Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2019/2683(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0241/2019

Indgivne tekster :

B8-0241/2019

Forhandlinger :

PV 18/04/2019 - 3
CRE 18/04/2019 - 3

Afstemninger :

PV 18/04/2019 - 10.21
CRE 18/04/2019 - 10.21
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0441

Vedtagne tekster
PDF 148kWORD 55k
Torsdag den 18. april 2019 - Strasbourg Foreløbig udgave
En omfattende EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer
P8_TA-PROV(2019)0441B8-0241/2019

Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2019 om en omfattende EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer (2019/2683(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. november 2018 (COM(2018)0734) med titlen "Mod en omfattende EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer" (i det følgende benævnt "meddelelsen"),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 191, stk. 2,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF(1),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EU) 2018/605 af 19. april 2018 om ændring af bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009 ved at fastlægge videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter(3),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/2100 af 4. september 2017 om videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (i det følgende benævnt "CLP-forordningen")(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" (i det følgende benævnt "det syvende miljøhandlingsprogram"), særlig punkt 54, nr. iv)(9),

–  der henviser til målene for bæredygtig udvikling, særlig mål 3.9(10);

–  der henviser til rapporten fra FN's miljøprogram (UNEP) og Verdenssundhedsorganisationen med titlen "State of the science of endocrine disrupting chemicals – 2012"(11),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om beskyttelse af folkesundheden mod hormonsystemforstyrrende stoffer(12),

–  der henviser til undersøgelse af 15. januar 2019 med titlen "Endocrine Disruptors: from Scientific Evidence to Human Health Protection", som blev bestilt af Europa-Parlamentets Temaafdeling for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender(13),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at UNEP/WHO i deres rapport fra 2012 kaldte hormonforstyrrende stoffer for en global trussel og bl.a. henviste til den høje forekomst af og den stigende tendens til mange hormonrelaterede forstyrrelser hos mennesker og samtidig bemærkede, at der var konstateret hormonrelaterede virkninger på bestande af vilde dyr;

B.  der henviser til, at der ifølge denne rapport er tegn på negative virkninger for forplantningsevnen (barnløshed, kræft, misdannelser), som stammer fra eksponering for hormonforstyrrende stoffer, og at der også er stigende dokumentation for virkningen af disse kemikalier på skjoldbruskkirtlens funktion, hjernens funktion, fedme og metabolisme samt insulin- og glukosehomeostase;

C.  der henviser til, at der ikke længere er nogen tvivl om, at denne gruppe af kemikalier har negative virkninger for menneskers sundhed og for vilde dyr ved at gribe forstyrrende ind i hormonsystemet; der henviser til, at der følgelig ikke er nogen gyldig grund til at udsætte en effektiv regulering;

D.  der henviser til, at man i den nyeste undersøgelse fra Institute for Risk Assessment Sciences om sundhedsmæssige omkostninger, som kan være forbundet med hormonforstyrrende kemikalier ("Health costs that may be associated with Endocrine Disrupting Chemicals"), ved vurdering af fem sundhedsvirkninger, der potentielt er relateret til hormonforstyrrende stoffer, fandt frem til, at den socioøkonomiske byrde for EU ved sundhedsvirkningerne forbundet med hormonforstyrrende stoffer ifølge den foreliggende litteratur på området kan være væsentlig og udgøre mellem 46 mia. EUR og 288 mia. EUR pr. år(14);

E.  der henviser til, at det i UNEP/WHO's rapport er anført, at næsten 800 kemikalier er kendt eller mistænkt for at kunne forstyrre hormonreceptorer, hormonsyntese eller hormonkonvertering, men at det imidlertid kun er en lille del af disse kemikalier, som er blevet undersøgt i prøver, der kan identificere åbenlyse hormonforstyrrende virkninger i intakte organismer;

F.  der henviser til, at det i meddelelsen i forbindelse med den foreslåede EU-ramme anføres, at "den videnskabelige dokumentation, der sammenkæder eksponering for hormonforstyrrende stoffer med sygdomme hos mennesker eller negative virkninger for vilde dyr, [er] blevet stærkere" siden 1999;

G.  der henviser til, at det syvende miljøhandlingsprogram for at beskytte Unionens borgere mod miljørelaterede belastninger og risici for deres sundhed og trivsel inden 2020 skal sikre, at sikkerhedsspørgsmålene i forbindelse med hormonforstyrrende stoffer håndteres effektivt i al relevant EU-lovgivning;

H.  der henviser til, at dette i henhold til det syvende miljøhandlingsprogram især kræver "udarbejdelse senest i 2018 af en EU-strategi […] som bygger på de horisontale foranstaltninger, der skal træffes senest i 2015 med henblik på at sikre […] minimering af eksponeringen for hormonforstyrrende stoffer";

I.  der henviser til, at Kommissionen endnu ikke har vedtaget en EU-strategi for et ugiftigt miljø, og at den heller ikke havde truffet horisontale foranstaltninger inden 2015 med henblik på at sikre en minimering af eksponeringen for hormonforstyrrende stoffer;

J.  der henviser til, at revisionen af EF-strategien for hormonsystemforstyrrende stoffer fra 1999 for længst burde være blevet gennemført;

