Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 4. april 2019 - Bruxelles 
Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: den dato, indtil hvilken modparterne fortsat kan anvende deres risikostyringsprocedurer for visse OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart
 Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: den dato, på hvilken clearingforpligtelsen træder i kraft for visse aftaletyper
 Anmodning om ophævelse af Georgios Epitideios' immunitet
 Anmodning om ophævelse af Lampros Fountoulis' immunitet
 Anmodning om ophævelse af Eleftherios Synadinos' immunitet
 Listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, for så vidt angår Det Forenede Kongeriges udtræden af EU ***I
 Retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker *
 Affaldshåndtering
 Håndhævelseskrav og særlige regler i forbindelse med udstationering af førere i vejtransportsektoren ***I
 Daglig og ugentlig køretid, minimumspauser samt hviletid og lokalisering ved hjælp af takografer ***I
 Tilpasning til udviklingen i vejtransportsektoren ***I
 Fælles regler for det indre marked for naturgas ***I
 Den Europæiske Hav- og Fiskerifond ***I
 En flerårig plan for fiskeriet, der udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav ***I
 Styrkelse af sikkerheden ved unionsborgeres identitetskort og ved opholdsdokumenter, der udstedes til unionsborgere ***I
 Forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed ***I
 Paneuropæisk personligt pensionsprodukt ***I
 Balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner ***I
 Beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet ***I
 Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) ***I
 Digitalisering af registrering og kontrol af punktafgiftspligtige varers bevægelser ***I
 Videreanvendelse af den offentlige sektors informationer ***I
 Flerårig genopretningsplan for sværdfisk i Middelhavet ***I
 Minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv ***I
 Justering af den årlige forfinansiering for årene 2021 til 2023 ***I
 Midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser ***I
 Indhentning af Domstolens udtalelse vedrørende EU's tiltrædelse af konventionen til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet
 Den skattemæssige behandling af personlige pensionsprodukter, herunder det paneuropæiske personlige pensionsprodukt

Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: den dato, indtil hvilken modparterne fortsat kan anvende deres risikostyringsprocedurer for visse OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart
PDF 124kWORD 49k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 28. marts 2019 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/2251 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår den dato, indtil hvilken modparterne fortsat kan anvende deres risikostyringsprocedurer for visse OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart ((C(2019)02530 – 2019/2679(DEA))
P8_TA-PROV(2019)0331B8-0234/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2019)02530),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 28. marts 2019, hvori Parlamentet anmodes om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 1. april 2019 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre(1), særlig artikel 11, stk. 5, og artikel 82, stk. 6,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/397 af 19. december 2018 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/2251 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår den dato, indtil hvilken modparterne fortsat kan anvende deres risikostyringsprocedurer for visse OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart(2),

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 105, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 4. april 2019,

A.  der henviser til, at Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/397 i henhold til forordningens artikel 4 skal finde anvendelse fra den dato, der følger efter den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), medmindre en udtrædelsesaftale er trådt i kraft inden denne dato, eller den toårige periode, der er omhandlet i artikel 50, stk. 3, i TEU, er blevet forlænget;

B.  der henviser til, at Det Europæiske Råd den 22. marts 2019 vedtog afgørelse (EU) 2019/476(3) om forlængelse af perioden i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU efter aftale med Det Forenede Kongerige, og at den anden betingelse for anvendelsen af delegeret forordning (EU) 2019/397, nemlig at den toårige periode, der er omhandlet i artikel 50, stk. 3, i TEU, ikke er blevet forlænget, derfor ikke vil blive opfyldt;

C.  der henviser til, at de årsager, der ligger til grund for delegeret forordning (EU) 2019/397, fortsat vil bestå, uanset en eventuel forlængelse af den i artikel 50, stk. 3, i TEU omhandlede periode, og til, at Parlamentet den 13. februar 2019 erklærede, at det ikke havde nogen indvendinger mod delegeret forordning (EU) 2019/397;

D.  der henviser til, at Parlamentet stadig er enigt i, at det er vigtigt for de kompetente myndigheder og de finansielle markeder, at visse transaktioner, der er resultatet af en fornyelse, fritages i en begrænset periode på 12 måneder, hvis den modpart, der er etableret i Det Forenede Kongerige, ændres til en modpart i EU-27, og glæder sig i denne forbindelse over den delegerede forordning af 28. marts 2019, som omhandler den nye udvikling i form af forlængelsen af perioden i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU ved Rådets afgørelse (EU) 2019/476;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.
(2) EUT L 71 af 13.3.2019, s. 15.
(3) Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/476 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige af 22. marts 2019 om forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU (EUT L 80I af 22.3.2019, s. 1).


Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: den dato, på hvilken clearingforpligtelsen træder i kraft for visse aftaletyper
PDF 124kWORD 49k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 28. marts 2019 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2205, delegeret forordning (EU) 2016/592 og delegeret forordning (EU) 2016/1178 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår den dato, på hvilken clearingforpligtelsen træder i kraft for visse aftaletyper (C(2019)02533 – 2019/2680(DEA))
P8_TA-PROV(2019)0332B8-0235/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2019)02533),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 28. marts 2019, hvori Parlamentet anmodes om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 1. april 2019 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre(1), særlig artikel 5, stk. 2, og artikel 82, stk. 6,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/396 af 19. december 2018 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2205, delegeret forordning (EU) 2016/592 og delegeret forordning (EU) 2016/1178 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår den dato, på hvilken clearingforpligtelsen træder i kraft for visse aftaletyper(2),

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 105, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 4. april 2019,

A.  der henviser til, at artikel 4 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/396 fastsætter, at forordningen skal finde anvendelse fra den dato, der følger efter den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), medmindre en udtrædelsesaftale er trådt i kraft inden denne dato, eller den toårige periode, der er omhandlet i artikel 50, stk. 3, i TEU, er blevet forlænget;

B.  der henviser til, at Det Europæiske Råd den 22. marts 2019 vedtog afgørelse (EU) 2019/476(3) om forlængelse af perioden i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU efter aftale med Det Forenede Kongerige, og der henviser til, at den anden betingelse for anvendelsen af delegeret forordning (EU) 2019/396, nemlig at den toårige periode, der er omhandlet i artikel 50, stk. 3, i TEU, ikke er blevet forlænget, ikke vil blive opfyldt;

C.  der henviser til, at de årsager, der ligger til grund for delegeret forordning (EU) 2019/396, fortsat vil bestå, uanset en eventuel forlængelse af den i artikel 50, stk. 3, i TEU, omhandlede periode, og der henviser til, at Parlamentet den 13. februar 2019 erklærede, at det ikke havde nogen indvendinger mod delegeret forordning (EU) 2019/396;

D.  der henviser til, at Parlamentet stadig er enigt i, at det er vigtigt for de kompetente myndigheder og de finansielle markeder, at visse transaktioner, der er resultatet af en fornyelse, fritages i en begrænset periode på 12 måneder, hvis den modpart, der er etableret i Det Forenede Kongerige, ændres til en modpart i EU-27, og glæder sig i denne forbindelse over den delegerede forordning af 28. marts 2019, som omhandler den nye udvikling i forbindelse med forlængelsen af perioden i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU ved Rådets afgørelse (EU) 2019/476;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.
(2) EUT L 71 af 13.3.2019, s. 11.
(3) Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/476 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige af 22. marts 2019 om forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU (EUT L 80I af 22.3.2019, s. 1).


Anmodning om ophævelse af Georgios Epitideios' immunitet
PDF 125kWORD 49k
Europa-Parlamentets afgørelse af 4. april 2019 om anmodning om ophævelse af Georgios Epitideios' immunitet (2018/2268(IMM))
P8_TA-PROV(2019)0333A8-0185/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 12. oktober 2018 om ophævelse af Georgios Epitideios' immunitet, som er fremsendt af den stedfortrædende offentlige anklager ved den græske højesteret i forbindelse med sag nr. ABM:2017/10839, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 13. november 2018,

–  der har hørt Georgios Epitideios, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

–  der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til artikel 62 i Grækenlands forfatning,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0185/2019),

A.  der henviser til, at den stedfortrædende offentlige anklager ved den græske højesteret har anmodet om ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet Georgios Epitideios' immunitet i forbindelse med en eventuel retssag vedrørende en påstået lovovertrædelse;

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

C.  der henviser til, at det fastslås i artikel 62 i Grækenlands forfatning, at et parlamentsmedlem under sit mandat ikke kan retsforfølges, fastholdes eller fængsles eller på anden måde berøves sin frihed uden parlamentets samtykke;

D.  der henviser til, at anmodningen fra den stedfortrædende offentlige anklager ved den græske højesteret vedrører en sag om påstået overtrædelse af artikel 45 og artikel 232A i den græske straffelov angående fælles overtrædelse af en retsafgørelse;

E.  der henviser til, at Georgios Epitideios anklages for ikke at have opfyldt kendelse nr. 3603/2015 om foreløbige forholdsregler fra retten i Athen, hvorved det blev pålagt de sagsøgte at fjerne alle kameraer fra stueetagen i og indgangen til bygningen på adressen Odos Grammou 73, Marousi (Attika), og at betale en bøde på 600 EUR (seks hundrede euro) for hver fremtidig overtrædelse af kendelsen af 25. maj 2015;

F.  der henviser til, at Retsudvalget ifølge forretningsordenens artikel 9, stk. 8, under ingen omstændigheder udtaler sig om skyldsspørgsmålet eller om det hensigtsmæssige i en strafferetlig forfølgelse på grundlag af de udtalelser eller handlinger, som medlemmet tillægges, selv ikke i tilfælde, hvor udvalget gennem prøvelsen af anmodningen opnår grundigt kendskab til selve sagen;

G.  der henviser til, at det heller ikke tilkommer Europa-Parlamentet at tage stilling til, om medlemmet er skyldigt, eller om de handlinger, vedkommende tilskrives, skal retsforfølges, eller at udtale sig om de relative fordele ved de nationale retssystemer;

H.  der henviser til, at Parlamentarisk immunitet i henhold til artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets forretningsorden ikke er et medlems personlige privilegium, men derimod en garanti for Parlamentets uafhængighed som helhed og for dets medlemmers uafhængighed;

I.  der henviser til, at formålet med parlamentarisk immunitet er at beskytte Parlamentet og dets medlemmer mod retsforfølgning i relation til aktiviteter, der udføres under udøvelsen af det parlamentariske hverv, og som ikke kan adskilles fra dette hverv;

J.  der henviser til, at straffesagen ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

K.  der henviser til, at der på grundlag af de oplysninger og forklaringer, der er fremlagt i denne sag, ikke er nogen grund til at formode, at den påtænkte straffesag vil være til skade for et medlems politiske virksomhed eller omdømme og dermed for Parlamentets uafhængighed (fumus persecutionis);

1.  vedtager at ophæve Georgios Epitideios' immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de græske myndigheder og Georgios Epitideios.

(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI: EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.


Anmodning om ophævelse af Lampros Fountoulis' immunitet
PDF 125kWORD 49k
Europa-Parlamentets afgørelse af 4. april 2019 om anmodning om ophævelse af Lampros Fountoulis' immunitet (2018/2269(IMM))
P8_TA-PROV(2019)0334A8-0183/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 12. oktober 2018 om ophævelse af Lampros Fountoulis' immunitet, som er fremsendt af den stedfortrædende offentlige anklager ved den græske højesteret i forbindelse med sag nr. ABM:2017/10839, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 13. november 2018,

–  der har hørt Lampros Fountoulis, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

–  der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til artikel 62 i Grækenlands forfatning,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0183/2019),

A.  der henviser til, at den stedfortrædende offentlige anklager ved den græske højesteret har anmodet om ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet Lampros Fountoulis' immunitet i forbindelse med en eventuel retssag vedrørende en påstået lovovertrædelse;

B.  der henviser til, at, Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

C.  der henviser til, at det fastslås i artikel 62 i Grækenlands forfatning, at et parlamentsmedlem under sit mandat ikke kan retsforfølges, fastholdes eller fængsles eller på anden måde berøves sin frihed uden parlamentets samtykke;

D.  der henviser til, at anmodningen fra den stedfortrædende offentlige anklager ved den græske højesteret vedrører en sag om påstået overtrædelse af artikel 45 og artikel 232A i den græske straffelov angående fælles overtrædelse af en retsafgørelse;

E.  der henviser til, at Lampros Fountoulis anklages for ikke at have opfyldt kendelse nr. 3603/2015 om foreløbige forholdsregler fra retten i Athen, hvorved det blev pålagt de sagsøgte at fjerne alle kameraer fra stueetagen i og indgangen til bygningen på adressen Odos Grammou 73, Marisia (Attika), og at betale en bøde på 600 EUR (seks hundrede euro) for hver fremtidig overtrædelse af kendelsen af 25. maj 2015;

F.  der henviser til, at Retsudvalget ifølge forretningsordenens artikel 9, stk. 8, under ingen omstændigheder udtaler sig om skyldsspørgsmålet eller om det hensigtsmæssige i en strafferetlig forfølgelse på grundlag af de udtalelser eller handlinger, som medlemmet tillægges, selv ikke i tilfælde, hvor udvalget gennem prøvelsen af anmodningen opnår grundigt kendskab til selve sagen;

G.  der henviser til, at det heller ikke tilkommer Europa-Parlamentet at tage stilling til, om medlemmet er skyldigt, eller om de handlinger, vedkommende tilskrives, skal retsforfølges, eller at udtale sig om de relative fordele ved de nationale retssystemer;

H.  der henviser til, at Parlamentarisk immunitet i henhold til artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets forretningsorden ikke er et medlems personlige privilegium, men derimod en garanti for Parlamentets uafhængighed som helhed og for dets medlemmers uafhængighed;

I.  der henviser til, at formålet med parlamentarisk immunitet er at beskytte Parlamentet og dets medlemmer mod retsforfølgning i relation til aktiviteter, der udføres under udøvelsen af det parlamentariske hverv, og som ikke kan adskilles fra dette hverv;

J.  der henviser til, at straffesagen ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

K.  der henviser til, at der på grundlag af de oplysninger og forklaringer, der er fremlagt i denne sag, ikke er nogen grund til at formode, at den påtænkte straffesag vil være til skade for et medlems politiske virksomhed eller omdømme og dermed for Parlamentets uafhængighed (fumus persecutionis);

1.  vedtager at ophæve Lampros Fountoulis' immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de græske myndigheder og Lampros Fountoulis.

(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.


Anmodning om ophævelse af Eleftherios Synadinos' immunitet
PDF 126kWORD 49k
Europa-Parlamentets afgørelse af 4. april 2019 om anmodning om ophævelse af Eleftherios Synadinos' immunitet (2018/2270(IMM))
P8_TA-PROV(2019)0335A8-0184/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 12. oktober 2018 om ophævelse af Eleftherios Synadinos' immunitet, som er fremsendt af den stedfortrædende offentlige anklager ved den græske højesteret i forbindelse med sag nr. ABM:2017/10839, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 13. november 2018,

–  der har hørt Eleftherios Synadinos, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

–  der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til artikel 62 i Grækenlands forfatning,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0184/2019),

A.  der henviser til, at den stedfortrædende offentlige anklager ved den græske højesteret har anmodet om ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet Eleftherios Synadinos' immunitet i forbindelse med en eventuel retssag vedrørende en påstået lovovertrædelse;

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

C.  der henviser til, at det fastslås i artikel 62 i Grækenlands forfatning, at et parlamentsmedlem under sit mandat ikke kan retsforfølges, fastholdes eller fængsles eller på anden måde berøves sin frihed uden parlamentets samtykke;

D.  der henviser til, at anmodningen fra viceanklageren ved den græske højesteret vedrører en sag om påstået overtrædelse af artikel 45 og artikel 232A i den græske straffelov angående fælles overtrædelse af en retsafgørelse;

E.  der henviser til, at Eleftherios Synadinos anklages for ikke at have opfyldt kendelse nr. 3603/2015 om foreløbige forholdsregler fra retten i Athen, hvorved det blev pålagt de sagsøgte at fjerne alle kameraer fra stueetagen i og indgangen til bygningen på adressen Odos Grammou 73, Marousi (Attika), og at betale en bøde på 600 EUR (seks hundrede euro) for hver fremtidig overtrædelse af kendelsen af 25. maj 2015;

F.  der henviser til, at Retsudvalget ifølge forretningsordenens artikel 9, stk. 8, under ingen omstændigheder udtaler sig om skyldsspørgsmålet eller om det hensigtsmæssige i en strafferetlig forfølgelse på grundlag af de udtalelser eller handlinger, som medlemmet tillægges, selv ikke i tilfælde, hvor udvalget gennem prøvelsen af anmodningen opnår grundigt kendskab til selve sagen;

G.  der henviser til, at det heller ikke tilkommer Europa-Parlamentet at tage stilling til, om medlemmet er skyldigt, eller om de handlinger, vedkommende tilskrives, skal retsforfølges, eller at udtale sig om de relative fordele ved de nationale retssystemer;

H.  der henviser til, at Parlamentarisk immunitet i henhold til artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets forretningsorden ikke er et medlems personlige privilegium, men derimod en garanti for Parlamentets uafhængighed som helhed og for dets medlemmers uafhængighed;

I.  der henviser til, at formålet med parlamentarisk immunitet er at beskytte Parlamentet og dets medlemmer mod retsforfølgning i relation til aktiviteter, der udføres under udøvelsen af det parlamentariske hverv, og som ikke kan adskilles fra dette hverv;

J.  der henviser til, at straffesagen ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

K.  der henviser til, at der på grundlag af de oplysninger og forklaringer, der er fremlagt i denne sag, ikke er nogen grund til at formode, at den påtænkte straffesag vil være til skade for et medlems politiske virksomhed eller omdømme og dermed for Parlamentets uafhængighed (fumus persecutionis);

1.  vedtager at ophæve Eleftherios Synadinos' immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de græske myndigheder og Eleftherios Synadinos.

(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI: EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.


Listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, for så vidt angår Det Forenede Kongeriges udtræden af EU ***I
PDF 180kWORD 55k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, for så vidt angår Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen (COM(2018)0745 – C8–0483/2018 – 2018/0390(COD))
P8_TA-PROV(2019)0336A8-0047/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0745),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0483/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 2. april 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0047/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ændring af ▌forordning (EU) 2018/1806 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, for så vidt angår Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen

P8_TC1-COD(2018)0390


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige Det Europæiske Råd, at landet har til hensigt at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Den 21. marts 2019 nåede Det Europæiske Råd til enighed om en forlængelse af perioden omhandlet i artikel 50, stk. 3, i TEU indtil den 22. maj 2019 under forudsætning af, at Det Forenede Kongeriges Underhus godkender aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab(2) ("udtrædelsesaftalen"). Det Europæiske Råd nåede til enighed om en forlængelse indtil den 12. april 2019, såfremt Det Forenede Kongeriges Underhus ikke godkender udtrædelsesaftalen.

(2)  I henhold til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF(3) har unionsborgere ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, herunder ret til indrejse på medlemsstaternes område uden visum eller tilsvarende formaliteter.

(3)  Som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen vil traktaterne og direktiv 2004/38/EF tillige med retten til indrejse i medlemsstaternes område uden visum eller tilsvarende formaliteter ophøre med at gælde for statsborgere i Det Forenede Kongerige, der er britiske borgere ▌. Det er derfor nødvendigt at medtage Det Forenede Kongerige i et af bilagene til ▌Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806(4). Bilag I indeholder en liste over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af et visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, og bilag II indeholder en liste over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav.

(4)  Gibraltar er ikke en del af Det Forenede Kongerige. EU-retten har fundet anvendelse på Gibraltar i det omfang, der er fastsat i tiltrædelsesakten af 1972, udelukkende i medfør af artikel 355, stk. 3, i TEUF. Tilføjelsen af Det Forenede Kongerige i del 1 i bilag II til forordning (EU) 2018/1806 vil ikke omfatte statsborgere i de britiske oversøiske territorier (British overseas territories citizens), der har opnået statsborgerskab på grund af en tilknytning til Gibraltar. Gibraltar bør derfor opføres på listen sammen med andre britiske oversøiske territorier i del 3 i bilag II til forordning (EU) 2018/1806.

(5)  De kriterier, der bør tages hensyn til, når det ▌på grundlag af en vurdering fra sag til sag besluttes, hvilke tredjelandesstatsborgere er visumpligtige eller fritaget for visumpligt, er fastsat i ▌ artikel 1 i forordning (EU) 2018/1806. Disse kriterier omfatter ulovlig indvandring, offentlig orden og sikkerhed, økonomiske fordele, navnlig med hensyn til turisme og udenrigshandel, og Unionens eksterne forbindelser med de relevante tredjelande, herunder navnlig hensynet til menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, samt konsekvenserne af regional sammenhæng og gensidighed.

(6)  Under hensyntagen til samtlige kriterier i ▌artikel 1 i forordning (EU) 2018/1806 er det hensigtmæssigt, at statsborgere i Det Forenede Kongerige, der er britiske borgere, fritages for visumpligt ved indrejse på medlemsstaternes område. I betragtning af den geografiske nærhed, forbindelsen mellem økonomierne, mængden af handel og omfanget af kortvarige personbevægelser mellem Det Forenede Kongerige og Unionen i forretnings- eller turistøjemed eller med andre formål bør visumfri rejse fremme turisme og økonomisk aktivitet og derved skabe fordele for Unionen.

(7)  Det Forenede Kongerige bør derfor medtages i bilag II til forordning (EU) 2018/1806 for så vidt angår britiske borgere.

(8)  Denne forordning er baseret på en forventning om, at Det Forenede Kongerige med henblik på at opretholde tætte forbindelser vil indrømme statsborgere fra alle medlemsstater fuld visumgensidighed. I tilfælde af at Det Forenede Kongerige i fremtiden indfører visumpligt for statsborgere fra mindst én medlemsstat, bør gensidighedsmekanismen i henhold til ▌artikel 7 i forordning (EU) 2018/1806 finde anvendelse. Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne bør straks tage skridt til at anvende gensidighedsmekanismen. Kommissionen bør løbende overvåge overholdelsen af princippet om gensidighed og omgående underrette Europa-Parlamentet og Rådet om enhver udvikling, der kan bringe overholdelsen af dette princip i fare.

(9)  For så vidt angår Island og ▌Norge udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters ▌ associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne(5), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF(6).

(10)  For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne(7), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B og C, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF(8).

(11)  For så vidt angår ▌ Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne(9), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B og C, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU(10).

(12)  Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF(11); Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(13)  Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF(12); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(14)  Denne forordning udgør en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.

(15)  Denne forordning bør træde i kraft dagen efter den dag, hvor EU-retten ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige.

(16)  Forordning (EU) 2018/1806 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) 2018/1806 foretages følgende ændringer:

1)  Artikel 6, stk. 2, litra d), affattes således:"

"(d) konventionsflygtninge og statsløse og andre personer uden noget statsborgerskab, som har ophold i Irland, og som er indehavere af et af Irland udstedt rejsedokument, der anerkendes af den berørte medlemsstat, med forbehold af kravene i Europarådets europæiske overenskomst om ophævelse af visumtvang for flygtninge undertegnet den 20. april 1959 i Strasbourg."

"

2)  I bilag II, del 1, indsættes følgende:"

"Det Forenede Kongerige (bortset fra britiske statsborgere som omhandlet i del 3)".

"

3)  I bilag II, del 3, affattes overskriften således:"

"BRITISKE STATSBORGERE, DER IKKE ER BRITISKE BORGERE".

"

4)  I bilag II, del 3, tilføjes følgende efter ordene "British overseas territories citizens (BOTC)":"

"Disse territorier omfatter Anguilla, Bermuda, Det Britiske Antarktiske Territorium, Det Britiske Territorium i Det Indiske Ocean, De Britiske Jomfruøer, Caymanøerne, Falklandsøerne, Gibraltar*, Montserrat, Pitcairn, Saint Helena, Ascension og Tristan da Cunha, Sydgeorgien og Sydsandwichøerne samtTurks- og Caicosøerne.

__________________________________

* Gibraltar er en koloni under den britiske krone. Der er en uenighed mellem Spanien og Det Forenede Kongerige om suveræniteten over Gibraltar, et territorium, der skal findes en løsning for i lyset af De Forenede Nationers Generalforsamlings relevante resolutioner og beslutninger."

"

Artikel 2

Hvis Det Forenede Kongerige indfører visumpligt for mindst én medlemsstats statsborgere, finder gensidighedsmekanismen i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2018/1806 anvendelse. Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne tager straks skridt til at anvende gensidighedsmekanismen.

Artikel 3

▌Denne forordning træder i kraft dagen efter den dag, hvor EU-retten ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige.

▌Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1)Europa-Parlamentets holdning af 4.4.2019.
(2) EUT C 66I af 19.2.2019, s. 1.
(3)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).
(4)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 af 14. november 2018 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 39).
(5)EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
(6)Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
(7)EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
(8)Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).
(9)EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
(10)Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).
(11)Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43).
(12)Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).


Retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker *
PDF 120kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2019 om udkast til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2019)0151 – C8-0131/2019 – 2019/0056(NLE))
P8_TA-PROV(2019)0337A8-0177/2019

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2019)0151),

–  der henviser til artikel 148, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8‑0131/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0177/2019),

1.  godkender Kommissionens forslag;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.


Affaldshåndtering
PDF 133kWORD 53k
Europa-Parlamentets beslutning af 4. april 2019 om affaldshåndtering (2019/2557(RSP))
P8_TA-PROV(2019)0338B8-0231/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald(1) (affaldsrammedirektivet),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/850 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 1999/31/EF om deponering af affald(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/852 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/849 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013(5) (forordningen om klimaindsatsen),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter(6) og de gennemførelsesforordninger og frivillige aftaler, der er vedtaget inden for rammerne af dette direktiv,

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2018 om en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi(7),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2018 om gennemførelsen af det syvende miljøhandlingsprogram(8),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2017 om EU-indsats for bæredygtighed(9),

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2017 om længere levetid for produkter: fordele for forbrugere og virksomheder(10),

–  der henviser til sin beslutning af 31. maj 2018 om gennemførelsen af direktivet om miljøvenligt design (2009/125/EF)(11),

–  der henviser til den foreløbige politiske aftale, som medlovgiverne nåede frem til den 19. december 2018 om forslag til direktiv om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. januar 2017 med titlen "Affald-til-energis rolle i den cirkulære økonomi" (COM(2017)0034),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. januar 2018 om gennemførelse af pakken om cirkulær økonomi: løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen (COM(2018)0032) og det tilknyttede arbejdsdokument (SWD(2018)0020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. december 2015 med titlen "Kredsløbet lukkes – en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi" (COM(2015)0614),

–  der henviser til over 60 andragender om affaldshåndtering, som Europa-Parlamentet i de seneste år har modtaget fra Belgien, Bulgarien, Grækenland, Italien, Polen, Slovakiet, Spanien og Det Forenede Kongerige,

–  der henviser til Udvalget for Andragenders undersøgelsesrejser til Bulgarien, Grækenland og Italien i de seneste år om spørgsmål vedrørende affaldshåndtering, og navnlig konklusionerne og de specifikke henstillinger i de efterfølgende rapporter,

–  der henviser til sin beslutning af 2. februar 2012 om de spørgsmål, som andragere har rejst i forbindelse med anvendelsen af affaldshåndteringsdirektivet og tilknyttede direktiver i EU-medlemsstaterne(12),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 216, stk. 2,

A.  der henviser til, at der er gjort fremskridt i hele EU med hensyn til at mindske indvirkningerne af affaldsproduktion på miljøet og menneskers sundhed, men at der stadig er mange udfordringer, og at der skal træffes hasteforanstaltninger for at sikre en bæredygtig ressourceforvaltning, navnlig i forbindelse med den relativt store mængde ubehandlet affald, der stadig deponeres i mange medlemsstater;

B.  der henviser til, at to af de største udfordringer i fremtiden er at reducere mængden af affaldsproduktion og at afstemme målene for affaldshåndtering med målene for den cirkulære økonomi, navnlig ved at øge genbrugs- og genanvendelsesprocenterne;

C.  der henviser til, at forebyggelse ifølge affaldsrammedirektivet 2008/98/EF har højeste prioritet i affaldshierarkiet;

D.  der henviser til, at uhensigtsmæssige praksisser for affaldshåndtering har alvorlige konsekvenser for miljøet med hensyn til jord-, vand- og luftforurening; der henviser til, at andragere har påpeget, at deponerings- og forbrændingsanlæg er blevet godkendt og sat i drift tæt på bolig- og landbrugsområder og i områder, hvor de kompetente myndigheder i medlemsstaterne ikke har taget behørigt hensyn til geologiske og hydrogeologiske forhold, og at de udgør en direkte trussel mod folkesundheden;

E.  der henviser til, at mere end 80 % af et produkts miljøpåvirkning bestemmes i designfasen, som derfor spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme affaldsforebyggelse og alle aspekter af den cirkulære økonomi, såsom holdbarhed, opgraderingsmuligheder, reparationsmuligheder samt genbrug og genanvendelse af et produkt;

F.  der henviser til, at ud over fremstilling af mere bæredygtige og ressourceeffektive produkter kan principperne om deleøkonomi og serviceøkonomien også tjene til at mindske affaldsproduktionen i Europa;

G.  der henviser til, at Kommissionen har behandlet adskillige traktatbrudsprocedurer vedrørende overtrædelse af EU's lovgivning om affaldshåndtering i flere medlemsstater; der henviser til, at flere af disse sager er blevet indbragt for Den Europæiske Unions Domstol, heraf nogle for nyligt;

H.  der henviser til, at den seneste rapport fra Kommissionen om gennemførelsen af EU's affaldslovgivning, herunder den tidlige varslingsrapport for medlemsstater, der risikerer at sakke bagud i deres forberedelser til at nå 2020-målet for genbrug/genanvendelse af kommunalt affald, viste, at der er alvorlige mangler, som hurtigt skal afhjælpes, hvis Europa skal høste de miljømæssige og økonomiske fordele af den cirkulære økonomi;

I.  der henviser til, at de seneste data, der ledsager mange andragender, har understreget, at affaldshåndteringssituationen i flere medlemsstater og regioner stadig er meget problematisk, hvilket har givet stærkt belæg for behovet for i væsentlig grad at forbedre gennemførelsen af affaldsrammedirektivet og resten af EU-lovgivningen i forbindelse med forebyggelse og behandling af affald;

J.  der henviser til, at en økonomi, der prioriterer reparation, genbrug, genfremstilling og genanvendelse af materialer, er mere arbejdskraftintensiv end en, der er baseret på en bortskaffelsesfilosofi, og skaber dermed flere jobmuligheder; der henviser til, at en korrekt gennemførelse af den eksisterende lovgivning om affaldsforebyggelse og -håndtering kan frigøre det jobskabelsespotentiale, der ligger i genbrugs- og genanvendelsessektoren;

K.  der henviser til, at korrekt håndtering af affald og affaldsforebyggelse er af afgørende betydning for at forbedre livskvaliteten i Europa og sikre et ugiftigt miljø;

1.  understreger, at mange af de indgivne andragender, der vedrører medlemsstaternes manglende gennemførelse af affaldslovgivningen, peger i retning af forskellige sundheds- og miljøproblemer i forbindelse med uhensigtsmæssige praksisser for affaldshåndtering, såsom dårlig luftkvalitet i byområder, forurening af underjordiske vandressourcer, for høje støjniveauer og ildelugtende emissioner;

2.  understreger, at for at støtte overgangen til en mere cirkulær økonomi bør offentlig finansiering af affaldshåndtering, hvad enten det sker på nationalt plan eller på EU-plan, være i overensstemmelse med målet om at skifte til højere niveauer ved gennemførelsen af EU's affaldshierarki; mener derfor, at midlerne bør rettes mod forebyggelse, genbrug, særskilte indsamlings- og genanvendelsesplaner og -projekter;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre større fremskridt med hensyn til at fastlægge effektive planer og projekter til forebyggelse, genbrug, særskilt indsamling og genanvendelse, da dette er afgørende for at mindske miljøbelastningen fra affald, høste de økonomiske fordele af den cirkulære økonomi og forbedre ressourceeffektiviteten; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i deres gennemførelsesbestræbelser, herunder gennem teknisk bistand og med EU-midler; foreslår, at der indføres passende økonomiske instrumenter som fastsat i affaldsrammedirektivet, og at der gennemføres effektive og omkostningseffektive ordninger for udvidet producentansvar med henblik på at fremme omstillingen til en cirkulær økonomi;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger med henblik på oprydning af henkastet affald og forbedring af affaldshåndteringen (indsamling, sortering og genanvendelse) og til at vedtage økonomiske instrumenter og oplysningskampagner med henblik på at forebygge henkastning af affald;

5.  glæder sig over, at Kommissionen er rede til at organisere besøg på højt niveau i de medlemsstater, der risikerer ikke at kunne opfylde 2020-målene for kommunalt affald vedrørende den cirkulære økonomi og affaldshåndtering, og til at kontakte de relevante interessenter, herunder sammenslutninger af lokale og regionale aktører og EU-dækkende organisationer, der reelt fremmer en kultur med nulaffald og tilknyttede politikker;

6.  understreger, at medlemsstaterne skal mindske miljøbelastningen fra affaldsproduktion, navnlig ved at reducere mængden af kommunalt affald; opfordrer i dette øjemed medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til affaldsforebyggelse som fastsat i det reviderede affaldsrammedirektiv;

7.  understreger, at nationale, regionale og lokale aktører spiller en afgørende rolle i affaldshåndteringen og i udformningen og gennemførelsen af politikker på området; minder om, at en sammenhængende politik sammen med udvikling af den nødvendige infrastruktur i overensstemmelse med affaldshierarkiet kun kan fastlægges gennem koordinering og samarbejde på alle niveauer i EU; opfordrer Kommissionen til at belønne bedste praksis på alle niveauer og lette udvekslingen heraf samt til konkret og i passende omfang at støtte pionerprojekter;

8.  opfordrer medlemsstaterne og industrierne til som vigtige partnere i affaldshåndteringssektoren at forbedre deres engagement i at fremme cirkulære forsyningskæder med henblik på at opnå adgang til sekundære råstoffer af høj kvalitet, ofte til konkurrencedygtige priser, som bør genvindes med henblik på yderligere anvendelse og produktion;

9.  opfordrer til, at der tilvejebringes uddannelse og fremme af en række forskellige former for beskæftigelse, herunder finansiel støtte til uddannelse på højt niveau og sociale job, navnlig inden for reparation og forberedelse med henblik på genbrug;

10.  er af den faste overbevisning, at nye forretningsmodeller, der fokuserer på forebyggelse, genbrug og genanvendelse af affald, skal fremmes på passende vis og støttes med henblik på en mere effektiv omstilling til en cirkulær økonomi;

11.  understreger, at en korrekt gennemførelse af pakken om cirkulær økonomi giver muligheder i hele EU, herunder investeringer, hvilket vil bidrage til at rationalisere anvendelsen af naturressourcer;

12.  fremhæver derfor, at øget ressourceproduktivitet via en forbedret effektivitet og nedbringelse af ressourcespild via foranstaltninger såsom genbrug, genanvendelse og genfremstilling i høj grad kan nedbringe såvel ressourceforbruget som drivhusgasemissionerne, hvilket er et centralt mål for den cirkulære økonomi; understreger, at ressourcerne i en cirkulær økonomi bevares i økonomien og forbliver i produktiv anvendelse, når et produkt har nået afslutningen af sin levetid, hvilket nedbringer ressourceforbruget; mener i forbindelse med affaldslovgivningen, at en forbedret udformning af det cirkulære produkt vil bidrage til at lukke produktionscyklusserne og føre til et skift i produktions- og forbrugsmønstre og dermed reducere niveauerne af giftige stoffer og den samlede mængde affald;

13.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre fuld gennemsigtighed med hensyn til mængden af og det endelige bestemmelsessted for rester fra forskellige former for affaldsbehandling, navnlig for så vidt angår de samfund, der er potentielt berørt af lokaliteter og nye projekter, og til at høre dem i beslutningsprocessen; opfordrer desuden indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud og grundigt at gennemføre bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (direktiv om vurdering af indvirkningen på miljøet)(13) og anden relevant EU-lovgivning, der har til formål at beskytte miljøet og folkesundheden;

14.  mener, at separat husstandsindsamling af særskilt affald er et effektivt middel til at øge bevidstheden i befolkningen om den cirkulære økonomis strategiske betydning og til mere effektivt at opnå et kollektivt engagement med henblik herpå; understreger, at sådanne systemer giver mulighed for bedre ansvarliggørelse med hensyn til de typer og mængder af husholdningsaffald, der produceres, og de dertil hørende forarbejdningsbehov med henblik på at maksimere forberedelserne til genbrug og genanvendelse samt muliggøre indførelse af mere retfærdige fremmende/afskrækkende økonomiske foranstaltninger;

15.  minder om, at forbrænding stadig ligger næstsidst i bunden af affaldshierarkiet, kun efterfulgt af deponering;

16.  minder om, at farligt affald giver særlige udfordringer for så vidt angår håndtering, som ikke kan overses, og som bør behandles specifikt; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre bestemmelserne i affaldsrammedirektivet, som er relevante for håndteringen af farligt affald;

17.  støtter Kommissionen i dens igangværende overtrædelsesprocedurer over for medlemsstater, der ikke overholder affaldslovgivningen; opfordrer Kommissionen til at udnytte det fulde potentiale i systemet for tidlig varsling som fastsat i de reviderede affaldsdirektiver; foreslår, at de bøder, som Kommissionen opkræver, geninvesteres i projekter, der er i overensstemmelse med de højeste niveauer i affaldshierarkiet;

18.  beklager, at deponeringsanlæg ifølge andragerne er blevet godkendt og placeret i nærheden af boligområder og landbrugsområder; opfordrer medlemsstaternes kompetente myndigheder til at sikre fuld beskyttelse af menneskers sundhed og til at vedtage strukturelle foranstaltninger med henblik på at finde en løsning på grundvandsforurening;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 109.
(2) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 100.
(3) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 141.
(4) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 93.
(5) EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26.
(6) EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0352.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0100.
(9) EUT C 334 af 19.9.2018, s. 151.
(10) EUT C 334 af 19.9.2018, s. 60.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0241.
(12) EUT C 239 E af 20.8 2013, s. 60.
(13) EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1.


