skip to content
 

Har Europa ondt i menneskerettighederne?

Europa-Huset og Dansk Institut for Menneskerettigheder markerede den 6. december årets Sakharovprismodtager, den pakistanske skolepige Malala Yousafzai med en debat om, hvordan det ser ud med menneskerettighederne indenfor Europas egne grænser, reflekteret i et større internationalt perspektiv.

Vi indledte med networking over cool jazz og sandwich, inden ordet blev givet til forskningschef Thomas Gammeltoft-Hansen og en række politiske debattører.

Tid: Fredag, den 6. december 2013, kl. 12:30 - 15:00

Hvor: Europa-Huset, Gothersgade 115, 1123 Kbh. K - ved Nørreport St.

Demokrati, menneskerettigheder og retsstat er fundamentet for det europæiske samarbejde. Gennem årtier er disse grundlæggende rettigheder og forpligtigelser blevet uddybet og implementeret i alle medlemslande.

Historien har vist, at de grundlæggende værdier nemt negliges i krisetider. Danmark er blevet kritiseret af FN i flere omgange og de seneste års politiske udvikling i en række af EU´s medlemslande har givet anledning til en debat om, hvorvidt EU´s grundlæggende værdier - demokrati, menneskerettigheder og retsstat - er truet. Vi sætter fokus på, hvor Europas menneskelige ansigt bliver af i en tid, hvor asylsøgere ser mod Europa og terrortruslen er blevet en del af vores hverdag.

 

Gør Danmark og andre  EU-medlemsstater nok for at beskytte menneskerettighederne? Kan vi tale om en slags "menneskeretsnationalisme", hvor hvert land selv vil bestemme? Er EU udstyret med de nødvendige midler til at værne om de fælles europæiske værdier og håndhæve reglerne? Og hvordan står det til med sanktionsmulighederne, hvis et EU medlemsland er på det gale spor?

 

PROGRAM:

Kl. 12.30:
åbnede vi dørene til networking over en sandwich og jazz med et hot navn fra årets jazz festival, Malene Kjærgaard, der spillede world music og smagsprøver fra sit album Happy Feet.

Kl. 13.00: mødte vi vores oplægsholdere og debattører, der alle har stærke og klare meninger, som de var klar til at præsentere og debattere med os:

Keynote tale: Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder: Er menneskerettighederne under pres i Europa?

Thomas Gammeltoft-Hansen krydsede derefter klinger med:

Margrete Auken, MEP for SF
Jeppe Kofoed, S-spidskandidat til EP-valget 2014

Kl. 15: Vi sluttede af og fortsatte debatten over et glas vin.

Deltagelse var gratis.

Man kunne følge debatten på Twitter: #Sakharov suppleret af #EP14dk #EP2014 #Malala

Malala Yousafzai er den 25. modtager af Sakharov-prisen for tankefrihed, der hvert år uddeles af Europa-Parlamentet. Læs mere om Malala, hendes takketale, Sakharov-prisen og de sidste 25 års modtagere her.

Europa-Parlamentet markerer Sakharov-prisens 25 års jubilæum ved at minde os om, at vi alle har en ansvar for at beskytte menneskerettighederne.

 
 .

Se billeder fra arrangementet herunder: