Politik på det audiovisuelle område og på medieområdet

EU's audiovisuelle politik er reguleret ved artikel 167 og 173 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Den vigtigste retsakt for dette område er direktivet om audiovisuelle medietjenester, som blev revideret i 2018. EU's vigtigste instrument til støtte for industrien (navnlig filmindustrien) er delprogrammet Media under Et Kreativt Europa. I henhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal »mediefrihed og mediernes pluralisme« respekteres.

Retsgrundlag

Romtraktaten gav ikke EU nogen direkte beføjelser på området for audiovisuel politik og mediepolitik, og det samme gælder TEUF. Jurisdiktionen over mediepolitikken udledes i stedet af forskellige artikler i TEUF med henblik på at udforme politikker til de forskellige sektorer inden for medier og kommunikationsteknologi. Dette er nødvendigt som følge af medievarers og medietjenesteydelsers komplekse karakter, idet de hverken kan defineres som udelukkende kulturelle varer eller som rent økonomiske varer. Retsgrundlaget er indeholdt i TEUF i form af artikel 28, 30, 34, 35 (frie varebevægelser), artikel 45-62 (fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital), artikel 101-109 (konkurrencepolitik), artikel 114 (teknologisk harmonisering eller anvendelse af ensartede teknologiske standarder, f.eks. i internetproduktioner), artikel 165 (uddannelse), artikel 166 (erhvervsuddannelse), artikel 167 (kultur), artikel 173 (industri) og artikel 207 (den fælles handelspolitik).

Mål

I henhold til artikel 167 i TEUF skal EU fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt støtte og udbygge medlemsstaternes indsats inden for kunstneriske og litterære frembringelser, herunder i den audiovisuelle sektor. EU's rolle på det audiovisuelle område er at skabe et europæisk indre marked for audiovisuelle tjenesteydelser. Det skal desuden tage hensyn til de kulturelle aspekter i alle sine politikker. Afgørelser træffes i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Resultater

A. Lovgivningsmæssig ramme

1. Direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet)

I 1980'erne førte nye udviklinger i sendeteknologien til en stigning i antallet af kommercielle tv-stationer i Europa, og til at deres udsendelser kunne modtages i flere lande. Heraf opstod et behov for fælles minimumsstandarder, der først blev fastlagt i direktivet om »fjernsyn uden grænser« (89/552/EØF). Med den første revision, der blev gennemført i 1997, blev »oprindelseslandsprincippet« indført, hvilket betyder, at tv-spredningsforetagender henhører under jurisdiktionen i den medlemsstat, hvor de er etableret. Med revisionen i 2007 blev der indført nye tjenester såsom »video on demand« (VOD), der er tilgængelig via internettet. Direktivet blev kodificeret i 2010 og omdøbt til »direktivet om audiovisuelle medietjenester« (AVMS-direktivet).

I Kommissionens rapport fra 2012 om anvendelse af AVMS-direktivet og i de drøftelser, der fulgte efter offentliggørelsen af Kommissionens grønbog fra 2013 »Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier«, blev det klart, at audiovisuelle medietjenester er konvergerende, og at den måde, hvorpå disse tjenester forbruges og leveres, ændrer sig konstant i takt med den teknologiske udvikling.

