Direkte adgang til overordnet navigation (Tryk på "Enter")
Adgang til sidens indhold (klik på "Indgang")
Direkte adgang til andre websteder (Tryk på "Enter")

NOT FOUND !Margrethe Vestager

Høring

 

Margrethe Vestager

Ansvarsområde: Konkurrence
 
Dag 4 , torsdag 2 oktober 2014 - 18:00 , Bruxelles  
 
Ansvarlig for høringen
 Hovedansvarlig for høringen  Associeret til høringen
 
Spørgsmål og svar
 
1. Almindelig duelighed, europæisk engagement og personlig uafhængighed

Hvilke aspekter af Deres personlige kvalifikationer og erfaring mener De har særlig relevans for opgaven som kommissær og arbejdet med at fremme EU's almene interesser, særlig inden for Deres potentielle ansvarsområde? Hvad motiverer Dem? Hvordan vil De bidrage til at fremme Kommissionens strategiske dagsorden?


Hvilke garantier for uafhængighed kan De give Europa-Parlamentet, og hvordan vil De sikre, at Deres tidligere, nuværende eller fremtidige aktiviteter ikke kan rejse tvivl om udøvelsen af Deres hverv i Kommissionen?


Det er nu 25 år siden, at jeg gik aktivt ind i politik. I al den tid har jeg arbejdet på at realisere drømmen om at skabe en bedre verden. Et samfund, hvor folk kan gøre deres egne drømme til virkelighed, med en vision om, at vi sammen kan skabe en verden, der er bedre for os alle.


Det er den drøm, der motiverer mig som politiker. Det er også den, der vil ligge til grund for min indsats som del af det team - Parlamentet, Rådet og Kommissionen - der skal arbejde sammen. Jeg vil fortsætte med at arbejde, som jeg altid har gjort det, på at skabe et afbalanceret samfund, hvor små og store behandles på lige fod. Hvor de stærke ikke kan spille med musklerne og misbruge deres styrke til at tryne, udelukke eller udnytte de andre. Jeg tror på, at en fri og fair konkurrence kan få nye ideer til at vokse frem og blive til virkelighed. En fri og fair konkurrence giver forbrugerne muligheden for at vælge mellem varer og tjenester til rimelige priser. Den skaber nye arbejdspladser. Den skaber frihed. Den skaber velstand og giver folk mulighed for at realisere deres drømme.


Jeg har været økonomi- og indenrigsminister i mit land i næsten tre år. I den egenskab deltog jeg hver måned i ØKOFIN-Rådets møder. Jeg husker især mit første ØKOFIN-møde, der fandt sted, dagen efter at jeg var blevet minister. Det var den 4. oktober 2011, og jeg husker, hvordan alle omkring bordet - alle Europas økonomi- og finansministre - havde følelsen af bogstaveligt talt at sidde med deres landes økonomi i deres hænder. Det var en meget skrøbelig og usikker situation. Men både fra det første og alle de efterfølgende møder husker jeg også den enorme vilje til at finde frem til løsninger i fællesskab. Selv om der for nogle landes vedkommende var tale om en farlig situation med alvorlige konsekvenser, var der et stærkt, fælles og forenet engagement i at få løst de problemer, vi stod overfor, sammen. Der var en klar vilje til at handle i Europas interesse inden for rammerne af EU's traktater. Denne ansvarsbevidsthed er en stærk drivkraft, som motiverer mig til at søge at finde løsninger og bringe Europa fremad.


Viljen til at arbejde sammen bygger på efterkrigstidens stolte, dybt forankrede og fremsynede ambitioner om at sikre freden. Vi har vist verden, at vi igennem alle årene har haft både den disciplin og den vilje, der skal til for at skabe noget bedre. Skabe et Europa, hvor vi kan leve sammen i fred og relativ velstand. Det er det mål, vi må have for øje i alle vores beslutninger og vores strategiske dagsorden: at bringe Europa videre frem, at stræbe efter et bedre samfund for os alle og få placeret Europa i centrum for udviklingen. Konkurrence er nøglen til, at vores beskæftigelses- og vækstdagsorden kan blive en succes. Konkurrence skal bidrage til at sætte gang i innovation og sikre, at markederne fungerer til gavn for både forbrugere og erhvervsliv og samfundet som helhed. Vi må sætte alt ind på at sikre, at vores konkurrencepolitik kommer til at yde det største mulige positive bidrag til vores overordnede mål, og samtidig sørge for, at borgerne og interessenterne på de forskellige områder tydeligt kan se dens positive virkninger.


