Kommunikationspolitikken finder sit retslige grundlag i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som garanterer alle borgere en ret til at blive informeret om europæiske spørgsmål. EU-institutionerne har udviklet en række værktøjer og tjenester, der skal sikre kontakt til offentligheden og oplysning. Det europæiske borgerinitiativ, der blev lanceret i 2012, har givet borgerne mulighed for at blive mere direkte involveret i ny lovgivning og europæiske spørgsmål.

Retsgrundlag

Traktaterne indeholder ikke et kapitel eller en artikel, der specifikt omhandler kommunikationspolitik. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der blev gjort bindende ved Lissabontraktaten, har imidlertid samme retslige status som EU-traktaterne. Det udgør en fælles ramme for alle EU's institutioner, når de i deres kommunikation med befolkningen vil knytte EU's indsats til de underliggende værdier[1]. De relevante artikler i chartret er artikel 11 (ytrings- og informationsfrihed samt mediefrihed og mediepluralisme), artikel 41 (ret til at blive hørt og ret til aktindsigt i akter vedrørende en selv), artikel 42 (ret til aktindsigt i dokumenter fra EU’s institutioner) og artikel 44 (ret til at indgive andragender). Eftersom der ikke er noget særskilt retsgrundlag for kommunikationspolitik i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), må ethvert tiltag på EU-niveau henvise til artikel 352 i TEUF[2].

Mål

EU er forpligtet til at oplyse EU's borgere og andre interesserede parter om sine beslutninger og aktiviteter. EU-institutionerne har derfor specialiserede medarbejdere og et særligt budget, der sikrer, at oplysningerne om EU er let tilgængelige på sprog, som borgerne forstår. I kommunikationsværktøjerne indgår websteder, konti på de sociale medier, besøgsfaciliteter, forbindelseskontorer og lokale kontorer i alle EU-lande samt særlige tjenester for medierne. Hvis borgerne ikke kan finde svar på deres spørgsmål via disse kanaler, findes der også kontaktcentre (f.eks. Europe Direct and Ask EP), som borgerne kan skrive eller ringe til for at få svar på deres spørgsmål.

Med adgang til klare oplysninger er borgerne bedre i stand til at udøve deres ret til at deltage i den demokratiske proces i EU, hvor beslutningerne skal træffes i så stor åbenhed og så tæt på borgerne som muligt i respekt for principperne om pluralisme, deltagelse, åbenhed og gennemsigtighed.

Siden 2005 har Kommissionen offentliggjort adskillige politikdokumenter om kommunikation. De viser betydningen af denne politik, der er baseret på tre principper:

  • lyt til offentligheden og tag hensyn til dens synspunkter og bekymringer
  • forklar, hvordan EU's politikker påvirker borgernes hverdag
  • indgå i dialog med folk lokalt gennem kommunikation på nationalt eller lokalt niveau og i deres foretrukne medier.

Under Juncker-Kommissionen er Kommissionens Generaldirektorat for Kommunikation blevet placeret direkte under Kommissionens formand, og det har følgende overordnede målsætning: "Borgerne oplever, at EU arbejder for at forbedre deres liv, og de engagerer sig i EU. De mærker, at deres bekymringer tages i betragtning i EU's beslutninger, og de kender deres rettigheder i EU."

I tiden op til valget til Europa-Parlamentet i maj 2019 gennemfører EU's institutioner en informationskampagne, der skal oplyse borgerne om valget og om, hvorfor både valget og deres stemme er vigtig.

Resultater

A. Vigtigste initiativer (et udvalg):

  • Programmet Europa for Borgerne (se nedenfor)
  • Partnerskab om formidling af EU (se nedenfor)
  • Formidling af EU via internettet og inddragelse af borgerne
  • Debating Europe — et online-forum, hvor folk kan give deres mening til kende over for beslutningstagerne
  • Webstedet Europa gøres til fælles overordnet websted for alle EU-institutioner og information om EU
  • Formidling af EU gennem audiovisuelle medier, f.eks. det europæiske radionet (http://www.euranet.eu), og styrkelse af dækningen af EU-anliggender på nye og eksisterende audiovisuelle platforme.
  • Mindskelse af kommunikationskløften mellem EU og borgerne gennem bedre samarbejde og partnerskaber

