Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/0330A(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0076/2019

Indgivne tekster :

A8-0076/2019

Forhandlinger :

PV 17/04/2019 - 13
CRE 17/04/2019 - 13

Afstemninger :

PV 17/04/2019 - 16.8
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0415

Vedtagne tekster
PDF 837kWORD 228k
Onsdag den 17. april 2019 - Strasbourg Foreløbig udgave
Den europæiske grænse- og kystvagt ***I
P8_TA-PROV(2019)0415A8-0076/2019
Beslutning
 Konsolideret tekst

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af Rådets fælles aktion 98/700/RIA, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 (COM(2018)0631 – C8-0406/2018 – 2018/0330A(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0631),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2, litra b og d, og artikel 79, stk. 2, litra c, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0406/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 12. december 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 6. februar 2019(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til Formandskonferencens beslutning af 21. marts 2019 om at give Udvalget for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre anliggender tilladelse til at dele ovennævnte kommissionsforslag op og udarbejde to særskilte betænkninger,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 1. april 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0076/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 62.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af ▌Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624(1)

P8_TC1-COD(2018)0330A

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra b) og d), og artikel 79, stk. 2, litra c),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Formålet med Unionens politik på området forvaltning af de ydre grænser er at udvikle og gennemføre en europæisk integreret grænseforvaltning på nationalt plan og EU-plan, hvilket er en nødvendig følge af den frie bevægelighed for personer internt i Unionen og udgør en grundlæggende del af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Europæisk integreret grænseforvaltning er vigtig for at forbedre migrationsstyringen. Hensigten er at forvalte passagen af de ydre grænser effektivt og at håndtere migrationsmæssige udfordringer og potentielle fremtidige trusler ved disse grænser og dermed bidrage til bekæmpelsen af grov kriminalitet med en grænseoverskridende dimension og til at sikre en høj grad af intern sikkerhed i Unionen. Samtidig er det nødvendigt at handle under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder og på en måde, der sikrer den frie bevægelighed for personer i Unionen.

(2)  Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004(5). Siden det indledte sin virksomhed den 1. maj 2005, har det med held bistået medlemsstaterne med at gennemføre de operationelle aspekter af forvaltningen af de ydre grænser gennem fælles operationer og hurtige grænseindsatser, risikoanalyser, informationsudveksling, forbindelser med tredjelande og tilbagesendelse af personer i udsendelsesposition.

(3)  Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser er blevet omdøbt til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning ("agenturet"), almindeligvis kaldet Frontex, og dets opgaver er blevet udvidet med fuld kontinuitet i alle dets aktiviteter og procedurer. Hovedopgaven for agenturet bør være som led i den flerårige strategiske politikcyklus at fastlægge en teknisk og operationel strategi for gennemførelsen af europæisk integreret grænseforvaltning, at overvåge, at grænsekontrollen ved de ydre grænser er effektiv, at foretage risikoanalyser og sårbarhedsvurderinger, at yde øget teknisk og operationel bistand til medlemsstater og tredjelande gennem fælles operationer og hurtige grænseindsatser, at sikre den praktiske gennemførelse af foranstaltninger i situationer, der kræver en hurtig indsats ved de ydre grænser, at yde teknisk og operationel bistand i forbindelse med eftersøgnings- og redningsoperationer for mennesker i havsnød, at tilrettelægge, koordinere og gennemføre tilbagesendelsesoperationer og tilbagesendelsesindsatser ▌.

(4)  Siden migrationskrisens begyndelse i 2015 har Kommissionen iværksat vigtige initiativer og har foreslået en række foranstaltninger med henblik på at styrke beskyttelsen af Unionens grænser og genoprette Schengenområdets normale funktionsmåde. Et forslag om en mærkbar styrkelse af mandatet for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser blev forelagt i december 2015 og hurtigt forhandlet på plads i løbet af 2016. Forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt trådte i kraft den 6. oktober 2016.

(5)  Der er dog stadig brug for at forbedre Unionens rammer for kontrol ved de ydre grænser, tilbagesendelser og bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet yderligere. Til dette formål og for yderligere at understøtte den nuværende og fremtidige planlagte operationelle indsats bør den europæiske grænse- og kystvagt reformeres ved at give Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning et stærkere mandat og navnlig overdrage det den nødvendige kapacitet i form af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, der gradvist, men hurtigt bør nå sit strategiske, kapacitetsmæssige mål om et operationelt personale på 10 000 medarbejdere, som fastsat i bilag I, i relevant omfang med udøvende beføjelser, således at det effektivt kan støtte medlemsstaterne i marken i deres bestræbelser på at beskytte de ydre grænser, bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og optrappe den reelle og bæredygtige tilbagesendelse af irregulære migranter betydeligt. Dette udgør den maksimalt tilgængelige kapacitet til effektivt at håndtere eksisterende og fremtidige operationelle behov for grænse- og tilbagesendelsesoperationer i Unionen og tredjelande, herunder den hurtige reaktionskapacitet over for fremtidige kriser.

(5a)  Kommissionen bør foretage en gennemgang af det samlede antal og sammensætningen af den europæisk grænse- og kystvagts stående korps, herunder størrelsen af de enkelte medlemsstaters bidrag til korpset samt dets uddannelse, ekspertise og professionalisme. Kommissionen skal senest til marts 2024 i fornødent omfang fremlægge hensigtsmæssige forslag til ændring af bilag I, III, IV og Va. Hvis Kommissionen ikke forelægger et forslag, skal den fremlægge en begrundelse herfor.

(5b)  Gennemførelsen af denne forordning, navnlig oprettelsen af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, herunder efter gennemgangen, bør ske inden for den flerårige finansielle rammes afgrænsninger og rammer.

(6)  I sine konklusioner af 28. juni 2018 opfordrede Det Europæiske Råd til yderligere at styrke den understøttende rolle, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har, herunder i samarbejdet med tredjelande, med øgede ressourcer og et udvidet mandat for at sikre en effektiv kontrol af de ydre grænser og optrappe den reelle tilbagesendelse af irregulære migranter betydeligt.

(7)  Det er nødvendigt at foretage en effektiv overvågning af passagen af de ydre grænser, håndtere de migrationsmæssige udfordringer og mulige kommende trusler ved de ydre grænser, sikre en høj grad af intern sikkerhed i Unionen, beskytte Schengenområdets funktionsmåde og respektere det overordnede princip om solidaritet. Dette bør ledsages af en proaktiv forvaltning af migration, herunder de nødvendige foranstaltninger i tredjelande. På baggrund af det anførte er det nødvendigt at konsolidere den europæiske grænse- og kystvagt og yderligere udvide mandatet for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning. ▌

(9)  Der bør i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske integrerede grænseforvaltning sikres overensstemmelse med andre politiske målsætninger ▌.

(8a)  Integreret europæisk grænseforvaltning baseret på en firestrenget adgangskontrolmodel omfatter foranstaltninger i tredjelande, såsom inden for rammerne af den fælles visumpolitik, foranstaltninger med tilgrænsende tredjelande, grænsekontrolforanstaltninger ved de ydre grænser, risikoanalyser og foranstaltninger inden for Schengenområdet og tilbagesendelse.

(10)  Europæisk integreret grænseforvaltning bør gennemføres som et fælles ansvarsområde for agenturet og de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning, herunder kystvagter i det omfang de udfører grænseovervågningsoperationer til søs og andre grænsekontrolopgaver, tillige med myndigheder med ansvar for tilbagesendelser. Selv om medlemsstaterne fortsat har hovedansvaret for forvaltningen af deres ydre grænser i deres egen interesse og i alle medlemsstaternes interesse, og de har ansvaret for at træffe afgørelser om tilbagesendelse, bør agenturet støtte anvendelsen af EU-foranstaltninger vedrørende forvaltning af de ydre grænser og tilbagesendelser ved at styrke, vurdere og koordinere indsatsen i de medlemsstater, der gennemfører disse foranstaltninger. Agenturets aktiviteter bør fungere som supplement til medlemsstaternes indsats.

(11)  For at sikre en effektiv gennemførelse af den europæiske integrerede grænseforvaltning og øge effektiviteten af den fælles tilbagesendelsespolitik bør der oprettes en europæisk grænse- og kystvagt. Denne bør udrustes med de nødvendige økonomiske og menneskelige ressourcer og det nødvendige udstyr. Den europæiske grænse- og kystvagt bør bestå af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og de nationale myndigheder, der er ansvarlige for grænseforvaltningen, herunder kystvagter, i det omfang de udfører grænsekontrolopgaver, tillige med myndigheder med ansvar for tilbagesendelser. Den vil som sådan basere sig på fælles anvendelse af oplysninger, kapaciteter og systemer på nationalt plan og indsatsen fra agenturet på EU-plan.

(10a)  De tekniske standarder for informationssystemer og softwareapplikationer bør tilpasses de standarder, der anvendes af eu-LISA til andre IT-systemer på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

(12)  Europæisk integreret grænseforvaltning ændrer ikke Kommissionens og medlemsstaternes respektive kompetencer på toldområdet, navnlig for så vidt angår kontrol, risikostyring og informationsudveksling.

(13)  Det er fortsat EU-institutionerne, der har ansvar for at udvikle politikken og vedtage lovgivningen vedrørende kontrollen ved de ydre grænser og tilbagesendelse, herunder udvikling af en strategi for europæisk integreret grænseforvaltning. Der bør sikres en tæt koordinering mellem agenturet og disse institutioner.

(14)  Den effektive gennemførelse af den europæiske grænse- og kystvagts europæiske integrerede grænseforvaltning bør sikres med en flerårig strategisk politikcyklus for europæisk integreret grænseforvaltning. I den flerårige cyklus bør der fastsættes en integreret, samlet og løbende proces med henblik på at udstikke strategiske retningslinjer til alle relevante aktører på EU-niveau og i medlemsstaterne på grænseforvaltnings- og tilbagesendelsesområdet for at disse aktører gennemfører den europæiske integrerede grænseforvaltning på en kohærent måde. Den bør også omfatte alle relevante interaktioner mellem den europæiske grænse- og kystvagt og Kommissionen, andre institutioner og organer samt samarbejdet med andre relevante partnere, herunder tredjelande og tredjeparter, alt efter hvad der er relevant.

(15)  Europæisk integreret grænseforvaltning kræver ▌integreret planlægning mellem medlemsstaterne og agenturet af grænse- og tilbagesendelsesrelaterede operationer ▌med henblik på ▌at forberede reaktioner på vanskeligheder ved de ydre grænser, beredskabsplanlægning og koordinering af den langsigtede udvikling af kapaciteter, både med hensyn til rekruttering og uddannelse, men også med hensyn til erhvervelse og udvikling af udstyr.

(14a)  Agenturet bør udarbejde tekniske standarder for informationsudveksling som fastsat i denne forordning. Med henblik på en effektiv gennemførelse af Schengengrænsekodeksen og under behørig hensyntagen til medlemsstaternes ansvar bør de fælles minimumsstandarder for overvågning af de ydre grænser udvikles. Agenturet kan i dette øjemed bidrage til at fastlægge fælles minimumsstandarder i overensstemmelse med medlemsstaternes og Kommissionens ansvar. Disse fælles minimumsstandarder for overvågningen af de ydre grænser bør fastlægges i overensstemmelse med grænsetype, de indvirkningsniveauer, som agenturet tildeler hvert afsnit af de ydre grænser, og andre faktorer, såsom geografiske særtræk. Deres udvikling bør tage hensyn til eventuelle begrænsninger som følge af national lovgivning.

(16)  Gennemførelsen af denne forordning berører hverken kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne eller medlemsstaternes forpligtelser i henhold til De Forenede Nationers havretskonvention, den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, den internationale konvention om maritim eftersøgning og redning, De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og protokollen hertil om bekæmpelse af menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen, konventionen om flygtninges retsstilling, konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, De Forenede Nationers konvention om statsløse personers retsstilling og andre relevante internationale instrumenter.

(17)  Gennemførelsen af denne forordning berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 656/2014(6). Operationer på havet bør gennemføres på en sådan måde, at sikkerheden for de personer, der opbringes eller reddes, sikkerheden for de deltagende enheder og for tredjeparter i alle tilfælde sikres.

(18)  Agenturet bør udføre sine opgaver, uden at dette berører medlemsstaternes ansvar med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den interne sikkerhed, og i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

(19)  Agenturet bør udføre sine opgaver, uden at dette berører medlemsstaternes kompetence på forsvarsområdet.

(20)  Agenturets udvidede opgaver og kompetencer bør modsvares af en styrkelse af beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og øget ansvarlighed og retligt ansvar, navnlig i forbindelse med det vedtægtsomfattede personales anvendelse af sine udøvende beføjelser.

(21)  Agenturet er afhængigt af samarbejdet med medlemsstaterne for at kunne udføre sine opgaver effektivt. Det er i den henseende vigtigt, at agenturet og medlemsstaterne handler i god tro og udveksler præcise oplysninger rettidigt. Ingen medlemsstat bør være forpligtet til at meddele oplysninger, hvis udbredelse efter dens opfattelse vil stride mod dens væsentlige sikkerhedsinteresser.

(22)  Medlemsstaterne bør også i deres egen interesse og i de øvrige medlemsstaters interesse bidrage med relevante data, som er nødvendige for agenturets aktiviteter, herunder med henblik på kendskab til situationen, risikoanalyse, sårbarhedsvurderinger og integreret planlægning. Endvidere bør de drage omsorg for, at disse data er nøjagtige, ajourførte samt indhentet og indlæst på lovlig vis. Såfremt de pågældende data også omfatter personoplysninger, bør EU-lovgivningen om databeskyttelse finde fuld anvendelse.

(22a)  Kommunikationsnetværket i denne forordning bør være baseret på og erstatte Eurosur-kommunikationsnetværket, som blev udviklet inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013(7). Kommunikationsnetværket bør anvendes til alle sikrede udvekslinger af oplysninger inden for den europæiske grænse- og kystvagt. Dets akkrediteringsniveau bør sættes op til niveauet Confidentiel UE/EU Confidential med henblik på at forbedre informationssikring mellem medlemsstaterne og med agenturet.

(23)  Det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur) er nødvendigt for den europæiske grænse- og kystvagts virkemåde, idet det danner rammen om udvekslingen af oplysninger og det operationelle samarbejde mellem medlemsstaternes nationale myndigheder og med agenturet. Eurosur sikrer disse myndigheder og agenturet den infrastruktur og de redskaber, der er nødvendige for at forbedre deres kendskab til situationen og højne deres reaktionskapacitet ved de ydre grænser med henblik på at opdage, forhindre og bekæmpe ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet og bidrage til at redde og sikre beskyttelsen af migranters liv.

(24)  Medlemsstaterne bør oprette nationale koordinationscentre for at forbedre udvekslingen af oplysninger og samarbejdet med henblik på grænseovervågning samt foretage kontrol ved grænseovergangssteder mellem dem indbyrdes og med agenturet. For at Eurosur kan fungere efter hensigten, er det afgørende, at alle nationale myndigheder med ansvar for overvågningen af de ydre grænser i henhold til national lovgivning samarbejder via de nationale koordinationscentre.

(23a)  Det nationale koordinationscenters rolle med hensyn til at koordinere og udveksle oplysninger mellem alle myndigheder med ansvar for kontrol ved de ydre grænser på nationalt plan berører ikke de beføjelser, der er fastsat på nationalt plan vedrørende planlægning og gennemførelse af grænsekontrolaktiviteter.

(25)  Denne forordning bør ikke forhindre medlemsstaterne i også at gøre deres nationale koordinationscentre ansvarlige for koordineringen af udvekslingen af oplysninger og for samarbejdet om andre komponenter af europæisk integreret grænseforvaltning ▌.

(26)  Kvaliteten af de oplysninger, der udveksles mellem medlemsstaterne og agenturet, og rettidigheden af udvekslingen af sådanne oplysninger er afgørende for, at integreret grænseforvaltning kan fungere efter hensigten. Med afsæt i Eurosurs succes bør denne kvalitet sikres gennem standardisering, automatisering af udvekslingen af oplysninger på tværs af net og systemer, informationssikring og kvalitetskontrol af de videregivne data og oplysninger.

(27)  Agenturet bør yde den nødvendige bistand til udvikling og drift af Eurosur, herunder interoperabiliteten mellem systemer, især gennem oprettelse, ajourføring og koordinering af Eurosurrammen.

(28)  Eurosur bør tilvejebringe et udtømmende situationsbillede ved de ydre grænser, men også inden for Schengenområdet og i området før grænsen. Det bør omfatte land-, sø- og luftgrænseovervågning, men også kontrollen ved grænseovergangsstederne. Tilvejebringelsen af situationskendskab inden for Schengenområdet bør ikke føre til, at agenturet udfører operationelle aktiviteter ved medlemsstaternes indre grænser.

(29)  Overvågningen af luftgrænserne bør være et element i grænseforvaltningen, da både kommercielle og private flyvninger og fjernstyrede luftfartøjssystemer anvendes til ulovlige aktiviteter i forbindelse med indvandring og grænseoverskridende kriminalitet. Luftgrænseovervågningen har til formål at afsløre og overvåge sådanne mistænkelige flyvninger, der krydser eller har til hensigt at passere EU's ydre grænser, og udføre relaterede risikoanalyser med henblik på at udløse reaktionskapaciteten hos de kompetente myndigheder i EU og medlemsstaterne. Der bør i dette øjemed tages skridt til at fremme tværfagligt samarbejde på EU-niveauet mellem agenturet, netadministratoren for det europæiske lufttrafikstyringsnet (Eurocontrol) og Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA). Hvor det er relevant, bør medlemsstaterne kunne modtage oplysninger om mistænkelige eksterne flyvninger og reagere i overensstemmelse hermed. Agenturet bør overvåge og støtte aktiviteter inden for forskning og innovation på dette område.

(28a)  Indberetning af hændelser i forbindelse med uautoriserede sekundære bevægelser i Eurosur vil bidrage til agenturets overvågning af migrationsstrømmene til og inden for Unionen med henblik på risikoanalyse og situationskendskab. Den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 25, stk. 3, vil yderligere definere, hvilken type indberetning der bedst opfylder dette mål.

(30)  Eurosurs fusionstjenester, som agenturet leverer, bør være baseret på en fælles anvendelse af overvågningsværktøjer og samarbejde mellem agenturerne på EU-plan, herunder tilvejebringelse af Copernicus-sikkerhedstjenester. De bør forsyne medlemsstaterne og agenturet med merværdiinformationstjenester vedrørende integreret grænseforvaltning. Eurosurs fusionstjenester bør udvides til at omfatte kontrol ved grænseovergangssteder, overvågning af luftgrænserne og overvågning af migrationsstrømme.

(31)  Anvendelsen af små usødygtige fartøjer har medført en dramatisk stigning i antallet af migranter, der drukner ved de ydre søgrænser mod syd. Eurosur bør medføre en betydelig forbedring af agenturets og medlemsstaternes operationelle og tekniske evne til at afsløre sådanne små fartøjer og forbedre medlemsstaternes reaktionskapacitet og derved bidrage til at nedbringe antallet af omkomne migranter, inklusive i forbindelse med redningsoperationer.

(32)  Det anerkendes i denne forordning, at migrationsruter også benyttes af personer med behov for international beskyttelse.

(33)  Agenturet bør foretage generelle og skræddersyede risikoanalyser på grundlag af en fælles integreret model for risikoanalyse, som skal anvendes af agenturet selv og medlemsstaterne. Agenturet bør bl.a. på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne stille tilstrækkelige oplysninger, der dækker alle aspekter, der er relevante for den europæiske integrerede grænseforvaltning, navnlig grænsekontrol, tilbagesendelse, fænomenet med tredjelandsstatsborgeres ulovlige sekundære bevægelser internt i Unionen for så vidt angår tendenser, ruter og omfang, forebyggelse af grænseoverskridende kriminalitet, herunder hjælp til uautoriserede grænsepassager, menneskehandel, terrorisme og trusler af sammensat art, samt situationen i relevante tredjelande, til rådighed, således at der kan træffes passende foranstaltninger, eller de konstaterede trusler og risici kan imødegås med henblik på at forbedre den integrerede forvaltning af de ydre grænser.

(34)  I betragtning af dets aktiviteter ved de ydre grænser bør agenturet bidrage til forebyggelse og opdagelse af grænseoverskridende kriminalitet ▌såsom smugling af migranter, menneskehandel og terrorisme, i det omfang det er hensigtsmæssigt for agenturet at iværksætte tiltag og så vidt det gennem dets aktiviteter er kommet i besiddelse af relevante oplysninger. Det bør koordinere sine aktiviteter med Europol, som er agenturet med ansvar for at understøtte og styrke medlemsstaternes tiltag og deres samarbejde om at forebygge og bekæmpe grov kriminalitet, der berører to eller flere medlemsstater. Den grænseoverskridende dimension er kendetegnet ved kriminalitet direkte forbundet med uautoriserede passager af de ydre grænser, herunder menneskehandel eller smugling af migranter. I henhold til artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv 2002/90/EF(8) kan medlemsstaterne beslutte ikke at pålægge sanktioner, når formålet med aktiviteterne er at yde humanitær bistand til migranter.

(35)  I det fælles ansvars ånd bør agenturet have til opgave regelmæssigt at overvåge forvaltningen af de ydre grænser, herunder respekten for de grundlæggende rettigheder i forbindelse med grænseforvaltnings- og tilbagesendelsesaktiviteterne. Agenturet bør sikre en korrekt og effektiv overvågning, ikke kun via kendskab til situationen og risikoanalyser, men også via tilstedeværelsen af eksperter fra agenturets eget personale i medlemsstaterne. Agenturet bør derfor kunne udsende forbindelsesofficerer til medlemsstaterne i et tidsrum, i hvilket forbindelsesofficeren rapporterer til den administrerende direktør. Forbindelsesofficerernes rapporter bør indgå som en del af sårbarhedsvurderingen.

(36)  Agenturet bør foretage en sårbarhedsvurdering på grundlag af objektive kriterier for at vurdere medlemsstaternes kapacitet og beredskab til at klare udfordringerne ved deres ydre grænser og bidrage til den europæiske grænse- og kystvagts stående korps og puljen af teknisk udstyr. Sårbarhedsvurderingen bør omfatte en vurdering af medlemsstaternes udstyr, infrastruktur, personale, budget og finansielle ressourcer samt deres beredskabsplaner, for derved at imødegå potentielle kriser ved de ydre grænser. Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger for at afhjælpe eventuelle mangler, der konstateres ved vurderingen. Den administrerende direktør bør kortlægge, hvilke foranstaltninger der skal træffes, og henstille til de berørte medlemsstater at træffe dem. Den administrerende direktør bør også fastsætte en frist for, hvornår disse foranstaltninger bør være truffet, og overvåge, at de gennemføres rettidigt. Hvis de nødvendige foranstaltninger ikke træffes inden for fristen, bør sagen henvises til bestyrelsen, der træffer yderligere afgørelse.

(37)  Hvis agenturet ikke rettidigt får forelagt de korrekte oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage sårbarhedsvurderingen, bør det kunne tage dette forhold i betragtning ved udførelsen af sårbarhedsvurderingen, medmindre der gives behørigt begrundede årsager til at tilbageholde oplysningerne.

(38)  Sårbarhedsvurderingerne og Schengenevalueringsmekanismen, der blev indført ved Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013(9), er to komplementære mekanismer, der skal garantere den europæiske kvalitetskontrol af, at Schengenområdet virker efter hensigten, og sikre et konstant beredskab på EU-plan og nationalt plan for at imødegå eventuelle udfordringer ved de ydre grænser. Schengenevalueringsmekanismen er den primære metode til evaluering af implementering og efterlevelse af EU-retten i medlemsstaterne, men synergierne mellem disse mekanismer bør optimeres for at skabe et bedre situationsbillede af Schengenområdets virkemåde, så dobbeltarbejde på medlemsstaternes side så vidt muligt undgås, og der sørges for en mere koordineret anvendelse af Unionens relevante finansielle instrumenter til støtte for forvaltningen af de ydre grænser. Der bør til dette formål foretages en regelmæssig udveksling af oplysninger mellem agenturet og Kommissionen om resultaterne af begge mekanismer.

(39)  I betragtning af, at medlemsstaterne opretter grænseafsnit, som agenturet tillægger indvirkningsniveauer, og at medlemsstaternes og agenturets reaktionskapacitet bør knyttes til disse indvirkningsniveauer, bør der midlertidigt fastsættes et fjerde kritisk indvirkningsniveau, som svarer til en situation, hvor Schengenområdet er i fare, og hvor agenturet bør gribe ind.

(39a)  Hvis et søgrænseafsnit tildeles et højt eller kritisk indvirkningsniveau på grund af en stigning i den ulovlige indvandring, skal de berørte medlemsstater tage hensyn til disse oplysninger i forbindelse med planlægning og udførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer, da en sådan situation kan medføre en stigning i efterspørgslen efter bistand til personer i havsnød.

(40)  Agenturet bør tilrettelægge den nødvendige tekniske og operationelle bistand til medlemsstaterne for at styrke deres kapacitet til at opfylde deres forpligtelser med hensyn til kontrollen af de ydre grænser og klare udfordringerne ved de ydre grænser som følge af et øget antal ankomster af irregulære migranter eller grænseoverskridende kriminalitet. Sådan bistand bør ikke berøre de relevante nationale myndigheders kompetence til at indlede strafferetlige efterforskninger. Med henblik herpå bør agenturet på en medlemsstats anmodning eller på eget initiativ med den berørte medlemsstats samtykke tilrettelægge og koordinere fælles operationer for en eller flere medlemsstater og indsætte hold fra den europæiske grænse- og kystvagts stående korps samt det nødvendige tekniske udstyr.

(41)  Hvis der er en særlig og uforholdsmæssigt stor udfordring ved de ydre grænser, bør agenturet på en medlemsstats anmodning eller på eget initiativ med den berørte medlemsstats samtykke tilrettelægge og koordinere hurtige grænseindsatser og indsætte både hold fra den europæiske grænse- og kystvagts stående korps og teknisk udstyr, herunder fra udstyrspuljen til hurtig udrykning. Hurtige grænseindsatser bør sikre forstærkning i en begrænset periode i situationer, hvor der er behov for en øjeblikkelig reaktion, og hvor en sådan indsats vil sikre en effektiv reaktion. For at sikre en effektiv gennemførelse af en sådan indsats bør medlemsstaterne stille operationelt personale fra den europæiske grænse- og kystvagts stående korps til rådighed med henblik på at danne de relevante hold og tilvejebringe det fornødne tekniske udstyr. Hvis det mandskab, der indsættes sammen med en medlemsstats tekniske udstyr, stammer fra samme medlemsstat, bør mandskabet tælle som en del af denne medlemsstats bidrag til det stående korps. Agenturet og den berørte medlemsstat bør træffe aftale om en operationel plan.

(42)  Hvis en medlemsstat står over for særlige og uforholdsmæssigt store migrationsmæssige udfordringer i særlige områder ved sine ydre grænser, der er kendetegnet ved store indadgående blandede migrationsstrømme, bør medlemsstaterne kunne regne med teknisk og operationel forstærkning. Denne forstærkning bør ydes i hotspotområder af migrationsstyringsstøttehold. Disse hold bør sammensættes af operationelt personale, der indsættes fra den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, og medlemsstaternes eksperter, der indsættes af Det Europæiske Asylstøttekontor, Europol eller andre relevante EU-agenturer. Agenturet bør bistå Kommissionen med koordineringen mellem de forskellige agenturer i marken. Kommissionen bør i samarbejde med værtsmedlemsstaten og de relevante EU-agenturer fastlægge vilkårene for samarbejde i hotspotområdet og være ansvarlig for koordineringen af migrationsstyringsstøtteholdenes aktiviteter.

(43)  Medlemsstaterne bør sikre, at alle myndigheder, der kan forventes at modtage ansøgninger om international beskyttelse såsom politiet, grænsevagter, indvandringsmyndigheder og personale i centre for frihedsberøvede har de relevante oplysninger. De bør også sikre, at sådanne myndigheders ansatte modtager den nødvendige uddannelse til at kunne varetage deres opgaver og ansvarsområder, instrukser om at meddele ansøgerne, hvor og hvordan ansøgninger om international beskyttelse kan indgives samt instrukser om, hvordan personer i en sårbar situation kan henvises til de relevante henvisningsmekanismer.

(43a)  Uddannelse af det stående korps bør gennemføres i tæt samarbejde mellem agenturet og medlemsstaterne, navnlig deres uddannelsescentre, samtidig med at det sikres, at uddannelsesprogrammerne er harmoniserede og fremmer de fælles værdier, der er nedfældet i traktaterne. Agenturet kan med bestyrelsens godkendelse oprette et uddannelsescenter under agenturet, som skal gøre det lettere at integrere en fælles europæisk kultur i den tilbudte uddannelse.

(44)  I juni 2018 bekræftede Det Europæiske Råd på ny vigtigheden af en samlet tilgang til migration og gav udtryk for, at migration er en udfordring ikke kun for én medlemsstat, men for Europa som helhed. Det fremhævede i den forbindelse, at det er vigtigt for Unionen at yde fuld støtte for at sikre en velordnet forvaltning af migrationsstrømmene. ▌

(45)  Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Det Europæiske Asylstøttekontor bør arbejde tæt sammen om effektivt at imødegå migrationsudfordringerne, navnlig ved de ydre grænser, der kendetegnes ved store indadgående blandede migrationsstrømme. Begge agenturer bør navnlig koordinere deres aktiviteter og støtte medlemsstaterne med henblik på at lette proceduren for international beskyttelse og tilbagesendelsesproceduren for tredjelandsstatsborgere, hvis ansøgning om international beskyttelse afvises. Agenturet og Det Europæiske Asylstøttekontor bør også samarbejde om andre fælles operationelle aktiviteter såsom fælles risikoanalyse, indsamling af statistiske data, træning og støtte til medlemsstaterne til beredskabsplanlægning.

(44a)  De nationale myndigheder, der udfører kystbevogtningsopgaver, er ansvarlige for en lang række opgaver, som kan omfatte sikkerhed, eftersøgning og redning, grænsekontrol, fiskerikontrol, toldkontrol, almindelig retshåndhævelse og miljøbeskyttelse til søs. Agenturet, Det Europæiske Fiskerikontrolagentur, der blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 768/2005, og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002, bør derfor styrke deres samarbejde både med hinanden og med de nationale myndigheder, der udfører kystbevogtningsopgaver, for at forbedre situationskendskabet til søs og støtte en sammenhængende og omkostningseffektiv indsats. Synergierne mellem de forskellige aktører i det maritime miljø bør være i tråd med strategierne for den integrerede europæiske grænseforvaltning og for sikkerhed til søs.

(46)  Medlemsstaterne bør kunne regne med øget operationel og teknisk forstærkning fra migrationsstyringsstøttehold ▌i hotspotområder ▌. Migrationsstyringsstøtteholdene bør sammensættes af ▌eksperter udtaget fra agenturets vedtægtsomfattede personale og medlemsstaternes udstationerede eksperter tillige med eksperter fra — eller medlemsstaternes eksperter, som er indsat af — Det Europæiske Asylstøttekontor, Europol og i relevant omfang eksperter fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og andre ▌EU-agenturer. Kommissionen bør sikre den nødvendige koordinering ved behovsvurderingen og samarbejdet mellem de relevante agenturer inden for deres respektive beføjelsesområder og fastsætte vilkårene for samarbejde om operationer i marken i forbindelse med inddragelse af forskellige EU-agenturer.

(47)  I hotspotområderne bør medlemsstaterne samarbejde med relevante EU-agenturer, der bør handle inden for deres respektive mandater og beføjelser, og under Kommissionens koordinering. Kommissionen bør i samarbejde med de andre relevante EU-agenturer sikre, at aktiviteterne i hotspotområderne finder sted under overholdelse af relevant gældende EU-ret og de grundlæggende rettigheder.

(49)  Når det kan begrundes ud fra resultaterne af sårbarhedsvurderingen, en risikoanalyse eller når et eller flere grænseafsnit midlertidigt tillægges et kritisk indvirkningsniveau, bør agenturets administrerende direktør henstille til den pågældende medlemsstat at indlede og udføre fælles operationer eller hurtige grænseindsatser.

(50)  Hvis kontrollen af de ydre grænser bliver så ineffektiv, at det vil kunne bringe Schengenområdets funktionsmåde i fare, enten fordi en medlemsstat ikke træffer de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med en sårbarhedsvurdering, eller fordi en medlemsstat, der står over for særlige og uforholdsmæssigt store udfordringer ved de ydre grænser, ikke har anmodet agenturet om tilstrækkelig bistand eller ikke gør brug af denne bistand, bør det afstedkomme en samlet, hurtig og effektiv reaktion på EU-plan. Med henblik på at afbøde disse risici og for at sikre en bedre koordinering på EU-plan bør Kommissionen forelægge Rådet et forslag til afgørelse, der fastlægger de foranstaltninger, som agenturet skal gennemføre, og som samtidig kræver, at den berørte medlemsstat samarbejder med agenturet om gennemførelsen af disse foranstaltninger. Gennemførelsesbeføjelsen til at vedtage en sådan afgørelse bør tillægges Rådet på grund af den potentielt politisk følsomme karakter af foranstaltningerne, som sandsynligvis vil berøre nationale udøvende og håndhævende beføjelser.

Agenturet bør dernæst træffe afgørelse om, hvad der skal gøres med henblik på den praktiske gennemførelse af de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets afgørelse. Agenturet bør udarbejde en operationel plan sammen med den berørte medlemsstat. Den berørte medlemsstat bør lette gennemførelsen af Rådets afgørelse og den operationelle plan ved blandt andet at gennemføre de forpligtelser, der er fastsat i artikel 44, 83 og 84. I tilfælde af at en medlemsstat ikke efterlever Rådets afgørelse inden for 30 dage og ikke samarbejder med agenturet om gennemførelsen af de foranstaltninger, der er indeholdt i afgørelsen, bør Kommissionen kunne iværksætte den særlige procedure, der er fastsat i artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/39921 for at imødegå ekstraordinære omstændigheder, der truer den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser.

(51)  Den europæiske grænse- og kystvagts stående korps bør være et stående korps bestående af grænsevagter, ledsagere ved tilbagesendelse, tilbagesendelsesspecialister og andet relevant personale. Det stående korps bør bestå af fire kategorier af operationelt personale, dvs. vedtægtsomfattet personale ansat af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, personale, som medlemsstaterne udstationerer for længerevarende perioder i agenturet, og personale, som medlemsstaterne stiller til rådighed med henblik på kortvarig indsættelse, og personale, som indgår i udrykningsstyrken for hurtige grænseindsatser. Den europæiske grænse- og kystvagts stående korps bør indsættes inden for rammerne af grænseforvaltningshold, migrationsstyringsstøttehold eller indsatshold til brug ved tilbagesendelser. Den faktiske størrelse af indsættelseshold fra det stående korps bør afhænge af de operationelle behov.

(52)  Det operationelle personale fra den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, der indsættes som holdmedlemmer, bør have alle de nødvendige beføjelser til at udføre grænsekontrol og tilbagesendelsesopgaver, herunder de opgaver, der kræver udøvende beføjelser, der er fastsat i de relevante nationale love eller for agenturets personale beføjelser, der er fastsat i overensstemmelse med bilag V. Når agenturets vedtægtsomfattede personale anvender udøvende beføjelser, bør agenturet være ansvarligt for den skade, det måtte forvolde.

(53)  Medlemsstaterne bør sikre deres respektive bidrag til den europæiske grænse- og kystvagts stående korps i overensstemmelse med bilag III, hvad angår langvarige udstationeringer, og bilag IV, hvad angår kortvarige indsættelser. Medlemsstaternes individuelle bidrag er blevet fastsat på grundlag af den fordelingsnøgle, der blev aftalt under forhandlingerne i 2016 for udrykningsstyrken og fastlagt i bilag I til forordning (EU) 2016/1624. Denne fordelingsnøgle blev forholdsmæssigt tilpasset størrelsen af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps. Disse bidrag blev også fastlagt på en forholdsmæssigt afpasset måde for de associerede Schengenlande.

(53a)  Ved udvælgelsen af antallet og profilerne, der skal anføres i den afgørelse fra bestyrelsen, der er omhandlet i artikel 55, stk. 4, bør den administrerende direktør anvende princippet om ligebehandling og proportionalitet, navnlig med hensyn til medlemsstaternes nationale kapaciteter.

(53b)  Den nøjagtige tidsplan for kortvarige udstationeringer fra det stående korps og for rådighed over udlånt teknisk udstyr, der medfinansieres under de specifikke aktioner i Fonden for Intern Sikkerhed eller andre øremærkede EU-midler, bør aftales mellem hver medlemsstat og agenturet gennem de årlige bilaterale forhandlinger under hensyntagen til kapacitet og proportionalitet. Den administrerende direktør bør ved anmodninger om nationale bidrag som udgangspunkt efterleve principperne om proportionalitet og ligebehandling af medlemsstaterne med henblik på at forhindre situationer, der i væsentlig grad påvirker udførelsen af nationale opgaver i en medlemsstat, ved at anmode den pågældende medlemsstat om at yde sine årlige bidrag inden for en bestemt 4-måneders periode. Sådanne bestemmelser omfatter muligheden for, at medlemsstaterne kan opfylde de obligatoriske udstationeringsperioder i ikke-fortløbende tidsrum. Med hensyn til kortvarig udsendelse til det stående korps kan medlemsstaterne også opfylde deres forpligtelser vedrørende udsendelse i henhold til artikel 58 på en kumulativ måde gennem udsendelse af mere personale til kortere perioder eller gennem udsendelse af de samme medarbejdere i mere end 4 måneder i overensstemmelse med den planlægning, der er aftalt gennem årlige bilaterale forhandlinger.

(53c)  Agenturet bør på et så tidligt stadium som muligt, og uden at det berører den rettidige indgåelse af den operationelle plan for operationer til søs, give de deltagende medlemsstater specifikke oplysninger om anvendelsen af den relevante jurisdiktion og gældende ret, navnlig om beføjelser tillagt luftfartøjers og skibes kaptajner, magtanvendelse og brug af restriktive eller frihedsberøvende foranstaltninger.

(55)  Den langsigtede udvikling af de menneskelige ressourcer, der skal sikre medlemsstaternes bidrag til den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, bør støttes af et system for finansiel støtte. Med dette for øje bør agenturet bemyndiges til at tildele tilskud til medlemsstaterne uden indkaldelse af forslag under "finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger" i henhold til artikel 125, stk. 1, litra a), i forordning (EU, Euratom) 2018/1046. Den finansielle støtte bør give medlemsstaterne mulighed for at ansætte og uddanne yderligere personale, således at de opnår den nødvendige fleksibilitet til at leve op til det obligatoriske bidrag til den europæiske grænse- og kystvagts stående korps. Der bør i denne henseende tages hensyn til, at der skal være tilstrækkelig tid til rekruttering og uddannelse, og derfor bør den være baseret på n+2-reglen. Det særlige finansieringssystem bør ramme den rette balance mellem risikoen for uregelmæssigheder og svig og kontrolomkostningerne.

I forordningen fastsættes de væsentlige betingelser, der udløser den finansielle støtte, dvs. ansættelse og træning af et tilstrækkeligt antal grænsevagter eller andre specialister svarende til antallet af embedsmænd, der langvarigt udstationeres ved agenturet, eller den reelle indsættelse af embedsmænd i forbindelse med agenturets operationelle aktiviteter for en fortløbende eller ikke-fortløbende periode på mindst 4 måneder eller på en pro rata-basis for indsættelser i en fortløbende eller ikke-fortløbende periode på mindre end 4 måneder. På grund af manglen på relevante og sammenlignelige data om de faktiske omkostninger i medlemsstaterne vil udviklingen af en omkostningsbaseret finansieringsordning være unødvendigt kompleks og ikke imødekomme behovet for en enkel, hurtig, virkningsfuld og effektiv finansieringsordning. Med dette for øje bør agenturet bemyndiges til at tildele tilskud til medlemsstaterne uden indkaldelse af forslag i form af "finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger" med forbehold af, at betingelserne i henhold til artikel 125, stk. 1, litra a), i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 opfyldes. Med henblik på at fastsætte omfanget af en sådan finansiering til forskellige medlemsstater er det hensigtsmæssigt som referencebeløb at anvende årslønnen for en kontraktansat i de europæiske institutioners ansættelsesgruppe III, lønklasse 8, løntrin 1, justeret med en korrektionskoefficient for hver medlemsstat efter princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og princippet om ligebehandling. Ved gennemførelsen af denne finansielle støtte bør agenturet og medlemsstaterne sikre, at principperne om samfinansiering overholdes, og at der ikke ydes dobbeltfinansiering.

(55a)  Der bør for at afbøde den mulige indvirkning på nationale agenturer, som agenturets antagelse af sit vedtægtsomfattede personale til europæiske grænse- og kystvagts stående korps kan medføre, ydes støtte til medlemsstaternes relevante agenturer til at dække uddannelsesinvesteringer til nyt personale, der erstatter det aftrædende personale.

(56)  Med henblik på indsættelse af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps på tredjelandes område bør agenturet udvikle kapacitet med hensyn til dens egen kommando- og kontrolstrukturer og procedure til at sikre, at medlemmerne af holdene kan drages civil- og strafferetligt til ansvar.

(57)  For at muliggøre en effektiv indsættelse af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps pr. 1. januar 2021 bør visse afgørelser og gennemførelsesforanstaltninger træffes og iværksættes så hurtigt som muligt. Derfor bør agenturet sammen med medlemsstaterne og Kommissionen deltage i forberedelsen af sådanne gennemførelsesforanstaltninger og afgørelser, der skal vedtages af bestyrelsen. Denne avancerede forberedende proces bør omfatte den relevante ansættelse foretaget af agenturet og medlemsstaterne, jf. artikel 120 i denne forordning.

(59)  Af hensyn til kontinuiteten i støtten til de operationelle aktiviteter, som agenturet tilrettelægger, bør alle indsættelser frem til den 31. december 2020 planlægges og gennemføres, også inden for udrykningsstyrken, jf. artikel 20, 30 og 31 i forordning (EU) 2016/1624 og i henhold til de årlige bilaterale forhandlinger, der blev gennemført i 2019. Til dette formål bør disse bestemmelser først ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

(60)  Agenturets arbejdsstyrke vil bestå af personale, der udfører de opgaver, der er forbeholdt agenturet, enten i hovedkvarteret eller som en del af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps. Den europæiske grænse- og kystvagts stående korps kan omfatte vedtægtsmæssigt personale og personale, der er udstationeret langvarigt, eller som ▌stilles til rådighed af nationale myndigheder med henblik på kortvarig indsættelse og udrykningsstyrken. Vedtægtsomfattet personale i den europæiske grænse- og kystvagts stående korps vil primært blive indsat som holdmedlemmer; kun en begrænset og klart defineret del af dette personale kan ansættes til at varetage støttefunktioner med henblik på oprettelsen af det stående korps, navnlig i hovedkvarteret.

(61)  For at afhjælpe de vedvarende mangler ved den frivillige sammenlægning af teknisk udstyr fra medlemsstaterne bør agenturet navnlig med hensyn til store aktiver råde over sit eget nødvendige udstyr, som kan indsættes i fælles operationer eller hurtige grænseindsatser eller andre operationelle aktiviteter. Disse aktiver bør godkendes af medlemsstaterne som værende indsat i statslig tjeneste. Selv om agenturet har kunnet erhverve eller lease sit eget tekniske udstyr siden 2011, hæmmes denne mulighed betydeligt af manglen på budgetmidler.

(62)  Derfor har Kommissionen med henblik på at matche det ambitionsniveau, der ligger til grund for oprettelsen af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, i den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 afsat en betydelig finansieringsramme, der skal gøre det muligt for agenturet at erhverve, vedligeholde og operere de nødvendige aktiver til brug i luften, til søs og på jorden svarende til de operationelle behov. Selv om erhvervelsen af de nødvendige aktiver kan være en langvarig proces, navnlig hvad angår store aktiver, bør agenturets eget udstyr i sidste ende blive rygraden i de operationelle indsættelser, hvor der under ekstraordinære omstændigheder kan indkaldes supplerende bidrag fra medlemsstaterne. Agenturets udstyr bør i vid udstrækning betjenes af agenturets tekniske mandskab, der indgår i den europæiske grænse- og kystvagts stående korps. For at sikre, at de foreslåede finansielle midler anvendes effektivt, bør processen baseres på en flerårig strategi, som bestyrelsen fastlægger så tidligt som muligt. Det er nødvendigt, at agenturets bæredygtighed sikres ved hjælp af fremtidige flerårige finansielle rammer, og at der opretholdes en omfattende europæisk integreret grænseforvaltning.

(63)  Agenturet og medlemsstaterne bør ved gennemførelsen af denne forordning gøre bedst mulig brug af den eksisterende kapacitet med hensyn til menneskelige ressourcer og teknisk udstyr både på EU-plan og nationalt plan.

(64)  Den langsigtede udvikling af ny kapacitet i den europæiske grænse- og kystvagt bør koordineres mellem medlemsstaterne og agenturet i overensstemmelse med den flerårige strategiske politikcyklus under hensyntagen til visse processers lange varighed. Dette omfatter ansættelse og uddannelse af nye grænsevagter (som i løbet af deres karriere kan arbejde både i medlemsstaterne og som en del af det stående korps), erhvervelse, vedligeholdelse og bortskaffelse af udstyr (for hvilket der bør tilstræbes interoperabilitet og stordriftsfordele), men også udvikling af nyt udstyr og tilhørende teknologier, herunder gennem forskning.

(65)  Med kapacitetskøreplanen bør medlemsstaternes kapacitetsudviklingsplaner og den flerårige planlægning af agenturets ressourcer tilnærmes indbyrdes, således at langsigtede investeringer optimeres for at beskytte de ydre grænser bedst muligt.

(66)  Under hensyntagen til det udvidede mandat fra Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, oprettelsen af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps og dets styrkede tilstedeværelse i marken ved de ydre grænser og dets øgede engagement med hensyn til tilbagesendelser bør agenturet kunne oprette lokalkontorer i nærheden af dets operationelle aktiviteter, så længe disse aktiviteter varer, fungere som forbindelsesled mellem agenturet og værtsmedlemsstaten og varetage koordinerings-, logistik- og støttefunktioner samt lette samarbejdet mellem agenturet og værtsmedlemsstaten.

(66a)  Ud fra princippet om, at interinstitutionelt samarbejde er en del af den integrerede grænseforvaltning, skal agenturet arbejde tæt sammen med alle relevante EU-agenturer, navnlig med Europol og Det Europæiske Asylstøttekontor. Et sådant samarbejde bør finde sted på hovedkvarter-niveau, i operationsområderne og, hvor relevant, på lokalkontor-niveau.

(66b)  Agenturet bør videreudvikle fælles kernelæseplaner og fyldestgørende uddannelsesredskaber vedrørende grænseforvaltning og tilbagesendelse, herunder specifikke oplæring i beskyttelse af sårbare personer, herunder børn. Det bør også tilbyde videreuddannelseskurser og seminarer vedrørende integrerede grænsekontrolopgaver, herunder for medarbejdere i de kompetente nationale organer. Agenturet bør sørge for specialistuddannelse af relevans for de pålagte opgaver og beføjelser til medlemmerne af den europæiske grænse- og kystvagts korps. Dette bør omfatte uddannelse i relevant EU-ret og folkeret og i grundlæggende rettigheder. Agenturet bør have beføjelse til at tilrettelægge uddannelsesaktiviteter i samarbejde med medlemsstaterne og tredjelande på deres område.

(67)  Tilbagesendelsen af tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl i medlemsstaterne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF(10), er et væsentligt element i den omfattende indsats for at bekæmpe ulovlig indvandring og udgør et vigtigt spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig interesse.

(68)  Agenturet bør optrappe sin bistand til medlemsstaterne i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med forbehold af Unionens tilbagesendelsespolitik og i henhold til direktiv 2008/115/EF. Det bør navnlig koordinere og tilrettelægge tilbagesendelsesoperationer fra en eller flere medlemsstater og tilrettelægge og gennemføre tilbagesendelsesindsatser for at styrke tilbagesendelsessystemerne i de medlemsstater, der har brug for øget teknisk og operationel bistand for at opfylde deres forpligtelse til at sende tredjelandsstatsborgere tilbage, jf. nævnte direktiv.

(69)  Agenturet bør under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder, og uden at det berører medlemsstaternes ansvar for at træffe afgørelser om tilbagesendelse, yde medlemsstaterne teknisk og operationel bistand i forbindelse med tilbagesendelsesprocessen, herunder ▌ identifikation af tredjelandsstatsborgere og medlemsstaternes øvrige aktiviteter forud for tilbagesendelse og i relation til selve tilbagesendelsen. Agenturet bør desuden i samarbejde med myndighederne i de relevante tredjelande bistå medlemsstaterne i erhvervelsen af rejsedokumenter med henblik på tilbagesendelse.

(69a)  Agenturet bør, på grundlag af en aftale med den berørte medlemsstat, tillade Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf (CPT) under Europarådet at aflægge besøg i tilbagesendelsesoperationer, som det gennemfører inden for rammerne af den overvågningsmekanisme, der er oprettet af Europarådets medlemmer i henhold til den valgfrie protokol til konventionen mod tortur.

(70)  Bistand til medlemsstaternes gennemførelse af tilbagesendelsesprocedurer bør omfatte praktiske oplysninger om tredjelande, hvortil der sker tilbagesendelse, der er relevant for gennemførelsen af denne forordning, såsom kontaktoplysninger og andre logistiske oplysninger, der er nødvendige for en smidig og værdig gennemførelse af tilbagesendelsesoperationer. Bistanden bør også omfatte ▌drift og vedligeholdelse af en platform for udveksling af de data og oplysninger ▌, som er nødvendige for, at agenturet kan yde teknisk og operationel bistand i henhold til forordningen. Platformen bør have en kommunikationsinfrastruktur, der muliggør automatiseret overførsel af statistiske data fra medlemsstaternes nationale systemer til forvaltning af tilbagesendelse.

