Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/0162(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0007/2019

Indgivne tekster :

A8-0007/2019

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 04/04/2019 - 6.22

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0354

Vedtagne tekster
PDF 220kWORD 60k
Torsdag den 4. april 2019 - Bruxelles Foreløbig udgave
Minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv ***I
P8_TA-PROV(2019)0354A8-0007/2019
Beslutning
 Konsolideret tekst

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/106/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv og ophævelse af direktiv 2005/45/EF (COM(2018)0315 – C8-0205/2018 – 2018/0162(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0315),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 100, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0205/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 12. december 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0007/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 125.


Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/... om ændring af direktiv 2008/106/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv og om ophævelse af direktiv 2005/45/EF om gensidig anerkendelse af sønæringsbeviser, som er udstedt af medlemsstaterne
P8_TC1-COD(2018)0162

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  For at opretholde et højt niveau af sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening til søs og tilstræbe at forbedre det er det altafgørende at opretholde og om muligt forbedre EU-søfarendes kundskabs- og færdighedsniveau ved at udvikle uddannelsen og udstedelsen af beviser inden for det maritime område i overensstemmelse med de internationale regler og de teknologiske fremskridt samt at træffe yderligere foranstaltninger for at styrke den europæiske færdighedsbase inden for det maritime område.

(2)  Uddannelsen af og udstedelsen af beviser til søfarende er på internationalt niveau reguleret ved Den Internationale Søfartsorganisations internationale konvention af 1978 om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold med senere ændringer ("STCW-konventionen"), der var genstand for en omfattende revision i 2010. I 2015 blev der vedtaget ændringer af STCW-konventionen vedrørende uddannelses- og kvalifikationskravene til søfarende, som arbejder om bord på skibe, der er underlagt den internationale kode for sikkerhed for skibe, der benytter gas eller andre brændstoffer med lavt flammepunkt ("IGF-koden"). I 2016 blev der vedtaget ændringer af STCW-konventionen for så vidt angår uddannelse og kvalifikation for søfarende, som arbejder om bord på passagerskibe og om bord på skibe, som opererer i polare farvande.

(3)  Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF(3) indarbejdes STCW-konventionen i ▌ EU-retten. Alle medlemsstater er signatarer af STCW-konventionen, og der skal derfor opnås en harmoniseret gennemførelse af deres internationale forpligtelser gennem afstemning af EU-reglerne om uddannelse af og udstedelse af beviser til søfarende med STCW-konventionen. Flere bestemmelser i direktiv 2008/106/EF bør derfor ændres for at afspejle de seneste ændringer af STCW-konventionen for så vidt angår uddannelse og kvalifikation for søfarende, som arbejder om bord på skibe, der henhører under IGF-koden, om bord på passagerskibe og om bord på skibe, som opererer i polare farvande.

(4)  Koden om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold, som vedtaget ved STCW-partskonferencens resolution nr. 2 i 1995, i dens opdaterede affattelse ("STCW-koden") indeholder allerede vejledning angående forebyggelse af træthed (afsnit B-VIII/1) og egnethed til tjeneste (afsnit A-VIII/1). Af sikkerhedshensyn er det absolut nødvendigt, at kravene i artikel 15 i direktiv 2008/106/EF håndhæves og efterleves uden undtagelse, og at der tages behørigt hensyn til denne vejledning.

(5)  Et af målene for den fælles transportpolitik på søtransportområdet er at lette bevægeligheden blandt søfarende i Unionen. En sådan bevægelighed bidrager bl.a. til at gøre Unionens søtransportsektor attraktiv for fremtidige generationer for derved at undgå en situation, hvor den europæiske maritime klynge kommer til at opleve mangel på kompetent arbejdskraft med den rette kombination af færdigheder og kompetencer. Gensidig anerkendelse af søfarendes beviser, som er udstedt af medlemsstaterne, er afgørende for at lette bevægeligheden blandt søfarende. I lyset af retten til god forvaltning bør medlemsstaternes afgørelser vedrørende accept af kvalifikationsbeviser, der er udstedt til søfarende af andre medlemsstater til brug for udstedelse af nationale sønæringsbeviser, være baseret på forhold, som den pågældende søfarende kan verificere.

(6)  Direktiv 2008/106/EF indeholder desuden et centraliseret system til anerkendelse af søfarendes beviser, som er udstedt af tredjelande. Evalueringen af programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit) viste, at der var opnået betydelige omkostningsbesparelser for medlemsstaterne, siden det centraliserede system blev indført. Evalueringen afslørede imidlertid også, at medlemsstaterne i forbindelse med nogle af de anerkendte tredjelande kun udstedte et meget begrænset antal påtegninger, der attesterer anerkendelsen af beviser for så vidt angår sønæringsbeviser eller kvalifikationsbeviser, som er udstedt af disse tredjelande. For at bruge de tilgængelige menneskelige og finansielle ressourcer på en mere effektiv måde bør proceduren for anerkendelse af tredjelande derfor baseres på en analyse af behovet for sådan anerkendelse, herunder, men ikke begrænset til, angivelse af det anslåede antal skibsførere ▌, officerer og radiooperatører fra det pågældende land, som forventes at gøre tjeneste om bord på skibe, der fører medlemsstaternes flag. Denne analyse bør forelægges Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe (USS) til behandling.

