Den europæiske selskabsret er til dels kodificeret i direktiv (EU) 2017/1132 for så vidt angår visse aspekter, og medlemsstaterne fortsætter med at følge deres nationale selskabslovgivning, som af og til bliver ændret for at sikre overensstemmelse med EU-direktiver og -forordninger. De igangværende bestræbelser for at skabe en moderne og effektiv selskabsret og en ramme for virksomhedsledelse rettet mod europæiske virksomheder, investorer og ansatte sigter på at forbedre erhvervsklimaet i EU.

Retsgrundlag  

Artikel 49 og artikel 50, stk. 1 og stk. 2, litra g), i TEUF; artikel 54, stk. 2, i TEUF; artikel 114, 115 og 352 i TEUF.

Mål  

En effektiv ramme for virksomhedsledelse skaber et positivt EU-dækkende erhvervsklima på det indre marked. Målet med harmonisering af selskabsretten er at fremme virkeliggørelsen af etableringsretten (afsnit IV, kapitel 2, i TEUF) og at implementere den grundlæggende ret, der er fastlagt i artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, nemlig friheden til at drive virksomhed inden for de i chartrets artikel 17 fastsatte grænser (ejendomsret) (4.1.2).

Artikel 49, andet afsnit, i TEUF, sikrer retten til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed, navnlig selskaber eller firmaer (2.1.4).

Formålet med EU-regler på dette område er at gøre det muligt at oprette virksomheder overalt i EU, udøve retten til fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital (2.1.3), yde aktionærer og andre parter med en særlig interesse i selskaber beskyttelse, gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige og tilskynde virksomheder til at samarbejde på tværs af grænserne (2.1.5).

Eftersom det indre marked indebærer oprettelse af selskaber på europæisk plan, og der er ca. 24 mio. selskaber i EU, hvoraf ca. 80 % er selskaber med begrænset ansvar, mens ca. 98-99 % af selskaberne med begrænset ansvar er SMV'er, bør de kunne drive virksomhed i hele EU inden for en ensartet lovramme.

Resultater  

A. Fælles minimumsforpligtelser

Selv om der ikke findes en kodificeret europæisk selskabsret som sådan, har harmoniseringen af de nationale regler for selskabsret skabt visse minimumsstandarder og omfatter områder såsom beskyttelse af aktionærernes interesser og deres rettigheder, regler for tilbud om overtagelse af aktieselskaber, offentlighed vedrørende filialer, fusioner og spaltninger, minimumsregler for enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar, finansiel rapportering og regnskabsaflæggelse, lettere og hurtigere adgang til selskabsoplysninger og visse offentlighedskrav til selskaberne.

1. Krav i forbindelse med oprettelse af et selskab samt kapital- og offentlighedskrav

Rådets første direktiv (68/151/EØF) på området stammer fra 1968 og er blevet ændret mange gange (senest ved direktiv 2012/17/EF og direktiv (EU) 2017/1132). Det sigter mod at give offentligheden lettere og hurtigere adgang til oplysninger om selskaber og behandler bl.a. gyldigheden af selskabers forpligtelser og selskabets ugyldighed. Det finder anvendelse på alle offentlige og private selskaber med begrænset ansvar. Rådets andet direktiv (77/91/EØF af 1976, erstattet af direktiv 2017/1132/EU) vedrører kun aktieselskaber. Oprettelsen af sådanne selskaber kræver et minimumsbeløb i autoriseret kapital (for øjeblikket 25 000 EUR) som sikkerhed for kreditorer og modvægt til aktionærernes begrænsede ansvar. Det indeholder også regler om bevarelse af og ændringer i kapital og minimumsregler for indholdet i aktieselskabers stiftelsesdokument. Det 12. direktiv om selskabsret (2009/102/EF af 16. september 2009) etablerer en ramme for enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar, hvor alle anparter er samlet på én hånd.

