President Jerzy Buzek

HD root

Ærede tidligere formænd for Europa-Parlamentet!
Ærede ministre!
Ærede formænd og repræsentanter for EU-institutionerne!
Kære kolleger og frem for alt: kære venner!

Jeg henvender mig til Dem i dag som trettende formand for denne forsamling, der er valgt ved direkte valg, og jeg glæder mig over, at følgende tidligere formænd for Parlamentet er til stede blandt os:

Deres tilstedeværelse er en stor ære.

Som mange af Dem flere gange har sagt, er mit valg også et symbol: et symbol på drømmen om kontinentets enhed, som borgerne fra vor del af Europa har drømt, og som nu er gået i opfyldelse.

Kære kolleger fra Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Slovenien, Rumænien og Bulgarien, Cypern og Malta!

Jeg kender og forstår bekymringerne, behovene og forventningerne hos dem, der først for nylig er tiltrådt EU. Jeg kender dem, for i mit hjemland nærer man lignende følelser. Men nu bærer vi i fællesskab ansvaret for vort kontinents fremtid. Der findes ikke længere et gammelt og et nyt Europa, der findes kun Europa, vort fælles Europa! Vi ønsker, at det skal være moderne og stærkt, og at vore borgere er bevidste herom.  

Dette vil kræve energi og hårdt arbejde.

Dette mål fortjener, at vi ikke skyr nogen anstrengelse, for det er en drøm, som mange generationer af europæere har haft. Jeg er rede til at engagere mig i disse bestræbelser, for denne drøm er også min.


Kære kolleger!

I begyndelsen af denne nye valgperiode står Europa og vi som repræsentanter for Europa over for mange udfordringer, som vi skal tackle. Vi må ikke glemme, at Europa-Parlamentet har en særlig rolle at spille i bestræbelserne for et bedre Europa, en institutionel rolle, men også en samfundsmæssig rolle. Denne rolle er yderst symbolsk, idet Europa-Parlamentet er selve kernen i det europæiske demokrati.

Parlamentet er grundlaget for dette demokratis uforgængelighed og stabilitet, vogter af de idealer og værdier, der afspejles ikke blot i vore afgørelser og deres virkninger, men også i vore debatter.

De gamle grækere, som opfandt demokratiet, plejede at citere filosoffen Aristoteles for at sige, at kriteriet for menneskers og dermed borgernes modenhed var evnen til at løse tvister og interessekonflikter, ikke med brug af vold, men gennem debat og argumentation. Europa-Parlamentet viderefører denne tradition og står som garant for stabiliteten på den politiske scene, hvor forskellige scenarier udspiller sig, og hvor medlemmerne har magten. Men Europa-Parlamentet har også en anden opgave, nemlig at skabe en ny vision for Europa, der rækker ud over nutiden, ud over det, der er, og orienterer sig mod det, der bør være. Det kræver fantasi, viden, klogskab og navnlig mod, hvis vi i fællesskab skal føre denne vision ud i livet.

Hannah Arendt, den tyske filosof af jødisk afstamning, sagde engang, at politik og religion er de eneste områder, hvor der sker mirakler. For nøjagtig tyve år siden var vi vidner til et sådant mirakel i Europa, og derfor tror vi på fantasiens, klogskabens og modets kraft. Jeg tror, at alle personer, der er forsamlet her, deler denne opfattelse.

Fuld af optimisme agter jeg at tackle de udfordringer, der venter os. Efter min opfattelse drejer det sig om følgende store udfordringer:
1. den økonomiske krise og europæisk solidaritet
2. energi og miljøbeskyttelse
3. udenrigspolitik
4. menneskerettigheder og værdisystem
5. reformen af vort Parlament.


Ærede medlemmer!

Det mest følsomme og komplekse spørgsmål er den økonomiske krise. Vi må overvinde den, og det vil også lykkes for os. Europa har med sine løsningsforslag i G8- og G20-grupperne påtaget sig en ledende rolle. Disse løsningsforslag bevarer vor samfundsmodel, samtidig med at de fremmer den internationale økonomiske genrejsning.

