Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/0229(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0482/2018

Indgivne tekster :

A8-0482/2018

Forhandlinger :

PV 15/01/2019 - 16
CRE 15/01/2019 - 16
PV 17/04/2019 - 26
CRE 17/04/2019 - 26

Afstemninger :

PV 16/01/2019 - 21.3
CRE 16/01/2019 - 21.3
Stemmeforklaringer
PV 18/04/2019 - 10.13
CRE 18/04/2019 - 10.13

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0026
P8_TA(2019)0433

Vedtagne tekster
PDF 450kWORD 143k
Torsdag den 18. april 2019 - Strasbourg Endelig udgave
InvestEU ***I
P8_TA(2019)0433A8-0482/2018
Beslutning
 Konsolideret tekst

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af InvestEU-programmet (COM(2018)0439 – C8-0257/2018 – 2018/0229(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0439),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 173 og artikel 175, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0257/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 5. december 2018 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til skrivelse af 25. januar 2019 fra sin formand til udvalgsformændene, hvori Parlamentets tilgang til den flerårige finansielle rammes (FFR's) sektorspecifikke programmer efter 2020 angives,

–  der henviser til skrivelse af 1. april 2019 fra Rådet til formanden for Europa-Parlamentet, hvori den fælles forståelse, som medlovgiverne er nået frem til under forhandlingerne, bekræftes,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Regionaludviklingsudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0482/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 131.
(2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 310.
(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 16. januar 2019 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0026).


Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om oprettelse af InvestEU-programmet
P8_TC1-COD(2018)0229

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 173 og artikel 175, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Med en investeringskvote på 1,8 % – sammenlignet med 2,2 % i 2009 – lå infrastrukturinvesteringernes andel af BNP i Unionen i 2016 omkring 20 % under investeringsniveauet før den globale finanskrise. Skønt der kan konstateres en stigning i investeringskvoterne i Unionen, er niveauet fortsat lavere, end man kunne forvente i en periode med kraftigt opsving, og det er ikke tilstrækkeligt til at opveje flere års underinvestering. Hvad der er endnu vigtigere er, at de aktuelle investeringsniveauer og fremskrivninger heraf ikke kan dække Unionens behov for strukturelle investeringer til at opretholde vækst på lang sigt i lyset af den teknologiske udvikling og den globale konkurrenceevne, herunder inden for innovation, færdigheder, infrastruktur, små og mellemstore virksomheder (SMV'er), samt nødvendigheden af at tackle vigtige samfundsmæssige udfordringer såsom bæredygtighed og befolkningsaldring. For at opfylde Unionens politiske mål er det derfor nødvendigt fortsat at støtte afhjælpning af markedssvigt og suboptimale investeringsforhold for at dække det investeringsunderskud, der findes i bestemte sektorer.

(2)  Evalueringer har understreget, at de mange forskellige finansielle instrumenter, der blev oprettet under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, har medført visse overlapninger. Denne mangfoldighed af instrumenter har også skabt vanskeligheder for formidlere og slutmodtagere, som har skullet opfylde mange forskelligartede støtteberettigelses- og rapporteringsregler. Manglen på indbyrdes kompatible regler har desuden gjort det vanskeligt at kombinere forskellige EU-fonde, skønt en sådan kombination ville have været gavnlig for projekter med behov for forskellige former for finansiering. Der bør derfor oprettes én enkelt fond, EUInvest-fonden, som også bygger på erfaringerne med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, der blev oprettet under investeringsplanen for Europa, med henblik på at sikre en mere effektiv støtte til slutmodtagerne ved at integrere og forenkle det finansielle tilbud under én enkelt budgetgarantiordning, hvilket dermed vil give Unionens indsats større gennemslagskraft og samtidig reducere omkostningerne for Unionens budget.

(3)  Unionen har i løbet af de seneste år vedtaget ambitiøse strategier til at fuldføre det indre marked og stimulere bæredygtig og inklusiv vækst og jobskabelse, f.eks. Europa 2020-strategien, kapitalmarkedsunionen, strategien for et digitalt indre marked, den europæiske kulturdagsorden, pakken om ren energi til alle europæere, Unionens handlingsplan for den cirkulære økonomi, strategien for lavemissionsmobilitet, EU's ambitionsniveau på sikkerheds- og forsvarsområdet ▌, rumstrategien for Europa og den europæiske søjle for sociale rettigheder. InvestEU-fonden bør udnytte og øge synergierne mellem disse gensidigt forstærkende strategier ved at yde støtte til investeringer og adgang til finansiering.

(4)  På EU-plan tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker til at udpege nationale reformprioriteter og følge gennemførelsen heraf. I samarbejde med lokale og regionale myndigheder, hvis det er hensigtsmæssigt, udvikler medlemsstaterne deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Strategierne bør fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten eller Unionen eller dem begge. De bør også sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde, så der skabes størst mulig merværdi af den finansielle bistand, der især ydes af de europæiske struktur- og investeringsfonde, den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion og InvestEU-fonden, alt efter omstændighederne.

(5)  InvestEU-fonden bør medvirke til at øge Unionens konkurrenceevne og socioøkonomiske konvergens, bl.a. inden for innovation ▌, digitalisering, effektiv ressourceudnyttelse i overensstemmelse med den cirkulære økonomi, bæredygtighed og inklusion i den økonomiske vækst i Unionen og den sociale resiliens ▌og integration af Unionens kapitalmarkeder, herunder løsninger på fragmenteringen heraf og diversificeringen af finansieringskilderne for virksomheder i Unionen. InvestEU-fonden bør med henblik herpå støtte teknisk og økonomisk levedygtige projekter ved at skabe en ramme for anvendelse af gælds-, risikostyrings- og egenkapitalinstrumenter, som understøttes af en garanti fra Unionens budget og af finansielle bidrag fra gennemførelsespartnere, alt efter hvad der er relevant. Den bør være efterspørgselsbaseret, samtidig med at støtten under InvestEU-fonden også bør fokusere på at skabe strategiske, langsigtede fordele inden for de af Unionens politiske hovedområder, som ellers ikke ville blive finansieret eller tilstrækkeligt finansieret, og dermed bidrage til at opfylde Unionens politiske mål. Støtte inden for rammerne af fonden bør dække en bred vifte af sektorer og regioner og samtidig undgå overdreven sektoriel og geografisk koncentration.

(5a)  De kulturelle og kreative sektorer er modstandsdygtige og hurtigt voksende sektorer i Unionen og skaber både økonomisk og kulturel værdi fra intellektuel ejendomsret og individuel kreativitet. Deres aktivers immaterielle karakter begrænser imidlertid deres adgang til privat finansiering, som er afgørende for at kunne investere, opskalere og konkurrere på internationalt plan. InvestEU-programmet bør fortsat lette adgangen til finansiering for SMV'er og organisationer fra de kulturelle og kreative sektorer.

(6)  InvestEU-fonden bør støtte investeringer i materielle og immaterielle aktiver, herunder kulturarv, med henblik på at fremme bæredygtig og inklusiv vækst, investeringer og beskæftigelse og således bidrage til øget velfærd, en mere ligelig indkomstfordeling og en højere grad af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen. InvestEU-finansierede projekter bør opfylde Unionens miljømæssige og sociale standarder, herunder arbejdstagerrettigheder. Interventioner gennem InvestEU-fonden bør supplere den EU-støtte, der ydes gennem tilskud.

(7)  Unionen har tilsluttet sig målene i FN's 2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling, Parisaftalen fra 2015 samt Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030. For at opfylde de vedtagne mål, herunder målene for Unionens miljøpolitikker, bør indsatsen for at sikre en bæredygtig udvikling intensiveres væsentligt. Principperne for bæredygtig udvikling bør derfor indtage en fremtrædende plads i udformningen af InvestEU-fonden.

(8)  InvestEU-programmet bør bidrage til at opbygge et bæredygtigt finansieringssystem i Unionen, som kan hjælpe med at dirigere privat kapital over i bæredygtige investeringer i overensstemmelse med målene i Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst(4).

(9)  For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling skal InvestEU-programmet bidrage til at integrere klimatiltag og til at nå det overordnede mål om, at mindst 25 % af udgifterne i EU-budgettet bidrager til klimamålene i hele perioden for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, og et årligt mål på 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027. Aktioner inden for rammerne af InvestEU-programmet forventes at bidrage med mindst 40 % af InvestEU-programmets samlede finansieringsramme til klimamål. Relevante foranstaltninger vil blive udpeget under forberedelsen og gennemførelsen af InvestEU-programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.

(10)  InvestEU-fondens bidrag til opfyldelsen af klimamålene vil blive kortlagt ved hjælp af et EU-system til klimakortlægning, der udvikles af Kommissionen i samarbejde med potentielle gennemførelsespartnere, og som på passende vis anvender de kriterier, der er fastsat i [forordning om oprettelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer(5)], til at fastslå, hvorvidt en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig. InvestEU-programmet bør også bidrage til gennemførelsen af andre dimensioner af målene for bæredygtig udvikling.

(11)  Ifølge World Economic Forum's Global Risk Report fra 2018 er halvdelen af de ti største risici, som truer verdensøkonomien, relateret til miljø. Disse risici omfatter forurening af luft, jord, indre vandveje og hav, ekstreme vejrforhold, tab af biodiversitet og mislykkede tiltag til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Miljøprincipperne er dybt forankret i traktaterne og mange af Unionens politikker. Derfor er det vigtigt at fremme integrationen af miljømål i de foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af InvestEU-fonden. Miljøbeskyttelse og den dermed forbundne risikoforebyggelse og -håndtering bør tages i betragtning ved forberedelsen og gennemførelsen af investeringer. EU bør også spore sine udgifter relateret til biodiversitet og bekæmpelse af luftforurening med henblik på at opfylde rapporteringskravene under konventionen om den biologiske mangfoldighed og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284(6). Investeringer inden for målene for miljømæssig bæredygtighed bør derfor spores ved hjælp af fælles metoder, der stemmer overens med dem, der udvikles under EU-programmer vedrørende forvaltning af klima, biodiversitet og luftforurening for at gøre det muligt at vurdere investeringernes individuelle og kombinerede indvirkning på de centrale komponenter af naturkapitalen, herunder luft, vand, jord og biodiversitet.

(12)  Investeringsprojekter, der modtager omfattende EU-støtte, særligt inden for infrastruktur, bør screenes af gennemførelsespartneren for at fastslå, om de har miljømæssige, klimarelaterede eller sociale virkninger, og bør i så fald være underlagt bæredygtighedskontrol i overensstemmelse med den vejledning, som bør udarbejdes af Kommissionen i tæt samarbejde med potentielle gennemførelsespartnere inden for rammerne af InvestEU-programmet, og under behørig anvendelse af de kriterier, der er fastlagt i [forordning om oprettelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer] til bestemmelse af, hvorvidt en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig og i overensstemmelse med den vejledning, der udarbejdes for andre EU-programmer. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør denne vejledning indeholde hensigtsmæssige bestemmelser til at undgå unødige administrative byrder, og projekter, der er under en vis størrelse som fastsat i vejledningen, bør være undtaget fra bæredygtighedskontrollen. Hvis gennemførelsespartneren konkluderer, at der ikke skal foretages en bæredygtighedskontrol, bør vedkommende give en begrundelse til Investeringsudvalget. Foranstaltninger, der er uforenelige med opfyldelsen af klimamålene, bør ikke være støtteberettigede i henhold til denne forordning.

(13)  Lave niveauer for investering i infrastruktur i Unionen under finanskrisen undergravede Unionens evne til at fremme bæredygtig vækst, konkurrenceevne og konvergens. Det er afgørende at foretage investeringer i europæisk infrastruktur, navnlig med hensyn til sammenkobling og energieffektivitet og til at etablere et fælles europæisk transportområde, for at opfylde Unionens bæredygtighedsmål, herunder Unionens forpligtelser med hensyn til målene for bæredygtig udvikling og klima- og miljømålene for 2030. Derfor bør støtten under InvestEU-fonden være rettet mod investeringer i transport- og energiinfrastruktur, herunder energieffektivitet og vedvarende energi og andre sikre og bæredygtige lavemissionsenergikilder, miljø- og klimainfrastruktur samt maritim og digital infrastruktur. InvestEU-programmet bør prioritere områder, der er underinvesterede, og hvor der er behov for yderligere investeringer. For at sikre at EU-finansieringsstøtten får størst mulig indvirkning og skaber størst mulig merværdi, bør der arbejdes for en strømlinet investeringsproces, som synliggør projektpipelinen og maksimerer synergierne på tværs af relevante EU-programmer på blandt andet transport- og energiområdet og på det digitale område. Med tanke på sikkerhedstruslerne bør investeringsprojekter, der modtager EU-støtte, omfatte infrastrukturernes modstandsdygtighed, herunder vedligeholdelse af infrastruktur og infrastrukturens sikkerhed, og tage hensyn til principperne om beskyttelse af borgerne i det offentlige rum. Dette bør være et supplement til andre EU-fondes indsats, f.eks. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, som yder støtte til sikkerhedselementerne af investeringer i det offentlige rum, transport, energi og anden kritisk infrastruktur.

(13a)  InvestEU-programmet bør, hvor det er relevant, bidrage til målene i [det reviderede direktiv om vedvarende energi] og [forvaltningsforordningen] samt fremme energieffektivitet i forbindelse med investeringsbeslutninger.

(13b)   Reel multimodalitet giver mulighed for at skabe et effektivt og miljøvenligt transportnet, som udnytter det maksimale potentiale i alle transportformer og skaber synergi mellem dem. InvestEU-programmet kan støtte investeringer i multimodale transportknudepunkter, som – på trods af deres betydelige økonomiske og forretningsmæssige potentiale – indebærer en betydelig risiko for private investorer. Programmet kan også bidrage til udviklingen og udbredelsen af intelligente transportsystemer (ITS). InvestEU-programmet bør bidrage til at øge bestræbelserne på at udforme og anvende teknologier, der bidrager til at forbedre køretøjers og vejinfrastrukturers sikkerhed.

(13c)  InvestEU-programmet bør bidrage til EU's politikker vedrørende have og oceaner gennem udvikling af projekter og virksomheder inden for den blå økonomi og dens finansprincipper. Dette kan omfatte tiltag inden for maritim iværksætterkultur og den maritime sektor, en innovativ og konkurrencedygtig maritim sektor samt vedvarende havenergi og en cirkulær økonomi.

(14)  Mens det overordnede investeringsniveau i Unionen stiger, foretages der stadig ikke tilstrækkelige investeringer i mere risikobetonede aktiviteter såsom forskning og innovation. Den deraf følgende underinvestering i forskning og innovation skader Unionens industrielle og økonomiske konkurrenceevne og forringer borgernes livskvalitet. InvestEU-fonden bør tilvejebringe passende finansielle produkter til at dække forskellige stadier af innovationscyklussen og en bredere vifte af interessenter, navnlig for at give mulighed for opskalering og kommerciel udbredelse af løsninger i Unionen, så de også kan konkurrere på verdensmarkedet, og for at fremme Unionens ekspertise inden for bæredygtige teknologier på et globalt niveau i synergi med Horisont Europa, herunder Det Europæiske Innovationsråd. I denne henseende bør de indhøstede erfaringer fra de finansielle instrumenter, der anvendes under Horisont 2020, såsom InnovFin, til at lette og fremskynde adgangen til finansiering til innovative virksomheder, udgøre et stærkt grundlag for at yde denne målrettede støtte.

(14a)  Turisme er et vigtigt område i Unionens økonomi, og InvestEU-programmet bør bidrage til at styrke sektorens konkurrenceevne på lang sigt ved at støtte foranstaltninger, der sigter mod at fremme bæredygtig, innovativ og digital turisme.

(15)  Der er et presserende behov for at investere i og fremme den digitale omstilling og for at sprede fordelene heraf mellem alle borgere og virksomheder i Unionen. Den solide politiske ramme for strategien for et digitalt indre marked bør nu følges op med tilsvarende ambitiøse investeringer, bl.a. inden for kunstig intelligens i overensstemmelse med programmet for et digitalt Europa.

(16)  ▌SMV'er repræsenterer over 99 % af virksomhederne i Unionen, og deres økonomiske værdi er både betydelig og afgørende ▌. De har imidlertid vanskeligt ved at få adgang til finansiering på grund af den formodede større risiko og manglen på sikkerhedsstillelse. Samtidig står SMV'er og socialøkonomiske virksomheder over for yderligere udfordringer, fordi de er nødt til at forblive konkurrencedygtige ved at engagere sig i digitalisering, internationalisering, omdannelse til en cirkulær økonomi, innovationsaktiviteter samt opkvalificering af deres medarbejdere. Sammenlignet med større virksomheder har de desuden adgang til langt færre finansieringskilder: De udsteder typisk ikke obligationer og har kun beskeden adgang til børser eller store institutionelle investorer. Innovative løsninger som f.eks. virksomhedsovertagelse eller ansattes deltagelse i en virksomhed bliver også stadig mere almindelige for SMV'er og socialøkonomiske virksomheder. Udfordringerne med at få adgang til finansiering er endnu mere udtalte for de SMV'er, der beskæftiger sig med immaterielle aktiver. SMV'er i Unionen er yderst afhængige af banker og lånefinansiering i form af kassekreditter, banklån eller leasing. Det er nødvendigt at støtte SMV'er ved at gøre det nemmere for dem at få adgang til finansiering og at tilbyde mere varierede finansieringsmuligheder for at sætte dem i stand til at finansiere deres oprettelse, vækst, innovation og bæredygtige udvikling, sikre deres konkurrenceevne og modstå økonomiske tilbageslag samt for at skabe en mere resilient økonomi og et robust finansielt system i tilfælde af økonomiske nedture eller chok og i stand til at skabe arbejdspladser og social velfærd. Dette komplementerer også de initiativer, der allerede er truffet inden for rammerne af kapitalmarkedsunionen. InvestEU-fonden bør derfor bygge på vellykkede programmer såsom Cosme og tilvejebringe driftskapital og investeringer i hele en virksomheds livscyklus, finansiering af leasingtransaktioner og en mulighed for at fokusere på specifikke og mere målrettede finansielle produkter.

(17)  Som beskrevet i oplægget om Europas sociale dimension(7), den europæiske søjle for sociale rettigheder(8) og EU-rammen for FN's konvention om rettigheder for personer med handicap er opbygningen af en mere inklusiv og retfærdig Union en af Unionens vigtigste prioriteter med henblik på at bekæmpe ulighed og fremme politikker for social inklusion i Europa. Ulige muligheder er navnlig fremherskende, når det kommer til adgang til uddannelse, kultur, beskæftigelse, sundhed og sociale tjenester. Investering i de sociale dele af økonomien, der vedrører færdigheder og menneskelig kapital, samt i integrationen af sårbare befolkningsgrupper i samfundet kan øge de økonomiske muligheder, navnlig hvis de koordineres på EU-plan. InvestEU-fonden bør anvendes til at støtte investeringer inden for almen og erhvervsrettet uddannelse, herunder omskoling og opkvalificering af arbejdstagere, bl.a. i regioner, som er afhængige af en kulstofintensiv økonomi, og som er påvirket af den strukturelle overgang til en lavemissionsøkonomi, bidrage til at øge beskæftigelsen, særligt blandt ufaglærte og langtidsledige, og forbedre situationen med hensyn til ligestilling, lige muligheder, solidaritet mellem generationerne, sundheds- og socialsektoren, almennyttige boliger, hjemløshed, digital inklusion, udvikling af lokalsamfundet, de unges rolle og plads i samfundet samt sårbare personer, herunder tredjelandsstatsborgere. InvestEU-programmet bør også hjælpe med at støtte europæisk kultur og kreativitet. For at håndtere de omfattende samfundsmæssige forandringer i Unionen og arbejdsmarkedsudviklingen i de kommende ti år er det nødvendigt at investere i menneskelig kapital, social infrastruktur, mikrofinansiering, finansiering af etiske og sociale virksomheder og nye samfundsøkonomiske forretningsmodeller, herunder investeringer med social indvirkning og sociale resultatkontrakter. InvestEU-programmet bør understøtte det fremspirende sociale markedsøkosystem, forbedre udbuddet af og adgangen til finansiering til mikrovirksomheder, sociale virksomheder og institutioner, der udfører frivilligt samfundsarbejde, med det formål at opfylde efterspørgslen blandt dem, der har størst behov. I rapporten fra taskforcen på højt plan for investering i social infrastruktur i Europa(9) peges der på et samlet investeringsunderskud på mindst 1,5 billioner EUR for perioden 2018-2030 inden for social infrastruktur og sociale tjenester, bl.a. uddannelse, sundhed og bolig, som kræver støtte, også på EU-plan. Derfor bør offentlige, erhvervsrettede og filantropiske midler samt støtte fra alternative former for finansielle udbydere, herunder etiske, sociale og bæredygtige aktører, og fra velgørende fonde samles og udnyttes mest muligt til støtte for udviklingen af en social værdikæde på markedet og en mere resilient Union.

