Indeks 
Vedtagne tekster
Tirsdag den 16. april 2019 - Strasbourg 
EF-statistikker over migration og international beskyttelse ***I
 EU's tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser ***
 Unionens indsats efter tiltrædelsen af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser ***I
 Aftale mellem EU og Filippinerne om visse aspekter af lufttrafik ***
 International overenskomst om olivenolie og spiseoliven ***
 Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten - Viorel Ștefan
 Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten - Ivana Maletić
 Beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen ***I
 Distribution af kollektive investeringsfonde på tværs af grænserne (direktiv) ***I
 Distribution af kollektive investeringsfonde på tværs af grænserne (forordning) ***I
 Kapitalkrav (forordning) ***I
 Kapitalkrav (direktiv) ***I
 Kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberende evne og rekapitaliseringsevne (forordning) ***I
 Kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberende evne og rekapitaliseringsevne (direktiv) ***I
 Værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer ***I
 Europæiske tilsynsmyndigheder og finansielle markeder ***I
 Makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici ***I
 Markeder for finansielle instrumenter og adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) ***I
 Tilsyn med investeringsselskaber (direktiv) ***I
 Forsigtighedskrav til investeringsselskaber (forordning) ***I
 Gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union ***I
 En europæisk arbejdsmarkedsmyndighed ***I
 Bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af havets økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger ***I
 Forordning om europæisk erhvervsstatistik ***I
 OLAF's undersøgelser og samarbejdet med Den Europæiske Anklagemyndighed ***I
 Etablering af instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr ***I
 Fastlæggelse af toldprogrammet for samarbejde på toldområdet ***I
 Markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer ***I
 Fælles ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husholdninger ***I
 Interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum ***I
 Interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration ***I
 Netværk af indvandringsforbindelsesofficerer ***I
 Krav til typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed ***I

EF-statistikker over migration og international beskyttelse ***I
PDF 240kWORD 89k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse (COM(2018)0307 – C8-0182/2018 – 2018/0154(COD))
P8_TA-PROV(2019)0359A8-0395/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0307),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 338, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0182/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkningen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og til udtalelsen i form af Ændring fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0395/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  For at imødekomme nye behov i Unionen for statistikker om asyl og styret migration og eftersom kendetegnene ved migration undergår hurtige forandringer, er der behov for en ramme, som muliggør hurtig reaktion på ændrede behov for så vidt angår statistikker om asyl og styret migration.
(2)  For at imødekomme nye behov i Unionen for statistikker om migration og international beskyttelse og eftersom kendetegnene ved migrationsbevægelser undergår hurtige forandringer, er der behov for en ramme, som muliggør hurtig reaktion på ændrede behov for så vidt angår statistikker om migration og international beskyttelse.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 2 a (ny)
(2a)  På grund af de nuværende migrationsstrømmes konstant skiftende og forskelligartede karakter er der behov for omfattende og sammenlignelige kønsopdelte statistiske data om migrantbefolkningen for at forstå den faktiske situation, udpege sårbarheder og uligheder og give de politiske beslutningstagere pålidelige data og oplysninger til brug for udviklingen af fremtidige offentlige politikker.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  For at hjælpe Unionen med at reagere effektivt på de udfordringer, som migration udgør, er der behov for data om asyl og styret migration, der vedrører perioder på under et år.
(3)  For at hjælpe Unionen med at reagere effektivt på de udfordringer, som migration udgør, og udarbejde kønsorienterede og menneskerettighedsbaserede politikker er der behov for data om asyl og styret migration, der vedrører perioder på under et år.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Statistikker om asyl og styret migration har grundlæggende betydning for analyse, definition og evaluering af en lang række politikker, navnlig hvad angår foranstaltninger vedrørende ankomst for personer, der søger beskyttelse i Europa.
(4)  Statistikker om asyl og styret migration har grundlæggende betydning for analyse, definition og evaluering af en lang række politikker, navnlig hvad angår foranstaltninger vedrørende ankomst for personer, der søger beskyttelse i Europa, med det formål at opnå de bedste løsninger.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 4 a (ny)
(4a)  Statistikker om migration og international beskyttelse er væsentlige for at kunne få et overblik over migrationsbevægelserne i Unionen og for give medlemsstaterne mulighed for at anvende EU-retten korrekt i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder som fastlagt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 4 b (ny)
(4b)  Forfølgelse på grund af køn udgør en grund til at søge og opnå international beskyttelse. De nationale og Unionens statistiske myndigheder bør indsamle statistik om ansøgninger om international beskyttelse af kønsårsager, herunder kønsbaseret vold.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 9 a (ny)
(9a)  For at kunne nå målsætningerne i forordning (EF) nr. 862/2007 bør der afsættes tilstrækkeligt med finansielle ressourcer til indsamling, analyse og formidling af nationale og EU-statistikker af høj kvalitet om migration og international beskyttelse, navnlig ved at støtte foranstaltninger i denne henseende i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/20141a.
______________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden, om ændring af Rådets beslutning 2008/381/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF og nr. 575/2007/EF og Rådets beslutning 2007/435/EF (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 168).
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  Denne forordning garanterer retten til respekt for privatliv og familieliv og beskyttelse af personoplysninger, jf. artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
(10)  Denne forordning garanterer retten til respekt for privatliv og familieliv, beskyttelse af personoplysninger, ikkeforskelsbehandling og ligestilling mellem kvinder og mænd, jf. artikel 7, 8, 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/6791a.
______________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 10 a (ny)
(10a)  Indsamling af kønsopdelte data bør gøre det muligt at udpege og analysere kvinders og mænds specifikke sårbarheder og kapaciteter og afsløre mangler og uligheder. Kønsorienterede data om migration har potentiale til at fremme større lighed og give dårligt stillede grupper muligheder. Statistikker om migration bør også tage hensyn til variabler som kønsidentitet og seksuel orientering med henblik på at indsamle data om LGBTQI+-personers erfaringer og om uligheder i migrations- og asylprocesser.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til fastlæggelse af opdelinger. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201125.
(11)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til fastlæggelse af regler om passende formater for indberetning af data. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201125.
__________________
__________________
25 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
25 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 11 a (ny)
(11a)  For at tilpasse forordning (EF) nr. 862/2007 til den teknologiske og økonomiske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændring af forordning (EF) nr. 862/2007 med henblik på at ajourføre visse definitioner og supplere den med henblik på at træffe bestemmelse om grupperinger af data og yderligere opdelinger og fastlægge regler for præcision og kvalitetsstandarder. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning1a. For at sikre lige deltagelse i udarbejdelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med udarbejdelsen af delegerede retsakter.
________________
1a EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 11 b (ny)
(11b)  En effektiv overvågning af  gennemførelsen af forordning (EF) nr. 862/2007 kræver, at den evalueres regelmæssigt. Kommissionen bør foretage en grundig vurdering af de statistikker, der er udarbejdet i henhold til forordning (EF) nr. 862/2007, samt af deres kvalitet og rettidighed i forhold til udarbejdelsen af rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet. Der bør afholdes grundige høringer med alle aktører, der bidrager til indsamlingen af asyldata, herunder De Forenede Nationers agenturer og andre relevante internationale og ikkestatslige organisationer.
Ændring 13
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 1 – stk. 1 – litra c
-1)  Artikel 1, litra c), affattes således:
c)  administrative og retslige procedurer og processer i medlemsstaterne vedrørende indvandring, meddelelse af opholdstilladelse, statsborgerskab, asyl og andre former for international beskyttelse og forebyggelse af ulovlig indvandring.
"c) administrative og retslige procedurer og processer i medlemsstaterne vedrørende indvandring, meddelelse af opholdstilladelse, statsborgerskab, asyl og andre former for international beskyttelse, ulovlig indrejse og ophold og tilbagesendelser."
Ændring 14
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 a (nyt) – litra a (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 2 – stk. 1 – litra j
-1a)  I artikel 2 foretages følgende ændringer:
a)  Stk. 1, litra j), affattes således:
j)  »ansøgning om international beskyttelse«: en ansøgning om international beskyttelse som defineret i artikel 2, litra g), i Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse(2)
"j) "ansøgning om international beskyttelse": en ansøgning om international beskyttelse som defineret i artikel 2, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU2"
_______________
_______________
2 EUT L 304 af 30.9.2004, s. 12.
2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9).
Ændring 15
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 a (nyt) – litra b (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 2 – stk. 1 – litra k
b)  Stk. 1, litra k), affattes således:
k)  »flygtningestatus«: flygtningestatus som defineret i artikel 2, litra d), i direktiv 2004/83/EF
"k) "flygtningestatus": flygtningestatus som defineret i artikel 2, litra e), i direktiv 2011/95/EU "
Ændring 16
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 a (nyt) – litra c (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 2 – stk. 1 – litra l
c)  Stk. 1, litra l), affattes således:
l)  »subsidiær beskyttelsesstatus«: subsidiær beskyttelsesstatus som defineret i artikel 2, litra f), i direktiv 2004/83/EF
"l) "subsidiær beskyttelsesstatus": subsidiær beskyttelsesstatus som defineret i artikel 2, litra g), i direktiv 2011/95/EU "
Ændring 17
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 a (nyt) – litra d (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 2 – stk. 1 – litra m
d)  Stk. 1, litra m), affattes således:
m)  "familiemedlemmer": familiemedlemmer som defineret i artikel 2, litra i), i Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne(3)
"m) "familiemedlemmer": familiemedlemmer som defineret i artikel 2, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/20133"
_______________
_______________
3 EUT L 50 af 25.2.2003, s. 1.
3 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31).
Ændring 18
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 a (nyt) – litra e (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 2 – stk. 1 – litra o
d)  Stk. 1, litra o), affattes således:
o)  »uledsagede mindreårige«: uledsagede mindreårige som defineret i artikel 2, litra i), i direktiv 2004/83/EF
"o) "uledsagede mindreårige": uledsagede mindreårige som defineret i artikel 2, litra l), i direktiv 2011/95/EU"
Ændring 19
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 a (nyt) – litra f (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 2 – stk. 1 – litra p
f)  Stk. 1, litra p), affattes således:
p)  "ydre grænser": ydre grænser som defineret i artikel 2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) (12)
"p) "ydre grænser": ydre grænser som defineret i artikel 2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2016/3995"
________________
________________
5 EUT L 105 af 13.4.2006, s. 1.
5 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).
Ændring 20
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 a (nyt) – litra g (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 2 – stk. 1 – litra q
g)  Stk. 1, litra q), affattes således:
"tredjelandsstatsborgere, som er nægtet indrejse": tredjelandsstatsborgere, som er nægtet indrejse ved den ydre grænse, fordi de ikke opfylder alle de indrejsebetingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 562/2006, og ikke tilhører de personkategorier, der er omhandlet i artikel 5, stk. 4, i samme forordning
"q) »tredjelandsstatsborgere, som er nægtet indrejse«: tredjelandsstatsborgere, som er nægtet indrejse ved den ydre grænse, fordi de ikke opfylder alle de indrejsebetingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2016/399, og ikke tilhører de personkategorier, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i samme forordning"
Ændring 21
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 a (nyt) – litra h (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 2 – stk. 1 – litra s a (nyt)
h)  I stk. 1 tilføjes følgende litra:
"sa) "udsendelse": udsendelse som defineret i artikel 3, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF*"
________________
* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).
Ændring 22
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 a (nyt) – litra i (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 2 – stk. 1 – litra s b (nyt)
i)  I stk. 1 tilføjes følgende litra:
"sb) "frivillig udrejse": frivillig udrejse som defineret i artikel 3, nr. 8), i direktiv 2008/115/EF"
Ændring 23
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 a (nyt) – litra j (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 2 – stk. 1 – litra s c (nyt)
j)  I stk. 1 tilføjes følgende litra:
"sc) "støttet frivillig tilbagevenden": frivillig udrejse som defineret i artikel 3, nr. 8), i direktiv 2008/115/EF med logistisk, økonomisk eller anden materiel støtte"
Ændring 24
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 a (nyt) – litra k (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 2 – stk. 3
k)  Stk. 3 udgår.
Ændring 25
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 b (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 3
(-1b)  Artikel 3 affattes således:
Artikel 3
"Artikel 3
Statistikker om international migration, personer med sædvanlig bopæl og erhvervelse af statsborgerskab
Statistikker om international migration, personer med sædvanlig bopæl og erhvervelse af statsborgerskab
1.  Medlemsstaterne indberetter statistiske oplysninger til Kommissionen (Eurostat) om antallet af:
1.  Medlemsstaterne indberetter statistiske oplysninger til Kommissionen (Eurostat) om antallet af:
a)  indvandrere, der flytter til den pågældende medlemsstat, opdelt på følgende måde:
a)  indvandrere, der flytter til den pågældende medlemsstat, opdelt på følgende måde:
i)  grupper af statsborgerskaber efter alder og køn
i)  grupper af statsborgerskaber efter alder og køn
ii)  grupper af fødelande efter alder og køn
ii)  grupper af fødelande efter alder og køn
iii)  grupper af lande, hvor personerne tidligere havde sædvanlig bopæl, efter alder og køn
iii)  grupper af lande, hvor personerne tidligere havde sædvanlig bopæl, efter alder og køn
b)  udvandrere, der flytter fra den pågældende medlemsstat, opdelt på følgende måde:
b)  udvandrere, der flytter fra den pågældende medlemsstat, opdelt på følgende måde:
i)  efter grupper af statsborgerskaber
i)  efter grupper af statsborgerskaber
ii)  efter alder
ii)  efter alder
iii)  efter køn
iii)  efter køn
iv)  efter grupper af lande, hvor personerne får sædvanlig bopæl
iv)  efter grupper af lande, hvor personerne får sædvanlig bopæl
c)  personer med sædvanlig bopæl i den pågældende medlemsstat ved udgangen af referenceperioden opdelt på følgende måde:
c)  personer med sædvanlig bopæl i den pågældende medlemsstat ved udgangen af referenceperioden opdelt på følgende måde:
i)  grupper af statsborgerskaber efter alder og køn
i)  grupper af statsborgerskaber efter alder og køn
ii)  grupper af fødelande efter alder og køn
ii)  grupper af fødelande efter alder og køn
d)  personer, som har sædvanlig bopæl i den pågældende medlemsstat og i referenceåret har erhvervet statsborgerskab i den pågældende medlemsstat, og som tidligere har haft statsborgerskab i en anden medlemsstat eller et tredjeland, eller som tidligere har været statsløse, opdelt efter alder og køn, efter den pågældendes tidligere statsborgerskab, og efter om personen tidligere var statsløs.
d)  personer, som har sædvanlig bopæl i den pågældende medlemsstat og i referenceåret har erhvervet statsborgerskab i den pågældende medlemsstat, og som tidligere har haft statsborgerskab i en anden medlemsstat eller et tredjeland, eller som tidligere har været statsløse, opdelt efter alder og køn, efter den pågældendes tidligere statsborgerskab, og efter om personen tidligere var statsløs.
da)  personer med sædvanlig bopæl i den pågældende medlemsstats område, som i referenceåret har opnået en langvarig opholdstilladelse, opdelt efter alder og køn.
2.  De statistiske oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal være baseret på referenceperioder på et kalenderår og indberettes til Kommissionen (Eurostat) inden for tolv måneder efter udløbet af referenceåret. Det første referenceår er 2008.
2.  De statistiske oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal være baseret på referenceperioder på et kalenderår og indberettes til Kommissionen (Eurostat) inden for tolv måneder efter udløbet af referenceåret. Det første referenceår er 2020."
Ændring 26
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra -a (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 1 – litra c
-a)  Stk. 1, litra c), affattes således:
c)  ansøgninger om international beskyttelse, som er blevet trukket tilbage i referenceperioden.
"c) ansøgninger om international beskyttelse, som er blevet trukket tilbage i referenceperioden, opdelt efter type tilbagetrækning"
Ændring 27
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 1 – litra d a (nyt)
da)  personer, som i referenceperioden har indgivet ansøgning om international beskyttelse, eller som indgår i en sådan ansøgning som familiemedlem, og som har fået deres ansøgninger behandlet efter den fremskyndede procedure, der er omhandlet i artikel 31, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU*
__________________
* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).
Ændring 28
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 1 – litra d b (nyt)
db)  personer, som i referenceperioden har indgivet ansøgning om international beskyttelse, eller som indgår i en sådan ansøgning som familiemedlem, og som har fået deres ansøgninger behandlet efter grænseproceduren, der er omhandlet i artikel 43, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU
Ændring 29
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 1 – litra d c (nyt)
dc)  personer, som i referenceperioden har indgivet ansøgning om international beskyttelse, eller som indgår i en sådan ansøgning som familiemedlem, og som er undtaget fra den fremskyndede procedure eller grænseproceduren i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, og artikel 25, stk. 6, i direktiv 2013/32/EU
Ændring 30
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 1 – litra d d (nyt)
dd)  personer, der har indgivet en ansøgning om international beskyttelse uden at have været registreret i Eurodac, jf. artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2003*
__________________
* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 af 26. juni 2013 om oprettelse af »Eurodac« til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet i en af medlemsstaterne af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011 om oprettelse af et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 1).
Ændring 31
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 1 – litra d e (nyt)
de)  personer, som i referenceperioden har indgivet ansøgning om international beskyttelse, eller som indgår i en sådan ansøgning som familiemedlem, og som kan forevise dokumentation, der kan bidrage til at fastslå deres identitet.
Ændring 32
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 1 – litra d f (nyt)
df)  personer, som i referenceperioden har indgivet en fornyet ansøgning om international beskyttelse, jf. artikel 40 i direktiv 2013/32/EU, eller som indgår i en sådan ansøgning som familiemedlem
Ændring 33
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 1 – litra d g (nyt)
dg)  personer, som i referenceperioden har indgivet ansøgning om international beskyttelse, eller som indgår i en sådan ansøgning som familiemedlem i referenceperioden, og som ved udgangen af referenceperioden var frihedsberøvet, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU*, opdelt efter den måned, hvor disse personer blev frihedsberøvet, og grundene til frihedsberøvelse
____________________
* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 96).
Ændring 34
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 1 – litra d h (nyt)
dh)  personer, som i referenceperioden har indgivet ansøgning om international beskyttelse, eller som indgår i en sådan ansøgning som familiemedlem, og som var genstand for en administrativ eller retslig afgørelse eller retsakt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU
Ændring 35
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 1 – litra d i (nyt)
di)  personer, som i referenceperioden har indgivet ansøgning om international beskyttelse, eller som indgår i en sådan ansøgning som familiemedlem, og som var genstand for en administrativ eller retslig afgørelse eller retsakt, der fastsætter et alternativ til frihedsberøvelse i overensstemmelse med direktiv 2013/33/EU, opdelt efter type alternativ:
i)  meldepligt
ii)  økonomisk sikkerhedsstillelse
iii)  forpligtelse til at forblive på et bestemt sted
iv)  andet alternativ til fængsling
Ændring 36
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 1 – litra d j (nyt)
dj)  personer, som i referenceperioden har indgivet ansøgning om international beskyttelse, eller som indgår i en sådan ansøgning som familiemedlem, og som var genstand for en administrativ eller retslig afgørelse eller retsakt, der fastsætter et alternativ til frihedsberøvelse i overensstemmelse med direktiv 2013/33/EU, opdelt efter den måned, hvor den administrative eller retslige afgørelse eller retsakt mod de pågældende personer blev udstedt, og desuden opdelt efter type alternativ:
i)  meldepligt
ii)  økonomisk sikkerhedsstillelse
iii)  forpligtelse til at forblive på et bestemt sted
iv)  andet alternativ til fængsling
Ændring 37
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 1 – litra d k (nyt)
dk)  personer, som i referenceperioden har indgivet ansøgning om international beskyttelse, eller som er blevet underkastet en aldersvurdering
Ændring 38
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 1 – litra d l (nyt)
dl)  afgørelser om aldersvurdering af ansøgere, opdelt som følger:
i)  vurderinger, der konkluderer, at ansøgeren er mindreårig
ii)  vurderinger, der konkluderer, at ansøgeren er voksen
iii)  vurderinger, der er uden konklusion eller opgivet
Ændring 39
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 1 – litra d m (nyt)
dm)  personer, som i referenceperioden har indgivet en ansøgning om international beskyttelse, eller som indgår i en sådan ansøgning som familiemedlem, og som er blevet identificeret som ansøgere med behov for særlige proceduremæssige garantier i overensstemmelse med artikel 24 i direktiv 2013/32/EU eller som ansøgere med særlige modtagelsesbehov, jf. artikel 2, litra k), i direktiv 2013/33/EU
Ændring 40
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 1 – litra d n (nyt)
dn)  personer, som i referenceperioden har indgivet en ansøgning om international beskyttelse, eller som indgår i en sådan ansøgning som familiemedlem, og som har modtaget gratis juridisk bistand i henhold til artikel 20 i direktiv 2013/32/EU, opdelt efter procedurer ved første og anden instans
Ændring 41
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 1 – litra d o (nyt)
do)  personer, som i slutningen af referenceperioden har indgivet en ansøgning om international beskyttelse, eller som indgår i en sådan ansøgning som familiemedlem, og som har nydt godt af materielle modtagelsesforhold, som giver ansøgerne en passende levestandard, i overensstemmelse med artikel 17 i direktiv 2013/33/EU
Ændring 42
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 1 – litra d p (nyt)
dp)  personer, som i referenceperioden har indgivet en ansøgning om international beskyttelse som uledsagede mindreårige, og som får udpeget en repræsentant i overensstemmelse med artikel 25 i direktiv 2013/32/EU
Ændring 43
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 1 – litra d q (nyt)
dq)  personer, som i referenceperioden har indgivet en ansøgning om international beskyttelse, som er anerkendt som uledsagede mindreårige, og som har fået adgang til uddannelsessystemet i henhold til artikel 14 i direktiv 2013/33/EU
Ændring 44
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 1 – litra d r (nyt)
dr)  personer, som i referenceperioden har indgivet en ansøgning om international beskyttelse, som er anerkendt som uledsagede mindreårige, og som er blevet anbragt i henhold til artikel 31 i direktiv 2011/95/EU, opdelt efter årsager til anbringelse
Ændring 45
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel – stk. 1 – litra d s (nyt)
ds)  det gennemsnitlige antal uledsagede mindreårige per værge i referenceperioden
Ændring 46
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra b
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 1 – sidste afsnit
"Disse statistikker opdeles efter personernes alder og køn og statsborgerskab og efter uledsagede mindreårige. De skal være baseret på referenceperioder på en kalendermåned og indberettes til Kommissionen (Eurostat) inden for to måneder efter udløbet af referencemåneden. Den første referencemåned er januar 2020."
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 47
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra b a (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 2 – litra a
ba)  Stk. 2, litra a), affattes således:
a)  personer omfattet af afgørelser truffet i første instans af administrative eller retslige organer i referenceperioden om afslag på ansøgninger om international beskyttelse, som f.eks. afgørelser, hvorefter ansøgningerne afvises som uantagelige eller findes grundløse, og afgørelser i prioriterede sager og hastesager
"a) personer omfattet af afgørelser truffet i første instans af administrative eller retslige organer i referenceperioden om afslag på ansøgninger om international beskyttelse, opdelt som følger:
i)  afgørelser, hvorefter ansøgningerne afvises som uantagelige, yderligere opdelt efter begrundelse for afvisning
ii)  afgørelser, hvorefter ansøgninger afslås som grundløse
iii)  afgørelser, hvorefter ansøgninger afvises som åbenbart grundløse under den almindelige procedure, yderligere opdelt efter begrundelsen for afvisning
iv)  afgørelser, hvorefter ansøgninger afvises som åbenbart grundløse i forbindelse med den fremskyndede procedure, yderligere opdelt efter begrundelsen for anvendelse af den fremskyndede procedure og begrundelsen for afvisning
v)  afgørelser, hvorefter ansøgninger afvises med den begrundelse, at ansøgeren kan beskyttes i sit hjemland, i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2011/95/EU"
Ændring 48
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – litra b b (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 2 – litra b
bb)  Stk. 2, litra b), affattes således:
b)  personer omfattet af afgørelser truffet i første instans af administrative eller retslige organer i referenceperioden om meddelelse eller inddragelse af flygtningestatus
"b) personer omfattet af afgørelser truffet i første instans af administrative eller retslige organer i referenceperioden om meddelelse, tilbagekaldelse eller afslutning af eller afslag på forlængelse af flygtningestatus på grundlag af ophør, udelukkelse eller andre grunde; afgørelser om ophør eller udelukkelse opdeles yderligere efter den specifikke begrundelse for ophør eller udelukkelse "
Ændring 49
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra b c (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 2 – litra c
bc)  Stk. 2, litra c), affattes således:
c)  personer omfattet af afgørelser truffet i første instans af administrative eller retslige organer i referenceperioden om meddelelse eller inddragelse af subsidiær beskyttelsesstatus
"c) personer omfattet af afgørelser truffet i første instans af administrative eller retslige organer i referenceperioden om meddelelse, tilbagekaldelse eller afslutning af eller afslag på subsidiær beskyttelsesstatus på grundlag af ophør, udelukkelse eller andre grunde; afgørelser om ophør eller udelukkelse opdeles yderligere efter den specifikke begrundelse for ophør eller udelukkelse "
Ændring 50
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra b d (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 2 – litra e a (nyt)
bd)  I stk. 2 tilføjes følgende litra:
"ea) personer omfattet af afgørelser truffet i referenceperioden i første instans om reduktion eller inddragelse af materielle modtagelsesforhold af administrative eller juridiske organer, opdelt efter type afgørelse, varigheden af reduktionen eller inddragelsen og efter årsag."
Ændring 51
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra c
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 2 – sidste afsnit
"Disse statistikker opdeles efter personernes alder og køn og statsborgerskab og efter uledsagede mindreårige. De skal være baseret på referenceperioder på tre kalendermåneder og indberettes til Kommissionen (Eurostat) inden for to måneder efter udløbet af referenceperioden. Den første referenceperiode er januar til marts 2020."
"Disse statistikker opdeles efter personernes alder, køn og statsborgerskab og efter uledsagede mindreårige. De skal være baseret på referenceperioder på tre kalendermåneder og indberettes til Kommissionen (Eurostat) inden for to måneder efter udløbet af referenceperioden. Den første referenceperiode er januar til marts 2020.
Disse statistikker opdeles yderligere efter afgørelser truffet efter en personlig samtale og afgørelser truffet uden personlig samtale. Statistik om afgørelser truffet efter en personlig samtale opdeles yderligere efter personlige samtaler, hvor ansøgeren benytter sig af en tolk, og personlige samtaler, hvor ansøgeren ikke benytter sig af en tolk."
Ændring 52
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra d a (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 3 – litra b
da)  Stk. 3, litra b), affattes således:
b)  personer omfattet af endelige afgørelser om afslag på ansøgninger om international beskyttelse, som f.eks. afgørelser, som er truffet i referenceperioden af administrative eller retslige organer ved påklage eller prøvelse, og hvorefter ansøgninger afvises som uantagelige eller findes grundløse, og afgørelser i prioriterede sager og hastesager
"b) personer omfattet af afgørelser truffet i første instans af administrative eller retslige organer i referenceperioden om afslag på ansøgninger om international beskyttelse, opdelt som følger:
i)  afgørelser, hvorefter ansøgningerne afvises som uantagelige, yderligere opdelt efter begrundelse for afvisning
ii)  afgørelser, hvorefter ansøgninger afslås som grundløse
iii)  afgørelser, hvorefter ansøgninger afvises som åbenbart grundløse under den almindelige procedure, yderligere opdelt efter begrundelsen for afvisning
iv)  afgørelser, hvorefter ansøgninger afvises som åbenbart grundløse i forbindelse med den fremskyndede procedure, yderligere opdelt efter begrundelsen for anvendelse af den fremskyndede procedure og begrundelsen for afvisning
v)  afgørelser, hvorefter ansøgninger afvises med den begrundelse, at ansøgeren kan beskyttes i sit hjemland, i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2011/95/EU"
Ændring 53
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra d b (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 3 – litra c
db)  Stk. 3, litra c), affattes således:
c)  personer omfattet af endelige afgørelser om meddelelse eller inddragelse af flygtningestatus truffet i referenceperioden af administrative eller retslige organer ved påklage eller prøvelse
"c) personer omfattet af endelige afgørelser truffet af administrative eller retslige organer i løbet af referenceperioden, og som meddeler, tilbagekalder, afslutter eller afslår at forlænge flygtningestatus på grundlag af ophør, udelukkelse eller andre grunde; afgørelser om ophør eller udelukkelse opdeles yderligere efter den specifikke begrundelse for ophør eller udelukkelse"
Ændring 54
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra d c (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 3 – litra d
dc)  Stk. 3, litra d), affattes således:
d)  personer omfattet af endelige afgørelser om meddelelse eller inddragelse af subsidiær beskyttelsesstatus truffet i referenceperioden af administrative eller retslige organer ved påklage eller prøvelse
"d) personer omfattet af endelige afgørelser truffet af administrative eller retslige organer i løbet af referenceperioden, og som meddeler, tilbagekalder, afslutter eller afslår at forlænge subsidiær flygtningestatus på grundlag af ophør, udelukkelse eller andre grunde; afgørelser om ophør eller udelukkelse opdeles yderligere efter den specifikke begrundelse for ophør eller udelukkelse "
Ændring 55
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra d d (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 3 – litra g a (nyt)
dd)  I stk. 3 tilføjes følgende litra:
"ga) personer omfattet af afgørelser truffet i referenceperioden om reduktion eller inddragelse af materielle modtagelsesforhold af administrative eller juridiske organer, opdelt efter type afgørelse, varigheden af reduktionen eller inddragelsen og efter årsag."
Ændring 56
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra e
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 3 – sidste afsnit
"De i litra b), c), d), e), f) og g) nævnte statistikker opdeles efter personernes alder og køn og statsborgerskab og efter uledsagede mindreårige. Herudover opdeles de i litra g) nævnte statistikker efter bopælsland og type asylafgørelse. De skal være baseret på referenceperioder på et kalenderår og indberettes til Kommissionen (Eurostat) inden for tre måneder efter udløbet af referenceåret. Det første referenceår er 2020."
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 57
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra e a (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 3 a (nyt)
ea)  Følgende stykke indsættes:
“3a. Medlemsstaterne indberetter statistiske oplysninger til Kommissionen (Eurostat) om appellens varighed i kalenderdage fra det tidspunkt, hvor klagen indgives, og indtil der er truffet afgørelse i første instans om klagen. "
Ændring 58
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra e
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 4 – sidste afsnit
Disse statistikker skal være baseret på referenceperioder på et kalenderår og indberettes til Kommissionen (Eurostat) inden for tre måneder efter udløbet af referenceåret. Det første referenceår er 2020.
Disse statistikker opdeles efter personernes alder, køn og statsborgerskab og efter uledsagede mindreårige. Disse statistikker skal være baseret på referenceperioder på en kalendermåned og indberettes til Kommissionen (Eurostat) inden for tre måneder efter udløbet af referenceåret. Den første referenceperiode er januar 2020.
Ændring 59
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra h a (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 4 – stk. 4 (nyt)
ha)  Følgende stykke tilføjes:
"4a. De i stk. 1-4 omhandlede statistikker opdeles efter måneden for indgivelse af ansøgningen."
Ændring 60
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 a (nyt) – litra a (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 5 – overskrift
1a)  I artikel 5 foretages følgende ændringer:
a)  Titlen affattes således:
Statistikker om forebyggelse af ulovlig indrejse og ophold
"Statistikker om forebyggelse af ulovlig indrejse og ophold"
Ændring 61
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 a (nyt) – litra b (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 5 – stk. 1 – litra a
b)  Stk. 1, litra a), affattes således:
a)  tredjelandsstatsborgere, som er nægtet indrejse i en medlemsstat ved den ydre grænse
“a) tredjelandsstatsborgere, som er nægtet indrejse i en medlemsstat ved den ydre grænse, opdelt efter alder og køn "
(https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32007R0862&from=EN)
Ændring 62
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 a (nyt) – litra c (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 5 – stk. 1 – litra b
c)  Stk. 1, litra b), affattes således:
b)  tredjelandsstatsborgere, som i henhold til national lovgivning om indvandring anses for at opholde sig ulovligt i en medlemsstat.
“b) tredjelandsstatsborgere, som i henhold til national lovgivning om indvandring anses for at opholde sig irregulært i en medlemsstat.
Ændring 63
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 a (nyt) – litra d (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 5 – stk. 1 – afsnit 3
b)  Stk. 1, tredje afsnit, affattes således:
De i litra b) nævnte statistikker opdeles efter personernes alder og køn og statsborgerskab.
"De statistikker, der er omhandlet i litra b), opdeles efter personernes alder og køn, statsborgerskab, begrundelse for samt stedet for deres anholdelse."
Ændring 64
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 2 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 6 – stk. 1 – litra -a (nyt)
-a)  antallet af ansøgninger om førstegangsopholdstilladelse fra tredjelandsstatsborgere, opdelt efter statsborgerskab, begrundelsen for ansøgningen om opholdstilladelse, alder og køn
Ændring 65
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 2 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 6 – stk. 1 – litra -a a (nyt)
-aa)  antallet af afslåede ansøgninger om førstegangsopholdstilladelse fra tredjelandsstatsborgere, opdelt efter statsborgerskab, begrundelsen for ansøgningen om opholdstilladelse, alder og køn
Ændring 66
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 2 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 6 – stk. 1 – litra -a b (nyt)
-ab)  antallet af ansøgninger om opholdstilladelse, der ændrer indvandrerstatus eller begrundelse for ophold, som der er givet afslag på i referenceperioden, opdelt efter statsborgerskab, begrundelsen for afslag på ansøgningen om opholdstilladelse, alder og køn
Ændring 67
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 2 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 6 – stk. 1 – litra a – nr. i
i)  opholdstilladelser udstedt i referenceperioden, hvorved den pågældende person tildeles opholdstilladelse for første gang, opdelt efter statsborgerskab, begrundelse for udstedelse af opholdstilladelse, opholdstilladelsens gyldighedsperiode, alder og køn
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 68
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 2 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 6 – stk. 1 – litra a – nr. ii
ii)  opholdstilladelser udstedt i referenceperioden og tildelt som følge af en persons ændrede indvandrerstatus eller begrundelse for ophold, opdelt efter statsborgerskab, begrundelse for udstedelse af opholdstilladelse, opholdstilladelsens gyldighedsperiode, alder og køn
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 69
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 2 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 6 – stk. 1 – litra a – nr. iii
iii)  gyldige opholdstilladelser ved udgangen af referenceperioden (antal udstedte opholdstilladelser, som ikke er inddraget eller udløbet), opdelt efter statsborgerskab, begrundelse for udstedelse af opholdstilladelse, opholdstilladelsens gyldighedsperiode, alder og køn
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 70
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 2 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 6 – stk. 1 – litra b
b)  antallet af fastboende tredjelandsstatsborgere ved udgangen af referenceperioden opdelt efter statsborgerskab, type af status som fastboende, alder og køn.
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 71
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 2 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)
For så vidt angår de statistikker, der kræves i henhold til litra -a), -aa) og a), skal tilladelser, der udstedes af familiemæssige hensyn, opdeles yderligere efter begrundelse og tredjelandsstatsborgerens referencepersons status.
Ændring 72
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra -a (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 7 – stk. 1 – litra a
-a)  Stk. 1, litra a), affattes således:
a)  antallet af tredjelandsstatsborgere, som anses for at opholde sig ulovligt i en medlemsstat, og som er omfattet af en administrativ eller retslig afgørelse eller en lov, der fastslår, at deres ophold er ulovligt, og pålægger dem at forlade medlemsstaten, opdelt efter de pågældende personers statsborgerskab
"a) antallet af tredjelandsstatsborgere, som anses for at befinde sig i en irregulær situation i en medlemsstat, og som er omfattet af en administrativ eller retslig afgørelse eller en lov, der fastslår, at deres ophold er irregulært, og pålægger dem at forlade medlemsstaten, opdelt efter de pågældende personers statsborgerskab samt begrundelsen for afgørelsen "
Ændring 73
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra -a a (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 7 – stk. 1 – litra a a (nyt)
-aa)  I stk. 1 indsættes følgende:
"aa) antallet af tredjelandsstatsborgere, som omhandlet i litra a), der ved afslutningen af referenceperioden er omfattet af en administrativ eller retslig afgørelse om indrejseforbud som omhandlet i artikel 11 i direktiv 2008/115/EF, opdelt efter statsborgerskab"
Ændring 74
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra -a b (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 7 – stk. 1 – litra a b (nyt)
-ab)  I artikel 1 indsættes følgende litra:
"ab) antallet af tredjelandsstatsborgere, der i løbet af referenceperioden var omfattet af en administrativ eller retslig afgørelse eller retsakt om frihedsberøvelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF*"
Ændring 75
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra -a c (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 7 – stk. 1 – litra a c (nyt)
-ac)  I artikel 1 indsættes følgende litra:
"ac) antallet af tredjelandsstatsborgere, der ved afslutningen af referenceperioden var omfattet af en administrativ eller retslig afgørelse eller retsakt om frihedsberøvelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF, opdelt efter den måned, hvor disse tredjelandsstatsborgere blev frihedsberøvet"
Ændring 76
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 3 – litra a d (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 7 – stk. 1 – litra a d (nyt)
-ad)  I artikel 1 indsættes følgende litra:
"d) antallet af tredjelandsstatsborgere, der i løbet af referenceperioden var omfattet af en administrativ eller retslig afgørelse eller retsakt om et alternativ til frihedsberøvelse i overensstemmelse med direktiv 2008/115/EF, opdelt efter type alternativ
i)  meldepligt
ii)  økonomisk sikkerhedsstillelse
iii)  forpligtelse til at forblive på et bestemt sted
iv)  andet alternativ til frihedsberøvelse"
Ændring 77
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra -a e (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 7 – stk. 1 – litra a e (nyt)
-ae)  I artikel 1 indsættes følgende litra:
"ae) antallet af tredjelandsstatsborgere, som ved afslutningen af referenceperioden var genstand for en administrativ eller retslig afgørelse eller retsakt, der fastsætter et alternativ til frihedsberøvelse i overensstemmelse med direktiv 2008/115/EF, opdelt efter den måned, hvor den administrative eller retslige afgørelse eller retsakt mod de pågældende personer blev udstedt, og desuden opdelt efter type alternativ:
i)  meldepligt
ii)  økonomisk sikkerhedsstillelse
iii)  forpligtelse til at forblive på et bestemt sted
iv)  andet alternativ til frihedsberøvelse"
Ændring 78
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra -a f (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 7 – stk. 1 – litra a f (nyt)
-af)  I artikel 1 indsættes følgende litra:
"af) antallet af tredjelandsstatsborgere, hvis udsendelse i referenceperioden er blevet udsat, i henhold til artikel 9 i direktiv 2008/115/EF, opdelt efter begrundelse for udsættelsen og de pågældende personers statsborgerskab"
Ændring 79
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra -a g (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 7 – stk. 1 – litra a g (nyt)
-ag)  I stk. 1 indsættes følgende:
"ag) antallet af tredjelandsstatsborgere, der i referenceperioden har været omfattet af en administrativ eller retslig afgørelse eller retsakt om frihedsberøvelse, og som har indledt en retslig procedure, jf. artikel 15, stk. 2, i direktiv 2008/115/EF"
Ændring 80
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 3 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 7 – stk. 1 – litra b
b)  antallet af tredjelandsstatsborgere, som faktisk har forladt medlemsstaten i overensstemmelse med en administrativ eller retslig afgørelse eller en lov, jf. litra a), opdelt efter de tilbagevendte personers statsborgerskab, type tilbagevenden og modtaget støtte og efter bestemmelsesland."
b)  antallet af tredjelandsstatsborgere, som faktisk har forladt medlemsstaten i overensstemmelse med en administrativ eller retslig afgørelse eller en lov, jf. litra a), opdelt efter de tilbagevendte personers statsborgerskab, type tilbagevenden og modtaget støtte og efter bestemmelsesland og yderligere opdelt efter tredjelandsstatsborgerens tilbagevendelse til oprindelseslandet
Ændring 81
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra a a (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 7 – stk. 1 – litra b a (nyt)
aa)  I stk. 1 tilføjes følgende litra:
"ba) antallet af tredjelandsstatsborgere, som har forladt medlemsstaten i overensstemmelse med en administrativ eller retslig afgørelse eller en retsakt, opdelt efter type afgørelse eller retsakt:
i)  i overensstemmelse med en formel EU-tilbagetagelsesaftale
ii)  i overensstemmelse med en uformel EU-tilbagetagelsesaftale
iii)  i overensstemmelse med en national EU-tilbagetagelsesaftale.
Disse statistikker opdeles yderligere efter personernes bestemmelsesland og statsborgerskab."
Ændring 82
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 3 – litra b
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 7 – stk. 2
2.  De statistiske oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal være baseret på referenceperioder på tre kalendermåneder og indberettes til Kommissionen (Eurostat) inden for to måneder efter udløbet af referenceperioden. Den første referenceperiode er januar til marts 2020."
2.  De statistiske oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, opdeles efter den pågældende persons alder og køn samt efter uledsagede mindreårige. De skal være baseret på referenceperioder på en kalendermåned og indberettes til Kommissionen (Eurostat) inden for to uger efter udløbet af referenceperioden. Den første referenceperiode er januar 2020.
Ændring 83
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 9 – stk. 2
4a)  Artikel 9, stk. 2, affattes således:
2.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen (Eurostat) om, hvilke datakilder der er anvendt, af hvilke grunde disse kilder er valgt, og hvilke virkninger valget af datakilder får for statistikkernes kvalitet, samt hvilke skønsmetoder der er anvendt, og underretter Kommissionen (Eurostat) om ændringer i så henseende.
"2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen (Eurostat) om, hvilke datakilder der er anvendt, af hvilke grunde disse kilder er valgt, og hvilke virkninger valget af datakilder får for statistikkernes kvalitet, hvilke mekanismer der er iværksat for at sikre beskyttelsen af personoplysninger, samt hvilke skønsmetoder der er anvendt, og underretter Kommissionen (Eurostat) om ændringer i så henseende."
Ændring 84
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 b (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 9 a (ny)
4b)  Følgende artikel indsættes:
"Artikel 9a
Delegerede retsakter
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende ændringer af definitionerne i artikel 2, stk. 1.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a med henblik på at ændre denne forordning ved:
a)  fastlæggelse af kategorier af grupper af fødelande, grupper af lande for tidligere og næste sædvanlige bopæl og grupper af statsborgerskab, jf. artikel 3, stk. 1
b)  fastlæggelse af kategorier af begrundelser for udstedelse af opholdstilladelse, jf. artikel 6, stk. 1, litra a)
c)  fastlæggelse af yderligere opdelinger
d)  fastlæggelse af regler for præcision og kvalitetsstandarder."
Ændring 85
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 5 – litra a
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 10 – stk. 1
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge opdelinger i overensstemmelse med artikel 4, 5, 6 og 7 og fastsætte regler for passende formater for indberetning af data, jf. artikel 9.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte regler for passende formater for indberetning af data, jf. artikel 9. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 2.
Ændring 86
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 5 – litra b
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 10 – stk. 2 – litra d
b)  Stk. 2, litra d), udgår.
b)   Stk. 2 udgår.
Ændring 87
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 10 a (ny)
5a)  Følgende artikel indsættes:
"Artikel 10a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9a, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden].
3.  Den i artikel 9a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."
Ændring 88
Proposal for a regulation
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 b (nyt) – litra a (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 11 – overskrift
5b)  I artikel 11 foretages følgende ændringer:
a)  Titlen affattes således:
Udvalg
Udvalgsprocedure
Ændring 89
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 b (nyt) – litra b (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 11 – stk. 1
b)  Stk. 1 affattes således:
1.  Kommissionen bistås i forbindelse med vedtagelsen af gennemførelsesforanstaltninger af Udvalget for det Statistiske Program, der er nedsat ved afgørelse 89/382/EØF, Euratom.
“1. Kommissionen bistås af Udvalget for det Europæiske Statistiske System, der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011."
Ændring 90
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 b (nyt) – litra c (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 11 – stk. 2
c)  Stk. 2 affattes således:
2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
“2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 10 i forordning (EU) nr. 182/2011 under henvisning til bestemmelserne i forordningens artikel 11."
Perioden, der er fastsat i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.
Ændring 91
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 b (nyt) – litra d (nyt)
Forordning (EF) nr. 862/2007
Artikel 11 – stk. 3
d)  Stk. 3 udgår.

EU's tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser ***
PDF 120kWORD 48k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om udkast til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (06929/2019 – C8-0133/2019 – 2018/0214(NLE))
P8_TA-PROV(2019)0360A8-0187/2019

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (06929/2019),

–  der henviser til Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, undertegnet i Genève den 20. maj 2015 (11510/2018),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0133/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0187/2019),

1.  godkender Den Europæiske Unions tiltrædelse af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.


Unionens indsats efter tiltrædelsen af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser ***I
PDF 228kWORD 62k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Unionens indsats efter tiltrædelsen af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (COM(2018)0365 – C8-0383/2018 – 2018/0189(COD))
P8_TA-PROV(2019)0361A8-0036/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0365),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0383/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 12. december 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20, marts 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0036/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  tager Kommissionens tre erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og hvoraf den første og anden vil blive offentliggjort i L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende sammen med den endelige lovgivningsmæssige retsakt, til efterretning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om Unionens indsats efter tiltrædelsen af Genèveaftalen under Lissabonaftalen om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser(2)

P8_TC1-COD(2018)0189


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  For at Unionen til fulde kan udøve sin enekompetence i forbindelse med sin fælles handelspolitik og i fuld overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS-aftalen), bliver den kontraherende part i Genèveaftalen under Lissabonaftalen om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser ("Genèveaftalen")(5) i medfør af Rådets afgørelse (EU) .../…(6), og samtidig bemyndiges medlemsstaterne til også at ratificere eller tiltræde den i Unionens interesse. De kontraherende parter i Genèveaftalen er medlemmer af en særlig union oprettet ved Lissabonaftalen med henblik på beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og deres internationale registrering(7) ("den særlige union"). I overensstemmelse med artikel 4 i afgørelse (EU) .../... skal Unionen og de medlemsstater, der har ratificeret eller tiltrådt aftalen, skal repræsenteres af Kommissionen i den særlige union for så vidt angår Genèveaftalen.

(2)  Der bør fastlægges regler, der gør det muligt for Unionen ▌at udøve de rettigheder og opfylde de forpligtelser i henhold til Genèveaftalen, som påhviler Unionen og de medlemsstater, som ratificerer eller tiltræder den.

(3)  Genèveaftalen beskytter oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008(8), forordning (EU) nr. 1151/2012(9), forordning (EU) nr. 1308/2013(10) og forordning (EU) nr. 251/2014(11), og de omtales i det følgende begge som "geografiske betegnelser".

(4)  Efter Unionens tiltrædelse af Genèveaftalen og derefter med regelmæssige mellemrum bør Kommissionen ▌ indgive ansøgninger til Det Internationale Bureau under Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret ("Det Internationale Bureau") om international registrering i dets register ("det internationale register") af ▌geografiske betegnelser, der har oprindelse i og er beskyttet på Unionens område. Disse ansøgninger bør bygge på meddelelser fra medlemsstater, der handler på eget initiativ eller efter anmodning fra en fysisk eller juridisk person som omhandlet i Genèveaftalens artikel 5, stk. 2, nr. ii), eller fra en beskyttet part som defineret i Genèveaftalens artikel 1, nr. xvii). Medlemsstaterne bør, når de udarbejder disse meddelelser, overveje den økonomiske interesse i international beskyttelse af de pågældende geografiske betegnelser og tage hensyn til navnlig produktionsværdi og eksportværdi, beskyttelse i henhold til andre aftaler samt aktuel eller potentiel misbrug i de berørte tredjelande.

(5)  Tilføjelsen af geografiske betegnelser til det internationale register bør have til formål at sikre kvalitetsprodukter, fair konkurrence og forbrugerbeskyttelse. Ud over at have en betydelig kulturel og økonomisk værdi bør tilføjelsen af geografiske betegnelser vurderes med hensyn til den værdi, der skabes for lokalsamfundene, med henblik på at støtte udviklingen af landdistrikterne og fremme nye jobmuligheder inden for produktion, forarbejdning og andre relaterede tjenesteydelser.

(6)  Kommissionen bør gøre brug af eksisterende ordninger til regelmæssig høring af medlemsstater, erhvervsorganisationer og EU-producenter med henblik på at etablere en tæt dialog med relevante interesserede parter.

(7)  Der bør indføres passende procedurer for Kommissionens vurdering af geografiske betegnelser, der har oprindelse i de kontraherende parter i Genèveaftalen, som ikke er medlemsstater ("kontraherende tredjelandsparter"), og er optaget i det internationale register, således at der findes en procedure for at træffe beslutninger om beskyttelse i Unionen og om at erklære en sådan beskyttelse ugyldig, hvis det er relevant.

(8)  Unionens håndhævelse af beskyttelsen af geografiske betegnelser med oprindelse i kontraherende tredjelandsparter og registreret i det internationale register bør foregå i overensstemmelse med Genèveaftalens kapitel III, navnlig artikel 14 heri, som pålægger hver kontraherende part at tilvejebringe effektive retsmidler til beskyttelse af registrerede oprindelsesbetegnelser og registrerede geografiske betegnelser og fastsætter, at en offentlig myndighed eller en berørt part, uanset om der er tale om en fysisk eller juridisk person, og uanset om denne er offentlig eller privat, kan anlægge retssag med henblik på beskyttelse af sådanne betegnelser afhængigt af den kontraherende parts retssystem og praksis. Med henblik på at sikre beskyttelsen af nationale, regionale og EU-varemærker sideløbende med geografiske betegnelser, jf. garantien i henseende til tidligere varemærkerettigheder som fastlagt i Genèveaftalens artikel 13, stk. 1, bør den sideløbende anvendelse af tidligere varemærker og geografiske betegnelser registreret i det internationale register, som har fået meddelt beskyttelse eller anvendes i Unionen, garanteres.

(9)  I lyset af Unionens enekompetence bør medlemsstater. som ikke allerede er kontraherende parter i Lissabonaftalen fra 1958 som revideret i Stockholm den 14. juli 1967 og ændret den 28. september 1979 ("Lissabonaftalen"), ikke ratificere eller tiltræde nævnte aftale.

(10)  Medlemsstater, som allerede er kontraherende parter i Lissabonaftalen, kan vedblive at være det, navnlig for at sikre kontinuiteten af de tildelte rettigheder og opfyldelsen af forpligtelser i henhold til nævnte aftale. De bør imidlertid udelukkende handle i Unionens interesse og med fuld respekt for Unionens enekompetence. Disse medlemsstater bør derfor udøve deres rettigheder og forpligtelser i henhold til Lissabonaftalen i fuld overensstemmelse med tilladelsen fra Unionen i henhold til de i denne forordning fastsatte regler. For at respektere det ensartede system til beskyttelse af geografiske betegnelser, der er etableret i Unionen for så vidt angår landbrugsprodukter, og for yderligere at øge harmoniseringen i det indre marked bør de ikke registrere nye oprindelsesbetegnelser i henhold til Lissabonaftalen for produkter, som falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 110/2008, forordning (EU) nr. 1151/2012, forordning (EU) nr. 1308/2013 eller forordning (EU) nr. 251/2014.

(11)  Disse medlemsstater har registreret oprindelsesbetegnelser i henhold til Lissabonaftalen. Der bør fastsættes overgangsordninger for at sikre fortsat beskyttelse med forbehold af kravene i nævnte aftale, Genèveaftalen og gældende EU-ret.

(12)  Disse medlemsstater har accepteret beskyttelsen af oprindelsesbetegnelser fra kontraherende tredjelandsparter. For at gøre det muligt for disse medlemsstater at opfylde de internationale forpligtelser, de har påtaget sig inden Unionens tiltrædelse af Genèveaftalen, bør der fastlægges en overgangsordning, som alene bør have virkninger på nationalt plan og ikke berøre samhandel i Unionen eller international handel.

(13)  Det forekommer rimeligt, at det er den medlemsstat, hvori den geografiske betegnelse har sin oprindelse, en fysisk eller juridisk person som omhandlet i Genèveaftalens artikel 5, stk. 2, nr. ii), eller en beskyttet part som defineret i Genèveaftalens artikel 1, nr. xvii), som betaler gebyrerne i henhold til Genèveaftalen og de fælles gennemførelsesforskrifter i henhold til Lissabonaftalen og Genèveaftalen for at indgive en ansøgning til Det Internationale Bureau om international registrering af en geografisk betegnelse samt gebyrerne for andre registreringer i det internationale register og for fremsendelse af uddrag, attester og andre oplysninger om indholdet af denne internationale registrering. Medlemsstaterne bør have mulighed for at kræve, at en fysisk eller juridisk person eller en beskyttet part betaler en del af eller alle gebyrerne.

(14)  For at dække eventuelle huller i den særlige unions driftsbudget bør Unionen inden for rammerne af de midler, der er afsat til dette formål i Unionens årlige budget, kunne fastsætte et særligt bidrag som vedtaget af den særlige unions forsamling i henhold til artikel 24, stk. 4, i Genèveaftalen i betragtning af den økonomiske og kulturelle værdi, som beskyttelsen af geografiske betegnelser giver.

(15)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af Unionens medlemskab i den særlige union bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til udarbejdelse af en liste over geografiske betegnelser med henblik på indgivelse af en ansøgning om deres internationale registrering ved Det Internationale Bureau efter tiltrædelsen af Genèveaftalen, senere indgivelse af en ansøgning om international registrering af en geografisk betegnelse ved Det Internationale Bureau, afvisning af en indsigelse, vedtagelse af en beslutning om, hvorvidt der meddeles beskyttelse af en geografisk betegnelse registreret i det internationale register eller ej, tilbagekaldelse af afslag på at give en international registrering virkninger, anmodning om annullering af en international registrering, meddelelse om ugyldiggørelse af beskyttelsen i Unionen af en geografisk betegnelse registreret i det internationale register og tilladelse til, at medlemsstaten foretager eventuelle nødvendige ændringer og underretter Det Internationale Bureau for så vidt angår oprindelsesbetegnelsen for et produkt, som er beskyttet i henhold til en af de forordninger, der er omhandlet i denne forordning artikel 1. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(12).

(16)  Det er vigtigt at sikre, at Kommissionen overvåger og evaluerer Unionens deltagelse i nævnte aftale på sigt. For at foretage en sådan evaluering bør Kommissionen bl.a. tage højde for: antallet af geografiske betegnelser beskyttet og registreret i henhold til EU-retten, for hvilke der er indgivet ansøgninger om international registrering, og tilfælde, hvor beskyttelse er blevet afslået af kontraherende tredjelandsparter, udviklingen i antallet af tredjelande, der deltager i Genèveaftalen, Kommissionens indsats for at øge dette antal samt den indvirkning, som den aktuelle status for gældende EU-ret for så vidt angår geografiske betegnelser har på, hvor attraktiv Genèveaftalen er for tredjelande, og antallet og typen af geografiske betegnelser, der har oprindelse i kontraherende tredjelandsparter, og som er blevet afslået af Unionen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Formål

I denne forordning fastlægges regler og procedurer for Unionens indsats efter dens tiltrædelse af Genèveaftalen under Lissabonaftalen om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser ("Genèveaftalen").

I denne forordning forstås ved "geografiske betegnelser" i det følgende både oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008, forordning (EU) nr. 1151/2012, forordning (EU) nr. 1308/2013 og forordning (EU) nr. 251/2014.

Artikel 2

International registrering af geografiske betegnelser ▌

1.  Efter Unionens tiltrædelse af Genèveaftalen og derefter med regelmæssige mellemrum indgiver Kommissionen som kompetent myndighed i henhold til Genèveaftalens artikel 5, stk. 1 og 2, ansøgninger om international registrering af geografiske betegnelser, der er beskyttet og registreret i henhold til EU-retten og har oprindelse i Unionen, til Det Internationale Bureau under Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret ("Det Internationale Bureau").

2.  Medlemsstaterne kan med henblik herpå anmode Kommissionen om at registrere geografiske betegnelser med oprindelse i deres område, som er beskyttet og registreret i henhold til EU-ret, i det internationale register. En sådan anmodning kan bygge på:

a)  en anmodning fra en fysisk eller juridisk person som omhandlet i Genèveaftalens artikel 5, stk. 2, nr. ii), eller fra en beskyttet part som defineret i Genèveaftalens artikel 1, nr. xvii), eller

b)  deres eget initiativ.

3.  Med udgangspunkt i disse anmodninger vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter med en liste over de ▌i denne artikels stk. 1 ▌ nævnte geografiske betegnelser efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 15, stk. 2.

Artikel 3

Annullering af en geografisk betegnelse, der har sin oprindelse i en af Unionens medlemsstater, og som er registreret i det internationale register

1.  Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, som anmoder om annullering af en registrering i det internationale register af en geografisk betegnelse, der har sin oprindelse i en af Unionens medlemsstater:

a)  hvis den pågældende geografiske betegnelse ikke længere er beskyttet i Unionen, eller

b)  efter anmodning fra den medlemsstat, hvori den geografiske betegnelse har sin oprindelse, som kan bygge på:

i)  en anmodning fra en fysisk eller juridisk person som omhandlet i Genèveaftalens artikel 5, stk. 2, nr. ii), eller fra en beskyttet part som defineret i Genèveaftalens artikel 1, nr. xvii), eller

ii)  dens eget initiativ.

2.  Den i denne artikels stk. 1 nævnte gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 15, stk. 2.

3.  Kommissionen underretter straks Det Internationale Bureau om anmodningen om annullering.

Artikel 4

Offentliggørelse af geografiske betegnelser med oprindelse i tredjelande og registreret i det internationale register

1.  Kommissionen offentliggør enhver international registrering, som Det Internationale Bureau har givet meddelelse om i henhold til Genèveaftalens artikel 6, stk. 4, vedrørende de geografiske betegnelser, som er registreret i det internationale register, og i henseende til hvilke den kontraherende oprindelsespart som defineret i Genèveaftalens artikel 1, nr. xv), ikke er en medlemsstat, forudsat at offentliggørelsen vedrører et produkt, som nyder beskyttelse af geografiske betegnelser på EU-plan.

2.  Offentliggørelsen af den internationale registrering foretages i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende og skal indeholde produkttype og oprindelsesland.

Artikel 5

Vurdering af geografiske betegnelser med oprindelse i tredjelande og registreret i det internationale register

1.   Kommissionen offentliggør enhver international registrering, som Det Internationale Bureau giver meddelelse om i henhold til Genèveaftalens artikel 6, stk. 4, vedrørende de geografiske betegnelser, som er registreret i det internationale register, og i henseende til hvilke den kontraherende oprindelsespart som defineret i Genèveaftalens artikel 1, nr. xv), ikke er en medlemsstat, for at fastslå, om den indeholder de obligatoriske oplysninger, der er fastlagt i regel 5, stk. 2, i de fælles gennemførelsesforskrifter i henhold til Lissabonaftalen og Genèveaftalen ("de fælles gennemførelsesforskrifter")(13), og oplysningerne om kvalitet, omdømme eller egenskaber som fastlagt i regel 5, stk. 3, i de fælles gennemførelsesforskrifter, og for at vurdere, om offentliggørelsen vedrører et produkt, som i øjeblikket nyder beskyttelse af geografiske betegnelser på EU-plan.

2.  Perioden for gennemførelse af denne vurdering må ikke overstige fire måneder fra datoen for registreringen af den geografiske betegnelse i det internationale register og må ikke omfatte vurdering af andre specifikke EU-bestemmelser om markedsføring af produkter, og navnlig om sundheds- eller plantesundhedsstandarder, markedsføringsstandarder og om mærkning af fødevarer.

Artikel 6

Indsigelsesprocedure vedrørende geografiske betegnelser med oprindelse i tredjelande og registreret i det internationale register

1.   Inden for en frist på fire måneder fra datoen for offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende af den geografiske betegnelse i henhold til artikel 4 kan myndighederne i en anden medlemsstat eller et andet tredjeland end den kontraherende oprindelsespart eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse og etableret i Unionen eller i et andet tredjeland end den kontraherende oprindelsespart indgive en indsigelse til Kommissionen på et af Unionens officielle sprog.

2.   En sådan indsigelse, som vedrører en geografisk betegnelse, der er offentliggjort Den Europæiske Unions Tidende i henhold til artikel 4, tages kun i betragtning, hvis den indgives inden for fristen i denne artikels stk. 1, og hvis den indeholder en eller flere af følgende grunde:

a)  Den geografiske betegnelse registreret i det internationale register kolliderer med navnet på en plantesort eller en dyrerace og vil sandsynligvis vildlede forbrugeren med hensyn til produktets virkelige oprindelse.

b)  Den geografiske betegnelse registreret i det internationale register er helt eller delvis identisk med en geografisk betegnelse, som allerede er beskyttet i Unionen, og der skelnes i praksis ikke tilstrækkelig tydeligt mellem betingelserne for lokal og traditionel brug og præsentation af den geografiske betegnelse, der søges beskyttet, og den geografiske betegnelse, der allerede er beskyttet i Unionen, idet det tages hensyn til behovet for at sikre, at de berørte producenter får en ensartet behandling, og at forbrugerne ikke vildledes.

c)  Beskyttelse i Unionen af den geografiske betegnelse registreret i det internationale register vil krænke retten til et tidligere varemærke på nationalt eller regionalt plan eller på EU-plan.

d)  Beskyttelsen i Unionen af den geografiske betegnelse, der søges beskyttet, vil skade anvendelsen af et helt eller delvis identisk navn eller et varemærkes eksklusive karakter på nationalt eller regionalt plan eller på EU-plan eller eksistensen af produkter, som har været lovligt markedsført i mindst fem år forud for datoen for offentliggørelsen af navnet på den geografiske betegnelse i Den Europæiske Unions Tidende i henhold til artikel 4.

e)  Den geografiske betegnelse registreret i det internationale register vedrører et produkt, som ikke ▌ nyder beskyttelse af geografiske betegnelser på EU-plan.

f)  Det navn, som der ansøges om registrering af, er en artsbetegnelse på Unionens område.

g)  Betingelserne i Genèveaftalens artikel 2, stk. 1, nr. i) og ii), er ikke opfyldt.

h)  Den geografiske betegnelse registreret i det internationale register er et homonymt navn, der kan forlede forbrugeren til at tro, at produkterne stammer fra et andet område, selv om navnet er retvisende med hensyn til det område, den region eller det sted, som de pågældende produkter rent faktisk stammer fra.

3.   Indsigelsesgrundene som omhandlet i stk. 2 vurderes af Kommissionen for så vidt angår Unionens område eller dele deraf.

Artikel 7

Beslutning om beskyttelse i Unionen af geografiske betegnelser med oprindelse i tredjelande og registreret i det internationale register

1.  Hvis betingelserne i nævnte stykke på grundlag af den vurdering, der er foretaget i henhold til artikel 5, stk. 1, er opfyldt, og der ikke er modtaget nogen indsigelse eller kun uantagelige indsigelser, afviser Kommissionen i givet fald de modtagne uantagelige indsigelser og træffer beslutning ved hjælp af en gennemførelsesretsakt efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 15, stk. 2, om at meddele beskyttelse af den geografiske betegnelse.

2.  Hvis betingelserne i nævnte stykke på grundlag af den vurdering, der er foretaget i henhold til artikel 5, stk. 1, ikke er opfyldt, eller der er modtaget en antagelig indsigelse, jf. artikel 6, stk. 2, træffer Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 15, stk. 2, beslutning om, hvorvidt der meddeles beskyttelse af en geografisk betegnelse registreret i det internationale register eller ej. I forbindelse med geografiske betegnelser for produkter, som ikke falder inden for udvalgenes kompetence som fastlagt i artikel 15, stk. 1, vedtages beslutningen af Kommissionen ▌.

3.   Beslutningen om at meddele beskyttelse af en geografisk betegnelse i henhold til denne artikels stk. 1 eller 2 skal indeholde omfanget af den meddelte beskyttelse og kan omfatte betingelser, der er forenelige med Genèveaftalen, og navnlig indrømme en defineret overgangsperiode som specificeret i Genèveaftalens artikel 17 og de fælles gennemførelsesforskrifters regel 14.

4.   I overensstemmelse med Genèveaftalens artikel 15, stk. 1, meddeler Kommissionen Det Internationale Bureau sit afslag på at give den pågældende internationale registrering virkninger på Unionens område, inden for et år efter at den har modtaget meddelelsen om international registrering i henhold til Genèveaftalens artikel 6, stk. 4, eller inden for to år i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i Rådets afgørelse (EU) .../...(14)(15)

5.  Kommissionen kan på eget initiativ eller efter behørigt begrundet anmodning fra en medlemsstat, et tredjeland eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 15, stk. 2, vedtage en gennemførelsesretsakt, som helt eller delvis trækker et afslag tilbage, som tidligere er meddelt til Det Internationale Bureau. Kommissionen giver straks Det Internationale Bureau meddelelse om en sådan tilbagetrækning.

Artikel 8

Anvendelse af geografiske betegnelser

1.   Gennemførelsesretsakterne, som Kommissionen vedtager på grundlag af artikel 7, finder anvendelse med forbehold af andre specifikke EU-bestemmelser om markedsføring af produkter og navnlig om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter, sundheds- og plantesundhedsstandarder og om mærkning af fødevarer. ▌

2.   Med forbehold af stk. 1 kan geografiske betegnelser, der er beskyttet i henhold til denne forordning, anvendes af enhver erhvervsdrivende, der markedsfører et produkt i overensstemmelse med den internationale registrering.

Artikel 9

Ugyldiggørelse af virkningerne i Unionen af en geografisk betegnelse med oprindelse i et tredjeland og registreret i det internationale register

1.  Kommissionen kan på eget initiativ eller efter behørigt begrundet anmodning fra en medlemsstat, et tredjeland eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse vedtage gennemførelsesretsakter, der helt eller delvis ugyldiggør virkningerne af beskyttelsen i Unionen af en geografisk betegnelse registreret i det internationale register, under en eller flere af følgende omstændigheder:

a)  Den geografiske betegnelse er ikke længere beskyttet i den kontraherende oprindelsespart.

b)  Den geografiske betegnelse er ikke længere registreret i det internationale register.

c)  Der er ikke længere overholdelse af kravene til obligatoriske oplysninger som fastsat i regel 5, stk. 2, i de fælles gennemførelsesforskrifter, og med oplysningerne om kvalitet, omdømme eller egenskaber som fastlagt i regel 5, stk. 3, i de fælles gennemførelsesforskrifter.

2.  De i ▌denne artikels stk. 1 nævnte gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 15, stk. 2, men først efter at de fysiske eller juridiske personer som omhandlet i Genèveaftalens artikel 5, stk. 2, nr. ii), eller de beskyttede parter som defineret i Genèveaftalens artikel 1, nr. xvii), har haft mulighed for at forsvare deres rettigheder.

3.  Kommissionen informerer straks Det Internationale Bureau om ugyldiggørelsen af virkningerne på Unionens område af den internationale registrering af den geografiske betegnelse ▌ i overensstemmelse med stk. 1, litra a) eller c), forudsat at ugyldiggørelsen ikke længere kan påklages.

Artikel 10

Forbindelse til varemærker

1.   Beskyttelsen af en geografisk betegnelse berører ikke gyldigheden af et tidligere varemærke på nationalt eller regionalt plan eller på EU-plan, der er ansøgt om eller registreret i god tro, eller som har vundet hævd ved anvendelse i god tro på et område tilhørende en medlemsstat, en regional union af medlemsstater eller Unionen.

2.   En geografisk betegnelse registreret i det internationale register beskyttes ikke på Unionens område, hvis beskyttelsen af den pågældende geografiske betegnelse på Unionens område på baggrund af et mærkes omdømme og anseelse og varigheden af dets anvendelse vil kunne vildlede forbrugeren med hensyn til produktets virkelige identitet.

3.   Med forbehold af stk. 2 kan et ▌varemærke, der er ansøgt om eller registreret, eller for hvilket der er vundet hævd, for så vidt denne mulighed er hjemlet i den pågældende lovgivning, i god tro, på et område tilhørende en medlemsstat, en regional union af medlemsstater eller Unionen, inden den dato hvor Det Internationale Bureau har givet Kommissionen meddelelse om offentliggørelsen af den internationale registrering af den geografiske betegnelse, hvis anvendelse vil være i strid med beskyttelsen af den geografiske betegnelse, fortsat anvendes og fornys for det pågældende produkt, uanset beskyttelsen af den geografiske betegnelse, forudsat at der ikke i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001(16) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436(17) foreligger grunde til at erklære varemærket ugyldigt eller tilbagekaldt. I sådanne tilfælde tillades såvel anvendelsen af den geografiske betegnelse som anvendelsen af det pågældende varemærke.

