Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 18. juli 2019 - StrasbourgEndelig udgave
Situationen i Hongkong
 Situationen ved grænsen mellem USA og Mexico
 Rusland, navnlig situationen for miljøaktivister og ukrainske politiske fanger
 Situationen i Venezuela

Situationen i Hongkong
PDF 120kWORD 48k
Europa-Parlamentets beslutning af 18. juli 2019 om situationen i Hongkong (2019/2732(RSP))
P9_TA(2019)0004RC-B9-0013/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Hongkong,

–  der henviser til erklæringen af 12. juni 2019 fra talsmanden for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om de igangværende protester imod de foreslåede reformer vedrørende udlevering i Hongkong,

–  der henviser til erklæringen af 1. juli 2019 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om den seneste udvikling i Hongkong,

–  der henviser til den grundlæggende lov for Det Særlige Administrative Område (SAR) Hongkong, som blev vedtaget den 4. april 1990 og trådte i kraft den 1. juli 1997,

–  der henviser til den fælles erklæring fra Det Forenede Kongeriges regering og Folkerepublikken Kinas regering om spørgsmålet vedrørende Hongkong af 19. december 1984, også kaldet den kinesisk-britiske fælleserklæring,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 8. maj 2019 fra Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Det Særlige Administrative Område Hongkong: Årsrapport for 2018",

–  der henviser til den fælles erklæring fra det 21. topmøde mellem EU og Kina af 9. april 2019,

–  der henviser til EU-Kina-dialogen om menneskerettigheder, der blev lanceret i 1995, og til den 37. runde i denne dialog den 1.-2. april 2019,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og NF/HR af 12. marts 2019 til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Forbindelserne mellem EU og Kina i et strategisk perspektiv",

–  der henviser til den internationale konvention om civile og politiske rettigheder af 16. december 1966,

–  der henviser til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til FN's universelle regelmæssige gennemgang af Kina, som blev gennemført i november 2018,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at fremme af og respekt for menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet fortsat bør have en central plads i det langvarige partnerskab mellem EU og Kina i overensstemmelse med EU's forpligtelse til at værne om disse værdier i sin eksterne optræden, og eftersom Kina har udtrykt interesse i at overholde de selvsamme værdier i sit eget udviklingssamarbejde og i sit internationale samarbejde;

B.  der henviser til, at Det Særlige Administrative Område (SAR) Hongkongs regering har fremlagt et forslag til lov om gerningsmænd på flugt og om gensidig bistand i straffesager (ændring) af 2019 med henblik på at ændre bekendtgørelsen om gerningsmænd på flugt (FOO) og bekendtgørelsen om gensidig retshjælp i straffesager (MULAO);

C.  der henviser til, at Hongkongs leder, Carrie Lam, den 9. juli 2019 bekendtgjorde, at den yderst forhadte lovgivning var "død"; der henviser til, at hun imidlertid ikke trak lovforslaget fuldstændig tilbage;

D.  der henviser til, at det fremlagte lovforslag vil gøre det lettere at udlevere personer til Kina af politiske grunde og udsætte dem for et retssystem med alvorlige menneskerettighedsmangler; der henviser til, at Hongkongs domstol i henhold til de foreslåede ændringer ikke vil have den klare, udtrykkelige jurisdiktion og retlige forpligtelse til at prøve de forskellige menneskerettigheder, som er genstand for sager, der behandles af domstolene på det kinesiske fastland eller i andre lande;

E.  der henviser til, at det kinesiske fastland ikke er uafhængigt af regeringen og det kinesiske kommunistparti og er karakteriseret ved vilkårlig tilbageholdelse, tortur og anden mishandling, alvorlige krænkelser af retten til en retfærdig rettergang, tvungne forsvindinger og forskellige systemer med isolationsfængsling uden rettergang;

F.  der henviser til, at mange borgere i Hongkong – lige fra prodemokratiske aktivister til forretningsfolk – frygter at blive udleveret til det kinesiske fastland;

G.  der henviser til, at befolkningen i Hongkong er gået på gaden i et hidtil uset antal, og at de på fredelig vis har udøvet deres grundlæggende ret til at forsamle sig og protestere; der henviser til, at titusindvis af demonstranter den 12. juni 2019 samledes omkring det lovgivendes råds bygning og på de nærliggende veje, hvor de opfordrede regeringen til at opgive de foreslåede ændringer til Hongkongs udleveringslovgivning;

H.  der henviser til, at over 70 menneskerettigheds-NGO'er, herunder Amnesty International, Human Rights Watch, Human Rights Monitor, Hong Kong Bar Association og Law Society of Hong Kong, havde sendt en kollektiv skrivelse til regeringslederen Lam, med anmodning om, at hendes regering droppede udleveringsloven, eftersom den udgjorde en trussel mod respekten for menneskerettighederne;

I.  der henviser til, at Hongkongs politi anvendte et lille antal demonstranters voldelige handlinger som påskud for at anvende unødvendig og overdreven magtanvendelse over for det store fredelige flertal, herunder tåregas, gummikugler, "beanbags" og peberspray, og betegnede hændelsen som et oprør og derpå indledte en lang række arrestationer; der henviser til, at adskillige personer blev sigtet for oprør, hvilket medfører en fængselsstraf på ti år;

J.  der henviser til, at Hongkongs befolkning i årenes løb har været vidne til massedemonstrationer til fordel for demokrati og en fuldstændig gennemførelse af den grundlæggende lov, såsom den såkaldte Paraplybevægelses demonstrationer i 2014 og demonstrationer til fordel for mediefrihed og bl.a. imod, at Hongkongs boghandlere forsvinder;

K.  der henviser til, at fire indbyggere i Hongkong, heriblandt Gui Minhai, og en ikkebosiddende med tilknytning til forlaget Mighty Current og dets boghandel, forsvandt i slutningen af 2015; der henviser til, at det flere måneder senere forlød, at de blev tilbageholdt på hemmelige steder på det kinesiske fastland; der henviser til, at en af de boghandlere, der vendte tilbage til Hongkong, siden er flyttet til Taiwan af frygt for udlevering;

L.  der henviser til, at den grundlæggende lov fastsætter bestemmelser om beskyttelse af menneskerettighederne og de individuelle frihedsrettigheder; der henviser til, at artikel 27 i den grundlæggende lov garanterer ytrings-, presse-, trykke-, forenings- og forsamlingsfrihed samt frihed til at gå i optog og demonstrere; der henviser til, at artikel 45 og 68 i den grundlæggende lov garanterer, at regeringslederen og alle medlemmer af det lovgivende råd i sidste ende bør vælges ved almindelige valg;

M.  der henviser til, at EU støtter princippet om "ét land, to systemer" og Hongkongs høje grad af autonomi;

1.  opfordrer Hongkongs regering til at trække forslaget til lov om gerningsmænd på flugt og om gensidig bistand i straffesager (ændring) af 2019 tilbage;

2.  opfordrer Hongkongs regering til øjeblikkeligt at løslade og frafalde alle anklager mod fredelige demonstranter og mod alle dem, der tilbageholdes for fredelig udøvelse af deres ytringsfrihed under eller i tiden forud for demonstrationer;

3.  opfordrer til, at der straks iværksættes en uafhængig, upartisk og effektiv undersøgelse af Hongkongs politis magtanvendelse mod demonstranter;

4.  understreger, at EU deler mange af de bekymringer, som indbyggerne i Hongkong har givet udtryk for med hensyn til de foreslåede reformer vedrørende udlevering, og har sendt dem til regeringen i Hongkong; understreger, at lovforslaget har vidtrækkende konsekvenser for Hongkong og dets befolkning, for EU og for udenlandske borgere samt for erhvervslivets tillid til Hongkong;

5.  opfordrer indtrængende Hongkong til at sikre, at dets lovgivning fortsat er i fuld overensstemmelse med dets internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet, herunder med bestemmelserne i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) og FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf;

6.  anerkender, at befolkningen i Hongkong i de seneste uger er gået på gaden i et hidtil uset antal, som anslås at have udgjort mere end én million mennesker den 9. juni 2019 og op mod to millioner i den følgende uge, i overvejende fredelige massedemonstrationer udløst af den store bekymring med hensyn til de foreslåede udleveringslove;

7.  understreger, at Hongkong-borgernes rettigheder generelt er blevet respekteret i Hongkong, men udtrykker stor bekymring over den stadige forringelse af borgerrettighederne, de politiske rettigheder og af pressefriheden; er dybt bekymret over det hidtil usete pres på journalister og deres stigende selvcensur, navnlig med hensyn til dækningen af følsomme spørgsmål på det kinesiske fastland eller spørgsmål, der vedrører regeringen i Hongkong;