For at ajourføre den lovgivningsmæssige ramme og holde trit med den seneste udvikling offentliggjorde Kommissionen den 25. maj 2016 et nyt lovforslag om ændring af AVMS-direktivet. De interinstitutionelle trilogforhandlinger om teksten blev afsluttet den 6. juni 2018. Blandt de vigtigste elementer i forslaget var: 1) ændring af grænsen for kommerciel kommunikation fra 12 minutter pr. time til 20 % pr. dag mellem kl. 6 og kl. 18, 2) beskyttelse af mindreårige mod indhold, der »kan skade« dem, med samme regler for både traditionelle udsendelser og on demand-tjenester, 3) udvidelse af bestemmelserne om europæiske værker til at omfatte on demand-tjenesteudbydere, som skal sikre, at europæiske værker udgør mindst 30 % af deres kataloger, og at disse værker får en passende fremtrædende plads, og 4) placering af videoudvekslingsplatforme under anvendelsesområdet for AVMS-direktivet med det mål at bekæmpe hadefuld tale og beskytte mindreårige mod skadeligt indhold. Afstemningen på plenarmødet om vedtagelse af de nye regler fandt sted den 2. oktober 2018. Rådet vedtog efterfølgende direktivet den 6. november 2018. Medlemsstaterne skal senest den 19. september 2020 gennemføre direktivet i deres nationale lovgivning[1].

Direktivet indeholder specifikke regler for beskyttelse af mindreårige både med hensyn til traditionelle udsendelser og VOD-tjenester. Disse regler suppleres af henstillingerne fra 1998 og 2006 vedrørende beskyttelse af mindreårige og menneskelig værdighed. I 2012 blev den europæiske strategi for et bedre internet for børn vedtaget, og den støttes under Connecting Europe-faciliteten i programmet for et bedre internet for børn og den tilhørende portal (tidligere programmet »Safer Internet«).

2. Ophavsret på det digitale indre marked

Den 26. marts 2019 godkendte Parlamentet de nye regler om ophavsret på det digitale indre marked. EU har moderniseret reglerne om ophavsret på det digitale indre marked med henblik på at nå flere grundlæggende mål: 1) mere grænseoverskridende adgang til onlineindhold, 2) flere muligheder for at anvende ophavsretsbeskyttet materiale inden for undervisning, forskning og kulturarv, 3) et mere velfungerende marked for ophavsret og 4) gennemførelse af Marrakeshtraktaten i EU-retten. Den nye lovgivning vil få størst indvirkning på onlineplatforme såsom YouTube, Facebook og Google News.

3. Den europæiske filmarv

EU sigter efter at tilskynde sine medlemsstater til at samarbejde om bevarelse og beskyttelse af kulturarv, der er af europæisk betydning (artikel 167 i TEUF). Det anbefales medlemsstaterne metodisk at indsamle, katalogisere, bevare og restaurere Europas filmarv, så den kan gives videre til kommende generationer. Medlemsstaterne anmodes også om hvert andet år at rapportere om, hvad de har gjort i denne forbindelse, og Kommissionen udarbejder en gennemførelsesrapport på grundlag af disse oplysninger.

B. Et Kreativt Europa

Delprogrammet Media under programmet Et Kreativt Europa er det femte flerårige program siden 1991, der er organiseret til støtte for den audiovisuelle industri. Det bygger videre på succesen fra sine forgængere, Media- og Media Mundus-programmet (2007-2013). Det samlede budget for Et Kreativt Europa beløber sig til 1,46 mia. EUR (2014-2020), hvilket er en budgetstigning på 9 % sammenlignet med de tidligere programmer. Mindst 56 % af dette beløb er afsat til delprogrammet Media. Det yder støtte til og giver muligheder for finansiering af film- og tv-projekter, biografnetværk, filmfestivaler, publikumsudvikling, uddannelsesforanstaltninger for branchefolk på det audiovisuelle område, adgang til markeder, distribution, udvikling af computerspil, onlinedistribution og internationale koproduktionsfonde. Den 30. maj 2018 offentliggjorde Kommissionen sit forslag til en forordning om det fremtidige program »Et kreativt Europa« (2021-2027). Den 28. marts 2019 foreslog Parlamentet, at Kommissionens foreslåede budget på 1,85 mia. EUR blev forhøjet til 2,806 mia. EUR. Rådet er i øjeblikket i gang med at gennemgå Parlamentets forslag.