(72)  En eventuel aftale mellem en medlemsstat og et tredjeland fritager ikke agenturet eller medlemsstaterne fra deres forpligtelser eller ansvar i henhold til EU-retten eller folkeretten, navnlig overholdelsen af princippet om non-refoulement, forbuddet mod vilkårlig tilbageholdelse, forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende straf eller behandling.

(73)  Medlemsstaterne bør kunne samarbejde på det operationelle plan med andre medlemsstater og/eller tredjelande ved de ydre grænser, herunder militæroperationer med retshåndhævelsesformål, i det omfang at dette samarbejde er foreneligt med agenturets indsats.

(74)  Agenturet bør forbedre udvekslingen af oplysninger og samarbejdet med andre EU-organer, -kontorer og -agenturer såsom Europol, Det Europæiske Asylstøttekontor, Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur, EU's Satellitcenter, Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur eller netadministratoren for det europæiske lufttrafikstyringsnet for bedst muligt at udnytte oplysninger, kapacitet og systemer, der allerede står til rådighed på europæisk plan, såsom det europæiske jordovervågningsprogram Copernicus.

(75)  Samarbejde med tredjelande er et vigtigt element i en europæisk integreret grænseforvaltning. Det bør tjene til at fremme europæiske grænse- og tilbagesendelsesstandarder, udveksle oplysninger og risikoanalyse og lette gennemførelsen af tilbagesendelser med henblik på at øge deres effektivitet og støtte tredjelande på grænseforvaltnings- og migrationsområdet, herunder indsætte den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, når en sådan støtte er påkrævet for at beskytte de ydre grænser og sikre en effektiv forvaltning af Unionens migrationspolitik.

(75a)  Når Kommissionen henstiller til Rådet at bemyndige den til at forhandle en statusaftale med et tredjeland, bør Kommissionen vurdere situationen for de grundlæggende rettigheder i de relevante områder, der er omfattet af statusaftalen, i det pågældende tredjeland, og underrette Europa-Parlamentet herom.

(76)  Samarbejdet med tredjelande bør finde sted inden for rammerne af Unionens optræden udadtil og i tråd med principperne og målene i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union. Kommissionen vil sikre overensstemmelse mellem den europæiske integrerede grænseforvaltning og andre EU-politikker vedrørende Unionens optræden udadtil og navnlig den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Kommissionen bør bistås af Unionens højtstående repræsentant og dennes tjenestegrene. Et sådant samarbejde bør navnlig omfatte agenturets aktiviteter på tredjelandes område eller inddragelse af embedsmænd fra tredjelande på områder såsom risikoanalyse, planlægning og gennemførelse af operationer, uddannelse, informationsudveksling og samarbejde.

(77)  For at sikre, at oplysningerne i Eurosur er så fuldstændige og ajourførte som muligt, navnlig med hensyn til situationen i tredjelande, bør agenturet samarbejde med tredjelandes myndigheder enten inden for rammerne af bilaterale og multilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande, herunder regionale netværk, eller gennem en samarbejdsordning, der etableres mellem agenturet og de relevante myndigheder i tredjelande. Med henblik herpå bør Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Unionens delegationer og kontorer levere alle oplysninger, der kan være relevante for Eurosur.

(78)  Denne forordning indeholder bestemmelser om samarbejde med tredjelande, fordi velstruktureret og permanent udveksling af oplysninger og samarbejde med disse lande, herunder, men ikke begrænset til tilgrænsende tredjelande, er nøglefaktorer for at nå målene for europæisk integreret grænseforvaltning. Det er afgørende, at alle former for udveksling af oplysninger og alt samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande foregår i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder.

(78a)  Bistanden til tredjelande bør supplere agenturets støtte til medlemsstaterne i anvendelsen af EU-foranstaltninger til forvaltning af de ydre grænser og implementering af den europæiske integrerede grænseforvaltning.

(78b)  De bilaterale og multilaterale aftaler, som medlemsstaterne indgår med tredjelande på de områder, der er omfattet af integreret grænseforvaltning, kan indeholde sikkerhedsfølsomme oplysninger. Når sådanne oplysninger meddeles til Kommissionen, bør de behandles af Kommissionen i overensstemmelse med de gældende sikkerhedsregler.

(79)  Med henblik på at nå frem til et fyldestgørende situationsbillede og en risikoanalyse, der omfatter området før grænsen, bør agenturet og de nationale koordinationscentre indsamle oplysninger og koordinere med de indvandringsforbindelsesofficerer, der er udsendt til tredjelande af medlemsstaterne, tillige med Europa-Kommissionen, agenturet eller andre EU-agenturer.

(80)  Systemet for falske og ægte dokumenter online (FADO-systemet) blev oprettet ved fælles aktion 98/700/RIA i Generalsekretariatet for Rådet og gav medlemsstaternes myndigheder mulighed for at få oplysninger om eventuelle afsløringer af forfalskningsmetoder samt om de senest udstedte ægte dokumenter, der er i omløb.

(81)  Rådet anførte i sine konklusioner af 27. marts 2017, at forvaltningen af FADO-systemet er forældet, og at der er behov for at ændre dets retsgrundlag for fortsat at opfylde kravene inden for retlige og indre anliggender. Rådet konstaterede også, at der i den forbindelse kan opnås synergier ved at udnytte agenturets ekspertise inden for dokumentfalsk og det arbejde, som agenturet allerede har udført på dette område. Agenturet bør derfor overtage administrationen og den operationelle og tekniske forvaltning af FADO-systemet fra Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union så snart den relevante retsakt vedrørende FADO-systemet og som træder i stedet for fællesforanstaltning 98/700/RIA er blevet vedtaget af medlovgiverne.

(83)  I overgangsperioden bør det sikres, at FADO-systemet er fuldt operationelt, indtil overførslen reelt er gennemført, og de eksisterende data er overført til det nye system. Ejerskabet til de eksisterende data bør derefter overdrages til agenturet.

(84)  Medlemsstaternes behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning bør ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680(11), hvis det er relevant.

(85)  I forbindelse med tilbagesendelse er det ofte tilfældet, at tredjelandsstatsborgere ikke er i besiddelse af identifikationsdokumenter og ikke samarbejder om at fastslå deres identitet, idet de tilbageholder oplysninger eller giver forkerte personoplysninger. I betragtning af det særlige politikbehov for at gøre tilbagesendelsesprocedurerne formålstjenlige har agenturet brug for at kunne begrænse de registreredes rettigheder i et vist omfang for at forhindre, at misbrug af sådanne rettigheder kan hindre en korrekt gennemførelse af tilbagesendelsesprocedurerne og en vellykket fuldbyrdelse af medlemsstaternes afgørelser om tilbagesendelse eller hindre agenturet i at udføre sine opgaver effektivt. Navnlig kan udøvelsen af retten til begrænsning af behandlingen betydeligt forsinke og hindre gennemførelsen af tilbagesendelsesoperationer. I nogle tilfælde kan den registreredes ret til indsigt bringe en tilbagesendelsesoperation i fare ved at øge risikoen for, at den registrerede forsvinder, hvis den registrerede får at vide, at agenturet behandler vedkommendes oplysninger i forbindelse med en planlagt tilbagesendelsesoperation. Retten til berigtigelse kan på den anden side øge risikoen for, at den pågældende tredjelandsstatsborger vildleder myndighederne ved at afgive ukorrekte oplysninger. Agenturet bør med henblik herpå kunne vedtage interne regler om sådanne begrænsninger.

(86)  For at kunne udføre sine opgaver korrekt på tilbagesendelsesområdet, herunder ved at bistå medlemsstaterne med en korrekt gennemførelse af tilbagesendelsesprocedurer og en vellykket fuldbyrdelse af afgørelser om tilbagesendelse, samt for at lette tilbagesendelsesoperationer, kan agenturet have behov for at overføre personoplysninger om personer i udsendelsesposition til tredjelande. De tredjelande, hvortil der sker tilbagesendelse, er ofte ikke omfattet af afgørelser om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, som er vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 45 i forordning (EU) 2016/679 eller artikel 36 i direktiv (EU) 2016/680, og de har ofte ikke indgået eller har ikke til hensigt at indgå en tilbagetagelsesaftale med Unionen eller på anden vis fastsætte tilstrækkelige garantier som omhandlet i artikel 69 i forordning (EU) nr. 2018/1725 eller i de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 37 i direktiv (EU) 2016/680. På trods af Unionens omfattende bestræbelser på at samarbejde med de vigtigste oprindelseslande for tredjelandsstatsborgere med irregulært ophold, der er genstand for en afgørelse om tilbagesendelse, er det ikke altid muligt at sikre, at sådanne tredjelande systematisk opfylder den forpligtelse, der er fastsat i folkeretten, til at tage deres egne statsborgere tilbage. Tilbagetagelsesaftaler, som er indgået eller er ved at blive forhandlet på plads af Unionen eller medlemsstaterne, og som indeholder passende garantier for personoplysninger, omfatter et begrænset antal af disse tredjelande. I de tilfælde, hvor der endnu ikke findes sådanne aftaler, bør agenturet overføre personoplysninger med henblik på at lette Unionens tilbagesendelsesoperationer, når betingelserne i artikel 50, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 2018/1725 er opfyldt.

(86a)  Med hensyn til medlemsstaterne bør overførsel af personoplysninger til tredjelande foretages i overensstemmelse med forordning 2016/679 og direktiv 2016/680, alt efter hvad der er relevant. Ligesom med agenturet er tredjelandes tilbagevenden ofte ikke genstand for afgørelser om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 45 i forordning (EF) nr. 2016/679 og artikel 36 i direktiv 2016/680, alt efter hvad der er relevant. Tilbagetagelsesaftaler, der er indgået eller forhandles af Unionen eller medlemsstaterne, og som giver passende garantier for overførsel af personoplysninger til tredjelande i henhold til artikel 45 i forordning (EU) 2016/679 og til artikel 37 i direktiv (EU) 2016/680, omfatter endvidere kun et begrænset antal tredjelande. Under disse omstændigheder og som en undtagelse fra kravet om en afgørelse om tilstrækkelighed eller fornødne garantier bør overførsel af personoplysninger til tredjelandes myndigheder i henhold til nærværende forordning være tilladt med henblik på gennemførelse af Unionens tilbagesendelsespolitik. Det bør være muligt at anvende undtagelsen i artikel 49 i forordning (EF) nr. 2016/679 og artikel 38 i direktiv 2016/680, alt efter hvad der er relevant, på de betingelser, der er fastsat i disse artikler.

(87)  Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og principper, som anerkendes i artikel 2 og 6 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("charteret"), særlig respekten for menneskelig værdighed, retten til livet, forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, forbuddet mod menneskehandel, retten til frihed og sikkerhed, retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til aktindsigt, asylretten og retten til beskyttelse mod udsendelse og udvisning, non-refoulement, forbuddet mod forskelsbehandling og barnets rettigheder.

(88)  Denne forordning bør etablere en klagemekanisme for agenturet i samarbejde med den ansvarlige for grundlæggende rettigheder for at sikre overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med alle agenturets aktiviteter. Det bør være en administrativ mekanisme, hvor den ansvarlige for grundlæggende rettigheder bør være ansvarlig for behandlingen af de klager, agenturet modtager i overensstemmelse med retten til god forvaltning. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder bør kontrollere, hvorvidt en klage kan behandles, registrere sådanne klager, sende alle registrerede klager til den administrerende direktør, sende klager vedrørende holdmedlemmer til oprindelsesmedlemsstaten og registrere agenturets eller medlemsstatens opfølgning heraf. Mekanismen bør være effektiv og sikre behørig opfølgning på klager. Klagemekanismen bør ikke berøre adgangen til administrative og judicielle retsmidler og udgør ikke en betingelse for at kunne anvende disse retsmidler. Det er medlemsstaterne, der bør gennemføre strafferetlige efterforskninger. Agenturets årsberetning bør med henblik på at øge gennemsigtighed og ansvarlighed omfatte oplysninger om klagemekanismen.

Navnlig bør den omfatte angivelse af antallet af klager, agenturet har modtaget, typer af overtrædelse af de grundlæggende rettigheder, de pågældende operationer og så vidt muligt de opfølgende foranstaltninger, som agenturet og medlemsstaterne har truffet. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder bør have adgang til alle oplysninger om overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i relation til alle agenturets aktiviteter. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder bør tildeles de ressourcer og det personale, der er nødvendigt, for at vedkommende effektivt kan udføre alle opgaverne i overensstemmelse med denne forordning. Det personale, der stilles til rådighed for den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, bør have de færdigheder og den anciennitet, der svarer til udvidelsen af agenturets aktiviteter og beføjelser.

(89)  Agenturet bør være uafhængigt, hvad angår tekniske og operationelle forhold, og have retlig, administrativ og finansiel selvstændighed. Med henblik herpå er det nødvendigt og hensigtsmæssigt, at det er et EU-organ, der har status som juridisk person, og som udøver de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges det ved denne forordning.

(90)  Kommissionen og medlemsstaterne bør være repræsenteret i en bestyrelse, så de kan føre tilsyn med agenturet. Bestyrelsen bør om muligt bestå af de operationelle chefer for de nationale tjenester, som har ansvaret for grænsevagtforvaltningen, eller deres repræsentanter. De parter, der er repræsenteret i bestyrelsen, bør bestræbe sig på at begrænse udskiftningen af deres repræsentanter med henblik på at sikre kontinuiteten i bestyrelsens arbejde. Bestyrelsen bør overlades de nødvendige beføjelser til at fastlægge agenturets budget, kontrollere dets gennemførelse, vedtage passende finansielle bestemmelser, fastlægge gennemsigtige arbejdsprocedurer for agenturets beslutningstagning og udpege den administrerende direktør og tre viceadministrerende direktører, som hver især kan tildeles et ansvar inden for et bestemt kompetenceområde i agenturet såsom forvaltning af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, tilsyn med agenturets opgaver med hensyn til tilbagesendelse eller forvaltning af deltagelsen i store IT-systemer. Agenturet bør forvaltes og drives under hensyntagen til principperne i den fælles tilgang til decentrale EU-agenturer, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen vedtog den 19. juli 2012.

(90a)  I betragtning af Europa-Parlamentets inddragelse i de anliggender, der er omfattet af denne forordning, kan formanden for bestyrelsen indbyde en ekspert fra Europa-Parlamentet til at deltage i bestyrelsens møder.

(90b)  Ved udarbejdelsen af det endelige programmeringsdokument bør bestyrelsen tage hensyn til henstillingerne fra den interinstitutionelle arbejdsgruppe om agenturernes ressourcer.

(91)  For at sikre agenturets selvstændighed bør det råde over et selvstændigt budget med indtægter, der primært kommer fra et EU-bidrag. Agenturets budget bør udarbejdes i overensstemmelse med principperne om resultatbaseret budgetlægning og under hensyntagen til agenturets målsætninger samt de forventede resultater af dets opgaver. Unionens budgetprocedure bør gælde for så vidt angår Unionens bidrag og enhver anden støtte, som ydes over Unionens almindelige budget. Revisionen af regnskaberne bør foretages af Revisionsretten. I ekstraordinære situationer, hvor det disponible budget anses for at være utilstrækkeligt, og budgetproceduren ikke gør det muligt at reagere hensigtsmæssigt på hastigt udviklende situationer, bør agenturet have mulighed for at modtage tilskud fra Unionens fonde for at udføre sine opgaver.

(91a)  Den administrerende direktør bør i sin egenskab af anvisningsberettiget regelmæssigt vurdere de finansielle risici i forbindelse med agenturets aktiviteter og træffe de nødvendige afbødende foranstaltninger i overensstemmelse med den finansielle ramme, der gælder for agenturet, og underrette bestyrelsen herom.

(92)  Agenturet vil sandsynligvis blive stillet over for store udfordringer i de kommende år med henblik på at opfylde ekstraordinære behov for at ansætte og fastholde kvalificeret personale fra det bredest mulige geografiske grundlag.

(92a)  På grundlag af princippet om fælles ansvar bør agenturet kræve, at det personale, det beskæftiger, navnlig det stående korps, herunder vedtægtsomfattet personale, der indsættes til at varetage operationelle aktiviteter, har samme niveau af uddannelse, fagspecifik ekspertise og professionalisme som det personale, der er udsendt eller ansat af medlemsstaterne. Agenturet bør derfor ved hjælp af gennemgangs- og evalueringsprocedurer kontrollere, at dets vedtægtsomfattede personale udviser behørig adfærd i forbindelse med operationelle aktiviteter vedrørende grænsekontrol og tilbagesendelse.

(94)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(12) bør finde anvendelse uden begrænsninger på agenturet, som bør tiltræde den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)(13).

(95)  Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan i henhold til forordning (EU) 2017/1939 efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371.

(96)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001(14) bør finde anvendelse på agenturet. Agenturet bør iagttage den videst mulige gennemsigtighed angående dets aktiviteter uden at bringe indfrielsen af målet med dets operationer i fare. Det bør offentliggøre oplysninger om alle sine aktiviteter. Det bør endvidere sikre, at offentligheden og alle interesserede parter hurtigt får information om dets arbejde.

(97)  Agenturet bør også aflægge rapport om dets aktiviteter for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i videst muligt omfang.

(98)  Enhver behandling af personoplysninger i agenturet inden for rammerne af denne forordning bør ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/1725(15).

(98a)  Kommissionen bør foretage en evaluering af denne forordning. Evalueringen bør også omfatte agenturets tiltrækningskraft som arbejdsgiver i forbindelse med ansættelse af vedtægtsomfattet personale med henblik på at sikre kandidaternes kvalitet og geografisk balance.

(99)  Målene for denne forordning, nemlig udviklingen og gennemførelsen af et system for integreret forvaltning af de ydre grænser for at sikre, at Schengenområdet fungerer efter hensigten, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne uden koordinering, men kan på grund af fraværet af kontrol ved de indre grænser, de betydelige migrationsudfordringer ved de ydre grænser, behovet for effektivt at overvåge passagen af disse grænser og bidrage til et højt sikkerhedsniveau internt i Unionen, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(100)  De ydre grænser, der henvises til i nærværende forordning, er dem, for hvilke bestemmelserne i afsnit II i forordning (EU) 2016/399 finder anvendelse, hvilket omfatter Schengenmedlemsstaternes ydre grænser i overensstemmelse med protokol nr. 19 om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(102)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår den praktiske håndbog om gennemførelsen og forvaltningen af Eurosur, nærmere oplysninger om informationslagene i situationsbillederne og reglerne for udarbejdelse af specifikke situationsbilleder, de foranstaltninger, der skal afbøde risiciene ved de ydre grænser, og som skal gennemføres af agenturet, og medlemsstaterne bør pålægges at samarbejde med agenturet om gennemførelsen, reglerne for betaling af finansiel støtte til opstillingen af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps og overvågning af betingelserne for den finansielle støtte og den praktiske vejledning om europæisk samarbejde om kystvagtfunktioner samt de tekniske specifikationer og procedurer i FADO. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(16).

(103)  For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne(17), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF(18). Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge om vilkårene for disse staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser(19) indeholder reglerne for disse landes deltagelse i agenturets arbejde, herunder bestemmelser om finansielle bidrag og personale.

(104)  For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne(20), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF(21).

(105)  For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne(22), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU(23).

(106)  Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein på den anden side om vilkårene for disse staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser(24) indeholder reglerne for disse landes deltagelse i agenturets arbejde, herunder bestemmelser om finansielle bidrag og personale.

(107)  I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(108)  Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF(25); Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(109)  Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF(26); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(110)  Agenturet bør fremme tilrettelæggelsen af specifikke aktiviteter, hvor medlemsstaterne kan udnytte den ekspertise og de faciliteter, som Irland og Det Forenede Kongerige måtte være parate til at tilbyde, på vilkår, der skal fastsættes af bestyrelsen i hvert enkelt tilfælde. Repræsentanter for Irland kan med henblik herpå indbydes til bestyrelsesmøder, så de i fuldt omfang kan deltage i drøftelserne vedrørende forberedelsen af sådanne specifikke aktiviteter. Repræsentanter for Det Forenede Kongerige kan indbydes til bestyrelsesmøder indtil den [datoen for Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union].

(111)  Selv om Det Forenede Kongerige ikke deltager i denne forordning, har det [fået indrømmet] en mulighed for at samarbejde med den europæiske grænse- og kystvagt på baggrund af sin status som en EU-medlemsstat. På baggrund af Det Forenede Kongeriges meddelelse om, at det ønsker at udtræde af Unionen, bør de særlige ordninger, der gælder for det operationelle samarbejde med Det Forenede Kongerige på grundlag af denne forordning, finde anvendelse, så længe Det Forenede Kongerige er en medlemsstat, eller — forudsat at en aftale mellem Unionen og Det Forenede Kongerige på grundlag af traktatens artikel 50 træder i kraft — så længe Det Forenede Kongerige ligestilles med en medlemsstat på grundlag af en sådan aftale.

(112)  Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige er uenige om markeringen af Gibraltars grænser.

(113)  Suspenderingen af anvendelsen af denne forordning på Gibraltars grænser indebærer ingen ændringer for så vidt angår de berørte staters holdninger.

(114)  ▌Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt den 7. november 2018, jf. artikel 45, litra d), i forordning (EF) nr. 45/2001 og afgav udtalelse den 30. november 2018.

(115)  Denne forordning har til formål at ændre og udvide bestemmelserne i forordning (EU) 2016/1624, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1052/2013 og Rådets fælles aktion 98/700/RIA til den institutionelle ramme, som er fastsat ved traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Da de ændringer, der skal foretages, er væsentlige både med hensyn til antal og art, bør disse retsakter af klarhedshensyn erstattes og ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

Den europæiske grænse- og kystvagt

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes der en europæisk grænse- og kystvagt for at sikre en europæisk integreret grænseforvaltning ved de ydre grænser med henblik på at forvalte disse grænser effektivt og i nøje overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og for at øge effektiviteten af den fælles tilbagesendelsespolitik ▌.

Denne forordning vedrører de migrationsmæssige udfordringer og potentielle fremtidige udfordringer og trusler ved de ydre grænser Forordningen tilsikrer et højt sikkerhedsniveau internt i Unionen under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder, samtidig med at den frie bevægelighed for personer i Unionen opretholdes. Forordningen bidrager til afsløring, forebyggelse og bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet ved de ydre grænser.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(1)  "ydre grænser": ydre grænser som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2016/399 ▌

(2)  "grænseovergangssted": grænseovergangssted som defineret i artikel 2, nr. 8), i forordning (EU) 2016/399

(3)  "grænsekontrol": grænsekontrol som defineret i artikel 2, nr. 10), i forordning (EU) 2016/399

(3a)  "ind- og udrejsekontrol": ind- og udrejsekontrol som defineret i artikel 2, nr. 11), i forordning (EU) 2016/399

(4)  "grænseovervågning": grænseovervågning som defineret i artikel 2, nr. 12), i forordning (EU) 2016/399

(5)  "ekstern flyvning": enhver flyvning med et bemandet eller ubemandet luftfartøj og dets passagerer og/eller last til eller fra medlemsstaternes områder, som ikke er en intern flyvning som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2016/399

(6)  "overvågning af luftgrænserne": overvågning af eksterne flyvninger

(7)  "situationskendskab": kapaciteten til at overvåge, opdage, indkredse, lokalisere og forstå ulovlige aktiviteter på tværs af grænserne for at finde begrundede årsager til at træffe reaktionsforanstaltninger på grundlag af en kombination af nye oplysninger og eksisterende viden og for bedre at være i stand til at nedbringe antallet af migranter, der mister livet ved, langs med eller i nærheden af de ydre grænser

(8)  "reaktionskapacitet": kapaciteten til at gennemføre aktioner, der har til formål at dæmme op for ulovlige aktiviteter på tværs af grænserne ved, langs med eller i nærheden af de ydre grænser, herunder midlerne og den nødvendige tid til at reagere hensigtsmæssigt

(9)  "Eurosur": rammerne for informationsudveksling og samarbejde mellem medlemsstaterne og agenturet

(10)  "situationsbillede": en samling af geografisk baserede nærrealtidsdata og -oplysninger fra forskellige myndigheder, sensorer, platforme og andre kilder, som sendes via sikrede kommunikations- og informationskanaler, og som kan behandles og vises særskilt samt deles med andre relevante myndigheder for at opnå situationskendskab og understøtte reaktionskapaciteten ved, langs med og i nærheden af de ydre grænser og i området før grænsen

(11)  "afsnit af den ydre grænse": hele eller dele af en medlemsstats ydre grænse som defineret i national ret eller fastsat af det nationale koordinationscenter eller en anden ansvarlig national myndighed

(12)  "grænseoverskridende kriminalitet": al grov kriminalitet med en grænseoverskridende dimension, der begås eller forsøges begået ved, langs med eller i nærheden af de ydre grænser

(13)  "område før grænsen": det geografiske område på den anden side af de ydre grænser, som er relevant for forvaltning af de ydre grænser gennem risikoanalyse og situationskendskab

(14)  "hændelse": en situation i tilknytning til ulovlig indvandring, kriminalitet på tværs af grænserne eller en trussel mod migranters liv ved, langs med eller i nærheden af de ydre grænser

(15)  "vedtægtsomfattet personale": personale ansat af agenturet i henhold til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union ("personalevedtægten") og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Unionen ("AØA"), jf. Rådets forordning nr. 259/68

(16)  "operationelt personale": grænsevagter, ledsagere ved tilbagesendelse, tilbagesendelsesspecialister og andet relevant personale, der udgør den europæiske grænse- og kystvagts stående korps i henhold til de fire kategorier, der er defineret i artikel 55, stk. 1; det operationelle personale er enten ansat af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (kategori 1), udstationeret i agenturet af medlemsstaterne (kategori 2), stillet til rådighed af medlemsstaterne med henblik på kortsigtet indsættelse (kategori 3) eller indsat fra udrykningsstyrken til hurtig grænseindsats (kategori 4). Det operationelle personale skal fungere som medlemmer af grænseforvaltningshold, migrationsstyringsstøttehold eller indsatshold til brug ved tilbagesendelser, og i relevant omfang have udøvende beføjelser. Det operationelle personale omfatter også det vedtægtsomfattede personale, der er ansvarligt for driften af den centrale ETIAS-enhed, og kan ikke indsættes som holdmedlemmer.

(17)  "grænseforvaltningshold": hold fra den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, som skal indsættes under fælles operationer ved de ydre grænser og hurtige grænseindsatser i medlemsstater og tredjelande

(18)  "holdmedlem": et medlem af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, der er indsat via grænseforvaltningshold, migrationsstyringsstøttehold og indsatshold til brug ved tilbagesendelser

(19)  "migrationsstyringsstøttehold": et hold eksperter, som yder teknisk og operationel forstærkning til medlemsstaterne, blandt andet i hotspotområder ▌, og som består af operationelt personale fra den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, Den Europæiske Unions Asylstøttekontor, Europol og, i relevant omfang, eksperter fra den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og andre ▌ EU-agenturer samt fra medlemsstaterne

(20)  "værtsmedlemsstat": en medlemsstat, hvori en fælles operation, en hurtig grænseindsats, en tilbagesendelsesoperation eller en tilbagesendelsesindsats finder sted, eller hvorfra den er indledt, eller hvori et migrationsstyringsstøttehold indsættes

(21)  "oprindelsesmedlemsstat": den medlemsstat, hvorfra en medarbejder er indsat eller udstationeret i det operationelle personale i den europæiske grænse- og kystvagts stående korps

(22)  "deltagende medlemsstat": en medlemsstat, der deltager i en fælles operation, en hurtig grænseindsats, en tilbagesendelsesoperation, en tilbagesendelsesindsats eller indsættelse af et migrationsstyringsstøttehold ved at stille teknisk udstyr eller operationelt personale til rådighed for den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, samt en medlemsstat, der deltager i tilbagesendelsesoperationer eller tilbagesendelsesindsatser ved at stille teknisk udstyr eller personale til rådighed, men som ikke er en værtsmedlemsstat

(23)  "hotspotområde": et område, der er oprettet efter anmodning af værtsmedlemsstaten, hvor denne, Kommissionen, relevante EU-agenturer og deltagende medlemsstater samarbejder med henblik på at håndtere en eksisterende eller potentiel uforholdsmæssigt stor migrationsmæssig udfordring, der er kendetegnet ved en betydelig stigning i antallet af migranter, der ankommer ved de ydre grænser

(25)  "tilbagesendelse": tilbagesendelse som defineret i artikel 3, nr. 3), i direktiv 2008/115/EF

(26)  "afgørelse om tilbagesendelse": en forvaltningsmæssig eller retslig afgørelse eller akt, der fastslår eller bekendtgør, at en tredjelandsstatsborgers ophold er ulovligt, og pålægger eller fastsætter en forpligtelse til tilbagesendelse i overensstemmelse med direktiv 2008/115/EF

(27)  "person i udsendelsesposition": en tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold, der er omfattet af en afgørelse om tilbagesendelse, der kan håndhæves

(28)  "tilbagesendelsesoperation": en operation, som koordineres af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, og som involverer teknisk og operationel forstærkning til en eller flere medlemsstater ▌, hvorved personer i udsendelsesposition fra en eller flere medlemsstater ▌sendes tilbage enten frivilligt eller ved tvang uanset transportmidlet

(29)  "tilbagesendelsesindsats": aktivitet, hvorved Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning sikrer medlemsstater ▌udvidet teknisk og operationel bistand i form af indsættelse af europæiske indsatshold til brug ved tilbagesendelser og tilrettelæggelse af tilbagesendelsesoperationer

(30)  "indsatshold til brug ved tilbagesendelser": hold, der dannes inden for rammerne af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, og som skal indsættes under tilbagesendelsesoperationer, tilbagesendelsesindsatser i medlemsstater ▌eller andre operationelle aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af tilbagesendelsesrelaterede opgaver

(31)  "indvandringsforbindelsesofficer": indvandringsforbindelsesofficer som defineret i [ny ILO-forordning].

Artikel 3

Europæisk integreret grænseforvaltning

Europæisk integreret grænseforvaltning skal bestå af følgende:

a)  grænsekontrol, herunder foranstaltninger for at lette lovlig grænsepassage og, hvis det er relevant, foranstaltninger vedrørende forebyggelse og opdagelse af grænseoverskridende kriminalitet ved de ydre grænser, idet der rettes særlig opmærksomhed mod smugling af migranter, menneskehandel og terrorisme samt mekanismer og procedurer for foranstaltninger vedrørende identifikation af sårbare personer og uledsagede mindreårige, og til identifikation, information og viderehenvisning af personer, som har behov for eller ønsker at ansøge om international beskyttelse

b)  eftersøgnings- og redningsoperationer for personer i havsnød, der indledes og udføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 656/2014 og med folkeretten, og som finder sted i situationer, der kan forekomme i forbindelse med grænseovervågningsoperationer til søs

c)  analyse af risiciene for den interne sikkerhed og analyse af de trusler, der kan påvirke den måde, hvorpå de ydre grænser fungerer, eller sikkerheden ved disse

d)  informationsudveksling og samarbejde mellem medlemsstaterne og agenturet på de områder, der er omfattet af denne forordning, såvel som mellem medlemsstaterne og agenturet, herunder den støtte, der koordineres af agenturet

e)  tværfagligt samarbejde mellem de nationale myndigheder i hver medlemsstat, som er ansvarlige for grænsekontrol eller andre opgaver, der udføres ved grænsen, og mellem de myndigheder, der er ansvarlige for tilbagesendelse i hver medlemsstat, herunder regelmæssig udveksling af oplysninger gennem eksisterende informationsudvekslingsværktøjer. Hvor det er hensigtsmæssigt, medtages samarbejde med nationale organer med ansvar for beskyttelse af grundlæggende rettigheder

f)  samarbejde mellem relevante EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer på de områder, der er omfattet af denne forordning, herunder gennem regelmæssig udveksling af oplysninger

g)  samarbejde med tredjelande på de områder, der er omfattet af nærværende forordning, med særlig opmærksomhed rettet mod tilgrænsende tredjelande og øvrige tredjelande, der via risikoanalyse er blevet identificeret som værende oprindelses- og/eller transitlande for ulovlig migration

h)  tekniske og operationelle foranstaltninger inden for Schengenområdet, som vedrører grænsekontrol og sigter mod i højere grad at bekæmpe illegal migration og grænseoverskridende kriminalitet

i)  tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der er genstand for afgørelser om tilbagesendelse truffet af en medlemsstat

j)  brug af den nyeste teknologi, herunder omfattende informationssystemer

k)  en kvalitetskontrolmekanisme, navnlig Schengenevalueringsmekanismen, sårbarhedsvurderinger og mulige nationale mekanismer, der skal sikre gennemførelsen af EU-lovgivningen på området grænseforvaltning

l)  solidaritetsmekanismer, navnlig EU-finansieringsinstrumenter.

2.  Grundlæggende rettigheder, uddannelse og oplæring, forskning og innovation skal være horisontale komponenter i implementeringen af den europæiske integrerede grænseforvaltning.

Artikel 4

Den europæiske grænse- og kystvagt

▌ Medlemsstaternes nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning, herunder kystvagter, i det omfang de udfører grænsekontrolopgaver, samt myndigheder med ansvar for tilbagesendelser, og det Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning ("agenturet") udgør den europæiske grænse- og kystvagt.

Artikel 5

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

1.   Agenturet, der oprindeligt blev oprettet ved forordning (EF) nr. 2007/2004, er omfattet af denne forordning.

2.  Agenturet omfatter den europæiske grænse- og kystvagts stående korps som fastsat i artikel 55, der har en kapacitet på op mod 10 000 operationelle medarbejdere som omhandlet i bilag I.

3.   For at sikre en sammenhængende integreret europæisk grænseforvaltning letter og effektiviserer agenturet anvendelsen af ▌EU-foranstaltninger vedrørende forvaltningen af de ydre grænser ▌, navnlig Schengengrænsekodeksen, der blev indført ved forordning (EU) 2016/399, og tilbagesendelse.

4.   Agenturet bidrager til at sikre en vedvarende og ensartet anvendelse af EU-retten, herunder gældende EU-ret om grundlæggende rettigheder, navnlig EU's charter om grundlæggende rettigheder ("chartret") ved alle ydre grænser. Dets bidrag omfatter udveksling af bedste praksis.

Artikel 6

Ansvarlighed

Agenturet er ansvarligt over for Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.

Artikel 7

Fælles ansvar

1.   Den europæiske grænse- og kystvagt gennemfører den europæiske integrerede grænseforvaltning som et fælles ansvar mellem agenturet og de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning, herunder kystvagter, i det omfang de udfører overvågningsoperationer ved søgrænser og andre grænsekontrolopgaver. Medlemsstaterne bevarer det primære ansvar for forvaltningen af deres afsnit af de ydre grænser.

2.   Agenturet yder teknisk og operationel bistand til gennemførelsen af foranstaltninger vedrørende tilbagesendelser som omhandlet i artikel 49 efter anmodning fra den pågældende medlemsstat eller på agenturets initiativ og efter aftale med den pågældende medlemsstat. Medlemsstaterne har fortsat alene ansvaret for at træffe afgørelser om tilbagesendelse og for at vedtage foranstaltninger vedrørende frihedsberøvelse af personer i udsendelsesposition, jf. direktiv 2008/115/EF.

3.   Medlemsstaterne sikrer i tæt samarbejde med agenturet forvaltningen af deres ydre grænser og fuldbyrdelsen af afgørelser om tilbagesendelse i deres egen interesse og i alle medlemsstaternes fælles interesse under fuld overholdelse af EU-retten, inklusive respekt for de grundlæggende rettigheder og i overensstemmelse med artikel 8 om etablering af den flerårige strategiske politikcyklus for europæisk integreret grænseforvaltning ▌.

4.   Agenturet støtter anvendelsen af EU-foranstaltninger vedrørende forvaltningen af de ydre grænser og fuldbyrdelsen af afgørelser om tilbagesendelse ved at styrke, vurdere og koordinere medlemsstaternes tiltag samt yde ▌teknisk og operationel bistand ved gennemførelsen af disse foranstaltninger og i spørgsmål vedrørende tilbagesendelse. Agenturet støtter ikke foranstaltninger og deltager ikke i aktiviteter, der vedrører kontrol ved de indre grænser. Agenturet er fuldt ud ansvarligt for alle afgørelser, det træffer, og for enhver aktivitet, som det i henhold til denne forordning er eneansvarligt for.

5.   Medlemsstaterne kan samarbejde på operationelt plan med andre medlemsstater og/eller tredjelande, hvis et sådant samarbejde er foreneligt med agenturets opgaver. Medlemsstaterne afholder sig fra alle aktiviteter, der kan skade agenturets virke eller opfyldelsen af dets mål. Medlemsstaterne rapporterer til agenturet om det operationelle samarbejde med andre medlemsstater og/eller tredjelande ved de ydre grænser og på området tilbagesendelse. Den administrerende direktør informerer bestyrelsen regelmæssigt og mindst en gang om året om disse forhold.

Artikel 8

Flerårig strategisk politikcyklus for europæisk integreret grænseforvaltning

1.   Kommissionen og den europæiske grænse- og kystvagt sikrer effektiviteten af den europæiske integrerede grænseforvaltning ved hjælp af en flerårig strategisk politikcyklus for europæisk integreret grænseforvaltning, der vedtages i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i stk. 4.

2.   I den flerårige strategiske politikcyklus for europæisk integreret grænseforvaltning fastlægges det, hvordan udfordringerne på området grænseforvaltning og tilbagesendelse skal tages op på en sammenhængende, integreret og systematisk måde. Heri fastlægges politikprioriteringerne, og der udstikkes de strategiske retningslinjer for en periode på fem år for så vidt angår de komponenter, der er omhandlet i artikel 3.

3.   Den flerårige strategiske politikcyklus for europæisk integreret grænseforvaltning består af fire faser som beskrevet i stk. 4-7.

4.   På grundlag af den strategiske risikoanalyse for europæisk integreret grænseforvaltning, jf. artikel 30, stk. 2, udarbejder Kommissionen et politikdokument om udformning af en flerårig strategisk politik for europæisk integreret grænseforvaltning. Kommissionen forelægger politikdokumentet for Europa-Parlamentet og Rådet til drøftelse. Efter denne drøftelse vedtager Kommissionen en meddelelse, der opstiller den flerårige strategisk politik for europæisk integreret grænseforvaltning.

5.   For at gennemføre den i stk. 4 omhandlede flerårige strategiske politik for europæisk integreret grænseforvaltning udformer agenturet ved bestyrelsens beslutning herom på grundlag af et forslag fra den administrerende direktør en teknisk og operationel strategi for europæisk integreret grænseforvaltning, der skal udarbejdes i tæt samarbejde med medlemsstaterne og Kommissionen. Agenturet tager i begrundet omfang hensyn til den specifikke situation i medlemsstaterne, navnlig deres geografiske beliggenhed. Denne strategi skal være i overensstemmelse med artikel 3 og den flerårige strategiske politik for europæisk integreret grænseforvaltning. Den skal fremme og støtte gennemførelsen af europæisk integreret grænseforvaltning i alle medlemsstater.

6.   Med henblik på gennemførelsen af den flerårige strategiske politik for europæisk integreret grænseforvaltning, der er omhandlet i stk. 4, fastlægger medlemsstaterne deres nationale strategier for europæisk integreret grænseforvaltning i tæt samarbejde mellem alle nationale myndigheder med ansvar for ydre grænseforvaltning og tilbagesendelse. Disse nationale strategier skal være i overensstemmelse med artikel 3, den flerårige strategiske politik for europæisk integreret grænseforvaltning, der er omhandlet i stk. 4, og den tekniske og operationelle strategi, der er omhandlet i stk. 5.

7.  Fire år efter vedtagelsen af den flerårige strategiske politik for europæisk integreret grænseforvaltning, der er omhandlet i stk. 4, foretager Kommissionen ▌en grundig evaluering af dens gennemførelse. Der skal tages hensyn til resultaterne af evalueringen ved udarbejdelsen af den følgende cyklus. Medlemsstaterne og agenturet giver Kommissionen de nødvendige oplysninger rettidigt, således at den kan udarbejde den overordnede evaluering. Kommissionen forelægger resultaterne af denne evaluering for Europa-Parlamentet og Rådet.

8.   Hvis situationen ved de ydre grænser eller på tilbagesendelsesområdet kræver en ændring af de politiske prioriteter, ændrer Kommissionen den flerårige strategiske politikcyklus for europæisk integreret grænseforvaltning eller de relevante dele heraf i overensstemmelse med proceduren i stk. 4.

Agenturets tekniske og operationelle strategier og medlemsstaternes nationale strategier ▌tilpasses derefter om nødvendigt ▌.

Artikel 9

Integreret planlægning

1.   På grundlag af den flerårige strategiske politikcyklus for europæisk integreret grænseforvaltning, jf. artikel 8, fastlægger den europæiske grænse- og kystvagt en integreret planlægning for grænseforvaltning og tilbagesendelser, inklusive operationel planlægning, beredskabsplanlægning og planlægning af kapacitetsudviklingen og skal fastlægges i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 4.

2.  Medlemsstaterne og agenturet udarbejder operationelle planer for grænseforvaltning og tilbagesendelser. Medlemsstaternes operationelle planer vedrørende grænseafsnit med højt [og kritisk] indvirkningsniveau skal koordineres med nabomedlemsstater og med agenturet med henblik på at gennemføre de nødvendige grænseoverskridende foranstaltninger[6] og indføre støtte fra agenturet. For agenturets virksomhed fastlægges den operationelle planlægning for det følgende år i bilaget til det samlede programmeringsdokument, der er omhandlet i artikel 100, og for hver specifik operationel aktivitet via den operationelle plan, der er omhandlet i artikel 39 og artikel 75, stk. 3. De operationelle planer eller dele heraf kan klassificeres efter behov i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 og 2015/444.

3.  Medlemsstaterne vedtager en beredskabsplan for forvaltning af deres grænser og tilbagesendelse. I overensstemmelse med den nationale strategi for integreret grænseforvaltning skal beredskabsplanerne indeholde en beskrivelse af alle nødvendige foranstaltninger og ressourcer til eventuel kapacitetsforstærkning, herunder logistik og støtte både på nationalt plan og fra agenturet.

Den del af beredskabsplanerne, der kræver yderligere støtte fra den europæiske grænse- og kystvagt, udarbejdes i fællesskab af hver medlemsstat og agenturet i tæt samarbejde med nabomedlemsstater.

4.  Medlemsstaterne vedtager en plan for kapacitetsudvikling inden for grænseforvaltning og tilbagesendelse i overensstemmelse med deres nationale strategi for integreret grænseforvaltning. I kapacitetsudviklingsplanen beskrives det udviklingen på mellemlang og lang sigt af den nationale kapacitet til grænseforvaltning og tilbagesendelse.

Den nationale kapacitetsudviklingsplan skal omhandle udviklingen vedrørende hver komponent af den europæiske integrerede grænseforvaltning, navnlig rekrutterings- og uddannelsespolitikken for så vidt angå grænsevagter og tilbagesendelsesspecialister, erhvervelse og vedligeholdelse af udstyr samt de nødvendige forsknings- og udviklingsaktiviteter og de tilsvarende finansielle aspekter.

4a.  Hver plan omhandlet i stk. 3 og 4 skal omfatte det scenarie, på hvilket grundlag planen er udarbejdet. Scenarierne skal udledes af en risikoanalyse og afspejle den mulige udvikling i situationen ved de ydre grænser og på området illegal migration og de udfordringer, der er indkredset i den flerårige strategiske politikcyklus for europæisk integreret grænseforvaltning.

4b.  Metodologien og proceduren for udarbejdelse af de i stk. 3 og 4 omhandlede planer vedtages af agenturets bestyrelse efter høring af medlemsstaterne og på forslag af den administrerende direktør.

5.  Agenturet skal udarbejde en sammenfatning af de nationale kapacitetsudviklingsplaner og opstille en flerårig strategi for erhvervelse af agenturets udstyr, jf. artikel 63, og den flerårige planlægning af profiler til den europæiske grænse- og kystvagts stående korps.

Agenturet deler denne sammenfatning med medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på at identificere mulige synergier og muligheder for samarbejde på de forskellige områder, der er omfattet af kapacitetsudviklingsplanerne, herunder fælles indkøb. På grundlag af de konstaterede synergier kan agenturet opfordre medlemsstaterne til at deltage i opfølgningsaktioner med henblik på samarbejde.

6.  Agenturets bestyrelse mødes mindst en gang om året for at drøfte og godkende den europæiske grænse- og kystvagts kapacitetskøreplan. Den administrerende direktør fremsætter forslag til kapacitetskøreplanen på grundlag af en sammenfatning af de nationale planer for kapacitetsudvikling, idet der bl.a. tages hensyn til resultaterne af de risikoanalyser og sårbarhedsvurderinger, der er foretaget i henhold til artikel 33 og agenturets egne flerårige planer. Når kapacitetskøreplanen er godkendt af bestyrelsen, knyttes den som bilag til den tekniske og operationelle strategi.

KAPITEL II

Den europæiske grænse- og kystvagts virkemåde

Afdeling 1

Opgaver, der skal varetages af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

Artikel 10

Opgaver, der skal varetages af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

(1)  Agenturet skal udføre følgende opgaver ▌:

1.  overvågning af migrationsstrømme og foretagelse af risikoanalyser for så vidt angår alle aspekter af integreret grænseforvaltning

2.  overvågning af medlemsstaternes operationelle behov i forbindelse med gennemførelsen af tilbagesendelser, blandt andet ved at indsamle operationelle data

3.  foretagelse af en sårbarhedsvurdering, herunder en vurdering af medlemsstaternes kapacitet og beredskab med hensyn til at imødegå trusler og udfordringer ved de ydre grænser

4.   overvågning af forvaltningen af de ydre grænser ved hjælp af agenturets forbindelsesofficerer i medlemsstaterne

4a.  overvågning af efterlevelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med alle dets aktiviteter ved de ydre grænser og med tilbagesendelsesoperationer

5.  støtte til udviklingen og driften af Eurosurrammen

6.  bistand til medlemsstaterne i situationer, der kræver øget teknisk og operationel bistand ved de ydre grænser, ved at koordinere og tilrettelægge fælles operationer under hensyntagen til at nogle situationer kan indebære humanitære nødsituationer og redning til søs i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten

7.  bistand til medlemsstaterne i situationer, der kræver øget teknisk og operationel bistand ved de ydre grænser, ved at iværksætte hurtige grænseindsatser ved de ydre grænser i de medlemsstater, der står over for særlige og uforholdsmæssigt store udfordringer, under hensyntagen til at nogle situationer kan indebære humanitære nødsituationer og redning til søs i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten

8.  teknisk og operationel bistand i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 656/2014 og folkeretten til medlemsstater og tredjelande i forbindelse med eftersøgnings- og redningsoperationer vedrørende personer i havsnød, hvilket kan forekomme i forbindelse med grænseovervågningsoperationer til søs

9.  indsættelse af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps som oprettet ved denne forordning inden for rammerne af grænseforvaltningshold, migrationsstyringsstøttehold og indsatshold til brug ved tilbagesendelser i forbindelse med fælles operationer og hurtige grænseindsatser, tilbagesendelsesoperationer og tilbagesendelsesindsatser

10.  oprettelse af en pulje af teknisk udstyr, herunder en udstyrspulje til hurtig udrykning, der skal anvendes under fælles operationer, hurtige grænseindsatser og inden for rammerne af migrationsstyringsstøttehold samt i forbindelse med tilbagesendelsesoperationer og tilbagesendelsesindsatser

11.  udvikling og forvaltning, med bistand fra en intern kvalitetskontrolmekanisme af dets egen menneskelige og tekniske kapacitet til at bidrage til den europæiske grænse- og kystvagts stående korps og puljen af teknisk udstyr, herunder rekruttering og uddannelse af medarbejdere, der fungerer som holdmedlemmer

12.  støtte til holdene i hotspotområder ▌inden for rammerne af migrationsstyringsstøttehold i indsættelse af operationelt personale og teknisk udstyr med henblik på at yde bistand til screening, debriefing, identifikation og optagelse af fingeraftryk og i fastlæggelse af en procedure for viderehenvisning af og tilvejebringelse af indledende information til personer, som har behov for eller ønsker at ansøge om international beskyttelse, herunder en procedure for indkredsning af sårbare grupper, i samarbejde med Det Europæiske Asylstøttekontor og de kompetente nationale myndigheder

15.  bistand i alle faser af tilbagesendelsesprocessen, uden at tage stilling til grundlaget for tilbagesendelsesafgørelser, der alene henhører under medlemsstaternes ansvarsområde, og bistå med koordinering og tilrettelæggelse af tilbagesendelsesoperationer, yde teknisk og operationel støtte til implementering af forpligtelsen til at tilbagesende personer i udsendelsesposition såvel som teknisk og operativ støtte til tilbagesendelsesoperationer og -indsatser, herunder også under omstændigheder der kræver øget assistance;

17.  oprettelse af en pulje af observatører til brug ved tvangsmæssig tilbagesendelse

18.  indsættelse af indsatshold til brug ved tilbagesendelser under tilbagesendelsesindsatser

19.  samarbejde, inden for rammerne af de berørte agenturers respektive mandater, med Europol og Eurojust og støtte til medlemsstaterne i sammenhænge, der kræver øget teknisk og operationel bistand ved de ydre grænser for at bekæmpe ▌grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme

20.  samarbejde med Det Europæiske Asylstøttekontor i henhold til deres respektive mandater om bl.a. at fremme foranstaltninger, hvor tredjelandsstatsborgere, hvis ansøgning om international beskyttelse er blevet afvist ved en endelig afgørelse, sendes tilbage

20a.   samarbejde i henhold til sit mandat med Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder om at sikre en vedvarende og ensartet anvendelse af gældende EU-ret om grundlæggende rettigheder

21.  samarbejde med EU-Fiskerikontrolagenturet og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed inden for deres respektive mandater for at støtte de nationale myndigheder, der udfører kystvagtfunktioner, jf. artikel 70, herunder redning af liv, ved at levere tjenester, information, udstyr og uddannelse og ved at koordinere operationer med flere formål

22.  samarbejde med tredjelande på de områder, der er omfattet af forordningen, blandt andet ved en eventuel operationel indsættelse i tredjelande af grænseforvaltningshold ▌

24.  bistand til medlemsstaterne og tredjelande inden for rammerne af deres tekniske og operationelle samarbejde om forhold, der er omfattet af denne forordning

25.  bistand til medlemsstaterne og tredjelande til uddannelse af nationale grænsevagter, andet relevant personale og eksperter i tilbagesendelse, herunder gennem fastlæggelse af fælles uddannelsesstandarder og programmer, inklusive om grundlæggende rettigheder

26.  deltagelse i udviklingen og forvaltningen af forsknings- og innovationsaktiviteter, der er relevante for kontrollen ▌af de ydre grænser, herunder anvendelsen af avanceret overvågningsteknologi, og udvikling af egne pilotprojekter, hvor det er nødvendigt for gennemførelse af aktiviteter, der er omhandlet i denne forordning

26b.  udvikling af tekniske standarder for informationsudveksling

27.  støtte til udviklingen af tekniske standarder for udstyr på området grænsekontrol og tilbagesendelse, herunder for sammenkobling af systemer og net og af fælles minimumsstandarder for overvågning af de ydre grænser, i det omfang det er hensigtsmæssigt, i overensstemmelse med medlemsstaternes og Kommissionens ansvar

28.  oprettelse og vedligeholdelse af det kommunikationsnetværk, der er omhandlet i artikel 14

29.  udvikling og drift af informationssystemer, der gør det muligt at foretage hurtig og pålidelig udveksling af oplysninger om nye risici i forbindelse med forvaltningen af de ydre grænser, ulovlig indvandring og tilbagesendelse, i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2017/1725 og i tæt samarbejde med Kommissionen, EU-organer, -kontorer og -agenturer, samt det europæiske migrationsnetværk, der blev oprettet ved Rådets beslutning 2008/381/EF

30.  ydelse af den nødvendige bistand, når det er nødvendigt, til udvikling af et fælles miljø for udveksling af oplysninger, herunder interoperabilitet mellem systemer

30a.   efterlevelse af høje standarder for grænseforvaltning, der giver mulighed for gennemsigtighed og offentlig kontrol og under fuld overholdelse af de gældende retlige rammer, der sikrer overholdelse, beskyttelse og fremme af grundlæggende rettigheder

31.  forvaltning og drift af det elektroniske system for falske og ægte dokumenter, der er omhandlet i artikel 80, og støtte medlemsstaterne ved at yde støtte til tiltag til mere effektiv afdækning af dokumentfalsk

32.  udførelse af de opgaver og opfyldelse af de forpligtelser, der påhviler agenturet, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240(27) [forordningen om oprettelse af et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS)], og sikring af oprettelse og drift af den centrale ETIAS-enhed, jf. artikel 7 i nævnte forordning.

