Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 17. april 2019 - Strasbourg 
Udarbejdelse eller ændring af titlen på en beslutning, der er fremsat forslag til som afslutning på en debat (fortolkning af forretningsordenens artikel 149a, stk. 2)
 Politisk erklæring om dannelse af en politisk gruppe (fortolkning af forretningsordenens artikel 32, stk. 5, første afsnit, andet led)
 Protokol til aftalen mellem EF og Danmark om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, og om Eurodac ***
 Oprettelse af Horisont Europa – om reglerne for deltagelse og formidling ***I
 Særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa ***I
 Markedsovervågning og produkters overholdelse ***I
 Fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester ***I
 Bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler ***I
 Åbenhed og bæredygtighed af EU's risikovurdering i fødevarekæden ***I
 Supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler ***I
 Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet ***I
 Programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027 ***I
 Fiscalisprogrammet for samarbejde på beskatningsområdet ***I
 Programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) ***I
 Programmet for retlige anliggender ***I
 Programmet for rettigheder og værdier ***I
 Antal interparlamentariske delegationer, delegationer til blandede interparlamentariske udvalg og delegationer til parlamentariske samarbejdsudvalg og multilaterale parlamentariske forsamlinger
 Tilpasning af en række retsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsprocedure med kontrol, til artikel 290 og 291 i TEUF - Del II ***I
 Tilpasning af en række retsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 og 291 i TEUF - del I ***I
 Tilpasning af en række retsakter inden for retlige anliggender, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 i TEUF ***I
 Gennemførelsen og finansieringen af Unionens almindelige budget for 2019 i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ***
 Aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EU og Rusland ***
 Ændring af Den Europæiske Investeringsbanks vedtægter *
 Den europæiske grænse- og kystvagt ***I
 Visumkodeks ***I
 Bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger gældende for det område, som reguleres af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav ***I
 Regler, der letter brugen af finansielle og andre oplysninger ***I
 Det europæiske industri-, teknologi- og forskningskompetencecenter for cybersikkerhed og netværket af nationale koordinationscentre ***I
 Oprettelse af Connecting Europe-faciliteten ***I
 Forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret onlineindhold ***I

Udarbejdelse eller ændring af titlen på en beslutning, der er fremsat forslag til som afslutning på en debat (fortolkning af forretningsordenens artikel 149a, stk. 2)
PDF 117kWORD 42k
Europa-Parlamentets afgørelse af 17. april 2019 om udarbejdelsen eller ændring af titlen på en beslutning, der er fremsat forslag til som afslutning på en debat (fortolkning af forretningsordenens artikel 149a, stk. 2) (2019/2020(REG))
P8_TA-PROV(2019)0392

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til skrivelse af 3. april 2019 fra formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 226,

1.  vedtager at vedføje følgende fortolkning til artikel 149a, stk. 2:""Udarbejdelsen eller ændring af titlen på en beslutning, der er fremsat forslag til som afslutning på en debat i henhold til artikel 123, 128 eller 135, udgør ikke en ændring af dagsordenen, forudsat at titlen forbliver inden for det emne, der drøftes.""

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.


Politisk erklæring om dannelse af en politisk gruppe (fortolkning af forretningsordenens artikel 32, stk. 5, første afsnit, andet led)
PDF 117kWORD 43k
Europa-Parlamentets afgørelse af 17. april 2019 om den politiske erklæring om dannelse af en politisk gruppe (fortolkning af forretningsordenens artikel 32, stk. 5, første afsnit, andet led) (2019/2019(REG))
P8_TA-PROV(2019)0393

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til skrivelse af 3. april 2019 fra formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 226,

1.  vedtager at vedføje følgende fortolkning til artikel 32, stk. 5, første afsnit, andet led:""En gruppes politiske erklæring skal indeholde de værdier, som gruppen står for, og de vigtigste politiske mål, som medlemmerne har til hensigt at forfølge i fællesskab inden for rammerne af udøvelsen af deres mandat. Erklæringen skal beskrive gruppens fælles politiske orientering på en materiel, tydelig og ægte måde.""

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.


Protokol til aftalen mellem EF og Danmark om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, og om Eurodac ***
PDF 123kWORD 48k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i Danmark eller en anden EU-medlemsstat, og om Eurodac til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen vedrørende adgang til Eurodac med henblik på retshåndhævelse (15822/2018 – C8-0151/2019 – 2018/0423(NLE))
P8_TA-PROV(2019)0394A8-0196/2019

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15822/2018),

–  der henviser til udkast til protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i Danmark eller en anden EU-medlemsstat, og om Eurodac til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen vedrørende adgang til Eurodac med henblik på retshåndhævelse (15823/2018),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 87, stk. 2, litra a), artikel 88, stk. 2, første afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0151/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0196/2019),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Kongeriget Danmarks og de øvrige medlemsstaters regeringer og parlamenter.


Oprettelse af Horisont Europa – om reglerne for deltagelse og formidling ***I
PDF 740kWORD 173k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation og om reglerne for deltagelse og formidling (COM(2018)0435 – C8-0252/2018 – 2018/0224(COD))
P8_TA(2019)0395A8-0401/2018

Denne tekst er stadig under behandling med henblik på offentliggørelse på dit sprog. PDF- eller Word-udgaven er allerede tilgængelig og kan findes ved at klikke på ikonet øverst til højre.


Særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa ***I
PDF 528kWORD 226k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation (COM(2018)0436 – C8-0253/2018 – 2018/0225(COD))
P8_TA(2019)0396A8-0410/2018

Denne tekst er stadig under behandling med henblik på offentliggørelse på dit sprog. PDF- eller Word-udgaven er allerede tilgængelig og kan findes ved at klikke på ikonet øverst til højre.


Markedsovervågning og produkters overholdelse ***I
PDF 393kWORD 129k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler og procedurer for overholdelse og håndhævelse af EU's harmoniseringslovgivning for produkter og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011, (EU) nr. 528/2012, (EU) 2016/424, (EU) 2016/425, (EU) 2016/426 og (EU) 2017/1369 og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF, 2009/48/EF, 2010/35/EU, 2013/29/EU, 2013/53/EU, 2014/28/EU, 2014/29/EU, 2014/30/EU, 2014/31/EU, 2014/32/EU, 2014/33/EU, 2014/34/EU, 2014/35/EU, 2014/53/EU, 2014/68/EU og 2014/90/EU (COM(2017)0795 – C8-0004/2018 – 2017/0353(COD))
P8_TA-PROV(2019)0397A8-0277/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0795),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 33, 114 og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0004/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 23. maj 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse samt udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0277/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011

P8_TC1-COD(2017)0353


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 33 og 114 ▌,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  For at sikre den frie bevægelighed for produkter inden for Unionen er det nødvendigt at sikre, at de overholder EU-harmoniseringslovgivningen og derfor opfylder krav om et højt beskyttelsesniveau for offentlige interesser såsom sundhed og sikkerhed i almindelighed, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse, den offentlige sikkerhed og beskyttelse af alle andre offentlige interesser, der er beskyttet af denne lovgivning. En robust håndhævelse af disse krav er afgørende for en passende beskyttelse af disse interesser og for skabelse af gunstige betingelser for fair konkurrence på EU-markedet for varer. Det er derfor nødvendigt med regler for at sikre denne håndhævelse, uanset om produkterne markedsføres offline eller online, og uanset om de er fremstillet i Unionen eller ej.

(2)  EU-harmoniseringslovgivningen dækker en stor del af de fremstillede produkter. Produkter, der ikke overholder de gældende regler, og som er farlige, medfører en risiko for borgerne og kan forvride konkurrencen i forhold til de erhvervsdrivende, der sælger produkter, som overholder de gældende regler, i Unionen.

(3)  En styrkelse af det indre marked for varer ved yderligere at øge indsatsen for at forhindre, at produkter, der ikke overholder de gældende regler, bringes i omsætning på EU-markedet, blev udpeget som en prioritet i Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2015 med titlen "Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne". Dette bør opnås ved at styrke markedsovervågningen, tilvejebringe klare, gennemsigtige og fyldestgørende regler for erhvervsdrivende, intensivere overensstemmelseskontroller og fremme et tættere grænseoverskridende samarbejde blandt håndhævelsesmyndighederne, herunder også gennem samarbejde med toldmyndighederne.

(4)  Den ramme for markedsovervågning, der er fastlagt ved denne forordning, bør supplere og styrke eksisterende bestemmelser i EU-harmoniseringslovgivningen vedrørende sikring af produktoverensstemmelse og rammen for samarbejde med organisationer, der repræsenterer erhvervsdrivende eller slutbrugere, markedsovervågning af produkter og kontrol med produkter, der indføres på EU-markedet. I overensstemmelse med lex specialis-princippet bør denne forordning imidlertid kun finde anvendelse, hvis der ikke allerede findes specifikke bestemmelser med samme formål, karakter eller virkning i EU-harmoniseringslovgivningen. De tilsvarende bestemmelser i denne forordning bør derfor ikke finde anvendelse på områder, der er omfattet af sådanne specifikke bestemmelser, f.eks. dem, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009(4), (EF) nr. 2017/745(5) og (EU) 2017/746(6), herunder for så vidt angår anvendelsen af den europæisk database for medicinsk udstyr (EUDAMED), og (EU) 2018/858(7).

(5)  Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF(8) er der fastsat almindelige sikkerhedskrav for alle forbrugsprodukter, og det indeholder specifikke forpligtelser og beføjelser for medlemsstaterne i forbindelse med farlige produkter og bestemmelser om udveksling af oplysninger herom gennem systemet for hurtig udveksling af oplysninger (Rapex). Markedsovervågningsmyndighederne bør have mulighed for at træffe de mere specifikke foranstaltninger, som direktivet giver mulighed for. For at opnå et højere sikkerhedsniveau for forbrugerprodukter bør de mekanismer for udveksling af oplysninger og for situationer, hvor hurtig indgriben er nødvendig, som er fastsat i direktiv 2001/95/EF ▌gøres mere effektive.

(6)  Bestemmelserne om markedsovervågning i denne forordning bør dække produkter, der er omfattet af den EU-harmoniseringslovgivning, som er anført i bilag I, med hensyn til fremstillede produkter bortset fra fødevarer, foder, humanmedicinske lægemidler og veterinærlægemidler, levende planter og dyr, produkter af menneskelig oprindelse og produkter af planter og dyr, som er direkte forbundet med fremtidig reproduktion af dem. Dette vil sikre en ensartet ramme for markedsovervågning af disse produkter på EU-plan og vil være med til at øge forbrugernes og andre slutbrugeres tillid til produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet. Hvis der i fremtiden vedtages ny EU-harmoniseringslovgivning, vil det være op til den lovgivning at fastsætte, om denne forordning også skal finde anvendelse på denne lovgivning.

(7)  Artikel 15 til 29 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008(9), der fastlægger fællesskabsrammen for markedsovervågning og kontrollen med produkter, der indføres på Fællesskabets marked, bør udgå og de respektive bestemmelser bør erstattes af nærværende forordning. Denne ramme omfatter i artikel 27, 28 og 29 i forordning (EF) nr. 765/2008 bestemmelserne om kontrol af produkter, der indføres på Fællesskabets marked , og disse bestemmelser gælder ikke kun for produkter, der er omfattet af markedsovervågningsrammen, men for alle produkter, for så vidt anden EU-ret ikke indeholder specifikke bestemmelser om tilrettelæggelse af kontrol af produkter, der indføres på EU-markedet. Det er derfor nødvendigt, at anvendelsesområdet for nærværende forordnings bestemmelser vedrørende produkter, der indføres på EU-markedet, udvides til at omfatte alle produkter.

(8)  For at rationalisere og forenkle den overordnede lovgivningsmæssige ramme og samtidig forfølge målet om bedre regulering bør reglerne for kontrol med produkter, der indføres på EU-markedet, tages op til revision og samles i en enkelt lovgivningsmæssig ramme for kontrol med produkter ved Unionens ydre grænser.

(9)  Ansvaret for håndhævelsen af EU-harmoniseringslovgivningen bør ligge hos medlemsstaterne og deres markedsovervågningsmyndigheder bør pålægges at sikre, at lovgivningen overholdes fuldt ud. Medlemsstaterne bør derfor fastlægge systematiske strategier for at sikre, at markedsovervågning og andre håndhævelsesaktiviteter er effektive. I denne forbindelse bør metoden og kriterierne for risikovurdering harmoniseres yderligere i alle medlemsstater for at sikre lige vilkår for alle erhvervsdrivende.

(10)  For at bistå markedsovervågningsmyndighederne med at styrke ensartethed i deres aktiviteter i forbindelse med anvendelsen af denne forordning bør der indføres en effektivt peerreviewordning for de markedsovervågningsmyndigheder, der ønsker at deltage.

(11)  Visse definitioner, der i øjeblikket er fastlagt i forordning (EF) nr. 765/2008, bør bringes i overensstemmelse med definitionerne i andre EU-retsakter og, hvor det er relevant, afspejle opbygningen af moderne forsyningskæder. Definitionen af "fabrikant" i nærværende forordning bør ikke fritage fabrikanterne for eventuelle forpligtelser, som de måtte have i henhold til EU-harmoniseringslovgivning, hvor der anvendes specifikke definitioner af fabrikant, der kan omfatte enhver fysisk eller juridisk person, som ændrer et produkt, der allerede er bragt i omsætning, på en sådan måde, at overensstemmelse med den gældende EU-harmoniseringslovgivning kan blive påvirket, og bringer det i omsætning, eller enhver anden fysisk eller juridisk person, der bringer et produkt i omsætning under sit navn eller varemærke.

(12)  Det bør forventes af erhvervsdrivende i hele forsyningskæden, at de agerer ansvarligt og i fuld overensstemmelse med de gældende lovgivningsmæssige krav, når de bringer produkter i omsætning eller gør dem tilgængelige på markedet, for således at sikre overensstemmelse med EU-harmoniseringslovgivningen for produkter. Denne forordning bør ikke berøre de forpligtelser, der følger af hver enkelt erhvervsdrivendes rolle i forsynings- og distributionsprocessen, i henhold til specifikke bestemmelser i EU-harmoniseringslovgivningen, og fabrikanten bør bevare det endelige ansvar for produktets overensstemmelse med de gældende regler i EU-harmoniseringslovgivningen.

(13)  Udfordringerne på det globale marked og stadig mere komplekse forsyningskæder samt de stadig flere produkter, der udbydes til salg online til slutbrugere i Unionen, kræver en styrkelse af håndhævelsesforanstaltningerne for at sikre forbrugernes sikkerhed. Desuden har praktiske erfaringer med markedsovervågning vist, at sådanne forsyningskæder undertiden involverer nye former for erhvervsvirksomhed, som ikke passer let ind i de traditionelle forsyningskæder i henhold til de eksisterende retlige rammer. Dette er navnlig tilfældet med udbydere af distributionstjenester, som udfører mange af de samme funktioner som importører, men som måske ikke altid svarer til den traditionelle definition af importør i EU-retten. For at sikre, at markedsovervågningsmyndighederne kan udføre deres opgaver effektivt, og for at undgå huller i håndhævelsessystemet, er det hensigtsmæssigt at lade udbydere af distributionstjenester indgå i listen over de erhvervsdrivende, over for hvilke det er muligt for markedsovervågningsmyndighederne at træffe håndhævelsesforanstaltninger. Ved at medtage udbydere af distributionstjenester i denne forordnings anvendelsesområde vil markedsovervågningsmyndighederne bedre være i stand til at håndtere nye former for erhvervsvirksomhed for at sikre forbrugernes sikkerhed og et velfungerende indre marked, herunder hvis den erhvervsdrivende både agerer som importør, når det drejer sig om visse produkter, og som udbyder af distributionstjenester, når det drejer sig om andre produkter.

(14)  Moderne forsyningskæder omfatter en bred vifte af erhvervsdrivende, som alle bør gøres til genstand for håndhævelsen af EU-harmoniseringslovgivningen, samtidig med at der tages behørigt hensyn til deres respektive rolle i forsyningskæden, og i hvilket omfang de bidrager til at gøre produkter tilgængelige på EU-markedet. Det er derfor nødvendigt at anvende denne forordning på erhvervsdrivende, der er direkte berørt af EU-harmoniseringslovgivningen, jf. listen i bilag I til denne forordning, såsom producenten af en artikel og downstreambrugeren som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006(10) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008(11), installatøren som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/33/EU(12), leverandøren som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1222/2009(13) eller forhandleren som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369(14).

(15)  Hvis der er tale om et produkt, der udbydes til salg online eller gennem andre former for fjernsalg, bør produktet anses for at være gjort tilgængeligt på markedet, hvis tilbuddet er målrettet slutbrugere i Unionen. I overensstemmelse med gældende EU-regler om international privatret bør der foretages en analyse fra sag til sag for at fastslå, om et tilbud er målrettet slutbrugere i Unionen. Et tilbud bør anses for målrettet slutbrugere i Unionen, hvis den pågældende erhvervsdrivende på en hvilken som helst måde retter sine aktiviteter mod en medlemsstat. I forbindelse med analyser fra sag til sag skal der tages hensyn til relevante faktorer såsom de geografiske områder, hvortil forsendelse kan finde sted, de tilgængelige sprog, der er anvendt ved tilbuds- eller ordregivning, eller betalingsmulighederne. I forbindelse med onlinesalg er alene det forhold, at erhvervsdrivendes eller formidlernes websted kan tilgås i den medlemsstat, hvor slutbrugeren er etableret eller har hjemsted, ikke tilstrækkelig.

(16)  E-handelens udvikling skyldes også i vid udstrækning udbredelsen af udbydere af informationssamfundstjenester, som - normalt gennem platforme og mod betaling - tilbyder formidlingstjenester ved at lagre tredjepartsindhold, uden at udøve kontrol over dette indhold og derfor agerer de således ikke på vegne af en erhvervsdrivende. Fjernelse af indhold vedrørende produkter, der ikke overholder de gældende regler, eller, hvis dette ikke er muligt, begrænsning af adgangen til sådanne produkter, der tilbydes gennem deres tjenester, bør ikke berøre bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF(15). Navnlig bør udbydere af informationssamfundstjenester hverken pålægges en generel forpligtelse til at overvåge den information, de fremsender eller lagrer, eller en generel forpligtelse til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed. Desuden bør udbydere af hostingtjenester ikke drages til ansvar, så længe de ikke har konkret kendskab til den ulovlige virksomhed eller information og ikke har kendskab til forhold eller omstændigheder, hvoraf den ulovlige aktivitet eller information fremgår.

(17)  Selv om denne forordning ikke omhandler beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, bør det dog tages i betragtning, at forfalskede produkter ofte ikke opfylder de krav, der er fastsat i EU-harmoniseringslovgivningen, udgør en risiko for sundheden og sikkerheden for slutbrugerne, forvrider konkurrencen, bringer offentlige interesser i fare og understøtter andre ulovlige aktiviteter. Medlemsstaterne bør derfor fortsat træffe effektive foranstaltninger for at forhindre forfalskede produkter i at blive indført på EU-markedet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013(16).

(18)  Et mere retfærdigt indre marked bør sikre lige konkurrencevilkår for alle erhvervsdrivende og beskyttelse mod illoyal konkurrence. Til dette formål er det nødvendigt med en styrket håndhævelse af EU-harmoniseringslovgivningen for produkter. Et godt samarbejde mellem fabrikanter og markedsovervågningsmyndigheder er et centralt element, som giver mulighed for hurtig indgriben og korrigerende tiltag vedrørende produktet. Det er for visse produkters vedkommende vigtigt, at der bør etableres en erhvervsdrivende i Unionen, til hvem markedsovervågningsmyndighederne kan rette deres anmodninger, herunder anmodninger om oplysninger om et produkts overensstemmelse med EU-harmoniseringslovgivningen, og som kan samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne for at sikre, at der hurtigt træffes korrigerende tiltag til at afhjælpe tilfælde af manglende overensstemmelse. Erhvervsdrivende, der bør udføre disse opgaver, er fabrikanten eller, hvis denne ikke er etableret i Unionen, importøren eller en bemyndiget repræsentant udpeget af fabrikanten til dette formål, eller en udbyder af distributionstjenester etableret i Unionen for så vidt angår produkter, som vedkommende håndterer, når ingen anden erhvervsdrivende er etableret i Unionen.

(19)  Udviklingen af e-handel skaber visse udfordringer for markedsovervågningsmyndighederne med hensyn til at sikre overensstemmelse af produkter, der udbydes til salg online, og håndhæve EU-harmoniseringslovgivningen effektivt. Antallet af erhvervsdrivende, der tilbyder produkter direkte til forbrugerne ad elektronisk vej, er stigende. En erhvervsdrivende med opgaver vedrørende produkter, der er omfattet af visse EU-harmoniseringsretsakter, spiller derfor en afgørende rolle ved at give markedsovervågningsmyndighederne en samarbejdspartner, der er etableret i Unionen og som tilstrækkeligt hurtigt kan udføre særlige opgaver for at sikre, at produkter opfylder kravene i EU-harmoniseringslovgivningen til gavn for forbrugere, andre slutbrugere og virksomheder i Unionen.

(20)  Forpligtelserne for en erhvervsdrivende med opgaver vedrørende visse produkter, der er omfattet af visse EU-harmoniseringsretsakter, bør ikke berøre eksisterende forpligtelser og ansvar for fabrikanten, importøren og den bemyndigede repræsentant i henhold til den relevante EU-harmoniseringslovgivning.

(21)  Forpligtelser i denne forordning, der kræver, at en erhvervsdrivende skal være etableret i Unionen for at bringe produkter i omsætning på EU-markedet, bør kun finde anvendelse på områder, hvor der er konstateret et behov for, at en erhvervsdrivende fungerer som forbindelsespunkt til markedsovervågningsmyndighederne, idet der tages hensyn til en risikobaseret tilgang, proportionalitetsprincippet og målet om et højt beskyttelsesniveau for slutbrugerne i Unionen.

(22)  Disse forpligtelser bør endvidere ikke finde anvendelse, når de specifikke krav, der er fastsat i visse retsakter om produkter, reelt giver samme resultat, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2004(17), forordning (EF) nr. 1223/2009, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013(18), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013(19), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/28/EU(20), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/90/EU(21), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628(22), forordning (EU) 2017/745, forordning (EU) 2017/746, forordning (EU) 2017/1369 og forordning (EU) 2018/858. Der bør også tages hensyn til situationer, hvor den potentielle risiko for, eller antallet af tilfælde af, manglende overensstemmelse er lille, eller hvor produkter hovedsagelig handles gennem traditionelle forsyningskæder, hvilket f.eks. er tilfældet for direktiv 2014/33/EU, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/424(23) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU(24).

(23)  Kontaktoplysninger om erhvervsdrivende med opgaver vedrørende produkter, der er omfattet af visse EU-harmoniseringsretsakter, bør angives sammen med produktet for at lette kontrollen i hele forsyningskæden.

(24)  De erhvervsdrivende bør samarbejde fuldt ud med markedsovervågningsmyndighederne og andre kompetente myndigheder for at sikre en smidig gennemførelse af markedsovervågning og for at give myndighederne mulighed for at udføre deres opgaver. Dette omfatter, hvis myndighederne anmoder herom, kontaktoplysninger om erhvervsdrivende med opgaver vedrørende produkter, der er omfattet af visse EU-harmoniseringsretsakter, hvis de har adgang til disse oplysninger.

(25)  Erhvervsdrivende bør have let adgang til letforståelige oplysninger af høj kvalitet. Eftersom den fælles digitale portal, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/1724(25), udgør et enkelt kontaktpunkt for oplysninger, kan den anvendes i forbindelse med formidling af relevante oplysninger om EU- harmoniseringslovgivningen til de erhvervsdrivende. Medlemsstaterne bør dog indføre procedurer for at sikre adgang til det produktkontaktpunkt, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/ … (26)(27) , for at bistå de erhvervsdrivende ved at behandle deres anmodninger om oplysninger korrekt. Vejledning i spørgsmål vedrørende tekniske specifikationer eller harmoniserede standarder eller design af et specifikt produkt bør ikke være en del af medlemsstaternes forpligtelser, når de giver sådanne oplysninger.

(26)  Markedsovervågningsmyndighederne kan udføre fælles aktiviteter med andre myndigheder eller organisationer, der repræsenterer erhvervsdrivende eller slutbrugere, med henblik på at fremme overensstemmelse, identificere manglende overensstemmelse, øge bevidstheden og give vejledning om EU-harmoniseringslovgivningen og om specifikke kategorier af produkter, herunder dem, der udbydes til salg online.

(27)  Medlemsstaterne bør udpege deres egne markedsovervågningsmyndigheder. Denne forordning bør ikke forhindre medlemsstater i at vælge de kompetente myndigheder, der skal udføre markedsovervågningsopgaverne. For at fremme administrativ bistand og samarbejde bør medlemsstaterne endvidere udpege et centralt forbindelseskontor. De centrale forbindelseskontorer bør som minimum repræsentere den koordinerede holdning hos markedsovervågningsmyndighederne og de myndigheder, der er ansvarlige for kontrollen med de produkter, der indføres på EU-markedet.

(28)  E-handel skaber visse udfordringer for markedsovervågningsmyndighederne med hensyn til beskyttelse af sundhed og sikkerhed for slutbrugerne i forbindelse med produkter, der ikke opfylder de gældende regler. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at deres markedsovervågning tilrettelægges med den samme effektivitet for produkter, der gøres tilgængelige online, som for produkter, der gøres tilgængelige offline.

(29)  Markedsovervågningsmyndighederne støder på adskillige vanskeligheder, når de foretager markedsovervågning af produkter, der udbydes til salg online, såsom sporing af produkter, der udbydes til salg online, identificering af den ansvarlige erhvervsdrivende eller gennemførelse af risikovurderinger eller prøvninger på grund af manglende fysisk adgang til produkterne. Foruden de krav, der indføres ved denne forordning, opfordres medlemsstaterne til at anvende supplerende vejledning og god praksis for markedsovervågning og for kommunikation med virksomheder og forbrugere.

(30)  Der bør gives særlig opmærksomhed til nye teknologier, idet det tages i betragtning, at forbrugerne i stigende grad anvender opkoblede enheder i deres dagligdag. Der bør derfor i EU-rammelovgivningen tages hånd om de nye risici for at sikre bedre beskyttelse af slutbrugerne.

(31)  I en tid, hvor der konstant udvikles digitale teknologier, bør der undersøges nye løsninger, der kan bidrage til en effektiv markedsovervågning i Unionen.

(32)  Markedsovervågning bør vær grundig og effektiv for at sikre, at EU-harmoniseringslovgivningen for produkter anvendes korrekt. Da kontrol kan være en byrde for erhvervsdrivende, bør markedsovervågningsmyndighederne tilrettelægge og gennemføre inspektionsopgaver baseret på en risikobaseret tilgang under hensyntagen til disse erhvervsdrivendes interesser og begrænse disse byrder til det, der er nødvendigt for gennemførelsen af omkostnings- og måleffektiv kontrol. Desuden bør markedsovervågning udføres med samme omhu af medlemsstatens kompetente myndigheder, uanset om et bestemt produkts manglende overensstemmelse er relevant på den pågældende medlemsstats område eller kan forventes at få indvirkning på markedet i en anden medlemsstat. Kommissionen kan fastlægge ensartede betingelser for bestemte af markedsovervågningsmyndighedernes inspektionsaktiviteter, når produkter eller kategorier af produkter udgør en betydelig risiko eller en alvorlig overtrædelse af gældende EU-harmoniseringslovgivning.

(33)  Markedsovervågningsmyndighederne oplever i forbindelse med udførelsen af deres opgaver forskellige mangler med hensyn til ressourcer, koordineringsmekanismer samt beføjelser med hensyn til produkter, der ikke opfylder kravene. Sådanne forskelle medfører, at håndhævelsen af EU-harmoniseringslovgivningen bliver fragmenteret, og at markedsovervågningen er strengere i nogle medlemsstater end i andre, hvilket potentielt kan bringe de lige konkurrencevilkår mellem virksomhederne i fare og også skabe potentielle ubalancer i produktsikkerhedsniveauet i Unionen.

(34)  For at sikre, at EU-harmoniseringslovgivningen for produkter håndhæves korrekt, bør markedsovervågningsmyndighederne have et fælles sæt af undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser, der giver mulighed for øget samarbejde mellem markedsovervågningsmyndighederne og en mere effektiv afskrækkende virkning over for erhvervsdrivende, der bevidst overtræder EU-harmoniseringslovgivningen. Disse beføjelser skal være tilstrækkeligt robuste til at tackle udfordringerne med håndhævelse af EU-harmoniseringslovgivningen sideløbende med udfordringerne i forbindelse med e-handel og det digitale miljø og forhindre erhvervsdrivende i at udnytte huller i håndhævelsessystemet og flytte til medlemsstater, hvis markedsovervågningsmyndigheder ikke er i stand til at håndtere ulovlige forretningsmetoder. Beføjelserne bør navnlig sikre, at de kompetente myndigheder kan udveksle oplysninger og dokumentation, således at håndhævelsen kan gennemføres ensartet i alle medlemsstater.

(35)  Denne forordning berører ikke medlemsstaternes frihed til at vælge det håndhævelsessystem, de anser for at være passende. Medlemsstaterne bør frit kunne vælge, om deres markedsovervågningsmyndigheder kan udøve disse undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser direkte under deres egen myndighed, ved at inddrage andre kompetente offentlige myndigheder, eller ved at indbringe sagen for de kompetente domstole.

(36)  Markedsovervågningsmyndighederne bør kunne indlede undersøgelser på eget initiativ, hvis de bliver bekendt med, at produkter, der ikke overholder de gældende regler, bringes i omsætning.

(37)  Markedsovervågningsmyndighederne bør have adgang til al nødvendig dokumentation og alle nødvendige data og oplysninger vedrørende genstanden for en undersøgelse med henblik på at fastslå, om gældende EU-harmoniseringslovgivning er blevet overtrådt, og navnlig med henblik på at identificere den ansvarlige erhvervsdrivende, uanset hvem der er i besiddelse af den pågældende dokumentation eller de pågældende data eller oplysninger, uanset hvor den eller de befinder sig og dens eller deres format. Markedsovervågningsmyndighederne bør kunne pålægge erhvervsdrivende, herunder erhvervsdrivende i den digitale værdikæde, at fremlægge al nødvendig dokumentation og alle nødvendige data og oplysninger.

(38)  Markedsovervågningsmyndighederne bør kunne gennemføre de nødvendige kontrolbesøg på stedet, og de bør have beføjelse til at få adgang til alle lokaler, arealer eller transportmidler, som den erhvervsdrivende anvender som led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk eller sit fag.

(39)  Markedsovervågningsmyndighederne bør kunne pålægge en repræsentant for eller en relevant medarbejder hos den pågældende erhvervsdrivende at afgive forklaring eller fremlægge kendsgerninger, oplysninger eller dokumenter vedrørende kontrolbesøgets genstand samt registrere den pågældende repræsentants eller den relevante medarbejders svar.

(40)  Markedsovervågningsmyndighederne bør kunne kontrollere, at produkter, der gøres tilgængelige på markedet, er i overensstemmelse med EU-harmoniseringslovgivningen, og indhente dokumentation for manglende overensstemmelse. De bør derfor have beføjelse til at erhverve produkter og, såfremt der ikke kan tilvejebringes dokumentation på anden måde, købe produkter under skjult identitet.

(41)  Navnlig i det digitale miljø bør markedsovervågningsmyndighederne kunne bringe manglende overensstemmelse til ophør hurtigt og effektivt, især når den erhvervsdrivende, der sælger produktet, skjuler sin identitet eller flytter inden for Unionen eller til et tredjeland for at undgå håndhævelse. I de tilfælde, hvor der er risiko for alvorlig og uoprettelig skade for slutbrugerne på grund af manglende overensstemmelse, bør markedsovervågningsmyndighederne kunne træffe ▌foranstaltninger, når det er behørigt begrundet og forholdsmæssigt, og såfremt der ikke er nogen anden mulighed for at forhindre eller begrænse en sådan skade, herunder om nødvendigt ved at kræve fjernelse af indhold fra onlinegrænsefladen eller visning af en advarsel. Når en sådan anmodning ikke imødekommes, bør den relevante myndighed have beføjelse til at påbyde, at leverandører af informationssamfundstjenester begrænser adgangen til onlinegrænsefladen. Disse foranstaltninger bør træffes i overensstemmelse med principperne i direktiv 2000/31/EF. ▌

(42)  Gennemførelsen af denne forordning og udøvelsen af beføjelser ved dens anvendelse bør også overholde anden EU-ret og national ret, f.eks. direktiv 2000/31/EF, herunder gældende retssikkerhedsgarantier og principper for de grundlæggende rettigheder. Denne gennemførelse og denne udøvelse af beføjelser bør også være forholdsmæssig og passende i forhold til overtrædelsens karakter og samlede faktiske eller potentielle skadevirkning. De kompetente myndigheder bør tage højde for alle sagens fakta og omstændigheder og bør vælge de bedst egnede foranstaltninger, nemlig dem, der er nødvendige for at håndtere overtrædelsen i henhold til denne forordning. Disse foranstaltninger bør være forholdsmæssige og effektive og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne bør fortsat frit kunne fastsætte betingelser og begrænsninger for udøvelsen af beføjelserne for at opfylde betingelser i national ret. Hvis der f.eks. i overensstemmelse med national ret kræves forhåndstilladelse fra den berørte medlemsstats judicielle myndighed for at få adgang til fysiske eller juridiske personers lokaler, bør beføjelsen til at inspicere sådanne lokaler først udøves, når en sådan forhåndstilladelse er blevet indhentet.

(43)  Markedsovervågningsmyndighederne agerer i de erhvervsdrivendes, slutbrugernes og offentlighedens interesse for at sikre, at de offentlige interesser, der er omfattet af den relevante EU-harmoniseringslovgivning for produkter, konsekvent opretholdes og beskyttes gennem passende håndhævelsesforanstaltninger, og at overensstemmelse med sådan lovgivning sikres ved passende kontrol i hele forsyningskæden ved, at der tages hensyn til, at administrativ kontrol i mange tilfælde ikke kan erstatte fysisk og laboratoriebaseret kontrol for at verificere, om produkterne er i overensstemmelse med den relevante EU-harmoniseringslovgivning. Derfor bør markedsovervågningsmyndighederne sikre en høj grad af gennemsigtighed under udførelsen af deres aktiviteter og bør give offentligheden adgang til alle oplysninger, som de anser for relevante for at beskytte slutbrugernes interesser i Unionen.

(44)  Denne forordning bør ikke berøre Rapex' funktion i overensstemmelse med direktiv 2001/95/EF ▌.

(45)  Denne forordning bør ikke berøre beskyttelsesklausulproceduren fastsat i sektorspecifik EU-harmoniseringslovgivning, jf. artikel 114, stk. 10, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Med henblik på at sikre et ensartet beskyttelsesniveau i hele Unionen kan medlemsstaterne træffe ▌ foranstaltninger i forbindelse med produkter, der udgør en risiko for sundheden og sikkerheden eller andre aspekter vedrørende beskyttelsen af offentlige interesser. De skal også meddele disse foranstaltninger til de øvrige medlemsstater og Kommissionen for at gøre det muligt for Kommissionen at tage stilling til, hvorvidt nationale foranstaltninger, der begrænser den frie bevægelighed for produkter, med henblik på at sikre et velfungerende indre marked, er berettigede.

(46)  Udveksling af oplysninger mellem markedsovervågningsmyndighederne og anvendelsen af dokumentation og undersøgelsesresultater bør respektere princippet om fortrolighed. Oplysningerne bør håndteres i overensstemmelse med gældende national ret for at sikre, at undersøgelserne ikke vanskeliggøres, og at de erhvervsdrivendes omdømme ikke lider skade.

(47)  Hvis det med henblik på denne forordning er nødvendigt at behandle personoplysninger, skal denne behandling foregå i overensstemmelse med EU-retten om beskyttelse af personoplysninger. Enhver behandling af personoplysninger i medfør af denne forordning er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(28) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)2018/1725(29), alt efter hvad der er relevant.

(48)  For at sikre effektiv og ensartet prøvning i hele Unionen inden for rammen for markedsovervågning med hensyn til specifikke produkter eller en specifik kategori eller gruppe af produkter eller for specifikke risici vedrørende en kategori eller gruppe af produkter kan Kommissionen udpege sine prøvningsfaciliteter eller offentlige prøvningsfaciliteter i en medlemsstat som en EU-prøvningsfacilitet. Alle EU-prøvningsfaciliteter skal være akkrediteret i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008. For at undgå interessekonflikter bør EU-prøvningsfaciliteter kun levere tjenester til markedsovervågningsmyndigheder, Kommissionen, EU-netværket for produktoverensstemmelse (”netværket”) og andre statslige eller mellemstatslige enheder.

(49)  Medlemsstaterne bør sikre, at der altid er tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed, med henblik på passende personale og udstyr for markedsovervågningsmyndighederne. Effektiv markedsovervågning er ressourcekrævende og bør have en stabil tilførsel af ressourcer på et niveau, der svarer til det til hver tid gældende håndhævelsesbehov. Medlemsstaterne bør have mulighed for at supplere den offentlige finansiering ved at opkræve gebyrer fra de relevante erhvervsdrivende til dækning af omkostningerne ved gennemførelse af markedsovervågningsaktiviteter i forbindelse med produkter, der ikke overholder de gældende regler ▌.

(50)  Der bør indføres mekanismer til gensidig bistand, da det er absolut nødvendigt for EU-markedet for varer, at medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder samarbejder effektivt med hinanden. Myndighederne bør agere i god tro og som et generelt princip acceptere anmodninger om gensidig bistand, navnlig anmodninger om adgang til EU-overensstemmelseserklæring, ydeevnedeklaration og teknisk dokumentation.

(51)  Medlemsstaterne bør udpege de myndigheder, der er ansvarlige for at håndhæve toldlovgivningen, og alle andre myndigheder, der i henhold til national ret er ansvarlige for kontrol med produkter, der indføres på EU-markedet.

(52)  En effektiv metode til at sikre, at usikre produkter eller produkter, der ikke overholder de gældende regler, ikke bringes i omsætning på EU-markedet, ville være at opdage sådanne produkter, inden de overgår til fri omsætning. ▌Myndighederne med ansvar for kontrol med produkter, der indføres på EU-markedet, har et fuldstændigt overblik over handelsstrømmene på tværs af Unionens ydre grænser, og de bør derfor pålægges at gennemføre passende kontrol på baggrund af en risikovurdering for dermed at bidrage til et sikrere marked, som sikrer et højt beskyttelsesniveau for offentlige interesser. Det er op til medlemsstaterne at udpege de myndigheder, der skal være ansvarlige for passende kontrol af dokumentationen og om nødvendigt fysisk kontrol og laboratorieundersøgelser af produkter, inden produkterne overgår til fri omsætning. En ensartet håndhævelse af EU-harmoniseringslovgivningen for produkter kan kun opnås gennem systematisk samarbejde og udveksling af oplysninger mellem markedsovervågningsmyndighederne og andre myndigheder, som er udpeget som myndigheder med ansvar for kontrol med produkter, der indføres på EU-markedet. Disse myndigheder bør i god tid modtage alle de nødvendige oplysninger om produkters manglende overensstemmelse, eller oplysninger om erhvervsdrivende, for hvilke der er konstateret en højere risiko for manglende overholdelse, fra markedsovervågningsmyndighederne. Myndighederne med ansvar for kontrol med produkter, der indføres i Unionens toldområde, bør til gengæld rettidigt underrette markedsovervågningsmyndighederne om produkters overgang til fri omsætning og resultaterne af kontrollen, hvis sådanne oplysninger er relevante for håndhævelsen af EU-harmoniseringslovgivningen for produkter. Hvis Kommissionen får kendskab til en alvorlig risiko ved et importeret produkt, bør den informere medlemsstaterne om denne risiko for at sikre en koordineret og mere effektiv overensstemmelses- og håndhævelseskontrol på de første indgangssteder til Unionen.

(53)  Importører bør mindes om, at artikel 220, 254, 256, 257 og 258 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013(30) foreskriver, at produkter, der indføres på EU-markedet, og som kræver yderligere forarbejdning for at være i overensstemmelse med gældende EU-harmoniseringslovgivning, skal henføres under den relevante toldprocedure, der giver importøren mulighed for en sådan behandling. Generelt bør overgang til fri omsætning ikke betragtes som bevis for overensstemmelse med EU-retten, da en sådan overgang ikke nødvendigvis omfatter en fuldstændig overensstemmelseskontrol.

(54)  For at udnytte EU-kvikskranke på toldområdet og dermed optimere og lette overførslen af data mellem told- og markedsovervågningsmyndigheder er det nødvendigt at etablere elektroniske grænseflader, der muliggør automatisk dataoverførsel. Told- og markedsovervågningsmyndighederne bør bidrage til at fastlægge de data, der skal indberettes. Yderligere byrder for toldmyndighederne bør begrænses, og grænsefladerne bør være yderst automatiserede og lette at anvende.

(55)  Det er nødvendigt at oprette et netværk, som administreres af Kommissionen, og som har til formål at fremme struktureret koordinering og samarbejde mellem medlemsstaternes håndhævende myndigheder og Kommissionen og at strømline praksis for markedsovervågning i Unionen, som letter medlemsstaternes gennemførelse af fælles håndhævelsesforanstaltninger såsom fælles undersøgelser. Det skal ved hjælp af denne administrative støttestruktur være muligt at sammenlægge ressourcer og opretholde et kommunikations- og informationssystem mellem medlemsstaterne og Kommissionen og derigennem bidrage til at styrke håndhævelsen af EU-harmoniseringslovgivningen for produkter og forhindre overtrædelser. Inddragelsen af de administrative samarbejdsgrupper (ADCO'er) i netværket bør ikke udelukke inddragelse af andre tilsvarende grupper, der udfører administrativt samarbejde. Kommissionen bør yde den nødvendige administrative og finansielle støtte til netværket.

(56)  Der bør foregå en effektiv, hurtig og nøjagtig udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen. En række eksisterende redskaber såsom informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS) og Rapex muliggør koordinering mellem markedsovervågningsmyndigheder i Unionen. Disse værktøjer bør sammen med grænsefladen, der muliggør overførsel af data fra ICSMS til Rapex, bevares og videreudvikles for at udnytte deres fulde potentiale og bidrage til at øge samarbejdsniveauet og udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

(57)  Med henblik på at indsamle oplysninger vedrørende håndhævelsen af EU-harmoniseringslovgivningen for produkter bør ICSMS i denne sammenhæng opgraderes og gøres tilgængeligt for Kommissionen, de centrale forbindelseskontorer, ▌ told- og markedsovervågningsmyndighederne. Der bør endvidere udvikles en elektronisk grænseflade for at muliggøre en effektiv udveksling af oplysninger mellem told- og markedsovervågningsmyndigheders nationale systemer. I forbindelse med anmodninger om gensidig bistand bør de centrale forbindelseskontorer yde al den støtte, der er nødvendig for samarbejdet mellem de relevante myndigheder. ICSMS bør derfor levere de funktioner, der gør det muligt automatisk at vise de centrale forbindelseskontorer, når fristerne ikke overholdes. Når den sektorspecifikke lovgivning allerede indeholder bestemmelser om elektroniske systemer for samarbejde og udveksling af data, som det f.eks. er tilfældet for Eudamed i forbindelse med medicinsk udstyr, bør disse systemer fortsat anvendes, når det er hensigtsmæssigt.

(58)  Generelt bør ICSMS anvendes til at udveksle oplysninger, der anses for nyttige for andre markedsovervågningsmyndigheder. Dette kan omfatte kontrol, der foretages som led i markedsovervågningsprojekter, uanset resultatet af prøvningerne. Mængden af data, der skal indføres i ICSMS, bør afbalanceres mellem at pålægge en for stor byrde, når indsatsen for at indlæse data vil overstige det arbejde, der er forbundet med at foretage den faktiske kontrol, og være tilstrækkeligt omfattende til at understøtte større effektivitet fra myndighedernes side. De oplysninger, der indføres i ICSMS, bør derfor også omfatte enklere kontroller end laboratorieundersøgelser alene. Ikke desto mindre bør det ikke være nødvendigt at medtage korte visuelle kontroller. Generelt bør kontroller, som er individuelt dokumenterede, også indføres i ICSMS.

(59)  Medlemsstaterne opfordres til at anvende ICSMS til interaktion mellem told- og markedsovervågningsmyndigheder som et alternativ til de nationale systemer. Dette bør ikke erstatte Fællesskabets risikostyringssystem (CRMS), som anvendes af toldmyndighederne. Disse to systemer kan fungere parallelt, da de udfylder forskellige supplerende roller, idet ICSMS letter kommunikationen mellem told- og markedsovervågningsmyndigheder for at sikre en gnidningsløs behandling af toldangivelser inden for anvendelsesområdet for produktsikkerheds- og overensstemmelsesrammen, mens CRMS anvendes til den fælles toldrisikostyring og kontroller.

(60)  Personskader, der forårsages af produkter, der ikke opfylder kravene, er vigtige oplysninger for markedsovervågningsmyndighederne. ICSMS bør derfor indeholde relevante datafelter, for at markedsovervågningsmyndighederne kan indlæse umiddelbart tilgængelige rapporter, som er udarbejdet i løbet af deres undersøgelser, og dermed lette senere statistiske evalueringer.

(61)  Kommissionen bør kunne udveksle oplysninger om markedsovervågning med regulerende myndigheder i tredjelande eller internationale organisationer i forbindelse med aftaler, der er indgået mellem Unionen og tredjelande eller internationale organisationer med henblik på at sikre produkters overensstemmelse inden deres eksport til EU-markedet.

(62)  For at opnå en høj grad af overensstemmelse med den gældende EU-harmoniseringslovgivning for produkter og samtidig sikre en effektiv ressourceallokering og en omkostningseffektiv kontrol af produkter, der indføres på EU-markedet, bør Kommissionen kunne godkende specifikke systemer til præeksportkontrol. Som led i den risikovurdering, der foretages af myndigheder med ansvar for kontrol af produkter, der indføres på EU-markedet, kan produkter, der er omfattet af sådanne godkendte systemer, have en højere grad af tillid end sammenlignelige produkter, der ikke har været genstand for præeksportkontrol.

(63)  Kommissionen bør foretage en evaluering af denne forordning i lyset af de mål, den forfølger, idet der tages hensyn til den seneste udvikling på det teknologiske, økonomiske, kommercielle og retlige område. I henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(31) bør evalueringen, der er baseret på effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng og merværdi, danne grundlag for konsekvensanalyser af muligheder for yderligere tiltag, navnlig med hensyn til denne forordnings anvendelsesområde, anvendelsen og håndhævelsen af bestemmelserne om opgaverne for de erhvervsdrivende, som markedsfører produkter på markedet og systemet til produktrelateret præeksportkontrol.

(64)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, påvisning og undersøgelse af uregelmæssigheder, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative og økonomiske sanktioner.

(65)  De mange forskellige sanktioner, der findes i Unionen, er en af hovedårsagerne til den utilstrækkelige afskrækkende virkning og den uensartede beskyttelse. Regler om fastsættelse af sanktioner, herunder økonomiske sanktioner, er omfattet af national jurisdiktion og bør derfor fastlægges i national ret. ▌

(66)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til fastlæggelse af ensartede betingelser for kontrol, kriterier for bestemmelse af kontrollens hyppighed og antallet af prøver, der skal kontrolleres i forhold til visse produkter eller produktkategorier, hvor der løbende er konstateret specifikke risici eller alvorlige overtrædelser af EU-harmoniseringslovgivningen; præcisering af procedurerne for udpegning af EU-prøvningsfaciliteter; ▌ fastlæggelse af benchmarks og teknikker for kontrol på grundlag af en fælles risikoanalyse på EU-plan; ▌ specificering af detaljer vedrørende de data, som ▌ skal fremlægges af de udpegede myndigheder med hensyn til produkter omfattet af EU-retten; nærmere bestemmelser om gennemførelsesordninger for informations- og kommunikationssystemet og fastlæggelse af de data vedrørende henførsel af produkter under toldproceduren "overgang til fri omsætning", der videregives af toldmyndighederne; og godkendelse af specifikke systemer til produktrelateret præeksportkontrol og tilbagetrækning af sådanne godkendelser ▌. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(32).

(67)  Målet for denne forordning, nemlig at forbedre det indre markeds funktion ved at styrke markedsovervågningen af produkter, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da der kræves omfattende samarbejde, interaktion og en sammenhængende indsats fra alle medlemsstaternes kompetente myndigheder, men kan på grund af forordningens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(68)  Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er anerkendt i navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og findes i medlemsstaternes forfatningstraditioner. Denne forordning bør derfor fortolkes og anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper, herunder dem, der vedrører mediefrihed og mediepluralisme. Denne forordning søger især at sikre fuld respekt for forbrugerbeskyttelsen, friheden til at oprette og drive egen virksomhed, ytrings- og informationsfriheden, ejendomsretten og beskyttelsen af personoplysninger —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand

1.  Formålet med denne forordning er at forbedre det indre markeds funktion ved at styrke markedsovervågningen af produkter, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen som omhandlet i artikel 2, for at sikre, at kun produkter, der overholder de gældende regler og opfylder krav om et højt beskyttelsesniveau for offentlige interesser såsom sundhed og sikkerhed i almindelighed, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse og den offentlige sikkerhed og alle andre offentlige interesser, der er beskyttet af nævnte lovgivning, gøres tilgængelige på EU-markedet.

2.  Denne forordning fastsætter også regler og procedurer for erhvervsdrivende vedrørende produkter, der er omfattet af visse EU-harmoniseringsretsakter, og der fastlægges en ramme for samarbejdet med erhvervsdrivende.

3.   Denne forordning indeholder også bestemmelser om en ramme for kontrol med ▌produkter, der indføres på EU-markedet.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  Denne forordning finder anvendelse på ▌produkter, der er omfattet af den EU-harmoniseringslovgivning, der er anført i bilag I ("EU-harmoniseringslovgivningen") ▌, medmindre der findes særlige bestemmelser med samme formål i EU-harmoniseringslovgivningen, der på en mere specifik måde regulerer særlige markedsovervågnings- og håndhævelsesaspekter.

2.   Artikel 25-28 finder anvendelse på produkter, der er omfattet af EU-retten, såfremt der ikke er særlige bestemmelser om tilrettelæggelsen af kontrol af produkter, der indføres på EU-markedet, i EU-retten.

3.  Anvendelsen af denne forordning forhindrer ikke markedsovervågningsmyndighederne i at træffe mere specifikke foranstaltninger som nævnt i direktiv 2001/95/EF.

4.  Denne forordning berører ikke anvendelsen af artikel 12-15 i direktiv 2000/31/EF.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)  "gøre tilgængelig på markedet": enhver levering af et produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag

2)  "bringe i omsætning": første tilgængeliggørelse af et produkt på EU-markedet

3)  "markedsovervågning": aktiviteter, der gennemføres, og foranstaltninger, der træffes af markedsovervågningsmyndigheder for at sikre, at produkterne opfylder de krav, som er fastsat i den gældende EU-harmoniseringslovgivning, og at sikre beskyttelsen af de offentlige interesser, der er omfattet af denne lovgivning

4)  "markedsovervågningsmyndighed": en myndighed, som i henhold til artikel 10 er udpeget af en medlemsstat som ansvarlig for at udføre markedsovervågning i den pågældende medlemsstat

5)  "anmodende myndighed": den markedsovervågningsmyndighed, som fremsætter en anmodning om gensidig bistand

6)  "anmodet myndighed": den markedsovervågningsmyndighed, som modtager en anmodning om gensidig bistand

7)  "manglende overensstemmelse": enhver manglende overholdelse af ethvert krav i henhold til EU-harmoniseringslovgivningen eller i henhold til denne forordning

8)  "fabrikant": enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller et produkt eller får et produkt konstrueret eller fremstillet og markedsfører dette produkt under sit navn eller varemærke

9)  "importør": enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, og som bringer et produkt fra et tredjeland i omsætning på EU-markedet

10)  "distributør": enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, bortset fra fabrikanten eller importøren, som gør et produkt tilgængeligt på markedet

11)  "udbyder af distributionstjenester": enhver fysisk eller juridisk person, der som led i erhvervsvirksomhed udbyder mindst to af følgende tjenester: oplagring, emballering, adressering og forsendelse uden at have ejerskab over de pågældende produkter, undtagen posttjenester som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF(33), pakkeleveringstjenester som defineret i artikel 2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/644(34), og alle andre posttjenester eller godstransporttjenester

12)  "bemyndiget repræsentant": enhver i Unionen etableret fysisk eller juridisk person, som har modtaget en skriftlig fuldmagt fra fabrikanten til at agere på dennes vegne i forbindelse med varetagelsen af specificerede opgaver for så vidt angår fabrikantens forpligtelser i henhold til relevant EU-harmoniseringslovgivning eller i henhold til kravene i denne forordning

13)  "erhvervsdrivende": fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren, distributøren, udbyderen af distributionstjenester eller enhver anden fysisk eller juridisk person, der har forpligtelser i forbindelse med fremstillingen af produkter, tilgængeliggørelsen på markedet eller ibrugtagningen af dem i overensstemmelse med den relevante EU-harmoniseringslovgivning

14)  "udbyder af informationssamfundstjenester": en udbyder af en tjeneste som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535(35)

15)  "onlinegrænseflade": enhver form for software, herunder et websted, dele af et websted eller en applikation, der drives af eller på vegne af en erhvervsdrivende, og som giver slutbrugere adgang til den erhvervsdrivendes produkter

16)  "korrigerende tiltag": ethvert tiltag, der træffes af en erhvervsdrivende for at bringe en eventuel manglende overensstemmelse til ophør, hvis en markedsovervågningsmyndighed påbyder det, eller på den erhvervsdrivendes eget initiativ

17)  "frivillig foranstaltning": et korrigerende tiltag, der ikke påbydes af en markedsovervågningsmyndighed

18)  "risiko": kombinationen af sandsynligheden for, at der forekommer en fare, som forårsager skade, og skadens sværhedsgrad

19)  "produkt, der udgør en risiko": et produkt, der kan indvirke negativt på personers sundhed og sikkerhed generelt, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, beskyttelse af forbrugerne, miljøet, den offentlige sikkerhed og andre offentlige interesser, der beskyttes ved den gældende EU-harmoniseringslovgivning i en grad, der går ud over det, der anses for rimeligt og acceptabelt i forhold til det tilsigtede formål eller under normale eller rimeligt forudsigelige anvendelsesforhold for det pågældende produkt, herunder anvendelsens varighed og, hvis det er relevant, ibrugtagning, installation og vedligeholdelseskrav

20)  "produkt, der udgør en alvorlig risiko": et produkt, der udgør en risiko, og for hvilket der på grundlag af en risikovurdering og under hensyntagen til produktets normale og forventede anvendelse er en kombination af sandsynligheden for, at en fare forårsager skade, og skadens sværhedsgrad anses for at kræve hurtig indgriben fra markedsovervågningsmyndighederne, herunder tilfælde, hvor virkningerne af risikoen ikke viser sig umiddelbart ▌

21)  "slutbruger": enhver fysisk eller juridisk person, der er bosiddende eller etableret i Unionen, og til hvem et produkt er gjort tilgængeligt enten som forbruger uden for et erhverv, en forretning, et håndværk eller fag, eller som erhvervsmæssig slutbruger som led i dennes industrielle eller erhvervsmæssige aktiviteter

22)  "tilbagekaldelse": enhver foranstaltning, der har til formål at opnå, at et produkt, der allerede er gjort tilgængeligt for slutbrugeren, returneres

23)  "tilbagetrækning": enhver foranstaltning, der har til formål at forhindre, at et produkt i forsyningskæden gøres tilgængeligt på markedet

24)  "toldmyndigheder": toldmyndigheder som defineret i artikel 5, nr. 1), i forordning (EU) nr. 952/2013

25)  "overgang til fri omsætning": den procedure, der er fastsat i artikel 201 i forordning (EU) nr. 952/2013

26)  "produkter, der indføres på EU-markedet": produkter fra tredjelande, der skal bringes i omsætning på EU-markedet eller er bestemt til privat anvendelse eller forbrug inden for Unionens toldområde og henført under toldproceduren "overgang til fri omsætning".

Kapitel II

Erhvervsdrivendes opgaver

Artikel 4

Erhvervsdrivendes opgaver vedrørende produkter, der er omfattet af visse EU-harmoniseringsretsakter

1.  Uanset de forpligtelser, der er fastsat i den gældende EU-harmoniseringslovgivning, et produkt, der er omfattet af den i stk. 5 omhandlede lovgivning, kun bringes i omsætning, hvis en erhvervsdrivende, der er etableret i Unionen, er ansvarlig for de i stk. 3 omhandlede opgaver med hensyn til dette produkt.

2.  Med henblik på denne artikel forstås der ved den i stk. 1 omhandlede erhvervsdrivende enhver af følgende:

a)  en fabrikant, der er etableret i Unionen ▌

b)  en importør, når fabrikanten ikke er etableret i Unionen

c)  en bemyndiget repræsentant, som ved skriftlig fuldmagt fra fabrikanten er udpeget til at udføre de opgaver, der er fastsat i stk. 3, på fabrikantens vegne

d)  en udbyder af distributionstjenester, der er etableret i Unionen, for så vidt angår de produkter, som denne håndterer, når ingen anden erhvervsdrivende som omhandlet i litra a), b) og c) er etableret i Unionen.

3.  Uden at det berører den erhvervsdrivendes eventuelle forpligtelser i henhold til den gældende EU-harmoniseringslovgivning, skal den erhvervsdrivende, der er omhandlet i stk. 1, udføre følgende opgaver:

a)  hvis den EU-harmoniseringslovgivning, der finder anvendelse på produktet, stiller krav om en EU-overensstemmelseserklæring eller en ydeevnedeklaration og teknisk dokumentation, verificere, at EU-overensstemmelseserklæringen eller ydeevnedeklarationen og den tekniske dokumentation er udarbejdet, og sørge for, at overensstemmelseserklæringen eller ydeevnedeklarationen står til rådighed for markedsovervågningsmyndighederne i den periode, der kræves i henhold til den pågældende lovgivning, og sikre, at den tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for disse myndigheder, hvis de anmoder herom

b)  på grundlag af begrundet anmodning fra en markedsovervågningsmyndighed give denne myndighed al den information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere produktets overensstemmelse, på et sprog, der er let forståeligt for denne myndighed

c)  underrette markedsovervågningsmyndighederne, hvis vedkommende har grund til at tro, at et produkt udgør en risiko

d)  samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne, herunder efter en begrundet anmodning og sikre, at der træffes øjeblikkelige nødvendige korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle tilfælde af manglende overensstemmelse med de krav, der er fastsat i den gældende EU-harmoniseringslovgivning, der finder anvendelse på det pågældende produkt, eller, hvis dette ikke er muligt, begrænse de risici, der er forbundet med det pågældende produkt, når det påbydes af markedsovervågningsmyndighederne eller på eget initiativ, når den i stk. 1 omhandlede erhvervsdrivende skønner eller har grund til at tro, at det pågældende produkt udgør en risiko.

4.  Uden at dette berører de erhvervsdrivendes respektive forpligtelser i henhold til den gældende EU-harmoniseringslovgivning, skal den i stk. 1 omhandlede erhvervsdrivendes navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og kontaktoplysninger, herunder postadresse, være angivet på ▌produktet eller på dets emballage, pakken eller et ledsagedokument.

5.  Denne artikel finder kun anvendelse for så vidt angår produkter, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011(36), (EU) 2016/425(37) og (EU) 2016/426(38) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/14/EF(39), 2006/42/EF(40), 2009/48/EF(41), 2009/125/EF(42), 2011/65/EU(43), 2013/29/EU(44), 2013/53/EU(45), 2014/29/EU(46), 2014/30/EU(47), 2014/31/EU(48), 2014/32/EU(49), 2014/34/EU(50), 2014/35/EU(51), 2014/53/EU(52) og 2014/68/EU(53).

Artikel 5

Bemyndiget repræsentant

1.  Med henblik på artikel 4, stk. 2, litra c), skal en sådan bemyndiget repræsentant være bemyndiget af fabrikanten til at udføre de i artikel 4, stk. 3, angivne opgaver, uden at det berører alle de andre opgaver, der er pålagt i henhold til den relevante EU-harmoniseringslovgivning.

2.  Den bemyndigede repræsentant skal udføre de opgaver, der er fastsat i fuldmagten. Den skal på anmodning give markedsovervågningsmyndighederne en kopi af fuldmagten på et af markedsovervågningsmyndigheden fastsat EU-sprog.

3.  Bemyndigede repræsentanter skal råde over passende midler til at kunne udføre deres opgaver.

Artikel 6

Fjernsalg

Produkter, der udbydes til salg online eller gennem andre former for fjernsalg, anses for at være gjort tilgængelige på markedet, hvis tilbuddet er målrettet slutbrugere i Unionen. Et tilbud anses for at være målrettet slutbrugere i Unionen, hvis den pågældende erhvervsdrivende på en hvilken som helst måde retter sine aktiviteter mod en medlemsstat.

Artikel 7

Pligt til samarbejde

1.  Erhvervsdrivende skal samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne om tiltag, der kan eliminere eller begrænse risici forbundet med produkter, som disse erhvervsdrivende har gjort tilgængelige på markedet.

2.  Udbydere af informationssamfundstjenester skal samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne, på anmodning af markedsovervågningsmyndighederne og i særlige tilfælde, med henblik på at fremme ethvert tiltag, der træffes for at eliminere eller, hvis dette ikke er muligt, begrænse risiciene forbundet med et produkt, der udbydes eller var udbudt til salg online gennem deres tjenester.

Kapitel III

Bistand til og samarbejde med de erhvervsdrivende

Artikel 8

Oplysninger til erhvervsdrivende

1.  Kommissionen sikrer i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1724, at portalen Dit Europa giver brugerne let onlineadgang til oplysninger om produktkrav og rettigheder, forpligtelser og regler, der er afledt af EU-harmoniseringslovgivningen.

2.  Medlemsstaterne skal indføre procedurer for efter anmodning fra de erhvervsdrivende og uden vederlag at give dem oplysninger om den nationale gennemførelse af EU-harmoniseringslovgivningen, der finder anvendelse på produkter. Med henblik herpå finder artikel 9, stk. 1, 4 og 5, i forordning (EU) nr. 2019/...(54) anvendelse.

Artikel 9

Fælles aktiviteter til fremme af overensstemmelse

1.  Markedsovervågningsmyndighederne kan sammen med andre relevante myndigheder eller med organisationer, der repræsenterer erhvervsdrivende eller slutbrugere, aftale at udføre fælles aktiviteter, der har til formål ▌at fremme overensstemmelse, identificere manglende overensstemmelse, øge bevidstheden og yde vejledning i forbindelse med EU-harmoniseringslovgivningen med hensyn til specifikke kategorier af produkter, navnlig kategorier af produkter, der ofte viser sig at udgøre en alvorlig risiko, herunder de produkter, der udbydes til salg online.

2.  Den pågældende markedsovervågningsmyndighed og de i stk. 1 omhandlede parter sikrer, at aftalen om fælles aktiviteter ikke medfører illoyal konkurrence mellem de erhvervsdrivende, og ikke påvirker parternes objektivitet, uafhængighed og uvildighed.

3.  En markedsovervågningsmyndighed kan anvende alle oplysninger, der stammer fra fælles aktiviteter, som gennemføres som led i en undersøgelse vedrørende manglende overensstemmelse, som den iværksætter.

4.  Den pågældende markedsovervågningsmyndighed skal gøre aftalen om fælles aktiviteter, herunder parternes navne, tilgængelig for offentligheden og indføre denne aftale i det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34. Efter anmodning fra en medlemsstat bistår det netværk, der er oprettet i henhold til artikel 29, med udarbejdelse af aftalen om fælles aktiviteter.

Kapitel IV

Tilrettelæggelse, aktiviteter og forpligtelser for markedsovervågningsmyndigheder og det centrale forbindelseskontor

Artikel 10

Udpegning af markedsovervågningsmyndigheder og det centrale forbindelseskontor

1.  Medlemsstaterne skal tilrettelægge og gennemføre markedsovervågning som fastsat i denne forordning.

2.  Hver medlemsstat udpeger med henblik på denne artikels stk. 1 en eller flere markedsovervågningsmyndigheder på sit område. Hver medlemsstat underretter Kommissionen ▌samt de øvrige medlemsstater om sine markedsovervågningsmyndigheder ▌ og kompetenceområderne for hver af disse myndigheder ved hjælp af det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34.

3.  Hver medlemsstat udpeger et centralt forbindelseskontor.

4.  Det centrale forbindelseskontor ▌er som minimum ansvarligt for at repræsentere den koordinerede holdning blandt markedsovervågningsmyndighederne og de myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 25, stk. 1, og for at formidle de nationale strategier, jf. artikel 13. Det centrale forbindelseskontor skal også bidrage til samarbejdet mellem markedsovervågningsmyndighederne i forskellige medlemsstater, jf. kapitel VI.

5.  Med henblik på at gennemføre markedsovervågning af produkter, der gøres tilgængelige online og offline, med samme effektivitet for alle distributionskanaler, sikrer medlemsstaterne, at deres markedsovervågningsmyndigheder og det centrale forbindelseskontor har de fornødne ressourcer, herunder tilstrækkelige budgetmæssige og andre ressourcer, såsom et tilstrækkeligt antal kompetente medarbejdere, den fornødne ekspertise, de fornødne procedurer og andre tiltag for korrekt udførelse af deres opgaver.

6.  Hvis der er mere end én markedsovervågningsmyndighed på en medlemsstats område, sørger medlemsstaten for, at deres respektive opgaver er klart fastlagt, og at der oprettes passende kommunikations- og koordinationsmekanismer for at gøre disse myndigheder i stand til at arbejde tæt sammen og udføre deres opgaver effektivt.

Artikel 11

Markedsovervågningsmyndighedernes aktiviteter

1.  Markedsovervågningsmyndighederne skal gennemføre deres aktiviteter for at sikre følgende:

a)  effektiv markedsovervågning på deres område af produkter, som er gjort tilgængelige online og offline, og for så vidt angår produkter, der er omfattet af ▌EU-harmoniseringslovgivningen ▌

b)  ▌at erhvervsdrivende iværksætter passende og forholdsmæssige korrigerende tiltag i forbindelse med overensstemmelse med denne lovgivning og denne forordning

c)  at der vedtages passende og forholdsmæssige foranstaltninger, hvis den erhvervsdrivende ikke træffer korrigerende tiltag.

2.  Markedsovervågningsmyndighederne udøver deres beføjelser og udfører deres hverv uafhængigt, upartisk og uden forudindtaget holdning.

3.  Markedsovervågningsmyndighederne gennemfører som led i de i stk. 1 fastsatte aktiviteter passende kontrol af produkternes egenskaber i et passende omfang ved hjælp af dokumentbaseret kontrol og, hvis det er relevant, fysisk kontrol og laboratorieundersøgelser baseret på et passende antal prøver, idet de prioriterer deres ressourcer og tiltag med henblik på at sikre en effektiv markedsovervågning og under hensyntagen til den nationale markedsovervågningsstrategi, der er omhandlet i artikel 13.

Ved afgørelsen af, hvilke kontroller der skal udføres, af hvilke typer produkter og i hvilket omfang, skal markedsovervågningsmyndighederne følge en risikobaseret tilgang og tage hensyn til følgende faktorer:

a)  mulige farer og manglende overensstemmelse i forbindelse med produktet og, hvis det er tilgængeligt, deres forekomst på markedet

b)  aktiviteter og operationer, der kontrolleres af den erhvervsdrivende

c)  den erhvervsdrivendes historik for manglende overensstemmelse

d)  hvis det er relevant, den risikoprofil, der udarbejdes af de myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 25, stk. 1

(e)  forbrugerklager og andre oplysninger modtaget fra andre myndigheder, erhvervsdrivende, medier og andre kilder, der kan tyde på manglende overensstemmelse.

4.  Kommissionen kan efter høring af netværket vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter ensartede betingelser for kontrol, kriterier for bestemmelse af kontrollens hyppighed og antallet af prøver, der skal kontrolleres i forhold til visse produkter eller produktkategorier, hvor der løbende er konstateret specifikke risici eller alvorlige overtrædelser af gældende EU-harmoniseringslovgivning, for at sikre et højt niveau af beskyttelse af sundhed og sikkerhed eller andre offentlige interesser, der er beskyttet af denne lovgivning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 43, stk. 2.

5.  Hvis erhvervsdrivende forelægger prøvningsrapporter eller certifikater, der attesterer, at deres produkter overholder EU-harmoniseringslovgivningen, og som er udstedt af et overensstemmelsesvurderingsorgan, der er akkrediteret i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 765/2008, skal markedsovervågningsmyndighederne tage behørigt hensyn til disse rapporter eller certifikater.

6.  Den dokumentation, der anvendes af en markedsovervågningsmyndighed i én medlemsstat, kan anvendes som led i de undersøgelser til at kontrollere produktoverensstemmelse, der er gennemført af markedsovervågningsmyndighederne i en anden medlemsstat uden yderligere formelle krav.

7.  Markedsovervågningsmyndighederne indfører følgende procedurer i forbindelse med produkter, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen:

a)  procedurer for opfølgning af klager eller indberetninger vedrørende risici eller manglende overensstemmelse

b)  procedurer for kontrol af, at det korrigerende tiltag, som erhvervsdrivende skulle træffe, er blevet truffet

8.  Med henblik på at sikre kommunikation og koordinering med deres modparter i andre medlemsstater deltager markedsovervågningsmyndighederne aktivt i de administrative samarbejdsgrupper (ADCO’er), der er omhandlet i artikel 30, stk. 2.

9.  Uden at det berører en eventuel EU-beskyttelsesprocedure i henhold til den gældende EU-harmoniseringslovgivning, skal produkter, der på grundlag af en afgørelse truffet af en markedsovervågningsmyndighed i én medlemsstat er blevet anset for ikke at overholde de gældende regler, af markedstilsynsmyndighederne i andre medlemsstater anses for ikke at overholde de gældende regler, medmindre en relevant markedsovervågningsmyndighed i en anden medlemsstat er nået til den modsatte konklusion på grundlag af sin egen undersøgelse under hensyntagen til et eventuelt input fra en erhvervsdrivende.

