Sport er et område, hvor EU's beføjelser er relativt nye, og de er først erhvervet med ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten i december 2009. Det påhviler EU at formulere evidensbaseret politik og at fostre samarbejde og forvalte initiativer til støtte for fysisk aktivitet og idræt i hele Europa. I perioden 2014-2020 var der for første gang under programmet Erasmus+ en budgetpost til støtte af projekter og netværk inden for idræt.

Retsgrundlag

Selv om traktaterne ikke angav nogen specifik retlig kompetence på idrætsområdet før 2009, opbyggede Kommissionen grundlaget for en EU-politik for idræt med hvidbogen om idræt fra 2007 og Pierre de Coubertin-handlingsplanen.

Med Lissabontraktaten fik EU specifikke kompetencer inden for idræt. Det fastslås i artikel 6, litra e), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), at Unionen har kompetence til at gennemføre tiltag for at understøtte eller supplere medlemsstaternes tiltag på idrætsområdet, mens artikel 165 i TEUF fastsætter nærmere vilkår for idrætspolitikken, og fastslår, at Unionen »bidrager til fremme af sport i Europa og tager i den forbindelse hensyn til sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion«. Artikel 165, stk. 2, taler om »at udvikle sportens europæiske dimension ved at fremme retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer og samarbejde mellem de organisationer og myndigheder, der har ansvar for sport, samt ved at beskytte sportsudøvernes, især de yngstes, fysiske og moralske integritet«.

EU har altså et retsgrundlag for at støtte sektoren strukturelt med Erasmus+-programmet og tale med én stemme i internationale fora og med lande uden for EU. EU's sportsministre mødes også i Uddannelses-, Ungdoms-, Kultur- og Sportsrådets møder.

Herudover har EU's beføjelser inden for det indre marked også haft væsentlig betydning for idrætten. EU-Domstolen har f.eks. gennem årene udviklet en vigtig retspraksis med store implikationer for sportens verden (såsom Bosman-sagen). Samtidig har EU udøvet sine »bløde lovgivningsbeføjelser« på nært beslægtede områder som uddannelse, sundhed og social inklusion gennem de respektive støtteprogrammer.

Mål

Eksistensen af en ny, specifik kompetence i traktaterne har åbnet op for nye muligheder for EU-tiltag på idrætsområdet. EU stræber mod at nå målene om større retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer og større beskyttelse af sportsudøvernes moralske of fysiske integritet, samtidig med at der tages hensyn til idrættens særlige karakter. EU beskæftiger sig især med tre aspekter: (1) idrættens rolle i samfundet, (2) dens økonomiske dimension og (3) de politiske og retlige rammer for idrætsområdet.

Resultater

A. Politikudvikling

1. Hvidbogen om idræt og Pierre de Coubertin-handlingsplanen (2007)

Kommissionens hvidbog om idræt fra juli 2007 var EU's første omfattende initiativ vedrørende idræt. Ved gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger har Kommissionen samlet sig nyttig viden om spørgsmål, der bør tages op i fremtiden. Der blev i hvidbogen fremmanet indtil flere målsætninger såsom at udvide idrættens samfundsmæssige rolle, fremme offentlig sundhed gennem fysisk aktivitet, fremme frivilligt arbejde, udvide idrættens økonomiske dimension og udøvernes frie bevægelighed, bekæmpe doping, korruption og hvidvaskning af penge og kontrollere medierettigheder m.m.

2. Udvikling af sportens europæiske dimension

Hvidbogen fra 2007 banede vejen for Kommissionens meddelelse fra januar 2011 om Lissabontraktatens betydning for idrætten med titlen »Udvikling af sportens europæiske dimension« (COM(2011)0012).

Meddelelsen er det første politiske dokument, som Kommissionen har vedtaget på idrætsområdet siden Lissabontraktatens ikrafttræden. Det understreges i denne meddelelse, hvordan sporten har potentialet til at bidrage væsentligt til de overordnede mål i Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse, idet det anerkendes, at sporten forbedrer beskæftigelsesegnethed og fremmer social inklusion. Den foreslår, at EU bør underskrive Europarådets antidopingkonvention, udvikle og gennemføre sikkerhedsordninger og sikkerhedskrav for internationale sportsbegivenheder, fortsætte med at gøre fremskridt i retning af at indføre nationale mål på basis af EU's retningslinjer for fysisk aktivitet og udvikle standarder for handicappedes adgang til sportsbegivenheder og -pladser.

