Kommunikation til en overkommelig pris for virksomheder og forbrugere  

Begrebet IKT dækker over et bredt spektrum af teknologier, lige fra informationsteknologi (IT), telekommunikation, radio og TV, alle former for lyd- og billedbehandling og -transmission til netværksbaserede kontrol- og overvågningsfunktioner. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og data- og internetadgangstjenester er trådt i stedet for traditionelle telefonitjenester som nøgleprodukter for både forbrugere og virksomheder. Selv om den traditionelle radio- og TV-transmission fortsat er det vigtigste middel til formidling af information og underholdning i EU, bliver stadig mere audiovisuelt indhold tilgængeligt som en tilkøbsmulighed, og 4G- og 5G-internetkonnektivitet er genstand for eksponentiel vækst. Som følge heraf har EU indført en lovgivningsramme for telekommunikation, der omfatter fastnettelekommunikation og trådløs telekommunikation, internet, tv- og radiotjenester og transmissionstjenester, via en række regler, som gælder i alle EU-medlemsstaterne.

Retsgrundlag  

Da traktaterne ikke giver EU nogen direkte beføjelser på området for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, er domstolskompetencen for elektronisk kommunikation i stedet blevet udarbejdet på grundlag af forskellige artikler i TEUF med henblik på at udarbejde politikker for elektronisk kommunikation. Dette er nødvendigt som følge af medievarers og medietjenesteydelsers komplekse karakter, idet de hverken kan defineres som udelukkende kulturelle varer eller som kun økonomiske varer. EU kan følgelig træffe relevante foranstaltninger inden for rammerne af sine sektorspecifikke og horisontale politikker, som f.eks.: industripolitikken (artikel 173 i TEUF), konkurrencepolitikken (artikel 101-109 i TEUF), handelspolitikken (artikel 206 og 207 i TEUF), de transeuropæiske net (TEN) (artikel 170-172 i TEUF), forskning, teknologisk udvikling og rummet (artikel 179-190 i TEUF), tilnærmelse af lovgivningerne med hensyn til teknologisk harmonisering eller anvendelse af lignende teknologiske standarder (artikel 114 i TEUF), frie varebevægelser (artikel 28, 30, 34 og 35 i TEUF), den frie bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital (artikel 45-66 i TEUF), uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport (artikel 165-166) og kultur (artikel 167 i TEUF).

Mål  

I forlængelse af Lissabonstrategien betragtes den digitale dagsorden for Europa[1] som et af de syv flagskibsinitiativer i Europa 2020-strategien, som Kommissionen har vedtaget. Den digitale dagsorden for Europa blev offentliggjort i maj 2010 og har til formål at definere den centrale katalysatorrolle, som brugen af IKT vil være nødt til at spille, hvis det skal lykkes EU at nå sine mål for 2020. I Europa 2020-strategien understreges det, at udbygningen af bredbåndsnet er et vigtigt middel til at tilvejebringe kommunikationsadgang til en overkommelig pris for virksomheder og forbrugere. Den nuværende lovgivningsmæssige ramme for elektroniske kommunikationsnet og tjenester er derfor baseret på tre hovedmål: fremme af konkurrence, forbedring af markedets funktion og garanti for grundlæggende brugerrettigheder. Det overordnede mål er gennem fremme af konkurrence at give europæiske forbrugere mulighed for at nyde godt af et større udvalg takket være lavere priser, høj kvalitet og innovative tjenester. Reglerne er enkle, fleksible og teknologineutrale og sigter mod deregulering på længere sigt.

Resultater  

De gældende reguleringsrammer for telekommunikation, der består af en pakke af direktiver og forordninger, blev lanceret i september 2016 for at tage højde for den hurtige udvikling i sektoren og harmonisere reglerne for både indholdet i reguleringen af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og de procedurer, der er nødvendige for gennemførelsen heraf.

