Det allestedsnærværende digitale indre marked

Det digitale indre marked sætter skub i økonomien og forbedrer livskvaliteten gennem e-handel og e-forvaltning. Markeds- og forvaltningstjenester udvikler sig fra faste til mobile platforme og bliver stadig mere allestedsnærværende. Denne udvikling kræver en EU-lovgivningsramme for udviklingen af cloud computing og grænseløse mobile dataforbindelser, som sikrer privatlivets fred, personoplysninger og cybersikkerhed. Parlamentets lovgivningsmæssige resultater med hensyn til at opbygge det europæiske digitale indre marked bidrager med yderligere 177 mia. EUR årligt til europæisk vækst.

Retsgrundlag

Artikel 4, stk. 2, litra a), og artikel 26, 27, 114 og 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Mål

Det digitale indre marked har hovedsageligt til formål at fjerne nationale hindringer for onlinetransaktioner. Det bygger på konceptet om det fælles marked, som havde til formål at fjerne handelshindringer mellem medlemsstaterne med henblik på at øge den økonomiske velstand og bidrage til »en stadigt snævrere union mellem de europæiske folk«, og som videreudviklede sig til konceptet om det indre marked, defineret som »et område uden indre grænser, hvor den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital er sikret«. I forlængelse af Lissabonstrategien[1] indførte Europa 2020-strategien den digitale dagsorden for Europa[2] som et af syv flagskibsinitiativer i erkendelse af den centrale rolle, som brugen af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) skal spille, hvis EU ønsker at nå sine IKT-målsætninger for 2020 (2.4.3). Det digitale indre marked er blevet udpeget som en prioritet af Kommissionen i dens strategi for det digitale indre marked[3].

Det digitale indre marked har potentialet til at forbedre adgangen til oplysninger, bringe effektivitetsgevinster i form af lavere transaktionsomkostninger, papirløst forbrug og reduceret miljøpåvirkning samt indføre bedre forretningsmetoder og administrative modeller[4]. Mere e-handel genererer håndgribelige fordele for forbrugerne, f.eks. hurtig udvikling af nye produkter, lavere priser, flere valgmuligheder og bedre kvalitet af varer og tjenesteydelser på grund af grænseoverskridende handel og lettere sammenlignelige tilbud[5]. Mere e-forvaltning letter onlinecompliance og adgang til job og forretningsmuligheder for både borgere og virksomheder[6].

Resultater

Genopretning af den europæiske økonomi gennem det digitale indre marked: Da det indre markeds potentiale fortsat ikke udnyttes fuldt ud, har Parlamentet, Rådet og Kommissionen bestræbt sig på at relancere det og sætte offentligheden, forbrugerne og de små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i centrum for politikken for det indre marked[7]. Det digitale indre marked spiller en central rolle i disse bestræbelser.

I sin meddelelse med titlen »Europa 2020 — En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (COM(2010)2020) fremlagde Kommissionen syv flagskibsinitiativer — herunder den digitale dagsorden — med det formål at »omdanne EU til en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi, der sikrer høj beskæftigelse, produktivitet og social samhørighed«.

Ud over Europa 2020-strategien offentliggjorde Kommissionen i maj 2010 en rapport med titlen »En ny strategi for det indre marked — til gavn for Europas økonomi og samfund« med det formål at udvikle en omfattende strategi for det indre marked, som omfattede alle de pågældende politikker, herunder på det digitale område. Den opstillede også en række initiativer, som skulle styrke det indre marked ved at fjerne barrierer. Disse meddelelser fra Kommissionen og Parlamentets beslutning af 20. maj 2010 om realisering af et indre marked for forbrugere og borgere[8], banede vejen for en meddelelse med titlen »På vej mod en akt for det indre marked« (COM(2010)0608), hvori Kommissionen fremlagde en række foranstaltninger til at sætte skub i EU-økonomien og skabe arbejdspladser. Som opfølgning på sin meddelelse af 11. januar 2012 med titlen »En sammenhængende ramme til styrkelse af tilliden til det digitale indre marked for e-handel og onlinetjenester« (COM(2011)0942), offentliggjorde Kommissionen i juni 2012 en meddelelse med titlen »Bedre forvaltning af det indre marked« (COM(2012)0259). Heri blev det foreslået at sætte fokus på de sektorer, hvor vækstpotentialet er størst, herunder netværksindustrierne (f.eks. energi og telekommunikation). I oktober 2012 fremlagde Kommissionen et andet sæt af forslag — akten for det indre marked II (COM(2012)0573) — bestående af 12 nøgleaktioner fokuseret på fire centrale drivkræfter for vækst, beskæftigelse og tillid: integrerede netværk, grænseoverskridende mobilitet for borgere og virksomheder, den digitale økonomi samt handlinger, der styrker samhørigheden og fordelene for forbrugerne.

