Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2019/2820(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0045/2019

Indgivne tekster :

B9-0045/2019

Forhandlinger :

PV 18/09/2019 - 19
CRE 18/09/2019 - 19

Afstemninger :

PV 19/09/2019 - 7.6
CRE 19/09/2019 - 7.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P9_TA(2019)0022

Vedtagne tekster
PDF 136kWORD 49k
Torsdag den 19. september 2019 - Strasbourg Foreløbig udgave
Status for gennemførelsen af lovgivningen om bekæmpelse af hvidvaskning af penge
P9_TA-PROV(2019)0022B9-0045/2019

Europa-Parlamentets beslutning af 19. september 2019 om status for gennemførelsen af Unionens lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge (2019/2820(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF(1) samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF(2) (4. hvidvaskdirektiv), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (5. hvidvaskdirektiv)(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1153 af 20. juni 2019 om regler, der letter brugen af finansielle og andre oplysninger med henblik på forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af visse strafbare handlinger, og om ophævelse af Rådets afgørelse 2000/642/RIA(4), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1673 af 23. oktober 2018 om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge(5) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1672 af 23. oktober 2018 om kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af Unionen, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1889/2005(6),

–  der henviser til Kommissionens pakke om bekæmpelse af hvidvask af penge, som blev vedtaget den 24. juli 2019 og består af en politisk meddelelse med titlen "Mod en bedre gennemførelse af EU's ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme" (COM(2019)0360), rapporten om vurdering af de seneste påstande om hvidvasksager, der involverer kreditinstitutter i EU ("post mortem") (COM(2019)0373), rapporten om vurdering af de risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der påvirker det indre marked, og vedrørende grænseoverskridende aktiviteter (den overnationale risikovurdering) (COM (2019) 0370) og det ledsagende arbejdsdokument (SWD(2019)0650) samt rapporten om sammenkobling af medlemsstaternes nationale centrale automatiske mekanismer (centrale registre eller centrale elektroniske systemer for dataudtræk) vedrørende bankkonti (COM(2019)0372),

–  der henviser til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds udtalelse om meddelelser til de enheder, der føres tilsyn med, vedrørende risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som blev offentliggjort den 24. juli 2019,

–  der henviser til Kommissionens køreplan "På vej mod en ny metode for EU's vurdering af højrisikotredjelande i henhold til direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme",

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 22. juni 2018 med titlen "Methodology for identifying high risk third countries under Directive (EU) 2015/849" (SWD(2018)0362),

–  der henviser til de fire delegerede forordninger, som Kommissionen har vedtaget – (EU) 1675/2016, (EU) 2018/105, (EU) 2018/212 og (EU) 2018/1467 – og som supplerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849 ved at identificere højrisikotredjelande med strategiske mangler,

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om det presserende behov for en EU-sortliste over tredjelande i overensstemmelse med direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge(7),

–  der henviser til sin beslutning af 26. marts 2019 om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse(8),

–  der henviser til drøftelsen med Kommissionen og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed i Økonomi- og Valutaudvalget den 5. september 2019,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at Unionens ramme for bekæmpelse af hvidvask og af finansiering af terrorisme gradvist er blevet styrket med vedtagelsen af det 4. hvidvaskdirektiv i maj 2015 og det 5. hvidvaskdirektiv i april 2018 og fristerne for deres respektive gennemførelse i medlemsstaternes nationale lovgivning, henholdsvis juni 2017 og januar 2020, og via anden ledsagende lovgivning og foranstaltninger;

B.  der henviser til, at helt op til 0,7-1,28 % af EU's årlige BNP ifølge Europol vurderes at være involveret i mistænkelige finansielle aktiviteter(9) såsom hvidvask i forbindelse med korruption, våbenhandel, menneskehandel, narkotikahandel, skatteunddragelse og -svig, finansiering af terrorisme eller andre ulovlige aktiviteter, der påvirker EU's borgere i dagligdagen;

C.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 9 i det 4. hvidvaskdirektiv har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at identificere højrisikotredjelande under hensyntagen til strategiske mangler på en række områder; der henviser til, at Parlamentet støtter Kommissionens indførelse af en ny metode, der ikke kun er baseret på eksterne informationskilder med henblik på at identificere højrisikotredjelande med strategiske mangler i forbindelse med bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, som udgør en trussel mod EU's finansielle system, og for hvilke der er behov for skærpede kundekendskabsprocedurer i forpligtede enheder i EU i henhold til 4. og 5. hvidvaskdirektiv;

