrke den audiovisuelle arv, lette adgangen til og støtte og fremme audiovisuelle arkiver og biblioteker som kilder til erindring, uddannelse, genanvendelse og nye forretningsmuligheder, herunder gennem anvendelse af de nyeste digitale teknologier
Ændring 74
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – litra c
c)  at fremme europæiske audiovisuelle værker og støtte publikumsudvikling i og uden for Europa.
c)  at fremme europæiske audiovisuelle værker og støtte inddragelsen af publikumsgrupper i alle aldre, navnlig unge og personer med handicap, med henblik på proaktiv og lovlig brug af audiovisuelle værker i og uden for Europa og på deling af brugergenereret indhold, herunder ved at fremme uddannelse inden for film og audiovisuelle medier.
Ændring 75
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 2
Disse prioriteter behandles gennem støtte til skabelse og markedsføring af, adgang til og formidling af europæiske værker med potentiale til at nå ud til et stort publikum i og uden for Europa og dermed tilpasse sig nye markedsudviklinger og ledsage direktivet om audiovisuelle medietjenester.
Disse prioriteter behandles gennem støtte til skabelse og markedsføring af, adgang til og formidling af europæiske værker, som udbreder europæiske værdier og fælles identitet med potentiale til at nå ud til et stort publikum i alle aldre i og uden for Europa. Herved er det muligt at tilpasse sig nye markedsudviklinger og følge direktivet om audiovisuelle medietjenester.
Ændring 76
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra a
a)  at støtte tværsektorielt, tværnationalt politisk samarbejde, herunder angående kulturens rolle i social inklusion samt at fremme kendskabet til programmet og støtte muligheden for at overføre resultater
a)  at støtte tværsektorielt, tværnationalt politisk samarbejde, herunder angående fremme af kulturens rolle i social inklusion, navnlig for så vidt angår personer med handicap og styrkelse af demokratiet, samt at fremme kendskabet til programmet og støtte muligheden for at overføre resultater for at øge programmets synlighed
Ændring 77
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra b
b)  at fremme innovative tilgange til skabelse af indhold, adgang, distribution og markedsføring på tværs af kulturelle og kreative sektorer
b)  at fremme innovative tilgange til skabelse af kunstnerisk indhold og kunstnerisk forskning, adgang, distribution og markedsføring under hensyntagen til ophavsretsbeskyttelse, på tværs af de kulturelle og kreative sektorer, og omfattende såvel markedsmæssige som ikkemarkedsmæssige dimensioner
Ændring 78
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra c
c)  at fremme tværgående aktiviteter, der omfatter flere sektorer med henblik på tilpasning til de strukturelle ændringer, som mediebranchen oplever, herunder at fremme et frit, mangfoldigt og pluralistisk medielandskab, kvalitetsjournalistik og mediekendskab
c)  at fremme tværgående aktiviteter, der omfatter flere sektorer, med henblik på tilpasning til de strukturelle og teknologiske ændringer, som mediebranchen oplever, herunder at fremme et frit, mangfoldigt og pluralistisk medielandskab, kunstmiljø og kulturelt miljø, fagetik inden for journalistik, kritisk tænkning og mediekendskab, navnlig blandt unge, ved at hjælpe med tilpasningen til nye medieværktøjer og -formater og bekæmpe udbredelsen af desinformation
Ændring 79
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra d
d)  at oprette og støtte programkontorer, således at de kan levere information om og fremme programmet i deres lande og opmuntre til tværnationalt samarbejde i de kulturelle og kreative sektorer.
d)  at oprette og støtte den aktive inddragelse af programkontorer i de deltagende lande, at fremme programmet i deres lande på en retfærdig og afbalanceret måde, herunder gennem lokale netværksaktiviteter, og at støtte ansøgerne i forbindelse med programmet og levere grundlæggende oplysninger om andre relevante muligheder for støtte fra programmer, der finansieres af Unionen, og opmuntre til tværnationalt samarbejde og udveksling af bedste praksis i de kulturelle og kreative sektorer.
Ændring 80
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 1 – afsnit 1
Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 1 850 000 000 EUR i løbende priser.
Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 2 806 000 000 EUR i faste priser.
Ændring 81
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 1 – afsnit 1 – led 1
–  højst 609 000 000 EUR for det mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a) (Kultur-programområdet)
–  ikke under 33 % for det mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a) (Kultur-programområdet)
Ændring 82
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 1 – afsnit 2 –led 2
–  højst 1 081 000 000 EUR for det mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b) (Media-programområdet)
–  ikke under 58 % for det mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b) (Media-programområdet)
Ændring 83
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 1 – afsnit 2 –led 3
–  højst 160 000 000 EUR for de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), (Det tværsektorielle programområde).
–  højst 9 % for de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), (det tværsektorielle programområde), således at der sikres hvert nationalt Kreativt Europa-kontor en finansiel tildeling på mindst samme niveau som den finansielle tildeling, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1295/2013.
Ændring 84
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 3
3.  Ud over den finansieringsramme, der er anført i stk. 1, og for at fremme programmets internationale dimension, kan yderligere finansielle bidrag stilles til rådighed fra de eksterne finansieringsinstrumenter [instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde samt instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA III)] for at støtte aktiviteter, der gennemføres og forvaltes i overensstemmelse med denne forordning. Dette bidrag finansieres i overensstemmelse med forordningerne om oprettelse af disse instrumenter.
3.  Ud over den finansieringsramme, der er anført i stk. 1, og for at fremme programmets internationale dimension, kan yderligere finansielle bidrag stilles til rådighed fra de eksterne finansieringsinstrumenter [instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde samt instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA III)] for at støtte aktiviteter, der gennemføres og forvaltes i overensstemmelse med denne forordning. Dette bidrag finansieres i overensstemmelse med forordningerne om oprettelse af disse instrumenter og indberettes hvert år til budgetmyndigheden sammen med tredjelandes bidrag til programmet.
Ændring 85
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)
Tredjelande kan deltage i programmets styringsstrukturer og interessentfora med henblik på at lette informationsudvekslingen.
Ændring 151
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2
2.  Deltagelse i Media-programområdet og det tværsektorielle programområde af de lande, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) og c), forudsætter, at de betingelser, der er fastsat i direktiv 2010/13/EU, opfyldes.
2.  Deltagelse i Media-programområdet og det tværsektorielle programområde af de lande, der er omhandlet i stk. 1, litra a)-d), forudsætter, at de betingelser, der er fastsat i direktiv 2010/13/EU, opfyldes.
Ændring 86
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Aftaler med tredjelande, der er associeret til programmet i henhold til denne forordning, skal fremmes ved hjælp af procedurer, der er hurtigere end procedurerne i forordning (EU) nr. 1295/2013. Aftaler med nye lande skal fremmes proaktivt.
Ændring 87
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 1
1.  Der gives adgang til programmet for internationale organisationer, der er aktive på områder, der er omfattet af programmet, i overensstemmelse med finansforordningen.
1.  Der gives adgang til programmet for internationale organisationer, der er aktive på områder, der er omfattet af programmet, såsom UNESCO og Europarådet, gennem et mere struktureret samarbejde med kulturarvsruterne og Euroimages, EUIPO's observationscenter, Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret og OECD på grundlag af fælles bidrag til indfrielse af programmets mål og i overensstemmelse med finansforordningen.
Ændring 152
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 2
2.  Unionen er medlem af Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium i hele programperioden. Unionens deltagelse i Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium bidrager til opfyldelsen af Media-programområdets prioriteringer. Kommissionen repræsenterer Unionen, når den interagerer med Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium. Media-programområdet understøtter betalingen af gebyret for Unionens medlemskab af Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium for at fremme dataindsamling og analyse i den audiovisuelle sektor.
2.  Unionen er medlem af Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium i hele programperioden. Unionens deltagelse i Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium bidrager til opfyldelsen af Media-programområdets prioriteringer. Kommissionen repræsenterer Unionen, når den interagerer med Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium. Media-programområdet understøtter betalingen af gebyret for Unionens medlemskab af Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium og dataindsamling og analyse i den audiovisuelle sektor.
Ændring 88
Forslag til forordning
Artikel 9 a (ny)
Artikel 9a
Indsamling af data om de kulturelle og kreative sektorer
Kommissionen styrker samarbejdet mellem sine tjenester, eksempelvis Det Fælles Forskningscenter og Eurostat, med det formål at indsamle passende statistiske data til måling og analyse af kulturpolitikkernes indvirkning. Kommissionen handler med henblik herpå i samarbejde med europæiske ekspertisecentre og nationale statistiske institutter samt med Europarådet, OECD og UNESCO. Kommissionen bidrager herved til indfrielsen af målene i programområdet Kultur og følger nøje de videre kulturpolitiske udviklinger, herunder ved på et tidligt tidspunkt at inddrage interessenter i overvejelserne om og vedtagelsen af de indikatorer, der er fælles for forskellige sektorer eller specifikke for et enkelt aktivitetsområde. Kommissionen aflægger regelmæssigt rapport til Europa-Parlamentet om disse aktiviteter.
Ændring 89
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 3
3.  Blandingsoperationer under dette program gennemføres i overensstemmelse med [InvestEU-forordningen] og finansforordningens afsnit X.
3.  Blandingsoperationer under dette program gennemføres i overensstemmelse med finansforordningens afsnit X og de procedurer, som er fastlagt i [InvestEU-forordningen]. Den særlige garantifacilitet under Et Kreativt Europa videreføres under [InvestEU-forordningen] og tager hensyn til de gennemførelsesmetoder, som er udviklet inden for rammerne af garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer, der blev oprettet ved forordning (EU) nr. 1295/2013.
Ændring 90
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 4
4.  Bidrag til en gensidig forsikringsmekanisme kan dække den risiko, der er forbundet med inddrivelse af midler fra støttemodtagere, og betragtes som en tilstrækkelig garanti, jf. finansforordningen. Bestemmelserne i artikel [X] i forordning XXX [efterfølger til forordningen om garantifonden] finder anvendelse.
4.  Bidrag til en gensidig forsikringsmekanisme kan dække den risiko, der er forbundet med inddrivelse af midler fra støttemodtagere, og betragtes som en tilstrækkelig garanti, jf. finansforordningen. Bestemmelserne i artikel [X] i forordning XXX [efterfølger til forordningen om garantifonden], der bygger på og tager hensyn til de allerede udviklede gennemførelsesmetoder, finder anvendelse.
Ændring 91
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 4 a (nyt)
4a.  Med henblik på at fremme programmets internationale dimension ydes der økonomisk støtte fra de programmer, som er oprettet ved forordning …/… [Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde] og forordning …/… [IPA III] til aktioner, der oprettes i henhold til denne forordning. Denne forordning gælder for anvendelsen af disse programmer, idet der samtidig sikres overensstemmelse med de respektive forordninger, der regulerer dem.
Ændring 92
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1
1.  Programmet gennemføres ved hjælp af de arbejdsprogrammer, der henvises til i finansforordningens artikel 110. Hvis det er relevant, angives det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i arbejdsprogrammerne.
1.  Programmet gennemføres ved hjælp af de årlige arbejdsprogrammer, der henvises til i finansforordningens artikel 110. Forud for vedtagelsen af arbejdsprogrammerne høres de forskellige interessenter med henblik på at sikre, at de planlagte aktioner støtter de forskellige involverede sektorer på bedst mulig vis. Hvis det er relevant, angives det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, som ikke må erstatte direkte finansiering i form af tilskud, i arbejdsprogrammerne.
De generelle og specifikke mål og de tilhørende politiske prioriteter og aktioner under programmet samt det tildelte budget for hver foranstaltning udspecificeres i det årlige arbejdsprogram. Det årlige arbejdsprogram skal også indeholde en vejledende tidsplan for gennemførelsen.
Ændring 93
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 2
2.  Arbejdsprogrammet vedtages af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt.
2.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 med henblik på at supplere denne forordning gennem fastlæggelse af årlige arbejdsprogrammer.
Ændring 94
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 1 a (nyt)
1a.  I indkaldelserne af forslag kan der gennem foranstaltninger, som kan omfatte højere medfinansieringssatser, tages hensyn til nødvendigheden af at sikre passende støtte til mindre projekter under programområdet Kultur.
Ændring 95
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 1 b (nyt)
1b.  Tilskuddene ydes under hensyntagen til følgende aspekter af de pågældende projekter:
a)  projektets kvalitet
b)  virkningen
c)  gennemførelsens kvalitet og effektivitet.
Ændring 96
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 2
2.  Evalueringsudvalget kan sammensættes af eksterne eksperter.
2.  Evalueringsudvalget kan sammensættes af eksterne eksperter. Ved dets møder er medlemmerne fysisk til stede eller deltager på afstand.
Eksperterne skal have en faglig baggrund inden for det område, der vurderes. Bedømmelsesudvalget kan anmode eksperter fra det land, hvorfra ansøgningen stammer, om en udtalelse.
Ændring 97
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 3
3.  Uanset finansforordningens [artikel 130, stk. 2,] kan de udgifter, der er afholdt af støttemodtageren, inden ansøgningen om støtte blev indgivet, i behørigt begrundede tilfælde betragtes som støtteberettigede, hvis de er direkte forbundet med gennemførelsen af de støttede aktioner og aktiviteter.
3.  Uanset finansforordningens [artikel 130, stk. 2,] betragtes de udgifter, der er afholdt af støttemodtageren, inden ansøgningen om støtte blev indgivet, i behørigt begrundede tilfælde som støtteberettigede, hvis de er direkte forbundet med gennemførelsen af de støttede aktioner og aktiviteter.
Ændring 98
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 5 – indledning
5.  Følgende enheder kan tildeles tilskud uden indkaldelse af forslag:
5.  Følgende enheder kan undtagelsesvis tildeles tilskud uden indkaldelse af forslag på grundlag af specifikke opgaver og mål, som fastlægges af Kommissionen og vurderes regelmæssigt i overensstemmelse med programmets mål:
Ændring 99
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 5 – litra a
a)  Det Europæiske Filmakademi
a)  Det Europæiske Filmakademi inden for rammerne af samarbejdet med Europa-Parlamentet om LUX-filmprisen, i henhold til en samarbejdsaftale, som undertegnes af parterne og i samarbejde med Europa Cinemas; indtil en sådan samarbejdsaftale er indgået, overføres de afsatte midler til reserven
Ændring 100
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 5 – litra b
b)  Det Europæiske Ungdomsorkester.
b)  Det Europæiske Ungdomsorkester til sine aktiviteter, herunder regelmæssig udvælgelse af og uddannelse til unge musikere fra alle medlemsstater gennem gæsteopholdsprogrammer, der tilbyder mobilitet og muligheden for at optræde på festivaler og turnéer inden for Unionen og internationalt, og som bidrager til udbredelsen af europæisk kultur på tværs af grænser og til internationaliseringen af unge musikeres karrierer, idet der tilstræbes geografisk balance mellem deltagerne. Det Europæiske Ungdomsorkester diversificerer til stadighed sine indtægter ved aktivt at søge at opnå finansiel støtte fra nye kilder, således at dets afhængighed af EU-finansiering reduceres. Det Europæiske Ungdomsorkesters aktiviteter skal være i overensstemmelse med målsætningerne og prioriteterne for programmet og for programområdet Kultur, navnlig publikumsinddragelse.
Ændring 101
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 1
I samarbejde med medlemsstaterne sikrer Kommissionen programmets overordnede sammenhæng og komplementaritet med de relevante politikker og programmer, navnlig vedrørende ligestilling mellem kønnene, uddannelse, ungdom og solidaritet, beskæftigelse og social inklusion, forskning og innovation, industri og erhvervsliv, landbrug og udvikling af landdistrikter, miljø- og klimaindsatsen, samhørighed, regionalpolitik og bypolitik, statsstøtte og internationalt samarbejde og udvikling.