(8)  I lyset af den erfaring, der blev opnået ved at anvende proceduren for anerkendelse af tredjelande, afslørede Refitevalueringen, at den aktuelle tidsramme på 18 måneder ikke tager hensyn til processens kompleksitet, der omfatter en inspektion på stedet foretaget af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed. De nødvendige diplomatiske foranstaltninger til at planlægge og foretage en sådan inspektion kræver mere tid. Desuden er tidsrammen på 18 måneder ikke tilstrækkelig, når tredjelandet skal træffe korrigerende foranstaltninger og foretage juridiske ændringer i sit system for at opfylde kravene i STCW-konventionen. På det grundlag bør fristen for vedtagelsen af en kommissionsafgørelse forlænges fra 18 til 24 måneder, og hvis tredjelandet skal træffe betydelige korrigerende foranstaltninger, herunder ændringer af juridiske bestemmelser, bør fristen forlænges til 36 måneder. Derudover bør den anmodende medlemsstats mulighed for foreløbigt at anerkende tredjelandets system med standarder for uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold bevares for at opretholde fleksibiliteten i anerkendelsesproceduren.

(9)  For at sikre alle søfarendes ret til menneskeværdig beskæftigelse og for at begrænse konkurrenceforvridning i det indre marked bør der ved fremtidig anerkendelse af tredjelande tages hensyn til, om disse tredjelande har ratificeret konventionen fra 2006 om søfarendes arbejdsforhold.

(9)  For at øge effektiviteten ved det centraliserede system til anerkendelse af tredjelande yderligere bør genvurderingen af tredjelande, som leverer et lille antal søfarende til skibe, der fører medlemsstaternes flag, foretages med længere mellemrum, som bør øges til ti år. Dette længere tidsrum for genvurdering af de pågældende tredjelandes system bør imidlertid kombineres med prioritetskriterier, som tager hensyn til sikkerhedsspørgsmål og afvejer behovet for effektivitet og en effektiv beskyttelsesmekanisme i tilfælde af en forringelse af kvaliteten af søfarendes uddannelse i de relevante tredjelande.

(10)  Oplysninger om de søfarende, der er ansat fra tredjelande, er blevet tilgængelige på EU-niveau, idet medlemsstaterne stiller de relevante oplysninger i deres nationale registre over udstedte beviser og påtegninger til rådighed. Disse oplysninger bør bruges ▌ til statistik- og politikformuleringsformål, navnlig med henblik på at gøre det centraliserede system til anerkendelse af tredjelande mere effektivt. På grundlag af de oplysninger, der meddeles af medlemsstaterne, bør anerkendelsen af tredjelande, der ikke har leveret søfarende til skibe, der fører medlemsstaternes flag, i et tidsrum på mindst otte år, undersøges på ny. Den fornyede undersøgelsesproces bør omfatte muligheden for at fastholde anerkendelsen af det pågældende tredjeland eller trække den tilbage. Desuden bør de oplysninger, der meddeles af medlemsstaterne, også bruges for at prioritere genvurderingen af de anerkendte tredjelande.

(11)  For at tage hensyn til udviklinger på internationalt niveau og sikre den rettidige tilpasning af EU-reglerne til de pågældende udviklinger bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår indarbejdelse af ændringer af STCW-konventionen og del A i STCW-koden ved at opdatere de tekniske krav til uddannelse af og udstedelse af beviser til søfarende og ved at afstemme alle de relevante bestemmelser i direktiv 2008/106/EF vedrørende digitale beviser til søfarende. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(4). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet ▌ navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter ▌ har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(12)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af bestemmelserne i dette direktiv om anerkendelsen af tredjelande bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(5).

(13)  Bestemmelserne om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i ▌ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF(6) finder ikke anvendelse for så vidt angår anerkendelse af sønæringsbeviser i henhold til direktiv 2008/106/EF. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/45/EF(7) regulerede den gensidige anerkendelse af søfarendes beviser, som er udstedt af medlemsstaterne. De definitioner af søfarendes beviser, som er omhandlet i direktiv 2005/45/EF, er imidlertid blevet forældede efter ændringerne i 2010 af STCW-konventionen. Ordningen om gensidig anerkendelse af søfarendes beviser, som er udstedt af medlemsstaterne, bør derfor ændres for at afspejle de internationale ændringer og definitionerne af søfarendes beviser i direktiv 2008/106/EF. Desuden bør søfarendes helbredsattester, som er udstedt under medlemsstaternes myndighed, også indgå i ordningen om gensidig anerkendelse. For at fjerne tvetydighed og risikoen for uoverensstemmelser mellem direktiv 2005/45/EF og 2008/106/EF bør den gensidige anerkendelse af søfarendes beviser kun reguleres af direktiv 2008/106/EF. Desuden bør der for at mindske den administrative byrde for medlemsstaterne indføres et elektronisk system til fremlæggelse af søfarendes kvalifikationer, når de relevante ændringer af STCW-konventionen er vedtaget.

