Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/0090(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0029/2019

Indgivne tekster :

A8-0029/2019

Forhandlinger :

PV 16/04/2019 - 23
CRE 16/04/2019 - 23

Afstemninger :

PV 17/04/2019 - 8.7
CRE 17/04/2019 - 8.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0399

Vedtagne tekster
PDF 313kWORD 104k
Onsdag den 17. april 2019 - Strasbourg Foreløbig udgave
Bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler ***I
P8_TA-PROV(2019)0399A8-0029/2019
Beslutning
 Konsolideret tekst

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler (COM(2018)0185 – C8-0143/2018 – 2018/0090(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0185),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0143/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det østrigske Forbundsråd og den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 20. september 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 29. marts 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0029/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 66.


Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/... om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF ▌, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler(1)
P8_TC1-COD(2018)0090

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  I henhold til artikel 169, stk. 1, og artikel 169, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Unionen bidrage til at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau ved foranstaltninger, som vedtages i henhold til artikel 114 i TEUF. I henhold til artikel 38 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal der sikres et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i Unionens politikker.

(2)  Forbrugerbeskyttelseslovgivningen bør anvendes effektivt i hele Unionen. Dog blev det i den omfattende kvalitetskontrol af forbruger- og markedsføringsretsdirektiver, som Kommissionen i 2016 og 2017 gennemførte i forbindelse med programmet for målrettet og effektiv regulering (Refitprogrammet), konkluderet, at effektiviteten af Unionens forbrugerlovgivning svækkes af manglende bevidsthed blandt erhvervsdrivende og forbrugere, og at den eksisterende klageadgang derfor kunne udnyttes oftere.

(3)  Unionen har allerede truffet et antal foranstaltninger for at skabe større bevidsthed blandt forbrugere, erhvervsdrivende og aktører inden for retsvæsenet om forbrugerrettigheder og for at forbedre håndhævelsen af forbrugerrettigheder og forbrugernes klageadgang. Dog er der fortsat huller ▌i national lovgivning hvad angår reelt effektive og forholdsmæssige sanktioner, der kan afskrække fra og straffe overtrædelser inden for EU, utilstrækkelige individuelle retsmidler for forbrugere, der lider skade ved overtrædelser af national lovgivning, hvorved direktiv 2005/29/EF(4) gennemføres, samt mangler i proceduren for søgsmål med påstand om forbud i henhold til direktiv 2009/22/EF(5). Proceduren for søgsmål med påstand om forbud bør revideres ved hjælp af en særskilt retsakt, der ændrer og erstatter direktiv 2009/22/EF.

(4)  Direktiv 98/6/EF(6), 2005/29/EF og 2011/83/EU(7) indeholder krav til medlemsstaterne om at sørge for sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og har afskrækkende virkning, med det formål at tackle overtrædelser af nationale bestemmelser til gennemførelse af disse direktiver. Endvidere stilles der ved artikel 21 i forordning (EU) 2017/2394(8) om forbrugerbeskyttelsessamarbejde krav til medlemsstaterne om at træffe håndhævelsesforanstaltninger, herunder pålæggelse af sanktioner, på en effektiv, virkningsfuld og koordineret måde for at bringe udbredte overtrædelser eller udbredte overtrædelser med EU-dimension til ophør eller forbyde dem.

(5)  De nuværende nationale regler for sanktioner varierer betydeligt rundt omkring i Unionen. Navnlig sikrer ikke alle medlemsstater, at erhvervsdrivende, der begår udbredte overtrædelser eller udbredte overtrædelser med EU-dimension, kan pålægges sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og har afskrækkende virkning. Derfor bør de gældende regler vedrørende sanktioner i direktiv 98/6/EF, 2005/29/EF og 2011/83/EU forbedres, og samtidig bør der indføres nye regler vedrørende sanktioner i direktiv 93/13/EØF(9).

(6)  Det bør fortsat være et anliggende for medlemsstaterne at vælge, hvilken type sanktioner der skal indføres, og fastsætte de relevante procedurer for pålæggelse af sanktioner i tilfælde af overtrædelse af de direktiver, som ændres ved dette direktiv, i deres nationale lovgivning.

(7)  For at gøre det lettere at anvende sanktioner på mere sammenhængende vis, navnlig i forbindelse med overtrædelser inden for EU, udbredte overtrædelser og udbredte overtrædelser med EU-dimension, jf. forordning (EU) 2017/2394, bør der indføres fælles ikkeudtømmende og vejledende kriterier for anvendelse af sanktioner. Disse kriterier bør omfatte f.eks. spørgsmålet om overtrædelsens art, grovhed, omfang og varighed samt enhver klageadgang, som den erhvervsdrivende har givet forbrugerne ▌. Gentagne overtrædelser begået af samme ophavsmand er udtryk for en tilbøjelighed til at begå sådanne overtrædelser og er derfor en betydelig indikation for adfærdens grovhed og herigennem for behovet for at øge sanktionsniveauet for at opnå en effektiv afskrækkende virkning. ▌Opnåede økonomiske fordele eller undgåede tab som følge af overtrædelsen bør tages i betragtning, hvis der foreligger relevante data. Andre skærpende eller formildende faktorer ved sagens omstændigheder kan også tages i betragtning.

(8)  Disse fælles ikkeudtømmende og vejledende kriterier for anvendelsen af sanktioner er muligvis ikke relevante for fastsættelse af sanktioner for enhver overtrædelse, navnlig ikke mindre alvorlige overtrædelser. Medlemsstaterne bør også tage hensyn til andre generelle retsprincipper for pålæggelse af sanktioner, som for eksempel ne bis in idem-princippet.

(9)  I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) 2017/2394 skal de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, der er berørt af det koordinerede tiltag over for den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for den udbredte overtrædelse eller den udbredte overtrædelse med EU-dimension, inden for deres jurisdiktion træffe alle de håndhævelsesforanstaltninger, der er nødvendige for at bringe overtrædelsen til ophør eller forbyde den. Når det er relevant, skal de pålægge den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for den udbredte overtrædelse eller den udbredte overtrædelse med EU‑dimension, sanktioner såsom bøder eller tvangsbøder. Håndhævelsesforanstaltninger skal træffes på en effektiv, virkningsfuld og koordineret måde for at bringe den udbredte overtrædelse eller den udbredte overtrædelse med EU‑dimension til ophør eller forbyde den. De kompetente myndigheder, der er berørt af det koordinerede tiltag, skal tilstræbe at iværksætte håndhævelsesforanstaltninger på samme tid i de medlemsstater, der er berørt af overtrædelsen.

(10)  For at sikre, at medlemsstaternes myndigheder kan pålægge sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og har afskrækkende virkning, for udbredte overtrædelser af forbrugerlovgivningen og udbredte overtrædelser med EU‑dimension, der er genstand for koordineret undersøgelse og håndhævelse, jf. forordning (EU) 2017/2394, bør der indføres bøder som et ▌element af sanktioner for sådanne overtrædelser. For at sikre, at bøderne virker afskrækkende, bør medlemsstaterne i deres nationale lovgivning fastsætte maksimumsbøden for sådanne overtrædelser til mindst 4 % af den erhvervsdrivendes årlige omsætning i den eller de pågældende medlemsstater. Erhvervsdrivende kan i visse tilfælde også være en gruppe af selskaber.

(11)  Som fastlagt i artikel 9 og 10 i forordning (EU) 2017/2394 skal der ved pålæggelse af sanktioner, alt efter hvad der er relevant, tages behørigt hensyn til karakteren, grovheden og varigheden af den pågældende overtrædelse. Pålæggelsen af sanktioner skal være forholdsmæssig og i overensstemmelse med EU-retten og national ret, herunder med gældende retssikkerhedsgarantier og principperne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Endelig skal de sanktioner, der vedtages, være egnede i forhold til karakteren og den samlede faktiske eller potentielle skade af overtrædelsen af EU-retlige regler, som beskytter forbrugernes interesser. Beføjelsen til at pålægge sanktioner skal udøves enten direkte af de kompetente myndigheder under deres egen myndighed eller, hvor det er relevant, med bistand fra andre kompetente myndigheder eller andre offentlige myndigheder eller ved at give instruks til udpegede organer, hvis det er relevant, eller ved indbringelse for en domstol, der er kompetent til at træffe den nødvendige afgørelse, herunder, hvor det er relevant, ved appel, såfremt der ikke gives medhold i begæringen om at træffe den nødvendige afgørelse.

(12)  Hvis en enkelt national kompetent myndighed som et resultat af koordineringsmekanismen i forordning (EU) 2017/2394 og i den i samme forordning omhandlede betydning pålægger en erhvervsdrivende, der er ansvarlig for en udbredt overtrædelse eller en udbredt overtrædelse med EU-dimension, en bøde, bør den være i stand til at pålægge en bøde på mindst 4 % af den erhvervsdrivendes årlige omsætning i alle medlemsstater, der er berørt af det koordinerede håndhævelsestiltag.

(13)  Medlemsstaterne bør ikke forhindres i at bevare eller indføre højere omsætningsbaserede maksimumsbøder for udbredte overtrædelser og udbredte overtrædelser med EU‑dimension af forbrugerlovgivningen, som defineret i forordning (EU) 2017/2394, i deres nationale lovgivning. Det bør også være muligt for medlemsstaterne at basere sådanne bøder på den erhvervsdrivendes omsætning på verdensplan eller udvide reglerne om bøder til andre overtrædelser, som ikke er omfattet af bestemmelserne i dette direktiv i relation til artikel 21 i forordning (EU) 2017/2394. I øvrigt bør medlemsstaterne i de tilfælde, hvor der ikke er nogen tilgængelige oplysninger om den erhvervsdrivendes årlige omsætning, ikke hindres i at opretholde eller indføre andre regler om bøder. Kravet om at fastsætte bøden til mindst 4 % af den erhvervsdrivendes omsætning bør ikke gælde for medlemsstaternes eventuelle supplerende regler for tvangsbøder, som for eksempel dagbøder, for manglende overholdelse af en afgørelse, kendelse, foreløbig foranstaltning, tilsagn fra en erhvervsdrivende eller anden foranstaltning med det formål at bringe overtrædelsen til ophør.

(14)  Regler om sanktioner bør fastsættes i direktiv 93/13/EØF med henblik på at styrke dets afskrækkende virkning. Medlemsstaterne kan frit træffe beslutning om den administrative eller retslige procedure for anvendelse af sanktioner for overtrædelser af direktiv 93/13/EØF. Især kan de administrative myndigheder eller nationale domstole pålægge sanktioner ved fastsættelsen af den urimelige karakter af kontraktbestemmelser, herunder på grundlag af en retssag anlagt af en administrativ myndighed. Sanktionerne kan også anvendes af de nationale domstole eller administrative myndigheder, når den erhvervsdrivende anvender kontraktvilkår, der udtrykkeligt er defineret som urimelige under alle omstændigheder i henhold til national ret, og når den erhvervsdrivende anvender kontraktvilkår, der er fastlagt som urimelige ved en endelig bindende afgørelse. Medlemsstaterne kan beslutte, at de administrative myndigheder også har ret til at fastslå den urimelige karakter af kontraktbestemmelser. De nationale domstole eller administrative myndigheder kan også anvende sanktionen i medfør af den afgørelse, hvori det fastslås, at der er tale om urimelige kontraktvilkår. Det er også op til medlemsstaterne at fastlægge de nødvendige mekanismer for koordinering af eventuelle foranstaltninger på nationalt plan vedrørende individuel klageadgang og sanktioner.

