EU's indsats på kulturområdet supplerer medlemsstaternes kulturpolitik på flere områder, eksempelvis med hensyn til beskyttelse af den europæiske kulturarv, samarbejde mellem kulturinstitutioner i forskellige lande og fremme af mobiliteten for kreative personer. Kultursektoren er også omfattet af bestemmelser i traktaterne, som ikke eksplicit har med kultur at gøre.

Retsgrundlag  

I Lissabontraktaten tillægges kulturen stor betydning. I præamblen til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) henvises der udtrykkeligt til at lade sig »inspirere af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv«. Et af EU's vigtigste mål, som er fastsat i traktaten, er, at Unionen »respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles« (artikel 3 i TEU). Ifølge artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har Unionen kompetence til »at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag«.

I artikel 167 i TEUF gøres der mere detaljeret rede for EU's virksomhed på kulturområdet: EU skal bidrage til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig fremhæver den fælles kulturarv. Unionen skal ved sin indsats fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og støtte og udbygge deres indsats med hensyn til forbedring af kendskabet til og formidlingen af de europæiske folkeslags kultur og historie, bevarelse og beskyttelse af den kulturarv, der er af europæisk betydning, fremme af ikkekommercielle kulturelle udvekslinger og kunstneriske og litterære frembringelser, herunder i den audiovisuelle sektor. Unionen og medlemsstaterne kan endvidere fremme samarbejdet med tredjelande og de kompetente internationale organisationer. Der skal tages hensyn til de europæiske kulturers mangfoldighed, og den skal fremmes, når der træffes foranstaltninger i henhold til andre bestemmelser i traktaten.

I artikel 13 i EU's charter om grundlæggende rettigheder hedder det, at »der er frihed for kunst og videnskabelig forskning«. I artikel 22 i chartret fastsættes det, at »Unionen respekterer den kulturelle, religiøse og sproglige mangfoldighed«.

Resultater  

A. Politikudvikling

1. Den europæiske kulturdagsorden

Den 22. maj 2018 vedtog Kommissionen en ny europæisk kulturdagsorden, der efterfølger den nuværende europæiske kulturdagsorden, der blev vedtaget i 2007, og som fortsat udgør den strategiske ramme for EU's indsats på kulturområdet. I den nye dagsorden foreslås tre strategiske mål med sociale, økonomiske og eksterne dimensioner: 1) udnyttelse af kulturens styrke til social samhørighed og velfærd, 2) støtte kulturbaseret kreativitet inden for uddannelse og innovation samt beskæftigelse og vækst og 3) styrke de internationale kulturelle forbindelser. Dagsordenen fastlægger forbedrede samarbejdsmetoder med medlemsstaterne, civilsamfundet og internationale partnere. Den vil yderligere blive gjort til virkelighed ved hjælp af en ny arbejdsplan for kulturområdet, der forventes vedtaget af Rådet i begyndelsen af 2019. Den aktuelle arbejdsplan for kulturområdet for 2015-2018 opstiller fire prioriteter: 1) tilgængelig og inklusiv kultur, 2) kulturarv, 3) kulturelle og kreative sektorer: den kreative økonomi og innovation samt 4) fremme af kulturel mangfoldighed. Prioriteterne gennemføres i praksis gennem 20 konkrete foranstaltninger.

Kommissionens meddelelse »En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser«, som Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil fremlagde i midten af 2016, sigter mod at fremme det kulturelle samarbejde mellem EU og dets partnerlande og fremme en verdensorden baseret på fred, retsstatsprincippet, ytringsfrihed, gensidig forståelse og respekt for grundlæggende værdier.

Interkulturel dialog er en af EU's konstante prioriteter. Med Lissabontraktatens ikrafttræden har denne dimension fået endnu større betydning. Særligt på det kulturpolitiske område er initiativer om bl.a. romaernes kultur, interkulturelle byer og dialogen med platformen for et tværkulturelt Europa i fokus. Andre EU-politikker, der fremmer interkulturel dialog, omfatter politikkerne vedrørende den audiovisuelle sektor, flersprogethed, ungdom, forskning, integration og eksterne relationer, for blot at nævne nogle få.

B. Handlingsprogrammer og sekundær lovgivning

1. Et Kreativt Europa

Programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) har et budget på 1,46 mia. EUR for programmeringsperioden (9 % højere end det tidligere). Det omfatter følgende tidligere EU-programmer: Media-programmerne (1991-2013), Media Mundus-programmet (2011-2013) og kulturprogrammerne (2000-2013). Det omfatter også et tværsektorielt delprogram, der består af 1) en finansiel garanti, som forvaltes af Den Europæiske Investeringsfond, for at gøre det lettere for små aktører at få adgang til banklån, og 2) finansiering til støtte for undersøgelser, analyser og bedre dataindsamling med henblik på at forbedre en evidensbaseret udformning af politikker.

