Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2019/2604(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0217/2019

Indgivne tekster :

B8-0217/2019

Forhandlinger :

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0314

Vedtagne tekster
PDF 155kWORD 59k
Onsdag den 27. marts 2019 - Strasbourg Foreløbig udgave
Genetisk modificeret majs 1507 × NK603 (DAS-Ø15Ø7-1 × MON-ØØ6Ø3-6)
P8_TA-PROV(2019)0314B8-0217/2019

Europa-Parlamentets beslutning af 27. marts 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 1507 × NK603 (DAS-Ø15Ø7-1 × MON-ØØ6Ø3-6) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003, (D060917/01 – 2019/2604(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede majs 1507 × NK603 (DAS-Ø15Ø7-1 × MON-ØØ6Ø3-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D060917/01),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer(1), særlig artikel 11, stk. 3, og artikel 23, stk. 3,

–  der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 7. marts 2019, som ikke mundede ud i en udtalelse,

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(2),

–  der henviser til udtalelse vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 20. juni 2018 og offentliggjort den 25. juli 2018(3),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (COM(2017)0085, COD(2017)0035),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer(4),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.  der henviser til, at Kommissionens afgørelse 2007/703/EF(5) godkendte markedsføring af fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 1507 × NK603-majs; der henviser til, at anvendelsesområdet for denne tilladelse også omfatter markedsføring af andre produkter end fødevarer og foderstoffer, der indeholder eller består af 1507 × NK603-majs, til samme anvendelsesformål som andre typer majs, dog ikke til dyrkning;

B.  der henviser til, at Pioneer Overseas Corporation på vegne af Pioneer Hi-Bred International, Inc. og Dow AgroSciences Europe på vegne af Dow AgroSciences LLC den 20. oktober 2016 i fællesskab indgav en ansøgning til Kommissionen i henhold til artikel 11 og 23 i forordning (EF) nr. 1829/2003 om fornyelse af denne tilladelse;

C.  der henviser til, at EFSA den 25. juli 2018 vedtog en positiv udtalelse i overensstemmelse med artikel 6 og 18 i forordning (EF) nr. 1829/2003;

D.  der henviser til, at det af EFSA's udtalelse fremgik, at ansøgerens litteratursøgning havde fundet frem til 120 publikationer, og at ansøgerne efter at have anvendt kriterier for at blive anset som relevant litteratur, som var blevet fastlagt på forhånd af ansøgerne, kun betragtede én publikation, der var en udtalelse fra EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer (EFSA's GMO-panel), som relevant;

E.  der henviser til, at EFSA, til trods for at den mente, at ansøgerens fremtidige litteratursøgninger kunne forbedres, ikke foretog en systematisk litteratursøgning alene, men blot vurderede den litteratursøgning, der var foretaget af ansøgerne, og på dette grundlag konkluderede, at der ikke var blevet fundet frem til en ny publikation, som ville give anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder;

F.  der ligeledes henviser til, at EFSA, for så vidt angår de øvrige elementer, der er blevet vurderet, såsom bioinformatikandata, overvågning efter markedsføringen samt den overordnede vurdering, blot baserer sig på oplysninger fra ansøgerne, og som følge heraf overtager ansøgernes vurdering;

G.  der henviser til, at EFSA vedtog sin udtalelse ud fra den antagelse, at DNA-sekvensen af de to transformationsbegivenheder i genetisk modificeret NK603 × MON 810-majs er identisk med sekvensen af de oprindeligt vurderede transformationsbegivenheder; der henviser til, at denne hypotese ikke synes at have været baseret på nogen data eller dokumentation fra ansøgerne, men snarere udelukkende er baseret på en udtalelse fra dem;

H.  der henviser til, at EFSA anerkender, at de årlige rapporter om overvågning efter markedsføring, som ansøgerne foreslår, hovedsagelig består i generel overvågning af importeret GM-plantemateriale; der henviser til, at EFSA mener, at der er behov for yderligere drøftelser med ansøgere og ansvarlige for risikostyringen om den praktiske gennemførelse af rapporterne om overvågning af miljøet efter markedsføring, f.eks. vedrørende faktiske data, der er indsamlet om eksponering og/eller negative virkninger, som de er gennemført i eksisterende overvågningssystemer;

I.  der henviser til, at den genetisk modificerede majs 1507 × NK603 udtrykker genet cry1F, som giver beskyttelse mod visse skadelige sommerfugle, pat-genet, som giver tolerance over for herbicider baseret på ammoniumglufosinat, og cp4 epsps-genet, som giver tolerance over for glyphosatbaserede herbicider;