Artikel 11

Overgangsbestemmelser for oprindelsesbetegnelser med oprindelse i EU-medlemsstater, som allerede er registreret i henhold til Lissabonaftalen

1.  I forbindelse med hver enkelt oprindelsesbetegnelse for et produkt, som er beskyttet i henhold til en af de forordninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, og som har sin oprindelse i en medlemsstat, der er kontraherende part i Lissabonaftalen, vælger den pågældende medlemsstat:

a)  at anmode om international registrering af den nævnte oprindelsesbetegnelse i henhold til Genèveaftalen, hvis den pågældende medlemsstat har ratificeret eller tiltrådt Genèveaftalen i henhold til tilladelsen i artikel 3 i afgørelse (EU) .../... (18), eller

b)  at anmode om annullering af registreringen af den nævnte oprindelsesbetegnelse i det internationale register.

De pågældende medlemsstater træffer valget på grundlag af:

a)  en anmodning fra en fysisk eller juridisk person som omhandlet i Genèveaftalens artikel 5, stk. 2, nr. ii), eller fra en beskyttet part som defineret i Genèveaftalens artikel 1, nr. xvii), eller

b)  deres eget initiativ.

De berørte medlemsstater underretter Kommissionen om det i første afsnit omhandlede valg inden for en frist på tre år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

I de i første afsnit, litra a), omhandlede tilfælde kontrollerer den pågældende medlemsstat i koordination med Kommissionen sammen med Det Internationale Bureau eventuelle ændringer, som skal foretages i henhold til regel 7, stk. 4, i de fælles gennemførelsesforskrifter med henblik på registrering i henhold til Genèveaftalen.

Kommissionen giver medlemsstaten tilladelse til at sørge for de nødvendige ændringer og giver Det Internationale Bureau meddelelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 15, stk. 2.

2.  I forbindelse med hver enkelt oprindelsesbetegnelse for et produkt, som falder ind under anvendelsesområdet for en af de forordninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, men som ikke er beskyttet i henhold til nogen af disse forordninger, og som har oprindelse i en medlemsstat, der er kontraherende part i Lissabonaftalen, foretager den pågældende medlemsstats sig følgende:

a)  anmoder om registrering i henhold til den pågældende forordning eller

b)  anmoder om annullering af registreringen af den nævnte oprindelsesbetegnelse i det internationale register.

De pågældende medlemsstater træffer valget på grundlag af:

a)  en anmodning fra en fysisk eller juridisk person som omhandlet i Genèveaftalens artikel 5, stk. 2, nr. ii), eller fra en beskyttet part som defineret i Genèveaftalens artikel 1, nr. xvii), eller

b)  deres eget initiativ.

De pågældende medlemsstater giver Kommissionen meddelelse om det i første afsnit omhandlede valg og forelægger den respektive anmodning inden for en frist på tre år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

I de i første afsnit, litra a), omhandlede tilfælde anmoder den pågældende medlemsstat om international registrering af den nævnte oprindelsesbetegnelse i henhold til Genèveaftalen, hvis den pågældende medlemsstat har ratificeret eller tiltrådt Genèveaftalen i henhold til tilladelsen i artikel 3 i afgørelse (EU) .../... (19) senest et år efter datoen for registreringen af den geografiske betegnelse i henhold til den pågældende forordning. Fjerde og femte afsnit i stk. 1. finder anvendelse.

Hvis anmodningen om registrering i henhold til den pågældende forordning afslås, og administrativ rekurs og judicielle retsmidler i tilknytning hertil er udnyttet, eller hvis anmodningen om registrering i henhold til Genèveaftalen ikke er foretaget i henhold til dette stykkes fjerde afsnit, anmoder den pågældende medlemsstat straks om annullering af registreringen af den pågældende geografiske betegnelse i det internationale register.

3.  I forbindelse med oprindelsesbetegnelser for produkter, som ikke falder ind under anvendelsesområdet for en af de forordninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, og som ikke er omfattet af beskyttelse af geografiske betegnelser på EU-plan, kan en medlemsstat, som allerede er kontraherende part i Lissabonaftalen, bevare en eventuel eksisterende registrering i det internationale register.

En sådan medlemsstat kan også indgive yderligere ansøgninger om registrering i det internationale register i henhold til Lissabonaftalen af sådanne oprindelsesbetegnelser med oprindelse i medlemsstatens område, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)  den pågældende medlemsstat har givet Kommissionen meddelelse om udkastet til ansøgning om registrering af sådanne oprindelsesbetegnelser. En sådan meddelelse skal indeholde dokumentation for, at ansøgningen opfylder kravene til registrering i henhold til Lissabonaftalen og

b)  Kommissionen har ikke afgivet en negativ udtalelse inden for en frist på to måneder efter en sådan meddelelse. En negativ udtalelse kan kun afgives efter høring af den pågældende medlemsstat og i de ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde, hvor den dokumentation, der kræves i henhold til litra a), ikke i tilstrækkelig grad beviser, at kravene til registrering i henhold til Lissabonaftalen er opfyldt, eller hvis registreringen ville have en negativ indvirkning på Unionens handelspolitik.

Hvis Kommissionen anmoder om yderligere oplysninger i forbindelse med den meddelelse, der er givet i henhold til litra a), har Kommissionen en frist på en måned fra modtagelsen af de oplysninger, der er anmodet om, til at reagere.

Kommissionen underretter straks de andre medlemsstater om eventuelle meddelelser i henhold til litra a).

Artikel 12

Midlertidig beskyttelse for oprindelsesbetegnelser med oprindelse i et tredjeland, som er registreret i henhold til Lissabonaftalen

1.   De medlemsstater, som var kontraherende parter i Lissabonaftalen før Unionens tiltrædelse af Genèveaftalen, kan vedblive med at beskytte oprindelsesbetegnelser med oprindelse i et tredjeland, som er kontraherende part i Lissabonaftalen ▌, ved hjælp af et nationalt beskyttelsessystem med virkning fra den dato, hvor Unionen bliver kontraherende part i Genèveaftalen, for så vidt angår oprindelsesbetegnelser registreret pr. den dato i henhold til Lissabonaftalen.

2.  En sådan beskyttelse under et nationalt beskyttelsessystem skal:

a)  afløses af beskyttelse under EU's beskyttelsessystem for en bestemt oprindelsesbetegnelse, hvis der ydes beskyttelse i henhold til en afgørelse efter denne forordnings artikel 7, efter at det pågældende tredjeland har tiltrådt Genèveaftalen, forudsat at den beskyttelse, der ydes i henhold til en afgørelse efter denne forordnings artikel 7, opretholder beskyttelsen af den respektive oprindelsesbetegnelse i den respektive medlemsstat

b)  ophøre for en bestemt oprindelsesbetegnelse, når virkningen af den internationale registrering ophører.

3.   Hvis en oprindelsesbetegnelse med oprindelse i et tredjeland ▌ikke bliver registreret i henhold til denne forordning, eller den nationale beskyttelse ikke afløses i overensstemmelse med stk. 2, litra a), bærer alene den pågældende medlemsstat ansvaret for følgevirkningerne af en ▌sådan national beskyttelse ▌.

4.   De foranstaltninger, som en medlemsstat træffer i henhold til stk. 1, har kun virkninger på nationalt plan og berører ikke samhandel i Unionen eller international handel.

5.  De i stk. 1 omhandlede medlemsstater fremsender eventuelle meddelelser foretaget af Det Internationale Bureau i henhold til Lissabonaftalen til Kommissionen, som derefter fremsender disse til alle de øvrige medlemsstater.

6.  De i denne artikels stk. 1 omhandlede medlemsstater erklærer over for Det Internationale Bureau, at de ikke kan sikre national beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse for et produkt, som falder ind under anvendelsesområdet for en af de forordninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, og som er registreret og meddelt til dem i henhold til Lissabonaftalen, fra den dato, hvor Unionen bliver kontraherende part i Genèveaftalen.

Artikel 13

Gebyrer

Det er den medlemsstat, hvori den geografiske betegnelse har sin oprindelse, eller en fysisk eller juridisk person som omhandlet i Genèveaftalens artikel 5, stk. 2, nr. ii), eller en beskyttet part som defineret i Genèveaftalens artikel 1, nr. xvii), som i henhold til Genèveaftalens artikel 7 betaler gebyrerne som specificeret i de fælles gennemførelsesforskrifter ▌. Medlemsstaterne kan kræve, at denne fysiske eller juridiske person eller en beskyttet part betaler en del af eller alle gebyrerne.

Artikel 14

Særligt finansielt bidrag

Hvis indtægterne fra den særlige union kommer fra en kilde i henhold til Genèveaftalens artikel 24, stk. 2, litra v), kan Unionen yde et særligt bidrag inden for rammerne af de midler, der er afsat til dette formål i Unionens årlige budget.

Artikel 15

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af følgende udvalg efter forordning (EU) nr. 182/2011 i henseende til følgende produkter:

a)  for vinprodukter, der falder ind under artikel 92, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, af Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter, som er nedsat i medfør af samme forordnings artikel 229

b)  for aromatiserede vinprodukter som defineret i artikel 3 i ▌forordning (EU) nr. 251/2014 af Udvalget for Aromatiserede Vinprodukter, som er nedsat i medfør af samme forordnings artikel 34

c)  for spiritus som defineret i artikel 2 i ▌forordning (EF) nr. 110/2008 af Komitéen for Spiritus, som er nedsat i medfør af samme forordnings artikel 25

d)  for landbrugsprodukter og fødevarer, der falder ind under artikel 2, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012, af Komitéen for Kvalitetspolitikken for Landbrugsprodukter, som er nedsat i medfør af samme forordnings artikel 57.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 16

Overvågning og gennemgang

Senest den... [to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] vurderer Kommissionen Unionens deltagelse i Genèveaftalen og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om de vigtigste resultater. Vurderingen baseres bl.a. på følgende aspekter:

a)  antallet af geografiske betegnelser beskyttet og registreret i henhold til EU-retten, for hvilke der er indgivet ansøgninger om international registrering, og tilfælde, hvor beskyttelse er blevet afslået af kontraherende tredjelandsparter

b)  udviklingen i antallet af tredjelande, der deltager i Genèveaftalen, og Kommissionens indsats for at øge antallet samt den indvirkning, som den aktuelle status for gældende EU-ret for så vidt angår geografiske betegnelser har på, hvor attraktiv Genèveaftalen er for tredjelande, og

c)  antallet og typen af geografiske betegnelser, der har oprindelse i tredjelande, og som er blevet afslået af Unionen.

Artikel 17

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i […], den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Erklæring fra Kommissionen om en mulig udvidelse af beskyttelsen af geografiske betegnelser i EU til ikkelandbrugsprodukter

Kommissionen noterer sig Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2015 om en mulig udvidelse af beskyttelsen af geografiske betegnelser i Den Europæiske Union til ikkelandbrugsprodukter.

Kommissionen iværksatte en undersøgelse i november 2018 for at få yderligere økonomisk og juridisk dokumentation for beskyttelsen af geografiske betegnelser for ikkelandbrugsprodukter på det indre marked som et supplement til en undersøgelse fra 2013 og for at få yderligere svar på spørgsmål som f.eks. konkurrenceevne, illoyal konkurrence, forfalskninger, forbrugeriagttagelser, cost-benefit og effektiviteten af modeller for beskyttelse af geografiske betegnelser for ikkelandbrugsprodukter i lyset af proportionalitetsprincippet.

I overensstemmelse med principperne for bedre lovgivning og med de forpligtelser, der er fastsat i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning, vil Kommissionen gennemgå undersøgelsen samt rapporten om Unionens deltagelse i Genèveaftalen som omhandlet i artiklen om overvågning og revision af forordningen om Unionens indsats efter tiltrædelsen af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser og overveje de eventuelle næste skridt.

Erklæring fra Kommissionen om proceduren i forordningens artikel 9a, stk. 3

Kommissionen bemærker, at selv om proceduren i forordningens artikel 9a, stk. 3, er et retligt krav på grund af Unionens enekompetence, kan den ikke desto mindre fastslå, at enhver indgriben på området fra Kommissionens side inden for rammerne af gældende EU-ret ville være ekstraordinær og behørigt begrundet. Kommissionen vil under høringerne af en medlemsstat gøre alt, hvad den kan for sammen med medlemsstaten at finde en løsning på eventuelle problemer med henblik på at undgå en negativ udtalelse. Kommissionen bemærker, at en eventuel negativ udtalelse vil blive meddelt den pågældende medlemsstat skriftligt og begrundet i medfør af artikel 296 i TEUF. Kommissionen bemærker endvidere, at en negativ udtalelse ikke er til hinder for, at der kan fremsættes en ny ansøgning vedrørende den samme oprindelsesbetegnelse, hvis de problemer, der lå til grund for den negative udtalelse derefter på behørig vis er løst eller ikke længere er relevante.

Kommissionens erklæring vedrørende forslag til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser

Kommissionen bemærker, at Unionen har ekstern enekompetence med hensyn til geografiske betegnelser, og at den tiltræder Genèveaftalen om Lissabonaftalen som fuldgyldigt medlem. Dette følger af Domstolens dom af 25. oktober 2017 (sag C-389/15 - Kommissionen mod Rådet). Eftersom EU har ekstern enekompetence, kan medlemsstaterne ikke tiltræde Genèveaftalen i eget navn og skal ikke længere selv beskytte de geografiske betegnelser, der for nylig er registreret af Lissabonsystemets tredjelandsmedlemmer. Da der således foreligger ekstraordinære omstændigheder, eftersom syv medlemsstater længe har været part i Lissabonaftalen og råder over omfattende intellektuelle ejendomsrettigheder, der er registreret i henhold dertil, og at en gnidningsløs overgang er påkrævet, var Kommissionen undtagelsesvis indforstået med, at bemyndige Bulgarien, Tjekkiet, Slovakiet, Frankrig, Ungarn, Italien og Portugal til at tiltræde Genèveaftalen i Unionens interesse.

Kommissionen har kraftige indvendinger mod, at Rådet fortsat insisterer på muligheden for at bemyndige alle EU-medlemsstater, der måtte ønske det, til at ratificere eller tiltræde Genèveaftalen samtidig med Unionen, hvilket Rådet begrunder med fastsættelse af regler om Unionens stemmerettigheder med henblik på artikel 22, stk. 4, litra b), nr. ii, i Genèveaftalen og ikke ovennævnte ekstraordinære omstændigheder.

Kommissionen gør endvidere opmærksom på, at eftersom Unionen har udøvet sin interne kompetence med hensyn til geografiske betegnelser for landbrugsprodukter, kan EU's medlemsstater ikke have deres egne nationale systemer til beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter.

Kommissionen forbeholder sig derfor sine rettigheder, herunder retten til at gøre brug af retsmidler mod Rådets afgørelse, og er under alle omstændigheder af den opfattelse, at denne sag ikke kan danne præcedens for alle andre eksisterende eller fremtidige internationale aftaler eller WIPO-aftaler, navnlig, men ikke udelukkende, når EU allerede har ratificeret internationale aftaler på grundlag af sin enekompetence.

(1) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 55.
(2)* DEN JURIDISK-SPROGLIGE FÆRDIGGØRELSE AF TEKSTEN ER ENDNU IKKE AFSLUTTET.
(3)EUT C 110 af 22.3.2019, s. 55.
(4)Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019.
(5)http://www.wipo.int/edocs/lexdocs/treaties/en/lisbon/trt_lisbon_009en.pdf.
(6)EUT L […] af […], s. […].
(7)http://www.wipo.int/export/sites/www/lisbon/en/legal_texts/lisbon_agreement.pdf.
(8)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 (EUT L 39 af 13.2.2008, s. 16).
(9)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).
(10)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).
(11)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 af 26. februar 2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 14).
(12)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(13)De fælles gennemførelsesforskrifter i henhold til Lissabonaftalen og Genèveaftalen om Lissabonaftalen som vedtaget af Lissabonunionens forsamling den 11. oktober 2017, http://www.wipo.int/meetings/en/doc_details.jsp?doc_id=376416, Doc. WIPO A/57/11 af 11. oktober 2017.
(14)Rådets afgørelse (EU) .../…. om Den Europæiske Unions tiltrædelse af Genèveaftalen under Lissabonaftalen om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (EUT L …, …, s. …).
(15)+EUT: Indsæt venligst i teksten nummeret på afgørelsen, som findes i dok. 6929/19, og indsæt venligst i fodnoten nummer, dato, titel og EUT-reference på den nævnte afgørelse.
(16)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (EUT L 154 af 16.6.2017, s. 1).
(17)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT L 336 af 23.12.2015, s. 1).
(18)+EUT: Indsæt venligst i teksten nummeret på afgørelsen, som findes i dokument ST 6929/19.
(19)+EUT: Indsæt venligst i teksten nummeret på afgørelsen, som findes i dokument ST 6929/19.


Aftale mellem EU og Filippinerne om visse aspekter af lufttrafik ***
PDF 119kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinernes regering om visse aspekter af lufttrafik (15056/2018 – C8-0051/2019 – 2016/0156(NLE))
P8_TA-PROV(2019)0362A8-0191/2019

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15056/2018),

–  der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinernes regering om visse aspekter af lufttrafik(1),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0051/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0191/2019),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Filippinernes regering og parlament.

(1) EUT L 322 af 18.12.2018, s. 3.


International overenskomst om olivenolie og spiseoliven ***
PDF 119kWORD 48k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven (06781/2019 – C8-0134/2019 – 2017/0107(NLE))
P8_TA-PROV(2019)0363A8-0186/2019

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (06781/2019),

–  der henviser til udkast til den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven (11178/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0134/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0186/2019),

1.  godkender indgåelsen af overenskomsten;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.


Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten - Viorel Ștefan
PDF 120kWORD 48k
Europa-Parlamentets afgørelse af 16. april 2019 om den foreslåede udnævnelse af Viorel Ştefan til medlem af Revisionsretten (C8-0049/2019 – 2019/0802(NLE))
P8_TA-PROV(2019)0364A8-0194/2019

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0049/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 121,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0194/2019),

A.  der henviser til, at Rådet ved skrivelse af 14. februar 2019 hørte Parlamentet om udnævnelsen af Viorel Ştefan til medlem af Revisionsretten;

B.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

C.  der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 8. april 2019 hørte den af Rådet indstillede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten;

1.  afgiver negativ udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Viorel Ştefan til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.


Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten - Ivana Maletić
PDF 120kWORD 44k
Europa-Parlamentets afgørelse af 16. april 2019 om den foreslåede udnævnelse af Ivana Maletić til medlem af Revisionsretten (C8-0116/2019 – 2019/0803(NLE))
P8_TA-PROV(2019)0365A8-0195/2019

(Høring)

Europa-Parlamentet

–  der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0116/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 121,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0195/2019),

A.  der henviser til, at Rådet ved skrivelse af 5. marts 2019 hørte Parlamentet om udnævnelsen af Ivana Maletić til medlem af Revisionsretten;

B.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

C.  der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 8. april 2019 foretog en høring af den af Rådet indstillede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten;

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Ivana Maletić til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsorganer.


Beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen ***I
PDF 367kWORD 118k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen (COM(2018)0218 – C8-0159/2018 – 2018/0106(COD))
P8_TA-PROV(2019)0366A8-0398/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0218),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 16, 33, 43 og 50, artikel 53, stk. 1, og artikel 62, 91, 100, 103, 109, 114, 168, 169, 192 og 207 og artikel 325, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt artikel 31 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0159/2018),

–  der henviser til udtalelser fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 16, artikel 43, stk. 2, artikel 50, artikel 53, stk. 1, artikel 91, 100 og 114, artikel 168, stk. 4, artikel 169, artikel 192, stk. 1, og artikel 325, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt artikel 31 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 26. september 2018 fra Revisionsretten(1),

–  der henviser til udtalelse af 18. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. marts 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0398/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/... om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten(3)

P8_TC1-COD(2018)0106


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 16, ▌artikel 43, stk. 2, artikel 50, artikel 53, stk. 1, ▌artikel 91, 100 ▌og 114, artikel 168, stk. 4, artikel 169, artikel 192, stk. 1, ▌og artikel 325, stk. 4, og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 31,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(4),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(5),

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten(6),

under henvisning til udtalelsen fra en gruppe personer udpeget af Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg blandt medlemsstaternes videnskabelige eksperter i overensstemmelse med artikel 31 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(7), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Personer, der arbejder for en offentlig eller privat organisation eller har kontakt til en sådan i forbindelse med deres arbejdsrelaterede aktiviteter, er ofte de første til at få kendskab til trusler mod eller skade på offentlighedens interesser, der opstår i denne forbindelse. Ved at fungere som whistleblowere spiller de en afgørende rolle i at afsløre og forebygge overtrædelser af lovgivningen, der er til skade for offentlighedens interesser, og sikre velfærden i samfundet. De potentielle whistleblowere afskrækkes imidlertid ofte fra at give udtryk for deres mistanke eller bekymringer pga. frygt for repressalier. I den forbindelse anerkendes betydningen af at sikre en afbalanceret og effektiv beskyttelse af whistleblowere i stigende grad både på europæisk og internationalt plan.

(2)  På EU-plan er indberetninger og offentlige afsløringer fra whistleblowere et af de forudgående elementer i håndhævelsen af EU-retten og EU's politikker: De giver oplysninger til nationale og Unionens håndhævelsessystemer, hvilket kan føre til effektiv afsløring, efterforskning og retsforfølgning af overtrædelser af EU-retten og dermed styrke gennemsigtigheden og ansvarligheden.

(3)  På visse politikområder kan overtrædelse af EU-retten - uanset om den i henhold til national ret har status som administrativ, strafferetlig eller en anden type overtrædelse - forårsage alvorlig skade på offentlighedens interesser, i den forstand at der skabes betydelige risici for velfærden i samfundet. Hvis svagheder i håndhævelsen er blevet identificeret på disse områder, og hvis whistleblowere almindeligvis er i en privilegeret position i forhold til at afsløre overtrædelser, er det nødvendigt at styrke håndhævelsen ved at indføre effektive, fortrolige og sikre indberetningskanaler og ved at sikre en effektiv beskyttelse af whistleblowere mod repressalier ▌.

(4)  Beskyttelsen af whistleblowere i Den Europæiske Union er i øjeblikket uensartet i medlemsstaterne og varierer på tværs af de politiske områder. Følgerne af overtrædelser af EU-retten med en grænseoverskridende dimension, der er blevet afsløret af whistleblowere, illustrerer, hvordan utilstrækkelig beskyttelse i én medlemsstat ikke blot har en negativ indvirkning på, hvordan EU's politikker fungerer i den pågældende medlemsstat, men også hvordan det kan brede sig til andre medlemsstater og til Unionen som helhed.

(5)  Derfor bør fælles minimumsstandarder, der sikrer effektiv beskyttelse af whistleblowere, finde anvendelse i disse retsakter og politiske områder, hvor

i)  der er behov for at styrke håndhævelsen

ii)  underindberetning fra whistleblowere er en nøglefaktor, der påvirker håndhævelsen, og

iii)  overtrædelser af EU-retten forårsager alvorlig skade på offentlighedens interesser.

Medlemsstaterne kan udvide anvendelsen af de nationale bestemmelser til andre områder med henblik på at sikre en omfattende og sammenhængende ramme på nationalt plan.

(6)  Beskyttelse af whistleblowere er nødvendig for at forbedre håndhævelsen af EU-lovgivningen om offentlige indkøb. Ud over behovet for at forebygge og afsløre svig og korruption i forbindelse med gennemførelsen af EU-budgettet, herunder indkøb, er det nødvendigt at håndtere utilstrækkelig håndhævelse af reglerne om offentlige indkøb udført af nationale offentlige myndigheder og visse offentlige forsyningsvirksomheder, når de køber varer, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser. Overtrædelser af disse regler skaber konkurrenceforvridning, øger omkostningerne for erhvervslivet, er i strid med investorernes og aktionærernes interesser og skaber generelt lavere tiltrækningskraft for investeringer og ulige konkurrencevilkår for alle virksomheder i hele Europa, hvilket påvirker det indre markeds funktion.

(7)  På området for finansielle tjenesteydelser er merværdien af beskyttelse af whistleblowere allerede blevet anerkendt af EU-lovgiveren. I kølvandet på finanskrisen, der afslørede alvorlige mangler med hensyn til håndhævelsen af de relevante regler, blev der indført foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere, herunder interne og eksterne indberetningskanaler såvel som et udtrykkeligt forbud mod repressalier, i et betydeligt antal retsakter på dette område(8). Navnlig er det inden for rammerne af de tilsynsregler, der gælder for kreditinstitutter og investeringsselskaber, direktiv 2013/36/EU, der indeholder bestemmelser om beskyttelse af whistleblowere, hvilket også omfatter forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

(8)  For så vidt angår sikkerheden af de produkter, der markedsføres i det indre marked, er den primære kilde til dokumentationsindsamling de involverede virksomheder i produktions- og distributionskæden, således at whistlebloweres indberetning har stor merværdi, da de er meget tættere på kilden til unfair og ulovlig fremstilling, import eller distribution af usikre produkter. Dette berettiger indførelsen af beskyttelse af whistleblowere i forhold til de sikkerhedsmæssige krav, der gælder både for "harmoniserede produkter"(9) og "ikke-harmoniserede produkter"(10). Beskyttelse af whistleblowere er også medvirkende til at forhindre afsporing af skydevåben, deres dele og komponenter og ammunition hertil samt forsvarsrelaterede produkter ved at tilskynde til indberetning af overtrædelser, såsom dokumentfalsk, ændret mærkning og svigagtig intra-kommunitaristisk erhvervelse af skydevåben, hvor krænkelserne ofte indebærer en afsporing fra det lovlige til det ulovlige marked. Beskyttelse af whistleblowere vil også bidrage til at forhindre ulovlig fremstilling af hjemmelavede sprængstoffer ved at bidrage til den korrekt anvendelse af restriktioner og kontrolforanstaltninger vedrørende udgangsstoffer til eksplosivstoffer.

(9)  Betydningen af beskyttelse af whistleblowere i forbindelse med forebyggelse og afskrækkelse af overtrædelser af EU-reglerne om transportsikkerhed, som kan bringe menneskers liv i fare, er allerede anerkendt i sektorspecifikke EU-retsakter inden for luftfartssikkerheden(11) og søtransportsikkerheden(12), hvilket giver mulighed for skræddersyede foranstaltninger for beskyttelse af whistleblowere samt særlige indberetningskanaler. Disse instrumenter omfatter også beskyttelse mod repressalier mod arbejdstagere, der indberetter om deres egne ærlige fejl (en såkaldt "retfærdig kultur"). Det er nødvendigt at supplere og udvide de eksisterende elementer af beskyttelse af whistleblowere i disse to sektorer samt at yde en sådan beskyttelse, så man kan styrke håndhævelsen af sikkerhedsstandarderne for andre transportformer, navnlig transport ad indre vandveje og vej- og jernbanetransport.

(10)  Foranstaltninger til at opdage, forebygge og imødegå miljøovertrædelser, ulovlig adfærd eller undladelser såvel som potentielle overtrædelser vedrørende beskyttelse af miljøet er stadig en udfordring og skal styrkes som anerkendt i Kommissionens meddelelse "EU's indsats for at forbedre overholdelsen af miljøbestemmelserne og forvaltningen" af 18. januar 2018(13). Selv om regler for beskyttelse af whistleblowere på nuværende tidspunkt kun findes i sektorspecifikke instrumenter om miljøbeskyttelse(14), er indførelse af en sådan beskyttelse nødvendig for at sikre effektiv håndhævelse af Unionens miljølovgivning, hvis overtrædelse kan forårsage ▌skade på offentlighedens interesser med potentielle afsmittende virkninger på tværs af nationale grænser. Dette er også relevant i tilfælde, hvor usikre produkter kan forårsage miljøskader.

(11)  Forbedring af beskyttelsen af whistleblowere ville også bidrage til at forebygge og afskrække overtrædelser af Euratoms lovgivning om nuklear sikkerhed, strålingsbeskyttelse og ansvarlig og sikker forvaltning af brugt brændsel og radioaktivt affald. Det ville også styrke håndhævelsen af gældende bestemmelser i det ændrede direktiv om nuklear sikkerhed(15) om effektiv sikkerhedskultur på det nukleare område og navnlig artikel 8b, stk. 2, litra a), hvori det bl.a. hedder, at den kompetente tilsynsmyndighed indfører forvaltningssystemer, som på passende måde prioriterer nuklear sikkerhed på alle personale- og ledelsesniveauer og giver mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved den effektive opfyldelse af relevante sikkerhedsprincipper og praksis og til rettidigt at rapportere sikkerhedsproblemer.

(12)  Lignende overvejelser taler for indførelsen af beskyttelse af whistleblowere for at bygge videre på de eksisterende bestemmelser og forebygge overtrædelser af EU-reglerne inden for fødevarekæden og navnlig inden for fødevare- og fodersikkerhed samt dyresundhed, dyrebeskyttelse og dyrevelfærd. EU's forskellige regler i disse områder er tæt forbundne. Ved forordning (EF) nr. 178/2002(16) er der fastsat generelle principper og krav, som ligger til grund for alle EU's og nationale foranstaltninger vedrørende fødevarer og foderstoffer, med særligt fokus på fødevaresikkerhed, for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og forbrugernes interesser i relation til fødevarer samt et velfungerende indre marked. Denne forordning bestemmer bl.a., at ledere af fødevare- og foderstofvirksomheder skal forhindres i at afskrække deres ansatte og andre fra at samarbejde med de kompetente myndigheder, hvis dette kan forebygge, reducere eller eliminere en risiko ved fødevarer. EU-lovgiveren har implementeret en lignende tilgang inden for området "dyresundhedsloven" gennem forordning (EU) 2016/429, der fastsætter regler for forebyggelse og bekæmpelse af dyresygdomme, der kan overføres til dyr eller mennesker(17). Rådets direktiv 98/58/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU samt Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 fastsætter regler om beskyttelse af og velfærd for dyr, der holdes til landbrugsformål, under transport, på aflivningstidspunktet.

(13)  På samme måde kan whistlebloweres indberetninger være nøglen til at afsløre og forebygge, mindske eller eliminere risikoen for folkesundheden og for forbrugerbeskyttelse som følge af overtrædelse af EU-reglerne, der ellers ville kunne forblive skjult. Især forbrugerbeskyttelse er også tæt forbundet med situationer, hvor usikre produkter kan forårsage betydelig skade for forbrugerne.▌

(14)  Beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger, der er knæsat i artikel 7 og 8 i chartret om grundlæggende rettigheder, er et andet område, hvor whistleblowere kan bidrage til at afsløre overtrædelser af EU-retten, der kan ▌skade offentlighedens interesser. Lignende betragtninger gælder for overtrædelser af direktivet om sikkerheden af netværks- og informationssystemer(18), som medfører anmeldelse af hændelser (herunder dem, der ikke kompromitterer personoplysninger) og sikkerhedskrav for enheder, der leverer væsentlige tjenesteydelser på tværs af mange sektorer (f.eks. energi, sundhed, transport, bankvæsen, byggebranchen, osv.), for udbydere af vigtige digitale tjenester (f.eks. cloud-computing) og for leverandører af grundlæggende forsyningstjenester såsom vand, elektricitet og gas. Whistlebloweres indberetninger på området er særligt værdifulde for at undgå sikkerhedshændelser, der vil påvirke centrale økonomiske og sociale aktiviteter og ofte anvendte digitale tjenester, og for at forhindre overtrædelse af EU's databeskyttelseslovgivning. Dette hjælper med at sikre kontinuiteten af tjenester, der er af afgørende betydning for det indre markeds funktion og velfærden i samfundet.

(15)  Beskyttelse af Unionens finansielle interesser, bekæmpelse af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der påvirker anvendelsen af Unionens udgifter, indsamling af Unionens indtægter og midler eller Unionens aktiver, er desuden et centralt område, hvor EU-retten skal styrkes. Styrkelse af beskyttelsen af Unionens finansielle interesser omfatter også gennemførelse af EU's budget forbundet med udgifter på grundlag af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab. Mangel på effektiv håndhævelse af Unionens finansielle interesser, herunder svig og korruption på nationalt plan, forårsager et fald i indtægterne og et misbrug af EU-midler, hvilket kan skævvride offentlige investeringer og vækst og underminere borgernes tillid til EU's indsats. Artikel 325 i TEUF kræver, at Unionen og medlemsstaterne bekæmper sådanne aktiviteter. Relevante EU-foranstaltninger i denne henseende omfatter navnlig Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, som for de mest alvorlige former for svigagtig adfærd suppleres af direktiv (EU) 2017/1371 og af konventionen udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser af 26. juli 1995, herunder protokollerne dertil af 27. september 1996(19), af 29. november 1996(20) og af 19. juni 1997 (konvention og protokoller, som forbliver i kraft for medlemsstater, der ikke er bundet af direktiv (EU) 2017/1372) samt forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (OLAF).

(16)  Fælles minimumsstandarder for beskyttelse af whistleblowere bør også fastlægges for overtrædelser vedrørende det indre marked, jf. artikel 26, stk. 2, i TEUF. I overensstemmelse med Domstolens retspraksis har EU-foranstaltninger, der har til formål at oprette det indre marked eller sikre dets funktion, desuden til formål at bidrage til at fjerne eksisterende eller nye hindringer for den fri bevægelighed for varer, for den fri udveksling af tjenesteydelser eller for fjernelse af konkurrenceforvridning.

(17)  Specifikt ville beskyttelsen af whistleblowere for at styrke håndhævelsen af EU's konkurrencelovgivning, herunder statsstøtte, tjene til at sikre, at markederne fungerer effektivt i EU, give lige konkurrencevilkår for erhvervslivet og medføre fordele for forbrugerne. For så vidt angår konkurrencereglerne for virksomheder er betydningen af intern indberetning til at afsløre overtrædelser af konkurrencereglerne allerede blevet anerkendt i EU's samarbejdspolitik samt med den nylige indførelse af en anonym whistleblowermekanisme af Europa-Kommissionen. Overtrædelser vedrørende konkurrence og statsstøtte vedrører artikel 101, 102, 106, 107 og 108 i TEUF og afledte bestemmelser, der vedtages med henblik på deres anvendelse.

(18)  Handlinger, der overtræder reglerne for selskabsbeskatning, og ordninger, der har til formål at opnå en skattefordel, at unddrage sig retlige forpligtelser og at annullere formålet med den gældende selskabsskat, har en negativ indvirkning på det indre markeds funktion. De kan give anledning til en uretfærdig skattekonkurrence og omfattende skatteunddragelse, hvilket skævvrider de lige vilkår for virksomhederne og fører til tab af skatteprovenu for medlemsstaterne og for EU-budgettet som helhed. Dette direktiv indeholder bestemmelser om beskyttelse mod repressalier for dem, der indberetter undvigende og/eller uretmæssige strukturer, der ellers kunne gå ubemærket hen, med henblik på at styrke de kompetente myndigheders mulighed for at sikre det indre markeds funktion og fjerne forvridninger og handelshindringer, der påvirker virksomhedernes konkurrenceevne på det indre marked, og som er direkte knyttet til reglerne om fri bevægelighed og også er relevante for anvendelsen af statsstøttereglerne. Beskyttelse af whistleblowere er et supplement til Kommissionens seneste initiativer med det formål at forbedre gennemsigtigheden og udvekslingen af oplysninger på beskatningsområdet og skabe et mere retfærdigt selskabsskattemiljø i Unionen med henblik på at øge medlemsstaternes effektivitet med hensyn til at identificere undvigende og/eller uretmæssige strukturer, der ellers kunne gå ubemærket hen, og vil bidrage til at afværge sådanne ordninger, selv om dette direktiv ikke harmoniserer hverken materielle eller proceduremæssige skattebestemmelser.

(19)  Artikel 1, stk. 1, litra a), definerer det materielle anvendelsesområde for dette direktiv ved henvisning til en liste over EU-retsakter, der er anført i bilaget (del I og II). Dette indebærer, at disse EU-retsakter, hvis de til gengæld definerer deres materielle anvendelsesområde ved henvisning til EU-retsakter, der er anført i bilagene dertil, også indgår i det materielle anvendelsesområde for dette direktiv. Desuden bør henvisningen til retsakterne i bilaget forstås som omfattende alle gennemførelsesforanstaltninger eller delegerede foranstaltninger på nationalt plan og EU-plan, der vedtages i medfør af de pågældende retsakter. Desuden skal henvisningen til EU-retsakter i bilaget til dette direktiv forstås som en dynamisk henvisning, dvs. at henvisningen, hvis EU-retsakten i bilaget er blevet eller vil blive ændret, vedrører den ændrede retsakt. Hvis EU-retsakten i bilaget er blevet eller vil blive erstattet, vedrører henvisningen den nye retsakt.

(20)  Visse EU-retsakter, især på området for finansielle tjenesteydelser, såsom forordning (EU) nr. 596/2014 om markedsmisbrug(21) og Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2015/2392(22), som er vedtaget på grundlag af den forordning, indeholder allerede detaljerede regler om beskyttelse af whistleblowere. Sådan eksisterende EU-lovgivning, herunder listen i del II i bilaget, bør opretholde særlige forhold, som er skræddersyet til de relevante sektorer. Dette er navnlig vigtigt for at fastslå, hvilke juridiske enheder inden for finansielle tjenesteydelser, forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme der på nuværende tidspunkt er forpligtet til at etablere interne indberetningskanaler. For at sikre konsekvens og retssikkerhed på tværs af medlemsstaterne bør dette direktiv samtidig finde anvendelse på alle de områder, der ikke er reguleret i henhold til de sektorspecifikke instrumenter, som bør suppleres med nærværende direktiv, for så vidt som de ikke er reguleret i dem, så de er i fuld overensstemmelse med minimumsstandarderne. Dette direktiv bør navnlig yderligere præcisere udformningen af de interne og eksterne kanaler, de kompetente myndigheders forpligtelser og de specifikke former for beskyttelse, der skal ydes på nationalt plan mod repressalier. I den forbindelse giver artikel 28, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1286/2014 medlemsstaterne mulighed for at fastsætte bestemmelser om, at der skal etableres en intern indberetningskanal på det område, der er omfattet af nævnte forordning. Af hensyn til overensstemmelsen med de minimumsstandarder, der er fastsat i dette direktiv, bør forpligtelsen til at etablere interne indberetningskanaler, jf. artikel 4, stk. 1, i dette direktiv, også finde anvendelse i forbindelse med forordning (EU) nr. 1286/2014.

(21)  Dette direktiv bør ikke berøre beskyttelsen af de ansatte, når de indberetter overtrædelser af EU's lovgivning på det arbejdsretlige område. Navnlig på området for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen kræver artikel 11 i rammedirektiv 89/391/EØF allerede, at medlemsstaterne sikrer, at arbejdstagerne eller arbejdstagernes repræsentanter ikke må stilles ringere på grund af deres anmodninger eller forslag til arbejdsgiverne om at træffe passende foranstaltninger for at afbøde risici for arbejdstagerne og/eller fjerne enhver kilde til fare. Arbejdstagerne og deres repræsentanter har ret til at gøre de kompetente nationale myndigheder opmærksom på problemer, hvis de skønner, at de foranstaltninger, der er truffet, og de midler, som arbejdsgiveren har taget, er utilstrækkelige til at garantere sikkerhed og sundhed.

(22)  Medlemsstaterne kan fastsætte, at indberetninger vedrørende interpersonelle klager, der udelukkende berører den indberettende person, dvs. klager om interpersonelle konflikter mellem den indberettende person og en anden ansat, kan kanaliseres til andre tilgængelige procedurer.

(23)  Dette direktiv berører ikke den beskyttelse, der ydes i kraft af procedurerne for indberetning af mulige ulovlige aktiviteter, herunder svig eller korruption til skade for Unionens interesser, eller adfærd under udførelsen af arbejdsopgaver, som kan være et alvorligt brud på de forpligtelser, der påhviler tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union, som er fastsat i henhold til artikel 22a, 22b og 22c i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte, fastsat i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/69(23). Direktivet finder anvendelse, når EU-tjenestemænd indberetter i en arbejdsrelateret sammenhæng uden for deres ansættelsesforhold med EU-institutionerne.

(24)  Den nationale sikkerhed forbliver den enkelte medlemsstats eneansvar. Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på indberetninger om overtrædelser i forbindelse med udbud, der vedrører forsvars- eller sikkerhedsmæssige aspekter, hvis disse er omfattet af artikel 346 i TEUF, i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols retspraksis. Hvis medlemsstater beslutter at udvide beskyttelsen i henhold til direktivet til yderligere områder eller retsakter, som ikke er omfattet af direktivet, kan de vedtage særlige bestemmelser for at beskytte væsentlige nationale sikkerhedsinteresser i den henseende.

(25)  Dette direktiv bør heller ikke berøre beskyttelsen af klassificerede informationer, som EU-retten eller medlemsstaternes love eller administrative bestemmelser i den pågældende medlemsstat af hensyn til sikkerheden kræver bør være beskyttet mod uautoriseret adgang. Desuden bør ▌bestemmelserne i dette direktiv ikke berøre de forpligtelser, der udspringer af Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer eller Rådets afgørelse af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer.

(26)  Dette direktiv bør ikke berøre beskyttelsen af fortroligheden af kommunikation mellem advokater og deres klienter ("retten til fortrolighed mellem advokat og klient") i henhold til national ret og i givet fald EU-retten i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis. Desuden bør direktivet ikke berøre forpligtelsen til at opretholde fortroligheden af kommunikation mellem sundhedsudbydere, herunder terapeuter, og deres patienter og af patientjournaler ("sundhedspersoners tavshedspligt") i henhold til national ret og EU-retten.

(27)  Udøvere af andre erhverv kan være berettiget til beskyttelse i henhold til dette direktiv, når de indberetter oplysninger, der er beskyttet af de gældende faglige regler, forudsat at det er nødvendigt at indberette disse oplysninger for at afsløre en overtrædelse inden for dette direktivs anvendelsesområde.

(28)  Selv om dette direktiv på visse betingelser fastsætter bestemmelser om en begrænset fritagelse for ansvar, herunder strafferetligt ansvar, i tilfælde af brud på tavshedspligten, berører det ikke de nationale strafferetlige regler, navnlig dem, der har til formål at sikre integriteten af efterforskningen og retsforfølgningen eller de berørte personers ret til et forsvar. Dette berører ikke indførelsen af beskyttelsesforanstaltninger i andre typer af nationale retsplejeregler, navnlig omvendt bevisbyrde i nationale administrative, civile eller arbejdsretlige sager.

(29)  Dette direktiv bør ikke berøre de nationale regler om udøvelse af arbejdstagerrepræsentanters ret til information, høring og deltagelse i kollektive overenskomstforhandlinger og deres beskyttelse af arbejdstagernes arbejdsrettigheder. Dette bør ikke berøre det beskyttelsesniveau, som direktivet giver.

(30)  Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på sager, hvor personer, der på grundlag af deres informerede samtykke er blevet identificeret som informanter eller registreret som sådanne i databaser, der forvaltes af udpegede myndigheder på nationalt plan såsom toldmyndigheder, indberetter overtrædelser til de retshåndhævende myndigheder mod belønning eller erstatning. Sådanne indberetninger foretages i henhold til særlige procedurer, der har til formål at sikre deres anonymitet for at beskytte deres fysiske integritet, og som adskiller sig fra de indberetningskanaler, der er omhandlet i dette direktiv.

(31)  Personer, der indberetter oplysninger om trusler mod eller skade for offentlighedens interesser i forbindelse med deres arbejdsrelaterede aktiviteter, gør brug af deres ret til ytringsfrihed. Retten til ytrings- og informationsfrihed, som er knæsat i artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret") og artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), omfatter retten til at modtage eller meddele oplysninger samt mediefrihed og mediernes pluralisme.

(32)  Dette direktiv bygger på retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om retten til ytringsfrihed, og de principper, som er udviklet på dette grundlag af Europarådet i sin henstilling fra 2014 om beskyttelse af whistleblowere(24).

(33)  For at kunne få beskyttelse skal den indberettende person med rimelighed mene i lyset af omstændighederne og de oplysninger, som vedkommende havde til rådighed på tidspunktet for indberetningen, at de indberettede forhold var korrekte. Det er en vigtig beskyttelse mod ondsindet, useriøs eller urimelig indberetning og sikrer, at dem, der på indberetningstidspunktet forsætligt og bevidst indberettede forkerte eller vildledende oplysninger, ikke får beskyttelse. Samtidig sikrer den, at beskyttelsen ikke bortfalder, hvis den indberettende person har foretaget en unøjagtig indberetning i god tro. På samme måde gælder det, at den indberettende person bør have ret til beskyttelse i henhold til dette direktiv, hvis personen har rimelig grund til at antage, at de indberettede oplysninger, falder ind under direktivets anvendelsesområde. Den indberettende persons motiver til at udarbejde indberetningen bør være irrelevante for, om denne skal beskyttes eller ej.

(34)  Indberettende personer føler sig normalt mere trygge ved at indberette internt, medmindre de har grund til at indberette eksternt. Empiriske undersøgelser viser, at størstedelen af whistleblowere normalt indberetter internt, inden for deres organisation, som de arbejder med. Intern indberetning er også den bedste metode til at formidle oplysninger til personer, som kan bidrage til en tidlig og effektiv afvikling af risici for offentlighedens interesser. Samtidig bør den indberettende person kunne vælge den mest hensigtsmæssige indberetningskanal afhængigt af omstændighederne i det enkelte tilfælde. Desuden er det nødvendigt at beskytte oplysninger, under hensyntagen til demokratiske principper såsom gennemsigtighed og ansvarlighed og de grundlæggende rettigheder, såsom ytringsfrihed og mediefrihed, samtidig med at man skaber balance mellem arbejdsgivernes interesse i at lede deres organisationer samt beskytte deres interesser med den offentlige interesse i at blive beskyttet mod overgreb, i overensstemmelse med de kriterier, der er udviklet i retspraksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

(35)  Med forbehold af eksisterende forpligtelser til at sikre anonyme indberetninger i medfør af EU-retten kan medlemsstaterne beslutte, om private og offentlige enheder og kompetente myndigheder accepterer og følger op på anonyme indberetninger af overtrædelser, der er omfattet af dette direktiv. Personer, der anonymt har indberettet eller offentliggjort oplysninger, der er omfattet af dette direktiv, og opfylder dets betingelser, bør imidlertid nyde beskyttelse i henhold til dette direktiv, hvis de efterfølgende identificeres og udsættes for repressalier.

(36)  Beskyttelse skal gives i tilfælde, hvor personer i henhold til EU-lovgivning indberetter til EU's institutioner, organer, kontorer eller agenturer, f.eks. i forbindelse med svig mod EU-budgettet.

(37)  Personer har behov for retlig beskyttelse i tilfælde, hvor de erhverver de oplysninger, som de indberetter, via deres arbejdsrelaterede aktiviteter og risikerer derfor arbejdsrelaterede repressalier (f.eks. for brud på tavshedspligt eller loyalitet). Baggrunden for at give dem beskyttelse er deres økonomiske sårbarhed over for den person, som de de facto afhænger af med hensyn til at have arbejde. Når der ikke findes en sådan arbejdsrelateret skæv magtbalance (f.eks. i forbindelse med almindelige klagere eller andre borgere) er der ikke behov for beskyttelse mod repressalier.

(38)  Effektiv håndhævelse af EU-retten kræver, at der ydes beskyttelse til den bredest mulige vifte af kategorier af personer, som, uanset om de er EU-borgere eller tredjelandsstatsborgere, qua deres arbejdsrelaterede aktiviteter (uanset karakteren af disse aktiviteter, uanset om de er aflønnede eller ej) har en privilegeret adgang til oplysninger om overtrædelser, som det vil være i offentlighedens interesse at indberette, og hvor de ville kunne udsættes for repressalier, hvis de indberetter dem. Medlemsstaterne bør sørge for, at behovet for beskyttelse er fastlagt på grundlag af alle relevante omstændigheder og ikke alene på grundlag af arten af kontraktforhold, så det kommer til at omfatte hele rækken af personer, der i bred forstand er tilknyttet den organisation, hvor overtrædelsen har fundet sted.

(39)  Beskyttelsen bør for det første gælde for personer, der har status som "arbejdstagere", jf. artikel 45, stk. 1, i TEUF, som fortolket af Domstolen for Den Europæiske Union, dvs. personer, der i en bestemt periode udfører tjenesteydelser for og under ledelse af en anden person, hvilket de så modtager vederlag for. Dette begreb omfatter også embedsmænd. Der bør derfor også ydes beskyttelse til arbejdstagere i atypiske ansættelsesforhold, herunder deltidsbeskæftigede og arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter, samt personer, der har indgået en arbejdsaftale eller et ansættelsesforhold med et vikarbureau, usikre ansættelsesforhold, hvor den normale beskyttelse mod urimelig behandling ofte er vanskelig at anvende.

(40)  Beskyttelse bør også udvides til at omfatte yderligere kategorier af fysiske ▌personer, der, selv om de ikke er "arbejdstagere", jf. artikel 45, stk. 1, i TEUF, kan spille en vigtig rolle med hensyn til at afsløre overtrædelser af loven og kan befinde sig i en situation med økonomisk sårbarhed i forbindelse med deres arbejdsrelaterede aktiviteter. F.eks. på områder som produktsikkerhed er leverandører meget tættere på kilden til unfair og ulovlig fremstilling, import eller distribution af farlige produkter. I gennemførelsen af EU-midler er konsulenter, som leverer deres tjenesteydelser, i en privilegeret position i forhold til at henlede opmærksomheden på de overtrædelser, som de er vidne til. Sådanne kategorier af personer, herunder selvstændige erhvervsdrivende, der leverer tjenesteydelser, som selvstændige, kontrahenter, underleverandører og leverandører, udsættes typisk for repressalier, der f.eks. kan tage form af afbrydelse eller annullering af kontrakt, licens eller tilladelse, tab af omsætning, tab af indkomst, tvang, intimidering eller chikane, sortlistning/virksomhedsboykot eller skader på deres omdømme. Aktionærer og personer i ledende organer, kan også blive udsat for repressalier, f.eks. økonomisk eller i form af intimidering eller chikane, sortlistning eller skader på deres omdømme. Der bør også ydes beskyttelse af personer, hvis arbejdsmæssige forhold ophørte, og af kandidater til job i eller til levering af tjenesteydelser til en organisation, som erhvervede oplysningerne om lovovertrædelser i forbindelse med ansættelsesproceduren eller førkontraktlige forhandlingsfaser, og som kan udsættes for repressalier i form af f.eks. negative erhvervsreferencer eller sortlistning/virksomhedsboykot.

(41)  Effektiv beskyttelse af whistleblowere indebærer også beskyttelse af yderligere kategorier af personer, der, selv om de ikke er økonomisk afhængige af deres arbejdsrelaterede aktiviteter, alligevel kan blive udsat for repressalier som gengældelse for afsløring af overtrædelser. Gengældelse mod frivillige og lønnede eller ulønnede praktikanter kan tage form af, at man ikke længere gør brug af deres tjenester, eller at der gives negativ reference for fremtidig beskæftigelse, eller at man på anden måde skader deres omdømme eller karrieremuligheder.

(42)  En effektiv afsløring og forebyggelse af alvorlig skade på offentlighedens interesser kræver, at begrebet overtrædelse også omfatter misbrug som fastslået af EU-domstolens retspraksis, nemlig handlinger eller undladelser, der ikke synes at være ulovlige i formel henseende, men som gør det muligt at omgå formålet med loven.

(43)  Effektiv forebyggelse af overtrædelser af EU-retten kræver, at beskyttelsen ▌tildeles personer, der giver oplysninger, der er nødvendige for at afsløre overtrædelser, som allerede har fundet sted, overtrædelser, som endnu ikke har fundet sted, men som med stor sandsynlighed vil blive begået, handlinger eller undladelser, som den indberettende person har rimelig grund til at betragte som overtrædelser af EU-retten, samt forsøg på at skjule overtrædelser. Af samme årsag er det også berettiget at beskytte personer, der ikke kommer med positive beviser, men giver anledning til rimelig tvivl eller mistanke. Samtidig bør beskyttelse dog ikke gælde for indberetning af oplysninger, der allerede er fuldt tilgængelige for offentligheden eller har form af ubegrundede rygter og sladder.

(44)  Repressalier udtrykker den tætte relation (årsag og virkning), der skal være til stede mellem indberetningen og den ugunstige behandling, direkte eller indirekte, af den indberettende person, således at denne person kan nyde retlig beskyttelse. Effektiv beskyttelse af indberettende personer som et middel til at styrke håndhævelsen af EU-retten kræver en bred repressaliedefinition, der omfatter enhver handling eller undladelse, der forekommer i arbejdsrelateret sammenhæng, der påfører skade. Dette direktiv forhindrer ikke arbejdsgivere i at træffe beskæftigelsesrelaterede beslutninger, der ikke er foranlediget af indberetningen eller offentliggørelsen.

(45)  Beskyttelse mod repressalier som et middel til sikring af ytrings- og mediefriheden bør gives både til personer, der indberetter oplysninger om handlinger eller undladelser inden for en organisation (intern indberetning) eller til en udefra kommende myndighed (ekstern indberetning), og til personer, der gør oplysningerne offentligt tilgængeligt (f.eks. direkte til offentligheden via de sociale medier, webplatforme eller til medierne, de folkevalgte, civilsamfundet, fagforeninger eller faglige organisationer/erhvervsorganisationer).

(46)  Whistleblowere er i særdeleshed vigtige kilder til undersøgende journalister. Effektiv beskyttelse af whistleblowere mod repressalier øger retssikkerheden af (potentielle) whistleblowere og tilskynder dermed til og fremmer whistleblowing også til medierne. I denne forbindelse er beskyttelse af whistleblowere som journalistiske kilder afgørende for at bevare den rolle som "vagthund", som undersøgende journalistik har i demokratiske samfund.

(47)  For at sikre en effektiv afsløring og forebyggelse af overtrædelser af EU-retten er det afgørende, at de relevante oplysninger hurtigt når frem til dem, der er tættest på kilden til problemet, bedst er i stand til at efterforske og med beføjelser til at afhjælpe det, hvor det er muligt. Principielt bør indberettende personer derfor tilskyndes til først at anvende de interne kanaler og indberette til deres arbejdsgiver, hvis de har adgang til sådanne kanaler, og disse med rimelighed kan forventes at fungere. Dette er navnlig tilfældet, når de indberettende personer mener, at overtrædelsen kan håndteres effektivt inden for den relevante organisation, og at der ikke er nogen risiko for repressalier. Dette garanterer også, at juridiske enheder i den private og den offentlige sektor etablerer passende interne procedurer for modtagelse af og opfølgning på indberetninger. Denne tilskyndelse vedrører også sager, hvor disse kanaler blev etableret, uden at EU-retten eller national ret krævede det. Dette princip bør bidrage til at fremme en kultur baseret på god kommunikation og virksomheders sociale ansvar i organisationer, hvorved indberettende personer anses for at bidrage væsentligt til selvkorrektion og ekspertise.

(48)  For juridiske enheder i den private sektor står forpligtelsen til at etablere interne kanaler mål med deres størrelse og omfanget af risikoen ved deres aktiviteter for offentlighedens interesser. Det bør gælde for alle virksomheder med 50 eller flere ansatte, uanset arten af deres aktiviteter, baseret på deres forpligtelse til at opkræve moms. Efter en passende risikovurdering kan medlemsstaterne kræve, at andre virksomheder også etablerer interne indberetningskanaler i særlige tilfælde (f.eks. på grund af de betydelige risici, som kan følge af deres aktiviteter).

(49)  Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for at tilskynde private enheder med færre end 50 ansatte til at etablere interne kanaler til indberetning og opfølgning, herunder ved at fastsætte mindre præskriptive krav for disse kanaler end dem, der er fastsat i artikel 5, forudsat at disse krav garanterer fortrolighed og en omhyggelig opfølgning på indberetningen.

(50)  Fritagelse af mikrovirksomheder og små virksomheder fra pligten til at etablere interne indberetningskanaler bør ikke gælde for private virksomheder, der i øjeblikket er forpligtet til at etablere interne indberetningskanaler i henhold til de EU-retsakter, der er omhandlet i bilagets del I.B og del II.

(51)  Det bør være klart, at i tilfælde af private juridiske enheder, der ikke har interne indberetningskanaler, bør indberettende personer kunne indberette direkte eksternt til kompetente myndigheder, og disse personer bør nyde beskyttelse mod repressalier som fastsat i dette direktiv.

(52)  For at sikre navnlig overholdelsen af reglerne om offentlige indkøb i den offentlige sektor bør forpligtelsen til at etablere interne indberetningskanaler gælde for alle offentlige juridiske enheder på både lokalt, regionalt og nationalt niveau og skal samtidig stå i rimeligt forhold til deres størrelse.

(53)  Forudsat at der sikres passende fortrolighed om den indberettende persons identitet, er det op til den enkelte private og offentlige juridiske enhed at definere den form for kanal, der skal etableres til indberetningen. Mere specifikt bør de give mulighed for skriftlige indberetninger, der kan indsendes pr. post, fysiske klagebokse eller via en onlineplatform (på intranet eller internet), og/eller for mundtlige indberetninger, der kan indgives via en telefonisk hotline eller et andet talemeddelelsessystem. Efter anmodning fra den indberettende person bør sådanne kanaler også give mulighed for fysiske møder inden for en rimelig tidsfrist.

(54)  Tredjeparter kan også godkendes til at modtage indberetninger på vegne af private og offentlige enheder, forudsat at de giver passende garantier om uafhængighed, fortrolighed, databeskyttelse og tavshedspligt. Disse kan være eksterne indberetningsplatformsudbydere, eksterne revisorer, ▌advokater, repræsentanter for fagforeninger eller arbejdstagerrepræsentanter.

(55)  Uden at det berører den beskyttelse, som fagforeningsrepræsentanter eller arbejdstagerrepræsentanter nyder i kraft af deres kapacitet som sådan i henhold til andre EU-regler og nationale regler, bør de nyde den beskyttelse, der er fastsat i dette direktiv, både når de indberetter i deres egenskab af arbejdstagere, og når de har ydet rådgivning og støtte til den indberettende person.

(56)  Interne indberetningsprocedurer bør gøre det muligt for private juridiske enheder at modtage og undersøge indberetninger i fuld fortrolighed fra de ansatte i en virksomhed og dens datterselskaber eller tilknyttede virksomheder (koncernen), men også så vidt muligt fra en af gruppens ansatte og leverandører og enhver person, der erhverver oplysninger gennem den pågældende persons arbejdsrelaterede aktiviteter med virksomheden og koncernen.

(57)  Hvem, der er de bedst egnede personer eller afdelinger i en privat juridisk enhed til at blive udpeget som kompetente til at modtage og følge op på indberetninger, afhænger af strukturen i virksomheden, men deres funktion bør under alle omstændigheder sikre uafhængighed og fravær af interessekonflikter. I mindre enheder kunne denne funktion være en dobbelt funktion hos en ansat i virksomheden, der er godt placeret til at kunne rapportere direkte til organisationens leder, f.eks. en administrerende direktør eller HR-chef, en integrationschef, en juridisk chef, privatlivschef, finanschef, en ledende revisor eller et medlem af bestyrelsen.

(58)  I forbindelse med den interne indberetning er orientering, så vidt det er retligt muligt og på den mest muligt omfattende måde, af den indberettende person om opfølgningen på indberetningen altafgørende for at opbygge tillid til effektiviteten af den samlede ordning for beskyttelse af whistleblowere og mindsker sandsynligheden for yderligere unødvendige indberetninger eller offentliggørelser. Den indberettende person bør holdes underrettet inden for en rimelig frist om de foranstaltninger, der påtænkes eller er truffet som opfølgning på indberetningen, og begrundelsen for opfølgningen (f.eks. henvisning til andre kanaler eller procedurer i tilfælde af indberetninger, der udelukkende påvirker den indberettende persons individuelle rettigheder, sagsafslutning baseret på utilstrækkeligt bevismateriale eller andre grunde, iværksættelse af en intern undersøgelse og eventuelt dens resultater og/eller foranstaltninger truffet for at løse problemet, om henvisningen til en kompetent myndighed med henblik på videre efterforskning), i det omfang sådanne oplysninger ikke vil berøre undersøgelsen eller efterforskningen eller påvirke den pågældende persons rettigheder. Den indberettende person bør under alle omstændigheder underrettes om undersøgelsens forløb og udfald. Vedkommende kan blive anmodet om at give yderligere oplysninger i løbet af undersøgelsen, dog uden nogen forpligtelse hertil.

(59)  En sådan rimelig frist bør ikke overstige i alt tre måneder. Hvor den relevante opfølgning endnu ikke er fastlagt, skal den indberettende person informeres herom og om yderligere feedback, som vedkommende bør kunne forvente.

(60)  Personer, som overvejer at indberette overtrædelser af EU-retten, bør kunne træffe en informeret beslutning om, hvorvidt, hvordan og hvornår de skal indberette dem. Private og offentlige enheder, der har indført interne indberetningsprocedurer skal fremlægge oplysninger om disse procedurer samt procedurerne for ekstern indberetning til relevante kompetente myndigheder. Disse oplysninger skal være let forståelige og lettilgængelige, herunder så vidt muligt også for andre personer end ansatte, som kommer i kontakt med virksomheden gennem deres arbejdsrelaterede aktiviteter, f.eks. leverandører, distributører, leverandører og forretningspartnere. For eksempel kan sådanne oplysninger offentliggøres på et synligt sted, der er tilgængelig for alle disse personer, og virksomhedens hjemmeside og der kan informeres herom på kurser og uddannelsesforløb om etik og integritet.

(61)  En effektiv afsløring og forebyggelse af overtrædelser af EU-retten kræver, at potentielle informanter i fuld fortrolighed og let kan viderebringe de oplysninger, de råder over, til de relevante kompetente myndigheder, der er i stand til at undersøge og afhjælpe problemet, hvor det er muligt.

(62)  Det kan være tilfældet, at der ikke findes interne kanaler, eller at de blev anvendt, men ikke fungerede korrekt (f.eks. blev indberetningen ikke behandlet omhyggeligt eller inden for en rimelig frist, eller der blev ikke truffet passende foranstaltninger til at afhjælpe lovovertrædelsen på trods af de positive resultater af undersøgelsen).

(63)  I andre tilfælde kan det ikke med rimelighed forventes, at brugen af interne kanaler fungerer korrekt. Dette er især tilfældet, når den indberettende person har gyldige grunde til at antage, i) at vedkommende ville blive udsat for repressalier i forbindelse med indberetningen, herunder som følge af brud på tavshedspligten, og ii) at de kompetente myndigheder ville være bedre i stand til at træffe effektive foranstaltninger til at imødegå overtrædelsen, f.eks. fordi den øverste ansvarshavende i den arbejdsrelaterede sammenhæng er involveret i overtrædelsen, eller der er risiko for, at overtrædelsen eller den dertil knyttede dokumentation kan blive skjult eller ødelagt, eller mere generelt at effektiviteten af efterforskningshandlinger udført af kompetente myndigheder ellers kan være i fare (f.eks. indberetninger om kartelaftaler og andre overtrædelser af konkurrencereglerne), eller fordi overtrædelsen kræver hasteforanstaltninger, f.eks. for at beskytte menneskers liv, sundhed og sikkerhed eller for at beskytte miljøet. I alle tilfælde skal der ydes beskyttelse af personer, der indberetter eksternt til kompetente myndigheder og, hvor det er relevant, til institutioner, organer, kontorer eller agenturer i Unionen. Dette direktiv yder også beskyttelse, hvis EU-retten eller national ret kræver, at den indberettende person indberetter til de kompetente nationale myndigheder, f.eks. som led i sine arbejdsopgaver og ansvarsområder, eller fordi overtrædelsen er en strafbar handling.

(64)  Manglende tillid til effektiviteten af indberetning er en af de vigtigste faktorer, der afholder potentielle whistleblowere. Dette kræver en klar forpligtelse for de kompetente myndigheder til at etablere passende eksterne indberetningskanaler, til omhyggeligt at følge op på de modtagne indberetninger og til inden for en rimelig frist at give feedback til de indberettende personer .

(65)  Det er op til medlemsstaterne at udpege de myndigheder, der er kompetente til at modtage og følge passende op på indberetninger, der er omfattet af dette direktiv. Sådanne kompetente myndigheder kan være retslige myndigheder, regulerende eller tilsynsførende organer på de specifikke berørte områder eller myndigheder med mere generel kompetence på centralt statsligt niveau, retshåndhævende myndigheder, korruptionsbekæmpende organer eller ombudsmænd.

(66)  Som modtagere af indberetninger bør de myndigheder, der er udpeget som kompetente, have de nødvendige kapaciteter og beføjelser til at sikre passende opfølgning - herunder vurdere rigtigheden af de påstande, der fremsættes i indberetningen, og afhjælpe de indberettede overtrædelser ▌ved at indlede en intern undersøgelse, efterforskning, retsforfølgning eller sag om generhvervelse af midler eller andre passende afhjælpende foranstaltninger i overensstemmelse med deres mandat, eller de bør have de nødvendige beføjelser til at henvise indberetningen til en anden myndighed, der bør undersøge den indberettede overtrædelse, og sikre en passende opfølgning fra denne myndigheds side. Navnlig bør medlemsstaterne, hvis de ønsker at etablere eksterne kanaler inden for rammerne af deres centrale statslige niveau, f.eks. på statsstøtteområdet, indføre passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre overholdelse af direktivets krav om uafhængighed og selvstændighed. Etableringen af sådanne eksterne kanaler berører ikke medlemsstaternes eller Kommissionens beføjelser vedrørende tilsyn på statsstøtteområdet, og dette direktiv berører heller ikke Kommissionens enekompetence med hensyn til vurdering af statsstøtteforanstaltningers forenelighed, navnlig i henhold til artikel 107, stk. 3, i TEUF. Med hensyn til overtrædelser af artikel 101 og 102 i TEUF bør medlemsstaterne udpege de myndigheder, der er omhandlet i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1/2003, som kompetente, uden at dette berører Kommissionens beføjelser på dette område.

(67)  De kompetente myndigheder bør også give feedback til den indberettende person om de foranstaltninger, der påtænkes eller er truffet som opfølgning (f.eks. henvisning til en anden myndighed, sagsafslutning baseret på utilstrækkeligt bevismateriale eller andre grunde eller iværksættelse af en undersøgelse og eventuelt dens resultater og/eller foranstaltninger truffet for at løse problemet), samt om begrundelsen for opfølgningen. Kommunikation om det endelige resultat af undersøgelserne bør ikke berøre de gældende EU-regler, som omfatter mulige begrænsninger for offentliggørelse af afgørelser på området for finansiel regulering. Dette bør finde tilsvarende anvendelse på området for selskabsbeskatning, hvis tilsvarende begrænsninger er fastsat i gældende national ret.

(68)  Opfølgning og tilbagemelding bør finde sted inden for en rimelig frist; dette er begrundet i behovet for hurtigt at løse det problem, som indberetningen omhandler, samt til at undgå unødige offentliggørelser. En sådan tidsramme bør ikke overstige tre måneder, men kan forlænges til seks måneder, hvis det er nødvendigt på grund af særlige omstændigheder for en sag, navnlig arten og kompleksiteten af indberetningen, hvilket kan kræve en langvarig undersøgelse.

(69)   EU-retten foreskriver allerede på specifikke områder, f.eks. markedsmisbrug(25), civil luftfart(26) eller sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter(27), oprettelse af interne og eksterne indberetningskanaler. Forpligtelserne til at udarbejde sådanne kanaler som fastsat i dette direktiv bør så vidt muligt bygge på de eksisterende kanaler i medfør af specifikke EU-retsakter.

(70)  Europa-Kommissionen såvel som nogle organer, kontorer og agenturer i Unionen, f.eks. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA), Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), har eksterne kanaler og procedurer for modtagelse af indberetninger om overtrædelser, der henhører under dette direktivs anvendelsesområde, som i det væsentlige giver fortrolighed angående de indberettende personers identitet. Dette direktiv berører ikke sådanne eksterne indberetningskanaler og procedurer, hvis de findes, men vil sikre, at personer, der indberetter til disse institutioner, organer, kontorer eller agenturer i Unionen, kan drage fordel af fælles minimumsstandarder for beskyttelse i hele Unionen.

(71)  For at sikre effektiviteten af procedurerne for opfølgning af indberetninger og for at afhjælpe overtrædelser af de pågældende EU-regler bør medlemsstaterne kunne træffe foranstaltninger, der letter de kompetente myndigheders byrde som følge af indberetninger om mindre overtrædelser af bestemmelser, der er omfattet af dette direktiv, gentagne indberetninger eller indberetninger om overtrædelser af accessoriske bestemmelser (f.eks. bestemmelser om dokumentations- eller underretningspligt). Sådanne foranstaltninger kan bestå i, at de kompetente myndigheder efter en grundig gennemgang af sagen kan beslutte, at en indberettet overtrædelse er mindre alvorlig og ikke kræver yderligere opfølgningsforanstaltninger i henhold til dette direktiv. Medlemsstaterne kan også tillade de kompetente myndigheder at afslutte proceduren vedrørende gentagne indberetninger, der ikke indeholder nye relevante oplysninger i forhold til en tidligere indberetning, som allerede er afsluttet, medmindre nye retlige eller faktiske omstændigheder berettiger til en anderledes opfølgning. Medlemsstaterne kan desuden give de kompetente myndigheder tilladelse til at prioritere behandlingen af indberetninger om alvorlige overtrædelser eller overtrædelser af væsentlige bestemmelser, der er omfattet af dette direktiv, i tilfælde af en stor strøm af indberetninger.

