Ungdom er et nationalt politikområde. Harmonisering af medlemsstaternes lovgivning er derfor udelukket. På europæisk plan træffes der beslutning om ungdomspolitikken efter den almindelige lovgivningsprocedure. Ungdomsdelen af programmet Erasmus+ fremmer udvekslingen af unge inden for EU og med tredjelande. I de seneste år har Den Europæiske Union styrket sin politik over for unge, som det fremgår af initiativet vedrørende Det europæiske solidaritetskorps.

Retsgrundlag

Artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er retsgrundlaget for EU's indsats på ungdomsområdet. Foranstaltninger henhørende under anvendelsesområdet for artikel 165 og 166 er underlagt den almindelige lovgivningsprocedure. Enhver harmonisering af ungdomspolitik i medlemsstaternes lovgivning er udtrykkeligt udelukket. Rådet kan vedtage henstillinger på baggrund af Kommissionens forslag.

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der har samme juridiske værdi som traktaterne (artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), indeholder en artikel om børns rettigheder (artikel 24) og en artikel om forbud mod børnearbejde og beskyttelse af unge på arbejdspladsen (artikel 32).

Mål

Artikel 165 i TEUF indeholder bestemmelser om Unionens indsats for at tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og ungdomsledere, dvs. ungdomsarbejdere, og — med ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten — for at fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa. Artikel 166 gør det muligt for EU at gennemføre en erhvervsuddannelsespolitik, der støtter og supplerer medlemsstaternes foranstaltninger. Den giver Unionen til opgave at lette adgangen til erhvervsuddannelse og begunstige mobiliteten for erhvervslærere og personer under uddannelse, navnlig unge.

Ud over disse artikler har børn og unge også gavn af EU's målsætninger på andre områder, f.eks. inden for uddannelse og erhvervsuddannelse og sundhed, eller i relation til de rettigheder og den beskyttelse, der tilkommer børn og unge.

Resultater

A. Strategisk ramme

1. Europa 2020-strategien

Europa 2020-strategien, der blev lanceret i 2010, fokuserer på unge og omhandler forskellige målsætninger såsom at mindske problemet med elever, der forlader skolen for tidligt, øge andelen af personer i alderen 30-34 år, som har afsluttet en videregående uddannelse, og udarbejde en omfattende pakke af politikinitiativer for uddannelse og beskæftigelse. Dette omfatter »Your first EURES job«, der er en beskæftigelsesordning, der skal hjælpe med jobformidling overalt i Europa.

2. EU-strategien for unge 2019-2027 Engagement. Netværk. Mobilisering

Den 26. november 2018 vedtog Rådet en resolution om den nye EU-strategi for unge 2019-2027. Teksten foreslår, at der lægges særlig vægt på følgende aktivitetsområder:

  • Fremme af unges deltagelse i samfundslivet og i det demokratiske liv
  • At skabe forbindelse mellem unge i og uden for Den Europæiske Union med henblik på at fremme frivilligt engagement, læringsmobilitet, solidaritet og interkulturel forståelse
  • Støtte til unges indflydelse gennem kvalitet, innovation og anerkendelse af ungdomsarbejde. 

B. De relevante EU-udgiftsprogrammer

1. Erasmus+ 2014-2020

Erasmus+ omfatter et særligt ungdomskapitel, hvortil der er afsat ca. 2,1 mia. EUR. De specifikke mål er at: (1) at forbedre niveauet for nøglekompetencer og -kvalifikationer hos unge og fremme unges demokratiske deltagelse i Europa og på arbejdsmarkedet, aktivt borgerskab, interkulturel dialog, social inddragelse og solidaritet, (2) at fremme kvalitetsforbedringer inden for ungdomsarbejdet, (3) at supplere politiske reformer på lokalt, regionalt og nationalt plan og støtte udviklingen af viden og evidensbaseret ungdomspolitik, og (4) at fremme ungdomsaktiviteternes internationale dimension og styrke ungdomslederes og ungdomsorganisationers rolle som støttestruktur for unge.

En afledt ordning for programmet Erasmus+, Erasmus for Unge Iværksættere, giver håbefulde iværksættere mulighed for at lære fra erfarne kolleger, der driver små virksomheder i lande, som deltager i ordningen.

2. Erasmus 2021-2027

I forslaget til det nye Erasmus-program for 2021-2027 (COM (2018) 0367) blev det anbefalet, at budgettet fordobles, idet ca. 10 % øremærkes til ungdomsaktiviteter. Et af formålene med forslaget er at fremme en europæisk identitet ved hjælp af erfaringerne med DiscoverEU, som vil give unge mulighed for at opdage Europas kulturarv og mangfoldighed. Programmet omfatter skoleelever og studerende på videregående uddannelser, men også praktikanter og ungdomsarbejdere.

