Europa-Parlamentet spiller med sine demokratiske muskler i krisen om "kogalskab"

I det omfang, kampen mod sygdommen "kogalskab" i Europa gør fremskridt, er det almindeligt anerkendt - endog af Kommissionen, hvis utilstrækkelige indsats ved krisens begyndelse medførte, at Parlamentet truede med at afsætte den - at dette i stor udstrækning skyldes Europa-Parlamentets målbevidste indsats. De årlige tilfælde af sygdommen faldt med 90% mellem 1992 og 1997. Det påpeges imidlertid i en betænkning, som blev vedtaget af Parlamentet i april i år, at der stadig ikke er taget tilstrækkelige forholdsregler til at imødegå krisen, og at nye tilfælde må forventes (Storbritannien og Portugal blev i denne forbindelse særligt fremhævet). Uden Parlamentets deltagelse, som opildnede Kommissionen til at træde i aktion, ville epidemien med sikkerhed have bredt sig endnu mere. Krisen understregede også den beskyttelse, som de europæiske borgere får, idet Parlamentet under Maastricht-traktaten har ret til at nedsætte undersøgelsesudvalg. Et sådant udvalg kan undersøge påståede overtrædelser eller dårlig forvaltning i forbindelse med anvendelsen af fællesskabslovgivningen og indkalde vidner, som skal begrunde deres handlinger over for Unionens eneste demokratisk valgte organ.

Krisens omfang var overvældende. Udgifterne hertil er blevet anslået til over 4,25 milliarder euro. Da krisen var på sit højeste i 1996 faldt oksekødsforbruget brat med 7,4%. I efteråret 1998 var der blevet bekræftet omkring 176.000 tilfælde af sygdommen "kogalskab" eller BSE (bovine spongiform encephalopathy) i ti medlemsstater, selv om der i nogle stater kun var tale om et dyr, og i nogle tilfælde drejede det sig om dyr, der var blevet importeret. Rent faktisk er tallene andre steder uendelig små i sammenligning med det tal, som det drejede sig om i krisens epicenter i Det Forenede Kongerige, hvor ikke færre end 2,35 millioner stk. kvæg blev slagtet som en sikkerhedsforanstaltning, efter at epidemien havde nået sit højdepunkt i 1996. Ved årets udgang havde i alt 32 personer udviklet en ny variant af CJD (Creutzfeldt-Jakob sygdommen) som en mulig følge af, at de havde spist BSE-inficeret kød. Det kan ikke udelukkes, at flere tilfælde vil forekomme.

Europa-Parlamentet anbefaler "forsigtighedsprincippet"

Parlamentet pressede på med det resultat, at det nu er generelt accepteret, at forbrugerbeskyttelsen, når det drejer sig om fødevarer, ikke bør spille andenviolin i forhold til producenternes interesser, og at der bør lægges langt større vægt på kvaliteten i modsætning til kvantiteten, selv om dette betyder højere priser. Det senest godkendte direktiv fra Rådet om at udvide producentansvaret til at omfatte primære landbrugsprodukter er en direkte følge af Parlamentets prioriteter. Endvidere er Parlamentets bekymringer ikke begrænset til BSE. I de seneste ti år er langt flere af Europas borgere døde af salmonella, escherichiacoli og listeria end af BSE, og Europa-Parlamentet har også reageret på befolkningens betænkeligheder ved anvendelsen af antibiotika, hormoner og genetisk ændrede organismer (GMO) inden for fødevareproduktionen. Dets altoverskyggende hensigt er at sikre, at landmændene og fødevareindustrien tilskyndes til at forsyne forbrugerne med fødevarer, som er sunde og sikre at spise. Følgelig er Parlamentet på ingen måde modstander af innovationer inden for landbruget, som er til fordel for landmændene og forbrugerne, herunder udvidelsen af økologisk landbrug, og det er blevet en stærk fortaler for "forsigtighedsprincippet" eller "hvis du er i tvivl, så lad være".

Ironisk nok kunne hele krisen have været undgået, hvis man i rimelig grad havde taget hensyn til Parlamentets krav i begyndelsen af 1990'erne om fællesskabsforanstaltninger for at garantere, at fødevarerne var sikre. Så tidligt som i juni 1990 henstillede Europa-Parlamentet til strengere kontrol og inspektioner i hele Unionen med henblik på at mindske de smitsomme dyresygdomme. I januar 1993 anmodede det også om bindende retsakter for de betingelser, hvorunder dyrefoder fremstilles, især med vægten lagt på sterilisationsmetoder.