Under kulturdelprogrammet (med hensyn til delprogrammet Media henvises der til faktabladet om audiovisuel politik og mediepolitik (3.6.2)), er der støttemidler tilgængelige for 1) tværnationale samarbejdsprojekter mellem organisationer, der er aktive inden for de kulturelle og kreative sektorer, 2) europæiske netværk med sigte på at give arbejdstagerne i de kulturelle og kreative sektorer konkrete færdigheder og erfaring, internationalt samarbejde og nye faglige muligheder, 3) europæiske platforme, der fremmer kunstneres og kreative aktørers mobilitet og synlighed, programmering på europæisk plan af kulturelle og kunstneriske aktiviteter og publikumsudvikling og synlighed, samt 4) litterær oversættelse af (pakker af) værker og fremme af disse.

Den 30. maj 2018 offentliggjorde Kommissionen sit forslag til en forordning om det fremtidige program »Et Kreativt Europa« (2021-2027). Det foreslåede budget for det nye program er blevet forhøjet til 1,85 mia. EUR (eksklusive inflation). Kommissionens forslag ligger på linje med målene i den nye europæiske kulturdagsorden og bygger på strukturen og resultaterne i det nuværende Et Kreativt Europa. Både Parlamentet og Rådet er på nuværende tidspunkt i gang med at gennemgå Kommissionens forslag.

2. De europæiske kulturhovedstæder

De europæiske kulturhovedstæder er et af EU's mest vellykkede og bedst kendte kulturinitiativer. Hvert år får to byer — i to forskellige EU-lande — tildelt status som europæisk kulturhovedstad. Byerne udvælges af et uafhængigt ekspertpanel på grundlag af et kulturprogram, der skal have en stærk europæisk dimension, inddrage lokale beboere i alle aldre og bidrage til byens langsigtede udvikling. I årenes løb er de europæiske kulturhovedstæder også blevet en enestående mulighed for at rehabilitere byer, fremme deres kreativitet og forbedre deres image. Indtil videre har over 40 byer været europæiske kulturhovedstæder. Proceduren med at vælge en by begynder ca. seks år i forvejen, men den rækkefølge, hvori medlemsstaterne skal være vært for begivenheden, fastlægges endnu tidligere og omfatter to trin.

Reglerne og betingelserne for at få tildelt denne titel er til og med 2019 fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1622/2006/EF.

Afgørelse nr. 445/2014/EU udvidede muligheden for at deltage til kandidatlande og potentielle kandidatlande, forudsat at de allerede deltager i programmet Et Kreativt Europa på den dato, hvor indkaldelsen af ansøgninger offentliggøres.

Reglerne for perioden 2020-2033 blev revideret for nylig. I 2016 foreslog Kommissionen at give EFTA-/EØS-lande adgang til at deltage i initiativet. Parlamentet og Rådet vedtog beslutningen i 2017.

3. Det europæiske kulturarvsmærke.

Det europæiske kulturarvsmærke blev oprindeligt lanceret i 2005 som et mellemstatsligt initiativ mellem en række medlemsstater. På medlemsstaternes anmodning foreslog Kommissionen i 2010 formelt at gøre det europæiske kulturarvsmærke til et EU-initiativ. Mærket blev oprettet ved afgørelse nr. 1194/2011/EU. Dets overordnede mål er at styrke den interkulturelle dialog og de europæiske borgeres tilhørsforhold til Unionen. Med henblik på at opnå disse mål udvælges lokaliteter på grund af deres betydelige symbolske værdi, deres rolle i Europas og Den Europæiske Unions historie og kultur og deres tilknytning til de demokratiske principper og menneskerettighederne. Foreløbig er der blevet udpeget 29 lokaliteter.

4. Det europæiske år for kulturarv (2018)

Den 30. august 2016 forelagde Kommissionen som svar på anmodninger fra både Rådet og Parlamentet et forslag for Parlamentet og Rådet om at udnævne 2018 til europæisk år for kulturarv. Forslaget blev vedtaget af Parlamentet og Rådet i første halvdel af 2017. Formålet med det europæiske år for kulturarv er at søge at fremhæve den rolle, som Europas kulturarv spiller for at fremme en følelse af fælles historie og identitet. Det europæiske år for kulturarv har fået tildelt et særligt rammebeløb på 8 mio. EUR for perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2018.

5. Ulovlig fjernelse af kulturgoder

Med direktiv 2014/60/EU, der er en omarbejdning af direktiv 93/7/EØF, ønsker EU at beskytte nationale skatte og bringe denne beskyttelse i overensstemmelse med princippet om fri bevægelighed for varer. Direktivet sikrer den fysiske tilbagelevering af kulturgoder, der er blevet fjernet ulovligt fra EU-landenes område.

Det fastlægger samarbejdsmekanismer og procedurer for sagsanlæg om tilbagelevering mod besidderen for at sikre tilbagelevering af et kulturgode, der ulovligt er blevet fjernet fra et EU-land og bragt til et andet EU-lands område fra og med den 1. januar 1993. Det omfatter alle kulturgoder, der i national lovgivning defineres som »national skat af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi«.