(15)  Når medlemsstaterne fordeler indtægterne fra bøder ▌, bør de overveje at øge beskyttelsen af forbrugernes generelle interesser samt andre beskyttede offentlige interesser. ▌

(16)  Medlemsstaterne bør sikre, at der er retsmidler til rådighed for forbrugere, der lider skade som følge af urimelig handelspraksis, for at fjerne alle virkninger af sådan urimelig praksis. En klar ramme for individuelle retsmidler ville gøre det lettere at udøve privat håndhævelse. Forbrugeren bør have adgang til skadeserstatning og, hvor det er relevant, prisnedslag eller opsigelse af kontrakten, på en forholdsmæssig og effektiv måde. Medlemsstaterne bør ikke forhindres i at bevare eller indføre rettigheder til andre supplerende retsmidler, såsom reparation eller ombytning, for forbrugere, der lider skade som følge af urimelig handelspraksis, for fuldt ud at fjerne virkningerne af sådan praksis. Medlemsstaterne bør ikke forhindres i at fastlægge betingelserne for anvendelse og effekten af retsmidler for forbrugerne. Ved anvendelse af retsmidlerne kan der, hvor det er relevant, tages højde for grovheden og arten af den urimelige handelspraksis, skader lidt af forbrugeren og andre relevante omstændigheder såsom den erhvervsdrivendes forseelse eller overtrædelse af kontrakten.

(17)  I kvalitetskontrollen af forbruger- og markedsføringsretsdirektiver og den sideløbende evaluering af direktiv 2011/83/EU blev der også identificeret et antal områder, hvor de gældende forbrugerbeskyttelsesregler bør moderniseres ▌. På baggrund af den løbende udvikling af digitale værktøjer er det nødvendigt konstant at tilpasse lovgivningen om forbrugerbeskyttelse.

(18)  Højere rangordning eller fremtrædende placering af kommercielle tilbud i onlinesøgeresultater lavet af udbydere af onlinesøgemaskiner har en betydelig indvirkning på forbrugerne.

(19)  Ved rangordning forstås den relative fremtrædende placering af erhvervsdrivendes tilbud eller den relevans, der tildeles søgeresultater, som de præsenteres, opstilles eller kommunikeres af udbydere af onlinesøgemaskiner, herunder som fremkommer ved anvendelse af algoritmiske sekvenserings-, rangordnings- eller revisionsmekanismer, visuelle fremhævninger eller andre fremhævningsværktøjer eller kombinationer heraf.

(20)  I denne forbindelse bør et nyt punkt indsættes i bilag I til direktiv 2005/29/EF for at gøre det klart, at praksis, hvor en erhvervsdrivende giver oplysninger til en forbruger i form af søgeresultater som svar på forbrugerens onlinesøgning uden at afsløre betalt reklame eller betaling specifikt med henblik på at opnå en højere rangordning af produkter i søgeresultaterne, bør forbydes. Når en erhvervsdrivende direkte eller indirekte har betalt udbyderen af onlinesøgemaskinen for en højere rangordning af et produkt i søgeresultaterne, bør udbyderen af onlinesøgemaskinen informere forbrugerne herom på en kortfattet, let og forståelig måde. Indirekte betaling kan være i form af en erhvervsdrivendes accept af yderligere forpligtelser over for udbyderen af onlinesøgemaskinen af enhver art, der har en højere rangordning som specifik virkning. Den indirekte betaling kan bestå af øget provision pr. transaktion samt forskellige kompensationsordninger, der specifikt fører til højere rangordning. Betalinger for generelle tjenester, såsom gebyrer for optagelse i varesortimentet eller medlemskontingenter, som dækker en bred vifte af funktioner, der tilbydes af udbyderen af onlinesøgemaskinen til den erhvervsdrivende, bør ikke betragtes som betaling for specifikt at opnå højere rangordning af produkter, forudsat at en sådan betaling ikke foretages netop med henblik på at opnå en højere rangordning. Onlinesøgefunktioner kan udbydes af forskellige typer af onlineforhandlere, herunder formidlere, såsom onlinemarkedspladser, søgemaskiner og sammenligningswebsteder.

(21)  Krav om gennemsigtighed med hensyn til de vigtigste parametre for rangordning er også reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/...(10)(11) om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester. Kravene om gennemsigtighed i henhold til forordning (EU) 2019/...(12)+ dækker en bred vifte af onlineformidlere, herunder onlinemarkedspladser, men de gælder kun mellem handlende og onlineformidlere. Der bør derfor indføres tilsvarende krav i direktiv 2005/29/EF for at sikre tilstrækkelig åbenhed over for forbrugerne, undtagen i tilfælde hvor der er tale om udbydere af onlinesøgemaskiner, som i henhold til forordning (EU) 2019/ ...++ allerede skal opgive de vigtigste parametre, som individuelt eller kollektivt har størst betydning for afgørelsen af rangordningen, og den relative betydning af disse vigtigste parametre ved at levere en let og offentligt tilgængelig beskrivelse af deres onlinesøgemaskiner i et almindeligt og forståeligt sprog.

(22)  Erhvervsdrivende, der gør det muligt for forbrugerne at søge efter varer og tjenester, såsom rejser, indkvartering og fritidsaktiviteter, der tilbydes af forskellige forhandlere eller af forbrugere, bør informere forbrugerne om de standardparametre, der afgør rangordningen af de tilbud, som præsenteres for forbrugeren som følge af søgningen, og deres relative betydning i forhold til andre parametre. Disse oplysninger bør være kortfattede og være let, synligt og direkte tilgængelige. Parametre, der afgør rangordning, er alle generelle kriterier, processer, specifikke signaler inkorporeret i algoritmer eller andre justerings- eller degraderingsmekanismer, der anvendes i forbindelse med rangordningen.

(23)  Kravet om oplysninger om de vigtigste parametre for rangordning berører ikke direktiv (EU) 2016/943(13). Erhvervsdrivende bør ikke være forpligtede til at offentliggøre de nærmere oplysninger om deres rangordningsmekanismers funktionalitet, herunder algoritmer. Erhvervsdrivende bør levere en generel beskrivelse af de vigtigste rangordningsparametre, som forklarer de vigtigste standardparametre, der anvendes af den erhvervsdrivende, og deres relative betydning i forhold til andre parametre, men den skal ikke nødvendigvis være i et brugertilpasset format for hver enkelt søgning.

(24)  Når forbrugere tilbydes produkter på onlinemarkedspladser, er både onlinemarkedspladsen og tredjepartsleverandøren involveret i levering af de oplysninger forud for indgåelsen af aftaler, der kræves ved direktiv 2011/83/EU. Forbrugere, der anvender onlinemarkedspladsen, forstår derfor muligvis ikke fuldt ud, hvem deres aftalepartnere er, og hvilken indvirkning dette har på deres rettigheder og forpligtelser.

(25)  Onlinemarkedspladser bør defineres med henblik på direktiv 2011/83/EU på lignende vis som i forordning (EU) nr. 524/2013(14) og direktiv 2016/1148/EU(15). Dog bør definitionen opdateres og gøres mere teknologisk neutral for at kunne omfatte nye teknologier. Der bør derfor, i stedet for til et "websted", henvises til den software, herunder et websted, en del af et websted eller en applikation, der drives af eller på vegne af den erhvervsdrivende, i overensstemmelse med en "onlinegrænseflade", jf. forordning (EU) 2017/2394 og forordning (EU) 2018/302(16).

(26)  Der bør derfor fastsættes specifikke gennemsigtighedskrav vedrørende onlinemarkedspladser i direktiv 2005/29/EU og direktiv 2011/83/EU for at oplyse forbrugere, der anvender onlinemarkedspladser, om de vigtigste parametre for rangordning af tilbud, og hvorvidt de indgår en aftale med en erhvervsdrivende eller en ikkeerhvervsdrivende (som for eksempel en anden forbruger) ▌.

(27)  Onlinemarkedspladser bør informere forbrugerne om, hvorvidt den tredjepart, der tilbyder varerne, tjenesteydelserne eller det digitale indhold, er en erhvervsdrivende eller ikkeerhvervsdrivende, på grundlag af den pågældende tredjeparts erklæring til onlinemarkedspladsen. Når den tredjepart, der tilbyder varerne, tjenesteydelserne eller det digitale indhold, erklærer sig som ikkeerhvervsdrivende, bør onlinemarkedspladser levere en kort erklæring om, at de forbrugerrettigheder, der følger af EU-lovgivningen om forbrugerbeskyttelse, ikke gælder for den indgåede aftale. Endvidere bør forbrugerne informeres om, hvordan forpligtelserne i forbindelse med kontrakten deles mellem den tredjemand, der tilbyder varerne, tjenesteydelserne eller det digitale indhold, og udbyderen af onlinemarkedspladsen. Disse oplysninger bør leveres på en klar og forståelig måde og ikke kun ved hjælp af en henvisning i standardvilkår og -betingelser eller et lignende aftaledokument. Oplysningskravene til onlinemarkedspladser bør være forholdsmæssige og sikre en balance mellem et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og onlinemarkedspladsernes konkurrencedygtighed. Der bør ikke stilles krav til onlinemarkedspladser om at opregne specifikke forbrugerrettigheder, når de oplyser forbrugerne om, hvorvidt disse rettigheder gælder eller ej. Dette berører ikke kravene om forbrugeroplysninger, der er fastsat i direktiv 2011/83/EU, særlig artikel 6, stk. 1. De oplysninger, der skal gives vedrørende ansvaret for sikringen af forbrugerrettigheder, afhænger af de aftaler, som onlinemarkedspladsen har indgået med de relevante tredjepartserhvervsdrivende. En onlinemarkedsplads kan henvise til den tredjepartserhvervsdrivende som eneansvarlig for sikringen af forbrugerrettigheder eller beskrive sine specifikke ansvarsområder, hvis den påtager sig ansvaret for visse aspekter af aftalen, for eksempel levering eller udøvelse af fortrydelsesretten.

(28)  I overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i direktiv 2000/31/EF(17) bør der ikke stilles krav til onlinemarkedspladser om at kontrollere tredjepartleverandørers retlige status. Onlinemarkedspladsen bør i stedet stille krav til tredjepartleverandører af produkter på onlinemarkedspladsen om at angive deres status som erhvervsdrivende eller ikkeerhvervsdrivende med henblik på forbrugerlovgivningen og formidle disse oplysninger til onlinemarkedspladsen.

(29)  Under hensyntagen til den hurtige teknologiske udvikling vedrørende onlinemarkedspladser og behovet for at sikre en højere grad af forbrugerbeskyttelse bør medlemsstaterne have mulighed for at vedtage eller opretholde særlige supplerende foranstaltninger med henblik herpå. Sådanne forholdsregler bør være forholdsmæssige og ikkediskriminerende og ikke berøre direktiv 2003/31/EF.

