Speeches

Meddelelse fra professor Jerzy Buzek, formand for Europa-Parlamentet "Midtvejsevaluering"

Strasbourg -
20. oktober 2010

Kære kolleger
Kære venner  

Jeg vil gerne give jer en kort orientering om, hvad der ud fra mit synspunkt, som formand for Europa-Parlamentet, er sket i løbet af det sidste år. Jeg skylder jer denne orientering om, hvad der er sket i de seneste femten måneder. Jeg vil først og fremmest beskæftige mig med Unionens tilstand, som den ser ud i dag, Parlamentets rolle og jeres arbejde som medlemmer af Europa-Parlamentet, men jeg vil også komme ind på visse initiativer, som jeg for over et år siden lovede jer, at jeg ville tage.

Mine damer og herrer
Kære gæster
Kære venner

Dette år er året for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Det er et problem, der berører mange millioner af vores borgere. Vi må vise dem solidaritet på samme måde, som De Europæiske Fællesskaber i sin tid udviste solidaritet med min del af kontinentet, med Central- og Østeuropa. Vi mærkede denne solidaritet i mange år. For os har Den Europæiske Union hele tiden været langt mere end blot et indre marked eller et fælles lovgivningssystem. Vi så det som et fællesskab med fælles værdier.

Som formand for Parlamentet har jeg i årets løb repræsenteret jer ved mange begivenheder, hvor det har været vigtigt at fremhæve disse fælles værdier.

Dette år har været et år med mange jubilæer: 60-års dagen for Schuman-erkæringen, men også 65-årsdagen for Auschwitz-lejrens befrielse, 30-årsdagen for min fagforening, Solidaritet, og 20-årsdagen for Tysklands genforening. Fra krigens mareridt til solidaritetens sejr og genforeningen af vores kontinent.

Jeg har også været jeres repræsentant for en anden slags solidaritet, nemlig med Letland, Litauen, Grækenland og Rumænien. Jeg har villet vise, at vi bakker op om de lande, der er så hårdt ramt af den økonomiske krise.

Institutionelle ændringer

Mine damer og herrer

Opgaven for dette Parlament er først og fremmest at sikre varetagelsen af vores borgeres interesser og deres velbefindende.

Lissabontraktaten har nu været gældende i næsten et år. Mange af de tilstedeværende har aktivt arbejdet for, at den skulle blive en realitet. Som mange af jer var jeg i Irland for at overbevise folk om, at de skulle stemme ja. Jeg tog også til Den Tjekkiske Republik for at tale med præsidenten, Vaclav Klaus. Det lykkedes for os.

Lissabontraktaten har givet os nye beføjelser, men også nye ansvarsområder. Vi skal bruge dem klogt og forsvare det fællesskabsretlige samarbejde. Traktaten sikrer borgerne en egentlig demokratisk kontrol og udstikker den bedst mulige balance mellem EU-institutionerne ved udformningen af vores love, afgørelser og langfristede strategiske planlægning.

En vigtig del af den nye traktat er indførelsen af borgerinitiativet, som godt kan vise sig at indebære en væsentlig fornyelse for fremtiden.

Kære kolleger

Det glæder mig at kunne sige, at vi lige fra begyndelsen af mit formandskab har taget afgørende skridt hen imod en forøgelse af Europa-Kommissionens ansvarlighed over for Parlamentet. Lige fra valget af Kommissionen, dens lovgivningsmæssige initiativer og til den daglige beslutningstagning. Vi har også styrket dialogen mellem de to institutioner. Vi står ved begyndelsen af en ny epoke, hvor der er et særligt partnerskab mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen. Den Europæiske Union fungerer godt, når Parlamentet og Kommissionen arbejder sammen til fordel for Europas borgere.

Siden jeg blev formand i juli sidste år, har vi også indført en række forbedringer med hensyn til, hvordan vi arbejder. For første gang har vi formelt valgt en formand for Kommissionen, for første gang har vi indført en månedlig spørgetid med Kommissionens formand. I fremtiden vil vi måske udvide spørgetiden til Kommissionsmedlemmer, samt til Kommissionens næstformand/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

Den første debat nogensinde om Unionens tilstand fandt sted i september og ved den lejlighed gav Kommissionens formand udtryk for sin overordnede politiske vurdering af og sine prioriteringer for det kommende år. Dette vil fremover være en tilbagevendende begivenhed i vores arbejdskalender.

