|
Laeken, den 14. december 2001
|
|
|
Tale af Nicole FONTAINE, formand for Europa-Parlamentet, ved åbningen af Det Europæiske Råds møde i Laeken
|
|
 |
|
Hr. premierminister, formand for Det Europæiske Råd,
Fru præsident for Republikken Finland,
Hr. præsident for Den Franske Republik,
Mine herrer kanslere,
Mine herrer regeringschefer,
Hr. kommissionsformand,
Hr. højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,
Mine damer og herrer ministre,
Som bekendt vælger Europa-Parlamentet den 15. januar 2002 ny formand for anden halvdel af valgperioden. Takket være denne turnusordning har hvert af vore 15 lande, uanset befolkningens størrelse, bedre muligheder for at beklæde en formandspost.
Det er derfor sidste gang, jeg har den store ære at tale til Dem i min egenskab af formand.
Allerførst vil jeg gerne rette en dybfølt tak til Dem. Jeg har altid følt mig velkommen såvel ved disse kvartalsvise møder i Det Europæiske Råd som under mine mange besøg i de forskellige lande i EU samt ved alle andre lejligheder.
En særlig tak retter jeg til de fem sidste lande, der har beklædt formandskabet, nemlig Finland, Portugal, Frankrig, Sverige og nu Belgien. De har været lydhøre over for Europa-Parlamentet og dets formand. Og det takker jeg Dem for på Parlamentets vegne.
* * *
Denne positive vurdering gælder også forholdet mellem vore institutioner.
Ved valget til Europa-Parlamentet i 1999 var forholdet mellem de tre EU-institutioner i krise, fordi Kommissionen var blevet tvunget til at træde tilbage. Jeg forlader mit embede med en forvisning om, at denne meget vanskelige periode, som gav anledning til store bekymringer, nu heldigvis er en overstået fase.
I dag har vi udviklet redskaber til et afbalanceret samarbejde mellem dels Kommissionen og Parlamentet og dels Rådet og Parlamentet.
Den rammeaftale, som Kommissionen og Parlamentet undertegnede sidste år, har præciseret vort indbyrdes forhold på grundlag af traktaterne. Denne rammeaftale har fungeret tilfredsstillende, selv om Parlamentet somme tider, som f.eks. nu, kunne ønske, at planlægningen af lovgivningsarbejdet var mere præcis, mere stringent og endnu mere fremsynet, således at Europa-Parlamentet kan udøve sine demokratiske kontrolbeføjelser mere effektivt.
Den fælles beslutningsprocedure mellem Rådet og Parlamentet, som dækker omkring 50 lovgivningsområder, har stået sin prøve, navnlig takket være de forenklinger og forbedringer, som blev indført med Amsterdam-traktaten, og som har gjort det muligt at nå til enighed om de fleste retsakter uden forligsforhandlinger (71% mod tidligere 60%). Vi kan glæde os over, at det er lykkedes at skabe et velfungerende forhold mellem institutionerne, selv om der stadig er ting, der kan gøres endnu bedre. Jeg har tillid til, at det spanske formandskab, som står over for en stor sagsmængde, vil fortsætte denne linje.
Disse positive resultater kan kun tilskynde til en anbefaling af, at denne afbalancerede fælles beslutningsproce-dure fra 2004 udvides til at omfatte alle områder, da den skaber ligevægt mellem de to demokratisk valgte EU-institutioner, som repræsenterer henholdsvis medlemsstaterne og Fællesskabet som helhed.
* * *
Hvad angår de spørgsmål, der er på dagsordenen, og navnlig spørgsmålet om Den Europæiske Unions fremtid og de nødvendige reformer, værdsætter Parlamentet den åbenhed, som kendetegner det oplæg, som De har lagt frem.
"Intet er stærkere end en idé, der er i pagt med sin tid", sagde Victor Hugo. Og tiden er kommet til en fri debat om alle de spørgsmål, som borgerne stiller sig vedrørende EU's fremtidige udformning i forbindelse med den liberalisering af verdenshandelen, som kuldkaster bestemmelserne om det fælles indre marked, og de store forandringer, som følger i kølvandet på den kommende næsten fordobling af antallet af medlemsstater.
Derfor ønsker Europa-Parlamentet, at det konvent, der skal forberede den kommende regeringskonference, får et mandat, der på samme tid er målrettet og åbent. Formålet er at samle medlemsstaterne og befolkningerne om et projekt, som omskaber EU uden at ødelægge de hidtidige landvindinger. Det kræver fremsynethed og en samlet forståelse i såvel kvalitativ som institutionel henseende.
Det, som eftertiden måske vil kalde "Laeken-erklæringen", skal danne samlingspunkt for et forenet kontinent, som snart vil tælle næsten en halv milliard mennesker. Forventningerne til Unionen rækker langt videre end til de rent institutionelle spørgsmål, således som fagforeningsdemonstrationerne i går viste det. Åbenhed og fri debat er en forudsætning for, at det europæiske demokrati kan sikre sig folkelig opbakning.