Demokrati og den demokratiske proces er kernen i et frit samfund. Jeg er fuld af beundring og respekt for de forpligtelser, vi har bygget Europa op om: Retsstaten, ligebehandling, proportionalitet og velstand. Jeg vil derfor hverken søge eller tage imod instrukser eller anvisninger fra nogen som helst institution, virksomhed eller organisation. Mit mål er at tage hensyn til alle de interesser, der er i spil, uden skelen til, hvilke lande, regioner, erhvervsgrupper eller personer der måtte være tale om.


Det vil være min pligt at efterleve de højeste etiske normer og alle de forpligtelser, der følger af artikel 17, stk. 3, i TEU og artikel 245 og artikel 339 i TEUF og adfærdskodeksen for kommissærer. Min interesseerklæring er fuldstændig og er tilgængelig for offentligheden, og jeg forpligter mig til at ajourføre den, hvis der skulle ske nogle ændringer.


Jeg vil også altid undgå situationer, hvor der vil kunne rejses tvivl om min upartiskhed og uafhængighed, og underrette Kommissionens formand, hvis der skulle opstå en situation, hvor der kan blive tale om en interessekonflikt.


Jeg bakker fuldt ud op om det tilsagn om større åbenhed, som den udpegede formand gav i sine politiske retningslinjer. Jeg agter at skabe fuld åbenhed omkring alle mine kontakter og møder med erhvervsorganisationer og selvstændige om ethvert spørgsmål i forbindelse med udformningen af EU's politikker og deres gennemførelse.

 
 
2. Forvaltning af ansvarsområde og samarbejde med Europa-Parlamentet

Hvordan vurderer De Deres rolle som medlem af kommissærkollegiet? I hvilket omfang mener De, at De er ansvarlig over for Parlamentet for Deres og Deres tjenestegrenes handlinger?


Hvilke specifikke tilsagn er De rede til at give med hensyn til øget åbenhed og samarbejde og en effektiv opfølgning af Parlamentets holdninger og anmodninger om lovgivningsinitiativer? Er De for så vidt angår planlagte initiativer og igangværende procedurer rede til at levere oplysninger og dokumenter til Parlamentet på lige fod med Rådet?


Det politiske miljø, jeg er vokset op i, har lært mig, hvor vigtigt det er at være rede til at lytte. Lytte til andre og få en dialog. Også selv om man ikke altid er enig. For mig er dialog vejen til at træffe beslutninger. Demokrati drejer sig både om at kunne give sin mening til kende og - hvilket er lige så vigtigt - om at kunne lytte til andre og søge at finde frem til en fælles grund og til løsninger, som alle kan tilslutte sig.


I maj hørte vi alle de mange europæiske vælgere give deres mening til kende. Dem må vi vise, at vi lytter og vil bestræbe os på at imødekomme deres forventninger. Når vi arbejder sammen, kan vi skabe et bedre Europa og en bedre verden. Jeg vil derfor altid handle ansvarligt, fair og neutralt og tage ansvar for de beslutninger, vi træffer i kommissærkollegiet, ikke blot over for Europa-Parlamentet, men også over for Europas borgere.


Hvis jeg bliver godkendt som kommissær, vil jeg arbejde tæt sammen med de andre medlemmer af Kommissionen og følge de arbejdsmetoder, den valgte formand fastlægger. Også i relation til de tjenestegrene i Kommissionen, som jeg får ansvaret for, ønsker jeg at skabe et klima af gensidig tillid og åbenhed.


Jeg ser frem til at drøfte de politiske visioner for, hvordan vi kan udvikle og bidrage til vores fælles mål om et fremgangsrigt Europa. Jeg ser ikke konkurrenceområdet som et isoleret politikområde. Konkurrencepolitikken spiller tværtimod en helt central rolle for alt det, vi gerne vil opnå i og for Europa. Konkurrencepolitikken er nøglen til at få realiseret vores dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer, for det digitale indre marked og for et robust indre marked i energisektoren med en fremadrettet klimapolitik. I mit svar på spørgsmål 5 kommer jeg nærmere ind på mine tanker om og mit engagement i dette samarbejde.