Artikel 12

Peerreviews

1.  Der skal tilrettelægges peerreviews for markedsovervågningsmyndigheder, der ønsker at deltage i sådanne peerreviews, med henblik på at styrke ensartethed i markedsovervågningsaktiviteter i forbindelse med anvendelsen af denne forordning.

2.  Netværket skal udvikle metodologien og den rullende plan for peerreviews blandt de deltagende markedsovervågningsmyndigheder. Ved fastlæggelsen af metodologien og den rullende plan skal netværket som minimum tage hensyn til antallet af og størrelsen af markedsovervågningsmyndighederne i medlemsstaterne, antallet af medarbejdere, der er til rådighed, og andre ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre det pågældende peerreview, og andre relevante kriterier.

3.  Peerreviews skal omfatte bedste praksis, der er udviklet af nogle markedsovervågningsmyndigheder, og som kan være til fordel for andre markedsovervågningsmyndigheder, og andre relevante aspekter vedrørende effektiviteten af markedsovervågningsaktiviteter.

4.  Resultatet af sådanne peerreviews indberettes til netværket.

Artikel 13

Nationale markedsovervågningsstrategier

1.  Hver medlemsstat udarbejder en overordnet national markedsovervågningsstrategi mindst hvert fjerde år. Hver medlemsstat udarbejder den første sådanne strategi senest den ... [tre år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Den nationale strategi skal fremme en ensartet, fyldestgørende og integreret tilgang til markedsovervågning og til håndhævelsen af EU-harmoniseringslovgivningen på medlemsstatens område. Ved udarbejdelsen af den nationale markedsovervågningsstrategi tages der hensyn til alle sektorer, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, og alle led i forsyningskæden, herunder import og digitale forsyningskæder. De prioriteter, der er fastsat i netværkets arbejdsprogram, kan også tages i betragtning.

2.  Den nationale markedsovervågningsstrategi skal omfatte følgende elementer, når dette ikke bringer markedsovervågningsaktiviteterne i fare:

a)  den foreliggende information om forekomsten af produkter, der ikke overholder de gældende regler, navnlig under hensyntagen til den ▌ i henholdsvis artikel 11, stk. 3, og artikel 25, stk. 3, omhandlede kontrol og, hvis det er relevant, markedstendenser, der kan påvirke andelen af tilfælde af manglende overensstemmelse i kategorierne af produkter og mulige trusler og risiko i forbindelse med nye teknologier

b)  de områder, som medlemsstaterne har identificeret som prioriterede områder for håndhævelsen af EU-harmoniseringslovgivningen

c)  de håndhævelsesaktiviteter, der er planlagt med henblik på at mindske manglende overensstemmelse på de områder, der er identificeret som prioriterede områder, herunder, hvor det er relevant, minimumskontrolniveauet for kategorier af produkter, der har en betydelig grad af manglende overensstemmelse

d)  en vurdering af samarbejdet med markedsovervågningsmyndighederne i andre medlemsstater, der er omhandlet i artikel 11, stk. 8, og kapitel VI.

3.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de andre medlemsstater deres nationale markedsovervågningsstrategi gennem det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34. Hver medlemsstat offentliggør et resumé af sin strategi.

Kapitel V

Markedsovervågningsbeføjelser og -foranstaltninger

Artikel 14

Markedsovervågningsmyndighedernes beføjelser

1.  Medlemsstaterne tillægger deres markedsovervågningsmyndigheder de markedsovervågnings-, undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser, der er nødvendige for anvendelsen af denne forordning og for anvendelsen af EU-harmoniseringslovgivningen ▌.

2.  Markedsovervågningsmyndighederne udøver de beføjelser, der er fastsat i denne artikel, effektivt og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i det omfang en sådan udøvelse vedrører genstanden for og formålet med foranstaltningerne og arten af og den samlede faktiske eller potentielle skade, som følger af tilfældet af manglende overensstemmelse. Beføjelser tillægges og udøves i overensstemmelse med EU-lovgivningen og national ret, herunder principperne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, samt med principper i national ret vedrørende ytringsfrihed og mediefrihed og mediepluralisme, med gældende retssikkerhedsgarantier og med Unionens regler om databeskyttelse, navnlig forordning (EU) 2016/679.

3.  Ved tillæggelsen af beføjelser i henhold til stk. 1▌ kan medlemsstaterne fastsætte bestemmelser om, at beføjelserne skal udøves på en af følgende måder, alt efter hvad der er relevant:

a)  direkte af markedsovervågningsmyndighederne under deres egen myndighed

b)  gennem andre offentlige myndigheder i overensstemmelse med kompetencefordelingen og den institutionelle og administrative struktur i den pågældende medlemsstat

c)  ved at indbringe sagen for en domstol, der er kompetent til at træffe den nødvendige afgørelse om at godkende udøvelsen af denne beføjelse, herunder i givet fald ved klageadgang, såfremt en begæring om at træffe den nødvendige afgørelse ikke blev taget til følge.

4.  De beføjelser, der tillægges markedsovervågningsmyndighederne i henhold til stk. 1, skal mindst omfatte følgende ▌:

a)  beføjelsen til at pålægge erhvervsdrivende at forelægge relevante dokumenter, tekniske specifikationer, data eller oplysninger om overensstemmelse og tekniske aspekter af produktet, herunder adgang til indlejret software i det omfang en sådan adgang er nødvendigt for at vurdere produktets overensstemmelse med gældende EU-harmoniseringslovgivning, uanset form eller format og uanset lagringsmedium eller det sted, hvor sådanne dokumenter, tekniske specifikationer, data eller oplysninger er lagret, og at tage eller få kopier deraf

b)  beføjelsen til at pålægge erhvervsdrivende at levere relevante oplysninger om forsyningskæden, om de nærmere detaljer for distributionsnettet, om mængder af produkter på markedet og om andre produktmodeller, der har de samme tekniske egenskaber som det pågældende produkt, når det er relevant for overensstemmelse med de gældende krav i henhold til EU-harmoniseringslovgivningen

c)  beføjelsen til at pålægge erhvervsdrivende at fremlægge de relevante oplysninger, der er nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet til et websted, når de pågældende oplysninger har relation til undersøgelsens genstand

d)  beføjelsen til uden forudgående varsel at foretage inspektion på stedet og fysisk kontrol af produkter

e)  beføjelsen til at få adgang til alle lokaler, arealer eller transportmidler, som den pågældende erhvervsdrivende anvender som led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk eller sit fag, for at identificere manglende overensstemmelse og indhente dokumentation

f)  beføjelsen til at indlede undersøgelser ▌på markedsovervågningsmyndighedernes eget initiativ med henblik på at identificere tilfælde af manglende overensstemmelse og bringe dem til ophør

g)  beføjelsen til at pålægge erhvervsdrivende at træffe passende tiltag for at bringe et tilfælde af manglende overensstemmelse til ophør eller at eliminere risikoen

h)  beføjelsen til at træffe passende foranstaltninger, hvis en erhvervsdrivende ikke træffer passende korrigerende tiltag, eller hvis den manglende overensstemmelse eller risikoen fortsat består, herunder beføjelser til at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af et produkt på markedet eller til at påbyde, at produktet trækkes tilbage eller tilbagekaldes

i)  beføjelsen til at pålægge sanktioner i overensstemmelse med artikel 41

j)  beføjelsen til at erhverve produktprøver, herunder under en skjult identitet, til at kontrollere disse prøver og foretage reverse engineering på dem med henblik på at identificere manglende overensstemmelse og indhente dokumentation

k)  hvis der ikke findes andre effektive midler til at eliminere en alvorlig risiko, beføjelsen:

i)  til at påbyde fjernelse af indhold, der henviser til de relaterede produkter, fra en onlinegrænseflade eller at påbyde, at en advarsel til slutbrugerne udtrykkeligt vises, når de får adgang til en onlinegrænseflade, eller

ii)  til at påbyde, hvis en anmodning i henhold til litra i) ikke overholdes, at udbydere af informationssamfundstjenester skal begrænse adgangen til onlinegrænsefladen, herunder ved at anmode en relevant tredjepart om at gennemføre sådanne foranstaltninger.

5.  Markedsovervågningsmyndighederne kan anvende alle oplysninger, dokumenter, resultater, erklæringer eller efterretninger som dokumentation til deres undersøgelser, uanset i hvilket format og det medium, de er lagret på.

Artikel 15

Dækning af markedsovervågningsmyndighedernes omkostninger

1.  Medlemsstaterne kan tillade deres markedsovervågningsmyndigheder at opkræve alle omkostninger ved deres aktiviteter fra den relevante erhvervsdrivende for så vidt angår tilfælde af manglende overensstemmelse.

2.  De i denne artikels stk. 1 omhandlede omkostninger kan omfatte omkostninger ved prøvning, omkostninger ved foranstaltninger truffet i henhold til artikel 28, stk. 1 og 2, omkostninger ved oplagring og omkostninger ved aktiviteter i forbindelse med produkter, der konstateres ikke at overholde de gældende regler, og som er genstand for korrigerende tiltag, inden de overgår til fri omsætning eller bringes i omsætning.

Artikel 16

Markedsovervågningsforanstaltninger

1.   Markedsovervågningsmyndighederne træffer passende foranstaltninger, hvis et produkt, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, selv om det anvendes i overensstemmelse med sit formål eller på betingelser, som med rimelighed kan forudses, og selv om det er installeret og vedligeholdt korrekt:

a)  kan bringe brugernes sundhed eller sikkerhed i fare, eller

b)  ikke er i overensstemmelse med de gældende krav i EU-harmoniseringslovgivningen.

2.  Hvis markedsovervågningsmyndighederne finder, at de i stk. 1, litra a) eller b), omhandlede forhold er til stede, skal de straks påbyde den pågældende erhvervsdrivende at træffe passende og forholdsmæssige korrigerende tiltag for at bringe den manglende overensstemmelse til ophør eller at eliminere risikoen inden for en frist, som de fastsætter.

3.  Med henblik på stk. 2 kan de korrigerende tiltag, der skal træffes af den erhvervsdrivende, bl.a. omfatte:

a)  at bringe produktet i overensstemmelse, herunder ved at afhjælpe formel manglende overholdelse som defineret i den gældende EU-harmoniseringslovgivning eller ved at sikre, at produktet ikke længere udgør en risiko

b)  at forhindre, at produktet gøres tilgængeligt på markedet

c)  at trække eller kalde produktet tilbage straks og advare offentligheden om risikoen

d)  at destruere produktet eller på anden vis gøre det ubrugeligt

e)  at anføre passende, klart formulerede og letforståelige advarsler på produktet om de risici, der kan være forbundet med det, på det eller de sprog, som den medlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt på markedet, fastsætter

f)  at fastlægge betingelser, der skal være opfyldt, før det pågældende produkt kan gøres tilgængeligt på markedet

g)  straks og i en passende form at advare de slutbrugere, der udsættes for risiko, herunder ved udsendelse af særlige advarsler på det eller de sprog, som den medlemsstat, hvor produktet er gjort tilgængeligt på markedet, fastsætter.

4.  Der kan kun påbydes korrigerende tiltag som omhandlet i stk. 3, litra e), f) og g), i de tilfælde, hvor produktet alene kan udgøre en risiko på visse betingelser eller kun for visse slutbrugere.

5.  Hvis den erhvervsdrivende ikke træffer korrigerende tiltag, jf. stk. 3, eller hvis den manglende overensstemmelse eller den i stk. 1 omhandlede risiko fortsat består, sikrer markedsovervågningsmyndighederne, at produktet trækkes tilbage eller kaldes tilbage, eller at produktets tilgængeliggørelse på markedet forbydes eller begrænses, og at offentligheden, Kommissionen og de øvrige medlemsstater underrettes herom.

6.  Oplysningerne til Kommissionen og andre medlemsstater i henhold til denne artikels stk. 5, skal fremsendes gennem det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34. Denne kommunikation af oplysninger skal også anses for at opfylde indberetningspligten i forbindelse med de gældende beskyttelsesprocedurer i EU-harmoniseringslovgivningen.

7.  Hvor en national foranstaltning anses for at være berettiget i overensstemmelse med den gældende beskyttelsesprocedure, eller hvor ingen markedsovervågningsmyndighed i en anden medlemsstat har konkluderet det modsatte som omhandlet i artikel 11, stk. 9, skal de kompetente markedsovervågningsmyndigheder i de andre medlemsstater træffe de nødvendige foranstaltninger over for det produkt, der ikke overholder gældende regler, og indføre de relevante oplysninger i det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34.

Artikel 17

Anvendelse af oplysninger samt tavshedspligt og forretningshemmeligheder

Markedsovervågningsmyndighederne skal udføre deres aktiviteter med en høj grad af gennemsigtighed og gøre alle oplysninger, som de finder relevante for at beskytte slutbrugernes interesser, tilgængelige for offentligheden. Markedsovervågningsmyndighederne skal respektere fortrolighedsprincippet og tavshedspligten og forretningshemmeligheder og skal beskytte personoplysninger i overensstemmelse med EU-retten og national ret ▌.

Artikel 18

Erhvervsdrivendes procedurerettigheder

1.  Enhver foranstaltning eller afgørelse eller ethvert påbud, der er truffet eller givet af markedsovervågningsmyndighederne i henhold til EU-harmoniseringslovgivningen eller denne forordning ▌, skal ▌ indeholde en nøjagtig beskrivelse af de forhold, som ligger til grund herfor.

2.  Enhver sådan foranstaltning eller afgørelse eller ethvert sådant påbud meddeles uden ophold den relevante erhvervsdrivende med angivelse af klagemuligheder i henhold til national ret i den pågældende medlemsstat, og af fristerne for anvendelse af disse klagemuligheder.

3.  Inden en foranstaltning, en afgørelse eller et påbud som omhandlet i stk. 1 træffes eller vedtages, skal den pågældende erhvervsdrivende have mulighed for at blive hørt inden for et passende tidsrum på mindst 10 arbejdsdage, medmindre det ikke er muligt at give den erhvervsdrivende denne mulighed på grund af foranstaltningens, afgørelsens eller påbuddets hastende karakter baseret på hensynet til sundhed eller sikkerhed eller af andre årsager i forbindelse med offentlige interesser, som er omfattet af den relevante EU-harmoniseringslovgivning.

Hvis der træffes eller vedtages en foranstaltning, en afgørelse eller et påbud, uden at den erhvervsdrivende har haft mulighed for at blive hørt, skal den erhvervsdrivende have denne mulighed så hurtigt som muligt derefter, og myndigheden skal straks tage denne foranstaltning eller afgørelse eller dette påbud op til fornyet vurdering.

Artikel 19

Produkter, der udgør en alvorlig risiko

1.  Markedsovervågningsmyndighederne sikrer, at produkter, der udgør en alvorlig risiko, trækkes tilbage eller kaldes tilbage, hvis der ikke findes andre effektive måder til at eliminere den alvorlige risiko, eller at deres tilgængeliggørelse på markedet forbydes. Markedsovervågningsmyndighederne underretter straks Kommissionen herom i overensstemmelse med artikel 20.

2.  En afgørelse om, hvorvidt et produkt udgør en alvorlig risiko, baseres på en behørig risikovurdering, som tager hensyn til farens art og sandsynligheden for, at den materialiserer sig. Muligheden for at opnå et højere sikkerhedsniveau og adgangen til andre, mindre farlige produkter er ikke tilstrækkelig grund til, at et produkt anses for at udgøre en alvorlig risiko.

Artikel 20

System for hurtig udveksling af oplysninger

1.  Hvis en markedsovervågningsmyndighed træffer eller har til hensigt at træffe foranstaltninger i henhold til artikel 19 og finder, at de årsager, der nødvendiggør foranstaltningerne, eller virkningerne af foranstaltningerne rækker ud over den pågældende medlemsstats område, underretter den øjeblikkelig Kommissionen om denne foranstaltning i henhold til nærværende artikels stk. 4. Markedsovervågningsmyndigheden underretter desuden straks Kommissionen om ændringer eller tilbagetrækninger af sådanne foranstaltninger.

2.  Hvis et produkt, der udgør en alvorlig risiko, er blevet gjort tilgængeligt på markedet, underretter markedsovervågningsmyndighederne straks Kommissionen om eventuelle frivillige foranstaltninger, som en erhvervsdrivende har truffet og meddelt til markedsovervågningsmyndigheden.

3.  De oplysninger, der tilvejebringes i overensstemmelse med stk. 1 og 2, skal indeholde alle tilgængelige oplysninger, navnlig hvad angår de nødvendige data til identifikation af produktet, produktets oprindelse og forsyningskæde, den risiko, der er relateret til produktet, arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger og eventuelle frivillige foranstaltninger truffet af erhvervsdrivende.

4.  Med henblik på denne artikels stk. 1, 2 og 3 finder systemet for hurtig udveksling af oplysninger (Rapex), jf. artikel 12 i direktiv 2001/95/EF, anvendelse. Nævnte direktivs artikel 12, stk. 2, 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

5.  Kommissionen tilvejebringer og vedligeholder en datagrænseflade mellem Rapex og det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34, således at dobbelt dataindlæsning undgås.

Artikel 21

EU-prøvningsfaciliteter

1.  Formålet med EU-prøvningsfaciliteterne er at bidrage til forøgelse af laboratoriekapacitet samt at sikre pålideligheden og ensartetheden af prøvninger med henblik på markedsovervågning i Unionen.

2.  Med henblik på stk. 1 kan Kommissionen udpege en offentlig prøvningsfacilitet i en medlemsstat som EU-prøvningsfacilitet for specifikke produktkategorier eller for specifikke risici i forbindelse med en produktkategori.

Kommissionen kan også udpege en af sine egne prøvningsfaciliteter som EU-prøvningsfacilitet for specifikke kategorier af produkter eller for specifikke risici i forbindelse med en produktkategori eller for produkter, for hvilke der mangler eller ikke er tilstrækkelig prøvningskapacitet.

3.   EU-prøvningsfaciliteter skal være akkrediteret i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 765/2008.

4.  Udpegningen af EU-prøvningsfaciliteter påvirker ikke markedsovervågningsmyndighedernes, netværkets og Kommissionens frihed til at vælge prøvningsfaciliteter til deres aktiviteter.

5.  Udpegede EU-prøvningsfaciliteter skal kun levere tjenester til markedsovervågningsmyndigheder, netværket, Kommissionen og andre statslige eller mellemstatslige enheder.

6.  EU-prøvningsfaciliteter skal på deres kompetenceområder udføre følgende aktiviteter:

a)  foretage prøvning af produkter efter anmodning fra markedsovervågningsmyndighederne, netværket eller Kommissionen

b)  yde uafhængig teknisk eller videnskabelig rådgivning efter anmodning fra netværket

c)  udvikle nye analyseteknikker og -metoder.

7.  De i denne artikels stk. 6 omhandlede aktiviteter betales og kan finansieres af Unionen i overensstemmelse med artikel 36, stk. 2.

8.  EU-prøvningsfaciliteter kan modtage finansiering fra Unionen i overensstemmelse med artikel 36, stk. 2, med henblik på at øge deres prøvningskapacitet eller at skabe ny prøvningskapacitet til specifikke produktkategorier eller specifikke risici i forbindelse med en produktkategori, hvor prøvningskapaciteten mangler, eller er utilstrækkelig.

9.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at præcisere procedurerne for udpegning af EU-prøvningsfaciliteter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 43, stk. 2.

Kapitel VI

Grænseoverskridende gensidig bistand

Artikel 22

Gensidig bistand

1.  Der skal være et effektivt samarbejde og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder og mellem markedsovervågningsmyndigheder og Kommissionen og de relevante EU-agenturer.

2.  Når en markedsovervågningsmyndighed ikke kan afslutte sin undersøgelse, fordi den ikke er i stand til at få adgang til visse oplysninger, uanset at den har truffet alle passende foranstaltninger for at indhente disse oplysninger, kan den indgive en begrundet anmodning til markedsovervågningsmyndigheden i en anden medlemsstat, hvor adgangen til disse oplysninger kan håndhæves. I et sådant tilfælde skal den anmodede myndighed straks og under alle omstændigheder inden for 30 dage give den anmodende myndighed alle oplysninger, som den anmodede myndighed anser for at være relevante for at fastslå, om et produkt overholder gældende regler eller ej.

3.  Den anmodede myndighed gennemfører passende undersøgelser eller træffer enhver anden passende foranstaltning med henblik på at indsamle de oplysninger, der anmodes om. Disse undersøgelser foretages om nødvendigt med bistand fra andre markedsovervågningsmyndigheder.

4.  Den anmodende myndighed forbliver ansvarlig for enhver undersøgelse, som den har indledt, medmindre den anmodede myndighed er indforstået med at overtage ansvaret.

5.  I behørigt begrundede tilfælde kan en anmodet myndighed nægte at imødekomme en anmodning om oplysninger i henhold til stk. 2, hvor:

a)  den anmodende myndighed ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at de ønskede oplysninger er nødvendige for at konstatere manglende overensstemmelse

b)  den anmodede myndighed fremlægger en rimelig begrundelse for, at imødekommelse af anmodningen i væsentlig grad vil påvirke udførelsen af dens egne aktiviteter.

Artikel 23

Anmodninger om håndhævelsesforanstaltninger

1.  Hvor det er nødvendigt, at der træffes foranstaltninger inden for en anden medlemsstats jurisdiktion med henblik på at bringe et produkts manglende overensstemmelse til ophør, og hvor sådanne foranstaltninger ikke er en følge af kravene i artikel 16, stk. 7, kan en anmodende myndighed fremsætte en behørigt begrundet anmodning om håndhævelsesforanstaltninger til en anmodet myndighed i den pågældende anden medlemsstat.

2.  Den anmodede myndighed træffer straks alle nødvendige og passende håndhævelsesforanstaltninger ved hjælp af de beføjelser, der er tillagt den i henhold til denne forordning, for at bringe tilfældet af manglende overensstemmelse til ophør ved at udøve de beføjelser, der er fastlagt i artikel 14, og eventuelle yderligere beføjelser, som den har fået tildelt i henhold til national ret.

3.  Den anmodede myndighed informerer ▌den anmodende myndighed om de i stk. 2 omhandlede foranstaltninger, der er truffet, eller som skal træffes.

En anmodet myndighed kan afvise at imødekomme en anmodning om håndhævelsesforanstaltninger i enhver af følgende tilfælde:

a)  den anmodede myndighed konkluderer, at den anmodende myndighed ikke har givet tilstrækkelige oplysninger

b)  den anmodede myndighed anser anmodningen for at være i modstrid med EU-harmoniseringslovgivningen

c)  den anmodede myndighed fremlægger en rimelig begrundelse for, at imødekommelse af anmodningen i væsentlig grad vil påvirke udførelsen af dens egne aktiviteter.

Artikel 24

Procedure for anmodninger om gensidig bistand

1.  Inden der fremsættes en anmodning i henhold til artikel 22 eller 23, bestræber den anmodende myndighed sig på selv at foretage alle undersøgelser, der med rimelighed er mulige.

2.  Når den fremsætter en anmodning i henhold til artikel 22 eller 23, giver den anmodende myndighed alle tilgængelige oplysninger for at sætte den anmodede myndighed i stand til at imødekomme anmodningen, herunder eventuelt nødvendig dokumentation, der kun kan tilvejebringes i den anmodende myndigheds medlemsstat.

3.  Anmodninger ▌ i henhold til artikel 22 og 23 og alle meddelelser forbundet hermed fremsættes ved hjælp af elektroniske standardformularer gennem det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34.

4.  Kommunikationen foregår direkte mellem de involverede markedsovervågningsmyndigheder eller gennem det centrale forbindelseskontor i de berørte medlemsstater.

5.  De berørte markedsovervågningsmyndigheder aftaler, hvilke sprog der skal anvendes ved anmodninger ▌ i henhold til artikel 22 og 23 og i alle meddelelser i tilknytning hertil.

6.  Hvis der ikke kan opnås enighed om, hvilke sprog der skal anvendes, mellem de berørte markedsovervågningsmyndigheder, sendes anmodningerne ▌ i henhold til artikel 22 og 23 på det officielle sprog i den anmodende myndigheds medlemsstat og svarene på sådanne anmodninger sendes på det officielle sprog i den anmodede myndigheds medlemsstat. I så fald sørger den anmodende myndighed og den anmodede myndighed for oversættelse af anmodninger, svar og andre dokumenter, de modtager fra den anden myndighed.

7.  Det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34, skal give strukturerede oplysninger om sager om gensidig bistand til de berørte centrale forbindelseskontorer. De centrale forbindelseskontorer skal under anvendelse af disse oplysninger yde enhver støtte, der er nødvendig for at lette bistanden.

Kapitel VII

Produkter, der indføres på EU-markedet

Artikel 25

Kontrol med produkter, der indføres på EU-markedet

1.  Medlemsstaterne udpeger en eller flere toldmyndigheder, en eller flere markedsovervågningsmyndigheder eller enhver anden myndighed på deres område som de myndigheder, der er ansvarlige for kontrol med produkter, der indføres på EU-markedet.

Hver medlemsstat underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de myndigheder, der er udpeget i henhold til første afsnit, og om deres kompetenceområder gennem det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34.

2.  De myndigheder, der er udpeget i henhold til stk. 1, skal have de nødvendige beføjelser og ressourcer til at kunne udføre deres opgaver behørigt som omhandlet i nævnte stykke.

3.  Produkter, der er omfattet af EU-retten, og som henføres under proceduren "overgang til fri omsætning", skal være underlagt kontrol, der gennemføres af de myndigheder, der er udpeget i henhold til denne artikels stk. 1. De skal udføre denne kontrol på grundlag af en risikoanalyse i overensstemmelse med artikel 46 og 47 i forordning (EU) nr. 952/2013, og hvis det er relevant, på grundlag af en risikobaseret tilgang som omhandlet i artikel 11, stk. 3, andet afsnit, i nærværende forordning.

4.  Der skal udveksles risikorelaterede oplysninger mellem:

a)  myndigheder udpeget i henhold til denne artikels stk. 1 i overensstemmelse med artikel 47, stk. 2, i forordning (EU) nr. 952/2013, og

b)  toldmyndigheder i overensstemmelse med artikel 46, stk. 5, i forordning (EU) nr. 952/2013.

Hvis toldmyndighederne på det første indgangssted i forbindelse med produkter, der er omfattet af EU-retten, og som enten er under midlertidig opbevaring eller er henført under en anden toldprocedure end overgang til fri omsætning, har grund til at antage, at disse produkter ikke overholder gældende EU-ret eller udgør en risiko, videresender de alle relevante oplysninger til det kompetente toldsted i bestemmelsesmedlemsstaten.

5.  Markedstilsynsmyndighederne giver de myndigheder, der er udpeget i henhold til stk. 1, oplysninger om de kategorier af produkter eller identiteten af de erhvervsdrivende, hvor der er konstateret en højere risiko for manglende overensstemmelse.

6.  Senest den 31. marts hvert år fremsender medlemsstaterne Kommissionen detaljerede statistiske data vedrørende den kontrol, som foretages af de myndigheder, der er er udpeget i henhold til stk. 1,med hensyn til produkter, der omfattet af EU-retten, i løbet af det foregående kalenderår. De statistiske data omfatter antal interventioner inden for kontrol med sådanne produkter med hensyn til produktsikkerhed og overensstemmelse.

Kommissionen udarbejder senest den 30. juni hvert år en rapport, der indeholder de oplysninger, som medlemsstaterne har forelagt for det foregående kalenderår, og en analyse af de data, der er fremsendt. Rapporten offentliggøres i det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34.

7.  Hvis Kommissionen bliver bekendt med en alvorlig risiko ▌ forbundet med produkter, der er omfattet af EU-retten, og som importeres fra et tredjeland, skal den henstille til den pågældende medlemsstat at træffe passende markedsovervågningsforanstaltninger.

8.  Kommissionen kan efter høring af netværket vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger benchmarks og teknikker for kontrol på grundlag af en fælles risikoanalyse på EU-plan med henblik på at sikre en ensartet håndhævelse af EU-retten, styrke kontrollen af produkter, der indføres på EU-markedet, og sikre et effektivt og ensartet niveau for en sådan kontrol. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 43, stk. 2.

9.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der yderligere specificerer detaljer vedrørende de data, som ▌ skal fremsendes i henhold til denne artikels stk. 6. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 43, stk. 2.

Artikel 26

Suspension af overgang til fri omsætning

1.  De myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 25, stk. 1, suspenderer et produkts overgang til fri omsætning, hvis det i forbindelse med den kontrol, i henhold til artikel 25, stk. 3, fastslås, at:

a)  produktet ikke er ledsaget af den dokumentation, der kræves i henhold til den EU-ret, der finder anvendelse på det, eller der er rimelig tvivl om en sådan dokumentations ægthed, nøjagtighed eller fuldstændighed

b)  produktet ikke er mærket eller etiketteret i overensstemmelse med den EU-ret, der finder anvendelse på det

c)  produktet er forsynet med en CE-mærkning eller andre mærkninger, der kræves i henhold til den EU-ret, der finder anvendelse på det, på en urigtig eller vildledende måde

d)  navn, registreret firmanavn eller registreret varemærke og kontaktoplysninger, herunder postadresse, for en erhvervsdrivende med opgaver vedrørende produktet, der er omfattet af visse EU-harmoniseringsretsakter, hverken er angivet eller kan identificeres i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, eller

e)  når der af andre årsager er grund til at antage, at produktet ikke opfylder den EU-ret, der finder anvendelse på det, eller at det udgør en alvorlig risiko for sundheden, sikkerheden, miljøet eller andre offentlige interesser, der er omhandlet i artikel 1.

2.  De myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 25, stk. 1, underretter straks markedsovervågningsmyndighederne om enhver suspension af overgangen til fri omsætning, der er omhandlet i dennes artikel stk. 1.

3.  Hvis markedsovervågningsmyndighederne har rimelig grund til at tro, at et produkt ikke overholder den EU-ret, der finder anvendelse på det pågældende produkt, eller udgør en alvorlig risiko, skal de anmode de myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 25, stk. 1, om at suspendere proceduren for produktets overgang til fri omsætning.

4.  Meddelelser i henhold til denne artikels stk. 2 og anmodninger i henhold til denne artikels stk. 3, kan foretages ved hjælp af det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34, herunder gennem anvendelse af elektroniske grænseflader mellem dette system og de systemer, som toldmyndighederne anvender, når de er tilgængelige.

Artikel 27

Overgang til fri omsætning

Hvis et produkts overgang til fri omsætning er blevet suspenderet i overensstemmelse medartikel 26, skal det pågældende produkt overgå til fri omsætning, såfremt alle de andre krav og formaliteter for en sådan overgang er opfyldt, og hvis enhver af følgende betingelser er opfyldt:

a)  de myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 25, stk. 1, har senest fire arbejdsdage efter suspensionen ikke modtaget en anmodning fra markedsovervågningsmyndighederne om at opretholde suspensionen

b)  de myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 25, stk. 1, er af markedsovervågningsmyndighederne blevet underrettet om, at det er godkendt til overgang til fri omsætning.

Overgangen til fri omsætning anses ikke som bevis for overensstemmelse med EU-retten.

Artikel 28

Afslag på overgang til fri omsætning

1.  Hvis markedsovervågningsmyndighederne konkluderer, at et produkt udgør en alvorlig risiko, træffer de foranstaltninger til at forbyde, at produktet bringes i omsætning, og pålægger de myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 25, stk. 1, ikke at lade det overgå til fri omsætning. De skal også pålægge disse myndigheder at påtegne følgende i toldmyndighedernes databehandlingssystem, og, hvis det er relevant, på den handelsfaktura, der ledsager produktet, samt på ethvert andet relevant ledsagedokument ▌:"

"Farligt produkt — må ikke overgå til fri omsætning – forordning (EU) 2019/... (55)"

"

Markedsovervågningsmyndighederne indfører straks disse oplysninger i det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34.

2.  Hvis markedsovervågningsmyndighederne konkluderer, at et produkt ikke må bringes i omsætning, da det ikke overholder den EU-ret, der finder anvendelse på produktet, skal de træffe foranstaltninger til at forbyde, at produktet bringes i omsætning, og pålægge de myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 25, stk. 1, ikke at lade det overgå til fri omsætning. De skal også pålægge disse myndigheder at påtegne følgende i toldmyndighedernes databehandlingssystem, og hvis det er relevant på den handelsfaktura, der ledsager produktet, samt på ethvert andet relevant ledsagedokument ▌:"

"Ikkeoverensstemmende produkt – må ikke overgå til fri omsætning – forordning (EU) 2019/...(56)"

"

Markedsovervågningsmyndighederne indfører straks disse oplysninger i det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34.

3.  Hvis det produkt, der er omhandlet i stk. 1 eller 2, efterfølgende angives til en anden toldprocedure end overgang til fri omsætning, anføres de påtegninger, der er foreskrevet i stk. 1 eller 2, og på samme betingelser som foreskrevet i stk. 1 eller 2, også på de dokumenter, der anvendes under denne procedure, medmindre markedsovervågningsmyndighederne gør indsigelse.

4.  De myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 25, stk. 1, kan destruere eller på anden vis ubrugeliggøre et produkt, der udgør en risiko for slutbrugernes sundhed og sikkerhed, , hvis den pågældende myndighed anser det for nødvendigt og forholdsmæssigt. Omkostningerne ved en sådan foranstaltning afholdes af den fysiske eller juridiske person, der angiver produktet til fri omsætning.

Artikel 197 og 198 ▌ i forordning (EU) nr. 952/2013 finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel VIII

Koordineret håndhævelse og internationalt samarbejde

Artikel 29

EU-netværket for produktoverensstemmelse

1.   Der oprettes herved et EU-netværk for produktoverensstemmelse ("netværket").

2.  Formålet med netværket er, at det skal fungere som en platform for struktureret koordinering og samarbejde mellem medlemsstaternes håndhævelsesmyndigheder og Kommissionen, og at ensrette praksis for markedsovervågning i Unionen og dermed gøre markedsovervågningen mere effektiv.

Artikel 30

Netværkets sammensætning og funktion

1.  Netværket består af repræsentanter for hver medlemsstat, herunder en repræsentant for hvert centralt forbindelseskontor som omhandlet i artikel 10 og en valgfri national ekspert, formændene for ADCO'erne og repræsentanter for Kommissionen.

2.  Der oprettes separate eller fælles ADCO'er med henblik på ensartet gennemførelse af EU-harmoniseringslovgivningen. ADCO’er består af repræsentanter fra de nationale markedsovervågningsmyndigheder og, hvis det er relevant, repræsentanter fra de centrale forbindelseskontorer.

ADCO-møderne er forbeholdt repræsentanter for markedsovervågningsmyndighederne og Kommissionen.

Relevante aktører såsom organisationer, der repræsenterer interesserne på EU-plan for sektoren, små og mellemstore virksomheder (SMV’er), forbrugere, prøvningslaboratorier, standardiserings- og overensstemmelsesvurderingsorganer, kan indbydes til at deltage i ADCO-møder afhængig af det emne, der drøftes.

3.  Kommissionen støtter og tilskynder til samarbejde mellem markedsovervågningsmyndighederne gennem netværket og deltager i netværkets møder, dets undergrupper og ADCO'er.

4.  Netværket mødes med jævne mellemrum og om nødvendigt efter begrundet anmodning fra Kommissionen eller en medlemsstat.

5.  Netværket kan nedsætte stående eller midlertidige undergrupper, der beskæftiger sig med specifikke spørgsmål og opgaver.

6.  Netværket kan indbyde eksperter og andre tredjeparter, herunder de organisationer, der repræsenterer erhvervslivets, SMV’ers, forbrugeres, prøvningslaboratoriers og standardiserings- og overensstemmelsesvurderingsorganers interesser på EU-plan, til at deltage i møderne som observatører eller til at komme med skriftlige bidrag.

7.  Netværket skal gøre sit yderste for at nå til enighed. De afgørelser, der træffes af netværket, er juridisk ikkebindende anbefalinger.

8.  Netværket fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel 31

Netværkets rolle og opgaver

1.  Ved udførelsen af de opgaver, der er fastsat i stk. 2, skal netværket behandle generelle horisontale spørgsmål om markedsovervågning med henblik på at lette samarbejdet mellem de centrale forbindelseskontorer og Kommissionen.

2.  Netværkets opgaver er følgende:

a)  at udarbejde og vedtage arbejdsprogrammet og overvåge dets gennemførelse

b)  at fremme identifikationen af fælles prioriteter for markedsovervågningsaktiviteter og udvekslingen på tværs af sektorer af vurderinger af produkter, herunder risikovurdering, prøvningsmetoder og -resultater, den seneste videnskabelige udvikling og nye teknologier, nye risici og andre aspekter, der er relevante for kontrolaktiviteterne, og om gennemførelsen af nationale markedsovervågningsstrategier og -aktiviteter

c)  at koordinere ADCO'er og deres aktiviteter

d)  at tilrettelægge tværsektorielle fælles markedsovervågnings- og afprøvningsprojekter og definere deres prioriteter

e)  at udveksle ekspertise og bedste praksis, navnlig for så vidt angår gennemførelsen af nationale markedsovervågningsstrategier

f)  at lette planlægning af uddannelsesprogrammer og programmer for udveksling af personale

g)  at tilrettelægge informationskampagner og frivillige fælles besøgsprogrammer mellem markedsovervågningsmyndigheder i samarbejde med Kommissionen

h)  at drøfte spørgsmål, der udspringer af mekanismen for grænseoverskridende gensidig bistand

i)  at bidrage til udarbejdelsen af retningslinjer for at sikre effektiv og ensartet anvendelse af denne forordning

j)  at foreslå finansiering af aktiviteter omhandlet i artikel 36

k)  at bidrage til ensartet administrativ praksis med hensyn til markedsovervågning i medlemsstaterne

l)  at rådgive og bistå Kommissionen i spørgsmål vedrørende den videre udvikling af Rapex og det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34

m)  at fremme samarbejde og udveksling af ekspertise og bedste praksis mellem markedsovervågningsmyndigheder og myndighederne med ansvar for kontrol ved Unionens ydre grænser

n)  at fremme og lette samarbejdet med andre relevante netværk og grupper med henblik på at undersøge mulighederne for at bruge nye teknologier til markedsovervågning og produkters sporbarhed

o)  at vurdere regelmæssigt de nationale markedsovervågningsstrategier, hvor den første vurdering finder sted senest den... [5 år efter denne forordnings ikrafttræden]

p)  at behandle andre spørgsmål i forbindelse med aktiviteterne inden for netværkets ansvarsområde, der har til formål at bidrage til markedsovervågningens effektive funktion i Unionen.

Artikel 32

Administrative samarbejdsgruppers rolle og opgaver

1.  Ved udførelsen af de opgaver, der er fastsat i stk. 2, behandler ADCO'er specifikke spørgsmål vedrørende markedsovervågning og sektorspecifikke spørgsmål.

2.  ADCO'er har følgende opgaver:

a)  at fremme en ensartet anvendelse af EU-harmoniseringslovgivningen på deres kompetenceområde med henblik på at øge effektiviteten af markedsovervågningen i hele det indre marked

b)  at fremme kommunikationen mellem markedsovervågningsmyndighederne og netværket og udvikle den gensidige tillid mellem markedsovervågningsmyndighederne

c)  at fastlægge og koordinere fælles projekter, såsom grænseoverskridende markedsovervågningsaktiviteter

d)  at udvikle fælles praksis og metodologier til effektiv markedsovervågning

e)  at underrette hinanden om nationale markedsovervågningsmetoder og -aktiviteter og udvikle og fremme bedste praksis

f)  at identificere spørgsmål af fælles interesse vedrørende markedsovervågning og foreslå vedtagelse af fælles tilgange

g)  at fremme sektorspecifikke vurderinger af produkter, herunder risikovurdering, afprøvningsmetoder og -resultater, den seneste videnskabelige udvikling samt andre aspekter, der er relevante for kontrolaktiviteterne.

Artikel 33

Kommissionens rolle og opgaver

1.  Kommissionens opgaver er følgende:

a)  at bistå netværket, dets undergrupper og ADCO'er ved hjælp af et administrativt sekretariat, der yder teknisk og logistisk støtte

b)  at føre og stille en ajourført liste over ADCO-formændene, herunder deres kontaktoplysninger, til rådighed for de centrale forbindelseskontorer og ADCO-formændene

c)  at bistå netværket med at udarbejde og overvåge dets arbejdsprogram

d)  at støtte ▌ driften af de produktkontaktpunkter, der er tildelt opgaver af medlemsstaterne vedrørende EU-harmoniseringslovgivningen

e)  at fastlægge i samråd med netværket behovet for yderligere prøvningskapacitet og at foreslå løsninger til dette formål i overensstemmelse med artikel 21

f)  at anvende de instrumenter for internationalt samarbejde, der er omhandlet i artikel 35

g)  at yde støtte til oprettelse af separate eller fælles ADCO'er

h)  at udvikle og opretholde det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34, herunder grænsefladen ▌, der er omhandlet i artikel 34, stk. 7, samt grænsefladen med de nationale markedsovervågningsdatabaser, og stille oplysninger til rådighed for offentligheden ved hjælp af dette system

i)  at bistå netværket med udførelsen af forberedende arbejde eller supplerende aktiviteter i forbindelse med gennemførelse af markedsovervågningsaktiviteter som led i gennemførelsen af EU-harmoniseringslovgivningen såsom undersøgelser, programmer, evalueringer, ▌ sammenlignende analyser, fælles gensidige besøg og besøgsprogrammer, udveksling af personale, forskning, ▌ laboratoriearbejde, præstationsprøvninger, sammenlignende laboratorieprøvninger og overensstemmelsesvurderinger ▌

j)  at forberede og bistå med gennemførelsen af EU-markedsovervågningskampagner og lignende aktiviteter

k)  at tilrettelægge fælles markedsovervågnings- og afprøvningsprojekter og fælles uddannelsesprogrammer med henblik på at fremme udveksling af personale mellem markedsovervågningsmyndighederne og, hvor det er relevant, med markedsovervågningsmyndighederne i tredjelande eller med internationale organisationer, og at tilrettelægge informationskampagner og frivillige fælles besøgsprogrammer mellem markedsovervågningsmyndigheder

l)  at gennemføre aktiviteter inden for rammerne af programmer for teknisk bistand, samarbejde med tredjelande og fremme og styrkelse af politikker og systemer for EU-markedsovervågning blandt interessenter på EU-plan og på internationalt plan

m)  fremme teknisk eller videnskabelig ekspertise med henblik på gennemførelse af det administrative samarbejde om markedsovervågning

n)  på ▌ initiativ af netværket eller på eget initiativ undersøge ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne forordning og udstede retningslinjer, anbefalinger og bedste praksis for at fremme ensartet anvendelse af denne forordning ▌.

Artikel 34

Informations- og kommunikationssystem

1.  Kommissionen udvikler og opretholder endvidere et informations- og kommunikationssystem til indsamling, behandling og lagring af oplysninger – i struktureret form – om emner vedrørende håndhævelsen af EU-harmoniseringslovgivningen med henblik på at forbedre udvekslingen af data mellem medlemsstaterne, herunder med henblik på anmodninger om oplysninger, idet systemet skal give et omfattende overblik over markedsovervågningsaktiviteter, resultater og tendenser. Kommissionen, markedsovervågningsmyndighederne, de centrale forbindelseskontorer og de myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 25, stk. 1, skal have adgang til dette system. Kommissionen udvikler og vedligeholder dette systems offentlige brugergrænseflade, hvor der gives centrale oplysninger til slutbrugerne om markedsovervågningsaktiviteter.

2.  Kommissionen videreudvikler og opretholder elektroniske grænseflader mellem det i stk. 1 omhandlede system og nationale markedsovervågningssystemer.

3.  De centrale forbindelseskontorer indfører følgende oplysninger i informations- og kommunikationssystemet:

a)  identiteten af markedsovervågningsmyndighederne i deres medlemsstat, og disse myndigheders kompetenceområder i henhold til artikel 10, stk. 2

b)  identiteten af de myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 25, stk. 1

c)  den nationale markedsovervågningsstrategi, der er udarbejdet af deres medlemsstat i henhold til artikel 13, og resultaterne af gennemgangen og vurderingen af markedsovervågningsstrategien.

4.  Markedsovervågningsmyndighederne indfører i informations- og kommunikationssystemet ▌for så vidt angår produkter, der gøres tilgængelige på markedet, for hvilke der er blevet foretaget en indgående kontrol af overensstemmelse, jf. dog artikel 12 i direktiv 2001/95/EF og artikel 20 i denne forordning og hvis det er relevant for så vidt angår produkter, der indføres på EU-markedet, for hvilke proceduren for overgang til fri omsætning er blevet suspenderet i henhold til artikel 26 i denne forordning på deres område, ▌oplysninger om følgende:

a)  foranstaltninger, der i henhold til artikel 16, stk. 5, er truffet af markedsovervågningsmyndigheden

b)  rapporter om prøvninger, der er foretaget af dem

c)  korrigerende tiltag truffet af de pågældende erhvervsdrivende

d)  umiddelbart tilgængelige rapporter om personskader forårsaget af det pågældende produkt

e)  indsigelser, som en medlemsstat har gjort i overensstemmelse med den gældende beskyttelsesprocedure i den EU-harmoniseringslovgivning, der finder anvendelse på produktet, og eventuel efterfølgende opfølgning

f)  hvis tilgængeligt, bemyndigede repræsentanters manglende overholdelse af artikel 5, stk. 2

g)  hvis tilgængeligt, fabrikanters manglende overholdelse af artikel 5, stk. 1.

5.  Hvis markedsovervågningsmyndighederne finder det nyttigt, kan de indføre yderligere oplysninger i informations- og kommunikationssystemet om den kontrol, som de udfører, og resultaterne af de prøvninger, som udføres af dem eller på deres anmodning.

6.  Hvis det er relevant for håndhævelsen af EU-harmoniseringslovgivningen og med henblik på at mindske risiko ▌skal toldmyndighederne uddrage oplysninger om produkter, der henføres under toldproceduren "overgang til fri omsætning", og som vedrører håndhævelsen af EU-harmoniseringslovgivningen, fra de nationale toldsystemer, og fremsende disse oplysninger til informations- og kommunikationssystemet.

7.  Kommissionen udvikler en elektronisk grænseflade, der gør det muligt at overføre data mellem de nationale toldsystemer og informations- og kommunikationssystemet. Denne grænseflade skal være etableret senest fire år efter datoen for vedtagelsen af den relevante gennemførelsesretsakt, som er omhandlet i stk. 8.

8.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter de nærmere bestemmelser for gennemførelsesordninger for denne artikels stk. 1-7, og navnlig om den databehandling, som skal anvendes på data, der er indsamlet i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, og fastlægger de data, der skal fremsendes i overensstemmelse med denne artikels stk. 6 og 7. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 43, stk. 2.

Artikel 35

Internationalt samarbejde

1.  Med henblik på at forbedre effektiviteten af markedsovervågningen i Unionen kan Kommissionen samarbejde med og udveksle ▌ oplysninger vedrørende markedsovervågning med regulerende myndigheder i tredjelande eller internationale organisationer inden for rammerne af aftaler indgået mellem Unionen og tredjelande eller internationale organisationer. Sådanne aftaler skal være baseret gensidighed, indeholde bestemmelser om fortrolighed svarende til dem, der er gældende i Unionen, og sikre, at enhver udveksling af oplysninger er i overensstemmelse med gældende EU-ret.

2.  ▌Samarbejdet eller udvekslingen af oplysninger kan bl.a. vedrøre følgende:

a)  anvendte risikovurderingsmetoder og resultater af produktprøvninger

b)  koordinerede produkttilbagekaldelser eller andre lignende tiltag

c)  foranstaltninger, der træffes af markedsovervågningsmyndighederne i henhold til artikel 16.

3.  Kommissionen kan godkende et særligt system for produktrelateret præeksportkontrol, som et tredjeland foretager, umiddelbart inden produkterne eksporteres til Unionen for at kontrollere, at de pågældende produkter opfylder kravene i den EU-harmoniseringslovgivning, der finder anvendelse på produkterne. Godkendelsen kan meddeles for et eller flere produkter, for en eller flere kategorier af produkter eller for produkter eller kategorier af produkter, der fremstilles af visse fabrikanter.

4.  Kommissionen udarbejder og ajourfører en liste over de produkter eller produktkategorier, for hvilke der er meddelt godkendelse, jf. stk. 3, og gør denne liste tilgængelig for offentligheden.

5.  Der kan kun meddeles godkendelse til et tredjeland i henhold til stk. 3, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)  tredjelandet har et effektivt system til kontrol af overensstemmelse for de produkter, der eksporteres til Unionen, og den kontrol, der er foretaget i det pågældende tredjeland, er tilstrækkelig effektiv til at erstatte eller mindske importkontrollen

b)  audits inden for Unionen og, hvis det er relevant, i tredjelandet påviser, at produkter, der eksporteres fra det pågældende tredjeland til Unionen, opfylder kravene i EU-harmoniseringslovgivningen.

6.  Hvis der er meddelt en sådan godkendelse, skal risikovurderingen, der foretages af importkontrollen for disse produkter eller kategorier af produkter, der indføres på EU-markedet, jf. stk. 3, omfatte de godkendelser, der er meddelt.

De myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 25, stk. 1, kan dog foretage kontrol af disse produkter eller kategorier af produkter, der indføres på EU-markedet, herunder for at sikre, at den præeksportkontrol, som tredjelandet foretager, er effektiv i forhold til at fastslå overensstemmelse med EU-harmoniseringslovgivningen.

7.  Den i stk. 3 omhandlede godkendelse skal angive den kompetente myndighed i tredjelandet, under hvis ansvar præeksportkontrollen foretages, og den kompetente myndighed skal være samarbejdspartner for alle kontakter med Unionen.

8.  Den i stk. 7 omhandlede kompetente myndighed sikrer den officielle kontrol af produkterne forud for deres indførsel til Unionen.

9.  Hvis kontrol af produkter, der indføres på EU-markedet, jf. denne artikels stk. 3, afslører betydelig manglende overensstemmelse, underretter markedsovervågningsmyndighederne straks Kommissionen herom gennem det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34, og tilpasser niveauet af kontroller af sådanne produkter.

10.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at godkende hvert enkelt specifikt system for produktrelateret præeksportkontrol, der er omhandlet i denne artikels stk. 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 43, stk. 2.

11.  Kommissionen fører regelmæssigt tilsyn med, at godkendelsen meddelt i henhold til denne artikels stk. 3 fungerer korrekt. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der tilbagekalder den pågældende godkendelse, hvor det konstateres, at de produkter, der indføres på EU-markedet, i et betydeligt antal tilfælde ikke overholder EU-harmoniseringslovgivningen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 43, stk. 2. Kommissionen underretter straks det berørte tredjeland derom.

12.  Systemet for produktrelateret præeksportkontrol evalueres i overensstemmelse med artikel 42, stk. 4.

Kapitel IX

Finansielle bestemmelser

Artikel 36

Finansieringsaktiviteter

1.  Unionen finansierer udførelsen af netværkets opgaver, der er omhandlet i artikel 31, og de peerreview, der er omhandlet i artikel 12.

2.  Unionen kan finansiere følgende aktiviteter som led i gennemførelsen af denne forordning:

a)  ▌produktkontaktpunkters drift

b)  de i artikel 21 omhandlede EU-prøvningsfaciliteters oprettelse og funktion

c)  udvikling af de instrumenter for internationalt samarbejde, der er omhandlet i artikel 35

d)  udarbejdelse og opdatering af bidrag til retningslinjer om markedsovervågning

e)  tilrådighedsstillelse af teknisk og videnskabelig ekspertise, der skal bistå Kommissionen ved gennemførelsen af det administrative samarbejde om markedsovervågning

f)  gennemførelse af nationale markedsovervågningsstrategier, der er omhandlet i artikel 13

g)   Medlemsstaternes og Unionens markedsovervågningskampagner og tilknyttede aktiviteter, herunder ressourcer og udstyr, IT-værktøjer og uddannelse

h)  resultatet af det forberedende arbejde eller supplerende aktiviteter i forbindelse med markedsovervågningsaktiviteter relateret til anvendelsen af EU-harmoniseringslovgivningen såsom undersøgelser, programmer, evalueringer, retningslinjer, sammenlignende analyser, fælles gensidige besøg og besøgsprogrammer, udveksling af personale, forskning, uddannelsesaktiviteter, laboratoriearbejde, præstationsprøvninger, sammenlignende laboratorieprøvninger og overensstemmelsesvurderinger

i)  aktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af programmer for teknisk bistand, samarbejde med tredjelande og fremme og styrkelse af politikker og systemer for EU-markedsovervågning blandt interessenter på EU-plan og på internationalt plan.

3.  Unionen finansierer den elektroniske grænseflade, der er omhandlet i artikel 34, stk. 7, herunder udviklingen af det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34, for at gøre det muligt at modtage automatiske strømme af elektroniske data fra de nationale toldsystemer. ▌

4.  Unionen finansierer de elektroniske grænseflader, der er omhandlet i artikel 34, stk. 2, og som muliggør udveksling af data mellem det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34, og de nationale markedsovervågningssystemer.

5.  Unionens finansielle bistand med hensyn til aktiviteter til støtte for denne forordning gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046(57), enten direkte eller ved at overdragebudgetgennemførelsesopgaver til de enheder, der er anført i artikel 62, stk. 1, litra c), i nævnte forordning.

6.  Bevillingerne til de aktiviteter, der er omhandlet i denne forordning, fastsættes årligt af budgetmyndigheden inden for den gældende finansielle ramme.

7.  De bevillinger, der fastsættes af budgetmyndigheden til finansiering af markedsovervågningsaktiviteter, kan også anvendes til at dække udgifter til forberedende arbejde, overvågning, kontrol, revision og evaluering, som er nødvendige for forvaltningen af de aktiviteter, der er fastsat i denne forordning, og for virkeliggørelsen af deres mål. Disse udgifter omfatter omkostninger i forbindelse med gennemførelse af undersøgelser, tilrettelæggelse af ekspertmøder, informations- og kommunikationsaktiviteter, herunder intern kommunikation om Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de har tilknytning til de generelle mål for markedsovervågningsaktiviteter, udgifter i tilknytning til IT-net, der fokuserer på informationsbehandling og -udveksling, samt alle andre udgifter til teknisk og administrativ bistand, som Kommissionen afholder.

Artikel 37

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.  Ved gennemførelsen af aktiviteter, der finansieres i henhold til denne forordning, træffer Kommissionen egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes gennem foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved tilbagesøgning af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved administrative og økonomiske sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2.  Kommissionen, eller dens befuldmægtigede, og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler i henhold til denne forordning.

3.  Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet, i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(58) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(59), for at fastslå, om der har været tale om svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt finansieret i henhold til denne forordning.

4.  Samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om ydelse af tilskud som følge af gennemførelsen af denne forordning skal indeholde bestemmelser, der udtrykkeligt giver Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og disse undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive kompetencer, uden at dette berører stk. 1, 2 og 3.

Kapitel X

Ændringer

Artikel 38

Ændring af direktiv 2004/42/EF

Artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF(60) udgår.

Artikel 39

Ændring af forordning (EF) nr. 765/2008

1.  I forordning (EF) nr. 765/2008 foretages følgende ændringer:

1)  titlen affattes således:"

”Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 339/93”

"

2)  artikel 1, stk. 2 og 3, udgår

3)  artikel 2, nr. 1), 2), 14), 15), 17), 18) og 19), udgår

4)  kapitel III, der indeholder artikel 15-29, udgår

5)  artikel 32, stk. 1, ændres således:

a)  litra c) affattes således:"

”c) udarbejdelse og ajourføring af bidrag til retningslinjer på akkrediteringsområdet, notifikation af overensstemmelsesvurderingsorganer til Kommissionen og overensstemmelsesvurdering"

"

b)  litra d) og e) udgår

c)  litra f) og g) affattes således:"

”f) udførelse af forberedende arbejde eller supplerende aktiviteter i forbindelse med overensstemmelsesvurdering, metrologi og akkreditering som led i gennemførelsen af fællesskabslovgivning såsom undersøgelser, programmer, evalueringer, retningslinjer, sammenlignende analyser, fælles besøgsprogrammer, forskning, udvikling og vedligeholdelse af databaser, uddannelsesaktiviteter, laboratoriearbejde, præstationsprøvninger, sammenlignende laboratorieprøvninger og overensstemmelsesvurderinger

   g) aktiviteter inden for rammerne af programmer for teknisk bistand, samarbejde med tredjelande og fremme og styrkelse af de europæiske systemer og politikker for overensstemmelsesvurdering og akkreditering blandt berørte parter i Fællesskabet og på internationalt plan."

"

2.  Henvisninger til de udgåede bestemmelser i forordning (EF) nr. 765/2008 gælder som henvisninger til bestemmelserne i nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag III til nærværende forordning.

Artikel 40

Ændring af forordning (EU) nr. 305/2011

I artikel 56, stk. 1, i forordning (EU) nr. 305/2011 affattes første afsnit således:"

”1. Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en af medlemsstaterne har tilstrækkelig grund til at antage, at en byggevare, der er omfattet af en harmoniseret standard, eller som der er udstedt en europæisk teknisk vurdering af, ikke opfylder den deklarerede ydeevne og udgør en risiko for opfyldelsen af de grundlæggende krav til bygværker, der er omfattet af denne forordning, skal de foretage en evaluering af den pågældende vare omfattende de respektive krav, der er fastlagt i denne forordning. De relevante erhvervsdrivende samarbejder i nødvendigt omfang med markedsovervågningsmyndighederne.”

"

Kapitel XI

Afsluttende bestemmelser

Artikel 41

Sanktioner

1.  Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af denne forordning og af den EU-harmoniseringslovgivning, der er anført i bilag II, som pålægger de erhvervsdrivende forpligtelser, ▌og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes i overensstemmelse med national ret.

2.  Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

3.   Medlemsstaterne giver ▌ senest den ... [27 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser, hvis de ikke tidligere er blevet meddelt, og underretter den straks om senere ændringer, der berører dem.

Artikel 42

Evaluering, revision og retningslinjer

1.   Kommissionen foretager senest den 31. december 2026 og derefter hvert femte år en evaluering af denne forordning i lyset af de mål, den forfølger, og forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport derom.

2.  I rapporten vurderes det, om målene med denne forordning er nået, navnlig med hensyn til reducering af antallet af produkter, der ikke overholder de gældende regler, på EU-markedet, sikring af mål- og omkostningseffektiv håndhævelse af EU-harmoniseringslovgivningen i Unionen, forbedring af samarbejdet mellem myndigheder og styrkelse af kontrollen med produkter, der indføres på EU-markedet, idet der tages hensyn til konsekvenserne for erhvervslivet, navnlig SMV'er. Derudover vurderes i evalueringen også denne forordnings anvendelsesområde, effektiviteten af peerreviewsystemet og af de markedsovervågningsaktiviteter, der finansieres af Unionen, i lyset af kravene i Unionens politikker og EU-retten og mulighederne for yderligere at forbedre samarbejdet mellem markedsovervågningsmyndighederne og toldmyndighederne.

3.  Senest den ... [fire år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] udarbejder Kommissionen en evalueringsrapport af gennemførelsen af artikel 4. Rapporten skal navnlig evaluere anvendelsesområdet for nævnte artikel, dens virkninger og dens omkostninger og fordele. Rapporten ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsmæssigt forslag.

4.  Senest fire år efter den første godkendelse af et særligt system til produktrelateret præeksportkontrol som omhandlet i artikel 35, stk. 3, foretager Kommissionen en vurdering af dens virkninger og omkostningseffektivitet.

5.  For at lette gennemførelsen af denne forordning udarbejder Kommissionen retningslinjer for den praktiske gennemførelse af artikel 4 med henblik på markedsovervågningsmyndigheder og erhvervsdrivende.

Artikel 43

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der er omhandlet i artikel 11, stk. 4, artikel 21, stk. 9, artikel 25, stk. 8, artikel 35, stk. 10, og artikel 35, stk. 11, i denne forordning og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

Artikel 44

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den … [to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Artikel 29, 30, 31, 32, 33 og 36 finder dog anvendelse fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den ...

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

Liste over EU-harmoniseringslovgivning

1.  Rådets direktiv 69/493/EØF af 15. december 1969 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om krystalglas (EFT L 326 af 29.12.1969, s. 36).

2.  Rådets direktiv 70/157/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer (EFT L 42 af 23.2.1970, s. 16).

3.  Rådets direktiv 75/107/EØF af 19. december 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om flasker som målebeholdere (EFT L 42 af 15.2.1975, s. 14).

4.  Rådets direktiv 75/324/EØF af 20. maj 1975 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler (EFT L 147 af 9.6.1975, s. 40).

5.  Rådets direktiv 76/211/EØF af 20. januar 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om emballering af visse varer efter vægt eller volumen i færdigpakninger (EFT L 46 af 21.2.1976, s. 1).

6.  Rådets direktiv 80/181/EØF af 20. december 1979 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder og om ophævelse af direktiv 71/354/EØF (EFT L 39 af 15.2.1980, s. 40).

7.  Rådets direktiv 92/42/EØF af 21. maj 1992 om krav til virkningsgrad i nye varmtvandskedler, der anvender flydende eller luftformigt brændsel (EFT L 167 af 22.6.1992, s. 17).

8.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/11/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende mærkning af materialer anvendt i hovedbestanddelene af fodtøj med henblik på salg i detailleddet (EFT L 100 af 19.4.1994, s. 37).

9.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10).

10.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF (EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58).

11.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF af 27. oktober 1998 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (EFT L 331 af 7.12.1998, s.1).

12.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/14/EF af 8. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om støjemission i miljøet fra maskiner til udendørs brug (EFT L 162 af 3.7.2000, s. 1).

13.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34).

14.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2003/2003 af 13. oktober 2003 om gødninger (EUT L 304 af 21.11.2003, s. 1).

15.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2004 af 31. marts 2004 om vaske- og rengøringsmidler (EUT L 104 af 8.4.2004, s. 1).

16.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 7).

17.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF af 21. april 2004 om begrænsning af emissioner af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparationslakering og om ændring af direktiv 1999/13/EF (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 87).

18.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/64/EF af 26. oktober 2005 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF (EUT L 310 af 25.11.2005, s. 10).

19.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 24).

20.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/40/EF af 17. maj 2006 om emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF (EUT L 161 af 14.6.2006, s. 12).

21.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og om ophævelse af direktiv 91/157/EØF (EUT L 266 af 26.9.2006, s. 1).

22.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

23.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 171 af 29.6.2007, s. 1).

24.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/45/EF af 5. september 2007 om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter, om ophævelse af Rådets direktiv 75/106/EØF og 80/232/EØF og om ændring af Rådets direktiv 76/211/EØF (EUT L 247 af 21.9.2007, s. 17).

25.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).

26.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 78/2009 af 14. januar 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer med henblik på beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter og om ændring af direktiv 2007/46/EF og ophævelse af direktiv 2003/102/EF og direktiv 2005/66/EF (EUT L 35 af 4.2.2009, s. 1).

27.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 79/2009 af 14. januar 2009 om typegodkendelse af brintdrevne motorkøretøjer og om ændring af direktiv 2007/46/EF (EUT L 35 af 4.2.2009, s. 32).

28.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/34/EF af 23. april 2009 om fælles bestemmelser for måleinstrumenter og for måletekniske kontrolmetoder (EUT L 106 af 28.4.2009, s. 7).

29.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj (EUT L 170 af 30.6.2009, s. 1).

30.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 af 18. juni 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 80/1269/EØF, 2005/55/EF og 2005/78/EF (EUT L 188 af 18.7.2009, s. 1).

31.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 af 13. juli 2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 200 af 31.7.2009, s. 1).

32.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).

33.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 af 16. september 2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EUT L 286 af 31.10.2009, s. 1).

34.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1222/2009 af 25. november 2009 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 46).

35.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59).

36.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1).

37.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF (EUT L 165 af 30.6.2010, s. 1).

38.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5).

39.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 88).

40.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1007/2011 af 27. september 2011 om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet etikettering og mærkning af tekstilprodukters fibersammensætning og om ophævelse af Rådets direktiv 73/44/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/73/EF og 2008/121/EF (EUT L 272 af 18.10.2011, s. 1).

41.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter, (EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1).

42.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38).

43.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 1).

44.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 52).

45.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU af 12. juni 2013 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af pyrotekniske artikler på markedet (EUT L 178 af 28.6.2013, s. 27).

46.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU af 20. november 2013 om fritidsfartøjer og personlige fartøjer og om ophævelse af direktiv 94/25/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 90).

47.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/28/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af og kontrol med eksplosivstoffer til civil brug (omarbejdning) (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 1).

48.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/29/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af simple trykbeholdere på markedet (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 45).

49.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 79).

50.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/31/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning vedrørende tilgængeliggørelse på markedet af ikke-automatiske vægte (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 107).

51.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/32/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 149).

52.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/33/EU af. 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om elevatorer og sikkerhedskomponenter til elevatorer (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 251).

53.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/34/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om materiel og sikringssystemer til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 309).

54.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 357).

55.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 1).

56.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF (EUT L 153 af 22.5.2014, s. 62).

57.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/68/EU af 15. maj 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om tilgængeliggørelse på markedet af trykbærende udstyr (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 164).

58.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/90/EU af 23. juli 2014 om skibsudstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 96/98/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 146).

59.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006 (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195).

60.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 540/2014 af 16. april 2014 om motorkøretøjers og udskiftningslyddæmpningssystemers støjniveau og om ændring af direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 70/157/EØF (EUT L 158 af 27.5.2014, s. 131).

61.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/424 af 9. marts 2016 om tovbaneanlæg og om ophævelse af direktiv 2000/9/EF (EUT L 81 af 31.3.2016, s. 1).

62.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/425 af 9. marts 2016 om personlige værnemidler og om ophævelse af Rådets direktiv 89/686/EØF (EUT L 81 af 31.3.2016, s. 51).

63.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426 af 9. marts 2016 om apparater, der forbrænder gasformigt brændstof, og om ophævelse af direktiv 2009/142/EF (EUT L 81 af 31.3.2016, s. 99).

64.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 af 14. september 2016 om krav vedrørende emissionsgrænser for forurenende luftarter og partikler for og typegodkendelse af forbrændingsmotorer til mobile ikkevejgående maskiner, om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 og (EU) nr. 167/2013 og om ændring og ophævelse af direktiv 97/68/EF (EUT L 252 af 16.9.2016, s. 53).

65.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF, forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 1223/2009 og om ophævelse af Rådets direktiv 90/385/EØF og 93/42/EØF (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 1).

66.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/746 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og om ophævelse af direktiv 98/79/EF og Kommissionens afgørelse 2010/227/EU (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 176).

67.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 af 17. maj 2017 om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008 (EUT L 137 af 24.5.2017, s. 1).

68.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1).

69.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1).

70.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010 og (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1), for så vidt angår konstruktion, fremstilling og bringe i omsætning af luftfartøjer, som er omhandlet i nævnte forordnings artikel 2, stk. 1, litra a) og b), når det drejer sig om ubemandede luftfartøjer og tilhørende motorer, propeller, dele og udstyr til fjernkontrol af disse luftfartøjer.

BILAG II

Liste over EU-harmoniseringslovgivning uden bestemmelser om sanktioner

1.  Rådets direktiv 69/493/EØF af 15. december 1969 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om krystalglas (EFT L 326 af 29.12.1969, s. 36).

2.  Rådets direktiv 70/157/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer (EFT L 42 af 23.2.1970, s. 16).

3.  Rådets direktiv 75/107/EØF af 19. december 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om flasker som målebeholdere (EFT L 42 af 15.2.1975, s. 14).

4.  Rådets direktiv 75/324/EØF af 20. maj 1975 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler (EFT L 147 af 9.6.1975, s. 40).

5.  Rådets direktiv 76/211/EØF af 20. januar 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om emballering af visse varer efter vægt eller volumen i færdigpakninger (EFT L 46 af 21.2.1976, s. 1).

6.  Rådets direktiv 92/42/EØF af 21. maj 1992 om krav til virkningsgrad i nye varmtvandskedler, der anvender flydende eller luftformigt brændsel (EFT L 167 af 22.6.1992, s. 17).

7.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/11/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende mærkning af materialer anvendt i hovedbestanddelene af fodtøj med henblik på salg i detailleddet (EFT L 100 af 19.4.1994, s. 37).

8.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10).

9.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/14/EF af 8. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om støjemission i miljøet fra maskiner til udendørs brug (EFT L 162 af 3.7.2000, s. 1).

10.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34)

11.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/64/EF af 26. oktober 2005 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF (EUT L 310 af 25.11.2005, s. 10)

12.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/40/EF af 17. maj 2006 om emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF (EUT L 161 af 14.6.2006, s. 12).

13.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/45/EF af 5. september 2007 om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter, om ophævelse af Rådets direktiv 75/106/EØF og 80/232/EØF og om ændring af Rådets direktiv 76/211/EØF (EUT L 247 af 21.9.2007, s. 17).

14.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1222/2009 af 25. november 2009 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 46).

15.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF (EUT L 165 af 30.6.2010, s. 1).

16.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5).

17.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1007/2011 af 27. september 2011 om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet etikettering og mærkning af tekstilprodukters fibersammensætning og om ophævelse af Rådets direktiv 73/44/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/73/EF og 2008/121/EF (EUT L 272 af 18.10.2011, s. 1).

18.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/90/EU af 23. juli 2014 om skibsudstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 96/98/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 146).

19.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 540/2014 af 16. april 2014 om motorkøretøjers og udskiftningslyddæmpningssystemers støjniveau og om ændring af direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 70/157/EØF (EUT L 158 af 27.5.2014, s. 131).