D.  der henviser til, at det 3. hvidvaskdirektiv, som trådte i kraft den 15. december 2007, blev ophævet med vedtagelsen af det 4. hvidvaskdirektiv; der henviser til, at gennemførelsen af flere bestemmelser i det 3. hvidvaskdirektiv, herunder tilstrækkelige beføjelser og personale til de kompetente nationale myndigheder, ikke tidligere er blevet tilstrækkeligt kontrolleret og bør betragtes som en prioritet i forbindelse med de fuldstændigheds- og korrekthedskontroller samt traktatbrudsprocedurer, som Kommissionen har iværksat i forbindelse med gennemførelsen af det 4. hvidvaskdirektiv;

E.  der henviser til, at Rådet og Parlamentet har forkastet tre forslag til ændring af delegerede forordninger(10), enten fordi forslagene ikke var udarbejdet i henhold til en gennemsigtig og robust procedure, hvor de berørte lande aktivt fik incitament til at træffe afgørende foranstaltninger, samtidig med at deres ret til at blive hørt var overholdt, eller fordi Kommissionens procedure for indkredsning af højrisikotredjelande ikke var tilstrækkelig selvstændig;

F.  der henviser til, at Kommissionen den 13. februar 2019 vedtog en ny liste med 23 tredjelande med strategiske mangler i deres rammer for bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme i henhold til den nye metode, nemlig Afghanistan, Amerikansk Samoa, Bahamas, Botswana, Den Demokratiske Folkerepublik Korea, Etiopien, Ghana, Guam, Iran, Irak, Libyen, Nigeria, Pakistan, Panama, Puerto Rico, Samoa, Saudi-Arabien, Sri Lanka, Syrien, Trinidad og Tobago, Tunesien, De Amerikanske Jomfruøer og Yemen; der henviser til, at denne delegerede retsakt den 7. marts 2019 blev forkastet af Rådet for Retlige og Indre Anliggender;

G.  der henviser til, at Kommissionen har indledt traktatbrudsprocedurer mod de fleste medlemsstater for ikke at have gennemført det 4. hvidvaskdirektiv korrekt i national ret;

H.  der henviser til, at Kommissionen den 24. juli 2019 vedtog en pakke om bekæmpelse af hvidvask af penge, hvori den informerede Parlamentet og Rådet om de resultater, der hidtil er opnået, og de resterende mangler i EU's ramme for bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, hvorved den fastlagde grundlaget for yderligere forbedringer i håndhævelsen og gennemførelsen af den eksisterende lovgivning og eventuelle fremtidige lovgivningsmæssige og institutionelle reformer;

I.  der henviser til, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed EBA's formand, José Manuel Campa, under drøftelsen med Kommissionen og EP i Økonomi- og Valutaudvalget den 5. september 2019 erklærede, at EBA ikke var tilsynsmyndighed inden for bekæmpelse af hvidvask, men snarere en myndighed, der havde mandat til at udstikke retningslinjer for fremme af samarbejde og koordinering samt for at vurdere gennemførelsen af hvidvasklovgivningen; der henviser til, at han også understregede, at det centrale ansvar for gennemførelsen ligger hos de nationale myndigheder;

J.  der henviser til, at det ifølge Kommissionens meddelelse af 24. juli 2019 med titlen "Mod en bedre gennemførelse af EU's ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme" bør overvejes yderligere at harmonisere reglerne for bekæmpelsen af hvidvask og af finansiering af terrorisme, f.eks. ved at gøre hvidvaskdirektivet til en forordning, hvilket vil kunne give mulighed for at fastsætte en harmoniseret, direkte gældende lovramme for bekæmpelse af hvidvask;

K.  der henviser til, at vurderingerne ifølge Kommissionens ovennævnte meddelelse viser, at der er behov for en stærkere mekanisme til at koordinere og støtte de finansielle efterretningsenheders samarbejde og analyser på tværs af landegrænserne;

1.  er alvorligt bekymret over den manglende gennemførelse af det 4. hvidvaskdirektiv i et stort antal medlemsstater; hilser det derfor velkomment, at Kommissionen på grundlag af resultaterne af dens fuldstændighedskontrol har indledt traktatbrudsprocedurer mod medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at gennemføre grundige korrekthedskontroller så hurtigt som muligt og indlede traktatbrudsprocedurer, hvor det er nødvendigt; opfordrer indtrængende de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at gennemføre det 4. hvidvaskdirektiv på behørig vis i deres nationale lovgivning så hurtigt som muligt;

2.  er bekymret for, at gennemførelsesfristen for det 5. hvidvaskdirektiv, som er den 10. januar 2020, og fristerne for oprettelse af registre over det reelle ejerskab af på den ene side selskaber og andre juridiske enheder, som er den 10. januar 2020, og på den anden side truster og lignende juridiske arrangementer, som er den 10. marts 2020, ikke vil blive overholdt af medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til at træffe hasteforanstaltninger for at fremskynde gennemførelsesprocessen;