2. Selskabers aktiviteter, der vedrører mere end ét land

Det 11. direktiv om selskabsret (89/666/EØF, som ændret) indfører offentlighedskrav for selskabers udenlandske filialer. Det omfatter EU-selskaber, som opretter filialer i andre EU-lande, eller selskaber fra lande uden for EU, som opretter filialer i EU. Rådets direktiv 2014/86/EØF af 8. juli 2014 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater indfører skatteregler, som er neutrale fra et konkurrencemæssigt synspunkt for koncerner med selskaber i forskellige medlemsstater. Der er ingen dobbeltbeskatning af udbytte, der uddeles af et datterselskab i én medlemsstat til sit moderselskab i en anden medlemsstat (se også Rådets direktiv 2008/7/EF af 12. februar 2008 om kapitaltilførselsafgifter).

Direktiv 2004/25/EF om overtagelsestilbud har til hensigt at fastlægge minimumsretningslinjer for udførelsen af overtagelsestilbud i selskaber, der er underlagt lovgivningen i medlemsstater. Det fastsætter minimumsstandarder for overtagelsestilbud eller ændringer i kontrolforholdene og sigter mod at beskytte minoritetsaktionærer, ansatte og andre interesseparter. Direktiv 2012/17/EU vedrører sammenkobling af centrale registre og handels- og selskabsregistre (virksomhedsregistre). Det ændrede tre direktiver om selskabsret nemlig direktiv 89/666/EØF, 2005/56/EF og 2009/101/EF (som nu alle er erstattet af direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017). Desuden fastlægger Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/884 de tekniske specifikationer og procedurer for systemet til sammenkobling af virksomhedsregistre.

3. Omstrukturering af selskaber (indenlandske fusioner og spaltninger, flytning af hjemsted)

Aktionærer og tredjeparter har den samme sikkerhed under omstruktureringen af et selskab (fusioner og spaltninger). Direktiv 2011/35/EU af 5. april 2011 (der ophæver Rådets tredje direktiv 78/855/EØF) om fusioner af aktieselskaber vedrører beskyttelse af aktionærer, kreditorer og arbejdstagere. Rådets sjette direktiv (82/891/EØF) om spaltning af aktieselskaber (ændret ved direktiv 2007/63/EF for så vidt angår kravet om udarbejdelse ved en uafhængig sagkyndig af en beretning i forbindelse med en fusion eller spaltning af aktieselskaber og ved direktiv 2009/109/EF med henblik på at forenkle rapporterings- og dokumentationskrav) er nu blevet kodificeret ved direktiv (EU) 2017/1132. Det dækker også beskyttelse af aktionærer, kreditorer og arbejdstagere. Det 10. direktiv om selskabsret, direktiv 2005/56/EF om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar, har til formål at lette grænseoverskridende fusioner af kapitalselskaber. Flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted for et selskab med begrænset ansvar fra en medlemsstat til en anden samt fusion eller spaltning af selskabet er uløseligt forbundet med etableringsfriheden, som er stadfæstet i artikel 49 og 54 i TEUF (Den Europæiske Unions Domstols dom i Cartesio-sagen[1]). Princippet om etableringsfrihed tillader imidlertid ikke, at et selskab, som flytter fra sin oprindelige medlemsstat til en anden medlemsstat, bevarer sin retsevne. Parlamentet har derfor ved flere lejligheder krævet, at der udarbejdes et forslag om flytning af hjemstedet til en anden medlemsstat (det 14. direktiv om selskabsret). Spørgsmålet om grænseoverskridende flytning af selskabers vedtægtsmæssige hjemsted er endnu ikke løst. I sag C-106/16 Polbud har Domstolen i sin besvarelse af et præliminært spørgsmål yderligere præciseret, hvad der ligger i »etableringsfrihed«, nemlig at den også finder anvendelse på flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted for et selskab, som er oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, til en anden medlemsstats område med henblik på omdannelse. Med hensyn til grænseoverskridende omdannelser sigter Kommissionens forslag af 25. april 2018 mod at give selskaber mulighed for at omdanne den retlige form, de har i én medlemsstat, til en tilsvarende retlig form i en anden medlemsstat. Denne proces bør sikre, i) at selskaber bevarer deres status som juridisk person under hele proceduren uden at være tvunget til at opløse eller likvidere selskabet i oprindelsesmedlemsstaten, og ii) at de udgør en ny enhed i bestemmelsesmedlemsstaten. Selskaberne skal træffe beslutning på generalforsamlingen om gennemførelsen af den grænseoverskridende omdannelse. Denne beslutning vil sammen med de relevante oplysninger og dokumenter derefter blive fremsendt til den kompetente nationale myndighed i den medlemsstat, der er ansvarlig for at træffe afgørelse om udstedelse af en attest forud for omdannelsen.