(30)  Definitionerne af digitalt indhold og digitale tjenester i direktiv 2011/83/EU bør tilpasses definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/...(18)(19). Digitalt indhold omfattet af direktiv (EU) 2019/...(20)+ dækker en enkelt levering, en række individuelle leveringer eller løbende levering over en tidsperiode. Elementet løbende levering bør ikke nødvendigvis kræve langsigtet levering. Eksempelvis bør onlinestreaming af videoklip anses for løbende levering over en periode, uanset den reelle varighed af den audiovisuelle fil. Det kan derfor være vanskeligt at skelne mellem visse typer af digitalt indhold og digitale tjenester, da begge kan indebære, at den erhvervsdrivendes levering fortsætter i hele aftaleperioden ▌. Eksempler på digitale tjenester er video- og lyddelingstjenester og anden filhosting, tekstbehandling eller spil, der tilbydes i cloudcomputing-miljøet, cloudlagring, webbaseret mail, sociale medier og cloudapplikationer. Den fortsatte involvering af udbyderen af tjenester berettiger anvendelsen af de regler vedrørende fortrydelsesretten, der er fastsat i direktiv 2011/83/EU, og som på effektiv vis giver forbrugeren mulighed for at afprøve tjenesten og, i løbet af 14 dage fra indgåelsen af aftalen, træffe beslutning om at beholde den eller ej. ▌Aftaler om levering af digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium, er karakteriseret ved en enkelt levering af et eller flere stykker digitalt indhold til forbrugeren, som for eksempel musik- eller videofiler. De er fortsat underlagt undtagelsen fra fortrydelsesretten i artikel 16, litra m), hvoraf det fremgår, at forbrugeren mister fortrydelsesretten, når udførelsen af aftalen er påbegyndt, for eksempel ved downloading eller streaming af ▌indhold, med forbehold af forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke til at påbegynde udførelsen inden fortrydelsesfristen og anerkendelse af, at han derved mistede sin ret. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt aftalen er en tjenesteydelsesaftale eller aftale om digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium, bør reglerne om fortrydelsesret ved tjenesteydelser anvendes.

(31)  Digitalt indhold og digitale tjenester leveres ofte online i henhold til aftaler, hvor forbrugeren ikke betaler en pris, men afgiver personoplysninger til den erhvervsdrivende. Direktiv 2011/83/EU gælder allerede for aftaler om levering af digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium (bl.a. levering af digitalt onlineindhold), uanset om forbrugeren betaler en pris med penge eller afgiver personoplysninger. Derimod gælder direktiv 2011/83/EU kun for tjenesteydelsesaftaler, herunder aftaler om levering af digitale tjenester, i henhold til hvilke forbrugeren betaler eller påtager sig at betale en pris. Direktivet gælder derfor ikke for aftaler om digitale tjenester, i henhold til hvilke forbrugeren afgiver personoplysninger til den erhvervsdrivende uden at betale en pris. På grund af lighederne mellem og udskifteligheden af betalte digitale tjenester og digitale tjenester, der udføres til gengæld for personoplysninger, bør de være omfattet af samme regler i henhold til direktiv 2011/83/EU.

(32)  Der bør sikres sammenhæng mellem anvendelsesområdet for direktiv 2011/83/EU og direktiv (EU) 2019/...(21), der gælder for aftaler om levering af digitalt indhold eller digitale tjenester, i henhold til hvilke forbrugeren afgiver eller påtager sig at afgive personoplysninger til den erhvervsdrivende.

(33)  Anvendelsesområdet for direktiv 2011/83/EU bør derfor udvides til også at omfatte aftaler, i henhold til hvilke den erhvervsdrivende leverer eller påtager sig at levere en digital tjeneste til forbrugeren, og forbrugeren afgiver eller påtager sig at afgive personoplysninger. Ligesom for aftaler om levering af digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium, bør direktivet finde anvendelse, når som helst forbrugeren afgiver eller påtager sig at afgive personoplysninger til den erhvervsdrivende, undtagen hvis de personoplysninger, som forbrugeren afgiver, udelukkende behandles af den erhvervsdrivende for at levere det digitale indhold eller den digitale tjeneste, og den erhvervsdrivende ikke behandler disse oplysninger med noget andet formål. Enhver behandling af oplysninger bør være i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679.

(34)  For at sikre fuld overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/...(22) bør direktiv 2011/83/EU –såfremt digitalt indhold eller digitale tjenester ikke leveres til gengæld for en pris – heller ikke finde anvendelse i situationer, hvor den erhvervsdrivende indsamler personoplysninger ▌med det ene formål at overholde retlige krav, som den erhvervsdrivende er underlagt. Sådanne situationer kan omfatte tilfælde, hvor det af sikkerheds- og identifikationshensyn er påkrævet at registrere forbrugeren i henhold til gældende love ▌.

(35)  Direktiv 2011/83/EU bør heller ikke finde anvendelse i situationer, hvor den erhvervsdrivende kun indsamler metadata, som for eksempel oplysninger om forbrugerens udstyr eller browserhistorik ▌, undtagen hvis denne situation betragtes som en aftale i henhold til national lovgivning. Det bør heller ikke finde anvendelse i situationer, hvor forbrugeren, uden at have indgået en aftale med den erhvervsdrivende, udsættes for reklamer udelukkende for at få adgang til et digitalt indhold eller en digital tjeneste. Dog bør det stå medlemsstaterne frit for at udvide anvendelsen af reglerne i direktiv 2011/83/EU til også at gælde i sådanne situationer eller regulere sådanne situationer, der ikke falder ind under direktivets anvendelsesområde, på anden vis.

(36)  Begrebet "funktionalitet" bør henvise til de måder, hvorpå digitalt indhold eller digitale tjenester kan bruges. For eksempel kan fraværet eller tilstedeværelsen af tekniske begrænsninger, såsom beskyttelse ved hjælp af Digital Rights Management (DRM) eller områdekodning, have en indvirkning på muligheden for, at det digitale indhold eller den digitale tjeneste kan udføre alle sine funktioner i betragtning af dets/dens formål. Begrebet "interoperabilitet" beskriver, hvorvidt og i hvilket omfang digitalt indhold eller en digital tjeneste er i stand til at fungere sammen med hardware eller software, der adskiller sig fra det, som digitalt indhold eller tjenester af samme type normalt bruges med. Tilfredsstillende funktionsevne vil f.eks. omfatte det digitale indholds eller den digitale tjenestes evne til at udveksle oplysninger med en sådan anden software eller hardware og til at anvende de udvekslede oplysninger. Begrebet "kompatibilitet" er defineret i direktiv (EU) 2019/... (23).

(37)  I henhold til artikel 7, stk. 3, og artikel 8, stk. 8, i direktiv 2011/83/EU skal erhvervsdrivende i forbindelse med henholdsvis aftaler indgået uden for fast forretningssted og aftaler om fjernsalg kræve, at forbrugeren giver forudgående samtykke til, at leveringen påbegyndes, inden fortrydelsesfristen udløber. Der er i artikel 14, stk. 4, litra a), fastsat en aftaleretlig sanktion til brug i situationer, hvor dette krav ikke overholdes af den erhvervsdrivende, nemlig at forbrugeren ikke skal betale for de udførte tjenesteydelser. Kravet om at opnå forbrugerens udtrykkelige samtykke er derfor kun relevant for tjenesteydelser, herunder digitale tjenester, der udføres mod betaling af prisen. Det er derfor nødvendigt at ændre artikel 7, stk. 3, og artikel 8, stk. 8, således at kravet til erhvervsdrivende om at opnå forbrugerens forudgående samtykke kun gælder for tjenesteydelsesaftaler, i henhold til hvilke forbrugeren pålægges en forpligtelse til at betale.

(38)  Der gives ved artikel 16, litra m), i direktiv 2011/83/EU mulighed for en undtagelse fra fortrydelsesretten med hensyn til digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at vedkommende dermed mister sin fortrydelsesret. Der er i artikel 14, stk. 4, litra b), i 2011/83/EU fastsat en aftaleretlig sanktion til brug i situationer, hvor dette krav ikke overholdes af den erhvervsdrivende, nemlig at forbrugeren ikke skal betale for det forbrugte digitale indhold. Kravet om at opnå forbrugerens udtrykkelige samtykke og anerkendelse er derfor kun relevant for digitalt indhold, der leveres mod betaling af prisen. Det er derfor nødvendigt at ændre artikel 16, litra m), således at kravet til erhvervsdrivende om at opnå forbrugerens forudgående samtykke og anerkendelse kun gælder for aftaler, i henhold til hvilke forbrugeren pålægges en forpligtelse til at betale.

(39)  Der er i artikel 7, stk. 4, i direktiv 2005/29/EF fastsat oplysningskrav vedrørende "opfordring til køb" af et produkt til en specifik pris. Disse oplysningskrav gælder allerede i markedsføringsfasen, mens der ved direktiv 2011/83/EU indføres samme og andre – mere detaljerede – oplysningskrav i den senere fase forud for indgåelsen af aftalen (dvs. umiddelbart før forbrugeren indgår en aftale). Erhvervsdrivende kan derfor være nødsaget til at give de samme oplysninger under markedsføringen (f.eks. i en onlinereklame eller på et mediewebsted) og i fasen forud for indgåelsen af aftalen (f.eks. på siderne i deres onlineinternetbutikker).

(40)  De oplysningskrav, der er fastsat i artikel 7, stk. 4, i direktiv 2005/29/EF, omfatter, at forbrugeren oplyses om den erhvervsdrivendes klagebehandlingspolitik. Resultaterne af kvalitetskontrollen viser, at disse oplysninger er mest relevante i fasen forud for indgåelsen af aftalen, der reguleres ved direktiv 2011/83/EU. Kravet om at give disse oplysninger i opfordringer til køb i markedsføringsfasen, jf. direktiv 2005/29/EF, bør derfor udgå.

(41)  Ved artikel 6, stk. 1, litra h), i direktiv 2011/83/EU stilles der krav til erhvervsdrivende om, forud for indgåelse af aftalen, at give forbrugerne oplysninger om fortrydelsesretten, herunder om standardfortrydelsesformularen i bilag I(B) til direktivet. Der er i artikel 8, stk. 4, i direktiv 2011/83/EU fastsat enklere krav til de oplysninger, der skal foreligge forud for indgåelsen af aftaler til brug i tilfælde af, at aftalen indgås ved anvendelse af en fjernkommunikationsteknik, som kun giver begrænset plads eller tid til at formidle oplysningerne, for eksempel pr. telefon, via stemmestyret indkøbsassistent eller SMS. De obligatoriske oplysninger, der skal gives forud for indgåelsen af aftaler i forbindelse med eller gennem en sådan særlig fjernkommunikationsteknik, omfatter oplysninger vedrørende fortrydelsesretten som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra h). De omfatter derfor også udlevering af standardfortrydelsesformularen i bilag I(B) til direktivet. Dog er det umuligt at udlevere fortrydelsesformularen, hvis aftalen for eksempel indgås pr. telefon eller stemmestyret indkøbsassistent, og det kan være teknisk umuligt at udlevere den på en brugervenlig måde ved hjælp af andre fjernkommunikationsmidler, der er omfattet af artikel 8, stk. 4. Udlevering af standardfortrydelsesformularen bør derfor udgå af de oplysninger, som de erhvervsdrivende i alle tilfælde skal give i forbindelse med eller gennem en sådan særlig fjernkommunikationsteknik, der anvendes til indgåelse af aftaler, jf. artikel 8, stk. 4, i direktiv 2011/83/EU.