8.  understreger, at den grundlæggende lov garanterer ytrings-, presse-, trykke-, forenings- og forsamlingsfrihed samt frihed til at gå i optog og demonstrere; opfordrer myndighederne i Hongkong og Kina til at sikre beskyttelse af menneskerettighederne og de frihedsrettigheder, der er forankret i den grundlæggende lov for alle borgere;

9.  fordømmer på det kraftigste Kinas konstante og stigende indblanding i Hongkongs indre anliggender og Kinas nylige påstand om, at den kinesisk-britiske fælleserklæring fra 1984 er et historisk dokument og derfor ikke længere er gyldigt; understreger, at den kinesiske regering er bundet af den fælles erklæring om at opretholde Hongkongs høje grad af autonomi og dets rettigheder og friheder;

10.  bemærker med dyb bekymring i denne forbindelse, at oppositionens kandidater, herunder Anges Chow og den tidligere lovgiver Lau Siu-Lai, ikke fik lov til at stille op til suppleringsvalget til det lovgivende råd på grund af deres politiske tilhørsforhold eller synspunkter;

11.  opfordrer EU, dets medlemsstater og det internationale samfund til at arbejde hen imod indførelsen af passende eksportkontrolmekanismer med henblik på at nægte Kina, og navnlig Hongkong, adgang til teknologier, der anvendes til at krænke grundlæggende rettigheder;

12.  opfordrer til en konsekvent omlægning med henblik på at gennemføre direkte valg til stillingen som regeringsleder og til det lovgivende råd, således som det er fastsat i den grundlæggende lov, og opfordrer til, at der opnås enighed om et valgsystem, der generelt er demokratisk, retfærdigt, åbent og gennemsigtigt, og at befolkningen i Hongkong gives ret til at vælge kandidater og til at stille op til valg inden for rammerne af udvælgelsesprocessen i forbindelse med alle ledende poster;

13.  gentager sin opfordring til omgående at løslade forlæggere Gui Minhai, der er svensk statsborger;

14.  understreger, at EU er fast besluttet på at styrke demokratiet, herunder retsstatsprincippet, retsvæsenets uafhængighed, de grundlæggende friheder og rettigheder, gennemsigtigheden og informations- og ytringsfriheden, i Hongkong;

15.  minder om, at det er vigtigt, at EU fortsætter med at rejse spørgsmålet om menneskerettighedskrænkelser i Kina i enhver politisk dialog og dialog om menneskerettigheder med de kinesiske myndigheder i overensstemmelse med EU's tilsagn om at tale med én stærk, klar og fælles stemme i forbindelse med sin tilgang til landet; erindrer endvidere om, at Kina i forbindelse med sin igangværende reformproces og sit stigende globale engagement har valgt at tilslutte sig de internationale menneskerettighedsrammer ved at undertegne en bred vifte af internationale menneskerettighedstraktater; opfordrer derfor EU til at fortsætte dialogen med Kina for at sikre, at landet lever op til disse forpligtelser;

16.  opfordrer NF/HR, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at rejse alle disse bekymringer og til sikre en dialog med regeringerne i Hongkong og Kina;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Folkerepublikken Kinas regering og parlament og Statsoverhovedet og Forsamlingen for Det Særlige Administrative Område Hongkong.


Situationen ved grænsen mellem USA og Mexico
PDF 127kWORD 53k
Europa-Parlamentets beslutning af 18. juli 2019 om situationen ved grænsen mellem USA og Mexico (2019/2733(RSP))
P9_TA(2019)0005RC-B9-0014/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som fastsætter, at barnets tarv skal komme i første række, og at ethvert barn har ret til regelmæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med begge sine forældre,

–  der henviser til FN's internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder,

–  der henviser til erklæringer fremsat af medlemmer af den amerikanske kongres efter besøg i interneringscentre i juli 2019,

–  der henviser til konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951 og protokollen om flygtninges retsstilling fra 1967,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder fra 1989,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til EU's retningslinjer fra 2008 vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til den nuværende amerikanske regerings politiske initiativer vedrørende migration og asyl og den såkaldte "Migrant Protection Protocol" (MPP),

–  der henviser til erklæring af 8. juli 2019 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet,

–  der henviser til erklæring af 9. juli 2019 fra den fungerende chef for USA's Department of Homeland Security,

–  der henviser til notat af 2. juli 2019 fra inspektionsmyndigheden (OIG) under USA's Department of Homeland Security til den fungerende chef for Department of Homeland Security om situationen i modtagelsescentret i Rio Grande Valley,

–  der henviser til den globale aftale om migration, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 19. december 2018,

–  der henviser til USA's uafhængighedserklæring fra 1776,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at både USA og EU betragter menneskerettighederne som en umistelig grundlæggende rettighed, der gælder for alle mennesker;

B.  der henviser til, at en kompleks krise affødt af vold og rodfæstet fattigdom i de seneste år har drevet familier, herunder børn og unge, til at flygte fra Mexico og den nordlige trekant af stater i Mellemamerika — El Salvador, Guatemala og Honduras — og søge sikkerhed, beskyttelse og økonomisk stabilitet i USA;

C.  der henviser til, at USA historisk set er et indvandringsland med mange forskellige befolkningsgrupper;

D.  der henviser til, at enhver suveræn stat har ret til at træffe afgørelse om betingelserne for udlændinges indrejse og ophold, men samtidig skal overholde alle relevante internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet;

E.  der henviser til, at USA i 2018 var langt den største donor til FN's flygtningeagentur (UNHCR) og bidrog med i alt 1 589 776 543 USD;

F.  der henviser til, at USA har vedtaget strenge foranstaltninger, der berører migranter og asylansøgere, som krydser grænsen til landet for at virkeliggøre deres grundlæggende ret til liv, frihed og stræben efter lykke;

G.  der henviser til, at der er en humanitær nødsituation ved grænsen mellem USA og Mexico, hvor migranter og asylansøgere frihedsberøves efter at være kommet ind i USA; der henviser til, at navnlig situationen for børn er alarmerende og uacceptabel, da flere hundrede af dem sygner hen i teltbyer på grænsen eller bag lås og slå i interneringscentre, som ikke lever op til minimumsstandarderne for menneskerettigheder, idet de er overfyldte og med utilstrækkelige sundheds- , forplejnings- og sanitetsforhold;

H.  der henviser til, at inspektionsmyndigheden (OIG) under USA's Department of Homeland Security i et notat om situationen i modtagelsescentret i Rio Grande Valley fremhævede "presserende problemer, der kræver øjeblikkelig opmærksomhed og handling" på grund af "alvorlig overbelægning og langvarig frihedsberøvelse af uledsagede mindreårige, familier og enlige voksne, der kræver øjeblikkelig opmærksomhed" og derfor opfordrede til, at der straks blev taget skridt til at "mindske den farlige overbelægning og langvarige frihedsberøvelse af børn og voksne i Rio Grande Valley";

I.  der henviser til, at frihedsberøvelse af børn på grundlag af deres eller deres forældres migrationsstatus aldrig kan være i barnets tarv, går ud over og er groft ude af proportion med, hvad der er nødvendigt, og kan udgøre en grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling af migrantbørn; der henviser til, at enhver frihedsberøvelse af voksne migranter og asylansøgere bør være en sidste udvej, og, hvis det ikke kan undgås, bør være så kortvarig som muligt, være omfattet af behørige procesgarantier samt ske under forhold, der fuldt ud opfylder alle relevante internationale menneskerettighedsstandarder;

J.  der henviser til, at ifølge oplysninger, som Amnesty International har fået af de amerikanske told- og grænsemyndigheder, blev ca. 8 000 familieenheder mellem 2017 og august 2018 adskilt efter at have krydset grænsen; der henviser til, at dette tal ikke omfatter mange andre tilfælde af adskillelse, f.eks. mellem børn og deres ældre søskende, tanter og onkler, bedsteforældre og andre fjernere slægtninge;

K.  der henviser til, at en forbundsdommer i San Diego i juni 2018 beordrede administrationen til at standse adskillelsen; der henviser til, at de amerikanske told- og grænsemyndigheder i henhold til oplysninger, der er blevet fremlagt for forbundsdommeren, ikke desto mindre har fortsat adskillelserne, og at mindst 245 børn er blevet fjernet fra deres familie efter juni 2018, i mange tilfælde uden klar dokumentation, der kunne gøre det muligt at finde frem til børnenes opholdssted;

L.  der henviser til, at det amerikanske Department of Health and Human Services i december 2018 havde identificeret 2 737 børn, der var blevet adskilt fra deres familie, og samtidig erkendte, at flere tusinde andre børn kunne være blevet adskilt siden 2017, uden at administrationen havde været i stand til at identificere dem på grund af manglen på et effektivt sporingssystem;