(14)  Digitalisering af data er en fast bestanddel af teknologiske fremskridt på området indsamling og meddelelse af data med henblik på at bidrage til omkostningsbesparelser og gøre effektiv brug af menneskelige ressourcer. Kommissionen bør overveje foranstaltninger til at øge effektiviteten af havnestatskontrol, herunder bl.a. en evaluering af gennemførligheden af og merværdien ved oprettelse og forvaltning af en central database over søfarendes beviser, som skal være forbundet med den inspektionsdatabase, der er omhandlet i artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF(8), og som alle medlemsstaterne vil være forbundet til. Denne centrale database bør indeholde alle de i bilag V til direktiv 2008/106/EF fastsatte oplysninger om sønæringsbeviser og påtegninger, der attesterer anerkendelse af kvalifikationsbeviser udstedt i overensstemmelse med reglement V/1-1 og V/1-2 i STCW-konventionen.

(15)  Uddannelsen af europæiske søfarende til skibsførere og officerer bør støttes gennem udveksling af studerende mellem søfartsuddannelsesinstitutioner i Unionen. For at dyrke og udvikle færdighederne og kvalifikationerne hos søfarende, der sejler under et europæisk flag, er det nødvendigt at udveksle god praksis mellem medlemsstaterne. Uddannelsen af søfarende bør drage fuld nytte af de muligheder, som programmet Erasmus+ giver.

(16)  Kommissionen bør etablere en dialog med arbejdsmarkedets parter og medlemsstaterne for at udvikle søfartsuddannelsesinitiativer, der supplerer det internationalt fastlagte minimumsuddannelsesniveau for søfartserhverv, og som kan anerkendes gensidigt af medlemsstaterne som europæiske beviser for søfartsuddannelse på højt niveau. Disse initiativer bør bygge på og udvikles i overensstemmelse med anbefalingerne fra de igangværende pilotprojekter og strategier, der er anført i Kommissionens plan for sektorsamarbejde om færdigheder.

(17)  For at skabe større juridisk klarhed og sammenhæng bør direktiv 2005/45/EF ophæves▌.

(18)  Direktiv 2008/106/EF bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer af direktiv 2008/106/EF

I direktiv 2008/106/EF foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 1 tilføjes følgende numre:"

"43) "værtsmedlemsstat": den medlemsstat, hvor søfarende søger accept eller anerkendelse af deres sønæringsbeviser, kvalifikationsbeviser eller dokumentation

44)  "IGF-kode": den internationale kode for sikkerhed for skibe, der bruger gas eller andre brændstoffer med lavt flammepunkt, som defineret i SOLAS 74 reglement II-1/2.29

45)  "polarkode": den internationale kode for skibe, som opererer i polare farvande, som defineret i SOLAS 74 reglement XIV/1.1

46)  "polare farvande": arktiske farvande og/eller Antarktisområdet, som defineret i SOLAS 74 reglement XIV/1.2 til XIV/1.4."

"

2)  I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)  I det eneste stykke affattes indledningen således:"

"1. Dette direktiv finder anvendelse på søfarende, som omhandlet i dette direktiv, der gør tjeneste om bord på søgående skibe, der fører en medlemsstats flag, med undtagelse af:".

"

b)  Følgende stykke tilføjes:"

"2. Artikel 5b finder anvendelse på søfarende ▌, der er i besiddelse af et bevis, som er udstedt af en medlemsstat, uanset deres nationalitet."

"

3)  I artikel 5 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 10 affattes således:"

"10. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 19, stk. 7, skal de beviser, der kræves i henhold til nærværende direktiv, forefindes i original om bord på det skib, hvor indehaveren er tjenstgørende, i papirform eller elektronisk form, idet deres ægthed og gyldighed kan verificeres efter proceduren i denne artikels stk. 12, litra b)."

"

b)  Stk. 13 affattes således:"

"13. Når de relevante ændringer af STCW-konventionen og del A i STCW-koden vedrørende digitale beviser for søfarende træder i kraft, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a for at ændre dette direktiv ved at afstemme alle de relevante bestemmelser deri med de pågældende ændringer med henblik på at digitalisere søfarendes beviser og påtegninger."

"

4)  Artikel 5a affattes således:"

"Artikel 5a

Oplysninger til Kommissionen

Med henblik på ▌artikel 20, stk. 8, og artikel 21, stk. 2, og udelukkende til brug for medlemsstaterne og Kommissionen i forbindelse med politikformulering og til statistiske formål indsender medlemsstaterne hvert år de oplysninger, som er angivet i bilag V til dette direktiv, om sønæringsbeviser og påtegninger, der attesterer anerkendelse af sønæringsbeviserne, til Kommissionen. De kan også på frivilligt grundlag fremlægge ▌oplysninger om de kvalifikationsbeviser, der er udstedt til menige i overensstemmelse med kapitel II, III og VII i bilaget til STCW-konventionen, såsom de oplysninger, der er angivet i bilag V til dette direktiv."