  • Den 14. september 2016 foreslog Kommissionen i sin meddelelse »Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked — På vej mod et europæisk gigabitsamfund«, at Parlamentet og Rådet skulle undersøge og revidere eksisterende mål og lovgivning om elektronisk telekommunikation.
  • Der har været lavere priser for elektronisk kommunikation[2] gennem afskaffelsen af roamingafgifter for data, opkald og SMS'er i forbindelse med rejser i eller uden for EU[3] siden juni 2017 med »roaming til hjemmetakst« og tilbud om gratis wi-fi-hotspots til borgere og besøgende i det offentlige rum overalt i Europa via WiFi4EU-ordningen[4].
  • Bedre beskyttelse af forbrugere og virksomheder gennem vedtagelse af lovgivning om beskyttelse af privatlivets fred (direktiv 2009/136/EF[5]) og databeskyttelse (direktiv 95/46/EF[6]), som er blevet forstærket yderligere med den nye lovgivningsmæssige ramme om databeskyttelse (forordning (EU)2016/679[7] og direktiv (EU) 2016/680[8]), gennem styrkelse af mandatet for Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA)[9], gennem vedtagelse af direktiv (EU) 2016/1148 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen[10], gennem styrkelse af retten til at skifte fastnet- eller mobiltelefonudbyder inden for én arbejdsdag og samtidig bevare sit gamle telefonnummer, dvs. nummerportabilitet (direktiv 2009/136/EF), og gennem oprettelse af det fælleseuropæiske alarmnummer 112, (direktiv 2009/136/EF), hotlinen for efterlyste børn 116000 og telefonrådgivning for børn 116111 og krisetelefonen 116123 og en onlineplatform til tvistbilæggelse mellem forbrugere og onlineforhandlere[11].
  • Bedre adgang til telekommunikation gennem medtagelse af lovgivning, der skal stimulere konkurrencen med klare og inklusive regler, bedre kvalitet, bedre priser og flere tjenester (den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation), gennem investeringer i bredbåndsnet til støtte for højhastighedsinternet, gennem støtte til trådløse teknologier, som f.ekstk. 3G og LTE, via radiofrekvenspolitikprogrammet og gennem harmonisering af anvendelsen af 470-790 MHz-frekvensbåndet i Unionen med henblik på at oprette en gigabitkonnektivitet for alle vigtige socioøkonomiske drivkræfter[12].

Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) (jf. forordning (EF) nr. 1211/2009[13]) sikrer samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen for at fremme ensartethed på tværs af de nationale forskriftsprocedurer for telekommunikation og fremmer derigennem bedste praksis og fælles tilgange, samtidig med at man undgår uensartet lovgivning, der kunne risikere at forvride konkurrencen på det indre marked for telekommunikation. Denne ajourførte lovgivning pålægger de nationale tilsynsmyndigheder at fremme konkurrencen inden for udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og opstiller de principper, der understøtter deres aktiviteter: uafhængighed, upartiskhed og gennemsigtighed og klageadgang. For så vidt angår frekvensforvaltning fastsættes der politiske retningslinjer og mål for den strategiske planlægning og harmonisering af radiofrekvenser i det flerårige radiofrekvenspolitikprogram med henblik på at sikre et velfungerende indre marked på de af Unionens politikområder, hvor der anvendes frekvenser — f.eks. politikker for elektronisk kommunikation, forskning, teknologisk udvikling og rummet, transport, energi og det audiovisuelle område.

Europa-Parlamentets rolle  

Parlamentet arbejder for en solid og avanceret IKT-politik og har deltaget meget aktivt i vedtagelsen af lovgivning på dette område med henblik på at øge fordelene for forbrugere og virksomheder. Det har derfor vedvarende bidraget til at bevare fokus på IKT-spørgsmål gennem vedtagelse af initiativbetænkninger, forespørgsler til mundtlig og skriftlig besvarelse, undersøgelser[14], workshops[15], udtalelser og beslutninger og ved at opfordre til en bedre samordning af de nationale tiltag til udvikling af fælleseuropæiske tjenester og EU-støtte til telekommunikation.

Parlamentet har mindet om, at det er nødvendigt at anvende frekvenserne fra »digitaliseringsdividenden« for at sørge for bredbånd til alle EU-borgere, og har understreget, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at kunne sikre almen adgang til hurtigt bredbånd og sikre, at alle borgere og forbrugere besidder IT-kundskaber og -kompetencer[16]. Parlamentet understreger ligeledes, at internetsikkerheden[17] er vigtig for at sikre en solid beskyttelse af privatlivets fred og andre borgerrettigheder for forbrugere og virksomheder i det digitale miljø. Parlamentet går samtidig kraftigt ind for teknologisk neutralitet, »netneutralitet« og »netfrihed« for alle EU-borgere samt for foranstaltninger vedrørende adgangen til eller brugen af tjenester og applikationer via telekommunikationsnet på basis af respekt for borgernes grundlæggende rettigheder og friheder. Sådanne foranstaltninger skal samtidig sikre, at internettjenesteudbydere ikke forringer brugernes muligheder for at få adgang til indhold og applikationer og/eller benytte tjenester efter eget valg[18].