I samarbejde med medlemsstaterne sikrer Kommissionen programmets overordnede sammenhæng og komplementaritet med de relevante politikker og programmer, navnlig vedrørende ligestilling mellem kønnene, uddannelse, navnlig digital uddannelse og mediekendskab, ungdom og solidaritet, beskæftigelse og social inklusion, navnlig for marginaliserede grupper og mindretal, forskning og innovation, herunder social innovation, industri og erhvervsliv, landbrug og udvikling af landdistrikter, miljø- og klimaindsatsen, samhørighed, regionalpolitik og bypolitik, bæredygtig turisme, statsstøtte, mobilitet og internationalt samarbejde og udvikling, også med henblik på at fremme effektiv anvendelse af offentlige midler.
Kommissionen sikrer, at når de procedurer, der er fastsat i [InvestEU-programmet], anvendes i forbindelse med programmet, tager de hensyn til de praksisser, der er udviklet inden for rammerne af garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer, som blev oprettet ved forordning (EU) nr. 1295/2013.
Ændring 102
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 2 – litra b
b)  det opfylder minimumskvalitetskravene i indkaldelsen af forslag
b)  det opfylder de høje kvalitetskrav i indkaldelsen af forslag
Ændring 103
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Forslag, der har fået tildelt kvalitetsmærket Seal of Excellence, kan modtage støtte direkte fra andre programmer og fra finansiering i henhold til forordning [COM(2018)0375 (forordningen om fælles bestemmelser)] i overensstemmelse med artikel 67, stk. 5, heri, forudsat at sådanne forslag er i overensstemmelse med programmets mål. Kommissionen sikrer, at udvælgelses- og tildelingskriterierne for projekter, som skal tildeles kvalitetsmærket Seal of Excellence, er sammenhængende, tydelige og gennemsigtige for de potentielle støttemodtagere.
Ændring 104
Forslag til forordning
Artikel 16 a (ny)
Artikel 16a
Garantifaciliteten for kulturelle og kreative sektorer under InvestEU
1.  Finansiel støtte gennem det nye InvestEU-program skal bygge på målene og kriterierne for garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer under hensyntagen til de særlige forhold i sektoren.
2.  InvestEU-programmet leverer:
a)  adgang til finansiering for SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer i de kulturelle og kreative sektorer
b)  garantier til deltagende finansielle formidlere fra alle lande, der deltager i garantifaciliteten
c)  supplerende ekspertise til finansielle formidlere til at vurdere risici i forbindelse med SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer og kulturelle og kreative projekter
d)  den lånefinansieringsvolumen, der stilles til rådighed for SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer
e)  evnen til at opbygge en diversificeret låneportefølje og foreslå en markedsførings- og promoveringsplan til SMV'er og mikrovirksomheder samt små og mellemstore organisationer på tværs af regioner og sektorer
f)  følgende former for lån: investering i materielle og immaterielle aktiver med undtagelse af personlig sikkerhed, virksomhedsoverdragelser, driftskapital, f.eks. overgangsfinansiering, dækningsfinansiering, cash flow og kreditlinjer.
Ændring 105
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Programområderne skal have et fælles sæt kvalitative indikatorer. Hvert enkelt programområde skal have et særskilt sæt indikatorer.
Ændring 106
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 2
2.  For at sikre en grundig vurdering af programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af dets målsætninger tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at udarbejde bestemmelser for en overvågnings- og evalueringsramme, herunder ændringer af bilag II for at gennemgå eller supplere indikatorerne, når det er nødvendigt for overvågningen og evalueringen.
2.  For at sikre en grundig vurdering af programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af dets målsætninger tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at udarbejde bestemmelser for en overvågnings- og evalueringsramme, herunder ændringer af bilag II for at gennemgå eller supplere indikatorerne. Kommissionen vedtager senest den 31. december 2022 en delegeret retsakt om indikatorerne.
Ændring 107
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 1 a (nyt)
1a.  De foreliggende tal om beløbene i forpligtelses- og betalingsbevillingerne, som ville have været nødvendige for at finansiere de projekter, der er tildelt Seal of Excellence-kvalitetsmærket, meddeles hvert år budgetmyndighedens to grene mindst tre måneder inden datoen for offentliggørelsen af deres respektive holdninger til Unionens budget for det følgende år i overensstemmelse med den i fællesskab aftalte tidsplan for den årlige budgetprocedure.
Ændring 108
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 2
2.  Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse og senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse.
2.  Midtvejsrevisionen af programmet foretages senest den 30. juni 2024.
Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en midtvejsevalueringsrapport senest den 31. december 2024.
Kommissionen forelægger om nødvendigt og på grundlag af midtvejsrevisionen et lovgivningsforslag om ændring af denne forordning.
Ændring 109
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 3
3.  Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest to år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af programmet.
3.  Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest to år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, indgiver Kommissionen en endelig evaluering af programmet.
Ændring 110
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 1
1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden, især programmets navn og – for aktioner, der finansieres under programområdet Media – Media-logoet. Kommissionen udvikler et Kultur-logo, som anvendes i forbindelse med aktioner, der finansieres under programområdet Kultur.
Ændring 111
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 1 – afsnit 1 – litra a
a)  Samarbejdsprojekter
a)  Tværnationale samarbejdsprojekter med en klar sondring mellem projekter i lille, mellemstor og stor skala, og hvor der tages særligt hensyn til mikroorganisationer og små organisationer
Ændring 112
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 1 – afsnit 1 – litra d
d)  Mobilitet for kunstnere og kulturelle og kreative aktører e)
d)  Mobilitet for kunstnere, håndværkere og kulturelle og kreative aktører i deres tværnationale aktiviteter, herunder dækning af omkostninger i forbindelse med kunstnerisk aktivitet og udbredelse af kunstneriske og kulturelle værker
Ændring 113
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 1 – afsnit 1 – litra e
e)  Støtte til kulturelle og kreative organisationer, således at de kan være aktive på internationalt plan
e)  Støtte til kulturelle og kreative organisationer, således at de kan være aktive på internationalt plan, og til udvikling af deres kapacitetsopbygning
Ændring 114
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 1 – afsnit 2 – litra a
a)  Støtte til musikbranchen: fremme mangfoldighed, kreativitet og innovation inden for musikbranchen, navnlig hvad angår distributionen af musikrepertoire i og uden for Europa, uddannelsestiltag og publikumsudvikling for europæisk repertoire samt støtte til dataindsamling og -analyse
a)  Støtte til musikbranchen: Fremme mangfoldighed, kreativitet og innovation inden for musikbranchen, navnlig i sektoren for levende musik, herunder også gennem netværksaktivitet, distribution og fremme af et mangfoldigt europæisk musikværk og repertoire i og uden for Europa, uddannelse og deltagelse i samt adgang til musik, publikumsudvikling, synlighed og anerkendelse af skabende kunstnere, iværksættere og kunstnere, navnlig de unge og fremadstræbende, samt støtte til dataindsamling og -analyse
Ændring 115
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 1 – afsnit 2 – litra b
b)  Støtte til bog- og forlagsbranchen: målrettede aktioner til fremme af mangfoldighed, kreativitet og innovation, navnlig hvad angår oversættelse og markedsføring af europæisk litteratur på tværs af grænserne i og uden for Europa, uddannelse og udveksling for fagfolk inden for sektoren, forfattere og oversættere samt tværnationale projekter med henblik på samarbejde, innovation og udvikling i sektoren
b)  Støtte til bog- og forlagsbranchen: målrettede aktioner til fremme af mangfoldighed, kreativitet og innovation, navnlig hvad angår oversættelse, tilvejebringelse af formater, som er tilgængelige for personer med handicap, markedsføring af europæisk litteratur på tværs af grænserne i og uden for Europa, herunder gennem biblioteker, uddannelse og udveksling for fagfolk inden for sektoren, forfattere og oversættere samt tværnationale projekter med henblik på samarbejde, innovation og udvikling i sektoren
Ændring 116
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 1 – afsnit 2 – litra c
c)  Støtte til sektoren for kulturarv og arkitektur: målrettede aktioner for mobilitet blandt aktører, kapacitetsopbygning, publikumsudvikling og internationalisering af sektorerne for kulturarv og arkitektur, fremme af "Baukultur", støtte til beskyttelse, bevarelse og forbedring af kulturarven og dens værdier gennem bevidstgørelse, netværkssamarbejde og peer-to-peer-læringsaktiviteter
c)  Støtte til sektorerne for kulturarv og arkitektur: målrettede aktioner for mobilitet blandt aktører, forskning, etablering af høje kvalitetsstandarder, kapacitetsopbygning, deling af faglig viden og kunnen for håndværkere, publikumsinddragelse, støtte til beskyttelse, bevarelse og genopbygning af levesteder, tilpasning til nye anvendelser, fremme af "Baukultur", bæredygtighed, udbredelse, forbedring og internationalisering af kulturarven og dens værdier gennem bevidstgørelse, netværkssamarbejde og peer-to-peer-læringsaktiviteter
Ændring 117
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 1 – afsnit 2 – litra d
d)  Støtte til andre sektorer: målrettede aktioner til fordel for udviklingen af de kreative aspekter af design- og modebranchen og kulturel turisme samt markedsføring og repræsentation af disse uden for Den Europæiske Union.
d)  Støtte til andre sektorer: målrettede aktioner til fordel for udviklingen af de kreative aspekter af andre brancher, heriblandt design- og modebranchen, og en bæredygtig kulturel turisme samt markedsføring og repræsentation af disse uden for Den Europæiske Union.
Ændring 118
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 1 – afsnit 2 a (nyt)
Støtte til alle kulturelle og kreative sektorer inden for områder, hvor der består et fælles behov, mens der kan udvikles sektorspecifikke aktioner i tilfælde, hvor de særlige forhold i en delsektor retfærdiggør en målrettet tilgang. Der anvendes en horisontal metode til transnationale projekter om samarbejde, mobilitet og internationalisering, herunder gennem gæsteopholdsprogrammer, turnéer, arrangementer, liveoptrædener, udstillinger og festivaler, samt til fremme af mangfoldighed, kreativitet og innovation, uddannelse og udveksling for sektorens fagfolk, kapacitetsopbygning, netværksaktiviteter, færdigheder, publikumsudvikling samt dataindsamling og -analyse. Sektorspecifikke aktioner tildeles budgetter, som står i forhold til de sektorer, der er blevet udpeget som prioriterede. Sektorspecifikke aktioner bør ved hjælp af eksisterende pilotprojekter og forberedende aktioner bidrage til at løse de specifikke udfordringer, som de forskellige prioriterede sektorer, der er opført bilag I, står over for.
Ændring 119
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 1 – afsnit 3 – indledning
Særlige aktioner, der har til formål at gøre den europæiske kulturelle mangfoldighed og kulturarv mere synlig og håndgribelig samt understøtte interkulturel dialog:
Særlige aktioner, der har til formål at gøre den europæiske identitet og kulturelle mangfoldighed og kulturarv mere synlig og håndgribelig samt understøtte interkulturel dialog:
Ændring 120
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 1 – afsnit 3 – litra b
b)  Det europæiske kulturarvsmærke – sikring af finansiel støtte i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1194/2011/EU2
b)  Det europæiske kulturarvsmærke – sikring af finansiel støtte i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1194/2011/EU2 og netværket af lokaliteter, der bærer det europæiske kulturarvsmærke
__________________
__________________
2 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1194/2011/EU af 16. november 2011 om oprettelse af et EU-tiltag vedrørende det europæiske kulturarvsmærke (EUT L 303 af 22.11.2011, s. 1).
2 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1194/2011/EU af 16. november 2011 om oprettelse af et EU-tiltag vedrørende det europæiske kulturarvsmærke (EUT L 303 af 22.11.2011, s. 1).
Ændring 121
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 1 – afsnit 3 – litra c
c)  EU's kulturpriser
c)  Unionens kulturpriser, herunder den europæiske teaterpris
Ændring 122
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 1 – afsnit 3 – litra d a (nyt)
da)  Aktioner, der sigter mod tværfaglige produktioner vedrørende Europa og dets værdier
Ændring 123
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 2 – afsnit 1 – indledning
Prioriteterne i programområdet Media, jf. artikel 5, tager hensyn til forskelle imellem landene for så vidt angår audiovisuel indholdsproduktion, distribution og adgang, samt størrelse og karakteristika for de forskellige markeder, og gennemføres ved hjælp af bl.a.:
Prioriteterne i programområdet Media, jf. artikel 5, tager hensyn til kravene i direktiv 2010/13/EF og forskelle imellem landene for så vidt angår audiovisuel indholdsproduktion, distribution og adgang, samt størrelse og karakteristika for de forskellige markeder, og gennemføres ved hjælp af bl.a.:
Ændring 124
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 2 – afsnit 1 – litra a
a)  Udvikling af audiovisuelle værker
a)  Udvikling af europæiske audiovisuelle værker, navnlig film- og fjernsynsproduktioner såsom fiktion, kortfilm, dokumentarfilm, børne- og animationsfilm samt interaktive produktioner såsom beskrivende elektroniske spil og multimedier af høj kvalitet med øget potentiale til grænseoverskridende udbredelse af uafhængige europæiske produktionsselskaber
Ændring 125
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 2 – afsnit 1 – litra b
b)  Produktion af innovativt TV-indhold og historiefortælling
b)  Produktion af innovativt TV-indhold og historiefortælling af høj kvalitet for alle aldre gennem støtte til uafhængige europæiske produktionsselskaber
Ændring 126
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 2 – afsnit 1 – litra b a (nyt)
ba)  Støtte til initiativer, hvis sigte er at skabe og fremme værker vedrørende den europæiske integrations historie og europæiske historier
Ændring 127
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 2 – afsnit 1 – litra c
c)  Reklame- og markedsføringsredskaber, bl.a. på nettet og ved at anvende dataanalyse, for at højne positionen og synligheden af, samt adgangen til europæiske værker tværs af grænser, og for at sikre, at disse når ud til et større publikum
c)  PR-, reklame- og markedsføringsredskaber, bl.a. på nettet og ved at anvende dataanalyse, for at højne positionen og synligheden af, samt adgangen til europæiske værker tværs af grænser, og for at sikre, at disse når ud til et større publikum
Ændring 128
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 2 – afsnit 1 – litra d
d)  Støtte til internationalt salg og udbredelse af europæiske ikkenationale værker på alle platforme, herunder gennem koordinerede distributionsstrategier, der dækker flere lande
d)  Støtte til internationalt salg og udbredelse af europæiske ikkenationale værker på alle platforme, rettet mod såvel små som store produktioner, herunder gennem koordinerede distributionsstrategier, der dækker flere lande, samt tekstning, eftersynkronisering og synstolkning
Ændring 129
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 2 – afsnit 1 – litra d a (nyt)
da)  Aktioner, der har til formål at støtte lande med lav kapacitet med at forbedre deres respektive konstaterede mangler
Ændring 130
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 2 – afsnit 1 – litra e
e)  Støtte til udvekslinger mellem virksomheder og netværksaktiviteter for at fremme europæiske og internationale samproduktioner
e)  Støtte til udvekslinger mellem virksomheder og netværksaktiviteter for at fremme europæiske og internationale samproduktioner og udbredelsen af europæiske værker
Ændring 131
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 2 – afsnit 1 – litra e a (nyt)
ea)  Støtte til europæiske netværk af skabere af audiovisuelle værker fra forskellige lande med henblik på at pleje kreative talenter i den audiovisuelle sektor
Ændring 132
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 2 – afsnit 1 – litra e b (nyt)
eb)  Specifikke foranstaltninger, der kan bidrage til fair behandling af kreative talenter i den audiovisuelle sektor
Ændring 133
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 2 – afsnit 1 – litra g
g)  Initiativer til fremme af publikumsudvikling og filmuddannelse, navnlig rettet mod et yngre publikum
g)  Initiativer til fremme af publikumsudvikling og -inddragelse, navnlig i biografer, filmuddannelse og audiovisuel uddannelse, navnlig rettet mod et yngre publikum
Ændring 134
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 2 – afsnit 1 – litra h
h)  Uddannelses- og mentoraktiviteter for at fremme audiovisuelle aktørers evne til at tilpasse sig nye markedsudviklinger og digitale teknologier
h)  Uddannelses- og mentoraktiviteter for at fremme audiovisuelle aktørers, herunder kunsthåndværkeres, evne til at tilpasse sig nye markedsudviklinger og digitale teknologier
Ændring 135
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 2 – afsnit 1 – litra i
i)  Et netværk for europæiske videostreaming-aktører med forevisning af en væsentlig andel ikkenationale europæiske værker
i)  Et eller flere netværk af europæiske videostreaming-aktører med forevisning af en væsentlig andel ikkenationale europæiske værker
Ændring 136
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 2 – afsnit 1 – litra j
j)  Et eller flere netværk for europæiske festivaler med forevisning af en væsentlig andel ikkenationale europæiske værker
j)  Europæiske festivaller og festivalnetværk, som foreviser og fremmer en vifte af audiovisuelle værker med en væsentlig andel ikkenationale europæiske værker
Ændring 137
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 2 – afsnit 1 – litra k
k)  Et netværk for europæiske biografaktører med forevisning af en væsentlig andel ikkenationale europæiske værker
k)  Et netværk for europæiske biografaktører med forevisning af en væsentlig andel ikkenationale europæiske værker, der medvirker til at styrke biografteatres rolle i værdikæden og fremhæver offentlige fremvisninger som en social oplevelse
Ændring 138
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 2 – afsnit 1 – litra l
l)  Specifikke foranstaltninger, der kan bidrage til en mere afbalanceret kønsdeltagelse i den audiovisuelle sektor
l)  Specifikke foranstaltninger, herunder mentor- og netværksaktiviteter, der kan bidrage til en mere afbalanceret kønsdeltagelse i den audiovisuelle sektor
Ændring 139
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 2 – afsnit 1 – litra n a (nyt)
na)  Støtte til udbredelse af og flersproget adgang til kulturelt TV-indhold online og offline, herunder gennem tekstning, med henblik på at fremme den europæiske kulturarvs rigdom og mangfoldighed, samtidsværker og sprog.