"

5)  Følgende artikel ▌indsættes:"

"Artikel 5b

Gensidig anerkendelse af søfarendes beviser, som er udstedt af medlemsstaterne

1.  Enhver medlemsstat accepterer kvalifikationsbeviser og dokumentation, som er udstedt af en anden medlemsstat eller under dennes myndighed, i papirform eller elektronisk form, med henblik på at tillade søfarende at gøre tjeneste på skibe, der fører dens flag.

2.  Enhver medlemsstat anerkender sønæringsbeviser, som er udstedt af en anden medlemsstat, eller kvalifikationsbeviser, som er udstedt af en anden medlemsstat, til skibsførere og officerer i henhold til reglement V/1-1 og V/1-2 i bilag I til dette direktiv ved at påtegne disse beviser for at attestere deres anerkendelse. Påtegningen, som attesterer anerkendelsen ▌, begrænses til de stillinger, funktioner og kompetence- eller kvalifikationsniveauer, der er foreskrevet heri. Påtegningen udstedes kun, hvis alle krav i STCW-konventionen er opfyldt i henhold til reglement I/2, stk. 7, i STCW-konventionen. Den anvendte påtegningsform er den, der er gengivet i afsnit A-I/2, stk. 3, i STCW-koden.

3.  Enhver medlemsstat accepterer med henblik på at tillade søfarende at gøre tjeneste på skibe, der fører dens flag, helbredsattester, som er udstedt under en anden medlemsstats myndighed i henhold til artikel 11.

4.  Værtsmedlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede afgørelser træffes inden for en rimelig frist. Værtsmedlemsstaterne sikrer også, at søfarende i overensstemmelse med national lovgivning og nationale procedurer har ret til at påklage afgørelser, hvorved der nægtes påtegning eller accept af et gyldigt bevis, og klage over manglende svar, og at søfarende ydes tilstrækkelig rådgivning og bistand i forbindelse med sådanne klager i overensstemmelse med fastlagt national lovgivning og fastlagte nationale procedurer.

5.  Uanset denne artikels stk. 2 kan en værtsmedlemsstats kompetente myndigheder indføre yderligere begrænsninger med hensyn til stillinger, funktioner og kompetence- eller kvalifikationsniveauer, der vedrører kystfart, som omhandlet i artikel 7 eller alternative beviser, der er udstedt i henhold til reglement VII/1 i bilag I.

6.  Uanset stk. 2 kan en værtsmedlemsstat om fornødent tillade en søfarende at gøre tjeneste ▌i et tidsrum på ikke over tre måneder om bord på et skib, der fører medlemsstatens flag, med et behørigt og gyldigt bevis, som er udstedt og påtegnet af en anden medlemsstat, men som endnu ikke er blevet påtegnet af den pågældende værtsmedlemsstat.

Der skal ▌foreligge ▌dokumentation for, at der er blevet indsendt en ansøgning om påtegning til de kompetente myndigheder.

7.  En værtsmedlemsstat sikrer, at søfarende, som med henblik på anerkendelse fremlægger beviser for funktioner på ledernivau, har tilstrækkeligt kendskab til den del af den pågældende medlemsstats søfartslovgivning, som er relevant for de funktioner, de har ret til at udføre."

"

6)  I artikel 12 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Skibsførere, officerer og radiooperatører med et bevis, der er udstedt af eller anerkendt i henhold til kapitlerne i bilag I, bortset fra reglement V/3 i kapitel V eller kapitel VI, som gør tjeneste til søs eller har til hensigt at vende tilbage til søen efter en periode i land, skal med henblik på fortsat fartstid til søs med mellemrum på højst fem år:

   a) opfylde kravene til sundhedsmæssig egnethed i artikel 11, og
   b) bevise, at de fortsat er i besiddelse af deres faglige kvalifikationer i henhold til afsnit A-I/11 i STCW-koden."

"

b)  Følgende stykke ▌indsættes:"

"2b. Skibsførere eller officerer skal med henblik på fortsat fartstid til søs om bord på skibe, som opererer i polare farvande, opfylde kravene i stk. 1 og med mellemrum på højst fem år bevise, at de fortsat er i besiddelse af deres faglige kvalifikationer til skibe, som opererer i polare farvande, i henhold til afsnit A-I/11, stk. 4, i STCW-koden."

"

c)  Stk. 3 affattes således:"

"3. Medlemsstaterne sammenligner de de uddannelses- og kvalifikationskrav, som kræves for udstedelse af sønæringsbeviser og/eller kvalifikationsbeviser indtil den 1. januar 2017, med specifikationerne for de pågældende sønærings- og/eller kvalifikationsbeviser i del A i STCW-koden og fastsætter, hvorvidt indehaverne af sådanne sønærings- og/eller kvalifikationsbeviser skal gennemgå relevant genopfrisknings- og ajourføringsuddannelse eller underkastes bedømmelse."

"

d)  Følgende stykke ▌indsættes:"

"3a. Medlemsstaterne sammenligner de uddannelses- og kvalifikationskrav, der kræves for personer, som gør tjeneste på gasdrevne skibe før den 1. januar 2017, med uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-V/3 i STCW-koden og fastsætter, hvorvidt disse personer skal ajourføre sine kvalifikationer."