I en globaliseret verden skal Europa tale med én stemme.

Det er netop i disse krisetider, at vi skal fremme den økonomiske vækst og bekæmpe arbejdsløsheden, puste nyt liv i tankerne bag Lissabon-strategien og finde frem til måder, hvorpå der kan investeres i nye teknologier, i innovation, uddannelse og menneskelige ressourcer. EU-budgettet spiller en afgørende rolle med hensyn til at fastsætte klare prioriteringer og procedurer i EU's forskningsprogrammer.  

I vor kamp mod krisen skal vi lytte til de økonomer, der foreslår, at vi skal drage fordel af krisen for at påbegynde en omfattende reform af den europæiske økonomi og verdensøkonomien. Der er en fare for, at vor motivation svækkes, når krisen er forbi, uden at vi har gjort en tilstrækkelig indsats for at beskytte os mod den næste krise.

Parlamentet og Rådet bevarer de samme budgetbeføjelser i henhold til den nye traktat. Den fælles beslutningsprocedure vil også omfatte landbrug, fiskeri, handel med tredjelande og retlige og indre anliggender, således at vi også tildeles beføjelser med hensyn til landbrugsudgifter.

Vi har disse beføjelser, og vi bør udøve dem, ikke blot for at komme ud af krisen.

Vi skal modstå fristelsen til protektionisme og renationalisering af fælles politikområder. Samhørighedspolitikken skal fortsat indtage en vigtig plads i det næste EU-budget, hvis vi vil nå frem til en fuldstændig integration af vort genforenede kontinent. Det indre marked er et af de store resultater, vi har opnået, vi skal forsvare og befæste det, således at Europa kan forblive et konkurrencedygtigt kontinent.

Dette indebærer en styrkelse af den europæiske integration og ikke en svækkelse heraf. Vi skal have vore overbevisningers mod! Vi må forklare borgerne, hvorfor Europa er så vigtigt, og hvorfor den fælles tilgang er til gavn for alle europæere.

Vi kan ikke tackle krisen, hvis vi undervurderer samfundets betydning og behov.

To elementer er vigtige for at gøre det Fællesskab, som vi er ved at opbygge, og som vi lever i, mere dynamisk og forståeligt, nemlig solidaritet og social samhørighed.

Der kan ikke være tale om et reelt fællesskab, hvis man ikke bekymrer sig om alle, navnlig de svageste: de arbejdsløse, personer uden uddannelse eller personer, der bor i fjerntliggende regioner.

Kampen mod arbejdsløsheden er det vigtigste mål for det svenske formandskab. Vi vil aktivt støtte formandskabet i denne opgave.

På den anden side af jerntæppet råbte vi forhen i gaderne: "Der kan ikke være nogen frihed uden solidaritet". I dag kan vi sige, at uden solidaritet vil der heller ikke være et fællesskab og heller ikke et moderne og stærkt Europa.


Kære venner!

Vi overvinder ikke den økonomiske krise uden at gøre brug af kvindernes meget store intellektuelle, økonomiske og kreative potentiale.

Halvdelen af medlemmerne af vort samfund nyder ikke godt af lige muligheder.

I betragtning af den demografiske krise skal vi støtte familien og fødselstallet. Vi skal sørge for, at kvinder ikke må ofre karrieren for deres familie og opdragelsen af deres børn.

For at overvinde den demografiske krise, samtidig med at vi holder fast ved de demokratiske principper, skal vi ligeledes være et åbent Fællesskab. Indvandring har altid været til gavn for Europa. Vi skal foreslå løsninger, der gør det muligt at modtage indvandrere, at skabe vilkår for deres integration, men også at forvente af dem, at de er åbne over for denne integration.

Den tværkulturelle dialog, som blev indledt af min forgænger, Hans-Gert Pöttering, er et effektivt redskab til fremme af integrationen, som allerede har stået sin prøve.


Kære kolleger!