6. Priser

EU's kulturpolitik støtter tildeling af priser på områderne kulturarv, arkitektur, litteratur og musik. Formålet med disse EU-priser er at fremhæve den fremragende kvalitet og succes, som kendetegner den europæiske aktivitet inden for disse sektorer. Priserne sætter fokus på kunstnere, musikere, arkitekter, forfattere og personer, som arbejder på kulturarvsområdet, og på deres arbejde. Herved demonstrerer de Europas rige kulturelle mangfoldighed og betydningen af interkulturel dialog og grænseoverskridende kulturaktiviteter inden for og uden for Europa.

Europa-Parlamentets rolle  

Parlamentet har i en række beslutninger[1] givet udtryk for sin længe nærede interesse for mulighederne i og udviklingen af de kulturelle og kreative industrier (KKI'er). KKI'erne er ikke blot et udtryk for kulturel mangfoldighed, men beskæftiger også 7,5 % af EU's arbejdsstyrke og tilvejebringer ca. 509 mia. EUR i merværdi til BNP. I sin beslutning af 13. december 2016 om en sammenhængende EU-politik for de kulturelle og kreative industrier opfordrede Parlamentet til en strategisk fremgangsmåde for at frigøre KKI'ernes potentiale[2]. Det anmodede Kommissionen om at træffe foranstaltninger vedrørende en sammenhængende EU-politik for de kulturelle og kreative industrier og udvikling af en omfattende, sammenhængende og langsigtet industripolitisk ramme for de kulturelle og kreative sektorer. Det opfordrede til at vedtage en række foranstaltninger med henblik på at forbedre arbejdsvilkårene i de kulturelle og kreative sektorer ved at inddrage KKI'erne i ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ved at stille midler til rådighed til at lette karrierer, iværksættervirksomhed og erhvervsuddannelse i denne sektor.

Parlamentet har også været fortaler for en strategisk tilgang til kulturens rolle i de eksterne forbindelser. I sine forberedende foranstaltninger i budgetterne for 2013 og 2014 vedrørende kultur i EU's eksterne forbindelser fremhævede Parlamentet det betydelige potentiale for kultur i EU's eksterne forbindelser og understregede, at EU og dets medlemsstater ville kunne høste store gevinster gennem bedre strømlining af deres kulturelle diplomati. Parlamentets beslutning af 12. maj 2011 om de kulturelle dimensioner ved EU's foranstaltninger udadtil[3] pegede i samme retning. I 2016 vedtog det en betænkning om interkulturel dialog[4]. Som svar på Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens fælles meddelelse »En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser« vedtog Parlamentet i juli 2017 en beslutning[5], som var udarbejdet i fællesskab af Udenrigsudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget. I beslutningen foreslås en række konkrete initiativer, der er inddelt i følgende fire dele: formål, styring og værktøjer, en mellemfolkelig tilgang og EU’s globale strategi. I erkendelse af, at kultur er et stærkt bindeled mellem mennesker, mener Parlamentet, at kultur bør blive en væsentlig del af EU's politiske dialog med tredjelande, da det kan bidrage til at styrke civilsamfundet, forebygge radikalisering og konflikter og udbrede EU's værdier. Medlemmerne anbefaler at udvikle en effektiv EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser og afsætte en separat budgetpost hertil, at iværksætte et EU-program om international mobilitet og at skabe et kulturelt visumprogram.

I sin rolle som medlovgiver har Europa-Parlamentet for kort tid siden vedtaget Kommissionens forslag om at gøre det muligt for EFTA- og EØS-lande at deltage i det europæiske kulturhovedstadsinitiativ og om at gøre 2018 til europæisk år for kulturarv. I sidste valgperiode udformede det sammen med Rådet det europæiske kulturarvsmærke og vedtog direktivet om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område.

Parlamentet tog emnet kulturarv op i sin beslutning af 8. september 2015 »På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa«[6] og understregede, at kulturarvens vigtigste værdi fortsat er den kulturelle betydning, men at den også har en rolle at spille med hensyn til vækst og beskæftigelse.

Både under forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 og under de årlige budgetprocedurer kæmpede Parlamentet konsekvent for øgede budgetbevillinger til de kulturelle og kreative sektorer, navnlig programmet »Et Kreativt Europa«. En rapport om gennemførelsen af programmet Et Kreativt Europa blev vedtaget i Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT) i januar 2017, og den tilsvarende beslutning blev vedtaget på plenarmødet den 2. marts 2017[7]. I denne beslutning understregedes behovet for et passende budget og forenklede administrative procedurer med henblik på at opnå større virkning. Europa-Parlamentets medlemmer understregede også betydningen af at lette adgangen til finansiering for mindre projekter. I sit udkast til udtalelse om Kommissionens forslag til en ny FFR for 2021-2027, som skal bringes til afstemning i oktober 2018, opfordrer CULT-udvalget til en fordobling af ressourcerne til det nye »Et Kreativt Europa«-program.

 

[1]EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 142. EUT C 316 af 22.9.2017, s. 88. 
[2]EUT C 238 af 6.7.2018, s. 28. 
[3]EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 135. 
[4]EUT C 11 af 12.1.2018, s. 16. 
[5]EUT C 334 af 19.9.2018, s. 112. 
[6]EUT C 316 af 22.9.2017, s. 88.  
[7]EUT C 263 af 25.7.2018, s. 19. 

Michaela Franke / Katarzyna Anna Iskra