(42)  Der gives ved artikel 16, litra a), i direktiv 2011/83/EU mulighed for at fastsætte en undtagelse fra fortrydelsesretten for så vidt angår tjenesteydelsesaftaler, der er blevet fuldt udført, hvis udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og med anerkendelse af, at vedkommende vil miste sin fortrydelsesret, når aftalen er fuldstændig opfyldt af den erhvervsdrivende Derimod stilles der ved artikel 7, stk. 3, og artikel 8, stk. 8, i direktiv 2011/83/EU, der vedrører den erhvervsdrivendes forpligtelser i situationer, hvor udførelsen af aftalen er påbegyndt, inden fortrydelsesfristen udløber, kun krav til de erhvervsdrivende om at opnå forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke, og ikke vedkommendes anerkendelse af, at fortrydelsesretten går tabt, når udførelsen er afsluttet. For at sikre sammenhæng mellem ovennævnte retlige bestemmelser er det nødvendigt at tilføje en forpligtelse i artikel 7, stk. 3, og artikel 8, stk. 8, i direktiv 2011/83/EU om, at den erhvervsdrivende også skal opnå forbrugerens anerkendelse af, at fortrydelsesretten mistes, når udførelsen af afsluttet. Derudover bør formuleringen af artikel 16, litra a), tilpasses ændringerne i artikel 7, stk. 3, og artikel 8, stk. 8, således at kravet til erhvervsdrivende om at opnå forbrugerens forudgående samtykke kun gælder for tjenesteydelsesaftaler, i henhold til hvilke forbrugeren pålægges en forpligtelse til at betale. Imidlertid bør medlemsstaterne have mulighed for ikke at anvende kravet om at opnå forbrugerens anerkendelse af, at fortrydelsesretten mistes, når udførelsen er afsluttet i kontrakter, hvor forbrugeren udtrykkeligt har anmodet om et besøg fra den erhvervsdrivende med henblik på at udføre reparationer. I artikel 16, litra c), i direktiv 2011/83/EU fastsættes en undtagelse fra fortrydelsesretten i tilfælde af levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg. Denne undtagelse omfatter f.eks. fremstilling og installation af specialfremstillede møbler i forbrugerens hjem, når de leveres i henhold til en enkelt købsaftale.

(43)  Undtagelsen fra fortrydelsesretten i artikel 16, litra b), i direktiv 2011/83/EU bør også anses for at gælde for aftaler om individuelle leverancer af ikkenetværksenergi, da prisen er afhængig af udsving på råvaremarkederne eller energimarkederne, hvilket ikke kan kontrolleres af den erhvervsdrivende og kan forekomme inden fortrydelsesfristen.

(44)  I artikel 14, stk. 4, i direktiv 2011/83/EU foreskrives de betingelser, på hvilke forbrugeren, i tilfælde af udøvelse af fortrydelsesretten, ikke hæfter for omkostningerne ved udførelse af tjenesteydelser, levering af offentlige forsyninger og levering af digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium. Hvis nogen af disse betingelser er opfyldt, skal forbrugeren ikke betale prisen for tjenesteydelser, offentlige forsyninger eller digitalt indhold, der er modtaget før udøvelsen af fortrydelsesretten. For så vidt angår digitalt indhold er opfyldelsen af en af disse ikkekumulative betingelser i henhold til artikel 14, stk. 4, litra b), nr. iii), ensbetydende med manglende bekræftelse af aftalen, herunder bekræftelse af forbrugerens udtrykkelige samtykke til, at udførelsen af aftalen påbegyndes, inden fortrydelsesfristen udløber, og anerkendelse af, at vedkommende dermed mister sin fortrydelsesret. Betingelsen er imidlertid ikke blandt betingelserne for tabet af fortrydelsesretten i artikel 16, litra m), hvilket skaber usikkerhed med hensyn til forbrugerens mulighed for at anvende artikel 14, stk. 4, litra b), nr. iii), når de to øvrige betingelser i artikel 14, stk. 4, litra b), er opfyldt, og fortrydelsesretten derfor er tabt i henhold til artikel 16, litra m). Betingelsen i artikel 14, stk. 4, litra b), nr. iii), bør derfor føjes til artikel 16, litra m), så forbrugeren kan udøve fortrydelsesretten, når den ikke er opfyldt, og følgelig gøre krav på rettighederne i artikel 14, stk. 4.

(45)  Erhvervsdrivende kan personalisere prisen på deres tilbud til bestemte forbrugere eller bestemte kategorier af forbrugere baseret på automatiseret beslutningstagning og profilering af forbrugernes adfærd, der giver de erhvervsdrivende mulighed for at vurdere forbrugerens købekraft. Forbrugerne bør derfor informeres tydeligt, når den pris, de tilbydes, er personaliseret baseret på en automatiseret beslutningstagning, så de tager højde for de potentielle risici i deres beslutningsproces. Der bør derfor føjes et specifikt oplysningskrav til direktiv 2011/83/EU om, at forbrugeren skal informeres, når prisen er personaliseret baseret på automatiseret beslutningstagning. Dette oplysningskrav bør ikke gælde teknikker, såsom "dynamiske" priser eller "realtidspriser", der involverer en ændring af prisen på en meget fleksibel og hurtig måde som svar på markedsefterspørgslen, når dette ikke involverer personalisering baseret på automatiseret beslutningstagning. Dette oplysningskrav berører ikke Europa‑Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(24), som bl.a. indeholder bestemmelser om personers ret til ikke at blive udsat for automatiseret individuel beslutningstagning, herunder profilering.

(46)  I betragtning af de teknologiske udviklinger er det nødvendigt at fjerne henvisningen til faxnummer fra listen over kommunikationsmidler i artikel 6, stk. 1, litra c), i direktiv 2011/83/EU, da fax sjældent anvendes og i høj grad er forældet.

(47)  Forbrugerne forlader sig i stigende grad på anmeldelser og anbefalinger fra andre forbrugere, når de træffer købsbeslutninger. Når de erhvervsdrivende derfor giver adgang til forbrugeranmeldelser af produkter, bør de oplyse, om der er indført processer eller procedurer for at sikre, at de offentliggjorte anmeldelser stammer fra forbrugere, der har købt eller anvendt produkterne. Hvis der er indført sådanne processer eller procedurer, bør de give oplysninger til forbrugerne om, hvordan kontrollerne foretages, og klare oplysninger om, hvordan anmeldelser behandles, f.eks. om alle anmeldelser, uanset om de er positive eller negative, offentliggøres, eller om anmeldelserne er blevet sponsoreret eller påvirket af et kontraktforhold med en erhvervsdrivende. Desuden bør det derfor betragtes som en urimelig handelspraksis at vildlede forbrugerne ved at bruge udsagn, der antyder, at anmeldelser af et produkt er indsendt af forbrugere, der rent faktisk har brugt eller købt produktet, når der ikke er truffet rimelige og forholdsmæssige foranstaltninger til at sikre, at de stammer fra sådanne forbrugere. Sådanne skridt kan omfatte for eksempel tekniske midler til at kontrollere pålideligheden af den person, der poster en anmeldelse, ved at anmode om oplysninger for at kontrollere, at forbrugeren rent faktisk har købt eller brugt produktet.

(48)  Bestemmelserne om forbrugeranmeldelser og anprisninger berører ikke den almindelige og legale reklamepraksis, der består i at fremsætte overdrevne udtalelser eller udtalelser, som ikke er beregnet til at blive opfattet bogstaveligt.

(49)  Erhvervsdrivende bør også forbydes at offentliggøre falske forbrugeranmeldelser og anprisninger såsom "likes" på sociale medier eller få andre til det for at fremme deres produkter samt at manipulere med forbrugeranmeldelser og anprisninger såsom offentliggørelse af udelukkende positive anmeldelser og sletning af de negative. Dette kan også forekomme gennem ekstrapolering af sociale anprisninger, når en brugers positive interaktion med visse former for onlineindhold linkes eller overføres til andet, men relateret indhold, hvilket giver det indtryk, at den pågældende bruger også har en positiv holdning til det relaterede indhold.

(50)  Erhvervsdrivende bør forbydes at videresælge billetter til forbrugere til kulturelle og sportslige arrangementer, som de har erhvervet ved hjælp af software som "robotter", der sætter dem i stand til at købe et antal billetter, der overstiger de tekniske begrænsninger, som den primære billetsælger har fastsat, eller omgå eventuelle andre tekniske midler indført af den primære sælger for at sikre, at billetterne er tilgængelige for alle personer. Dette specifikke forbud berører ikke andre nationale foranstaltninger, som medlemsstaterne kan træffe for at beskytte forbrugernes legitime interesser og for at sikre kulturpolitisk og bred adgang for alle personer til kulturelle og sportslige arrangementer, såsom regulering af videresalgsprisen for billetterne.

(51)  Artikel 16 i EU's charter om grundlæggende rettigheder garanterer friheden til at drive virksomhed i overensstemmelse med EU-retten og nationale love og praksisser. Dog kan markedsføring på tværs af medlemsstaterne af varer som identiske, mens de med hensyn til sammensætning og karakteristika reelt frembyder betydelige forskelle, vildlede forbrugerne og foranledige dem til at træffe en transaktionsbeslutning, som de ellers ikke ville have truffet.

(52)  En sådan praksis kan derfor betegnes som værende i strid med direktiv 2005/29/EF på grundlag af en vurdering fra sag til sag af relevante elementer. Med henblik på at lette anvendelsen af den gældende lovgivning for medlemsstaternes forbruger- og fødevaremyndigheder blev der i Kommissionens meddelelse af 26. september 2017 "om anvendelse af EU's fødevare- og forbrugerbeskyttelseslovgivning i spørgsmål om to forskellige kvaliteter af produkter – specifikt i forbindelse med fødevarer"(25) ydet vejledning om anvendelsen af de nuværende EU-regler i situationer med to forskellige kvaliteter af fødevarer. I den sammenhæng har Kommissionens Fælles Forskningscenter fremlagt en fælles tilgang til sammenlignende testning af fødevarer(26).

(53)  Dog har erfaringerne med håndhævelsen vist, at det i mangel af en udtrykkelig bestemmelse kan være uklart for forbrugere, erhvervsdrivende og nationale kompetente myndigheder, hvilke handelspraksisser der kan være i strid med direktiv 2005/29/EF. Direktiv 2005/29/EF bør derfor ændres for at sikre retssikkerheden for både erhvervsdrivende og håndhævelsesmyndighederne ved udtrykkeligt at tage fat på problemet med markedsføring af en vare som identisk med samme vare, som markedsføres i ▌andre medlemsstater, men hvor den pågældende vare med hensyn til sammensætning og karakteristika frembyder betydelige forskelle. De kompetente myndigheder bør fra sag til sag vurdere og håndtere sådanne praksisser i overensstemmelse med direktivets bestemmelser. Den kompetente myndighed bør i sin vurdering tage hensyn til, hvorvidt en sådan differentiering let kan identificeres af forbrugerne, den erhvervsdrivendes ret til at tilpasse varer af samme mærke til forskellige geografiske markeder ud fra legitime og objektive faktorer som for eksempel national lovgivning, tilgængelighed eller sæsonbestemthed af råvarer ▌eller frivillige strategier med det formål at forbedre adgangen til sund og næringsrig mad samt den erhvervsdrivendes ret til at tilbyde varer af samme mærke i pakninger med forskellig vægt eller volumen på forskellige geografiske markeder. De kompetente myndigheder bør vurdere, om en sådan differentiering let kan identificeres af forbrugerne ved at se på tilgængeligheden og tilstrækkeligheden af oplysningerne. Det er vigtigt, at forbrugerne bliver informeret om differentiering af varer ud fra legitime og objektive faktorer. Erhvervsdrivende bør frit kunne give sådanne oplysninger på forskellige måder, der giver forbrugerne mulighed for at få adgang til de nødvendige oplysninger. Generelt bør de erhvervsdrivende vælge andre måder end vareetiketten til formidling af disse oplysninger. De relevante sektorbestemte EU-regler og reglerne om fri bevægelighed for varer bør respekteres.