Det er i denne ånd, Europa-Parlamentet kræver, at der føres en permanent dialog med det civile samfund som led i konventets arbejde.
Parlamentet ønsker først og fremmest, at den store reform i 2004 lægger særlig vægt på arbejdet i fællesskabsregi - ikke ud fra ideologiske hensyn, men som udtryk for en realistisk holdning. Hvis EU-institutionerne ikke styrkes, vil det blive så godt som umuligt for næsten tredive medlems-stater at nå til enighed. Et frivilligt mellemstatsligt samarbejde, som helt klart er nødvendigt, men som har sine klare begrænsninger, vil uophørligt støde imod nationale særinteresser.
Hvis der i fremtiden lægges for stor vægt på det mellemstatslige samarbejde, svækkes Unionens muligheder for at spille en politisk rolle på lederplan, der svarer til dens økonomiske vægt.
Fællesskabsmetoden er også en måde, hvorpå man kan bevare en vigtig landvinding i den europæiske integrationsproces, hvis skrøbelighed - sikkert med urette - har kunnet konstateres for nyligt i forbindelse med særlige internationale situationer. Det er den landvinding, der består i, at hvert land anerkendes på lige fod uanset befolkningens størrelse.
Europa-Parlamentet ønsker, at den endelige tekst, som konventet forelægger Det Europæiske Råd og regeringskonferencen, skal være et samlet, sammenhængende forslag. Det mener også, at der skal gå så kort tid som muligt mellem forelæggelsen af konventets resultater og åbningen af regeringskonferencen for at bevare dynamikken i denne forfatningsskabende proces.
Det er Parlamentets opfattelse, at arbejdet i konventet og på den kommende regeringskonference skal munde ud i en forfatning for EU med chartret om grundlæggende rettigheder som præambel. Den beslutning om Unionens fremtid, som Parlamentet vedtog den 29. november 2001, indeholder adskillige ideer og forslag om metodevalg og sammensætningen af præsidiet og konventet. De er et resultat af langvarige drøftelser i Parlamentet, og de har fået massiv opbakning i plenarforsamlingen. Jeg er overbevist om, at de vil indgå i Det Europæiske Råds overvejelser.
Afslutningsvis kan jeg tilføje, at formændene for de nationale parlamenter i flere kandidatlande - for ikke at sige alle 12 - over for mig har givet udtryk for, at de ønsker at blive repræsenteret i præsidiet. Jeg viderebringer hermed dette ønske. Alt, hvad der kan gøres for at inddrage kandidatlandene fuldt ud i denne reform, som også berører dem, vil bidrage til at styrke deres befolkningers ønske om medlemskab - et ønske, som her og der svækkes på grund af den lange ventetid.
* * *
I den henseende har Kommissionen og siden Rådet (almindelige anliggender) sendt et stærkt signal ved at erklære, at mindst ti lande vil opnå medlemskab inden år 2004, således at de kan deltage i det kommende valg til Europa-Parlamentet.
Dog vil jeg henlede Deres opmærksomhed på de negative konsekvenser, som en sådan erklæring kan få for den offentlige mening i Rumænien og Bulgarien, som lades tilbage i venteposition.
Jeg ønsker, at de får lejlighed til at indhente forsinkelsen. Hvis det virkelig viser sig, at de pågældende lande ikke opfylder tiltrædelseskriterierne, er det vores opgave at fastsætte en præcis tidsplan sammen med dem for at vise, at de er en del af familien.
* * *
Hvad angår bekæmpelsen af den internationale terrorisme, har de tragiske begivenheder den 11. september bevirket, at EU har bevist sit politiske sammenhold, har styrket sin internationale troværdighed og har gjort vigtige fremskridt hen imod et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.
Europa-Parlamentet forelagde den 5. september Rådet fire henstillinger, der understreger det påtrængende behov for en EU-indsats på dette område. Det glæder mig, at vore tre institutioner har vedtaget en hurtig gennemførelse af disse initiativer, og Europa-Parlamentet bifalder navnlig, at der endelig er opnået enighed om den europæiske arrestordre. Jeg kan fortælle Dem, at Europa-Parlamentet på sit ekstraordinære møde mandag den 17. december vil godkende den europæiske arrestordre, som er en af Parlamentets mærkesager, under iagttagelse af de borgerlige friheder og rettigheder, som vi højtideligt har proklameret i chartret om grundlæggende rettigheder.
EU kan imidlertid ikke tillade sig at fravige princippet om beskyttelse af borgernes friheder og rettigheder, som vi højtideligt har proklameret i chartret om grundlæggende rettigheder.
Europa har ikke lagt skjul på sin solidaritet med USA, men har samtidig arbejdet for at undgå, at reaktionen blev en hævnaktion, for at undgå et fatalt brud med det arabisk-muslimske samfund i Europa og i resten af verden, for at skabe opmærksomhed om den alvorlige risiko for en humanitær katastrofe i Afghanistan. Europa har i Bonn, hr. kansler, været vært for den afghanske konference og befinder sig i dag på stedet med det formål at bane vej for humanitær bistand, foretage minerydning, forebygge uroligheder og forberede genopbygningen af landet. På dette punkt har Europa ikke skuffet europæernes forventninger. Det er Deres fortjeneste!