BILAG III

Sammenligningstabel

Forordning (EU) nr. 765/2008

Nærværende forordning

Artikel 1, stk. 2

Artikel 1, stk. 1

Artikel 1, stk. 3

Artikel 1, stk. 3

Artikel 2, nr. 1)

Artikel 3, nr. 1)

Artikel 2, nr. 2)

Artikel 3, nr. 2)

Artikel 2, nr. 14)

Artikel 3, nr. 22)

Artikel 2, nr. 15)

Artikel 3, nr. 23)

Artikel 2, nr. 17)

Artikel 3, nr. 3)

Artikel 2, nr. 18)

Artikel 3, nr. 4)

Artikel 2, nr. 19)

Artikel 3, nr. 25)

Artikel 15, stk. 1 og 2

Artikel 2, stk. 1

Artikel 15, stk. 3

Artikel 2, stk. 3

Artikel 15, stk. 4

-

Artikel 15, stk. 5

Artikel 2, stk. 2

Artikel 16, stk. 1

Artikel 10, stk. 1

Artikel 16, stk. 2

Artikel 16, stk. 5

Artikel 16, stk. 3

-

Artikel 16, stk. 4

—  

Artikel 17, stk. 1

Artikel 10, stk. 2

Artikel 17, stk. 2

Artikel 34, stk. 1, sidste punktum, og stk. 3, litra a)

Artikel 18, stk. 1

Artikel 10, stk. 6

Artikel 18, stk. 2, litra a)

Artikel 11, stk. 7, litra a)

Artikel 18, stk. 2, litra b)

-

Artikel 18, stk. 2, litra c)

Artikel 11, stk. 7, litra b)

Artikel 18, stk. 2, litra d)

-

Artikel 18, stk. 3

Artikel 10, stk. 5, og artikel 14, stk. 1

Artikel 18, stk. 4

Artikel 14, stk. 2

Artikel 18, stk. 5

Artikel 13

Artikel 18, stk. 6

Artikel 31, stk. 2, litra o)

Artikel 19, stk. 1, første afsnit

Artikel 11, stk. 3

Artikel 19, stk. 1, andet afsnit

Artikel 14, stk. 4, litra a), b), e) og j)

Artikel 19, stk. 1, tredje afsnit

Artikel 11, stk. 5

Artikel 19, stk. 2

Artikel 16, stk. 3, litra g)

Artikel 19, stk. 3

Artikel 18, stk. 2

Artikel 19, stk. 4

Artikel 11, stk. 2

Artikel 19, stk. 5

Artikel 17

Artikel 20, stk. 1

Artikel 19, stk. 1

Artikel 20, stk. 2

Artikel 19, stk. 2

Artikel 21, stk. 1

Artikel 18, stk. 1

Artikel 21, stk. 2

Artikel 18, stk. 2

Artikel 21, stk. 3

Artikel 18, stk. 3

Artikel 21, stk. 4

-

Artikel 22, stk. 1

Artikel 20, stk. 1

Artikel 22, stk. 2

Artikel 20, stk. 2

Artikel 22, stk. 3

Artikel 20, stk. 3

Artikel 22, stk. 4

Artikel 20, stk. 4

Artikel 23, stk. 1 og 3

Artikel 34, stk. 1

Artikel 23, stk. 2

Artikel 34, stk. 4

Artikel 24, stk. 1

Artikel 22, stk. 1

Artikel 24, stk. 2

Artikel 22, stk. 2-5

Artikel 24, stk. 3

-

Artikel 24, stk. 4

-

Artikel 25, stk. 1

-

Artikel 25, stk. 2, litra a)

Artikel 31, stk. 2, litra f), og artikel 33, stk. 1, litra i) og k)

Artikel 25, stk. 2, litra b)

Artikel 31, stk. 2, litra g) og m), og artikel 33, stk. 1, litra i) og k)

Artikel 25, stk. 3

-

Artikel 26

-

Artikel 27, stk. 1, første sætning

Artikel 25, stk. 2

Artikel 27, stk. 1, anden sætning

Artikel 25, stk. 3

Artikel 27, stk. 2

Artikel 25, stk. 4

Artikel 27, stk. 3, første afsnit

Artikel 26, stk. 1

Artikel 27, stk. 3, andet afsnit

Artikel 26, stk. 2

Artikel 27, stk. 4

-

Artikel 27, stk. 5

-

Artikel 28, stk. 1

Artikel 27, første afsnit, litra a)

Artikel 28, stk. 2

Artikel 27, første afsnit, litra b)

Artikel 29, stk. 1

Artikel 28, stk. 1

Artikel 29, stk. 2

Artikel 28, stk. 2

Artikel 29, stk. 3

Artikel 28, stk. 3

Artikel 29, stk. 4

Artikel 28, stk. 4

Artikel 29, stk. 5

Artikel 25, stk. 5

Artikel 32, stk. 1, litra d)

-

Artikel 32, stk. 1, litra e)

Artikel 36, stk. 2, litra e)

(1) EUT C 283 af 10.8.2018, s. 19.
(2)EUT C 283 af 10.8.2018, s. 19.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019.
(4)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59).
(5)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF, forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 1223/2009 og om ophævelse af Rådets direktiv 90/385/EØF og 93/42/EØF (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 1).
(6)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/746 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og om ophævelse af direktiv 98/79/EF og Kommissionens afgørelse 2010/227/EU (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 176).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1).
(8)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4).
(9)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/33/EU af. 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om elevatorer og sikkerhedskomponenter til elevatorer (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 251).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1222/2009 af 25. november 2009 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 46).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1).
(15)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("direktivet om elektronisk handel") (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 15).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2004 af 31. marts 2004 om vaske- og rengøringsmidler (EUT L 104 af 8.4.2004, s. 1).
(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 1).
(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 52).
(20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/28/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af og kontrol med eksplosivstoffer til civil brug (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 1).
(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/90/EU af 23. juli 2014 om skibsudstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 96/98/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 146).
(22) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 af 14. september 2016 om krav vedrørende emissionsgrænser for forurenende luftarter og partikler for og typegodkendelse af forbrændingsmotorer til mobile ikkevejgående maskiner, om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 og (EU) nr. 167/2013 og om ændring og ophævelse af direktiv 97/68/EF (EUT L 252 af 16.9.2016, s. 53).
(23) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/424 af 9. marts 2016 om tovbaneanlæg og om ophævelse af direktiv 2000/9/EF (EUT L 81 af 31.3.2016, s. 1).
(24) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF (EUT L 165 af 30.6.2010, s. 1).
(25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1).
(26) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... af ... om gensidig anerkendelse af varer, der markedsføres i en anden medlemsstat og ophævelse af forordning (EF) nr. 764/2008 (EUT L ...).
(27)+EUT: Indsæt venligst nummeret i teksten og nummer, dato og publikationsreference på dokumentet i PE-CONS 70/18 – 2017/0354(COD) i fodnoten.
(28)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(29)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(30)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).
(31)EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(32)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(33) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet (EFT L 15 af 21.1.1998, s. 14).
(34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/644 af 18. april 2018 om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester (EUT L 112 af 2.5.2018, s. 19).
(35) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).
(36) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5).
(37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/425 af 9. marts 2016 om personlige værnemidler og om ophævelse af Rådets direktiv 89/686/EØF (EUT L 81 af 31.3.2016, s. 51).
(38) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426 af 9. marts 2016 om apparater, der forbrænder gasformigt brændstof, og om ophævelse af direktiv 2009/142/EF (EUT L 81 af 31.3.2016, s. 99).
(39) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/14/EF af 8. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om støjemission i miljøet fra maskiner til udendørs brug (EFT L 162 af 3.7.2000, s. 1).
(40) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 24).
(41) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj (EUT L 170 af 30.6.2009, s. 1).
(42) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).
(43) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 88).
(44) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU af 12. juni 2013 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af pyrotekniske artikler på markedet (EUT L 178 af 28.6.2013, s. 27).
(45) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU af 20. november 2013 om fritidsfartøjer og personlige fartøjer og om ophævelse af direktiv 94/25/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 90).
(46) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/29/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af simple trykbeholdere på markedet (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 45).
(47) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 79).
(48) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/31/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning vedrørende tilgængeliggørelse på markedet af ikke-automatiske vægte (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 107).
(49) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/32/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 149).
(50) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/34/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om materiel og sikringssystemer til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 309).
(51) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 357).
(52) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF (EUT L 153 af 22.5.2014, s. 62).
(53) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/68/EU af 15. maj 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om tilgængeliggørelse på markedet af trykbærende udstyr (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 164).
(54)+EUT: Indsæt venligst nummeret i teksten på dokumentet i PE-CONS 70/18 - COD 2017/0354.
(55)+EUT: Indsæt venligst nummeret på dokumentet i PE-CONS 45/19 - COD 2017/0353.
(56)+EUT: Indsæt venligst nummeret på dokumentet i PE-CONS 45/19 - COD 2017/0353.
(57)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
(58)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(59)Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(60)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF af 21. april 2004 om begrænsning af emissioner af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparationslakering og om ændring af direktiv 1999/13/EF (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 87).


Fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester ***I
PDF 280kWORD 89k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester (COM(2018)0238 – C8-0165/2018 – 2018/0112(COD))
P8_TA-PROV(2019)0398A8-0444/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0238),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0165/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 19. september 2018(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Retsudvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Transport- og Turismeudvalget (A8-0444/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester

P8_TC1-COD(2018)0112


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Onlineformidlingstjenester er nøglekatalysatorer for iværksætteri og nye forretningsmodeller, handel og innovation, hvilket også kan forbedre forbrugernes velfærd, og som anvendes i stigende grad af både den private og den offentlige sektor. De giver adgang til nye markeder og forretningsmuligheder og giver virksomhederne mulighed for at udnytte fordelene ved det indre marked. De giver ▌forbrugerne i Unionen mulighed for at udnytte disse fordele, navnlig ved at øge deres valg af varer og tjenesteydelser samt ved at bidrage til udbuddet af konkurrencedygtige priser online, men de skaber også udfordringer, der skal løses for at sikre retssikkerheden.

(2)  Onlineformidlingstjenester kan være afgørende for den kommercielle succes for virksomheder, som anvender sådanne tjenesteydelser for at kunne nå ud til forbrugerne. For at kunne udnytte fordelene ved onlineplatformsøkonomien til fulde er det derfor vigtigt, at virksomhederne kan have tillid til de onlineformidlingstjenester, som de indgår forretningsforhold med. Dette er navnlig vigtigt, fordi den voksende formidling af transaktioner gennem onlineformidlingstjenester, som understøttes af kraftige datadrevne indirekte netværkseffekter, fører til øget afhængighed for sådanne erhvervsbrugere, navnlig mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er), af disse tjenesteydelser for at kunne nå ud til forbrugerne. Som følge af den stigende afhængighed har udbydere af disse tjenesteydelser ofte en bedre forhandlingsposition, der gør dem i stand til reelt at handle ensidigt på en måde, som kan være urimelig, og som kan være til skade for deres erhvervsbrugeres legitime interesser og indirekte også for forbrugere i Unionen. De kan f.eks. ensidigt pålægge erhvervsbrugere en praksis, som groft afviger fra god forretningsskik, eller som er i strid med god tro og redelig handlemåde. Nærværende forordning omhandler sådanne potentielle gnidninger i onlineplatformsøkonomien.

(3)  Forbrugerne har taget brugen af onlineformidlingstjenester til sig. Et konkurrencedygtigt, retfærdigt og gennemsigtigt onlineøkosystem, hvor virksomhederne opfører sig ansvarligt, er også af afgørende betydning for forbrugernes velfærd. Sikring af gennemsigtigheden i og tilliden til onlineplatformsøkonomien i relationer mellem virksomheder kan også indirekte bidrage til at forbedre forbrugernes tillid til onlineplatformsøkonomien. Direkte virkninger af onlineplatformsøkonomiens udvikling på forbrugerne behandles imidlertid i anden EU-ret, navnlig forbrugerlovgivningen.

(4)  Onlinesøgemaskiner kan ligeledes være en vigtig kilde til internettrafik for virksomheder, som tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugerne via websteder, og kan derfor i væsentlig grad påvirke sådanne virksomhedswebstedsbrugeres kommercielle succes, når de udbyder deres varer eller tjenesteydelser online på det indre marked. I denne forbindelse har den rangordning af websteder – herunder websteder, hvor virksomhedswebstedsbrugere tilbyder deres varer og tjenesteydelser til forbrugerne – som udbydere af søgemaskiner foretager, en vigtig indvirkning på forbrugernes valgmuligheder og de pågældende virksomhedswebstedsbrugeres kommercielle succes. Selv i mangel af et kontraktforhold med virksomhedswebstedsbrugere kan udbydere af onlinesøgemaskiner således reelt handle ensidigt på en måde, som kan være urimelig, og som kan være til skade for erhvervsbrugernes legitime interesser og indirekte også for forbrugere i Unionen.

(5)  Karakteren af forholdet mellem udbydere af onlineformidlingstjenester og erhvervsbrugere kan også føre til situationer, hvor erhvervsbrugere ofte har begrænsede muligheder for at søge oprejsning, når ensidige handlinger fra udbydere af disse tjenesteydelser fører til en tvist. I mange tilfælde vil disse udbydere ikke tilbyde tilgængelige og effektive interne klagebehandlingssystemer. De eksisterende alternative udenretslige tvistbilæggelsesmekanismer kan også være ineffektive af en række årsager, herunder manglen på specialiserede mæglere og erhvervsbrugeres frygt for gengældelse.

(6)  Onlineformidlingstjenester og onlinesøgemaskiner samt ▌transaktioner, der lettes ved disse tjenesteydelser, har et iboende grænseoverskridende potentiale og er af særlig betydning for, at Unionens indre marked fungerer korrekt i nutidens økonomi. Den potentielt urimelige og skadelige handelspraksis, som visse udbydere af disse tjenesteydelser udøver, og manglen på effektive klagemekanismer hæmmer den fulde udnyttelse af dette potentiale og har negativ indvirkning på det indre markeds funktion. ▌

(7)  Der bør fastlægges et sæt målrettede ufravigelige regler på EU-plan til at sikre et retfærdigt, forudsigeligt, holdbart og pålideligt onlineerhvervsklima på det indre marked. Navnlig erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester bør gives passende gennemsigtighed samt effektive klagemuligheder i hele Unionen for at lette forretningsaktiviteter på tværs af grænserne i Unionen og derved gøre det indre marked mere velfungerende og afhjælpe en mulig ny fragmentering på de specifikke områder, der er omfattet af denne forordning.

(8)  ▌Disse regler bør også indeholde passende incitamenter til at fremme rimelighed og gennemsigtighed, navnlig hvad angår rangordning af virksomhedswebstedsbrugere i de søgeresultater, der genereres af onlinesøgemaskiner. Samtidig bør disse regler anerkende og sikre det væsentlige innovationspotentiale i den bredere onlineplatformsøkonomi og give mulighed for en sund konkurrence, der kan føre til flere valgmuligheder for forbrugerne. Det er hensigtsmæssigt at præcisere, at denne forordning ikke bør påvirke national civilret, navnlig aftaleret, såsom regler om gyldighed, indgåelse, virkning og ophævelse af aftaler, for så vidt de nationale civilretlige regler er i overensstemmelse med EU-retten, og i det omfang de relevante aspekter ikke er omfattet af denne forordning. Medlemsstaterne bør fortsat frit kunne anvende nationale love, der forbyder eller sanktionerer ensidig adfærd eller urimelig handelspraksis, i det omfang de relevante aspekter ikke er omfattet af denne forordning.

(9)  Da onlineformidlingstjenester og onlinesøgemaskiner typisk har en global dimension, bør denne forordning finde anvendelse på udbydere af disse tjenesteydelser, uanset om de er etableret i en medlemsstat eller uden for Unionen, såfremt to kumulative betingelser er opfyldt. For det første bør erhvervsbrugere og virksomhedswebstedsbrugere være etableret i Unionen. For det andet bør erhvervsbrugere eller virksomhedswebstedsbrugere, gennem levering af disse tjenester, tilbyde deres varer og tjenesteydelser til forbrugere i Unionen, i det mindste for en del af transaktionen. Med henblik på at fastslå, om en erhvervsbruger eller virksomhedswebstedsbruger tilbyder forbrugere i Unionen varer eller tjenesteydelser, er det nødvendigt at fastslå, hvorvidt det står klart, at erhvervsbrugeren eller virksomhedswebstedsbrugeren retter sine aktiviteter mod forbrugere i en eller flere medlemsstater. Dette kriterium bør fortolkes i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols relevante retspraksis vedrørende artikel 17, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012(4) og artikel 6, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008(5). Disse forbrugere bør være placeret i Unionen, men behøver ikke at have bopæl i Unionen eller have statsborgerskab i en af medlemsstaterne. Nærværende forordning bør således ikke finde anvendelse, hvis erhvervsbrugere eller virksomhedswebstedsbrugere ikke er etableret i Unionen, eller hvis de er etableret i Unionen, men hvor de benytter onlineformidlingstjenester eller onlinesøgemaskiner, der tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere, der er placeret uden for Unionen, eller til personer, der ikke er forbrugere. Endvidere bør nærværende forordning finde anvendelse, uanset den ret der i øvrigt finder anvendelse på en aftale.

(10)  En bred vifte af ▌forbindelser mellem virksomheder og forbrugere formidles online af udbydere, som styrer flersidede tjenesteydelser, der hovedsagligt er baseret på den samme økosystemforretningsmodel. For at tage højde for de relevante tjenesteydelser bør onlineformidlingstjenester defineres på en præcis og teknologineutral måde. Navnlig bør tjenesteydelserne bestå af informationssamfundstjenester, som er kendetegnet ved, at de har til formål at lette iværksættelsen af direkte transaktioner mellem virksomheder og forbrugere, uanset om transaktionerne er endeligt afsluttet online på portalen for den pågældende udbyder af onlineformidlingstjenester eller af erhvervsbrugeren, ▌offline eller slet ikke, hvilket vil sige, at der ikke bør være noget krav om et kontraktligt forhold mellem erhvervsbrugere og forbrugere som en forudgående betingelse for, at onlineformidlingstjenester kan falde ind under denne forordnings anvendelsesområde. Den blotte medtagelse af en tjenesteydelse af udelukkende marginal karakter bør ikke være tilstrækkelige til at konkludere, at formålet med et websted eller en tjenesteydelse er at lette transaktioner i betydningen onlineformidlingstjenester. Desuden bør tjenesterne leveres på grundlag af kontraktforhold mellem de udbydere og erhvervsbrugere, der tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere. Et sådant kontraktforhold bør anses for at foreligge, når begge de pågældende parter på et varigt medium utvetydigt ▌tilkendegiver deres hensigt om at forpligte sig, uden at der nødvendigvis kræves en udtrykkelig skriftlig aftale.

(11)  Eksempler på onlineformidlingstjenester, der er omfattet af denne forordning, bør derfor omfatte online-e-markedspladser, herunder de samarbejdsorienterede, hvor erhvervsbrugere er aktive, onlinesoftwareapplikationstjenester som f.eks. applikationsforhandlere og sociale medietjenester online, uanset hvilken teknologi der anvendes til levering af sådanne tjenester. I denne forstand vil onlineformidlingstjenester også kunne leveres ved hjælp af stemmestyringsteknologi. Det bør heller ikke være relevant, om disse transaktioner mellem erhvervsbrugere og forbrugere indebærer pengebetaling eller ej, eller om de delvist indgås offline. Denne forordning bør dog ikke gælde for peer-to-peer-onlineformidlingstjenester uden deltagelse af erhvervsbrugere, rene onlineformidlingstjenester mellem virksomheder, der ikke tilbydes forbrugere, onlinereklameværktøjer og onlinereklameudveksling, som ikke leveres med henblik på at lette iværksættelse af direkte transaktioner, og som ikke indebærer et kontraktforhold med forbrugere. Af samme grund bør søgemaskineoptimeringssoftwaretjenester samt tjenester, der vedrører reklameblokeringssoftware, ikke være omfattet af denne forordning. Teknologiske funktioner og grænseflader, der blot forbinder hardware og applikationer, bør ikke være omfattet af denne forordning, da de normalt ikke opfylder kravene til onlineformidlingstjenester. Sådanne funktioner eller grænseflader kan imidlertid være direkte forbundet med eller supplere visse onlineformidlingstjenester, og hvor dette er tilfældet, bør de relevante udbydere af onlineformidlingstjenester være omfattet af krav om gennemsigtighed i forbindelse med differentieret behandling på grundlag af disse funktioner og grænseflader. Denne forordning bør heller ikke finde anvendelse på onlinebetalingstjenester, da de ikke selv opfylder de gældende krav, men snarere i sagens natur er knyttet til transaktionen for levering af varer og tjenesteydelser til de pågældende forbrugere.

(12)  I overensstemmelse med den relevante retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol og i lyset af, at der er blevet observeret afhængighedsforhold blandt erhvervsbrugere, hovedsagelig i forbindelse med onlineformidlingstjenester, der fungerer som en portal til forbrugere i form af fysiske personer, bør begrebet forbruger, som anvendes til at afgrænse anvendelsesområdet for denne forordning, forstås således, at det kun henviser til fysiske personer, når de ikke handler som led i deres erhverv, forretning, håndværk eller fag.

(13)  I betragtning af det hurtige innovationstempo bør den definition på onlinesøgemaskine, der anvendes i denne forordning, være teknologineutral. Navnlig bør definitionen forstås således, at den også omfatter stemmesøgninger.

(14)  Udbydere af onlineformidlingstjenester har en tendens til at anvende præformulerede vilkår og betingelser, og for at beskytte erhvervsbrugere effektivt, hvor det er nødvendigt, bør denne forordning finde anvendelse, når vilkårene og betingelserne for et kontraktforhold, uanset deres betegnelse eller form, ensidigt fastsættes af udbyderen af onlineformidlingstjenester. Hvorvidt vilkårene og betingelserne er blevet ensidigt fastsat, bør vurderes fra sag til sag på grundlag af en samlet vurdering. Ved denne samlede vurdering bør de berørte parters relative størrelse, det forhold, at der har fundet forhandlinger sted, eller at visse bestemmelser herom kan have været genstand for sådanne forhandlinger og fastsat i fællesskab af den relevante tjenesteyder og erhvervsbruger, ikke i sig selv være afgørende. Forpligtelsen for udbydere af onlineformidlingstjenester til at gøre deres vilkår og betingelser lettilgængelige for erhvervsbrugere, herunder i fasen forud for den kontraktlige indgåelse af deres forretningsforhold, betyder desuden, at erhvervsbrugere ikke vil blive frataget den gennemsigtighed, der følger af denne forordning, selv om det skulle lykkes dem at forhandle sig frem til en eller anden aftale.

(15)  For at sikre, at de generelle vilkår og betingelser for et aftaleforhold tillader erhvervsbrugere at fastsætte kommercielle betingelser for anvendelse, ophør og suspendering af onlineformidlingstjenester og opnå forudsigelighed hvad angår deres forretningsforhold, bør sådanne vilkår og betingelser affattes i et almindeligt og forståeligt sprog ▌. Vilkår og betingelser bør ikke anses for at være blevet affattet i et almindeligt og forståeligt sprog, når de er uklare, upræcise eller mangler oplysninger om vigtige kommercielle spørgsmål og derved ikke formår at give erhvervsbrugere en rimelig grad af forudsigelighed med hensyn til de vigtigste aspekter af kontraktforholdet. Desuden bør vildledende sprogbrug ikke anses for at være almindeligt og forståeligt.

(16)  For at sikre, at erhvervsbrugere har tilstrækkelig klarhed over, hvor og til hvem deres varer eller tjenesteydelser markedsføres, bør udbydere af onlineformidlingstjenester sikre gennemsigtighed over for deres erhvervsbrugere for så vidt angår eventuelle andre distributionskanaler og potentielle tilknyttede programmer, som de måtte anvende til at markedsføre de pågældende varer eller tjenesteydelser. Yderligere kanaler og tilknyttede programmer bør forstås på en teknologisk neutral måde, men kan bl.a. omfatte andre websteder, apps eller andre onlineformidlingstjenester, der anvendes til at markedsføre de varer eller tjenesteydelser, som erhvervsbrugere tilbyder.

(17)  Ejerskab til og kontrol med intellektuelle ejendomsrettigheder online kan have stor økonomisk betydning for både udbydere af onlineformidlingstjenester og deres erhvervsbrugere. For at sikre klarhed og gennemsigtighed for erhvervsbrugere og for at de har en bedre forståelse, bør udbydere af onlineformidlingstjenester inden for rammerne af deres vilkår og betingelser medtage generelle eller mere detaljerede oplysninger, hvis de ønsker det, med hensyn til de eventuelle samlede virkninger af disse vilkår og betingelser for ejerskab af og kontrol med erhvervsbrugernes intellektuelle ejendomsrettigheder. Sådanne oplysninger kan bl.a. omfatte information om almindelig anvendelse af logoer, varemærker eller mærkenavne.

(18)  At sikre gennemsigtighed i de generelle vilkår og betingelser kan være afgørende for at fremme holdbare forretningsforhold og forebygge uretfærdig adfærd til skade for erhvervsbrugere. Udbydere af onlineformidlingstjenester bør derfor også sikre, at vilkår og betingelser er lettilgængelige i alle stadier af et forretningsforhold, herunder for potentielle erhvervsbrugere forud for aftalens indgåelse, og at eventuelle ændringer af disse vilkår meddeles berørte erhvervsbrugere på et varigt medium inden for en fastsat meddelelsesfrist, som er rimelig og forholdsmæssig i betragtning af de særlige omstændigheder, og som er på mindst 15 dage. Der bør gives forholdsmæssigt længere meddelelsesfrister på mere end 15 dage, hvis de foreslåede ændringer af vilkårene og betingelserne kræver, at erhvervsbrugere foretager tekniske eller kommercielle tilpasninger for at overholde ændringen, f.eks. ved at kræve, at de foretager væsentlige tekniske justeringer af deres varer eller tjenesteydelser. Denne meddelelsesfrist bør ikke gælde, hvis og i det omfang den frafaldes på en utvetydig måde af den pågældende erhvervsbruger, eller hvor og i det omfang at behovet for at gennemføre ændringen uden at overholde meddelelsesfristen skyldes en retlig eller reguleringsmæssig forpligtelse, der påhviler udbyderen i henhold til EU-retten eller national ret. Foreslåede redaktionelle ændringer bør dog ikke være omfattet af begrebet "ændring", for så vidt de ikke ændrer vilkårenes og betingelsernes indhold eller betydning. Kravet om at anmelde foreslåede ændringer på et varigt medium bør gøre det muligt for erhvervsbrugere effektivt at gennemgå disse ændringer på et senere tidspunkt. Erhvervsbrugere bør være berettiget til at opsige deres kontrakt senest 15 dage fra modtagelsen af en meddelelse om en ændring, medmindre en kortere periode finder anvendelse på aftalen, f.eks. som følge af national civilret.

(19)  Generelt bør udbud af nye varer eller tjenesteydelser, herunder softwareapplikationer, på onlineformidlingstjenester anses for at være en tydeligt bekræftende handling, der resulterer i, at erhvervsbrugeren giver afkald på den meddelelsesfrist, der er nødvendig ved ændringer af vilkårene og betingelserne. I tilfælde hvor den rimelige og forholdsmæssige meddelelsesfrist er længere end 15 dage, fordi ændringerne af vilkårene og betingelserne kræver, at erhvervsbrugerne foretager væsentlige tekniske justeringer af deres varer eller tjenesteydelser, bør det ikke automatisk betragtes som værende et afkald på fristen, hvis erhvervsbrugeren udbyder nye eller varer og tjenesteydelser. Udbyderen af onlineformidlingstjenester bør forvente, at ændringer af vilkår og betingelser vil kræve, at erhvervsbrugeren foretager væsentlige tekniske justeringer, hvis f.eks. væsentlige funktioner ved de onlineformidlingstjenester, som erhvervsbrugere har haft adgang til, fjernes eller tilføjes, eller at erhvervsbrugere kan være nødt til at tilpasse deres varer eller omprogrammere deres tjenesteydelser for fortsat at kunne drive virksomhed via onlineformidlingstjenester.

(20)  For at beskytte erhvervsbrugere og af hensyn til retssikkerheden for begge parter bør ikke-overensstemmende vilkår og betingelser være ugyldige, dvs. betragtes, som om de aldrig har eksisteret, med virkning erga omnes og ex tunc. Dette bør dog kun vedrøre de særlige bestemmelser i de vilkår og betingelser, der ikke er i overensstemmelse. De resterende bestemmelser bør forblive gyldige og kunne fuldbyrdes, for så vidt som de kan adskilles fra ikke-forenelige bestemmelser. Pludselige ændringer til eksisterende vilkår og betingelser kan i høj grad skabe kaos i erhvervsbrugeres aktiviteter. For at begrænse sådanne negative virkninger for erhvervsbrugere og for at bekæmpe en sådan adfærd bør ændringer i strid med pligten til at stille en fastsat meddelelsesfrist derfor være ugyldige, dvs. betragtes, som om de aldrig har eksisteret, med virkning erga omnes og ex tunc.

(21)  For at sikre, at erhvervsbrugere til fulde kan udnytte de kommercielle muligheder, som onlineformidlingstjenester indebærer, bør udbyderne af disse tjenesteydelser ikke fuldstændig forhindre deres erhvervsbrugere i at angive deres handelsidentitet som en del af deres tilbud eller tilstedeværelse på de relevante onlineformidlingstjenester. Dette forbud mod indgriben bør imidlertid ikke forstås som en ret for erhvervsbrugere til ensidigt at bestemme, hvordan de skal præsentere deres tilbud eller være til stede på de relevante onlineformidlingstjenester.

(22)  En udbyder af onlineformidlingstjenester kan have juridiske grunde til at beslutte at begrænse, suspendere eller ophøre med at levere sine tjenesteydelser ▌til en given erhvervsbruger, herunder ved at fjerne en given erhvervsbrugers individuelle varer eller tjenesteydelser eller ved effektivt at fjerne søgeresultater. I stedet for at blive suspenderet kan udbydere af onlineformidlingstjenester også begrænse erhvervsbrugeres individuelle opførelser, f.eks. ved at degradere dem eller ved at berøre en erhvervsbrugers forekomst negativt, hvilket kan omfatte et fald i rangordningen. I betragtning af at sådanne beslutninger i væsentlig grad kan påvirke den pågældende erhvervsbrugers interesser, bør vedkommende dog, inden eller når begrænsningen eller suspensionen træder i kraft, gives en begrundelse for den pågældende beslutning på et varigt medium. For at minimere de negative virkninger af sådanne beslutninger for erhvervsbrugere bør udbydere af onlineformidlingstjenester også give mulighed for at præcisere de forhold, der førte til denne beslutning, inden for rammerne af den interne klagebehandlingsproces, hvilket vil hjælpe erhvervsbrugere, hvor dette er muligt, til af afhjælpe den manglende overholdelse. Hvis udbyderen af onlineformidlingstjenester tilbagekalder beslutningen om at begrænse, suspendere eller bringe til ophør, f.eks. som følge af at beslutningen blev truffet ved en fejl, eller at den overtrædelse af vilkår og betingelser, som førte til denne beslutning, ikke blev begået i ond tro og er blevet afhjulpet på tilfredsstillende vis, bør udbyderen genindsætte den pågældende erhvervsbruger uden unødig forsinkelse, herunder give erhvervsbrugeren enhver adgang til personlige eller andre data eller begge dele, der var til rådighed, inden beslutningen blev truffet. Begrundelsen for beslutningen om begrænsning, suspension eller ophør af levering af onlineformidlingstjenester bør tillade erhvervsbrugere at fastslå, om der er mulighed for at gøre indsigelse mod beslutningen og dermed forbedre mulighederne for erhvervsbrugere med henblik på at søge oprejsning, hvis det er nødvendigt. ▌Begrundelsen bør indeholde årsagerne til beslutningen baseret på de årsager, som udbyderen på forhånd har fastsat i sine vilkår og betingelser, og på en forholdsmæssig måde henvise til de specifikke omstændigheder, herunder anmeldelser fra tredjeparter, som førte til beslutningen. En udbyder af onlineformidlingstjenester bør dog ikke skulle give en begrundelse for begrænsninger, suspension eller ophør, i det omfang det ville stride mod en retlig eller reguleringsmæssig forpligtelse. Der bør desuden ikke stilles krav om begrundelse, hvis en udbyder af onlineformidlingstjenester kan påvise, at den pågældende erhvervsbruger gentagne gange har overtrådt de gældende vilkår og betingelser med de resultat, at leveringen af de samlede pågældende onlineformidlingstjenester bringes til ophør.

(23)  Fuldstændigt ophør af onlineformidlingstjenesterne og den dermed forbundne sletning af data, der leveres til anvendelse af eller genereres ved levering af onlineformidlingstjenester, udgør et tab af vigtig information, som kan have en betydelig indvirkning på erhvervsbrugere og også kan forringe deres mulighed for at udøve andre rettigheder, som de har i medfør af denne forordning, på behørig vis. Udbydere af onlineformidlingstjenester bør derfor give den pågældende erhvervsbruger en begrundelse på et varigt medium mindst 30 dage, inden det fuldstændige ophør af leveringen af deres onlineformidlingstjenester træder i kraft. I tilfælde, hvor en udbyder af onlineformidlingstjenester er lovmæssigt eller reguleringsmæssigt forpligtet til helt at ophøre med at levere sine onlineformidlingstjenester til en given erhvervsbruger, bør denne meddelelsesfrist imidlertid ikke finde anvendelse. Tilsvarende bør meddelelsesfristen på 30 dage ikke gælde, hvis en udbyder af onlineformidlingstjenester påberåber sig rettigheder til ophør i henhold til national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten, og som åbner mulighed for øjeblikkeligt ophør, når det ikke i lyset af sagens faktiske omstændigheder, og efter at have afvejet de to parters interesser mod hinanden, med rimelighed kan forventes af vedkommende, at denne opretholder kontraktforholdet indtil udløbet af den aftalte frist eller indtil meddelelsesfristens udløb. Endelig bør meddelelsesfristen på 30 dage ikke finde anvendelse, hvis en udbyder af onlineformidlingstjenester kan påvise gentagne overtrædelser af vilkår og betingelser. De forskellige undtagelser fra meddelelsesfristen på 30 dage kan navnlig opstå i forbindelse med ulovligt eller upassende indhold, sikkerheden ved en vare eller tjeneste, forfalskning, svig, malware, spam, brud på datasikkerheden, andre cybersikkerhedsrisici eller varens eller tjenesteydelsens egnethed til mindreårige. For at sikre proportionalitet bør udbydere af onlineformidlingstjenester, hvis det er rimeligt og teknisk muligt, udelukkende fjerne en erhvervsbrugers individuelle varer eller tjenesteydelser. Fuldstændigt ophør af onlineformidlingstjenester udgør den alvorligste foranstaltning.

(24)  Den rangordning af varer og tjenesteydelser, som foretages af udbydere af onlineformidlingstjenester, har en vigtig indvirkning på forbrugernes valgmuligheder og dermed på den kommercielle succes for de erhvervsbrugere, der tilbyder disse varer og tjenesteydelser til forbrugerne. Ved rangordning forstås den relative fremtrædende placering af erhvervsbrugeres tilbud eller den relevans, der tildeles søgeresultater, som de præsenteres, opstilles eller kommunikeres af udbydere af onlineformidlingstjenester eller udbydere af onlinesøgemaskiner, og som fremkommer ved anvendelse af algoritmiske sekvenserings-, rangordnings- eller revisionsmekanismer, visuelle fremhævninger eller andre fremhævningsværktøjer eller kombinationer heraf. Forudsigelighed indebærer, at udbydere af onlineformidlingstjenester fastsætter rangordningen på en ikke-vilkårlig måde. Udbydere bør derfor gennemgå de vigtigste parametre i rangordningen for at forbedre forudsigeligheden for erhvervsbrugere, for at give dem en bedre forståelse af, hvordan en rangordningsmekanisme fungerer, og for at sætte dem i stand til at sammenligne forskellige udbyderes rangordning. Den specifikke udformning af denne gennemsigtighedsforpligtelse er vigtig for erhvervsbrugere, da den indebærer, at der indkredses et begrænset sæt af parametre, som er mest relevante ud af et eventuelt meget større antal parametre, der har en vis indvirkning på rangordningen. Denne begrundede beskrivelse bør hjælpe erhvervsbrugere med at forbedre præsentationen af deres varer og tjenesteydelser eller visse iboende egenskaber ved disse varer eller tjenesteydelser. Begrebet hovedparameter bør forstås som en henvisning til alle generelle kriterier, processer, specifikke signaler der indarbejdes i algoritmer eller andre justerings- og degraderingsmekanismer, der anvendes i forbindelse med rangordning. ▌

(25)  Beskrivelsen af de vigtigste parametre for rangordning bør også indeholde en redegørelse for enhver mulighed for erhvervsbrugere til aktivt at påvirke rangordningen mod vederlag samt en redegørelse for de relative virkninger heraf. Vederlag kan i denne forbindelse være betalinger foretaget med det hovedformål eller eneste formål at forbedre rangordningen samt indirekte vederlag i form af en erhvervsbrugers accept af yderligere forpligtelser af enhver art, der kan have dette som praktisk virkning, som f.eks. anvendelse af tilknyttede tjenester eller premiumelementer. Beskrivelsens indhold, herunder de vigtigste parametres antal og art, kan derfor variere kraftigt afhængigt af de pågældende specifikke onlineformidlingstjenester, men bør give erhvervsbrugere en passende forståelse af, hvordan rangordningsmekanismen tager hensyn til de særlige kendetegn ved de varer eller tjenesteydelser, der tilbydes af erhvervsbrugeren, og deres relevans for forbrugerne af de specifikke onlineformidlingstjenester. De indikatorer, der anvendes til måling af kvaliteten af erhvervsbrugeres varer eller tjenesteydelser, anvendelse af redigeringsprogrammer og deres evne til at påvirke rangordningen af disse varer eller tjenesteydelser, i hvilken grad vederlag indvirker på rangordningen, samt elementer, der ikke eller kun i begrænset udstrækning vedrører selve varen eller tjenesteydelsen, som f.eks. præsentationsmæssige karakteristika for onlinetilbud, kan være eksempler på vigtige parametre, som, når de indgår i en generel beskrivelse af rangordningsmekanismen i almindeligt og forståeligt sprog, bør bidrage til at give erhvervsbrugere den krævede passende forståelse af, hvordan den fungerer.

(26)  Tilsvarende har den rangordning af websteder, der foretages af udbydere af onlinesøgemaskiner, navnlig af de websteder, hvor virksomhederne tilbyder varer og tjenesteydelser til forbrugerne, en vigtig indvirkning på forbrugernes valgmuligheder og virksomhedswebstedsbrugernes kommercielle succes. Udbydere af onlinesøgemaskiner bør derfor give en beskrivelse af de vigtigste parametre til fastlæggelse af rangordningen af alle indekserede websteder og den relative betydning af disse vigtige parametre i forhold til andre parametre, herunder dem, som virksomhedswebstedsbrugere og andre websteder anvender. Ud over varernes og tjenesteydelsernes karakteristika og deres relevans for forbrugerne bør denne beskrivelse, når det drejer sig om onlinesøgemaskiner, også give virksomhedswebstedsbrugere mulighed for at få en passende forståelse af, hvorvidt og i så fald hvordan og i hvilket omfang der er taget højde for visse designegenskaber ved det brugte websted, såsom optimering til visning på mobile telekommunikationsenheder. Den bør ligeledes indeholde en redegørelse for eventuelle muligheder, som virksomhedswebstedsbrugere har for aktivt at påvirke rangordningen mod vederlag, samt en redegørelse for de relative virkninger heraf. Hvis der ikke foreligger et kontraktforhold mellem udbydere af onlinesøgemaskiner og virksomhedswebstedsbrugere, bør beskrivelsen være tilgængelig for offentligheden på et iøjnefaldende og lettilgængeligt sted på den relevante onlinesøgemaskine. Områder af websteder, som kræver, at brugerne logger ind eller registreres, bør ikke opfattes som lettilgængelige for offentligheden i denne forstand. For at sikre forudsigelighed for virksomhedswebstedsbrugerne bør beskrivelsen også holdes ajour, herunder muligheden for, at ændringer i de vigtigste parametre gøres let identificerbare. Det vil også være til gavn for andre brugere af onlinesøgemaskinen end virksomhedswebstedsbrugere, hvis der foreligger en ajourført beskrivelse af de vigtigste parametre. I nogle tilfælde kan udbydere af onlinesøgemaskiner beslutte at påvirke rangordningen i et specifikt tilfælde eller fjerne et bestemt websted fra en rangordning på grundlag af anmeldelser fra tredjeparter. I modsætning til udbydere af onlineformidlingstjenester kan udbydere af onlinesøgemaskiner ikke på grund af et manglende kontraktforhold mellem parterne forventes at underrette en virksomhedswebstedsbruger direkte om en ændring i en rangordning eller en fjernelse fra en rangordning som følge af en anmeldelse. Ikke desto mindre bør en virksomhedswebstedsbruger have mulighed for at se indholdet af den anmeldelse, der i det specifikke tilfælde har ført til ændringen i rangordningen i et specifikt tilfælde eller fjernelsen af et bestemt websted fra rangordningen, og undersøge anmeldelsens indhold f.eks. i en offentligt tilgængelig onlinedatabase. Dette vil kunne bidrage til at begrænse konkurrenters potentielle misbrug af anmeldelser, som kan føre til fjernelse af websteder fra en rangordning.

(27)  Udbydere af onlineformidlingstjenester eller af onlinesøgemaskiner bør ikke i medfør af denne forordning pålægges at oplyse nærmere detaljer om, hvordan deres rangordningsmekanismer, herunder algoritmer, fungerer. Deres evne til at reagere på tredjeparters manipulation af rangordning i ond tro, herunder i forbrugernes interesse, bør heller ikke forringes. En generel beskrivelse af de vigtigste rangordningsparametre bør sikre disse interesser og samtidig give erhvervsbrugere og virksomhedswebstedsbrugere en passende forståelse af, hvordan rangordningen fungerer i forbindelse med deres anvendelse af specifikke onlineformidlingstjenester eller onlinesøgemaskiner. For at sikre, at målet for denne forordning nås, bør hensynet til de kommercielle interesser hos udbydere af onlineformidlingstjenester eller onlinesøgemaskiner derfor aldrig føre til afslag på at oplyse om de vigtigste parametre, der afgør rangordningen. Selv om denne forordning ikke berører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943(6), bør beskrivelsen i denne forbindelse som minimum baseres på faktiske data om relevansen af de anvendte rangordningsparametre.

(28)  Kommissionen bør udarbejde retningslinjer for at hjælpe udbydere af onlineformidlingstjenester og udbydere af onlinesøgemaskiner med at anvende de rangordningsmæssige gennemsigtighedskrav, der er fastsat i denne forordning. Denne indsats bør bidrage til at optimere den måde, hvorpå de vigtigste parametre for rangordning indkredses og præsenteres for erhvervsbrugere og virksomhedswebstedsbruge.

(29)  Ved tilknyttede varer og tjenesteydelser bør forstås varer og tjenesteydelser, der tilbydes forbrugeren forud for afslutningen af en transaktion, der er iværksat på onlineformidlingstjenester i tillæg til den primære vare eller tjenesteydelse, der udbydes af erhvervsbrugeren. Tilknyttede varer og tjenesteydelser refererer til produkter, der typisk afhænger af og er direkte relateret til den primære vare eller tjenesteydelse med henblik på at fungere. Derfor bør termen udelukke varer og tjenesteydelser, der alene sælges i tillæg til de pågældende primære varer eller tjenesteydelser, snarere end at være komplementære i deres natur. Eksempler på tilknyttede tjenesteydelser omfatter reparationstjenester for en bestemt vare eller finansielle produkter, såsom billejeforsikring, der tilbydes for at komplementere den specifikke vare eller tjenesteydelse, der tilbydes af erhvervsbrugeren. På tilsvarende vis kan tilknyttede varer omfatte varer, der komplementerer det specifikke produkt, der tilbydes af en erhvervsbruger, ved at udgøre en opgradering eller et kundeværktøj knyttet til dette specifikke produkt. Udbydere af onlineformidlingstjenester, der tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere, der er tilknyttede varer eller tjenesteydelser, der sælges af en erhvervsbruger, der bruger deres onlineformidlingstjenester, bør i deres vilkår og betingelser indsætte en beskrivelse af de tilknyttede varer og tjenesteydelser, der tilbydes. Denne beskrivelse bør være tilgængelig i vilkårene og betingelserne, uanset om de tilknyttede varer eller tjenesteydelser leveres af selve udbyderen af onlineformidlingstjenester eller af en tredjepart. Denne beskrivelse bør være tilstrækkelig forståelig til at en erhvervsbruger forstår, hvorvidt en vare eller tjenesteydelse sælges som tilknyttet til erhvervsbrugerens varer eller tjenesteydelse. Beskrivelsen bør ikke nødvendigvis omfatte den specifikke vare eller tjenesteydelse, men snarere typen af produkt, der tilbydes som tilknyttet til erhvervsbrugerens primære produkt, samt en beskrivelse af, om og under hvilke betingelser erhvervsbrugere også kan tilbyde deres egne tilknyttede varer og tjenesteydelser gennem onlineformidlingstjenester. Endvidere bør beskrivelsen under alle omstændigheder angive, hvorvidt og under hvilke betingelser en erhvervsbruger kan tilbyde sine egne tilknyttede varer og tjenesteydelser i tillæg til de primære varer eller tjenesteydelser, der tilbydes gennem onlineformidlingstjenester.

(30)  Hvis en udbyder af onlineformidlingstjenester tilbyder forbrugerne visse varer eller tjenesteydelser gennem sine egne onlineformidlingstjenester eller gør det gennem en erhvervsbruger, som den kontrollerer, kan denne udbyder konkurrere direkte med andre erhvervsbrugere af sine onlineformidlingstjenester, som ikke kontrolleres af udbyderen, hvilket kan give udbyderen et økonomisk incitament til og mulighed for at udnytte sin kontrol over onlineformidlingstjenesten til at knytte tekniske eller økonomiske fordele til sine egne tilbud eller de tilbud, der tilbydes af en erhvervsbruger, som udbyderen kontrollerer, fordele, som den kan nægte konkurrerende erhvervsbrugere. En sådan adfærd kan undergrave fair konkurrence og begrænse forbrugernes valgmuligheder. I sådanne situationer er det navnlig vigtigt, at udbyderen af onlineformidlingstjenesten fungerer på en gennemsigtig måde og leverer en passende beskrivelse af og angiver hensynene bag enhver forskelsbehandling, enten via retslige, kommercielle eller tekniske hjælpemidler som f.eks. funktioner, der omfatter operativsystemer, som kan gives i relation til de udbudte varer eller tjenesteydelser, sammenlignet med dem, der tilbydes af erhvervsbrugere. For at sikre proportionalitet bør denne forpligtelse være gældende på niveauet for de samlede onlineformidlingstjenester, snarere end for de enkelte varer eller tjenester, der tilbydes via disse tjenester.

(31)  Når en udbyder af en onlinesøgemaskine selv tilbyder visse varer eller tjenesteydelser til forbrugerne via sine egne formidlingstjenester eller gør det via en virksomhedswebstedsbruger, som den kontrollerer, kan den pågældende udbyder konkurrere direkte med andre virksomhedswebstedsbrugere af de onlinesøgemaskiner, som ikke kontrolleres af udbyderen. I sådanne situationer er det navnlig vigtigt, at udbyderen af onlinesøgemaskinen fungerer på en gennemsigtig måde og indeholder en beskrivelse af enhver forskelsbehandling, enten via retslige, kommercielle eller tekniske hjælpemidler, der kan gives i relation til de varer eller tjenesteydelser, som tilbydes af udbyderen selv eller gennem en virksomhedswebstedsbruger, som udbyderen kontrollerer, sammenlignet med dem, der tilbydes af konkurrerende virksomhedswebstedsbrugere. For at sikre proportionalitet bør denne forpligtelse være gældende på niveauet for de samlede onlinesøgemaskiner snarere end for de enkelte varer eller tjenester, der tilbydes via disse tjenester.

(32)  Specifikke kontraktbestemmelser bør behandles i denne forordning, navnlig i situationer med ulige forhandlingspositioner, for at sikre, at kontraktforholdene gennemføres i god tro og på grundlag af fair behandling. Forudsigelighed og gennemsigtighed kræver, at erhvervsbrugere får en reel mulighed for at blive bekendt med ændringer af vilkår og betingelser, som derfor ikke bør indføres med tilbagevirkende kraft, medmindre de er baseret på en retlig eller reguleringsmæssig forpligtelse eller er til gavn for disse erhvervsbrugere. Erhvervsbrugere bør desuden tilbydes klarhed over, på hvilke betingelser deres kontraktlige forhold til udbydere af onlineformidlingstjenester kan bringes til ophør. Udbydere af onlineformidlingstjenester bør sikre, at betingelserne for ophør altid er rimelige og kan udøves uden unødige hindringer. Endelig bør erhvervsbrugere oplyses fuldt ud om enhver adgang, som udbydere af onlineformidlingstjenester opretholder efter kontraktens er udløbet, til de oplysninger, som erhvervsbrugere indgiver eller genererer i forbindelse med deres brug af onlineformidlingstjenester.

(33)  Mulighed for at få adgang til og anvende data, herunder personoplysninger, kan åbne mulighed for en betydelig værdiskabelse i onlineplatformsøkonomien, både generelt og for de berørte erhvervsbrugere og onlineformidlingstjenester. Det er derfor vigtigt, at udbydere af onlineformidlingstjenester giver erhvervsbrugere en klar beskrivelse af omfanget, typen og betingelserne for deres adgang til og anvendelse af visse kategorier af oplysninger. Beskrivelsen bør være forholdsmæssigt afpasset og bør henvise til generelle adgangsbetingelser, og ikke indebære en udtømmende beskrivelse af faktiske data, eller kategorier af data. Identifikation af og særlige adgangsbetingelser for visse typer faktiske data, som kan være særdeles relevante for erhvervsbrugere, kan dog også medtages i beskrivelsen. Sådanne data kan omfatte rangordninger og bedømmelser, der er indsamlet af erhvervsbrugere på onlineformidlingstjenesterne. Alt i alt bør beskrivelsen ▌sætte virksomhederne i stand til at forstå, om de kan benytte dataene til at øge værdiskabelsen, herunder ved eventuelt at bevare tredjepartsdatatjenester. ▌

(34)  Det er i samme forbindelse vigtigt, at erhvervsbrugere forstår, hvorvidt udbyderen udveksler nogle af de data, der genereres gennem erhvervsbrugerens anvendelse af formidlingstjenesten, med tredjeparter. Erhvervsbrugere bør navnlig gøres opmærksomme på enhver udveksling af data med tredjeparter, der finder sted til formål, som ikke er nødvendige for, at onlineformidlingstjenesterne fungerer korrekt; f.eks. hvis udbyderen omsætter data på grundlag af kommercielle overvejelser. For at gøre det muligt for erhvervsbrugere fuldt ud at udøve de rettigheder, der er til rådighed for at påvirke en sådan dataudveksling, bør udbydere af onlineformidlingstjenester også tydeligt angive alle muligheder for at fravælge dataudveksling, hvis disse findes i deres kontraktforhold med erhvervsbrugeren.

(35)  Disse krav bør ikke forstås som nogen forpligtelse for udbydere af onlineformidlingstjenester til enten at formidle eller til ikke at formidle personoplysninger eller oplysninger, der ikke er personoplysninger, til deres erhvervsbrugere. Sådanne gennemsigtighedsforanstaltninger kan dog bidrage til øget dataudveksling og som en central kilde til innovation og vækst fremme målene om at skabe et fælles europæisk dataområde. Behandling af personoplysninger bør ske i henhold til Unionens lovgivning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om respekten for privatliv og beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med elektronisk kommunikation, særlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(7), direktiv (EU) 2016/680(8) og direktiv 2002/58/EF(9).

(36)  Udbydere af onlineformidlingstjenester kan i visse tilfælde i deres betingelser og vilkår begrænse erhvervsbrugeres mulighed for at tilbyde varer eller tjenesteydelser til forbrugere på mere favorable betingelser på andre måder end gennem disse onlineformidlingstjenester. I disse tilfælde bør de pågældende udbydere angive årsagerne hertil, navnlig med hensyn til de vigtigste økonomiske, kommercielle eller retslige overvejelser, vedrørende de nævnte konkurrencebegrænsninger. Denne forpligtelse til gennemsigtighed bør imidlertid ikke forstås således, at den påvirker vurderingen af disse begrænsningers lovlighed i henhold til andre EU-retlige retsakter eller medlemsstaternes ret i, der er i overensstemmelse med EU-retten, herunder på områder som konkurrence og urimelig handelspraksis, og anvendelsen af sådanne love.

(37)  For at gøre det muligt for erhvervsbrugere, herunder dem, hvis anvendelse af de pågældende onlinereklameformidlingstjenester kan være blevet begrænset, suspenderet eller bragt til ophør, at have adgang til umiddelbare, egnede og effektive klagemuligheder, bør udbydere af onlineformidlingstjenester indføre et internt klagebehandlingssystem. Dette interne klagebehandlingssystem bør være baseret på principper om gennemsigtighed og lige behandling af lige situationer, og sikre, at en betydelig andel af klager kan løses bilateralt af udbyderen af onlineformidlingstjenester og de relevante erhvervsbrugere inden for et rimeligt tidsrum. Udbydere af onlineformidlingstjenester kan lade en beslutning, de har truffet, forblive i kraft under klagesagen. Ethvert forsøg på at nå frem til en aftale gennem det interne klagebehandlingssystem berører ikke udbydere af onlineformidlingstjenesters eller erhvervsbrugeres ret til at indlede retslige procedurer når som helst under eller efter den interne behandling af en klage. Desuden bør udbydere af onlineformidlingstjenester regelmæssigt offentliggøre og som minimum årligt kontrollere oplysninger om funktionen og effektiviteten af deres interne klagebehandlingssystem for at bistå erhvervsbrugere med at forstå de vigtigste problemer, der kan opstå i forbindelse med levering af forskellige onlineformidlingstjenester og muligheden for at nå frem til en hurtig og effektiv bilateral løsning.

(38)  Denne forordnings krav vedrørende det interne klagebehandlingssystem har til hensigt at tillade udbydere af onlineformidlingstjenester en rimelig grad af fleksibilitet, når disse systemer betjenes, og individuelle klager behandles, med henblik på at mindske den administrative byrde. Desuden bør de interne klagebehandlingssystemer gøre det muligt for udbydere af onlineformidlingstjenester at tackle enhver brug i ond tro på en forholdsmæssig måde, som visse virksomheder kan forsøge at gøre af disse systemer. ▌I betragtning af omkostningerne i forbindelse med opsætning og drift af sådanne systemer er det hensigtsmæssigt at undtage alle udbydere af onlineformidlingstjenester, som udgør små virksomheder, i de relevante bestemmelser i Kommissionens henstilling 2003/361/EF(10), fra disse forpligtelser. Konsolideringsreglerne i nævnte henstilling sikrer, at enhver omgåelse hindres. Denne undtagelse bør ikke påvirke disse virksomheders ret til på frivillig basis at etablere et internt klagebehandlingssystem, som opfylder kriterierne i denne forordning.

(39)  Brugen af ordet "intern" bør ikke forstås således, at det forhindrer, at et internt klagebehandlingssystem uddelegeres til en ekstern tjenesteudbyder eller en anden virksomhedsstruktur, når blot en sådan udbyder eller anden virksomhedsstruktur har fuld myndighed og kapacitet til at sikre, at det interne klagebehandlingssystem er i overensstemmelse med kravene i denne forordning.

(40)  Mægling kan give udbydere af onlineformidlingstjenester og deres erhvervsbrugere et middel til at løse tvister på en tilfredsstillende måde uden at skulle anvende retslige procedurer, som kan være langsommelige og dyre. Derfor bør udbydere af onlineformidlingstjenester lette mægling, navnlig ved at udpege mindst to offentlige eller private mæglere, som de er villige til at anvende. Formålet med at kræve udpegelse af et minimumsantal af mæglere, er at garantere mæglernes neutralitet. Mæglere, der leverer deres tjenesteydelser fra et sted uden for Unionen, bør kun udpeges, hvis det garanteres, at disse tjenesteydelser på ingen måde fratager de berørte erhvervsbrugere enhver retslig beskyttelse i henhold til EU-lovgivningen eller medlemsstaternes nationale ret, herunder kravene i denne forordning og de gældende regler vedrørende beskyttelse af personoplysninger og forretningshemmeligheder. For at være tilgængelige, retfærdige og så hurtige og effektive som muligt bør disse mæglere opfylde visse fastlagte kriterier. Ikke desto mindre bør udbydere af onlineformidlingstjenester og deres erhvervsbrugere frit og i fællesskab kunne udpege en hvilken som helst mægler efter eget valg, når der er opstået en tvist mellem dem. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF(11) bør mægling i henhold til denne forordning være en frivillig proces i den forstand, at parterne selv er ansvarlige for processen og kan påbegynde og afslutte den på et hvilket som helst tidspunkt. Uanset dens frivillige karakter bør udbydere af onlineformidlingstjenester i god tro behandle anmodninger om at deltage i den mægling, der er fastsat i denne forordning.

(41)  Udbydere af onlineformidlingstjenester bør afholde en rimelig del af de samlede udgifter til mægling, under hensyntagen til alle de relevante elementer i den foreliggende sag. Til dette formål bør mægleren foreslå, hvilket forhold der er rimeligt i det enkelte tilfælde. ▌I betragtning af omkostningerne og af den administrative byrde, der er forbundet med nødvendigheden af at udpege mæglere i vilkår og betingelser, er det hensigtsmæssigt at undtage alle udbydere af onlineformidlingstjenester, som er små virksomheder i henhold til de relevante bestemmelser i Kommissionens henstilling 2003/361/EF, fra denne forpligtelse. Konsolideringsreglerne i nævnte henstilling sikrer, at enhver omgåelse af denne forpligtelse hindres. Dette bør dog ikke påvirke disse virksomheders ret til at udpege mæglere i deres vilkår og betingelser, som opfylder kriterierne i denne forordning.

(42)  Da udbydere af onlineformidlingstjenester altid bør være forpligtede til at udpege mæglere, som de er villige til at gå i dialog med, og bør være forpligtede til at deltage i god tro i alle mæglingsforsøg, der udføres i henhold til denne forordning, bør disse forpligtelser fastsættes på en måde, der forhindrer erhvervsbrugeres misbrug af mæglingsordningen. Erhvervsbrugere bør også være forpligtede til at deltage i mægling i god tro. Udbydere af onlineformidlingstjenester bør ikke være forpligtet til at deltage i mægling, hvis en erhvervsbruger anlægger sag om et spørgsmål, i forbindelse med hvilket den pågældende erhvervsbruger tidligere har anlagt sag med henblik på mægling, og hvor mægleren har afgjort i den sag, at erhvervsbrugeren ikke handlede i god tro. Udbydere af onlineformidlingstjenester bør heller ikke være forpligtede til at deltage i mægling med erhvervsbrugere, der gentagne gange uden held har gjort mæglingsforsøg for mægleren. Disse usædvanlige situationer bør ikke begrænse erhvervsbrugerens mulighed for at indbringe en sag til mægling, hvis stridens genstand ifølge mæglerens afgørelse ikke vedrører de tidligere sager.

(43)  For at lette bilæggelsen af tvister vedrørende levering af onlineformidlingstjenester ved hjælp af mægling i Unionen bør Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne tilskynde til, at der oprettes specialiserede mæglingsorganisationer, som der i øjeblikket er mangel på. Inddragelse af mæglere med ekspertviden inden for onlineformidlingstjenester og specifikke industrisektorer, hvor disse tjenesteydelser leveres, bør styrke den tillid, begge parter har til mæglingsprocessen, og bør øge sandsynligheden for, at denne proces fører til et hurtigt, retfærdigt og tilfredsstillende resultat.

(44)  Forskellige faktorer såsom begrænsede finansielle midler, en frygt for gengældelse og eksklusive valg af lovgivning og værneting i vilkår og betingelser kan begrænse effektiviteten af de eksisterende retslige klagemuligheder, navnlig dem, der kræver, at erhvervsbrugere eller virksomhedswebstedsbrugere handler individuelt og gennemsigtigt. For at sikre en effektiv anvendelse af denne forordning bør organisationer og foreninger, der repræsenterer erhvervsbrugere eller virksomhedswebstedsbrugere, samt visse offentlige organer i medlemsstaterne gives mulighed for at indbringe en sag for nationale domstole i overensstemmelse med national ret, herunder nationale procedurekrav. Sådanne sagsanlæg ved nationale domstole bør sigte mod at standse eller forbyde overtrædelser af de regler, der er fastsat i denne forordning, og mod at forhindre fremtidig skade, der kan underminere bæredygtige forretningsforhold inden for onlineplatformsøkonomien. For at sikre, at sådanne organisationer eller foreninger kan udøve denne ret effektivt og på en hensigtsmæssig måde, bør de opfylde visse kriterier. De skal navnlig være retmæssigt oprettet i henhold til en medlemsstats ret, være af almennyttig karakter og forfølge deres mål på en vedvarende måde. Disse krav bør forhindre enhver ad hoc-oprettelse af organisationer eller foreninger med henblik på en specifik sag eller specifikke sager eller med gevinst for øje. Endvidere bør det sikres, at der ikke sker nogen utilbørlig påvirkning fra nogen tredjepartsleverandører af finansiering i forbindelse med disse organisationers eller foreningers beslutningstagning. For at undgå en interessekonflikt bør organisationer eller foreninger, der repræsenterer erhvervsbrugere eller virksomhedswebstedsbrugere, navnlig forhindres i at blive udsat for utilbørlig påvirkning fra udbydere af onlineformidlingstjenester eller onlinesøgemaskiner. Den fulde offentliggørelse af oplysninger om medlemsskab og finansieringskilde bør gøre det lettere for nationale domstole at vurdere, hvorvidt disse antagelighedskriterier er opfyldt. I betragtning af den særlige status for de relevante offentlige organer i medlemsstaterne, hvor disse organer er blevet oprettet, bør det kun være et krav, at disse er blevet specifikt pålagt, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i national ret, at indføre sådanne foranstaltninger enten i den kollektive interesse for de berørte parter eller i almenhedens interesse, uden at det er nødvendigt at anvende disse kriterier for sådanne offentlige organer. Sådanne foranstaltninger bør på ingen måde påvirke erhvervsbrugeres og virksomhedswebstedsbrugeres ret til at anlægge sag på individuelt grundlag.

(45)  Identiteten af organisationer, foreninger og offentlige organer, som efter medlemsstaternes opfattelse bør have ret til at anlægge sag efter denne forordning, bør meddeles til Kommissionen. Medlemsstaterne bør i forbindelse med en sådan meddelelse henvise specifikt til de relevante nationale bestemmelser, som organisationen, foreningen eller det offentlige organ er oprettet i henhold til, og, hvis det er relevant, henvise til det relevante offentlige register, hvor organisationen eller foreningen er registreret. Denne yderligere mulighed for udpegning fra medlemsstaternes side bør give et vist niveau af retssikkerhed og forudsigelighed, som erhvervsbrugere og virksomhedswebstedsbrugere kan sætte deres lid til. Den har samtidig til formål at gøre retslige procedurer mere effektive og kortere, hvilket lader til at være hensigtsmæssigt i denne forbindelse. Kommissionen bør sikre, at der i Den Europæiske Unions Tidende offentliggøres en liste over disse organisationer, foreninger og offentlige organer. Opførelse på denne liste bør tjene som gendriveligt bevis for rets- og handleevnen hos den organisation eller forening eller det offentlige organ, der anlægger sag. Såfremt der er betænkeligheder ved en udpegning, bør den medlemsstat, der har foretaget udpegningen, undersøge disse betænkeligheder. Organisationer, foreninger og offentlige organer, der ikke er udpeget af en medlemsstat, bør kunne anlægge sag ved nationale domstole med forbehold af en undersøgelse af rets- og handleevnen i henhold til kriterierne i denne forordning.

(46)  Medlemsstaterne bør pålægges at sikre passende og effektiv håndhævelse af denne forordning. Der findes allerede forskellige håndhævelsessystemer i medlemsstaterne, og de bør ikke være forpligtede til at oprette nye nationale håndhævelsesorganer. Medlemsstaterne bør have mulighed for at betro eksisterende myndigheder, herunder domstole, håndhævelsen af denne forordning. Denne forordning bør ikke forpligte medlemsstaterne til at indføre ex officio-håndhævelse eller til at pålægge bøder.

(47)  Kommissionen bør løbende overvåge anvendelsen af denne forordning i tæt samarbejde med medlemsstaterne. Kommissionen bør i denne forbindelse sigte mod at etablere et bredt netværk til udveksling af oplysninger ved at mobilisere relevante ekspertorganer, ekspertisecentre samt Observationscentret for Onlineplatformøkonomien. Medlemsstaterne bør efter anmodning give Kommissionen alle de relevante oplysninger, de har i denne forbindelse. Endelig bør dette arbejde drage fordel af den generelle øgede gennemsigtighed i de kommercielle forbindelser mellem erhvervsbrugere og udbydere af onlineformidlingstjenester og mellem virksomhedswebstedsbrugere og onlinesøgemaskiner, som denne forordning har til formål at opnå. For at kunne varetage sine tilsyns- og revisionsopgaver effektivt i henhold til denne forordning bør Kommissionen bestræbe sig på at indsamle oplysninger fra udbydere af onlineformidlingstjenester. Udbydere af onlineformidlingstjenester bør i god tro samarbejde om at lette indsamlingen af sådanne data, hvor det er relevant.

(48)  Adfærdskodekser, der er udarbejdet enten af de pågældende tjenesteudbydere eller organisationer eller foreninger, der repræsenterer dem, kan bidrage til en korrekt anvendelse af denne forordning og bør derfor fremmes. I forbindelse med udarbejdelsen af disse adfærdskodekser og i samråd med alle relevante interessenter bør der tages hensyn til de særlige træk ved de pågældende sektorer samt de specifikke egenskaber for SMV'er. Sådanne adfærdskodekser bør formuleres på en objektiv og ikke-diskriminerende måde.

(49)  Kommissionen bør med regelmæssige mellemrum evaluere denne forordning og nøje overvåge dens virkninger på onlineplatformsøkonomien, navnlig med henblik på at fastslå, om der er behov for ændringer i lyset af relevant teknologisk eller kommerciel udvikling. Denne evaluering bør omfatte de virkninger for erhvervsbrugere, der kan opstå som følge af den generelle anvendelse af eksklusive valg af lov og værneting i vilkår og betingelser, der ensidigt fastsættes af udbyderen af onlineformidlingstjenester. For at få et bredt overblik over udviklingen i sektoren bør evalueringen tage hensyn til medlemsstaternes og de relevante interessenters erfaringer. Ekspertgruppen for Observationscentret for Onlineplatformøkonomien, der er nedsat i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse C(2018)2393, spiller en central rolle i forbindelse med Kommissionens vurdering af denne forordning. Kommissionen bør derfor tage behørigt hensyn til de udtalelser og rapporter, som den forelægges af gruppen. Efter evalueringen bør Kommissionen træffe passende foranstaltninger. Yderligere foranstaltninger, herunder af lovgivningsmæssig art, kan være hensigtsmæssige, hvis og hvor de bestemmelser, der er fastsat i denne forordning, viser sig at være utilstrækkelige til på passende vis at afhjælpe vedvarende ubalancer og urimelig handelspraksis i sektoren.

(50)  Når de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, opgives, bør der i videst muligt omfang tages hensyn til de særlige behov for personer med handicap i overensstemmelse med De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap(12).

(51)  Målet for denne forordning, nemlig at sikre et retfærdigt, forudsigeligt, holdbart og tillidsfuldt onlineerhvervsklima på det indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at opfylde dette mål.

(52)  Denne forordning tilstræber at sikre fuld respekt for retten til adgang til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang som fastsat i artikel 47 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder og fremmer anvendelsen af friheden til at oprette og drive en virksomhed som fastsat i artikel 16 i chartret —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.  Denne forordning har til formål at bidrage til et velfungerende indre marked ved at fastsætte regler, der sikrer, at erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester og virksomhedswebstedsbrugere i forbindelse med onlinesøgemaskiner gives passende gennemsigtighed, retfærdighed og effektive klagemuligheder.

2.  Denne forordning finder anvendelse på onlineformidlingstjenester og onlinesøgemaskiner, der leveres eller tilbydes leveret til henholdsvis erhvervsbrugere og virksomhedswebstedsbrugere, som er etableret eller har bopæl i Unionen, og som via disse onlineformidlingstjenester eller onlinesøgemaskiner tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere, som befinder sig i Unionen, uanset etableringssted eller bopæl for udbyderne af disse tjenester, og uanset hvilken lovgivning der i øvrigt finder anvendelse.

3.  Denne forordning gælder dog ikke for onlinebetalingstjenester eller onlinereklameværktøjer eller onlinereklameudvekslinger, som ikke leveres med henblik på at lette iværksættelsen af direkte transaktioner, og som ikke indebærer et kontraktforhold med forbrugere.

4.  Denne forordning berører ikke nationale regler, der i overensstemmelse med EU-retten forbyder eller sanktionerer ensidig adfærd eller urimelig handelspraksis, i det omfang de relevante aspekter ikke er omfattet af denne forordning. Denne forordning berører ikke national civilret, navnlig aftaleret, såsom regler om gyldighed, indgåelse, virkning og ophævelse af aftaler, for så vidt de nationale civilretlige regler er i overensstemmelse med EU-retten, og i det omfang de relevante aspekter ikke er omfattet af denne forordning.