Parlamentet konsoliderer systematisk disse garantier gennem lovgivning. Det er i front, når det gælder fjernelse af hindringer på det digitale indre marked og tilpasning af EU's regler for telekommunikation til digitale datadrevne produkter og tjenester i dag med henblik på at øge de digitale fordele for forbrugere og virksomheder[19]. Parlamentet har derfor forbedret dataadgang og -overførsel for alle ved at fastsætte standarder for netneutralitet, harmonisere anvendelsen af 470-790 MHz-frekvensbåndet, støtte gratis wi-fi-forbindelser for alle i byer og landsbyer (Wifi4EU), investere i højtydende databehandling og forskningscloudtjenester (europæisk åben videnskabscloud) og afskaffe roamingtakster, jf. »roaming til hjemmetakst«[20]. Parlamentet har indledt og færdiggjort vigtigt lovgivningsarbejde for at fremme e-handel for forbrugere og virksomheder i EU, navnlig for SMV'er, i forbindelse med direktivet om foranstaltninger til at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation[21] og forordningen om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked[22], der skal lette elektronisk handel[23]. I tråd med Kommissionens forslag støtter Parlamentet de moderniserede ophavsretsregler og ajourføringen af europæiske regler for audiovisuelle medietjenester.

Derudover har Parlamentet med succes afsluttet det lovgivningsmæssige arbejde med at reformere databeskyttelse. Den 27. april 2016 blev direktiv (EU) 2016/680[24] vedtaget for at sikre en effektiv beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger som en grundlæggende rettighed. Parlamentet og Rådet har endvidere vedtaget forordning (EU) nr. 2016/679[25] om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. For nylig stemte Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) for reglerne om respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med elektronisk kommunikation for at fremme erhvervslivet[26]. Parlamentet er i øjeblikket i gang med et omfattende lovgivningsarbejde om de forslag, der er blevet fremlagt som opfølgning på strategien for det digitale indre marked og beslutningen »På vej mod en akt for det digitale indre marked«[27], der bl.a. omhandler uberettiget geografisk blokering[28], grænseoverskridende pakkelevering[29], grænseoverskridende mobile onlineindholdstjenester[30], en revision af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde[31], audiovisuelle medietjenester[32], fri udveksling af ikkepersondata[33], aftaler om onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer[34] samt aftaler om levering af digitalt indhold[35]. Parlamentet vedtog for nylig en beslutning om internetkonnektivitet med henblik på vækst, konkurrencedygtighed og samhørighed: et europæisk gigabitsamfund og 5G[36] for at fremme tidsplanen for anvendelse af 5G og forbedre forbindelsesmulighederne for forbrugere og virksomheder.

[2]Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 531/2012 af 13. juni 2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (EUT L 172 af 30.6.2012, s. 10). EU-retten har medvirket til, at priserne på telekommunikationstjenester er faldet med ca. 30 % i de seneste ti år.  
[3]Fælles erklæring fra det maltesiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen den 14. juni 2017. Tilgængelig på: http://europa.eu/rapid/press-release_STATEMENT-17-1590_en.htm 
[4]Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og forordning (EU) nr. 283/2014 for så vidt angår fremme af internetkonnektivitet i lokalsamfund (COM(2016)0589). 
[5]EUT L 337 af 18.12.2009, s. 11. 
[6]EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. 
[7]EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1. 
[8]http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=OJ:L:2016:119:FULL&from=DA. 
[9]Oprettet ved forordning (EF) nr. 460/2004, EUT L 77 af 13.3.2004, s. 1. Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA), EUT C 45 af 5.2.2016, s. 102. 
[10]Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen, EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1. 
[11]Platformen er tilgængelig på: http://ec.europa.eu/consumers/odr/, og der kan findes yderligere oplysninger på: http://ec.europa.eu/consumers/solving_consumer_disputes/non-judicial_redress/adr-odr/index_en.htm 
[12]Afgørelse (EU) 2017/899: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32017D0899 
[13]Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1211/2009 af 25. november 2009 om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og dens støttekontor, EUT L 337 af 18.12.2009, s. 1. 
[16]EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 45. 
[17]EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 22. 
[18]EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 128. 
[19]http://europa.eu/rapid/press-release_IP-17-5_da.htm 
[20]Forordning (EU) nr. 2015/2120, EUT L 310 af 26.11.2015, s. 1. 
[21]Direktiv 2014/61/EU, EUT L 155 af 23.5.2014, s. 1. 
[22]Forordning (EU) nr. 910/2014, EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73. 
[24]Direktiv (ΕU) 2016/680, EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89. 
[25]Forordning (ΕU) 2016/679, EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1. 
[27]Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2016 med titlen »På vej mod en akt for det digitale indre marked«, vedtagne tekster P8_TA(2016)0009. 
[30]COM(2015)0627.  
[32]COM(2016)0287.  
[34]COM(2015)0635. 
[35]COM(2015)0634. 
[36]Europa-Parlamentets beslutning af 1. juni 2017 om internetkonnektivitet med henblik på vækst, konkurrencedygtighed og samhørighed: Et europæisk gigabitsamfund og 5G, vedtagne tekster, P8_TA(2017)0234. 

Mariusz Maciejewski / Frédéric Gouardères