M.  der henviser til, at familieadskillelse og tidsubegrænset frihedsberøvelse udgør mishandling; der henviser til, at børn, der bor i institutioner væk fra deres familier, er meget sårbare over for følelsesmæssigt, fysisk og psykisk misbrug, som kan føre til varige udviklingsproblemer, skader og dybe traumer samt alvorlige negative sociale konsekvenser;

N.  der henviser til, at mindst seks børn ifølge rapporter fra American Civil Liberties Union og forskellige udtalelser fra talspersoner for Department of Health and Human Services og Department of Homeland Security med sikkerhed er afgået ved døden i immigrationsmyndighedernes varetægt siden sidste år, efter næsten ti år, hvor ingen børn angiveligt døde, mens de var i USA's told- og grænsemyndigheders varetægt;

O.  der henviser til, at 197 mennesker ifølge Den Internationale Migrantorganisation (IOM) indtil nu i 2019 har mistet livet under forsøg på at krydse grænsen mellem Mexico og USA, heraf mindst 13 børn; der henviser til, at antallet af døde har været konstant stigende i løbet af de sidste 5 år, og at der har været over 1 900 dødsfald fra 2014 til 2018;

P.  der henviser til, at de mexicanske myndigheder i de seneste uger i væsentlig grad har øget håndhævelsesindsatsen i migrationspolitikken, idet et stigende antal migranter er blevet tilbageholdt og deporteret;

Q.  der henviser til, at migranter, navnlig fra Mellemamerika, befinder sig i en alvorlig situation, som tvinger dem til at rejse til og krydse grænsen til USA; der henviser til, at presset på de sydlige og nordlige grænser får tusindvis af migranter, hvoraf de fleste er kvinder og børn, til at bringe deres liv i alvorlig fare;

R.  der henviser til, at Mexico ifølge landets regering i øjeblikket står over for en voldelig offentlig sikkerhedskrise; der henviser til, at asylansøgere i henhold til USA's såkaldte Migration Protection Protocols (MPP) sendes tilbage til Mexico, herunder til to nordlige delstater, der er blandt de mest voldelige i landet — Baja California og Chihuahua — og lever under ekstremt usikre forhold, hvor de risikerer at blive ofre for alvorlig kriminalitet, herunder kidnapning, seksuelle overgreb og vold;

S.  der henviser til, at storstilet tilbagesendelse af asylansøgere, ulovlige familieadskillelser og vilkårlig og tidsubegrænset frihedsberøvelse af asylansøgere uden prøveløsladelse udgør en grusom politik og en åbenlys krænkelse af både amerikansk asyllovgivning og folkeretten;

T.  der henviser til, at USA's Repræsentanternes Hus den 27. juni 2019 vedtog en pakke på 4,6 mia. USD til håndtering af situationen ved grænsen mellem USA og Mexico;

U.  der henviser til, at afdelinger af FN's menneskerettighedskontorer i Mexico og Mellemamerika har dokumenteret talrige menneskerettighedskrænkelser og overgreb mod migranter og asylansøgere i transit, herunder overdreven magtanvendelse, vilkårlig frihedsberøvelse, familieadskillelse, nægtelse af adgang til tjenesteydelser, refoulement og vilkårlig udvisning;

V.  der henviser til, at 195 parter har ratificeret FN-konventionen om barnets rettigheder; der henviser til, at USA er det eneste FN-medlem, der ikke har ratificeret denne konvention;

W.  der henviser til, at partnerskabet mellem EU og USA historisk set er baseret på stærke politiske, kulturelle, økonomiske og historiske forbindelser og fælles værdier som frihed, demokrati, fremme af fred og stabilitet, menneskerettigheder og retsstatsprincippet; der henviser til, at stærke forbindelser mellem EU og USA er afgørende for opbygningen af en mere demokratisk, sikker og velstående verden;

1.  er dybt bekymret over den situation, migranter og asylansøgere befinder sig i ved grænsen mellem USA og Mexico, især situationen for migrantbørn;

2.  beklager de mange dødsfald, der er sket blandt mennesker, der rejser på ruterne til den mexicansk-amerikanske grænse; giver udtryk for sin dybe solidaritet med ofrene og deres familier;

3.  er bekymret over de forfærdelige forhold, som migranter og asylansøgere, navnlig børn, har i de amerikanske interneringscentre for migranter, som savner tilstrækkelige sundheds-, forplejnings- og sanitetsforhold; beklager dybt, at syv mindreårige migranter i de seneste måneder har mistet livet, mens de var i USA's Department of Homeland Security's varetægt, og støtter den amerikanske kongres' og regerings bestræbelser på at efterforske og skabe overblik og klarhed omkring omstændighederne ved og ansvaret for disse dødsfald;

4.  understreger, at grænseforvaltningsforanstaltninger skal overholde USA's internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet og ikke bør være baseret på snævre politiske hensyn med det formål at afsløre, tilbageholde og hurtigt deportere irregulære migranter;

5.  opfordrer til at sikre menneskerettighederne, sikkerheden og adgangen til asylprocedurer, der er i overensstemmelse med menneskerettighederne, herunder ved at overholde princippet om non-refoulement og sikre værdige modtagelsesforhold;

6.  beklager brugen af familieadskillelse, som kan føre til en systematisk traumatisering af børn og deres nærmeste familie, og som den nuværende amerikanske regering synes at bruge som et indvandringspolitisk redskab med det formål at afskrække personer, der søger sikkerhed;

7.  understreger, at familieadskillelse og frihedsberøvelse i forbindelse med indvandring aldrig er i barnets tarv;

8.  noterer sig notatet fra OIG og lignende rapporter og opfordrer USA til at revidere alle nuværende migrationspolitikker og -praksisser, der krænker den internationale menneskerettighedslovgivning, herunder den grundlæggende ret til at søge asyl, princippet om non-refoulement og retten til menneskelig værdighed;

9.  opfordrer den amerikanske regering til at sætte en stopper for adskillelsen af familier og til som et hasteanliggende at genforene alle de børn, der stadig er adskilt fra deres forældre eller værger, med deres familier for at sikre deres rehabilitering og i den forbindelse lægge særlig vægt på de berørte børns behov;

10.  opfordrer de relevante myndigheder i USA til straks at sikre, at alle frihedsberøvede har adgang til grundlæggende rettigheder, såsom retten til vand, mad, lægehjælp og husly;

11.  opfordrer myndighederne i USA til hurtigst muligt at finde alternativer for migranter og asylansøgere, der ikke indebærer frihedsberøvelse, både for børn og voksne; kræver, at de pågældende børn sendes tilbage til deres familier;

12.  opfordrer indtrængende den amerikanske regering til at ratificere FN's konvention om barnets rettigheder, der blev undertegnet af USA i 1995, men som aldrig efterfølgende blev vedtaget, hvilket gør USA til det eneste land i verden, der ikke har vedtaget konventionen; opfordrer indtrængende den amerikanske regering til at ratificere den tredje valgfri protokol til konventionen om en procedure for henvendelser;

13.  udtrykker alvorlig bekymring over de seneste razziaer gennemført af USA's Immigration and Customs Enforcement (ICE)-agentur, som har ramt papirløse indvandrere, primært fra Mellemamerika, deres forældre og deres børn, og som fører til, at de kriminaliseres;

14.  mener, at man ved at reagere på migrationsstrømme med undertrykkelse eller kriminalisering fremmer fremmedhad, had og vold;

15.  er bekymret over de seneste migrationspolitiske ændringer, som de mexicanske myndigheder har foretaget, og opfordrer den mexicanske regering til at overholde de internationale standarder og menneskerettighedsbestemmelser i forbindelse med migration;

16.  anser ikke hæren for at være det rette instrument til at håndtere migrationsspørgsmål; påpeger, at situationen ved grænsen bør håndteres af et specialiseret politi, der er blevet behørigt uddannet og instrueret i at respektere menneskerettighederne og migranters værdighed;

17.  anerkender, at migration er en global udfordring, og opfordrer oprindelses-, transit- og bestemmelseslandene til at samarbejde om at tackle de grundlæggende årsager til disse migrationsstrømme gennem en holistisk tilgang; gentager i denne forbindelse sin fulde støtte til udviklingen og gennemførelsen af den globale aftale om flygtninge og den globale aftale om sikker, velordnet og regulær migration, som giver en væsentlig mulighed for at forbedre forvaltningen af migration og imødegå de dermed forbundne udfordringer;

18.  fastholder sin støtte til åben og fair handel og giver udtryk for sin faste overbevisning om, at økonomisk tvang og trusler om straftold virker mod hensigten og ikke kan hjælpe suveræne stater med at finde konstruktive og bæredygtige løsninger på politiske udfordringer såsom migration;

19.  udtrykker sin hyldest af de enkeltpersoner og civilsamfundsorganisationer, der har sikret migranter de mest grundlæggende rettigheder, såsom rettigheder til vand, fødevarer, sundhed, passende husly og anden sådan bistand på begge sider af grænsen og i hele regionen; gentager sin opfordring til, at humanitær bistand ikke kriminaliseres, og opfordrer endnu en gang indtrængende Kommissionen til at vedtage retningslinjer herom i overensstemmelse med sin beslutning af 5. juli 2018;

20.  hilser erklæringen fra FN's højkommissær for menneskerettigheder velkommen; opfordrer FN's højkommissæriat for menneskerettigheder (OHCHR) eller de relevante FN-eksperter til at foretage en undersøgelsesrejse med henblik på at undersøge menneskerettighedssituationen ved grænsen mellem USA og Mexico;

21.  forpligter sig til nøje at overvåge EU's udviklingsbistand til regionen for at sikre effektive udviklingsstandarder, da dette kan bidrage til at tackle de grundlæggende årsager til tvungen migration;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, USA's præsident Donald Trump og hans regering, USA's kongres samt Mexicos regering og parlament.