Ændring 140
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 3 – afsnit 1 – litra a
a)  Politikudvikling, tværnational udveksling af erfaringer og knowhow, peerlæringsaktiviteter og netværkssamarbejde mellem kulturelle og kreative organisationer og beslutningstagere, af en tværsektoriel karakter
a)  Politikudvikling, tværnational udveksling af erfaringer og knowhow, peerlæringsaktiviteter, herunder mentorvejledning for nye deltagere i programmet, bevidsthedsøgende foranstaltninger og netværkssamarbejde mellem kulturelle og kreative organisationer og beslutningstagere af tværsektoriel karakter, herunder også gennem en permanent struktureret dialog med interessenter, og med et forum for kulturelle og kreative sektorer med henblik på at styrke dialogen og orienteringen af sektorpolitikkerne
Ændring 141
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 3 – afsnit 2 – litra a
a)  Fremme nye former for at kreere i krydsningsfeltet mellem de forskellige kulturelle og kreative sektorer, f.eks. gennem anvendelsen af innovative teknologier
a)  Fremme nye former for at kreere i krydsningsfeltet mellem de forskellige kulturelle og kreative sektorer og med aktører fra andre sektorer, f.eks. gennem anvendelsen af og mentorvejledning i anvendelsen af innovative teknologier i kulturelle organisationer og samarbejde gennem digitale knudepunkter
Ændring 142
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 3 – afsnit 2 – litra b a (nyt)
ba)  Aktioner, der sigter mod tværfaglige produktioner vedrørende Europa og dets værdier
Ændring 143
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 3 – afsnit 3 – litra a
a)  Fremme programmet på nationalt plan og tilvejebringe information om de forskellige typer finansiering, der er til rådighed i henhold til EU-politik
a)  Fremme programmet på nationalt plan og tilvejebringe relevant tinformation om de forskellige typer finansiering, der er til rådighed i henhold til EU-politik, og om evalueringskriterierne, -proceduren og -resultaterne
Ændring 144
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 3 – afsnit 3 – litra b
b)  Tilskynde til samarbejde på tværs af grænserne mellem branchefolk, institutioner, platforme og netværk inden for og på tværs af de politikområder og sektorer, der er omfattet af programmet
b)  Støtte potentielle støttemodtagere i ansøgningsprocessen, tilskynde til samarbejde på tværs af grænserne og udveksling af bedste praksis mellem branchefolk, institutioner, platforme og netværk inden for og på tværs af de politikområder og sektorer, der er omfattet af programmet
Ændring 145
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 3 – afsnit 3 – litra c
c)  Støtte Kommissionen i at sikre god kommunikation og formidling af programmets resultater til borgerne.
c)  Støtte Kommissionen i at sikre god bottom-up- og top-down-kommunikation og formidling af programmets resultater til borgerne og aktørerne.
Ændring 146
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 3 – afsnit 4 – litra a
a)  Tackle de strukturelle ændringer, mediebranchen står over for, ved at fremme og overvåge et mangfoldigt og pluralistisk medielandskab
a)  Tackle de strukturelle og teknologiske ændringer, nyhedsmediebranchen står over for, ved at fremme et uafhængigt og pluralistisk medielandskab og støtte uafhængig overvågning med henblik på at vurdere risiciene og udfordringerne for mediepluralismen og -friheden
Ændring 147
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 3 – afsnit 4 – litra b
b)  Støtte høje standarder inden for medieproduktion ved at fremme journalistisk samarbejde inden for og på tværs af grænserne samt kvalitetsindhold
b)  Støtte høje standarder inden for medieproduktion ved at fremme digitale færdigheder, journalistisk samarbejde på tværs af grænserne samt kvalitetsindhold og økonomisk bæredygtige mediemodeller med henblik på at sikre faglig etik inden for journalistik
Ændring 148
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 3 – afsnit 4 – litra c
c)  Fremme mediekendskab for at give borgerne mulighed for at udvikle en kritisk forståelse af medierne.
c)  Fremme mediekendskab for at gøre det muligt for borgere , navnlig unge, at udvikle en kritisk forståelse af medierne og støtte oprettelsen af en EU-platform for udveksling af praksisser og politikker vedrørende mediekendskab blandt alle medlemsstaterne, herunder gennem universitetsnetværk af radio og medier, som beskæftiger sig med Europa, samt tilbyde fagfolk i nyhedsmediebranchen uddannelsesprogrammer med hensyn til genkendelse og håndtering af desinformation.
Ændring 149
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 3 – afsnit 4 – litra c a (nyt)
ca)  fremme og beskytte den politiske dialog og civilsamfundsdialogen om trusler mod mediefriheden og mediepluralismen i Europa
Ændring 150
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit -1 (nyt)
-1.  PROGRAMMETS FÆLLES KVANTITATIVE OG KVALITATIVE VIRKNINGSINDIKATORER
1)  Fordele for borgere og lokalsamfund
2)  Fordele for styrkelsen af Europas kulturelle mangfoldighed og kulturarv
3)  Fordele for Unionens økonomi og beskæftigelse, navnlig de kulturelle og kreative sektorer og SMV'er
4)  Integrering af Unionens politikker, herunder internationale kulturelle forbindelser
5)  Projekternes europæiske merværdi
6)  Kvaliteten af partnerskaber og kulturelle projekter
7)  Antal personer, der har adgang til europæiske kulturelle og kreative værker, som støttes af programmet
8)  Antal job i forbindelse med de finansierede projekter
9)  Kønsmæssig balance, mobilitet og styrkelse af aktørerne i de kulturelle og kreative sektorer, såfremt det er relevant.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


"Erasmus": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt ***I
PDF 374kWORD 124k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af "Erasmus": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013 (COM(2018)0367 – C8-0233/2018 – 2018/0191(COD))
P8_TA(2019)0324A8-0111/2019

Denne tekst er stadig under behandling med henblik på offentliggørelse på dit sprog. PDF- eller Word-udgaven er allerede tilgængelig og kan findes ved at klikke på ikonet øverst til højre.


Fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer ***I
PDF 291kWORD 112k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (COM(2018)0353 – C8-0207/2018 – 2018/0178(COD))
P8_TA-PROV(2019)0325A8-0175/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0353),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0207/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 5. december 2018(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0175/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 80
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  I marts 2018 offentliggjorde Kommissionen sin handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst25 med en ambitiøs og sammenhængende strategi for bæredygtig finansiering. Et af målene i denne handlingsplan er at omlægge kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer for at opnå en bæredygtig og inklusiv vækst. Oprettelsen af et fælles klassificeringssystem for bæredygtige aktiviteter er den vigtigste og mest presserende foranstaltning i handlingsplanen. Det anerkendes i handlingsplanen, at en omlægning af kapitalstrømme til mere bæredygtige aktiviteter skal være baseret på en fælles fortolkning af begrebet "bæredygtig". Som et første skridt bør klare retningslinjer for de aktiviteter, der bidrager til modvirkning af klimaændringer, kunne bidrage til at informere investorerne om de investeringer, som finansierer miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Yderligere retningslinjer for aktiviteter, der bidrager til andre bæredygtige mål, herunder sociale mål, kan udarbejdes på et senere tidspunkt.
(6)  I marts 2018 offentliggjorde Kommissionen sin handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst25 med en ambitiøs og sammenhængende strategi for bæredygtig finansiering. Et af målene i denne handlingsplan er at omlægge kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer for at opnå en bæredygtig og inklusiv vækst. Oprettelsen af et fælles klassificeringssystem og af indikatorer til afklaring af graden af bæredygtigheden af aktiviteter er den vigtigste og mest presserende foranstaltning i handlingsplanen. Det anerkendes i handlingsplanen, at en omlægning af kapitalstrømme til mere bæredygtige aktiviteter skal være baseret på en fælles helhedsorienteret forståelse af virkningen af økonomiske aktiviteter og investeringer for miljømæssig bæredygtighed og ressourceeffektivitet. Som et første skridt bør klare retningslinjer for de aktiviteter, der bidrager til modvirkning af klimaændringer, kunne bidrage til at informere investorerne om de investeringer, som finansierer økonomiske aktiviteter i henhold til deres grad af bæredygtighed. Anerkendelse af FN's mål for bæredygtig udvikling og Det Europæiske Råds konklusioner af 20. juni 2017, yderligere retningslinjer for aktiviteter, der bidrager til andre bæredygtige mål, herunder sociale og ledelsesmæssige mål, bør også udarbejdes og dermed gennemføre 2030-dagsordenen en fuldstændig, sammenhængende, omfattende, integreret og effektiv måde.
_________________
_________________
25 COM(2018)0097.
25 COM(2018)0097.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 6 a (ny)
(6a)  Selv om det må anerkendes, at det haster med at bekæmpe klimaændringerne, vil et snævert fokus på CO2-eksponering kunne få negative afsmittende virkninger ved at flytte investeringsstrømme til mål, der rummer andre miljørisici. Der skal derfor indføres passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at de økonomiske aktiviteter ikke skader andre miljømæssige mål såsom biodiversitet og energieffektivitet. Investorer har brug for sammenlignelige og helhedsorienterede oplysninger om miljørisici og deres indvirkning for at kunne vurdere deres porteføljer ud over CO2-eksponering.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 6 b (ny)
(6b)  I betragtning af den hastende situation på en række indbyrdes forbundne områder med hensyn til miljøforringelse og overforbrug af ressourcer er der behov for en systemisk tilgang til eksponentielt voksende negative tendenser såsom tabet af biodiversitet, det globale overforbrug af ressourcer, fremkomsten af nye trusler, herunder farlige kemikalier og blandinger heraf, fødevareknaphed, klimaændringer, ozonsvind, forsuring af havene, udtømning af ferskvandsressourcerne samt ændringer i arealudnyttelsen. Det er derfor nødvendigt, at de foranstaltninger, der træffes, er fremadrettede og på højde med de kommende udfordringer. Omfanget af disse udfordringer kræver en helhedsorienteret og ambitiøs tilgang og anvendelse af et stringent forsigtighedsprincip.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 7 a (ny)
(7a)  I Europa-Parlamentets initiativbetænkning af 29. maj 2018 om bæredygtig finansiering fastlægges de vigtigste elementer for bæredygtighedsindikatorer og klassificering som et incitament til bæredygtige investeringer. Der bør sikres sammenhæng i den relevante lovgivning.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 8 a (ny)
(8a)  Udfordringens omfang kræver en gradvis omlægning af hele det finansielle system til at støtte, at økonomien kan fungere bæredygtigt. Med henblik herpå er det nødvendigt at integrere bæredygtig finansiering i det almindelige finansielle system, og det er nødvendigt at gøre sig overvejelser om virkningen af finansielle produkter og tjenesteydelser med hensyn til bæredygtighed.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  Udbud af finansielle produkter, som fremmer miljømæssigt bæredygtige mål, er en effektiv metode til at kanalisere private investeringer i retning af bæredygtige aktiviteter. Nationale krav vedrørende markedsføring af finansielle produkter og virksomhedsobligationer som bæredygtige investeringer, navnlig de krav, der giver de relevante markedsaktører mulighed for at anvende et nationalt mærke, har til formål at øge investorernes tillid, at skabe synlighed og at adressere problemstillinger vedrørende "grønvaskning". Grønvaskning er den praksis, der består i at opnå en urimelig konkurrencefordel ved at markedsføre et finansielt produkt som miljøvenligt, selv om det i virkeligheden ikke opfylder grundlæggende miljøstandarder. På nuværende tidspunkt har nogle få medlemsstater indført mærkningsordninger. De bygger på forskellige klassificeringssystemer for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. I betragtning af de politiske tilsagn i Parisaftalen og på EU-plan vil flere og flere medlemsstater sandsynligvis oprette mærkningsordninger eller pålægge markedsaktørerne andre krav vedrørende finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige. Medlemsstaterne vil i denne forbindelse anvende deres egne nationale klassificeringssystemer for at afgøre, hvilke investeringer der kan betragtes som bæredygtige. Hvis sådanne nationale krav er baseret på forskellige kriterier for, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige, vil investorerne vige tilbage for at investere på tværs af grænserne, fordi det er vanskeligt at sammenligne de forskellige investeringsmuligheder. Derudover vil erhvervsdrivende, der ønsker at tiltrække investeringer fra hele Unionen, skulle opfylde forskellige kriterier i de forskellige medlemsstater, hvis deres aktiviteter skal betragtes som miljømæssigt bæredygtige i forbindelse med de forskellige mærker. Mangel på ensartede kriterier vil således øge omkostningerne og være en betydelig hæmsko for de erhvervsdrivende og til hinder for adgangen til grænseoverskridende kapitalmarkeder for bæredygtige investeringer. Hindringerne for adgang til grænseoverskridende kapitalmarkeder med henblik på at rejse kapital til bæredygtige projekter forventes at vokse yderligere. Kriterierne for at afgøre, om en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig, bør derfor harmoniseres på EU-plan for at fjerne hindringer for det indre markeds funktion og undgå, at de opstår i fremtiden. Med en sådan harmonisering vil de erhvervsdrivende få lettere ved at rejse kapitel til deres grønne aktiviteter på tværs af grænserne, da deres økonomiske aktiviteter kan sammenlignes på grundlag af ensartede kriterier, således at de kan udvælges som underliggende aktiver for miljømæssigt bæredygtige investeringer. Det vil derfor bidrage til at tiltrække investeringer på tværs af grænserne i Unionen.