32b.  bistand til medlemsstaterne til at fremme passage af de ydre grænser.

(2)  Agenturet giver ▌meddelelse om forhold, der er omfattet af dets mandat. Det giver offentligheden nøjagtige, detaljerede, rettidige og fyldestgørende oplysninger om dets aktiviteter.

Kommunikationsaktiviteterne må ikke være til skade for de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, navnlig ikke ved at afsløre operative oplysninger, der, hvis de offentliggøres, vil bringe indfrielsen af operationernes mål i fare. Kommunikationsaktiviteterne skal gennemføres, uden at det berører artikel 91 og i overensstemmelse med de relevante kommunikations- og formidlingsplaner, som bestyrelsen har vedtaget, og i tæt samarbejde med andre agenturer, når det er hensigtsmæssigt.

Afdeling 2

Informationsudveksling og samarbejde

Artikel 11

Pligt til at samarbejde i god tro

Agenturet og medlemsstaternes nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning ▌, herunder kystvagter, i det omfang de udfører grænsekontrolopgaver, såvel som medlemsstaternes myndigheder med ansvar for tilbagesendelse, er omfattet af en forpligtelse til at samarbejde i god tro og til at udveksle oplysninger.

Artikel 12

Forpligtelse til at udveksle oplysninger

1.  Agenturet og de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning og tilbagesendelse, herunder kystvagter, i det omfang de udfører grænsekontrolopgaver, deler i overensstemmelse med denne forordning og andre relevante bestemmelser i EU-retten og national ret vedrørende udveksling af oplysninger rettidigt og på korrekt vis alle nødvendige oplysninger med henblik på at varetage de opgaver, de er pålagt i henhold til denne forordning ▌.

2.  Agenturet træffer alle passende foranstaltninger for at lette udvekslingen af de oplysninger, der er relevante for dets opgaver, med Kommissionen og medlemsstaterne ▌.

Agenturet udveksler oplysninger i det omfang, disse er relevante for udførelsen af dets opgaver, med andre relevante EU-agenturer med henblik på risikoanalyse, indsamling af statistiske data, vurdering af situationen i tredjelande, uddannelse om og støtte til medlemsstaterne til beredskabsplanlægning.

Med henblik på udveksling af oplysninger som omhandlet i stk. 1 og 2, skal agenturerne sammen udvikle de nødvendige redskaber og strukturer.

4.  Agenturet træffer alle nødvendige foranstaltninger for at lette udvekslingen af oplysninger, der er relevante for dets opgaver, med Irland og Det Forenede Kongerige, hvis de pågældende oplysninger vedrører de aktiviteter, de deltager i, jf. artikel 71 og artikel 98, stk. 5.

Artikel 13

Nationalt kontaktpunkt

1.  Medlemsstaterne udpeger et nationalt kontaktpunkt med henblik på kommunikation med agenturet om alle spørgsmål vedrørende agenturets aktiviteter, uden at dette dog indskrænker den rolle, som de nationale koordinationscentre, jf. stk. 21, udfylder. Det nationale kontaktpunkt skal kunne kontaktes til enhver tid og sikre rettidig formidling af alle oplysninger fra agenturet til alle relevante myndigheder i den pågældende medlemsstat, navnlig medlemmerne af bestyrelsen og det nationale koordinationscenter.

2.  Medlemsstaterne kan udpege op til to ansatte, der repræsenterer deres nationale kontaktpunkt, til at blive udsendt til agenturet som forbindelsesofficerer. Forbindelsesofficererne kan befordre kommunikation mellem det nationale kontaktpunkt og agenturet, herunder om nødvendigt deltagelse i relevante møder.

3.  Agenturet stiller de nødvendige lokaler i sine bygninger til rådighed og yder passende støtte til forbindelsesofficererne, således at de kan udføre deres opgaver. Alle andre omkostninger i forbindelse med udsendelsen af forbindelsesofficerer skal dækkes af medlemsstaten. Bestyrelsen præciserer de regler og betingelser, der gælder for indsættelsen, samt passende støtte.

Artikel 14

Kommunikationsnetværk

1.  Agenturet opretter et kommunikationsnetværk og sikrer dets funktion for derved at stille kommunikations- og analyseredskaber til rådighed og muliggøre udvekslingen af følsomme ikkeklassificerede og klassificerede oplysninger på sikker vis og i næsten realtid med og mellem de nationale koordinationscentre.

Alle systemer og applikationer, der anvender kommunikationsnetværket skal overholde alle EU-databeskyttelsesret i hele deres livscyklus.

Netværket skal være operationelt i alle døgnets timer alle ugens dage og skal muliggøre:

a)  bilaterale og multilaterale udvekslinger af oplysninger i næsten realtid

b)  audio- og videokonferencer

c)  sikker håndtering, lagring, overførsel og behandling af følsomme ikkeklassificerede oplysninger

d)  sikker håndtering, lagring, overførsel og behandling af EU-klassificerede oplysninger op til niveauet CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller tilsvarende nationale klassifikationsniveauer, som sikrer, at klassificerede oplysninger håndteres, lagres, videregives og behandles i en særskilt og behørigt akkrediteret del af kommunikationsnetværket.

2.  Agenturet yder teknisk støtte og sikrer, at kommunikationsnetværket er permanent tilgængeligt og kan understøtte de kommunikations- og informationssystemer, agenturet forvalter.

Artikel 15

Informationsudvekslingssystemer og applikationer, der forvaltes af agenturet

1.  Agenturet kan træffe alle nødvendige foranstaltninger for at lette udvekslingen af oplysninger, der er relevante for dets opgaver, med Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne og, når det er hensigtsmæssigt, med internationale organisationer og Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, jf. artikel 69, og tredjelande, jf. artikel 72.

2.  Agenturet udvikler, anvender og driver et informationssystem, der kan udveksle klassificerede og følsomme ikkeklassificerede oplysninger med disse aktører og udveksle personoplysninger, jf. ▌artikel 87-91, i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444(28), Kommissionens afgørelse 2015/443(29) og forordning (EU) 2018/1725.

3.  Agenturet anvender de informationssystemer, der er omhandlet i stk. 2, på kommunikationsnetværket, jf. artikel 14, når det er relevant.

4.  I forbindelse med tilbagesendelser ▌driver og vedligeholder agenturet en platform for integreret forvaltning af tilbagesendelse i overensstemmelse med artikel 50, stk. 1.

Artikel 16

Tekniske standarder for informationsudveksling

Agenturet udarbejder i samarbejde med medlemsstaterne tekniske standarder for:

a)  at sammenkoble kommunikationsnetværket med de nationale netværk, der anvendes til at oprette nationale situationsbilleder, og andre relevante informationssystemer med henblik på denne forordning

b)  at udvikle og skabe en grænseflade mellem agenturets og medlemsstaternes relevante systemer og softwareapplikationer til udveksling af oplysninger med henblik på denne forordning

c)  at udsende situationsbilleder og hvis hensigtsmæssigt specifikke situationsbilleder og sikre kommunikationen mellem medlemsstaternes ansvarlige nationale myndigheders relevante enheder og centre og med de hold, der indsættes af agenturet, ved brug af forskellige kommunikationsmidler såsom satellitkommunikation og radionetværk

d)  at indberette positionen for dets egne aktiver ved bedst muligt at udnytte den teknologiske udvikling af det satellitbaserede navigationssystem, der blev etableret inden for rammerne af Galileo-programmet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013▌.

Artikel 17

Informationssikring

Medlemsstaterne sikrer via deres nationale koordinationscenter og under de kompetente nationale myndigheders tilsyn, at deres nationale myndigheder, agenturer og andre organer i forbindelse med anvendelsen af kommunikationsnetværket og agenturets informationsudvekslingssystemer:

a)  har ordentlig og kontinuerlig adgang til de relevante systemer og netværk fra eller forbundet til agenturet

b)  efterlever de relevante tekniske standarder, der er omhandlet i artikel 16

c)  anvender sikkerhedsregler og -normer svarende til dem, der anvendes af agenturet til behandling af klassificerede oplysninger

d)  udveksler, behandler og lagrer følsomme ikkeklassificerede og klassificerede oplysninger i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse (EU) 2015/44/EU.

Afdeling 3

Eurosur

Artikel 18

Eurosur

Ved denne forordning oprettes Eurosur som en integreret ramme for udveksling af oplysninger og operationelt samarbejde internt i den europæiske grænse- og kystvagt for at forbedre situationskendskabet og øge reaktionskapaciteten med henblik på grænseforvaltning, herunder afsløring, forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet og bidrage til at sikre beskyttelsen af migranter og redde deres liv.

Artikel 19

Anvendelsesområdet for Eurosur

1.   Eurosur skal anvendes til ind- og udrejsekontrol ved autoriserede grænseovergangssteder og til overvågning af de ydre land-, sø- og luftgrænser, herunder overvågning, opdagelse, indkredsning, lokalisering, forhindring og pågribelse i forbindelse med uautoriserede grænsepassager med henblik på at opdage, forhindre og bekæmpe ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet og bidrage til at sikre beskyttelsen af migranter og redde deres liv.

2.   Eurosur skal ikke anvendes til retlige eller administrative foranstaltninger, der træffes, når en medlemsstats ansvarlige myndigheder har opfanget grænseoverskridende kriminelle aktiviteter eller pågrebet personer, der uautoriseret har passeret de ydre grænser.

Artikel 20

Eurosurs enkeltdele

1.  Med henblik på udvekslingen af oplysninger og samarbejdet på området grænsekontrol og under hensyntagen til nuværende samarbejds- og informationsudvekslingsmekanismer anvender medlemsstaterne og agenturet Eurosurrammen, der består af følgende enkeltdele:

a)  nationale koordinationscentre

b)  nationale situationsbilleder

c)  et europæisk situationsbillede, der omfatter afsnit af de ydre grænser med tilsvarende indvirkningsniveauer

d)  bestemte situationsbilleder

e)  Eurosurs fusionstjenester, der er omhandlet i artikel 29

f)  integreret planlægning i overensstemmelse med artikel 9 ▌.

2.   De nationale koordinationscentre forsyner via kommunikationsnetværket og relevante systemer agenturet med oplysninger fra deres nationale situationsbilleder og i givet fald fra specifikke situationsbilleder, som er nødvendige for udarbejdelsen og vedligeholdelsen af det europæiske situationsbillede.

3.   Agenturet giver via kommunikationsnetværket de nationale koordinationscentre ubegrænset adgang døgnet rundt alle ugens dage til bestemte situationsbilleder og til det europæiske situationsbillede.

Artikel 21

Nationalt koordinationscenter

1.   Hver medlemsstat udpeger, driver og opretholder et nationalt koordinationscenter, som sikrer koordineringen og udvekslingen af oplysninger mellem alle myndigheder med ansvar for kontrollen af de ydre grænser på nationalt plan samt med andre nationale koordinationscentre og agenturet. Hver medlemsstat underretter Kommissionen om oprettelsen af dens nationale koordinationscenter, og Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater og agenturet herom.

2.   Det nationale koordinationscenter er det eneste kontaktpunkt for udvekslingen af oplysninger og for samarbejdet med andre nationale koordinationscentre og med agenturet inden for rammerne af Eurosur, jf. dog artikel 13.

3.   Det nationale koordinationscenter skal:

a)  sikre rettidig udveksling af oplysninger og rettidigt samarbejde mellem alle nationale myndigheder med ansvar for kontrollen af de ydre grænser og med andre nationale koordinationscentre og agenturet

b)  sikre rettidig udveksling af oplysninger med eftersøgnings- og redningstjenester, retshåndhævende myndigheder samt asyl- og indvandringsmyndigheder og forvalte formidlingen af relevante oplysninger på nationalt plan

c)  bidrage til en effektiv og virkningsfuld forvaltning af ressourcer og personale

d)  udarbejde og ajourføre det nationale situationsbillede i henhold til artikel 26

e)  støtte koordinationen, planlægningen og gennemførelsen af nationale grænsekontrolaktiviteter

f)  koordinere det nationale grænsekontrolsystem i henhold til national lovgivning

g)  bidrage til regelmæssigt at måle virkningerne af de nationale grænsekontrolaktiviteter med henblik på denne forordning

h)  koordinere operationelle foranstaltninger med andre medlemsstater og tredjelande, uden at dette berører agenturets og de andre medlemsstaters beføjelser

i)  udveksle relevante oplysninger med de nationale indvandringsforbindelsesofficerer, hvis udpeget, gennem hensigtsmæssige strukturer etableret på nationalt niveau, med henblik på at bidrage til det europæiske situationsbillede og støtte grænsekontrolaktioner

j)  under de kompetente nationale myndigheders tilsyn, bidrage til informationssikring for de nationale og agenturets informationssystemer.

4.   Medlemsstaterne kan give regionale, lokale, funktionelle eller andre myndigheder, der er i stand til at træffe operationelle beslutninger, til opgave på deres respektive kompetenceområder at sikre situationskendskabet og reaktionskapaciteten, herunder de opgaver og kompetencer, der er omhandlet i artikel 21, stk. 3, litra c), e) og f).

5.  Medlemsstaternes beslutning om at overdrage opgaver i henhold til stk. 1 må ikke påvirke det nationale koordinationscenters kapacitet til at samarbejde og udveksle oplysninger med andre nationale koordinationscentre og agenturet.

6.   I tilfælde, der er fastsat forud på nationalt plan, kan det nationale koordinationscenter give en af de i stk. 1 omhandlede myndigheder beføjelse til at kommunikere og udveksle oplysninger med de regionale myndigheder eller det nationale koordinationscenter i en anden medlemsstat eller de kompetente myndigheder i et tredjeland, forudsat at den pågældende myndighed regelmæssigt informerer sit eget nationale koordinationscenter om denne kommunikation og udveksling af oplysninger.

7.   Det nationale koordinationscenter skal fungere døgnet rundt alle ugens dage.

Artikel 23

Eurosurhåndbogen

1.   Kommissionen, der bistås af et udvalg efter proceduren i artikel 117, stk. 2, vedtager i tæt samarbejde med agenturet og andre relevante EU-organer, -kontorer eller -agenturer en praktisk håndbog i gennemførelsen og forvaltningen af Eurosur ("håndbogen") og stiller den til rådighed for disse. Håndbogen skal indeholde tekniske og operationelle retningslinjer, henstillinger og bedste praksis, herunder om samarbejde med tredjelande. Kommissionen vedtager håndbogen i form af en henstilling.

2.   Kommissionen kan i samråd med medlemsstaterne og agenturet beslutte at klassificere dele af håndbogen som RESTREINT UE/EU RESTRICTED i overensstemmelse med reglerne i Kommissionens forretningsorden.

Artikel 24

Overvågning af Eurosur

1.  Agenturet og medlemsstaterne sikrer, at der indføres procedurer for at kontrollere Eurosurs tekniske og operationelle funktion i lyset af målene om at sikre et hensigtsmæssigt situationskendskab og en hensigtsmæssig reaktionskapacitet ved de ydre grænser.

2.  Agenturet overvåger til stadighed og kontinuerligt kvaliteten af den tjeneste, der tilbydes af kommunikationsnetværket, og kvaliteten af de data, der udveksles i Eurosursituationsbilledet.

3.  Agenturet sender kvalitetskontroloplysningerne til de nationale koordinationscentre og de relevante kommando- og kontrolstrukturer, der anvendes i forbindelse med agenturets drift som led i Eurosur-fusionstjenesterne. Disse oplysninger skal klassificeres RESTREINT UE/EU RESTRICTED.

Afdeling 4

Situationskendskab

Artikel 25

Situationsbilleder

(1)  De nationale situationsbilleder, det europæiske situationsbillede og det specifikke situationsbillede skal udarbejdes ved hjælp af indsamling, evaluering, sammenstilling, analyse, fortolkning, generering, visualisering og formidling af oplysninger.

De i stk. 1 omhandlede situationsbilleder skal omfatte følgende informationslag:

a)   et begivenhedslag, der omfatter ▌begivenheder og hændelser vedrørende ulovlig grænsepassage og grænseoverskridende kriminalitet og, såfremt de foreligger, oplysninger om uautoriserede sekundære bevægelser med henblik på at forstå tendenser, mængder og ruter

b)  et indsatslag, der omfatter oplysninger om operationer, herunder indsættelsesplanen, indsatsområdet, ▌position, tidspunkt, status og arten af de aktiver, der indgår i den operationelle plan

c)  et analyselag, der omfatter analyserede oplysninger, som er relevante med henblik på denne forordning, og navnlig for så vidt angår fastsættelsen af indvirkningsniveauerne for afsnit af de ydre grænser, herunder billeder og geodata, den vigtigste udvikling i situationen og indikatorer, analyserapporter og andre relevante underbyggende oplysninger.

2.   De i stk. 1 omhandlede situationsbilleder skal gøre det muligt at kortlægge og spore hændelser, operationer og tilsvarende analyser vedrørende situationer, hvor menneskers liv er i fare.

4.   Hvilke nærmere oplysninger, informationslagene i situationsbillederne skal indeholde, og reglerne for udarbejdelse af specifikke situationsbilleder fastlægges i en gennemførelsesretsakt, som vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 117, stk. 3.

Gennemførelsesretsakten skal præcisere, hvilken type oplysninger der skal fremlægges, hvilke enheder der er ansvarlige for indsamling, behandling, arkivering og fremsendelse af specifikke oplysninger, de maksimale frister for indberetning, datasikkerheds- og databeskyttelsesreglerne samt tilknyttede kvalitetskontrolmekanismer.

Artikel 26

Nationalt situationsbillede

1.   Det nationale koordinationscenter udarbejder et nationalt situationsbillede og ajourfører det for at give alle myndigheder med ansvar for grænsekontrol hensigtsmæssige, præcise og aktuelle oplysninger.

2.   Det nationale situationsbillede skal bestå af oplysninger, der er indsamlet fra følgende kilder:

a)  det nationale grænseovervågningssystem i henhold til national lovgivning

b)  stationære og mobile sensorer, der forvaltes af de nationale myndigheder med ansvar for overvågningen af de ydre grænser

c)  patruljer på grænseovervågning og andre overvågningsopgaver

d)  lokale, regionale og andre koordinationscentre

e)  andre relevante nationale myndigheder og systemer, herunder indvandringsforbindelsesofficerer, operationelle centre og kontaktpunkter

f)  ind- og udrejsekontrol

g)  agenturet

h)  nationale koordinationscentre i andre medlemsstater

i)  myndigheder i tredjelande på grundlag af bilaterale eller multilaterale aftaler og regionale netværk som omhandlet i artikel 75

j)  skibsrapporteringssystemer i henhold til deres respektive retsgrundlag

k)  andre relevante europæiske og internationale organisationer

l)  andre kilder.

3.   Det nationale koordinationscenter tildeler hver hændelse i begivenhedslaget i det nationale situationsbillede et enkelt vejledende indvirkningsniveau, der går fra "lavt" og "middelhøjt" til "højt" og "meget højt". Alle hændelser skal meddeles til agenturet.

4.   Det nationale koordinationscenter kan efter anmodning fra den ansvarlige nationale myndighed beslutte at begrænse adgangen til oplysninger vedrørende national sikkerhed, herunder militære aktiver efter "need-to-know" -princippet.

5.   De nationale koordinationscentre i nabomedlemsstater kan indbyrdes direkte og i næsten realtid udveksle situationsbilleder af tilstødende afsnit af de ydre grænser, herunder position og status for samt arten af egne aktiver, der opererer i tilstødende afsnit af de ydre grænser.

Artikel 27

Europæisk situationsbillede

1.   Agenturet udarbejder et europæisk situationsbillede og ajourfører det med henblik på at give de nationale koordinationscentre og Kommissionen hensigtsmæssige, præcise og aktuelle oplysninger og analyser, der omfatter de ydre grænser, området før grænsen og ulovlige sekundære bevægelser.

2.   Det europæiske situationsbillede skal bestå af oplysninger, der er indsamlet fra følgende kilder:

a)  nationale koordinationscentre og nationale situationsbilleder, i det omfang denne artikel kræver det, samt oplysninger og rapporter modtaget fra indvandringsforbindelsesofficerer

b)  agenturet samt oplysninger og rapporter, som dets forbindelsesofficerer forelægger i henhold til artikel 32 og 76

c)  Unionens delegationer og missioner og operationer inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik som omhandlet i artikel 69, stk. 1, litra k)

d)  andre relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer samt internationale organisationer som omhandlet i artikel 69

e)  myndigheder i tredjelande på grundlag af bilaterale eller multilaterale aftaler og regionale netværk som omhandlet i artikel 73 og samarbejdsordninger som omhandlet i artikel 74, stk. 1

f)  andre kilder.

3.   Begivenhedslaget i det europæiske situationsbillede skal omfatte oplysninger vedrørende:

a)  hændelser og andre begivenheder, der er indeholdt i begivenhedslaget i det nationale situationsbillede

b)  hændelser og andre begivenheder, der er indeholdt i de specifikke situationsbilleder, der er omhandlet i artikel 28

c)  hændelser i det indsatsområde, hvor agenturet koordinerer en fælles operation eller hurtig indsats, eller i et hotspot ▌.

4.   Indsatslaget i det europæiske situationsbillede skal indeholde oplysninger om de fælles operationer og hurtige indsatser, der koordineres af agenturet, og om hotspots, herunder opgaver, placering, status, varighed, oplysninger om de medlemsstater og andre aktører, der er involveret, daglige og ugentlige situationsrapporter, statistiske data og informationspakker til medierne.

5.   Oplysningerne om egne aktiver i indsatslaget i det europæiske situationsbillede kan om nødvendigt klassificeres som RESTREINT UE/EU RESTRICTED.

6.   I det europæiske situationsbillede tager agenturet hensyn til det indvirkningsniveau, som det nationale koordinationscenter har tildelt en specifik hændelse i det nationale situationsbillede. For alle hændelser, der indtræffer i området før grænsen, tildeler agenturet et enkelt vejledende indvirkningsniveau og underretter de nationale koordinationscentre.

Artikel 28

Specifikke situationsbilleder

1.   Agenturet og medlemsstaterne kan oprette og ajourføre specifikke situationsbilleder med henblik på at understøtte specifikke operationelle aktiviteter ved de ydre grænser eller udveksle oplysninger med internationale organisationer, Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer som omhandlet i artikel 69 eller tredjelande som fastsat i artikel 76 ▌.

2.   De specifikke situationsbilleder skal bestå af en delmængde af oplysninger fra de nationale og europæiske situationsbilleder.

3.   Retningslinjerne for udarbejdelse og deling af de specifikke situationsbilleder skal beskrives i den operationelle plan for de pågældende operationelle aktiviteter og i den bilaterale eller multilaterale aftale, når det specifikke situationsbillede er udarbejdet inden for rammerne af et bilateralt eller multilateralt samarbejde med tredjelande. Princippet om ophavsmandens samtykke finder anvendelse.

Artikel 29

Eurosurs fusionstjenester

1.   Agenturet koordinerer Eurosurs fusionstjenester med henblik på regelmæssigt at give de nationale koordinationscentre og Kommissionen og selv få oplysninger vedrørende de ydre grænser og området før grænsen på en pålidelig og omkostningseffektiv måde.

2.   Agenturet giver på anmodning af et nationalt koordinationscenter dette oplysninger om den anmodende medlemsstats ydre grænser og området før grænsen, der kan stamme fra:

a)  selektiv overvågning af udpegede havne og kyster i tredjelande, som ved hjælp af en risikoanalyse og oplysninger er blevet kortlagt som værende påstigningssteder eller transitsteder for fartøjer eller andre transportmidler, der anvendes til ulovlig indvandring eller grænseoverskridende kriminalitet

b)  lokalisering af fartøjer eller andre transportmidler i åbent hav og luftfartøjer, som mistænkes for at blive brugt til, eller som beviseligt bruges til ulovlig indvandring eller grænseoverskridende kriminalitet, inklusive i tilfælde af personer i havsnød med henblik på at sende disse oplysninger til de relevante kompetente myndigheder i forbindelse med eftersøgnings- og redningsoperationer

c)  overvågning af udpegede havområder for at opdage, indkredse og lokalisere fartøjer og andre transportmidler, som bliver brugt til, eller som mistænkes for at blive brugt til ulovlig indvandring eller grænseoverskridende kriminalitet, inklusive i tilfælde af personer i havsnød med henblik på at sende disse oplysninger til de relevante kompetente myndigheder i forbindelse med eftersøgnings- og redningsoperationer

ca)  overvågning af udpegede grænseområder i luftrummet med henblik på at opdage, indkredse og lokalisere luftfartøjer og andre former for udstyr, som bruges eller mistænkes for at blive brugt til ulovlig indvandring eller grænseoverskridende kriminalitet

d)  vurdering af omgivelserne i udpegede havområder og områder ved de ydre land- og luftgrænser for at optimere overvågnings- og patruljeringsaktiviteterne

e)  selektiv overvågning af udpegede områder før de ydre grænser, som ved hjælp af en risikoanalyse og oplysninger er blevet kortlagt som værende potentielle afrejse- eller transitsteder i forbindelse med ulovlig indvandring eller grænseoverskridende kriminalitet

f)  overvågning af tendenser, mængder og ruter hvad angår migrationsstrømme til og internt i Unionen

g)  medieovervågning, efterretninger indhentet fra åbne kilder og analyse af internetaktiviteter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 eller forordning (EU) 2016/679, alt efter relevans, for at forhindre ulovlig indvandring eller grænseoverskridende kriminalitet

h)  analyse af informationer, der stammer fra omfattende informationssystemer med henblik på at opdage ændringer i de ruter og metoder, der anvendes til ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet.

3.   Agenturet kan afvise en anmodning fra et nationalt koordinationscenter af tekniske, finansielle eller operationelle årsager. Agenturet meddeler i god tid det nationale koordinationscenter begrundelsen for et sådant afslag.

4.   Agenturet kan på eget initiativ anvende de i stk. 2 omhandlede overvågningsredskaber til indsamling af oplysninger om området før grænsen, som er relevante for det europæiske efterretningsbillede.

Afdeling 5

RISIKOANALYSE

Artikel 30

Risikoanalyse

1.  Agenturet overvåger migrationsstrømmene til Unionen og migrationstendenser, -mængde og -ruter internt i Unionen, samt tendenser og andre mulige udfordringer ved Unionens ydre grænser og med hensyn til tilbagesendelse. Med henblik herpå udarbejder agenturet ved en beslutning truffet af bestyrelsen på grundlag af et forslag fra den administrerende direktør en fælles integreret risikoanalysemodel, som skal anvendes af agenturet og medlemsstaterne. Den fælles integrerede risikoanalysemodel oprettes og ajourføres, om nødvendigt, på grundlag af resultatet af evalueringen af den flerårige strategiske politikcyklus for europæisk integreret grænseforvaltning, der er omhandlet i artikel 8, stk. 7. ▌

2.  Agenturet udarbejder generelle årlige risikoanalyser, der forelægges for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, i overensstemmelse med artikel 91, samt skræddersyede risikoanalyser for operationelle aktiviteter. Hvert andet år forelægger agenturet, i tæt samråd med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en strategisk risikoanalyse for europæisk integreret grænseforvaltning, der skal tages hensyn til ved udarbejdelsen af den flerårige strategiske politikcyklus for europæisk integreret grænseforvaltning. Personlige oplysninger skal anonymiseres i resultaterne af sådanne risikoanalyser.

3.  De i stk. 2 omhandlede risikoanalyser, som agenturet foretager på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne, skal dække alle aspekter, der er relevante for europæisk integreret grænseforvaltning, med henblik på udvikling af en forvarslingsmekanisme.

3a.   Agenturet offentliggør omfattende oplysninger om den fælles integrerede model for risikoanalyse.

4.  Medlemsstaterne sender agenturet alle nødvendige oplysninger vedrørende situationen, tendenser og mulige trusler ved de ydre grænser og på området tilbagesendelse. Medlemsstaterne sender regelmæssigt eller på agenturets anmodning alle relevante oplysninger såsom statistiske og operationelle oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med europæisk integreret grænseforvaltning og i overensstemmelse med artikel 98, stk. 2, litra e), samt oplysninger fra analyselaget i det nationale situationsbillede som fastsat i artikel 26 til agenturet.

5.  Resultaterne af risikoanalysen forelægges bestyrelsen og deles rettidigt og på korrekt vis med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne.

6.  Medlemsstaterne tager hensyn til resultaterne af risikoanalysen, når de planlægger deres operationer og aktiviteter ved de ydre grænser samt deres aktiviteter vedrørende tilbagesendelse.

7.  Agenturet indarbejder resultaterne af en fælles integreret risikoanalysemodel ved dets udformning af fælles grundlæggende uddannelsesprogrammer ▌.

Afdeling 6

Forebyggelse og reaktionskapacitet

Artikel 31

Opdeling af de ydre grænser i grænseafsnit

Hver medlemsstat opdeler med henblik på denne forordning sine ydre land- og søgrænser og, hvis det er relevant, luftgrænser i grænseafsnit, og underretter agenturet herom.

Enhver ændring af en medlemsstats grænseafsnit meddeles agenturet rettidigt for at sikre kontinuitet i agenturets risikoanalyse.

Artikel 32

Agenturets forbindelsesofficerer i medlemsstaterne

1.  Agenturet sikrer regelmæssig overvågning af alle medlemsstaternes forvaltning af de ydre grænser og tilbagesendelser ved hjælp af dets forbindelsesofficerer.

Agenturet kan beslutte, at en forbindelsesofficer skal dække op til fire medlemsstater, som geografisk ligger tæt på hinanden.

2.  Den administrerende direktør udpeger eksperter blandt agenturets vedtægtsomfattede personale, der indsættes som forbindelsesofficerer. Den administrerende direktør udarbejder på grundlag af en risikoanalyse og i samråd med de berørte medlemsstater et forslag vedrørende arten af og vilkårene for indsættelsen, hvilken medlemsstat eller region en forbindelsesofficer kan indsættes i, og eventuelle opgaver, som ikke er omfattet af stk. 3. Forslaget fra den administrerende direktør skal godkendes af bestyrelsen. Den administrerende direktør underretter den berørte medlemsstat om udpegelsen og fastsætter sammen med medlemsstaten, hvor den pågældende skal indsættes.

3.  Forbindelsesofficererne handler på agenturets vegne og har til opgave at fremme samarbejdet og dialogen mellem agenturet og de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning og tilbagesendelse, herunder kystvagter, i det omfang de udfører grænsekontrolopgaver. Forbindelsesofficererne har navnlig til opgave:

a)  at fungere som forbindelsesled mellem agenturet og de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning og tilbagesendelse, herunder kystvagter, i det omfang de udfører grænsekontrolopgaver

b)  at støtte indsamlingen af de oplysninger, som agenturet har anmodet om for at kunne overvåge ulovlig indvandring og foretage risikoanalyser som omhandlet i artikel 30

c)  at støtte indsamlingen af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 33, og som agenturet har anmodet om for at kunne foretage sårbarhedsvurderingen og udarbejde en rapport til dette formål som omhandlet i stk. 6

d)  at overvåge de foranstaltninger, medlemsstaterne træffer ved de grænseafsnit, der er tildelt et højt eller kritisk indvirkningsniveau, jf. artikel 35

e)  at bidrage til at fremme anvendelsen af gældende EU-ret vedrørende forvaltningen af de ydre grænser og tilbagesendelse, herunder hvad angår overholdelse af de grundlæggende rettigheder

b)  om nødvendigt at samarbejde med den ansvarlige for grundlæggende rettigheder med henblik på at bidrage til at fremme overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i agenturets arbejde i overensstemmelse med litra e)

f)  hvis det er muligt, at hjælpe medlemsstaterne med at udarbejde deres beredskabsplaner vedrørende grænseforvaltning

g)  at lette kommunikationen mellem medlemsstaten og agenturet, dele relevante oplysninger fra agenturet med medlemsstaten, herunder oplysninger om igangværende operationer

h)  regelmæssigt at rapportere direkte til den administrerende direktør om situationen ved de ydre grænser og den pågældende medlemsstats kapacitet til effektivt at håndtere situationen ved de ydre grænser samt rapportere om gennemførelsen af tilbagesendelsesoperationer til relevante tredjelande

i)  at overvåge de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer i forbindelse med en situation, der kræver en hurtig indsats ved de ydre grænser, jf. artikel 43

j)  at overvåge de foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet med hensyn til tilbagesendelse, og støtte indsamlingen af de oplysninger, som agenturet har brug for til at udføre de i artikel 49 omhandlede aktiviteter.

4.  Hvis den i stk. 3, litra h), omhandlede rapportering fra forbindelsesofficeren giver anledning til bekymring for så vidt angår et eller flere aspekter af relevans for den pågældende medlemsstat, underretter den administrerende direktør straks medlemsstaten.

5.  Med henblik på stk. 3 skal forbindelsesofficeren under overholdelse af de nationale og Unionens sikkerheds- og databeskyttelsesregler:

a)   modtage oplysninger fra det nationale koordinationscenter og det nationale situationsbillede, der udarbejdes i henhold til artikel 26

b)   holde regelmæssig kontakt med de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning og tilbagesendelse, herunder kystvagter, i det omfang de udfører grænsekontrolopgaver, samtidig med at de underretter det nationale kontaktpunkt, der er omhandlet i artikel 13.

6.  Forbindelsesofficerens rapport skal indgå som en del af sårbarhedsvurderingen, jf. artikel 33. Rapporten fremsendes til den pågældende medlemsstat.

7.  Forbindelsesofficererne tager ved udførelsen af deres opgaver kun imod instrukser fra agenturet.

Artikel 33

Sårbarhedsvurdering

1.  Agenturet udarbejder ved en afgørelse truffet af bestyrelsen på grundlag af et forslag fra den administrerende direktør en fælles metodologi for sårbarhedsvurderingen, der skal udarbejdes i tæt samarbejde med medlemsstaterne og Kommissionen. Denne skal omfatte objektive kriterier, ud fra hvilke agenturet skal foretage sårbarhedsvurderingen, hyppigheden af sådanne vurderinger og en beskrivelse af, hvordan på hinanden følgende sårbarhedsvurderinger skal gennemføres, og retningslinjerne for et effektivt system for kontrollere, at henstillingerne efterkommes.

2.  Agenturet overvåger og vurderer, hvorvidt medlemsstaterne har adgang til det tekniske udstyr, de systemer, kapaciteter, ressourcer og infrastrukturer samt det tilstrækkeligt kyndige og uddannede personale, der er nødvendigt for at kunne foretage grænsekontrol som fastsat i artikel 3, stk. 1, litra a). I den forbindelse vurderer agenturet de i artikel 9, stk. 4, omhandlede planer for kapacitetsudvikling med hensyn til deres kapacitet til at udføre grænsekontrol under hensyntagen til, at visse nationale kapaciteter til dels kan anvendes til andre formål end grænsekontrol. Med henblik på fremtidig planlægning gennemfører agenturet dette som en forebyggende foranstaltning på grundlag af en risikoanalyse, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 30, stk. 2. Agenturet foretager denne overvågning og vurdering mindst én gang om året, medmindre den administrerende direktør på basis af risikoanalyser eller en tidligere sårbarhedsvurdering beslutter andet. I alle tilfælde skal hver medlemsstat overvåges og vurderes mindst én gang hvert tredje år.

3.  Medlemsstaterne fremlægger på agenturets anmodning oplysninger om det tekniske udstyr, det personale og så vidt muligt de finansielle midler, der er til rådighed på nationalt plan til grænsekontrol, jf. dog artikel 9 ▌. Medlemsstaterne fremlægger endvidere på agenturets anmodning oplysninger om deres beredskabsplaner for grænseforvaltning.

4.  Formålet med sårbarhedsvurderingen er, at agenturet skal vurdere medlemsstaternes kapacitet og parathed til at håndtere nuværende og kommende udfordringer ▌ved de ydre grænser, navnlig for de medlemsstater, der står over for særlige og uforholdsmæssigt store udfordringer, indkredse de mulige umiddelbare konsekvenser ved de ydre grænser og efterfølgende konsekvenser for Schengenområdets funktion, og vurdere deres kapacitet til at bidrage til den europæiske grænse- og kystvagts stående korps og puljen af teknisk udstyr, herunder udstyrspuljen til hurtig udrykning, samt vurdere medlemsstaternes kapacitet til at modtage europæisk støtte i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3. Denne vurdering berører ikke Schengenevalueringsmekanismen.

5.  Agenturet vurderer i sårbarhedsvurderingen ▌medlemsstaternes kvalitative og kvantitative kapacitet til at udføre alle grænseforvaltningsopgaver, herunder deres kapacitet til at klare en potentiel situation, hvor der ankommer et stort antal personer til deres område.

6.  De foreløbige resultater af sårbarhedsvurderingen forelægges de berørte medlemsstater. De berørte medlemsstater kan fremsætte bemærkninger til denne vurdering.

7.  Om nødvendigt fremsætter den administrerende direktør i samråd med den berørte medlemsstat en henstilling, der fastlægger de nødvendige foranstaltninger, som den berørte medlemsstat skal træffe, og fristen for gennemførelsen af disse foranstaltninger. Den administrerende direktør opfordrer de berørte medlemsstater til at træffe de nødvendige foranstaltninger på grundlag af en handlingsplan udarbejdet af medlemsstaten i samråd med den administrerende direktør.

8.  Den administrerende direktør lægger resultaterne af sårbarhedsvurderingen til grund for henstillingerne om foranstaltninger til de berørte medlemsstater, idet der tages hensyn til agenturets risikoanalyse, den berørte medlemsstats bemærkninger og resultaterne af Schengenevalueringsmekanismen.

Foranstaltningerne bør have til formål at fjerne de sårbarheder, der er konstateret ved vurderingen, således at medlemsstaterne kan øge deres beredskab til at håndtere nuværende og kommende udfordringer ved de ydre grænser ved at udvide eller forbedre deres kapacitet, tekniske udstyr, systemer, ressourcer og beredskabsplaner. Den administrerende direktør kan tilbyde medlemsstaterne agenturets tekniske ekspertise til at støtte gennemførelsen af de pågældende foranstaltninger.

9.  Den administrerende direktør overvåger efterkommelsen af henstillingerne ved hjælp af regelmæssige rapporter fra medlemsstaterne baseret på de handlingsplaner, der er omhandlet i denne artikels stk. 7.

Hvis der er risiko for, at en medlemsstat efterkommer en henstilling med forsinkelse i forhold til den fastsatte tidsfrist, underretter den administrerende direktør straks den pågældende medlemsstats medlem af bestyrelsen og Kommissionen. I samråd med den pågældende medlemsstats medlem af bestyrelsen sender den administrerende direktør en forespørgsel til de relevante myndigheder i den pågældende medlemsstat om grundene til forsinkelsen og yder støtte til agenturet for at lette gennemførelsen af foranstaltningen.

10.  Hvis en medlemsstat ikke gennemfører de nødvendige foranstaltninger i henstillingen inden for den i denne artikels stk. 7 omhandlede frist, henviser den administrerende direktør sagen til bestyrelsen og underretter Kommissionen. Bestyrelsen vedtager på forslag af den administrerende direktør en afgørelse, der fastsætter de nødvendige foranstaltninger, som den berørte medlemsstat skal træffe, og fristen for gennemførelsen af disse foranstaltninger. Bestyrelsens afgørelse er bindende for medlemsstaten. Hvis medlemsstaten ikke gennemfører foranstaltningerne inden for den frist, der er fastsat i afgørelsen, underretter bestyrelsen Rådet og Kommissionen, og der kan iværksættes yderligere tiltag, jf. artikel 43.

11.  Resultaterne af sårbarhedsvurderingen, herunder en detaljeret redegørelse for resultatet af sårbarhedsvurderingen, foranstaltningerne truffet af medlemsstaterne og status for implementeringen af eventuelle tidligere henstillinger, sendes som fastsat i artikel 91 regelmæssigt og mindst én gang om året til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Artikel 34

Synergier mellem sårbarhedsvurderingen og Schengenevalueringsmekanismen

1.  Synergierne mellem sårbarhedsvurderinger og Schengenevalueringsmekanismen, der er indført ved forordning (EU) nr. 1053/2013, maksimeres med henblik på at skabe et bedre situationsbillede af, hvordan Schengenområdet fungerer, så man i videst muligt omfang undgår dobbeltarbejde på medlemsstaternes side og sikrer en bedre koordineret anvendelse af de relevante finansielle EU-instrumenter til støtte for forvaltningen af de ydre grænser.

2.  Med henblik på stk. 1 indfører Kommissionen og agenturet de ordninger, der er nødvendige for at sikre en regelmæssig, sikker og rettidig deling af alle oplysninger vedrørende resultaterne af sårbarhedsvurderinger og Schengenevalueringsmekanismen på området grænseforvaltning. Udvekslingsmekanismen skal omfatte rapporter om sårbarhedsvurderinger og besøg i forbindelse med Schengenevalueringer, efterfølgende henstillinger, handlingsplaner og eventuelle ajourføringer om gennemførelsen af medlemsstaternes handlingsplaner.

2a.  Med henblik på Schengenevalueringsmekanismen i forbindelse med forvaltningen af de ydre grænser deler Kommissionen resultaterne af sårbarhedsvurderingerne med alle medlemmer af de Schengenevalueringshold, der er involveret i evalueringen af den pågældende medlemsstat. Sådanne oplysninger betragtes som følsomme i den i forordning (EU) nr. 1053/2013 anvendte betydning og behandles i overensstemmelse hermed.

3.  De i stk. 2 omhandlede ordninger skal omfatte resultaterne af Schengenevalueringsmekanismen på området tilbagesendelse for at sikre, at agenturet fuldt ud har kendskab til de konstaterede mangler, således at det er i stand til at foreslå passende foranstaltninger til støtte for de pågældende medlemsstater i denne henseende.

Artikel 35

Fastsættelse af indvirkningsniveau for hvert afsnit af de ydre grænser

1.  På grundlag af agenturets risikoanalyse og sårbarhedsvurdering og efter aftale med den berørte medlemsstat fastsætter eller ændrer agenturet følgende indvirkningsniveauer for hvert afsnit af medlemsstaternes ydre land- og søgrænser og, hvis det er relevant, luftgrænser:

a)   lavt indvirkningsniveau, når de hændelser i tilknytning til ulovlig migration eller grænseoverskridende kriminalitet, der finder sted i det relevante grænseafsnit, har ubetydelig indvirkning på grænsesikkerheden

b)   middelhøjt indvirkningsniveau, når de hændelser i tilknytning til ulovlig migration eller grænseoverskridende kriminalitet, der finder sted i det relevante grænseafsnit, har moderat indvirkning på grænsesikkerheden

c)   højt indvirkningsniveau, når de hændelser i tilknytning til ulovlig indvandring eller grænseoverskridende kriminalitet, der finder sted i det relevante grænseafsnit, har betydelig indvirkning på grænsesikkerheden.

1a.   For hurtigt at kunne håndtere en krisesituation i et givet grænseafsnit, tildeler agenturet dette grænseafsnit et midlertidigt "kritisk" indvirkningsniveau – på grundlag af agenturets risikoanalyse og efter aftale med den pågældende medlemsstat – når de hændelser i tilknytning til ulovlig indvandring eller grænseoverskridende kriminalitet, der finder sted i det relevante grænseafsnit, har afgørende indvirkning på grænsesikkerheden i et sådant omfang, at de risikerer at bringe Schengenområdets funktion i fare.

2.  Tildelingen af indvirkningsniveauer baseres på den fælles integrerede risikoanalysemodel, der er omhandlet i artikel 30, stk. 1. Hvis der ikke er enighed mellem den berørte medlemsstat og agenturet om tildelingen, forbliver risikoniveauet for det pågældende grænseafsnit uændret.

Det nationale koordinationscenter vurderer løbende i tæt samarbejde med andre kompetente nationale myndigheder, om der er behov for at ændre indvirkningsniveauet for et grænseafsnit under hensyn til oplysningerne i det nationale situationsbillede og informerer agenturet herom.

3.  Agenturet visualiserer indvirkningsniveauerne for de ydre grænser i det europæiske situationsbillede.

Artikel 36

Reaktion svarende til indvirkningsniveau

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de grænsekontrolaktiviteter, der gennemføres ved de forskellige afsnit af de ydre grænser, svarer til det indvirkningsniveau, der er fastsat for dem, som følger:

a)   når der for et afsnit af den ydre grænse er fastsat et lavt indvirkningsniveau, organiserer de nationale myndigheder med ansvar for grænsekontrollen af de ydre grænser regelmæssig kontrol på grundlag af en risikoanalyse og sikrer, at der holdes tilstrækkeligt personale og ressourcer til rådighed i det grænseafsnit

b)   når der for et afsnit af den ydre grænse er fastsat et mellemhøjt indvirkningsniveau, sikrer de nationale myndigheder med ansvar for kontrollen af de ydre grænser, ud over de foranstaltninger, der er truffet i henhold til litra a), at der træffes passende kontrolforanstaltninger i dette grænseafsnit. Når der træffes sådanne kontrolforanstaltninger, underrettes det nationale koordinationscenter herom. Det nationale koordinationscenter koordinerer al støtte, jf. artikel 21, stk. 3

c)   når der for et afsnit af den ydre grænse er fastsat et højt indvirkningsniveau, sikrer den berørte medlemsstat, ud over de foranstaltninger, der er truffet i henhold til litra b), via det nationale koordinationscenter, at de nationale myndigheder, der opererer i det pågældende grænseafsnit, får den nødvendige støtte, og at der træffes skærpede kontrolforanstaltninger. Den berørte medlemsstat kan anmode agenturet om støtte med forbehold af kravene om, at der skal indledes fælles operationer eller hurtige indsatser i henhold til artikel 37.

1a.  Når der for et afsnit af den ydre grænse er fastsat et kritisk indvirkningsniveau, underretter agenturet Kommissionen herom. Under hensyntagen til agenturets løbende støtte skal den administrerende direktør ud over de foranstaltninger, der er truffet i henhold til litra c), udstede en henstilling ▌, jf. artikel 42, stk. 1. Den berørte medlemsstat skal reagere på anbefalingen i overensstemmelse med artikel 42, stk. 2.

2.  Det nationale koordinationscenter underretter regelmæssigt agenturet om de foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan i medfør af stk. 1, litra c), og stk. 1a.

3.  Når der er fastsat et mellemhøjt, højt eller kritisk indvirkningsniveau for et afsnit af den ydre grænse, som støder op til et grænseafsnit i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, med hvilket der er indgået aftaler eller oprettet regionale netværk, jf. artikel 73 og 74, kontakter det nationale koordinationscenter det nationale koordinationscenter i nabomedlemsstaten eller den kompetente myndighed i nabotredjelandet og sørger for at koordinere de nødvendige grænseoverskridende foranstaltninger med agenturet.

4.  Agenturet evaluerer sammen med den berørte medlemsstat fastsættelsen af indvirkningsniveauer og de tilsvarende foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan og EU-plan. Denne evaluering skal bidrage til agenturets sårbarhedsvurdering, jf. artikel 33.

