Politikken for forskning og teknologisk udvikling

Den europæiske politik for forskning og teknologisk udvikling (FTU) har været et vigtigt område af EU's lovgivning lige siden de første fællesskabstraktater og blev udvidet i begyndelsen af 1980'erne med oprettelsen af et europæisk rammeprogram for forskning. Siden 2014 er EU's forskningsstøtte i vid udstrækning blevet samlet under Horisont 2020, som er EU's 8. rammeprogram for forskning og innovation for perioden 2014-2020 og har til formål at sikre Europas globale konkurrenceevne.

Retsgrundlag

Artikel 179-190 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Mål

Siden vedtagelsen af den europæiske fælles akt har målet med Unionens FTU-politik været at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for den europæiske industri og at fremme udviklingen af den internationale konkurrenceevne. Endvidere præciseres det i artikel 179 i TEUF, at »Unionen har som mål at styrke sit videnskabelige og teknologiske grundlag ved gennemførelse af et europæisk forskningsrum med fri bevægelighed for forskere samt videnskabelig og teknologisk viden«.

Resultater

A. Forskningsrammeprogrammerne

Det første rammeprogram blev indført i 1983 for en periode på fire år. I løbet af de følgende 30 år har en række på hinanden følgende rammeprogrammer ydet finansiel støtte til gennemførelsen af den europæiske forsknings- og innovationspolitik. Rammeprogrammerne er blevet en vigtig del af forskningssamarbejdet i Europa og er gradvist vokset i størrelse, anvendelsesområde og ambitionsniveau. Deres mål har også udviklet sig fra at støtte grænseoverskridende samarbejde inden for forskning og teknologi til nu at stimulere en egentlig europæisk koordinering af aktiviteter og politikker. Det nuværende 8. rammeprogram, Horisont 2020, er med sit budget på næsten 80 mia. EUR det hidtil største og mest ambitiøse. Desuden tilbyder samhørighedspolitikken og andre EU-programmer forskningsrelaterede støttemuligheder, herunder de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), Erasmus+, COSME, Life, Connecting Europe-faciliteten (CEF) samt EU's sundhedsprogrammer.

B. Koordinering og samarbejde (på internationalt plan)

ERA-NET-ordningen (European Research Area Net) blev indført i 2002 med det formål at støtte koordineringen af og samarbejdet mellem nationale og regionale forskningsprogrammer og øge samordningen af programmer, som gennemføres i medlemsstaterne og i de associerede lande, gennem netværkssamarbejde, herunder gennem »gensidig åbning« af programmerne og gennemførelse af fælles aktiviteter. I den samme ånd af samarbejde og koordinering dækker Horisont 2020 også driftsomkostningerne ved COST-programmet, som er en mellemstatslig ramme for europæisk samarbejde inden for videnskab og teknologi, der skal fremme koordineringen af nationalt finansieret forskning på europæisk plan. Det foregriber og supplerer aktiviteterne under rammeprogrammerne. Horisont 2020 koordinerer desuden sine aktiviteter med det mellemstatslige EUREKA-initiativ til fremme af international markedsorienteret forskning og innovation. Gennem EUREKA introducerer disse forskningsorganisationer og industrier nye produkter, processer og tjenesteydelser på markedet.

C. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi blev oprettet i 2008 for at stimulere og levere innovation i international topklasse gennem etablering af højt integrerede videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er). VIF'erne bringer højere uddannelse, forskning, erhvervsliv og iværksættervirksomhed sammen for at frembringe nye innovationer og innovationsmodeller, der kan inspirere andre til at følge efter.

Deltagelse

Et EU-finansieret projekt involverer typisk retlige enheder såsom universiteter, forskningscentre, virksomheder (herunder små og mellemstore virksomheder (SMV'er)) og individuelle forskere fra en række medlemsstater og fra associerede lande og tredjelande. Rammeprogrammet implementeres gennem særprogrammer. EU råder over en række redskaber til at opfylde sine FTU-mål inden for disse særprogrammer:

  • direkte aktioner, som gennemføres af Det Fælles Forskningscenter (FFC), og som helt finansieres af Unionen
  • indirekte aktioner, som kan være: i) samarbejdsforskningsprojekter, der gennemføres af konsortier af retlige enheder i medlemsstaterne, associerede lande og tredjelande, ii) ekspertisenetværk — et fælles program med aktiviteter gennemført af en række forskningsorganisationer, som integrerer deres aktiviteter inden for et givet område, iii) koordinerings- og støtteaktioner, iv) individuelle projekter (støtte til frontlinjeforskning) eller v) støtte til forskeres uddannelse og karriereudvikling, hovedsagelig til gennemførelse af Marie Skłodowska Curie-aktioner.