(18)  InvestEU-fonden bør operere gennem fire politikområder, som afspejler Unionens vigtigste prioriteter, nemlig bæredygtig infrastruktur; forskning, innovation og digitalisering; SMV'er; og sociale investeringer og færdigheder.

(18a)  Selv om SMV-vinduet primært bør fokusere på at tilgodese SMV'er, er små midcapselskaber også støtteberettigede inden for rammerne af dette vindue. Midcapselskaber bør være støtteberettigede inden for rammerne af de tre andre vinduer.

(19)  Hvert politikområde bør være opdelt i to segmenter, henholdsvis et EU-segment og et medlemsstatssegment. EU-segmentet bør afhjælpe EU-dækkende eller medlemsstatsspecifikke markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssigt afpasset måde, dvs. at de støttede transaktioner bør have en klar europæisk merværdi. Medlemsstatssegmentet bør give medlemsstaterne og de regionale myndigheder via deres medlemsstat mulighed for at hensætte en del af deres midler i fonde under delt forvaltning til EU-garantien med henblik på at anvende EU-garantien i forbindelse med finansierings- og investeringstransaktioner til afhjælpning af specifikke markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på deres eget område, som fastsat i bidragsaftalen, herunder i mindre udviklede regioner og i udsatte og afsidesliggende områder såsom Unionens fjernområder, med henblik på at realisere målene for fonden under delt forvaltning. Transaktioner, der støttes af InvestEU-fonden via enten EU- eller medlemsstatssegmentet, bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller forvride konkurrencen i det indre marked.

(20)  Medlemsstatssegmentet bør udformes specifikt således, at midler under delt forvaltning kan anvendes som hensættelser til en garanti ydet af Unionen. Denne mulighed bør øge de EU-støttede budgetgarantiers merværdi, idet de gøres tilgængelige for en bredere vifte af slutmodtagere og projekter, og der anvendes flere forskellige midler til at nå målene for fondene under delt forvaltning, samtidig med at der sikres en konsekvent risikostyring af eventualforpligtelser ved at anvende den garanti, der ydes af Kommissionen under indirekte forvaltning. Unionen bør garantere de finansierings- og investeringstransaktioner, som er fastlagt i de garantiaftaler, der indgås mellem Kommissionen og gennemførelsespartnere inden for medlemsstatssegmentet, og midler under delt forvaltning bør kunne hensættes til garantien med udgangspunkt i en tilførselssats, der efter aftale med medlemsstaten fastsættes af Kommissionen og angives i den bidragsaftale, der blev undertegnet med medlemsstaten, afhængigt af transaktionernes art og de deraf følgende forventede tab, mens medlemsstaten vil dække tab ud over de forventede tab ved at udstede en back-to-back-garanti til Unionen. Disse ordninger bør fastlægges i en samlet bidragsaftale, der indgås med hver enkelt af de medlemsstater, der vælger at anvende denne mulighed. Bidragsaftalen bør gælde for en eller flere af de specifikke garantiaftaler, der gennemføres i den berørte medlemsstat, samt enhver regional øremærkning på grundlag af reglerne for InvestEU-fonden. Muligheden for at fastsætte en tilførselssats i hvert enkelt tilfælde kræver en fravigelse af [artikel 211, stk. 1] i forordning (EU, Euratom) 2018/1046(10) ("finansforordningen"). En sådan udformning kræver desuden et fælles regelsæt for budgetgarantier, der støttes med centralt forvaltede midler eller midler under delt forvaltning, hvilket vil gøre det lettere at kombinere dem.

(20a)  Der bør etableres et partnerskab mellem Kommissionen og EIB-Gruppen på grundlag af den enkelte partners relative styrker med henblik på at sikre den maksimale politiske virkning, gennemførelseseffektivitet, passende budgetkontrol og risikoforvaltningskontrol og bør støtte en effektiv og inklusiv direkte adgang.

(20b)  Kommissionen bør indhente synspunkter fra andre potentielle gennemførelsespartnere sammen med EIB-Gruppen om investeringsretningslinjer, overvågning af klimarelaterede udgifter og bæredygtighedsvejledninger og fælles metoder, alt efter hvad der er relevant, med henblik på at sikre inklusion og operationalitet, indtil styringsorganerne er etableret, hvorefter inddragelsen af gennemførelsespartnerne bør finde sted inden for rammerne af det rådgivende udvalg og Styringsrådet.

(21)  InvestEU-fonden bør være åben for bidrag fra tredjelande, der er medlem af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater, lande omfattet af naboskabspolitikken samt andre lande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt mellem Unionen og disse lande. Dette bør give mulighed for at fortsætte samarbejdet med de relevante lande, hvis det er hensigtsmæssigt, navnlig inden for forskning og innovation samt SMV'er.

(22)  Ved denne forordning fastlægges der en finansieringsramme for andre foranstaltninger vedrørende InvestEU-programmet end hensættelser til EU-garantien, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. [reference to be updated as appropriate according to the new inter-institutional agreement: punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(11),] for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(23)  EU-garantien på 40 817 500 000 EUR (løbende priser) på EU-plan ventes at mobilisere mere end 698 194 079 000 EUR i ekstra investeringer i hele Unionen og bør ▌fordeles mellem politikområderne.

(23a)  Den [dato] erklærede Kommissionen, at "uden at det berører Rådets beføjelser i forbindelse med gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten, bør engangsbidrag fra medlemsstaterne – enten fra en medlemsstat eller fra nationale erhvervsfremmende banker, der er klassificeret i sektoren offentlig forvaltning eller handler på vegne af en medlemsstat – til tematiske eller tværnationale investeringsplatforme i princippet betragtes som engangsforanstaltninger, jf. artikel 5, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 og artikel 3, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97. Uden at det berører Rådets beføjelser i forbindelse med gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten, vil Kommissionen desuden overveje, i hvilket omfang den samme behandling som for EFSI i forbindelse med Kommissionens meddelelse om fleksibilitet kan anvendes på InvestEU som det efterfølgende instrument til EFSI med hensyn til engangsbidrag fra medlemsstaterne til at finansiere et yderligere beløb for EU-garantien med henblik på medlemsstatssegmentet".

(24)  Den EU-garanti, der ligger til grund for InvestEU-fonden, bør gennemføres indirekte af Kommissionen via gennemførelsespartnere, som kan nå direkte ud til de endelige formidlere, hvor det er relevant, og til slutmodtagerne. Udvælgelsen af gennemførelsespartnere bør være gennemsigtig og fri for interessekonflikter. Der bør indgås en garantiaftale om tildeling af en garanti over InvestEU-fonden mellem Kommissionen og hver eneste gennemførelsespartner med henblik på at støtte de finansierings- og investeringstransaktioner, som opfylder InvestEU-fondens mål og kriterier for støtteberettigelse. Risikostyringen af garantien bør ikke hindre gennemførelsespartnernes direkte adgang til garantien. Når garantien ydes under EU-segmentet til gennemførelsespartnerne, bør de være fuldt ansvarlige for hele investeringsprocessen og for kontrollen af, at der handles med rettidigt omhu i forbindelse med finansierings- og investeringstransaktioner. InvestEU-fonden bør støtte projekter, der typisk har en højere risikoprofil end de projekter, som støttes af gennemførelsespartnernes normale drift, og som ikke eller ikke i samme omfang kunne have været gennemført af andre offentlige eller private kilder i den periode, hvor EU-garantien kan anvendes, uden støtte fra InvestEU-fonden.

(24a)  InvestEU-fonden bør udstyres med en ledelses- og forvaltningsstruktur, hvis funktion bør stå i et rimeligt forhold til det ene formål at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af EU-garantien, idet det samtidig sikres, at investeringsbeslutningerne er politisk uafhængige. Denne ledelses- og forvaltningsstruktur bør bestå af et rådgivende udvalg, et styringsråd og et fuldstændig uafhængigt investeringsudvalg. Ledelses- og forvaltningsstrukturens overordnede sammensætning bør tilstræbe at opnå en ligelig kønsfordeling. Ledelses- og forvaltningsstrukturen bør ikke gribe ind i eller blande sig i EIB-Gruppens eller andre gennemførelsespartneres beslutningstagning eller være en erstatning for deres respektive styrende organer.

(25)  Der bør oprettes et rådgivende udvalg bestående af repræsentanter for gennemførelsespartnerne og repræsentanter for medlemsstaterne, af en sagkyndig udpeget af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og af en sagkyndig udpeget af Regionsudvalget, med henblik på at udveksle oplysninger og drøfte anvendelsen af de finansielle produkter, der lanceres inden for rammerne af InvestEU-fonden, samt skiftende behov og nye produkter, bl.a. specifikke territoriale markedssvigt.

(25a)  Et styringsråd sammensat af repræsentanter for Kommissionen, af gennemførelsespartnere og af en sagkyndig uden stemmeret, der er udpeget af Europa-Parlamentet, bør fastlægge de strategiske og operationelle retningslinjer for InvestEU.

(26)  Kommissionen bør vurdere foreneligheden med EU's lovgivning og politikker af de finansierings- og investeringstransaktioner, der foreslås af gennemførelsespartnerne, mens den endelige beslutning vedrørende finansierings- og investeringstransaktioner bør træffes af en gennemførelsespartner.

(27)  Et uafhængigt sekretariat, som ledes af Kommissionen, og som er ansvarlig over for formanden for Investeringsudvalget, bør bistå Investeringsudvalget.

(28)  Et Investeringsudvalg bestående af uafhængige sagkyndige bør træffe beslutning om, hvorvidt EU-garantien skal ydes til støtte for finansierings- og investeringstransaktioner, der opfylder kriterierne for støtteberettigelse, og vil således bidrage med ekstern ekspertise i forbindelse med investeringsvurderinger af projekter. Investeringsudvalget bør mødes i forskellige sammensætninger for på bedste vis at dække forskellige politikområder og sektorer.

(29)  Ved udvælgelsen af gennemførelsespartnere til gennemførelse af InvestEU-fonden bør Kommissionen tage hensyn til modpartens evne til at opfylde målene for InvestEU-fonden og bidrage med egne ressourcer med henblik på at sikre en passende geografisk dækning og spredning såvel som dens evne til at tiltrække private investorer og sikre tilstrækkelig risikospredning samt til at bidrage med ▌løsninger til afhjælpning af markedssvigt og suboptimale investeringsforhold. Den Europæiske Investeringsbank (EIB-Gruppen) bør i betragtning af dens rolle i henhold til traktaterne, dens evne til at operere i alle medlemsstater og dens erfaringer med forvaltningen af nuværende finansielle instrumenter og af EFSI forblive en privilegeret gennemførelsespartner under InvestEU-fondens EU-segment. Foruden EIB-Gruppen bør nationale erhvervsfremmende banker eller institutter kunne tilbyde en komplementær række finansielle produkter, eftersom deres erfaring og kapacitet på nationalt og lokalt plan vil kunne hjælpe med at maksimere virkningerne af de offentlige midler på hele Unionens område og sikre en rimelig geografisk balance blandt projekterne. InvestEU-programmet bør gennemføres på en sådan måde, at der skabes lige vilkår for mindre og yngre erhvervsfremmende banker eller institutter. Det bør desuden være muligt at have andre internationale finansielle institutioner som gennemførelsespartnere, navnlig når de frembyder en komparativ fordel med hensyn til særlig ekspertise og erfaring i bestemte medlemsstater, og når de udgør en EU-aktiemajoritet. Det bør også være muligt for andre enheder, som opfylder kriterierne i finansforordningen, at fungere som gennemførelsespartnere.

(30)  For at fremme den geografiske diversificering kan der etableres investeringsplatforme, som kombinerer gennemførelsespartnernes indsats og ekspertise med andre nationale erhvervsfremmende banker med begrænset erfaring i forbindelse med anvendelsen af finansielle instrumenter. Sådanne strukturer bør fremmes, bl.a. i kraft af støtte fra InvestEU-rådgivningsplatformen. Det er hensigtsmæssigt at samle medinvestorer, offentlige myndigheder, sagkyndige, uddannelses-, erhvervsuddannelses- og forskningsinstitutter, de relevante arbejdsmarkedsparter og repræsentanter for civilsamfundet samt andre relevante aktører på EU-plan, nationalt plan og regionalt plan for at fremme anvendelsen af investeringsplatforme i relevante sektorer.

(31)  EU-garantien under medlemsstatssegmentet bør ydes til enhver gennemførelsespartner, der kan komme i betragtning efter finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c), herunder nationale eller regionale erhvervsfremmende banker eller institutter, EIB, Den Europæiske Investeringsfond og andre internationale finansielle institutioner. Ved udvælgelsen af gennemførelsespartnere under medlemsstatssegmentet bør Kommissionen tage medlemsstaternes forslag i betragtning, således som det afspejles i bidragsaftalen. I overensstemmelse med finansforordningens artikel 154 skal Kommissionen foretage en vurdering af gennemførelsespartnerens regler og procedurer for at forvisse sig om, at Unionens finansielle interesser beskyttes på et niveau, der svarer til Kommissionens beskyttelsesniveau.

(32)  Den endelige beslutning vedrørende finansierings- og investeringstransaktioner bør træffes af gennemførelsespartneren i dennes navn, gennemføres i overensstemmelse med dennes interne regler, politikker og procedurer og opføres i dennes regnskaber eller, hvis det er relevant, meddeles i noterne til regnskabet. Kommissionen bør derfor udelukkende aflægge regnskab for eventuelle finansielle forpligtelser i forbindelse med EU-garantien og offentliggøre det maksimale garantibeløb, herunder alle relevante oplysninger om den ydede garanti.

(33)  InvestEU-fonden bør, hvor det er hensigtsmæssigt, give mulighed for på let, problemfri og effektiv vis at blande tilskud eller finansielle instrumenter eller begge dele, som finansieres over EU-budgettet eller af andre fonde såsom Innovationsfonden under EU's emissionshandelssystem (ETS), med garantien i de tilfælde, hvor det er nødvendigt for på bedste vis at understøtte investeringer til afhjælpning af særlige markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold.

(34)  Projekter, som indgives af gennemførelsespartnere med henblik på at modtage støtte under InvestEU-programmet, og som omfatter blanding med støtte fra andre EU-programmer, bør som helhed også stemme overens med de mål og kriterier for støtteberettigelse, der er indeholdt i reglerne for de pågældende EU-programmer. Beslutningen om anvendelse af EU-garantien træffes med udgangspunkt i reglerne for InvestEU-programmet.

(35)  InvestEU-rådgivningsplatformen bør støtte udviklingen af en solid pipeline af investeringsprojekter inden for hvert politikområde gennem rådgivningsinitiativer, som skal gennemføres af EIB-Gruppen, andre rådgivningspartnere eller direkte af Kommissionen. InvestEU-rådgivningsplatformen bør fremme den geografiske spredning med henblik på at bidrage til Unionens mål om økonomisk, social og territorial samhørighed og indskrænkning af regionale forskelle. InvestEU-rådgivningsplatformen bør især fokusere på at lægge små projekter sammen i større porteføljer. Kommissionen, EIB-Gruppen og de øvrige rådgivningspartnere bør arbejde tæt sammen med henblik på at sikre effektivitet, synergi og effektiv geografisk dækning af støtte i hele Unionen under hensyntagen til de lokale gennemførelsespartneres ekspertise og lokale kapacitet samt Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning. Samtidig bør InvestEU-rådgivningsplatformen ▌tilbyde et centralt kontaktpunkt for bistand til projektudvikling, der leveres inden for rammerne af InvestEU-rådgivningsplatformen til myndigheder og projektpromotorer.

(35a)  InvestEU-rådgivningsplatformen bør oprettes af Kommissionen sammen med EIB-Gruppen som hovedpartner, navnlig med udgangspunkt i de indhøstede erfaringer fra Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning. Kommissionen bør være ansvarlig for den politiske styring af InvestEU-rådgivningsplatformen og for forvaltningen af det centrale kontaktpunkt. EIB-Gruppen bør iværksætte rådgivningsinitiativer inden for rammerne af politikområderne. EIB-Gruppen bør desuden levere operationelle tjenester til Kommissionen, herunder ved at give input til de strategiske og politiske retningslinjer, kortlægge eksisterende og nye rådgivningsinitiativer, vurdere rådgivningsbehov og rådgive Kommissionen om, hvordan disse behov bedst kan håndteres gennem eksisterende eller nye rådgivningsinitiativer.

(36)  For at sikre, at rådgivningstjenesterne dækker geografisk bredt i hele Unionen, og for at udnytte den lokale viden om InvestEU-fonden bedst muligt bør InvestEU-rådgivningsplatformen sikres en lokal tilstedeværelse, hvor det er nødvendigt og under hensyntagen til eksisterende støtteordninger og lokale samarbejdspartnere, med henblik på at tilvejebringe konkret, proaktiv, skræddersyet bistand på stedet. For at gøre det lettere at yde rådgivningsstøtte på lokalt plan og for at sikre effektivitet, synergier og effektiv geografisk dækning af støtten i hele Unionen bør InvestEU-rådgivningsplatformen samarbejde med nationale erhvervsfremmende banker eller institutter og drage nytte og gøre brug af deres ekspertise.

(36a)  InvestEU-rådgivningsplatformen bør yde rådgivningsstøtte til små projekter og projekter for nystartede virksomheder, især når nystartede virksomheder søger at beskytte deres forsknings- og innovationsinvesteringer ved at erhverve rettigheder til immateriel ejendom (IP), f.eks. patenter, idet der søges synergier med – og tages hensyn til forekomsten heraf – andre tjenester, der kan dække sådanne tiltag.

(37)  I forbindelse med InvestEU-fonden er der også behov for at støtte projektudvikling og kapacitetsopbygning for at udvikle den organisatoriske kapacitet og de markedsudviklingsaktiviteter, der er nødvendige for at tilvejebringe projekter af høj kvalitet. Samtidig er målet at skabe de rette betingelser for at udvide det potentielle antal støtteberettigede modtagere i fremspirende markedssegmenter, især dér hvor de individuelle projekter på grund af deres beskedne størrelse medfører større transaktionsomkostninger på projektniveau, f.eks. økosystemer for social finansiering, herunder filantropiske organisationer, og de kulturelle og kreative sektorer. Støtten til kapacitetsopbygning bør ▌komplementere og supplere foranstaltninger inden for rammerne af andre EU-programmer, som dækker et specifikt politikområde. Der bør også gøres en indsats for at støtte kapacitetsopbygningen hos potentielle projektpromotorer, navnlig lokale organisationer og myndigheder.

(38)  InvestEU-portalen bør oprettes med henblik på at udgøre en lettilgængelig og brugervenlig projektdatabase, som kan synliggøre investeringsprojekter, der søger finansiering, med et solidt fokus på at forsyne gennemførelsespartnerne med en eventuel pipeline af investeringsprojekter, som er forenelig med EU's lovgivning og politikker.

(39)  I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016(12) bør InvestEU-programmet evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af InvestEU-programmets virkninger i praksis.

(40)  Der bør anvendes en pålidelig overvågningsramme, som bygger på output-, resultat- og effektindikatorer, til at følge fremskridt med opfyldelsen af Unionens mål. For at sikre ansvarlighed over for de europæiske borgere bør Kommissionen årligt rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om InvestEU-programmets fremskridt, virkning og operationer.