Afdeling 7

Agenturets indsats ved de ydre grænser

Artikel 37

Agenturets indsats ved de ydre grænser

1.  En medlemsstat kan anmode agenturet om bistand til at opfylde sine forpligtelser med hensyn til kontrollen af de ydre grænser. Agenturet gennemfører også foranstaltninger som fastsat i artikel 42 og 43.

2.  Agenturet tilrettelægger passende teknisk og operationel bistand til værtsmedlemsstaten, og kan, idet det handler i overensstemmelse med den relevante EU-ret og folkeret, herunder princippet om non-refoulement, træffe en eller flere af følgende foranstaltninger:

a)   koordinere fælles operationer for én eller flere medlemsstater og indsætte den europæiske grænse- og kystvagts stående korps og teknisk udstyr

b)   tilrettelægge hurtige grænseindsatser og indsætte den europæiske grænse- og kystvagts stående korps og teknisk udstyr

c)   koordinere aktiviteter for én eller flere medlemsstater og tredjelande ved de ydre grænser, herunder fælles operationer med tilgrænsende tredjelande

d)   indsætte den europæiske grænse- og kystvagts stående korps inden for rammerne af migrationsstyringsstøtteholdene, blandt andet i hotspotområder ▌, herunder om nødvendigt yde teknisk og operationel bistand i forbindelse med tilbagesendelsesaktiviteter

e)   inden for rammerne af de operationer, der er omhandlet i nærværende stykkes litra a), b), og c), og i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 656/2014 og folkeretten yde teknisk og operationel bistand til medlemsstater og tredjelande i forbindelse med eftersøgnings- og redningsoperationer vedrørende personer i havsnød, hvilket kan forekomme i forbindelse med grænseovervågningsoperationer til søs

f)   give forrang til Eurosurs fusionstjenester.

3.  Agenturet finansierer eller medfinansierer de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 2, over sit budget i overensstemmelse med de finansielle bestemmelser, der gælder for agenturet.

4.  Hvis der opstår et væsentligt øget finansielt behov hos agenturet på grund af en situation ved de ydre grænser, underretter det straks Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen herom.

Artikel 38

Iværksættelse af fælles operationer og hurtige grænseindsatser ved de ydre grænser

1.  En medlemsstat kan anmode agenturet om at iværksætte fælles operationer for at klare kommende udfordringer, herunder ulovlig indvandring, nuværende og fremtidige trusler ved dens ydre grænser eller grænseoverskridende kriminalitet eller for at yde øget teknisk og operationel bistand og også anmode om de nødvendige profiler, herunder dem, der i relevant omfang kræver udøvende beføjelser, når den opfylder sine forpligtelser med hensyn til kontrol af de ydre grænser.

2.  Efter anmodning fra en medlemsstat, der står i en situation med særlige og uforholdsmæssigt store udfordringer, specielt når der til steder ved de ydre grænser ankommer et stort antal tredjelandsstatsborgere, som forsøger at indrejse på medlemsstatens område uden tilladelse, kan agenturet gennemføre en hurtig grænseindsats i et begrænset tidsrum på værtsmedlemsstatens område.

3.  Den administrerende direktør evaluerer, godkender og koordinerer medlemsstaternes forslag til fælles operationer. Forud for fælles operationer og hurtige grænseindsatser skal der foretages en grundig, pålidelig og ajourført risikoanalyse, som sætter agenturet i stand til at foretage en prioritering af de foreslåede fælles operationer og hurtige grænseindsatser, idet der tages hensyn til indvirkningen ved afsnit af den ydre grænse, jf. artikel 35, og de disponible ressourcer.

4.  Målene for en fælles operation eller en hurtig grænseindsats kan nås som en del af en operation med flere formål. Sådanne operationer kan involvere kystvagtopgaver og forebyggelse af grænseoverskridende kriminalitet, der fokuserer på bekæmpelse af smugling af migranter eller menneskehandel, og migrationsstyring, der fokuserer på identifikation, registrering, debriefing og tilbagesendelse.

Artikel 39

Operationel plan for fælles operationer

1.  Som forberedelse af en fælles operation udarbejder den administrerende direktør i samarbejde med værtsmedlemsstaten en liste over det tekniske udstyr, det personale og de profiler, der er behov for, herunder de gennemførelsesbeføjelser, hvis det er relevant, der gives tilladelse til i overensstemmelse med artikel 83, stk. 1a, under hensyntagen til værtsmedlemsstatens disponible ressourcer og værtsmedlemsstatens anmodning som omhandlet i artikel 38. På grundlag af disse elementer fastlægger agenturet en pakke bestående af teknisk og operationel forstærkning samt kapacitetsopbyggende aktiviteter, som skal medtages i den operationelle plan.

2.  Den administrerende direktør udarbejder en operationel plan for fælles operationer ved de ydre grænser. Den administrerende direktør og værtsmedlemsstaten indgår rettidigt i tæt samråd med de deltagende medlemsstater aftale om den operationelle plan med detaljeret angivelse af de organisatoriske og proceduremæssige aspekter af den fælles operation.

3.  Den operationelle plan er bindende for agenturet, værtsmedlemsstaten og de deltagende medlemsstater. Den skal omfatte alle de aspekter, der anses for nødvendige for at gennemføre den fælles operation, blandt andet:

a)   en beskrivelse af situationen inkl. modus operandi og formålene med indsættelsen, herunder det operationelle mål

b)   den forventede varighed af den fælles operation, der er nødvendig for at nå dens mål

c)   det geografiske område, hvor den fælles operation skal finde sted

d)   en beskrivelse af opgaver, herunder opgaver, der kræver udøvende beføjelser, ansvarsområder, herunder for så vidt angår overholdelsen af de grundlæggende rettigheder og databeskyttelseskravene, og særlige instrukser til holdene, herunder om tilladte søgninger i databaser og tilladte tjenestevåben samt tilladt ammunition og udstyr i værtsmedlemsstaten

e)   sammensætningen af holdene samt indsættelsen af andet relevant personale

f)   bestemmelser om kommando og kontrol, herunder angivelse af navn og rang for de af værtsmedlemsstatens grænsevagter, der har ansvaret for samarbejdet med holdmedlemmerne og agenturet, navnlig navn og rang for de grænsevagter, som har kommandoen i indsættelsesperioden, og holdmedlemmernes plads i kommandoleddene

g)   det tekniske udstyr, der skal anvendes under den fælles operation, herunder særlige krav såsom betingelser for brug, det mandskab, der er anmodet om, transport og anden logistik samt finansielle bestemmelser

h)   detaljerede bestemmelser for agenturets øjeblikkelige rapportering om hændelser til bestyrelsen og relevante nationale myndigheder

i)   en rapporterings- og evalueringsordning med benchmarks for evalueringsrapporten, herunder med hensyn til beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, og en endelig frist for indgivelse af den endelige evalueringsrapport

j)   med hensyn til operationer til søs, specifikke oplysninger angående relevant jurisdiktionskompetence og gældende ret for det geografiske område, hvor den fælles operation finder sted, herunder henvisninger til national rets, folkerettens og EU-rettens regler om opbringning, redning til søs og ilandsætning. I den forbindelse skal den operationelle plan udarbejdes i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 656/2014

k)   vilkårene for samarbejde med tredjelande, andre EU-organer, -kontorer og -agenturer eller internationale organisationer

l)   generelle instrukser om, hvordan der sikres beskyttelse af de grundlæggende rettigheder under agenturets operationelle aktiviteter og procedurer, hvorved personer med behov for international beskyttelse, ofre for menneskehandel, uledsagede mindreårige og sårbare personer henvises til de kompetente nationale myndigheder med henblik på passende bistand

m)   procedurer for oprettelse af en mekanisme for modtagelse og videresendelse til agenturet af klager over alle personer, som deltager i en af agenturets operationelle aktiviteter, herunder grænsevagter eller andet relevant personale i værtsmedlemsstaten og holdmedlemmer, med påstand om krænkelser af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med deres deltagelse i en af agenturets operationelle aktiviteter

n)   logistiske ordninger, herunder information om arbejdsvilkår og forholdene i de områder, hvor der er planer om at gennemføre en fælles operation.

4.  Alle ændringer og tilpasninger af den operationelle plan skal godkendes af den administrerende direktør og værtsmedlemsstaten efter høring af de deltagende medlemsstater. Agenturet sender straks en kopi af den ændrede eller tilpassede operationelle plan til de deltagende medlemsstater.

5.  Bestemmelserne i denne artikel finder tilsvarende anvendelse på alle agenturets operationer.

Artikel 40

Procedure for iværksættelse af en hurtig grænseindsats

1.  En medlemsstats anmodning om iværksættelse af en hurtig grænseindsats skal indeholde en beskrivelse af situationen, mulige mål og forudsete behov samt de nødvendige profiler, herunder dem, der i relevant omfang kræver udøvende beføjelser. Den administrerende direktør kan om nødvendigt straks sende eksperter fra agenturet, som skal vurdere situationen ved den pågældende medlemsstats ydre grænser.

2.  Den administrerende direktør informerer straks bestyrelsen om en anmodning fra en medlemsstat om at iværksætte en hurtig grænseindsats.

3.  Når den administrerende direktør træffer afgørelse om en medlemsstats anmodning, tager den pågældende hensyn til resultaterne af agenturets risikoanalyser og analyselaget i det europæiske situationsbillede og resultatet af sårbarhedsvurderingen, jf. artikel 33, og alle andre relevante oplysninger fra den pågældende medlemsstat eller en anden medlemsstat.

3a.  Den administrerende direktør vurderer straks mulighederne for omfordeling af disponible holdmedlemmer fra den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, navnlig agenturets vedtægtsomfattede personale og det operationelle personale, der er udstationeret fra medlemsstaterne, i andre operationelle områder. Den administrerende direktør vurderer også de yderligere behov for at indsætte operationelt personale i overensstemmelse med artikel 58 og, når disse ressourcer inden for de krævede profiler er opbrugt, til at aktivere udrykningsstyrken til hurtig grænseindsats, jf. artikel 58a.

4.  Den administrerende direktør træffer afgørelse om anmodningen om at iværksætte en hurtig grænseindsats senest to arbejdsdage fra datoen for modtagelsen af anmodningen. Den administrerende direktør underretter samtidigt skriftligt den anmodende medlemsstat og bestyrelsen herom. Afgørelsen skal indeholde oplysninger om de vigtigste grunde, som den er baseret på. ▌

4a.  Samtidig underretter den administrerende direktør medlemsstaterne om muligheden for at anmode om yderligere operationelt personale i overensstemmelse med artikel 58 og, hvis det er relevant, artikel 58a ved at angive, hvor mange operationelle medarbejdere og profiler der eventuelt skal stilles til rådighed af den enkelte medlemsstat.

5.  Hvis den administrerende direktør beslutter at iværksætte en hurtig grænseindsats, indsætter den pågældende disponible grænseforvaltningshold fra den europæiske grænse- og kystvagts stående korps og udstyr fra puljen af teknisk udstyr, jf. artikel 64, og beslutter om nødvendigt, om der skal udsendes øjeblikkelig forstærkning fra et eller flere grænseforvaltningshold, jf. artikel 58.

6.  Den administrerende direktør udarbejder og vedtager sammen med værtsmedlemsstaten straks og under alle omstændigheder senest tre arbejdsdage efter datoen for beslutningen herom en operationel plan, jf. artikel 39, stk. 3.

7.  Så snart den operationelle plan er blevet godkendt og stillet til rådighed for medlemsstaterne, indsætter den administrerende direktør ▌straks det operationelle personale, der er til rådighed, ved hjælp af omfordelinger fra andre operationelle områder eller andre opgaver.

8.  Parallelt med den i stk. 7 omhandlede indsættelse, og hvis det er nødvendigt for at sikre øjeblikkelig forstærkning af de grænseforvaltningshold, der er omfordelt fra andre områder eller andre opgaver, anmoder den administrerende direktør hver medlemsstat om at angive antallet af og profilerne for de yderligere medarbejdere, der skal indsættes fra deres nationale lister med henblik på kortvarig indsættelse, jf. artikel 58. Disse oplysninger skal sendes skriftligt til de nationale kontaktpunkter og skal angive den dato, hvor indsættelsen skal finde sted. Der fremsendes også en kopi af den operationelle plan.

8a.  Hvis der opstår en situation, hvor de ressourcer, der er beskrevet i denne artikels stk. 5 og 8, er utilstrækkelige, kan den administrerende direktør aktivere udrykningsstyrken til hurtig grænseindsats ved at anmode hver medlemsstat om det antal supplerende personale og de profiler, der skal indsættes i henhold til artikel 58a.

8b.  De oplysninger, der henvises til i stk. 8 og 8a, sendes skriftligt til de nationale kontaktpunkter og angiver den dato, på hvilken indsættelsen fra hver kategori skal finde sted. En kopi af den operationelle plan fremsendes også til de nationale kontaktpunkter.

9.  Medlemsstaterne sikrer, at antallet af operationelle medarbejdere og deres profiler straks stilles til rådighed for agenturet med henblik på at sikre en komplet indsættelse, jf. artikel 58 og, når det er relevant, artikel 58a.

10.  Indsættelsen af de første grænseforvaltningshold, der omfordeles fra andre områder og opgaver, skal finde sted senest fem arbejdsdage efter den dato, hvor den administrerende direktør og værtsmedlemsstaten indgik aftale om den operationelle plan. Indsættelsen af yderligere grænseforvaltningshold finder om nødvendigt sted senest 12 arbejdsdage efter den dato, hvor der blev opnået enighed om den operationelle plan.

11.  Når der skal foretages en hurtig grænseindsats, overvejer den administrerende direktør i samråd med bestyrelsen straks prioriteterne med hensyn til agenturets igangværende og planlagte fælles operationer ved andre ydre grænser, så der sikres en mulig omfordeling af ressourcer til de områder ved de ydre grænser, hvor der er størst behov for en styrket indsættelse.

Artikel 41

Migrationsstyringsstøttehold

1.  Hvis en medlemsstat står over for uforholdsmæssigt store migrationsmæssige udfordringer i særlige hotspotområder langs dens ydre grænser, som er karakteriseret ved store indadgående blandede migrationsstrømme, kan den pågældende medlemsstat anmode om teknisk og operationel forstærkning fra migrationsstyringsstøttehold bestående af eksperter fra de relevante EU-agenturer, som skal operere i overensstemmelse med deres mandater.

Den pågældende medlemsstat indgiver en anmodning om forstærkning og en behovsvurdering til Kommissionen. På grundlag af den pågældende medlemsstats behovsvurdering fremsender Kommissionen anmodningen til agenturet, Det Europæiske Asylstøttekontor, Europol og andre relevante EU-agenturer, hvis det er relevant.

2.  De relevante EU-agenturer vurderer i overensstemmelse med deres respektive mandat en medlemsstats anmodning om forstærkning og dennes behov med henblik på at fastlægge en omfattende forstærkningspakke bestående af forskellige aktiviteter, der koordineres af de relevante EU-agenturer, og som den pågældende medlemsstat skal godkende. Denne proces koordineres af Kommissionen.

3.  Kommissionen fastlægger i samarbejde med værtsmedlemsstaten og de relevante EU-agenturer, under hensyntagen til deres respektive mandater, vilkårene for samarbejde i hotspotområdet og er ansvarlig for koordineringen af migrationsstyringsholdenes aktiviteter.

4.  Den tekniske og operationelle forstærkning, der ydes i overensstemmelse med artikel 83 og under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder, af operationelt personale fra det stående korps inden for rammerne af migrationsstyringsstøtteholdene kan omfatte:

a)   under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder, bistand til screening af tredjelandsstatsborgere ved ankomsten til de ydre grænser, herunder identifikation, registrering og debriefing af disse tredjelandsstatsborgere og på medlemsstatens anmodning optagelse af tredjelandsstatsborgernes fingeraftryk ▌, idet der informeres om formålet med disse procedurer

b)   tilvejebringelse af indledende information til personer, som ønsker at ansøge om international beskyttelse, og den videre henvisning af dem til den berørte medlemsstats kompetente nationale myndigheder eller eksperter, der er indsat af Det Europæiske Asylstøttekontor

c)   teknisk og operationel bistand på området tilbagesendelse, jf. artikel 49, herunder ▌forberedelse og tilrettelæggelse af tilbagesendelsesoperationer ▌

d)   det nødvendige tekniske udstyr.

6.  Migrationsstyringsstøtteholdene skal om nødvendigt omfatte personale med ekspertise inden for beskyttelse af børn, menneskehandel, beskyttelse mod kønsbaseret forfølgelse og/eller grundlæggende rettigheder ▌.

Artikel 42

Foreslåede aktioner ved de ydre grænser

1.  På grundlag af resultaterne af sårbarhedsvurderingen eller når en kritisk indvirkning henføres til et eller flere eksterne grænseafsnit, og under hensyntagen til de relevante elementer i medlemsstatens beredskabsplaner, agenturets risikoanalyse og analyselaget i det europæiske situationsbillede henstiller den administrerende direktør til den pågældende medlemsstat at indlede, gennemføre eller tilpasse fælles operationer eller hurtige grænseindsatser eller enhver anden relevant indsats fra agenturets side som fastsat i artikel 37.

2.  Den pågældende medlemsstat efterkommer henstillingen fra den administrerende direktør, jf. stk. 1, inden for seks arbejdsdage. I tilfælde af et negativt svar vedrørende de foreslåede foranstaltninger fremlægger medlemsstaten de begrundelser, der ligger til grund for dette svar. Den administrerende direktør underretter straks bestyrelsen og Kommissionen om de foreslåede foranstaltninger og om begrundelserne for det negative svar med henblik på at vurdere, om der kan kræves hasteforanstaltninger i henhold til artikel 43.

Artikel 43

Situationer ved de ydre grænser, der kræver en hurtig indsats

1.  Hvis kontrollen ved de ydre grænser bliver så ineffektiv, at det vil kunne bringe Schengenområdets funktion i fare, fordi:

a)   en medlemsstat ikke træffer de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med ▌bestyrelsens afgørelse, jf. artikel 33, stk. 10, eller

b)   en medlemsstat, der står over for særlige og uforholdsmæssigt store udfordringer ved de ydre grænser, enten ikke har anmodet om tilstrækkelig bistand fra agenturet i henhold til artikel 38, 40, 41 eller 42 eller ikke tager de nødvendige skridt til gennemførelse af tiltag efter disse artikler,

kan Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen ▌træffe afgørelse ved brug af en gennemførelsesretsakt, hvori de foranstaltninger, som agenturet skal gennemføre for at afhjælpe disse risici, fastsættes, og hvori det kræves, at den berørte medlemsstat samarbejder med agenturet om gennemførelsen af disse foranstaltninger.

▌Kommissionen hører agenturet, inden den fremsætter sit forslag.

2.  Hvis der opstår en situation, der kræver en hurtig indsats, underrettes Europa-Parlamentet ▌straks herom og om alle efterfølgende foranstaltninger og afgørelser, der træffes vedrørende situationen.

3.  For at afhjælpe risikoen for at bringe Schengenområdet i fare skal den i stk. 1 omhandlede rådsafgørelse omfatte én eller flere af følgende foranstaltninger, der træffes af agenturet:

a)   tilrettelægge og koordinere hurtige grænseindsatser og indsætte den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, herunder hold fra udrykningsstyrkerne til hurtig grænseindsats

b)   indsætte den europæiske grænse- og kystvagts stående korps inden for rammerne af migrationsstyringsstøttehold i særlige hotspotområder

c)   koordinere aktiviteter for én eller flere medlemsstater og tredjelande ved de ydre grænser, herunder fælles operationer med tilgrænsende tredjelande

d)   indsætte teknisk udstyr

e)   tilrettelægge tilbagesendelsesindsatser.

4.  Den administrerende direktør skal senest to arbejdsdage efter datoen for vedtagelsen af den i stk. 1 omhandlede rådsafgørelse:

a)   træffe afgørelse om de tiltag, der skal tages med henblik på den praktiske gennemførelse af de foranstaltninger, der er anført i nævnte afgørelse, herunder det tekniske udstyr og antallet af og profilerne for de operationelle medarbejdere, der kræves for at nå målene for nævnte afgørelse

b)   udarbejde et udkast til den operationelle plan og forelægge det for de berørte medlemsstater.

5.  Den administrerende direktør og den berørte medlemsstat indgår aftale om den operationelle plan senest tre arbejdsdage fra datoen for forelæggelsen af udkastet.

6.  Agenturet indsætter straks og under alle omstændigheder senest fem arbejdsdage fra datoen for fastlæggelsen af den operationelle plan det nødvendige operationelle personale fra den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, jf. artikel 55, med henblik på den praktiske gennemførelse af de foranstaltninger, der er anført i den i stk. 1 omhandlede rådsafgørelse. Der indsættes yderligere hold, i det omfang det er nødvendigt, i anden fase og under alle omstændigheder senest 12 arbejdsdage fra fastlæggelsen af den operationelle plan.

7.  Agenturet og medlemsstaterne sender straks og under alle omstændigheder inden 10 arbejdsdage fra datoen for fastlæggelsen af den operationelle plan det fornødne tekniske udstyr med kompetent personale til indsættelsesbestemmelsesstedet med henblik på den praktiske gennemførelse af de foranstaltninger, der er anført i den i stk. 1 omhandlede rådsafgørelse.

Yderligere teknisk udstyr indsættes, i det omfang det er nødvendigt, i anden fase, jf. artikel 64.

8.  Den berørte medlemsstat efterkommer den i stk. 1 omhandlede rådsafgørelse. Med henblik herpå samarbejder den straks med agenturet og tager de nødvendige skridt, navnlig ved at efterkomme forpligtelserne i artikel 44, 83 og 84, til at lette gennemførelsen af nævnte afgørelse og den praktiske gennemførelse af de foranstaltninger, der er fastsat i afgørelsen og i den operationelle plan, som der er indgået aftale om med den administrerende direktør.

9.  I overensstemmelse med artikel 58 og, når det er relevant, artikel 40, stiller medlemsstaterne det operationelle personale som fastsat af den administrerende direktør, jf. nærværende artikels stk. 4, til rådighed.

Kommissionen overvåger gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastlagt i den i stk. 1 nævnte rådsafgørelse, og de foranstaltninger, som agenturet har truffet med henblik herpå. Hvis den berørte medlemsstat ikke efterkommer den i stk. 1 omhandlede rådsafgørelse inden for 30 dage og ikke samarbejder med agenturet i medfør af nærværende artikels stk. 8, kan Kommissionen iværksætte den i artikel 29 i forordning (EU) 2016/399 omhandlede procedure.

Artikel 44

Instrukser til holdene

1.  Under indsættelsen af grænseforvaltningsholdene, indsatsholdene til brug ved tilbagesendelser og migrationsstyringsstøtteholdene udsteder værtsmedlemsstaten eller – hvis der er tale om samarbejde med et tredjeland, i overensstemmelse med statusaftalen – det berørte tredjeland, instrukser til holdene i overensstemmelse med den operationelle plan.

2.  Agenturet kan via sin koordinationsansvarlige meddele værtsmedlemsstaten sine holdninger til de instrukser, der gives til holdene. I sådanne tilfælde tager værtsmedlemsstaten hensyn hertil og respekterer dem så vidt muligt.

3.  Hvis instrukserne til holdene ikke er i overensstemmelse med den operationelle plan, rapporterer den koordinationsansvarlige det straks til den administrerende direktør, som om nødvendigt kan træffe foranstaltninger i henhold til artikel 47, stk. 3.

4.  Holdmedlemmerne overholder under udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser fuldt ud de grundlæggende rettigheder, herunder retten til adgang til asylprocedurer, og respekterer den menneskelige værdighed, samtidig med at de retter særlig opmærksomhed mod sårbare personer. De foranstaltninger, der træffes under udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser, skal stå i et rimeligt forhold til målene for disse foranstaltninger. De må under udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser ikke diskriminere personer på grund af bl.a. køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering som fastsat i artikel 21 i chartret.

5.  De holdmedlemmer, der ikke er agenturets vedtægtsomfattede medarbejdere, kan fortsat pålægges disciplinærforanstaltninger af deres oprindelsesmedlemsstat. Oprindelsesmedlemsstaten fastsætter bestemmelser om passende disciplinære eller andre foranstaltninger i overensstemmelse med sin nationale lovgivning vedrørende tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder eller forpligtelser vedrørende international beskyttelse under udførelsen af enhver af agenturets operationelle aktiviteter.

6.  Holdmedlemmer, der tilhører Agenturets vedtægtsmæssige personale, er underlagt disciplinære foranstaltninger i overensstemmelse med personalevedtægten og de foranstaltninger, der er fastsat i den tilsynsmekanisme, der er omhandlet i artikel 56, stk. 3a, litra a).

Artikel 45

Den koordinationsansvarlige

1.  Agenturet sikrer den operationelle gennemførelse af alle de organisatoriske aspekter under de fælles operationer, pilotprojekter og hurtige grænseindsatser, herunder tilstedeværelsen af vedtægtsomfattede medlemmer af agenturets personale.

2.  Den administrerende direktør udpeger en eller flere eksperter fra agenturets vedtægtsomfattede personale, der skal indsættes som koordinationsansvarlig(e) for hver fælles operation eller hurtig grænseindsats, jf. dog artikel 60. Den administrerende direktør underretter værtsmedlemsstaten om udpegelsen.

3.  Den koordinationsansvarlige handler på agenturets vegne med hensyn til alle aspekter af indsættelsen af holdene. Den koordinationsansvarlige har til opgave at fremme samarbejdet og koordinationen mellem værtsmedlemsstater og de deltagende medlemsstater. Mindst én observatør af de grundlæggende rettigheder skal bistå og rådgive den koordinationsansvarlige. Den koordinationsansvarlige skal navnlig:

a)   fungere som forbindelsesled mellem agenturet, værtsmedlemsstaten og medlemmerne af de europæiske grænse- og kystvagthold og yde bistand på vegne af agenturet i alle spørgsmål vedrørende betingelserne for deres indsættelse i holdene

b)   overvåge, at den operationelle plan gennemføres korrekt, herunder hvad angår beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i samarbejde med observatørerne af de grundlæggende rettigheder, og rapportere til agenturets administrerende direktør herom

c)   handle på agenturets vegne i forbindelse med alle aspekter af indsættelsen af dets hold og rapportere til agenturet om alle disse aspekter

d)   rapportere til den administrerende direktør, hvis instrukserne til holdene fra værtsmedlemsstaterne ikke er i overensstemmelse med den operationelle plan, navnlig med hensyn til de grundlæggende rettigheder, og hvis det er relevant, foreslå den administrerende direktør at overveje at træffe afgørelse efter artikel 47.

4.  I forbindelse med fælles operationer eller hurtige grænseindsatser kan den administrerende direktør give den koordinationsansvarlige beføjelse til at bistå med at løse eventuelle uoverensstemmelser om gennemførelsen af den operationelle plan og indsættelsen af hold.

Artikel 46

Omkostninger

1.  Agenturet dækker fuldt ud følgende omkostninger, som afholdes af medlemsstaterne, når de stiller operationelt personale til rådighed til kortvarig indsættelse som holdmedlemmer af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps i medlemsstaterne og i tredjelande, jf. artikel 58, eller i medlemsstaterne, jf. artikel 58a:

a)   rejseomkostninger fra oprindelsesmedlemsstaten til værtsmedlemsstaten og fra værtsmedlemsstaten til oprindelsesmedlemsstaten og internt i værtsmedlemsstaten med henblik på indsættelsen eller omfordeling inden for den pågældende værtsmedlemsstat eller til en anden værtsmedlemsstat. Det samme gælder indsættelser i og omfordelinger inden for eller til et andet tredjeland

b)   omkostninger vedrørende vaccinationer

c)   omkostninger vedrørende særlige forsikringsbehov

d)   omkostninger vedrørende sundhedsydelser, herunder omkostninger til psykologhjælp

e)   dagpenge, herunder indkvarteringsomkostninger.

2.  Bestyrelsen vedtager de nærmere regler og ajourfører dem, når det er nødvendigt, for så vidt angår betaling af udgifter, der er afholdt af det personale, der er indsat i kort tid, jf. artikel 58. Bestyrelsens afgørelse træffes på grundlag af den administrerende direktørs forslag. For at sikre, at den gældende retlige ramme overholdes, fremsætter den administrerende direktør dette forslag efter at have modtaget en positiv udtalelse fra Kommissionen. De nærmere regler skal så vidt muligt være baseret på forenklede omkostningsmuligheder. Bestyrelsen sikrer i givet fald, at der er overensstemmelse med reglerne for ▌det vedtægtsomfattede personales udgifter til tjenesterejser.

Artikel 47

Suspendering eller afslutning eller manglende iværksættelse af aktiviteter

1.  Den administrerende direktør bringer enhver af agenturets aktiviteter til ophør, hvis betingelserne for at gennemføre disse aktiviteter ikke længere er opfyldt. Den administrerende direktør underretter den berørte medlemsstat, inden aktiviteterne bringes til ophør.

2.  De medlemsstater, der deltager i en af agenturets operationelle aktiviteter, kan anmode den administrerende direktør om at bringe den pågældende operationelle aktivitet til ophør. Den administrerende direktør underretter bestyrelsen om en sådan anmodning.

3.  Den administrerende direktør kan efter at have underrettet den berørte medlemsstat trække finansieringen af en aktivitet tilbage eller suspendere eller bringe den til ophør, hvis værtsmedlemsstaten ikke respekterer den operationelle plan.

4.  Efter at have hørt den ansvarlige for grundlæggende rettigheder og efter at have underrettet den berørte medlemsstat trækker den administrerende direktør finansieringen af enhver af agenturets aktiviteter tilbage eller suspenderer eller bringer sådanne aktiviteter helt eller delvist til ophør, hvis vedkommende finder, at der er sket tilsidesættelser af de grundlæggende rettigheder eller af forpligtelsen til at yde international beskyttelse, som er af alvorlig art, eller som sandsynligvis vil vare ved, og som er knyttet til den pågældende aktivitet.

4a.  Den administrerende direktør iværksætter ikke aktiviteter, som der fra første færd vil være alvorlig grund til at suspendere eller bringe til ophør, hvis han eller hun mener, at denne aktivitet kan føre til tilsidesættelser af de grundlæggende rettigheder eller af forpligtelsen til at yde international beskyttelse, som er af alvorlig art.

4b.  De i stk. 4 og 4a omhandlede afgørelser træffes i behørigt begrundede tilfælde. Når den administrerende direktør træffer sådanne afgørelser, tager vedkommende blandt andet hensyn til relevante oplysninger såsom antallet af registrerede klager og disses indhold, medmindre de løses af en national kompetent myndighed, rapporter om alvorlige hændelser, rapporter fra koordinationsansvarlige samt andre relevante internationale organisationer, EU-institutioner, ‑organer, ‑kontorer og ‑agenturer på de områder, der er omfattet af denne forordning. Den administrerende direktør underretter bestyrelsen om sådanne afgørelser og giver en begrundelse herfor.

5.  Hvis den administrerende direktør træffer afgørelse om at suspendere agenturets indsættelse af et migrationsstyringsstøttehold eller bringe den til ophør, underretter den pågældende de øvrige relevante agenturer, som er aktive i det pågældende hotspotområde ▌, om denne afgørelse.

Artikel 48

Evaluering af aktiviteter

Den administrerende direktør evaluerer resultaterne af alle agenturets operationelle aktiviteter. Den pågældende fremsender detaljerede evalueringsrapporter sammen med bemærkningerne fra den ansvarlige for grundlæggende rettigheder senest 60 dage efter disse aktiviteters afslutning. Den administrerende direktør foretager en omfattende ▌analyse af disse resultater for at fremme kvaliteten, sammenhængen og effektiviteten af fremtidige aktiviteter og inkluderer denne analyse i årsberetningen om agenturets virksomhed og sikrer, at agenturet tager hensyn til dem i fremtidige operationer.

Afdeling 8

Agenturets tiltag på området tilbagesendelser

Artikel 49

Tilbagesendelse

1.  Uden at tage stilling til afgørelser om tilbagesendelse, som fortsat henhører under medlemsstaternes eneansvar, og under overholdelse af de grundlæggende rettigheder, de generelle principper i EU-retten og folkeretten, herunder forpligtelsen til at yde international beskyttelse, overholdelse af princippet om non-refoulement og børns rettigheder, skal agenturet for så vidt angår tilbagesendelse:

a)   yde teknisk og operationel bistand til medlemsstaterne i forbindelse med tilbagesendelse ▌, herunder

i)   indsamling af de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelser om tilbagesendelse, identifikation af de tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af tilbagesendelsesprocedurer, og medlemsstaternes øvrige aktiviteter forud for tilbagesendelse og i relation til tilbagesendelse samt efter ankomst og efter tilbagesendelse, for at skabe et integreret system for forvaltning af tilbagesendelser mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder med deltagelse af relevante myndigheder i tredjelande og andre relevante interessenter

ii)   erhvervelse af rejsedokumenter, blandt andet via konsulært samarbejde, uden at videregive oplysninger om, at der er indgivet en ansøgning om international beskyttelse, eller enhver anden oplysning, som ikke er nødvendig for tilbagesendelsen

iii)  tilrettelæggelse og koordinering af tilbagesendelsesoperationer og ydelse af støtte ved frivillig tilbagevenden i samarbejde med medlemsstaterne

iv)   ved frivillige tilbagesendelser fra medlemsstaterne at yde bistand til personen i udsendelsesposition forud for tilbagesendelse og i relation til tilbagesendelse samt efter ankomst og efter tilbagesendelse, under hensyntagen til sårbare migranters behov

b)   yde teknisk og operationel bistand til medlemsstater, der står over for udfordringer med hensyn til deres tilbagesendelsessystemer

c)   udvikle, i samråd med den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, en ikkebindende referencemodel for et nationalt IT-system for forvaltning af tilbagesendelser, der beskriver strukturen af sådanne systemer for forvaltning af tilbagesendelser, samt yde teknisk og operationel bistand til medlemsstaterne i forbindelse med udviklingen af sådanne systemer, der er forenelige med modellen

d)   ▌ drive og videreudvikle en integreret platform for forvaltning af tilbagesendelser og en kommunikationsinfrastruktur, som gør det muligt at forbinde medlemsstaternes nationale systemer for forvaltning af tilbagesendelser med platformen, med henblik på udveksling af data og oplysninger, herunder automatiseret overførsel af statistiske data, samt yde teknisk og operationel bistand til medlemsstaterne med hensyn til at koble sig til kommunikationsstrukturen

f)   tilrettelægge, fremme og koordinere aktiviteter, der muliggør informationsudveksling og kortlægning og samling af bedste praksis med hensyn til forhold, der vedrører tilbagesendelser mellem medlemsstaterne

g)   finansiere eller medfinansiere de operationer, indsatser og aktiviteter, herunder omkostningerne til nødvendig tilpasning af de nationale systemer for forvaltning af tilbagesendelse med henblik på at sikre sikker kommunikation til den platform, der er omhandlet i dette kapitel, over dets budget, i overensstemmelse med de finansielle bestemmelser, der gælder for agenturet.

2.  Den tekniske og operationelle bistand, der er omhandlet i stk. 1, litra b), skal omfatte aktiviteter med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre de kompetente nationale myndigheders tilbagesendelsesprocedurer ved hjælp af navnlig følgende:

a)   tolketjenester

b)   praktiske oplysninger, herunder analyser heraf, og henstillinger vedrørende de tredjelande, hvortil der sker tilbagesendelse, og som er relevante for gennemførelsen af denne forordning, hvis det er hensigtsmæssigt, i samarbejde med andre EU-organer, -kontorer og -agenturer, navnlig Det Europæiske Asylstøttekontor

c)   rådgivning om ▌gennemførelsen og forvaltningen af tilbagesendelsesprocedurer i overensstemmelse med direktiv 2008/115/EF ▌

d)   rådgivning og bistand vedrørende gennemførelsen af de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med direktiv 2008/115/EF og folkeretten, og som er nødvendige for at sikre, at personer i udsendelsesposition er til stede, og for at forhindre, at de forsvinder, samt vedrørende alternativer til frihedsberøvelse

e)   udstyr, kapacitet og ekspertise til gennemførelse af afgørelser om tilbagesendelse og til identifikation af tredjelandsstatsborgere.

3.  Agenturet sigter mod at skabe synergier og sammenkoble EU-finansierede net og programmer på området tilbagesendelse i tæt samarbejde med Kommissionen og med støtte fra relevante interessenter, herunder det europæiske migrationsnetværk.

Artikel 50

Informationsudvekslingssystemer og forvaltning af tilbagesendelse

1.   Agenturet ▌driver og videreudvikler en integreret platform for forvaltning af tilbagesendelser, i overensstemmelse med artikel 49, stk. 1, litra d), til behandling af ▌oplysninger, herunder personoplysninger, der ▌fremsendes via medlemsstaternes nationale systemer for forvaltning af tilbagesendelser, og som er nødvendige for, at agenturet kan yde teknisk og operationel bistand ▌. Personoplysningerne må kun omfatte biografiske data eller passagerlister, hvis det er nødvendigt at fremsende sådanne data med henblik på agenturets bistand med koordinering eller tilrettelæggelse af tilbagesendelsesoperationer til tredjelande, uanset transportmiddel. Sådanne oplysninger videregives kun til platformen, når der er truffet afgørelse om at iværksætte en tilbagesendelsesoperation, og de slettes, så snart operationen er afsluttet.

Biografiske oplysninger meddeles kun til den platform, hvor holdmedlemmerne ikke har adgang i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2018/1860 om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

Platformen kan også anvendes af agenturet til sikker transmission af biografiske eller biometriske oplysninger, herunder alle typer af dokumenter, der kan betragtes som bevis eller umiddelbart bevis for statsborgerskab for tredjelandsstatsborgere, der er genstand for afgørelser om tilbagesendelse, hvis videregivelse af sådanne personoplysninger er nødvendig for, at agenturet kan bistå med at bekræfte tredjelandsstatsborgeres identitet og statsborgerskab i individuelle sager og på anmodning af medlemsstaten. Sådanne oplysninger må ikke lagres på platformen og skal slettes umiddelbart efter en bekræftelse af modtagelsen.

2.  Agenturet udvikler, anvender og driver også informationssystemer og softwareapplikationer, der muliggør udveksling af oplysninger med henblik på tilbagesendelser internt i den europæiske grænse- og kystvagt og med henblik på udveksling af de personoplysninger, der er omhandlet i artikel 87-89.

3.  Personoplysninger behandles i overensstemmelse med artikel 87, 88 og 89, alt efter omstændighederne.

Artikel 51

Tilbagesendelsesoperationer

1.  Uden at tage stilling til afgørelser om tilbagesendelse yder agenturet teknisk og operationel bistand og sikrer koordineringen eller tilrettelæggelsen af tilbagesendelsesoperationer, blandt andet i form af chartring af luftfartøjer med henblik på sådanne operationer, tilrettelæggelse af tilbagesendelser på ruteflyvninger eller via andre transportmidler. Agenturet kan på eget initiativ efter aftale med den pågældende medlemsstat koordinere eller tilrettelægge tilbagesendelsesoperationer.

2.  Medlemsstaterne forelægger via den i artikel 50, stk. 1, omhandlede platform de operationelle data om tilbagesendelser, der er nødvendige for, at agenturet kan vurdere behovene for tilbagesendelser, og underretter det om deres vejledende planlægning vedrørende antallet af personer i udsendelsesposition og de tredjelande, hvortil der skal ske tilbagesendelse, begge for så vidt angår de relevante nationale tilbagesendelsesoperationer, og om deres behov for agenturets bistand eller koordinering. Agenturet udarbejder og ajourfører en rullende operationel plan for at give de medlemsstater, der anmoder om det, den nødvendige operationelle forstærkning, herunder i form af teknisk udstyr. Agenturet kan på eget initiativ efter aftale med den berørte medlemsstat eller efter anmodning fra en medlemsstat på grundlag af en behovsvurdering i den rullende operationelle plan medtage datoer og destinationer for tilbagesendelsesoperationer, hvis den finder det nødvendigt. Bestyrelsen træffer efter forslag fra den administrerende direktør afgørelse om fremgangsmåden i forbindelse med den rullende operationelle plan. Agenturet modtager fra den pågældende medlemsstat en bekræftelse af, at alle tilbagesendte, der er omfattet af en tilbagesendelsesoperation, der organiseres eller koordineres af agenturet, har modtaget en afgørelse om tilbagesendelse, der kan tvangsfuldbyrdes.

Hvis de i artikel 2, nr. 18), omhandlede hold indsættes, skal de, inden en person i udsendelsesposition tilbagesendes, konsultere SIS for at kontrollere, om afgørelsen om tilbagesendelse er blevet suspenderet, eller fuldbyrdelsen af afgørelsen om tilbagesendelse er blevet udsat.

Den rullende operationelle plan indeholder de elementer, der er nødvendige for at gennemføre en tilbagesendelsesoperation, herunder elementer, der vedrører overholdelse af grundlæggende rettigheder, med henvisning til relevante adfærdskodekser samt referencer til bl.a. procedurer for overvågning, rapportering og klagemekanismen.

3.  Agenturet kan yde den nødvendige tekniske og operationelle bistand og kan også enten på de deltagende medlemsstaters anmodning eller på eget forslag efter aftale med den berørte medlemsstat sikre koordinationen eller tilrettelæggelsen af tilbagesendelsesoperationer, hvortil et tredjeland, hvortil der sker tilbagesendelse, stiller transportmidler og ledsagere ved tvangsmæssig tilbagesendelse til rådighed ("tredjelandsassisterede tilbagesendelsesoperationer"). De deltagende medlemsstater og agenturet sikrer, at de grundlæggende rettigheder og princippet om non-refoulement overholdes, ▌at der sker en forholdsmæssig brug af tvangsmidler, og at den menneskelige værdighed respekteres med hensyn til personen i udsendelsesposition under hele tilbagesendelsesoperationen. Mindst én repræsentant for medlemsstaterne og én observatør ved tvangsmæssig tilbagesendelse fra den pulje, der oprettes i henhold til artikel 52, eller fra den nationale tilsynsordning i den deltagende medlemsstat, skal være til stede under hele tilbagesendelsesoperationen og indtil ankomsten til det tredjeland, hvortil der sker tilbagesendelse.

4.  Den administrerende direktør udarbejder straks en tilbagesendelsesplan for tredjelandsassisterede tilbagesendelsesoperationer. Den administrerende direktør og alle deltagende medlemsstater indgår aftale om planen, som præciserer de organisatoriske og proceduremæssige aspekter af den tredjelandsassisterede tilbagesendelsesoperation under hensyntagen til indvirkningerne på de grundlæggende rettigheder og risiciene ved sådanne operationer. Alle ændringer eller tilpasninger af denne plan skal godkendes af de i stk. 3 og i nærværende stykke omhandlede parter.

▌Tilbagesendelsesplanen for tredjelandsassisterede tilbagesendelsesoperationer er bindende for agenturet og alle deltagende medlemsstater. Den skal omfatte alle de skridt, der er nødvendige for at gennemføre den tredjelandsassisterede tilbagesendelsesoperation.

5.   Der føres tilsyn med hver tilbagesendelsesoperation, som agenturet har tilrettelagt eller koordineret, jf. artikel 8, stk. 6, i direktiv 2008/115/EF. Tilsynet med tvangsmæssige tilbagesendelsesoperationer udføres af observatøren ved tvangsmæssig tilbagesendelse på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier og omfatter hele tilbagesendelsesoperationen fra før afrejsen til overdragelsen af personerne i udsendelsesposition til det tredjeland, hvortil der sker tilbagesendelse. Observatøren ved tvangsmæssig tilbagesendelse indsender en rapport om hver tvangsmæssig tilbagesendelsesoperation til den administrerende direktør, den ansvarlige for grundlæggende rettigheder og de kompetente nationale myndigheder i alle de medlemsstater, der er involveret i den pågældende operation. Den administrerende direktør og de kompetente nationale myndigheder sikrer om nødvendigt en passende opfølgning herpå.

5a.  Hvis agenturet er bekymret for, om de grundlæggende rettigheder i en hvilken som helst fase i en tilbagesendelsesoperation overholdes, meddeler agenturet de deltagende medlemsstater og Kommissionen dette.

6.  Den administrerende direktør evaluerer resultaterne af tilbagesendelsesoperationerne og sender hver sjette måned en detaljeret evalueringsrapport vedrørende alle de tilbagesendelsesoperationer, der er blevet gennemført i det foregående halvår, til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og bestyrelsen, sammen med bemærkningerne fra den ansvarlige for grundlæggende rettigheder. Den administrerende direktør foretager en omfattende sammenlignende analyse af disse resultater for at fremme kvaliteten, sammenhængen og effektiviteten af fremtidige tilbagesendelsesoperationer. Den administrerende direktør medtager denne analyse i årsberetningen om agenturets virksomhed.

7.  Agenturet finansierer eller medfinansierer tilbagesendelsesoperationer over sit budget i overensstemmelse med de finansielle bestemmelser, der gælder for agenturet, idet tilbagesendelsesoperationer, der gennemføres af mere end én medlemsstat eller fra hotspotområder ▌, prioriteres.

Artikel 52

Pulje af observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse

1.  Agenturet opretter under behørig hensyntagen til holdningen hos den ansvarlige for grundlæggende rettigheder en pulje af observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse fra de kompetente organer fra medlemsstaterne, som fører tilsyn med tvangsmæssige tilbagesendelser, jf. artikel 8, stk. 6, i direktiv 2008/115/EF, og som er uddannet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 62.

2.  Bestyrelsen træffer på forslag af den administrerende direktør afgørelse om det antal observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse, der skal stilles til rådighed til puljen, og deres profil. Den samme procedure finder anvendelse ved alle senere ændringer af profilerne og det samlede antal.

Medlemsstaterne er ansvarlige for at bidrage til puljen ved at udnævne observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse, der svarer til den fastlagte profil, uden at det berører disse observatørers eventuelle uafhængighed i henhold til national ret. Agenturet bidrager også til denne pulje med sine observatører af de grundlæggende rettigheder, jf. artikel 107a. Der skal indgå observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse med særlig ekspertise i børnebeskyttelse i puljen.

3.  Medlemsstaternes bidrag med observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse til tilbagesendelsesoperationer og -indsatser i det følgende år planlægges på grundlag af årlige bilaterale forhandlinger og aftaler mellem agenturet og medlemsstaterne. I overensstemmelse med disse aftaler stiller medlemsstaterne observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse til rådighed med henblik på indsættelse efter anmodning fra agenturet, medmindre de står i en ekstraordinær situation, der i væsentlig grad berører udførelsen af nationale opgaver. En sådan anmodning indgives mindst 21 arbejdsdage før den planlagte indsættelse eller fem arbejdsdage i tilfælde af en hurtig tilbagesendelsesindsats.

4.  Agenturet stiller på anmodning observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse til rådighed for de deltagende medlemsstater, som på medlemsstaternes vegne fører tilsyn med, at tilbagesendelsesoperationerne og tilbagesendelsesindsatserne gennemføres på korrekt vis under hele deres varighed. Ved enhver tilbagesendelsesoperation, der omfatter børn, stiller agenturet observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse med særlig ekspertise i børnebeskyttelse til rådighed.

5.  Observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse forbliver omfattet af deres oprindelsesmedlemsstats disciplinære foranstaltninger under udførelsen af en tilbagesendelsesoperation eller tilbagesendelsesindsats. I henhold til artikel 94 er agenturets personale, der er indsat som observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse, omfattet af de disciplinære sanktioner, der er fastsat i personalevedtægten.

Artikel 53

Indsatshold til brug ved tilbagesendelser

1.  Agenturet kan enten på anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ efter aftale med den berørte medlemsstat indsætte indsatshold, som om nødvendigt også består af medarbejdere med særlig ekspertise inden for beskyttelse af børn, til brug ved tilbagesendelser under tilbagesendelsesindsatser inden for rammerne af migrationsstyringshold eller i det omfang, det er nødvendigt for at yde yderligere teknisk og operationel bistand på tilbagesendelsesområdet ▌.

2.  Artikel 41, stk. 2, 3, 4 og 5, og artikel 44, 45 og 46 finder tilsvarende anvendelse på indsatsholdene til brug ved tilbagesendelser.

Artikel 54

Tilbagesendelsesindsatser

1.  I situationer, hvor en medlemsstat står over for en byrde i forbindelse med opfyldelsen af forpligtelsen til at tilbagesende personer i udsendelsesposition, yder agenturet enten på eget initiativ efter aftale med den berørte medlemsstat eller efter anmodning fra den pågældende medlemsstat passende teknisk og operationel bistand i form af en tilbagesendelsesindsats. En sådan indsats kan bestå i indsættelse af indsatshold til brug ved tilbagesendelser i værtsmedlemsstaten, som yder bistand ved gennemførelsen af tilbagesendelsesprocedurer og tilrettelæggelsen af tilbagesendelsesoperationer fra værtsmedlemsstaten.

Bestemmelserne i artikel 51 finder også anvendelse på tilbagesendelsesoperationer, som organiseres eller koordineres af agenturet i forbindelse med tilbagesendelsesindsatser.

3.  I situationer, hvor en medlemsstat står over for særlige og uforholdsmæssigt store udfordringer i forbindelse med opfyldelsen af sin forpligtelse til at tilbagesende personer i udsendelsesposition, yder agenturet enten på eget initiativ efter aftale med den berørte medlemsstat eller efter anmodning fra den pågældende medlemsstat passende teknisk og operationel bistand i form af en hurtig tilbagesendelsesindsats. En hurtig tilbagesendelsesindsats kan bestå i hurtig indsættelse af indsatshold til brug ved tilbagesendelser i værtsmedlemsstaten, som yder bistand ved gennemførelsen af tilbagesendelsesprocedurer og tilrettelæggelsen af tilbagesendelsesoperationer fra værtsmedlemsstaten.