5.  Denne forordning berører ikke EU-ret, navnlig EU-ret der finder anvendelse på områderne civilretligt samarbejde, konkurrence, databeskyttelse, beskyttelse af forretningshemmeligheder, forbrugerbeskyttelse, e-handel og finansielle tjenesteydelser.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)  "erhvervsbruger": enhver privatperson, der optræder i egenskab af handlende eller erhvervsdrivende, eller enhver fysisk eller juridisk person, der ved hjælp af onlineformidlingstjenester tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere til formål relateret til dennes erhverv, forretning, håndværk eller profession

2)  "onlineformidlingstjenester": tjenester, der opfylder samtlige følgende krav:

a)  de er informationssamfundstjenester som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr. 2015/1535(13)

b)  de gør det muligt for erhvervsbrugere at tilbyde varer eller tjenesteydelser til forbrugere med henblik på at lette iværksættelse af direkte transaktioner mellem disse erhvervsbrugere og forbrugere, uanset hvor disse transaktioner i sidste ende indgås

c)  de leveres til erhvervsbrugere på grundlag af kontraktlige forhold mellem ▌udbyderen af disse tjenester og ▌erhvervsbrugere, som tilbyder deres varer eller tjenesteydelser til forbrugere

3)  "udbyder af onlineformidlingstjenester": enhver fysisk eller juridisk person, der leverer, eller tilbyder at levere, onlineformidlingstjenester til erhvervsbrugere

4)  "forbruger": enhver fysisk person, der ikke handler som et led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk eller sin profession

5)  "onlinesøgemaskine": en digital tjeneste, som giver brugerne mulighed for at indtaste forespørgsler for at foretage søgninger på principielt alle websteder eller alle websteder på et bestemt sprog på grundlag af en forespørgsel om et hvilket som helst emne ved hjælp af et søgeord, en stemmesøgning, en sætning eller andet input, og som fremviser resultater i et hvilket som helst format, hvor der kan findes oplysninger om det ønskede indhold

6)  "udbyder af onlinesøgemaskine": enhver fysisk eller juridisk person, der leverer, eller tilbyder at levere, onlinesøgemaskiner til forbrugere

7)  "virksomhedswebstedsbruger": enhver fysisk eller juridisk person, som gør brug af en onlinegrænseflade, dvs. enhver form for software, herunder et websted eller en del af et websted og applikationer, herunder mobilapplikationer, der tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere til formål relateret til dennes erhverv, forretning, håndværk eller profession

8)  "rangordning": den relative fremtrædende placering af de varer eller tjenesteydelser, der tilbydes ▌via onlineformidlingstjenester, eller den relevans, der tildeles søgeresultater af onlinesøgemaskiner, som de præsenteres, opstilles eller kommunikeres ▌af henholdsvis udbydere af onlineformidlingstjenester eller udbydere af onlinesøgemaskiner, uanset hvilke teknologiske midler der anvendes til en sådan præsentation, opstilling eller kommunikation

9)  "kontrol": ejerskab af eller mulighed for at udøve afgørende indflydelse på en virksomhed, jf. artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004(14)

10)  "vilkår og betingelser": alle de vilkår og betingelser eller specifikationer, uanset deres betegnelse eller form, som regulerer kontraktforholdet mellem en udbyder af onlineformidlingstjenester og dennes erhvervsbrugere, og som fastsættes ensidigt af udbyderen af onlineformidlingstjenester, idet denne ensidige fastsættelse sker på grundlag af en samlet vurdering, hvor de berørte parters relative størrelse, det forhold, at der har fundet forhandlinger sted, eller at visse bestemmelser herom kan have været genstand for sådanne forhandlinger og fastsat sammen af den relevante tjenesteyder og erhvervsbruger, ikke i sig selv er afgørende

11)  "tilknyttede varer og tjenesteydelser": varer og tjenesteydelser, der tilbydes forbrugeren forud for afslutningen af en transaktion, der er iværksat på onlineformidlingstjenester i tillæg til og som supplement til den primære vare eller tjenesteydelse, der udbydes af erhvervsbrugeren via onlineformidlingstjenester

12)  "mægling": en struktureret proces som defineret i artikel 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2008/52/EF

13)  "varigt medium": et instrument, der gør det muligt for erhvervsbrugere at lagre oplysninger, der er rettet personligt til dem, på en måde, som tillader fremtidig brug i et tidsrum, der er afpasset efter oplysningernes formål, og som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger.

Artikel 3

Vilkår og betingelser

1.  Udbydere af onlineformidlingstjenester skal sikre, at deres vilkår og betingelser:

a)  er udarbejdet i et almindeligt og forståeligt sprog

b)  er lettilgængelige for erhvervsbrugere i alle faser af deres forretningsforhold med udbyderen af onlineformidlingstjenester, herunder i fasen forud for aftaleindgåelse

c)  fastsætter ▌årsagerne til beslutninger om at suspendere, bringe til ophør eller på anden måde begrænse deres onlineformidlingstjenester til erhvervsbrugere, helt eller delvist

d)  omfatter oplysninger om eventuelle yderligere distributionskanaler og potentielle tilknyttede programmer, hvorigennem udbyderen af onlineformidlingstjenester kan markedsføre varer og tjenesteydelser, der tilbydes af erhvervsbrugere

e)  omfatter generelle oplysninger om virkningerne af vilkårene og betingelserne for ejerskab til og kontrol med erhvervsbrugeres intellektuelle ejendomsrettigheder.

2.  Udbydere af onlineformidlingstjenester meddeler på et varigt medium berørte erhvervsbrugere enhver foreslået ændring af deres vilkår og betingelser.

De foreslåede ændringer må ikke indføres før udløbet af en meddelelsesfrist, som er rimelig og står i rimeligt forhold til arten og omfanget af de planlagte ændringer og deres konsekvenser for den pågældende erhvervsbruger. Denne meddelelsesfrist skal være på mindst 15 dage fra den dato, hvor udbyderen af onlineformidlingstjenester meddeler de berørte erhvervsbrugere de foreslåede ændringer. Udbydere af onlineformidlingstjenester skal bevilge længere meddelelsesfrister, når det er nødvendigt for at give erhvervsbrugerne mulighed for at foretage tekniske eller kommercielle tilpasninger for at efterleve ændringerne.

Den pågældende erhvervsbruger har ret til at opsige kontrakten med udbyderen af onlineformidlingstjenester inden meddelelsesfristens udløb. Et sådant ophør får virkning senest 15 dage fra modtagelsen af meddelelsen i henhold til første afsnit, medmindre der gælder en kortere periode for kontrakten.

Den pågældende erhvervsbruger kan enten ved hjælp af en skriftlig erklæring eller en klar bekræftelse give afkald på den meddelelsesfrist, der er nævnt i andet afsnit, på et hvilket som helst tidspunkt fra modtagelsen af meddelelsen i henhold til første afsnit.

Inden for meddelelsesfristen betragtes udbud af nye varer eller tjenesteydelser på onlineformidlingstjenesterne som en tydeligt bekræftende handling med hensyn til at give afkald på meddelelsesfristen, undtagen i tilfælde, hvor en rimelig og forholdsmæssig meddelelsesfrist er på over 15 dage, idet ændringerne af vilkårene og betingelserne kræver, at erhvervsbrugeren foretager væsentlige tekniske justeringer af sine varer eller tjenesteydelser. I sådanne tilfælde bør det ikke automatisk betragtes som et afkald på meddelelsesfristen, hvis erhvervsbrugeren udbyder nye varer og tjenesteydelser.

3.  Vilkår og betingelser eller specifikke bestemmelser heri, som ikke opfylder kravene i stk. 1, samt ændringer af vilkår og betingelser indført af en udbyder af onlineformidlingstjenester i strid med bestemmelserne i stk. 2 er ugyldige.

4.  Den i stk. 2, andet afsnit, fastsatte meddelelsesfrist finder ikke anvendelse, når en udbyder af onlineformidlingstjenester:

a)   er underlagt en retlig eller reguleringsmæssig forpligtelse til at ændre sine vilkår og betingelser på en måde, som gør det umuligt at overholde den meddelelsesfrist, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit

b)  undtagelsesvis skal ændre sine vilkår og betingelser for at imødegå en uforudset og overhængende fare vedrørende beskyttelsen af onlineformidlingstjenesterne, forbrugere eller erhvervsbrugere mod svig, malware, spam, brud på datasikkerheden eller andre cybersikkerhedsrisici.

5.  Udbydere af onlineformidlingstjenester skal sikre, at identiteten på den erhvervsbruger, der leverer varer og tjenesteydelser på onlineformidlingstjenesterne, er klart synlig.

Artikel 4

Begrænsning, suspension og ophør

1.  Hvis en udbyder af onlineformidlingstjenester beslutter at begrænse eller suspendere ▌leveringen af sine onlineformidlingstjenester til en given erhvervsbruger i forbindelse med individuelle varer eller tjenesteydelser, som tilbydes af denne erhvervsbruger, skal vedkommende, inden eller når begrænsningen eller suspensionen træder i kraft, give den pågældende erhvervsbruger en begrundelse for denne beslutning på et varigt medium.

2.  Hvis en udbyder af onlineformidlingstjenester beslutter helt at ophøre med at levere sine onlineformidlingstjenester til en given erhvervsbruger, skal vedkommende mindst 30 dage, inden ophøret træder i kraft, give den pågældende erhvervsbruger en begrundelse for denne beslutning på et varigt medium.

3.  Hvis der er tale om begrænsning, suspension eller ophør, skal udbyderen af onlineformidlingstjenester give erhvervsbrugeren mulighed for at få klarhed over forholdene og omstændighederne inden for rammerne af den i artikel 11 omhandlede interne klagebehandlingsproces. Hvis begrænsningen, suspensionen eller ophøret tilbagekaldes af udbyderen af onlineformidlingstjenester, skal vedkommende uden unødig forsinkelse genindsætte erhvervsbrugeren, herunder give erhvervsbrugeren enhver adgang til personlige eller andre data, eller begge dele, som fulgte med dennes anvendelse af de relevante onlineformidlingstjenester forud for, at begrænsningen, suspensionen eller ophøret trådte i kraft.

4.  Meddelelsesfristen i stk. 2 finder ikke anvendelse, når en udbyder af onlineformidlingstjenester:

a)  er retligt eller reguleringsmæssigt forpligtet til helt at bringe leveringen af sine onlineformidlingstjenester til en given erhvervsbruger til ophør på en måde, som ikke gør det muligt at overholde denne meddelelsesfrist, eller

b)  udøver en ret til ophør af tvingende hensyn i henhold til national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten

c)  kan dokumentere, at den pågældende erhvervsbruger gentagne gange har overtrådt de gældende vilkår og betingelser, hvilket har ført til, at leveringen af alle de pågældende onlineformidlingstjenester er blevet bragt til ophør.

I tilfælde, hvor meddelelsesfristen i stk. 2 ikke finder anvendelse, skal udbyderen af onlineformidlingstjenester uden unødig forsinkelse give den pågældende erhvervsbruger en begrundelse for denne beslutning på et varigt medium.

5.  De begrundelser, der er omhandlet i stk. 1 og 2 og stk. 4, andet afsnit,, skal indeholde en henvisning til de specifikke forhold eller omstændigheder, herunder indholdet i anmeldelser fra tredjeparter, der har ført til den beslutning, som udbyderen af onlineformidlingstjenesterne har truffet, samt en henvisning til de relevante årsager til denne beslutning, jf. artikel 3, stk. 1, litra c).

En udbyder af onlineformidlingstjenester skal ikke give en begrundelse, hvis denne er underlagt en retlig eller reguleringsmæssig forpligtelse til ikke at videregive de specifikke kendsgerninger eller omstændigheder eller henvisningen til den eller de relevante begrundelser, eller hvis en udbyder af onlineformidlingstjenester kan påvise, at den pågældende erhvervsbruger gentagne gange har overtrådt de gældende vilkår og betingelser, hvilket resulterer i, at leveringen af de samlede pågældende onlineformidlingstjenester bringes til ophør.

Artikel 5

Rangordning

1.  Udbydere af onlineformidlingstjenester opgiver de vigtigste parametre for afgørelse af rangordning i deres vilkår og betingelser og årsagerne til den relative betydning af disse vigtigste parametre i forhold til andre parametre.

2.  Udbydere af onlinesøgemaskiner opgiver de vigtigste parametre ▌, som individuelt eller kollektivt har størst betydning for afgørelsen af rangordningen og den relative betydning af disse vigtigste parametre ved at levere en let og offentligt tilgængelig beskrivelse heraf i et almindeligt og forståeligt sprog på udbydernes onlinesøgemaskiner. De sørger for at ajourføre denne beskrivelse.

3.  Hvis de vigtigste parametre omfatter mulighed for at påvirke rangordningen mod direkte eller indirekte betaling af vederlag foretaget af erhvervsbrugere eller virksomhedswebstedsbrugere til den respektive udbyder, giver denne udbyder ligeledes en beskrivelse af disse muligheder og af et sådant vederlags indvirkning på rangordningen i overensstemmelse med kravene i stk. 1 og 2.

4.  Hvis udbyderen af en onlinesøgemaskine har ændret rangordningen i et specifikt tilfælde eller fjernet et bestemt websted på baggrund af en anmeldelse fra en tredjepart, skal udbyderen give virksomhedswebstedsbrugeren mulighed for at gennemse anmeldelsens indhold.

5.  De beskrivelser, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, skal være tilstrækkelige til at give erhvervsbrugere eller virksomhedswebstedsbrugere en passende forståelse af, hvorvidt – og i så fald hvordan og i hvilket omfang – rangordningsmekanismen tager højde for følgende:

a)  egenskaber for de varer og tjenester, der tilbydes til forbrugerne gennem onlineformidlingstjenester eller onlinesøgemaskinen

b)  relevansen af disse egenskaber for disse forbrugere

c)  hvad angår onlinesøgemaskiner, designegenskaber for webstedet, der anvendes af virksomhedswebstedsbrugere.

6.  Udbydere af onlineformidlingstjenester og udbydere af onlinesøgemaskiner er i forbindelse med overholdelsen af kravene i denne artikel ikke forpligtet til at røbe algoritmer eller andre oplysninger, der med rimelig sikkerhed ville kunne resultere i vildledning af forbrugerne eller i, at forbrugerne lider skade gennem manipulering af søgeresultaterne. Denne artikel berører ikke direktiv (EU) 2016/943.

7.  For at gøre det lettere for udbydere af onlineformidlingstjenester og udbydere af onlinesøgemaskiner at efterleve kravene i denne artikel og for at lette håndhævelsen udarbejder Kommissionen retningslinjer i tilknytning til kravene om gennemsigtighed, der er fastsat i denne artikel.

Artikel 6

Tilknyttede varer og tjenesteydelser

Når tilknyttede varer og tjenesteydelser, herunder finansielle produkter, tilbydes forbrugerne gennem onlineformidlingstjenester, enten af udbyderen af onlineformidlingstjenester eller af tredjeparter, skal udbyderen af onlineformidlingstjenester i sine vilkår og betingelser indsætte en beskrivelse af de tilknyttede varer og tjenesteydelser, der tilbydes, samt en beskrivelse af, om og under hvilke betingelser erhvervsbrugeren også kan tilbyde sine egne tilknyttede varer og tjenesteydelser gennem onlineformidlingstjenester.

Artikel 7

Forskelsbehandling

1.  Udbydere af onlineformidlingstjenester inkluderer en beskrivelse af enhver forskelsbehandling i deres vilkår og betingelser, som de udleverer eller kan udlevere i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, der udbydes til forbrugerne via disse onlineformidlingstjenester, på den ene side enten af selve tjenesteyderen eller enhver erhvervsbruger, som denne tjenesteyder kontrollerer, og på den anden side af andre erhvervsbrugere. Denne beskrivelse henviser til de primære økonomiske, handelsmæssige eller juridiske hensyn bag en sådan differentieret behandling.

2.  Udbydere af onlinesøgemaskiner skal udfærdige en beskrivelse af enhver forskelsbehandling, som de giver eller kan give af varer eller tjenesteydelser, der tilbydes forbrugerne via disse onlinesøgemaskiner, på den ene side enten af udbyderen selv eller af en virksomhedswebstedsbruger, som udbyderen kontrollerer, og på den anden side af andre virksomhedswebstedsbrugere.

3.  De beskrivelser, der henvises til i stk. 1 og 2, skal navnlig omfatte, hvor det er relevant, enhver forskelsbehandling via specifikke foranstaltninger truffet af udbyderen af onlineformidlingstjenester eller udbyderen af onlinesøgemaskinen eller dennes adfærd i forbindelse med følgende:

a)  adgang, som udbyderen eller en erhvervsbruger eller virksomhedswebstedsbruger, som udbyderen har kontrol over, kan have til personoplysninger eller andre data eller begge dele som erhvervsbrugere, virksomhedswebstedsbrugere eller forbrugere opgiver med henblik på anvendelse af den pågældende onlineformidlingstjeneste eller onlinesøgemaskine, eller som genereres gennem levering af disse tjenesteydelser

b)  rangordning eller andre indstillinger, som anvendes af udbyderen, og som har indvirkning på forbrugernes adgang til varer eller tjenesteydelser, der udbydes via disse onlineformidlingstjenester af andre erhvervsbrugere eller via disse onlinesøgemaskiner af andre virksomhedswebstedsbrugere

c)  ethvert direkte eller indirekte vederlag for benyttelse af de pågældende onlineformidlingstjenester eller onlinesøgemaskiner

d)  adgang til, ▌betingelser eller enhver direkte eller indirekte betaling, der opkræves, for brug af tjenesteydelser eller funktioner eller tekniske grænseflader, som er relevante for erhvervsbrugere eller virksomhedswebstedsbrugere, og som er direkte forbundet med eller underlagt anvendelsen af de pågældende onlineformidlingstjenester eller onlinesøgemaskiner.

Artikel 8

Særlige kontraktbetingelser

For at sikre, at kontraktforhold mellem udbydere af onlineformidlingstjenester og erhvervsbrugere foregår i god tro og baseret på fair behandling, gælder for udbydere af onlineformidlingstjenester, at de:

a)  ikke må indføre ændringer af vilkår og betingelser med tilbagevirkende kraft, undtagen når de er forpligtede til at overholde en retlig eller reguleringsmæssig forpligtelse, eller når ændringer med tilbagevirkende kraft er til gavn for erhvervsbrugerne

b)  skal sikre, at deres vilkår og betingelser indeholder oplysninger om de betingelser, hvorunder erhvervsbrugere kan bringe kontraktforholdet med udbyderen af onlineformidlingstjenester til ophør, og

c)  i deres vilkår og betingelser skal inkludere en beskrivelse af den tekniske og kontraktmæssige adgang, eller manglen derpå, på de oplysninger, der opgives eller genereres af erhvervsbrugeren, som de opretholder, efter at kontrakten mellem udbyderen af onlineformidlingstjenester og erhvervsbrugen er udløbet.

Artikel 9

Adgang til data

1.  Udbydere af onlineformidlingstjenester skal i deres vilkår og betingelser inkludere en beskrivelse af den tekniske og kontraktmæssige adgang eller manglen på sådan adgang, for erhvervsbrugere til personoplysninger eller andre data, eller begge, som erhvervsbrugere eller forbrugere leverer til anvendelse af de pågældende onlineformidlingstjenester, eller som genereres gennem levering af disse tjenester.

2.  Gennem den beskrivelse, der er omhandlet i stk. 1, skal udbydere af onlineformidlingstjenester på passende vis informere erhvervsbrugere om navnlig følgende:

a)  hvorvidt udbyderen af onlineformidlingstjenester har adgang til personoplysninger eller andre data eller begge dele, som erhvervsbrugere eller forbrugere leverer til brug af disse tjenester, eller som genereres gennem levering af tjenesterne, og i så fald hvilke kategorier af sådanne data og på hvilke betingelser

b)  hvorvidt en erhvervsbruger har adgang til personoplysninger eller andre data, eller begge, som denne erhvervsbruger leverer i forbindelse med erhvervsbrugerens anvendelse af de pågældende onlineformidlingstjenester, eller som genereres gennem levering af disse tjenesteydelser til denne erhvervsbruger og forbrugerne af erhvervsbrugerens varer eller tjenesteydelser, og i så fald, til hvilke kategorier af sådanne data, og på hvilke betingelser

c)  ud over litra b), hvorvidt en erhvervsbruger har adgang til personoplysninger eller andre data eller begge dele, herunder i sammenfattet form, som leveres eller genereres gennem levering af onlineformidlingstjenester til alle erhvervsbrugerne og forbrugerne heraf, og i så fald, til hvilke kategorier af sådanne data og på hvilke betingelser, og

d)  hvorvidt der gives oplysninger, jf. litra a), til tredjeparter sammen med, hvis leveringen af sådanne data til tredjeparter ikke er nødvendig for, at onlineformidlingstjenester kan fungere korrekt, oplysninger, der specificerer formålet med en sådan dataudveksling samt eventuelle muligheder, som erhvervsbrugere har for at foretage et fravalg af denne dataudveksling.

3.  Denne artikel berører ikke anvendelsen af forordning (EU) 2016/679 samt direktiv (EU) 2016/680 og direktiv 2002/58/EF.

Artikel 10

Restriktioner for at tilbyde forskellige betingelser på andre måder

1.  Når udbydere af onlineformidlingstjenester, i leveringen af deres tjenester, begrænser mulighederne for, at erhvervsbrugere kan tilbyde de samme varer og tjenesteydelser til forbrugere under forskellige betingelser på andre måder end gennem disse tjenester, skal de anføre grunde til denne begrænsning i deres vilkår og betingelser og gøre disse grunde lettilgængelige for offentligheden. Disse grunde skal omfatte de vigtigste økonomiske, handelsmæssige eller juridiske hensyn bag disse begrænsninger.

2.  Den forpligtelse, der er fastsat i stk. 1, berører ikke eventuelle forbud eller begrænsninger i forbindelse med indførelsen af sådanne begrænsninger, som følger af anvendelsen af andre EU-retlige retsakter eller medlemsstaternes ret, der er i overensstemmelse med EU-retten, og som udbydere af onlineformidlingstjenester er underlagt.

Artikel 11

Internt klagebehandlingssystem

1.  Udbydere af onlineformidlingstjenester sørger for, at der findes et internt system til behandling af klager fra erhvervsbrugere.

Dette interne klagebehandlingssystem skal være lettilgængeligt og gratis for erhvervsbrugere og sikre behandling inden for en rimelig tidsfrist. Det skal bygge på principperne om gennemsigtighed og lige behandling af lige situationer og behandle klager på en måde, der står i et rimeligt forhold til deres betydning og kompleksitet. Det skal gøre det muligt for erhvervsbrugere at indgive klager direkte mod den pågældende udbyder vedrørende følgende problemer:

a)  påstået manglende overholdelse af alle den pågældende leverandørs ▌forpligtelser, som er fastsat i denne forordning, og som har ▌konsekvenser for den erhvervsbruger, der indgiver klagen (”klageren”)

b)  teknologiske spørgsmål, som direkte vedrører levering af onlineformidlingstjenester, og som har ▌betydning for klageren ▌

c)  foranstaltninger, der er truffet af, eller adfærd hos den pågældende udbyder, som direkte vedrører levering af onlineformidlingstjenester og har ▌konsekvenser for klageren ▌.

2.  Som en del af deres interne klagebehandlingssystem skal udbydere af onlineformidlingstjenester:

a)  tage behørigt hensyn til klager og den opfølgning, som de måtte have brug for at tillægge klagen for i tilstrækkelig grad at behandle det rejste problem ▌

b)  behandle klager hurtigt og effektivt under hensyntagen til vigtigheden og kompleksiteten af det rejste problem

c)  meddele klageren resultatet af den interne klagebehandling på en individualiseret måde og på et almindeligt og forståeligt sprog.

3.  Udbydere af onlineformidlingstjenester skal i deres vilkår og betingelser give alle relevante oplysninger om adgang til og funktionen af deres interne klagebehandlingssystem.

4.  Udbydere af onlineformidlingstjenester skal ▌udarbejde og gøre oplysninger om funktionen og effektiviteten af deres interne klagebehandlingssystem lettilgængelige for offentligheden. De kontrollerer oplysningerne mindst én gang om året, og hvis der er behov for væsentlige ændringer, ajourfører de disse oplysninger.

Disse oplysninger skal indeholde det samlede antal klager, de vigtigste typer klager, den periode, der i gennemsnit er nødvendig for at behandle klagerne, og de akkumulerede oplysninger om resultatet af klagerne.

5.  Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse på udbydere af onlineformidlingstjenester, der er små virksomheder som defineret i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF.

Artikel 12

Mægling

1.  Udbydere af onlineformidlingstjenester skal i deres vilkår og betingelser udpege to eller flere mæglere, som de er villige til at anvende for at forsøge at nå til enighed med erhvervsbrugere om udenretslig bilæggelse af tvister mellem udbydere og erhvervsbrugere, der opstår i forbindelse med levering af de pågældende onlineformidlingstjenester, herunder klager, der ikke kan løses ved hjælp af det interne klagebehandlingssystem, jf. artikel 11.

Udbydere af onlineformidlingstjenester kan kun udpege mæglere, der udbyder deres tjenesteydelser fra et sted uden for Unionen, hvis det er sikret, at de pågældende erhvervsbrugere ikke reelt mister eventuelle juridiske garantier, der er fastsat i EU-retten eller medlemsstaternes ret som følge af, at mæglerne leverer disse ydelser fra et sted uden for Unionen.

2.  Mæglere, der henvises til i stk. 1, skal opfylde følgende krav:

a)  De er upartiske og uafhængige

b)  Deres mæglingstjenester er overkommelige i pris for ▌erhvervsbrugere af de pågældende onlineformidlingstjenester

c)  De er i stand til at yde deres mægling på sproget i de vilkår og betingelser, der regulerer kontraktforholdet mellem udbyderen af onlineformidlingstjenester og den pågældende erhvervsbruger

d)  De er lettilgængelige enten fysisk på erhvervsbrugerens etableringssted eller bopæl eller ved fjernadgang ved anvendelse af kommunikationsteknologi

e)  De er i stand til at yde deres mægling uden unødig forsinkelse

f)  De har en tilstrækkelig forståelse af almindelige forretningsforhold mellem virksomheder, hvilket giver dem mulighed for at bidrage effektivt til at forsøge at bilægge tvister.

3.  Uanset mæglingens frivillige karakter skal udbydere af onlineformidlingstjenester og erhvervsbrugere i god tro deltage i alle mæglingsforsøg, der udføres i denne henhold til denne artikel.

4.  Udbydere af onlineformidlingstjenester skal bære en rimelig andel af de samlede omkostninger for mægling i hvert enkelt tilfælde. En rimelig andel af de samlede omkostninger skal fastsættes på grundlag af et forslag fra mægleren, idet der tages hensyn til alle relevante elementer i den foreliggende sag, navnlig i de relative fordele ved de påstande fra parterne i tvisten, parternes adfærd samt størrelse og finansiel styrke hos parterne i forhold til hinanden. ▌

5.  Ethvert forsøg på at nå til enighed gennem mægling om bilæggelse af en tvist i henhold til denne artikel berører ikke rettigheder for de pågældende udbydere af onlineformidlingstjenester og erhvervsbrugere til at indlede en retssag på et hvilket som helst tidspunkt før, under eller efter mæglingsprocessen.

6.  Hvis en erhvervsbruger anmoder herom, skal udbyderen af onlineformidlingstjenester, før denne deltager i mægling eller under mægling, stille oplysninger til rådighed for erhvervsbrugeren om, hvordan mægling fungerer i forbindelse med dens aktiviteter, og hvor effektiv den er.

7.  Den forpligtelse, der er fastsat i stk. 1, finder ikke anvendelse på udbydere af onlineformidlingstjenester, der er små virksomheder som omhandlet i bilaget til henstilling 2003/361/EF.

Artikel 13

Specialiserede mæglere

Kommissionen skal i tæt samarbejde med medlemsstaterne tilskynde udbydere af onlineformidlingstjenester samt organisationer og foreninger, der repræsenterer dem, til individuelt eller i fællesskab at oprette en eller flere organisationer, der tilbyder mæglingsydelser, som opfylder kravene i artikel 12, stk. 2, med det specifikke formål at lette udenretslig bilæggelse af tvister med erhvervsbrugere, som opstår i forbindelse med leveringen af disse tjenesteydelser, idet der tages særligt hensyn til den grænseoverskridende karakter af onlineformidlingstjenester.

Artikel 14

Retslige procedurer iværksat af repræsentative organisationer eller foreninger og offentlige organer

1.  Organisationer og foreninger, som har en legitim interesse i at repræsentere erhvervsbrugere eller virksomhedswebstedsbrugere, samt offentlige organer, der er etableret i medlemsstaterne, har ret til at indbringe en sag for de kompetente nationale domstole i Unionen, i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige bestemmelser i den medlemsstat, hvor sagen er anlagt, til at standse eller forbyde enhver manglende overholdelse fra udbydere af onlineformidlingstjenesters side eller fra udbydere af onlinesøgemaskiners side af de relevante krav, der er fastsat i denne forordning.

2.  Kommissionen tilskynder medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis og oplysninger med andre medlemsstater baseret på registre over ulovlige handlinger, der har været genstand for afgørelser ved nationale domstole, hvis sådanne registre er oprettet af relevante offentlige organer eller myndigheder.

3.  Organisationer eller foreninger skal kun have den ret, der henvises til i stk. 1, hvis de ▌opfylder alle følgende krav:

a)  De er retmæssigt oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats ret

b)  De forfølger mål, der er af kollektiv interesse for den gruppe af erhvervsbrugere eller virksomhedswebstedsbrugere, som de vedvarende repræsenterer

c)  De er af almennyttig karakter

d)  Deres beslutningstagning påvirkes ikke uretmæssigt af nogen tredjepartsudbydere af finansiering, navnlig udbydere af onlineformidlingstjenester eller af onlinesøgemaskiner.

Med henblik herpå offentliggør organisationer eller foreninger fuldstændige oplysninger om deres medlemskab og finansieringskilde.

4.  I medlemsstater, hvor ▌offentlige organer er blevet oprettet, skal disse offentlige organer have den ret, der henvises til i stk. 1, når de har til opgave at forsvare de kollektive interesser for erhvervsbrugere eller virksomhedswebstedsbrugere eller at sikre overholdelse af kravene i denne forordning i overensstemmelse med den nationale ret i den pågældende medlemsstat.

5.  Medlemsstaterne kan udpege:

a)  organisationer eller foreninger, som er etableret i deres medlemsstat, og som mindst opfylder kravene i stk. 3, hvis disse organisationer eller foreninger anmoder herom

b)  offentlige organer, som er oprettet i deres medlemsstat, og som opfylder kravene i stk. 4.

som er tildelt den ret, der er omhandlet i stk. 1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navn på og formål for sådan udpegede organisationer, foreninger eller offentlige organer.

6.  Kommissionen udarbejder i henhold til stk. 5 en liste over organisationer, foreninger og offentlige organer udpeget i overensstemmelse med stk. 5. Denne liste skal angive disse organisationers, foreningers og offentlige organers formål. Denne liste offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ændringer i listen offentliggøres straks, og en ajourført liste udarbejdes og offentliggøres under alle omstændigheder hver sjette måned.

7.  Domstolene skal acceptere den liste, der er omhandlet i stk. 6, som bevis for det organisationens, foreningens eller det offentlige organs rets- og handleevne, men dette berører ikke deres ret til at undersøge, om det ud fra sagsøgerens formål er berettiget, at den/det indbringer en sag i et konkret tilfælde. opførelse af en.

8.  Hvis en medlemsstat eller Kommissionen sår tvivl om, hvorvidt en organisation eller forening opfylder de kriterier, der er fastsat i stk. 3, eller hvorvidt et offentligt organ opfylder de kriterier, der er fastsat i stk. 4, undersøger den medlemsstat, som har udpeget organisationen, foreningen eller det offentlige organ i overensstemmelse med stk. 5, sagen og tilbagekalder om nødvendigt udpegelsen, hvis et eller flere kriterier ikke er opfyldt.

9.  Den i stk. 1 omhandlede ret berører ikke den ret, som erhvervsbrugere og virksomhedswebstedsbrugere har til at anlægge sag ved de kompetente nationale domstole i overensstemmelse med retsreglerne i den medlemsstat, hvor sagen anlægges, idet sagen er baseret på individuelle rettigheder og har til formål at standse manglende opfyldelse fra udbydere af onlineformidlingstjenesters eller udbydere af onlinesøgemaskiners side af de relevante krav, der er fastsat i denne forordning.

Artikel 15

Håndhævelse

1.  Hver medlemsstat sikrer tilstrækkelig og effektiv håndhævelse af denne forordning.

2.  Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om de foranstaltninger, der anvendes i forbindelse med overtrædelse af denne forordning, og sikrer, at de gennemføres. Foranstaltningerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Artikel 16

Tilsyn

Kommissionen fører i tæt samarbejde med medlemsstaterne tilsyn med denne forordnings indvirkning på forbindelserne mellem onlineformidlingstjenester og deres erhvervsbrugere og mellem onlinesøgemaskiner og virksomhedswebstedsbrugere. Kommissionen indsamler med henblik herpå relevante oplysninger for at føre tilsyn med ændringerne i disse forbindelser, herunder ved at foretage relevante undersøgelser. Medlemsstaterne bistår Kommissionen ved på anmodning at tilvejebringe alle relevante oplysninger, herunder om specifikke sager. Kommissionen kan med henblik på denne artikel og artikel 18 søge at indsamle oplysninger fra udbydere af onlineformidlingstjenester.

Artikel 17

Adfærdskodekser

1.  Kommissionen tilskynder udbydere af onlineformidlingstjenester og de organisationer og foreninger, som repræsenterer dem, samt erhvervsbrugere, herunder SMV'er og de organisationer, der repræsenterer dem, til at udarbejde adfærdskodekser, som skal bidrage til en korrekt anvendelse af denne forordning under hensyntagen til de forskellige sektorers særlige forhold, hvorunder onlineformidlingstjenester leveres, samt de specifikke karakteristika for SMV'er.

2.  Kommissionen tilskynder udbydere af onlinesøgemaskiner og de organisationer og foreninger, som repræsenterer dem, til at udarbejde adfærdskodekser, som specifikt skal bidrage til en korrekt anvendelse af artikel 5 ▌.

3.  Kommissionen tilskynder udbydere af onlineformidlingstjenester til at vedtage og gennemføre sektorspecifikke adfærdskodekser, hvor sådanne sektorspecifikke adfærdskodekser findes og anvendes i vid udstrækning.

Artikel 18

Revision

1.  Senest den ... [18 måneder efter datoen for denne forordnings anvendelse] og derefter hvert tredje år foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning og aflægger rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

2.  Den første evaluering af denne forordning gennemføres navnlig med henblik på følgende:

a)   at vurdere overholdelsen og indvirkningen på onlineplatformøkonomien af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 3-10

b)  at vurdere virkningen og effektiviteten af eventuelt fastlagte adfærdskodekser med henblik på at forbedre retfærdigheden og gennemsigtigheden

c)  yderligere at undersøge de problemer, der skyldes erhvervsbrugeres afhængighed af onlineformidlingstjenester, og de problemer, der skyldes urimelig handelspraksis blandt udbydere af onlineformidlingstjenester, og desuden at fastslå, i hvilket omfang den pågældende praksis stadig er udbredt

d)  at undersøge, om konkurrencen mellem varer eller tjenesteydelser, der udbydes af en erhvervsbruger, og varer og tjenesteydelser, der udbydes eller kontrolleres af en udbyder af onlineformidlingstjenester, udgør fair konkurrence, og om udbydere af onlineformidlingstjenester misbruger privilegerede oplysninger i denne forbindelse

e)  at vurdere virkningen af denne forordning på eventuelle ubalancer i forholdet mellem udbydere af operativsystemer og deres erhvervsbrugere

f)  at vurdere, om forordningens anvendelsesområde, navnlig definitionen af "erhvervsbruger", er hensigtsmæssig i den forstand, at den ikke fremmer proformaselvstændig erhvervsvirksomhed.

Den første og efterfølgende evaluering skal fastslå, om der kan være behov for yderligere regler, herunder om håndhævelse, for at sikre et retfærdigt, forudsigeligt, bæredygtigt og tillidsfuldt onlinemiljø inden for det indre marked. Efter evalueringerne træffer Kommissionen de nødvendige foranstaltninger, hvilket kan omfatte forslag til retsakter.

3.  Medlemsstaterne fremlægger alle relevante oplysninger, som de har, og som Kommissionen kan kræve med henblik på udarbejdelse af den rapport, der er omhandlet i stk. 1.

4.  I forbindelse med evalueringen af denne forordning tager Kommissionen bl.a. hensyn til de udtalelser og rapporter, som den forelægges af den ekspertgruppe for observationscentret for onlineplatformsøkonomien. Den skal også tage hensyn til indholdet og funktionen af alle de adfærdskodekser, der henvises til i artikel 17, hvis det er relevant.

Artikel 19

Ikrafttræden og anvendelse

1.  Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.  Den finder anvendelse fra den … [tolv måneder efter datoen for dens offentliggørelse].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den ...

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 177.
(2)EUT C 440 af 6.12.2018, s. 177.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6).
(6)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse (EUT L 157 af 15.6.2016, s. 1).
(7)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
(10)Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område (EUT L 136 af 24.5.2008, s. 3).
(12)Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35).
(13)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).
(14)Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EF-fusionsforordningen) (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1).


Bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler ***I
PDF 313kWORD 104k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler (COM(2018)0185 – C8-0143/2018 – 2018/0090(COD))
P8_TA-PROV(2019)0399A8-0029/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0185),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0143/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det østrigske Forbundsråd og den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 20. september 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 29. marts 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0029/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/... om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF ▌, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler(2)

P8_TC1-COD(2018)0090


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  I henhold til artikel 169, stk. 1, og artikel 169, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Unionen bidrage til at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau ved foranstaltninger, som vedtages i henhold til artikel 114 i TEUF. I henhold til artikel 38 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal der sikres et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i Unionens politikker.

(2)  Forbrugerbeskyttelseslovgivningen bør anvendes effektivt i hele Unionen. Dog blev det i den omfattende kvalitetskontrol af forbruger- og markedsføringsretsdirektiver, som Kommissionen i 2016 og 2017 gennemførte i forbindelse med programmet for målrettet og effektiv regulering (Refitprogrammet), konkluderet, at effektiviteten af Unionens forbrugerlovgivning svækkes af manglende bevidsthed blandt erhvervsdrivende og forbrugere, og at den eksisterende klageadgang derfor kunne udnyttes oftere.

(3)  Unionen har allerede truffet et antal foranstaltninger for at skabe større bevidsthed blandt forbrugere, erhvervsdrivende og aktører inden for retsvæsenet om forbrugerrettigheder og for at forbedre håndhævelsen af forbrugerrettigheder og forbrugernes klageadgang. Dog er der fortsat huller ▌i national lovgivning hvad angår reelt effektive og forholdsmæssige sanktioner, der kan afskrække fra og straffe overtrædelser inden for EU, utilstrækkelige individuelle retsmidler for forbrugere, der lider skade ved overtrædelser af national lovgivning, hvorved direktiv 2005/29/EF(5) gennemføres, samt mangler i proceduren for søgsmål med påstand om forbud i henhold til direktiv 2009/22/EF(6). Proceduren for søgsmål med påstand om forbud bør revideres ved hjælp af en særskilt retsakt, der ændrer og erstatter direktiv 2009/22/EF.

(4)  Direktiv 98/6/EF(7), 2005/29/EF og 2011/83/EU(8) indeholder krav til medlemsstaterne om at sørge for sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og har afskrækkende virkning, med det formål at tackle overtrædelser af nationale bestemmelser til gennemførelse af disse direktiver. Endvidere stilles der ved artikel 21 i forordning (EU) 2017/2394(9) om forbrugerbeskyttelsessamarbejde krav til medlemsstaterne om at træffe håndhævelsesforanstaltninger, herunder pålæggelse af sanktioner, på en effektiv, virkningsfuld og koordineret måde for at bringe udbredte overtrædelser eller udbredte overtrædelser med EU-dimension til ophør eller forbyde dem.

(5)  De nuværende nationale regler for sanktioner varierer betydeligt rundt omkring i Unionen. Navnlig sikrer ikke alle medlemsstater, at erhvervsdrivende, der begår udbredte overtrædelser eller udbredte overtrædelser med EU-dimension, kan pålægges sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og har afskrækkende virkning. Derfor bør de gældende regler vedrørende sanktioner i direktiv 98/6/EF, 2005/29/EF og 2011/83/EU forbedres, og samtidig bør der indføres nye regler vedrørende sanktioner i direktiv 93/13/EØF(10).

(6)  Det bør fortsat være et anliggende for medlemsstaterne at vælge, hvilken type sanktioner der skal indføres, og fastsætte de relevante procedurer for pålæggelse af sanktioner i tilfælde af overtrædelse af de direktiver, som ændres ved dette direktiv, i deres nationale lovgivning.

(7)  For at gøre det lettere at anvende sanktioner på mere sammenhængende vis, navnlig i forbindelse med overtrædelser inden for EU, udbredte overtrædelser og udbredte overtrædelser med EU-dimension, jf. forordning (EU) 2017/2394, bør der indføres fælles ikkeudtømmende og vejledende kriterier for anvendelse af sanktioner. Disse kriterier bør omfatte f.eks. spørgsmålet om overtrædelsens art, grovhed, omfang og varighed samt enhver klageadgang, som den erhvervsdrivende har givet forbrugerne ▌. Gentagne overtrædelser begået af samme ophavsmand er udtryk for en tilbøjelighed til at begå sådanne overtrædelser og er derfor en betydelig indikation for adfærdens grovhed og herigennem for behovet for at øge sanktionsniveauet for at opnå en effektiv afskrækkende virkning. ▌Opnåede økonomiske fordele eller undgåede tab som følge af overtrædelsen bør tages i betragtning, hvis der foreligger relevante data. Andre skærpende eller formildende faktorer ved sagens omstændigheder kan også tages i betragtning.

(8)  Disse fælles ikkeudtømmende og vejledende kriterier for anvendelsen af sanktioner er muligvis ikke relevante for fastsættelse af sanktioner for enhver overtrædelse, navnlig ikke mindre alvorlige overtrædelser. Medlemsstaterne bør også tage hensyn til andre generelle retsprincipper for pålæggelse af sanktioner, som for eksempel ne bis in idem-princippet.

(9)  I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) 2017/2394 skal de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, der er berørt af det koordinerede tiltag over for den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for den udbredte overtrædelse eller den udbredte overtrædelse med EU-dimension, inden for deres jurisdiktion træffe alle de håndhævelsesforanstaltninger, der er nødvendige for at bringe overtrædelsen til ophør eller forbyde den. Når det er relevant, skal de pålægge den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for den udbredte overtrædelse eller den udbredte overtrædelse med EU‑dimension, sanktioner såsom bøder eller tvangsbøder. Håndhævelsesforanstaltninger skal træffes på en effektiv, virkningsfuld og koordineret måde for at bringe den udbredte overtrædelse eller den udbredte overtrædelse med EU‑dimension til ophør eller forbyde den. De kompetente myndigheder, der er berørt af det koordinerede tiltag, skal tilstræbe at iværksætte håndhævelsesforanstaltninger på samme tid i de medlemsstater, der er berørt af overtrædelsen.

(10)  For at sikre, at medlemsstaternes myndigheder kan pålægge sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og har afskrækkende virkning, for udbredte overtrædelser af forbrugerlovgivningen og udbredte overtrædelser med EU‑dimension, der er genstand for koordineret undersøgelse og håndhævelse, jf. forordning (EU) 2017/2394, bør der indføres bøder som et ▌element af sanktioner for sådanne overtrædelser. For at sikre, at bøderne virker afskrækkende, bør medlemsstaterne i deres nationale lovgivning fastsætte maksimumsbøden for sådanne overtrædelser til mindst 4 % af den erhvervsdrivendes årlige omsætning i den eller de pågældende medlemsstater. Erhvervsdrivende kan i visse tilfælde også være en gruppe af selskaber.

(11)  Som fastlagt i artikel 9 og 10 i forordning (EU) 2017/2394 skal der ved pålæggelse af sanktioner, alt efter hvad der er relevant, tages behørigt hensyn til karakteren, grovheden og varigheden af den pågældende overtrædelse. Pålæggelsen af sanktioner skal være forholdsmæssig og i overensstemmelse med EU-retten og national ret, herunder med gældende retssikkerhedsgarantier og principperne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Endelig skal de sanktioner, der vedtages, være egnede i forhold til karakteren og den samlede faktiske eller potentielle skade af overtrædelsen af EU-retlige regler, som beskytter forbrugernes interesser. Beføjelsen til at pålægge sanktioner skal udøves enten direkte af de kompetente myndigheder under deres egen myndighed eller, hvor det er relevant, med bistand fra andre kompetente myndigheder eller andre offentlige myndigheder eller ved at give instruks til udpegede organer, hvis det er relevant, eller ved indbringelse for en domstol, der er kompetent til at træffe den nødvendige afgørelse, herunder, hvor det er relevant, ved appel, såfremt der ikke gives medhold i begæringen om at træffe den nødvendige afgørelse.

(12)  Hvis en enkelt national kompetent myndighed som et resultat af koordineringsmekanismen i forordning (EU) 2017/2394 og i den i samme forordning omhandlede betydning pålægger en erhvervsdrivende, der er ansvarlig for en udbredt overtrædelse eller en udbredt overtrædelse med EU-dimension, en bøde, bør den være i stand til at pålægge en bøde på mindst 4 % af den erhvervsdrivendes årlige omsætning i alle medlemsstater, der er berørt af det koordinerede håndhævelsestiltag.

(13)  Medlemsstaterne bør ikke forhindres i at bevare eller indføre højere omsætningsbaserede maksimumsbøder for udbredte overtrædelser og udbredte overtrædelser med EU‑dimension af forbrugerlovgivningen, som defineret i forordning (EU) 2017/2394, i deres nationale lovgivning. Det bør også være muligt for medlemsstaterne at basere sådanne bøder på den erhvervsdrivendes omsætning på verdensplan eller udvide reglerne om bøder til andre overtrædelser, som ikke er omfattet af bestemmelserne i dette direktiv i relation til artikel 21 i forordning (EU) 2017/2394. I øvrigt bør medlemsstaterne i de tilfælde, hvor der ikke er nogen tilgængelige oplysninger om den erhvervsdrivendes årlige omsætning, ikke hindres i at opretholde eller indføre andre regler om bøder. Kravet om at fastsætte bøden til mindst 4 % af den erhvervsdrivendes omsætning bør ikke gælde for medlemsstaternes eventuelle supplerende regler for tvangsbøder, som for eksempel dagbøder, for manglende overholdelse af en afgørelse, kendelse, foreløbig foranstaltning, tilsagn fra en erhvervsdrivende eller anden foranstaltning med det formål at bringe overtrædelsen til ophør.

(14)  Regler om sanktioner bør fastsættes i direktiv 93/13/EØF med henblik på at styrke dets afskrækkende virkning. Medlemsstaterne kan frit træffe beslutning om den administrative eller retslige procedure for anvendelse af sanktioner for overtrædelser af direktiv 93/13/EØF. Især kan de administrative myndigheder eller nationale domstole pålægge sanktioner ved fastsættelsen af den urimelige karakter af kontraktbestemmelser, herunder på grundlag af en retssag anlagt af en administrativ myndighed. Sanktionerne kan også anvendes af de nationale domstole eller administrative myndigheder, når den erhvervsdrivende anvender kontraktvilkår, der udtrykkeligt er defineret som urimelige under alle omstændigheder i henhold til national ret, og når den erhvervsdrivende anvender kontraktvilkår, der er fastlagt som urimelige ved en endelig bindende afgørelse. Medlemsstaterne kan beslutte, at de administrative myndigheder også har ret til at fastslå den urimelige karakter af kontraktbestemmelser. De nationale domstole eller administrative myndigheder kan også anvende sanktionen i medfør af den afgørelse, hvori det fastslås, at der er tale om urimelige kontraktvilkår. Det er også op til medlemsstaterne at fastlægge de nødvendige mekanismer for koordinering af eventuelle foranstaltninger på nationalt plan vedrørende individuel klageadgang og sanktioner.

(15)  Når medlemsstaterne fordeler indtægterne fra bøder ▌, bør de overveje at øge beskyttelsen af forbrugernes generelle interesser samt andre beskyttede offentlige interesser. ▌

(16)  Medlemsstaterne bør sikre, at der er retsmidler til rådighed for forbrugere, der lider skade som følge af urimelig handelspraksis, for at fjerne alle virkninger af sådan urimelig praksis. En klar ramme for individuelle retsmidler ville gøre det lettere at udøve privat håndhævelse. Forbrugeren bør have adgang til skadeserstatning og, hvor det er relevant, prisnedslag eller opsigelse af kontrakten, på en forholdsmæssig og effektiv måde. Medlemsstaterne bør ikke forhindres i at bevare eller indføre rettigheder til andre supplerende retsmidler, såsom reparation eller ombytning, for forbrugere, der lider skade som følge af urimelig handelspraksis, for fuldt ud at fjerne virkningerne af sådan praksis. Medlemsstaterne bør ikke forhindres i at fastlægge betingelserne for anvendelse og effekten af retsmidler for forbrugerne. Ved anvendelse af retsmidlerne kan der, hvor det er relevant, tages højde for grovheden og arten af den urimelige handelspraksis, skader lidt af forbrugeren og andre relevante omstændigheder såsom den erhvervsdrivendes forseelse eller overtrædelse af kontrakten.

(17)  I kvalitetskontrollen af forbruger- og markedsføringsretsdirektiver og den sideløbende evaluering af direktiv 2011/83/EU blev der også identificeret et antal områder, hvor de gældende forbrugerbeskyttelsesregler bør moderniseres ▌. På baggrund af den løbende udvikling af digitale værktøjer er det nødvendigt konstant at tilpasse lovgivningen om forbrugerbeskyttelse.

(18)  Højere rangordning eller fremtrædende placering af kommercielle tilbud i onlinesøgeresultater lavet af udbydere af onlinesøgemaskiner har en betydelig indvirkning på forbrugerne.

(19)  Ved rangordning forstås den relative fremtrædende placering af erhvervsdrivendes tilbud eller den relevans, der tildeles søgeresultater, som de præsenteres, opstilles eller kommunikeres af udbydere af onlinesøgemaskiner, herunder som fremkommer ved anvendelse af algoritmiske sekvenserings-, rangordnings- eller revisionsmekanismer, visuelle fremhævninger eller andre fremhævningsværktøjer eller kombinationer heraf.

(20)  I denne forbindelse bør et nyt punkt indsættes i bilag I til direktiv 2005/29/EF for at gøre det klart, at praksis, hvor en erhvervsdrivende giver oplysninger til en forbruger i form af søgeresultater som svar på forbrugerens onlinesøgning uden at afsløre betalt reklame eller betaling specifikt med henblik på at opnå en højere rangordning af produkter i søgeresultaterne, bør forbydes. Når en erhvervsdrivende direkte eller indirekte har betalt udbyderen af onlinesøgemaskinen for en højere rangordning af et produkt i søgeresultaterne, bør udbyderen af onlinesøgemaskinen informere forbrugerne herom på en kortfattet, let og forståelig måde. Indirekte betaling kan være i form af en erhvervsdrivendes accept af yderligere forpligtelser over for udbyderen af onlinesøgemaskinen af enhver art, der har en højere rangordning som specifik virkning. Den indirekte betaling kan bestå af øget provision pr. transaktion samt forskellige kompensationsordninger, der specifikt fører til højere rangordning. Betalinger for generelle tjenester, såsom gebyrer for optagelse i varesortimentet eller medlemskontingenter, som dækker en bred vifte af funktioner, der tilbydes af udbyderen af onlinesøgemaskinen til den erhvervsdrivende, bør ikke betragtes som betaling for specifikt at opnå højere rangordning af produkter, forudsat at en sådan betaling ikke foretages netop med henblik på at opnå en højere rangordning. Onlinesøgefunktioner kan udbydes af forskellige typer af onlineforhandlere, herunder formidlere, såsom onlinemarkedspladser, søgemaskiner og sammenligningswebsteder.

(21)  Krav om gennemsigtighed med hensyn til de vigtigste parametre for rangordning er også reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/...(11)(12) om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester. Kravene om gennemsigtighed i henhold til forordning (EU) 2019/...(13)+ dækker en bred vifte af onlineformidlere, herunder onlinemarkedspladser, men de gælder kun mellem handlende og onlineformidlere. Der bør derfor indføres tilsvarende krav i direktiv 2005/29/EF for at sikre tilstrækkelig åbenhed over for forbrugerne, undtagen i tilfælde hvor der er tale om udbydere af onlinesøgemaskiner, som i henhold til forordning (EU) 2019/ ...++ allerede skal opgive de vigtigste parametre, som individuelt eller kollektivt har størst betydning for afgørelsen af rangordningen, og den relative betydning af disse vigtigste parametre ved at levere en let og offentligt tilgængelig beskrivelse af deres onlinesøgemaskiner i et almindeligt og forståeligt sprog.

(22)  Erhvervsdrivende, der gør det muligt for forbrugerne at søge efter varer og tjenester, såsom rejser, indkvartering og fritidsaktiviteter, der tilbydes af forskellige forhandlere eller af forbrugere, bør informere forbrugerne om de standardparametre, der afgør rangordningen af de tilbud, som præsenteres for forbrugeren som følge af søgningen, og deres relative betydning i forhold til andre parametre. Disse oplysninger bør være kortfattede og være let, synligt og direkte tilgængelige. Parametre, der afgør rangordning, er alle generelle kriterier, processer, specifikke signaler inkorporeret i algoritmer eller andre justerings- eller degraderingsmekanismer, der anvendes i forbindelse med rangordningen.

(23)  Kravet om oplysninger om de vigtigste parametre for rangordning berører ikke direktiv (EU) 2016/943(14). Erhvervsdrivende bør ikke være forpligtede til at offentliggøre de nærmere oplysninger om deres rangordningsmekanismers funktionalitet, herunder algoritmer. Erhvervsdrivende bør levere en generel beskrivelse af de vigtigste rangordningsparametre, som forklarer de vigtigste standardparametre, der anvendes af den erhvervsdrivende, og deres relative betydning i forhold til andre parametre, men den skal ikke nødvendigvis være i et brugertilpasset format for hver enkelt søgning.

(24)  Når forbrugere tilbydes produkter på onlinemarkedspladser, er både onlinemarkedspladsen og tredjepartsleverandøren involveret i levering af de oplysninger forud for indgåelsen af aftaler, der kræves ved direktiv 2011/83/EU. Forbrugere, der anvender onlinemarkedspladsen, forstår derfor muligvis ikke fuldt ud, hvem deres aftalepartnere er, og hvilken indvirkning dette har på deres rettigheder og forpligtelser.

(25)  Onlinemarkedspladser bør defineres med henblik på direktiv 2011/83/EU på lignende vis som i forordning (EU) nr. 524/2013(15) og direktiv 2016/1148/EU(16). Dog bør definitionen opdateres og gøres mere teknologisk neutral for at kunne omfatte nye teknologier. Der bør derfor, i stedet for til et "websted", henvises til den software, herunder et websted, en del af et websted eller en applikation, der drives af eller på vegne af den erhvervsdrivende, i overensstemmelse med en "onlinegrænseflade", jf. forordning (EU) 2017/2394 og forordning (EU) 2018/302(17).

(26)  Der bør derfor fastsættes specifikke gennemsigtighedskrav vedrørende onlinemarkedspladser i direktiv 2005/29/EU og direktiv 2011/83/EU for at oplyse forbrugere, der anvender onlinemarkedspladser, om de vigtigste parametre for rangordning af tilbud, og hvorvidt de indgår en aftale med en erhvervsdrivende eller en ikkeerhvervsdrivende (som for eksempel en anden forbruger) ▌.

(27)  Onlinemarkedspladser bør informere forbrugerne om, hvorvidt den tredjepart, der tilbyder varerne, tjenesteydelserne eller det digitale indhold, er en erhvervsdrivende eller ikkeerhvervsdrivende, på grundlag af den pågældende tredjeparts erklæring til onlinemarkedspladsen. Når den tredjepart, der tilbyder varerne, tjenesteydelserne eller det digitale indhold, erklærer sig som ikkeerhvervsdrivende, bør onlinemarkedspladser levere en kort erklæring om, at de forbrugerrettigheder, der følger af EU-lovgivningen om forbrugerbeskyttelse, ikke gælder for den indgåede aftale. Endvidere bør forbrugerne informeres om, hvordan forpligtelserne i forbindelse med kontrakten deles mellem den tredjemand, der tilbyder varerne, tjenesteydelserne eller det digitale indhold, og udbyderen af onlinemarkedspladsen. Disse oplysninger bør leveres på en klar og forståelig måde og ikke kun ved hjælp af en henvisning i standardvilkår og -betingelser eller et lignende aftaledokument. Oplysningskravene til onlinemarkedspladser bør være forholdsmæssige og sikre en balance mellem et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og onlinemarkedspladsernes konkurrencedygtighed. Der bør ikke stilles krav til onlinemarkedspladser om at opregne specifikke forbrugerrettigheder, når de oplyser forbrugerne om, hvorvidt disse rettigheder gælder eller ej. Dette berører ikke kravene om forbrugeroplysninger, der er fastsat i direktiv 2011/83/EU, særlig artikel 6, stk. 1. De oplysninger, der skal gives vedrørende ansvaret for sikringen af forbrugerrettigheder, afhænger af de aftaler, som onlinemarkedspladsen har indgået med de relevante tredjepartserhvervsdrivende. En onlinemarkedsplads kan henvise til den tredjepartserhvervsdrivende som eneansvarlig for sikringen af forbrugerrettigheder eller beskrive sine specifikke ansvarsområder, hvis den påtager sig ansvaret for visse aspekter af aftalen, for eksempel levering eller udøvelse af fortrydelsesretten.

(28)  I overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i direktiv 2000/31/EF(18) bør der ikke stilles krav til onlinemarkedspladser om at kontrollere tredjepartleverandørers retlige status. Onlinemarkedspladsen bør i stedet stille krav til tredjepartleverandører af produkter på onlinemarkedspladsen om at angive deres status som erhvervsdrivende eller ikkeerhvervsdrivende med henblik på forbrugerlovgivningen og formidle disse oplysninger til onlinemarkedspladsen.

(29)  Under hensyntagen til den hurtige teknologiske udvikling vedrørende onlinemarkedspladser og behovet for at sikre en højere grad af forbrugerbeskyttelse bør medlemsstaterne have mulighed for at vedtage eller opretholde særlige supplerende foranstaltninger med henblik herpå. Sådanne forholdsregler bør være forholdsmæssige og ikkediskriminerende og ikke berøre direktiv 2003/31/EF.

(30)  Definitionerne af digitalt indhold og digitale tjenester i direktiv 2011/83/EU bør tilpasses definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/...(19)(20). Digitalt indhold omfattet af direktiv (EU) 2019/...(21)+ dækker en enkelt levering, en række individuelle leveringer eller løbende levering over en tidsperiode. Elementet løbende levering bør ikke nødvendigvis kræve langsigtet levering. Eksempelvis bør onlinestreaming af videoklip anses for løbende levering over en periode, uanset den reelle varighed af den audiovisuelle fil. Det kan derfor være vanskeligt at skelne mellem visse typer af digitalt indhold og digitale tjenester, da begge kan indebære, at den erhvervsdrivendes levering fortsætter i hele aftaleperioden ▌. Eksempler på digitale tjenester er video- og lyddelingstjenester og anden filhosting, tekstbehandling eller spil, der tilbydes i cloudcomputing-miljøet, cloudlagring, webbaseret mail, sociale medier og cloudapplikationer. Den fortsatte involvering af udbyderen af tjenester berettiger anvendelsen af de regler vedrørende fortrydelsesretten, der er fastsat i direktiv 2011/83/EU, og som på effektiv vis giver forbrugeren mulighed for at afprøve tjenesten og, i løbet af 14 dage fra indgåelsen af aftalen, træffe beslutning om at beholde den eller ej. ▌Aftaler om levering af digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium, er karakteriseret ved en enkelt levering af et eller flere stykker digitalt indhold til forbrugeren, som for eksempel musik- eller videofiler. De er fortsat underlagt undtagelsen fra fortrydelsesretten i artikel 16, litra m), hvoraf det fremgår, at forbrugeren mister fortrydelsesretten, når udførelsen af aftalen er påbegyndt, for eksempel ved downloading eller streaming af ▌indhold, med forbehold af forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke til at påbegynde udførelsen inden fortrydelsesfristen og anerkendelse af, at han derved mistede sin ret. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt aftalen er en tjenesteydelsesaftale eller aftale om digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium, bør reglerne om fortrydelsesret ved tjenesteydelser anvendes.

(31)  Digitalt indhold og digitale tjenester leveres ofte online i henhold til aftaler, hvor forbrugeren ikke betaler en pris, men afgiver personoplysninger til den erhvervsdrivende. Direktiv 2011/83/EU gælder allerede for aftaler om levering af digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium (bl.a. levering af digitalt onlineindhold), uanset om forbrugeren betaler en pris med penge eller afgiver personoplysninger. Derimod gælder direktiv 2011/83/EU kun for tjenesteydelsesaftaler, herunder aftaler om levering af digitale tjenester, i henhold til hvilke forbrugeren betaler eller påtager sig at betale en pris. Direktivet gælder derfor ikke for aftaler om digitale tjenester, i henhold til hvilke forbrugeren afgiver personoplysninger til den erhvervsdrivende uden at betale en pris. På grund af lighederne mellem og udskifteligheden af betalte digitale tjenester og digitale tjenester, der udføres til gengæld for personoplysninger, bør de være omfattet af samme regler i henhold til direktiv 2011/83/EU.

(32)  Der bør sikres sammenhæng mellem anvendelsesområdet for direktiv 2011/83/EU og direktiv (EU) 2019/...(22), der gælder for aftaler om levering af digitalt indhold eller digitale tjenester, i henhold til hvilke forbrugeren afgiver eller påtager sig at afgive personoplysninger til den erhvervsdrivende.

(33)  Anvendelsesområdet for direktiv 2011/83/EU bør derfor udvides til også at omfatte aftaler, i henhold til hvilke den erhvervsdrivende leverer eller påtager sig at levere en digital tjeneste til forbrugeren, og forbrugeren afgiver eller påtager sig at afgive personoplysninger. Ligesom for aftaler om levering af digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium, bør direktivet finde anvendelse, når som helst forbrugeren afgiver eller påtager sig at afgive personoplysninger til den erhvervsdrivende, undtagen hvis de personoplysninger, som forbrugeren afgiver, udelukkende behandles af den erhvervsdrivende for at levere det digitale indhold eller den digitale tjeneste, og den erhvervsdrivende ikke behandler disse oplysninger med noget andet formål. Enhver behandling af oplysninger bør være i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679.

(34)  For at sikre fuld overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/...(23) bør direktiv 2011/83/EU –såfremt digitalt indhold eller digitale tjenester ikke leveres til gengæld for en pris – heller ikke finde anvendelse i situationer, hvor den erhvervsdrivende indsamler personoplysninger ▌med det ene formål at overholde retlige krav, som den erhvervsdrivende er underlagt. Sådanne situationer kan omfatte tilfælde, hvor det af sikkerheds- og identifikationshensyn er påkrævet at registrere forbrugeren i henhold til gældende love ▌.

(35)  Direktiv 2011/83/EU bør heller ikke finde anvendelse i situationer, hvor den erhvervsdrivende kun indsamler metadata, som for eksempel oplysninger om forbrugerens udstyr eller browserhistorik ▌, undtagen hvis denne situation betragtes som en aftale i henhold til national lovgivning. Det bør heller ikke finde anvendelse i situationer, hvor forbrugeren, uden at have indgået en aftale med den erhvervsdrivende, udsættes for reklamer udelukkende for at få adgang til et digitalt indhold eller en digital tjeneste. Dog bør det stå medlemsstaterne frit for at udvide anvendelsen af reglerne i direktiv 2011/83/EU til også at gælde i sådanne situationer eller regulere sådanne situationer, der ikke falder ind under direktivets anvendelsesområde, på anden vis.

(36)  Begrebet "funktionalitet" bør henvise til de måder, hvorpå digitalt indhold eller digitale tjenester kan bruges. For eksempel kan fraværet eller tilstedeværelsen af tekniske begrænsninger, såsom beskyttelse ved hjælp af Digital Rights Management (DRM) eller områdekodning, have en indvirkning på muligheden for, at det digitale indhold eller den digitale tjeneste kan udføre alle sine funktioner i betragtning af dets/dens formål. Begrebet "interoperabilitet" beskriver, hvorvidt og i hvilket omfang digitalt indhold eller en digital tjeneste er i stand til at fungere sammen med hardware eller software, der adskiller sig fra det, som digitalt indhold eller tjenester af samme type normalt bruges med. Tilfredsstillende funktionsevne vil f.eks. omfatte det digitale indholds eller den digitale tjenestes evne til at udveksle oplysninger med en sådan anden software eller hardware og til at anvende de udvekslede oplysninger. Begrebet "kompatibilitet" er defineret i direktiv (EU) 2019/... (24).

(37)  I henhold til artikel 7, stk. 3, og artikel 8, stk. 8, i direktiv 2011/83/EU skal erhvervsdrivende i forbindelse med henholdsvis aftaler indgået uden for fast forretningssted og aftaler om fjernsalg kræve, at forbrugeren giver forudgående samtykke til, at leveringen påbegyndes, inden fortrydelsesfristen udløber. Der er i artikel 14, stk. 4, litra a), fastsat en aftaleretlig sanktion til brug i situationer, hvor dette krav ikke overholdes af den erhvervsdrivende, nemlig at forbrugeren ikke skal betale for de udførte tjenesteydelser. Kravet om at opnå forbrugerens udtrykkelige samtykke er derfor kun relevant for tjenesteydelser, herunder digitale tjenester, der udføres mod betaling af prisen. Det er derfor nødvendigt at ændre artikel 7, stk. 3, og artikel 8, stk. 8, således at kravet til erhvervsdrivende om at opnå forbrugerens forudgående samtykke kun gælder for tjenesteydelsesaftaler, i henhold til hvilke forbrugeren pålægges en forpligtelse til at betale.

(38)  Der gives ved artikel 16, litra m), i direktiv 2011/83/EU mulighed for en undtagelse fra fortrydelsesretten med hensyn til digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at vedkommende dermed mister sin fortrydelsesret. Der er i artikel 14, stk. 4, litra b), i 2011/83/EU fastsat en aftaleretlig sanktion til brug i situationer, hvor dette krav ikke overholdes af den erhvervsdrivende, nemlig at forbrugeren ikke skal betale for det forbrugte digitale indhold. Kravet om at opnå forbrugerens udtrykkelige samtykke og anerkendelse er derfor kun relevant for digitalt indhold, der leveres mod betaling af prisen. Det er derfor nødvendigt at ændre artikel 16, litra m), således at kravet til erhvervsdrivende om at opnå forbrugerens forudgående samtykke og anerkendelse kun gælder for aftaler, i henhold til hvilke forbrugeren pålægges en forpligtelse til at betale.

(39)  Der er i artikel 7, stk. 4, i direktiv 2005/29/EF fastsat oplysningskrav vedrørende "opfordring til køb" af et produkt til en specifik pris. Disse oplysningskrav gælder allerede i markedsføringsfasen, mens der ved direktiv 2011/83/EU indføres samme og andre – mere detaljerede – oplysningskrav i den senere fase forud for indgåelsen af aftalen (dvs. umiddelbart før forbrugeren indgår en aftale). Erhvervsdrivende kan derfor være nødsaget til at give de samme oplysninger under markedsføringen (f.eks. i en onlinereklame eller på et mediewebsted) og i fasen forud for indgåelsen af aftalen (f.eks. på siderne i deres onlineinternetbutikker).

(40)  De oplysningskrav, der er fastsat i artikel 7, stk. 4, i direktiv 2005/29/EF, omfatter, at forbrugeren oplyses om den erhvervsdrivendes klagebehandlingspolitik. Resultaterne af kvalitetskontrollen viser, at disse oplysninger er mest relevante i fasen forud for indgåelsen af aftalen, der reguleres ved direktiv 2011/83/EU. Kravet om at give disse oplysninger i opfordringer til køb i markedsføringsfasen, jf. direktiv 2005/29/EF, bør derfor udgå.

(41)  Ved artikel 6, stk. 1, litra h), i direktiv 2011/83/EU stilles der krav til erhvervsdrivende om, forud for indgåelse af aftalen, at give forbrugerne oplysninger om fortrydelsesretten, herunder om standardfortrydelsesformularen i bilag I(B) til direktivet. Der er i artikel 8, stk. 4, i direktiv 2011/83/EU fastsat enklere krav til de oplysninger, der skal foreligge forud for indgåelsen af aftaler til brug i tilfælde af, at aftalen indgås ved anvendelse af en fjernkommunikationsteknik, som kun giver begrænset plads eller tid til at formidle oplysningerne, for eksempel pr. telefon, via stemmestyret indkøbsassistent eller SMS. De obligatoriske oplysninger, der skal gives forud for indgåelsen af aftaler i forbindelse med eller gennem en sådan særlig fjernkommunikationsteknik, omfatter oplysninger vedrørende fortrydelsesretten som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra h). De omfatter derfor også udlevering af standardfortrydelsesformularen i bilag I(B) til direktivet. Dog er det umuligt at udlevere fortrydelsesformularen, hvis aftalen for eksempel indgås pr. telefon eller stemmestyret indkøbsassistent, og det kan være teknisk umuligt at udlevere den på en brugervenlig måde ved hjælp af andre fjernkommunikationsmidler, der er omfattet af artikel 8, stk. 4. Udlevering af standardfortrydelsesformularen bør derfor udgå af de oplysninger, som de erhvervsdrivende i alle tilfælde skal give i forbindelse med eller gennem en sådan særlig fjernkommunikationsteknik, der anvendes til indgåelse af aftaler, jf. artikel 8, stk. 4, i direktiv 2011/83/EU.