Vi står over for en energikrise. Europæerne forstår måske ikke geopolitik, men de forstår, når der bliver lukket for varmen. Vi skal fortsætte spredningen af energikilder og investere mere i vedvarende energikilder og fossile brændstoffer. Kerneenergi er til rådighed for os, og dette er et spørgsmål, der fortsat henhører under medlemsstaternes kompetence. Vi skal udbygge nettet af rørledninger uden for vore grænser for ikke længere at være afhængige af en enkelt stat. Vi skal styrke sammenkoblinger af vore gas- og elnet og overveje muligheden af fælles indkøb af gas, således at der kan skabes et ægte europæisk marked for energisolidaritet. Jeg mener, at det er på tide, at Unionen fører en virkelig fælles energipolitik, og dét vil jeg arbejde for.

Det var oprettelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab i 1951, der var oprindelsen til vort Fællesskab.

Rober Schuman udtalte dengang, at "den produktionssolidaritet, som således vil blive skabt, vil gøre det klart, at enhver krig [....] ikke blot vil være utænkelig, men materielt umulig".


Kære venner!

Vor energipolitik skal tage hensyn til de trusler, som klimaændringerne rummer for miljøet. Vi har behov for en grøn revolution og en etik i henseende til selvbegrænsning.

Europa-Parlamentet drøfter denne problematik. Jeg har i Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer arbejdet sammen med mange kolleger. De kender mine synspunkter, og De ved, at jeg vil samarbejde med Dem med henblik på at nå et kompromis i København, der vil være til gavn for både miljøet og vore økonomier.


Ærede medlemmer!

Vi er en vigtig aktør på den internationale scene, og vore medborgere forventer også dette af os. Der er behov for mere Europa ikke blot i Den Europæiske Union, men også på internationalt plan. En sammenhængende og effektiv udenrigspolitik, der rummer en vis vision for verdensordenen, bør være et af de store mål for denne valgperiode.

Jean Monnet sagde engang, at alle har ambitioner. Det er blot spørgsmålet, om disse ambitioner går ud på at blive nogen eller at opnå noget. Lad os for vor del have ambitionen om at opnå noget i denne valgperiode.

Hvad er de vigtigste mål?

For det første:
En aktiv politik over for Europas naboer mod syd og øst. I dette øjemed skal vi fortsætte vort arbejde inden for rammerne af Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-samarbejdet APEM og iværksætte aktiviteter inden for rammerne af Euronest-forsamlingen.

For det andet:
Fremme af demokrati og modeller for god regeringsførelse. Vi skal drage fordel af de interparlamentariske forsamlinger og vore delegationer med henblik på at tilrettelægge parlamentariske topmøder forud for Unionens bilaterale topmøder. Dette er vigtigt, da Europa-Parlamentet fremover vil udtale sig på langt flere politiske områder. Eurolat er et godt eksempel på et sådant samarbejde.

For det tredje:
Det er på tide at etablere et ægte transatlantisk parlamentarisk partnerskab og sammen fastsætte en ny ramme for verdensordenen. Jeg vil arbejde for at styrke forbindelserne med De Forenede Staters Kongres på alle niveauer.

For det fjerde:
Udvikling af vort strategiske partnerskab med Rusland uden at glemme, ligesom i forbindelserne med Kina, at økonomiske og politiske spørgsmål ikke må være vigtigere end menneskerettigheder, retsstatslige forhold og demokrati. Som formand for denne forsamling vil jeg helt og fuldt engagere mig i dialogen med vore russiske partnere, navnlig som led i den nye strategi for Østersøen.

For det femte:
Vi bør styrke vore forbindelser med Indien og de andre nye vækstlande som Brasilien og Sydafrika. Indien skal være vor partner både på det økonomiske og politiske plan.

For det sjette:
Mellemøsten er fortsat af afgørende betydning for verdensfreden. Europa skal spille en aktiv rolle i denne region.

For det syvende:
Udvidelse er en af vore mest vellykkede politiske strategier. Har vore europæiske forfædre nogen sinde nydt godt af en så lang periode med fred og velstand, som vi oplever i dag? Kroatien og måske også Island er vel de lande, der er tættest på tiltrædelse.