(72)  Hvis dette er omhandlet i national ret eller EU-retten, bør de kompetente myndigheder henvise sager eller relevante oplysninger til institutioner, organer, kontorer eller agenturer i Unionen, herunder for så vidt angår dette direktiv, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Unions Anklagemyndighed (EPPO), uden at dette berører muligheden for, at den indberettende person kan henvise direkte til sådanne organer, kontorer eller agenturer i Unionen.

(73)  På mange politikområder, der er omfattet af dette direktiv, er der samarbejdsmekanismer, hvorigennem de nationale kompetente myndigheder udveksler oplysninger og gennemfører opfølgningsaktiviteter i forbindelse med overtrædelser af EU-regler med en grænseoverskridende dimension. Eksemplerne spænder fra mekanismen for administrativ bistand og samarbejde i tilfælde af grænseoverskridende overtrædelser af EU-lovgivningen om fødevarekæden og netværket for fødevaresvig, det hurtige varslingssystem for farlige nonfoodprodukter og netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde til netværket for overholdelse af miljøbestemmelser, det europæiske netværk af konkurrencemyndigheder og det administrative samarbejde på beskatningsområdet. Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør, når det er relevant, udnytte sådanne eksisterende samarbejdsmekanismer fuldt ud som led i deres forpligtelse til at følge op på indberetninger om overtrædelser, der er omfattet af dette direktiv. Desuden kan medlemsstaternes myndigheder også samarbejde uden for de eksisterende samarbejdsmekanismer i tilfælde af overtrædelser med en grænseoverskridende dimension på områder, hvor der ikke findes sådanne samarbejdsmekanismer.

(74)  For at sikre effektiv kommunikation med medarbejdere, der er ansvarlige for håndtering af indberetninger, er det nødvendigt, at de kompetente myndigheder råder over og anvender brugervenlige kanaler, som er sikre, sikrer fortrolighed for modtagelse og håndtering af oplysninger fra den indberettende person og gør det muligt at lagre varige oplysninger, så der kan foretages yderligere undersøgelser. Dette kan gøre det nødvendigt at adskille dem fra de generelle kanaler, hvorigennem de kompetente myndigheder kommunikerer med offentligheden, f.eks. normale offentlige klagesystemer eller kanaler, hvorigennem den kompetente myndighed kommunikerer internt og med tredjeparter som led i sin almindelige virksomhed.

(75)  Medarbejdere i de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for at håndtere indberetninger, bør være professionelt uddannede, herunder i de gældende databeskyttelsesregler, for at håndtere indberetningerne og sikre kommunikation med den indberettende person samt følge op på indberetningen på passende vis.

(76)  Personer, som har til hensigt at indberette, bør kunne træffe en informeret beslutning om, hvorvidt, hvordan og hvornår de skal indberette overtrædelser. De kompetente myndigheder bør derfor offentliggøre og lette adgangen til oplysninger om tilgængelige indberetningskanaler med de kompetente myndigheder, om de gældende procedurer og om de specialiserede medarbejdere, som er ansvarlige for at håndtere indberetningerne, inden for disse myndigheder. Alle oplysninger om indberetninger bør være gennemsigtige, letforståelige og troværdige for at fremme og ikke afskrække indberetning.

(77)  Medlemsstaterne bør sikre, at de kompetente myndigheder råder over passende beskyttelsesprocedurer for så vidt angår behandling af indberetning af overtrædelser og til beskyttelse af personoplysninger om de personer, der er nævnt i indberetningen. Sådanne procedurer bør sikre, at identiteten af alle indberettende personer, identiteten af den pågældende person og tredjeparter, der henvises til i indberetningen (f.eks. vidner eller kolleger), er beskyttet i alle faser af proceduren.▌

(78)  Det er nødvendigt, at ▌ de medarbejdere i den kompetente myndighed, som er ansvarlige for at håndtere indberetninger, og de medarbejdere i den kompetente myndighed, der har ret til at få adgang til de oplysninger, som en indberettende person indgiver ▌, overholder tavshedspligten og fortroligheden i forbindelse med formidling af data både inden for og uden for den kompetente myndighed, herunder når en kompetent myndighed indleder en undersøgelse eller en forespørgsel eller udøver håndhævelsesaktiviteter i forbindelse med indberetningen af overtrædelser.

(79)  Den regelmæssige revision af de kompetente myndigheders procedurer og udveksling af god praksis mellem dem bør sikre, at disse procedurer er passende og derfor tjener deres formål.

(80)  Personer, der udfører en offentliggørelse ▌, bør ▌være berettiget til beskyttelse i tilfælde, hvor en overtrædelse forbliver uløst, selv om den blev indberettet internt og/eller eksternt, f.eks. i tilfælde hvor sådanne personer har gyldige grunde til at antage, at overtrædelsen ikke blev (korrekt) vurderet eller undersøgt, eller fordi ingen passende afhjælpende foranstaltninger blev truffet. Hensigtsmæssigheden af opfølgningen bør vurderes ud fra objektive kriterier, der er forbundet med de kompetente myndigheders pligt til at vurdere rigtigheden af påstandene og bringe en eventuel overtrædelse af EU-retten til ophør. Det vil således afhænge af omstændighederne i hvert enkelt tilfælde og af arten af de regler, der er blevet overtrådt. Navnlig kan en beslutning truffet af myndighederne om, at en overtrædelse var mindre alvorlig, og at der ikke er behov for opfølgning, udgøre en passende opfølgning i henhold til dette direktiv.

(81)  Personer, der udfører en offentliggørelse direkte, bør også være berettiget til beskyttelse i tilfælde, hvor dehar rimelig grund til at antage, at der er en overhængende eller åbenbar fare for offentlighedens interesser eller ▌risiko for uoprettelig skade, herunder skade på den fysiske integritet.

(82)  Ligeledes bør sådanne personer være berettiget til beskyttelse, hvis de har rimelig grund til at antage, at der i tilfælde af ekstern indberetning er risiko for repressalier, eller at der er ringe udsigt til, at overtrædelsen kan håndteres effektivt på grund af sagens særlige omstændigheder, f.eks. at bevismateriale kan skjules eller destrueres, eller at der er en hemmelig forståelse mellem en myndighed og den person, der har begået eller er involveret i overtrædelsen.

(83)  Sikring af fortroligheden af den indberettende persons identitet under indberetningsprocessen og de opfølgende undersøgelser er en væsentlig forudgående foranstaltning til forebyggelse af repressalier. Den indberettende persons identitet må kun videregives, hvis dette er et nødvendigt og rimeligt krav i henhold til EU-retten eller national ret i forbindelse med undersøgelser foretaget af myndigheder eller retssager, navnlig for at sikre de berørte personers ret til et forsvar. Et sådant krav kan navnlig udspringe af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager. Beskyttelsen af fortrolighed bør ikke finde anvendelse, hvis den indberettende person forsætligt har afsløret sin identitet i forbindelse med en offentliggørelse.

(84)  Enhver behandling af personoplysninger i henhold til dette direktiv, herunder udveksling eller videregivelse af personoplysninger foretaget af de kompetente myndigheder, bør udføres i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og direktiv (EU) 2016/680(28), og enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger foretaget af kompetente myndigheder på EU-plan bør ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001(29). Der bør tages særligt hensyn til principperne for behandling af personoplysninger som fastsat i artikel 5 i GDPR, artikel 4 i direktiv (EU) 2016/680 og artikel 4 i forordning (EF) nr. 45/2001 og til princippet om databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger som fastsat i artikel 25 i GDPR, artikel 20 i direktiv (EU) 2016/680 og artikel XX i forordning (EU) 2018/XX om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF.

(85)  Effektiviteten af de procedurer, der er fastsat i dette direktiv vedrørende opfølgning på indberetninger om overtrædelser af EU-retten på de områder, der henhører under dens anvendelsesområde, tjener en vigtig målsætning i forbindelse med beskyttelse af Unionens og medlemsstaternes generelle samfundsinteresser, jf. artikel 23, stk. 1, litra e), i GDPR, da målet er at forbedre håndhævelsen af EU-retten og EU's politikker inden for specifikke områder, hvor overtrædelser kan forårsage alvorlig skade på offentlighedens interesser. Effektiv beskyttelse af fortroligheden af de indberettende personers identitet er nødvendig for beskyttelsen af andres, navnlig de indberettende personers, rettigheder og frihedsrettigheder, jf. artikel 23, stk. 1, litra i), i GDPR. Medlemsstaterne bør sikre effektiviteten af dette direktiv, herunder om nødvendigt ved gennem lovgivningsmæssige foranstaltninger at begrænse udøvelsen af visse af de berørte personers databeskyttelsesrettigheder i overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, litra e) og i), og artikel 23, stk. 2, i GDPR i det omfang og så længe, det er nødvendigt for at forebygge og afværge forsøg på at hindre indberetning, på at forhindre, vanskeliggøre eller forsinke opfølgningen på indberetninger, navnlig undersøgelser, eller på at finde frem til de indberettende personers identitet.

(86)  Effektiv beskyttelse af fortroligheden af de indberettende personers identitet er ligeledes nødvendig for beskyttelsen af andres, navnlig de indberettende personers, rettigheder og frihedsrettigheder, hvis indberetningerne håndteres af myndigheder som defineret i artikel 3, nr. 7, i direktiv (EU) 2016/680. Medlemsstaterne bør sikre effektiviteten af dette direktiv, herunder om nødvendigt ved gennem lovgivningsmæssige foranstaltninger at begrænse udøvelsen af visse af de berørte personers databeskyttelsesrettigheder i overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, litra a) og e), artikel 15, stk. 1, litra a) og e), artikel 16, stk. 4, litra a) og e), og artikel 31, stk. 5, i direktiv (EU) 2016/680 i det omfang og så længe, det er nødvendigt for at forebygge og afværge forsøg på at hindre indberetning, på at forhindre, vanskeliggøre eller forsinke opfølgningen på indberetninger, navnlig undersøgelser, eller på at finde frem til de indberettende personers identitet.

(87)  Medlemsstaterne bør sikre passende registrering af samtlige indberetninger af overtrædelser, at alle indberetninger er tilgængelige, og at de oplysninger, som modtages gennem indberetninger, i givet fald kan anvendes som dokumentation i forbindelse med håndhævelsesforanstaltninger.

(88)  Indberettende personer bør være beskyttet mod enhver form for repressalier, hvad enten det er direkte eller indirekte, som foretages, anbefales eller tolereres af deres arbejdsgiver eller kunde/modtager af tjenesteydelser og personer, der arbejder for eller på vegne af denne, herunder medarbejdere og ledere i samme organisation eller andre organisationer, som er i kontakt med den indberettende person i forbindelse med dennes arbejdsrelaterede aktiviteter ▌. Der bør ydes beskyttelse mod repressalier over for den indberettende person selv, men også over for den juridiske enhed, som den indberettende person ejer, arbejder for eller på anden vis er tilknyttet i en arbejdsrelateret sammenhæng, såsom nægtelse af levering af tjenesteydelser, sortlistning eller boykot. Indirekte repressalier omfatter også foranstaltninger truffet over for formidlere eller medarbejdere eller de pårørende til den indberettende person, der også er i en arbejdsrelateret forbindelse med dennes arbejdsgiver eller kunde/modtager af tjenesteydelser ▌.

(89)  Når repressalier sker ustraffet og ikke afskrækkes, har det en hæmmende effekt på potentielle whistleblowere. Et klart forbud mod repressalier i lovgivningen har en vigtig afskrækkende virkning, som styrkes yderligere gennem bestemmelser om personligt erstatningsansvar og sanktioner for gerningsmændene til eventuelle repressalier.

(90)  En uafhængig enkelt myndighed eller et informationscenter kan give individuel rådgivning og nøjagtige oplysninger.

(91)  Potentielle whistleblowere, der ikke er sikre på, hvordan man indberetter, eller om de vil blive beskyttet i sidste ende, kan blive afskrækket fra at indberette. Medlemsstaterne bør sikre, at de relevante oplysninger gives på en ▌måde, så de er letforståelige og lettilgængelige for offentligheden. Gratis individuel, upartisk og fortrolig rådgivning bør være tilgængelig, f.eks. om, hvorvidt de pågældende oplysninger er omfattet af de gældende regler om beskyttelse af whistleblowere, hvilken indberetningskanal der bedst kan anvendes, og hvilke alternative procedurer der er tilgængelige, hvis de ikke er dækket af de gældende regler ("vejvisning"). Adgang til sådan rådgivning kan bidrage til at sikre, at indberetning sker via passende kanaler på en ansvarlig måde, og at overtrædelser og uregelmæssigheder opdages rettidigt eller endog forhindres. Medlemsstaterne kan vælge at udvide denne rådgivning til at omfatte juridisk rådgivning. Når det er civilsamfundsorganisationer, som er bundet af en pligt til at holde de modtagne oplysninger fortrolige, der giver en sådan rådgivning til indberettende personer, bør medlemsstaterne sikre, at disse organisationer ikke udsættes for repressalier, f.eks. i form af økonomiske tab som følge af begrænsning af deres adgang til finansiering eller sortlistning, der kan gøre det vanskeligt for organisationen at fungere korrekt.

(92)  De kompetente myndigheder bør yde indberettende personer den fornødne støtte til, at de effektivt kan få adgang til beskyttelse. De bør navnlig fremlægge beviser eller anden dokumentation, der er nødvendig for at bekræfte over for andre myndigheder eller domstole, at der er foretaget ekstern indberetning. I henhold til visse nationale rammer og i visse tilfælde kan den indberettende person ▌drage fordel af en form for bekræftelse af, at vedkommende opfylder betingelserne i de gældende regler. Uanset disse muligheder bør de have effektiv adgang til domstolsprøvelse, hvorved det påhviler retten at træffe afgørelse på grundlag af alle omstændighederne i det enkelte tilfælde, om de opfylder betingelserne i de gældende regler.

(93)  ▌Personers juridiske eller kontraktmæssige forpligtelser, f.eks. loyalitetsbestemmelser i kontrakter eller fortroligheds-/ikkeoplysningsaftaler, kan ikke påberåbes med henblik på at forhindre ▌indberetning, nægte beskyttelse eller straffe indberettende personer for at have gjort det, hvis det er nødvendigt at give de oplysninger, der falder ind under sådanne bestemmelsers og aftalers anvendelsesområde, for at afsløre overtrædelsen. Hvis disse betingelser er opfyldt, bør den indberettende person ikke ifalde nogen form for ansvar, hverken civilretligt, strafferetligt, administrativt eller beskæftigelsesrelateret. Beskyttelse mod ansvar for indberetning eller videregivelse af oplysninger i henhold til dette direktiv er berettiget for oplysninger, for hvilke den indberettende person havde rimelig grund til at antage, at indberetning eller videregivelse heraf var nødvendigt for at afsløre en overtrædelse i henhold til dette direktiv. Denne beskyttelse bør ikke omfatte overflødige oplysninger, som personen har afsløret uden at have en sådan rimelig grund.

(94)  I tilfælde, hvor de indberettende personer lovligt har erhvervet eller fået adgang til de oplysninger, der er indberettet, eller de dokumenter, der indeholder disse oplysninger, bør de fritages for ansvar. Dette gælder både i tilfælde, hvor de afslører indholdet af dokumenter, som de har lovlig adgang til, og i tilfælde, hvor de tager kopier af sådanne dokumenter eller fjerner dem fra lokalerne i den organisation, hvor de er ansat, i strid med kontraktbestemmelser eller andre bestemmelser, som fastsætter, at de relevante dokumenter tilhører organisationen. De indberettende personer bør også fritages for ansvar i tilfælde, hvor erhvervelse af eller adgang til de relevante oplysninger eller dokumenter rejser et spørgsmål om civilretligt, administrativt eller arbejdsrelateret ansvar. Eksempler herpå er tilfælde, hvor de indberettende personer har erhvervet oplysningerne ved at skaffe sig adgang til en kollegas e-mails eller filer, som de normalt ikke anvender i forbindelse med deres arbejde, ved at tage billeder af organisationens lokaler eller ved at skaffe sig adgang til et sted, som de normalt ikke har adgang til. Hvis de indberettende personer har erhvervet eller fået adgang til de relevante oplysninger eller dokumenter ved at begå en strafbar handling såsom fysisk indtrængen eller hacking, bør deres strafferetlige ansvar fortsat være underlagt gældende national ret, jf. dog artikel 15, stk. 7. Tilsvarende bør ethvert andet eventuelt ansvar, som den indberettende person ifalder som følge af handlinger eller undladelser, der ikke vedrører indberetningen eller ikke er nødvendige for at afsløre en overtrædelse i henhold til dette direktiv, fortsat være underlagt gældende EU-ret eller national ret. I disse tilfælde bør det være op til de nationale domstole at vurdere den indberettende persons ansvar i lyset af alle relevante faktuelle oplysninger og under hensyntagen til sagens individuelle omstændigheder, herunder nødvendigheden og proportionaliteten af handlingen eller undladelsen i forbindelse med indberetningen eller offentliggørelse.

(95)  Repressalierne vil sandsynligvis blive præsenteret som begrundet af andre grunde end selve indberetningen, og det kan være meget vanskeligt for den indberettende person at bevise sammenhængen mellem de to, mens de, der begår repressalierne kan have større beføjelser og ressourcer til at dokumentere de trufne foranstaltninger og begrundelsen. Når den indberettende person påviser umiddelbart, at vedkommende har udført en indberetning eller offentliggørelse af oplysninger i overensstemmelse med dette direktiv og som følge deraf har lidt skade, bør bevisbyrden overgå til den person, der udførte den skadelige handling, og denne skal godtgøre, at de trufne foranstaltninger ikke havde nogen forbindelse til indberetningen eller offentliggørelsen.

(96)  Ud over et udtrykkeligt lovimplementeret forbud mod repressalier er det af afgørende betydning, at den indberettende person, der udsættes for repressalier, har adgang til retsmidler og erstatning. Det egnede retsmiddel vil i hvert enkelt tilfælde blive afgjort af den pågældende form for repressalier, og den lidte skade bør erstattes fuldt ud i henhold til national ret. Den kan være i form af foranstaltninger til genansættelse (f.eks. i tilfælde af afskedigelse, degradering, forflyttelse eller tilbageholdelse af uddannelse eller forfremmelse) eller til genaktivering af en annulleret tilladelse, licens eller aftale; kompensation for nuværende og fremtidige økonomiske tab (mistet sidste løn, men også for fremtidige tab af indtægter, omkostninger, der er forbundet med erhvervsskifte); kompensation for andre økonomiske tab såsom procesomkostninger og udgifter til lægebehandling og for immaterielle skader (svie og smerte).

(97)  Typen af retsmiddel kan variere mellem retssystemerne, men de bør sikre en reel og effektiv erstatning eller oprejsning på en måde, der har en afskrækkende virkning og står i et rimeligt forhold til den påførte ulempe. I denne forbindelse er principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder relevante, særligt princip nr. 7, som lyder: "Forud for en opsigelse har arbejdstagere ret til at blive underrettet om årsagerne og til at få et rimeligt varsel. De har ret til adgang til effektiv og upartisk tvistbilæggelse og i tilfælde af ubegrundet opsigelse ret til at klage og til at få en passende kompensation". De retsmidler, der er etableret på nationalt plan, bør ikke afskrække potentielle fremtidige whistleblowere. For eksempel kan muligheden for kompensation som et alternativ til genansættelse i tilfælde af afskedigelse give anledning til en systematisk praksis navnlig i større organisationer, hvilket vil have en afskrækkende virkning på fremtidige whistleblowere.

(98)  Af særlig betydning for den indberettende person er foreløbige retsmidler, mens man afventer løsningen af de retlige procedurer, der kan være langvarige. Navnlig bør foranstaltninger til foreløbige retsmidler som fastsat i national ret også være tilgængelige for indberettende personer for at stoppe fortsatte forsøg på eller trusler om repressalier såsom mobning ▌eller for at forebygge forskellige former for repressalier såsom afskedigelse, som kan være svære at ændre efter lange perioder, og som kan ødelægge en enkeltperson finansielt – et perspektiv, der i alvorlig grad kan afskrække potentielle whistleblowere.

(99)  Foranstaltninger, der træffes mod den indberettende person uden for arbejdsrelateret sammenhæng via retssager, f.eks. i relation til injurier, krænkelse af ophavsret, forretningshemmeligheder, tavshedspligt og beskyttelse af personoplysninger, kan også udgøre en alvorlig hindring for whistleblowing. I sådanne sager bør de indberettende personer kunne påberåbe sig at have foretaget en indberetning eller offentliggørelse i overensstemmelse med dette direktiv som et forsvar, forudsat at de indberettede eller offentliggjorte oplysninger var nødvendige for at afsløre overtrædelsen. I sådanne tilfælde bør den person, der indleder sagens behandling, bære byrden for at bevise, at den indberettende person ikke opfylder direktivets betingelser.

(100)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 fastsætter regler for at sikre tilstrækkelig og konsekvent adgang til civilretlig oprejsning i tilfælde af ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed. Imidlertid fastsætter det også, at erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed betragtes som lovlig, i det omfang EU-retten tillader det. Personer, der videregiver forretningshemmeligheder erhvervet i en arbejdsrelateret sammenhæng, bør kun nyde den beskyttelse, som dette direktiv giver (herunder med hensyn til ikke at ifalde et civilretligt ansvar), forudsat at de opfylder betingelserne i dette direktiv, herunder at videregivelsen var nødvendig for at afsløre en overtrædelse, der er omfattet af direktivets materielle anvendelsesområde. Hvis disse betingelser er opfyldt, skal videregivelse af forretningshemmeligheder betragtes som "tilladt" i EU-retten, jf. artikel 3, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/943. Endvidere bør begge direktiver anses for at være supplerende, og de foranstaltninger, procedurer og retsmidler til civilretlig oprejsning samt undtagelser, der er fastsat i direktiv (EU) 2016/943, bør fortsat finde anvendelse på al videregivelse af forretningshemmeligheder, der ikke er omfattet af dette direktiv. De kompetente myndigheder, der modtager indberetninger, herunder forretningshemmeligheder, bør sikre, at disse ikke anvendes eller videregives til andre formål, end hvad der er nødvendigt for korrekt opfølgning på indberetningerne.

(101)  En betydelig omkostning for indberettende personer mod gengældelsesforanstaltninger mod dem i retssager kan være de relevante juridiske omkostninger. Selv om de kan inddrive disse gebyrer ved afslutningen af retsforfølgningen, vil de måske ikke være i stand til at dække dem direkte, især hvis de er arbejdsløse og sortlistede. Bistand ved strafferetlig retsforfølgning, navnlig hvis den indberettende person opfylder betingelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1919(30), og mere generelt hjælp til dem, der er i alvorlige finansielle vanskeligheder, vil være afgørende i visse tilfælde med henblik på en effektiv håndhævelse af deres ret til beskyttelse.

(102)  Den pågældende persons rettigheder bør beskyttes for at undgå skade på omdømme eller andre negative følger. Desuden skal retten til et forsvar og adgang til retsmidler for de berørte personer respekteres fuldt ud i alle faser af proceduren efter indberetningen i overensstemmelse med artiklerne 47 og 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Medlemsstaterne bør beskytte fortroligheden af den pågældende persons identitet og sikre retten til et forsvar ▌, herunder retten til aktindsigt, retten til at blive hørt og retten til effektive retsmidler mod en afgørelse vedrørende den pågældende person i henhold til de gældende procedurer i national ret i forbindelse med undersøgelser eller efterfølgende retssager.

(103)  Enhver person, der lider skade, det være sig direkte eller indirekte, som følge af en indberetning eller offentliggørelse af ukorrekte eller vildledende oplysninger, bør fortsat have beskyttelse og de retsmidler, som vedkommende har til rådighed i henhold til de almindelige retsregler. Hvis sådanne ukorrekte eller vildledende indberetninger eller offentliggørelser er foretaget bevidst og forsætligt, bør de berørte personer have ret til erstatning i henhold til national ret.

(104)  Strafferetlige, civilretlige eller administrative sanktioner er nødvendige for at sikre effektiviteten af reglerne om beskyttelse af whistleblowere. Sanktioner mod dem, der udfører repressalier eller andre skadelige handlinger mod den indberettende person, kan afskrække mod sådanne fremtidige handlinger. Sanktioner mod personer, der foretager en indberetning eller offentliggørelse, som er dokumenteret at være bevidst falsk, er også nødvendig for at afskrække mod ondsindet indberetning og for at bevare troværdigheden af systemet. Sådanne sanktioner, der er forholdsmæssigt tilpassede, bør sikre, at de ikke har en afskrækkende virkning på potentielle whistleblowere.

(105)  Enhver afgørelse truffet af myndighederne, som har negativ indvirkning på de rettigheder, som dette direktiv giver, særligt afgørelser vedtaget i henhold til artikel 6, er underlagt domstolsprøvelse i overensstemmelse med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(106)  Dette direktiv fastsætter mindstekrav, og medlemsstaterne bør have beføjelser til at indføre eller opretholde mere gunstige bestemmelser for den indberettende person, forudsat at sådanne bestemmelser ikke griber ind i foranstaltninger til beskyttelse af de berørte personer. Gennemførelsen af dette direktiv må under ingen omstændigheder give anledning til nedsættelse af det beskyttelsesniveau, som indberettende personer allerede har i henhold til national ret på de områder, det finder anvendelse på.

(107)  I henhold til artikel 26, stk. 2, i TEUF skal det indre marked indebære et område uden indre grænser med fri og sikker bevægelighed for varer og tjenesteydelser. Det indre marked bør give Unionens borgere en merværdi i form af bedre kvalitet og sikkerhed for varer og tjenester, der sikrer høje standarder for beskyttelse af folkesundheden og miljøet samt fri udveksling af personoplysninger. Derfor er artikel 114 i TEUF det passende retsgrundlag for at vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for det indre markeds oprettelse og funktion. Foruden artikel 114 i TEUF bør dette direktiv have yderligere specifikke retsgrundlag for at dække de områder, der er baseret på artikel 16, ▌artikel 43, stk. 2, artikel 50, artikel 53, stk. 1, ▌artikel 91 og 100, ▌artikel 168, stk. 4, artikel 169, artikel 192, stk. 1 og artikel 325, stk. 4, i TEUF og artikel 31 i traktaten om oprettelse af Euratom for vedtagelse af EU-foranstaltninger ▌.

(108)  Det væsentlige anvendelsesområde for dette direktiv er baseret på identificering af områder, hvor indførelse af beskyttelse af whistleblowere viser sig berettiget og nødvendigt på grundlag af de foreliggende beviser. Sådanne væsentlige anvendelsesområder kan udvides til andre områder eller i EU-retsakter, hvis dette viser sig nødvendigt som et middel til at styrke håndhævelsen heraf i lyset af beviser, som kan komme frem i fremtiden, eller på grundlag af en evaluering af den måde, hvorpå dette direktiv har fungeret.

(109)  Når efterfølgende lovgivning, der er relevant for dette direktiv, vedtages, bør det fremgå af den pågældende retsakt, at dette direktiv anvendes. Om nødvendigt bør artikel 1 og bilaget ændres.

(110)  Målet for dette direktiv, nemlig at styrke håndhævelsen i forbindelse med visse politikområder og handlinger, hvor overtrædelser af EU-retten kan forårsage alvorlig skade på offentlighedens interesser, gennem en effektiv beskyttelse af whistleblowere, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, hvis de handler alene eller på ukoordineret vis, men kan bedre nås ved handling på EU-plan ved at fastsætte minimumsstandarder for harmonisering af bestemmelserne om beskyttelse af whistleblowere. Desuden kan kun en indsats på EU-plan sikre sammenhæng og tilpasse de eksisterende EU-regler til beskyttelse af whistleblowere. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(111)  Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og ▌de principper, der er anerkendt i navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 11. I overensstemmelse hermed skal dette direktiv gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder og principper ved at sikre fuld respekt for bl.a., ytrings- og informationsfriheden, retten til beskyttelse af personoplysninger, frihed til at drive egen virksomhed, retten til et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, retten til et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, retten til et højt miljøbeskyttelsesniveau, retten til god forvaltning, retten til effektive retsmidler og retten til et forsvar.

(112)  Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 ▌—

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

KAPITEL I

ANVENDELSESOMRÅDE, BETINGELSER FOR BESKYTTELSE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Formål

Formålet med dette direktiv er at forbedre håndhævelsen af EU-retten og EU's politikker inden for specifikke områder ved at fastsætte fælles minimumsstandarder, der sikrer et højt beskyttelsesniveau for personer, der indberetter overtrædelser.

Artikel 2

Materielt anvendelsesområde

1.  ▌I dette direktiv fastsættes der fælles minimumsstandarder for beskyttelse af personer, der indberetter følgende overtrædelser af EU-retten:

a)  overtrædelser, der er omfattet af de EU-retsakter, der er anført i bilaget (del I og del II) til dette direktiv, for så vidt angår følgende områder:

i)  offentlige indkøb

ii)  finansielle tjenesteydelser, produkter og markeder og forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme

iii)  produktsikkerhed

iv)  transportsikkerhed

v)  miljøbeskyttelse

vi)  strålingsbeskyttelse og nuklear sikkerhed

vii)  fødevare- og fodersikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd

viii)  folkesundhed

ix)  forbrugerbeskyttelse

x)  beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger og sikkerheden i netværks- og informationssystemer.

b)  overtrædelser, der skader Unionens finansielle interesser som defineret i artikel 325 i TEUF og yderligere specificeret i relevante EU-foranstaltninger

c)  overtrædelser relateret til det indre marked som omhandlet i artikel 26, stk. 2, i TEUF, herunder overtrædelser af konkurrence- og statsstøttereglerne, og for så vidt angår handlinger, der er i strid med de selskabsskatteretlige regler eller arrangementer, hvis formål er at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med de relevante selskabsskatteretlige regler.

2.  Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for at udvide beskyttelsen i henhold til national ret med hensyn til områder eller handlinger, der ikke er omfattet af stk. 1.

Artikel 3

Forhold til andre EU-retsakter og nationale bestemmelser

1.  Hvis særlige regler om indberetning af overtrædelser er fastsat i sektorspecifikke EU-retsakter, der er opført i bilagets del II, finder disse regler anvendelse. Bestemmelserne i dette direktiv gælder, ▌i det omfang en sag ikke er ufravigeligt reguleret i disse sektorspecifikke EU-retsakter.

2.  Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes ansvar for at sikre den nationale sikkerhed og deres beføjelse til at beskytte deres væsentlige sikkerhedsinteresser. Navnlig finder det ikke anvendelse på indberetninger om overtrædelser af udbudsreglerne vedrørende forsvars- eller sikkerhedsmæssige aspekter, medmindre de er omfattet af Unionens relevante instrumenter.

3.  Dette direktiv berører ikke anvendelsen af EU-retten eller national ret vedrørende:

a)  beskyttelse af klassificerede informationer

b)  beskyttelse af retten til fortrolighed mellem advokat og klient og læge og patient

c)  tavshed om retslige rådslagninger og afstemninger og

d)   straffeprocessuelle regler.

4.  Dette direktiv berører ikke nationale regler om udøvelse af arbejdstagernes ret til at konsultere deres repræsentanter eller fagforeninger og om beskyttelse mod enhver uberettiget skadelig foranstaltning som følge af sådanne konsultationer samt om arbejdsmarkedets parters uafhængighed og deres ret til at indgå kollektive overenskomster. Dette berører ikke det beskyttelsesniveau, som direktivet giver.

Artikel 4

Personelt anvendelsesområde

1.  Dette direktiv finder anvendelse på indberettende personer, der arbejder i den private eller offentlige sektor, og som har erhvervet oplysninger om overtrædelser i en arbejdsrelateret sammenhæng, herunder mindst følgende:

a)  personer, der har status som arbejdstager, jf. artikel 45, stk. 1, i TEUF, herunder embedsmænd

b)  personer, der har status som selvstændig erhvervsdrivende, jf. artikel 49 i TEUF

c)  aktionærer og personer, der tilhører administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet i en virksomhed, herunder ikkeledende medlemmer samt frivillige og lønnede eller ulønnede praktikanter

d)  enhver person, som arbejder under tilsyn og ledelse af kontrahenter, underleverandører og leverandører.

2.  Dette direktiv finder også anvendelse på indberettende personer, såfremt de indberetter eller offentliggør oplysninger erhvervet i et arbejdsmæssigt forhold, som siden er ophørt.

3.  Dette direktiv gælder endvidere for indberettende personer, hvis arbejdsmæssige forhold endnu ikke er påbegyndt i tilfælde, hvor oplysninger om en overtrædelse er blevet erhvervet i løbet af ansættelsesprocessen eller andre førkontraktlige forhandlinger.

4.  De foranstaltninger til beskyttelse af indberettende personer, der er omhandlet i kapitel IV, finder i givet fald også anvendelse på

a)  formidlere

b)  tredjeparter, der har forbindelse til den indberettende person, og som kan blive udsat for repressalier i en arbejdsrelateret sammenhæng som f.eks. den indberettende persons kolleger eller slægtninge, og

c)  juridiske enheder, som den indberettende person ejer, arbejder for, eller på anden måde er forbundet med i en arbejdsrelateret sammenhæng.

Artikel 5

Betingelser for beskyttelse af indberettende personer

1.  Personer, der indberetter oplysninger om overtrædelser inden for de områder, der er omfattet af dette direktiv, er berettigede til beskyttelse, forudsat at:

a)  de havde rimelig grund til at antage, at de indberettede oplysninger var korrekte på tidspunktet for indberetningen, og at oplysningerne henhørte under dette direktivs anvendelsesområde

b)  de foretog indberetning internt i overensstemmelse med dette direktivs artikel 7 og eksternt i overensstemmelse med artikel 10 eller direkte eksternt eller offentliggjorde oplysninger i overensstemmelse med artikel 15.

2.  Uden at det berører eksisterende forpligtelser til at indføre anonyme indberetninger i medfør af EU-retten, berører dette direktiv ikke medlemsstaternes beføjelse til at afgøre, om private eller offentlige enheder og kompetente myndigheder skal eller ikke skal modtage og følge op på anonyme indberetninger af overtrædelser.

3.  Personer, der har indberettet eller offentliggjort oplysninger anonymt, men efterfølgende er blevet identificeret, er ikke desto mindre berettigede til beskyttelse, hvis de udsættes for repressalier, forudsat at de opfylder betingelserne i stk. 1.

4.  En person, der indberetter til relevante institutioner, organer, kontorer eller agenturer i Unionen om overtrædelser, der er omfattet af dette direktiv, er berettiget til beskyttelse som fastsat i dette direktiv på de samme betingelser som en person, der har indberettet eksternt.

Artikel 6

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1)  "overtrædelser": handlinger eller undladelser:

i)  der er ulovlige og vedrører EU-retsakter og områder, som henhører under det anvendelsesområde, der er omhandlet i artikel 2 og i bilaget, eller

ii)  der gør det muligt at omgå formålet med ▌reglerne i disse EU-retsakter og på disse områder

2)  "oplysninger om overtrædelser": oplysninger eller rimelig mistanke om faktiske eller potentielle overtrædelser og om forsøg på at skjule overtrædelser, som ▌har fundet sted eller højst sandsynligt vil finde sted i den organisation, hvor den indberettende person arbejder eller har arbejdet, eller en anden organisation, som vedkommende er eller var i kontakt med via sit arbejde

3)  "indberetning": tilvejebringelse af oplysninger om overtrædelser

4)  "intern indberetning": tilvejebringelse af oplysninger om overtrædelser inden for en offentlig eller privat juridisk enhed

5)  "ekstern indberetning": tilvejebringelse af oplysninger om overtrædelser til de kompetente myndigheder

6)  "offentliggørelse": offentliggørelse af oplysninger om overtrædelser ▌

7)  "indberettende person": en fysisk ▌person, der indberetter eller offentliggør oplysninger om overtrædelser, der er erhvervet i forbindelse med hans eller hendes arbejdsrelaterede aktiviteter

8)  "formidler": en fysisk person, der bistår den indberettende person med indberetningsprocessen i en arbejdsrelateret sammenhæng, og hvis bistand bør være fortrolig

9)  "arbejdsrelateret sammenhæng": nuværende eller tidligere arbejde i den private eller den offentlige sektor, uanset dette arbejdes art, hvor personer kan erhverve oplysninger om overtrædelser, og hvor disse personer kan udsættes for repressalier, hvis de indberetter dem

10)  "berørt person": en fysisk eller juridisk person, der angives i indberetningen som ophavsmand til overtrædelsen, eller som har en tilknytning hertil

11)  "repressalier": enhver direkte eller indirekte handling eller undladelse, som finder sted i en arbejdsrelateret sammenhæng, som følge af intern eller ekstern indberetning eller offentliggørelse, og som forårsager eller kan forårsage uberettigede ulemper for den indberettende person

12)  "opfølgning": enhver foranstaltning truffet af modtageren af indberetningen▌ eller enhver kompetent myndighed til at vurdere rigtigheden af de forhold, der nævnes i indberetningen og, hvor det er relevant, til at afhjælpe de indberettede overtrædelser, herunder via tiltag som f.eks. intern undersøgelse, efterforskning, retsforfølgning, foranstaltninger til inddrivelse af midler og sagsafslutning

13)  "feedback": meddelelse til den indberettende person af oplysninger om de påtænkte eller trufne foranstaltninger som opfølgning på indberetningen og om begrundelsen for en sådan opfølgning

14)  "kompetent myndighed": enhver national myndighed, der har ret til at modtage indberetninger i overensstemmelse med kapitel III og give feedback til de indberettende personer, og/eller som er blevet udpeget til at varetage de opgaver, der er omhandlet i dette direktiv, navnlig for så vidt angår opfølgningen på indberetninger.

KAPITEL II

INTERN INDBERETNING OG OPFØLGNING PÅ INDBERETNINGER

Artikel 7

Indberetning via interne kanaler

1.  Som et generelt princip, og uden at det berører artikel 10 og 15, kan oplysninger om overtrædelser, der er omfattet af dette direktiv, indberettes via de interne kanaler og procedurer, der er omhandlet i dette kapitel.

2.  Medlemsstaterne tilskynder til, at der anvendes interne kanaler inden ekstern indberetning, hvis overtrædelsen kan håndteres effektivt internt, og hvis den indberettende person mener, at der ikke er risiko for repressalier.

3.  Der gives relevante oplysninger vedrørende en sådan brug af interne kanaler i forbindelse med de oplysninger, der gives af juridiske enheder i den offentlige og private sektor i henhold til artikel 9, stk. 1, litra g), og af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 12, stk. 4, litra a), og artikel 13.

Artikel 8

Forpligtelse til at etablere interne kanaler

1.  Medlemsstaterne sikrer, at juridiske enheder i den private og i den offentlige sektor etablerer interne kanaler og fastlægger procedurer for indberetning af og opfølgning på indberetninger, efter konsultation af og aftale med arbejdsmarkedets parter, såfremt det er fastsat i national ret.

2.  Sådanne kanaler og procedurer skal give mulighed for, at ansatte i enheden kan foretage indberetninger. De kan give mulighed for indberetninger fra andre personer, som er i kontakt med enheden i forbindelse med deres arbejdsrelaterede aktiviteter som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), c) og d) ▌.

3.  De juridiske enheder i den private sektor, som er omhandlet i stk. 1, er enheder med 50 eller flere ansatte.

4.  Grænsen i henhold til stk. 3 finder ikke anvendelse på enheder, der er omfattet af de EU-retsakter, der er omhandlet i bilagetsdel I.B og del II.

5.  Indberetningskanaler kan drives internt af en person eller afdeling, der er udpeget dertil, eller leveres eksternt af en tredjepart. De garantier og krav, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, skal ligeledes overholdes af betroede tredjeparter, der driver indberetningskanalen for en privat enhed.

6.  Juridiske enheder i den private sektor med 50-249 ansatte kan dele ressourcer med hensyn til modtagelse og eventuelt også undersøgelser af indberetninger. Dette berører ikke deres forpligtelser til at bevare fortroligheden, til at give feedback og til at håndtere den indberettede overtrædelse.

7.  Efter en passende risikovurdering under hensyntagen til arten af enhedernes aktiviteter og den deraf følgende risiko for navnlig miljøet og folkesundheden kan medlemsstaterne kræve, at private juridiske enheder ▌med færre end 50 ansatte etablerer interne indberetningskanaler og fastlægger procedurer.

8.  Enhver afgørelse, som en medlemsstat træffer i henhold til stk. 7, om at kræve, at private juridiske enheder skal etablere interne indberetningskanaler, skal meddeles til Kommissionen sammen med en begrundelse og angivelse af de kriterier, der er anvendt i forbindelse med risikovurderingen. Kommissionen meddeler sin beslutning til de øvrige medlemsstater.

9.  De juridiske enheder i den offentlige sektor, som er omhandlet i stk. 1, er alle offentlige juridiske enheder, herunder enhver enhed, der ejes eller kontrolleres af en offentlig juridisk enhed.

Medlemsstaterne kan undtage kommuner med færre end 10 000 indbyggere eller færre end 50 ansatte eller andre enheder med færre end 50 ansatte fra forpligtelsen omhandlet i stk. 1.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at interne indberetningskanaler deles mellem kommuner eller drives af fælles kommunale myndigheder i overensstemmelse med national ret, forudsat at de fælles interne kanaler er forskellige fra og uafhængige af de eksterne kanaler.

Artikel 9

Procedurer for intern indberetning og opfølgning på indberetninger

1.  Procedurerne for indberetning og opfølgning på indberetninger, der er omhandlet i artikel 8, skal omfatte følgende:

a)  kanaler til modtagelse af indberetninger, som er udformet, oprettet og drevet på en sikker måde, der sikrer fortroligheden af den indberettende persons identitet eller enhver tredjepart nævnt i indberetningen, og forhindrer uautoriserede medarbejderes adgang

b)  en bekræftelse af modtagelsen af indberetningen til den indberettende person senest syv dage efter modtagelsen

c)  udpegningen af en upartisk person eller afdeling, der er kompetent til at følge op på indberetninger, som kan være den samme person eller afdeling, som den, der modtager indberetningerne, og som skal opretholde kommunikationen med og, hvis det er nødvendigt, anmode om yderligere oplysninger fra og give feedback til den indberettende person

d)  omhyggelig opfølgning på indberetninger udført af den udpegede person eller afdeling

e)  omhyggelig opfølgning med hensyn til anonyme indberetninger, såfremt det er fastsat i national ret

f)  en rimelig frist▌ for at give feedback til den indberettende person om opfølgningen på indberetningen, der ikke overstiger tre måneder fra bekræftelsen af modtagelsen eller, hvis der ikke blev sendt en bekræftelse, fra udløbet af en periode på syv dage, efter at indberetningen blev foretaget

g)  klare og lettilgængelige oplysninger om ▌ betingelser og procedurer for at foretage indberetninger eksternt til kompetente myndigheder i henhold til artikel 10, og, hvor det er relevant, institutioner, organer, kontorer eller agenturer i Unionen.

2.  De kanaler, der er omhandlet i stk. 1, litra a), skal muliggøre skriftlige og/eller mundtlige indberetninger via telefon eller andre talemeddelelsessystemer og via fysiske møder inden for en rimelig frist efter den indberettende persons anmodning.

KAPITEL III

EKSTERN INDBERETNING OG OPFØLGNING PÅ INDBERETNINGER

Artikel 10

Indberetning via eksterne kanaler

Indberettende personer fremlægger oplysninger om overtrædelser, der er omfattet af dette direktiv, ved hjælp af de kanaler og procedurer, der er omhandlet i artikel 11 og 12, efter at have benyttet den interne kanal eller ved at foretage en direkte indberetning til de kompetente myndigheder, jf. dog artikel 15.

Artikel 11

Forpligtelse til at etablere eksterne indberetningskanaler og følge op på indberetninger

1.  Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, der er kompetente til at modtage, give feedback om eller følge op på indberetninger, og giver dem tilstrækkelige ressourcer.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder:

a)  etablerer uafhængige og selvstændige eksterne indberetningskanaler ▌til modtagelse og behandling af oplysninger fra den indberettende person

b)  straks (inden for syv dage) bekræfter modtagelsen af indberetningerne, medmindre den indberettende person udtrykkeligt har frabedt sig dette, eller den kompetente myndighed har grund til at formode, at en bekræftelse af modtagelsen af indberetningen ville bringe beskyttelsen af den indberettende persons identitet i fare

c)  omhyggeligt følger op på indberetningerne

d)  giver feedback til den indberettende person om opfølgning på indberetningen inden for en rimelig frist, der ikke overstiger tre måneder, eller seks måneder i behørigt begrundede tilfælde. De kompetente myndigheder meddeler den indberettende person det endelige resultat af undersøgelserne i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i national ret

e)  rettidigt fremsender de oplysninger, der er indeholdt i indberetningen til de kompetente institutioner, organer, kontorer eller agenturer i Unionen, hvor det er relevant, til yderligere undersøgelse, hvor dette er muligt efter national ret eller EU-retten.

3.  Medlemsstaterne kan fastsætte, at de kompetente myndigheder efter en grundig gennemgang af sagen kan beslutte, at en indberettet overtrædelse er mindre alvorlig og ikke kræver yderligere opfølgningsforanstaltninger i henhold til dette direktiv. Dette berører ikke andre forpligtelser eller andre gældende procedurer til at afhjælpe den indberettede overtrædelse eller den beskyttelse, som dette direktiv giver med hensyn til indberetning via de interne eller eksterne kanaler. I dette tilfælde meddeler de kompetente myndigheder den indberettende person deres beslutning og begrundelserne herfor.

4.  Medlemsstaterne kan fastsætte, at de kompetente myndigheder kan beslutte, at gentagne indberetninger, der ikke indeholder nye relevante oplysninger i forhold til en tidligere indberetning, som allerede er afsluttet, ikke kræver opfølgning, medmindre nye retlige eller faktiske omstændigheder berettiger til en anderledes opfølgning. I dette tilfælde informerer de den indberettende person om begrundelserne for beslutningen.

5.  Medlemsstaterne kan fastsætte, at de kompetente myndigheder i tilfælde af en stor strøm af indberetninger kan give behandlingen af indberetninger om alvorlige overtrædelser eller overtrædelser af væsentlige bestemmelser, der er omfattet af dette direktiv, højest prioritet, uden at det berører den tidsplan, der er fastsat i denne artikels stk. 2, litra b).

6.  Medlemsstaterne sikrer, at enhver myndighed, der har modtaget en indberetning, men ikke har kompetence til at behandle den indberettede overtrædelse, inden for en rimelig frist på en sikker måde videresender den til den kompetente myndighed, og at den indberettende person straks underrettes om videresendelsen.

Artikel 12

Udformning af eksterne indberetningskanaler

1.  ▌Eksterne indberetningskanaler anses for at være uafhængige og selvstændige, hvis de opfylder alle nedennævnte kriterier:

a)  de er udformet, oprettet og anvendes således, at de sikrer oplysningernes fuldstændighed og ægthed, og at oplysningerne behandles fortroligt, samt forhindrer uautoriserede medarbejdere fra den kompetente myndighed i at få adgang hertil

b)  de gør det muligt at opbevare varige oplysninger i overensstemmelse med artikel 18 med henblik på eventuelle yderligere undersøgelser.

2.  De eksterne indberetningskanaler skal muliggøre skriftlige og mundtlige indberetninger via telefon eller andre talemeddelelsessystemer og via fysiske møder inden for en rimelig frist efter den indberettende persons anmodning.

3.  De kompetente myndigheder sikrer, at , hvis der modtages en indberetning gennem andre kanaler end de indberetningskanaler, der er omhandlet i stk. 1 og 2, eller af andre medarbejdere end dem, der er ansvarlige for at håndtere indberetninger, må de medarbejdere, der modtog indberetningen, ikke offentliggøre oplysninger om den indberettende eller berørte persons identitet, men skal straks videresende indberetningen uden ændringer til ▌de medarbejdere, der er ansvarlige for at håndtere indberetningerne.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har medarbejdere , der er ansvarlige for at håndtere indberetninger, og især for:

a)  at give interesserede parter oplysninger om procedurerne for indberetning

b)  at modtage og følge op på indberetninger

c)  at opretholde kontakten med den indberettende person for at give feedback og anmode om yderligere oplysninger, hvis det er nødvendigt.

5.  Disse medarbejdere skal modtage specifik uddannelse i håndtering af indberetninger.

Artikel 13

Oplysninger om modtagelse af indberetninger og opfølgning herpå

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder offentliggør mindst følgende oplysninger på deres websteder i et særskilt og let tilgængeligt afsnit:

a)  de betingelser, hvorunder den indberettende person er berettiget til beskyttelse efter dette direktiv

b)  kontaktoplysninger med henblik på anvendelse af de eksterne indberetningskanaler, jf. artikel 12, især elektroniske adresser og postadresser, og telefonnumre med angivelse af, om telefonsamtalerne optages▌

c)  procedurerne for indberetning af overtrædelser, herunder måden, hvorpå den kompetente myndighed kan anmode den indberettende person om at præcisere oplysningerne i indberetningen eller om at give yderligere oplysninger, fristen for at give feedback til den indberettende person og typen og indholdet af denne feedback

d)  den fortrolighedsordning, der anvendes til at indberette oplysninger, navnlig i forbindelse med behandling af personoplysninger i overensstemmelse med artikel 17 i dette direktiv, artikel 5 og 13 i forordning (EU) 2016/679, artikel 13 i direktiv (EU) 2016/680 og artikel 11 i forordning (EU) 2018/1725, i det omfang det er relevant

e)  arten af opfølgning på indberetningerne

f)  midler og procedurer mod repressalier og mulighederne for, at personer, der overvejer at foretage en indberetning, kan få fortrolig rådgivning

g)  en erklæring, der tydeligt beskriver betingelserne for, at personer, der foretager en indberetning til den kompetente myndighed, ikke ifalder ansvar for brud på tavshedspligten, jf. artikel 21, stk. 4

h)  kontaktoplysninger for den enkelte uafhængige administrative myndighed, jf. artikel 20, stk. 2, hvor det er relevant.

Artikel 14

De kompetente myndigheders gennemgang af procedurerne

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder gennemgår deres procedurer for modtagelse af indberetninger og opfølgningen herpå med jævne mellemrum og mindst én gang hvert tredje år. Når de kompetente myndigheder gennemgår sådanne procedurer, skal de tage udgangspunkt i deres erfaring og andre kompetente myndigheders erfaring og tilpasse deres procedurer i overensstemmelse hermed.

KAPITEL IV

OFFENTLIGGØRELSER

Artikel 15

Offentliggørelser

1.  En person, der offentliggør oplysninger om overtrædelser, der er omfattet af dette direktiv, er berettiget til beskyttelse i henhold til dette direktiv, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)  den pågældende har først foretaget en indberetning internt og eksternt eller direkte eksternt i overensstemmelse med kapitel II og III, men der er ikke truffet passende foranstaltninger som reaktion på indberetningen inden for den frist, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra f), og artikel 11, stk. 2, litra d), eller

b)  den pågældende havde rimelig grund til at antage, at:

i)  overtrædelsen kunne udgøre en overhængende eller åbenbar fare for offentlighedens interesser, f.eks. hvis der er tale om en nødsituation eller en risiko for uoprettelig skade, eller

ii)  der i tilfælde af ekstern indberetning er risiko for repressalier, eller at der er ringe udsigt til, at overtrædelsen kan håndteres effektivt på grund af sagens særlige omstændigheder, f.eks. at bevismateriale kan skjules eller destrueres, eller at der er en hemmelig forståelse mellem en myndighed og den person, der har begået eller er involveret i overtrædelsen.

2.  Denne artikel finder ikke anvendelse på sager, hvor en person direkte videregiver oplysninger til pressen i overensstemmelse med specifikke nationale bestemmelser, der fastlægger et system til beskyttelse af ytrings- og informationsfriheden.

KAPITEL V

REGLER FOR INTERN OG EKSTERN INDBERETNING

Artikel 16

Tavshedspligt

1.  Medlemsstaterne sikrer, at den indberettende persons identitet ikke videregives uden personens udtrykkelige samtykke til andre end autoriserede medarbejdere, der er kompetente til at modtage og/eller følge op på indberetninger. Dette gælder også andre oplysninger, som den indberettende persons identitet direkte eller indirekte kan udledes af.

2.  Uanset stk. 1 må den indberettende persons identitet og andre oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, kun videregives, hvis dette er et nødvendigt og rimeligt krav i henhold til EU-retten eller national ret i forbindelse med undersøgelser foretaget af nationale myndigheder eller retssager, herunder med henblik på at sikre den berørte persons ret til et forsvar.

3.  Sådanne videregivelser skal være underlagt passende beskyttelsesmekanismer i henhold til gældende regler. Især skal den indberettende person informeres før dennes identitet videregives, medmindre disse oplysninger bringer efterforskninger eller retssager i fare. Når den kompetente myndighed informerer den indberettende person, sender den vedkommende en skriftlig begrundelse, der forklarer årsagerne til videregivelsen af de pågældende fortrolige oplysninger.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder, der modtager indberetninger, herunder forretningshemmeligheder, ikke anvender eller offentliggør dem til andre formål, end hvad der er nødvendigt for korrekt opfølgning på indberetningerne.

Artikel 17

Behandling af personoplysninger

Behandling af personoplysninger i medfør af dette direktiv, herunder udveksling eller videregivelse af personoplysninger foretaget af de kompetente myndigheder, skal ske i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og direktiv (EU) 2016/680. Al udveksling eller videregivelse af oplysninger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer skal ske i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725.

Personoplysninger, som åbenbart ikke er relevante for behandlingen af en konkret sag, må ikke indsamles og slettes straks, hvis de er indsamlet tilfældigt.

Artikel 18

Registrering af indberetninger

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder og de private og offentlige juridiske enheder registrerer alle de indberetninger, der er modtaget, i overensstemmelse med tavshedspligten i dette direktivs artikel 16. Indberetningerne opbevares kun så længe, det er nødvendigt og rimeligt i betragtning af det krav, der pålægges kompetente myndigheder og private og offentlige juridiske enheder i henhold til dette direktiv.

2.  Hvis der gøres brug af en telefonlinje med optagelse eller et andet talemeddelelsessystem til indberetning, har de kompetente myndigheder og de private og offentlige juridiske enheder efter den indberettende persons samtykke ret til at dokumentere den mundtlige indberetning på en af følgende måder:

a)  en optagelse af samtalen i en varig og tilgængelig form

b)  en fuldstændig og nøjagtig afskrift af samtalen foretaget af den kompetente myndigheds ▌ medarbejdere med ansvar for håndtering af indberetninger.

De kompetente myndigheder og de offentlige og private juridiske enheder giver den indberettende person mulighed for at kontrollere, rette og acceptere afskriften af samtalen ved at underskrive den.

3.  Hvis der ikke gøres brug af en telefonlinje med optagelse eller et andet talemeddelelsessystem til indberetning, har de kompetente myndigheder og de private og offentlige juridiske enheder ret til at dokumentere den mundtlige indberetning i form af en nøjagtig gengivelse af samtalen udarbejdet af ▌medarbejderne med ansvar for håndtering af indberetningen. De kompetente myndigheder og de offentlige og private juridiske enheder giver den indberettende person mulighed for at kontrollere, rette og acceptere ▌gengivelsen af samtalen ved at underskrive den.

4.  Hvis en person anmoder om et møde med de ▌medarbejdere i de kompetente myndigheder eller de private og offentlige juridiske enheder med henblik på indberetning i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, og artikel 12, stk. 2 ▌, sikrer de kompetente myndigheder og de private og offentlige juridiske enheder efter den indberettende persons samtykke, at et fuldstændigt og nøjagtigt referat af mødet opbevares i varig og tilgængelig form.

De kompetente myndigheder og private og offentlige juridiske enheder har ret til at dokumentere referater af mødet på en af følgende måder:

a)  en optagelse af samtalen i en varig og tilgængelig form

b)  et nøjagtigt referat af mødet udarbejdet af ▌medarbejderne med ansvar for håndtering af indberetningen.

De kompetente myndigheder og de offentlige og private juridiske enheder giver den indberettende person mulighed for at kontrollere, rette og acceptere referatet af mødet ved at underskrive det.

KAPITEL VI

BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER

Artikel 19

Forbud mod repressalier ▌

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at forbyde enhver form for repressalier, herunder trusler og forsøg på repressalier, hvad enten det er direkte eller indirekte,▌ herunder især i form af:

a)  suspension, midlertidig fritstillelse, afskedigelse eller tilsvarende foranstaltninger

b)  degradering eller undladt forfremmelse

c)  overførsel af opgaver, forflytning , lønnedsættelse, arbejdstidsændringer

d)  begrænsning af uddannelsesaktiviteter

e)  negativ bedømmelse af vedkommendes præstationer eller negativ ansættelsesreference

f)  pålæggelse af en disciplinær foranstaltning, en irettesættelse eller en anden sanktion, herunder økonomiske sanktioner

g)  tvang, intimidering, chikane eller udstødelse ▌

h)  forskelsbehandling, ulemper eller uretfærdig behandling

i)  manglende konvertering af en midlertidig ansættelseskontrakt til en tidsubegrænset kontrakt, hvis arbejdstageren havde en berettiget forventning om at få tilbudt varig ansættelse

j)  manglende forlængelse eller afbrydelse af en midlertidig ansættelseskontrakt

k)  skader, herunder på personens omdømme, navnlig i sociale medier, eller et økonomisk tab, herunder tab af omsætning og tab af indkomst

l)  sortlistning på grundlag af en sektor- eller branchebaseret uformel eller formel aftale, hvilket indebærer, at personen ikke i fremtiden kan finde beskæftigelse indenfor den pågældende sektor eller branche

m)  førtidig afbrydelse eller ophævelse af en kontrakt, der er indgået med henblik på levering af varer eller tjenesteydelser

n)  tilbagekaldelse af en licens eller tilladelse

o)  henvisning til psykiater eller læge.

Artikel 20

Støtteforanstaltninger

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de personer, der er omhandlet i artikel 4, hvis det er relevant, har adgang til støtteforanstaltninger, navnlig følgende:

i)  adgang til omfattende og uafhængig information og rådgivning, som skal være let tilgængelig for offentligheden og gratis, angående procedurer og retsmidler til beskyttelse mod repressalier og den berørte persons rettigheder

ii)  ▌adgang til effektiv bistand fra de kompetente myndigheder over for enhver relevant myndighed, som deltager i beskyttelsen af dem mod repressalier, herunder, såfremt det er fastsat i national ret, ret til bekræftelse af, at de er berettigede til beskyttelse efter reglerne i direktivet

iii)  adgang til retshjælp i straffesager og i grænseoverskridende civile retssager i overensstemmelse med Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2016/1919 og direktiv 2008/52/EF og adgang til retshjælp i yderligere procedurer og juridisk rådgivning eller anden juridisk bistand i overensstemmelse med national ret.

2.  Medlemsstaterne kan tilvejebringe finansiel bistand og støtte, herunder psykologisk støtte, til indberettende personer i forbindelse med retssager.

3.  De støtteforanstaltninger, der er omhandlet i denne artikel, kan efter omstændighederne stilles til rådighed af et informationscenter eller en enkelt tydeligt identificeret uafhængig administrativ myndighed.

Artikel 21

Foranstaltninger til beskyttelse ▌mod repressalier

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af indberettende personer, der opfylder betingelserne i artikel 5, mod repressalier. Disse foranstaltninger skal især omfatte dem, der er nævnt i stk. 2 til 8.

2.  Uden at det berører artikel 3, stk. 2 og 3, anses personer, der foretager en indberetning eller en offentliggørelse i overensstemmelse med dette direktiv, ikke for at have tilsidesat en eventuel tavshedspligt og ifalder ikke nogen form for ansvar for denne indberetning eller offentliggørelse, forudsat at de havde en rimelig grund til at antage, at indberetningen eller offentliggørelsen af disse oplysninger var nødvendig for at afsløre en overtrædelse i henhold til dette direktiv.

3.  Indberettende personer ifalder ikke ansvar for erhvervelse af eller adgang til relevante oplysninger, forudsat at en sådan erhvervelse eller adgang ikke udgør en strafbar handling i sig selv. I sidstnævnte tilfælde er det strafferetlige ansvar fortsat underlagt gældende national ret.

4.  Ethvert andet eventuelt ansvar, som den indberettende person ifalder som følge af handlinger eller undladelser, der ikke vedrører indberetningen eller ikke er nødvendige for at afsløre en overtrædelse i henhold til dette direktiv, er fortsat underlagt gældende EU-ret eller national ret.

5.  I ▌sager, der er anlagt ved en ret eller en anden myndighed, vedrørende ulemper, som den indberettende person har været udsat for, og forudsat at vedkommende beviser at have foretaget en indberetning eller offentliggørelse og har været udsat for en ulempe, antages det, at ulempen er repressalier for▌ indberetningen eller offentliggørelsen. I sådanne sager skal den person, der har forestået den skadelige foranstaltning, bevise, at disse repressalier var▌ baseret på behørigt begrundede årsager.

6.  Indberettende personer og formidlere skal, hvis det er relevant, have adgang til afhjælpende foranstaltninger mod repressalier, herunder foreløbige retsmidler, indtil retssagen i overensstemmelse med de nationale regler er afsluttet.

7.  ▌I retssager, herunder for injurier, krænkelse af ophavsrettigheder, tilsidesættelse af tavshedspligt, overtrædelse af databeskyttelsesregler, offentliggørelse af forretningshemmeligheder eller krav om erstatning støttet på privat, offentlig eller kollektiv arbejdsret, ifalder de indberettende personer ikke nogen form for ansvar for at have foretaget en indberetning eller offentliggørelse i overensstemmelse med dette direktiv og har ret til at lægge denne indberetning eller offentliggørelse til grund for at søge afvisning af søgsmålet, forudsat at de havde rimelig grund til at antage, at indberetningen eller offentliggørelsen var nødvendig for at afsløre en overtrædelse i henhold til dette direktiv. Hvis en person foretager en indberetning eller offentliggør oplysninger om overtrædelser, der er omfattet af dette direktiv, herunder forretningshemmeligheder, og opfylder direktivets betingelser, anses en sådan indberetning eller offentliggørelse for at være lovlig i henhold til betingelserne i artikel 3, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/943.

8.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de indberettende personer, der opfylder betingelserne i artikel 5, har adgang til retsmidler og fuld kompensation for de skader, de har lidt, i overensstemmelse med national ret.

Artikel 22

Foranstaltninger til beskyttelse af de berørte personer

1.  I overensstemmelse med Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder sikrer medlemsstaterne, at de berørte personer fuldt ud nyder godt af retten til adgang til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang samt af uskyldsformodningen og retten til et forsvar, herunder retten til at blive hørt og retten til aktindsigt ▌.

2.  De kompetente myndigheder sikrer, at de berørte personers identitet er ▌beskyttet, så længe undersøgelsen pågår, i overensstemmelse med national ret.

3.  De procedurer, der er fastsat i artikel 12, 17 og 18, gælder også for beskyttelse af de berørte personers identitet.

Artikel 23

Sanktioner

1.  Medlemsstaterne indfører effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner over for fysiske eller juridiske personer, der:

a)  hindrer eller forsøger at hindre indberetning

b)  udfører repressalier mod ▌ personer omhandlet i artikel 4

c)  anlægger retssager for at skade ▌ personer omhandlet i artikel 4

d)  tilsidesætter deres forpligtelse til at behandle identiteten af indberettende personer fortroligt som omhandlet i artikel 16.

2.  Medlemsstaterne indfører effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner, der kan anvendes over for personer, hvis det viser sig, at de bevidst har foretaget falske indberetninger eller falske offentliggørelser. Medlemsstaterne indfører også foranstaltninger til kompensation for skader grundet sådanne indberetninger eller offentliggørelser i overensstemmelse med national ret.

Artikel 24

Ingen fritagelse med hensyn til rettigheder og retsmidler

Medlemsstaterne sikrer, at der ikke kan fritages for eller foretages begrænsninger af de rettigheder og retsmidler, der er fastlagt i henhold til dette direktiv, i kraft af aftaler, politik, ansættelsesformer eller ansættelsesbetingelser, herunder voldgiftsaftaler til forebyggelse af tvister.

KAPITEL VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 25

Gunstigere behandling og bestemmelse om ikkeforringelse

1.  Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde bestemmelser, der er mere gunstige for så vidt angår de indberettende personers rettigheder end dem, der er fastsat i dette direktiv, uden at dette berører artikel 22 og artikel 23, stk. 2.

2.  Gennemførelsen af dette direktiv berettiger under ingen omstændigheder til at forringe det eksisterende beskyttelsesniveau i medlemsstaterne på de områder, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 26

Gennemførelse og overgangsperiode

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den ... [to år efter vedtagelsen].

2.  Uanset stk. 1 sætter medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme forpligtelsen til at oprette en intern kanal, jf. artikel 8, stk. 3, for så vidt angår juridiske enheder med mere end 50 og færre end 250 ansatte senest ... [2 år efter gennemførelsen].

3.   Lovene og bestemmelserne omhandlet i stk. 1 og 2 skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

Artikel 27

Indberetning, evaluering og revision

1.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen alle relevante oplysninger vedrørende gennemførelsen og anvendelsen af dette direktiv. På grundlag af de tilvejebragte oplysninger forelægger Kommissionen senest den ... [to år efter gennemførelsen] Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen og anvendelsen af dette direktiv.

2.  Med forbehold af de indberetningsforpligtelser, der er fastlagt i andre EU-retsakter, indberetter medlemsstaterne årligt og helst i samlet form følgende statistikker vedrørende de i kapitel III omhandlede indberetninger til Kommissionen, såfremt oplysningerne er tilgængelige på centralt plan i den berørte medlemsstat:

a)  antallet af indberetninger, der er blevet modtaget af de kompetente myndigheder

b)  antallet af undersøgelser og straffesager, der er indledt som følge af sådanne indberetninger og deres▌ resultat

c)  hvis de konstateres, det estimerede økonomiske tab ▌ og de beløb, som inddrives i forbindelse med efterforskning og straffesager vedrørende de indberettede overtrædelser.

3.  Kommissionen forelægger senest den ... [fire år efter gennemførelsen] under hensyntagen til den rapport, der forelægges i henhold til stk. 1, og til de statistikker, der er indberettet af medlemsstaterne i henhold til stk. 2, en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af indvirkningen på national ret, hvorved dette direktiv gennemføres. Det evalueres i rapporten, hvorledes dette direktiv har fungeret, og det vurderes, om der er behov for yderligere foranstaltninger, herunder, hvor det er hensigtsmæssigt, ændringer for at udvide dette direktivs anvendelsesområde til andre EU-retsakter eller -områder, navnlig forbedring af arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed og arbejdsvilkårene.

Det evalueres endvidere i rapporten, hvordan medlemsstaterne har gjort brug af eksisterende samarbejdsmekanismer som led i deres forpligtelser til at følge op på indberetninger om overtrædelser, der er omfattet af dette direktiv, og mere generelt hvordan de samarbejder i overtrædelsessager med en grænseoverskridende dimension.

4.  Kommissionen offentliggør og letter adgangen til rapporterne omhandlet i stk. 1 og 3.

Artikel 28

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 29

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i [...], den [...].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

Del I

A.  Artikel 2, litra a), nr. i) - offentlige indkøb:

1.  Procedureregler for offentlige indkøb og tildeling af koncessioner, for tildeling af kontrakter forsvars- ▌og sikkerhedsområdet, for tildeling af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og enhver anden kontrakt eller serviceydelse som reguleret ved:

i)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1).

ii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).

iii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).

iv)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76).

2.  Klageprocedurer, der er reguleret ved:

i)  Rådets direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (EFT L 76 af 23.3.1992, s. 14).

ii)  Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter (EFT L 395 af 30.12.1989, s. 33).

B.  Artikel 2, litra a), nr. ii) – finansielle tjenesteydelser, produkter og markeder og forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme:

Regler om regulerings- og tilsynsmæssige rammer og beskyttelse af forbrugere og investorer i forbindelse med Unionens finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkeder, bank-, kredit-, investerings-, forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, erhvervstilknyttede eller personlige pensionsprodukter, tjenesteydelser i forbindelse med værdipapirer, investeringsfonde, betalingstjenester ▌og de aktiviteter, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiverne 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338) som reguleret ved:

i)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF (EUT L 267 af 10.10.2009, s. 7).

ii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).

iii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps (EUT L 86 af 24.3.2012, s. 1).

iv)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 1).

v)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 18).

vi)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af Rådets direktiver 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34).

vii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2005/909/EF (EUT L 158 af 27.5.2014, s. 77).

viii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).

ix)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiverne 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).

x)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12).

xi)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (EUT L 184 af 14.7.2007, s. 17).

xii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).

xiii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).

xiv)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 1).

xv)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).

xvi)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).

xvii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1).

xviii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (omarbejdning) (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149).

xix)  Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger (EFT L 84 af 26.3.1997, s. 22).

xx)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

C.  Artikel 2, litra a), nr. iii) – produktsikkerhed og -overholdelse:

1.  ▌Sikkerheds- og overholdelseskrav for produkter, der markedsføres i Unionen som defineret og reguleret ved:

i)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4).

ii)  EU-harmoniseringslovgivning vedrørende industriprodukter, herunder mærkningskrav, bortset fra fødevarer, foder, lægemidler til mennesker og dyr, levende planter og dyr, produkter af menneskelig oprindelse og produkter af planter og dyr, som er direkte forbundet med fremtidig reproduktion af dem som anført i bilagene til forordning XX om markedsovervågning og produktoverholdelse(31).

iii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv) (EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1).

