Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2019/2883(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B9-0156/2019

Forhandlinger :

PV 23/10/2019 - 21
CRE 23/10/2019 - 21

Afstemninger :

PV 24/10/2019 - 8.10
CRE 24/10/2019 - 8.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P9_TA(2019)0050

Vedtagne tekster
PDF 137kWORD 46k
Torsdag den 24. oktober 2019 - Strasbourg Foreløbig udgave
Indledning af tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien
P9_TA-PROV(2019)0050RC-B9-0156/2019

Europa-Parlamentets beslutning af 24. oktober 2019 om indledning af tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien (2019/2883(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 28. juni 2018 med godkendelse af konklusionerne om udvidelsen og stabiliserings- og associeringsprocessen vedtaget af Rådet den 26. juni 2018, som udstikker en klar kurs frem mod indledningen af tiltrædelsesforhandlingerne i juni 2019,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. juni 2019, hvori det besluttede, at det senest i oktober 2019 ville vende tilbage til spørgsmålet om Kommissionens henstillinger om indledning af tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 17.-18. oktober 2019, hvori det besluttede at vende tilbage til spørgsmålet om udvidelse inden topmødet mellem EU og landene på Vestbalkan i Zagreb i maj 2020,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. maj 2019 om EU's udvidelsespolitik (COM(2019)0260), som blev ledsaget af arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene med titlerne "Rapport for 2019 om Albanien" (SWD(2019)0215) og "Rapport for 2019 om Nordmakedonien" (SWD(2019)0218),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, navnlig beslutningerne af 15. februar 2017(1) og 29. november 2018(2) om Kommissionens 2016- respektive 2018-rapport om Albanien og dem af 14. juni 2017(3) og 29. november 2018(4) om Kommissionens 2016- respektive 2018-rapport om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien/Nordmakedonien,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. februar 2018 med titlen "Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side" (COM(2018)0065),

–  der henviser til Albaniens tiltrædelse af NATO i 2009 og til, at Nordmakedonien på nuværende tidspunkt er på vej til at blive NATO's 30. medlem,

–  der henviser til Sofia-erklæringen fra topmødet mellem EU og landene på Vestbalkan af 17. maj 2018 og "den prioriterede Sofiadagsorden", der var vedføjet denne,

–  der henviser til den fælles skrivelse af 3. oktober 2019 fra formændene Donald Tusk, David Sassoli, Jean-Claude Juncker og den tiltrædende formand, Ursula von der Leyen, om indledning af tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16 oktober 2013 med titlen "Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2013-2014" (COM(2013)0700),

–  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003 om muligheden for, at landene på Vestbalkan kan tiltræde Den Europæiske Union,

–  der henviser til Berlinprocessen, som blev igangsat den 28. august 2014,

–  der henviser til den endelige aftale om bilæggelse af uoverensstemmelserne som beskrevet i FN's Sikkerhedsråds resolution 817 (1993) og 845 (1993), ophævelsen af interimsaftalen fra 1995 og indgåelsen af et strategisk partnerskab mellem Grækenland og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien den 17. juni 2018, også kaldet Prespa-aftalen,

–  der henviser til Det Europæiske Råds beslutning af 16. december 2005 om at tildele Nordmakedonien status som kandidatland til medlemskab af EU og til Det Europæiske Råds beslutning af 26.-27. juni 2014 om at tildele Albanien status som kandidatland,

–  der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalerne mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater og de to pågældende lande, Albanien og Nordmakedonien,

–  der henviser til den politiske aftale (den såkaldte Pržino-aftale), der blev indgået mellem de fire største politiske partier i Skopje den 2. juni og den 15. juli 2015, og til firepartiaftalen om dens gennemførelse af 20. juli og 31. august 2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Det Europæiske Råd på sit møde i Thessaloniki i 2003 understregede sin støtte til en fremtidig integration af landene på Vestbalkan i de europæiske strukturer og erklærede, at deres senere medlemskab af Unionen var en høj prioritet for EU, og at Balkanlandene ville blive en integreret del af et forenet Europa;

B.  der henviser til, at EU på topmødet mellem EU og landene på Vestbalkan den 17. maj 2017 på ny bekræftede sin utvetydige støtte til udsigten til EU-medlemskab for landene på Vestbalkan;

C.  der henviser til, at udsigten til EU-medlemskab har været et afgørende incitament til reformer i landene på Vestbalkan; der henviser til, at udvidelsesprocessen har spillet en afgørende rolle for stabiliseringen af Vestbalkan, der betragtes som en region af strategisk betydning for EU;

D.  der henviser til, at der er politisk konsensus og bred støtte i befolkningen til EU-tiltrædelsesprocessen i både Nordmakedonien og Albanien;