(9)  Udbud af finansielle produkter, som fremmer miljømæssigt bæredygtige mål, er en effektiv metode til gradvist at flytte private investeringer fra aktiviteter med negative miljøvirkninger til mere bæredygtige aktiviteter. Nationale krav vedrørende markedsføring af finansielle produkter, tjenesteydelser og virksomhedsobligationer som fastsat i denne forordning som bæredygtige investeringer, navnlig de krav, der giver de relevante markedsaktører mulighed for at anvende et nationalt mærke, har til formål at øge investorernes tillid og bevidsthed om risici, at skabe synlighed og at adressere problemstillinger vedrørende "grønvaskning". Grønvaskning er den praksis, der består i at opnå en urimelig konkurrencefordel ved at markedsføre et finansielt produkt som miljøvenligt, selv om det i virkeligheden ikke opfylder grundlæggende miljøstandarder. På nuværende tidspunkt har nogle få medlemsstater indført mærkningsordninger. De bygger på forskellige klassificeringssystemer for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. I betragtning af de politiske tilsagn i Parisaftalen og på EU-plan vil flere og flere medlemsstater sandsynligvis oprette mærkningsordninger eller pålægge markedsaktørerne andre krav vedrørende finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige. Medlemsstaterne vil i denne forbindelse anvende deres egne nationale klassificeringssystemer for at afgøre, hvilke investeringer der kan betragtes som bæredygtige. Hvis sådanne nationale krav er baseret på forskellige kriterier og indikatorer for, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige, vil investorerne vige tilbage for at investere på tværs af grænserne, fordi det er vanskeligt at sammenligne de forskellige investeringsmuligheder. Derudover vil erhvervsdrivende, der ønsker at tiltrække investeringer fra hele Unionen, skulle opfylde forskellige kriterier i de forskellige medlemsstater, hvis deres aktiviteter skal betragtes som miljømæssigt bæredygtige i forbindelse med de forskellige mærker. Mangel på ensartede kriterier og indikatorer vil kanalisere investeringer på en miljømæssigt ineffektiv måde og i nogle tilfælde virke mod hensigten og føre til uopfyldte miljø- og bæredygtighedsmål. Denne mangel øger således omkostningerne og skaber en betydelig hæmsko for de erhvervsdrivende, der er til hinder for adgangen til grænseoverskridende kapitalmarkeder for bæredygtige investeringer. Hindringerne for adgang til grænseoverskridende kapitalmarkeder med henblik på at rejse kapital til bæredygtige projekter forventes at vokse yderligere. Kriterierne og indikatorerne for at afgøre graden af bæredygtighed ved en økonomisk aktivitet, bør derfor gradvist harmoniseres på EU-plan for at fjerne hindringer for det indre markeds funktion og undgå, at de opstår i fremtiden. Med en sådan harmonisering af oplysninger, parametre og kriterier vil de erhvervsdrivende få lettere ved at rejse kapital til deres miljømæssigt bæredygtige aktiviteter på tværs af grænserne, da deres økonomiske aktiviteter kan sammenlignes på grundlag af ensartede kriterier og indikatorer, således at de kan udvælges som underliggende aktiver for miljømæssigt bæredygtige investeringer. Det vil derfor bidrage til at tiltrække investeringer på tværs af grænserne i Unionen.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 9 a (ny)
(9a)   For at Unionen kan opfylde sine miljø- og klimamæssige forpligtelser, skal der mobiliseres private investeringer. At opnå dette kræver langsigtet planlægning samt lovgivningsmæssig stabilitet og forudsigelighed for investorerne. For at sikre sammenhængende politiske rammer for bæredygtige investeringer er det derfor vigtigt, at bestemmelserne i nærværende forordning bygger på gældende EU-lovgivning.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  Hvis markedsdeltagerne ikke forklarer investorerne, hvordan de aktiviteter, som de investerer i, bidrager til miljømål, eller hvis de anvender forskellige begreber, når de forklarer, hvad der udgør en "bæredygtig" økonomisk aktivitet, vil investorerne desuden finde det uforholdsmæssigt byrdefuldt at undersøge og sammenligne disse forskellige finansielle produkter. Det er blevet konstateret, at dette afholder investorer fra at investere i grønne finansielle produkter. Investorernes manglende tillid har desuden store skadelige virkninger for markedet for bæredygtige investeringer. Det er endvidere blevet påvist, at nationale regler eller markedsbaserede initiativer, der træffes for at håndtere dette problem inden for nationale grænser, vil føre til en fragmentering af det indre marked. Hvis deltagere på det finansielle marked oplyser, hvordan de finansielle produkter, som de markedsfører som miljøvenlige, opfylder miljømål, og de for sådanne oplysninger anvender fælles kriterier i hele Unionen for, hvad der udgør en miljømæssigt bæredygtig økonomisk aktivitet, vil dette gøre det nemmere for investorerne at sammenligne miljøvenlige investeringer på tværs af grænserne. Investorerne vil investere i grønne finansielle produkter med større tillid i hele Unionen, hvilket forbedrer det indre markeds funktion.
(10)  Hvis markedsdeltagerne ikke redegør for, hvordan de aktiviteter, som de investerer i, bidrager negativt eller positivt til miljømål, eller hvis de anvender forskellige parametre og kriterier for at fastslå indvirkningen, når de forklarer graden af miljømæssig bæredygtighed ved en økonomisk aktivitet, vil investorerne desuden finde det uforholdsmæssigt byrdefuldt at undersøge og sammenligne disse forskellige finansielle produkter. Det er blevet konstateret, at dette afholder investorer fra at investere i bæredygtige finansielle produkter. Investorernes manglende tillid har desuden store skadelige virkninger for markedet for bæredygtige investeringer. Det er endvidere blevet påvist, at nationale regler eller markedsbaserede initiativer, der træffes for at håndtere dette problem inden for nationale grænser, vil føre til en fragmentering af det indre marked. Hvis deltagere på det finansielle marked oplyser, hvordan de finansielle produkter, som de markedsfører som miljøvenlige, opfylder miljømål, og de for sådanne oplysninger anvender fælles kriterier i hele Unionen for, hvad der udgør en miljømæssigt bæredygtig økonomisk aktivitet, vil dette gøre det nemmere for investorerne at sammenligne miljøvirkningerne af investeringer på tværs af grænserne og tilskynde de investeringsmodtagende virksomheder til at gøre deres forretningsmodeller mere bæredygtige. Investorerne vil investere i grønne finansielle produkter med større tillid i hele Unionen, hvilket forbedrer det indre markeds funktion.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 10 a (ny)
(10a)  For at skabe en meningsfuld miljømæssig og bredere indvirkning på bæredygtigheden, mindske unødvendige administrative byrder for deltagere på de finansielle markeder og andre interessenter og fremme væksten på de europæiske finansmarkeder, som finansierer bæredygtige økonomiske aktiviteter, bør klassificeringssystemet baseres på harmoniserede, sammenlignelige og ensartede kriterier og indikatorer, der som minimum omfatter indikatorerne for den cirkulære økonomi. Disse indikatorer bør bringes i overensstemmelse med den samlede livscyklusvurderingsmetode og anvendes på tværs af Unionens lovgivningsmæssige initiativer. De bør danne grundlag for vurderingen af økonomiske aktiviteter og investeringsrisici og indvirkningen på miljøet. Enhver overlapning i reguleringen, som ikke er i overensstemmelse med principperne om bedre regulering, og som ikke anvendes på en forholdsmæssig måde og i overensstemmelse med målet om at skabe en konsekvent terminologi og et klart regelsæt, bør undgås. Ligeledes bør enhver unødvendig belastning af både myndigheder og finansielle institutioner undgås. Ud fra samme synsvinkel bør omfanget og anvendelsen af de tekniske screeningskriterier samt sammenhængen med andre initiativer defineres klart, før klassificeringssystemet og de tilhørende kriterier træder i kraft. Ved fastsættelsen af harmoniserede kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter bør der tages hensyn til medlemsstaternes kompetence inden for forskellige politikområder. Kravene i denne forordning bør anvendes på en forholdsmæssig måde for små og ikkekomplekse institutter som defineret i denne forordning.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 10 b (ny)
(10b)  Indikatorerne bør harmoniseres på grundlag af eksisterende initiativer som f.eks. det arbejde, der udføres af Kommissionen, Det Europæiske Miljøagentur og OECD, og bør omfatte miljømæssige indvirkninger på CO2-emissioner og andre emissioner, biodiversitet, affaldsproduktion, anvendelsen af energi og vedvarende energi, råstoffer, vand samt direkte og indirekte arealanvendelse som fastsat i Kommissionens overvågningsramme for den cirkulære økonomi (COM(2018)0029), Unionens handlingsplan for den cirkulære økonomi (COM(2015)0614) og i Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi (2014/2208(INI)). Endvidere bør indikatorerne udformes således, at de også tager hensyn til anbefalingerne fra Kommissionens "Support to Circular Economy Financing Expert Group" (ekspertgruppe om støtte til finansiering af cirkulær økonomi). Kommissionen bør evaluere, hvordan ekspertgruppens arbejde kan integreres i den tekniske ekspertgruppe. Indikatorerne bør tage hensyn til internationalt anerkendte bæredygtige standarder.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  For at imødegå de eksisterende hindringer for det indre markeds funktion og undgå, at der opstår sådanne hindringer i fremtiden, bør medlemsstaterne være forpligtet til at anvende et fælles begreb for miljømæssigt bæredygtige investeringer ved fastlæggelsen af krav til markedsaktører vedrørende mærkning af finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige på nationalt plan. Af samme årsag bør fondsforvaltere og institutionelle investorer, der anfører, at de forfølger miljømål, anvende det samme begreb for miljømæssigt bæredygtige investeringer, når de redegør for, hvordan de forfølger disse mål.
(11)  For at imødegå de eksisterende hindringer for det indre markeds funktion og undgå, at der opstår sådanne hindringer i fremtiden, bør medlemsstaterne og Unionen være forpligtet til at anvende et fælles begreb med hensyn til investeringers grad af miljømæssig bæredygtighed ved fastlæggelsen af krav til markedsaktører vedrørende mærkning af finansielle produkter, tjenesteydelser eller virksomhedsobligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige på nationalt plan. Af samme årsag bør fondsforvaltere og institutionelle investorer, der anfører, at de forfølger miljømål, anvende det samme begreb for miljømæssigt bæredygtige investeringer og de samme indikatorer, parametre og kriterier for beregning af indvirkningen på miljøet, når de redegør for, hvordan de forfølger disse mål.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  Fastlæggelse af kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter kan tilskynde virksomhederne til frivilligt at offentliggøre oplysninger om deres miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteterderes websteder. Disse oplysninger vil ikke blot gøre det lettere for relevante aktører på de finansielle markeder at identificere, hvilke virksomheder der udøver miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, men de vil også gøre det lettere for disse virksomheder at rejse kapital til deres grønne aktiviteter.
(12)  Oplysningerne om aktiviteternes indvirkningmiljøet vil gøre det lettere for relevante aktører på de finansielle markeder at identificere og fastslå graden af miljømæssig bæredygtighed af de økonomiske aktiviteter, som virksomhederne udfører, men de vil også gøre det lettere for virksomheder at rejse kapital.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  En EU-klassificering af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter burde muliggøre udviklingen af fremtidige EU-politikker, herunder EU-dækkende standarder for miljømæssigt bæredygtige finansielle produkter, og i sidste ende indførelse af mærker, der formelt anerkender, at disse standarder overholdes i hele Unionen. Ensartede lovkrav, der skal opfyldes for at kunne betragte investeringer som miljømæssigt bæredygtige, baseret på ensartede kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter er nødvendige som reference for fremtidig EU-lovgivning til fremme af disse investeringer.
(13)  EU-omfattende indikatorer til bestemmelse af økonomiske aktiviteters indvirkning på miljøet burde muliggøre udviklingen af fremtidige EU-politikker og -strategier, herunder EU-dækkende standarder for miljømæssigt bæredygtige finansielle produkter, og i sidste ende indførelse af mærker, der formelt anerkender, at disse standarder overholdes i hele Unionen, samt danne grundlag for andre økonomiske og reguleringsmæssige foranstaltninger samt forsigtighedsregler. Ensartede lovkrav med hensyn til fastlæggelse af investeringers grad af miljømæssig bæredygtighed baseret på ensartede kriterier for bestemmelse af graden af økonomiske aktiviteters miljømæssige bæredygtighed og fælles indikatorer for vurdering af investeringers indvirkning på miljøet er nødvendige som reference for fremtidig EU-lovgivning, der har til formål at lette overgangen fra investeringer med en negativ indvirkning på miljøet til investeringer med en positiv indvirkning.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  I forbindelse med opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling i Unionen har politiske valg såsom oprettelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer vist sig at være effektive med hensyn til at bidrage til at kanalisere private og offentlige midler i retning af bæredygtige investeringer. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/101727 er der fastlagt et investeringsmål for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer om, at 40 % af EFSI-finansieringen skal gå til infrastruktur- og innovationsprojekter. Fælles kriterier for økonomiske aktiviteters bæredygtighed kan danne grundlag for fremtidige lignende EU-initiativer til støtte for investeringer i klimarelaterede mål eller andre miljømål.
(14)  I forbindelse med opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling i Unionen kan politiske valg såsom oprettelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer være effektive med hensyn til at bidrage til at mobilisere og kanalisere private og offentlige midler i retning af bæredygtige investeringer. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/101727 er der fastlagt et horisontalt klimainvesteringsmål for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer om, at 40 % af EFSI-finansieringen skal gå til infrastruktur- og innovationsprojekter. Fælles kriterier for økonomiske aktiviteters bæredygtighed og fælles indikatorer til vurdering af de miljømæssige virkninger kan danne grundlag for fremtidige lignende EU-initiativer til mobilisering af investeringer i klimarelaterede mål eller andre miljømål.
__________________
__________________
27 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2396 af 13. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) 2015/1017 for så vidt angår forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og indførelse af tekniske forbedringer i fonden og i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EUT L 345 af 27.12.2017, s. 34).
27 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2396 af 13. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) 2015/1017 for så vidt angår forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og indførelse af tekniske forbedringer i fonden og i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EUT L 345 af 27.12.2017, s. 34).
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  For at undgå fragmentering af markedet og at skade forbrugernes interesser som følge af forskellige opfattelser af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter bør nationale krav, som markedsaktørerne skal overholde, hvis de ønsker at markedsføre finansielle produkter eller virksomhedsobligationer som miljømæssigt bæredygtige, være baseret på ensartede kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Disse markedsaktører omfatter deltagere på det finansielle marked, der udbyder "grønne" finansielle produkter, og ikkefinansielle virksomheder, der udsteder "grønne" virksomhedsobligationer.
(15)  For at undgå fragmentering af markedet og at skade forbrugernes interesser som følge af forskellige opfattelser med hensyn til graden af miljømæssig bæredygtighed ved økonomiske aktiviteter bør nationale krav, som markedsaktørerne skal overholde, hvis de ønsker at markedsføre finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, der i denne forordning er defineret som miljømæssigt bæredygtige, være baseret på ensartede kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Disse markedsaktører omfatter deltagere på det finansielle marked, der udbyder bæredygtige finansielle produkter eller tjenesteydelser, og ikkefinansielle virksomheder, der udsteder bæredygtige virksomhedsobligationer.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  For at undgå omgåelse af oplysningsforpligtelsen bør denne forpligtelse også finde anvendelse, når finansielle produkter udbydes som produkter med lignende karakteristika som miljømæssigt bæredygtige investeringer, herunder produkter med miljøbeskyttelse som et generelt mål. Deltagere på det finansielle marked bør ikke være forpligtet til udelukkende at investere i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er defineret i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier, der er fastlagt i denne forordning. De bør opfordres til at underrette Kommissionen, hvis de mener, at en økonomisk aktivitet, som ikke opfylder de tekniske screeningskriterier, eller for hvilken sådanne kriterier endnu ikke er fastlagt, bør anses for at være miljømæssigt bæredygtig, således at Kommissionen lettere kan vurdere, om det er hensigtsmæssigt at supplere eller opdatere de tekniske screeningskriterier.