(41)  Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler, der er fastsat i finansforordningen, regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af EU's budget i tilfælde af generelle mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(42)  Forordning (EU, Euratom) [den nye finansforordning] finder anvendelse på InvestEU-programmet. Den fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for budgetgarantier.

(43)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2018/1046(13) (finansforordningen), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(14), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95(15), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(16) og Rådets forordning (EU) 2017/1939(17). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge ▌lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser ▌, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371(18). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO med hensyn til de medlemsstater, der deltager i forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(44)  Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage på et andet retsgrundlag. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.

(45)  I henhold til [reference to be updated as appropriate according to a new decision on OCTs: artikel 88 i Rådets afgørelse 2013/755/EU] kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage finansiering under overholdelse af de regler og målsætninger, der gælder for InvestEU-programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(46)  Med henblik på at supplere ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning med investeringsretningslinjer og en resultattavle med indikatorer, at facilitere en hurtig og fleksibel tilpasning af performanceindikatorer og tilpasse tilførselssatsen bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår udarbejdelsen af investeringsretningslinjer for finansierings- og investeringstransaktionerne under de forskellige politikområder, resultattavlen, ændringen af bilag III til denne forordning med henblik på at revidere indikatorerne og tilpasning af tilførselssatsen. I tråd med proportionalitetsprincippet bør sådanne investeringsretningslinjer omfatte passende bestemmelser til at undgå unødige administrative byrder. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(47)  InvestEU-programmet bør afhjælpe EU-dækkende og/eller medlemsstatsspecifikke markedssvigt og suboptimale investeringsforhold og give mulighed for EU-dækkende markedstestning af innovative finansielle produkter, samt systemer til udbredelse heraf, med henblik på komplekse markedssvigt. Det er derfor hensigtsmæssigt med en indsats på EU-plan —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes InvestEU-fonden til at yde en EU-garanti, som støtter finansierings- eller investeringstransaktioner, der foretages af gennemførelsespartnere til støtte for Unionens interne politikker.

Der oprettes ligeledes en mekanisme til at yde rådgivningsbistand for at støtte udviklingen af investeringsegnede projekter og adgangen til finansiering og den dertil knyttede kapacitetsopbygning ("InvestEU-rådgivningsplatformen"). Der oprettes desuden en database til at synliggøre projekter, som projektpromotorer søger finansiering til, og som vil indeholde oplysninger til investorer om investeringsmuligheder ("InvestEU-portalen").

Endelig fastsættes målene for InvestEU-programmet, et budget for og størrelsen af EU-garantien for perioden 2021-2027, formerne for EU-finansiering samt reglerne for ydelse af denne finansiering.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(1)  foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, og som kombinerer ikketilbagebetalingspligtig støtte eller tilbagebetalingspligtig støtte eller begge dele fra EU's budget med tilbagebetalingspligtig støtte fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer; med henblik på denne definition kan andre EU-programmer, som modtager finansiering fra andre kilder end EU-budgettet, f.eks. Innovationsfonden under EU's emissionshandelssystem (ETS), sidestilles med EU-programmer, der finansieres over EU-budgettet "EU-garanti":

(1a)  "EIB": Den Europæiske Investeringsbank

(1b)  "EIB-Gruppen": Den Europæiske Investeringsbank og dens datterselskaber eller andre enheder som defineret i artikel 28, stk. 1, i EIB's vedtægter

(1c)  "finansielt bidrag": et bidrag fra en gennemførelsespartner i form af egen risikotagningskapacitet, som ydes på pari passu-basis med EU-garantien eller i andre former, der muliggør en effektiv gennemførelse af InvestEU-programmet, samtidig med at der sikres en passende afstemning af interesser

(1d)  "bidragsaftale": det retlige instrument, hvorved Kommissionen og en eller flere medlemsstater angiver betingelserne for EU-garantien inden for medlemsstatssegmentet som fastsat i artikel 9

(2)  "EU-garanti": en overordnet uigenkaldelig og ubetinget anfordringsgaranti, og som ydes over Unionens budget, hvorunder budgetgarantier, jf. finansforordningens artikel 219, stk. 1, får virkning gennem undertegnelse af individuelle garantiaftaler med gennemførelsespartnere

(3)  "finansielt produkt": en finansiel mekanisme eller ordning ▌, i henhold til hvilken gennemførelsespartneren yder direkte eller formidlet finansiering til slutmodtagere under en af de i artikel 13 omhandlede former

(4)  transaktioner med henblik på at tilvejebringe direkte eller indirekte finansiering til slutmodtagere i form af finansielle produkter, som gennemføres af en gennemførelsespartner i eget navn, og som tilvejebringes af denne i overensstemmelse med dens interne regler, politikker og procedurer og medtages i dennes regnskaber eller, hvor det er relevant, anføres i noterne til regnskaberne

(5)  "fonde under delt forvaltning": fonde, der giver mulighed for at tildele en del af beløbet deri til hensættelser til en budgetgaranti under medlemsstatssegmentet i InvestEU-fonden, dvs. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond+ (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

(6)  "garantiaftale": det retlige instrument, hvori Kommissionen og en gennemførelsespartner præciserer betingelserne for at lade finansierings- eller investeringstransaktioner være omfattet af EU-garantien, for at yde budgetgarantien i forbindelse med disse transaktioner og for at gennemføre transaktionerne i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning

(7)  "gennemførelsespartner": en kvalificeret modpart, f.eks. en finansiel institution eller en anden formidler, som Kommissionen underskriver en garantiaftale ▌med

(8)  "InvestEU-rådgivningsplatformen": den i artikel 20 definerede tekniske bistand

(8a)  "rådgivningsaftale": det retlige instrument, hvorved Kommissionen og rådgivningspartneren fastsætter betingelserne for gennemførelsen af InvestEU-rådgivningsplatformen

(8b)  "rådgivningsinitiativ": teknisk bistand og rådgivningstjenester, der støtter investeringer, herunder kapacitetsopbygningsaktiviteter, som defineret i artikel 20, stk. 1 og 2, som gennemføres af rådgivningspartnere, af eksterne tjenesteydere, som Kommissionen har indgået aftale med, eller af et forvaltningsorgan

(8c)  "rådgivningspartner": en støtteberettiget enhed såsom en finansiel institution eller en anden enhed, med hvem Kommissionen har indgået en aftale om gennemførelse af et eller flere rådgivningsinitiativer, med undtagelse af de rådgivningsinitiativer, der gennemføres via eksterne tjenesteydere, som Kommissionen eller forvaltningsorganerne har indgået aftale med

(9)  den i artikel 21 definerede database "InvestEU-programmet"

(10)  InvestEU-fonden, InvestEU-rådgivningsplatformen, InvestEU-portalen og blandingsoperationer samlet set

(10b)  "investeringsplatforme": special purpose vehicles, forvaltede konti, kontraktbaserede samfinansierings- eller risikodelingsordninger eller ordninger oprettet på anden måde, som enheder kanaliserer finansielle bidrag igennem for at finansiere en række investeringsprojekter, og som kan omfatte:

a)  nationale eller subnationale platforme, som samler en række investeringsprojekter på en given medlemsstats territorium

b)  grænseoverskridende, tværnationale, regionale eller makroregionale platforme, som samler partnere fra en række medlemsstater, regioner eller tredjelande med interesse i projekter i et bestemt geografisk område

c)  tematiske platforme, som samler investeringsprojekter i en given sektor

(11)  mikrofinansiering: mikrofinansiering som defineret i forordning [[ESF+] number]

(13)  "nationale erhvervsfremmende banker eller institutter" (NPBI'er): retlige enheder, som udøver erhvervsmæssig finansiel virksomhed, og som er tillagt beføjelse af en medlemsstat eller en medlemsstats enhed på centralt, regionalt eller lokalt plan til at udøve offentlig udviklingsvirksomhed eller erhvervsfremmende virksomhed

(14)  "små og mellemstore virksomheder (SMV'er)": mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder som defineret i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF(19):

(15)  enheder med op til 499 ansatte, som ikke er SMV'er

(16)  "social virksomhed": en social virksomhed som defineret i forordning [[EFS+] number]

(17)  "tredjeland": et land, der ikke er en medlemsstat.

Artikel 3

InvestEU-programmets mål

1.  InvestEU-programmets generelle mål er at støtte Unionens politiske mål gennem finansierings- eller investeringstransaktioner, der bidrager til:

a)  Unionens konkurrenceevne, herunder forskning, innovation og digitalisering

b)  vækst og beskæftigelse i Unionens økonomi, dens bæredygtighed og dens miljø- og klimadimension, som bidrager til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling og målene i Parisaftalen om klimaændringer og til skabelsen af arbejdspladser af høj kvalitet

c)  social resiliens, ▌inklusion og innovation i Unionen

ca)  fremme af videnskabelige og teknologiske fremskridt, kultur, almen uddannelse og erhvervsuddannelse

d)  integration af Unionens kapitalmarkeder og styrkelse af det indre marked, herunder løsninger på fragmenteringen af Unionens kapitalmarkeder, diversificering af finansieringskilderne for virksomheder i Unionen og fremme af bæredygtig finansiering.

da)   fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed.

2.  InvestEU-programmet har følgende specifikke mål:

a)  at støtte finansierings- eller investeringstransaktioner inden for bæredygtig infrastruktur på de områder, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a)

b)  at støtte finansierings- eller investeringstransaktioner inden for forskning, innovation og digitalisering, herunder støtte til opskalering af innovative virksomheder og markedsføring af teknologier

c)  at forbedre adgangen til og tilgængeligheden af finansiering til – og forbedre den globale konkurrenceevne hos – SMV'er og ▌små midcapselskaber

d)  at forbedre adgangen til og tilgængeligheden af mikrofinansiering og finansiering til sociale virksomheder, støtte finansierings- eller investeringstransaktioner i forbindelse med sociale investeringer, kompetencer og færdigheder og udvikle og konsolidere markederne for sociale investeringer, på de områder der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra d).

Artikel 4

Budget og størrelse af EU-garantien

1.  Den EU-garanti, der vedrører EU-segmentet, jf. artikel 8, stk. 1, litra a), udgør 40 817 500 000 EUR (i løbende priser). Den tilføres midler svarende til en sats på 40 %.

EU-garantien kan tilføres et yderligere beløb med henblik på medlemsstatssegmentet, jf. artikel 8, stk. 1, litra b), forudsat at medlemsstaterne tildeler de tilsvarende beløb, jf. artikel [10, stk. 1,] i forordning [[CPR] number](20) og artikel [75, stk. 1,] i forordning [[CAP plan] number](21).

Et yderligere beløb af EU-garantien kan også stilles til rådighed af medlemsstaterne i form af kontanter med henblik på medlemsstatssegmentet.

Bidrag fra tredjelande, jf. artikel 5, kan også øge den i første afsnit nævnte EU-garanti, idet de udgør et fuldt kontantbidrag i overensstemmelse med [finansforordningens] [artikel 218, stk. 2].

2.  Den vejledende fordeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, er fastsat i bilag I til denne forordning. Kommissionen kan om nødvendigt ændre de beløb, der er fastsat i bilag I, med op til 15 % for hvert mål. Den underretter Europa-Parlamentet og Rådet om enhver ændring.

3.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af foranstaltningerne i kapitel V og VI er på 525 000 000 EUR (løbende priser).

4.  Det beløb, der er omhandlet i stk. 3, kan også anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med gennemførelsen af InvestEU-programmet, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder institutionelle IT-systemer.

Artikel 5

Tredjelande, der er associeret til InvestEU-fonden

EU-segmentet under InvestEU-fonden, jf. artikel 8, stk. 1, litra a), og hvert af politikområderne, jf. artikel 7, stk. 1, kan modtage bidrag fra følgende tredjelande med henblik på deres deltagelse i visse finansielle produkter, jf. [finansforordningens] [artikel 218, stk. 2]:

a)  medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA-medlemmer), som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen

b)  tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for deres deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og de pågældende lande

c)  lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem EU og disse lande

d)  tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en særlig aftale om tredjelandets deltagelse i Unionens programmer, forudsat at der i aftalen:

i)  sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag fra og fordele for det tredjeland, som deltager i Unionens programmer

ii)  fastsættes betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel 21, stk. 5

iii)  ikke indrømmes tredjelandet beslutningskompetence over programmet

iv)  fastsættes garantier vedrørende Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

Artikel 6

Gennemførelse og former for EU-finansiering

1.  EU-garantien gennemføres ved indirekte forvaltning sammen med de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c), nr. ii), iii), v), og vi). Andre former for EU-finansiering, der ydes i henhold til denne forordning, gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen, herunder tilskud, der gennemføres i overensstemmelse med dens Afsnit VIII, og blandingsoperationer, der gennemføres i overensstemmelse med denne artikel så gnidningsløst som muligt og sikrer effektiv og sammenhængende støtte til Unionens politikker.

2.  Finansierings- eller investeringstransaktioner, som er dækket af EU-garantien, og som indgår i en blandingsoperation, der kombinerer støtte ydet under denne forordning med støtte ydet under et eller flere andre EU-programmer eller af Innovationsfonden under EU's emissionshandelssystem (ETS), skal:

a)  være i overensstemmelse med de politiske mål og overholde de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i bestemmelserne for det EU-program, hvorunder støtten ydes

b)  være i overensstemmelse med denne forordning.

3.  Blandingsoperationer, som omfatter et finansielt instrument, der er fuldt finansieret af andre EU-programmer eller af ETS-Innovationsfonden uden anvendelse af EU-garantien i denne forordning, skal være i overensstemmelse med de politiske mål og kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i bestemmelserne for det EU-program, hvorunder støtten ydes.

4.  I overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, indrømmes de ikketilbagebetalingspligtige former for støtte og/eller finansielle instrumenter fra EU-budgettet, som indgår i den i stk. 2 og 3 nævnte blandingsoperation, efter reglerne for det relevante EU-program og gennemføres inden for rammerne af blandingsoperationen i overensstemmelse med denne forordning og [Afsnit X] i [finansforordningen].

Rapporteringen skal ligeledes indeholde en redegørelse for overholdelsen af de politiske mål og kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i reglerne for det EU-program, hvorunder støtten ydes, samt for overholdelsen af denne forordning.

KAPITEL II

InvestEU-fonden

Artikel 7

Politikområder

1.  InvestEU-fonden opererer gennem følgende fire politikområder, som skal afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på hvert deres specifikke felt:

a)  politikområdet "bæredygtig infrastruktur": Det omfatter bæredygtige infrastrukturinvesteringer inden for transport, herunder multimodal transport, vejsikkerhed, også i overensstemmelse med EU-målet om at afskaffe trafikulykker med dødelig udgang og alvorlige kvæstelser senest i 2050, renovering og vedligeholdelse af jernbane- og vejinfrastruktur, energi, navnlig vedvarende energi, energieffektivitet i overensstemmelse med energirammerne for 2030, bygningsrenoveringsprojekter med fokus på energibesparelser og integrering af bygninger i et forbundet system af energi, lagring, digitalisering og transport, forbedring af sammenkoblingsfaciliteter, digital konnektivitet og adgang i blandt andet landdistrikterne, forsyning og forarbejdning af råvarer, rumfart, oceaner, vand, herunder indre vandveje, affaldshåndtering i overensstemmelse med affaldshierarkiet og den cirkulære økonomi, natur og andre miljøinfrastrukturer, kulturarv, turisme, udstyr, mobile aktiver og udbredelse af innovative teknologier, som bidrager til Unionens mål for miljø, modstandsdygtighed over for klimaændringer eller social bæredygtighed eller begge dele og opfylder Unionens miljømæssige standarder eller standarder for social bæredygtighed

b)  politikområdet "forskning, innovation og digitalisering": Det omfatter forsknings-, produktudviklings- og innovationsaktiviteter, overførsel af teknologier og forskningsresultater til markedet, støtte af markedskatalysatorer og samarbejde mellem virksomheder, demonstration og udbredelse af innovative løsninger og støtte til opskalering af andre innovative virksomheder ▌samt digitalisering af Unionens industrisektor

c)  politikområdet "SMV'er": Det omfatter adgang til og tilgængelighed af finansiering for primært SMV'er, herunder de innovative og dem, der opererer i de kulturelle og kreative sektorer, samt små midcapselskaber

d)  politikområdet "sociale investeringer og færdigheder": Det omfatter mikrofinansiering, finansiering af sociale virksomheder og den sociale økonomi samt foranstaltninger til fremme af færdigheder inden for ligestilling mellem mænd og kvinder, uddannelse og relaterede tjenester; sociale infrastrukturer (herunder sundheds- og uddannelsesinfrastruktur og socialt byggeri og studenterboliger); social innovation; sundheds- og langtidspleje; inklusion og tilgængelighed; kulturelle og kreative aktiviteter med et socialt formål; integration af sårbare personer, herunder tredjelandsstatsborgere.

2.  Hvis en finansierings- eller investeringstransaktion, der forelægges for det i artikel 19 omhandlede Investeringsudvalg, hører ind under mere end et politikområde, placeres den inden for det område, som dens primære mål eller de primære mål for størsteparten af dens delprojekter hører ind under, medmindre andet er fastsat i investeringsretningslinjerne.

3.  Finansierings- og investeringstransaktioner screenes for at fastslå, om de har en miljømæssig, klimamæssig eller social virkning og underlægges i så fald prøvning med hensyn til deres klima- og miljøvirkning og sociale bæredygtighed med henblik på at minimere deres skadelige virkning og maksimere fordelene for klimaet, miljøet og den sociale dimension. Promotorer, der anmoder om finansiering, skal med henblik herpå tilvejebringe de fornødne oplysninger med udgangspunkt i den vejledning, som Kommissionen udarbejder. Projekter, der er under en vis størrelse som defineret i denne vejledning, er undtaget fra prøvning. Projekter, der er uforenelige med opfyldelsen af klimamålene, er ikke støtteberettigede i henhold til denne forordning.

Kommissionens vejledning skal i overensstemmelse med Unionens miljømålsætninger og -standarder give mulighed for:

a)  med hensyn til tilpasning, at sikre resiliens mod klimaforandringernes potentielle negative virkninger ved hjælp af vurderinger af klimasårbarheden og -risici, herunder relevante tilpasningsforanstaltninger samt, med hensyn til afbødning, at integrere drivhusgasomkostningerne og de positive virkninger af foranstaltninger til modvirkning af klimaforandringer i cost benefit-analysen

b)  at tage højde for projektets samlede indvirkning med hensyn til de væsentligste elementer af naturkapitalen vedrørende luft, vand, jord og biodiversitet

c)  at anslå den sociale indvirkning, herunder med hensyn til ligestilling mellem kønnene, den sociale integration i bestemte områder eller befolkningsgrupper og den økonomiske udvikling i områder og sektorer, der er berørt af strukturelle udfordringer såsom økonomiens dekarboniseringsbehov

ca)  at identificere projekter, der er uforenelige med opfyldelsen af klimamålene

cb)  at vejlede gennemførelsespartnerne med henblik på den i stk. 3, afsnit 1, omhandlede screening. Hvis gennemførelsespartneren konkluderer, at der ikke skal foretages en bæredygtighedskontrol, skal vedkommende forelægge en begrundelse for Investeringsudvalget.

4.  Gennemførelsespartnerne skal tilvejebringe de oplysninger, som er nødvendige for at kunne spore de investeringer, der bidrager til at opfylde Unionens klima- og miljømæssige mål, på basis af vejledning, der udarbejdes af Kommissionen.

5.  Gennemførelsespartnerne skal tilstræbe, at mindst 55 % af investeringerne under området "bæredygtig infrastruktur" bidrager til at opfylde Unionens mål vedrørende klima og miljø.

Kommissionen tilstræber sammen med gennemførelsespartnerne at sikre, at den del af budgetgarantien, der anvendes under politikområdet bæredygtige investeringer, fordeles med henblik på at skabe balance mellem de forskellige områder.

6.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at fastsætte investeringsretningslinjerne for hvert politikområde. Investeringsretningslinjerne udarbejdes i tæt dialog med EIB-Gruppen og andre potentielle gennemførelsespartnere.

6a.  Kommissionen stiller oplysningerne om anvendelsen eller fortolkningen af investeringsretningslinjerne til rådighed for gennemførelsespartnerne, Investeringsudvalget og rådgivningspartnere.