(54)  Selv om salg uden for fast forretningssted – ligesom salg på den erhvervsdrivendes forretningssted og fjernsalg – er en legitim og veletableret salgskanal, kan en række særlig aggressive eller vildledende markedsførings- eller salgspraksisser i forbindelse med en erhvervsdrivendes besøg i forbrugerens hjem ▌eller ▌udflugter som omhandlet i artikel 2, stk. 8, i direktiv 2011/83/EU lægge pres på forbrugerne for at få dem til at købe varer eller tjenester, som de ellers ikke ville købe, eller varer til overpris, ofte til øjeblikkelig betaling. Sådanne praksisser er ofte målrettet ældre eller andre sårbare forbrugere. En række medlemsstater betragter dem som uønskede og anser det for nødvendigt at begrænse særlige former for eller aspekter af salg uden for fast forretningssted i den i direktiv 2011/83/EU omhandlede betydning, som for eksempel aggressiv og vildledende markedsføring eller salg af et produkt i forbindelse med uønskede besøg i forbrugerens hjem eller ▌udflugter. Hvis der indføres sådanne begrænsninger ud fra andre hensyn end forbrugerbeskyttelse, såsom den offentlige interesse eller respekten for privatlivet, der er beskyttet ved artikel 7 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, falder de uden for anvendelsesområdet for direktiv 2005/29/EF.

(55)  I overensstemmelse med nærhedsprincippet og med henblik på at lette håndhævelsen bør det derfor præciseres, at direktiv 2005/29/EF ikke berører medlemsstaternes frihed til at vedtage nationale bestemmelser for yderligere at beskytte forbrugernes legitime interesser mod urimelig kommerciel praksis i forbindelse med uønskede besøg i deres private hjem af erhvervsdrivende, der ønsker at tilbyde eller sælge produkter, eller for så vidt angår udflugter, der organiseres af en erhvervsdrivende med det formål eller den virkning at reklamere for produkter eller sælge dem til forbrugerne, hvis sådanne bestemmelser er begrundet i hensynet til forbrugerbeskyttelse. Alle sådanne bestemmelser bør stå i et rimeligt forhold til formålet, ikke give anledning til forskelsbehandling og ikke forbyde disse salgskanaler som sådan. Nationale bestemmelser, der vedtages af medlemsstaterne, kan for eksempel fastsætte det tidspunkt på dagen, hvor besøg i forbrugernes hjem uden deres udtrykkelige anmodning ikke er tilladt, eller forbyde sådanne besøg, når forbrugeren synligt har tilkendegivet, at disse besøg ikke er acceptable, eller foreskrive betalingsproceduren. Endvidere kan sådanne bestemmelser fastsætte mere beskyttende regler på de områder, som er harmoniseret ved direktiv 2011/83/EU. Direktiv 2011/83/EU bør derfor ændres for at gøre det muligt for medlemsstaterne at vedtage nationale foranstaltninger, der sikrer en længere fortrydelsesfrist, og fravige særlige undtagelser fra fortrydelsesretten. Der bør stilles krav til medlemsstaterne om at meddele alle nationale bestemmelser, der vedtages i den henseende, til Kommissionen, således at Kommissionen kan gøre disse oplysninger tilgængelige for alle interesserede parter og overvåge, at foranstaltningerne står i et rimeligt forhold til formålet og er lovlige.

(56)  Med hensyn til aggressiv og vildledende praksis i forbindelse med arrangementer, der afholdes andre steder end den erhvervsdrivendes forretningssted, berører direktiv 2005/29/EF ikke eventuelle betingelser for etablering eller godkendelsesordninger, som medlemsstaterne kan pålægge erhvervsdrivende. Direktiv 2005/29/EF berører endvidere ikke national aftaleret og navnlig ikke bestemmelserne om kontrakters gyldighed, indgåelse og virkning. Aggressiv og vildledende praksis i forbindelse med arrangementer, der afholdes andre steder end den erhvervsdrivendes forretningssted, kan forbydes efter en individuel vurdering i henhold til artikel 5 til 9 i direktiv 2005/29/EF. Hertil kommer, at bilag I til direktiv 2005/29/EF indeholder et generelt forbud mod praksis, hvor den erhvervsdrivende skaber det indtryk, at denne ikke handler som led i sit erhverv, og praksis, der skaber det indtryk, at forbrugeren ikke kan forlade lokalerne, før en aftale er indgået. Kommissionen bør vurdere, om de gældende regler giver et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for forbrugerne og værktøjer til medlemsstaterne, så de effektivt kan gribe ind over for en sådan praksis.

(57)  Dette direktiv bør derfor ikke berøre de aftaleretlige bestemmelser i national ret for så vidt angår aftaleretlige aspekter, der ikke er reguleret af dette direktiv. Dette direktiv bør derfor ikke berøre national ret, der f.eks. regulerer aftalers indgåelse eller gyldighed, såsom i tilfælde af manglende samtykke eller ulovlig kommerciel aktivitet.

(58)  For at sikre at borgerne har adgang til ajourførte oplysninger om deres EU‑forbrugerrettigheder og klagemuligheder, bør den onlineindgang, som skal udvikles af Kommissionen, så vidt muligt være brugervenlig, mobilvenlig, let tilgængelig og anvendelig for alle, herunder personer med handicap ("design for alle").

(59)  Det fremgår af den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter(27), at medlemsstaterne har forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesforskrifter. Med hensyn til dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(60)  Da målene for dette direktiv, nemlig bedre håndhævelse og modernisering af forbrugerbeskyttelseslovgivningen, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men, på grund af problemets EU-dækkende karakter, bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål –

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer af direktiv 2005/29/EF

I direktiv 2005/29/EF foretages følgende ændringer:

1)  Artikel 2, stk. 1, ændres således:

a)  litra c) affattes således:"

"c) "produkt": en vare eller tjenesteydelse, herunder fast ejendom, digitale tjenester og digitalt indhold samt rettigheder og pligter"

"

b)  følgende litra tilføjes:"

"m) "rangordning": den relative betydning, der tillægges produkter, som de præsenteres, opstilles eller kommunikeres af den erhvervsdrivende, uanset de teknologiske midler, der anvendes til en sådan præsentation, opstilling eller kommunikation

   n) "onlinemarkedsplads": en tjeneste, der gør det muligt for forbrugerne at indgå fjernsalg med andre erhvervsdrivende eller forbrugere ved hjælp af software, herunder et websted, en del af et websted eller en applikation, der drives af eller på vegne af den erhvervsdrivende"

"

2)  Artikel 3, stk. 5 og 6, affattes således: ▌"

"5. Dette direktiv forhindrer ikke medlemsstaterne i at vedtage bestemmelser med henblik på at beskytte forbrugernes legitime interesser for så vidt angår særlig aggressive eller vildledende markedsførings- eller salgspraksisser i forbindelse med en erhvervsdrivendes uønskede besøg i forbrugerens hjem eller for så vidt angår ▌udflugter, der organiseres af en erhvervsdrivende med det formål eller den virkning at reklamere for produkter eller sælge dem til forbrugerne. ▌Sådanne bestemmelser skal stå i et rimeligt forhold til formålet, ikke give anledning til forskelsbehandling og være begrundet i hensynet til forbrugerbeskyttelse

6.   Medlemsstaterne underretter omgående Kommissionen om anvendelse af nationale bestemmelser på grundlag af stk. 5 samt om eventuelle senere ændringer. Kommissionen gør disse oplysninger let tilgængelige for forbrugere og erhvervsdrivende på et dertil indrettet websted."

"

3)  I artikel 6, stk. 2, tilføjes følgende litra:"

"c) enhver markedsføring af en vare i en medlemsstat som identisk med samme vare, som den markedsføres i ▌andre medlemsstater, men hvor den pågældende vare med hensyn til sammensætning og karakteristika frembyder betydelige forskelle, medmindre det er begrundet i legitime og objektive faktorer."

"

4)   ▌ I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a)  i stk. 4 foretages følgende ændringer:

i)  litra d) affattes således:"

"d) forhold vedrørende betaling, levering og udførelse, hvis disse afviger fra kravene i forbindelse med erhvervsmæssig diligenspligt".

"

ii)  følgende litra tilføjes:"

"f) for produkter, der tilbydes på onlinemarkedspladser, uanset om den tredjepart, der tilbyder produkterne, er erhvervsdrivende eller ej, på grundlag af den pågældende tredjeparts erklæring til onlinemarkedspladsen."

"

b)  følgende stykke indsættes:"

"4a. Når forbrugerne gives mulighed for at søge efter produkter, der tilbydes af forskellige erhvervsdrivende eller af forbrugere på grundlag af en søgning i form af et nøgleord, en sætning eller et andet input, uanset hvor transaktionerne i sidste ende gennemføres, anses generelle oplysninger, som stilles til rådighed i et særligt afsnit af onlinegrænsefladen, der er direkte og let tilgængelig fra den side, hvor søgeresultatet præsenteres, om de vigtigste parametre, der afgør rangordningen af de produkter, der præsenteres for forbrugeren som følge af søgningen og den relative betydning af disse parametre i forhold til andre parametre, for at være væsentlige. Dette stykke gælder ikke for udbydere af onlinesøgemaskiner som defineret i forordning (EU) 2019/ ...* (28).

__________________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… af … (EUT ...)".

"

c)  følgende stykke indsættes:"

"6. Når en erhvervsdrivende giver adgang til forbrugeranmeldelser af produkter, anses oplysninger om, hvorvidt og hvordan den erhvervsdrivende sikrer, at de offentliggjorte anmeldelser stammer fra forbrugere, der har købt eller anvendt produkterne, for at være væsentlige."

"

5)  Følgende ▌artikel indsættes:"

"Artikel 11a

Klageadgang

1.  ▌Forbrugere, der lider skade som følge af urimelig handelspraksis, skal have adgang til forholdsmæssige og effektive retsmidler, herunder skadeserstatning og, hvor det er relevant, prisnedslag eller ophævelse af kontrakten. Medlemsstaterne kan fastsætte betingelserne for anvendelsen og virkningerne af disse retsmidler. Medlemsstaterne kan, hvor det er relevant, tage hensyn til grovheden og arten af den urimelige handelspraksis, skade lidt af forbrugeren og andre relevante omstændigheder.

2.  Disse retsmidler berører ikke anvendelsen af andre retsmidler, som er til rådighed for forbrugerne i henhold til EU-retten eller national lovgivning."

"

6)  Artikel 13 affattes således:"

"Artikel 13

Sanktioner

1.  Medlemsstaterne fastsætter de regler vedrørende sanktioner, der anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages inden for rammerne af dette direktiv, og træffer alle fornødne foranstaltninger for at sikre sanktionernes gennemførelse. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

2.  Medlemsstaterne sikrer, ▌at følgende ikkeudtømmende og vejledende kriterier tages i betragtning ved pålæggelse af sanktioner, hvor det er relevant:

   a) arten, grovheden, omfanget og varigheden af overtrædelsen

   b) eventuelle foranstaltninger, som den erhvervsdrivende har truffet for at begrænse eller afhjælpe den skade, som forbrugerne har lidt

   c) den erhvervsdrivendes eventuelle tidligere overtrædelser
   d) opnåede økonomiske fordele eller undgåede tab som følge af overtrædelsen, hvis de relevante data er tilgængelige
   e) sanktioner, der pålægges den erhvervsdrivende for den samme overtrædelse i andre medlemsstater i grænseoverskridende tilfælde, hvor oplysninger om sådanne sanktioner er tilgængelige via den mekanisme, der er etableret i medfør af forordning (EU) 2017/2394
   f) andre skærpende eller formildende faktorer i sagen.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at de sanktioner, der indføres i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) 2017/2394, omfatter muligheden for enten at pålægge bøder gennem administrative procedurer eller indlede retsforfølgning med henblik på pålæggelse af bøder eller begge dele af en maksimumsstørrelse på mindst 4 % af den erhvervsdrivendes årlige omsætning i den eller de berørte medlemsstater. Uden at dette berører den pågældende forordning, kan medlemsstaterne af nationale forfatningsmæssige grunde begrænse pålæggelsen af bøder til:

   a) overtrædelse af artikel 6, 7, 8, 9 og af bilag I og
   b) en erhvervsdrivendes fortsatte anvendelse af handelspraksis, der er blevet anset for urimelig af den kompetente nationale myndighed eller domstol, når overtrædelsen ikke er omfattet af litra a).