Rusland, navnlig situationen for miljøaktivister og ukrainske politiske fanger
PDF 140kWORD 59k
Europa-Parlamentets beslutning af 18. juli 2019 om Rusland, navnlig situationen for miljøaktivister og ukrainske politiske fanger (2019/2734(RSP))
P9_TA(2019)0006RC-B9-0012/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Rusland og om situationen på Krim, navnlig beslutningen af 11. juni 2015 om den strategiske militære situation i Sortehavsområdet efter Ruslands ulovlige annektering af Krim(1), af 10. september 2015 om Rusland, navnlig sagerne vedrørende Eston Kohver, Oleg Sentsov og Olexandr Koltjenko(2), af 4. februar 2016 om menneskerettighedssituationen på Krim, navnlig for krimtatarerne(3), af 12. maj 2016 om krimtatarerne(4), af 16. marts 2017 om ukrainske politiske fanger i Rusland og situationen på Krim(5), af 5. oktober 2017 om sagerne vedrørende krimtatarlederne Akhtem Chiygoz og Ilmi Umerov og journalist Mykola Semena(6), af 8. februar 2018 om Rusland, for så vidt angår Oyub Titiev og menneskerettighedscentret Memorial(7), af 14. juni 2018 om Rusland, navnlig sagen om den ukrainske politiske fange Oleg Sentsov(8), af 25. oktober 2018 om situationen i Det Asovske Hav(9), af 14. februar 2019 om situationen i Tjetjenien og sagen om Ojub Titijev(10), af 12. december 2018 om gennemførelsen af EU's associeringsaftale med Ukraine(11) og af 12. marts 2019 om status over de politiske forbindelser mellem EU og Rusland(12),

–  der henviser til erklæringerne fra talsmanden for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil af 25. maj 2018 om tilfælde af flere tilbageholdte i eller fra det ulovligt annekterede Krim og Sevastopol, af 10. januar 2019 om tilfælde af ulovligt tilbageholdte ukrainske statsborgere, af 17. januar 2019 om Ruslands fortsatte ulovlige tilbageholdelse af ukrainske militærfolk, af 22. marts 2019 om dommen over Pavlo Hryb og af 17. april 2019 om den langvarige ulovlige tilbageholdelse af ukrainske militærfolk,

–  der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings (PACE's) resolution af 28. juni 2018 om ukrainske statsborgere, der tilbageholdes som politiske fanger af Den Russiske Føderation,

–  der henviser til PACE's resolution af 24. januar 2019 om optrapningen af spændingerne omkring Det Asovske Hav og Kertjstrædet og truslerne mod den europæiske sikkerhed,

–  der henviser til PACE's resolution af 25. juni 2019 om styrkelse af beslutningsprocessen i den Parlamentariske Forsamling for så vidt angår akkreditiver og afstemning,

–  der henviser til afgørelsen fra Den Internationale Havretsdomstol (ITLOS) af 25. maj 2019 i sag nr. 26 om tilbageholdelse af tre ukrainske flådefartøjer,

–  der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

–  der henviser til Den Russiske Føderations forfatning, navnlig kapitel 2 om rettigheder og friheder for mennesker og borgere,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 68/262 af 27. marts 2014 om Ukraines territoriale integritet og til FN's Generalforsamlings resolution 71/205 af 19. december 2016 om menneskerettighedssituationen i Den Autonome Republik Krim og byen Sevastopol (Ukraine),

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention og den tilhørende protokol, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder,

–  der henviser til artikel 5 i verdenserklæringen om menneskerettigheder, som Den Russiske Føderation er part i, og artikel 7 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, hvori det fastsættes, at ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, til artikel 9 i verdenserklæringen om menneskerettigheder, hvori det fastsættes, at ingen må udsættes for vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller eksil, og til artikel 19 og 20 i verdenserklæringen om menneskerettigheder, som indeholder bestemmelser om henholdsvis menings- og ytringsfrihed og retten til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger,

–  der henviser til Venedigkommissionens rapport af 18. marts 2019 om finansiering af foreninger,

–  der henviser til Venedigkommissionens udtalelse af 13. juni 2016 om russisk forbundslov nr. 129-FZ (forbundslov om udenlandske og internationale ikkestatslige organisationers uønskede aktiviteter),

–  der henviser til Genèvekonventionen om beskyttelse af civile personer i krigstid af 12. august 1949,

A.  der henviser til, at Den Russiske Føderation i henhold til forpligtelsen i verdenserklæringen om menneskerettighederne og den europæiske menneskerettighedskonvention og som fuldt medlem af Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa har forpligtet sig til at respektere principperne om demokrati, retsstatsprincippet samt grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder;

B.  der henviser til, at Den Europæiske Union ikke anerkender håndhævelsen af den russiske lovgivning på Krim og i Sevastopol og forventer, at alle ulovligt tilbageholdte ukrainske statsborgere på Krimhalvøen og i Rusland straks frigives;

C.  der henviser til, at EU fortsat fuldt ud støtter Ukraines suverænitet og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser og gentager, at politikken om ikkeanerkendelse af den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol er af allerstørste betydning;

D.  der henviser til, at de russiske myndigheder og det russiske politiske lederskab viderefører deres undertrykkende og autoritære regime mod deres egne borgere, civilsamfundet, den politiske opposition og mediefolk; der henviser til, at Ruslands gradvise overgang til et autoritært styre har haft en negativ indvirkning på forbindelserne mellem EU og Rusland og på stabiliteten i Europa og verden; der henviser til, at denne undertrykkelse også foregår ved, at oppositionskandidater udelukkes fra at opstille til valg, således som det i øjeblikket er tilfældet med kommunale kandidater, såsom Ilya Yashin, Lyubov Sobol og Ivan Zhdanov, i forbindelse med valget i Moskva;

E.  der henviser til, at "loven om uønskede organisationer" fra 2015 gav Ruslands statsadvokatur beføjelse til uden retslige procedurer at forbyde udenlandske og internationale organisationer, der anses for "uønskede"; der henviser til, at denne lov i stigende grad anvendes til at straffe russiske NGO'er og civilsamfundsaktivister;

F.  der henviser til, at der i forskellige sager er meldinger om anvendelse af tortur og anden grusom og nedværdigende behandling; der henviser til, at disse påstande stadig ikke er blevet tilstrækkeligt undersøgt; der henviser til, at der er blevet anvendt tortur til at opnå tilståelser og understøtte falske indrømmelser; der henviser til, at advokater fra Krim, som yder retshjælp til ofre, menneskerettighedsforkæmpere, som indberetter tilfælde af politisk motiverede tvangsforsvindinger på Krim, og journalister, der rapporterer om situationen for krimtatarerne, også har været genstand for sådanne handlinger;

G.  der henviser til, at mange af fangerne og de tilbageholdte har været udsat for hårde og umenneskelige forhold i fængslerne, hvilket har skabt fysiske og psykologiske risici for deres sundhed; der henviser til, at fangerne har akut behov for lægetilsyn og ‑behandling;

H.  der henviser til, at Den Russiske Føderation ved brug af militær magt den 25. november 2018 tog 24 ukrainske søfolk til fange og beslaglagde deres tre fartøjer i nærheden af Kertjstrædet; der henviser til, at disse ukrainske flådefolk har været ulovligt tilbageholdt siden den 25. november 2018;

I.  der henviser til, at separatistiske kræfter, der støttes af Rusland, tilbageholder mindst 130 ukrainere som fanger i Donbas, herunder ikke færre end 25 soldater;