4.  I forbindelse med en tilbagesendelsesindsats udarbejder den administrerende direktør straks en operationel plan efter aftale med værtsmedlemsstaten og de deltagende medlemsstater. De relevante bestemmelser i artikel 39 finder anvendelse.

5.  Den administrerende direktør træffer snarest mulig afgørelse om den operationelle plan og i det tilfælde, der er omhandlet i stk. 2, inden for fem arbejdsdage. De berørte medlemsstater og bestyrelsen underrettes straks skriftligt om afgørelsen.

6.  Agenturet finansierer eller medfinansierer tilbagesendelsesindsatser over sit budget i overensstemmelse med de finansielle bestemmelser, der gælder for agenturet.

Afdeling 9

Kapacitet

Artikel 55

Den europæiske grænse- og kystvagts stående korps

1.  Den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, der har den kapacitet, der er fastlagt i bilaget, skal indgå som en del af agenturet. Dette stående korps skal bestå af følgende fire kategorier af personale i overensstemmelse med den årlige tilgængelighedsordning, der er fastsat i bilag I:

a)   Kategori 1: operationelle medarbejdere i agenturet, der er ansat i overensstemmelse med artikel 94, stk. 1, og som er indsat som holdmedlemmer i indsatsområder, jf. artikel 56, samt personale, der er ansvarligt for driften af den centrale ETIAS-enhed

b)   Kategori 2: operationelle medarbejdere fra medlemsstaterne, der er udstationeret langvarigt i agenturet som en del af det stående korps, jf. artikel 57

c)   Kategori 3 operationelle medarbejdere fra medlemsstaterne, der er parat til at blive udsendt kortvarigt til agenturet som en del af det stående korps, jf. artikel 58 ▌

ca)  Kategori 4: udrykningsstyrken bestående af operationelle medarbejdere fra medlemsstaterne, der er parat til at blive udsendt med henblik på hurtige grænseindsatser i overensstemmelse med artikel 40 og 58a.

2.  Agenturet indsætter medlemmerne af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps som medlemmer af grænseforvaltningsholdene, migrationsstyringsstøtteholdene og holdene til brug ved tilbagesendelser i forbindelse med fælles operationer, hurtige grænseindsatser eller tilbagesendelsesindsatser eller andre relevante operationelle aktiviteter i medlemsstaterne eller i tredjelande. I henhold til artikel 83 kan sådanne aktiviteter kun udføres med medlemsstatens eller det pågældende tredjelands tilladelse. Den faktiske størrelse af indsættelseshold fra det stående korps afhænger af de operationelle behov.

Indsættelsen af det stående korps fungerer som supplement til medlemsstaternes indsats.

3.  Når medlemmer af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, der indsættes som holdmedlemmer, yder støtte til medlemsstaterne i henhold til artikel 83, skal de være i stand til at udføre grænsekontrol eller tilbagesendelsesopgaver, herunder de opgaver, der kræver udøvende beføjelser som fastsat i den relevante nationale lovgivning eller, for agenturets personale, i overensstemmelse med artikel 56, stk. 5.

Medlemmerne af det stående korps, herunder vedtægtsomfattet personale, skal opfylde kravene til specialiseret uddannelse og professionalisme som fastsat i artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) 2016/399 eller andre relevante instrumenter.

4.  På forslag af den administrerende direktør træffer bestyrelsen senest den 31. marts hvert år under hensyntagen til agenturets risikoanalyse, resultaterne af sårbarhedsvurderingen og den flerårige strategiske politikcyklus og med udgangspunkt i det antal medarbejdere og disses profiler, der er til rådighed for agenturet gennem dets vedtægtsomfattede personale og de igangværende udstationeringer, afgørelse om:

-a)  fastlæggelse af profiler og krav til det operative personale i den europæiske grænse- og kystvagts stående korps

a)   antallet af operationelle medarbejdere pr. specifik profil under kategori 1-3 inden for den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, der skal indgå i holdene det følgende år, baseret på de forventede operationelle behov for det følgende år

b)   definitionen af kapacitet, der er fastsat i bilag III og bilag IV, ved at fastsætte det specifikke antal operationelle medarbejdere og deres profiler pr. medlemsstat, der skal udstationeres i agenturet i overensstemmelse med artikel 57, og som skal udpeges i overensstemmelse med artikel 58 inden for den europæiske grænse- og kystvagts stående korps det følgende år

ba)  definitionen af kapacitet i bilag Va ved at fastsætte det specifikke antal operationelle medarbejdere og deres profiler pr. medlemsstat under udrykningsstyrken, som skal stilles til rådighed i tilfælde af hurtige grænseindsatser i overensstemmelse med artikel 40 og 58a inden for den europæiske grænse- og kystvagts stående korps det følgende år

c)   en vejledende flerårig planlægning af profilerne for årene derefter for at lette den langsigtede planlægning af medlemsstaternes bidrag og rekrutteringen af agenturets vedtægtsomfattede personale.

4a.  Der skal tages hensyn til mandskabet til det tekniske udstyr, der stilles til rådighed i overensstemmelse med artikel 64, som del af de bidrag til kortvarige udsendelser, som medlemsstaterne står for i henhold til artikel 58 for det følgende år. Med henblik på udarbejdelsen af den relevante bestyrelsesafgørelse, jf. stk. 4, underretter den berørte medlemsstat agenturet om, at det er hensigten at indsætte det tekniske udstyr med det relevante mandskab inden udgangen af januar hvert år.

5.  Med henblik på artikel 74 udvikler og sikrer agenturet kommando- og kontrolstrukturerne for at sikre en effektiv indsættelse af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps på tredjelandes område.

6.  Agenturet kan ansætte tilstrækkeligt personale, som kan udgøre op til 4 % af det samlede antal medarbejdere i den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, som fastsat i bilag I og taget fra kategori 1, som personale med understøttende eller overvågningsfunktioner i forbindelse med oprettelsen af det stående korps og med henblik på planlægning og forvaltning af dets aktiviteter og til erhvervelse af agenturets eget udstyr.

7.  Det personale, der er omhandlet i stk. 6, samt det personale, der er ansvarligt for driften af den centrale ETIAS-enhed, må ikke anvendes som medlemmer af holdet, men skal dog medregnes i bilag I.

Artikel 56

Agenturets vedtægtsomfattede personale inden for den europæiske grænse- og kystvagts stående korps

1.  Agenturet bidrager til den europæiske grænse- og kystvagts korps med medlemmer af dets vedtægtsomfattede personale (kategori 1), som skal indsættes i indsatsområder som holdmedlemmer med ▌opgaver og beføjelser i henhold til artikel 83, herunder opgaven med at betjene agenturets eget udstyr.

1a.  Agenturet skal, når det ansætter personale, sikre udvælgelse af kandidater, der udviser en høj grad af professionalisme, og som overholder høje etiske værdier, og som har hensigtsmæssige sprogfærdigheder.

2.  I henhold til artikel 62, stk. 2, skal ▌medarbejdere, der skal indsættes som holdmedlemmer, efter ansættelsen gennemgå den nødvendige uddannelse for grænsevagter eller vedrørende tilbagesendelse, herunder om grundlæggende rettigheder, alt efter hvad der er relevant, i overensstemmelse med de profiler, der er fastlagt af bestyrelsen i henhold til artikel 55, stk. 4, under hensyntagen til de kvalifikationer og den erhvervserfaring, der tidligere er opnået på de relevante områder.

Denne uddannelse gennemføres inden for rammerne af særlige uddannelsesprogrammer, som agenturet har udformet, og på grundlag af aftaler med udvalgte medlemsstater; uddannelsen gennemføres på deres specialiserede uddannelsesinstitutioner, herunder agenturets partnerskabsakademier i medlemsstaterne. Der skal udarbejdes passende uddannelseskort for hver ansat efter ansættelsen, der sikrer, at den pågældende konstant har det faglige niveau til at kunne udføre opgaver som grænsevagt eller i forbindelse med tilbagesendelse; uddannelseskortene ajourføres regelmæssigt. Udgifterne til uddannelse dækkes fuldt ud af agenturet.

Ansatte, der fungerer som teknisk personale, der betjener agenturets eget udstyr, behøver ikke gennemgå et fuldt uddannelsesforløb vedrørende grænsekontrol eller tilbagesendelse.

3.  Agenturet sikrer under hele ansættelsen, at dets vedtægtsomfattede personale varetager deres opgaver som holdmedlemmer i overensstemmelse med de højeste standarder og i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder. Der skal udarbejdes passende uddannelseskort for hver ansat, der sikrer, at den pågældende konstant har det faglige niveau til at kunne udføre opgaver som grænsevagt eller i forbindelse med tilbagesendelse.

3a.  Bestyrelsen skal på grundlag af den administrerende direktørs forslag:

a)  etablere en passende tilsynsmekanisme til overvågning af anvendelsen af bestemmelserne om magtanvendelse for agenturets vedtægtsomfattede personale, herunder bestemmelser om rapportering og specifikke foranstaltninger, herunder disciplinære foranstaltninger, for så vidt angår anvendelsen af magt under udsendelsen

b)  fastsætte regler for den administrerende direktørs beføjelser til at give det vedtægtsmæssige personale ret til at bære og anvende våben i overensstemmelse med artikel 83, stk. 5, herunder om obligatorisk samarbejde med de kompetente nationale myndigheder, navnlig i den medlemsstat, hvori den pågældende er statsborger, i bopælsmedlemsstaten og i medlemsstaten for den første uddannelse. Disse regler skal også omhandle, hvordan disse kompetencer bør opretholdes af det vedtægtsomfattede personale, navnlig hvad angår håndtering af våben, herunder regelmæssige skydeprøver

c)  fastsætte særlige regler for at lette opbevaring af våben, ammunition og andet udstyr i sikrede faciliteter og deres transport til det operationelle område.

For så vidt angår de regler, der er omhandlet i litra a), bør Kommissionen afgive udtalelse om, hvorvidt vedtægten er overholdt, jf. artikel 110 i personalevedtægten. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder høres om den administrerende direktørs forslag for så vidt angår litra a).

4.  Andre medarbejdere, der er ansat af agenturet, og som ikke er kvalificerede til at udføre grænsekontrol- eller tilbagesendelsesopgaver, må kun indsættes under fælles operationer med henblik på koordinering, observation vedrørende grundlæggende rettigheder og andre dermed forbundne opgaver. De skal ikke indgå som en del af holdene.

5.  Agenturets vedtægtsomfattede personale, der skal indsættes som medlemmer af holdene i overensstemmelse med artikel 83, skal have mulighed for at udføre følgende opgaver, der kræver udøvende beføjelser, med forbehold af de profiler, der er fastlagt af agenturet, og de relevante uddannelser:

a)  kontrol af personers identitet og statsborgerskab, herunder konsultation af relevante EU-databaser og nationale databaser

b)  tilladelse til indrejse efter indrejsekontrol foretaget ved grænseovergangsstederne, hvis indrejsebetingelserne i Schengengrænsekodeksens artikel 6 er opfyldt

c)  nægtelse af indrejse efter indrejsekontrol foretaget ved grænseovergangsstederne, hvis betingelserne for nægtelse af indrejse i Schengengrænsekodeksens artikel 14 er opfyldt

d)  stempling af rejsedokumenter i henhold til Schengengrænsekodeksens artikel 11

e)  udstedelse af visum eller afslag på ansøgning om visum ved grænsen i henhold til visumkodeksens artikel 35 og indlæsning af de relevante oplysninger i VIS

f)  grænseovervågning, herunder patruljering mellem grænseovergangssteder for at forhindre ulovlig grænsepassage, bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og træffe foranstaltninger over for personer, som har passeret grænsen ulovligt, herunder tilbageholdelse eller pågribelse

g)  registrering af fingeraftryk af personer, der pågribes ved illegal passage af en ydre grænse, i Eurodac (kategori 2), i henhold til kapitel III i Eurodacforordningen

h)  varetagelse af kontakten med tredjelande med henblik på at identificere og få rejsedokumenter til tredjelandsstatsborgere, der skal sendes tilbage

i)  ledsagelse af tredjelandsstatsborgere, der er genstand for tvangsmæssig tilbagesendelse.

Artikel 57

Medlemsstaternes deltagelse i den europæiske grænse- og kystvagts stående korps gennem langsigtet udstationeringer

1.  Medlemsstaterne bidrager til den europæiske grænse- og kystvagts stående korps med operationelt personale, der udstationeres som holdmedlemmer i agenturet (kategori 2). Varigheden af de individuelle udstationeringer er 24 måneder. Med hjemlandets og agenturets samtykke kan den individuelle udstationering forlænges én gang med yderligere 12 eller 24 måneder. For at lette gennemførelsen af det system for finansiel støtte., der er omhandlet i artikel 61, begynder udstationeringen som hovedregel i begyndelsen af et kalenderår.

2.  Hver medlemsstat er ansvarlig for at sikre det operationelle personales fortsatte bidrag som udstationerede holdmedlemmer i overensstemmelse med bilag III. Betalingen af udgifterne til personale, der udsendes i henhold til denne artikel, skal ske i overensstemmelse med artikel 94, stk. 7.

3.  Det operationelle personale, der udstationeres i agenturet, har de ▌opgaver og beføjelser, som holdmedlemmerne har i overensstemmelse med artikel 83. Den medlemsstat, der har udstationeret det operationelle personale eller andet relevant personale, betragtes som deres oprindelsesmedlemsstat. Under udstationeringen træffer den administrerende direktør beslutning om de udstationerede holdmedlemmers placering(er) og varigheden af indsættelsen/indsættelserne i overensstemmelse med de operationelle behov. Agenturet sikrer løbende uddannelse af det operationelle personale under udstationeringen.

4.  Senest den 30. juni hvert år angiver hver medlemsstat kandidaterne til udstationering blandt deres operationelle personale, ▌i overensstemmelse med det specifikke antal medarbejdere og de profiler, som bestyrelsen har truffet afgørelse om for det følgende år, jf. artikel 55, stk. 4. Agenturet undersøger, om det operationelle personale, som medlemsstaterne foreslår, svarer til de fastlagte profiler og besidder de nødvendige sprogkundskaber. Senest den 15. september godkender agenturet de foreslåede kandidater eller afviser dem, hvis den foreslåede kandidat ikke svarer til den krævede profil, ikke har tilstrækkelige sprogkundskaber, har begået tjenesteforseelser eller har overtrådt de gældende regler under tidligere udsendelser, og anmoder en medlemsstat om at foreslå en anden kandidat til udstationering.

5.  Hvis en operationel medarbejder som følge af force majeure ikke kan udstationeres eller ikke kan fortsætte sin udstationering, sørger den pågældende medlemsstat for, at den pågældende udskiftes med en anden operationel medarbejder, der har den profil, der kræves.

Artikel 58

Medlemsstaternes deltagelse i den europæiske grænse- og kystvagts stående korps gennem kortsigtede udsendelser

1.  Ud over de udstationeringer, der er omhandlet i artikel 57, bidrager medlemsstaterne senest den 30. juni hvert år også til den europæiske grænse- og kystvagts stående korps ved at udpege grænsevagter og andet relevant personale til den nationale foreløbige liste over tilgængeligt operationelt personale til kortvarige udsendelser (kategori 3) i overensstemmelse med den kapacitet, der er anført i bilag IV, og i overensstemmelse med det specifikke antal profiler, som bestyrelsen har truffet beslutning om for det følgende år, jf. artikel 55, stk. 4. De foreløbige nationale lister over udpegede operationelle medarbejdere skal meddeles til agenturet. Den endelige sammensætning af den årlige liste bekræftes over for agenturet efter afslutningen af de årlige bilaterale forhandlinger senest den 1. december samme år.

2.  Hver medlemsstat har ansvaret for at sikre, at de udpegede operationelle medarbejdere er til rådighed efter anmodning fra agenturet i overensstemmelse med de i denne artikel fastlagte ordninger. Hver enkelt operationel medarbejder står til rådighed i en periode på op til 4 måneder inden for et kalenderår. Medlemsstaterne kan dog beslutte at udsende en individuel medarbejder i mere end 4 måneder. En sådan forlængelse betragtes som denne medlemsstats separate bidrag til den samme profil eller en anden krævet profil, hvis medarbejderen har de nødvendige kompetencer. Betalingen af udgifterne til personale, der udsendes i henhold til denne artikel, skal ske i overensstemmelse med artikel 46, stk. 2.

2a.  Det operationelle personale, der udstationeres i henhold til denne artikel, har de opgaver og beføjelser, som holdmedlemmerne har i overensstemmelse med artikel 83.

3.  Agenturet kan kontrollere, om det operationelle personale, der er udpeget til kortvarig udsendelse af medlemsstaterne, svarer til de fastlagte profiler og har de nødvendige sprogkundskaber. Agenturet afviser en udpeget operationel medarbejder ▌, hvis den pågældende ikke ▌har tilstrækkelige sprogkundskaber, har begået tjenesteforseelser eller har overtrådt de gældende regler under tidligere udsendelser. Agenturet afviser også en udpeget operationel medarbejder i tilfælde af manglende overholdelse af de krævede profiler, medmindre den pågældende operationelle medarbejdere kvalificerer sig til en anden profil, der er tildelt den pågældende medlemsstat. I tilfælde af afslag sørger den pågældende medlemsstat for, at den pågældende udskiftes med en anden operationel medarbejder, der har den profil, der kræves.

4.  Senest den 31. juli hvert år anmoder agenturet medlemsstaterne om at yde deres bidrag i form af det krævede antal operationelle medarbejdere med de krævede profiler til fælles operationer for det følgende år. Den enkeltes udsendelsesperioder fastlægges på grundlag af de årlige bilaterale forhandlinger og aftaler mellem agenturet og medlemsstaterne.

4a.   Slutresultatet af de årlige bilaterale forhandlinger skal dog være, at medlemsstaterne stiller det antal operationelle medarbejdere fra de nationale lister, jf. stk. 1, med de profiler, der er angivet i agenturets anmodning, til rådighed for specifikke udsendelser.

5.  Hvis en operationel medarbejder som følge af force majeure ikke kan udsendes i overensstemmelse med aftalerne, sørger den pågældende medlemsstat for, at den pågældende udskiftes med en anden operationel medarbejder fra listen, der har den krævede profil.

6.  I tilfælde af øgede behov for at styrke en igangværende fælles operation, et behov for at iværksætte en hurtig grænseintervention eller en ny fælles operation, der ikke er specificeret i det respektive årlige arbejdsprogram eller de tilsvarende konklusioner af de årlige bilaterale forhandlinger, gennemføres udsendelsen inden for den kapacitet, der er fastsat i bilag IV. Den administrerende direktør underretter straks medlemsstaterne om de yderligere behov ved at angive det mulige antal operationelle medarbejdere og profiler, som hver medlemsstat skal stille med. Når den administrerende direktør og værtslandet vedtager en ændret operationel plan eller, hvis det er relevant, en ny operationel plan, fremsætter den administrerende direktør en formel anmodning om det pågældende antal operationelle medarbejdere og profiler. De respektive holdmedlemmer skal udsendes fra hver medlemsstat inden for 20 arbejdsdage efter den formelle anmodning, jf. dog artikel 40.

7.  Hvis risikoanalysen eller en eventuel tilgængelig sårbarhedsvurdering viser, at en medlemsstat står over for en situation, der i væsentlig grad vil berøre udførelsen af nationale opgaver, bidrager den pågældende medlemsstat med operationelt personale i overensstemmelse med agenturets anmodninger som omhandlet i stk. 4 eller 6 i denne artikel. Disse bidrag må dog ikke kumulativt overstige halvdelen af den kapacitet, der er fastsat for det pågældende år, jf. bilag IV. Hvis en medlemsstat påberåber sig en sådan ekstraordinær situation, giver den skriftligt en udførlig begrundelse og oplysninger om situationen til agenturet, som skal indgå i den rapport, der er omhandlet i artikel 65.

8.  Varigheden af indsættelsen i en bestemt operation besluttes af oprindelsesmedlemsstaten, men kan under alle omstændigheder ikke være på under 30 dage, medmindre varigheden af den operation, som indsættelsen er en del af, er på under 30 dage.

9.  Det tekniske mandskab, der tages i betragtning med henblik på medlemsstaternes bidrag i henhold til artikel 55, stk. 4a, må kun udsendes i overensstemmelse med de aftaler, der følger af de årlige bilaterale forhandlinger om det tilsvarende tekniske udstyr, jf. artikel 64, stk. 9.

Uanset stk. 1 skal medlemsstaterne først medtage det i foregående afsnit omhandlede tekniske mandskab i den årlige liste efter afslutningen af de årlige bilaterale forhandlinger. De kan tilpasse den relevante årlige liste i tilfælde af eventuelle ændringer af det tekniske mandskab i løbet af det pågældende år og meddele disse ændringer til agenturet.

Den i stk. 3 omhandlede kontrol vedrører ikke kompetencen til at betjene det tekniske udstyr.

De medlemmer af mandskabet, der udelukkende har tekniske opgaver, angives kun ved funktioner på den nationale årlige liste.

Varigheden af de tekniske mandskabers udstationeringer fastlægges i overensstemmelse med artikel 64.

Artikel 58a

Medlemsstaternes deltagelse i den europæiske grænse- og kystvagts stående korps via udrykningsstyrken

1.  Medlemsstaterne bidrager til den europæiske grænse- og kystvagts stående korps ved en udrykningsstyrke (kategori 4), som skal aktiveres i forbindelse med hurtige grænseindsatser i overensstemmelse med artikel 38, stk. 2, og artikel 40, forudsat at personale i kategori 1-3 allerede er udsendt fuldt ud til den pågældende hurtige grænseindsats.

2.  Hver medlemsstat er ansvarlig for at sikre, at det operationelle personale er tilgængeligt på grundlag af det specifikke antal profiler, som bestyrelsen beslutter for det følgende år, jf. artikel 55, stk. 4, efter anmodning fra agenturet inden for de kapaciteter, der er fastsat i bilag Va, og i overensstemmelse med de ordninger, der er fastlagt i denne artikel. Hver enkelt operationel medarbejder står til rådighed i en periode på op til 4 måneder inden for et kalenderår.

3.  De specifikke udsendelser inden for rammerne af hurtige grænseinterventioner fra udrykningsstyrken skal finde sted i overensstemmelse med artikel 40, stk. 8a og 9.

Artikel 59

Evaluering af ▌den europæiske grænse- og kystvagts stående korps ▌

1.  Senest den 31. december 2023 forelægger Kommissionen navnlig på grundlag af de rapporter, der er omhandlet i artikel 65 og artikel 62, stk. 8a, en evaluering for Europa-Parlamentet og Rådet af det samlede antal og sammensætningen af den europæisk grænse- og kystvagts stående korps, herunder størrelsen af de enkelte medlemsstaters bidrag til det stående korps samt dets uddannelse, ekspertise og professionalisme. Evalueringen skal også undersøge, om udrykningsstyrken skal opretholdes som en del af det stående korps.

Revisionen skal beskrive og tage hensyn til eksisterende og potentielle operationelle behov for det stående korps, som dækker den hurtige reaktionskapacitet, samt væsentlige forhold, der påvirker medlemsstaternes nationale muligheder for at bidrage til det stående korps, og udviklingen i det vedtægtsomfattede personale med hensyn til agenturets bidrag.

2.  Kommissionen skal senest i marts 2024 i fornødent omfang fremlægge hensigtsmæssige forslag til ændring af bilag I, III, IV og Va. Hvis Kommissionen ikke forelægger et forslag, redegør den for årsagen hertil.

Artikel 60

Lokalkontorer

1.  Forudsat at værtsmedlemsstaten er indforstået hermed, eller denne mulighed udtrykkeligt er medtaget i den statusaftale, der er indgået med værtstredjelandet, kan agenturet oprette lokalkontorer på medlemsstatens eller tredjelandets område med henblik på at lette og forbedre koordineringen af de operationelle aktiviteter, herunder på tilbagesendelsesområdet, som tilrettelægges af agenturet i den pågældende medlemsstat, i naboregionen eller i et tredjeland, og for at sikre en effektiv forvaltning af agenturets menneskelige og tekniske ressourcer. Lokalkontorerne ▌oprettes i overensstemmelse med det operationelle behov for det tidsrum, der er nødvendigt for, at agenturet kan udføre væsentlige operationelle aktiviteter i den pågældende medlemsstat, i naboregionen eller i et tredjeland. Dette tidsrum kan om nødvendigt forlænges.

Inden der oprettes et lokalkontor, skal alle budgetmæssige konsekvenser nøje vurderes og beregnes og de relevante beløb budgetteres på forhånd.

2.  Agenturet og den værtsmedlemsstat eller det værtstredjeland, hvor lokalkontoret oprettes, træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre de bedst mulige betingelser for varetagelsen af de opgaver, der pålægges lokalkontoret. Tjenestestedet for det personale, der arbejder på lokalkontorerne, fastsættes i overensstemmelse med artikel 94, stk. 2.

3.  Lokalkontoret skal, når det er relevant:

a)   yde operationel og logistisk støtte og sikre koordineringen af agenturets aktiviteter i de berørte indsatsområder

b)   yde operationel støtte til medlemsstaten eller tredjelandet i de pågældende indsatsområder

c)   overvåge agenturets holds aktiviteter og regelmæssigt rapportere til hovedsædet

d)   samarbejde med værtsmedlemsstaten/værtsmedlemsstaterne eller værtstredjelandet om alle spørgsmål vedrørende den praktiske gennemførelse af de operationelle aktiviteter, som agenturet har tilrettelagt i den eller de pågældende medlemsstat(er) eller tredjeland, herunder eventuelle yderligere spørgsmål, der måtte være opstået i forbindelse med disse aktiviteter

e)   støtte den i artikel 45 omhandlede koordinationsansvarlige i forbindelse med dennes samarbejde med de deltagende medlemsstater om alle spørgsmål vedrørende deres bidrag til de operationelle aktiviteter, som agenturet har tilrettelagt, og om nødvendigt samarbejde med hovedsædet

f)   bistå den koordinationsansvarlige samt de observatører af de grundlæggende rettigheder, der har til opgave at overvåge operationelle aktiviteter, med om nødvendigt at lette koordineringen og kommunikationen mellem agenturets hold og de relevante myndigheder i værtsmedlemsstaten eller værtstredjelandet samt alle relevante opgaver

g)   tilrettelægge logistisk støtte i forbindelse med indsættelse af medlemmerne af holdene og indsættelse og brug af teknisk udstyr

h)   yde al anden logistisk støtte vedrørende det indsatsområde, som de er ansvarlige for, med henblik på at lette gennemførelsen af de operationelle aktiviteter, som agenturet har tilrettelagt

i)   støtte agenturets forbindelsesofficer, uden at dette berører de opgaver og funktioner, der er omhandlet i artikel 32, med henblik på at kortlægge aktuelle eller fremtidige udfordringer i forbindelse med grænseforvaltning i det område, de er ansvarlige for, ▌med gennemførelsen af den gældende EU-ret om tilbagesendelse og regelmæssigt rapportere til hovedsædet

j)   sikre en effektiv forvaltning af agenturets eget udstyr inden for de områder, der er omfattet af dets aktiviteter, herunder eventuel registrering, langsigtet vedligeholdelse og eventuel nødvendig logistisk støtte.

4.  Hvert lokalkontor ledes af en repræsentant for agenturet udpeget af den administrerende direktør. Den udpegede leder af lokalkontoret fører tilsyn med kontorets overordnede arbejde og fungerer som centralt kontaktpunkt for kontorets arbejde.

5.  Bestyrelsen træffer på forslag af den administrerende direktør afgørelse om lokalkontorets oprettelse, dets sammensætning, hvor længe det skal eksistere og om nødvendigt forlængelse af dette tidsrum under hensyntagen til udtalelse fra Kommissionen og samtykke fra den medlemsstat, på hvis område det pågældende lokalkontor befinder sig. Bestyrelsen træffer afgørelse med et flertal på to tredjedele af sine stemmeberettigede medlemmer.

5a.  Den værtsmedlemsstat, hvor lokalkontoret oprettes, skal bistå agenturet med at sikre operationel kapacitet.

6.  Den administrerende direktør aflægger hvert kvartal rapport til bestyrelsen om lokalkontorernes virksomhed. Lokalkontorernes aktiviteter skal beskrives i et særskilt afsnit i den årlige aktivitetsrapport, jf. artikel 98, stk. 2, litra j).

Artikel 61

Finansiel støtte til udvikling af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps

1.  Medlemsstaterne har ret til at modtage finansielle midler i form af finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne på årsbasis, til støtte for udviklingen af de menneskelige ressourcer for derved at sikre deres bidrag til den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, jf. bilag III og IV og artikel 125, stk. 1, litra a), i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, som skal betales efter udløbet af det pågældende år, og efter opfyldelse af de betingelser, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 3 og 4. Finansieringen skal baseres på et referencebeløb som fastsat i stk. 2 og beløbe sig til:

a)   100 % af referencebeløbet ganget med antallet af operationelle medarbejdere, der er angivet for år n + til udstationering i henhold til bilag III

b)   37 % af referencebeløbet ganget med antallet af operationelle medarbejdere, der rent faktisk indsættes, jf. artikel 58, inden for den grænse, der er fastsat i bilag IV, og artikel 58a, inden for den grænse, der er fastsat i bilag Va

c)  50 % af referencebeløbet ganget med antallet af operationelle medarbejdere, som agenturet har ansat som vedtægtsansat personale. Denne engangsbetaling gælder for personale, der forlader de nationale tjenester, og som har været i aktiv tjeneste i højst 15 år på det tidspunkt, hvor agenturet foretager ansættelsen.

2.  Det i stk. 1 omhandlede referencebeløb skal svare til den årlige grundløn for en kontraktansat, ansættelsesgruppe III, lønklasse 8, trin 1, jf. artikel 93 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Unionen ("AØA") med forbehold af den korrektionskoefficient, der finder anvendelse på den pågældende medlemsstat.

3.  Den årlige betaling af det i stk. 1, litra a), nævnte beløb forfalder, på betingelse af ▌at medlemsstaterne tilsvarende øger deres respektive samlede antal nationale grænsevagter ved at ansætte nye operationelle medarbejdere i den pågældende periode. De relevante oplysninger med henblik på rapportering forelægges agenturet i forbindelse med de årlige bilaterale forhandlinger og kontrolleres ved hjælp af sårbarhedsvurderingen det følgende år. Den årlige betaling af det i stk. 1, litra b), omhandlede beløb skal erlægges fuldt ud i forhold til antallet af operationelle medarbejdere, der i praksis er indsat i en fortløbende eller ikke-fortløbende periode på mindst 4 måneder, jf. artikel 58, inden for den grænse, der er fastsat i bilag IV, og artikel 58a, inden for den grænse, der er fastsat i bilag Va. For så vidt angår faktiske udsendelser som omhandlet i stk. 1, litra b), beregnes betalingerne på et pro rata-grundlag baseret på referenceperioden på 4 måneder.

Der udbetales et forskud, som er knyttet til de årlige betalinger af de beløb, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), når den bidragydende medlemsstat har indgivet en specifik og begrundet anmodning.

4.  Kommissionen vedtager ved hjælp af en gennemførelsesretsakt detaljerede regler for den årlige betaling og overvågningen af de gældende betingelser, jf. stk. 3, efter proceduren i artikel 117, stk. 3. Disse regler skal omfatte bestemmelser om avancerede betalinger ved opfyldelse af de betingelser, der er fastsat i stk. 3, samt metoderne til beregning af pro rata-beregning, herunder tilfælde, hvor indsættelse af teknisk personale undtagelsesvis ville overstige de maksimale nationale bidrag, der er fastsat i bilag IV.

4a.  Ved gennemførelsen af den finansielle støtte i henhold til denne artikel sikrer agenturet og medlemsstaterne, at principperne om samfinansiering overholdes, og at der ikke ydes dobbeltfinansiering.

Artikel 62

Uddannelse

1.  Under hensyntagen til den kapacitetskøreplan, der er omhandlet i artikel 9, stk. 4, når der findes en sådan, udvikler agenturet i samarbejde med de relevante uddannelsesinstitutioner i medlemsstaterne og, hvis det er relevant, Det Europæiske Asylstøttekontor, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, eu-LISA og Cepol, særlige uddannelsesværktøjer, herunder specifik oplæring i beskyttelse af børn og andre sårbare personer. Uddannelsesindholdet skal tage hensyn til relevante forskningsresultater og bedste praksis. Agenturet sikrer de grænsevagter, tilbagesendelsesspecialister, ledsagere ved tilbagesendelse og observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse og andet relevant personale, som er medlem af den europæiske grænse- og kystvagts korps, samt observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse og observatører af de grundlæggende rettigheder den specialuddannelse, som er relevant for deres opgaver og beføjelser. Agenturet afholder regelmæssige øvelser med de pågældende grænsevagter og andre holdmedlemmer i overensstemmelse med den plan for specialuddannelse, som er fastlagt i agenturets årlige arbejdsprogram.

2.  Agenturet sikrer, at alle medarbejdere, der er ansat til at fungere som operationelt personale i den europæiske grænse- og kystvagts korps, og som indsættes som holdmedlemmer, har modtaget fyldestgørende uddannelse – ud over den uddannelse, der er omhandlet i artikel 56, stk. 2 og 3 – i relevant EU-ret og folkeret, herunder om de grundlæggende rettigheder, adgang til international beskyttelse, retningslinjer for, hvordan man identificerer personer, der søger beskyttelse, og henviser dem til de korrekte procedurer, retningslinjer for håndtering af de særlige behov, som børn, herunder uledsagede mindreårige, har, og som ofre for menneskehandel, personer med behov for akut lægehjælp og andre særligt udsatte personer har, og – når det er hensigten, at medarbejderne skal deltage i operationer til søs – eftersøgning og redning, inden de indsættes i forbindelse med de operationelle aktiviteter, som agenturet tilrettelægger. Denne uddannelse omfatter også anvendelse af magt i overensstemmelse med bilag V. Med henblik herpå gennemfører agenturet på grundlag af aftaler med udvalgte medlemsstater de nødvendige uddannelsesprogrammer i deres specialiserede uddannelsesinstitutioner, herunder agenturets partnerskabsakademier i medlemsstaterne. Udgifterne til uddannelse dækkes fuldt ud af agenturet.

2a.  Med henblik på det i stk. 2 anførte formål gennemfører agenturet på grundlag af aftaler med udvalgte medlemsstater de nødvendige uddannelsesprogrammer i deres specialiserede uddannelsesinstitutioner, herunder agenturets partnerskabsakademier i medlemsstaterne. Agenturet sikrer, at uddannelsen følger det fælles grundlæggende uddannelsesprogram, er harmoniseret og fremmer gensidig forståelse og en fælles kultur, der er baseret på de i traktaterne nedfældede værdier. Udgifterne til uddannelse dækkes fuldt ud af agenturet.

Agenturet kan med bestyrelsens godkendelse oprette et uddannelsescenter under agenturet, som skal gøre det lettere at integrere en fælles europæisk kultur i den tilbudte uddannelse.

3.  Agenturet tager de fornødne initiativer til at sikre, at alt operationelt personale fra de medlemsstater, der deltager i holdene fra den europæiske grænse- og kystvagts korps, har modtaget uddannelse i relevant EU-ret og folkeret, herunder vedrørende de grundlæggende rettigheder, adgang til international beskyttelse, retningslinjer om, hvordan man identificerer personer, der søger beskyttelse, og henviser dem til de korrekte procedurer, retningslinjer om håndtering af de særlige behov, som børn har, herunder uledsagede mindreårige, og som ofre for menneskehandel, personer med behov for akut lægehjælp, personer med behov for international beskyttelse og andre særligt udsatte personer har og – når det er hensigten, at medarbejderne skal deltage i operationer til søs – eftersøgning og redning, inden de deltager i de operationelle aktiviteter, som agenturet tilrettelægger.

4.  Agenturet tager de fornødne initiativer til at sikre uddannelse af det personale, der er involveret i opgaver i forbindelse med tilbagesendelse, og som er afsat til den europæiske grænse- og kystvagts korps, jf. artikel 52. Agenturet sikrer, at dets personale og alt personale, der deltager i tilbagesendelsesoperationer og tilbagesendelsesindsatser, har modtaget uddannelse i relevant EU-ret og folkeret, herunder grundlæggende rettigheder, adgang til international beskyttelse og henvisning af sårbare personer, inden det deltager i de operationelle aktiviteter, som agenturet tilrettelægger.

5.  Agenturet udarbejder og videreudvikler fælles grundlæggende uddannelsesprogrammer til uddannelse af grænsevagter og tilbyder uddannelse på europæisk niveau for instruktører, der uddanner medlemsstaternes nationale grænsevagter, herunder med hensyn til de grundlæggende rettigheder, adgang til international beskyttelse og relevante søretlige bestemmelser samt et fælles grundlæggende uddannelsesprogram for uddannelse af personale, der er involveret i tilbagesendelsesrelaterede opgaver. De fælles grundlæggende uddannelsesprogrammer har til formål at fremme de højeste standarder og bedste praksis med hensyn til gennemførelse af EU-lovgivningen vedrørende grænseforvaltning og tilbagesendelse. Agenturet udarbejder de fælles grundlæggende uddannelsesprogrammer efter høring af det rådgivende forum og den ansvarlige for grundlæggende rettigheder. Medlemsstaterne indarbejder de fælles grundlæggende uddannelsesprogrammer i den uddannelse, de tilrettelægger for deres nationale grænsevagter og personale, der er involveret i tilbagesendelsesrelaterede opgaver.

6.  Agenturet tilbyder ligeledes videreuddannelseskurser og seminarer for medarbejdere i medlemsstaternes og, hvis det er hensigtsmæssigt, tredjelandes kompetente nationale tjenester om emner i tilknytning til kontrol af de ydre grænser og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere.

7.  Agenturet kan tilrettelægge uddannelsesaktiviteter i samarbejde med medlemsstater og tredjelande på deres område.

8.  Agenturet udformer et udvekslingsprogram, således at de grænsevagter, der deltager i dets hold, og de medarbejdere, der deltager i de europæiske indsatshold til brug ved tilbagesendelser, kan tilegne sig viden eller særlig knowhow fra erfaringer og god praksis i udlandet ved at arbejde sammen med grænsevagter og personale, der er involveret i tilbagesendelsesrelaterede opgaver i en anden medlemsstat end deres egen.

8a.  Agenturet etablerer og videreudvikler en intern kvalitetskontrolmekanisme til at sikre et højt uddannelsesniveau, ekspertise og professionalisme hos alt sit vedtægtsomfattede personale, navnlig det operationelle personale, der deltager i agenturets operationelle aktiviteter. På grundlag af gennemførelsen af kvalitetskontrolmekanismen udarbejder agenturet en årlig evalueringsrapport, der vedlægges som bilag til den årlige aktivitetsrapport, der fremsendes til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Artikel 63

Erhvervelse eller leasing af teknisk udstyr

1.  Agenturet kan, enten selv eller i fællesskab med en medlemsstat, erhverve eller lease teknisk udstyr med henblik på indsættelse under fælles operationer, pilotprojekter, hurtige grænseindsatser, aktiviteter på tilbagesendelsesområdet, herunder tilbagesendelsesoperationer, tilbagesendelsesindsatser, indsættelse af migrationsstyringsstøttehold eller projekter vedrørende teknisk bistand i overensstemmelse med de finansielle bestemmelser, der gælder for agenturet.

2.  Efter at have modtaget en positiv udtalelse fra Kommissionen udarbejder bestyrelsen ▌en samlet flerårig strategi for, hvordan agenturets egen tekniske kapacitet skal udvikles under hensyntagen til den flerårige strategiske politikcyklus for den europæiske integrerede grænseforvaltning, herunder den kapacitetskøreplan, der er omhandlet i artikel 9, stk. 4, hvis den foreligger, og de budgetmidler, der stilles til rådighed til dette formål i den flerårige finansielle ramme. Bestyrelsens afgørelse træffes på grundlag af den administrerende direktørs forslag. For at sikre, at de gældende retlige, finansielle og politiske rammer overholdes, fremsætter den administrerende direktør dette forslag efter at have modtaget en positiv udtalelse fra Kommissionen.

Strategien ledsages af en detaljeret gennemførelsesplan med angivelse af tidsplanen for erhvervelse eller leasing, udbudsplanlægning og risikomindskelse. Hvis strategien og planen ikke følger Kommissionens udtalelse, sender agenturet Kommissionen en begrundelse for sine beslutninger. Efter vedtagelsen af strategien bliver gennemførelsesplanen en del af den flerårige programmeringskomponent i det dokument, der henvises til i artikel 98, stk. 2, litra k).

3.  Agenturet kan erhverve teknisk udstyr ved en afgørelse, som den administrerende direktør træffer i samråd med bestyrelsen og i overensstemmelse med gældende regler for offentlige indkøb. Inden der erhverves eller leases udstyr, der påfører agenturet væsentlige udgifter, foretages der en grundig behovs- og cost-benefit-analyse. Sådanne udgifter skal fremgå af agenturets budget som vedtaget af bestyrelsen.

4.  Erhverver eller leaser agenturet større teknisk udstyr såsom luftfartøjer, helikoptere, servicekøretøjer eller fartøjer finder følgende betingelser anvendelse:

a)   ved agenturets erhvervelse eller erhvervelse i fællesskab indgår agenturet en aftale med én medlemsstat om, at medlemsstaten sørger for indregistrering af udstyret som værende i statslig tjeneste i overensstemmelse med gældende lovgivning i den pågældende medlemsstat, herunder de privilegier og immuniteter, der gælder for sådant teknisk udstyr i henhold til international ret

b)   ved leasing skal udstyret indregistreres i en medlemsstat.

5.  Indregistreringsmedlemsstaten og agenturet aftaler på grundlag af en standardaftale, der udarbejdes af agenturet og godkendes af bestyrelsen, de nærmere vilkår for sikring af udstyrets funktionsdygtighed. For så vidt angår aktiver, der ejes i fællesskab, skal betingelserne også omfatte de tidsrum, hvor agenturet har fuld rådighed over aktiverne, og angive, hvordan udstyret skal bruges, herunder særlige bestemmelser om hurtig indsættelse under hurtige grænseinterventioner og finansieringen af disse aktiver.

6.  Hvis agenturet ikke har det fornødne kvalificerede vedtægtsomfattede personale, tilvejebringer indregistreringsmedlemsstaten eller leverandøren af det tekniske udstyr de nødvendige eksperter og det fornødne tekniske mandskab til at betjene det tekniske udstyr på en juridisk holdbar og sikker måde i overensstemmelse med den modelaftale, der er omhandlet i stk. 5, og planlægges på grundlag af de i artikel 64, stk. 9, omhandlede årlige bilaterale forhandlinger. I så tilfælde stilles det tekniske udstyr, som agenturet er eneejer af, til rådighed for agenturet på dettes anmodning, og indregistreringsmedlemsstaten kan ikke påberåbe sig, at der er tale om en ekstraordinær situation som omhandlet i artikel 64, stk. 8.

Når agenturet anmoder en medlemsstat om at stille teknisk udstyr og operationelt personale til rådighed, tager det hensyn til de særlige operationelle udfordringer, som den pågældende medlemsstat står over for på tidspunktet for anmodningen.

Artikel 64

Pulje af teknisk udstyr

1.  Agenturet udarbejder og ajourfører en central fortegnelse over udstyret i en pulje af teknisk udstyr bestående af udstyr tilhørende medlemsstaterne eller agenturet samt udstyr, der ejes af medlemsstaterne og agenturet i fællesskab, til brug ved dets operationelle aktiviteter.

2.  Udstyr, som agenturet er eneejer af, skal være fuldt til rådighed til indsættelse til enhver tid, jf. artikel 63, stk. 5.

3.  Udstyr, der for mere end 50 %'s vedkommende ejes af agenturet, skal ligeledes være til rådighed til indsættelse i overensstemmelse med en aftale mellem en medlemsstat og agenturet, jf. artikel 63, stk. 5.

4.  Agenturet sørger for kompatibiliteten og interoperabiliteten af det udstyr, der er registreret i puljen af teknisk udstyr.

5.  Til det formål fastsætter agenturet i tæt samarbejde med medlemsstaterne og Kommissionen om nødvendigt de tekniske standarder, som udstyret skal overholde, når det indsættes i agenturets aktiviteter. Udstyr, som agenturet erhverver som eneejer eller medejer, og udstyr, som medlemsstaterne ejer, og som er registreret i puljen over teknisk udstyr, skal overholde disse standarder.

6.  På forslag af den administrerende direktør og under hensyntagen til agenturets risikoanalyse og resultaterne af sårbarhedsvurderinger fastsætter bestyrelsen senest den 31. marts minimumsmængden af teknisk udstyr, der kræves for at dække agenturets behov det følgende år, navnlig hvad angår gennemførelse af fælles operationer, indsættelser af migrationsstyringsstøttehold, hurtige grænseindsatser, aktiviteter på tilbagesendelsesområdet, herunder tilbagesendelsesoperationer og tilbagesendelsesindsatser. Agenturets eget udstyr skal medregnes i minimumsmængden af teknisk udstyr. I samme afgørelse skal der fastsættes regler for indsættelse af teknisk udstyr i de operationelle aktiviteter.

Viser minimumsmængden af teknisk udstyr sig at være utilstrækkelig til at gennemføre den operationelle plan, der er vedtaget for sådanne aktiviteter, justeres den af agenturet på grundlag af begrundede behov og af en aftale med medlemsstaterne.

7.  Puljen af teknisk udstyr skal indeholde den minimumsmængde teknisk udstyr, som agenturet har fastsat, at der er behov for, for hver type teknisk udstyr. Udstyret i puljen af teknisk udstyr skal indsættes under fælles operationer, indsættelser af migrationsstyringsstøttehold, pilotprojekter, hurtige grænseindsatser, tilbagesendelsesoperationer eller tilbagesendelsesindsatser.

8.  Puljen af teknisk udstyr skal omfatte en udstyrspulje til hurtig udrykning indeholdende en begrænset mængder udstyr, som er nødvendig til eventuelle hurtige grænseindsatser. Medlemsstaternes bidrag til udstyrspuljen til hurtig udrykning planlægges i overensstemmelse med de årlige bilaterale forhandlinger og aftaler, der er omhandlet i stk. 9. For så vidt angår udstyret på listen over mængden af udstyr i denne pulje kan medlemsstaterne ikke gøre den i stk. 9 omhandlede ekstraordinære situation gældende.

Den pågældende medlemsstat sender hurtigst muligt udstyret på denne liste med kompetent personale til bestemmelsesstedet med henblik på indsættelse og under alle omstændigheder ikke senere end 10 dage efter den dato, hvor der blev opnået enighed om den operationelle plan.

Agenturet bidrager til denne pulje med det udstyr, der er til agenturets rådighed, jf. artikel 63, stk. 1.

9.  Medlemsstaterne bidrager til puljen af teknisk udstyr. Medlemsstaternes bidrag til puljen og indsættelse af teknisk udstyr til specifikke operationer planlægges på grundlag af årlige bilaterale forhandlinger og aftaler mellem agenturet og medlemsstaterne. I overensstemmelse med disse aftaler, og for så vidt det indgår i den minimumsmængde teknisk udstyr, der er fastsat for det pågældende år, stiller medlemsstaterne deres tekniske udstyr til rådighed med henblik på indsættelse på anmodning af agenturet, medmindre de står over for en ekstraordinær situation, der i væsentlig grad påvirker udførelsen af nationale opgaver. Hvis en medlemsstat påberåber sig en sådan ekstraordinær situation, skal den skriftligt give en udførlig begrundelse og oplysninger til agenturet om situationen, hvis indhold skal indgå i den rapport, der er omhandlet i stk. 13. Agenturets anmodning indgives mindst 45 dage før den planlagte indsættelse af større teknisk udstyr og 30 dage før den planlagte indsættelse af andet udstyr. Bidragene til puljen af teknisk udstyr revideres en gang om året.

10.  På forslag af den administrerende direktør træffer bestyrelsen for hvert år afgørelse om reglerne vedrørende teknisk udstyr, herunder den krævede samlede minimumsmængde af hver type af teknisk udstyr og vilkårene for indsættelsen heraf og refusion af udgifter samt den begrænsede mængde teknisk udstyr til en udstyrspulje til hurtig udrykning. Af budgetmæssige grunde bør afgørelsen herom træffes af bestyrelsen senest den 31. marts hvert år.

11.  Hvis der finder en hurtig grænseindsats sted, finder artikel 40, stk. 11, tilsvarende anvendelse.

12.  Hvis der opstår uventede behov for teknisk udstyr til en fælles operation eller en hurtig grænseindsats, efter at minimumsmængden af teknisk udstyr er blevet fastsat, og disse behov ikke kan dækkes via puljen af teknisk udstyr eller udstyrspuljen til hurtig udrykning, stiller medlemsstaterne, når det er muligt, på ad hoc-basis det nødvendige tekniske udstyr til rådighed med henblik på indsættelse efter anmodning fra agenturet.

13.  Den administrerende direktør aflægger regelmæssigt rapport om sammensætningen og indsættelsen af det udstyr, der indgår i puljen af teknisk udstyr, til bestyrelsen. Hvis den minimumsmængde teknisk udstyr, der kræves i puljen, ikke er opfyldt, underretter den administrerende direktør straks bestyrelsen herom. Bestyrelsen træffer afgørelse om prioriteringen af indsættelsen af det tekniske udstyr som hastesag og træffer de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe manglerne. Bestyrelsen underretter Kommissionen om manglerne og om, hvilke foranstaltninger den har truffet. Kommissionen underretter efterfølgende Europa-Parlamentet og Rådet herom og om sin egen vurdering.

14.  I puljen af teknisk udstyr registrerer medlemsstaterne alle transportmidler og alt driftsudstyr, som er købt i forbindelse med specifikke aktioner under Fonden for Intern Sikkerhed i henhold til artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014(30), eller, hvis det er relevant, andre fremtidige øremærkede EU-midler, som stilles til rådighed for medlemsstaterne med det klare formål at øge agenturets operationelle kapacitet. Det tekniske udstyr skal indgå i minimumsmængden af teknisk udstyr for et givet år.