E.  der henviser til, at regionalt samarbejde og gode naboskabsforbindelser er af afgørende betydning for landenes fremskridt på deres vej mod tiltrædelse af EU;

F.  der henviser til, at hvert enkelt kandidatland vurderes individuelt på grundlag af dets egne resultater, og at hastigheden og kvaliteten af reformer afgør tidsplanen for tiltrædelsen og hastigheden af forhandlingerne;

G.  der henviser til, at Albanien ansøgte om EU-medlemskab i 2009 og fik tildelt kandidatstatus i 2014; der henviser til, at Kommissionen i 2016 henstillede, at der blev indledt tiltrædelsesforhandlinger med Albanien; der henviser til, at Nordmakedonien ansøgte om medlemskab i 2004 og blev kandidatland i 2005; der henviser til, at Kommissionen siden 2009 gentagne gange har henstillet, at der indledes formelle tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien;

H.  der henviser til, at det nu er tredje gang, Det Europæiske Råd har vist sig ude af stand til at nå til en positiv afgørelse om udvidelse, efter Det Europæiske Råds møder i juni 2018 og 2019; der henviser til, at Det Europæiske Råd konkluderede, at det ville vende tilbage til spørgsmålet om udvidelse inden topmødet mellem EU og landene på Vestbalkan i Zagreb i maj 2020;

I.  der henviser til, at Nordmakedonien under sit tidligere navn i august 2017 undertegnede den såkaldte "venskabstraktat" med Bulgarien, som satte en stopper for de bilaterale uoverensstemmelser og bragte de to lande tættere på hinanden gennem et EU-orienteret partnerskab, hvilket blev efterfulgt af Prespa-aftalen med Grækenland;

J.  der henviser til, at Albanien har gjort gode fremskridt med reform af retsvæsenet, som sigter mod at styrke retsinstansernes uafhængighed, ansvarlighed, professionalisme og effektivitet samt mod at forbedre borgernes tillid til retslige organer; der henviser til, at reformerne skal ses som den mest omfattende indsats på dette område, også i forhold til hvad alle andre lande i regionen skal udrette på deres vej mod EU-medlemskab;

K.  der henviser til, at der er blevet udskrevet valg i utide i Nordmakedonien som reaktion på udskydelsen af beslutningen om at indlede forhandlinger med landet;

1.  giver udtryk for sin dybe skuffelse over, at EU var ude af stand til at nå til enighed om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien på grund af Frankrigs, Danmarks og Nederlandenes blokering, eftersom begge lande har gjort en betydelig indsats og opfylder EU's krav til indledning af tiltrædelsesforhandlinger;

2.  roser Nordmakedonien for dets historiske og tilfredsstillende løsning af vanskelige udestående bilaterale problemstillinger og dets fremme af gode naboskabsforbindelser, navnlig gennem Prespa-aftalen med Grækenland og traktaten om venskab, godt naboskab og samarbejde med Bulgarien; opfordrer Rådet til at tage hensyn til disse aftalers positive budskaber og de negative konsekvenser af dets beslutning for den politiske stabilitet, det regionale samarbejde og den fredelige sameksistens, og roser desuden Republikken Nordmakedonien for dens bidrag til fred på Balkan og for at levere et strålende eksempel på, hvordan man kan finde fredelige løsninger på langvarige tvister; opfordrer til, at Jean Monnet-dialogerne med Nordmakedoniens parlament videreføres som et vigtigt støtteredskab;

3.  glæder sig over, at Albanien har vist, at det er fast besluttet på at gøre fremskridt med EU's reformdagsorden og har leveret konkrete og vedvarende resultater, og glæder sig også over den reform af retsvæsenet, som Albanien har foretaget; tilslutter sig fuldt ud Kommissionens henstilling om Albanien i anerkendelse af disse lovende reformbestræbelser; mener, at en hurtig indledning af screeningprocessen og tiltrædelsesforhandlingerne ville understøtte og øge fremdriften i reformerne; mener, at indledningen af forhandlinger ville være en stærk katalysator for gennemførelsen af reformer og konsolideringen af demokratiske institutioner og ville bidrage til at styrke EU's kontrol, ansvarliggørelse og fuld respekt for mindretals rettigheder i både Albanien og Nordmakedonien;

4.  understreger, at en sådan "ikke-beslutning" er en strategisk fejltagelse og har en skadelig indvirkning på EU's troværdighed, eftersom integrationen af lande, der opfylder tiltrædelsesbetingelserne, hjælper EU til at fastholde sin internationale rolle og beskytte sine interesser, samtidig med at fremskridt på vejen mod tiltrædelse af EU også har en transformerende virkning på kandidatlandene selv; anfører endvidere, at EU's udvidelsespolitik har været Unionens mest effektive udenrigspolitiske instrument, og at en yderligere afvikling heraf kunne føre til en stadig mere ustabil situation i EU's umiddelbare naboskabsområde;