For det ottende:
Unionen er den største donor i verden, når det gælder udviklingsbistand. Vi skal opstille en liste over vore nuværende og potentielle modtagerlande og opfylde vore forpligtelser over for dem i overensstemmelse med millenium-udviklingsmålene. Selv om vi måske må lukke døren for visse nyankomne, må vi dog ikke lukke vore hjerter, og vi skal i så vid udstrækning, som det er muligt, sørge for, at levevilkårene i deres lande nærmer sig vore europæiske standarder.

For det niende:
Vi skal styrke de missioner, der udsendes af Unionen som led i den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, og hvoraf der har været 22 i de sidste seks år. De skal have et klart mandat og kunne råde over de nødvendige midler til at udføre deres opgaver. Parlamentet agter at kontrollere og overvåge disse missioner mere snævert. De udvidede beføjelser på budgetområdet, som Parlamentet tildeles i medfør af Lissabontraktaten, kan forbedre vor fleksibilitet ved tildelingen af midler til de nødvendige missioner, som vi støtter.


Kære kolleger!

Gennemførelsen af den nye traktat skal være vor prioritet i den nærmeste fremtid. Jeg forpligter mig til at forberede Parlamentet på at arbejde efter de nye bestemmelser, så snart traktaten træder i kraft.  

Men også uafhængigt af traktaten føler vi, at der er behov for ændringer. Vi føler, at der er et behov for at gøre det parlamentariske arbejde i vor forsamling mere dynamisk.

Som formand for Parlamentet ønsker jeg at støtte mig på det bemærkelsesværdige arbejde, som mine forgængere har indledt i de senere år, når det gælder reformen af Parlamentets arbejde. Vi har allerede gennemført mange nyttige ændringer. Men vi skal fortsætte ad denne vej...

Jeg vil gøre mit yderste for, at den kreative politiske debat får mere plads i vor forsamling.

Vi bør utvetydigt understrege demokratiets overlegenhed over teknokratiet.

Jeg er personligt stærk tilhænger af hyppigere anmodninger om ordet fra salen, da dette gør debatterne i plenum mere levende. Efter min opfattelse er dette et særlig vigtigt middel til at sikre mindretalsrettigheder for de kolleger, som ikke udøver et hverv i Parlamentet, eller deres grupper.

Som parlamentsmedlemmer har vi pligt til at være lydhøre over for vore borgere, men vi bør samtidig søge at overbevise dem om fordelene ved et mere samlet og bedre fungerende kontinent.

Det vigtigste element, der mangler i reformprocessen, er en forbedring af forbindelserne med de øvrige EU-institutioner: Kommissionen og Rådet. En væsentlig del af mit mandat vil blive helliget dette arbejde.

Som formand vil jeg bestræbe mig på at udarbejde en ny model for partnerskab med Kommissionen for at styrke Parlamentets kontrol med den udøvende magt og pålægge de udøvende organer et større ansvar over for vor institution.

I juli indbød jeg Kommissionens formand til at deltage i en spørgetid, der skal afholdes hver måned i Parlamentet, og hvorunder medlemmerne kan stille spørgsmål fra salen. Jeg foreslår, at vi tilrettelægger disse debatter så hurtigt som muligt.

For to uger siden forelagde Kommissionens formand José Manuel Barroso os de "politiske retningslinjer" for hans anden embedsperiode. Dette er en bemærkelsesværdig nyskabelse. Hermed anerkender man, at det er Europa-Parlamentet, der vælger Kommissionens formand. Jeg er yderst tilfreds med dette skridt.

Jeg har også opfordret Parlamentets udvalg til at gennemgå de retsakter, der endnu ikke er færdigbehandlet, med henblik på at fastslå, om den nye Kommission agter at forkaste, ændre eller opretholde sine lovgivningsforslag. Jeg opfordrer desuden udvalgene til indgående at drøfte den fremtidige politiske strategi, således at høringerne af de indstillede kommissærer også vil blive baseret på enkeltheder i lovgivningsprogrammet og ikke udelukkende på en gennemgang af deres cv'er eller deres faglige erfaring.