4.  I de tilfælde, hvor der skal pålægges en bøde i henhold til stk. 3, men oplysningerne om den erhvervsdrivendes årlige omsætning ikke er tilgængelige, indfører medlemsstaterne muligheden for at pålægge bøder af en maksimumsstørrelse på mindst 2 mio. EUR.

5.  Medlemsstaterne giver senest den ... [dato for gennemførelsen af dette ændringsdirektiv] Kommissionen meddelelse om deres regler for sanktioner og meddeler omgående senere ændringer af betydning herfor"

"

7)  Bilag I ▌affattes således:

a)  følgende nummer indsættes:"

"11a. Levering af søgeresultater som svar på en forbrugers onlinesøgning uden tydelig oplysning om enhver form for betalt reklame eller betaling specifikt for at opnå højere placering af produkter i søgeresultaterne."

"

b)  følgende numre indsættes:"

"23a. Videresalg til forbrugerne af billetter til arrangementer, hvis den erhvervsdrivende har erhvervet dem ved hjælp af automatiske midler til at omgå pålagte begrænsninger for antallet af billetter, som en person kan købe, eller andre regler for køb af billetter.

23b.  Angivelse af, at anmeldelser af et produkt er indsendt af forbrugere, som faktisk har anvendt eller købt produktet, uden at træffe rimelige og forholdsmæssige foranstaltninger til at sikre, at anmeldelsen stammer fra sådanne forbrugere.

23c.  Indsendelse eller rekvirering fra anden juridisk eller fysisk person af falske forbrugeranmeldelser eller anprisninger eller forkert fremstilling af forbrugeranmeldelser eller sociale anprisninger for at fremme produkter.".

"

Artikel 2

Ændringer af direktiv 2011/83/EU

I direktiv 2011/83/EU foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)  nr. 3 affattes således:"

"3) "varer": varer som defineret i artikel 2, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/...*(29).

__________________

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… af ... (EUT ...).".

"

b)  følgende nummer ▌indsættes:"

4a) "personoplysninger": personoplysninger som defineret i artikel 4, nr. 1, i forordning (EU) 2016/679"

"

c)   nr. 5) og 6) affattes således:"

5) "købsaftale": enhver aftale, i henhold til hvilken den erhvervsdrivende overdrager eller påtager sig at overdrage ejerskabet til varer til forbrugeren, herunder enhver aftale, der omfatter både varer og tjenesteydelser

   6) "tjenesteydelsesaftale": enhver aftale, dog ikke en købsaftale, i henhold til hvilken den erhvervsdrivende leverer eller påtager sig at levere en tjenesteydelse, herunder en digital tjeneste, til forbrugeren ▌"

"

d)  Nr. 11 affattes således:"

"11) "digitalt indhold": digitalt indhold som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa‑Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/...*(30)."

__________________

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… af ... (EUT ...).".

"

e)  Følgende numre tilføjes:"

" ▌ 16) "digital tjeneste": en digital tjenesteydelse som defineret i artikel 2, nr. 2), i direktiv (EU) 2019/...(31)+

   17) "onlinemarkedsplads": en ▌tjenesteydelse, der giver forbrugere mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med andre erhvervsdrivende eller forbrugere ved hjælp af software, herunder et websted, en del af et websted eller en applikation, der drives af eller på vegne af den erhvervsdrivende"
   18) "udbyder af onlinemarkedsplads": enhver udbyder, der udbyder onlinemarkedsplads til forbrugerne

   19) "kompatibilitet": kompatibilitet som defineret i artikel 2, nr. 10), i direktiv (EU) 2019/...(32)
   20) "funktionalitet": funktionalitet som defineret i artikel 2, nr. 11), i direktiv (EU) 2019/...+
   21) "interoperabilitet": interoperabilitet som defineret i artikel 2, nr. 12), i direktiv (EU) 2019/...+."

"

2)  I artikel 3 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Dette direktiv finder anvendelse på enhver aftale indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, hvor forbrugeren betaler eller påtager sig at betale prisen derfor på de vilkår og i det omfang, der følger af direktivets bestemmelser. Det finder anvendelse på aftaler om forsyning af vand, gas, elektricitet eller fjernvarme, herunder fra offentlige leverandører, for så vidt forsyningen sker på aftalebasis."

"

b)  Følgende stykke indsættes:"

"1a. Dette direktiv finder også anvendelse, hvor den erhvervsdrivende leverer eller påtager sig at levere digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, eller en digital tjeneste til forbrugeren, hvor forbrugeren afgiver eller påtager sig at afgive personoplysninger til den erhvervsdrivende, undtagen hvis de personoplysninger, som forbrugeren afgiver, udelukkende behandles af den erhvervsdrivende med henblik på at levere digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, eller en digital tjeneste i overensstemmelse med dette direktiv eller for at overholde retlige krav, som den erhvervsdrivende er underlagt, og den erhvervsdrivende ikke behandler disse oplysninger med noget andet formål."

"

c)  I stk. 3 foretages følgende ændringer:

i)  Litra k) affattes således:"

"k) om personbefordring, med undtagelse af artikel 8, stk. 2, og artikel 19, 21 og 22"

"

ii)  Følgende litra tilføjes:"

"n) om varer, der sælges på tvangsauktion eller i øvrigt i henhold til lov."

"

3)  Artikel 5, stk. 1 ▌, ændres som følger:

a)  Litra e) affattes således:"

"e) foruden påmindelsen om eksistensen af en lovbestemt garanti for varernes, det digitale indholds og de digitale tjenesters kontraktmæssighed, eventuel eftersalgsservice og handelsmæssige garantier samt betingelserne herfor, hvor det er relevant"

"

b)  Litra g) og h) affattes således:"

"g) hvor det er relevant, funktionaliteten, herunder gældende tekniske beskyttelsesforanstaltninger for varer med digitale elementer, digitalt indhold og digitale tjenester

   h) hvor det er relevant, kompatibiliteten og interoperabiliteten af varer med digitale elementer, digitalt indhold og digitale tjenester ▌i henhold til, hvad den erhvervsdrivende ved eller med rimelighed burde have vidst"

"

4)  ▌Artikel 6 ændres således:

a)  I stk. 1 foretages følgende ændringer:

i)  Litra c) affattes således:"

"c) den fysiske adresse, hvor den erhvervsdrivende er etableret, og den erhvervsdrivendes eventuelle telefonnummer og e-mailadresse. Såfremt den erhvervsdrivende giver adgang til andre kommunikationsmidler, der garanterer, at forbrugeren kan opbevare enhver skriftlig korrespondance, herunder datoen og tidspunktet for en sådan korrespondance, med den erhvervsdrivende på et varigt medium, omfatter disse oplysninger også oplysninger om andre sådanne midler. Alle disse kommunikationsmidler, som den erhvervsdrivende stiller til rådighed, skal sikre, at forbrugeren kan kontakte den erhvervsdrivende hurtigt og kommunikere effektivt med vedkommende. Hvis det er relevant, oplyser den erhvervsdrivende også den fysiske adresse og identitet på den erhvervsdrivende, på hvis vegne vedkommende handler."

"

ii)  Følgende litra indsættes:"

"ea) hvor det er relevant, at prisen blev personaliseret på grundlag af automatiseret beslutningstagning”

"

iii)  Litra l) affattes således:"

"l) påmindelse om eksistensen af en lovbestemt garanti for varernes, det digitale indholds og de digitale tjenesters kontraktmæssighed"

"

iv)  Litra r) og s) affattes således:"

"r) hvor det er relevant, funktionaliteten, herunder gældende tekniske beskyttelsesforanstaltninger for varer med digitale elementer, digitalt indhold og digitale tjenester

   s) hvor det er relevant, kompatibiliteten og interoperabiliteten af varer med digitale elementer, digitalt indhold og digitale tjenester ▌i henhold til, hvad den erhvervsdrivende ved eller med rimelighed burde have vidst"

"

b)  Stk. 4 affattes således:"

"4. Oplysningerne i stk. 1, litra h), i), og j), kan gives ved hjælp af standardfortrydelsesformularen, jf. bilag I(A). Den erhvervsdrivende har opfyldt oplysningskravene i stk. 1, litra h), i) og j), hvis vedkommende har leveret disse oplysninger til forbrugeren og udfyldt formularen korrekt. Henvisningerne til fortrydelsesfristen på 14 dage i standardfortrydelsesformularen i bilag I(A) erstattes af henvisninger til en fortrydelsesfrist på 30 dage i de tilfælde, hvor medlemsstaterne har vedtaget regler i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1a."

"

5)  Følgende ▌artikel indsættes:"

"Artikel 6a

Supplerende specifikke oplysningskrav for aftaler, der indgås på onlinemarkedspladser

1.  Inden forbrugeren er bundet af en anden fjernsalgsaftale eller et tilsvarende tilbud på en onlinemarkedsplads, giver udbyderen af onlinemarkedspladsen, uden at det berører bestemmelserne i direktiv 2005/29/EF, følgende oplysninger på en klar og brugervenlig måde og på en måde, der egner sig til fjernkommunikations:

   a) generelle oplysninger i et særligt afsnit af onlinegrænsefladen, der er direkte og let tilgængeligt fra den side, hvor tilbuddene præsenteres, om de vigtigste parametre for, hvordan de tilbud, som forbrugeren præsenteres for som følge af sin søgning på onlinemarkedspladsen, rangordnes som defineret i artikel 2, stk. 1, litra m), i direktiv 2005/29/EF og den relative betydning af disse parametre i forhold til andre parametre
   b) hvorvidt den tredjepart, der tilbyder varerne, tjenesteydelserne eller det digitale indhold, er en erhvervsdrivende eller ej, på grundlag af den pågældende tredjeparts erklæring til onlinemarkedspladsen
   c) hvorvidt forbrugerrettigheder hidrørende fra Unionens forbrugerlovgivning ikke gælder for aftalen ▌, når den tredjepart, der tilbyder varerne, tjenesteydelserne eller det digitale indhold, ikke er erhvervsdrivende
   d) hvis det er relevant, hvordan forpligtelserne i forbindelse med aftalen deles mellem den tredjepart, der tilbyder varerne, tjenesteydelserne eller det digitale indhold, og udbyderen af onlinemarkedspladsen. Disse oplysninger berører ikke det ansvar, som onlinemarkedspladsen eller den erhvervsdrivende måtte have i forhold til aftalen i medfør af Unionens eller national lovgivning.