5.  bemærker, at en eventuel reform af udvidelsesprocessen ikke bør sinke de lande, der allerede har opfyldt betingelserne for indledning af tiltrædelsesforhandlinger, og bemærker endvidere, at kandidatlandene skal vurderes på grundlag af deres egne resultater baseret på objektive kriterier og ikke ud fra hensyn til nationale politiske dagsordener i de enkelte medlemsstater, og at det er hastigheden og kvaliteten af reformer, der fastsætter tidsplanen for tiltrædelse;

6.  minder om den fornyede konsensus om udvidelse, som blev godkendt af Det Europæiske Råd i december 2006 og efterfølgende godkendt i Det Europæiske Råds konklusioner fra juni 2016;

7.  fremhæver, at EU's undladelse af at indlede tiltrædelsesforhandlinger har resulteret i, at der er udskrevet valg i utide i Nordmakedonien, hvilket har medført et troværdighedstab for dem, der har indgået kompromiser; mener, at dette sender et negativt signal til eventuelle kandidatlande for så vidt angår gode naboskabsforbindelser; bemærker med bekymring, at dette kan give andre udenlandske aktører, hvis virksomhed måske ikke stemmer overens med EU's værdier og interesser, mulighed for et tættere samarbejde med både Nordmakedonien og Albanien;

8.  roser konklusionerne fra mødet mellem lederne i Nordmakedonien den 20. oktober 2019, som på ny bekræfter landets engagement i EU-tiltrædelsesprocessen og understreger, at der ikke er noget alternativ for Nordmakedonien;

9.  understreger, at denne beslutning sender et advarselssignal til andre kandidatlande og potentielle kandidatlande på Vestbalkan og skaber åbninger for andre påvirkninger, og at den kan bremse eller endog helt stoppe gennemførelsen af pro-europæiske reformer i andre tiltrædelseslande;

10.  minder om, at de unge i regionen har høje forventninger om tiltrædelse af EU, og mener, at en fremtid uden klare udsigter hertil kan føre til migration væk fra regionen;

11.  beklager, at denne beslutning undergraver de bestræbelser, som Europa-Parlamentet har gjort sig i udvidelsesprocessen, og strategien over for det vestlige Balkan;

12.  beklager, at medlemsstaterne ikke var i stand til at nå frem til en enstemmig beslutning om at indlede forhandlinger; opfordrer medlemsstaterne til at udvise ansvarlighed over for Albanien og Nordmakedonien og til at træffe en enstemmig positiv beslutning om indledning af forhandlinger på deres næste møde med tanke på konsekvenserne af ikke at gøre det;

13.  mener, at den tiltrædende Kommission straks bør gøre status over udvidelsespolitikken og tage højde for virkningerne af Rådets nylige beslutning, samtidig med at den fremhæver fordelene ved udvidelse for både kandidatlandene og medlemsstaterne; mener endvidere, at Kommissionen bør genoverveje og ændre sin strategi over for det vestlige Balkan fra februar 2018 i overensstemmelse hermed;

14.  gentager, at enhver europæisk stat i henhold til artikel 49 i TEU kan ansøge om at blive medlem af Den Europæiske Union, forudsat at den opfylder Københavnskriterierne og overholder demokratiets principper, respekterer de grundlæggende frihedsrettigheder, menneskerettighederne og mindretals rettigheder og værner om retsstaten;

15.  opfordrer Parlamentet til yderligere at intensivere sine demokratistøtteaktiviteter (Jean Monnet-dialoger og kapacitetsopbygning) i regionen for at sikre, at parlamenterne fuldt ud spiller deres rolle som drivkræfter for demokratiske reformer, og at de opfylder forhåbningerne hos regionens borgere om EU-medlemskab;

16.  opfordrer Parlamentet til i denne forbindelse og som reaktion på dødvandet i Det Europæiske Råd at indkalde til en regional parlamentarisk dialog med lederne af parlamenterne på Vestbalkan med henblik på at udvikle en strategi for parlamenternes rolle i at fremme EU's reformdagsorden og levere konkrete foranstaltninger, der opfylder forhåbningerne hos regionens befolkning om EU-medlemskab;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, EU-medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt regeringerne og parlamenterne i Nordmakedonien og Albanien og alle de andre tiltrædelseslande.

(1) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 122.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0481.
(3) EUT C 331 af 18.9.2018, s. 88.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0480.

Seneste opdatering: 25. oktober 2019Juridisk meddelelse