C. Andre EU-initiativer

1. Ungdomsgarantien

I april 2013 vedtog Rådet en henstilling om oprettelse af en ungdomsgaranti (EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1.). Dette er et vigtigt engagement, som skal sikre, at unge får et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse eller erhvervsuddannelse senest fire måneder efter, at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. Selv om medlemsstaterne stadig mangler at gennemføre og finansiere denne politik, er EU's samfinansiering allerede tilgængelig for regioner med ungdomsarbejdsløshed på over 25 % via en særskilt budgetpost, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og Den Europæiske Socialfond[1].

2. Det europæiske solidaritetskorps

Det europæiske solidaritetskorps er et initiativ, der blev lanceret af Kommissionen i december 2016. Det giver unge mellem 18 og 30 år mulighed for at blive frivillige eller arbejde på projekter i deres hjemland eller i udlandet. I alt 72 000 unge har indtil videre registreret sig, og 7 000 af disse er direkte involveret i solidaritetsaktiviteter. I august 2018 opfordrede Kommissionen de berørte parter til at fremsætte forslag til nye projekter under ordningen. I alt er der afsat 44 mio. EUR fra EU-budgettet til udvalgte projekter, som vil være åbne for alle unge i og uden for Europa.

Den 11. juni 2018 offentliggjorde Kommissionen sit forslag til Det europæiske solidaritetskorps for tiden efter 2020og afsatte 1,26 mia. for at gøre det muligt for 350 000 unge at deltage i solidaritetsaktiviteter (COM(2018)0440).

3. Børnebeskyttelsespolitikker

I henhold til De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder er et barn enhver person under 18 år. Lissabontraktaten indførte en målsætning for EU om at fremme børns rettigheder, og chartret om grundlæggende rettigheder garanterer, at EU's institutioner og medlemsstaterne beskytter børns rettigheder.

Den 15. februar 2011 vedtog Kommissionen en meddelelse med titlen »En EU-dagsorden for børns rettigheder« (COM(2011)0060). Formålet med meddelelsen er at bekræfte, hvor fast besluttet alle EU-institutionerne og alle medlemsstaterne er på at fremme, beskytte og sikre børns rettigheder i alle relevante EU-politikker, så der skabes konkrete resultater. Børns rettigheder og forebyggelse af vold mod børn, unge, kvinder og andre risikogrupper beskyttes og fremmes også i Programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab (2014-2020).

I 2016 vedtog Parlamentet og Rådet et direktiv om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 1) for at sikre, at børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager er i stand til at forstå og følge disse sager og udøve deres ret til en retfærdig rettergang og for at forhindre børn i at begå nye lovovertrædelser og fremme deres sociale integration.

4. Ungdom og medier

Onlineteknologier giver børn og unge enestående muligheder ved at give dem adgang til viden og mulighed for at få gavn af digital læring og for at deltage i den offentlige debat. Imidlertid kan børn også være særligt sårbare over for moderne teknologi. Derfor forbyder direktivet om audiovisuelle medietjenester lineære TV-tjenester (EUT L 95 af 15.4.2010, s.1) at medtage enhver form for indhold, som kan være meget skadeligt for mindreårige. Indhold, som kan være skadeligt for mindreårige, skal enten udsendes på et tidspunkt, hvor de ikke vil se det, eller være blokeret ved hjælp af teknologiske midler, således at de ikke kan få adgang til det. For ikke-lineære, on-demand audiovisuelle medietjenester må det pågældende indhold kun stilles til rådighed på en sådan måde, at mindreårige normalt ikke vil komme i kontakt hermed. Den 25. maj 2016 offentliggjorde Kommissionen et nyt lovgivningsforslag om ændring af direktivet om audiovisuelle medietjenester. Vigtige elementer i den aftalte tekst omfatter beskyttelse af mindreårige mod indhold, som kan forstyrre dem, bekæmpe hadefulde udtalelser og beskytte mindreårige mod skadeligt indhold.

5. Den Europæiske Ungdomsportal

Den Europæiske Ungdomsportal er en webside, der henvender sig til alle unge i Europa, for at hjælpe dem med at finde rundt i alle de muligheder, som EU tilbyder på mange interesseområder, såsom volontørtjeneste, arbejde, læring, kultur og kreativitet og meget andet.