Med hensyn til grænseoverskridende fusioner sigter forslaget mod at afhjælpe mangler ved navnlig at fastsætte harmoniserede regler for beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Selskabet bør i planen for den grænseoverskridende omdannelse redegøre for den påtænkte beskyttelse af kreditorer og aktionærer. De kreditorer, som ikke er tilfredse med den ydede beskyttelse, kan anmode den relevante administrative eller retslige myndighed om hensigtsmæssige sikkerhedsforanstaltninger. Aktionærer, der ikke har stemt for en grænseoverskridende fusion eller ikke har stemmeret, har ret til at udtræde af selskabet (afhænde deres aktier) og modtage en tilstrækkelig kompensation.

Med hensyn til at tillade et kapitalselskab at foretage en grænseoverskridende spaltning sigter Kommissionens forslag mod at forenkle procedurerne. Målene er de samme som for grænseoverskridende omdannelser, nemlig i) at gøre det muligt for selskaber at gennemføre en grænseoverskridende omdannelse på en velordnet, virkningsfuld og effektiv måde og ii) at beskytte de mest berørte interessenter såsom arbejdstagere, kreditorer og aktionærer på en passende og forholdsmæssig måde.

4. Garantier for selskabernes finansielle forhold

For at sikre, at oplysningerne i regnskabsdokumenter er ensartede i alle medlemsstaterne, blev fjerde, syvende og ottende direktiv (78/660/EØF, 83/349/EØF og 84/253/EØF) erstattet af direktiv 2013/34/EU og 2006/43/EC, der kræver, at selskabernes regnskaber (årsregnskaberne, de konsoliderede regnskaber og autorisationen af de personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaberne) skal give et retvisende billede af det pågældende selskabs aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat. Ved forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder harmoniseres de finansielle oplysninger, som præsenteres af børsnoterede selskaber, for at beskytte investorerne. Direktiv 2013/34/EU indførte desuden et krav om, at børsnoterede selskaber i EU skal udarbejde en redegørelse for virksomhedsledelse i forbindelse med deres årsberetning. Direktiv 2006/43/EF tager sigte på at øge troværdigheden i selskabernes regnskaber ved at opstille mindstekrav til den lovpligtige revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber. Direktiv 2009/49/EF af 18. juni 2009 forenkler mikrovirksomhedernes pligt til at give finansielle oplysninger for at forbedre deres konkurrenceevne og frigøre deres vækstpotentiale. Forordning (EU) nr. 2015/848 om insolvensbehandling(baseret på artikel 81 i TEUF for det civilretlige samarbejde) bidrager til at løse konflikter om domstolskompetence og lovvalgsreglerne og sikrer anerkendelse af retsafgørelser i hele EU. Det harmoniserer ikke den materielle insolvenslovgivning i medlemsstaterne. Tværtimod fastsætter det blot fælles regler om, hvilken ret der har kompetence til at indlede insolvensbehandling, hvilken lov der skal anvendes, og anerkendelse af rettens afgørelser. Hovedformålet er at forhindre overførsler af aktiver eller tvister fra én medlemsstat til en anden. Det nuværende forslag fra Kommissionen fra december 2016 til et direktiv om forebyggende omstruktureringsordninger[2] (eller »en ny chance til iværksættere«) vil bidrage til at øge effektiviteten af omstrukturerings-, insolvens- og gældssaneringsproceduren.