Men dette topmøde i Laeken bør anerkende, at en udenrigspolitik uden en militær dimension ikke har tilstrækkelig gennemslagskraft. De fremskridt, der er sket på kapacitetsforbedringskonferencen, er et skridt i den rigtige retning, som glæder mig meget. Det Europæiske Råd skal nu tage stilling til den hurtige udrykningsstyrkes funktion og finansiering med henblik på at iværksætte den europæiske forsvarspolitiske dimension, således at EU kan bidrage mere effektivt til konfliktforebyggelse og håndtering af konflikter, navnlig på det humanitære område. Det er her, medlemsstaterne viser deres vilje til at gøre fælles fremskridt - det er her, EU viser sin troværdighed.
Således ville det ikke være, hvis Europa i morgen indvilgede i at udlevere formodede forbrydere, som risikerede dødsstraf, som ikke er en undtagelse i USA, og navnlig hvis de skulle dømmes ved militærdomstole, som De, præsident Chirac, med god ret har karakteriseret som uhensigtsmæssige.
* * *
I 2001 er der gjort store fremskridt i den europæiske integrationsproces, og Europa er blevet mere synligt. Jeg har allerede nævnt bekæmpelsen af terrorismen. Om to uger oplever vi en fredelig revolution med euroens indførelse, som berører over 300 millioner europæere. I den forbindelse glæder jeg mig over det fortrinlige samarbejde mellem vore tre institutioner via den fælles beslutningsprocedure, som har gjort det muligt at vedtage forordningen om grænseoverskridende betalinger på seks måneder. Det er et vigtigt signal til borgerne.
Vi ved, at den britiske premierminister er fast besluttet på at forberede Det Forenede Kongerige på en om muligt snarlig tilslutning til euroen, og det vil have en afsmittende virkning på de øvrige lande, som i øjeblikket er uden for euro-området.
Takket være EU er valget i Kosovo forløbet fredeligt og under ordnede forhold med deltagelse af samtlige befolkningsgrupper. Og de forfatningsændringer, som det makedonske parlament har vedtaget for at anerkende den albanske befolkningsgruppes rettigheder, giver håb om en politisk løsning af landets problemer.
Men trods den europæiske indsats er verdensfreden stadig truet, og der er stadig grobund for terrorisme på grund af konflikten i Mellemøsten, hvor situationen forværres dag for dag.
I onsdags uddelte Europa-Parlamentet den årlige Sakharov-pris for åndsfrihed i Strasbourg. Prisen blev undtagelsesvis delt mellem tre pristagere: en angolansk biskop, som en påmindelse om Afrikas glemte krige, samt en israelsk kvinde og en palæstinensisk mand, der begge har mistet et barn henholdsvis under en palæstinensisk selvmordsaktion og som offer for den israelske hærs kugler, da palæstinenserens søn forsøgte at hjælpe en klassekammerat i skolegården.
Begge forældre har nægtet at gengælde had med had, men kæmper trods deres ødelagte liv for forståelse og fred. Europa-Parlamentet har med denne pris ønsket at bidrage til at styrke freden på bekostning af krigen, at fremme tolerancen og forståelsen på bekostning af hadet og at fastholde håbet hos begge parter trods alle trusler.
Det er imidlertid på høje tid at standse den djævelske spiral, der fører to folkeslag ud i et kollektivt selvmord. Det er bydende nødvendigt, at Den Palæstinensiske Myndighed arresterer terroristerne og deres ledere, for så vidt som det er muligt i betragtning af den svækkede og udsatte position, den befinder sig i. Men bekæmpelse af den direkte terrorisme vil være forgæves, så længe der ikke gøres noget ved årsagerne. De mange unge kamikazer går i aktion, fordi de føler sig overbevist om, at der hverken er håb eller retfærdighed for det palæstinensiske folk.
I denne dramatiske og udsigtsløse situation vil udsendelse af et stort antal internationale observatører i form af en stødpudestyrke i det mindste i en overgangsperiode kunne medvirke til at skabe fredeligere tilstande, før det er for sent.
* * *
De Forenede Nationer har erklæret tiåret 2001-2010 for "Internationalt tiår for fredskultur og ikke-vold for verdens børn".
Jeg håber, at EU tilslutter sig dette initiativ og anbefaler, at der gennemføres konkrete foranstaltninger, som skaber større forståelse hos ungdommen for ikke-vold, åbenhed og tolerance.
På egne vegne og Parlamentets vegne ønsker jeg et udbytterigt møde for Det Europæiske Råd og trods alle vanskeligheder et godt nytår 2002 for Dem selv, for det forenede Europa og for de befolkninger, som De står i spidsen for.
Tak.
|
|
|
|
|
|
EN FR