I økonomiske spørgsmål anbefaler Kommissionen idrætsforbundene at oprette mekanismer for kollektivt salg af medierettigheder med henblik på at sikre en hensigtsmæssig omfordeling af indtægterne. Andre omhandlede spørgsmål i meddelelsen er sportsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder, fremme af udveksling af bedste praksis vedrørende gennemsigtig og bæredygtig finansiering af sporten og overvågning af gennemførelsen af love om statsstøtte inden for sporten.

3. EU-arbejdsplanen for sport (2014-2017 og 2017-2020)

EU-arbejdsplanen for sport udgør det vigtigste dokument i europæisk sportspolitik. Den første plan blev vedtaget af Rådet i resolution af 20. maj 2011[1] og den anden den 21. maj 2014[2]. Handlingsplanen for 2014-2017 havde tre prioriteter: sportens integritet, dens økonomiske dimension og forholdet mellem sport og samfundet. For at imødegå disse prioriterede emner, oprettede medlemsstaterne og Kommissionen fem ekspertgrupper, der beskæftiger sig med aftalt spil, god forvaltningspraksis, sportens økonomiske dimension, sundhedsfremmende fysisk aktivitet og udvikling af menneskelige ressourcer inden for sport.

Den 23. maj 2017 vedtog Uddannelses-, Ungdoms-, Kultur- og Sportsrådets på sit møde den nye EU-arbejdsplanen for sport (2017-2020)[3]. De centrale emner er:

  • Sportens integritet, med fokus på god ledelse, beskyttelse af mindreårige, bekæmpelse af matchfixing, doping og bestikkelse
  • En økonomisk dimension, der fokuserer på innovation inden for sport samt på sport og det digitale indre marked
  • Sport og samfundet med fokus på social inklusion, trænere, medier, miljø, sundhed, uddannelse samt sportsdiplomati.

To ekspertgrupper (om henholdsvis integritet og kvalifikationer samt udvikling af menneskelige ressourcer inden for sport) vil blive oprettet i stedet for fem i den tidligere arbejdsplan, og nye arbejdsmetoder vil blive fastlagt, såsom klyngemøder.

Kommissionen er også blevet opfordret til at sikre en opfølgning på de to grupper på højt plan om henholdsvis »sport og diplomati« og »breddeidræt«.

Efter et forslag fra Kommissionen blev varigheden af arbejdsplanen forlænget indtil udgangen af 2020, dvs. med en varighed på 3,5 år for at bringe den i overensstemmelse med programmet Erasmus+ og den flerårige finansielle ramme.

Da store sportsbegivenheder er attraktive muligheder for at fejre sportens præstationer, værdier og fordele i national og international sammenhæng, fremlagde Rådet i maj 2016 sine konklusioner om fremme af integritet, gennemsigtighed og god forvaltningspraksis i forbindelse med store sportsbegivenheder. Rådet opfordrede i dette dokument medlemsstaterne til at inkorporere integritet og gennemsigtighed i fremtidige arbejder om idræt på EU-niveau, til at støtte implementeringen af kriterier og procedurer vedrørende god forvaltningspraksis og til at identificere og udvikle modeller for offentlig-privat samarbejde og udveksle god praksis vedrørende dette samarbejde.

B. Handlingsprogrammer

1. Erasmus+

Sport er en integreret del af Erasmus +, EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt for 2014-2020. 1,8 % af det årlige budget for Erasmus+ er afsat til sportsrelaterede aktiviteter med henblik på at støtte samarbejdspartnerskaber og europæiske non-profit-sportsbegivenheder. Programmet er også beregnet til at bidrage til styrkelsen af det evidens grundlag for politikudformningen, dvs. finansiering af undersøgelser. Endelig støtter programmet også dialogen med relevante europæiske interessenter.

Den 30. maj 2018 offentliggjorde Kommissionen et forslag til forordning om det fremtidige Erasmus-program (2021-2027), hvori idræt fastholdt sin andel på 1,8 % af det samlede budget og nu indgår i nøgleaktion 1 (læringsmobilitet) og 3 (støtte til politikudvikling og samarbejde). Forslaget blev ændret og efterfølgende godkendt af Parlamentet i marts 2019, og det er nu ved at blive revideret af Rådet.