5. Grænseoverskridende udøvelse af aktionærrettigheder

Direktiv 2007/36/EF (som ændret ved direktiv 2014/59/EU og (EU) 2017/828) om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber fjerner de vigtigste hindringer for grænseoverskridende afstemning i børsnoterede selskaber, der har deres hovedsæde i en medlemsstat, ved at indføre særlige krav for visse aktionærrettigheder i forbindelse med generalforsamlingen. Det fastlægger desuden visse rettigheder for aktionærer i børsnoterede selskaber, bl.a. rettidig adgang til relevante oplysninger om generalforsamlingen og lettere stemmeafgivning ved stedfortræder. Direktiv (EU) 2017/828 tilskynder til aktionærengagement og indfører krav i forbindelse med identifikation af aktionærer, videregivelse af oplysninger, lettelse af udøvelsen af aktionærrettigheder og gennemsigtighed i forbindelse med institutionelle investorer, kapitalforvaltere og rådgivende stedfortrædere, ledelsesmedlemmers aflønning og transaktioner med nærtstående parter.

B. Retlige EU-enheder

Europæiske retlige enheder findes i hele EU. De sameksisterer med de nationale enheder.

1. Det europæiske selskab

Efter en lang periode, hvor sagen var kørt fast (forhandlingerne varede i 30 år), vedtog Rådet de to retsakter, som var nødvendige for etablering af et europæisk selskab, nemlig forordning (EF) nr. 2157/2001 om statut for det europæiske selskab og direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statutten for det europæiske selskab for så vidt angår medarbejderindflydelse. Det giver mulighed for, at der på Unionens område kan stiftes selskaber i form af europæiske aktieselskaber, som på latin kaldes »Societas Europaea« (SE). Virksomheder i mindst to medlemsstater har nu flere muligheder, hvis de ønsker at etablere sig som et SE-selskab: fusion, etablering af et holdingselskab, stiftelse af et datterselskab eller omdannelse til SE-selskab. SE-selskabet skal være et aktieselskab. For at sikre, at sådanne selskaber har en fornuftig størrelse, skal den tegnede kapital være på mindst 120 000 EUR.

Med direktiv 2001/86/EF sigtes der mod at sikre, at stiftelse af et SE-selskab ikke medfører, at eksisterende praksis for medarbejderindflydelse i de selskaber, der deltager i stiftelsen af et SE-selskab, fortabes eller indskrænkes.

2. Det europæiske andelsselskab

Forordning (EF) nr. 1435/2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE) skaber et reelt fælles retsgrundlag for det europæiske andelsselskab. Forordningen gør det muligt for personer, som har bopæl i forskellige medlemsstater, eller juridiske enheder, som er etableret under forskellige medlemsstaters lovgivning, at etablere et SCE-selskab. Med en minimumskapital på 30 000 EUR kan disse nye SCE-selskaber agere på hele det indre marked som én enkelt juridisk person og med ét regelsæt og én struktur.

Direktiv 2003/72/EF supplerer denne statut for så vidt angår medarbejderindflydelse i SCE-selskabet for at sikre, at etablering af et SCE-selskab ikke medfører, at eksisterende praksis for medarbejderindflydelse i de selskaber, der deltager i stiftelsen af et SCE-selskab, fortabes eller indskrænkes.

3. Europæisk økonomisk firmagruppe

Rådets forordning (EØF) nr. 2137/85 fastlægger en statut for europæiske økonomiske firmagrupper (EØFG). Den europæiske økonomiske firmagruppe, som har rets- og handleevne, giver selskaber i en medlemsstat mulighed for at samarbejde om et fælles mål (f.eks. med det formål at lette eller udvikle medlemmernes økonomiske aktiviteter, men ikke at opnå økonomisk gevinst for sig selv) med selskaber eller fysiske personer i andre medlemsstater, idet fortjenesten deles mellem medlemmerne. En EØFG må ikke udbyde sine værdipapirer til offentligheden.