Jeg tror på, at det er muligt at være åben omkring politiske motiver, økonomisk kontekst og de bevæggrunde, der ligger bag vores regler og beslutninger. Jeg forpligter mig til at være åben og fair og følge princippet om lige vilkår for alle. Jeg vil derfor arbejde tæt sammen og gå ind i en åben dialog med Europa-Parlamentet, og jeg agter at inddrage det mest muligt i lovgivningsarbejdet.


Med hensyn til opfølgningen af Europa-Parlamentets holdninger og anmodninger vil jeg respektere bestemmelserne i rammeaftalen og inden for mit ansvarsområde sørge for, at Kommissionen følger op på de beslutninger, Parlamentet vedtager, og de anmodninger, det fremsætter på grundlag af artikel 225 i TEUF, inden for senest tre måneder. I den forbindelse vil jeg støtte og bakke fuldt op om Jean-Claude Junckers løfte om, at den nye Kommission vil være særlig lydhør over for lovgivningsmæssige initiativbetænkninger.

 
 
Spørgsmål fra Økonomi- og Valutaudvalget

3. Konkurrencepolitik og SMV'er


Hvorledes vil De fremme en konkurrencekultur i EU og i hele verden? Hvorledes vil De sikre, at konkurrencepolitikken sikrer såvel europæiske virksomheders konkurrenceevne på verdensplan som lige vilkår på det indre marked, der gør det muligt for SMV'er at konkurrere? Vil De støtte en styrkelse af forligsordninger baseret på bindende tilsagn?


Hvis jeg bliver godkendt som kommissær, vil jeg føre en fair og neutral konkurrencepolitik. Jeg vil sætte alt ind på at sikre, at konkurrencepolitikken kommer til at yde det største mulige positive bidrag til vores overordnede mål. Jeg vil gøre mit bedste for at tydeliggøre over for borgerne og alle de forskellige interessenter, hvilken positiv rolle vores konkurrencepolitik spiller. For hvis ikke de forstår, hvad det er, vi arbejder på at opnå, vil borgerne fortsætte med at føle sig distanceret fra det arbejde, vi udfører i deres navn.


Jeg er meget bevidst om, at Kommissionens muligheder for at sikre en fair konkurrence og fremme en konkurrencekultur i en globaliseret verden afhænger af dens evne til at samarbejde med andre relevante myndigheder. Det gælder ikke alene de andre konkurrencemyndigheder i EU og hos vores traditionelle handelspartnere, vi må også samarbejde med de nye vækstlande. Jeg vil gå ind i en konstruktiv international dialog med disse partnere for at øge det internationale samarbejde og sikre, at tilgangen til de spørgsmål, der har en international dimension, bliver så sammenhængende og ensartet som muligt.


Store virksomheder er nok bedre rustet til at operere effektivt på et internationalt plan, men det er de små og mellemstore virksomheder, der er rygraden i vores økonomi. Hvis de er sunde og har succes, er det til gavn for os alle, og jeg vil gøre brug af alle de konkurrencepolitiske virkemidler, jeg får til rådighed, til at sikre en fair konkurrence i det indre marked og dermed give de små og mellemstore virksomheder en chance for at klare sig godt. Uden en effektiv EU-konkurrencepolitik kan det indre marked ikke udnytte sit fulde potentiale. Og det er sunde virksomheder, som kan klare sig på hjemmemarkedet i fri konkurrence, der er bedst rustet til også at kunne konkurrere på det globale marked.


Statsstøttereglerne er på det seneste blevet moderniseret for i højere grad at få kanaliseret den offentlige støtte hen til de områder, hvor den kan yde det største bidrag til vækst og konkurrenceevne i Europa. Et vigtigt led i denne reform var at give medlemsstaterne de rette værktøjer til at skabe lettere adgang til finansiering, hvilket under de nuværende konjunkturer har helt afgørende betydning for de små og mellemstore virksomheder. De nye regler vil også lette investeringer i forskning og udvikling og digitaliseringen af vores økonomi. Jeg vil sørge for, at disse nye regler anvendes bedst muligt.