Håndhævelseskrav og særlige regler i forbindelse med udstationering af førere i vejtransportsektoren ***I
PDF 266kWORD 100k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/22/EF for så vidt angår håndhævelseskravene og om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren (COM(2017)0278 – C8-0170/2017 – 2017/0121(COD))
P8_TA-PROV(2019)0339A8-0206/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0278),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, stk.1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0170/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 18. januar 2018(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0206/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 764
Forslag til direktiv
Afsnit 1
Forslag til
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2006/22/EF for så vidt angår håndhævelseskravene og om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren
om ændring af direktiv 2006/22/EF for så vidt angår håndhævelseskravene og om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen")
Ændring 765
Forslag til direktiv
Betragtning -1 (ny)
-1)   I betragtning af den høje grad af mobilitet, som kendetegner arbejdsstyrken i vejtransportsektoren, er der brug for sektorspecifikke regler for at sikre balance mellem operatørernes frihed til at levere grænseoverskridende tjenesteydelser, den frie bevægelighed for varer og den sociale beskyttelse af førerne. Formålet med dette direktiv er derfor at tilvejebringe retssikkerhed og klarhed, bidrage til harmonisering og fremme af håndhævelsen og bekæmpelsen af ulovlig praksis samt mindske den administrative byrde.
Ændring 766
Forslag til direktiv
Betragtning 1
(1)  For at skabe en sikker, effektiv og socialt ansvarlig vejtransportsektor er det nødvendigt at sikre egnede arbejdsvilkår og social beskyttelse for førerne på den ene side og passende forretningsvilkår og fair konkurrence for operatørerne på den anden side.
(1)  For at skabe en sikker, effektiv og socialt ansvarlig vejtransportsektor er det nødvendigt at sikre fri bevægelighed for varer og frihed til at levere tjenesteydelser, egnede arbejdsvilkår og social beskyttelse for førerne samt tilvejebringe passende forretningsvilkår og et passende konkurrencepræget erhvervsmiljø for operatørerne, samtidig med at de grundlæggende frihedsrettigheder, den frie bevægelighed for varer og den frie udveksling af tjenesteydelser, der er sikret ved traktaterne, overholdes.
Ændring 767
Forslag til direktiv
Betragtning 1 a (ny)
(1a)   Alle nationale regler for vejtransport skal være forholdsmæssige og berettigede og må ikke gøre det vanskeligere eller mindre attraktivt at udøve de i traktaten sikrede grundlæggende frihedsrettigheder såsom den frie bevægelighed for tjenesteydelser, således at Unionens konkurrenceevne opretholdes eller øges, samtidig med at arbejdsvilkårene og den sociale beskyttelse af førerne overholdes.
Ændring 768
Forslag til direktiv
Betragtning 2
(2)  Den iboende høje grad af mobilitet inden for vejtransporttjenester kræver særlig opmærksomhed, når det drejer sig om at sikre, at førerne nyder godt af deres rettigheder, og at operatørerne ikke bliver konfronteret med uforholdsmæssigt store administrative hindringer, som uretmæssigt begrænser deres frihed til at yde grænseoverskridende tjenester.
(2)  Den iboende høje grad af mobilitet inden for vejtransporttjenester kræver særlig opmærksomhed, når det drejer sig om at sikre, at førerne nyder godt af deres rettigheder, og at operatørerne, som for størstedelens vedkommende (90 %) er SMV'er med færre end ti arbejdstagere, ikke bliver konfronteret med uforholdsmæssigt store administrative hindringer eller uredelige og diskriminerende kontroller, som uretmæssigt begrænser deres frihed til at yde grænseoverskridende tjenester.
Ændring 769
Forslag til direktiv
Betragtning 2 a (ny)
(2a)   Alle nationale regler for vejtransport skal være forholdsmæssige og berettigede og må ikke gøre det vanskeligere eller mindre attraktivt at udøve de i traktaten sikrede grundlæggende frihedsrettigheder såsom den frie bevægelighed for varer og den frie udveksling af tjenesteydelser med henblik på at opretholde eller endda øge Unionens konkurrenceevne, herunder omkostningerne ved produkter og tjenesteydelser, idet der sikres respekt for førernes arbejdsvilkår og sociale beskyttelse samt de særlige forhold, der kendetegner sektoren, da førerne er meget mobile arbejdstagere og ikke udstationerede arbejdstagere.
Ændring 770
Forslag til direktiv
Betragtning 3
(3)  Balancen mellem at forbedre de sociale vilkår og arbejdsvilkårene for førerne og fremme udøvelsen af retten til at levere vejtransporttjenester baseret på fair konkurrence mellem nationale og udenlandske operatører er afgørende for et velfungerende indre marked.
(3)  Balancen mellem at forbedre de sociale vilkår og arbejdsvilkårene for førerne og fremme udøvelsen af retten til at levere vejtransporttjenester baseret på fair, forholdsmæssig og ikkediskriminerende konkurrence mellem nationale og udenlandske operatører er afgørende for et velfungerende indre marked. Enhver national retsakt eller politik til gennemførelse på nationalt plan i transportsektoren skal derfor være befordrende for udviklingen og styrkelsen af det fælles europæiske transportområde og ikke på nogen måde medvirke til en fragmentering af det indre marked. 
Ændring 771
Forslag til direktiv
Betragtning 4
(4)  Efter at have evalueret effektiviteten og lønsomheden af Unionens gældende sociale bestemmelser vedrørende vejtransport, er der konstateret visse smuthuller i de gældende bestemmelser og mangler i deres håndhævelse. Derudover er der en række uoverensstemmelser mellem medlemsstaterne, når det drejer sig om fortolkning, anvendelse og gennemførelse af reglerne. Det skaber retlig usikkerhed og ulige behandling af førere og operatører, hvilket er skadeligt for arbejds- og konkurrencevilkårene og de sociale vilkår i sektoren.
(4)  Efter at have evalueret effektiviteten og lønsomheden af Unionens gældende sociale bestemmelser vedrørende vejtransport, er der konstateret visse smuthuller i de gældende bestemmelser og mangler i deres håndhævelse samt ulovlig praksis, eksempelvis anvendelsen af skuffeselskaber. Der bør være mere fokus på bekæmpelse af sort arbejde i transportsektoren. Derudover er der en række uoverensstemmelser mellem medlemsstaterne, når det drejer sig om fortolkning, anvendelse og gennemførelse af reglerne, som skaber en tung administrativ byrde for førerne og operatørerne. Det skaber retlig usikkerhed, hvilket er skadeligt for arbejds- og konkurrencevilkårene og de sociale vilkår i sektoren.
Ændring 772
Forslag til direktiv
Betragtning 4 a (ny)
(4a)  For at sikre, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF1a og 2014/67/EU1b anvendes korrekt, bør kontroller og samarbejde på EU-plan for at bekæmpe svindel i forbindelse med udstationering af førere styrkes, og der bør gennemføres strengere kontrol for at sikre, at sociale bidrag til de udstationerede førere rent faktisk udbetales.
_________________
1a.   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1).
1b Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen") (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11).
Ændring 773
Forslag til direktiv
Betragtning 5
(5)  Egnet, effektiv og konsekvent håndhævelse af arbejdstidsbestemmelserne er afgørende for at beskytte førernes arbejdsvilkår og forebygge konkurrenceforvridninger som følge af manglende overholdelse. Det er derfor ønskeligt at udvide de gældende håndhævelseskrav i direktiv 2006/22/EF til at omfatte kontrol med overholdelsen af arbejdstidsbestemmelserne som fastsat i direktiv 2002/15/EU.
(5)  Egnet, effektiv og konsekvent håndhævelse af arbejds- og hviletidsbestemmelserne er afgørende for at forbedre færdselssikkerheden og beskytte førernes arbejdsvilkår og forebygge konkurrenceforvridninger som følge af manglende overholdelse. Det er derfor ønskeligt at udvide de gældende håndhævelseskrav i direktiv 2006/22/EF til at omfatte kontrol med overholdelsen af arbejdstidsbestemmelserne som fastsat i direktiv 2002/15/EU. Muligheden for at kombinere kontrollen af køre- og arbejdstid med kontrol med bestemmelser om udstationering af chauffører bør også eksistere uden yderligere administrative byrder. Kontrol af overholdelse af arbejdstiden bør begrænses til de kontroller, som udføres hos transportoperatører, indtil den teknologi, som gør det muligt effektivt at gennemføre kontroller af arbejdstiden på vejene, er til rådighed.
Ændring 774
Forslag til direktiv
Betragtning 5 a (ny)
(5a)   I betragtning af transporttjenesternes særlige karakter og den direkte indvirkning på den frie bevægelighed for varer og med særligt fokus på færdselssikkerhed bør vejkontroller begrænses til et minimum. Førerne bør ikke bære ansvaret for yderligere administrative forpligtelser over for deres respektive virksomheder. Overholdelse af arbejdstidsregler bør udelukkende kontrolleres hos transportvirksomheden.
Ændring 775
Forslag til direktiv
Betragtning 5 b (ny)
(5b)   Med henblik på at muliggøre mere effektive, hurtigere og hyppigere vejkontroller og samtidig mindske den administrative byrde for førere bør overholdelsen af direktiv 2002/15/EF kontrolleres ved inspektioner hos virksomhederne snarere end ved vejkontroller.
Ændring 776
Forslag til direktiv
Betragtning 6 a (ny)
(6a)  Med henblik på at skabe et effektivt administrativt samarbejde og en effektiv udveksling af oplysninger bør medlemsstaterne med retsgrundlag i artikel 16, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1071/2009 sammenkoble deres nationale elektroniske registre (NER) via det europæiske register over vejtransportvirksomheder (ERRU). Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de nationale elektroniske registre er sammenkoblede, således at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, herunder inspektører, der foretager kontrol på vejene, har direkte realtidsadgang til dataene og oplysningerne i ERRU.
Ændring 777
Forslag til direktiv
Betragtning 6 b (ny)
(6b)  For at fremme en bedre og mere ensartet anvendelse af minimumsbetingelserne for gennemførelse af forordning (EF) nr. 561/2006, forordning (EU) nr. 165/2014 og direktiv 2002/15/EF og for at lette vejtransportoperatørernes overholdelse af administrative krav ved udstationering af førere bør Kommissionen udvikle ét eller flere moduler i IMI til elektronisk fremsendelse af erklæring ved udstationering og en elektronisk ansøgning, som skal give inspektørerne direkte realtidsadgang til ERRU og IMI ved vejkontroller.
Ændring 778
Forslag til direktiv
Betragtning 7 a (ny)
(7a)  For at sikre fair konkurrence og lige vilkår for arbejdstagere og virksomheder er der behov for at gøre fremskridt i retning af en intelligent håndhævelse og yde al mulig støtte til en fuldstændig indførelse og brug af risikoklassificeringssystemerne. Med henblik herpå skal de håndhævende myndigheder gives adgang til de nationale elektroniske registre i realtid, samtidig med at der gøres størst mulig brug af det europæiske register over vejtransportvirksomheder (ERRU).
Ændring 779
Forslag til direktiv
Betragtning 8 a (ny)
(8a)   Regler for udstationering af arbejdstagere, som finder anvendelse på vejtransportaktiviteter, bør være afbalancerede, enkle og medføre en ringe administrativ byrde for medlemsstaterne og transportvirksomhederne. De bør ikke sigte mod at begrænse aktiviteter uden for det land, hvor en virksomhed er etableret.
Ændring 780
Forslag til direktiv
Betragtning 9
(9)  Der er ligeledes konstateret vanskeligheder i forbindelse med anvendelse af reglerne om udstationering af arbejdstagere som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF15 og reglerne om administrative krav som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU16 på den højmobile vejtransportsektor. De ukoordinerede nationale foranstaltninger vedrørende anvendelse og håndhævelse af bestemmelserne om udstationering af arbejdstagere inden for vejtransportsektoren har skabt store administrative byrder for ikke-EU-operatører. Dette har medført uberettigede begrænsninger af retten til at yde grænseoverskridende vejtransporttjenester og har påvirket beskæftigelsen i negativ retning.
(9)  Der er ligeledes konstateret vanskeligheder i forbindelse med anvendelse af reglerne om udstationering af arbejdstagere som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF15 og reglerne om administrative krav som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU16 på den højmobile vejtransportsektor. De ukoordinerede nationale foranstaltninger vedrørende anvendelse og håndhævelse af bestemmelserne om udstationering af arbejdstagere inden for vejtransportsektoren har skabt retlig usikkerhed, konkurrenceforvridning i transportsektoren og store administrative byrder for ikke-EU-operatører. Dette har medført uberettigede begrænsninger af retten til at yde grænseoverskridende vejtransporttjenester og har påvirket beskæftigelsen og transportvirksomhedernes konkurrenceevne i negativ retning. Administrative krav og kontrolforanstaltninger bør harmoniseres for at forhindre, at transportvirksomhederne udsættes for unødige eller vilkårlige forsinkelser.
_________________
_________________
15 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1).
15 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1).
16 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen") (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11).
16 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen") (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11).
Ændring 781
Forslag til direktiv
Betragtning 9a (ny)
(9a)  Medlemsstaterne bør udveksle data og oplysninger, deltage i administrativt samarbejde og yde gensidig bistand via informationssystemet for det indre marked (IMI), hvis retsgrundlag er forordning (EU) nr. 1034/2012, med henblik på at sikre fuld overholdelse af reglerne. IMI bør ligeledes anvendes til at fremsende og ajourføre erklæringer om udstationering mellem transportvirksomheder og de kompetente myndigheder i de modtagende medlemsstater. Med henblik på sidstnævnte vil det være nødvendigt at udvikle en parallel offentlig grænseflade i IMI-systemet, som transportvirksomhederne vil have adgang til.
Ændring 782
Forslag til direktiv
Betragtning 9 b (ny)
(9b)  Alle aktører i leveringskæden for varer bør bære deres rimelige andel af ansvaret for overtrædelser af de regler, der er fastsat i dette direktiv. Dette bør være tilfældet, når aktørerne faktisk har kendt til overtrædelserne eller i lyset af alle de relevante omstændigheder burde have haft kendskab til dem.
Ændring 783
Forslag til direktiv
Betragtning 9 c (ny)
(9c)  For at sikre den korrekte anvendelse af kontrolforanstaltninger i forbindelse med udstationering af førere i vejtransportsektoren som defineret i direktiv 96/71/EF og 2014/67/EU bør kontroller og samarbejde på EU-plan for at bekæmpe svig i forbindelse med udstationering af førere styrkes.
Ændring 784
Forslag til direktiv
Betragtning 9 d (ny)
(9d)  Kontrahenter bør tilskyndes til at udvise socialt ansvar ved at benytte transportvirksomheder, som efterlever de regler, der er fastsat i dette direktiv. For at gøre det lettere for kontrahenter at finde sådanne transportvirksomheder bør Kommissionen vurdere de eksisterende instrumenter og bedste praksis, der fremmer socialt ansvarlig adfærd hos alle aktører i leveringskæden for varer med henblik på at etablere en EU-platform for pålidelige transportvirksomheder, hvis det er relevant.
Ændring 785
Forslag til direktiv
Betragtning 9 e (ny)
(9e)  Manglende overholdelse af reglerne for etablering af internationale vejtransportvirksomheder skaber forskelle inden for det indre marked og bidrager til uretfærdige konkurrencebetingelser mellem virksomheder. Betingelserne for etablering af internationale vejtransportvirksomheder bør derfor strammes og gøres lettere at overvåge, især med henblik på at bekæmpe oprettelsen af skuffeselskaber.
Ændring 786
Forslag til direktiv
Betragtning 10 a (ny)
(10a)   I betragtning af manglen på førere i Europa bør arbejdsvilkårene forbedres betydeligt for at øge erhvervets tiltrækningskraft.
Ændring 787
Forslag til direktiv
Betragtning 11
(11)  For at sikre effektiv og forholdsmæssig gennemførelse af direktiv 96/71/EF i vejtransportsektoren er det nødvendigt at fastsætte sektorspecifikke regler, der afspejler det særegne ved den højmobile arbejdsstyrke inden for vejtransport, og skaber balance mellem den sociale beskyttelse af førerne og operatørernes frihed til at yde grænseoverskridende tjenester.
(11)  For at sikre effektiv og forholdsmæssig gennemførelse af direktiv 96/71/EF i vejtransportsektoren er det nødvendigt at fastsætte sektorspecifikke regler, der afspejler det særegne ved den højmobile arbejdsstyrke inden for vejtransport, og skaber balance mellem den sociale beskyttelse af førerne og operatørernes frihed til at yde grænseoverskridende tjenester. Bestemmelserne om udstationering af arbejdstagere i direktiv 96/71/EF og om håndhævelsen af disse bestemmelser i direktiv 2014/67/EU bør finde anvendelse på vejtransportsektoren i henhold til vilkårene i dette direktiv.
Ændring 788
Forslag til direktiv
Betragtning 12
(12)  Sådanne afbalancerede kriterier bør være baseret på det koncept, at en fører skal have en tilstrækkelig tilknytning til en værtsmedlemsstats område. Derfor skal der fastsættes en tærskel, over hvilket det er værtsmedlemsstatens satser for mindsteløn og betalt ferie, der gælder i tilfælde af internationale transporter. Tærsklen skal ikke finde anvendelse på cabotagekørsel som defineret i forordning (EF) 1072/2009 og forordning (EF) nr. 1073/2009, eftersom hele transporten finder sted i en værtsmedlemsstat. Som konsekvens bør værtsmedlemsstatens mindsteløn og den årlige betalte ferie gælde for cabotagekørsel, uanset hvor hyppigt og hvor længe en fører er om transporterne.
(12)  Sådanne afbalancerede kriterier bør være baseret på det koncept, at en fører skal have en tilstrækkelig tilknytning til en værtsmedlemsstats område. Denne tilstrækkelige tilknytning eksisterer ved cabotagekørsel som defineret i forordning (EF) 1072/2009 og forordning (EF) nr. 1073/2009, eftersom hele transporten finder sted i en værtsmedlemsstat. Som konsekvens bør direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU finde anvendelse på cabotagekørsel.
Ændring 789
Forslag til direktiv
Betragtning 12 a (ny)
(12a)  For så vidt angår international transport vil en førers betydeligste tilknytning i forbindelse med bilateral international transport være til den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, eftersom føreren regelmæssigt vender tilbage til den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret. En fører kan foretage flere bilaterale transporter under en enkelt rejse. På den anden side er der en tilstrækkelig tilknytning til en værtsmedlemsstats område, når en fører udfører andre typer transporter, navnlig ikke-bilaterale internationale transporter, i den pågældende medlemsstat.
Ændring 790
Forslag til direktiv
Betragtning 12 b (ny)
(12b)  For at sikre effektiv brug af transportressourcerne, tage hensyn til den driftsmæssige virkelighed og begrænse antallet af tomme kørsler, hvilket er et vigtigt element med henblik på at opnå målene i Parisaftalen om nedbringelse af emissioner af CO2, bør et begrænset antal af yderligere transportaktiviteter være mulige, uden at dette udløser anvendelse af udstationeringsreglerne. Sådanne aktiviteter består af transporter, der udføres i en periode under eller efter bilaterale internationale transporter fra den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, og før hjemrejsen til den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret.
Ændring 791
Forslag til direktiv
Betragtning 12 c (ny)
(12c)  Når føreren er deltager i en kombineret transport, er arten af den ydede tjeneste på den indledende eller afsluttende vejstrækning ligeledes tæt knyttet til etableringsmedlemsstaten, forudsat at vejstrækningen i sig selv udgør en bilateral transport. På den anden side er der en tilstrækkelig tilknytning til en værtsmedlemsstats område, når transporten på vejstrækningen udføres inden for værtsmedlemsstaten eller som en ikkebilateral international transport, og derfor bør udstationeringsreglerne finde anvendelse i et sådant tilfælde.
Ændring 792
Forslag til direktiv
Betragtning 12 d (ny)
(12d)   Da en fører ikke har en tilstrækkelig tilknytning til en transitmedlemsstats område, bør transitkørsel ikke betragtes som udstationering. Det bør også gøres klart, at det forhold, at passagererne stiger ud af bussen under et stop af hygiejniske årsager ikke medfører en ændring i betegnelsen af transporten.
Ændring 793
Forslag til direktiv
Betragtning 12 e (ny)
(12e)  Vejtransport er en yderst mobil sektor og kræver en fælles tilgang til visse aspekter af aflønningen i sektoren. Transportvirksomheder har behov for retssikkerhed omkring de regler og krav, som de skal overholde. Disse regler og krav bør være klare, letforståelige og lettilgængelige for transportvirksomheder og bør muliggøre en effektiv kontrol. Det er vigtigt, at nye regler ikke medfører unødvendige administrative byrder, og at de på behørig vis tager hensyn til SMV'ernes interesser.
Ændring 794
Forslag til direktiv
Betragtning 12 f (ny)
(12f)  Når de arbejds- og ansættelsesvilkår, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv 96/71/EF, i overensstemmelse med national lovgivning, traditioner og praksis, herunder respekt for arbejdsmarkedets parters autonomi, er fastsat i kollektive aftaler, jf. artikel 3, stk. 1 og 8, i nævnte direktiv, påser medlemsstaterne på linje med direktiv 2014/67/EU, at disse vilkår stilles til rådighed for transportvirksomheder fra andre medlemsstater og udstationerede førere på en lettilgængelig og gennemsigtig måde, og medlemsstaterne skal i den forbindelse søge at inddrage arbejdsmarkedets parter. De relevante oplysninger bør navnlig omfatte de forskellige aflønninger og deres bestanddele, herunder de elementer af aflønningen, der er fastsat i de lokalt eller regionalt gældende kollektive overenskomster, den metode, der anvendes til at beregne aflønningen, samt, i relevant omfang, kriterier for klassificering i de forskellige lønkategorier. I overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/957/EU om ændring af direktiv 96/71/EF bør transportvirksomheder ikke straffes for manglende overholdelse af elementer af aflønningen, metoder til at beregne aflønningen samt, i relevant omfang, kriterier for klassificering i de forskellige lønkategorier, der ikke er offentliggjort.
Ændring 795
Forslag til direktiv
Betragtning 13
(13)  Med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af sektorspecifikke regler for udstationering af arbejdstagere og for at undgå uforholdsmæssigt store administrative byrder for ikke-hjemmehørende operatører, bør der fastsættes specifikke administrative krav og kontrolkrav i vejtransportsektoren, hvor der drages fuld fordel af kontrolredskaber såsom digitale takografer.
(13)  Med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af sektorspecifikke regler for udstationering af arbejdstagere og for at undgå uforholdsmæssigt store administrative byrder for ikke-hjemmehørende operatører, bør der fastsættes specifikke administrative krav og kontrolkrav i vejtransportsektoren, hvor der drages fuld fordel af kontrolredskaber såsom digitale takografer. Med henblik på at minimere kompleksiteten af de forpligtelser, der er fastsat i nærværende direktiv og direktiv 96/71/EF, bør det stå medlemsstaterne frit for kun at pålægge vejtransportoperatørerne de administrative krav, der er specificeret i dette – til vejtransportsektoren skræddersyede – direktiv.
Ændring 796
Forslag til direktiv
Betragtning 13 a (ny)
(13a)   Med henblik på at minimere den administrative byrde og de dokumentforvaltningsopgaver, der påhviler førerne, skal transportoperatørerne på anmodning af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor operatøren har hjemsted, levere alle nødvendige dokumenter, som fastlagt i bestemmelserne i kapitel III i direktiv 2014/67/EU om gensidig bistand og samarbejde mellem medlemsstaterne.
Ændring 797
Forslag til direktiv
Betragtning 13 b (ny)
(13b)   For at lette gennemførelsen, anvendelsen og håndhævelsen af dette direktiv bør informationssystemet for det indre marked (IMI), som er oprettet ved forordning (EU) nr. 1024/2012, anvendes i medlemsstaterne til øget udveksling af oplysninger mellem regionale og lokale myndigheder på tværs af grænserne. Det kan også være en fordel at udvide IMI til at omfatte indgivelse og fremsendelse af simple erklæringer.
Ændring 798
Forslag til direktiv
Betragtning 13 c (ny)
(13c)   For at mindske den administrative byrde for transportoperatører, som ofte er små og mellemstore virksomheder, vil det være hensigtsmæssigt at forenkle processen for transportoperatørernes indsendelse af erklæringer om udstationering ved hjælp af standardformularer med nogle foruddefinerede elementer på alle officielle EU-sprog.
Ændring 799
Forslag til direktiv
Betragtning 13 d (ny)
(13d)   En generel gennemførelse og anvendelse af reglerne for udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport kan få konsekvenser for vejgodstransportbranchens struktur i Unionen. Medlemsstaterne og Kommissionen bør derfor nøje overvåge konsekvenserne af denne proces.
Ændring 800
Forslag til direktiv
Betragtning 13 e (ny)
(13e)   Håndhævelsen bør koncentrere sig om inspektioner hos virksomhederne. Vejkontrol bør ikke være udelukket, men bør foretages på en ikkediskriminerende måde og kun for fragtbreve eller elektroniske udgaver heraf, bekræftelser af forhåndsregistrering og bevis for tilbagevenden til det land, hvor operatøren er etableret, eller hvor føreren har bopæl. Der bør ved vejkontrol i første række foretages kontrol af takografernes data, hvilket er vigtigt for at bestemme en førers og et køretøjs aktivitet over en løbende periode på fire uger og denne aktivitets geografiske dækning. Registrering af landekoden kan være en hjælp.
Ændring 801
Forslag til direktiv
Betragtning 13 f (ny)
(13f)   Konsekvenserne af anvendelsen og håndhævelsen af reglerne for udstationering af arbejdstagere i vejtransportsektoren bør regelmæssigt evalueres af Kommissionen og meddeles Parlamentet og Rådet, og der bør fremsættes forslag til at forenkle dem yderligere og reducere den administrative byrde.
Ændring 802
Forslag til direktiv
Betragtning 13 g (ny)
(13g)   Anvendelsen af direktiv 96/71/EF på vejtransportsektoren bør i erkendelse af, at transportsektoren, hvor bevægelse er selve essensen af førernes arbejde, kræver en specifik tilgang, ske samtidig med datoen for ikrafttrædelsen af ændringen af direktiv 2006/22/EF for så vidt angår håndhævelseskravene og særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren.
Ændring 803
Forslag til direktiv
Betragtning 13 h (ny)
(13h)   For at tilpasse bilagene til dette direktiv til udviklingen inden for bedste praksis bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændringer af bilagene. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
Ændring 804
Forslag til direktiv
Betragtning 14 a (ny)
(14a)  Udvekslingen af oplysninger som led i et effektivt administrativt samarbejde og gensidig bistand mellem medlemsstaterne skal overholde reglerne om beskyttelse af personoplysninger i forordning (EU) 2016/679.
Ændring 805
Forslag til direktiv
Betragtning 14 b (ny)
(14b)   Alle parter i forsyningskæden bør overholde regler til sikring af gode sociale vilkår på hele det europæiske marked for vejgodstransport. Med henblik på at skabe et økonomisk og socialt bæredygtigt europæisk indre marked bør der fastlægges og gennemføres en ansvarskæde, der omfatter alle aktører i logistikkæden. Ved at håndhæve gennemsigtighed og ansvar og sikre større social og økonomisk lighed vil det være muligt at gøre chaufførerhvervet til en mere attraktiv profession og at fremme en sund konkurrence.
Ændring 806
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra a
Direktiv 2006/22/EF
Artikel 2 – stk. 1 – afsnit 2
Denne kontrol skal hvert år omfatte et bredt, repræsentativt udsnit af mobile arbejdstagere, førere, virksomheder og køretøjer inden for alle de transportkategorier, der er omfattet af forordning (EF) nr. 561/2006 og (EU) nr. 165/2014, og mobile arbejdstagere og førere, der er omfattet af direktiv 2002/15/EF.
Denne kontrol skal hvert år omfatte et bredt, repræsentativt udsnit af mobile arbejdstagere, førere, virksomheder og køretøjer inden for alle de transportkategorier, der er omfattet af forordning (EF) nr. 561/2006 og (EU) nr. 165/2014, og ved kontrol hos virksomheder mobile arbejdstagere og førere, der er omfattet af direktiv 2002/15/EF. Medlemsstaterne tilrettelægger først kontrol på vejene af gennemførelsen af direktiv 2002/15/EF, når der findes en teknologi, der gør det muligt at foretage en effektiv kontrol. Indtil da foretages kontrollen udelukkende hos transportvirksomhederne.
Ændring 807
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra b
Direktiv 2006/22/EF
Artikel 2 – stk. 3 – afsnit 1
Hver medlemsstat tilrettelægger kontrollen på en sådan måde, at minimum 3 % af arbejdsdagene for førere af køretøjer, som er omfattet af forordning (EF) nr. 561/2006 og forordning (EU) nr. 165/2014 samt direktiv 2002/15/EF, kontrolleres.
Hver medlemsstat tilrettelægger kontrollen på en sådan måde, at minimum 3 % af arbejdsdagene for førere af køretøjer, som er omfattet af forordning (EF) nr. 561/2006 og forordning (EU) nr. 165/2014 samt direktiv 2002/15/EF, kontrolleres. I tilfælde, hvor en fører i forbindelse med en kontrol på vejene ikke er i stand til at forevise et eller flere af de krævede dokumenter, skal føreren frigives med henblik på at fortsætte sin transport, og transportoperatøren i etableringsmedlemsstaten er forpligtet til at indsende de krævede dokumenter via de kompetente myndigheder.
Ændring 808
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra c
Direktiv 2006/22/EF
Artikel 2 – stk. 4
4.  De oplysninger, der fremsendes til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EF) nr. 561/2006, skal bl.a. omfatte antallet af førere, der er kontrolleret på vejene, antallet af kontrolaktioner, der er gennemført hos virksomhederne, antallet af kontrollerede arbejdsdage og antallet og karakteren af konstaterede overtrædelser, med angivelse af, om der er transporteret personer eller gods.
4.  De oplysninger, der fremsendes til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EF) nr. 561/2006, skal bl.a. omfatte antallet af førere, der er kontrolleret på vejene, antallet af kontrolaktioner, der er gennemført hos virksomhederne, antallet af arbejdsdage, der er kontrolleret hos virksomhederne, og antallet og karakteren af konstaterede overtrædelser, med angivelse af, om der er transporteret personer eller gods.
Ændring 809
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 a (nyt)
Direktiv 2006/22/EF
Artikel 5
3a)  Artikel 5 affattes således:
Artikel 5
"Artikel 5
Samordnet kontrol
Samordnet kontrol
Medlemsstaterne gennemfører mindst seks gange om året samordnede kontrolaktioner med henblik på vejkontrol af førere og køretøjer, der er omfattet af forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 Disse aktioner gennemføres samtidig af to eller flere medlemsstaters kontrolmyndigheder, der hver arbejder på deres respektive medlemsstats eget område.
Medlemsstaterne gennemfører mindst seks gange om året samordnede kontrolaktioner med henblik på vejkontrol og kontrol hos virksomheder af førere og køretøjer, der er omfattet af forordning (EF) nr. 561/2006 eller forordning (EU) nr. 165/2014. Disse aktioner gennemføres samtidig af to eller flere medlemsstaters kontrolmyndigheder, der hver arbejder på deres respektive medlemsstats eget område. Resuméet af resultaterne af de samordnede kontrolaktioner offentliggøres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger."
Ændring 810
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2006/22/EF
Artikel 6 – stk. 1
1.  Kontrol hos en virksomhed planlægges i lyset af tidligere erfaringer med forskellige transport- og virksomhedskategorier. Der foretages også kontrol hos en virksomhed, hvis der ved vejkontrol er konstateret grove overtrædelser af forordning (EF) nr. 561/2006, forordning (EU) nr. 165/2014 eller direktiv 2002/15/EF.
1.  Kontrol hos en virksomhed planlægges i lyset af tidligere erfaringer med forskellige transport- og virksomhedskategorier. Der foretages også kontrol hos en virksomhed, hvis der ved vejkontrol er konstateret grove overtrædelser af forordning (EF) nr. 561/2006 og forordning (EU) nr. 165/2014.
Ændring 811
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 a (nyt)
Direktiv 2006/22/EF
Artikel 7 – stk. 1 – litra b
4a)  I artikel 7, stk. 1, affattes litra b) således:
b)  hvert andet år at fremsende statistiske oplysninger til Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3820/85
"b) hvert andet år at fremsende statistiske oplysninger til Kommissionen i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 561/2006"
Ændring 812
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6 – litra -a (nyt)
Direktiv 2006/22/EF
Artikel 8 – stk. 1 – indledning
-a)  I artikel 8, stk. 1, affattes indledningen således:
1.  Oplysninger, som medlemsstaternes myndigheder stiller til rådighed for hinanden i henhold til artikel 17, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 3820/85 og artikel 19, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 3821/85, udveksles mellem de udpegede organer, der er meddelt Kommissionen i medfør af artikel 7, stk. 2:
1.  Oplysninger, som medlemsstaternes myndigheder stiller til rådighed for hinanden i henhold til artikel 22, stk. 2, i forordning (EF) nr. 561/2006 eller artikel 40 i forordning (EU) nr. 165/2014, udveksles mellem de udpegede organer, der er meddelt Kommissionen i medfør af artikel 7.
Ændring 813
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6 – litra a
Direktiv 2006/22/EF
Artikel 8 – stk. 1 – litra b
b)  efter særlig anmodning fra en medlemsstat i specifikke tilfælde.
b)  efter særlig anmodning fra en medlemsstat i specifikke tilfælde og forudsat, at de nødvendige oplysninger ikke er tilgængelige gennem direkte søgning i nationale elektroniske registre, jf. artikel 16, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1071/2009.
Ændring 814
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6 – litra b
Direktiv 2006/22/EF
Artikel 8 – stk. 1a – afsnit 1
1a.  Medlemsstaterne fremlægger de oplysninger, som andre medlemsstater har anmodet om i henhold til stk. 1, litra b), i denne artikel inden for 25 arbejdsdage fra modtagelsen af anmodningen i sager, der kræver en tilbundsgående undersøgelse eller indebærer kontrol hos de pågældende virksomheder. Der kan fastsættes en kortere frist efter gensidig aftale mellem medlemsstaterne. I hastesager eller sager, der kræver en simpel søgning i registre såsom risikoklassificeringssystemer, fremsendes de anmodede oplysninger inden for tre arbejdsdage.
1a.  Medlemsstaterne fremlægger de oplysninger, som andre medlemsstater har anmodet om i henhold til stk. 1, litra b), i denne artikel inden for 10 arbejdsdage fra modtagelsen af anmodningen. I behørigt begrundede sager, der kræver en tilbundsgående undersøgelse eller indebærer kontrol hos de pågældende virksomheder, er tidsfristen 20 arbejdsdage. Der kan fastsættes en kortere frist efter gensidig aftale mellem medlemsstaterne. I hastesager eller sager, der kræver en simpel søgning i registre såsom risikoklassificeringssystemer, fremsendes de anmodede oplysninger inden for tre arbejdsdage.
Ændring 815
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6 – litra b
Direktiv 2006/22/EF
Artikel 8 – stk. 1a – afsnit 2
Hvis den anmodede medlemsstat mener, at anmodningen ikke er tilstrækkeligt begrundet, informerer den den anmodende medlemsstat herom inden for 10 arbejdsdage. Den anmodende medlemsstat skal følgelig underbygge anmodningen yderligere. Hvis dette ikke er muligt, kan anmodningen afvises af medlemsstaten.
Hvis den anmodede medlemsstat mener, at anmodningen ikke er tilstrækkeligt begrundet, informerer den den anmodende medlemsstat herom inden for fem arbejdsdage. Den anmodende medlemsstat skal følgelig underbygge anmodningen yderligere. Hvis dette ikke er muligt, kan anmodningen afvises af medlemsstaten.
Ændring 816
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6 – litra b
Direktiv 2006/22/EF
Artikel 8 – stk. 1 a – afsnit 3
Hvis det er vanskeligt eller umuligt at imødekomme anmodningen om oplysninger eller om at udføre kontrol, inspektioner eller undersøgelser, informerer den pågældende medlemsstat inden for 10 arbejdsdage den anmodende medlemsstat herom og angiver grundene hertil. De berørte medlemsstater fører drøftelser med hinanden for at finde en løsning på det pågældende problem.
Hvis det er vanskeligt eller umuligt at imødekomme anmodningen om oplysninger eller at udføre kontrol, inspektioner eller undersøgelser, informerer den anmodede medlemsstat inden for fem arbejdsdage den anmodende medlemsstat herom, idet den på behørig vis angiver grundene til, at det er vanskeligt eller umuligt at udlevere de relevante oplysninger. De berørte medlemsstater fører drøftelser med hinanden for at finde en løsning på det pågældende problem.
Ændring 817
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6 – litra b
Direktiv 2006/22/EF
Artikel 8 – stk. 1 a – afsnit 3 a (nyt)
Hvis Kommissionen bliver bekendt med et vedvarende problem med udveksling af oplysninger, eller hvis udlevering af oplysninger vedvarende nægtes, kan Kommissionen træffe alle nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe situationen, herunder eventuelt indlede en undersøgelse eller pålægge medlemsstaten sanktioner.
Ændring 818
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6 – litra b a (nyt)
Direktiv 2006/22/EF
Artikel 8 – stk. 2
ba)  Stk. 2 affattes således:
2.  Medlemsstaterne tilstræber at indføre systemer til elektronisk udveksling af oplysninger. Efter proceduren i artikel 12, stk. 2, fastlægger Kommissionen en fælles metode for effektiv udveksling af oplysninger.
2.  Uanset artikel 21 i direktiv 2014/67/EU sker udvekslingen af oplysninger mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, som er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 1a, via informationssystemet for det indre marked (IMI), som er oprettet ved forordning (EU) nr. 1024/2012. Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal have direkte adgang i realtid til data i de nationale elektroniske registre gennem det europæiske register over vejtransportvirksomheder (ERRU), der henvises til i artikel 16 i forordning (EF) nr. 1071/2009.
Ændring 819
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6 – litra b b (nyt)
Direktiv 2006/22/EF
Artikel 8 – stk. 2 a (nyt)
bb)  I artikel 8 tilføjes følgende stykke:
"2a. Kommissionen udarbejder inden 2020 en elektronisk applikation, der er fælles for alle EU-medlemsstater, og som vil give inspektørerne direkte realtidsadgang til ERRU og IMI under vejkontroller og kontroller hos virksomheder. Applikationen skal udvikles via et pilotprojekt."
Ændring 820
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra a
Direktiv 2006/22/EF
Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 2
Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter en fælles formel til beregning af risikoklassificering af virksomheder, hvor der tages højde for overtrædelsernes antal, alvor og hyppighed såvel som for resultaterne af kontrollerne, hvis der ikke er påvist en overtrædelse, og for hvorvidt en vejtransportvirksomhed har anvendt en intelligent takograf, jf. kapitel II i forordning (EU) nr. 165/2014, i alle sine køretøjer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i dette direktivs artikel 12, stk. 2.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a, der fastlægger en fælles formel til beregning af risikoklassificering af virksomheder, hvor der tages højde for overtrædelsernes antal, alvor og hyppighed såvel som for resultaterne af kontrollerne, hvis der ikke er påvist en overtrædelse, og for hvorvidt en vejtransportvirksomhed har anvendt en intelligent takograf, jf. kapitel II i forordning (EU) nr. 165/2014, i alle sine køretøjer.
Ændring 821
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b a (nyt)
Direktiv 2006/22/EF
Artikel 9 – stk. 3 – afsnit 1
ba)  Stk. 3, første afsnit, affattes således:
3.  En foreløbig liste over overtrædelser af forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 er opstillet i bilag III.
3.  En foreløbig liste over overtrædelser af forordning (EF) nr. 561/2006 og forordning (EU) nr. 165/2014 er opstillet i bilag III.
Ændring 822
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b b (nyt)
Direktiv 2006/22/EF
Artikel 9 – stk. 3 – afsnit 2
bb)  Stk. 3, andet afsnit, affattes således:
Med henblik på at opstille retningslinjer for vægtning af overtrædelser af forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 kan Kommissionen, hvis det er relevant, efter proceduren i artikel 12, stk. 2, tilpasse bilag III med henblik på at fastlægge en fælles ramme for overtrædelser, som inddeles i kategorier, efter hvor alvorlige overtrædelserne er.
"Med henblik på at opstille retningslinjer for vægtning af overtrædelser af forordning (EF) nr. 561/2006 eller forordning (EU) nr. 165/2014 tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a, der ændrer bilag III med henblik på at fastlægge en fælles ramme for overtrædelser, som inddeles i kategorier, efter hvor alvorlige overtrædelserne er."
Ændring 823
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b c (nyt)
Direktiv 2006/22/EF
Artikel 9 – stk. 3 – afsnit 3
bc)  Stk. 3, tredje afsnit, affattes således:
Kategorien vedrørende de mest alvorlige overtrædelser bør omfatte overtrædelser, hvor manglende overholdelse af de relevante bestemmelser i forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 indebærer en stor risiko for alvorlig personskade eller død.
"Kategorien vedrørende de mest alvorlige overtrædelser bør omfatte overtrædelser, hvor manglende overholdelse af de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 561/2006 eller forordning (EU) nr. 165/2014 indebærer en stor risiko for alvorlig personskade eller død."
Ændring 824
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra c
Direktiv 2006/22/EF
Artikel 9 – stk. 4
4.  For at lette målrettet kontrol på vejene har alle kompetente kontrolmyndigheder i den pågældende medlemsstat adgang til dataene i det nationale risikoklassificeringssystem på tidspunktet for kontrollen.
4.  For at lette målrettet kontrol på vejene har alle kompetente kontrolmyndigheder i den pågældende medlemsstat adgang til dataene i det nationale risikoklassificeringssystem og de nationale registre over transportvirksomheder og -aktiviteter på tidspunktet for kontrollen via mindst en elektronisk applikation, der er fælles for alle medlemsstater, og som giver dem direkte realtidsadgang til ERRU.
Ændring 825
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra c
Direktiv 2006/22/EF
Artikel 9 – stk. 5
5.  Medlemsstaterne stiller oplysningerne i det nationale risikoklassificeringssystem til rådighed, enten på anmodning eller ved at give den anden medlemsstats kompetente myndigheder direkte adgang, jf. de i artikel 8 fastsatte frister.
5.  Medlemsstaterne stiller oplysningerne i det nationale risikoklassificeringssystem til rådighed gennem interoperable nationale elektroniske registre som omhandlet i artikel 16 i forordning (EF) nr. 1071/2009 ved at give den anden medlemsstats kompetente myndigheder direkte adgang. (ÆF 228, 229, 230, 231). På denne måde vil udveksling af oplysninger og data om transportvirksomheders overtrædelser og risikoklassificering blive samlet og gennemført ved hjælp af den sammenkobling, som ERRU etablerer mellem de forskellige nationale registre i medlemsstaterne.
Ændring 826
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8
Direktiv 2006/22/EF
Artikel 11 – stk. 3
3.  Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter en fælles tilgang til registrering og kontrol af perioder med andet arbejde som defineret i artikel 4, litra e), i forordning (EF) nr. 561/2006, og perioder på mindst én uge, hvor føreren er væk fra sit køretøj. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 2.
3.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a, der fastlægger en fælles tilgang til registrering og kontrol af perioder med andet arbejde som defineret i artikel 4, litra e), i forordning (EF) nr. 561/2006, herunder registreringsformen og særlige tilfælde, hvor den skal finde sted, og til registrering og kontrol af perioder på mindst én uge, hvor føreren er væk fra sit køretøj og ikke er i stand til at udføre nogen som helst aktiviteter med køretøjet.
Ændring 827
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8 a (nyt)
Direktiv 2006/22/EF
Artikel 12
8a)  Artikel 12 affattes således:
Artikel 12
"Artikel 12
Udvalgsprocedure
Udvalgsprocedure
1.  Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 18, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3821/85.
1.  Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) nr. 165/2014. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011."
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
3.   Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
Ændring 828
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8 b (nyt)
Direktiv 2006/22/EF
Artikel 13 – litra b
8b)  Artikel 13, litra b), affattes således:
b)  at tilskynde kontrolmyndighederne til at følge en samordnet fremgangsmåde og en harmoniseret fortolkning af forordning (EØF) nr. 3820/85
"b) at tilskynde kontrolmyndighederne til at følge en samordnet fremgangsmåde og en harmoniseret fortolkning af forordning (EF) nr. 561/2006"
Ændring 829
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8 c (nyt)
Direktiv 2006/22/EF
Artikel 14
8c)  Artikel 14 affattes således:
Artikel 14
"Artikel 14
Forhandlinger med tredjelande
Forhandlinger med tredjelande
Når dette direktiv er trådt i kraft, indleder Fællesskabet forhandlinger med de relevante tredjelande om anvendelse af bestemmelser svarende til direktivets bestemmelser.
Når dette direktiv er trådt i kraft, indleder Unionen forhandlinger med de relevante tredjelande om anvendelse af bestemmelser svarende til direktivets bestemmelser.
Indtil disse forhandlinger er afsluttet, fremsender medlemsstaterne kontroldata vedrørende køretøjer fra tredjelande sammen med de oplysninger, der fremsendes til Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3820/85.
Indtil disse forhandlinger er afsluttet, fremsender medlemsstaterne kontroldata vedrørende køretøjer fra tredjelande sammen med de oplysninger, der fremsendes til Kommissionen i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 561/2006."
Ændring 830
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8 d (nyt)
Direktiv 2006/22/EF
Artikel 15
8d)  Artikel 15 affattes således:
Artikel 15
"Artikel 15
Ajourføring af bilagene
Ajourføring af bilagene
Ændringer i bilagene, der er nødvendige for at tilpasse dem til udviklingen inden for bedste praksis, vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a vedrørende ændringer af bilag I og II for at indføre de nødvendige tilpasninger til udviklingen inden for bedste praksis."
Ændring 831
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8 e (nyt)
Direktiv 2006/22/EF
Artikel 15 a (ny)
8e)  Følgende artikel indsættes:
"Artikel 15a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9, stk. 3, og artikel 15, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for dette direktivs ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3.   Den i artikel 9, stk. 3, og artikel 15 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9, stk. 3, og artikel 15 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."
Ændring 832
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 – litra -a (nyt)
Direktiv 2006/22/EF
Bilag I – del A – punkt 1
-a)  Del A, punkt 1, affattes således:
1)  daglige og ugentlige køretider, pauser samt daglige og ugentlige hviletider; også diagramarkene for de forudgående dage, der skal opbevares i køretøjet i overensstemmelse med artikel 15, stk. 7, i forordning (EØF) nr. 3821/85 og/eller de data, der er lagret for samme periode på førerkortet og/eller i kontrolapparatets datalager i overensstemmelse med bilag II og/eller udskrifter
"1) daglige og ugentlige køretider, pauser samt daglige og ugentlige hviletider; også diagramarkene for de forudgående dage, der skal opbevares i køretøjet i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 165/2014 og/eller de data, der er lagret for samme periode på førerkortet og/eller i kontrolapparatets datalager i overensstemmelse med bilag II og/eller udskrifter"
Ændring 833
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 – litra -a a (nyt)
Direktiv 2006/22/EF
Bilag I – del A – punkt 2
-aa)  Del A, punkt 2, affattes således:
2)   for den periode, der er omhandlet i artikel 15, stk. 7, i forordning (EØF) nr. 3821/85, eventuelle tilfælde, hvor den tilladte hastighed for køretøjet er overskredet, defineret som perioder på over ét minut, hvor køretøjets hastighed overstiger 90 km/h for køretøjer i kategori N3 eller 105 km/h for køretøjer i kategori M3 (kategori N3 og M3 som defineret i bilag II, del A, til Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil1a
"2) for den periode, der er omhandlet i artikel 36, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 165/2014, eventuelle tilfælde, hvor den tilladte hastighed for køretøjet er overskredet, defineret som perioder på over ét minut, hvor køretøjets hastighed overstiger 90 km/h for køretøjer i kategori N3 eller 105 km/h for køretøjer i kategori M3 (kategori N3 og M3 som defineret i direktiv 2007/46/EF1a).
__________________
__________________
1a EFT L 42 af 23.2.1970, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2006/28/EF (EUT L 65 af 7.3.2006, s. 27).
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv)".
Ændring 834
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 – litra -a b (nyt)
Direktiv 2006/22/EF
Bilag I – del A – punkt 4
-ab)  Del A, punkt 4, affattes således:
4)  sikring af, at kontrolapparatet fungerer korrekt (fastlæggelse af eventuelt misbrug af kontrolapparatet og/eller førerkortet og/eller diagramarkene) eller, hvor det er relevant, at de i artikel 14, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 3820/85 nævnte dokumenter forefindes
"4) sikring af, at kontrolapparatet fungerer korrekt (fastlæggelse af eventuelt misbrug af kontrolapparatet og/eller førerkortet og/eller diagramarkene) eller, hvor det er relevant, at de i artikel 16, stk. 2, i forordning (EF) nr. 561/2006 nævnte dokumenter forefindes"
Ændring 835
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 – litra a
Direktiv 2006/22/EF
Bilag I – del A – punkt 6
6)  ugentlig arbejdstid som fastsat i artikel 4 og 5 i direktiv 2002/15/EF.
6)  ugentlig arbejdstid som fastsat i artikel 4 og 5 i direktiv 2002/15/EF, forudsat at teknologien gør det muligt at kontrollere dette effektivt.
Ændring 836
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 – litra b a (nyt)
Direktiv 2006/22/EF
Bilag I – del B – afsnit 2
ba)  Del B, afsnit 2, affattes således:
Medlemsstaterne kan i givet fald, hvis der konstateres en overtrædelse, undersøge, om andre led i transportkæden er medansvarlige, f.eks. speditører, transportører eller underkontrahenter, der måtte have tilskyndet til eller medvirket til overtrædelsen; det kontrolleres i den forbindelse, at kontrakter om levering af transportydelser er udformet således, at det er muligt at overholde forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85.
Medlemsstaterne kan i givet fald, hvis der konstateres en overtrædelse, undersøge, om andre led i transportkæden er medansvarlige, f.eks. speditører, transportører eller underkontrahenter, der måtte have tilskyndet til eller medvirket til overtrædelsen; det kontrolleres i den forbindelse, at kontrakter om levering af transportydelser er udformet således, at det er muligt at overholde forordning (EF) nr. 561/2006 og forordning (EU) nr. 165/2014.
Ændring 837
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – afsnit 1
1a.  Disse specifikke regler finder anvendelse på førere, som er ansat af virksomheder etableret i en medlemsstat, der træffer en af de i artikel 1, stk. 3, litra a), i direktiv 96/71/EF nævnte tværnationale foranstaltninger.
2.  Medlemsstaterne anvender ikke artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra b) og c), i direktiv 96/71/EF på førere i vejtransportsektoren, som er ansat af de i artikel 1, stk. 3, litra a), i nævnte direktiv omtalte virksomheder, når de udfører international transport som defineret i forordning (EF) nr. 1072/2009 og (EF) nr. 1073/2009, hvis længden af udstationeringsperioden på deres område er kortere end eller lig med 3 dage i løbet af en kalendermåned.
2.  En fører anses ikke for at være udstationeret i henhold til direktiv 96/71/EF, når han/hun udfører bilaterale transporter.
I dette direktiv menes med en bilateral transport med hensyn til varer varebevægelser baseret på en transportkontrakt fra etableringsmedlemsstaten som defineret i artikel 2, nr. 8, i forordning (EF) nr. 1071/2009 til en anden medlemsstat eller et tredjeland eller fra en anden medlemsstat eller et tredjeland til etableringsmedlemsstaten.
2a.  Fra den dato, hvor førerne skal registrere grænsepassager manuelt, som krævet i artikel 34, stk. 7, i forordning (EU) nr. 165/2014, skal medlemsstaterne også anvende den undtagelse, der er omhandlet i stk. 2, med hensyn til transport af varer, når
—  føreren, der udfører en bilateral transport med hensyn til varer, derudover udfører en pålæsnings- og/eller aflæsningsaktivitet i de medlemsstater eller tredjelande, som føreren krydser, forudsat at føreren ikke pålæsser varer og aflæsser dem i samme medlemsstat.
Når en bilateral transport, der påbegyndes fra etableringsmedlemsstaten, hvor der ikke blev udført nogen supplerende aktivitet, følges af en bilateral transport til etableringsmedlemsstaten, finder undtagelsen anvendelse for op til to supplerende pålæsnings- og/eller aflæsningsaktiviteter på ovennævnte betingelser.
Denne undtagelse finder kun anvendelse indtil den dato, hvor en intelligent takograf, som overholder registrering af grænsepassage og supplerende aktiviteter, jf. artikel 8, stk. 1, første afsnit i forordning (EU) nr. 165/2014 er påmonteret i køretøjer, der er registrerede i en medlemsstat for første gang, jf. artikel 8, stk. 1, andet afsnit i pågældende forordning. Fra denne dato finder undtagelsen, der er omhandlet i første afsnit udelukkende anvendelse på førere af køretøjer, der er påmonteret intelligente takografer, jf. artikel 8, 9 og 10 i pågældende forordning.
2b.  En fører, der udfører international lejlighedsvis eller regelmæssig befordring af passagerer, som defineret i forordning (EF) nr. 1073/2009, anses ikke for at være udstationeret i henhold til direktiv 96/71/EF, når:
—  føreren medtager passagerer i etableringsmedlemsstaten og sætter dem af i en anden medlemsstat eller et tredjeland eller
—  medtager passagerer i en medlemsstat eller et tredjeland og sætter dem af i etableringsmedlemsstaten eller
—  vedkommende medtager og afsætter passagerer i etableringsmedlemsstaten med henblik på lokale udflugter som defineret i forordning (EF) nr. 1073/2009.
2c.  En fører, der udfører cabotagekørsel som defineret i forordning (EF) nr. 1072/2009 og 1073/2009, betragtes som udstationeret i henhold til direktiv 96/71/EF.
2d.  Uanset artikel 2, stk. 1, i direktiv 96/71/EF anses en fører ikke for at være udstationeret på en medlemsstats område, når føreren passerer igennem uden læsning eller aflæsning af varer og uden optagning eller afsætning af passagerer.
2e.  I tilfælde hvor føreren tilbagelægger den indledende eller afsluttende vejstrækning som en del af en kombineret transport som defineret i direktiv 92/106/EØF, anses føreren ikke for at være udstationeret i henhold til direktiv 96/71/EF, hvis vejstrækningen i sig selv består af bilaterale transporter som defineret i stk. 2.
2f.  Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med direktiv 2014/67/EU, at de arbejds- og ansættelsesvilkår, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv 96/71/EF, og som er fastsat i kollektive aftaler i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1 og 8, i dette direktiv, stilles til rådighed på en tilgængelig og gennemsigtig måde for transportvirksomheder fra andre medlemsstater og for udstationerede førere. De relevante oplysninger skal navnlig omfatte de forskellige aflønninger og deres bestanddele, herunder de elementer af aflønningen, der er fastsat i de lokalt eller regionalt gældende kollektive aftaler, den metode, der anvendes til at beregne aflønningen, samt, i relevant omfang, kvalifikationskriterier for klassificering i de forskellige lønkategorier. I overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/957 om ændring af direktiv 96/71/EF bør transportvirksomheder ikke straffes for manglende overholdelse af elementer i aflønningen, metoden til at beregne den skyldige aflønning og, hvor det er relevant, kriterierne for klassificering i de forskellige lønkategorier, der ikke er offentliggjort.
2g.  Transportvirksomheder, der er etableret i en ikke-medlemsstat, må ikke behandles mere gunstigt end virksomheder, der er etableret i en medlemsstat.
Medlemsstaterne gennemfører tilsvarende foranstaltninger i henhold til direktiv 96/71/EF og nærværende direktiv [XX/XX] (lex specialis) i deres bilaterale aftaler med tredjelande, når de giver adgang til Unionens marked for vejtransportvirksomheder, der er etableret i sådanne tredjelande. Medlemsstaterne skal også bestræbe sig på at gennemføre tilsvarende foranstaltninger inden for rammerne af multilaterale aftaler med tredjelande. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de relevante bestemmelser i deres bilaterale og multilaterale aftaler med tredjelande.
For at sikre tilstrækkelig kontrol med disse tilsvarende foranstaltninger vedrørende tredjelandsoperatørers udstationering skal medlemsstaterne sikre, at de reviderede regler i forordning (EU) XXX/XXX for så vidt angår lokalisering ved hjælp af takografer [forordning om ændring af forordning (EU) nr. 165/2014] gennemføres inden for rammerne af den europæiske overenskomst om arbejde, der udføres af det kørende personale i international vejtransport (AETR).
Ændring 838
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – afsnit 2
Når udstationeringsperioden er længere end 3 dage, anvender medlemsstaterne bestemmelserne i artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra b) og c), i direktiv 96/71/EF på hele udstationeringen på deres område i en kalendermåned, jf. første afsnit.
udgår
Ændring 839
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 3 – indledning
3.   For så vidt angår beregningen af de perioder for udstationering, der er omhandlet i stk. 2:
udgår
Ændring 840
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 3 – litra a
a)   betragtes en daglig arbejdsperiode på under seks timer på en værtsmedlemsstats område som en halv dag
udgår
Ændring 841
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 3 – litra b
b)   betragtes en daglig arbejdsperiode på seks timer eller derover på en værtsmedlemsstats område som en hel dag
udgår
Ændring 842
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 3 – litra c
c)  betragtes pauser og hviletider såvel som rådighedsperioder, der tilbringes på en værtsmedlemsstats område, som en arbejdsperiode.
udgår
Ændring 843
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 4 – indledning
4.  Medlemsstaterne må kun indføre følgende administrative krav og kontrolforanstaltninger:
4.  Uanset artikel 9 i direktiv 2014/67/EU medlemsstaterne kun indføre følgende administrative krav og kontrolforanstaltninger:
Ændring 844
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 4 – litra a – indledning
a)  en forpligtelse for vejtransportoperatører, der er etableret i en anden medlemsstat, om senest ved udstationeringens begyndelse at sende en udstationeringserklæring i elektronisk form til de nationale kompetente myndigheder på et af værtsmedlemsstatens officielle sprog eller på engelsk indeholdende følgende oplysninger:
a)  en forpligtelse for vejtransportoperatører, der er etableret i en anden medlemsstat, om at fremlægge en erklæring og enhver opdatering hertil i elektronisk form via informationssystemet for det indre marked (IMI) som oprettet ved forordning (EU) nr. 1024/2012 til de nationale kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor føreren er udstationeret, på et af Den Europæiske Unions officielle sprog indeholdende følgende oplysninger:
Ændring 845
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 4 – litra a – nr. i
i)  vejtransportoperatørens identitet
i)  vejtransportoperatørens identitet ved hjælp af vedkommendes EF-skatteidentifikationsnummer eller nummeret på fællesskabstilladelsen
Ændring 846
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 4 – litra a – nr. iii
iii)  det forventede antal af og identiteten på de udstationerede førere
iii)  oplysninger om den udstationerede fører, der skal omfatte følgende: identitet, bopælsland, landet, hvor der betales sociale bidrag, det sociale sikringsnummer og kørekortets nummer
Ændring 847
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 4 – litra a – nr. iv
iv)  udstationeringens forventede varighed og planlagte begyndelses- og slutdato
iv)  udstationeringens forventede begyndelsesdato, varighed og slutdato og den lovgivning, der finder anvendelse på ansættelseskontrakten
Ændring 848
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 4 – litra a – nr. iv a (nyt)
iva)  vejgodstransportvirksomheder: modtagernes identitet og kontaktoplysninger, forudsat at transportoperatøren ikke anvender e-CMR
Ændring 849
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 4 – litra a – nr. vi a (nyt)
via)  vejgodstransportvirksomheder: adresse(r) på steder for lastning og losning, forudsat at transportoperatøren ikke anvender e-CMR
Ændring 850
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 4 – litra b
b)  en forpligtelse for føreren til at have eller tilgængeliggøre, hvis der anmodes herom i forbindelse med kontrol på vejene, en kopi af udstationeringserklæringen, på papir eller elektronisk, samt bevis på, at transporten finder sted i værtsmedlemsstaten som eksempelvis et elektronisk fragtbrev (e-CMR) eller beviser som omhandlet i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009
b)  en forpligtelse for vejtransportoperatøren til at sikre, at føreren, hvis der anmodes herom i forbindelse med kontrol på vejene, råder over en kopi af erklæringen, på papir eller elektronisk, samt bevis på, at transporten finder sted i værtsmedlemsstaten som eksempelvis et elektronisk fragtbrev (e-CMR) eller beviser som omhandlet i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009
Ændring 851
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 4 – litra c
c)  en forpligtelse for føreren til at have eller tilgængeliggøre, hvis der anmodes herom i forbindelse med kontrol på vejene, data fra takografen og navnlig landekoderne på de medlemsstater, hvor føreren har opholdt sig i forbindelse med internationale transporter eller cabotagekørsel
c)  en forpligtelse for vejtransportoperatøren til at sikre, at føreren, hvis der anmodes herom i forbindelse med kontrol på vejene, råder over data fra takografen og navnlig landekoderne på de medlemsstater, hvor føreren har opholdt sig i forbindelse med internationale transporter eller cabotagekørsel
Ændring 852
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 4 – litra c a (nyt)
ca)  ved kontrollen på vejene, jf. litra b) og c) i denne artikel, har føreren lov til at kontakte hovedkontoret, transportlederen eller enhver anden person eller enhed, som kan fremskaffe den krævede dokumentation
Ændring 854
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 4 – litra d
d)  en forpligtelse for føreren til at have eller tilgængeliggøre, hvis der anmodes herom i forbindelse med kontrol på vejene, en kopi af ansættelseskontrakten, på papir eller elektronisk, eller et tilsvarende dokument som omhandlet i artikel 3 i Rådets direktiv 91/533/EØF20, oversat til et af værtsmedlemsstatens officielle sprog eller engelsk
udgår
__________________
20 Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet (EFT L 288 af 18.10.1991, s. 32).
Ændring 855
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 4 – litra e
e)  en forpligtelse for føreren til at have eller tilgængeliggøre, hvis der anmodes herom i forbindelse med kontrol på vejene, en kopi af de seneste to måneders lønsedler på papir eller elektronisk; ved kontrollen på vejene har føreren lov til at kontakte hovedkontoret, transportlederen eller enhver anden person eller enhed, som kan fremskaffe denne kopi
udgår
Ændring 853
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 4 – litra f
f)  en forpligtelse for operatøren til inden for en rimelig tidsfrist efter udstationeringsperioden at forelægge kopier af de i litra b), c), og e), nævnte dokumenter, på papir eller elektronisk, på anmodning af værtsmedlemsstatens myndigheder.
f)   en forpligtelse for operatøren til efter udstationeringsperioden via IMI's offentlige grænseflade at forelægge kopier af de i litra b) og c) nævnte dokumenter på anmodning af myndighederne i den medlemsstat, hvor føreren er udstationeret, samt dokumentation for den aflønning af udstationerede førere, der vedrører udstationeringsperioden, og deres ansættelseskontrakt eller et tilsvarende dokument som omhandlet i artikel 3 i Rådets direktiv 91/533/EØF1a, arbejdssedler vedrørende førerens arbejde og bevis for betaling.
Vejtransportoperatøren fremlægger den krævede dokumentation ved at anvende IMI's offentlige grænseflade inden for to måneder efter datoen for anmodningen.
Hvis vejtransportoperatøren ikke fremlægger al den dokumentation, der er anmodet om, via IMI's offentlige grænseflade inden for den fastsatte frist, kan de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor udstationeringen finder sted, i henhold til artikel 6 og 7 i direktiv 2014/67/EU anmode om bistand fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor operatøren er etableret. Når en sådan anmodning fremsættes via IMI, har de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor operatøren er etableret, adgang til udstationeringserklæringen og andre relevante oplysninger, som operatøren har indsendt via IMI's offentlige grænseflade.
De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor operatøren er etableret, sikrer, at de dokumenter, de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor udstationeringen har fundet sted, har anmodet om, fremsendes via IMI inden for 25 arbejdsdage efter datoen for anmodningen.
__________________
1a Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet (EFT L 288 af 18.10.1991, s. 32).
Ændring 856
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 5
5.  Med henblik på stk. 4, litra a), kan vejtransportoperatøren fremsende en udstationeringserklæring, som dækker en periode på maksimalt seks måneder.
5.  Med henblik på stk. 4, litra a), kan vejtransportoperatøren fremsende en erklæring, som dækker en periode på maksimalt seks måneder.
Ændring 857
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 5 a (nyt)
5a.  Oplysningerne fra erklæringerne skal gemmes i databasen i IMI med henblik på kontrol i en periode på 18 måneder, og der skal være direkte og realtidsadgang for alle andre medlemsstaters kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 3 i direktiv 2014/67/EU, artikel 18 i forordning (EF) nr. 1071/2009 og artikel 7 i direktiv 2006/22/EF.
Den nationale kompetente myndighed kan tillade, at arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med national lovgivning og praksis har adgang til oplysningerne, forudsat at oplysningerne:
–  vedrører udstationeringer på den pågældende medlemsstats område
–  anvendes til håndhævelse af reglerne om udstationering og
–  at behandlingen af oplysningerne foregår i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
Ændring 858
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 5 b (nyt)
5b.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at udvikle standardformularer på alle Unionens officielle sprog, der anvendes til indgivelse af erklæringer via IMI's offentlige grænseflade, præciserer funktionerne i erklæringen i IMI, og hvordan de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, litra a), nr. i)-via), anføres i erklæringen, og sikrer, at disse oplysninger fra erklæringer automatisk oversættes til værtsmedlemsstatens sprog. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 2a, stk. 2.
Ændring 859
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 5 c (nyt)
5c.   Ved gennemførelsen af kontrolforanstaltningerne undgår medlemsstaterne unødvendige forsinkelser, som kan påvirke udstationeringens varighed og datoer.
Ændring 860
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 5 d (nyt)
5d.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder arbejder tæt sammen og yder gensidig bistand og videregiver alle relevante oplysninger i henhold til betingelserne i direktiv 2014/67/EU og forordning (EF) nr. 1071/2009.
Ændring 861
Forslag til direktiv
Artikel 2 a (ny)
Artikel 2a
1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) nr. 165/2014. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Ændring 862
Forslag til direktiv
Artikel 2 b (ny)
Artikel 2b
Medlemsstaterne indfører sanktioner over for afsendere, speditører, kontrahenter og underleverandører for manglende overholdelse af artikel 2 i dette direktiv, når disse ved eller, i lyset af alle de relevante omstændigheder, burde have kendskab til, at de transporttjenesteydelser, som de afgiver ordre på, indebærer overtrædelser af dette direktiv.
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i dette direktiv og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, have en afskrækkende virkning og må ikke medføre forskelsbehandling.
Ændring 863
Forslag til direktiv
Artikel 2 c (ny)
Artikel 2c
Kommissionen vurderer de eksisterende instrumenter og bedste praksis til fremme af socialt ansvarlig adfærd fra alle aktører i leveringskæden for varer og fremsætter et lovforslag om at etablere en europæisk platform for troværdighed, hvis det er hensigtsmæssigt, senest … [to år efter dette direktivs ikrafttræden].
Ændring 864
Forslag til direktiv
Artikel 2 d (ny)
"Artikel 2d
Intelligent håndhævelse
1.   Uden at det berører direktiv 2014/67/EU og for yderligere at håndhæve forpligtelserne i artikel 2 i dette direktiv, sikrer medlemsstaterne, at der anvendes en sammenhængende national håndhævelsesstrategi på deres område. Denne strategi skal fokusere på virksomheder i en høj risikoklasse, som omhandlet i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF.
2.   Hver medlemsstat sørger for, at den kontrol, der er foreskrevet i artikel 2 i direktiv 2006/22/EF, vil omfatte, hvor det er relevant, en kontrol af udstationering, og at denne kontrol gennemføres uden forskelsbehandling, navnlig uden forskelsbehandling på grundlag af nummerplader på de køretøjer, der benyttes til udstationering.
3.   Medlemsstaterne målretter kontrollen mod virksomheder, der er klassificeret i en højere risikoklasse for så vidt angår overtrædelse af de bestemmelser i artikel 2 i dette direktiv, der gælder for dem. Med henblik herpå behandler medlemsstaterne inden for det risikoklassificeringssystem, der er indført i henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF og udvidet i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009, risikoen for sådanne overtrædelser som en selvstændig risiko.
4.   Med henblik på anvendelsen af stk. 3 skal medlemsstaterne have adgang til relevante oplysninger og data, der registreres, behandles eller lagres af den intelligente takograf, der er omhandlet i kapitel II i forordning (EU) nr. 165/2014, udstationeringserklæringer som omhandlet i artikel 2, stk. 4, i nærværende direktiv og elektroniske transportdokumenter såsom elektroniske fragtbreve i henhold til konventionen om fragtaftaler ved international transport af gods ad landevej (eCMR).
5.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at fastsætte egenskaberne for de data, som medlemsstaterne har adgang til, betingelserne for anvendelse af dem og de tekniske specifikationer for overførsel af eller adgang til dem, navnlig med angivelse af:
a)   en detaljeret liste over de oplysninger og data, som de nationale kompetente myndigheder skal have adgang til, og som mindst skal omfatte tid og sted for passage af grænser, på- og aflæsninger, køretøjets nummerplade og oplysninger om føreren
b)   de kompetente myndigheders adgangsrettigheder, eventuelt opdelt efter typen af kompetente myndigheder, adgangstype og formålet, hvortil dataene anvendes
c)   de tekniske specifikationer for overførsel eller adgang til de oplysninger, der er omhandlet i litra a), herunder, hvor det er relevant, den maksimale varighed, hvor data gemmes, eventuelt opdelt efter typen af data.
6.   Alle de personoplysninger, der omhandles i denne artikel, må ikke tilgås eller opbevares længere end det er strengt nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne blev indsamlet, eller de formål, hvortil de senere behandles. Når sådanne oplysninger ikke længere er nødvendige til disse formål, skal de destrueres.
7.   Medlemsstaterne gennemfører mindst tre gange om året samordnet vejkontrol af udstationering, eventuelt samtidigt med den kontrol, der udføres i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2006/22/EF. Denne kontrol gennemføres samtidigt i to eller flere medlemsstater af de nationale myndigheder med ansvar for håndhævelsen af reglerne for udstationering, som hver især udfører kontrollen på deres egen medlemsstats område. Medlemsstaterne udveksler oplysninger om antallet og arten af de konstaterede overtrædelser, efter at den samordnede vejkontrol har fundet sted.
Resuméet af resultaterne af de samordnede kontroller offentliggøres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
Ændring 865
Forslag til direktiv
Artikel 2 e (ny)
Artikel 2e
Ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012
I bilaget til forordning (EU) nr. 1024/2012 tilføjes følgende punkter:
“12a. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af forordning (EF) nr. 561/2006 og (EU) nr. 165/2014 samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF: Artikel 8
12b.   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/22/EF for så vidt angår håndhævelseskravene og om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren: artikel 2, stk. 5.
Ændring 866
Forslag til direktiv
Artikel 3
Artikel 3
Rapportering og gennemgang
1.  Kommissionen foretager en evaluering af gennemførelsen af dette direktiv, navnlig virkningen af artikel 2, og aflægger senest [3 år efter datoen for dette direktivs gennemførelse] en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv. Kommissionens rapport ledsages om nødvendigt af et lovgivningsforslag.
1.  Medlemsstaterne aflægger årligt rapport til Kommissionen om gennemførelsen af dette direktiv, navnlig om gennemførelsen af intelligent håndhævelse som omhandlet i artikel 2d og om eventuelle vanskeligheder med håndhævelsen.
For at gøre det muligt at vurdere effektiviteten af de håndhævelsesoplysninger, der skal vurderes, skal rapporten indeholde oplysninger om effektiviteten af:
–  den intelligente takograf, jf. kapitel II i forordning (EU) nr. 165/2014
–  anvendelsen af IMI, jf. artikel 2, stk. 5a og 5b i nærværende direktiv
–  anvendelsen af elektroniske transportdokumenter såsom elektroniske fragtbreve i henhold til konventionen om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej
–  udvekslingen af oplysninger mellem kompetente myndigheder via ERRU og IMI samt oplysninger om effektiviteten af myndighedernes direkte og realtidsadgang til både ERRU og IMI via EU-applikationen ved vejkontrol som omhandlet i artikel 8 og 9 i direktiv 2006/22/EF samt
–  gennemførelsen af uddannelsesprogrammet med henblik på at hjælpe førere og alle andre aktører, der er involveret i proceduren, herunder virksomheder, forvaltninger og inspektører, med at tilpasse sig til de nye regler og krav, der berører dem.
2.  Efter udarbejdelsen af den rapport, der er omhandlet i stk. 1, evaluerer Kommissionen regelmæssigt dette direktiv og forelægger resultaterne af evalueringen for Europa-Parlamentet og Rådet.
2.  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer formatet og fastsætter retningslinjer for den rapportering, der er omhandlet i stk. 1.
Disse gennemførelsesretsakter kan omfatte regler, der kræver, at medlemsstaterne giver Kommissionen oplysninger om trafikstrømme og data om medlemsstaternes registrering af køretøjer, der er indsamlet af vejafgiftssystemer i medlemsstaterne, når sådanne data findes, med henblik på at vurdere, hvor effektiv håndhævelsen af dette direktiv er.
3.  De rapporter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, ledsages i givet fald af relevante forslag.
3.  Senest den 31. december 2025 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen og virkningerne af dette direktiv, navnlig med hensyn til effektiviteten af håndhævelsen, herunder en cost-benefit-analyse af anvendelsen af vægtsensorer med henblik på automatisk registrering af pålæsnings- og aflæsningssteder. Kommissionens rapport ledsages om nødvendigt af et forslag til lovgivningsmæssig retsakt. Rapporten offentliggøres.
Ændring 867
Forslag til direktiv
Artikel 3 a (ny)
Artikel 3a
Uddannelse
For at sikre overholdelsen af bestemmelserne i dette direktiv indfører både Kommissionen og medlemsstaterne et omfattende og integreret program for uddannelse og tilpasning til de nye regler og krav for førere og alle andre aktører, der er involveret i proceduren, virksomheder, forvaltninger, inspektører
Ændring 868
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 – afsnit 1
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest [...] [Fristen for gennemførelse vil være så kort som mulig og vil generelt ikke overstige to år] de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. juli 2020 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
Ændring 869
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)
Transportsektoren er som følge af sin i sagens natur stærkt mobile karakter ikke underlagt de foranstaltninger, som følger af retsakten om ændring af direktiv 96/71/EF, indtil dette direktiv tages i anvendelse.
Ændring 870
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 – afsnit 1 b (nyt)
Transportsektoren er undtaget fra de foranstaltninger, som følger af retsakten om ændring af direktiv 96/71/EF, indtil ikrafttrædelsen af dette direktivs håndhævelseskrav, der indeholder særlige regler om transport.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Daglig og ugentlig køretid, minimumspauser samt hviletid og lokalisering ved hjælp af takografer ***I
PDF 245kWORD 106k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2019 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006 for så vidt angår minimumskravene for maksimal daglig og ugentlig køretid, minimumspauser samt daglig og ugentlig hviletid og forordning (EU) nr. 165/2014 for så vidt angår lokalisering ved hjælp af takografer (COM(2017)0277 – C8-0167/2017 – 2017/0122(COD))
P8_TA-PROV(2019)0340A8-0205/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0277),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0167/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 18. januar 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,(1)