Artikel 8

Segmenter

1.  Politikområderne, jf. artikel 7, stk. 1, består hver især af to segmenter til at afhjælpe ▌markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold:

a)  EU-segmentet vedrører følgende situationer:

i)  markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold i forbindelse med Unionens politiske prioriteter ▌

ii)  EU-dækkende og/eller medlemsstatsspecifikke markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold eller

iii)  ▌markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold, navnlig nye eller komplekse, der kræver udvikling af innovative finansielle løsninger og markedsstrukturer

b)  medlemsstatssegmentet vedrører specifikke markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold i én eller flere regioner eller medlemsstater i henseende til opfyldelse af politikmålene for de relevante fonde under delt forvaltning, navnlig til at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Den Europæiske Union ved at rette op på ubalancer blandt dens regioner.

2.  De i stk. 1 omhandlede segmenter skal, hvor det er relevant, anvendes komplementært til støtte for en finansierings- eller investeringstransaktion, f.eks. ved at kombinere støtte fra begge segmenter.

Artikel 9

Særlige bestemmelser vedrørende medlemsstatssegmentet

1.  Beløb, der tildeles af en medlemsstat på frivillig basis efter artikel [10, stk. 1,] i forordning [[CPR] number] eller artikel [75, stk. 1,] i forordning [[CAP plan] number], anvendes som hensættelse i den del af EU-garantien under medlemsstatssegmentet, der dækker finansierings- eller investeringstransaktioner i den berørte medlemsstat eller på området for den regionale eller lokale myndighed, som forvalter bidragsfondene, eller for eventuelle bidrag fra fondene under delt forvaltning til InvestEU-rådgivningsplatformen. Disse beløb skal bidrage til at nå de politiske mål, der er opstillet i partnerskabsaftalen og i de programmer, der bidrager til InvestEU.

Beløb, der tildeles i henhold til artikel 4, stk. 1, tredje afsnit, skal anvendes til tilførsel af midler til garantien.

2.  Oprettelsen af denne del af EU-garantien under medlemsstatssegmentet er betinget af, at medlemsstaten og Kommissionen indgår en bidragsaftale.

Artikel 9, stk. 2, fjerde afsnit, og artikel 9, stk. 5, finder ikke anvendelse på det yderligere beløb, som en medlemsstat stiller til rådighed i henhold til artikel 4, stk. 1, tredje afsnit.

Bestemmelserne i denne artikel vedrørende beløb, der er tildelt i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning [CPR-nummer] eller artikel 75, stk. 1, i forordning [CAP plan], finder ikke anvendelse på en bidragsaftale vedrørende et yderligere beløb fra en medlemsstat som omhandlet i artikel 4, stk. 1, tredje afsnit.

Medlemsstaten og Kommissionen indgår bidragsaftalen eller en ændring heraf senest fire måneder efter Kommissionens afgørelse om vedtagelse af partnerskabsaftalen eller den strategiske plan eller samtidig med Kommissionens afgørelse om ændring af et program eller en strategisk plan.

To eller flere medlemsstater kan indgå en fælles bidragsaftale med Kommissionen.

Uanset [finansforordningens] [artikel 211, stk. 1] fastsættes tilførselssatsen for EU-garantien under medlemsstatssegmentet til 40 %, og den kan ned- eller opjusteres i hver bidragsaftale for at tage hensyn til de risici, der knytter sig til de finansielle produkter, der ventes anvendt.

3.  Bidragsaftalen skal som minimum indeholde følgende elementer:

a)  den samlede størrelse af den del af EU-garantien under medlemsstatssegmentet, der vedrører medlemsstaten, tilførselssatsen, størrelsen af bidrag fra fonde under delt forvaltning, fasen for oprettelse af hensættelserne i overensstemmelse med en årlig finansieringsplan samt størrelsen på de deraf følgende eventualforpligtelser, som skal dækkes af en back-to-back-garanti fra den berørte medlemsstat

b)  medlemsstaternes strategi, som omfatter de finansielle produkter og deres minimumsgearingsgrad, den geografiske dækning, herunder den regionale dækning, hvis det er nødvendigt, typer af projekter, investeringsperioden og, hvor det er relevant, kategorierne af slutmodtagere og kvalificerede formidlere

c)  den eller de potentielle gennemførelsespartnere, som foreslås i overensstemmelse med artikel 12, og Kommissionens pligt til at underrette medlemsstaten om den/de udvalgte gennemførelsespartner(e)

d)  det eventuelle bidrag fra fonde under delt forvaltning til InvestEU-rådgivningsplatformen

e)  årlige rapporteringskrav over for medlemsstaten, herunder rapportering i overensstemmelse med de relevante indikatorer, som vedrører de politikmål, der er omfattet af partnerskabsaftalen eller -programmet, og som er omhandlet i bidragsaftalen

f)  bestemmelser om vederlaget for den del af EU-garantien, der er under medlemsstatssegmentet

g)  oplysninger om en eventuel kombination med midler under EU-segmentet, herunder i en lagdelt struktur, med henblik på at opnå en bedre risikodækning i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2.

4.  Bidragsaftalerne gennemføres af Kommissionen gennem garantiaftaler, der indgås med gennemførelsespartnere, jf. artikel 14 og rådgivningsaftaler, der indgås med rådgivningspartnere.

Hvis der senest ni måneder efter undertegnelsen af bidragsaftalen ikke er indgået en garantiaftale, eller der ikke er disponeret over hele beløbet i en bidragsaftale gennem en eller flere garantiaftaler, opsiges eller forlænges bidragsaftalen efter gensidig aftale i henholdsvis det første eller det andet tilfælde ▌. De uudnyttede hensættelser, der hidrører fra beløb, som medlemsstaterne har tildelt i henhold til artikel [10, stk. 1, i forordning [[CPR]] i artikel [75, stk. 1,] i forordning [[CAP]], genanvendes i henhold til [artikel 10, stk. 5,] i forordning [[CPR] number] og artikel [75, stk. 5] i forordning [[CAP plan] number]. De uudnyttede hensættelser, der hidrører fra beløb, som en medlemsstat har tildelt i henhold til artikel 4, stk. 1, tredje afsnit, tilbagebetales til medlemsstaten.

Hvis garantiaftalen ikke er blevet behørigt gennemført inden for den frist, der er fastsat i artikel [10, stk. 6,] i forordning [[CPR] number] eller i artikel [75, stk. 6,] i forordning [[CAP plan] number], ændres bidragsaftalen ▌. De uudnyttede hensættelser, der hidrører fra beløb, som medlemsstaterne har tildelt i henhold til artikel [10, stk. 1, i forordning [[CPR]] i artikel [75, stk. 1,] i forordning [[CAP]], genanvendes i henhold til [artikel 10, stk. 5,] i forordning [[CPR] number] og artikel [75, stk. 5] i forordning [[CAP plan] number]. De uudnyttede hensættelser, der hidrører fra beløb, som en medlemsstat har tildelt i henhold til artikel 4, stk. 1, tredje afsnit, tilbagebetales til medlemsstaten.

5.  Følgende regler finder anvendelse på hensættelser til den del af EU-garantien inden for medlemsstatssegmentet, der oprettes ved en bidragsaftale:

a)  efter den i stk. 3, litra a), omhandlede oprettelsesfase skal alle overskydende hensættelser, som beregnes ved at sammenligne størrelsen af de hensættelser, der kræves ifølge tilførselssatsen, med de faktiske hensættelser, genavendes i henhold til [artikel 10, stk. 7] i [CPR] og artikel [75, stk. 7] i [[CAP plan] number]

b)  uanset [finansforordningens] [artikel 213, stk. 4], foretages der efter udløbet af den i denne artikels stk. 3, litra a), omhandlede oprettelsesfase ikke årlige genopfyldninger af hensættelser i rådighedsperioden for denne del af EU-garantien inden for medlemsstatssegmentet

c)  Kommissionen underretter øjeblikkeligt medlemsstaten, hvis niveauet af hensættelser til denne del af EU-garantien falder til under 20 % af de oprindelige hensættelser som følge af træk på denne del af EU-garantien inden for medlemsstatssegmentet

(d)  hvis niveauet af hensættelser til denne del af EU-garantien inden for medlemsstatssegmentet når ned på 10 % af de oprindelige hensættelser, tilfører den berørte medlemsstat på Kommissionens anmodning op til 5 % af den oprindelige hensættelse til den fælles hensættelsesfond.

KAPITEL IIA

PARTNERSKAB MELLEM KOMMISSIONEN OG EIB-GRUPPEN

Artikel 9a

Partnerskabets anvendelsesområde

1.  Kommissionen og EIB-Gruppen indgår i et partnerskab i henhold til denne forordning med det formål at støtte programgennemførelsen og dens sammenhæng, inklusivitet, additionalitet og effektivitet. I overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning og som yderligere præciseret i de i stk. 2 omhandlede aftaler fastsættes det, at EIB-Gruppen:

a)  gennemfører den del af EU-garantien, der er anført i artikel 10, stk. 1b

b)  støtter gennemførelsen af EU-segmentet – og hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, medlemsstatssegmentet – i InvestEU-fonden, navnlig ved:

i)  sammen med potentielle gennemførelsespartnere at bidrage til investeringsretningslinjerne i overensstemmelse med artikel 7, stk. 6, at bidrage til udformningen af resultattavlen i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1a og til andre dokumenter, der fastlægger InvestEU-fondens operationelle retningslinjer

ii)  sammen med Kommissionen og potentielle gennemførelsespartnere at fastlægge risikostyringsmetoden og risikokortlægningssystemet for gennemførelsespartnernes finansierings- og investeringstransaktioner for at gøre det muligt at vurdere sådanne transaktioner på en fælles vurderingsskala

iii)  efter anmodning fra Kommissionen og efter aftale med den pågældende potentielle gennemførelsespartner at foretage en vurdering af og yde målrettet teknisk rådgivning om den potentielle gennemførelsespartners systemer, hvis og i det omfang det kræves i konklusionerne af revisionen af søjlevurderingen med henblik på gennemførelsen af de finansielle produkter, der påtænkes af den potentielle gennemførelsespartner

iv)  at afgive en ikke-bindende udtalelse om de bankrelaterede aspekter, navnlig om den finansielle risiko og de finansielle vilkår med relation til den del af EU-garantien, der skal tildeles gennemførelsespartneren som defineret i de garantiaftaler, der skal indgås med andre gennemførelsespartnere end EIB-Gruppen. Kommissionen samarbejder, hvor det er relevant, med gennemførelsespartneren på grundlag af udtalelsens konklusioner. Den underretter EIB-Gruppen om resultatet af sin beslutningstagning

v)  at gennemføre simuleringer og prognoser for den finansielle risiko og vederlaget for den samlede portefølje baseret på antagelser, der er aftalt med Kommissionen

vi)  at foretage finansiel risikomåling og finansiel rapportering af den samlede portefølje og

vii)  at levere omstrukturerings- og inddrivelsestjenester som fastsat i den aftale, der er omhandlet i artikel 9a, stk. 2, litra b), til Kommissionen efter anmodning fra Kommissionen og efter aftale med gennemførelsespartneren, jf. artikel 14, stk. 2, litra g), hvis gennemførelsespartneren ikke længere er ansvarlig for at gennemføre omstrukturerings- og inddrivelsesaktiviteter i henhold til den relevante garantiaftale

c)  kan efter anmodning fra en national erhvervsfremmende bank eller et nationalt erhvervsfremmende institut tilvejebringe den i artikel 20, stk. 2, litra f), omhandlede kapacitetsopbygning til den pågældende nationale erhvervsfremmende bank eller det nationale erhvervsfremmende institut og/eller andre tjenester, som knytter sig til gennemførelsen af finansielle produkter, der støttes af EU-garantien

d)  i forbindelse med InvestEU-rådgivningsplatformen

i)  tildeles et beløb på op til [375] mio. EUR ud af den finansieringsramme, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, med henblik på rådgivningsinitiativer og operationelle opgaver som omhandlet i nr. ii)

ii)  rådgiver Kommissionen og udføre operationelle opgaver, som skal fastsættes i den aftale, der er omhandlet i artikel 9a, stk. 2, litra c), ved at:

1.  støtte Kommissionen i forbindelse med udformningen, oprettelsen og driften af InvestEU-rådgivningsplatformen

2.  udarbejde en vurdering af anmodninger om rådgivningstjenester, der af Kommissionen ikke anses for at høre under eksisterende rådgivningsinitiativer, med henblik på at støtte Kommissionens afgørelse om tildeling

3.  støtte nationale erhvervsfremmende banker eller institutter ved at tilvejebringe kapacitetsopbygning som omhandlet i artikel 20, stk. 2, litra f), på deres anmodning, i forbindelse med udviklingen af deres rådgivningskapacitet med henblik på deltagelse i rådgivningsinitiativer

4.  indgå aftaler – efter anmodning fra Kommissionen og en potentiel rådgivningspartner, og forudsat at EIB-Gruppen er indforstået hermed – med rådgivningspartnere på Kommissionens vegne med henblik på iværksættelse af rådgivningsinitiativer.

EIB-Gruppen sikrer, at dens opgaver som omhandlet i stk. 1, litra d), nr. ii), udføres fuldstændig uafhængigt af dens rolle som rådgivningspartner.

2.  De bankrelaterede oplysninger, som Kommissionen fremsender til EIB-Gruppen i henhold til nr. ii), iv), v) og vi) i punkt 1b, begrænses til oplysninger, der er strengt nødvendige for, at EIB-gruppen kan opfylde sine forpligtelser i henhold til disse numre. Kommissionen fastlægger i tæt dialog med EIB-Gruppen og potentielle gennemførelsespartnere arten og omfanget af ovennævnte oplysninger under hensyntagen til kravene om forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-garantien, gennemførelsespartnerens legitime interesser vedrørende kommercielt følsomme oplysninger og EIB-Gruppens behov med henblik på at opfylde sine forpligtelser i henhold til disse numre.

3.  De nærmere bestemmelser for partnerskabet fastlægges i aftaler, herunder:

a)  vedrørende tildelingen og gennemførelsen af den del af EU-garantien, der er fastsat i artikel 10, stk. 1b

i)  en garantiaftale mellem Kommissionen og EIB-Gruppen eller

ii)  særskilte garantiaftaler mellem Kommissionen og EIB og/eller et datterselskab eller en anden enhed som defineret i artikel 28, stk. 1, i EIB's vedtægter

b)  en aftale mellem Kommissionen og EIB-Gruppen i forbindelse med stk. 1, litra b) og c)

c)  en aftale mellem Kommissionen og EIB-Gruppen vedrørende InvestEU-rådgivningsplatformen

d)  aftaler om tjenesteydelser mellem EIB-Gruppen og nationale erhvervsfremmende banker og institutter vedrørende kapacitetsopbygning og andre tjenester i overensstemmelse med stk. 1, litra c)

4.  Uden at det berører artikel 15, stk. 3, og artikel 20, stk. 4, skal de omkostninger, der afholdes af EIB-Gruppen med henblik på udførelse af de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, litra b) og c), opfylde de betingelser, der er aftalt i henhold til den aftale, som er omhandlet i stk. 2, litra b), og kan dækkes af de tilbagebetalinger eller indtægter, som kan tilskrives EU-garantien, og som bidrog til hensættelserne, i overensstemmelse med artikel 211, stk. 4 og 5, i finansforordningen, eller kan blive opkrævet inden for den finansieringsramme, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, efter at EIB-Gruppen har fremlagt en begrundelse for disse omkostninger og inden for et samlet loft på [7 000 000 EUR].

5.  De omkostninger, som EIB-Gruppen har afholdt i forbindelse med udførelsen af de operationelle opgaver, der er omhandlet i stk. 1, litra d), nr. ii), dækkes fuldt ud og betales ved hjælp af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, litra d), nr. i), efter at EIB-Gruppen har fremlagt en begrundelse for disse omkostninger og inden for et samlet loft på [10 000 000 EUR].

Artikel 9b

Interessekonflikter

EIB-Gruppen træffer inden for rammerne af partnerskabet alle nødvendige foranstaltninger og forholdsregler for at undgå interessekonflikter med andre gennemførelsespartnere, herunder ved at nedsætte en særlig og uafhængig gruppe til at varetage de opgaver, som er omhandlet i artikel 9a, stk. 1, litra b), nr. iii), iv), v) og vi), og som underlægges strenge fortrolighedsregler, der fortsat skal gælde for dem, som har forladt gruppen. EIB-Gruppen eller andre gennemførelsespartnere underretter straks Kommissionen om enhver situation, der udgør eller kan forventes at føre til en sådan konflikt. I tvivlstilfælde træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt der foreligger en interessekonflikt, og underretter EIB-Gruppen herom. I tilfælde af en interessekonflikt træffer EIB-Gruppen passende foranstaltninger. Styringsrådet underrettes om de foranstaltninger, der træffes, og om resultaterne heraf.

EIB-Gruppen træffer de nødvendige foranstaltninger for at undgå situationer med interessekonflikter i forbindelse med gennemførelsen af InvestEU-rådgivningsplatformen, navnlig i forbindelse med de operationelle opgaver, der knytter sig til dens rolle med at støtte Kommissionen, jf. artikel 9a, stk. 1, litra d), nr. ii). I tilfælde af en interessekonflikt træffer EIB-Gruppen passende foranstaltninger.

KAPITEL III

EU-garantien

Artikel 10

EU-garantien

1.  EU-garantien ydes som en uigenkaldelig og ubetinget anfordringsgaranti til gennemførelsespartnere i henhold til finansforordningens artikel 219, stk. 1, og forvaltes i overensstemmelse med Afsnit X i finansforordningen gennem direkte forvaltning.

1a.  Vederlaget for EU-garantien knyttes til de finansielle produkters karakteristika og risikoprofil under behørig hensyntagen til arten af de underliggende finansierings- og investeringstransaktioner og opfyldelsen af de politiske mål, der forfølges. Dette kan – i behørigt begrundede tilfælde vedrørende arten af de politiske mål, som det finansielle produkt har sigte på, og som skal gennemføres, og økonomisk overkommelighed for slutmodtagerne – omfatte mindskede finansieringsomkostninger eller forbedrede finansieringsvilkår for slutmodtagerne ved at tilpasse vederlaget for EU-garantien, eller, hvis det er nødvendigt, ved at dække de udestående administrative omkostninger, som gennemførelsespartneren har afholdt over EU-budgettet, navnlig:

a)  i situationer, hvor pressede vilkår på finansmarkedet ville gøre det umuligt at gennemføre en transaktion til markedsorienteret pris, eller

b)  hvis det er nødvendigt for at katalysere finansierings- og investeringstransaktioner i sektorer eller på områder med et betydeligt markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold og for at lette oprettelsen af investeringsplatforme,

i det omfang reduktionen af vederlaget for EU-garantien eller dækningen af de udestående administrationsomkostninger, der afholdes af gennemførelsespartnerne, ikke i væsentlig grad påvirker hensættelserne til InvestEU-garantien.

Reduktionen af vederlaget for EU-garantien skal være til fuld gavn for de endelige modtagere.

1b.  Den betingelse, der er fastsat i finansforordningens artikel 219, stk. 4, gælder for hver enkelt gennemførelsespartner på porteføljebasis.

1c.  75 % af EU-garantien under det i artikel 4, stk. 1, første afsnit, omhandlede EU-segment, der beløber sig til [30 613 125 000] EUR, ydes til EIB-Gruppen. EIB-Gruppen yder et samlet finansielt bidrag på [7 653 281 250] EUR. Dette bidrag ydes på en måde og i en form, der letter gennemførelsen af InvestEU-fonden og opfyldelsen af de mål, der er fastsat i artikel 12, stk. 2.

1d.  De resterende 25 % af EU-garantien under EU-segmentet tildeles andre gennemførelsespartnere, som også skal yde et finansielt bidrag, der skal fastsættes i garantiaftalerne.

1e.  Det skal på bedste vis tilstræbes at sikre, at der ved udgangen af den indledende investeringsperiode er en bred vifte af sektorer og regioner repræsenteret, og sektoriel eller geografisk koncentration skal undgås. Denne indsats omfatter incitamenter for mindre eller mindre sofistikerede nationale erhvervsfremmende banker, der har en komparativ fordel som følge af deres lokale tilstedeværelse, viden og investeringskompetencer. Denne indsats støttes af Kommissionen gennem udarbejdelsen af en sammenhængende tilgang.

