Skoler, gymnasier og foreninger

Europa-Huset modtager gerne besøg af grupper. Det kan være skole- og gymnasieklasser eller foreninger og klubber, der har uddannelse som formål.

Hvad handler det om?

Et besøg i Europa-Huset kan tilrettelægges, så det passer til årsplaner og uddannelsesbeskrivelser på de gymnasiale uddannelser. Eksempelvis kan et besøg hos os belyse beslutningsprocessen i EU - fra idé til direktiv. Eller hvorfor ikke komme forbi for at høre, hvad det nye 'borgerinitiativ' fra Lissabon -traktaten indebærer?
Kontakt os på info@europa-huset.dk, så vi sammen kan opstille et program for jeres besøg. Vi stiller gerne en medarbejder til rådighed som ordstyrer eller oplægsholder.

Uden for huset

I det omfang, det er muligt, møder vi også gerne op som oplægsholdere, paneldeltagere og lignende til relevante EU-arrangementer uden for Europa-Huset.