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0205/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 346
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  For at kunne skabe en sikker, effektiv og socialt ansvarlig vejtransportsektor er det af afgørende betydning, at der fastlægges såvel gode arbejdsvilkår for førerne som rimelige forretningsvilkår for vejtransportvirksomhederne. Med henblik på at fremme denne proces er det altafgørende, at Unionens sociale bestemmelser vedrørende vejtransport er klare, egnede og lette at anvende, og at de håndhæves og gennemføres på effektiv og konsekvent vis i hele Unionen.
(1)  For at kunne skabe en sikker, effektiv, socialt ansvarlig og ikke-diskriminerende vejtransportsektor, som er i stand til at tiltrække kvalificerede arbejdstagere, er det af afgørende betydning, at der fastlægges såvel gode arbejdsvilkår for førerne som rimelige forretningsvilkår for vejtransportvirksomhederne. Med henblik på at fremme denne proces er det altafgørende, at Unionens sociale bestemmelser vedrørende vejtransport er klare, forholdsmæssigt afpassede, egnede og lette at anvende, og at de håndhæves og gennemføres på effektiv og konsekvent vis i hele Unionen.
Ændring 347
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  Efter at have evalueret effektiviteten og lønsomheden af gennemførelsen af Unionens gældende sociale bestemmelser vedrørende vejtransport, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/20069, er der konstateret visse mangler i den gældende retlige ramme. Reglerne om ugentlig hviletid, hvilefaciliteter, pauser i flermandsbetjeningen og fraværet af regler om førerens tilbagevenden til dennes bopæl er uklare og uegnede og fører til forskellige fortolkninger og håndhævelsespraksis i medlemsstaterne. Adskillige medlemsstater har for nylig vedtaget ensidige foranstaltninger, der yderligere øger den retlige usikkerhed og den ulige behandling af førere og operatører.
(2)  Efter at have evalueret effektiviteten og lønsomheden af gennemførelsen af Unionens gældende sociale bestemmelser vedrørende vejtransport, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/20069, er der konstateret visse mangler i gennemførelsen af den retlige ramme. Reglerne om ugentlig hviletid, hvilefaciliteter, pauser i flermandsbetjeningen og fraværet af regler om førerens tilbagevenden til dennes bopæl eller et andet sted efter eget valg er uklare og fører til forskellige fortolkninger og håndhævelsespraksis i medlemsstaterne. Adskillige medlemsstater har for nylig vedtaget ensidige foranstaltninger, der yderligere øger den retlige usikkerhed og den ulige behandling af førere og operatører.
På den anden side er den maksimale køretid pr. dag og pr. uge som fastsat i forordning (EF) nr. 561/2006 virkningsfuld med hensyn til at forbedre de sociale vilkår for førere og færdselssikkerheden generelt, hvorfor der bør tages skridt til at sikre, at disse regler overholdes.
–––––––––––––––––––––––
––––––––––––––––––––––
9Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1).
9 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1).
Ændring 348
Forslag til forordning
Betragtning 2 a (ny)
(2a)   Af hensyn til færdselssikkerheden og håndhævelsen bør alle førere være fuldt ud klar over regler for såvel køre- og hviletid og de hvilefaciliteter, der er til rådighed. Det er derfor hensigtsmæssigt for medlemsstaterne at udarbejde retningslinjer, der præsenterer denne forordning på en klar og simpel måde, giver nyttige oplysninger om parkeringsområder og hvilefaciliteter og understreger betydningen af bekæmpelse af træthed.
Ændring 349
Forslag til forordning
Betragtning 2 b (ny)
(2b)   Det er af hensyn til færdselssikkerheden hensigtsmæssigt at tilskynde transportvirksomheder til at indføre en sikkerhedskultur, der omfatter sikkerhedspolitikker og -procedurer fastsat af den øverste ledelse, engagement på mellemlederniveau for implementering af sikkerhedspolitikker og vilje blandt arbejdsstyrken til at efterleve sikkerhedsreglerne. Der bør være et klart fokus på spørgsmål om vejtransportsikkerhed, herunder træthed, ansvar, rejseplanlægning, arbejdsskemaer, resultatbaseret aflønning og lige-til-tiden-ledelse (JIT-management).
Ændring 350
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  Den efterfølgende evaluering af forordning (EF) nr. 561/2006 bekræftede, at den inkonsekvente og ineffektive håndhævelse af Unionens sociale bestemmelser primært skyldes uklare regler, ineffektiv anvendelse af kontrolredskaber og utilstrækkelig administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne.
(3)  Den efterfølgende evaluering af forordning (EF) nr. 561/2006 bekræftede, at den inkonsekvente og ineffektive håndhævelse af Unionens sociale bestemmelser primært skyldes uklare regler, ineffektiv og uensartet anvendelse af kontrolredskaber og utilstrækkelig administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne, hvilket øger fragmenteringen af EU's indre marked.
Ændring 351
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Det er også afgørende, at der er klare og egnede regler, som håndhæves ens, for at opnå de politiske målsætninger om at forbedre føreres arbejdsforhold, og især for at sikre lige konkurrencevilkår mellem vejtransportoperatører og øge trafiksikkerheden for alle trafikanter.
(4)  Det er også afgørende, at der er klare og egnede regler, som håndhæves ens, for at opnå de politiske målsætninger om at forbedre føreres arbejdsforhold, og især for at sikre lige og rimelige konkurrencevilkår mellem vejtransportoperatører og øge trafiksikkerheden for alle trafikanter.
Ændring 352
Forslag til forordning
Betragtning 4 a (ny)
(4a)   Alle nationale regler for vejtransport skal være forholdsmæssigt afpassede, berettigede og må ikke gøre det vanskeligere eller mindre attraktivt at udøve de i traktaten sikrede grundlæggende frihedsrettigheder såsom den frie bevægelighed for varer eller friheden til at yde tjenesteydelser, således at Unionens konkurrenceevne opretholdes eller endda øges.
Ændring 353/rev
Forslag til forordning
Betragtning 4 b (ny)
(4b)  For at sikre lige konkurrencevilkår inden for vejtransport i hele Europa bør denne forordning finde anvendelse på alle køretøjer over 2,4 ton, der benyttes til international transport.
Ændring 354
Forslag til forordning
Betragtning 5 a (ny)
(5a)   Transport af varer er grundlæggende forskellig fra personbefordring. Buschauffører er i tæt kontakt med deres passagerer og bør kunne være mere fleksible med hensyn til at tage pauser uden at overskride køretiderne eller afkorte hviletider og pauser.
Ændring 355
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Førere, som udfører lange internationale transporter, tilbringer lange perioder væk fra egen bopæl. De gældende krav om regulær ugentlig hviletid forlænger disse perioder unødigt. Det er derfor ønskværdigt, at bestemmelsen om regulær ugentlig hviletid tilpasses på en sådan måde, at det er nemmere for førere at udføre transporter i overensstemmelse med reglerne og samtidig nå hjem til deres bopæl for at afholde den regulære ugentlige hviletid, og at de bliver fuldt kompenseret for alle reducerede ugentlig hviletidsperioder. Det er også nødvendigt at sørge for, at operatørerne organiserer førernes arbejde, således at disse perioder væk fra egen bopæl ikke er overdrevent lange.
(6)  Førere, som udfører lange internationale transporter, tilbringer lange perioder væk fra egen bopæl. De gældende krav om regulær ugentlig hviletid forlænger disse perioder unødigt. Det er derfor ønskværdigt, at bestemmelsen om regulær ugentlig hviletid tilpasses på en sådan måde, at det er nemmere for førere at udføre transporter i overensstemmelse med reglerne og samtidig nå hjem til deres bopæl eller et andet sted efter eget valg for at afholde den regulære ugentlige hviletid, og at de bliver fuldt kompenseret for alle reducerede ugentlig hviletidsperioder. Det er også nødvendigt at sørge for, at operatørerne organiserer førernes arbejde, således at disse perioder væk fra egen bopæl ikke er overdrevent lange. Vælger en fører at tilbringe hviletiden hjemme, bør transportvirksomheden sørge for midler til, at vedkommende kan vende tilbage.
Ændring 356
Forslag til forordning
Betragtning 6 a (ny)
(6a)   Når arbejdet som fører forventeligt indbefatter andre aktiviteter for arbejdsgiveren end vedkommendes erhvervsmæssige kørselsopgaver, såsom at læsse og losse, lede efter parkeringsplads, vedligeholde køretøj, ruteplanlægning etc., bør den tid, som vedkommende bruger på disse opgaver, tages i betragtning ved fastsættelse af vedkommendes arbejdstid og mulighed for tilstrækkelig hvile og betaling.
Ændring 357
Forslag til forordning
Betragtning 6 b (ny)
(6b)   For at sikre ordentlige arbejdsvilkår for førerne på de steder, hvor der læsses og losses, bør ejerne og operatørerne af disse faciliteter give føreren adgang til sanitære faciliteter.
Ændring 358
Forslag til forordning
Betragtning 6 c (ny)
(6c)  Den rivende teknologiske udvikling medfører, at der udvikles selvkørende systemer af stadig mere sofistikeret art. Disse køresystemer vil i fremtiden kunne tage højde for en differentieret anvendelse af køretøjer, hvis manøvrering ikke forudsætter førerens medvirken. Dette kan medføre nye driftsmæssige muligheder, f.eks. konvojkørsel. Som følge heraf vil den nuværende lovgivning, herunder regler for køre- og hviletider, skulle tilpasses, og i denne henseende er det afgørende, at der sker fremskridt inden for UNECE-arbejdsgruppen. Kommissionen skal fremlægge en evalueringsrapport om anvendelsen af selvkørende systemer i medlemsstaterne, eventuelt ledsaget af et lovforslag, hvori der tages hensyn til fordelene ved selvkørende teknologier. Hensigten med denne lovgivning er at sikre færdselssikkerheden, lige konkurrencevilkår og ordentlige arbejdsforhold, samtidig med at EU sættes i stand til at gå i spidsen for udvikling af innovative teknologier og praksisser.
Ændring 359
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Medlemsstaterne fortolker og gennemfører kravene om ugentlig hviletid forskelligt for så vidt angår det sted, hvor den ugentlige hviletid skal holdes. Dette krav bør derfor præciseres for at sikre, at førerne får stillet egnet indkvartering til rådighed i forbindelse med deres regulære ugentlige hviletid, når disse ikke holdes på bopælen.
(7)  Medlemsstaterne fortolker og gennemfører kravene om ugentlig hviletid forskelligt for så vidt angår det sted, hvor den ugentlige hviletid skal holdes. Med henblik på at sørge for, at førerne har gode arbejdsbetingelser og sikkerhedsmæssige forhold, bør dette krav derfor præciseres for at sikre, at førerne får stillet kvalitetssikret og kønsvenlig indkvartering eller andet sted, som vælges af føreren og betales af arbejdsgiveren, til rådighed i forbindelse med deres regulære ugentlige hviletider, når disse ikke holdes på bopælen. Medlemsstaterne bør sikre, at der er tilstrækkeligt mange sikre parkeringsområder, som er tilpasset førernes behov.
Ændring 360
Forslag til forordning
Betragtning 7 a (ny)
(7a)  Særligt beregnede lastbilholdepladser bør udstyres med alle de fornødne faciliteter til gode hvilebetingelser, dvs. sanitære forhold, køkken- og sikkerhedsfaciliteter m.v.
Ændring 361
Forslag til forordning
Betragtning 7 b (ny)
(7b)  Tilstrækkelige hvilefaciliteter er afgørende for at forbedre førernes arbejdsvilkår i sektoren og sikre færdselssikkerheden. Eftersom hvil i førerhuset er karakteristisk for transportsektoren og i visse tilfælde ønskeligt af hensyn til komforten og ud fra et sikkerheds- og forsikringsmæssigt synspunkt, bør det være tilladt førerne at tage deres hvileperioder i deres køretøjer, hvis køretøjerne er udstyret med passende sovefaciliteter. Derfor bør anlæggelse af særlige parkeringsområder ikke i uforholdsmæssig grad forhindres eller besværliggøres af medlemsstaterne.
Ændring 362
Forslag til forordning
Betragtning 7 c (ny)
(7c)  De reviderede TEN-T-retningslinjer lægger op til anlæggelse af parkeringsområder ved motorveje ca. hver 100 km for at sikre parkeringspladser til erhvervstrafikanter med et passende sikkerhedsniveau, og derfor bør medlemsstaterne tilskyndes til at gennemføre TEN-T-retningslinjerne og yde tilstrækkelig støtte og investeringer i sikre og behørigt tilpassede parkeringsområder.
Ændring 363
Forslag til forordning
Betragtning 7 d (ny)
(7d)  Kommissionen og medlemsstaterne bør med henblik på at stille økonomisk overkommelige hvilefaciliteter af god kvalitet til rådighed skabe incitamenter til, at sociale, kommercielle, offentlige og andre foretagender indtræder i driften af de særligt beregnede lastbilholdepladser.
Ændring 364
Forslag til forordning
Betragtning 8 a (ny)
(8a)  Vejtransporter i Unionen omfatter i mange tilfælde transport med færge eller med jernbane på en del af strækningen. Der bør derfor fastsættes klare og hensigtsmæssige regler for hviletider og pauser under sådanne transporter.
Ændring 365
Forslag til forordning
Betragtning 9 a (ny)
(9a)  For at sikre effektiv håndhævelse er det afgørende, at de kompetente myndigheder, når de udfører vejkontroller, kan fastslå, om køre- og hviletiderne er blevet behørigt overholdt den dag, kontrollen finder sted, og i de forudgående 56 dage.
Ændring 366
Forslag til forordning
Betragtning 9 b (ny)
(9b)   For at sikre, at reglerne er klare, letforståelige og kan håndhæves, bør oplysninger herom gøres tilgængelige for føreren. Dette bør sikres gennem et koordineringsarbejde i Kommissionens regi. Førere bør også modtage information om hvileområder og beskyttede parkeringsområder for at muliggøre bedre planlægning af rejser. Kommissionens koordination bør endvidere indbefatte oprettelsen af en gratis telefonlinje, hvor der til kontroltjenesterne kan indberettes tilfælde af unødigt arbejdspres på førere, svig eller ulovlige handlinger.
Ændring 367
Forslag til forordning
Betragtning 9 c (ny)
(9c)  Artikel 6 i forordning (EF) nr. 1071/2009 forpligter medlemsstaterne til at anvende fælles klassificering af overtrædelser ved vurdering af opfyldelse af vandelskravet. Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de nationale regler om sanktioner for overtrædelse af forordning (EF) nr. 561/2006 og forordning (EU) nr. 165/2014 gennemføres på en effektiv, forholdsmæssig og afskrækkende måde. Der er behov for yderligere skridt til at sikre, at alle sanktioner, som anvendes af medlemsstaterne, er ikkediskriminerende og står i et rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed.
Ændring 368
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  Med henblik på at øge omkostningseffektiviteten for så vidt angår håndhævelsen af de sociale bestemmelser bør potentialet for det gældende og det fremtidige takografsystem udnyttes fuldt ud. Takografens funktionaliteter bør derfor forbedres for at gøre lokaliseringen mere præcis, især i forbindelse med internationale transporter.
(11)  Med henblik på at øge omkostningseffektiviteten for så vidt angår håndhævelsen af de sociale bestemmelser bør de gældende og intelligente takografsystemer være obligatoriske ved international transport. Takografens funktionaliteter bør derfor forbedres for at gøre lokaliseringen mere præcis.
Ændring 369
Forslag til forordning
Betragtning 11 a (ny)
(11a)   Den rivende udvikling inden for ny teknologi og digitalisering i hele Unionens økonomi såvel som behovet for lige konkurrencevilkår for virksomhederne i den internationale vejtransportsektor gør det nødvendigt at afkorte overgangsperioden for montering af intelligente takografer i indregistrerede køretøjer. Den intelligente takograf vil bidrage til at forenkle kontrol og dermed lette de nationale myndigheders arbejde.
Ændring 370
Forslag til forordning
Betragtning 11 b (ny)
(11b)   Med tanke på den udbredte brug af smartphones og den løbende videreudvikling af disses funktioner såvel som på udbredelsen af Galileo, der giver øget mulighed for lokalisering i realtid, hvad mange mobiltelefonbrugere allerede benytter sig af, bør Kommissionen udforske muligheden for at udvikle og certificere en mobil-applikation, der tilbyder samme fordele som intelligente takografer til samme hermed forbundne omkostninger.
Ændring 371
Forslag til forordning
Betragtning 11 c (ny)
(11c)  For at sikre ordentlige sundheds- og sikkerhedsstandarder for førerne er det nødvendigt at etablere eller modernisere sikre parkeringspladser, ordentlige sanitære faciliteter og indkvarteringsmuligheder af god kvalitet. Der bør forefindes et tilstrækkeligt netværk af parkeringspladser inden for Unionen.
Ændring 372
Forslag til forordning
Betragtning 12 a (ny)
(12a)  Det anerkendes, at transport af varer er forskellig fra personbefordring. Buschauffører er i tæt kontakt med deres passagerer og burde gives mere passende vilkår inden for rammerne af denne forordning, uden at køretiderne udvides eller hviletider og pauser afkortes. Kommissionen skal derfor vurdere, om der kan vedtages særlige regler for denne sektor, navnlig for lejlighedsvise tjenesteydelser som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel.
Ændring 373
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 (nyt)
Forordning (EF) nr. 561/2006
Artikel 2 – stk. 1 – litra -a a (nyt)
-1)  I artikel 2, stk. 1, indsættes følgende litra:
"-aa) international godstransport med et køretøj, hvis største tilladte totalvægt inklusive påhængsvogn eller sættevogn overstiger 2,4 ton, eller"
Ændring 374
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 561/2006
Artikel 3 – stk. 1 – litra a a
aa)  køretøjer eller kombinationer af køretøjer med en største tilladt totalvægt på ikke over 7,5 ton, der benyttes til transport af materiel, udstyr eller maskiner, som føreren benytter til udøvelsen af sit erhverv, og som kun benyttes inden for en radius af 100 km fra virksomhedens hjemsted, dog kun på den betingelse, at kørslen af køretøjet ikke er førerens hovedaktivitet
“aa) køretøjer eller kombinationer af køretøjer med en største tilladt totalvægt på ikke over 7,5 ton, der benyttes til transport af materiel, udstyr eller maskiner, som føreren benytter til udøvelsen af sit erhverv, eller til levering af varer fremstillet ved håndværksmæssig fremgangsmåde i den virksomhed, der beskæftiger føreren, og som kun benyttes inden for en radius af 150 km fra virksomhedens hjemsted, dog kun på den betingelse, at kørslen af køretøjet ikke er førerens hovedaktivitet"
Ændring 375
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 561/2006
Artikel 3 – litra h a (nyt)
1a)  I artikel 3 indsættes følgende litra:
"ha) lette erhvervskøretøjer, som bruges til varetransport, hvor transporten ikke udføres for fremmed regning, men for virksomhedens eller førerens egen regning, og hvor kørsel ikke udgør hovedaktiviteten for føreren af køretøjet"
Ændring 376
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 561/2006
Artikel 4 – litra r
r)  "ikke-erhvervsmæssig varetransport": vejtransport, andet end vejtransport mod vederlag eller for egen regning, for hvilken der ikke opkræves nogen betaling, og som ikke genererer nogen indtægt.".
r)  "ikke-erhvervsmæssig varetransport": vejtransport, andet end vejtransport mod vederlag eller for egen regning, for hvilken der ikke opkræves nogen betaling, og som ikke genererer nogen indtægt eller omsætning.
Ændring 377
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 561/2006
Artikel 4 – litra r a (nyt)
2a)   I artikel 4 indsættes følgende litra:
"ra) "hjem": førerens registrerede bopæl i en medlemsstat."
Ændring 378
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 b (nyt)
Forordning (EF) nr. 561/2006
Artikel 5 – stk. 1
2b)   Artikel 5, stk. 1, affattes således:
1.  Minimumsalderen for konduktører er 18 år.
"1. Minimumsalderen for førere er 18 år."
Ændring 379
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra a
Forordning (EF) nr. 561/2006
Artikel 8 – stk. 6 – afsnit 1
a)  I stk. 6 affattes første afsnit således:
udgår
“6. I fire på hinanden følgende uger skal en fører tage mindst:
a)  fire regulære ugentlige hviletider, eller
b)  to regulære ugentlige hviletider på mindst 45 timer og to reducerede ugentlige hviletider på mindst 24 timer.
Ved anvendelsen af litra b) kompenseres de reducerede ugentlige hviletider med et tilsvarende hvil, som skal tages samlet inden tre uger efter udløbet af den pågældende uge.
Ændring 381
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra b
Forordning (EF) nr. 561/2006
Artikel 8 – stk. 7
7.  Hvil, der tages som kompensation for reduceret ugentlig hviletid, tages umiddelbart før eller efter en regulær ugentlig hviletid på mindst 45 timer.
7.  Hvil, der tages som kompensation for reduceret ugentlig hviletid, knyttes til en regulær ugentlig hviletid på mindst 45 timer.
Ændring 382
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra c
Forordning (EF) nr. 561/2006
Artikel 8 – stk. 8a – indledningen
8a.  De regulære ugentlige hviletider og ugentlige hvil på mere end 45 timer, der tages som kompensation for tidligere reducerede ugentlige hvil, må ikke tages i et køretøj. De skal tages i egnet indkvartering med passende sovefaciliteter og sanitære forhold:
8a.  De regulære ugentlige hviletider og ugentlige hvil på mere end 45 timer, der tages som kompensation for tidligere reducerede ugentlige hvil, må ikke tages i et køretøj. De skal tages uden for førerhuset i kvalitetssikret og kønsvenlig indkvartering med passende sanitære forhold og sovefaciliteter for føreren. Denne indkvartering skal være:
Ændring 383
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 –nr. 5 – litra c
Forordning (EF) nr. 561/2006
Artikel 8 – stk. 8 a – litra a
a)  enten stillet til rådighed eller betalt af arbejdsgiveren, eller
a)  enten stillet til rådighed af eller betalt af arbejdsgiveren, eller
Ændring 384
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra c
Forordning (EF) nr. 561/2006
Artikel 8 – stk. 8 a – litra b
b)  på bopælen eller på en anden privat beliggenhed, der vælges af føreren.
b)  på førerens bopæl eller på en anden privat beliggenhed, der vælges af føreren.
Ændring 385
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra c
Forordning (EF) nr. 561/2006
Artikel 8 – stk. 8 b – afsnit 1
8b.  Vejtransportvirksomheden organiserer førerens arbejde, således at føreren kan tilbringe mindst én regulær ugentlig hviletid eller ét ugentligt hvil på mere end 45 timer, der tages som kompensation for reduceret ugentlig hviletid, på sin bopæl i løbet af hver tre på hinanden følgende uger.
8b.  Vejtransportvirksomheden organiserer førerens arbejde, således at føreren kan tilbringe mindst én regulær ugentlig hviletid eller ét ugentligt hvil på mere end 45 timer, der tages som kompensation for reduceret ugentlig hviletid, på sin bopæl eller anden lokalitet, der er valgt af føreren, inden udgangen af hver fire på hinanden følgende uger. Føreren underretter skriftligt transportvirksomheden senest to uger før en sådan hviletid, såfremt den afvikles et andet sted end på førerens bopæl. Vælger en fører at tilbringe denne hviletid på egen bopæl, yder transportvirksomheden føreren de fornødne midler til at vende hjem til sin bopæl. Virksomheden dokumenterer, hvordan den opfylder denne forpligtelse, og opbevarer dokumentationen i sine lokaler med henblik på efter anmodning at kunne forelægge den for myndighederne.
Ændring 386
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 5 – litra c
Forordning (EF) nr. 561/2006
Artikel 8 – stk. 8 b – afsnit 1 a (ny)
I artikel 8, stk. 8b, indsættes følgende afsnit:
"Føreren skal erklære, at en regulær ugentlige hviletid eller et ugentligt hvil på mere end 45 timer, der tages som kompensation for tidligere reducerede ugentlige hvil, er blevet tilbragt på en lokalitet, der er valgt af føreren. Erklæringen opbevares hos virksomheden."
Ændring 380
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra c a (nyt)
Forordning (EF) nr. 561/2006
Artikel 8 – stk. 9a (nyt)
ca)  Følgende stykke tilføjes:
9a.  Kommissionen skal senest den... [to år efter denne ændringsforordnings ikrafttræden] evaluere og rapportere til Parlamentet og Rådet, hvis der kan vedtages mere hensigtsmæssige regler for førere, der lejlighedsvis udfører personbefordring, som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 4), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel.
Ændring 387
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 561/2006
Artikel 8 a (ny)
5a)  Følgende artikel indsættes:
"Artikel 8a
1.  Senest den … [seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden] meddeler medlemsstaterne Kommissionen den geografiske beliggenhed af de særligt indrettede parkeringsarealer, der er til rådighed på deres territorium, og giver efterfølgende meddelelse om enhver ændring af disse oplysninger. Kommissionen opfører alle offentligt tilgængelige særligt indrettede parkeringsarealer på et enkelt officielt websted, der ajourføres regelmæssigt.
2.  Alle parkeringsarealer, der som minimum har de faciliteter og funktioner, som er angivet i bilag 1, og som offentliggøres af Kommissionen i henhold til stk. 2, kan med skiltning ved indkørslen angive, at de er særligt indrettede parkeringsarealer.
3.  Medlemsstaterne drager omsorg for, at der regelmæssigt udføres stikprøvekontroller for at verificere, at parkeringsforholdene er i overensstemmelse med kriterierne for særligt indrettede parkeringsarealer i bilaget.
4.  Medlemsstaterne undersøger klager over certificerede, særligt indrettede parkeringsarealer, der ikke overholder de i bilaget opstillede kriterier.
5.  Medlemsstaterne tilskynder til anlæg af særligt indrettede parkeringsarealer i overensstemmelse med de bestemmelser, der er opstillet i forordning (EU) nr. 1315/2013, artikel 39, stk. 2, litra c).
Kommissionen forelægger senest den 31. december 2020 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om tilgængeligheden af egnede hvilefaciliteter for førere og beskyttede parkeringsfaciliteter. Denne rapport skal ledsages af et udkast til forordning om fastlæggelse af standarder og procedurer for certificering af særligt indrettede parkeringsarealer som omhandlet i denne artikels stk. 4. Denne rapport skal opdateres hvert år på grundlag af oplysninger indsamlet af Kommissionen i overensstemmelse med stk. 5 og indeholde en liste over foreslåede foranstaltninger til at øge antallet og kvaliteten af egnede hvilefaciliteter for førere og sikrede parkeringsanlæg."
Ændring 388
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Forordning (EF) nr. 561/2006
Artikel 9 – stk. 1
1.  Uanset artikel 8 må en regulær daglig hviletid eller reduceret ugentlig hviletid, som holdes, mens føreren ledsager et køretøj om bord på færge eller tog, højst afbrydes to gange af andre aktiviteter i sammenlagt højst én time. I den nævnte regulære daglige hviletid eller reducerede ugentlige hviletid skal føreren have adgang til en køje eller liggeplads, der er til dennes rådighed.".
1.  Uanset artikel 8 må en regulær daglig hviletid eller reduceret ugentlig hviletid, som holdes, mens føreren ledsager et køretøj om bord på færge eller tog, højst afbrydes to gange af andre aktiviteter i sammenlagt højst én time. I den nævnte regulære daglige hviletid eller reducerede ugentlige hviletid skal føreren have adgang til en sovekabine, køje eller liggeplads, der er til dennes rådighed.
Ændring 389
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6a (nyt)
Forordning (EF) nr. 561/2006
Artikel 9 – stk. 1 a (nyt)
6a)  I artikel 9 indsættes følgende stykke:
"1a) Undtagelsen omhandlet i stk. 1 kan udvides til at omfatte regulære ugentlige hvil, når færgerejsen varer 12 timer eller derover. I den ugentlige hvileperiode skal føreren have en sovekabine til sin rådighed."
Ændring 390
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 561/2006
Artikel 10 – stk. 1
6a)  Artikel 10, stk. 1, affattes således:
1.   En transportvirksomhed må ikke give førere, som er ansat af eller stillet til rådighed for den, nogen betaling, heller ikke i form af præmier eller løntillæg, i forhold til den tilbagelagte strækning og/eller den transporterede godsmængde, hvis betalingen er af en sådan art, at den udgør en fare for færdselssikkerheden og/eller tilskynder til overtrædelse af denne forordning.
"1. En transportvirksomhed må ikke give førere, som er ansat af eller stillet til rådighed for den, nogen ekstra betaling, heller ikke i form af præmier eller løntillæg, i forhold til den tilbagelagte strækning, leveringshastigheden og/eller den transporterede godsmængde, hvis betalingen tilskynder til overtrædelse af denne forordning."
Ændring 391
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7
Forordning (EF) nr. 561/2006
Artikel 12 – stk. 2
Hvis det er foreneligt med hensynet til færdselssikkerheden, kan føreren for at nå frem til egnet indkvartering, jf. artikel 8, stk. 8a, for at tage sit daglige eller ugentlige hvil, fravige artikel 8, stk. 2, og artikel 8, stk. 6, andet afsnit. En sådan fravigelse må ikke resultere i, at den daglige eller ugentlige køretid overskrides, eller at de daglige eller ugentlige hviletider reduceres. Føreren skal på kontrolapparatets diagramark eller på en udskrift fra kontrolapparatet eller på arbejdstidsplanen manuelt angive årsagen til fravigelsen senest ved ankomsten til den egnede indkvartering.
Hvis det er foreneligt med hensynet til færdselssikkerheden, kan føreren undtagelsesvist fravige bestemmelserne i artikel 6, stk. 1 og 2, efter et hvil af 30 minutters varighed for inden for en periode på maks. 2 timer at nå frem til arbejdsgiverens virksomhed, hvor føreren sædvanligvis har base, og hvor førerens regulære ugentlige hvileperiode skal begynde. Føreren skal på udskriften fra kontrolapparatet manuelt angive årsagen til fravigelsen. Denne periode på op til to timer kompenseres med en tilsvarende hviletid, som skal tages samlet i forlængelse af enhver hvileperiode inden udløbet af den tredje uge efter den pågældende uge.
Ændring 392
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 561/2006
Artikel 13 – stk. 1 – litra d
7a)  Artikel 13, stk. 1, litra d), affattes således:
d)  køretøjer eller en kombination af køretøjer med en største tilladt totalvægt på ikke over 7,5 ton, som benyttes af befordringspligtige virksomheder, jf. definitionen i artikel 2, nr. 13), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet, til at omdele forsendelser som led i befordringspligten.
d)  køretøjer eller en kombination af køretøjer med en største tilladt totalvægt på ikke over 7,5 ton, som benyttes af befordringspligtige virksomheder, jf. definitionen i artikel 2, nr. 13), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet, til at omdele forsendelser som del af postforsendelser som defineret i artikel 2, stk. 6, i direktiv 97/67/EF.
Ændring 393
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 b (nyt)
Forordning (EF) nr. 561/2006
Artikel 13 – stk. 1 – litra e
7b)   Artikel 13, stk. 1, litra e), affattes således:
e)  køretøjer, der udelukkende anvendes på øer med et areal på højst 2 300 km2, som ikke er forbundet med resten af landet med en bro, et vadested eller en tunnel med adgang for motorkøretøjer
"e) køretøjer, der udelukkende anvendes på øer eller i regioner, der ligger isoleret fra resten af det nationale territorium, med et areal på højst 2 300 km2, som ikke er forbundet med resten af landet med en bro, et vadested eller en tunnel med adgang for motorkøretøjer, og som ikke grænser op til en anden medlemsstat"
Ændring 394
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 c (nyt)
Forordning (EF) nr. 561/2006
Artikel 13 – stk. 1 – litra a (nyt)
7c)  I artikel 13, stk. 1, tilføjes følgende litra:
"pa) køretøjer eller kombinationer af køretøjer med en maksimal tilladt vægt på højst 44 tons, der anvendes af en entreprenørvirksomhed inden for en radius af op til 100 km fra virksomhedens hjemsted, og på betingelse af, at kørslen af køretøjet ikke er førerens hovedaktivitet"
Ændring 395
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8
Forordning (EF) nr. 561/2006
Artikel 14 – stk. 2
2.  I nødstilfælde kan medlemsstaterne under særlige omstændigheder for en periode af højst 30 dage meddele en behørigt begrundet midlertidig tilladelse, hvorom Kommissionen straks skal underrettes.".
2.  I nødstilfælde kan medlemsstaterne under særlige omstændigheder for en periode af højst 30 dage meddele en behørigt begrundet midlertidig tilladelse, hvorom Kommissionen straks skal underrettes.
Disse oplysninger offentliggøres på et hertil indrettet offentligt websted, der administreres af Kommissionen, på alle EU-sprog.
Ændring 396
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9
Forordning (EF) nr. 561/2006
Artikel 15
Medlemsstaterne sikrer, at førere af køretøjer, jf. artikel 3, litra a), er omfattet af nationale bestemmelser, der yder tilstrækkelig beskyttelse med hensyn til tilladte køretider og påbudte pauser og hviletider. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvilke nationale bestemmelser der gælder sådanne førere.".
Medlemsstaterne sikrer, at førere af køretøjer, jf. artikel 3, litra a), er omfattet af nationale bestemmelser, der yder tilstrækkelig beskyttelse med hensyn til tilladte køretider og påbudte pauser og hviletider. Det er af hensyn til førernes arbejdsvilkår, trafiksikkerheden og retshåndhævelsen hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne stiller parkerings- og hvileområder til rådighed og drager omsorg for is- og snerydning af disse om vinteren, især i regioner i den yderste periferi og/eller randområder i Den Europæiske Union.
Ændring 397
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 561/2006
Artikel 17 – stk. 3 a (nyt)
9a)  I artikel 17 indsættes følgende stykke:
"3a. Rapporten indbefatter en evaluering af anvendelsen af selvkørende systemer i medlemsstaterne og af muligheden for, at føreren kan registrere den periode, hvori et selvkørende system aktiveres, og rapporten ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovforslag til ændring af denne forordning, herunder de nødvendige krav til føreren om at registrere disse data i den intelligente takograf."
Ændring 398
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10
Forordning (EF) nr. 561/2006
Artikel 19 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning og forordning (EU) nr. 165/2014 og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens alvor i overensstemmelse med bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF12, have en afskrækkende virkning og ikke medføre forskelsbehandling. Der må for samme overtrædelse af denne forordning og af forordning (EU) nr. 165/2014 ikke pålægges mere end én sanktion eller indledes mere end én retsforfølgning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse foranstaltninger og sanktionsbestemmelser inden den dato, der er fastsat i artikel 29. De meddeler straks eventuelle senere ændringer af disse. Kommissionen underretter medlemsstaterne herom.".
1.  Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning og forordning (EU) nr. 165/2014 og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive og stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes alvor som anført i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF12, have en afskrækkende virkning og ikke medføre forskelsbehandling. Der må for samme overtrædelse af denne forordning og af forordning (EU) nr. 165/2014 ikke pålægges mere end én sanktion eller indledes mere end én retsforfølgning. Medlemsstaterne meddeler inden den dato, der er anført i andet afsnit i artikel 29, Kommissionen disse regler og foranstaltninger sammen med den metode og de kriterier, der på nationalt plan er valgt med henblik på at vurdere deres forholdsmæssighed. Medlemsstaterne meddeler straks eventuelle senere ændringer, der vedrører disse. Kommissionen underretter medlemsstaterne om disse regler og foranstaltninger og eventuelle ændringer heraf.
Disse oplysninger offentliggøres på et særligt offentligt websted, der administreres af Kommissionen, på alle EU-sprog, og skal indeholde detaljerede oplysninger om sådanne sanktioner, der finder anvendelse i EU's medlemsstater.
__________________
__________________
12 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 35).
12 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 35).
Ændring 399
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Forordning (EF) nr. 561/2006
Artikel 25 – stk. 2
2.  I de i stk. 1 nævnte tilfælde vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastsætter fælles tilgange efter i artikel 24, stk. 2, nævnte rådgivningsprocedure.".
2.  I de i stk. 1 nævnte tilfælde vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastsætter fælles tilgange for gennemførelsen af denne forordning efter den i artikel 24, stk. 2, nævnte rådgivningsprocedure.
Ændring 400
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 561/2006
Bilag (nyt)
12a)  Følgende bilag tilføjes:
"Mindstekrav til parkeringsområderne
Del A: Servicefaciliteter
1)  Toiletter med vandhaner, rengjorte, i drift og regelmæssigt efterset:
–  op mod 10 pladser: mindst ét toiletskur med fire toiletter
–  mellem 10 og 25 pladser: mindst ét toiletskur med 8 toiletter
–  mellem 25 og 50 pladser: mindst 2 toiletskure med hver 10 toiletter
–  mellem 50 og 75 pladser: mindst 2 toiletskure med hver 15 toiletter
–  mellem 75 og 125 pladser: mindst fire toiletskure med hver 15 toiletter
–  over 125 pladser: mindst seks toiletskure med hver 15 toiletter.
2)  Brusekabiner, rengjorte, i drift og regelmæssigt efterset:
–  op mod 10 pladser: mindst et badehus med to brusekabiner
–  mellem 25 og 50 pladser: mindst 2 badehuse med hver 5 brusekabiner
–  mellem 50 og 75 pladser: mindst 2 badehuse med hver 10 brusekabiner
–  mellem 75 og 125 pladser: mindst 4 badehuse med hver 12 brusekabiner
–  over 125 pladser: mindst 6 badehuse med hver 15 brusekabiner.
3)  Tilstrækkelig adgang til drikkevand
4)  Gode køkkenfaciliteter, snackbar eller spisested
5)  Butik med salg af fødevarer, drikkevarer etc. på eller nær området
6)  Affaldsspande i tilstrækkeligt antal og med tilstrækkelig kapacitet
7)  Ly mod nedbør eller direkte sollys nær parkeringsområdet
8)  Eksisterende beredskabsplan/-styring/ kontaktpersoner i nødstilfælde, som kendes af personalet
9)  Tilstrækkeligt antal borde og bænke eller tilsvarende til indtagelse af måltider
10)  Egen internetadgang
11)  Kontantfrit reservations-, betalings- og faktureringssystem
12)  Visning af pladsdisponibilitet både på stedet og online
13)  Kønsneutrale faciliteter
Del B: Sikkerhedsfaciliteter
1)  Gennemgående adskillelse af holdepladsen fra det omkringliggende område, f.eks. hegn eller andre former for barrierer, som hindrer tilfældig adgang og overlagt, ulovlig indtrængen, eller som forsinker en sådan indtrængen
2)  Kun adgang til lastbilholdepladsen for områdets brugere og personale
3)  Digital kameraovervågning (mindst 25 billeder pr. sekund). Systemet skal optage enten uafbrudt eller via bevægelsessensorer
4)  Overvågningskameraer (CCTV), som kan dække hele hegnets længde, så alle aktiviteter nær eller ved hegnet kan optages tydeligt (CCTV-optagelse)
5)  Overvågning af området ved patruljering eller på anden vis
6)  Enhver kriminel handling skal indberettes til lastbilholdepladsens personale og til politiet. Køretøjet skal om muligt blive på stedet, mens der afventes instruks fra politiet
7)  Konstant oplyste kørebaner og gangstier
8)  Sikkerhed for fodgængere i parkeringsområdet
9)  Overvågning af parkeringsområdet ved hjælp af passende og forholdsmæssige sikkerhedstjek
10)  Klart angivne telefonnummer/-numre på alarmtjenester."
Ændring 401
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. -1 (nyt)
Forordning (EU) nr. 165/2014
Artikel 1 – stk. 1
-1)  Artikel 1, stk. 1, affattes således:
1.  Ved denne forordning fastsættes forpligtelser og krav i forhold til konstruktion, installering, brug, afprøvning og kontrol af takografer, som anvendes i vejtransport med henblik på at kontrollere overholdelsen af forordning (EF) nr. 561/2006, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF14og Rådets direktiv 92/6/EØF15.
1.  Ved denne forordning fastsættes forpligtelser og krav i forhold til konstruktion, installering, brug, afprøvning og kontrol af intelligente takografer, som anvendes i vejtransport med henblik på at kontrollere overholdelsen af forordning (EF) nr. 561/2006, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF14 og Rådets direktiv 92/6/EØF15, forordning (EF) nr. 1072/2009, Rådets direktiv 92/106/EØF15a, direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU for så vidt angår udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport, og med direktivet, hvori der fastsættes særlige bestemmelser med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport.”
__________________
__________________
14 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (EFT L 80 af 23.3.2002, s. 35).
14 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF af 11.3.2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (EFT L 80 af 23.3.2002, s. 35).
15 Rådets direktiv 92/6/EØF af 10. februar 1992 om montering og anvendelse af hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af motorkøretøjer i Fællesskabet (EFT L 57 af 2.3.1992, s. 27).
15 Rådets direktiv 92/6/EØF af 10. februar 1992 om montering og anvendelse af hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af motorkøretøjer i Fællesskabet (EFT L 57 af 2.3.1992, s. 27).
15a.   Rådets direktiv 92/106/EØF af 7. december 1992 om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne (EFT L 368 af 17.12.1992, s. 38).
Ændring 402
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. -1 a (nyt)
Forordning (EU) nr. 165/2014
Artikel 2 – stk. 2 – litra h a (nyt)
-1a)  I artikel 2, stk. 2, tilføjes følgende litra:
"ha) "intelligent takograf": en digital takograf, der anvender en lokaliseringstjeneste baseret på et satellitnavigationssystem, som automatisk fastslår dens position i overensstemmelse med denne forordning"
Ændring 403
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. -1 b (nyt)
Forordning (EU) nr. 165/2014
Artikel 3 – stk. 4
-1b)  Artikel 3, stk. 4, affattes således:
4.  Femten år efter, at nyregistrerede køretøjer pålægges at have en takograf som fastsat i artikel 8, 9 og 10, skal køretøjer, der anvendes i en anden medlemsstat end den medlemsstat, der har indregistreret dem, udstyres med en sådan takograf.
”4. Senest den 1 ... [EUT: Tre år efter denne ændringsforordnings ikrafttrædelse] skal følgende køretøjer være udstyret med intelligent takograf:
a)  køretøjer, der anvendes i en anden medlemsstat end den, hvor de er indregistrerede, og som er udstyret med analog takograf
b)  køretøjer, der anvendes i en anden medlemsstat end den, hvor de er indregistrerede, og som er udstyret med en digital takograf, der svarer til forskrifterne i bilag I B til Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, gældende frem til 30. september 2011, eller
c)  køretøjer, der anvendes i en anden medlemsstat end den, hvor de er indregistrerede, og som er udstyret med en digital takograf, der svarer til forskrifterne i bilag I B til Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, i kraft pr. 1. oktober 2011.”
__________________
På formodning om, at vejpakken træder i kraft i 2019, at Kommissionens gennemførelsesretsakter for intelligente takografer version 2 pr. 2019/2020 (se art. 11 herunder) træder i kraft, og at der derefter anvendes en trinvis tilgang til opgradering.
Ændring 404
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. -1 c (nyt)
Forordning (EU) nr. 165/2014
Artikel 3 – stk. 4 a (nyt)
-1c)  I artikel 3 indsættes følgende stykke:
”4a. Senest den ... [EUT: Fire år efter denne ændringsforordnings ikrafttrædelse] skal alle køretøjer, der anvendes i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor de er indregistrerede, og som er udstyret med en digital takograf, der svarer til forskrifterne i bilag I B til Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, der er blevet anvendt siden den 1. oktober 2012, være udstyret med intelligent takograf.”
Ændring 405
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. -1 d (nyt)
Forordning (EU) nr. 165/2014
Artikel 3 – stk. 4 b (nyt)
-1e)  I artikel 3 indsættes følgende stykke:
”4b. Senest den ... [EUT: Fem år efter denne ændringsforordnings ikrafttræden] skal alle køretøjer, der anvendes i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor de er indregistreret, og som er udstyret med en intelligent takograf, der svarer til forskrifterne i bilag I C til forordning (EU) 2016/7991, være udstyret med intelligent takograf.”
_____________________________
1 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 af 18. marts 2016 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 om fastsættelse af forskrifter for konstruktion, afprøvning, installering, brug og reparation af takografer og deres komponenter (EUT L 139 af 26.5.2016, s. 1).
Ændring 406
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. -1 e (nyt)
Forordning (EU) nr. 165/2014
Artikel 4 – stk. 2 – led 3 a (nyt)
-1e)   I artikel 4, stk. 2, indsættes følgende led:
"- "– have tilstrækkelig hukommelseskapacitet til at lagre alle de data, der kræves i henhold til denne forordning"
Ændring 407
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. -1 f (nyt)
Forordning (EU) nr. 165/2014
Artikel 7 – stk. 1
-1f)  Artikel 7, stk. 1, affattes således:
1.   Medlemsstaterne sørger for, at behandlingen af personoplysninger i forbindelse med denne forordning udelukkende udføres med henblik på at kontrollere, at denne forordning og forordning (EF) nr. 561/2006 overholdes, i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og med 2002/58/EF og under tilsyn af medlemsstatens tilsynsmyndighed, jf. artikel 28 i direktiv 95/46/EF.
"1. Medlemsstaterne sørger for, at behandlingen af personoplysninger i forbindelse med denne forordning udelukkende udføres med henblik på at kontrollere, at denne forordning og forordning (EF) nr. 561/2006, direktiv 2002/15/EF, Rådets direktiv 92/6/EØF, Rådets direktiv 92/106/EØF, forordning EF nr. 1072/2009, direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU overholdes for så vidt angår udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport, og af direktivet, hvori der fastsættes særlige bestemmelser med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere inden for vejtransport, i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og med direktiv 2002/58/EF og under tilsyn af medlemsstatens tilsynsmyndighed, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 2016/679."
Ændring 408
Forslag til forordning
Artikel 2– stk. 1 – nr. -1 g (nyt)
Forordning (EU) nr. 165/2014
Artikel 7 – stk. 2 – indledning
2.   Medlemsstaterne sørger navnlig for, at personoplysninger er beskyttet mod andre anvendelser end dem, der hænger snævert sammen med denne forordning og forordning (EF) nr. 561/2006, i overensstemmelse med stk. 1 i forhold til:
"2. Medlemsstaterne sørger navnlig for, at personoplysninger er beskyttet mod andre anvendelser end dem, der hænger snævert sammen med denne forordning og forordning (EF) nr. 561/2006, direktiv 2002/15/EF, Rådets direktiv 92/6/EØF, Rådets direktiv 92/106/EØF, forordning (EF) nr. 1072/2009, direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU for så vidt angår udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport samt direktivet, hvori der fastsættes særlige bestemmelser med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere inden for vejtransport, i overensstemmelse med stk. 1 i forhold til:"
Ændring 409
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1
Forordning (EU) nr. 165/2014
Artikel 8 – stk. 1 – afsnit 1 – led 2
–  hver tredje times kumulerede køretid og hver gang køretøjet krydser grænsen".
–  hver tredje times kumulerede køretid, og hver gang køretøjet krydser en medlemsstats grænse".
Ændring 410
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1
Forordning (EU) nr. 165/2014
Artikel 8 – stk. 1 – afsnit 1 – led 2 a (nyt)
–  hver gang, der i forbindelse med køretøjet foretages læsnings- eller aflæsningsaktiviteter
Ændring 411
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1 a (nyt)
Forordning (EU) nr. 165/2014
Artikel 8 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)
1a)  I artikel 8, stk. 1, indsættes følgende afsnit:
Den intelligente takograf skal med henblik på at lette kontrolmyndighedernes verifikation af overholdelse af reglerne også registrere, hvorvidt køretøjet er blevet brugt til befordring af varer eller passagerer som påkrævet i henhold til forordning (EF) nr. 561/2006.
Ændring 412
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1 b (nyt)
Forordning (EU) nr. 165/2014
Artikel 8 – stk. 1 – afsnit 2 a (nyt)
1b)  I artikel 8, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
"Køretøjer indregistreret for første gang efter den ... [24 måneder efter denne ændringsforordnings ikrafttrædelse] skal være udstyret med takograf i overensstemmelse med denne forordnings artikel 8, stk. 1, første afsnits andet led og andet afsnit."
Ændring 413/rev
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1 c (nyt)
Forordning (EU) nr. 165/2014
Artikel 9 – stk. 2
1c)  Artikel 9, stk. 2, affattes således:
2.  Femten år efter, at nyregistrerede køretøjer pålægges at have en takograf, jf. nærværende artikel og artikel 8 og 10, udstyrer medlemsstaterne i behørigt omfang deres kontrolmyndigheder med udstyr til tidlig fjernafsløring, der er nødvendigt for at muliggøre den i nærværende artikel omhandlede datakommunikation, idet der tages højde for medlemsstaternes specifikke håndhævelseskrav og -strategier. Indtil da kan medlemsstaterne selv vælge, hvorvidt de udstyrer deres kontrolmyndigheder med sådant udstyr til tidlig fjernafsløring.
"2. Senest den ... [EUT: 1 år efter denne ændringsforordnings ikrafttrædelse] udstyrer medlemsstaterne i behørigt omfang deres kontrolmyndigheder med det udstyr til tidlig fjernafsløring, der er nødvendigt for at muliggøre den i nærværende artikel omhandlede datakommunikation, idet der tages højde for medlemsstaternes specifikke håndhævelseskrav og -strategier. Indtil da kan medlemsstaterne selv vælge, hvorvidt de udstyrer deres kontrolmyndigheder med sådant udstyr til tidlig fjernafsløring."
Ændring 414
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1 d (nyt)
Forordning (EU) nr. 165/2014
Artikel 9 – stk. 3
1d)  Artikel 9, stk. 3, affattes således:
3.   Den i stk. 1 nævnte kommunikation med takografen etableres udelukkende, når kontrolmyndighedernes udstyr anmoder herom. Det skal sikres således, at integriteten og ægtheden af data fra registreringen og kontroludstyret garanteres. Adgang til de kommunikerede data begrænses til kontrolmyndigheder, der er bemyndiget til at kontrollere overtrædelser af forordning (EF) nr561/2006 og af nærværende forordning, og til værksteder, for så vidt som det er nødvendigt at kontrollere takografens korrekte funktion.
"3. Den i stk. 1 nævnte kommunikation med takografen etableres udelukkende, når kontrolmyndighedernes udstyr anmoder herom. Det skal sikres således, at integriteten og ægtheden af data fra registreringen og kontroludstyret garanteres. Adgang til de kommunikerede data begrænses til kontrolmyndigheder, der er bemyndiget til at kontrollere overtrædelser af de EU-retsakter, der er omhandlet i artikel 7, stk1, og af nærværende forordning, og til værksteder, for så vidt som det er nødvendigt at kontrollere takografens korrekte funktion."
Ændring 415
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1 e (nyt)
Forordning (EU) nr. 165/2014
Artikel 11 – stk. 1
1e)  Artikel 11, stk. 1, affattes således:
For at sikre, at intelligente takografer overholder principperne og kravene i denne forordning, vedtager Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter detaljerede bestemmelser, der er nødvendige for den ensartede anvendelse af artikel 8, 9 og 10, bortset fra bestemmelser om takografens registrering af supplerende data. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 42, stk. 3.
"For at sikre, at intelligente takografer overholder principperne og kravene i denne forordning, vedtager Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter detaljerede bestemmelser, der er nødvendige for den ensartede anvendelse af artikel 8, 9 og 10, bortset fra bestemmelser om takografens registrering af supplerende data.
Senest den ... [EUT: 12 måneder efter denne ændringsforordnings ikrafttrædelse] vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastsætter de detaljerede regler for registrering af alle køretøjets grænsepassager som omhandlet i artikel 8, stk. 1, første afsnits andet led og andet afsnit.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 42, stk. 3."
Ændring 416
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1 f (nyt)
Forordning (EU) nr. 165/2014
Artikel 34 – stk. 5 – litra b – nr. (iv)
1f)  Artikel 34, stk. 5, litra b), nr. iv), affattes således:
iv)  under tegnet 20190404-P8_TA-PROV(2019)0340_DA-p0000002.png: pauser eller hvileperiode.
"iv) under tegnet: 20190404-P8_TA-PROV(2019)0340_DA-p0000003.png pauser, hvileperiode, årlige fridage eller sygedage
under tegnet "færge/tog": Udover tegnet20190404-P8_TA-PROV(2019)0340_DA-p0000004.png: hvileperioden ombord på færge eller tog som påkrævet i artikel 9 i forordning (EF) 561/2006."
Ændring 417
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2
Forordning (EU) nr. 165/2014
Artikel 34 – stk. 7 – afsnit 1
7.  Ved ankomst til den egnede holdeplads indlæser føreren i den digitale takograf nationalitetsmærket for de lande, hvori den daglige arbejdsperiode begyndte og sluttede, samt hvor og hvornår føreren krydsede grænsen i køretøjet. En medlemsstat kan pålægge førerne af køretøjer, der udfører indlandstransport på landets område, ud over landets nationalitetsmærke at tilføje mere detaljerede geografiske betegnelser, hvis medlemsstaten inden den 1. april 1998 har underrettet Kommissionen om disse detaljerede geografiske betegnelser.".
7.  Hvis takografen ikke er i stand til automatisk at registrere grænsepassagen, skal føreren ved den først mulige og tilgængelige holdeplads i den digitale takograf indlæse nationalitetsmærket for de lande, hvori den daglige arbejdsperiode begyndte og sluttede, samt hvor og hvornår føreren krydsede grænsen. Landekoden efter grænsepassage ind i et andet land anføres i rubrikken BEGIN på takografen. En medlemsstat kan pålægge førerne af køretøjer, der udfører indlandstransport på landets område, ud over landets nationalitetsmærke at tilføje mere detaljerede geografiske betegnelser, hvis medlemsstaten inden den 1. april 1998 har underrettet Kommissionen om disse detaljerede geografiske betegnelser.".
Ændring 418
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2 a (nyt)
Forordning (EU) nr. 165/2014
Artikel 34 – stk. 7 a (nyt)
2a)   I artikel 34 indsættes følgende stykke:
"7a. Førerne modtager oplæring i korrekt betjening af takografen med henblik på optimal anvendelse af udstyret. Førerne skal ikke selv afholde udgifter til oplæringskurser, som bør stilles til rådighed af deres arbejdsgiver."
Ændring 419
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2 b (nyt)
Forordning (EU) nr. 165/2014
Artikel 34 – stk. 7 b (nyt)
2b)   I artikel 34 indsættes følgende stykke:
"7b. Det størst mulige antal kontrolmyndigheder bør uddannes i korrekt aflæsning og overvågning af takografer."
Ændring 420
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2 c (nyt)
Forordning (EU) nr. 165/2014
Artikel 36 – stk. 1 – nr. i
2c)  Artikel 36, stk. 1, nr. i), affattes således:
i)   diagramarkene for den pågældende dag og de diagramark, føreren har brugt de forudgående 28 dage
"i) diagramarkene for den pågældende dag og de diagramark, føreren har brugt de forudgående 56 dage"
Ændring 421
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2 d (nyt)
Forordning (EU) nr. 165/2014
Artikel 36 – stk. 1 – nr. iii
2d)  Artikel 36, stk. 1, nr. iii), affattes således:
iii)  alle manuelle registreringer og udskrifter, der er foretaget den pågældende dag og de forudgående 28 dage, som krævet i medfør af denne forordning og forordning (EF) nr. 561/2006.
"iii) alle manuelle registreringer og udskrifter, der er foretaget den pågældende dag og de forudgående 56 dage, som krævet i medfør af denne forordning og forordning (EF) nr. 561/2006."
Ændring 422
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2 e (nyt)
Forordning (EU) nr. 165/2014
Artikel 36 – stk. 2 – nr. ii
2e)  Artikel 36, stk. 2, punkt ii), affattes således:
ii)   alle manuelle registreringer og udskrifter, der er foretaget den pågældende dag og de forudgående 28 dage, som krævet i medfør af denne forordning og forordning (EF) nr. 561/2006
"ii) alle manuelle registreringer og udskrifter, der er foretaget den pågældende dag og de forudgående 56 dage, som krævet i medfør af denne forordning og forordning (EF) nr. 561/2006."

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Tilpasning til udviklingen i vejtransportsektoren ***I
PDF 237kWORD 88k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1071/2009 og forordning (EF) nr. 1072/2009 med henblik på at tilpasse dem til udviklingen i sektoren (COM(2017)0281 – C8-0169/2017 – 2017/0123(COD))
P8_TA-PROV(2019)0341A8-0204/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0281),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0169/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 18. januar 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 1. februar 2018 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0204/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 110
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  Medmindre andet er fastsat i national lovgivning, finder reglerne om adgang til vejtransporterhvervet indtil videre ikke anvendelse på virksomheder, der udøver godskørselserhvervet udelukkende med motorkøretøjer eller vogntog med en tilladt totalmasse på højst 3,5 ton. Antallet af sådanne virksomheder, der er aktive inden for både national og international transport, har været stigende. Derfor har en række medlemsstater besluttet også at anvende reglerne om adgang til vejtransporterhvervet som fastsat i forordning (EF) nr. 1071/2009 på disse virksomheder. For at sikre et minimum af professionalisering af den sektor, der benytter køretøjer med en tilladt totalmasse på højst 3,5 ton, ved hjælp af fælles regler og således sikre en indbyrdes tilnærmelse af konkurrencevilkårene for alle virksomheder bør bestemmelsen om, at denne sektor ikke er omfattet af forordningen, udgå, og kravene om et faktisk etableret og varigt forretningssted og om et tilstrækkeligt økonomisk grundlag bør gøres obligatoriske for denne sektor.
(2)  Medmindre andet er fastsat i national lovgivning, finder reglerne om adgang til vejtransporterhvervet indtil videre ikke anvendelse på virksomheder, der udøver godskørselserhvervet udelukkende med motorkøretøjer med en tilladt totalmasse inklusive påhængskøretøjer på højst 3,5 ton. Antallet af sådanne virksomheder har været stigende. Derfor har en række medlemsstater besluttet også at anvende reglerne om adgang til vejtransporterhvervet som fastsat i forordning (EF) nr. 1071/2009 på disse virksomheder. For at undgå mulige smuthuller og sikre et minimum af professionalisering af den sektor, der benytter motorkøretøjer med en tilladt totalmasse inklusive påhængskøretøjer2,4-3,5 ton til international transport, ved hjælp af fælles regler og således sikre en indbyrdes tilnærmelse af konkurrencevilkårene for alle virksomheder bør kravene for udøvelse af vejtransporterhvervet gælde på ensartet vis, samtidig med at uforholdsmæssigt store administrative byrder undgås. Eftersom denne forordning kun finder anvendelse på virksomheder, der udfører godstransport for fremmed regning, er virksomheder, der udfører transporter for egen regning, ikke omfattet af denne bestemmelse.
Ændring 111
Forslag til forordning
Betragtning 2 a (ny)
(2a)  I sin konsekvensanalyse forudser Kommissionen besparelser for virksomheder i størrelsesordenen 2,7-5,2 mia. EUR i tidsrummet 2020-2035.
Ændring 112
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Det er nødvendigt at sikre, at udøvere af vejtransporterhvervet, der er etableret i en medlemsstat, har en reel og vedvarende tilstedeværelse i den pågældende medlemsstat og udøver deres virksomhed derfra. Derfor, og i lyset af erfaringerne, er det nødvendigt at tydeliggøre bestemmelserne om eksistensen af et faktisk etableret og varigt forretningssted.
(4)  For at bekæmpe fænomenet med såkaldte "skuffeselskaber" og sikre en fair konkurrence og lige vilkår i det indre marked er det nødvendigt med klarere kriterier for etablering, mere intensiv overvågning og håndhævelse samt bedre samarbejde mellem medlemsstaterne. Udøvere af vejtransporterhvervet, der er etableret i en medlemsstat, bør have en reel og vedvarende tilstedeværelse i den pågældende medlemsstat og faktisk udøve deres transportvirksomhed og udføre væsentlige aktiviteter derfra. Derfor, og i lyset af erfaringerne, er det nødvendigt at tydeliggøre og skærpe bestemmelserne om eksistensen af et faktisk etableret og varigt forretningssted, samtidig med at uforholdsmæssige administrative byrder undgås.
Ændring 113
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  I betragtning af, at alvorlige overtrædelser af EU-bestemmelserne om udstationering af arbejdstagere og lovvalgsreglerne for kontraktlige forpligtelser i høj grad kan påvirke markedet for godskørsel og arbejdstagernes sociale beskyttelse, bør sådanne overtrædelser føjes til de emner, der er relevante for vurderingen af opfyldelsen af vandelskravet.
(7)  I betragtning af, at alvorlige overtrædelser af EU-bestemmelserne om udstationering af arbejdstagere, cabotagekørsel og lovvalgsreglerne for kontraktlige forpligtelser i høj grad kan påvirke markedet for godskørsel og arbejdstagernes sociale beskyttelse, bør sådanne overtrædelser føjes til de emner, der er relevante for vurderingen af opfyldelsen af vandelskravet.
Ændringsforslag 114
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  Virksomheder, der udøver godskørselserhvervet udelukkende med motorkøretøjer eller vogntog med en tilladt totalmasse på højst 3,5 ton, bør have et økonomisk grundlag af et vist minimum for at sikre, at de har de nødvendige midler til at gennemføre deres aktiviteter på et stabilt og langsigtet grundlag. Da de pågældende aktiviteter generelt er af begrænset omfang, bør de tilsvarende krav dog være mindre vidtgående end dem, der gælder for virksomheder, der anvender køretøjer eller vogntog, som overstiger denne grænse.
(10)  Virksomheder, der udøver godskørselserhvervet udelukkende med motorkøretøjer med en tilladt totalmasse inklusive påhængskøretøjer mellem 2,4 og 3,5 ton, og som udfører international transport, bør have et økonomisk grundlag af et vist minimum for at sikre, at de har de nødvendige midler til at gennemføre deres aktiviteter på et stabilt og langsigtet grundlag. Da de aktiviteter, der udføres med disse køretøjer, generelt er af begrænset omfang, bør de tilsvarende krav dog være mindre vidtgående end dem, der gælder for virksomheder, der anvender køretøjer eller vogntog, som overstiger denne grænse.
Ændring 115
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  Oplysningerne om transportvirksomhederne i de nationale elektroniske registre bør være fuldstændige som muligt, så de nationale myndigheder med ansvar for håndhævelsen af de relevante regler har et tilstrækkeligt overblik over de virksomheder, der er genstand for undersøgelse. Oplysningerne bør navnlig omfatte registreringsnumrene på de køretøjer, virksomhederne råder over, hvor mange ansatte de har, deres risikoklassificering og deres grundlæggende finansielle oplysninger for at muliggøre en bedre national og grænseoverskridende håndhævelse af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1071/2009 og (EF) nr. 1072/2009. Bestemmelserne om de nationale elektroniske registre bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(11)  Oplysningerne om transportvirksomhederne i de nationale elektroniske registre bør være fuldstændige og ajourførte, så de nationale myndigheder med ansvar for håndhævelsen af de relevante regler har et tilstrækkeligt overblik over de virksomheder, der er genstand for undersøgelse. Oplysningerne bør navnlig omfatte registreringsnumrene på de køretøjer, virksomhederne råder over, hvor mange ansatte de har, og deres risikoklassificering for at muliggøre en bedre national og grænseoverskridende håndhævelse af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1071/2009 og (EF) nr. 1072/2009 samt anden relevant EU-lovgivning. For desuden at give de retshåndhævende myndigheders personale, herunder dem, der udfører vejkontroller, et klart og fuldstændigt overblik over de transportvirksomheder, der kontrolleres, bør de have adgang direkte og i realtid til alle relevante oplysninger. Derfor bør de nationale elektroniske registre være virkeligt interoperable, og dataene deri bør være tilgængelige direkte og i realtid for alle udpegede retshåndhævende embedsmænd i alle medlemsstater. Bestemmelserne om de nationale elektroniske registre bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
Ændring 116
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  Bestemmelserne om national godskørsel, der udføres midlertidigt af transportvirksomheder i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende, ("cabotagekørsel") bør være klare, enkle og lette at håndhæve, samtidig med at den grad af liberalisering, der hidtil er opnået, generelt bevares.
(13)  Bestemmelserne om national godskørsel, der udføres midlertidigt af transportvirksomheder i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende, ("cabotagekørsel") bør være klare, enkle og lette at håndhæve.
Ændring 117
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  Til dette formål og for at lette kontrollen og fjerne enhver usikkerhed bør begrænsningen i antallet af cabotagekørsler i tilslutning til en international transport afskaffes, mens antallet af dage, hvor der må udføres cabotagekørsel, bør reduceres.
(14)  For at undgå tomkørsel bør cabotagekørsel med specifikke begrænsninger være tilladt i værtsmedlemsstaten. Til dette formål og for at lette kontrollen og fjerne enhver usikkerhed bør begrænsningen i antallet af cabotagekørsler i tilslutning til en international transport afskaffes, mens antallet af dage, hvor der må udføres cabotagekørsel, bør reduceres.
Ændring 118
Forslag til forordning
Betragtning 14 a (ny)
(14a)  For at forhindre, at cabotagekørsel udføres systematisk, hvilket kunne skabe en permanent eller vedvarende aktivitet, som forvrider det nationale marked, bør den periode, der er til rådighed til cabotagekørsel i én værtsmedlemsstat, reduceres. Transportvirksomheder bør desuden ikke have tilladelse til at udføre nye cabotagekørsler i samme værtsmedlemsstat inden for et bestemt tidsrum, og indtil de har foretaget en ny international transport med udgangspunkt i den medlemsstat, hvori virksomheden er etableret. Denne bestemmelse er ikke til hinder for udførelsen af internationale transporter.
Ændring 119
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  Det bør præciseres, hvilke midler udøvere af vejtransporterhvervet kan benytte til at dokumentere overensstemmelse med reglerne for cabotagekørsel. Brug og overførsel af elektroniske transportoplysninger bør anerkendes som et sådant middel, som bør forenkle tilvejebringelsen af relevant dokumentation og de kompetente myndigheders behandling heraf. Formatet, der anvendes til dette formål, bør garantere oplysningernes pålidelighed og ægthed. På baggrund af den stigende anvendelse af effektiv elektronisk udveksling af information inden for transport og logistik er det vigtigt at sikre sammenhæng i de lovgivningsmæssige rammer og bestemmelser vedrørende forenkling af de administrative procedurer.
(15)  Effektiv håndhævelse af reglerne er en forudsætning for fair konkurrence på det indre marked. Yderligere digitalisering af håndhævelsesværktøjerne er afgørende for at kunne frigøre håndhævelseskapacitet, reducere unødvendige administrative byrder for internationale transportvirksomheder, navnlig for SMV'er, sætte mere målrettet ind over for højrisikable transportvirksomheder og afdække svigagtig praksis. Med henblik på at gøre transportdokumentation ikke-papirbaseret bør brugen af elektroniske dokumenter, især det elektroniske fragtbrev i henhold til konventionen om fragtaftaler ved international transport af gods ad landevej (eCMR), i fremtiden blive reglen. Det bør præciseres, hvilke midler udøvere af vejtransporterhvervet kan benytte til at dokumentere overensstemmelse med reglerne for cabotagekørsel. Brug og overførsel af elektroniske transportoplysninger bør anerkendes som et sådant middel, som bør forenkle tilvejebringelsen af relevant dokumentation og de kompetente myndigheders behandling heraf. Formatet, der anvendes til dette formål, bør garantere oplysningernes pålidelighed og ægthed. På baggrund af den stigende anvendelse af effektiv elektronisk udveksling af information inden for transport og logistik er det vigtigt at sikre sammenhæng i de lovgivningsmæssige rammer og bestemmelser vedrørende forenkling af de administrative procedurer.
Ændring 120
Forslag til forordning
Betragtning 15 a (ny)
(15a)  Hurtig indførelse af den intelligente takograf er af afgørende vigtighed, da det vil gøre det muligt for de håndhævende myndigheder at foretage vejkontroller for hurtigere og mere effektivt at afdække overtrædelser og afvigelser, hvilket vil resultere i en bedre håndhævelse af denne forordning.
Ændring 121
Forslag til forordning
Betragtning 16
(16)  Bestemmelserne om international transport er rettet til transportvirksomhederne, der således må bære følgerne af eventuelle overtrædelser af reglerne. For at undgå misbrug blandt virksomheder, der køber transporttjenester af udøvere af godskørselserhvervet, bør medlemsstaterne fastsætte sanktioner over for afsendere og speditører, der bevidst afgiver ordre på transporttjenester, som indebærer overtrædelse af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1072/2009.
(16)  Bestemmelserne om international transport er rettet til transportvirksomhederne, der således må bære følgerne af eventuelle overtrædelser af reglerne. For at undgå misbrug blandt virksomheder, der køber transporttjenester af udøvere af godskørselserhvervet, bør medlemsstaterne fastsætte sanktioner over for befragtere, afsendere, speditører, kontrahenter og underleverandører, såfremt disse ved, at de transporttjenester, som de afgiver ordre på, indebærer overtrædelse af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1072/2009. Når virksomheder, der køber transporttjenester, afgiver ordre på disse tjenesteydelser ved transportvirksomheder i en lav risikoklasse, bør deres ansvar mindskes.
Ændring 122
Forslag til forordning
Betragtning 16 a (ny)
(16a)   Den foreslåede Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed tager sigte på at støtte og lette samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem de nationale kompetente myndigheder med henblik på en effektiv håndhævelse af relevant EU-lovgivning. Ved at støtte og lette håndhævelsen af denne forordning kan myndigheden spille en vigtig rolle i forbindelse med udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, ved at støtte medlemsstaternes kapacitetsopbygning ved hjælp af udveksling af personale og uddannelse og ved at bistå medlemsstaterne med tilrettelæggelsen af samordnede kontroller. Dette vil styrke den gensidige tillid mellem medlemsstaterne, gøre samarbejdet mellem de kompetente myndigheder mere effektivt og bidrage til at bekæmpe svig og misbrug af reglerne.
Ændring 123
Forslag til forordning
Betragtning 16 b (ny)
(16b)   Vejtransportlovgivningen bør styrkes for at sikre god anvendelse og håndhævelse af ROM I-forordningen på en sådan måde, at ansættelseskontrakter afspejler arbejdstagernes sædvanlige arbejdssted. De grundlæggende regler i forordning (EF) nr. 1071/2009, der har til formål at bekæmpe skuffeselskaber og sikre ordentlige etableringskriterier for virksomheder, supplerer og er direkte koblet til Rom I-forordningen. Det er nødvendigt at styrke disse regler for at sikre arbejdstagernes rettigheder, når de midlertidigt arbejder uden for det land, som er deres sædvanlige arbejdssted, og for at sikre fair konkurrence mellem transportvirksomhederne.
Ændring 124
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra a – nr. i
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 1 – stk. 4 – litra a
i)  Litra a) udgår.
i)  Litra a) affattes således:
a)  virksomheder, der udøver godskørselserhvervet udelukkende med motorkøretøjer, hvis tilladte totalmasse inklusive påhængskøretøjer er lavere end 2,4 ton
aa)  virksomheder, der udøver godskørselserhvervet udelukkende med motorkøretøjer, hvis tilladte totalmasse inklusive påhængskøretøjer er lavere end 3,5 ton, og som udelukkende udfører nationale transporter
Ændring 125
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra a – nr. ii
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 1 – stk. 4 – litra b – stk. 2
Al transport ad vej, for hvilken der ikke modtages nogen aflønning, og som ikke skaber nogen indtægt, f.eks. personbefordring med velgørende eller rent private formål, betragtes som ikkeerhvervsmæssig transport.
Al transport ad vej, hvis formål ikke er at skabe nogen fortjeneste for føreren eller andre, f.eks. i tilfælde hvor tjenesten ydes i velgørende eller filantropisk øjemed, betragtes som ikkeerhvervsmæssig transport.
Ændring 126
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra b
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 1 – stk. 6
b)  Følgende stk. 6 tilføjes:
udgår
‘6. Artikel 3, stk. 1, litra b) og d), og artikel 4, 6, 8, 9, 14, 19 og 21 finder ikke anvendelse på virksomheder, der udøver godskørselserhvervet udelukkende med motorkøretøjer med en tilladt totalmasse på højst 3,5 ton eller med vogntog med en tilladt totalmasse på højst 3,5 ton.
Medlemsstaterne kan dog:
a)  pålægge disse virksomheder at anvende nogle af eller alle de bestemmelser, der er nævnt i første afsnit
b)  sænke den grænse, der er nævnt i første afsnit, for alle eller visse vejtransportkategorier.".
Ændring 127
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 3 – litra a
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 5 – stk. 1 – litra a
"a) råde over lokaler, hvor virksomhedens centrale dokumenter opbevares, navnlig alle kommercielle kontrakter, regnskaber, dokumenter vedrørende personaleforvaltning, ansættelseskontrakter, dokumenter med oplysninger om køre- og hviletid samt andre dokumenter, som den kompetente myndighed skal have adgang til for at kunne kontrollere, om kravene i denne forordning er opfyldt.".
"a) råde over passende lokaler, som står i forhold til virksomhedens aktiviteter, hvor den kan få adgang til de originale udgaver af virksomhedens centrale dokumenter i enten elektronisk eller anden form, navnlig alle kommercielle kontrakter, regnskaber, dokumenter vedrørende personaleforvaltning, ansættelseskontrakter, socialsikringsdokumenter, dokumenter med oplysninger om cabotagekørsel, udstationering og køre- og hviletid samt andre dokumenter, som den kompetente myndighed skal have adgang til for at kunne kontrollere, om kravene i denne forordning er opfyldt.".
Ændring 128
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra a a (nyt)
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 5 – stk. 1 – litra a a (nyt)
aa)  Følgende litra indsættes:
"aa) sørge for, at de i litra b) omhandlede køretøjer inden for rammerne af en transportkontrakt foretager mindst én på- eller aflæsning af gods hver fjerde uge i etableringsmedlemsstaten.".
Ændring 129
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra b
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 5 – stk. 1 – litra c
"c) effektivt og vedvarende udføre sine administrative og kommercielle aktiviteter med passende administrativt udstyr og faciliteter i lokaler beliggende i denne medlemsstat".
"c) effektivt og vedvarende udføre sine administrative og kommercielle aktiviteter med passende udstyr og faciliteter i de i litra a) omtalte lokaler beliggende i denne medlemsstat".
Ændring 130
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra c
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 5 – stk. 1 – litra d
"d) forvalte de transportaktiviteter, der udføres med de køretøjer, der henvises til i litra b), med passende teknisk udstyr, der befinder sig i denne medlemsstat".
‘(d) effektivt og vedvarende forvalte de transportaktiviteter, der udføres ved hjælp af de køretøjer, der henvises til i litra b), med passende teknisk udstyr, der befinder sig i denne medlemsstat".
Ændring 131
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 3 – litra d a (nyt)
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 5 – stk. 1 – litra f (nyt)
da)  Følgende tilføjes som nyt litra f):
"f) have en klar forbindelse mellem de transporter, der udføres, og etableringsmedlemsstaten, et driftscenter og adgang til så mange parkeringspladser, som behøves til regelmæssig brug af de køretøjer, der henvises til i litra b)"
Ændring 132
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra d b (nyt)
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 5 – stk. 1 – litra g (nyt)
db)  Følgende indsættes som litra g):
"g) rekruttere og ansætte førere i henhold til den lovgivning, der gælder for ansættelseskontrakter i den pågældende medlemsstat."
Ændring 133
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra d c (nyt)
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 5 – stk. 1 – litra h (nyt)
dc)  Følgende indsættes som litra h):
"h) sikre, at forretningsstedet er det sted, hvor eller hvorfra arbejdstagerne sædvanligvis udfører deres arbejde i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/20081a og/eller Romkonventionen.
_______________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6)."
Ændring 134
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 – litra a – nr. iii
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 6 – afsnit 3 – litra b
iii)  I tredje afsnit, litra b), tilføjes følgende nr. xi) og xii):
iii)  I tredje afsnit, litra b), tilføjes følgende nr. xi), xii) og xiii):
"xi) udstationering af arbejdstagere
"xi) udstationering af arbejdstagere
xii)  lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser.".
xii)  lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser
xiii)  cabotagekørsel."
Ændring 135
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 – litra c
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 6 – stk. 2 a – afsnit 2 – litra b
b)  definere grovheden af overtrædelserne i forhold til risikoen for, at de medfører alvorlig livsfare eller fare for alvorlig tilskadekomst, og for at de forvrider konkurrencen på markedet for vejtransport, herunder ved at underminere arbejdsvilkårene for arbejdstagerne
b)  definere grovheden af overtrædelserne i forhold til risikoen for, at de medfører alvorlig livsfare eller fare for alvorlig tilskadekomst, eller for at de forvrider konkurrencen på markedet for vejtransport, herunder ved at underminere arbejdsvilkårene for arbejdstagerne
Ændring 136
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra a
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 7 – stk. 1 – afsnit 1
"For at opfylde kravet i artikel 3, stk. 1, litra c), skal en virksomhed på permanent basis kunne opfylde sine økonomiske forpligtelser i løbet af regnskabsåret. Virksomheden skal på grundlag af årsregnskaber, der er attesteret af en revisor eller anden autoriseret person, godtgøre, at den årligt råder over en egenkapital af en værdi på mindst 9 000 EUR, når den kun benytter et enkelt køretøj, og mindst 5 000 EUR for hvert derudover benyttet køretøj. Virksomheder, der udøver godskørselserhvervet udelukkende med motorkøretøjer med en tilladt totalmasse på højst 3,5 ton eller med vogntog med en tilladt totalmasse på højst 3,5 ton, skal på grundlag af årsregnskaber, der er attesteret af en revisor eller anden autoriseret person, godtgøre, at de årligt råder over en egenkapital på mindst 1 800 EUR, når de kun benytter et enkelt køretøj, og mindst 900 EUR for hvert derudover benyttet køretøj.".
"For at opfylde kravet i artikel 3, stk. 1, litra c), skal en virksomhed på permanent basis kunne opfylde sine økonomiske forpligtelser i løbet af regnskabsåret. Virksomheden skal på grundlag af årsregnskaber, der er attesteret af en revisor eller anden autoriseret person, godtgøre, at den årligt råder over en egenkapital af en værdi på mindst 9 000 EUR, når den kun benytter et enkelt køretøj, 5 000 EUR for hvert derudover benyttet køretøj med en tilladt totalmasse inklusive påhængskøretøjer på over 3,5 ton og 900 EUR for hvert derudover benyttet køretøj med en tilladt totalmasse inklusive påhængskøretøjer mellem 2,4 ton og 3,5 ton. Virksomheder, der udøver godskørselserhvervet udelukkende med motorkøretøjer med en tilladt totalmasse inklusive påhængskøretøjer mellem 2,4 og 3,5 ton skal på grundlag af årsregnskaber, der er attesteret af en revisor eller anden autoriseret person, godtgøre, at de årligt råder over en egenkapital på mindst 1 800 EUR, når de kun benytter et enkelt køretøj, og mindst 900 EUR for hvert derudover benyttet køretøj.
Ændring 137
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 5 – litra b
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 7 – stk. 2 – afsnit 1
2.  Uanset stk. 1 accepterer den kompetente myndighed, at en virksomhed i mangel af attesterede årsregnskaber dokumenterer sit økonomiske grundlag ved hjælp af en erklæring, f.eks. en bankgaranti, et dokument udstedt af et pengeinstitut om adgang til kredit i virksomhedens navn eller et andet bindende dokument, der beviser, at virksomheden råder over de beløb, der er fastsat i stk. 1, første afsnit.".
2.  Uanset stk. 1 accepterer den kompetente myndighed, at en virksomhed i mangel af attesterede årsregnskaber dokumenterer sit økonomiske grundlag ved hjælp af en erklæring, f.eks. en bankgaranti eller en forsikring, herunder en erhvervsmæssig ansvarsforsikring, fra en eller flere banker eller andre pengeinstitutter, herunder forsikringsselskaber, eller et andet bindende dokument, der yder en selvskyldnerkaution for virksomheden for så vidt angår de beløb, der er fastsat i stk. 1, første afsnit.
Ændring 138
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 8 – stk. 5
5a)  Artikel 8, stk. 5, affattes således:
Medlemsstaterne kan tilskynde til, at der med ti års mellemrum afholdes uddannelseskurser i de fag, der er beskrevet i bilag I, for at sikre, at transportledere er orienteret om udviklingen i sektoren.
Medlemsstaterne kan tilskynde til, at der med tre års mellemrum afholdes uddannelseskurser i de fag, der er beskrevet i bilag I, for at sikre, at den eller de personer, der henvises til i stk. 1, er tilstrækkeligt orienteret om udviklingen i sektoren.
Ændring 139
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 12 – stk. 2 – afsnit 2
8)  Artikel 12, stk. 2, andet afsnit, udgår.
8)  Artikel 12, stk. 2, andet afsnit, affattes således:
"Medlemsstaterne skal mindst hvert tredje år kontrollere, at virksomhederne fortsat opfylder kravene i artikel 3."
Ændring 140
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 14 – stk. 2
10a)   Artikel 14, stk. 2, affattes således:
2.  Så længe der ikke er truffet rehabiliteringsforanstaltninger i overensstemmelse med de relevante nationale bestemmelser, er beviset for faglige kvalifikationer, jf. artikel 8, stk. 8, som er udstedt til den transportleder, der er erklæret uegnet til at lede transportarbejde, ugyldigt i alle medlemsstater.
2.  Så længe der ikke er truffet rehabiliteringsforanstaltninger i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i national ret, er et bevis for faglige kvalifikationer, jf. artikel 8, stk. 8, som er udstedt til en transportleder, der er erklæret uegnet til at forestå transportarbejde, ugyldigt i alle medlemsstater. Kommissionen udarbejder en liste over rehabiliteringsforanstaltninger med henblik på atter at opfylde vandelskravet.
Ændring 141
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra a – nr. -i a (nyt)
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 16 – stk. 2 – litra c
-ia)  Litra c) affattes således:
c)  navnet på de transportledere, der er udpeget for at opfylde vandelskravet og kvalifikationskravet, samt eventuelt navnet på en retlig repræsentant
c)  navnet på de transportledere, der er udpeget til at opfylde de krav, der er fastsat i artikel 3 med hensyn til vandel og kvalifikationer, samt eventuelt navnet på en retlig repræsentant
Ændring 142
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra a – nr. i
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 16 – stk. 2 – litra h
h)  antal ansatte i virksomheden
h)  antal personer, der har været beskæftiget i virksomheden i løbet af det sidste kalenderår
Ændring 143
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra a – nr. -i a (nyt)
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 16 – stk. 2 – litra j a (nyt)
ia)  som litra ja) indsættes:
ja)   ansættelseskontrakter for internationale førere fra de seneste seks måneder
Ændring 144
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra a – nr. ii
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 16 – stk. 2 – afsnit 2
”Medlemsstaterne kan vælge at opbevare de i første afsnit, litra e) - j) omhandlede data i separate registre. I så tilfælde skal de relevante data stilles til rådighed efter anmodning, eller den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder skal have direkte adgang til dem. De ønskede data fremsendes inden fem arbejdsdage fra modtagelsen af anmodningen. De i første afsnit, litra a) - d), nævnte data gøres offentligt tilgængelige i overensstemmelse med de relevante bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger.
De i første afsnit, litra a)-d), nævnte data gøres offentligt tilgængelige i overensstemmelse med de relevante bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger.
Ændring 145
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra a – nr. ii
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 16 – stk. 2 – afsnit 3
Andre myndigheder end de kompetente myndigheder skal i alle tilfælde kun have adgang til de data, der er omhandlet i første afsnit, litra e) - j), hvis de har kontrol- og sanktionsbeføjelser inden for vejtransport, og deres ansatte er edsvorne eller på anden måde formelt har tavshedspligt.".
Andre myndigheder end de kompetente myndigheder skal kun have adgang til de data, der er omhandlet i første afsnit, litra e) - j), hvis de har kontrol- og sanktionsbeføjelser inden for vejtransport, og deres ansatte er edsvorne eller på anden måde formelt har tavshedspligt.
Ændring 146
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – litra a – nr. ii
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 16 – stk. 2
"Medlemsstaterne kan vælge at opbevare de i første afsnit, litra e) - j) omhandlede data i separate registre. I så tilfælde skal de relevante data stilles til rådighed efter anmodning, eller den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder skal have direkte adgang til dem. De ønskede data fremsendes inden fem arbejdsdage fra modtagelsen af anmodningen. De i første afsnit, litra a) - d), nævnte data gøres offentligt tilgængelige i overensstemmelse med de relevante bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger.
"Medlemsstaterne kan vælge at opbevare de i første afsnit, litra e) - j) omhandlede data i separate registre. I så tilfælde skal de relevante data stilles til rådighed efter anmodning, eller den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder skal have direkte adgang til dem. De ønskede data fremsendes inden fem arbejdsdage fra modtagelsen af anmodningen. De i første afsnit, litra a) - d), nævnte data gøres offentligt tilgængelige i overensstemmelse med de relevante bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger.
Andre myndigheder end de kompetente myndigheder skal i alle tilfælde kun have adgang til de data, der er omhandlet i første afsnit, litra e) - j), hvis de har kontrol- og sanktionsbeføjelser inden for vejtransport, og deres ansatte er edsvorne eller på anden måde formelt har tavshedspligt.".
Andre myndigheder end de kompetente myndigheder skal i alle tilfælde kun have adgang til de data, der er omhandlet i første afsnit, litra e) - j), hvis de har kontrol- og sanktionsbeføjelser inden for vejtransport, og deres ansatte er edsvorne eller på anden måde formelt har tavshedspligt.
Med henblik på artikel 14a i forordning (EF) nr. 1072/2009, skal de oplysninger, der er omhandlet i litra j), efter anmodning stilles til rådighed for afsendere, speditører, kontrahenter og underleverandører."
Ændring 147
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 11 – litra b a (nyt)
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 16 – stk. 5
ba)  Stk. 5 affattes således:
5.  Med forbehold af stk. 1 og 2 træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de nationale elektroniske registre er sammenkoblede og tilgængelige i hele Fællesskabet gennem nationale kontaktpunkter, jf. artikel 18. Adgangen gennem de nationale kontaktpunkter og sammenkoblingen gennemføres senest den 31. december 2012 således, at en kompetent myndighed i enhver medlemsstat kan søge i alle medlemsstaternes nationale elektroniske registre.
"5. Med henblik på at øge effektiviteten af grænseoverskridende håndhævelse, sikrer medlemsstaterne, at de nationale elektroniske registre er sammenkoblede og interoperable i hele Unionen via det i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/480 omhandlede europæiske register over vejtransportvirksomheder (ERRU), således at de i stk. 2 omhandlede oplysninger er direkte tilgængelige for alle kompetente håndhævende myndigheder og kontrolorganer i alle medlemsstater i realtid."
Ændring 148
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra b b (nyt)
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 16 – stk. 6
bb)  Stk. 6 affattes således:
6.  De fælles regler for gennemførelsen af stk. 5, som f.eks. formatet af de udvekslede data, tekniske procedurer for elektronisk søgning i andre medlemsstaters nationale elektroniske registre og fremme af disse registres interoperabilitet med andre relevante databaser vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 25, stk. 2, og første gang inden den 31. december 2010. Disse fælles bestemmelser skal fastsætte, hvilken myndighed der er ansvarlig for adgang, senere anvendelse og ajourføring af dataene efter adgang, og de bør med henblik herpå omfatte bestemmelser om dataregistrering og -tilsyn.
"6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 for at fastlægge og ajourføre de fælles regler med henblik på at sikre, at de nationale elektroniske registre er fuldstændigt sammenkoblede og interoperable, således at en kompetent myndighed eller et kontrolorgan i en hvilken som helst medlemsstat kan få adgang direkte og i realtid til alle medlemsstaternes nationale elektroniske registre, jf. stk. 5. Sådanne fælles bestemmelser skal omfatte bestemmelser om formatet af de udvekslede data, tekniske procedurer for elektronisk søgning i andre medlemsstaters nationale elektroniske registre og disse registres interoperabilitet samt specifikke regler vedrørende adgang til data, dataregistrering og -tilsyn."
Ændring 149
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 18 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne udpeger et nationalt kontaktpunkt med ansvar for udveksling af oplysninger om anvendelsen af denne forordning med de andre medlemsstater. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om navn og adressederes nationale kontaktpunkt senest den 31. december 2018. Kommissionen udarbejder en liste over alle de nationale kontaktpunkter og sender den til medlemsstaterne. Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen eventuelle ændringer vedrørende deres kontaktpunkter.
1.  De kompetente myndigheder i medlemsstaterne samarbejder tæt, yder hinanden hurtig gensidig bistand og giver hinanden andre relevante oplysninger med henblikat lette gennemførelsen, anvendelsen og håndhævelsen af denne forordning.
Ændring 150
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 18 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Med henblik på stk. 1 gennemføres administrativt samarbejde i henhold til denne artikel gennem informationssystemet for det indre marked (IMI), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/20121a, hvilket gør det muligt for alle aktører at indgive data på deres eget sprog.
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF ("IMI-forordningen") (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1).
Ændring 151
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 18 – stk. 3
3.  Medlemsstaterne besvarer anmodninger om oplysninger fra de kompetente myndigheder i andre medlemsstater og udfører om nødvendigt kontrol, inspektioner og undersøgelser af overholdelsen af de krav, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra a), blandt udøvere af vejtransporterhvervet, der er etableret på deres område. Anmodninger om oplysninger fra medlemsstaternes kompetente myndigheder skal begrundes. Med henblik herpå skal de omfatte troværdige oplysninger om mulige overtrædelser af artikel 3, stk. 1, litra a).
3.  Medlemsstaterne besvarer anmodninger om oplysninger fra de kompetente myndigheder i andre medlemsstater og udfører kontrol, inspektioner og undersøgelser af overholdelsen af de krav, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra a), blandt udøvere af vejtransporterhvervet, der er etableret på deres område. Anmodninger om oplysninger fra medlemsstaternes kompetente myndigheder skal være berettigede og begrundes behørigt. Med henblik herpå skal de omfatte troværdige oplysninger om mulige overtrædelser af artikel 3, stk. 1, litra a).
Ændring 152
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 18 – stk. 4
4.  Hvis en medlemsstat, der modtager en anmodning om oplysninger, finder, at anmodningen ikke er tilstrækkeligt begrundet, underretter den anmodende medlemsstat herom inden for 10 arbejdsdage. Den anmodende medlemsstat begrunder derefter anmodningen yderligere. Hvis dette ikke er muligt, kan anmodningen afvises af medlemsstaten.
4.  Hvis en medlemsstat, der modtager en anmodning om oplysninger, finder, at anmodningen ikke er tilstrækkeligt begrundet, underretter den anmodende medlemsstat herom inden for fem arbejdsdage. Den anmodende medlemsstat begrunder derefter anmodningen yderligere. Hvis dette ikke er muligt, kan anmodningen afvises af medlemsstaten.
Ændring 153
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 18 – stk. 5
5.  Hvis det er svært eller umuligt for en medlemsstat at imødekomme en anmodning om oplysninger eller at udføre kontrol, inspektioner eller undersøgelser, underretter den pågældende medlemsstat den anmodende medlemsstat herom inden for 10 arbejdsdage. De berørte medlemsstater drøfter sagen med hinanden med henblik på at finde en løsning på eventuelle problemer.
5.  Hvis det er svært eller umuligt for en medlemsstat at imødekomme en anmodning om oplysninger eller at udføre kontrol, inspektioner eller undersøgelser, underretter den pågældende medlemsstat den anmodende medlemsstat herom inden for fem arbejdsdage, idet den behørigt begrunder, hvorfor det er vanskeligt eller umuligt. De berørte medlemsstater samarbejder med hinanden med henblik på at finde en løsning på eventuelle problemer. I tilfælde af vedvarende problemer med udveksling af oplysninger, eller hvis udlevering af oplysninger vedvarende nægtes uden gyldig grund, kan Kommissionen, efter at den er blevet underrettet og efter høring af de berørte medlemsstater, træffe alle nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe situationen.
Ændring 154
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 18 – stk. 6
6.  Som svar på anmodninger i henhold til stk. 3 fremlægger medlemsstaterne de ønskede oplysninger og udfører den nødvendige kontrol og de nødvendige inspektioner og undersøgelser inden for en frist på femogtyve arbejdsdage fra modtagelsen af anmodningen, medmindre de har underrettet den anmodende medlemsstat om, at anmodningen ikke er tilstrækkeligt begrundet, eller at det er svært eller umuligt at imødekomme den, jf. stk. 4 og 5.
6.  Som svar på anmodninger i henhold til stk. 3 fremlægger medlemsstaterne de ønskede oplysninger og udfører den nødvendige kontrol og de nødvendige inspektioner og undersøgelser inden for en frist på femten arbejdsdage fra modtagelsen af anmodningen, medmindre der efter gensidig aftale mellem de pågældende medlemsstater fastsættes en anden frist, eller medmindre de har underrettet den anmodende medlemsstat om, at anmodningen ikke er tilstrækkeligt begrundet, eller at det er svært eller umuligt at imødekomme den, jf. stk. 4 og 5, og der ikke er fundet nogen løsning på disse problemer.
Ændring 155
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 18 a (ny)
12a)  Følgende indsættes som artikel 18a:
"Artikel 18a
Ledsageforanstaltninger
1.  Medlemsstaterne træffer ledsageforanstaltninger for at udvikle, lette og fremme udvekslingen mellem embedsmænd med ansvar for administrativt samarbejde og gensidig bistand mellem medlemsstaterne samt dem, der er ansvarlige for at overvåge overensstemmelsen med og håndhævelsen af de gældende bestemmelser i denne forordning.
2.  Kommissionen yder teknisk og anden støtte med henblik på at forbedre det administrative samarbejde yderligere og øge den gensidige tillid mellem medlemsstaterne, herunder ved at fremme personaleudvekslinger og fælles uddannelsesprogrammer, samt ved at udvikle, lette og fremme initiativer vedrørende bedste praksis. Kommissionen kan, uden at dette berører Europa-Parlamentets og Rådets prærogativer under budgetproceduren, anvende de til rådighed værende finansieringsinstrumenter til yderligere at styrke kapacitetsopbygningen og det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne.
3.  Medlemsstaterne fastlægger et program med peerevalueringer, hvori alle kompetente retshåndhævende myndigheder skal deltage, idet der sikres en passende rotation mellem såvel de kompetente retshåndhævende myndigheder, der foretager evalueringen, som dem, der evalueres. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse programmer hvert andet år som led i rapporten om de kompetente myndigheders arbejde, der er omhandlet i artikel 26."
Ændring 156
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 26 – stk. 3 – indledning
3.  Hvert år udarbejder medlemsstaterne en rapport om brugen af motorkøretøjer med en tilladt totalmasse på højst 3,5 ton eller vogntog med en tilladt totalmasse på højst 3,5 ton i deres område og sender den til Kommissionen senest den 30. juni i året efter udgangen af rapporteringsperioden. Denne rapport skal indeholde:
3.  Hvert år udarbejder medlemsstaterne en rapport om brugen af motorkøretøjer med en tilladt totalmasse inklusive påhængskøretøjer mellem 2,4 og 3,5 ton, som udfører international transport og er registreret på deres område, og sender den til Kommissionen senest den 30. juni i året efter udgangen af rapporteringsperioden. Denne rapport skal indeholde:
Ændring 157
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 26 – stk. 3 – litra a
a)  antallet af tilladelser, der er udstedt til virksomheder, der udøver godskørselserhvervet udelukkende med motorkøretøjer med en tilladt totalmasse på højst 3,5 ton eller med vogntog med en tilladt totalmasse på højst 3,5 ton
a)  antallet af tilladelser, der er udstedt til virksomheder, der udøver godskørselserhvervet udelukkende med motorkøretøjer med en tilladt totalmasse inklusive påhængskøretøjer mellem 2,4 og 3,5 ton, og som udfører international transport
Ændring 158
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 26 – stk. 3 – litra b
b)  antallet af køretøjer med en tilladt totalmasse på højst 3,5 ton, som registreres i medlemsstaten hvert kalenderår
b)  antallet af motorkøretøjer med en tilladt totalmasse inklusive påhængskøretøjermellem 2,4 og 3,5 ton, der udfører international transport, som registreres i medlemsstaten hvert kalenderår
Ændring 159
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 26 – stk. 3 – litra c
c)  det samlede antal køretøjer med en tilladt totalmasse på højst 3,5 ton, som er registreret i medlemsstaten pr. 31. december hvert år
c)  det samlede antal motorkøretøjer med en tilladt totalmasse inklusive påhængskøretøjer mellem 2,4 og 3,5 ton, der udfører international transport, og som er registreret i medlemsstaten pr. 31. december hvert år
Ændring 160
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 26 – stk. 3 – litra d
d)  den anslåede andel, som motorkøretøjer med en tilladt totalmasse på højst 3,5 ton og vogntog med en tilladt totalmassehøjst 3,5 ton tegner sig for af den samlede vejtransport udført af samtlige køretøjer, der er registreret i medlemsstaten, opdelt på national kørsel, international kørsel og cabotagekørsel.
d)  den anslåede andel, som motorkøretøjer med en tilladt totalmasse inklusive påhængskøretøjer mellem 2,4 og 3,5 ton samt køretøjerunder 2,ton tegner sig for af den samlede vejtransport udført af samtlige køretøjer, der er registreret i medlemsstaten, opdelt på national kørsel, international kørsel og cabotagekørsel.
Ændring 161
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 26 – stk. 4
4.  På grundlag af denne rapport vurderer Kommissionen, om det er nødvendigt at foreslå yderligere foranstaltninger.
4.  På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen indsamler i henhold til stk. 3, samt yderligere dokumentation forelægger Kommissionen senest den 31. december 2024 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen i det samlede antal motorkøretøjer med en tilladt totalmasse inklusive påhængskøretøjer på mellem 2,4 og 3,5 ton, som udfører international vejtransport. På grundlag af denne rapport vurderer Kommissionen, om det er nødvendigt at foreslå yderligere foranstaltninger.
Ændring 162
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 26 – stk. 5
5.  Hvert år aflægger medlemsstaterne rapport til Kommissionen om de anmodninger, de har fremsat i henhold til artikel 18, stk. 3 og 4, om de svar, de har modtaget fra andre medlemsstater, og om de foranstaltninger, de har truffet på grundlag af de modtagne oplysninger. ".
5.  Hvert år aflægger medlemsstaterne rapport til Kommissionen om de anmodninger, de har fremsat i henhold til artikel 18 om de svar, de har modtaget fra andre medlemsstater, og om de foranstaltninger, de har truffet på grundlag af de modtagne oplysninger.
Ændring 163
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 1071/2009
Artikel 26 – stk. 5 a (nyt)
16a)  som stk. 5a tilføjes:
"5a. På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen indsamler i henhold til stk. 5 samt yderligere dokumentation, forelægger Kommissionen senest den 31. december 2020 en detaljeret rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om omfanget af det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne, om eventuelle mangler i denne henseende og om mulighederne for at forbedre samarbejdet. På grundlag af denne rapport vurderer Kommissionen, om det er nødvendigt at foreslå yderligere foranstaltninger."
Ændring 164
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 1072/2009
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 b (nyt)
1a)  I artikel 1, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
"De i artikel 8, stk. 2 og stk. 2a i denne forordning omhandlede frister skal også gælde for indgående eller udgående vejgodstransport som enten den første og/eller sidste del af en kombineret transport som fastsat i Rådets direktiv 92/106/EØF."
Ændring 165
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1 b (nyt)
Forordning (EF) nr. 1072/2009
Artikel 1 – stk. 2
1b)  Artikel 1, stk. 2, affattes således:
2.  I forbindelse med transport fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt finder denne forordning anvendelse på den strækning, der under transit tilbagelægges på enhver medlemsstats område. Den finder ikke anvendelse på den strækning, der tilbagelægges på den medlemsstats område, hvor læsning eller aflæsning finder sted, før den nødvendige aftale mellem Fællesskabet og det pågældende tredjeland er indgået.
"2. I forbindelse med transport fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt finder denne forordning anvendelse på den strækning, der under transit tilbagelægges på enhver medlemsstats område. Denne transitstrækning undtages imidlertid fra anvendelsesområdet for direktivet om udstationering af arbejdstagere. Den finder ikke anvendelse på den strækning, der tilbagelægges på den medlemsstats område, hvor læsning eller aflæsning finder sted, før den nødvendige aftale mellem Fællesskabet og det pågældende tredjeland er indgået."
Ændring 166
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1 c (nyt)
Forordning (EF) nr. 1072/2009
Artikel 1 – stk. 5 – litra c
1c)  Stk. 5, litra c), affattes således:
c)  transport af gods med motorkøretøjer, hvis tilladte totalvægt inklusive påhængskøretøjer ikke overstiger 3,5 tons
c)  transport af gods med motorkøretøjer, hvis tilladte totalvægt inklusive påhængskøretøjer er lavere end 2,4 ton
Ændring 167
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2 – litra aa (nyt)
Forordning (EF) nr. 1072/2009
Artikel 2 – nr. 7 a (nyt)
aa)  Følgende litra tilføjes:
7a.  "transit": kørsel med et læsset køretøj gennem én eller flere medlemsstater eller tredjelande, hvor afgangsstedet og ankomststedet ikke ligger i disse medlemsstater eller tredjelande.
Ændring 168
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 3 – litra - a (nyt)
Forordning (EF) nr. 1072/2009
Artikel 4 – stk. 1 – litra b a (nyt)
-a)  I stk. 1 tilføjes følgende litra:
"ba) udfører international transport med køretøjer, som er udstyret med en intelligent takograf, jf. artikel 3 og kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/20141a."
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 1).
Ændring 169
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 5 – litra a
Forordning (EF) nr. 1072/2009
Artikel 8 – stk. 2
2.  Når de varer, der er blevet transporteret ved en indgående international transport fra en anden medlemsstat eller fra et tredjeland til en værtsmedlemsstat, er leveret, kan transportvirksomheder, som beskrevet i stk. 1, udføre cabotagekørsel i værtsmedlemsstaten med samme køretøj eller, hvis der er tale om et sammenkoblet vogntog, med motorkøretøjet heri. Den sidste aflæsning af en last som led i en cabotagekørsel skal finde sted inden for [5] dage efter den sidste aflæsning i værtsmedlemsstaten som led i den indgående internationale transport.
2.  Når de varer, der er blevet transporteret ved en indgående international transport fra en anden medlemsstat eller fra et tredjeland til en værtsmedlemsstat, er leveret, kan transportvirksomheder, som beskrevet i stk. 1, udføre cabotagekørsel i værtsmedlemsstaten med samme køretøj eller, hvis der er tale om et sammenkoblet vogntog, med motorkøretøjet heri. Den sidste aflæsning af en last som led i en cabotagekørsel skal finde sted inden for tre dage efter den sidste aflæsning i værtsmedlemsstaten som led i den indgående internationale transport alt afhængig af den pågældende transportkontrakt.
Ændring 170
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 5 – litra a a (nyt)
Forordning (EF) nr. 1072/2009
Artikel 8 – stk. 2 a (nyt)
aa)  Følgende stykke indsættes:
"2a. Efter udløbet af den i stk. 2 omhandlede tredagesperiode må transportvirksomheder ikke med det samme køretøj eller, hvis der er tale om et sammenkoblet vogntog, med motorkøretøjet heri, udføre cabotagekørsler i samme værtsmedlemsstat, inden der er forløbet 60 timer efter hjemkomsten til transportvirksomhedens etableringsmedlemsstat, og inden de har foretaget en ny international transport med udgangspunkt i virksomhedens etableringsmedlemsstat."
Ændring 171
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 5 – litra c
Forordning (EF) nr. 1072/2009
Artikel 8 – stk. 4 a
4a.  Den dokumentation, der henvises til i stk. 3, skal forelægges for eller fremsendes til kontrolpersonalet i værtsmedlemsstaten på anmodning og i løbet af vejkontrollen. Dokumentationen kan forelægges eller fremsendes elektronisk i et reviderbart struktureret format, der kan anvendes direkte til elektronisk lagring og behandling, f.eks. eCMR*. Under vejkontrollen må føreren kontakte hovedkontoret, transportlederen eller en anden person, der kan fremsende den nødvendige dokumentation, jf. stk. 3.
4a.  Den dokumentation, der henvises til i stk. 3, skal forelægges for eller fremsendes til kontrolpersonalet i værtsmedlemsstaten på anmodning og i løbet af vejkontrollen. Medlemsstaterne skal acceptere, at dokumentationen forelægges eller fremsendes elektronisk i et reviderbart struktureret format, der kan anvendes direkte til elektronisk lagring og behandling, f.eks. et elektronisk fragtbrev i henhold til konventionen om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej (eCMR). Under vejkontrollen må føreren kontakte hovedkontoret, transportlederen eller en anden person, der kan fremsende den nødvendige dokumentation, jf. stk. 3.
Ændring 172
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 5 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 1072/2009
Artikel 9 – stk. 1 – litra e a (nyt)
5a)  I artikel 9, stk. 1, tilføjes følgende litra:
"ea) løn og årlig betalt ferie, som fastsat i artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra b) og c), i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 96/71/EF1a.
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1)."
Ændring 173
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7
Forordning (EF) nr. 1072/2009
Artikel 10 a – overskrift
Kontrolforanstaltninger
Intelligent håndhævelse
Ændring 174
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7
Forordning (EF) nr. 1072/2009
Artikel 10 a – stk. 1
1.  Hver medlemsstat tilrettelægger kontrolforanstaltningeren sådan måde, at der fra den 1. januar 2020 i hvert kalenderår foretages kontrol af mindst 2 % af alle cabotagekørsler udført på deres område. Andelen af cabotagekørsler, der kontrolleres, øges til mindst 3 % fra den 1. januar 2022. Grundlaget for beregningen af denne andel er den samlede cabotagekørsel i den pågældende medlemsstat målt i tonkilometer i år t-2, som oplyst af Eurostat.
1.  Med henblikyderligere håndhævelse af forpligtelserne, der fastsættes i dette kapitel, skal medlemsstaterne sikre, at der anvendes en sammenhængende national håndhævelsesstrategi på deres område. Denne strategi fokuserer på virksomheder i en høj risikoklasse, som omhandlet i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF1a.
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 35).
Ændring 175
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7
Forordning (EF) nr. 1072/2009
Artikel 10 a – stk. 1 a (nyt)
1a.  Hver medlemsstat sikrer, at den kontrol, der er omhandlet i artikel 2 i direktiv 2006/22/EF, omfatter en kontrol af cabotagekørsel, såfremt det er relevant.
Ændring 176
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7
Forordning (EF) nr. 1072/2009
Artikel 10 a – stk. 2 a (nyt)
2a.  Med henblik på stk. 2 skal medlemsstaterne have adgang til relevante oplysninger og data, der registreres, behandles eller lagres af den intelligente takograf, der er omhandlet i kapitel II i forordning (EU) nr. 165/2014, og i elektroniske transportdokumenter, såsom elektroniske fragtbreve i henhold til konventionen om fragtaftaler ved international transport af gods ad landevej (eCMR).
Ændring 177
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7
Forordning (EF) nr. 1072/2009
Artikel 10 a – stk. 2 b (nyt)
2b.  Medlemsstaterne giver udelukkende kompetente myndigheder, der er bemyndiget til at kontrollere overtrædelser af retsakter, der er fastsat i denne forordning, adgang til disse oplysninger. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen kontaktoplysninger for alle kompetente myndigheder inden for deres område, som de har udpeget til at have adgang til disse databaser. Kommissionen udarbejder inden [XXX] en liste over alle kompetente myndigheder og fremsender den til medlemsstaterne. Medlemsstaterne giver hurtigst muligt meddelelse om enhver senere ændring hertil.
Ændring 178
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7
Forordning (EF) nr. 1072/2009
Artikel 10 a – stk. 2 c (nyt)
2c.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14b med henblik på at fastsætte egenskaberne for de data, som medlemsstaterne har adgang til, betingelserne for anvendelse af dem og de tekniske specifikationer for overførsel af eller adgang til dem, navnlig med angivelse af:
a)  en detaljeret liste over de oplysninger og data, som de nationale kompetente myndigheder skal have adgang til, og som mindst skal omfatte tid og sted for passage af grænser, på- og aflæsninger, køretøjets nummerplade og oplysninger om føreren
b)  de kompetente myndigheders adgangsrettigheder, eventuelt opdelt efter typen af kompetente myndigheder, adgangstype og formålet, hvortil dataene anvendes
c)  de tekniske specifikationer for overførsel af eller adgang til de data, der er omhandlet i litra a), herunder, hvor det er relevant, den maksimale varighed, hvor dataene gemmes, eventuelt opdelt efter typen af data.
Ændring 179
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7
Forordning (EF) nr. 1072/2009
Artikel 10 a – stk. 2 d (nyt)
2d.  Alle personoplysninger, der omtales i denne artikel, må ikke tilgås eller opbevares længere end strengt nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne blev indsamlet, eller med henblik hvorpå de senere behandles. Når sådanne data ikke længere er nødvendige til disse formål, tilintetgøres de.
Ændring 180
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7
Forordning (EF) nr. 1072/2009
Artikel 10 a – stk. 3
3.  Medlemsstaterne gennemfører mindst tre gange om året samordnet vejkontrol af cabotagekørsel. Denne kontrol gennemføres samtidigt i to eller flere medlemsstater af de nationale myndigheder med ansvar for håndhævelsen af reglerne for vejtransport, som hver især udfører kontrollen på deres egen medlemsstats område. De nationale kontaktpunkter, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009****, udveksler oplysninger om antallet og arten af de konstaterede overtrædelser, efter at den samordnede vejkontrol har fundet sted.
3.  Medlemsstaterne gennemfører mindst tre gange om året samordnet vejkontrol af cabotagekørsel, eventuelt samtidigt med den kontrol, der udføres i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2006/22/EF. Denne kontrol gennemføres samtidigt i to eller flere medlemsstater af de nationale myndigheder med ansvar for håndhævelsen af reglerne for vejtransport, som hver især udfører kontrollen på deres egen medlemsstats område. Medlemsstaterne udveksler oplysninger om antallet og arten af de konstaterede overtrædelser, efter at den samordnede vejkontrol har fundet sted.
Ændring 181
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 8
Forordning (EF) nr. 1072/2009
Artikel 14 a – stk. 1
Medlemsstaterne indfører sanktioner over for afsendere, speditører, kontrahenter og underleverandører for manglende overholdelse af kapitel II og III, når disse bevidst afgiver ordre på transporttjenesteydelser, som indebærer overtrædelser af denne forordning.
Medlemsstaterne indfører effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner over for afsendere, speditører, kontrahenter og underleverandører for manglende overholdelse af kapitel II og III, når disse ved eller med rimelighed kan forventes at vide, at de transporttjenesteydelser, som de afgiver ordre på, indebærer overtrædelser af denne forordning.
Afgiver afsendere, speditører, kontrahenter og underleverandører ordre på transporttjenester fra transportvirksomheder i en lav risikoklasse, jf. artikel 9 i direktiv 2006/22/EF, skal de ikke kunne pålægges sanktioner for overtrædelser, medmindre det godtgøres, at de faktisk havde kendskab til disse overtrædelser.
Ændring 182
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 10
Forordning (EF) nr. 1072/2009
Artikel 17 – stk. 3
3.  Senest den 31. januar hvert år underretter medlemsstaterne Kommissionen om antallet af kontroller af overholdelsen af cabotagereglerne, der er foretaget i henhold til artikel 10a i det foregående kalenderår. Oplysningerne skal omfatte antallet af kontrollerede køretøjer og antallet af kontrollerede tonkilometer.
3.  Senest ... [to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] forelægger medlemsstaterne Kommissionen deres nationale håndhævelsesstrategi, der vedtages i henhold til artikel 10a. Senest den 31. januar hvert år underretter medlemsstaterne Kommissionen om de håndhævelsesaktiviteter, der er foretaget i henhold til artikel 10a i det foregående kalenderår, herunder, hvor det er relevant, antallet af gennemførte kontroller. Oplysningerne skal omfatte antallet af kontrollerede køretøjer og antallet af kontrollerede tonkilometer.
Ændring 183
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 10
Forordning (EF) nr. 1072/2009
Artikel 17 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Kommissionen udarbejder inden udgangen af 2022 en rapport, hvori der gøres status over Unionens marked for vejtransport. Rapporten skal indeholde en analyse af markedssituationen, herunder en evaluering af kontrollernes effektivitet og udviklingen med hensyn til beskæftigelsesforholdene inden for erhvervet.