Regelmæssige møder i Udvalgsformandskonferencen samt mine egne møder med
kommissærkollegiet vil også bidrage til, at begge institutioner bedre kan gennemføre det årlige arbejdsprogram. Hver måned har jeg endvidere et direkte møde med formanden for Kommissionen. Han deltager også regelmæssigt i møder i de politiske gruppers formandskonference.

I forhold til Rådet er der også sket væsentlige fremskridt. Sidste måned indledte vi en dialog med Rådets formandskab om planlægningen af lovgivningsarbejdet. Jeg mødes med statsministeren for det land, der har formandskabet i EU.

Formanden for den nye EU-institution, Det Europæiske Råd, henvender sig ikke blot til plenarforsamlingen, men giver umiddelbare tilbagemeldinger til Parlamentets formandskonference. Jeg mødes også med formanden en gang om måneden.

Jeg er overbevist om, at alle disse former for dialog kan og vil forbedre institutionernes ansvarlighed over for EU's borgere.

Ændringer i Parlamentet

Kære venner

Vi gør os også mange bestræbelser på at opbygge et tættere partnerskab med de nationale parlamenter ved regelmæssigt at afholde møder på alle niveauer. Dette er i overensstemmelse med ånden i Lissabontraktaten, hvorefter Europa-Parlamentet har en central rolle som medansvarlig for Unionen og for et Europa, der er tættere på sine borgere.

Vi har vedtaget regler for at øge de nationale parlamenters rolle, ikke blot med hensyn til den nye kontrol med nærhedsprincippet, men også ved at sikre et helstøbt samarbejde, hvor vi er i dialog med de nationale parlamenter både før og efter vedtagelsen af lovgivning.

Vi har gjort det nemmere at få indsigt i vores arbejde. I dag kan vores udvalg og vores offentlige høringer ses live på internettet, således at borgerne bedre kan informere sig om de emner, vi drøfter, og de beslutninger vi træffer.

En øget anvendelse af procedurer, der giver mulighed for at deltage i plenarforhandlinger uden forudgående anmodning ("catch the eye" og "blåt kort"), har gjort vores forhandlinger livligere. Vi er ansvarlige for emner, der berører borgerne direkte, vi ønsker derfor i højere grad at synliggøre vores forhandlinger, vores meningsforskelle og processen med at opnå kompromiser for Den Europæiske Union og dets borgere.

Kære kolleger

General Colin Powell har sagt noget uforglemmeligt til mig: "Af alle magtmanifestationer, er det tilbageholdenhed, der er den mest imponerende".  Ved anvendelsen af vores nye beføjelser er det imidlertid faktisk den tilgang vi har valgt. Vi stemte imod den oprindelige SWIFT-aftale, fordi vi ønskede at sikre os, at der blev fundet den rigtige balance mellem behovet for sikkerhed og beskyttelsen af de borgerlige rettigheder. Med den ændrede aftale har vi opnået en langt bedre overordnet balance, hvilket den amerikanske administration også selv har indrømmet.

Da jeg modtog telefonopkald fra Washington i februar måned følte jeg, at vi var tæt på at kunne besvare Henry Kissingers berømte spørgsmål om, hvem man skulle ringe til, hvis man ønskede at tale med Europa. I de fleste tilfælde vil det selvfølgelig være næstformanden for Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Jeg er glad for, at det i dag er en kvinde, der varetager den stilling, hvilket jeg var ivrig fortaler for over for Det Europæiske Råd. Når der er tale om internationale traktater, der forhandles på vegne af EU, og som kræver vores godkendelse, skal tredjeparter dog også ringe til os - til Europa-Parlamentet.

Vi har haft nogle hårde forhandlinger om den nye EU-Udenrigstjeneste for at sikre, at det blev en moderne tjeneste og en sand repræsentant for de europæiske interesser. Rådet har givet en række vigtige indrømmelser, som forøger den nye tjenestes politiske ansvarlighed. Vi er nødt til at etablere tjenesten gennem et fællesskabsretligt samarbejde, således at den kan arbejde for Unionen som helhed.

Vi gjorde ret i at insistere på, at denne tjeneste, der vil være EU's ansigt udadtil, virkelig kommer til at afspejle Den Europæiske Union af i dag, en Union forenet i mangfoldighed. Vi kan kun håndtere de globale trusler og udfordringer på vores borgeres vegne, hvis vi står sammen. Det var det, vi ønskede, og det, vi har sikret os.

