Sådan kan man kort beskrive Europa-Parlamentets holdning til forbindelserne mellem EU og Tyrkiet i denne valgperiode. Europa-Parlamentet er sig i særlig grad Tyrkiets rolle bevidst: dets geostrategiske placering i en region i ombrud, dets status som et land, der er associeret med Den Europæiske Union og forbundet med den via toldunionen, de ofte fordømte krænkelser af menneskerettighederne og de tyrkiske kurderes skæbne, omfanget af samhandelen, tilstedeværelsen af de mange tyrkiske indvandrere i Unionen, territorialproblemerne med Grækenland i Det Ægæiske Hav, landets involvering i Cypern-spørgsmålet og problemerne vedrørende grænserne til Irak og Syrien - alt dette betyder, at forbindelserne mellem EU og Tyrkiet er meget komplicerede.I denne sammenhæng anerkender Europa-Parlamentet Tyrkiets mulighed for en dag at blive medlem af EU. Dette er endnu en grund til at være særlig krævende med hensyn til de betingelser, der skal opfyldes af alle ansøgerlande, som ønsker at tilslutte sig EU. Den 13. december 1995 afgav Europa-Parlamentet, efter en flere måneder lang debat i Udvalget om Udenrigsanliggender, samstemmende udtalelse om toldunionen mellem EU og Tyrkiet med 343 stemmer for, 149 imod og 36 hverken for eller imod, hvilket åbnede vejen for iværksættelsen af toldunionen. Denne afstemning blev ledsaget af et meget klart budskab til Tyrkiet om nødvendigheden af at overholde menneskerettighederne: Europa-Parlamentet afgav blandt andet sin samstemmende udtalelse, fordi den tyrkiske regering kort før afstemningen havde forpligtet sig til at gå videre med de demokratiske reformer. Men Parlamentet ville forvisse sig om, at de demokratiske reformer blev fortsat, og derfor opfordrede det Europa-Kommissionen til at udarbejde en årlig rapport om menneskerettighedssituationen, inklusive de tyrkiske kurderes skæbne, idet det mener, at problemet kun kan løses med fredelige midler.

Denne approach anvendes også på budgetområdet. Der blev således nedsat en interinstitutionnel arbejdsgruppe mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommisisonen, som skal undersøge projekter under MEDA-programmet (Euro-Middelhavs-partnerskabet), idet Europa-Parlamentet vil være sikker på, at de projekter, der finansieres, gavner demokratiet, menneskerettighederne og det civile samfund. Af samme grund har Europa-Parlamentet stadig ikke frigivet de bevillinger, der oprindeligt var opført (150 mio. euro for årene 1999-2000-2001) til teknisk og finansielt samarbejde som følge af iværksættelsen af toldunionen.

Yderligere oplysninger: Jacques NANCY (tlf. 0032-2-284 2485 eller e-mail jnancy@europarl.eu.int)