2.  Der kan ydes støtte fra EU-garantien til finansierings- eller investeringstransaktioner, som er omfattet af nærværende forordning, for en investeringsperiode, der udløber den 31. december 2027. Kontrakter mellem gennemførelsespartneren og slutmodtageren eller den finansielle formidler eller den i artikel 13, stk. 1, litra a), omhandlede enhed skal være undertegnet senest den 31. december 2028.

Artikel 11

Støtteberettigede finansierings- og investeringstransaktioner

1.  InvestEU-fonden støtter udelukkende finansierings- og investeringstransaktioner, der:

a)  opfylder betingelserne i finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra a)-e), særlig ▌betingelserne vedrørende markedssvigt, suboptimale investeringsforhold og additionalitet i finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra a) og b), og i bilag V til denne forordning og, hvis det er relevant, om maksimering af private investeringer i finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra d)

b)  bidrager til Unionens politiske mål og hører ind under de områder, der kan støttes med finansierings- og investeringstransaktioner under det pågældende område i overensstemmelse med bilag II til denne forordning, ▌

ba)  ikke yder finansiel støtte til de udelukkede aktiviteter som defineret i punkt B i bilag V til denne forordning og

c)  er i overensstemmelse med investeringsretningslinjerne.

2.  Foruden projekter, der gennemføres inden for Unionen, kan InvestEU-fonden yde støtte til følgende projekter og operationer gennem finansierings- og investeringstransaktioner:

a)  ▌projekter mellem enheder, som er beliggende eller etableret i en eller flere medlemsstater, og strækker sig til et eller flere tredjelande, herunder tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater, lande, som er omfattet af den europæiske naboskabspolitiks anvendelsesområde, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller Den Europæiske Frihandelssammenslutning eller til et oversøisk land eller territorium som fastsat i bilag II til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, eller til et associeret tredjeland, uanset om der er en partner i disse tredjelande eller oversøiske lande eller territorier

b)  finansierings- og investeringstransaktioner i de i artikel 5 omhandlede lande, som har bidraget til et specifikt finansielt produkt.

3.  InvestEU-fonden kan støtte finansierings- og investeringstransaktioner, der tilvejebringer finansiering til modtagere, som er retlige enheder etableret i et af følgende lande:

a)  en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne

b)  et tredjeland eller et territorie, der er associeret til InvestEU-programmet i overensstemmelse med artikel 5

c)  et tredjeland som omhandlet i stk. 2, litra a), hvor det er relevant

d)  andre lande, hvor det er nødvendigt for at finansiere et projekt i et af de i litra a)-e) omhandlede lande eller territorier.

Artikel 12

Udvælgelse af andre gennemførelsespartnere end EIB-gruppen

1.  Kommissionen udvælger de andre gennemførelsespartnere end EIB-gruppen i overensstemmelse med artikel 154 i finansforordningen.

Gennemførelsespartnerne kan danne en gruppe. En gennemførelsespartner kan være medlem af en eller flere grupper.

Med hensyn til EU-segmentet skal de kvalificerede modparter have udtrykt interesse i forhold til den del af EU-garantien, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1c).▌

Med hensyn til medlemsstatssegmentet kan den berørte medlemsstat foreslå en eller flere ▌modparter som gennemførelsespartnere blandt dem, der har udtrykt interesse ▌. Den pågældende medlemsstat kan også foreslå EIB-gruppen som gennemførelsespartner og kan for egen regning indgå aftale med EIB-gruppen om at levere de tjenesteydelser, der er anført i artikel 9a.

Hvis den berørte medlemsstat ikke foreslår en gennemførelsespartner, foretager Kommissionen i overensstemmelse med dette stykkes andet afsnit en udvælgelse blandt de gennemførelsespartnere, der kan dække finansierings- og investeringstransaktioner i de pågældende geografiske områder.

2.  Ved udvælgelsen af gennemførelsespartnere sikrer Kommissionen, at porteføljen med finansielle produkter under InvestEU-fonden opfylder følgende målsætninger:

a)  at sikre størst mulig dækning af de i artikel 3 fastlagte mål

b)  at maksimere EU-garantiens indvirkning gennem egne midler fra gennemførelsespartneren

c)  hvor det er relevant, at maksimere de private investeringer

ca)  at fremme innovative finansielle og risikobegrænsende løsninger for at afhjælpe markedssvigt og suboptimale investeringsforhold

d)  at sikre geografisk spredning via gradvis tildeling af EU-garantien og muliggøre finansiering af mindre projekter

e)  at sikre tilstrækkelig risikospredning

3.  Ved udvælgelsen af gennemførelsespartnere tager Kommissionen desuden følgende i betragtning:

a)  eventuelle udgifter eller vederlag, som tilfalder Unionens budget

b)  gennemførelsespartnerens evne til omhyggeligt at opfylde betingelserne i finansforordningens artikel 155, stk. 2 og stk. 3 vedrørende skatteundgåelse, skattesvig, skatteunddragelse, hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme og ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner.

4.  Nationale erhvervsfremmende banker eller institutter kan udvælges som gennemførelsespartnere, forudsat at de opfylder betingelserne i denne artikel og i artikel 14, stk. 1, andet afsnit.

Artikel 13

Støtteberettigede former for finansiering

1.  EU-garantien kan ydes til risikodækning af følgende former for finansiering, der tilvejebringes af gennemførelsespartnerne:

a)  lån, garantier, kontragarantier, kapitalmarkedsinstrumenter, alle andre former for finansieringsinstrumenter eller kreditfaciliteter, herunder efterstillet gæld, eller indskud af egenkapital eller kvasiegenkapital, som tilvejebringes direkte eller indirekte gennem finansielle formidlere, fonde, investeringsplatforme eller andre finansieringsformidlere, som kanaliseres ud til slutbrugerne

b)  finansiering eller garantier fra en gennemførelsespartner til en anden finansiel institution, som sætter sidstnævnte i stand til at gennemføre de i litra a) omhandlede finansieringsaktiviteter.

For at blive omfattet af EU-garantien skal den finansiering, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra a) og b), tildeles, erhverves eller udstedes til de finansierings- eller investeringstransaktioner, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, forudsat at finansieringen fra gennemførelsespartneren er ydet i overensstemmelse med en finansieringsaftale eller en transaktion, som gennemførelsespartneren har undertegnet eller indgået efter undertegnelse af garantiaftalen mellem Kommissionen og gennemførelsespartneren, og som hverken er udløbet eller opsagt.

2.  Finansierings- og investeringstransaktioner, som foretages gennem fonde eller andre mellemliggende strukturer, støttes af EU-garantien i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsættes i investeringsretningslinjerne, selv om disse strukturer investerer en meget lille del af de samlede investeringer uden for Unionen og i de lande, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, eller i andre aktiver end dem, der kan komme i betragtning efter denne forordning.

Artikel 14

Garantiaftaler

1.  Kommissionen indgår en garantiaftale med hver enkelt gennemførelsespartner om ydelse af EU-garantien i overensstemmelse med betingelserne i denne forordning op til et beløb, der fastsættes af Kommissionen.

Hvis gennemførelsespartnerne danner en gruppe ▌, indgås der én enkelt garantiaftale mellem Kommissionen og hver garantipartner i gruppen eller med én gennemførelsespartner på vegne af hele gruppen.

2.  Garantiaftalen skal navnlig indeholde bestemmelser vedrørende:

a)  størrelsen af og vilkårene for det finansielle bidrag, som ydes af gennemførelsespartneren

b)  vilkårene for den finansiering eller de garantier, som gennemførelsespartneren stiller til rådighed for en anden retlig enhed, som deltager i gennemførelsen, når dette er tilfældet

c)  i overensstemmelse med artikel 16, nærmere regler om tilvejebringelse af EU-garantien, herunder dækning af porteføljer af bestemte typer instrumenter og de respektive begivenheder, der udløser mulige træk på EU-garantien

d)  det risikovederlag, der skal fordeles i forhold til Unionens og gennemførelsespartnerens respektive andel i risikoen, eller som justeret i behørigt begrundede tilfælde, jf. artikel 16, stk. 1

e)  betalingsbetingelserne

f)  forpligtelsen for gennemførelsespartneren til at acceptere Kommissionens og Investeringsudvalgets afgørelser vedrørende anvendelse af EU-garantien til en foreslået finansierings- eller investeringstransaktion, uden at dette berører gennemførelsespartnerens beslutninger vedrørende den foreslåede transaktion uden anvendelse af EU-garantien

g)  bestemmelser og procedurer for inddrivelse af fordringer, som gennemførelsespartneren skal varetage

h)  rapporterings- og overvågningsaktiviteter i forbindelse med finansierings- eller investeringstransaktioner under EU-garantien

i)  nøgleresultatindikatorer, navnlig for så vidt angår anvendelse af EU-garantien, opfyldelse af de mål og kriterier, der er fastsat i artikel 3, 7 og 11, samt mobiliseringen af privat kapital

j)  hvor det er relevant, bestemmelser og procedurer for blandingsoperationer

k)  andre relevante bestemmelser i overensstemmelse med betingelserne i artikel 155, stk. 2, og Afsnit X i finansforordningen

l)  eksistensen af passende mekanismer for private investorers potentielle bekymringer.

3.  En garantiaftale skal desuden fastslå, at vederlag fra finansierings- eller investeringstransaktioner, der er omfattet af denne forordning, og som tilfalder Unionen, skal stilles til rådighed efter fradrag af beløb trukket på EU-garantien.

4.  En garantiaftale skal også fastslå, at ethvert skyldigt beløb til gennemførelsespartneren i forbindelse med EU-garantien fradrages det samlede beløb for de vederlag, indtægter og tilbagebetalinger, som gennemførelsespartneren skylder Unionen i forbindelse med finansierings- og investeringstransaktioner, der er omfattet af denne forordning. Hvis dette beløb ikke er tilstrækkeligt til at dække det skyldige beløb til gennemførelsespartneren, jf. artikel 15, stk. 3, hentes det udestående beløb fra hensættelserne til EU-garantien.

5.  Hvis garantiaftalen er indgået inden for rammerne af medlemsstatssegmentet, kan den indeholde bestemmelser om, at repræsentanter for den berørte medlemsstat eller de berørte regioner skal deltage i overvågningen af gennemførelsen af garantiaftalen.

Artikel 15

Betingelser for anvendelse af EU-garantien

1.  EU-garantien stilles med forbehold af, at garantiaftalen med den relevante gennemførelsespartner er trådt i kraft.

2.  EU-garantien dækker udelukkende finansierings- og investeringstransaktioner, der opfylder betingelserne i denne forordning og i de relevante investeringsretningslinjer, og forudsat at Investeringsudvalget har fastslået, at de opfylder betingelserne for modtagelse af støtte fra EU-garantien. Gennemførelsespartnerne har ansvaret for at sikre, at finansierings- og investeringstransaktionerne er i overensstemmelse med denne forordning og med investeringsretningslinjerne.

3.  Kommissionen dækker ingen af gennemførelsespartnerens administrative omkostninger eller gebyrer i forbindelse med gennemførelsen af finansierings- og investeringstransaktioner under EU-garantien, medmindre arten af de politiske mål, som det finansielle produkt tager sigte på, og den økonomiske overkommelighed for de endelige modtagere eller den type finansiering, der ydes, sætter gennemførelsespartneren i stand til på behørig vis at begrunde over for Kommissionen, at der er behov for en undtagelse. Dækningen af disse omkostninger af EU-budgettet skal begrænses til et beløb, der er strengt nødvendigt for at gennemføre de relevante finansierings- og investeringstransaktioner, og skal kun ydes i det omfang, omkostningerne ikke er dækket af indtægter modtaget af gennemførelsespartnerne i forbindelse med de pågældende finansierings- og investeringstransaktioner. Ordningerne vedrørende gebyrer skal fastsættes i garantiaftalen og skal være i overensstemmelse med de vilkår, der er fastlagt i artikel 14, stk. 4, og med finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra g).

4.  Endvidere kan gennemførelsespartneren anvende EU-garantien til dækning af den relevante andel af eventuelle inddrivelsesomkostninger, medmindre de trækkes fra indtægter fra inddrivelse i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4.

Artikel 16

EU-garantiens dækning og vilkår

1.  Risikovederlag fordeles mellem Unionen og en gennemførelsespartner i forhold til deres respektive andel af den risiko, der knytter sig til en portefølje af finansierings- eller investeringstransaktioner eller, hvor det er relevant, individuelle transaktioner. Vederlaget for EU-garantien kan nedsættes i behørigt begrundede tilfælde som omhandlet i artikel 10, stk. 1, andet afsnit.

Gennemførelsespartneren skal have en passende eksponering for egen risiko for finansierings- eller investeringstransaktioner, som støttes af EU-garantien, medmindre de politiske mål, som tilsigtes med det finansielle produkt, der skal gennemføres, helt exceptionelt er af en sådan art, at gennemførelsespartneren ikke med rimelighed kan bidrage med en egen risikokapacitet.

2.  EU-garantien dækker:

a)  for så vidt angår de låneinstrumenter, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra a):

i)  hovedstolen og alle renter og beløb, som gennemførelsespartneren har krav på, men som den ikke har modtaget i overensstemmelse med vilkårene for finansieringstransaktionerne, indtil misligholdelsestidspunktet; for efterstillet gæld anses en udsættelse, nedsættelse eller tvungen udtræden for at være en misligholdelse

ii)  tab som følge af rekonstruktion

iii)  tab som følge af udsving i kurser på andre valutaer end euro på markeder, hvor der er begrænsede muligheder for langsigtet kurssikring

b)  for så vidt angår de egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra a), de investerede beløb og de hermed forbundne finansieringsomkostninger samt tab på grund af udsving i andre valutaer end euro

c)  for så vidt angår finansiering eller garantier fra en gennemførelsespartner til en anden retlig enhed som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra b), de anvendte beløb og de hermed forbundne finansieringsomkostninger.

3.  Når Unionen foretager en udbetaling til gennemførelsespartneren efter et træk på EU-garantien, overdrager gennemførelsespartneren alle relevante rettigheder vedrørende dens finansierings- eller investeringstransaktioner omfattet af EU-garantien til Unionen, for så vidt som de stadig findes.

Gennemførelsespartneren skal på Unionens vegne søge fordringer på de udbetalte beløb inddrevet og tilbagebetale inddrevne beløb til Unionen.

KAPITEL IV

LEDELSE OG FORVALTNING

Artikel 17

Det rådgivende udvalg

1.  Kommissionen og Styringsrådet bistås af et rådgivende udvalg ▌.

1a.  Det rådgivende udvalg bestræber sig på at sikre en ligelig kønsfordeling og omfatter:

a)  en repræsentant for hver gennemførelsespartner

b)  en repræsentant for hver medlemsstat

c)  en sagkyndig udpeget af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

d)  en sagkyndig udpeget af Regionsudvalget.

4.  Formandskabet for det rådgivende udvalg ▌varetages af en repræsentant for Kommissionen. Den repræsentant, der udnævnes af EIB-gruppen, er næstformand.

Det rådgivende udvalg mødes regelmæssigt og mindst to gange om året på anmodning af formanden. ▌

5.  Det rådgivende udvalg skal:

a)  ▌yde rådgivning til Kommissionen og Styringsrådet om udformningen af de finansielle produkter, der skal gennemføres under denne forordning

b)  rådgive Kommissionen og Styringsrådet om markedsudvikling, markedssvigt og suboptimale investeringsforhold og markedsforhold

c)  udveksle holdninger om markedsudvikling og bedste praksis

5a.  Der afholdes ligeledes mindst to gange om året møder mellem repræsentanter for medlemsstaterne i et særskilt format, som ledes af Kommissionen.

5b.  Det rådgivende udvalg og dets medlemsstatsformat kan udstede henstillinger om gennemførelsen af InvestEU-programmet og dets virkemåde, som skal behandles af Styringsrådet.

5c.  De udtømmende referater fra det rådgivende udvalgs møder offentliggøres, så snart de er godkendt af det rådgivende udvalg.

Kommissionen fastlægger det rådgivende udvalgs forretningsorden og leder dets sekretariat. Al relevant dokumentation og alle relevante oplysninger stilles til rådighed for det rådgivende udvalg, så det kan varetage sine opgaver.

5d.  De nationale erhvervsfremmende banker eller institutter, der er repræsenteret i det rådgivende udvalg, vælger blandt egne rækker repræsentanter for andre gennemførelsespartnere end EIB-gruppen i det i artikel 17a, stk. 1, nævnte Styringsråd. De nationale erhvervsfremmende banker eller institutter skal tilstræbe en ligelig repræsentation i Styringsrådet med hensyn til størrelse og geografisk placering. De valgte repræsentanter repræsenterer den fælles holdning hos alle gennemførelsespartnere, som ikke er EIB-gruppen.

Artikel 17a

Styringsrådet

1.  Der oprettes et Styringsråd for InvestEU-programmet. Det består af fire repræsentanter for Kommissionen, tre repræsentanter for EIB-gruppen og to repræsentanter for andre gennemførelsespartnere end EIB-gruppen og en sagkyndig, der udpeges som medlem uden stemmeret af Europa-Parlamentet. Denne sagkyndige må ikke søge eller modtage instrukser fra EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer, fra nogen medlemsstats regering eller fra noget andet offentligt eller privat organ og skal handle i fuld uafhængighed. Den sagkyndige skal udføre sine opgaver upartisk og i InvestEU-fondens interesse.

Medlemmerne udnævnes for en periode på fire år med mulighed for forlængelse én gang med undtagelse af repræsentanter for andre gennemførelsespartnere end EIB-gruppen, som udnævnes for en periode på to år.

2.  Styringsrådet vælger en formand blandt Kommissionens repræsentanter for en periode på fire år, der kan forlænges én gang. Formanden rapporterer hvert halve år til medlemsstaternes repræsentanter i det rådgivende udvalg om gennemførelsen af InvestEU-programmet og dets funktion.

De udtømmende referater fra Styringsrådets møder offentliggøres, så snart de er godkendt af Styringsrådet.

3.  Styringsrådet skal:

a)  fastlægge strategiske og operationelle retningslinjer for gennemførelsespartnerne, herunder vejledning om udformningen af finansielle produkter og om andre operationelle politikker og procedurer, der er nødvendige for InvestEU-fondens funktion

b)  vedtage den ramme for risikohåndteringsmetoder, som Kommissionen har udviklet i samarbejde med EIB-gruppen og de andre gennemførelsespartnere

c)  føre tilsyn med gennemførelsen af InvestEU-programmet

d)  høres under hensyntagen til alle medlemmernes synspunkter om den endelige liste over kandidater til Investeringsudvalget forud for udvælgelsen i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2

e)  vedtage forretningsordenen for sekretariatet for det i artikel 19, stk. 2, omhandlede Investeringsudvalg.

f)  vedtage de regler, der gælder for transaktionerne med investeringsplatforme.

4.  Styringsrådet skal anvende en konsensustilgang i sine drøftelser og derfor tage størst muligt hensyn til alle medlemmers holdninger. Hvis medlemmernes holdninger ikke kan forenes, træffer Styringsrådet sine afgørelser ved kvalificeret flertal af dets stemmeberettigede medlemmer, som udgør mindst syv stemmer.

Artikel 17b

Resultattavle

1.  Der oprettes en resultattavle med indikatorer ("resultattavlen") for at sikre en uafhængig, gennemsigtig og harmoniseret vurdering fra Investeringsudvalgets side af anmodninger om anvendelse af EU-garantien til en gennemførelsespartners foreslåede finansierings- eller investeringstransaktion.

2.  Gennemførelsespartnerne udfylder resultattavlen for deres foreslåede finansierings- og investeringstransaktioner.

3.  Resultattavlen skal navnlig dække følgende elementer:

a)  en beskrivelse af finansierings- og investeringstransaktionerne

b)  bidrag til EU's politikmålsætninger

c)  additionalitet, en beskrivelse af markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold og finansielle og tekniske bidrag fra gennemførelsespartneren

d)  investeringens indvirkning

e)  finansierings- og investeringstransaktionernes finansielle profil

f)  supplerende indikatorer.

