Europa-Parlamentet

Highlights 1999-2004

 
Europa-Parlamentet
EU-reformer
Udvidelse
Borgernes rettigheder
Retlige og indre anliggender
Eksterne forbindelser
Miljø / forbrugerbeskyttelse
Transport- / regionalpolitik
Landbrug / fiskeri
Økonomisk
og monetær politik
Beskæftigelses- og social-
politik / Kvinders rettigheder
Beskæftigelsesstrategi
Beskyttelse
af arbejdstagerne
Lighed på arbejdspladsen
Arbejdstagernes sundhed
og sikkerhed
Kvinders sundhed
Arbejdstid
Social sikkerhed
Kvinder og samfund
Indre marked / industri / energi / forskning
 

EPP-ED PSE Group ELDR GUE/NGL The Greens| European Free Alliance UEN EDD/PDE


Arbejdstid: højst 48 timer om ugen for alle

Ufatteligt mange lastvognschauffører og bilister har mistet livet på Europas veje eller forårsaget andres død, fordi de havde siddet for længe bag rattet. I de fleste andre erhverv har arbejdstiden været reguleret siden 1996, og nu kommer der snart fælles regler for chauffører, som giver dem en større livskvalitet og større sikkerhed. Europa-Parlamentet har brugt sin indflydelse i denne valgperiode til at få begrænset undtagelserne fra reglen om højst 48 timers arbejdsuge og til at komme igennem med, at det indre marked også bliver ensbetydende med bedre levevilkår for samtlige arbejdstagere.

Det indre marked blev til virkelighed i 1993, og samtidig trådte et direktiv i kraft, der gav EU fælles generelle regler om arbejdstiden. Dette direktiv giver europæiske arbejdstagere ret til en daglig hvileperiode på mindst 11 timer foruden pauser. Den maksimale ugentlige arbejdstid er fastsat til 48 timer, og den årlige ferie skal være på mindst fire uger. Natarbejdere må højst arbejde otte timer for hver periode på 24 timer.

Bestemmelserne i dette direktiv skulle være omsat til national lov senest i november 1996. En række områder var undtaget fra direktivet. Det gjaldt ikke for ledere og læger under uddannelse og heller ikke transportsektoren (vej-, luft-, jernbane- og søtransport og sejlads ad indre vandveje). Desuden indeholder direktivet en såkaldt "opt-out"-klausul, som gør det muligt for medlemsstaterne at fravige de generelle regler. Det Forenede Kongerige har benyttet sig af denne mulighed lige fra begyndelsen, og den er blevet misbrugt i direkte modstrid med hele formålet med direktivet. EP-medlemmerne ønsker at bringe dette misbrug til ophør.

Vejtransporterhvervet: de selvstændige chauffører skal med

Arbejdstagerne inden for jernbanetransporten har haft fælles regler siden 2003, og i marts 2005 falder den sidste brik i puslespillet på plads: så kommer turen til de 6,5 millioner arbejdstagere inden for vejtransporten. Nu får de gavn af en række lignende bestemmelser takket være et direktiv fra 2002 for denne sektor. Deres ugentlige arbejdstid kan forlænges til 60 timer, men kun hvis de ikke har arbejdet mere end 48 i gennemsnit om ugen over en referenceperiode på fire måneder. Bus- og lastvognschauffører må under ingen omstændigheder arbejde mere end seks timer i træk uden pause, og natarbejde må ikke overstige 10 timer for hver 24 timers periode.

Parlamentet kæmpede hårdt - og med held - for, at disse regler også kom til at gælde for selvstændige chauffører, der tegner sig for omkring 40 % af erhvervet. Lige siden forhandlingerne begyndte, har Parlamentet slået på, at de selvstændige chauffører skulle behandles på linje med chauffører, der havde status som ansatte, da man ellers ville have åbnet for en massiv overgang herfra til kategorien selvstændige chauffører. Det handlede om både at garantere færdselssikkerheden og at forebygge illoyal konkurrence. Derfor gælder der fra 2009 samme regler for selvstændige chauffører som for ansatte chauffører. Efter krav fra EP-medlemmerne strammede man op på definitionen af "selvstændig chauffør" for at undgå, at der opstod nye former for "falske selvstændige" i overgangsperioden.