(42)  Der gives ved artikel 16, litra a), i direktiv 2011/83/EU mulighed for at fastsætte en undtagelse fra fortrydelsesretten for så vidt angår tjenesteydelsesaftaler, der er blevet fuldt udført, hvis udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og med anerkendelse af, at vedkommende vil miste sin fortrydelsesret, når aftalen er fuldstændig opfyldt af den erhvervsdrivende Derimod stilles der ved artikel 7, stk. 3, og artikel 8, stk. 8, i direktiv 2011/83/EU, der vedrører den erhvervsdrivendes forpligtelser i situationer, hvor udførelsen af aftalen er påbegyndt, inden fortrydelsesfristen udløber, kun krav til de erhvervsdrivende om at opnå forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke, og ikke vedkommendes anerkendelse af, at fortrydelsesretten går tabt, når udførelsen er afsluttet. For at sikre sammenhæng mellem ovennævnte retlige bestemmelser er det nødvendigt at tilføje en forpligtelse i artikel 7, stk. 3, og artikel 8, stk. 8, i direktiv 2011/83/EU om, at den erhvervsdrivende også skal opnå forbrugerens anerkendelse af, at fortrydelsesretten mistes, når udførelsen af afsluttet. Derudover bør formuleringen af artikel 16, litra a), tilpasses ændringerne i artikel 7, stk. 3, og artikel 8, stk. 8, således at kravet til erhvervsdrivende om at opnå forbrugerens forudgående samtykke kun gælder for tjenesteydelsesaftaler, i henhold til hvilke forbrugeren pålægges en forpligtelse til at betale. Imidlertid bør medlemsstaterne have mulighed for ikke at anvende kravet om at opnå forbrugerens anerkendelse af, at fortrydelsesretten mistes, når udførelsen er afsluttet i kontrakter, hvor forbrugeren udtrykkeligt har anmodet om et besøg fra den erhvervsdrivende med henblik på at udføre reparationer. I artikel 16, litra c), i direktiv 2011/83/EU fastsættes en undtagelse fra fortrydelsesretten i tilfælde af levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg. Denne undtagelse omfatter f.eks. fremstilling og installation af specialfremstillede møbler i forbrugerens hjem, når de leveres i henhold til en enkelt købsaftale.

(43)  Undtagelsen fra fortrydelsesretten i artikel 16, litra b), i direktiv 2011/83/EU bør også anses for at gælde for aftaler om individuelle leverancer af ikkenetværksenergi, da prisen er afhængig af udsving på råvaremarkederne eller energimarkederne, hvilket ikke kan kontrolleres af den erhvervsdrivende og kan forekomme inden fortrydelsesfristen.

(44)  I artikel 14, stk. 4, i direktiv 2011/83/EU foreskrives de betingelser, på hvilke forbrugeren, i tilfælde af udøvelse af fortrydelsesretten, ikke hæfter for omkostningerne ved udførelse af tjenesteydelser, levering af offentlige forsyninger og levering af digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium. Hvis nogen af disse betingelser er opfyldt, skal forbrugeren ikke betale prisen for tjenesteydelser, offentlige forsyninger eller digitalt indhold, der er modtaget før udøvelsen af fortrydelsesretten. For så vidt angår digitalt indhold er opfyldelsen af en af disse ikkekumulative betingelser i henhold til artikel 14, stk. 4, litra b), nr. iii), ensbetydende med manglende bekræftelse af aftalen, herunder bekræftelse af forbrugerens udtrykkelige samtykke til, at udførelsen af aftalen påbegyndes, inden fortrydelsesfristen udløber, og anerkendelse af, at vedkommende dermed mister sin fortrydelsesret. Betingelsen er imidlertid ikke blandt betingelserne for tabet af fortrydelsesretten i artikel 16, litra m), hvilket skaber usikkerhed med hensyn til forbrugerens mulighed for at anvende artikel 14, stk. 4, litra b), nr. iii), når de to øvrige betingelser i artikel 14, stk. 4, litra b), er opfyldt, og fortrydelsesretten derfor er tabt i henhold til artikel 16, litra m). Betingelsen i artikel 14, stk. 4, litra b), nr. iii), bør derfor føjes til artikel 16, litra m), så forbrugeren kan udøve fortrydelsesretten, når den ikke er opfyldt, og følgelig gøre krav på rettighederne i artikel 14, stk. 4.

(45)  Erhvervsdrivende kan personalisere prisen på deres tilbud til bestemte forbrugere eller bestemte kategorier af forbrugere baseret på automatiseret beslutningstagning og profilering af forbrugernes adfærd, der giver de erhvervsdrivende mulighed for at vurdere forbrugerens købekraft. Forbrugerne bør derfor informeres tydeligt, når den pris, de tilbydes, er personaliseret baseret på en automatiseret beslutningstagning, så de tager højde for de potentielle risici i deres beslutningsproces. Der bør derfor føjes et specifikt oplysningskrav til direktiv 2011/83/EU om, at forbrugeren skal informeres, når prisen er personaliseret baseret på automatiseret beslutningstagning. Dette oplysningskrav bør ikke gælde teknikker, såsom "dynamiske" priser eller "realtidspriser", der involverer en ændring af prisen på en meget fleksibel og hurtig måde som svar på markedsefterspørgslen, når dette ikke involverer personalisering baseret på automatiseret beslutningstagning. Dette oplysningskrav berører ikke Europa‑Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(25), som bl.a. indeholder bestemmelser om personers ret til ikke at blive udsat for automatiseret individuel beslutningstagning, herunder profilering.

(46)  I betragtning af de teknologiske udviklinger er det nødvendigt at fjerne henvisningen til faxnummer fra listen over kommunikationsmidler i artikel 6, stk. 1, litra c), i direktiv 2011/83/EU, da fax sjældent anvendes og i høj grad er forældet.

(47)  Forbrugerne forlader sig i stigende grad på anmeldelser og anbefalinger fra andre forbrugere, når de træffer købsbeslutninger. Når de erhvervsdrivende derfor giver adgang til forbrugeranmeldelser af produkter, bør de oplyse, om der er indført processer eller procedurer for at sikre, at de offentliggjorte anmeldelser stammer fra forbrugere, der har købt eller anvendt produkterne. Hvis der er indført sådanne processer eller procedurer, bør de give oplysninger til forbrugerne om, hvordan kontrollerne foretages, og klare oplysninger om, hvordan anmeldelser behandles, f.eks. om alle anmeldelser, uanset om de er positive eller negative, offentliggøres, eller om anmeldelserne er blevet sponsoreret eller påvirket af et kontraktforhold med en erhvervsdrivende. Desuden bør det derfor betragtes som en urimelig handelspraksis at vildlede forbrugerne ved at bruge udsagn, der antyder, at anmeldelser af et produkt er indsendt af forbrugere, der rent faktisk har brugt eller købt produktet, når der ikke er truffet rimelige og forholdsmæssige foranstaltninger til at sikre, at de stammer fra sådanne forbrugere. Sådanne skridt kan omfatte for eksempel tekniske midler til at kontrollere pålideligheden af den person, der poster en anmeldelse, ved at anmode om oplysninger for at kontrollere, at forbrugeren rent faktisk har købt eller brugt produktet.

(48)  Bestemmelserne om forbrugeranmeldelser og anprisninger berører ikke den almindelige og legale reklamepraksis, der består i at fremsætte overdrevne udtalelser eller udtalelser, som ikke er beregnet til at blive opfattet bogstaveligt.

(49)  Erhvervsdrivende bør også forbydes at offentliggøre falske forbrugeranmeldelser og anprisninger såsom "likes" på sociale medier eller få andre til det for at fremme deres produkter samt at manipulere med forbrugeranmeldelser og anprisninger såsom offentliggørelse af udelukkende positive anmeldelser og sletning af de negative. Dette kan også forekomme gennem ekstrapolering af sociale anprisninger, når en brugers positive interaktion med visse former for onlineindhold linkes eller overføres til andet, men relateret indhold, hvilket giver det indtryk, at den pågældende bruger også har en positiv holdning til det relaterede indhold.

(50)  Erhvervsdrivende bør forbydes at videresælge billetter til forbrugere til kulturelle og sportslige arrangementer, som de har erhvervet ved hjælp af software som "robotter", der sætter dem i stand til at købe et antal billetter, der overstiger de tekniske begrænsninger, som den primære billetsælger har fastsat, eller omgå eventuelle andre tekniske midler indført af den primære sælger for at sikre, at billetterne er tilgængelige for alle personer. Dette specifikke forbud berører ikke andre nationale foranstaltninger, som medlemsstaterne kan træffe for at beskytte forbrugernes legitime interesser og for at sikre kulturpolitisk og bred adgang for alle personer til kulturelle og sportslige arrangementer, såsom regulering af videresalgsprisen for billetterne.

(51)  Artikel 16 i EU's charter om grundlæggende rettigheder garanterer friheden til at drive virksomhed i overensstemmelse med EU-retten og nationale love og praksisser. Dog kan markedsføring på tværs af medlemsstaterne af varer som identiske, mens de med hensyn til sammensætning og karakteristika reelt frembyder betydelige forskelle, vildlede forbrugerne og foranledige dem til at træffe en transaktionsbeslutning, som de ellers ikke ville have truffet.

(52)  En sådan praksis kan derfor betegnes som værende i strid med direktiv 2005/29/EF på grundlag af en vurdering fra sag til sag af relevante elementer. Med henblik på at lette anvendelsen af den gældende lovgivning for medlemsstaternes forbruger- og fødevaremyndigheder blev der i Kommissionens meddelelse af 26. september 2017 "om anvendelse af EU's fødevare- og forbrugerbeskyttelseslovgivning i spørgsmål om to forskellige kvaliteter af produkter – specifikt i forbindelse med fødevarer"(26) ydet vejledning om anvendelsen af de nuværende EU-regler i situationer med to forskellige kvaliteter af fødevarer. I den sammenhæng har Kommissionens Fælles Forskningscenter fremlagt en fælles tilgang til sammenlignende testning af fødevarer(27).

(53)  Dog har erfaringerne med håndhævelsen vist, at det i mangel af en udtrykkelig bestemmelse kan være uklart for forbrugere, erhvervsdrivende og nationale kompetente myndigheder, hvilke handelspraksisser der kan være i strid med direktiv 2005/29/EF. Direktiv 2005/29/EF bør derfor ændres for at sikre retssikkerheden for både erhvervsdrivende og håndhævelsesmyndighederne ved udtrykkeligt at tage fat på problemet med markedsføring af en vare som identisk med samme vare, som markedsføres i ▌andre medlemsstater, men hvor den pågældende vare med hensyn til sammensætning og karakteristika frembyder betydelige forskelle. De kompetente myndigheder bør fra sag til sag vurdere og håndtere sådanne praksisser i overensstemmelse med direktivets bestemmelser. Den kompetente myndighed bør i sin vurdering tage hensyn til, hvorvidt en sådan differentiering let kan identificeres af forbrugerne, den erhvervsdrivendes ret til at tilpasse varer af samme mærke til forskellige geografiske markeder ud fra legitime og objektive faktorer som for eksempel national lovgivning, tilgængelighed eller sæsonbestemthed af råvarer ▌eller frivillige strategier med det formål at forbedre adgangen til sund og næringsrig mad samt den erhvervsdrivendes ret til at tilbyde varer af samme mærke i pakninger med forskellig vægt eller volumen på forskellige geografiske markeder. De kompetente myndigheder bør vurdere, om en sådan differentiering let kan identificeres af forbrugerne ved at se på tilgængeligheden og tilstrækkeligheden af oplysningerne. Det er vigtigt, at forbrugerne bliver informeret om differentiering af varer ud fra legitime og objektive faktorer. Erhvervsdrivende bør frit kunne give sådanne oplysninger på forskellige måder, der giver forbrugerne mulighed for at få adgang til de nødvendige oplysninger. Generelt bør de erhvervsdrivende vælge andre måder end vareetiketten til formidling af disse oplysninger. De relevante sektorbestemte EU-regler og reglerne om fri bevægelighed for varer bør respekteres.

(54)  Selv om salg uden for fast forretningssted – ligesom salg på den erhvervsdrivendes forretningssted og fjernsalg – er en legitim og veletableret salgskanal, kan en række særlig aggressive eller vildledende markedsførings- eller salgspraksisser i forbindelse med en erhvervsdrivendes besøg i forbrugerens hjem ▌eller ▌udflugter som omhandlet i artikel 2, stk. 8, i direktiv 2011/83/EU lægge pres på forbrugerne for at få dem til at købe varer eller tjenester, som de ellers ikke ville købe, eller varer til overpris, ofte til øjeblikkelig betaling. Sådanne praksisser er ofte målrettet ældre eller andre sårbare forbrugere. En række medlemsstater betragter dem som uønskede og anser det for nødvendigt at begrænse særlige former for eller aspekter af salg uden for fast forretningssted i den i direktiv 2011/83/EU omhandlede betydning, som for eksempel aggressiv og vildledende markedsføring eller salg af et produkt i forbindelse med uønskede besøg i forbrugerens hjem eller ▌udflugter. Hvis der indføres sådanne begrænsninger ud fra andre hensyn end forbrugerbeskyttelse, såsom den offentlige interesse eller respekten for privatlivet, der er beskyttet ved artikel 7 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, falder de uden for anvendelsesområdet for direktiv 2005/29/EF.

(55)  I overensstemmelse med nærhedsprincippet og med henblik på at lette håndhævelsen bør det derfor præciseres, at direktiv 2005/29/EF ikke berører medlemsstaternes frihed til at vedtage nationale bestemmelser for yderligere at beskytte forbrugernes legitime interesser mod urimelig kommerciel praksis i forbindelse med uønskede besøg i deres private hjem af erhvervsdrivende, der ønsker at tilbyde eller sælge produkter, eller for så vidt angår udflugter, der organiseres af en erhvervsdrivende med det formål eller den virkning at reklamere for produkter eller sælge dem til forbrugerne, hvis sådanne bestemmelser er begrundet i hensynet til forbrugerbeskyttelse. Alle sådanne bestemmelser bør stå i et rimeligt forhold til formålet, ikke give anledning til forskelsbehandling og ikke forbyde disse salgskanaler som sådan. Nationale bestemmelser, der vedtages af medlemsstaterne, kan for eksempel fastsætte det tidspunkt på dagen, hvor besøg i forbrugernes hjem uden deres udtrykkelige anmodning ikke er tilladt, eller forbyde sådanne besøg, når forbrugeren synligt har tilkendegivet, at disse besøg ikke er acceptable, eller foreskrive betalingsproceduren. Endvidere kan sådanne bestemmelser fastsætte mere beskyttende regler på de områder, som er harmoniseret ved direktiv 2011/83/EU. Direktiv 2011/83/EU bør derfor ændres for at gøre det muligt for medlemsstaterne at vedtage nationale foranstaltninger, der sikrer en længere fortrydelsesfrist, og fravige særlige undtagelser fra fortrydelsesretten. Der bør stilles krav til medlemsstaterne om at meddele alle nationale bestemmelser, der vedtages i den henseende, til Kommissionen, således at Kommissionen kan gøre disse oplysninger tilgængelige for alle interesserede parter og overvåge, at foranstaltningerne står i et rimeligt forhold til formålet og er lovlige.

(56)  Med hensyn til aggressiv og vildledende praksis i forbindelse med arrangementer, der afholdes andre steder end den erhvervsdrivendes forretningssted, berører direktiv 2005/29/EF ikke eventuelle betingelser for etablering eller godkendelsesordninger, som medlemsstaterne kan pålægge erhvervsdrivende. Direktiv 2005/29/EF berører endvidere ikke national aftaleret og navnlig ikke bestemmelserne om kontrakters gyldighed, indgåelse og virkning. Aggressiv og vildledende praksis i forbindelse med arrangementer, der afholdes andre steder end den erhvervsdrivendes forretningssted, kan forbydes efter en individuel vurdering i henhold til artikel 5 til 9 i direktiv 2005/29/EF. Hertil kommer, at bilag I til direktiv 2005/29/EF indeholder et generelt forbud mod praksis, hvor den erhvervsdrivende skaber det indtryk, at denne ikke handler som led i sit erhverv, og praksis, der skaber det indtryk, at forbrugeren ikke kan forlade lokalerne, før en aftale er indgået. Kommissionen bør vurdere, om de gældende regler giver et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for forbrugerne og værktøjer til medlemsstaterne, så de effektivt kan gribe ind over for en sådan praksis.

(57)  Dette direktiv bør derfor ikke berøre de aftaleretlige bestemmelser i national ret for så vidt angår aftaleretlige aspekter, der ikke er reguleret af dette direktiv. Dette direktiv bør derfor ikke berøre national ret, der f.eks. regulerer aftalers indgåelse eller gyldighed, såsom i tilfælde af manglende samtykke eller ulovlig kommerciel aktivitet.

(58)  For at sikre at borgerne har adgang til ajourførte oplysninger om deres EU‑forbrugerrettigheder og klagemuligheder, bør den onlineindgang, som skal udvikles af Kommissionen, så vidt muligt være brugervenlig, mobilvenlig, let tilgængelig og anvendelig for alle, herunder personer med handicap ("design for alle").

(59)  Det fremgår af den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter(28), at medlemsstaterne har forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesforskrifter. Med hensyn til dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(60)  Da målene for dette direktiv, nemlig bedre håndhævelse og modernisering af forbrugerbeskyttelseslovgivningen, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men, på grund af problemets EU-dækkende karakter, bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål –

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer af direktiv 2005/29/EF

I direktiv 2005/29/EF foretages følgende ændringer:

1)  Artikel 2, stk. 1, ændres således:

a)  litra c) affattes således:"

"c) "produkt": en vare eller tjenesteydelse, herunder fast ejendom, digitale tjenester og digitalt indhold samt rettigheder og pligter"

"

b)  følgende litra tilføjes:"

"m) "rangordning": den relative betydning, der tillægges produkter, som de præsenteres, opstilles eller kommunikeres af den erhvervsdrivende, uanset de teknologiske midler, der anvendes til en sådan præsentation, opstilling eller kommunikation

   n) "onlinemarkedsplads": en tjeneste, der gør det muligt for forbrugerne at indgå fjernsalg med andre erhvervsdrivende eller forbrugere ved hjælp af software, herunder et websted, en del af et websted eller en applikation, der drives af eller på vegne af den erhvervsdrivende"

"

2)  Artikel 3, stk. 5 og 6, affattes således: ▌"

"5. Dette direktiv forhindrer ikke medlemsstaterne i at vedtage bestemmelser med henblik på at beskytte forbrugernes legitime interesser for så vidt angår særlig aggressive eller vildledende markedsførings- eller salgspraksisser i forbindelse med en erhvervsdrivendes uønskede besøg i forbrugerens hjem eller for så vidt angår ▌udflugter, der organiseres af en erhvervsdrivende med det formål eller den virkning at reklamere for produkter eller sælge dem til forbrugerne. ▌Sådanne bestemmelser skal stå i et rimeligt forhold til formålet, ikke give anledning til forskelsbehandling og være begrundet i hensynet til forbrugerbeskyttelse

6.   Medlemsstaterne underretter omgående Kommissionen om anvendelse af nationale bestemmelser på grundlag af stk. 5 samt om eventuelle senere ændringer. Kommissionen gør disse oplysninger let tilgængelige for forbrugere og erhvervsdrivende på et dertil indrettet websted."

"

3)  I artikel 6, stk. 2, tilføjes følgende litra:"

"c) enhver markedsføring af en vare i en medlemsstat som identisk med samme vare, som den markedsføres i ▌andre medlemsstater, men hvor den pågældende vare med hensyn til sammensætning og karakteristika frembyder betydelige forskelle, medmindre det er begrundet i legitime og objektive faktorer."

"

4)   ▌ I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a)  i stk. 4 foretages følgende ændringer:

i)  litra d) affattes således:"

"d) forhold vedrørende betaling, levering og udførelse, hvis disse afviger fra kravene i forbindelse med erhvervsmæssig diligenspligt".

"

ii)  følgende litra tilføjes:"

"f) for produkter, der tilbydes på onlinemarkedspladser, uanset om den tredjepart, der tilbyder produkterne, er erhvervsdrivende eller ej, på grundlag af den pågældende tredjeparts erklæring til onlinemarkedspladsen."

"

b)  følgende stykke indsættes:"

"4a. Når forbrugerne gives mulighed for at søge efter produkter, der tilbydes af forskellige erhvervsdrivende eller af forbrugere på grundlag af en søgning i form af et nøgleord, en sætning eller et andet input, uanset hvor transaktionerne i sidste ende gennemføres, anses generelle oplysninger, som stilles til rådighed i et særligt afsnit af onlinegrænsefladen, der er direkte og let tilgængelig fra den side, hvor søgeresultatet præsenteres, om de vigtigste parametre, der afgør rangordningen af de produkter, der præsenteres for forbrugeren som følge af søgningen og den relative betydning af disse parametre i forhold til andre parametre, for at være væsentlige. Dette stykke gælder ikke for udbydere af onlinesøgemaskiner som defineret i forordning (EU) 2019/ ...* (29).

__________________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… af … (EUT ...)".

"

c)  følgende stykke indsættes:"

"6. Når en erhvervsdrivende giver adgang til forbrugeranmeldelser af produkter, anses oplysninger om, hvorvidt og hvordan den erhvervsdrivende sikrer, at de offentliggjorte anmeldelser stammer fra forbrugere, der har købt eller anvendt produkterne, for at være væsentlige."

"

5)  Følgende ▌artikel indsættes:"

"Artikel 11a

Klageadgang

1.  ▌Forbrugere, der lider skade som følge af urimelig handelspraksis, skal have adgang til forholdsmæssige og effektive retsmidler, herunder skadeserstatning og, hvor det er relevant, prisnedslag eller ophævelse af kontrakten. Medlemsstaterne kan fastsætte betingelserne for anvendelsen og virkningerne af disse retsmidler. Medlemsstaterne kan, hvor det er relevant, tage hensyn til grovheden og arten af den urimelige handelspraksis, skade lidt af forbrugeren og andre relevante omstændigheder.

2.  Disse retsmidler berører ikke anvendelsen af andre retsmidler, som er til rådighed for forbrugerne i henhold til EU-retten eller national lovgivning."

"

6)  Artikel 13 affattes således:"

"Artikel 13

Sanktioner

1.  Medlemsstaterne fastsætter de regler vedrørende sanktioner, der anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages inden for rammerne af dette direktiv, og træffer alle fornødne foranstaltninger for at sikre sanktionernes gennemførelse. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

2.  Medlemsstaterne sikrer, ▌at følgende ikkeudtømmende og vejledende kriterier tages i betragtning ved pålæggelse af sanktioner, hvor det er relevant:

   a) arten, grovheden, omfanget og varigheden af overtrædelsen

   b) eventuelle foranstaltninger, som den erhvervsdrivende har truffet for at begrænse eller afhjælpe den skade, som forbrugerne har lidt

   c) den erhvervsdrivendes eventuelle tidligere overtrædelser
   d) opnåede økonomiske fordele eller undgåede tab som følge af overtrædelsen, hvis de relevante data er tilgængelige
   e) sanktioner, der pålægges den erhvervsdrivende for den samme overtrædelse i andre medlemsstater i grænseoverskridende tilfælde, hvor oplysninger om sådanne sanktioner er tilgængelige via den mekanisme, der er etableret i medfør af forordning (EU) 2017/2394
   f) andre skærpende eller formildende faktorer i sagen.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at de sanktioner, der indføres i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) 2017/2394, omfatter muligheden for enten at pålægge bøder gennem administrative procedurer eller indlede retsforfølgning med henblik på pålæggelse af bøder eller begge dele af en maksimumsstørrelse på mindst 4 % af den erhvervsdrivendes årlige omsætning i den eller de berørte medlemsstater. Uden at dette berører den pågældende forordning, kan medlemsstaterne af nationale forfatningsmæssige grunde begrænse pålæggelsen af bøder til:

   a) overtrædelse af artikel 6, 7, 8, 9 og af bilag I og
   b) en erhvervsdrivendes fortsatte anvendelse af handelspraksis, der er blevet anset for urimelig af den kompetente nationale myndighed eller domstol, når overtrædelsen ikke er omfattet af litra a).

4.  I de tilfælde, hvor der skal pålægges en bøde i henhold til stk. 3, men oplysningerne om den erhvervsdrivendes årlige omsætning ikke er tilgængelige, indfører medlemsstaterne muligheden for at pålægge bøder af en maksimumsstørrelse på mindst 2 mio. EUR.

5.  Medlemsstaterne giver senest den ... [dato for gennemførelsen af dette ændringsdirektiv] Kommissionen meddelelse om deres regler for sanktioner og meddeler omgående senere ændringer af betydning herfor"

"

7)  Bilag I ▌affattes således:

a)  følgende nummer indsættes:"

"11a. Levering af søgeresultater som svar på en forbrugers onlinesøgning uden tydelig oplysning om enhver form for betalt reklame eller betaling specifikt for at opnå højere placering af produkter i søgeresultaterne."

"

b)  følgende numre indsættes:"

"23a. Videresalg til forbrugerne af billetter til arrangementer, hvis den erhvervsdrivende har erhvervet dem ved hjælp af automatiske midler til at omgå pålagte begrænsninger for antallet af billetter, som en person kan købe, eller andre regler for køb af billetter.

23b.  Angivelse af, at anmeldelser af et produkt er indsendt af forbrugere, som faktisk har anvendt eller købt produktet, uden at træffe rimelige og forholdsmæssige foranstaltninger til at sikre, at anmeldelsen stammer fra sådanne forbrugere.

23c.  Indsendelse eller rekvirering fra anden juridisk eller fysisk person af falske forbrugeranmeldelser eller anprisninger eller forkert fremstilling af forbrugeranmeldelser eller sociale anprisninger for at fremme produkter.".

"

Artikel 2

Ændringer af direktiv 2011/83/EU

I direktiv 2011/83/EU foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)  nr. 3 affattes således:"

"3) "varer": varer som defineret i artikel 2, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/...*(30).

__________________

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… af ... (EUT ...).".

"

b)  følgende nummer ▌indsættes:"

4a) "personoplysninger": personoplysninger som defineret i artikel 4, nr. 1, i forordning (EU) 2016/679"

"

c)   nr. 5) og 6) affattes således:"

5) "købsaftale": enhver aftale, i henhold til hvilken den erhvervsdrivende overdrager eller påtager sig at overdrage ejerskabet til varer til forbrugeren, herunder enhver aftale, der omfatter både varer og tjenesteydelser

   6) "tjenesteydelsesaftale": enhver aftale, dog ikke en købsaftale, i henhold til hvilken den erhvervsdrivende leverer eller påtager sig at levere en tjenesteydelse, herunder en digital tjeneste, til forbrugeren ▌"

"

d)  Nr. 11 affattes således:"

"11) "digitalt indhold": digitalt indhold som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa‑Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/...*(31)."

__________________

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… af ... (EUT ...).".

"

e)  Følgende numre tilføjes:"

" ▌ 16) "digital tjeneste": en digital tjenesteydelse som defineret i artikel 2, nr. 2), i direktiv (EU) 2019/...(32)+

   17) "onlinemarkedsplads": en ▌tjenesteydelse, der giver forbrugere mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med andre erhvervsdrivende eller forbrugere ved hjælp af software, herunder et websted, en del af et websted eller en applikation, der drives af eller på vegne af den erhvervsdrivende"
   18) "udbyder af onlinemarkedsplads": enhver udbyder, der udbyder onlinemarkedsplads til forbrugerne

   19) "kompatibilitet": kompatibilitet som defineret i artikel 2, nr. 10), i direktiv (EU) 2019/...(33)
   20) "funktionalitet": funktionalitet som defineret i artikel 2, nr. 11), i direktiv (EU) 2019/...+
   21) "interoperabilitet": interoperabilitet som defineret i artikel 2, nr. 12), i direktiv (EU) 2019/...+."

"

2)  I artikel 3 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Dette direktiv finder anvendelse på enhver aftale indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, hvor forbrugeren betaler eller påtager sig at betale prisen derfor på de vilkår og i det omfang, der følger af direktivets bestemmelser. Det finder anvendelse på aftaler om forsyning af vand, gas, elektricitet eller fjernvarme, herunder fra offentlige leverandører, for så vidt forsyningen sker på aftalebasis."

"

b)  Følgende stykke indsættes:"

"1a. Dette direktiv finder også anvendelse, hvor den erhvervsdrivende leverer eller påtager sig at levere digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, eller en digital tjeneste til forbrugeren, hvor forbrugeren afgiver eller påtager sig at afgive personoplysninger til den erhvervsdrivende, undtagen hvis de personoplysninger, som forbrugeren afgiver, udelukkende behandles af den erhvervsdrivende med henblik på at levere digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, eller en digital tjeneste i overensstemmelse med dette direktiv eller for at overholde retlige krav, som den erhvervsdrivende er underlagt, og den erhvervsdrivende ikke behandler disse oplysninger med noget andet formål."

"

c)  I stk. 3 foretages følgende ændringer:

i)  Litra k) affattes således:"

"k) om personbefordring, med undtagelse af artikel 8, stk. 2, og artikel 19, 21 og 22"

"

ii)  Følgende litra tilføjes:"

"n) om varer, der sælges på tvangsauktion eller i øvrigt i henhold til lov."

"

3)  Artikel 5, stk. 1 ▌, ændres som følger:

a)  Litra e) affattes således:"

"e) foruden påmindelsen om eksistensen af en lovbestemt garanti for varernes, det digitale indholds og de digitale tjenesters kontraktmæssighed, eventuel eftersalgsservice og handelsmæssige garantier samt betingelserne herfor, hvor det er relevant"

"

b)  Litra g) og h) affattes således:"

"g) hvor det er relevant, funktionaliteten, herunder gældende tekniske beskyttelsesforanstaltninger for varer med digitale elementer, digitalt indhold og digitale tjenester

   h) hvor det er relevant, kompatibiliteten og interoperabiliteten af varer med digitale elementer, digitalt indhold og digitale tjenester ▌i henhold til, hvad den erhvervsdrivende ved eller med rimelighed burde have vidst"

"

4)  ▌Artikel 6 ændres således:

a)  I stk. 1 foretages følgende ændringer:

i)  Litra c) affattes således:"

"c) den fysiske adresse, hvor den erhvervsdrivende er etableret, og den erhvervsdrivendes eventuelle telefonnummer og e-mailadresse. Såfremt den erhvervsdrivende giver adgang til andre kommunikationsmidler, der garanterer, at forbrugeren kan opbevare enhver skriftlig korrespondance, herunder datoen og tidspunktet for en sådan korrespondance, med den erhvervsdrivende på et varigt medium, omfatter disse oplysninger også oplysninger om andre sådanne midler. Alle disse kommunikationsmidler, som den erhvervsdrivende stiller til rådighed, skal sikre, at forbrugeren kan kontakte den erhvervsdrivende hurtigt og kommunikere effektivt med vedkommende. Hvis det er relevant, oplyser den erhvervsdrivende også den fysiske adresse og identitet på den erhvervsdrivende, på hvis vegne vedkommende handler."

"

ii)  Følgende litra indsættes:"

"ea) hvor det er relevant, at prisen blev personaliseret på grundlag af automatiseret beslutningstagning”

"

iii)  Litra l) affattes således:"

"l) påmindelse om eksistensen af en lovbestemt garanti for varernes, det digitale indholds og de digitale tjenesters kontraktmæssighed"

"

iv)  Litra r) og s) affattes således:"

"r) hvor det er relevant, funktionaliteten, herunder gældende tekniske beskyttelsesforanstaltninger for varer med digitale elementer, digitalt indhold og digitale tjenester

   s) hvor det er relevant, kompatibiliteten og interoperabiliteten af varer med digitale elementer, digitalt indhold og digitale tjenester ▌i henhold til, hvad den erhvervsdrivende ved eller med rimelighed burde have vidst"

"

b)  Stk. 4 affattes således:"

"4. Oplysningerne i stk. 1, litra h), i), og j), kan gives ved hjælp af standardfortrydelsesformularen, jf. bilag I(A). Den erhvervsdrivende har opfyldt oplysningskravene i stk. 1, litra h), i) og j), hvis vedkommende har leveret disse oplysninger til forbrugeren og udfyldt formularen korrekt. Henvisningerne til fortrydelsesfristen på 14 dage i standardfortrydelsesformularen i bilag I(A) erstattes af henvisninger til en fortrydelsesfrist på 30 dage i de tilfælde, hvor medlemsstaterne har vedtaget regler i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1a."

"

5)  Følgende ▌artikel indsættes:"

"Artikel 6a

Supplerende specifikke oplysningskrav for aftaler, der indgås på onlinemarkedspladser

1.  Inden forbrugeren er bundet af en anden fjernsalgsaftale eller et tilsvarende tilbud på en onlinemarkedsplads, giver udbyderen af onlinemarkedspladsen, uden at det berører bestemmelserne i direktiv 2005/29/EF, følgende oplysninger på en klar og brugervenlig måde og på en måde, der egner sig til fjernkommunikations:

   a) generelle oplysninger i et særligt afsnit af onlinegrænsefladen, der er direkte og let tilgængeligt fra den side, hvor tilbuddene præsenteres, om de vigtigste parametre for, hvordan de tilbud, som forbrugeren præsenteres for som følge af sin søgning på onlinemarkedspladsen, rangordnes som defineret i artikel 2, stk. 1, litra m), i direktiv 2005/29/EF og den relative betydning af disse parametre i forhold til andre parametre
   b) hvorvidt den tredjepart, der tilbyder varerne, tjenesteydelserne eller det digitale indhold, er en erhvervsdrivende eller ej, på grundlag af den pågældende tredjeparts erklæring til onlinemarkedspladsen
   c) hvorvidt forbrugerrettigheder hidrørende fra Unionens forbrugerlovgivning ikke gælder for aftalen ▌, når den tredjepart, der tilbyder varerne, tjenesteydelserne eller det digitale indhold, ikke er erhvervsdrivende
   d) hvis det er relevant, hvordan forpligtelserne i forbindelse med aftalen deles mellem den tredjepart, der tilbyder varerne, tjenesteydelserne eller det digitale indhold, og udbyderen af onlinemarkedspladsen. Disse oplysninger berører ikke det ansvar, som onlinemarkedspladsen eller den erhvervsdrivende måtte have i forhold til aftalen i medfør af Unionens eller national lovgivning.

2.  Med forbehold af direktiv 2000/31/EF forhindrer denne artikel ikke medlemsstaterne i at indføre yderligere oplysningskrav for onlinemarkedspladser. Sådanne bestemmelser skal stå i et rimeligt forhold til formålet, ikke give anledning til forskelsbehandling og være begrundet i hensynet til forbrugerbeskyttelse."

"

6)  Artikel 7, stk. 3, affattes således:"

"3. Hvis en forbruger ønsker, at udførelsen af tjenesteydelser eller leveringen af vand, gas eller elektricitet, når disse varer ikke sælges i en afgrænset volumen eller i en bestemt mængde, eller af fjernvarme skal påbegyndes, inden fortrydelsesfristen udløber, jf. artikel 9, stk. 2, og forbrugeren ved aftalen pålægges en forpligtelse til at betale, skal den erhvervsdrivende kræve, at forbrugeren fremsætter en sådan udtrykkelig anmodning på et varigt medium. Den erhvervsdrivende skal også bede forbrugeren om at anerkende, at når aftalen er fuldstændig opfyldt af den erhvervsdrivende, har forbrugeren ikke længere nogen fortrydelsesret."

"

7)  I artikel 8 foretages følgende ændringer:

(a)  Stk. 4 affattes således:"

"4. Hvis aftalen indgås ved anvendelse af en fjernkommunikationsteknik, som kun giver begrænset plads eller tid til at formidle oplysningerne, skal den erhvervsdrivende ved anvendelse af eller gennem nævnte særlige teknik forud for en sådan aftales indgåelse mindst give de oplysninger om varernes eller tjenesteydelsernes vigtigste egenskaber, den erhvervsdrivendes identitet, den samlede pris, fortrydelsesretten, aftalens varighed og for tidsubegrænsede aftaler bestemmelserne for opsigelse af aftalen, jf. hhv. artikel 6, stk. 1, litra a), b), e), h) og o), med undtagelse af den i litra h) omhandlede standardfortrydelsesformular i bilag I(B). De øvrige oplysninger, som er omhandlet i artikel 6, stk. 1, herunder fortrydelsesformularen, formidles af den erhvervsdrivende til forbrugeren på passende måde i overensstemmelse med stk. 1 i denne artikel."

"

(b)  Stk. 8 affattes således:"

"8. Hvis en forbruger ønsker, at udførelsen af tjenesteydelser eller leveringen af vand, gas eller elektricitet, når disse varer ikke sælges i en afgrænset volumen eller i en bestemt mængde, eller af fjernvarme skal påbegyndes, inden fortrydelsesfristen udløber, jf. artikel 9, stk. 2, og forbrugeren ved aftalen pålægges en forpligtelse til at betale, skal den erhvervsdrivende kræve, at forbrugeren fremsætter en udtrykkelig anmodning. Den erhvervsdrivende skal også bede forbrugeren om at anerkende, at når aftalen er fuldstændig opfyldt af den erhvervsdrivende, har forbrugeren ikke længere nogen fortrydelsesret."

"

8)  I artikel 9 foretages følgende ændringer:

a)  Følgende stykke indsættes:"

"1a. Medlemsstaterne kan vedtage regler, ifølge hvilke fortrydelsesfristen på 14 dage, jf. stk. 1, forlænges til 30 dage for aftaler indgået i forbindelse med en erhvervsdrivendes uopfordrede besøg i forbrugerens hjem eller udflugter arrangeret af en erhvervsdrivende med det formål eller den virkning at reklamere for eller sælge produkter til forbrugere med henblik på at beskytte forbrugernes legitime interesser for så vidt angår aggressiv eller vildledende markedsføring eller salgsmetoder. Sådanne bestemmelser skal stå i et rimeligt forhold til formålet, ikke give anledning til forskelsbehandling og være begrundet i hensynet til forbrugerbeskyttelse."

"

b)  Indledningen i stk. 2 affattes således:"

"2. Med forbehold af artikel 10 udløber den i nærværende artikels stk. 1 nævnte fortrydelsesfrist efter 14 dage eller efter 30 dage i de tilfælde, hvor medlemsstaterne har vedtaget bestemmelser i overensstemmelse med denne artikels stk. 1a fra:"

"

9)  Artikel 10, stk. 2, affattes således:"

"2. Hvis den erhvervsdrivende har givet forbrugeren oplysningerne i henhold til denne artikels stk. 1 senest 12 måneder fra den dato, der er nævnt i artikel 9, stk. 2, udløber fortrydelsesfristen 14 dage eller 30 dage i de tilfælde, hvor medlemsstaterne har vedtaget bestemmelser i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1a, efter den dato, hvor forbrugeren modtager oplysningerne."

"

10)  I artikel 13 tilføjes følgende stykker:"

"4. For så vidt angår forbrugerens personoplysninger overholder den erhvervsdrivende de gældende forpligtelser i henhold til forordning (EU) 2016/679.

5.  Den erhvervsdrivende afholder sig fra at bruge indhold, bortset fra personoplysninger, som blev afgivet eller skabt af forbrugeren ved anvendelse af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, der er leveret af den erhvervsdrivende, medmindre dette indhold:

   a) ikke kan anvendes uden for rammerne af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, der er leveret af den erhvervsdrivende
   b) kun vedrører forbrugerens aktivitet i forbindelse med anvendelse af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, der er leveret af den erhvervsdrivende
   c) er aggregeret med andre data af den erhvervsdrivende og ikke eller kun ved en uforholdsmæssig stor indsats kan skilles ud eller
   d) er genereret af forbrugeren og andre i fællesskab, og hvis andre forbrugere fortsat kan anvende indholdet.

6.  Med undtagelse af de situationer, der er nævnt i stk. 5, litra a), b) eller c), skal den erhvervsdrivende på forbrugerens anmodning stille alt indhold bortset fra personoplysninger, som blev afgivet eller skabt af forbrugeren ved anvendelse af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, der er leveret af den erhvervsdrivende, til rådighed for forbrugeren.

7.  Forbrugeren er berettiget til at downloade dette digitale indhold gratis og uden hindringer fra den erhvervsdrivendes side inden for en rimelig frist og i et almindeligt anvendt og maskinlæsbart format.

8.  Hvis fortrydelsesretten udnyttes, kan den erhvervsdrivende hindre forbrugerens fortsatte anvendelse af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, navnlig ved at gøre det digitale indhold eller den digitale tjeneste utilgængelig for forbrugeren eller deaktivere forbrugerens brugerkonto, jf. dog stk. 6."

"

11)  I artikel 14 foretages følgende ændringer:

a)   Følgende stykke indsættes:"

"2a. Hvis forbrugeren gør brug af fortrydelsesretten, afstår vedkommende fra at anvende det digitale indhold eller den digitale tjeneste og fra at stille det/den til rådighed for tredjeparter."

"

b)  Stk. 4, litra b), nr. i), affattes således:"

"i) forbrugeren ikke på forhånd har givet sit udtrykkelige samtykke til, at udførelsen kan påbegyndes inden udløbet af den 14- eller 30-dages frist, der er nævnt i artikel 9"

"

12)  I artikel 16 foretages følgende ændringer:

a)  Litra a) affattes således:"

"a) tjenesteydelsesaftaler, efter at tjenesteydelsen er blevet fuldt udført og, hvis aftalen forpligter forbrugere til at betale, hvis udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og med anerkendelse af, at vedkommende mister sin fortrydelsesret, når aftalen er fuldstændig opfyldt af den erhvervsdrivende"

"

b)  Litra m) affattes således:"

"m) aftaler om levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt, og hvis forbrugeren ved aftalen pålægges en forpligtelse til at betale, hvis:

   i) forbrugeren har givet forudgående udtrykkeligt samtykke til, at udførelsen påbegyndes, inden fortrydelsesfristen udløber
   ii) forbrugeren har anerkendt, at vedkommende dermed mister sin fortrydelsesret, og
   iii) den erhvervsdrivende har givet bekræftelse i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, eller artikel 8, stk. 7."

"

c)  Følgende afsnit tilføjes:"

"Medlemsstaterne kan afvige fra undtagelserne til fortrydelsesretten i stk. 1, litra a), b), c) og e), for aftaler indgået i forbindelse med en erhvervsdrivendes uønskede besøg i forbrugerens hjem eller udflugter arrangeret af en erhvervsdrivende med det formål eller den virkning at reklamere for eller sælge produkter til forbrugere med henblik på at beskytte forbrugernes legitime interesser for så vidt angår aggressiv eller vildledende markedsføring eller aggressive eller vildledende salgsmetoder. Sådanne bestemmelser skal stå i et rimeligt forhold til formålet, ikke give anledning til forskelsbehandling og være begrundet i hensynet til forbrugerbeskyttelse.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at forbrugeren mister fortrydelsesretten i tilfælde af tjenesteydelsesaftaler, efter at tjenesteydelsen er blevet fuldt udført, og hvor forbrugeren specifikt har anmodet om et besøg fra den erhvervsdrivende med henblik på at udføre reparationer, hvis udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke, hvis aftalen forpligter forbrugeren til at betale."

"

13)  Artikel 24 affattes således:"

"Artikel 24

Sanktioner

1.  Medlemsstaterne fastsætter de regler vedrørende sanktioner, der anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages inden for rammerne af dette direktiv, og træffer alle fornødne foranstaltninger for at sikre sanktionernes gennemførelse. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

2.  Medlemsstaterne sikrer, ▌at følgende ikkeudtømmende og vejledende kriterier tages i betragtning ved pålæggelse af sanktioner, hvor det er relevant:

   a) arten, grovheden, omfanget og varigheden af overtrædelsen

   b) eventuelle foranstaltninger, som den erhvervsdrivende har truffet for at begrænse eller afhjælpe den skade, som forbrugerne har lidt

   c) den erhvervsdrivendes eventuelle tidligere overtrædelser
   d) opnåede økonomiske fordele eller undgåede tab som følge af overtrædelsen, hvis de relevante data er tilgængelige
   e) sanktioner, der pålægges den erhvervsdrivende for den samme overtrædelse i andre medlemsstater i grænseoverskridende tilfælde, hvor oplysninger om sådanne sanktioner er tilgængelige via den mekanisme, der er etableret i medfør af forordning (EU) 2017/2394
   f) andre skærpende eller formildende faktorer i sagen.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at når der indføres sanktioner i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) 2017/2394, omfatter de muligheden for enten at pålægge bøder gennem administrative procedurer eller indlede retsforfølgning med henblik på pålæggelse af bøder, eller begge dele, af en maksimumsstørrelse på mindst 4 % af den erhvervsdrivendes årlige omsætning i den eller de berørte medlemsstater

4.  For de tilfælde, hvor en bøde skal pålægges i henhold til stk. 3, men oplysningerne om den erhvervsdrivendes årlige omsætning ikke er tilgængelige, indfører medlemsstaterne muligheden for at pålægge bøder af en maksimumsstørrelse på mindst 2 mio. EUR.

5.  Medlemsstaterne giver senest den ... [dato for gennemførelsen af dette ændringsdirektiv] Kommissionen meddelelse om deres regler for sanktioner og meddeler omgående senere ændringer af betydning herfor"

"

14)  Artikel 29, stk. 1, affattes således:"

"1. Når en medlemsstat gør brug af de lovgivningsmæssige valg, der er omtalt i artikel 3, stk. 4, artikel 6, stk. 7, artikel 6, stk. 8, artikel 7, stk. 4, artikel 8, stk. 6, artikel 9, stk. 1a, artikel 9, stk. 3, og artikel 16, andet afsnit, underretter den Kommissionen herom senest ... [datoen for gennemførelsen som bestemt i artikel 5 i dette ændringsdirektiv] samt om alle eventuelle senere ændringer"

"

15)  Bilag I ændres således:

a)   I del A foretages følgende ændringer:

i)  ▌Tredje afsnit under "Fortrydelsesret" ▌affattes således:"

"For at udøve fortrydelsesretten skal De meddele os [2] Deres beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring (f.eks. ved postbesørget brev eller e‑mail). De kan benytte den vedhæftede standardfortrydelsesformular, men det er ikke obligatorisk. [3]"

"

ii)  Andet afsnit, under "Instrukser med henblik på udfyldelse", affattes således:"

"[2.] Indsæt Deres navn, fysiske adresse og telefonnummer og e‑mailadresse."

"

b)  Del B, første led, affattes således:"

Til [her indsættes den erhvervsdrivendes navn, fysiske adresse og ▌e-mailadresse af den erhvervsdrivende selv]:"

"

Artikel 3

Ændringer af direktiv 93/13/EF

I direktiv 93/13/EØF foretages følgende ændringer:

Følgende ▌artikel indsættes:"

"Artikel 8b

1.  Medlemsstaterne fastsætter de regler vedrørende sanktioner, der anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages inden for rammerne af dette direktiv, og træffer alle fornødne foranstaltninger for at sikre sanktionernes gennemførelse. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

2.  Medlemsstaterne kan begrænse sådanne sanktioner til situationer, hvor aftalevilkårene er udtrykkeligt defineret som urimelige under alle omstændigheder i den nationale lovgivning, eller hvor en sælger eller en leverandør fortsat anvender aftalevilkår, der er fastlagt som urimelige i en endelig afgørelse, der træffes i henhold til artikel 7, stk. 2.

3.  Medlemsstaterne sikrer, ▌at følgende ikkeudtømmende og vejledende kriterier tages i betragtning ved pålæggelse af sanktioner, hvor det er relevant:

   a) arten, grovheden, omfanget og varigheden af overtrædelsen

   b) eventuelle foranstaltninger, som sælgeren eller leverandøren har truffet for at begrænse eller afhjælpe den skade, som forbrugerne har lidt

   c) sælgerens eller leverandørens eventuelle tidligere overtrædelser
   d) opnåede økonomiske fordele eller undgåede tab for sælgeren eller leverandøren som følge af overtrædelsen, hvis de relevante data er tilgængelige
   e) sanktioner, der pålægges sælgeren eller leverandøren for den samme overtrædelse i andre medlemsstater i grænseoverskridende tilfælde, hvor oplysninger om sådanne sanktioner er tilgængelige via den mekanisme, der er etableret i medfør af forordning (EU) 2017/2394
   f) andre skærpende eller formildende faktorer i sagen.

4.  Uden at dette berører stk. 2, sikrer medlemsstaterne, at når der indføres sanktioner i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) 2017/2394, omfatter de muligheden for enten at pålægge bøder gennem administrative procedurer eller indlede retsforfølgning med henblik på pålæggelse af bøder, eller begge dele, af en maksimumsstørrelse på mindst 4 % af sælgerens eller leverandørens årlige omsætning i den eller de berørte medlemsstater

5.  For de tilfælde, hvor en bøde skal pålægges i henhold til stk. 4, men oplysningerne om sælgerens eller leverandørens årlige omsætning ikke er tilgængelige, indfører medlemsstaterne muligheden for at pålægge bøder af en maksimumsstørrelse på mindst 2 mio. EUR.

6.  Medlemsstaterne giver senest den ... [dato for gennemførelsen af dette ændringsdirektiv] Kommissionen meddelelse om deres regler for sanktioner og meddeler omgående senere ændringer af betydning herfor"

"

Artikel 4

Ændringer af direktiv 98/6/EF

I direktiv 98/6/EF foretages følgende ændringer:

a)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 6a

1.  Enhver meddelelse om prisnedsættelse skal angive den pris, som den erhvervsdrivende tidligere har anvendt i en bestemt periode forud for prisnedsættelsen.

2.  Tidligere pris er den laveste pris, som den erhvervsdrivende har anvendt i løbet af en periode, der ikke må være kortere end en måned før prisnedsættelsen.

3.  Medlemsstaterne kan fastsætte forskellige bestemmelser for varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt.

4.  Hvis produktet har været på markedet i mindre end 30 dage, kan medlemsstaterne også fastsætte en kortere periode end den, der er angivet i stk. 2.

5.  Medlemsstaterne kan bestemme, at når prisnedsættelsen øges progressivt, er den tidligere pris prisen uden prisnedsættelse før den første prisnedsættelse."

"

b)   Artikel 8 affattes således:"

"Artikel 8

1.  Medlemsstaterne fastsætter de regler vedrørende sanktioner, der anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages inden for rammerne af dette direktiv, og træffer alle fornødne foranstaltninger for at sikre sanktionernes gennemførelse. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

2.  Medlemsstaterne sikrer, ▌at følgende ikkeudtømmende og vejledende kriterier tages i betragtning ved pålæggelse af sanktioner, hvor det er relevant:

   a) arten, grovheden, omfanget og varigheden af overtrædelsen

   b) eventuelle foranstaltninger, som den erhvervsdrivende har truffet for at begrænse eller afhjælpe den skade, som forbrugerne har lidt

   c) den erhvervsdrivendes eventuelle tidligere overtrædelser
   d) opnåede økonomiske fordele eller undgåede tab som følge af overtrædelsen, hvis de relevante data er tilgængelige
   e) sanktioner, der pålægges den erhvervsdrivende for den samme overtrædelse i andre medlemsstater i grænseoverskridende tilfælde, hvor oplysninger om sådanne sanktioner er tilgængelige via den mekanisme, der er etableret i medfør af forordning (EU) 2017/2394
   f) andre skærpende eller formildende faktorer i sagen.

3.  Medlemsstaterne giver senest den ... [dato for gennemførelsen af dette ændringsdirektiv] Kommissionen meddelelse om deres regler for sanktioner og meddeler omgående senere ændringer af betydning herfor."

"

Artikel 5

Oplysninger om forbrugerrettigheder

Kommissionen sikrer, at borgere, der søger oplysninger om deres forbrugerrettigheder eller udenretlig konfliktløsning, kan benytte en onlineindgang gennem den fælles digitale portal oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724(34), som gør dem i stand til at:

a)  tilgå ajourførte oplysninger om deres EU-forbrugerrettigheder på en klar, forståelig og lettilgængelig måde og

b)  indgive en klage gennem platformen til onlinetvistbilæggelse oprettet ved Europa‑Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013(35) og til det kompetente Forbruger Europa-center, afhængigt af de involverede parter.

Artikel 6

Kommissionens rapportering samt evaluering

Kommissionen forelægger senest ... [2 år efter direktivets anvendelsesdato] en rapport om direktivets anvendelse for Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten skal navnlig omfatte en vurdering af dette direktivs bestemmelser om:

a)  arrangementer, der afholdes andre steder end i den erhvervsdrivendes lokaler, og

b)  de tilfælde, hvor varer markedsføres som identiske, men frembyder betydelige forskelligheder med hensyn til sammensætning eller karakteristika, herunder hvorvidt disse tilfælde bør være underlagt strengere krav, herunder forbuddet i bilag I til direktiv 2005/29/EF, og hvorvidt der er behov for mere detaljerede bestemmelser om oplysninger om differentiering af varer.

Rapporten ledsages om nødvendigt af et lovgivningsforslag.

Artikel 7

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest ... [24 måneder efter vedtagelsen] de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser fra ... [6 måneder efter fristen for gennemførelse].

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 8

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 9

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i […], den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formanden Formanden

(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 66.
(2)* DEN JURIDISK-SPROGLIGE FÆRDIGGØRELSE AF TEKSTEN ER ENDNU IKKE AFSLUTTET.
(3)EUT C 440 af 6.12.2018, s. 66.
(4)Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019.
(5)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiver 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22).
(6)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF af 23. april 2009 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser (EUT L 110 af 1.5.2009, s. 30).
(7)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF af 16. februar 1998 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer (EFT L 80 af 18.3.1998, s. 27).
(8)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa‑Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).
(9)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 345 af 27.12.2017, s. 1).
(10)Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29).
(11)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… af …. (EUT ...).
(12)+ EUT: Indsæt nummeret på den forordning, der er indeholdt i dokumentet PE‑CONS nr./år (2018/0112(COD)), i teksten, og indsæt nummeret, datoen og EUT‑referencen på dette direktiv i fodnoten.
(13)++EUT: Indsæt i teksten nummeret på den forordning, der er indeholdt i dokumentet PE-CONS nr./år (2018/0112(COD)).
(14)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse (EUT L 157 af 15.6.2016, s. 1).
(15)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013 af 21. maj 2013 om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (forordning om OTB på forbrugerområdet) (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 1).
(16)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1).
(17)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/302 af 28. februar 2018 om imødegåelse af uberettiget geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og (EU) 2017/2394 og af direktiv 2009/22/EF (EUT L 60 af 2.3.2018, s. 1).
(18)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel"), EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.
(19) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… af ... (EUT ...).
(20)+ EUT: Indsæt nummeret på det direktiv, der er indeholdt i dokumentet PE-CONS 26/19 (2015/0287(COD)), i teksten og indsæt nummeret, datoen og EUT-referencen på dette direktiv i fodnoten.
(21)++ EUT: Indsæt i teksten nummeret på det direktiv, der er indeholdt i dokumentet PE‑CONS 26/19 (2015/0287(COD)).
(22)+ EUT: Indsæt i teksten nummeret på det direktiv, der er indeholdt i dokumentet PE‑CONS 26/19 (2015/0287(COD)).
(23)+ EUT: Indsæt i teksten nummeret på det direktiv, der er indeholdt i dokumentet PE‑CONS 26/19 (2015/0287(COD)).
(24)+ EUT: Indsæt i teksten nummeret på det direktiv, der er indeholdt i dokumentet PE‑CONS 26/19 (2015/0287(COD)).
(25)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EFT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(26)C(2017)6532.
(27) https://ec.europa.eu/jrc/sites/jrcsh/files/eu_harmonised_testing_methodology__framework_for_selecting_and_testing_of_food_products_to_assess_quality_related_characteristics.pdf
(28)EUT C 369 af 17.12 2011, s. 14.
(29)+EUT: Indsæt nummeret på den forordning, der er indeholdt i dokumentet PE-CONS nr./år (2018/0112(COD)), i teksten og indsæt nummeret, datoen og EUT-referencen på denne forordning i fodnoten.
(30)+ EUT: Indsæt nummeret på det direktiv, der er indeholdt i dokumentet PE-CONS 27/19 (2015/0288(COD)), i teksten og indsæt nummeret, datoen og EUT-referencen på dette direktiv i fodnoten.
(31)+ EUT: Indsæt nummeret på det direktiv, der er indeholdt i dokumentet PE-CONS 26/19 (2015/0287(COD)), i teksten og indsæt nummeret, datoen og EUT-referencen på dette direktiv i fodnoten.
(32)++ EUT: Indsæt i teksten nummeret på det direktiv, der er indeholdt i dokumentet PE‑CONS 26/19 (2015/0287(COD)).
(33)+ EUT: Indsæt i teksten nummeret på det direktiv, der er indeholdt i dokumentet PE‑CONS 26/19 (2015/0287(COD)).
(34)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1).
(35)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013 af 21. maj 2013 om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (forordning om OTB på forbrugerområdet) (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 1).


Åbenhed og bæredygtighed af EU's risikovurdering i fødevarekæden ***I
PDF 325kWORD 104k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden og om ændring af forordning (EF) nr. 178/2002 [om generel fødevarelovgivning], direktiv 2001/18/EF [om udsætning i miljøet af GMO'er], forordning (EF) nr. 1829/2003 [om GM-fødevarer og -foderstoffer], forordning (EF) nr. 1831/2003 [om fodertilsætningsstoffer], forordning (EF) nr. 2065/2003 [om røgaromaer], forordning (EF) nr. 1935/2004 om materialer i kontakt med fødevarer], forordning (EF) nr. 1331/2008 [om den fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer], forordning (EF) nr. 1107/2009 [om plantebeskyttelsesmidler] og forordning (EU) 2015/2283 [om nye fødevarer]** (COM(2018)0179 – C8-0144/2018 – 2018/0088(COD))
P8_TA-PROV(2019)0400A8-0417/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0179),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 43 og 114 samt artikel 168, stk. 4, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0144/2018),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 19. september 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 10. oktober 2018 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Fiskeriudvalget og Retsudvalget (A8-0417/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden og om ændring af forordning (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 1829/2003, (EF) nr. 1831/2003, (EF) nr. 2065/2003, (EF) nr. 1935/2004, (EF) nr. 1331/2008, (EF) nr. 1107/2009, (EU) 2015/2283 og direktiv 2001/18/EF

P8_TC1-COD(2018)0088


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, artikel 114 og artikel 168, stk. 4, litra b),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(4),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(5),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(6), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002(7) fastsætter de generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, således at der skabes et fælles grundlag for foranstaltninger på fødevarelovgivningsområdet på både EU-plan og nationalt plan. Den fastsætter bl.a., at fødevarelovgivningen skal være baseret på en risikoanalyse, medmindre dette vil være uhensigtsmæssigt under hensyn til foranstaltningens karakter eller omstændighederne i øvrigt.

(2)  I forordning (EF) nr. 178/2002 defineres risikoanalyse som en proces, der består af tre indbyrdes forbundne komponenter: risikovurdering, risikostyring og risikokommunikation. Med henblik på risikovurdering på EU-plan oprettes ved nævnte forordning Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet ("autoriteten") som det ansvarlige EU-risikovurderingsorgan vedrørende fødevare- og fodersikkerhed.

(3)  Risikokommunikation er en væsentlig del af risikoanalyseprocessen. ▌REFIT-evalueringen af den generelle fødevarelovgivning (forordning (EF) nr. 178/2002) fra 2018 ("kvalitetskontrollen af den generelle fødevarelovgivning") viste, at risikokommunikationen generelt ikke anses for at være effektiv nok. Dette har konsekvenser for forbrugernes tillid til resultatet af risikoanalyseprocessen.

(4)  Det er derfor nødvendigt at sikre en gennemsigtig, vedvarende og inklusiv risikokommunikation gennem hele risikoanalysen, som inddrager de ansvarlige for risikovurderingen og de ansvarlige for risikostyringen på EU-plan og på nationalt plan. En sådan risikokommunikation bør styrke borgernes tillid til, at risikoanalysen bygger på et mål om at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og forbrugernes interesser. Denne risikokommunikation bør også kunne bidrage til en inddragende og åben dialog mellem alle interesserede parter med henblik på at sikre, at udbredelsen af offentlighedens interesse, samt nøjagtighed, fuldstændighed, gennemsigtighed, konsistens og ansvarlighed tages i betragtning i risikoanalyseprocessen.

(5)  Risikokommunikation bør lægge særlig vægt ▌på, at man på en nøjagtig, klar, fuldstændig, sammenhængende, hensigtsmæssig og rettidig måde ikke kun forklarer risikovurderingens resultater, men også, hvordan sådanne resultater anvendes som grundlag for informerede risikostyringsbeslutninger sammen med andre legitime forhold, hvis det er relevant. Der bør gives oplysninger om, hvordan risikostyringsbeslutninger er truffet, og om de faktorer, bortset fra resultaterne af risikovurderingen, som de ansvarlige for risikostyringen har overvejet, samt hvordan disse faktorer er vejet op mod hinanden.

(6)  I lyset af uklarheden i offentlighedens opfattelse af forskellen mellem fare og risiko bør risikokommunikation tilstræbe at tydeliggøre denne forskel og dermed sikre, at en sådan forskel forstås bedre af offentligheden.

(7)  Hvis der er rimelig grund til at nære mistanke om, at en fødevare eller et foder kan udgøre en risiko for menneskers eller dyrs sundhed på grund af manglende overholdelse som følge af forsætlig overtrædelse af den gældende EU-ret, der er begået ved uredelig eller vildledende handlemåde, bør de offentlige myndigheder så hurtigt som muligt informere offentligheden herom og i videst muligt omfang identificere de pågældende produkter og den risiko, som de kan udgøre.

(8)  Det er nødvendigt at fastsætte de generelle målsætninger og principper for risikokommunikation, idet der tages hensyn til de respektive roller, som de ansvarlige for risikovurderingen og de ansvarlige for risikostyringen spiller, samtidig med at deres uafhængighed garanteres.

(9)  På grundlag af disse ▌ generelle målsætninger og principper bør der udarbejdes en generel plan for risikokommunikation i tæt samarbejde med autoriteten og medlemsstaterne og i forlængelse af relevante offentlige høringer. Denne generelle plan bør fremme en integreret ramme for risikokommunikation, som omfatter alle de ansvarlige for risikovurderingen og alle de ansvarlige for risikostyringen på EU-plan og nationalt plan og vedrører alle forhold omkring fødevarekæden. Planen bør også give mulighed for den nødvendige fleksibilitet og bør ikke vedrøre situationer, som specifikt er omfattet af den generelle krisestyringsplan.

(10)  Den generelle plan for risikokommunikation bør fastlægge, hvilke nøglefaktorer der skal tages i betragtning, når der tages stilling til, hvilken type og hvilket niveau af risikokommunikationsaktiviteter, der er behov for såsom de forskellige risikoniveauer, risikoens art og dens potentielle indvirkning på menneskers sundhed, dyresundheden og, hvor det er relevant, miljøet, hvem og hvad der direkte eller indirekte berøres af risikoen, niveauer af ▌ eksponering for fare, den hastende karakter og evnen til at styre risikoen og andre faktorer, der påvirker risikoopfattelsen, herunder den ▌gældende lovgivningsmæssige ramme og den relevante markedskontekst.

(11)  Den generelle plan for risikokommunikation bør ligeledes fastsætte, hvilke værktøjer og kanaler der skal benyttes, og indføre passende koordinerings- og samarbejdsmekanismer blandt de ansvarlige for risikovurderingen og de ansvarlige for risikostyringen på EU-plan og nationalt plan, som er involveret i risikoanalyseprocessen, navnlig hvis flere EU-agenturer leverer videnskabelige resultater om samme eller relaterede emner, for at sikre en sammenhængende risikokommunikation og en åben dialog mellem alle interesserede parter.

(12)  Åbenhed i risikovurderingsprocessen bidrager til, at autoriteten opnår en større legitimitet i forbrugernes og offentlighedens øjne i forbindelse med udførelsen af dens opgaver, øger deres tillid til dens arbejde og sikrer, at autoriteten gøres mere ansvarlig over for EU-borgerne i et demokratisk system. Det er derfor vigtigt at styrke offentlighedens og andre interesserede parters tillid til den risikoanalyse, der understøtter den relevante EU-ret, og navnlig tilliden til risikovurderingen, herunder åbenhed herom, såvel som autoritetens organisation, funktion og uafhængighed.

(13)  Det er hensigtsmæssigt at øge medlemsstaternes rolle samt indsatsen fra og engagementet hos alle parter, der er involveret i autoritetens bestyrelse ("bestyrelsen")▌.

(14)  Erfaringen viser, at bestyrelsen først og fremmest spiller en administrativ og finansiel rolle og ikke påvirker uafhængigheden i det videnskabelige arbejde, der udføres af autoriteten. Derfor bør der indgå repræsentanter fra alle medlemsstater, Europa-Parlamentet og Kommissionen samt civilsamfundet og industriorganisationer i bestyrelsen ▌, og disse repræsentanter bør ikke kun have erfaring og ekspertise inden for lovgivning og politik på fødevarekædeområdet, herunder risikovurdering, men også inden forledelsesmæssige, administrative, økonomiske og juridiske spørgsmål, og det bør sikres, at de handler uafhængigt og i offentlighedens interesse.

(15)  Bestyrelsesmedlemmerne bør udvælges og udpeges således, at der sikres det højest mulige kompetenceniveau og det bredeste udsnit af det relevante erfaringsgrundlag, der er til rådighed.

(16)  I forbindelse med kvalitetskontrollen af den generelle fødevarelovgivning blev der konstateret visse mangler med hensyn til autoritetens evne til på lang sigt at fastholde sin ekspertise på højt niveau. Der har navnlig været et fald i antallet af personer, der ansøger om at blive medlemmer af autoritetens ekspertpanelerne. Systemet skal derfor styrkes, og medlemsstaterne bør spille en mere aktiv rolle for at sikre, at der findes en tilstrækkelig pulje af eksperter, der kan opfylde EU-risikovurderingssystemets behov i form af videnskabelig ekspertise på et højt niveau, uafhængighed og tværfaglig ekspertise.

(17)  For at bevare risikovurderingens uafhængighed af risikostyringen og andre interesser på EU-plan bør autoritetens administrerende direktørs udvælgelse og bestyrelsens udpegelse af medlemmerne af autoritetens videnskabelige komité og af ekspertpanelerne ▌ske på grundlag af strenge kriterier, der sikrer disse eksperters kompetence og uafhængighed og den krævede tværfaglige ekspertise for hvert videnskabeligt panel. Det er vigtigt, at den administrerende direktør, hvis funktion er at forsvare autoritetens interesser og navnlig dens ekspertises uafhængighed, spiller en rolle i forbindelse med udvælgelsen ▌af disse videnskabelige eksperter. Bestyrelsen bør i videst muligt omfang bestræbe sig på at sikre, at eksperter, der udpeges til medlemmer af ekspertpanelerne, er forskere, som også aktivt udfører forskning og offentliggør deres forskningsresultater i peerevaluerede videnskabelige tidsskrifter, forudsat at de opfylder de strenge kompetence- og uafhængighedskriterier. Passende økonomisk godtgørelse til eksperter bør sikres. Der bør ligeledes indføres yderligere foranstaltninger for at sikre, at de videnskabelige eksperter har midlerne til at handle uafhængigt.

(18)  Det er vigtigt at sikre autoritetens effektive drift og forbedre bæredygtigheden af dens ekspertise. Det er derfor nødvendigt at øge autoritetens og medlemsstaternes støtte til det arbejde, som den videnskabelige komité og ekspertpanelerne udfører. Autoriteten bør navnlig tilrettelægge det forberedende arbejde til støtte for ekspertpanelets opgaver, herunder ved at anmode autoritetens personale eller de nationale videnskabelige organisationer, der har et netværkssamarbejde med autoriteten, om at udarbejde udkast til forberedende ekspertudtalelser, der skal peerevalueres og vedtages af disse ekspertpaneler. Dette bør ikke berøre uafhængigheden af autoritetens videnskabelige vurderinger.

(19)  Godkendelsesprocedurer er baseret på princippet om, at det påhviler ansøgeren eller anmelderen at bevise, at genstanden for en ansøgning eller anmeldelse opfylder Unionens ▌krav. Dette princip er baseret på den antagelse, at menneskers sundhed, dyresundheden og, hvis det er relevant, miljøet er bedre beskyttet, når det er ansøgeren eller anmelderen, der har bevisbyrden, da det er denne, der skal bevise, at genstanden for en ansøgning eller underretning er sikker forud for dens markedsføring, og ikke de offentlige myndigheder, der for at få den forbudt på markedet skal bevise, at den er farlig. ▌I overensstemmelse med dette princip og de gældende lovkrav skal ansøgere eller anmeldere til støtte for ansøgninger eller anmeldelser i henhold til Unionens sektorspecifikke ▌lovgivning indsende relevante undersøgelser, herunder forsøg, for at påvise en genstands sikkerhed og i visse tilfælde effektivitet.

(20)  EU-retten fastsætter indholdet af ansøgninger og anmeldelser. Det er vigtigt, at ansøgninger eller anmeldelser ▌, der indgives til autoriteten med henblik på risikovurdering, opfylder de gældende specifikationer, således at det sikres, at autoriteten kan foretage den bedst mulige videnskabelige vurdering. Ansøgere eller anmeldere, navnlig små og mellemstore virksomheder, har ikke altid en klar forståelse af disse specifikationer. Autoriteten bør derfor, hvor den kan blive anmodet om at levere et videnskabeligt resultat, yde rådgivning til potentielle ansøgere eller anmeldere, når der anmodes herom, inden en ansøgning eller anmeldelse indgives formelt. En sådan rådgivning forud for indgivelsen bør vedrøre de gældende regler og kravene til indholdet af en ansøgning eller anmeldelse og bør ikke gå ind i udformningen af de undersøgelser, der skal fremlægges, som forbliver ansøgerens ansvar. ▌

(21)  Hvor autoriteten kan blive anmodet om at levere et videnskabeligt resultat, bør den have kendskab til ▌alle undersøgelser, der gennemføres af en ansøger med henblik på at støtte en ansøgning ▌i henhold til EU-▌retten. Derfor er det nødvendigt og hensigtsmæssigt, at virksomhedsledere, når de bestiller eller gennemfører undersøgelser med henblik på at indgive en ansøgning eller anmeldelse, underretter autoriteten om disse undersøgelser. Pligten til at underrette om sådanne undersøgelser bør også gælde for de laboratorier og andre testfaciliteter, der gennemfører dem. Oplysninger om de meddelte undersøgelser bør først offentliggøres, når den dertilhørende ansøgning ▌er blevet offentliggjort i overensstemmelse med de gældende regler om åbenhed. For at sikre effektiv gennemførelse heraf er det hensigtsmæssigt at fastsætte visse proceduremæssige konsekvenser i tilfælde af manglende underretning. Autoriteten bør i denne forbindelse fastlægge praktiske ordninger for gennemførelsen af denne underretningspligt, herunder procedurer for anmodning om og offentliggørelse af begrundelserne for manglende overholdelse heraf.