EU's nye gruppefritagelsesforordning på statsstøtteområdet giver generelt medlemsstaterne mulighed for at yde støtte til SMV'er på bestemte vigtige områder uden at skulle indgive anmeldelse til Kommissionen, hvilket vil åbne mulighed for en hurtigere ydelse af støtten.


Et andet element på statsstøtteområdet, der har stor betydning for de små og mellemstore virksomheder, er åbenhed omkring statsstøtte. De nye regler indebærer, at medlemsstaterne skal offentliggøre detaljerede oplysninger om deres ydelse af statsstøtte. Jeg vil sørge for, at medlemsstaterne fuldt ud efterlever disse principper. Jeg vil også presse på for at få skabt større åbenhed om statssubsidier på det internationale plan.


Når det drejer sig om de andre redskaber, konkurrencekommissæren har til rådighed, skal håndhævelsen af EU's konkurrenceregler forhindre dominerende virksomheder i at holde deres konkurrenter ude fra markedet. Det er særlig vigtigt for små aktører som SMV. Det er også værd at nævne Kommissionens bagatelmeddelelse, som finder anvendelse på aftaler af ringe betydning mellem virksomheder, hvis markedsandel ligger under en bestemt grænse. Disse aftaler anses for ikke at have nogen mærkbar indvirkning på konkurrencen og falder derfor ikke ind under artikel 101 i TEUF. Kommissionen har givet udtrykkeligt tilsagn om ikke at gribe ind over for aftaler, der falder ind under bagatelmeddelelsen, og dette løfte vil jeg også stå ved. Via fusionskontrollen kan vi samtidig gribe ind over for fusioner, der vil resultere i, at en virksomhed kommer til at stå alt for stærkt på markedet og kan forhindre små og mellemstore virksomheder i at konkurrere på lige fod.


Adgang til velfungerende markeder er imidlertid ikke tilstrækkeligt - for at klare sig godt har virksomhederne også brug for at kunne få adgang til de nødvendige inputleverancer til en fair pris. Karteller drejer sig ofte om inputprodukter og halvfabrikata og kan gøre EU-producerede varer mindre konkurrencedygtige på det internationale plan til skade for virksomheder længere fremme i forsyningskæden. Jeg agter at sætte en effektiv kartelbekæmpelse i højsædet i min embedsperiode.


Hvad den sidste del af spørgsmålet angår, er tilsagnsproceduren et meget nyttigt middel til at fremskynde sagsbehandlingen og udnytte ressourcerne mere effektivt. Jeg er overbevist om, at Kommissionen skal fortsætte med at udnytte denne mulighed, når det er hensigtsmæssigt. Men man må ikke glemme, at det altid drejer sig om at nå frem til den bedste løsning af konkurrenceproblemerne i den konkrete sag. Jeg har ikke til hensigt at gå på kompromis og acceptere tilsagn, som ikke i fuld udstrækning imødegår de konkurrenceproblemer, Kommissionen har identificeret.


4. Statsstøtte og banksektoren


Europa-Parlamentet har i sine tre seneste årlige betænkninger om konkurrence opfordret til, at kriseordningen for statsstøtte til banksektoren snarest muligt bringes til ophør. Hvorledes vil konkurrencepolitikken, navnlig statsstøtte, i betragtning af den nye insolvensmekanisme og nye fælles afviklingsmekanisme for banker efter Deres opfattelse udvikle sig inden for disse nye juridiske rammer fremover?


Siden finanskrisens begyndelse har Kommissionen handlet hurtigt og sikret en smidig anvendelse af statsstøttereglerne afpasset efter den særlige krisekontekst. I årene mellem 2008 og 2013 udsendte Kommissionen syv meddelelser på grundlag af den særlige hjemmel i artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF. Denne traktatbestemmelse åbner mulighed for at anse statsstøtte til afhjælpning af en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi for at være forenelig med det indre marked.