J.  der henviser til, at Bt-planter udtrykker insektgifte i hver celle i hele deres levetid, herunder også i de dele, der indtages af mennesker og dyr; der henviser til, at dyrefodringsforsøg viser, at genetisk modificerede Bt-planter kan have toksiske virkninger(6); der henviser til, at det er blevet påvist, at Bt-toksinet i genmodificerede planter adskiller sig væsentligt fra det naturligt forekommende Bt-toksin(7); der henviser til, at der er bekymring med hensyn til en eventuel udvikling af resistens over for Cry-proteiner i skadelige sommerfuglearter, hvilket kan føre til ændret praksis for bekæmpelse af skadegørere i de lande, hvor det dyrkes;

K.  der henviser til, at glufosinat er klassificeret som reproduktionstoksisk og dermed er omfattet af udelukkelseskriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009(8); der henviser til, at godkendelsen af glufosinat udløb den 31. juli 2018(9);

L.  der henviser til, at det stadig er uvist, om glyphosat er kræftfremkaldende; der henviser til, at EFSA i november 2015 konkluderede, at glyphosat sandsynligvis ikke er kræftfremkaldende, og at Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i marts 2017 konkluderede, at der ikke var behov for en klassificering; der henviser til, at WHO's Internationale Kræftforskningscenter i modsætning hertil i 2015 klassificerede glyphosat som et stof, der sandsynligvis er kræftfremkaldende hos mennesker(10);

M.  der henviser til, at anvendelsen af supplerende herbicider, i dette tilfælde glyphosat og glufosinat, er en del af almindelig landbrugspraksis i forbindelse med dyrkningen af herbicidresistente planter, og at det derfor kan forventes, at der er rester af sprøjtemidler til stede i høsten, og at disse udgør en uundgåelig bestanddel;

N.  der henviser til, at det må forventes, at den genmodificerede majs vil blive udsat for både højere og gentagne doser af glyphosat og glufosinat, hvilket ikke blot vil føre til større forekomster af restkoncentrationer i høsten, men kan også påvirke den genmodificerede majs' sammensætning og dens agronomiske egenskaber;

O.  der henviser til, at information om grænseværdier for restkoncentrationer af herbicider og deres metabolitter er afgørende for en grundig risikovurdering af herbicidtolerante genetisk modificerede planter; der henviser til, at restprodukter fra sprøjtning med herbicider betragtes som liggende uden for EFSA-GMO-panelets ressortområde; der henviser til, at virkningerne af at sprøjte den genetisk modificerede majs med herbicider ikke er blevet vurderet, og ej heller den kumulative virkning af sprøjtning med både glyphosat og glufosinat;

P.  der henviser til, at Unionen er part i FN's konvention om biologisk mangfoldighed, som pålægger dens parter at sikre, at aktiviteter, der hører under deres jurisdiktion, ikke forårsager skade på miljøet i andre stater(11); der henviser til, at afgørelsen om at godkende den genetisk modificerede majs eller ej henhører under Unionens beføjelser;

Q.  der henviser til, at bemærkninger fra medlemsstaterne i løbet af høringsperioden på tre måneder bl.a. henviser til: manglende overholdelse af EFSA's retningslinjer for så vidt angår miljøovervågningsrapporter efter markedsføring, adskillige mangler i disse rapporter, herunder den omstændighed, at forekomsten af teosinte som en vild type af majs i Europa var blevet ignoreret, og at der mangler oplysninger om, hvad der sker med Bt-toksiner i miljøet; betænkeligheder vedrørende pålideligheden af data til bekræftelse af konklusionen om en risikovurdering; en utilstrækkelig foreslået overvågningsplan; en utilstrækkelig litteratursøgning, der fører til, at vigtige undersøgelser er blevet udeladt, og en upassende erklæring af litteratur som værende irrelevant, og manglende fremlæggelse af data med henblik på at påvise sekvensidentitet af en nuværende majsart, der indeholder den stablede begivenhed 1507 x NK603, med den oprindeligt vurderede begivenhed(12);

R.  der henviser til, at afstemningen den 7. marts 2019 i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, ikke mundede ud i en udtalelse, hvilket betyder, at der ikke var et kvalificeret flertal for tilladelsen;

S.  der henviser til, at Kommissionen ved flere lejligheder(13) har beklaget, at den siden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 har vedtaget beslutninger om tilladelse uden støtte fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og at tilbagesendelsen af sagen til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse – der i høj grad er en undtagelse fra beslutningstagningen generelt – er blevet normen for beslutningsprocessen vedrørende genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer; der henviser til, at kommissionsformand Jean-Claude Juncker ligeledes har beklaget denne praksis som værende udemokratisk(14);