(22)  Dyreforsøg bør i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU(8) erstattes, begrænses eller forfines. Gentagelse af dyreforsøg inden for denne forordnings anvendelsesområde bør derfor undgås i det omfang, dette er muligt.

(23)  Ved ansøgninger eller anmeldelser om fornyelse af en tilladelse eller en godkendelse har det tilladte eller godkendte stof eller produkt allerede været på markedet i flere år. Der findes derfor allerede erfaring og viden om dette stof eller produkt. Hvor autoriteten kan blive anmodet om at levere et videnskabeligt resultat, ▌bør de planlagte undersøgelser til støtte for anmodninger om fornyelse, herunder oplysninger om foreslået udformning, som ansøgeren eller anmelderen har underrettet autoriteten om, forelægges med henblik på høring af tredjeparter. Autoriteten bør systematisk yde rådgivning til ansøgere eller anmeldere vedrørende indholdet af den påtænkte ansøgning eller anmeldelse om fornyelse og vedrørende udformning af undersøgelser, idet der tages hensyn til de modtagne kommentarer.

(24)  I offentligheden er der er visse betænkeligheder ved, at autoritetens vurdering i forbindelse med godkendelsesprocedurer primært er baseret på virksomheders undersøgelser. Det er yderst vigtigt, at autoriteten foretager søgninger i videnskabelig litteratur, således at den kan tage hensyn til andre eksisterende data og undersøgelser om den genstand, der forelægges den med henblik på vurdering. For at give en yderligere garanti for, at autoriteten kan få adgang til alle relevante videnskabelige data og undersøgelser vedrørende genstanden for en ansøgning eller anmeldelse om godkendelse eller fornyelse af en tilladelse eller godkendelse, bør der fastsættes bestemmelser om høring af tredjeparter for at fastslå, om der er andre relevante videnskabelige data eller undersøgelser til rådighed. For at øge høringens effektivitet bør den finde sted umiddelbart efter, at de undersøgelser, som virksomheder har forelagt i en ansøgning eller en anmeldelse, er offentliggjort i henhold til de gældende åbenhedsregler. Hvis der på grund af de gældende tidsfrister er risiko for, at der ikke i passende omfang kan tages hensyn til resultaterne af en offentlig høring, bør disse tidsfrister forlænges i et begrænset tidsrum.

(25)  Fødevaresikkerhed er et følsomt anliggende af største interesse for alle Unionens borgere. Samtidig med at princippet om, at det påhviler virksomheder at bevise overensstemmelse med Unionens krav, fastholdes, er det vigtigt at indføre et yderligere verifikationsværktøj, nemlig bestilling af yderligere undersøgelser med det formål at verificere den dokumentation, der er benyttet i forbindelse med risikovurdering, der skal håndtere specifikke sager af stor samfundsmæssig betydning, hvor der er alvorlig uenighed eller modstridende resultater. Eftersom disse verifikationsundersøgelser vil blive finansieret over Unionens budget, og da anvendelsen af dette ekstraordinære verifikationsværktøj bør være forholdsmæssig, bør Kommissionen være ansvarlig for at foranledige, at sådanne verifikationsundersøgelser bestilles, idet der tages hensyn til de synspunkter, som Europa-Parlamentet og medlemsstaterne har givet udtryk for. Der bør tages hensyn til den omstændighed, at de bestilte verifikationsundersøgelser i visse særlige tilfælde måske skal have et bredere anvendelsesområde end den dokumentation, det drejer sig om, f.eks. i tilfælde, hvor nye videnskabelige oplysninger bliver tilgængelige.

(26)  Kvalitetskontrollen af den generelle fødevarelovgivning viste, at selv om autoriteten har gjort store fremskridt med hensyn til åbenhed, opfattes risikovurderingsprocessen, især i forbindelse med godkendelsesprocedurer, der dækker fødevarekæden, ikke altid som fuldstændig åben. Dette skyldes også delvis de forskellige regler om åbenhed og fortrolighed, der er fastsat ikke kun i forordning (EF) nr. 178/2002, men også i andre sektorspecifikke EU-retsakter ▌. Samspillet imellem disse retsakter kan have indflydelse på offentlighedens accept af risikovurderingen.

(27)  Det europæiske borgerinitiativ med titlen "Indfør et forbud mod glyphosat, og beskyt mennesker og miljø mod giftige pesticider" var en yderligere bekræftelse af, at der er betænkeligheder ved åbenheden af de undersøgelser, som virksomheder får gennemført, og som fremlægges med henblik på godkendelsesprocedurer ▌.

(28)  Det er derfor nødvendigt at styrke åbenheden i risikovurderingen på en proaktiv måde. Alle videnskabelige data og oplysninger til støtte for anmodninger om tilladelse eller godkendelse i henhold til EU-retten samt andre anmodninger om videnskabelige resultater bør gøres offentligt tilgængelige på en proaktiv måde og være lettilgængelige så tidligt som muligt i risikovurderingsprocessen. En sådan offentliggørelse bør dog ikke berøre regler om intellektuelle ejendomsrettigheder eller bestemmelser i EU-▌retten, der beskytter den investering, som produktudviklere foretager i forbindelse med indsamling af oplysninger og data til støtte for relevante ansøgninger eller anmeldelser. Det bør sikres, at en sådan offentliggørelse ikke betragtes som en tilladelse til videreanvendelse eller ‑udnyttelse, uden at bringe den proaktive karakter af offentliggørelse og let adgang til offentliggjorte data og oplysninger i fare.

(29)  For at sikre risikovurderingens åbenhed bør et resumé af rådgivningen forud for indgivelsen først offentliggøres, når den dertilhørende ansøgning eller anmeldelse er blevet offentliggjort i overensstemmelse med de gældende regler om åbenhed.

(30)  Hvis der anmodes om en udtalelse fra autoriteten i forbindelse med ansøgninger eller anmeldelser indgivet i henhold til EU-▌retten og under hensyntagen til dens forpligtelse til at sikre offentlig adgang til alle oplysninger, der understøtter leveringen af videnskabelige resultater, bør autoriteten have ansvaret for at vurdere anmodninger om fortrolig behandling.

(31)  For at afgøre, hvilken grad af proaktiv offentliggørelse der sikrer en passende balance, bør offentlighedens relevante ret til åbenhed i risikovurderingsprocessen vejes op mod ▌ansøgeres eller anmelderes rettigheder under hensyntagen til målsætningerne i forordning (EF) nr. 178/2002.

(32)  De hidtidige erfaringer med de ansøgnings- eller anmeldelsesprocedurer, der er fastsat i EU-▌retten, har vist, at bestemte oplysninger generelt anses for følsomme og bør vedblive med at være fortrolige i alle de forskellige sektorspecifikke ▌procedurer. Derfor bør der i forordning (EF) nr. 178/2002 fastsættes en horisontal liste over oplysninger, hvor ansøgeren eller anmelderen påviser, at videregivelsen potentielt vil skade for de berørte kommercielle interesser i væsentlig grad, og som derfor ikke bør offentliggøres. Disse oplysninger bør omfatte fremstillings- og produktionsprocessen, herunder metoden og innovative aspekter heri, samt de tekniske og industrielle specifikationer som f.eks. urenheder, som er en fast bestanddel af processen, bortset fra oplysninger, som er relevante for vurderingen af sikkerheden. Kun i meget begrænsede og ekstraordinære tilfælde, der vedrører påregnede sundhedsmæssige virkninger eller, hvis en miljøvurdering kræves i henhold til Unionens sektorspecifikke lovgivning, miljømæssige virkninger, eller hvis de relevante myndigheder har konstateret presserende behov for at beskytte menneskers eller dyrs sundhed eller miljøet, bør sådanne oplysninger videregives.

(33)  Med henblik på klarhed og for at øge retssikkerheden er det nødvendigt at fastsætte særlige procedurekrav, der skal følges af en ansøger eller en anmelder i forbindelse med anmodninger om, at oplysninger, der indgives for at støtte en ansøgning eller en anmeldelse i henhold til EU-▌retten, behandles fortroligt.

(34)  Det er også nødvendigt at fastlægge særlige krav vedrørende beskyttelse og fortrolighed af personoplysninger i forbindelse med åbenheden i risikovurderingsprocessen, idet der tages hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725(9) og (EU) 2016/679(10). Personoplysninger bør derfor ikke gøres offentligt tilgængelige i henhold til nærværende forordning, medmindre det er nødvendigt og forholdsmæssig med hensyn til at sikre risikovurderingsprocessens åbenhed, uafhængighed og pålidelighed, samtidig med at interessekonflikter forhindres. For at sikre gennemsigtighed og undgå interessekonflikter er det navnlig nødvendigt at offentliggøre navnene på deltagere og observatører i visse af autoritetens møder.

(35)  Med henblik på større åbenhed og for at sikre, at anmodninger om videnskabelige resultater, som autoriteten modtager, behandles på en effektiv måde, bør der udvikles standardiserede dataformater.

(36)  Eftersom autoriteten vil være forpligtet til at lagre videnskabelige data, herunder fortrolige oplysninger og personoplysninger, er det nødvendigt at sikre, at en sådan lagring finder sted med en høj grad af sikkerhed.

(37)  For at vurdere effektiviteten og virkningsfuldheden af de forskellige retlige bestemmelser, der finder anvendelse på autoriteten, bør der endvidere også indføres bestemmelser om Kommissionens evaluering af autoriteten ▌. Denne evaluering bør navnlig gennemgå procedurerne for udvælgelse af medlemmer af den videnskabelige komité og ekspertpanelerne for så vidt angår deres åbenhed, omkostningseffektivitet og egnethed til at sikre medlemmernes uafhængighed og kompetence og til at forhindre interessekonflikter.

(38)  Undersøgelser, herunder forsøg, som virksomhedsledere har forelagt til støtte for ansøgninger ▌, er sædvanligvis i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper, som tilvejebringer et ensartet grundlag for undersøgelsernes kvalitet, navnlig for så vidt angår resultaternes reproducerbarhed. Der kan imidlertid i visse tilfælde opstå problemer med at overholde de gældende standarder, såsom standarderne fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/10/EF(11) eller standarderne udviklet af Den Internationale Standardiseringsorganisation, og derfor er der indført internationale og nationale systemer til verifikation af en sådan overholdelse. Derfor er det på sin plads, at Kommissionen gennemfører factfindingmissioner for at vurdere laboratoriers og andre testfaciliteters anvendelse af de relevante standarder for gennemførelse af forsøg og undersøgelser, der forelægges autoriteten som led i en ansøgning. Disse factfindingmissioner vil gøre det muligt for Kommissionen at konstatere og at sigte efter at afhjælpe eventuelle svagheder i systemerne og manglende overholdelse og at udgøre et yderligere garantiniveau for at forsikre offentligheden om undersøgelsernes kvalitet. På grundlag af konklusionerne af sådanne factfindingmissioner kunne Kommissionen foreslå passende lovgivningsmæssige foranstaltninger, som tager sigte på at forbedre overholdelsen af de relevante standarder.

(39)  For at sikre overensstemmelse med de foreslåede tilpasninger i forordning (EF) nr. 178/2002 bør bestemmelserne vedrørende offentlig adgang og beskyttelse af fortrolige oplysninger i forordning (EF) nr. 1829/2003(12), (EF) nr. 1831/2003(13), (EF) nr. 2065/2003(14), (EF) nr. 1935/2004(15), (EF) nr. 1331/2008(16), (EF) nr. 1107/2009(17), (EU) 2015/2283(18) og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF(19) ændres.

(40)  For at sikre, at der tages hensyn til de enkelte sektorers særlige karakteristika med hensyn til fortrolige oplysninger, er det nødvendigt, at offentlighedens relevante ret til åbenhed i risikovurderingsprocessen ▌vejes op mod ▌ansøgernes og anmeldernes rettigheder, idet der tages hensyn til de specifikke målsætninger for Unionens sektorspecifikke lovgivning samt de hidtidige erfaringer. Det er derfor nødvendigt at foretage specifikke ændringer af forordning (EF) nr. 1829/2003, (EF) nr. 1831/2003, (EF) nr. 1935/2004, (EF) nr. 1331/2008, (EF) nr. 1107/2009, (EU) 2015/2283 og direktiv 2001/18/EF for at fastsætte yderligere fortrolige elementer ud over dem, der er fastsat i forordning (EF) nr. 178/2002.

(41)  Retten til aktindsigt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001(20) og for så vidt angår miljøoplysninger rettighederne i forordning (EF) nr. 1367/2006(21) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF(22) berøres ikke af nærværende forordning. De rettigheder, der er fastsat i disse retsakter, bør ikke på nogen måde blive begrænset af bestemmelserne om proaktiv formidling i nærværende forordning og den relevante vurdering af anmodninger om fortrolig behandling.

(42)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 178/2002 med hensyn til vedtagelse af en generel plan for risikokommunikation og vedtagelse af standardiserede dataformater bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(23).

(43)  For at gøre det muligt for Kommissionen, medlemsstaterne, autoriteten og virksomhedsledere at tilpasse sig de nye krav, der er fastsat ved denne forordning, og samtidig sikre, at autoriteten fortsat kan fungere tilfredsstillende, er det nødvendigt, at der fastsættes overgangsforanstaltninger for anvendelsen af denne forordning.

(44)  Eftersom udpegelsen af medlemmerne af den videnskabelige komité og af ekspertpanelerne er afhængig af den nye bestyrelses tiltrædelse, og det er derfor nødvendigt, at der fastlægges specifikke overgangsbestemmelser, der gør det muligt at forlænge den gældende mandatperiode for medlemmerne af den videnskabelige komité og ekspertpanelerne.

(45)  Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001(24) —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer af forordning (EF) nr. 178/2002

I forordning (EF) nr. 178/2002 foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 6 tilføjes følgende stykke:"

"4. Risikokommunikation skal opfylde målsætningerne og overholde de generelle principper i artikel 8a og 8b"

"

2)  I kapitel II indsættes følgende afdeling:"

"AFDELING 1a

RISIKOKOMMUNIKATION

Artikel 8a

Målsætninger for risikokommunikation

Risikokommunikation skal forfølge følgende målsætninger, idet der tages hensyn til de respektive roller, som de ansvarlige for risikovurderingen og de ansvarlige for risikostyringen spiller:

   a) øge bevidstheden om og forståelsen af de specifikke spørgsmål, der behandles i hele risikoanalyseprocessen, også i tilfælde af divergenser i den videnskabelige vurdering
   b) sikre konsistens, åbenhed og klarhed i udarbejdelsen af risikostyringsanbefalinger og ‑beslutninger
   c) tilvejebringe et solidt grundlag, herunder, hvor det er relevant, et videnskabeligt grundlag, for forståelse af risikostyringsbeslutninger
   d) forbedre risikoanalysens samlede effektivitet og virkningsfuldhed
   e) fremme offentlighedens forståelse af risikoanalysen, herunder de respektive opgaver og ansvarsområder for de ansvarlige for risikovurderingen og de ansvarlige for risikostyringen, for at øge tilliden til resultaterne heraf
   f) sikre en passende inddragelse af forbrugere, foderstof- og fødevarevirksomheder, den akademiske verden og alle andre interesserede parter ▌
   g) sikre en passende og gennemsigtig udveksling af oplysninger med interesserede parter med hensyn til de risici, der er forbundet med ▌fødevarekæden
   h) sikre oplysninger til forbrugerne om risikoforebyggelsesstrategier, og
   i) bidrage til bekæmpelsen af spredning af falske oplysninger og kilder dertil.

Artikel 8b

Generelle principper for risikokommunikation

Under hensyntagen til respektive roller, som de ansvarlige for risikovurderingen og de ansvarlige for risikostyringen spiller, skal risikokommunikation:

   a) sikre, at nøjagtige og alle hensigtsmæssige ▌oplysninger udveksles på en interaktiv og rettidig måde med alle interesserede parter på grundlag af principperne om gennemsigtighed, åbenhed og imødekommenhed
   b) tilvejebringe gennemsigtige oplysninger i hver fase af risikoanalyseprocessen fra udformningen af anmodninger om videnskabelig rådgivning til udarbejdelse af risikovurdering og vedtagelsen af risikostyringsbeslutninger, herunder oplysninger om, hvordan risikostyringsbeslutninger er truffet, og hvilke faktorer der er taget hensyn til
   c) tage hensyn til alle interesserede parters risikoopfattelser
   d) fremme forståelse og dialog blandt alle interesserede parter, og
   e) være tydelig og tilgængelig, også for dem, der ikke er direkte involveret i processen, eller som ikke har en videnskabelig baggrund, idet der i behørigt omfang tages hensyn til gældende retlige bestemmelser om fortrolighed og beskyttelse af personoplysninger.

Artikel 8c

Generel plan for risikokommunikation

1.  Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter en generel plan for risikokommunikation for at de ▌mål, der er fastsat i artikel 8a, i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastsat i artikel 8b. Kommissionen holder denne generelle plan ajourført, idet der tages hensyn til den tekniske og videnskabelige udvikling og de opnåede erfaringer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 58, stk. 2. I forbindelse med udarbejdelsen af gennemførelsesretsakterne hører Kommissionen autoriteten.

2.  Den generelle plan for risikokommunikation skal fremme en integreret ramme for risikokommunikation, som skal følges af både de ansvarlige for risikovurderingen og de ansvarlige for risikostyringen på en sammenhængende og systematisk måde både på EU-plan og på nationalt plan. Den skal fastlægge:

   a) de vigtigste faktorer, der skal tages i betragtning ved overvejelsen af, hvilken type og hvilket niveau af risikokommunikationsaktiviteter der er behov for
   b) de forskellige typer af og niveauer for risikokommunikationsaktiviteter og de vigtigste værktøjer og kanaler, der skal benyttes til risikokommunikationsformål, idet der tages hensyn til de relevante målgruppers behov ▌
   c) passende koordinerings- og samarbejdsmekanismer for at styrke sammenhængen i risikokommunikationen blandt de ansvarlige for risikovurderingen og de ansvarlige for risikostyringen, og
   d) passende mekanismer til at sikre en åben dialog mellem forbrugere, foderstof- og fødevarevirksomheder, den akademiske verden og alle andre interesserede parter og passende inddragelse heraf."

"

3)  Artikel 22, stk. 7, andet afsnit, affattes således:"

"Den handler i tæt samarbejde med de kompetente organer, der i medlemsstaterne udfører opgaver svarende til autoritetens, og når det er hensigtsmæssigt, med de relevante EU-agenturer.".

"

4)  I artikel 25 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Hver medlemsstat indstiller som sine repræsentanter et medlem og en suppleant til bestyrelsen. De således indstillede medlemmer og suppleanter udpeges af Rådet og har stemmeret."

"

b)  Følgende stykker indsættes:"

"1a. Ud over de medlemmer og suppleanter, der er omhandlet i stk. 1, omfatter bestyrelsen:

   a) to medlemmer og to suppleanter, der udpeges af Kommissionen som dens repræsentanter, med stemmeret
   b) to medlemmer, der udpeges af Europa-Parlamentet, med stemmeret
   c) fire medlemmer og fire suppleanter med stemmeret som repræsentanter for civilsamfundet og interesser i fødevarekæden, dvs. et medlem og en suppleant fra forbrugerorganisationer, et medlem og en suppleant fra ikkestatslige organisationer på miljøområdet, et medlem og en suppleant fra landbrugsorganisationer og et medlem og en suppleant fra brancheorganisationer.

Disse medlemmer og suppleanter som omhandlet i første afsnit, litra c), udpeges af Rådet i samråd med Europa-Parlamentet fra en liste, som Kommissionen opstiller og sender til Rådet. Listen indeholder et større antal kandidater end det antal medlemmer, der skal udpeges. Den af Kommissionen opstillede liste fremsendes sammen med relevant dokumentation til Europa-Parlamentet af Rådet. Hurtigst muligt og senest inden tre måneder efter modtagelsen af denne liste kan Europa-Parlamentet tilkendegive sin holdning over for Rådet, der herefter udpeger disse medlemmer.

1b.  Bestyrelsesmedlemmerne og ▌ suppleanterne indstilles og udpeges på grundlag af deres relevante erfaring og ekspertise inden for lovgivning og politik på fødevarekædeområdet, herunder risikovurdering, idet der samtidig sikres relevant ekspertise inden forledelsesmæssige, administrative, økonomiske og juridiske spørgsmål i bestyrelsen.".

"

c)  Stk. 2 affattes således:"

"2. Medlemmerne og suppleanterne udpeges for en firårig periode med mulighed for genudpegelse. Mandatperioden ▌ for de medlemmer, der er omhandlet i stk. 1a, første afsnit, litra c), kan dog kun fornys én gang."

"

d)  Stk. 5, andet afsnit, affattes således:"

"Medmindre andet er fastsat, træffes bestyrelsens beslutninger med et flertal af medlemmernes stemmer. Suppleanter repræsenterer medlemmerne i disses fravær og stemmer på deres vegne.".

"

5)  I artikel 28 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 5 affattes således:"

"5. Bestyrelsen, som træffer afgørelse på grundlag af et forslag fremsat af den administrerende direktør, efter at der i Den Europæiske Unions Tidende, i relevante førende videnskabelige tidsskrifter og på autoritetens websted har været offentliggjort en indkaldelse af interessetilkendegivelser, udpeger de medlemmer af den videnskabelige komité, der ikke er medlemmer af ekspertpanelerne, og ▌ medlemmerne af ekspertpanelerne for en femårig periode, der kan fornys. Autoriteten offentliggør en sådan indkaldelse af interessetilkendegivelser, efter at den har orienteret medlemsstaterne om kriterierne og ekspertiseområderne. Medlemsstaterne:

   a) offentliggør indkaldelsen af interessetilkendegivelser på de af deres kompetente myndigheders og organers websteder, som har opgaver svarende til autoritetens
   b) orienterer relevante videnskabelige organisationer beliggende på deres område
   c) tilskynder potentielle kandidater til at søge, og
   d) træffer eventuelle andre passende foranstaltninger til at støtte indkaldelsen af interessetilkendegivelser.".

"

b)  Følgende stykker indsættes:"

"5a. De medlemmer af den videnskabelige komité, der ikke er medlemmer af ekspertpaneler, og ekspertpanelernes medlemmer udvælges og udpeges ▌ i overensstemmelse med følgende procedure:

   a) den administrerende direktør udarbejder på grundlag af de ansøgninger, som er modtaget som svar på en indkaldelse af interessetilkendegivelser, en foreløbig liste over egnede kandidater, der omfatter mindst det dobbelte antal af de kandidater, der er nødvendigt for at udfylde pladserne i den videnskabelige komité og ekspertpanelerne, og sender denne foreløbige liste til bestyrelsen med angivelse af den specifikke tværfaglige ekspertise, der kræves i hvert ekspertpanel ▌
   b) på grundlag af den foreløbige liste udpeger bestyrelsen de medlemmer af den videnskabelige komité, der ikke er medlemmer af ekspertpanelerne, og medlemmerne af ekspertpanelerne og udarbejder reservelisten over kandidater til den videnskabelige komité og ekspertpanelerne

   c) ▌ udvælgelsesproceduren for og udpegelserne af de medlemmer af den videnskabelige komité, der ikke er medlemmer af ekspertpanelerne, og medlemmerne af ekspertpanelerne gennemføres på grundlag af følgende kriterier:
   i) videnskabelig ekspertise på et højt niveau
   ii) uafhængighed og fravær af interessekonflikter, jf. artikel 37, stk. 2, og autoritetens uafhængighedspolitik og gennemførelsen af denne politik med hensyn til ekspertpanelmedlemmerne
   iii) opfyldelse af behovene for specifik tværfaglig ekspertise i det ekspertpanel, hvortil de vil blive udpeget, og den gældende sprogordning
   d) bestyrelsen sikrer, såfremt kandidaterne har videnskabelig ekspertise på samme niveau, at der opnås den bredest mulige geografiske fordeling i forbindelse med ▌ udpegelserne.

5b.  Hvis autoriteten fastslår, at der mangler specifik ekspertise i et eller flere ekspertpaneler, fremsætter den administrerende direktør forslag til udpegelse af yderligere medlemmer af de relevante ekspertpaneler for ▌ bestyrelsen efter proceduren i stk. 5 og 5a.

5c.  Bestyrelsen vedtager på grundlag af forslag fra den administrerende direktør regler for den detaljerede tilrettelæggelse af og tidsplan for de procedurer, der er fastsat i stk. 5a og 5b.

5d.  ▌ Medlemsstaterne og arbejdsgiverne for medlemmerne af den videnskabelige komité og ekspertpanelerne afstår fra at give disse medlemmer eller de eksterne eksperter, som deltager i den videnskabelige komités eller ekspertpanelernes arbejdsgrupper, nogen form for instruks, som er uforenelig med disse medlemmers og eksperters individuelle opgaver eller med autoritetens opgaver, ansvarsområder og uafhængighed.

5e.  ▌ Autoriteten støtter den videnskabelige komités og ekspertpanelernes opgaver, idet den tilrettelægger deres arbejde, navnlig det forberedende arbejde, der skal udføres af autoritetens personale eller af de udpegede nationale videnskabelige organisationer, der er omhandlet i artikel 36, herunder ved at sørge for, at det er muligt at udarbejde videnskabelige udtalelser, der skal peerevalueres af ekspertpanelerne, inden de vedtager dem.

5f.  Hvert ekspertpanel har højst 21 medlemmer.

5g.  Medlemmer af ekspertpaneler skal have adgang til fyldestgørende uddannelse i risikovurderingen.".

"

c)  Stk. 9, litra b), affattes således:"

"b) antallet af medlemmer i hvert af ekspertpanelerne, men ikke over det maksimale antal, der er fastsat i stk. 5f".

"

6)  Følgende artikler indsættes:"

"Artikel 32a

Rådgivning forud for indgivelsen

1.  Såfremt EU-retten indeholder bestemmelser om, at autoriteten skal levere videnskabelige resultater, herunder en videnskabelig udtalelse, yder autoritetens personale på anmodning af en potentiel ansøger eller anmelder rådgivning om de gældende bestemmelser og kravene til indholdet af en ansøgning eller anmeldelse forud for indgivelsen heraf. Denne rådgivning, der ydes af autoritetens personale, berører ikke og er ikke bindende med hensyn til enhver efterfølgende vurdering af ansøgninger eller anmeldelser ved ekspertpanelerne. Autoritetens personale, som yder rådgivningen, må ikke være involveret i noget forberedende videnskabeligt eller teknisk arbejde, der direkte eller indirekte er relevant for den ansøgning eller anmeldelse, som er genstand for rådgivningen.

2.  Autoriteten offentliggør på sit websted en generel vejledning om de gældende regler og kravene til indholdet af ansøgninger og anmeldelser, herunder hvis det er relevant generel vejledning om udformningen af de krævede undersøgelser.

Artikel 32b

Underretning om undersøgelser

1.  Autoriteten opretter og forvalter en database over undersøgelser bestilt eller udført af virksomhedsledere til støtte for en ansøgning eller anmeldelse, om hvilken EU-retten indeholder bestemmelser om, at autoriteten skal levere videnskabelige resultater, herunder en videnskabelig udtalelse.

2.  Med henblik på stk. 1 underretter virksomhedsledere straks autoriteten om titel og omfang af enhver undersøgelse, som de har bestilt eller udført til støtte for en ansøgning eller anmeldelse, de laboratorie- eller testfaciliteter, der gennemfører denne undersøgelse, samt dens påtænkte start- og afslutningsdatoer.

3.  Med henblik på stk. 1, underretter laboratorier og andre testfaciliteter, der er beliggende i Unionen, straks autoriteten om titel og omfang af enhver undersøgelse, som er bestilt af virksomhedsledere og udført af sådanne laboratorier og andre testfaciliteter til støtte for en ansøgning eller anmeldelse, dens påtænkte start- og afslutningsdatoer og navnet på den virksomhedsleder, der bestilte en sådan undersøgelse.

Dette stykke finder tilsvarende anvendelse på laboratorier og andre testfaciliteter beliggende i tredjelande i det omfang, der er fastsat bestemmelser herom i relevante aftaler og ordninger med disse tredjelande, herunder som omhandlet i artikel 49.

4.  En ansøgning eller anmeldelse anses ikke for gyldig eller antagelig, hvis den understøttes af undersøgelser, der ikke tidligere er blevet meddelt i overensstemmelse med stk. 2 eller 3, medmindre ansøgeren eller anmelderen giver en gyldig begrundelse for manglende underretning om sådanne undersøgelser.

Hvor undersøgelser ikke tidligere er blevet meddelt i overensstemmelse med stk. 2 eller 3, og hvor der ikke er givet en gyldig begrundelse, kan en ansøgning eller anmeldelse indgives igen, forudsat at ansøgeren eller anmelderen underretter autoriteten om disse undersøgelser, navnlig deres titel og deres omfang, de laboratorie- eller testfaciliteter, der gennemfører dem, samt deres påtænkte start- og slutdato.

Vurderingen af den genindgivne ansøgnings eller anmeldelses gyldighed eller antagelighed påbegyndes seks måneder efter underretningen om undersøgelser, jf. andet afsnit.

5.  En ansøgning eller anmeldelse anses ikke for gyldig eller antagelig, hvis de undersøgelser, der tidligere er blevet meddelt i overensstemmelse med stk. 2 eller 3, ikke er medtaget i ansøgningen eller anmeldelsen, medmindre ansøgeren eller anmelderen giver en gyldig begrundelse for den manglende medtagelse af sådanne undersøgelser.

Hvor de undersøgelser, der tidligere er blevet meddelt i overensstemmelse med stk. 2 eller 3, ikke er medtaget i ansøgningen eller anmeldelsen, og hvor der ikke er givet en gyldig begrundelse, kan en ansøgning eller anmeldelse indgives igen, forudsat at ansøgeren eller anmelderen forelægger alle de undersøgelser, der er blevet meddelt i overensstemmelse med stk. 2 eller 3.

Vurderingen af en sådan genindgiven ansøgnings eller anmeldelses gyldighed eller antagelighed påbegyndes seks måneder efter forelæggelsen af undersøgelserne, jf. andet afsnit.

6.  Hvis autoriteten i forbindelse med sin risikovurdering opdager, at undersøgelser, der er meddelt i overensstemmelse med stk. 2 eller 3, ikke er medtaget i den dertilhørende ansøgning eller anmeldelse i deres helhed, og ansøgeren eller anmelderen ikke har givet en gyldig begrundelse herfor, suspenderes de gældende tidsfrister, inden for hvilke autoriteten skal levere videnskabelige resultater. Denne suspension ophører seks måneder efter fremlæggelsen af alle data fra disse undersøgelser.

7.  Oplysningerne i underretningen offentliggøres kun, hvis der er modtaget en dertilhørende ansøgning eller anmeldelse ▌, og efter at autoriteten har truffet afgørelse om videregivelse af de ledsagende undersøgelser i overensstemmelse med artikel 38-39e.

8.  Autoriteten fastsætter ▌ de praktiske ordninger for gennemførelse af bestemmelserne i denne artikel, herunder ordninger for anmodning om og offentliggørelse af gyldige begrundelser i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 4, 5 og 6. Disse ordninger skal ▌ være i overensstemmelse med denne forordning og anden relevant EU-▌ret.

Artikel 32c

Høring af tredjeparter

1.  Hvis den relevante EU-ret foreskriver, at en tilladelse eller en godkendelse, herunder ved hjælp af en anmeldelse, kan fornys, underretter den potentielle ansøger eller anmelder om fornyelsen autoriteten om de undersøgelser, som vedkommende har til hensigt at gennemføre til dette formål, herunder oplysninger om, hvordan de forskellige undersøgelser vil blive gennemført for at sikre overholdelse af reguleringsmæssige krav. Efter en sådan underretning om undersøgelser indleder autoriteten en høring af interesserede parter og offentligheden om de planlagte undersøgelser i forbindelse med fornyelsen, herunder om den foreslåede udformning af undersøgelser. Under hensyntagen til de modtagne kommentarer fra de interesserede parter og offentligheden, der er relevante for risikovurderingen af den påtænkte fornyelse, yder autoriteten rådgivning om indholdet af den påtænkte ansøgning eller anmeldelse om fornyelse samt om udformningen af undersøgelser. Den rådgivning, der ydes af autoriteten, berører ikke og er ikke bindende i forhold til ekspertpanelernes efterfølgende vurdering af ansøgningerne eller anmeldelserne om fornyelse.

2.  Autoriteten hører interesserede parter og offentligheden på grundlag af den ikkefortrolige udgave af ansøgningen eller anmeldelsen, der er offentliggjort af autoriteten i overensstemmelse med artikel 38-39e, og omgående efter en sådan offentliggørelse, for at fastslå, om der foreligger andre relevante videnskabelige data eller undersøgelser om den genstand, som er omfattet af ansøgningen eller anmeldelsen. I behørigt begrundede tilfælde, hvor der på grund af de tidsfrister, inden for hvilke autoriteten skal levere videnskabelige resultater, er risiko for, at der ikke i passende omfang kan tages hensyn til resultaterne af den offentlige høring, der gennemføres i henhold til dette stykke, kan disse frister forlænges med en periode på maksimalt syv uger. Dette stykke berører ikke autoritetens forpligtelser i henhold til artikel 33 og finder ikke anvendelse på ansøgernes eller anmeldernes fremlæggelse af supplerende oplysninger under risikovurderingsprocessen.

3.  Autoriteten fastsætter ▌ de praktiske ordninger for gennemførelsen af de procedurer, der er omhandlet i denne artikel og i artikel 32a.

Artikel 32d

Verifikationsundersøgelser

Uden at det berører den forpligtelse, som ansøgere ▌ har til at påvise sikkerheden ved en genstand, der er indgivet til en godkendelsesordning, kan Kommissionen i ekstraordinære tilfælde med alvorlig uenighed eller modstridende resultater anmode autoriteten om at bestille videnskabelige undersøgelser med det formål at verificere den dokumentation, der anvendes i dens risikovurderingsproces. De bestilte undersøgelser kan have et bredere anvendelsesområde end den dokumentation, der er omfattet af verifikationen.".

"

7)  I artikel 38 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Autoriteten udfører sine aktiviteter med en høj grad af åbenhed. Autoriteten offentliggør især:

   a) dagsordener, deltagerlister og protokoller for bestyrelsen, det rådgivende forum, den videnskabelige komité og ekspertpanelerne og deres arbejdsgrupper
   b) alle sine videnskabelige resultater, herunder den videnskabelige komités og ekspertpanelernes udtalelser, efter at de er vedtaget, mindretalsudtalelser og resultater af de høringer, der er gennemført i forbindelse med risikovurderingsprocessen, og som altid medtages
   c) videnskabelige data, undersøgelser og andre oplysninger til støtte for ansøgninger ▌, herunder supplerende oplysninger fra ansøgere, samt andre videnskabelige data og oplysninger til støtte for anmodninger fra Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne om videnskabelige resultater, herunder videnskabelige udtalelser, idet der tages hensyn til beskyttelsen af fortrolige oplysninger og beskyttelsen af personoplysninger i overensstemmelse med artikel 39-39e
   d) de oplysninger, som er grundlag for dens videnskabelige resultater, herunder videnskabelige udtalelser, idet der tages hensyn til beskyttelsen af fortrolige oplysninger og beskyttelsen af personoplysninger i overensstemmelse med artikel 39-39e
   e) de årlige interesseerklæringer, der afgives af bestyrelsesmedlemmerne, den administrerende direktør og medlemmerne af det rådgivende forum, den videnskabelige komité og ekspertpanelerne samt medlemmerne af arbejdsgrupperne, og de interesseerklæringer, der afgives med hensyn til punkter på dagsordenen for møderne
   f) sine videnskabelige undersøgelser i overensstemmelse med artikel 32 og 32d
   g) den årlige aktivitetsberetning
   h) anmodninger fra Europa-Parlamentet, Kommissionen eller en medlemsstat om ekspertudtalelser, som er blevet afslået eller ændret, samt begrundelserne for afslaget eller ændringen ▌
   i) en sammenfatning af den rådgivning, der er ydet ▌ af autoriteten til potentielle ansøgere i fasen forud for indgivelsen i henhold til artikel 32a, og 32c.

De i første afsnit omhandlede oplysninger offentliggøres straks med undtagelse af det i litra c), for så vidt angår ansøgninger, og i) omhandlede oplysninger, som offentliggøres straks, så snart en ansøgning anses for gyldig eller antagelig.

De i andet afsnit omhandlede oplysninger offentliggøres i et særligt afsnit på autoritetens websted. Dette særlige afsnit skal være let tilgængeligt for offentligheden. Det skal være muligt at downloade, udskrive og søge i disse oplysninger i et elektronisk format.".

"

b)  Følgende stykke indsættes:"

"1a. Offentliggørelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit,▌ litra c), d) og i), berører ikke:

   a) eksisterende regler om intellektuelle ejendomsrettigheder, som fastsætter begrænsninger for visse anvendelser af de videregivne dokumenter og deres indhold, og
   b) bestemmelser, der er fastsat i EU-▌retten, og som beskytter den investering, som produktudviklere foretager i forbindelse med indsamling af oplysninger og data til støtte for relevante ansøgninger om godkendelser ("bestemmelser om eneret til data").

Offentliggørelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra c), betragtes ikke som en eksplicit eller implicit tilladelse eller licens til de relevante data og oplysninger, eller til at deres indhold må anvendes, reproduceres eller på anden måde udnyttes i strid med eventuel intellektuel ejendomsret eller regler om eneret til data, og Unionen kan ikke stilles til ansvar for tredjeparters brug heraf. Autoriteten sikrer, at dem, der får adgang til de relevante oplysninger, afgiver klare tilsagn eller undertegnede erklæringer herom før offentliggørelsen heraf.".

"

c)  Stk. 3 affattes således:"

"3. Autoriteten fastsætter ▌ de praktiske ordninger for gennemførelsen af de i stk. 1, 1a og 2 i denne artikel omhandlede regler om åbenhed, idet der tages hensyn til artikel 39-39g og 41.".

"

8)  Artikel 39 affattes således:"

"Artikel 39

Tavshedspligt

1.  Uanset artikel 38 må autoriteten ikke offentliggøre oplysninger, for hvilke der foreligger en anmodning om, at de holdes fortrolige i henhold til de i nærværende artikel fastsatte betingelser.

2.  Autoriteten må kun på anmodning af en ansøger indrømme fortrolig behandling af oplysninger, såfremt det af den pågældende ansøger påvises, at videregivelsen af disse oplysninger potentielt kan være til skade for dennes interesser i væsentlig grad:

   a) fremstillings- eller produktionsprocessen, herunder metoder og innovative aspekter heri, samt andre tekniske og industrielle specifikationer, der er en fast bestanddel af denne proces eller metode, undtagen oplysninger, som er relevante for vurderingen af sikkerheden
   b) kommercielle forbindelser mellem en producent eller importør og ansøgeren eller indehaveren af godkendelsen, hvis det er relevant
   c) kommercielle oplysninger vedrørende ansøgerens indkøb, markedsandele eller forretningsstrategi, og
   d) den kvantitative sammensætning af genstanden for anmodningen, undtagen oplysninger, som er relevante for vurderingen af sikkerheden.

3.  Listen over de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, berører ikke EU-▌sektorlovgivning.

4.  Uanset stk. 2 og 3 gælder følgende:

   a) Hvis en øjeblikkelig indsats er vigtig for at beskytte menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet, f.eks. i nødsituationer, kan autoriteten offentliggøre de oplysninger, der er omhandlet i stykke 2 og 3 ▌.
   b) Oplysninger, som indgår i videnskabelige resultaters konklusioner, herunder videnskabelige udtalelser, der afgives af autoriteten, og som vedrører påregnede ▌ virkninger på menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet, skal dog offentliggøres.".

"

9)  Følgende artikler indsættes:"

"Artikel 39a

Anmodninger om fortrolig behandling

1.  Ved indgivelse af en ansøgning ▌, understøttende videnskabelige data og andre supplerende oplysninger i overensstemmelse med EU-▌retten kan ansøgeren anmode om, at visse dele af de indgivne oplysninger behandles fortroligt i overensstemmelse med artikel 39, stk. 2 og 3. En sådan anmodning skal være ledsaget af en verificerbar begrundelse, der dokumenterer, hvordan offentliggørelse af de pågældende oplysninger er til væsentlig skade for de berørte interesser i overensstemmelse med artikel 39, stk. 2 og 3.

2.  Hvis en ansøger indgiver en anmodning om fortrolig behandling, skal vedkommende fremlægge en ikkefortrolig udgave og en fortrolig udgave af de oplysninger, der er indgivet i overensstemmelse med standardiserede dataformater, hvis sådanne findes, i henhold til artikel 39f. Den ikkefortrolige udgave skal ikke omfatte de oplysninger, som ansøgeren anser for fortrolige på grundlag af artikel 39, stk. 2 og 3, og skal angive de steder, hvor sådanne oplysninger er udeladt. Den fortrolige udgave skal indeholde alle indgivne oplysninger, herunder oplysninger, som ansøgeren anser for fortrolige. Oplysninger, der ønskes behandlet som fortrolige i den fortrolige version, skal være tydeligt markeret. Ansøgeren skal klart angive grundene til, at der anmodes om fortrolighed for de forskellige oplysninger.

Artikel 39b

Beslutning om fortrolig behandling

1.  Autoriteten:

   a) offentliggør ▌ straks den ikkefortrolige udgave af ansøgningen, som ansøgeren har indgivet, så snart ansøgningen anses for gyldig eller antagelig
   b) foretager straks en konkret og individuel undersøgelse af anmodningerne om fortrolig behandling i henhold til denne artikel
   c) underretter ansøgeren skriftligt om sin hensigt om at videregive oplysninger og begrundelsen herfor, inden autoriteten formelt træffer en beslutning om anmodningen om fortrolig behandling. Hvis ansøgeren er uenig i autoritetens vurdering, kan ansøgeren fremføre sine synspunkter eller trække sin ansøgning tilbage inden for to uger fra den dato, hvor vedkommende blev underrettet om autoritetens holdning
   d) vedtager en begrundet beslutning om anmodning om fortrolig behandling, idet der tages hensyn til ansøgerens bemærkninger, inden10 uger fra datoen for modtagelsen af anmodningen om fortrolig behandling i forbindelse med ansøgninger og i tilfælde af supplerende data og oplysninger, underretter straks ansøgeren om sin beslutning og giver oplysninger om retten til at indgive en genfremsat begæring i overensstemmelse med stk. 2 og informerer Kommissionen og medlemsstaterne, når det er relevant, om sin beslutning, og
   e) offentliggør eventuelle yderligere data og oplysninger, for hvilke anmodningen om fortrolighed ikke er blevet accepteret som berettiget, tidligst to uger efter at ansøgeren er blevet underrettet om beslutningen i henhold til litra d).

2.  Inden for to uger fra underretningen af ansøgeren om autoritetens beslutning om anmodningen om fortrolig behandling i henhold til stk. 1, kan ansøgeren indgive en begæring om, at autoriteten genovervejer sin beslutning. Den genfremsatte begæring har opsættende virkning. Autoriteten behandler grundene til den genfremsatte begæring og vedtager en begrundet beslutning om den genfremsatte begæring. Den underretter ansøgeren om denne beslutning inden for tre uger efter, at den genfremsatte begæring er indgivet, og inkluderer i denne underretning information om de tilgængelige retsmidler, dvs. anlægge en sag mod autoriteten ved Den Europæiske Unions Domstol (”EU-Domstolen”) i henhold til stk. 3. Autoriteten offentliggør eventuelle yderligere data og oplysninger, for hvilke anmodningen om fortrolighed ikke er blevet accepteret af autoriteten som berettiget, tidligst to uger efter at ansøgeren er blevet underrettet om autoritetens begrundede beslutning om den genfremsatte begæring i henhold til dette stykke.

3.  De beslutninger, som autoriteten træffer i henhold til denne artikel, kan indbringes for EU-Domstolen på de betingelser, der er fastsat i henholdsvis artikel 263 og 278 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Artikel 39c

Revurdering af fortrolig behandling

Inden autoriteten udsender sine videnskabelige resultater, herunder videnskabelige udtalelser, undersøger den, om oplysninger, der tidligere er blevet accepteret som fortrolige, alligevel kan offentliggøres i overensstemmelse med artikel 39, stk. 4, litra b). Såfremt dette er tilfældet, følger autoriteten proceduren i artikel 39b, som finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 39d

Forpligtelser med hensyn til fortrolig behandling

1.  Autoriteten giver, efter anmodning, Kommissionen og medlemsstaterne adgang til alle oplysninger, som den er i besiddelse af, vedrørende en ansøgning ▌ eller en anmodning fra Europa-Parlamentet, Kommissionen eller medlemsstaterne om videnskabelige resultater, herunder en videnskabelig udtalelse, medmindre andet er angivet i EU-▌retten.

2.  Kommissionen og medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de oplysninger, som de modtager i henhold til EU-▌retten, og for hvilke der er anmodet om fortrolig behandling, ikke offentliggøres, inden autoriteten har truffet en beslutning om anmodningen om fortrolig behandling, og denne beslutning er blevet endelig. Kommissionen og medlemsstaterne træffer også de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at oplysninger, som autoriteten har besluttet skal behandles fortroligt, ikke offentliggøres.

3.  Hvis en ansøger ▌ trækker eller har trukket sin ansøgning tilbage, skal autoriteten, Kommissionen og medlemsstaterne respektere fortroligheden af ▌ oplysninger som indrømmet af autoriteten i overensstemmelse med artikel 39-39e. Ansøgningen anses for at være trukket tilbage fra det tidspunkt, hvor den skriftlige anmodning herom er modtaget af det kompetente organ, der modtog den oprindelige ansøgning. Hvis tilbagetrækningen af ansøgningen finder sted, før en endelig beslutning om ▌ anmodningen om fortrolig behandling er blevet vedtaget af autoriteten i henhold til, hvis det er relevant, artikel 39b, stk. 1 eller 2, må Kommissionen, medlemsstaterne og autoriteten ikke offentliggøre oplysninger, for hvilke der er anmodet om fortrolig behandling.

4.  Bestyrelsesmedlemmerne, den administrerende direktør, medlemmerne af den videnskabelige komité og af ekspertpanelerne samt eksterne eksperter, der deltager i deres arbejdsgrupper, medlemmer af det rådgivende forum samt autoritetens ansatte er omfattet af bestemmelserne i artikel 339 i TEUF om tjenestehemmeligheder, selv efter at deres hverv er ophørt.

5.  Autoriteten fastsætter i samråd med Kommissionen de praktiske ordninger for gennemførelse af de regler om fortrolig behandling, der er fastsat i artikel 39, 39a, 39b, 39e og nærværende artikel, herunder ordninger vedrørende indgivelse og behandling af anmodninger om fortrolig behandling med hensyn til oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til artikel 38, idet der tages hensyn til artikel 39f og 39g. For så vidt angår artikel 39b, stk. 2, sikrer autoriteten, at der er en passende adskillelse af opgaver i forbindelse med vurderingen af genfremsatte begæringer.

Artikel 39e

Beskyttelse af personoplysninger

1.  For så vidt angår anmodninger om videnskabelige resultater, herunder videnskabelige udtalelser i henhold til EU-▌retten, skal autoriteten altid offentliggøre:

   a) ansøgerens navn og adresse
   b) navnene på ophavsmændene til offentliggjorte eller offentligt tilgængelige undersøgelser til støtte for sådanne anmodninger, og
   c) navnene på alle deltagere og observatører i møder i den videnskabelige komité og ekspertpanelerne, i deres arbejdsgrupper og i eventuelle andre ad hoc-gruppemøder om emnet.

2.  Uanset stk. 1 anses videregivelse af navn og adresse på fysiske personer, der er involveret i forsøg med hvirveldyr eller indhentning af toksikologiske oplysninger, for at være til væsentlig skade for de pågældende fysiske personer privatliv og integritet, og disses navn og adresse må ikke offentliggøres, medmindre andet er angivet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(25) og (EU) 2018/1725(26).

3.  Forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725 finder anvendelse på behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning. Personoplysninger, der offentliggøres i henhold til artikel 38 og nærværende artikel, må kun anvendes til at sikre åbenhed i risikovurderingen i henhold til nærværende forordning og bør ikke behandles yderligere på en måde, der er uforenelig med disse formål, jf. artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2016/679 og artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2018/1725.

Artikel 39f

Standardiserede dataformater

1.  Med henblik på artikel 38, stk. 1, litra c), og for at sikre en effektiv behandling af anmodninger til autoriteten om videnskabelige resultater, skal der vedtages standardiserede dataformater i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, ▌ således at det bliver muligt at indgive, søge i, kopiere og trykke dokumenter, samtidig med at der sikres overholdelse af reguleringsmæssige krav fastsat i EU-▌retten. Disse ▌ standardiserede dataformater ▌

   a) må ikke være baseret på proprietære standarder
   b) skal i videst muligt omfang sikre interoperabilitet med eksisterende tilgange til indsendelse af data
   c) skal være brugervenlige og tilpasset til brug for små og mellemstore virksomheder.

2.  Ved vedtagelsen af standardiserede dataformater som omhandlet i stk. 1 ▌ følges følgende procedure:

   a) Autoriteten udarbejder udkast til standardiserede dataformater ▌ vedrørende de forskellige godkendelsesprocedurer ▌ og relevante anmodninger om videnskabelige resultater fra Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne.
   b) Kommissionen vedtager under hensyntagen til de gældende krav i de forskellige godkendelsesprocedurer og andre lovgivningsmæssige rammer og efter eventuelle nødvendige tilpasninger standardiserede dataformater ▌ ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med den i artikel 58, stk. 2, omhandlede procedure.
   c) Autoriteten gør de vedtagne standardiserede dataformater ▌ tilgængelige på sit websted.
   d) Hvis der er vedtaget standardiserede dataformater ▌ i henhold til nærværende artikel, må ansøgninger samt anmodninger om videnskabelige resultater, herunder anmodninger om en videnskabelig udtalelse fra Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne, ▌ kun indgives i overensstemmelse med disse standardiserede dataformater ▌.

Artikel 39g

Informationssystemer

De informationssystemer, som drives af autoriteten til lagring af dens data, herunder fortrolige oplysninger og personoplysninger, skal være designet på en måde, der sikrer, at adgang hertil er fuldt auditerbar, og at der opnås de højeste sikkerhedsstandarder i forhold til risiciene, idet der tages hensyn til artikel 39-39f. ▌".

"

10)  Artikel 40, stk. 3, andet afsnit, affattes således:"

"Autoriteten offentliggør alle videnskabelige resultater, herunder de videnskabelige udtalelser, den afgiver, samt understøttende videnskabelige støttedata og andre oplysninger i overensstemmelse med artikel 38-39e.".

"

11)  I artikel 41 foretages følgende ændringer ▌:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Uanset de regler om fortrolig behandling, der er fastsat i denne forordnings artikel 39-39d, finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001* anvendelse på autoritetens dokumenter.

Hvad angår miljøoplysninger finder ▌ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006** også anvendelse. Uanset de regler om fortrolig behandling, der er fastsat i denne forordnings artikel 39-39d, finder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF*** anvendelse på miljøoplysninger, der opbevares af medlemsstaterne.

_________________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13).

*** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26)."

"

b)  Stk. 2 affattes således:"

"2. Bestyrelsen vedtager de praktiske ordninger for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001 og artikel 6 og 7 i forordning (EF) nr. 1367/2006 senest … [seks måneder efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] og sikrer så bred adgang som muligt til dokumenter, som den er i besiddelse af.".

"

12)  Artikel 61 affattes således:"

"Artikel 61

Revisionsklausul

1.  Kommissionen sikrer en regelmæssig revision af anvendelsen af denne forordning.

2.  Senest den … [fem år efter datoen for anvendelse af denne ændringsforordning] og derefter hvert femte år evaluerer Kommissionen autoritetens resultater i forhold til dens mål, mandat, opgaver, procedurer og placering i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer. Denne evaluering skal også omfatte indvirkningen af artikel 32a på autoritetens funktion med særlig vægt på den relevante arbejdsbyrde og mobilisering af personalet og på eventuelle ændringer i fordelingen af autoritetens ressourcer, der kan have fundet sted, på bekostning af aktiviteter i offentlighedens interesse. Der skal ved denne evaluering tages stilling til et eventuelt behov for at ændre autoritetens mandat og de finansielle virkninger af en sådan ændring.

3.  I den i stk. 2 omhandlede evaluering evaluerer Kommissionen også, om autoritetens organisatoriske rammer skal ajourføres yderligere med hensyn til beslutninger om anmodninger om fortrolig behandling og genfremsatte begæringer ved at oprette et særligt klagenævn eller på anden hensigtsmæssig måde.

4.  Hvis Kommissionen finder, at der ikke længere er grund til at videreføre autoriteten med de målsætninger, det mandat og de opgaver, der er tillagt autoriteten, kan den foreslå, at de relevante bestemmelser i denne forordning ændres eller ophæves.

5.  Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og bestyrelsen om resultaterne af dens revision og evalueringen i henhold til denne artikel. Disse resultater offentliggøres.".

"

13)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 61a

Factfindingmissioner

▌Kommissionens eksperter gennemfører factfindingmissioner i medlemsstaterne for at vurdere laboratoriers og andre testfaciliteters anvendelse af de relevante standarder for gennemførelse af forsøg og undersøgelser, der forelægges autoriteten som led i en ansøgning, samt opfyldelse af den underretningspligt, der er fastsat i artikel 32b, stk. 3, senest den ... fire år efter datoen for anvendelse af denne ændringsforordning. Senest denne dato gennemfører Kommissionens eksperter også factfindingmissioner for at vurdere anvendelsen af disse standarder ved laboratorier og andre testfaciliteter beliggende i tredjelande i det omfang, der er fastsat bestemmelser herom i relevante aftaler og ordninger med disse tredjelande, herunder som omhandlet i artikel 49.

Kommissionen, medlemsstaterne, autoriteten samt de vurderede laboratorier og andre testfaciliteter skal gøres opmærksomme på tilfælde af manglende opfyldelse, der konstateres under disse factfindingmissioner. Kommissionen, autoriteten og medlemsstaterne sikrer passende opfølgning af sådanne tilfælde af sådan manglende opfyldelse.

Resultatet af disse factfindingmissioner forelægges i en oversigtsrapport. På grundlag af denne rapport forelægger Kommissionen om nødvendigt et lovgivningsforslag vedrørende navnlig eventuelle nødvendige kontrolprocedurer, herunder revisioner.".

"

Artikel 2

Ændringer af forordning (EF) nr. 1829/2003

I forordning (EF) nr. 1829/2003 foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 5, stk. 3, foretages følgende ændringer:

a)  Indledningen affattes således:"

"Ansøgningen indgives i overensstemmelse med standardiserede dataformater, hvis sådanne findes, i henhold til artikel 39f i forordning (EF) nr. 178/2002 og skal vedlægges følgende:".

"

b)  Litra l) affattes således:"

"l) en angivelse af, hvilke dele af ansøgningen og andre supplerende oplysninger ansøgeren anmoder om fortrolig behandling af, ledsaget af en verificerbar begrundelse i henhold til artikel 30 i nærværende forordning og artikel 39 i forordning (EF) nr. 178/2002".

"

c)  Følgende litra tilføjes:"

"m) et resumé af ansøgningen i et standardiseret format.".

"

2)  Artikel 6, stk. 7, affattes således:"

"7. Fødevaresikkerhedsautoriteten offentliggør i overensstemmelse med artikel 38, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002 udtalelsen efter først at have udeladt de oplysninger, der er angivet som fortrolige i overensstemmelse med artikel 39-39e i forordning 178/2002 og artikel 30 i nærværende forordning. Enhver kan fremsætte sine bemærkninger til Kommissionen senest 30 dage efter offentliggørelsen.".

"

3)  Artikel 10, stk. 1, affattes således:"

"1. Fødevaresikkerhedsautoriteten fremsætter – på eget initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen eller fra en medlemsstat– en udtalelse om, hvorvidt en tilladelse vedrørende et produkt, som omhandlet i denne forordnings artikel 3, stk. 1, fortsat opfylder betingelserne fastsat i denne forordning. Den fremsender straks udtalelsen til Kommissionen, medlemsstaterne og indehaveren af tilladelsen. Fødevaresikkerhedsautoriteten offentliggør i overensstemmelse med artikel 38, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002 udtalelsen efter først at have udeladt de oplysninger, der er angivet som fortrolige i overensstemmelse med artikel 39-39e i forordning (EF) nr. 178/2002 og artikel 30 i nærværende forordning. Enhver kan fremsætte sine bemærkninger til Kommissionen senest 30 dage efter offentliggørelsen.".

"

4)  I artikel 11, stk. 2, affattes indledningen således:"

"2. "Ansøgningen indgives i overensstemmelse med standardiserede dataformater, hvis sådanne findes, i henhold til artikel 39f i forordning (EF) nr. 178/2002 og skal vedlægges følgende:".

"

5)  I artikel 17, stk. 3, foretages følgende ændringer:

a)  Indledningen affattes således:"

"Ansøgningen indgives i overensstemmelse med standardiserede dataformater, hvis sådanne findes, i henhold til artikel 39f i forordning (EF) nr. 178/2002 og skal vedlægges følgende:".

"

b)  Litra l) affattes således:"

"l) en angivelse af, hvilke dele af ansøgningen og andre supplerende oplysninger ansøgeren anmoder om fortrolig behandling af, ledsaget af en verificerbar begrundelse i henhold til artikel 30 i nærværende forordning og artikel 39-39e i forordning (EF) nr. 178/2002".

"

c)  Følgende litra tilføjes:"

"m) et resumé af ansøgningen i et standardiseret format.".

"

6)  Artikel 18, stk. 7, affattes således:"

"7. Fødevaresikkerhedsautoriteten offentliggør i overensstemmelse med artikel 38, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002 udtalelsen efter først at have udeladt de oplysninger, der er angivet som fortrolige i overensstemmelse med artikel 39-39e i forordning (EF) nr. 178/2002 og artikel 30 i nærværende forordning. Enhver kan fremsætte sine bemærkninger til Kommissionen senest 30 dage efter offentliggørelsen.".

"

7)  Artikel 22, stk. 1, affattes således:"

"1. Fødevaresikkerhedsautoriteten fremsætter – på eget initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen eller fra en medlemsstat – en udtalelse om, hvorvidt en tilladelse vedrørende et produkt, som omhandlet i artikel 15, stk. 1, fortsat opfylder betingelserne fastsat i denne forordning. Den fremsender straks udtalelsen til Kommissionen, medlemsstaterne og indehaveren af tilladelsen. Fødevaresikkerhedsautoriteten offentliggør i overensstemmelse med artikel 38, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002 udtalelsen efter først at have udeladt de oplysninger, der er angivet som fortrolige i overensstemmelse med artikel 39-39e i forordning (EF) nr. 178/2002 og artikel 30 i nærværende forordning. Enhver kan fremsætte sine bemærkninger til Kommissionen senest 30 dage efter offentliggørelsen.".

"

8)  I artikel 23, stk. 2, affattes indledningen således:"

"2. "Ansøgningen indgives i overensstemmelse med standardiserede dataformater, hvis sådanne findes, i henhold til artikel 39f i forordning (EF) nr. 178/2002 og skal vedlægges følgende:".

"

9)  Artikel 29, stk. 1 og 2, affattes således:"

"1. Fødevaresikkerhedsautoriteten offentliggør ansøgningen om tilladelse, relevante understøttende oplysninger og eventuelle supplerende oplysninger fra ansøgeren samt sine videnskabelige udtalelser og udtalelser fra de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 4 i direktiv 2001/18/EF, i overensstemmelse med artikel 38-39e ▌i forordning (EF) nr. 178/2002, idet der tages hensyn til artikel 30 i nærværende forordning.

2.  Fødevaresikkerhedsautoriteten skal anvende Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter*, når den behandler ansøgninger om aktindsigt i dokumenter, som Fødevaresikkerhedsautoriteten ligger inde med.

________________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43)".

"

10)  Artikel 30 affattes således:"

"Artikel 30

Fortrolige oplysninger

1.  I overensstemmelse med de betingelser og procedurer, der er fastlagt i artikel 39-39e i forordning (EF) nr. 178/2002 og nærværende artikel,

   a) kan ansøgeren indgive en anmodning om at behandle visse dele af de oplysninger, der indgives i henhold til denne forordning, fortroligt, ledsaget af en verificerbar begrundelse, og
   b) vurderer autoriteten den anmodning om fortrolig behandling, som ansøgeren har indgivet.

2.  Ud over de oplysninger, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a), b) og c), i forordning (EF) nr. 178/2002 og i henhold til artikel 39, stk. 3, deri kan autoriteten også indrømme fortrolig behandling med hensyn til følgende oplysninger, såfremt det af ansøgeren påvises, at videregivelse af de pågældende oplysninger potentielt kan være til skade for dennes interesser i væsentlig grad:

   a) oplysninger om DNA-sekvens, bortset fra sekvenser, der anvendes med henblik på påvisning, identifikation og kvantificering af transformationsbegivenheden, og
   b) forædlingsmønstre og ‑strategier.

3.  Anvendelse af påvisningsmetoder samt reproduktion af referencemateriale i henhold til artikel 5, stk. 3, og artikel 17, stk. 3, med det formål at anvende denne forordning på GMO'er, fødevarer eller foderstoffer, som en ansøgning vedrører, er ikke begrænset af udøvelse af intellektuelle ejendomsrettigheder eller på anden måde.

4.  Denne artikel berører ikke artikel 41 i forordning (EF) nr. 178/2002.".

"

Artikel 3

Ændringer af forordning (EF) nr. 1831/2003

I forordning (EF) nr. 1831/2003 foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. En ansøgning om den i denne forordnings artikel 4 omhandlede godkendelse sendes til Kommissionen i overensstemmelse med standardiserede dataformater, hvis sådanne findes, i henhold til artikel 39f i forordning (EF) nr. 178/2002, som finder tilsvarende anvendelse. Kommissionen underretter straks medlemsstaterne og videresender ansøgningen til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt "autoriteten").".

"

b)  Stk. 2, litra c), affattes således:"

"c) offentliggør ▌ansøgningen og alle oplysninger indgivet af ansøgeren i overensstemmelse med artikel 18.".

"

2)  Artikel 18 affattes således:"

"Artikel 18

Åbenhed og fortrolige oplysninger

1.  Autoriteten offentliggør ansøgningen om godkendelse, relevante understøttende oplysninger og eventuelle supplerende oplysninger fra ansøgeren samt sine videnskabelige udtalelser i overensstemmelse med artikel 38-39e ▌i forordning (EF) nr. 178/2002, som finder tilsvarende anvendelse.

2.  I overensstemmelse med de betingelser og procedurer, der er fastlagt i artikel 39-39e i forordning (EF) nr. 178/2002 og nærværende artikel, kan ansøgeren indgive en anmodning om at behandle visse dele af de oplysninger, der indgives i henhold til nærværende forordning, fortroligt, ledsaget af en verificerbar begrundelse. Autoriteten vurderer den anmodning om fortrolig behandling, som ansøgeren har indgivet.

3.  Ud over de oplysninger, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2, i forordning (EF) nr. 178/2002, og i henhold til samme forordnings artikel 39, stk. 3, kan autoriteten også indrømme fortrolig behandling med hensyn til følgende oplysninger, hvis det af ansøgeren påvises, at videregivelse af de pågældende oplysninger potentielt kan være til skade for dennes interesser i væsentlig grad:

   a) undersøgelsesplanen for undersøgelser, der dokumenterer effektiviteten af et fodertilsætningsstof for så vidt angår målene med dets planlagte anvendelse, jf. artikel 6, stk. 1, og bilag I til denne forordning, og
   b) specifikationer for urenheder i aktivstoffet og relevante analysemetoder, der er udviklet internt af ansøgeren, bortset fra urenheder, som kan have negative virkninger for dyresundheden, menneskers sundhed eller for miljøet.

4.  Denne artikel berører ikke artikel 41 i forordning (EF) nr. 178/2002.".

"

Artikel 4

Ændringer af forordning (EF) nr. 2065/2003

I forordning (EF) nr. 2065/2003 foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 2, litra c), affattes således:"

"c) Autoriteten:

   i) orienterer straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om ansøgningen og stiller ansøgningen og eventuelle supplerende oplysninger fra ansøgeren til rådighed for dem, og
   ii) offentliggør ▌ansøgningen, relevante understøttende oplysninger og eventuelle supplerende oplysninger fra ansøgeren i overensstemmelse med artikel 14 og 15.".

"

b)  Stk. 4 affattes således:"

"4. Autoriteten offentliggør efter aftale med Kommissionen en detaljeret vejledning i, hvordan den i denne artikels stk. 1 omhandlede ansøgning udarbejdes og indgives, idet der tages hensyn til standardiserede dataformater, hvis sådanne findes, i overensstemmelse med artikel 39f i forordning (EF) nr. 178/2002.".

"

2)  Artikel 14, stk. 1, affattes således:"

"1. Autoriteten offentliggør ansøgningen om godkendelse, relevante understøttende oplysninger og eventuelle supplerende oplysninger fra ansøgeren samt sine videnskabelige udtalelser i overensstemmelse med artikel 38-39e ▌i forordning (EF) nr. 178/2002.".

"

3)  Artikel 15 affattes således:"

"Artikel 15

Fortrolighed

1.  I overensstemmelse med de betingelser og procedurer, der er fastlagt i artikel 39-39e i forordning (EF) nr. 178/2002,

   a) kan ansøgeren indgive en anmodning om at behandle visse dele af de oplysninger, der indgives i henhold til denne forordning, fortroligt, ledsaget af en verificerbar begrundelse, og
   b) vurderer autoriteten den anmodning om fortrolig behandling, som ansøgeren har indgivet.

2.  Denne artikel berører ikke artikel 41 i forordning (EF) nr. 178/2002."

"

Artikel 5

Ændringer af forordning (EF) nr. 1935/2004

I forordning (EF) nr. 1935/2004 foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 9 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1, litra c), affattes således:"

"c) Autoriteten:

   i) underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om ansøgningen og stiller ansøgningen og eventuelle supplerende oplysninger fra ansøgeren til rådighed for dem, og
   ii) offentliggør ▌ansøgningen, relevante understøttende oplysninger og eventuelle supplerende oplysninger fra ansøgeren i overensstemmelse med artikel 19 og 20."

"

b)  Stk. 2 affattes således:"

"2. Autoriteten offentliggør efter aftale med Kommissionen detaljerede retningslinjer for, hvordan en ansøgning udarbejdes og indgives, idet der tages hensyn til standardiserede dataformater, hvis sådanne findes, i overensstemmelse med artikel 39f i forordning (EF) nr. 178/2002, som finder tilsvarende anvendelse."

"

2)  Artikel 19, stk. 1, affattes således:"

"1. Autoriteten offentliggør ansøgningen om godkendelse, relevante understøttende oplysninger og eventuelle supplerende oplysninger fra ansøgeren samt sine videnskabelige udtalelser i overensstemmelse med artikel 38-39e ▌i forordning (EF) nr. 178/2002, som finder tilsvarende anvendelse, og artikel 20 i nærværende forordning."

"

3)  Artikel 20 affattes således:"

"Artikel 20

Fortrolighed

1.  I overensstemmelse med de betingelser og procedurer, der er fastlagt i artikel 39-39e i forordning (EF) nr. 178/2002 og i nærværende artikel,

   a) kan ansøgeren indgive en anmodning om at behandle visse dele af de oplysninger, der indgives i henhold til denne forordning, fortroligt, ledsaget af en verificerbar begrundelse, og
   b) vurderer autoriteten den anmodning om fortrolig behandling, som ansøgeren har indgivet.

2.  Ud over de oplysninger, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2, i forordning (EF) nr. 178/2002, og i henhold til samme forordnings artikel 39, stk. 3, kan autoriteten også indrømme fortrolig behandling med hensyn til følgende oplysninger, hvis det af ansøgeren påvises, at videregivelse af de pågældende oplysninger potentielt kan være til skade for dennes interesser i væsentlig grad:

   a) alle oplysninger i detaljerede beskrivelser af de udgangsstoffer og blandinger, der anvendes til fremstilling af det stof, som er underlagt godkendelse, sammensætningen af de blandinger, materialer eller genstande, som ansøgeren har til hensigt at anvende dette stof i, fremstillingsmetoder for disse blandinger, materialer eller genstande, urenheder og resultater af migrationsundersøgelser, undtagen oplysninger, som er relevante for vurderingen af sikkerheden
   b) det varemærke, som stoffet markedsføres under, samt handelsnavnet for de blandinger, materialer eller genstande, det skal anvendes i, hvis det er relevant, og
   c) alle andre oplysninger, der anses for fortrolige, i de specifikke procedureregler, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra n), i denne forordning.

3.  Denne artikel berører ikke artikel 41 i forordning (EF) nr. 178/2002."

"

Artikel 6

Ændringer af forordning (EF) nr. 1331/2008

I forordning (EF) nr. 1331/2008 foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 6 tilføjes følgende stykke:"

"5. Autoriteten offentliggør de ▌supplerende oplysninger fra ansøgeren i overensstemmelse med artikel 11 og 12.".

"

2)  Artikel 11 affattes således:"

"Artikel 11

Åbenhed

Hvis Kommissionen anmoder autoriteten om at afgive udtalelse i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i denne forordning, offentliggør autoriteten straks ansøgningen om godkendelse, relevante understøttende oplysninger og eventuelle supplerende oplysninger fra ansøgeren samt sine videnskabelige udtalelser i overensstemmelse med artikel 38-39e ▌i forordning (EF) nr. 178/2002. Autoriteten offentliggør ligeledes enhver anmodning om en udtalelse og enhver fristforlængelse i henhold til artikel 6, stk. 1, i nærværende forordning."

"

3)  Artikel 12 affattes således:"

"Artikel 12

Fortrolighed

1.  Ansøgeren kan ved indgivelsen af ansøgningen indgive en anmodning om at behandle visse dele af de oplysninger, der indgives i henhold til denne forordning, fortroligt ledsaget af en verificerbar begrundelse.