Jeg har noteret, at Europa-Parlamentet ønsker at få bragt denne særordning til ophør. Jeg er enig i, at vi må vende tilbage til en normal anvendelse af statsstøttereglerne i banksektoren. Det er jeg rede til at gøre, så snart markedsforholdene tillader det. Samtidig vil jeg også gerne understrege, at kriseordningen for banksektoren ikke alene indeholder retningslinjer for brug af offentlig støtte (garantier, kapitaltilførsler eller hjælpeforanstaltninger for værdiforringede aktiver), men også stiller skrappe krav til de pengeinstitutter, der fik denne støtte. Formålet med Kommissionens statsstøttekontrol var at sikre, at de pengeinstitutter, der modtog støtte, blev omstruktureret på en måde, der gjorde dem rentable igen - eller forsvandt fra markedet, hvis det ikke var muligt at gøre dem rentable (hvilket bl. a. var tilfældet med Dexia, WestLB, Hypo Alpe Adria, Kommunalkredit og Anglo Irish). Formålet var også at afværge for store konkurrencefordrejninger på grund af denne støtte og samtidig opretholde finansiel stabilitet, sikre det indre marked og beskytte skatteydernes interesser.


Den 1. august 2013 udsendte Kommissionen en ny bankmeddelelse, der indeholdt flere vigtige skridt til at værne om skatteydernes penge og begrænse størrelsen af støtten til bankerne. På baggrund af de store byrder, bankredningerne har lagt på mange medlemsstaters offentlige finanser, blev der i den nye bankmeddelelse stillet større krav til det bidrag, bankens aktionærer og efterstillede kreditorer skal yde til dækning af omkostningerne ved en omstrukturering, for derved at sikre, at støtten begrænses til det nødvendige minimum, og mindske "moral hazard"-problemet. Der har siden da kun kunnet ydes statsstøtte, hvis bankens kapitalunderskud ikke kan dækkes ved hjælp af den kapital, det er muligt at rejse, eller ved at aktionærerne og de efterstillede kreditorer gennemfører en bail-in. Og det er en høj pris at betale for at få statsstøtte. Det skabte de nødvendige forudsætninger for en overgang til en fuld bankunion og har allerede hjulpet med til at få brudt forbindelsen mellem staten og bankerne.


Jeg er orienteret om de indgående drøftelser af samspillet mellem statsstøttereglerne og den fælles afviklingsmekanisme, der har fundet sted under trilogerne. De tekster, der er vedtaget, sikrer Kommissionens kompetence til at føre statsstøttekontrol med brugen af den fælles afviklingsfond. Udover brugen af nationale afviklingsfonde, som er underlagt statsstøttereglerne, sørgede Europa-Parlamentet og Rådet for, at de samme statsstøtteregler og statsstøttekontrollen også gælder for brugen af den fælles afviklingsfond, ud fra ønsket om at sikre ens vilkår for sådanne afviklinger, hvad enten det pågældende land er med i bankunionen eller ej, når der trækkes på afviklingsfonden. Jeg behøver ikke at minde om, at Kommissionen har bevist, at den er godt rustet og rede til meget hurtigt at foretage sin statsstøttevurdering, hvilket den bl. a. viste i forbindelse med afviklingen af Banco Espírito Santo S.A. (BES) for et par måneder siden. Så jeg kan forsikre Europa-Parlamentets medlemmer om, at Kommissionen har de værktøjer og den kompetence på statsstøtteområdet, der skal til for at leve op til det ansvar, Europa-Parlamentet og Rådet har betroet den.


5. Europa-Parlamentets rolle i konkurrencepolitik


Vil De, som det er sket på andre områder af markedsintegration og økonomisk regulering efter Lissabontraktatens ikrafttræden, afgive tilsagn om at forelægge fremtidige forslag om udformningen af EU's konkurrencepolitik på et retsgrundlag, hvorefter Europa-Parlamentet inddrages som medlovgiver efter den almindelige lovgivningsprocedure?


I særdeleshed, vil De inddrage Europa-Parlamentet i udformningen af regler for bøder, der finder anvendelse på virksomheder, som overtræder EU's konkurrencelovgivning? Kan De erklære Dem indforstået med en interinstitutionel aftale mellem Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet for at sikre behørig kontrol fra Parlamentets side i konkurrencespørgsmål?