Horisont 2020-programmet

I november 2011 forelagde Kommissionen sin lovgivningspakke om Horisont 2020, EU's nuværende rammeprogram for 2014-2020. Horisont 2020 er det første EU-program, der integrerer forskning og innovation, med øget støtte til offentlig-private partnerskaber (OPP'er), innovative SMV'er og anvendelse af finansielle instrumenter.

Ved at indføre ét enkelt sæt regler forenkler Horisont 2020 området betydeligt og adresserer udfordringer i samfundet ved at hjælpe med at bygge bro mellem forskning og marked, f.eks. ved at hjælpe innovative virksomheder med at udvikle deres teknologiske gennembrud til gangbare produkter med et reelt kommercielt potentiale. Denne markedsorienterede tilgang medfører, at der indgås partnerskaber med den private sektor og medlemsstaterne for at udnytte de ressourcer, der er brug for.

Horisont 2020 fokuserer desuden på at præcisere mål, forenkle procedurer og undgå overlapning og fragmentering. Opmærksomheden rettes også mod at udvide deltagelsen i EU-programmer for SMV'er og erhvervslivet, kvindelige forskere, nye medlemsstater og tredjelande. Horisont 2020 sigter desuden på at forbedre udbredelsen og udnyttelsen af resultaterne blandt virksomheder, investorer, offentlige myndigheder, andre forskere og politiske beslutningstagere.

Horisont 2020 fokuserer på tre hovedsøjler:

  • Videnskabelig topkvalitet: Formålet er at styrke EU's globale førerstilling inden for videnskab med et dedikeret budget på 24,4 mia. EUR, herunder en forhøjelse af bevillingerne til Det Europæiske Forskningsråd (EFR) på 77 %.
  • Industrielt lederskab: Formålet er at bidrage til at sikre en industriel førerstilling inden for innovation med et budget på 17,01 mia. EUR. Dette omfatter en investering på 13,5 mia. EUR i nøgleteknologier samt bedre adgang til kapital og støtte for SMV'er.
  • Samfundsmæssige udfordringer: Der er afsat 29,68 mia. EUR til at adressere syv europæiske samfundsmæssige udfordringer: sundhed, demografisk udvikling og velfærd; fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomi; sikker, ren og effektiv energi; intelligent, grøn og integreret transport; klimaindsats, ressourceeffektivitet og råvareforsyning; Europa i en verden i forandring — rummelige, innovative og reflekterende samfund; sikre samfund, der værner om Europas og dets borgeres frihed og sikkerhed.

En række prioriteter behandles inden for og på tværs af alle tre søjler i Horisont 2020. Disse omfatter ligestilling mellem kønnene og kønsaspektet i forskning samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber internationalt samarbejde og fremme af aktiviteter og resultater inden for det europæiske forskningsrum og innovation i EU og bidrag til andre Europa 2020-flagskibsinitiativer (såsom den digitale dagsorden). Der er også øremærket midler til »Udbredelse af topkvalitet og udvidelse af deltagerkredsen« og »Videnskab med og for samfundet«.

For at støtte SMV'ers deltagelse foreslog Kommissionen et målrettet finansielt instrument for tildeling af støtte til F&U og assistance i forbindelse med markedsføring, gennem adgang til egenkapital (finansiering til investering under opstarten og i vækstfasen) og gældsfaciliteter (f.eks. lån og garantier).

I november 2013 vedtog Parlamentet den flerårige finansielle ramme, hvorunder Horisont 2020 blev bevilget et budget på 77 mia. EUR (2013-priser). I forbindelse med vedtagelsen i juni 2015 af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) blev dette beløb dog nedsat til 74,8 mia. EUR.

Europa-Parlamentets rolle

Europa-Parlamentet har i mere end 20 år arbejdet for en stadig mere ambitiøs FTU-politik på EU-plan og opfordret til en betydelig stigning i de samlede udgifter til forskning i medlemsstaterne for at bevare og styrke Europas internationale konkurrenceevne. Parlamentet har ligeledes slået til lyd for øget samarbejde med partnere uden for EU, en omfattende integrering af strukturfondenes og rammeprogrammernes aktiviteter og en målrettet tilgang for at fremme små og mellemstore virksomheders inddragelse og gøre det lettere for svagere, men lovende aktører at deltage. Parlamentet har endvidere fastholdt, at procedurerne skulle forenkles, og at rammeprogrammerne skulle være mere fleksible, således at det blev muligt at flytte ressourcer til mere lovende områder og forbedre evnen til at reagere på ændrede forhold og nye prioriteter på forskningsområdet.

