Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om udkast til Rådets afgørelse om forlængelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og regeringen for Den Russiske Føderation (07683/2019 – C8-0153/2019 – 2019/0005(NLE))
(Godkendelse)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07683/2019),
– der henviser til aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og regeringen for Den Russiske Føderation(1),
– der henviser til erklæring af 20. marts 2019 fra den højtstående repræsentant Federica Mogherini på EU's vegne om Den Autonome Republik Krim og byen Sevastopol,
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 186 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0153/2019),
– der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,
– der henviser til henstilling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0188/2019),
1. godkender forlængelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Ruslands regering og parlament.