(17)  For at undgå omgåelse af oplysningsforpligtelsen bør denne forpligtelse også finde anvendelse på alle finansielle produkter, der udbydes som produkter med lignende karakteristika som miljømæssigt bæredygtige investeringer, herunder produkter med miljøbeskyttelse som et generelt mål. Deltagere på det finansielle marked bør ikke være forpligtet til udelukkende at investere i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er defineret i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier, der er fastlagt i denne forordning. Deltagere på det finansielle marked og andre aktører bør opfordres til at underrette Kommissionen, hvis de mener, at tekniske screeningskriterier, som er relevante for de aktiviteter, de finansierer, endnu ikke er fastlagt, og at deres finansielle produkter dermed bør anses for at være miljømæssigt bæredygtig, således at Kommissionen lettere kan vurdere, om det er hensigtsmæssigt at supplere eller opdatere de tekniske screeningskriterier.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  For at afgøre, om en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig, bør der opstilles en udtømmende liste over miljømål.
(18)  For at afgøre graden af miljømæssig bæredygtighed ved en økonomisk aktivitet bør der opstilles en udtømmende liste over miljømål, der er baseret på indikatorer til måling af miljøindvirkningen, idet der tages hensyn til dens indvirkning på hele den industrielle værdikæde, og idet der sikres sammenhæng med eksisterende EU-lovgivning som f.eks. pakken om ren energi.
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 20
(20)  Der bør for hvert miljømål fastlægges ensartede kriterier for, hvornår økonomiske aktiviteter kan anses for at bidrage væsentligt til dette mål. Et af elementerne i de ensartede kriterier bør være at undgå, at de miljømål, der er fastsat i denne forordning, skades alvorligt. Dette er for at undgå, at investeringer betragtes som miljømæssigt bæredygtige, selv om de økonomiske aktiviteter, der investeres i, skader miljøet i et omfang, der opvejer deres bidrag til et miljømål. Kriterierne for at yde et væsentligt bidrag og for ikke at forvolde alvorlig skade bør sikre investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der bidrager reelt til miljømålene.
(20)  Der bør for hvert miljømål fastlægges ensartede kriterier baseret på oplysninger, som er tilvejebragt ved hjælp af harmoniserede indikatorer, for, hvornår økonomiske aktiviteter kan anses for at bidrage væsentligt til dette mål. Et af elementerne i de ensartede kriterier bør være at undgå, at de miljømål, der er fastsat i denne forordning, skades alvorligt. Dette er for at undgå, at investeringer betragtes som miljømæssigt bæredygtige, selv om de økonomiske aktiviteter, der investeres i, skader miljøet i et omfang, der opvejer deres bidrag til et miljømål. Kriterierne for at yde et væsentligt bidrag og for ikke at forvolde alvorlig skade bør sikre investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der bidrager reelt til miljømålene.
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 22
(22)  I betragtning af de specifikke nærmere tekniske oplysninger, der er nødvendige for at vurdere de miljømæssige virkninger af en økonomisk aktivitet, og den hurtige udvikling inden for videnskab og teknologi bør kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter tilpasses regelmæssigt til denne udvikling. Hvis kriterierne for at yde et væsentligt bidrag og for ikke at forvolde alvorlig skade skal været ajourført, bør de præciseres nærmere for forskellige økonomiske aktiviteter og ajourføres regelmæssigt på grundlag af videnskabelig dokumentation og input fra eksperter og relevante interessenter Kommissionen bør med henblik herpå fastlægge detaljerede og relevante tekniske screeningskriterier for de forskellige økonomiske aktiviteter på grundlag af teknisk input fra en multiinteressentplatform om bæredygtig finansiering.
(22)  I betragtning af de specifikke nærmere tekniske oplysninger, der er nødvendige for at vurdere de miljømæssige virkninger af en økonomisk aktivitet, og den hurtige udvikling inden for videnskab og teknologi bør de kriterier, der er relevante for at afgøre graden af miljømæssig bæredygtighed ved de økonomiske aktiviteter, tilpasses regelmæssigt til denne udvikling. For at sikre, at kriterierne og indikatorerne er ajourførte og baseret på videnskabelig dokumentation og input fra eksperter og relevante interessenter, bør betingelserne for at udgøre et væsentligt bidrag og ikke at forvolde alvorlig skade præciseres nærmere for forskellige økonomiske aktiviteter og ajourføres regelmæssigt. Kommissionen bør med henblik herpå fastlægge detaljerede og relevante tekniske screeningskriterier og et sæt harmoniserede indikatorer for de forskellige økonomiske aktiviteter på grundlag af teknisk input fra en multiinteressentplatform om bæredygtig finansiering.
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 23
(23)  Nogle økonomiske aktiviteter har en negativ indvirkning på miljøet, og der kan ydes et væsentligt bidrag til et eller flere miljømål ved at mindske denne negative indvirkning. Det er hensigtsmæssigt at fastsætte tekniske screeningskriterier for disse økonomiske aktiviteter, som kræver en væsentlig forbedring af de miljømæssige resultater, bl.a. i forhold til gennemsnittet for sektoren. I disse kriterier bør der også tages hensyn til en specifik økonomisk aktivitets langsigtede indvirkning.
(23)  Nogle økonomiske aktiviteter har en negativ indvirkning på miljøet, og der kan ydes et væsentligt bidrag til et eller flere miljømål ved at mindske denne negative indvirkning. Det er hensigtsmæssigt at fastsætte tekniske screeningskriterier for disse økonomiske aktiviteter, som kræver en væsentlig forbedring af de miljømæssige resultater, bl.a. i forhold til gennemsnittet for sektoren, for at vurdere, hvorvidt aktiviteten kan yde et væsentligt bidrag til én eller flere miljømålsætninger. I disse kriterier bør der også tages hensyn til en specifik økonomisk aktivitets langsigtede indvirkning (dvs. over mere end tre år), navnlig de miljømæssige fordele ved produkter og tjenesteydelser samt mellemprodukters bidrag, således at der gives en vurdering af indvirkningen af alle produktions- og anvendelsesfaserne igennem hele værdikæden og livscyklussen.
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 24
(24)  En økonomisk aktivitet bør ikke betragtes som miljømæssigt bæredygtig, hvis den skader miljøet mere end de fordele, den medfører. De tekniske screeningskriterier bør omfatte minimumskrav, der er nødvendige for at undgå, at andre mål skades alvorligt. Ved fastlæggelsen og ajourføringen af de tekniske screeningskriterier bør Kommissionen sikre, at disse kriterier er baseret på tilgængelig videnskabelig dokumentation og ajourføres regelmæssigt. Når den videnskabelige evaluering ikke gør det muligt at fastslå risikoen med tilstrækkelig sikkerhed, bør forsigtighedsprincippet anvendes i overensstemmelse med artikel 191 i TEUF.
(24)  En økonomisk aktivitet bør ikke betragtes som miljømæssigt bæredygtig, hvis den ikke tilvejebringer en nettofordel for miljøet. De tekniske screeningskriterier bør omfatte minimumskrav, der er nødvendige for at undgå, at andre mål skades alvorligt. Ved fastlæggelsen og ajourføringen af de tekniske screeningskriterier bør Kommissionen sikre, at disse kriterier er rimelige, forholdsmæssige og baseret på tilgængelig videnskabelig dokumentation, samt at de tager hensyn til hele værdikæden og teknologiernes livscyklus. Den bør ligeledes sikre, at de ajourføres regelmæssigt. Når den videnskabelige evaluering ikke gør det muligt at fastslå risikoen med tilstrækkelig sikkerhed, bør forsigtighedsprincippet anvendes i overensstemmelse med artikel 191 i TEUF.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 25
(25)  Ved fastlæggelsen og ajourføringen af de tekniske screeningskriterier bør Kommissionen tage hensyn til relevant EU-ret samt eksisterende ikkelovgivningsmæssige EU-instrumenter, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/201037, EU's ordning for miljøledelse og miljørevision38, EU's kriterier for grønne offentlige indkøb39 og det igangværende arbejde med regler for produkters og organisationers miljøaftryk40. For at undgå unødvendige uoverensstemmelser med eksisterende nomenklaturer for økonomiske aktiviteter til andre formål bør Kommissionen også tage hensyn til de statistiske nomenklaturer for økoindustrien, nemlig CEPA-klassifikationen (Classification of Environmental Protection Activities) og CReMA-klassifikationen (Classification of Resource Management Activities)41.
(25)  Ved fastlæggelsen og ajourføringen af de tekniske screeningskriterier og et sæt harmoniserede indikatorer bør Kommissionen tage hensyn til relevant EU-ret samt eksisterende ikkelovgivningsmæssige EU-instrumenter, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/201037, Unionens ordning for miljøledelse og miljørevision38, Unionens kriterier for grønne offentlige indkøb39, Kommissionens platform for den cirkulære økonomi, den europæiske platform for livscyklusvurdering og det igangværende arbejde med regler for produkters og organisationers miljøaftryk40. For at undgå unødvendige uoverensstemmelser med eksisterende nomenklaturer for økonomiske aktiviteter til andre formål bør Kommissionen også tage hensyn til de statistiske nomenklaturer for økoindustrien, nemlig CEPA-klassifikationen (Classification of Environmental Protection Activities) og CReMA-klassifikationen (Classification of Resource Management Activities)41.
__________________
__________________
37 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1).
37 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1).
38 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 761/2001 og Kommissionens beslutning 2001/681/EF og 2006/193/EF (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1).
38 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 761/2001 og Kommissionens beslutning 2001/681/EF og 2006/193/EF (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1).
39 Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Offentlige indkøb for et bedre miljø SEC(2008) 2124 SEC(2008) 2125 SEC(2008) 2126 (COM(2008)0400).
39 Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Offentlige indkøb for et bedre miljø SEC(2008) 2124 SEC(2008) 2125 SEC(2008) 2126 (COM(2008)0400).
40 2013/179/EU: Kommissionens henstilling af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 27.4.2013, s. 1).
40 2013/179/EU: Kommissionens henstilling af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 27.4.2013, s. 1).
41 Bilag 4 og 5 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 538/2014 af 16. april 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber (EUT L 158 af 27.5.2014).
41 Bilag 4 og 5 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 538/2014 af 16. april 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber (EUT L 158 af 27.5.2014).
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 26
(26)  Ved fastlæggelsen og ajourføringen af de tekniske screeningskriterier bør Kommissionen også tage hensyn til de særlige forhold i infrastruktursektoren og til miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i en cost-benefit-analyse. I denne forbindelse bør Kommissionen tage hensyn til arbejdet i internationale organisationer såsom OECD, relevante EU-regler og standarder, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF42, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU43, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU44, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU45, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU46 og den metodologi, der anvendes i dag. De tekniske screeningskriterier bør i denne forbindelse fremme hensigtsmæssige forvaltningsrammer, der integrerer miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer, som omhandlet i de FN-støttede principper om ansvarlige investeringer47 på alle stadier af et projekts livscyklus.
(26)  Ved fastlæggelsen og ajourføringen af de tekniske screeningskriterier og de harmoniserede indikatorer bør Kommissionen også tage hensyn til de særlige forhold i de forskellige sektorer og til miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i en cost-benefit-analyse. I denne forbindelse bør Kommissionen tage hensyn til arbejdet i internationale organisationer såsom OECD, relevante EU-regler og standarder, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF42, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU43, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU44, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU45, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU46 og den metodologi, der anvendes i dag. De tekniske screeningskriterier og indikatorer bør i denne forbindelse fremme hensigtsmæssige forvaltningsrammer, der integrerer miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer, som omhandlet i de FN-støttede principper om ansvarlige investeringer47 på alle stadier af et projekts livscyklus.
__________________
__________________
42 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30).
42 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30).
43 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).
43 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).
44 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1).
44 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1).
45 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
45 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
46 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
46 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
47 https://www.unpri.org/download?ac=1534.
47 https://www.unpri.org/download?ac=1534.
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 26 a (ny)
(26a)  Ved fastlæggelsen af de tekniske screeningskriterier bør Kommissionen tage hensyn til overgangsforanstaltninger til aktiviteter, der støtter omstillingen til en mere bæredygtig lavemissionsøkonomi. For virksomheder, der i øjeblikket udøver økonomiske aktiviteter, som er meget miljøskadelige, bør der være incitamenter til at sikre en hurtig overgang til en miljømæssigt bæredygtig eller i det mindste miljømæssigt uproblematisk status. De tekniske screeningskriterier bør opmuntre sådanne overgangsprocesser, der hvor de allerede er i gang. Hvis størstedelen af de virksomheder, der udfører en bestemt skadelig aktivitet, påviseligt er er i gang med en sådan omstilling, kan der i screeningskriterierne tages hensyn hertil. At der pågår seriøse omstillingsbestræbelser kan bl.a. dokumenteres gennem en vedvarende forsknings- og udviklingsindsats, store kapitalinvesteringer i projekter, som involverer nye og mere miljømæssigt bæredygtige teknologier eller konkrete omstillingsplaner, der som minimum befinder sig i de tidlige stadier af gennemførelsen.
Ændring 25
Forslag til forordning
Betragtning 27
(27)  For at undgå at fordreje konkurrencen i forbindelse med rejsning af kapital til finansiering af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter bør de tekniske screeningskriterier sikre, at alle relevante økonomiske aktiviteter i en bestemt sektor kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige og behandles ens, hvis de bidrager på lige fod til et eller flere af de miljømål, der er fastsat i denne forordning. Den potentielle kapacitet til at bidrage til at nå disse miljømål kan dog variere på tværs af sektorer, hvilket bør afspejles i kriterierne. Disse kriterier bør dog ikke være til urimelig ulempe for visse økonomiske aktiviteter i forhold til andre, hvis førstnævnte aktiviteter bidrager til miljømålene i samme omfang som sidstnævnte aktiviteter.
(27)  For at tilskynde til miljømæssigt bæredygtig innovation og undgå at fordreje konkurrencen i forbindelse med rejsning af kapital til finansiering af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter bør de tekniske screeningskriterier sikre, at alle relevante økonomiske aktiviteter i makrosektorer (dvs. NACE-sektorer såsom landbrug, skovbrug og fiskeri, fremstillingsvirksomhed, el-, gas- og fjernvarmeforsyning, bygge- og anlægsvirksomhed, transport- og oplagringstjenester) kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige og behandles ens, hvis de bidrager på lige fod til et eller flere af de miljømål, der er fastsat i denne forordning, og samtidig ikke i væsentlig grad er til skade for nogen af de andre miljømål i artikel 3 og 12. Den potentielle kapacitet til at bidrage til at nå disse miljømål kan dog variere på tværs af sektorer, hvilket bør afspejles i screeningskriterierne. Inden for hver enkelt økonomisk makrosektor bør disse kriterier dog ikke være til urimelig ulempe for visse økonomiske aktiviteter i forhold til andre, hvis førstnævnte aktiviteter bidrager til miljømålene i samme omfang som sidstnævnte aktiviteter og samtidig ikke i væsentlig grad er til skade for nogen af de andre miljømål i artikel 3 og 12.