2.  Hvis der kræves en udtalelse fra autoriteten i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i denne forordning, vurderer autoriteten den anmodning om fortrolig behandling, som ansøgeren har indgivet, i overensstemmelse med artikel 39-39e i forordning (EF) nr. 178/2002.3. Ud over de oplysninger, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2, i forordning (EF) nr. 178/2002, og i henhold til samme forordnings artikel 39, stk. 3, kan autoriteten også indrømme fortrolig behandling med hensyn til følgende oplysninger, hvis det af ansøgeren påvises, at videregivelse af de pågældende oplysninger potentielt kan være til skade for dennes interesser i væsentlig grad:

   a) hvis det er relevant, oplysninger i detaljerede beskrivelser af udgangsstoffer og udgangspræparater og om, hvordan de anvendes til fremstilling af det stof, som er underlagt godkendelse, og detaljerede oplysninger om arten og sammensætningen af de materialer eller produkter, som ansøgeren har til hensigt at anvende stoffet, som er underlagt godkendelse, i, undtagen oplysninger, som er relevante for vurderingen af sikkerheden
   b) hvis det er relevant, detaljerede analytiske oplysninger om variationsgraden og stabiliteten af individuelle produktionsbatcher af stoffet, som er underlagt godkendelse, undtagen oplysninger, som er relevante for vurderingen af sikkerheden.

4.  Hvis der ikke kræves en udtalelse fra autoriteten i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i denne forordning, vurderer Kommissionen den anmodning om fortrolig behandling, som ansøgeren har indgivet. Artikel 39, 39a og 39d i forordning (EF) nr. 178/2002 og denne artikels stk. 3 finder tilsvarende anvendelse.

5.  Denne artikel berører ikke artikel 41 i forordning (EF) nr. 178/2002.".

"

Artikel 7

Ændringer af forordning (EF) nr. 1107/2009

I forordning (EF) nr. 1107/2009 foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1, første afsnit, affattes således:"

" ▌En ansøgning om godkendelse af et aktivstof eller om ændring af betingelserne for en godkendelse indgives af producenten af aktivstoffet til en medlemsstat ("den rapporterende medlemsstat") sammen med et fuldstændigt dossier og et resumé heraf, jf. artikel 8, stk. 1 og 2, i denne forordning eller en videnskabelig begrundelse for ikke at fremlægge visse dele af dokumenterne, idet det godtgøres, at aktivstoffet opfylder godkendelseskriterierne i artikel 4 i denne forordning. Ansøgningen indgives i overensstemmelse med standardiserede dataformater, hvis sådanne findes, i henhold til artikel 39f i forordning (EF) nr. 178/2002, som finder tilsvarende anvendelse.".

"

b)  Stk. 3 affattes således:"

"3. Ansøgeren kan ved indgivelsen af ansøgningen i medfør af artikel 63 indgive en anmodning om at behandle visse oplysninger, herunder bestemte dele af dossieret, fortroligt, og han eller hun holder disse oplysninger fysisk adskilt fra de øvrige oplysninger.

Medlemsstaterne vurderer anmodningerne om fortrolig behandling. Efter høring af autoriteten beslutter den rapporterende medlemsstat, hvilke oplysninger der skal behandles fortroligt, i overensstemmelse med artikel 63.

Autoriteten fastlægger efter høringer af medlemsstaterne praktiske ordninger for at sikre overensstemmelse mellem disse vurderinger.".

"

2)  Artikel 10 affattes således:"

"Artikel 10

Offentlig adgang til dossiererne

Autoriteten giver straks offentligheden adgang til de dossierer, der er omhandlet i artikel 8, herunder eventuelle supplerende oplysninger fra ansøgeren, med undtagelse af oplysninger, som den rapporterende medlemsstat har indrømmet fortrolig behandling ▌i henhold til artikel 63.".

"

3)  Artikel 15, stk. 1, affattes således:"

"1. Den ansøgning, der er nævnt i artikel 14 i denne forordning, indgives af en producent af aktivstoffet til en medlemsstat, med kopi til Kommissionen, de øvrige medlemsstater og autoriteten, senest tre år inden udløbet af godkendelsen. Ansøgningen indgives i overensstemmelse med standardiserede dataformater, hvis sådanne findes, i henhold til artikel 39f i forordning (EF) nr. 178/2002, som finder tilsvarende anvendelse.".

"

4)  Artikel 16 affattes således:"

"Artikel 16

Offentlig adgang til oplysninger om fornyelse

Autoriteten vurderer straks enhver anmodning om fortrolighed og giver offentligheden adgang til de oplysninger, ansøgeren har fremlagt i henhold til artikel 15, samt andre supplerende oplysninger fra ansøgeren, dog med undtagelse af oplysninger, for hvilke der er indgivet anmodning om fortrolig behandling, som er indrømmet af autoriteten i henhold til artikel 63.

Autoriteten fastlægger efter høringer af medlemsstaterne praktiske ordninger for at sikre overensstemmelse mellem disse vurderinger.".

"

5)  Artikel 63, stk. 1, 2 og 3, affattes således:"

"1. En ansøger kan indgive en anmodning om at behandle visse dele af de oplysninger, der indgives i henhold til denne forordning, fortroligt, ledsaget af en verificerbar begrundelse.

2.  Der kan kun indrømmes fortrolig behandling med hensyn til de ▌følgende oplysninger, hvis det af ansøgeren påvises, at videregivelse af de pågældende oplysninger potentielt kan være til skade for dennes interesser i væsentlig grad:

   a) oplysninger omhandlet i artikel 39, stk. 2, i forordning (EF) nr. 178/2002
   b) specifikation af urenheder i aktivstoffet og de dermed forbundne metoder til analyse af urenheder i aktivstoffet som teknisk vare, bortset fra urenheder, der betragtes som værende toksikologisk, økotoksikologisk eller miljømæssigt relevante, og de dermed forbundne metoder til analyse af sådanne urenheder
   c) resultaterne af aktivstoffets produktionsbatcher, inkl. urenheder, og
   d) oplysninger om et plantebeskyttelsesmiddels komplette sammensætning.

2a.  Når autoriteten vurderer anmodninger om fortrolig behandling i henhold til denne forordning, finder de betingelser og procedurer, der er fastlagt i artikel 39-39e i forordning (EF) nr. 178/2002 og nærværende artikels stk. 2 anvendelse.

2b.  Når medlemsstaterne vurderer anmodninger om fortrolig behandling i henhold til denne forordning, finder følgende krav og procedurer anvendelse:

   a) der kan kun indrømmes fortrolig behandling med hensyn til de i stk. 2 opførte oplysninger
   b) hvis medlemsstaten har besluttet, hvilke oplysninger der skal behandles fortroligt, underretter den ansøgeren om sin beslutning
   c) Medlemsstaterne, Kommissionen og autoriteten træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at oplysninger, der er indrømmet fortrolig behandling, ikke offentliggøres
   d) artikel 39e i forordning (EF) nr. 178/2002 finder ligeledes tilsvarende anvendelse
   e) uanset stk. 2 og dette stykkes litra c) og d):
   i) kan medlemsstaten offentliggøre de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, hvis en øjeblikkelig indsats er vigtig for at beskytte menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet, f.eks. i nødsituationer
   ii) skal oplysninger, som indgår i videnskabelige resultaters konklusioner fremlagt af autoriteten, og som vedrører påregnede virkninger for menneskers sundhed, dyresundheden eller for miljøet, dog offentliggøres. I så fald finder artikel 39c i forordning (EF) nr. 178/2002 anvendelse
   f) hvis ansøgeren trækker eller har trukket en ansøgning tilbage, skal medlemsstaterne, Kommissionen og autoriteten respektere fortroligheden som indrømmet i overensstemmelse med denne artikel. Hvis tilbagetrækningen af ansøgningen finder sted, før medlemsstaten har truffet beslutning om den pågældende anmodning om fortrolig behandling, må medlemsstaterne, Kommissionen og autoriteten ikke offentliggøre oplysninger, for hvilke der er anmodet om fortrolig behandling.

3.  Denne artikel berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF* eller forordning (EF) nr. 1049/2001** eller (EF) nr. 1367/2006***.

________________

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).

** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EUT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

*** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13)".

"

Artikel 8

Ændringer af forordning (EU) 2015/2283

I forordning (EU) 2015/2283 foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 10 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Proceduren for godkendelse af markedsføring i Unionen af en ny fødevare og ajourføring af EU-listen, jf. artikel 9 i denne forordning, indledes enten på Kommissionens initiativ eller på grundlag af en ansøgning til Kommissionen fra en ansøger i overensstemmelse med standardiserede dataformater, hvis sådanne findes, i henhold til artikel 39f i forordning (EF) nr. 178/2002. Kommissionen stiller straks ansøgningen til rådighed for medlemsstaterne. Kommissionen offentliggør en sammenfatning af ansøgningen på grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, litra a), b) og e).".

"

b)  Stk. 3 affattes således:"

"3. Hvis Kommissionen anmoder om en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet ("EFSA"), offentliggør ▌EFSA ansøgningen i overensstemmelse med artikel 23 og afgiver udtalelse om, hvorvidt ajourføringen kan få virkninger for menneskers sundhed.".

"

2)  ▌ Artikel 15, stk. 2, affattes således:"

"2. Senest fire måneder efter, at en gyldig anmeldelse er videresendt af Kommissionen i henhold til denne artikels stk. 1, kan en medlemsstat eller EFSA forelægge Kommissionen behørigt begrundede sikkerhedsrelaterede indsigelser mod markedsføring i Unionen af den pågældende traditionelle fødevare. Hvis EFSA forelægger behørigt begrundede sikkerhedsrelaterede indsigelser, offentliggør den straks underretningen i medfør af artikel 23, som finder tilsvarende anvendelse.".

"

3)  I artikel 16 foretages følgende ændringer:

a)  I stk. 1 tilføjes følgende punktum:"

"Ansøgningen indgives i overensstemmelse med standardiserede dataformater, hvis sådanne findes, i henhold til artikel 39f i forordning (EF) nr. 178/2002.".

"

b)  I stk. 2 tilføjes følgende punktum:"

"EFSA offentliggør ▌ansøgningen, relevante understøttende oplysninger og eventuelle supplerende oplysninger fra ansøgeren i overensstemmelse med artikel 23.".

"

4)  Artikel 23 affattes således:"

"Artikel 23

Åbenhed og fortrolige oplysninger

1.  Hvis Kommissionen anmoder EFSA om at afgive udtalelse i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, og artikel 16 i denne forordning, offentliggør EFSA ansøgningen om godkendelse, relevante understøttende oplysninger og eventuelle supplerende oplysninger fra ansøgeren samt sine videnskabelige udtalelser i overensstemmelse med artikel 38-39e ▌i forordning (EF) nr. 178/2002 og nærværende artikel.

2.  Ansøgeren kan ved indgivelsen af ansøgningen indgive en anmodning om at behandle visse dele af de oplysninger, der indgives i henhold til denne forordning, fortroligt ledsaget af en verificerbar begrundelse.

3.  Hvis Kommissionen anmoder EFSA om at afgive udtalelse i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, og artikel 16 i denne forordning, vurderer EFSA den anmodning om fortrolig behandling, som ansøgeren har indgivet, i overensstemmelse med artikel 39-39e i forordning (EF) nr. 178/2002.

4.  Ud over de oplysninger, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2, i forordning (EF) nr. 178/2002 og i henhold til samme forordnings artikel 39, stk. 3, kan EFSA også indrømme fortrolig behandling med hensyn til følgende oplysninger, hvis det af ansøgeren påvises, at videregivelse af de pågældende oplysninger potentielt kan være til skade for dennes interesser i væsentlig grad:

   a) hvis det er relevant, oplysninger i detaljerede beskrivelser af udgangsstoffer og udgangspræparater og om, hvordan de anvendes til fremstilling af den nye fødevare, som er underlagt godkendelse, og detaljerede oplysninger om arten og sammensætningen af de specifikke fødevarer eller fødevarekategorier, som ansøgeren har til hensigt at anvende denne nye fødevare i, undtagen oplysninger, som er relevante for vurderingen af sikkerheden
   b) hvis det er relevant, detaljerede analytiske oplysninger om variationsgraden og stabiliteten af de individuelle produktionsbatcher, undtagen oplysninger, som er relevante for vurderingen af sikkerheden.

5.  Hvis Kommissionen ikke anmoder om EFSA's udtalelse i henhold til denne forordnings artikel 10 og 16, vurderer Kommissionen den anmodning om fortrolig behandling, som ansøgeren har indgivet. Artikel 39, 39a og 39d i forordning (EF) nr. 178/2002 og denne artikels stk. 4 finder tilsvarende anvendelse.

6.  Denne artikel berører ikke artikel 41 i forordning (EF) nr. 178/2002.".

"

Artikel 9

Ændringer af direktiv 2001/18/EF

I direktiv 2001/18/EF foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 6 indsættes følgende stykke:"

"2a. Den i stk. 1 omhandlede anmeldelse indgives i overensstemmelse med standardiserede dataformater, hvis sådanne findes, i henhold til EU-retten.".

"

2)  I artikel 13 indsættes følgende stykke:"

"2a. Den i stk. 1 omhandlede anmeldelse indgives i overensstemmelse med standardiserede dataformater, hvis sådanne findes, i henhold til EU-retten.".

"

3)  Artikel 25 affattes således:"

"Artikel 25

Fortrolighed

1.  Anmelderen ▌kan anmode den kompetente myndighed om, at visse oplysninger, der indgives i henhold til dette direktiv, behandles fortroligt ledsaget af en verificerbar begrundelse i overensstemmelse med stk. 3 og 6.

2.  Den kompetente myndighed vurderer den anmodning om fortrolig behandling, som anmelderen har indgivet ▌.

3.  Den kompetente myndighed kan kun på anmodning af en anmelder indrømme fortrolig behandling med hensyn til de følgende oplysninger efter en verificerbar begrundelse, når anmelderen påviser, at videregivelse af sådanne oplysninger potentielt kan være til skade for dennes interesser i væsentlig grad:

   a) oplysninger omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a),b) og c), i forordning (EF) nr. 178/2002
   b) oplysninger om DNA-sekvens, bortset fra sekvenser, der anvendes med henblik på påvisning, identifikation og kvantificering af transformationsbegivenheden, og
   c) forædlingsmønstre og ‑strategier.

4.  Den kompetente myndighed afgør efter samråd med anmelderen, hvilke oplysninger der skal behandles som fortrolige, og underretter anmelderen om sin afgørelse.

5.  Medlemsstaterne, Kommissionen og det eller de relevante videnskabelige udvalg træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fortrolige oplysninger, der er anmeldt eller udvekslet i henhold til dette direktiv, ikke offentliggøres.

6.  De relevante bestemmelser i artikel 39e og artikel 41 i forordning (EF) nr. 178/2002 finder tilsvarende anvendelse.

7.  Uanset denne artikels stk. 3, 5 og 6:

   a) kan den kompetente myndighed offentliggøre de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, hvis en øjeblikkelig indsats er vigtig for at beskytte menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet, f.eks. i nødsituationer, og
   b) skal oplysninger, som indgår i konklusionerne i de videnskabelige resultater, som det eller de relevante videnskabelige udvalg har forelagt, eller i konklusioner i vurderingsrapporterne, og som vedrører påregnede virkninger for menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet, dog offentliggøres. I så fald finder artikel 39c i forordning (EF) nr. 178/2002 anvendelse.

8.  I tilfælde af at anmelderen trækker anmeldelsen tilbage, skal medlemsstaterne, Kommissionen og de relevante videnskabelige komitéer overholde fortroligheden som indrømmet af den kompetente myndighed i overensstemmelse med denne artikel. Hvis tilbagetrækningen af anmeldelsen finder sted, før autoriteten har truffet beslutning om den pågældende anmodning om fortrolig behandling, må medlemsstaterne, Kommissionen og de relevante videnskabelige komitéer ikke offentliggøre oplysninger, for hvilke der er anmodet om fortrolig behandling.".

"

4)  I artikel 28 tilføjes følgende stykke:"

"4. Hvis det relevante videnskabelige udvalg høres i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, skal det straks offentliggøre anmeldelsen ▌, relevante understøttende oplysninger og eventuelle supplerende oplysninger fra anmelderen ▌samt videnskabelige udtalelser med undtagelse af oplysninger, som den kompetente myndighed har indrømmet fortrolig behandling i overensstemmelse med artikel ▌25.".

"

Artikel 10

Overgangsforanstaltninger

1.  Denne forordning finder ikke anvendelse på ansøgninger ▌i henhold til EU-▌retten eller anmodninger om videnskabelige resultater, der er indgivet til autoriteten inden den ... [18 måneder efter denne forordnings ikrafttræden].

2.  Mandatperioden for de medlemmer af autoritetens bestyrelse ("bestyrelsen"), der udøver hvervet den 30. juni 2022, ophører samtidig. Uden at det berører anvendelsesdatoerne i artikel 11, finder proceduren for indstilling og udpegelse af bestyrelsesmedlemmer i artikel 1, nr. 4, anvendelse med henblik på at åbne mulighed for, at de medlemmer, der udpeges i henhold til disse regler, kan påbegynde deres mandatperiode den 1.  juli 2022.

3.  Uden at det berører anvendelsesdatoerne i artikel 11, forlænges mandatperioden for de medlemmer af den videnskabelige komité og ekspertpanelerne, der udøver hvervet den 30. juni 2021, indtil de medlemmer af denne videnskabelige komité og disse ekspertpaneler, der udpeges efter udvælgelses- og udpegelsesproceduren i artikel 1, nr. 5, påbegynder deres mandatperiode.

Artikel 11

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den ... [18 måneder efter denne forordnings ikrafttræden]. bortset fra denne forordnings ▌artikel 1, nr. 4) og 5), som anvendes fra den 1. juli 2022.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 158.
(2) EUT C 461 af 21.12.2018, s. 225.
(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 17. december 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0489).
(4)EUT C 440 af 6.12.2018, s. 158.
(5)EUT C 461 af 21.12.2018, s. 225.
(6)Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019.
(7)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed ▌(EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 33).
(9)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF.
(10)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(11)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/10/EF af 11. februar 2004 om indbyrdes tilnærmelse af lovgivning om anvendelsen af principper for god laboratoriepraksis og om kontrol med deres anvendelse ved forsøg med kemiske stoffer (EUT L 50 af 20.2.2004, s. 44).
(12)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1).
(13)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29).
(14)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2065/2003 af 10. november 2003 om røgaromaer, som anvendes eller er bestemt til anvendelse i eller på fødevarer (EUT L 309 af 26.11.2003, s. 1).
(15)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF (EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4).
(16)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 1).
(17)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).
(18)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 af 25. november 2015 om nye fødevarer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2001 (EUT L 327 af 11.12.2015, s. 1).
(19)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1).
(20)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).
(21)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13).
(22)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).
(23)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(24)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og ‑organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
(25)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(26)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).


Supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler ***I
PDF 264kWORD 88k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 469/2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler (COM(2018)0317 – C8-0217/2018 – 2018/0161(COD))
P8_TA-PROV(2019)0401A8-0039/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0317),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0217/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 19. september 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0039/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om ændring af forordning (EF) nr. 469/2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler

P8_TC1-COD(2018)0161


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009(4) fastslår, at ethvert produkt, der er beskyttet af et patent på en medlemsstats område, og som, inden det bringes i omsætning som et lægemiddel, er underlagt kravet om en administrativ tilladelse, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF(5) eller direktiv 2001/83/EF(6), kan på de vilkår og betingelser, der er fastsat i nævnte forordning, være genstand for et supplerende beskyttelsescertifikat ("certifikat").

(2)  Ved at sikre en periode med supplerende beskyttelse søger forordning (EF) nr. 469/2009 inden for Unionen at fremme den forskning og innovation, der er nødvendig for at udvikle lægemidler, og bidrage til at forhindre udflytning af farmaceutisk forskning uden for Unionen til lande, der kan tilbyde større beskyttelse.

(3)  Siden vedtagelsen i 1992 af forgængeren til forordning (EF) nr. 469/2009 har markederne udviklet sig markant, og der har været en enorm vækst i fremstillingen af generiske og især biosimilære lægemidler og i fremstillingen af deres aktive indholdsstoffer, navnlig i ▌lande uden for Unionen ("tredjelande"), hvor beskyttelse enten ikke eksisterer eller er udløbet.

(4)  Fraværet af undtagelser i forordning (EF) nr. 469/2009 til den beskyttelse, der tildeles af et certifikat, har haft den utilsigtede konsekvens at have forhindret producenter af generiske og biosimilære lægemidler, der er etableret i Unionen, i at fremstille generiske og biosimilære lægemidler inden for Unionen, endda ▌ med henblik på eksport til tredjelandes markeder, hvor ▌beskyttelse ikke eksisterer eller er udløbet. Ligeledes forhindres producenter af generiske og biosimilære lægemidler, der er etableret i Unionen, i at fremstille generiske og biosimilære lægemidler med henblik på oplagring i en begrænset periode inden certifikatets udløb. Disse omstændigheder gør det vanskeligere for disse producenter, i modsætning til producenter i tredjelande, hvor beskyttelse ikke eksisterer eller er udløbet, at komme ind på EU-markedet umiddelbart efter certifikatets udløb, da de ikke er i stand til at opbygge produktionskapacitet med henblik på eksport eller med henblik på at komme ind på en medlemsstats marked, før den beskyttelse, der ydes af certifikatet, er udløbet.

(5)  disse omstændigheder giver producenter af generiske og biosimilære lægemidler, der er etableret i Unionen, en væsentlig konkurrencemæssig ulempe sammenlignet med producenter i tredjelande, der tilbyder mindre eller ingen beskyttelse. Unionen bør finde en balance mellem at genoprette lige konkurrencevilkår mellem disse producenter og sikre, at det væsentligste indhold af certifikatindehavernes (”certifikatindehaverenes”) enerettigheder er sikret i forhold til EU-markedet.

(6)  Uden indgreb kunne rentabiliteten for producenter af generiske og biosimilære lægemidler, der er etableret i Unionen, være i fare, med konsekvenser for Unionens farmaceutiske industrigrundlag som helhed. Denne situation kunne påvirke et fuldt ud velfungerende indre marked gennem tab af potentielle nye forretningsmuligheder for producenter af generiske og biosimilære lægemidler, og derved eventuelt nedsætte relaterede investeringer og hæmme jobskabelsen i Unionen.

(7)  Rettidig adgang for generiske og biosimilære lægemidler til EU-markedet er navnlig vigtig med henblik på at øge konkurrencen, at reducere priserne og at sikre, at sundhedssystemerne er bæredygtige, og at patienter i Unionen har bedre adgang til lægemidler til en overkommelig pris. Betydningen af en sådan rettidig adgang blev understreget af Rådet i dets konklusioner af 17. juni 2016 om styrkelse af balancen i lægemiddelsystemerne i Unionen og dens medlemsstater. Forordning (EF) nr. 469/2009 bør derfor ændres for at tillade fremstilling af generiske og biosimilære lægemidler til eksport og oplagring, samtidig med at det tages i betragtning, at intellektuelle ejendomsrettigheder fortsat er en af hjørnestenene for innovation, konkurrenceevne og vækst i det indre marked.

(8)  Formålet med denne forordning er at fremme Unionens konkurrenceevne og derved fremme vækst og jobskabelse på det indre marked og bidrage til at sikre et bredere udbud af produkter under ensartede betingelser ved at give producenter af generiske og biosimilære lægemidler, der er etableret i Unionen, mulighed for i Unionen at fremstille produkter eller lægemidler, der indeholder de pågældende produkter, med henblik på eksport til markeder i tredjelande, hvor beskyttelsen ikke eksisterer eller er udløbet, og dermed også hjælpe disse producenter med at konkurrere effektivt på disse tredjelandsmarkeder. Denne forordning bør også give sådanne producenter mulighed for at fremstille og oplagre produkter eller lægemidler, der indeholder de pågældende produkter, i en medlemsstat i en fastlagt periode i afventning af, at det pågældende certifikat udløber, med henblik på at komme ind på markedet i en hvilken som helst medlemsstat efter udløbet af det relaterede certifikat , hvorved disse producenter hjælpes til at kunne konkurrere effektivt i Unionen, umiddelbart efter at beskyttelsen er udløbet (markedsadgang i Unionen fra dag ét). Denne forordning bør også supplere indsatsen i Unionens handelspolitik for at sikre åbne markeder for producenter af produkter eller lægemidler, der indeholder de pågældende produkter, der er etableret i Unionen. Over tid bør denne forordning være til gavn for hele lægemiddelsektoren i Unionen, da alle aktører, herunder nye aktører, vil kunne høste fordelene ved de nye muligheder, der åbnes på det hurtigt skiftende globale farmaceutiske marked. Desuden vil Unionens almene interesse blive fremmet gennem en styrkelse af EU-baserede forsyningskæder for lægemidler, og ved at tillade oplagring med henblik på adgang til EU-markedet ved certifikatets udløb vil lægemidler blive mere tilgængelige for patienter i Unionen efter udløbet af ▌certifikatet.

(9)  Under disse særlige og begrænsede omstændighed og for at skabe lige vilkår mellemproducenter, der er etableret i Unionen, og producenter fra tredjelande, er det hensigtsmæssigt at fastsætte en undtagelse til den beskyttelse, der tildeles via et ▌certifikat, for at gøre det muligt at fremstille et produkt eller et lægemiddel, der indeholder det pågældende produkt, udelukkende med henblik på eksport til tredjelande og oplagring, samt at udføre alle beslægtede handlinger inden for Unionen, der er strengt nødvendige for fremstillingen eller selve eksporten eller selve oplagringen, hvor sådanne handlinger ellers ville kræve en certifikatindehavers samtykke ("beslægtede handlinger"). Sådanne beslægtede handlinger kunne f.eks. omfatte besiddelse, tilbud om levering, levering, import, anvendelse eller syntese af et aktivt indholdsstof med det formål at fremstille et lægemiddel, ▌, eller med henblik på midlertidig oplagring eller annoncering udelukkende med henblik på eksport til destinationer i tredjelande. Denne undtagelse bør også finde anvendelse på beslægtede handlinger, der udføres af tredjeparter, som står i et kontraktforhold med producenten.

(10)  Undtagelsen bør gælde for et produkt eller et lægemiddel, der indeholder det pågældende produkt, som er beskyttet af et certifikat, og den bør dække fremstilling på en medlemsstats område af det pågældende produkt og af det lægemiddel, der indeholder det pågældende produkt.

(11)  Undtagelsen bør ikke omfatte markedsføring af et produkt eller et lægemiddel, der indeholder det pågældende produkt, som udelukkende er bestemt til eksport til tredjelande eller til oplagring med henblik på markedsadgang i Unionen fra dag ét i en medlemsstat, hvor et ▌certifikat er gyldigt, enten direkte eller indirekte efter eksporten, og den bør heller ikke omfatte genindførsel af et sådant produkt eller et lægemiddel, der indeholder det pågældende produkt, til markedet i en medlemsstat, hvor et certifikat er gyldigt. Desuden bør den ikke dække nogen handling eller aktivitet, der udføres med henblik på import af produkter eller ▌af lægemidler, der indeholder de pågældende produkter, til Unionen alene med henblik på ompakning og genudførsel. Endvidere bør undtagelsen ikke dække oplagring af et produkt eller et lægemiddel, der indeholder de pågældende produkter, til andre formål end dem, der er fastsat i denne forordning.

(12)  Ved at begrænse omfanget af undtagelsen til at gælde for fremstilling til eksportformål uden for Unionen eller fremstilling med henblik på oplagring samt for handlinger, der er strengt nødvendige for denne fremstilling eller selve eksporten eller selve oplagringen, bør undtagelsen, der er fastsat i denne forordning, ikke være i konflikt med normal udnyttelse af produktet eller lægemidlet, der indeholder det pågældende produkt, i medlemsstaten, hvor certifikatet er gyldigt, navnlig med certifikatindehaverens absolutte eneret til at fremstille det pågældende produkt til markedsføring på EU-markedet i løbet af certifikatets gyldighedsperiode. Desuden bør undtagelsen ikke i urimelig grad indebære skade for certifikatindehaverens legitime interesser, samtidig med at der tages hensyn til tredjeparters legitime interesser.

(13)  Effektive og forholdsmæssige sikkerhedsforanstaltninger bør finde anvendelse i forbindelse med undtagelsen for at øge gennemsigtigheden, for at hjælpe en certifikatindehavere ▌ med at håndhæve sin beskyttelse i Unionen og kontrollere overholdelse af betingelserne i nærværende forordning og for at reducere risikoen for ulovlig omledning på EU-markedet i løbet af certifikatets gyldighedsperiode.

(14)  Denne forordning bør pålægge producenten, dvs. den person, der er etableret i Unionen, der direkte udfører eller på hvis vegne fremstillingen af et produkt eller et lægemiddel, der indeholder det pågældende produkt, udføres ▌ til eksportformål eller med henblik på oplagring en oplysningspligt. Det er muligt, at producenten selv udfører fremstillingen. Denne oplysningspligt bør bestå i, at producenten kræves at give visse oplysninger til den kompetente patentmyndighed eller en anden udpeget myndighed, der har udstedt ▌certifikatet ("myndigheden" i den medlemsstat, hvor fremstillingen vil finde sted. Der bør til dette formål indføres en standardanmeldelsesformular. Oplysningerne bør gives, inden fremstillingen af et produkt eller et lægemiddel, der indeholder det pågældende produkt, påbegyndes for første gang i den pågældende medlemsstat, eller inden enhver beslægtet handling forud for denne fremstilling, alt efter hvad der kommer først. Oplysningerne bør ajourføres i nødvendigt omfang. Fremstillingen af et produkt eller et lægemiddel, der indeholder det pågældende produkt, og beslægtede handlinger, herunder dem, der udføres i andre medlemsstater end den, hvor produktet fremstilles, i tilfælde, hvor produktet også er beskyttet af et certifikat i de andre medlemsstater, bør kun falde ind under undtagelsens anvendelsesområde, hvis producenten har sendt de relevante oplysninger til myndigheden i den medlemsstat, hvor fremstillingen finder sted, og hvis producenten har underrettet certifikatindehaveren i den pågældende medlemsstat. Hvis fremstillingen finder sted i mere end én medlemsstat, bør der kræves en anmeldelse i hver af de pågældende medlemsstater. Af hensyn til gennemsigtigheden bør den kompetente myndighed være forpligtet til så hurtigt som muligt at offentliggøre de modtagne oplysninger sammen med datoen for meddelelse af disse oplysninger. Medlemsstaterne bør have mulighed for i forbindelse med anmeldelser og opdateringer af anmeldelser at opkræve betaling af et engangsgebyr. Dette gebyr bør fastsættes på et niveau, der ikke overstiger de administrative omkostninger i forbindelse med behandling af anmeldelser og opdateringer.

(15)  Producenten bør også med passende og dokumenterede midler underrette certifikatindehaveren om, at producenten i henhold til undtagelsen agter at fremstille et produkt eller et lægemiddel, der indeholder det pågældende produkt, ved at forsyne certifikatindehaveren med de samme oplysninger som dem, der er meddelt myndigheden. Disse oplysninger bør begrænses til, hvad der er nødvendigt og passende for certifikatindehaveren til at vurdere, om de rettigheder, der er knyttet til certifikatet, respekteres, og bør ikke omfatte fortrolige eller kommercielt følsomme oplysninger. Standardanmeldelsesformularen kan også anvendes til at informere certifikatindehaveren, og de meddelte oplysninger bør ajourføres, når det er relevant.

(16)  I tilfælde af eventuelle beslægtede handlinger forud for fremstillingen af et produkt eller et lægemiddel, der indeholder det pågældende produkt, bør anmeldelsen angive navnet på den medlemsstat, hvor den første beslægtede handling, som ellers ville kræve samtykke fra en certifikatindehaver, skal finde sted, da denne oplysning er relevant for tidspunktet for anmeldelsen.

(17)  Hvis en lokal markedsføringstilladelse eller det tilsvarende dokument for en sådan tilladelse i et specifikt tredjeland for et givet lægemiddel offentliggøres efter, at myndigheden er underrettet, bør anmeldelsen straks ajourføres, så den indeholder referencenummeret for den pågældende markedsføringstilladelse eller et tilsvarende dokument for en sådan tilladelse, så snart det er offentligt tilgængeligt. Hvis referencenummeret for denne markedsføringstilladelse eller det tilsvarende dokument for en sådan tilladelse endnu ikke er offentliggjort, skal producenten i anmeldelsen angive dette referencenummer, så snart det er offentligt tilgængeligt.

(18)  Af proportionalitetshensyn bør manglende overholdelse af kravet vedrørende et tredjeland kun påvirke eksporten til dette land, og eksporten til dette land bør således ikke være omfattet af undtagelsen fastsat i denne forordning. Det bør påhvile producenten, der er etableret i Unionen, at kontrollere, at beskyttelsen ikke eksisterer eller er udløbet i et eksportland, eller om denne beskyttelse er omfattet af begrænsninger eller fritagelser i det pågældende land.

(19)  En anmeldelse til myndigheden og de tilsvarende oplysninger, der skal meddeles certifikatindehaveren, kan gives i perioden mellem datoen for denne forordnings ikrafttræden og den dato, hvorfra selve undtagelsen fastsat i denne forordning finder anvendelse på det relevante certifikat.

(20)  Denne forordning bør pålægge producenten visse krav til fornøden omhu som en betingelse for anvendelse af undtagelsen. Producenten bør pålægges at oplyse personer inden for sin forsyningskæde i Unionen, herunder eksportøren og den person, der foretager oplagringen, ved hjælp af passende og dokumenterede midler, navnlig kontraktmæssige midler, om, at produktet eller det lægemiddel, der indeholder det pågældende produkt, er omfattet af undtagelsen fastlagt i denne forordning, og at fremstillingen heraf ▌er bestemt til enten eksport eller oplagring. En producent, der ikke overholder disse krav til fornøden omhu, bør ikke omfattes af undtagelsen, hvilket også bør gælde en tredjepart, der udfører en tilknyttet handling i fremstillingsmedlemsstaten eller en anden medlemsstat, hvor et certifikat om beskyttelse af produktet var gyldigt. Indehaveren af det relevante certifikat vil derfor have ret til at håndhæve sine rettigheder i medfør af certifikatet, samtidig med at han tager behørigt hensyn til den generelle forpligtelse, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF(7), til at undgå misbrug af adgangen til at rejse en sag.

(21)  Denne forordning bør pålægge producenten mærkningskrav for så vidt angår de produkter eller lægemidler, der indeholder de pågældende produkter, der skal eksporteres, for ved hjælp af et logo at lette identifikation af sådanne produkter som værende udelukkende beregnet til eksport til tredjelande. Fremstillingen til eksportformål og beslægtede handlinger bør kun være omfattet af undtagelsens anvendelsesområde, hvis produktet eller lægemidlet, der indeholder det pågældende produkt, er mærket på den i denne forordning fastsatte måde. Denne mærkningsforpligtelse bør ikke berøre mærkningskravene i tredjelande.

(22)  Enhver handling, der ikke er omfattet af den undtagelse, der er fastsat i nærværende forordning, bør forblive omfattet af den beskyttelse, der tildeles via et ▌certifikat. Enhver omledning til EU-markedet i løbet af certifikatets gyldighedsperiode af et produkt eller et lægemiddel, der indeholder det pågældende produkt, og som er fremstillet efter undtagelsen, bør fortsat være forbudt.

(23)  Denne forordning berører ikke andre intellektuelle ejendomsrettigheder, der kan beskytte andre aspekter af et produkt eller af et lægemiddel, der indeholder det pågældende produkt. Denne forordning berører ikke anvendelsen af EU-retsakter, der har til formål at forhindre overtrædelser og fremme håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF og Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013(8).

(24)  Denne forordning berører ikke reglerne om den entydige identifikator som fastsat i direktiv 2001/83/EF. Producenten bør sikre, at det lægemiddel, der fremstilles med henblik på eksport i henhold til denne forordning, ikke bærer en aktiv entydig identifikator i den i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2016/161(9) anvendte betydning. Kravet om, at der skal være en sådan aktiv entydig identifikator, gælder i henhold til nævnte forordning imidlertid for lægemidler, der agtes markedsført i en medlemsstat efter udløbet af det relaterede certifikat.

(25)  Denne forordning berører ikke anvendelsen af direktiv 2001/82/EF og 2001/83/EF, navnlig kravene til fremstillingstilladelse for lægemidler fremstillet til eksport. Dette omfatter overholdelse af principperne og retningslinjerne for god fremstillingspraksis for lægemidler og brug alene af aktive stoffer, der er fremstillet og distribueret i overensstemmelse med god fremstillings- og distributionspraksis for aktive stoffer.

(26)  ▌For at beskytte certifikatindehaveres rettigheder bør undtagelsen fastsat i denne forordning ikke finde anvendelse på et certifikat, der allerede har fået retsvirkning på datoen for denne forordnings ikrafttræden. For at sikre, at certifikatindehavernes rettigheder ikke begrænses uforholdsmæssigt, bør undtagelsen gælde for certifikater, der ansøges om på eller efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. Da et certifikat får retsvirkning ved udløbet af grundpatentets lovhjemlede gyldighedsperiode, hvilket kan være relativt lang tid efter datoen for indgivelse af ansøgningen om certifikatet, og for at nå målet for denne forordning er det berettiget, at denne forordning i en vis periode også omfatter et certifikat, der er ansøgt om inden datoen for denne forordnings ikrafttræden, men som før denne dato endnu ikke har fået retsvirkning, og uanset om dette certifikat var udstedt før denne dato. Undtagelsen bør således finde anvendelse fra 1. juli 2022(10), på et certifikat, der får retsvirkning på datoen for denne forordnings ikrafttræden. Begrebet "en vis periode" for hvert enkelt certifikat, der får retsvirkning efter datoen for denne forordnings ikrafttræden, bør sikre, at undtagelsen anvendes på et progressivt grundlag for et sådant certifikat, afhængigt af hvornår det får retsvirkning og af certifikatets gyldighedsperiode. En sådan anvendelse af undtagelsen vil give indehaveren af et udstedt certifikat, som på datoen for denne forordnings ikrafttræden ikke har fået retsvirkning, en rimelig overgangsperiode til at tilpasse sig den ændrede retlige ramme, samtidig med at det sikres, at producenter af generiske og biosimilære lægemidler uden unødig forsinkelse kan drage fordel af undtagelsen.

(27)  En ansøger til et certifikat indgiver typisk en ansøgning omkring samme dato i hver medlemsstat, hvor ansøgningen indgives. På grund af forskelle i de nationale procedurer for behandling af ansøgninger kan datoen for udstedelse af certifikatet dog variere betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat, hvorved der skabes ulighed i ansøgerens retlige situation i medlemsstaterne, hvor der blev ansøgt om et certifikat. Anvendelse af undtagelsen på grundlag af datoen for indgivelse af ansøgningen om et certifikat vil derfor fremme ensartethed og begrænse risikoen for uligheder.

(28)  Kommissionen bør foretage en regelmæssig evaluering af denne forordning. I henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(11) bør denne evaluering baseres på kriterierne for effektivitet, relevans, sammenhæng og merværdi og bør danne grundlag for konsekvensanalyser af mulige yderligere foranstaltninger. Denne evaluering skal på den ene side tage hensyn til eksport til lande uden for Unionen og på den anden for virkningerne af oplagring på en hurtigere indførelse af generiske og især biosimilære lægemidler på markeder i Unionen hurtigst muligt efter et certifikats udløb. En sådan regelmæssig evaluering bør også omhandle virkningerne af denne forordning på fremstillingen af generiske og biosimilære lægemidler i Unionen af producenter af generiske og biosimilære lægemidler, der er etableret i Unionen. I den forbindelse er det vigtigt at fastslå, om fremstilling, der i øjeblikket finder sted uden for Unionen, ville blive flyttet til Unionens område. Denne evaluering bør navnlig tage højde for effektiviteten af undtagelsen i lyset af målet om at genoprette lige vilkår på globalt plan for producenter i Unionen, der fremstiller generiske og biosimilære lægemidler ▌. Den bør også undersøge virkningen af undtagelsen på forskning og fremstilling af innovative lægemidler i Unionen af certifikatindehavere ▌og overveje balancen mellem de forskellige interesser, der er på spil, navnlig hvad angår folkesundheden, de offentlige udgifter og i denne forbindelse adgangen til lægemidler i Unionen. Det bør også undersøges, om den periode, der er afsat med hensyn til fremstilling af generiske og biosimilære lægemidler med henblik på oplagring, er tilstrækkelig til at nå målet for markedsadgang i Unionen fra dag ét, herunder dens virkninger på folkesundheden.

(29)  Målet for denne forordning, nemlig at fremme Unionens konkurrenceevne på en måde, der skaber lige vilkår for producenter af generiske og biosimilære lægemidler i forhold til deres konkurrenter på markeder i tredjelande, hvor beskyttelse ikke eksisterer eller er udløbet, ved at fastsætte regler, der gør det muligt at fremstille▌ et produkt eller et lægemiddel, der indeholder det pågældende produkt, i løbet af det relaterede certifikats gyldighedsperiode, samt ved at indføre visse indberetningsforpligtelser, mærkningsforpligtelser og forpligtelser til at udvise fornøden omhu for producenter, der anvender disse regler, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(30)  Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (”chartret”). Denne forordning har navnlig til formål at sikre fuld overholdelse af ejendomsretten og retten til sundhedspleje, der henholdsvis fremgår af charterets artikel 17 og 35. Denne forordning bør bevare ▌certifikatets grundlæggende rettigheder ved at begrænse undtagelsen i denne forordning til fremstillingen af et produkt eller et lægemiddel, der indeholder det pågældende produkt, udelukkende til eksportformål uden for Unionen eller med henblik på oplagring i en begrænset periode med henblik på adgang til EU-markedet ved beskyttelsens udløb, samt til de handlinger, der er strengt nødvendige for fremstillingen, selve eksporten eller selve oplagringen. I lyset af disse grundlæggende rettigheder og principper går denne undtagelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt og hensigtsmæssigt i lyset af denne forordnings overordnede mål, som er at fremme Unionens konkurrenceevne ved at undgå udflytning og give producenter af generiske og biosimilære lægemidler, der er etableret i Unionen, mulighed for på den ene side at konkurrere på hurtigt voksende globale markeder, hvor beskyttelsen ikke eksisterer eller allerede er udløbet, og på den anden side på EU-markedet efter certifikatets udløb. Det er således nødvendigt at drage fordel af de positive økonomiske virkninger, som følger af undtagelsen, da Unionen ellers risikerer en væsentlig svækkelse af sin position som knudepunkt for farmaceutisk udvikling og fremstilling. Det er derfor hensigtsmæssigt at indføre denne undtagelse for at øge konkurrenceevnen hos producenter af generiske og biosimilære lægemidler, der er etableret i Unionen, i tredjelande, hvis markeder under alle omstændigheder er åbne for konkurrence, samtidig med at omfanget og varigheden af den beskyttelse, som certifikatet giver i Unionen, ikke berøres. Foranstaltningens hensigtsmæssighed sikres yderligere ved at sørge for fornødne beskyttelsesforanstaltninger, der regulerer anvendelsen af undtagelsen. Denne forordning bør give tilstrækkelig tid til, at de offentlige myndigheder kan indføre de nødvendige ordninger til at modtage og offentliggøre anmeldelser.

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af forordning (EF) nr. 469/2009

I forordning (EF) nr. 469/2009 foretages følgende ændringer:

1)   I artikel 1 tilføjes følgende punkt:"

"f) "producent": den person, der er etableret i Unionen, og på hvis vegne fremstillingen af et produkt eller et lægemiddel, der indeholder det pågældende produkt, med henblik på eksport til tredjelande eller oplagring, foretages"

"

2)  Artikel 5 affattes således:"

"Artikel 5

Certifikatets retsvirkninger

1.  Med forbehold af bestemmelserne i artikel 4 medfører certifikatet de samme rettigheder, begrænsninger og forpligtelser som dem, der knytter sig til grundpatentet.

2.  Uanset stk. 1 giver det i stk. 1 omhandlede certifikat ikke beskyttelse mod bestemte handlinger, som ellers ville kræve samtykke fra certifikatindehaveren ("certifikatindehaveren "), hvis følgende betingelser er opfyldt:

   a) handlingerne omfatter:
   i) fremstillingen af et produkt eller et lægemiddel, der indeholder det pågældende produkt, ▌ med henblik på eksport til tredjelande, eller
   ii) enhver beslægtet handling, der er strengt nødvendig for fremstillingen i Unionen, som omhandlet i nr. i), eller for selve eksporten, eller
   iii) fremstillingen, ikke tidligere end seks måneder før udløbet af certifikatet, af et produkt eller et lægemiddel, der indeholder det pågældende produkt, med henblik på at oplagre det i den medlemsstat, hvor det er fremstillet, for at bringe dette produkt eller dette lægemiddel, der indeholder det pågældende produkt, i omsætning på medlemsstaters markeder efter det relaterede certifikats udløb, eller
   iv) enhver beslægtet handling, der er strengt nødvendig for fremstilling af et produkt eller et lægemiddel, der indeholder det pågældende produkt, i Unionen som omhandlet i nr. iii) eller for selve oplagringen, forudsat at en sådan beslægtet handling ikke udføres tidligere end seks måneder før certifikatets udløb
   b) producenten underretter ved hjælp af passende og dokumenterede midler den i artikel 9, stk. 1, omhandlede myndighed i den medlemsstat, hvor fremstillingen skal finde sted, og underretter certifikatindehaveren om de oplysninger, der er anført i stk. 5, senest tre måneder før det tidspunkt, hvor fremstillingen påbegyndes i den pågældende medlemsstat, eller senest tre måneder før den første beslægtede handling forud for denne fremstilling, som ellers vil være forbudt, jf. den beskyttelse, der er knyttet til certifikatet, alt efter hvad der kommer først
   c) hvis de i stk. 5 angivne oplysninger ændrer sig, underretter producenten den i artikel 9, stk. 1, omhandlede myndighed samt certifikatindehaveren, inden disse ændringer træder i kraft
   d) såfremt der er tale om produkter eller lægemidler, der indeholder de pågældende produkter, som er fremstillet med henblik på eksport til tredjelande, sikrer producenten, at et logo i den formular, der er fastsat i bilag I, er anbragt på den ydre emballage for produktet eller lægemidlet, der indeholder det pågældende produkt, som er omhandlet i dette stykkes litra a), nr. i), og, hvor det er muligt, på dets indre emballage
   e) producenten opfylder denne artikels stk. 9 og, hvis det er relevant, artikel 12, stk. 2.

3.  Undtagelsen omhandlet i stk. 2 finder ikke anvendelse på en handling eller aktivitet, der udføres med henblik på import af produkter eller lægemidler, der indeholder de pågældende produkter, til Unionen alene med henblik på ompakning, genudførsel eller oplagring.

4.  De oplysninger, der gives til certifikatindehaveren med henblik på stk. 2, litra b) og c), anvendes udelukkende til at kontrollere, om denne forordnings krav er overholdt, og i givet fald til at indlede en retssag i tilfælde af manglende overholdelse af reglerne.

5.  Oplysningerne, som producenten skal fremlægge i medfør af stk. 2, litra b), er som følger:

   a) producentens navn og adresse
   b) en angivelse af, om der er tale om fremstilling til eksportformål, med henblik på oplagring eller med henblik på både eksport og oplagring
   c) den medlemsstat, hvor fremstillingen og i givet fald også oplagringen skal finde sted, og den medlemsstat, hvor den første beslægtede handling i givet fald ville finde sted forud for denne fremstilling
   d) nummeret på certifikatet, der blev udstedt i den ▌medlemsstat, hvor fremstillingen skal finde sted, og nummeret på det certifikat, der i givet fald blev udstedt i den medlemsstat, hvor den første beslægtede handling skal finde sted, forud for denne fremstilling, og
   e) for lægemidler, der skal eksporteres til tredjelande, referencenummeret for markedsføringstilladelsen eller det tilsvarende dokument for en sådan tilladelse i hvert eksporttredjeland, så snart det er offentligt tilgængeligt.

6.  Med henblik på den i stk. 2, litra b) og c), omhandlede anmeldelse til myndigheden anvender producenten standardanmeldelsesformularen i bilag Ia.

7.  Manglende overholdelse af kravene i stk. 5, litra e), for så vidt angår et tredjeland påvirker kun eksporten til det pågældende land, og denne eksport er derfor ikke omfattet af undtagelsen.

8.  Producenten sikrer, at lægemidler, der fremstilles i henhold til stk. 2, litra a), nr. i), ikke bærer en aktiv entydig identifikator som defineret i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/161.

9.  Producenten skal med passende og dokumenterede midler sikre, at enhver person i et kontraktforhold med producenten, der udfører handlinger, der falder ind under stk. 2, litra a), er fuldt informeret og opmærksom på følgende:

   a) at disse handlinger er omfattet af stk. 2
   b) at markedsføring, indførsel eller genindførsel af det i stk. 2, litra a), nr. i), omhandlede produkt eller lægemiddel, der indeholder det pågældende produkt, eller markedsføring af det i stk. 2, litra a), nr. iii), omhandlede produkt eller lægemiddel, der indeholder det pågældende produkt, kan udgøre en krænkelse af det certifikat, der er omhandlet i stk. 2, hvor, og så længe, det pågældende certifikat finder anvendelse.

10.  Stk. 2 finder anvendelse på certifikater, som der ansøges om på eller efter den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden].

Stk. 2 finder også anvendelse på certifikater, der er ansøgt om inden den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden], og som får retsvirkning på eller den dato. Stk. 2 finder først anvendelse på sådanne certifikater fra den [1. juli 2022] (12).

Stk. 2 finder ikke anvendelse på certifikater, der får retsvirkning inden den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden].

_______________

* Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/161 af 2. oktober 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF i form af de nærmere regler for sikkerhedselementerne på humanmedicinske lægemidlers emballage (EUT L 32 af 9.2.2016, s. 1)."

"

3)  I artikel 11 tilføjes følgende stykke:"

"4. ▌ Myndigheden som omhandlet i artikel 9, stk. 1, offentliggør så hurtigt som muligt oplysningerne i artikel 5, stk. 5, sammen med datoen for anmeldelse af disse oplysninger. Den offentliggør desuden hurtigst muligt eventuelle ændringer af disse oplysninger, der er meddelt i henhold til artikel 5, stk. 2, litra c)."

"

4)  Artikel 12 affattes således:"

"Artikel 12

Gebyrer

1.  Medlemsstaterne kan kræve, at der betales årlige gebyrer for certifikatet.

2.  Medlemsstaterne kan kræve, at der betales et gebyr ved anmeldelser som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra b) og c)."

"

5)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 21a

Evaluering

Senest fem år efter den dato, der er omhandlet i artikel 5, stk. 10, og hvert femte år derefter gennemfører Kommissionen en evaluering af artikel 5, stk. 2-9, og artikel 11, med henblik på at vurdere, om målene med disse bestemmelser er nået, og fremlægger en rapport om de vigtigste resultater til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Ud over at vurdere virkningen af undtagelsen for fremstilling til eksportformål skal der i særlig grad tages hensyn til virkningerne af at fremstille med henblik på oplagring, for at bringe dette produkt eller et lægemiddel, der indeholder det pågældende produkt, i omsætning på medlemsstaters markeder efter det relaterede certifikats udløb, på adgangen til lægemidler og offentlige sundhedsudgifter og på, om undtagelsen og navnlig den periode, der er fastsat i artikel 5, stk. 2, litra a), nr. iii), er tilstrækkelig til at nå de mål, der er omhandlet i artikel 5, herunder for folkesundheden."

"

6)  Bilag -I og -Ia som fastsat i bilaget til denne forordning indsættes ▌.

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …, den …

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

Følgende bilag indsættes:

"BILAG -I

Logo

Logoet skal fremstå i sort og i en størrelse, der sikrer tilstrækkelig synlighed.

20190417-P8_TA-PROV(2019)0401_DA-p0000002.png

BILAG -Ia

Standardanmeldelsesformular i henhold til artikel 5, stk. 2, litra b) og c)

Der sættes kryds i den relevante rubrik.

Ny anmeldelse

Ajourføring af en eksisterende anmeldelse

(a)   Producentens navn og adresse

(b)  Formålet med fremstillingen

Eksport

Oplagring

Eksport og oplagring

(c)  Den medlemsstat, hvor fremstillingen skal finde sted, og den medlemsstat, hvor den første beslægtede handling (i givet fald) vil finde sted forud for denne fremstilling

Medlemsstat, hvor fremstillingen finder sted:

(Medlemsstat, hvor den første beslægtede handling i givet fald finder sted)

(d)  Nummeret på certifikatet, der blev udstedt i den medlemsstat, hvor fremstillingen fandt sted, og nummeret på det certifikat, der (i givet fald) blev udstedt i den medlemsstat, hvor den første beslægtede handling fandt sted, forud for fremstillingen

Certifikat fra den medlemsstat, hvor fremstillingen skal finde sted

(Certifikat fra den medlemsstat, hvor den første beslægtede handling i givet fald skal finde sted)

(e)  For lægemidler, der skal eksporteres til tredjelande, referencenummeret for markedsføringstilladelsen eller det tilsvarende dokument for en sådan tilladelse i hvert eksporttredjeland

(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 100.
(2)EUT C 440 af 6.12.2018, s. 100.
(3)Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019.
(4)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler (EUT L 152 af 16.6.2009, s. 1).
(5)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1). Direktiv 2001/82/EF er ophævet med virkning fra den 28. januar 2022 ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF (EUT L 4 af 7.1.2019, s. 43).
(6)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 45).
(8)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 15).
(9) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/161 af 2. oktober 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF i form af de nærmere regler for sikkerhedselementerne på humanmedicinske lægemidlers emballage (EUT L 32 af 9.2.2016, s. 1).
(10)+ EUT: Datoen erstattes af datoen svarende til tre år fra datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden.
(11)EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(12)+ EUT: Datoen erstattes af datoen svarende til tre år fra datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden.


Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet ***I
PDF 477kWORD 182k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013, (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU (COM(2018)0447 – C8-0258/2018 – 2018/0236(COD))
P8_TA(2019)0402A8-0405/2018

Denne tekst er stadig under behandling med henblik på offentliggørelse på dit sprog. PDF- eller Word-udgaven er allerede tilgængelig og kan findes ved at klikke på ikonet øverst til højre.


Programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027 ***I
PDF 322kWORD 115k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027 (COM(2018)0434 – C8-0256/2018 – 2018/0227(COD))
P8_TA(2019)0403A8-0408/2018

Denne tekst er stadig under behandling med henblik på offentliggørelse på dit sprog. PDF- eller Word-udgaven er allerede tilgængelig og kan findes ved at klikke på ikonet øverst til højre.


Fiscalisprogrammet for samarbejde på beskatningsområdet ***I
PDF 225kWORD 64k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af "Fiscalisprogrammet" for samarbejde på beskatningsområdet (COM(2018)0443 – C8-0260/2018 – 2018/0233(COD))
P8_TA(2019)0404A8-0421/2018

Denne tekst er stadig under behandling med henblik på offentliggørelse på dit sprog. PDF- eller Word-udgaven er allerede tilgængelig og kan findes ved at klikke på ikonet øverst til højre.


Programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) ***I
PDF 327kWORD 116k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1293/2013 (COM(2018)0385 – C8-0249/2018 – 2018/0209(COD))
P8_TA(2019)0405A8-0397/2018

Denne tekst er stadig under behandling med henblik på offentliggørelse på dit sprog. PDF- eller Word-udgaven er allerede tilgængelig og kan findes ved at klikke på ikonet øverst til højre.


Programmet for retlige anliggender ***I
PDF 319kWORD 80k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet for retlige anliggender (COM(2018)0384 – C8-0235/2018 – 2018/0208(COD))
P8_TA(2019)0406A8-0068/2019

Denne tekst er stadig under behandling med henblik på offentliggørelse på dit sprog. PDF- eller Word-udgaven er allerede tilgængelig og kan findes ved at klikke på ikonet øverst til højre.


Programmet for rettigheder og værdier ***I
PDF 243kWORD 89k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet for rettigheder og værdier (COM(2018)0383 – C8-0234/2018 – 2018/0207(COD))
P8_TA(2019)0407A8-0468/2018

Denne tekst er stadig under behandling med henblik på offentliggørelse på dit sprog. PDF- eller Word-udgaven er allerede tilgængelig og kan findes ved at klikke på ikonet øverst til højre.


Antal interparlamentariske delegationer, delegationer til blandede interparlamentariske udvalg og delegationer til parlamentariske samarbejdsudvalg og multilaterale parlamentariske forsamlinger
PDF 134kWORD 49k
Europa-Parlamentets afgørelse af 17. april 2019 om antallet af interparlamentariske delegationer, delegationer til de blandede parlamentariske udvalg og delegationer til de parlamentariske samarbejdsudvalg og de multilaterale parlamentariske forsamlinger (2019/2698(RSO))
P8_TA-PROV(2019)0408B8-0240/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Formandskonferencens forslag til afgørelse,

–  der henviser til de associerings- og samarbejdsaftaler samt andre aftaler, som Den Europæiske Union har indgået med tredjelande,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 212 og 214,

A.  der ønsker at styrke det parlamentariske demokrati ved at tilstræbe kontinuerlig interparlamentarisk dialog;

1.  vedtager at fastsætte antallet af interparlamentariske delegationer og deres regionale grupperinger som følger:

   a) Europa, Vestbalkan og Tyrkiet

Delegationer til:

   Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Nordmakedonien
   Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet

Delegationen for Nordisk Samarbejde og for Forbindelserne med Schweiz og Norge, til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Island og til Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalg

Delegationen til Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Serbien

Delegationen til Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Albanien

Delegationen til Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Montenegro

Delegationen for Forbindelserne med Bosnien-Hercegovina og Kosovo

   b) Rusland og landene i Det Østlige Partnerskab

Delegationen til Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Rusland

Delegationen til Det Parlamentariske Associeringsudvalg EU-Ukraine

Delegationen til Det Parlamentariske Associeringsudvalg EU-Moldova

Delegationen for Forbindelserne med Hviderusland

Delegationen til Det Parlamentariske Partnerskabsudvalg EU-Armenien, Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Aserbajdsjan og Det Parlamentariske Associeringsudvalg EU-Georgien

   c) Maghreblandene, Mashreqlandene, Israel og Palæstina

Delegationer for forbindelserne med:

   Israel
   Palæstina
   Maghreblandene og Den Arabiske Maghrebunion, herunder de blandede parlamentariske udvalg EU-Marokko, EU-Tunesien og EU-Algeriet
   Mashreqlandene
   d) Den Arabiske Halvø, Irak og Iran

Delegationer for forbindelserne med:

   Den Arabiske Halvø
   Irak
   Iran
   e) Nord-, Syd- og Mellemamerika

Delegationer for forbindelserne med:

   De Forenede Stater
   Canada
   Den Føderative Republik Brasilien
   landene i Mellemamerika
   landene i Det Andinske Fællesskab
   Mercosur

Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Mexico

Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Chile

Delegationen til Det Parlamentariske Udvalg Cariforum-EU

   f) Asien/Stillehavet

Delegationer for forbindelserne med:

   Japan
   Folkerepublikken Kina
   Indien
   Afghanistan
   landene i Sydasien
   landene i Sydøstasien og Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN)
   Den Koreanske Halvø
   Australien og New Zealand

Delegationen til De Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Kasakhstan, EU-Kirgisistan, EU-Usbekistan og EU-Tadsjikistan og for Forbindelserne med Turkmenistan og Mongoliet

   g) Afrika

Delegationer for forbindelserne med:

   Sydafrika
   Det Panafrikanske Parlament
   h) Multilaterale forsamlinger

Delegationen til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU

Delegationen til Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen

Delegationen til Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling

Delegationen til Den Parlamentariske Forsamling Euronest

Delegationen for Forbindelserne med NATO's Parlamentariske Forsamling;

2.  vedtager, at kun medlemmer af Udvalget om International Handel og Udviklingsudvalget kan være medlemmer af parlamentariske udvalg, der er nedsat på grundlag af økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA), idet Udvalget om International Handel fortsat sikres den førende rolle som kompetent udvalg, og at de to udvalg aktivt skal koordinere deres arbejde med Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU;

3.  vedtager, at medlemmer af Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og Den Parlamentariske Forsamling Euronest kun kan udpeges blandt medlemmer af de bilaterale eller subregionale delegationer under hver enkelt forsamling;

4.  vedtager, at kun medlemmer af Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar kan være medlemmer af Delegationen for Forbindelserne med NATO's Parlamentariske Forsamling;

5.  vedtager, at Delegationsformandskonferencen bør udarbejde et udkast til en halvårlig aktivitetskalender efter høring af Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget og Udvalget om International Handel. Aktivitetskalenderen bør udarbejdes i tæt samordning med Udvalgsformandskonferencens halvårlige aktivitetskalender for udvalgsdelegationer, idet der også tages hensyn til det årlige arbejdsprogram for Gruppen for Demokratistøtte og Valgkoordinering med henblik på at sikre en konsekvent tilgang. Denne fælles halvårlige aktivitetskalender forelægges derefter for Formandskonferencen med henblik på vedtagelse. Formandskonferencen kan ændre det foreslåede udkast til aktivitetskalender med henblik på at reagere på politiske begivenheder og sikre sammenhæng i alle Parlamentets eksterne aktiviteter;

6.  minder om, at kun officielle delegationer, der er behørigt godkendt af Formandskonferencen, har ret til at gennemføre aktiviteter på Europa-Parlamentets vegne og til at repræsentere Parlamentets holdning;

7.  vedtager, at de politiske grupper og løsgængerne til hver type delegation skal vælge et antal faste stedfortrædere, som ikke må overstige antallet af de ordinære medlemmer, der repræsenterer de pågældende grupper eller løsgængere;

8.  vedtager, at ordinære medlemmer af stående interparlamentariske delegationer har ret til at deltage i interparlamentariske møder uden for Parlamentets arbejdssteder. Hvis et ordinært medlem ikke er i stand til at rejse, kan han eller hun erstattes af en af de faste stedfortrædere eller, hvis stedfortræderen ikke er til rådighed, af et medlem af den interparlamentariske forsamling, der dækker denne delegation. Dette medlem bliver udpeget af den politiske gruppe, som det ordinære medlem tilhører. Hvis et medlem af den interparlamentariske forsamling, der dækker denne delegation, ikke er til rådighed, kunne medlemmer af Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget og Udvalget om International Handel være berettigede til at deltage;

9.  mener, at der forud for et interparlamentarisk møde med modparten (det parlamentariske stabiliserings- og associeringsudvalg, det blandede parlamentariske udvalg, det parlamentariske associeringsudvalg, det parlamentariske samarbejdsudvalg, det interparlamentariske møde osv.) eller forud for enhver delegationsrejse bør afholdes et tæt samråd med det eller de relevante udvalg om mulige politiske emner eller lovgivningsmæssige kontrolspørgsmål, som delegationen bør tage op på møder med modparterne i det pågældende land;

10.  vil bestræbe sig på i praksis at sikre, at et eller flere udvalgs ordførere eller formænd ligeledes kan deltage i arbejdet i delegationer, blandede parlamentariske udvalg, parlamentariske samarbejdsudvalg og multilaterale parlamentariske forsamlinger, og vedtager, at formanden efter fælles anmodning fra de berørte delegations- og udvalgsformænd skal godkende sådanne rejser;

11.  vedtager, at denne afgørelse træder i kraft i den første mødeperiode i den niende valgperiode;

12.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten.


