Europa-Parlamentet er banebrydende for renere brændstoffer og bedre motorer i kampen mod luftforureningen

I den seneste valgperiode (1994-1999) har Europa-Parlamentet spillet en foregangsrolle i kampen mod luftforureningen. Herved er EU-borgernes sundhed blevet fremmet og EU's internationale forpligtelser (f.eks. Kyoto-pagten fra 1997 om klimaændringer) opfyldt. EU's normer for emissioner fra køretøjer er nu blandt de højeste i verden.

Parlamentet har arbejdet for økonomisk udvikling og teknologiske fremskridt, men har modsat sig, at det sker på bekostning af borgernes sundhed eller miljøet. Parlamentet har især lagt stor vægt på princippet om, at "forureneren betaler", altså at omkostninger i forbindelse med forurenings-skader på miljøet skal bæres af den, der er skyld i forureningen.

Luftforurening er en væsentlig årsag til sundhedsproblemer i Europa. Udledninger af f.eks. kul- og nitrogenoxid, ozon, kulbrinter og partikelholdigt materiale sættes i forbindelse med kræft, luftvejsproblemer, øjenproblemer, hjertesygdomme og hovedpine. Stofferne kan også ødelægge materialer, f.eks. ætse murværk og forårsage skovdød.

Europa-Parlamentet har levet op til udfordringen og brugt sine lovgivningsmæssige muligheder. På trods af stærk modstand fra Rådet, industrien og undertiden Kommissionen har Parlamentet gennemtrumfet en lang række foranstaltninger til bekæmpelse af luftforurening. Det har således givet opbakning til et rammedirektiv om luftkvalitet og f.eks. støttet en EU-strategi til bekæmpelse af sur regn og aktioner, der skal reducere svovlindholdet i brændstoffer til elværker og skibe. Parlamentet har også støttet indførelsen af nye grænseværdier for luftens indhold af bly.

Kronen på værket: Auto-Olie-programmet

Auto-Olie-programmet er resultatet af et samarbejde mellem Kommissionen og motor- og olieindustrien. Programmet opstod som svar på en anmodning fra Parlamentet og Rådet om en strategi til at nedbringe udledninger fra biler med det formål at forbedre luftkvaliteten. De eksterne omkostninger i forbindelse med luftforureninger fra motorkøretøjer, herunder sundhedsudgifter, anslås til at udgøre hele 3% af EU's BNP.

Resultatet af Auto-Olie-programmet er indtil videre vedtagelse af to vigtige direktiver inden for rammerne af den fælles beslutningsprocedure. Det ene sigter på at forbedre kvaliteten af benzin og olie, det andet skal reducere emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer. Under hele lovgivningsprocessen kæmpede Parlamentet hårdt og længe for at sikre obligatoriske specifikationer for normer for brændstofskvalitet og grænseværdier for emissionsforurening for både år 2000 og (med strengere krav) år 2005. Rådet havde kun ønsket vejledende ordninger for år 2005, men Parlamentet gjorde med held gældende, at industrien havde brug for faste normer nu, således at den kan investere i bedre raffinaderier og planlægge den næste generation af motorkøretøjer.

Mange af de specifikationer, der blev vedtaget, er måske ikke så vidtrækkende, som Parlamentet kunne ønske sig, men dog en klar forbedring i forhold til de tal, som oprindeligt blev bragt på bane.

De nye emissionsgrænseværdier betyder, at benzindrevne køretøjer på over 1.760 kg senest i år 2000 skal begrænse deres udledninger til 5,22 g kulilte pr km. For dieselkøretøjer ligger dette tal på 0,95 g. Senest i år 2005 sænkes loftet til hhv. 2,27 g og 0,74 g. Andre grænseværdier finder anvendelse på kulbrinter og nitrogenoxider, og i forbindelse med dieselkøretøjer, partikelholdigt materiale. Der er også fastsat grænseværdier for køretøjer under 1.760 kg.

Når man går over til nye krav til renere brændstoffer, må svovlindholdet i benzin senest i år 2000 ikke overstige 150 mg/kg. For diesel gælder et maksimum på 350 mg/kg. For år 2005 er grænseværdien reduceret til 50 mg/kg for begge brændstoftyper. Hvad angår benzen, som er et yderst kræftfremkaldende stof i benzin, imødekom Rådet Parlamentets ønske om at halvere den øvre grænseværdi for år 2000, som oprindelig var foreslået af Kommissionen. Rådet accepterede også Parlamentets tal for år 2000 for det maksimale iltindhold i benzin. Andre grænseværdier finder, såfremt det er hensigtsmæssigt, anvendelse på kulbrinter, ilter, osv.

Men her slutter historien ikke. Opmuntret af successen retter Parlamentet nu sin opmærksomhed mod at begrænse forureningen fra lastbiler ved at støtte obligatoriske emissionsgrænseværdier for nye, tunge dieselmotorer for år 2000 og (med strengere specifikationer) for år 2005. Emissioner fra motorcykler er de næste, der står for tur. Ud over Auto-Olie-programmet har Parlamentet arbejdet hårdt på et direktivforslag, som kommer til at fastsætte emissionsgrænseværdier for industrielle opløsningsmidler. Det mindste, man kan sige, er, at fremtidsudsigterne for luftkvaliteten i Europa nu så afgjort er lysere, end da det nuværende Parlament blev valgt i 1994.

Yderligere oplysninger: Patrick Reynolds (tlf. 0032-2-284 4706 eller e-mail: preynolds@europarl.eu.int).