C. Mediekendskab og mediepluralisme

Mediekendskab er evnen til at tilgå medierne, forstå og forholde sig kritisk til forskellige aspekter af medierne og medieindholdet samt kommunikere i forskellige sammenhænge. Det er en grundlæggende færdighed for den yngre generation og for voksne. EU mener, at mediekendskab spiller en vigtig rolle for et aktivt medborgerskab i nutidens informationssamfund. I Rådets konklusioner af 30. maj 2016 om udvikling af mediekendskab og kritisk tænkning gennem uddannelse understreges det, at mediekendskab er vigtigere end nogensinde i en tid, der er så præget af internettet og sociale medier, og at det skal være en integreret del af uddannelse på alle niveauer.

Mediepluralisme vedrører behovet for gennemsigtighed, frihed og diversitet i Europas medielandskab. I 2011 oprettede Det Europæiske Universitetsinstitut (EUI) centret for mediepluralisme og mediefrihed ved Robert Schuman-centret for videregående studier, der er et forskningscenter, der er hjemmehørende på Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze, og som medfinansieres af EU. Centret for mediepluralisme og mediefrihed er et yderligere skridt i Kommissionens løbende bestræbelser på at forbedre beskyttelsen af mediepluralisme og mediefrihed i Europa og på at finde frem til, hvilke foranstaltninger der skal træffes på EU-plan eller nationalt plan for at fremme disse mål. Derudover afholdt Kommissionen den første europæiske uge for mediekendskab fra den 18. til den 22. marts 2019. Formålet med dette arrangement var at formidle vigtigheden af mediekendskab i de moderne europæiske samfund.

D. Andre initiativer

Under filmfestivalen i Cannes organiserer EU debatter og paneldiskussioner om forskellige emner såsom filmfinansiering, filmdistribution, publikumsudvikling og innovation. Det europæiske filmforum blev oprettet i 2015 og er en platform for struktureret dialog mellem de politiske beslutningstagere og den audiovisuelle sektor. I 2004 indførtes der en pris for nye talenter i EU, »New talent in the EU«, for at skabe opmærksomhed omkring unge europæiske filminstruktører, der har taget en Media-støttet uddannelse. Prisen European Border Breakers Award gives til nye kunstnere og medfinansieres af programmet Et Kreativt Europa.

Europa-Parlamentets rolle

Parlamentet har understreget, at EU bør stimulere væksten og konkurrenceevnen i den audiovisuelle sektor og samtidig anerkende sektorens bredere betydning for beskyttelsen af kulturel mangfoldighed.

1. Den europæiske audiovisuelle industri

Med udgangspunkt i sin beslutning af 16. november 2011 om europæisk film i den digitale tidsalder[2] giver Europa-Parlamentet i sin beslutning af 28. april 2015 om europæisk film i den digitale tidsalder[3] udtryk for stærk støtte til europæiske filmskabere og fremhæver betydningen af den finansielle støtte, der ydes via Media-delprogrammet under Et Kreativt Europa. Betydningen af filmkundskab og publikumsudvikling understreges også.

Europa-Parlamentet behandler i sin beslutning af 11. september 2012 om onlinedistribution af audiovisuelle værker i Den Europæiske Union[4] aspekter af ophavsret og udfordringerne i forbindelse med digital adgang til audiovisuelle værker og beskyttelse af ophavsrettigheder. En rapport om gennemførelsen af programmet Et Kreativt Europa og dermed Media-delprogrammet blev bragt til afstemning i Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT) i januar 2017 og den tilsvarende beslutning blev vedtaget på plenarmødet den 2. marts 2017[5]. I denne beslutning understregedes, at der er behov for et passende budget og forenklede administrative procedurer for at opnå en større virkning. Medlemmerne understregede også betydningen af at gøre det lettere for mindre organisationer eller projekter at få adgang til finansiering.