Medlemsstaterne stiller det tekniske udstyr, der medfinansieres under de specifikke aktioner under Fonden for Intern Sikkerhed eller enhver anden form for fremtidige øremærkede EU-midler, jf. første afsnit, til rådighed for indsættelse i agenturet på dets anmodning via de årlige bilaterale forhandlinger. Hvert stykke udstyr stilles til rådighed i op til 4 måneder i overensstemmelse med de årlige bilaterale forhandlinger. Medlemsstaterne kan beslutte at anvende det pågældende udstyr i mere end 4 måneder. I tilfælde af en operation som omhandlet i denne forordnings artikel 40 eller 43 kan de ikke påberåbe sig, at der er tale om en ekstraordinær situation, jf. denne artikels stk. 9.

15.  Agenturet forvalter fortegnelsen over puljen af teknisk udstyr som følger:

a)   klassificering efter type af udstyr og type af operation

b)   klassificering efter ejer (medlemsstat, agenturet eller andre)

c)   samlet mængde udstyr, der kræves

d)   eventuelle krav til mandskabet

e)   andre oplysninger såsom nærmere oplysninger angående indregistrering, krav til transport og vedligeholdelse, gældende nationale eksportordninger, tekniske instrukser eller andre oplysninger, der er relevante for at kunne betjene udstyret rigtigt

f)   angivelse af, om et stykke udstyr er finansieret med EU-midler.

16.  Agenturet finansierer 100 % af indsættelsen af det tekniske udstyr, der indgår i minimumsmængden af teknisk udstyr, som den pågældende medlemsstat skal bidrage med det pågældende år. Indsættelsen af teknisk udstyr, der ikke indgår i minimumsmængden af teknisk udstyr, samfinansieres af agenturet med op til 100 % af de støtteberettigede udgifter under hensyntagen til den specifikke situation, som de medlemsstater, der indsætter sådant teknisk udstyr, står i.

Artikel 65

Rapportering om agenturets kapacitet

1.  Bestyrelsen vedtager og forelægger på forslag af den administrerende direktør Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en årlig rapport om gennemførelsen af artikel 52, 56, 57, 58, 63 og 64.

2.  Rapporten skal navnlig indeholde oplysninger om:

a)   antallet af operationelle medarbejdere, som hver medlemsstat har afsat til den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, herunder til udrykningsstyrken og puljen af observatører ved tvangsmæssige tilbagesendelser

b)   antallet af operationelle medarbejdere, som agenturet har afsat til den europæiske grænse- og kystvagts stående korps

c)   antallet af operationelle medarbejdere, som hver medlemsstat og agenturet rent faktisk har indsat fra den europæiske grænse- og kystvagts stående korps pr. profil i det foregående år

d)   mængden af teknisk udstyr, som hver medlemsstat og agenturet har afsat til puljen af teknisk udstyr

e)   mængden af teknisk udstyr, som hver medlemsstat og agenturet det foregående år har afsat til puljen af teknisk udstyr ▌

f)   tilsagn om og indsættelse af udstyr fra udstyrspuljen til hurtig udrykning

g)   udvikling af agenturets egen menneskelige og tekniske kapacitet.

3.  Denne rapport skal indeholde en liste over de medlemsstater, der i det foregående år har påberåbt sig en ekstraordinær situation som omhandlet i artikel 58, stk. 7, og artikel 64, stk. 8, og omfatte de begrundelser og oplysninger, som den pågældende medlemsstat har angivet.

4.  For at sikre gennemsigtighed skal bestyrelsen hvert kvartal underrettes om de elementer, der er anført i stk. 2, for så vidt angår det igangværende år.

Artikel 66

Forskning og innovation

1.  Agenturet følger og bidrager proaktivt til forsknings- og innovationsaktiviteter af relevans for den integrerede europæiske grænseforvaltning, herunder vedrørende anvendelsen af avanceret teknologi til grænsekontrol, idet der tages hensyn til den kapacitetskøreplan, der er omhandlet i artikel 9, stk. 4. Agenturet formidler resultaterne af denne forskning til Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og Kommissionen, jf. artikel 50. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan det anvende resultaterne i forbindelse med fælles operationer, hurtige grænseindsatser, tilbagesendelsesoperationer og tilbagesendelsesindsatser.

2.  Under hensyntagen til den kapacitetskøreplan, der er omhandlet i artikel 9, stk. 6, bistår agenturet medlemsstaterne og Kommissionen med at indkredse vigtige forskningsområder. Agenturet bistår medlemsstaterne og Kommissionen med at udarbejde og gennemføre de relevante EU-rammeprogrammer for forskning og innovation.

3.  Agenturet gennemfører de dele af rammeprogrammet for forskning og innovation, der vedrører grænsesikkerhed. Med henblik herpå, og hvis Kommissionen har tillagt agenturet de relevante beføjelser hertil, har agenturet til opgave at:

a)   forvalte visse faser af programgennemførelsen og visse faser af specifikke projekters forløb på grundlag af de relevante arbejdsprogrammer, som Kommissionen har vedtaget

b)   vedtage budgetgennemførelsesakter for indtægter og udgifter og træffe alle de dispositioner, der er nødvendige for programforvaltningen

c)   yde bistand i forbindelse med programgennemførelsen.

4.  Agenturet kan planlægge og gennemføre pilotprojekter vedrørende spørgsmål, der er omfattet af denne forordning.

5.   Agenturet offentliggør oplysninger om sine forskningsprojekter, herunder demonstrationsprojekter, de involverede samarbejdspartnere samt budgettet for projektet.

Afdeling 10

EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS)

Artikel 68

Oprettelse af den centrale ETIAS-enhed

1.  Der oprettes en central ETIAS-enhed.

2.  Agenturet sikrer oprettelsen og driften af den centrale ETIAS-enhed som omhandlet i artikel 7 i forordning (EU) 2018/1240 om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS).

Afdeling 11

Samarbejde

Artikel 69

Agenturets samarbejde med EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer og internationale organisationer

1.  Agenturet samarbejder med EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer og internationale organisationer inden for deres respektive retlige rammer og gør brug af de eksisterende oplysninger, kapaciteter og systemer, der er tilgængelige inden for rammerne af Eurosur.

I henhold til stk. 1 samarbejder agenturet navnlig med:

a)   Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten

b)   Den Europæiske Politienhed (Europol)

c)   Det Europæiske Asylstøttekontor

d)   Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder

e)   Eurojust

f)   EU-Satellitcentret

g)   Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og EU-Fiskerikontrolagenturet

h)   Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed

i)   Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur og netadministratoren, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 677/2011 om detaljerede bestemmelser for gennemførelsen af netfunktioner for lufttrafikstyring (ATM)

k)   missioner og operationer inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik i overensstemmelse med deres mandater med henblik på at sikre følgende:

i)  fremme af europæiske standarder for integreret grænseforvaltning

ii)  situationskendskab og risikoanalyse.

Agenturet kan også samarbejde med følgende internationale organisationer, der er relevante for dets opgaver, inden for deres respektive retlige rammer:

a)  De Forenede Nationer via deres relevante kontorer, agenturer, organisationer og andre enheder, særlig FN's Højkommissariat for Flygtninge, FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder, Den Internationale Organisation for Migration, FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse og Organisationen for International Civil Luftfart

b)  Den Internationale Kriminalpolitiorganisation (INTERPOL)

c)  Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa

d)  Europarådet og Europarådets kommissær for menneskerettigheder

e)  Maritime Analysis and Operations Centre – Narcotics (MAOC-N).

2.  Det i stk. 1 omhandlede samarbejde skal finde sted inden for rammerne af de samarbejdsordninger, der er indgået med de enheder, der er omhandlet i stk. 1. Ordningerne skal forhåndsgodkendes af Kommissionen. Agenturet underretter i hvert tilfælde Europa-Parlamentet og Rådet om alle sådanne ordninger.

3.  Hvad angår håndteringen af klassificerede oplysninger, skal det i disse ordninger fastsættes, at EU-organet, -kontoret eller -agenturet eller den berørte internationale organisation skal overholde sikkerhedsregler og -standarder, der svarer til dem, der anvendes af agenturet. Der skal foretages et vurderingsbesøg forud for indgåelsen af ordningen, og Kommissionen underrettes om resultatet af vurderingsbesøget.

4.  Ved gennemførelsen af aktiviteter i henhold til denne forordning samarbejder agenturet med Kommissionen og, når det er relevant, med medlemsstaterne og Tjenesten for EU-Udenrigstjenesten. Selv om det falder uden for denne forordnings anvendelsesområde, indgår agenturet også i et sådant samarbejde om aktiviteter vedrørende toldområdet, herunder risikostyring, hvis disse aktiviteter kan understøtte hinanden. Dette samarbejde berører ikke de beføjelser, som Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og medlemsstaterne har på nuværende tidspunkt.

5.  De i stk. 1 omhandlede EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer og internationale organisationer må kun anvende de oplysninger, de modtager fra agenturet, inden for rammerne af deres beføjelser og i det omfang, de overholder de grundlæggende rettigheder, herunder databeskyttelseskravene.

Enhver videregivelse ▌af personoplysninger, der behandles af agenturet, til andre EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer, jf. artikel 88, stk. 1, litra c) og d), skal være underlagt særlige samarbejdsordninger om udveksling af personoplysninger ▌.

Sådanne ordninger skal omfatte en bestemmelse, der sikrer, at personoplysninger, som agenturet sender til EU-organer, -kontorer og -agenturer, kun kan behandles til andre formål, hvis agenturet har givet tilladelse hertil, og hvis det er foreneligt med det oprindelige formål, hvortil oplysningerne blev indsamlet og videregivet af agenturet. Disse EU-organer, -kontorer og -agenturer skal føre registre over vurderingen af forenelighed i hver enkelt sag.

Enhver videregivelse af personoplysninger, som foretages af agenturet til de internationale organisationer, der er omhandlet i artikel 88, stk. 1, litra c), skal finde sted i overensstemmelse med de i artikel 87–90a fastsatte bestemmelser om databeskyttelse.

Agenturet sikrer navnlig, at enhver samarbejdsordning, der indgås med sådanne internationale organisationer vedrørende udveksling af personoplysninger, overholder kapitel V i forordning (EU) 2018/1725 og er underlagt godkendelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, hvor det er fastsat i nævnte forordning.

Agenturet sikrer, at personoplysninger, der overføres til internationale organisationer, kun behandles med henblik på de formål, med hvilke de blev overført.

Hvad angår håndteringen af klassificerede oplysninger, skal det i disse ordninger fastsættes, at den berørte EU-institution eller det berørte EU-organ, -kontor eller -agentur eller den berørte internationale organisation overholder sikkerhedsregler og -standarder svarende til dem, der anvendes af agenturet.

6.  Informationsudvekslingen mellem agenturet og de i stk. 2 omhandlede EU-organer, -kontorer og -agenturer og internationale organisationer sker via det kommunikationsnetværk, der er omhandlet i artikel 14, eller andre akkrediterede informationsudvekslingssystemer, der opfylder kriterierne for tilgængelighed, fortrolighed og integritet.

Artikel 70

Europæisk samarbejde om kystvagtfunktioner

1.  Uden at dette berører Eurosur, støtter agenturet i samarbejde med EU-Fiskerikontrolagenturet og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed de nationale myndigheder, der udfører kystvagtfunktioner på nationalt plan og EU-plan og, hvis det er relevant, på internationalt plan, ved at:

a)   udveksle, samkøre og analysere oplysninger, der er tilgængelige i skibsmeldesystemer og andre informationssystemer, som disse agenturer hoster eller har adgang til, i overensstemmelse med deres respektive retsgrundlag, og uden at dette berører medlemsstaternes ejendomsret til data

b)   levere overvågnings- og kommunikationstjenester på grundlag af den nyeste teknologi, herunder rumbaseret og jordbaseret infrastruktur og sensorer på enhver form for platform

c)   opbygge kapacitet ved at afstikke retningslinjer og opstille anbefalinger og ved at etablere bedste praksis samt gennem uddannelse og udveksling af personale

d)   forbedre udvekslingen af oplysninger og samarbejdet om kystvagtfunktioner, herunder ved at analysere operationelle udfordringer og nye risici på det maritime område

e)   dele kapacitet gennem planlægning og gennemførelse af operationer med flere formål og gennem deling af aktiver og anden kapacitet, i det omfang disse aktiviteter er koordineret af disse agenturer og godkendt af de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater.

2.  De nærmere former for samarbejde om kystvagtfunktioner mellem agenturet, EU-Fiskerikontrolagenturet og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed fastsættes i en samarbejdsordning i overensstemmelse med deres respektive mandater og de finansielle bestemmelser, der gælder for disse agenturer. En sådan ordning skal godkendes af bestyrelserne for agenturet, Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og EU-Fiskerikontrolagenturet. Agenturerne skal anvende oplysninger, der alene er modtaget i forbindelse med deres samarbejde inden for de retlige rammer herfor og under overholdelse af de grundlæggende rettigheder, herunder databeskyttelseskravene.

3.  Kommissionen stiller i tæt samarbejde med medlemsstaterne, agenturet, Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og EU-Fiskerikontrolagenturet en praktisk håndbog om europæisk samarbejde om kystvagtfunktioner til rådighed. Denne håndbog skal indeholde retningslinjer, anbefalinger og bedste praksis for udveksling af oplysninger. Kommissionen vedtager håndbogen i form af en forordning efter proceduren i artikel 117, stk. 3.

Artikel 71

Samarbejde med Irland og Det Forenede Kongerige

1.  Agenturet fremmer medlemsstaternes operationelle samarbejde med Irland og Det Forenede Kongerige om specifikke aktiviteter.

2.  Med henblik på Eurosur kan udvekslingen af oplysninger og samarbejdet med Irland og Det Forenede Kongerige ske på grundlag af bilaterale eller multilaterale aftaler mellem henholdsvis Irland eller Det Forenede Kongerige og en eller flere nabomedlemsstater eller via regionale netværk på grundlag af disse aftaler. Medlemsstaternes nationale koordinationscentre udgør kontaktpunktet for informationsudvekslingen med de tilsvarende myndigheder i Irland og Det Forenede Kongerige inden for Eurosur.

3.  De i stk. 2 omhandlede aftaler begrænses til udveksling af følgende oplysninger mellem det nationale koordinationscenter i en medlemsstat og den tilsvarende myndighed i Irland eller Det Forenede Kongerige:

a)   oplysninger, som indgår i en medlemsstats nationale situationsbillede, i det omfang de overføres til agenturet med henblik på anvendelse til det europæiske situationsbillede

b)   oplysninger indsamlet af Irland og Det Forenede Kongerige, som er relevante med henblik på det europæiske situationsbillede

c)   de oplysninger, der er omhandlet i artikel 26, stk. 5.

4.  Oplysninger, som agenturet eller en medlemsstat, som ikke er part i en aftale som omhandlet i stk. 2, tilvejebringer inden for rammerne Eurosur, må ikke udveksles med Irland og Det Forenede Kongerige, uden at der foreligger en forhåndsgodkendelse fra agenturet eller den pågældende medlemsstat. Medlemsstaterne og agenturet er omfattet af forbuddet mod at udveksle disse oplysninger med Irland eller Det Forenede Kongerige.

5.  Videregivelse eller anden meddelelse til tredjelande eller andre tredjeparter af oplysninger, der er udvekslet i henhold til denne artikel, er forbudt.

6.  De i stk. 2 omhandlede aftaler skal indeholde bestemmelser om de finansielle omkostninger ved Irlands og Det Forenede Kongeriges deltagelse i gennemførelsen af disse aftaler.

7.  Den bistand, som agenturet yder i henhold til artikel 10, stk. 1, nr. 12), 13) og 15), skal omfatte tilrettelæggelsen af medlemsstaternes tilbagesendelsesoperationer, som Irland og/eller Det Forenede Kongerige også deltager i.

8.  Denne forordnings anvendelse på Gibraltars grænser suspenderes, indtil der opnås enighed om anvendelsesområdet for de foranstaltninger, der vedrører personers passage af de ydre grænser.

Artikel 72

Samarbejde med tredjelande

1.  Som fastsat i artikel 3, litra g), samarbejder medlemsstaterne og agenturet med tredjelande med henblik på europæisk integreret grænseforvaltning og migrationspolitik ▌.

2.  På grundlag af de politiske prioriteter, der er fastsat i henhold til artikel 8, stk. 4, yder agenturet teknisk og operationel bistand til tredjelande inden for rammerne af Unionens udenrigspolitik, herunder med hensyn til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og personoplysninger og princippet om non-refoulement.

3.  Agenturet og medlemsstaterne overholder EU-retten, herunder normer og standarder, som udgør en del af gældende EU-ret, også når et samarbejde med tredjelande finder sted på disse landes område.

4.   Indgåelse af et samarbejde med tredjelande skal tjene til at fremme standarder for europæisk integreret grænseforvaltning.

Artikel 73

Medlemsstaternes samarbejde med tredjelande

1.  ▌Medlemsstaterne kan samarbejde på operationelt plan ▌med et eller flere tredjelande på de områder, som er omfattet af denne forordning. Dette samarbejde kan omfatte udveksling af oplysninger og kan ske på grundlag af bilaterale eller multilaterale aftaler, andre former for ordninger eller gennem regionale netværk, der er oprettet på grundlag af disse aftaler.

2.  Ved indgåelsen af de i stk. 1 omhandlede bilaterale og multilaterale aftaler kan medlemsstaterne medtage bestemmelser om udveksling af oplysninger og samarbejde med henblik på Eurosur, jf. artikel 76 og 90.

3.  De i stk. 1 omhandlede aftaler skal overholde EU-lovgivningen og folkeretten om grundlæggende rettigheder og international beskyttelse, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og konventionen om flygtninges retsstilling, navnlig princippet om non-refoulement. Ved gennemførelsen af sådanne aftaler, også for så vidt angår artikel 8, vurderer medlemsstaterne regelmæssigt den generelle situation i tredjelandet og tager hensyn til den.

Artikel 74

Samarbejde mellem agenturet og tredjelande

1.  Agenturet kan samarbejde med de tredjelandsmyndigheder, der er kompetente på områder, der er omfattet af denne forordning, og i det omfang, det er nødvendigt, for at det kan udføre sine opgaver.

2.  Under et sådant samarbejde handler agenturet inden for rammerne af Unionens politik udadtil, herunder hvad angår beskyttelse af grundlæggende rettigheder og princippet om non-refoulement, forbuddet mod arbitrær frihedsberøvelse og forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, med støtte fra og koordineret med Unionens delegationer og, hvis det er relevant, FSFP-missioner og -operationer i henhold til artikel 69.

3.  I situationer, hvor der kræves indsættelse af grænseforvaltningshold til brug ved tilbagesendelser og overvågning af grundlæggende rettigheder fra den europæiske grænse- og kystvagts stående korps til et tredjeland, hvor holdmedlemmerne vil udøve udøvende beføjelser, skal Unionen indgå en statusaftale, som er udarbejdet på grundlag af den standardstatusaftale, som er omhandlet i artikel 77, stk. 1a, med det pågældende tredjeland på grundlag af artikel 218 i TEUF. Statusaftalen skal omfatte alle aspekter, der er nødvendige for at gennemføre tiltagene. I aftalen fastsættes navnlig operationens omfang, det civil- og strafferetlige ansvar samt holdmedlemmernes opgaver og beføjelser, foranstaltninger vedrørende oprettelse af et lokalkontor og praktiske foranstaltninger vedrørende overholdelsen af de grundlæggende rettigheder. Statusaftalen skal sikre fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder under disse operationer og indeholde en klageordning. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse skal høres om statusaftalens bestemmelser vedrørende dataoverførsel, hvis bestemmelserne afviger væsentligt fra standardstatusaftalen.

4.  Når der er indgået samarbejdsordninger med de pågældende myndigheder, handler agenturet desuden inden for rammerne af disse i overensstemmelse med EU-retten og Unionens politikker, jf. artikel 77, stk. 5.

Disse samarbejdsordninger skal præcisere samarbejdets omfang, art og formål og være knyttet til forvaltningen af det operationelle samarbejde og kan omfatte bestemmelser om udveksling af følsomme ikkeklassificerede oplysninger og samarbejde inden for rammerne af Eurosur, jf. artikel 75, stk. 3.

Agenturet sikrer, at oplysninger, der overføres til tredjelande, kun behandles med henblik på de formål, med hvilke de blev overført. Eventuelle samarbejdsaftaler om udveksling af klassificerede oplysninger indgås i overensstemmelse med artikel 77, stk. 6. Agenturet overholder EU-retten, herunder normer og standarder, der indgår i gældende EU-ret. Agenturet anmoder om forhåndsgodkendelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, i det omfang disse samarbejdsordninger tillader overførsel af personoplysninger, og hvis det er fastsat i forordning 2018/1725.

5.   Agenturet bidrager til gennemførelsen af Unionens eksterne politik angående tilbagesendelse og tilbagetagelse inden for rammerne af Unionens politik udadtil og vedrørende områder, der er omfattet af denne forordning.

6.  Agenturet kan modtage EU-finansiering i henhold til bestemmelserne i de relevante instrumenter til støtte for og i relation til tredjelande. Det kan iværksætte og finansiere projekter vedrørende teknisk bistand i tredjelande i forbindelse med forhold, der er omfattet af denne forordning, og i overensstemmelse med de finansielle bestemmelser, der gælder for agenturet. Sådanne projekter skal indgå i det samlede programmeringsdokument, der er omhandlet i artikel 100.

7.  Agenturet underretter Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om de aktiviteter, det har udført i medfør af denne artikel, og navnlig om aktiviteter i forbindelse med den tekniske og operationelle bistand i forbindelse med grænseforvaltning og tilbagesendelse i tredjelande og indsættelse af forbindelsesofficerer, herunder detaljerede oplysninger om overholdelse af grundlæggende rettigheder. Agenturet offentliggør aftaler, samarbejdsordninger, pilotprojekter og projekter vedrørende teknisk bistand med tredjelande under fuld overholdelse af artikel 110, stk. 2.

8.  Agenturet vedlægger i sine årsberetninger en vurdering af samarbejdet med tredjelande.

Artikel 75

Agenturets tekniske og operationelle bistand til tredjelande

1.  Agenturet kan ▌koordinere det operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande og yde en sådan bistand til tredjelande i forbindelse med den europæiske integrerede grænseforvaltning.

2.  Agenturet skal have mulighed for at gennemføre tiltag i forbindelse med europæisk integreret grænseforvaltning på et tredjelands område, forudsat at det pågældende ▌tredjeland er indforstået hermed ▌.

3.  Operationerne på et tredjelands område indgår i det årlige arbejdsprogram, der vedtages af bestyrelsen i henhold til artikel 100, stk. 1 og 7, og gennemføres på grundlag af en operationel plan, der aftales mellem agenturet og det pågældende tredjeland og i samråd med de deltagende medlemsstater. Hvis en eller flere medlemsstater grænser op til tredjelandet eller dettes indsatsområde, skal den operationelle plan og eventuelle ændringer heraf godkendes af den eller de pågældende medlemsstater. Artikel 39, 44, 47, 48 og 55-58 finder tilsvarende anvendelse på indsættelsen i tredjelandene.

3a.  Den administrerende direktør sørger for sikkerheden for de medarbejdere, der indsættes i tredjelande.

Med henblik herpå underretter medlemsstaten den administrerende direktør om eventuelle problemer i forbindelse med sikkerheden for dens statsborgere, hvis de indsættes på visse tredjelandes område.

Når sikkerheden for det personale, der indsættes i tredjelande, ikke kan garanteres, træffer den administrerende direktør passende foranstaltninger ved at suspendere eller standse de relevante aspekter af den tekniske og operationelle bistand, som agenturet yder det pågældende tredjeland.

3b.  Uden at dette berører indsættelsen af medlemmerne af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, jf. artikel 55-58, skal medlemsstaternes deltagelse i operationer på tredjelandes område ske på frivillig basis.

Hvis det deltagende personales sikkerhed ikke kan garanteres til medlemsstatens tilfredshed, kan den pågældende medlemsstat som supplement til den relevante mekanisme, der er omhandlet i artikel 58, stk. 7, og stk. 3a, afholde sig fra at yde sit respektive bidrag til operationen i tredjelandet. Hvis en medlemsstat påberåber sig en sådan ekstraordinær situation, giver den under de årlige bilaterale forhandlinger eller senest 21 dage før indsættelsen skriftligt agenturet en udførlig begrundelse og oplysninger om situationen, som skal indgå i den rapport, der er omhandlet i artikel 65. Indsættelse af operationelt personale, der er udstationeret i overensstemmelse med artikel 57, kræver oprindelsesmedlemsstatens samtykke efter meddelelse fra agenturet og senest 21 dage før indsættelsen.

3c.  Operationelle planer som nævnt i stk. 3 kan indeholde bestemmelser om informationsudveksling og samarbejde med henblik på Eurosur, jf. artikel 76, stk. 2, og artikel 90.

Artikel 76

Informationsudveksling med tredjelande inden for rammerne af Eurosur

1.  Medlemsstaternes nationale koordinationscentre omhandlet i artikel 21 og, når det relevant, agenturet er de eneste kontaktpunkter for udvekslingen af oplysninger og for samarbejdet med tredjelande med henblik på Eurosur.

2.  Bestemmelserne om udveksling af oplysninger med henblik på Eurosur, jf. artikel 73, stk. 2, skal omhandle:

a)  de specifikke situationsbilleder, der deles med tredjelande

b)  de oplysninger, der stammer fra tredjelande, som kan udveksles i det europæiske situationsbillede, og procedurerne for udveksling af disse data

c)  de procedurer og betingelser, hvorved Eurosurs fusionstjenester kan leveres til myndighederne i tredjelande

d)  de nærmere bestemmelser for samarbejde og informationsudveksling med tredjelande med observatørstatus med henblik på Eurosur.

3.  Oplysninger, som agenturet eller en medlemsstat, der ikke er part i en aftale som omhandlet i artikel 73, stk. 1, fremlægger inden for rammerne af Eurosur, må ikke videregives til et tredjeland i henhold til denne aftale uden forudgående godkendelse fra agenturet eller den pågældende medlemsstat. Medlemsstaterne og agenturet er omfattet af forbuddet mod at dele disse oplysninger med det pågældende tredjeland.

Artikel 77

Kommissionens rolle med hensyn til samarbejde med tredjelande

1a.  Kommissionen udarbejder efter høring af medlemsstaterne, agenturet, Agenturet for Grundlæggende Rettigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse en standardstatusaftale for foranstaltninger, der gennemføres på tredjelandes område.

2.  Kommissionen udarbejder i samarbejde med medlemsstaterne og agenturet standardbestemmelser for ▌udveksling af oplysninger inden for rammerne af Eurosur i overensstemmelse med artikel 71, stk. 2, og artikel 73, stk. 2.

Kommissionen udarbejder efter høring af agenturet og andre relevante organer eller agenturer, herunder Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, en model for de i artikel 74 omhandlede arbejdsaftaler. Denne model skal omfatte bestemmelser vedrørende grundlæggende rettigheder og databeskyttelsesgarantier, der fastlægger praktiske foranstaltninger.

3.  Før der indgås en ny bilateral eller multilateral aftale som omhandlet i artikel 73, stk. 1, meddeler den eller de berørte medlemsstater deres udkast til bestemmelser om grænseforvaltning og tilbagesendelse til Kommissionen ▌.

De berørte medlemsstater meddeler bestemmelserne om grænseforvaltning og tilbagesendelse i de eksisterende og nye bilaterale og multilaterale aftaler som omhandlet i artikel 73, stk. 1, til Kommissionen, som orienterer Rådet og agenturet herom.

5.  Inden bestyrelsen godkender en samarbejdsordning mellem agenturet og tredjelandes kompetente myndigheder, meddeler agenturet den til Kommissionen. Agenturet underretter Europa-Parlamentet, inden der indgås en samarbejdsordning, ved at give det detaljerede oplysninger om parterne i samarbejdsordningen og dens påtænkte indhold.

6.  Agenturet underretter Kommissionen om de operationelle planer, der er omhandlet i artikel 75, stk. 3. Beslutningen om at indsætte forbindelsesofficerer i tredjelande, jf. artikel 78, forudsætter, at Kommissionen forinden har afgivet udtalelse herom. Europa-Parlamentet skal straks underrettes fuldt ud om de pågældende aktiviteter.

Artikel 78

Agenturets forbindelsesofficerer i tredjelande

1.  Agenturet kan indsætte eksperter fra sit vedtægtsomfattede personale og andre eksperter som forbindelsesofficerer, der bør nyde den størst mulige beskyttelse ved udførelsen af deres opgaver i tredjelande. De indgår i de lokale eller regionale samarbejdsnetværk mellem Unionens og medlemsstaternes indvandringsforbindelsesofficerer og sikkerhedseksperter, herunder det netværk, der er oprettet i henhold til [forordning (EF) nr. 377/2004]. Agenturet kan ved beslutning truffet af bestyrelsen fastsætte særlige profiler for forbindelsesofficerer, ▌afhængigt af de operationelle behov i forbindelse med det pågældende tredjeland.

2.  Inden for rammerne af Unionens politik udadtil skal der ved indsættelsen af forbindelsesofficerer gives prioritet til de tredjelande, som på grundlag af en risikoanalyse anses for at udgøre et oprindelses- eller transitland med hensyn til ulovlig indvandring. Agenturet kan på gensidigt grundlag modtage forbindelsesofficerer fra de pågældende tredjelande. Bestyrelsen vedtager på forslag af den administrerende direktør listen over prioriteter på årsbasis. Indsættelsen af forbindelsesofficerer skal godkendes af bestyrelsen efter udtalelse fra Kommissionen.

3.  Agenturets forbindelsesofficerers opgaver omfatter i overensstemmelse med EU-retten og under overholdelse af de grundlæggende rettigheder etablering og vedligeholdelse af kontakter med de kompetente myndigheder i det tredjeland, de tilknyttes, med henblik på at bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring og til tilbagesendelse af personer i udsendelsesposition, blandt andet ved at yde teknisk bistand til at identificere tredjelandsstatsborgere og fremskaffe rejsedokumenter til dem. Disse forbindelsesofficerer sikrer en tæt koordinering med Unionens delegationer, med medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 377/2004 og, når det er relevant, FSFP-missioner og -operationer, jf. artikel 69. De skal så vidt muligt have deres kontorer i samme lokaler som Unionens delegationer.

4.  I tredjelande, hvor der ikke indsættes forbindelsesofficerer af agenturet, kan agenturet støtte en medlemsstats indsættelse af en forbindelsesofficer for tilbagesendelse med henblik på at yde støtte til medlemsstaterne og til agenturets aktiviteter i overensstemmelse med artikel 49.

Artikel 79

Observatører, der deltager i agenturets aktiviteter

1.  Agenturet kan efter aftale med de berørte medlemsstater opfordre observatører fra EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer eller internationale organisationer og FSFP-missioner og -operationer i overensstemmelse med artikel 69 til at deltage i sine aktiviteter, navnlig fælles operationer og pilotprojekter, risikoanalyser og uddannelse, i det omfang deres tilstedeværelse er i overensstemmelse med målene for disse aktiviteter, kan bidrage til forbedringen af samarbejdet og udvekslingen af bedste praksis og ikke berører den generelle sikkerhed i forbindelse med disse aktiviteter. Disse observatører kan kun deltage i risikoanalyser og uddannelse efter aftale med de berørte medlemsstater. For så vidt angår fælles operationer og pilotprojekter skal observatørers deltagelse aftales med værtsmedlemsstaten. Den operationelle plan skal indeholde nærmere regler for observatørers deltagelse. Agenturet skal give disse observatører relevant uddannelse forud for deltagelsen.

2.  Agenturet kan efter aftale med de berørte medlemsstater opfordre observatører fra tredjelande til at deltage i sine aktiviteter ved de ydre grænser, jf. artikel 37, tilbagesendelsesoperationer, jf. artikel 51, tilbagesendelsesindsatser, jf. artikel 54, og uddannelse, jf. artikel 62, i det omfang deres tilstedeværelse er i overensstemmelse med formålene med disse aktiviteter, kan bidrage til forbedringen af samarbejdet og udvekslingen af bedste praksis og ikke berører den generelle sikkerhed i forbindelse med disse aktiviteter og heller ikke tredjelandsstatsborgeres sikkerhed. Disse observatører kan kun deltage ▌efter aftale med den eller de berørte medlemsstater ▌. Den operationelle plan skal indeholde nærmere regler for observatørers deltagelse. Agenturet skal give disse observatører relevant uddannelse forud for deltagelsen. De er forpligtede til at overholde agenturets adfærdskodekser, mens de deltager i dets aktiviteter.

3.  Agenturet sikrer, at tilstedeværelsen af observatører ikke udgør nogen risiko i forbindelse med overholdelsen af de grundlæggende rettigheder.

KAPITEL III

Systemet for falske og ægte dokumenter online (FADO)

Artikel 80

▌Agenturet overtager og driver systemet for falske og ægte dokumenter online ("FADO"), som er oprettet i overensstemmelse med fælles aktion 98/700/RIA.

KAPITEL IV

Generelle bestemmelser

Afdeling 1

Generelle regler

Artikel 81

Beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og en strategi for de grundlæggende rettigheder

1.  Den europæiske grænse- og kystvagt sikrer ved udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning, at de grundlæggende rettigheder beskyttes i overensstemmelse med den relevante EU-ret, navnlig chartret og relevante dele af folkeretten, herunder konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951, protokollen fra 1967 hertil, konventionen om barnets rettigheder og forpligtelserne vedrørende adgang til international beskyttelse, særlig princippet om non-refoulement.

Med bidrag og godkendelse fra den ansvarlige for grundlæggende rettigheder opstiller, videreudvikler og gennemfører agenturet til dette formål en strategi og handlingsplan for de grundlæggende rettigheder, der omfatter en effektiv mekanisme for tilsyn med overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med alle agenturets aktiviteter.

Det rådgivende forum høres om strategien for de grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med artikel 106, stk. 3.

2.  Den europæiske grænse- og kystvagt sørger ved udførelsen af sine opgaver for, at ingen sættes i land, tvinges til indrejse, føres eller på anden vis overdrages eller sendes tilbage til myndighederne i et land, hvor der bl.a. er en alvorlig risiko for, at vedkommende bliver idømt dødsstraf eller udsat for tortur, forfølgelse eller anden umenneskelig eller nedværdigende straf eller behandling, eller hvor vedkommendes liv eller frihed kan blive truet på grund af vedkommendes race, religion, nationalitet, seksuelle orientering, tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller politiske overbevisning, i strid med princippet om non-refoulement, eller hvorfra den pågældende risikerer at blive udvist, udsendt, udleveret eller tilbagesendt til et andet land, der overtræder dette princip.

3.  Den europæiske grænse- og kystvagt tager ved udførelsen af sine opgaver hensyn til og dækker inden for rammerne af sit mandat de rettigheder og særlige behov, som gør sig gældende for børn, uledsagede mindreårige, personer med handicap, ofre for menneskehandel, personer med behov for lægehjælp, personer med behov for international beskyttelse, personer i havsnød og andre særligt sårbare personer. Den europæiske grænse- og kystvagt tager ved udførelsen af alle sine aktiviteter særligt hensyn til børns rettigheder og sikrer, at der tages hensyn til barnets tarv.

4.  Agenturet tager ved udførelsen af alle sine opgaver, i sine forbindelser med medlemsstaterne og i sit samarbejde med tredjelande hensyn til rapporterne fra det i artikel 70 omhandlede rådgivende forum og den ansvarlige for grundlæggende rettigheder.

Artikel 82

Adfærdskodeks

1.  Agenturet udarbejder og videreudvikler i samarbejde med det rådgivende forum en adfærdskodeks, der gælder for alle grænsekontroloperationer, der koordineres af agenturet, og for alle personer, der deltager i agenturets aktiviteter. Adfærdskodeksen fastsætter procedurer, hvis formål er at sikre retsstatsprincipperne og overholdelsen af de grundlæggende rettigheder, med særlig vægt på sårbare personer, herunder børn, uledsagede mindreårige og andre sårbare personer samt personer, der søger international beskyttelse.

2.  Agenturet udarbejder og videreudvikler i samarbejde med det rådgivende forum en adfærdskodeks for tilbagesendelsesoperationer, som skal anvendes under alle de tilbagesendelsesoperationer og tilbagesendelsesindsatser, som agenturet koordinerer eller tilrettelægger. Adfærdskodeksen skal indeholde en beskrivelse af fælles standardprocedurer for at forenkle tilrettelæggelsen af tilbagesendelsesoperationer og tilbagesendelsesindsatser og sikre tilbagesendelse på en human måde og under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder, navnlig princippet om den menneskelige værdighed, forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, retten til frihed og sikkerhed og retten til beskyttelse af personoplysninger og til ikkeforskelsbehandling.

3.  Adfærdskodeksen skal særligt tage hensyn til medlemsstaternes forpligtelse til at sørge for en effektiv ordning for tilsyn med tvangsmæssig tilbagesendelse, jf. artikel 8, stk. 6, i direktiv 2008/115/EF, og til strategien for grundlæggende rettigheder.

Artikel 83

Holdmedlemmernes opgaver og beføjelser

1.  De holdmedlemmer, der er indsat fra den europæiske grænse- og kystvagts stående korps skal kunne udføre ▌opgaver og udøve ▌ beføjelser i forbindelse med grænsekontrol og tilbagesendelse samt de opgaver og beføjelser, der er nødvendige for at opfylde målsætningerne for forordning (EU) nr. 656/2014 og forordning (EU) 2016/399 samt direktiv 2008/115/EF.

1a.  Udførelsen af opgaverne og udøvelsen af beføjelser, navnlig dem, der kræver udøvende beføjelser, skal ske efter tilladelse fra værtsmedlemsstaten på dens område og under overholdelse af gældende EU-ret, national ret eller folkeret, navnlig forordning (EU) nr. 656/2014, som beskrevet i den operationelle plan, der er omhandlet i artikel 39.

2.  Under udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser sikrer holdmedlemmerne fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder og overholder EU-retten og folkeretten samt de grundlæggende rettigheder og værtsmedlemsstatens nationale lovgivning.

3.  Holdmedlemmerne kan kun udføre opgaver og udøve beføjelser i henhold til instrukserne fra, og som hovedregel under tilstedeværelse af, grænsevagter eller personale, der er involveret i tilbagesendelsesrelaterede opgaver, fra værtsmedlemsstaten, jf. dog artikel 94, stk. 1, for så vidt angår agenturets vedtægtsomfattede personale. Værtsmedlemsstaten kan bemyndige holdmedlemmerne til at handle på sine vegne.

3a.  Værtsmedlemsstaten kan via den koordinationsansvarlige indberette hændelser vedrørende et holdmedlems manglende overholdelse af den operationelle plan, herunder i forbindelse med de grundlæggende rettigheder, med henblik på eventuel opfølgning, herunder disciplinære foranstaltninger.

4.  De holdmedlemmer, der indsættes fra agenturets vedtægtsomfattede ▌personale, ▌bærer ▌uniformen for den europæiske grænse- og kystvagts stående korps under udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser. De holdmedlemmer, der er udstationeret fra medlemsstaterne i længere tid eller udsendt kortvarigt, bærer ▌deres egen uniform, mens de udfører deres opgaver og udøver deres beføjelser.

Som en undtagelse fra denne regel skal det i bestyrelsens afgørelse som omhandlet i artikel 55, stk. 4, litra -a), angives, hvilke profiler der kan fritages fra forpligtelsen til at bære uniform på grund af den operationelle aktivitets specifikke karakter.

Alle holdmedlemmer bærer endvidere synlig personlig identifikation og et blåt armbind med Unionens og agenturets insignier på deres uniform, som viser, at de deltager i en fælles operation, indsættelse af migrationsstyringsstøttehold, et pilotprojekt, en hurtig grænseindsats, en tilbagesendelsesoperation eller en tilbagesendelsesindsats. Med henblik på identifikation over for værtsmedlemsstatens nationale myndigheder medbringer holdmedlemmerne til enhver tid et akkrediteringsdokument, som de fremviser på anmodning.

Udformningen af og specifikationerne for det vedtægtsomfattede personales uniformer fastlægges ved en afgørelse truffet af bestyrelsen på grundlag af et forslag fra den administrerende direktør efter udtalelse fra Kommissionen ▌.

5.  ▌For personale, der er udstationeret i agenturet eller udsendt fra en medlemsstat i kort ▌tid, er muligheden for at bære og anvende tjenestevåben, ammunition og udstyr underlagt oprindelseslandets nationale lovgivning.

Muligheden for agenturets vedtægtsomfattede personale, der indsættes som holdmedlemmer, for at bære og anvende tjenestevåben, ammunition og udstyr er underlagt de rammer og detaljerede regler, der er fastsat i denne artikel og bilag V.

Med henblik på gennemførelsen af dette stykke kan den administrerende direktør give medlemmer af det vedtægtsomfattede personale ret til at bære og anvende våben i overensstemmelse med de regler, som bestyrelsen har vedtaget, jf. artikel 56, stk. 3a, litra b).

6.  Holdmedlemmernes, herunder medlemmer af det vedtægtsomfattede personales, udførelse af opgaver under indsættelsen, der kræver, at de anvender magt, herunder bærer og anvender tjenestevåben, ammunition og udstyr, skal tillades for de relevante profiler af værtsmedlemsstaten og godkendes af enten oprindelsesmedlemsstaten eller, for vedtægtsomfattet personale, agenturet. Anvendelsen af magt, herunder bæringen og anvendelsen af tjenestevåben, ammunition og udstyr, skal udøves i overensstemmelse med værtsmedlemsstatens nationale lovgivning og under tilstedeværelse af grænsevagter fra værtsmedlemsstaten. Værtsmedlemsstaten kan med oprindelsesmedlemsstatens eller agenturets samtykke give holdmedlemmerne tilladelse til at anvende magt på sit område i fravær af værtsmedlemsstatens grænsevagter.

Værtsmedlemsstaten kan forbyde dem at bære bestemte former for tjenestevåben, ammunition og udstyr, forudsat at der i værtsmedlemsstatens nationale lovgivning gælder samme forbud for dens egne grænsevagter eller personale, der er involveret i tilbagesendelsesrelaterede opgaver. Inden indsættelsen af holdmedlemmerne meddeler værtsmedlemsstaten agenturet, hvilke former for tjenestevåben, ammunition og udstyr der er tilladt, og hvilke betingelser der gælder for deres anvendelse. Agenturet stiller disse oplysninger til rådighed for medlemsstaterne.

7.  Tjenestevåben, ammunition og udstyr kan anvendes i lovligt nødværge og til lovligt forsvar af holdmedlemmerne eller af andre personer i overensstemmelse med værtsmedlemsstatens nationale lovgivning og international menneskerettighedslovgivning og chartret om grundlæggende rettigheder.

8.  Med henblik på denne forordning giver værtsmedlemsstaten holdmedlemmerne tilladelse til at foretage søgninger i europæiske databaser, der er nødvendige for at opfylde de operationelle mål, der er fastlagt i den operationelle plan om ind- og udrejsekontrol, grænseovervågning og tilbagesendelse, gennem deres nationale grænseflader eller andre former for adgang i henhold til de retsakter, der danner grundlag for sådanne databaser, alt efter hvad der er relevant. Værtsmedlemsstaten kan endvidere give dem tilladelse til at foretage søgninger i sine nationale databaser, hvis det er nødvendigt af samme årsager. Medlemsstaterne sikrer, at der gives adgang til databaserne på effektiv og virkningsfuld vis. Holdmedlemmerne må kun søge i de data, der er strengt nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver og udøve deres beføjelser. Inden indsættelsen af holdmedlemmerne meddeler værtsmedlemsstaten agenturet, hvilke nationale og europæiske databaser der kan foretages søgninger i. Agenturet stiller disse oplysninger til rådighed for de medlemsstater, der deltager i indsættelsen.

Søgningen skal ske i overensstemmelse med EU-rettens regler om databeskyttelse og værtsmedlemsstatens nationale lovgivning om databeskyttelse.

9.  Afgørelser om nægtelse af indrejse efter artikel 14 i forordning (EU) 2016/399 og afgørelser om afslag på ansøgning om visum ved grænsen i henhold til artikel 35 i forordning (EF) nr. 810/2009 om visumkodeksen må kun træffes af værtsmedlemsstatens grænsevagter eller af holdmedlemmerne, såfremt værtsmedlemsstaten har givet dem tilladelse til at handle på dens vegne.

Artikel 84

Akkrediteringsdokument

1.  Agenturet udsteder i samarbejde med værtsmedlemsstaten et dokument på værtsmedlemsstatens officielle sprog og et andet af EU-institutionernes officielle sprog til holdmedlemmerne med henblik på at identificere dem og som bevis for indehaverens ret til at udføre opgaver og udøve beføjelser som omhandlet i artikel 83. Dokumentet skal indeholde følgende oplysninger om hvert holdmedlem:

a)  navn og nationalitet

b)  rang eller stilling

c)  et nyere digitaliseret foto

d)  de opgaver, medlemmet har tilladelse til at udføre under indsættelsen.

2.  Dokumentet afleveres til agenturet ved afslutningen af en fælles operation, indsættelse af migrationsstyringsstøttehold, et pilotprojekt, en hurtig grænseindsats, en tilbagesendelsesoperation eller en tilbagesendelsesindsats.

Artikel 85

Civilretligt ansvar for holdmedlemmerne

1.  Når holdmedlemmerne udfører opgaver i en værtsmedlemsstat, er denne medlemsstat ansvarlig for den skade, de måtte forvolde under udførelsen af deres opgaver, i overensstemmelse med dens nationale lovgivning, jf. dog artikel 94.

2.  Hvis skaden er forvoldt af de holdmedlemmer, der er udstationeret eller indsat af medlemsstaterne, ved grov uagtsomhed eller forsætligt, kan værtsmedlemsstaten henvende sig til oprindelsesmedlemsstaten for at få de beløb, den har udbetalt til skadelidte eller disses retssuccessorer, godtgjort af værtsmedlemsstaten.

Hvis skaden på samme måde er forvoldt af agenturets vedtægtsomfattede personale ved grov uagtsomhed eller forsætligt, kan værtsmedlemsstaten henvende sig til agenturet for at få de beløb, den har udbetalt til skadelidte eller disses retssuccessorer, godtgjort af agenturet. Dette er ikke til hinder for, at der anlægges sag ved Domstolen mod agenturet i overensstemmelse med artikel 96a.

3.  Med forbehold af eventuelle rettigheder over for tredjemand frafalder hver medlemsstat alle sine krav mod værtsmedlemsstaten eller en anden medlemsstat for skade, den har lidt, undtagen i tilfælde af grov uagtsomhed eller forsæt.

4.  Tvister mellem medlemsstaterne eller mellem en medlemsstat og agenturet om anvendelsen af nærværende artikels stk. 2 og 3, som ikke kan løses ved forhandlinger mellem dem, indbringes af dem for Den Europæiske Unions Domstol, jf. artikel 273 i TEUF.

5.  Med forbehold af eventuelle rettigheder over for tredjemand afholder agenturet udgifter i forbindelse med skader på agenturets udstyr under indsættelsen, undtagen i tilfælde af grov uagtsomhed eller forsæt.

Artikel 86

Strafferetligt ansvar for holdmedlemmerne

Under en fælles operation, et pilotprojekt, indsættelsen af migrationsstyringsstøttehold, en hurtig grænseindsats, en tilbagesendelsesoperation eller en tilbagesendelsesindsats sidestilles holdmedlemmerne, herunder agenturets vedtægtsomfattede personale, på værtsmedlemsstatens område med embedsmænd fra værtsmedlemsstaten for så vidt angår eventuelle strafbare handlinger, der begås mod eller af dem, jf. dog artikel 94.

Afdeling 2

Den europæiske grænse- og kystvagts behandling af personoplysninger

Artikel 87

Almindelige regler for agenturets behandling af personoplysninger

1.  Agenturet anvender ▌forordning (EU) 2018/1725, når de behandler persondata.

2.  Bestyrelsen vedtager interne regler om agenturets anvendelse af forordning (EU) 2018/1725, herunder ▌vedrørende den databeskyttelsesansvarlige for agenturet.

Agenturet kan i overensstemmelse med artikel 25 i forordning (EU) 2018/1725 vedtage interne regler om begrænsning af anvendelsen af rettighederne i henhold til artikel 14-22, 35 og 36 i forordning (EU) 2018/1725. Agenturet fastsætter navnlig af hensyn til udførelsen af agenturets opgaver på området tilbagesendelse interne regler om begrænsning af anvendelsen af de pågældende rettigheder fra sag til sag, så længe udøvelsen af sådanne rettigheder risikerer at bringe tilbagesendelsesproceduren i fare. Sådanne begrænsninger skal respektere kernen i de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, være nødvendige og stå i rimeligt forhold til de forfulgte mål og indeholde specifikke bestemmelser, når det er relevant, jf. artikel 25, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1725.

3.  Agenturet kan videregive de personoplysninger, der er omhandlet i artikel 50, 89 og 90, til en myndighed i et tredjeland eller til en international organisation i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel V i forordning (EU) 2018/1725, i det omfang en sådan videregivelse er nødvendig af hensyn til udførelsen af agenturets opgaver på området tilbagesendelse. Agenturet sikrer, at personoplysninger, der overføres til et tredjeland eller til en international organisation, kun behandles med henblik på de formål, med hvilke de blev givet. Agenturet anfører ved videregivelsen af personoplysninger til et tredjeland eller til en international organisation, om adgangen til oplysningerne eller brugen af dem generelt eller konkret skal begrænses, herunder med hensyn til videregivelse, sletning eller tilintetgørelse. Hvis behovet for sådanne begrænsninger opstår efter videregivelsen af personoplysninger, informerer agenturet tredjelandet eller den internationale organisation herom. De skal overholde disse begrænsninger.