2.  Markedsføring og anvendelse af sensitive og farlige produkter som reguleret ved:

i)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet (EUT L 146 af 10.6.2009, s. 1).

ii)  Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991 om erhvervelse og besiddelse af våben (EFT L 256 af 13.9.1991, s. 51).

iii)  Forordning (EU) nr. 98/2013 af 15. januar 2013 om markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer (EUT L 39 af 9.2.2013, s. 1).

D.  Artikel 2, litra a), nr. iv) - transportsikkerhed:

1.  Sikkerhedskrav i jernbanesektoren som reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102).

2.  Sikkerhedskrav i den civile luftfartssektor som reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 af 20. oktober 2010 om undersøgelse og forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart og om ophævelse af direktiv 94/56/EF (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 35).

3.  Sikkerhedskrav i vejsektoren som reguleret ved:

i)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/96/EF af 19. november 2008 om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed (EUT L 319 af 29.11.2008, s. 59).

ii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/54/EF af 29. april 2004 om minimumssikkerhedskrav for tunneler i det transeuropæiske vejnet (EUT L 167 af 30.4.2004, s. 39).

iii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 51).

4.  Sikkerhedskrav i den maritime sektor som reguleret ved:

i)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 391/2009 af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe (omarbejdning) (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 11).

ii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 392/2009 af 23. april 2009 om transportørers erstatningsansvar ved ulykker under passagertransport ad søvejen (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 24).

iii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/90/EU af 23. juli 2014 om skibsudstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 96/98/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 146).

iv)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF af 23. april 2009 om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ændring af Rådets direktiv 1999/35/EF og direktiv 2002/59/EF (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 114).

v)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF af 19. november 2008 om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv (EUT L 323 af 3.12.2008, s. 33).

vi)  Direktiv 98/41/EF af 18. juni 1998 om registrering af de ombordværende på passagerskibe, som sejler til og fra havne i Fællesskabets medlemsstater (EFT L 188 af 2.7.1998, s. 35).

vii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/96/EF af 4. december 2001 om harmoniserede krav til og procedurer for sikker lastning og losning af bulkskibe (EFT L 13 af 16.1.2002, s. 9).

5.  Sikkerhedskrav som reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13)

E.  Artikel 2, litra a), nr. v) - beskyttelse af miljøet:

1.   Alle strafbare handlinger mod beskyttelsen af miljøet som reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28) eller ulovlig adfærd, som overtræder lovgivningen, er fastsat i bilagene til direktiv 2008/99/EF.

2.  Bestemmelser om miljø og klima som reguleret ved:

i)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

ii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

iii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13).

iv)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

3.  Bestemmelser vedrørende bæredygtig udvikling og affaldshåndtering som reguleret ved:

i)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

ii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 af 20. november 2013 om ophugning af skibe og ændring af forordning (EF) nr. 1013/2006 og direktiv 2009/16/EF (EUT L 330 af 10.12.2013, s. 1).

iii)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012 af 4. juli 2012 om eksport og import af farlige kemikalier (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 60).

4.  Bestemmelser vedrørende hav-, luft- og støjforurening som reguleret ved:

i)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler (EFT L 12 af 18.1.2000, s. 16).

ii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer (EFT L 309 af 27.11.2001, s. 22).

iii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj (EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12).

iv)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 782/2003 af 14. april 2003 om forbud mod organiske tinforbindelser på skibe (EUT L 115 af 9.5.2003, s. 1).

v)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56).

vi)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF af 7. september 2005 om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 11).

vii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1).

viii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5).

ix)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 1).

x)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 af 16. september 2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EUT L 286 af 31.10.2009, s. 1).

xi)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/126/EF af 21. oktober 2009 om fase II-genvinding af benzindampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer på servicestationer (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 36).

xii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 af 11. maj 2011 om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (EUT L 145 af 31.5.2011, s. 1).

xiii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1).

xiv)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af kuldioxidemissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 55).

xv)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2193 af 25. november 2015 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg (EUT L 313 af 28.11.2015, s. 1).

5.  Bestemmelser vedrørende beskyttelse og forvaltning af vand og jord som reguleret ved:

i)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (EUT L 288 af 6.11.2007, s. 27).

ii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 84).

iii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).

6.  Bestemmelser vedrørende beskyttelse af natur og biodiversitet som reguleret ved:

i)  Rådets forordning (EF) nr. 1936/2001 af 27. september 2001 om visse kontrolforanstaltninger for fiskeri efter visse bestande af stærkt vandrende fiskearter (EFT L 263 af 3.10.2001, s. 1).

ii)  Rådets forordning (EF) nr. 812/2004 af 26. april 2004 om foranstaltninger vedrørende utilsigtede fangster af hvaler ved fiskeri og om ændring af forordning (EF) nr. 88/98 (EUT L 150 af 30.4.2004, s. 12).

iii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1007/2009 af 16. september 2009 om handel med sælprodukter (EUT L 286 af 31.10.2009, s. 36).

iv)  Rådets forordning (EF) nr. 734/2008 af 15. juli 2008 om beskyttelse af sårbare marine økosystemer i det åbne hav mod bundfiskeredskabers skadelige virkninger (EUT L 201 af 30.7.2008, s. 8).

v)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

vi)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23).

vii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35).

7.  Bestemmelser om kemikalier som reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

8.  Bestemmelser om økologiske produkter som reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 1).

F.  Artikel 2, litra a), nr. vi) - strålingsbeskyttelse og nuklear sikkerhed

Regler om nuklear sikkerhed som reguleret ved:

i)  Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (EUT L 172 af 2.7.2009, s. 18).

ii)  Rådets direktiv 2013/51/Euratom af 22. oktober 2013 om krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til radioaktive stoffer i drikkevand (EUT L 296 af 7.11.2013, s. 12).

iii)  Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling, og om ophævelse af direktiv 89/618/Euratom, 90/641/Euratom, 96/29/Euratom, 97/43/Euratom og 2003/122/Euratom (EUT L 13 af 17.1.2014, s. 1).

iv)  Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (EUT L 199 af 2.8.2011, s. 48).

v)  Rådets direktiv 2006/117/Euratom af 20. november 2006 om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel (EUT L 337 af 5.12.2006, s. 21).

vi)  Rådets forordning (Euratom) 2016/52 af 15. januar 2016 om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i fødevarer og foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare og om ophævelse af Rådets forordning (Euratom) nr. 3954/87 og Kommissionens forordning (Euratom) nr. 944/89 og (Euratom) nr. 770/90 (EUT L 13 af 20.1.2016, s. 2).

vii)  Rådets forordning (Euratom) nr. 1493/93 af 8. juni 1993 om overførsel af radioaktive stoffer mellem medlemsstaterne (EFT L 148 af 19.6.1993, s 1).

G.  Artikel 2, litra a), nr. vii) – fødevare- og fodersikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd:

1.  EU's fødevare- og foderstoflovgivning omfattet af de almindelige principper og krav som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

2.  Dyresundhed som reguleret ved:

i)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed ("dyresundhedsloven") (EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1).

ii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1).

3.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1).

4.   Bestemmelser og standarder for dyrs beskyttelse og trivsel som reguleret ved:

i)  Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (EFT L 221 af 8.8.1998, s. 23).

ii)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 (EUT L 3 af 5.1.2005, s. 1).

iii)  Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet (EUT L 303 af 18.11.2009, s. 1).

iv)  Rådets direktiv 1999/22/EF af 29. marts 1999 om hold af vilde dyr i zoologiske haver (EFT L 94 af 9.4.1999, s. 24).

H.  Artikel 2, litra a), nr. viii) - folkesundhed:

1.  Foranstaltninger til fastsættelse af høje standarder for kvaliteten og sikkerheden af organer og stoffer af menneskelig oprindelse, som er reguleret ved:

i)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/98/EF af 27. januar 2003 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning, testning, behandling, opbevaring og distribution af humant blod og blodkomponenter og om ændring af direktiv 2001/83/EF (EUT L 33 af 8.2.2003, s. 30).

ii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humant væv og celler (EUT L 102 af 7.4.2004, s. 48).

iii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/53/EU af 7. juli 2010 om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for menneskelige organer til transplantation (EUT L 207 af 6.8.2010, s. 14).

2.  Foranstaltninger til fastsættelse af høje standarder for kvaliteten og sikkerheden af lægemidler og medicinsk udstyr, som er reguleret ved:

i)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 141/2000 af 16. december 1999 om lægemidler til sjældne sygdomme (EFT L 18 af 22.1.2000, s. 1).

ii)  Direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af et fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67).

iii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF (EUT L 4 af 7.1.2019, s. 43).

iv)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1).

v)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til pædiatrisk brug og om ændring af forordning (EØF) nr. 1768/92, direktiv 2001/20/EF, direktiv 2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004 (EUT L 378 af 27.12.2006, s. 1).

vi)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1394/2007 af 13. november 2007 om lægemidler til avanceret terapi og om ændring af direktiv 2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004 (EUT L 324 af 10.12.2007, s. 121).

vii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 536/2014 af 16. april 2014 om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/20/EF (EUT L 158 af 27.5.2014, s. 1).

3.  Patienternes rettigheder som reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45).

4.  Fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 1).

I.  Artikel 2, litra a), nr. ix) - forbrugerbeskyttelse:

Forbrugerrettigheder og -beskyttelse som reguleret ved:

i)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF af 16. februar 1998 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer (EFT L 80 af 18.3.1998, s. 27).

ii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed (EFT L 171 af 7.7.1999, s. 12).

iii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne og om ændring af Rådets direktiv 90/619/EØF og direktiverne 97/7/EF og 98/27/EF (EFT L 271 af 9.10.2002, s. 16).

iv)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktiv om urimelig handelspraksis) (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22).

v)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66).

vi)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).

vii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner, EUT L 257 af 28.8.2014, s. 214.).

J.  Artikel 2, litra a), nr. x) – beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger og sikkerheden i net- og informationssystemer:

i)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).

ii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

iii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1).

Del II

Direktivets artikel 3, stk. 1, henviser til følgende EU-lovgivning:

A.  Artikel 2, litra a), nr. ii) – finansielle tjenesteydelser, produkter og markeder og forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme:

1.  Finansielle tjenesteydelser:

i)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love, forordninger og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).

ii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP'er) aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 354 af 23.12.2016, s. 37).

iii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87).

iv)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1).

v)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

vi)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).

vii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).

viii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er) (EUT L 352 af 9.12.2014, s. 1).

ix)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 af 25. november 2015 om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse samt om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 1).

x)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution (omarbejdning) (EUT L 26 af 2.2.2016, s. 19).

xi)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12).

2.  Forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme:

i)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).

ii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1781/2006 (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 1).

B.  Artikel 2, litra a), nr. iv) - transportsikkerhed:

i)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 af 3. april 2014 om indberetning og analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2007 (EUT L 122 af 24.4.2014, s. 18).

ii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/54/EU af 20. november 2013 om visse af flagstatens ansvar for overholdelse og håndhævelse af konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006 (EUT L 329 af 10.12.2013, s. 1).

iii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 57).

C.  Artikel 2, litra a), nr. v) - beskyttelse af miljøet:

i)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF (EUT L 178 af 28.6.2013, s. 66).

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Kommissionens erklæring om direktivet om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Når direktivet i henhold dets artikel 27 skal revideres, vil Kommissionen efter eventuel høring af arbejdsmarkedets parter i henhold til artikel 154 i TEUF, tage stilling til, om den vil foreslå en udvidelse af anvendelsesområdet til at omfatte visse retsakter, som er baseret på artikel 153 og 157 i TEUF.

(1) EUT C 405 af 9.11.2018, s. 1.
(2) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 155.
(3)* DEN JURIDISK-SPROGLIGE FÆRDIGGØRELSE AF TEKSTEN ER ENDNU IKKE AFSLUTTET.
(4)EUT C […] af […], s. […].
(5)EUT C […] af […], s. […].
(6)EUT C […] af […], s. […].
(7) Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019.
(8) Meddelelse fra 8.12.2010 "Udvidelse af sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjenesteydelser".
(9)Den relevante "EU-harmoniseringslovgivning" er afgrænset og angivet i forordning [XXX] om regler og procedurer for overholdelse og håndhævelse af Unionens harmoniseringslovgivning, 2017/0353 (COD).
(10)Reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4).
(11)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 af 3. april 2014 om indberetning og analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart (EUT L 122 af 24.4.2014, s. 18).
(12)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/54/EU af 20. november 2013 om visse af flagstatens ansvarsområder for overholdelse og håndhævelse af konventionen om søfarendes arbejde (EUT L 329 af 10.12.2013, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 57).
(13)COM(2018) 10 final.
(14)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter (EUT L 178 af 28.6.2013, s. 66).
(15)Rådets direktiv 2014/87/Euratom af 8. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/71/Euratom om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (EUT L 219 af 25.7.2014, s. 42).
(16)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).
(17)EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1.
(18)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen.
(19)EFT C 313 af 23.10.1996, s. 1.
(20)EFT C 151 af 20.5.1997, s. 1.
(21)EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1.
(22)Kommissionens gennemførelsesdirektiv (EU) 2015/2392 af 17. december 2015 om Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 for så vidt angår indberetning af faktiske eller mulige overtrædelser af nævnte forordning til de kompetente myndigheder (EUT L 332 af 18.12.2015, s. 126).
(23)EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.
(24)CM/Rec (2014)7.
(25)Nævnt ovenfor.
(26)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 af 3. april 2014 om indberetning og analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart (EUT L 122 af 24.4.2014, s. 18).
(27)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF (EUT L 178 af 28.6.2013, s. 66).
(28)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).
(29)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
(30)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1919 af 26. oktober 2016 om retshjælp til mistænkte og tiltalte i straffesager og til eftersøgte i sager angående europæiske arrestordrer (EUT L 297 af 4.11.2016, s. 1).
(31)2017/0353 (COD). Dette er i øjeblikket et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... af ... om markedsovervågning og produktoverholdelse og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011, der i bilaget opfører al den harmoniserede lovgivning, der indeholder krav til design og mærkning af produkter.


Distribution af kollektive investeringsfonde på tværs af grænserne (direktiv) ***I
PDF 218kWORD 65k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU for så vidt angår distribution af kollektive investeringsfonde på tværs af grænserne (COM(2018)0092 – C8-0111/2018 – 2018/0041(COD))
P8_TA-PROV(2019)0367A8-0430/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0092),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 53, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0111/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 11. juli 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 27. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0430/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/... om ændring af direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU for så vidt angår grænseoverskridende distribution af kollektive investeringsinstitutter

P8_TC1-COD(2018)0041


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Blandt de fælles mål for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF(4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU(5) er at sikre lige vilkår blandt kollektive investeringsinstitutter og afskaffe restriktionerne for den fri bevægelighed for andele og aktier i kollektive investeringsinstitutter i Unionen, samtidig med at der sikres en mere ensartet beskyttelse for investorer. Skønt disse mål i vid udstrækning er nået, er der stadig visse hindringer, der hæmmer fondsforvalteres mulighed for fuldt ud at drage fordel af det indre marked.

(2)  Dette direktiv suppleres af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/...(6)(7). Nævnte forordning fastsætter supplerende regler og procedurer vedrørende institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) og forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF'er). Forordningen og dette direktiv bør tilsammen yderligere samordne betingelserne for fondsforvaltere, der opererer i det indre marked, og lette grænseoverskridende distributionen af de fonde, de forvalter.

(3)  Det er nødvendigt at udfylde det lovgivningsmæssige tomrum og bringe proceduren for anmeldelse til de kompetente myndigheder af ændringer vedrørende investeringsinstitutter i overensstemmelse med anmeldelsesproceduren i direktiv 2011/61/EU.

(4)  Forordning (EU) 2019/... + indebærer en yderligere styrkelse af de principper, der finder anvendelse på markedsføringsmateriale, der er omfattet af direktiv 2009/65/EF, og udvider anvendelsen af disse principper, så de også gælder for FAIF'er, hvilket resulterer i en høj standard for investorbeskyttelse, uanset typen af investor. De tilsvarende bestemmelser i direktiv 2009/65/EF vedrørende markedsføringsmateriale og tilgængelighed af nationale love og regler, der er relevante for ordningen for markedsføring af andele i et investeringsinstitut, er derfor ikke længere nødvendige og de bør udgå.

(5)  Bestemmelserne i direktiv 2009/65/EF, som kræver, at investeringsinstitutter stiller faciliteter til rådighed for investorer, således som de er gennemført i visse nationale retssystemer, har vist sig at være byrdefulde. Endvidere benyttes de lokale faciliteter sjældent af investorer, på den måde som direktivet tilsigter. Den foretrukne kontaktmetode har ændret sig til direkte interaktion mellem investorer og fondsforvaltere, enten elektronisk eller telefonisk, hvorimod betalinger og indløsning udføres via andre kanaler. De pågældende lokale faciliteter anvendes i øjeblikket til administrative formål såsom grænseoverskridende inddrivelse af lovbestemte gebyrer , men sådanne problemstillinger bør håndteres ved hjælp af andre metoder, herunder samarbejde mellem kompetente myndigheder. Der bør derfor fastlægges regler, der moderniserer og præciserer kravene om at stille faciliteter til rådighed for detailinvestorer, og medlemsstater bør ikke kræve en lokal fysisk tilstedeværelse for tilrådighedsstillelsen af sådanne faciliteter. Under alle omstændigheder bør der være regler, der sikrer, at investorer har adgang til de oplysninger, de har ret til.

(6)  For at sikre en konsekvent behandling af detailinvestorer er det nødvendigt, at kravene vedrørende faciliteter også gælder for FAIF'er, hvis medlemsstaterne tillader dem at markedsføre andele eller kapitalandele i alternative investeringsfonde (AIF'er) til detailinvestorer på deres område.

(7)  Manglen på klare og ensartede betingelser for ophør af markedsføring af andele eller aktier i et investeringsinstitut eller en AIF i et værtsland skaber økonomisk og retlig usikkerhed for fondsforvaltere. Derfor bør direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU fastsætte klare betingelser for, ▌hvornår der kan indgives en anmeldelse af ophør af de aftaler, der er indgået med henblik på markedsføring af nogle eller alle andelene eller aktierne. ▌Disse betingelser bør skabe balance mellem på den ene side de kollektive investeringsinstitutters eller deres forvalteres mulighed for at bringe deres aftaler vedrørende markedsføring af andele eller aktier til ophør, når de fastsatte betingelser er opfyldt, og på den anden side investorernes interesser i sådanne selskaber.

(8)  Muligheden for at ophøre med at markedsføre investeringsinstitutter eller AIF'er i en given medlemsstat bør hverken medføre omkostninger for investorer eller mindske beskyttelsen af dem i henhold til direktiv 2009/65/EF eller 2011/61/EU, navnlig med hensyn til deres ret til at få nøjagtige oplysninger om de pågældende fondes fortsatte aktiviteter.

(9)  Der er tilfælde, hvor en FAIF, der ønsker at afprøve investorinteressen for en bestemt investeringsidé eller investeringsstrategi oplever en forskelligartet behandling af præmarkedsføringsaktiviteter i forskellige nationale retssystemer. Definitionen af præmarkedsføring og de betingelser, hvorunder den er tilladt, varierer betydeligt mellem de medlemsstater, hvor det er tilladt, mens begrebet præmarkedsføring slet ikke eksisterer i andre medlemsstater. For at imødegå disse forskelle bør der fastlægges en harmoniseret definition af præmarkedsføring og betingelserne for, hvordan en EU-FAIF kan foretage præmarkedsføring.

(10)  For at præmarkedsføring kan anerkendes som sådan i henhold til direktiv 2011/61/EU, bør den være henvendt til potentielle professionelle investorer og vedrøre en investeringsidé eller investeringsstrategi for at teste deres interesse i en AIF eller en afdeling, som endnu ikke er etableret, eller som er etableret, men om hvilken der endnu ikke er indgivet anmeldelse om markedsføring i overensstemmelse med nævnte direktiv. I løbet af præmarkedsføringsperioden bør det således ikke være muligt for investorerne at tegne andele eller kapitalandele i en AIF, og distribution af tegningsformularer eller lignende dokumenter til potentielle professionelle investorer, uanset om det er i udkast eller i endelig form, bør ikke være tilladt. EU-FAIF'er bør sikre, at investorer ikke erhverver andele eller kapitalandele i en AIF gennem præmarkedsføring, og at investorer, der kontaktes som led i præmarkedsføring, kun kan erhverve andele eller kapitalandele i den pågældende AIF efter markedsføring, som er tilladt i henhold til direktiv 2011/61/EU. Enhver tegning fra professionelle investorers side inden for 18 måneder efter, at EU-FAIF'en har påbegyndt præmarkedsføring af andele eller kapitalandele i en AIF, som der er henvist til i de udleverede oplysninger i forbindelse med præmarkedsføring, eller i en AIF etableret som et resultat af præmarkedsføring, bør betragtes som værende et resultat af markedsføring og være underlagt de gældende anmeldelsesprocedurer som omhandlet i direktiv 2011/61/EU. For at sikre, at de nationale kompetente myndigheder kan udøve kontrol med præmarkedsføring i deres medlemsstat, bør en EU-FAIF, senest to uger efter at have påbegyndt præmarkedsføring, sende en uformel skrivelse, i papirform eller elektronisk form, til de kompetente myndigheder i sit hjemland med angivelse af, bl.a. i hvilke medlemsstater den foretager eller har foretaget præmarkedsføring, de perioder, hvor præmarkedsføringen finder eller fandt sted, og herunder, hvor det er relevant, en liste over dens AIF'er og afdelinger af AIF'er, der er eller var genstand for præmarkedsføring. De kompetente myndigheder i EU-FAIF'ens hjemland bør straks underrette de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor EU-FAIF'en foretager eller har foretaget en sådan præmarkedsføring.

(11)  EU-FAIF'er bør sikre, at deres præmarkedsføring er tilstrækkeligt dokumenteret.

(12)  Nationale love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktiv 2011/61/EU, og navnlig harmoniserede regler om præmarkedsføring, bør på ingen måde stille EU-FAIF'er ringere i forhold til ikke-EU-FAIF'er. Dette gælder både i den nuværende situation, hvor ikke-EU-FAIF'er ikke har ret til at anvende markedsføringspas, og i den situation, hvor bestemmelserne om sådanne markedsføringspas i direktiv 2011/61/EU kommer til at finde anvendelse.

(13)  For at sikre retssikkerheden er det nødvendigt at synkronisere anvendelsesdatoen for nationale love og administrative bestemmelser, der gennemfører dette direktiv og forordning (EU) 209/...(8) for så vidt angår de relevante bestemmelser om markedsføringsmateriale og præmarkedsføring.

(14)  I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter(9) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer af direktiv 2009/65/EF

I direktiv 2009/65/EF foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 17, stk. 8, tilføjes følgende afsnit:

▌"

"Hvis administrationsselskabet efter en ændring som omhandlet i første afsnit ikke længere ville overholde dette direktiv, underretter de ▌kompetente myndigheder i administrationsselskabets hjemland inden for 15 arbejdsdage efter modtagelsen af alle de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, administrationsselskabet om, at det ikke må iværksætte ændringen. I så fald underretter de kompetente myndigheder i administrationsselskabets hjemland de kompetente myndigheder i administrationsselskabets værtsland om, at ændringen ikke vil blive gennemført.

Hvis en ændring som omhandlet i første afsnit gennemføres, efter oplysningerne er blevet meddelt i overensstemmelse med andet afsnit, og administrationsselskabet efter ændringen ikke længere overholder dette direktiv, skal de kompetente myndigheder i administrationsselskabets hjemland træffe alle behørige foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 98 og omgående underrette de kompetente myndigheder i administrationsselskabets værtsland om de foranstaltninger, der er truffet."

"

2)  Artikel 77 udgår.

3)  Artikel 91, stk. 3, udgår.

4)  Artikel 92 affattes således:"

"Artikel 92

1.  Medlemsstaterne sikrer, at et investeringsinstitut i hver af de medlemsstater, hvor det har til hensigt at markedsføre sine andele, stiller faciliteter til rådighed til udførelse af følgende opgaver:

   a) at behandle ▌ tegnings-, ▌ tilbagekøbs- og indløsningsordrer og foretage andre udbetalinger til deltagerne i forbindelse med andele i investeringsinstituttet i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i de dokumenter, der kræves i henhold til kapitel IX
   b) at give investorer oplysninger om, hvordan ordrer, der er omhandlet i litra a), kan foretages, og hvordan tilbagekøb og indløsning betales
   c) at lette håndteringen af oplysninger og adgang til procedurer og ordninger som omhandlet i artikel 15 om investorers udøvelse af deres rettigheder som følge af deres investeringer i investeringsinstituttet i den medlemsstat, hvor investeringsinstituttet markedsføres
   d) at stille de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til kapitel IX, til rådighed for investorerne på de i artikel 94 fastsatte betingelser med henblik på nærmere undersøgelse og rekvirering af eksemplarer heraf
   e) at give investorerne oplysninger af relevans for de opgaver, faciliteterne udfører, på et varigt medium, og ▌
   f) at fungere som kontaktpunkt for kommunikation med de kompetente myndigheder.

2.  Medlemsstaterne må ikke kræve, at et investeringsinstitut har en fysisk tilstedeværelse i værtslandet eller har udpeget en tredjepart med henblik på stk. 1.

3.  Investeringsinstituttet sikrer, at faciliteterne til udførelse af de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, herunder elektronisk, stilles til rådighed:

   a) ▌på det officielle sprog eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor investeringsinstituttet markedsføres, eller på et sprog, der er godkendt af denne medlemsstats kompetente myndigheder
   b) ▌af investeringsinstituttet selv, af en tredjepart, der er underlagt regulering og tilsyn vedrørende de opgaver, der skal varetages, eller af begge.

For så vidt angår litra b), og hvis opgaverne skal varetages af en tredjepart, skal udpegelsen af den pågældende tredjepart dokumenteres ved en skriftlig aftale, der præciserer, hvilke af de i stk. 1 omhandlede opgaver der ikke udføres af investeringsinstituttet, og at tredjeparten modtager alle relevante oplysninger og dokumenter fra investeringsinstituttet."

"

5)  Artikel 93 ændres således:

a)  I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:"

"Anmeldelsen skal også indeholde de oplysninger, herunder adressen, der er nødvendige for fremsendelse af fakturaer eller meddelelser fra værtslandets kompetente myndigheder om eventuelle gældende lovbestemte gebyrer og afgifter og oplysning om faciliteterne til udførelse af de i artikel 92, stk. 1, omhandlede opgaver."

"

b)   Stk. 8 erstattes af følgende:"

"8. I tilfælde af en ændring af oplysningerne i den anmeldelse, der er fremsendt som omhandlet i stk. 1, eller en ændring vedrørende de aktiekategorier, der skal markedsføres, giver investeringsinstituttet skriftlig meddelelse til de kompetente myndigheder både i investeringsinstituttets hjemland og værtsland, mindst en måned før ændringen iværksættes.

Hvis investeringsinstituttet efter en ændring som omhandlet i første afsnit ikke længere ville overholde dette direktiv, skal de ▌kompetente myndigheder i investeringsinstituttets hjemland inden for 15 arbejdsdage efter modtagelsen af alle de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, underrette investeringsinstituttet om, at det ikke må iværksætte ændringen. I så fald underretter de kompetente myndigheder i investeringsinstituttets hjemland de kompetente myndigheder i investeringsinstituttets værtsland om, at ændringen ikke vil blive gennemført.

Hvis en ændring som omhandlet i første afsnit gennemføres, efter oplysningerne er blevet meddelt i overensstemmelse med andet afsnit, og investeringsinstituttet efter ændringen ikke længere overholder dette direktiv, træffer de kompetente myndigheder i investeringsinstituttets hjemland alle behørige foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 98, herunder om nødvendigt et udtrykkeligt forbud mod markedsføring af investeringsinstituttet, og underretter uden unødigt ophold de kompetente myndigheder i investeringsinstituttets værtsland om de foranstaltninger, der er truffet."

"

6)  Som artikel 93a indsættes følgende:"

"Artikel 93a

1.  Medlemsstaterne sikrer, at et investeringsinstitut kan indgive anmeldelse om ophør af aftaler, der er indgået med henblik på markedsføring af andele, herunder eventuelt hvad angår aktiekategorier, i en medlemsstat, for hvilken det har indgivet en anmeldelse i overensstemmelse med artikel 93, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

   a) Der er fremsat et generelt tilbud om tilbagekøb eller indløsning, uden nogen gebyrer eller fradrag, af alle sådanne andele, der besiddes af investorer i den pågældende medlemsstat, som er offentligt tilgængeligt i mindst 30 arbejdsdage og det er stilet individuelt – enten direkte eller via finansielle formidlere – til alle investorer i den pågældende medlemsstat, hvis identitet er kendt
   b) Hensigten om at opsige aftaler, der er indgået med henblik på markedsføring af sådanne andele i den pågældende medlemsstat, ▌ offentliggøres via et offentligt tilgængeligt medium, herunder ad elektronisk vej, der sædvanligvis anvendes til markedsføring af investeringsinstitutter og er egnet for en typisk investor i investeringsinstitutter
   c) Eventuelle aftaler med finansielle formidlere eller delegerede ændres eller opsiges med virkning fra datoen for anmeldelsen af ophøret med henblik på at forhindre eventuel ny eller yderligere direkte eller indirekte udbydelse eller placering af de andele, der er angivet i den i stk. 2 omhandlede anmeldelse.

De i litra a) og b) omhandlede oplysninger skal klart beskrive, hvilke konsekvenser det får for investorer, hvis de ikke accepterer tilbuddet om at indløse eller tilbagekøbe deres andele.

De oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, litra a) og b), skal stilles til rådighed på det ▌officielle sprog eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvortil investeringsinstituttet har indgivet en anmeldelse i overensstemmelse med artikel 93, eller på et sprog, der er godkendt af den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder.

Fra og med den dato, der er omhandlet i første afsnit, litra c), skal investeringsinstituttet ophøre med enhver ny eller yderligere direkte eller indirekte udbydelse eller placering af sine andele, der var genstand for anmeldelse om ophør i nævnte medlemsstat.

2.  Investeringsinstituttet skal til sit hjemlands kompetente myndigheder fremsende en anmeldelse, der indeholder de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c).

3.  De kompetente myndigheder i investeringsinstituttets hjemland kontrollerer, om investeringsinstituttets anmeldelse i overensstemmelse med stk. 2 er fuldstændig. De kompetente myndigheder i investeringsinstituttets hjemland videresender senest 15 arbejdsdage efter modtagelsen af en fuldstændig anmeldelse den pågældende anmeldelse til de kompetente myndigheder i medlemsstaten, der er angivet i anmeldelsen omhandlet i stk. 2, og til ESMA.

Efter at have videresendt anmeldelsen, jf. første afsnit, underretter de kompetente myndigheder i investeringsinstituttets hjemland straks investeringsinstituttet herom.

4.  Investeringsinstituttets skal ▌give investorer, der vedbliver med at investere i investeringsinstituttet, såvel som de kompetente myndigheder i investeringsinstituttets hjemland de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 68-82 og artikel 94.

5.  De kompetente myndigheder i investeringsinstituttets hjemland fremsender til de kompetente myndigheder i medlemsstaten, der er angivet i anmeldelsen omhandlet i denne artikels stk. 2, oplysninger om eventuelle ændringer i de i artikel 93, stk. 2, omhandlede dokumenter.

6.  De kompetente myndigheder i medlemsstaten, der er angivet i anmeldelsen omhandlet i denne artikels stk. 2, har samme rettigheder og forpligtelser som de kompetente myndigheder i investeringsinstituttets værtsland som omhandlet i artikel 21, stk. 2, artikel 97, stk. 3, og artikel 108. Uden at det berører andre overvågningsaktiviteter og tilsynsbeføjelser som omhandlet i artikel 21, stk. 2, og artikel 97, skal de kompetente myndigheder i medlemsstaten, der er angivet i anmeldelsen omhandlet i denne artikels stk. 2, fra og med datoen for fremsendelsen i henhold til denne artikels stk. 4a ikke kræve, at det pågældende investeringsinstitut påviser overensstemmelse med nationale love og administrative bestemmelser vedrørende markedsføringskrav som omhandlet i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning ( EU ) 2019/... *(10).

7.  Medlemsstaterne tillader anvendelse af eventuelle elektroniske eller andre midler til fjernkommunikation med henblik på stk. 4, under forudsætning af at informations- og kommunikationsmidlerne er tilgængelige for investorer på det ▌officielle sprog eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor investoren befinder sig, eller på et sprog, der er godkendt af denne medlemsstats kompetente myndigheder.

_____________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om lettere grænseoverskridende distribution af kollektive investeringsinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 345/2013, (EU) nr. 346/2013 og (EU) nr. 1286/2014 (EUT L ...)."

"

7)  Artikel 95, stk. 1, litra a), udgår.

Artikel 2

Ændringer af direktiv 2011/61/EU

I direktiv 2011/61/EU foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 4, stk. 1, indsættes følgende litra:"

"aea) "præmarkedsføring": ▌udlevering af oplysninger eller meddelelser, direkte eller indirekte, om investeringsstrategier eller -idéer fra en EU-FAIF, eller på dennes vegne, til potentielle professionelle investorer, som er hjemmehørende eller har deres vedtægtsmæssige hjemsted i Unionen, for at afprøve deres interesse i en AIF eller en afdeling, der endnu ikke er etableret, eller som er etableret, men om hvilken der endnu ikke er indgivet anmeldelse om markedsføring i overensstemmelse med artikel 31 eller 32 i den pågældende medlemsstat, hvor de potentielle investorer er hjemmehørende eller har deres vedtægtsmæssige hjemsted, og som i det enkelte tilfælde ikke udgør det samme som et udbud til eller en placering hos den potentielle investor med henblik på at investere i andelene eller kapitalandelene i den pågældende AIF eller afdeling."

"

2)  I begyndelsen af kapitel VI indsættes følgende artikel:"

"Artikel 30a

Betingelser for en EU-FAIF's præmarkedsføring i Unionen

1.  Medlemsstaterne sikrer, at en EU-FAIF, som har fået meddelt tilladelse, kan foretage præmarkedsføring i Unionen, undtagen hvis de oplysninger, der gives til potentielle professionelle investorer:

   a) er tilstrækkelige til at sætte investorerne i stand til at forpligte sig til at erhverve andele eller kapitalandele i en bestemt AIF
   b) udgør det samme som tegningsformularer eller lignende dokumenter, i udkast eller i endelig form, eller
   c) udgør det samme som ▌stiftelsesdokumenter, et prospekt eller udbudsdokumenter for en endnu ikke etableret AIF i ▌endelig form ▌.

I de tilfælde, hvor der udleveres et udkast til prospekt eller udbudsdokumenter, må disse ikke indeholde tilstrækkelige oplysninger, der gør det muligt for investorerne at træffe en investeringsbeslutning, og det skal fremgå tydeligt, at:

   a) de ikke udgør et tilbud om eller en invitation til at tegne andele eller kapitalandele i en AIF, og
   b) oplysningerne deri ikke kan gøres gældende, da de er ufuldstændige og kan blive ændret.

▌Medlemsstaterne sikrer, at en EU-FAIF ikke har pligt til at underrette de kompetente myndigheder om indholdet eller adressaterne for præmarkedsføring eller til at opfylde andre betingelser eller krav end dem, der er fastsat i denne artikel, inden den foretager præmarkedsføring.

2.  EU-FAIF'er skal sikre, at investorer ikke erhverver andele eller kapitalandele i en AIF gennem præmarkedsføring, og at investorer, der kontaktes i forbindelse med præmarkedsføring, kun må erhverve andele eller kapitalandele i den pågældende AIF efter markedsføring, som er tilladt i henhold til artikel 31 eller 32.

Professionelle investorers eventuelle tegning inden for 18 måneder efter, at EU-FAIF'en er begyndt at foretage præmarkedsføring, af andele eller kapitalandele i en AIF, som der henvises til i den information, der er udleveret i forbindelse med præmarkedsføringen, eller i en AIF, der er etableret som et resultat af præmarkedsføring, ▌betragtes som værende et resultat af markedsføring, og vil være underlagt de gældende anmeldelsesprocedurer, jf. artikel 31 og 32.

Medlemsstaterne sikrer, at en EU-FAIF inden for to uger efter, at den har påbegyndt præmarkedsføring, sender en uformel skrivelse i papir eller elektronisk form til de kompetente myndigheder i sit hjemland. I skrivelsen angives, i hvilke medlemsstater og hvilke perioder der er foregår eller er foregået præmarkedsføring, en kort beskrivelse af præmarkedsføringen med oplysninger om de fremlagte investeringsstrategier og, hvis det er relevant, en liste over de AIF'er og afdelinger af AIF'er, der var genstand for præmarkedsføringen. De kompetente myndigheder i FAIF'ens hjemland underretter straks de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor FAIF'en foretager eller har foretaget en sådan præmarkedsføring. De kompetente myndigheder i en medlemsstat, hvor der finder eller har fundet præmarkedsføring sted, kan anmode de kompetente myndigheder i EU-FAIF'ens hjemland om at fremlægge yderligere oplysninger om den præmarkedsføring, der finder eller har fundet sted på dens område.

3.  En tredjepart må kun foretage præmarkedsføring på vegne af en godkendt EU-FAIF, hvis den pågældende er godkendt som investeringsselskab i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU*, som kreditinstitut i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU**, som administrationsselskab for et investeringsinstitut i overensstemmelse med direktiv 2009/65/EF, som FAIF i overensstemmelse med nærværende direktiv eller fungerer som tilknyttet agent i overensstemmelse med direktiv 2014/65/EU. En sådan tredjepart er underlagt de betingelser, der er fastsat i denne artikel.

4.  En EU-FAIF skal sikre, at præmarkedsføring er tilstrækkeligt dokumenteret."

_____________

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173, 12.6.2014, s. 349).

** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

"

3)  ▌Artikel 32, stk. 7, tredje og fjerde afsnit affattes således:"

"Hvis FAIF'ens forvaltning af AIF'en i henhold til en planlagt ændring ikke længere ville være i overensstemmelse med dette direktiv, eller hvis FAIF'en i øvrigt ikke længere ville opfylde dette direktiv, informerer de relevante kompetente myndigheder i FAIF'ens hjemland inden for 15 arbejdsdage efter modtagelsen af alle de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, FAIF'en om, at den ikke må iværksætte ændringen. I så fald underretter de kompetente myndigheder i FAIF'ens hjemland straks de kompetente myndigheder i FAIF'ens værtsland om, at ændringen ikke vil blive gennemført.

Hvis en planlagt ændring iværksættes på trods af første og andet afsnit, eller hvis der har fundet en uforudset ændring sted, hvorved FAIF'ens forvaltning af AIF'en ikke længere ville være i overensstemmelse med dette direktiv, eller hvis FAIF'en i øvrigt ikke længere opfylder dette direktiv, træffer de kompetente myndigheder i FAIF'ens hjemland alle behørige foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 46, herunder om nødvendigt et udtrykkeligt forbud mod markedsføring af AIF'en, og underretter straks de kompetente myndigheder i FAIF'ens værtsland herom.

Hvis ændringerne ikke påvirker overholdelsen af dette direktiv for så vidt angår FAIF'ens forvaltning af AIF'en eller FAIF'ens overholdelse af dette direktiv i øvrigt, underretter de kompetente myndigheder i FAIF'ens hjemland inden for en måned de kompetente myndigheder i FAIF'ens værtsland om de pågældende ændringer."

"

4)  Som artikel 32a indsættes følgende:"

"Artikel 32a

Anmeldelse af ophør af aftaler, der er indgået med henblik på markedsføring af andele eller kapitalandele i nogle eller alle EU-AIF'er i andre medlemsstater end FAIF'ens hjemland

1.  Medlemsstaterne sikrer, at en EU-AIF kan indgive anmeldelse om ophør af aftaler, der er indgået med henblik på markedsføring, for så vidt angår nogle af eller alle sine andele eller kapitalandele i en medlemsstat, for hvilke den har indgivet en anmeldelse i overensstemmelse med artikel 32, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

   a) Der er, undtagen for AIF'er af den lukkede type og fonde, der reguleres ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/760, fremsat et generelt tilbud om tilbagekøb eller indløsning, uden nogen gebyrer eller fradrag, af alle sådanne andele eller kapitalandele i AIF'er, der besiddes af investorer i den pågældende medlemsstat, som er offentligt tilgængeligt i mindst 30 arbejdsdage og er stilet individuelt, enten direkte eller via finansielle formidlere, til alle investorer i den pågældende medlemsstat, hvis identitet er kendt.
   b) Hensigten om at opsige aftaler, der er indgået med henblik på markedsføring af andele eller kapitalandele i nogle eller alle AIF'er på den pågældende medlemsstats område, ▌offentliggøres via et offentligt tilgængeligt medium, herunder ad elektronisk vej, der sædvanligvis anvendes til markedsføring af AIF'er og er egnet for en typisk AIF-investor.
   c) Eventuelle aftaler med finansielle formidlere eller delegerede ændres eller opsiges med virkning fra datoen for anmeldelsen af ophøret med henblik på at forhindre eventuel ny eller yderligere direkte eller indirekte udbydelse eller placering af de andele eller kapitalandele, der er angivet i den i stk. 2 omhandlede anmeldelse.

Fra og med den dato, der er omhandlet i første afsnit, litra c), skal FAIF'en ophøre med enhver ny eller yderligere direkte eller indirekte udbydelse eller placering af sine andele eller kapitalandele i den AIF, den forvalter i den medlemsstat, for hvilken den har indgivet en anmeldelse i overensstemmelse med stk. 2.

2.  FAIF'en skal til sit hjemlands kompetente myndigheder fremsende en anmeldelse, der indeholder de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c).

3.  De kompetente myndigheder i FAIF'ens hjemland kontrollerer, om FAIF'ens anmeldelse i overensstemmelse med stk. 2 er fuldstændig. De kompetente myndigheder i FAIF'ens hjemland videresender senest 15 arbejdsdage efter modtagelsen af en fuldstændig anmeldelse den pågældende anmeldelse til de kompetente myndigheder i medlemsstaten, der er angivet i anmeldelsen omhandlet i stk. 2, og til ESMA.

Efter at have videresendt anmeldelsen, jf. første afsnit, underretter de kompetente myndigheder i FAIF'ens hjemland straks FAIF'en herom.

I en periode på 36 måneder fra den i stk. 1, første afsnit, litra c), omhandlede dato må FAIF'en ikke foretage præmarkedsføring af andele eller kapitalandele i de EU-AIF'er, der er angivet i anmeldelsen, eller i forbindelse med lignende investeringsstrategier eller investeringsidéer, i medlemsstaten, der er angivet i anmeldelsen omhandlet i stk. 2.

4.  FAIF'en skal ▌give investorer, der vedbliver med at investere i EU-AIF'en, og de kompetente myndigheder i FAIF'ens hjemland de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 22 og 23.

5.  De kompetente myndigheder i FAIF'ens hjemland fremsender til de kompetente myndigheder i medlemsstaten, der er angivet i anmeldelsen omhandlet i stk. 2, oplysninger om eventuelle ændringer i den dokumentation og de oplysninger, der er omhandlet i bilag IV, litra b)-f).

6.  De kompetente myndigheder i medlemsstaten, der er angivet i anmeldelsen omhandlet i stk. 2, har samme rettigheder og forpligtelser som de kompetente myndigheder i FAIF'ens værtsland som omhandlet i artikel 45.

7.   Uden at det berører andre tilsynsbeføjelser som omhandlet i artikel 45, stk. 3, skal de kompetente myndigheder i medlemsstaten, der er angivet i anmeldelsen omhandlet i stk. 2, fra og med datoen for fremsendelsen i henhold til denne artikels stk. 5 ikke kræve, at den pågældende FAIF påviser overensstemmelse med nationale love og administrative bestemmelser vedrørende markedsføringskrav som omhandlet i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning ( EU ) 2019/... **(11)

8.  Medlemsstaterne tillader anvendelse af eventuelle elektroniske eller andre midler til fjernkommunikation med henblik på stk. 4."

"

_____________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/760 af 29. april 2015 om europæiske langsigtede investeringsfonde (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 98).

** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om lettere grænseoverskridende distribution af kollektive investeringsinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 345/2013, (EU) nr. 346/2013 og (EU) nr. 1286/2014 (EUT L ...)."

5)  Artikel 33, stk. 6, affattes andet og tredje afsnit således:"

"Hvis FAIF'ens forvaltning af AIF'en i henhold til en planlagt ændring ikke længere ville være i overensstemmelse med dette direktiv, eller hvis FAIF'en i øvrigt ikke længere ville opfylde dette direktiv, informerer de relevante kompetente myndigheder i FAIF'ens hjemland inden for 15 arbejdsdage efter modtagelsen af alle de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, FAIF'en om, at den ikke må iværksætte ændringen.

Hvis en planlagt ændring iværksættes på trods af første og andet afsnit, eller hvis en uforudset ændring har fundet sted, hvorved FAIF'ens forvaltning af AIF'en ikke længere ville være i overensstemmelse med dette direktiv, eller hvis FAIF'en i øvrigt ikke længere ville opfylde dette direktiv, træffer de kompetente myndigheder i FAIF'ens hjemland alle behørige foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 46 og underretter straks de kompetente myndigheder i FAIF'ens værtsland herom."

"

6)  Som artikel 43a indsættes følgende:"

"Artikel 43a

Faciliteter til rådighed for detailinvestorer

1.  Uden at artikel 26 i forordning (EU) 2015/760 ▌ derved tilsidesættes, sikrer medlemsstaterne, at en FAIF i hver medlemsstat, hvor den har til hensigt at markedsføre andele eller kapitalandele i en AIF til detailinvestorer, stiller faciliteter til rådighed til at udføre følgende opgaver:

   a) at behandle investorers tegnings-, betalings-, tilbagekøbs- og indløsningsordrer i forbindelse med andele eller kapitalandele i AIF'en i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i AIF'ens dokumenter
   b) at give investorer oplysninger om, hvordan ordrer, der er omhandlet i litra a), kan foretages, og hvordan tilbagekøb og indløsning betales
   c) at lette håndteringen af oplysninger om udøvelsen af investorernes rettigheder som følge af deres investeringer i AIF'en i den medlemsstat, hvor AIF'en markedsføres
   d) at give investorer adgang til oplysninger og dokumenter i henhold til artikel 22 og 23 med henblik på nærmere undersøgelse og rekvirering af eksemplarer heraf
   e) at give investorerne oplysninger af relevans for de opgaver, som faciliteterne varetager, på et varigt medium som defineret i artikel 2, stk.1, litra m), i direktiv 2009/65/EF, og
   f) at fungere som kontaktpunkt for kommunikation med de kompetente myndigheder.

2.  Medlemsstaterne må ikke kræve, at en FAIF har en fysisk tilstedeværelse i værtslandet eller har udpeget en tredjepart med henblik på stk. 1.

3.  FAIF'en sikrer, at faciliteterne til udførelse af de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, herunder elektronisk, stilles til rådighed:

   a) ▌på det officielle sprog eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor AIF'en markedsføres, eller på et sprog, der er godkendt af denne medlemsstats kompetente myndigheder
   b) ▌af FAIF'en selv, af en tredjepart, der er underlagt regulering og tilsyn vedrørende de opgaver, der skal varetages, eller af begge.

For så vidt angår litra b), og hvis opgaverne skal varetages af en tredjepart, skal udpegelsen af den pågældende tredjepart dokumenteres ved en skriftlig aftale, der præciserer, hvilke af de i stk. 1 omhandlede opgaver der ikke udføres af FAIF'en, og at tredjeparten modtager alle relevante oplysninger og dokumenter fra FAIF'en."

"

7)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 69a

Evaluering af ordningen med markedsføringspas

Inden ikrafttrædelsen af de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 67, stk. 6, i henhold til hvilke bestemmelserne i artikel 35 og artikel 37-41 får virkning, forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet under hensyntagen til resultatet af en evaluering af ordningen med markedsføringspas i dette direktiv, herunder udvidelsen af ordningen til ikke-EU-FAIF'er. Rapporten ledsages om fornødent af et lovgivningsforslag."

"

8)  I bilag IV tilføjes følgende litraer:"

"i) de oplysninger og den adresse, der er nødvendige for, at de kompetente myndigheder i værtslandet kan fakturere eller meddele eventuelt gældende lovbestemte gebyrer eller afgifter

   j) oplysninger om de faciliteter, der er nødvendige for at udføre de opgaver, der er omhandlet i artikel 43a."

"

Artikel 3

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den ... [24 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] de nationale love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

De anvender disse bestemmelser fra den ... [24 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden].

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 4

Evaluering

Kommissionen skal senest den... [60 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] foretage en evaluering af anvendelsen af dette direktiv efter en offentlig høring og på baggrund af drøftelser med ESMA og de kompetente myndigheder. Senest den … [72 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] forelægger Kommissionen en rapport om anvendelsen af dette direktiv.

Artikel 5

Revision

Senest den … [48 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] forelægger Kommissionen en rapport med en vurdering af bl.a. fordelene ved at harmonisere de bestemmelser, der gælder for investeringsinstitutters administrationsselskaber, der afprøver investorernes interesse for en bestemt investeringsidé eller investeringsstrategi, og hvorvidt det med henblik herpå er nødvendigt med ændringer af direktiv 2009/65/EF.

Artikel 6

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 7

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ..., den …

På Europa-Parlamentet På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 367 af 10.10.2018, s. 50.
(2)EUT C 367 af 10.10.2018, s. 50.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om lettere grænseoverskridende distribution af kollektive investeringsinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 345/2013, (EU) nr. 346/2013 og (EU) nr. 1286/2014 (EUT L ...).
(7)+ EUT: Indsæt venligst nummeret på forordningen, der er indeholdt i dokument PE-CONS .../... 2018/0045(COD), i teksten og indsæt nummeret, datoen og EUT-referencen på denne forordning i fodnoten.
(8)+ EUT: Indsæt venligst i teksten nummeret på den forordning, der er indeholdt i dokument PE‑CONS …/… (2018/0045(COD)).
(9)EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
(10)+ EUT: Indsæt venligst nummeret på forordningen, der er indeholdt i dokument PE-CONS .../... 2018/0045(COD), i teksten og indsæt nummeret, datoen og EUT-referencen på denne forordning i fodnoten.
(11) EUT: Indsæt venligst nummeret på forordningen, der er indeholdt i dokument PE-CONS .../... 2018/0045(COD), i teksten og indsæt nummeret, datoen og EUT-referencen på denne forordning i fodnoten.


Distribution af kollektive investeringsfonde på tværs af grænserne (forordning) ***I
PDF 226kWORD 58k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lettere distribution af kollektive investeringsfonde på tværs af grænserne og om ændring af forordning (EU) nr. 345/2013 og (EU) nr. 346/2013 (COM(2018)0110 – C8-0110/2018 – 2018/0045(COD))
P8_TA-PROV(2019)0368A8-0431/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0110),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0110/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 11. juli 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 27. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0431/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om lettere grænseoverskridende distribution af kollektive investeringsinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 345/2013, (EU) nr. 346/2013 og (EU) nr. 1286/2014

P8_TC1-COD(2018)0045


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Divergerende lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige tilgange vedrørende grænseoverskridende distribution af alternative investeringsfonde (AIF'er), som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU(4), herunder europæiske venturekapitalfonde (EuVECA) som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013(5), europæiske sociale iværksætterfonde (EuSEF) som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013(6) og europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF) som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/760(7), såvel som institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF(8), fører til fragmentering og hindringer for markedsføring af og adgang til AIF'er og investeringsinstitutter på tværs af grænserne, hvilket igen kan forhindre dem i at blive markedsført i andre medlemsstater. Et investeringsinstitut kan administreres eksternt eller internt afhængigt af dets retlige form. Enhver bestemmelse i denne forordning vedrørende administrationsselskaber for et investeringsinstitut bør finde anvendelse på både et selskab, hvis almindelige virksomhed er administration af et investeringsinstitut og på ethvert investeringsinstitut, der ikke har udpeget et administrationsselskab for et investeringsinstitut.

(2)  For at styrke regelsættet for kollektive investeringsinstitutter og for bedre at beskytte investorer bør markedsføringsmateriale rettet mod investorer i AIF'er og investeringsinstitutter fremstå som sådant, og bør beskrive risici og fordele ved at købe andele eller aktier i en AIF og et investeringsinstitut på en måde, der er lige fremtrædende. Derudover bør alle oplysningerne i markedsføringsmateriale rettet mod investorer præsenteres på en måde, der er fair, tydelig og ikke vildledende. For at sikre beskyttelse af investorerne og sikre lige vilkår for AIF'er og investeringsinstitutter bør standarderne for markedsføringsmateriale gælde for markedsføringsmateriale for AIF'er og investeringsinstitutter.

(3)  Markedsføringsmateriale rettet mod investorer i AIF'er og investeringsinstitutter bør præcisere, hvor, hvordan og på hvilket sprog investorerne kan skaffe sig sammenfattende oplysninger om investorrettigheder, og de bør klart angive, at FAIF'en, EuVECA-forvalteren, EuSEF-forvalteren eller administrationsselskabet for et investeringsinstitut (under ét: "forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder") har ret til at opsige de aftaler, der er indgået med henblik markedsføring.

(4)  Med henblik på at øge gennemsigtigheden og investorbeskyttelsen og for at lette adgangen til oplysninger om nationale love og administrative bestemmelser, der finder anvendelse på markedsføringsmateriale, bør de kompetente myndigheder offentliggøre sådanne tekster på deres websteder på mindst ét sprog, der er gængs i internationale finanskredse, herunder deres ikke-officielle sammendrag, som vil gøre det muligt for forvaltere af kollektive investeringsinstitutter at få et bredt overblik over disse love og administrative bestemmelser. Offentliggørelsen bør kun være til orientering og bør ikke skabe retlige forpligtelser. Af samme grunde bør Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010(9), oprette en central database, der indeholder sammendrag af nationale krav til markedsføringsmateriale og links til de oplysninger, der offentliggøres på de kompetente myndigheders websteder.

(5)  For at fremme god praksis for investorbeskyttelse, som er fastsat i de nationale krav til fair og tydelige oplysninger i markedsføringsmateriale, herunder onlineaspekter af sådant markedsføringsmateriale, bør ESMA udstede retningslinjer for anvendelsen af disse krav til markedsføringsmateriale.

(6)  Kompetente myndigheder, bør kunne kræve forudgående underretning om markedsføringsmateriale med henblik på forudgående kontrol af, at sådant materiale er i overensstemmelse med denne forordning og andre gældende krav, f.eks. om markedsføringsmaterialet fremstår som sådant, om det beskriver risici og fordele ved at købe andele i et investeringsinstitut og, hvis en medlemsstat tillader markedsføring af AIF'er til detailinvestorer risici og fordele ved at købe aktier i en AIF på en måde, der er lige fremtrædende, og om alle oplysningerne i markedsføringsmaterialet præsenteres på en måde, der er fair, tydelig og ikke vildledende. Denne kontrol bør foretages inden for en begrænset tidsramme. Når de kompetente myndigheder kræver forudgående underretning, bør dette ikke forhindre dem i at kontrollere markedsføringsmaterialet efterfølgende.

(7)  De kompetente myndigheder bør indberette resultaterne af disse kontroller, anmodninger om ændringer og eventuelle sanktioner over for forvaltere af kollektive investeringsinstitutter til ESMA. Med henblik på at øge bevidstheden om og gennemsigtigheden af de regler, der gælder for markedsføringsmateriale, på den ene side og på at sikre investorbeskyttelsen på den anden side, bør ESMA hvert andet år udarbejde en rapport om disse regler og deres praktiske anvendelse på grundlag af de kompetente myndigheders forudgående og efterfølgende kontrol af markedsføringsmateriale og sende den til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

(8)  For at sikre ligebehandling for forvaltere af kollektive investeringsinstitutter og lette deres beslutningstagning med hensyn til, hvorvidt de skal foretage grænseoverskridende distribution af investeringsfonde , er det vigtigt, at gebyrer og afgifter, der opkræves af de kompetente myndigheder for så vidt angår ▌tilsyn med grænseoverskridende aktiviteter, står i et rimeligt forhold til de tilsynsopgaver, som udføres og offentliggøres, og at disse gebyrer og afgifter offentliggøres på de kompetente myndigheders websteder for at øge gennemsigtigheden. Af samme årsag bør links til oplysninger, der offentliggøres på de kompetente myndigheders websteder, vedrørende gebyrer og afgifter, offentliggøres på ESMA's websted for at have et centralt informationssted. ESMA's websted bør desuden indeholde et interaktivt værktøj til vejledende beregning af de gebyrer og afgifter, som opkræves af de kompetente myndigheder.

(9)  For at sikre en bedre inddrivelse af gebyrer eller afgifter og for at øge gennemsigtigheden og klarheden i gebyr- og afgiftsstrukturen, når sådanne gebyrer eller afgifter opkræves af de kompetente myndigheder, bør forvaltere af kollektive investeringsinstitutter modtage en faktura, en individuel betalingsopgørelse eller en betalingsinstruks med en klar angivelse af de skyldige gebyrer eller afgifter og betalingsmidlet.

(10)  Da ESMA i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010 bør overvåge og vurdere markedsudviklingen inden for sit kompetenceområde, er det hensigtsmæssigt og nødvendigt at øge ESMA's viden ved at udvide ESMA's nuværende databaser til at omfatte en central database med en liste over alle AIF'er og investeringsinstitutter, som markedsføres på tværs af grænserne, forvalterne af de pågældende investeringsinstitutter, samt de medlemsstater, i hvilke markedsføringen finder sted. Med henblik herpå og for at sætte ESMA i stand til at holde den centrale database ajourført bør de kompetente myndigheder sende ESMA information om de anmeldelser, anmeldelsesskrivelser og oplysninger, som de har modtaget i henhold til direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU vedrørende grænseoverskridende markedsføringsaktiviteter såvel som oplysninger om enhver ændring af disse oplysninger, der bør afspejles i den database. I den forbindelse bør ESMA oprette en underretningsportal, hvor de kompetente myndigheder bør uploade alle dokumenter vedrørende grænseoverskridende distribution af investeringsinstitutter og AIF'er.

(11)  For at sikre lige vilkår for kvalificerede venturekapitalfonde som defineret i forordning (EU) nr. 345/2013 eller kvalificerede sociale iværksætterfonde som defineret i forordning (EU) nr. 346/2013 på den ene side og andre AIF'er på den anden side, er det nødvendigt i nævnte forordninger at medtage bestemmelser om præmarkedsføring, som svarer til de regler, der er fastsat i direktiv 2011/61/EU om præmarkedsføring. Sådanne bestemmelser bør gøre det muligt for forvaltere, som er registreret i overensstemmelse med nævnte forordninger, at henvende sig målrettet til investorer ved at afprøve deres interesse for kommende investeringsmuligheder eller ‑strategier via kvalificerede venturekapitalfonde og kvalificerede sociale iværksætterfonde.

(12)  I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014(10) er visse selskaber og personer som omhandlet i artikel 32 i nævnte forordning, fritaget for forpligtelserne i forordning (EU) nr. 1286/2014 indtil den 31. december 2019. Nævnte forordning fastsætter endvidere, at Kommissionen skal revidere denne senest den 31. december 2018 for bl.a. at vurdere, hvorvidt denne overgangsundtagelse bør forlænges, eller hvorvidt bestemmelserne om central investorinformation i direktiv 2009/65/EF efter indkredsning af eventuelle nødvendige justeringer bør erstattes af eller anses for svarende til dokumentet med central investorinformation som omhandlet i nævnte forordning.

(13)  For at gøre det muligt for Kommissionen at foretage revisionen i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1286/2014 som oprindeligt fastsat bør fristen for revisionen forlænges med 12 måneder. Europa-Parlamentets kompetente udvalg bør støtte Kommissionens revisionsproces ved at arrangere en høring om emnet med relevante interessenter, der repræsenterer erhvervs- og forbrugerinteresser.

(14)  For at undgå, at investorer modtager to forskellige dokumenter forud for offentliggørelse vedrørende samme investeringsfond, nemlig et dokument med central investorinformation (KIID) som krævet i direktiv 2009/65/EF og et dokument med central information (KID) som krævet i forordning (EU) nr. 1286/2014 for sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter (PRIIP´er) til det samme kollektive investeringsinstitut, mens de retsakter, som følger af Kommissionens revision, vedtages og gennemføres, bør overgangsundtagelsen fra de forpligtelser, der er fastsat i nævnte forordning, forlænges med 24 måneder. Alle involverede institutioner og tilsynsmyndigheder skal, uden at det berører denne forlængelse, bestræbe sig på at handle så hurtigt som muligt for at gøre det lettere at bringe denne overgangsundtagelse til ophør.

(15)  Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA har udarbejdet, for så vidt angår standardformularer, -modeller og ‑procedurer for ▌de kompetente myndigheders offentliggørelse af og underretninger om nationale love og administrative bestemmelser om markedsføringskrav, som gælder på deres områder, og sammendrag heraf, om størrelsen af de gebyrer eller afgifter, der opkræves af dem, for grænseoverskridende aktiviteter, og, hvis det er relevant, relevante beregningsmetoder. For at forbedre fremsendelsen ▌til ▌ESMA bør gennemførelsesmæssige tekniske standarder også vedtages vedrørende de anmeldelser, anmeldelsesskrivelser og oplysninger om grænseoverskridende markedsføringsaktiviteter, der kræves i henhold til direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU, og de tekniske ordninger, der er nødvendige for, at den underretningsportal, der skal oprettes af ESMA, kan fungere. Kommissionen bør vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter, jf. artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

(16)  Det er nødvendigt at præcisere, hvilke oplysninger der skal meddeles ESMA hvert kvartal, således at databaserne over alle kollektive investeringsinstitutter og deres forvaltere holdes ajourført.

(17)  Behandling af personoplysninger inden for rammerne af nærværende forordning, f.eks. kompetente myndigheders udveksling eller videregivelse af personoplysninger, bør foregå i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(11), og ESMA's udveksling eller videregivelse af oplysninger bør ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2018/1725(12).

(18)  Medlemsstaterne bør for at sætte de kompetente myndigheder i stand til at udøve de funktioner, de tillægges ved denne forordning, sikre, at disse myndigheder har alle de nødvendige tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser.

(19)  Senest den ... [fem år efter denne forordnings ikrafttræden] bør Kommissionen foretage en evaluering af anvendelsen af denne forordning. Evalueringen bør tage højde for markedsudviklingen og vurdere, om de indførte foranstaltninger har forbedret den grænseoverskridende distribution af kollektive investeringsinstitutter.

(20)  Senest den ... [to år efter denne forordnings ikrafttræden] bør Kommissionen offentliggøre en rapport om fænomenet omvendt kundehvervning ("reverse solicitation") og efterspørgsel på investors eget initiativ med angivelse af omfanget af denne form for tegning i fonde, dens geografiske distribution, herunder i tredjelande, og dens indvirkning på pasordningen.

(21)  For at sikre retssikkerheden er det nødvendigt at synkronisere anvendelsesdatoerne for nationale love og administrative bestemmelser til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/…(13)(14) og af denne forordning med hensyn til bestemmelser om markedsføringsmateriale og om præmarkedsføring.

(22)  Målet for denne forordning, nemlig at øge markedseffektiviteten og oprette kapitalmarkedsunionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af forordningens virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der ensartede regler om offentliggørelse af nationale bestemmelser vedrørende markedsføringskrav for kollektive investeringsinstitutter og om markedsføringsmateriale rettet mod investorer såvel som fælles principper for gebyrer og afgifter, der opkræves af forvaltere af kollektive investeringer i forbindelse med deres grænseoverskridende aktiviteter. Ved forordningen oprettes endvidere en central database om grænseoverskridende markedsføring af kollektive investeringsinstitutter.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på:

a)  forvaltere af alternative investeringsfonde

b)  investeringsinstitutters administrationsselskaber, herunder ethvert investeringsinstitut, der ikke har udpeget et administrationsselskab for et investeringsinstitut

c)  EuVECA-forvaltere, og

d)  EuSEF-forvaltere

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)  "alternative investeringsfonde" eller "AIF'er": AIF'er som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/61/EU, og herunder EuVECA, EuSEF og ELTIF

b)  "forvaltere af alternative investeringsfonde" eller "FAIF'er": FAIF'er som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 2011/61/EU godkendt i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 6

c)  "EuVECA-forvalter": en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond som defineret i artikel 3, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 345/2013 og registreret i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 14

d)  "EuSEF-forvalter": en forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond som defineret i artikel 3, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 346/2013 og registreret i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 15

e)  "kompetente myndigheder": kompetente myndigheder som defineret i artikel 2, stk. 1, litra h), i direktiv 2009/65/EF, eller i artikel 4, stk. 1, litra f), i direktiv 2011/61/EU eller kompetente myndigheder for EU-AIF'en som defineret i artikel 4, stk. 1, litra h), i direktiv 2011/61/EU

f)  "hjemland": den medlemsstat, hvor FAIF'en, EuVECA-forvalteren, EuSEF-forvalteren eller investeringsinstituttets administrationsselskab har sit vedtægtsmæssige hjemsted

g)  "investeringsinstitut": et investeringsinstitut, der er godkendt i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2009/65/EF

h)  "investeringsinstituts administrationsselskab": et administrationsselskab som defineret i artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/65/EF.

Artikel 4

Krav til markedsføringsmateriale

1.  FAIF'er, EuVECA-forvaltere, EuSEF-forvaltere og investeringsinstitutters administrationsselskaber skal sikre, at alt markedsføringsmateriale rettet mod investorer skal fremstå som sådant, og at risici og fordele ved at købe andele eller kapitalandele i en AIF eller andele i et investeringsinstitut beskrives på en måde, der er lige fremtrædende, og at alle oplysningerne i markedsføringsmaterialet er fair, tydelige og ikke vildledende.

2.  Investeringsinstitutters administrationsselskaber skal sikre, at ▌ markedsføringsmateriale, der indeholder specifikke oplysninger om et investeringsinstitut, ikke modsiger eller mindsker betydningen af de oplysninger, der er indeholdt i det prospekt, der er omhandlet i artikel 68 i direktiv 2009/65/EF, og i den centrale investorinformation, der er omhandlet i artikel 78 i nævnte direktiv. Investeringsinstitutters administrationsselskaber skal sikre, at alt markedsføringsmateriale oplyser om, at der findes et prospekt, og at der er adgang til den centrale investorinformation. I denne type markedsføringsmateriale skal det angives, hvor, hvordan og på hvilket sprog investorer eller potentielle investorer kan rekvirere prospektet og den centrale investorinformation, og der skal oplyses links til eller adresser på websteder for disse dokumenter.

3.  Det markedsføringsmateriale, der henvises til i stk. 2, skal angive, hvordan og på hvilke sprog investorer og potentielle investorer kan erhverve sig et sammendrag af investorernes rettigheder, og skal indeholde et link til dette sammendrag, som i hensigtsmæssigt omfang skal omfatte oplysninger om adgang til kollektive søgsmålsmekanismer på EU-plan og på nationalt plan i tilfælde af retssager.

Dette markedsføringsmateriale skal også indeholde klare oplysninger om, at forvalteren eller administrationsselskabet som omhandlet i denne artikels stk. 1 kan beslutte at opsige aftalerne, der er indgået med henblik på markedsføring af dens kollektive investeringsinstitutter til ophør, jf. artikel 93a i direktiv 2009/65/EF og artikel 32a i direktiv 2011/61/EU.

4.  FAIF'erne, EuVECA-forvalterne og EuSEF-forvalterne skal sikre, at ▌ markedsføringsmateriale, der indeholder en opfordring til at købe andele eller kapitalandele i en AIF, og som indeholder specifikke oplysninger om en AIF, ikke modsiger eller mindsker betydningen af de oplysninger, der skal gives til investorerne i overensstemmelse med artikel 23 i direktiv 2011/61/EU, med artikel 13 i forordning (EU) nr. 345/2013 eller med artikel 14 i forordning (EU) nr. 346/2013.

5.  Nærværende artikels stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på AIF'er, der offentliggør et prospekt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129(15) eller i overensstemmelse med national lovgivning, eller som anvender regler om format og indhold af den centrale investorinformation, der er omhandlet i artikel 78 i direktiv 2009/65/EF.

6.  ESMA skal senest den ... [24 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] udstede retningslinjer, og derefter regelmæssigt opdatere disse retningslinjer, om anvendelsen af kravene til markedsføringsmateriale, jf. stk. 1, under hensyntagen til online-aspekter af sådant markedsføringsmateriale.

Artikel 5

Offentliggørelse af nationale bestemmelser vedrørende markedsføringskrav

1.  De kompetente myndigheder skal på deres websteder offentliggøre ajourførte og fuldstændige oplysninger om de gældende nationale love og administrative bestemmelser om markedsføringskrav til AIF'er og investeringsinstitutter, og sammendrag heraf, på mindst ét sprog, der er gængs i internationale finanskredse.