B. Programmet Europa for Borgerne

På Det Europæiske Råds møder i Tammerfors (Tampere) (1999) og Nice (2000) lød der opfordringer til en mere åben dialog med civilsamfundet, og Det Europæiske Råd tog på baggrund heraf i januar 2004 initiativ til det første fælles handlingsprogram til fremme af aktivt medborgerskab i Europa (Rådets afgørelse 2004/100/EF). Handlingsprogrammet om aktivt medborgerskab blev efter den fejlslagne forfatningstraktat efterfulgt af programmet »Europa for Borgerne«, der blev iværksat ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1904/2006/EF for perioden 2007-2013 med en samlet finansieringsramme på 215 mio. EUR[3]. På grundlag af anbefalingen i midtvejsevalueringen af programmet i 2010 foreslog Kommissionen i december 2011 formelt at fortsætte programmet Europa for Borgerne i den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020, omend i en let ændret form[4]. Det vigtigste mål er defineret som »styrkelse af historiebevidstheden og fremme af kapaciteten til aktivt medborgerskab på EU-plan«[5]. Det nye program blev den 14. april 2014 vedtaget af Det Europæiske Råd (Rådets forordning (EU) nr. 390/2014)[6]. Dets budget er på 185,5 mio. EUR, hvad der udgør en reduktion i forhold til både dets forgængerprogram og Kommissionens oprindelige forslag. Europa for Borgerne 2014-2020 yder finansiering inden for to temaområder: 1) europæisk historiebevidsthed med fokus på den historiske tilblivelse af det europæiske projekt, og 2) demokratisk engagement og aktivt medborgerskab med henblik på at styrke borgernes forståelse for EU's politikker og navnlig at sikre civilsamfundets aktive deltagelse i EU's politiske beslutningsproces. Midtvejsevalueringen af programmet Europa for Borgerne 2014-2020 fokuserer på den generelt positive rolle i at fremme demokratisk engagement og aktivt medborgerskab[7].

Den 30. maj 2018 offentliggjorde Kommissionen sit forslag til forordning om indførelse af programmet for rettigheder og værdier (2021-2027), hvis borgerengagement og deltagelse i programmet erstatter det nuværende program »Europa for Borgerne«, med et foreslået budget på 233 mio. EUR. Den 6. marts 2019 nåede Europa-Parlamentet og Rådet til enighed om en foreløbig aftale om programmet, som nu skal godkendes formelt af både Parlamentet og Rådet.

C. Partnerskab om formidling af EU

2009 var det første år, hvor Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen aftalte interinstitutionelle prioriteter på kommunikationsområdet i overensstemmelse med den fælles erklæring om partnerskabet om formidling af EU[8], der blev undertegnet i december 2008. De fire udvalgte prioriterede områder var valget til Europa-Parlamentet, energi og klimaændringer, tyveåret for overgangen til demokrati i Central- og Østeuropa samt fremme af vækst, jobskabelse og solidaritet under særlig henvisning til det europæiske år for kreativitet og innovation. Målet i dette dokument er at »styrke sammenhængen og synergien mellem de forskellige EU-institutioners og medlemsstaternes aktiviteter for at give borgerne nemmere adgang til og bedre mulighed for at forstå EU-politikkernes virkninger på europæisk, nationalt og lokalt plan«[9].

D. Det europæiske borgerinitiativ

Med indførelsen af borgerinitiativet under Lissabontraktaten har EU-borgerne fra den 1. april 2012 fået bedre mulighed for at blive hørt, idet de nu kan opfordre Kommissionen direkte til at foreslå nye politiske initiativer. Borgerinitiativet giver det europæiske demokrati en ny dimension, supplerer de rettigheder, der er knyttet til unionsborgerskabet, og styrker den offentlige debat om EU-politik, hvilket kan bidrage til at skabe et egentligt europæisk offentligt rum. Med gennemførelsen af initiativet håber man at kunne styrke inddragelsen af borgerne og det organiserede civilsamfund i udformningen af EU’s politikker. I overensstemmelse med traktaten vedtog Europa-Parlamentet og Rådet i 2011 efter forslag fra Kommissionen en forordning, der fastlægger regler og procedurer for dette nye instrument[10]. Det europæiske borgerinitiativ, indebærer, at 1 million borgere fra mindst en fjerdedel af EU's medlemsstater kan opfordre Kommissionen til at forelægge forslag til retsakter på områder, hvor Kommissionen har beføjelser hertil. Initiativtagerne til et borgerinitiativ — en borgerkomite bestående af mindst syv borgere med bopæl i mindst syv forskellige medlemsstater — har et år til at indsamle de nødvendige støttetilkendegivelser, og antallet af støtteerklæringer skal bekræftes af de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater[11].