"

7)  Artikel 19, stk. 2 og 3, affattes således:"

"2. En medlemsstat, som tilsigter ved påtegning at anerkende de sønæringsbeviser eller kvalifikationsbeviser som omhandlet i denne artikels stk. 1, der er udstedt af et tredjeland til en skibsfører, officer eller radiooperatør med henblik på tjeneste på skibe, der fører dens flag, indsender en anmodning til Kommissionen om anerkendelse af det pågældende tredjeland ledsaget af en foreløbig analyse af tredjelandets opfyldelse af kravene i STCW-konventionen ved at indsamle de oplysninger, der er omhandlet i bilag II til dette direktiv. I denne foreløbige analyse giver medlemsstaten yderligere oplysninger om årsagerne til anerkendelse af tredjelandet til støtte for sin anmodning.

Efter en medlemsstat har indsendt en sådan anmodning, behandler Kommissionen straks denne anmodning og træffer afgørelse efter undersøgelsesproceduren i artikel 28, stk. 2, om indledning af vurderingen af uddannelses- og bevisudstedelsessystemet i tredjelandet inden for rimelig tid under behørig hensyntagen til den frist, der er fastsat i denne artikels stk. 3.

Når der er vedtaget en positiv afgørelse om at indlede vurderingen, indsamler Kommissionen med bistand fra Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og i påkommende fald med deltagelse af den medlemsstat, der har indsendt anmodningen, og eventuelle andre interesserede medlemsstater de i bilag II til dette direktiv nævnte oplysninger og foretager en vurdering af uddannelses- og bevisudstedelsessystemerne i det tredjeland, som anerkendelsesanmodningen vedrører, for at verificere, at det pågældende land opfylder alle kravene i STCW-konventionen, og at der er truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at hindre svig med beviser, og tage hensyn til, om det har ratificeret konventionen fra 2006 om søfarendes arbejdsforhold.

3.  Hvis Kommissionen som følge af den i denne artikels stk. 2 omhandlede vurdering konkluderer, at alle disse krav er opfyldt, vedtager den gennemførelsesretsakter, der fastsætter dens afgørelse om anerkendelse af et tredjeland. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 28, stk. 2, inden for 24 måneder fra en medlemsstat har indsendt anmodningen som omhandlet i nærværende artikels stk. 2.

Hvis det pågældende tredjeland skal træffe større korrigerende foranstaltninger, herunder ændringer af dets lovgivning samt dets uddannelses- og bevisudstedelsessystem for at opfylde kravene i STCW-konventionen, vedtages de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, inden for 36 måneder fra en medlemsstat har indsendt anmodningen som omhandlet i stk. 2 i denne artikel.

Den medlemsstat, der har indsendt denne anmodning, kan ensidigt beslutte at anerkende et tredjeland, indtil der er vedtaget en gennemførelsesretsakt i henhold til dette stykke. I tilfælde af en sådan ensidig anerkendelse ▌meddeler medlemsstaten Kommissionen antallet af de påtegninger, der attesterer anerkendelsen, og som er udstedt for så vidt angår de i stk. 1 omhandlede sønæringsbeviser og kvalifikationsbeviser, som er udstedt af tredjelandet, indtil ▌gennemførelsesretsakten vedrørende anerkendelsen af nævnte tredjeland vedtages."

"

8)  I artikel 20 tilføjes følgende stykke ▌:"

"8. Hvis der ikke er nogen påtegninger, der attesterer den anerkendelse, som er udstedt af en medlemsstat for så vidt angår de i ▌artikel 19, stk. 1, omhandlede sønæringsbeviser eller kvalifikationsbeviser, som er udstedt af et tredjeland i en periode på mere end otte år, skal anerkendelsen af dette lands beviser undersøges på ny. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter dens afgørelse efter denne fornyede undersøgelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 28, stk. 2, efter underretning af medlemsstaterne samt det pågældende tredjeland mindst seks måneder i forvejen."

"

9)  Artikel 21, stk. 1 og 2, affattes således:"

"1. De tredjelande, der er blevet anerkendt efter proceduren i artikel 19, stk. 3, første afsnit, herunder de tredjelande, der henvises til i artikel 19, stk. 6, genvurderes regelmæssigt og mindst hvert tiende år af Kommissionen med bistand fra Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed for at verificere, at de opfylder de relevante kriterier i bilag II, og om der er truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at hindre svig med beviser.

▌2. Kommissionen foretager med bistand fra Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed genvurderingen af tredjelandene baseret på prioritetskriterier. Disse prioritetskriterier omfatter følgende:

   a) resultaterne af havnestatskontrollen i henhold til artikel 23
   b) antallet af de påtegninger, der attesterer anerkendelsen, for så vidt angår sønæringsbeviser, eller kvalifikationsbeviser, der er udstedt i overensstemmelse med reglement V/1-1 og V/1-2 i STCW-konventionen, og som er udstedt af tredjelandet
   c) antallet af søfartsuddannelsesinstitutioner, som er akkrediteret af tredjelandet
   d) antallet af programmer for uddannelse og faglig udvikling af søfarende, som er godkendt af tredjelandet
   e) datoen for Kommissionens sidste vurdering af tredjelandet og antallet af mangler i kritiske processer, der er identificeret under denne vurdering
   f) alle væsentlige ændringer i tredjelandets søfartsuddannelses- og bevisudstedelsessystem
   g) det samlede antal søfarende, der har modtaget bevis fra tredjelandet, og som gør tjeneste om bord på skibe, der fører medlemsstaternes flag, og disse søfarendes uddannelses- og kvalifikationsniveau
   h) oplysninger om uddannelsesstandarderne i tredjelandet fra berørte myndigheder eller andre interessenter, hvis sådanne foreligger.