2.  De kompetente myndigheder skal underrette ESMA om ▌linkene til de kompetente myndigheders websteder, hvor de i stk. 1 omhandlede oplysninger er offentliggjort.

De kompetente myndigheder skal uden unødigt ophold underrette ESMA om enhver ændring i de oplysninger, der forelægges i henhold til første afsnit.

3.  ESMA skal udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge standardformularer, -modeller og -procedurer for offentliggørelser og underretninger i henhold til denne artikel.

ESMA skal forelægge disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den... [18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 6

ESMA's centrale database om nationale bestemmelser vedrørende markedsføringskrav

ESMA skal senest den [30 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] på sit websted offentliggøre og ajourføre en central database indeholdende de ▌sammendrag, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, og linkene til de kompetente myndigheders websteder, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2.

Artikel 7

Forudgående kontrol af markedsføringsmateriale

1.  Udelukkende med henblik på at kontrollere overholdelsen af denne forordning og af de nationale bestemmelser vedrørende markedsføringskrav kan de kompetente myndigheder kræve forudgående underretning om markedsføringsmateriale, som ▌ investeringsinstitutters administrationsselskaber har til hensigt at anvende direkte eller indirekte i deres kontakt med investorer.

Kravet om forudgående underretning, jf. første afsnit, må ikke udgøre en forhåndsbetingelse for markedsføring af andele i investeringsinstitutter og må ikke indgå i den anmeldelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 93 i direktiv 2009/65/EF.

Hvis de kompetente myndigheder kræver forudgående underretning, jf. første afsnit, skal de inden for 10 arbejdsdage, regnet fra starten af den arbejdsdag, der følger efter den arbejdsdag, hvor markedsføringsmateriale er modtaget, give investeringsinstituttets administrationsselskab besked om enhver anmodning om at foretage ændringer dets markedsføringsmateriale.

Den forudgående underretning, der er omhandlet i første afsnit, kan kræves på et systematisk grundlag eller i overensstemmelse med anden kontrolpraksis og berører ikke yderligere tilsynsbeføjelser til at foretage efterfølgende kontrol af markedsføringsmateriale.

2.  De kompetente myndigheder, der kræver forudgående underretning om markedsføringsmateriale, skal indføre og anvende procedurer for sådan forudgående underretning og offentliggøre disse på deres websteder. De interne regler og procedurer skal sikre gennemsigtig og ikke-diskriminerende behandling af alle investeringsinstitutter, uanset i hvilken medlemsstat investeringsinstitutterne er godkendt.

3.  Hvis ▌FAIF'er, EuVECA-forvaltere eller EuSEF-forvaltere markedsfører andele eller aktier i deres AIF'er til detailinvestorer, finder stk. 1 og 2 ▌tilsvarende anvendelse på de pågældende FAIF'er, EuVECA-forvaltere eller EuSEF-forvaltere.

Artikel 8

Rapport fra ESMA om markedsføringsmateriale

1.   Senest den 31. marts 2021 og derefter hvert andet år indberetter de kompetente myndigheder ▌følgende oplysninger til ESMA:

a)  antallet af anmodninger om ændringer af markedsføringsmateriale, der er foretaget på grundlag af forudgående kontrol, hvor det er relevant

b)  antallet af anmodninger om ændringer og afgørelser truffet på grundlag af efterfølgende kontrol med en tydelig angivelse af de hyppigste overtrædelser, herunder en beskrivelse og arten af disse overtrædelser

c)  en beskrivelse af de mest hyppige overtrædelser af de i artikel 4 omhandlede krav og

d)  ét eksempel på hver af de overtrædelser, der er omhandlet i litra b) og c).

2.   Senest den 30. juni 2021 og derefter hvert andet år forelægger ESMA Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport, der indeholder en oversigt over markedsføringskravene omhandlet i artikel 5, stk. 1, i alle medlemsstater og en analyse af virkningerne af nationale love og administrative bestemmelser vedrørende markedsføringsmateriale, som også er baseret på de oplysninger, der er modtaget i henhold til nærværende artikels stk. 1.

Artikel 9

Fælles principper vedrørende gebyrer eller afgifter

1.  Hvor gebyrer eller afgifter ▌ opkræves af de kompetente myndigheder for at udføre deres opgaver i forbindelse med FAIF'ers, EuVECA-forvalteres, EuSEF-forvalteres og investeringsinstitutters grænseoverskridende aktiviteter, skal disse gebyrer eller afgifter være i overensstemmelse med de samlede udgifter, der er forbundet med ▌udøvelsen af den kompetente myndigheds funktioner.

2.  De kompetente myndigheder skal sende en faktura, en individuel betalingsopgørelse eller en betalingsinstruks, der klart angiver betalingsmidlet og den dato, hvor betaling er forfalden, til den adresse, der fremgår af artikel 93, stk. 1, tredje afsnit, i direktiv 2009/65/EF eller punkt i) i bilag IV til direktiv 2011/61/EU.

Artikel 10

Offentliggørelse af nationale bestemmelser vedrørende gebyrer og afgifter

1.  De kompetente myndigheder skal senest den... [6 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] på deres websted offentliggøre ajourførte oplysninger ▌med lister over de gebyrer eller afgifter, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, eller, hvis det er relevant, metoderne til beregning af gebyrerne eller afgifterne, på mindst ét sprog, der er gængs i internationale finanskredse.

2.  De kompetente myndigheder skal underrette ESMA om linkene til de kompetente myndigheders websteder, hvor de i stk. 1 omhandlede oplysninger offentliggøres.

3.  ESMA skal udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge standardformularer, -modeller og -procedurer for offentliggørelser og underretninger i henhold til denne artikel.

ESMA skal forelægge disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den... [18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 11

ESMA's offentliggørelse af gebyrer og afgifter

1.  ESMA skal senest den ... [30 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] på sit websted offentliggøre og ajourføre links til de kompetente myndigheders websteder som omhandlet i artikel 10, stk. 2. Disse links skal holdes ajourført.

2.  ESMA skal senest den ... [30 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] på sit websted udvikle et interaktivt værktøj, som er offentligt tilgængeligt på mindst ét sprog, der er gængs i internationale finanskredse, og som giver en indikativ beregning af de gebyrer eller afgifter, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1 ▌. Dette værktøj skal ajourføres løbende.

Artikel 12

ESMA's centrale database vedrørende grænseoverskridende markedsføring af AIF'er og investeringsinstitutter

1.  ESMA skal senest den ... [30 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] på sit websted offentliggøre ▌ en central database vedrørende grænseoverskridende markedsføring af AIF'er og investeringsinstitutter, som er offentligt tilgængelig på et sprog, der er gængs i internationale finanskredse, med lister over ▌:

a)  alle AIF'er, der markedsføres i en anden medlemsstat end deres hjemland, deres FAIF, EuSEF-forvalter eller EuVECA-forvalter og de medlemsstater, i hvilke de markedsføres, og

b)  alle investeringsinstitutter, der markedsføres i en anden medlemsstat end investeringsinstituttets hjemland som defineret i artikel 2, stk. 1, litra e), i direktiv 2009/65/EF, deres administrationsselskab og de medlemsstater, i hvilke de markedsføres.

Denne centrale database holdes ajourført.

2.  Forpligtelserne i denne artikel og i artikel 13 vedrørende den i denne artikels stk. 1 omhandlede database berører ikke forpligtelserne vedrørende den liste, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2009/65/EF, det centrale offentlige register, der er omhandlet i artikel 7, stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2011/61/EU, den centrale database, der er omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) nr. 345/2013, og den centrale database, der er omhandlet i artikel 18 i forordning (EU) nr. 346/2013.

Artikel 13

Standardisering af underretninger til ESMA

1.  Hjemlandenes kompetente myndigheder skal kvartalsvis meddele ESMA de oplysninger, der er nødvendige for oprettelsen og ajourføringen af den centrale database, der er omhandlet i denne forordnings artikel 12, vedrørende alle anmeldelser, ▌anmeldelsesskrivelser eller ▌oplysninger, der er omhandlet i ▌artikel 93, stk. 1, og artikel 93a, stk. 2, i direktiv 2009/65/EF og i artikel 31, stk. 2, ▌artikel 32, stk. 2, og artikel 32a, stk. 2, ▌i direktiv 2011/61/EU og eventuelle ændringer af disse oplysninger, hvis sådanne ændringer ville føre til en ændring af oplysningerne i den centrale database.

2.  ESMA skal oprette en underretningsportal, hvor alle kompetente myndigheder uploader alle de dokumenter, der henvises til i stk. 1.

3.  ESMA skal udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge de oplysninger, der skal meddeles, samt formularer, modeller og procedurer for meddelelse af oplysningerne fra de kompetente myndigheder med henblik på stk. 1 og de tekniske ordninger, der er nødvendige for, at den i stk. 2 omhandlede underretningsportal kan fungere.

ESMA skal forelægge disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den ... [18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 14

De kompetente myndigheders beføjelser

1.  De kompetente myndigheder har alle de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan udøve deres funktioner i henhold til denne forordning.

2.  De beføjelser, som tillægges de kompetente myndigheder i henhold til direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU, forordning (EU) nr. 345/2013, (EU) nr. 346/2013 og (EU) 2015/760, herunder dem der vedrører sanktioner og andre foranstaltninger, udøves også for så vidt angår de forvaltere, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 4.

Regler om sanktioner og andre foranstaltninger, der er fastsat i overensstemmelse med direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU samt forordning (EU) nr. 345/2013, (EU) nr. 346/2013 og (EU) 2015/760, finder anvendelse på overtrædelser af denne forordnings artikel 2.

Artikel 15

Ændringer af forordning (EU) nr. 345/2013

I forordning (EU) nr. 345/2013 foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 3 tilføjes følgende litra:"

"o) "præmarkedsføring": ▌udlevering af oplysninger eller meddelelser, direkte eller indirekte, om investeringsstrategier eller -idéer fra forvalteren af en kvalificeret venturekapitalfond eller på dennes vegne til potentielle investorer, som er hjemmehørende eller har vedtægtsmæssigt hjemsted i Unionen, for at afprøve deres interesse i en ▌kvalificeret venturekapitalfond, der endnu ikke er etableret, eller i en kvalificeret venturekapitalfond, der er etableret, men om hvilken der endnu ikke er indgivet underretning om markedsføring i overensstemmelse med artikel 15 i den medlemsstat, i hvilken de potentielle investorer er hjemmehørende eller har vedtægtsmæssigt hjemsted, og som i de enkelte tilfælde ikke udgør et tilbud til eller placering hos den potentielle investor med henblik på at investere i andele eller kapitalandele i den pågældende kvalificerede venturekapitalfond".

"

2)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 4a

1.  En forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond må foretage præmarkedsføring i Unionen, undtagen hvis de oplysninger, der gives til de potentielle investorer:

   a) er tilstrækkelige til at sætte investorerne i stand til at forpligte sig til at erhverve andele eller kapitalandele i en bestemt kvalificeret venturekapitalfond
   b) udgør ▌det samme som tegningsformularer eller lignende dokumenter i udkast eller i endelig form ▌
   c) udgør det samme som stiftelsesdokumenter, et prospekt eller udbudsdokumenter for en endnu ikke etableret kvalificeret venturekapitalfond i endelig form.

Hvis der udleveres et udkast til prospekt eller udbudsdokumenter, må disse ikke indeholde tilstrækkelige oplysninger, der gør det muligt for investorerne at træffe en investeringsbeslutning, og det skal fremgå tydeligt, at:

   a) de ikke udgør et tilbud eller en invitation til at tegne andele eller kapitalandele i en kvalificeret venturekapitalfond, og
   b) oplysningerne deri ikke kan gøres gældende, da de er ufuldstændige og kan blive ændret.

2.  Kompetente myndigheder må ikke pålægge en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, at denne skal underrette de kompetente myndigheder om indholdet af eller adressaterne for præmarkedsføring eller at opfylde andre betingelser eller krav end dem, der er fastsat i denne artikel, inden denne går i gang med præmarkedsføring.

3.   Forvaltere af kvalificerede venturefonde skal sikre, at investorer ikke erhverver sig andele eller kapitalandele i kvalificerede venturekapitalfonde gennem præmarkedsføring, og at investorer, der kontaktes som led i præmarkedsføring, kun må erhverve sig andele eller kapitalandele i den pågældende kvalificerede venturekapitalfond i forbindelse med markedsføring, som der er givet tilladelse til i henhold til artikel 15.

Professionelle investorers tegning, inden for 18 måneder efter at forvalteren af en kvalificeret venturekapitalfond har påbegyndt præmarkedsføring, af andele eller kapitalandele i en kvalificeret venturekapitalfond som omhandlet i de oplysninger, der er fremlagt i forbindelse med præmarkedsføring, eller i en kvalificeret venturekapitalfond, der er etableret som følge af præmarkedsføring, betragtes som værende et resultat af markedsføring og er underlagt de gældende underretningsprocedurer, jf. artikel 15.

4.  Inden for to uger efter at have påbegyndt præmarkedsføring skal en forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde sende en uformel skrivelse, i papir- eller elektronisk form, til de kompetente myndigheder i sit hjemland. I skrivelsen angives de medlemsstater og perioder, i hvilke der foregår eller er foregået præmarkedsføring, en kort beskrivelse af præmarkedsføringen, herunder oplysninger om de fremlagte investeringsstrategier og, hvis det er relevant, en liste over de kvalificerede venturekapitalfonde, der er eller var genstand for præmarkedsføringen. De kompetente myndigheder i hjemlandet for forvalteren af en kvalificeret venturekapitalfond underretter straks de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor forvalteren af en kvalificeret venturekapitalfond giver eller gav sig af med præmarkedsføring. De kompetente myndigheder i den medlemsstat, i hvilken præmarkedsføringen bliver eller er blevet gennemført, kan anmode de kompetente myndigheder i hjemlandet for forvalteren af en kvalificeret venturekapitalfond om at fremlægge yderligere oplysninger om den præmarkedsføring, der bliver eller er blevet gennemført på dens område.

5.  En tredjemand gennemfører kun præmarkedsføring på vegne af en godkendt forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, hvis denne er godkendt som et investeringsselskab i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU*, som et kreditinstitut i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU**, som et investeringsinstituts administrationsselskab i overensstemmelse med direktiv 2009/65/EF, som forvalter af en alternativ investeringsfond i overensstemmelse med direktiv 2011/61/EU eller optræder som en tilknyttet agent i overensstemmelse med direktiv 2014/65/EU. En sådan tredjemand er underlagt alle de betingelser, der er fastsat i denne artikel.

6.  En forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond skal sikre, at præmarkedsføring dokumenteres i tilstrækkeligt omfang.

_____________

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).

** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).".

"

Artikel 16

Ændringer af forordning (EU) nr. 346/2013

I forordning (EU) nr. 346/2013 foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 3 tilføjes følgende litra:"

"o) "præmarkedsføring": ▌udlevering af oplysninger eller meddelelser, direkte eller indirekte, om investeringsstrategier eller -idéer fra en forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond, eller på dennes vegne, til potentielle investorer, som er hjemmehørende eller har vedtægtsmæssigt hjemsted i Unionen, for at afprøve deres interesse i en ▌kvalificeret social iværksætterfond, der endnu ikke er etableret, eller i en kvalificeret social iværksætterfond, der er etableret, men om hvilken der endnu ikke er indgivet underretning om markedsføring i overensstemmelse med artikel 16 i den medlemsstat, i hvilken de potentielle investorer er hjemmehørende eller har vedtægtsmæssigt hjemsted, og som i de enkelte tilfælde ikke udgør et tilbud til eller placering hos den potentielle investor med henblik på at investere i andele eller kapitalandele i den pågældende kvalificerede sociale iværksætterfond".

"

2)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 4a

En forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond må foretage præmarkedsføring i Unionen, undtagen hvis de oplysninger, der gives til de potentielle investorer:

   a) er tilstrækkelige til at sætte investorerne i stand til at forpligte sig til at erhverve andele eller kapitalandele i en bestemt kvalificeret social iværksætterfond
   b) udgør ▌det samme som tegningsformularer eller lignende dokumenter i udkast eller i endelig form, eller ▌
   c) udgør det samme som stiftelsesdokumenter, et prospekt eller udbudsdokumenter for en endnu ikke etableret kvalificeret social iværksætterfond i endelig form.

Hvis der udleveres et udkast til prospekt eller tilbudsdokumenter, må de ikke indeholde tilstrækkelige oplysninger, der gør det muligt for investorerne at træffe en investeringsbeslutning, og det skal fremgå tydeligt, at:

   a) de ikke udgør et tilbud eller en invitation til at tegne andele eller kapitalandele i en kvalificeret social iværksætterfond, og
   b) oplysningerne deri ikke kan gøres gældende, da de er ufuldstændige og kan blive ændret.

2.  Kompetente myndigheder må ikke pålægge en forvalter af en kvalificeret sociale iværksætterfond, at denne skal underrette de kompetente myndigheder om indholdet af eller adressaterne for præmarkedsføring eller at opfylde andre betingelser eller krav end dem, der er fastsat i denne artikel, inden denne går i gang med præmarkedsføring.

3.  Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde skal sikre, at investorer ikke erhverver sig andele eller kapitalandele i en kvalificeret social iværksætterfond gennem præmarkedsføring, og at investorer, der kontaktes som led i præmarkedsføring, kun må erhverve sig andele eller kapitalandele i den pågældende kvalificerede sociale iværksætterfond i forbindelse med markedsføring, der er tilladt i henhold til artikel 16.

Professionelle investorers tegning, inden for 18 måneder efter at forvalteren af en kvalificeret social iværksætterfond har påbegyndt præmarkedsføring, af andele eller kapitalandele i en kvalificeret social iværksætterfond som omhandlet i de oplysninger, der er fremlagt i forbindelse med præmarkedsføring, eller i en kvalificeret social iværksætterfond, der er etableret som følge af præmarkedsføring, betragtes som værende et resultat af markedsføring og er underlagt de gældende underretningsprocedurer, jf. artikel 16.

4.  Inden for to uger efter at have påbegyndt præmarkedsføring skal forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde sende en uformel skrivelse, i papir- eller elektronisk form, til de kompetente myndigheder i deres hjemland. I skrivelsen angives de medlemsstater og perioder, i hvilke præmarkedsføringen foregår eller er foregået, en kort beskrivelse af præmarkedsføringen, herunder oplysninger om de fremlagte investeringsstrategier og, hvis det er relevant, en liste over de kvalificerede sociale iværksætterfonde, der er eller var genstand for præmarkedsføringen. De kompetente myndigheder i hjemlandet for forvalteren af en kvalificeret social iværksætterfond underretter straks de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor forvalteren af en kvalificeret social iværksætterfond giver eller gav sig af med præmarkedsføring. De kompetente myndigheder i den medlemsstat, i hvilken præmarkedsføringen bliver eller er blevet gennemført, kan anmode de kompetente myndigheder i hjemlandet for forvalteren af en kvalificeret social iværksætterfond om at fremlægge yderligere oplysninger om den præmarkedsføring, der bliver eller er blevet gennemført på dens område.

5.  En tredjemand må kun gennemføre præmarkedsføring på vegne af en godkendt forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond, hvis denne er godkendt som et investeringsselskab i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU*, som et kreditinstitut i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU**, som et investeringsinstituts administrationsselskab i overensstemmelse med direktiv 2009/65/EF, som forvalter af en alternativ investeringsfond i overensstemmelse med direktiv 2011/61/EU eller optræder som en tilknyttet agent i overensstemmelse med direktiv 2014/65/EU. En sådan tredjemand er underlagt alle de betingelser, der er fastsat i denne artikel.

6.  En forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond sikrer, at præmarkedsføring dokumenteres i tilstrækkeligt omfang".

_____________

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).

** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).".

"

Artikel 17

Ændringer af forordning (EU) nr. 1286/2014

I forordning (EU) nr. 1286/2014 foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 32, stk. 1, ændres datoen "den 31. december 2019" til "den 31. december 2021".

2)  Artikel 33 ændres således:

a)  i stk. 1, første afsnit, ændres datoen "den 31. december 2018" til "den 31. december 2019".

b)  i stk. 2, første afsnit, ændres datoen "den 31. december 2018" til "den 31. december 2019".

c)  i stk. 4, første afsnit, ændres datoen "den 31. december 2018" til "den 31. december 2019".

Artikel 18

Evaluering

Kommissionen skal senest den... [60 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] efter en offentlig høring og på baggrund af drøftelser med ESMA og de kompetente myndigheder foretage en evaluering af anvendelsen af denne forordning.

Kommissionen forelægger senest den ...[24 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] på grundlag af en høring af de kompetente myndigheder, ESMA og andre relevante interessenter en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om omvendt kundehvervning og efterspørgsel på en investors eget initiativ, som specificerer omfanget af denne form for tegninger i fonde, dens geografiske distribution, herunder i tredjelande, og dens indvirkning på pasordningen. I rapporten skal der endvidere kigges på, om den underretningsportal, der er oprettet i henhold til artikel 13, stk. 2, bør udvikles, således at alle overførsler af dokumenter mellem kompetente myndigheder finder sted gennem den.

Artikel 19

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den ... [datoen for denne forordnings ikrafttrædelse].

Artikel 4, stk. 1-5, artikel 5, stk. 1 og 2, artikel 15 og artikel 16 anvendes dog fra den ... [24 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den ...

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 367 af 10.10.2018, s. 50.
(2)EUT C 367 af 10.10.2018, s. 50.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019.
(4)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 1).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 18).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/760 af 29. april 2015 om europæiske langsigtede investeringsfonde (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 98).
(8)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er) (EUT L 352 af 9.12.2014, s. 1).
(11)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(12)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… af ... om ændring af direktiv 2009/65/EF og direktiv 2011/61/EU for så vidt angår grænseoverskridende distributionen af kollektive investeringsinstitutter (EUT L ....).
(14)+ EUT: Indsæt venligst nummeret på direktivet indeholdt i dokument PE-CONS 54/19 (2018/0041(COD)), og indsæt nummeret, datoen, titlen og EUT-referencen på nævnte direktiv i fodnoten.
(15)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12).


Kapitalkrav (forordning) ***I
PDF 1698kWORD 447k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 med hensyn til gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsselskaber, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (COM(2016)0850 – C8-0480/2016 – 2016/0360A(COD))
P8_TA-PROV(2019)0369A8-0242/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0850),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0480/2016),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 8. november 2017(1) fra Den Europæiske Centralbank,

–  der henviser til udtalelse af 30. marts 2017(2) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til Formandskonferencens beslutning af 18. maj 2017 om at give Økonomi- og Valutaudvalget tilladelse til at dele ovennævnte kommissionsforslag op og udarbejde to særskilte lovgivningsmæssige betænkninger på grundlag heraf,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkningen fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0242/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav, og forordning (EU) nr. 648/2012

P8_TC1-COD(2016)0360


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank(3),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(4),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  I kølvandet på finanskrisen, som udviklede sig i 2007-2008, gennemførte Unionen en omfattende reform af regelsættet for finansielle tjenesteydelser med henblik på at forbedre modstandsdygtigheden for sine finansieringsinstitutter. Denne reform var generelt baseret på internationale standarder, der blev vedtaget i 2010 af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS), kendt som Basel III-rammen. Blandt mange foranstaltninger omfattede reformpakken vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013(6)▌ og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU(7)▌, som styrkede de tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (institutter).

(2)  Mens reformen har gjort det finansielle system mere stabilt og modstandsdygtigt over for mange typer mulige fremtidige chok og kriser, omhandlede den ikke alle identificerede problemer. Det skyldes især, at internationale standardiseringsorganisationer som f.eks. BCBS og Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) på daværende tidspunkt endnu ikke havde afsluttet deres arbejde med internationalt vedtagne løsninger på disse problemer. Nu hvor arbejdet med vigtige yderligere reformer er afsluttet, bør de udestående problemer løses.

(3)  I sin meddelelse af 24. november 2015 med titlen "Hen imod fuldførelsen af bankunionen" anerkendte Kommissionen behovet for yderligere risikobegrænsning og gav tilsagn om, at den ville fremlægge et lovgivningsforslag baseret på internationalt vedtagne standarder. Behovet for at træffe yderligere konkrete lovgivningsmæssige foranstaltninger for at begrænse risiciene i den finansielle sektor anerkendes også i Rådets konklusioner af 17. juni 2016 og i Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om Bankunionen – Årsberetning 2015(8).

(4)  Risikobegrænsende foranstaltninger burde ikke kun yderligere styrke det europæiske banksystems modstandsdygtighed og markedernes tillid til det, men bør også danne grundlag for yderligere fremskridt i forbindelse med fuldførelsen af bankunionen. Disse foranstaltninger bør også ses på baggrund af de bredere udfordringer, der gør sig gældende for Unionens økonomi, navnlig behovet for at fremme vækst og beskæftigelse i en tid med usikre økonomiske udsigter. I den sammenhæng er forskellige større politiske initiativer, f.eks. investeringsplanen for Europa og kapitalmarkedsunionen, blevet lanceret for at styrke Unionens økonomi. Det er derfor vigtigt, at der er et velfungerede samspil mellem alle risikobegrænsende foranstaltninger og disse politiske initiativer samt med nylige bredere reformer i den finansielle sektor.

(5)  Bestemmelserne i denne forordning bør svare til internationalt vedtagne standarder og sikre fortsat ækvivalens mellem direktiv 2013/36/EU, forordning (EU) nr. 575/2013 og Basel III-rammen. De målrettede tilpasninger, der har til formål at afspejle særlige EU-forhold og bredere politiske hensyn, bør begrænses med hensyn til anvendelsesområde eller tid for ikke at påvirke tilsynsrammens overordnede forsvarlighed.

(6)  Eksisterende risikobegrænsende foranstaltninger, og navnlig indberetnings- og oplysningskrav, bør også forbedres med henblik på at sikre, at de kan anvendes på en mere forholdsmæssig måde, og at de ikke medfører en uforholdsmæssig overholdelsesbyrde, især for mindre og mindre komplekse institutter.

(7)   For at gennemføre målrettede forenklinger af kravene til anvendelse af proportionalitetsprincippet er der behov for en præcis definition af små og ikkekomplekse institutter. En enkelt absolut tærskel tager ikke i sig selv hensyn til de særlige forhold på de nationale bankmarkeder. Det er derfor nødvendigt, at medlemsstaterne efter eget skøn kan bringe tærsklen i overensstemmelse med de nationale omstændigheder og eventuelt tilpasse den nedad. Da et instituts størrelse ikke i sig selv er afgørende for dets risikoprofil, er det også nødvendigt at anvende yderligere kvalitative kriterier for at sikre, at et institut kun betragtes som et lille og ikkekomplekst institut og kan drage fordel af mere forholdsmæssige regler, hvis instituttet opfylder alle relevante kriterier.

(8)  Gearingsgrader medvirker til at bevare den finansielle stabilitet, idet de fungerer som bagstopper for risikobaserede kapitalkrav og begrænser opbygningen af overdreven gearing i økonomiske opgangstider. BCBS har revideret den internationale standard for gearingsgraden med henblik på at specificere yderligere aspekter af dens udformning. Forordning (EU) nr. 575/2013 bør tilpasses den reviderede standard for at sikre lige vilkår på internationalt plan for institutter, der er etableret i Unionen, men som driver virksomhed uden for Unionen, og for at sikre, at gearingsgraden forbliver et effektivt supplement til risikobaserede kapitalgrundlagskrav. Der bør derfor indføres et gearingsgradkrav for at supplere det nuværende system for indberetning af og offentliggørelse af gearingsgraden.

(9)  For ikke unødigt at indskrænke institutters udlån til virksomheder og private husstande og for at forhindre uberettigede negative indvirkninger på markedets likviditet bør gearingsgradkravet fastsættes på et niveau, hvor det udgør en troværdig bagstopper mod risikoen for overdreven gearing uden at hæmme den økonomiske vækst.

(10)  Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010(9), konkluderede i sin rapport om gearingsgradkravet af 3. august 2016, at en gearingsgrad for kernekapital kalibreret til 3 % for enhver type kreditinstitut ville udgøre en troværdig bagstopperordning. Et gearingsgradkrav på 3 % blev også fastlagt på internationalt plan af BCBS. Gearingsgradkravet bør derfor kalibreres til 3 %.

(11)  Et gearingsgradkrav på 3 % ville imidlertid indskrænke visse forretningsmodeller og forretningsområder mere end andre. Navnlig offentlige udviklingsbankers offentlige udlån og offentligt støttede eksportkreditter ville blive påvirket i uforholdsmæssig grad. Gearingsgraden bør derfor tilpasses for sådanne eksponeringer. Som hjælp til at fastslå det offentlige mandat for disse kreditinstitutter bør der derfor fastsættes klare kriterier, som skal dække aspekter såsom kreditinstitutternes etablering, aktivitetstyper og mål samt offentlige organers garantiordninger og begrænsninger af modtagelse af indskud. Beslutningen om disse kreditinstitutters etableringsform og -måde bør imidlertid stadig være op til medlemsstatens centralregering eller regionale eller lokale myndigheder og kan bestå af disse offentlige myndigheders etablering af et nyt kreditinstitut, erhvervelse eller overtagelse, herunder gennem koncessioner og i forbindelse med afviklingsprocedurer, af en allerede eksisterende enhed.

(12)  En gearingsgrad bør desuden ikke undergrave institutters levering af centrale clearingtjenester til kunder. De initialmargener på centralt clearede derivattransaktioner, som institutterne ▌ modtager fra deres kunder, og som de overfører til centrale modparter (CCP'er), bør derfor udelukkes fra det samlede eksponeringsmål.

(13)  Under særlige omstændigheder, som berettiger udelukkelsen af visse eksponeringer mod centralbanker fra gearingsgraden, og med henblik på at lette gennemførelsen af pengepolitikker bør de kompetente myndigheder midlertidigt kunne udelukke sådanne eksponeringer fra det samlede eksponeringsmål. Med henblik herpå bør de efter høring af den relevante centralbank offentligt erklære, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder. Gearingsgradkravet bør rekalibreres tilsvarende for at afbøde virkningen af udelukkelsen. Sådan rekalibrering bør sikre, at risici for den finansielle stabilitet, der påvirker de relevante banksektorer, udelukkes, og at den modstandsdygtighed, som gearingsgraden skaber, opretholdes.

(14)  Det er hensigtsmæssigt at indføre et gearingsgradbufferkrav for de institutter, der er udpeget som globale systemisk vigtige institutter (G-SII'er) i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU og BCBS's standard for en gearingsgradbuffer for globale systemisk vigtige banker (G-SIB'er), som blev offentliggjort i december 2017. Gearingsgradbufferen blev kalibreret af BCBS med det specifikke formål at reducere de forholdsvis større risici for den finansielle stabilitet, som G-SIB'er udgør, og bør på denne baggrund kun finde anvendelse på G-SII'er på nuværende tidspunkt. Der bør dog foretages yderligere analyse for at fastslå, om det vil være hensigtsmæssigt at anvende gearingsgradbufferkravet på andre systemisk vigtige institutter (O-SII'er) som defineret i direktiv 2013/36/EU, og, hvis dette er tilfældet, på hvilken måde kalibreringen bør tilpasses disse institutters særlige karakteristika.

(15)  Den 9. november 2015 offentliggjorde Rådet for Finansiel Stabilitet ▌ term sheet for den samlede tabsabsorberingskapacitet ("TLAC-standarden"), som blev vedtaget på G20-topmødet i Tyrkiet i november 2015. I henhold til TLAC-standarden skal G‑SIB'er have et tilstrækkeligt beløb i meget tabsabsorberende passiver (der er omfattet af bail-in) for at sikre en smidig og hurtig tabsabsorbering og rekapitalisering i tilfælde af afvikling. TLAC-standarden bør gennemføres i EU-retten.

(16)  Ved gennemførelsen af TLAC-standarden i EU-retten skal der tages hensyn til det eksisterende institutspecifikke minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (MREL-kravet), som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU(10). Eftersom TLAC-standarden og MREL-kravet forfølger det samme mål om at sikre, at institutterne har tilstrækkelig tabsabsorberingskapacitet, bør de to krav være indbyrdes komplementære elementer i en fælles ramme. Operationelt bør det harmoniserede minimumsniveau for TLAC-standarden indføres i forordning (EU) nr. 575/2013 gennem et nyt krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, mens det institutspecifikke tillæg for G-SII'er og det institutspecifikke krav for ikke-G-SII'er bør indføres gennem målrettede ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014(11). Bestemmelserne om indførelse af TLAC-standarden i forordning (EU) nr. 575/2013 bør sammenholdes med de bestemmelser, der indføres i direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014 og med direktiv 2013/36/EU.

(17)  I overensstemmelse med TLAC-standarden, som kun dækker G-SIB'er, bør det minimumskrav til et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og et tilstrækkeligt beløb i meget tabsabsorberende passiver, der indføres ved denne forordning, kun finde anvendelse på G-SII'er. De regler vedrørende nedskrivningsrelevante passiver, der indføres ved denne forordning, bør imidlertid finde anvendelse på alle institutter i overensstemmelse med de supplerende tilpasninger og krav, der er fastsat i direktiv 2014/59/EU.

(18)  I overensstemmelse med TLAC-standarden bør kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver finde anvendelse på afviklingsenheder, som enten selv er G-II'er eller er en del af en koncern, der er udpeget som et G-SII. Kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver bør finde anvendelse enten på individuelt niveau eller konsolideret niveau, afhængigt af om de pågældende afviklingsenheder er enkeltstående institutter uden datterselskaber eller moderselskaber.

(19)  Direktiv 2014/59/EU giver mulighed for, at afviklingsværktøjer ikke kun anvendes i forbindelse med institutter, men også i forbindelse med finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber. Finansielle moderholdingselskaber og blandede finansielle moderholdingselskaber bør derfor have tilstrækkelig tabsabsorberingskapacitet på samme måde som moderinstitutter.

(20)  For at sikre effektiviteten af kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver er det afgørende, at instrumenter, der besiddes med henblik på at opfylde dette krav, har en høj tabsabsorberingskapacitet. Passiver, der er udelukket fra bail-in-værktøjet i direktiv 2014/59/EU, har ikke denne kapacitet, og det har andre passiver, som i princippet er omfattet af bail-in, men som i praksis kan være problematiske i forbindelse med bail-in, heller ikke. Disse passiver bør derfor ikke anses for relevante for så vidt angår kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver. Kapitalinstrumenter og efterstillede forpligtelser har på den anden side en høj tabsabsorberingskapacitet. Desuden bør det tabsabsorberende potentiale for passiver, der rangerer på samme niveau som visse udelukkede passiver, anerkendes i en vis udstrækning i overensstemmelse med TLAC-standarden.

(21)  For at undgå dobbelttælling af passiver i forbindelse med kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver bør der indføres regler om fradrag af beholdninger af nedskrivningsrelevante passivposter, som afspejler den tilsvarende fradragsmetode, som allerede er udviklet i forordning (EU) nr. 575/2013 for kapitalinstrumenter. Efter denne metode bør beholdninger af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter først trækkes fra nedskrivningsrelevante passiver og derefter, i det omfang der ikke er tilstrækkelige passiver, fra supplerende kapitalinstrumenter.

(22)  TLAC-standarden indeholder en række anerkendelseskriterier for passiver, som er strengere end de nuværende anerkendelseskriterier for kapitalinstrumenter. For at sikre overensstemmelse bør anerkendelseskriterierne for kapitalinstrumenter tilpasses med hensyn til manglende anerkendelse af instrumenter udstedt gennem en enhed med særligt formål fra den 1. januar 2022.

(23)   Det er nødvendigt med en klar og gennemsigtig godkendelsesproces for egentlige kernekapitalinstrumenter, der kan bidrage til at opretholde disse instrumenters høje kvalitet. Med henblik herpå bør de kompetente myndigheder have ansvar for at godkende disse instrumenter, før institutterne kan klassificere dem som egentlige kernekapitalinstrumenter. De kompetente myndigheder bør dog ikke behøve at kræve forudgående godkendelse af egentlige kernekapitalinstrumenter, der er udstedt på grundlag af juridisk dokumentation, der allerede er godkendt af den kompetente myndighed og i al væsentlighed er underlagt de samme bestemmelser, som regulerer de kapitalinstrumenter, for hvilke instituttet har fået forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed til at klassificere dem som egentlige kernekapitalinstrumenter. I så fald bør institutter i stedet for at anmode om en forudgående godkendelse have mulighed for at underrette deres kompetente myndigheder om, at de agter at udstede sådanne instrumenter. De bør gøre dette i tilstrækkelig god tid inden instrumenternes klassificering som egentlige kernekapitalinstrumenter, så de kompetente myndigheder har tid til om nødvendigt at gennemgå instrumenterne. I lyset af EBA's rolle med henblik på at skabe yderligere konvergens i tilsynspraksis og øge kvaliteten af kapitalgrundlagsinstrumenter bør de kompetente myndigheder høre EBA inden godkendelse af nye former for egentlige kernekapitalinstrumenter.

(24)   Kapitalinstrumenter kan kun anerkendes som hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, i det omfang de opfylder de relevante anerkendelseskriterier. Sådanne kapitalinstrumenter kan bestå af egenkapital eller passiver, herunder efterstillede lån, der opfylder disse kriterier.

(25)   Kapitalinstrumenter eller dele af kapitalinstrumenter bør kun kunne betragtes som kapitalgrundlagsinstrumenter, i det omfang de er indbetalt. Så længe dele af et instrument ikke er indbetalt, bør disse dele ikke kunne betragtes som kapitalgrundlagsinstrumenter.

(26)   Kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver bør ikke være omfattet af modregnings- eller nettingaftaler, der vil underminere deres tabsabsorberingskapacitet ved afvikling. Dette bør ikke betyde, at de kontraktlige bestemmelser, der regulerer passiverne, bør indeholde en klausul, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at instrumentet ikke er omfattet af modregnings- eller nettingrettigheder.

(27)   På grund af udviklingen i banksektoren i et stadig mere digitalt miljø bliver software en vigtigere aktivtype. Forsigtigt værdiansatte softwareaktiver, hvis værdi ikke påvirkes væsentligt af et instituts afvikling, insolvens eller likvidation, bør ikke være omfattet af fradrag af immaterielle aktiver i egentlige kernekapitalposter. Denne specifikation er vigtig, da software er et vidt begreb, der omfatter mange forskellige typer aktiver, som ikke alle bevarer deres værdi i en gone concern-situation. I denne forbindelse bør der tages hensyn til forskelle i værdiansættelse og amortisering af softwareaktiver samt realiserede salg af sådanne aktiver. Der bør endvidere tages hensyn til den internationale udvikling og forskelle i den reguleringsmæssige behandling af investeringer i software, forskellige tilsynsregler, der gælder for institutter og forsikringsselskaber, samt mangfoldigheden i den finansielle sektor i Unionen, herunder ikkeregulerede enheder såsom finansielle teknologivirksomheder.

(28)   For at undgå cliff-effekter er det nødvendigt at fritage de eksisterende instrumenter med hensyn til visse anerkendelseskriterier. For passiver udstedt inden den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] bør visse anerkendelseskriterier for kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver frafaldes. En sådan fritagelse bør finde anvendelse for passiver, der medregnes, når det er relevant, i den efterstillede del af TLAC og den efterstillede del af MREL-kravet i henhold til direktiv 2014/59/EU samt for passiver, der medregnes, når det er relevant, i den ikkeefterstillede del af TLAC og den ikkeefterstillede del af MREL-kravet i henhold til direktiv 2014/59/EU. For kapitalgrundlagsinstrumenter bør fritagelsen ophøre den … [seks år efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden].

(29)   Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, herunder dem, der har en restløbetid på under et år, kan kun indfries efter forudgående tilladelse fra afviklingsmyndigheden. En sådan forudgående tilladelse kan også være en generel forhåndstilladelse, i hvilket tilfælde indfrielsen skal ske inden for en begrænset tidsfrist og vedrøre et på forhånd fastsat beløb, der er omfattet af den generelle forhåndstilladelse.

(30)  Siden vedtagelsen af forordning (EU) nr. 575/2013 er den internationale standard for den tilsynsmæssige behandling af institutters eksponeringer mod CCP'er blevet ændret med henblik på at forbedre behandlingen af institutters eksponeringer mod kvalificerende CCP'er (QCCP'er). Vigtige revisioner af denne standard omfattede anvendelsen af en fælles metode til fastsættelse af kapitalgrundlagskravet for eksponeringer, der følger af bidrag til misligholdelsesfonde, et eksplicit loft for de samlede kapitalgrundlagskrav for eksponeringer mod QCCP'er og en mere risikofølsom metode til fastsættelse af værdien af derivater ved beregningen af en QCCP's hypotetiske ressourcer. Samtidig forblev behandlingen af eksponeringer mod ikkekvalificerende CCP'er uændret. Eftersom der med de reviderede internationale standarder blev indført en behandling, som er mere hensigtsmæssig for det centrale clearingmiljø, bør EU-retten ændres med henblik på at indarbejde disse standarder.

(31)  For at sikre, at institutterne administrerer deres eksponeringer i form af andele eller aktier i kollektive investeringsordninger (CIU'er) på passende vis, bør reglerne om behandlingen af disse eksponeringer være risikofølsomme og fremme gennemsigtighed for så vidt angår CIU'ers underliggende eksponeringer. BCBS har derfor vedtaget en revideret standard, som fastsætter et klart hierarki af metoder til beregning af den risikovægtede eksponeringsværdi for disse eksponeringer. Dette hierarki afspejler graden af gennemsigtighed med hensyn til de underliggende eksponeringer. Forordning (EU) nr. 575/2013 bør tilpasses disse internationalt vedtagne regler.

(32)  For et institut, som giver tilsagn om en minimumsværdi, der i sidste ende er til gavn for detailkunder, vedrørende en investering i en andel eller aktie i en CIU, herunder som led i en statsstøttet privat pensionsordning, kræves der ingen betaling af det institut eller den virksomhed, som indgår i samme konsolidering, medmindre værdien af kundens aktier eller andele i CIU'en falder til under det garanterede beløb på et eller flere tidspunkter, der er fastsat i kontrakten. Sandsynligheden for, at tilsagnet gennemføres, er derfor i praksis lille. Hvis et instituts tilsagn om en minimumsværdi er begrænset til en procentdel af det beløb, som en kunde oprindelig havde investeret i aktier eller andele i en CIU (minimumsværditilsagn for et fast beløb), eller til et beløb, der afhænger af resultatet af finansielle indikatorer eller markedsindeks indtil et bestemt tidspunkt, udgør enhver aktuel positiv forskel mellem værdien af kundens aktier eller andele og nutidsværdien af det garanterede beløb på en given dato en buffer og reducerer risikoen for, at instituttet skal udbetale det garanterede beløb. Alle disse årsager berettiger en reduceret kreditkonverteringsfaktor.

(33)  Når institutterne skal beregne eksponeringsværdien af derivattransaktioner inden for rammen for modpartskreditrisikoen, kan de i øjeblikket vælge mellem tre forskellige standardmetoder i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013: standardmetoden, markedsværdimetoden og den oprindelige eksponeringsmetode.

(34)  Disse standardmetoder anerkender imidlertid ikke i tilstrækkelig grad den risikobegrænsende karakter af sikkerhed i eksponeringerne. Kalibreringerne af dem er forældede, og de afspejler ikke den store grad af volatilitet, der blev konstateret under finanskrisen. De anerkender heller ikke nettingfordele i tilstrækkelig grad. For at afhjælpe disse mangler besluttede BCBS at erstatte standardmetoden og markedsværdimetoden med en ny standardmetode til beregning af eksponeringsværdien af derivateksponeringer, den såkaldte standardmetode for modpartskreditrisiko. Eftersom der med de reviderede internationale standarder blev indført en ny standardmetode, som er mere hensigtsmæssig for det centrale clearingmiljø, bør EU-retten ændres med henblik på at indarbejde disse standarder.

(35)  Standardmetoden for modpartskreditrisiko er mere risikofølsom end standardmetoden og markedsværdimetoden og bør derfor føre til kapitalgrundlagskrav, som i højere grad afspejler de risici, der er forbundet med institutters derivattransaktioner. For nogle af de institutter, der i øjeblikket anvender markedsværdimetoden, kan gennemførelsen af standardmetoden for modpartskreditrisiko samtidig vise sig at være for kompleks og byrdefuld. For de institutter, der opfylder forud fastsatte anerkendelseskriterier, og for de institutter, der er en del af en koncern, som på konsolideret niveau opfylder disse kriterier, bør der indføres en forenklet udgave af standardmetoden for modpartskreditrisiko (den forenklede standardmetode for modpartskreditrisiko). Eftersom en sådan forenklet udgave vil være mindre risikofølsom end standardmetoden for modpartskreditrisiko, bør den kalibreres hensigtsmæssigt for at sikre, at den ikke undervurderer eksponeringsværdien af derivattransaktioner.

(36)  For institutter, der har ▌ begrænsede derivateksponeringer, og som i øjeblikket anvender markedsværdimetoden eller den oprindelige eksponeringsmetode, kan både standardmetoden for modpartskreditrisiko og den forenklede standardmetode for modpartskreditrisiko være for komplekse at gennemføre. Den oprindelige eksponeringsmetode bør derfor som en alternativ metode være forbeholdt de institutter, der opfylder forud fastsatte anerkendelseskriterier, og de institutter, der er en del af en koncern, som på konsolideret niveau opfylder disse kriterier, men bør revideres, så dens væsentligste mangler afhjælpes.

(37)  For at hjælpe institutterne med at vælge mellem de tilladte metoder bør der fastsættes klare kriterier. Disse kriterier bør baseres på omfanget af et instituts derivataktiviteter, som angiver den sofistikeringsgrad, som et institut bør kunne håndtere ved beregningen af eksponeringsværdien.

(38)  Under finanskrisen led nogle institutter etableret i Unionen betydelige tab i deres handelsbeholdning. For nogle af dem viste det krævede kapitalniveau til dækning af disse tab sig at være utilstrækkeligt, så de måtte anmode om ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige. Disse konstateringer fik BCBS til at fjerne en række svagheder i den tilsynsmæssige behandling af positioner i handelsbeholdningen, som udgør kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko.

(39)  I 2009 blev det første sæt reformer afsluttet på internationalt plan og gennemført i EU-retten ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EU(12). Reformen fra 2009 omhandlede imidlertid ikke de strukturelle svagheder i forbindelse med standarderne for kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko. Den manglende klarhed med hensyn til grænsen mellem positioner i og uden for handelsbeholdningen gav mulighed for tilsynsarbitrage, mens det ikke var muligt at tage højde for alle de risici, som institutterne var eksponeret mod, som følge af den manglende risikofølsomhed i kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko.

(40)  BCBS indledte den grundlæggende revision af handelsbeholdningen (FRTB) for at afhjælpe de strukturelle svagheder med hensyn til standarderne for kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko. Dette arbejde førte til offentliggørelsen i januar 2016 af en revideret markedsrisikoramme. I december 2017 nåede Gruppen af Centralbankchefer og Finanstilsynschefer til enighed om at forlænge fristen for gennemførelse af den reviderede markedsrisikoramme for at give institutterne yderligere tid til at udvikle den nødvendige systeminfrastruktur, men også så BCBS kan behandle visse specifikke spørgsmål vedrørende rammen. Dette omfatter en revision af kalibreringerne af standardmetoden og metoden med interne modeller for at sikre overensstemmelse med BCBS's oprindelige forventninger. Ved afslutningen af denne revision, og inden der foretages en konsekvensanalyse for at vurdere indvirkningen af de deraf følgende revisioner af FRTB-rammen på institutter i Unionen, bør alle de institutter, som vil være omfattet af FRTB-rammen i Unionen, begynde at indberette den beregning, der bygger på den reviderede standardmetode. Med henblik herpå bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage en retsakt i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for at gøre beregningerne af disse indberetningskrav fuldt operationelle i overensstemmelse med den internationale udvikling. Kommissionen bør vedtage denne delegerede retsakt senest den 31. december 2019. Institutter bør påbegynde indberetningen af denne beregning senest et år efter vedtagelsen af den pågældende delegerede retsakt. Desuden bør de institutter, der opnår godkendelse til at anvende FRTB-rammens reviderede metode med interne modeller med henblik på indberetning, også indberette beregningen i henhold til metoden med interne modeller tre år efter dens fuldstændige gennemførelse.

(41)   Indførelsen af FRTB-metodernes indberetningskrav bør betragtes som et første skridt hen imod fuld gennemførelse af FRTB-rammen i Unionen. Under hensyntagen til de endelige revisioner af FRTB-rammen, som udføres af BCBS, resultaterne af indvirkningen af disse revisioner på institutter i Unionen og de FRTB-metoder, der allerede er fastsat i denne forordning med henblik på indberetningskrav, bør Kommissionen om nødvendigt forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag senest den 30. juni 2020 om, hvordan FRTB-rammen bør gennemføres i Unionen med henblik på at fastsætte kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko.

(42)  En forholdsmæssig behandling vedrørende markedsrisiko bør også finde anvendelse på institutter med begrænsede handelsbeholdningsaktiviteter, så flere institutter med mindre handelsbeholdningsaktiviteter får mulighed for at anvende kreditrisikorammen for positioner uden for handelsbeholdningen som fastsat i den reviderede udgave af undtagelsen for institutter med mindre handelsbeholdningsaktiviteter. Proportionalitetsprincippet bør også tages i betragtning, når Kommissionen revurderer, hvordan institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter bør beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko. Navnlig kalibreringen af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for disse institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter bør revideres på baggrund af udviklingen på internationalt plan. I mellemtiden bør institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter og institutter med mindre handelsbeholdningsaktiviteter fritages for indberetningskravene i henhold til FRTB.

(43)  Rammen for store eksponeringer bør styrkes for at forbedre institutternes evne til at absorbere tab og til bedre at overholde de internationale standarder. Til dette formål bør kapital af højere kvalitet anvendes som kapitalgrundlag for beregningen af grænsen for store eksponeringer, og eksponeringer mod kreditderivater bør beregnes i overensstemmelse med standardmetoden for modpartskreditrisiko. Grænsen for de eksponeringer, som G-SII'er kan have mod andre G-SII'er, bør endvidere nedsættes for at begrænse de systemiske risici, der er forbundet med store institutters indbyrdes forbindelser, og den virkning, som misligholdelse fra G-SII'ers modpart kan have på den finansielle stabilitet.

(44)  Likviditetsdækningsgraden (LCR) sikrer, at institutter vil kunne modstå alvorligt pres på kort sigt, men den sikrer ikke, at disse institutter vil have en stabil finansieringsstruktur på længere sigt. Det stod derfor klart, at der bør udvikles et detaljeret bindende krav vedrørende stabil finansiering på EU-plan, som til enhver tid bør opfyldes for at forhindre overdreven manglende løbetidsmatch mellem aktiver og passiver og for stor afhængighed af kortfristet engrosfinansiering.

(45)  I overensstemmelse med BCBS's standard for stabil finansiering bør der derfor vedtages regler, som definerer kravet vedrørende stabil finansiering som et forhold mellem et instituts beløb af tilgængelig stabil finansiering og dets beløb af krævet stabil finansiering over en tidshorisont på et år. Dette ▌ bindende krav bør betegnes krav til net stable funding ratio ("NSFR-krav"). Beløbet af tilgængelig stabil finansiering bør beregnes ved at gange instituttets passiver og kapitalgrundlag med relevante faktorer, som afspejler deres pålidelighed over NSFR's tidshorisont på et år. Beløbet af krævet stabil finansiering bør beregnes ved at gange instituttets aktiver og ikkebalanceførte eksponeringer med relevante faktorer, som afspejler deres likviditetskarakteristika og restløbetider over NSFR's tidshorisont på et år.

(46)  NSFR bør udtrykkes som en procentdel og fastsættes til mindst 100 %, som angiver, at et institut er i besiddelse af tilstrækkelig stabil finansiering til at opfylde sine finansieringsbehov over en tidshorisont på et år både under normale forhold og under forhold med stress. Hvis NSFR falder til under 100 %, bør instituttet overholde de specifikke krav i forordning (EU) nr. 575/2013 for snarlig tilbagevenden til minimumsniveauet for NSFR. Anvendelse af tilsynsforanstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse af NSFR-kravet bør ikke være automatisk ▌. De kompetente myndigheder bør i stedet vurdere årsagerne til den manglende overholdelse af NSFR-kravet, inden de fastsætter potentielle tilsynsforanstaltninger.

(47)  I overensstemmelse med de henstillinger, som EBA fremsatte i sin rapport af 15. december 2015 om krav vedrørende net stable funding i henhold til artikel 510 i forordning (EU) nr. 575/2013, bør reglerne for beregning af NSFR nøje tilpasses BCBS's standarder, herunder nye elementer i disse standarder vedrørende behandlingen af derivattransaktioner. Nødvendigheden af at tage visse særlige europæiske forhold i betragtning for at sikre, at NSFR-kravet ikke hindrer finansieringen af den europæiske realøkonomi, retfærdiggør imidlertid, at der foretages visse tilpasninger af den NSFR, der er udarbejdet af BCBS, ved fastsættelsen af det europæiske NSFR-krav. Disse tilpasninger, der følger af de europæiske forhold, anbefales af EBA og vedrører navnlig den specifikke behandling af pass-through-modeller generelt og udstedelse af dækkede obligationer i særdeleshed, handelsrelaterede finansieringsaktiviteter, centrale regulerede opsparingsprodukter, garanterede boliglån, ▌ andelslånekasser samt CCP'er og værdipapircentraler (CSD'er), der ikke foretager nogen væsentlige løbetidsændringer. Disse foreslåede former for specifik behandling afspejler bredt den præferencebehandling, som disse aktiviteter indrømmes i den europæiske LCR sammenlignet med den LCR, som BCBS har udarbejdet. Fordi NSFR supplerer LCR, bør disse to forhold stemme overens med hensyn til definition og kalibrering. Dette gælder navnlig for de faktorer for krævet stabil finansiering, der anvendes på LCR for likvide aktiver af høj kvalitet med henblik på at beregne NSFR, som bør afspejle de definitioner og haircuts, der anvendes i den europæiske LCR, uanset om de generelle og operationelle krav, der er fastsat for beregningen af LCR, og som ikke er hensigtsmæssige inden for NSFR-beregningens tidshorisont på et år, overholdes.

(48)  Ud over særlige europæiske forhold kan ▌ behandlingen af derivattransaktioner i henhold til den NSFR, som BCBS har udarbejdet, have en vigtig indvirkning på institutters derivataktiviteter og følgelig på de europæiske finansielle markeder og slutbrugeres adgang til bestemte aktiviteter. Derivattransaktioner og visse indbyrdes forbundne transaktioner, herunder clearingaktiviteter, kan blive utilbørligt og uforholdsmæssigt påvirket af indførelsen af den NSFR, som BCBS har udarbejdet, uden at de har været genstand for omfattende kvantitative konsekvensanalyser og offentlig høring. Det yderligere krav om en beholdning af stabil finansiering på mellem 5 % og 20 % i forhold til afledte finansielle bruttoforpligtelser anses i vide kredse for et groft mål til at opfange yderligere finansieringsrisici i tilknytning til den potentielle vækst i afledte finansielle forpligtelser over en tidshorisont på et år og er til revision på BCBS-niveau. Dette krav, der indføres på et niveau på 5 % i overensstemmelse med de skønsbeføjelser, som jurisdiktionerne har fået af BCBS til at nedsætte faktoren for krævet stabil finansiering for afledte finansielle bruttoforpligtelser, kan så ændres for at tage hensyn til udviklingen på BCBS-niveau og undgå eventuelle utilsigtede konsekvenser som at hindre de europæiske finansielle markeders funktion og leveringen af risikoafdækningsværktøjer til institutter og slutbrugere, herunder selskaber, for at sikre deres finansiering som et mål for kapitalmarkedsunionen.

(49)  BCBS's asymmetriske behandling af kortsigtet finansiering, f.eks. repoer (finansiering, der ikke anerkendes som stabil), og kortsigtet långivning, f.eks. omvendte repoer (nogen stabil finansiering påkrævet – 10 %, hvis sikret ved likvide aktiver af høj kvalitet (HQLA) på niveau 1 som defineret i LCR, og 15 % for andre transaktioner), i forbindelse med finansielle kunder har til formål at modvirke omfattende kortsigtede finansieringsforbindelser mellem finansielle kunder, eftersom sådanne forbindelser fører til indbyrdes afhængighed og i tilfælde af sammenbrud gør det vanskeligere at afvikle et bestemt institut, uden at risikoen smitter af på resten af det finansielle system. Kalibreringen af denne asymmetri er dog ▌ konservativ og kan påvirke likviditeten for værdipapirer, der sædvanligvis anvendes som sikkerhedsstillelse i kortsigtede transaktioner, herunder navnlig statsobligationer, da institutterne med sandsynlighed vil reducere omfanget af deres aktiviteter på genkøbsmarkeder. Det kan også undergrave market making-aktiviteter, eftersom genkøbsmarkeder letter forvaltningen af den nødvendige beholdning og derved strider mod målene for kapitalmarkedsunionen. For at give institutterne tilstrækkelig tid til gradvis at tilpasse sig denne konservative kalibrering bør der indføres en overgangsperiode, hvor faktorerne for krævet stabil finansiering reduceres midlertidigt. Størrelsen af den midlertidige reduktion i faktorerne for krævet stabil finansiering bør afhænge af transaktionstyperne og af den type sikkerhed, der anvendes i disse transaktioner.

(50)  Ud over den midlertidige rekalibrering af BCBS's faktor for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse på kortsigtede omvendte repotransaktioner med finansielle kunder sikret ved statsobligationer ▌, har visse andre tilpasninger vist sig at være nødvendige for at sikre, at indførelsen af NSFR-kravet ikke er til hinder for statsobligationsmarkedernes likviditet. BCBS's faktor for krævet stabil finansiering på 5 %, som finder anvendelse på HQLA-niveau 1, herunder statsobligationer, indebærer, at institutterne skal råde over denne procentandel af umiddelbart tilgængelig langsigtet usikret finansiering, uanset hvornår de forventer at besidde de pågældende statsobligationer. Dette kan potentielt give institutterne yderligere incitament til at deponere likvide midler i centralbanken i stedet for at fungere som primære dealere og tilføre likviditet til statsobligationsmarkederne. Det er desuden ikke i overensstemmelse med LCR, som anerkender disse aktivers fulde likviditet selv i tider med alvorlig likviditetsstress (haircut på 0 %). Faktoren for krævet stabil finansiering for HQLA-niveau 1 som defineret i den europæiske LCR, eksklusive dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet, bør derfor reduceres fra 5 % til 0 %.

(51)  HQLA-niveau 1 som defineret i den europæiske LCR, eksklusive dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet, der modtages som variationsmargener i derivatkontrakter, bør desuden modregnes i derivataktiver, mens kun likvide midler, der overholder gearingsreglernes betingelser, kan modregnes i derivataktiver ifølge den NSFR, som BCBS har udarbejdet. Denne bredere anerkendelse af aktiver modtaget som variationsmargener vil bidrage til statsobligationsmarkedernes likviditet, undgå at straffe slutbrugere, som besidder store mængder statsobligationer, men begrænsede likvide midler (f.eks. pensionsfonde), og undgå at skabe yderligere spændinger i forhold til efterspørgslen efter likvide midler på genkøbsmarkeder.

(52)  NSFR-kravet bør finde anvendelse på institutterne på både individuelt og konsolideret niveau, medmindre de kompetente myndigheder undlader at anvende NSFR-kravet på individuelt niveau. Hvis der ikke er givet afkald på anvendelse af NSFR-kravet på individuelt niveau, bør transaktioner mellem to institutter, som tilhører den samme koncern eller den samme institutsikringsordning, i princippet pålægges symmetriske faktorer for tilgængelig og krævet stabil finansiering for at undgå tab af finansiering på det indre marked og for ikke at hæmme effektiv likviditetsstyring i europæiske koncerner med central likviditetsstyring. En sådan symmetrisk særbehandling bør kun gives koncerninterne transaktioner, hvor alle nødvendige beskyttelsesforanstaltninger er truffet, på grundlag af yderligere kriterier for grænseoverskridende transaktioner og kun efter de involverede kompetente myndigheders forudgående godkendelse, da det ikke kan antages, at institutter, som har problemer med at opfylde deres betalingsforpligtelser, altid modtager finansiel støtte fra andre virksomheder, som tilhører den samme koncern eller den samme institutsikringsordning.

(53)   Små og ikkekomplekse institutter bør have mulighed for at anvende en forenklet udgave af NSFR-kravet. En forenklet og mindre detaljeret udgave af NSFR bør omfatte indsamling af et begrænset antal datapunkter, hvilket vil gøre beregningen mindre kompleks for disse institutter i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, samtidig med at den sikrer, at disse institutter fortsat har en faktor for tilstrækkelig stabil finansiering ved hjælp af en kalibrering, der bør være mindst lige så konservativ som kalibreringen for det fulde NSFR-krav. De kompetente myndigheder bør dog kunne pålægge små og ikkekomplekse institutter at anvende det fulde NSFR-krav i stedet for den forenklede udgave.

(54)  Konsolideringen af datterselskaber i tredjelande bør ske under iagttagelse af de krav vedrørende stabil finansiering, der gælder i disse lande. Konsolideringsreglerne i Unionen bør følgelig ikke give tilgængelig og krævet stabil finansiering i tredjelandes datterselskaber en mere favorabel behandling end den, der følger af de pågældende tredjelandes nationale ret.

(55)  Institutterne bør forpligtes til at foretage indberetning til deres kompetente myndigheder i indberetningsvalutaen af det bindende detaljerede NSFR for alle poster og særskilt for poster denomineret i hver væsentlig valuta for at sikre en hensigtsmæssig overvågning af mulig valutamismatch. NSFR-kravet bør ikke pålægge institutterne dobbelte indberetningskrav eller indberetningskrav, som ikke er i overensstemmelse med de gældende regler, og institutter bør gives tilstrækkelig tid til at forberede sig på de nye indberetningskravs ikrafttræden.

(56)  Eftersom det er en grundlæggende forudsætning for et sundt banksystem at sørge for meningsfulde og sammenlignelige oplysninger til markedet om de fælles vigtige risikoparametre for institutter, er det afgørende at mindske informationsasymmetrien så meget som muligt og at gøre det lettere at sammenligne kreditinstitutters risikoprofiler inden for og mellem jurisdiktioner. BCBS offentliggjorde de reviderede oplysningsstandarder for søjle 3 i januar 2015 med henblik på at forbedre sammenligneligheden, kvaliteten og overensstemmelsen af de administrativt fastlagte oplysninger, som institutterne skal give til markedet. De eksisterende oplysningskrav bør derfor ændres for at gennemføre disse nye internationale standarder.

(57)  Respondenterne på Kommissionens opfordring til indsendelse af dokumentation om EU's regelsæt for finansielle tjenesteydelser anførte, at de nuværende oplysningskrav er uforholdsmæssige og byrdefulde for mindre institutter. Uden at det berører den nærmere tilpasning af oplysningskravene til internationale standarder, bør små og ikkekomplekse institutter have pligt til at offentliggøre mindre hyppige og detaljerede oplysninger end større institutter, så deres administrative byrde mindskes.

(58)   Bestemmelserne vedrørende oplysninger om aflønning bør præciseres. Oplysningskravene vedrørende aflønning i denne forordning bør være forenelige med aflønningsbestemmelsernes formål, nemlig at fastlægge og opretholde, for de kategorier af medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indvirkning på institutternes risikoprofil, en aflønningspolitik og -praksis, der er i overensstemmelse med en effektiv risikostyring. Institutter, som er omfattet af en undtagelse fra visse aflønningsbestemmelser, bør desuden have pligt til at fremlægge oplysninger om den pågældende undtagelse.

(59)  Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør en af grundpillerne i Unionens økonomi, eftersom de spiller en afgørende rolle for skabelse af økonomisk vækst og beskæftigelse. Da SMV'er bærer en lavere systemisk risiko end større selskaber, bør kapitalkravene til SMV'ers eksponeringer være lavere end til store selskabers eksponeringer for at sikre optimal bankfinansiering af SMV'er. SMV-eksponeringer på op til 1,5 mio. EUR er i øjeblikket genstand for en reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen på 23,81 %. Eftersom tærsklen på 1,5 mio. EUR for en SMV-eksponering ikke viser, om en SMV's risikoniveau er ændret, bør reduktionen i kapitalkravene udvides til SMV-eksponeringer ▌ på op til 2,5 mio. EUR, og ▌ den del af en SMV-eksponering, der overstiger 2,5 mio. EUR, bør være genstand for en reduktion i kapitalkravene på 15 %.

(60)  Investeringer i infrastruktur er afgørende for at styrke Europas konkurrenceevne og stimulere jobskabelse. Genopretningen af og den fremtidige vækst i Unionens økonomi afhænger i vidt omfang af adgang til kapital til strategiske investeringer af europæisk betydning i infrastruktur, navnlig bredbånds- og energinet samt transportinfrastruktur og elektromobilitetsinfrastruktur, især i industricentre, uddannelse, forskning og innovation samt vedvarende energi og energieffektivitet. Investeringsplanen for Europa har til formål at fremme yderligere finansiering til levedygtige infrastrukturprojekter gennem bl.a. mobilisering af yderligere private finansieringskilder. For en række potentielle investorer er den største bekymring den opfattede mangel på levedygtige projekter og den begrænsede kapacitet til at vurdere risikoen korrekt som følge af deres iboende komplekse karakter.

(61)  For at tilskynde til private og offentlige investeringer i infrastrukturprojekter er det essentielt at indføre et regelsæt, som kan fremme infrastrukturprojekter af høj kvalitet og begrænse risikoen for investorer. Navnlig bør kapitalgrundlagskravene i forbindelse med eksponeringer mod infrastrukturprojekter sænkes, såfremt de overholder bestemte kriterier, der kan reducere deres risikoprofil og forbedre forudsigeligheden af pengestrømme. Kommissionen bør revidere bestemmelsen om infrastrukturprojekter af høj kvalitet med henblik på at vurdere: dens virkning på omfanget af institutters infrastrukturinvesteringer og investeringernes kvalitet for så vidt angår EU's mål om at bevæge sig i retning af en kulstoffattig, klimaresistent og cirkulær økonomi, og om den er fyldestgørende fra et tilsynsmæssigt synspunkt. Kommissionen bør også overveje, om disse bestemmelsers anvendelsesområde bør udvides til selskabers infrastrukturinvesteringer.

(62)   Som anbefalet af EBA, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010(13) og Den Europæiske Centralbank bør CCP'er på grund af deres særlige forretningsmodel være undtaget fra gearingsgradkravet, da de har pligt til at få en banktilladelse alene af den grund, at de skal have adgang til dag-til-dag-centralbankfaciliteter, og for at udfylde deres rolle som centrale instrumenter til at nå vigtige politiske og reguleringsmæssige mål i den finansielle sektor.

(63)   Desuden bør eksponeringer i CSD'er, der er meddelt tilladelse som kreditinstitutter, og eksponeringer i kreditinstitutter, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014(14), f.eks. likviditetssaldoer som følge af åbningen af kontantkonti for og modtagelse af indskud fra deltagere i et værdipapirafviklingssystem og indehavere af værdipapirkonti, udelukkes fra det samlede eksponeringsmål ved beregning af gearingsgraden, fordi de ikke skaber en risiko for overdreven gearing, da disse likviditetssaldoer udelukkende anvendes med henblik på at afvikle transaktioner i værdipapirafviklingssystemer.

(64)   Eftersom vejledningen om supplerende kapitalgrundlag omhandlet i direktiv 2013/36/EU er et kapitalmål, der afspejler tilsynsmæssige forventninger, bør den hverken være omfattet af oplysningspligt eller oplysningsforbud for de kompetente myndigheder i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 eller nævnte direktiv.

(65)  For at sikre en hensigtsmæssig definition af visse specifikke tekniske bestemmelser i forordning (EU) nr. 575/2013 og tage højde for eventuelle standardiseringstiltag på internationalt plan bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af listen over produkter og tjenesteydelser, hvis aktiver og passiver kan anses for indbyrdes afhængige, for så vidt angår ændring af listen over multilaterale udviklingsbanker, for så vidt angår ændring af indberetningskravene vedrørende markedsrisiko og for så vidt angår specificering af yderligere likviditetskrav. Inden vedtagelsen af disse retsakter er det navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(15). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(66)  De tekniske standarder bør sikre en konsekvent harmonisering af de krav, der er fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013. Da EBA er et organ med højt specialiseret viden, bør det få mandat til at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der ikke indebærer politikbeslutninger, til forelæggelse for Kommissionen. Der bør udarbejdes reguleringsmæssige tekniske standarder på områderne konsolidering, kapitalgrundlag, TLAC, behandling af eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom, kapitalandele i investeringsinstitutter, beregning af tab givet misligholdelse efter den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko, markedsrisiko, store eksponeringer og likviditet. Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Kommissionen og EBA bør sikre, at disse standarder og krav kan anvendes af alle de berørte institutter på en måde, som står i et passende forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de pågældende institutter og deres virksomhed.