(1) EUT C 197 af 8.6.2018, s. 38.
(2) EUT C 176 af 23.5.2018, s. 57.


Fælles regler for det indre marked for naturgas ***I
PDF 198kWORD 60k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas (COM(2017)0660 – C8-0394/2017 – 2017/0294(COD))
P8_TA-PROV(2019)0342A8-0143/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0660),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0394/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det franske Senat, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 19. april 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 16. maj 2018 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0143/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om ændring af direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas

P8_TC1-COD(2017)0294


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(4),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Formålet med det indre marked for naturgas, som siden 1999 gradvis er blevet gennemført i Unionen, er at stille reelle valgmuligheder til rådighed for alle endelige kunder i Unionen, privatpersoner som erhvervsdrivende, åbne nye forretningsmuligheder, sørge for fair konkurrencevilkår, konkurrencedygtige priser, effektive investeringssignaler og højere servicestandarder samt bidrage til forsyningssikkerhed og bæredygtighed.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF(6) og direktiv 2009/73/EF(7) har bidraget væsentligt til skabelsen af det indre marked for naturgas.

(3)  Dette direktiv tilstræber at tackle ▌ hindringer for fuldførelsen af det indre marked for naturgas, som skyldes, at ikkeanvendelsen af Unionens markedsregler på gastransmissionslinjer til og fra tredjelande. Ændringerne i dette direktiv har til formål at sikre, at de regler, som gælder for gastransmissionslinjer, der forbinder to eller flere medlemsstater, ligeledes gælder for gastransmissionslinjer inden for Unionen til og fra tredjelande. Det vil skabe sammenhæng i den retlige ramme inden for Unionen og forhindre konkurrenceforvridning på det indre energimarked i Unionen og negativ indvirkning på forsyningssikkerheden. Det vil ligeledes øge gennemsigtigheden og give retssikkerhed for markedsdeltagerne, navnlig investorer i gasinfrastruktur og systembrugere, med hensyn til hvilke regler der gælder.

(4)  For at tage højde for fraværet af specifikke EU-regler for gastransmissionslinjer til og fra tredjelande inden datoen for dette direktivs ikrafttræden bør medlemsstaterne være i stand til at indrømme undtagelser fra visse bestemmelser i direktiv 2009/73/EF for sådanne gastransmissionslinjer, der er færdiggjort før datoen for nærværende direktivs ikrafttræden. Den relevante dato for anvendelsen af andre adskillelsesmodeller end ejerskabsmæssig adskillelse bør tilpasses for gastransmissionslinjer til og fra tredjelande.

(5)  Rørledninger, der forbinder et olie- eller gasproduktionsanlæg i et tredjeland med et behandlingsanlæg eller med en endelig kystlandingsterminal i en medlemsstat, bør betragtes som opstrømsrørledningsnet. Rørledninger, der forbinder et olie- eller gasproduktionsanlæg i en medlemsstat med et behandlingsanlæg eller med en endelig kystlandingsterminal i et tredjeland, bør ikke betragtes som opstrømsrørledningsnet med henblik på dette direktiv, da det er usandsynligt, at sådanne rørledninger har væsentlig indvirkning på det indre energimarked.

(6)  Transmissionssystemoperatører bør frit kunne indgå tekniske aftaler med transmissionssystemoperatører eller andre enheder i tredjelande om spørgsmål vedrørende drift og sammenkobling af transmissionssystemer, forudsat at indholdet af sådanne aftaler er foreneligt med EU-retten.

(7)  Tekniske aftaler mellem transmissionssystemoperatører eller andre enheder om drift af transmissionslinjer bør forblive i kraft, forudsat at de overholder EU-retten og den nationale regulerende myndigheds relevante afgørelser.

(8)  Når sådanne tekniske aftaler er indgået, kræves der efter dette direktiv ikke indgåelse af en international aftale mellem en medlemsstat og et tredjeland eller en aftale mellem Unionen og et tredjeland om drift af den berørte gastransmissionslinje.

(9)  Anvendelsen af direktiv 2009/73/EF gastransmissionslinjer til og fra tredjelande er fortsat begrænset til medlemsstaternes område. Hvad angår offshore-gastransmissionslinjer, bør direktiv 2009/73/EF finde anvendelse på territoriet i den medlemsstat, hvor det første sammenkoblingspunkt med medlemsstaternes net er beliggende.

(10)  Det bør være muligt for eksisterende aftaler indgået mellem en medlemsstat og et tredjeland om drift af transmissionslinjer at forblive i kraft i overensstemmelse med dette direktiv.

(11)  For så vidt angår aftaler eller dele af aftaler med tredjelande, som kan berøre Unionens fælles regler, bør der fastlægges en sammenhængende og gennemsigtig procedure, hvorved en medlemsstat på dennes anmodning kan gives tilladelse til at ændre, forlænge, tilpasse, forny eller indgå en aftale med et tredjeland om drift af en transmissionslinje eller et opstrømsrørledningsnet mellem denne medlemsstat og et tredjeland. Proceduren bør ikke forsinke dette direktivs gennemførelse, bør ikke berøre kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne og bør finde anvendelse på eksisterende og nye aftaler.

(12)  Hvis det er åbenbart, at genstanden for en aftale delvis henhører under Unionens kompetence og delvis under en medlemsstats kompetence, er det afgørende at sikre et tæt samarbejde mellem den pågældende medlemsstat og Unionens institutioner.

(13)   Kommissionens forordning (EU) 2015/703(8), Kommissionens forordning (EU) 2017/459(9), Kommissionens afgørelse 2012/490/EU(10), samt kapitel III, V, VI og IX og artikel 28 i Kommissionens forordning (EU) 2017/460(11) finder anvendelse på entrypunkter fra og exitpunkter til tredjelande med forbehold af den relevante nationale regulerende myndigheds relevante afgørelser, hvorimod Kommissionens forordning (EU) nr. 312/2014(12) udelukkende finder anvendelse på balanceringszoner inden for Unionens grænser.

(14)   For at vedtage afgørelser om tilladelse eller afslag på tilladelse for en medlemsstat til at ændre, forlænge, tilpasse, forny eller indgå en aftale med et tredjeland bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(13).

(15)   Målet for dette direktiv, nemlig at skabe sammenhæng i den retlige ramme inden for Unionen og samtidig forhindre konkurrenceforvridning på det indre energimarked i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(16)  I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter(14) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(17)  Direktiv 2009/73/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer af direktiv 2009/73/EF

I direktiv 2009/73/EF foretages følgende ændringer:

1)  Artikel 2, nr. 17), affattes således:"

"17) "sammenkoblingslinje": transmissionslinje, som krydser en grænse mellem medlemsstater med det formål at forbinde disse medlemsstaters nationale transmissionssystem, eller en transmissionslinje mellem en medlemsstat og et tredjeland op til medlemsstaternes område eller den pågældende medlemsstats søterritorium".

"

2)  Artikel 9 ændres således:

a)  Stk. 8, første afsnit, affattes således:"

"8. Hvis transmissionssystemet den 3. september 2009 tilhørte en vertikalt integreret virksomhed, kan en medlemsstat beslutte ikke at anvende stk. 1. For så vidt angår den del af transmissionssystemet, der forbinder en medlemsstat med et tredjeland, mellem denne medlemsstats grænse og det første sammenkoblingspunkt med denne medlemsstats net, kan en medlemsstat, hvis transmissionssystemet den … [datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden] tilhører en vertikalt integreret virksomhed, beslutte ikke at anvende stk. 1."

"

b)  Stk. 9 affattes således:"

"9. Hvis transmissionssystemet den 3. september 2009 tilhørte en vertikalt integreret virksomhed, og der er indført ordninger, der sikrer transmissionssystemoperatørens uafhængighed mere effektivt end bestemmelserne i kapitel IV, kan en medlemsstat beslutte ikke at anvende denne artikels stk. 1.

For så vidt angår den del af transmissionssystemet, der forbinder en medlemsstat med et tredjeland, mellem denne medlemsstats grænse og det første sammenkoblingspunkt med denne medlemsstats net, hvis transmissionssystemet den … [datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden] tilhørte en vertikalt integreret virksomhed, og der er indført ordninger, der sikrer transmissionssystemoperatørens uafhængighed mere effektivt end bestemmelserne i kapitel IV, kan den pågældende medlemsstat beslutte ikke at anvende denne artikels stk. 1."

"

3)  Artikel 14, stk. 1, affattes således:"

"1. Hvis transmissionssystemet den 3. september 2009 tilhørte en vertikalt integreret virksomhed, kan en medlemsstat beslutte ikke at anvende artikel 9, stk. 1, og at udpege en uafhængig systemoperatør på forslag af transmissionssystemejeren.

For så vidt angår den del af transmissionssystemet, der forbinder en medlemsstat med et tredjeland, mellem denne medlemsstats grænse og det første sammenkoblingspunkt med denne medlemsstats net, hvis transmissionssystemet den … [datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden] tilhørte en vertikalt integreret virksomhed, kan den pågældende medlemsstat beslutte ikke at anvende artikel 9, stk. 1, og at udpege en uafhængig systemoperatør på forslag af transmissionssystemejeren.

Udpegningen af en uafhængig systemoperatør skal godkendes af Kommissionen."

"

4)  Artikel 34, stk. 4, affattes således:"

"4. I tilfælde af grænseoverskridende tvister gælder tvistbilæggelsesordningen i den medlemsstat, der har jurisdiktion over det opstrømsrørledningsnet, hvortil der nægtes adgang. Når det pågældende net henhører under mere end én medlemsstat i grænseoverskridende tvister, skal de pågældende medlemsstater rådføre sig med hinanden for at sikre, at bestemmelserne i dette direktiv anvendes overensstemmende. Hvis opstrømsrørledningsnettet har sin oprindelse i et tredjeland og er koblet til mindst én medlemsstat ▌, skal de pågældende medlemsstater rådføre sig med hinanden, og den medlemsstat, hvor det første entrypunkt til medlemsstaternes net er beliggende, skal rådføre sig med det ▌pågældende tredjeland, hvor opstrømsrørledningsnettet har sin oprindelse, for at sikre, at dette direktiv finder ensartet anvendelse på medlemsstaternes område for så vidt angår det pågældende net."

"

5)  Artikel 36 ændres således:

a)  Stk. 1, litra e), affattes således:"

"e) undtagelsen må ikke være til skade for konkurrencen på de relevante markeder, der sandsynligvis vil blive berørt af investeringen, eller for, at det indre marked for naturgas fungerer effektivt, eller for, at de berørte regulerede systemer fungerer effektivt, eller for sikkerheden af naturgasforsyningen i Unionen."

"

b)  Stk. 3 affattes således:"

"3. Den i kapitel VIII omhandlede regulerende myndighed kan fra sag til sag træffe afgørelse om den undtagelse, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

Inden afgørelsen om undtagelsen vedtages, hører den nationale regulerende myndighed eller, hvis det er hensigtsmæssigt, en anden kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat:

   a) de nationale regulerende myndigheder i de medlemsstater, hvis markeder sandsynligvis vil blive berørt af den nye infrastruktur, og
   b) de relevante myndigheder i de tredjelande, hvor den pågældende infrastruktur er tilsluttet Unionens net under en medlemsstats jurisdiktion og har sin oprindelse i eller ender i et eller flere tredjelande.

Hvis de hørte tredjelandsmyndigheder ikke besvarer høringen inden for en rimelig tidsramme eller en fastsat frist på højst tre måneder, kan den pågældende nationale regulerende myndighed vedtage den nødvendige afgørelse."

"

c)  Stk. 4, andet afsnit, affattes således:"

"Når alle de berørte regulerende myndigheder er nået til enighed om beslutningen om undtagelse inden for seks måneder, underretter de agenturet om denne beslutning. Hvis den berørte infrastruktur er en transmissionslinje mellem en medlemsstat og et tredjeland, kan den regulerende myndighed eller, hvis det er hensigtsmæssigt, en anden kompetent myndighed i den medlemsstat, hvor det første sammenkoblingspunkt med medlemsstaternes net er beliggende, inden afgørelsen om undtagelsen vedtages, høre den relevante nationale myndighed i det pågældende tredjeland, for at sikre, at dette direktiv finder ensartet anvendelse på medlemsstatens område og, hvis det er relevant, medlemsstatens søterritorium for så vidt angår den berørte infrastruktur. Hvis den hørte tredjelandsmyndighed ikke besvarer høringen inden for rimelig tid eller en fastsat frist på højst tre måneder, kan den pågældende nationale regulerende myndighed vedtage den nødvendige afgørelse."

"

6)   Artikel 41, stk. 1, litra c), affattes således:"

"c) at samarbejde om grænseoverskridende forhold med den regulerende myndighed eller de regulerende myndigheder i de pågældende medlemsstater og med agenturet ▌. Med hensyn til infrastruktur til og fra et tredjeland kan den regulerende myndighed i den medlemsstat, hvor det første sammenkoblingspunkt med medlemsstaternes net er beliggende, samarbejde med de relevante myndigheder i tredjelandet efter at have hørt de regulerende myndigheder i de øvrige berørte medlemsstater med henblik på at sikre, at dette direktiv anvendes ensartet på medlemsstaternes område for så vidt angår den pågældende infrastruktur."

"

7)   I artikel 42 tilføjes følgende stykke:"

"6. De regulerende myndigheder eller, hvis det er hensigtsmæssigt, andre kompetente myndigheder kan høre og samarbejde med de relevante myndigheder i tredjelande med hensyn til drift af gasinfrastruktur til og fra tredjelande med henblik på at sikre, at dette direktiv anvendes ensartet på en medlemsstats område og søterritorium for så vidt angår den berørte infrastruktur."

"

8)   Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 48a

Tekniske aftaler om drift af transmissionslinjer

Dette direktiv berører ikke transmissionssystemoperatørers eller andre økonomiske aktørers mulighed for at opretholde eller indgå tekniske aftaler om spørgsmål vedrørende drift af transmissionslinjer mellem en medlemsstat og et tredjeland, for så vidt disse aftaler er forenelige med EU-retten og relevante afgørelser truffet af de nationale regulerende myndigheder i de berørte medlemsstater. De regulerende myndigheder i de berørte medlemsstater underrettes om sådanne aftaler."

"

9)   Følgende artikler indsættes:"

"Artikel 49a

Undtagelser vedrørende transmissionslinjer til og fra tredjelande

1.  Hvad angår gas transmissionslinjer mellem en medlemsstat og et tredjeland færdiggjort før den … [datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden], kan den medlemsstat, hvor det første sammenkoblingspunkt for en sådan transmissionslinje med medlemsstaternes net er beliggende, beslutte at fravige artikel 9, 10, 11 og 32 samt artikel 41, stk. 6, 8 og 10, for de dele af en sådan gastransmissionslinje, der er beliggende på dens område og søterritorium, af objektive grunde, såsom at muliggøre genindvinding af den foretagne investering eller af hensyn til forsyningssikkerheden, forudsat at undtagelsen ikke vil være til skade for konkurrencen på det indre marked for naturgas eller for, at dette fungerer effektivt, eller for forsyningssikkerheden i Unionen.

Undtagelsen skal være tidsbegrænset til op til 20 år på grundlag af en objektiv begrundelse, som kan fornyes, hvis det er berettiget, og kan være underlagt betingelser, som bidrager til at opfylde ovenstående betingelser.

Sådanne undtagelser finder ikke anvendelse på transmissionslinjer mellem en medlemsstat og et tredjeland, som er forpligtet til at gennemføre dette direktiv, og som har gennemført dette direktiv i sin retsorden i henhold til en aftale, der er indgået med Unionen.

2.  Hvis den pågældende transmissionslinje er beliggende på mere end én medlemsstats område, er det medlemsstaten på det område, hvor det første sammenkoblingspunkt med medlemsstaternes net er beliggende, der træffer afgørelse om, hvorvidt der skal indrømmes en undtagelse for transmissionslinjen, efter at have hørt alle berørte medlemsstater.

Kommissionen kan på de berørte medlemsstaters anmodning beslutte at optræde som observatør i høringen mellem den medlemsstat, på hvis område det første sammenkoblingspunkt er beliggende, og tredjelandet vedrørende ensartet anvendelse af dette direktiv på den medlemsstats område og søterritorium, hvor det første sammenkoblingspunkt er beliggende, herunder om indrømmelse af undtagelser for sådanne transmissionslinjer.

3.  Afgørelser i henhold til stk. 1 og 2 vedtages senest den … [et år efter dette ændringsdirektivs ikrafttræden]. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om eventuelle sådanne afgørelsen og offentliggør dem.

Artikel 49b

Bemyndigelsesprocedure

1.   Uden at det berører andre forpligtelser i henhold til EU-retten og kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne kan eksisterende aftaler mellem en medlemsstat og et tredjeland om drift af en transmissionslinje eller et opstrømsrørledningsnet forblive i kraft, indtil en efterfølgende aftale mellem Unionen og det samme tredjeland træder i kraft, eller indtil proceduren i denne artikels stk. 2-15 finder anvendelse.

2.   Uden at det berører kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne, giver en medlemsstat skriftligt Kommissionen meddelelse herom, hvis den agter at indlede forhandlinger med et tredjeland med henblik på at ændre, forlænge, tilpasse, forny eller indgå en aftale med et tredjeland om drift af en transmissionslinje for så vidt angår spørgsmål, som helt eller delvis falder ind under dette direktivs anvendelsesområde.

En sådan meddelelse skal omfatte den relevante dokumentation og en angivelse af de bestemmelser, der skal tages op under forhandlingerne eller genforhandles, forhandlingernes mål og eventuelle andre relevante oplysninger og fremsendes til Kommissionen mindst fem måneder inden den påtænkte indledning af forhandlinger.

3.   I forlængelse af enhver meddelelse i henhold til stk. 2 bemyndiger Kommissionen den berørte medlemsstat til at indlede formelle forhandlinger med et tredjeland for den del, der kan berøre Unionens fælles regler, medmindre den finder, at indledning af sådanne forhandlinger vil:

   a) være i strid med EU-retten ud over den uforenelighed, der skyldes kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne
   b) være til skade for funktionen af det indre marked for naturgas, konkurrencen eller forsyningssikkerheden i en medlemsstat eller i Unionen
   c) undergrave målene for Unionens igangværende forhandlinger med et tredjeland om mellemstatslige aftaler
   d) være diskriminerende.

4.   Når Kommissionen foretager vurderingen i henhold til stk. 3, tager den hensyn til, om den påtænkte aftale vedrører en transmissionslinje eller en opstrømsrørledning, som bidrager til diversifikation af naturgasforsyninger og -leverandører gennem nye naturgaskilder.

5.   Kommissionen vedtager inden for 90 dage efter modtagelsen af den meddelelse, der er omhandlet i stk. 2, en afgørelse om bemyndigelse eller afslag på bemyndigelse til en medlemsstat til at indlede forhandlinger med henblik på at ændre, forlænge, tilpasse, forny eller indgå en aftale med et tredjeland. Hvis der er behov for yderligere oplysninger for at kunne vedtage en afgørelse, løber perioden på 90 dage fra datoen for modtagelsen af sådanne yderligere oplysninger.

6.   Hvis Kommissionen vedtager en afgørelse om afslag på bemyndigelse til en medlemsstat til at indlede forhandlinger om at ændre, forlænge, tilpasse, forny eller indgå en aftale med et tredjeland, underretter den berørte medlemsstat herom og giver en begrundelse herfor.

7.   Afgørelser om bemyndigelse eller afslag på bemyndigelse til en medlemsstat til at indlede forhandlinger med henblik på at ændre, forlænge, tilpasse, forny eller indgå en aftale med et tredjeland vedtages ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter proceduren i artikel 51, stk. 2.

8.   Kommissionen kan yde vejledning og kan anmode om medtagelse af særlige bestemmelser i den påtænkte aftale for at sikre forenelighed med EU-retten i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/684*.

9.   Kommissionen holdes underrettet om fremskridtene i og resultaterne af forhandlingerne om at ændre, forlænge, tilpasse, forny eller indgå en aftale hele vejen gennem sådanne forhandlingers forskellige faser og kan anmode om at deltage i sådanne forhandlinger mellem medlemsstaten og tredjelandet i overensstemmelse med afgørelse (EU) 2017/684.

10.   Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om de afgørelser, der vedtages i henhold til stk. 5.

11.   Inden en aftale med et tredjeland undertegnes, underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen om resultatet af forhandlingerne og fremsender teksten til den forhandlede aftale til Kommissionen.

12.   Kommissionen vurderer efter modtagelsen af meddelelsen i henhold til stk. 11 den forhandlede aftale i henhold til stk. 3. Finder Kommissionen, at forhandlingerne har ført til en aftale, som overholder stk. 3, bemyndiger den medlemsstaten til at undertegne og indgå aftalen.

13.   Kommissionen vedtager inden for 90 dage efter modtagelsen af den anmodning, der er omhandlet i stk. 11, en afgørelse om bemyndigelse eller afslag på bemyndigelse til medlemsstaten til at undertegne og indgå aftalen med et tredjeland eller en afgørelse om afslag på bemyndigelse til en medlemsstat til at undertegne og indgå aftalen med et tredjeland. Hvis der er behov for yderligere oplysninger for at vedtage en afgørelse, løber perioden på 90 dage fra datoen for modtagelsen af sådanne yderligere oplysninger.

14.   Hvis Kommissionen vedtager en afgørelse om bemyndigelse til en medlemsstat til at undertegne og indgå aftalen med et tredjeland i henhold til stk. 13, underretter den berørte medlemsstat Kommissionen om aftalens indgåelse og ikrafttræden og om eventuelle efterfølgende ændringer i aftalens status.

15.   Hvis Kommissionen vedtager en afgørelse om afslag på bemyndigelse til en medlemsstat til at undertegne og indgå aftalen med et tredjeland i henhold til stk. 13, underretter den den pågældende medlemsstat herom og giver en begrundelse herfor.

________________

* Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/684 af 5. april 2017 om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler og ikkebindende instrumenter mellem medlemsstaterne og tredjelande på energiområdet og om ophævelse af afgørelse nr. 994/2012/EU (EUT L 99 af 12.4.2017, s. 1)."

"

Artikel 2

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den … [ni måneder efter dette ændringsdirektivs ikrafttræden], uden at dette berører eventuelle undtagelser i henhold til artikel 49a i direktiv 2009/73/EF. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

Uanset første afsnit har indlandsmedlemsstater, som ikke har nogen geografiske grænser med tredjelande og ingen transmissionslinjer med tredjelande, ikke pligt til at sætte foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, i kraft.

Uanset første afsnit har Cypern og Malta som følge af deres geografiske situation ikke pligt til at lade foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, træde i kraft, så længe de ikke har nogen infrastruktur, som forbinder dem med tredjelande, herunder opstrømsrørledninger.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i …, den …

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 262 af 25.7.2018, s. 64.
(2) EUT C 361 af 5.1.2018, s. 72.
(3)EUT C 262 af 25.7.2018, s. 64.
(4)EUT C 361 af 5.10.2018, s. 72.
(5)Europa-Parlamentets holdning af 4.4.2019.
(6)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas (EUT L 176 af 15.7.2003, s. 57).
(7)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94).
(8)Kommissionens forordning (EU) 2015/703 af 30. april 2015 om fastsættelse af netregler om interoperabilitet og dataudveksling (EUT L 113 af 1.5.2015, s. 13).
(9)Kommissionens forordning (EU) 2017/459 af 16. marts 2017 om fastsættelse af en netregel om kapacitetstildelingsmekanismer i gastransmissionssystemer og ophævelse af forordning (EU) nr. 984/2013 (EUT L 72 af 17.3.2017, s. 1).
(10)Kommissionens afgørelse 2012/490/EU af 24. august 2012 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet (EUT L 231 af 28.8.2012, s. 16).
(11)Kommissionens forordning (EU) 2017/460 af 16. marts 2017 om fastsættelse af en netregel for harmoniserede transmissionstarifstrukturer for gas (EUT L 72 af 17.3.2017, s. 29).
(12)Kommissionens forordning (EU) nr. 312/2014 af 26. marts 2014 om en netregel for balancering af gastransmissionsnet (EUT L 91 af 27.3.2014, s. 15).
(13)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(14) EUT C 369 af 17.12.2011, s.14.


Den Europæiske Hav- og Fiskerifond ***I
PDF 467kWORD 174k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 (COM(2018)0390 – C8-0270/2018 – 2018/0210(COD))
P8_TA(2019)0343A8-0176/2019

Denne tekst er stadig under behandling med henblik på offentliggørelse på dit sprog. PDF- eller Word-udgaven er allerede tilgængelig og kan findes ved at klikke på ikonet øverst til højre.


En flerårig plan for fiskeriet, der udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav ***I
PDF 244kWORD 87k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for fiskeriet, der udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav (COM(2018)0115 – C8-0104/2018 – 2018/0050(COD))
P8_TA-PROV(2019)0344A8-0005/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0115),

–  der henviser til Artikel 294, stk. 2, og Artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0104/2018),

–  der henviser til Artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 11. juli 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 14. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens Artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0005/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som vil blive offentliggjort i L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende sammen med den endelige lovgivningsmæssige retsakt;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om en flerårig plan for fiskeriet, der udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav, og om ændring af forordning (EU) nr. 508/2014

P8_TC1-COD(2018)0050


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982, som Unionen er kontraherende part i, indeholder bevarelsesforpligtelser, herunder forpligtelsen til at bevare populationer af befiskede arter på eller genoprette dem til det niveau, som kan give det maksimale bæredygtige udbytte ("MSY").

(2)  På FN-topmødet om bæredygtig udvikling, som blev afholdt i New York i 2015, forpligtede Unionen og medlemsstaterne sig til senest i 2020 at nå målet om en effektiv regulering af fiskeriet og standse overfiskeri, ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og anvendelsen af ødelæggende fiskemetoder samt til at gennemføre videnskabeligt baserede forvaltningsplaner med henblik på at genoprette fiskebestandene så hurtigt som praktisk muligt og mindst til det niveau, som kan give MSY på grundlag af bestandenes biologiske karakteristika.

(3)  I Maltas MedFish4Ever-ministererklæring af 30. marts 2017(4) opstilles en ny ramme for forvaltning af fiskeriet i Middelhavet og et arbejdsprogram med fem konkrete foranstaltninger for de kommende 10 år. Der er bl.a. afgivet tilsagn om at opstille flerårige planer.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013(5) fastsætter reglerne for den fælles fiskeripolitik i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser. Den fælles fiskeripolitik skal bidrage til at beskytte havmiljøet, til en bæredygtig forvaltning af alle kommercielt udnyttede arter og navnlig til at opnå en god miljøtilstand senest i 2020.

(5)  Den fælles fiskeripolitik har bl.a. til formål at sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteterne er miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtige på lang sigt, at der anvendes en forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen, og at der gennemføres en økosystembaseret fiskeriforvaltningstilgang. Den fælles fiskeripolitik bidrager også til en rimelig levestandard for fiskerisektoren, herunder sektoren for småfiskeri, ikkeindustrielt fiskeri eller kystfiskeri. Opfyldelsen af disse målsætninger bidrager også til fødevareforsyningssikkerheden og skaber beskæftigelsesmæssige fordele.

(6)  For at opfylde den fælles fiskeripolitiks målsætninger bør der vedtages en række bevarelsesforanstaltninger som f.eks. flerårige planer, tekniske foranstaltninger og fastsættelse og tildeling af den maksimale tilladte fiskeriindsats.

(7)  Flerårige planer skal i henhold til artikel 9 og 10 i forordning (EU) nr. 1380/2013 være baseret på videnskabelig, teknisk og økonomisk rådgivning. I overensstemmelse med disse bestemmelser bør den flerårige plan, der er fastsat ved denne forordning, ("planen") indeholde målsætninger, kvantificerbare mål med klare tidsplaner, bevarelsesreferencepunkter, beskyttelsesforanstaltninger og tekniske foranstaltninger, der har til formål at undgå og reducere uønskede fangster.

(8)  Ved "den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning" bør forstås offentligt tilgængelig videnskabelig rådgivning, der understøttes af de nyeste videnskabelige data og metoder og enten er udstedt eller revideret af et uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt på EU-plan eller internationalt plan.

(9)  Kommissionen bør indhente den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning om de bestande, der er omfattet af planen. Med henblik herpå bør den navnlig høre Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri ("STECF"). Kommissionen bør navnlig indhente offentligt tilgængelig videnskabelig rådgivning, herunder om blandet fiskeri, hvor der tages hensyn til planen og angives intervaller af FMSY og bevarelsesreferencepunkter (BPA og BLIM).

(10)  Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006(6) fastlægger en forvaltningsmæssig ramme for bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet, og medlemsstaterne pålægges at vedtage forvaltningsplaner for fiskerier, der drives med trawl, vod fra fartøj, strandvod, omslutningsnet eller skrabere i deres territorialfarvande.

(11)  Frankrig, Italien og Spanien har vedtaget forvaltningsplaner i henhold til forordning (EF) nr. 1967/2006. Der er imidlertid ingen sammenhæng mellem disse planer, og de tager ikke højde for alle de redskaber, der anvendes i fiskeriet efter demersale bestande, og den geografiske udbredelse af visse bestande og fiskerflåder. Disse planer har desuden vist sig ineffektive med hensyn til at nå de målsætninger, der er fastsat for den fælles fiskeripolitik. Medlemsstaterne og interessenterne har givet udtryk for deres støtte til udviklingen og gennemførelsen af en flerårig EU-plan for de relevante bestande.

(12)  STECF har påvist, at udnyttelsen af mange demersale bestande i det vestlige Middelhav ligger langt over de niveauer, der kræves for at opnå MSY.

(13)  Det er derfor hensigtsmæssigt at opstille en flerårig plan for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af demersale bestande i det vestlige Middelhav.

(14)  Denne plan bør tage højde for det blandede fiskeri og dynamikken mellem bestandene, dvs. kulmule (Merluccius merluccius), rød mulle (Mullus barbatus), dybvandsrosenreje (Parapenaeus longirostris), jomfruhummer (Nephrops norvegicus), blårød reje (Aristeus antennatus) og rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea). Den bør også tage højde for bifangstarter, der fanges under demersalt fiskeri, og demersale bestande, for hvilke der ikke foreligger tilstrækkelige data. Den bør finde anvendelse på demersalt fiskeri (navnlig trawl, bundsatte garn, fælder og langliner), der udøves i EU-farvande eller af EU-fiskerfartøjer uden for EU-farvande i det vestlige Middelhav.

(15)  Hvis dødeligheden forårsaget af rekreativt fiskeri har en betydelig indvirkning på de relevante bestande, bør Rådet kunne fastsætte ikkediskriminerende begrænsninger for fiskere i det rekreative fiskeri. Rådet bør basere sig på gennemsigtige og objektive kriterier ved fastsættelsen af sådanne begrænsninger. Medlemsstaterne bør, hvor det er relevant, træffe nødvendige og forholdsmæssige foranstaltninger til overvågning og indsamling af data for at kunne foretage et pålideligt skøn over de faktiske niveauer af fangster fra rekreativt fiskeri. Desuden bør det være muligt at vedtage tekniske bevarelsesforanstaltninger vedrørende rekreativt fiskeri.

(16)  Planens geografiske anvendelsesområde bør baseres på bestandenes geografiske udbredelse som angivet i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning. Fremtidige ændringer af bestandenes geografiske udbredelse som fastlagt i planen kan være nødvendige på baggrund af bedre videnskabelig information. Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter om tilpasning af bestandenes geografiske udbredelse som fastlagt i planen, hvis den videnskabelige rådgivning indikerer en ændring af den geografiske udbredelse af de relevante bestande.

(17)  Formålet med planen bør være at bidrage til opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger, navnlig målet om at nå og opretholde MSY for de målbestandene, gennemføre landingsforpligtelsen for demersale bestande og pelagiske bifangster, der fanges under demersalt fiskeri, som der er fastsat bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser for, bidrage til at give dem, der er afhængige af fiskeriet, en rimelig levestandard under hensyntagen til det kystnære fiskeri og de socioøkonomiske aspekter. Planen bør også gennemføre den økosystembaserede tilgang til fiskeriforvaltning, således at fiskeriets negative indvirkning på det marine økosystem reduceres mest muligt. Den bør være i overensstemmelse med Unionens miljølovgivning, navnlig målsætningen om at opnå en god miljøtilstand senest i 2020, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF(7), og målsætningerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF(8) og Rådets direktiv 92/43/EØF(9).

(18)  Der bør fastsættes et mål for fiskeridødelighed (F), som er i overensstemmelse med målsætningen om at opnå og opretholde MSY, i form af værdiintervaller, som gør det muligt at opnå MSY (FMSY). Disse intervaller, der er baseret på den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, er nødvendige for at opnå den fleksibilitet, der skal til for at kunne tage hensyn til udviklingen i den videnskabelige rådgivning, bidrage til gennemførelsen af landingsforpligtelsen og tage højde for det blandede fiskeri. I denne plan er de udledt, således at det langsigtede udbytte højst reduceres med 5 % sammenlignet med MSY. FMSY-intervallets øvre grænse er desuden fastsat således, at sandsynligheden for, at en bestand reduceres til under grænsereferencepunktet for biomasse (BLIM), højst er 5 %.

(19)  Med henblik på fastsættelse af den maksimale tilladte fiskeriindsats bør der være FMSY-intervaller ved "normal brug" og, forudsat at de relevante bestande er i god tilstand, mulighed for at fastsætte den maksimale tilladte fiskeriindsats over FMSY-intervallerne for den mest sårbare bestand, hvis det på grundlag af videnskabelig rådgivning er nødvendigt for at opfylde de målsætninger, der i denne forordning er fastsat for blandet fiskeri, for at undgå at skade en bestand som følge af samspillet inden for en bestand eller mellem bestande eller for at begrænse udsving fra år til år i den maksimale tilladte fiskeriindsats. Et mål for fiskeridødeligheden i overensstemmelse med disse FMSY-intervaller bør nås på et gradvist stigende grundlag senest i 2020, hvis det er muligt, og senest den 1. januar 2025.

(20)  For de bestande, hvor mål for MSY er til rådighed, er det med henblik på anvendelsen af beskyttelsesforanstaltninger nødvendigt at fastsætte bevarelsesreferencepunkter udtrykt som forsigtighedsreferencepunkter (BPA) og grænsereferencepunkter (BLIM).

(21)  Der bør indføres passende beskyttelsesforanstaltninger for at sikre, at målene nås, og at der om nødvendigt træffes afhjælpende foranstaltninger, bl.a. når bestandene falder til under bevarelsesreferencepunkterne. Afhjælpende foranstaltninger bør omfatte hasteforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 12 og 13 i forordning (EU) nr. 1380/2013, maksimal tilladt fiskeriindsats og andre specifikke bevarelsesforanstaltninger.

(22)  Med henblik på at sikre en gennemsigtig adgang til fiskeriet og opfyldelsen af målet for fiskeridødelighed bør der indføres en EU-fiskeriindsatsordning for trawl, som er det vigtigste redskab, der anvendes til fiskeri efter demersale bestande i det vestlige Middelhav. Det er med henblik herpå hensigtsmæssigt at fastlægge fiskeriindsatsgrupper, således at Rådet kan fastlægge den maksimale tilladte fiskeriindsats udtrykt som antal fiskedage pr. år. Fiskeriindsatsordningen bør om nødvendigt integrere andre fiskeredskaber.

(23)  I betragtning af den bekymrende situation for mange demersale bestande i det vestlige Middelhav og for at sænke den nuværende høje fiskeridødelighed bør fiskeriindsatsordningen medføre en betydelig reduktion af fiskeriindsatsen i de første fem år af gennemførelsen af planen.

(24)  Medlemsstaterne bør træffe specifikke foranstaltninger for at sikre, at fiskeriindsatsordningen er effektiv og fungerer, ved at fastsætte en metode for tildeling af fiskeriindsatskvoter i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) nr. 1380/2013, udarbejde en fartøjsliste, udstede fiskeritilladelser og registrere og indsende relevante data om fiskeriindsatsen.

(25)  For at bidrage til en effektiv opfyldelse af målsætningerne i planen og i overensstemmelse med principperne for god forvaltningspraksis i artikel 3 i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør medlemsstaterne have mulighed for at fremme deltagelsesbaserede forvaltningssystemer på lokalt plan.

(26)  For at beskytte opvækstområder og følsomme habitater og småfiskeriet bør kystzonen regelmæssigt forbeholdes mere selektivt fiskeri. Planen bør derfor indføre et forbud mod anvendelse af trawl tre måneder om året inden for seks sømil fra kysten, bortset fra områder, der er dybere end 100 meters dybdekurven. Det bør være muligt at indføre andre områdelukninger, hvor dette kan sikre en reduktion på mindst 20 % af fangsterne af kulmuleungfisk.

(27)  Der bør træffes yderligere bevarelsesforanstaltninger for demersale bestande. På grundlag af videnskabelig rådgivning er det navnlig hensigtsmæssigt at indføre yderligere lukninger i områder med mange gydestimer for at beskytte et alvorligt skadet voksenstadie af kulmule.

(28)  Forsigtighedstilgangen bør ligeledes anvendes for bifangstarter og for demersale bestande, for hvilke der ikke foreligger tilstrækkelige data. Der bør vedtages specifikke bevarelsesforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013, når videnskabelig rådgivning indikerer, at afhjælpende foranstaltninger er nødvendige.

(29)  Planen bør indeholde bestemmelser om, at der kan vedtages yderligere tekniske bevarelsesforanstaltninger ved hjælp af delegerede retsakter. Dette er nødvendigt for at opfylde planens målsætninger, navnlig for bevarelse af demersale bestande og forbedring af selektiviteten.

(30)  For at opfylde den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, bør planen ▌ indeholde yderligere forvaltningsforanstaltninger, der skal specificeres nærmere i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(31)  For at muliggøre en rettidig tilpasning af planen ▌ til den tekniske og videnskabelige udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår supplering af denne forordning med bestemmelser om afhjælpende og tekniske bevarelsesforanstaltninger, gennemførelse af landingsforpligtelsen og ændring af visse elementer i planen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016(10). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(32)  Fristen for forelæggelse af fælles henstillinger fra medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse bør fastsættes, som krævet i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(33)  For at evaluere fremskridt hen imod MSY bør planen ▌ give mulighed for regelmæssig videnskabelig overvågning af de relevante bestande og, hvor det er muligt, af bifangstarter.

(34)  I henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør Kommissionen med regelmæssige mellemrum evaluere nærværende forordnings anvendelse for at undersøge, om den er dækkende og virkningsfuld. Denne evaluering bør følge efter og tage udgangspunkt i en regelmæssig evaluering af planen baseret på videnskabelig rådgivning fra STECF senest den … [fem år efter datoen for nærværende forordnings ikrafttræden] og derefter hvert tredje år. Denne periode vil give mulighed for, at landingsforpligtelsen kan gennemføres fuldt ud, og at der kan vedtages og gennemføres foranstaltninger på regionalt plan med indvirkning på bestandene og fiskeriet. ▌

(35)  Af hensyn til retssikkerheden bør det præciseres, at foranstaltninger til midlertidigt ophør, der er vedtaget for at nå målsætningerne i planen, kan anses for støtteberettigede i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014(11).

(36)  For at opnå en balance mellem flådens fiskerikapacitet og den maksimale tilladte fiskeriindsats, der er til rådighed, bør Den Europæiske Hav- og Fiskerifonds støtte til endeligt ophør med fiskeriaktiviteter være tilgængelig for de flådesegmenter med ubalance, der er omfattet af denne forordning. Forordning (EU) nr. 508/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(37)  I overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 er der foretaget en behørig evaluering af de mulige økonomiske og sociale konsekvenser af planen, før den blev udarbejdet.

(38)  Under hensyntagen til, at den maksimale tilladte fiskeriindsats fastsættes for hvert kalenderår, bør bestemmelserne om fiskeriindsatsordningen finde anvendelse fra den 1. januar 2020. Under hensyntagen til den miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed bør bestemmelserne om FMSY-intervallerne og om beskyttelsesforanstaltninger for bestande under BPA finde anvendelse fra den 1. januar 2025 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.  Ved denne forordning opstilles en flerårig plan ("planen") for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af demersale bestande i det vestlige Middelhav.

2.  Denne forordning finder anvendelse på følgende bestande:

a)  blårød reje (Aristeus antennatus) i GFCM-underområde 1, 5, 6 og 7

b)  dybvandsrosenreje (Parapenaeus longirostris) i GFCM-underområde 1, 5, 6 og 9- 10-11

c)  rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea) i GFCM-underområde 9-10-11

d)  europæisk kulmule (Merluccius merluccius) i GFCM-underområde 1, 5, 6, 7 og 9-10-11

e)  jomfruhummer (Nephrops norvegicus) i GFCM-underområde 5, 6, 9 og 11

f)  rød mulle (Mullus barbatus) i GFCM-underområde 1, 5, 6, 7, 9, 10 og 11.

3.  Denne forordning finder også anvendelse på bifangstarter, der fanges i det vestlige Middelhav i fiskeriet efter de bestande, der er anført i stk. 2. Den finder ligeledes anvendelse på enhver anden demersal bestand, der fanges i det vestlige Middelhav, og for hvilken der ikke foreligger tilstrækkelige data.

4.  Denne forordning finder anvendelse på erhvervsfiskeri ▌ efter de demersale bestande, der er omhandlet i stk. 2 og 3, og som udøves i EU-farvande eller af EU-fiskerfartøjer uden for EU-farvande i det vestlige Middelhav.

5.  I denne forordning fastsættes ligeledes de nærmere bestemmelser om gennemførelsen af landingsforpligtelsen i EU-farvande i det vestlige Middelhav for alle bestande af arter, der er omfattet af landingsforpligtelsen i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 og fanges under demersalt fiskeri.

6.  Der kan i henhold til denne forordning fastsættes tekniske foranstaltninger som omhandlet i artikel 13 for en hvilken som helst bestand i det vestlige Middelhav.

Artikel 2

Definitioner

Ved anvendelsen af denne forordning gælder ud over definitionerne i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1380/2013, artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009(12) og artikel 2 i forordning (EF) nr. 1967/2006 følgende definitioner:

1)  "det vestlige Middelhav": de farvande i GFCM's geografiske underområde (GSA'er) 1 (Det nordlige Alboránhav), 2 (Isla de Alborán), 5 (Balearerne), 6 (Nordspanien), 7 (Lionbugten), 8 (Korsika), 9 (Det Liguriske Hav og det nordlige Tyrrhenske Hav), 10 (det sydlige Tyrrhenske Hav) og 11 (Sardinien) som defineret i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011(13).

2)  "de relevante bestande": de bestande, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

3)  "den mest sårbare bestand": den bestand, for hvilken fiskeridødeligheden det foregående år på tidspunktet for fastlæggelsen af den maksimale tilladte fiskeriindsats er længst fra den FMSY-værdi, som er fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning

4)  "FMSY-interval": et værdiinterval fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra STECF eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, der er anerkendt på EU-plan eller internationalt plan, hvor alle fiskeridødelighedsniveauer inden for dette interval giver det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) på lang sigt med et givent fiskerimønster og under de aktuelle gennemsnitlige miljøforhold uden at påvirke de relevante bestandes reproduktionsproces i betydelig grad. Intervallet er udledt, således at det langsigtede udbytte ikke reduceres med mere end 5 % sammenlignet med MSY. Der er lagt loft over intervallet, således at sandsynligheden for, at bestanden mindskes til under grænsereferencepunktet (BLIM), ikke er mere end 5 %

5)  "FMSY-værdi": værdien af den anslåede fiskeridødelighed, som giver det maksimale bæredygtige udbytte på lang sigt med et givent fiskerimønster og under de aktuelle gennemsnitlige miljøforhold

6)  "MSY FLOWER": den laveste værdi i FMSY-intervallet

7)  "MSY FUPPER": den højeste værdi i FMSY-intervallet

8)  "nedre FMSY-interval": et interval, der indeholder værdier fra MSY FLOWER til FMSY-værdien

9)  "øvre FMSY-interval": et interval, der indeholder værdier fra FMSY-værdien til MSY FUPPER

10)  "BLIM": grænsereferencepunktet udtrykt som bestandens gydebiomasse og fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra STECF eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, der er anerkendt på EU-plan eller internationalt plan, under hvilken der kan være reduceret reproduktionsevne

11)  "BPA": forsigtighedsreferencepunktet udtrykt som bestandens gydebiomasse og fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra STECF eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, der er anerkendt på EU-plan eller internationalt plan, som sikrer, at sandsynligheden for, at bestandens gydebiomasse er under BLIM, er mindre end 5 %

12)  "fiskeriindsatsgruppe": en flådeforvaltningsenhed i en medlemsstat, for hvilken der er fastsat en maksimal tilladt fiskeriindsats

13)  "gruppe af bestande": en gruppe af bestande, som fanges sammen som fastlagt i bilag I

14)  "fiskedag": enhver sammenhængende periode på 24 timer eller del deraf, hvor et fiskerfartøj befinder sig i det vestlige Middelhav og er ude af havn.

Artikel 3

Målsætninger

1.  Planen skal være baseret på en fiskeriindsatsordning og tage sigte på at bidrage til opfyldelsen af de målsætninger for den fælles fiskeripolitik, der er anført i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013, navnlig ved at anvende en forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen, samt at sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og opretholder populationer af de befiskede arter over de niveauer, der kan give MSY.

2.  Planen skal bidrage til elimineringen af udsmid, ved at uønskede fangster i videst muligt omfang undgås og reduceres, og til gennemførelsen af den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 for de arter, som er underlagt bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser i henhold til EU-retten, og som nærværende forordning finder anvendelse på.

3.  Planen skal gennemføre den økosystembaserede fiskeriforvaltningstilgang for at sikre, at fiskeriets negative indvirkninger på det marine økosystem minimeres. Den skal være i overensstemmelse med Unionens miljølovgivning, navnlig målsætningen om at opnå en god miljøtilstand senest i 2020, jf. artikel 1, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF ▌.

4.  Planen skal navnlig sigte mod at:

a)  sikre, at de betingelser, der er beskrevet i deskriptor 3 i bilag I til direktiv 2008/56/EF, opfyldes ▌

b)  bidrage til opfyldelsen af andre relevante deskriptorer i bilag I til direktiv 2008/56/EF, i det omfang fiskeriet spiller en rolle for opfyldelsen heraf, og

c)  bidrage til at opfylde de målsætninger, der er fastsat i artikel 4 og 5 i direktiv 2009/147/EF og artikel 6 og 12 i direktiv 92/43/EØF, navnlig for at minimere fiskeriaktiviteters negative indvirkning på sårbare habitater og beskyttede arter.

5.  Foranstaltningerne i henhold til planen skal træffes på grundlag af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning. ▌

KAPITEL II

MÅL, BEVARELSESREFERENCEPUNKTER OG BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER

Artikel 4

Mål

1.  Målet for fiskeridødeligheden i overensstemmelse med de FMSY-intervaller, der er defineret i artikel 2, skal være nået ▌ på et gradvist stigende grundlag inden udgangen af 2020, hvis det er muligt, og senest den 1. januar 2025 for de relevante bestande, og det skal derefter opretholdes inden for FMSY-intervallerne.

2.  Der anmodes om FMSY-intervaller, baseret på planen, navnlig fra STECF eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, der er anerkendt på EU-plan eller internationalt plan.