4.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge yderligere elementer af resultattavlen, herunder detaljerede bestemmelser om den resultattavle, der skal anvendes af gennemførelsespartnerne.

Artikel 18

Kontrol af politik

3.  Kommissionen bekræfter, hvorvidt de finansierings- og investeringstransaktioner, der er foreslået af andre gennemførelsespartnere end EIB, er i overensstemmelse med Unionens lovgivning og politikker.

3a.  Hvad angår EIB-finansierings- og investeringstransaktioner inden for denne forordnings anvendelsesområde, dækkes sådanne transaktioner ikke af EU-garantien, hvis Kommissionen afgiver en negativ udtalelse inden for rammerne af proceduren i artikel 19 i protokol nr. 5.

Artikel 19

Investeringsudvalget

1.  Der nedsættes et fuldt ud uafhængigt Investeringsudvalg for InvestEU-fonden. Det skal:

a)  behandle forslag til finansierings- eller investeringstransaktioner, der indsendes af gennemførelsespartnerne med henblik på dækning af EU-garantien, og som med et positivt udfald har været underkastet en kontrol af overholdelsen af Unionens lovgivning og politikker foretaget af Kommissionen som omhandlet i artikel 18, stk. 3, eller har modtaget en positiv udtalelse inden for rammerne af proceduren i artikel 19 i protokol nr. 5

b)  kontrollere overensstemmelsen med denne forordning og de relevante investeringsretningslinjer

ba)  være særligt opmærksom på opfyldelse af kravet om additionalitet, jf. finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra b), og i bilag V til denne forordning og kravet om maksimering af private investeringer, jf. finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra d) og

c)  undersøge, om de finansierings- eller investeringstransaktioner, der vil modtage støtte over EU-garantien, opfylder alle de relevante betingelser.

2.  Investeringsudvalget samles i fire forskellige sammensætninger svarende til de i artikel 7, stk. 1, omhandlede politikområder.

Hver sammensætning af Investeringsudvalget består af seks aflønnede eksterne sagkyndige. De sagkyndige udvælges i overensstemmelse med finansforordningens artikel 237 og udpeges af Kommissionen efter anbefaling fra Styringsrådet for en periode på op til fire år, der kan forlænges én gang. De aflønnes af Unionen. Kommissionen kan efter anbefaling fra Styringsrådet beslutte at forny mandatet for et siddende medlem af Investeringsudvalget uden at skulle følge proceduren i dette stykke.

De sagkyndige skal besidde omfattende relevant markedserfaring med projektkonfiguration og -finansiering eller finansiering af SMV'er eller større selskaber.

Investeringsudvalgets sammensætning sikrer et bredt kenskab til de sektorer, der er omfattet af de i artikel 7, stk. 1, omhandlede politikområder, og de geografiske markeder i Unionen, samt at der er balance mellem kønnene som helhed.

Fire medlemmer er faste medlemmer af alle fire sammensætninger af Investeringsudvalget. Derudover skal de fire sammensætninger hver have to sagkyndige, der har erfaring med investering i de sektorer, der er omfattet af det pågældende politikområde. Mindst ét af de faste medlemmer skal besidde særlig ekspertise inden for bæredygtige investeringer. Styringsrådet udpeger medlemmerne af Investeringsudvalget til den eller de relevante sammensætninger. Investeringsudvalget udnævner en formand blandt de faste medlemmer.

3.  Når Investeringsudvalgets medlemmer deltager i udvalgets aktiviteter, skal de udføre deres opgaver upartisk og udelukkende i InvestEU-fondens interesse. De må hverken søge eller modtage instrukser fra gennemførelsespartnerne, Unionens institutioner, medlemsstaterne eller noget andet offentligt eller privat organ.

CV'er og erklæringer om økonomiske interesser for hvert enkelt medlem af Investeringsudvalget skal offentliggøres og opdateres løbende. Medlemmerne af Investeringsudvalget meddeler straks Kommissionen og Styringsrådet alle oplysninger, der er nødvendige for løbende at kontrollere, at der ikke er interessekonflikter.

Styringsrådet kan anbefale Kommissionen at afsætte et medlem fra vedkommendes funktioner, hvis han/hun ikke opfylder betingelserne i dette stykke eller af andre behørigt begrundede årsager.

4.  Når Investeringsudvalget handler i overensstemmelse med denne artikel, bistås det af et sekretariat. Sekretariatet er uafhængigt og ansvarligt over for formanden for Investeringsudvalget. Sekretariatet er administrativt placeret i Kommissionen. Sekretariatets forretningsorden sikrer, at udvekslingen af oplysninger og dokumenter mellem gennemførelsespartnerne og de respektive forvaltningsorganer behandles fortroligt. EIB-Gruppen kan forelægge sine forslag til finansierings- og investeringstransaktioner for Investeringsudvalget og meddele dem til sekretariatet.

Den dokumentation, der stilles til rådighed af gennemførelsespartnerne, skal omfatte en standardformular, den i artikel 17b omhandlede resultattavle og alle andre dokumenter, som Investeringsudvalget anser for relevante, navnlig en beskrivelse af karakteren af markedssvigtet eller den suboptimale investeringssituation, og hvordan dette kan afhjælpes gennem finansierings- eller investeringstransaktionen samt en grundig vurdering, der påviser additionaliteten af finansierings- eller investeringstransaktionen. Sekretariatet kontrollerer, at dokumentationen fra de andre gennemførelsespartnere end EIB-Gruppen er fuldstændig. Investeringsudvalget kan indhente præciserende oplysninger om et forslag til en investerings- eller finansieringstransaktion fra den pågældende gennemførelsespartner, herunder gennem direkte tilstedeværelse under drøftelsen af den ovennævnte transaktion. Projektvurderinger foretaget af en gennemførelsespartner er aldrig bindende for Investeringsudvalget for så vidt angår en finansierings- eller investeringstransaktion, der tildeles dækning fra EU-garantien.

I forbindelse med sin vurdering og kontrol af forslag anvender Investeringsudvalget en resultattavle med indikatorer, jf. artikel 17b.

5.  Investeringsudvalgets konklusioner vedtages ved simpelt flertal blandt samtlige medlemmer, forudsat at et sådant simpelt flertal omfatter mindst en af de ikke-permanente sagkyndige for det politikområde, inden for hvilket forslaget er stillet. Hvis der er stemmelighed, har formanden for Investeringsudvalget den afgørende stemme.

Investeringsudvalgets konklusioner om godkendelse af anvendelse af EU-garantien til støtte for en finansierings- eller investeringstransaktion skal være offentligt tilgængelige og skal indeholde en begrundelse for godkendelsen og oplysninger om transaktionen, navnlig en beskrivelse af denne, projektpromotorernes eller de finansielle formidleres identitet og målene for transaktionen. Konklusionerne skal også henvise til den samlede vurdering, der bygger på resultattavlen.

Resultattavlen skal være offentligt tilgængelig efter undertegnelsen af en finansierings- eller investeringstransaktion eller et eventuelt delprojekt.

Offentliggørelsen omhandlet i andet og tredje afsnit må ikke indeholde kommercielt følsomme oplysninger eller personoplysninger, der ikke må videregives i henhold til Unionens regler om databeskyttelse. Kommercielt følsomme dele af Investeringsudvalgets konklusioner fremsendes af Kommissionen til Europa-Parlamentet og til Rådet på anmodning og under overholdelse af strenge krav om fortrolighed.

To gange om året forelægger Investeringsudvalget ▌Europa-Parlamentet og Rådet en liste over alle konklusionerne samt de offentliggjorte resultattavler, der vedrører disse. Denne forelæggelse skal omfatte afgørelser om at afvise anvendelsen af EU-garantien og være underlagt strenge fortrolighedskrav.

Investeringsudvalgets konklusioner stilles rettidigt til rådighed for den pågældende gennemførelsespartner.

Alle oplysninger vedrørende forslag til finansierings- og investeringstransaktioner, der stilles til rådighed for Investeringsudvalget, og Investeringsudvalgets konklusioner herom, registreres i et centralt register af Investeringsudvalgets sekretariat.

6.  Hvis Investeringsudvalget anmodes om godkendelse af anvendelsen af EU-garantien i forbindelse med en finansierings- eller investeringstransaktion, som består i en facilitet, et program eller en struktur med underliggende delprojekter, skal godkendelsen omfatte de underliggende delprojekter, medmindre Investeringsudvalget beslutter at bevare retten til at godkende dem separat. Hvis godkendelsen vedrører delprojekter af en størrelse på under 3 000 000 EUR, bevarer Investeringsudvalget ikke denne ret.

6a.  Investeringsudvalget kan, når det skønner det nødvendigt, forelægge Kommissionen eventuelle transaktionsmæssige problemer i forbindelse med anvendelsen eller fortolkningen af investeringsretningslinjerne.

KAPITEL V

InvestEU-rådgivningsplatformen

Artikel 20

InvestEU-rådgivningsplatformen

1.  InvestEU-rådgivningsplatformen yder rådgivningsbistand til identificering, forberedelse, udvikling, strukturering, udbud og gennemførelse af investeringsprojekter eller til at forbedre promotorers og finansielle formidleres muligheder for at gennemføre finansierings- og investeringstransaktioner. Bistanden kan ydes på ethvert stadie af et projekts livscyklus eller af finansieringen til en støttemodtagende enhed, afhængigt af omstændighederne.

Kommissionen indgår rådgivningsaftaler med EIB-Gruppen og andre potentielle rådgivningspartnere og giver dem til opgave at yde rådgivningsbistand som omhandlet i det foregående afsnit samt de tjenester, der er omhandlet i stk. 2. Kommissionen skal også kunne gennemføre rådgivende initiativer, herunder gennem indgåelse af kontrakter med eksterne tjenesteydere. Kommissionen opretter en fælles indgangsportal til InvestEU-rådgivningsplatformen og fordeler anmodninger om rådgivningsbistand til det relevante rådgivningsinitiativ. Kommissionen, EIB-Gruppen og de øvrige rådgivningspartnere bør arbejde tæt sammen med henblik på at sikre effektivitet, synergier og effektiv geografisk dækning af støtte i hele Unionen under behørig hensyntagen til eksisterende strukturer og arbejder.

Rådgivningsinitiativer vil være tilgængelige inden for hvert politikområde, jf. artikel 7, stk. 1, og dække ▌sektorer inden for disse områder. Der vil også kunne tages rådgivningsinitiativer under en tværsektoriel komponent.

2.  InvestEU-rådgivningsplatformen vil navnlig tilbyde følgende tjenester:

a)  at være et centralt kontaktpunkt, som Kommissionen forvalter og er vært for, til ydelse af projektudviklingsbistand under InvestEU-rådgivningsplatformen til myndigheder og projektpromotorer ▌;

aa)  at udsende al tilgængelig supplerende information om investeringsretningslinjer og fortolkning af disse retningslinjer, herunder oplysninger om anvendelse eller fortolkning af de investeringsretningslinjer, som Kommissionen udsteder, til myndigheder og projektpromotorer

b)  at bistå projektpromotorer, hvor det er hensigtsmæssigt, med at udvikle deres projekter, så de opfylder de målsætninger og støtteberettigelseskriterier, der er fastsat i artikel 3, 7 og 11, og lette udviklingen af bundter af små projekter, herunder gennem investeringsplatforme som omhandlet i litra e); en sådan bistand foregriber imidlertid ikke Investeringsudvalgets konklusion om EU-garantiens dækning af sådanne projekter

c)  at støtte tiltag og udnytte den lokale viden til at fremme anvendelsen af støtten under InvestEU-fonden i hele Unionen og aktivt bidrage, hvor det er muligt, til målet om sektormæssig og geografisk spredning af InvestEU-fonden ved at hjælpe gennemførelsespartnere med at iværksætte og udvikle potentielle finansierings- og investeringstransaktioner

d)  at facilitere oprettelsen af samarbejdsplatforme for peer-to-peer-udveksling og deling af data, viden og bedste praksis til støtte for udviklingen af en projektpipeline og af diverse sektorer

e)  at yde proaktiv rådgivningsbistand vedrørende oprettelsen af investeringsplatforme, herunder grænseoverskridende og makroregionale investeringsplatforme samt investeringsplatforme, som sammenkobler små og mellemstore projekter i en eller flere medlemsstater efter tema eller region

ea)   at støtte brugen af blanding med tilskud eller finansielle instrumenter som finansieres gennem EU-budgettet eller andre kilder for at styrke synergierne og komplementariteten mellem EU-instrumenterne og optimere InvestEU-programmets indflydelse og effekt

f)  at støtte tiltag til kapacitetsopbygning med henblik på at udvikle organisatoriske kapaciteter, færdigheder og processer og hjælpe med hurtigere at gøre organisationer investeringsmodne, så projektpromotorer og myndigheder kan oprette projektpipelines for investeringer, udvikle finansieringsmekanismer og investeringsplatforme og forvalte projekter, og så finansielle formidlere kan gennemføre finansierings- og investeringstransaktioner til gavn for enheder, der har vanskeligt ved at få adgang til finansiering, bl.a. gennem støtte til udvikling af risikovurderingskapacitet eller sektorspecifik viden.

fa)  at yde rådgivningsstøtte til nystartede virksomheder, især når de søger at beskytte deres forsknings- og innovationsinvesteringer ved at erhverve rettigheder til immateriel ejendom, f.eks. patenter.

3.  InvestEU-rådgivningsplatformen er tilgængelig for private og offentlige projektpromotorer, herunder SMV’er og nystartede virksomheder, for offentlige myndigheder og for nationale erhvervsfremmende banker samt for finansielle og andre formidlere.

4.  Kommissionen indgår en rådgivningsaftale med de enkelte rådgivende partnere om gennemførelsen af et eller flere rådgivningsinitiativer. Der kan opkræves gebyr for ydelsen af de i stk. 2 omhandlede tjenester til at dække en del af omkostningerne ved at yde disse tjenester, med undtagelse af de tjenester, der ydes til offentlige projektpromotorer og ikke-udbyttegivende institutioner, som er gratis, hvor dette er berettiget. Gebyrer, der opkræves fra SMV'er for ydelsen af de i stk. 2 omhandlede tjenester, må højst udgøre en tredjedel af omkostningerne ved at yde disse tjenester.

5.  For at opfylde de mål, der er omhandlet i stk. 1, og for at facilitere ydelsen af rådgivningsbistanden vil InvestEU-rådgivningsplatformen bygge på Kommissionens, EIB-gruppens og de andre rådgivningspartneres ekspertise.

5a.  Hvert rådgivningsinitiativ oprettes på grundlag af en mekanisme for omkostningsdeling mellem Kommissionen og rådgivningspartneren, medmindre Kommissionen i behørigt begrundede tilfælde, hvor de særlige forhold ved rådgivningsinitiativet gør det påkrævet, og idet der sikres en sammenhængende og retfærdig behandling mellem rådgivende partnere, accepterer at dække alle de omkostninger, der er forbundet med rådgivningsinitiativet.

6.  InvestEU-rådgivningsplatformen vil have en lokal tilstedeværelse, hvor det er nødvendigt. Den etableres navnlig i medlemsstater eller regioner, der har vanskeligheder med at udvikle projekter under InvestEU-fonden. InvestEU-rådgivningsplatformen vil bistå med overførsel af viden til regionalt og lokalt plan med henblik på opbygning af regional og lokal kapacitet og ekspertise i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede bistand, herunder bistand til gennemførelse og imødekommelse af små projekter.

6a.  For at yde den rådgivningsbistand, der er omhandlet i stk. 1, og for at lette ydelsen af denne rådgivningsbistand på lokalt plan samarbejder InvestEU-rådgivningsplatformen, hvor det er muligt, med nationale erhvervsfremmende banker eller institutter og drager nytte af deres ekspertise. Samarbejdsaftaler med nationale erhvervsfremmende banker eller institutter indgås i givet fald under InvestEU-rådgivningsplatformen med mindst en national erhvervsfremmende bank eller et nationalt erhvervsfremmende institut pr. medlemsstat.

7.  Gennemførelsespartnerne foreslår, hvis det er relevant, projektpromotorer, der ansøger om finansiering, herunder navnlig til små projekter, at anmode InvestEU-rådgivningsplatformen om bistand med henblik på, hvor det er hensigtsmæssigt, at fremme forberedelsen af deres projekter og for at muliggøre en vurdering af muligheden for at bundte projekter.

Gennemførelsespartnerne og rådgivningspartnerne underretter ligeledes projektpromotorer, hvor det er relevant, om muligheden for at opføre deres projekter på den i artikel 21 omhandlede InvestEU-portal.

KAPITEL VI

Artikel 21

InvestEU-portalen

1.  Kommissionen opretter InvestEU-portalen. Den skal være en lettilgængelig og brugervenlig projektdatabase, der tilvejebringer relevante oplysninger om hvert enkelt projekt.

2.  InvestEU-portalen skal fungere som en kanal for projektpromotorer, der søger finansiering til deres projekter, til at synliggøre disse projekter og således give oplysninger om disse til investorer. Optagelse af projekter på InvestEU-portalen berører ikke beslutningerne om de endelige projekter, der udvælges til at modtage støtte i henhold til denne forordning, i henhold til ethvert andet EU-instrument eller instrument til offentlig finansiering.

3.  Kun projekter, der er forenelige med EU's lovgivning og politikker, kan optages på portalen.

4.  Projekter, der opfylder betingelserne i stk. 3, formidles videre af Kommissionen til de relevante gennemførelsespartnere, og alt efter hvad der er relevant, hvis der foreligger et rådgivningsinitiativ, til InvestEU-rådgivningsplatformen.

5.  Gennemførelsespartnerne skal se nærmere på projekter, der vedrører deres geografiske og operationelle område.

KAPITEL VII

ANSVARLIGGØRELSE, OVERVÅGNING OG RAPPORTERING, EVALUERING OG KONTROL

Artikel 21a

Ansvarliggørelse

1.  På Europa-Parlamentets eller Rådets anmodning aflægger Styringsrådets formand rapport om InvestEU-fondens resultater til den anmodende institution, herunder ved at deltage i en høring i Europa-Parlamentet.

2.  Styringsrådets formand besvarer under alle omstændigheder mundtligt eller skriftligt de spørgsmål, som Europa-Parlamentet eller Rådet stiller InvestEU-fonden, senest fem uger efter datoen for modtagelsen af et spørgsmål.

Artikel 22

Overvågning og rapportering

1.  Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende InvestEU-programmets udvikling hen imod opfyldelsen af de generelle og specifikke mål, jf. artikel 3, findes i bilag III til denne forordning.

2.  For at sikre en effektiv vurdering af InvestEU-programmets udvikling hen imod opfyldelsen af målene tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at ændre bilag III til denne forordning for om nødvendigt at gennemgå eller supplere indikatorerne, og med henblik på gennemgå og supplere denne forordning med bestemmelserne vedrørende oprettelsen af en overvågnings- og evalueringsramme.

3.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt, og gøre det muligt at foretage en passende risiko- og garantiporteføljeovervågning. Til dette formål pålægges gennemførelsespartnerne, rådgivningspartnerne og andre modtagere af EU-midler, alt efter omstændighederne, forholdsmæssige rapporteringskrav.

4.  Kommissionen foretager rapportering om gennemførelsen af InvestEU-programmet i overensstemmelse med artikel 241 og 250 i finansforordningen. I henhold til finansforordningens artikel 41, stk. 5, skal årsrapporten indeholde oplysninger om, i hvor høj grad programmet er blevet gennemført set i forhold til dets mål og resultatindikatorer. Med henblik herpå skal og gennemførelsespartnerne årligt fremlægge de oplysninger, der er nødvendige for, at Kommissionen kan opfylde sine rapporteringsforpligtelser, herunder oplysninger om garantiens funktion.