Overvindelse af krisen

Kære kolleger

De første dage i maj 2010 kunne opsummeres med mottoet "per aspera ad astra" - gennem vanskeligheder når man til stjernerne. Europa har formået at vende en tid med den mest alvorlige økonomiske krise til en tid for strukturelle reformer, og Europa-Parlamentet har været en stærk stemme i debatten.

Genoprettelsen af vores økonomier vil imidlertid afhænge af vores evne til at lukke de eksisterende huller i det indre marked, som er en hjørnesten i den europæiske integration. Mens professor Mario Monti skrev sin nylige rapport var han i tæt kontakt med såvel vores parlamentariske udvalg som undertegnede, og vi havde en række meningsudvekslinger.

Parlamentet har også spillet en central rolle i vedtagelsen af den lovgivningspakke, som vil skabe en effektiv tilsynsordning for de finansielle markeder i Den Europæiske Union. Vi har fundet en europæisk løsning, således at der opnås en bedre koordinering af medlemsstaternes nationale foranstaltninger. Krisen er global, og vores bidrag til overvindelse af krisen må nødvendigvis være europæisk, hvis vi ønsker at være effektive på verdensscenen, navnlig i arbejdet inden for G20-landene.


Energi og klima

Kære kolleger

Energi udgør i dag livsnerven i den europæiske økonomi. Udgifterne til energi og spørgsmålet om energisikkerhed vil være de største europæiske udfordringer i det 21. århundrede. Det vil blive en central del i relanceringen af det indre marked og i vores bestræbelser på at bekæmpe klímaændringer, hvilket er et område, hvor Den Europæiske Union er, og fortsat ønsker at være, førende på verdensplan. Europa-Parlamentet har selv underskrevet EMAS-aftalen for at kunne fortsætte opbygningen af et "grønt parlament".

Kommissionen, Rådet og Parlamentet har i løbet af årene gjort et fantastisk arbejde for at skabe en europæisk energipolitik; den seneste forordning om gasforsyningssikkerhed er blot et enkelt eksempel.

Hvis vi ønsker at skabe et egentligt indre marked for energi med sikre og miljøvenlige forsyninger, som kan levere forholdsvis billig energi til alle forbrugere, er det imidlertid nødvendigt, at den fornødne politiske vilje er tilstede. Mange af de fremtidige løsninger vil afhænge af, at der kan opnås en solid politisk opbakning fra alle EU-institutioner, men navnlig fra medlemsstaterne.  

For et år siden foreslog jeg i min tiltrædelsestale, at der skulle oprettes et europæisk energifællesskab. Det var grunden til, at jeg den 5. maj sammen med Jacques Delors stillede et initiativforslag om oprettelse af et sådant fællesskab. Det vil være en slags "mærkat", der kan støtte fælles aktioner. Noget tilsvarende blev anvendt med programmet for det indre marked i 1992, som samlede mange begreber for at skubbe politikken på disse områder fremad.

Kvinders rettigheder

Kære alle

Som I sikkert ved, er jeg en stærk fortaler for balance mellem kønnene og lige muligheder for kvinder. Jeg har siden min udnævnelse ved mange lejligheder advokeret for, at der skulle være en betydelig repræsentation af kvinder i de højeste stillinger inden for EU-institutionerne. Et politisk system, hvor der ikke i de besluttende organer er en betydelig repræsentation af en befolkningsgruppe, der udgør 52 % af befolkningen, mister følingen med samfundet.

Jeg er overbevist om, at vi bør sætte et eksempel for vores samfund. I Europa bør man have en stærk forpligtelse til at sikre, at arbejdslivet kan forenes med familielivet. Det er, navnlig i en tid med økonomiske kriser, vigtigt at usikre arbejdsforhold ikke kommer til at betyde færre børnefødsler. Vi har for øjeblikket drøftelser om dette emne, hvilket også hænger sammen med, hvordan vi håndterer de dramatiske udfordringer, der er en følge af Europas demografiske krise.

Men når vi taler om kvinders rettigheder, må vi heller ikke glemme problemet med vold mod kvinder. Som Parlament kan vi forsikre, at dette ligger os meget på sinde, og vi har drøftet problemet med repræsentanter for de nationale parlamenter på en særlig dag, der var dedikeret til bekæmpelse af vold mod kvinder.


