| Europa-Parlamentet: Emneblade |
3.4.4. Intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsretRETSGRUNDLAG
Eksklusive rettigheder og intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret er stadig underlagt de forskellige nationale lovgivninger. Medlemsstaterne har aldrig seriøst overvejet en fuldstændig og altomfattende harmonisering af disse lovgivninger. Det valgte kompromis går ud på, at der på fællesskabsplan etableres rettigheder, som virksomhederne ville kunne anvende som et supplement eller et alternativ til de nationale rettigheder. RESULTATER 1. Harmonisering af lovgivningerne a. Varemærker, mønstre og modeller - Rådets direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 tilnærmer medlemsstaternes lovgivning ved at indføre fælles regler for tegn og varemærker (form, registreringshindringer og ugyldighedsgrunde samt tilknyttede rettigheder) [1]. - Ved Rådets forordning (EØF) nr. 40/94 af 20. december 1993 indføres et EF-varemærke, der skal eksistere side om side med de nationale varemærker, og oprettes et europæisk varemærkekontor, benævnt "Kontoret for Harmonisering af Det Indre Marked (varemærker, mønstre og modeller)". Dette kontor, der har hjemsted i Alicante, påbegyndte sit arbejde i 1996. - Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/71/EF af 13. oktober 1998 har til formål at sikre indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om retlig beskyttelse af mønstre. Den 20. oktober 2000 forelagde Kommissionen et forslag til forordning (KOM(2000) 660) med det formål at gå endnu videre og indføre en ordning, hvor mønstre beskyttes ved en EF-mønsterret. b. Ophavsret De vigtigste foranstaltninger har været:
- Behovet for en EF-patentordning blev længe følt som presserende for at fjerne de konkurrenceforvridninger, der fulgte af de nationale patenters territoriale afgrænsning. Derfor udarbejdede man Luxembourg-aftalen af 15. december 1989, hvorved der skulle indføres et EF-patent, som skulle udstedes af Den Europæiske Patentmyndighed (EPM) og have de samme virkninger i hele Fællesskabet. Aftalen er imidlertid aldrig trådt i kraft, da ikke alle medlemsstater har ratificeret den. På baggrund heraf har Kommissionen nu udarbejdet et forslag til forordning (KOM(2000) 412 af 1. august 2000) om EF-patenter, der indebærer, at EF-patentet skal eksistere side om side med de nationale patenter og beskyttes af særlig retsinstans. - Kommissionens forordning (EF) nr. 240/96 af 31. januar 1996 har harmoniseret og forenklet bestemmelserne vedrørende patentlicenser og knowhov-licenser for at fremme spredningen af teknisk viden i Fællesskabet og tilskynde til fremstilling af teknisk forbedrede produkter. - Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1610/96 af 23. juli 1996 blev der indført et supplerende beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler. - Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 har til formål at beskytte bioteknologiske opfindelser. d. Andre områder Her skal nævnes, at bestemmelserne på følgende områder er blevet harmoniseret:
a. Eksistensen og udøvelsen af industrielle rettigheder
b. Teorien om "konsumption" af rettigheder - Definition. Denne teori indebærer, at indehaveren af en industriel og kommerciel ejendomsret, der er beskyttet af en medlemsstats lovgivning, ikke kan påberåbe sig denne lovgivning for at modsætte sig "indførsel eller forhandling af en vare, der lovligt er bragt på markedet i en anden medlemsstat" (se teoriens anvendelse på mønstre og modeller: dom i Keurkoop Nancy-sagen, 144/81 af 14. september 1982). Teorien finder anvendelse inden for alle områder af den industrielle ejendomsret, men inden for varemærkeretten kan der ske tilpasninger, fordi dommerne har lagt vægt på "varemærkets afgørende funktion", som er at garantere mærkevarens oprindelse over for forbrugeren (dom i Haag II-sagen, C10/89 af 17. oktober 1990). Indehaveren af et varemærke kan modsætte sig indførsel på sit område af en vare, som han selv har markedsført, når tredjemand, der har importeret varen, har foretaget ompakning og genanbringelse af mærket, hvorved det er blevet umuligt for forbrugeren med sikkerhed at fastslå mærkevarens oprindelse (dom i sagen Centrafarm mod American Home Products, 3/78 af 10. oktober 1978). - Begrænsninger. Teorien om konsumption af rettigheder finder ikke anvendelse i forbindelse med markedsføring af efterligninger eller i forbindelse med produkter, der markedsføres uden for EØS. Det fremgår af artikel 6 i aftalen om intellektuelle ejendomsrettigheder, som er indgået som led i Uruguay-runden (TRIPS, aftale om handelsrelaterede intellektuelle rettigheder). I juli 1999 erklærede Domstolen i sin dom i sagen Sebago og Ancienne Maison Dubois et Fils mod GB-Unic SA (C-173/98), at det heller ikke er tilladt medlemsstaterne i deres nationale ret at foreskrive konsumption af de rettigheder, der er knyttet til varemærket, for varer, der er markedsført i tredjelande. EUROPA-PARLAMENTETS ROLLE Parlamentet har i forskellige beslutninger om intellektuel ejendomsret, navnlig om retsbeskyttelse af databaser, bioteknologiske opfindelser og ophavsrettigheder, forsvaret den gradvise harmonisering af den intellektuelle, industrielle og kommercielle ejendomsret. Det er imidlertid imod, at dele af menneskets krop gøres til genstand for patenter. PROCEDUREREFERENCER 10/11/2000 |