5.  Hver gennemførelsespartner skal endvidere hver sjette måned fremlægge en rapport for Kommissionen om de finansierings- og investeringstransaktioner, der er omfattet af denne forordning, opdelt på EU-segmentet og medlemsstatssegmentet ▌, alt efter omstændighederne. Gennemførelsespartneren fremsender også oplysninger om medlemsstatssegmentet til den medlemsstat, hvis segment det gennemfører. Rapporten skal indeholde en vurdering af overholdelsen af betingelserne for anvendelse af EU-garantien og overholdelsen af de nøgleresultatindikatorer, der er fastlagt i bilag III til denne forordning. Rapporten skal endvidere indeholde operationelle, statistiske, finansielle og regnskabsmæssige data og en vurdering af forventede pengestrømme for hver finansierings- og investeringstransaktion fordelt på segment-, politikområde- og InvestEU-fondsniveau. En gang om året skal rapporten fra EIB-Gruppen og i givet fald fra andre gennemførelsespartnere også indeholde oplysninger om hindringer for investeringer i forbindelse med finansierings- og investeringstransaktioner, der er omfattet af denne forordning. Rapporterne skal indeholde de oplysninger, som gennemførelsespartnerne skal fremlægge i henhold til finansforordningens artikel 155, stk. 1, litra a).

Artikel 23

Evaluering

1.  Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2.  [Senest den 30. september 2024] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en uafhængig midtvejsevaluering af InvestEU-programmet, og særligt af anvendelsen af EU-garantien, om funktionen af de bestemmelser, der er fastlagt i artikel 9a, stk. 1, litra b) og c), om tildeling af den EU-garanti, der er fastlagt i artikel 10, stk. 1b og 1c, om gennemførelsen af InvestEU-rådgivningsplatformen, om de budgetbevillinger, der er fastlagt i artikel 9a, stk. 1, litra d), nr. i), og om artikel 7. Evalueringen skal navnlig vise, hvordan inddragelsen af gennemførelsespartnerne og rådgivningspartnerne har bidraget til opfyldelsen af InvestEU-programmets mål samt EU's politiske mål, navnlig med hensyn til merværdien og den geografiske og sektormæssige balance i de støttede finansierings- og investeringstransaktioner. Evalueringen skal også vurdere anvendelsen af bæredygtighedsvurderingen og det fokus på SMV'er, der er nået under SMV-vinduet.

3.  Ved afslutningen af InvestEU-programmets gennemførelse og senest fire år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en uafhængig endelig evaluering af InvestEU-programmet, og særligt af anvendelsen af EU-garantien.

4.  Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

5.  Gennemførelsespartnerne og rådgivningspartnerne bidrager hertil og forsyner Kommissionen med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage de i stk. 1 og 2 nævnte evalueringer.

6.  I overensstemmelse med [finansforordningens] [artikel 211, stk. 1,] skal Kommissionen hvert tredje år i den i [artikel 250] i [finansforordningen] nævnte årsrapport medtage en gennemgang af hensigtsmæssigheden af tilførselssatsen, jf. artikel 4, stk. 1, i nærværende forordning, i forhold til risikoprofilen af de finansierings- og investeringstransaktioner, der er dækket af EU-garantien. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på, på basis af denne gennemgang, at tilpasse tilførselssatsen, jf. artikel 4, stk. 1, i denne forordning, med op til 15 %.

Artikel 24

Revision

Revision af anvendelsen af EU-finansiering, der udføres af personer eller enheder, herunder andre end dem, som er pålagt denne opgave af EU's institutioner eller organer, udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. finansforordningens artikel 127.

Artikel 25

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i InvestEU-programmet på grundlag af en afgørelse i henhold til en international aftale eller et andet retligt instrument, giver tredjelandet de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og til Den Europæiske Revisionsret med henblik på fuld udøvelse af deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Artikel 26

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser. Der udarbejdes delegerede retsakter vedrørende de aktiviteter, der gennemføres af eller involverer EIB-Gruppen og gennemførelsespartnere, efter samråd med EIB-Gruppen og potentielle gennemførelsespartnere.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 6, artikel 17b, artikel 22, stk. 2, og artikel 23, stk. 6, tillægges Kommissionen i en periode på fem år fra [denne forordnings ikrafttrædelse]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af denne femårsperiode. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.  Den i artikel 7, stk. 6, artikel 17b, artikel 22, stk. 2, og artikel 23, stk. 6, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 6, artikel 17b, artikel 22, stk. 2, og artikel 23, stk. 6, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

KAPITEL VIII

Gennemsigtighed og synlighed

Artikel 27

Information, kommunikation og offentliggørelse

1.  Gennemførelsespartnerne og rådgivningspartnerne anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

1a.   Gennemførelsespartnerne og rådgivningspartnerne underretter eller pålægger de finansielle formidlere at underrette de endelige modtagere, herunder SMV'er, om InvestEU-støtten ved at gøre disse oplysninger klart synlige, navnlig for så vidt angår SMV'er, i den relevante aftale om InvestEU-støtte, og dermed øge offentlighedens bevidsthed om denne støtte og forbedre synligheden heraf.

2.  Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende InvestEU-programmet, dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til InvestEU-programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 3.

KAPITEL IX

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 28

Overgangsbestemmelser

1.  Indtægter, tilbagebetalinger og inddrivelser i forbindelse med finansielle instrumenter, der er oprettet ved de programmer, der henvises til i bilag IV til denne forordning, kan anvendes til hensættelse til EU-garantien under denne forordning.

2.  Indtægter, tilbagebetalinger og inddrivelser i forbindelse med den EU-garanti, der blev oprettet med forordning (EU) 2015/1017, kan anvendes til hensættelser til EU-garantien under nærværende forordning, medmindre de anvendes til de formål, der er omhandlet i artikel 4, 9 og 12 i forordning (EU) 2015/1017.

Artikel 29

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle medlemsstater.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

For Europa-Parlamentet For Rådet

Formanden Formanden

BILAG I

Beløb fordelt på specifikke mål

Den i artikel 4, stk. 2, omhandlede vejledende fordeling på finansierings- og investeringstransaktioner er som følger:

a)  ▌ 11 500 000 000 EUR til opfyldelse af de i artikel 3, stk. 2, litra a), omhandlede mål b) ▌EUR 11 250 000 000 til opfyldelse af de i artikel 3, stk. 2, litra b), omhandlede mål c) ▌EUR 12 500 000 000 til opfyldelse af de i artikel 3, stk. 2, litra c) omhandlede mål d) ▌EUR 5 567 500 000 til opfyldelse af de i artikel 3, stk. 2, litra d) omhandlede mål.

BILAG II

Områder, der kan komme i betragtning til finansierings- og investeringstransaktioner

Finansierings- og investeringstransaktionerne kan høre ind under et eller flere af følgende områder:

1.  Udvikling af energisektoren i overensstemmelse med prioriteringerne for energiunionen, herunder energiforsyningssikkerhed, overgangen til ren energi samt forpligtelserne i henhold til Agenda 2030 og Parisaftalen, navnlig via:

a)  udvidelse af produktionen, forsyningen og anvendelsen af ren og bæredygtig vedvarende energi og andre nulemissions- og lavemissionsenergikilder og -løsninger, der er sikre og bæredygtige

b)  energieffektivitet og energibesparelser (med fokus på at mindske energiefterspørgslen gennem styring af efterspørgsel og bygningsrenovering)

c)  udvikling og modernisering af infrastrukturer til bæredygtig energi, navnlig, men ikke begrænset til, transmissions- og distributionsplan, lagringsteknologi, sammenkobling af elektricitet mellem medlemsstaterne, intelligente net,

ca)  udvikling af innovative nul- og lavemissionsvarmeforsyningssystemer og kombineret produktion af elektricitet og varme

d)  produktion og forsyning af bæredygtige syntetiske brændstoffer fra vedvarende/kulstofneutrale kilder og andre sikre og bæredygtige nul- og lavemissionskilder, biobrændstoffer, biomasse og alternative brændstoffer, herunder for alle transportformer i overensstemmelse med målene i direktiv 2018/2001

e)  infrastruktur til opsamling af CO2 og til lagring af CO2 i industrielle processer, bioenergianlæg og produktionsanlæg i forbindelse med energiomstillingen.

2.  Udvikling af bæredygtige og sikre transportinfrastrukturer og mobilitetsløsninger og udstyr samt innovative teknologier i overensstemmelse med Unionens prioriteringer på transportområdet og forpligtelserne i henhold til Parisaftalen, navnlig via:

a)  projekter til støtte for udviklingen af TEN-T-infrastruktur, herunder vedligeholdelse og sikkerhed af infrastruktur og dens urbane knudepunkter, sø- og indlandshavne, lufthavne, multimodale terminaler og deres forbindelse til hovednettene samt de telematikapplikationer, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 1315/2013

aa)  TEN-T-infrastrukturprojekter, der tager sigte på anvendelse af mindst to forskellige transportformer, navnlig multimodale godsterminaler og passagerknudepunkter

b)  intelligente og bæredygtige projekter vedrørende bymobilitet, herunder mobilitetsløsninger for indre vandveje og af innovativ karakter (rettet mod lavemissionstransportformer i byer, ikke-forskelsbehandlende tilgængelighed, mindsket luft- og støjforurening, energiforbrug, netværker med intelligente byer, vedligeholdelse eller forhøjet sikkerhed og reduktion af antallet af ulykker, herunder for cyklister og fodgængere)

c)  støtte til fornyelse eller opgradering af mobile transportaktiver med henblik på udbredelsen af lavemissions- og nulemissionsmobilitetsløsninger, herunder brug af alternative brændstoffer i køretøjer inden for alle transportformer

d)  jernbaneinfrastruktur, andre jernbaneprojekter, infrastruktur til indre vandveje, massetransitprojekter og søhavne samt motorveje til søs

e)  infrastruktur til alternative brændstoffer for alle transportformer, herunder opladningsinfrastruktur.

ea)  andre intelligente og bæredygtige mobilitetsprojekter, der er målrettet

i)  trafiksikkerhed

ii)  tilgængelighed

iii)  reduktion af emissioner

iv)  udvikling og udbredelse af nye transportteknologier og -tjenester, såsom i forbindelse med forbundne og autonome transportformer eller integrerede billetsystemer

eb)  projekter i relation til vedligeholdelse eller opgradering af eksisterende transportinfrastruktur, herunder motorveje i TEN-T, hvor det er nødvendigt at opgradere, opretholde eller forbedre trafiksikkerheden, udvikle ITS-tjenester eller garantere infrastrukturintegritet og -standarder, sikre parkeringsområder og -anlæg samt genopladnings- og påfyldningsstationer for alternative brændstoffer

3.  Miljø og ressourcer, navnlig via:

a)  vand, herunder drikkevandsforsyning og sanitet, og neteffektivitet, reduktion af udsivning, infrastruktur til opsamling og behandling af spildevand, kystinfrastruktur og anden vandrelateret grøn infrastruktur

b)  infrastruktur til affaldshåndtering

c)  projekter og foretagender inden for forvaltning af miljøressourcer og bæredygtige teknologier

d)  udvidelse og genopretning af økosystemer og hermed forbundne tjenester, herunder gennem styrkelse af natur og biodiversitet ved hjælp af grønne og blå infrastrukturprojekter

e)  bæredygtig udvikling af by-, land- og kystområder

f)  bekæmpelse af klimaændringer, herunder risikoreduktion af naturkatastrofer, klimatilpasning og klimaafbødning, herunder risikoreduktion af naturkatastrofer

g)  projekter og foretagender, der gennemfører den cirkulære økonomi ved at integrere aspekter vedrørende ressourceeffektivitet i produktionen og produkternes livcyklus, herunder bæredygtig forsyning med primære og sekundære råstoffer

h)  dekarbonisering og betydelig reduktion af udledningerne i de energiintensive industrier, herunder ▌demonstrationsprojekter inden for innovative lavemissionsteknologier og udbredelsen heraf

ha)  dekarbonisering af energiproduktionen og distributionskæden ved at udfase anvendelsen af kul og olie;

hb)  projekter til fremme af bæredygtig kulturarv.

4.  Udvikling af infrastruktur til digitale forbindelser, navnlig via projekter til støtte for udbredelsen af digitale netværk med meget høj kapacitet, 5G-konnektivitet og forbedring af digital konnektivitet og adgang, navnlig i landdistrikter og udkantsområder.

5.  Forskning, udvikling og innovation, navnlig via:

a)  forsknings-, herunder forskningsinfrastruktur og støtte til forskningsverdenen, og innovationsprojekter, som bidrager til målene under Horisont Europa

b)  virksomhedsprojekter, herunder erhvervsuddannelse og fremme af oprettelsen af klynger og virksomhedsnetværk

c)  demonstrationsprojekter og -programmer samt anvendelse af infrastrukturer, teknologier og processer i forbindelse hermed

d)  samarbejdsprojekter inden for forskning og innovation mellem forskningsverdenen, forsknings- og innovationsorganisationer og industrien, offentlig-private partnerskaber og civilsamfundsorganisationer

e)  overførsel af viden og teknologi

ea)  forskning inden for centrale støtteteknologier og deres industrielle applikationer, herunder nye og avancerede materialer;

f)  nye effektive og tilgængelige sundhedsprodukter, herunder lægemidler, medicinsk udstyr, lægemidler til diagnosticering og avanceret terapi, nye antimikrobielle midler og innovative udviklingsprocesser, hvor anvendelsen af dyreforsøg undgås.

6.  Udvikling, ▌udbredelse og opskalering af digitale teknologier og tjenester, især dem der bidrager til at nå målene for programmet for et digitalt Europa, navnlig via:

a)  kunstig intelligens

aa)  kvanteteknologi

b)  cybersikkerheds- og netværksbeskyttelsesinfrastrukturer

c)  tingenes internet

d)  blockchain og anden distributed ledger-teknologi

e)  højtudviklede digitale færdigheder

ea)  robotteknologi og automatisering

eb)  fotonik

f)  andre højtudviklede digitale teknologier og tjenester, som bidrager til digitaliseringen af Unionens industri, og integration af digitale teknologier, tjenester og færdigheder i Unionens transportsektor

7.  Finansiel støtte til enheder med op til 499 ansatte, med særligt fokus på SMV'er og små midcapselskaber, navnlig via:

a)  tilvejebringelse af driftskapital og investering

b)  tilvejebringelse af risikovillig finansiering fra iværksætterfasen til ekspansionsfasen for at sikre en teknologisk førerposition inden for innovative og bæredygtige sektorer, herunder en forbedring af deres digitaliserings- og innovationsevne, og for at sikre deres globale konkurrenceevne

ba)  tilvejebringelse af finansiering til erhvervelse af en virksomhed eller ansattes deltagelse i en virksomhed.

8.  kulturelle og kreative sektorer, kulturarv, medier, den audiovisuelle sektor, ▌journalistik og presse, navnlig gennem, men ikke begrænset til, udvikling af nye teknologier, anvendelse af digitale teknologier og teknologisk forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder.

9.  Turisme.

9a.  genopretning af industriområder (herunder forurenede industrigrunde) og genoprettelse med henblik på bæredygtig udnyttelse.

10.  Bæredygtigt landbrug, skovbrug, fiskeri, akvakultur og andre elementer i den bredere bæredygtige bioøkonomi.

11.  Sociale investeringer, herunder til støtte for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig via:

a)  mikrofinansiering, etisk finansiering, finansiering af sociale virksomheder og den sociale økonomi

b)  efterspørgsel og udbud af færdigheder

c)  færdigheder, uddannelse og relaterede tjenester, herunder for voksne;

d)  social infrastruktur, navnlig:

i)  inklusiv almen og faglig uddannelse, herunder førskoleundervisning og børnepasning, og dertil hørende uddannelsesinfrastruktur og —faciliteter, alternativ børnepasning, studenterboliger og digitalt udstyr, som er tilgængeligt for alle

ii)  socialt boligbyggeri

iii)  sundheds- og langtidspleje, herunder klinikker, hospitaler, primær pleje, hjemmepleje og pleje i nærmiljøet

e)  social innovation, herunder innovative sociale løsninger og ordninger til fremme af tiltag med social gennemslagskraft og indvirkning på områderne under dette punkt

f)  kulturaktiviteter med et socialt formål;

fa)  foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem kønnene

g)  integration af sårbare personer, herunder tredjelandsstatsborgere

h)  innovative sundhedsløsninger, herunder e-sundhed, sundhedstjenester og nye modeller for sundhedspleje

i)  inklusion af og bedre tilgængelighed for personer med handicap.

12.  Udvikling af forsvarsindustrien for derved at bidrage til Unionens strategiske uafhængighed, navnlig via støtte til:

a)  Unionens forsvarsforsyningskæde, navnlig gennem finansiel bistand til SMV'er og midcapselskaber

b)  selskaber, der deltager i disruptive innovationsprojekter i forsvarssektoren og nært relateret til teknologier med et dobbelt formål

c)  forsvarsforsyningskæden ved deltagelse i fælles forskning på forsvarsområdet og udviklingsprojekter, herunder dem der støttes via Den Europæiske Forsvarsfond

d)  infrastruktur for forskning og uddannelse på forsvarsområdet

13.  Rumfart, navnlig gennem udvikling af rumsektoren i overensstemmelse med målene for rumstrategien med henblik på:

a)  at maksimere fordelene for Unionens samfund og økonomier

b)  øge rumsystemernes og -teknologiernes konkurrenceevne, navnlig ved at afhjælpe mangler i forsyningskæden

c)  understøtte iværksætteri inden for rumfart, herunder downstreamudvikling

d)  fremme Unionens uafhængighed med hensyn til sikker adgang til rummet, herunder aspekter vedrørende dobbelt anvendelse.

13a.  Have og oceaner gennem udvikling af projekter og virksomheder inden for den blå økonomi og dens principper for finansiering, navnlig gennem maritimt iværksætteri og maritim industri, vedvarende havenergi og cirkulær økonomi.

BILAG III

Nøgleresultatindikatorer

1.  InvestEU's finansieringsvolumen (fordelt på politikområder)

1.1  Samlet beløb for undertegnede transaktioner

1.2  Samlet beløb for mobiliserede investeringer

1.3  Samlet beløb for mobiliseret privat finansiering

1.4  Opnået løftestangs- og multiplikatoreffekt

2.  InvestEU-finansieringens geografiske dækning (opdelt efter politikområde, land og region på NUTS 2-niveau)

2.1  Antal lande omfattet af transaktionerne

2.1a  Antal regioner omfattet af transaktionerne

2.1b  Transaktionernes økonomiske omfang pr. medlemsstat og pr. region

3.  InvestEU-finansieringens gennemslagskraft

3.1  Antal skabte eller støttede jobs

3.2  Investeringer til støtte for klimamål og, hvor det er relevant, opdelt efter politikområde

3.3  Investeringer til støtte for digitalisering

3.3a  Investeringer til støtte for industriel omstilling

4.  Bæredygtig infrastruktur

4.1  Energi: Ekstra installeret nul- eller lavemissionskapacitet til produktion af vedvarende og anden sikker og bæredygtig vedvarende energi (MW)

4.2  Energi: Antal husstande, antal offentlige og kommercielle bygninger med forbedret energiforbrugsklassifikation

4.2a  Energi: Anslåede energibesparelser som følge af projekterne i kWh

4.2b  Energi: Reducerede/undgåede årlige drivhusgasemissioner i ton CO2-ækvivalent

4.2c  Energi: Omfanget af investeringer i udvikling, sofistikering og modernisering af infrastrukturen for bæredygtig energi

4.3  Det digitale område: Ekstra husstande, virksomheder, erhvervsejendomme eller offentlige bygninger med adgang til bredbånd på mindst 100 Mbps, som kan opgraderes til gigabithastighed, eller antal oprettede wifi-hotspots

4.4  Transport: Mobiliserede investeringer, navnlig i TEN-T

–  Antallet af projekter for grænseoverskridende forbindelser og manglende forbindelser (herunder projekter vedrørende byknudepunkter, regionale grænseoverskridende jernbaneforbindelser, multimodale platforme, søhavne, indlandshavne, forbindelser til lufthavne og kombiterminaler i TEN-T-hovednettet og det samlede net)

–  Antallet af projekter, der bidrager til digitaliseringen af transport, navnlig gennem udbredelsen af ERTMS, RIS, ITS, VTMIS/elektroniske søfartstjenester og SESAR

–  Antallet af opførte eller opgraderede punkter for forsyning med alternative brændstoffer

–  Antallet af projekter, der bidrager til transportsikkerheden

4.5  Miljø: Investeringer, der bidrager til gennemførelsen af planer og programmer, der kræves efter EU-lovgivningen vedrørende luftkvalitet, vand, affald og natur

5.  Forskning, innovation og digitalisering

5.1  Bidrag til målet om at investere 3 % af Unionens BNP i forskning, udvikling og innovation

5.2  Antal støttede virksomheder efter størrelse, der beskæftiger sig med forsknings- og innovationsprojekter

6.  SMV'er

6.1  Antal støttede virksomheder efter størrelse (mikro, små, mellemstore og små midcap)

6.2  Antal støttede virksomheder efter udviklingsstadie (begynderstadie, vækst/udvidelse)

6.2a  Antal virksomheder støttet pr. medlemsstat og region på NUTS 2-niveau

6.2b  Antal støttede nye virksomheder efter sektor efter NACE-kode

6.2c  Andel af investeringsvolumen under SMV-vinduet, der er gået til SMV'er

7.  Sociale investeringer og færdigheder

7.1  Sociale infrastrukturer: Kapaciteten af og adgangen til den støttede sociale infrastruktur fordelt på sektorer: bolig, uddannelse, sundhed, andet

7.2  Mikrofinansiering og finansiering af sociale virksomheder:  Antal modtagere af mikrofinansiering og støttede virksomheder i den sociale økonomi

7.5  Færdigheder: Antal personer, der erhverver nye færdigheder eller får deres færdigheder valideret og certificeret: Formel uddannelse og videreuddannelse

BILAG IV

InvestEU-programmet - tidligere instrumenter

A.  Egenkapitalinstrumenter:

—  Den europæiske teknologifacilitet (ETF98): Rådets afgørelse nr. 98/347/EF af 19. maj 1998 om finansielle støtteforanstaltninger for innovative og jobskabende små og mellemstore virksomheder (SMV) - Vækst- og beskæftigelsesinitiativet (EFT L 155 af 29.5.1998, s. 43).