4.  Overførsel af personoplysninger til tredjelande berører ikke rettighederne for ansøgere om og personer med international beskyttelse, navnlig vedrørende non-refoulement, og forbuddet mod at give eller indhente oplysninger i artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU.

5.   Medlemsstaterne og agenturet sikrer i givet fald, at de oplysninger, der overføres eller videregives til tredjelande i henhold til denne forordning, ikke fremsendes videre til andre tredjelande eller til andre tredjeparter. Der indsættes bestemmelser i denne henseende i enhver aftale eller ordning, der indgås med et tredjeland, og som omfatter udveksling af oplysninger.

Artikel 88

Formål med behandling af personoplysninger

1.  Agenturet må udelukkende behandle personoplysninger til følgende formål:

a)  udførelse af dets opgaver med at tilrettelægge og koordinere fælles operationer, pilotprojekter, hurtige grænseindsatser og inden for rammerne af migrationsstyringsstøttehold som omhandlet i artikel 38-41

b)  udførelse af dets opgaver med at støtte medlemsstater og tredjelande forud for tilbagesendelser og i forbindelse med tilbagesendelser, at forvalte tilbagesendelsessystemer samt at koordinere eller tilrettelægge tilbagesendelsesoperationer og yde teknisk og operationel bistand til medlemsstater og tredjelande, jf. artikel 49

c)  fremme af informationsudvekslingen med medlemsstaterne, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og følgende EU-agenturer og internationale organisationer: Det Europæiske Asylstøttekontor, EU-Satellitcentret, EMSA, EFCA, Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur og netadministratoren for ATM-netfunktioner, jf. artikel 89

d)  fremme af informationsudvekslingen med medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder, Europol eller Eurojust, jf. artikel 90a

e)   agenturets risikoanalyse, jf. artikel 30

f)   udførelse af dets opgaver inden for rammerne af Eurosur, jf. artikel 90

g)  drift af FADO, jf. artikel 80

h)   administrative opgaver.

2.  En medlemsstat eller et andet EU-agentur, der giver personoplysninger til agenturet, bestemmer til hvilke af de i stk. 1 nævnte formål oplysningerne skal behandles. Agenturet kan beslutte at behandle sådanne personoplysninger til andre af de i stk. 1 nævnte formål fra sag til sag og først efter at have vurderet, at behandlingen til et andet formål er forenelig med det oprindelige formål, hvortil personoplysningerne blev indsamlet, og såfremt den part, der har givet de pågældende oplysninger, har givet tilladelse hertil. Agenturet skal føre registre over vurderingen af forenelighed i hver enkelt sag.

3.  Agenturet, medlemsstaterne og andre EU-agenturer kan ved videregivelsen af personoplysninger anføre, om adgangen til oplysningerne eller brugen af dem generelt eller konkret skal begrænses, herunder med hensyn til videregivelse, sletning eller tilintetgørelse af dem. Hvis behovet for sådanne begrænsninger opstår efter videregivelsen af personoplysninger, informerer de modtagerne herom. Modtagerne overholder disse begrænsninger.

Artikel 89

Behandling af personoplysninger, som indsamles under fælles operationer, tilbagesendelsesoperationer, pilotprojekter og hurtige grænseindsatser samt af migrationsstyringsstøttehold

1.  Før alle fælles operationer, tilbagesendelsesoperationer, pilotprojekter, hurtige grænseindsatser eller migrationsstyringsstøttehold fastlægger agenturet og værtsmedlemsstaten på en gennemsigtig måde ansvaret for overholdelse af databeskyttelsesforpligtelserne. Når agenturet og værtsmedlemsstaten i fællesskab afgør, til hvilke formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling, er de fælles dataansvarlige ved hjælp af en ordning mellem dem.

Agenturets behandler henblik på formålene i artikel 88, stk. 1, litra a), b), c), e) og f), kun følgende kategorier af personoplysninger, som indsamles ▌af medlemsstater, af holdmedlemmerne, af agenturets eget personale eller af Den Europæiske Unions Asylagentur, og videregives til det i forbindelse med fælles operationer, tilbagesendelsesoperationer, pilotprojekter og hurtige grænseindsatser, og af migrationsstyringsstøttehold:

a)   personoplysninger vedrørende personer, som uden tilladelse passerer de ydre grænser ▌

b)  personoplysninger, der er nødvendige for at bekræfte tredjelandsstatsborgeres identitet og nationalitet inden for rammerne af tilbagesendelsesaktiviteterne, herunder passagerlister

c)  nummerpladenumre, køretøjsidentifikationsnumre, telefonnumre eller identifikationsnumre for skibe og luftfartøjer, som er knyttet til de personer, der er omhandlet i litra a) ▌, og som er nødvendige for at ▌analysere de ruter og metoder, der anvendes i forbindelse med ulovlig indvandring ▌.

2.  Agenturet må behandle de personoplysninger, der er omhandlet i stk. 1, i følgende tilfælde:

a)   hvis videregivelsen til de relevante medlemsstaters myndigheder, som er ansvarlige for grænseforvaltning, migration, asyl, eller tilbagesendelse, eller til de relevante EU-agenturer er nødvendig for, at de kan udføre deres opgaver i overensstemmelse med EU-retten og national lovgivning

b)   hvis videregivelse til myndighederne i de relevante medlemsstater, de relevante EU-agenturer, de tredjelande, hvortil tilbagesendelsen sker, eller internationale organisationer er nødvendig med henblik på identifikation af tredjelandsstatsborgere og erhvervelse af rejsedokumenter og for at muliggøre eller støtte tilbagesendelse

c)   hvis det er nødvendigt med henblik på udarbejdelsen af risikoanalyser.

Artikel 90

Behandling af personoplysninger inden for rammerne af Eurosur

1.  Anvendes det nationale situationsbillede til behandling af personoplysninger, behandles disse oplysninger i henhold til forordning (EU) 2016/679 og, hvis det er relevant, direktiv 2016/680. Hver medlemsstat udpeger den myndighed, der skal betragtes som registeransvarlig i henhold til artikel 4, stk. 7, i forordning (EU) 2016/679 eller artikel 3, stk. 8, i direktiv 2016/680, og som har det centrale ansvar for den pågældende medlemsstats behandling af personoplysninger. Hver medlemsstat giver Kommissionen meddelelse om denne myndighed.

2.  Identifikationsnumre for skibe og luftfartøjer er de eneste personoplysninger, der kan fås adgang til i det europæiske situationsbillede og specifikke situationsbilleder og Eurosur-fusionstjenesterne.

2a.  Behandlingen af oplysninger i Eurosur kan undtagelsesvis kræve behandling af andre personoplysninger end identifikationsnumre for skibe og luftfartøjer. Al behandling af personoplysninger inden for rammerne af Eurosur skal være strengt begrænset til, hvad der er nødvendigt med henblik på Eurosur i overensstemmelse med artikel 18.

3.  Al udveksling af personoplysninger med tredjelande inden for rammerne af Eurosur skal være strengt begrænset til, hvad der er absolut nødvendigt med henblik på denne forordning. Den skal foretages af agenturet i overensstemmelse med kapitel V i forordning 2018/1725 og i overensstemmelse med kapitel V i forordning (EU) 2016/679 og med kapitel V i direktiv (EU) 2016/680, alt efter hvad der er relevant, herunder de relevante nationale bestemmelser om databeskyttelse.

4.  Al udveksling af oplysninger i henhold til artikel 73, stk. 2, artikel 74, stk. 3, og artikel 75, stk. 3, som giver et tredjeland oplysninger, der kan anvendes til at identificere personer eller grupper af personer, hvis anmodning om adgang til international beskyttelse er ved at blive behandlet, eller som er i alvorlig fare for at blive udsat for tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling eller afstraffelse eller alle andre krænkelser af de grundlæggende rettigheder, er forbudt.

4a.  Medlemsstaterne og agenturet fører fortegnelser over behandlingsaktiviteterne i overensstemmelse med artikel 31 i forordning (EU) 2018/1725, artikel 30 i forordning (EU) 2016/679 og artikel 24 i direktiv (EU) 2016/680, alt efter hvad der er relevant.

Artikel 90a

Behandling af operationelle personoplysninger

1.  Hvis agenturet under udførelsen af sine opgaver i henhold til artikel 10, stk. 19, behandler personoplysninger, som det har indsamlet under overvågningen af migrationsstrømmene eller foretagelsen af risikoanalyser eller under sine operationer med henblik på at identificere mistænkte for grænseoverskridende kriminalitet, behandler agenturet sådanne personoplysninger i overensstemmelse med kapitel IX i forordning (EU) 2018/1725. Personoplysninger, der behandles med henblik herpå, skal vedrøre fysiske personer, herunder nummerpladenumre, køretøjsidentifikationsnumre, telefonnumre eller identifikationsnumre for skibe og luftfartøjer, som er knyttet til sådanne personer, om hvem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, Europol, Eurojust eller agenturet har rimelig grund til at antage, at de har været indblandet i grænseoverskridende kriminalitet, samt personoplysninger om ofre eller vidner, som supplerer de operationelle personoplysninger om mistænkte, der behandles af agenturet i overensstemmelse med denne artikel.

2.  Agenturet udveksler sådanne personoplysninger:

a)  med Europol eller Eurojust, hvis videregivelsen af sådanne personoplysninger er strengt nødvendig for udøvelsen af deres respektive mandater og i overensstemmelse med artikel 69

b)  med de kompetente retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne, hvis det er strengt nødvendigt for disse myndigheder med henblik på at forebygge, opdage, efterforske eller retsforfølge grov grænseoverskridende kriminalitet.

Artikel 90b

Lagring af oplysninger

1.  Agenturet skal slette personoplysninger, så snart de er blevet videregivet til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, andre EU-agenturer og navnlig Det Europæiske Asylstøttekontor, eller overført til tredjelande eller internationale organisationer eller anvendt til udarbejdelse af risikoanalyser. Oplysningerne må under ingen omstændigheder lagres længere end 90 dage efter datoen for indsamlingen af oplysningerne. Oplysningerne skal anonymiseres i resultaterne af risikoanalyserne.

2.  De personoplysninger, der behandles med henblik på at udføre tilbagesendelsesrelaterede opgaver, skal slettes, når det formål, de blev indsamlet til, er opfyldt, og senest 30 dage efter afslutningen af de tilbagesendelsesrelaterede opgaver.

3.  Operationelle personoplysninger, der behandles med henblik på artikel 90a, skal slettes, når det formål, de blev indsamlet til, er opfyldt af agenturet. Agenturet skal løbende revurdere nødvendigheden af at lagre sådanne oplysninger, navnlig ofres og vidners personoplysninger. Agenturet skal under alle omstændigheder revurdere nødvendigheden af at lagre sådanne oplysninger senest 3 måneder efter påbegyndelsen af den første behandling af sådanne oplysninger og derefter hver 6. måned. Agenturet træffer kun afgørelse om fortsat lagring af personoplysninger, navnlig ofres og vidners personoplysninger, indtil den næste revurdering, hvis en sådan lagring stadig er nødvendig for udførelsen af agenturets opgaver i henhold til artikel 90a.

4.  Ovenstående bestemmelser finder ikke anvendelse på personoplysninger, der indsamles i forbindelse med FADO.

Artikel 91

Sikkerhedsregler for beskyttelse af klassificerede oplysninger og følsomme ikkeklassificerede oplysninger

1.  Agenturet vedtager sine egne sikkerhedsregler på grundlag af de principper og regler, der er fastsat i Kommissionens sikkerhedsforskrifter til beskyttelse af EU-klassificerede oplysninger (EUCI) og følsomme ikkeklassificerede oplysninger, herunder bl.a. bestemmelserne om udveksling med tredjelande, behandling og lagring af sådanne oplysninger som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 og (EU, Euratom) 2015/444. Alle administrative ordninger om udveksling af klassificerede oplysninger med de relevante myndigheder i et tredjeland eller, i mangel af en sådan ordning, enhver ekstraordinær ad hoc-videregivelse af EUCI til disse myndigheder skal forhåndsgodkendes af Kommissionen.

2.  Sikkerhedsreglerne vedtages af bestyrelsen, efter at Kommissionen har godkendt dem, for at sikre, at de er forenelige med Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 og (EU, Euratom) 2015/444.

3.  Klassificering udelukker ikke, at informationerne stilles til rådighed for Europa-Parlamentet. Videregivelse og behandling af oplysninger og dokumenter, der fremsendes til Europa-Parlamentet i henhold til denne forordning, skal ske i overensstemmelse med de regler om fremsendelse og behandling af klassificerede oplysninger, der finder anvendelse mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen.

Afdeling 3

Den generelle ramme og struktur for agenturet

Artikel 92

Retlig status og sæde

1.  Agenturet er et EU-organ. Det har status som juridisk person.

2.  Agenturet har i hver medlemsstat den mest vidtgående rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer. Det kan i særdeleshed erhverve og afhænde løsøre og fast ejendom og optræde som part i retssager.

3.  Agenturet er uafhængigt i gennemførelsen af sit tekniske og operationelle mandat.

4.  Agenturet repræsenteres af sin administrerende direktør.

5.  Agenturet har hjemsted i Warszawa, Polen.

Artikel 93

Hjemstedsaftale

1.  De nødvendige dispositioner for at tilvejebringe lokaler til agenturet i den medlemsstat, hvor agenturet har sit hjemsted, og de faciliteter, som den pågældende medlemsstat skal stille til rådighed, samt de særlige regler, der skal gælde i nævnte medlemsstat for den administrerende direktør, de viceadministrerende direktører, medlemmerne af bestyrelsen, agenturets personale og deres familiemedlemmer, fastlægges i en hjemstedsaftale mellem agenturet og den medlemsstat, hvor agenturet har sit hjemsted.

2.  Hjemstedsaftalen skal indgås, efter at bestyrelsen har godkendt den.

3.  Den medlemsstat, hvor agenturet har sit hjemsted, sikrer de bedst mulige vilkår for, at agenturet kan fungere efter hensigten, herunder tilbud om skoleundervisning på flere sprog med et europæisk indhold og hensigtsmæssige transportforbindelser.

Artikel 94

Personale

1.  Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union ("vedtægten") og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte ("ansættelsesvilkårene"), som er fastsat i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68(31), og de regler, som EU-institutionerne i fællesskab har vedtaget for anvendelsen af nævnte vedtægt og ansættelsesvilkårene, gælder for agenturets vedtægtsomfattede personale.

2.  Tjenestestedet skal i princippet være fastsat til den medlemsstat, hvor agenturets hjemsted er beliggende.

3.  Ansatte, der er omfattet af ansættelsesvilkårene, skal i princippet i første omgang ansættes i en fastsat periode på fem år. Deres kontrakter kan i princippet kun forlænges én gang for en fastsat periode på højst fem år. Enhver yderligere forlængelse skal være på ubestemt tid.

4.   Med henblik på gennemførelsen af artikel 32 og 45 ▌kan kun en ansat i agenturet, der er omfattet af vedtægten eller afsnit II i ansættelsesvilkårene, udpeges som koordinator eller forbindelsesofficer. Med henblik på gennemførelsen af artikel 56 kan kun en ansat i agenturet, der er omfattet af vedtægten eller ansættelsesvilkårene, indsættes som holdmedlem.

5.  Bestyrelsen vedtager efter aftale med Kommissionen gennemførelsesbestemmelserne til personalevedtægten og ansættelsesvilkårene i henhold til vedtægtens artikel 110, stk. 2.

6.  Efter Kommissionens forudgående godkendelse vedtager bestyrelsen de bestemmelser vedrørende medlemsstaternes operationelle personale, der skal udstationeres i agenturet, jf. artikel 57, og ajourfører dem efter behov. Disse bestemmelser skal navnlig omfatte de finansielle ordninger i forbindelse med disse udstationeringer, herunder forsikring, og uddannelse. I disse bestemmelser tages der hensyn til, at det operationelle personale er udstationeret med henblik på at blive indsat som holdmedlemmer og har de opgaver og beføjelser, der er omhandlet i artikel 83. De skal indeholde bestemmelser om betingelserne for indsættelse. Bestyrelsen sigter i givet fald mod at sikre sammenhæng med reglerne for godtgørelse af det vedtægtsomfattede personales udgifter til tjenesterejser.

Artikel 95

Privilegier og immuniteter

Protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter gælder for agenturet og dets personale.

Artikel 96

Ansvar

-1.  Agenturet er ansvarligt for alle aktiviteter, det har udført i henhold til denne forordning, jf. dog artikel 85 og 86.

1.  Agenturets ansvar i kontraktforhold reguleres af den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

2.  Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse i en kontrakt, som agenturet har indgået.

3.  For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold erstatter agenturet i overensstemmelse med de almindelige retsprincipper, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, skader, der forvoldes af dets afdelinger eller af dets personale under udførelsen af deres opgaver, herunder opgaver i forbindelse med anvendelsen af udøvende beføjelser.

4.  Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at afgøre tvister vedrørende de i stk. 3 omhandlede skadeserstatninger.

5.  Agenturets ansattes personlige ansvar over for agenturet er reguleret af de bestemmelser i vedtægten og ansættelsesvilkårene, der gælder for dem.

Artikel 96a

Søgsmål ved Den Europæiske Unions Domstol

1.  Der kan anlægges sag ved Domstolen med henblik på annullation af retsakter vedtaget af agenturet, der skal have retsvirkning over for tredjemand, jf. artikel 263 i TEUF, på grund af passivitet, jf. artikel 265 i TEUF, på grund af agenturets ansvar uden for kontraktforhold samt i henhold til en voldgiftsbestemmelse på grund af agenturets ansvar i kontraktforhold for skader, det har forvoldt, jf. artikel 340 i TEUF.

2.  Agenturet træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme Den Europæiske Unions Domstols afgørelser.

Artikel 97

Agenturets administrative og ledelsesmæssige struktur

Agenturet ▌omfatter:

a)  en bestyrelse

b)  en administrerende direktør

c)  viceadministrerende direktører

d)  en ansvarlig for grundlæggende rettigheder.

e)  et rådgivende forum som rådgivende organ

Artikel 98

Bestyrelsens opgaver

1.  Bestyrelsen er ansvarlig for at træffe strategiske afgørelser vedrørende agenturet i overensstemmelse med denne forordning.

2.  Bestyrelsen:

a)  udnævner den administrerende direktør på forslag af Kommissionen, jf. artikel 105

b)  udnævner de viceadministrerende direktører på forslag af Kommissionen, jf. artikel 105

c)  vedtager en afgørelse om oprettelse af et lokalkontor eller om forlængelse af det tidsrum, hvori et sådant består, jf. artikel 60, stk. 6

d)  vedtager afgørelser om sårbarhedsvurderingen, jf. artikel 33, stk. 1 og 9, idet afgørelser om foranstaltninger, der træffes efter artikel 33, stk. 9, vedtages med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede medlemmer

e)  vedtager afgørelser om lister over obligatoriske oplysninger og data, som de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning og tilbagesendelse skal udveksle med agenturet, således at agenturet kan udføre sine opgaver, uden at det berører de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, navnlig i artikel 50, 87, 88, 89 og 90

f)  vedtager afgørelser om udarbejdelse af en fælles integreret risikoanalysemodel, jf. artikel 30, stk. 1vedtager afgørelser om karakteren af og vilkårene for indsættelsen af forbindelsesofficerer i medlemsstaterne, jf. artikel 32, stk. 2

g)  vedtager en teknisk og operationel strategi for europæisk integreret grænseforvaltning, jf. artikel 8, stk. 5

h)  vedtager en teknisk og operationel strategi for europæisk integreret grænseforvaltning, jf. artikel 8, stk. 5

i)  vedtager en afgørelse om profilerne for og antallet af operationelle medarbejdere til grænseforvaltning og migrationsstyring inden for den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, jf. artikel 55, stk. 4

j)  vedtager en årsberetning om agenturets virksomhed i det foregående år og sender den senest den 1. juli til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten

k)  vedtager hvert år inden den 30. november, under hensyntagen til Kommissionens udtalelse, med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede medlemmer et samlet programmeringsdokument, der blandt andet indeholder agenturets flerårige programmering og dets arbejdsprogram for det følgende år og sender det til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen

l)  opstiller procedurer for den administrerende direktørs beslutningstagning vedrørende agenturets tekniske og operationelle opgaver

m)  vedtager med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede medlemmer agenturets årsbudget og udfører andre opgaver i relation til agenturets budget i henhold til dette kapitels afdeling 5

n)  udøver disciplinærmyndighed over den administrerende direktør og over de viceadministrerende direktører i samråd med den administrerende direktør

o)  fastsætter selv sin forretningsorden

p)  fastlægger agenturets organisationsplan og vedtager agenturets personalepolitik

q)  vedtager en strategi til bekæmpelse af svig, som står i et rimeligt forhold til risikoen for svig, under hensyntagen til en cost-benefit-analyse af de foranstaltninger, der skal gennemføres

r)  vedtager interne regler for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter i forhold til bestyrelsesmedlemmerne

s)  udøver over for agenturets personale de beføjelser, som vedtægten tillægger ansættelsesmyndigheden, og som ansættelsesvilkårene tillægger den myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter ("beføjelserne som ansættelsesmyndighed"), jf. stk. 8

t)  vedtager gennemførelsesbestemmelserne til vedtægten og ansættelsesvilkårene, jf. vedtægtens artikel 110, stk. 2

u)  sikrer passende opfølgning af resultater og henstillinger fra interne eller eksterne revisionsrapporter og evalueringer samt fra undersøgelser foretaget af OLAF

v)  vedtager og ajourfører regelmæssigt de kommunikations- og formidlingsplaner, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, andet afsnit

w)  udnævner en regnskabsfører, som er fuldstændig uafhængig i udøvelsen af sit hverv, og som vedtægten og ansættelsesvilkårene finder anvendelse på

x)  træffer afgørelse om en fælles metodologi for sårbarhedsvurderingen, herunder de objektive kriterier, ud fra hvilke agenturet skal foretage sårbarhedsvurderingen, hyppigheden af sådanne vurderinger og om, hvordan på hinanden følgende sårbarhedsvurderinger skal foretages

y)  træffer afgørelse om udvidet vurdering og overvågning af en medlemsstat, jf. artikel 33, stk. 2

z)  udpeger den ansvarlige for grundlæggende rettigheder og en stedfortrædende ansvarlig for grundlæggende rettigheder, jf. artikel 107 ▌

za)  fastsætter særlige regler for at sikre, at den ansvarlige for grundlæggende rettigheder er uafhængig i udførelsen af sit hverv

zb)  træffer afgørelse om alle andre spørgsmål, når det er fastsat i denne forordning

aa)  godkender samarbejdsordningerne med tredjelande

bb)  vedtager efter Kommissionens forudgående godkendelse agenturets sikkerhedsregler for beskyttelse af EU-klassificerede oplysninger og følsomme ikkeklassificerede oplysninger som omhandlet i artikel 91

cc)  udpeger en sikkerhedsofficer, som er omfattet af vedtægten og ansættelsesvilkårene, og som er ansvarlig for sikkerheden internt i agenturet, herunder beskyttelsen følsomme og klassificerede oplysninger.

Den i litra j) omhandlede årsberetning om agenturets virksomhed skal offentliggøres.

3.  Forslag til bestyrelsens afgørelser, jf. stk. 2, om specifikke aktiviteter, som agenturet skal gennemføre ved eller i umiddelbar nærhed af en bestemt medlemsstats ydre grænser, og samarbejdsordninger med tredjelande som omhandlet i artikel 74, stk. 4, vedtages kun, hvis også det bestyrelsesmedlem, der repræsenterer henholdsvis denne bestemte medlemsstat eller den medlemsstat, der grænser op til det pågældende tredjeland, stemmer for vedtagelsen.

4.  Bestyrelsen kan rådgive den administrerende direktør om alle spørgsmål, der vedrører udviklingen af den operationelle forvaltning af de ydre grænser og uddannelse, herunder aktiviteter vedrørende forskning.

5.  Bestyrelsen træffer afgørelse om en eventuel anmodning fra Irland og/eller Det Forenede Kongerige om deltagelse i specifikke aktiviteter.

Bestyrelsen træffer afgørelse fra sag til sag med absolut flertal blandt sine stemmeberettigede medlemmer. Når bestyrelsen træffer afgørelse, skal den overveje, om Irlands og/eller Det Forenede Kongeriges deltagelse vil bidrage til gennemførelsen af den pågældende aktivitet. I afgørelsen redegøres der for Irlands og/eller Det Forenede Kongeriges finansielle bidrag til den aktivitet, for hvilken der er anmodet om deltagelse.

6.  Bestyrelsen fremsender hvert år alle relevante oplysninger om resultatet af de evalueringsprocedurer, som agenturet har gennemført, til Europa-Parlamentet og Rådet ("budgetmyndigheden").

7.  Bestyrelsen kan nedsætte et mindre forretningsudvalg bestående af op til fire repræsentanter for bestyrelsen, herunder bestyrelsesformanden, og en repræsentant for Kommissionen, som skal bistå bestyrelsen og den administrerende direktør med udarbejdelsen af afgørelser, programmer og aktiviteter, som skal vedtages af bestyrelsen, og til at træffe visse foreløbige hastende afgørelser på bestyrelsens vegne, hvis det er nødvendigt. Forretningsudvalget træffer ikke afgørelser, der skal vedtages med enten to tredjedeles eller tre fjerdedeles flertal i bestyrelsen. Bestyrelsen kan uddelegere visse klart definerede opgaver til forretningsudvalget, navnlig hvis dette forbedrer agenturets effektivitet. Den kan ikke uddelegere opgaver til forretningsudvalget vedrørende afgørelser, der skal træffes med to tredjedeles eller tre fjerdedeles flertal i bestyrelsen.

8.  I henhold til artikel 110 i vedtægten vedtager bestyrelsen på grundlag af artikel 2, stk. 1, i vedtægten og artikel 6 i ansættelsesvilkårene en afgørelse, der delegerer de relevante beføjelser som ansættelsesmyndighed til den administrerende direktør og opstiller betingelserne for at suspendere denne delegation af beføjelser. Den administrerende direktør skal bemyndiges til at videredelegere disse beføjelser.

Under helt særlige omstændigheder kan bestyrelsen ved en afgørelse midlertidigt suspendere de ansættelsesmyndighedsbeføjelser, der er delegeret til den administrerende direktør, og de beføjelser, denne har videredelegeret. I så fald kan den selv udøve dem eller delegere dem til et af sine medlemmer eller en anden ansat end den administrerende direktør.

Artikel 99

Bestyrelsens sammensætning

1.  Bestyrelsen består af en repræsentant for hver medlemsstat og to repræsentanter for Kommissionen, som alle er stemmeberettigede, jf. dog stk. 3. Hver medlemsstat udpeger med henblik herpå et medlem af bestyrelsen samt en suppleant, som repræsenterer medlemmet i vedkommendes fravær. Kommissionen udnævner to medlemmer og deres suppleanter. Mandatperioden er fire år. Mandatperioden kan forlænges.

2.  Bestyrelsesmedlemmerne udpeges på grundlag af relevant erfaring på højt niveau og ekspertise inden for operationelt samarbejde om grænseforvaltning og tilbagesendelse og af deres relevante ledelsesmæssige, administrative og budgetmæssige færdigheder. Medlemsstaterne og Kommissionen tilstræber at opnå en ligelig kønsmæssig repræsentation i bestyrelsen.

3.  De lande, som er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, deltager i agenturet. De har hver en repræsentant og en suppleant i bestyrelsen. De ordninger, der udvikles i henhold til de relevante bestemmelser i deres associeringsaftaler, og som præciserer arten og omfanget af og fastsætter detaljerede regler for disse landes deltagelse i agenturets arbejde, herunder bestemmelser om finansielle bidrag og personale, finder anvendelse.

Artikel 100

Flerårig programmering og årlige arbejdsprogrammer

1.  Bestyrelsen vedtager senest den 30. november hvert år et programmeringsdokument, som blandt andet indeholder agenturets flerårige programmering og årlige programmering for det følgende år på grundlag af et udkast fra den administrerende direktør, som er godkendt af bestyrelsen. Det endelige programmeringsdokument for så vidt angår den flerårige programmering vedtages, efter at Kommissionen har afgivet en positiv udtalelse herom efter høring af Europa-Parlamentet og Rådet. Hvis agenturet beslutter ikke at tage hensyn til elementer i Kommissionens udtalelse, skal det give en grundig begrundelse. Forpligtelsen til at give en grundig begrundelse gælder også for de elementer, der rejses af Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med høringen. Bestyrelsen sender straks dokumentet til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

2.  Det i stk. 1 omhandlede dokument bliver endeligt, når det almindelige budget er endeligt vedtaget. Om nødvendigt justeres det i overensstemmelse hermed.

3.  Den flerårige programmering skal i overensstemmelse med den flerårige strategiske politikcyklus fastlægge den overordnede strategiske programmering på mellemlang og lang sigt, herunder målene, de forventede resultater, resultatindikatorerne og ressourceplanlægningen, herunder det flerårige budget, personalet og udviklingen af agenturets egen kapacitet, herunder en vejledende flerårig planlægning af profiler til det stående korps. I den flerårige programmering skal de strategiske indsatsområder fastlægges, og der skal redegøres for, hvordan målene nås. Den skal indeholde strategiske tiltag til gennemførelse af den strategi for grundlæggende rettigheder, der er omhandlet i artikel 81, stk. 1, og en strategi for forbindelser med tredjelande og internationale organisationer og for de tiltag, der er knyttet til denne strategi.

4.  Den flerårige programmering skal gennemføres ved hjælp af årlige arbejdsprogrammer og skal om fornødent ajourføres i lyset af resultatet af en evaluering, der gennemføres i medfør af artikel 116. Konklusionerne af evalueringerne skal også om fornødent afspejles i det årlige arbejdsprogram for det følgende år.

5.  Det årlige arbejdsprogram skal indeholde en beskrivelse af de aktiviteter, der skal finansieres, herunder detaljerede mål og forventede resultater, blandt andet resultatindikatorer. Det skal også i overensstemmelse med principperne om aktivitetsbaseret budgetlægning og -forvaltning indeholde oplysninger om, hvilke finansielle ressourcer og personaleressourcer der skal afsættes til hver aktivitet. Det årlige arbejdsprogram skal være i overensstemmelse med den flerårige programmering. Det skal klart angives, hvilke opgaver der er blevet tilføjet, ændret eller slettet i forhold til det foregående regnskabsår.

6.  Det årlige arbejdsprogram vedtages i overensstemmelse med Unionens lovgivningsprogram inden for de områder, der er relevante for forvaltning af de ydre grænser og tilbagesendelse.

7.  Hvis agenturet efter vedtagelsen af et årligt arbejdsprogram pålægges en ny opgave, ændrer bestyrelsen det årlige arbejdsprogram.

8.  Enhver væsentlig ændring af det årlige arbejdsprogram, især ændringer, der skyldes en omfordeling af budgetmidlerne på over 2 % af årsbudgettet, vedtages efter samme procedure som den, der gjaldt for vedtagelsen af det oprindelige årlige arbejdsprogram. Bestyrelsen kan delegere beføjelsen til at foretage ikkevæsentlige ændringer i det årlige arbejdsprogram til den administrerende direktør.

Artikel 101

Bestyrelsens formandskab

1.  Bestyrelsen vælger blandt sine stemmeberettigede medlemmer en formand og en næstformand. Formanden og næstformanden vælges med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer. Næstformanden afløser uden videre formanden, når denne er forhindret i at udføre sit hverv.

2.  Formandens og næstformandens mandatperiode udløber, når deres respektive medlemskab af bestyrelsen ophører. Med forbehold af denne bestemmelse er formandens og næstformandens mandatperiode fire år. Disse mandatperioder kan forlænges én gang.

Artikel 102

Bestyrelsens sammensætning

1.  Formanden indkalder til bestyrelsesmøder.

2.  Den administrerende direktør deltager i drøftelserne uden stemmeret.

3.  Bestyrelsen afholder mindst to ordinære møder om året. Bestyrelsen mødes desuden på initiativ af bestyrelsesformanden eller på anmodning af Kommissionen eller af mindst en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne. Bestyrelsen kan om nødvendigt afholde fælles møder med bestyrelsen for Det Europæiske Asylstøttekontor og Europol.

4.  Irland indbydes til at deltage i bestyrelsens møder.

5.  Det Forenede Kongerige indbydes til at deltage i de bestyrelsesmøder, der finder sted, inden Det Forenede Kongerige trækker sig ud af Unionen.

6.  Repræsentanter for Det Europæiske Asylstøttekontor og Europol indbydes til at deltage i bestyrelsens møder. En repræsentant for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder indbydes til at deltage i de punkter på dagsordenen for bestyrelsens møder, der er relevante for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder. Formanden for bestyrelsen kan også indbyde en ekspert fra Europa-Parlamentet til at deltage i bestyrelsens møder. Bestyrelsen kan også indbyde en repræsentant for andre relevante EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer.

7.  Bestyrelsen kan i overensstemmelse med sin forretningsorden indbyde enhver anden, hvis synspunkt kan være af interesse, til at overvære dens møder som observatør.

8.  Bestyrelsens medlemmer kan med forbehold af forretningsordenens bestemmelser bistås af rådgivere eller eksperter.

9.  Bestyrelsens sekretariatsfunktion varetages af agenturet.

Artikel 103

Afstemning

1.  Bestyrelsen træffer afgørelse med absolut flertal blandt sine stemmeberettigede medlemmer, jf. dog artikel 55, stk. 4, litra d), i), k) og m), artikel 98, stk. 2, artikel 100, stk. 1 og 8, og artikel 105, stk. 2 og 4.

2.  Hvert medlem har én stemme. Hvis et medlem ikke er til stede, har suppleanten stemmeret. Den administrerende direktør deltager ikke i afstemningerne.

3.  I forretningsordenen fastlægges de nærmere afstemningsregler. Disse regler skal omfatte betingelserne for, at et medlem kan handle på et andet medlems vegne, samt alle krav vedrørende beslutningsdygtighed.

4.  Repræsentanter for de lande, som er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, har begrænset stemmeret svarende til deres respektive ordninger. Med henblik på at gøre det muligt for de associerede lande at udøve deres stemmeret skal agenturet præcist angive de punkter i dagsordenen, hvor der er indrømmet begrænset stemmeret.

Artikel 104

Den administrerende direktørs opgaver og beføjelser

1.  Agenturet ledes af den administrerende direktør, som udfører sit hverv i fuldkommen uafhængighed. Med forbehold af EU-institutionernes og bestyrelsens respektive beføjelser må den administrerende direktør hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ.

2.  Europa-Parlamentet eller Rådet kan opfordre den administrerende direktør til at aflægge rapport om udførelsen af dennes opgaver. Dette omfatter rapportering om agenturets aktiviteter, gennemførelsen og overvågningen af strategien for grundlæggende rettigheder, årsberetningen om agenturets virksomhed for det foregående år, arbejdsprogrammet for det følgende år og agenturets flerårige programmering eller andre emner vedrørende agenturets aktiviteter. Den administrerende direktør afgiver endvidere efter anmodning en erklæring over for Europa-Parlamentet og besvarer ethvert spørgsmål, der fremsættes skriftligt af et medlem af Europa-Parlamentet inden for 15 kalenderdage. Den administrerende direktør aflægger ▌rapport til de relevante organer og udvalg i Europa-Parlamentet.

2a.   Undtagen i de tilfælde, hvor der allerede er fastsat særlige tidsfrister i denne forordning, sikrer den administrerende direktør, at rapporter fremsendes til Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen så hurtigt som muligt, men senest seks måneder efter afslutningen af rapporteringsperioden, medmindre der gives en behørig skriftlig begrundelse for forsinkelsen.

3.  Den administrerende direktør er ansvarlig for forberedelsen og gennemførelsen af de strategiske afgørelser, der træffes af bestyrelsen, og for at træffe afgørelser om agenturets operationelle aktiviteter i overensstemmelse med denne forordning. Den administrerende direktør har følgende opgaver og beføjelser:

a)  at foreslå, forberede og gennemføre strategiske afgørelser, programmer og aktiviteter vedtaget af bestyrelsen inden for de grænser, der er fastsat i denne forordning, dens gennemførelsesbestemmelser og gældende ret

b)  at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder vedtagelse af interne administrative instrukser og offentliggørelse af bekendtgørelser, for at sikre, at agenturets daglige administration og virksomhed er i overensstemmelse med denne forordning

c)  hvert år at udarbejde udkastet til det samlede programmeringsdokument og forelægge det for bestyrelsen til godkendelse, inden det sendes til institutionerne senest den 31. januar

d)  hvert år at udarbejde årsberetningen om agenturets virksomhed og forelægge den for bestyrelsen

e)  at udarbejde et udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter som en del af det samlede programmeringsdokument i henhold til artikel 111 og at gennemføre budgettet i henhold til artikel 112

f)  at delegere sine beføjelser til andre medlemmer af agenturets personale efter nærmere regler, som vedtages efter proceduren i artikel 98, stk. 2, nr. 15)

g)  at vedtage en henstilling om foranstaltninger, jf. artikel 33, stk. 9, herunder at foreslå medlemsstaterne at iværksætte og gennemføre fælles operationer, hurtige grænseindsatser eller andre tiltag, jf. artikel 37, stk. 2

h)  at evaluere, godkende og koordinere forslag fra medlemsstater til fælles operationer eller hurtige grænseindsatser, jf. artikel 38, stk. 3

i)  at evaluere, godkende og koordinere anmodninger fra medlemsstater om fælles tilbagesendelsesoperationer og tilbagesendelsesindsatser, jf. artikel 51 og 54

j)  at sikre gennemførelsen af de operationelle planer, der er omhandlet i artikel 39 og 43 og artikel 54, stk. 4

k)  at vurdere en anmodning fra en medlemsstat om bistand fra migrationsstyringsstøttehold og dens behovsvurdering i samarbejde med de relevante EU-agenturer, jf. artikel 41, stk. 3

l)  at sikre gennemførelsen af den rådsafgørelse, der er omhandlet i artikel 43, stk. 1

m)  at trække finansieringen af aktiviteter tilbage, jf. artikel 47

ma)  forud for enhver aktivitet at vurdere, om der er sket krænkelser af de grundlæggende rettigheder eller forpligtelserne med hensyn til international beskyttelse, som er alvorlige eller kan forventes at vare ved, jf. artikel 47, stk. 4a og 4b

n)  at evaluere resultaterne af aktiviteterne, jf. artikel 48

o)  at fastsætte den laveste mængde teknisk udstyr, der kræves for at dække agenturets behov, navnlig for så vidt angår gennemførelse af fælles operationer, indsættelser af migrationsstyringsstøttehold, hurtige grænseindsatser, tilbagesendelsesoperationer og tilbagesendelsesindsatser, jf. artikel 64, stk. 5

p)  at foreslå, at der oprettes et lokalkontor, eller at det tidsrum, hvori et sådant består, forlænges jf. artikel 60, stk. 6

q)  at udnævne medlemmerne af tilsynsrådet, jf. artikel 60, stk. 4

r)  at udarbejde en handlingsplan som opfølgning på konklusionerne i interne eller eksterne revisionsrapporter og evalueringer samt undersøgelser fra OLAF og at aflægge statusrapport to gange om året til Kommissionen og regelmæssigt til bestyrelsen

s)  at beskytte Unionens finansielle interesser ved hjælp af foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter gennem effektiv kontrol, og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og efter omstændighederne gennem administrative og finansielle sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til formålet hermed og har afskrækkende virkning

t)  at udarbejde agenturets strategi for bekæmpelse af svig og forelægge den for bestyrelsen til godkendelse.

4.  Den administrerende direktør står til ansvar for sin virksomhed over for bestyrelsen.

5.  Den administrerende direktør er agenturets retlige repræsentant.

Artikel 105

Udnævnelse af den administrerende direktør og de viceadministrerende direktører

1.  Kommissionen foreslår mindst tre kandidater til stillingen som administrerende direktør og til hver af stillingerne som viceadministrerende direktør på grundlag af en liste efter offentliggørelse af stillingen i Den Europæiske Unions Tidende og, alt efter hvad der er relevant, i pressen og på websteder.

2.  Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen på grundlag af sine kvalifikationer og dokumenterede administrative og ledelsesmæssige færdigheder på højt niveau, herunder relevant erfaring på højt niveau inden for forvaltning af de ydre grænser og tilbagesendelse, på forslag fra Kommissionen, jf. stk. 1. Før udnævnelsen opfordres de kandidater, Kommissionen har foreslået, til at afgive erklæring i det eller de kompetente udvalg i Europa-Parlamentet og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne.

Efter afgivelsen af en sådan erklæring vedtager Europa-Parlamentet en udtalelse, hvori det redegør for sine synspunkter, og det kan pege på en foretrukken kandidat.

Bestyrelsen udnævner den administrerende direktør under hensyntagen til disse synspunkter. Bestyrelsen træffer afgørelse med et flertal på to tredjedele af sine stemmeberettigede medlemmer.

Hvis bestyrelsen beslutter at udnævne en anden kandidat end den, som Europa-Parlamentet pegede på som sin foretrukne kandidat, skal bestyrelsen skriftligt underrette Europa-Parlamentet og Rådet om, på hvilken måde der blev taget hensyn til Europa-Parlamentets holdning.

Bestyrelsen har beføjelse til at afskedige den administrerende direktør efter forslag fra Kommissionen.

3.  Den administrerende direktør bistås af tre viceadministrerende direktører. Hver af disse viceadministrerende direktører bør tildeles et særligt ansvarsområde. I tilfælde af den administrerende direktørs forfald træder en af de viceadministrerende direktører i vedkommendes sted.

4.  De viceadministrerende direktører udnævnes ▌af bestyrelsen på grundlag af fortjeneste og passende administrative og ledelsesmæssige færdigheder, herunder relevant erhvervserfaring inden for forvaltning af de ydre grænser og tilbagesendelse, efter forslag fra Kommissionen, jf. stk. 1. Den administrerende direktør inddrages i udvælgelsesprocessen. Bestyrelsen træffer afgørelse med et flertal på to tredjedele af sine stemmeberettigede medlemmer.

Bestyrelsen har beføjelse til at afskedige de viceadministrerende direktører efter proceduren i første afsnit.

5.  Den administrerende direktørs embedsperiode er fem år. Ved udgangen af perioden foretager Kommissionen en vurdering, hvori der indgår en evaluering af den administrerende direktørs resultater og agenturets fremtidige opgaver og udfordringer.

6.  Bestyrelsen kan forlænge den administrerende direktørs embedsperiode én gang på forslag af Kommissionen, der tager udgangspunkt i den evaluering, der er omhandlet i stk. 5, med en ny periode på højst fem år.

7.  De viceadministrerende direktørers embedsperiode er fem år. Den kan af bestyrelsen forlænges én gang for en ny periode på højst fem år.

8.  Den administrerende direktør og de viceadministrerende direktører ansættes som midlertidigt ansatte i agenturet i henhold til artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

Artikel 106

Rådgivende forum

1.  Agenturet opretter et rådgivende forum, der skal bistå det med uafhængig rådgivning i spørgsmål vedrørende de grundlæggende rettigheder. Den administrerende direktør og bestyrelsen kan i samarbejde med den ansvarlige for grundlæggende rettigheder høre det rådgivende forum om ethvert spørgsmål vedrørende grundlæggende rettigheder.

2.  Agenturet opfordrer Det Europæiske Asylstøttekontor, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge og andre relevante organisationer til at deltage i det rådgivende forum. På forslag af den ansvarlige for grundlæggende rettigheder træffer bestyrelsen efter at have hørt den administrative direktør afgørelse om det rådgivende forums sammensætning og de nærmere vilkår for videregivelse af oplysninger til det. Det rådgivende forum fastlægger efter at have hørt bestyrelsen og den administrative direktør sine arbejdsmetoder og fastsætter sit arbejdsprogram.

3.  Det rådgivende forum høres om videreudviklingen og gennemførelsen af strategien for grundlæggende rettigheder, om klageordningens funktionsmåde, om adfærdskodekserne og om de fælles grundlæggende uddannelsesprogrammer. Agenturet underretter det rådgivende forum om opfølgningen på dets henstillinger.

4.  Det rådgivende forum udarbejder en årsrapport om sine aktiviteter. Rapporten skal offentliggøres.

5.  Uden at det berører opgaverne for den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, har det rådgivende forum effektiv adgang til alle oplysninger om overholdelsen af de grundlæggende rettigheder på en rettidig og effektiv måde, herunder gennem kontrolbesøg i forbindelse med fælles operationer eller hurtige grænseindsatser efter aftale med værtsmedlemsstaten eller tredjelandet, alt efter hvad der er relevant, ▌hotspotområder og tilbagesendelsesoperationer og tilbagesendelsesindsatser, herunder i tredjelande. Når værtsmedlemsstaten ikke er indforstået med, at det rådgivende forum foretager et kontrolbesøg til en fælles operation eller en hurtig grænseindsats, der finder sted på værtsmedlemsstatens område, giver den behørigt begrundede årsager i et brev til agenturet.

Artikel 107

Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder

1.  Bestyrelsen udpeger en ansvarlig for grundlæggende rettigheder på grundlag af en liste med tre kandidater, efter samråd med det rådgivende forum. ▌Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder skal have de nødvendige kvalifikationer, den nødvendige ekspertviden og erhvervserfaring inden for grundlæggende rettigheder.

1a.   Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder udfører følgende opgaver:

i)  at bidrage til agenturets strategi for grundlæggende rettigheder og den tilhørende handlingsplan, herunder ved at fremsætte henstillinger til forbedring heraf

ii)  at overvåge agenturets overholdelse af de grundlæggende rettigheder, herunder ved at gennemføre undersøgelser af alle agenturets aktiviteter

iii)  at fremme agenturets overholdelse af de grundlæggende rettigheder

iv)  at rådgive agenturet, hvis vedkommende finder det nødvendigt, eller på anmodning i forbindelse med agenturets aktiviteter, uden at de pågældende aktiviteter forsinkes

v)  at afgive udtalelser om de operationelle planer, der udarbejdes i henhold til artikel 39, 40, 41, 43, 51, 54 og 75, og om pilotprojekter og projekter om teknisk bistand i tredjelande

vi)   at afgive udtalelser om samarbejdsordninger

vii)  at gennemføre kontrolbesøg i forbindelse med fælles operationer eller hurtige grænseindsatser, et pilotprojekt, migrationsstyringsstøtteholdene, en tilbagesendelsesoperation eller en tilbagesendelsesindsats, herunder i tredjelande

viii)  at varetage sekretariatsfunktionen for det rådgivende forum; sekretariatet modtager instrukser direkte fra det rådgivende forums formand.

ix)  at informere den administrerende direktør om mulige krænkelser af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med agenturets aktiviteter

x)  enhver anden opgave, der er fastsat i denne forordning

xi)  udvælgelse og forvaltning af observatørerne af de grundlæggende rettigheder.

I den forbindelse skal den ansvarlige for grundlæggende rettigheder navnlig:

–  udpege observatørerne af de grundlæggende rettigheder

–  udpege observatører af de grundlæggende rettigheder som omhandlet i artikel 107, stk. 2a

–  udpege observatører af de grundlæggende rettigheder som observatører til brug ved tvangsmæssig tilbagesendelse til den pulje, der er omhandlet i artikel 52

–  sikre, at observatørerne af de grundlæggende rettigheder er tilstrækkeligt uddannet

–  rapportere til den administrerende direktør om mulige krænkelser af de grundlæggende rettigheder, der indberettes til vedkommende af observatørerne af de grundlæggende rettigheder, når det anses for nødvendigt. Den administrerende direktør svarer den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, hvordan bekymringerne er blevet adresseret.

Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder kan overdrage hvilken som helst af de specifikke opgaver, der er omhandlet i stk. 1a, litra i)-x), til en af observatørerne af de grundlæggende rettigheder.

2.  Bestyrelsen fastsætter særlige regler for den ansvarlige for grundlæggende rettigheder med henblik på at sikre, at den ansvarlige for grundlæggende rettigheder er dermed også dennes personale er uafhængig ved udøvelsen af sine opgaver. Den pågældende rapporterer direkte til bestyrelsen og samarbejder med det rådgivende forum. Bestyrelsen sørger for, at der følges op på henstillinger fra den ansvarlige for grundlæggende rettigheder. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder offentliggør desuden hvert år en rapport om sine aktiviteter og om overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i alle agenturets aktiviteter. Disse rapporter skal indeholde oplysninger om klageordningen og gennemførelsen af strategien for grundlæggende rettigheder.

2a.  Agenturet sikrer, at den ansvarlige for grundlæggende rettigheder kan handle selvstændigt og udføre sit hverv i uafhængighed. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder skal råde over tilstrækkelige og passende menneskelige og finansielle ressourcer, som er nødvendige for udførelsen af vedkommendes opgaver.

Den ansvarlige for grundlæggende rettigheders personale udvælges af den ansvarlige for grundlæggende rettigheder og rapporter kun til vedkommende.

2b.   Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder bistås af en stedfortrædende ansvarlig for grundlæggende rettigheder. Bestyrelsen udpeger en stedfortrædende ansvarlig for grundlæggende rettigheder på grundlag af en liste med mindst tre kandidater, der er forelagt af den ansvarlige for grundlæggende rettigheder. Den stedfortrædende ansvarlige for grundlæggende rettigheder skal have de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige erfaring inden for grundlæggende rettigheder og udføre sit hverv i uafhængighed. Hvis den ansvarlige for grundlæggende rettigheder er fraværende eller uarbejdsdygtig, træder den stedfortrædende ansvarlige for grundlæggende rettigheder i vedkommendes sted.

3.  Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder skal ▌have adgang til alle oplysninger om overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i relation til alle agenturets aktiviteter.

Artikel 107a

Observatører af de grundlæggende rettigheder

1a.  Agenturets personale fungerer som observatører af de grundlæggende rettigheder, hvis rolle består i løbende at vurdere, om de operationelle aktiviteter overholder de grundlæggende rettigheder, at yde rådgivning og bistand i denne henseende og at bidrage til fremme af de grundlæggende rettigheder som led i den europæiske integrerede grænseforvaltning.