T.  der henviser til, at Parlamentet den 28. oktober 2015 ved førstebehandlingen(15) forkastede det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 og opfordrede Kommissionen til at trække forslaget tilbage og forelægge et nyt;

U.  der henviser til, at det i betragtning 14 i forordning (EU) nr. 182/2011 er anført, at Kommissionen så vidt muligt bør handle med henblik på at undgå at handle i modstrid med en fremherskende holdning, som måtte opstå i appeludvalget, mod det hensigtsmæssige i en gennemførelsesretsakt, navnlig om følsomme emner såsom forbrugersundhed, fødevaresikkerhed og miljø;

V.  der henviser til, at forordning (EF) nr. 1829/2003 fastsætter, at genetisk modificerede fødevarer eller foderstoffer ikke må have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og at Kommissionen skal tage hensyn til de relevante bestemmelser i EU-retten og andre faktorer af relevans for den sag, der er under overvejelse, når den udarbejder sin afgørelse om at forlænge tilladelsen;

1.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003;

2.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi det ikke er foreneligt med målet for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002(16), er at give et grundlag for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende;

3.  anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

4.  gentager sit tilsagn om at fortsætte arbejdet med Kommissionens forslag om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011; opfordrer Rådet til hurtigst muligt at fortsætte sit arbejde med Kommissionens forslag;

5.  opfordrer Kommissionen til at suspendere enhver gennemførelsesafgørelse vedrørende ansøgninger om godkendelse af genetisk modificerede organismer (GMO'er), indtil godkendelsesproceduren er blevet ændret på en sådan måde, at manglerne ved den nuværende procedure, som har vist sig at være utilstrækkelig, er afhjulpet;

6.  opfordrer Kommissionen til at trække forslag til GMO-tilladelser tilbage, hvis Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed ikke afgiver nogen udtalelse, hvad enten det er til dyrkning eller til anvendelse i fødevarer og foderstoffer;

7.  opfordrer Kommissionen til at overholde sine forpligtelser i henhold til FN's konvention om den biologiske mangfoldighed og navnlig til ikke at tillade import af genetisk modificerede planter til fødevare- eller foderbrug, der er gjort tolerante over for et herbicid, der ikke er godkendt til anvendelse i Unionen;