Vi skal etablere snævrere forbindelser med Rådet. Hvis disse forbindelser skal være troværdige, skal de afspejle, at det i den nuværende europæiske Union er Parlamentet, der er den virkelige lovgiver.

Vi skal desuden arbejde sammen for at løse de institutionelle vanskeligheder, der følger af Lissabontraktaten. Der er her tale om generel anvendelse af den fælles beslutningsprocedure, den nye komitologiordning, udpegelse af den nye højtstående repræsentant og næstformand for Kommissionen, den demokratiske kontrol med den nye tjeneste for Unionens optræden udadtil og spørgsmålet om, hvilken holdning der under plenarmøderne skal indtages til "det dobbelte formandskab for Rådet".

Vore forbindelser med de 27 nationale parlamenter i Den Europæiske Union bør udvikles i samme ånd. I de senere år er samarbejdet blevet intensiveret, og Lissabontraktaten vil styrke vore kontakter endnu mere og øge deres betydning i forbindelse med udarbejdelsen af en lovgivning, der er til gavn for borgerne. Stockholm-programmet, der omhandler retlige anliggender og borgernes sikkerhed, er et godt eksempel på et sådant samarbejde. Bekæmpelse af organiseret kriminalitet i og uden for Unionen er et centralt mål i dette program, som vi skal gennemføre i samarbejde med vore vigtigste partnere på verdensplan.

Som formand agter jeg at styrke disse forbindelser på alle områder.

Jeg ønsker at fortsætte reformerne af anvendelsen af Parlamentets menneskelige ressourcer og udgifter, således at de koncentreres direkte om vore programmer.

De udvalg, som har til opgave at gennemføre de forskellige politiske strategier, skal kunne råde over ekspertviden af høj kvalitet.

Vor institutions rigdom og styrke beror også på vore forskelle — forskellige nationaliteter, forskellige måder at tænke på og forskellige sprog. Det er disse forskelle, der gør Europa fascinerende, men vi har brug for effektive redskaber, så vi kan forstå hinanden, og derfor bør medlemmerne have mulighed for at udtrykke sig på deres modersmål, hvis de ønsker det, således at de på passende måde kan repræsentere deres vælgere. Jeg er klar over, at dette er et problem, og vil bestræbe mig på at løse det.


Ærede medlemmer!

Vi bør til stadighed have for øje, at Unionen ikke begrænser sig til at møde fremtidens udfordringer eller sikre en stadig større velstand og stabilitet. Unionen drejer sig frem for alt om menneskerettigheder. Rettighederne for mindretal, der betragtes som sådanne ud fra deres nationalitet, deres etniske oprindelse, deres religion eller deres overbevisninger, og fysisk eller mentalt handicappede personers rettigheder skal altid nyde særlig beskyttelse.

Jeg betragter med bekymring spændingerne i forbindelserne mellem Slovakiet og Ungarn med hensyn til nationale mindretal. Jeg vil gerne yde min støtte til løsning af denne konflikt i overensstemmelse med vort Parlaments værdier.

Sakharov-prisen er et godt eksempel på vore aktiviteter på dette område, eftersom den tildeles forsvarere af menneskerettighederne, der i dag danner grundlaget for det, man kunne kalde et "Sakharov-net", som jeg agter at udvikle. Jeg ønsker desuden, at vi viderefører projektet med et hus for EU's historie, som min forgænger, Hans-Gert Pöttering, har igangsat.

Jeg vil endnu en gang i denne forsamling minde om, at Unionen er et fællesskab af idealer og værdier.

Vi kender alle sammen disse værdier, og vi respekterer dem. Det drejer sig om frihed, lighed, solidaritet, retsstatsprincippet, tolerance og næstekærlighed, sikkerhed og beskyttelse af privatlivet, tro og fornuft, menneskerettigheder og individets lykke, og endelig ejendom, familie og gensidig tillid. Det drejer sig om minder, historie og den fælles fremtid.