Ændring 26
Forslag til forordning
Betragtning 27 a (ny)
(27a)  Miljømæssigt bæredygtige aktiviteter er resultatet af teknologier og produkter, der udvikles gennem hele værdikæden. Derfor bør der i de tekniske screeningskriterier tages hensyn til hele værdikædens rolle i den endelige gennemførelse af miljømæssigt bæredygtige aktiviteter, lige fra forarbejdning af råstoffer til det endelige produkt og dets affaldsfase.
Ændring 27
Forslag til forordning
Betragtning 27 b (ny)
(27b)   For ikke at gribe forstyrrende ind i velfungerende værdikæder bør der i de tekniske screeningskriterier tages hensyn til, at miljømæssigt bæredygtige aktiviteter muliggøres af teknologier og produkter, der er udviklet af flere økonomiske aktører.
Ændring 28
Forslag til forordning
Betragtning 28
(28)  Ved fastsættelsen af tekniske screeningskriterier bør Kommissionen vurdere, hvorvidt vedtagelsen af disse kriterier for miljømæssigt bæredygtige aktiviteter fører til strandede aktiver eller indførelse af uoverensstemmende incitamenter, og hvorvidt det vil have en negativ indvirkning på likviditeten på de finansielle markeder.
(28)  Ved fastsættelsen af tekniske screeningskriterier bør Kommissionen vurdere de potentielle risici i forbindelse med overgangen, hvorvidt tempoet for vedtagelsen af disse kriterier for miljømæssigt bæredygtige aktiviteter fører til strandede aktiver eller indførelse af uoverensstemmende incitamenter.
Ændring 29
Forslag til forordning
Betragtning 30
(30)  For at sikre, at investeringerne kanaliseres i retning af de økonomiske aktiviteter, som har den største positive indvirkning på miljømålene, bør Kommissionen prioritere fastlæggelsen af tekniske screeningskriterier for de økonomiske aktiviteter, der potentielt kan bidrage mest til miljømålene.
(30)  For at sikre, at investeringerne kanaliseres i retning af de økonomiske aktiviteter, som har den største positive indvirkning på miljømålene, bør Kommissionen prioritere fastlæggelsen af tekniske screeningskriterier for de økonomiske aktiviteter, der potentielt kan bidrage mest til miljømålene. Screeningskriterierne bør tage hensyn til resultaterne af projekter for at gøre det lettere at finde frem til og udvikle nye teknologier samt for at tage hensyn til disse teknologiers skalerbarhed.
Ændring 30
Forslag til forordning
Betragtning 31
(31)  Der bør fastlægges hensigtsmæssige tekniske screeningskriterier for transportsektoren, herunder for mobile aktiver, hvor der tages hensyn til, at transportsektoren, herunder international skibsfart, tegner sig for næsten 26 % af de samlede drivhusgasemissioner i Unionen. Som anført i handlingsplanen for finansiering af bæredygtig vækst48 tegner transportsektoren sig for ca. 30 % af behovet for yderligere årlige investeringer i bæredygtig udvikling i Unionen, herunder som følge af øget elektrificering eller overgang til renere transportformer ved at fremme trafikoverflytning og trafikstyring.
(31)  Der bør fastlægges hensigtsmæssige tekniske screeningskriterier for transportsektoren, herunder for mobile aktiver, hvor der tages hensyn til teknologiernes fulde livscyklus og til, at transportsektoren, herunder international skibsfart, tegner sig for næsten 26 % af de samlede drivhusgasemissioner i Unionen. Som anført i handlingsplanen for finansiering af bæredygtig vækst48 tegner transportsektoren sig for ca. 30 % af behovet for yderligere årlige investeringer i bæredygtig udvikling i Unionen, herunder som følge af øget elektrificering eller overgang til renere transportformer ved at fremme trafikoverflytning og trafikstyring.
__________________
__________________
48 COM(2018)0097.
48 COM(2018)0097.
Ændring 31
Forslag til forordning
Betragtning 32
(32)  Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen forud for udarbejdelsen af de tekniske screeningskriterier gennemfører relevante høringer i overensstemmelse med kravene om bedre lovgivning. Relevante interessenter bør også inddrages i proceduren for fastlæggelse og ajourføring af de tekniske screeningskriterier, og der bør søges rådgivning fra eksperter med dokumenteret viden og erfaring på de relevante områder. Med henblik herpå bør Kommissionen oprette en platform for bæredygtig finansiering. Denne platform bør være sammensat af eksperter fra både den offentlige og private sektor. Eksperterne fra den offentlige sektor bør omfatte eksperter fra Det Europæiske Miljøagentur, de europæiske tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Investeringsbank. Eksperterne fra den private sektor bør omfatte repræsentanter for relevante interessenter, herunder aktører på det finansielle marked, universiteter, forskningsinstitutter, foreninger og organisationer. Platformen bør rådgive Kommissionen om udvikling, analyse og revision af tekniske screeningskriterier, herunder om deres potentielle indvirkning på værdiansættelsen af aktiver, der indtil vedtagelsen af de tekniske screeningskriterier, blev betragtet som grønne aktiver i henhold til gældende markedspraksis. Platformen bør også rådgive Kommissionen om, hvorvidt de tekniske screeningskriterier er egnet til andre anvendelser i fremtidige EU-politikinitiativer til fremme af bæredygtige investeringer.
(32)  Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen forud for udarbejdelsen af de tekniske screeningskriterier gennemfører relevante høringer i overensstemmelse med kravene om bedre lovgivning. Relevante interessenter bør også inddrages i proceduren for fastlæggelse og ajourføring af de tekniske screeningskriterier og de harmoniserede indikatorer, som bør baseres på videnskabelig evidens, virkninger for samfundsøkonomien, bedste praksis samt igangværende arbejde og eksisterende enheder, i særdeleshed Kommissionens platform for den cirkulære økonomi, og der bør søges rådgivning fra eksperter med dokumenteret viden og global erfaring på de relevante områder. Med henblik herpå bør Kommissionen oprette en platform for bæredygtig finansiering. Denne platform bør være sammensat af en bred vifte af eksperter fra både den offentlige og private sektor for at sikre, at der tages behørigt hensyn til de særlige forhold i alle relevante sektorer. Eksperterne fra den offentlige sektor bør omfatte eksperter fra Det Europæiske Miljøagentur og nationale miljøbeskyttelsesagenturer, de europæiske tilsynsmyndigheder, Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe og Den Europæiske Investeringsbank. Eksperterne fra den private sektor bør omfatte repræsentanter for relevante interessenter, herunder aktører på det finansielle og det ikke-finansielle marked, repræsentanter for realøkonomien, hvoriblandt en bred vifte af industrisektorer er repræsenteret, universiteter, forskningsinstitutter, foreninger og organisationer. Såfremt det er nødvendigt, bør platformen kunne anmode om rådgivning fra ikke-medlemmer. Platformen bør rådgive Kommissionen om udvikling, analyse og revision af tekniske screeningskriterier og harmoniserede indikatorer, herunder om deres potentielle indvirkning på værdiansættelsen af aktiver, der indtil vedtagelsen af de tekniske screeningskriterier blev betragtet som bæredygtige i henhold til gældende markedspraksis. Platformen bør også rådgive Kommissionen om, hvorvidt de tekniske screeningskriterier og indikatorer er egnede til andre anvendelser i fremtidige EU-politikinitiativer til fremme af bæredygtige investeringer. Platformen bør rådgive Kommissionen om udviklingen af standarder for bæredygtighedsregnskaber og integrerede rapporteringsstandarder for selskaber og deltagere på det finansielle marked, herunder gennem en revision af direktiv 2013/34/EU.
Ændring 32
Forslag til forordning
Betragtning 33
(33)  Med henblik på at præcisere de krav, der er fastsat i denne forordning, og især for at fastlægge og ajourføre detaljerede og relevante tekniske screeningskriterier for forskellige økonomiske aktiviteter med hensyn til, hvad der udgør et væsentligt bidrag og alvorlig skade på miljømål, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen, for så vidt angår de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde den oplysningspligt, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, og de tekniske screeningskriterier, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(33)  Med henblik på at præcisere de krav, der er fastsat i denne forordning, og især for at fastlægge og ajourføre detaljerede og relevante tekniske screeningskriterier og indikatorer for forskellige økonomiske aktiviteter med hensyn til, hvad der udgør et væsentligt bidrag og alvorlig skade på miljømål, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen, for så vidt angår de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde den oplysningspligt, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, og de tekniske screeningskriterier, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante offentlige høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
Ændring 33
Forslag til forordning
Betragtning 35
(35)  Anvendelsen af denne forordning bør revideres regelmæssigt for at vurdere fremskridt i udviklingen af de tekniske screeningskriterier for miljømæssigt bæredygtige aktiviteter og anvendelsen af definitionen af miljømæssigt bæredygtige investeringer og for at vurdere, om der skal indføres en mekanisme for at kontrollere, at kriterierne overholdes. Revisionen bør også omfatte en vurdering af, om anvendelsesområdet for denne forordning bør udvides til at omfatte sociale mål for bæredygtighed.
(35)  Anvendelsen af denne forordning bør revideres regelmæssigt og som minimum efter to år for at vurdere fremskridt i udviklingen af de tekniske screeningskriterier og harmoniserede indikatorer for miljømæssigt bæredygtige og miljøskadelige aktiviteter og anvendelsen af definitionen af miljømæssigt bæredygtige investeringer eller investeringer, der har en negativ indvirkning på miljøet, og for at vurdere, om der skal indføres yderligere mekanismer for at kontrollere, at kriterierne overholdes. Revisionen bør også omfatte en vurdering af de foranstaltninger, som er nødvendige med henblik på at udvide anvendelsesområdet for denne forordning til at omfatte sociale mål for bæredygtighed. Kommissionen bør om fornødent inden den 31. marts 2020 offentliggøre yderligere lovgivningsmæssige forslag om indførelse af en mekanisme til kontrol af, at kriterierne overholdes.
Ændring 34
Forslag til forordning
Betragtning 36
(36)  Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af behovet for at fastlægge ensartede kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter på EU-plan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —
(36)  Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af behovet for at fastlægge ensartede kriterier og indikatorer for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter på EU-plan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —
Ændring 35 + 55 + 59 + 87 + 96
Forslag til forordning
Artikel 1
Artikel 1
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
Genstand og anvendelsesområde
1.  I denne forordning fastlægges kriterierne for at afgøre, om en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig, med det formål at bestemme graden af en investerings miljømæssige bæredygtighed.
1.  I denne forordning fastlægges kriterierne for at afgøre graden af miljømæssig bæredygtighed ved en økonomisk aktivitet med det formål at bestemme graden af miljøindvirkning og bæredygtighed ved en investering.
2.  Denne forordning finder anvendelse på:
2.  Denne forordning finder anvendelse på:
a)  foranstaltninger, der vedtages af medlemsstaterne eller Unionen, og som pålægger markedsaktører krav vedrørende finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige.
a)  foranstaltninger, der vedtages af medlemsstaterne eller Unionen, og som pålægger deltagere på det finansielle marked krav vedrørende finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, der markedsføres i Unionen som miljømæssigt bæredygtige.
b)  deltagere på det finansielle marked, som udbyder finansielle produkter som miljømæssigt bæredygtige investeringer eller som investeringer med lignende karakteristika.
b)  deltagere på det finansielle marked, som i Unionen udbyder finansielle produkter som miljømæssigt bæredygtige investeringer eller som investeringer med lignende karakteristika.
ba)  deltagere på det finansielle marked, som udbyder andre finansielle produkter, undtagen hvis:
i.  de fremlægger forklaringer underbygget af rimelige beviser, som de relevante kompetente myndigheder anser for tilfredsstillende, for at de økonomiske aktiviteter, der finansieres af deres finansielle produkter, ikke har nogen væsentlig indvirkning med hensyn til bæredygtighed i henhold til de i artikel 3 og 3a omhandlede tekniske screeningskriterier, i hvilket tilfælde bestemmelserne i kapitel II og III ikke finder anvendelse; sådanne oplysninger skal fremgå af prospektet eller
ii.  deltageren på det finansielle marked erklærer i sit prospekt, at det pågældende finansielle produkt ikke forfølger bæredygtighedsmål, og at der er en øget risiko for, at produktet støtter økonomiske aktiviteter, som i henhold til denne forordning ikke anses for at være bæredygtige.
2a.  kriterierne i artikel 1, stk. 1 anvendes på en forholdsmæssig måde, idet urimeligt store administrative byrder undgås, og idet der ved hjælp af forenklede foranstaltninger for små og ikke-komplekse enheder tages hensyn til beskaffenheden, størrelsen og kompleksiteten af deltagerne på det finansielle marked og kreditinstitutterne i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4, stk. 2d.
2b.  kriterierne i denne artikels første stykke kan anvendes til det formål, der er omhandlet i dette stykke, af virksomheder, der ikke er omfattet af artikel 1, stk. 2, eller med hensyn til andre finansielle instrumenter end dem, der er fastlagt i artikel 2, på frivillig basis.
2c.  Kommissionen vedtager en delegeret retsakt med henblik på at præcisere de oplysninger, som deltagere på det finansielle marked skal indgive til de relevante kompetente myndigheder med henblik på stk. 2, litra a).
Ændring 36 + 88 + 89
Forslag til forordning
Artikel 2
Artikel 2
Artikel 2
Definitioner
Definitioner
1.  I denne forordning forstås ved:
1.  I denne forordning forstås ved:
a)   "miljømæssigt bæredygtig investering": en investering, som finansierer en eller flere økonomiske aktiviteter, der betragtes som miljømæssigt bæredygtige i henhold til denne forordning
a)  "miljømæssigt bæredygtig investering": en investering, som finansierer en eller flere økonomiske aktiviteter, der betragtes som miljømæssigt bæredygtige i henhold til denne forordning
b)  "deltagere på det finansielle marked": deltagere på det finansielle marked som defineret i artikel 2, litra a), i [Kommissionens forslag til forordning om oplysninger vedrørende bæredygtige investeringer og risici for bæredygtigheden og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341].
b)  "deltagere på det finansielle marked": en af følgende aktører som defineret i artikel 2, litra a), i [Kommissionens forslag til forordning om oplysninger vedrørende bæredygtige investeringer og risici for bæredygtigheden og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341]
i)  et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013 som defineret i [Publikationskontoret: Indsæt henvisning til den relevante artikel i forordning (EU) nr. 575/2013]
ba)   "udsteder": en noteret udsteder som defineret i artikel 2, stk. 1, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF1a og i artikel 2, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129/EF1b;
c)  "finansielle produkter": finansielle produkter som defineret i artikel 2, litra j), i [Kommissionens forslag til forordning om oplysninger vedrørende bæredygtige investeringer og risici for bæredygtigheden og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341].