Den 6. maj 2015 vedtog Kommissionen strategien for det digitale indre marked, som bygger på tre søjler: 1) bedre adgang til digitale varer og tjenesteydelser for forbrugere og virksomheder på tværs af grænserne i Europa, 2) de rette betingelser og lige konkurrencevilkår for avancerede digitale net og innovative tjenester, 3) bedst mulig udnyttelse af den digitale økonomis vækstpotentiale. Kommissionen udarbejdede en køreplan med 16 centrale initiativer under disse søjler, som skulle gennemføres inden udgangen af 2016[9]. For at måle EU's fremskridt i retning af en digital økonomi og et digitalt samfund oprettede Kommissionen et onlineværktøj kaldet »Indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund«[10] (DESI). Indekset samler fem relevante indikatorer for Europas nuværende digitale policy mix, der giver en oversigt over de enkelte medlemsstaters resultater. Siden offentliggørelsen af den strategi har Kommissionen stillet en række lovgivningsforslag, der tager sigte på at skabe et digitalt indre marked. Nye lovforslag har til formål at tage hånd om spørgsmål såsom uberettiget geografisk blokering[11], grænseoverskridende pakkelevering[12], grænseoverskridende mobile onlineindholdstjenester[13], en revision af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde[14], audiovisuelle medietjenester[15], kontrakter for onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer[16] og kontrakter om levering af digitalt indhold[17]. Kommissionen har også offentliggjort meddelelser om de fremtidige politiske tilgange, f.eks. til onlineplatforme[18].

Europa-Parlamentets rolle

Parlamentet har spillet en ledende rolle i relanceringen af det indre marked og er en ivrig fortaler og dagsordensætter for det digitale indre marked[19].

Dets beslutning af 20. april 2012 om »Et konkurrencedygtigt digitalt indre marked — e-forvaltning som spydspids«[20] påpegede behovet for en klar og sammenhængende retlig ramme for gensidig anerkendelse af elektronisk autentifikation, identifikation og signaturer, som er nødvendig for at muliggøre driften af grænseoverskridende administrative tjenester i hele EU.

Den 11. december 2012 vedtog Parlamentet to ikkelovgivningsmæssige beslutninger vedrørende det indre marked, den ene om fuldførelsen af det digitale indre marked[21] og den anden om en strategi for digital frihed i EU’s udenrigspolitik[22]. Formålet med beslutningerne var at udvikle politik og praksis med henblik på at etablere et reelt digitalt indre marked i EU for at kunne håndtere 27 forskellige regelsæt på nøgleområder, herunder moms, posttjenester og intellektuelle ejendomsrettigheder. Tilslutning af SMV’erne til den digitale revolution gennem reel, veludviklet og fælleseuropæisk e-handel er en af henstillingerne til Kommissionen og Rådet med henblik på at nedbryde digitale barrierer mellem medlemsstaterne.