2.  Med forbehold af direktiv 2000/31/EF forhindrer denne artikel ikke medlemsstaterne i at indføre yderligere oplysningskrav for onlinemarkedspladser. Sådanne bestemmelser skal stå i et rimeligt forhold til formålet, ikke give anledning til forskelsbehandling og være begrundet i hensynet til forbrugerbeskyttelse."

"

6)  Artikel 7, stk. 3, affattes således:"

"3. Hvis en forbruger ønsker, at udførelsen af tjenesteydelser eller leveringen af vand, gas eller elektricitet, når disse varer ikke sælges i en afgrænset volumen eller i en bestemt mængde, eller af fjernvarme skal påbegyndes, inden fortrydelsesfristen udløber, jf. artikel 9, stk. 2, og forbrugeren ved aftalen pålægges en forpligtelse til at betale, skal den erhvervsdrivende kræve, at forbrugeren fremsætter en sådan udtrykkelig anmodning på et varigt medium. Den erhvervsdrivende skal også bede forbrugeren om at anerkende, at når aftalen er fuldstændig opfyldt af den erhvervsdrivende, har forbrugeren ikke længere nogen fortrydelsesret."

"

7)  I artikel 8 foretages følgende ændringer:

(a)  Stk. 4 affattes således:"

"4. Hvis aftalen indgås ved anvendelse af en fjernkommunikationsteknik, som kun giver begrænset plads eller tid til at formidle oplysningerne, skal den erhvervsdrivende ved anvendelse af eller gennem nævnte særlige teknik forud for en sådan aftales indgåelse mindst give de oplysninger om varernes eller tjenesteydelsernes vigtigste egenskaber, den erhvervsdrivendes identitet, den samlede pris, fortrydelsesretten, aftalens varighed og for tidsubegrænsede aftaler bestemmelserne for opsigelse af aftalen, jf. hhv. artikel 6, stk. 1, litra a), b), e), h) og o), med undtagelse af den i litra h) omhandlede standardfortrydelsesformular i bilag I(B). De øvrige oplysninger, som er omhandlet i artikel 6, stk. 1, herunder fortrydelsesformularen, formidles af den erhvervsdrivende til forbrugeren på passende måde i overensstemmelse med stk. 1 i denne artikel."

"

(b)  Stk. 8 affattes således:"

"8. Hvis en forbruger ønsker, at udførelsen af tjenesteydelser eller leveringen af vand, gas eller elektricitet, når disse varer ikke sælges i en afgrænset volumen eller i en bestemt mængde, eller af fjernvarme skal påbegyndes, inden fortrydelsesfristen udløber, jf. artikel 9, stk. 2, og forbrugeren ved aftalen pålægges en forpligtelse til at betale, skal den erhvervsdrivende kræve, at forbrugeren fremsætter en udtrykkelig anmodning. Den erhvervsdrivende skal også bede forbrugeren om at anerkende, at når aftalen er fuldstændig opfyldt af den erhvervsdrivende, har forbrugeren ikke længere nogen fortrydelsesret."

"

8)  I artikel 9 foretages følgende ændringer:

a)  Følgende stykke indsættes:"

"1a. Medlemsstaterne kan vedtage regler, ifølge hvilke fortrydelsesfristen på 14 dage, jf. stk. 1, forlænges til 30 dage for aftaler indgået i forbindelse med en erhvervsdrivendes uopfordrede besøg i forbrugerens hjem eller udflugter arrangeret af en erhvervsdrivende med det formål eller den virkning at reklamere for eller sælge produkter til forbrugere med henblik på at beskytte forbrugernes legitime interesser for så vidt angår aggressiv eller vildledende markedsføring eller salgsmetoder. Sådanne bestemmelser skal stå i et rimeligt forhold til formålet, ikke give anledning til forskelsbehandling og være begrundet i hensynet til forbrugerbeskyttelse."

"

b)  Indledningen i stk. 2 affattes således:"

"2. Med forbehold af artikel 10 udløber den i nærværende artikels stk. 1 nævnte fortrydelsesfrist efter 14 dage eller efter 30 dage i de tilfælde, hvor medlemsstaterne har vedtaget bestemmelser i overensstemmelse med denne artikels stk. 1a fra:"

"

9)  Artikel 10, stk. 2, affattes således:"

"2. Hvis den erhvervsdrivende har givet forbrugeren oplysningerne i henhold til denne artikels stk. 1 senest 12 måneder fra den dato, der er nævnt i artikel 9, stk. 2, udløber fortrydelsesfristen 14 dage eller 30 dage i de tilfælde, hvor medlemsstaterne har vedtaget bestemmelser i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1a, efter den dato, hvor forbrugeren modtager oplysningerne."

"

10)  I artikel 13 tilføjes følgende stykker:"

"4. For så vidt angår forbrugerens personoplysninger overholder den erhvervsdrivende de gældende forpligtelser i henhold til forordning (EU) 2016/679.

5.  Den erhvervsdrivende afholder sig fra at bruge indhold, bortset fra personoplysninger, som blev afgivet eller skabt af forbrugeren ved anvendelse af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, der er leveret af den erhvervsdrivende, medmindre dette indhold:

   a) ikke kan anvendes uden for rammerne af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, der er leveret af den erhvervsdrivende
   b) kun vedrører forbrugerens aktivitet i forbindelse med anvendelse af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, der er leveret af den erhvervsdrivende
   c) er aggregeret med andre data af den erhvervsdrivende og ikke eller kun ved en uforholdsmæssig stor indsats kan skilles ud eller
   d) er genereret af forbrugeren og andre i fællesskab, og hvis andre forbrugere fortsat kan anvende indholdet.

6.  Med undtagelse af de situationer, der er nævnt i stk. 5, litra a), b) eller c), skal den erhvervsdrivende på forbrugerens anmodning stille alt indhold bortset fra personoplysninger, som blev afgivet eller skabt af forbrugeren ved anvendelse af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, der er leveret af den erhvervsdrivende, til rådighed for forbrugeren.

7.  Forbrugeren er berettiget til at downloade dette digitale indhold gratis og uden hindringer fra den erhvervsdrivendes side inden for en rimelig frist og i et almindeligt anvendt og maskinlæsbart format.

8.  Hvis fortrydelsesretten udnyttes, kan den erhvervsdrivende hindre forbrugerens fortsatte anvendelse af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, navnlig ved at gøre det digitale indhold eller den digitale tjeneste utilgængelig for forbrugeren eller deaktivere forbrugerens brugerkonto, jf. dog stk. 6."

"

11)  I artikel 14 foretages følgende ændringer:

a)   Følgende stykke indsættes:"

"2a. Hvis forbrugeren gør brug af fortrydelsesretten, afstår vedkommende fra at anvende det digitale indhold eller den digitale tjeneste og fra at stille det/den til rådighed for tredjeparter."

"

b)  Stk. 4, litra b), nr. i), affattes således:"

"i) forbrugeren ikke på forhånd har givet sit udtrykkelige samtykke til, at udførelsen kan påbegyndes inden udløbet af den 14- eller 30-dages frist, der er nævnt i artikel 9"

"

12)  I artikel 16 foretages følgende ændringer:

a)  Litra a) affattes således:"

"a) tjenesteydelsesaftaler, efter at tjenesteydelsen er blevet fuldt udført og, hvis aftalen forpligter forbrugere til at betale, hvis udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og med anerkendelse af, at vedkommende mister sin fortrydelsesret, når aftalen er fuldstændig opfyldt af den erhvervsdrivende"

"

b)  Litra m) affattes således:"

"m) aftaler om levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt, og hvis forbrugeren ved aftalen pålægges en forpligtelse til at betale, hvis:

   i) forbrugeren har givet forudgående udtrykkeligt samtykke til, at udførelsen påbegyndes, inden fortrydelsesfristen udløber
   ii) forbrugeren har anerkendt, at vedkommende dermed mister sin fortrydelsesret, og
   iii) den erhvervsdrivende har givet bekræftelse i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, eller artikel 8, stk. 7."

"

c)  Følgende afsnit tilføjes:"

"Medlemsstaterne kan afvige fra undtagelserne til fortrydelsesretten i stk. 1, litra a), b), c) og e), for aftaler indgået i forbindelse med en erhvervsdrivendes uønskede besøg i forbrugerens hjem eller udflugter arrangeret af en erhvervsdrivende med det formål eller den virkning at reklamere for eller sælge produkter til forbrugere med henblik på at beskytte forbrugernes legitime interesser for så vidt angår aggressiv eller vildledende markedsføring eller aggressive eller vildledende salgsmetoder. Sådanne bestemmelser skal stå i et rimeligt forhold til formålet, ikke give anledning til forskelsbehandling og være begrundet i hensynet til forbrugerbeskyttelse.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at forbrugeren mister fortrydelsesretten i tilfælde af tjenesteydelsesaftaler, efter at tjenesteydelsen er blevet fuldt udført, og hvor forbrugeren specifikt har anmodet om et besøg fra den erhvervsdrivende med henblik på at udføre reparationer, hvis udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke, hvis aftalen forpligter forbrugeren til at betale."

"

13)  Artikel 24 affattes således:"

"Artikel 24

Sanktioner

1.  Medlemsstaterne fastsætter de regler vedrørende sanktioner, der anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages inden for rammerne af dette direktiv, og træffer alle fornødne foranstaltninger for at sikre sanktionernes gennemførelse. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

2.  Medlemsstaterne sikrer, ▌at følgende ikkeudtømmende og vejledende kriterier tages i betragtning ved pålæggelse af sanktioner, hvor det er relevant:

   a) arten, grovheden, omfanget og varigheden af overtrædelsen

   b) eventuelle foranstaltninger, som den erhvervsdrivende har truffet for at begrænse eller afhjælpe den skade, som forbrugerne har lidt

   c) den erhvervsdrivendes eventuelle tidligere overtrædelser
   d) opnåede økonomiske fordele eller undgåede tab som følge af overtrædelsen, hvis de relevante data er tilgængelige
   e) sanktioner, der pålægges den erhvervsdrivende for den samme overtrædelse i andre medlemsstater i grænseoverskridende tilfælde, hvor oplysninger om sådanne sanktioner er tilgængelige via den mekanisme, der er etableret i medfør af forordning (EU) 2017/2394
   f) andre skærpende eller formildende faktorer i sagen.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at når der indføres sanktioner i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) 2017/2394, omfatter de muligheden for enten at pålægge bøder gennem administrative procedurer eller indlede retsforfølgning med henblik på pålæggelse af bøder, eller begge dele, af en maksimumsstørrelse på mindst 4 % af den erhvervsdrivendes årlige omsætning i den eller de berørte medlemsstater

4.  For de tilfælde, hvor en bøde skal pålægges i henhold til stk. 3, men oplysningerne om den erhvervsdrivendes årlige omsætning ikke er tilgængelige, indfører medlemsstaterne muligheden for at pålægge bøder af en maksimumsstørrelse på mindst 2 mio. EUR.

5.  Medlemsstaterne giver senest den ... [dato for gennemførelsen af dette ændringsdirektiv] Kommissionen meddelelse om deres regler for sanktioner og meddeler omgående senere ændringer af betydning herfor"

"

14)  Artikel 29, stk. 1, affattes således:"

"1. Når en medlemsstat gør brug af de lovgivningsmæssige valg, der er omtalt i artikel 3, stk. 4, artikel 6, stk. 7, artikel 6, stk. 8, artikel 7, stk. 4, artikel 8, stk. 6, artikel 9, stk. 1a, artikel 9, stk. 3, og artikel 16, andet afsnit, underretter den Kommissionen herom senest ... [datoen for gennemførelsen som bestemt i artikel 5 i dette ændringsdirektiv] samt om alle eventuelle senere ændringer"

"

15)  Bilag I ændres således:

a)   I del A foretages følgende ændringer:

i)  ▌Tredje afsnit under "Fortrydelsesret" ▌affattes således:"

"For at udøve fortrydelsesretten skal De meddele os [2] Deres beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring (f.eks. ved postbesørget brev eller e‑mail). De kan benytte den vedhæftede standardfortrydelsesformular, men det er ikke obligatorisk. [3]"

"

ii)  Andet afsnit, under "Instrukser med henblik på udfyldelse", affattes således:"

"[2.] Indsæt Deres navn, fysiske adresse og telefonnummer og e‑mailadresse."