Under trepartsforhandlingerne om Horisont 2020-pakken, der førte til en aftale med Rådet i juni 2013, opnåede medlemmerne af Europa-Parlamentet en række ændringer af forslaget, navnlig indføjelsen af to nye målsætninger med egne strukturer og budgetposter:

  • intensivering af samarbejdet og dialogen mellem forskerkredse og resten af samfundet og tiltag med henblik på at gøre karrieremulighederne inden for F&U mere tiltrækkende for unge mennesker
  • tiltag for at sikre et bredere udvalg af deltagere i programmet gennem samarbejde mellem institutioner, venskabsforbindelser mellem forskningspersonale og udveksling af bedste praksis.

Hertil kommer, at mindst 20 % af det kombinerede budget til »industrielt lederskab« og »samfundsmæssige udfordringer« vil blive afsat til SMV'er. Desuden er 7 % af det samlede budget til disse søjler øremærket til det nye målrettede SMV-instrument for at øge deres deltagelse i projekter, der er finansieret under Horisont 2020 (f.eks. ved at lette udlicitering af forskning for ikke-forskningsintensive SMV'er og støtte samarbejdet mellem dem). En ny »Hurtig vej til innovation« blev lanceret i 2015 for at nedbringe tiden fra idé til marked og øge SMV'ers og industriens deltagelse. Fri adgang til videnskabelige publikationer, der er et resultat af Horisont 2020-støtte, er obligatorisk i de fleste tilfælde.

For at rette op på balancen mellem små, mellemstore og store projekter er 40 % af budgettet til fremtidig og fremspirende teknologi (der er en del af søjle 1) øremærket til let, åben og relevant finansiering af samarbejdsprojekter (FET — åbent domæne). Medlemmerne af Europa-Parlamentet øremærkede også 85 % af budgettet for energiudfordringen (der er en del af søjle 3) til forskning i energi fra ikke-fossile brændstoffer.

Under forhandlingerne om budgettet for EFSI i 2015 lykkedes det Parlamentet at reducere det maksimale bidrag fra Horisont 2020 til EFSI fra 2,7 mia. EUR til 2,2 mia. EUR. Disse nedskæringer berørte ikke EFR, Marie Skłodowska Curie-aktiviteter eller »Udbredelse af topkvalitet og udvidelse af deltagerkredsen«, men primært »Videnskabelig topkvalitet« (nedskåret med 209 mio. EUR), »Industrielt lederskab« (nedskåret med 549 mio. EUR) og »Samfundsmæssige udfordringer« (nedskåret med 1 mia. EUR).

For at undgå et for stort antal offentlig-private partnerskaber i forbindelse med gennemførelsen af Horisont 2020 er der indført en strengere evaluering af oprettelsen og driften af sådanne strukturer. I sin meddelelse om midtvejsevalueringen af Horisont 2020 (COM(2018)0002), som danner et solidt evidensgrundlag for udformningen af fremtidige aktiviteter og initiativer i forlængelse af Parlamentets henstillinger, har Kommissionen peget på en række mulige forbedringer af programmets gennemførelse. Resultaterne danner således grundlag for strukturen og indholdet af Horisont Europa, hvorom der blev offentliggjort et forslag i juni 2018 (COM(2018)0435).

Herunder følger en liste over nogle af Europa-Parlamentets seneste beslutninger og betænkninger om Horisont 2020:

  • P8_TA(2017)0253 af 13.6.2017, beslutning om vurdering af gennemførelsen af Horisont 2020 med henblik på midtvejsevalueringen og forslaget til det 9. rammeprogram;
  • A8-0209/2017 af 6.6.2017, betænkning om vurdering af gennemførelsen af Horisont 2020 med henblik på midtvejsevalueringen og forslaget til det 9. rammeprogram, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, ordfører: Soledad Cabezón Ruiz;
  • A7-0002/2013 af 8.1.2013, betænkning om forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020); (COM(2011)0811 — C7-0509/2011 — 2011/0402(CNS)), Udvalget om Industri, Forskning og Energi, ordfører: Maria Da Graça Carvalho;
  • A7-0427/2012 af 20.12.2012, betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020); (COM(2011)0809 — C7-0466/2011 — 2011/0401(COD)), Udvalget om Industri, Forskning og Energi, ordfører: Teresa Riera Madurell;
  • A7-0428/2012 af 19.12.2012, betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reglerne for deltagelse og formidling i »Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)« (COM(2011)0810 — C7-0465/2011 — 2011/0399(COD)), Udvalget om Industri, Forskning og Energi, ordfører: Christian Ehler;
  • P7_TA(2011)0401, 27.9.2011, beslutning om grønbogen »Fra udfordringer til muligheder: Mod en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation«.

 

Frédéric Gouardères