(67)  For at fremme sammenligneligheden mellem oplysninger bør EBA have mandat til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der fastlægger standardiserede oplysningsskemaer, som omfatter alle væsentlige oplysningskrav i forordning (EU) nr. 575/2013. Ved udarbejdelsen af disse standarder bør EBA tage hensyn til institutternes størrelse og kompleksitet samt karakteren af og risikoniveauet for deres aktiviteter. EBA bør aflægge rapport om mulighederne for at forbedre forholdsmæssigheden af Unionens regelsæt om indberetning med henblik på tilsyn for så vidt angår anvendelsesområde, detaljeringsgrad og hyppighed og som minimum fremsætte konkrete anbefalinger til, hvordan de små institutters gennemsnitlige overholdelsesomkostninger kan reduceres, ideelt set med 20 % eller mere og som minimum med 10 %, gennem en passende forenkling af kravene. EBA bør have mandat til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der skal ledsage denne rapport. Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(68)  For at fremme institutternes overholdelse af reglerne i denne forordning og i direktiv 36/2013/EU samt af de reguleringsmæssige tekniske standarder, gennemførelsesmæssige tekniske standarder, retningslinjer og skemaer, der er vedtaget med henblik på at gennemføre disse regler, bør EBA udvikle et IT-værktøj, der har til formål at vejlede institutterne om de bestemmelser, standarder, retningslinjer og skemaer, der er relevante for deres størrelse og forretningsmodel.

(69)   Ud over rapporten om mulige omkostningsbesparelser og senest den .... [12 måneder efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] bør EBA – i samarbejde med alle relevante myndigheder, dvs. de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn, afvikling og indskudsgarantiordninger, og navnlig Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) – udarbejde en gennemførlighedsrapport om udviklingen af et sammenhængende og integreret system til indsamling af statistiske data, afviklingsdata og tilsynsmæssige data. Under hensyntagen til ESCB's tidligere arbejde vedrørende integreret dataindsamling bør denne rapport indeholde en cost-benefit-analyse af oprettelsen af et centralt dataindsamlingssted for et integreret dataindberetningssystem for så vidt angår statistiske og reguleringsmæssige data for alle institutter beliggende i Unionen. Et sådant system bør bl.a. anvende ensartede definitioner og standarder for de data, der skal indsamles, garantere en pålidelig og permanent udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og dermed sikre de indsamlede datas strenge fortrolighed, effektiv autentificering og forvaltning af adgangsrettigheder til systemet samt cybersikkerhed. Ved at centralisere og harmonisere den europæiske indberetningsstruktur på en sådan måde er målet at forhindre flere anmodninger om lignende eller identiske data fra forskellige myndigheder og dermed væsentligt mindske den administrative og finansielle byrde både for de kompetente myndigheder og for institutterne. Hvis det er relevant og under hensyntagen til EBA's gennemførlighedsrapport, bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag.

(70)   De relevante kompetente eller udpegede myndigheder bør sigte mod at undgå enhver form for overlappende eller inkonsistent anvendelse af de makroprudentielle beføjelser i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU. De relevante kompetente eller udpegede myndigheder bør navnlig tage behørigt hensyn til, om de foranstaltninger, de træffer i henhold til artikel 124, 164 eller 458 i forordning (EU) nr. 575/2013, overlapper eller er i strid med andre eksisterende eller kommende foranstaltninger i henhold til artikel 133 i direktiv 2013/36/EU.

(71)  Som følge af de ændringer i behandlingen af eksponeringer mod QCCP'er, specifikt af behandlingen af institutternes bidrag til QCCP'ers misligholdelsesfonde, der fastsættes i denne forordning, bør de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 648/2012(16), som blev indført heri ved forordning (EU) nr. 575/2013, og som specificerer beregningen af en CCP's hypotetiske kapital, som institutterne bruger til at beregne deres kapitalgrundlagskrav, også ændres.

(72)  Målene for denne forordning, nemlig at styrke og justere allerede eksisterende EU-retsakter, der sikrer ensartede tilsynsmæssige krav gældende for institutter i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(73)  For at muliggøre afhændelse på forsvarlig vis af beholdninger i forsikringsselskaber, der ikke er underlagt supplerende tilsyn, bør en ændret version af overgangsbestemmelserne vedrørende undtagelsen fra fradrag af aktiebeholdninger i forsikringsselskaber finde anvendelse med tilbagevirkende kraft den 1. januar 2019.

(74)  Forordning (EU) nr. 575/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013

I forordning (EU) nr. 575/2013 foretages følgende ændringer:

1)  Artikel 1 og 2 affattes således:"

"Artikel 1

Anvendelsesområde

I denne forordning fastlægges der ensartede bestemmelser om generelle tilsynsmæssige krav, som institutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, der er underkastet tilsyn i henhold til direktiv 2013/36/EU, skal opfylde på følgende områder:

   a) kapitalgrundlagskrav i forbindelse med fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede elementer af kreditrisiko, markedsrisiko, operationel risiko ▌, afviklingsrisiko og gearing
   b) krav, som begrænser store eksponeringer
   c) likviditetskrav i forbindelse med fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede elementer af likviditetsrisiko
   d) indberetningskrav i forbindelse med litra a), b) og c)
   e) offentliggørelseskrav.

I denne forordning fastlægges der ensartede bestemmelser om de krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, som afviklingsenheder, der er globale systemisk vigtige institutter (G‑SII'er) eller en del af G-SII'er, og væsentlige datterselskaber af tredjelands-G-SII'er skal overholde.

Denne forordning indeholder ikke bestemmelser om offentliggørelseskrav for kompetente myndigheder i forbindelse med regulering af og tilsyn med institutter som omhandlet i direktiv 2013/36/EU.

Artikel 2

Tilsynsbeføjelser

   1. Med henblik på at sikre overholdelse af denne forordning udøver de kompetente myndigheder de beføjelser og følger de procedurer, som er fastsat i direktiv 2013/36/EU og i denne forordning.
   2. Med henblik på at sikre overholdelse af denne forordning udøver afviklingsmyndigheder de beføjelser og følger de procedurer, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU* og i denne forordning.
   3. Med henblik på at sikre overholdelse af kravene vedrørende kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver samarbejder de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne.
   4. Med henblik på at sikre overholdelse inden for deres respektive kompetenceområder sørger Den Fælles Afviklingsinstans, der er oprettet ved artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014**, og Den Europæiske Centralbank for så vidt angår spørgsmål vedrørende de opgaver, der overdrages til den ved Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013***, for regelmæssig og pålidelig udveksling af relevante oplysninger.

__________________

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).

** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).

***Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63)."

"

2)  Artikel 4 ændres således:

a)  Stk. 1 ændres således:

i)  Nr. 7) affattes således:"

"7) "kollektiv investeringsordning" eller "CIU": et institut for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS eller investeringsinstitut) som defineret i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF* eller en alternativ investeringsfond (AIF) som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU**

__________________

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).

** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1)."

"

ii)  Nr. 20) affattes således:"

"20) "finansielt holdingselskab": et finansieringsinstitut, hvis datterselskaber udelukkende eller hovedsagelig er institutter eller finansieringsinstitutter, og som ikke er et blandet finansielt holdingselskab; datterselskaberne af et finansieringsinstitut er hovedsagelig institutter eller finansieringsinstitutter, hvoraf mindst ét er et institut, og hvor mere end 50 % af finansieringsinstituttets aktiekapital, konsoliderede aktiver, indtjening, medarbejdere eller en anden indikator, som anses for relevant af den kompetente myndighed ▌, er tilknyttet datterselskaber, som er institutter eller finansieringsinstitutter".

"

iii)  Nr. 26) affattes således:"

"26) "finansieringsinstitut": en virksomhed, som ikke er et institut eller et rent industrielt holdingselskab, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalandele eller i at udøve en eller flere af aktiviteterne i punkt 2-12 og punkt 15 i bilag I til direktiv 2013/36/EU, herunder et finansielt holdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab, et betalingsinstitut som defineret i artikel 4, nr. 4), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366* og et porteføljeadministrationsselskab, men ikke forsikringsholdingselskaber eller blandede forsikringsholdingselskaber som defineret i artikel 212, stk. 1, litra f) og g), i direktiv 2009/138/EF

__________________

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35)."

"

iv)   Nr. 28) affattes således:"

"28) "moderinstitut i en medlemsstat": et institut i en medlemsstat, der som datterselskab har et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, eller som har kapitalinteresser i et institut eller finansieringsinstitut eller en sådan accessorisk servicevirksomhed, og som ikke selv er datterselskab af et andet institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller et finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat".

"

v)   Følgende numre indsættes:"

"29a) "moderinvesteringsselskab i en medlemsstat": et moderinstitut i en medlemsstat, der er et investeringsselskab

   29b) "moderinvesteringsselskab i Unionen": et moderinstitut i Unionen, der er et investeringsselskab
   29c) "moderkreditinstitut i en medlemsstat": et moderinstitut i en medlemsstat, der er et kreditinstitut
   29d) "moderkreditinstitut i Unionen": et moderinstitut i Unionen, der er et kreditinstitut".

"

vi)  I nr. 39) tilføjes følgende afsnit:"

"To eller flere fysiske eller juridiske personer, der opfylder betingelserne i litra a) eller b) på grund af deres direkte eksponering mod den samme CCP for så vidt angår clearingaktiviteter, anses ikke for en gruppe af indbyrdes forbundne kunder".

"

vii)   Nr. 41) affattes således:"

"41) "konsoliderende tilsynsmyndighed": en kompetent myndighed med ansvar for gennemførelse af tilsyn på et konsolideret grundlag i overensstemmelse med artikel 111 i direktiv 2013/36/EU".

"

viii)  I nr. 71), litra b), affattes indledningen således:"

"b) med henblik på artikel 97, summen af følgende:".

"

ix)  Nr. 72, litra a), affattes således:"

"a) Den er et reguleret marked eller et tredjelandsmarked, der anses for at svare til et reguleret marked efter proceduren i artikel 25, stk. 4, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU*

__________________

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349)."

"

x)  Nr. 86) affattes således:"

"86) "handelsbeholdning": alle positioner i finansielle instrumenter og råvarer, som instituttet besidder med henblik på videresalg eller for at afdække positioner, der besiddes med handelshensigt, ▌ jf. artikel 104 ▌".

"

xi)  Nr. 91) affattes således:"

"91) "handelseksponering": et clearingmedlems eller en kundes nuværende eksponering, herunder variationsmargen, som clearingmedlemmet har til gode, men endnu ikke har modtaget, og enhver potentiel fremtidig eksponering mod en CCP som følge af kontrakter og transaktioner som anført i artikel 301, stk. 1, litra a), b) og c), samt initialmargen".

"

xii)  Nr. 96) affattes således:"

"96) "intern afdækning": en position, der i væsentlig udstrækning dækker komponentrisikoelementerne mellem en position i handelsbeholdningen og én eller flere positioner uden for handelsbeholdningen eller mellem to handelsenheder".

"

xiii)   Nr. 127, litra a), affattes således:"

"a) Institutterne er omfattet af samme institutsikringsordning som omhandlet i artikel 113, stk. 7, eller er fast tilknyttet med et net til et centralt organ".

"

xiv)   Nr. 128) affattes således:"

"128) "elementer, der kan udloddes": resultatet for det sidst afsluttede regnskabsår med tillæg af overført overskud samt af anvendelige reserver til dette formål inden udlodninger til indehavere af kapitalgrundlagsinstrumenter og med fradrag af overført underskud, af overskud, der i henhold til EU-retten eller national ret eller instituttets vedtægtsmæssige bestemmelser ikke kan udloddes, samt af beløb henlagt til reserver, som ikke kan udloddes i overensstemmelse med national lovgivning eller instituttets vedtægter, i hvert tilfælde med hensyn til den specifikke kategori af kapitalgrundlagsinstrumenter, som EU-retten, national ret, institutternes vedtægtsmæssige bestemmelser eller vedtægterne vedrører, idet disse overskud, underskud og reserver fastsættes på grundlag af instituttets særskilte regnskab og ikke på grundlag af det konsoliderede regnskab".

"

xv)  Følgende numre tilføjes:"

"130) "afviklingsmyndighed": en afviklingsmyndighed som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 18), i direktiv 2014/59/EU

   131) "afviklingsenhed": en afviklingsenhed som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 83a), i direktiv 2014/59/EU
   132) "afviklingskoncern": en afviklingskoncern som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 83b), i direktiv 2014/59/EU
   133) "globalt systemisk vigtigt institut" eller "G-SII": et G-SII, der er udpeget i henhold til artikel 131, stk. 1 og 2, i direktiv 2013/36/EU
   134) "globalt systemisk vigtigt tredjelandsinstitut" eller "tredjelands-G-SII": en global systemisk vigtig bankkoncern eller bank (G-SIB'er), som ikke er et G-SII, og som er opført på den regelmæssigt ajourførte liste over G-SIB'er, der offentliggøres af Rådet for Finansiel Stabilitet
   135) "væsentligt datterselskab": et datterselskab, som på individuelt eller konsolideret niveau opfylder en af følgende betingelser:
   a) datterselskabet besidder mere end 5 % af de konsoliderede risikovægtede aktiver i det oprindelige moderselskab
   b) datterselskabet genererer mere end 5 % af det oprindelige moderselskabs samlede driftsindtægter
   c) datterselskabets samlede eksponeringsmål, jf. nærværende forordnings artikel 429, stk. 4, udgør mere end 5 % af det konsoliderede samlede eksponeringsmål for det oprindelige moderselskab;

med henblik på fastlæggelse af det væsentlige datterselskab, hvor artikel 21b, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU finder anvendelse, tæller de to mellemliggende moderselskaber i Unionen som et enkelt datterselskab på grundlag af deres konsoliderede situation

   136) "G-SII-enhed": en enhed med status som juridisk person, som er et G-SII eller en del af et G-SII eller et tredjelands-G-SII
   137) "bail-in-værktøj": bail-in-værktøj som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 57), i direktiv 2014/59/EU
   138) "koncern": en gruppe af selskaber, hvoraf mindst ét er et institut, og som består af et moderselskab og dets datterselskaber eller af selskaber, som er indbyrdes forbundet, jf. artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU*
   139) "værdipapirfinansieringstransaktion": en genkøbstransaktion, en udlåns- eller indlånstransaktion i værdipapirer eller råvarer eller en margenudlånstransaktion

   140) "initialmargen" eller "IM": sikkerhedsstillelse, bortset fra variationsmargen, fra eller til en enhed med henblik på at dække den nuværende og potentielle fremtidige eksponering som følge af en transaktion eller en portefølje af transaktioner i den periode, der er nødvendig for at afvikle disse transaktioner eller igen afdække deres markedsrisiko efter modpartens misligholdelse af transaktionen eller porteføljen af transaktioner
   141) "markedsrisiko": risiko for tab på grund af udsving i markedspriser, herunder i valutakurser eller råvarepriser
   142) "valutakursrisiko": risiko for tab på grund af udsving i valutakurser
   143) "råvarerisiko": risiko for tab på grund af udsving i råvarepriser
   144) "handelsenhed": en velidentificeret gruppe af dealere, som instituttet har etableret til i fællesskab at forvalte en portefølje af positioner i handelsbeholdningen i overensstemmelse med en veldefineret og konsistent forretningsstrategi og under den samme risikostyringsstruktur
   145) "lille og ikkekomplekst institut": et institut, der opfylder alle følgende betingelser:
   a) det er ikke et stort institut
   b) den samlede værdi af dets aktiver på individuelt niveau eller, hvis det er relevant, på konsolideret niveau i overensstemmelse med denne forordning og direktiv 2013/36/EU er i gennemsnit lig med eller lavere end en tærskel på 5 mia. EUR i perioden på fire år umiddelbart forud for den indeværende årlige indberetningsperiode. Medlemsstaterne kan sænke denne tærskel
   c) det er ikke underlagt forpligtelser eller er underlagt forenklede forpligtelser med hensyn til genopretnings- og afviklingsplanlægning i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2014/59/EU
   d) dets handelsbeholdningsaktiviteter er klassificeret som mindre i henhold til artikel 94, stk. 1
   e) den samlede værdi af dets derivatpositioner, der besiddes med handelshensigt, overstiger ikke 2 % af dets samlede balanceførte og ikkebalanceførte aktiver, og den samlede værdi af dets samlede derivatpositioner overstiger ikke 5 %, idet begge værdier beregnes i henhold til artikel 273a, stk. 3
   f) mere end 75 % af både instituttets konsoliderede samlede aktiver og passiver, i begge tilfælde eksklusive koncerninterne eksponeringer, vedrører aktiviteter med modparter beliggende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
   g) instituttet anvender ikke interne modeller til at opfylde de tilsynsmæssige krav i henhold til denne forordning, bortset fra datterselskaber, der anvender interne modeller udarbejdet på koncernniveau, såfremt koncernen er omfattet af oplysningskravene i artikel 433a eller 433c på konsolideret niveau
   h) instituttet har ikke over for den kompetente myndighed gjort indsigelse mod at blive klassificeret som et lille og ikkekomplekst institut
   i) den kompetente myndighed har på grundlag af en analyse af instituttets størrelse, forbundethed, kompleksitet eller risikoprofil ikke besluttet, at det ikke kan anses for et lille og ikkekomplekst institut
   146) ''stort institut'': et institut, der opfylder en af følgende betingelser:
   a) det er et G-SII
   b) det er blevet udpeget som et andet systemisk vigtigt institut ("O-SII") i henhold til artikel 131, stk. 1 og 3, i direktiv 2013/36/EU
   c) det er i den medlemsstat, hvor det er etableret, et af de tre største institutter målt på den samlede værdi af dets aktiver
   d) den samlede værdi af dets aktiver på individuelt niveau eller, hvis det er relevant, på grundlag af dets konsoliderede situation i overensstemmelse med denne forordning og direktiv 2013/36/EU er lig med eller større end 30 mia. EUR
   147) "stort datterselskab": et datterselskab, der klassificeres som et stort institut
   148) "ikkebørsnoteret institut": et institut, som ikke har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i en medlemsstat, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 21), i direktiv 2014/65/EU
   149) "rapport": med henblik på ottende del en rapport som omhandlet i artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF**.

__________________

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38)."

"

b)  Følgende stykke tilføjes:"

"4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som angiver de omstændigheder, hvorunder betingelserne i stk. 1, ▌ nr. 39), er opfyldt.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den ... [et år efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."

"

3)  Artikel 6 ændres således:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"Institutterne overholder bestemmelserne i anden, tredje, fjerde og syvende del, del syv A, og ottende del i nærværende forordning samt i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402 på individuelt niveau, bortset fra nærværende forordnings artikel 430, stk. 1, litra d)."

"

b)  Følgende stykke indsættes:"

"1a. Uanset denne artikels stk. 1 skal kun institutter udpeget som afviklingsenheder, som også er G-SII'er, eller som er en del af et G-SII, og som ikke har datterselskaber, overholde kravet i artikel 92a på individuelt niveau.

Væsentlige datterselskaber af et tredjelands-G-SII ▌ skal overholde artikel 92b på individuelt niveau, såfremt de opfylder alle følgende betingelser:

   a) de er ikke afviklingsenheder
   b) de har ikke datterselskaber
   c) de er ikke datterselskaber af et moderinstitut i Unionen."

"

c)   Stk. 3, 4 og 5 affattes således:"

"3. Et institut, der enten er et moderselskab eller et datterselskab, og et institut, der indgår i konsolideringen i henhold til artikel 18, er ikke forpligtet til at overholde de bestemmelser, der er fastsat i ottende del, på individuelt niveau.

Uanset dette stykkes første afsnit skal de institutter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1a, overholde artikel 437a og artikel 447, litra h), på individuelt niveau.

   4. Kreditinstitutter og investeringsselskaber, som er meddelt tilladelse til at levere de investeringsservices og -aktiviteter, der er nævnt i afsnit A, nr. 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU overholder bestemmelserne i nærværende forordnings sjette del og i artikel 430, stk. 1, litra d), på individuelt niveau.

Følgende institutter er ikke forpligtet til at overholde nærværende forordnings artikel 413, stk. 1, og tilhørende indberetningskrav vedrørende likviditet fastsat i nærværende forordnings del syv A:

   a) institutter, der også er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012
   b) institutter, der også er meddelt tilladelse i henhold til artikel 16 og artikel 54, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014*, forudsat at de ikke foretager nogen væsentlige løbetidsændringer og
   c) institutter, der er udpeget i henhold til artikel 54, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 909/2014, forudsat at:
   i) deres aktiviteter er begrænset til levering af bankmæssige tjenesteydelser, der er anført i afsnit C, litra a)-e), i bilaget til nævnte forordning, til værdipapircentraler, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 16 i nævnte forordning og
   ii) de ikke foretager nogen væsentlige løbetidsændringer.

Indtil Kommissionens rapport i henhold til artikel 508, stk. 3, foreligger, kan de kompetente myndigheder fritage investeringsselskaber fra at overholde de bestemmelser, der er fastsat i sjette del og i artikel 430, stk. 1, litra d), under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter.

   5. De investeringsselskaber, der er omhandlet i denne forordnings artikel 95, stk. 1, og artikel 96, stk. 1, de institutter, for hvilke de kompetente myndigheder har gjort brug af undtagelsen i denne forordnings artikel 7, stk. 1 eller 3, og de institutter, der også er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012, er ikke forpligtet til at overholde bestemmelserne i syvende del og de tilhørende indberetningskrav vedrørende gearingsgrad i del syv A på individuelt niveau.

_________________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1)."

"

4)   Artikel 8 ændres således:

a)   Stk. 1, litra b), affattes således:"

"b) Moderinstituttet på konsolideret niveau eller datterinstituttet på delkonsolideret niveau overvåger og kontrollerer til enhver tid likviditetspositionerne i alle gruppens eller undergruppens institutter, som er omfattet af undtagelsen, kontrollerer til enhver tid finansieringspositionerne i alle gruppens eller undergruppens institutter, såfremt der undtages fra kravet til net stable funding ratio (NSFR) som fastsat i sjette del, afsnit IV,▌ og sikrer, at alle disse institutter råder over tilstrækkelig likviditet og stabil finansiering, såfremt der undtages fra NSFR-kravet som fastsat i sjette del, afsnit IV".

"

b)   Stk. 3, litra b) og c), affattes således:"

"b) fordelingen og placeringen af og ejerforholdet til de krævede likvide aktiver, som den enkelte likviditetsundergruppe skal besidde, såfremt der undtages fra kravet til likviditetsdækningsgrad (LCR) som defineret i den delegerede retsakt som omhandlet i artikel 460, stk. 1, og fordelingen og placeringen af tilgængelig stabil finansiering i den pågældende likviditetsundergruppe, såfremt der undtages fra NSFR-kravet som fastsat i sjette del, afsnit IV

   c) fastsættelsen af mindstebeholdningerne af likvide aktiver, som skal besiddes af de institutter, der undtages fra LCR-kravet som defineret i den delegerede retsakt som omhandlet i artikel 460, stk. 1, og fastsættelsen af mindstebeholdningerne af tilgængelig stabil finansiering, som skal besiddes af de institutter, der undtages fra NSFR-kravet som fastsat i sjette del, afsnit IV".

"

c)  Følgende stykke tilføjes:"

"6. Undlader en kompetent myndighed i overensstemmelse med denne artikel helt eller delvis at anvende sjette del på et institut, kan den også undlade at anvende de tilhørende indberetningskrav vedrørende likviditet efter artikel 430, stk. 1, litra d), på dette institut."

"

5)  Artikel 10, stk. 1, første afsnit, indledningen, affattes således:"

"1. De kompetente myndigheder kan i overensstemmelse med national lovgivning helt eller delvis undtage et eller flere institutter, der er beliggende i samme medlemsstat, og som er fast tilknyttet et centralt organ, der kontrollerer dem, og som er etableret i samme medlemsstat, fra kravene i denne forordnings anden til ottende del og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402, hvis følgende betingelser er opfyldt:"

"

6)  Artikel 11 ændres som følger:

a)  Stk. 1 og 2 affattes således:"

"1. Moderinstitutter i en medlemsstat opfylder i det omfang og på den måde, der er fastsat i artikel 18, kravene i anden, tredje, fjerde og syvende del og del syv A på grundlag af deres konsoliderede situation, bortset fra artikel 430, stk. 1, litra d). Moderselskaber og deres datterselskaber, der er omfattet af denne forordning, etablerer en passende organisatorisk struktur og egnede interne kontrolordninger for at sikre, at de data, der er nødvendige til konsolidering, behandles og fremsendes på behørig vis. De sikrer navnlig, at de datterselskaber, der ikke er omfattet af denne forordning, indfører ordninger, processer og mekanismer med henblik på korrekt konsolidering.

   2. For at sikre, at kravene i denne forordning anvendes på konsolideret niveau, finder udtrykkene "institut", "moderinstitut i en medlemsstat", "moderinstitut i Unionen" og "moderselskab" alt efter tilfældet også anvendelse på:
   a) et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, som er godkendt i henhold til artikel 21a i direktiv 2013/36/EU
   b) et udpeget institut, der kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab eller et blandet finansielt moderholdingselskab, såfremt et sådant moderselskab ikke kræver godkendelse i henhold til artikel 21a, stk. 4, i direktiv 2013/36/EU
   c) et finansielt holdingselskab, blandet finansielt holdingselskab eller institut, der er udpeget i henhold til artikel 21a, stk. 6, litra d), i direktiv 2013/36/EU.

Den konsoliderede situation for et selskab, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra b), er den konsoliderede situation for det finansielle moderholdingselskab eller det blandede finansielle moderholdingselskab, der ikke kræver godkendelse i henhold til artikel 21a, stk. 4, i direktiv 2013/36/EU. Den konsoliderede situation for et selskab, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, litra c), er den konsoliderede situation for dets finansielle moderholdingselskab eller blandede finansielle moderholdingselskab.

"

b)  Stk. 3 udgår.

c)  Der indsættes følgende stykke:"

"3a. Uanset denne artikels stk. 1 skal kun moderinstitutter udpeget som afviklingsenheder, som også er G-SII'er eller en del af et G-SII eller et tredjelands-G-SII, overholde denne forordnings artikel 92a på konsolideret niveau i det omfang og på den måde, der er fastsat i denne forordnings artikel 18.

Kun moderselskaber i Unionen, der er væsentlige datterselskaber af tredjelands-G-SII'er og ikke er afviklingsenheder, skal overholde nærværende forordnings artikel 92b på konsolideret niveau i det omfang og på den måde, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 18. Finder artikel 21b, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU anvendelse, overholder de to mellemliggende moderselskaber i Unionen, der i fællesskab er udpeget som et væsentligt datterselskab, hver især artikel 92b i nærværende forordning på grundlag af deres konsoliderede situation."

"

d)  Stk. 4 og 5 affattes således:"

"4. Moderinstitutter i Unionen overholder nærværende forordnings sjette del og artikel 430, stk. 1, litra d), på grundlag af deres konsoliderede situation ▌, såfremt koncernen omfatter et eller flere kreditinstitutter eller investeringsselskaber, som er meddelt tilladelse til at levere de investeringsservices og -aktiviteter, der er nævnt i afsnit A, nr. 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU. Indtil Kommissionens rapport i henhold til nærværende forordnings artikel 508, stk. 2, foreligger, og hvis koncernen kun omfatter investeringsselskaber, kan de kompetente myndigheder fritage moderinstitutter i Unionen fra nærværende forordnings sjette del og artikel 430, stk. 1, litra d), på konsolideret niveau under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af investeringsselskabets aktiviteter.

Er der indrømmet en undtagelse i henhold til artikel 8, stk. 1-5, overholder institutterne og efter omstændighederne de finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, som er del af en likviditetsundergruppe, sjette del og artikel 430, stk. 1, litra d), på konsolideret niveau eller på delkonsolideret niveau for likviditetsundergruppen.

   5. Finder denne forordnings artikel 10 anvendelse, opfylder det i nævnte artikel omtalte centrale organ kravene i denne forordnings anden til ottende del og kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402 på grundlag af den konsoliderede situation for det centrale organ og dets tilknyttede institutter som helhed.
   6. Ud over kravene fastsat i denne artikels stk. 1-5 og med forbehold af andre bestemmelser i denne forordning og direktiv 2013/36/EU kan de kompetente myndigheder, hvis det i tilsynsøjemed er berettiget på grund af særlige risikomæssige forhold eller et instituts særlige kapitalstruktur, eller når en medlemsstat vedtager national lovgivning, der kræver strukturel adskillelse inden for en bankkoncern, kræve, at et institut opfylder forpligtelserne i anden til ottende del i denne forordning og i afsnit VII i direktiv 2013/36/EU på delkonsolideret niveau.

Anvendelse af den i første afsnit omhandlede fremgangsmåde berører ikke det effektive tilsyn på konsolideret niveau og må hverken få uforholdsmæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele heraf i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed og ej heller udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds funktion."

"

7)  Artikel 12 udgår.

8)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 12a

Konsolideret beregning for G-SII'er med flere afviklingsenheder

Hvis mindst to G-SII-enheder, der tilhører det samme G-SII, er afviklingsenheder, beregner dette G-SII's moderinstitut i Unionen værdien af kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrelevante passiver, jf. denne forordnings artikel 92a, stk. 1, litra a). Denne beregning foretages på grundlag af EU-moderinstituttets konsoliderede situation, som om det var G-SII'ets eneste afviklingsenhed.

Hvis den værdi, der beregnes i henhold til denne artikels første afsnit, er lavere end summen af værdierne af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, jf. denne forordnings artikel 92a, stk. 1, litra a), for alle afviklingsenheder, der tilhører dette G-SII, handler afviklingsmyndighederne i overensstemmelse med artikel 45d, stk. 3, og artikel 45h, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU.

Hvis den værdi, der beregnes i henhold til denne artikels første afsnit, er højere end summen af værdierne af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, jf. denne forordnings artikel 92a, stk. 1, litra a), for alle afviklingsenheder, der tilhører dette G-SII, kan afviklingsmyndighederne handle i overensstemmelse med artikel 45d, stk. 3, og artikel 45h, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU."

"

9)  Artikel 13 og 14 affattes således:"

"Artikel 13

Anvendelse af oplysningskravene på konsolideret niveau

   1. Moderinstitutter i Unionen overholder ottende del på grundlag af deres konsoliderede situation.

Store datterselskaber af moderinstitutter i Unionen offentliggør oplysningerne i artikel 437, 438, 440, 442, 450, 451, 451a ▌ og 453 på individuelt niveau eller, hvis det er relevant i henhold til denne forordning og direktiv 2013/36/EU, på delkonsolideret niveau.

   2. Institutter, der er udpeget som afviklingsenheder, og som er G-SII'er, eller som er en del af et G-SII, overholder artikel 437a og artikel 447, litra h), på grundlag af deres afviklingskoncerns konsoliderede ▌ situation.
   3. Stk. 1, første afsnit, finder hverken anvendelse på moderinstitutter i Unionen, finansielle moderholdingselskaber i Unionen, blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen eller afviklingsenheder, hvis de er omfattet af tilsvarende oplysninger, som et moderselskab etableret i et tredjeland har givet på konsolideret niveau.

Stk. 1, andet afsnit, finder ikke anvendelse på datterselskaber af moderselskaber, der er etableret i et tredjeland, hvis disse datterselskaber anses for store datterselskaber.

   4. Finder artikel 10 anvendelse, overholder det i nævnte artikel omtalte centrale organ ottende del på grundlag af det centrale organs konsoliderede situation. Artikel 18, stk. 1, finder anvendelse på det centrale organ, og de tilknyttede institutter betragtes som datterselskaber af det centrale organ.

Artikel 14

Anvendelse af kravene i artikel 5 i forordning (EU) 2017/2402 på konsolideret niveau

   1. Moderselskaber og deres datterselskaber, der er omfattet af denne forordning, skal kræves at opfylde de i artikel 5 i forordning (EU) 2017/2402 fastsatte krav på konsolideret eller delkonsolideret niveau for at sikre, at de ordninger, processer og mekanismer, som kræves i disse bestemmelser, er ensartede og velintegrerede, og at alle relevante data og oplysninger med henblik på tilsyn kan fremlægges. De sikrer navnlig, at de datterselskaber, der ikke er omfattet af denne forordning, indfører ordninger, processer og mekanismer med henblik på overholdelse af disse bestemmelser.
   2. Institutter anvender en supplerende risikovægt i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 270a, når nærværende forordnings artikel 92 anvendes på konsolideret eller delkonsolideret niveau, hvis bestemmelserne i artikel 5 i forordning (EU) 2017/2402 overtrædes af en enhed, der er etableret i et tredjeland, og som indgår i konsolideringen i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 18, såfremt overtrædelsen er væsentlig i forhold til koncernens generelle risikoprofil."

"

10)  Artikel 15, stk. 1, første afsnit, indledningen, affattes således:"

"1. Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan i enkelttilfælde undlade at anvende tredje del, de tilhørende indberetningskrav i del syv A i denne forordning og afsnit VII, kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU, bortset fra denne forordnings artikel 430, stk. 1, litra d), på konsolideret niveau, såfremt følgende betingelser er opfyldt:"

"

11)  Artikel 16 affattes således:"

"Artikel 16

Undtagelse fra anvendelsen af gearingsgradkravene på konsolideret niveau for koncerner af investeringsselskaber

Hvis alle enhederne i en koncern af investeringsselskaber, herunder moderenheden, er investeringsselskaber, der er undtaget fra anvendelsen af kravene i syvende del på individuelt niveau i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, kan moderinvesteringsselskabet vælge ikke at anvende kravene i syvende del og de tilhørende indberetningskrav vedrørende gearingsgrad i del syv A på konsolideret niveau."

"

12)  Artikel 18 affattes således:"

"Artikel 18

Konsolideringsmetoder

   1. De institutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, som skal opfylde kravene i afdeling 1 i dette kapitel på grundlag af deres konsoliderede situation, foretager fuld konsolidering af alle institutter og finansieringsinstitutter, som er deres datterselskaber. Denne artikels stk. 3-6 og stk. 9 finder ikke anvendelse, når sjette del og artikel 430, stk. 1, litra d), finder anvendelse på grundlag af et instituts, et finansielt holdingselskabs eller et blandet finansielt holdingselskabs konsoliderede situation eller på grundlag af en likviditetsundergruppes delkonsoliderede situation, jf. artikel 8 og 10.

Institutter, der skal opfylde kravene i artikel 92a eller 92b på konsolideret niveau, foretager med henblik på artikel 11, stk. 3a, fuld konsolidering af alle institutter og finansieringsinstitutter, som er deres datterselskaber i de relevante afviklingskoncerner.

   2. Accessoriske servicevirksomheder medtages i konsolideringen i de tilfælde og efter de metoder, der er foreskrevet i nærværende artikel.
   3. Såfremt der mellem virksomheder består en forbindelse som omhandlet i artikel 22, stk. 7, i direktiv 2013/34/EU, træffer de kompetente myndigheder afgørelse om, hvordan konsolideringen skal foretages.
   4. Den konsoliderende tilsynsmyndighed stiller krav om pro rata-konsolidering i forhold til kapitalandelen i institutter og finansieringsinstitutter, der forvaltes af en virksomhed, som indgår i konsolideringen, sammen med en eller flere virksomheder, der ikke indgår i konsolideringen, når disse virksomheders ansvar er begrænset til den kapitalandel, som de besidder.
   5. I tilfælde af andre kapitalinteresser eller andre former for kapitaltilknytning end de i stk. 1 og 4 nævnte bestemmer de kompetente myndigheder, om og hvordan der foretages konsolidering. De kan navnlig tillade eller foreskrive brug af den indre værdis metode. Denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af tilsyn på konsolideret niveau.
   6. De kompetente myndigheder bestemmer, om og hvordan der foretages konsolidering i følgende tilfælde:
   a) når et institut efter de kompetente myndigheders opfattelse udøver betydelig indflydelse på et eller flere institutter eller finansieringsinstitutter, men ikke besidder kapitalinteresser eller har anden kapitaltilknytning til de pågældende institutter, og
   b) når to eller flere institutter eller finansieringsinstitutter er underlagt fælles ledelse, uden at dette er fastlagt i en aftale eller i vedtægtsbestemmelser.

De kompetente myndigheder kan navnlig tillade ▌eller foreskrive anvendelse af ▌den metode, der er fastsat i artikel 22, stk. 7, 8 og 9, i direktiv 2013/34/EU. Anvendelsen af denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af det konsoliderede tilsyn.

   7. Hvis et institut har et datterselskab, som er en anden virksomhed end et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed, anvender den for dette datterselskab eller disse kapitalinteresser den indre værdis metode. Denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af det tilsyn på konsolideret niveau.

Uanset første afsnit kan de kompetente myndigheder tillade eller kræve, at institutter anvender en anden metode for sådanne datterselskaber eller kapitalinteresser, herunder den metode, der kræves i henhold til de gældende regnskabsregler, forudsat at:

   a) instituttet ikke allerede anvender den indre værdis metode den … [18 måneder efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]
   b) det vil være en uforholdsmæssig stor byrde at anvende den indre værdis metode, eller den indre værdis metode ikke i tilstrækkelig grad afspejler de risici, som den i første afsnit omhandlede virksomhed udgør for instituttet, og
   c) den anvendte metode ikke fører til fuld konsolidering eller pro rata-konsolidering af denne virksomhed.
   8. De kompetente myndigheder kan kræve fuld konsolidering eller pro rata-konsolidering af et datterselskab eller en virksomhed, hvori et institut har kapitalinteresser, når dette datterselskab eller denne virksomhed ikke er et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
   a) Virksomheden er ikke et forsikringsselskab, et tredjelandsforsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et tredjelandsgenforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller en virksomhed, som ikke er omfattet af direktiv 2009/138/EF, jf. artikel 4 i nævnte direktiv.
   b) Der er en betydelig risiko for, at instituttet beslutter at yde finansiel støtte til denne virksomhed i stresssituationer, i mangel af eller ud over eventuelle kontraktlige forpligtelser til at yde en sådan støtte.
   9. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de betingelser, hvorefter konsolideringen foretages i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3-6 og stk. 8.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."

"

13)  Artikel 22 affattes således:"

"Artikel 22

Delkonsolidering i forbindelse med enheder i tredjelande

   1. Institutter, der er datterselskaber, anvender bestemmelserne i artikel 89, 90 og 91 samt tredje, fjerde og syvende del og de tilhørende indberetningskrav i del syv A på grundlag af deres delkonsoliderede situation, hvis disse institutter har et institut eller et finansieringsinstitut som datterselskab i et tredjeland eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed.
   2. Uanset nærværende artikels stk. 1 kan institutter, der er datterselskaber, vælge ikke at anvende bestemmelserne i artikel 89, 90 og 91 samt tredje, fjerde og syvende del og de tilhørende indberetningskrav i del syv A på grundlag af deres delkonsoliderede situation, hvis de samlede aktiver og ikkebalanceførte poster tilhørende deres datterselskaber og kapitalinteresser i tredjelande udgør mindre end 10 % af datterselskabets samlede aktiver og ikkebalanceførte poster.”

"

14)  Titlen på anden del affattes således:"

”KAPITALGRUNDLAG OG NEDSKRIVNINGSRELEVANTE PASSIVER”

"

15)   Artikel 26, stk. 3, affattes således:"

”3. De kompetente myndigheder vurderer, hvorvidt udstedelser af kapitalinstrumenter opfylder kriterierne i artikel 28 eller artikel 29, alt efter hvad der er relevant. Institutterne må kun klassificere udstedelser af kapitalinstrumenter som egentlige kernekapitalinstrumenter, når der er givet tilladelse hertil af de kompetente myndigheder.

Uanset første afsnit kan institutterne klassificere efterfølgende udstedelser af en form for egentlige kernekapitalinstrumenter, for hvilke de allerede har modtaget denne tilladelse, som egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:

   a) de bestemmelser, der regulerer disse efterfølgende udstedelser, er i det væsentlige de samme som de bestemmelser, der regulerer de udstedelser, for hvilke institutterne allerede har modtaget tilladelse
   b) institutterne har meddelt disse efterfølgende udstedelser til de kompetente myndigheder i tilstrækkelig god tid inden deres klassificering som egentlige kernekapitalinstrumenter.

De kompetente myndigheder hører EBA, inden der gives tilladelse til nye former for kapitalinstrumenter, der skal klassificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter. De kompetente myndigheder tager behørigt hensyn til EBA’s udtalelse og, hvis de beslutter at afvige fra den, skal de henvende sig til EBA senest tre måneder efter datoen for modtagelsen af EBA’s udtalelse med begrundelsen for at afvige fra den relevante udtalelse. Dette afsnit finder ikke anvendelse på de kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 31.

EBA opstiller, ajourfører og offentliggør på grundlag af oplysninger indsamlet hos de kompetente myndigheder en liste over alle de former for kapitalinstrumenter i hver medlemsstat, der kvalificerer som egentlige kernekapitalinstrumenter. I overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1093/2010 kan EBA indsamle alle de oplysninger i forbindelse med egentlige kernekapitalinstrumenter, som den anser for nødvendige for at fastslå, at kriterierne i artikel 28 eller efter omstændighederne artikel 29 i nærværende forordning i forbindelse med vedligeholdelse og ajourføring af den i dette afsnit omhandlede liste er overholdt.

EBA kan efter kontrollen i artikel 80, og hvis der foreligger tilstrækkelige beviser på, at de relevante kapitalinstrumenter ikke opfylder eller er ophørt med at opfylde kriterierne i artikel 28 eller efter omstændighederne artikel 29, beslutte ikke at tilføje disse instrumenter på den i fjerde afsnit omhandlede liste eller lade dem udgå af denne liste. EBA bekendtgør dette og henviser også til den relevante kompetente myndigheds holdning til sagen. Dette afsnit finder ikke anvendelse på de kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 31.”

"

16)   Artikel 28 ændres således:

a)   Stk. 1 ændres således:

i)   Litra b) affattes således:"

”b) instrumenterne er fuldt indbetalt, og erhvervelsen af ejendomsretten til disse instrumenter er ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet.”

"

ii)   Følgende afsnit tilføjes:"

”Kun den del af et kapitalinstrument, der er fuldt indbetalt, kan med henblik på litra b) i første afsnit betragtes som et kernekapitalinstrument .”

"

b)   I stk. 3 tilføjes følgende numre:"

”Den betingelse, der er fastsat i stk. 1, første afsnit, litra h), nr. v), anses for at være opfyldt, uanset om et datterselskab er omfattet af en aftale om overførsel af overskud og tab med sit moderselskab, ifølge hvilken datterselskabet er forpligtet til efter udarbejdelsen af sit årsregnskab at overføre sit årsresultat til moderselskabet, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

   a) moderselskabet ejer 90 % eller mere af stemmerettighederne og kapitalen i datterselskabet
   b) moderselskabet og datterselskabet er beliggende i samme medlemsstat
   c) aftalen blev indgået med lovlige skattemæssige formål
   d) ved udarbejdelsen af årsregnskabet kan datterselskabet efter eget valg mindske udlodningsbeløbet ved at henlægge en del af eller hele sit overskud til sine egne reserver eller midler til dækning af generelle kreditinstitutrisici, inden det foretager betalinger til sit moderselskab
   e) moderselskabet er i henhold til aftalen forpligtet til fuldt ud at kompensere datterselskabet for alle datterselskabets tab
   f) aftalen er omfattet af en opsigelsesfrist, ifølge hvilken aftalen kun kan bringes til ophør ved udgangen af et regnskabsår med virkning tidligst fra begyndelsen af det følgende regnskabsår, idet moderselskabet fortsat er forpligtet til fuldt ud at kompensere datterselskabet for alle tab, der opstår i løbet af indeværende regnskabsår.

Når et institut har indgået en aftale om overførsel af overskud og tab, underretter den uden unødig forsinkelse den kompetente myndighed herom og giver den kompetente myndighed en kopi af aftalen. Instituttet underretter desuden uden forsinkelse den kompetente myndighed om eventuelle ændringer af aftalen om overførsel af overskud og tab og om ophør af aftalen. Et institut må ikke indgå mere end én aftale om overførsel af overskud og tab.”

"

17)  Artikel 33, stk. 1, litra c), affattes således:"

”c) gevinster og tab, der skyldes ændringer i instituttets egen kreditrisiko, værdiansat til dagsværdi i forbindelse med instituttets afledte finansielle forpligtelser.”

"

18)  Artikel 36 ændres således:

a)   Stk. 1 ændres således:

i)   Litra b) affattes således:"

”b) immaterielle aktiver med undtagelse af forsigtigt værdiansatte softwareaktiver, hvis værdi ikke påvirkes negativt af instituttets afvikling, insolvens eller likvidation”

"

ii)   Følgende litra tilføjes:"

n) for så vidt angår et minimumsværditilsagn, jf. artikel 132c, stk. 2, ethvert beløb, der fremkommer, hvis den aktuelle markedsværdi af de andele eller aktier i CIU’er, der er omfattet af minimumsværditilsagnet, er lavere end nutidsværdien af minimumsværditilsagnet, og for hvilket instituttet ikke allerede har indregnet en reduktion af egentlige kernekapitalposter.”

"

b)   Følgende stykke tilføjes:"

”4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere reglerne for anvendelse af de fradrag, der er omhandlet i stk. 1, litra b), herunder væsentligheden af de negative virkninger på værdien, som ikke giver anledning til tilsynsmæssige betænkeligheder.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest ... [12 måneder efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.”

"

19)  I artikel 37 tilføjes følgende litra:"

”c) Det beløb, som skal fratrækkes, reduceres med værdien af den regnskabsmæssige revaluering af datterselskabernes immaterielle aktiver som følge af konsolideringen af datterselskaber, der henføres til andre personer end de virksomheder, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.”

"

20)  I artikel 39, stk. 2, første afsnit, affattes indledningen således:"

”Udskudte skatteaktiver, som ikke afhænger af fremtidig rentabilitet, er begrænset til udskudte skatteaktiver, der er opstået inden den 23. november 2016, og som skyldes midlertidige forskelle, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:”

"

21)  Artikel 45, litra a), nr. i) affattes således:"

”i) Den korte positions forfaldstidspunkt er enten sammenfaldende med eller senere end forfaldstidspunktet ▌for den lange position, eller den korte positions restløbetid er mindst et år.”

"

22)  Artikel 49 ændres således:▌

a)  I stk. 2 tilføjes følgende afsnit:"

”Dette stykke finder ikke anvendelse ved beregning af kapitalgrundlaget med henblik på kravene i artikel 92a og 92b, som beregnes i overensstemmelse med den fradragsramme, der er fastsat i artikel 72e, stk. 4.”

"

b)  Stk. 3 ændres således:

i)  litra a), nr. iv), sidste punktum, affattes således:"

”Den konsoliderede balance eller den udvidede aggregerede beregning indberettes til de kompetente myndigheder med den hyppighed, der er fastsat i de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i artikel 430, stk. 7.”

"

ii)  litra a), nr. v), første punktum, affattes således:"

”De institutter, der indgår i en institutsikringsordning, opfylder sammen på konsolideret eller udvidet aggregeret niveau de krav, der er fastsat i artikel 92, og foretager indberetning af opfyldelsen af disse krav i henhold til artikel 430.”

"

23)  Artikel 52, stk. 1, ændres således:

a)  Litra a) affattes således:"

”a) Instrumenterne er udstedt direkte af et institut og fuldt indbetalt.”

"

b)   I litra b) affattes indledningen således:"

”b) Ingen af følgende ejer instrumenterne:”

"

c)   Litra c) affattes således:"

”c) Erhvervelsen af ejendomsretten til instrumenterne er ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet.”

"

d)   Litra h) affattes således:"

”h) Hvis instrumenterne indeholder en eller flere optioner på førtidig indfrielse, herunder call-optioner, kan optionerne kun udnyttes efter udstederens eget valg.

"

e)   Litra j) affattes således:"

”j) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, angiver ikke eksplicit eller implicit, at instrumenterne, efter omstændighederne, bliver førtidsindfriet, indfriet ved udløb eller genkøbt af instituttet i andre tilfælde end i forbindelse med instituttets insolvens eller likvidation, og instituttet tilkendegiver ikke dette på anden måde.

"

f)  Litra p) affattes således:"

”p) Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, eller hvis udstederen er etableret i en medlemsstat, skal instrumenternes hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instrumenterne, efter afviklingsmyndighedens afgørelse om at udøve nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne omhandlet i artikel 59 i nævnte direktiv nedskrives permanent, eller instrumenterne skal konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter;

hvis udstederen er etableret i et tredjeland og ikke er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, skal instrumenternes hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instrumenterne, efter den relevante tredjelandsmyndigheds afgørelse nedskrives permanent eller konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter."

"

g)  ▌Følgende litraer ▌tilføjes:"

"q) Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, eller hvis udstederen er etableret i en medlemsstat, må instrumenterne kun udstedes i henhold til eller på anden måde være omfattet af et tredjelands lovgivning, såfremt udøvelsen af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne, jf. artikel 59 i nævnte direktiv, i henhold til dette tredjelands lovgivning er effektiv og kan håndhæves på grundlag af lovbestemmelser eller juridisk bindende kontraktlige bestemmelser, der anerkender afviklings- eller andre nedskrivnings- eller konverteringshandlinger.

   r) Instrumenterne er ikke omfattet af ▌modregnings- eller nettingaftaler ▌, der ville underminere deres tabsabsorberingskapacitet."

"

h)   Følgende afsnit tilføjes:"

"Kun den del af et kapitalinstrument, der er fuldt indbetalt, kan med henblik på første afsnit, litra a), betragtes som et hybridt kernekapitalinstrument."

"

24)   I artikel 54, stk. 1, tilføjes følgende litra:"

"e) Hvis hybride kernekapitalinstrumenter er udstedt af et datterselskab etableret i et tredjeland, beregnes udløseren på 5,125 % eller derover omhandlet i litra a) i overensstemmelse med det pågældende tredjelands nationale ret eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instrumenterne, forudsat at den kompetente myndighed efter høring af EBA finder det godtgjort, at disse bestemmelser mindst svarer til de krav, der er fastsat i denne artikel."

"

25)  Artikel 59, litra a), nr. i), affattes således:"

"i) Den korte positions forfaldstidspunkt er enten sammenfaldende med eller senere end forfaldstidspunktet for den lange position, eller den korte positions restløbetid er mindst et år."

"

26)  Artikel 62, litra a), affattes således:"

"a) kapitalinstrumenter ▌, når betingelserne i artikel 63 er opfyldt, og i det omfang, der er anført i artikel 64".

"

27)  Artikel 63 ændres således:

a)  Indledningen affattes således:"

"Kapitalinstrumenterne betragtes som supplerende kapitalinstrumenter, hvis følgende betingelser er opfyldt:".

"

b)   Litra a) affattes således:"

"a) Instrumenterne er udstedt ▌direkte af et institut og fuldt indbetalt."

"

c)   I litra b) affattes indledningen således:"

"b) Ingen af følgende ejer instrumenterne:"

"

d)   Litra c) og d) affattes således:"

"c) Erhvervelsen af ejendomsretten til instrumenterne er ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet.

   d) Fordringen på instrumenternes hovedstol i henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, er efterstillet alle fordringer fra nedskrivningsrelevante passivinstrumenter."

"

e)   I litra e) affattes indledningen således:"

"e) Ingen af følgende har stillet sikkerhed for instrumenterne eller underlagt dem en garanti, som forbedrer fordringens rangorden:"

"

f)   Litra f)-n) affattes således:"

"f) Instrumenterne er ikke omfattet af ordninger, som på anden måde forbedrer fordringens rangorden.

   g) Instrumenterne har en oprindelig løbetid på mindst fem år.
   h) De bestemmelser, der regulerer instrumenterne, indeholder ikke et incitament til, at instituttet henholdsvis indfrier eller tilbagebetaler deres hovedstol, før de udløber.
   i) Hvis instrumenterne indeholder en eller flere optioner på førtidig indfrielse, herunder call-optioner, kan optionerne kun udnyttes efter udstederens eget valg.
   j) Instrumenterne kan kun opkræves, indfries, tilbagebetales eller genkøbes før udløb, når betingelserne i artikel 77 er opfyldt, og først fem år efter udstedelsesdatoen, undtagen i de tilfælde, hvor betingelserne i artikel 78, stk. 4, er opfyldt.
   k) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, angiver ikke eksplicit eller implicit, at instrumenterne bliver opkrævet, indfriet, tilbagebetalt eller genkøbt før udløb af instituttet i andre tilfælde end i forbindelse med instituttets insolvens eller likvidation, og instituttet tilkendegiver ikke dette på anden måde.
   l) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, giver ikke indehaveren ret til at fremskynde de planlagte betalinger af renter og afdrag, undtagen i tilfælde af instituttets insolvens eller likvidation.
   m) Størrelsen af de forfaldne renter eller udbytter af instrumenterne vil ikke blive ændret på baggrund af kreditsituationen for instituttet eller dets moderselskab.
   n) Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, eller hvis udstederen er etableret i en medlemsstat, skal instrumenternes hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instrumenterne, efter afviklingsmyndighedens afgørelse om at udøve nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne omhandlet i artikel 59 i nævnte direktiv nedskrives permanent, eller instrumenterne skal konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter;

hvis udstederen er etableret i et tredjeland og ikke er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, skal instrumenternes hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instrumenterne, efter den relevante tredjelandsmyndigheds afgørelse nedskrives permanent eller konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter."

"

g)  Følgende litraer tilføjes:"

"o) Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, eller hvis udstederen er etableret i en medlemsstat, må instrumenterne kun udstedes i henhold til eller på anden måde være omfattet af et tredjelands lovgivning, såfremt udøvelsen af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne, jf. artikel 59 i nævnte direktiv, i henhold til dette tredjelands lovgivning er effektiv og kan håndhæves på grundlag af lovbestemmelser eller juridisk bindende kontraktlige bestemmelser, der anerkender afviklings- eller andre nedskrivnings- eller konverteringshandlinger.

   p) Instrumenterne er ikke omfattet af ▌modregnings- eller nettingaftaler ▌, der ville underminere deres tabsabsorberingskapacitet."

"

h)   Følgende stykke tilføjes:"

"Kun den del af et kapitalinstrument, der er fuldt indbetalt, kan med henblik på første afsnit, litra a), betragtes som et supplerende kapitalinstrument ."

"

28)  Artikel 64 affattes således:"

"Artikel 64

Amortisering af supplerende kapitalinstrumenter

   1. Den fulde værdi af supplerende kapitalinstrumenter med en restløbetid på mere end fem år betragtes som supplerende kapitalposter.
   2. I hvilket omfang supplerende kapitalinstrumenter kan betragtes som supplerende kapitalposter i løbet af de sidste fem år af instrumenternes løbetid, beregnes ved at gange det resultat, der fremkommer ved beregningen i litra a), med det beløb, der er omhandlet i litra b):
   a) den regnskabsmæssige værdi af instrumenterne ▌på førstedagen af de resterende fem år af deres kontraktlige løbetid divideret med antallet af dage i denne periode
   b) de resterende dage i instrumenternes kontraktlige løbetid ▌"

"

29)  I artikel 66 tilføjes følgende litra:"

"e) det beløb af poster, der i henhold til artikel 72e skal fradrages i de nedskrivningsrelevante passivposter, og som overstiger instituttets nedskrivningsrelevante passivposter."

"

30)  Artikel 69, litra a), nr. i), affattes således:"

"i) Den korte positions forfaldstidspunkt er enten sammenfaldende med eller senere end forfaldstidspunktet for den lange position, eller den korte positions restløbetid er mindst et år."

"

31)  Følgende kapitel indsættes efter artikel 72:"

"KAPITEL 5a

Nedskrivningsrelevante passiver

Afdeling 1

Nedskrivningsrelevante passivposter og -instrumenter

Artikel 72a

Nedskrivningsrelevante passivposter

   1. Nedskrivningsrelevante passivposter består af følgende, medmindre de falder ind under en af de kategorier af udelukkede passiver, der er anført i denne artikels stk. 2, og i det omfang, der er anført i artikel 72c:
   a) nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, når betingelserne i artikel 72b er opfyldt, for så vidt som de ikke kan betragtes som egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter eller supplerende kapitalposter
   b) supplerende kapitalinstrumenter med en restløbetid på mindst ét år, for så vidt som de ikke kan betragtes som supplerende kapitalposter i henhold til artikel 64.
   2. Følgende passiver er udelukket fra nedskrivningsrelevante passivposter:
   a) dækkede indskud
   b) anfordringsindskud og kortfristede indskud med en oprindelig løbetid på mindre end et år
   c) den del af berettigede indskud fra fysiske personer, mikrovirksomheder og små- og mellemstore virksomheder, som overstiger dækningsniveauet som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU*
   d) indskud, der ville være berettigede indskud fra fysiske personer, mikrovirksomheder og små- og mellemstore virksomheder, hvis de ikke var blevet foretaget gennem filialer beliggende uden for Unionen af institutter, der er etableret i Unionen
   e) sikrede passiver, herunder dækkede obligationer og passiver i form af finansielle instrumenter, der anvendes til risikoafdækning, og som udgør en integreret del af dækningspuljen, og som i henhold til national ret er sikret på samme måde som dækkede obligationer, såfremt alle sikrede aktiver i tilknytning til en sikkerhedspulje for dækkede obligationer er uberørte, holdes adskilt og finansieres i tilstrækkeligt omfang, og eksklusive en hvilken som helst del af et sikret passiv eller et passiv, for hvilket der er stillet sikkerhed, og som overstiger værdien af de aktiver, det pant, den tilbageholdelsesret eller den kaution, der stilles som sikkerhed
   f) ethvert passiv, der opstår som følge af besiddelse af kunders aktiver eller penge, herunder kunders aktiver eller penge, der besiddes på vegne af kollektive investeringsordninger, under forudsætning af at disse kunder er beskyttede i henhold til gældende insolvensret
   g) ethvert passiv, der opstår som følge af et forvaltningsforhold mellem afviklingsenheden eller et af dens datterselskaber (som forvalter) og en anden person (som begunstiget), under forudsætning af at en sådan begunstiget er beskyttet i henhold til gældende insolvens- eller civilret
   h) passiver i forhold til institutter, undtagen passiver i forhold til enheder, der indgår i samme koncern, med en oprindelig løbetid på mindre end syv dage
   i) passiver med en resterende løbetid på mindre end syv dage, over for:
   i) systemer eller systemansvarlige, der er udpeget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF**
   ii) deltagere i et system, der er udpeget i overensstemmelse med direktiv 98/26/EF, og som følge af deltagelse i et sådant system eller
   iii) tredjelandes CCP'er, der er anerkendt i overensstemmelse med artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012.
   j) et passiv over for følgende:
   i) en medarbejder ▌som følge af et løntilgodehavende, pensionsydelser eller anden fast godtgørelse, undtagen den variable del af lønnen, som ikke er reguleret ved kollektive overenskomster, og undtagen den variable del af lønnen for væsentlige risikotagere som omhandlet i artikel 92, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU
   ii) en kommerciel eller handelsmæssig kreditor ▌som følge af levering til instituttet eller moderselskabet af varer eller tjenesteydelser, der er afgørende for den daglige drift af instituttets eller moderselskabets aktiviteter, herunder IT-tjenester, forsyninger og leje, servicering og vedligeholdelse af lokaler
   iii) skatte- og socialsikringsmyndigheder, såfremt disse passiver har fortrinsret i henhold til gældende ret
   iv) indskudsgarantiordninger, ▌hvor passivet følger af forfaldne bidrag i overensstemmelse med direktiv 2014/49/EU
   k) passiver hidrørende fra derivater
   l) passiver hidrørende fra gældsinstrumenter med indbyggede derivater.

Med henblik på første afsnit, litra l), anses gældsinstrumenter med optioner på førtidig indfrielse, der kan udnyttes efter udstederens eller indehaverens valg, og gældsinstrumenter med variabel rente, der er afledt af en bredt anvendt referencerente, som f.eks. Euribor eller Libor, ikke for at være gældsinstrumenter med indbyggede derivater alene på grund af disse træk.

Artikel 72b

Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter

   1. Passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter ▌, såfremt de opfylder betingelserne i denne artikel, og kun i det omfang, der er anført i denne artikel.
   2. Passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
   a) Passiverne er udstedt eller optaget direkte af et institut og er fuldt indbetalt.
   b) Ingen af følgende ejer passiverne:
   i) instituttet eller en enhed i den samme afviklingskoncern
   ii) en virksomhed, hvori instituttet har direkte eller indirekte kapitalinteresser i form af besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller kapitalen i virksomheden, enten direkte eller gennem kontrol.
   c) Erhvervelsen af ejendomsretten til passiverne er ikke direkte eller indirekte finansieret af afviklingsenheden.
   d) Fordringen på passivernes hovedstol i henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, er efterstillet alle fordringer, der følger af de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2; dette krav om efterstillelse anses for opfyldt i følgende situationer:
   i) de kontraktlige bestemmelser, som regulerer passiverne, fastsætter, at fordringen på instrumenternes hovedstol i tilfælde af almindelig insolvensbehandling, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 47), i direktiv 2014/59/EU, er efterstillet fordringer, der følger af de udelukkede passiver omhandlet i denne forordnings artikel 72a, stk. 2
   ii) gældende ret ▌fastsætter, at fordringen på instrumenternes hovedstol i tilfælde af almindelig insolvensbehandling, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 47), i direktiv 2014/59/EU, er efterstillet fordringer, der følger af de udelukkede passiver omhandlet i denne forordnings artikel 72a, stk. 2
   iii) instrumenterne er udstedt af en afviklingsenhed, der ikke har medtaget udelukkede passiver, jf. denne forordnings artikel 72a, stk. 2, i balancen, som er sidestillet med eller efterstillet nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.
   e) Ingen af følgende har stillet sikkerhed for passiverne eller underlagt dem en garanti eller nogen anden ordning, som forbedrer fordringens rangorden:
   i) instituttet eller dets datterselskaber
   ii) moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber
   iii) enhver virksomhed, som har snævre forbindelser med de i nr. i) og ii) nævnte enheder.
   f) Passiverne er ikke omfattet af ▌modregnings- eller nettingaftaler ▌, der ville underminere deres tabsabsorberingskapacitet ved afvikling.
   g) De bestemmelser, som regulerer passiverne, indeholder ikke et incitament til, at hovedstolen bliver opkrævet, indfriet, genkøbt før udløb eller førtidsindfriet af instituttet, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 72c, stk. 3.
   h) Passiverne kan ikke indfries af indehaverne af instrumenterne før udløb, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 72c, stk. 2
   i) Hvis passiverne indeholder en eller flere ▌optioner på førtidig indfrielse, herunder call-optioner, kan optionerne kun udnyttes efter udstederens eget valg, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 72c, stk. 2, jf. dog artikel 72c, stk. 3 og 4.
   j) Passiverne kan kun opkræves, indfries, tilbagebetales eller genkøbes før udløb, når betingelserne i artikel 77 og 78a er opfyldt.
   k) De bestemmelser, som regulerer passiverne, angiver ikke eksplicit eller implicit, at passiverne bliver ▌opkrævet, indfriet, tilbagebetalt eller genkøbt før udløb af afviklingsenheden på anden måde end i forbindelse med instituttets insolvens eller likvidation, og instituttet tilkendegiver ikke dette på anden måde.
   l) De bestemmelser, som regulerer passiverne, giver ikke indehaveren ret til at fremskynde de planlagte betalinger af renter og afdrag, undtagen i forbindelse med afviklingsenhedens insolvens eller likvidation.
   m) Størrelsen af de forfaldne renter eller udlodninger på passiverne vil ikke blive ▌ændret på baggrund af kreditsituationen for afviklingsenheden eller dens moderselskab.
   n) For instrumenter, der udstedes efter den ... [to år efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden], henviser den relevante kontraktmæssige dokumentation og, hvor det er relevant, prospektet for udstedelsen udtrykkeligt til muligheden for at udøve nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne i overensstemmelse med artikel 48 direktiv 2014/59/EU. ▌

Kun de dele af passiver, der er fuldt indbetalt, kan med henblik på første afsnit, litra a), betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.

Hvis nogle af de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2, i henhold til national lovgivning om insolvens er efterstillet almindelige usikrede fordringer, bl.a. på grund af at de besiddes af en kreditor, der har snævre forbindelser til skyldneren, at kreditor er eller har været aktionær, i et kontrol- eller koncernforhold, medlem af ledelsesorganet eller beslægtet med nogen af disse personer, må efterstillelsen med henblik på nærværende artikels første afsnit, litra d), ikke vurderes med henvisning til fordringer, der følger af sådanne udelukkede passiver.

   3. Ud over passiverne, jf. nærværende artikels stk. 2, kan afviklingsmyndigheden tillade, at passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter op til et samlet beløb, som ikke overstiger 3,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3 og 4, såfremt:
   a) Alle betingelserne i stk. 2 med undtagelse af betingelsen i stk. 2, første afsnit, litra d), er opfyldt.
   b) Passiverne er sidestillet med de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2, som har den laveste prioritet; undtaget herfra er de i nærværende artikels stk. 2, tredje afsnit, anførte udelukkede passiver, der i henhold til national lovgivning om insolvens er efterstillet almindelige usikrede fordringer, og
   c) Medtagelsen af disse passiver i nedskrivningsrelevante passivposter ikke giver anledning til væsentlig risiko for en vellykket retssag eller gyldige erstatningskrav ifølge en vurdering fra afviklingsmyndigheden i henhold til principperne i artikel 34, stk. 1, litra g), og artikel 75 i direktiv 2014/59/EU.

   4. Afviklingsmyndigheden kan tillade, at passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i tillæg til de passiver, der er omhandlet i stk. 2, såfremt:
   a) ▌Instituttet ikke har tilladelse til at medtage de passiver, der er omhandlet i ▌stk. 3 ▌, i de nedskrivningsrelevante passivposter.
   b) Alle betingelserne i stk. 2 med undtagelse af betingelsen i stk. 2, første afsnit, litra d), er opfyldt.
   c) Passiverne er sidestillet med eller foranstillet de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2, som har den laveste prioritet; undtaget herfra er de i nærværende artikels stk. 2, tredje afsnit, anførte udelukkede passiver, der i henhold til national lovgivning om insolvens er efterstillet almindelige usikrede fordringer.
   d) I instituttets balance overstiger beløbet af de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2, som er sidestillet med eller efterstillet disse passiver ved insolvens, ikke 5 % af instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver.
   e) Medtagelsen af disse passiver i nedskrivningsrelevante passivposter ikke giver anledning til en væsentlig risiko for en vellykket retssag eller gyldige erstatningskrav ifølge en vurdering fra afviklingsmyndigheden i henhold til principperne i artikel 34, stk. 1, litra g), og artikel 75 i direktiv 2014/59/EU.
   5. Afviklingsmyndigheden må kun tillade et institut ▌ at medtage ▌ passiver omhandlet i enten stk. 3 eller 4 som nedskrivningsrelevante passivposter.

   6. ▌ Afviklingsmyndigheden hører den kompetente myndighed, når den undersøger, om denne artikels betingelser er opfyldt.
   7. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
   a) de relevante former for indirekte finansiering af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter
   b) formen og arten af indfrielsesincitamenter med henblik på betingelsen i nærværende artikels stk. 2, første afsnit, litra g), og artikel 72c, stk. 3.

Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder skal være i fuld overensstemmelse med den i artikel 28, stk. 5, og artikel 52, stk. 2, litra a), omhandlede delegerede retsakt***.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest ... [seks måneder efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 72c

Amortisering af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter

   1. Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med en restløbetid på mindst ét år betragtes fuldt ud som nedskrivningsrelevante passivposter.

Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med en restløbetid på mindre end et år betragtes ikke som nedskrivningsrelevante passivposter.

   2. Såfremt et nedskrivningsrelevant passivinstrument omfatter en option på indfrielse, som indehaveren kan udøve inden udløbet af instrumentets oprindelige løbetid, defineres instrumentets løbetid med henblik på stk. 1 som den tidligst mulige dato, hvor indehaveren kan udøve optionen på indfrielse og anmode om indfrielse eller tilbagebetaling af instrumentet.
   3. Såfremt et nedskrivningsrelevant passivinstrument omfatter et incitament for udstederen til at opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe instrumentet inden udløbet af instrumentets oprindelige løbetid, defineres instrumentets løbetid med henblik på stk. 1 som den tidligst mulige dato, hvor udstederen kan udøve optionen og anmode om indfrielse eller tilbagebetaling af instrumentet.
   4. Såfremt et nedskrivningsrelevant passivinstrument omfatter optioner på førtidig indfrielse, der kun kan udnyttes efter udstederens valg inden udløbet af instrumentets oprindelige løbetid, men hvor de bestemmelser, der regulerer instrumenterne, ikke indeholder et incitament til, at instrumentet opkræves, indfries, tilbagebetales eller genkøbes før dets udløb, og ikke indeholder optioner på indfrielse eller tilbagebetaling, der kan udnyttes efter indehavernes valg, defineres instrumentets løbetid med henblik på stk. 1 som den oprindelige løbetid.

Artikel 72d

Følger af manglende opfyldelse af anerkendelsesbetingelserne

Hvis de gældende betingelser i artikel 72b i forbindelse med et nedskrivningsrelevant passivinstrument ikke længere opfyldes, betragtes passiverne med øjeblikkelig virkning ikke længere som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.