Den 4. juli 2013 vedtog Europa-Parlamentet yderligere en beslutning om fuldførelse af det digitale indre marked[23], der fokuserer på at udnytte det digitale indre markeds fulde potentiale gennem håndtering af kvalifikationskløften og gennem opbygning af tillid, sikkerhed og forbrugertillid, ved at skabe et attraktivt og lovligt udbud af digitalt indhold, og ved at opbygge mobilitetstjenester samt den internationale dimension. I beslutningen blev der opstillet politiske retningslinjer, som efterfølgende blev fulgt af Kommissionen i dens strategi for det digitale indre marked. Parlamentets resultater på det digitale område bygger på forberedende arbejde, der er udført af Arbejdsgruppen om E-handel og det Digitale Indre Marked, som ledes af Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, medlem af Europa-Parlamentet.

Som svar på strategien for det digitale indre marked vedtog Parlamentet den 19. januar 2016 en beslutning med titlen »På vej mod en akt for det digitale indre marked«[24], hvori Kommissionen blev opfordret til at eliminere uberettiget praksis med geoblokering, forbedre EU-forbrugernes adgang til varer og tjenesteydelser, sikre ensartet og fremtidssikret forbrugerbeskyttelse, uanset om digitalt indhold erhverves online eller offline, finde frem til innovative løsninger på grænseoverskridende pakkelevering for at forbedre ydelserne og sænke omkostningerne, fjerne hindringer for SMV’er, nystartede virksomheder og vækstvirksomheder (scale-ups) og gribe de muligheder, som nye IKT-teknologier byder på, f.eks. big data, cloud computing, tingenes internet og 3D-printning. Parlamentet anførte, at der bør fastholdes en innovationsvenlig politik over for onlineplatforme (f.eks. søgemaskiner og app-butikker), som letter adgangen til markedet, og gjorde sig til fortaler for en revision af e-datadirektivet for at sikre, at dets bestemmelser stemmer overens med de nye EU-databeskyttelsesregler.

Parlamentet opbygger det digitale indre marked gennem intensiv lovgivningsaktivitet. Den nyeste lovgivning omfatter: indførelsen af garantier om netneutralitet, afskaffelsen af roamingtakster pr. 15. juni 2017[25], forbuddet mod uberettiget praksis med geoblokering[26], indførelsen af en fælles digital portal[27] og vedtagelse af direktivet om foranstaltninger til at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation[28], forordningen om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked[29] og direktivet om europæiske regler om cybersikkerhed[30]. Hvad angår databeskyttelsespakken[31] blev forordning (EU) 2016/679 og direktiv (EU) 2016/680 offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 4. maj 2016[32]. Disse tekster sikrer borgerne lettere adgang til deres egne data og til oplysninger om, hvordan disse behandles, en ret til dataportabilitet, en klart defineret »ret til at blive glemt« og retten til at få meddelt, at deres data er blevet hacket[33]. Forordningen trådte i kraft den 25. maj 2018. Medlemsstaterne var forpligtet til at gennemføre direktivet i national lovgivning inden 6. maj 2018[34]. Parlamentet er i øjeblikket ved at færdiggøre et omfattende stykke lovgivningsarbejde om forslag som opfølgning på strategien for det digitale indre marked og Parlamentets beslutning med titlen »På vej mod en akt for det digitale indre marked«[35].

Parlamentets lovgivningsmæssige resultater bidrager med 177 mia. EUR til væksten i EU hvert år. De største gevinster ved EU-lovgivning er på områder som europæiske elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (86,1 mia. EUR), datastrømme og kunstig intelligens (51,6 mia. EUR), den fælles digitale portal (20 mia. EUR) og geoblokeringsforordningen og bestemmelserne om onlineplatforme (14 mia. EUR)[36].

Forskning udført for Europa-Parlamentet viser det betydelige potentiale i det digitale indre marked, hvad angår at reducere omkostninger og hindringer i Europa for borgerne og virksomhederne[37], at gøre EU's økonomi grønnere[38] og mere social[39]. I Europa kan en stor del af dette potentiale udnyttes gennem udvikling af e-forvaltning og beslægtede tjenester såsom e-sundhed[40].