Hvis et tredjeland ikke opfylder kravene i STCW-konventionen i overensstemmelse med dette direktivs artikel 20, har genvurderingen af nævnte tredjeland prioritet i forbindelse med de øvrige tredjelande."

"

10)  Artikel 25a, stk. 1, affattes således:"

"1. Medlemsstaterne meddeler de oplysninger, der er omhandlet i bilag V, til Kommissionen med henblik på ▌artikel 20, stk. 8, og artikel 21, stk. 2, samt til brug af medlemsstaterne og Kommissionen ved politikformulering."

"

11)  Artikel 26 affattes således:"

"Artikel 26

Evalueringsrapport

Senest den … [fem år efter dette ændringsdirektivs ikrafttræden] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport, herunder forslag til opfølgende foranstaltninger, der skal træffes i lyset af denne evaluering. I denne evalueringsrapport undersøger Kommissionen gennemførelsen af ordningen om gensidig anerkendelse af søfarendes beviser, som er udstedt af medlemsstaterne, og enhver udvikling vedrørende digitale beviser til søfarende på internationalt plan. Kommissionen evaluerer desuden enhver udvikling vedrørende en fremtidig overvejelse af de europæiske beviser for søfartsuddannelse på højt niveau, som understøttes af anbefalingerne fra arbejdsmarkedets parter."

"

12)  Artikel 27 affattes således:"

"Artikel 27

Ændring

▌1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter ▌i overensstemmelse med artikel 27a om ændring af bilag I til dette direktiv og de tilhørende bestemmelser i dette direktiv for at afstemme nævnte bilag og disse bestemmelser med ændringerne i STCW-konventionen og del A i STCW-koden.

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter ▌i overensstemmelse med artikel 27a ▌ om ændring af bilag V til dette direktiv vedrørende specifikt og relevant indhold og detaljer vedrørende de oplysninger, der skal indberettes af medlemsstaterne, forudsat at de pågældende retsakter er begrænset til at tage hensyn til ændringerne i STCW-konventionen og del A i STCW-koden og overholder forholdsreglerne om databeskyttelse. Sådanne delegerede retsakter må ikke ændre bestemmelserne om anonymisering af oplysninger som fastsat i artikel 25a, stk. 3."

"

13)  Artikel 27a affattes således:"

"Artikel 27a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 13, og artikel 27, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den [datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.  Den i artikel 5, stk. 13, og artikel 27 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 13, og artikel 27, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."

"

14)  Bilag I til direktiv 2008/106/EF ændres som anført i bilaget til dette direktiv.

Artikel 2

Ophævelse

Direktiv 2005/45/EF ophæves.

Artikel 3

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den [24 måneder efter datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden]. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 4

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 5

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ▌ den [...]

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

I bilag I til direktiv 2008/106/EF, kapitel V, foretages følgende ændringer:

1)  Reglement V/2 affattes således:

"Reglement V/2

Obligatoriske minimumskrav til uddannelse og kvalifikationer for skibsførere, officerer, menige og andet personale på passagerskibe

1.  Dette reglement gælder for skibsførere, officerer, menige og andet personale om bord på passagerskibe i udenrigsfart. Medlemsstaterne fastsætter, hvorvidt disse krav gælder for personale på passagerskibe i indenrigsfart.

2.  Alle personer, som gør tjeneste på et passagerskib, skal, før de tildeles pligter om bord, opfylde kravene i afsnit A-VI/1, stk. 1 i STCW-koden.

3.  Skibsførere, officerer, menige og andet personale, som gør tjeneste om bord på passagerskibe, skal gennemføre den i punkt 5-9 krævede uddannelse og orienterering i henhold til deres stilling, pligter og ansvar.

4.  Skibsførere, officerer, menige og andet personale, som skal gennemgå den obligatoriske uddannelse i henhold til punkt 7-9, skal mindst hvert femte år gennemgå relevant genopfriskningsuddannelse eller kunne fremlægge bevis for at have opnået det krævede kvalifikationsniveau inden for de foregående fem år.

5.  Personale, som gør tjeneste om bord på passagerskibe, skal gennemføre den orientering vedrørende nødsituationer om bord på passagerskibe, der er relevant for deres stilling, pligter og ansvar som specificeret i afsnit A-V/2, stk. 1, i STCW-koden.

6.  Personale, som direkte betjener passagerer i passagerområderne om bord på passagerskibe, skal gennemføre sikkerhedsuddannelse som specificeret i afsnit A-V/2, stk. 2, i STCW-koden.