Sakharov-netværket

Kære kolleger,

Menneskerettighedssagen er ikke blot en europæisk fiks ide, men en universel sag. Beslutningen om at tildele årets Nobelpris til  Liu Xiabo afspejler jeres egen beslutning for to år siden. Vi gav da Sakharov-prisen til Hu Jia, som stadig sidder i fængsel i Kina. Vi vil altid kræve, at politiske fanger løslades.  Alle fanger, overalt i verden.

Lad os huske på, at nogle af disse politiske fanger er modtagere af vores Sakharov-pris. Det er derfor jeg tager vores Sakharov-netværk meget alvorligt. Det samler tidligere prismodtagere i fælles aktioner vedrørende menneskerettigheder.

Uanset, hvor vi rejser hen, er vi som medlemmer af dette parlament ansvarlige for at fremme demokrati og menneskerettigheder. Det er en pligt for os alle. Under alle mine besøg, også i Kina og Rusland, har jeg taget dette emne op på højeste plan. Vi er nødt til at arbejde tæt sammen med det demokratiske samfund om dette emne.

Jeg er fast besluttet på at gøre dette nye netværk, samt forummet for tidligere formænd for Parlamentet, til effektive værktøjer i vores kamp for menneskelig værdighed, menneskerettigheder, demokrati og de grundlæggende universelle frihedsrettigheder.

Optræden udadtil

Lissabontraktaten har også givet os mere indflydelse på Unionens optræden udadtil. Min opgave som formand er at fremføre og udbrede jeres beskeder, på vegne af de europæiske borgere, til regeringer og lande uden for Den Europæiske Union.

Der findes ikke noget parlament, der er så udadvendt som vores. Der går ikke en uge, uden at nogle af os er et eller andet sted i verden for at tale med vores partnere og fremme vores grundlæggende værdier og - lad os være ærlige - vore interesser.

Vi er verdens største økonomi og verdens største bistandsyder, men vi udnytter ikke vores potentiale fuldt ud. Vi er nødt til at revurdere, hvordan vi når vores målsætninger. I forbindelse med vores handelsforhandlinger er vi nødt til at inddrage demokrati og menneskerettigheder, uanset om vi forhandler med partnere, der er store og stærke eller små og svage.


Jeg er overbevist om, at vi skal styrke vores parlamentariske diplomati, da dette i nutidens verden og ud fra borgernes forventninger udgør et vigtigt supplement til diplomatiet.


Kære venner

I de seneste 15 måneder har vores interparlamentariske forsamlinger og Europa-Parlamentets delegationer haft afgørende betydning, idet de har medvirket til at fremme demokrati, udvekslet bedste praksis og etableret samarbejdsrelationer med parlamenter forskellige steder i verden samt har bistået disse parlamenter med at opnå en reel demokratisk kontrol med deres nationale regeringer.

Vi fortsætter med at udvikle vores succesrige samarbejde med Latinamerika gennem vores EUROLAT-forsamling.

Vi står over for et stort arbejde med at etablere vores parlamentariske samarbejde i EuroNest-forsamlingen inden for rammerne af vores østlige partnerskab.

Vi har også etableret et permanent sekretariat for Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen. Vi ønsker at være en seriøs medspiller i regionen og ikke blot den, der betaler.

Jeg er også glad for, at vi har forbedret vores samarbejde med den amerikanske Kongres. I det seneste år har vores delegationer været derovre på besøg ca. 20 gange, og de fik hjælp af vores nyåbnede kontor i Washington.


Kære alle

Jeg har, som jeres formand, repræsenteret Parlamentet i syv lande uden for Den Europæiske Union. Vi bliver taget alvorligt, fordi vores stemme bidrager til at skabe en ny model for global styring. Vores politiske model, som består af den rigtige blanding af økonomisk effektivitet, social og miljømæssig bevidsthed, men også af solidaritet og konsensus, er en model som der bør stå respekt om, og som bør fremmes.

Jeg er imidlertid af den opfattelse, at hvis EU skal kunne befæste sit lederskab for så vidt angår globale problemer, er det først og fremmest nødvendigt for EU at vise, at den er i stand til at takle udfordringerne langs dens egne grænser. Med jeres hjælp har jeg forsøgt at investere så meget tid og energi som muligt i arbejdet med at intensivere forbindelserne med vores naboer i Øst og Syd, idet jeg har holdt møder med deres ledere og har udbredt kendskabet om Europa til deres borgere.