 

[1]Lissabonstrategien havde til formål at gøre EU til »den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en mere holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed«.
[2]Det digitale indre marked, http://ec.europa.eu/digital-agenda/
[4]Se studiet »Streaming and Online Access to Content and Services« (Streaming og onlineadgang til indhold og tjenester) udarbejdet for Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse i 2014:
http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/etudes/join/2014/492435/IPOL-IMCO_ET(2014)492435_EN.pdf
[5]For en beregning af fordelene ved de seneste initiativer se: »Roadmap to Digital Single Market« (En køreplan for et digitalt indre marked), orienterende notat udarbejdet for Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (2012), http://www.europarl.europa.eu/document/activities/cont/201209/20120914ATT51402/20120914ATT51402EN.pdf.
[6]Se studiet »European Single Point of Contact« (En europæisk kvikskranke) udarbejdet for Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, 2013, http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/etudes/join/2013/507453/IPOL-IMCO_ET(2013)507453_EN.pdf.
[7]Tidligere bestræbelser var rettet mod at forbedre driften af det indre marked og sikre forbrugerbeskyttelsen gennem f.eks.databeskyttelsesdirektivet (95/46/EF), e-handelsdirektivet (2000/31/EF), telekommunikationspakken, herunder e-databeskyttelsesdirektivet (2002/58/EF), betalingstjenestedirektivet (2007/64/EF), direktivet om forbrugerrettigheder (2011/83/EU) og roamingforordningen (531/2012).
[11]Forslag til forordning om imødegåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked, COM(2016)0289
[12]Forslag til forordning om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester, COM(2016)0285
[13]Forslag til forordning om sikring af grænseoverskridende mobile onlineindholdstjenester i det indre marked, COM(2015)0627
[14]Forslag til forordning om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse, COM(2016)0283
[15]Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i lyset af de ændrede markedsforhold, COM(2016)287
[16]Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler om onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer, COM(2015)0635
[17]Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold, COM(2015)0634
[18]Kommissionens meddelelse af 25. maj 2016 om onlineplatforme og det digitale indre marked, muligheder og udfordringer for Europa COM(2016)0288
[19]For at få en interaktiv oversigt over Parlamentets lovgivningsmæssige aktivitet vedrørende det digitale indre marked se: http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/ATAG/2015/542204/IPOL_ATA(2015)542204_EN.pdf
[26]Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/302 af 28. februar 2018 om imødegåelse af uberettiget geoblokering og andre former for forskelsbehandling, EUT L 60 I af 2.3.2018, s. 1.
[27]Forordning (EU) 2018/1724, EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1.
[30]Direktiv (EU) 2016/1148, EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1.
[31]Beskyttelse af personoplysninger: databehandling og fri udveksling af data, http://www.europarl.europa.eu/oeil/popups/ficheprocedure.do?reference=2012/0011(COD)&l=en
[32]EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1 og 89.
[34]»Europa-Kommissionens prioriteter«, http://ec.europa.eu/justice/data-protection/
[36]Studie om »Contribution to Growth: The European Digital Single Market. Delivering economic benefits for citizens and businesses«(2019), udarbejdet af Temaafdeling A og Bruegel for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2019/631044/IPOL_STU(2019)631044_EN.pdf
[37]Studie om »Reducing costs and barriers for businesses in the Single Market« (2016) udarbejdet af Temaafdeling A og London Economics for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2016/578966/IPOL_STU(2016)578966_EN.pdf
[38]Studie om »Longer lifetime for products« (2016), udarbejdet af Temaafdeling A og TNO for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse.
[39]Studie om »Social Economy« (2016), udarbejdet af Temaafdeling A og Optimity Advisors for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2016/578969/IPOL_STU(2016)578969_EN.pdf
[40]Studie om »Ubiquitous Development of the Digital Single Market« (2013), udarbejdet af Temaafdeling A og en sammenslutning af WIK, RAND og TNO for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/etudes/join/2013/507481/IPOL-IMCO_ET(2013)507481_EN.pdf

Mariusz Maciejewski / Christina Ratcliff / Andreea Dobrita