"

b)  Del B, første led, affattes således:"

Til [her indsættes den erhvervsdrivendes navn, fysiske adresse og ▌e-mailadresse af den erhvervsdrivende selv]:"

"

Artikel 3

Ændringer af direktiv 93/13/EF

I direktiv 93/13/EØF foretages følgende ændringer:

Følgende ▌artikel indsættes:"

"Artikel 8b

1.  Medlemsstaterne fastsætter de regler vedrørende sanktioner, der anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages inden for rammerne af dette direktiv, og træffer alle fornødne foranstaltninger for at sikre sanktionernes gennemførelse. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

2.  Medlemsstaterne kan begrænse sådanne sanktioner til situationer, hvor aftalevilkårene er udtrykkeligt defineret som urimelige under alle omstændigheder i den nationale lovgivning, eller hvor en sælger eller en leverandør fortsat anvender aftalevilkår, der er fastlagt som urimelige i en endelig afgørelse, der træffes i henhold til artikel 7, stk. 2.

3.  Medlemsstaterne sikrer, ▌at følgende ikkeudtømmende og vejledende kriterier tages i betragtning ved pålæggelse af sanktioner, hvor det er relevant:

   a) arten, grovheden, omfanget og varigheden af overtrædelsen

   b) eventuelle foranstaltninger, som sælgeren eller leverandøren har truffet for at begrænse eller afhjælpe den skade, som forbrugerne har lidt

   c) sælgerens eller leverandørens eventuelle tidligere overtrædelser
   d) opnåede økonomiske fordele eller undgåede tab for sælgeren eller leverandøren som følge af overtrædelsen, hvis de relevante data er tilgængelige
   e) sanktioner, der pålægges sælgeren eller leverandøren for den samme overtrædelse i andre medlemsstater i grænseoverskridende tilfælde, hvor oplysninger om sådanne sanktioner er tilgængelige via den mekanisme, der er etableret i medfør af forordning (EU) 2017/2394
   f) andre skærpende eller formildende faktorer i sagen.

4.  Uden at dette berører stk. 2, sikrer medlemsstaterne, at når der indføres sanktioner i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) 2017/2394, omfatter de muligheden for enten at pålægge bøder gennem administrative procedurer eller indlede retsforfølgning med henblik på pålæggelse af bøder, eller begge dele, af en maksimumsstørrelse på mindst 4 % af sælgerens eller leverandørens årlige omsætning i den eller de berørte medlemsstater

5.  For de tilfælde, hvor en bøde skal pålægges i henhold til stk. 4, men oplysningerne om sælgerens eller leverandørens årlige omsætning ikke er tilgængelige, indfører medlemsstaterne muligheden for at pålægge bøder af en maksimumsstørrelse på mindst 2 mio. EUR.

6.  Medlemsstaterne giver senest den ... [dato for gennemførelsen af dette ændringsdirektiv] Kommissionen meddelelse om deres regler for sanktioner og meddeler omgående senere ændringer af betydning herfor"

"

Artikel 4

Ændringer af direktiv 98/6/EF

I direktiv 98/6/EF foretages følgende ændringer:

a)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 6a

1.  Enhver meddelelse om prisnedsættelse skal angive den pris, som den erhvervsdrivende tidligere har anvendt i en bestemt periode forud for prisnedsættelsen.

2.  Tidligere pris er den laveste pris, som den erhvervsdrivende har anvendt i løbet af en periode, der ikke må være kortere end en måned før prisnedsættelsen.

3.  Medlemsstaterne kan fastsætte forskellige bestemmelser for varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt.

4.  Hvis produktet har været på markedet i mindre end 30 dage, kan medlemsstaterne også fastsætte en kortere periode end den, der er angivet i stk. 2.

5.  Medlemsstaterne kan bestemme, at når prisnedsættelsen øges progressivt, er den tidligere pris prisen uden prisnedsættelse før den første prisnedsættelse."

"

b)   Artikel 8 affattes således:"

"Artikel 8

1.  Medlemsstaterne fastsætter de regler vedrørende sanktioner, der anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages inden for rammerne af dette direktiv, og træffer alle fornødne foranstaltninger for at sikre sanktionernes gennemførelse. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

2.  Medlemsstaterne sikrer, ▌at følgende ikkeudtømmende og vejledende kriterier tages i betragtning ved pålæggelse af sanktioner, hvor det er relevant:

   a) arten, grovheden, omfanget og varigheden af overtrædelsen

   b) eventuelle foranstaltninger, som den erhvervsdrivende har truffet for at begrænse eller afhjælpe den skade, som forbrugerne har lidt

   c) den erhvervsdrivendes eventuelle tidligere overtrædelser
   d) opnåede økonomiske fordele eller undgåede tab som følge af overtrædelsen, hvis de relevante data er tilgængelige
   e) sanktioner, der pålægges den erhvervsdrivende for den samme overtrædelse i andre medlemsstater i grænseoverskridende tilfælde, hvor oplysninger om sådanne sanktioner er tilgængelige via den mekanisme, der er etableret i medfør af forordning (EU) 2017/2394
   f) andre skærpende eller formildende faktorer i sagen.

3.  Medlemsstaterne giver senest den ... [dato for gennemførelsen af dette ændringsdirektiv] Kommissionen meddelelse om deres regler for sanktioner og meddeler omgående senere ændringer af betydning herfor."

"

Artikel 5

Oplysninger om forbrugerrettigheder

Kommissionen sikrer, at borgere, der søger oplysninger om deres forbrugerrettigheder eller udenretlig konfliktløsning, kan benytte en onlineindgang gennem den fælles digitale portal oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724(33), som gør dem i stand til at:

a)  tilgå ajourførte oplysninger om deres EU-forbrugerrettigheder på en klar, forståelig og lettilgængelig måde og

b)  indgive en klage gennem platformen til onlinetvistbilæggelse oprettet ved Europa‑Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013(34) og til det kompetente Forbruger Europa-center, afhængigt af de involverede parter.

Artikel 6

Kommissionens rapportering samt evaluering

Kommissionen forelægger senest ... [2 år efter direktivets anvendelsesdato] en rapport om direktivets anvendelse for Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten skal navnlig omfatte en vurdering af dette direktivs bestemmelser om:

a)  arrangementer, der afholdes andre steder end i den erhvervsdrivendes lokaler, og

b)  de tilfælde, hvor varer markedsføres som identiske, men frembyder betydelige forskelligheder med hensyn til sammensætning eller karakteristika, herunder hvorvidt disse tilfælde bør være underlagt strengere krav, herunder forbuddet i bilag I til direktiv 2005/29/EF, og hvorvidt der er behov for mere detaljerede bestemmelser om oplysninger om differentiering af varer.

Rapporten ledsages om nødvendigt af et lovgivningsforslag.

Artikel 7

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest ... [24 måneder efter vedtagelsen] de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser fra ... [6 måneder efter fristen for gennemførelse].

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 8

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 9

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i […], den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formanden Formanden

(1)* DEN JURIDISK-SPROGLIGE FÆRDIGGØRELSE AF TEKSTEN ER ENDNU IKKE AFSLUTTET.
(2)EUT C 440 af 6.12.2018, s. 66.
(3)Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019.
(4)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiver 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22).
(5)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF af 23. april 2009 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser (EUT L 110 af 1.5.2009, s. 30).
(6)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF af 16. februar 1998 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer (EFT L 80 af 18.3.1998, s. 27).
(7)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa‑Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).
(8)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 345 af 27.12.2017, s. 1).
(9)Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29).
(10)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… af …. (EUT ...).
(11)+ EUT: Indsæt nummeret på den forordning, der er indeholdt i dokumentet PE‑CONS nr./år (2018/0112(COD)), i teksten, og indsæt nummeret, datoen og EUT‑referencen på dette direktiv i fodnoten.
(12)++EUT: Indsæt i teksten nummeret på den forordning, der er indeholdt i dokumentet PE-CONS nr./år (2018/0112(COD)).
(13)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse (EUT L 157 af 15.6.2016, s. 1).
(14)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013 af 21. maj 2013 om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (forordning om OTB på forbrugerområdet) (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 1).
(15)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1).
(16)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/302 af 28. februar 2018 om imødegåelse af uberettiget geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og (EU) 2017/2394 og af direktiv 2009/22/EF (EUT L 60 af 2.3.2018, s. 1).
(17)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel"), EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.
(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… af ... (EUT ...).
(19)+ EUT: Indsæt nummeret på det direktiv, der er indeholdt i dokumentet PE-CONS 26/19 (2015/0287(COD)), i teksten og indsæt nummeret, datoen og EUT-referencen på dette direktiv i fodnoten.
(20)++ EUT: Indsæt i teksten nummeret på det direktiv, der er indeholdt i dokumentet PE‑CONS 26/19 (2015/0287(COD)).
(21)+ EUT: Indsæt i teksten nummeret på det direktiv, der er indeholdt i dokumentet PE‑CONS 26/19 (2015/0287(COD)).
(22)+ EUT: Indsæt i teksten nummeret på det direktiv, der er indeholdt i dokumentet PE‑CONS 26/19 (2015/0287(COD)).
(23)+ EUT: Indsæt i teksten nummeret på det direktiv, der er indeholdt i dokumentet PE‑CONS 26/19 (2015/0287(COD)).
(24)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EFT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(25)C(2017)6532.
(26) https://ec.europa.eu/jrc/sites/jrcsh/files/eu_harmonised_testing_methodology__framework_for_selecting_and_testing_of_food_products_to_assess_quality_related_characteristics.pdf
(27)EUT C 369 af 17.12 2011, s. 14.
(28)+EUT: Indsæt nummeret på den forordning, der er indeholdt i dokumentet PE-CONS nr./år (2018/0112(COD)), i teksten og indsæt nummeret, datoen og EUT-referencen på denne forordning i fodnoten.
(29)+ EUT: Indsæt nummeret på det direktiv, der er indeholdt i dokumentet PE-CONS 27/19 (2015/0288(COD)), i teksten og indsæt nummeret, datoen og EUT-referencen på dette direktiv i fodnoten.
(30)+ EUT: Indsæt nummeret på det direktiv, der er indeholdt i dokumentet PE-CONS 26/19 (2015/0287(COD)), i teksten og indsæt nummeret, datoen og EUT-referencen på dette direktiv i fodnoten.
(31)++ EUT: Indsæt i teksten nummeret på det direktiv, der er indeholdt i dokumentet PE‑CONS 26/19 (2015/0287(COD)).
(32)+ EUT: Indsæt i teksten nummeret på det direktiv, der er indeholdt i dokumentet PE‑CONS 26/19 (2015/0287(COD)).
(33)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1).
(34)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013 af 21. maj 2013 om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (forordning om OTB på forbrugerområdet) (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 1).

Seneste opdatering: 25. april 2019Juridisk meddelelse