3.  Ved fastsættelsen af den maksimale tilladte fiskeriindsats i overensstemmelse med artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsætter Rådet denne fiskeriindsats for hver fiskeriindsatsgruppe, således at den ligger inden for FMSY-intervallet for den mest sårbare bestand på det pågældende tidspunkt.

4.  Uanset stk. 1 og 3 kan den maksimale tilladte fiskeriindsats fastsættes på niveauer, der er lavere end FMSY-intervallerne.

5.  Uanset stk. 1 og 3 kan den maksimale tilladte fiskeriindsats fastsættes på niveauer, der er højere end FMSY-intervallet for den mest sårbare bestand på det pågældende tidspunkt, forudsat at alle de relevante bestande ligger over BPA:

a)  hvis det på grundlag af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning eller dokumentation er nødvendigt for at opfylde målsætningerne i artikel 3 i tilfælde af blandet fiskeri

b)  hvis det på grundlag af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning eller dokumentation er nødvendigt for at undgå alvorlig skade på en bestand som følge af samspillet inden for en bestand eller mellem bestande, eller

c)  for at begrænse udsving i den maksimale tilladte fiskeriindsats mellem på hinanden følgende år til højst 20 %.

6.  Hvis der for en bestand, der er anført i artikel 1, stk. 2, ikke kan fastsættes FMSY-intervaller på grund af manglende tilstrækkelige videnskabelige oplysninger, forvaltes denne bestand i overensstemmelse med artikel 12, indtil FMSY-intervallerne er tilgængelige i henhold til nærværende artikels stk. 2.

Artikel 5

Bevarelsesreferencepunkter

Med henblik på artikel 6 anmodes om følgende bevarelsesreferencepunkter, navnlig fra STECF eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, der er anerkendt på EU-plan eller internationalt plan, baseret på planen:

a)  forsigtighedsreferencepunkter udtrykt som bestandens gydebiomasse (BPA) og

b)  grænsereferencepunkter udtrykt som bestandens gydebiomasse (BLIM).

Artikel 6

Beskyttelsesforanstaltninger

1.  Hvis den videnskabelige rådgivning indikerer, at bestandens gydebiomasse for en af de relevante bestande ligger under BPA, træffes der alle hensigtsmæssige afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genoprettelse af de relevante bestande til niveauer, som ligger over det niveau, der kan give MSY. Uanset artikel 4, stk. 3, fastsættes den maksimale tilladte fiskeriindsats navnlig på et niveau, der svarer til en fiskeridødelighed, der ligger inden for FMSY-intervallet for den mest sårbare bestand, idet der tages hensyn til nedgangen i biomassen.

2.  Hvis den videnskabelige rådgivning indikerer, at bestandens gydebiomasse for en af de relevante bestande ligger under BLIM, træffes der yderligere afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genoprettelse af de relevante bestande til niveauer, som ligger over det niveau, der kan give MSY. Uanset artikel 4, stk. 3 ▌, kan sådanne afhjælpende foranstaltninger navnlig inkludere midlertidig indstilling af det målrettede fiskeri efter de relevante bestande og en tilstrækkelig reduktion af den maksimale tilladte fiskeriindsats.

3.  De afhjælpende foranstaltninger, der er omhandlet i denne artikel, kan omfatte:

a)  foranstaltninger i henhold til denne forordnings artikel 7, 8 og 11-14, og

b)  hasteforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 12 og 13 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

4.  Valget af foranstaltninger som omhandlet i denne artikel træffes på grundlag af arten, alvoren, varigheden og hyppigheden af den situation, hvor bestandens gydebiomasse er under de i artikel 5 omhandlede niveauer.

KAPITEL III

FISKERIINDSATS

Artikel 7

Fiskeriindsatsordning

1.  En fiskeriindsatsordning finder anvendelse på alle fartøjer, der fisker med trawl i de områder, grupper af bestande og længdekategorier, som er defineret i bilag I.

2.  Hvert år fastsætter Rådet på grundlag af videnskabelig rådgivning og i medfør af artikel 4 en maksimal tilladt fiskeriindsats for hver fiskeriindsatsgruppe opdelt efter medlemsstat.

3.  Uanset artikel 3, stk. 1, og nærværende artikels stk. 2 gælder følgende i de første fem år af planens gennemførelse: ▌

a)  I det første år af planens gennemførelse reduceres den maksimale tilladte fiskeriindsats, bortset fra i GSA'er, hvor fiskeriindsatsen allerede er reduceret med mere end 20 % i løbet af referenceperioden, med 10 % i forhold til referenceværdien.

b)  I det andet til det femte år af planens gennemførelse reduceres den maksimale tilladte fiskeriindsats med maksimalt 30 % i denne periode. Reduktionen af fiskeriindsatsen kan suppleres med eventuelle relevante tekniske foranstaltninger eller andre bevarelsesforanstaltninger, der er vedtaget i overensstemmelse med EU-retten, for at nå FMSY senest den 1. januar 2025.

4.  Den referenceværdi, der er omhandlet i stk. 3, ▌beregnes af den enkelte medlemsstat for hver fiskeriindsatsgruppe eller GSA som den gennemsnitlige fiskeriindsats udtrykt i antal fiskedage i perioden 1. januar 2015 – 31. december 2017, og der tages kun hensyn til fartøjer, der var aktive i denne periode ▌.

5.  Hvis den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning indikerer, at der er taget betydelige fangster af en bestemt bestand med andre fiskeredskaber end trawl, kan den maksimale tilladte fiskeriindsats for dette eller disse specifikke fiskeredskaber fastsættes på grundlag af denne videnskabelige rådgivning.

Artikel 8

Rekreativt fiskeri

1.  Hvis den videnskabelige rådgivning indikerer, at rekreativt fiskeri har en betydelig indvirkning på fiskeridødeligheden for en af de i artikel 1, stk. 2, anførte bestande, kan Rådet fastsætte ikkediskriminerende begrænsninger for fiskere i det rekreative fiskeri.

2.  Ved fastsættelsen af de begrænsninger, der er omhandlet i stk. 1, baserer Rådet sig på gennemsigtige og objektive kriterier, herunder kriterier af miljømæssig, social og økonomisk karakter. De anvendte kriterier kan navnlig omfatte indvirkningen af rekreativt fiskeri på miljøet, aktivitetens samfundsmæssige betydning og dens bidrag til økonomien i kystområder.

3.  Medlemsstaterne træffer, hvor det er relevant, nødvendige og forholdsmæssige foranstaltninger til overvågning og indsamling af data for at kunne foretage et pålideligt skøn over de faktiske niveauer af fangster fra rekreativt fiskeri.

Artikel 9

Medlemsstaternes forpligtelser

1.  Medlemsstaterne forvalter den maksimale tilladte fiskeriindsats i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i artikel 26-34 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

2.  Hver medlemsstat fastlægger en metode for tildeling af den maksimale tilladte fiskeriindsats til de enkelte fartøjer eller grupper af fartøjer, der fører dens flag, i overensstemmelse med kriterierne i artikel 17 i forordning (EU) nr. 1380/2013. ▌

3.  En medlemsstat kan ændre sin fiskeriindsatstildeling ved at overføre fiskedage mellem fiskeriindsatsgrupper i samme geografiske område, forudsat at den anvender en omregningsfaktor, der understøttes af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning. De udvekslede fiskedage og omregningsfaktoren stilles straks og senest inden for ti arbejdsdage til rådighed for Kommissionen og de øvrige medlemsstater.

4.  Hvis en medlemsstat tillader fartøjer, der fører dens flag, at fiske med trawl, sikrer den, at et sådant fiskeri er begrænset til højst 15 timer pr. fiskedag fem fiskedage om ugen eller tilsvarende.

Medlemsstaterne kan give dispensation på op til 18 timer pr. fiskedag for at tage hensyn til transittiden mellem havn og fiskeplads. Kommissionen og de øvrige berørte medlemsstater underrettes straks om sådanne dispensationer.

5.  Hvis et fartøj fisker efter to forskellige grupper af bestande i løbet af en fiskedag fratrækkes der uanset stk. 3 en halv fiskedag fra den maksimale tilladte fiskeriindsats, der er tildelt det pågældende fartøj for hver gruppe af bestande.

6.  Hver medlemsstat udsteder fiskeritilladelser til de fartøjer, der fører dens flag, og som fisker efter de relevante bestande, for de i bilag I omhandlede områder og i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

7.  Medlemsstaterne sikrer, at den samlede kapacitet udtrykt i GT og kW, som svarer til de fiskeritilladelser, der er udstedt i overensstemmelse med stk. 6, ikke forøges i planens anvendelsesperiode.

8.  Hver medlemsstat opstiller og ajourfører en liste over fartøjer med fiskeritilladelser udstedt i overensstemmelse med stk. 6 og stiller den til rådighed for Kommissionen og de øvrige medlemsstater. Medlemsstaterne fremsender første gang deres lister senest tre måneder efter denne forordnings ikrafttræden og derefter hvert år senest den 30. november.

9.  Medlemsstaterne overvåger deres fiskeriindsatsordning og sikrer, at den maksimale tilladte fiskeriindsats som omhandlet i artikel 7 ikke overstiger de fastsatte begrænsninger.

10.  I overensstemmelse med principperne for god forvaltningspraksis i artikel 3 i forordning (EU) nr. 1380/2013 kan medlemsstaterne fremme deltagelsesbaserede forvaltningssystemer på lokalt plan med henblik på at opfylde målsætningerne i planen.

Artikel 10

Indsendelse af relevante data

1.  Medlemsstaterne registrerer og indsender dataene om fiskeriindsatsen til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 33 i forordning (EF) nr. 1224/2009 og artikel 146c, 146d og 146e i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011(14).

2.  Dataene om fiskeriindsatsen aggregeres for hver måned og skal indeholde de oplysninger, der er fastsat i bilag II. Formatet for de aggregerede data skal være XML-skemadefinitionen baseret på UN/CEFACT P1000-12.

3.  Medlemsstaterne indsender de i stk. 1 omhandlede data om fiskeriindsatsen til Kommissionen inden den 15. i hver måned.

KAPITEL IV

TEKNISKE BEVARELSESFORANSTALTNINGER

Artikel 11

Områdelukninger

1.  Ud over, hvad der er fastsat i artikel 13 i forordning (EF) nr. 1967/2006, er anvendelse af trawl i det vestlige Middelhav forbudt tre måneder om året og, hvor det er hensigtsmæssigt, i træk inden for seks sømil fra kysten, bortset fra områder, der er dybere end 100 meters dybdekurven, på grundlag af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning. Denne lukning tre måneder om året fastsættes af den enkelte medlemsstat og finder anvendelse i den mest relevante periode, som fastsættes på grundlag af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning. Kommissionen og de øvrige berørte medlemsstater underrettes straks om den pågældende periode.

2.  Uanset stk. 1, og forudsat at det er berettiget på grund af særlige geografiske forhold, f.eks. den begrænsede størrelse af kontinentalsoklen eller lange afstande til fiskepladser, kan medlemsstaterne på grundlag af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning indføre andre områdelukninger, forudsat at der opnås en reduktion på mindst 20 % af fangsterne af kulmuleungfisk i hvert geografisk underområde. Kommissionen og de øvrige berørte medlemsstater underrettes straks om sådanne dispensationer.

3.  Senest den … [to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] indfører medlemsstaterne på grundlag af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning andre områdelukninger, hvis der er dokumentation for en høj koncentration af ungfisk under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse og for gydeområder for demersale bestande, navnlig for de relevante bestande.

4.  De andre områdelukninger, der er indført i henhold til stk. 3, skal navnlig vurderes af STECF eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, der er anerkendt på EU-plan eller internationalt plan. Hvis denne vurdering viser, at de pågældende områdelukninger ikke er i overensstemmelse med målsætningerne, tager medlemsstaterne de pågældende områdelukninger op til fornyet overvejelse i lyset af disse anbefalinger.

5.  Hvis de områdelukninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, berører flere medlemsstaters fiskerfartøjer, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EU) nr. 1380/2013 og nærværende forordnings artikel 18 med henblik på at indføre de pågældende områdelukninger på grundlag af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning.

Artikel 12

Forvaltning af bifangstarter og demersale bestande, for hvilke der ikke foreligger tilstrækkelige data

1.  De bestande, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 3, forvaltes på grundlag af forsigtighedstilgangen i fiskeriforvaltning som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 8), i forordning (EU) nr. 1380/2013.

2.  Forvaltningsforanstaltninger for de bestande, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, navnlig tekniske bevarelsesforanstaltninger såsom de foranstaltninger, der er anført i artikel 13, fastsættes under hensyntagen til den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning.

Artikel 13

Specifikke bevarelsesforanstaltninger

1.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 18 og artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 for at supplere nærværende forordning ved at indføre følgende tekniske bevarelsesforanstaltninger:

a)  specifikationer for fiskeredskabers egenskaber og regler for deres anvendelse med henblik på at sikre eller forbedre selektiviteten, reducere uønskede fangster eller minimere den negative indvirkning på økosystemet

b)  specifikationer for ændringer eller supplerende anordninger til fiskeredskaber med henblik på at sikre eller forbedre selektiviteten, reducere uønskede fangster eller minimere den negative indvirkning på økosystemet

c)  begrænsninger af eller forbud mod brugen af visse fiskeredskaber og fiskeriaktiviteter i bestemte områder eller perioder med henblik på at beskytte gydefisk, fisk, som er under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, eller ikkemålarter eller minimere den negative indvirkning på økosystemet

d)  fastsættelse af bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser for enhver af de bestande, som denne forordning finder anvendelse på, med henblik på at sikre beskyttelsen af unge marine organismer og

e)  foranstaltninger vedrørende rekreativt fiskeri.

2.  Foranstaltningerne omhandlet i stk. 1 skal bidrage til opfyldelsen af målsætningerne i artikel 3.

KAPITEL V

LANDINGSFORPLIGTELSE

Artikel 14

Bestemmelser om landingsforpligtelsen

For alle bestande af arter i det vestlige Middelhav, der er omfattet af landingsforpligtelsen i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, og for bifangster af pelagiske arter i fiskeri, som udnytter de bestande, der er anført i nærværende forordnings artikel 1, stk. 2, og som er omfattet af landingsforpligtelsen, tillægges Kommissionen beføjelse til, efter at medlemsstaterne er blevet hørt, at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 18 og artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 for at supplere nærværende forordning ved at specificere denne forpligtelse som omhandlet i artikel 15, stk. 5, litra a)-e), i forordning (EU) nr. 1380/2013.

KAPITEL VI

REGIONALISERING

Artikel 15

Regionalt samarbejde

1.  Artikel 18, stk. 1-6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder anvendelse på de foranstaltninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 11-14.

2.  Med henblik på stk. 1 kan medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse forelægge fælles henstillinger i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013:

a)  første gang senest 12 måneder efter den … [datoen for denne forordnings ikrafttræden] og derefter senest 12 måneder efter hver forelæggelse af den evaluering af planen, der skal foretages i henhold til nærværende forordnings artikel 17, stk. 2

b)  senest den 1. juli i året før det år, hvor foranstaltningerne skal finde anvendelse, og/eller

c)  når de anser det for nødvendigt, navnlig hvis der sker en pludselig ændring i situationen for enhver af de bestande, som nærværende forordning finder anvendelse på.

3.  De beføjelser, der tillægges i henhold til denne forordnings artikel 11-14, berører ikke de beføjelser, som Kommissionen tillægges i henhold til andre bestemmelser i EU-retten, herunder forordning (EU) nr. 1380/2013.

KAPITEL VII

ÆNDRINGER OG OPFØLGNING

Artikel 16

Ændringer af planen

1.  Hvis videnskabelig rådgivning indikerer en ændring i den geografiske udbredelse af de relevante bestande, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18 for at ændre denne forordning ved at justere de områder, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, og i bilag I, for at afspejle denne ændring.

2.  Hvis Kommissionen på grundlag af videnskabelig rådgivning finder, at der er behov for at ændre listen over de relevante bestande, kan Kommissionen fremlægge et forslag til ændring af denne liste.

Artikel 17

Overvågning og evaluering af planen

1.  Med henblik på den årsrapport, der er omhandlet i artikel 50 i forordning (EU) nr. 1380/2013, omfatter de kvantificerbare indikatorer årlige skøn over den nuværende fiskeridødelighed over FMSY (F/FMSY), gydebiomasse (SSB) og socioøkonomiske indikatorer for de relevante bestande og, hvor det er muligt, for bifangstarter. De kan suppleres med andre indikatorer på grundlag af videnskabelig rådgivning.

2.  Senest den … [fem år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og derefter hvert tredje år aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om planens resultater og indvirkning på de relevante bestande, og på fiskeriet, der udnytter disse bestande, navnlig for så vidt angår opfyldelsen af målsætningerne i artikel 3.

KAPITEL VIII

PROCEDUREMÆSSIGE BESTEMMELSER

Artikel 18

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 11-14 og 16, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den … [denne forordnings ikrafttrædelsesdato]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af fem-årsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.  Den i artikel 11-14 og 16 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 11-14 og 16 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

KAPITEL IX

DEN EUROPÆISKE HAV- OG FISKERIFOND

Artikel 19

Støtte fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond

Foranstaltninger til midlertidigt ophør, der er vedtaget for at opfylde målsætningerne for planen, anses for midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter med henblik på artikel 33, stk. 1, litra a) og c), i forordning (EU) nr. 508/2014.

Artikel 20

Ændring af forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår visse bestemmelser vedrørende Den Europæiske Hav- og Fiskerifond

I artikel 34 i forordning (EU) nr. 508/2014 foretages følgende ændringer:

1)  Stk. 4 affattes således:"

"4. Støtte i henhold til denne artikel kan ydes indtil den 31. december 2017, medmindre foranstaltningerne til endeligt ophør vedtages med henblik på at opfylde målsætningerne i den flerårige plan for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af demersale bestande i det vestlige Middelhav, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/…(15).

___________________________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… af … om en flerårig plan for fiskeriet, der udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav, og om ændring af forordning (EU) nr. 508/2014 (EUT L … af …, s. …)."

"

2)  Følgende stykke tilføjes:"

"4a. Udgifter i forbindelse med foranstaltninger til endeligt ophør, der vedtages med henblik på at opfylde målsætningerne i forordning (EU) …/…(16), er berettigede til støtte fra EHFF fra den pågældende forordnings ikrafttræden."

"

KAPITEL X

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 21

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Under hensyntagen til den miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed finder artikel 4 og artikel 6, stk. 1, anvendelse fra den 1. januar 2025.

Artikel 7 finder anvendelse fra den 1. januar 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ….

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

Fiskeriindsatsordning

(som omhandlet i artikel 7)

Fiskeriindsatsgrupper defineres som følger:

A)  Fiskeri med trawl efter rød mulle, kulmule, dybvandsrosenreje og jomfruhummer på kontinentalsoklen og den øvre skrænt

Redskabstype

Geografisk område

Grupper af bestande

Fartøjslængde overalt

Fiskeriindsatsgruppekode

Trawl

(TBB, OTB, PTB, TBN, TBS, TB, OTM, PTM, TMS, TM, OTT, OT, PT, TX, OTP, TSP)

GFCM-underområde 1-2-5-6-7

rød mulle i GSA 1, 5, 6 og 7; kulmule i GSA 1, 5, 6 og 7; dybvandsrosenreje i GSA 1, 5 og 6 og jomfruhummer i GSA 5 og 6

< 12 m

EFF1/MED1_TR1

≥ 12 m og < 18 m

EFF1/MED1_TR2

≥ 18 m og < 24 m

EFF1/MED1_TR3

≥ 24 m

EFF1/MED1_TR4

GFCM-underområde 8-9-10-11

rød mulle i GSA 9, ▌10 og 11; kulmule i GSA 9, 10 og 11; dybvandsrosenreje i GSA 9, 10 og 11 og jomfruhummer i GSA 9 og 10

< 12 m

EFF1/MED2_TR1

≥ 12 m og < 18 m

EFF1/MED2_TR2

≥ 18 m og < 24 m

EFF1/MED2_TR3

≥ 24 m

EFF1/MED1_TR4

B)  Fiskeri med trawl efter blårød reje og rød kæmpereje i dybt vand

Redskabstype

Geografisk område

Grupper af bestande

Fartøjslængde overalt

Fiskeriindsatsgruppekode

Trawl

(TBB, OTB, PTB, TBN, TBS, TB, OTM, PTM, TMS, TM, OTT, OT, PT, TX, OTP, TSP)

GFCM-underområde 1-2-5-6-7

blårød reje i GSA 1, 5, 6 og 7

< 12 m

EFF2/MED1_TR1

≥ 12 m og < 18 m

EFF2/MED1_TR2

≥ 18 m og < 24 m

EFF2/MED1_TR3

≥ 24 m

EFF2/MED1_TR4

GFCM-underområde 8--9-10-11

rød kæmpereje i GSA 9, 10 og 11

< 12 m

EFF2/MED2_TR1

≥ 12 m og < 18 m

EFF2/MED2_TR2

≥ 18 m og < 24 m

EFF2/MED2_TR3

≥ 24 m

EFF2/MED1_TR4

BILAG II

Liste over oplysninger vedrørende fiskeriindsatsdata

(som omhandlet i artikel 10)

Oplysninger

Definition og bemærkninger

1)  Medlemsstat

Den rapporterende flagmedlemsstats alfa-3-ISO-kode

2)  Fiskeriindsatsgruppe

Fiskeriindsatsgruppekode som fastlagt i bilag I

3)  Fiskeriindsatsperiode

Indberetningsmånedens startdato og slutdato

4)  Fiskeriindsatsmeddelelse

Samlet antal fiskedage

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet

Europa-Parlamentet og Rådet har til hensigt at ophæve beføjelserne til at vedtage tekniske foranstaltninger ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 13 i denne forordning, når de vedtager en ny forordning om tekniske foranstaltninger, der omfatter en beføjelse, der dækker de samme foranstaltninger.

(1) EUT C 367 af 10.10.2018, s. 103.
(2)EUT C 367 af 10.10.2018, s. 103.
(3)Europa-Parlamentets holdning af 4.4.2019.
(4)Maltas MedFish4Ever-ministererklæring. Ministerkonference om bæredygtigheden af fiskeriet i Middelhavet (den 30. marts 2017 i Malta).
(5)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).
(6)Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 af 21. december 2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1626/94 (EUT L 409 af 30.12.2006, s. 11).
(7)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).
(8)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
(9)Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).
(10)EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(11)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 (EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1).
(12)Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).
(13)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 af 13. december 2011 om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet) og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet (EUT L 347 af 30.12.2011, s. 44).
(14)Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 af 8. april 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (EUT L 112 af 30.4.2011, s. 1).
(15)+EUT: Indsæt venligst nummeret på forordningen i dokument PE-CONS 32/19 (2018/0050(COD)) i teksten og indsæt nævnte forordnings nummer, dato og EUT-reference i fodnoten.
(16)+EUT: Indsæt venligst nummeret på forordningen i dokument PE-CONS 32/19 (2018/0050(COD)) i teksten.


Styrkelse af sikkerheden ved unionsborgeres identitetskort og ved opholdsdokumenter, der udstedes til unionsborgere ***I
PDF 231kWORD 71k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om styrkelse af sikkerheden ved unionsborgeres identitetskort og ved opholdsdokumenter, der udstedes til unionsborgere og deres familiemedlemmer, som udøver deres ret til fri bevægelighed (COM(2018)0212 – C8-0153/2018 – 2018/0104(COD))
P8_TA-PROV(2019)0345A8-0436/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0212),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 21, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0153/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 11. juli 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 27. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse i form af ændringsforslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0436/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om styrkelse af sikkerheden af unionsborgeres identitetskort og af opholdsdokumenter, der udstedes til unionsborgere og deres familiemedlemmer, som udøver deres ret til fri bevægelighed

P8_TC1-COD(2018)0104


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 21, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter høring af Regionsudvalget, og

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  I traktaten om den Europæiske Union (TEU) blev det besluttet at lette den frie bevægelighed for personer, samtidig med at Europas befolkningers sikkerhed og tryghed sikres ved oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i overensstemmelse med bestemmelserne i (TEU) og i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(2)  Unionsborgerskabet giver med visse begrænsninger og på visse betingelser unionsborger ret til fri bevægelighed. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF(4) giver denne ret virkning. Desuden er retten til fri bevægelighed og opholdsretten fastsat i artikel 45 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret). Af retten til fri bevægelighed følger retten til at rejse ind i og ud af medlemsstater med gyldigt identitetskort eller pas.

(3)  I henhold til direktiv 2004/38/EF skal medlemsstaterne udstede og forny identitetskort eller pas til deres statsborgere i overensstemmelse med deres nationale lovgivning. I henhold til nævnte direktiv kan medlemsstaterne kræve, at unionsborgere og deres familiemedlemmer lader sig registrere hos de relevante myndigheder. Medlemsstaterne skal udstede bevis for registrering til unionsborgere på de deri fastsatte betingelser. I henhold til nævnte direktiv skal medlemsstaterne også udstede opholdskort til unionsborgeres familiemedlemmer, som ikke er statsborgere i en medlemsstat, og efter ansøgning udstede bevis for ret til tidsubegrænset ophold og udstede tidsubegrænset opholdskort.

(4)  I direktiv 2004/38/EF fastsættes, at medlemsstaterne kan træffe de nødvendige foranstaltninger til at nægte, ophæve eller tilbagekalde rettigheder i henhold til nævnte direktiv, når der er tale om misbrug af rettigheder eller om svig. Forfalskning af dokumenter eller falsk fremstilling af vigtige oplysninger vedrørende de betingelser, der er knyttet til opholdsretten, er blevet udpeget som typiske tilfælde af svig i henhold til nævnte direktiv.

(5)  I øjeblikket er der betydelig forskel på sikkerhedsniveauet for de nationale identitetskort, som medlemsstaterne udsteder, og for opholdsdokumenter for unionsborgere med bopæl i en anden medlemsstat og deres familiemedlemmer. Disse forskelle øger risikoen for forfalskning og dokumentfalsk og giver også anledning til praktiske problemer for borgere, når de ønsker at udøve deres ret til fri bevægelighed. Det fremgår af statistiske oplysninger fra det europæiske risikoanalysenetværk for svig, at der er sket en stigning i forekomsten af falske identitetskort over tid.

(6)  I sin meddelelse af 14. september 2016 med titlen "Øge sikkerheden i en verden med mobilitet – forbedret informationsudveksling i forbindelse med terrorbekæmpelse og stærkere ydre grænser" understregede Kommissionen vigtigheden af sikre rejse- og identitetsdokumenter, når det er nødvendigt på sikker vis at fastslå en persons identitet, og bebudede, at den ville fremlægge en handlingsplan til bekæmpelse af dokumentfalsk vedrørende rejsedokumenter. Ifølge nævnte meddelelse er en forbedret tilgang afhængig af robuste systemer, der kan forhindre misbrug og trusler mod den interne sikkerhed som følge af mangler i dokumentsikkerheden, navnlig i relation til terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet.

(7)  Ifølge Kommissionens handlingsplan af 8. december 2016 med henblik på at styrke Europas bekæmpelse af svindel med rejsedokumenter (2016-handlingsplanen) ser mindst 75 % af de falske dokumenter, der opdages ved de ydre grænser, men også i området uden kontrol ved de indre grænser, ud som om de er udstedt af medlemsstaterne og de Schengenassocierede lande. De mindre sikre nationale identitetskort udstedt af medlemsstaterne bliver oftest afsløret som falske rejsedokumenter ved rejser inden for Schengenområdet.

(8)  Med henblik på at forhindre identitetssvig bør medlemsstaterne sikre, at forfalskning og efterligning af identifikationsdokumenter og brugen af sådanne forfalskede eller efterlignede dokumenter straffes på passende vis i deres nationale ret.

(9)  2016-handlingsplanen om dokumentsikkerhed behandlede risiciene ved falske identitetskort og opholdsdokumenter. I 2016-handlingsplanen og i sin 2017-rapport om unionsborgerskab forpligtede Kommissionen sig til at analysere en række politiske løsninger til at forbedre sikkerheden ved identitetskort og opholdsdokumenter.

(10)  Ifølge 2016-handlingsplanenafhænger udstedelsen af ægte og sikre identitetskort af, at der gennemføres en pålidelig identitetsregistreringsproces, og af, at der fremlægges sikre underliggende dokumenter til støtte for ansøgningsprocessen. I betragtning af den øgede anvendelse af falske underliggende dokumenter bør Kommissionen, medlemsstaterne og de relevante EU-agenturer fortsætte med at samarbejde om at gøre underliggende dokumenter mindre sårbare over for misbrug.

(11)  Denne forordning forpligter ikke medlemsstaterne til at indføre identitetskort eller opholdsdokumenter, hvor det ikke kræves i henhold til national ret, og den berører heller ikke medlemsstaternes kompetence til i henhold til national ret at udstede andre opholdsdokumenter, der falder uden for EU-rettens anvendelsesområde, f.eks. udstedelse af opholdskort til alle, der er bosat i en medlemsstats område uanset statsborgerskab.

(12)  Denne forordning er ikke til hinder for, at medlemsstaterne uden forskelsbehandling kan acceptere andre dokumenter end rejsedokumenter til identifikationsformål, såsom kørekort.

(13)  Identifikationsdokumenter, der udstedes til borgere, hvis ret til fri bevægelighed er blevet begrænset i overensstemmelse med EU-retten eller national ret, og som udtrykkeligt angiver, at de ikke kan anvendes som rejsedokumenter, bør ikke anses for at være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.

(14)  Rejsedokumenter, der overholder Organisationen for International Civil Luftfarts (ICAO's) dokument 9303, (syvende udgave, 2015) ("ICAO dokument 9303"), del 5, og som ikke tjener identifikationsøjemed i de udstedende medlemsstater, såsom pas udstedt af Irland, bør ikke anses for at være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.

(15)  Denne forordning berører ikke medlemsstaternes anvendelse af identitetskort og opholdsdokumenter med eID-funktioner til andre formål, ligesom den heller ikke berører bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014(5), som fastsætter regler om gensidig anerkendelse i hele Unionen af elektroniske identifikationsmidler til at opnå adgang til offentlige tjenester, og som forordningen hjælper borgere, der flytter til en anden medlemsstat, ved at stille krav om gensidig anerkendelse af elektroniske identifikationsmidler på visse betingelser. Bedre identitetskort bør sikre lettere identifikation og bidrage til bedre adgang til tjenester.

(16)  Korrekt kontrol af identitetskort og opholdsdokumenter gør det påkrævet, at medlemsstaterne anvender den rigtige titel for hver enkelt type af dokument, der er omfattet af denne forordning. For at lette kontrollen af de dokumenter, der er omfattet af denne forordning, i andre medlemsstater bør dokumentets titel også være anført på mindst ét yderligere af EU-institutionernes officielle sprog. Medlemsstater, der allerede anvender andre veletablerede betegnelser end titlen "identitetskort" for identitetskort, bør fortsat kunne gøre dette på deres officielle sprog. Der bør imidlertid ikke indføres nye betegnelser herfor i fremtiden.

(17)  Sikkerhedselementer er nødvendige for at kontrollere, om et dokument er ægte, og for at fastslå en persons identitet. Fastsættelse af minimumssikkerhedsstandarder for og integreringen af biometriske oplysninger i identitetskort og opholdskort til unionsborgeres familiemedlemmer, som ikke er statsborgere i en medlemsstat, er vigtige skridt i retning af at gøre anvendelsen heraf mere sikker i Unionen. Indførelsen af sådanne biometriske identifikatorer bør gøre det muligt for unionsborgere at høste det fulde udbytte af deres ret til fri bevægelighed.

(18)  Lagringen af et ansigtsbillede og to fingeraftryk ("biometriske oplysninger") på identitets- og opholdskort, således som det allerede er tilfældet med biometriske pas og opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, udgør en hensigtsmæssig kombination af pålidelig identifikation og autentificering med en reduceret risiko for svig med henblik på at øge sikkerheden af identitets- og opholdskort.

(19)  Medlemsstaterne bør som almindelig praksis for at kontrollere ægtheden af dokumentet og indehaverens identitet først og fremmest kontrollere ansigtsbilledet, og hvis det er nødvendigt med henblik på uden tvivl at bekræfte dokumentets ægthed og indehaverens identitet, bør medlemsstaterne også kontrollere fingeraftrykkene.

(20)  Medlemsstaterne bør i tilfælde, hvor en kontrol af biometriske oplysninger ikke bekræfter ægtheden af dokumentet eller indehaverens identitet, sikre, at et kvalificeret personale udfører en obligatorisk manuel kontrol heraf.

(21)  Denne forordning giver ikke hjemmel til at oprette eller opretholde nationale databaser til lagring af biometriske oplysninger i medlemsstaterne, som er et spørgsmål, der henhører under national ret, som skal overholde EU-databeskyttelsesretten. Forordningen giver heller ikke hjemmel til at oprette eller opretholde en central database på EU-plan.

(22)  Biometriske identifikatorer bør indsamles og lagres i identitetskorts og opholdsdokumenters lagringsmedium med henblik på at gøre det muligt at kontrollere dokumentets ægthed og indehaverens identitet. En sådan kontrol bør kun kunne foretages af et behørigt godkendt personale, og kun når dokumentet er lovpligtigt. Desuden bør biometriske oplysninger, der lagres med henblik på individualisering af identitetskort eller opholdsdokumenter, opbevares på en meget sikker måde og kun indtil datoen for dokumentets afhentning og under alle omstændigheder ikke længere end 90 dage fra den dato, hvor dokumentet udstedes. Efter denne periode bør disse biometriske oplysninger omgående slettes eller destrueres. Dette bør ikke berøre enhver anden behandling af disse oplysninger i overensstemmelse med EU-retten eller national ret vedrørende databeskyttelse.

(23)  Med henblik på denne forordning bør der tages hensyn til specifikationerne i ICAO-dokument 9303, som sikrer global interoperabilitet, herunder for så vidt angår maskinlæsbarhed og anvendelse af visuel kontrol.

(24)  Medlemsstaterne bør kunne beslutte, hvorvidt en persons køn skal opføres på et dokument, der er omfattet af denne forordning. Hvis en medlemsstat vælger at opføre en persons køn på et sådant dokument, bør specifikationerne "F","M" eller "X'' eller det tilsvarende initial, der anvendes i nævnte medlemsstats sprog, i ICAO-dokument 9303 finde anvendelse, alt efter hvad der er relevant.

(25)  Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at sikre, at der, hvor det er hensigtsmæssigt, tages behørigt hensyn til fremtidige sikkerhedsstandarder og tekniske specifikationer vedtaget i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002(6) for så vidt angår identitetskort og opholdskort. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(7). Kommissionen bør med henblik herpå bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 1683/95(8). Om nødvendigt bør det være muligt at hemmeligholde de vedtagne gennemførelsesretsakter for at undgå risikoen for efterligning og forfalskning.

(26)  Medlemsstaterne bør sikre, at passende og effektive procedurer for indsamlingen af biometriske identifikatorer er på plads, og at sådanne procedurer overholder rettighederne og principperne indeholdt i chartret, i Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder. Medlemsstaterne bør sikre, at barnets tarv kommer i første række under hele indsamlingsproceduren. Med henblik herpå bør kvalificeret personale modtage passende undervisning i børnevenlige praksisser for så vidt angår indsamlingen af biometriske identifikatorer.

(27)  Hvor der opstår vanskeligheder i forbindelse med indsamlingen af biometriske identifikatorer, bør medlemsstaterne sikre, at passende procedurer er på plads med henblik på at respektere den berørte persons værdighed. Der bør derfor tages særlige hensyn til køn og til de særlige behov hos børn og sårbare personer.

(28)  Indførelsen af minimumsstandarder for sikkerheden ved og udformningen af identitetskort bør gøre det muligt for medlemsstaterne at stole på ægtheden af de pågældende dokumenter, når unionsborgere udøver deres ret til fri bevægelighed. Indførelsen af strengere sikkerhedsstandarder bør give offentlige myndigheder og private enheder tilstrækkelige garantier for, at de kan forlade sig på ægtheden af identitetskort, når sådanne kort anvendes af unionsborgere til identifikationsformål.

(29)  Et mærke i form af landekoden på to bogstaver for den udstedende medlemsstat trykt med negativ skrift i et blåt rektangel og omgivet af 12 gule stjerner letter den visuelle kontrol af dokumentet, navnlig når indehaveren udøver sin ret til fri bevægelighed.

(30)  Selv om muligheden for at tilføje yderligere nationale elementer bevares, bør medlemsstaterne sikre, at disse elementer ikke reducerer effektiviteten af de fælles sikkerhedselementer eller har en negativ indvirkning på identitetskortenes grænseoverskridende kompatibilitet, såsom muligheden for at identitetskort kan aflæses af maskiner, der anvendes af andre medlemsstater end de medlemsstater, der udsteder identitetskortene.

(31)  Indførelsen af sikkerhedsstandarder for identitetskort og opholdskort til familiemedlemmer, som ikke er statsborgere i en medlemsstat, bør ikke medføre en uforholdsmæssig gebyrstigning for unionsborgere eller tredjelandsstatsborgere. Medlemsstaterne bør tage hensyn til dette princip, når de iværksætter offentlige udbudsprocedurer.

(32)  Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at biometriske oplysninger korrekt identificerer den person, som et identitetskort er udstedt til. Med henblik herpå kan medlemsstaterne overveje at indsamle biometriske identifikatorer, navnlig ansigtsbilledet, direkte hos de nationale myndigheder, der udsteder identitetskort, i tilstedeværelse af den berørte person.

(33)  Medlemsstaterne bør udveksle sådanne oplysninger med hinanden, som er nødvendige for at tilgå, autentificere og kontrollere de oplysninger, som befinder sig på det sikre lagringsmedium. De formater, der anvendes til det sikre lagringsmedium, bør være interoperable, herunder ved automatiserede grænseovergangssteder.

(34)  Direktiv 2004/38/EF omhandler den situation, hvor unionsborgere eller familiemedlemmer til unionsborgere, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, som ikke har de nødvendige rejsedokumenter, skal gives enhver rimelig mulighed for på anden måde at bevise, at de er omfattet af retten til fri bevægelighed. Sådanne midler kan omfatte midlertidige identifikationsdokumenter og opholdskort, der udstedes til sådanne familiemedlemmer.

(35)  Denne forordning overholder de forpligtelser, der er fastsat i chartret og i De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap. Medlemsstaterne tilskyndes derfor til at samarbejde med Kommissionen om at integrere yderligere elementer, som gør identitetskort mere tilgængelige og brugervenlige for personer med handicap såsom synshæmmede personer. Medlemsstaterne skal undersøge brugen af løsninger, såsom mobile registreringsanordninger, med henblik på udstedelse af identitetskort til personer, der ikke er i stand til at møde op hos de myndigheder, der er ansvarlige for udstedelse af identitetskort.

(36)  Opholdsdokumenter, som medlemsstaterne udsteder til unionsborgere, bør indeholde bestemte oplysninger med henblik på at sikre, at de kan genkendes som opholdsdokumenter i alle medlemsstater. Dette bør lette anerkendelsen af unionsborgeres brug af retten til fri bevægelighed og af de rettigheder, der er uløseligt forbundet med denne brug, men harmoniseringen bør ikke gå videre, end hvad der er hensigtsmæssigt til at afhjælpe nuværende dokumenters svagheder. Medlemsstaterne kan frit vælge, i hvilken udformning de ønsker at udstede disse dokumenter, og kan udstede dem i en udformning, der overholder specifikationerne i ICAO-dokument 9303.

(37)  For så vidt angår opholdskort, der udstedes til familiemedlemmer, som ikke er statsborgere i en medlemsstat, er det hensigtsmæssigt at anvende den samme udformning og de samme sikkerhedselementer som dem, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 1030/2002 som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1954(9). Ud over at bevise deres opholdsret fritager disse dokumenter også deres indehavere, som på anden måde er visumpligtige, for visumpligten, når de ledsager eller slutter sig til unionsborgere inden for Unionens område.

(38)  I henhold til direktiv 2004/38/EF betegnes dokumenter, der udstedes til unionsborgeres familiemedlemmer, som ikke er statsborgere i en medlemsstat, "opholdskort for familiemedlem til en unionsborger". For at lette deres identifikation bør et opholdskort til et familiemedlem til en unionsborger være forsynet med en standardiseret titel og kode.

(39)  Under hensyntagen til såvel sikkerhedsrisiciene som omkostningerne for medlemsstaterne, bør identitetskort og opholdskort for familiemedlem til en unionsborger med utilstrækkelige sikkerhedsstandarder udfases. Generelt bør en udfasningsperiode på ti år for identitetskort og fem år for opholdskort være tilstrækkelig til at finde den rette balance mellem den hyppighed, hvormed dokumenterne normalt udskiftes, og behovet for at afhjælpe den eksisterende sikkerhedsbrist i Unionen. Af sikkerhedsmæssige årsager er det dog nødvendigt med en kortere udfasningsperiode for kort, som mangler væsentlige sikkerhedselementer eller ikke er maskinlæsbare.

(40)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(10) finder anvendelse på de personoplysninger, der skal behandles i forbindelse med anvendelsen af nærværende forordning. Det er nødvendigt at specificere nærmere, hvilke beskyttelsesforanstaltninger der skal finde anvendelse på de behandlede personoplysninger, navnlig hvad angår følsomme oplysninger som biometriske identifikatorer. De registrerede bør gøres opmærksom på, at deres dokumenter indeholder et lagringsmedium med deres biometriske oplysninger, herunder at de er tilgængelige i kontaktløs form, og på ethvert tilfælde, hvor oplysningerne i deres identitetskort og opholdsdokumenter benyttes. Under alle omstændigheder bør de registrerede have adgang til de personoplysninger, der behandles i deres identitetskort og opholdsdokumenter, og have ret til at få dem berigtiget gennem udstedelse af et nyt dokument, såfremt oplysningerne er fejlagtige eller ufuldstændige. Lagringsmediet bør have et højt sikkerhedsniveau og på effektiv vis beskytte de personoplysninger, der er lagret på det, mod uautoriseret adgang.

(41)  Medlemsstaterne bør være ansvarlige for den korrekte behandling af biometriske oplysninger, lige fra indsamlingen til integrationen af oplysningerne i det meget sikre lagringsmedium, i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679.

(42)  Medlemsstaterne bør udvise særlig omhyggelighed, når de samarbejder med en ekstern tjenesteyder. Sådant samarbejde bør ikke udelukke nogen former for ansvar for medlemsstaterne, som måtte opstå i medfør af EU-retten eller national ret, for manglende overholdelse af forpligtelser vedrørende personoplysninger.

(43)  Det er nødvendigt at præcisere i denne forordning, hvad der er grundlaget for indsamling og lagring af oplysninger i identitetskorts og opholdsdokumenters lagringsmedium. Medlemsstater bør i overensstemmelse med EU-retten eller deres nationale ret og under overholdelse af principperne om nødvendighed og proportionalitet kunne lagre andre oplysninger på et lagringsmedium til elektroniske tjenester eller til andre formål, der vedrører identitetskortet eller opholdsdokumentet. Behandlingen af sådanne andre oplysninger, herunder indsamlingen af dem samt det formål, som de kan anvendes til, bør have hjemmel i EU-retten eller national ret. Alle nationale oplysninger til sådanne formål bør være fysisk eller logisk adskilt fra de i denne forordning omhandlede biometriske oplysninger og bør behandles i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679.

(44)  Medlemsstaterne bør anvende denne forordning senest 24 måneder efter datoen for dens ikrafttræden. Fra forordningens anvendelsesdato bør medlemsstaterne kun udstede dokumenter, der opfylder de krav, der er fastsat i nærværende forordning.

(45)  Kommissionen bør aflægge rapport om gennemførelsen af denne forordning henholdsvis to og elleve år efter dens anvendelsesdato, herunder om, hvorvidt sikkerhedsniveauet er hensigtsmæssigt, idet dens indvirkninger på grundlæggende rettigheder og databeskyttelsesprincipper bør tages i betragtning. I overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(11) bør Kommissionen seks år efter denne forordnings anvendelsesdato og hver sjette år derefter foretage en evaluering af denne forordning på grundlag af de oplysninger, der er indsamlet gennem særlige overvågningsordninger, med henblik på at vurdere den faktiske virkning af denne forordning og behovet for yderligere tiltag. Med henblik på overvågning bør medlemsstaterne indsamle statistiske oplysninger om antallet af identitetskort og opholdsdokumenter, som de har udstedt.

(46)  Målene for denne forordning, nemlig at forbedre sikkerheden og fremme udøvelsen af retten til fri bevægelighed for unionsborgere og deres familiemedlemmer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af tiltagenes omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(47)  Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som navnlig anerkendes i chartret, herunder menneskelig værdighed, retten til respekt for menneskets integritet, forbuddet mod umenneskelig eller nedværdigende behandling, retten til lighed for loven og ikke-forskelsbehandling, børns rettigheder, ældres rettigheder, respekt for privatliv og familieliv, retten til beskyttelse af personoplysninger samt retten til fri bevægelighed og adgang til effektive retsmidler, og medlemsstaterne bør overholde chartret ved gennemførelsen af denne forordning.

(48)  Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder afgav udtalelser henholdsvis 10. august 2018(12) og 5. september 2018(13)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

Denne forordning styrker de sikkerhedsstandarder, der gælder for identitetskort, som medlemsstaterne udsteder til deres statsborgere, og for opholdsdokumenter, som medlemsstaterne udsteder til unionsborgere og deres familiemedlemmer, når de udøver deres ret til fri bevægelighed.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på:

a)  identitetskort, som medlemsstaterne udsteder til deres egne statsborgere som omhandlet i artikel 4, stk. 3, i direktiv 2004/38/EF.

Denne forordning finder ikke anvendelse på identifikationsdokumenter udstedt på et midlertidigt grundlag med en gyldighedsperiode på under seks måneder

b)  beviser for registrering, som i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2004/38/EF udstedes til unionsborgere, der opholder sig mere end tre måneder i en værtsmedlemsstat, og bevis for ret til tidsubegrænset ophold, der i overensstemmelse med artikel 19 i direktiv 2004/38/EF udstedes til unionsborgere efter ansøgning

c)  opholdskort, der i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 2004/38/EF udstedes til unionsborgeres familiemedlemmer, som ikke er statsborgere i en medlemsstat, og tidsubegrænsede opholdskort, der i overensstemmelse med artikel 20 i direktiv 2004/38/EF udstedes til unionsborgeres familiemedlemmer, som ikke er statsborgere i en medlemsstat.

KAPITEL II

NATIONALE IDENTITETSKORT

Artikel 3

Sikkerhedsstandarder/udformning/specifikationer

1.  De identitetskort, som medlemsstaterne udsteder, skal være udformet i ID-1-format og skal indeholde et maskinlæsbart felt. Sådanne identitetskort skal være baseret på de i ICAO-dokument 9303 fastsatte specifikationer og minimumssikkerhedsstandarder og overholde de krav, der er fastsat i litra c), d), f) og g) i bilaget til forordning (EF) nr. 1030/2002 som ændret ved forordning (EU) 2017/1954.

2.  De dataelementer, som identitetskortene omfatter, skal overholde de i ICAO-dokument 9303, del 5, fastsatte specifikationer.

Uanset første afsnit kan dokumentnummeret indsættes i felt I, og det skal være frivilligt, om en persons køn angives.

3.  Dokumentet skal bære titlen "Identitetskort" eller en anden veletableret national betegnelse på den udstedende medlemsstats officielle sprog, og termen "identitetskort" skal anføres på mindst ét andet af EU-institutionernes officielle sprog.

4.  Identitetskortet skal på forsiden indeholde landekoden på to bogstaver for den udstedende medlemsstat trykt med negativ skrift i et blåt rektangel og omgivet af 12 gule stjerner.

5.  Identitetskort skal indeholde et meget sikket lagringsmedium, der skal indeholde et ansigtsbillede af kortindehaveren og to fingeraftryk i interoperable digitale formater. For så vidt angår registreringen af de biometriske identifikatorer anvender medlemsstaterne de tekniske specifikationer, der er fastsat ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2018)7767(14).

6.  Lagringsmediet skal have tilstrækkelig kapacitet og være i stand til at sikre oplysningernes integritet, ægthed og fortrolige karakter. De lagrede oplysninger skal være tilgængelige i kontaktløs form og være beskyttede som fastsat i gennemførelsesafgørelse C(2018)7767. Medlemsstaterne udveksler de oplysninger, som er nødvendige for at autentificere lagringsmediet og for at tilgå og verificere de i stk. 5 omhandlede biometriske oplysninger.

7.  Børn under tolv år kan fritages for kravet om at afgive fingeraftryk.

Børn under seks år er fritaget for kravet om at afgive fingeraftryk.

▌Personer, for hvem det er fysisk umuligt at afgive fingeraftryk, er fritaget for kravet om at afgive fingeraftryk.

8.  Når det er nødvendigt og står i et rimeligt forhold til det mål, der skal nås, kan medlemsstaterne til nationalt brug angive sådanne detaljer og bemærkninger, der er påkrævet i overensstemmelse med national ret. Minimumssikkerhedsstandardernes effektivitet og den grænseoverskridende kompatibilitet af identitetskort må ikke mindskes som følge heraf.

9.  Hvis en medlemsstat integrerer et dobbelt interface eller et separat lagringsmedium i identitetskortet, skal det yderligere lagringsmedium overholde de relevante ISO-standarder og må ikke påvirke det lagringsmedium, der er omhandlet i stk. 5.

10.  Hvis en medlemsstat lagrer oplysninger til elektroniske tjenester såsom e-forvaltning og e-handel på identitetskortene, skal sådanne nationale oplysninger være fysisk eller logisk adskilt fra de biometriske oplysninger, der er omhandlet i stk. 5.

11.  Hvor en medlemsstat tilføjer identitetskort yderligere sikkerhedselementer, må dette ikke begrænse sådanne identitetskorts grænseoverskridende kompatibilitet og minimumssikkerhedsstandardernes effektivitet som følge heraf.

Artikel 4

Gyldighedsperiode

1.  Identitetskort skal have en mindste gyldighedsperiode på fem år og en højeste gyldighedsperiode på ti år.

2.  Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte en gyldighedsperiode på:

a)  mindre end fem år for identitetskort udstedt til mindreårige

b)  i ekstraordinære tilfælde mindre end fem år for identitetskort udstedt til personer, der befinder sig i særlige og begrænsede omstændigheder, og hvor gyldighedsperioden er begrænset i overensstemmelse med EU-retten og national ret

c)  mere end ti år for identitetskort udstedt til personer på 70 år og derover.

3.  Medlemsstaterne udsteder et identitetskort med en gyldighed på 12 måneder eller mindre, såfremt det midlertidigt er fysisk umuligt at tage fingeraftryk af nogen af ansøgerens fingre.

Artikel 5

Udfasning

1.   Identitetskort, som ikke opfylder kravene fastsat i artikel 3, ophører med at være gyldige, når de udløber, eller senest den ... [ti år efter datoen for denne forordnings anvendelse], alt efter hvilken af disse datoer der er den tidligste. ▌

2.   Uanset stk. 1:

a)   ophører identitetskort, der ikke opfylder de i ICAO-dokument 9303, del 2, fastsatte minimumssikkerhedsstandarder eller ikke indeholder et funktionelt maskinlæsbart felt som defineret i stk. 3, med at være gyldige, når de udløber, eller senest den ... [fem år efter datoen for denne forordnings anvendelse], alt efter hvilken af disse datoer der er den tidligste

b)  ophører identitetskort udstedt til personer på 70 år og derover den ... [datoen for denne forordnings anvendelse], som opfylder de i ICAO-dokument 9303, del 2, fastsatte minimumssikkerhedsstandarder, og som indeholder et funktionelt maskinlæsbart felt som defineret i stk. 3, med at være gyldige, når de udløber.

3.   Med henblik på stk. 2 forstås ved et funktionelt maskinlæsbart felt:

a)  et maskinlæsbart felt, som overholder ICAO-dokument 9303, del 3, eller

b)  ethvert andet maskinlæsbart felt, for hvilket den udstedende medlemsstat meddeler de regler, der kræves for at læse og vise de deri indeholdte oplysninger, medmindre en medlemsstat inden den ... [datoen for denne forordnings anvendelse] underretter Kommissionen om, at den ikke har kapacitet til at læse og vise disse oplysninger.

Ved modtagelse af en underretning som omhandlet i første afsnits litra b) underretter Kommissionen den berørte medlemsstat og Rådet herom.

Kapitel III

Opholdsdokumenter for unionsborgere

Artikel 6

Oplysninger, der som minimum skal angives

Når medlemsstaterne udsteder opholdsdokumenter til unionsborgere, skal sådanne som minimum oplyse følgende:

a)  dokumenttitlen på den pågældende medlemsstats officielle sprog og på mindst ét andet af EU-institutionernes officielle sprog

b)  en tydelig angivelse af, at dokumentet er udstedt til en unionsborger i henhold til direktiv 2004/38/EF

c)  dokumentnummeret

d)  indehaverens navn (efternavn og fornavn(e))

e)  indehaverens fødselsdato

f)   de oplysninger, der i overensstemmelse med henholdsvis artikel 8 og 19 i direktiv 2004/38/EF skal angives på registreringsbeviser og på beviser for tidsubegrænset ophold

g)  den udstedende myndighed

h)  på forsiden den udstedende medlemsstats landekode på to bogstaver trykt med negativ skrift i et blåt rektangel omgivet af 12 gule stjerner.

Hvis en medlemsstat beslutter at tage fingeraftryk, finder artikel 3, stk. 7, tilsvarende anvendelse.

Personer, for hvem det er fysisk umuligt at afgive fingeraftryk, er fritaget for kravet om at afgive fingeraftryk.

Kapitel IV

Opholdskort for familiemedlemmer, som ikke er statsborgere i en medlemsstat

Artikel 7

Ensartet udformning

1.  Ved udstedelsen af opholdskort til unionsborgeres familiemedlemmer, som ikke er statsborgere i en medlemsstat, anvender medlemsstaterne samme udformning, som fastsat ved forordning (EF) nr. 1030/2002 som ændret ved forordning (EU) 2017/1954 og gennemført ved gennemførelsesafgørelse C(2018)7767.

2 Uanset stk. 1 skal ▌et kort enten bære titlen "Opholdskort" ▌eller "Tidsubegrænset opholdskort" ▌. Medlemsstaterne skal angive, at disse dokumenter er udstedt til et familiemedlem til en unionsborger i overensstemmelse med direktiv 2004/38/EF. Medlemsstaterne anvender med henblik herpå standardkoden "EU-familiemedlem Art 10 DIR 2004/38/EC" eller "EU-familiemedlem Art 20 DIR 2004/38/EC" i datafelt [10] som omhandlet i bilaget til forordning (EF) nr. 1030/2002 som ændret ved forordning (EU) 2017/1954.

3 Medlemsstaterne kan angive oplysninger til nationalt brug i overensstemmelse med national ret. Ved angivelse og lagring af sådanne oplysninger skal medlemsstaterne opfylde de krav, der er fastsat i artikel 4, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1030/2002 som ændret ved forordning (EU) 2017/1954.

Artikel 8

Udfasning af eksisterende opholdskort

1.  Opholdskort for unionsborgeres familiemedlemmer, som ikke er statsborgere i en medlemsstat, som ikke opfylder kravene i artikel 7, ophører med at være gyldige, når de udløber, eller senest den ... [fem år efter datoen for denne forordnings anvendelse], alt efter hvilken af disse datoer der er den tidligste.

2.  Uanset stk. 1 ophører opholdskort for unionsborgeres familiemedlemmer, som ikke er statsborgere i en medlemsstat, som ikke opfylder de i ICAO-dokument 9303, del 2, fastsatte minimumssikkerhedsstandarder eller ikke indeholder et funktionelt maskinlæsbart felt, der overholder ICAO-dokument 9303, del 3, med at være gyldige, når de udløber, eller senest den ... [to år efter datoen for denne forordnings anvendelse], alt efter hvilken af disse datoer der er den tidligste.

KAPITEL V

FÆLLES BESTEMMELSER

Artikel 9

Kontaktpunkt

1.  Hver medlemsstat udpeger mindst én central myndighed som kontaktpunkt for gennemførelsen af denne forordning. Hvor en medlemsstat har udpeget mere end én central myndighed, angiver den, hvilken af disse myndigheder der skal være kontaktpunkt for gennemførelsen af denne forordning. Den meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater navnet på denne myndighed. Hvis en medlemsstat udskifter sin udpegede myndighed, underretter den Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at kontaktpunkterne har kendskab til de ▌ relevante oplysnings- og bistandstjenester på EU-plan, som indgår i den ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724(15) fastsatte fælles digitale portal, og at de er i stand til at samarbejde med sådanne tjenester.

Artikel 10

Indsamling af biometriske identifikatorer

1.  De biometriske identifikatorer indsamles udelukkende af kvalificerede og behørigt bemyndigede medarbejdere, der er udpeget af de myndigheder, der er ansvarlige for udstedelse af identitetskort eller opholdskort, med det formål at integrere disse på det meget sikre lagringsmedium for identitetskort, jf. artikel 3, stk. 5, og for opholdskort, jf. artikel 7, stk. 1. Uanset første sætning indsamles fingeraftryk udelukkende af kvalificerede og behørigt bemyndigede medarbejdere hos sådanne myndigheder, bortset fra i tilfælde af ansøgninger, der indgives til medlemsstatens diplomatiske og konsulære myndigheder.

Med henblik på at sikre, at de biometriske identifikatorer er i overensstemmelse med ansøgerens identitet, skal ansøgeren møde op personligt mindst én gang under udstedelsesprocessen for hver ansøgning.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at passende og effektive procedurer for indsamlingen af biometriske identifikatorer er på plads, og at disse procedurer overholder rettighederne og principperne indeholdt i chartret, konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder.

Hvor der opstår vanskeligheder i forbindelse med indsamlingen af biometriske identifikatorer, sikrer medlemsstaterne, at passende procedurer er på plads med henblik på at respektere den berørte persons værdighed.

3.  Biometriske identifikatorer, der lagres med henblik på individualisering af identitetskort eller opholdsdokumenter, opbevares på en meget sikker måde og kun indtil datoen for dokumentets afhentning og under alle omstændigheder ikke længere end 90 dage fra den dato, hvor dokumentet udstedes, medmindre de er nødvendige med henblik på behandling i henhold til EU-retten og national ret. Efter denne periode slettes eller destrueres disse biometriske identifikatorer omgående.

Artikel 11

Beskyttelse af personoplysninger og ansvar

1.  Uden at det berører forordning (EU) 2016/679, sikrer medlemsstaterne er sikkerheden, integriteten, ægtheden og fortroligheden af de oplysninger, der indsamles og lagres med henblik på denne forordning.

2.  Med henblik på denne forordning betragtes de myndigheder, der er ansvarlige for udstedelse af identitetskort og opholdskort, som den i artikel 4, nr. 7, i forordning (EU) 2016/679 omhandlede dataansvarlige og er ansvarlige for behandlingen af personoplysninger.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne fuldt ud kan udføre deres opgaver som omhandlet i forordning (EU) 2016/679, herunder at de kan tilgå alle personoplysninger og alle nødvendige oplysninger samt få adgang til alle de kompetente myndigheders lokaler og databehandlingsudstyr.

4.  Samarbejde med eksterne tjenesteydere udelukker ikke nogen former for ansvar for medlemsstaterne, som måtte opstå i medfør af EU-retten eller national ret, for så vidt angår manglende overholdelse af forpligtelser vedrørende personoplysninger.

5.  Maskinlæsbare oplysninger må kun indføjes i et identitetskort eller et opholdsdokument i overensstemmelse med denne forordning og den udstedende medlemsstats nationale ret.

6.  Biometriske oplysninger, der lagres i et identitetskorts og et opholdsdokuments lagringsmedium, må kun anvendes i overensstemmelse med EU-retten og national ret og af behørigt bemyndiget personale hos kompetente nationale myndigheder og EU-agenturer med henblik på at kontrollere:

a)  identitetskortets eller opholdsdokumentets ægthed

b)  indehaverens identitet ved hjælp af umiddelbart tilgængelige, sammenlignelige oplysninger, hvor forevisning af identitetskortet eller opholdsdokumentet er lovpligtig.

7.  Medlemsstaterne fører en liste over de kompetente myndigheder, der har adgang til de biometriske oplysninger, der er lagret på den i artikel 3, stk. 5, i denne forordning omhandlede chip, og fremsender en gang om året listen til Kommissionen. Kommissionen offentliggør en samling af sådanne nationale lister online.

Artikel 12

Overvågning

Senest den ... [12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] fastlægger Kommissionen et detaljeret program for overvågning af denne forordnings output, resultater og indvirkning, herunder dens indvirkning på de grundlæggende rettigheder.

I overvågningsprogrammet fastlægges midlerne til samt intervallerne for indsamling af oplysninger og anden nødvendig dokumentation. Det skal præciseres, hvilke foranstaltninger Kommissionen og medlemsstaternes skal træffe med hensyn til indsamling og analyse af oplysningerne og den øvrige dokumentation.

Medlemsstaterne forelægger Kommissionen de oplysninger og den øvrige dokumentation, der er nødvendig for overvågningen.

Artikel 13

Rapportering og evaluering

1.  Henholdsvis to og elleve år efter datoen for denne forordnings anvendelse aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om dens gennemførelsen, navnlig om beskyttelsen af grundlæggende rettigheder og personoplysninger.

2.  ▌Seks år efter datoen for denne forordnings anvendelse og hvert sjette år derefter foretager Kommissionen en evaluering af forordningen og fremlægger en rapport om de vigtigste resultater heraf for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Rapporten skal navnlig behandle:

a)  denne forordnings indvirkninger på grundlæggende rettigheder

b)  unionsborgernes mobilitet

c)  effektiviteten af biometrisk verifikation med hensyn til at sikre rejsedokumenters sikkerhed

d)  en eventuel anvendelse af opholdskort som rejsedokument

e)  en eventuel yderligere visuel harmonisering af identitetskort

f)  nødvendigheden af at indføre fælles sikkerhedselementer i identifikationsdokumenter, der anvendes midlertidigt, med henblik på bedre anerkendelse.

3.  Medlemsstaterne og relevante EU-agenturer forelægger Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af disse rapporter.

Artikel 14

Yderligere tekniske specifikationer

1.  Med henblik på at sikre, hvor det er hensigtsmæssigt, at de i artikel 2, litra a) og c), omhandlede identitetskort og opholdsdokumenter opfylder fremtidige minimumssikkerhedsstandarder, fastlægger Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter yderligere tekniske specifikationer vedrørende følgende:

a)   yderligere sikkerhedselementer og -krav, herunder bedre standarder til bekæmpelse af falskneri, dokumentfalsk og efterligning

b)  tekniske specifikationer for lagringsmediet for de i artikel 3, stk. 5, omhandlede biometriske oplysninger og deres sikkerhed, herunder forebyggelse af uautoriseret adgang og forenkling af validering

c)  kvalitetskrav og fælles tekniske standarder for ansigtsbilledet og fingeraftrykkene.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 2.

2.  Det kan i overensstemmelse med proceduren i artikel 15, stk. 2, besluttes, at de i nærværende artikel omhandlede specifikationer skal være hemmelige og ikke må offentliggøres. I så fald stilles de kun til rådighed for de organer, der er udpeget af medlemsstaterne til at forestå trykningen, og til personer, der er behørigt bemyndiget af en medlemsstat eller af Kommissionen.

3.  Hver medlemsstat udpeger ét organ, der har ansvaret for trykning af identitetskort, og ét organ, der har ansvaret for trykning af opholdskort for unionsborgeres familiemedlemmer, og meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater navnene på disse organer. Medlemsstaterne har ret til at udskifte sådanne udpegede organer og underretter i givet fald Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

Medlemsstaterne kan også beslutte at udpege ét enkelt organ, der har ansvaret for trykning af såvel identitetskort som opholdskort for unionsborgeres familiemedlemmer, og meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater navnet på dette organ.

To eller flere medlemsstater kan ligeledes beslutte at udpege ét enkelt organ med henblik på at varetage disse opgaver og underretter i givet fald Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 15

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 6 i forordning (EF) nr. 1683/95.

Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

Artikel 16

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den ... [24 måneder efter denne forordnings ikrafttræden].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ...,…], den ......].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT L 367 af 10.10.2018, s. 78.
(2)EUT C 367 af 10.10.2018, s. 78
(3) Europa-Parlamentets holdning af 4.4.2019.
(4)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).
(5)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).
(6) Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 af 13. juni 2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere (EFT L 157 af 15.06.2002, s. 1).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(8) Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa (EFT L 164 af 14.7.1995, s. 1).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1954 af 25. oktober 2017 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere (EUT L 286 af 1.11.2017, s. 9).
(10)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(11)EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(12) EUT C 338 af 21.9 2018, s. 22.
(13) Endnu ikke offentliggjort.
(14) Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2018)7767 af 30. november 2018 om fastsættelse af tekniske specifikationer for den ensartede udformning af opholdstilladelser for tredjelandsstatsborgere.
(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1).


Forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed ***I
PDF 230kWORD 62k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/96/EF om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed (COM(2018)0274 – C8-0196/2018 – 2018/0129(COD))
P8_TA-PROV(2019)0346A8-0008/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0274),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, stk. 1, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0196/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 6. februar 2019 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 27. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0008/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/... om ændring af direktiv 2008/96/EF om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed(3)

P8_TC1-COD(2018)0129


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(4),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(5),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(6), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  I Kommissionens meddelelse af 20. juli 2010 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "På vej mod et europæisk trafiksikkerhedsområde: politiske retningslinjer for trafiksikkerheden for 2011-2020" opstilledes Unionens strategiske mål om frem til 2020 at halvere antallet af trafikdræbte i forhold til 2010 og komme tæt på nul dødsulykker inden 2050. Fremskridtene med hensyn til at opfylde disse mål er imidlertid stagneret i de seneste år. Et nyt delmål om at halvere antallet af alvorlige tilskadekomster inden 2030 i forhold til 2020 blev godkendt af Rådet i dets konklusioner af 8. juni 2017 om trafiksikkerhed til støtte for Vallettaerklæringen. Der er derfor behov for at gøre en større indsats for at nå begge de nævnte mål.

(2)  Ifølge Safe System-tilgangen kan dødsfald og alvorlig tilskadekomst ved trafikulykker forebygges i vid udstrækning. Det bør være et fælles ansvar på alle niveauer at sikre, at trafikulykker ikke medfører alvorlig tilskadekomst eller dødsfald. Navnlig bør veludformede, tilstrækkeligt vedligeholdte og tydeligt afmærkede veje mindske sandsynligheden for trafikulykker, samtidig med at "tilgivende veje" (veje, der anlægges på en intelligent måde for at sikre, at trafikanters fejl ikke umiddelbart fører til alvorlig tilskadekomst eller dødsfald) bør mildne følgerne af trafikulykker. Kommissionen bør udarbejde retningslinjer for etablering og vedligeholdelse af 'tilgivende vejsider", som tager udgangspunkt i erfaringerne fra alle medlemsstaterne.

(3)  Vejene i det transeuropæiske transportnet (TEN-T-nettet) er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013(7), og de har afgørende betydning for den europæiske integrationsproces. Derfor bør et højt sikkerhedsniveau garanteres på disse veje.

(4)  Procedurerne for forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed, som er gennemført på TEN-T-nettet, har bidraget til at nedbringe antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne. Evalueringen af virkningerne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/96/EF(8) viser tydeligt, at de medlemsstater, som frivilligt har anvendt principperne for forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed (”RISM-principperne”) på deres nationale veje, som ikke indgår i TEN-T-nettet, har opnået meget bedre resultater på trafiksikkerhedsområdet end de øvrige medlemsstater. Det er derfor også ønskeligt, at disse RISM-principper anvendes på andre dele af det europæiske vejnet.

(5)  Det er vigtigt, at vejstrækninger, der er bygget på broer, og strækninger, der passerer gennem tunneler, som er en del af nettet inden for dette direktivs anvendelsesområde, også er omfattet af dette direktiv, for så vidt angår trafiksikkerhed, med undtagelse af tunneler, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/54/EF(9).

(6)  Af hensyn til trafiksikkerheden er det vigtigt, at dette direktiv også dækker ind- og udkørsler til parkeringsområder langs det net, der falder inden for direktivets anvendelsesområde, navnlig ved motorveje og primærveje.

(7)  De årstidsbetingede forhold varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat og fra region til region. Det er derfor vigtigt, at der tages behørigt hensyn til disse forhold i de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv.