K.  der henviser til, at medlemsstater som Frankrig, Sverige, Danmark og Belgien i mangel af en revideret EU-strategi for hormonsystemforstyrrende stoffer har truffet foranstaltninger på nationalt plan med henblik på at øge beskyttelsesniveauet for deres borgere gennem en række nationale foranstaltninger;

L.  der henviser til, at det er i alles interesse at sikre, at der fastlægges en effektiv og omfattende europæisk tilgang til hormonforstyrrende stoffer for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet;

M.  der henviser til, at en solid EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer og en effektiv gennemførelse heraf er afgørende for, at EU kan bidrage til at opfylde sit tilsagn om mål 3.9 for bæredygtig udvikling, nemlig "væsentligt at mindske antallet af dødsfald og sygdomme forårsaget af farlige kemikalier og luft-, vand- og jordforurening og forgiftning";

N.  der henviser til, at en solid EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer også er nødvendig for at skabe grundlaget for en ugiftig cirkulær økonomi, der fremmer industriel innovation gennem sikrere alternativer;

O.  der henviser til, at det er glædeligt, at meddelelsen anerkender hormonforstyrrende stoffers negative virkninger for menneskers sundhed og miljøet, herunder blandingseffekter, fremhæver målet om at minimere den samlede eksponering og anerkender behovet for en horisontal tilgang til identifikation af hormonforstyrrende stoffer;

P.  der henviser til, at meddelelsen imidlertid både mangler en konkret handlingsplan for at minimere eksponeringen for hormonforstyrrende stoffer og en tidsplan for de næste skridt til at komme videre;

Q.  der henviser til, at central EU-lovgivning på følsomme områder fortsat mangler specifikke bestemmelser for hormonforstyrrende stoffer (f.eks. for kosmetik, legetøj og materialer i kontakt med fødevarer);

R.  der henviser til, at Kommissionen har bebudet en kvalitetskontrol for at vurdere, om den relevante EU-lovgivning om hormonforstyrrende stoffer opfylder sit overordnede mål om at beskytte menneskers sundhed og miljøet ved at minimere eksponeringen for disse stoffer; der henviser til, at den tværgående karakter af kvalitetskontrollen og Kommissionens tilsagn om, at der vil blive lagt særlig vægt på beskyttelse af sårbare grupper, skal hilses velkommen; der henviser til, at denne vurdering imidlertid burde være blevet gennemført for flere år siden, og at det er beklageligt, at Kommissionen først nu har besluttet sig for at foretage en sådan kvalitetskontrol; der henviser til, at kvalitetskontrollen derfor ikke bør udgøre en begrundelse for at udsætte indførelsen af konkrete lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger;

S.  der henviser til, at de videnskabelige kriterier, som er udarbejdet til at fastslå tilstedeværelsen af hormonforstyrrende stoffer i pesticider og biocider, mangler en kategori for "mistænkte hormonforstyrrende stoffer" og derfor ikke er egnede til horisontal anvendelse; der henviser til, at dette ikke er i overensstemmelse med klassificeringen af stoffer, som er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske (CMR-stoffer), i henhold til CLP-forordningen og det 7. miljøhandlingsprogram; der henviser til, at det er yderst vigtigt at kunne identificere mistænkte hormonforstyrrende stoffer, især fordi både kosmetikforordningen og legetøjsdirektivet ikke blot begrænser kendte og formodede CMR-stoffer (kategori 1A og 1B), men også mistænkte CMR-stoffer (kategori 2);

T.  der henviser til, at der ikke er tilstrækkelige krav til test og data, som kan identificere hormonforstyrrende stoffer, i den relevante EU-lovgivning;

U.  der henviser til, at meddelelsen fremhæver, at der er stadig flere beviser for, at hormonforstyrrende stoffer kan have blandingseffekter (dvs. eksponering for en kombination af hormonforstyrrende stoffer kan have en skadelig virkning ved koncentrationer, hvor der ikke er observeret nogen individuel virkning), men den foreslår dog ikke noget, der kan løse dette problem;

V.  der henviser til, at projektet "EDC-MixRisk" under Horisont 2020 konkluderede, at de gældende bestemmelser for menneskeskabte kemikalier systematisk undervurderer de sundhedsmæssige risici, der er forbundet med kombinerede eksponeringer for hormonforstyrrende stoffer eller potentielle hormonforstyrrende stoffer(15);

W.  der henviser til, at de mangler i gennemførelsen af forordningen om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (høj procentdel af registreringsdossierer, der ikke opfylder kravene, langsomme evalueringer som følge af manglende data og manglende regulering af stoffer, der efter en evaluering har vist sig at udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet) også medfører, at eksponeringen for kendte eller formodede hormonforstyrrende stoffer ikke minimeres;

1.  mener, at den EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer, som Kommissionen har foreslået i meddelelsen, ikke er tilstrækkelig til at imødegå truslen mod menneskers sundhed og miljøet som følge af eksponering for hormonforstyrrende stoffer, og at den ikke leverer, hvad den er forpligtet til i henhold til det syvende miljøhandlingsprogram;