c)  "finansielle produkter": en porteføljeadministration, en AIF, et IBIP, et pensionsprodukt, en pensionsordning eller et UCITS, en erhvervsobligation som defineret i artikel 2, litra j), i [Kommissionens forslag til forordning om oplysninger vedrørende bæredygtige investeringer og risici for bæredygtigheden og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341] samt udstedelser, der er omhandlet i direktiv 2003/71/EF og forordning (EU) 2017/1129
ca)  "miljøindikatorer": som minimum måling af forbrug af ressourcer såsom råstoffer, energi, vedvarende energi, vand, indvirkning på økosystemtjenester, emissioner, herunder af CO2, indvirkning på biodiversitet, arealanvendelse og affaldsproduktion baseret på videnskabelig dokumentation, Kommissionens metode til livscyklusvurdering og som fastsat i Kommissionens overvågningsramme for den cirkulære økonomi (COM(2018)0029)
cb)  "relevant kompetent national myndighed": den kompetente eller tilsynsførende myndighed eller myndigheder i medlemsstaterne som fastsat i de EU-retsakter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1095/2010, i forordning (EU) nr. 1093/2010 og i forordning (EU) nr. 1094/2010, hvis anvendelsesområde omfatter den kategori af deltagere på det finansielle marked, der er underlagt oplysningskravet, jf. artikel 4 i denne forordning
cc)  "relevant ESA": Den Europæiske Tilsynsmyndighed eller de europæiske tilsynsmyndigheder som fastsat i de EU-retsakter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1093/2010, i forordning (EU) nr. 1094/2010 og/eller i forordning (EU) nr. 1095/2010, hvis anvendelsesområde omfatter den kategori af deltagere på det finansielle marked, der er underlagt oplysningskravet, jf. artikel 4 i denne forordning
d)  "modvirkning af klimaændringer": processen med at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau
d)  "modvirkning af klimaændringer": de processer, herunder overgangsforanstaltninger, som er påkrævede for at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau, og bestræbelserne for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau som fastsat i Parisaftalen
e)  "tilpasning til klimaændringer": tilpasningsprocessen til faktisk og forventet klima og dets konsekvenser
e)  "tilpasning til klimaændringer": tilpasningsprocessen til de faktiske og forventede klimaændringer og deres konsekvenser
f)  "drivhusgasser": drivhusgasser, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/201349
f)  "drivhusgasser": drivhusgasser, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/201349
g)  "cirkulær økonomi": en økonomi, hvor værdien af produkter, materialer og ressourcer bevares i økonomien længst muligt, og affaldsproduktionen minimeres, bl.a. ved anvendelse af affaldshierarkiet som fastsat i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF50
g)  "cirkulær økonomi": en økonomi, hvor værdien og anvendelsen af produkter, materialer og alle andre ressourcer bevares i økonomien længst muligt, hvorved den miljømæssige indvirkning reduceres, og affaldsproduktionen minimeres, bl.a. ved anvendelse af affaldshierarkiet som fastsat i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF50, og hvor anvendelsen af ressourcer på grundlag af centrale indikatorer for den cirkulære økonomi som fastsat i overvågningsrammen for fremskridt hen imod en cirkulær økonomi, der dækker forskellige stadier af produktion, forbrug og affaldshåndtering, minimeres
h)  "forurening":
h)  "forurening":
i)  direkte eller indirekte udledning som følge af menneskelige aktiviteter, af stoffer, rystelser, varme, støj eller andre forurenende stoffer i luft-, vand- eller jordbundsmiljøet, der kan skade menneskers sundhed, miljøets kvalitet eller materielle værdier, forringe naturfaciliteter eller forstyrre andre legitime anvendelser af miljøet
i)  direkte eller indirekte udledning som følge af menneskelige aktiviteter, af stoffer, rystelser, varme, støj, lys eller andre forurenende stoffer i luft-, vand- eller jordbundsmiljøet, der kan skade menneskers sundhed, miljøets kvalitet eller materielle værdier, forringe naturfaciliteter eller forstyrre andre legitime anvendelser af miljøet
ii)  i forbindelse med havmiljøet forurening som defineret i artikel 3, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF51
ii)  i forbindelse med havmiljøet forurening som defineret i artikel 3, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF51
iia)   i forbindelse med vandmiljøet forurening som defineret i artikel 2, nr. 33, i direktiv 2000/60/EF
i)  "sundt økosystem": et økosystem i god fysisk, kemisk og biologisk tilstand eller i god fysisk, kemisk og biologisk kvalitet
i)  "sundt økosystem": et økosystem i god fysisk, kemisk og biologisk tilstand eller i god fysisk, kemisk og biologisk kvalitet, som er i stand til selv at gendanne eller genoprette sin ligevægt, og hvor biodiversiteten bevares
j)  "energieffektivitet": en mere effektiv energianvendelse på alle trin i energikæden lige fra produktion til endeligt forbrug
j)  "energieffektivitet": en mere effektiv energianvendelse på alle trin i energikæden lige fra produktion til endeligt forbrug
k)  "god miljøtilstand": miljøtilstand som defineret i artikel 3, stk. 5, i direktiv 2008/56/EF
k)  "god miljøtilstand": miljøtilstand som defineret i artikel 3, stk. 5, i direktiv 2008/56/EF
l)  "havområder": havområder som defineret i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF
l)  "havområder": havområder som defineret i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF
m)  "overfladevand", "indvand", "overgangsvande" og "kystvand" har samme betydning som i nr. 1), 3), 6) og 7) i artikel 2 i direktiv 2000/60/EF52
m)  "overfladevand", "indvand", "overgangsvande" og "kystvand" har samme betydning som i nr. 1), 3), 6) og 7) i artikel 2 i direktiv 2000/60/EF52
n)  "bæredygtig skovforvaltning": anvendelse af skove og skovområder på en måde og i et omfang, der bevarer deres biodiversitet, produktivitet, gendannelsesevne og vitalitet samt deres muligheder for nu og i fremtiden at opfylde relevante økologiske, økonomiske og samfundsmæssige funktioner på lokalt, nationalt og globalt niveau uden at skade andre økosystemer.
n)  "bæredygtig skovforvaltning": anvendelse af skove og skovområder i overensstemmelse med gældende lovgivning.
__________________
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64).
1b Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12).
49 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13).
49 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13).
50 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
50 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
51 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).
51 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).
52 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
52 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
Ændring 37
Forslag til forordning
Artikel 3
Artikel 3
Artikel 3
Kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter
Kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter
Med det formål at bestemme graden af en investerings miljømæssige bæredygtighed betragtes en økonomisk aktivitet som miljømæssigt bæredygtig, hvis denne aktivitet opfylder alle følgende kriterier:
Med det formål at bestemme graden af en investerings miljømæssige bæredygtighed betragtes en økonomisk aktivitet som miljømæssigt bæredygtig, hvis denne aktivitet opfylder alle følgende kriterier:
a)  den økonomiske aktivitet bidrager væsentligt til et eller flere af de miljømål, der er fastsat i artikel 5 i overensstemmelse med artikel 6-11
a)  den økonomiske aktivitet bidrager væsentligt til et eller flere af de miljømål, der er fastsat i artikel 5 i overensstemmelse med artikel 6-11
b)  den økonomiske aktivitet skader ikke alvorligt et eller flere af de miljømål, der er fastsat i artikel 5 i overensstemmelse med artikel 12
b)  den økonomiske aktivitet skader ikke alvorligt et eller flere af de miljømål, der er fastsat i artikel 5 i overensstemmelse med artikel 12
c)  den økonomiske aktivitet udøves i overensstemmelse med de minimumsgarantier, der er fastsat i artikel 13
c)  den økonomiske aktivitet udøves i overensstemmelse med de minimumsgarantier, der er fastsat i artikel 13
d)  den økonomiske aktivitet er i overensstemmelse med tekniske screeningskriterier, som Kommissionen har fastlagt i henhold til artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2.
d)  den økonomiske aktivitet er i overensstemmelse med tekniske screeningskriterier, såfremt Kommissionen har fastlagt disse på grundlag af harmoniserede målinger af bæredygtigheden på virksomheds- eller planniveau af den økonomiske aktivitet i henhold til artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2.
Ændring 38
Forslag til forordning
Artikel 3 a (ny)
Artikel 3a
Kriterier for økonomiske aktiviteter med en væsentlig negativ miljøindvirkning
Senest den 31. december 2021 foretager Kommissionen en konsekvensanalyse af konsekvenserne af en revision af denne forordning med henblik på at udvide rammen for bæredygtige investeringer med en ramme, der anvendes til at fastlægge kriterier for, hvornår og hvordan en økonomisk aktivitet har en væsentlig negativ indvirkning på bæredygtigheden.
Ændring 39
Forslag til forordning
Artikel 4
Artikel 4
Artikel 4
Anvendelse af kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter
Anvendelse og overholdelse af kriterierne til bestemmelse af graden af miljømæssig bæredygtighed ved økonomiske aktiviteter
1.  Medlemsstaterne anvender de kriterier til bestemmelse af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er fastsat i artikel 3, for så vidt angår alle foranstaltninger, der pålægger markedsaktører krav vedrørende finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, der markedsføres som "miljømæssigt bæredygtige".
1.  Medlemsstaterne og Unionen anvender de kriterier til bestemmelse af graden af miljømæssig bæredygtighed ved økonomiske aktiviteter, der er fastsat i artikel 3, for så vidt angår alle foranstaltninger, der pålægger markedsaktører bæredygtighedskrav vedrørende finansielle produkter eller virksomhedsobligationer.
2.  Deltagere på det finansielle marked, som udbyder finansielle produkter som miljømæssigt bæredygtige investeringer eller som investeringer med lignende karakteristika, oplyser, hvordan og i hvilket omfang kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter som fastlagt i artikel 3 anvendes til at bestemme investeringens miljømæssige bæredygtighed. Hvis deltagere på det finansielle marked mener, at en økonomisk aktivitet, som ikke opfylder de tekniske screeningskriterier, der er fastsat i overensstemmelse med denne forordning, eller for hvilken disse tekniske screeningskriterier endnu ikke er fastlagt, bør anses for at være miljømæssigt bæredygtig, kan de underrette Kommissionen herom.
2.  Deltagere på det finansielle marked, som udbyder finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, skal fremlægge de relevante oplysninger, som sætter dem i stand til at fastslå, hvorvidt de produkter, de udbyder, kan gælde som miljømæssigt bæredygtige i henhold til kriterierne i artikel 3. Hvis deltagere på det finansielle marked mener, at en økonomisk aktivitet, for hvilken de tekniske screeningskriterier endnu ikke er fastlagt, bør anses for at være miljømæssigt bæredygtig, underretter de Kommissionen herom. Kommissionen underretter efter omstændighederne den i artikel 15 omhandlede platform for bæredygtig finansiering om sådanne anmodninger fra deltagere på det finansielle marked. Deltagere på det finansielle marked må ikke udbyde finansielle produkter som miljømæssigt bæredygtige investeringer eller investeringer med lignende karakteristika, såfremt disse produkter ikke lever op til kravene om miljømæssig bæredygtighed.
2a.   Medlemsstaterne overvåger i tæt samarbejde med den relevante ESA de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2. Deltagerne på det finansielle marked indberetter dem til den relevante nationale kompetente myndighed, som straks meddeler dem til den relevante ESA. Er den relevante kompetente nationale myndighed eller den relevante ESA uenig i de oplysninger, der er indberettet, jf. stk. 2 og 2a, gennemgår og korrigerer deltagerne på det finansielle marked de fremlagte oplysninger.
2b.  Afgivelsen af oplysninger som omhandlet i artikel 4 skal være i overensstemmelse med principperne om reelle, klare og ikkevildledende oplysninger i direktiv (EU) 2014/65 og i direktiv (EU) 2016/97, og de i artikel 4, stk. 2c, omhandlede interventionsbeføjelser skal være i overensstemmelse med dem, der er indeholdt i forordning (EU) nr. 600/2014.
2c.  Ingen af oplysningskravene i henhold til [OP: Indsæt venligst henvisning til Kommissionens forslag til forordning om oplysninger vedrørende bæredygtige investeringer og risici for bæredygtigheden og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341] finder anvendelse i nærværende forordning
2d.  Små og ikke-komplekse virksomheder, jf. artikel 2, stk. 2, litra b), og artikel 2, stk. 2, litra c), er underlagt forenklede bestemmelser.
3.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 for at supplere stk. 2 og præcisere, hvilke oplysninger der er nødvendige for at opfylde dette stykke, under hensyntagen til de tekniske screeningskriterier, der er fastsat i overensstemmelse med denne forordning. Disse oplysninger skal gøre det muligt for investorer at få klarhed over:
3.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 for at supplere stk. 2, 2a og 2b og præcisere, hvilke oplysninger der er nødvendige for at opfylde disse stykker, herunder en liste over investeringer med lignende karakteristika som miljømæssigt bæredygtige investeringer og de relevante kvalifikationstærskler med henblik på stk. 2, under hensyntagen til adgangen til relevante oplysninger og de tekniske screeningskriterier, der er fastsat i overensstemmelse med denne forordning. Disse oplysninger skal gøre det muligt for investorer at få klarhed over:
a)  den procentuelle andel af værdipapirporteføljen, som vedrører virksomheder, der udøver miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter
a)  den procentuelle andel af værdipapirporteføljen i forskellige virksomheder, der udøver miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter
b)  omfanget af investeringen i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter som en procentdel af alle økonomiske aktiviteter.
b)  omfanget af investeringen i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter som en procentdel af alle økonomiske aktiviteter
ba)  de relevante definitioner af små og ikke-komplekse virksomheder som omhandlet i artikel 2b samt de forenklede bestemmelser, der gælder for disse enheder
3a.  Deltagere på det finansielle marked offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, litra a) og b).
4.  Kommissionen vedtager den delegerede retsakt efter stk. 3 senest den 31. december 2019 for at sikre, at den træder i kraft den 1. juli 2020. Kommissionen kan ændre den pågældende delegerede retsakt, navnlig i lyset af ændringer i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2.
4.  Kommissionen vedtager den delegerede retsakt efter stk. 3 senest den 31. december 2019 for at sikre, at den træder i kraft den 1. juli 2020. Kommissionen kan ændre den pågældende delegerede retsakt, navnlig i lyset af ændringer i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2.
Ændring 40
Forslag til forordning
Artikel 4 a (ny)
Artikel 4a
Markedsovervågning
1.  I overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010 overvåger den relevante ESA markedet for finansielle produkter, jf. artikel 1 i denne forordning, som markedsføres, distribueres eller sælges i Unionen.
2.  De kompetente myndigheder overvåger markedet for finansielle produkter, som markedsføres, distribueres eller sælges i eller fra deres medlemsstat.
3.  I henhold til artikel 9, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 kan den relevante ESA, såfremt denne forordning overtrædes af de i artikel 1 omhandlede enheder, midlertidigt forbyde eller begrænse markedsføring, distribution eller salg i Unionen af de i artikel 1 omhandlede finansielle produkter.
Et forbud eller en begrænsning i henhold til artikel 3 kan gælde under omstændigheder eller være underlagt undtagelser, som fastsættes af den relevante ESA.
4.  Træffes der foranstaltninger i henhold til denne artikel, sikrer den relevante ESA, at foranstaltningen:
a)  ikke har en skadelig indvirkning på de finansielle markeders effektivitet eller på investorerne, der ikke står i forhold til fordelene ved foranstaltningen, og
b)  ikke skaber risiko for regelarbitrage.
Har én eller flere kompetente myndigheder truffet en foranstaltning i henhold til denne artikel, kan den relevante ESA træffe enhver af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1.
5.  Inden den beslutter at træffe en foranstaltning i henhold til denne artikel, underretter den relevante ESA de kompetente myndigheder om den påtænkte foranstaltning.
6.  Den relevante ESA tager et forbud eller en restriktion, der er indført i henhold til stk. 1, op til fornyet overvejelse med passende mellemrum og mindst hver tredje måned. Forlænges et forbud eller en begrænsning ikke efter denne tremånedersperiode, ophører virkningen heraf.
7.  En foranstaltning, der indføres af den relevante ESA i henhold til denne artikel, har forrang i forhold til andre tidligere foranstaltninger, som en kompetent myndighed har indført.
Ændring 41
Forslag til forordning
Artikel 5
Artikel 5
Artikel 5
Miljømål
Bæredygtighedsmål
I denne forordning forstås ved miljømål:
1.  I denne forordning forstås ved miljømål:
1)  modvirkning af klimaændringer
1)  modvirkning af klimaændringer
2)  tilpasning til klimaændringer
2)  tilpasning til klimaændringer
3)  bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
3)  bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
4)  overgang til en cirkulær økonomi, forebyggelse og genanvendelse af affald,
4)  overgang til en cirkulær økonomi, herunder forebyggelse af affald og øget anvendelse af sekundære råstoffer,
5)  forebyggelse og bekæmpelse af forurening
5)  forebyggelse og bekæmpelse af forurening
6)  beskyttelse af sunde økosystemer.