3.  glæder sig over den henstilling fra EBA's panel vedrørende overtrædelse af EU-retten, som blev omtalt under drøftelsen med EBA's formand, José Manuel Campa i Økonomi- og Valutaudvalget den 5. september 2019, vedrørende Danske Banks hvidvasksag, der er den hidtil største kendte sag på dette område i EU og omfatter mistænkelige transaktioner til en værdi af over 200 mia. EUR; beklager, at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder som stemmeberettigede medlemmer af EBA's tilsynsråd har forkastet et forslag til en henstilling vedrørende overtrædelse af EU-retten; opfordrer Kommissionen til at følge sagen og i givet fald indlede en traktatbrudsprocedure;

4.  er yderst bekymret over den lovgivnings- og tilsynsmæssige fragmentering af området for bekæmpelse af hvidvask og af finansiering af terrorisme, som harmonerer dårligt med den stadig stigende grænseoverskridende aktivitet i Unionen og med det centraliserede tilsyn i bankunionen og andre sektorer uden for banksektoren;

5.  understreger, at EU's nuværende ramme for bekæmpelse af hvidvask og af finansiering af terrorisme lider under manglerne i håndhævelsen af EU's regler kombineret med et ineffektivt tilsyn; påpeger, at det gentagne gange er blevet understreget, at lovgivning om "minimumsstandarder" for bekæmpelse af hvidvask og af finansiering af terrorisme kan indebære en risiko for det effektive tilsyn, den gnidningsløse udveksling af oplysninger og koordineringen; opfordrer Kommissionen til ved den påkrævede konsekvensanalyse i forbindelse med en eventuel fremtidig revision af lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask at vurdere, om en forordning ville være en mere hensigtsmæssig retsakt end et direktiv;

6.  påpeger behovet for et bedre samarbejde mellem de administrative, retlige og retshåndhævende myndigheder i EU og navnlig medlemsstaternes finansielle efterretningsenheder (FIU'er), som det understreges i Kommissionens rapport; gentager sin opfordring til Kommissionen om i den nærmeste fremtid at foretage en konsekvensanalyse for at vurdere muligheden for og hensigtsmæssigheden af at etablere en koordinerings- og støttemekanisme; mener, at der bør sættes yderligere skub i initiativer, der kan håndhæve foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask og af finansiering af terrorisme på EU-plan og nationalt plan;

7.  noterer sig den vurdering, som Kommissionen foretager i sin post mortem-rapport af 24. juli 2019 om, at der kan overdrages tilsynsopgaver vedrørende bekæmpelse af hvidvask til et EU-organ;

8.  mener, at screenings- og beslutningsprocessen ikke bør påvirkes af andre overvejelser end dem, der vedrører mangler i forbindelse med bekæmpelse af hvidvask og af finansiering af terrorisme, for at beskytte integriteten af listen over højrisikotredjelande; understreger, at lobbyisme og diplomatisk pres ikke bør undergrave EU-institutionernes evne til at bekæmpe hvidvask og finansiering af terrorisme på en måde, der er knyttet til EU på en effektiv og autonom måde; opfordrer Kommissionen til yderligere at vurdere muligheden for at oprette en "grå liste" over potentielle højrisikotredjelande analogt med den tilgang, Unionen anvender ved oplistning af ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner; frygter, at det faktum, at det tager 12 måneder at nå frem til den endelige vurdering med hensyn til at identificere tredjelande med strategiske mangler, vil medføre unødige forsinkelser i indførelsen af effektive foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme;

9.  opfordrer Kommissionen til at sikre en gennemsigtig proces med klare og konkrete benchmarks for lande, der forpligter sig til at gennemføre reformer for at undgå at komme på listen; opfordrer endvidere Kommissionen til at offentliggøre sine indledende og endelige vurderinger af de lande, der er opført på listen, samt de anvendte benchmarks for at sikre offentlig kontrol på en sådan måde, at de ikke kan misbruges;

10.  opfordrer til, at der afsættes flere menneskelige og finansielle ressourcer til den relevante afdeling i det kompetente generaldirektorat, og glæder sig over forhøjelsen af de midler, der er afsat til EBA;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (3. hvidvaskdirektiv), EFT L 309 af 25.11.2002, s. 15.
(2) EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73.
(3) EUT L 156 af 19.6.2018, s. 43.
(4) EUT L 186 af 11.7.2019, s. 122.
(5) EUT L 284 af 12.11.2018, s. 22.
(6) EUT L 284 af 12.11.2018, s. 6.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0216.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0240.
(9) Rapport fra Europols finansielle efterretningsenhed "From suspicion to action" (2017).
(10) C(2019)1326, C(2016)07495 og C(2017)01951.

Seneste opdatering: 20. september 2019Juridisk meddelelse