4. Enkeltmandsselskab med begrænset ansvar

Den 10. april 2014 fremlagde Kommissionen et forslag (COM(2014)0212) til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar (Societas Unius Personae). Formålet med dette forslag er at gøre det lettere at oprette enkeltmandsselskaber i EU på tværs af medlemsstaternes grænser.

Europa-Parlamentets rolle  

Parlamentet har altid haft held med at ændre lovgivningen, bl.a. ved at forsvare medarbejdernes deltagelse i selskaberne eller fremskynde udviklingen af nye europæiske selskabsformer for at fremme virksomhedernes grænseoverskridende aktiviteter. I februar 2007 anmodede det derfor Kommissionen om at fremsætte et forslag om det europæiske private selskab, der er afpasset efter SMV'ernes behov, og forberede en ændring af reglerne i statutten for det europæiske selskab for at forenkle bestemmelserne om stiftelse af sådanne selskaber. Efter Kommissionens tilbagetrækning af de to forslag til forordning om den europæiske forening og om det europæiske gensidige selskab opfordrede Parlamentet Kommissionen til at fremsætte nye forslag på området. Det opfordrede ligeledes til fastlæggelse af en passende retlig ramme for fonde og foreninger. Den 8. februar 2012 fremsatte Kommissionen et forslag til Rådets forordning om statut for den europæiske almennyttige fond, »Fundatio Europaea« (FE), der har til formål at gøre det lettere for denne slags organisationer at udføre arbejde med almennyttige formål overalt i EU.

I sin beslutning af 14. juni 2012 om fremtiden for europæisk selskabsret giver Parlamentet udtryk for den holdning, at der er et stort potentiale for EU-selskabsformer som supplement til de eksisterende selskabsformer i henhold til national ret, og at disse bør udvikles yderligere. Parlamentet opfordrer indtrængende Kommissionen til med henblik på at opfylde SMV'ernes særlige behov at gøre en ekstra indsats for at få vedtaget statutten for det europæiske private selskab (SPE). Som svar på Kommissionens meddelelse vedtog Parlamentet i februar 2013 en beslutning om en ny EU-strategi for virksomhedernes sociale ansvar. Parlamentets beslutning af 14. marts 2013 om statutten for det europæiske gensidige selskab indeholdt henstillinger til Kommissionen om en sådan statut. Endelig har Parlamentet ved flere lejligheder opfordret til et direktiv om grænseoverskridende flytning af selskabers hjemsted, gennem forskellige beslutninger og mundtlige forespørgsler, hvori det beklager den nuværende mangel på fælles regler, der underminerer virksomhedernes mobilitet og dermed etableringsfriheden[3]. Den 25. april 2018 foreslog Kommissionen endelig nye regler om selskabsret med henblik på at lette omdannelser, fusioner og spaltninger af selskaber i det indre marked (om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 for så vidt angår grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger).[4]

I april 2014 forelagde Kommissionen et forslag til direktiv om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar med henblik på at gøre det lettere at oprette enkeltmandsselskaber i EU (den 7. marts 2015 trak Kommissionen forslaget tilbage).

I Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2017 om grænseoverskridende fusioner og spaltninger blev opmærksomheden henledt på mindretalsaktionærers rettigheder og regler om beskyttelse af kreditorer såvel som på langsommelige og komplicerede procedurer, der kræves i forbindelse med grænseoverskridende spaltninger.

Der er indgivet en række andragender til Europa-Parlamentet vedrørende digitalisering af EU’s selskabsret og grænseoverskridende operationer. Udvalget for Andragender anmoder som regel Kommissionen om at fremsende relevante oplysninger eller tage stilling til de spørgsmål, som andrageren har rejst (4.1.5).

 

[1]Dom af 16. december 2008, Cartesio, sag C-210/06, ECLI:EU:C:2008:723, præmis 111-113 (EU-Domstolen). 
[3]Eksempelvis: Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2007 om det europæiske private selskab og det fjortende selskabsretsdirektiv om flytning af registreringssted (EFT C 263 E af 16.10.2008, s. 671); Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2017 om gennemførelsen af grænseoverskridende fusioner og spaltninger (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0248). 

Udo Bux