EU InfoPoint

Hvor og hvornår?

Du kan få hjælp og vejledning til at finde rundt i den Europæiske Union, dens institutioner, lovtekster, politikker og procedurer ved at lægge vejen forbi EU InfoPoint i Gothersgade. Vi har åbent mandag til fredag fra kl. 10.00 til 16.00. Du er også velkommen til at ringe til 33 14 33 77 eller til at sende en e-mail til info@europa-huset.dk.

Hvad?

Din henvendelse kan dreje sig om alt vedrørende EU; om forhold der har betydning for dig som borger; om hjælp til at følge beslutningsprocesserne i EU; om enkle faktuelle forhold. Vi står klar med at hjælpe i både stort og småt.

Hvem svarer?

EU InfoPoint bemandes af medarbejdere fra Europa-Kommissionens Repræsentation og Europa-Parlamentets Informationskontor i fællesskab. Europa-Huset har derudover et solidt netværk af samarbejdspartnere og fagspecialister, som vi kan trække på.

Hvordan?

Ud over den personlige kontakt tilbyder vi en række pjecer og brochurer på dansk og stiller PC'ere til rådighed med adgang til EU på nettet. Du kan følge Europa-Parlamentets møder via web TV og Kommissionens pressekonferencer, som sendes direkte på satellitkanalen "Europe by Satellite". Vores lysavis viser de seneste nyheder om EU.
Velkommen til EU InfoPoint!