Europa-Parlamentets rolle

Parlamentet har altid støttet et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne på ungdomsområdet. Det har fulgt og deltaget aktivt i udformningen af ungdomspolitikken, f.eks. i sine beslutninger om »En EU-strategi for unge — investering og mobilisering« (EUT CE 161 af 31.5.2011, s. 21), om gennemførelse af EU-strategien for unge 2010-2012 (EUT C 93 af 9.3.2016, s. 61), om vurdering af EU-strategien for unge 2013-2015 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 212) og om en ungdomsgaranti (EUT C 440 af 30.12.2015, s. 67).

Den 12. marts 2019 vedtog Parlamentet en beslutning om Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps efter 2020[2]. Medlemmerne stemte for, at programmet blev gjort mere tilgængeligt for unge med færre muligheder, f.eks. personer med handicap og personer fra isolerede eller marginaliserede befolkningsgrupper, og unge med indlæringsvanskeligheder eller helbredsproblemer. De stemte også for en klar sondring mellem frivillige aktiviteter og jobophold for at sikre, at ingen deltagende organisation anvender unge som ulønnede frivillige, når der er mulige kvalitetsjob til rådighed. Perioden for frivilligt arbejde vil blive begrænset til 12 måneder, og praktikophold vil vare fra to til seks måneder. Parlamentet indførte også en minimumskontraktlængde på tre måneder. Endelig udvidede det anvendelsesområdet for det europæiske solidaritetskorps for 2021-2027 til også at omfatte humanitær bistand i tredjelande som en af korpsets aktiviteter.

Mange andre beslutninger om unges beskæftigelse (f.eks. EUT C 224 af 21.6.2016, s. 19), iværksætterkultur (EUT C 316 af 22.9.2017, s. 76) og bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed (EUT C 11 af 12.1.2018, s. 44) er blevet vedtaget i de seneste år.

Parlamentet sikrer også barnets bedste interesser på baggrund af de andragender, det modtager (EUT C 66 af 21.2.2018, s. 2), og det har vedtaget en beslutning om begrænsning af uligheder med særligt fokus på børnefattigdom (EUT C 366 af 27.10.2017, s. 19). Europa-Parlamentet har ligeledes fokuseret på børns rettigheder uden for EU's grænser og fremmet beslutninger om situationen for børn i hele verden, f.eks. om undervisning for børn i nødsituationer og under langvarige kriser (EUT C 366 af 27.10.2017, s. 151) eller om fejlernæring af børn i udviklingslandene (EUT C 289 af 9.8.2016, s. 71). I 2015 vedtog Parlamentet en beslutning om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn på internettet (EUT C 316 af 30.8.2016, s. 109)[3]. På plenarmødet i oktober 2018 vedtog det Kommissionens lovgivningsmæssige forslag til et revideret direktiv om audiovisuelle medietjenester (P8_TA (2018) 0364). Ifølge de nye bestemmelser skal tv-selskaberne reducere børns udsættelse for reklamer for usunde fødevarer eller drikkevarer, indhold, der tilskynder til vold, had og terrorisme, vil blive forbudt, og umotiveret vold og pornografi vil være underlagt meget strenge regler.

I forhandlingerne om Erasmus+-programmet 2013 slog Parlamentet kraftigt til lyd for et særskilt kapitel om ungdom og en særlig budgetpost for nøgleaktionerne. Det understregede også, at mulighederne for ugunstigt stillede unges deltagelse bør styrkes. I sin beslutning af 14. september 2017 (EUT C 337 af 20.9.2018, s. 131) foreslog det, at det efterfølgende program skulle fokusere på livslang læring og mobilitet og anbefalede, at Erasmus-programmets prioriteter, EU-strategien for unge og andre EU-finansierede programmer bringes i overensstemmelse med hinanden. Det var ligeledes Parlamentet, der i forbindelse med programmet Erasmus+ for 2021-2027 anbefalede, at budgettet blev tredoblet til 41 mia. EUR, og at 10,3 % af midlerne blev afsat til ungdomsaktiviteter.

For at tilskynde unge til at forfølge deres egne europæiske projekter indførte Parlamentet sammen med Stiftelsen af Den Internationale Karlspris i Aachen i 2008 Den Europæiske Karlspris for Unge, som hvert år gives til projekter, som fremmer den europæiske og internationale forståelse.

 

[1]For nærmere oplysninger, se faktablad 2.3.2 om Den Europæiske Socialfond, afsnit B.2.
[2]Vedtagne tekster, P8_T8(2019)0150.
[3]For yderligere oplysninger, se faktablad 3.6.2 om audiovisuel politik og mediepolitik.

Pierre Hériard / Audrey Marti