Tilpasning af en række retsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsprocedure med kontrol, til artikel 290 og 291 i TEUF - Del II ***I
PDF 627kWORD 167k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilpasning af en række retsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (COM(2016)0799 – C8-0148/2019 – 2016/0400B(COD))
P8_TA-PROV(2019)0409A8-0190/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0799),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 33, artikel 43, stk. 2, artikel 53, stk. 1, artikel 62, artikel 64, stk. 2, artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 114, artikel 153, stk. 2, litra b), artikel 168, stk.4, litra a) og b), artikel 172, artikel 192, stk. 1, artikel 207, artikel 214, stk.3, og artikel 338, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0148/2019),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 43, stk. 2, artikel 53, stk. 1, artikel 62, artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 114, artikel 153, stk. 2, litra b), artikel 168, stk. 4, litra a) og b), artikel 192, stk. 1, og artikel 338, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 1. juni 2017(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 1. december 2017(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til skrivelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse,

–  der henviser til Formandskonferencens beslutning af 7. marts 2019 om at give Retsudvalget tilladelse til at dele ovennævnte kommissionsforslag op og udarbejde to særskilte lovgivningsmæssige betænkninger på grundlag heraf,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0020/2018),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser og holdninger i form af ændringsforslag fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0190/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Kommissions forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Henvisning 2
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 33, artikel 43, stk. 2, artikel 53, stk. 1, artikel 62, artikel 64, stk. 2, artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 114, artikel 153, stk. 2, litra b), artikel 168, stk. 4, litra a), artikel 172, artikel 192, stk. 1, artikel 207, artikel 214, stk. 3, og artikel 338, stk. 1,
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, artikel 53, stk. 1, artikel 62, artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 114, artikel 153, stk. 2, litra b), artikel 168, stk. 4, litra a) og b), artikel 192, stk. 1, og artikel 338, stk. 1,
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  Lissabontraktaten indførte en sondring mellem de beføjelser, som Kommissionen kan få delegeret til at vedtage almengyldige ikkelovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikkevæsentlige bestemmelser i en lovgivningsmæssig retsakt (delegerede retsakter), og de beføjelser, som Kommissionen kan få delegeret til at vedtage retsakter for at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af juridisk bindende EU-retsakter (gennemførelsesretsakter).
(1)  Lissabontraktaten har i væsentlig grad ændret de retlige rammebestemmelser om de beføjelser, som Kommissionen tillægges af lovgiverne, og indfører en klar sondring mellem de beføjelser, som Kommissionen kan få delegeret til at vedtage almengyldige ikkelovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikkevæsentlige bestemmelser i en lovgivningsmæssig retsakt (delegerede retsakter), og de beføjelser, som Kommissionen kan få delegeret til at vedtage retsakter for at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af juridisk bindende EU-retsakter (gennemførelsesretsakter).
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 8 a (ny)
(8a)   Bundtning og forelæggelse af bemyndigelser, der ikke er tæt forbundet med hinanden, i en enkelt delegeret retsakt fra Kommissionen begrænser Parlamentets kontrolbeføjelse, eftersom Parlamentet bliver tvunget til enten at acceptere eller at afvise hele den delegerede retsakt, hvilket ikke giver mulighed for at afgive en udtalelse om hver enkelt delegeret beføjelse.
Ændring 4
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – punkt 1 – afsnit 2 – nr. 1
Direktiv 2009/31/EF
Artikel 29 – stk. 1
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29a vedrørende ændring af bilagene.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29a med henblik på at tilpasse dette direktivs bilag til de tekniske og videnskabelige fremskridt.
Ændring 5
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – punkt 1 – afsnit 2 – nr. 2
Direktiv 2009/31/EF
Artikel 29 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 29, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 29, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 6
Forslag til forordning
Bilag I – del 1 – punkt 1 – afsnit 2 – nr. 3
Direktiv 2009/31/EF
Artikel 30
3)   Artikel 30 udgår.
3)  Artikel 30 affattes således:
"Artikel 30
Udvalgsprocedure
1.  Kommissionen bistås af det udvalg for klimaændringer, der er nedsat ved artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013*. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011**.
2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011."
___________________
* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13).
** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Ændring 7
Forslag til forordning
Bilag I – del 2 – punkt 2
[...]
udgår
Ændring 8
Forslag til forordning
Bilag I – del I – punkt 3 – afsnit 3 – nr. 1
Forordning (EF) nr. 1005/2009
Artikel 7 – stk. 2 – afsnit 2
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a vedrørende form og indhold for den mærkning, der skal bruges.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler vedrørende form og indhold for den mærkning, der skal bruges.
Ændring 9
Forslag til forordning
Bilag I – del I – punkt 3 – afsnit 3 – nr. 2 – litra a
Forordning (EF) nr. 1005/2009
Artikel 8 – stk. 3 – afsnit 2
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a vedrørende form og indhold for den mærkning, der skal bruges.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler vedrørende form og indhold for den mærkning, der skal bruges.
Ændring 10
Forslag til forordning
Bilag I – del I – punkt 3 – afsnit 3 – nr. 3 – litra a
Forordning (EF) nr. 1005/2009
Artikel 10 – stk. 3 – afsnit 2
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a vedrørende form og indhold for den mærkning, der skal bruges.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler vedrørende form og indhold for den mærkning, der skal bruges.
Ændring 11
Forslag til forordning
Bilag I – del I – punkt 3 – afsnit 3 – nr. 3 – litra b
Forordning (EF) nr. 1005/2009
Artikel 10 – stk. 6 – afsnit 3
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a vedrørende en ordning for tildeling af kvoter til producenter og importører.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler vedrørende en ordning for tildeling af kvoter til producenter og importører.
Ændring 12
Forslag til forordning
Bilag I – del I – punkt 3 – afsnit 3 – nr. 6
Forordning (EF) nr. 1005/2009
Artikel 19 – stk. 1
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a vedrørende supplerende foranstaltninger for tilsyn med kontrollerede stoffer eller nye stoffer og med produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af kontrollerede stoffer, når disse varer er under midlertidig opbevaring, toldoplag- eller frizoneproceduren eller transitforsendelse gennem Unionens toldområde og efterfølgende reeksport, ud fra en vurdering af den potentielle risiko for illegal handel ved sådanne bevægelser og under hensyntagen til sådanne foranstaltningers miljøfordele og samfundsøkonomiske virkninger.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler vedrørende supplerende foranstaltninger for tilsyn med kontrollerede stoffer eller nye stoffer og med produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af kontrollerede stoffer, når disse varer er under midlertidig opbevaring, toldoplag- eller frizoneproceduren eller transitforsendelse gennem Unionens toldområde og efterfølgende reeksport, ud fra en vurdering af den potentielle risiko for illegal handel ved sådanne bevægelser og under hensyntagen til sådanne foranstaltningers miljøfordele og samfundsøkonomiske virkninger.
Ændring 13
Forslag til forordning
Bilag I – del I – punkt 3 – afsnit 3 – nr. 7
Forordning (EF) nr. 1005/2009
Artikel 20 – stk. 2
2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a vedrørende regler i overensstemmelse med de afgørelser, der træffes af parterne, for overgang til fri omsætning i Unionen af produkter og udstyr, som er importeret fra stater, der ikke er parter i protokollen, og som er fremstillet under anvendelse af kontrollerede stoffer, men som ikke indeholder stoffer, som entydigt kan identificeres som kontrollerede stoffer. Identifikationen af disse produkter og dette udstyr sker på grundlag af regelmæssig teknisk rådgivning af parterne.
2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler i overensstemmelse med de afgørelser, der træffes af parterne, for overgang til fri omsætning i Unionen af produkter og udstyr, som er importeret fra stater, der ikke er parter i protokollen, og som er fremstillet under anvendelse af kontrollerede stoffer, men som ikke indeholder stoffer, som entydigt kan identificeres som kontrollerede stoffer. Identifikationen af disse produkter og dette udstyr sker på grundlag af regelmæssig teknisk rådgivning af parterne.
Ændring 14
Forslag til forordning
Bilag I – del I – punkt 3 – afsnit 3 – nr. 8 – litra b
Forordning (EF) nr. 1005/2009
Artikel 22 – stk. 4 – afsnit 2
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a vedrørende en liste over produkter og udstyr, i overensstemmelse med de afgørelser, der træffes af parterne, for hvilke det anses for teknisk og økonomisk muligt at gennemføre genvinding af kontrollerede stoffer eller destruktion af produkter og udstyr uden forudgående genvinding af kontrollerede stoffer, og specificerer i relevante tilfælde, hvilken teknologi der skal anvendes.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler vedrørende en liste over produkter og udstyr, i overensstemmelse med de afgørelser, der træffes af parterne, for hvilke det anses for teknisk og økonomisk muligt at gennemføre genvinding af kontrollerede stoffer eller destruktion af produkter og udstyr uden forudgående genvinding af kontrollerede stoffer, og specificerer i relevante tilfælde, hvilken teknologi der skal anvendes.
Ændring 15
Forslag til forordning
Bilag I – del I – punkt 3 – afsnit 3 – nr. 8 – litra c
Forordning (EF) nr. 1005/2009
Artikel 22 – stk. 5 – afsnit 2 og 3
Kommissionen evaluerer de foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet, og har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a vedrørende disse minimumskvalifikationskrav på baggrund af denne evaluering samt af teknisk og anden relevant information.
Kommissionen evaluerer de foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet, og har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler vedrørende disse minimumskvalifikationskrav på baggrund af denne evaluering samt af teknisk og anden relevant information.
Ændring 16
Forslag til forordning
Bilag I – del I – punkt 3 – afsnit 3 – nr. 9 – litra a – nr. i
Forordning (EF) nr. 1005/2009
Artikel 23 – stk. 4 – afsnit 1
Medlemsstaterne fastsætter krav til de minimumskvalifikationer, som det personale, der udfører de i stk. 2 omhandlede aktiviteter, skal være i besiddelse af. På baggrund af en evaluering af disse foranstaltninger truffet af medlemsstaterne samt af teknisk og anden relevant information tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a vedrørende harmonisering af disse minimumskvalifikationskrav.
Medlemsstaterne fastsætter krav til de minimumskvalifikationer, som det personale, der udfører de i stk. 2 omhandlede aktiviteter, skal være i besiddelse af. På baggrund af en evaluering af disse foranstaltninger truffet af medlemsstaterne samt af teknisk og anden relevant information tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler vedrørende harmonisering af disse minimumskvalifikationskrav.
Ændring 17
Forslag til forordning
Bilag I – del I – punkt 3 – afsnit 3 – nr. 9 – litra b
Forordning (EF) nr. 1005/2009
Artikel 23 – stk. 7
"7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a vedrørende udarbejdelsen af en fortegnelse over teknologier eller fremgangsmåder, som virksomhederne skal benytte for at forebygge og minimere enhver udsivning og emission af kontrollerede stoffer."
"7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning ved at udarbejde en fortegnelse over teknologier eller fremgangsmåder, som virksomhederne skal benytte for at forebygge og minimere enhver udsivning og emission af kontrollerede stoffer."
Ændring 18
Forslag til forordning
Bilag I – del I – punkt 3 – afsnit 3 – nr. 11
Forordning (EF) nr. 1005/2009
Artikel 24 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 3 og 5, artikel 10, stk. 3 og 6, artikel 13, stk. 2, artikel 18, stk. 9, artikel 19, artikel 20, stk. 2, artikel 22, stk. 3, 4 og 5, artikel 23, stk. 4 og 7, artikel 24, stk. 2 og 3, artikel 26, stk. 3, og artikel 27, stk. 10, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 3 og 5, artikel 10, stk. 3 og 6, artikel 13, stk. 2, artikel 18, stk. 9, artikel 19, artikel 20, stk. 2, artikel 22, stk. 3, 4 og 5, artikel 23, stk. 4 og 7, artikel 24, stk. 2 og 3, artikel 26, stk. 3 og artikel 27, stk. 10, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 19
Forslag til forordning
Bilag I – del I – punkt 3 – afsnit 3 – nr. 14
Forordning (EF) nr. 1005/2009
Artikel 27 – stk. 10
"10. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a vedrørende ændringer af indberetningskravene i henhold til stk. 1-7 i denne artikel for at opfylde forpligtelserne i medfør af protokollen eller for at lette anvendelsen."
"10. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at ændre indberetningskravene i henhold til stk. 1-7 i denne artikel for at opfylde forpligtelserne i medfør af protokollen eller for at lette anvendelsen."
Ændring 20
Forslag til forordning
Bilag I – del II – punkt 4 – afsnit 2 – nr. 1
Direktiv 2002/58/EF
Artikel 4 – stk. 5
"5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14b vedrørende omstændighederne, formerne og procedurerne for informations- og underretningskravene i stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel efter at have hørt Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA), Gruppen vedrørende Beskyttelse af Personer i forbindelse med Behandling af Personoplysninger, der er nedsat ved artikel 29 i direktiv 95/46/EF, og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse."
"5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14b med henblik på at supplere denne forordning med hensyn til omstændighederne, formerne og procedurerne for informations- og underretningskravene i stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel efter at have hørt Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA), Gruppen vedrørende Beskyttelse af Personer i forbindelse med Behandling af Personoplysninger, der er nedsat ved artikel 29 i direktiv 95/46/EF, og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse."
Ændring 21
Forslag til forordning
Bilag I – del II – punkt 4 – afsnit 2 – nr. 3
Direktiv 2002/58/EF
Artikel 14 b – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 5, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [fra datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 5, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 22
Forslag til forordning
Bilag I – del IV – punkt 8 – afsnit 2 – nr. 3
Direktiv 89/391/EØF
Artikel 17 b – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 16a, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 16a, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 23
Forslag til forordning
Bilag I – del IV – punkt 16 – afsnit 2 – nr. 2
Direktiv 92/91/EØF
Artikel 11 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 11, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 11, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 24
Forslag til forordning
Bilag I – del IV – punkt 17 – afsnit 2 – nr. 2
Direktiv 92/104/EØF
Artikel 11 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 11, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 11, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 25
Forslag til forordning
Bilag I – del IV – punkt 18 – afsnit 2 – nr. 2
Direktiv 93/103/EF
Artikel 12 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 26
Forslag til forordning
Bilag I – del IV – nr. 21 – afsnit 2 – nr. 2
Direktiv 1999/92/EF
Artikel 10 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 10, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 10, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 27
Forslag til forordning
Bilag I – del IV – punkt 22 – afsnit 2 – nr. 2
Direktiv 2000/54/EF
Artikel 19 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 19, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 19, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 28
Forslag til forordning
Bilag I – del IV – punkt 27 – afsnit 2 – nr. 2
Direktiv 2009/104/EF
Artikel 11 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 11, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 11, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 29
Forslag til forordning
Bilag I – del V – punkt 29 – afsnit 2 – nr. 1
Direktiv 2009/73/EF
Artikel 6 – stk. 4
"4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50a vedrørende fastlæggelsen af retningslinjer for regionalt samarbejde i en solidarisk ånd."
"4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge retningslinjer for regionalt samarbejde i en solidarisk ånd."
Ændring 30
Forslag til forordning
Bilag I – del V – punkt 29 – afsnit 2 – nr. 2
Direktiv 2009/73/EF
Artikel 11 – stk. 10
"10. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50a vedrørende de nærmere procedureregler for anvendelsen af denne artikel."
"10. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge de nærmere procedureregler for anvendelsen af denne artikel."
Ændring 31
Forslag til forordning
Bilag I – del V – punkt 29 – afsnit 2 – nr. 3
Direktiv 2009/73/EF
Artikel 15 – stk. 3
"3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50a for at sikre, at transmissionssystemejeren og lagersystemoperatøren fuldt og effektivt efterlever denne artikels stk. 2."
"3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge retningslinjer for at sikre, at transmissionssystemejeren og lagersystemoperatøren fuldt og effektivt efterlever denne artikels stk. 2."
Ændring 32
Forslag til forordning
Bilag I – del V – punkt 29 – afsnit 2 – nr. 4
Direktiv 2009/73/EF
Artikel 36 – stk. 10
"10. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50a vedrørende fastlæggelsen af retningslinjer for anvendelsen af betingelserne i denne artikels stk. 1 og for fastlæggelsen af proceduren for anvendelse af denne artikels stk. 3, 6, 8 og 9."
"10. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge retningslinjer for anvendelsen af betingelserne i denne artikels stk. 1 og for fastlæggelsen af proceduren for anvendelse af denne artikels stk. 3, 6, 8 og 9."
Ændring 33
Forslag til forordning
Bilag I – del V – punkt 29 – afsnit 2 – nr. 5
Direktiv 2009/73/EF
Artikel 42 – stk. 5
"5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50a vedrørende omfanget af de regulerende myndigheders pligt til at samarbejde indbyrdes og med agenturet."
"5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge retningslinjer for omfanget af de regulerende myndigheders pligt til at samarbejde indbyrdes og med agenturet."
Ændring 34
Forslag til forordning
Bilag I – del V – punkt 29 – afsnit 2 – nr. 6
Direktiv 2009/73/EF
Artikel 43 – stk. 9
"9. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50a vedrørende fastlæggelsen af retningslinjer med nærmere procedureregler, der skal følges af de regulerende myndigheder, agenturet og Kommissionen for så vidt angår de regulerende myndigheders afgørelsers overholdelse af de retningslinjer, der er omhandlet i denne artikel."
"9. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge retningslinjer med nærmere procedureregler, der skal følges af de regulerende myndigheder, agenturet og Kommissionen for så vidt angår de regulerende myndigheders afgørelsers overholdelse af de retningslinjer, der er omhandlet i denne artikel."
Ændring 35
Forslag til forordning
Bilag I – del V – punkt 29 – afsnit 2 – nr. 7
Direktiv 2009/73/EF
Artikel 44 – stk. 4
"4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50a vedrørende fastlæggelsen af retningslinjer, der fastlægger metoder og ordninger for journalføring samt form og indhold for de data, der skal opbevares."
"4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge retningslinjer, der fastlægger metoder og ordninger for journalføring samt form og indhold for de data, der skal opbevares."
Ændring 36
Forslag til forordning
Bilag I – del V – punkt 29 – afsnit 2 – nr. 8
Direktiv 2009/73/EF
Artikel 50 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 4, artikel 11, stk. 10, artikel 15, stk. 3, artikel 36, stk. 10, artikel 42, stk. 5, artikel 43, stk. 9, og artikel 44, stk. 4, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 4, artikel 11, stk. 10, artikel 15, stk. 3, artikel 36, stk. 10, artikel 42, stk. 5, artikel 43, stk. 9, og artikel 44, stk. 4, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 37
Forslag til forordning
Bilag I – del V – punkt 30 – afsnit 2 – nr. 1
Forordning (EF) nr. 715/2009
Artikel 3 – stk. 5
"5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a vedrørende de nærmere procedureregler for anvendelsen af stk. 1 og 2."
"5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge retningslinjer vedrørende de nærmere procedureregler for anvendelsen af stk. 1 og 2."
Ændring 38
Forslag til forordning
Bilag I – del V – punkt 30 – afsnit 2 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 715/2009
Artikel 6 – stk. 11 – afsnit 2
"Når Kommissionen foreslår at vedtage netregler på eget initiativ, hører den agenturet, ENTSO for gas og alle relevante interessenter om udkastet til netregler i et tidsrum på mindst to måneder. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a vedrørende vedtagelsen af sådanne netregler."
"Når Kommissionen foreslår at vedtage netregler på eget initiativ, hører den agenturet, ENTSO for gas og alle relevante interessenter om udkastet til netregler i et tidsrum på mindst to måneder. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a med henblik på at supplere denne forordning ved at vedtage sådanne netregler."
Ændring 39
Forslag til forordning
Bilag I – del V – punkt 30 – afsnit 2 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 715/2009
Artikel 12 – stk. 3 – afsnit 1
"Med henblik på at nå de i stk. 1 og 2 fastsatte mål tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a vedrørende fastlæggelsen af det geografiske område, som den enkelte regionale samarbejdsstruktur dækker, under hensyntagen til de eksisterende regionale samarbejdsstrukturer. Med henblik herpå hører Kommissionen agenturet og ENTSO for gas."
"Med henblik på at nå de i stk. 1 og 2 fastsatte mål tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge det geografiske område, som den enkelte regionale samarbejdsstruktur dækker, under hensyntagen til de eksisterende regionale samarbejdsstrukturer. Med henblik herpå hører Kommissionen agenturet og ENTSO for gas."
Ændring 40
Forslag til forordning
Bilag I – del V – punkt 30 – afsnit 2 – nr. 5
Forordning (EF) nr. 715/2009
Artikel 23 – stk. 2 – afsnit 2
"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a vedrørende fastsættelsen af retningslinjer om de forhold, der er anført i stk. 1, i denne artikel, og ændring af de i litra a), b) og c) omhandlede retningslinjer."
"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge retningslinjer om de forhold, der er anført i stk. 1, i denne artikel, og ændre de i litra a), b) og c) omhandlede retningslinjer."
Ændring 41
Forslag til forordning
Bilag I – del V – punkt 30 – afsnit 2 – nr. 6
Forordning (EF) nr. 715/2009
Artikel 27 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 5, artikel 6, stk. 11, artikel 7, stk. 3, artikel 12, stk. 3, og artikel 23, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 5, artikel 6, stk. 11, artikel 7, stk. 3, artikel 12, stk. 3, og artikel 23, stk. 2, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 42
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 32 – afsnit 2 – nr. 6
Direktiv 91/271/EØF
Artikel 17 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 3, artikel 5, stk. 3, artikel 11, stk. 2, og artikel 12, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 3, artikel 5, stk. 3, artikel 11, stk. 2, og artikel 12, stk. 3, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 43
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 33 – afsnit 2 – nr. 2
Direktiv 91/676/EØF
Artikel 8 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 44
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 35 – afsnit 2 – nr. 1
Direktiv 96/59/EF
Artikel 10 – stk. 2 – indledning
2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10b:
2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10b med henblik på at supplere dette direktiv med følgende mål for øje:
Ændring 45
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 35 – afsnit 2 – nr. 3
Direktiv 96/59/EF
Artikel 10 b – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 10, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 10, stk. 2, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 46
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 36 – afsnit 4 – nr. 2
Direktiv 98/83/EF
Artikel 11 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 11, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 11, stk. 2, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 47
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 37 – afsnit 3 – nr. 2
Direktiv 2000/53/EF
Artikel 5 – stk. 5 – afsnit 2
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende mindstekrav til skrotningsattesten.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastsætte mindstekrav til skrotningsattesten.
Ændring 48
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 37 – afsnit 3 – nr. 4
Direktiv 2000/53/EF
Artikel 7 – stk. 2 – afsnit 3
"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende de nærmere regler, der er nødvendige for at kontrollere, at medlemsstaterne opfylder de mål, der er opstillet i første afsnit. Når Kommissionen udarbejder sådanne regler, tager den hensyn til alle relevante faktorer, bl.a. adgangen til data og spørgsmålet om eksport og import af udrangerede køretøjer."
"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge de nærmere regler, der er nødvendige for at kontrollere, at medlemsstaterne opfylder de mål, der er opstillet i første afsnit. Når Kommissionen udarbejder sådanne regler, tager den hensyn til alle relevante faktorer, bl.a. adgangen til data og spørgsmålet om eksport og import af udrangerede køretøjer."
Ændring 49
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 37 – afsnit 3 – nr. 5
Direktiv 2000/53/EF
Artikel 8 – stk. 2
"2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende de i stk. 1 omhandlede standarder. Når Kommissionen udarbejder sådanne standarder, tager den hensyn til det igangværende arbejde på dette område i de relevante internationale fora og bidrager i givet fald til dette arbejde."
"2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge de i stk. 1 omhandlede standarder. Når Kommissionen udarbejder sådanne standarder, tager den hensyn til det igangværende arbejde på dette område i de relevante internationale fora og bidrager i givet fald til dette arbejde."
Ændring 50
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 37 – afsnit 3 – nr. 6
Direktiv 2000/53/EF
Artikel 9 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 2, litra b), artikel 5, stk. 5, artikel 6, stk. 6, artikel 7, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 2, litra b), artikel 5, stk. 5, artikel 6, stk. 6, artikel 7, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 51
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 38 – afsnit 3 – nr. 1
Direktiv 2000/60/EF
Artikel 8 – stk. 3
"3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20a vedrørende fastlæggelse af tekniske specifikationer og standardiserede metoder til analyse og kontrol af vandets tilstand."
"3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge tekniske specifikationer og standardiserede metoder til analyse og kontrol af vandets tilstand."
Ændring 52
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 38 – afsnit 3 – nr. 3
Direktiv 2000/60/EF
Artikel 20 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 3, artikel 20, stk. 1, første afsnit, og bilag V, punkt 1.4.1, nr. ix), tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 3, artikel 20, stk. 1, første afsnit, og bilag V, punkt 1.4.1, nr. ix), tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 53
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 38 – afsnit 3 – nr. 5
Direktiv 2000/60/EF
Bilag V – punkt 1.4.1 – nr. ix
"ix) Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20a vedrørende fastlæggelse af resultaterne af interkalibreringen og værdierne for klassifikationerne i medlemsstaternes overvågningssystemer i overensstemmelse med nr. i) -viii). De offentliggøres senest seks måneder efter afslutningen af interkalibreringen."
"ix) Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge resultaterne af interkalibreringen og værdierne for klassifikationerne i medlemsstaternes overvågningssystemer i overensstemmelse med nr. i) -viii). De offentliggøres senest seks måneder efter afslutningen af interkalibreringen."
Ændring 54
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 41 – afsnit 2 – nr. 2
Direktiv 2004/107/EF
Artikel 5 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 15, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 15, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 55
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 42 – afsnit 3 – nr. 1
Direktiv 2006/7/EF
Artikel 15 – stk. 2 – litra a
a)  at specificere EN/ISO-standarden om mikrobiologiske metoders ligeværdighed med henblik på artikel 3, stk. 9
a)  at supplere dette direktiv ved at specificere EN/ISO-standarden om mikrobiologiske metoders ligeværdighed med henblik på artikel 3, stk. 9
Ændring 56
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 42 – afsnit 3 – nr. 1
Direktiv 2006/7/EF
Artikel 15 – stk. 2 – litra b
b)  at ændre bilag I, hvis det i lyset af den videnskabelige og tekniske udvikling er nødvendigt, for så vidt angår analysemetoder for de parametre, der er fastsat i nævnte bilag
b)  (Vedrører ikke den danske tekst.)
Ændring 57
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 42 – afsnit 3 – nr. 1
Direktiv 2006/7/EF
Artikel 15 – stk. 2 – litra c
c)  at ændre bilag V, hvis det i lyset af den videnskabelige og tekniske udvikling er nødvendigt."
c)  (Vedrører ikke den danske tekst.)
Ændring 58
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 42 – afsnit 3 – nr. 2
Direktiv 2006/7/EF
Artikel 15 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 15, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 15, stk. 2, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 59
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 43 – afsnit 3 – nr. 1
Direktiv 2006/21/EF
Artikel 22 – stk. 2 – afsnit 1 – indledning
2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 22a, der er nødvendige for:
2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 22a med henblik på at supplere dette direktiv med følgende mål for øje:
Ændring 60
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 43 – afsnit 3 – nr. 1
Direktiv 2006/21/EF
Artikel 22 – stk. 2 – afsnit 1 – litra a
a)  udarbejdelsen af de tekniske krav i forbindelse med artikel 13, stk. 6, herunder de tekniske krav vedrørende definitionen af cyanid dissocierbart med svag syre og metoden til måling heraf
a)  at udarbejde de tekniske krav i forbindelse med artikel 13, stk. 6, herunder de tekniske krav vedrørende definitionen af cyanid dissocierbart med svag syre og metoden til måling heraf
Ændring 61
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 43 – afsnit 3 – nr. 1
Direktiv 2006/21/EF
Artikel 22 – stk. 2 – afsnit 1 – litra b
b)  færdiggørelsen af de tekniske krav til specificering af affald i bilag II
b)  at færdiggøre de tekniske krav til specificering af affald i bilag II
Ændring 62
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 43 – afsnit 3 – nr. 1
Direktiv 2006/21/EF
Artikel 22 – stk. 2 – afsnit 1 – litra c
c)  fortolkningen af definitionen i artikel 3, nr. 3)
c)  at fortolke definitionen i artikel 3, nr. 3)
Ændring 63
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 43 – afsnit 3 – nr. 1
Direktiv 2006/21/EF
Artikel 22 – stk. 2 – afsnit 1 – litra d
d)  fastlæggelsen af kriterierne for klassificering af affaldsanlæg i bilag III
d)  at fastlægge kriterierne for klassificering af affaldsanlæg i bilag III
Ændring 64
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 43 – afsnit 3 – nr. 1
Direktiv 2006/21/EF
Artikel 22 – stk. 2 – afsnit 1 – litra e
e)  fastlæggelsen af de harmoniserede prøveudtagningsstandarder og analysemetoder, som er nødvendige for den tekniske gennemførelse af direktivet.
e)  at fastlægge de harmoniserede prøveudtagningsstandarder og analysemetoder, som er nødvendige for den tekniske gennemførelse af direktivet.
Ændring 65
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 43 – afsnit 3 – nr. 2
Direktiv 2006/21/EF
Artikel 22 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 22, stk. 2 og 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 22, stk. 2 og 3, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 66
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 44 – afsnit 2 – nr. 2
Direktiv 2006/118/EF
Artikel 8 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 67
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 46 – afsnit 3 – nr. 2
Direktiv 2007/2/EF
Artikel 7 – stk. 1
"1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21a vedrørende tekniske ordninger for interoperabilitet og, hvor det er muligt, harmonisering af geodatasæt og -tjenester. Relevante brugerkrav, eksisterende initiativer og internationale standarder med henblik på harmonisering af geodatasæt, samt feasibility- og cost-benefit-hensyn tages i betragtning ved udformningen af disse ordninger."
"1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge tekniske ordninger for interoperabilitet og, hvor det er muligt, harmonisering af geodatasæt og -tjenester. Relevante brugerkrav, eksisterende initiativer og internationale standarder med henblik på harmonisering af geodatasæt, samt feasibility- og cost-benefit-hensyn tages i betragtning ved udformningen af disse ordninger."
Ændring 68
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 46 – afsnit 3 – nr. 3
Direktiv 2007/2/EF
Artikel 16 – stk. 1 – indledning
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21a vedrørende fastlæggelse af især følgende for at supplere dette kapitel:
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge især følgende:
Ændring 69
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 46 – afsnit 3 – nr. 4
Direktiv 2007/2/EF
Artikel 17 – stk. 8 – afsnit 2
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21a vedrørende reglerne for disse vilkår. Disse regler skal fuldt ud overholde principper i stk. 1, 2 og 3 i denne artikel.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge reglerne for disse vilkår. Disse regler skal fuldt ud overholde principperne i stk. 1, 2 og 3 i denne artikel.
Ændring 70
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 46 – afsnit 3 – nr. 5
Direktiv 2007/2/EF
Artikel 21 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 7, artikel 7, stk. 1, artikel 16 og artikel 17, stk. 8, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 7, artikel 7, stk. 1, artikel 16 og artikel 17, stk. 8, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 71
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 47 – afsnit 2 – nr. 2
Direktiv 2007/60/EF
Artikel 11 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 11, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 11, stk. 2, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 72
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 48 – afsnit 2 – nr. 2
Direktiv 2008/50/EF
Artikel 28 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 28, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 28, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 73
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 49 – afsnit 2 – nr. 1
Direktiv 2008/56/EF
Artikel 9 – stk. 3 – afsnit 1
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a vedrørende fastsættelse senest den 15. juli 2010 af kriterier og metodiske standarder, der skal anvendes af medlemsstaterne, og på grundlag af bilag I og III, således at der sikres sammenhæng og det gøres muligt at foretage sammenligninger mellem havregioner eller subregioner med hensyn til, i hvilket omfang der er opnået en god miljøtilstand.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere dette direktiv ved senest den 15. juli 2010 at fastsætte kriterier og metodiske standarder, der skal anvendes af medlemsstaterne, og på grundlag af bilag I og III, således at der sikres sammenhæng og det gøres muligt at foretage sammenligninger mellem havregioner eller subregioner med hensyn til, i hvilket omfang der er opnået en god miljøtilstand.
Ændring 74
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 49 – afsnit 2 – nr. 2
Direktiv 2008/56/EF
Artikel 11 – stk. 4
"4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a vedrørende specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering, der tager hensyn til eksisterende forpligtelser og sikrer sammenlignelighed mellem overvågnings- og vurderingsresultater."
"4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering, der tager hensyn til eksisterende forpligtelser og sikrer sammenlignelighed mellem overvågnings- og vurderingsresultater."
Ændring 75
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 49 – afsnit 2 – nr. 4
Direktiv 2008/56/EF
Artikel 24 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9, stk. 3, artikel 11, stk. 4, og artikel 24, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9, stk. 3, artikel 11, stk. 4, og artikel 24, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den .... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 76
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 52 – afsnit 2 – nr. 2
Direktiv 2009/147/EF
Artikel 15 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 15, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 15, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 77
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 53 – afsnit 1
For at ajourføre forordning (EF) nr. 1221/2009 og indføre evalueringsprocedurer bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på ændring af bilagene til nævnte forordning og for at supplere dem med procedurer for den gensidige evaluering af de kompetente EMAS-organer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.
For at ajourføre forordning (EF) nr. 1221/2009 og indføre evalueringsprocedurer bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på ændring af bilagene til nævnte forordning og for at supplere dem med procedurer for den gensidige evaluering af de kompetente EMAS-organer samt tilvejebringe sektorreferencedokumenter og retningslinjer vedrørende registrering af organisationer og harmoniseringsprocedurer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.
Ændring 78
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 53 – afsnit 2
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1221/2009 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende harmoniseringen af visse procedurer og sektorreferencedokumenter. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.
udgår
Ændring 79
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 53 – afsnit 3 – nr. 1
Forordning (EF) nr. 1221/2009
Artikel 16 – stk. 4 – afsnit 1
Et forslag til retningslinjer vedrørende de harmoniseringsprocedurer, der er godkendt af forummet af registreringsorganer, vedtages af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 49, stk. 2.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 48a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge retningslinjer vedrørende de harmoniseringsprocedurer, der er godkendt af forummet af registreringsorganer.
Ændring 80
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 53 – afsnit 3 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 1221/2009
Artikel 17 – stk. 3
"3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 48a vedrørende procedurer for den gensidige evaluering af EMAS-kompetente organer, herunder passende procedurer for appel af afgørelser, der træffes som følge af den gensidige evaluering."
"3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 48a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge procedurer for den gensidige evaluering af EMAS-kompetente organer, herunder passende procedurer for appel af afgørelser, der træffes som følge af den gensidige evaluering."
Ændring 81
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 53 – afsnit 3 – nr. 3
Forordning (EF) nr. 1221/2009
Artikel 30 – stk. 6 – afsnit 1
Kommissionen vedtager et forslag til retningslinjer vedrørende de harmoniseringsprocedurer, der er godkendt af forummet af akkrediterings- og licensudstedelsesorganer, ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 49, stk. 2.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 48a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge retningslinjer vedrørende de harmoniseringsprocedurer, der er godkendt af forummet af akkrediterings- og licensudstedelsesorganer.
Ændring 82
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 53 – afsnit 3 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 1221/2009
Artikel 46 – stk. 6
"6. Kommissionen vedtager de sektorreferencedokumenter, der er omhandlet i stk. 1, og den vejledning, der er omhandlet i stk. 4, ved hjælp af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med den i artikel 49, stk. 2, omhandlede procedure."
"6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 48a med henblik på at supplere denne forordning ved at vedtage de sektorreferencedokumenter, der er omhandlet i stk. 1, og den vejledning, der er omhandlet i stk. 4."
Ændring 83
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 53 – afsnit 3 – nr. 6
Forordning (EF) nr. 1221/2009
Artikel 48a
"Artikel 48a
"Artikel 48a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 17, stk. 3, og artikel 48, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 16, stk. 4, artikel 17, stk. 3, artikel 30, stk. 6, artikel 46, stk. 6, og artikel 48, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3.  Den i artikel 17, stk. 3, og artikel 48 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
3.  Den i artikel 16, stk. 4, artikel 17, stk. 3, artikel 30, stk. 6, artikel 46, stk. 6, og artikel 48 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016*.
4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning*.
5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17, stk. 3, og artikel 48 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 16, stk. 4, artikel 17, stk. 3, artikel 30, stk. 6, artikel 46, stk. 6, og artikel 48 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
_______________
_______________
* EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1."
* EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1."
Ændring 84
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 54 – afsnit 4 – nr. 1 – litra b
Forordning (EF) nr. 66/2010
Artikel 6 – stk. 7 – afsnit 1
For specifikke kategorier af varer, der indeholder de i stk. 6 omhandlede stoffer, og kun i tilfælde hvor det ikke er teknisk muligt at erstatte dem som sådan eller via anvendelse af alternative materialer eller design, eller i tilfælde af produkter, der har en væsentlig højere generel miljøpræstation sammenlignet med andre varer af samme kategori, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a vedrørende undtagelser fra denne artikels stk. 6.
For specifikke kategorier af varer, der indeholder de i stk. 6 omhandlede stoffer, og kun i tilfælde hvor det ikke er teknisk muligt at erstatte dem som sådan eller via anvendelse af alternative materialer eller design, eller i tilfælde af produkter, der har en væsentlig højere generel miljøpræstation sammenlignet med andre varer af samme kategori, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge foranstaltninger vedrørende indrømmelse af undtagelser fra denne artikels stk. 6.
Ændring 85
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 54 – afsnit 4 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 66/2010
Artikel 8 – stk. 2 – afsnit 1
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a vedrørende fastlæggelsen senest ni måneder efter høring af Miljømærkenævnet af foranstaltninger til fastsættelse af specifikke EU-miljømærkekriterier for hver produktgruppe. Sådanne foranstaltninger offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a med henblik på at supplere denne forordning ved senest ni måneder efter høring af Miljømærkenævnet at fastlægge foranstaltninger til fastsættelse af specifikke EU-miljømærkekriterier for hver produktgruppe. Sådanne foranstaltninger offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Ændring 86
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 54 – afsnit 4 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 66/2010
Artikel 15 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 7, artikel 8, stk. 2, og artikel 15, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 7, artikel 8, stk. 2, og artikel 15, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 87
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 55 – afsnit 3 – nr. 1
Forordning (EØF) nr. 3924/91
Artikel 2 – stk. 6
"6.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende ajourføring af Prodcom-listen og de faktisk indsamlede oplysninger om hver enkelt rubrik."
"6.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a med henblik på at supplere denne forordning ved at ajourføre Prodcom-listen og de faktisk indsamlede oplysninger om hver enkelt rubrik."
Ændring 88
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 55 – afsnit 3 – nr. 2
Forordning (EØF) nr. 3924/91
Artikel 3 – stk. 5
"5.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende de nærmere regler for anvendelsen af stk. 3 i denne artikel, herunder tilpasning til den tekniske udvikling."
"5.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge de nærmere regler for anvendelsen af stk. 3 i denne artikel, herunder tilpasning til den tekniske udvikling."
Ændring 89
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 55 – afsnit 3 – nr. 3
Forordning (EØF) nr. 3924/91
Artikel 4 – stk. 2
For bestemte rubrikker på Prodcom-listen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende fastsættelse af, at undersøgelsesperioden skal være en måned eller et kvartal.
For bestemte rubrikker på Prodcom-listen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte, at undersøgelsesperioden skal være en måned eller et kvartal.
Ændring 90
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 55 – afsnit 3 – nr. 4
Forordning (EØF) nr. 3924/91
Artikel 5 – stk. 1
"1.  De nødvendige oplysninger indsamles af medlemsstaterne ved hjælp af spørgeskemaer, hvis indhold skal være i overensstemmelse med de ordninger, der fastsættes af Kommissionen. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende ændringer af disse ordninger."
"1.  De nødvendige oplysninger indsamles af medlemsstaterne ved hjælp af spørgeskemaer, hvis indhold skal være i overensstemmelse med de ordninger, der fastsættes af Kommissionen. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge ændringer af disse ordninger."
Ændring 91
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 55 – afsnit 3 – nr. 5
Forordning (EØF) nr. 3924/91
Artikel 6 – stk. 1
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende fastsættelse af de nærmere regler, i henhold til hvilke medlemsstaterne skal bearbejde oplysningerne i de udfyldte spørgeskemaer, jf. artikel 5, stk. 1, eller oplysninger fra de andre kilder, jf. artikel 5, stk. 3."
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte de nærmere regler, i henhold til hvilke medlemsstaterne skal bearbejde oplysningerne i de udfyldte spørgeskemaer, jf. artikel 5, stk. 1, eller oplysninger fra de andre kilder, jf. artikel 5, stk. 3."
Ændring 92
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 55 – afsnit 3 – nr. 6
Forordning (EØF) nr. 3924/91
Artikel 9 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 6, artikel 3, stk. 5, artikel 4, artikel 5, stk. 1, og artikel 6, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode [fra denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 6, artikel 3, stk. 5, artikel 4, artikel 5, stk. 1, og artikel 6, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 93
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 56 – afsnit 2 – nr. 1
Forordning (EØF) nr. 696/93
Artikel 6 – stk. 1
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 6a vedrørende ændring af navnlig de statistiske enheder vedrørende det produktive system, de anvendte kriterier og definitionerne i bilaget med henblik på at tilpasse dem til den økonomiske og tekniske udvikling.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 6a vedrørende ændring af de statistiske enheder vedrørende det produktive system, de anvendte kriterier og definitionerne i bilaget med henblik på at tilpasse dem til den økonomiske og tekniske udvikling.
Ændring 94
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 56 – afsnit 2 – nr. 2
Forordning (EØF) nr. 696/93
Artikel 6 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 95
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 1 – led 4
—  at supplere nævnte forordning med kriterierne for kvalitetsmåling
—  at supplere nævnte forordning med kriterierne for kvalitetsmåling af variablerne
Ændring 96
Forslag til forordning
Bilag I – del VI – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 2 – indledning
2)  Artikel 4, stk. 2, andet afsnit, affattes således:
2)  Artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra d), andet afsnit, affattes således:
Ændring 97
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 1165/98
Artikel 4 – stk. 2 – afsnit 1 – litra d) – afsnit 2
"De stikprøveprogrammer, som er nævnt i første afsnit, er nærmere beskrevet i bilagene. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende godkendelsen og anvendelsen deraf."
"De stikprøveprogrammer, som er nævnt i første afsnit, er nærmere beskrevet i bilagene. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a med henblik på at supplere denne forordning ved yderligere at specificere godkendelsen og anvendelsen deraf."
Ændring 98
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 3
Forordning (EF) nr. 1165/98
Artikel 10 – stk. 5
"5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende kriterierne for kvalitetsmålingen."
"5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a med henblik på at supplere denne forordning ved at specificere kriterierne for kvalitetsmålingen af variablerne."
Ændring 99
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 4 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 1165/98
Artikel 18 – stk. 3
4a)  Artikel 18, stk. 3, udgår.
Ændring 100
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 5
Forordning (EF) nr. 1165/98
Artikel 18 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 3, artikel 4, stk. 2, artikel 10, bilag A, litra a), litra b), nr. 3, litra c), nr. 2, litra c), nr. 10, litra d), nr. 2, litra f), nr. 8 og 9,bilag B, litra b), nr. 4, og litra d), nr. 2, bilag C, litra b), nr. 2, litra d), nr. 2, og litra g), nr. 2, og bilag D, litra b), nr. 2, og litra d), nr. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode [fra datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 3, artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra d), andet afsnit, artikel 10, stk. 5, bilag A, litra a), litra b), nr. 3, litra c), nr. 2, litra c), nr. 10, litra d), nr. 2, litra f), nr. 8 og 9, bilag B, litra b), nr. 4, og litra d), nr. 2, bilag C, litra b), nr. 2, litra d), nr. 2, og litra g), nr. 2, og bilag D, litra b), nr. 2, og litra d), nr. 2, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 101
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 5
Forordning (EF) nr. 1165/98
Artikel 18 a – stk. 3
3.  Den i artikel 3, stk. 3, artikel 4, stk. 2, artikel 10, bilag A, litra a), litra b), nr. 3, litra c), nr. 2, litra c), nr. 10, litra d), nr. 2, litra f), nr. 8 og 9, bilag B, litra b), nr. 4, og litra d), nr. 2, bilag C, litra b), nr. 2, litra d), nr. 2, og litra g), nr. 2, og bilag D, litra b), nr. 2, og litra d), nr. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
3.  Den i artikel 3, stk. 3, artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra d), andet afsnit, artikel 10, stk. 5, bilag A, litra a), litra b), nr. 3, litra c), nr. 2, litra c), nr. 10, litra d), nr. 2, litra f), nr. 8 og 9, bilag B, litra b), nr. 4, og litra d), nr. 2, bilag C, litra b), nr. 2, litra d), nr. 2, og litra g), nr. 2, og bilag D, litra b), nr. 2, og litra d), nr. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
Ændring 102
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 5
Forordning (EF) nr. 1165/98
Artikel 18 a – stk. 6
6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 3, artikel 4, stk. 2, artikel 10, bilag A, litra a), litra b), nr. 3, litra c), nr. 2, litra c), nr. 10, litra d), nr. 2, litra f), nr. 8 og 9,bilag B, litra b), nr. 4, og litra d), nr. 2, bilag C, litra b), nr. 2, litra d), nr. 2, og litra g), nr. 2, og bilag D, litra b), nr. 2, og litra d), nr. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 3, artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra d), andet afsnit, artikel 10, stk. 5, bilag A, litra a), litra b), nr. 3, litra c), nr. 2, litra c), nr. 10, litra d), nr. 2, litra f), nr. 8 og 9, bilag B, litra b), nr. 4, og litra d), nr. 2, bilag C, litra b), nr. 2, litra d), nr. 2, og litra g), nr. 2, og bilag D, litra b), nr. 2, og litra d), nr. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Ændring 103
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 6 – nr. ii
Forordning (EF) nr. 1165/98
Bilag A – litra b – nr. 3
"3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende anvendelsen af andre observationsenheder."
"3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a med henblik på at supplere denne forordning ved at give mulighed for at anvende andre observationsenheder."
Ændring 104
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 6 – nr. iii
Forordning (EF) nr. 1165/98
Bilag A – litra c – nr. 2
"2. Oplysningerne om produktionspriser på andre markeder end hjemmemarkedet (nr. 312) og importpriser (nr. 340) kan beregnes ved hjælp af enhedsværdier fra udenrigshandelsstatistikken eller andre kilder, hvis der ikke sker nogen væsentlig forringelse i datakvaliteten sammenlignet med specifikke prisdata. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende sikring af den nødvendige datakvalitet."
"2. Oplysningerne om produktionspriser på andre markeder end hjemmemarkedet (nr. 312) og importpriser (nr. 340) kan beregnes ved hjælp af enhedsværdier fra udenrigshandelsstatistikken eller andre kilder, hvis der ikke sker nogen væsentlig forringelse i datakvaliteten sammenlignet med specifikke prisdata. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte betingelserne for sikring af den nødvendige datakvalitet."
Ændring 105
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 6 – nr. vi
Forordning (EF) nr. 1165/98
Bilag A – litra d – nr. 2
"2. Desuden indberettes produktionsvariablen (nr. 110) og variablen præsterede arbejdstimer (nr. 220) i angivelser korrigeret for antal arbejdsdage. Andre variabler, der påvirkes af antallet af arbejdsdage, kan også indberettes af medlemsstaterne i arbejdsdagskorrigeret form. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende listen over variabler, som indberettes i angivelser korrigeret for antal arbejdsdage."
"2. Desuden indberettes produktionsvariablen (nr. 110) og variablen præsterede arbejdstimer (nr. 220) i angivelser korrigeret for antal arbejdsdage. Andre variabler, der påvirkes af antallet af arbejdsdage, kan også indberettes af medlemsstaterne i arbejdsdagskorrigeret form. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a til ændring af listen over variabler, som indberettes i angivelser korrigeret for antal arbejdsdage."
Ændring 106
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 6 – nr. vii
Forordning (EF) nr. 1165/98
Bilag A – litra f – nr. 8
"8. For variablen importpriser (nr. 340) tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende fastlæggelse af de nærmere retningslinjer for iværksættelse af et europæisk stikprøveprogram som defineret i artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra d)."
"8. For variablen importpriser (nr. 340) tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge de nærmere retningslinjer for iværksættelse af et europæisk stikprøveprogram som defineret i artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra d)."
Ændring 107
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 6 – nr. viii
Forordning (EF) nr. 1165/98
Bilag A – litra f – nr. 9
"9. Variablerne vedrørende andre markeder end hjemmemarkedet (nr. 122 og 312) indberettes efter euroområde og ikke-euroområde. Denne sondring skal anvendes for den samlede industri defineret som hovedafdeling B til E i NACE rev. 2, industrihovedgrupperne, hovedafdelings- (1 bogstav) og hovedgruppeniveau (2 cifre) i NACE rev. 2. Oplysningerne om D og E i NACE rev. 2 er ikke nødvendig for variabel 122. Variablen importpriser (nr. 340) indberettes også efter euroområde og ikke-euroområde. Sondringen skal anvendes for den samlede industri defineret som hovedafdeling B til E i CPA, industrihovedgrupperne, hovedafdelings- (1 bogstav) og hovedgruppeniveau (2 cifre) i CPA. For sondringen mellem euroområde og ikke-euroområde tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende fastlæggelse af de nærmere retningslinjer for iværksættelse af det europæiske stikprøveprogram som defineret i artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra d). Det europæiske stikprøveprogram kan begrænse importprisvariablens dækningsområde til import af produkter fra lande uden for euroområdet. Medlemsstater, som ikke har indført euroen, skal ikke foretage nogen sondring mellem euroområde og ikke-euroområde for variablerne 122, 312 og 340."
"9. Variablerne vedrørende andre markeder end hjemmemarkedet (nr. 122 og 312) indberettes efter euroområde og ikke-euroområde. Denne sondring skal anvendes for den samlede industri defineret som hovedafdeling B til E i NACE rev. 2, industrihovedgrupperne, hovedafdelings- (1 bogstav) og hovedgruppeniveau (2 cifre) i NACE rev. 2. Oplysningerne om D og E i NACE rev. 2 er ikke nødvendig for variabel 122. Variablen importpriser (nr. 340) indberettes også efter euroområde og ikke-euroområde. Sondringen skal anvendes for den samlede industri defineret som hovedafdeling B til E i CPA, industrihovedgrupperne, hovedafdelings- (1 bogstav) og hovedgruppeniveau (2 cifre) i CPA. For sondringen mellem euroområde og ikke-euroområde tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge de nærmere retningslinjer for iværksættelse af det europæiske stikprøveprogram som defineret i artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra d). Det europæiske stikprøveprogram kan begrænse importprisvariablens dækningsområde til import af produkter fra lande uden for euroområdet. Medlemsstater, som ikke har indført euroen, skal ikke foretage nogen sondring mellem euroområde og ikke-euroområde for variablerne 122, 312 og 340."
Ændring 108
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 7 – nr. i
Forordning (EF) nr. 1165/98
Bilag B – litra b – nr. 4
"4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende anvendelsen af andre observationsenheder."
"4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a med henblik på at supplere denne forordning ved at give mulighed for at anvende andre observationsenheder."
Ændring 109
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 7 – nr. iv
Forordning (EF) nr. 1165/98
Bilag B – litra d – nr. 2 – afsnit 2
Andre variabler, der påvirkes af antallet af arbejdsdage, kan også indberettes af medlemsstaterne i arbejdsdagskorrigeret form. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende listen over variabler, som indberettes i angivelser korrigeret for antal arbejdsdage."
Andre variabler, der påvirkes af antallet af arbejdsdage, kan også indberettes af medlemsstaterne i arbejdsdagskorrigeret form. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a til ændring af listen over variabler, som indberettes i angivelser korrigeret for antal arbejdsdage."
Ændring 110
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 8 – nr. i
Forordning (EF) nr. 1165/98
Bilag C – litra b – nr. 2
"2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende anvendelsen af andre observationsenheder."
"2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a med henblik på at supplere denne forordning ved at give mulighed for at anvende andre observationsenheder."
(Henvisningen i informationsblokken til bilaget ("Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 8 – nr. i") svarer til "Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 9 – nr. i" i Kommissionens forslag. Forskellen skyldes forkert nummerering (Bilag I, del VII, punkt 57, afsnit 4, nr. 8 mangler) i Kommissionens forslag.)
Ændring 111
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 8 – nr. iii
Forordning (EF) nr. 1165/98
Bilag C – litra c – nr. 4
iii)  I litra c), nr. 4), udgår tredje afsnit.
iii)  (Vedrører ikke den danske tekst.)
(Henvisningen i informationsblokken til bilaget ("Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 8 – nr. iii") svarer til "Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 9 – nr. iii" i Kommissionens forslag. Forskellen skyldes forkert nummerering (Bilag I, del VII, punkt 57, afsnit 4, nr. 8 mangler) i Kommissionens forslag.)
Ændring 112
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 8 – nr. iv
Forordning (EF) nr. 1165/98
Bilag C – litra d – nr. 2
"2. Desuden indberettes variablerne omsætning (nr. 120) og salgsmængde (nr. 123) i angivelser korrigeret for antal arbejdsdage. Andre variabler, der påvirkes af antallet af arbejdsdage, kan også indberettes af medlemsstaterne i arbejdsdagskorrigeret form. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende listen over variabler, som indberettes i angivelser korrigeret for antal arbejdsdage."
"2. Desuden indberettes variablerne omsætning (nr. 120) og salgsmængde (nr. 123) i angivelser korrigeret for antal arbejdsdage. Andre variabler, der påvirkes af antallet af arbejdsdage, kan også indberettes af medlemsstaterne i arbejdsdagskorrigeret form. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a til ændring af listen over variabler, som indberettes i angivelser korrigeret for antal arbejdsdage."
(Henvisningen i informationsblokken til bilaget ("Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 8 – nr. iv") svarer til "Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 9 – nr. iv" i Kommissionens forslag. Forskellen skyldes forkert nummerering (Bilag I, del VII, punkt 57, afsnit 4, nr. 8 mangler) i Kommissionens forslag.)
Ændring 113
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 8 – nr. v
Forordning (EF) nr. 1165/98
Bilag C – litra g – nr. 2
"2. Variablerne omsætning (nr. 120) og salgsdeflator/salgsmængde (nr. 330/123) indberettes inden for en måned på de niveauer, som er specificeret i dette bilags litra f), nr. 3). Medlemsstaterne kan vælge at indberette variablerne vedrørende omsætningen (nr. 120) og salgsdeflatoren/salgsmængden (nr. 330/123) efter fordelingen i det europæiske stikprøvesystem som defineret i artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra d). Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende retningslinjerne for fordelingen i det europæiske stikprøvesystem."
"2. Variablerne omsætning (nr. 120) og salgsdeflator/salgsmængde (nr. 330/123) indberettes inden for en måned på de niveauer, som er specificeret i dette bilags litra f), nr. 3). Medlemsstaterne kan vælge at indberette variablerne vedrørende omsætningen (nr. 120) og salgsdeflatoren/salgsmængden (nr. 330/123) efter fordelingen i det europæiske stikprøvesystem som defineret i artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra d). Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte retningslinjerne for fordelingen i det europæiske stikprøvesystem."
(Henvisningen i informationsblokken til bilaget ("Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 8 – nr. v") svarer til "Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 9 – nr. v" i Kommissionens forslag. Forskellen skyldes forkert nummerering (Bilag I, del VII, punkt 57, afsnit 4, nr. 8 mangler) i Kommissionens forslag.)
Ændring 114
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 9 – nr. i
Forordning (EF) nr. 1165/98
Bilag D – litra b – nr. 2
"2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende anvendelsen af andre observationsenheder."
"2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a med henblik på at supplere denne forordning ved at give mulighed for at anvende andre observationsenheder."
(Henvisningen i informationsblokken til bilaget ("Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 9 – nr. i") svarer til "Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 10 – nr. i" i Kommissionens forslag. Forskellen skyldes forkert nummerering (Bilag I, del VII, punkt 57, afsnit 4, nr. 8 mangler) i Kommissionens forslag.)
Ændring 115
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 9 – nr. iv
Forordning (EF) nr. 1165/98
Bilag D – litra d – nr. 2
"2. Omsætningsvariablen (nr. 120) indberettes også i angivelser korrigeret for antal arbejdsdage. Andre variabler, der påvirkes af antallet af arbejdsdage, kan også indberettes af medlemsstaterne i arbejdsdagskorrigeret form. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende listen over variabler, som indberettes i angivelser korrigeret for antal arbejdsdage, kan ændres af Kommissionen."
"2. Omsætningsvariablen (nr. 120) indberettes også i angivelser korrigeret for antal arbejdsdage. Andre variabler, der påvirkes af antallet af arbejdsdage, kan også indberettes af medlemsstaterne i arbejdsdagskorrigeret form. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a til ændring af listen over variabler, som indberettes i angivelser korrigeret for antal arbejdsdage."
(Henvisningen til informationsblokken til bilaget ("Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 9 – nr. iv") svarer til "Bilag I – del VII – punkt 57 – afsnit 4 – nr. 10 – nr. iv" i Kommissionens forslag. Forskellen skyldes forkert nummerering (Bilag I, del VII, punkt 57, afsnit 4, nr. 8 mangler) i Kommissionens forslag.)
Ændring 116
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 58 – afsnit 1
For at tilpasse forordning (EF) nr. 530/1999 for at tage hensyn til den økonomiske og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere nævnte forordning med definitionen og opdelingen af de oplysninger, der skal indberettes, og kriterierne for evaluering af kvaliteten. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.
For at tilpasse forordning (EF) nr. 530/1999 for at tage hensyn til den økonomiske og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere nævnte forordning med definitionen og opdelingen af de oplysninger, der skal indberettes, og kriterierne for evaluering af statistikkernes kvalitet. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.
Ændring 117
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 58 – afsnit 3 – nr. 1
Forordning (EF) nr. 530/1999
Artikel 6 – stk. 3
"3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende definitionen og opdelingen af de oplysninger, der skal indberettes i henhold til denne artikels stk. 1 og 2." Disse delegerede retsakter vedtages for hver referenceperiode mindst ni måneder før referenceperiodens begyndelse."
"3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge definitionen og opdelingen af de oplysninger, der skal indberettes i henhold til denne artikels stk. 1 og 2. Disse delegerede retsakter vedtages for hver referenceperiode mindst ni måneder før referenceperiodens begyndelse."
Ændring 118
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 58 – afsnit 3 – nr. 3
Forordning (EF) nr. 530/1999
Artikel 10 – stk. 3
"3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende kriterierne for evaluering af kvaliteten. Disse delegerede retsakter vedtages for hver referenceperiode mindst ni måneder før referenceperiodens begyndelse."
"3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a med henblik på at supplere denne forordning ved at angive kriterierne for evaluering af statistikkernes kvalitet. Disse delegerede retsakter vedtages for hver referenceperiode mindst ni måneder før referenceperiodens begyndelse."
Ændring 119
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 58 – afsnit 3 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 530/1999
Artikel 10 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 3, og artikel 10, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 3, og artikel 10, stk. 3, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 120
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 58 – afsnit 3 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 530/1999
Artikel 10 a – stk. 6
6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 3, og artikel 10, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 3, og artikel 10, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Ændring 121
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 59 – afsnit 4
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 2150/2002 vedrørende produktion af resultater, det tekniske format, der er egnet til fremsendelse af resultaterne, og indholdet af kvalitetsrapporterne bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 2150/2002 vedrørende produktion af resultater, det tekniske format, der er egnet til fremsendelse af resultaterne, samt strukturen i og de nærmere retningslinjer for kvalitetsrapporterne bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.
Ændring 122
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 59 – afsnit 5 – nr. 1
Forordning (EF) nr. 2150/2002
Artikel 1 – stk. 5
"5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 5b vedrørende opstilling af en ækvivalenstabel mellem statistiknomenklaturen i bilag III til denne forordning og affaldslisten i Kommissionens beslutning 2000/532/EF.*
"5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 5b med henblik på at supplere denne forordning ved at opstille en ækvivalenstabel mellem statistiknomenklaturen i bilag III til denne forordning og affaldslisten i Kommissionens beslutning 2000/532/EF.*
____________________
____________________
* Kommissionens beslutning af 3. maj 2000 om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og af Rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald (EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3).
* Kommissionens beslutning af 3. maj 2000 om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og af Rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald (EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3)."
Ændring 123
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 59 – afsnit 5 – nr. 2 – litra a
Forordning (EF) nr. 2150/2002
Artikel 3 – stk. 1 – afsnit 2
"Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 5b vedrørende definitionen af kravene med hensyn til kvalitet og nøjagtighed."
"Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 5b med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge kravene med hensyn til kvalitet og nøjagtighed."
Ændring 124
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 59 – afsnit 5 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 2150/2002
Artikel 5 a – stk. 1
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 5b vedrørende tilpasning til økonomiske og tekniske forbedringer af indsamling og statistisk behandling af data samt behandling og fremsendelse af resultater og tilpasning af de i bilagene anførte specifikationer.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 5b med henblik på at ændre denne forordning ved at tilpasse den til den økonomiske og tekniske udvikling inden for indsamling og statistisk behandling af data samt behandling og fremsendelse af resultater og tilpasse de i bilagene anførte specifikationer.
Ændring 125
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 59 – afsnit 5 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 2150/2002
Artikel 5 b – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 1, stk. 5, artikel 3, stk. 1 og 4, og artikel 5a tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 1, stk. 5, artikel 3, stk. 1 og 4, og artikel 5a, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 126
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 59 – afsnit 5 – nr. 5
Forordning (EF) nr. 2150/2002
Artikel 6 – stk. 1 – litra c
c)  indholdet af de kvalitetsrapporter, der er anført i afdeling 7 i bilag I og i afdeling 7 i bilag II.
c)  strukturen i og de nærmere retningslinjer for de kvalitetsrapporter, der er anført i afdeling 7 i bilag I og i afdeling 7 i bilag II.
Ændring 127
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 60 – afsnit 3 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 437/2003
Artikel 5 – stk. 2
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende fastlæggelsen af andre standarder for nøjagtighed."
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge andre standarder for nøjagtighed.
Ændring 128
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 60 – afsnit 3 – nr. 5
Forordning (EF) nr. 437/2003
Artikel 10 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 1, og artikel 5, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 1, og artikel 5, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 129
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 61 – afsnit 1 – led 3 a (nyt)
—  at supplere nævnte forordning ved at vedtage foranstaltninger vedrørende levering af data i henhold til resultaterne af feasibility-undersøgelserne.
Ændring 130
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 61 – afsnit 3
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 450/2003 vedrørende indholdet af datakvalitetsrapporten bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 450/2003 vedrørende strukturen i og retningslinjerne for datakvalitetsrapporten bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.
Ændring 131
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 61 – afsnit 4 – nr. 1
Forordning (EF) nr. 450/2003
Artikel 2 – stk. 4
"4.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a vedrørende ændringer for at omdefinere indeksets tekniske specifikation og revidere vægtningsstrukturen ved at indbefatte visse økonomiske aktiviteter."
"4.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a til ændring af bilaget for at omdefinere indeksets tekniske specifikation og revidere vægtningsstrukturen."
Ændring 132
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 61 – afsnit 4 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 450/2003
Artikel 3 – stk. 2
"2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a vedrørende ændringer for at medtage økonomiske aktiviteter som defineret i hovedafdeling O til S i NACE rev. 2, inden for anvendelsesområdet for denne forordning, idet der tages højde for resultaterne af feasibility-undersøgelserne i artikel 10."
"2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a med henblik på at ændre denne forordning for at medtage økonomiske aktiviteter som defineret i hovedafdeling O til S i NACE rev. 2 inden for denne forordnings anvendelsesområde, idet der tages højde for resultaterne af feasibility-undersøgelserne i artikel 10."
Ændring 133
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 61 – afsnit 4 – nr. 3
Forordning (EF) nr. 450/2003
Artikel 4 – stk. 1 – afsnit 1
Under hensyntagen til bidrag til den samlede beskæftigelse og til lønomkostninger på EU-plan og nationalt plan tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a vedrørende fastlæggelse af de økonomiske aktiviteter i henhold til NACE rev. 2-hovedafdelingerne og ved yderligere underopdelinger, dog ikke ud over niveauet for NACE rev. 2 (2-cifret niveau) eller grupper af afdelinger, som dataene opdeles i, under hensyntagen til den økonomiske og sociale udvikling.
Under hensyntagen til bidrag til den samlede beskæftigelse og til lønomkostninger på EU-plan og nationalt plan tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a med henblik på at supplere denne forordning med hensyn til opdeling af de økonomiske aktiviteter i henhold til NACE rev. 2-hovedafdelingerne og ved yderligere underopdelinger, dog ikke ud over niveauet for NACE rev. 2 (2-cifret niveau) eller grupper af afdelinger, som dataene opdeles i, under hensyntagen til den økonomiske og sociale udvikling.
Ændring 134
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 61 – afsnit 4 – nr. 3
Forordning (EF) nr. 450/2003
Artikel 4 – stk. 2 – afsnit 2
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a vedrørende fastlæggelsen af disse økonomiske aktiviteter, idet der tages hensyn til feasibility-undersøgelserne i artikel 10."
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge disse økonomiske aktiviteter, idet der tages hensyn til feasibility-undersøgelserne i henhold til artikel 10."
Ændring 135
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 61 – afsnit 4 – nr. 3
Forordning (EF) nr. 450/2003
Artikel 4 – stk. 3
"3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a vedrørende fastlæggelsen af den metodologi, der skal anvendes til at kæde indekset."
"3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge den metodologi, der skal anvendes til at kæde indekset."
Ændring 136
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 61 – afsnit 4 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 450/2003
Artikel 8 – stk. 1
"1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a vedrørende fastlæggelsen af særskilte kvalitetskriterier. De fremsendte nuværende og tilbageregnede data skal opfylde disse kvalitetskriterier."
"1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge særskilte kvalitetskriterier. De fremsendte nuværende og tilbageregnede data skal opfylde disse kvalitetskriterier."
Ændring 137
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 61 – afsnit 4 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 450/2003
Artikel 8 – stk. 2
"2. Medlemsstaterne udarbejder hvert år en rapport om datakvaliteten til Kommissionen, første gang i 2003. Indholdet af rapporterne fastlægges af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2."
"2. Medlemsstaterne udarbejder hvert år en rapport om datakvaliteten til Kommissionen, første gang i 2003. Rapporternes struktur og retningslinjer fastlægges af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2."
Ændring 138
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 61 – afsnit 4 – nr. 4 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 450/2003
Artikel 9
4a)  Artikel 9 udgår.
Ændring 139
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 61 – afsnit 4 – nr. 5 – litra a
Forordning (EF) nr. 450/2003
Artikel 10 – stk. 5
"5. Kommissionen vedtager foranstaltninger på grundlag af resultaterne af feasibility-undersøgelserne ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2. Disse foranstaltninger skal være i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet, jf. artikel 2 forordning (EF) nr. 223/2009, herunder minimering af byrden for respondenterne."
"5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a med henblik på at supplere denne forordning vedrørende levering af de i denne artikels stk. 2 omhandlede data på grundlag af resultaterne af de feasibility-undersøgelser, der er omhandlet i denne artikel. Disse delegerede retsakter skal være i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet, jf. artikel 2 forordning (EF) nr. 223/2009, herunder minimering af byrden for respondenterne."
Ændring 140
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 61 – afsnit 4 – nr. 7
Forordning (EF) nr. 450/2003
Artikel 11 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 4, artikel 3, stk. 2, og artikel 4, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 4, artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 1, 2 og 3, artikel 8, stk. 1, og artikel 10, stk. 5, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 141
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 61 – afsnit 4 – nr. 7
Forordning (EF) nr. 450/2003
Artikel 11 a – stk. 3
3.  Den i artikel 2, stk. 4, artikel 3, stk. 2, og artikel 4 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
3.  Den i artikel 2, stk. 4, artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 1, 2 og 3, artikel 8, stk. 1, og artikel 10, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
Ændring 142
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 61 – afsnit 4 – nr. 7
Forordning (EF) nr. 450/2003
Artikel 11 a – stk. 6
6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 4, artikel 3, stk. 2, og artikel 4 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1."
6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 4, artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 1, 2 og 3, artikel 8, stk. 1, og artikel 10, stk. 5, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."
Ændring 143
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 62 – afsnit 3 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 808/2004
Artikel 8 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 144
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 63 – afsnit 1 – led 2
—  at ændre nævnte forordning for at tilpasse andelen af EU-totalen
—  at ændre nævnte forordning for at justere andelen af EU-totalen
Ændring 145
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 63 – afsnit 3 – nr. 1 – litra a
Forordning (EF) nr. 1161/2005
Artikel 2 – stk. 2
"2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 7a vedrørende tidsplanen for indberetning af posterne P.1, P.2, D.42, D.43, D.44, D.45 og B.4G og enhver beslutning om at kræve en opdeling af de i bilaget anførte transaktioner efter modsektor. En sådan beslutning må kun vedtages, efter at Kommissionen i henhold til artikel 9 har aflagt rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne forordning."
"2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 7a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge tidsplanen for indberetning af posterne P.1, P.2, D.42, D.43, D.44, D.45 og B.4G og ved at kræve en opdeling af de i bilaget anførte transaktioner efter modsektor. En sådan delegeret retsakt må kun vedtages, efter at Kommissionen i henhold til artikel 9 har aflagt rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne forordning."
Ændring 146
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 63 – afsnit 3 – nr. 1 – litra b a (nyt)
Forordning (EF) nr. 1161/2005
Artikel 2 – stk. 5
ba)  stk. 5 udgår.
Ændring 147
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 63 – afsnit 3 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 1161/2005
Artikel 3 – stk. 3
"3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 7a vedrørende ændring af stk. 1 i denne artikel for så vidt angår andelen af EU-totalen."
"3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 7a vedrørende ændring af stk. 1 i denne artikel for at justere andelen (1 %) af EU-totalen."
Ændring 148
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 63 – afsnit 3 – nr. 3
Forordning (EF) nr. 1161/2005
Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 1
"1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 7a vedrørende vedtagelsen af fælles kvalitetsstandarder.
"1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 7a med henblik på at supplere denne forordning ved at etablere fælles kvalitetsstandarder.
Ændring 149
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 63 – afsnit 3 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 1161/2005
Artikel 7 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 2 og 4, artikel 3, stk. 3, og artikel 6, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 2 og 4, artikel 3, stk. 3, og artikel 6, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 150
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 63 – afsnit 3 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 1161/2005
Artikel 7 a – stk. 6
6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 2 og 4, artikel 3, stk. 3, og artikel 6, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1."
6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 2 og 4, artikel 3, stk. 3, og artikel 6, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."
Ændring 151
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 64 – afsnit 4 – nr. 1
Forordning (EF) nr. 1552/2005
Artikel 5 – stk. 2 – afsnit 2
Endvidere tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a vedrørende udvidelsen af nævnte definition, hvis en sådan udvidelse i betydelig grad vil øge undersøgelsesresultaternes repræsentativitet og kvalitet i de pågældende medlemsstater."
Endvidere tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a med henblik på at supplere denne forordning ved at vedtage udvidelsen af nævnte definition, hvis en sådan udvidelse i betydelig grad vil øge undersøgelsesresultaternes repræsentativitet og kvalitet i de pågældende medlemsstater."
Ændring 152
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 64 – afsnit 4 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 1552/2005
Artikel 7 – stk. 3
"3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a vedrørende fastlæggelse af kravene til stikprøveudtagning og præcision og størrelsesordenen for de stikprøver, der er nødvendige for at opfylde disse krav, samt NACE Rev. 2-specifikationer og de størrelseskategorier, som resultaterne skal opdeles i."
"3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge kravene til stikprøveudtagning og præcision og størrelsesordenen for de stikprøver, der er nødvendige for at opfylde disse krav, samt NACE Rev. 2-specifikationer og de størrelseskategorier, som resultaterne skal opdeles i."
Ændring 153
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 64 – afsnit 4 – nr. 3
Forordning (EF) nr. 1552/2005
Artikel 8 – stk. 2
"2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a vedrørende de specifikke oplysninger, der skal indsamles om henholdsvis virksomheder, der tilbyder uddannelse, og virksomheder, der ikke tilbyder uddannelse, og om de forskellige former for efter- og videreuddannelse."
"2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte, hvilke specifikke oplysninger der skal indsamles om henholdsvis virksomheder, der tilbyder uddannelse, og virksomheder, der ikke tilbyder uddannelse, og om de forskellige former for efter- og videreuddannelse."
Ændring 154
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 64 – afsnit 4 – nr. 4 – litra a
Forordning (EF) nr. 1552/2005
Artikel 9 – stk. 4
"4.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a vedrørende kvalitetskravene til de oplysninger, der skal indsamles og indberettes med henblik på opstilling af europæiske statistikker over efter- og videreuddannelse i virksomheder, og de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at vurdere eller forbedre oplysningernes kvalitet."
"4.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge kvalitetskravene til de oplysninger, der skal indsamles og indberettes med henblik på opstilling af europæiske statistikker over efter- og videreuddannelse i virksomheder, og ved at vedtage de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at vurdere eller forbedre oplysningernes kvalitet."
Ændring 155
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 64 – afsnit 4 – nr. 4 – litra b
Forordning (EF) nr. 1552/2005
Artikel 9 – stk. 5
"5. Kommissionen fastlægger strukturen for de i stk. 2 omhandlede kvalitetsrapporter ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 14, stk. 2."
"5. I forbindelse med udarbejdelsen af de i stk. 2 omhandlede kvalitetsrapporter skal medlemsstaterne opfylde de kvalitetskrav og enhver anden foranstaltning, der er fastsat i henhold til stk. 4. Med henblik på at vurdere kvaliteten af de fremsendte data anvender de det format, der er fastlagt af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 14, stk. 2."
Ændring 156
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 64 – afsnit 4 – nr. 5
Forordning (EF) nr. 1552/2005
Artikel 10 – stk. 2
"2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a vedrørende fastlæggelsen af det første referenceår, for hvilket der skal indsamles oplysninger."
"2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge det første referenceår, for hvilket der skal indsamles oplysninger."
Ændring 157
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 64 – afsnit 4 – nr. 7
Forordning (EF) nr. 1552/2005
Artikel 13 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 2, artikel 7, stk. 3, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 4, artikel 10, stk. 2, og artikel 13, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 2, artikel 7, stk. 3, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 4, artikel 10, stk. 2, og artikel 13, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 158
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 66 – afsnit 2 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 458/2007
Artikel 7 – stk. 3 – afsnit 1
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 7a vedrørende fastlæggelse af det første år, der indsamles komplette data for, og vedtagelse af foranstaltninger vedrørende den detaljerede klassificering af de omfattede data og de definitioner, der skal anvendes.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 7a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge det første år, der indsamles komplette data for, og ved at vedtage foranstaltninger vedrørende den detaljerede klassificering af de omfattede data og de definitioner, der skal anvendes.
Ændring 159
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 66 – afsnit 2 – nr. 3
Forordning (EF) nr. 458/2007
Artikel 7 a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 3, og bilag I, punkt 1.1.2.4, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 3, og bilag I, punkt 1.1.2.4, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 160
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 67 – afsnit 1
For at tilpasse forordning (EF) nr. 716/2007 til den økonomiske og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre definitionerne i bilag I og II og detaljeringsniveauet i bilag III og supplere nævnte forordning med foranstaltninger vedrørende statistikkerne over udenlandske datterselskaber i ind- og udland.
For at tilpasse forordning (EF) nr. 716/2007 til den økonomiske og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre definitionerne i bilag I og II og detaljeringsniveauet i bilag III og supplere nævnte forordning med foranstaltninger vedrørende statistikkerne over udenlandske datterselskaber i ind- og udland og fælles kvalitetsstandarder.
Ændring 161
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 67 – afsnit 4 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 716/2007
Artikel 5 – stk. 4 – afsnit 1
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende de nødvendige foranstaltninger for statistikker over udenlandske datterselskaber i ind- og udland på grundlag af konklusionerne af pilotundersøgelserne.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte de nødvendige foranstaltninger for statistikker over udenlandske datterselskaber i ind- og udland på grundlag af konklusionerne af pilotundersøgelserne.
Ændring 162
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 67 – afsnit 4 – nr. 3
Forordning (EF) nr. 716/2007
Artikel 6 – stk. 3
"3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende fælles kvalitetsstandarder."
"3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge fælles kvalitetsstandarder som omhandlet i stk. 1."
Ændring 163
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 67 – afsnit 4 – nr. 4 – litra a – nr. ii
Forordning (EF) nr. 716/2007
Artikel 9 – stk. 1 – litra c
"c) fastsættelse af kvalitetsrapporternes indhold og hyppighed."
"c) fastsættelse af kvalitetsrapporternes struktur, retningslinjer og hyppighed, jf. artikel 6, stk. 2."
Ændring 164
Forslag til forordning
Bilag I – del VII – punkt 67 – afsni