(8)  En stor del af trafikulykkerne sker på en lille del af vejene, hvor trafikmængden og hastigheden er høj, og hvor en bred vifte af forskelligartet trafik bevæger sig med forskellige hastigheder. Den begrænsede udvidelse af anvendelsesområdet for direktiv 2008/96/EF til at omfatte motorveje og andre primærveje, som ikke indgår i TEN-T-nettet, forventes derfor at bidrage betydeligt til at forbedre vejinfrastrukturens sikkerhed i hele Unionen.

(9)  For at sikre at en sådan udvidelse af anvendelsesområdet har den tilsigtede virkning, bør andre primærveje end motorveje logisk omfatte alle veje i den øverste vejkategori under motorvejskategorien i den nationale vejklassifikation. Af samme grund bør medlemsstaterne tilskyndes til at sikre, at i hvert fald alle de veje, der var dækket af direktiv 2008/96/EF inden dette direktivs ikrafttræden, herunder på frivillig basis, fortsat er dækket af dette direktiv.

(10)  Den obligatoriske anvendelse af procedurerne i direktiv 2008/96/EF for ethvert vejinfrastrukturprojekt uden for byområder, der fuldføres ved hjælp af EU-midler, bør sikre, at EU-midler ikke benyttes til at anlægge veje, som ikke er sikre.

(11)  Direktiv 2008/96/EF dækker udelukkende vejinfrastruktur. Nærværende direktiv berører derfor hverken færdselsreglerne eller medlemsstaternes kompetence til at træffe selvstændige afgørelser om færdselsreglerne. De Forenede Nationers Genèvekonvention om vejtrafik af 19. september 1949, Wienerkonventionen om vejtrafik af 8. november 1968 samt Wienerkonventionen om færdselstavler og -signaler af 8. november 1968 bør respekteres.

(12)  En risikobaseret, vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering har vist sig at være et effektivt redskab til at udpege strækninger på nettet, hvor der bør foretages mere udførlige trafiksikkerhedsinspektioner og prioriterede investeringer alt efter deres potentiale med hensyn til vejnetdækkende sikkerhedsforbedringer. Hele det vejnet, der er omfattet af dette direktiv, bør derfor systematisk vurderes, herunder gennem data indsamlet med elektroniske og digitale hjælpemidler, med henblik på at øge trafiksikkerheden i hele Unionen.

(13)  Integrationen af de mest nyttige elementer af den tidligere procedure for "rangordning og forvaltning af sikkerheden i det eksisterende vejnet" i den nye procedure for "vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering" bør føre til en bedre udpegning af vejstrækninger, hvor mulighederne for at forbedre sikkerheden er størst, og hvor målrettede interventioner må forventes at tilvejebringe de største forbedringer.

(14)  For at forbedre kvaliteten, objektiviteten og effektiviteten af RISM-procedurerne er det en fordel at give medlemsstaterne mulighed for i relevant omfang at udnytte den løbende udvikling af teknologier til inspektion af vejstrækninger, dokumentation af trafiksikkerheden og indsamling af andre data vedrørende sikkerheden af vejnettet.

(15)  En systematisk opfølgning på konklusionerne af RISM-procedurer er afgørende for at opnå de forbedringer af vejinfrastrukturens sikkerhed, der er nødvendige for at opfylde Unionens trafiksikkerhedsmæssige mål. Prioriterede handlingsplaner bør til dette formål sikre, at de nødvendige interventioner gennemføres så hurtigt som muligt. Navnlig bør konklusionerne af den vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering følges op med enten målrettede trafiksikkerhedsinspektioner eller, hvis det er muligt og omkostningseffektivt, med direkte afhjælpende foranstaltninger, der skal fjerne eller mindske de trafiksikkerhedsmæssige risici uden at skabe en unødig administrativ byrde.

(16)  De eksisterende vejes sikkerhed bør forbedres ved at målrette investeringer mod vejstrækninger med den højeste ulykkeskoncentration og med det største potentiale for at reducere antallet af ulykker.

(17)  Tilskud og finansielle incitamenter på EU-plan kan i overensstemmelse med de gældende betingelser anvendes til at støtte sådanne investeringer som supplement til de tilsvarende nationale investeringer og incitamenter.

(18)  Ulykkesrisikoen er særligt høj på strækninger af vejnettet, som støder op til vejtunneler i det transeuropæiske vejnet, der er omfattet af direktiv 2004/54/EF. Fælles trafiksikkerhedsinspektioner af disse vejstrækninger under medvirken af de kompetente myndigheder fra både vej- og tunneldelen bør derfor indføres for at forbedre sikkerheden af det vejnet, der er omfattet af dette direktiv.

(19)  Bløde trafikanter udgjorde 47 % af de trafikdræbte i Unionen i 2017. Ved at sikre, at bløde trafikanters interesser tages i betragtning i alle RISM-procedurer, og at der udvikles kvalitetskrav til den infrastruktur, der benyttes af sådanne trafikanter, bør deres sikkerhed i trafikken kunne forbedres.

(20)  For at sætte medlemsstaterne i stand til at forbedre deres procedurer til sikring af den praktiske anvendelighed af deres vejafmærkning, bør der fastlægges fælles specifikationer med sigte på at gøre kørebaneafmærkninger og færdselstavler effektivt læsbare og synlige for såvel menneskelige førere som automatiske førerstøttesystemer.

(21)  Forbedring af sikkerheden er også en prioritet for jernbaneoverkørsler (dvs. signaler, infrastrukturforbedringer). Ifølge rapporten om jernbanesikkerhed og interoperabilitet fra Den Europæiske Unions Jernbaneagentur fra 2018 skete der i 2016 ved de 108 000 jernbaneoverkørsler, der findes i EU, 433 betydelige ulykker, der resulterede i 255 dødsfald og 217 alvorlige tilskadekomster. Jernbaneoverkørsler i niveau, der udgør en høj sikkerhedsrisiko, bør derfor identificeres og forbedres.

(22)  Kørebaneafmærkninger og færdselstavler af høj kvalitet er afgørende for at støtte chauffører samt netforbundne og automatiserede køretøjer. Minimumsspecifikationer for kørebaneafmærkninger og færdselstavler bør danne det grundlag, som kan bane vejen for udrulning af netforbundne og automatiserede mobilitetssystemer. En fælles EU-tilgang i overensstemmelse med Wienerkonventionen af 1968 om færdselstavler og -signaler vil være at foretrække.

(23)  Med henblik på at styrke de forventede resultater af anvendelsen af dette direktiv og for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau i nødsituationer kan medlemsstaterne lette samarbejdet mellem deres civilbeskyttelses-, beredskabs- og færdselspolititjenester, når det er hensigtsmæssigt og navnlig på grænseoverskridende vejstrækninger. Når der er behov for samarbejde mellem medlemsstaterne i forbindelse med disse aktiviteter, udgør EU-civilbeskyttelsesmekanismen oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1313/2013/EU(10) en ramme herfor.

(24)  Uden at det berører lovgivningen om offentlige indkøb, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU(11), bør de tekniske specifikationer vedrørende sikkerhed gøres offentligt tilgængelige i de tilfælde, hvor der foretages offentlige indkøb i vejinfrastruktursektoren.

(25)  For at opnå gennemsigtighed og øge ansvarligheden bør vejsikkerhedsklassificeringer rapporteres, således at trafikanterne kan få viden om infrastrukturens tilstand og deres generelle bevidsthed øges.

(26)  Udvekslingen af erfaringer mellem brugere af Safe System-metoder og udvekslingen af oplysninger mellem vejsikkerhedsrevisorer bør fremmes.

(27)  Med offentliggørelsen af resultaterne af vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurderinger bør infrastrukturens sikkerhedsniveau kunne sammenlignes i hele Unionen.

(28)  Målene for dette direktiv, nemlig etableringen af procedurer for at sikre et ensartet højt trafiksikkerhedsniveau for hele TEN-T-nettet og nettet af motorveje og primærveje, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af, at forbedringer i hele Unionen er nødvendige for at sikre konvergens mod højere standarder for vejinfrastrukturens sikkerhed, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Det at rejse i hele Unionen bør som følge af indsatsen på EU-niveau blive mere sikkert, og dette bør for sin del kunne forbedre det indre markeds funktion og støtte målet om økonomisk, social og territorial samhørighed.

(29)  For at sikre, at RISM-procedurernes indhold til stadighed afspejler den bedste tilgængelige tekniske viden, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår tilpasningen af bilagene til dette direktiv til den tekniske udvikling. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(12). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(30)  Særlige foranstaltninger er nødvendige for løbende at forbedre praksis for forvaltning af trafiksikkerheden og lette aflæsningen af kørebaneafmærkninger og færdselstavler for køretøjer, der er udstyret med førerstøttesystemer eller højere automatiseringsniveauer. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af de relevante bestemmelser i dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(13).

(31)  Direktiv 2008/96/EF bør derfor ændres —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændring af direktiv 2008/96/EF

I direktiv 2008/96/EF foretages følgende ændringer:

1)  Artikel 1 affattes således:"

"Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.  Ved dette direktiv kræves det, at medlemsstaterne fastsætter og gennemfører procedurer for trafiksikkerhedsmæssige konsekvensanalyser, trafiksikkerhedsrevisioner, trafiksikkerhedsinspektioner og vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurderinger.

2.  Dette direktiv gælder for veje, som udgør en del af det transeuropæiske vejnet, for motorveje og for andre primærveje, uanset om de er i projekterings-, anlægs- eller driftsfasen.

3.  Dette direktiv gælder også for veje og vejinfrastrukturprojekter, som ikke er omfattet af stk. 2, som er beliggende uden for byområder, som ikke betjener ejendomme, der grænser op til dem, og som fuldføres med anvendelse af EU-midler med undtagelse af veje, der ikke er åbne for almindelig færdsel med motorkøretøj (såsom cykelstier), eller veje, der ikke er beregnet til almindelig færdsel (såsom tilkørselsveje til industri-, landbrugs- eller skovområder).

4.  Medlemsstaterne kan undtage primærveje, der har en lav sikkerhedsrisiko, fra dette direktivs anvendelsesområde, såfremt det er behørigt begrundet i trafikmængder og ulykkesstatistikker.

Medlemsstaterne kan medtage veje, der ikke er omhandlet i stk. 2 og 3, i dette direktivs anvendelsesområde.

Hver medlemsstat meddeleler senest den ... [24 måneder efter dette ændringsdirektivs ikrafttræden] Kommissionen listen over motorveje og primærveje på sit område og underretter den efterfølgende om enhver væsentlig ændring heraf. Desuden underretter hver medlemsstat Kommissionen om de veje, der er henholdsvis undtaget fra og medtaget i direktivets anvendelsesområde i henhold til dette stykke, og om enhver efterfølgende ændring heraf.

Kommissionen offentliggør den liste over veje, som er meddelt i henhold til denne artikel.

5.  Dette direktiv gælder ikke for vejtunneller, som er omfattet af direktiv 2004/54/EF".

"

2)  Artikel 2 ændres således:

a)  Nr. 1) affattes således:"

"1) "det transeuropæiske vejnet": det vejnet, der er defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013*

_____________________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1)".

"

b)  Følgende numre indsættes:"

"2a) "motorvej": en vej, som er særligt udformet og bygget til færdsel med motorkøretøjer, som ikke betjener ejendomme, der grænser op til den, og som opfylder følgende kriterier:

   a) den har, bortset fra særlige steder og i forbindelse med midlertidige foranstaltninger, særskilte kørebaner for de to færdselsretninger, adskilt fra hinanden ved enten en midterrabat, der ikke er bestemt til færdsel, eller undtagelsesvis ved andre midler
   b) den krydses ikke i samme niveau af anden vej, jernbane, sporvej, cykelsti eller gangsti og
   c) den er særligt afmærket som motorvej

2b.  "primærvej": en vej uden for byområder, som forbinder større byer og/eller regioner og som tilhører den højeste vejkategori under kategorien "motorvej" i den nationale vejklassificering, som er gældende den ... [datoen for dette ændringsdirektivs offentliggørelse i EUT]

"

c)  nr. 5) udgår

d)  nr. 6) og 7) affattes således:"

"6. "sikkerhedsklassificering": klassificering af dele af det eksisterende vejnet i kategorier efter deres objektivt målte, indbyggede sikkerhed

7.  "målrettet trafiksikkerhedsinspektion": en målrettet undersøgelse med henblik på at afdække farlige forhold, mangler og problemer, som øger risikoen for ulykker og tilskadekomst, baseret på besigtigelse af en eksisterende vej eller vejstrækning

"

e)   følgende nummer indsættes:"

"7a. "periodisk trafiksikkerhedsinspektion": en ordinær periodisk kontrol af forhold og mangler, som kræver vedligeholdelsesarbejde af hensyn til sikkerheden"

"

f)  følgende nummer tilføjes:"

"10. "bløde trafikanter": ikkemotoriserede trafikanter, herunder især cyklister og fodgængere, samt førere af tohjulede motorkøretøjer."

"

3)  I artikel 4 tilføjes følgende stykke:"

"5a. Kommissionen udarbejder retningslinjer for udformningen af "tilgivende vejsider" og "selvforklarende veje" i den indledende revision af udformningsfasen samt for kvalitetskravene vedrørende bløde trafikanter. Disse retningslinjer skal fastlægges i tæt samarbejde med eksperter fra medlemsstaterne."

"

4)  Artikel 5 affattes således:"

"Artikel 5

Vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering

1.  Medlemsstaterne sikrer, at der foretages en trafiksikkerhedsvurdering af det samlede fungerende vejnet, som er omfattet af dette direktiv. ▌

2.  Vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurderinger skal vurdere ulykkes- og skadesrisici på grundlag af:

   a) i første række en visuel undersøgelse, enten på stedet eller ved elektroniske midler, af vejens udformningsmæssige karakteristika (indbygget sikkerhed) samt
   b) en analyse af strækninger på vejnettet, som har været i brug i mere end tre år og er kendetegnet ved et stort antal alvorlige ulykker i forhold til trafikstrømmen.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at den første vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering er gennemført senest i 2024. Efterfølgende vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurderinger skal foretages så hyppigt, at det sikrer et passende sikkerhedsniveau, dog mindst hvert femte år.

4.  Ved gennemførelsen af den vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering kan medlemsstaterne tage hensyn til de vejledende elementer, som er fastsat i bilag III.

5.  Kommissionen udarbejder retningslinjer for metoden til gennemførelse af systematiske vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurderinger og sikkerhedsklassifikationer.

6.  Ud fra resultaterne af den vurdering, der er omhandlet i stk. 1, og med henblik på at prioritere behovene for yderligere tiltag, klassificerer medlemsstaterne alle vejnettets delstrækninger i mindst tre kategorier efter deres sikkerhedsniveau."

"

5)  Artikel 6 ændres således:

a)  Overskriften affattes således:"

"Artikel 6

Periodiske trafiksikkerhedsinspektioner"

"

b)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Medlemsstaterne sikrer, at der foretages periodiske trafiksikkerhedsinspektioner med en hyppighed, der er tilstrækkelig til at sikre et passende sikkerhedsniveau for den pågældende vejinfrastruktur."

"

c)  stk. 2 udgår

d)   stk. 3 affattes således:"

"3. Medlemsstaterne skal sørge for sikkerhed på de strækninger af vejnettet, som støder op til vejtunneler, der er omfattet af direktiv 2004/54/EF, med fælles trafiksikkerhedsinspektioner under medvirken af de kompetente instanser for så vidt angår gennemførelsen af dette direktiv og direktiv 2004/54/EF. De fælles trafiksikkerhedsinspektioner skal foretages så hyppigt, at det sikrer et passende sikkerhedsniveau, dog mindst hvert sjette år.

"

6)  følgende artikler indsættes:"

"Artikel 6a

Opfølgning af procedurerne for veje, der er i brug

1.  Medlemsstaterne sikrer, at konklusionerne af de vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurderinger, som foretages i medfør af artikel 5, følges op med enten målrettede trafiksikkerhedsinspektioner eller direkte afhjælpende foranstaltninger.

2.  Når medlemsstaterne foretager målrettede trafiksikkerhedsinspektioner, kan de tage hensyn til de vejledende elementer i bilag IIa.

3.  Målrettede trafiksikkerhedsinspektioner skal udføres af eksperthold. Mindst et medlem af ekspertholdet skal opfylde kravene i artikel 9, stk. 4, litra a).

4.  Medlemsstaterne sikrer, at konklusionerne af de målrettede trafiksikkerhedsinspektioner ▌følges op med begrundede afgørelser om, hvorvidt afhjælpende foranstaltninger er påkrævet. Medlemsstaterne skal bl.a. udpege vejstrækninger, hvor der er behov for ▌ forbedringer af vejinfrastrukturens sikkerhed, og fastlægge prioriterede foranstaltninger med henblik på at forbedre disse vejstrækningers sikkerhed.

5.  Medlemsstaterne sikrer, at afhjælpende foranstaltninger i første række målrettes vejstrækninger med lave sikkerhedsniveauer, hvor foranstaltninger med stort potentiale for at forbedre sikkerheden og nedbringe ulykkesomkostningerne kan gennemføres.

6.  Medlemsstaterne skal udarbejde og regelmæssigt ajourføre en risikobaseret prioriteret handlingsplan med henblik på at følge fuldførelsen af de udpegede afhjælpende foranstaltninger. ▌

Artikel 6b

Beskyttelse af bløde trafikanter

Medlemsstaterne sikrer, at bløde trafikanters behov tages i betragtning i forbindelse med gennemførelsen af de procedurer, der er fastsat i artikel 3 – 6.

Artikel 6c

Kørebaneafmærkninger og færdselstavler

1.  Medlemsstaterne skal i deres gældende og fremtidige procedurer for kørebaneafmærkninger og færdselstavler være særligt opmærksomme på disses læsbarhed og synlighed for såvel menneskelige førere som automatiske førerstøttesystemer. Sådanne procedurer skal tage hensyn til eventuelle fælles specifikationer fastlagt i henhold til stk. 3.

2.  En ekspertgruppe nedsat af Kommissionen skal senest i juni 2021 vurdere betimeligheden af at fastlægge fælles specifikationer, herunder forskellige elementer til sikring af den praktiske anvendelighed af deres vejafmærkning, således at kørebaneafmærkninger og færdselstavler bliver effektivt læsbare og synlige for såvel menneskelige førere som automatiske førerstøttesystemer. Gruppen skal være sammensat af eksperter udpeget af medlemsstaterne. Vurderingen skal omfatte en høring af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa.

Vurderingen skal navnlig tage hensyn til følgende elementer:

   a) samspillet mellem forskellige førerstøtteteknologier og infrastruktur
   b) indvirkningen af vejrforhold, atmosfæriske fænomener og trafik på de kørebaneafmærkninger og færdselstavler, der findes på Unionens område
   c) typen og hyppigheden af den vedligeholdelsesindsats, der er nødvendig for forskellige teknologier, herunder de anslåede omkostninger.

3.  Kommissionen kan under hensyntagen til den i stk. 2 omhandlede vurdering vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge fælles specifikationer vedrørende medlemsstaternes procedurer, jf. stk. 1, til sikring af den praktiske anvendelighed af deres vejafmærkning med sigte på at gøre kørebaneafmærkninger og færdselstavler effektivt læsbare og synlige for såvel menneskelige førere som automatiske førerstøttesystemer.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13, stk. 2.

Gennemførelsesretsakterne berører ikke Den Europæiske Standardiseringsorganisations kompetence med hensyn til standarder for kørebaneafmærkninger og færdselstavler.

Artikel 6d

Information og gennemsigtighed

Kommissionen offentliggør et europæisk kort over vejnettet inden for dette direktivs anvendelsesområde, der skal være tilgængelig online, og hvorpå de forskellige kategorier, der er omhandlet i artikel 5, stk. 6, er fremhævet.

Artikel 6e

Frivillig indberetning

Medlemsstaterne bestræber sig på at indføre en national ordning for frivillig indberetning, som skal være tilgængelig online for alle trafikanter og have til formål at lette indsamlingen af oplysninger om hændelser fra trafikanter og køretøjer og af alle andre sikkerhedsrelaterede oplysninger, som af den indberettende opfattes som en faktisk eller potentiel fare for vejinfrastrukturens sikkerhed."

"

7)  I artikel 7 indsættes følgende stykke:"

"1a. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge retningslinjer for indberetningen af oplysninger om ulykkers sværhedsgrad, herunder antallet af dræbte og tilskadekomne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13, stk. 2."

"

8)  I artikel 9 indsættes følgende stykke:"

"1a. Medlemsstaterne sikrer, at uddannelsesplaner for trafiksikkerhedsrevisorer fra den ... [5 år efter dette ændringsdirektivs ikrafttræden] inkluderer aspekter vedrørende bløde trafikanter og infrastrukturen for sådanne trafikanter."

"

9)  Artikel 10 affattes således:"

"Artikel 10

Udveksling af bedste praksis

For at forbedre sikkerheden på Unionens veje skal Kommissionen indføre en ordning for udveksling af oplysninger og bedste praksis mellem medlemsstaterne, der bl.a. omfatter uddannelsesplaner for trafiksikkerhed, eksisterende vejinfrastruktursikkerhedsprojekter og afprøvet trafiksikkerhedsteknologi."

"

10)  artikel 11, stk. 2, udgår

11)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 11a

Rapportering

1.  Senest pr. 31. oktober 2025 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en rapport om sikkerhedsklassificeringen af det samlede vejnet, der vurderes i henhold til artikel 5. Denne rapport skal om muligt være baseret på en fælles metode. Rapporten skal i relevant omfang også omfatte listen over bestemmelser i nationale ajourførte retningslinjer, herunder navnlig forbedringer i form af teknologiske fremskridt og beskyttelse af bløde trafikanter. Fra den 31. oktober 2025 skal sådanne rapporter forelægges hvert femte år.

2.  På grundlag af en analyse af de nationale rapporter, jf. stk. 1, udarbejder Kommissionen, i første omgang senest den 31. oktober 2027 og derefter hvert femte år, en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af direktivet, navnlig med hensyn til de elementer, der er omhandlet i stk. 1, og om eventuelle yderligere foranstaltninger, herunder en revision af dette direktiv og mulige tilpasninger til den tekniske udvikling."

"

12)  Artikel 12 affattes således:"

"Artikel 12

Ændring af bilagene

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12a vedrørende ændringer af bilagene for at tilpasse dem til den tekniske udvikling."

"

13)  følgende artikel indsættes:"

"Artikel 12a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den [datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.  Den i artikel 12 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning ▌*.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."

_____________________

* EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1."

"

14)  Artikel 13 affattes således:"

"Artikel 13

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011*.

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse."

_____________________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13)."

"

15)  Bilagene ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den ... [24 måneder efter dette direktivs ikrafttræden]. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ...,[…], den ...[...].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

I bilagene til direktiv 2008/96/EF foretages følgende ændringer:

1)  Bilag I ændres således:

a)  Overskriften affattes således:

"BILAG I

VEJLEDENDE ELEMENTER I TRAFIKSIKKERHEDSMÆSSIGE KONSEKVENSANALYSER"

b)  Afsnit 2, litra e), affattes således:

"e) trafik (dvs. trafikmængde, trafik opdelt efter type), herunder anslåede fodgænger- og cykelstrømme bestemt ud fra anvendelsen af de omkringliggende arealer

2)  I bilag II foretages følgende ændringer:

a)  Overskriften affattes således:

"BILAG II

VEJLEDENDE ELEMENTER I TRAFIKSIKKERHEDSREVISIONER"

b)  I afsnit 1 tilføjes følgende litra n):

"n) forholdsregler vedrørende bløde trafikanter:

i)  forholdsregler vedrørende fodgængere

ii)  forholdsregler vedrørende cyklister, herunder om der findes alternative ruter eller adskillelse fra hurtigtkørende motoriseret trafik

iii)  forholdsregler vedrørende tohjulede motorkøretøjer

iv)  tæthed og placering af fodgænger- og cyklistovergange

v)  forholdsregler vedrørende fodgængere og cyklister på berørte veje i området

vi)  adskillelse af gående og cyklende trafik fra hurtigtkørende motoriseret trafik eller tilstedeværelse af direkte alternative ruter ad veje i en lavere kategori"

c)  Afsnit 2, litra h), affattes således:

"h) forholdsregler vedrørende bløde trafikanter:

i)  forholdsregler vedrørende fodgængere

ii)  forholdsregler vedrørende cyklister

iii)  forholdsregler vedrørende tohjulede motorkøretøjer."

3)  Følgende bilag indsættes:

"BILAG IIa

VEJLEDENDE ELEMENTER I MÅLRETTEDE TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTIONER"

1.  Vejens tracé og tværprofil

a)  oversigtsforhold og synsvidde

b)  hastighedsgrænse og inddeling i hastighedszoner

c)  selvforklarende tracé (dvs. tracéets "læsbarhed" for trafikanter)

d)  adgang til tilstødende bebyggelse og anlægsarbejder

e)  adgang for rednings- og servicekøretøjer

f)  beskyttelsesforanstaltninger ved broer og underføringer

g)  layout af vejsiden (rabatter, ubefæstet kørebanekant samt afgravnings- og påfyldningskanter)

2.  Vejkryds og udfletninger:

a)  egnethed for så vidt angår typen af vejkryds / udfletning

b)  den geometriske udformning af vejkryds / udfletninger

c)  oversigtsforhold og læsbarhed (forståelse) af vejkryds

d)  oversigtsforhold ved vejkrydset

e)  layout af sekundære kørespor ved vejkryds

f)  trafikstyring ved vejkryds (regulering med vigepligtstavler og trafiklys m.v.)

g)  tilstedeværelse af fodgænger- og cyklistovergange

3.  Forholdsregler vedrørende bløde trafikanter:

a)  forholdsregler vedrørende fodgængere

b)  forholdsregler vedrørende cyklister

c)  forholdsregler vedrørende tohjulede motorkøretøjer.

d)  offentlige transportmidler og infrastruktur

e)  jernbaneoverkørsler i niveau (med særlig angivelse af typen af overkørsel, og om den er bemandet, ubemandet, manuel eller automatisk).

4.  Belysning, færdselstavler og afmærkning:

a)  kohærente færdselstavler, som ikke begrænser oversigtsforholdene

b)  læsbarhed af færdselstavler (placering, størrelse og farve)

c)  vejvisere

d)  kohærente kørebaneafmærkninger og kantlinjer

e)  kørebaneafmærkningers læsbarhed (placering, dimensioner og retrorefleksion ved tørre og våde vejrforhold)

f)  kørebaneafmærkningers tilstrækkelige kontrast

g)  belysning af oplyste veje og vejkryds

h)  hensigtsmæssigt vejsideudstyr.

5.  Trafiklys:

a)  drift

b)  oversigtsforhold.

6.  Genstande, hindringsfrie arealer og vejafskærmning:

a)  vejsidemiljø, herunder beplantning

b)  farer ved vejsiden og afstand fra kørebanens eller cykelstiens kant

c)  brugervenlig tilpasning af vejafskærmning (rabatter og autoværn for at mindske faren for bløde trafikanter)

d)  beskyttelsesforanstaltninger ved enden af autoværn

e)  egnet vejafskærmning ved broer og underføringer

f)  hegn (ved veje med adgangsbegrænsning).

7.  Vejbelægning:

a)  defekter i vejbelægningen

b)  friktionsmodstand

c)  løse partikler / løst grus / løse sten

d)  vandpytter og vandafledning

8.  Broer og tunneller:

a)  tilstedeværelse og antal af broer

b)  tilstedeværelse og antal af tunneler

c)  visuelle elementer, der repræsenterer risici for infrastrukturens sikkerhed.

9.  Andre forhold:

a)  tilstedeværelse af sikre parkeringsområder og rastepladser

b)  faciliteter til tunge køretøjer

c)  blænding af modkørende

d)  vejarbejder

e)  ikke-sikrede aktiviteter ved vejsiden

f)  hensigtsmæssige oplysninger i ITS-udstyr (f.eks. variabel skiltning)

g)  dyrevildt og andre dyr

h)  advarselsskilte ved skoler (hvis det er relevant)."

4)  Bilag III affattes således:

BILAG III

VEJLEDENDE ELEMENTER I VEJNETDÆKKENDE TRAFIKSIKKERHEDSVURDERINGER

1.  Generelt:

a)  vejens type i forhold til typen og størrelsen af regioner/byer, den forbinder

b)  vejstrækningens længde

c)  type område (landdistrikter eller byområder)

d)  arealanvendelse (områder, som er udlagt til uddannelse, handel, industri og håndværk, beboelse samt jordbrug og landbrug, eller ubebyggede områder)

e)  tæthed af adgangspunkter til ejendomme

f)  tilstedeværelse af adgangsveje (f.eks. til butikker)

g)  tilstedeværelse af vejarbejde

h)  tilstedeværelse af parkeringsfaciliteter.

2.  Trafikmængder:

a)  trafikmængder

b)  observeret mængde af motorcykeltrafik

c)  observeret mængde af fodgængertrafik på begge sider med angivelse af "langsgående" eller "passage"

d)  observeret mængde af cykeltrafik på begge sider med angivelse af "langsgående" eller "passage"

e)  observeret mængde af trafik med tunge køretøjer

f)  skønnede fodgængerstrømme bestemt ud fra anvendelsen af de omkringliggende arealer

g)  skønnede cykliststrømme bestemt ud fra anvendelsen af de omkringliggende arealer

3.  Ulykkesdata:

a)  Antal dødsulykker opgjort efter ulykkessted, årsag og trafikantgrupper

b)  Antal alvorlige tilskadekomster opgjort efter ulykkessted og trafikantgrupper

4.  Driftskarakteristik:

a)  hastighedsgrænse (generelt, for motorcykler og for tunge køretøjer)

b)  operationshastighed (85-percentilen)

c)  hastighedsstyring og/eller trafikdæmpning

d)  tilstedeværelse af ITS-udstyr varsling om køer, variabel skiltning

e)  advarselsskilte ved skoler

f)  tilstedeværelse af skolepatruljer på faste tidspunkter.

5.  Geometriske karakteristika:

a)  tværprofilets karakteristika (banernes antal, type og bredde, midterrabatters layout og materiale, cykelstier, gangstier m.v.), herunder variationer heraf

b)  horisontal krumning

c)  gradient og længdeprofil

d)  oversigtsforhold og synsvidde.

6.  Genstande, hindringsfrie arealer og vejafskærmning:

a)  vejsidemiljø og hindringsfrie arealer

b)  fysiske hindringer ved vejsiden (f.eks. lysmaster, træer m.v.)

c)  afstand til hindringer fra vejsiden

d)  hindringernes tæthed

e)  rumlestriber

f)  vejafskærmning.

7.  Broer og tunneller:

a)  tilstedeværelse og antal broer, herunder relevante oplysninger

b)  tilstedeværelse og antal tunneler, herunder relevante oplysninger

c)  visuelle elementer, der repræsenterer risici for infrastrukturens sikkerhed.

8.  Vejkryds:

a)  type vejkryds og antal ben (navnlig noteres styringsmetoden og om sving kan foretages uden konfliktende trafik)

b)  tilstedeværelse af kanalisering

c)  vejkrydskvaliteten

d)  trafikmængden på den krydsende vej

e)  tilstedeværelse af jernbaneoverkørsler (med særlig angivelse af typen af overkørsel, og om den er bemandet, ubemandet, manuel eller automatisk).

9.  Vedligeholdelse:

a)  defekter i vejbelægningen

b)  vejbelægningens friktionsmodstand

c)  rabattens tilstand (herunder vegetation)

d)  tavlers, afmærkningers og kantlinjers tilstand

e)  vejafskærmningens tilstand.

10.  Faciliteter til bløde trafikanter:

a)  fodgænger- og cyklistovergange (i niveau og niveaudelt krydsning)

b)  cyklistovergange (i niveau og niveaudelt krydsning)

c)  indhegning af gangfelter

d)  tilstedeværelse af fortov eller adskilte faciliteter

e)  faciliteter for cykler og typen deraf (cykelstier, cykelbaner, andet)

f)  kvalitet af fodgængerovergange målt på synlighed og skiltning

g)  fodgænger- og cyklistovergange ved tilkørselsbenet af et tilstødende sekundærvejnet.

h)  tilstedeværelse af alternative ruter til fodgængere og cyklister, hvor der ikke er adskilte faciliteter.

11.  Elementer i systemer til forebyggelse og mindskning af trafikskader før og efter kollision:

a)  netbaserede operationscentre og andre patruljeringsfaciliteter

b)  mekanismer til at meddele trafikforhold til trafikanter for at forebygge ulykker og hændelser

c)  AID-systemer til automatisk detektion af ulykker: sensorer og kameraer

d)  systemer til håndtering af hændelser

e)  systemer til kommunikation med beredskabsorganer.

5)  I bilag IV foretages følgende ændringer:

a)  Punkt 1 affattes således:

"1. en så præcis angivelse af ulykkesstedet som muligt, herunder med GNSS-koordinater".

b)  Punkt 5 affattes således:

"5. ulykkens omfang".

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 261.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(3)* DEN JURIDISK-SPROGLIGE FÆRDIGGØRELSE AF TEKSTEN ER ENDNU IKKE AFSLUTTET.
(4) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 261.
(5) EUT C ...
(6) Europa-Parlamentets holdning af 4.4.2019.
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/96/EF af 19. november 2008 om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed (EUT L 319 af 29.11.2008, s. 59).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/54/EF af 29. april 2004 om minimumssikkerhedskrav for tunneler i det transeuropæiske vejnet (EUT L 167 af 30.4.2004, s. 39).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
(12) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).


Paneuropæisk personligt pensionsprodukt ***I
PDF 409kWORD 134k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) (COM(2017)0343 – C8-0219/2017 – 2017/0143(COD))
P8_TA-PROV(2019)0347A8-0278/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0343),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0219/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 19. oktober 2017(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 13. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0278/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt)

P8_TC1-COD(2017)0143


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Husholdningerne i Unionen har nogle af de største opsparinger i verden, men størstedelen af disse opsparinger står på bankkonti med kort løbetid. Flere investeringer på kapitalmarkederne kan bidrage til at imødegå de udfordringer, som den aldrende befolkning og de lave renter udgør.

(2)  Alderspensioner udgør en væsentlig del af pensionisters indkomst, og for mange mennesker udgør en tilstrækkelig pension forskellen mellem en god alderdom og fattigdom. De er en forudsætning for udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, der er fastlagt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder i artikel 25 om ældres rettigheder, hvori det hedder: "Unionen anerkender og respekterer ældres ret til et værdigt og uafhængigt liv og til at deltage i det sociale og kulturelle liv".

(3)  Unionen står over for en række udfordringer, herunder demografiske udfordringer, eftersom Europa er et aldrende kontinent. Desuden er karrieremønstre, arbejdsmarkedet og fordelingen af velstand ved at undergå gennemgribende forandringer, ikke mindst som følge af den digitale revolution.

(4)   En væsentlig del af alderspensionerne ydes gennem offentlige ordninger. Uanset medlemsstaternes enekompetence for så vidt angår organiseringen af pensionssystemer som fastlagt i traktaterne er sikkerhed for en tilstrækkelig indkomst og finansiel bæredygtighed af de nationale pensionssystemer afgørende for stabiliteten i Unionen som helhed. Ved at kanalisere en større del af europæernes opsparinger fra likvid kapital og bankindskud over i mere langsigtede investeringsprodukter såsom frivillige pensionsordninger med et langsigtet pensionsperspektiv ville man opnå gunstige virkninger både for enkeltpersoner (der ville drage fordel af højere afkast og forbedret pensionstilstrækkelighed) og for den bredere økonomi.

(5)  I 2015 var 11,3 millioner EU-borgere i den arbejdsdygtige alder (20-64 år) bosat i en anden medlemsstat end den, hvor de er statsborgere, og 1,3 millioner EU-borgere arbejdede i en anden medlemsstat end deres bopælsmedlemsstat.

(6)  Et portabelt paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) med et langsigtet pensionsperspektiv vil gøre det mere attraktivt som produkt, navnlig for unge og mobile arbejdstagere, og vil bidrage til yderligere at fremme EU-borgernes ret til at bo og arbejde i hele Unionen.

(7)  Personlige pensioner er et vigtigt led i sammenknytningen af langsigtet opsparing og langsigtet investering. Et større europæisk marked for personlige pensioner vil fremme udbuddet af midler til institutionelle investorer og investering i realøkonomien.

(8)  Denne forordning muliggør skabelsen af et personligt pensionsprodukt, som vil have et langsigtet pensionsperspektiv og så vidt muligt tage hensyn til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG-faktorer) som omhandlet i de af De Forenede Nationer støttede principper for ansvarlig investering, være enkelt, sikkert, rimeligt i pris, gennemsigtigt, forbrugervenligt og portabelt i hele Unionen, og som supplerer de eksisterende systemer i medlemsstaterne.

(9)   På nuværende tidspunkt fungerer det indre marked for personlige pensioner ikke gnidningsfrit. I nogle medlemsstater findes der endnu ikke et marked for personlige pensionsprodukter. I andre medlemsstater er personlige pensionsprodukter tilgængelige, men der er en høj grad af fragmentering mellem de nationale markeder. Som følge heraf har personlige pensionsprodukter kun begrænset portabilitet ▌. Det kan gøre det vanskeligt for den enkelte at udnytte sine grundlæggende friheder. Eksempelvis kunne denne blive forhindret i at tage et arbejde eller gå på pension i en anden medlemsstat. Desuden mindskes udbyderes mulighed for at udnytte etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser af manglen på standardisering af eksisterende personlige pensionsprodukter.

(10)  Eftersom det indre marked for personlige pensionsprodukter er fragmenteret og forskelligartet, kan virkningen af PEPP-produkter være meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, og målgruppen kan være lige så varieret. I nogle medlemsstater vil PEPP-produkter kunne tilbyde løsninger for folk, der i øjeblikket ikke har adgang til passende løsninger. I andre medlemsstater vil PEPP-produkter kunne udvide forbrugernes valgmuligheder eller tilbyde løsninger til mobile borgere. PEPP-produktet bør dog ikke have til formål at erstatte eksisterende nationale pensionsordninger, idet det er et komplementerende og supplerende personligt pensionsprodukt.

(11)  Kapitalmarkedsunionen vil bidrage til at mobilisere kapital i Europa og kanalisere den til alle virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, samt infrastrukturprojekter og langsigtede bæredygtige projekter med ekspansionsbehov og skabe job. Et af kapitalmarkedsunionens vigtigste mål består i at øge detailinvestorers investeringer og valgmuligheder gennem en bedre udnyttelse af opsparingen i Europa. Til dette formål vil et PEPP-produkt udgøre et fremskridt i retning af en forbedring af kapitalmarkedernes integration som følge af dets støtte til langsigtet finansiering af realøkonomien i kraft af produktets langsigtede pensionsperspektiv og bæredygtigheden af investeringerne.

(12)  Kommissionen har i sin handlingsplan for etablering af en kapitalmarkedsunion af 30. september 2015 bebudet, at den vil "vurdere mulighederne for en politikramme med henblik på at etablere et succesfuldt europæisk marked for simple, effektive og konkurrencedygtige personlige pensionsordninger og fastslå, om det er påkrævet med EU-lovgivning for at underbygge dette marked."

(13)  I sin beslutning af 19. januar 2016 om status og udfordringer for EU's regulering af finansielle tjenesteydelser: Virkninger og vejen frem mod en mere effektiv EU-ramme for finansiel regulering og en kapitalmarkedsunion(4) understregede Europa-Parlamentet, at "der skal skabes et miljø, der stimulerer til innovation inden for finansielle produkter med henblik på at skabe større mangfoldighed og flere fordele for realøkonomien samt forbedre incitamenterne for investeringer, og som også kan bidrage til leveringen af dækkende, sikre og bæredygtige pensioner, som f.eks. udvikling af et paneuropæisk pensionsprodukt (PEPP) med en enkel og gennemsigtig udformning".

(14)  I sine konklusioner af 28. juni 2016 opfordrede Det Europæiske Råd til "hurtige og målrettede fremskridt med henblik på at sikre lettere adgang til finansiering for virksomheder og støtte investeringer i realøkonomien ved at gå videre med dagsordenen for kapitalmarkedsunionen."

(15)  I Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 "Kapitalmarkedsunionen – En fremskyndelse af reformprocessen" tilkendegav Kommissionen, at "Kommissionen vil undersøge forskellige forslag til et enkelt, effektivt og konkurrencedygtigt personligt pensionsprodukt [...]. De muligheder, der er under overvejelse, omfatter et eventuelt lovgivningsforslag, som vil kunne fremlægges i 2017."

(16)  I Kommissionens meddelelse af 8. juni 2017 om Midtvejsevalueringen af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen bebudede Kommissionen "et forslag til retsakt om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP) inden udgangen af juni 2017. Det vil danne grundlag for et mere sikkert, omkostningseffektivt og gennemsigtigt marked for billige og frivillige personlige pensionsopsparinger, der kan forvaltes på paneuropæisk plan. Det vil imødekomme behovene hos personer, der ønsker at sikre, at deres pensionsopsparinger er tilstrækkelige, imødegå den demografiske udfordring, supplere de eksisterende pensionsprodukter og -ordninger og støtte omkostningseffektiviteten af personlige pensionsordninger ved at tilbyde gode muligheder for langsigtet investering af personlige pensioner".

(17)  Udviklingen af et PEPP-produkt vil bidrage til øgede valgmuligheder i forbindelse med pensionsopsparing, navnlig for mobile arbejdstagere, samt til etableringen af et marked i Unionen for PEPP-udbydere. Det bør dog kun være et supplement til offentlige pensionsordninger.

(18)  Finansiel uddannelse kan understøtte forståelse af og kendskab til husholdningers opsparingsvalg inden for frivillige personlige pensionsprodukter. Opsparere bør også have en rimelig chance for fuldt ud at forstå risici og karakteristika i forbindelse med et PEPP-produkt.

(19)  En lovramme for et PEPP-produkt vil danne grundlag for et velfungerende marked for prismæssigt overkommelige og frivillige pensionsrelaterede investeringer, der kan forvaltes på paneuropæisk plan. Ved at supplere de eksisterende lovbestemte og arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger og -produkter vil den bidrage til at imødekomme behovene hos personer, der ønsker at sikre, at deres pensionsopsparinger er tilstrækkelige, imødegå den demografiske udfordring og udgøre en effektiv ny kilde til privat kapital til langsigtede investeringer. Denne ramme erstatter eller harmoniserer ikke eksisterende nationale ordninger for personlige pensioner, og den berører heller ikke de eksisterende nationale lovbestemte og arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger og -produkter.

(20)  Et PEPP-produkt er et individuelt ikke-arbejdsmarkedspensionsprodukt, der er tegnet frivilligt af en PEPP-opsparer med henblik på pensionering. Eftersom et PEPP-produkt bør sikre langsigtet opsparing, bør mulighederne for tilbagekøb af kapital være begrænsede og kunne straffes.

(21)  Ved denne forordning harmoniseres en række vigtige egenskaber ved PEPP-produktet såsom distribution, kontrakters minimumsindhold, investeringspolitik, skift af udbyder og grænseoverskridende udbud og portabilitet. Harmoniseringen af disse vigtige egenskaber vil i højere grad sikre lige vilkår for udbydere af personlige pensioner generelt og fremme gennemførelsen af kapitalmarkedsunionen samt integrationen af det indre marked for personlige pensioner. Den vil indebære, at der skabes et i store træk standardiseret paneuropæisk produkt, som er tilgængeligt i alle medlemsstater, og som gør det muligt for forbrugerne fuldt ud at udnytte det indre marked ved dels at give adgang til overførsel af deres pensionsrettigheder til en anden medlemsstat, dels at tilbyde et større udvalg mellem forskellige typer af udbydere, herunder på tværs af grænserne. Et PEPP-produkt vil, eftersom det betyder færre hindringer for det grænseoverskridende udbud af pension, øge konkurrencen mellem udbydere på et paneuropæisk grundlag og medføre stordriftsfordele, som bør komme opsparerne til gode.

(22)  Efter artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) kan retsakter vedtages i form af såvel forordninger som direktiver. Vedtagelsen af en forordning er foretrukket, da den gælder umiddelbart i hver medlemsstat. En forordning vil derfor muliggøre en hurtigere udnyttelse af PEPP-produktet og hurtigere bidrage til en afhjælpning af behovet for mere pensionsopsparing og flere investeringer i en kapitalmarkedsunionssammenhæng. Denne forordning indebærer en harmonisering af væsentligste egenskaber for PEPP-produkter, som ikke skal underlægges særlige nationale regler, og en forordning er derfor i dette tilfælde mere hensigtsmæssig end et direktiv. På den anden side er de egenskaber, som falder uden for denne forordnings anvendelsesområde (f.eks. vilkår gældende for opsparingsfasen), underlagt national lovgivning.

(23)  Denne forordning bør fastsætte ensartede regler for registrering, levering, distribution og overvågning af PEPP-produkter. PEPP-produkter bør være underlagt bestemmelserne i denne forordning, relevant sektorspecifik EU-ret samt de tilsvarende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Hertil kommer, at de love, der er vedtaget af medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af sektorspecifik EU-ret, bør finde anvendelse. Hvis noget ikke er omfattet af denne forordning eller sektorspecifik EU-ret, finder medlemsstaternes respektive lovgivning anvendelse. Et PEPP-produkt bør også være omfattet af en aftale, der er indgået mellem PEPP-opspareren og PEPP-udbyderen ("PEPP-aftalen"). Der er en række centrale egenskaber ved produktet, der bør indgå i PEPP-aftalen. Denne forordning berører ikke EU-reglerne om international privatret, herunder navnlig reglerne om værneting og lovvalg. Denne forordning bør heller ikke berøre nationale aftaleretlige, sociale, arbejdsretlige og skattemæssige bestemmelser.

(24)  Denne forordning bør gøre det klart, at PEPP-aftalen skal være i overensstemmelse med alle gældende regler. Desuden bør PEPP-aftalen fastlægge parternes rettigheder og forpligtelser og omfatte et sæt af væsentlige egenskaber ved produktet. En PEPP-aftale kan også indgås af en repræsentant for en gruppe PEPP-opsparere, såsom en uafhængig opsparersammenslutning, der handler på vegne af nævnte gruppe, forudsat at dette sker i overensstemmelse med denne forordning og gældende nationalret, og at PEPP-opsparere, der indgår aftaler på denne måde får den samme information og rådgivning som PEPP-opsparere, der indgår en PEPP-aftale, enten direkte med en PEPP-udbyder eller gennem en PEPP-distributør.

(25)  PEPP-udbydere bør have adgang til markedet i hele Unionen med én fælles produktregistrering, der tildeles på grundlag af et fælles regelsæt. For at markedsføre et produkt under betegnelsen "PEPP-produkt" bør PEPP-udbydere indgive ansøgning om registrering til deres kompetente myndigheder. Denne forordning forhindrer ikke registrering af et eksisterende personligt pensionsprodukt, som opfylder betingelserne i denne forordning. De kompetente myndigheder bør træffe afgørelse om registrering, hvis den ansøgende PEPP-udbyder har givet alle de nødvendige oplysninger, og hvis der er truffet passende foranstaltninger til at opfylde kravene i denne forordning. Når de kompetente myndigheder har truffet afgørelse om registrering, bør de underrette Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010(5) med henblik på at registrere PEPP-udbyderen og PEPP-produktet i det centrale offentlige register. En sådan registrering bør være gyldig i hele Unionen. For at sikre effektivt tilsyn med overholdelsen af de ensartede krav i denne forordning bør eventuelle efterfølgende ændringer af de oplysninger og dokumenter, der indgives i forbindelse med registreringsproceduren, omgående meddeles de kompetente myndigheder og EIOPA, hvor det er relevant.

(26)  EIOPA bør oprette et centralt offentligt register til at indeholde oplysninger om PEPP-produkter, der er blevet registreret og kan leveres og distribueres i Unionen, samt om PEPP-udbydere og en liste over medlemsstater, hvori PEPP-produktet tilbydes. Hvis PEPP-udbydere ikke distribuerer PEPP-produkter på en medlemsstats område, men kan åbne en underkonto for den pågældende medlemsstat for at sikre portabiliteten for deres PEPP-kunder, bør dette register også indeholde oplysninger om de medlemsstater, for hvilke PEPP-udbyderen tilbyder underkonti.

(27)  Den måde, hvorpå de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser (IORP'er) som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341(6) er organiseret og reguleret, varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. I nogle medlemsstater har disse institutter kun lov til at udføre arbejdsmarkedsrelaterede pensionsaktiviteter, mens de – herunder de bemyndigede enheder, der er ansvarlige for deres drift og handler på deres vegne, hvis IORP'erne ikke har status som juridiske personer – i andre medlemsstater kan udføre arbejdsmarkedsrelaterede og personlige pensionsaktiviteter. Dette har ikke blot ført til forskellige organisationsstrukturer for IORP'er, men ledsages også af forskellige tilsynsordninger på nationalt plan. Navnlig er tilsyn med IORP'er, der har tilladelse til at udføre arbejdsmarkedsrelaterede og personlige pensionsaktiviteter, bredere end for de IORP'er, der kun udfører arbejdsmarkedsrelaterede pensionsaktiviteter.

For ikke at bringe den finansielle stabilitet i fare og for at tage hensyn til forskellene med hensyn til organisationsstruktur og tilsyn bør kun de IORP'er, der i medfør af national ret også har fået tilladelse til at udbyde PEPP-produkter og er underlagt tilsyn på området, have lov at udbyde PEPP-produkter. Endvidere, og med henblik på at sikre den finansielle stabilitet yderligere, bør alle aktiver og forpligtelser, der vedrører pensionsvirksomhed med PEPP-produkter, øremærkes uden mulighed for at overføre dem til instituttets anden pensionsvirksomhed. IORP'er, der udbyder PEPP-produkter, bør også til enhver tid overholde de relevante standarder, der er fastsat i direktiv (EU) 2016/2341, herunder de mere detaljerede investeringsregler, der er fastsat af de medlemsstater, hvor de er registreret eller godkendt i henhold til direktiv (EU) 2016/2341 i forbindelse med gennemførelsen af nævnte direktiv, og bestemmelser om deres ledelsessystem. Som for andre PEPP-udbydere gælder det, at når denne forordning fastsætter strengere bestemmelser, bør sådanne bestemmelser finde anvendelse.

(28)  Det fælles PEPP-pas vil sikre, at der skabes et indre marked for PEPP-produkter.

(29)  PEPP-udbydere bør kunne distribuere PEPP-produkter, som de har fremstillet, og PEPP-produkter, som de ikke har fremstillet, forudsat at dette er i overensstemmelse med den relevante sektorspecifikke ret. PEPP-distributører bør have ret til at distribuere PEPP-produkter, som de ikke har fremstillet. PEPP-distributører bør kun distribuere de produkter, for hvilke de har den relevante viden og kompetence i overensstemmelse med den relevante ret.

(30)  PEPP-opsparere bør få rådgivning af PEPP-udbydere eller -distributører forud for indgåelsen af PEPP-aftalen under hensyntagen til produktets langsigtede pensionsperspektiv, PEPP-opsparernes individuelle krav og behov og den begrænsede mulighed for tilbagekøb. Rådgivningen bør navnlig tage sigte på at informere en PEPP-opsparer om kendetegnene ved investeringsmulighederne, kapitalbeskyttelsens omfang og udbetalingsformerne.

(31)   I henhold til den frie udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfriheden kan PEPP-udbydere udbyde og PEPP-distributører distribuere PEPP-produkter på en værtsmedlemsstats område efter at have åbnet en underkonto for nævnte værtsmedlemsstat. Med henblik på at sikre en høj kvalitet af tjenesteydelser og effektiv forbrugerbeskyttelse bør hjem- og værtslande samarbejde tæt om at håndhæve forpligtelserne i denne forordning. Hvis PEPP-udbydere og PEPP-distributører udøver virksomhed i forskellige medlemsstater i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, bør hjemlandets kompetente myndigheder være ansvarlige for at sikre overholdelse af forpligtelserne i denne forordning på grund af deres tættere forbindelser til PEPP-udbyderen. For at sikre en rimelig ansvarsfordeling mellem hjem- og værtslandets kompetente myndigheder bør et værtslands kompetente myndigheder, hvis disse bliver opmærksomme på brud på forpligtelserne på deres område, oplyse hjemlandets kompetente myndigheder, som efterfølgende bør være forpligtet til at træffe passende foranstaltninger. Endvidere bør værtslandets kompetente myndigheder have beføjelser til at gribe ind, hvis hjemlandets kompetente myndigheder undlader at træffe passende foranstaltninger, eller hvis de trufne foranstaltninger er utilstrækkelige.

(32)  Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør have alle nødvendige beføjelser til at sikre, at PEPP-udbydere og PEPP-distributører udøver deres virksomhed på betryggende vis i hele Unionen, hvad enten det sker i henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser. For at sikre et effektivt tilsyn bør alle de kompetente myndigheders tiltag være proportionale med arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med en bestemt udbyders eller distributørs virksomhed ▌.

(33)  PEPP-produktets paneuropæiske dimension kan udvikles ikke kun på udbudssiden gennem udbyderens muligheder for grænseoverskridende aktivitet, men også på opsparingssiden, gennem PEPP-opsparernes udnyttelse af portabiliteten for PEPP-produktet og muligheden for at skifte tjeneste, og bidrager dermed til beskyttelsen af personlige pensionsrettigheder for personer, som udnytter deres ret til fri bevægelighed i henhold til artikel 21 og 45 i TEUF. Portabilitet indebærer, at PEPP-opspareren flytter til en anden medlemsstat uden at skifte PEPP-udbyder, hvorimod et skift af PEPP-udbyder ikke nødvendigvis er ensbetydende med flytning.

(34)  Et PEPP-produkt bør omfatte nationale underkonti, hver især svarende til egenskaber ved det personlige pensionsprodukt, som gør det muligt at lade PEPP-indbetalingerne eller -udbetalingerne være omfattet af incitamenter, hvis sådanne er tilgængelige i den medlemsstat, for hvilken en underkonto er gjort tilgængelig af PEPP-udbyderen. Underkontoen bør anvendes til at føre regnskab over de indbetalinger, der er blevet foretaget i opsparingsfasen, og de udbetalinger, der er foretaget i udbetalingsfasen i overensstemmelse med retten i den medlemsstat, hvor underkontoen er blevet åbnet. For PEPP-opspareren bør den første underkonto oprettes ved indgåelsen af en PEPP-aftale.

(35)  Af hensyn til en smidig overgang for PEPP-udbyderne vil forpligtelsen til at tilbyde PEPP-produkter med underkonti for mindst to medlemsstater blive anvendt inden tre år efter datoen for denne forordnings anvendelse. Efter lanceringen af et PEPP-produkt bør PEPP-udbyderen oplyse om, hvilke nationale underkonti, der umiddelbart er tilgængelige med henblik på at undgå en eventuel vildledning af PEPP-opsparere. Hvis en PEPP-opsparer flytter til en anden medlemsstat, og hvis der ikke er en underkonto tilgængelig for denne medlemsstat, skal PEPP-udbyderen gøre det muligt for PEPP-opspareren at skifte straks og vederlagsfrit til en anden PEPP-udbyder, der tilbyder en underkonto for den pågældende medlemsstat. PEPP-opspareren kan også fortsætte med at indbetale på den underkonto, hvortil der blev indbetalt, før vedkommende skiftede bopæl.

(36)  Under hensyntagen til det langsigtede pensionsperspektiv ved PEPP-produktet og den involverede administrative byrde bør PEPP-udbydere og PEPP-distributører give klare, letforståelige og tilstrækkelige oplysninger til potentielle PEPP-opsparere og PEPP-modtagere til støtte for disses beslutningstagning vedrørende pensionen. Af samme grund bør PEPP-udbydere og PEPP-distributører begge sikre et højt niveau af gennemsigtighed i de forskellige faser af et PEPP-produkt, herunder i fasen forud for aftaleindgåelse, ved indgåelsen af aftalen, i opsparingsfasen (herunder forud for pensionering) og i udbetalingsfasen. Der bør navnlig gives oplysninger om optjente pensionsrettigheder, prognoser for PEPP-pensionsydelsernes niveau, risici og garantier, integrationen af ESG-faktorer samt omkostninger. Når prognoserne for PEPP-pensionsydelsernes niveau er baseret på økonomiske scenarier, bør disse oplysninger også indeholde et ugunstigt scenarie baseret på bedste skøn, som bør være ekstremt, men realistisk.

(37)  Potentielle PEPP-opsparere bør forud for indgåelsen af en PEPP-aftale have modtaget alle de nødvendige oplysninger til at kunne træffe et oplyst valg. Forud for indgåelsen af PEPP-aftalen bør pensionsrelaterede krav og behov specificeres, og der bør ydes rådgivning.

(38)  PEPP-udbydere bør for at sikre optimal produktgennemsigtighed udarbejde et dokument med central PEPP-investorinformation (PEPP KID'et) om de PEPP-produkter, som de producerer, før PEPP-produkterne kan distribueres til PEPP-opsparere. De bør også være ansvarlige for, at PEPP KID'et er nøjagtigt. PEPP-KID'et bør erstatte og være en tilpasning af dokumentet med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014(7), som følgelig ikke skal udarbejdes for PEPP-produkter. Der bør udarbejdes et selvstændigt PEPP KID for det grundlæggende PEPP-produkt. Hvis PEPP-udbyderen tilbyder alternative investeringsmuligheder, bør der også fremlægges et generisk dokument med central investorinformation for den alternative investeringsmulighed, som også kan indeholde henvisninger til andre dokumenter. Alternativt bør der, såfremt de fornødne oplysninger om alternative investeringsmuligheder ikke kan angives i et enkelt selvstændigt dokument med central investorinformation, stilles et selvstændigt dokument med central investorinformation til rådighed for enhver alternativ investeringsmulighed. Dette bør dog kun være en løsning, hvis det ikke vil være i PEPP-kunders interesse, at der stilles et generisk dokument med central investorinformation til rådighed for de alternative investeringsmuligheder. Når de kompetente myndigheder vurderer, om PEPP KID'et er i overensstemmelse med denne forordning, bør de derfor sikre en optimal sammenlignelighed af de forskellige investeringsmuligheder, hvis det er relevant, idet der navnlig tages hensyn til opdateret viden om adfærdsanalyse med henblik på at undgå en eventuel kognitiv forvrængning forårsaget af fremlæggelsen af oplysningerne.

(39)  For at sikre, at PEPP KID'et formidles og stilles til rådighed i bredt omfang, bør denne forordning indeholde bestemmelser om, at PEPP-udbyderen skal offentliggøre PEPP KID'et på sit websted. PEPP-udbyderen bør offentliggøre PEPP KID'et for hver medlemsstat, hvor PEPP-produktet distribueres i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfriheden, indeholdende de specifikke oplysninger om betingelserne for opsparingsfasen og for udbetalingsfasen for den pågældende medlemsstat.

(40)  Pensionsproduktberegnere udvikles allerede på nationalt plan. For at sådanne beregnere kan komme forbrugerne til gavn bedst muligt bør de imidlertid omfatte de omkostninger og gebyrer, som de forskellige PEPP-udbydere opkræver, sammen med eventuelle yderligere omkostninger eller gebyrer, som formidlere eller andre led i investeringskæden opkræver, og som PEPP-udbyderne ikke allerede har medregnet.

(41)  De nærmere bestemmelser om de oplysninger, der skal indgå i PEPP KID'et ▌, samt om præsentationen af disse oplysninger harmoniseres yderligere gennem reguleringsmæssige tekniske standarder, ▌ under hensyntagen til eksisterende og igangværende forskning i forbrugeradfærd, herunder resultaterne af undersøgelser af effektiviteten af forskellige måder at præsentere oplysninger til forbrugere på. Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder. De reguleringsmæssige tekniske standarder bør udarbejdes af EIOPA efter høring af de øvrige europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010(8) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1095/2010(9), i givet fald endvidere af Den Europæiske Centralbank, kompetente myndigheder og efter forbrugertest og branchetest som fastsat i nærværende forordning, med nærmere oplysninger og præsentation af de oplysninger, der skal medtages i PEPP KID'et, betingelserne under hvilke, PEPP KID´et bør undersøges og revideres, betingelserne for opfyldelse af kravene til at levere PEPP KID´et, regler til fastsættelse af antagelserne for pensionsprognoser; nærmere regler for præsentationen af de oplysninger, som PEPP-oversigten skal indeholde, og minimumskriterier, som risikoreduktionsteknikken skal opfylde.. Ved udarbejdelsen af udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder bør EIOPA tage hensyn til de forskellige typer PEPP-produkter, PEPP-produktets langsigtede karakter, PEPP-opspareres kapacitet og PEPP-produkternes egenskaber. Inden udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder forelægges for Kommissionen, bør der i givet fald foretages forbrugertest og branchetest med reelle data. Kommissionen bør vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010. Kommissionen bør endvidere tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af EIOPA vedrørende nærmere regler for samarbejde og udveksling af oplysninger sammen med de nødvendige krav til forelæggelse af disse oplysninger i standardiseret format, der giver mulighed for sammenligning og efter høring af de andre ESA´er og de kompetente myndigheder og efter branchetest, vedrørende formatet for tilsynsrapportering ved hjælp af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med artikel 290i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 194/2010.

(42)  PEPP KID'et bør kunne skelnes tydeligt og holdes adskilt fra markedsføringsmeddelelser.

(43)  PEPP-udbydere bør udarbejde en pensionsoversigt til PEPP-opsparere for at give dem vigtige personlige og generiske data om PEPP-produktet og sikre løbende oplysninger herom. PEPP-oversigten bør være klar og forståelig og bør indeholde relevante og tilstrækkelige oplysninger, så det bliver lettere at forstå pensionsrettigheder over tid og på tværs af pensionsprodukter, og så det fremmer arbejdskraftens bevægelighed. PEPP-oversigten bør også indeholde centrale oplysninger om investeringspolitikken vedrørende ESG-faktorer og bør angive, hvor og hvordan PEPP-opsparere kan få supplerende oplysninger om integreringen af ESG-faktorer. PEPP-oversigten bør udleveres til PEPP-opsparere én gang om året.

(44)  PEPP-udbydere bør to måneder inden de datoer, på hvilke PEPP-opsparere har mulighed for at ændre deres udbetalingsmuligheder oplyse PEPP-opsparere om den forestående indledning af udbetalingsfasen, de mulige udbetalingsformer og muligheden for at ændre udbetalingsformen. Hvis der er åbnet mere end én underkonto, bør PEPP-opsparere oplyses om, hvornår hver enkelt underkonto kan begynde udbetalingsfasen.

(45)  I løbet af udbetalingsfasen bør PEPP-modtagere fortsat modtage oplysninger om deres PEPP-ydelser og relaterede udbetalingsmuligheder. Dette er navnlig vigtigt, når PEPP-modtagerne bærer en væsentlig investeringsrisiko i udbetalingsfasen.

(46)  For at sikre PEPP-opsparere og PEEP-modtagere en tilstrækkelig beskyttelse af deres rettigheder bør PEPP-udbydere være i stand til at vælge den aktivallokering, der er bedst egnet i forhold til forpligtelsernes præcise art og varighed, herunder forpligtelser med lang tidshorisont. Derfor kræves et effektivt tilsyn såvel som en tilgang til investeringsreglerne, der giver PEPP-udbydere et tilstrækkeligt spillerum til at vælge den sikreste og mest effektive investeringspolitik og forpligter dem til at udvise forsigtighed og handle således, at de langsigtede interesser for PEPP-opsparerne som helhed varetages. Iagttagelse af "prudent person"-princippet kræver derfor en investeringspolitik, der er afstemt efter PEPP-udbyderens kundestruktur.

(47)  Ved at anvende "prudent person"-princippet som det grundlæggende princip for kapitalinvestering og gøre det muligt for PEPP-udbydere at operere på tværs af grænserne, tilskyndes der til, at opsparingen kanaliseres over mod sektoren for personlige pensioner, hvorved der ydes et bidrag til økonomiske og sociale fremskridt. "Prudent person"-princippet bør også tage udtrykkeligt hensyn til den rolle, som ESG-faktorerne spiller i investeringsprocessen.

(48)  Denne forordning bør sikre PEPP-udbydere en tilstrækkelig frihed til at investere. Da PEPP-udbydere investerer på meget lang sigt og har ringe likviditetsrisiko, er de i stand til at bidrage til udviklingen af kapitalmarkedsunionen ved at investere i ikke-likvide aktiver som aktier og andre instrumenter, der har en langsigtet økonomisk profil, og som ikke handles på regulerede markeder, multilaterale handelsfaciliteter (MHF'er) eller organiserede handelsfaciliteter (OHF'er) inden for forsigtighedsprincippets grænser. De kan også udnytte fordelene ved international diversificering. Adgangen til at investere i aktier i andre valutaer end den, forpligtelserne lyder på, og i andre instrumenter, der har en langsigtet økonomisk profil, og som ikke handles på regulerede markeder, MHF'er eller OHF'er, bør derfor, i overensstemmelse med "prudent person"-princippet, ikke begrænses for at beskytte PEPP-opspareres og PEPP-modtageres interesser, medmindre det er begrundet i tilsynsmæssige hensyn.

(49)  I forbindelse med en uddybning af kapitalmarkedsunionen er opfattelsen af, hvad der forstås ved instrumenter med en langsigtet økonomisk profil, bred. Sådanne instrumenter er ikkeomsættelige værdipapirer, og de har derfor ikke adgang til sekundære markeders likviditet. De forudsætter ofte engagementer med fast løbetid, hvilket begrænser deres omsættelighed, og bør forstås som omfattende kapitalinteresser og gældsinstrumenter i og lån ydet til ikkebørsnoterede virksomheder. Ikkebørsnoterede virksomheder omfatter infrastrukturprojekter, unoterede vækstorienterede selskaber, fast ejendom eller andre aktiver, som kan være egnede med henblik på langsigtede investeringer. Lavemissionsinfrastrukturprojekter og klimarobuste infrastrukturprojekter er ofte unoterede aktiver og er afhængige af langfristede kreditter til finansiering af projekter. PEPP-udbydere er i betragtning af deres forpligtelsers langsigtede natur motiverede for at allokere en tilstrækkelig del af deres aktivportefølje til bæredygtige investeringer i realøkonomien, som giver langsigtede økonomiske fordele, særlig infrastrukturprojekter og selskaber.

(50)  ESG-faktorer er vigtige for PEPP-udbydernes investeringspolitik og risikostyringssystemer. PEPP-udbydere bør motiveres til at tage hensyn til sådanne forhold i forbindelse med investeringsbeslutninger samt til, hvordan de indgår i deres risikostyringssystem med henblik på at undgå "strandede aktiver". Oplysningerne om ESG-faktorer bør være tilgængelige for EIOPA, de kompetente myndigheder og PEPP-opsparere.

(51)  Et af formålene med reguleringen af PEPP-produkter er at skabe et sikkert, omkostningseffektivt, langsigtet pensionsopsparingsprodukt. Eftersom investeringer i forbindelse med personlige pensionsprodukter er langsigtede, må der tages særligt hensyn til de langsigtede konsekvenser af aktivallokering. Der bør især tages hensyn til ESG-faktorer. PEPP-opsparinger bør investeres under hensyntagen til ESG-faktorer som dem, der er fastsat i Unionens målsætninger for klima og bæredygtighed som fastsat i Parisaftalen om klimaændringer (Parisaftalen), FN's mål for bæredygtig udvikling og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder.

(52)  PEPP-udbydere bør for at sikre overholdelsen af deres forpligtelse til at udvikle en investeringspolitik, som er i overensstemmelse med "prudent person"-princippet, afholdes fra at investere i ▌ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, som er identificeret i Rådets relevante konklusioner om listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner eller i et højrisikotredjeland med strategiske mangler, som er identificeret ved Kommissionens gældende delegerede forordning vedtaget på grundlag af artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849(10).

(53)  I lyset af den langsigtede pensionsmålsætning, som gælder for PEPP-produktet, bør de investeringsmuligheder, som tilbydes PEPP-opsparerne, udformes, så de dækker de elementer, som gør det muligt for investorerne at træffe en investeringsbeslutning; dette gælder også det antal investeringsmuligheder, som de kan vælge blandt. PEPP-opspareren bør efter det første valg, som blev truffet i forbindelse med PEPP-aftalens indgåelse, have mulighed for omvalg efter en minimumsperiode på fem år fra underskrivelsen af et PEPP-produkt eller i tilfælde af senere ændringer, fra og med den seneste ændring af investeringsmuligheden, således at der indrømmes udbyderne tilstrækkelig stabilitet til deres langsigtede investeringsstrategi, samtidig med at investorbeskyttelsen sikres. Det bør imidlertid være muligt for PEPP-udbydere at tillade PEPP-opsparere at ændre den valgte investeringsmulighed hyppigere.