Ansvaret for fødevaresikkerheden uafhængig af fremme af landbruget

Efter Kommissionens forbud mod eksport af oksekød fra Det Forenede Kongerige i marts 1996 nedsatte Parlamentet i juli et midlertidigt undersøgelsesudvalg om BSE. Efter interview med politiske vidner og ekspertvidner og efter at have sendt en undersøgelsesdelegation til Det Forenede Kongerige konstaterede udvalget, at forskellige myndigheder indgik i et net af fortielser vedrørende BSE i begyndelsen af 1990'erne. Det forelagde en rapport (med henstillinger om afværgeforanstaltninger), som Parlamentet gik ind for i februar 1997. I april 1997 vedtog Europa- Parlamentet at nedsætte et andet opfølgningsudvalg, der skulle følge Kommissionens reaktioner på disse henstillinger. I november 1997 godkendte Parlamentet opfølgningsudvalgets rapport, som i store træk godkendte de afværgeforanstaltninger, som Kommissionen havde truffet. Dette omfattede en fuldstændig omorganisering af Kommissionens tjenestegrene, der var ansvarlige for fødevaresikkerhed, herunder overførelsen af Kommissionens veterinære tjeneste fra den afdeling, der var ansvarlig for landbrug, til den afdeling, der beskæftigede sig med beskyttelse af forbrugernes helbred. Dette var i overensstemmelse med Parlamentets ønske om, at ansvaret for fødevaresikkerheden skulle være uafhængig af fremme af landbruget og fødevareindustrien. Hvad mere er, vil rapporterne fra Kommissionens veterinære tjenestegren i overensstemmelse med Parlamentets krav om større åbenhed blive offentliggjort på Internettet. Der blev også nedsat et videnskabeligt styringsudvalg inden for Kommissionens afdeling for forbrugerbeskyttelse, der skulle samordne arbejdet i de otte nye videnskabelige udvalg til kontrol med fødevaresikkerheden, og som skulle sikre, at de involverede eksperter i fremtiden ikke ville blive udsat for politisk indblanding, hvilket hidtil havde været tilfældet (ifølge resultaterne af udvalgets undersøgelser).

Medlemsstaterne er i modsætning hertil blevet alvorligt kritiseret af medlemmerne af Europa- Parlamentet for obstruktion og forhalingstaktik. Der blev indledt retssag mod 13 ud af 15 medlemsstater for overtrædelse af traktaten i forbindelse med BSE. I slutningen af sidste år fortsatte medlemsstaterne de nødforanstaltninger, som Kommissionen havde foreslået med henblik på at fjerne særlige risikomaterialer (som f.eks. hoved, milt og rygmarv) fra fødevarekæden.

Behovet for at genskabe forbrugerens tillid

Parlamentet har erkendt, at behovet for at genskabe forbrugerens tillid til den europæiske fødevareproduktion er en ubetinget nødvendighed, hvis BSE skal overvindes. Følgelig bør de politiske afgørelser baseres på videnskaben, og det er nødvendigt med en fuldstændig informationsstrøm til forbrugerne, eftersom det er forbrugernes indtryk, som styrer deres tillid. Folk inden for erhvervslivet bør vide, at de vil blive gjort ansvarlige for det, de fremstiller. Forbrugerne og deres repræsentanter bør inddrages i hele fødevareproduktionskæden og også i arbejdet i Kommissionens videnskabelige udvalg. Regeringernes databanker bør være åbne for forskerne. Endvidere er det, hvis der skal gives garanti for fødevaresikkerheden i Europa, vigtigt, at ikke kun fødevarer med oprindelse i Unionen, men også importerede fødevarer, produceres og markedsføres i overensstemmelse med europæiske eller tilsvarende normer. Som en reaktion på opfordringer fra medlemmer af Europa-Parlamentet om at yde hjælp til ofrene for CJD, blev der stillet et lille støttebeløb (30.000 euro) til rådighed på Unionens 1998-budget til støttegrupper for ofrene for sygdommen. Medlemmerne af Europa-Parlamentet har også været bekymret for de landmænd, hvis indtægter er faldet som følge af BSE-krisen.

Hvis ikke Europa-Parlamentet vedvarende havde stillet spørgsmål, ville meget af det, som vi nu ved om BSE, måske aldrig være kommet frem i lyset, og der ville ikke være blevet truffet hurtige afværgeforanstaltninger. Det er meget muligt, at epidemien fortsat ville have hærget ukontrolleret. Der er ingen tvivl om, at det nye Parlament, der skal vælges i juni 1999, fortsat vil prioritere traktatens krav om en høj grad af beskyttelse af forbrugerne og folkesundheden. Under debatten i april i år vedrørende BSE blev det klart tilkendegivet, at Parlamentet har til hensigt at fortsætte med at lægge pres på den nye Kommission, der forventes udnævnt i nær fremtid.

Yderligere oplysninger: Patrick REYNOLDS ( tlf. 0032-2-284 4706 eller e-mail: preynolds@europarl.eu.int).