7.  Skibsførere, officerer og menige med kvalifikationer i henhold til kapitel II, III og VII i dette bilag, samt andet personale, som på mønstringsrullen er udpeget til at assistere passagerer i nødsituationer om bord på passagerskibe, skal gennemføre uddannelse i vejledning af passagererne i nødsituationer ("crowd management") som specificeret i afsnit A-V/2, stk. 3, i STCW-koden.

8.  Skibsførere, maskinmestre, overstyrmænd, førstemaskinmestre og enhver person, der ifølge mønstringsrullen har ansvaret for passagerernes sikkerhed i nødsituationer om bord på passagerskibe, skal gennemføre godkendt uddannelse i krisestyring ("crisis management") og menneskelig adfærd som specificeret i afsnit A-V/2, stk. 4, i STCW-koden.

9.  Skibsførere, maskinmestre, overstyrmænd, førstemaskinmestre og enhver person, der har umiddelbart ansvar for indskibning og udskibning af passagerer, for losning, lastning eller sikring af lasten eller for lukning af åbninger i skroget om bord på ro-ro-passagerskibe, skal gennemføre godkendt uddannelse i passagersikkerhed, lastsikkerhed og skrogintegritet som specificeret i afsnit AV-V/2, stk. 5, i STCW-koden.

10.  Medlemsstaterne sikrer, at alle, der gennemfører uddannelsen, og som er kvalificeret i henhold til punkt 6-9 i dette reglement, modtager dokumentation herfor."

2)  Følgende reglement tilføjes:

"Reglement V/3

Obligatoriske minimumskrav til uddannelse og kvalifikationer for skibsførere, officerer, menige og andet personale på skibe, som er omfattet af IGF-koden

1.  Dette reglement gælder for skibsførere, officerer, menige og andet personale om bord på skibe, som er omfattet af IGF-koden.

2.  Søfarende skal, før de tildeles pligter om bord på skibe, som er omfattet af IGF-koden, have gennemført den i punkt 4-9 krævede uddannelse i henhold til deres stilling, pligter og ansvar.

3.  Alle søfarende, der gør tjeneste om bord på skibe, som er omfattet af IGF-koden, skal, før de tildeles pligter om bord, , modtage relevant skibs- og udstyrsspecifik orientering som specificeret i artikel 14, stk. 1, litra d), i dette direktiv.

4.  Søfarende med ansvar for udpegede sikkerhedsopgaver i forbindelse med behandlingen af, brugen af eller beredskabet vedrørende brændstoffer om bord på skibe, som er omfattet af IGF-koden, skal være i besiddelse af et bevis for grundlæggende uddannelse i tjeneste på skibe, som er omfattet af IGF-koden.

5.  Alle, der ansøger om et bevis for grundlæggende uddannelse i tjeneste på skibe, som er omfattet af IGF-koden, skal have gennemført den grundlæggende uddannelse i henhold til bestemmelserne i afsnit A-V/3, stk. 1, i STCW-koden.

6.  Søfarende med ansvar for udpegede sikkerhedsopgaver i forbindelse med behandlingen af, brugen af eller beredskabet vedrørende brændstoffer om bord på skibe, som er omfattet af IGF-koden, og som har kvalifikationer og et bevis i henhold til reglement V/1-2, punkt 2 og 5, eller reglement V/1-2, punkt 4 og 5, om gastankskibe, anses for at have opfyldt de krav, der er specificeret i afsnit A-V/3, stk. 1, i STCW-koden for grundlæggende uddannelse i tjeneste på skibe, som er omfattet af IGF-koden.

7.  Skibsførere, maskinofficerer og alt personale med direkte ansvar for behandlingen og brugen af brændstoffer og brændstofsystemer på skibe, som er omfattet af IGF-koden, skal være i besiddelse af et bevis for videregående uddannelse i tjeneste på skibe, som er omfattet af IGF-koden.

8.  Alle, der ansøger om et bevis for videregåede uddannelse i tjeneste på skibe, som er omfattet af IGF-koden, skal ud over at være i besiddelse af sønæringsbeviset, der er beskrevet i punkt 4:

8.1  have gennemført godkendt videregående uddannelse i tjeneste på skibe, som er omfattet af IGF-koden, og opfylde de uddannelses- og kvalifikationskrav, der er specificeret i afsnit A-V/3, stk. 2, i STCW-koden, og

8.2  have gennemført mindst én måneds godkendt fartstid til søs, som omfatter mindst tre bunkringsoperationer om bord på skibe, som er omfattet af IGF-koden. To af de tre bunkringsoperationer kan erstattes med godkendt simulatortræning i bunkringsoperationer som del af uddannelsen i punkt 8.1 ovenfor.

9.  Skibsførere, maskinofficerer og enhver person, der har direkte ansvar for behandlingen og brugen af brændstoffer på skibe, som er omfattet af IGF-koden, og som har kvalifikationer og et bevis i henhold til de uddannelses- og kvalifikationskravene, der er specificeret i afsnit A-V/1-2, stk. 2, i STCW-koden vedrørende tjeneste på gastankskibe, anses for at have opfyldt de krav, der er specificeret i afsnit A-V/3, stk. 2, i STWC-koden for videregående uddannelse i skibe, som er omfattet af IGF-koden, forudsat at de også:

9.1  opfylder kravene i punkt. 6

9.2  opfylder kravene i punkt 8.2 vedrørende bunkring eller har deltaget i lastarbejde tre gange om bord på gastankskibet og

9.3  har tre måneders fartstid til søs inden for de foregående fem år om bord på:

9.3.1  skibe, som er omfattet af IGF-koden

9.3.2  tankskibe, der som last transporterer brændstoffer, der falder ind under IGF-koden, eller

9.3.3  skibe, der bruger gas eller brændstoffer med lavt flammepunkt som brændstof.