Passiver omhandlet i artikel 72b, stk. 2, kan fortsat betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, så længe de betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i henhold til artikel 72b, stk. 3 eller 4.

Afdeling 2

Fradrag i nedskrivningsrelevante passivposter

Artikel 72e

Fradrag i nedskrivningsrelevante passivposter

   1. Institutter, der er omfattet af artikel 92a, fradrager i de nedskrivningsrelevante passivposter følgende:
   a) instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, herunder egne passiver, som instituttet kan være forpligtet til at erhverve i medfør af eksisterende kontraktlige forpligtelser
   b) instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, med hvilke instituttet har besiddelser i krydsejerskab, som efter de kompetente myndigheders opfattelse har til formål kunstigt at øge afviklingsenhedens tabsabsorberingskapacitet og rekapitaliseringsevne
   c) den relevante værdi opgjort i henhold til artikel 72i af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, når instituttet ikke har væsentlige investeringer i disse enheder
   d) instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, når instituttet har væsentlige investeringer i disse enheder, undtagen emissionspositioner, der besiddes i fem arbejdsdage eller derunder.
   2. Med henblik på denne afdeling behandles alle instrumenter, der er sidestillet med nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med undtagelse af instrumenter, der er sidestillet med instrumenter, der anerkendes som nedskrivningsrelevante passiver i henhold til artikel 72b, stk. 3 og 4.
   3. Med henblik på denne afdeling kan institutterne beregne værdien af besiddelserne af de nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der er omhandlet i artikel 72b, stk. 3, på følgende måde:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000002.png

hvor:

h = værdien af besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter omhandlet i artikel 72b, stk. 3

i = indekset for det udstedende institut

Hi = den samlede værdi af det udstedende instituts i besiddelser af nedskrivningsrelevante passiver omhandlet i artikel 72b, stk. 3

li = værdien af passiver medtaget i nedskrivningsrelevante passivposter af det udstedende institut i inden for de grænser, der er anført i artikel 72b, stk. 3, ifølge det udstedende instituts seneste oplysninger, og

Li = den samlede værdi af de udestående passiver for det udstedende institut i omhandlet i artikel 72b, stk. 3, ifølge det udstedende instituts seneste oplysninger.

   4. Såfremt et moderinstitut i Unionen eller et moderinstitut i en medlemsstat, som er omfattet af artikel 92a, har direkte, indirekte eller syntetiske besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter eller nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i et eller flere datterselskaber, som ikke tilhører den samme afviklingskoncern som det pågældende moderinstitut, kan moderinstituttets afviklingsmyndighed under passende hensyn til udtalelsen fra eventuelt berørte datterselskabers afviklingsmyndigheder tillade, at moderinstituttet fradrager sådanne besiddelser ved at fratrække en lavere værdi fastsat af moderinstituttets afviklingsmyndighed. Den tilpassede værdi skal mindst være lig med værdien (m) beregnet på følgende måde:

𝑚𝑖=max{0;𝑂𝑃𝑖+𝐿𝑃𝑖−𝑚𝑎𝑥{0;𝛽∙[𝑂𝑖+𝐿𝑖−𝑟𝑖∙a𝑅𝑊𝐴𝑖]}}

hvor:

i = indekset for datterselskabet

OPi = værdien af kapitalgrundlagsinstrumenter udstedt af datterselskabet i, som er i moderinstituttets besiddelse

LPi = værdien af nedskrivningsrelevante passivposter udstedt af datterselskabet i, som er i moderinstituttets besiddelse

𝛽 = procentdel af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivposter udstedt af datterselskabet i,▌ som er i moderselskabets besiddelse

Oi = værdien af kapitalgrundlaget i datterselskabet i uden hensyntagen til fradraget beregnet i henhold til dette stykke

Li = værdien af nedskrivningsrelevante passiver i datterselskabet i uden hensyntagen til fradraget beregnet i henhold til dette stykke

ri = det forhold, der gælder for datterselskab i på afviklingskoncernniveau i henhold til artikel 92a, stk. 1, litra a), og artikel 45d i direktiv 2014/59/EU, og

aRWAi = det samlede risikoeksponeringsbeløb for G-SII-enheden i beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3 og 4, under hensyntagen til justeringerne i artikel 12.

Såfremt det tillades moderinstituttet at fradrage den tilpassede værdi i henhold til første afsnit, skal forskellen mellem værdien af besiddelserne af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der er omhandlet i første afsnit, og denne tilpassede værdi fradrages af datterselskabet ▌.

Artikel 72f

Fradrag af besiddelser af egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter

Med henblik på artikel 72e, stk. 1, litra a), opgør institutterne besiddelserne på grundlag af lange bruttopositioner med følgende undtagelser:

   a) Institutterne kan opgøre værdien af besiddelserne på grundlag af lange nettopositioner, såfremt begge følgende betingelser er opfyldt:
   i) De lange og korte positioner er i samme underliggende eksponering, og der er med de korte positioner ikke forbundet nogen modpartsrisiko.
   ii) Enten indgår både de lange og korte positioner i handelsbeholdningen, eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.
   b) Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i disse indeks.
   c) Institutterne kan modregne lange bruttopositioner i egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som er fremkommet ved besiddelser af indekspapirer, mod korte positioner i egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der er fremkommet ved korte positioner i de underliggende indeks, herunder når der med disse korte positioner er forbundet en modpartsrisiko, såfremt begge følgende betingelser er opfyldt:
   i) De lange og korte positioner er i samme underliggende indeks
   ii) Enten indgår både de lange og de korte positioner i handelsbeholdningen, eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.

Artikel 72g

Fradragsgrundlag for nedskrivningsrelevante passivposter

Med henblik på artikel 72e, stk. 1, litra b), c) og d), fradrager institutter lange bruttopositioner med de undtagelser, der er fastsat i artikel 72h og 72i.

Artikel 72h

Fradrag af besiddelser af nedskrivningsrelevante passiver i andre G-SII-enheder

Institutter, der ikke benytter undtagelsen i artikel 72j, ▌ foretager fradragene omhandlet i artikel 72e, stk. 1, litra c) og d), i overensstemmelse med følgende:

   a) De kan opgøre direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter på grundlag af lange nettopositioner i samme underliggende eksponering, såfremt begge følgende betingelser er opfyldt:
   i) Den korte positions forfaldstidspunkt er enten sammenfaldende med eller senere end forfaldstidspunktet for den lange position, eller den korte positions restløbetid er mindst et år ▌.
   ii) Enten indgår både den lange position og den korte position i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.
   b) De opgør den værdi, der skal fradrages for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i disse indeks.

Artikel 72i

Fradrag af nedskrivningsrelevante passiver i de tilfælde, hvor instituttet ikke har væsentlige investeringer i G-SII-enheder

   1. Med henblik på artikel 72e, stk. 1, litra c), beregner institutterne det relevante beløb, der skal fradrages, ved at multiplicere det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb med den faktor, der fremkommer ved den i litra b) i nærværende stykke omhandlede beregning:
   a) det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, hvori instituttet ikke har væsentlige investeringer, overstiger 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter anvendelse af følgende:
   i) artikel 32-35
   ii) artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k), nr. ii)-v), og litra l), undtagen det beløb, der skal fradrages for udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle
   iii) artikel 44 og 45
   b) værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, hvori instituttet ikke har væsentlige investeringer, divideret med den samlede værdi af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, hvori afviklingsenheden ikke har væsentlige investeringer.
   2. Institutterne udelukker emissionspositioner, der besiddes i fem arbejdsdage eller derunder, fra de i stk. 1, litra a), omhandlede beløb og fra beregningen af faktoren i henhold til stk. 1, litra b).
   3. Det beløb, der skal fradrages i henhold til stk. 1, fordeles på hvert nedskrivningsrelevant passivinstrument i en G-SII-enhed, der besiddes af instituttet. Institutterne beregner den del af hvert nedskrivningsrelevant passivinstrument, som fradrages i henhold til stk. 1, ved at multiplicere det i litra a) omhandlede beløb med den i litra b) omhandlede andel:
   a) værdien af de besiddelser, som skal fradrages i henhold til stk. 1
   b) den andel af instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, hvori instituttet ikke har væsentlige investeringer, der udgøres af de enkelte nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som instituttet besidder.
   4. Værdien af de i artikel 72e, stk. 1, litra c), nævnte besiddelser, som er lig med eller udgør mindre end 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i nærværende artikels stk. 1, litra a), nr. i), ii) og iii), fradrages ikke og tildeles de relevante risikovægte i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3 og, hvor det er relevant, kravene i tredje del, afsnit IV.
   5. Institutterne beregner den del af hvert nedskrivningsrelevant passivinstrument, som risikovægtes i henhold til stk. 4, ved at multiplicere værdien af de besiddelser, der skal risikovægtes i henhold til stk. 4, med den andel, der følger af beregningen i stk. 3, litra b).

Artikel 72j

Handelsbeholdning, der fritages for fradrag i nedskrivningsrelevante passivposter

   1. Institutterne kan beslutte ikke at fradrage en udpeget del af deres direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som samlet og målt på lang bruttobasis er lig med eller mindre end 5 % af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i artikel 32-36, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
   a) besiddelserne er i handelsbeholdningen
   b) de nedskrivningsrelevante passivinstrumenter besiddes i højst 30 arbejdsdage.
   2. Beløb for poster, som ikke fradrages i henhold til stk. 1, er omfattet af kapitalgrundlagskrav vedrørende poster i handelsbeholdningen.
   3. Såfremt betingelserne i stk. 1 ikke længere opfyldes for besiddelser, som ikke fradrages i henhold til nævnte stykke, fradrages besiddelserne i henhold til artikel 72g uden anvendelse af undtagelserne i artikel 72h og 72i.

Afdeling 3

Kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver

Artikel 72k

Nedskrivningsrelevante passiver

Et instituts nedskrivningsrelevante passiver består af instituttets nedskrivningsrelevante passivposter efter fradragene omhandlet i artikel 72e.

Artikel 72l

Kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver

Et instituts kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver består af summen af dets kapitalgrundlag og dets nedskrivningsrelevante passiver.

__________________

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149).

** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45)."

"

32)  I anden del, afsnit I, affattes overskriften på kapitel 6 således:"

"Generelle krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver"

"

33)  Artikel 73 ændres således:

a)  Overskriften affattes således:"

"Udlodninger på instrumenter".

"

b)  Stk. 1-4 affattes således:"

"1. Kapitalinstrumenter og passiver, med hensyn til hvilke et institut efter eget valg kan foretage udlodninger i en anden form end likvide midler eller kapitalgrundlagsinstrumenter, betragtes ikke som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter eller nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, medmindre instituttet har fået den kompetente myndigheds forudgående tilladelse.

   2. De kompetente myndigheder giver kun den i stk. 1 omhandlede forudgående tilladelse, hvis de anser alle følgende betingelser for at være opfyldt:
   a) Instituttets mulighed for at annullere udbetalinger i forbindelse med instrumentet vil ikke blive påvirket negativt af det i stk. 1 omhandlede valg eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages.
   b) Kapitalinstrumentets eller passivets evne til at absorbere tab vil ikke blive påvirket negativt af det i stk. 1 omhandlede valg eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages.
   c) Kvaliteten af kapitalinstrumentet eller passivet vil ikke i øvrigt blive forringet af det i stk. 1 omhandlede valg eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages.

Den kompetente myndighed hører afviklingsmyndigheden med hensyn til et instituts opfyldelse af disse betingelser, inden den forudgående tilladelse, jf. stk. 1, indrømmes.

   3. Kapitalinstrumenter og passiver, med hensyn til hvilke en anden juridisk person end det udstedende institut efter eget valg kan beslutte eller kræve, at udbetalingen af udlodninger på disse instrumenter eller passiver foretages i en anden form end likvide midler eller kapitalgrundlagsinstrumenter, betragtes ikke som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter eller nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.
   4. Institutterne kan anvende et bredt markedsindeks som et af grundlagene for fastsættelsen af udlodningernes størrelse på hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter."

"

c)  Stk. 6 affattes således:"

"6. Institutterne indberetter og offentliggør de brede markedsindeks, som deres kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter afhænger af."

"

34)  I artikel 75 affattes indledningen således:"

"Løbetidskravene for de korte positioner, der er omhandlet i artikel 45, litra a), artikel 59, litra a), artikel 69, litra a), og artikel 72h, litra a), anses for at være opfyldt med hensyn til de positioner, der besiddes, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:"

"

35)  Artikel 76, stk. 1, 2 og 3, affattes således:"

"1. Med henblik på artikel 42, litra a), artikel 45, litra a), artikel 57, litra a), artikel 59, litra a), artikel 67, litra a), artikel 69, litra a), og artikel 72h, litra a), kan institutterne reducere værdien af en lang position i et kapitalinstrument med den del af indekset, der består af samme underliggende eksponering, som afdækkes, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

   a) Enten indgår både den lange position, der afdækkes, og den korte position i et indeks, der anvendes til afdækning af den lange position, i handelsbeholdningen, eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.
   b) De i litra a) omhandlede positioner opgøres til dagsværdi i instituttets balance.
   c) Den i litra a) omhandlede korte position betragtes som en effektiv afdækning i henhold til instituttets interne kontrolprocesser.
   d) De kompetente myndigheder vurderer mindst én gang om året, at de i litra c) omhandlede interne kontrolprocesser er tilstrækkelige og finder det godtgjort, at de fortsat er hensigtsmæssige.
   2. Hvis de kompetente myndigheder har givet forudgående tilladelse, kan et institut anvende et konservativt skøn over sin underliggende eksponering mod de instrumenter, der indgår i indeksene, som et alternativ til, at det beregner sin eksponering mod instrumenterne i et eller flere af følgende litraer:
   a) egne egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som indgår i indeksene
   b) egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, som indgår i indeksene
   c) nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i institutter, som indgår i indeksene.
   3. De kompetente myndigheder giver kun den i stk. 2 omhandlede forudgående tilladelse, såfremt instituttet over for dem har godtgjort, at det vil være en stor administrativ byrde for instituttet at overvåge sin underliggende eksponering mod instrumenterne i et eller flere af litraerne i stk. 2, alt efter hvad der er relevant."

"

36)  Artikel 77 affattes således:"

"Artikel 77

Betingelser for reduktion af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver

   1. Et institut skal have den kompetente myndigheds forudgående tilladelse til at gøre følgende:
   a) reducere, indfri eller genkøbe egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af instituttet på en måde, som er tilladt i henhold til gældende national ret
   b) reducere, distribuere eller omklassificere overkurs ved emission i tilknytning til kapitalgrundlagsinstrumenter til en anden kapitalgrundlagspost
   c) opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter før det kontraktlige udløbstidspunkt.
   2. Et institut skal indhente forudgående tilladelse fra afviklingsmyndigheden til at opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som ikke er omfattet af stk. 1, før det kontraktlige udløbstidspunkt."

"

37)  Artikel 78 affattes således:"

"Artikel 78

Tilsynsmyndighedens tilladelse til at reducere kapitalgrundlaget ▌

   1. Den kompetente myndighed giver tilladelse til, at et institut reducerer, opkræver, indfrier, tilbagebetaler eller genkøber egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapital▌instrumenter, eller til, at det reducerer, distribuerer eller omklassificerer overkurs ved emission i tilknytning hertil, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
   a) Før eller samtidig med enhver af de i artikel 77, stk. 1, omhandlede foranstaltninger erstatter instituttet de i artikel 77, stk. 1, omhandlede instrumenter eller overkurs ved emission i tilknytning hertil med kapitalgrundlags▌instrumenter af samme eller højere kvalitet på betingelser, som er forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne.
   b) Instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver efter den i denne forordnings artikel 77, stk. 1, omhandlede foranstaltning vil overstige de krav, der er fastlagt i denne forordning, i ▌direktiv 2013/36/EU og 2014/59/EU, med en margen, som den kompetente myndighed anser for nødvendig.

Hvis et institut træffer tilstrækkelige foranstaltninger med hensyn til sin evne til at drive virksomhed med et kapitalgrundlag, der overstiger de beløb, der er fastlagt i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU ▌, kan den kompetente myndighed ▌give dette institut en generel forhåndstilladelse til at træffe enhver af de foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 77, stk. 1, med forbehold af kriterier, der sikrer, at sådanne fremtidige foranstaltninger vil være i overensstemmelse med betingelserne i litra a) og b) i dette stykke. Denne generelle forhåndstilladelse gives kun for en nærmere fastsat periode på højst et år, hvorefter den kan forlænges. Den generelle forhåndstilladelse gives kun for et bestemt på forhånd fastsat beløb, som fastsættes af den kompetente myndighed. For egentlige kernekapitalinstrumenter må dette på forhånd fastsatte beløb ikke overstige 3 % af den relevante udstedelse, og det må ikke overstige 10 % af det beløb, hvormed den egentlige kernekapital overstiger summen af egentlige kernekapitalkrav fastlagt i denne forordning, i direktiv 2013/36/EU og 2014/59/EU, med en margen, som den kompetente myndighed anser for nødvendig. For hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter må dette på forhånd fastsatte beløb ikke overstige 10 % af den relevante udstedelse, og det må ikke overstige 3 % af den samlede værdi af udestående hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, alt efter hvad der er relevant. ▌

De kompetente myndigheder trækker den generelle forhåndstilladelse tilbage, hvis et institut overtræder et af de kriterier, der ligger til grund for tilladelsen.

   2. Ved vurderingen af erstatningsinstrumenternes forsvarlighed i forhold til instituttets indtjeningsevne i henhold til stk. 1, litra a), tager de kompetente myndigheder hensyn til, i hvilket omfang disse erstatningskapitalinstrumenter ▌vil være mere omkostningsfulde for instituttet end de kapitalinstrumenter eller den overkurs ved emission, som de skal erstatte.
   3. Såfremt et institut træffer en foranstaltning som omhandlet i artikel 77, stk. 1, litra a), og det i henhold til gældende national ret er forbudt at nægte indfrielse af egentlige kernekapitalinstrumenter som omhandlet i artikel 27, kan den kompetente myndighed fravige betingelserne i stk. 1, forudsat at den kompetente myndighed kræver, at instituttet i passende omfang begrænser indfrielsen af sådanne instrumenter.
   4. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til, at et institut opkræver, indfrier, tilbagebetaler eller genkøber hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter eller overkurs ved emission i tilknytning hertil i en periode på fem år efter deres udstedelsesdato, såfremt betingelserne i stk. 1 og en af følgende betingelser er opfyldt:
   a) Der sker en ændring i den forskriftsmæssige klassificering af disse instrumenter, som sandsynligvis vil medføre, at de udelukkes fra kapitalgrundlaget eller omklassificeres til kapitalgrundlag af lavere kvalitet, og begge følgende betingelser er opfyldt:
   i) Den kompetente myndighed anser denne ændring for at være tilstrækkelig sikker.
   ii) Instituttet godtgør over for den kompetente myndighed, at den forskriftsmæssige omklassificering af disse instrumenter ikke med rimelighed kunne forudses på tidspunktet for deres udstedelse.
   b) Der sker en ændring i den gældende skattebehandling af disse instrumenter, som instituttet over for den kompetente myndighed godtgør er væsentlig og ikke med rimelighed kunne forudses på tidspunktet for deres udstedelse.
   c) Instrumenterne og overkurs ved emission i tilknytning hertil er omfattet af overgangsbestemmelserne i artikel 494b.
   d) Før eller samtidig med den i artikel 77, stk. 1, omhandlede foranstaltning erstatter instituttet de i artikel 77, stk. 1, omhandlede instrumenter eller overkurs ved emission i tilknytning hertil med kapitalgrundlags▌instrumenter af samme eller højere kvalitet på betingelser, som er forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne, og den kompetente myndighed har tilladt denne foranstaltning med den begrundelse, at den vil være gavnlig ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv og begrundet i særlige omstændigheder.
   e) De hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter genkøbes med henblik på market making.

   5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:
   a) betydningen af "forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne"
   b) det passende omfang af begrænsningen af indfrielsen omhandlet i stk. 3
   c) proceduren, herunder grænserne og procedurerne for de kompetente myndigheders forhåndsgodkendelse af en foranstaltning som omhandlet i artikel 77, stk. 1, og datakravene i forbindelse med et instituts ansøgning om at få den kompetente myndigheds tilladelse til at træffe en foranstaltning som omhandlet deri, herunder den procedure, der skal anvendes i tilfælde af indfrielse af andele udstedt til medlemmer af andelsselskaber, og fristen for behandling af en sådan ansøgning.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."

"

38)   Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 78a

Tilladelse til reduktion af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter

   1. Afviklingsmyndigheden giver tilladelse til, at et institut opkræver, indfrier, tilbagebetaler eller genkøber nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
   a) Før eller samtidig med enhver af de i artikel 77, stk. 2, omhandlede foranstaltninger erstatter instituttet de nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med kapitalgrundlagsinstrumenter eller nedskrivningsrelevante passivinstrumenter af samme eller højere kvalitet på betingelser, som er forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne.
   b) Instituttet har over for afviklingsmyndigheden godtgjort, at instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver efter den i denne forordnings artikel 77, stk. 2, omhandlede foranstaltning vil overstige de krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der er fastlagt i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU og 2014/59/EU, med en margen, som afviklingsmyndigheden i enighed med den kompetente myndighed anser for nødvendig.
   c) Instituttet har over for afviklingsmyndigheden godtgjort, at den delvise eller fuldstændige erstatning af nedskrivningsrelevante passiver med kapitalgrundlagsinstrumenter er nødvendig for at sikre overholdelse af de kapitalgrundlagskrav, der er fastlagt i denne forordning og direktiv 2013/36/EU for fortsat tilladelse.

Hvis et institut træffer tilstrækkelige foranstaltninger med hensyn til sin evne til at drive virksomhed med et kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der overstiger værdien af de krav, der er fastlagt i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU og 2014/59/EU, kan afviklingsmyndigheden efter at have hørt den kompetente myndighed give dette institut en generel forhåndstilladelse til at opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med forbehold af kriterier, der sikrer, at sådanne fremtidige foranstaltninger vil være i overensstemmelse med betingelserne i litra a) og b). Denne generelle forhåndstilladelse gives kun for en nærmere fastsat periode på højst et år, hvorefter den kan forlænges. Den generelle forhåndstilladelse gives for et bestemt på forhånd fastsat beløb, som fastsættes af afviklingsmyndigheden. Afviklingsmyndighederne underretter de kompetente myndigheder om generelle forhåndstilladelser, som de giver.

Afviklingsmyndigheden trækker den generelle forhåndstilladelse tilbage, hvis et institut overtræder et af de kriterier, der ligger til grund for tilladelsen.

   2. Ved vurderingen af erstatningsinstrumenternes forsvarlighed i forhold til instituttets indtjeningsevne i henhold til stk. 1, litra a), tager afviklingsmyndighederne hensyn til, i hvilket omfang disse erstatningskapitalinstrumenter eller nedskrivningsrelevante erstatningspassiver vil være mere omkostningsfulde for instituttet end dem, som de skal erstatte.
   3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:
   a) proceduren for samarbejde mellem den kompetente myndighed og afviklingsmyndigheden
   b) proceduren, herunder frister og informationskrav, for tilladelse i henhold til stk. 1, første afsnit
   c) proceduren, herunder frister og informationskrav, for den generelle forhåndstilladelse i henhold til stk. 1, andet afsnit
   d) betydningen af "forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne".

Med hensyn til nærværende stykkes første afsnit, litra d), skal udkastet til reguleringsmæssig teknisk standard være i fuld overensstemmelse med den i artikel 78 omhandlede delegerede retsakt.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest ... [seks måneder efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."

"

39)  Artikel 79 ændres således:

a)  Overskriften affattes således:"

"Midlertidig fravigelse af bestemmelserne om fradrag i kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrelevante passiver".

"

b)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Såfremt et institut besidder kapitalinstrumenter eller passiver ▌, der betragtes som kapitalgrundlagsinstrumenter i en enhed i den finansielle sektor eller som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i et institut, og den kompetente myndighed skønner, at hensigten med disse besiddelser er at anvende dem som led i en finansiel bistandsoperation med henblik på at reorganisere og genoprette denne enheds eller dette instituts rentabilitet, kan den kompetente myndighed midlertidigt fravige de bestemmelser om fradrag, som ellers ville finde anvendelse på disse instrumenter."

"

40)   Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 79a

Vurdering af overholdelse af betingelser for kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter

Ved vurderingen af overholdelsen af kravene i del II tager institutterne højde for instrumenternes væsentlige egenskaber og ikke alene deres retlige form. Ved vurderingen af et instruments væsentlige egenskaber tages der højde for alle ordninger vedrørende instrumenterne, selv hvis disse ikke er udtrykkeligt fastsat i selve instrumenternes vilkår og betingelser, med henblik på at fastslå, at de kombinerede økonomiske virkninger af sådanne ordninger er i overensstemmelse med de relevante bestemmelsers mål."

"

41)  Artikel 80 ændres således:

a)  Overskriften affattes således:"

"Løbende kontrol med kvaliteten af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter".

"

b)  Stk. 1 affattes således:"

"1. EBA overvåger kvaliteten af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter udstedt af institutter i hele Unionen og underretter straks Kommissionen, hvis der foreligger væsentligt bevis for, at de pågældende instrumenter ikke opfylder kriterierne i denne forordning.

De kompetente myndigheder skal efter anmodning fra EBA omgående fremsende alle de oplysninger, som EBA anser for relevante vedrørende nye kapitalinstrumenter eller nye typer passiver, der udstedes, for at EBA kan overvåge kvaliteten af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der udstedes af institutter i hele Unionen."

"

c)  I stk. 3 affattes indledningen således:"

"3. EBA yder teknisk rådgivning til Kommissionen om alle væsentlige ændringer, som den finder det nødvendigt at foretage af definitionen af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver som følge af:".

"

42)  Artikel 81, stk. 1, affattes således:"

"1. Minoritetsinteresser omfatter summen af et datterselskabs egentlige kernekapitalposter, når følgende betingelser er opfyldt:

   a) Datterselskabet antager en af følgende former:
   i) et institut
   ii) en virksomhed, som i medfør af gældende national ret er omfattet af kravene i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU
   iii) et mellemliggende finansielt holdingselskab i et tredjeland, der er omfattet af tilsynsmæssige krav, der er lige så strenge som dem, der anvendes på kreditinstitutter i dette tredjeland, og hvor Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 4, har truffet afgørelse om, at disse tilsynsmæssige krav som minimum svarer til reglerne i denne forordning.
   b) Datterselskabet indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.
   c) De i indledningen til dette stykke omhandlede egentlige kernekapitalposter ejes af andre personer end de virksomheder, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2."

"

43)  Artikel 82 affattes således:"

"Artikel 82

Kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital, supplerende kapital og kvalificerende kapitalgrundlag

Kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital, supplerende kapital og kvalificerende kapitalgrundlag omfatter et datterselskabs minoritetsinteresser, hybride kernekapital- eller supplerende kapitalinstrumenter plus overført resultat og overkurs ved emission i tilknytning hertil, når følgende betingelser er opfyldt:

   a) Datterselskabet antager en af følgende former:
   i) et institut
   ii) en virksomhed, som i medfør af gældende national ret er omfattet af kravene i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU
   iii) et mellemliggende finansielt holdingselskab i et tredjeland, der er omfattet af tilsynsmæssige krav, der er lige så strenge som dem, der anvendes på kreditinstitutter i dette tredjeland, og hvor Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 4, har truffet afgørelse om, at disse tilsynsmæssige krav som minimum svarer til reglerne i denne forordning.
   b) Datterselskabet indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.
   c) Instrumenterne ejes af andre personer end de virksomheder, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2."

"

44)  I artikel 83, stk. 1, affattes indledningen således:"

"1. Hybride kernekapital- og supplerende kapitalinstrumenter udstedt af en SPE og overkurs ved emission i tilknytning hertil kan kun indregnes i kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital eller supplerende kapital eller, efter omstændighederne, kvalificerende kapitalgrundlag indtil den 31. december 2021, hvis følgende betingelser er opfyldt:"

"

45)   Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 88a

Kvalificerende nedskrivningsrelevante passivinstrumenter

"Passiver udstedt af et datterselskab, der er etableret i Unionen, og som tilhører samme afviklingskoncern som afviklingsenheden, opfylder betingelserne for indregning i de konsoliderede nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i et institut, der er underlagt artikel 92a, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

   a) De er udstedt i overensstemmelse med artikel 45f, stk. 2, litra a), i direktiv 2014/59/EU.
   b) De er købt af en eksisterende aktionær, der ikke indgår i samme afviklingskoncern, så længe udøvelsen af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelserne i overensstemmelse med artikel 59-62 i direktiv 2014/59/EU ikke berører afviklingsenhedens kontrol med datterselskabet.
   c) De overstiger ikke det beløb, der beregnes ved at trække beløbet i nr. i) fra beløbet i nr. ii):
   i) summen af de passiver, der er udstedt til og købt af afviklingsenheden enten direkte eller indirekte gennem andre enheder i samme afviklingskoncern, og størrelsen af de kapitalgrundlagsinstrumenter, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 45f, stk. 2, litra b), i direktiv 2014/59/EU
   ii) det krævede beløb i henhold til artikel 45f, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU."

"

46)  Artikel 92 ændres således:

a)  I stk. 1 tilføjes følgende litra:"

"d) en gearingsgrad på 3 %"

"

b)   Følgende stykke indsættes:"

"1a. Ud over det krav, der er fastsat i denne artikels stk. 1, litra d), skal et G-SII opretholde en gearingsgradbuffer svarende til G-SII´ets samlede eksponeringsmål, jf. denne forordnings artikel 429, stk. 4, ganget med 50 % af den G-SII-buffersats, der finder anvendelse på G-SII´et i henhold til artikel 131 i direktiv 2013/36/EU.

Et G-SII må kun opfylde gearingsgradbufferkravet med kernekapital. Kernekapital, som anvendes til at opfylde gearingsgradbufferkravet, må ikke anvendes til at opfylde de gearingsbaserede krav i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU, medmindre det udtrykkelig er fastsat deri.

Hvis et G-SII ikke opfylder gearingsgradbufferkravet, er det omfattet af kapitalbevaringskravet i overensstemmelse med artikel 141b i direktiv 2013/36/EU.

Hvis et G-SII ikke samtidig opfylder gearingsgradbufferkravet og det kombinerede bufferkrav som defineret i artikel 128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU, er det omfattet af det højeste af kapitalbevaringskravene i overensstemmelse med artikel 141 og 141b i nævnte direktiv."

"

c)  Stk. 3 ændres således:

i)  Litra b) og c) ▌affattes således:"

"b) kapitalgrundlagskravene vedrørende et instituts handelsbeholdningsaktiviteter for så vidt angår følgende:

   i) markedsrisiko opgjort efter bestemmelserne i afsnit IV i nærværende del, bortset fra de i nævnte afsnits kapitel 1a og 1b fastsatte metoder
   ii) store eksponeringer, der overstiger de i artikel 395-401 fastsatte grænser, i det omfang et institut har fået tilladelse til at overskride disse grænser, som fastsat i henhold til fjerde del
   c) kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko som fastsat i afsnit IV i nærværende del, bortset fra de i nævnte afsnits kapitel 1a og 1b fastsatte metoder, for alle forretningsaktiviteter, der er genstand for valutakursrisici eller råvarerisici."

"

ii)  Følgende litra indsættes:"

"ca) kapitalgrundlagskravene beregnet i henhold til afsnit V i nærværende del med undtagelse af artikel 379 for så vidt angår afviklingsrisiko."

"

47)  Følgende artikler indsættes:"

"Artikel 92a

Krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for G-SII'er

   1. Med forbehold af artikel 93 og 94 og undtagelserne, jf. nærværende artikels stk. 2, skal institutter, der er udpeget som afviklingsenheder, og som er G-SII'er eller er en del af et G-SII, til enhver tid overholde følgende krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver:
   a) en risikobaseret sats på 18 %, som repræsenterer instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til ▌artikel 92, stk. 3 og 4
   b) en ikkerisikobaseret sats på 6,75 %, som repræsenterer instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver udtrykt som en procentdel af det samlede eksponeringsmål omhandlet i artikel 429, stk. 4.
   2. Kravene, jf. stk. 1, finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:
   a) inden for tre år efter den dato, hvor instituttet eller den koncern, som instituttet tilhører, er blevet udpeget som et G-SII
   b) inden for to år efter den dato, hvor afviklingsmyndigheden har anvendt bail-in-værktøjet i henhold til direktiv 2014/59/EU
   c) inden for to år efter den dato, hvor afviklingsmyndigheden har indført en anden foranstaltning iværksat af den private sektor, jf. artikel 32, stk. 1, litra b), i direktiv 2014/59/EU, hvorved kapitalinstrumenter og andre passiver er blevet nedskrevet eller konverteret til egentlige kernekapitalposter med henblik på at rekapitalisere afviklingsenheden uden anvendelse af afviklingsværktøjer.
   3. Når den sum, der følger af anvendelsen af kravet i nærværende artikels stk. 1, litra a), på hver afviklingsenhed inden for det samme G-SII, overstiger det krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der er beregnet i henhold til artikel 12 i denne forordning, kan afviklingsmyndigheden for moderinstituttet i Unionen efter at have hørt de øvrige relevante afviklingsmyndigheder træffe foranstaltninger i henhold til artikel 45d, stk. 3, eller artikel 45h, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU.

Artikel 92b

Krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for tredjelands-G-SII'er

   1. Institutter, som er væsentlige datterselskaber af tredjelands-G-SII'er, og som ikke er afviklingsenheder, skal til enhver tid opfylde krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver svarende til 90 % af de krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der er fastsat i artikel 92a.
   2. Med henblik på at opfylde stk. 1 tages hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter kun i betragtning, hvis disse instrumenter ejes af tredjelands-G-SII'ets øverste moderselskab og er udstedt direkte eller indirekte gennem andre enheder inden for samme koncern, forudsat at alle sådanne enheder er etableret i samme tredjeland som det øverste moderselskab eller i en medlemsstat.
   3. Et nedskrivningsrelevant passivinstrument tages kun i betragtning med henblik på overholdelse af stk. 1, hvis det opfylder alle følgende supplerende betingelser:
   a) i tilfælde af almindelig insolvensbehandling som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 47), i direktiv 2014/59/EU, er krav som følge af passivet efterstillet fordringer hidrørende fra passiver, der ikke opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 2, og som ikke betragtes som kapitalgrundlag
   b) det er genstand for nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser i henhold til artikel 59-62 i direktiv 2014/59/EU."

"

48)  Artikel 94 affattes således:"

"Artikel 94

Undtagelser for mindre handelsbeholdningsaktiviteter

   1. Uanset artikel 92, stk. 3, litra b), kan institutterne beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende deres handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til nærværende artikels stk. 2, såfremt omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktiviteter er lig med eller under begge følgende tærskler på grundlag af en månedlig vurdering med anvendelse af data fra den sidste dag i måneden:
   a) 5 % af instituttets samlede aktiver
   b) 50 mio. EUR.
   2. Når begge betingelser i stk. 1, litra a) og b), er opfyldt, kan institutterne beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende deres handelsbeholdningsaktiviteter på følgende måde:
   a) for kontrakter nævnt i bilag II, punkt 1, kontrakter vedrørende aktier omhandlet i nævnte bilag, punkt 3, og kreditderivater kan institutterne fritage disse positioner for kapitalgrundlagskravet omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra b)
   b) for positioner i handelsbeholdningen, som ikke er omhandlet i litra a) i nærværende stykke, kan institutterne erstatte kapitalgrundlagskravet omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra b), med det krav, der beregnes i henhold til artikel 92, stk. 3, litra a).
   3. Institutterne beregner omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktiviteter på grundlag af data fra den sidste dag i hver måned med henblik på stk. 1 i overensstemmelse med følgende krav:
   a) alle positioner, som indgår i handelsbeholdningen i henhold til artikel 104, medtages i beregningen med undtagelse af:
   i) positioner vedrørende valuta og råvarer
   ii) positioner i kreditderivater, der anses for interne afdækninger af eksponeringer mod kreditrisici uden for handelsbeholdningen eller eksponeringer mod modpartsrisici, og de kreditderivattransaktioner, der dækker hele markedsrisikoen forbundet med disse interne afdækninger som omhandlet i artikel 106, stk. 3
   b) alle positioner, der medtages i beregningen i henhold til litra a), ansættes til deres markedsværdi på denne bestemte dato; hvis markedsværdien for en position ikke er tilgængelig på en given dato, værdiansættes positionen til dagsværdien på denne dato; hvis markedsværdien og dagsværdien for en position ikke er tilgængelig på en given dato, værdiansættes positionen til den seneste markedsværdi eller dagsværdi
   c) lange positioners absolutte værdi og korte positioners absolutte værdi adderes.
   4. Når begge betingelser i denne artikels stk. 1, litra a) og b), er opfyldt, finder artikel 102, stk. 3 og 4, artikel 103 og 104b, i denne forordning ikke anvendelse, uanset betingelserne i artikel 74 og 83 i direktiv 2013/36/EU.
   5. Institutterne underretter de kompetente myndigheder, hvis de beregner eller ophører med at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende deres handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til ▌stk. 2.
   6. Et institut, der ikke længere opfylder en eller flere af betingelserne i stk. 1, underretter straks den kompetente myndighed herom.
   7. Et institut ophører med at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende sine handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til stk. 2 inden for tre måneder fra, at et af følgende indtræffer:
   a) Instituttet opfylder ikke ▌betingelserne i stk. 1, litra a) eller b), i tre på hinanden følgende måneder.
   b) Instituttet opfylder ikke ▌betingelserne i stk. 1, litra a) eller b), i mere end seks ud af de sidste 12 måneder.
   8. Hvis et institut er ophørt med at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende sine handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til denne artikel, må det kun beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende sine handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til denne artikel, når det over for den kompetente myndighed har godtgjort, at alle betingelserne i stk. 1 er blevet opfyldt i en uafbrudt periode på et år.
   9. Institutterne må ikke indgå, købe eller sælge en position i handelsbeholdningen alene for at overholde en af betingelserne i stk. 1 ved den månedlige vurdering."

"

49)  Kapitel 2 udgår af tredje del, afsnit I.

50)  Artikel 102 ændres således:

a)  Stk. 2, 3 og 4 affattes således:"

"2. En handelshensigt skal fremgå af de strategier, politikker og procedurer, som instituttet har fastlagt til at forvalte positionen eller porteføljen i overensstemmelse med artikel 103, 104 og 104a.

   3. Institutterne opretter og vedligeholder systemer og kontroller til at forvaltning af deres handelsbeholdning i overensstemmelse med artikel 103.
   4. Med henblik på indberetningskravene i artikel 430b, stk. 3, indgår positioner i handelsbeholdningen i handelsenheder, som er etableret ▌i henhold til artikel 104b. ▌"

"

b)  Følgende stykker tilføjes:"

"5. Positioner i handelsbeholdningen er omfattet af kravene til forsigtig værdiansættelse i artikel 105.

   6. Institutterne behandler interne afdækninger i henhold til artikel 106."

"

51)  Artikel 103 ▌affattes således:"

"Artikel 103

Forvaltning af handelsbeholdningen

   1. Institutterne har klart definerede politikker og procedurer for den generelle forvaltning af handelsbeholdningen. Disse politikker og procedurer omhandler som minimum:
   a) de aktiviteter, som instituttet betragter som handelsaktiviteter, og som indgår i handelsbeholdningen med henblik på kapitalgrundlagskravet
   b) i hvilket omfang en position på dagsbasis kan opgøres til markedsværdi med udgangspunkt i et aktivt, likvidt marked for køb og salg
   c) for positioner, der opgøres til modelværdi, i hvilket omfang instituttet kan:
   i) afgrænse alle væsentlige risici i forbindelse med positionen
   ii) afdække alle væsentlige risici i forbindelse med positionen med instrumenter, for hvilke der findes et aktivt, likvidt marked for køb og salg
   iii) udarbejde pålidelige estimater for vigtige forudsætninger og parametre, som anvendes i modellen
   d) i hvilket omfang instituttet kan og skal foretage værdiansættelser af positionen, som kan valideres eksternt på en konsistent måde
   e) i hvilket omfang retlige begrænsninger eller andre operationelle krav vil hæmme instituttets evne til at afvikle eller risikoafdække en position på kort sigt
   f) i hvilket omfang instituttet kan og skal foretage aktiv risikostyring af positioner som led i sine handelsaktiviteter
   g) i hvilket omfang instituttet kan omklassificere risici eller positioner, der ligger uden for handelsbeholdningen, til handelsbeholdningen og omvendt samt kravene for sådanne omklassificeringer som omhandlet i artikel 104a.

   2. Instituttet skal ved forvaltningen af sine positioner eller porteføljer af positioner i handelsbeholdningen opfylde alle følgende krav:

   a) instituttet har en klart dokumenteret handelsstrategi for positionerne eller porteføljerne i handelsbeholdningen, som er godkendt af den øverste ledelse, og hvoraf fremgår den forventede besiddelsesperiode

   b) instituttet har klart definerede politikker og procedurer for aktiv forvaltning af positionerne eller porteføljerne i handelsbeholdningen. Disse politikker og procedurer omfatter følgende:

   i) hvilke positioner eller porteføljer af positioner hver handelsenhed eller, efter omstændighederne, udpegede dealere kan indgå
   ii) fastsættelse af grænser for positionerne og overvågning af, om de er passende
   iii) sikring af, at dealerne kan indgå og forvalte positionen inden for de aftalte rammer og i henhold til den godkendte strategi
   iv) sikring af, at positionerne indberettes til den øverste ledelse som led i instituttets risikostyringsproces
   v) sikring af, at positionerne overvåges aktivt i sammenhæng med markedsinformationskilder, og at der foretages en vurdering af muligheden for at omsætte eller afdække en position eller de risici, der er knyttet til positionen, herunder vurdering, kvalitet og tilgængelighed af input fra markedet til værdiansættelsesprocessen, markedets omsætningsniveau og størrelsen af de positioner, der handles på markedet
   vi) aktive procedurer og kontrolforanstaltninger til bekæmpelse af svig
   c) Instituttet har klart definerede politikker og procedurer for overvågning af positionerne i forhold til instituttets handelsstrategi, herunder overvågning af omsætningen og de positioner, for hvilke den oprindeligt påtænkte besiddelsesperiode er overskredet."

"

52)   Artikel 104, stk. 2, udgår.

53)  Følgende artikler indsættes:"

"Artikel 104a

Omklassificering af en position

   1. Institutterne skal have klart definerede politikker til fastlæggelse af de særlige omstændigheder, der kan begrunde, at en position i handelsbeholdningen omklassificeres til en position uden for handelsbeholdningen, eller omvendt at en position uden for handelsbeholdningen omklassificeres til en ▌ position i handelsbeholdningen, med henblik på beregningen af deres kapitalgrundlagskrav på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde. Institutterne reviderer disse politikker mindst en gang om året.

EBA overvåger omfanget af tilsynspraksis og udsteder retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 senest den ... [fem år efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] for betydningen af særlige omstændigheder med henblik på denne artikels stk. 1. Indtil EBA udsteder disse retningslinjer, underretter de kompetente myndigheder EBA om og begrunder deres afgørelser om , hvorvidt et institut tillades at omklassificere en position, jf. nærværende artikels stk. 2.

   2. De kompetente myndigheder giver kun tilladelse til, at en position i handelsbeholdningen omklassificeres til en position uden for handelsbeholdningen, eller omvendt at en position uden for ▌handelsbeholdningen omklassificeres til en position i handelsbeholdningen, med henblik på beregningen af et instituts kapitalgrundlagskrav, såfremt instituttet har forelagt de kompetente myndigheder skriftlig dokumentation for, at beslutningen om at omklassificere den pågældende position følger af særlige omstændigheder, som er i overensstemmelse med de politikker, som instituttet har fastlagt i henhold til nærværende artikels stk. 1. Til dette formål fremlægger instituttet tilstrækkelig dokumentation for, at positionen ikke længere opfylder betingelsen for at blive klassificeret som en position i handelsbeholdningen eller en position uden for handelsbeholdningen, jf. artikel 104.

Beslutningen omhandlet i første afsnit skal være godkendt af ledelsen.

   3. Hvis den kompetente myndighed har givet tilladelse til omklassificering af en position i overensstemmelse med stk. 2, skal det institut, som har modtaget denne tilladelse:
   a) straks offentliggøre :
   i) oplysning om, at dets position er blevet omklassificeret, og
   ii) hvis virkningen af denne omklassificering er en reduktion i instituttets kapitalgrundlagskrav, størrelsen af denne reduktion og
   b) hvis virkningen af denne omklassificering er en reduktion af instituttets kapitalgrundlagskrav, undlade at indregne denne virkning indtil positionen udløber, medmindre instituttets kompetente myndighed tillader instituttet at indregne denne virkning på et tidligere tidspunkt.
   4. Instituttet beregner nettoændringen i værdien af dets kapitalgrundlagskrav som følge af omklassificering af positionen som forskellen mellem kapitalgrundlagskravene umiddelbart efter omklassificeringen og kapitalgrundlagskravene umiddelbart før omklassificeringen, hver især beregnet i overensstemmelse med artikel 92. Ved beregningen tages der ikke hensyn til virkningerne af andre faktorer end omklassificeringen.
   5. Omklassificeringen af en position i henhold til denne artikel er uigenkaldelig.

Artikel 104b

Krav til handelsenheder

   1. Med henblik på indberetningskravene i artikel 430b etablerer institutterne handelsenheder og henregner hver af deres positioner i handelsbeholdningen til en af disse handelsenheder. Positioner i handelsbeholdningen henføres kun til samme handelsenhed, hvis de opfylder den fastlagte forretningsstrategi for handelsenheden og løbende forvaltes og overvåges i henhold til nærværende artikels stk. 2.
   2. Institutters handelsenheder skal til enhver tid opfylde alle følgende krav:
   a) hver handelsenhed skal have en veldefineret og særegen forretningsstrategi og en risikostyringsstruktur, der passer til dens forretningsstrategi
   b) hver handelsenhed skal have en klar organisationsstruktur, og positioner i en handelsenhed skal forvaltes af udpegede dealere inden for instituttet; hver dealer skal have udpegede funktioner i handelsenheden, og hver dealer tilknyttes kun én handelsenhed ▌
   c) positionsgrænser fastsættes inden for hver handelsenhed i overensstemmelse med handelsenhedens forretningsstrategi
   d) rapporter om aktiviteter, rentabilitet, risikostyring og lovkrav på handelsenhedsniveau udarbejdes mindst en gang om ugen og forelægges regelmæssigt ledelsen
   e) hver handelsenhed skal have en klar årlig forretningsplan, herunder en veldefineret aflønningspolitik på grundlag af sunde kriterier for resultatmåling
   f) der udarbejdes for hver handelsenhed en gang om måneden en rapport om positioner, der udløber, om overskridelser af handelsbegrænsninger fra dag til dag, overskridelser af handelsbegrænsninger inden for samme dag og de foranstaltninger, som instituttet har truffet for at afhjælpe disse overskridelser, samt vurderinger af markedslikviditeten, som gøres tilgængelig for de kompetente myndigheder.
   3. Uanset stk. 2, litra b), kan et institut tilknytte en dealer til mere end én handelsenhed, forudsat at instituttet godtgør over for den kompetente myndighed, at tilknytningen har fundet sted på grund af forretnings- eller ressourcemæssige hensyn, og at tilknytningen bevarer de øvrige kvalitative krav, der er fastsat i denne artikel, og som gælder for dealere og handelsenheder.
   4. Institutterne underretter de kompetente myndigheder om, hvordan de efterlever stk. 2. De kompetente myndigheder kan kræve, at et institut ændrer sine handelsenheders struktur eller organisation med henblik på overholdelse af denne artikel."

"

54)  Artikel 105 ændres således:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Alle positioner i handelsbeholdningen og alle positioner uden for handelsbeholdningen opgjort til dagsværdi skal opfylde standarderne for forsigtig værdiansættelse som fastsat i denne artikel. Institutterne sikrer navnlig, at den forsigtige værdiansættelse af deres positioner i handelsbeholdningen har en passende grad af sikkerhed i forhold til den dynamiske karakter af positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen opgjort til dagsværdi, kravene om tilsynsmæssig soliditet og kapitalkravenes funktion og formål for så vidt angår positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen opgjort til dagsværdi."

"

b)  Stk. 3 og 4 affattes således:"

"3. Institutterne skal mindst dagligt værdiansætte positionerne i handelsbeholdningen til dagsværdi. Ændringer i disse positioners værdi angives i instituttets resultatopgørelse.

   4. Institutterne opgør deres positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen opgjort til dagsværdi til markedsværdi, når det er muligt, også når de opgør det relevante kapitalkrav for disse positioner."

"

c)  Stk. 6 affattes således:"

"6. Hvis det ikke er muligt at foretage opgørelse til markedsværdi, skal institutterne konservativt opgøre deres positioner og porteføljer til modelværdi, herunder når de opgør kapitalgrundlagskravene for positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen opgjort til dagsværdi."

"

d)  Stk. 7, andet afsnit, affattes således:"

"Med henblik på første afsnit, litra d), skal modellen udvikles eller godkendes uafhængigt af handelsenhederne og testes på uafhængig vis, herunder validering af det matematiske grundlag, forudsætningerne og softwareimplementeringen."

"

e)  Stk. 11, litra a), affattes således:"

"a) den yderligere tid, der vil medgå til at afdække positionen eller risiciene inden for positionen ud over de likviditetshorisonter, som er tildelt risikofaktorerne for positionen i henhold til artikel 325bd."

"

55)  Artikel 106 ændres således:

a)  Stk. 2 og 3 affattes således:"

"2. Kravene i stk. 1 finder anvendelse, uden at dette berører kravene til den afdækkede position uden for handelsbeholdningen eller i handelsbeholdningen, hvor dette er relevant.

   3. Hvis et institut afdækker en kreditrisikoeksponering eller en modpartsrisikoeksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen, med et kreditderivat, der indgår i handelsbeholdningen, anses denne kreditderivatposition for at være en intern afdækning af kreditrisikoeksponeringen eller modpartsrisikoeksponeringen uden for handelsbeholdningen med henblik på beregningen af de risikovægtede eksponeringer omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra a), når instituttet med en anerkendt ekstern udbyder af risikoafdækning indgår en anden kreditderivattransaktion, der opfylder kravene til ufinansieret kreditrisikoafdækning uden for handelsbeholdningen og dækker hele markedsrisikoen forbundet med den interne afdækning.

Både en intern afdækning anerkendt i henhold til første afsnit og kreditderivatet indgået med den eksterne udbyder medtages i handelsbeholdningen med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko."

"

b)  Følgende stykker tilføjes:"

"4. Hvis et institut afdækker en aktierisikoeksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen, med et aktiederivat, der indgår i handelsbeholdningen, anses denne aktiederivatposition for at være en intern afdækning af aktierisikoeksponeringen uden for handelsbeholdningen med henblik på beregning af de risikovægtede eksponeringer omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra a), når instituttet med en anerkendt ekstern udbyder af risikoafdækning indgår en anden aktiederivattransaktion, der opfylder kravene til ufinansieret kreditrisikoafdækning uden for handelsbeholdningen og dækker hele markedsrisikoen forbundet med den interne afdækning.

Både en intern afdækning anerkendt i henhold til første afsnit og aktiederivatet indgået med den anerkendte eksterne udbyder af risikoafdækning medtages i handelsbeholdningen med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko.

   5. Hvis et institut afdækker en renterisikoeksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen, med en renterisikoposition, der indgår i handelsbeholdningen, anses denne renterisikoposition for at være en intern afdækning med henblik på vurdering af den renterisiko, der følger af positioner uden for handelsbeholdningen i henhold til artikel 84 og 98 i direktiv 2013/36/EU, hvis følgende betingelser er opfyldt:
   a) positionen er henregnet en separat portefølje fra den anden position i handelsbeholdningen, hvis forretningsstrategi alene vedrører forvaltning og afbødning af markedsrisikoen forbundet med interne afdækninger af renterisikoeksponering; med henblik herpå kan instituttet henregne andre renterisikopositioner indgået med eksterne udbydere eller sin egen handelsbeholdning til denne portefølje, såfremt instituttet dækker hele markedsrisikoen forbundet med disse renterisikopositioner, der er indgået med dets egen handelsbeholdning, ved at indgå modsatrettede renterisikopositioner med eksterne udbydere
   b) med henblik på indberetningskravene i artikel 430b, stk. 3, er positionen henregnet til en handelsenhed, som er etableret i henhold til artikel 104b, hvis forretningsstrategi alene vedrører forvaltning og afbødning af markedsrisikoen forbundet med interne afdækninger af renterisikoeksponering; til dette formål kan denne handelsenhed indgå andre renterisikopositioner med eksterne udbydere eller instituttets øvrige handelsenheder, såfremt disse handelsenheder dækker hele markedsrisikoen forbundet med disse andre renterisikopositioner ved at indgå modsatrettede renterisikopositioner med eksterne udbydere
   c) instituttet har udførligt dokumenteret, hvordan positionen afbøder den renterisiko, der følger af positioner uden for handelsbeholdningen, med henblik på kravene i artikel 84 og 98 i direktiv 2013/36/EU.
   6. Kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for alle de positioner, der er henført til en separat portefølje, jf. stk. 5, litra a), beregnes særskilt og som tillæg til kapitalgrundlagskravene vedrørende de øvrige positioner i handelsbeholdningen.
   7. Med henblik på indberetningskravene i artikel 430b foretages beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for alle de positioner, der er henført til den separate portefølje, jf. nærværende artikels stk. 5, litra a), eller til handelsenheden, eller som er indgået af handelsenheden, jf. nærværende artikels stk. 5, litra b), hvis det er relevant, særskilt som en separat portefølje og som tillæg til beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende de øvrige positioner i handelsbeholdningen."

"

56)  Artikel 107, stk. 3, affattes således:"

"3. Med henblik på denne forordning behandles eksponeringer mod et investeringsselskab i et tredjeland, mod et kreditinstitut i et tredjeland og mod en børs i et tredjeland kun som eksponeringer mod et institut, hvis tredjelandet anvender tilsynsmæssige krav til en sådan enhed, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen."

"

57)   Artikel 117, stk. 2, ændres således:

a)  Følgende litraer tilføjes:"

"o) Den Internationale Udviklingssammenslutning

   p) Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank."

"

b)   Følgende afsnit tilføjes:"

"Kommissionen tillægges beføjelse til at ændre denne forordning ved at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 462 for i overensstemmelse med internationale standarder at ændre listen over multilaterale udviklingsbanker, jf. første afsnit."

"

58)   Artikel 118, litra a), affattes således:"

"a) Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab"

"

59)   I artikel 123 tilføjes følgende stykke:"

"Eksponeringer som følge af lån, der ydes af et kreditinstitut til pensionister eller arbejdstagere med en tidsubegrænset kontrakt mod ubetinget overførsel af en del af låntagerens pension eller løn til det pågældende kreditinstitut, tildeles en risikovægt på 35 %, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

   a) for at tilbagebetale lånet giver låntageren pensionskassen eller arbejdsgiveren ubetinget beføjelse til at foretage direkte betalinger til kreditinstituttet ved at trække de månedlige afdrag på lånet fra låntagers månedlige pension eller løn
   b) låntagerens risici for død, uarbejdsdygtighed, arbejdsløshed eller reduktion af den månedlige nettopension eller nettoløn er tilstrækkeligt dækket via en forsikringspolice, som tegnes af låntageren til fordel for kreditinstituttet
   c) de månedlige betalinger, som låntageren skal foretage på alle lån, der opfylder betingelserne i litra a) og b), overstiger ikke tilsammen 20 % af låntagerens månedlige nettopension eller nettoløn
   d) lånets maksimale oprindelige løbetid er lig med eller mindre end ti år."

"

60)   Artikel 124 affattes således:"

"Artikel 124

Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom

   1. En eksponering eller en del af en eksponering, som er fuldt sikret ved pant i fast ejendom, tildeles en risikovægt på 100 %, hvis betingelserne i artikel 125 eller 126 ikke er opfyldt, med undtagelse af dele af eksponeringen, som tildeles en anden eksponeringsklasse. Den del af eksponeringen, som overstiger låneværdien af den faste ejendom, tildeles den risikovægt, der finder anvendelse på den involverede modparts usikrede eksponeringer.

Den del af en eksponering, der betragtes som fuldt ud sikret ved fast ejendom, må ikke være større end den pantsatte del af markedsværdien eller af belåningsværdien af den pågældende faste ejendom i de medlemsstater, som ved love eller administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurdering af belåningsværdien.

   1a. Medlemsstaterne udpeger en myndighed, som skal være ansvarlig for anvendelsen af stk. 2. Denne myndighed er den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed.

Hvis den myndighed, der er udpeget af en medlemsstat med henblik på anvendelse af denne artikel, er den kompetente myndighed, sørger den for, at de relevante nationale organer og myndigheder, der har et makroprudentielt mandat, underrettes behørigt om, at den kompetente myndighed har til hensigt at gøre brug af denne artikel, og inddrages på passende vis i vurderingen af bekymringer om den finansielle stabilitet i dens medlemsstat, jf. stk. 2.

Hvis den myndighed, der er udpeget af en medlemsstat med henblik på anvendelse af denne artikel, ikke er den kompetente myndighed, vedtager medlemsstaten de nødvendige bestemmelser for at sikre passende koordinering og udveksling af oplysninger mellem den kompetente myndighed og den udpegede myndighed med henblik på korrekt anvendelse af denne artikel. Myndighederne skal navnlig pålægges at arbejde tæt sammen og udveksle alle de oplysninger, der kan være nødvendige for en fyldestgørende udførelse af de opgaver, der er pålagt den udpegede myndighed i henhold til denne artikel. Dette samarbejde skal sigte mod at undgå enhver form for overlappende eller inkonsistente handlinger mellem den kompetente myndighed og den udpegede myndighed samt at sikre, at samspillet med andre foranstaltninger, navnlig foranstaltninger, som er truffet i henhold til artikel 458 i denne forordning og artikel 133 i direktiv 2013/36/EU, tages behørigt i betragtning.

   2. På grundlag af de data, som er indsamlet i henhold til artikel 430a, og andre relevante indikatorer vurderer den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1a, med regelmæssige mellemrum og mindst hvert år, om risikovægten på 35 % for eksponeringer over for et eller flere ejendomssegmenter, der er sikret ved pant i beboelsesejendom som omhandlet i artikel 125 beliggende i en eller flere dele af den relevante myndigheds medlemsstats område, og risikovægten på 50 % for eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom som omhandlet i artikel 126 beliggende i en eller flere dele af den relevante myndigheds medlemsstats område er passende ud fra:
   a) tabserfaringer for eksponeringer sikret ved fast ejendom
   b) fremadrettet markedsudvikling for fast ejendom.

Hvis den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med denne artikels stk. 1a, på grundlag af den vurdering, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, konkluderer, at de risikovægte, der er omhandlet i artikel 125, stk. 2, eller artikel 126, stk. 2, ikke i tilstrækkelig grad afspejler den reelle risiko, der er forbundet med et eller flere ejendomssegmenter af eksponeringer, som er fuldt ud sikret ved pant i beboelsesejendom eller i erhvervsejendom beliggende i en eller flere dele af den relevante myndigheds medlemsstats område, og hvis den mener, at utilstrækkeligheden af risikovægtene kan indvirke negativt på den nuværende eller fremtidige finansielle stabilitet i dens medlemsstat, kan den øge risikovægtene for disse eksponeringer inden for de intervaller, der er fastsat i nærværende stykkes fjerde afsnit, eller indføre strengere kriterier end dem, der er fastsat i artikel 125, stk. 2, eller artikel 126, stk. 2.

Den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med denne artikels stk. 1a, underretter EBA og ESRB om eventuelle tilpasninger af de risikovægte og kriterier, der anvendes i henhold til dette stykke. Inden for en måned fra modtagelsen af denne underretning afgiver EBA og ESRB udtalelse til den pågældende medlemsstat. EBA og ESRB offentliggør risikovægtene og kriterierne for de eksponeringer, der er omhandlet i artikel 125 og 126 og artikel 199, stk. 1, litra a), som gennemført af den relevante myndighed.

Med henblik på nærværende stykkes andet afsnit kan den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 1a, fastsætte risikovægtene inden for følgende intervaller:

   a) 35 til 150 % for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom
   b) 50 til 150 % for eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom.
   3. Hvis den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 1a, fastsætter højere risikovægte eller strengere kriterier i henhold til stk. 2, andet afsnit, har institutterne en overgangsperiode på seks måneder til at anvende dem.
   4. EBA udarbejder i tæt samarbejde med ESRB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at fastsætte de strenge kriterier for vurdering af den belåningsværdi, der er omhandlet i stk. 1, og de typer faktorer, der skal tages hensyn til ved vurdering af hensigtsmæssigheden af de risikovægte, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2019.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

   5. ESRB kan i form af henstillinger i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010 og i tæt samarbejde med EBA give de myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med denne artikels stk. 1a, vejledning om følgende:
   a) faktorer der kan "indvirke negativt på den nuværende eller fremtidige finansielle stabilitet", jf. stk. 2, andet afsnit, og
   b) vejledende benchmarks, som den myndighed, der er udpeget i henhold til stk. 1a, skal tage hensyn til ved fastsættelsen af højere risikovægte.
   6. Institutterne i en medlemsstat anvender de risikovægte og kriterier, som en anden medlemsstats myndigheder har fastsat i overensstemmelse med stk. 2, på alle deres hertil svarende eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom eller erhvervsejendom og beliggende i en eller flere dele af denne medlemsstat."

"

61)  Artikel 128, stk. 1 og 2, affattes således:"

"1. Institutterne tildeler eksponeringer, som er forbundet med særlig høje risici, en risikovægt på 150 %.

   2. Med henblik på denne artikel behandler institutter alle følgende eksponeringer som eksponeringer, der er forbundet med særlig høje risici:
   a) investeringer i venturekapitalselskaber, medmindre disse investeringer behandles under artikel 132
   b) private equity-investeringer, medmindre disse investeringer behandles under artikel 132
   c) spekulativ finansiering af fast ejendom."

"

62)  Artikel 132 affattes således:"

"Artikel 132

Kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er

   1. Institutterne beregner den risikovægtede værdi af deres eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU ved at multiplicere den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer beregnet efter de metoder, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit, med den procentdel af andele eller aktier, som disse institutter besidder.
   2. Når betingelserne i denne artikels stk. 3 er opfyldt, kan institutterne anvende transparensmetoden omhandlet i artikel 132a, stk. 1, eller mandatmetoden omhandlet i artikel 132a, stk. 2.

Med forbehold af artikel 132b, stk. 2, skal institutter, som ikke anvender transparensmetoden eller mandatmetoden, tildele en risikovægt på 1 250 % ("fallbackmetoden") til deres eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU.

Institutterne kan beregne den risikovægtede værdi af deres eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er ved at kombinere de metoder, der er omhandlet i dette stykke, såfremt betingelserne for anvendelsen af disse metoder er opfyldt.

   3. Institutterne kan fastlægge den risikovægtede værdi af ▌en CIU's eksponeringer ved hjælp af de i artikel 132a omhandlede metoder, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
   a) CIU'en er en af følgende:
   i) et institut for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS eller investeringsinstitutter) omfattet af direktiv 2009/65/EF
   ii) en ▌AIF, der forvaltes af en EU-FAIF, som er registreret i henhold til artikel 3, stk. 3, i direktiv 2011/61/EU
   iii) en AIF, der forvaltes af en EU-FAIF, som har erhvervet tilladelse i henhold til artikel 6 i direktiv 2011/61/EU
   iv) en AIF, der forvaltes af en ikke-EU-FAIF, som har erhvervet tilladelse i henhold til artikel 37 i direktiv 2011/61/EU
   v) en ikke-EU-AIF, der forvaltes af en ikke-EU-FAIF og markedsføres i henhold til artikel 42 i direktiv 2011/61/EU
   vi) en ikke-EU-AIF, der ikke markedsføres i Unionen, og som forvaltes af en ikke-EU-FAIF, der er etableret i et tredjeland, som er omfattet af en delegeret retsakt, jf. artikel 67, stk. 6, i direktiv 2011/61/EU
   b) CIU'ens prospekt eller tilsvarende dokument indeholder følgende:
   i) de aktivkategorier, som CIU'en har tilladelse til at investere i
   ii) hvis der gælder investeringsgrænser: relative grænser og metoder til at beregne disse
   c) CIU'ens eller CIU-administrationsselskabets indberetning til instituttet opfylder følgende krav:
   i) CIU'en indberetter sine eksponeringer mindst lige så hyppigt som instituttet.
   ii) Regnskabsdataene er tilstrækkelig detaljerede til, at instituttet kan beregne den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer ved hjælp af den metode, som instituttet har valgt.
   iii) Hvis instituttet anvender transparensmetoden, bekræftes oplysninger om de underliggende eksponeringer af en uafhængig tredjepart.

Uanset denne artikels første afsnit, litra a), kan multilaterale og bilaterale udviklingsbanker og andre institutter, der sammen med multilaterale eller bilaterale udviklingsbanker investerer i en CIU, fastlægge den risikovægtede værdi af denne CIU's eksponeringer ved hjælp af de i artikel 132a omhandlede metoder, forudsat at betingelserne i denne artikels første afsnit, litra b) og c), er opfyldt, og at CIU'ens investeringsmandat begrænser den type aktiver, som CIU'en kan investere i, til aktiver, der fremmer bæredygtig udvikling i udviklingslandene.

Institutterne underretter deres kompetente myndighed om, hvilke CIU'er, de anvender den i andet afsnit omhandlede behandling på.

Hvis et institut fastlægger den risikovægtede værdi af en CIU's eksponeringer i overensstemmelse med mandatmetoden, kan CIU'ens eller CIU-administrationsselskabets indberetning til instituttet uanset første afsnit, litra c), nr. i), begrænses til CIU'ens investeringsmandat og eventuelle ændringer heraf og kan kun foretages, når instituttet påtager sig eksponering mod CIU'en for første gang, og når der er en ændring i CIU'ens investeringsmandat.

   4. Institutter, som ikke har tilstrækkelige data eller oplysninger til at beregne den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer ved hjælp af metoderne omhandlet i artikel 132a, kan benytte beregninger udført af en tredjepart, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
   a) tredjeparten er en af følgende:
   i) depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos dette depotinstitut eller depotfinansieringsinstitut
   ii) for CIU'er, som ikke er omfattet af nærværende litras nr. i), CIU-administrationsselskabet, forudsat at dette selskab opfylder kriterierne i stk. 3, litra a)
   b) tredjeparten udfører beregningen ved hjælp af metoderne omhandlet i artikel 132a, stk. 1, 2 eller 3, alt efter hvad der er relevant
   c) en ekstern revisor har bekræftet rigtigheden af tredjepartens beregning.

Institutter, som benytter tredjeparters beregninger, skal multiplicere den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer, der fås ved disse beregninger, med en faktor på 1,2.

Uanset andet afsnit finder faktoren på 1,2 ikke anvendelse, hvis instituttet har uindskrænket adgang til de detaljerede beregninger foretaget af tredjepart. Instituttet fremlægger efter anmodning disse beregninger for den kompetente myndighed.

   5. Hvis et institut anvender metoderne omhandlet i artikel 132a til at beregne den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer ("niveau 1-CIU"), og en eller flere af niveau 1-CIU'ens underliggende eksponeringer er en eksponering i form af andele eller aktier i en anden CIU ("niveau 2-CIU"), kan den risikovægtede værdi af niveau 2-CIU'ens eksponeringer beregnes ved hjælp af enhver af de tre metoder omhandlet i denne artikels stk. 2. Instituttet kan kun bruge transparensmetoden til at beregne de risikovægtede værdier af CIU'ers eksponeringer på niveau 3 og efterfølgende niveauer, hvis det anvendte denne metode til beregningen på det foregående niveau. I alle andre scenarier skal det anvende fallbackmetoden.
   6. Den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer beregnet ved hjælp af transparensmetoden og mandatmetoden, der er fastsat i artikel 132a, stk. 1 og 2, kan ikke overstige den risikovægtede værdi af denne CIU's eksponeringer beregnet ved hjælp af fallbackmetoden.
   7. Uanset denne artikels stk. 1 kan institutter, der anvender transparensmetoden i henhold til artikel 132a, stk. 1, beregne den risikovægtede værdi af deres eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU ved at multiplicere eksponeringsværdien af disse eksponeringer beregnet i overensstemmelse med artikel 111 med risikovægten (RWi*) beregnet efter den formel, der er fastsat i artikel 132c, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
   a) Institutterne måler værdien af deres beholdning af andele eller aktier i en CIU til anskaffelsesværdi, men måler værdien af CIU'ens underliggende aktiver til dagsværdi, hvis de anvender transparensmetoden.
   b) En ændring i markedsværdien af de andele eller aktier, for hvilke institutterne måler værdien til anskaffelsesværdi, ændrer hverken værdien af disse institutters kapitalgrundlag eller den eksponeringsværdi, der er forbundet med disse beholdninger."