6)  beskyttelse af biodiversitet og sunde økosystemer og genopretning af skadede økosystemer.
1a.  Målene i stk. 1 måles ved hjælp af harmoniserede indikatorer, livscyklusanalyse og videnskabelige kriterier og opfyldes, idet det sikres, at de står mål med de kommende miljømæssige udfordringer.
Ændring 42 + 66 + 99
Forslag til forordning
Artikel 6
Artikel 6
Artikel 6
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1.  En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til modvirkning af klimaændringer, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til stabiliseringen af koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som forhindrer farlig antropogen indvirkning på klimasystemet ved at forhindre eller nedbringe drivhusgasemissioner eller øge drivhusgasoptag på en af følgende måder, herunder gennem proces- eller produktinnovation:
1.  En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til modvirkning af klimaændringer, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til stabiliseringen af koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som forhindrer farlig antropogen indvirkning på klimasystemet ved at forhindre eller nedbringe drivhusgasemissioner eller øge drivhusgasoptag på en af følgende måder, herunder gennem proces- eller produktinnovation:
a)  produktion, oplagring eller anvendelse af vedvarende energi eller klimaneutral energi (bl.a. CO2neutral energi), herunder gennem anvendelse af innovative teknologier med et stort potentiale for fremtidige besparelser eller gennem en nødvendig forstærkning af nettet
a)  produktion, oplagring, distribution eller anvendelse af vedvarende energi i overensstemmelse med direktivet om vedvarende energi, herunder gennem anvendelse af innovative teknologier med et stort potentiale for fremtidige besparelser eller gennem en nødvendig forstærkning af nettet
b)  forbedring af energieffektiviteten
b)  forbedring af energieffektiviteten i alle sektorer bortset fra energiproduktion, der benytter solide fossile brændstoffer og i alle faser af energikæden for at reducere det primære og endelige energiforbrug
c)  forøgelse af miljøvenlig eller klimaneutral mobilitet
c)  forøgelse af miljøvenlig eller klimaneutral mobilitet
d)  overgang til brug af vedvarende materialer
d)  overgang til eller øget brug af miljømæssigt bæredygtige vedvarende materialer baseret på en fuldstændig livscyklusvurdering og erstatning af særligt fossilbaserede materialer, som resulterer i mindskede drivhusgasemissioner på kort sigt
e)  øget anvendelse af opsamling og lagring af CO2
e)  øget anvendelse af teknologier til miljømæssigt sikker opsamling og anvendelse af CO2 (CCU) og opsamling og lagring af CO2 (CCS), som resulterer i en nettoreduktion af emissioner
f)  udfasning af antropogene drivhusgasemissioner, herunder fra fossile brændstoffer
f)  udfasning af antropogene drivhusgasemissioner
fa)  øget fjernelse af CO2 fra atmosfæren og lagring heraf i naturlige økosystemer, f.eks. gennem skovrejsning, genopretning af skove og regenerativ landbrugsdrift
g)  etablering af den nødvendige energiinfrastruktur for dekarbonisering af energisystemer
g)  etablering af den nødvendige energiinfrastruktur for dekarbonisering af energisystemer
h)  produktion af rene og effektive brændstoffer fra vedvarende energikilder eller CO2neutrale kilder.
h)  produktion af rene og effektive brændstoffer fra vedvarende energikilder eller CO2-neutrale kilder.
2.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 for at:
2.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 for at:
a)  supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til modvirkning af klimaændringer i henhold til denne forordning
a)  supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til modvirkning af klimaændringer i henhold til denne forordning; disse tekniske screeningskriterier skal indeholde tærskler for tiltag til modvirkning af klimaændringer, som er i overensstemmelse med målsætningen om at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 °C, og bestræbelser for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau således som fastsat i Parisaftalen
b)  supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.
b)  supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier baseret på indikatorer i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.
3.  Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.
3.  Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.
4.  Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 31. december 2019, for at sikre, at den træder i kraft den 1. juli 2020.
4.  Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 31. december 2019, for at sikre, at den træder i kraft den 1. juli 2020.
Ændring 43
Forslag til forordning
Artikel 7
Artikel 7
Artikel 7
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1.  En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til tilpasning til klimaændringer, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til at reducere de negative virkninger af det nuværende og forventede fremtidige klima eller til at forhindre en forøgelse eller omdirigering af de negative virkninger af klimaændringer ved at:
1.  En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til tilpasning til klimaændringer, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til at reducere de negative virkninger af det nuværende og forventede fremtidige klima eller til at forhindre en forøgelse eller omdirigering af de negative virkninger af klimaændringer ved at:
a)  forebygge eller mindske de lokalitets- og kontekstsbestemte negative virkninger af klimaændringer for den økonomiske aktivitet, hvilket skal vurderes og prioriteres på grundlag af tilgængelige klimaprognoser
a)  forebygge eller mindske de lokalitets- og kontekstbestemte negative virkninger af klimaændringer for den økonomiske aktivitet, hvilket skal vurderes og prioriteres på grundlag af tilgængelige klimaprognoser
b)  forebygge eller mindske de negative virkninger, som klimaændringer kan have for det naturlige og menneskeskabte miljø, hvor den økonomiske aktivitet finder sted, hvilket skal vurderes og prioriteres på grundlag af tilgængelige klimaprognoser.
b)  forebygge eller mindske de negative virkninger, som klimaændringer kan have for det naturlige og menneskeskabte miljø, hvor den økonomiske aktivitet finder sted, hvilket skal vurderes og prioriteres på grundlag af tilgængelige klimaprognoser og undersøgelser af den menneskelige indflydelse på klimaændringerne.
2.  Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:
2.  Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:
a)  supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til tilpasning til klimaændringer i henhold til denne forordning
a)  supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til tilpasning til klimaændringer i henhold til denne forordning
b)  supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.
b)  supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier baseret på indikatorer i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.
3.  Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.
3.  Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.
4.  Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 31. december 2019, for at sikre, at den træder i kraft den 1. juli 2020.
4.  Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 31. december 2019, for at sikre, at den træder i kraft den 1. juli 2020.
Ændring 44
Forslag til forordning
Artikel 8
Artikel 8
Artikel 8
Væsentligt bidrag til bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
Væsentligt bidrag til bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
1.  En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til en god tilstand for vande, herunder ferskvand, overgangsvande og kystvande, eller til en god miljøtilstand for havområder ved at:
1.  En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havområder, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til en god tilstand for vande, herunder indre overfladevande, flodmundinger og kystvande, eller til en god miljøtilstand for havområder, hvor den pågældende aktivitet træffer passende foranstaltninger for at genoprette, beskytte eller opretholde den biologiske mangfoldighed, produktivitet, modstandsdygtighed, værdi og det marine økosystems overordnede sundhed samt indtjeningsmulighederne i lokalsamfund, der er afhængige af dem, ved at:
a)  beskytte vandmiljøet mod negative påvirkninger fra udledning af by- og industrispildevand ved at sikre en tilstrækkelig opsamling og rensning af byspildevand og industrispildevand i henhold til artikel 3, 4, 5 og 11 i Rådets direktiv 91/271/EØF53
a)  beskytte vandmiljøet, herunder badevandet (flod- og havvand) mod negative påvirkninger fra udledning af by- og industrispildevand, herunder plast, ved at sikre en tilstrækkelig opsamling og rensning af byspildevand og industrispildevand i henhold til artikel 3, 4, 5 og 11 i Rådets direktiv 91/271/EØF53 eller i overensstemmelse med den bedste tilgængelige teknik i henhold til direktiv 2010/75/EU
aa)  beskytte vandmiljøet mod negative påvirkninger af emissioner og dumpning til havs i overensstemmelse med IMO-konventioner såsom MARPOL og konventioner, der ikke er omfattet af MARPOL, eksempelvis konventionen om ballastvand og de regionale havkonventioner
b)  beskytte menneskers sundhed mod skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at det er frit for mikroorganismer, parasitter og stoffer, der udgør en potentiel fare for menneskers sundhed, og at det opfylder de minimumskrav, der er fastsat i bilag I, del A og B, til Rådets direktiv 98/83/EF54, og øge borgernes adgang til rent drikkevand
b)  beskytte menneskers sundhed mod skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at det er frit for mikroorganismer, parasitter og stoffer, der udgør en potentiel fare for menneskers sundhed, og føre kontrol med at det opfylder de minimumskrav, der er fastsat i bilag I, del A og B, til Rådets direktiv 98/83/EF54, og øge borgernes adgang til rent drikkevand
c)  indvinde vand i overensstemmelse med målet om god kvantitativ tilstand som defineret i tabel 2.1.2 i bilag V til direktiv 2000/60/EF
c)  indvinde vand i overensstemmelse med målet om god kvantitativ tilstand som defineret i tabel 2.1.2 i bilag V til direktiv 2000/60/EF
d)  forbedre vandeffektiviteten, lette genbrug af vand eller enhver anden aktivitet, der beskytter eller forbedrer kvaliteten af EU's vandområder i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF
d)  forbedre vandforvaltningen og -effektiviteten, lette genbrug af vand, systemer til regnvandsforvaltning eller enhver anden aktivitet, der beskytter eller forbedrer kvaliteten og mængden af Unionens vandområder i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF
e)  sikre en bæredygtig anvendelse af marine økosystemtjenester eller bidrage til en god miljøtilstand i havområder som fastsat på grundlag af de kvalitative deskriptorer, der er opstillet i bilag I til direktiv 2008/56/EF, og som er yderligere præciseret i Kommissionens afgørelse (EU) 2017/84855.
e)  sikre en bæredygtig anvendelse af marine økosystemtjenester eller bidrage til en god miljøtilstand i havområder som fastsat på grundlag af de kvalitative deskriptorer, der er opstillet i bilag I til direktiv 2008/56/EF, og som er yderligere præciseret i Kommissionens afgørelse (EU) 2017/84855.
2.  Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:
2.  Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:
a)  supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, under hvilke betingelser en bestemt økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til en bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer i henhold til denne forordning
a)  supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer til bestemmelse af, under hvilke betingelser en bestemt økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til en bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer i henhold til denne forordning
b)  supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.
b)  supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier baseret på indikatorer i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.
3.  Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt og under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.
3.  Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt og under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.
4.  Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 1. juli 2022, for at sikre, at den træder i kraft den 31. december 2022.
4.  Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 1. juli 2022, for at sikre, at den træder i kraft den 31. december 2022.
_________________
_________________
53 Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40).
53 Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40).
54 Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32).
54 Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32).
55 Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU (EUT L 125 af 18.5.2017, s. 43).
55 Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU (EUT L 125 af 18.5.2017, s. 43).
Ændring 45
Forslag til forordning
Artikel 9
Artikel 9
Artikel 9
Væsentligt bidrag til den cirkulære økonomi og forebyggelse og genanvendelse af affald
Væsentligt bidrag til den cirkulære økonomi, herunder forebyggelse af affald og øget anvendelse af sekundære råstoffer
1.  En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til overgangen til en cirkulær økonomi og forebyggelse og genanvendelse af affald, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til dette miljømål ved at:
1.  En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til overgangen til en cirkulær økonomi, herunder forebyggelse, genbrug og genanvendelse af affald, som omfatter et produkts eller en økonomisk aktivitets fulde livscyklus gennem forskellige stadier af produktion, forbrug og slutanvendelse, hvis denne aktivitet i overensstemmelse med den gældende EU-ret bidrager væsentligt til dette miljømål ved at:
a)  forbedre den effektive anvendelse af råstoffer i produktionen, herunder ved at mindske forbruget af primære råstoffer og øge anvendelsen af biprodukter og affald
a)  forbedre den effektive anvendelse af råstoffer og ressourcer i produktionen, herunder ved at mindske forbruget af primære råstoffer og øge anvendelsen af biprodukter og sekundære råstoffer, hvorved operationer ved affaldsfasens ophør støttes
b)  øge produkternes holdbarhed, reparationsmuligheder, opgraderingsmuligheder eller genbrugsmuligheder
b)  designe, fremstille og øge anvendelsen af produkter, der er ressourceeffektive, holdbare (herunder med hensyn til levetid og fravær af planlagt forældelse), og som kan repareres, genbruges og opgraderes
c)  øge produkternes genanvendelighed, herunder de enkelte materialer i produkter, bl.a. ved at erstatte eller reducere anvendelsen af produkter og materialer, som ikke kan genanvendes
c)  forebygge affald i udformningsfasen og øge produkternes genbrugelighed og genanvendelighed, herunder de enkelte materialer i produkter, bl.a. ved at erstatte eller reducere anvendelsen af produkter og materialer, som ikke kan genanvendes
d)  reducere indholdet af farlige stoffer i materialer og produkter
d)  reducere indholdet af farlige stoffer og erstatte meget problematiske stoffer i materialer og produkter i overensstemmelse med de harmoniserede lovgivningsmæssige krav, der er fastsat på EU-plan, og navnlig med EU-lovgivningens bestemmelser om sikring af sikker håndtering af stoffer, materialer og produkter og affald
e)  forlænge anvendelsen af produkter, herunder gennem øget genbrug, genfremstilling, opgradering, reparation og forbrugernes deling af produkter
e)  forlænge anvendelsen af produkter, herunder gennem øget genbrug, genfremstilling, opgradering, reparation og forbrugernes deling af produkter
f)  øge anvendelsen af sekundære råstoffer og deres kvalitet, herunder gennem højkvalitetsgenanvendelse af affald
f)  øge anvendelsen af sekundære råstoffer og deres kvalitet, herunder gennem højkvalitetsgenanvendelse af affald
g)  reducere affaldsproduktionen
g)  reducere affaldsproduktionen, herunder affaldsproduktion i processer i forbindelse med industriproduktion, udvinding af mineraler, fremstilling, byggeri og nedrivning
h)  øge forberedelsen med henblik på genbrug og genanvendelse af affald
h)  øge forberedelsen med henblik på genbrug og genanvendelse af affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet
ha)   øge udviklingen af infrastruktur til affaldshåndtering, som er nødvendig til forebyggelse, genanvendelse og genbrug
i)  undgå forbrænding og bortskaffelse af affald
i)  undgå forbrænding, bortskaffelse og deponering af affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet
j)  undgå og foretage oprydning af affald og anden forurening forårsaget af uhensigtsmæssig affaldshåndtering
j)  undgå, reducere og foretage oprydning af affald og anden forurening, herunder forebyggelse og reduktion af havaffald, som er forårsaget af uhensigtsmæssig affaldshåndtering
ja)   begrænse produktionen af fødevareaffald inden for primærproduktion, forarbejdnings- og fremstillingssektoren, detailhandelen og anden fødevaredistribution, i restaurationsbranchen og restaurationstjenester samt i husholdninger
k)  anvende naturlige energikilder effektivt.
k)  anvende naturlige energikilder, råstoffer, vand og jord effektivt
ka)  fremme bioøkonomien gennem bæredygtig anvendelse af vedvarende kilder til produktion af materialer og råvarer.
2.  Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:
2.  Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:
a)  supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til den cirkulære økonomi og affaldsforebyggelse og -genanvendelse i henhold til denne forordning
a)  supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier, der er baseret på Kommissionens indikatorer for cirkulær økonomi, til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til den cirkulære økonomi og affaldsforebyggelse og -genanvendelse i henhold til denne forordning
b)  supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.
b)  supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier, der er baseret på Kommissionens indikatorer for cirkulær økonomi, for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.
3.  Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.