J.  der henviser til, at Den Internationale Havretsdomstol i sin kendelse af 25. maj 2019 med 19 stemmer for og 1 imod afgjorde, at Den Russiske Føderation "straks skal frigive de ukrainske flådefartøjer Berdyansk, Nikopol og Yani Kapu og give dem tilbage i Ukraines varetægt", "straks skal frigive de 24 tilbageholdte ukrainske militærfolk og give dem mulighed for at vende tilbage til Ukraine", og at begge parter "skal afholde sig fra at træffe foranstaltninger, der kan forværre eller forlænge tvisten";

K.  der henviser til, at Den Europæiske Union den 15. marts 2019 som en reaktion på optrapningen i Kertjstrædet og Det Asovske Hav, herunder den ulovlige tilbageholdelse af 24 ukrainske militærfolk, tilføjede otte russiske embedsmænd til sin liste over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger mod tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed;

L.  der henviser til, at Rusland den 27. marts 2019 ifølge OHCHR-rapporten af 25. juni 2019 gennemførte 26 ransagninger og efterfølgende anholdt 24 personer, hvoraf de fleste er krimtatar-aktivister, som nu står over for uretmæssige fængselsstraffe på op til 20 år; der henviser til, at mindst 37 ukrainske borgere uretmæssigt blev arresteret af Rusland på den ulovligt besatte Krimhalvø i løbet af de første seks måneder af 2019; der henviser til, at de næsten alle sammen er repræsentanter for den oprindelige befolkning, krimtatarerne;

M.  der henviser til, at mere end 70 ukrainske statsborgere siden begyndelsen af juni 2018 er blevet tilbageholdt af politiske årsager i forskellige regioner i Den Russiske Føderation og på den besatte Krimhalvø; der henviser til, at der ifølge skøn fra Memorial Human Rights Centre fra marts 2019 for nuværende tilbageholdes 297 mennesker som politiske fanger i Rusland – en stigning fra 50 til fire år siden – herunder filminstruktøren Oleg Sentsov, modtager af Sakharovprisen for tankefrihed 2018;

N.  der henviser til, at i december 2017 Andrey Rudomakha, leder af NGO'en Environmental Watch for the North Caucausus, og hans kolleger, Victor Chirikov, Aleksandr Savelyev og Vera Kholodnaya, blev brutalt overfaldet af maskerede mænd, hvorefter Rudomakha blev diagnosticeret med hjernerystelse og en række frakturer i ansigtet; der henviser til, at selv om myndighederne råder over omfattende bevismateriale, herunder optagelser fra overvågningskameraer og overfaldsmandens fingeraftryk, har efterforskningen ikke frembragt nogen håndgribelige resultater, og gernings- og hovedmændene bag det brutale angreb nyder fortsat straffrihed; der henviser til, at Rudomakha i stedet er genstand for en igangværende strafferetlig efterforskning for "ærekrænkelse" af et medlem af Statsdumaen;

O.  der henviser til, at NGO'er, der modtager udenlandsk finansiering og er engageret i "politisk virksomhed", i henhold til den russiske lov om "udenlandske agenter" skal ansøge om at blive optaget på en særlig statslig liste over udenlandske agenter, som skal underkastes ekstra og omhyggelig kontrol fra statslig side, og i alle deres publikationer, pressemeddelelser og rapporter skal angive, at disse er produceret af en udenlandsk agent;

P.  der henviser til, at en af de ældste og mest fremtrædende miljøforkæmpere i landet, Alexandra Koroleva, leder af NGO'en Ekozaschita! (Økoforsvar!) med hjemsted i Kaliningrad, har været nødt til at flygte fra landet og søge asyl i udlandet på grund af strafferetlige anklager mod hende for manglende betaling af bøder i relation til gruppens vedvarende afvisning af at lade sig registrere som "udenlandsk agent"; der henviser til, at hun, hvis hun kendes skyldig, kan få op til to års fængsel;

Q.  der henviser til, at Ekozaschita! er en af de 49 russiske NGO'er, der har anlagt sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ansøgning nr. 9988/13), med den begrundelse, at loven om udenlandske agenter krænker en række menneskerettighedsstandarder, herunder om ytrings- og foreningsfrihed – en konklusion, som Europarådets menneskerettighedskommissær tilslutter sig;

R.  der henviser til, at der i de seneste måneder er blevet indledt mindst to straffesager mod miljøforkæmperne Andrey Borovikov og Vyachaslav Yegorov for gentagne overtrædelser af lovgivningen om offentlige forsamlinger i forbindelse med miljødemonstrationer i regionerne Arkhangelsk og Moskva;

S.  der henviser til, at Den Europæiske Union og Ukraine i deres fælles erklæring efter det seneste topmøde mellem EU og Ukraine den 8. juli 2019 krævede øjeblikkelig løsladelse af alle ulovligt tilbageholdte og fængslede ukrainske statsborgere på Krimhalvøen og i Rusland, herunder krimtatar-aktivisterne;

T.  der henviser til, at fire ukrainske politiske fanger – Oleg Sentsov, modtager af Sakharovprisen for tankefrihed 2018, Oleksandr Kolchenko, Oleksandr Shumkov og Volodymyr Balukh – sultestrejkede i juni 2018 i protest mod Ruslands fortsatte tilbageholdelse af ukrainske politiske fanger;

U.  der henviser til, at PACE har givet Den Russiske Føderations delegation lov til at vende tilbage til Europarådet, Europas førende menneskerettighedsorganisation, og den 25. juni 2019 gav delegationen dens stemmeret tilbage, idet PACE insisterede på, at denne genoptagelse af dialogen skulle modsvares af overholdelse af Europarådets værdier og normer;

1.  opfordrer de russiske myndigheder til straks og betingelsesløst at løslade alle ulovligt og vilkårligt tilbageholdte ukrainske statsborgere(13), både i Rusland og i de midlertidigt besatte områder i Ukraine, og til at sørge for, at de kan vende sikkert hjem, herunder krimtatarerne, de fredelige demonstranter, der for nylig blev tilbageholdt på den Røde Plads den 10. juli 2019, ukrainske statsborgere, der er tilbageholdt på grundlag af politisk motiverede anklager, og de 24 besætningsmedlemmer fra de ukrainske flådefartøjer;

2.  opfordrer de russiske myndigheder til øjeblikkeligt og betingelsesløst at sætte en stopper for enhver form for chikane, herunder juridisk, mod Alexandra Koroleva og Ekozaschita! og mod alle menneskerettighedsforkæmpere og miljøaktivister i landet og give dem mulighed for at udføre deres lovlige arbejde uden indblanding;

3.  opfordrer indtrængende de russiske myndigheder til at trække loven om de såkaldte "udenlandske agenter" tilbage og fuldt ud gennemføre alle henstillingerne fra Europarådets Venedigkommission i overensstemmelse med landets internationale forpligtelser i denne henseende;

4.  opfordrer Rusland til at offentliggøre en fuldstændig liste over fængslede i de besatte ukrainske områder i Donbas og Luhansk og til at gøre deres kontakt med familier og advokater lettere;

5.  fordømmer på det kraftigste Ruslands fortsatte krænkelser af grundlæggende principper og normer i folkeretten, navnlig dets afvisning af at efterkomme afgørelser fra internationale tribunaler og domstole; opfordrer indtrængende Den Russiske Føderation til at gennemføre Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser om menneskerettighedskrænkelser mod personer, der er tilbageholdt på Krimhalvøen og i Den Russiske Føderation;

6.  understreger, at russiske domstole, uanset om de er militære eller civile, ikke har ret til at dømme handlinger, der er begået uden for Ruslands internationalt anerkendte område, og påpeger, at domstolsprøvelsen i sådanne sager ikke kan betragtes som lovlig;

7.  opfordrer Den Russiske Føderation til at sikre uhindret adgang til de besatte ukrainske områder, Krim og Donbas, for internationale mellemstatslige organisationer, navnlig FN's menneskerettighedsovervågningsmission, OSCE's menneskerettighedsvurderingsmission på Krim, Europarådets menneskerettighedskommissær, andre af Europarådets konventioner og institutionelle mekanismer samt internationale humanitære organisationer, navnlig Den Internationale Røde Kors Komité;

8.  opfordrer de russiske myndigheder til at sikre fuldt samarbejde med FN's særlige procedurer, bl.a. ved at indbyde den særlige rapportør om menneskerettigheder og miljø, den særlige rapportør om situationen for menneskerettighedsforkæmpere og den særlige repræsentant for retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed til at besøge landet, så de kan rapportere om situationen for miljø- og menneskerettighedsforkæmpere;