10.  Medlemsstaterne sikrer, at der udstedes et kvalifikationsbevis til søfarende med kvalifikationer i henhold til punkt 4 eller 7 alt efter omstændighederne.

11.  Søfarende med kvalifikationsbeviser i henhold til punkt 4 eller 7 ovenfor skal mindst hvert femte år gennemgå relevant genopfriskningsuddannelse eller kunne fremlægge bevis for at have opnået det krævede kvalifikationsniveau inden for de foregående fem år.

Reglement V/4

Obligatoriske minimumskrav til uddannelse og kvalifikationer for skibsførere eller dæksofficerer på skibe, som opererer i polare farvande

1.  Skibsførere, overstyrmænd og vagthavende navigatører på skibe, som opererer i polare farvande, skal være i besiddelse af et bevis for grundlæggende suddannelse i skibe, som opererer i polare farvande, jf. polarkoden.

2.  Alle, der ansøger om et bevis for grundlæggende uddannelse i skibe, som opererer i polare farvande, skal have gennemført en godkendt grundlæggende uddannelse i skibe, som opererer i polare farvande, og opfylde de uddannelses- og kvalifikationskrav, der er specificeret i afsnit A-V/4, stk. 1, i STCW-koden.

3.  Skibsførere og overstyrmænd på skibe, som opererer i polare farvande, skal være i besiddelse af et bevis for videregående uddannelse i skibe, som opererer i polare farvande, jf. polarkoden.

4.  Alle, der ansøger om et bevis for videregående uddannelse i skibe, der opererer i polare farvande, skal:

4.1  opfylde kravene for erhvervelse af bevis for grundlæggende uddannelse i skibe i polare farvande

4.2  have mindst to måneders godkendt fartstid til søs på dækket, på lederniveau eller under varetagelse af vagttjeneste på operatørniveau, i polare farvande eller anden tilsvarende godkendt fartstid til søs og

4.3  have gennemført godkendt videregående uddannelse i skibe, som opererer i polare farvande, og opfylde de uddannelses- og kvalifikationskrav, der er specificeret i afsnit A-V/4, stk. 2, i STCW-koden.

5.  Medlemsstaterne sikrer, at der udstedes et kvalifikationsbevis til søfarende med kvalifikationer i henhold til punkt 2 eller 4 alt efter omstændighederne.

6.  Indtil den 1. juli 2020 skal søfarende, som har påbegyndt godkendt fartstid til søs i polare farvande før den 1. juli 2018, kunne dokumentere, at de opfylder kravene i punkt 2, ved:

6.1  at de har gennemført godkendt fartstid til søs om bord på et skib, som opererer i polare farvande, eller tilsvarende godkendt fartstid til søs i form af dæktjeneste på operatør- eller lederniveau i en periode på mindst tre måneder i alt inden for de foregående fem år, eller

6.2  at de med positivt resultat har gennemført et uddannelseskursus, der er tilrettelagt i henhold til den uddannelsesvejledning, som Den Internationale Søfartsorganisation har udarbejdet for skibe, som opererer i polare farvande.

7.  Indtil den 1. juli 2020 skal søfarende, som har påbegyndt godkendt fartstid til søs i polare farvande før den 1. juli 2018, kunne dokumentere, at de opfylder kravene i punkt 4, ved:

7.1  de har gennemført godkendt fartstid til søs om bord på et skib, som opererer i polare farvande, eller tilsvarende godkendt fartstid til søs i form af dæktjeneste på lederniveau i en periode på mindst tre måneder i alt inden for de foregående fem år, eller

7.2  at de med positivt resultat har gennemført et uddannelseskursus i overensstemmelse med den uddannelsesvejledning, som Den Internationale Søfartsorganisation har fastlagt for skibe, som opererer i polare farvande, og har gennemført godkendt fartstid til søs om bord på et skib, som opererer i polare farvande, eller tilsvarende godkendt fartstid til søs i form af dækshverv på lederniveau i en periode på mindst to måneder i alt inden for de foregående fem år."

(1)EUT C 110 af 22.3.2019, s. 125.
(2)Europa-Parlamentets holdning af 4.4.2019.
(3)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF af 19. november 2008 om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv (EUT L 323 af 3.12.2008, s. 33).
(4)EUT L 123 af 12.5.2016, s. 10.
(5)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(6)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7 september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22).
(7)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/45/EF af 7 september 2005 om gensidig anerkendelse af sønæringsbeviser, som er udstedt af medlemsstaterne, og om ændring af direktiv 2001/25/EF (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 160).
(8)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 57).

Seneste opdatering: 8. april 2019Juridisk meddelelse