Det Europæiske Fællesskab er ikke et mål i sig selv, men et instrument, der sikrer beskyttelsen af disse værdier og giver håb om, at denne beskyttelse vil være varig og effektiv.


Kære kolleger!

Som formand forpligter jeg mig til at samarbejde med Dem om at finde midlerne til at fremme et virkeligt europæisk demos. Jeg er fast besluttet på at sikre, at alle udvalg og delegationer har adgang til satellitfjernsyn og internet. Borgerne bør kunne følge med i, hvorledes lovene drøftes, ændres og vedtages.

Vi må se nøjere på, hvordan valget til Europa-Parlamentet tilrettelægges. Man bør f.eks. kraftigt fremme anvendelsen af nye teknologier under valget med henblik på at øge borgernes deltagelse. Det er ligeledes på tide at indlede en debat om europæiske politiske partier. Borgerne skal vide, hvem de stemmer på, ikke blot i deres hjemland, men også på europæisk plan.

Jeg tillægger samarbejdet med konferencen af formænd for de politiske grupper stor betydning. Vi vil i fællesskab og på solidarisk måde påtage os ansvaret for vor forsamlings aktiviteter, sammen med de fjorten næstformænd, som jeg takker for deres støttetilkendegivelser. Jeg værdsætter også den partnerskabets ånd, som formændene for Parlamentets udvalg har lagt for dagen. Det er mit ønske, at formændene for de stående interparlamentariske delegationer får mulighed for på afgørende måde at påvirke Unionens udenrigspolitik. Sammen med Kvæstorerne vil vi behandle spørgsmål om Parlamentets budget.

Men først og fremmest, kære kolleger, sætter jeg min lid til samarbejdet med Dem.

Som formand for Europa-Parlamentet er jeg klar over, at jeg har ansvaret for at sikre Dem gode arbejdsvilkår, men jeg opfordrer Dem samtidig kraftigt til alle at bidrage hertil.


Mine damer og herrer!

For de fleste af os udgør Lissabontraktaten en længe ventet løsning på de institutionelle problemer. Den vil forbedre Unionens evne til at løse de nuværende problemer og vil bringe EU-institutionerne nærmere på borgerne.

Bronisław Geremek, der desværre ikke længere er iblandt os, og som den største indre gård i vor parlamentsbygning i Strasbourg er opkaldt efter, yndede at sige, at den europæiske integration er som at køre på cykel: Man skal hele tiden træde i pedalerne for at holde balancen og styre i den rigtige retning.
Dette viser, hvor nødvendig ratifikationen af Lissabontraktaten er.


Kære venner!

For under en uge siden deltog jeg i det polske parlament i højtidelighederne i anledning af tyveårsdagen for dannelsen af den første ikke-kommunistiske regering i vor del af Europa under ledelse af Tadeusz Mazowiecki. Solidarność vandt dengang, fordi vi stod sammen, forenede og solidariske. Denne årsdag er meget bevægende, fordi den markerer indledningen af sammenbruddet i det totalitære system i andre lande i Centraleuropa, der skete med lynets hast. Det var den første breche, der til sidst førte til, at muren, der delte Europa i to dele, faldt.

Jeg henvender mig til Dem i dag i Strasbourg, hovedstad i en region, hvis skæbne i mange henseender minder om min hjemegn, Schlesiens, skæbne, en grænseregion, hvis indbyggere ofte har måttet skifte nationalitet, selv om de ikke har skiftet bopæl.  

Jeg sværger højtideligt, at jeg som formand for Parlamentet i de kommende år vil være Deres ambassadør, og at jeg vil bringe borgerne i Europa og i verden budskabet om et forenet kontinent.

Lad os arbejde sammen om at finde konkrete og praktiske løsninger på de store udfordringer, som Europa og hele verden i dag står over for.

Lad os arbejde for, at vore drømme går i opfyldelse. Lad os gå i gang med opgaven med entusiasme, intelligens og mod.

For dette er vort Europa: et fælles, moderne og stærkt Europa.

Tak for Deres opmærksomhed.