2. Den europæiske idrætsuge

Den europæiske idrætsuge er en række initiativer, der blev foreslået i Europa-Parlamentets beslutning fra 2012, og som skal tilskynde de europæiske borgere til at engagere sig i fysisk aktivitet, og som støttes af EU gennem Erasmus+. En undersøgelse fra Eurobarometer viser således, at 59 % af europæerne sjældent eller aldrig dyrker idræt. Dette er ikke blot til skade for menneskers helbred, men også for økonomien, idet det medfører følgevirkninger såsom øgede udgifter til sundhedspleje, tab af produktivitet på arbejdspladsen og nedsat beskæftigelsesegnethed. For at gøre borgerne mere bevidste herom promoverer EU hvert år den europæiske idrætsuge på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

3. Idræt og migranter

Social inklusion er blandt EU's prioriteringer for idrættens rolle i samfundet. Idrætten har potentialet til at yde et betydeligt bidrag til integrationen af migranter i EU ved at bringe mennesker sammen, opbygge lokalsamfund og bekæmpe fremmedfjendtlighed og racistisme. Kommissionen er bindeleddet i udvekslingen af god praksis om integration af migranter. Den publicerede i september 2016 en undersøgelse om, hvordan idrætten understøtter integrationen af migranter i Europa. Kommissionen fremmer også projekter og netværk, for social inklusion af migranter gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde og Erasmus+-programmet. Projekter som Det europæiske sportsinddragelsesnetværk til fremme af lige muligheder for migranter og mindretal gennem frivilligt idrætsarbejde og Social inddragelse og frivilligt arbejde i idrætsforeninger i Europa bliver støttet.

Fodbold spiller en central rolle i social inklusion gennem inddragelsen af spillerforeningerne (f.eks. i projektet Giv racismen det røde kort) eller de styrende organer som Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA), der har bistået EU med at kortlægge medlemmernes aktiviteter til støtte for social inklusion af flygtninge.

Europa-Parlamentets rolle

I Europa-Parlamentet hører udviklingen af en europæisk idrætspolitik under Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT). Parlamentet anerkender, at der er et voksende behov for, at EU beskæftiger sig med idrætsspørgsmål, samtidig med at man fuldt ud respekterer nærhedsprincippet, da idræt i sig selv er et vigtigt socialt fænomen og et offentligt gode. CULT-Udvalget udarbejdede i 2012 en betænkning om sportens europæiske dimension, som banede vej for den europæiske idrætsuge, der fandt sted for første gang i september 2015. Parlamentet engagerer sig også i bestræbelserne på at fremhæve den social betydning af idrætten. Parlamentet har herudover taget fat på problemet med ligestilling inden for idrætten såvel som aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. Idrættens centrale rolle nævnes også i beslutningen om integration på arbejdsmarkedet og social inklusion af flygtninge, hvori idrættens vigtige rolle som et instrument til at fostre social og tværkulturel dialog fremhæves, idet den fremmer positive forbindelser mellem lokalbefolkninger, flygtninge og asylansøgere.

Parlamentet har været yderst aktivt i indsatsen for at bekæmpe aftalt spil og korruption inden for sporten ved at vedtage en beslutning om emneti marts 2013. Beslutningen blev efterfulgt af en beslutning den 11. juni 2015 om afsløringer af korruption på højt niveau i FIFA og en beslutning den 2. februar 2017 om en integreret tilgang til sportspolitikken: god forvaltning, tilgængelighed og integritet. Under mødeperioden i juli 2016 fremlagde CULT en forespørgsel til mundtlig besvarelse til Kommissionen om matchfixing, hvori det anmodede om et fuldt tilsagn til ratificering af Europarådets konvention om manipulation af idrætskonkurrencer. Kommissæren understregede i sit svar Kommissionens tilslutning til konventionen som et værdifuldt redskab i kampen mod matchfixing, idet den udgør en solid basis for at sikre en paneuropæisk samordning og et samarbejde om bekæmpelsen heraf. Der er imidlertid brug for et samarbejde mellem medlemsstaterne og institutionerne for at sikre, at konventionen træder i kraft inden for EU.

Parlamentet anerkender også betydningen af idrætten for turismen, idet det henviser til idrætsaktiviteters fremtrædende betydning for bestræbelserne på at gøre europæiske regioner attraktive for turister, og fremhæver de muligheder, som sportsudøveres og tilskueres rejse til sportsbegivenheder udgør i forsøget på at tiltrække turister til selv de mest afsidesliggende områder.

I sine ændringsforslag til Kommissionens forslag om programmet Erasmus + for perioden 2021-2027, som blev sat under afstemning på plenarmødet i marts 2019, foreslog Parlamentet, at dele af budgettet for Erasmus+ omfordeles til forskellige dele af programmet for at sikre, at flere unge idrætsudøvere og sportstrænere har mulighed for at deltage i mobilitetsordninger.

 

[1]Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om en EU-arbejdsplan for sport for 2014-2017 (EUT C 162 af 1.6.2011, s. 1).
[2]Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 21. maj 2014, om en EU-arbejdsplan for sport for 2014-2017 (EUT C 183 af 14.6.2014, s. 12).
[3]Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om EU-arbejdsplanen for sport (1. juli 2017 til 31. december 2020) (EUT C 189 af 15.6.2017, s. 5)

Katarzyna Anna Iskra