1.  Observatørerne af de grundlæggende rettigheder har følgende opgaver:

a)  at overvåge overholdelsen af de grundlæggende rettigheder og yde rådgivning og bistand vedrørende de grundlæggende rettigheder i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og evaluering af agenturets operationelle aktiviteter, som vedkommende er blevet udpeget til at overvåge af den ansvarlige for grundlæggende rettigheder

De skal i den forbindelse navnlig:

i)  følge udarbejdelsen af operationelle planer og rapportere til den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, så denne kan udføre sine opgaver som omhandlet i artikel 107, stk. 1a, litra v)

ii)  gennemføre besøg der, hvor den operationelle aktivitet finder sted, herunder på lang sigt

iii)  samarbejde med den koordinationsansvarlige, jf. artikel 45, og yde denne bistand og rådgivning

iv)  underrette den koordinationsansvarlige og rapportere til den ansvarlige for grundlæggende rettigheder om eventuelle bekymringer vedrørende mulige krænkelser af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med agenturets operationelle aktiviteter

v)  bidrage til evalueringen af aktiviteter som omhandlet i artikel 48

b)  handle som observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse

c)  bidrage til agenturets uddannelsesaktiviteter angående grundlæggende rettigheder som omhandlet i artikel 62, herunder ved at tilbyde uddannelse i grundlæggende rettigheder.

2a.  Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder udpeger mindst én observatør af de grundlæggende rettigheder for hver operation, jf. dog stk. 3. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder beslutter også at udpege en observatør af de grundlæggende rettigheder til at overvåge enhver anden operationel aktivitet, som vedkommende anser for relevant.

Observatøren skal have adgang til alle områder, hvor agenturets operationelle aktivitet finder sted, og til alle dets dokumenter, der er relevante for gennemførelsen af den pågældende aktivitet.

3.  Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder kan udpege observatører af de grundlæggende rettigheder som observatører til brug ved tvangsmæssig tilbagesendelse til den pulje, der er omhandlet i artikel 52. Når observatører af de grundlæggende rettigheder fungerer som observatører til brug ved tvangsmæssig tilbagesendelse, finder bestemmelserne i artikel 51, stk. 5, og artikel 52 tilsvarende anvendelse på dem.

4.  Observatørerne af de grundlæggende rettigheder udpeges af den ansvarlige for grundlæggende rettigheder og er under dennes hierarkiske tilsyn. De varetager deres hverv i uafhængighed. Når de er til stede i et operationelt område, skal de bære insignier, der gør det muligt at identificere dem som observatører af de grundlæggende rettigheder.

5.  Agenturet sikrer, at det inden for et år efter denne forordnings ikrafttræden har rekrutteret mindst 40 observatører af de grundlæggende rettigheder. Den administrerende direktør vurderer hvert år i samråd med den ansvarlige for grundlæggende rettigheder behovet for at øge antallet. Den administrerende direktør foreslår på grundlag af vurderingen om nødvendigt bestyrelsen at øge antallet af observatører for det følgende år baseret på de operationelle behov.

6.  Observatørerne af de grundlæggende rettigheder skal efter rekrutteringen gennemgå en udvidet uddannelse i grundlæggende rettigheder under hensyntagen til de kvalifikationer og den erhvervserfaring, der tidligere er erhvervet på de relevante områder. Agenturet sikrer under hele ansættelsen, at observatørerne af de grundlæggende rettigheder varetager deres opgaver i overensstemmelse med de højeste standarder. Der skal udarbejdes passende uddannelseskort for hver observatør, der sikrer, at de konstant har det faglige niveau til at kunne udføre deres opgaver som observatører af de grundlæggende rettigheder.

Artikel 108

Klageordning

1.  Agenturet træffer i samarbejde med den ansvarlige for grundlæggende rettigheder de nødvendige foranstaltninger til oprettelse og videreudvikling af en uafhængig og effektiv klageordning i overensstemmelse med denne artikel med henblik på at overvåge og sikre overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med alle agenturets aktiviteter.

2.  Enhver person, som er direkte berørt af handlinger eller passivitet, der foretages eller udvises af personale, som deltager i en fælles operation, et pilotprojekt, en hurtig grænseindsats, indsættelsen af et migrationsstyringsstøttehold, en tilbagesendelsesoperation, en tilbagesendelsesindsats eller en operationel aktivitet fra agenturets side i et tredjeland, og som mener, at vedkommendes grundlæggende rettigheder er blevet overtrådt på grund af de pågældende handlinger eller passiviteten, eller enhver part, der repræsenterer en sådan person, kan indgive skriftlig klage til agenturet.

3.  Kun klager, der er begrundede og vedrører konkrete overtrædelser af de grundlæggende rettigheder, kan behandles.

4.  Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder er ansvarlig for behandlingen af de klager, agenturet modtager, i overensstemmelse med retten til god forvaltning. Med henblik herpå kontrollerer den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, hvorvidt en klage kan behandles, registrerer sådanne klager, sender alle registrerede klager til den administrerende direktør og klager vedrørende holdmedlemmer til oprindelsesmedlemsstaten, herunder til den relevante myndighed eller det relevante organ for grundlæggende rettigheder i en medlemsstat til videre foranstaltning i overensstemmelse med deres mandat. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder registrerer og sikrer endvidere agenturets eller medlemsstatens opfølgning på klagerne.

5.  I overensstemmelse med retten til god forvaltning skal klageren, såfremt klagen kan behandles, underrettes om, at klagen er blevet registreret, at en vurdering af klagen er påbegyndt, og at der kan forventes et svar, så snart det foreligger. Hvis en klage sendes til nationale myndigheder eller organer, skal klageren oplyses om, hvordan disse kan kontaktes. Hvis en klage afvises, skal klageren underrettes om grundene hertil og, om muligt, informeres om andre klagemuligheder.

Agenturet fastsætter en passende procedure for det tilfælde, at en klage afvises eller ikke tages til følge.

Enhver afgørelse skal være skriftlig og begrundet. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder genoptager sagen, hvis klageren fremlægger nye beviser i situationer, hvor en sag er blevet afvist.

6.  Hvis der registreres en klage, der vedrører en af agenturets ansatte, anbefaler den ansvarlige for grundlæggende rettigheder den administrerende direktør en passende opfølgning af klagen ▌, herunder ▌disciplinære foranstaltninger, og om nødvendigt henvisning til civil- eller strafferetlige procedurer i overensstemmelse med denne forordning og national ret. Den administrerende direktør sørger for en passende opfølgning og aflægger inden for en nærmere fastsat tidsfrist og om nødvendigt med regelmæssige mellemrum herefter hvad angår gennemførelsen af disciplinære foranstaltninger rapport til den ansvarlige for grundlæggende rettigheder om resultatet af klagebehandlingen og om agenturets opfølgning på klagen, herunder om nødvendigt med disciplinære foranstaltninger.

Hvis en klage vedrører databeskyttelsesspørgsmål, hører den administrerende direktør agenturets databeskyttelsesansvarlige, før vedkommende træffer en afgørelse vedrørende klagen. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder og den databeskyttelsesansvarlige udfærdiger et skriftligt aftalememorandum, der fastsætter deres opgavefordeling og samarbejde med hensyn til indkomne klager.

I tilfælde af en registreret klage, der vedrører en et holdmedlem fra en værtsmedlemsstat eller ▌fra andre deltagende medlemsstater, herunder et udstationerede holdmedlem eller en udstationeret national ekspert, sørger oprindelsesmedlemsstaten for passende opfølgning på klagen, herunder om nødvendigt med disciplinære foranstaltninger og henvisning til civil- eller strafferetlige procedurer eller andre foranstaltninger i overensstemmelse med national ret. Den relevante medlemsstat aflægger rapport til den ansvarlige for grundlæggende rettigheder om resultatet af klagebehandlingen og om opfølgningen af den inden for en nærmere fastsat frist og om nødvendigt med regelmæssige intervaller herefter. Agenturet følger op på sagen, hvis det ikke har modtaget en rapport fra den relevante medlemsstat.

Hvis den relevante medlemsstat inden for den fastsatte frist ikke aflægger rapport eller kun giver et ufyldestgørende svar, underretter den ansvarlige for grundlæggende rettigheder den administrerende direktør og bestyrelsen herom.

8.  Hvis det konstateres, at et holdmedlem har overtrådt de grundlæggende rettigheder eller sine forpligtelser vedrørende international beskyttelse, anmoder agenturet medlemsstaten om straks at fjerne det pågældende medlem fra de aktiviteter, der gennemføres af agenturet eller den europæiske grænse- og kystvagts stående korps.

9.  Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder medtager i sin årsberetning oplysninger om klageordningen, herunder specifikke henvisninger til resultatet af agenturets og medlemsstatens klagebehandling og om agenturets og medlemsstatens opfølgninger på den, jf. artikel 107, stk. 2. ▌

10.  Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder udarbejder i henhold til bestemmelserne i stk. 1-9 og efter høring af det rådgivende forum en standardklageformular, hvori der anmodes om detaljerede og specifikke oplysninger om den påståede overtrædelse af de grundlæggende rettigheder. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder udarbejder om fornødent desuden andre nærmere regler. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder forelægger formularen og sådanne nærmere regler for den administrerende direktør og bestyrelsen.

Agenturet sikrer, at oplysninger om muligheden og proceduren for klageindgivelse er let tilgængelige, herunder for sårbare personer. Standardklageformularen skal stilles til rådighed på agenturets websted, idet det sikres, at den er let tilgængelig, herunder på mobilenheder, og i papirudgave i forbindelse med alle agenturets aktiviteter på sprog, som tredjelandsstatsborgere forstår eller med rimelighed kan forventes at forstå. Agenturet sikrer, at klagere har adgang til yderligere vejledning og hjælp med hensyn til klageproceduren. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder behandler også de klager, der ikke er indgivet ved brug af standardklageformularen.

11.  Alle personoplysninger i klager skal håndteres og behandles af agenturet, herunder den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725 og af medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og direktiv (EU) 2016/680.

Når en klager indgiver en klage, anses klageren for at give sit samtykke til, at agenturet og den ansvarlige for grundlæggende rettigheder behandler vedkommendes personoplysninger, jf. artikel 5, litra d), i forordning (EU) 2018/1725.

For at beskytte klagernes interesser skal klager behandles i fortrolighed af den ansvarlige for grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med national ret og EU-retten, medmindre klageren udtrykkeligt giver afkald på retten til fortrolighed. Hvis klageren giver afkald på retten til fortrolighed, skal den pågældende anses for at have givet sit samtykke til, at den ansvarlige for grundlæggende rettigheder eller agenturet om fornødent oplyser de kompetente myndigheder eller organer om vedkommendes identitet i relation til det, der klages over.

Artikel 108a

Interparlamentarisk samarbejde

1.  For at tage hensyn til, at den europæiske grænse- og kystvagt har den særlige karakter, at den er sammensat af nationale myndigheder og agenturet, og for at sikre, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter kan udøve en effektiv kontrol med henholdsvis agenturet og de ansvarlige nationale myndigheder i henhold til traktaterne og medlemsstaternes nationale forfatningsmæssige systemer, kan Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter samarbejde inden for rammerne af artikel 9 i protokol 1.

2.  Efter indbydelse fra Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, der mødes i denne forbindelse, deltager den administrerende direktør og formanden for bestyrelsen i disse møder.

3.  Agenturet sender årsberetningen om sin virksomhed til de nationale parlamenter.

Artikel 109

Sprogordning

1.  Bestemmelserne i forordning nr. 1 ▌finder anvendelse på agenturet.

2.  Med forbehold af afgørelser, der træffes efter artikel 342 i TEUF, skal årsberetningen om agenturets virksomhed og arbejdsprogrammet, jf. artikel 98, stk. 2, nr. 10) og 11), udarbejdes på alle Unionens officielle sprog.

3.  Oversættelser, der er nødvendige for agenturets virksomhed, foretages af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer.

Artikel 110

Åbenhed og kommunikation

1.  Agenturet er omfattet af forordning (EF) nr. 1049/2001 ved behandling af ansøgninger om aktindsigt i dets dokumenter.

2.  Agenturet kommunikerer på eget initiativ i sager, der falder inden for dets ansvarsområde. Agenturet offentliggør relevante oplysninger, herunder årsberetningen om agenturets virksomhed, jf. artikel 98, stk. 2, litra j), det årlige arbejdsprogram, adfærdskodeksen, strategiske risikoanalyser, omfattende oplysninger om tidligere og nuværende fælles operationer, hurtige grænseindsatser, pilotprojekter, projekter vedrørende teknisk bistand med tredjelande, migrationsstyringsstøttehold, tilbagesendelsesoperationer eller tilbagesendelsesindsatser, herunder i tredjelande, og samarbejdsordninger og sørger navnlig med forbehold af artikel 91 for, at offentligheden og alle interesserede parter hurtigt får objektive, detaljerede, fyldestgørende, pålidelige og letforståelige oplysninger om dets arbejde. Agenturet gør dette uden at afsløre operationelle oplysninger, som, hvis de blev offentliggjort, ville kunne skade indfrielsen af operationens mål.

3.  Bestyrelsen træffer praktiske foranstaltninger til gennemførelse af stk. 1 og 2.

4.  Enhver fysisk eller juridisk person har ret til at henvende sig skriftligt til agenturet på et af Unionens officielle sprog. Den pågældende har ret til at modtage et svar på samme sprog.

5.  De afgørelser, som agenturet træffer efter artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001, kan påklages til Den Europæiske Ombudsmand eller indbringes for Den Europæiske Unions Domstol efter bestemmelserne i henholdsvis artikel 228 og 263 i TEUF.

Afdeling 5

Finansielle bestemmelser

Artikel 111

Budget

1.  Med forbehold af andre former for indtægter udgøres agenturets indtægter af:

a)  et tilskud fra Unionen, der opføres på Den Europæiske Unions almindelige budget (sektionen vedrørende Kommissionen)

b)  et bidrag fra de lande, der deltager som associerede lande i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne som fastsat i de respektive ordninger, hvori deres finansielle bidrag angives

c)  EU-finansiering i form af delegationsaftaler eller ad hoc-tilskud i henhold til agenturets finansielle bestemmelser, jf. artikel 115, og til bestemmelserne i de relevante instrumenter til gennemførelse af Unionens politik

d)  gebyrer for ydede tjenester

e)  eventuelle frivillige bidrag fra medlemsstaterne.

2.  Agenturets udgifter omfatter udgifter til dets administration, infrastruktur, drift og personale.

3.  Den administrerende direktør udarbejder et udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår, herunder en stillingsfortegnelse, og sender det til bestyrelsen.

4.  Der skal være balance mellem indtægter og udgifter.

5.  Bestyrelsen vedtager på grundlag af den administrerende direktørs udkast til overslag et foreløbigt udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår, herunder den foreløbige stillingsfortegnelse. Bestyrelsen fremsender dette til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen senest den 31. januar hvert år som en del af udkastet til det samlede programmeringsdokument.

6.  Bestyrelsen fremsender senest den 31. marts hvert år det endelige udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter, herunder udkastet til stillingsfortegnelse, ledsaget af det foreløbige arbejdsprogram, til Kommissionen.

7.  Kommissionen fremsender overslaget til budgetmyndigheden sammen med forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget.

8.  På grundlag af overslaget opstiller Kommissionen i forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget de overslag, som den finder nødvendige for stillingsfortegnelsen, og de tilskud, der skal finansieres over det almindelige budget, som forelægges budgetmyndigheden i henhold til artikel 313 og 314 i TEUF.

9.  Budgetmyndigheden godkender bevillingen af bidraget til agenturet.

10.  Budgetmyndigheden godkender agenturets stillingsfortegnelse.

11.  Bestyrelsen godkender agenturets budget. Det bliver endeligt, når Den Europæiske Unions almindelige budget er endeligt vedtaget. Det justeres i givet fald i overensstemmelse hermed.

12.  Enhver ændring af budgettet, herunder stillingsfortegnelsen, foretages efter samme procedure.

13.  I forbindelse med ethvert byggeprojekt, der sandsynligvis vil få betydelige konsekvenser for agenturets budget, finder bestemmelserne i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013(32) anvendelse.

14.  For at finansiere indsættelsen af hurtige grænseindsatser og tilbagesendelsesindsatser vedtager bestyrelsen et budget for agenturet, som skal indeholde en finansiel operationel reserve på mindst 2 % af bevillingen til de fælles operationer ved den ydre grænse og de operationelle aktiviteter på området tilbagesendelse. Efter hver måneds udløb kan den administrerende direktør beslutte at omfordele et beløb svarende til en tolvtedel af agenturets bevillinger til andre af agenturets operationelle aktiviteter. I så fald underretter den administrerende direktør bestyrelsen.

15.  Budgetforpligtelser til foranstaltninger, der løber over mere end et regnskabsår, kan opdeles på flere år i årlige trancher.

Artikel 112

Gennemførelse af og kontrol med budgettet

1.  Den administrerende direktør gennemfører agenturets budget.

2.  Agenturets regnskabsfører sender senest den 1. marts i et regnskabsår (n + 1) det foreløbige årsregnskab for regnskabssåret (n) til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer de foreløbige årsregnskaber for institutionerne og de decentrale organer, jf. artikel 147 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

3.  Agenturet sender en beretning om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning for år n til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten senest den 31. marts i år n + 1.

4.  Kommissionens regnskabsfører sender agenturets foreløbige årsregnskab for år n konsolideret med Kommissionens årsregnskab til Revisionsretten senest den 31. marts i år n + 1.

5.  Efter modtagelse af Revisionsrettens bemærkninger om agenturets foreløbige årsregnskab for år n opstiller den administrerende direktør i medfør af artikel 148 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 på eget ansvar agenturets endelige årsregnskab og sender det til bestyrelsen med henblik på en udtalelse.

6.  Bestyrelsen afgiver udtalelse om agenturets endelige årsregnskab for år n.

7.  Senest den 1. juli år n + 1 sender den administrerende direktør det endelige årsregnskab sammen med bestyrelsens udtalelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

8.  Det endelige årsregnskab for år n offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 15. november i år n + 1.

9.  Den administrerende direktør sender senest den 30. september i år n + 1 Revisionsretten et svar på dennes bemærkninger. Den pågældende sender ligeledes dette svar til bestyrelsen.

10.  Hvis Europa-Parlamentet anmoder derom, forelægger den administrerende direktør det alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende år n kan forløbe tilfredsstillende, jf. artikel 165, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

11.  Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet inden den 15. maj i år n + 2 den administrerende direktør decharge for gennemførelsen af budgettet for år n.

Artikel 113

Bekæmpelse af svig

1.  Bestemmelserne i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 finder ubegrænset anvendelse i forbindelse med bekæmpelsen af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter. Agenturet tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og vedtager straks de nødvendige bestemmelser, som skal finde anvendelse på alle agenturets ansatte, ved anvendelse af den model, der findes i bilaget til nævnte aftale.

2.  Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler fra agenturet.

3.  OLAF kan foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 ▌, for at fastslå, om der har været tale om svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt, der finansieres af agenturet.

4.  Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan i henhold til forordning (EU) 2017/1939 efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371.

5.  Agenturets samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om ydelse af tilskud skal indeholde bestemmelser, der udtrykkeligt giver Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og disse undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive beføjelser, jf. dog stk. 1, 2, 3 og 4.

Artikel 114

Forebyggelse af interessekonflikter

Agenturet vedtager interne regler, der forpligter medlemmerne af dets organer og dets personale til, så længe embedsperioden eller ansættelsesforholdet varer, at undgå situationer, der vil kunne give anledning til en interessekonflikt, og til at indberette sådanne situationer.

Agenturet sikrer gennemsigtig lobbyvirksomhed via et åbenhedsregister ved at offentliggøre alle sine møder med tredjepartsinteressenter. Åbenhedsregistret omfatter alle møder og kontakter med den administrerende direktør, de viceadministrerende direktører og afdelingscheferne om indkøb og udbud vedrørende tjenesteydelser, udstyr eller eksternaliserede projekter og undersøgelser. Agenturet fører optegnelser om alle møder mellem agenturets personale og tredjepartsinteressenter om indkøb og udbud vedrørende tjenesteydelser, udstyr eller eksternaliserede projekter og undersøgelser.

Artikel 114a

Administrative undersøgelser

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings virke er underlagt Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser i overensstemmelse med artikel 228 i TEUF.

Artikel 115

Finansielle bestemmelser

De finansielle bestemmelser for agenturet vedtages af bestyrelsen efter høring af Kommissionen. De kan kun afvige fra delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013, hvis det specifikt er nødvendigt af hensyn til agenturets drift, og Kommissionen på forhånd har givet sit samtykke. Bestyrelsen vedtager inden for disse rammer specifikke finansielle bestemmelser for agenturets aktiviteter på området samarbejde med tredjelande på tilbagesendelsesområdet.

Artikel 116

Evaluering

1.  Kommission foretager fire år efter denne forordnings ikrafttræden og derefter hvert fjerde år en evaluering af denne forordning, jf. dog artikel 59. Ved evalueringen vurderes navnlig følgende:

a)  de resultater, agenturet har opnået under hensyntagen til dets mål, mandat og opgaver

b)  indvirkningen, effektiviteten og virkningsfuldheden af agenturets virksomhed og dets arbejdsmetoder set i lyset af dets mål, mandat og opgaver

c)  samarbejdet mellem myndighederne på europæisk plan, herunder gennemførelsen af det europæiske samarbejde om kystvagtfunktioner

d)  eventuelle behov for at ændre agenturets mandat

e)  de finansielle følger af en sådan ændring

f)  den europæiske grænse- og kystvagts stående korps funktion og, fra og med den anden evaluering, dets samlede størrelse og sammensætning

fa)  uddannelsesniveauet, den specialiserede ekspertise og professionalismen hos personalet i den europæiske grænse- og kystvagts stående korps.

Evalueringen skal omfatte en særlig analyse af, hvordan chartret og anden relevant EU-ret er blevet overholdt ved anvendelsen af denne forordning.

1a.  Evalueringen skal også omfatte agenturets tiltrækningskraft som arbejdsgiver i forbindelse med ansættelse af vedtægtsomfattet personale med henblik på at sikre kandidaternes kvalitet og geografisk balance.

1b.  Ved gennemførelsen af evalueringen indhenter Kommissionen input fra relevante interessenter, herunder det rådgivende forum og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

2.  Kommissionen sender evalueringsrapporten og dens konklusioner til Europa-Parlamentet, Rådet og bestyrelsen. Bestyrelsen kan fremsætte henstillinger til Kommissionen vedrørende ændringer af denne forordning. Evalueringsrapporten og konklusionerne om rapporten skal offentliggøres. Medlemsstaterne og agenturet sender Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde denne rapport. Rapporten ledsages om nødvendigt af et lovgivningsforslag.

3.  Agenturet aflægger senest den 1. december 2021 og derefter hvert andet år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om den måde, hvorpå Eurosur fungerer.

Medlemsstaterne sender agenturet de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde denne rapport.

4.  Som led i den evaluering, der er omhandlet i stk. 1, forelægger Kommissionen en samlet evaluering af Eurosur, som om nødvendigt ledsages af passende forslag til forbedring af dets funktion.

Medlemsstaterne og agenturet sender Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde den evaluering, der er omhandlet i stk. 3.

Ved gennemførelsen af evalueringen indhenter Kommissionen input fra relevante interessenter, herunder det rådgivende forum og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

KAPITEL IV

Afsluttende bestemmelser

Artikel 117

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg ("udvalget vedrørende den europæiske grænse- og kystvagt"). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 119

Ophævelse og overgangsbestemmelser

1.  Forordning (EU) nr. 1052/2013 ophæves med undtagelse af artikel 9, stk. 3, 5 og 7-10, og artikel 10, stk. 5 og 7, der fortsat finder anvendelse, indtil den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 25, stk. 4, i denne forordning, træder i kraft.

2.  Forordning (EU) 2016/1624 ophæves med undtagelse af artikel 20, 30 og 31, som ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

3.  Henvisninger til de ophævede retsakter gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i denne forordnings bilag VI.

4.  Artikel 80 finder anvendelse fra datoen for den faktiske overførsel af det i artikel 80 omhandlede system.

Artikel 120

Ikrafttræden og anvendelse

1.  Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.  Artikel 12, stk. 4, artikel 71 og artikel 98, stk. 5, for så vidt de vedrører samarbejdet med Det Forenede Kongerige, gælder indtil Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Unionen eller, forudsat at der er indgået en aftale mellem Unionen og Det Forenede Kongerige på grundlag af artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union, indtil udløbet af den deri fastsatte overgangsperiode.

3.  Medlemsstaterne kan som en undtagelse fortsat på frivillig basis anvende bestemmelserne i artikel 19 og tilsvarende bestemmelser om Eurosur i forbindelse med grænsekontrol og overvågning af luftgrænserne i op til to år efter denne forordnings ikrafttræden.

4.  Indsættelserne i henhold til artikel 55-58 skal finde sted fra 1. januar 2021.

5.  I forbindelse med indsættelserne i 2021 vedtager bestyrelsen de afgørelser, der er omhandlet i artikel 55, stk. 4, og artikel 64, stk. 6, senest den 31. marts 2020.

6.  Med henblik på at støtte udviklingen af de menneskelige ressourcer til at sikre medlemsstaternes bidrag til den europæiske grænse- og kystvagts stående korps har medlemsstaterne ret til at modtage finansielle midler i 2020 i overensstemmelse med artikel 61, stk. 1, litra a). Tallene i bilag III for 2022 anvendes som reference for de relevante midler i 2020.

7.  Med henblik på at kunne bidrage effektivt til den nødvendige kapacitet af kategori I-personale til de første udsendelser fra den europæiske grænse- og kystvagts stående korps og oprettelsen af den centrale ETIAS-enhed skal agenturet iværksætte de nødvendige forberedelser, herunder rekruttering og uddannelse, fra denne forordnings ikrafttræden og i overensstemmelse med budgetreglerne.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i ..., den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

Sammensætning af den europæiske grænse- og kystvagts stående korps opdelt på år og kategori i henhold til artikel XX

Kategori

År

Kategori 1

Agenturets personale

Kategori 2

Operationelt personale, der er udstationeret langvarigt

Kategori 3

Operationelt personale, der er udsendt kortvarigt

Den europæiske grænse- og kystvagts stående korps i alt

Kategori 4

 

2021

1000

400

3600

5000

1500

2022

1000

500

3500

5000

1500

2023

1500

500

4000

6000

1500

2024

1500

750

4250

6500

1500

2025

000

1000

5000

8000

0

2026

2500

1250

5250

9000

0

2027

3000

1500

5500

10000

0

BILAG III

Tabel over medlemsstaternes årlige kapacitet, der skal stilles til rådighed for den europæiske grænse- og kystvagts stående korps via langvarig udstationering af operationelt personale, jf. artikel 57

Land/år

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Belgien

8

10

10

15

20

25

30

Bulgarien

11

13

13

20

27

33

40

Den Tjekkiske Republik

5

7

7

10

13

17

20

Danmark

8

10

10

15

19

24

29

Tyskland

61

73

73

110

152

187

225

Estland

5

6

6

9

12

15

18

Grækenland

13

17

17

25

33

42

50

Spanien

30

37

37

56

74

93

11

Frankrig

46

56

56

83

114

141

170

Kroatien

17

22

22

33

43

54

65

Italien

33

42

42

63

83

104

125

Cypern

2

3

3

4

5

7

8

Letland

8

10

10

15

20

25

30

Litauen

10

13

13

20

26

33

39

Luxembourg

2

3

3

4

5

7

8

Ungarn

17

22

22

33

43

54

65

Malta

2

2

2

3

4

5

6

Nederlandene

13

17

17

25

33

42

50

Østrig

9

11

11

17

23

28

34

Polen

27

33

33

50

67

83

100

Portugal

8

10

10

15

20

25

30

Rumænien

20

25

25

38

50

63

75

Slovenien

9

12

12

18

23

29

35

Slovakiet

9

12

12

18

23

29

35

Finland

8

10

10

15

20

25

30

Sverige

9

11

11

17

23

28

34

[Schweiz]

4

5

5

8

11

13

16

[Island]

1

1

1

1

1

2

2

[Liechtenstein]*

0

0

0

0

0

0

0

0

[Norge]

5

7

7

10

13

17

20

I ALT

400

500

500

750

1000

1250

1500

BILAG IV

Medlemsstaternes årlige kapacitet til den europæiske grænse- og kystvagts stående korps med henblik på kortvarig udsendelse af operationelt personale, jf. artikel 58

Land/år

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Belgien

72

70

80

85

100

105

110

Bulgarien

96

93

107

113

133

140

147

Den Tjekkiske Republik

48

47

53

57

67

70

73

Danmark

70

68

77

82

97

102

106

Tyskland

540

523

602

637

748

785

827

Estland

43

42

48

51

60

63

66

Grækenland

120

117

133

142

167

175

183

Spanien

266

259

296

315

370

389

407

Frankrig

408

396

454

481

566

593

624

Kroatien

156

152

173

184

217

228

238

Italien

300

292

333

354

417

438

458

Cypern

19

19

21

23

27

28

29

Letland

72

70

80

85

100

105

110

Litauen

94

91

104

111

130

137

143

Luxembourg

19

19

21

23

27

28

29

Ungarn

156

152

173

184

217

228

238

Malta

14

14

16

17

20

21

22

Nederlandene

120

117

133

142

167

175

183

Østrig

82

79

91

96

113

119

125

Polen

240

233

267

283

333

350

367

Portugal

72

0

80

85

100

105

110

Rumænien

180

175

200

213

250

263

275

Slovenien

84

82

93

99

117

123

128

Slovakiet

84

82

93

99

117

123

128

Finland

72

70

80

85

100

105

110

Sverige

82

79

91

96

113

119

125

[Schweiz]

38

37

43

45

53

56

59

[Island]

5

5

5

6

7

7

7

[Liechtenstein]*

0

0

0

0

0

0

0

[Norge]

48

47

53

57

67

70

73

I ALT

3600

3500

4000

4250

5000

5250

5500

BILAG V

Regler for magtanvendelse, herunder levering af, uddannelse i, kontrol med og brug af tjenestevåben og udstyr, der ikke er bestemt til at dræbe, som finder anvendelse på agenturets vedtægtsomfattede personale, når det fungerer som holdmedlemmer under indsættelse fra den europæiske grænse- og kystvagts stående korps

1.  Generelle principper for anvendelse af magt og våben

I denne forordning forstås ved "magtanvendelse", at agenturets vedtægtsomfattede personale tager fysiske midler i brug til at udøve sine funktioner eller i nødværge, der omfatter brug af hænder og krop, brug af alle instrumenter, våben eller udstyr og skydevåben.

Våben, ammunition og udstyr må kun bæres og bruges i forbindelse med operationer. Det er ikke tilladt at bære eller bruge våben, ammunition og udstyr i tjenestefrie perioder.

Agenturets vedtægtsomfattede operationelle personales anvendelse af magt og våben skal udøves i overensstemmelse med værtsmedlemsstatens nationale lovgivning og under tilstedeværelse af grænsevagter fra værtsmedlemsstaten, jf. artikel 83, stk. 6.

Uden at det berører tilladelsen fra værtsmedlemsstaten og anvendeligheden af den nationale lovgivning om magtanvendelse i forbindelse med operationer, skal holdmedlemmer, der indsættes fra agenturets vedtægtsomfattede operationelle personale, ved anvendelsen af magt og våben overholde principperne om nødvendighed, proportionalitet og forsigtighed ("de centrale principper") som anført nedenfor.

Den operationelle plan, der er aftalt mellem den administrerende direktør og værtsmedlemsstaten, fastlægger betingelserne for at bære og anvende skydevåben i henhold til national lovgivning eller de operationelle procedurer under operationerne.

Nødvendighedsprincippet

Magtanvendelse, hvad enten det sker ved direkte fysisk kontakt eller ved brug af våben eller udstyr, skal være undtagelsen og må kun finde sted, når det er strengt nødvendigt for at sikre varetagelsen af agenturets opgaver eller i nødværge. Magt må kun anvendes som en sidste udvej, når der er gjort enhver rimelig indsats for at løse en situation ved hjælp af ikkevoldelige midler, herunder ved hjælp af overtalelse, forhandling eller mægling. Anvendelsen af magt eller tvangsindgreb må aldrig være vilkårlig eller af chikanøs karakter.

Proportionalitetsprincippet

Når en lovlig anvendelse af magt eller skydevåben ikke kan undgås, agerer agenturets vedtægtsomfattede personale i et rimeligt forhold til den strafbare handlings grovhed og det legitime mål, der skal nås. I forbindelse med operationelle aktiviteter bør proportionalitetsprincippet styre såvel magtanvendelsens art (f.eks. behovet for brug af våben) som omfang. Agenturets vedtægtsomfattede operationelle personale må ikke anvende mere magt end det absolut nødvendige for at opfylde det legitime retshåndhævelsesmål. Anvendes et skydevåben, skal det vedtægtsomfattede operationelle personale sikre, at denne anvendelse medfører mindst mulig personskade og minimerer person- og tingsskade i videst muligt omfang. Hvis foranstaltningerne fører til et uacceptabelt resultat, kan det operationelle personale opgive foranstaltningen. I henhold til princippet skal agenturet stille udstyr og selvforsvarsvåben til rådighed for det vedtægtsomfattede personale, for så vidt det er nødvendigt for at sikre, at magt kan anvendes på et rimeligt niveau.

Pligten til at iagttage forsigtighedsprincippet

Når agenturets vedtægtsomfattede personale udfører operationelle aktiviteter, skal de fuldt ud respektere og sigte mod at bevare menneskeliv og den menneskelige værdighed. I forbindelse med operationer træffes alle nødvendige foranstaltninger, som kan minimere risikoen for person- og tingsskade. Denne forpligtelse omfatter en generel pligt for agenturets vedtægtsomfattede operationelle personale til at give klare advarsler om, at det har til hensigt at anvende magt, medmindre en sådan advarsel gør, at holdmedlemmerne uberettiget udsættes for en risiko, eller den skaber risiko for død eller alvorlig tilskadekomst for andre, eller den vil være klart uegnet eller ineffektiv under de særlige omstændigheder.

Specifikke ▌regler for de mest almindeligt anvendte magtinstrumenter ▌(▌det personlige udstyr, der tilhører agenturets vedtægtsomfattede operationelle personale)

I overensstemmelse med de centrale principper er magtanvendelse kun tilladt i det omfang, det er nødvendigt for at opnå det umiddelbare formål med retshåndhævelse, og først efter at:

–  mulighederne for at løse en potentielt voldelig konfrontation ved hjælp af overtalelse, forhandling og mægling er udtømt og slået fejl

–  der er givet en advarsel om den påtænkte magtanvendelse.

I tilfælde, hvor det er nødvendigt at optrappe indsatsniveauet (f.eks. ved at tage skydevåben eller en anden form for våben i brug), bør der også gives en klar advarsel om en sådan optrapning, medmindre en sådan advarsel gør, at holdmedlemmerne uberettiget udsættes for en risiko, eller den skaber risiko for død eller alvorlig tilskadekomst for andre, eller den vil være klart uegnet eller ineffektiv under de særlige omstændigheder.

Skydevåben

Agenturets vedtægtsomfattede operationelle personale må ikke anvende skydevåben mod personer, medmindre der er tale om følgende omstændigheder, og kun når mindre ekstreme midler er utilstrækkelige til at nå de nødvendige mål:

–  agenturets vedtægtsomfattede operationelle personale må kun anvende skydevåben som en sidste udvej i yderste nødstilfælde, især hvis der er risiko for, at andre tilstedeværende kan bringes i fare

–  for at forsvare sig selv eller andre mod en overhængende trussel om død eller alvorlig tilskadekomst

–  for at forebygge en overhængende trussel om død eller alvorlig tilskadekomst

–  for at afværge et egentligt angreb eller forebygge et nært forestående farligt angreb på væsentlige institutioner, tjenester eller faciliteter.

Agenturets operationelle personale skal give en klar advarsel om, at det har til hensigt at anvende skydevåben, inden det tager sådanne våben i brug. Advarsler kan afgives mundtligt eller ved hjælp af varselsskud.

Våben, der ikke er bestemt til at dræbe

Stave

Godkendte stave må anvendes som ▌forsvarskilde eller som våben, hvis det er relevant, i tråd med de centrale principper i følgende tilfælde:

–  når en lavere grad af magtanvendelse anses for at være klart uegnet til formålet

–  for at afværge et egentligt eller nært forestående angreb på ejendom

Agenturets operationelle personale skal give en klar advarsel om, at det har til hensigt at anvende stave, inden det tager stave i brug. Når det udsendte operationelle personale benytter stave, skal det altid tilsigte at minimere risikoen for tilskadekomst og undgå kontakt med hovedet.

Tåregaslignende stoffer (f.eks. peberspray)

Godkendte tåregaslignende stoffer må anvendes som forsvarskilde eller som våben, hvis det er relevant, i tråd med de centrale principper i følgende tilfælde:

–  når en lavere grad af magtanvendelse anses for at være klart uegnet til formålet

–  for at afværge et egentligt eller nært forestående angreb.

Andet udstyr

Håndjern

–  Må kun lægges på personer, der anses for at udgøre en fare for sig selv eller andre, således at deres frihedsberøvelse eller transport foregår på sikker vis, og af hensyn til sikkerheden for agenturets vedtægtsomfattede operationelle personale og andre holdmedlemmer. De må kun anvendes i kortest mulige tid og kun, når det er strengt nødvendigt.

3.  Praktiske regler for anvendelse af magt, våben, ammunition og udstyr i forbindelse med operationer

Generelle praktiske regler for anvendelse af magt, våben og andet udstyr i forbindelse med operationer

I henhold til artikel 83, stk. 6, udøver agenturets vedtægtsomfattede operationelle personale sin udøvende magt, herunder magtanvendelse, under værtsmedlemsstatens ledelse og kontrol og må udelukkende anvende magt, herunder våben, ammunition og udstyr, efter at værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder har givet tilladelse hertil og under tilstedeværelse af værtsmedlemsstatens grænsevagter. Værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder kan dog med agenturets samtykke tillade, at sidstnævntes vedtægtsomfattede operationelle personale anvender magt, selv om værtsmedlemsstatens embedsmænd ikke er til stede.

Værtsmedlemsstaten kan forbyde personalet at bære visse typer af tjenestevåben, ammunition og udstyr i henhold til artikel 83, stk. 6, andet led.

Uden at det berører tilladelsen fra værtsmedlemsstaten og anvendeligheden af den nationale lovgivning om magtanvendelse i forbindelse med operationer, skal agenturets vedtægtsomfattede operationelle personale, ved anvendelsen af magt og våben:

a)  overholde de centrale principper, der er omhandlet i del 1, og de særlige regler, der er omhandlet i del 2

b)  overholde de grundlæggende rettigheder som garanteret i henhold til folkeretten og EU-retten, herunder navnlig Unionens charter om grundlæggende rettigheder, den europæiske menneskerettighedskonvention, FN's grundprincipper om retshåndhævelsespersonales brug af tvang og skydevåben (1990) og FN's adfærdskodeks for retshåndhævelsespersonale (1979)

c)  overholde agenturets adfærdskodeks.

4.   Kontrolmekanisme

Agenturet yder følgende beskyttelse i forbindelse med anvendelsen af magt, våben, ammunition og udstyr og gør status over denne i sin årsberetning.

Uddannelse

Den uddannelse, der gives i henhold til artikel 62, stk. 2, skal omfatte de teoretiske og praktiske aspekter vedrørende forebyggelse af magtanvendelse og magtanvendelse. Den teoretiske uddannelse skal omfatte psykologisk uddannelse (herunder uddannelse i udholdenhed og arbejde i pressede situationer) samt teknikker til at forebygge magtanvendelse, såsom forhandling og mægling. Den teoretiske uddannelse efterfølges af en obligatorisk og tilstrækkelig teoretisk og praktisk uddannelse i anvendelsen af magt, våben, ammunition og udstyr og i de relevante foranstaltninger til beskyttelse af grundlæggende rettigheder. Den praktiske uddannelse med henblik på at sikre en fælles praktisk forståelse og tilgang skal afsluttes med en simulering, som er relevant for de aktiviteter, der skal udføres under indsættelsen, og skal indbefatte en praktisk simulering, der omfatter operationalisering af foranstaltningerne til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder.

Agenturet tilbyder vedtægtsomfattet personale løbende videreuddannelse i anvendelsen af magt. Denne uddannelse skal finde sted efter den i artikel 62, stk. 2, omhandlede uddannelse. For at sikre, at det vedtægtsmæssige personale får lov til at bære tjenestevåben og anvende magt, er det nødvendigt, at de har fuldført den årlige løbende videreuddannelse. Den årlige løbende videreuddannelse omfatter teoretiske og praktiske aspekter som beskrevet ovenfor. Den årlige løbende videreuddannelse skal vare mindst 24 timer i alt, med teoretisk uddannelse i mindst 8 timer og praktisk uddannelse i mindst 16 timer. Den praktiske uddannelse skal være inddelt i mindst 8 timers fysisk træning med brug af fysiske fastholdelsesteknikker og mindst 8 timers brug af skydevåben.

Brug af narkotika, lægemidler og indtagelse af alkohol

Agenturets vedtægtsmæssige operationelle personale må ikke indtage alkohol, ▌når de er i tjeneste, eller være påvirket af alkohol i det pågældende tidsrum▌.

De må ikke være i besiddelse af eller bruge narkotika eller lægemidler, medmindre disse er lægeordinerede til medicinske formål. Personale, der har brug for lægemidler til medicinske formål, skal straks oplyse deres overordnede om et sådant behov. Deltagelse i operationelle aktiviteter kan tages op til fornyet overvejelse, idet der tages hensyn til de potentielle virkninger og bivirkninger, der er forbundet med indtagelsen af stoffet.

Agenturet opretter en kontrolordning, der skal sikre, at dets vedtægtsomfattede operationelle personale udfører dets opgaver upåvirket af brug af narkotika, lægemidler eller alkohol. Denne ordning skal være baseret på regelmæssig medicinsk undersøgelse af personalet vedrørende et muligt forbrug af narkotika, lægemidler eller alkohol. Positive resultater, der er konstateret ved disse undersøgelser, rapporteres straks til agenturets administrerende direktør.

Rapportering

Alle hændelser, der indebærer magtanvendelse, rapporteres øjeblikkeligt ad kommandovejen til den koordineringsstruktur, der er relevant for hver operation, og til agenturets ansvarlige for grundlæggende rettigheder og dets administrerende direktør. Rapporten skal indeholde fyldestgørende oplysninger om, under hvilke omstændigheder et sådant forbrug fandt sted.

Samarbejds- og oplysningspligt

Agenturets vedtægtsmæssige operationelle personale og alle øvrige deltagere i aktiviteterne skal samarbejde om at indsamle fakta om enhver hændelse, der blev rapporteret i forbindelse med en operationel aktivitet.

Tilsynsmekanisme

Agenturet opretter en tilsynsmekanisme som omhandlet i artikel 56, stk. 3, litra a).

Klagemekanisme

Enhver person kan rapportere mistanke om, at agenturets vedtægtsomfattede operationelle personale har overtrådt de regler for magtanvendelse, der gælder i henhold til dette bilag, ved hjælp af den klagemekanisme, der er omhandlet i artikel 108.

Sanktioner

Hvis agenturet fastslår, at en medarbejder i dets vedtægtsomfattede operationelle personale har udøvet aktiviteter i strid med de regler, der gælder i henhold til denne forordning, herunder de grundlæggende rettigheder, som beskyttes i medfør af chartret, den europæiske menneskerettighedskonvention og i henhold til folkeretten, træffer den administrerende direktør passende foranstaltninger, der kan omfatte øjeblikkelig tilbagekaldelse af den pågældende medarbejder fra den operationelle aktivitet og eventuelle disciplinære foranstaltninger efter personalevedtægten, herunder fjernelse af medarbejderen fra agenturet, jf. dog artikel 86.

Rollen for den ansvarlige for grundlæggende rettigheder

Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder verificerer og giver feedback om indholdet af indledende uddannelse og genopfriskningskurser med særligt henblik på aspekter af de grundlæggende rettigheder og anvendelsen heraf i situationer, hvor magtanvendelse er nødvendig, og sørger for, at de relevante forebyggende teknikker tages op under uddannelsen.

Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder aflægger rapport om overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med retshåndhævelsen i værtsmedlemsstaten eller værtstredjelandet. Denne rapport forelægges den administrerende direktør og skal tages i betragtning ved udformningen af den operationelle plan.

Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder sikrer, at hændelser vedrørende magtanvendelse, brug af våben, ammunition og udstyr undersøges grundigt og straks rapporteres til den administrerende direktør. Resultaterne af undersøgelsen sendes til det rådgivende forum.

Alle aktiviteter vedrørende brug af magt, våben, ammunition og udstyr skal overvåges regelmæssigt af den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, og alle hændelser skal rapporteres i rapporter fra den ansvarlige for grundlæggende rettigheder og i agenturets årsberetning.

5.   Levering af tjenestevåben

Våbentilladelse

Med henblik på nærmere at fastlægge, hvilke tjenestevåben, hvilken ammunition og hvilket andet udstyr agenturets vedtægtsomfattede operationelle personale skal anvende, opstiller agenturet en udtømmende liste over genstande, der skal indgå i det personlige udstyr.

Det personlige udstyr skal anvendes af agenturets samlede vedtægtsomfattede operationelle personale, der indsættes som holdmedlemmer på de tre typer hold, der indsættes fra den europæiske grænse- og kystvagts stående korps. Agenturet kan også supplere det personlige udstyr med yderligere våben, ammunition eller andet specifikt udstyr med henblik på at udføre specifikke opgaver inden for en eller to typer hold.

Agenturet sikrer for sit vedtægtsomfattede operationelle personales vedkommende, at alt leveret udstyr, herunder skydevåben, opfylder de nødvendige tekniske standarder.

Våben, ammunition og udstyr, der er godkendt til anvendelse, skal opføres i den operationelle plan i overensstemmelse med kravene til tilladte henholdsvis forbudte våben i værtsmedlemsstaten.

Instrukser med henblik på tjenesteperioden

Våben, ammunition og udstyr må bæres ▌i forbindelse med operationer og må kun bruges som en sidste udvej. Det er ikke tilladt at bære eller bruge våben, ammunition og udstyr i tjenestefrie perioder. Agenturet fastlægger særlige regler og foranstaltninger med henblik på at lette opbevaring i sikrede faciliteter af agenturets vedtægtsomfattede operationelle personales våben, ammunition og andet udstyr i tjenestefrie perioder, jf. artikel 56, stk. 3a.

BILAG Va

Medlemsstaternes kapacitet, der skal stilles til rådighed for den europæiske grænse- og kystvagts stående korps via udrykningsstyrken, jf. artikel 58a

Land/år

 

Belgien

30

Bulgarien

40

Den Tjekkiske Republik

20

Danmark

29

Tyskland

225

Estland

18

Grækenland

50

Spanien

111

Frankrig

170

Kroatien

65

Italien

125

Cypern

8

Letland

30

Litauen

39

Luxembourg

8

Ungarn

65

Malta

6

Nederlandene

50

Østrig

34

Polen

100

Portugal

30

Rumænien

75

Slovenien

35

Slovakiet

35

Finland

30

Sverige

34

[Schweiz]

16

[Island]

2

[Liechtenstein]*

0

[Norge]

20

I ALT

1500

(*) Liechtenstein bidrager gennem forholdsmæssig finansiel støtte.

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet om mulige mekanismer til at sikre Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings tiltrækningskraft

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning vil sandsynligvis blive stillet over for store udfordringer i de kommende år med henblik på at opfylde ekstraordinære behov for at ansætte, uddanne og fastholde kvalificeret personale fra det bredest mulige geografiske grundlag. Det er på baggrund af agenturets mandat og det store antal medarbejdere vigtigt at undersøge mekanismer, der vil gøre det muligt at sikre agenturets tiltrækningskraft som arbejdsgiver ved at tilpasse vederlagene til agenturets personale i Warszawa i overensstemmelse med gældende EU-ret.

Europa-Parlamentet og Rådet opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere grundlaget og de nærmere bestemmelser for en sådan hensigtsmæssig mekanisme, navnlig i forbindelse med forelæggelsen af forslagene til ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte, som fastsat i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68(33). En sådan mekanisme skal stå i forhold til betydningen af de forfulgte mål og må ikke føre til ulige behandling af personalet i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, hvis sådanne institutioner, organer, kontorer og agenturer kommer i en lignende situation.

(1)* DEN JURIDISK-SPROGLIGE FÆRDIGGØRELSE AF TEKSTEN ER ENDNU IKKE AFSLUTTET.
(2)EUT C , , s. .
(3)EUT C , , s. .
(4)Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019.
(5)Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1).
(6)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 656/2014 af 15. maj 2014 om regler for overvågning af de ydre søgrænser inden for rammerne af det operationelle samarbejde, der samordnes af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 93).
(7)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013 om oprettelse af det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur) (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 11).
(8)Rådets direktiv 2002/90/EF af 28. november 2002 om definition af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (EFT L 328 af 5.12.2002, s. 17).
(9)Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013 om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering og anvendelse af Schengenreglerne (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 27).
(10)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).
(11)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).
(12)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(13)EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.
(14)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(16)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(17)EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
(18)Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
(19)EUT L 188 af 20.7.2007, s. 19.
(20)EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
(21)Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).
(22)EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
(23)Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).
(24)EUT L 243 af 16.9.2010, s. 4.
(25)Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43).
(26)Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).
(27)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af 12. september 2018 om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 (EU) 2016/1624 og (EU) 2017/2226 (EUT L 236 af 19.9.2018, s. 1).
(28)Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).
(29)Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 af 13. marts 2015 om sikkerhedsbeskyttelse i Kommissionen (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 41).
(30)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af beslutning nr. 574/2007/EF (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 143).
(31)EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1, senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 15).
(32)Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42).
(33) EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.

Seneste opdatering: 29. oktober 2019Juridisk meddelelse