skip to content
 .
Konference den 3. marts 2016:

Alle talenter i spil - Mangfoldighed i forskning, IT og virksomhedsledelse

Ligestilling mellem mænd og kvinder er en af EU’s grundlæggende værdier og Danmark betragtes ofte som rollemodel for resten af Europa. På mange områder går det tilsyneladende rigtigt godt, men ser man de danske tal efter i sømmene, tegner der sig et lidt kedeligt mønster: 18 procent af professorerne ved danske universiteter er kvinder. 19 procent af topcheferne i staten er kvinder. 20 procent af bestyrelsesmedlemmerne i aktieselskaber er kvinder. Det ligner en slags 80/20-regel for ligestillingen i Danmark!

I maj 2016 er Danmark vært for den internationale konference ”Women deliver”, der har som motto, at det betaler sig at investere i kvinder og piger. Inden hele verden kommer til København i maj og op til Kvindernes Internationale Kampdag, havde CBS og Europa-Parlamentet i Danmark i fællesskab valgt at stoppe op for at se på, hvordan det i praksis går med at få alle talenter i spil indenfor forskning, private og offentlige virksomheder i Danmark. Vi inviterede en perlerække af oplægsholdere, der glædede sig til at gøre dig klogere.

Konferencen foregik på dansk. Deltagelse og forplejning var gratis.

Opsamling på konferencen

Se billeder her...

Det var muligt at følge konferencen og deltage i debatten på Twitter via #IWD16dk

 .
Blog af Dorte Toft på Berlingske Business: Erhvervsliv: Gu’ er der ej ligestilling i Danmark
 .
Anbefalinger fra Taskforcen for Flere Kvinder i Forskning
 .
Hanne Jørndrup i Radio24syv Datolinjen - 42:20 inde i programmet
 .
CBS-rektor i videnskab.dk: Ligestilling vil tage årtier

PROGRAM:

3. marts 2016 kl. 09:00 – 12:30 - CBS, Dalgas Have, lokale DSC033

Ordstyrer: Anne Sofie Allarp, cand.jur., forfatter og vært på radio24syv

08:30 - 09:00   Registrering og frugt

09:00 - 09:10   Velkomst og introduktion om EU og ligestilling
                           
v. Anne Mette Vestergaard, Europa-Parlamentet i Danmark

09:10 - 09:30  Flere kvinder i forskning v. Tine Jess, Professor, dr.med., Statens Serum Institut

09:30 - 10:00  Kvinder i medierne v. Hanne Jørndrup, Lektor, RUC

10:00 - 10:10  Ligestilling i den akademiske verden v. Rektor Per Holten-Andersen, CBS

10:10 - 10:30  Kønsbalance i ledelsen v. Sara Louise Muhr, Associate Professor, CBS

10:30 - 10:50  Kaffepause m. kage

10:50 - 11:20  Kvinder og IT v. Dorte Toft, journalist, og Jan Damsgaard, Professor, CBS

11:20 - 11:40  Køn og karriere v. Marianne Egelund Siig, Head of Diversity, Nordea

11:40 - 12:30  Paneldebat m. bl.a. MF Yildiz Akdogan, Socialdemokratiet, MF Laura Lindahl, Liberal Alliance,
                        og MF Carolina Magdalena Maier, Alternativet

Efter konferencen var Europa-Parlamentet vært for en let frokost.

 .
 .