9.  påpeger, at menneskerettighedsforkæmpere i Den Russiske Føderation, herunder miljøaktivister, ofte udsættes for chikane, overvågning, fysiske angreb, trusler, razziaer og ransagninger af deres kontorer og hjem, bagvaskelses- og smædekampagner, juridisk chikane, vilkårlig tilbageholdelse og mishandling samt krænkelser af ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden;

10.  foreslår, at Den Europæiske Union overvejer at indføre permanent overvågning af retssager mod ofre for politisk forfølgelse i Den Russiske Føderation og det besatte Krim, og opfordrer EU-delegationen til Rusland og medlemsstaternes ambassader til fortsat at overvåge og overvære retssagerne mod menneskerettighedsforkæmpere og ukrainske politiske fanger og til at organisere besøg, der omfatter uafhængige læger, hos ukrainske statsborgere, der tilbageholdes af politiske grunde i Den Russiske Føderation og det besatte Krim, for at holde øje med deres fængselsforhold og sundhedstilstand;

11.  opfordrer indtrængende de russiske myndigheder på alle niveauer til at anerkende miljøforkæmperes meget vigtige rolle med hensyn til at beskytte miljøet og sikre overholdelse af miljømæssige rettigheder og til offentligt at fordømme alle angreb, intimidering, chikane og kriminalisering af miljøforkæmpere;

12.  opfordrer indtrængende de russiske myndigheder til at holde op med at begrænse miljøorganisationernes fredelige og lovlige aktiviteter ved at opdigte straffesager mod lokale miljøaktivister, arrestere deltagere i fredelige lokale demonstrationer og pålægge dem uforholdsmæssigt store bøder;

13.  opfordrer de russiske myndigheder til at tage passende retlige skridt og benytte alle de retlige instrumenter, de har til rådighed, for at forhindre og sætte en stopper for angrebene på miljøaktivister; opfordrer indtrængende de russiske myndigheder til at sikre en reel efterforskning og ansvarliggørelse i Andrey Rudomakhas sag og andre sager om angreb på miljøforkæmpere;

14.  opfordrer til, at EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, EU-delegationen til Rusland og EU-medlemsstaternes ambassader konstant holder øje med miljøforkæmpernes situation; opfordrer EU og dets medlemsstater til at tage yderligere skridt til at støtte de russiske miljø- og menneskerettighedsforkæmpere;

15.  giver udtryk for sin bekymring over rapporter om forholdene under frihedsberøvelse, herunder påstande om tortur og mishandling samt nægtelse af adgang til basal sundhedspleje, og gentager derfor sin opfordring til de russiske myndigheder om at sikre fuld respekt for alle tilbageholdte personers rettigheder, sikre, at alle fanger får ordentlig(t) lægetilsyn og -behandling, og til at respektere lægeetikken, herunder ikke at påtvinge folk uønsket behandling eller tvangsfodring i tilfælde af sultestrejker, som kan udgøre tortur og anden mishandling;

16.  glæder sig over Rådets beslutning om at forlænge de restriktive foranstaltninger; gentager sin stærke overbevisning om, at EU's sanktioner ikke må ophæves, før Rusland opfylder sine internationale forpligtelser, herunder overholdelse af Minskaftalerne; opfordrer medlemsstaterne til fortsat at være urokkelige og stå sammen om deres engagement i de aftalte sanktioner over for Rusland og til at overveje målrettede foranstaltninger over for de enkeltpersoner, der er ansvarlige for tilbageholdelsen og retsforfølgelsen af politiske fanger; opfordrer det internationale samfund til at intensivere presset for at sikre løsladelse af alle politiske fanger, der tilbageholdes i det russiskbesatte område;

17.  opfordrer den kommende næstformand for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at udarbejde en ny omfattende EU-Rusland-strategi med sigte på at styrke fred og stabilitet; understreger, at den nødvendige dialog bør være baseret på håndfaste principper, herunder respekt for folkeretten og Ruslands nabolandes territoriale integritet, samtidig med at de mellemfolkelige kontakter med borgerne i Rusland styrkes; understreger, at sanktionerne mod Rusland først kan ophæves, når landet overholder sine forpligtelser fuldt ud; understreger imidlertid, at EU også bør være rede til om nødvendigt at vedtage yderligere sanktioner, herunder målrettede personrelaterede sanktioner, og til at begrænse adgangen til finansiering og teknologi, hvis Ruslands krænkelser af folkeretten fortsætter;

18.  gentager sin støtte til en europæisk sanktionsordning i forbindelse med menneskerettighedskrænkelser, den såkaldte Magnitskij-lov, som bør straffe gerningsmændene bag alvorlige menneskerettighedskrænkelser, og opfordrer Rådet til hurtigst muligt at fortsætte sit arbejde på dette område; understreger, at personer, der har begået menneskerettighedskrænkelser, ikke bør få udstedt EU-visa eller have lov til at beholde aktiver i EU-medlemsstaterne;

19.  gentager sin kraftige fordømmelse af den angrebshandling, som Den Russiske Føderation begik mod Ukraine den 25. november 2018 nær Kertjstrædet ud for det ulovligt besatte Krims kyst; understreger, at ITLOS har pålagt Rusland øjeblikkeligt og betingelsesløst at frigive fartøjerne og flådefolkene; understreger, at undladelse af at efterkomme afgørelsen fra ITLOS er endnu en grov overtrædelse af internationale forpligtelser; mener, at Ruslands "betingelser" for at frigive fartøjerne og flådefolkene, som er beskrevet i dets note til Ukraine af 25. juni 2019, er i klar modstrid med afgørelsen, og muligvis er en yderligere skærpende omstændighed, idet de kan forværre eller forlænge tvisten;

20.  opfordrer EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder til hele tiden at holde øje med menneskerettighedssituationen på Krimhalvøen og i de områder i det østlige Ukraine, som regeringen ikke har kontrol over;

21.  opfordrer den Russiske Føderation til fuldt ud at gennemføre FN's Generalforsamlings resolution af 27. marts 2014 med titlen "Territorial integrity of Ukraine", af 19. december 2016 med titlen "Situation of human rights in the Autonomous Republic of Crimea and the city of Sevastopol (Ukraine)", af 19. december 2017 og af 22. december 2018 samt Den Internationale Domstols afgørelse om midlertidige foranstaltninger i sagen Ukraine mod Rusland vedrørende anvendelsen af den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination;

22.  minder med bekymring om, at mange af de russiske domstolsafgørelser mod ukrainske politiske fanger er knyttet til spionage (herunder i sagerne mod Pavlo Hryb, Oleksiy Stogniy, Gleb Shabliy, Volodymyr Prysych, Volodymyr Dudka, Dmitry Shtyblikov, Yevlen Panov, Andriy Zakhtey, Valentyn Vygovskyi, Viktor Shur og Dmytro Dolgopolov), hvilket vækker mindelser om den undertrykkende periode i det forrige århundrede fra 1930'erne til midten af 1950'erne, hvor mange borgere i det daværende Sovjetunionen blev tilbageholdt og dømt på dette grundlag;

23.  protesterer mod den russiske statsadvokaturs afgørelse, hvori Den Ukrainske Verdenskongres erklæres for at være en trussel mod Ruslands nationale sikkerhed;

24.  forventer, at PACE's beslutning af 25. juni 2019 vil føre til en øjeblikkelig forbedring for så vidt angår respekten for menneskerettighederne og Europarådets standarder i Rusland, navnlig når det gælder gennemførelsen af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser;

25.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament og Ukraines præsident, regering og parlament.