8.  opfordrer Kommissionen til ikke at godkende nogen herbicidtolerante genetisk modificerede planter uden en fuldstændig vurdering af restkoncentrationerne fra sprøjtning med supplerende herbicider og kommercielle blandinger heraf, sådan som de anvendes i dyrkningslandene;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.
(2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(3) EFSA's GMO-panel, 2018. Videnskabelig udtalelse om vurdering af genetisk modificeret 1507 x NK603-majs med henblik på forlængelse af en godkendelse i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 (ansøgning IKFS GMO-RX-008). EFSA Journal 2018;16(7): 5347.
(4)–––––––––––––––––––––––––––––––––– – Beslutning af 16. januar 2014 om forslag til Rådets afgørelse om markedsføring med henblik på dyrkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L., linje 1507), der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfuglearter (EUT C 482 af 23.12.2016, s. 110).Beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × T25 (EUT C 399 af 24.11.2017, s. 71).Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87705 × MON 89788 (EUT C 35 af 31.1.2018. s. 19).Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 17).Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 (MST-FGØ72-2) (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 15).Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af transformationsbegivenhederne (EUT C 86 af 6.3.2018, s. 108).Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af en genetisk modificeret nellike (Dianthus caryophyllus L., linje SHD-27531-4) (EUT C 86 af 6.3.2018, s. 111).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af genetisk modificerede frø af majs MON 810 til dyrkning (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 76).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter af genetisk modificeret majs MON 810 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 80).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs Bt11 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 70).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs 1507 til dyrkning (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 73).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23 × MON 88913 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 83).Beslutning af 5. april 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne Bt11, 59122, MIR604, 1507 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 298 af 23.8.2018, s. 34).Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 307 af 30.8.2018, s. 71).Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB119 (BCS-GHØØ5-8), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 307 af 30.8.2018, s. 67).Beslutning af 13. september 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-68416-4, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 337 af 20.9.2018, s. 54).Beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne FG72 × A5547-127, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 55).Beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne DAS-44406-6, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 60).Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 1507 (DAS-Ø15Ø7-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 122).Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne 305423 × 40-3-2 (DP-3Ø5423-1 × MON-Ø4Ø32-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 127).Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificerede MON 88302 × Ms8 × Rf3-raps (MON-883Ø2-9 × ACSBNØØ5-8 × ACS-BNØØ3-6), MON 88302 × Ms8-raps (MON-883Ø2-9 × ACSBNØØ5-8) og MON 88302 × Rf3-raps (MON-883Ø2-9 × ACS-BNØØ3-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 133).Beslutning af 1. marts 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 59122 (DAS-59122-7), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0051).Beslutning af 1. marts 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × NK603 (MON-87427-7 × MON-89Ø34-3 × MON-ØØ6Ø3-6 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to af transformationsbegivenhederne MON 87427, MON 89034 og NK603, og om ophævelse af afgørelse 2010/420/EU (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0052).Beslutning af 3. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af fødevarer og foderstoffer, der er fremstillet af genetisk modificeret H7-1-sukkerroe (KM-ØØØH71-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0197).Beslutning af 30. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs GA21 (MON-ØØØ21-9), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0221).Beslutning af 30. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 1507 × 59122 × MON 810 × NK603-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af de enkelte transformationsbegivenheder 1507, 59122, MON 810 og NK603, og om ophævelse af afgørelse 2009/815/EF, 2010/428/EU og 2010/432/EU i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0222).Beslutning af 24. oktober 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × MON 810 (MON-ØØ6Ø3-6 × MON-ØØ81Ø-6) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0416).Beslutning af 24. oktober 2018 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne MON 87427, MON 89034, 1507, MON 88017 og 59122, og om ophævelse af afgørelse 2011/366/EU (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0417).Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om ændring af gennemførelsesafgørelse 2013/327/EU for så vidt angår forlængelse af tilladelsen til at markedsføre foderstoffer, der indeholder eller består af genetisk modificeret Ms8-, Rf3- og Ms8 × Rf3-raps, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0057).Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 5307 (SYN-Ø53Ø7-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0058).Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87403 (MON-874Ø3-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0059).Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB614 x LLCotton25 × MON 15985, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0060).Beslutning af 13. marts 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 4114 (DP-ØØ4114-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P8_TA(2019)0196).Beslutning af 13. marts 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87411 (MON-87411-9), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0197).Beslutning af 13. marts 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × 1507 × GA21-majs og underkombinationerne Bt11 × MIR162 × 1507, MIR162 × 1507 × GA21 og MIR162 × 1507 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003, P8_TA(2019)0198).
(5) Kommissionens beslutning 2007/703/EF af 24. oktober 2007 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 1507xNK603-majs (DAS-Ø15Ø7-1xMON-ØØ6Ø3-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 285 af 31.10.2007, s. 47).
(6) Se f.eks. El-Shamei Z.S., Gab-Alla A.A., Shatta A.A., Moussa E.A., Rayan A.M., Histopathological Changes in Some Organs of Male Rats Fed on Genetically Modified Corn (Ajeeb Y.G.). Journal of American Science 2012; 8(9):1127-1123. https://www.researchgate.net/publication/235256452_Histopathological_Changes_in_Some_Organs_of_Male_Rats_Fed_on_Genetically_Modified_Corn_Ajeeb_YG
(7) Székács A, Darvas B. "Comparative aspects of Cry toxin usage in insect control". In: Ishaaya, I., Palli, S.R., Horowitz, A.R., eds. Advanced Technologies for Managing Insect Pests. Dordrecht, Nederlandene: Springer; 2012:195-230. https://link.springer.com/chapter/10.1007/978-94-007-4497-4_10
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).
(9) http://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/eu-pesticides-database/public/?event=activesubstance.detail&language=EN&selectedID=1436
(10) IARC Monographs Volume 112: Some organophosphate insecticides and herbicides, 20 March 2015 (http://monographs.iarc.fr/ENG/Monographs/vol112/mono112.pdf).
(11) Article 3, https://www.cbd.int/convention/articles/default.shtml?a=cbd-03
(12) Jf. EFSA's register over spørgsmål, bilag G til spørgsmål nr. EFSA-Q-2018-00509, tilgængelig online på: http://registerofquestions.efsa.europa.eu/
(13) Jf. f.eks. begrundelsen til Kommissionens lovgivningsmæssige forslag, der blev forelagt den 22. april 2015, om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer på deres område og begrundelsen til det lovforslag, der blev forelagt den 14. februar 2017, om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011.
(14) Se f.eks. åbningstalen til Europa-Parlamentets plenarmøde, der er medtaget i de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (Strasbourg, den 15. juli 2014), eller talen om Unionens tilstand i 2016 (Strasbourg, den 14. september 2016).
(15) EUT C 355 af 20.10.2017, s. 165.
(16) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

Seneste opdatering: 1. april 2019Juridisk meddelelse