2. Lux-prisen

LUX-prisen, som blev oprettet af Europa-Parlamentet og uddelt første gang i 2007, sigter mod at fremme distributionen af europæiske film i hele EU ved at tilvejebringe undertekstning på EU's 24 officielle sprog til de tre film, der er nomineret til prisen, herunder på filmens originalsprog og for døve og hørehæmmede.

3. Direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet)

I sine beslutninger om fjernsyn i 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne opfordrede Europa-Parlamentet gentagne gange til indførelse af fælles tekniske standarder for direkte satellittransmissioner og for HDTV. Direktivet om fjernsyn uden grænser blev vedtaget i 1989, og Parlamentet har bakket kraftigt op om det lige siden. Dette direktiv blev revideret i 1997 og 2007 og derefter omdøbt til direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet). Vedtagelsen af direktivet var resultatet af forhandlinger mellem Parlamentet og Rådet, hvor der blev taget hensyn til størstedelen af de betænkeligheder, som Parlamentet havde givet udtryk for under førstebehandlingen.

Europa-Parlamentet har fulgt gennemførelsen af AVMS-direktivet meget nøje. Parlamentet fremsætter i sin beslutning af 22. maj 2013 om gennemførelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester[6] en række bemærkninger og henstillinger, navnlig for så vidt angår tilgængelighed, fremme af europæiske audiovisuelle værker, beskyttelse af mindreårige, annoncering, fremtidige udfordringer og international konkurrence.

Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 4. juli 2013 om internetforbundet TV[7] Kommissionen til at evaluere, i hvilket omfang det var nødvendigt at revidere AVMS-direktivet og andre gældende krav i netværks- og medielovgivningen (f.eks. telekommunikationspakken). Behovet for revision vedrørte navnlig reglerne om søgemuligheder og adgang uden forskelsbehandling til platforme for indholdsudbydere, indholdsudviklere og brugere, og vedrørte derudover udvidelse af begrebet platforme og tilpasning af de eksisterende instrumenter til nye udviklingstendenser såsom internetforbundet tv.

Den 12. marts 2014 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden[8] (som en reaktion på Kommissionens grønbog om samme emne). Heri noterer Parlamentet sig konvergensen af markeder, understreger behovet for at bevare adgang og søgemuligheder og for at sikre mangfoldighed og finansieringsmodeller og analyserer infrastruktur og frekvenser, værdier og lovgivningsrammen.

Som opfølgning på disse parlamentariske beslutninger og i lyset af den hurtige udvikling inden for den audiovisuelle sektor fremsatte Kommissionen den 25. maj 2016 et forslag til ændring af AVMS-direktivet. Inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure stemte Kultur- og Uddannelsesudvalget i sin egenskab af korresponderede udvalg om sin betænkning i april 2017 og besluttede at indlede interinstitutionelle forhandlinger med Rådet. Efter afslutningen af forhandlingerne mellem Rådet og Parlamentet den 6. juni 2018 fandt afstemningen sted den 11. juli 2018. Den reviderede lovgivning vil finde anvendelse på radio- og tv-selskaber, men også på video on demand og videodelingsplatforme såsom Netflix, YouTube og Facebook samt livestreaming på videodelingsplatforme. Europa-Parlamentets forhandlere formåede også at sikre bedre beskyttelse af børn, strengere regler for reklamer og et krav om, at mindst 30 % af det indhold, der distribueres via TV-kanaler og VOD-platforme, skal være europæisk.

 

[1]EUT L 303 af 28.11.2018, s. 92.
[2]EUT C 153E af 31.5.2013, s. 102.
[3]EUT C 346 af 21.9.2016, s. 10.
[4]EUT C 353E af 3.12.2013, s. 64.
[5]EUT C 263 af 25.7.2018, s. 19.
[6]EUT C 55 af 12.2.2016, s. 71.
[7]EUT C 75 af 26.2.2016, s. 141.
[8]EUT C 378 af 9.11.2017, s. 140.

Katarzyna Anna Iskra / Audrey Marti