(1) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 74.
(2) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 198.
(3) EUT C 35 af 31.1.2018, s. 38.
(4) EUT C 76 af 28.2.2018, s. 27.
(5) EUT C 263 af 25.7.2018, s. 109.
(6) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 86.
(7) EUT C 463 af 21.12.2018, s. 31.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0259.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0435.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0115.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0518.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0157.
(13) Den ikke-udtømmende liste omfatter: Oleh Sentsov, Oleksandr Kolchenko, Oleksiy Chyrniy, Mykola Karpyuk, Stanislav Klykh, Valentyn Vyhivskyi, Yurii Primov, Rustem Vaitov, Ruslan Zeytullayev, Ferat Sayfullayev, Viktor Shur, Andriy Kolomiyets, Roman Sushchenko, Pavlo Hryb, Oleksiy Syzonovych, Enver Mamutov, Rustem Abiltarov, Zevri Abseitov, Remzi Memetov, Henadii Lymeshko, Yevhen Panpv, Hlib Shablii, Volodymyr Prisich, Ihor Kyiashko, Teimur Abdillaiev, Uzeir Adsullaiev, Rustem Ismailov, Aider Saledinov, Emil Dzhemadenov, Volodymyr Balukh, Dmytro Shtyblikov, Muslim Aliyev, Emir Usein Kuku, Vadym Siruk, Inver Bekirov, Refat Alimov, Arsen Dzhepparov, Oleksandr Shumkov, Tofik Abdulgaziev, Izzet Abdullaev, Vladlen Abdulkadyrov, Mejit Abdurakhmanov, Bilyal Adilov, , Osman Arifmemetov, Farkhod Bazarov, , Servet Gaziev, Dzhemil Gafarov, Reza Izetov, Alim Karimov, Seyran Murtaza, Yashar Muyedinov, Erfan Osmanov, Seytveli Sietabdiev, Rustem Siethalilov, Ruslan Suleymanov, Shaban Umerov, Marlen Asanov, Seiran Sakiiev, Memet Belialov, Tymur Ibrahimov, Server Zekiriaiev, Ernes Ametov, Oleksiy Bessarabov, Volodymyr Dudka, Oleksii Stohnii, Mykola Shyptur, Evhen Karakashev, Nariman Memedeminov, Oleksandr Steshenko, Enver Seitosmanov, Server Mustafaiev, Edem Smailov, Edem Bekirov, Diliaver Gafarov, Renat Suleimanov, Eskender Abdulganiev, Rustem Emiruseinov, Arsen Abkhairov, Raim Aivazov, Aider Dzepparov, Taliat Abdurakhmanov, Seiran Mustafaiev, Arsen Kubedinov, Mustafa Dehermendzhi, Ali Asanov, Arsen Yunusov, Eskender Kantemyrov, Eskender Emirvaliev, Suleiman Kadyrov, Taliat Yunusov, Mykola Semena, Musa Abkerimov, Vitaliy Kuharenko Asan Chapukh, Bekir Dehermendzhi, Kiazim Ametov, Ruslan Trubach, Shaban Umerov, Rustem Seytkhalilov, Riza Izetov, Farid Bazarov, Dzemil Gafarov, Seyran Murtazi, Alim Kerimov, Tofik Abdulgariev, Bilyala Adilov, Medzhit Abdurakhmanov, Rustem Sheykhaliev, Alim Sheykhaliev, Seytveli Seytabdiev, Yashar Muedinov, Asan Yanikov, Enver Ametov, Ruslan Suleymanov, Akim Bekirov, Erfan Osmanov, Server Gaziev, Remzi Bekirov, Osman Arifmetov, Vlaslen Abdulkadyrov, Izzet Abdullaiev, Tair Ibragimov, Ayder Dzepparov, Eldar Kantermirov, Ruslan Mesutov, Ruslan Nagaiev, Enver Omerov, Riza Omerov, Eskander Suleymanov og Lenur Khalilov


Situationen i Venezuela
PDF 123kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 18. juli 2019 om situationen i Venezuela (2019/2730(RSP))
P9_TA(2019)0007RC-B9-0006/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Venezuela, navnlig af 27. februar 2014 om situationen i Venezuela(1), af 18. december 2014 om forfølgelse af den demokratiske opposition i Venezuela(2), af 12. marts 2015 om situationen i Venezuela(3), af 8. juni 2016 om situationen i Venezuela(4), af 27. april 2017 om situationen i Venezuela(5), af 8. februar 2018 om situationen i Venezuela(6), af 3. maj 2018 om valget i Venezuela(7), af 5. juli 2018 om migrationskrisen og den humanitære situation i Venezuela og ved dets landegrænser med Colombia og Brasilien(8), af 25. oktober 2018 om situationen i Venezuela(9), af 31. januar 2019 om situationen i Venezuela(10) og af 28. marts 2019 om nødsituationen i Venezuela(11),

–  der henviser til rapporten af 4. juli 2019 om Venezuela fra FN's højkommissær for menneskerettigheder,

–  der henviser til erklæringerne om Venezuela fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) af henholdsvis 10. januar 2019, 26. januar 2019, 24. februar 2019, 28. marts 2019, 4. april 2019, 30. april 2019, 18. juni 2019 og 16. juli 2019,

–  der henviser til rapporten fra Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) af 8. marts 2019 om venezuelanske migranter og flygtninge,

–  der henviser til det fjerde internationale tekniske møde under Quitoprocessen, som blev afholdt i Buenos Aires den 4.-5. juli 2019,

–  der henviser til Limagruppens erklæring af 30. april 2019,

–  der henviser til Limagruppens erklæring af 3. maj 2019,

–  der henviser til redegørelsen om det fælles møde mellem den internationale kontaktgruppe og Limagruppen om situationen i Venezuela af 3. juni 2019,

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1656 af 6. november 2018 om ændring af afgørelse (FUSP) 2017/2074 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela(12), som forlænger de nuværende målrettede restriktive foranstaltninger indtil den 14. november 2019,

–  der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC),

–  der henviser til den venezuelanske forfatning,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at den politiske, økonomiske, institutionelle, sociale og flerdimensionelle humanitære krise er blevet betydeligt forværret fra 2018 til 2019; der henviser til, at den øgede mangel på lægemidler og fødevarer, massive menneskerettighedskrænkelser, hyperinflation, politisk undertrykkelse, korruption og vold bringer menneskeliv i fare og tvinger folk til at flygte fra landet;

B.  der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, besøgte landet den 19.-21. juni 2019; der henviser til, at hun indtrængende opfordrede den venezuelanske de facto-regering til omgående at træffe konkrete foranstaltninger for at standse og afhjælpe de alvorlige menneskerettighedskrænkelser, der er dokumenteret i landet; der henviser til, at det også er anerkendt, at Venezuela i over et årti har vedtaget og gennemført en række love, politikker og praksisser, der har indskrænket det demokratiske råderum, svækket de offentlige institutioner og påvirket retsvæsenets uafhængighed;

C.  der henviser til, at mere end 7 millioner mennesker i Venezuela har behov for humanitær bistand; der henviser til, at Maduros de facto-regering har krænket retten til mad, herunder statens forpligtelse til at sikre, at befolkningen er fri for at sulte; der henviser til, at 3,7 millioner venezuelanere ifølge FN er underernærede, hvilket er særligt skadeligt for børn og gravide kvinder; der henviser til, at 94 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen og 62 % i ekstrem fattigdom; der henviser til, at 70 % af børnene ikke går i skole; der henviser til, at nogle kvinder er blevet tvunget til at bytte sex for mad og har været udsat for vold talrige gange;

D.  der henviser til, at sundhedssituationen i landet er forfærdelig, og at hospitalerne mangler personale, forsyninger, lægemidler og elektricitet, hvilket resulterede i mindst 1 557 dødsfald mellem november 2018 og februar 2019; der henviser til, at der er mangel på vigtige lægemidler i størrelsesordenen 60-100 % i fire af Venezuelas største byer, herunder Caracas; der henviser til, at mødredødeligheden er steget, og at mange kvinder har været nødt til at forlade landet for at føde;

E.  der henviser til, at over 3,4 millioner venezuelanere har været nødt til at flygte ud af landet; der henviser til, at det samlede antal venezuelanere, der er tvunget til at migrere, vil nå op over 5 millioner ved udgangen af 2019, hvilket gør dette til den næststørste migrant- og flygtningekrise i verden; der henviser til, at denne migrationsstrøm lægger særligt pres på nabolandene, men også i stigende grad på Den Europæiske Union og EU-medlemsstaternes territorier i Caribien;

F.  der henviser til, at næsten 7 000 mennesker ifølge UNHRC er blevet dræbt ved udenretslige henrettelser i forbindelse med sikkerhedsoperationer i Venezuela i det seneste halvandet år; der henviser til, at de facto-myndighederne anvender FAES (en specialstyrke fra det nationale politikorps) og andre sikkerhedsstyrker som led i deres politik for social kontrol; der henviser til, at familierne til de personer, der er blevet dræbt ved udenretslige henrettelser under protestaktionerne, fortsat bliver forhindret i at udøve deres ret til sandhed, retfærdighed og erstatning;

G.  der henviser til, at regimet anvender tortur som et systemisk redskab for at intimidere og afskrække demonstranter og dermed skabe en atmosfære af skræk og rædsel; der henviser til, at det af UNHRC's rapport fremgår, at sikkerheds- og efterretningstjenesterne, navnlig SEBIN (den bolivariske efterretningstjeneste) og DGCIM (generaldirektoratet for militær kontraspionage) rutinemæssigt har anvendt denne praksis; der henviser til, at politiske fanger i Venezuela udsættes for tortur, og at mange af dem i øjeblikket holdes i isolation uden at kunne komme i kontakt med deres advokater og familiemedlemmer, som frygter for deres liv og fysiske integritet;

H.  der henviser til, at 22 medlemmer af den venezuelanske Nationalforsamling, heriblandt formanden, er blevet frataget deres parlamentariske immunitet; der henviser til, at to parlamentarikere er tilbageholdt, og at 16 enten har søgt beskyttelse på ambassader, har forladt landet eller er gået under jorden;