(54)  Det grundlæggende PEPP-produkt bør være et sikkert produkt og bør fungere som standardinvesteringsmulighed. Det kan tage form af enten en risikoreduktionsteknik, der er i overensstemmelse med målet om at gøre det muligt for PEPP-opspareren at opnå dækning for kapitalen eller en garanti for den investerede kapital. En risikoreduktionsteknik i overensstemmelse med målet om at gøre det muligt for PEPP-opspareren at opnå dækning for kapitalen kan være en konservativ investeringsstrategi eller en livscyklusstrategi, som gradvis reducerer den samlede risikoeksponering over tid. Garantier i forbindelse med standardinvesteringsmuligheden bør som minimum dække bidragene i opsparingsfasen efter fradrag af alle gebyrer og afgifter. Garantier kan også dække gebyrer og afgifter og sikre fuld eller delvis dækning af inflationen. Der bør stilles en garanti for den investerede kapital ved begyndelsen af udbetalingsfasen og under udbetalingsfasen, hvis det er relevant.

(55)  For at sikre PEPP-opsparere omkostningseffektivitet og tilstrækkelige resultater bør omkostninger og gebyrer for det grundlæggende PEPP-produkt begrænses til en fast procentdel af den akkumulerede kapital. Denne grænse bør fastsættes til 1 % af den akkumulerede kapital, men det vil være hensigtsmæssigt yderligere at specificere de typer omkostninger og gebyrer, der skal tages i betragtning i reguleringsmæssige tekniske standarder, for at sikre lige vilkår for forskellige PEPP-udbydere og forskellige typer PEPP-produkter med deres særlige omkostnings- og gebyrstrukturer. Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage sådanne reguleringsmæssige tekniske standarder, der bør udarbejdes af EIPA. Ved udarbejdelsen af udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder bør EIOPA navnlig tage hensyn til PEPP-produktets langsigtede karakter, de forskellige typer PEPP-produkter og de omkostningsrelevante faktorer, der er forbundet med deres specifikke karakteristika, for at sikre en retfærdig og lige behandling af de forskellige PEPP-udbydere og deres produkter, samtidig med at der tages hensyn til det grundlæggende PEPP-produkts karakter som et enkelt, omkostningseffektivt og gennemsigtigt produkt med et tilstrækkelig langsigtet reelt investeringsafkast. Med henblik på at bevare produktets langsigtede pensionsrelaterede karakter bør der desuden foretages en omhyggelig vurdering af, hvilken udbetalingsform der er tale om, navnlig for så vidt angår livslange annuiteter. Inden for disse rammer bør EIOPA for at sikre, at PEPP-udbydere, der tilbyder en kapitalgaranti, drager fordel af lige konkurrencevilkår med andre udbydere, tage behørigt hensyn til omkostnings- og gebyrstrukturen. Endvidere bør procentværdierne for omkostninger og gebyrer revideres regelmæssigt for at sikre, at de fortsat er tilstrækkelige under hensyntagen til eventuelle ændringer i omkostningsniveauet. Kommissionen bør vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

For at sikre fortsat omkostningseffektivitet og beskytte PEPP-kunder mod alt for byrdefulde omkostningsstrukturer bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af procentværdien under hensyntagen til sine revisioner, navnlig for så vidt angår det faktiske niveau for og ændringer i det faktiske niveau for omkostninger og gebyrer og virkningen af omkostningsbegrænsningen på tilgængeligheden af PEPP-produkter og passende markedsadgang for forskellige PEPP-udbydere med forskellige typer PEPP-produkter.

(56)  De kompetente myndigheder bør udøve deres beføjelser primært med beskyttelsen af PEPP-opspareres og PEPP-modtageres rettigheder og PEPP-udbydernes stabilitet og soliditet for øje.

(57)  Hvis PEPP-udbyderen er en IORP eller en EU-forvalter af alternative investeringsfonde (EU-FAIF), bør denne udpege en depositar med henblik på opbevaringen af de aktiver, der vedrører PEPP-pensionsvirksomheden. Der er behov for yderligere beskyttelsesforanstaltninger over for den virksomhed, der fungerer som depositar, og dens funktioner, idet de regler, der er fastsat for depositaren i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU(11), er rettet mod fonde, der kun markedsføres til professionelle investorer, med undtagelse af europæiske langsigtede investeringsfonde i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/760(12), der markedsføres til detailinvestorer, og den sektorspecifikke ret, der finder anvendelse på IORP'er, ikke indeholder bestemmelser om udpegning af en depositar i alle tilfælde. For at sikre det højeste niveau af investorbeskyttelse i forbindelse med opbevaring af aktiver, der vedrører PEPP-pensionsvirksomheden, kræver denne forordning, at IORP'er og EU-FAIF'er, som udbyder PEPP-produkter, efterlever reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF(13) for så vidt angår udpegelse af depositaren samt udførelsen af deres opgaver og overvågningsopgaver.

(58)  Gennemsigtigheden og rimeligheden af omkostninger og gebyrer er væsentlig for at vinde PEPP-opsparernes tillid og give dem mulighed for at træffe oplyste valg. Anvendelsen af uigennemsigtige prissætningsmetoder bør derfor forbydes.

(59)  For at nå målene for denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår fastsættelsen af vilkårene for EIOPA's og de kompetente myndigheders udøvelse af interventionsbeføjelser og de kriterier og faktorer, der skal anvendes af EIOPA til bestemmelse af, om der er væsentlig bekymring for så vidt angår beskyttelse af PEPP-opsparere. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(14). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(60)  Uden at dette berører PEPP-kunders ret til at indbringe en sag for en domstol, bør der indføres let tilgængelige, hensigtsmæssige, uafhængige, upartiske, gennemsigtige og effektive procedurer for alternativ bilæggelse af sådanne tvister mellem PEPP-udbydere eller PEPP-distributører og PEPP-kunder, som opstår i relation til rettigheder og forpligtelser i henhold til denne forordning.

(61)  Med henblik på etablering af en effektiv tvistbilæggelsesprocedure bør PEPP-udbydere og PEPP-distributører indføre en effektiv klageprocedure, som deres kunder kan følge, inden tvisten henvises til bilæggelse ved en alternativ procedure eller ved en domstol. Klageproceduren bør indeholde korte og klart definerede frister, inden for hvilke PEPP-udbyderen eller PEPP-distributøren bør besvare en klage. Alternative tvistbilæggelsesorganer bør have tilstrækkelig kapacitet til på en hensigtsmæssig og effektiv måde at kunne deltage i grænseoverskridende samarbejde om tvister vedrørende rettigheder og forpligtelser i henhold til denne forordning.

(62)  PEPP-opsparere bør med henblik på at opnå bedre investeringsbetingelser og dermed også fremme konkurrencen mellem PEPP-udbydere have retten til at skifte til en anden PEPP-udbyder i den samme eller en anden medlemsstat under opsparingsfasen efter en klar, hurtig og sikker procedure. PEPP-udbydere bør dog ikke være forpligtet til at tilbyde skift af udbyder for PEPP-produkter, hvor opsparere modtager udbetalinger i form af livslange annuiteter. Ved skift bør overførende PEPP-udbydere overføre de tilsvarende beløb eller i givet fald aktiver/naturalydelser fra PEPP-kontoen og lukke den. PEPP-opsparere bør indgå aftaler med modtagende PEPP-udbydere om åbning af en ny PEPP-konto. Den nye PEPP-konto bør have samme underkontostruktur som den tidligere PEPP-konto.

(63)  Under den ydelse, der består i skift af udbyder, kan PEPP-opsparere kun vælge at overføre aktiver i naturalier, når skiftet er mellem PEPP-udbydere (såsom investeringsselskaber eller andre berettigede udbydere med en supplerende licens), der er involveret i porteføljepleje for PEPP-opsparere. Der er i dette tilfælde behov for skriftligt samtykke fra den modtagende udbyder. I tilfælde af kollektiv investeringspleje er det ikke muligt at flytte aktiver i naturalier, da der ikke er nogen adskillelse mellem de enkelte PEPP-opspareres aktiver.

(64)  Skiftet bør være enkelt og ligetil for PEPP-opspareren. Den modtagende PEPP-udbyder bør således være ansvarlig for at igangsætte og styre proceduren på vegne af PEPP-opspareren og på dennes anmodning. PEPP-udbydere bør på frivillig basis kunne anvende supplerende midler, såsom en teknisk løsning, ved etablering af den ydelse, der består i skift af udbyder. I betragtning af produktets paneuropæiske karakter bør PEPP-opsparere kunne skifte straks og vederlagsfrit, hvis der ikke findes nogen tilgængelig underkonto i den medlemsstat, hvortil PEPP-opspareren flytter.

(65)  Før PEPP-opspareren giver sin tilladelse til skiftet, bør denne underrettes om alle etaper af og omkostninger ved den procedure, der er nødvendig for at gennemføre dette skift, således at PEPP-opspareren kan træffe en informeret beslutning om skiftet af udbyder.

(66)  Det er nødvendigt for et vellykket skift, at den overførende PEPP-udbyder samarbejder. Den overførende PEPP-udbyder bør derfor give den modtagende PEPP-udbyder alle de oplysninger, som er nødvendige, for at betalingerne kan knyttes til den anden PEPP-konto. Disse oplysninger bør imidlertid ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at foretage skiftet.

(67)  PEPP-opsparere bør ikke udsættes for økonomiske tab, herunder omkostninger og renter, forårsaget af fejl, der er begået af en af de PEPP-udbydere, som er involveret i skiftet. Navnlig bør PEPP-opsparere ikke lide økonomiske tab som følge af betaling af yderligere gebyrer, renter eller andre afgifter samt bøder, strafafgifter eller anden form for økonomisk skade, der skyldes forsinkelser i gennemførelsen af skiftet. Da der bør sikres kapitalbeskyttelse i begyndelsen af udbetalingsfasen og under udbetalingsfasen, hvor det er relevant, bør den overførende PEPP-udbyder ikke være forpligtet til at sikre kapitalbeskyttelsen eller garantien på flytningstidspunktet. PEPP-udbyderen kan også beslutte at sikre kapitalbeskyttelsen eller stille garantien på tidspunktet for skiftet.

(68)  PEPP-opspareren bør have mulighed for at træffe en informeret beslutning forud for et skift. Den modtagende PEPP-udbyder bør overholde alle distributions- og oplysningskrav, herunder udlevering af PEPP KID'et, rådgivning og fyldestgørende oplysninger om omkostningerne i forbindelse med skiftet og de mulige negative konsekvenser for kapitalbeskyttelsen, når et PEPP-produkt med en garanti skiftes. Omkostninger i forbindelse med skiftet, der pålægges af den overførende PEPP-udbyder, bør holdes på et beløb, der ikke udgør en hindring for mobiliteten og under alle omstændigheder begrænses til 0,5 % af de tilsvarende beløb eller den tilsvarende pengeværdi af de aktiver, der skal overføres i naturalier.

(69)  PEPP-opsparere bør have friheden til i forbindelse med indgåelse af en PEPP-aftale, og når der åbnes en ny underkonto at træffe afgørelse om udbetalingsmåden (annuitet, engangsbeløb eller andet) i udbetalingsfasen, men med mulighed for omvalg ét år før udbetalingsfasen påbegyndes, ved starten af udbetalingsfasen og på tidspunktet for et skift, således at de på bedst mulig måde kan tilpasse udbetalingsmåden til deres behov, når pensionstidspunktet nærmer sig. Hvis PEPP-udbyderen tilbyder mere end én udbetalingsform, bør det være muligt for PEPP-opspareren at vælge en forskellig udbetalingsmåde for hver underkonto, der er åbnet på vedkommendes PEPP-konto.

(70)  PEPP-udbydere bør have mulighed for at give PEPP-opsparere adgang til en bred vifte af udbetalingsformer. Med en sådan tilgang opnås målet om øget udnyttelse af PEPP-produkter gennem øget fleksibilitet og valgmulighed for PEPP-opsparere. Dette vil give udbyderne mulighed for at udforme deres PEPP-produkter på den mest omkostningseffektive måde. Det er i overensstemmelse med andre EU-politikker og politisk gennemførligt, eftersom der sikres medlemsstaterne tilstrækkeligt spillerum til at træffe afgørelse om, hvilke udbetalingsformer de ønsker at fremme. I overensstemmelse med produktets langsigtede pensionsperspektiv bør det være muligt for medlemsstaterne at vedtage foranstaltninger til at prioritere særlige udbetalingsformer, såsom kvantitative grænser for engangsudbetalinger, med henblik på yderligere at fremme livslange annuiteter og "drawdown"-betalinger.

(71)   I betragtning af PEPP-produktets paneuropæiske karakter er der behov for at sikre et konsekvent højt niveau for beskyttelsen af PEPP-opsparere i hele det indre marked. Dette kræver passende redskaber til effektivt at bekæmpe overtrædelser og forhindre skader for forbrugerne. EIOPA's og de kompetente myndigheders beføjelser bør derfor suppleres af en eksplicit mekanisme til at forbyde eller begrænse markedsføring, distribution eller salg af ethvert PEPP-produkt, som giver anledning til alvorlige betænkeligheder vedrørende PEPP-opsparerens beskyttelse, herunder med hensyn til produktets langsigtede pensionsperspektiv, de finansielle markeders korrekte funktion og integritet eller stabiliteten af dele af eller hele det finansielle system, samt passende koordinerings- og beredskabsbeføjelser for EIOPA.

EIOPA's beføjelser bør være baseret på artikel 9, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1094/2010, således at det sikres, at sådanne mekanismer til intervention kan anvendes i tilfælde af væsentlige bekymringer for PEPP-opsparernes beskyttelse, herunder med hensyn til PEPP-produktets særlige langsigtede karakter. Hvis betingelserne er opfyldt, bør de kompetente myndigheder af forsigtighedsgrunde kunne indføre et forbud eller en begrænsning, før et PEPP-produkt markedsføres, distribueres eller sælges til PEPP-opsparere. Disse beføjelser fritager ikke PEPP-udbyderen for sit ansvar for at opfylde alle de relevante krav i denne forordning.

(72)  Der bør garanteres fuld gennemsigtighed vedrørende omkostninger og gebyrer knyttet til investering i et PEPP-produkt. Dermed skabes der lige vilkår for udbydere, samtidig med at forbrugerne beskyttes. Der vil være sammenlignelige oplysninger til rådighed for forskellige produkter, hvorved der tilskyndes til priskonkurrence.

(73)  Selv om det løbende tilsyn med PEPP-udbydere skal udføres af de respektive kompetente ▌myndigheder, bør tilsynet for så vidt angår PEPP-produkter koordineres af EIOPA for at garantere konsekvent anvendelse af en ensartet tilsynsmetode og på denne måde bidrage til PEEP´ers paneuropæiske natur og langsigtede pensionsperspektiv.

(74)  For at styrke forbrugernes rettigheder og lette deres adgang til en klageprocedure bør PEPP-opsparere have mulighed for enten individuelt eller kollektivt at indgive klager gennem de kompetente myndigheder i deres bopælsmedlemsstat, uanset hvor overtrædelsen har fundet sted.

(75)  EIOPA bør samarbejde med de kompetente myndigheder og fremme samarbejdet og konsekvens mellem dem. I den forbindelse bør EIOPA spille en rolle i forbindelse med de kompetente ▌myndigheders beføjelse til at anvende tilsynsforanstaltninger gennem tilvejebringelse af dokumentation vedrørende PEPP-relaterede overtrædelser. EIOPA bør endvidere foretage bindende mægling i tilfælde af uenighed mellem kompetente myndigheder i grænseoverskridende situationer.

(76)  For at sikre, at PEPP-udbydere og PEPP-distributører overholder bestemmelserne i denne forordning, og for at sikre, at de er underlagt den samme behandling i hele Unionen, bør der indføres bestemmelser om administrative sanktioner og andre foranstaltninger, som er effektive, forholdsmæssige og afskrækkende.

(77)  I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 8. december 2010 "Udvidelse af sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjenesteydelser" og for at sikre, at kravene i denne forordning opfyldes, er det vigtigt, at medlemsstaterne tager de nødvendige skridt til at sikre, at overtrædelser af denne forordning er underlagt passende administrative sanktioner og andre foranstaltninger.

(78)  Selv om medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser om administrative og strafferetlige sanktioner for de samme overtrædelser, bør der ikke stilles krav om, at medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om administrative sanktioner for overtrædelser af denne forordning, som er underlagt national strafferet. Opretholdelse af strafferetlige sanktioner i stedet for administrative sanktioner for overtrædelser af denne forordning bør dog ikke begrænse eller på anden måde berøre de kompetente myndigheders mulighed for at samarbejde med og rettidigt få adgang til og udveksle oplysninger med kompetente myndigheder i andre medlemsstater i forbindelse med denne forordning, heller ikke efter at de pågældende overtrædelser måtte være henvist til de kompetente retslige myndigheder med henblik på strafferetlig forfølgning.

(79)  De kompetente myndigheder bør have beføjelser til at pålægge bøder, der er tilstrækkeligt store til at opveje de reelle eller potentielle fortjenester og til at være afskrækkende selv for større finansielle virksomheder og deres ledere.

(80)  For at sikre en ensartet anvendelse af sanktioner i hele Unionen bør de kompetente myndigheder tage hensyn til alle relevante situationer ved fastlæggelsen af typen af administrativ sanktion eller anden foranstaltning samt størrelsen af bøder.

(81)  For at sikre, at de kompetente myndigheders afgørelser om overtrædelser og sanktioner har en afskrækkende virkning på offentligheden som helhed, og for at styrke forbrugerbeskyttelsen ved at advare forbrugerne om PEPP-produkter, som distribueres i strid med denne forordning, bør disse afgørelser offentliggøres, medmindre en sådan offentliggørelse udgør en trussel mod finansielle markeders stabilitet eller en igangværende undersøgelse.

(82)  De kompetente myndigheder bør have de nødvendige undersøgelsesbeføjelser til at afdække potentielle overtrædelser og bør fastlægge effektive mekanismer, der giver mulighed for at indberette potentielle eller faktiske overtrædelser.

(83)  Denne forordning bør ikke berøre bestemmelser i medlemsstaternes lovgivning vedrørende strafferetlige sanktioner.

(84)  Enhver behandling af personoplysninger i medfør af nærværende forordning, f.eks. udveksling eller videregivelse af personoplysninger foretaget af de kompetente myndigheder eller PEPP-udbyderes eller PEPP-distributørers behandling af personoplysninger, bør udføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(15)og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF(16). Udveksling eller videregivelse af oplysninger foretaget af de europæiske tilsynsmyndigheder bør udføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2018/1725(17).

(85)   I betragtning af personlige finansielle oplysningers følsomhed er en stærk databeskyttelse af allerstørste betydning. Det anbefales derfor, at databeskyttelsesmyndighederne inddrages nøje i gennemførelsen og overvågningen af denne forordning.

(86)  Registrerings- og underretningsproceduren i denne forordning bør ikke erstatte nogen yderligere national procedure, der er indført for at få mulighed for at drage fordel af de fordele og incitamenter, der er fastsat på nationalt plan.

(87)  Der bør gennemføres en evaluering af denne forordning i lyset af bl.a. markedsudviklingen, f.eks. fremkomst af nye PEPP-typer, samt udviklingen på andre områder af EU-retten og medlemsstaternes erfaringer. I en sådan evaluering bør der tages hensyn til de forskellige mål og formål, der er forbundet med at etablere et velfungerende PEPP-marked, og det skal navnlig vurderes, om denne forordning har resulteret i, at flere europæiske borgere nu sparer op til bæredygtige og tilstrækkelige pensioner. Betydningen af europæiske minimumsstandarder for tilsyn med PEPP-udbydere kræver også en evaluering af PEPP-udbyderne med hensyn til overholdelse af denne forordning og den gældende sektorspecifikke ret.

(88)  I lyset af de langsigtede virkninger, som denne forordning muligvis vil have, er det vigtigt at følge udviklingen nøje i løbet af den første anvendelsesfase. Når Kommissionen foretager evalueringen, bør den også afspejle EIOPA's, interessenters og eksperters erfaringer og aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om eventuelle bemærkninger.

(89)  Denne forordning bør sikre overholdelse af grundlæggende rettigheder og overholde de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig ældres ret til at leve et liv i værdighed og uafhængighed og til at deltage i det sociale og kulturelle liv, retten til beskyttelse af personoplysninger, ejendomsretten, den frie erhvervsudøvelse, princippet om ligestilling mellem kønnene og princippet om et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

(90)  Målene for denne forordning, nemlig at forbedre beskyttelsen af PEPP-opsparere og øge disses tillid til PEPP-produkter, herunder når disse produkter distribueres på tværs af grænser, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der ensartede regler for registrering, produktion og distribution af samt tilsyn med personlige pensionsprodukter, som distribueres i Unionen under betegnelsen "paneuropæisk personligt pensionsprodukt" eller "PEPP-produkt".

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)  "personligt pensionsprodukt": et produkt, som

a)  er baseret på en frivillig aftale mellem en individuel opsparer og en enhed, og som supplerer vedkommendes lovbestemte og arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger

b)  tilvejebringer langsigtet opsparing af kapital med det udtrykkelige formål at tilvejebringe indkomst ved pensionering og med begrænsede muligheder for tilbagekøb inden dette tidspunkt

c)  hverken er et lovpligtigt produkt eller et arbejdsmarkedspensionsprodukt

2)  "paneuropæisk personligt pensionsprodukt" eller "PEPP-produkt": et langsigtet personligt pensionsopsparingsprodukt, som udbydes ▌af en ▌finansiel virksomhed, der lever op til kravene i artikel 6, stk. 1, under en PEPP-aftale, og hvorom en individuel PEPP-opsparer eller en uafhængig PEPP-sparerforening på vegne af dens medlemmer har indgået aftale med henblik på pensionering, uden eller med strengt begrænset mulighed for tilbagekøb, og som er registreret i overensstemmelse med denne forordning

3)  "PEPP-opsparer": en fysisk person, der har indgået en PEPP-aftale med en PEPP-udbyder

4)  "PEPP-aftale": en aftale mellem en PEPP-opsparer og en PEPP-udbyder, som opfylder betingelserne i artikel 4

5)  "PEPP-konto": en personlig pensionskonto, som føres i en PEPP-opsparers eller PEPP-modtagers navn, og som anvendes til registrering af transaktioner, som gør det muligt for PEPP-opspareren at indbetale periodiske pensionsbidrag frem til pensionering og for PEPP-modtageren at modtage PEPP-pensionsydelser

6)  "PEPP-modtager": en fysisk person, der modtager PEPP-ydelser

7)  "PEPP-kunde": en PEPP-opsparer, en potentiel PEPP-opsparer eller en PEPP-modtager

8)  "PEPP-distribution": virksomhed, der består i at rådgive om, foreslå eller udføre andet indledende arbejde i forbindelse med indgåelsen af aftaler om PEPP-produkter, indgåelse af sådanne aftaler eller medvirken ved administrationen og opfyldelsen af sådanne aftaler, herunder levering af oplysninger om en eller flere PEPP-aftaler i overensstemmelse med PEPP-kundernes valgte kriterier via et websted eller andre medier og udarbejdelse af en prioriteret liste over PEPP-produkter, der omfatter pris- og produktsammenligninger, eller rabat på prisen for en PEPP-aftale, hvis PEPP-kunden er i stand til direkte eller indirekte at indgå en PEPP-aftale ved at bruge et websted eller andre medier

9)  "PEPP-pensionsydelser": ydelser, der udbetales ved pensionering eller en forventning om pensionering i en af de i artikel 58, stk. 1, omhandlede former

10)  "PEPP-ydelser": PEPP-pensionsydelser og andre yderligere fordele, som en PEPP-modtager er berettiget til i henhold til PEPP-aftalen, navnlig i forbindelse med de stærkt begrænsede tilfælde af tilbagekøb, eller hvis PEPP-aftalen giver dækning af biometriske risici

11)  "opsparingsfase": den periode, hvorunder der opspares aktiver på en PEPP-konto, og som sædvanligvis løber, indtil PEPP-udbetalingsfasen begynder

12)  "udbetalingsfase": den periode, hvorunder aktiver opsparet på en PEPP-konto kan udbetales til finansiering af pensionstilværelsen eller andre indkomstkrav

13)  "annuitet": et beløb, som betales med bestemte mellemrum over en periode, f.eks. PEPP-modtagerens liv eller et bestemt antal år, som modydelse for en investering

14)  "drawdown"-betaling: diskretionære beløb, som en PEPP-modtager har mulighed for med regelmæssige mellemrum at hæve ▌ op til en bestemt grænse

15)  ▌"PEPP-udbyder": en finansiel virksomhed som omhandlet i artikel 6, stk. 1, der har fået godkendelse til at producere ▌et PEPP-produkt og til at distribuere det pågældende PEPP-produkt

16)  ▌ "PEPP-distributør": en finansiel virksomhed som omhandlet i artikel 6, stk. 1, som er meddelt tilladelse til at distribuere PEPP-produkter, som den ikke har produceret, et investeringsselskab, der yder rådgivning, eller en forsikringsformidler som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/97(18)

17)  "varigt medium": ethvert instrument, der:

a)  sætter PEPP-kunden i stand til at lagre oplysninger, der er rettet personligt til den pågældende kunde på en måde, der giver mulighed for fremtidig henvisning i et tidsrum, der er tilstrækkelig langt til informationsformålet, og

b)  giver mulighed for uændret reproduktion af den lagrede information

18)  "kompetente myndigheder" ▌: de nationale myndigheder udpeget af en medlemsstat til at føre tilsyn med PEPP-udbydere eller PEPP-distributører, alt efter tilfældet, eller til at udføre de opgaver, der er omhandlet i denne forordning

19)  "PEPP-udbyderens hjemland": hjemland som defineret i den relevante retsakt, jf. artikel 6, stk. 1

20)  "PEPP-distributørens hjemland":

a)  hvis formidleren er en fysisk person: den medlemsstat, hvor vedkommende har sin bopæl

b)  hvis formidleren er en juridisk person: den medlemsstat, hvor den juridiske person har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis den i henhold til denne medlemsstats ret ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, den medlemsstat, hvor dens hovedkontor er beliggende

21)  "PEPP-udbyderens værtsland": en anden medlemsstat end PEPP-distributørens hjemland, hvori PEPP-udbyderen udbyder PEPP-produkter i henhold til den frie udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfriheden, eller for hvilken PEPP-udbyderen har åbnet en underkonto

22)  "PEPP-distributørens værtsland": en anden medlemsstat end PEPP-distributørens hjemland, hvori PEPP-distributøren distribuerer PEPP-produkter i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfriheden

23)  "underkonto": et nationalt afsnit, som åbnes under hver enkelt PEPP-konto, og som opfylder de lovgivningsmæssige krav og betingelser for udnyttelse af eventuelle incitamenter fastsat på nationalt plan til investering i et PEPP-produkt af den medlemsstat, hvori PEPP-opspareren har sin bopæl; for hver underkonto kan en person således være PEPP-opsparer eller PEPP-modtager, afhængigt af de lovgivningsmæssige krav for henholdsvis opsparingsfasen og udbetalingsfasen

24)  "kapital": den samlede indbetalte kapital ▌, beregnet på grundlag af de investerbare beløb med fradrag af alle gebyrer og omkostninger, som direkte eller indirekte afholdes af PEPP-opsparere

25)  "finansielle instrumenter": finansielle instrumenter som angivet i bilag I, afsnit C, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU(19)

26)  "depositar": et institut, som har til opgave at opbevare aktiver og overvåge overholdelsen af fondsbestemmelser og gældende lov

27)   "grundlæggende PEPP-produkt": en investeringsmulighed som fastsat i artikel 45

28)  "risikoreduktionsteknikker": teknikker til systematisk reduktion af eksponeringen mod en risiko og/eller sandsynligheden for dens indtræden

29)  "biometriske risici": risici forbundet med død, invaliditet og/eller lang levetid

30)  "skift af udbyder": overførsel, på anmodning af en PEPP-opsparer, af de tilsvarende beløb eller i givet fald af aktiver i naturalier i overensstemmelse med artikel 52, stk. 4, fra én PEPP-konto til en anden, med ▌lukning af den tidligere PEPP-konto, med forbehold af artikel 53, stk. 4, litra e)

31)  "rådgivning": personlige anbefalinger fra en PEPP-udbyder eller PEPP-distributør til en PEPP-kunde vedrørende indgåelse af en eller flere PEPP-aftaler

32)  "partnerskab": samarbejde mellem PEPP-udbydere om at tilbyde underkonti for forskellige medlemsstater med henblik på den i artikel 19, stk. 2, omhandlede portabilitetsydelse

(33)  "miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer" eller "ESG-faktorer": miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål som dem, der er omhandlet i Parisaftalen, FN's mål for bæredygtig udvikling, FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og de FN-støttede principper for rapporteringsrammer for ansvarlige investeringer

Artikel 3

Gældende regler

Registrering, produktion og distribution af samt tilsyn med PEPP-produkter er omfattet af:

a)  denne forordning og

b)   for så vidt angår spørgsmål, som ikke er omfattet af denne forordning ▌:

i)  den relevante sektorspecifikke EU-ret, herunder de tilhørende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

ii)  den lovgivning, der er vedtaget af medlemsstaterne til gennemførelse af relevant EU-sektorlovgivning og gennemførelse af foranstaltninger, særligt vedrørende PEPP-produkter

iii)  anden national lovgivning, der gælder for PEPP-produkter.

Artikel 4

PEPP-aftaler

1.  PEPP-aftalen skal fastsætte de specifikke bestemmelser for PEPP-produktet i overensstemmelse med de gældende regler i artikel 3.

2.  PEPP-aftalen skal navnlig omfatte følgende:

a)  en beskrivelse af det grundlæggende PEPP-produkt, jf. artikel 45, herunder oplysninger om garantien for den investerede kapital eller den investeringsstrategi, der har til formål at sikre kapitalbeskyttelsen

b)  en beskrivelse af de alternative investeringsmuligheder, jf. artikel 42, stk. 2, hvor det er relevant

c)  de betingelser, der er knyttet til ændring af investeringsmuligheden, jf. artikel 44

d)  hvis PEPP-produktet tilbyder biometrisk risikodækning, nærmere oplysninger om denne dækning, herunder om de udløsende omstændigheder

e)  en beskrivelse af PEPP-pensionsydelserne, navnlig de mulige udbetalingsformer og retten til at ændre udbetalingsform som omhandlet i artikel 58

f)  betingelserne vedrørende portabilitetsydelsen som omhandlet i artikel 17-20, herunder oplysninger om de medlemsstater, for hvilke en underkonto er tilgængelig

g)  betingelserne vedrørende skift af udbyder som omhandlet i artikel 52-55

h)  kategorier af omkostninger og endelige sammenregnede omkostninger udtrykt i procent og i pengeværdi, hvis det er relevant

i)  de betingelser, der er knyttet til opsparingsfasen for den underkonto, der vedrører PEPP-opsparerens bopælsmedlemsstat, jf. artikel 47

j)  de betingelser, der er knyttet til udbetalingsfasen for den underkonto, der vedrører PEPP-opsparerens bopælsmedlemsstat, jf. artikel 57

k)  hvis det er relevant, betingelserne for tilbagebetaling af fordele eller incitamenter til PEPP-opsparerens bopælsmedlemsstat.

KAPITEL II

GODKENDELSE

Artikel 5

Registrering

1.  Et PEPP-produkt må kun udbydes og distribueres i Unionen, hvis det er registreret i det centrale offentlige register, der føres af EIOPA i henhold til artikel 13.

2.  Registrering af et PEPP-produkt gælder i alle medlemsstater. Det berettiger PEPP-udbyderen til at udbyde PEPP-produktet og PEPP-distributøren til at distribuere PEPP-produktet, som er registreret i det centrale offentlige register som omhandlet i artikel 13.

Tilsynet med overholdelsen af denne forordning gennemføres løbende i overensstemmelse med kapitel IX.

Artikel 6

Ansøgning om registrering af et PEPP-produkt

1.  Kun de følgende finansielle virksomheder, der er autoriseret eller registreret i henhold til EU-lovgivningen, kan ansøge om registrering af et PEPP-produkt:

a)  kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU(20)

b)  forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF(21), som er beskæftiget med direkte livsforsikring, jf. artikel 2, stk. 3, i direktiv 2009/138/EF og bilag II hertil

c)  arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser (IORP'er), der er meddelt tilladelse eller registreret ▌i henhold til direktiv (EU) 2016/2341, og som i henhold til national ret er meddelt tilladelse til også at levere personlige pensionsprodukter og underlagt tilsyn på området. I så fald skal alle aktiver og forpligtelser, der vedrører pensionsvirksomhed med PEPP-produkter, øremærkes uden mulighed for at overføre dem til instituttets anden pensionsvirksomhed

d)  et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU, som yder porteføljepleje ▌

e)  investeringsselskaber eller administrationsselskaber, der er godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF

f)   EU-forvaltere af alternative investeringsfonde (EU-FAIF'er), der er godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU.

2.  De i stk. 1 anførte finansielle virksomheder indsender deres ansøgninger om registrering af et PEPP-produkt til deres kompetente myndighed. Ansøgningen skal indeholde følgende:

a)  ▌ standardkontraktvilkår for PEPP-aftalen, som skal tilbydes PEPP-opsparere som omhandlet i artikel 4

b)  oplysninger om ansøgerens identitet ▌

c)  oplysninger om aftaler for så vidt angår porteføljeforvaltning og risikostyring og administration vedrørende PEPP-produktet, inklusive aftaler som omhandlet i artikel 19, stk. 2, artikel 42, stk. 5, og artikel 49, stk. 3

d)  en liste over de medlemsstater, hvori den ansøgende PEPP-udbyder har til hensigt at markedsføre PEPP-produktet, hvor dette er relevant

e)  oplysninger om depositarens identitet, hvis det er relevant

f)  centrale PEPP-informationer, jf. artikel 26

g)   en liste over medlemsstater, for hvilke den ansøgende PEPP-udbyder vil være i stand til at sikre øjeblikkelig åbning af en underkonto.

3.   De kompetente myndigheder vurderer, om den i stk. 2 omhandlede ansøgning er fuldstændig senest 15 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen.

De kompetente myndigheder fastsætter en frist for, hvornår ansøgeren skal fremlægge supplerende oplysninger, hvis ansøgningen ikke er fuldstændig. Når ansøgningen anses for at være fuldstændig, underretter de kompetente myndigheder ansøgeren herom.

4.   Senest tre måneder efter indgivelsen af den fuldstændige ansøgning, jf. stk. 3, træffer de kompetente myndigheder kun afgørelse om registrering af et PEPP-produkt, hvis ansøgeren er berettiget til at udbyde PEPP-produkter i henhold til stk. 1, og hvis de oplysninger og dokumenter, der er indsendt i ansøgningen om registrering, jf. stk. 2, er i overensstemmelse med denne forordning.

5.   Inden for fem arbejdsdage efter at have truffet en afgørelse om registrering af PEPP-produktet giver de kompetente myndigheder EIOPA besked om afgørelsen samt overbringer de i stk. 2, litra a), b), d), f) og g), omhandlede oplysninger og dokumenter og underretter den ansøgende PEPP-udbyder herom.

EIOPA er ikke ansvarlig og kan ikke holdes ansvarlig for en afgørelse om registrering truffet af kompetente myndigheder.

Hvis de kompetente myndigheder nægter at give tilladelse til registrering, træffer de en begrundet afgørelse, der kan appelleres.

6.  I tilfælde af, at der er mere end én kompetent myndighed for en specifik type finansiel virksomhed, jf. stk. 1, i en medlemsstat, udpeger den pågældende medlemsstat én kompetent myndighed for hver type af finansiel virksomhed, jf. stk. 1, som ansvarlig for registreringsproceduren og for kommunikationen med EIOPA.

Eventuelle efterfølgende ændringer i den dokumentation og de dokumenter, der indgives i forbindelse med ansøgningen, jf. stk. 2, meddeles den nationale kompetente myndighed omgående. Når ændringer vedrører de oplysninger og dokumenter, der er omhandlet i stk. 2, litra a), b), d), f) og g), meddeler de kompetente myndigheder disse ændringer til EIOPA uden unødig forsinkelse.

Artikel 7

Registrering af et PEPP-produkt

1.  Senest fem arbejdsdage efter datoen for meddelelsen af afgørelsen om registrering samt oplysningerne og dokumenterne, jf. artikel 6, stk. 5, registrerer EIOPA PEPP-produktet i det centrale offentlige register som omhandlet i artikel 13 og underretter de kompetente myndigheder herom uden unødig forsinkelse.

2.  Senest fem arbejdsdage efter at have modtaget meddelelsen om registrering af PEPP-produktet, jf. stk. 1, underretter de kompetente myndigheder den ansøgende PEPP-udbyder herom.

3.   PEPP-udbyderen kan udbyde PEPP-produktet, og PEPP-distributøren kan distribuere PEPP-produktet fra og med datoen for registrering af PEPP-produktet i det centrale offentlige register, jf. artikel 13.

Artikel 8

Betingelser for afregistrering af et PEPP-produkt

1.  De kompetente myndigheder træffer en afgørelse om afregistrering af PEPP-produktet, når:

a)  PEPP-udbyderen udtrykkeligt giver afkald på tilladelsen

b)  PEPP-udbyderen har opnået registrering på grundlag af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis

c)  PEPP-udbyderen har gjort sig skyldig i alvorlige eller systematiske overtrædelser af denne forordning, eller

d)  PEPP-udbyderen eller PEPP-produktet ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt.

2.  Senest fem arbejdsdage efter at have truffet en afgørelse om afregistrering af PEPP-produktet meddeler de kompetente myndigheder denne til EIOPA og underretter PEPP-udbyderen herom.

3.  Senest fem arbejdsdage efter modtagelse af meddelelsen om afgørelsen om afregistrering, jf. stk. 2, afregistrerer EIOPA PEPP-produktet og underretter de kompetente myndigheder herom.

4.  Senest fem arbejdsdage efter at have modtaget meddelelsen om afregistrering af PEPP-produktet, jf. stk. 3, herunder datoen for afregistreringen, underretter de kompetente myndigheder den ansøgende PEPP-udbyder herom.

5.  PEPP-udbyderen må ikke længere udbyde PEPP-produktet, og PEPP-distributøren må ikke længere distribuere PEPP-produktet fra og med datoen for afregistrering af PEPP-produktet i det centrale offentlige register, jf. artikel 13.

6.  Hvis EIOPA har modtaget oplysninger om, at der foreligger en af de i stk. 1, litra b) eller c), omhandlede omstændigheder, skal den i overensstemmelse med forpligtelsen til samarbejde mellem de kompetente myndigheder og EIOPA, jf. artikel 66, anmode PEPP-udbyderens kompetente myndigheder om at kontrollere, om der foreligger sådanne omstændigheder, og de kompetente myndigheder skal forelægge EIOPA deres resultater og de tilhørende oplysninger.

7.  De kompetente myndigheder og EIOPA skal, før de træffer en afgørelse om afregistrering af PEPP-produktet, gøre deres bedste for at sikre, at PEPP-opsparerens interesser tilgodeses.

Artikel 9

Betegnelse ▌

Betegnelsen "paneuropæisk personligt pensionsprodukt" eller "PEPP-produkt" i forbindelse med et personligt pensionsprodukt må kun anvendes, hvis det er blevet registreret af EIOPA, at det personlige pensionsprodukt distribueres under betegnelsen "PEPP-produkt" i henhold til denne forordning.

Artikel 10

Distribution af PEPP-produkter

1.  Finansielle virksomheder som omhandlet i artikel 6, stk. 1, kan distribuere PEPP-produkter, som de har produceret, De kan også distribuere PEPP-produkter, som de ikke har produceret, forudsat at de overholder den relevante sektorspecifikke ret, i henhold til hvilken de kan distribuere produkter, som de ikke har produceret.

2.  Forsikringsformidlere, som er registreret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97, og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2014/65/EU til ydelse af investeringsrådgivning, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 4, i direktiv 2014/65/EU, kan distribuere PEPP-produkter, som de ikke har produceret.

Artikel 11

Tilsynsordninger for forskellige typer af udbydere

PEPP-udbydere og -distributører skal ▌overholde bestemmelserne i denne forordning samt den relevante tilsynsordning, der er gældende for dem, jf. de i artikel 6, stk. 1, og artikel 10, stk. 2, omhandlede retsakter.

Artikel 12

Offentliggørelse af nationale bestemmelser

1.  Teksten til de nationale love og administrative bestemmelser, der gælder for betingelserne i forbindelse med opsparingsfasen som omhandlet i artikel 47, og de betingelser, der vedrører udbetalingsfasen, jf. artikel 57, herunder oplysninger om yderligere nationale procedurer, der er indført for at søge om fordele og incitamenter fastsat på nationalt plan, hvor det er relevant, offentliggøres og opdateres af den relevante nationale myndighed.

2.  Alle kompetente myndigheder i en medlemsstat skal på deres websted til stadighed have og opdatere et link til de tekster, der er omhandlet i stk. 1.

3.  Offentliggørelsen af de tekster, der er omhandlet i stk. 1, må kun ske til orientering og må ikke skabe retlige forpligtelser eller forpligtelser for de relevante nationale myndigheder.

Artikel 13

Centralt offentligt register

1.  EIOPA fører et centralt offentligt register til identifikation af ethvert PEPP-produkt, som er registreret i henhold til denne forordning, PEPP-produktets registreringsnummer, PEPP-produktets udbyder, PEPP-udbyderens kompetente myndigheder, datoen for registrering af PEPP-produktet, en fuldstændig liste over medlemsstater, hvor dette PEPP-produkt udbydes, og en fuldstændig liste over medlemsstater, for hvilke PEPP-udbyderen tilbyder en underkonto. Registeret skal være offentligt tilgængeligt i elektronisk form og skal holdes opdateret.

2.  De kompetente myndigheder underretter EIOPA om de i artikel 12, stk. 2, omhandlede links og opdaterer disse oplysninger.

3.  EIOPA offentliggør og opdaterer de i stk. 2 omhandlede links i det centrale offentlige register, jf. stk. 1.

KAPITEL III

GRÆNSEOVERSKRIDENDE UDBUD OG PORTABILITET FOR PEPP-PRODUKTER

AFDELING I

FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER OG ETABLERINGSFRIHED

Artikel 14

PEPP-udbyderes og PEPP-distributørers udøvelse af den frie udveksling af tjenesteydelser og etableringsfriheden

1.   PEPP-udbydere kan udbyde og PEPP-distributører distribuere PEPP-produkter på et værtslands område i henhold til den frie udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfriheden, forudsat at dette sker under overholdelse af de relevante regler og procedurer i henhold til de EU-retten, der er gældende for dem, jf. artikel 6, stk. 1, litra a), b), d) og e), eller artikel 10, stk. 2, og efter at have givet meddelelse om deres intention om at åbne en underkonto for denne medlemsstat i overensstemmelse med artikel 21.

2.   PEPP-udbydere som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra c) og f), skal overholde reglerne i artikel 15.

Artikel 15

IORP'ers og EU-FAIF'ers udøvelse af den frie udveksling af tjenesteydelser

1.  PEPP-udbydere som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra c) og f), som har til hensigt at levere PEPP-produkter til PEPP-opsparere på et værtslands område for første gang i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, og efter at have meddelt, at de har til hensigt at åbne en underkonto for denne værtsmedlemsstat i overensstemmelse med artikel 21, meddeler de kompetente myndigheder i deres hjemland følgende oplysninger:

a)  PEPP-udbyderens navn og adresse

b)  den medlemsstat, hvori PEPP-udbyderen agter at levere eller distribuere PEPP-produkter til PEPP-opsparere.

2.  De kompetente myndigheder i hjemlandet videregiver senest 10 arbejdsdage efter datoen for modtagelsen oplysningerne til værtsmedlemsstaten sammen med en bekræftelse på, at PEPP-udbyderen, jf. nærværende artikels stk. 1, opfylder kravene i artikel 6, stk. 1. Oplysningerne videregives til de kompetente myndigheder i værtslandet, medmindre de kompetente myndigheder i hjemlandet har grund til at betvivle tilstrækkeligheden af den administrative struktur for så vidt angår levering af PEPP-produkter eller PEPP-udbyderens finansielle situation, jf. artikel 6, stk. 1, litra c) og f).

Nægter de kompetente myndigheder i hjemlandet at videresende oplysningerne til den kompetente myndighed i værtslandet, skal de begrunde dette afslag over for den berørte PEPP-udbyder senest en måned efter modtagelsen af samtlige oplysninger og dokumenter. Et sådant afslag eller ethvert manglende svar kan prøves ved domstolene i PEPP-udbyderens hjemland.

3.  De kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten bekræfter inden for en frist på 10 arbejdsdage modtagelsen af de i stk. 1 omhandlede oplysninger. De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter derefter PEPP-udbyderen om, at oplysningerne er modtaget af de kompetente myndigheder i værtslandet, og at PEPP-udbyderen kan påbegynde leveringen af PEPP-produkter til PEPP-opsparere i den pågældende medlemsstat.

4.  I mangel af bekræftelse på modtagelsen, jf. stk. 3, inden for 10 arbejdsdage efter datoen for fremsendelsen af oplysningerne, jf. stk. 2, underretter de kompetente myndigheder i hjemlandet PEPP-udbyderen om, at PEPP-udbyderen kan påbegynde leveringen af tjenesteydelser i det pågældende værtsland.

5.  Hvis der sker nogen form for ændring i de oplysninger, der er afgivet i henhold til stk. 1, skal PEPP-udbyderen underrette de kompetente myndigheder i hjemlandet herom, mindst en måned inden ændringen foretages. De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter de kompetente myndigheder i værtslandet om ændringen så hurtigt som muligt og senest en måned efter modtagelsen af underretningen.

6.   Værtsmedlemsstaterne kan i forbindelse med denne procedure udpege andre kompetente myndigheder end dem, der er omhandlet i artikel 2, nr. 18, med henblik på at udøve de beføjelser, der er tillagt de kompetente myndigheder i værtslandet. De underretter Kommissionen og EIOPA herom med angivelse af en eventuel kompetencefordeling.

Artikel 16

Værtslandets kompetente myndigheders beføjelser

1.  Hvis de kompetente myndigheder i værtslandet har grund til at formode, at et PEPP-produkt distribueres på dens område, eller hvis der er blevet åbnet en underkonto i denne medlemsstat i strid med forpligtelser, der følger af de gældende regler, jf. artikel 3, forelægger de deres formodninger for de kompetente myndigheder i PEPP-udbyderens eller PEPP-distributørens hjemland.

2.  Efter at have vurderet de oplysninger, der er modtaget i henhold til stk. 1, træffer de kompetente myndigheder i hjemlandet, hvor det er relevant, straks passende foranstaltninger til at afhjælpe situationen. De underretter værtslandets kompetente myndighed om sådanne trufne foranstaltninger.

3.  Hvis de foranstaltninger, der er truffet af de kompetente myndigheder i hjemlandet viser sig at være utilstrækkelige eller mangler, og PEPP-udbyderen eller PEPP-distributøren fortsætter med at distribuere PEPP-produktet på en måde, der er klart til skade for PEPP-opsparerens interesser eller et velfungerende marked for personlige pensionsprodukter i den pågældende medlemsstat, kan de kompetente myndigheder i værtslandet, efter at have underrettet de kompetente myndigheder i hjemlandet herom, træffe passende foranstaltninger til at forhindre yderligere uregelmæssigheder, herunder, i det omfang det er strengt nødvendigt, forhindre PEPP-udbyderen eller PEPP-distributøren i at fortsætte distributionen af PEPP-produktet på deres område.

Endvidere kan de kompetente myndigheder i hjemlandet eller de kompetente myndigheder i værtslandet forelægge sagen for EIOPA og anmode denne om hjælp, jf. artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

4.  Stk. 1-3 berører ikke værtslandets beføjelse til at træffe passende og ikke-diskriminerende foranstaltninger for at forebygge eller straffe uregelmæssigheder begået på dens område i situationer, hvor øjeblikkelig handling er strengt nødvendig for at beskytte forbrugernes rettigheder i værtsmedlemsstaten, og hvis tilsvarende foranstaltninger i hjemlandet er utilstrækkelige eller mangler, eller i tilfælde, hvor uregelmæssighederne er i strid med nationale lovbestemmelser, der beskytter almene hensyn, i det omfang det er strengt nødvendigt. I sådanne situationer skal værtslandet have mulighed for at forhindre PEPP-udbyderen eller PEPP-distributøren i at drive ny virksomhed på deres område.

5.  Enhver foranstaltning, der vedtages af de kompetente myndigheder i værtslandet i henhold til denne artikel, meddeles PEPP-udbyderen eller PEPP-distributøren i et velbegrundet dokument og meddeles hurtigst muligt til de kompetente myndigheder i hjemlandet.

AFDELING II

PORTABILITET

Artikel 17

Portabilitetsydelsen

1.  PEPP-opsparere har ret til at benytte en portabilitetsydelse, der giver dem ret til fortsat at indbetale på deres eksisterende PEPP-konto, når de skifter bopæl til en anden medlemsstat.

2.  Ved at benytte portabilitetsydelsen kan PEPP-opsparere bevare alle fordele og incitamenter, som PEPP-udbyderen tilbyder, og som er forbundet med fortsat investering i deres PEPP-produkt.

Artikel 18

Adgang til portabilitetsydelsen

1.  PEPP-udbydere giver PEPP-opsparere, hvis konti de fører, adgang til portabilitetsydelsen, jf. artikel 17, såfremt de anmoder herom.

2.  PEPP-udbyderen eller -distributøren giver, når denne foreslår et PEPP-produkt, potentielle PEPP-opsparere oplysninger om portabilitetsydelsen og om, hvilke underkonti, der er umiddelbart tilgængelige.

3.  Hvert PEPP-udbyder skal inden tre år efter den dato, fra hvilken denne forordning anvendes, tilbyde nationale underkonti for mindst to medlemsstater, hvis PEPP-udbyderen anmodes herom.

Artikel 19

PEPP-underkonti

1.  Hvis PEPP-udbydere udbyder en portabilitetsydelse til PEPP-opsparere i overensstemmelse med artikel 17, sikrer PEPP-udbydere, at en ny underkonto, der åbnes under en PEPP-konto, lever op til de retlige krav og betingelser, der er fastsat på nationalt plan som omhandlet i artikel 47 og 57 for PEPP-produktet i PEPP-opsparerens nye bopælsmedlemsstat. Alle transaktioner på PEPP-kontoen opføres på en tilsvarende underkonto. Indbetalinger til og udbetalinger fra underkontoen kan gøres til genstand for separate aftalevilkår.

2.  Med forbehold af gældende sektorspecifikke ret kan PEPP-udbydere også sikre overholdelse af de krav, der er omhandlet i stk. 1, ved at etablere et partnerskab med en anden registreret PEPP-udbyder ("partneren").

I betragtning af omfanget af de opgaver, der skal udføres af partneren, skal partneren være kvalificeret og i stand til at varetage de delegerede funktioner. PEPP-udbyderen indgår en skriftlig aftale med partneren. Aftalen skal have retsvirkning og skal klart definere PEPP-udbyderens og partnerens rettigheder og forpligtelser. Aftalen skal være i overensstemmelse med de relevante regler og procedurer for delegering og outsourcing, der er fastsat ved eller i henhold til EU-retten, der finder anvendelse på dem, jf. artikel 6, stk. 1. Uanset denne aftale hæfter PEPP-udbyderen alene for sit ansvar i henhold til denne forordning.

Artikel 20

Åbning af en ny underkonto

1.   PEPP-udbyderen oplyser ▌ umiddelbart efter at være blevet underrettet om PEPP-opsparerens flytning til en anden medlemsstat PEPP-opspareren om muligheden for at åbne en ny underkonto under PEPP-opsparerens PEPP-konto samt om fristen, inden for hvilken en sådan underkonto kan åbnes.

I så fald forsyner PEPP-udbyderen vederlagsfrit PEPP-opspareren med PEPP-KID'et, som indeholder de specifikke krav, der er omhandlet i artikel 28, stk. 3, litra g), for den underkonto, der vedrører PEPP-opsparerens nye bopælsmedlemsstat.

I tilfælde af at en ny underkonto ikke er tilgængelig, informerer PEPP-udbyderen PEPP-opspareren om retten til at skifte straks og vederlagsfrit og om muligheden for at fortsætte med at spare op på den sidste underkonto, der er åbnet.

2.  Hvis PEPP-opspareren ønsker at gøre brug af muligheden for at åbne en underkonto, skal PEPP-opspareren informere PEPP-udbyderen om følgende ▌:

a)  den medlemsstat, hvori PEPP-opspareren har sin nye bopæl

b)  den dato, fra hvilken indbetalingerne skal tilgå den nye underkonto

c)  relevante oplysninger om ▌andre betingelser for PEPP-produktet.

3.  PEPP-opspareren kan fortsætte med at indbetale på den sidste underkonto, der er åbnet.

4.   PEPP-udbyderen skal tilbyde PEPP-opspareren en individuel anbefaling, der forklarer, hvorvidt åbning af en ny underkonto under PEPP-opsparerens PEPP-konto og indbetaling på den nye underkonto ville være mere favorabelt end at fortsætte med at indbetale på den sidste underkonto, der er åbnet.

5.  Hvis PEPP-udbyderen ikke er i stand til at sikre åbningen af en ny underkonto, der vedrører PEPP-opsparerens nye bopælsmedlemsstat, skal PEPP-opspareren efter eget valg kunne:

a)  skifte PEPP-udbyder straks og vederlagsfrit, uanset kravene i artikel 52, stk. 3, om hyppigheden af skift, eller

b)  fortsætte med at indbetale på den sidste underkonto, der er åbnet.

6.  Den nye underkonto åbnes ved ▌ændring af den gældende PEPP-aftale, mellem PEPP-opspareren og PEPP-udbyderen i overensstemmelse med gældende aftaleret. Datoen for åbningen fastsættes i aftalen ▌.

Artikel 21

Oplysninger om portabilitet til de kompetente myndigheder

1.  En PEPP-udbyder, der ønsker at åbne en ny underkonto for en værtsmedlemsstat for første gang, underretter de kompetente myndigheder i hjemlandet.

2.  PEPP-udbyderen skal i underretningen medtage følgende oplysninger og dokumenter:

a)  standardaftalevilkår for PEPP-aftalen, jf. artikel 4, herunder bilaget for den nye underkonto

b)  PEPP KID'et, der indeholder de specifikke krav til den underkonto, der svarer til den nye underkonto, jf. artikel 28, stk. 3, litra g)

c)   PEPP-oversigten, jf. artikel 36

d)  oplysninger om aftalevilkår som omhandlet i artikel 19, stk. 2, hvor dette er relevant.

3.  Hjemlandets kompetente myndigheder kontrollerer, om den forelagte dokumentation er fuldstændig, og fremsender den senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af den fuldstændige dokumentation til de kompetente myndigheder i værtslandet.

4.  De kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten bekræfter omgående modtagelsen af de i stk. 2 omhandlede oplysninger og dokumenter.

5.  De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter derefter PEPP-udbyderen om, at oplysningerne er modtaget af de kompetente myndigheder i værtslandet, og at PEPP-udbyderen kan åbne underkontoen for den pågældende medlemsstat.

I mangel af bekræftelse på modtagelsen, jf. stk. 4, inden for 10 arbejdsdage efter datoen for fremsendelsen af dokumentationen, jf. stk. 3, underretter de kompetente myndigheder i hjemlandet PEPP-udbyderen om, at underkontoen for den pågældende medlemsstat kan åbnes.

6.  Hvis der sker nogen form for ændring i de oplysninger og dokumenter, der er omhandlet i stk. 2, underretter PEPP-udbyderen de kompetente myndigheder i hjemlandet om den pågældende ændring, mindst en måned inden ændringen foretages. De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter de kompetente myndigheder i værtslandet om ændringen så hurtigt som muligt og senest en måned efter modtagelsen af underretningen.

KAPITEL IV

DISTRIBUTIONS- OG OPLYSNINGSKRAV

AFDELING I

Almindelige bestemmelser

Artikel 22

Generelt princip

Ved udførelsen af distributionsvirksomhed vedrørende PEPP-produkter skal PEPP-udbydere og PEPP-distributører altid handle ærligt, redeligt og professionelt i deres PEPP-kunders bedste interesse.

Artikel 23

Distributionsordninger for forskellige typer af PEPP-udbydere og PEPP-distributører

1.   I forbindelse med distributionen af PEPP-produkter skal de forskellige typer af PEPP-udbydere og PEPP-distributører overholde følgende bestemmelser:

a)  forsikringsselskaber som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b), i denne forordning og forsikringsmæglere som omhandlet i artikel 10, stk. 2 i denne forordning skal overholde gældende national ret, som gennemfører bestemmelserne i kapitel V og VI af direktiv (EU) 2016/97, med undtagelse af artikel 20, 23, 25 og artikel 30, stk. 3, i nævnte direktiv vedrørende distribution af forsikringsbaserede investeringsprodukter, samt umiddelbart gældende EU-ret vedtaget i henhold til disse bestemmelser i relation til distributionen af sådanne produkter samt denne forordning, med undtagelse af artikel 34, stk. 4

b)  investeringsselskaber som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i denne forordning skal overholde gældende national ret om anvendelse af de regler om markedsføring og distribution af finansielle instrumenter, der er fastsat i artikel 16, stk. 3, første afsnit, og i artikel 23, 24 og 25 i direktiv 2014/65/EU, med undtagelse af artikel 24, stk. 2, og artikel 25, stk. 3 og 4, i nævnte direktiv, med umiddelbart gældende EU-ret vedtaget i henhold til disse bestemmelser og denne forordning, med undtagelse af artikel 34, stk. 4

c)  alle andre PEPP-udbydere og PEPP-distributører skal overholde gældende national ret om anvendelse af de regler om markedsføring og distribution af finansielle instrumenter, der er fastsat i artikel 16, stk. 3, første afsnit, i artikel 23, 24 og 25 i direktiv 2014/65/EU, med undtagelse af artikel 24, stk. 2, og artikel 25, stk. 2, 3 og 4, i nævnte direktiv, med umiddelbart gældende EU-ret vedtaget i henhold til disse bestemmelser og denne forordning.

2.  Reglerne i stk. 1, litra a), finder kun anvendelse i det omfang, der ikke er nogen strengere bestemmelse i den gældende nationale ret, der gennemfører bestemmelserne i kapitel V og VI i direktiv (EU) 2016/97.

Artikel 24

Elektronisk distribution og andre varige medier

PEPP-udbydere og PEPP-distributører gør alle dokumenter og oplysninger omhandlet i dette kapitel tilgængelige for PEPP-kunder elektronisk og vederlagsfrit, forudsat at PEPP-kunden er i stand at lagre sådanne oplysninger på en måde, der giver mulighed for fremtidig henvisning og i et tidsrum, der er tilstrækkelig langt til informationsformålet, og at værktøjet giver mulighed for uændret reproduktion af de lagrede oplysninger.

På anmodning stiller PEPP-udbydere og PEPP-distributører tillige disse dokumenter og oplysninger vederlagsfrit til rådighed på et andet varigt medium, herunder papir. PEPP-udbydere og PEPP-distributører oplyser PEPP-kunder om deres ret til at anmode om en kopi af disse dokumenter på et andet varigt medium, herunder papir, vederlagsfrit.

Artikel 25

Produktovervågning og styringskrav

1.  PEPP-udbydere opretholder, anvender og reviderer en procedure til godkendelse af det enkelte PEPP-produkt eller væsentlige justeringer af et eksisterende PEPP-produkt inden distributionen til PEPP-kunder.

Produktgodkendelsesproceduren skal være forholdsmæssigt afpasset og hensigtsmæssig i forhold til PEPP-produktets art.

Som led i produktgodkendelsesproceduren angives der en afgrænset målgruppe for hvert PEPP-produkt, det sikres, at alle relevante risici for den afgrænsede målgruppe vurderes, og at den tilsigtede distributionsstrategi er i overensstemmelse med den afgrænsede målgruppe, og der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at PEPP-produktet distribueres til den afgrænsede målgruppe.

PEPP-udbyderen skal forstå og regelmæssigt revidere de PEPP-produkter, som denne udbyder, under hensyntagen til eventuelle begivenheder, som materielt kunne påvirke de potentielle risici for den afgrænsede målgruppe, for som minimum at vurdere, om PEPP-produkterne stadig opfylder den afgrænsede målgruppes behov, og om den tilsigtede distributionsstrategi stadig er hensigtsmæssig.

PEPP-udbydere skal give PEPP-distributører alle relevante oplysninger om PEPP-produktet samt produktgodkendelsesproceduren, herunder den afgrænsede målgruppe for PEPP-produktet.

PEPP-distributører skal have indført passende ordninger, som gør det muligt at indhente de i femte afsnit omhandlede oplysninger og forstå hvert PEPP-produkts egenskaber og afgrænsede målgruppe.

2.  De politikker, procedurer og ordninger, som er omhandlet i denne artikel, berører ikke alle andre krav i denne forordning, eller som finder anvendelse i henhold til denne forordning, herunder krav vedrørende offentliggørelse, egnethed eller hensigtsmæssighed, identifikation og styring af interessekonflikter ▌ incitamenter og ESG-faktorer.

AFDELING II

OPLYSNINGER FORUD FOR AFTALEINDGÅELSEN

Artikel 26

PEPP KID

1.  Inden et PEPP-produkt udbydes til PEPP-opsparere, udarbejder PEPP-udbyderen et PEPP KID for det pågældende PEPP-produkt i overensstemmelse med kravene i denne afdeling og offentliggør PEPP KID'et på sit websted.

2.  PEPP KID'et udgør førkontraktlig information. Det skal være præcist, rimeligt, let at forstå og ikke på nogen måde vildledende. Det skal indeholde central information og være i overensstemmelse med alle bindende aftaleretlige dokumenter, med de relevante dele af tilbudsdokumenterne og med vilkårene og betingelserne for PEPP-produktet.

3.  PEPP KID'et skal være et selvstændigt dokument, som adskiller sig tydeligt fra markedsføringsmateriale. Det må ikke indeholde krydshenvisninger til markedsføringsmateriale. Det kan indeholde krydshenvisninger til andre dokumenter, herunder eventuelt et prospekt, men kun hvis krydshenvisningen vedrører oplysninger, som i henhold til denne forordning skal indgå i PEPP-KID'et.

Der skal udarbejdes et separat PEPP KID for det grundlæggende PEPP-produkt.

4.  Hvis en PEPP-udbyder tilbyder en PEPP-opsparer en række alternative investeringsmuligheder, således at alle de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 28, stk. 3, vedrørende de pågældende underliggende investeringsmuligheder ikke kan gives inden for rammerne af et enkelt, koncist, særskilt PEPP KID, skal PEPP-udbydere udarbejde et af følgende elementer:

a)  et selvstændigt PEPP KID for hver alternativ investeringsmulighed

b)  et generisk PEPP KID indeholdende mindst en generisk beskrivelse af de alternative investeringsmuligheder og angivelse af, hvor og hvordan der kan findes mere detaljerede oplysninger forud for aftaleindgåelsen om de investeringer, der støtter disse investeringsmuligheder

5.  I henhold til artikel 24 skal PEPP KID'et udarbejdes som et kort dokument skrevet på en koncis måde. Det skal:

a)  være udformet og opstillet således, at det er letlæseligt, med brug af en læsevenlig skriftstørrelse

b)  fokusere på den centrale information, som PEPP-kunder har brug for

c)  være formuleret klart og skrevet i et sprog og en stil, som fremmer forståelsen af informationen, og navnlig i et sprog, der er klart, kortfattet og letforståeligt.

6.  Såfremt der bruges farver i PEPP KID'et, må de ikke gøre oplysningerne mindre forståelige, hvis PEPP KID'et printes eller fotokopieres i sort-hvid.

7.  Såfremt der i PEPP KID'et bruges corporate branding eller logo for PEPP-udbyderens eller den koncern, som udbyderen tilhører, må dette ikke aflede opmærksomheden fra informationen i dokumentet eller sløre teksten.

8.  Foruden PEPP KID'et skal PEPP-udbydere eller -distributører give potentielle PEPP-opsparere henvisninger til eventuelle offentligt tilgængelige indberetninger om PEPP-udbyderens ▌økonomiske situation, herunder dennes solvens, således at potentielle PEPP-opsparere har nem adgang til disse oplysninger.

9.   Potentielle PEPP-opsparere skal endvidere have oplysninger om de hidtidige resultater af PEPP-opsparerens investeringsmuligheder, som omfatter mindst ti år, eller, i tilfælde hvor PEPP-produktet har været udbudt i mindre end ti år, omfattende alle de år, PEPP-produktet har været udbudt. Oplysninger om hidtidige resultater skal ledsages af udsagnet "hidtidige resultater er ikke udtryk for fremtidige resultater".

Artikel 27

Sproget i et PEPP KID

1.  Et PEPP KID skal affattes på de officielle sprog eller på mindst et af de officielle sprog, der anvendes i den del af medlemsstaten, hvor PEPP-produktet distribueres, eller på et andet sprog, som de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat har accepteret, eller hvis dokumentet er affattet på et andet sprog, skal det oversættes til et af disse sprog.

Oversættelsen skal på troværdig vis nøje gengive indholdet af det oprindelige PEPP KID.

2.  Hvis et PEPP-produkt markedsføres i en medlemsstat gennem markedsføringsmateriale affattet på et eller flere af denne medlemsstats officielle sprog, skal PEPP KID'et som minimum være affattet på de tilsvarende officielle sprog.

3.  PEP KID'et stilles efter anmodning til rådighed i et format, der er passenede for PEPP-opsparere med synsnedsættelse.

Artikel 28

Indholdet i et PEPP KID

1.  Overskriften "dokument med central PEPP-investorinformation" skal forekomme på et iøjnefaldende sted øverst på første side af et PEPP KID.

PEPP KID'et opstilles i den rækkefølge, der er angivet i stk. 2 og 3.

2.  Direkte under titlen skal følger en erklæring. Denne skal lyde således:"

"Dette dokument indeholder central information om dette paneuropæiske personlige pensionsprodukt (PEPP). Det er ikke markedsføringsmateriale. Informationen er lovpligtig og har til formål at gøre det lettere at forstå dette personlige pensionsprodukts art, risici, omkostninger, mulige afkast og tab og gøre det lettere at sammenligne produktet med andre PEPP-produkter."