"

63)  Følgende artikler indsættes:"

"Artikel 132a

Metoder til beregning af den risikovægtede værdi af CIU'ers eksponeringer

   1. Hvis betingelserne i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, gennemgår institutter, der har tilstrækkelige oplysninger om en CIU's enkelte underliggende eksponeringer, disse eksponeringer med henblik på at beregne den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer, idet alle CIU'ens underliggende eksponeringer risikovægtes, som om de var disse institutters direkte besiddelser.
   2. Hvis betingelserne i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, kan institutter, der ikke har tilstrækkelige oplysninger om en CIU's enkelte underliggende eksponeringer til at anvende transparensmetoden, beregne den risikovægtede værdi af disse eksponeringer i overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i CIU'ens mandat og relevant lovgivning.

Institutterne foretager beregningerne omhandlet i første afsnit ud fra den antagelse, at CIU'en først påtager sig eksponeringer i det maksimale omfang, der er tilladt ifølge dens mandat eller relevant lovgivning, i form af de eksponeringer, der medfører de højeste kapitalgrundlagskrav, og derefter fortsætter med at påtage sig eksponeringer i faldende orden, indtil den maksimale samlede eksponeringsgrænse er nået, og at CIU'en anvender gearing i det maksimale omfang, der er tilladt ifølge dens mandat eller relevant lovgivning, hvis det er relevant.

Institutterne foretager beregningerne omhandlet i første afsnit ved hjælp af de metoder, der er fastsat i dette kapitel, i kapitel 5, og i dette afsnits kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5.

   3. Uanset artikel 92, stk. 3, litra d), kan institutter, der beregner den risikovægtede værdi af en CIU's eksponeringer i overensstemmelse med stk. 1 og 2, beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende kreditværdijusteringsrisikoen for derivateksponeringer for denne CIU som et beløb svarende til 50 % af kapitalgrundlagskravet for disse derivateksponeringer beregnet i henhold til kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5.

Uanset første afsnit kan et institut fra beregningen af kapitalgrundlagskravet for kreditværdijusteringsrisiko udelukke derivateksponeringer, som ikke ville være underlagt dette krav, hvis instituttet havde påtaget sig disse direkte.

   4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvordan institutterne skal beregne den risikovægtede værdi af eksponeringer omhandlet i stk. 2, hvis et eller flere input, der kræves til denne beregning, ikke er tilgængelige.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den ... [ni måneder efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 132b

Undtagelser fra metoderne til beregning af den risikovægtede værdi af CIU'ers eksponeringer

   1. Fra beregningerne omhandlet i artikel 132 kan institutterne udelukke egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter,▌ supplerende kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der besiddes af en CIU, som institutterne fradrager i henhold til henholdsvis artikel 36, stk. 1, artikel 56, 66 og 72e.
   2. Fra beregningerne omhandlet i artikel 132 kan institutterne udelukke eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er, jf. artikel 150, stk. 1, litra g) og h), og i stedet behandle disse eksponeringer som fastsat i artikel 133.

Artikel 132c

Behandling af ikkebalanceførte eksponeringer mod CIU'er

   1. Institutterne beregner den risikovægtede eksponeringsværdi for deres ikkebalanceførte poster, der har potentiale til at blive konverteret til eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU, ved at multiplicere eksponeringsværdien af disse eksponeringer beregnet i overensstemmelse med artikel 111 med følgende risikovægt:
   a) for alle eksponeringer, for hvilke institutterne anvender en af metoderne i artikel 132a

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000003.png

hvor

RWi* = risikovægten

i = indekset for CIU'en

RW20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000004.png= beløbet beregnet i overensstemmelse med artikel 132a for en CIUi

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000005.png= eksponeringsværdien af eksponeringerne i CIUi

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000006.png= regnskabsværdien af aktiverne i CIUi, og

EQi = regnskabsværdien af aktierne i CIUi

   b) for alle andre eksponeringer, 20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000007.png.
   2. Institutterne beregner eksponeringsværdien af et minimumsværditilsagn, der opfylder betingelserne i denne artikels stk. 3, som den diskonterede nutidsværdi af det garanterede beløb ved hjælp af en misligholdelsesrisikofri diskonteringsfaktor. Institutterne kan reducere eksponeringsværdien af minimumsværditilsagnet med ethvert indregnet tab vedrørende minimumsværditilsagnet i henhold til den gældende regnskabsstandard.

Institutterne beregner den risikovægtede eksponeringsværdi for ikkebalanceførte eksponeringer, der hidrører fra minimumsværditilsagn, og som opfylder alle betingelserne i denne artikels stk. 3, ved at multiplicere eksponeringsværdien af disse eksponeringer med en kreditkonverteringsfaktor på 20 % og den risikovægt, der fremkommer i henhold til artikel 132 eller 152.

   3. Institutterne beregner den risikovægtede eksponeringsværdi for ikkebalanceførte eksponeringer, der hidrører fra minimumsværditilsagn i overensstemmelse med stk. 2, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
   a) instituttets ikkebalanceførte eksponering er et minimumsværditilsagn for en investering i andele eller aktier i et eller flere CIU'er, hvor instituttet kun er forpligtet til at udbetale i henhold til minimumsværditilsagnet, når markedsværdien af de underliggende eksponeringer i CIU'en eller CIU'erne på et eller flere tidspunkter ligger under en på forhånd fastlagt tærskel som anført i kontrakten
   b) CIU'en er en af følgende:
   i) et investeringsinstitut som defineret i direktiv 2009/65/EF eller
   ii) en AIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/61/EU, der udelukkende investerer i værdipapirer eller i andre likvide finansielle aktiver som omhandlet i artikel 50, stk. 1, i direktiv 2009/65/EF, såfremt AIF'ens mandat ikke tillader en højere gearing end den, der er tilladt i henhold til artikel 51, stk. 3, i direktiv 2009/65/EF
   c) den aktuelle markedsværdi af de underliggende eksponeringer i CIU'en, der ligger til grund for minimumsværditilsagnet uden hensyntagen til virkningen af ikkebalanceførte minimumsværditilsagn dækker eller overstiger nutidsværdien af den tærskelværdi, der er angivet i minimumsværditilsagnet
   d) når den overskydende markedsværdi af de underliggende eksponeringer i CIU'en eller CIU'erne i forhold til nutidsværdien af minimumsværditilsagnet falder, kan instituttet eller en anden virksomhed, for så vidt som den er omfattet af det tilsyn på konsolideret niveau, som instituttet selv er underlagt i overensstemmelse med nærværende forordning og direktiv 2013/36/EU eller direktiv 2002/87/EF, påvirke sammensætningen af de underliggende eksponeringer i CIU'en eller CIU'erne eller begrænse muligheden for en yderligere reduktion af den overskydende markedsværdi på andre måder,
   e) den endelige direkte eller indirekte modtager af minimumsværditilsagnet er typisk en detailkunde som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 11), i direktiv 2014/65/EU."

"

64)  Artikel 144, stk. 1, litra g), affattes således:"

"g) instituttet har ved hjælp af IRB-metoden beregnet kapitalgrundlagskravene som følge af dets risikoparameterestimater og kan foretage indberetningen som krævet i artikel 430"

"

65)  Artikel 152 affattes således:"

"Artikel 152

Behandling af eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er

   1. Institutterne beregner de risikovægtede værdier af deres eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er ved at multiplicere den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer beregnet efter de metoder, der er omhandlet i stk. 2 og 5, med den procentdel af andele eller aktier, som disse institutter besidder.
   2. Hvis betingelserne i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, gennemgår institutter, der har tilstrækkelige oplysninger om en CIU's enkelte underliggende eksponeringer, disse underliggende eksponeringer med henblik på at beregne den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer, idet alle CIU'ens underliggende eksponeringer risikovægtes, som om de var disse institutters direkte besiddelser.
   3. Uanset artikel 92, stk. 3, litra d), kan institutter, der beregner den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer i overensstemmelse med stk. 1 og 2, beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende kreditværdijusteringsrisikoen for derivateksponeringer for denne CIU som et beløb svarende til 50 % af kapitalgrundlagskravet for disse derivateksponeringer beregnet i henhold til kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5.

Uanset første afsnit kan et institut fra beregningen af kapitalgrundlagskravet for kreditværdijusteringsrisiko udelukke derivateksponeringer, som ikke ville være underlagt dette krav, hvis instituttet havde påtaget sig disse direkte.

   4. Institutter, der anvender transparensmetoden i henhold til denne artikels stk. 2 og 3, og som opfylder betingelserne for delvis anvendelse på permanent basis anvendelse i henhold til artikel 150, eller som ikke opfylder betingelserne for at anvende metoderne omhandlet i dette kapitel eller en eller flere af metoderne i kapitel 5 for alle eller dele af CIU'ens underliggende eksponeringer, beregner de risikovægtede værdier af deres eksponeringer og forventede tab i overensstemmelse med følgende principper:
   a) for eksponeringer, som er henført til aktieeksponeringsklassen i artikel 147, stk. 2, litra e), anvender institutterne den forenklede risikovægtningsmetode, som er omhandlet i artikel 155, stk. 2
   b) for eksponeringer, som er henført til poster, der repræsenterer securitiseringspositioner, jf. artikel 147, stk. 2, litra f), anvender institutterne den behandling, der er fastsat i artikel 254, som om disse eksponeringer var disse institutters direkte besiddelser
   c) for alle andre underliggende eksponeringer anvender institutterne standardmetoden omhandlet i dette afsnits kapitel 2.

Hvis instituttet med henblik på anvendelse af første afsnit, litra a), ikke kan sondre mellem private equity-eksponeringer, børsnoterede eksponeringer og andre aktieeksponeringer, skal det behandle de pågældende eksponeringer som andre aktieeksponeringer.

   5. Hvis betingelserne i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, kan institutter, der ikke har tilstrækkelige oplysninger om en CIU's enkelte underliggende eksponeringer, beregne den risikovægtede værdi af disse eksponeringer ved hjælp af mandatmetoden omhandlet i artikel 132a, stk. 2. For eksponeringerne nævnt i denne artikels stk. 4, litra a), b) og c), anvender institutterne imidlertid de der anførte metoder.
   6. Med forbehold af artikel 132b, stk. 2, anvender institutter, som ikke anvender transparensmetoden i henhold til denne artikels stk. 2 og 3 eller mandatmetoden i henhold til denne artikels stk. 5, fallbackmetoden omhandlet i artikel 132, stk. 2.
   7. Institutterne kan beregne den risikovægtede værdi af deres eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er ved at kombinere de metoder, der er omhandlet i denne artikel, såfremt betingelserne for anvendelsen af disse metoder er opfyldt.
   8. Institutter, som ikke har tilstrækkelige data eller oplysninger til at beregne den risikovægtede værdi af en CIU's eksponeringer ved hjælp af metoderne omhandlet i stk. 2, 3, 4 og 5, kan benytte beregninger udført af en tredjepart, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
   a) tredjeparten er en af følgende:
   i) depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos dette depotinstitut eller depotfinansieringsinstitut
   ii) for CIU'er, som ikke er omfattet af dette litras nr. i), CIU-administrationsselskabet, forudsat at CIU-administrationsselskabet opfylder kriterierne i artikel 132, stk. 3, litra a)
   b) for andre eksponeringer end dem, der er anført i nærværende artikels stk. 4, litra a), b) og c), foretager tredjeparten beregningen ved hjælp af transparensmetoden omhandlet i artikel 132a, stk. 1
   c) for eksponeringer, der er anført i stk. 4, litra a), b) og c), foretager tredjeparten beregningen ved hjælp af de deri omhandlede metoder
   d) en ekstern revisor har bekræftet rigtigheden af tredjepartens beregning.

Institutter, som benytter tredjeparters beregninger, skal multiplicere den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer, der fås ved disse beregninger, med en faktor på 1,2.

Uanset andet afsnit finder faktoren på 1,2 ikke anvendelse, hvis instituttet har uindskrænket adgang til de detaljerede beregninger foretaget af tredjepart. Instituttet skal efter anmodning fremlægge disse beregninger for den kompetente myndighed.

   9. Med henblik på denne artikel finder artikel 132, stk. 5 og 6, og artikel 132b ▌ anvendelse. Med henblik på denne artikel finder artikel 132c anvendelse med de risikovægte, der beregnes i overensstemmelse med kapitel 3 i dette afsnit."

"

66)   I artikel 158 tilføjes følgende stykke:"

"9a. Det forventede tab vedrørende et minimumsværditilsagn, der opfylder alle betingelserne i artikel 132c, stk. 3, er nul."

"

67)   Artikel 164 affattes således:"

"Artikel 164

Tab givet misligholdelse (LGD)

   1. Institutterne skal foretage deres egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD), forudsat at kravene i afdeling 6 i dette kapitel er opfyldt, og der er opnået tilladelse fra de kompetente myndigheder, jf. artikel 143. For udvandingsrisici vedrørende erhvervede fordringer fastsættes en LGD-værdi på 75 %. Hvis et institut er i stand til at foretage en pålidelig opdeling af sine estimater af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer i sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse (LGD), kan instituttet anvende sit eget LGD-estimat.
   2. Ufinansieret kreditrisikoafdækning kan anerkendes ved justering af sandsynlighed for misligholdelse (PD)- eller tab givet misligholdelse (LGD)-estimaterne, forudsat at kravene i artikel 183, stk. 1, 2 og 3, er opfyldt, og der er opnået tilladelse fra de kompetente myndigheder, enten for at støtte en enkelt eksponering eller en pulje af eksponeringer. Et institut må ikke for garanterede eksponeringer anvende en justeret PD eller LGD, som medfører, at den justerede risikovægt bliver lavere end risikovægten for en sammenlignelig direkte eksponering mod garantistilleren.
   3. Med henblik på artikel 154, stk. 2, fastsættes tab givet misligholdelse (LGD) for den i artikel 153, stk. 3, nævnte sammenlignelige direkte eksponering mod udbyderen af kreditafdækningen til enten et tab givet misligholdelse (LGD) vedrørende en ikkeafdækket facilitet i relation til garantistilleren eller låntagers ikkeafdækkede facilitet afhængigt af, om der, såfremt både garantistilleren og låntageren misligholder deres forpligtelser i den afdækkede transaktions levetid, foreligger dokumentation for, og garantiens struktur indikerer, at størrelsen af det beløb, der inddrives, vil afhænge af henholdsvis garantistillerens eller låntagerens finansielle situation.
   4. De eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse for alle detaileksponeringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i beboelsesejendom, og som ikke drager fordel af garantier fra centralregeringer, må ikke være lavere end 10 %.

De eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse for alle detaileksponeringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i erhvervsejendom, og som ikke drager fordel af garantier fra centralregeringer, må ikke være lavere end 15 %.

   5. Medlemsstaterne udpeger en myndighed, som skal være ansvarlig for anvendelsen af stk. 6. Denne myndighed er den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed.

Hvis den myndighed, der er udpeget af en medlemsstat med henblik på anvendelse af denne artikel, er den kompetente myndighed, sørger den for, at de relevante nationale organer og myndigheder, der har et makroprudentielt mandat, underrettes behørigt om, at den kompetente myndighed har til hensigt at gøre brug af denne artikel, og inddrages på passende vis i vurderingen af bekymringer om den finansielle stabilitet i dens medlemsstat, jf. stk. 6.

Hvis den myndighed, der er udpeget af en medlemsstat med henblik på anvendelse af denne artikel, ikke er den kompetente myndighed, vedtager medlemsstaten de nødvendige bestemmelser for at sikre passende koordinering og udveksling af oplysninger mellem den kompetente myndighed og den udpegede myndighed med henblik på korrekt anvendelse af denne artikel. Myndighederne skal navnlig pålægges at arbejde tæt sammen og udveksle alle de oplysninger, der kan være nødvendige for en fyldestgørende udførelse af de opgaver, der er pålagt den udpegede myndighed i henhold til denne artikel. Dette samarbejde skal sigte mod at undgå enhver form for overlappende eller inkonsistente handlinger mellem den kompetente myndighed og den udpegede myndighed samt at sikre, at samspillet med andre foranstaltninger, navnlig foranstaltninger, som er truffet i henhold til artikel 458 i denne forordning og artikel 133 i direktiv 2013/36/EU, tages behørigt i betragtning.

   6. På grundlag af de data, som er indsamlet i henhold til artikel 430a, og andre relevante indikatorer og under hensyntagen til den fremadrettede markedsudvikling for fast ejendom skal den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5, med regelmæssige mellemrum og mindst hvert år vurdere, om LGD-mindsteværdierne i nærværende artikels stk. 4 er passende for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom eller erhvervsejendom, der er beliggende i en eller flere dele af den relevante myndigheds medlemsstats område.

Hvis den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, på grundlag af den vurdering, der er omhandlet i første afsnit i dette stykke, konkluderer, at de LGD-mindsteværdier, der er omhandlet i stk. 4, ikke er tilstrækkelige, og hvis den mener, at utilstrækkeligheden af LGD-værdierne kan indvirke negativt på den nuværende eller fremtidige finansielle stabilitet i dens medlemsstat, kan den fastsætte højere LGD-mindsteværdier for disse eksponeringer beliggende i en eller flere dele af den relevante myndigheds medlemsstats område. Disse højere mindsteværdier kan også anvendes for et eller flere ejendomssegmenter af sådanne eksponeringer.

Den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, underretter EBA og ESRB, inden den træffer den afgørelse, der er omhandlet i dette stykke. Inden for en måned fra modtagelsen af denne underretning afgiver EBA og ESRB udtalelse til den pågældende medlemsstat. EBA og ESRB offentliggør LGD-værdierne.

   7. Hvis den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, fastsætter højere LGD-mindsteværdier i henhold til stk. 6, har institutter en overgangsperiode på seks måneder til at anvende dem.
   8. EBA udarbejder i tæt samarbejde med ESRB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de betingelser, som den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, skal tage i betragtning ved vurdering af hensigtsmæssigheden af LGD-værdier som en del af den vurdering, der er omhandlet i stk. 6.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2019.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

   9. ESRB kan i form af henstillinger i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010 og i tæt samarbejde med EBA give de myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med denne artikels stk. 5, vejledning om følgende:
   a) faktorer, der kan "indvirke negativt på den nuværende eller fremtidige finansielle stabilitet", jf. stk. 6 og
   b) vejledende benchmarks, som den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, skal tage hensyn til ved fastsættelsen af højere LGD-mindsteværdier.
   10. Institutterne i en medlemsstat anvender de højere LGD-mindsteværdier, som en anden medlemsstats myndigheder har fastsat i overensstemmelse med stk. 6, på alle deres hertil svarende eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom eller erhvervsejendom beliggende i en eller flere dele af denne medlemsstat."

"

68)  Artikel 201, stk. 1, litra h), affattes således:"

"h) kvalificerende centrale modparter."

"

69)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 204a

Anerkendte typer aktiederivater

   1. Institutterne kan kun anvende aktiederivater, som er total return swaps eller i økonomisk henseende kan sidestilles hermed, som anerkendt kreditrisikoafdækning med henblik på intern afdækning.

Hvis et institut køber kreditrisikoafdækning i form af en total return swap og registrerer de modtagne nettobetalinger fra denne swap som nettoindkomst, men ikke registrerer modsvarende fald i værdien af det aktiv, der afdækkes, enten gennem nedsættelse af dagsværdien eller ved tillæg til reserverne, betragtes nævnte kreditrisikoafdækning ikke som anerkendt kreditrisikoafdækning.

   2. Hvis et institut benytter et aktiederivat til intern afdækning, skal den kreditrisiko, der lægges over på handelsbeholdningen, overføres til en eller flere tredjeparter, for at den interne afdækning kan betragtes som anerkendt kreditrisikoafdækning med henblik på dette kapitel.

Hvis intern afdækning foretages i overensstemmelse med første afsnit, og kravene i dette kapitel er opfyldt, anvender institutterne reglerne i afdeling 4-6 i dette kapitel til beregning af den risikovægtede værdi af eksponeringerne og forventede tab i forbindelse med erhvervelse af ufinansieret kreditrisikoafdækning."

"

70)  Artikel 223 ændres således:

a)  Stk. 3, andet afsnit, affattes således:"

"For transaktioner i OTC-derivater beregner institutter, som anvender den metode, der er omhandlet i kapitel 6, afdeling 6, EVA som følger:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000008.png."

"

b)  I stk. 5 tilføjes følgende afsnit:"

"For transaktioner i OTC-derivater skal institutter, som anvender de metoder, der er omhandlet i kapitel 6, afdeling 3, 4 og 5, tage hensyn til de risikobegrænsende virkninger af sikkerheden i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i kapitel 6, afdeling 3, 4 og 5."

"

71)  Artikel 272 ændres således:

a)  Nr. 6) affattes således:"

"6) "risikoafdækningsgruppe": en gruppe transaktioner tilhørende samme nettinggruppe, for hvilken fuld eller delvis modregning tillades med henblik på at fastsætte den potentielle fremtidige eksponering ifølge de metoder, der er omhandlet i afdeling 3 eller 4"

"

b)  Følgende nummer indsættes:"

"7a) "envejsmargenaftale": en margenaftale, hvorefter et institut skal stille variationsmargener over for en modpart, men ikke har ret til at modtage variationsmargen fra denne modpart, eller omvendt"

"

c)   Nr. 12) affattes således:"

"12) "aktuel markedsværdi" ("CMV"): nettomarkedsværdien af alle transaktioner i en nettinggruppe uden indregning af eventuel modtaget eller stillet sikkerhed, hvor CMV beregnes ud fra såvel positive som negative markedsværdier"

"

d)  Følgende nummer indsættes:"

"12a) "NICA" eller ▌"net independent collateral amount": summen af den volatilitetsjusterede værdi af modtaget eller stillet nettosikkerhed vedrørende nettinggruppen, alt efter hvad der er relevant, bortset fra variationsmargen"

"

72)  Artikel 273 ændres således:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Institutterne beregner eksponeringsværdien af de kontrakter, der er opført i bilag II, på baggrund af en af de metoder, der er omhandlet i afdeling 3-6 i overensstemmelse med denne artikel.

Et institut, der ikke opfylder betingelserne i artikel 273a, stk. 1, må ikke anvende den metode, der er omhandlet i afdeling 4. Et institut, der ikke opfylder betingelserne i artikel 273a, stk. 2, må ikke anvende den metode, der er omhandlet i afdeling 5.

Institutterne må permanent anvende de metoder, der er beskrevet i afdeling 3-6, sideløbende inden for en koncern. Et enkeltstående institut må ikke permanent anvende metoderne i afdeling 3-6 sideløbende."

"

b)   Stk. 6, 7 og 8 affattes således:"

"6. Eksponeringsværdien for en given modpart svarer i metoderne i afdeling 3-6 til summen af de eksponeringsværdier, der beregnes for hver nettinggruppe med den pågældende modpart.

Uanset første afsnit beregnes eksponeringsværdien, når en margenaftale gælder for flere nettinggrupper med den pågældende modpart, og instituttet anvender en af metoderne fastsat i afdeling 3-6 til at beregne eksponeringsværdien for disse nettinggrupper, i overensstemmelse med den relevante afdeling.

For en given modpart svarer eksponeringsværdien for en given nettinggruppe af OTC-derivatinstrumenter i bilag II beregnet i overensstemmelse med dette kapitel til den største af nul og differencen mellem summen af eksponeringsværdier for alle nettinggrupper med modparten og summen af kreditværdijusteringer for den pågældende modpart, som instituttet har indregnet som en nedskrivning. Kreditværdijusteringerne beregnes uden hensyntagen til en eventuel modsvarende debetværdijustering, der kan henføres til firmaets egen kreditrisiko, og som allerede er udeladt af kapitalgrundlaget i henhold til artikel 33, stk. 1, litra c).

   7. Ved beregningen af eksponeringsværdien ved hjælp af metoderne i afdeling 3, 4 og 5 kan institutterne behandle to OTC-derivatkontrakter, der indgår i samme nettingaftale, og som er fuldt overensstemmende, som om de var én kontrakt med en nominel hovedstol lig nul.

Med henblik på første afsnit er to OTC-derivatkontrakter fuldt overensstemmende, hvis de opfylder alle følgende betingelser:

   a) deres risikopositioner er modsatrettede
   b) deres egenskaber, bortset fra handelsdatoen, er identiske
   c) deres pengestrømme udligner hinanden fuldt ud.
   8. Institutterne fastsætter eksponeringsværdien for eksponeringer, der skyldes terminsforretninger, ved hjælp af en af metoderne i afdeling 3-6, uanset hvilken metode instituttet har valgt til at beregne OTC-derivater og genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- eller indlån af værdipapirer eller råvarer og margenlån. Ved beregning af kapitalgrundlagskrav for terminsforretninger kan et institut, der anvender metoden omhandlet i kapitel 3, anvende risikovægtene i henhold til metoden omhandlet i kapitel 2 permanent og uanset disse positioners væsentlighed."

"

c)   Følgende stykke tilføjes:"

"9. For så vidt angår metoderne i afdeling 3-6 i dette kapitel behandler institutterne transaktioner, hvor der er konstateret specifikke wrong way-risici, i henhold til artikel 291, stk. 2, 4, 5 og 6.";

"

73)  Følgende artikler indsættes:"

"Artikel 273a

Betingelser for anvendelse af forenklede metoder til beregning af eksponeringsværdien

   1. Et institut kan beregne eksponeringsværdien af sine derivatpositioner i overensstemmelse med metoden i afdeling 4, såfremt omfanget af dets balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter er lig med eller under begge følgende tærskler på grundlag af en månedlig vurdering med anvendelse af data fra den sidste dag i måneden:
   a) 10 % af instituttets samlede aktiver
   b) 300 mio. EUR.

   2. Et institut kan beregne eksponeringsværdien af ▌sine derivatpositioner i overensstemmelse med metoden i afdeling 5, såfremt omfanget af dets balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter er lig med eller under begge følgende tærskler på grundlag af en månedlig vurdering med anvendelse af data fra den sidste dag i måneden:
   a) 5 % af instituttets samlede aktiver
   b) 100 mio. EUR.

   3. Med henblik på stk. 1 og 2 beregner institutterne omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter på grundlag af data fra den sidste dag i hver måned i overensstemmelse med følgende krav:
   a) Derivatpositioner ansættes til deres markedsværdi på denne bestemte dato. Hvis markedsværdien for en position ikke er tilgængelig på en given dato, værdiansættes positionen til dagsværdien på denne dato; hvis markedsværdien og dagsværdien for en position ikke er tilgængelig på en given dato, værdiansættes positionen til den seneste markedsværdi eller dagsværdi
   b) Lange derivatpositioners absolutte værdi og korte derivatpositioners absolutte værdi adderes.
   c) Alle derivatpositioner medtages, bortset fra kreditderivater, der anses for at være interne afdækninger af eksponeringer mod kreditrisici uden for handelsbeholdningen.
   4. Uanset stk. 1 eller 2, alt efter hvad der er relevant, og hvis derivataktiviteterne på konsolideret niveau ikke overstiger tærsklerne i stk. 1 eller 2, alt efter hvad der er relevant, kan et institut, der er medtaget i konsolideringen, og som ville skulle anvende metoden i afdeling 3 eller 4, fordi det overstiger disse tærskler på individuelt niveau, med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse i stedet vælge at anvende den metode, der ville finde anvendelse på konsolideret niveau.
   5. Institutterne underretter de kompetente myndigheder om de metoder omhandlet i afdeling 4 eller 5, som de anvender eller ophører med at anvende til at beregne eksponeringsværdien af deres derivatpositioner.
   6. Institutterne må ikke indgå, købe eller sælge en derivattransaktion alene for at overholde en af betingelserne i stk. 1 og 2 ved den månedlige vurdering.

Artikel 273b

Manglende overholdelse af betingelserne for anvendelse af forenklede metoder til beregning af eksponeringsværdien af derivater

   1. Et institut, der ikke længere opfylder en eller flere af betingelserne i artikel 273a, stk. 1 eller 2, underretter straks den kompetente myndighed herom.
   2. Et institut ophører med at beregne eksponeringsværdierne af sine derivatpositioner i overensstemmelse med afdeling 4 eller 5, alt efter hvad der er relevant, senest tre måneder efter en af følgende:
   a) Instituttet opfylder ikke ▌betingelserne i artikel 273a, stk. 1, litra a), eller artikel 273a, stk. 2, litra a), alt efter hvad der er relevant, eller betingelserne i artikel 273a, stk. 1, litra b), eller artikel 273a, stk. 2, litra b), alt efter hvad der er relevant, i tre på hinanden følgende måneder
   b) Instituttet opfylder ikke betingelserne i artikel 273a, stk. 1, litra a), eller artikel 273a, stk. 2, litra a), alt efter hvad der er relevant, eller betingelserne i artikel 273a, stk. 1, litra b), eller artikel 273a, stk. 2, litra b), alt efter hvad der er relevant, i mere end seks ud af de foregående12 måneder.
   3. Når et institut er ophørt med at beregne eksponeringsværdierne af sine derivatpositioner i overensstemmelse med afdeling 4 eller 5, alt efter hvad der er relevant, kan det kun genoptage beregningen af eksponeringsværdierne af sine derivatpositioner som fastsat i afdeling 4 eller 5, når det over for den kompetente myndighed har godtgjort, at alle betingelserne i artikel 273a, stk. 1 eller 2, er blevet opfyldt i en uafbrudt periode på et år."

"

74)  Tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 3, 4 og 5, affattes således:"

"Afdeling 3

Standardmetoden for modpartskreditrisiko

Artikel 274

Eksponeringsværdi

   1. Et institut kan beregne en enkelt eksponeringsværdi på nettinggruppeniveau for alle de transaktioner, der er omfattet af en kontraktlig nettingaftale, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
   a) nettingaftalen tilhører en af de typer kontraktlige nettingaftaler, der er omhandlet i artikel 295
   b) nettingaftalen er anerkendt af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 296
   c) instituttet har opfyldt forpligtelserne i artikel 297 for så vidt angår nettingaftalen ▌.

Hvis en af betingelserne i første afsnit ikke er opfyldt, behandler instituttet hver transaktion, som om den var en separat nettinggruppe.

   2. Institutterne beregner eksponeringsværdien af en nettinggruppe ved hjælp af standardmetoden for modpartskreditrisiko på følgende måde:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000009.png

hvor

RC = genanskaffelsesomkostninger beregnet i henhold til artikel 275, og

PFE = den potentielle fremtidige eksponering beregnet i henhold til artikel 278

α = 1,4.

   3. Eksponeringsværdien af en nettinggruppe, der er omfattet af en kontraktlig margenaftale, kan ikke overstige eksponeringsværdien af den samme nettinggruppe, som ikke er omfattet af nogen form for margenaftale.
   4. Hvis flere margenaftaler finder anvendelse på den samme nettinggruppe, henfører institutterne hver margenaftale til den gruppe af transaktioner i nettinggruppen, som denne margenaftale kontraktligt finder anvendelse på, og beregner en eksponeringsværdi særskilt for hver af disse grupperede transaktioner.
   5. Institutterne kan fastsætte eksponeringsværdien af en nettinggruppe, der opfylder alle følgende betingelser, til nul:
   a) nettinggruppen består alene af solgte optioner
   b) nettinggruppens aktuelle markedsværdi er altid negativ
   c) instituttet har på forhånd modtaget præmien for alle optioner, der indgår i nettinggruppen, som garanti for opfyldelsen af kontrakterne
   d) nettinggruppen er ikke omfattet af en margenaftale.
   6. I en nettinggruppe erstatter institutterne en transaktion, som er en finit lineær kombination af købte eller solgte call- eller put-optioner, med alle de enkelte optioner, der udgør denne lineære kombination, betragtet som en enkelt transaktion, med henblik på beregning af eksponeringsværdien af nettinggruppen i overensstemmelse med denne afdeling. Enhver sådan kombination af optioner behandles som en individuel transaktion i den nettinggruppe, som kombinationen indgår i, med henblik på beregning af eksponeringsværdien.
   7. Eksponeringsværdien af en kreditderivattransaktion, der udgør en lang position i det underliggende instrument, kan begrænses til størrelsen af den udestående ubetalte præmie, såfremt den behandles som sin egen nettinggruppe, som ikke er omfattet af en margenaftale.

Artikel 275

Genanskaffelsesomkostninger

   1. Institutterne beregner genanskaffelsesomkostningerne for nettinggrupper, som ikke er omfattet af en margenaftale, efter følgende formel:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000010.png

   2. Institutterne beregner genanskaffelsesomkostningerne for enkelte nettinggrupper, som er omfattet af en margenaftale, efter følgende formel:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000011.png

hvor

RC = genanskaffelsesomkostningerne

VM = den volatilitetsjusterede værdi af nettovariationsmargenen, der regelmæssigt modtages eller stilles for nettinggruppen med henblik på at begrænse ændringer i nettinggruppens CMV

TH = den margentærskelværdi, der gælder for nettinggruppen i henhold til margenaftalen, og under hvilken instituttet ikke kan kræve sikkerhedsstillelse, og

MTA = det mindste overførselsbeløb, der gælder for nettinggruppen i henhold til margenaftalen.

   3. Institutterne beregner genanskaffelsesomkostningerne for flere nettinggrupper, som er omfattet af samme margenaftale, efter følgende formel:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000012.png

hvor

RC = genanskaffelsesomkostningerne

i = indekset for de nettinggrupper, der er omfattet af den enkelte margenaftale

CMVi = CMV for nettinggruppen "i"

VMMA = summen af den volatilitetsjusterede værdi af sikkerhed, der regelmæssigt modtages eller stilles for flere nettinggrupper med henblik på at begrænse ændringer af deres CMV, og

NICAMA = summen af den volatilitetsjusterede værdi af sikkerhed, der modtages eller stilles for flere nettinggrupper, bortset fra VMMA.

Med henblik på første afsnit kan NICAMA beregnes på handelsniveau, på nettinggruppeniveau eller på niveauet for alle de nettinggrupper, der er omfattet af margenaftalen, afhængigt af hvilket niveau margenaftalen finder anvendelse på.

Artikel 276

Anerkendelse og behandling af sikkerhed

   1. Med henblik på denne afdeling beregner institutterne størrelsen af sikkerheden for VM, VMMA, NICA og NICAMA ud fra alle følgende krav:
   a) når alle transaktioner i en nettinggruppe indgår i handelsbeholdningen, anerkendes kun sikkerhed, der er anerkendt i henhold til artikel 197 og 299
   b) hvis en nettinggruppe indeholder mindst én transaktion, der er uden for handelsbeholdningen, indregnes kun sikkerhed, der er anerkendt i henhold til artikel 197
   c) sikkerhed fra en modpart indregnes med et plus, og sikkerhed til en modpart indregnes med et minus
   d) den volatilitetsjusterede værdi af enhver type modtaget eller stillet sikkerhed beregnes i overensstemmelse med artikel 223; med henblik på denne beregning anvender institutterne ikke den metode, der er omhandlet i artikel 225
   e) den samme sikkerhedspost medtages ikke samtidig i både VM og NICA
   f) den samme sikkerhedspost medtages ikke samtidig i både VMMA og NICAMA
   g) sikkerhed til en modpart, der er adskilt fra denne modparts aktiver, og der som følge af denne adskillelse er konkursbeskyttet i tilfælde af denne modparts misligholdelse eller insolvens, medtages ikke i beregningen af NICA og NICAMA.
   2. Ved beregningen af den volatilitetsjusterede værdi af stillet sikkerhed omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra d), erstatter institutterne formlen i artikel 223, stk. 2, med følgende formel:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000013.png

hvor

CVA = den volatilitetsjusterede værdi af stillet sikkerhed, og

C = den stillede sikkerhed

Hc og Hfx er defineret i henhold til artikel 223, stk. 2.

   3. Med henblik på stk. 1, litra d), fastsætter institutterne den likvidationsperiode, der er relevant for beregningen af den volatilitetsjusterede værdi af modtaget eller stillet sikkerhed i overensstemmelse med en af følgende tidshorisonter:
   a) et år for nettinggrupper omhandlet i artikel 275, stk. 1
   b) margenrisikoperioden, jf. artikel 279c, stk. 1, litra b), for nettinggrupper omhandlet i artikel 275, stk. 2 og 3.

Artikel 277

Henførelse af transaktioner til risikokategorier

   1. Institutterne henfører hver transaktion i en nettinggruppe til en af følgende risikokategorier med henblik på at fastlægge nettinggruppens potentielle fremtidige eksponering som omhandlet i artikel 278:
   a) renterisiko
   b) valutakursrisiko
   c) kreditrisiko
   d) aktierisiko
   e) råvarerisiko
   f) andre risici.
   2. Institutterne foretager henførelsen omhandlet i stk. 1 på grundlag af den primære risikofaktor for en derivattransaktion. Den primære risikofaktor er den eneste væsentlige risikofaktor for en derivattransaktion.

   3. Uanset stk. 2 henfører institutterne derivattransaktioner, som har mere end én væsentlig risikofaktor, til mere end én risikokategori. Hvis alle de væsentlige risikofaktorer for en af disse transaktioner tilhører den samme risikokategori, skal institutterne kun henføre denne transaktion til denne risikokategori én gang på grundlag af den væsentligste af disse risikofaktorer. Hvis de væsentlige risikofaktorer for en af disse transaktioner tilhører forskellige risikokategorier, henfører institutterne denne transaktion én gang til hver risikokategori, for hvilken transaktionen har mindst én væsentlig risikofaktor, på grundlag af de væsentligste risikofaktorer i denne risikokategori.
   4. Uanset stk. 1, 2 og 3 anvender institutterne følgende krav, når de henfører transaktioner til de risikokategorier, der er anført i stk. 1:
   a) når den primære risikofaktor for en transaktion, eller den væsentligste risikofaktor i en given risikokategori for transaktioner omhandlet i stk. 3, er inflationsbestemt, henfører institutterne transaktionen til kategorien for renterisiko
   b) når den primære risikofaktor for en transaktion, eller den væsentligste risikofaktor i en given risikokategori for transaktioner omhandlet i stk. 3, er klimabestemt, henfører institutterne transaktionen til kategorien for råvarerisiko.
   5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
   a) metoden til at identificere transaktioner, der kun har én væsentlig risikofaktor ▌
   b) metoden til at identificere transaktioner, der har mere end én væsentlig risikofaktor, og til at identificere den væsentligste af disse risikofaktorer med henblik på stk. 3.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest en ... [seks måneder efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 277a

Risikoafdækningsgrupper

   1. Institutterne fastlægger de relevante risikoafdækningsgrupper for hver risikokategori tilknyttet en nettinggruppe og henregner hver transaktion til disse risikoafdækningsgrupper på følgende måde:
   a) transaktioner, der er henført til kategorien for renterisiko, henregnes kun til den samme risikoafdækningsgruppe, hvis deres primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, er denomineret i den samme valuta
   b) transaktioner, der er henført til kategorien for valutakursrisiko, henregnes kun til den samme risikoafdækningsgruppe, hvis deres primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, er baseret på det samme valutapar
   c) alle transaktioner, der er henført til kategorien for kreditrisiko, henregnes til den samme risikoafdækningsgruppe
   d) alle transaktioner, der er henført til kategorien for aktierisiko, henregnes til den samme risikoafdækningsgruppe
   e) transaktioner, der er henført til kategorien for råvarerisiko, henregnes til en af følgende risikoafdækningsgrupper på grundlag af karakteren af deres primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3:
   i) energi
   ii) metaller
   iii) landbrugsvarer
   iv) andre råvarer
   v) klimaforhold
   f) transaktioner, der er henført til kategorien for andre risici, henregnes kun til den samme risikoafdækningsgruppe, hvis deres primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, er identisk.

Med henblik på nærværende stykkes første afsnit, litra a), henregnes transaktioner, der er henført til kategorien for renterisiko, og hvis primære risikofaktor er inflationsbestemt, til andre separate risikoafdækningsgrupper end de risikoafdækningsgrupper, som er fastlagt for transaktioner, der er henført til kategorien for renterisiko, og hvis primære risikofaktor ikke er inflationsbestemt. Disse transaktioner tildeles kun den samme risikoafdækningsgruppe, hvis deres primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, er denomineret i den samme valuta.

   2. Uanset nærværende artikels stk. 1 fastlægger institutterne særskilte individuelle risikoafdækningsgrupper i hver risikokategori for følgende transaktioner:
   a) transaktioner, for hvilke den primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, enten er en risikofaktors markedsbestemte volatilitet eller realiserede volatilitet eller korrelationen mellem to risikofaktorer
   b) transaktioner, for hvilke den primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, er forskellen mellem to risikofaktorer henført til den samme risikokategori, eller transaktioner, som består af to betalingselementer denomineret i den samme valuta, og for hvilke en risikofaktor fra den samme risikokategori for den primære risikofaktor er indeholdt i det andet betalingselement end det, der indeholder den primære risikofaktor.

Med henblik på nærværende stykkes første afsnit, litra a), henregner institutterne kun transaktioner til den samme risikoafdækningsgruppe i den relevante risikokategori, hvis deres primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, er identisk.

Med henblik på litra b) i første afsnit henregner institutterne kun transaktioner til den samme risikoafdækningsgruppe i den relevante risikokategori, hvis risikofaktorparret i disse transaktioner som omhandlet deri er identisk, og der er positiv korrelation mellem de to risikofaktorer, der er indeholdt i parret. Ellers henregner institutterne transaktioner omhandlet i litra b) i første afsnit til en af de risikoafdækningsgrupper, der er etableret i henhold til stk. 1, på grundlag af kun en af de to risikofaktorer, der er omhandlet i litra b) i første afsnit.

   3. Institutterne meddeler efter anmodning fra de kompetente myndigheder det antal risikoafdækningsgrupper, der er etableret i henhold til nærværende artikels stk. 2 for hver risikokategori, den primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, eller risikofaktorparret for hver af disse risikoafdækningsgrupper og antallet af transaktioner i hver af disse risikoafdækningsgrupper.

Artikel 278

Potentiel fremtidig eksponering

   1. Institutterne beregner en nettinggruppes potentielle fremtidige eksponering på følgende måde:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000014.png

hvor

PFE = den potentielle fremtidige eksponering

a = indekset for de risikokategorier, der er medtaget i beregningen af nettinggruppens potentielle fremtidige eksponering

AddOn(a) = tillægget for risikokategorien "a" beregnet i henhold til artikel 280a-280f, alt efter hvad der er relevant, og

multiplikator = multiplikatorfaktoren beregnet efter formlen omhandlet i stk. 3.

Med henblik på denne beregning medtager institutterne tillægget for en bestemt risikokategori i beregningen af en nettinggruppes potentielle fremtidige eksponering, hvis mindst én af nettinggruppens transaktioner er blevet henført til denne risikokategori.

   2. Den potentielle fremtidige eksponering for flere nettinggrupper, der er omfattet af en margenaftale, jf. artikel 275, stk. 3, beregnes som summen af de potentielle fremtidige eksponeringer for alle de individuelle nettinggrupper, som om de ikke var omfattet af nogen form for margenaftale.
   3. Med henblik på stk. 1 beregnes multiplikatorfaktoren på følgende måde:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000015.png

hvor

Floorm = 5 %

y = 20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000016.png

z = 20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000017.png

NICAi = NICA beregnet kun for transaktioner i nettinggruppen "i". NICAi beregnes på handelsniveau eller nettinggruppeniveau afhængigt af margenaftalen.

Artikel 279

Beregning af risikopositionen

Med henblik på beregning af de tillæg for risikokategori, der er omhandlet i artikel 280a-280f, beregner institutterne risikopositionen for hver transaktion i en nettinggruppe på følgende måde:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000018.png

hvor

δ = tilsynsdelta for transaktionen beregnet efter formlen i artikel 279a

AdjNot = transaktionens justerede nominelle værdi beregnet i henhold til artikel 279b, og

MF = løbetidsfaktoren for transaktionen beregnet efter formlen i artikel 279c.

Artikel 279a

Tilsynsdelta

   1. Institutterne beregner tilsynsdelta på følgende måde:
   a) For call- og put-optioner, der giver optionskøberen ret til at købe eller sælge et underliggende instrument til en positiv pris på en enkelt eller flere datoer i fremtiden, benytter institutterne, såfremt disse optioner ikke er henført til kategorien for renterisiko, følgende formel:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000019.png

hvor

δ = tilsynsdelta

fortegn = -1, hvor transaktionen er en solgt call-option eller en købt put-option

fortegn = +1, hvor transaktionen er en købt call-option eller en solgt put-option

type=-1, hvor transaktionen er en put-option

type=+1, hvor transaktionen er en call-option

N(x) = den kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel (dvs. sandsynligheden for, at en normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1 er mindre end eller lig med "x")

P = spot- eller terminsprisen for optionens underliggende instrument; for optioner, hvis pengestrømme afhænger af en gennemsnitlig værdi af prisen på det underliggende instrument, er P lig med den gennemsnitlige værdi på beregningsdatoen.

K = strikeprisen for optionen

T = udløbsdatoen for optionen; for optioner, som udelukkende kan udøves på en fremtidig dato, er udløbsdatoen lig med den pågældende dato; for optioner, som kan udøves på flere fremtidige datoer, er udløbsdatoen lig med den seneste af disse datoer; udløbsdatoen udtrykkes i år ved hjælp af den relevante bankdagskonvention, og

σ = optionens tilsynsbaserede volatilitet fastlagt i overensstemmelse med tabel 1 på grundlag af risikokategorien for transaktionen og karakteren af optionens underliggende instrument.

Tabel 1

Risikokategori

Underliggende instrument

Tilsynsbaseret volatilitet

Valutakurs

Alle

15 %

Kredit

Single name-instrument

100 %

Multi name-instrument

80 %

Aktiekapital

Single name-instrument

120 %

Multi name-instrument

75 %

Råvare

Elektricitet

150 %

Andre råvarer (ekskl. elektricitet)

70 %

Andre

Alle

150 %

Institutter, der anvender terminsprisen for en options underliggende instrument, sikrer, at:

   i) terminsprisen er i overensstemmelse med optionens karakteristika
   ii) terminsprisen er beregnet med en relevant rente, som er gældende på indberetningsdatoen
   iii) terminsprisen integrerer det underliggende instruments forventede pengestrømme inden optionens udløb.
   b) For trancher af en syntetisk securitisering og et "nth to default"-kreditderivat benytter institutterne følgende formel:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000020.png

hvor

fortegn 20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000021.png

A = tranchens attachment point; for en "nth to default"-kreditderivattransaktion baseret på referenceenhederne k, A = (n-1)/k", og

D = tranchens detachment point; for en "nth to default"-kreditderivattransaktion baseret på referenceenhederne k, D = n/k".

   c) For transaktioner, der ikke er omhandlet i litra a) eller b), benytter institutterne følgende tilsynsdelta:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000022.png

   2. Med henblik på denne afdeling indebærer en lang position i den primære risikofaktor, eller i den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, at transaktionens markedsværdi stiger, når værdien af denne risikofaktor stiger, og en kort position i den primære risikofaktor, eller i den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, indebærer, at transaktionens markedsværdi falder, når værdien af denne risikofaktor stiger.

   3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på:
   a) i overensstemmelse med den internationale lovgivningsmæssige udvikling at præcisere den formel, som institutterne skal anvende til beregning af tilsynsdelta for call- og put-optioner henført til kategorien for renterisiko, som er forenelig med markedsbetingelser, hvor renterne kan være negative, og den tilsynsbaserede volatilitet, der er hensigtsmæssig til denne formel,
   b) at angive metoden til at afgøre, om en transaktion ▌ er en lang eller kort position i den primære risikofaktor eller i den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3,▌.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den ... [seks måneder efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 279b

Justeret nominel værdi

   1. Institutterne beregner den justerede nominelle værdi på følgende måde:
   a) For transaktioner, der er henført til kategorien for renterisiko eller kreditrisiko, beregner institutterne den justerede nominelle værdi som produktet af derivatkontraktens nominelle værdi og den tilsynsmæssige varighedsfaktor, der beregnes på følgende måde:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000023.png

hvor

R = den tilsynsbaserede diskonteringssats; R = 5 %

S = perioden mellem en transaktions startdato og indberetningsdatoen, som udtrykkes i år ved hjælp af den relevante bankdagskonvention, og

E = perioden mellem ▌ en transaktions udløbsdato ▌ og indberetningsdatoen, som udtrykkes i år ved hjælp af den relevante bankdagskonvention.

Startdatoen for en transaktion er den tidligste dato, hvor der som led i transaktionen som minimum enten fastsættes eller foretages en kontraktlig betaling til eller fra instituttet, bortset fra betalinger vedrørende udveksling af sikkerhed i henhold til en margenaftale. Hvis transaktionen allerede har fastsat eller foretaget betalinger på indberetningsdatoen, er startdatoen for en transaktion lig 0. ▌

Hvis en transaktion omfatter en eller flere kontraktlige fremtidige datoer, hvor instituttet eller modparten kan beslutte at bringe transaktionen til ophør inden dens kontraktlige udløb, er startdatoen for en transaktion lig med den tidligste af følgende:

   i) den dato eller den tidligste af flere fremtidige datoer, hvor instituttet eller modparten kan beslutte at bringe transaktionen til ophør inden dens kontraktlige udløb
   ii) den dato, hvor en transaktion begynder at fastsætte eller foretage betalinger bortset fra betalinger vedrørende udveksling af sikkerhed i henhold til en margenaftale.

Hvis en transaktion har et finansielt instrument som det underliggende instrument, der kan give anledning til kontraktlige forpligtelser ud over de forpligtelser, der følger af transaktionen, fastsættes startdatoen for en transaktion på grundlag af den tidligste dato, hvor det underliggende instrument begynder at fastsætte eller foretage betalinger.

Udløbsdatoen for en transaktion er den seneste dato, hvor en kontraktlig betaling som led i en transaktion til eller fra instituttet foretages eller kan foretages.

Hvis en transaktion har et finansielt instrument som et underliggende instrument, der kan give anledning til kontraktlige forpligtelser ud over de forpligtelser, der følger af transaktionen, fastsættes udløbsdatoen for en transaktion på grundlag af den sidste kontraktlige betaling fra transaktionens underliggende instrument.

Hvis en transaktion er struktureret med henblik på at afvikle en udestående eksponering på bestemte betalingsdatoer, og hvor vilkårene justeres, således at transaktionens markedsværdi er nul på disse bestemte datoer, betragtes afviklingen af den udestående eksponering på disse bestemte datoer som en kontraktlig betaling som led i samme transaktion.

   b) For transaktioner, der er henført til kategorien for valutakursrisiko, beregner institutterne den justerede nominelle værdi på følgende måde:
   i) hvis transaktionen består af ét betalingselement, er den justerede nominelle værdi derivatkontraktens nominelle værdi
   ii) hvis transaktionen består af to betalingselementer, og det ene betalingselements nominelle værdi er denomineret i instituttets indberetningsvaluta, er den justerede nominelle værdi det andet betalingselements nominelle værdi
   iii) hvis transaktionen består af to betalingselementer, og begge betalingselementers nominelle værdi er denomineret i en anden valuta end instituttets indberetningsvaluta, er den justerede nominelle værdi den største af de to betalingselementers nominelle værdier, efter at disse værdier er konverteret til instituttets indberetningsvaluta til den gældende spotkurs.
   c) For transaktioner, der er henført til kategorien for aktierisiko eller råvarerisiko, beregner institutterne den justerede nominelle værdi som produktet af markedsprisen for en enhed af transaktionens underliggende instrument og antallet af enheder i det underliggende instrument, som transaktionen refererer til;

hvis en transaktion, der er henført til kategorien for aktierisiko eller råvarerisiko, kontraktligt udtrykkes som en nominel værdi, anvender institutterne transaktionens nominelle værdi og ikke antallet af enheder i det underliggende instrument som den justerede nominelle værdi.

   d) For transaktioner, der er henført til kategorien for andre risici, beregner institutterne den justerede nominelle værdi på grundlag af den bedst egnede metode af de metoder, der er omhandlet i litra a), b) og c), afhængigt af transaktionens underliggende instruments karakter og egenskaber.
   2. Institutterne fastlægger den nominelle værdi af eller antallet af enheder i det underliggende instrument med henblik på beregning af den justerede nominelle værdi af en transaktion, jf. stk. 1, på følgende måde:
   a) hvis den nominelle værdi af eller antallet af enheder i en transaktions underliggende instrument først fastsættes ved dens kontraktlige udløb ▌:
   i) for deterministiske nominelle værdier af eller antal enheder i det underliggende instrument er den nominelle værdi det vægtede gennemsnit af alle deterministiske beløb af nominelle værdier af eller antal enheder i det underliggende instrument, alt efter hvad der er relevant, indtil transaktionens kontraktlige udløb, hvor vægten er den del af perioden, hvor hvert beløb af den nominelle værdi finder anvendelse
   ii) for stokastiske nominelle værdier af og antal enheder i det underliggende instrument er den nominelle værdi den værdi, der fås ved at fastsætte den aktuelle markedsværdi i formlen til beregning af de fremtidige markedsværdier

   b) for kontrakter, der indebærer flere udvekslinger af den nominelle værdi, multipliceres den nominelle værdi med antallet af resterende betalinger, der mangler at blive effektueret ifølge kontrakterne
   c) for kontrakter, der indebærer multiplikation af pengestrømsbetalinger eller multiplikation af derivatkontraktens underliggende instrument, justerer instituttet den nominelle værdi, så der tages hensyn til multiplikationens virkninger på disse kontrakters risikostruktur.
   3. Institutterne konverterer en transaktions justerede nominelle værdi til deres indberetningsvaluta til den gældende spotkurs, hvis den justerede nominelle værdi beregnes i henhold til denne artikel ud fra en kontraktlig nominel værdi af eller en markedspris på antallet af enheder i det underliggende instrument denomineret i en anden valuta.

Artikel 279c

Løbetidsfaktor

   1. Institutterne beregner løbetidsfaktoren på følgende måde:
   a) For transaktioner, der indgår i nettinggrupperne som omhandlet i artikel 275, stk. 1, anvender institutterne følgende formel:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000024.png

hvor

MF = løbetidsfaktoren

M = transaktionens restløbetid, som er lig med det tidsrum, der medgår til at opfylde alle kontraktlige forpligtelser i forbindelse med transaktionen; enhver optionalitet i en derivatkontrakt anses i den henseende for en kontraktlig forpligtelse; restløbetiden udtrykkes i år ved hjælp af den relevante bankdagskonvention

hvis en transaktion har en anden derivatkontrakt som underliggende instrument, der kan give anledning til yderligere kontraktlige forpligtelser ud over de kontraktlige forpligtelser, der følger af transaktionen, er restløbetiden for transaktionen det tidsrum, der medgår til at opfylde alle kontraktlige forpligtelser i forbindelse med det underliggende instrument

hvis en transaktion er struktureret med henblik på at afvikle en udestående eksponering på bestemte betalingsdatoer, og hvor vilkårene justeres, således at transaktionens markedsværdi er nul på disse bestemte datoer, er restløbetiden for transaktionen lig med tidsrummet indtil den næste justeringsdato, og

"OneBusinessYear" = et år udtrykt i arbejdsdage ved hjælp af den relevante bankdagskonvention.

   b) For transaktioner, der indgår i nettinggrupperne, jf. artikel 275, stk. 2 og 3, defineres løbetidsfaktoren som:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000025.png

hvor

MF = løbetidsfaktoren

MPOR = margenrisikoperioden for nettinggruppen fastsat i overensstemmelse med artikel 285, stk. 2-5, og

"OneBusinessYear" = et år udtrykt i arbejdsdage ved hjælp af den relevante bankdagskonvention.

Når margenrisikoperioden fastsættes for transaktioner mellem en kunde og et clearingmedlem, erstatter et institut, der fungerer som kunde eller clearingmedlem, den minimumsperiode, der er fastsat i artikel 285, stk. 2, litra b), med fem arbejdsdage.

   2. Med henblik på stk. 1 er restløbetiden lig med tidsrummet indtil den næste justeringsdato for transaktioner, der er struktureret med henblik på at afvikle en udestående eksponering på bestemte betalingsdatoer, og hvor vilkårene justeres, således at kontraktens markedsværdi er nul på disse bestemte betalingsdatoer.

Artikel 280

Tilsynsfaktorkoefficient for risikoafdækningsgrupper

Med henblik på at beregne tillægget for en risikoafdækningsgruppe som omhandlet i artikel 280a-280f er tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgrupper "ϵ" fastsat til følgende:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000026.png

Artikel 280a

Tillæg for kategorien for renterisiko

   1. Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for renterisiko for en given nettinggruppe på følgende måde:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000027.png

hvor

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000028.png = tillægget for kategorien for renterisiko

j = indekset for alle de renterisikoafdækningsgrupper, der er etableret i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1, litra a), og med artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen, og

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000029.png = tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for renterisiko beregnet i overensstemmelse med stk. 2.

   2. Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for renterisiko:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000030.png

hvor

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000031.png = tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen "j" fastsat i overensstemmelse med den gældende værdi, jf. artikel 280

SFIR = tilsynsfaktoren for kategorien for renterisiko med en værdi svarende til 0,5 %, og

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000032.png = den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppen "j" beregnet i overensstemmelse med stk. 3.

   3. Med henblik på at beregne den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppen "j" henfører institutterne først hver transaktion i risikoafdækningsgruppen til den relevante undergruppe i tabel 2. Dette gøres på grundlag af udløbsdatoen for hver transaktion som fastsat i henhold til artikel 279b, stk. 1, litra a):

Tabel 2

Undergruppe

Udløbsdato

(i år)

1

>0 og <=1

2

>1 og <= 5

3

> 5

Institutterne beregner derefter den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppen "j" efter følgende formel:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000033.png

hvor

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000034.png = den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppen "j", og

Dj,k = den faktiske nominelle værdi af undergruppen "k" i risikoafdækningsgruppen "j" beregnet på følgende måde:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000035.png

hvor

l = indekset for risikopositionen.

Artikel 280b

Tillæg for kategorien for valutakursrisiko

   1. Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for valutakursrisiko for en given nettinggruppe på følgende måde:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000036.png

hvor

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000037.png = tillægget for kategorien for valutakursrisiko

j = indekset for de valutakursrisikoafdækningsgrupper, der er etableret i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1, litra b), og med artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen, og

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000038.png = tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for valutakursrisiko beregnet i overensstemmelse med stk. 2.

   2. Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for valutakursrisiko på følgende måde:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000039.png

hvor

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000040.png = tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen "j" fastsat i overensstemmelse med artikel 280

SFFX = tilsynsfaktoren for kategorien for valutakursrisiko med en værdi svarende til 4 %

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000041.png = den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppen "j" beregnet på følgende måde:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000042.png

hvor

l = indekset for risikopositionen.

Artikel 280c

Tillæg for kategorien for kreditrisiko

   1. Med henblik på stk. 2 etablerer institutterne de relevante kreditreferenceenheder for nettinggruppen i overensstemmelse med følgende:
   a) Der skal være én kreditreferenceenhed for hver udsteder af et referencegældsinstrument, som ligger til grund for en single name-transaktion, der henføres til kategorien for kreditrisiko; single name-transaktioner henregnes kun til den samme kreditreferenceenhed, hvis disse transaktioners underliggende referencegældsinstrument er udstedt af den samme udsteder.
   b) Der skal være én kreditreferenceenhed for hver gruppe af referencegældsinstrumenter eller single name-kreditderivater, som ligger til grund for en multi name-transaktion, der henføres til kategorien for kreditrisiko; multi name-transaktioner henregnes kun til den samme kreditreferenceenhed, hvis gruppen af underliggende referencegældsinstrumenter eller single name-kreditderivater vedrørende disse transaktioner består af de samme dele.
   2. Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for kreditrisiko for en given nettinggruppe på følgende måde:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000043.png

hvor

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000044.png tillægget for kategorien for kreditrisiko

j = indekset for alle de kreditrisikoafdækningsgrupper, der er etableret i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1, litra c), og med artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen, og

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000045.png = tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for kreditrisiko beregnet i overensstemmelse med stk. 3.

   3. Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for kreditrisiko på følgende måde:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000046.png

hvor

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000047.png tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for kreditrisiko

ϵj = tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen "j" fastsat i overensstemmelse med artikel 280 ▌

k = indekset for kreditreferenceenhederne for nettinggruppen, der er etableret i overensstemmelse med stk. 1

ρkCredit = korrelationsfaktoren for kreditreferenceenheden "k"; når kreditreferenceenheden "k" er blevet etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra a), er ρkCredit = 50 %; når kreditreferenceenheden "k" er blevet etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra b), er ρkCredit = 80 %, og

AddOn(Entityk) = tillægget for kreditreferenceenheden "k" fastsat i overensstemmelse med stk. 4.

   4. Institutterne beregner tillægget for kreditreferenceenheden "k" på følgende måde:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000048.png

hvor

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000049.png = den faktiske nominelle værdi af kreditreferenceenheden "k" beregnet på følgende måde:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000050.png

hvor

l = indekset for risikopositionen, og

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000051.png = den tilsynsfaktor, der finder anvendelse på kreditreferenceenheden "k", beregnet i overensstemmelse med stk. 5.

   5. Institutterne beregner den tilsynsfaktor, der finder anvendelse på kreditreferenceenheden "k", på følgende måde:
   a) For kreditreferenceenheden "k", der er etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra a), henføres 20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000052.png til en af de seks tilsynsfaktorer, som er anført i dette stykkes tabel 3, på grundlag af en ekstern kreditvurdering fra et udpeget ECAI af den tilsvarende individuelle udsteder; for en individuel udsteder, for hvilken der ikke foreligger en kreditvurdering foretaget af et udpeget ECAI, gælder følgende:
   i) et institut, der anvender metoden i kapitel 3, henfører den interne vurdering af den individuelle udsteder til en af de eksterne kreditvurderinger
   ii) et institut, der anvender metoden i kapitel 2, henregner SFk,lCredit = 0,54 % til denne kreditreferenceenhed; hvis et institut anvender artikel 128 til at risikovægte modpartskreditrisikoeksponeringer mod denne individuelle udsteder, henregnes 20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000053.png= 1,6 % til denne kreditreferenceenhed.
   b) For kreditreferenceenheden "k", der er etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra b):
   i) hvis en risikoposition "l", der er henregnet til kreditreferenceenheden "k", er et kreditindeks, som er noteret på en anerkendt børs, henføres 20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000054.pngtil en af de to tilsynsfaktorer i dette stykkes tabel 4 på grundlag af ▌kreditkvaliteten af størstedelen af de enkelte dele
   ii) hvis en risikoposition "l", der er henregnet til kreditreferenceenheden "k", ikke er omhandlet i litra b), nr. i), er 20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000055.pngdet vægtede gennemsnit af de tilsynsfaktorer, der henregnes til hver del i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i litra a), såfremt vægtene er defineret ved andelen af nominelle dele i denne position.

Tabel 3

Kreditkvalitetstrin

Tilsynsfaktor for single name-transaktioner

1

0,38 %

2

0,42 %

3

0,54 %

4

1,06 %

5

1,6 %

6

6,0 %

Tabel 4

Dominerende kreditkvalitet

Tilsynsfaktor for noterede indekser

"Investment grade"

0,38 %

Ikke "investment grade"

1,06 %

Artikel 280d

Tillæg for kategorien for aktierisiko

   1. Med henblik på stk. 2 etablerer institutterne de relevante aktiereferenceenheder for nettinggruppen i overensstemmelse med følgende:
   a) Der skal være én aktiereferenceenhed for hver udsteder af et referenceaktieinstrument, som ligger til grund for en single name-transaktion, der henføres til kategorien for aktierisiko; single name-transaktioner henregnes kun til den samme aktiereferenceenhed, hvis disse transaktioners underliggende referenceaktieinstrument er udstedt af den samme udsteder.
   b) Der skal være én aktiereferenceenhed for hver gruppe af referenceaktieinstrumenter eller single name-aktiederivater, som ligger til grund for en multi name-transaktion, der henføres til kategorien for aktierisiko; multi name-transaktioner henregnes kun til den samme aktiereferenceenhed, hvis gruppen af underliggende referenceaktieinstrumenter eller single name-aktiederivater vedrørende disse transaktioner består af de samme dele.
   2. Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for aktierisiko for en given nettinggruppe på følgende måde:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000056.png

hvor

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000057.png tillægget for kategorien for aktierisiko

j = indekset for alle de aktierisikoafdækningsgrupper, der er etableret i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1, litra d), og artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen, og

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000058.png = tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for aktierisiko beregnet i overensstemmelse med stk. 3.

   3. Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for aktierisiko på følgende måde:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000059.png

hvor

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000060.png = tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for aktierisiko

ϵj = tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen "j" fastsat i overensstemmelse med artikel 280

k =indekset for aktiereferenceenhederne for nettinggruppen, der er etableret i overensstemmelse med stk. 1

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000061.png= korrelationsfaktoren for aktiereferenceenheden k; når aktiereferenceenheden k er blevet etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra a), er 20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000062.png = 50 %; når aktiereferenceenheden k er blevet etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra b), er 20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000063.png = 80 %, og

AddOn(Entityk) = tillægget for aktiereferenceenheden "k" fastsat i overensstemmelse med stk. 4.

   4. Institutterne beregner tillægget for aktiereferenceenheden "k" på følgende måde:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000064.png

hvor

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000065.png tillægget for aktiereferenceenheden "k"

SFkEquity = den tilsynsfaktor, der finder anvendelse på aktiereferenceenheden "k"; når aktiereferenceenheden "k" er blevet etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra a), er SFkEquity = 32 %; når aktiereferenceenheden "k" er blevet etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra b), er SFkEquity = 20 %, og

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000066.png = den faktiske nominelle værdi af aktiereferenceenheden "k" beregnet på følgende måde:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000067.png

hvor:

l = indekset for risikopositionen.

Artikel 280e

Tillæg for kategorien for råvarerisiko

   1. Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for råvarerisiko for en given nettinggruppe på følgende måde:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000068.png

hvor

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000069.png tillægget for kategorien for råvarerisiko

j = indekset for de råvarerisikoafdækningsgrupper, der er etableret i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1, litra e), og med artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen, og

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000070.png = tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for råvarerisiko beregnet i overensstemmelse med stk. 4.

   2. Med henblik på at beregne tillægget for en råvarerisikoafdækningsgruppe for en given nettinggruppe i overensstemmelse med stk. 4 etablerer institutterne de relevante råvarereferencetyper for hver risikoafdækningsgruppe. Råvarederivattransaktioner henregnes kun til den samme råvarereferencetype, hvis disse transaktioners underliggende råvareinstrument er af samme art, uanset råvareinstrumentets leveringssted og kvalitet.
   3. Uanset stk. 2 kan de kompetente myndigheder kræve, at et institut, der i høj grad er eksponeret over for basisrisikoen ved forskellige positioner af samme art som omhandlet i stk. 2, etablerer råvarereferencetyper for disse positioner ved at anvende flere karakteristika end blot arten af det underliggende råvareinstrument ▌. I et sådant tilfælde henregnes råvarederivattransaktioner kun til den samme råvarereferencetype, hvis de har disse karakteristika.

   4. Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for råvarerisiko på følgende måde:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000071.png

hvor

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000072.png tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for råvarerisiko

ϵj = tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen "j" fastsat i overensstemmelse med artikel 280

ρCom = korrelationsfaktoren for kategorien for råvarerisiko med en værdi svarende til 40 %.

k = indekset for råvarereferencetyperne for nettinggruppen, der er etableret i overensstemmelse med stk. 2, og

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000073.png = tillægget for råvarereferencetypen "k" beregnet i overensstemmelse med stk. 5

   5. Institutterne beregner tillægget for råvarereferencetypen "k" på følgende måde:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000074.png

hvor

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000075.png tillægget for råvarereferencetypen "k"

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000076.png = den tilsynsfaktor, der finder anvendelse på råvarereferencetypen "k"; hvis råvarereferencetypen "k" svarer til transaktioner, der henføres til den risikoafdækningsgruppe, der er omhandlet i artikel 277a, stk. 1, litra e), nr. i), bortset fra transaktioner vedrørende elektricitet, er SFkCom = 18 %; for transaktioner vedrørende elektricitet er SFkCom = 40 %, og

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000077.png = den faktiske nominelle værdi af råvarereferencetypen "k" beregnet på følgende måde:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000078.png

hvor:

l = indekset for risikopositionen.

Artikel 280f

Tillæg for kategorien for andre risici

   1. Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for andre risici for en given nettinggruppe på følgende måde:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000079.png

hvor

j = indekset for de risikoafdækningsgrupper for andre risici, der er etableret i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1, litra f), og artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen, og

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000080.png = tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for andre risici beregnet i overensstemmelse med stk. 2.

   2. Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for andre risici på følgende måde:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000081.png

hvor

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000082.png tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for andre risici

ϵj = tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen "j" fastsat i overensstemmelse med artikel 280, og

SFOther = tilsynsfaktoren for kategorien for andre risici med en værdi svarende til 8 %

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000083.png = den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppen "j" beregnet på følgende måde:

20190416-P8_TA-PROV(2019)0369_DA-p0000084.png

hvor

l = indekset for risikopositionen."

Afdeling 4

Forenklet standardmetode for modpartskreditrisiko ▌

Artikel 281