2.  mener, at hormonforstyrrende stoffer er en gruppe kemikalier, der er lige så problematiske som stoffer, der er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske (CMR-stoffer), og at de derfor bør behandles på samme måde i EU-lovgivningen;

3.  opfordrer Kommissionen til hurtigt at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet mod hormonforstyrrende stoffer ved effektivt at minimere menneskers og miljøets samlede eksponering for hormonforstyrrende stoffer;

4.  opfordrer Kommissionen til senest i juni 2020 at udvikle en horisontal definition af mistænkte hormonforstyrrende stoffer og af kendte og formodede hormonforstyrrende stoffer på grundlag af WHO's definition og i overensstemmelse med klassificeringen af CMR-stoffer i CLP-forordningen;

5.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at den horisontale definition ledsages af passende vejledende dokumenter;

6.  opfordrer Kommissionen til senest i juni 2020 at fremsætte lovgivningsmæssige forslag om at indsætte særlige bestemmelser for hormonforstyrrende stoffer i forordning (EF) nr. 1223/2009, og at disse bestemmelser skal svare til bestemmelserne for CMR-stoffer;

7.  opfordrer Kommissionen til senest i juni 2020 at fremsætte lovgivningsmæssige forslag om at indsætte særlige bestemmelser for hormonforstyrrende stoffer i direktiv 2009/48/EF, og at disse bestemmelser skal svare til bestemmelserne for CMR-stoffer, men uden henvisninger til tærskler for klassificering, eftersom sådanne tærskler ikke gælder for hormonforstyrrende stoffer;

8.  opfordrer Kommissionen til senest i juni 2020 at revidere forordning (EF) nr. 1935/2004 med henblik på effektivt at reducere indholdet af farlige stoffer deri, med særlige bestemmelser for at erstatte anvendelsen af hormonforstyrrende stoffer;

9.  mener, at der er et presserende behov for at fremskynde testudviklingen og ‑valideringen med henblik på korrekt at kunne identificere hormonforstyrrende stoffer, herunder nye tilgange;

10.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at datakravene løbende ajourføres i al relevant lovgivning med henblik på at tage højde for de seneste tekniske og videnskabelige fremskridt, således at hormonforstyrrende stoffer kan identificeres korrekt;

11.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til blandingseffekter og kombinerede eksponeringer i al relevant EU-lovgivning;

12.  opfordrer Det Europæiske Kemikalieagentur, Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at registreringsdossiererne overholder forordningen om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) inden udgangen af 2019, fremskynde stofvurderingen og effektivt gennemføre de endelige konklusioner af stofvurderinger under REACH som et vigtigt middel til at minimere eksponeringen for hormonforstyrrende stoffer;

13.  opfordrer Kommissionen til at sikre passende bioovervågning af hormonforstyrrende stoffer i mennesker og dyr og ligeledes sikre overvågning af hormonforstyrrende stoffer i miljøet, herunder i drikkevand;

14.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU-rammen for hormonforstyrrende stoffer bliver et effektivt bidrag til EU-strategien for et ugiftigt miljø, der skal vedtages så hurtigt som muligt;

15.  opfordrer Kommissionen til at fremme forskning i hormonforstyrrende stoffer, navnlig med hensyn til deres epigenetiske virkninger, virkninger på tværs af generationerne, virkninger på mikrobiomet, nye metoder i forbindelse med hormonforstyrrende stoffer, karakterisering af forholdet mellem koncentration og virkning og sikrere alternativer;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.
(2) EUT L 101 af 20.4.2018, s. 33.
(3) EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.
(4) EUT L 301 af 17.11.2017, s. 1.
(5) EUT L 338 af 13.11. 2004, s. 4.
(6) EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59.
(7) EUT L 170 af 30.6.2009, s. 1.
(8) EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.
(9) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171.
(10) https://unstats.un.org/sdgs/METADATA?Text=&Goal=3&Target=3.9
(11) WHO/UNEP, "State of the Science of Endocrine Disrupting Chemicals – 2012", Verdenssundhedsorganisationen, 2013, http://www.who.int/ceh/publications/endocrine/en/
(12) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 85.
(13) Undersøgelse – "Endocrine Disruptors: from Scientific Evidence to Human Health Protection", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker, Temaafdeling for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, den 15. januar 2019, tilgængelig på følgende websted: http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2019/608866/IPOL_STU(2019)608866_EN.pdf
(14) Rijk, I., van Duursen, M. og van den Berg, M, Health cost that may be associated with Endocrine Disrupting Chemicals – An inventory, evaluation and way forward to assess the potential health impact of EDC-associated health effects in the EU, Institute for Risk Assessment Sciences, universitetet i Utrecht, 2016, tilgængelig på følgende websted: https://www.uu.nl/sites/default/files/rijk_et_al_2016_-_report_iras_-_health_cost_associated_with_edcs_3.pdf
(15) https://edcmixrisk.ki.se/wp-content/uploads/sites/34/2019/03/Policy-Brief-EDC-MixRisk-PRINTED-190322.pdf

Seneste opdatering: 24. april 2019Juridisk meddelelse