"

3.  PEPP KID'et skal indeholde følgende oplysninger:

a)  i begyndelsen af dokumentet: PEPP-produktets navn, om det er et grundlæggende PEPP-produkt eller ej, PEPP-udbyderens identitet og kontaktoplysninger, oplysninger om PEPP-udbyderens kompetente myndigheder, PEPP-produktets registreringsnummer i det centrale offentlige register og dokumentets dato

b)  erklæringen: "Det i dette dokument beskrevne pensionsprodukt er et langsigtet produkt med begrænset mulighed for tilbagekøb, som ikke kan opsiges når som helst."

c)  i et afsnit med overskriften "Hvad er dette for et produkt?": arten af og de vigtigste karakteristika ved PEPP-produktet, herunder:

i)  dets langsigtede mål og midlerne til at opnå dem, navnlig hvorvidt målene nås gennem direkte eller indirekte eksponering mod de underliggende investeringsaktiver, herunder en beskrivelse af de underliggende instrumenter eller referenceværdier, inklusiv en udspecificering af de markeder, som PEPP-udbyderen investerer i, såvel som en forklaring af, hvordan afkastet fastsættes

ii)  en beskrivelse af den type pensionsopsparer, som det tilsigtes at markedsføre PEPP-produktet over for, navnlig hvad angår PEPP-opsparerens evne til at bære investeringstab og investeringshorisonten

iii)  en erklæring om,

­  hvorvidt det grundlæggende PEPP-produkt udgør en garanti for kapitalen eller har form af en risikoreduktionsteknik i overensstemmelse med formålet om at gøre det muligt for PEPP-opspareren at opnå dækning for kapitalen, eller

­  om og i hvilket omfang eventuelle alternative investeringsmuligheder, hvis det er relevant, giver en garanti eller risikoreduktionsteknik

iv)  en beskrivelse af PEPP-pensionsydelserne, navnlig de mulige udbetalingsformer og retten til at ændre udbetalingsformen som omhandlet i artikel 59, stk. 1

v)  hvorvidt PEPP-produktet dækker biometriske risici: nærmere oplysninger om de risici, der er dækket, og om forsikringsfordelene, herunder de omstændigheder, hvorunder der kan gøres krav på disse ydelser

vi)  oplysninger om portabilitetsydelsen, herunder en henvisning til det centrale offentlige register som omhandlet i artikel 13, hvor oplysninger om betingelserne for opsparingsfasen og udbetalingsfasen, som er fastsat af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 47 og artikel 57, er indeholdt

vii)  en erklæring om konsekvenserne for PEPP-opspareren af tilbagekøb af PEPP-produktet, herunder alle gældende gebyrer, sanktioner og muligt tab af kapitalbeskyttelse og andre mulige fordele og incitamenter

viii)  en erklæring om konsekvenserne for PEPP-opspareren, hvis denne ophører med at indbetale til PEPP-produktet

ix)  oplysninger om de disponible underkonti og om PEPP-opsparerens rettigheder, jf. artikel 20, stk. 5

x)  oplysninger om PEPP-opsparerens ret til at skifte og ret til at modtage oplysninger om den ydelse, der består i skift af udbyder, jf. artikel 56

xi)  betingelserne for ændring af den valgte investeringsmulighed, jf. artikel 44

xii)  eventuelle tilgængelige oplysninger om PEPP-udbyderens resultater for så vidt angår ESG-faktorer

xiii)  den lovgivning, der skal gælde for PEPP-aftalen, hvis parterne ikke har frit lovvalg, eller, når parterne frit kan vælge lovgivning, den lovgivning, som PEPP-udbyderen foreslår at vælge

xiv)  hvor det er relevant, om der er en fortrydelses- eller opsigelsesperiode for PEPP-opspareren

d)  i et afsnit med overskriften "Hvilke risici er der, og hvilke afkast kan jeg få?": en kort beskrivelse af risiko/afkast-profilen, indeholdende følgende elementer:

i)  en sammenfattende risikoindikator suppleret af en forklarende beskrivelse af den pågældende indikator, dens vigtigste begrænsninger og en forklarende beskrivelse af de risici, som i væsentlig grad er relevante for PEPP-produktet og som ikke i tilstrækkelig grad afspejles i den sammenfattende risikoindikator

ii)  det maksimale mulige tab af investeret kapital, herunder oplysninger om:

­  hvorvidt PEPP-opspareren kan tabe hele den investerede kapital, eller

­  hvorvidt PEPP-opspareren bærer risikoen for at pådrage sig yderligere finansielle forpligtelser

iii)  fyldestgørende resultatscenarier og de antagelser, som de bygger på

iv)  hvor det er relevant, betingelser for afkast til PEPP-opsparere eller indbyggede resultatlofter

v)  en erklæring om, at skattelovgivningen i PEPP-opsparerens hjemland kan få indvirkning på den faktiske udbetaling

e)  i et afsnit med overskriften "Hvad sker der, hvis [navnet på PEPP-udbyderen] ikke er i stand til at foretage udbetalinger?": en kort beskrivelse af, hvorvidt det hermed forbundne tab er dækket af en investorkompensations- eller -garantiordning, og, hvis dette er tilfældet, hvilken ordning der er tale om, garantens navn og oplysninger om, hvilke risici der er dækket af ordningen, og hvilke risici der ikke er dækket

f)  i et afsnit med overskriften "Hvilke omkostninger er der?": de omkostninger, der er forbundet med en investering i PEPP-produktet, omfattende både de direkte og de indirekte omkostninger, som PEPP-opspareren skal afholde, herunder engangsomkostninger og løbende omkostninger angivet ved hjælp af sammenfattende indikatorer for disse omkostninger, og for at sikre sammenligneligheden af de samlede omkostninger udtrykt i beløb og i procent for at vise de samlede omkostningers kombinerede indvirkning på investeringen.

PEPP KID'et skal indeholde en klar angivelse af, at PEPP-udbyderen eller PEPP-distributøren skal sørge for detaljerede oplysninger om enhver distributionsomkostning, der ikke allerede er medtaget i ovennævnte omkostninger, med henblik på at sætte PEPP-opspareren i stand til at forstå den akkumulerende indvirkning, som disse samlede omkostninger har på investeringsafkastet

g)  i et afsnit med overskriften "Hvad er de specifikke krav for underkontoen, der vedrører [min bopælsmedlemsstat]?":

i)  i et underafsnit med titlen "Krav til indbetalingsfasen":

en beskrivelse af betingelserne for opsparingsfasen som fastsat af PEPP-opsparerens bopælsmedlemsstat i overensstemmelse med artikel 47

ii)  i et underafsnit med titlen "Krav til udbetalingsfasen":

en beskrivelse af betingelserne for udbetalingsfasen som fastsat af PEPP-opsparerens bopælsmedlemsstat i overensstemmelse med artikel 57

h)  i et afsnit med overskriften "Hvordan kan jeg klage?: oplysninger om, hvordan og til hvem en PEPP-opsparer kan indgive en klage over PEPP-produktet eller PEPP-udbyderens eller PEPP-distributørens adfærd.

4.  Lagdeling af de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 3, er tilladt, hvis PEPP KID'et gives i et elektronisk format, hvor detaljerede dele af oplysningerne kan præsenteres gennem pop-up-vinduer eller via links til ledsagende lag. I så fald skal det være muligt at udskrive PEPP KID'et som et enkelt dokument.

5.  For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA, efter høring af de andre ESA'er og efter gennemførelse af forbrugertest og branchetest udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a)  de nærmere detaljer ved præsentationen, herunder dokumentets form og længde, og indholdet af hvert af de oplysningselementer, der er omhandlet i stk. 3

b)  den metode, der ligger til grund for angivelsen af risici og afkast, jf. stk. 3, litra d), nr. i) og iv)

c)  metoden til beregning af omkostninger, herunder angivelsen af sammenfattende indikatorer, jf. stk. 3, litra f).

d)  hvor oplysningerne præsenteres i et elektronisk format med lagdeling af oplysningerne, hvilke oplysninger der skal være i det første lag, og hvilke oplysninger der kan gives i de yderligere lag af detaljer.

Når EIOPA udarbejder udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder, tager de hensyn til de forskellige typer PEPP-produkter, PEPP-produkternes langsigtede karakter, PEPP-opspareres forudsætninger og PEPP-produkternes egenskaber med henblik på af gøre det muligt for PEPP-opsparere at vælge mellem forskellige investeringsmuligheder og andre muligheder i forbindelse med PEPP-produktet, herunder når dette valg kan træffes på forskellige tidspunkter eller ændres i fremtiden.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest ... [12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

Artikel 29

Markedsføringsmateriale

Markedsføringsmateriale, der indeholder specifikke oplysninger om et PEPP-produkt, må ikke indeholde udsagn, som er i modstrid med oplysningerne i PEPP KID'et eller mindsker betydningen af dette. I markedsføringsmaterialet angives det, at der findes et PEPP KID, og hvordan og hvor det kan erhverves, herunder PEPP-udbyderens websted.

Artikel 30

Revision af PEPP KID'et

1.  PEPP-udbyderen gennemgår oplysningerne i PEPP KID'et mindst en gang om året og ændrer omgående dokumentet, hvis gennemgangen viser, at der er behov for ændringer. Den ændrede udgave gøres straks tilgængelig.

2.  For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA, efter høring af de andre ESA'er og efter gennemførelse af forbrugertest og branchetest udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer, under hvilke betingelser PEPP KID'et skal gennemgås og revideres.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den ... [12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

Artikel 31

Civilretligt ansvar

1.  PEPP-udbyderen pådrager sig ikke civilretligt ansvar alene på grundlag af PEPP KID'et, herunder eventuelle oversættelser heraf, medmindre det er vildledende, unøjagtigt eller i uoverensstemmelse med relevante dele af retligt bindende førkontraktlige og kontraktlige dokumenter eller med kravene i artikel 28.

2.  En PEPP-opsparer, der påviser et tab efter at have sat sin lid til et PEPP KID under de i stk. 1 omhandlede omstændigheder, da vedkommende indgik aftale om et PEPP-produkt, som det pågældende PEPP KID var udarbejdet til, kan kræve erstatning for dette tab fra PEPP-udbyderen i overensstemmelse med national ret.

3.  Elementer som "tab" eller "erstatning", der er omhandlet i stk. 2, og som ikke er defineret, fortolkes og anvendes i overensstemmelse med den nationale ret, som finder anvendelse i henhold til de relevante bestemmelser i den internationale privatret.

4.  Denne artikel udelukker ikke yderligere civile erstatningskrav i overensstemmelse med national ret.

5.  Forpligtelserne i medfør af denne artikel må hverken begrænses eller opgives gennem kontraktlige bestemmelser.

Artikel 32

PEPP-aftaler, som dækker biometriske risici

Hvis PEPP KID'et vedrører en PEPP-aftale, der dækker biometriske risici, gælder PEPP-udbyderens forpligtelser i henhold til dette afsnit kun over for PEPP-opspareren.

Artikel 33

Tilrådighedsstillelse af PEPP KID'et

1.  En PEPP-udbyder eller PEPP-distributør skal stille alle de PEPP KID'er, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 26, til rådighed for potentielle PEPP-opsparere i forbindelse med rådgivning om eller tilbud om salg af et PEPP-produkt, i god tid før de pågældende PEPP-opsparere er bundet af en PEPP-aftale eller et tilbud vedrørende den pågældende PEPP-aftale.

2.  En PEPP-udbyder eller PEPP-distributør kan opfylde kravene i stk. 1 ved at stille PEPP KID'et til rådighed for en fysisk person, der har en skriftlig beføjelse til at træffe investeringsbeslutninger på vegne af PEPP-opspareren i forbindelse med transaktioner, der foretages i medfør af denne skriftlige beføjelse.

3.  For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA, efter høring af de andre ESA'er, hvor dette er relevant, udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med nærmere bestemmelser om betingelserne for at opfylde kravet om at stille PEPP KID'et til rådighed, jf. stk. 1.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest ... [12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

Afdeling III

Rådgivning ▌

Artikel 34

Specifikation af efterspørgsel og behov samt ydelse af rådgivning

1.  Før indgåelsen af en PEPP-aftale leverer PEPP-udbyderen eller PEPP-distributøren på grundlag af oplysninger, der er afkrævet og indhentet fra den potentielle PEPP-opsparer en specifikation af den pågældende potentielle PEPP-opsparers pensionsrelaterede efterspørgsel og behov, herunder det eventuelle behov for at erhverve et produkt, der tilbyder annuiteter, og giver den potentielle PEPP-opsparer objektive oplysninger om PEPP-produktet på en forståelig måde, således at PEPP-opspareren kan træffe en informeret investeringsbeslutning.

Enhver PEPP-aftale, som foreslås, skal være i overensstemmelse med PEPP-opsparerens pensionsrelaterede efterspørgsel og behov, under hensyntagen til den pågældendes optjente pensionsrettigheder.

2.  PEPP-udbyderen eller -distributøren yder rådgivning til den potentielle PEPP-opsparer forud for indgåelsen af PEPP-aftalen og giver den potentielle PEPP-opsparer en personlig anbefaling med en redegørelse for, hvorfor et bestemt PEPP-produkt, herunder en særlig investeringsmulighed, hvis det er relevant, bedst imødekommer PEPP-opsparerens efterspørgsel og behov.

PEPP-udbyderen eller -distributøren giver også den potentielle PEPP-opsparer individuelle pensionsprognoser for det anbefalede produkt baseret på den tidligste dato, hvor udbetalingsfasen kan begynde, og en erklæring om, at disse prognoser kan være forskellige fra den endelige værdi af de modtagne PEPP-ydelser. Hvis prognoserne vedrørende pensionsydelser er baseret på økonomiske scenarier, skal denne oplysning også omfatte det bedst tænkte scenarie og et ugunstigt scenarie, under hensyntagen til PEPP-ordningens særlige karakter

3.  Hvis et grundlæggende PEPP-produkt udbydes uden som minimum en garanti for kapitalen, skal PEPP-udbyderen eller PEPP-distributøren klart redegøre for eksistensen af PEPP-produkter med garanti for kapitalen, årsagerne til, at vedkommende anbefaler et grundlæggende PEPP-produkt baseret på en risikoreduktionsteknik, der er i overensstemmelse med målet om at give PEPP-opspareren mulighed for at opnå dækning for kapitalen, og klart påpege eventuelle yderligere risici, som sådanne PEPP-produkter kan medføre i forhold til et kapitalgarantibaseret grundlæggende PEPP-produkt, der giver garanti for kapitalen. Denne forklaring skal ske skriftligt.

4.  Når der ydes rådgivning skal PEPP-udbyderen elle PEPP-distributøren som omhandlet i denne forordnings artikel 23, stk. 1, indhente de nødvendige oplysninger om den potentielle PEPP-opsparers viden og erfaring på det investeringsområde, der er relevant for det tilbudte eller efterspurgte PEPP-produkt, den pågældende persons finansielle situation, herunder vedkommendes evne til at bære tab, og vedkommendes investeringsmål, herunder den pågældendes risikotolerance, så PEPP-udbyderen eller PEPP-distributøren har mulighed for at anbefale den potentielle PEPP-opsparer et eller flere PEPP-produkter, der er egnet for vedkommende, og som navnlig er i overensstemmelse med vedkommendes risikotolerance og evne til at bære tab.

5.  PEPP-udbyderens eller PEPP-distributørens ansvarsområder må ikke reduceres, fordi rådgivningen ydes helt eller delvist gennem et automatiseret eller semiautomatiseret system.

6.  Med forbehold af gældende sektorspecifik ret, der er strengere, skal PEPP-udbydere og PEPP-distributører på anmodning sikre og dokumentere over for de kompetente myndigheder, at fysiske personer, som yder rådgivning om PEPP-produkter, er i besiddelse af den nødvendige viden og kompetence til at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning. Medlemsstaterne offentliggør de kriterier, som anvendes til at vurdere en sådan viden og kompetence.

AFDELING IV

OPLYSNINGER I PEPP-AFTALENS LØBETID

Artikel 35

Almindelige bestemmelser

1.  PEPP-udbydere udarbejder et kortfattet personligt dokument til udlevering under opsparingsfasen med centrale oplysninger for hver PEPP-opsparer, hvori der tages hensyn til de særlige forhold i de nationale pensionssystemer og al den relevante lovgivning, herunder den nationale social-, arbejdsmarkeds- og skatteret ("PEPP-oversigt"). Dokumentets overskrift skal indeholde ordet "PEPP-oversigt".

2.  ▌ Den nøjagtige dato, som oplysningerne i PEPP-oversigten refererer til, skal fremgå tydeligt.

3.  Oplysningerne i PEPP-oversigten skal være nøjagtige og opdaterede.

4.  PEPP-udbyderen skal stille en årlig PEPP-oversigt til rådighed for hver enkelt PEPP-opsparer.

5.  Enhver væsentlig ændring i oplysningerne i PEPP-oversigten i forhold til den foregående oversigt skal fremgå tydeligt.

6.  I tilgift til PEPP-oversigten skal PEPP-opspareren desuden under hele aftalens løbetid omgående orienteres om enhver ændring af følgende oplysninger:

a)  aftalevilkår, herunder almindelige og særlige policebetingelser

b)  PEPP-udbyderens navn og juridiske form samt hovedsædets adresse og i givet fald adressen på den filial, som aftalen er indgået med

c)  oplysninger om, hvordan investeringspolitikken tager hensyn til ESG-faktorer.

Artikel 36

PEPP-oversigt

1.  PEPP-oversigten skal mindst indeholde følgende centrale oplysninger til PEPP-opsparerne:

a)  personlige oplysninger om PEPP-opspareren og om den tidligste dato, hvor udbetalingsfasen kan starte for en hvilken som helst underkonto

b)  PEPP-udbyderens navn og kontaktadresse og en identifikation af PEPP-ordningen

c)  den medlemsstat, hvor PEPP-udbyderen er meddelt tilladelse eller registreret, og navnenede kompetente myndigheder

d)  oplysninger om pensionsprognoser baseret på oplysningerne i litra a) og et forbehold om, at disse prognoser kan afvige fra den endelige værdi af de PEPP-ydelser, der modtages. Hvis pensionsprognoserne er baseret på økonomiske scenarier, skal denne oplysning også omfatte det bedst tænkte scenarie og et ugunstigt scenarie, under hensyntagen til PEPP-aftalens særlige karakter

e)  oplysninger om de bidrag, som PEPP-opspareren eller en tredjepart har indbetalt til PEPP-kontoen i løbet af de foregående 12 måneder

f)   en oversigt over alle de omkostninger, som direkte eller indirekte er påført PEPP-opspareren i løbet af de seneste 12 måneder, med angivelse af omkostningerne til administration og opbevaring af aktiver samt omkostninger vedrørende porteføljetransaktioner og andre omkostninger, foruden et skøn over virkningen af disse omkostninger for de endelige PEPP-ydelser; sådanne omkostninger bør udtrykkes både i pengebeløb og som en procentdel af indbetalingerne i løbet af de foregående 12 måneder

g)  hvis det er relevant, arten og mekanismen af den i artikel 46 omhandlede garanti eller risikoafbødningsteknik

h)  hvis det er relevant, antallet og værdien af enheder, der svarer til PEPP-opsparerens indbetalinger i løbet af de foregående 12 måneder

i)  det samlede beløb på PEPP-opsparerens PEPP-konto på datoen for den i artikel 35 omhandlede erklæring

j)  oplysninger om PEPP-opsparerens investeringsmuligheds hidtidige resultater, som omfatter resultater, der dækker mindst ti år, eller, i tilfælde hvor PEPP-produktet har været udbudt i mindre end ti år, omfattende alle de år, PEPP-produktet har været udbudt; oplysninger om hidtidige resultater skal ledsages af udsagnet "hidtidige resultater er ikke udtryk for fremtidige resultater"

k)  for PEPP-konti med mere end én underkonto, skal oplysninger i PEPP-oversigten opdeles på alle eksisterende underkonti

l)  summariske oplysninger om investeringspolitikken for så vidt angår ESG-faktorer.

2.  EIOPA udarbejder i samråd med Den Europæiske Centralbank og de kompetente myndigheder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med regler til fastlæggelse af antagelserne for pensionsprognoser, jf. denne artikels stk. 1, litra d), og artikel 34, stk. 2. Disse bestemmelser skal anvendes af PEPP-udbydere til, hvor dette er relevant, at fastslå den årlige sats for nominelle investeringsafkast, den årlige inflationsrate og tendensen i den fremtidige lønudvikling.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest ... [12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

Artikel 37

Supplerende oplysninger

1.  PEPP-oversigten skal angive, hvor og hvordan der kan indhentes supplerende oplysninger, herunder:

a)  yderligere praktiske oplysninger om PEPP-opsparerens rettigheder og muligheder, herunder med hensyn til investeringer, udbetalingsfasen, skift af udbyder og portabilitetsydelsen

b)  ▌ PEPP-udbyderens årsregnskaber og årsberetninger, som er offentligt tilgængelige

c)  en skriftlig redegørelse for principperne bag PEPP-udbyderens investeringspolitik, som mindst skal omfatte oplysninger om metoder til måling af investeringsrisici, de anvendte risikostyringsmetoder samt den strategiske aktivallokering under hensyn til PEPP-forpligtelsernes art og varighed, samt hvordan der i investeringspolitikken tages hensyn til ESG-faktorer

d)  hvor det er relevant, oplysninger om de antagelser, der er anvendt til beregning af beløb i form af annuiteter, navnlig kalkulationsrenten, PEPP-udbydertype og annuitetens varighed

e)  PEPP-ydelsesniveauet i tilfælde af tilbagekøb før den dato, der er omhandlet i artikel 36, stk. 1, litra a).

2.  For at sikre ensartet anvendelse af artikel 36 og denne artikel udarbejder EIOPA ▌ efter høring af de andre ESA'er og efter gennemførelse af forbrugertest og branchetest udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med nærmere bestemmelser om præsentationen af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 36 samt i denne artikel. I forbindelse med fremlæggelsen af oplysningerne om hidtidige resultater, jf. artikel 36, stk. 1, litra j), tages der hensyn til forskellene mellem investeringsmulighederne, navnlig hvis PEPP-opspareren bærer en investeringsrisiko, hvis investeringsmuligheden er aldersafhængig eller omfatter matchning af varighed.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den ... [12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

3.  Med forbehold af artikel 34, stk. 2, og artikel 36, stk. 1, litra d), kan medlemsstaterne, for at gøre det muligt at sammenligne med nationale produkter, kræve, at PEPP-udbydere giver PEPP-opsparere supplerende pensionsprognoser, hvis reglerne for fastlæggelse af antagelserne fastsættes af de respektive medlemsstater.

Artikel 38

Oplysninger til PEPP-opsparere forud for pensionering og til PEPP-modtagere i udbetalingsfasen

1.  Ud over PEPP-oversigten skal PEPP-udbydere to måneder før de datoer, der er omhandlet i artikel 59, stk. 1, litra a) og b), eller på anmodning af PEPP-opspareren, give hver enkelt PEPP-opsparer oplysninger om den kommende start på udbetalingsfasen, de mulige udbetalingsformer og muligheden for, at PEPP-opspareren kan ændre udbetalingsform i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1.

2.   PEPP-udbydere skal i udbetalingsfasen hvert år give PEPP-modtagerne oplysninger om de PEPP-ydelser, der skal udbetales, og den tilsvarende udbetalingsform.

Hvis PEPP-opspareren fortsat foretager indbetalinger eller fortsat bærer investeringsrisici i udbetalingsfasen, skal PEPP-udbyderen fortsat levere PEPP-oversigten med de relevante oplysninger.

Artikel 39

▌ Oplysninger på anmodning til PEPP-opsparere og PEPP-modtagere

På anmodning af en PEPP-opsparer eller en PEPP-modtager eller disses repræsentanter skal PEPP-udbyderen give de supplerende oplysninger, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, samt supplerende oplysninger om de antagelser, der ligger til grund for de prognoser, der er omhandlet i artikel 36, stk. 1, litra d).

AFDELING V

INDBERETNING TIL NATIONALE MYNDIGHEDER

Artikel 40

Almindelige bestemmelser

1.  PEPP-udbydere indsender til deres kompetente myndigheder de oplysninger, som er nødvendige med henblik på tilsyn, samt de oplysninger, der er indeholdt i den relevante sektorspecifikke ret. Disse yderligere oplysninger skal i givet fald indeholde de oplysninger, der er nødvendige for i forbindelse med en tilsynsproces at udføre følgende aktiviteter:

a)  vurdere PEPP-udbydernes ledelsessystem, den virksomhed, de udøver, de værdiansættelsesprincipper, de benytter til solvensformål, deres risici og risikostyringssystemer samt deres kapitalsammensætning, kapitalbehov og kapitalforvaltning

b)  træffe de nødvendige afgørelser i forlængelse af udøvelsen af deres tilsynsmæssige rettigheder og pligter.

2.  De kompetente myndigheder har ud over de beføjelser, de er tillagt i henhold til national ret, følgende beføjelser:

a)  at fastlægge arten, omfanget og formatet af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, og som de kræver, at PEPP-udbydere skal indsende med forud fastsatte mellemrum, når der indtræffer forud fastsatte begivenheder eller i forbindelse med undersøgelser vedrørende en PEPP-udbyders situation

b)  fra PEPP-udbyderne at indhente oplysninger vedrørende aftaler, som er i PEPP-udbydernes besiddelse, eller som indgås med tredjepart, og

c)  at forlange oplysninger fra eksterne eksperter såsom revisorer og aktuarer.

3.  De i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger skal omfatte følgende:

a)  kvalitative eller kvantitative elementer eller en passende kombination heraf

b)  historiske, aktuelle eller prospektive elementer eller en passende kombination heraf

c)  data fra interne eller eksterne kilder eller en passende kombination heraf.

4.  Oplysningerne i stk. 1 og 2 skal:

a)  afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af den pågældende PEPP-udbyders virksomhed og navnlig de risici, der knytter sig til denne virksomhed

b)  være tilgængelige, fuldstændige i alle væsentlige henseender, sammenlignelige og konsekvente over tid

c)  være relevante, pålidelige og forståelige.

5.  PEPP-udbydere indsender hvert år følgende oplysninger til de kompetente myndigheder:

a)  for hvilke medlemsstater PEPP-udbyderen udbyder underkonti

b)  antal meddelelser jf. artikel 20, stk. 1, der modtages fra PEPP-opsparere, der har skiftet bopæl til en anden medlemsstat

c)  antal anmodninger om åbning af en underkonto og antal underkonti, der er åbnet i overensstemmelse med artikel 20, stk. 2

d)  antal anmodninger fra PEPP-opsparere om skift af udbyder og faktiske skift foretaget i overensstemmelse med artikel 20, stk. 5, litra a)

e)  antal anmodninger fra PEPP-opsparere om skift af udbyder og faktiske skift foretaget i overensstemmelse med artikel 52, stk. 3.

De nationale kompetente myndigheder fremsender oplysningerne til EIOPA.

6.  PEPP-udbydere skal have indført passende systemer og strukturer, som gør det muligt at opfylde kravene i stk. 1-5, samt en nedskreven politik, som er godkendt af PEPP-udbyderens ledelses-, tilsyns- eller administrationsorgan, til løbende at sikre de indsendte oplysningers hensigtsmæssighed.

7.  Efter anmodning til de kompetente myndigheder og med henblik på at udføre de opgaver, den er pålagt jf. nærværende forordning, skal EIOPA have adgang til de oplysninger, som PEPP-udbydere har indsendt.

8.  Hvis PEPP-indbetalinger til og ydelser fra PEPP-produkter er berettiget til fordele eller incitamenter, skal PEPP-udbyderen i overensstemmelse med den relevante nationale ret i givet fald forelægge den relevante nationale myndighed alle de oplysninger, der er nødvendige for, at der kan nydes godt af sådanne fordele eller incitamenter i forbindelse med de pågældende indbetalinger og ydelser.

9.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 72 med henblik på at supplere denne forordning ved at præcisere de yderligere oplysninger, der er omhandler i stk. 1-5 i nærværende artikel, med henblik på at sikre en passende grad af konvergens af tilsynsmæssig indberetning.

EIOPA udarbejder efter høring af de andre ESA'er og de kompetente myndigheder og efter branchetest udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende formatet af tilsynsmæssig indberetning.

EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest ... [tolv måneder efter denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

KAPITEL V

OPSPARINGSFASEN

AFDELING I

INVESTERINGSREGLER FOR PEPP-UDBYDERE

Artikel 41

Investeringsregler

1.  PEPP-udbydere investerer de aktiver, der svarer til PEPP-produktet, i overensstemmelse med "prudent person"-princippet og særlig i overensstemmelse med følgende regler:

a)  aktiverne investeres, således at de langsigtede interesser for PEPP-opsparerne som helhed varetages. Hvor der er risiko for interessekonflikt, sikrer PEPP-udbyderen eller den enhed, der forvalter porteføljen, at investeringerne foretages udelukkende i PEPP-opsparernes interesse

b)  PEPP-udbydere tager i overensstemmelse med "prudent person"-princippet hensyn til risici vedrørende investeringsbeslutningerne og deres potentielle langsigtede indvirkning på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer

c)  aktiverne investeres på en sådan måde, at der skabes sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet i den samlede investeringsportefølje

d)  aktiverne investeres overvejende på regulerede markeder. Investeringer i aktiver, der ikke kan omsættes på et reguleret finansielt marked, holdes på et forsigtigt niveau

e)  investeringer i afledte instrumenter skal være mulige, i det omfang sådanne instrumenter bidrager til at reducere investeringsrisici eller lette en effektiv porteføljeforvaltning. Sådanne instrumenter vurderes med forsigtighed, idet der tages hensyn til det underliggende aktiv, og de skal medregnes i PEPP-udbyderens aktiver. PEPP-udbydere skal desuden undgå for stor risikoeksponering over for en enkelt modpart og over for andre afledte transaktioner

f)  aktiverne spredes på en sådan måde, at urimelig stor afhængighed af et bestemt aktiv eller en bestemt udsteder eller koncern samt risikoophobning i den samlede portefølje undgås. Investeringer i aktiver udstedt af samme udsteder eller af udstedere, der tilhører samme koncern, må ikke udsætte en PEPP-udbyder for en urimelig stor risikokoncentration

g)  aktiverne må ikke investeres i ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som er identificeret i Rådets relevante konklusioner om listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner eller i et højrisikotredjeland med strategiske mangler, som er identificeret ved Kommissionens gældende delegerede forordning vedtaget på grundlag af artikel 9 i direktiv (EU) 2015/849.

h)  PEPP-udbyderen må ikke udsætte sig selv og de aktiver, der svarer til PEPP-produktet, for risici fra overdreven gearing og overdreven løbetidsændring.

2.  Reglerne i stk. 1, litra a)-h), anvendes kun, i den udstrækning der ikke findes strengere bestemmelser i den relevante sektorspecifikke ret gældende for PEPP-udbyderen.

AFDELING II

INVESTERINGSMULIGHEDER FOR PEPP-OPSPARERE

Artikel 42

Almindelige bestemmelser

1.  PEPP-udbydere kan tilbyde PEPP-opsparere op til seks investeringsmuligheder.

2.  Investeringsmulighederne skal omfatte en et grundlæggende PEPP-produkt og kan omfatte alternative investeringsmuligheder.

3.  PEPP-udbydere udformer alle investeringsmuligheder på grundlag af en garanti eller en risikoreduktionsteknik, som sikrer PEPP-opsparere en tilstrækkelig beskyttelse.

4.  Garantistillelse er omfattet af den relevante sektorspecifikke ret, der finder anvendelse på PEPP-udbyderen.

5.  PEPP-udbydere som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra c), d), e) og f), kan kun tilbyde PEPP-produkter med en garanti, hvis de samarbejder med kreditinstitutter eller forsikringsselskaber, der kan yde sådanne garantier i henhold til den sektorspecifikke ret, der finder anvendelse på dem. Disse institutter eller selskaber er eneansvarlige for en sådan garanti.

Artikel 43

PEPP-opsparerens valg af investeringsmulighed

Efter at have modtaget den relevante information og rådgivning vælger PEPP-opspareren en investeringsmulighed i forbindelse med indgåelsen af PEPP-aftalen.

Artikel 44

Betingelser for ændring af en valgt investeringsmulighed

1.  Hvis PEPP-udbyderen tilbyder alternative investeringsmuligheder, skal PEPP-opspareren, mens der opspares i PEPP-produktet, kunne vælge en anden investeringsmulighed efter mindst fem år fra indgåelsen af PEPP-aftalen og, i tilfælde af efterfølgende ændringer, efter fem år fra den seneste ændring i investeringsmuligheden. PEPP-udbyderen kan tillade PEPP-opspareren at foretage hyppigere ændringer i den valgte investeringsmulighed.

2.  Ændringen af investeringsmuligheden er vederlagsfri for PEPP-opspareren.

Artikel 45

Det grundlæggende PEPP-produkt

1.  Det grundlæggende PEPP-produkt er et sikkert produkt, der repræsenterer standardinvesteringsmuligheden. Det udformes af PEPP-udbydere på grundlag af en garanti for den kapital, der forfalder ved begyndelsen af udbetalingsfasen og i udbetalingsfasen, hvis det er relevant, eller en risikoreduktionsteknik, der er i overensstemmelse med målet om at gøre det muligt for PEPP-opspareren at bevare kapitalen.

2.  Omkostninger og gebyrer for det grundlæggende PEPP-produkt må ikke overstige 1 % af den årligt opsparede kapital.

3.  For at sikre lige vilkår for de forskellige PEPP-udbydere og forskellige typer af PEPP-produkter udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer de typer af omkostninger og gebyrer, der er omhandlet i stk. 2, efter høring af de andre ESA'er, hvor det er relevant.

Ved udarbejdelsen af udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder tager EIOPA hensyn til de forskellige typer PEPP-produkter, PEPP-produktets langsigtede pensionsperspektiv og PEPP-produkternes forskellige mulige egenskaber, navnlig udbetalinger i form af langsigtede annuiteter eller årlige drawdown-betalinger, indtil mindst den alder, der svarer til PEPP-opsparerens gennemsnitlige forventede levetid. EIOPA foretager også en vurdering af kapitalsikringens særlige karakter, med særlig fokus på kapitalgarantien. EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest ... [tolv måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

4.  Kommissionen foretager hvert andet år fra datoen for anvendelsen af denne forordning efter høring af EIOPA og i givet fald de andre ESA'er en vurdering af, om den i stk. 2 omhandlede procentsats er tilstrækkelig. Kommissionen tager navnlig hensyn til det faktiske niveau for og ændringer i det faktiske omkostnings- og gebyrniveau og indvirkningen på PEPP-produkters tilgængelighed.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 72 med henblik på at ændre den i nærværende artikels stk. 2 omhandlede procentsats i lyset af dens vurderinger med henblik på at give PEPP-udbyderne passende markedsadgang.

Artikel 46

Risikoreduktionsteknikker

1.  Brugen af risikoreduktionsteknikker sikrer, at investeringsstrategien for PEPP-produktet er udformet således, at det opbygger stabile og tilstrækkelige individuelle fremtidige pensionsindtægter fra PEPP-produktet og sikrer en retfærdig behandling af alle generationer af PEPP-opsparere.

Alle risikoreduktionsteknikker, uanset om de anvendes i forbindelse med det grundlæggende PEPP-produkt eller alternative investeringsmuligheder, skal være pålidelige, robuste og i overensstemmelse med risikoprofilen for den tilsvarende investeringsmulighed.

2.  De risikoreduktionsteknikker, der finder anvendelse, kan bl.a. omfatte:

a)  bestemmelser om gradvis tilpasning af investeringsallokeringen til at begrænse de finansielle risici for investeringer for grupper af investorer svarende til den resterende varighed (livscyklus)

b)  bestemmelser om reserver fra indbetalinger eller investeringsafkast, der skal afsættes til PEPP-opsparere på en fair og gennemsigtig måde for at begrænse tab af investeringer eller

c)  bestemmelser for anvendelse af passende garantier til beskyttelse mod investeringstab.

3.  For at sikre en ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA efter høring af de andre ESA'er og efter gennemførelse af branchetest udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer de minimumskriterier, som risikoreduktionsteknikkerne skal opfylde, under hensyntagen til de forskellige PEPP-typer og deres specifikke karakteristika samt de forskellige typer af PEPP-udbydere og forskellene mellem deres tilsynsregler.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den ... [12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

AFDELING III

ANDRE ASPEKTER AF OPSPARINGSFASEN

Artikel 47

Betingelser vedrørende opsparingsfasen

1.  ▌De betingelser vedrørende de nationale underkontis opsparingsfase, fastsættes af medlemsstaterne, medmindre de præciseres i denne forordning.

2.  Sådanne betingelser kan navnlig omfatte aldersgrænser for start af opsparingsfase, minimumsvarighed af opsparingsfasen, maksimums- og minimumsindbetalinger samt disses kontinuitet ▌.

KAPITEL VI

INVESTORBESKYTTELSE

Artikel 48

Depositar

1.  ▌PEPP-udbyderne som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra c), e) og f), udpeger en eller flere depositarer med henblik på opbevaringen af aktiver, der vedrører PEPP-pensionsvirksomheden og overvågningsopgaver.

2.  I forbindelsen med udpegelsen af depositaren, udførelsen af dennes opgaver i forbindelse med opbevaringen af aktiver, depositarens forpligtelser og depositarens overvågningsopgaver finder kapitel IV i direktiv 2009/65/EF tilsvarende anvendelse.

Artikel 49

Dækning af biometriske risici

1.  PEPP-udbydere kan tilbyde PEPP-produkter med en mulighed, som sikrer dækning af biometriske risici ▌.

2.  Dækning af biometriske risici er omfattet af den relevante sektorspecifikke ret, der finder anvendelse på PEPP-udbyderen. Dækningen af biometriske risici kan variere fra underkonto til underkonto.

3.  PEPP-udbydere som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), c), d), e) og f), kan tilbyde PEPP-produkter med en mulighed, som sikrer dækning af biometriske risici. I så fald gives dækningen kun ved at samarbejde med forsikringsselskaber, der kan dække disse risici i henhold til den sektorspecifikke ret, der finder anvendelse på dem. Forsikringsselskabet er fuldt ansvarligt for dækningen af biometriske risici.

Artikel 50

Klager

1.  PEPP-udbydere og PEPP-distributører indfører og anvender hensigtsmæssige og effektive procedurer for bilæggelse af klager fra PEPP-kunder vedrørende deres rettigheder og forpligtelser i henhold til denne forordning.

2.  Sådanne procedurer skal anvendes i enhver medlemsstat, hvor PEPP-udbyderen eller PEPP-distributøren udbyder sine ydelser, og skal være tilgængelige på et af de officielle sprog i den pågældende medlemsstat, som PEPP-kunden vælger, eller på et andet sprog, hvis det er aftalt mellem PEPP-udbyderen eller PEPP-distributøren og PEPP-kunden.

3.  PEPP-udbydere og PEPP-distributører gør alt, hvad de kan, for at svare på PEPP-kunders klager enten elektronisk eller på et andet varigt medium, jf. artikel 24. Svaret skal omfatte alle spørgsmål og afgives inden for en passende frist og senest 15 arbejdsdage efter modtagelsen af klagen. Hvis der foreligger usædvanlige forhold, hvor svaret ikke kan afgives inden for 15 arbejdsdage på grund af omstændigheder, som PEPP-udbyderen eller PEPP-distributøren ikke har nogen indflydelse på, sender denne et foreløbigt svar, der tydeligt angiver årsagerne til den forsinkede besvarelse af klagen og angiver en frist for, hvornår PEPP-kunden modtager det endelige svar. Fristen for at modtage det endelige svar må under ingen omstændigheder overstige 35 arbejdsdage.

4.  PEPP-udbydere og PEPP-distributører oplyser PEPP-kunden om mindst én instans for alternativ tvistbilæggelse, som har kompetence til at behandle tvister vedrørende PEPP-kunders rettigheder og forpligtelser i henhold til denne forordning.

5.  Oplysningerne om procedurerne i stk. 1 gives på en klar, forståelig og let tilgængelig måde på PEPP-udbyderens eller PEPP-distributørens websted, i filialen og i de almindelige betingelser for aftalen mellem PEPP-udbyderen eller PEPP-distributøren og PEPP-kunden. Det angives, hvordan der kan indhentes yderligere oplysninger om den pågældende instans for alternativ tvistbilæggelse og om betingelserne for brugen heraf.

6.  De kompetente myndigheder indfører procedurer, som giver PEPP-kunder og andre interesserede parter, herunder forbrugerorganisationer, mulighed for at indsende klager til de kompetente myndigheder vedrørende PEPP-udbyderes og PEPP-distributørers påståede overtrædelser af denne forordning. I alle tilfælde skal klagere modtage svar.

7.  I sager, der vedrører mere end én medlemsstat, kan klageren vælge at indgive sin klage gennem de kompetente myndigheder i sin bopælsmedlemsstat, uanset hvor overtrædelsen har fundet sted.

Artikel 51

Udenretslig bilæggelse af tvister

1.  Der indføres hensigtsmæssige, uafhængige, upartiske, gennemsigtige og effektive procedurer for alternativ bilæggelse af tvister mellem PEPP-kunder og PEPP-udbydere eller PEPP-distributører i relation til rettigheder og forpligtelser i henhold til denne forordning, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU(22), idet der anvendes eksisterende kompetente instanser, hvis det er hensigtsmæssigt. Sådanne procedurer for alternativ tvistbilæggelse finder anvendelse på PEPP-udbydere eller PEPP-distributører, mod hvem procedurerne igangsættes, og den relevante instans for alternativ tvistbilæggelse skal have en kompetence, der rent faktisk omfatter disse PEPP-udbydere eller -distributører.

2.  Instanserne i stk. 1 samarbejder effektivt om løsningen af grænseoverskridende tvister i relation til rettigheder og forpligtelser i henhold til denne forordning.

KAPITEL VII

SKIFT AF PEPP-UDBYDER

Artikel 52

Adgang til den ydelse, der består i skift af udbyder

1.  PEPP-udbydere udbyder en ydelse, der består i skift af udbyder, hvorved de tilsvarende beløb eller i givet fald aktiver i naturalier i overensstemmelse med stk. 4, fra en PEPP-konto, som føres hos den overførende PEPP-udbyder, på anmodning af PEPP-opspareren overføres til en ny PEPP-konto med tilsvarende underkonti, som åbnes hos den modtagende PEPP-udbyder, hvorefter den tidligere PEPP-konto lukkes.

Ved anvendelsen af den ydelser, der består i skift af udbyder, overfører den overførende PEPP-udbyder alle oplysninger vedrørende alle underkonti for den tidligere PEPP-konto, herunder rapporteringskrav, til den modtagende PEPP-udbyder. Den modtagende PEPP-udbyder registrerer disse oplysninger på de tilsvarende underkonti.

En PEPP-opsparer kan anmode om at skifte til en PEPP-udbyder, der er etableret i samme medlemsstat (indenlandsk skift) eller i en anden medlemsstat (grænseoverskridende skift). PEPP-opspareren kan udnytte sin ret til at skifte PEPP-udbyder i PEPP-produktets opsparingsfase og udbetalingsfase.

2.  Uanset stk. 1 er PEPP-udbydere i udbetalingsfasen ikke forpligtet til at yde flytningsservice for PEPP-produkter, hvor PEPP-opsparere modtager udbetalinger i form af livslange annuiteter.

3.  PEPP-opspareren kan ▌skifte PEPP-udbyder efter mindst fem år efter indgåelsen af PEPP-aftalen og, i tilfælde af efterfølgende skift, efter fem år fra det seneste skift, jf. dog artikel 20, stk. 5, litra a). PEPP-udbyderen kan tillade PEPP-opspareren at skifte PEPP-udbyder hyppigere.

4.  Når skiftet er mellem PEPP-udbydere, der er involveret i individuel porteføljepleje for PEPP-opsparere, kan PEPP-opsparere vælge at overføre aktiver i naturalier eller tilsvarende beløb. I alle andre tilfælde er det kun tilladt at overføre tilsvarende beløb.

Anmoder PEPP-opspareren om overførsel af aktiver i naturalier, kræver det skriftligt samtykke fra den modtagende PEPP-udbyder.

Artikel 53

Den ydelse, der består i skift af udbyder

1.  Skiftet igangsættes af den modtagende PEPP-udbyder på anmodning af PEPP-opspareren, efter at PEPP-opspareren har truffet en informeret beslutning på grundlag af oplysninger fra PEPP-udbyderne som fastlagt i artikel 56.

2.  Anmodningen fra PEPP-opspareren affattes på et officielt sprog i den medlemsstat, hvor skiftet igangsættes, eller på ethvert andet sprog, som er aftalt mellem parterne. PEPP-opspareren skal i anmodningen:

a)  give sit specifikke samtykke til den overførende PEPP-udbyders udførelse af hver af de opgaver, der er anført i stk. 4, og give sit specifikke samtykke til den modtagende PEPP-udbyders udførelse af hver af de opgaver, der er anført i stk. 5

b)   efter aftale med den modtagende PEPP-udbyder angive den dato, fra hvilken betalingerne skal foretages til den PEPP-konto, som er åbnet hos den modtagende PEPP-udbyder.

Denne dato skal mindst ligge to uger efter den dag, hvor den modtagende PEPP-udbyder modtager de dokumenter, som overføres fra den overførende PEPP-udbyder i henhold til stk. 4.

Medlemsstaterne kan kræve, at anmodningen fra PEPP-opspareren skal være skriftlig, og at PEPP-opspareren skal have en kopi af den accepterede anmodning.

3.  Senest fem arbejdsdage efter modtagelse af anmodningen i stk. 2 anmoder den modtagende PEPP-udbyder den overførende PEPP-udbyder om at udføre de opgaver, der fremgår af stk. 4.

4.  På anmodning af den modtagende PEPP-udbyder skal den overførende PEPP-udbyder ▌:

a)  inden for fem arbejdsdage til PEPP-opspareren og den modtagende PEPP-udbyder sende PEPP-oversigten for perioden fra datoen for den sidst udarbejdede PEPP-oversigt til datoen for anmodningen

b)  inden for fem arbejdsdage til den modtagende PEPP-udbyder sende en liste over de eksisterende aktiver, der overføres i tilfælde af overførsel af aktiver i naturalier, jf. artikel 52, stk. 4

c)  ▌ ophøre med at acceptere indbetalinger til PEPP-kontoen med virkning fra den dato, der er angivet af PEPP-opspareren i den i stk. 1, litra b), omhandlede anmodning

d)  overføre de tilsvarende beløb eller i givet fald aktiver i naturalier i overensstemmelse med artikel 52, stk. 4, fra PEPP-kontoen til den nye PEPP-konto, der er åbnet hos den modtagende PEPP-udbyder, på den dato, der er angivet i PEPP-opsparerens anmodning

e)  lukke PEPP-kontoen på den dato, der er angivet af PEPP-opspareren, hvis PEPP-opspareren ikke har nogle udestående forpligtelser ▌. Den overførende PEPP-udbyder oplyser straks PEPP-opspareren, hvis sådanne udestående forpligtelser forhindrer lukning af PEPP-opsparerens konto.

5.  Den modtagende PEPP-udbyder træffer jf. ▌ bestemmelserne i anmodningen og i det omfang oplysningerne fra den overførende PEPP-udbyder eller PEPP-opspareren sætter den modtagende PEPP-udbyder i stand hertil, eventuelle nødvendige forberedelser med henblik på at acceptere indbetalinger og acceptere dem med virkning fra dato, der er angivet af PEPP-opspareren i anmodningen.

Artikel 54

Afgifter og gebyrer i forbindelse med den ydelse, der består i skift af udbyder

1.  PEPP-opsparere har vederlagsfri adgang til deres personlige oplysninger, som opbevares af den overførende eller modtagende PEPP-udbyder.

2.  Den overførende PEPP-udbyder giver den modtagende PEPP-udbyder de oplysninger, som denne anmoder om i henhold til artikel 53, stk. 4, litra a), uden at dette indebærer vederlag for PEPP-opspareren eller den modtagende PEPP-udbyder.

3.  De samlede afgifter og gebyrer, som den overførende PEPP-udbyder pålægger PEPP-opspareren for lukning af den PEPP-konto, som denne fører for PEPP-opspareren, begrænses til de reelt afholdte administrative omkostninger, der er afholdt af PEPP-udbyderen, men må ikke overstige 0,5 % af det tilsvarende beløb eller pengeværdien af aktiverne i naturalier, som skal overføres til den modtagende PEPP-udbyder.

Medlemsstaterne kan fastsætte en lavere procentsats for de gebyrer og afgifter, der er omhandlet i første afsnit, og en anden procentsats, når PEPP-udbyderen giver PEPP-opsparere mulighed for hyppigere at skifte PEPP-udbyder, jf. artikel 52, stk. 3.

Den overførende PEPP-udbyder opkræver ikke yderligere gebyrer eller afgifter af den modtagende PEPP-udbyder.

4.  ▌ Den modtagende PEPP-udbyder må kun opkræve de faktiske administrations- og transaktionsomkostninger for den ydelse, der består i skift af udbyder.

Artikel 55

Sikring af PEPP-opsparere mod økonomiske tab

1.  Økonomiske tab, herunder afgifter, gebyrer og renter, som påføres PEPP-opspareren, og som direkte kan henføres til en i skiftet involveret PEPP-udbyders manglende overholdelse af sine forpligtelser i henhold til artikel 53, godtgøres straks af den pågældende PEPP-udbyder.

2.  Ansvar efter stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde af usædvanlige og uforudsigelige omstændigheder, som den PEPP-udbyder, der påberåber sig dem, ikke har nogen indflydelse på, og som vedkommende ikke har mulighed for at afværge, også selv om vedkommende udviser den størst mulige påpasselighed, eller når en PEPP-udbyder er bundet af andre retlige forpligtelser, der er omfattet af EU-ret eller national ret.

3.  Ansvar efter stk. 1 fastsættes i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige krav, som er gældende på nationalt plan.

4.  PEPP-opspareren bærer ▌enhver risici for økonomiske tab forbundet med indløsning i naturalier af de aktiver, der føres på PEPP-kontoen, med henblik på disses overførsel fra den overførende PEPP-udbyder til den modtagende PEPP-udbyder, som omhandlet i artikel 52, stk. 4.

5.  Den overførende PEPP-udbyder er ikke forpligtet til at sikre kapitalbeskyttelse eller tilvejebringe en garanti på tidspunktet for skiftet.

Artikel 56

Oplysninger om den ydelse, der består i skift af udbyder

1.  PEPP-udbydere giver PEPP-opsparere de oplysninger om den ydelse, der består i skift af udbyder, der er nødvendige for at sætte PEPP-opspareren i stand til at træffe en informeret beslutning:

a)  den overførende og den modtagende PEPP-udbyders opgaver i forbindelse med hver etape af skiftet, jf. artikel 53

b)  den tid, der er afsat til gennemførelse af de respektive etaper

c)  afgifter og gebyrer i forbindelse med skiftet

d)   de mulige følger af skiftet, navnlig for så vidt angår kapitalsikring eller garantier, og andre oplysninger vedrørende den ydelse, der består i skift af udbyder

e)  oplysninger om muligheden for at overføre aktiver i naturalier, hvis det er relevant.

Den modtagende PEPP-udbyder overholder kravene i kapitel IV.

Den modtagende PEPP-udbyder oplyser i givet fald PEPP-opspareren om eventuelle garantiordninger, herunder en indskudsgarantiordning, investorgarantiordning eller forsikringsgarantiordning, som dækker den pågældende PEPP-opsparer ▌.

2.  Oplysningerne i denne artikels stk. 1 skal være tilgængelige på PEPP-udbyderens websted. De skal desuden stilles til rådighed for PEPP-opsparere efter anmodning i overensstemmelse med kravene i artikel 24.

KAPITEL VIII

UDBETALINGSFASEN

Artikel 57

Betingelser vedrørende udbetalingsfasen

1.   De betingelser vedrørende udbetalingsfasen og udbetalingerne fra de nationale underkonti, fastsættes af medlemsstaterne, medmindre de præciseres i denne forordning.

2.  Sådanne betingelser kan navnlig omfatte fastsættelse af minimumsalderen for start af udbetalingsfasen ▌, af en maksimumsperiode mellem indtrædelse i en PEPP-ordning og opnåelse af pensionsalderen samt betingelser for tilbagekøb inden minimumsalderen for start af udbetalingsfasen, navnlig i tilfælde af alvorlige problemer.

Artikel 58

Udbetalingsformer

1.  PEPP-udbydere tilbyder PEPP-opsparere en eller flere af følgende udbetalingsformer:

a)  annuiteter

b)  engangsbeløb

c)  "drawdown"-betalinger

d)  en kombination af ovenstående former.

2.  PEPP-opsparere skal vælge udbetalingsform i udbetalingsfasen, når de indgår en PEPP-aftale, og når de anmoder om åbning af en ny underkonto. Udbetalingsformen kan variere fra underkonto til underkonto.

3.  Med forbehold af denne artikels stk. 1 eller artikel 57 eller 59 kan medlemsstaterne vedtage foranstaltninger, der privilegerer særlige udbetalingsformer. Sådanne foranstaltninger kan omfatte kvantitative grænser for engangsudbetalinger med henblik på yderligere at fremme de andre former for udbetalinger omhandlet i nærværende artikels stk. 1. Sådanne kvantitative grænser skal kun gælde for udbetalinger svarende til den kapital, der er opsparet i en PEPP-underkonto, der er tilknyttet den medlemsstat, hvis lovgivning fastsætter kvantitative grænser for engangsudbetalinger.

4.  Medlemsstaterne kan fastsætte betingelser, hvorunder ydede fordele og incitamenter skal tilbagebetales.

Artikel 59

Ændring af udbetalingsformer

1.  Hvis PEPP-udbyderen tilbyder forskellige udbetalingsformer, har PEPP-opspareren mulighed for at ændre udbetalingsform for hver åbnet underkonto:

a)  et år før påbegyndelsen af udbetalingsfasen

b)  ved påbegyndelsen af udbetalingsfasen

c)  på tidspunktet for et skift.

Ændringen af udbetalingsformen er vederlagsfri for PEPP-opspareren.

2.  Ved modtagelsen af en PEPP-opsparers anmodning om ændring af vedkommendes udbetalingsform giver PEPP-udbyderen PEPP-opspareren oplysninger på en klar og forståelig måde om de finansielle følger af en sådan ændring for PEPP-opspareren eller PEPP-modtageren, navnlig med hensyn til eventuelle virkninger for de nationale incitamenter, der kan gælde for PEPP-opsparerens eksisterende PEPP-underkonti.

Artikel 60

Pensionsplanlægning og rådgivning om udbetalinger

1.  For det grundlæggende PEPP-produkt skal PEPP-udbyderen i begyndelsen af udbetalingsfasen tilbyde PEPP-opspareren en personlig pensionsplan for bæredygtig udnyttelse af den opsparede kapital på PEPP-kontiene, der som minimum tager hensyn til:

a)  værdien af den opsparede kapital på PEPP-kontiene

b)  det samlede beløb for andre optjente pensionsrettigheder og

c)  PEPP-opsparerens langsigtede pensionsrelaterede krav og behov.

2.  Pensionsplanen omhandlet i stk. 1 omfatter en personlig anbefaling til PEPP-opspareren om vedkommendes optimale udbetalingsform, medmindre der kun er én udbetalingsform. Hvis en engangsudbetaling ikke er i overensstemmelse med PEPP-opsparerens pensionsrelaterede behov, skal rådgivningen ledsages af en advarsel herom.

KAPITEL IX

TILSYN

Artikel 61

De kompetente myndigheders tilsyn og EIOPA's overvågning

1.  De kompetente myndigheder for PEPP-udbyderen fører løbende og i overensstemmelse med den relevante sektorspecifikke tilsynsordning tilsyn med overholdelsen af denne forordning. De er tillige ansvarlige for tilsynet med dels overholdelsen af forpligtelserne i PEPP-udbyderens regler eller vedtægter, dels hensigtsmæssigheden af dennes ordninger og organisation med hensyn til de opgaver, der skal udføres i forbindelse med udbud af et PEPP-produkt.

2.  EIOPA og de kompetente myndigheder overvåger de personlige pensionsprodukter, der udbydes eller distribueres ▌med henblik på at kontrollere, at sådanne produkter kun betegnes som et "PEPP-produkt" eller det kun antydes, at sådanne produkter er et PEPP-produkter, når de er registreret i henhold til denne forordning.

Artikel 62

De kompetente myndigheders beføjelser

De enkelte medlemsstater sikrer, at de kompetente myndigheder har alle de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan udøve deres funktioner i henhold til denne forordning.

Artikel 63

Kompetente myndigheders produktinterventionsbeføjelser

1.  Kompetente myndigheder kan forbyde eller begrænse markedsføring eller distribution af et PEPP-produkt i eller fra sin medlemsstat på følgende betingelser:

a)  at de kompetente myndigheder finder det godtgjort, at der er rimelig grund til at antage, at PEPP-produktet giver anledning til betydelig eller gentagen bekymring for opsparerens beskyttelse eller udgør en risiko for de finansielle markeders ordnede funktion og integritet eller for stabiliteten af dele af eller hele det finansielle system i mindst én medlemsstat

b)  at foranstaltningen er forholdsmæssig under hensyntagen til arten af de identificerede risici, kompleksiteten af de berørte PEPP-opsparere og de sandsynlige virkninger af foranstaltningen for PEPP-opsparere, der har indgået en PEPP-aftale

c)  at de kompetente myndigheder grundigt har hørt de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, som i betydelig grad kan blive berørt af foranstaltningen, og

d)  at foranstaltningen ikke har en diskriminerende virkning på tjenesteydelser eller aktiviteter, der udbydes fra en anden medlemsstat.

Hvis betingelserne i første afsnit er opfyldt, kan de kompetente myndigheder af forsigtighedsgrunde indføre forbuddet eller begrænsningen, før et PEPP-produkt markedsføres eller distribueres til PEPP-opsparere. Et forbud eller en begrænsning kan gælde under omstændigheder eller være underlagt undtagelser, der specificeres af de kompetente myndigheder.

2.  De kompetente myndigheder må ikke udstede et forbud eller pålægge en begrænsning i henhold til denne artikel, medmindre de mindst en måned, inden foranstaltningen påtænkes at få virkning, har givet alle de andre berørte kompetente myndigheder og EIOPA meddelelse enten skriftligt eller via et andet medium, som myndighederne har aftalt, om detaljerne om:

a)  det PEPP-produkt, som den foreslåede foranstaltning vedrører

b)  den nøjagtige karakter af det foreslåede forbud eller den foreslåede begrænsning, og hvornår det eller den påtænkes at få virkning, og

c)  den dokumentation, på grundlag af hvilken de har baseret deres afgørelse, og som har givet dem rimelig grund til at antage, at hver af betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

3.  I særlige tilfælde, hvor de kompetente myndigheder finder det nødvendigt omgående at træffe foranstaltninger i henhold til denne artikel for at forhindre skader som følge af PEPP-produktet, kan de kompetente myndigheder på et foreløbigt grundlag med mindst 24 timers skriftligt varsel til alle de øvrige kompetente myndigheder og EIOPA, inden foranstaltningen påtænkes at få virkning, gribe ind, såfremt alle kriterierne i denne artikel er opfyldt, og det desuden klart er fastslået, at en meddelelsesfrist på en måned ikke i tilstrækkelig grad vil kunne imødegå det specifikke problem eller den specifikke trussel. De kompetente myndigheder må ikke træffe foranstaltninger på et foreløbigt grundlag i en periode på over tre måneder.

4.  De kompetente myndigheder skal på deres websted offentliggøre en meddelelse om eventuelle beslutninger om at indføre et forbud eller en begrænsning som omhandlet i stk. 1. Denne meddelelse skal indeholde oplysninger om forbuddet eller begrænsningen, et tidspunkt efter meddelelsens offentliggørelse, hvor foranstaltningerne får virkning, og dokumentation, hvormed det godtgøres, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Forbuddet eller begrænsningen finder kun anvendelse i forhold til foranstaltninger, der træffes efter meddelelsens offentliggørelse.

5.  De kompetente myndigheder tilbagekalder et forbud eller en begrænsning, hvis betingelserne i stk. 1 ikke længere er opfyldt.

Artikel 64

Støtte og koordinering

1.  EIOPA har en støttende og koordinerende rolle med hensyn til foranstaltninger, der træffes af kompetente myndigheder i henhold til artikel 63. EIOPA sikrer navnlig, at foranstaltninger truffet af en kompetent myndighed er berettigede og forholdsmæssige, og at de kompetente myndigheder i givet fald anvender en konsekvent tilgang.

2.  Efter modtagelsen af en meddelelse i henhold til artikel 63 om ethvert forbud eller enhver begrænsning, der indføres i henhold til nævnte artikel, udsender EIOPA en udtalelse om, hvorvidt det pågældende forbud eller den pågældende begrænsning er berettiget og forholdsmæssig. Finder EIOPA, at det er nødvendigt, at andre kompetente myndigheder træffer en foranstaltning for at imødegå risikoen, skal EIOPA angive dette i sin udtalelse. Udtalelsen offentliggøres på EIOPA's websted.

3.  Foreslår en kompetent myndighed at træffe foranstaltninger, eller træffer den foranstaltninger, i strid med en udtalelse, der er udsendt af EIOPA i henhold til stk. 2, eller afviser den at træffe foranstaltninger i strid med en sådan udtalelse, skal den straks offentliggøre en meddelelse med en fyldestgørende begrundelse herfor på sit websted.

Artikel 65

EIOPA's beføjelser for så vidt angår produktintervention

1.  I overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 overvåger EIOPA markedet for PEPP-produkter, der markedsføres, distribueres eller afsættes i Unionen.

2.  EIOPA kan i overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1094/2010, hvis betingelserne i nærværende artikels stk. 3 og 4 er opfyldt, midlertidigt forbyde eller begrænse markedsføring, distribution eller salg i Unionen af visse PEPP-produkter eller PEPP-produkter med visse nærmere angivne karakteristika.

Et forbud eller en begrænsning kan gælde under omstændigheder eller være underlagt undtagelser, der specificeres af EIOPA.

3.  EIOPA træffer afgørelse efter denne artikels stk. 2 efter høring af de andre ESA'er, hvis det er relevant, og kun hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)  at den foreslåede foranstaltning vedrører en væsentlig bekymring for så vidt angår beskyttelse af PEPP-opspareren, herunder med hensyn til produktets langsigtede pensionsperspektiv, eller en trussel mod de finansielle markeders ordnede funktion og integritet eller mod stabiliteten af dele af eller hele det finansielle system i Unionen

b)  at de reguleringsmæssige krav i henhold til EU-ret, der finder anvendelse på PEPP-produkter, ikke adresserer truslen

c)  at en eller flere kompetente myndigheder ikke har truffet foranstaltninger til at imødegå truslen, eller at de foranstaltninger, der er truffet, ikke imødegår truslen i tilstrækkelig grad.

Hvis betingelserne i første afsnit er opfyldt, kan EIOPA af forsigtighedsgrunde indføre det forbud eller den begrænsning, der er omhandlet i stk. 2, før et PEPP-produkt markedsføres, distribueres eller afsættes til PEPP-kunder.

4.  Træffes der foranstaltninger i henhold til denne artikel, sikrer EIOPA, at foranstaltningen ikke:

a)  har en skadelig virkning på de finansielle markeders effektivitet eller på PEPP-opsparere, der ikke står i rimeligt forhold til foranstaltningens fordele, eller

b)  medfører en risiko for regelarbitrage.

Når en eller flere kompetente myndigheder har truffet en foranstaltning i henhold til artikel 63, kan EIOPA træffe enhver af de i nærværende artikels stk. 2 omhandlede foranstaltninger uden at afgive den i artikel 64 fastsatte udtalelse.

5.  Inden det besluttes at træffe en foranstaltning i henhold til denne artikel, underretter EIOPA de kompetente myndigheder om den foranstaltning, myndigheden påtænker.

6.  EIOPA offentliggør på sit websted en meddelelse om enhver beslutning om at træffe foranstaltninger i henhold til denne artikel. Denne meddelelse skal indeholde nærmere oplysninger om det pågældende forbud eller den pågældende begrænsning og angive det tidspunkt efter meddelelsens offentliggørelse, hvor foranstaltningerne får virkning. Et forbud eller en begrænsning gælder kun for tiltag, der iværksættes, efter at foranstaltningerne har fået virkning.

7.  EIOPA tager et forbud eller en begrænsning, der er udstedt eller pålagt i henhold til stk. 2, op til fornyet overvejelse med passende mellemrum og mindst hver tredje måned. Forlænges et forbud eller en begrænsning ikke efter denne tremåneders periode, ophører virkningen heraf.

8.  Enhver foranstaltning, der træffes af EIOPA i overensstemmelse med denne artikel, har forrang for eventuelle tidligere foranstaltninger truffet af en kompetent myndighed.

9.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 72 med henblik på at supplere denne forordning med de kriterier og faktorer, der skal anvendes af EIOPA til bestemmelse af, om der er væsentlig bekymring for så vidt angår beskyttelse af PEPP-opsparere, herunder med hensyn til produktets langsigtede pensionsperspektiv, eller en trussel mod de finansielle markeders ordnede funktion og integritet eller mod stabiliteten af dele af eller hele det finansielle system i Unionen, som omhandlet i stk. 3, litra a).

Disse kriterier og faktorer omfatter:

a)  kompleksiteten af PEPP-produktet og forholdet til den type PEPP-opsparere, som det markedsføres over for og afsættes til

b)  graden af innovation af et PEPP-produkt, en aktivitet eller en praksis

c)  den gearing, som et PEPP-produkt eller en praksis giver

d)  i forhold til de finansielle markeders ordnede funktion og integritet, størrelsen af eller den samlede værdi af den opsparede kapital i PEPP-produktet.

Artikel 66

Samarbejde og sammenhæng

1.  Hver kompetent myndighed bidrager til ensartet anvendelse af forordningen i hele Unionen.

2.  De kompetente myndigheder samarbejder med hinanden, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013(23), direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU og 2014/65/EU, samt direktiv (EU) 2016/97 og (EU) 2016/2341.

3.  De kompetente myndigheder og EIOPA samarbejder med hinanden med henblik på at udføre deres respektive opgaver i henhold til nærværende forordning i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1094/2010.

4.  De kompetente myndigheder og EIOPA udveksler alle de oplysninger og al den dokumentation, der er nødvendig for, at de kan udføre deres respektive opgaver i henhold til nærværende forordning i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1094/2010, navnlig for at identificere og afhjælpe overtrædelser af nærværende forordning.

5.  For at sikre en ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med nærmere bestemmelser om ▌ samarbejde og udveksling af oplysninger samt de nødvendige krav til præsentation af ovennævnte oplysninger i et standardiseret format, som giver mulighed for sammenligning.

EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest ... [tolv måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

KAPITEL X

SANKTIONER

Artikel 67

Administrative sanktioner og andre foranstaltninger

1.  Med forbehold af de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser og medlemsstaternes ret til at fastsætte bestemmelser om og pålægge strafferetlige sanktioner, fastsætter medlemsstaterne bestemmelser om passende administrative sanktioner og andre foranstaltninger, som finder anvendelse for overtrædelser af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. De fastsatte administrative sanktioner og andre foranstaltninger skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner som omhandlet i første afsnit for overtrædelser, der er underlagt strafferetlige sanktioner i henhold til deres nationale ret.

Medlemsstaterne skal senest på datoen for denne forordnings anvendelse meddele Kommissionen og EIOPA de i første og andet afsnit omhandlede bestemmelser. De giver omgående Kommissionen og EIOPA meddelelse om eventuelle senere ændringer af disse.

2.  De administrative sanktioner og andre foranstaltninger, der er fastsat i denne artikels stk. 2, finder som minimum anvendelse på situationer, hvor:

a)  en finansiel virksomhed som omhandlet i artikel 6, stk. 1, har opnået en registrering af et PEPP-produkt ved hjælp af urigtige eller vildledende erklæringer eller på anden uretmæssig vis i strid med artikel 6 og 7

b)  en finansiel virksomhed som omhandlet i artikel 6, stk. 1, udbyder henholdsvis distribuerer produkter under betegnelsen "paneuropæisk personligt pensionsprodukt" eller "PEPP-produkt" uden den fornødne registrering

c)  en PEPP-udbyder har ▌undladt at give adgang til portabilitetsydelsen i strid med artikel 18 og 19 eller at give oplysninger om denne ydelse i henhold til artikel 20 og 21 eller ikke har opfyldt kravene og forpligtelserne i kapitel IV, kapitel V, artikel 48 og 50 og kapitel VII

d)  en depositar ikke har opfyldt sine overvågningsopgaver i henhold til artikel 48.

3.   Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med national ret, at de kompetente myndigheder har beføjelse til som minimum at pålægge følgende administrative sanktioner og andre foranstaltninger i forbindelse med de situationer, der er anført i denne artikels stk. 2:

a)  en offentlig meddelelse, hvori identiteten på den fysiske eller juridiske person og overtrædelsens art nævnes i overensstemmelse med artikel 69

b)  en afgørelse, hvorefter det pålægges den fysiske eller juridiske person at bringe den udviste handlemåde til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan handlemåde

c)  et midlertidigt forbud gældende for ethvert medlem af den finansielle virksomheds ledelsesorgan, tilsynsorgan eller administrative organ eller andre fysiske personer, som gøres ansvarlige, mod at udøve ledelsesfunktioner i sådanne virksomheder

d)  i tilfælde af en juridisk person, administrative maksimumsbøder på mindst 5 000 000 EUR eller i medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den ... [datoen for denne forordnings ikrafttræden]

(e)  i tilfælde af en juridisk person, kan de i litra d) omhandlede administrative maksimumbøder være på op til 10 % af den samlede årsomsætning ifølge det seneste af ledelsesorganet, tilsynsorganet eller det administrative organ godkendte regnskab; hvis den juridiske person er en modervirksomhed eller en dattervirksomhed af den modervirksomhed, der s