Europa-Parlamentets rolle

Lissabontraktatens ikrafttrædelse har haft stor indvirkning på EU-institutionernes arbejde, idet fokus i højere grad er blevet rettet mod at levere resultater til EU's borgere gennem en mere strømlinet og demokratisk beslutningstagning. Reformtraktaten har bl.a. styrket Europa-Parlamentets indflydelse på udformningen af Europa. Som det direkte valgte repræsentative organ for EU's borgere har Europa-Parlamentet et klart ansvar for at formidle, hvad Europa drejer sig om, og for at give udtryk for borgernes interesser i forhold til Europa og handle derudfra.

Europa-Parlamentet er Europas medborgerhus. I sine betænkninger har Europa-Parlamentet mange gange fremsat detaljerede forslag til forbedring af forholdet mellem EU og borgerne. Europa-Parlamentet foreslog f.eks. i en beslutning fra september 2010 konkrete måder, hvorpå EU's borgere i højere grad kan inddrages i debatter om europæiske spørgsmål[12]. Parlamentet så her nærmere på, hvordan kommunikation kan bidrage til at indlede, fremme og udvikle den europæiske debat. Det understregede, at kommunikationen fra regeringer, politiske partier, universiteter, offentlige radio- og tv-stationer og også EU-institutionerne er afgørende for skabelsen af et offentligt europæisk debatforum.

Europa-Parlamentet offentliggør oplysninger og dokumenter på sin hjemmeside på samtlige 24 officielle EU-sprog og er meget aktiv på de sociale medier. Medierne er de vigtigste opinionsdannere. Parlamentet støtter medierne med faktuelle oplysninger, værktøjer og faciliteter, mediedækningen følges nøje, og fejlagtige oplysninger om Parlamentet tilbagevises. Yderligere kan borgerne besøge plenarsalene i Strasbourg og Bruxelles, Parlamentarium — Parlamentets besøgscenter — og Huset for Europæisk Historie (begge i Bruxelles). I hver medlemsstat har Parlamentet mindst et forbindelseskontor, og nogle af dem har også et besøgscenter. Forbindelseskontorerne har til opgave at hjælpe borgerne til at forstå, hvad Europa-Parlamentet er, hvad det gør, og hvad det står for. Det gør de ved at samarbejde strategisk med borgerne, interessenter og medier.

I øjeblikket er der blandt EU-borgerne en øget fornemmelse af et tilhørsforhold til EU, hvilket er opmuntrende efter flere år med udtalt skepsis over for EU på grund af de seneste finansielle og politiske kriser. Ikke desto mindre svinger fornemmelsen af et tilhørsforhold til EU, og der er behov for effektive kommunikationsstrategier og -politikker på EU-plan. At Europa-Parlamentet tager aktivt del i udformningen af de nødvendige strategier og politikker er ikke kun en forpligtelse over for EU-borgerne, som Parlamentet jo repræsenterer, men er også i Parlamentets egen interesse.

Som i tidligere år holdt Parlamentet borgerne orienteret om valget i 2019 og dets betydning for Europas fremtid. Den institutionelle kommunikationsindsats var upartisk og var blive rettet mod at støtte de politiske partiers og kandidaternes individuelle kampagner. Da den var upartisk, fokuserede den på, hvad EU og Parlamentet havde opnået, og ikke på, hvad de burde opnå. I tilknytning til valgkampagnen forud for EP-valget i 2019 blev der lanceret en platform — thistimeimvoting.eu — på 24 sprog. Den var en støtte for de over 150 000 frivillige, som rundt om i alle medlemsstaterne bidrog til at få flere mennesker til at tage del i valget til Europa-Parlamentet og opmuntrede så mange som muligt til at stemme. Desuden fungerer Parlamentets forbindelseskontorer i alle medlemsstaterne som informationsknudepunkter, der er tilpasset de lokale behov.

 

[2]Se den konsoliderede udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT C 115 af 9.5.2008, s. 199).
[5]Ibid., s. 3.
[9]Ibid., s. 4.
[11]Flere oplysninger om det europæiske borgerinitiativ og et overblik over åbne og lukkede initiativer kan findes på http://ec.europa.eu/citizens-initiative/public/welcome?lg=da

Katarzyna Anna Iskra