I.  der henviser til, at oprindelige folk udsættes for voldelige og kriminelle handlinger; der henviser til, at 63 medlemmer af oprindelige befolkningsgrupper er blevet vilkårligt tilbageholdt og tortureret, at 7 er døde, og at mere end 23 er blevet såret og har været nødt til at rejse til hospitaler i udlandet for at få behandling;

J.  der henviser til, at minedrift og olieudvinding, navnlig i fjerntliggende områder og områder med stor biodiversitet, ødelægger eksistensgrundlaget for mindretal, såsom oprindelige og sorte befolkningsgrupper, der udsættes for alvorlig vold og fordrivelse begået af militære styrker, organiserede kriminelle bander og væbnede grupper, hvis de modsætter sig disse aktiviteter og gør deres rettigheder gældende;

K.  der henviser til, at Rafael Acosta Arévalo, en flådekaptajn, der blev anholdt og tortureret på grund af et påstået mordkomplot mod Nicolás Maduro, døde i fængslet den 29. juni 2019; der henviser til, at de facto-myndighederne beslaglagde og på ulovlig vis skjulte hans jordiske rester i 11 dage, før de begravede dem, uden at der blev taget hensyn til hans families grundlæggende rettigheder og ønske om at sørge over den afdøde;

L.  der henviser til, at Rufo Chacón, en 16-årig venezuelansk dreng, den 2. juli 2019 mistede synet, efter at han var blevet skudt i ansigtet af repræsentanter for ordensmagten ved en protestaktion mod manglen på gas til madlavning;

M.  der henviser til, at EU har mobiliseret 117,6 mio. EUR i nødhjælp og udviklingsbistand som reaktion på krisen og arbejder med sårbare befolkningsgrupper i både Venezuela (60 % af midlerne) og nabolandene (40 %); der henviser til, at den støtte, som FN indtil nu har indsamlet til sin regionale beredskabsplan for flygtninge og migranter, kun udgør ca. 22 % af det samlede beløb, der blev anmodet om (159 mio. USD ud af en anmodning om 738 mio. USD);

1.  gentager sin dybe bekymring over den alvorlige undtagelsestilstand i Venezuela, som udgør en alvorlig trussel mod borgernes liv;

2.  gentager sin fulde opbakning til den retmæssige midlertidige præsident, Juan Guaidó, og til Nationalforsamlingen, der er Venezuelas legitime demokratiske forsamling, og hvis beføjelser skal genoprettes og respekteres, herunder dets medlemmers prærogativer og sikkerhed; fordømmer ophævelsen af 22 parlamentsmedlemmers parlamentariske immunitet og fængslingen af to; gentager sin bekymring over den manglende legitimitet af præsidentvalget i maj 2018;

3.  fordømmer den voldsomme undertrykkelse og vold, som har resulteret i drab og kvæstelser; giver udtryk for sin solidaritet med det venezuelanske folk og udtrykker sin dybeste medfølelse med de pårørende og vennerne til dem, det går ud over;

4.  understreger i overensstemmelse med rapporten fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, at Nicolás Maduro såvel som de væbnede styrker og de efterretningstjenester, der arbejder for hans ulovlige regime, er direkte ansvarlige for den vilkårlige voldsudøvelse, der anvendes til at undertrykke den demokratiske overgangsproces og genoprettelsen af retsstaten i Venezuela; fordømmer under alle omstændigheder anvendelsen af vilkårlige tilbageholdelser, tortur og udenretslige henrettelser, som er forbudt i henhold til internationale konventioner, herunder dem, som Venezuela har undertegnet;

5.  fordømmer i overensstemmelse med rapporten fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, overgreb begået af politiet og den brutale undertrykkelse, som sikkerhedsstyrkerne gennemfører; opfordrer til, at der oprettes en upartisk og uafhængig national mekanisme, med støtte fra det internationale samfund, til efterforskning af udenretslige henrettelser, der har fundet sted i forbindelse med sikkerhedsoperationer, for at sikre, at de ansvarlige drages til ansvar, og at ofrenes familier får oprejsning og ydes beskyttelse mod intimidering og repressalier;

6.  opfordrer indtrængende til, at der tilvejebringes mad, lægemidler og sundhedsydelser og sikres adgang hertil, samtidig med at der lægges særlig vægt på ydelser i forbindelse med graviditet og fødsel; opfordrer de venezuelanske de facto-myndigheder til at sikre, at den humanitære bistand fordeles til hele befolkningen på en måde, som er politisk neutral;

7.  understreger, at det er nødvendigt at standse, offentligt fordømme, straffe og forhindre enhver form for forfølgelse og selektiv undertrykkelse af politiske årsager; kræver, at alle personer, der er blevet udsat for vilkårlig frihedsberøvelse, løslades;

8.  minder om, at alle tilfælde af intimidering af og angreb på oprindelige folk, herunder ledere, skal stoppes, og at myndighederne bør sikre, at de beskyttes, og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte deres individuelle og kollektive rettigheder, herunder deres ret til jord;

9.  understreger, at det er nødvendigt at afholde sig fra at deltage i megaprojekter, der er til skade for miljøet, klimaet og livsgrundlaget for lokalsamfundene i området, for at finde indtægtskilder til at overvinde den økonomiske krise; opfordrer til betingelsesløs beskyttelse af oprindelige folk og sorte i fjerntliggende områder, der forsvarer miljøet mod aktiviteter såsom guldminedrift i Arco Minero del Orocco i Venezuela;

10.  henleder opmærksomheden på den stadig mere alvorlige migrationskrise i hele regionen og roser nabolandene, navnlig Colombia, Ecuador og Peru, for deres indsats og den solidaritet, de har udvist; anmoder Kommissionen om fortsat at samarbejde med disse lande, ikke blot ved at levere humanitær bistand, men også ved at stille flere ressourcer til rådighed og gennem udviklingspolitikken;

11.  bekræfter på ny, at en fredelig, demokratisk og inkluderende løsning er den eneste holdbare vej ud af det nuværende politiske dødvande og den alvorlige sociale og humanitære krise, som det har afstedkommet; påpeger, at den igangværende dialog skal tage hensyn til den køreplan, der er vedtaget i den venezuelanske Nationalforsamling; støtter den igangværende proces, der faciliteres af Norge, og glæder sig over, at begge parter har givet deres tilslutning til at indgå i en dialog for at opnå fred; understreger, at mindstemålet af tillidsskabende foranstaltninger bør være på plads, for at en faciliteringsproces kan blive en succes; understreger, at målsætningen for denne dialog udelukkende skal være at skabe betingelser, der fører til et frit, åbent og troværdigt præsidentvalg med udgangspunkt i en fast tidsplan, rimelige vilkår for alle aktører, gennemsigtighed og tilstedeværelse af troværdige internationale observatører;

12.  opfordrer Rådet til at indføre yderligere sanktioner over for de statslige de facto-myndigheder, der er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser og undertrykkelse; mener, at EU's myndigheder skal begrænse de pågældende personers bevægelsesfrihed og indefryse deres aktiver og visa såvel som deres nærmeste pårørendes;

13.  anmoder næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om at styre EU's politik med hensyn til situationen i Venezuela og fortsat samarbejde med kontaktgruppen og med de demokratiske lande i regionen, repræsenteret ved Limagruppen;

14.  gentager sin støtte til den efterforskning, der foretages af Den Internationale Straffedomstol (ICC), af de omfattende forbrydelser og den undertrykkelse, der bliver begået af det venezuelanske regime; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at tilslutte sig initiativet fra flere ICC-deltagerstater, som går ud på at efterforske de forbrydelser mod menneskeheden, der er begået af Maduros de facto-regering, med henblik på at stille de ansvarlige til regnskab;

15.  støtter det initiativ, der går ud på at nedsætte en undersøgelseskommission med UNHRC for at fastslå enkeltpersoners ansvar i forbindelse med de systematiske menneskerettighedskrænkelser i Venezuela;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Bolivariske Republik Venezuelas retmæssige midlertidige præsident og Den Bolivariske Republik Venezuelas Nationalforsamling, regeringerne og parlamenterne i landene i Limagruppen, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater.

(1) EUT C 285 af 29.8.2017, s. 145.
(2) EUT C 294 af 12.8.2016, s. 21.
(3) EUT C 316 af 30.8.2016, s. 190.
(4) EUT C 86 af 6.3.2018, s. 101.
(5) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 137.
(6) EUT C 463 af 21.12.2018, s. 61.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0199.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0313.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0436.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0061.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0327.
(12) EUT L 276 af 7.11.2018, s. 10.

Juridisk meddelelse