—  TTP: Kommissionens beslutning om vedtagelse af en supplerende finansieringsafgørelse vedrørende finansiering af aktioner inden for aktiviteten "Det indre marked for varer og sektorpolitik" under Generaldirektoratet for Erhvervspolitik for 2007 og om vedtagelse af en rammebeslutning vedrørende finansiering af den forberedende foranstaltning "EU i en globaliseret verden" samt af fire pilotprojekter "Erasmus - unge iværksættere", "Foranstaltninger til at fremme samarbejde og partnerskaber mellem mikrovirksomheder og SMV'er", "Teknologioverførsel" og "Fremtrædende Europæiske Turistmål" under Generaldirektoratet for Erhvervspolitik for 2007 (C(2007)531).

—  Den europæiske teknologifacilitet (ETF01): Rådets beslutning nr. 2000/819/EF af 20. december 2000 om et flerårigt program til fremme af initiativ og iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV) (EFT L 333 af 29.12.2000, s. 84).

—  GIF: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF af 24. oktober 2006 om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) (EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15).

—  Connecting Europe-faciliteten (CEF): Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 - Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1).

—  COSME EFG: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1287/2013 af 11. december 2013 om et program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1639/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 33).

—  InnovFin-egenkapital:

–  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104),

–  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 af 11. december 2013 om reglerne for deltagelse og formidling i "Horisont 2020 for forskning og innovation (2014-2020)" og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1906/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 81),

–  Rådets afgørelse 2013/743/EU af 3. december 2013 om særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse 2006/971/EF, 2006/972/EF, 2006/973/EF, 2006/974/EF og 2006/975/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 965).

—  EaSI - kapacitetsopbyggende investeringer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation ("EaSI") og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 238).

B.  Garantiinstrumenter:

—  SMV-garantifaciliteten 1998 (SMEG98): Rådets afgørelse nr. 98/347/EF af 19. maj 1998 om finansielle støtteforanstaltninger for innovative og jobskabende små og mellemstore virksomheder (SMV) - Vækst- og beskæftigelsesinitiativet (EFT L 155 af 29.5.1998, s. 43).

—  SMV-garantifaciliteten 2001 (SMEG01): Rådets beslutning nr. 2000/819/EF af 20. december 2000 om et flerårigt program til fremme af initiativ og iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV) (EFT L 333 af 29.12.2000, s. 84).

—  SMV-garantifaciliteten 2007 (SMEG07): Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF af 24. oktober 2006 om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) (EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15).

—  Den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress - garanti (EPMF-G): Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 283/2010/EU af 25. marts 2010 om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration (EUT L 87 af 7.4.2010, s. 1).

—  RSI:

–  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) Erklæringer fra Kommissionen (EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1),

–  Rådets beslutning 2006/971/EF af 19. december 2006 om særprogrammet "Samarbejde" til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 86).

–  Rådets beslutning 2006/974/EF af 19. december 2006 om særprogrammet Kapacitet til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 299).

—  EaSI-garantien: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation ("EaSI") og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 238).

—  COSMES lånegarantifacilitet (COSME LGF): Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1287/2013 af 11. december 2013 om et program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1639/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 33).

—  InnovFin-gæld:

–  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 af 11. december 2013 om reglerne for deltagelse og formidling i "Horisont 2020 for forskning og innovation (2014-2020)" og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1906/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 81),

–  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104),

–  Rådets afgørelse 2013/743/EU af 3. december 2013 om særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse 2006/971/EF, 2006/972/EF, 2006/973/EF, 2006/974/EF og 2006/975/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 965).

—  Garantifaciliteten for kulturelle og kreative sektorer (CCS GF): Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om fastsættelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 221).

—  Garantiordningen for studielån (SLGF): Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).

—  Privatfinansiering af energieffektivitet (PF4EE): Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (Life) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 614/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 185).

C.  Risikodelingsinstrumenter

—  Finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF): Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) Erklæringer fra Kommissionen (EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1).

—  InnovFin:

–  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 af 11. december 2013 om reglerne for deltagelse og formidling i "Horisont 2020 for forskning og innovation (2014-2020)" og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1906/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 81),

–  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104).

—  Connecting Europe-facilitetens låneinstrument (CEF DI): Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129).

—  Faciliteten til finansiering af naturkapital (NCFF): Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (Life) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 614/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 185).

D.  Særlige investeringsmekanismer:

—  European Progress Microfinance Facility – Fonds commun de placements – fonds d'investissements spécialisés (EPMF FCP-FIS): Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 283/2010/EU af 25. marts 2010 om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration (EUT L 87 af 7.4.2010, s. 1).

—  Marguerite:

–  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 680/2007 af 20. juni 2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet (EUT L 162 af 22.6.2007, s. 1),

–  Kommissionens afgørelse af 25. februar 2010 om Den Europæiske Unions deltagelse i Den Europæiske 2020-fond for Energi, Klimaændringer og Infrastruktur (Marguerite) (C(2010)941).

—  Den Europæiske Energieffektivitetsfond(EEEF): Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1233/2010 af 15. december 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 663/2009 om et program til støtte for den økonomiske genopretning i form af fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet (EUT L 346 af 30.12.2010, s. 5).

BILAG V

Markedssvigt, suboptimale investeringsforhold, additionalitet og udelukkede aktiviteter

A.  Markedssvigt, suboptimale investeringsforhold og additionalitet

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 209 skal EU-garantien afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold (artikel 209, stk. 2, litra a)) og opnå additionalitet ved at hindre erstatning af potentiel støtte og potentielle investeringer fra andre offentlige eller private kilder (artikel 209, stk. 2, litra b)).

For at overholde finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra a) og b), skal de finansierings- og investeringstransaktioner, der er omfattet af EU-garantien, opfylde følgende betingelser, der er fastsat i nedenstående punkt 1 og 2:

1.  Markedssvigt og suboptimale investeringsforhold

For at afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold som omhandlet i finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra a), skal de investeringer, som finansierings- og investeringstransaktionerne tager sigte på, omfatte et af følgende elementer:

a)  Karakter af offentligt gode (f.eks. uddannelse og kvalifikationer, sundhed og tilgængelighed, sikkerhed og forsvar samt infrastruktur, der er til rådighed gratis eller med ubetydelige omkostninger), og som operatøren eller selskabet ikke kan opnå tilstrækkelige økonomiske fordele til

b)  Eksterne forbindelser, som operatøren eller selskabet generelt ikke internaliserer, såsom investeringer i forskning og udvikling, energieffektivitet, klima eller miljøbeskyttelse

c)  Informationsasymmetrier, navnlig i forbindelse med SMV'er og små midcapselskaber, herunder højere risikoniveauer i forhold til virksomheder i den tidlige udviklingsfase, virksomheder med hovedsagelig immaterielle aktiver eller utilstrækkelig sikkerhedsstillelse eller virksomheder, der fokuserer på aktiviteter med højere risiko

d)  Grænseoverskridende infrastrukturprojekter og relaterede tjenesteydelser eller fonde, der investerer på tværs af grænserne med henblik på at håndtere opsplitningen og styrke koordineringen inden for EU's indre marked

e)  Eksponering for højere risikoniveauer i visse sektorer, lande eller regioner ud over det niveau, som private finansielle aktører er i stand til eller villige til at acceptere. Dette indebærer, at investeringen ikke ville være blevet foretaget i samme omfang på grund af dens nye karakter eller de risici, der er forbundet med innovation eller uprøvet teknologi

f)  Nye og/eller komplekse markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold, jf. artikel 8, stk. 1, litra a), nr. iii), i denne forordning.

2.  Additionalitet

Finansierings- og investeringstransaktioner skal opfylde begge aspekter af additionalitet som omhandlet i finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra b). Det betyder, at transaktionerne enten ikke ville være blevet gennemført eller ikke gennemført i samme omfang af andre offentlige eller private kilder uden støtte fra InvestEU-fonden. I denne forordning forstås ved disse finansierings- og investeringstransaktioner transaktioner, der skal opfylde følgende to kriterier:

1)  For at blive betragtet som et supplement til de private kilder, der er omhandlet i finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra b), skal InvestEU-fonden støtte de finansierings- og investeringstransaktioner, som gennemføres af gennemførelsespartnerne, som drejer sig om investeringer, som på grund af deres karakteristika (karakter af offentligt gode, eksterne virkninger, informationsasymmetrier, hensynet til den socioøkonomiske samhørighed eller andet) ikke er i stand til at give et tilstrækkeligt finansielt afkast på markedsniveau eller anses for at være for risikable (i forhold til de risikoniveauer, som de pågældende private enheder er villige til at acceptere). Sådanne finansierings- og investeringstransaktioner kan derfor ikke få adgang til markedsfinansiering på rimelige vilkår, hvad angår prisfastsættelse, sikkerhedsstillelseskrav, finansieringstype, finansieringsvilkår eller andre betingelser og ville slet ikke blive gennemført eller ikke gennemført i samme omfang uden offentlig støtte

2)  For at blive betragtet som et supplement til eksisterende støtte fra andre offentlige kilder, jf. finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra b), støtter InvestEU-fonden kun finansierings- og investeringstransaktioner, der opfylder følgende betingelser:

a)  Finansierings- eller investeringstransaktionerne ville ikke være blevet gennemført eller ikke være blevet gennemført i samme omfang af gennemførelsespartneren uden støtte fra InvestEU-fonden, og

b)  Finansierings- eller investeringstransaktionerne ville ikke være blevet gennemført eller ikke være blevet gennemført i samme omfang under andre eksisterende offentlige instrumenter som f.eks. finansielle instrumenter under delt forvaltning, der opererer på regionalt og nationalt plan. Der vil imidlertid være mulighed for en komplementær anvendelse af InvestEU-midler og andre offentlige midler, navnlig hvor der kan opnås EU-merværdi, og hvor brugen af offentlige midler til at nå politiske mål på en effektiv måde kan optimeres.

For at påvise, at de finansierings- og investeringstransaktioner, der nyder godt af EU-garantien, supplerer det eksisterende marked og anden offentlig støtte, skal gennemførelsespartnerne fremlægge oplysninger, der dokumenterer mindst et af følgende forhold:

a)  Støtten ydes gennem efterstillede positioner i forhold til andre offentlige eller private långivere eller inden for finansieringsstrukturen

b)  Støtten ydes ved hjælp af egenkapital og kvasiegenkapital eller ved hjælp af gæld med lang løbetid, prisfastsættelse, krav om sikkerhedsstillelse eller andre betingelser, der ikke er tilstrækkeligt tilgængelige på markedet eller fra andre offentlige kilder. Der er tale om støtte til transaktioner, der bærer en højere risikoprofil end den risiko, der generelt accepteres i forbindelse med gennemførelsespartnerens egne standardaktiviteter, eller støtte til gennemførelsespartnere under overskridelse af egen kapacitet til at støtte sådanne transaktioner

c)  Deltagelse i risikodelingsmekanismer, der er rettet mod politikområder, og som udsætter gennemførelsespartneren for højere risikoniveauer end de niveauer, der generelt accepteres af gennemførelsespartneren, eller som private finansielle aktører er i stand til eller villige til at acceptere

d)  Støtten katalyserer/belaster yderligere privat eller offentlig finansiering og supplerer andre private og kommercielle kilder, navnlig fra traditionelt risikosky investorklasser eller institutionelle investorer, som følge af signalvirkningen af den støtte, der ydes under InvestEU-fonden

e)  Støtte, der ydes gennem finansielle produkter, som ikke er til rådighed eller ikke udbydes i tilstrækkeligt omfang i de pågældende lande eller regioner på grund af manglende, underudviklede eller ufuldstændige markeder.

For så vidt angår formidlede finansierings- og investeringstransaktioner, navnlig SMV-støtte, kontrolleres additionaliteten ved mellemleddet i stedet for hos den endelige modtager. Der er tale om additionalitet, når InvestEU-fonden støtter en finansiel formidler i forbindelse med oprettelsen af en ny portefølje med et højere risikoniveau eller ved at øge omfanget af aktiviteter, der allerede er forbundet med høj risiko i forhold til det risikoniveau, som private og offentlige finansielle aktører i øjeblikket er i stand til eller villige til at acceptere i de pågældende medlemsstat eller regioner.

EU-garantien ydes ikke til refinansieringstransaktioner (som f.eks. erstatning af eksisterende låneaftaler eller andre former for finansiel støtte til projekter, der allerede er delvist eller fuldt ud realiserede), undtagen under særlige ekstraordinære og velbegrundede omstændigheder, hvor det kan påvises, at transaktionen under EU-garantien vil gøre det muligt at foretage en ny investering i et støtteberettiget politikområde af et beløb i tillæg til det almindelige aktivitetsomfang hos gennemførelsespartneren eller den finansielle formidler, der mindst svarer til omfanget af den transaktion, der opfylder de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i denne forordning. Ovennævnte kriterier vedrørende markedssvigt, suboptimale investeringsforhold og additionalitet finder også anvendelse på sådanne refinansieringstransaktioner.

B.  Aktiviteter, der ikke er omfattet

InvestEU yder ikke støtte til:

1)  aktiviteter, der begrænser personers individuelle rettigheder og friheder og krænker menneskerettighederne

2)  På området for forsvarsaktiviteter anvendelse, udvikling eller produktion af produkter og teknologier, som er forbudt i henhold til gældende folkeret

3)  Tobaksrelaterede produkter og aktiviteter (produktion, distribution, forarbejdning og handel)

4)  Aktiviteter, der ikke er omfattet af artikel [X] i [Horisont Europa]-forordningen: Forskning i kloning af mennesker til reproduktive formål; aktiviteter, der har til formål at ændre menneskers arvemasse på en måde, der gør ændringerne arvelige, aktiviteter med henblik på at skabe menneskelige embryoner udelukkende med henblik på forskning eller med henblik på udtagning af stamceller, herunder ved kerneoverførsel mellem kropsceller

5)  Hasardspil (aktiviteter i relation til produktion, etablering, distribution, forarbejdning, handel eller software)

6)  Sexhandel og tilhørende infrastruktur, tjenester og medier

7)  Aktiviteter, der involverer levende dyr til forsøg og videnskabelige formål, for så vidt som det ikke er muligt at sikre overholdelsen af Europarådets konvention om beskyttelse af hvirveldyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål

8)  Udvikling af fast ejendom, dvs. en aktivitet, der alene har til formål at renovere og omleje eller videresælge eksisterende bygninger og til at opføre nye projekter; aktiviteter i ejendomssektoren, som vedrører de specifikke mål for InvestEU, jf. artikel 3, stk. 2, i denne forordning og/eller de støtteberettigede områder for finansierings- og investeringstransaktioner i henhold til bilag II til denne forordning, såsom investeringer i projekter vedrørende energieffektivitet eller socialt boligbyggeri, er dog støtteberettigede

9)  Finansielle aktiviteter som f.eks. køb eller handel med finansielle instrumenter. Især skal interventioner, der tager sigte på buy-out med henblik på selskabstømning, eller en erstatningskapital, der er beregnet til selskabstømning, udelukkes

10)  Aktiviteter, der er forbudt ved gældende national lovgivning

11)  Nedlukning, drift, tilpasning eller opførelse af atomkraftværker

12)  Investeringer i forbindelse med minedrift/udvinding, forarbejdning, distribution, lagring eller forbrænding af faste fossile brændstoffer og olie samt investeringer i forbindelse med udvinding af gas. Denne udelukkelse gælder ikke for:

i.  Projekter, hvor der ikke findes nogen bæredygtig alternativ teknologi

ii.  Projekter i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af forurening

iii.  Projekter med anlæg til opsamling, lagring og udnyttelse af kulstof; industri- eller forskningsprojekter, der fører til betydelige reduktioner af drivhusgasemissioner i forhold til de(n) gældende benchmark(er) for emissionshandelsordningen.

(13)  Investeringer i faciliteter til bortskaffelse af affald i deponeringsanlæg. Denne udelukkelse gælder ikke for investeringer i:

i.  Deponeringsanlæg på stedet, der er et supplerende element i et industri- eller mineinvesteringsprojekt, og hvor det er påvist, at deponering er den eneste holdbare løsning til behandling af industri- eller mineaffald fra den pågældende aktivitet

ii.  Eksisterende faciliteter til deponering af affald for at sikre udnyttelsen af gas fra deponeringsanlæg og fremme minedrift i deponeringsanlæg og oparbejdning af mineaffald.

14)  Investeringer i anlæg til mekanisk-biologisk behandling. Denne undtagelse gælder ikke for investeringer, der har til formål at modernisere eksisterende mekanisk-biologiske rensningsanlæg med henblik på energiudnyttelse eller genanvendelse af sorteret affald, såsom kompostering og anaerob nedbrydning.

15)  Investeringer i forbrændingsanlæg til behandling af affald. Denne udelukkelse gælder ikke for investeringer i:

i.  Anlæg, der udelukkende er beregnet til behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald

ii.  Eksisterende anlæg med henblik på at øge energieffektiviteten, registrere udstødningsgasser til oplagring eller anvende eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne investeringer ikke resulterer i en forøgelse af anlæggets kapacitet til affaldsbehandling.

Gennemførelsespartnerne forbliver ansvarlige for at sikre overholdelse ved undertegnelsen og overvågningen af finansierings- og investeringstransaktionernes overholdelse af udelukkelseskriterierne under gennemførelsen af projektet og gennemfører passende afhjælpende foranstaltninger, hvis det er relevant.

(1)EUT C […] af […], s. […].
(2)EUT C […] af […], s. […].
(3) Europa-Parlamentets holdning af 18.4.2019. Tekst fremhævet med gråt er der ikke opnået enighed om inden for rammerne af interinstitutionelle forhandlinger.
(4)COM(2018)0097 final.
(5)COM(2018)0353.
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).
(7)COM(2017)0206.
(8)COM(2017)0250.
(9) Offentliggjort som et European Economy Discussion Paper nr. 074 i januar 2018.
(10)
(11)Reference, som skal opdateres: EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. Aftalen kan findes her: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32013Q1220(01)&from=DA
(12) Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(15) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
(16) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(17) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(19) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
(20)
(21)

Seneste opdatering: 17. juli 2019Juridisk meddelelse