Europa-Parlamentet har altid været fortaler for en fortsat udvidelse af EU. Et godt eksempel på Den Europæiske Unions positive indflydelse kan ses i det vestlige Balkan, hvor krigen og de indbyrdes aggressioner er bragt til ophør.

I løbet af anden halvdel af mit mandat har jeg til hensigt fortsat at styrke vores parlamentariske diplomati. Jeg er overbevist om, at det i dag ikke længere er muligt at adskille vores interne og eksterne politik. Det indre marked og euroen har lige så stor indflydelse på resten af verden som vores handels- og udviklingspolitik.

Vi er nødt til at skabe en fælles udenrigspolitik, således at vi inden for rammerne af den globale styring bedre vil kunne samarbejde med USA og de nye vækstlande.

Vi bør være opmærksomme på, at vi har gode overtalelsesevner og er i stand til at bidrage til samfundsændringer og at bringe andre tættere på de europæiske idealer om demokrati, fred og fremgang.



Fremtiden

Kære kolleger

Alvin Toffler sagde engang, at vores moralske ansvar ikke er at standse fremtiden, men at skabe den; at føre vores skæbne i en menneskelig retning og at mindske traumerne ved forandringer.

Den seneste økonomiske og finansielle krise har ramt os hårdt. Vi er ved at lægge en vanskelig periode bag os, men vi er nødt til at indse, at dette også er en mulighed for reformer.

Det turde være klart, at denne udfordring ikke vil blive løst udelukkende gennem nationale strategier. Vi er nødt til at koordinere vores bestræbelser for at få mere styrke. Det er det, som Europa 2020-strategien går ud på. I dag har vi også mere end nogensinde før behov for en egentlig europæisk økonomisk styring. Vi har behov for en rigtig økonomisk union og ikke blot en monetær union.

En række særdeles vigtige lovgivningsmæssige forslag er undervejs, så som den finansielle tilsynspakke, direktivet om hedgefonde og forordningen om kreditvurderingsbureauer og derivater. Vi er nødt til at sikre en god lovgivning på disse områder, hvis vi ønsker at skabe en stærkere, mere konkurrencedygtig og finansiel stabil Europæisk Union.


Kære venner

Den finansielle krise har lært os, at der ikke kan være solidaritet uden ansvar, men den har også lært os alle, at Den Europæiske Union kan levere løsninger, der har en merværdi for borgerne.

Som parlamentarikere, der er medansvarlige for Unionens budget, forstår vi, at vi i det nuværende økonomiske klima er nødt til at være ambitiøse med vores finansiering, og at vi er nødt til at undersøge mulighederne for en bedre samling af ressourcerne, bedre opsparinger og bedre finansiel styring.

Men jeg er overbevist om, at det næste årlige budget og de flerårige finansielle rammer skal støtte modernisering og åbne for Unionens fulde potentiale, hvilket kommer til at handle om konkurrence og jobskabelse.

Det er det, som borgerne især forventer af os. Finansieringen skal opretholde balancen mellem det indre marked, innovation, infrastruktur og landbrug samt dække de nye opgaver, vi har fået som følge af Lissabontraktaten.

Afsluttende bemærkninger

Hvis vi europæere tror på Europa, er vi nødt til at tro på os selv. For at komme enhver tvivl vedrørende Den Europæiske Union til livs skal vi gå tilbage til dens rødder, hvor vi vil opdage, at fred, stabilitet og fremgang samt et åbent samfund ikke kan tages for givet. Det farlige og utænkelige kunne ske igen, hvis vi ikke dæmmer op for populisme og ikke værdsætter vores grundlæggende værdier som frihed for og solidaritet med alle.

Under mine drøftelser er jeg blevet klar over, at der måske kan være en tillidskrise i EU, men at vi ikke burde have en sådan krise. Europa er en model, som beundres og respekteres uden for vore grænser. Lad os ikke være bange for at være europæere og lad os være stolte af dette fællesskabsretlige samarbejde, som har garanteret tres års fred, og som har genforenet vores kontinent.

Vores generation er vokset op med et opdelt kontinent. Vores børns generation betragter åbne grænser, fælles sikkerhed og det fælles marked som noget selvfølgeligt. Men historien kunne være forløbet anderledes. Vore politiske forfædre valgte den rigtige vej. Nu er det op til os at afgøre, hvordan det 21. århundrede vil forme sig for Europa og for verden rundt om os.