Væk med misbruget af undtagelsesbestemmelserne

Det generelle direktiv fra 1993 gav medlemsstaterne mulighed for at gøre undtagelser. Det Forenede Kongerige forhandlede således om og opnåede en fravigelsesordning "(opting out"), der giver landet lov til ikke at begrænse den ugentlige arbejdstid til 48 timer, hvis en række betingelser er opfyldt. Blandt dem kan nævnes, at den pågældende arbejdstager på forhånd skal gå med til det, og at arbejdstageren er beskyttet mod alle negative følger, hvis den pågældende afviser. Desuden skal den faktiske arbejdstid registreres for de personer, der har accepteret denne fravigelsesordning.

Systemet med undtagelser har haft utilsigtede virkninger. Således er der i Det Forenede Kongerige i dag flere arbejdstagere med en arbejdsuge på mere end 48 timer, end før 1993-direktivet trådte i kraft. Fravigelsesmuligheden var oprindelig bestemt for særtilfælde, men er ved at blive reglen. Denne skæve udvikling ikke alene udhuler direktivet, den vinder også indpas i andre medlemsstater. Frankrig og Tyskland benytter den nu inden for sundhedssektoren og Luxembourg i hotel- og restaurationssektoren.

Europa-Kommissionen vil nu ændre dette direktiv, og Parlamentet udtalte sin mening i januar 2004. Med 370 stemmer mod 116 og 21, der hverken stemte for eller imod, krævede Parlamentet, at muligheden for individuel fravigelse ("opt-out") blev faset gradvis ud, så hurtigt som muligt. Mange EP-medlemmer beklagede det misbrug, undtagelsesordningen har ført med sig, navnlig ved at aftalen om fravigelse ("opt-out") underskrives samtidig med arbejdskontrakten, hvilket ofte fratager lønmodtagerne deres frie valg. EP-medlemmerne anmodede medlemsstaterne om ikke at træffe nogen nye undtagelsesbestemmelser, før 1993-direktivet er ændret.

Lægers særlige situation

Ved samme afstemning gav EP-medlemmerne udtryk for, at de var foruroligede over den særstilling, læger indtog. I en række nylige domme fra EF-Domstolen lægges der op til, at lægers tilkaldevagtperioder skal medregnes som arbejdstid. Da der ikke foreligger konkrete og sammenlignelige data, opfordrede EP-medlemmerne Kommissionen til at fremsætte langsigtede forslag for at finde en løsning på, hvordan tilkaldevagttjeneste på arbejdsstedet skal defineres og beregnes.

Lægers uddannelsesperioder var også et særligt problem i forhold til det generelle direktiv om 48 timer. Omkring 270.000 læger er under uddannelse i Europa, og de arbejder ofte mere end 48 timer om ugen. Det var vanskeligt at ændre forholdene fra den ene dag til den anden. Derfor havde Kommissionen foreslået, at bestemmelserne om arbejdstid først skulle gælde for denne særlige kategori efter en lang overgangsperiode. Parlamentet ønskede en kortere overgangsperiode, men i Rådet ville medlemsstaterne vente indtil 2013. Parlamentet havde held til at komme igennem med et kompromis, der gik ud på at indføre begrænsningen gradvis i tre faser: I første omgang begrænses arbejdstiden for læger under uddannelse til 58 timer fra august 2004, derefter til 56 timer fra august 2007 og i 2009 til 48 timers arbejdsuge som for alle andre. Hvis medlemsstaterne for at opfylde disse bestemmelser er nødt til at ændre de systemer, de benytter til at uddanne og forvalte menneskelige ressourcer i sundhedsvæsenet, kan de blive undtaget indtil 2011, men i denne supplerende periode kan den ugentlige arbejdstid ikke overstige 52 timer.



  
Ordførere:
  
Tilrettelæggelse af arbejdstiden: undtagne sektorer og aktiviteter: Miet Smet (EPP-ED, B)
Vejtransport, tilrettelæggelse af arbejdstiden: mobile arbejdstagere og selvstændige chauffører: Stephen Hughes (PES, UK)
Tilrettelæggelse af arbejdstiden (ændring af direktiv 93/104/EØF): Alejandro Cercas (PES, E)
  
EUT - vedtagne retsakter og tekster:
  
Tilrettelæggelse af arbejdstiden: undtagne sektorer og aktiviteter
Vejtransport, tilrettelæggelse af arbejdstiden: mobile arbejdstagere og selvstændige chauffører
Tilrettelæggelse af arbejdstiden (ændring af direktiv 93/104/EØF) - tekst vedtaget af Parlamentet

 

 

 
  Publishing deadline: 2 April 2004