Alle forslag inden for EU's konkurrencepolitik vil være baseret på markedsrealiteterne og på den seneste økonomiske og juridiske tænkning. Lovgivning er ikke et mål i sig selv - det drejer sig derimod om at fremme innovationen og bringe markederne til at fungere til gavn for forbrugerne, erhvervslivet og samfundet som helhed. Jeg vil arbejde for, at konkurrencepolitikken kan komme til at yde det størst mulige bidrag til Kommissionens overordnede mål, og det vil jeg gøre i et tæt samarbejde med mine kolleger i Kommissionen.


I den forbindelse anerkender og respekterer jeg fuldt ud Parlamentets rolle som direkte repræsentant for Europas borgere og dets andel i udviklingen af konkurrencepolitikken gennem debatter, parlamentsbeslutninger og hele lovgivningsprocessen. Så jeg vil altid lytte til, hvad Parlamentet har at sige om konkurrencepolitikken, og jeg ser frem til en aktiv dialog. Derfor glæder det mig, at konkurrencearbejdsgruppen under ECON-udvalget nu er blevet en stående arbejdsgruppe, hvilket vil lette denne dialog.


Jeg har også med tilfredshed noteret, at Europa-Parlamentets rolle i lovgivningsprocessen og dets inddragelse som medlovgiver blev udvidet med Lissabontraktaten. Muligheden for at anvende den almindelige lovgivningsprocedure også på forslag på konkurrenceområdet afhænger af indholdet af vores forslag. Jeg har konstateret, at i forbindelse med direktivet om erstatningssøgmål på konkurrenceområdet, hvor det på grund af implikationerne for det indre marked var den almindelige lovgivningsprocedure, der blev fulgt, var Parlamentets aktive deltagelse medvirkende til at opnå et afbalanceret resultat.


Det er min agt at orientere Parlamentet om nye politikinitiativer i tilstrækkelig god tid til, at det kan deltage i debatten og de offentlige høringer, uanset om en formel høring er obligatorisk eller ej. For eksempel skrev Kommissionens næstformand Joaquín Almunia i august 2014 til Deres nye formand, Roberto Gualtieri, for at underrette ham om, at Kommissionen havde indledt sine interne overvejelser om gruppefritagelsesforordningen på forsikringsområdet, og at der ville blive indledt en offentlig høring. Derudover vil jeg sørge for, at hvis og når Kommissionen fremsender et lovgivningsforslag til Rådet, vil det samtidig blive sendt til Parlamentet.


Bøder er et meget vigtigt element i den præventive indsats, og jeg vil altid med glæde redegøre for kriterierne i bøderetningslinjerne og gå ind i en åben debat med Parlamentet om de tilgrundliggende principper. De nuværende bøderetningslinjer sikrer gennemsigtighed og forudsigelighed, samtidig med at de giver et vist spillerum til at tilgodese særlige omstændigheder i den konkrete sag. EU-domstolene har ved mange lejligheder stadfæstet Kommissionens tilgang på dette område, og det er kun få af bestemmelserne, der er blevet prøvet ved domstolene. Hvis der skulle blive behov for nye lovgivningsinitiativer, vil retsgrundlaget afhænge af indholdet af dette initiativ.


Enhver ændring af Parlamentets rolle i konkurrenceanliggender inden for rammerne af den interinstitutionelle aftale kan kun ske under overholdelse af traktatens regler og vil kræve en formel overordnet interinstitutionel aftale mellem institutionerne. Jeg vil derfor foreslå, at vi starter vores dialog med, at jeg regelmæssigt mødes med ECON-udvalget og med udvalgets ærede formand, og at jeg orienterer Dem om mine overvejelser angående en udvidet løbende dialog med Parlamentet. Jeg vil stå til rådighed for Dem til at drøfte vigtige konkurrencepolitiske spørgsmål og besvare alle Deres spørgsmål.


Som bekendt drejer størsteparten af Konkurrencegeneraldirektoratets arbejde sig om håndhævelse af reglerne, men når der er behov for lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige forslag, vil jeg fremlægge forslag af høj kvalitet, som stemmer overens med principperne om subsidaritet, proportionalitet og bedre lovgivning. Vi vil stræbe efter de mest effektive og mindst byrdefulde tilgange, og vi vil fortsat basere os på omfattende offentlige høringer og markedskendskab. I den forbindelse vil jeg gøre brug af enhver lejlighed til at trække på Parlamentets kollektive erfaring og holdninger og bidrage til en styrket dialog om konkurrencepolitik.